Professional Documents
Culture Documents
Arveretten - Noter
Arveretten - Noter
2 SLÆGTSARV
1. arveklasse består af arveladerens slægtningen i den ret nedstigende linje børn, børnebørn, oldebørn, osv.
(livsarvinger)
2. arveklasse består dels af slægtninge i den ret opstigende linje forældre, forældres livsarvinger, altså
søskende, søskendebørn, halvsøskende osv.
3. arveklasse består af arveladerens bedsteforældre og deres fire stammer bedsteforældres børn, altså
arveladerens mostre, fastre, farbrødre og morbrødre. Fætre og kusiner er ikke legale arvinger.
Arvinger i 2. og 3. arveklasse benævnes udarvinger, som modsætning er til livsarvinger fra 1. arveklasse.
Udelukkelsesprincippet: Ingen i en fjernere arveklasse kan arve legalt, såfremt der er blot én arveberettiget
arving i en foranstående arveklasse.
Stirpal-grundsætningen: Arven fordeles indenfor hver arveklasse efter stammer. Arven fordeles lige mellem
flere stammer. En stamme udgøres af hvert af børnene, af hver af de to forældre og af hver af de fire
bedsteforældre.
Et barnebarn arver således ikke efter loven, så længe barnet lever. Og en moster ikke, så længe mormor og
morfar lever.
Repræsentationsprincippet: En slægtnings børn (og børnebørn osv.) ”repræsenterer” den afdøde og arver
indbyrdes lige. De skal dele den arv, der eller tilkom den afdøde slægtning - de ”træder i den afdødes sted” .
Børnebørn deler det afdøde barns arveandel, søskende deler hver af forældrenes andel, og mostre, fastre,
morbrødre og farbrødre deler hver af bedsteforældrenes andel.
2.3 ARVEDELINGEN
Arvedelingen sker efter de tre principper nævnt under pkt. 2.1
Er et barn død, træder dets børn efter § 1, stk. 2 i dets sted og arver indbyrdes lige.
Når der arves efter loven, arver forældrelinjen kun, hvis den afdøde ikke har efterladt sig nogen livsarvinger,
Arvinger i forældrelinjen er ikke tvangsarvinger, jf. Al § 5 - Deres legale arveret kan derfor begrænses eller
helt udelukkes ved testamente.
Er begge forældre i live, fordeles arven lige mellem dem, jf. Al § 2, stk. 1. Denne opdeling fastholdes, så
længe der er arvinger på begge sider. (er den ene forældre død, arver dennes livsarvinger i den afdøde
forælders sted) jf. § 2, stk. 2, 1. pkt.
Er der slet ingen arvinger på én af arveladerens afdøde forældres side, går hele arven til den anden side, jf. Al §
2, stk. 2, sidste pkt.
Al § 3: arven deles i fire lige store dele, som tilfalder hver af bedsteforældrene eller dennes livsarvinger. ??
Hvis ingen er i live til at modtage deres fjerdedel af arven, tilfalder denne bedsteforældrene på samme side, fx
den mødrene side, jf. Al § 3, stk. 3. Er denne bedsteforælder også død, tilfalder arven dennes overlevende børn,
jf. Al § 3, stk. 3. Er der her ingen arvinger, tilfalder arven bedsteforældrene på den anden side og/eller deres
overlevende børn til fordeling efter de samme regler, jf. Al § 3, stk. 3, sidste pkt.
2.3.4 EKSEMPLER
Ønsker flere arvinger at overtage den samme genstand til vurderingsbeløbet, afgøres det ved lodtrækning,
hvem der skal have fortrinsret, jf. Al §6, stk. 2
En arving har dog fortrinsret til at overtage et aktiv, der har særlig erindringsværdi for den pågældende, jf. Al §
6, stk. 2, 2. pkt.
En særlivsarving efter førstafdøde har efter Al § 11, stk. 4, ret til at overtage et aktiv der har slrlig
erindringsværdi for den pågældende, mod at betale vurderingsprisen kontant til boet. Denne køberet viger dog
for ægtefællens forlodsret efter § 11, stk. 1 (genstande til personligt brug mv.) og for visse
delingsformueaktiver, jf. § 91, stk. 2 (bolig, indbo mv.) - Den vil derfor i praksis få størst betydning ved
særejeaktiver, fx indbo, der har været i en bestemt families eje.
Arvelader kan ved testamente bestemme, at en livsarving skal have sin arv, herunder tvangsarv, udbetalt
kontant, jf. Al § 50, stk. 2, smh. § 59. Dette betyder, at tvangsarven ikke giver en reel andelsret i boet, men
alene et pengekrav. Livarvingen bevarer sin status, så vedkommende har medbestemmelsesret i dødsboet, jf.
Dsl § 13, stk. 1, 2. pkt.
Omvendt kan det ved testamente også bestemmes, at en livsarving skal have ret til for sin arv at overtage
bestemte aktiver eller aktiver efter eget valg til vurderingsbeløbet, jf. Al § 50, stk. 2, 2. pkt. om tvangsarv, og §
59 om friarv. Gennem testamente kan det bestemmes, at denne ret også gives til aktiver, der overstiger værdien
af den pågældendes arvelod, mod at livsarvingen betaler det overskydende beløb kontant til boet.
Ægtefællens forlodsret efter § 11, stk. 1, til genstande, der har tjent til ægtefællens personlige brug eller
mindreåriges børns brug, samt ægtefællens ret efter § 91, stk. 2 til at give samtykke vedrørende testation over
visse aktive, der er delingsformue i boet (bolig, indbo mv.), skal dog respekteres.
Dog viger ægtefællens udløsningsret efter § 12 og udtagelsesret efter § 13 for den køberet, der ved testamente
er tillagt en livsarving.
En arving, der ejer et aktiv i sameje med afdøde, skal have fortrinsret til at overtage afdødes andel af aktivet
mod at betale et eventuelt overskydende beløb til boet, jf. Al § 7.
Livsarvinger (1. arveklasse) er tvangsarvinger på samme måde som længstlevende ægtefælle. Arvinger i 2. og
3. arveklasse - udarvinger - er ikke tvangsarvinger.
Arveloven fra 2007 fastsætter en livsarvings tvangsarvelod til ¼ af den legale arvelod, jf. Al § 5. Herefter kan
arveladeren ved testamente begrænse arvelodden til hvert af sine børn til en værdi f 1 mio. kr.
3 ÆGTEFÆLLERS LEGALE ARVERET
Størrelsen af ægtefællens legale arvelod afhænger af, om afdøde efterlader sig livsarvinger. I konkurrence med
førstafdødes livsarvinger er den længstlevende ægtefælles legale arvelod ½, jf. Al § 9, stk. 1.
Efterlader førstafdøde ægtefælle sig ikke livsarvinger, arver den længstlevende ægtefælle legalt hele afdødes
formue, jf. Al § 9, stk. 2.
Al § 11, stk. 1: Længstlevende ægtefælle kan forlods udtage en række genstande, der udelukkende tjener til
vedkommendes personlige brug, samt genstande, der er erhvervet til mindreårige børn.
Forlodsretten gælder uanset et modstående testamente, og går forud for førstafdødes livsarvingers arveret.
Side 40
3.2 BETINGELSER
s.39-70
3.5 SUPPLERINGSARV
760.000 kr. (i 2018 - obs. reguleres årligt) har længstlevende krav på at udtage af boet. Dette betyder at står
længstlevende kun til at arve 200.000 kr. må vedkommende udtage aktiver op til en værdi af de 760.000
(780.000 i 2019?). Dette er kun relevant, hvis længstlevende ægtefælle får arv under de 760.000 kr. Beløbet
udtrækkes først efter beregning om, hvad vedkommende legalt skulle have haft.
Suppleringsarv kan tages fra både den fri- og tvangsarven - dette betyder i en dårligt stillet familie, at
længstlevende kan tage fx børnenes tvangsarv.
SEMINAR 11 (KAP. 2 OG 3)
G1
Ægtefælle 50 %
Børn (livsarving) 50 % = 100 %
G2
Far 50 %
Mor 50 %
G3
Farfar 25 %
Farmor 25 % = 50%
morfar 25 %
Mormor 25 % = 50 % = 100 %
Fætre og kusiner kan ikke arve (faster, moster, onkler, morbrødre og farbrødres børn kan ikke arve uden dette er
testamenteret) - Er alle døde arver staten fremfor fætre og kusiner
1) Hvis blot 1 person i 1. arvegruppe er i live, arver andre arvegrupper ikke (her andre arvegrupper markeret med
rød).
2) Arven falder lige ned i stammer. Så er sønnen død, tilfalder arven hans to børn, er en af dem døde, evt. deres
børn osv. Kun hvis en hel stamme er død, tilfalder arven modsatte side af arvetræet.
3) Børnebørnene arver efter det der skulle være tilfaldet deres forældre. Træder i forældres sted -
repræsentationsprincippet.
Eksempel
A (arvegiver) L (længstlevende)
Formue: 100.000 50.000
Bodeling, giver hver et 75.000 75.000
boslod på:
Hans boslod er det der kan
arves.
Ægtefælle begunstigende kombinationssæreje; længstlevende får særeje og den afdødes bodel bliver
formuefællesskab, så længstlevende arver mest muligt.
½ 1/8 7/8
(+ +suppleringsarv +suppleringsarv
livsarvinger)
1/1 ¼ 1/1
Ægtefælle § 9, 2 § 10
(÷ +suppleringsarv
livsarvinger)
½ 1/8 7/8
Livsarvinge § 9, 1 §5
r
(1 mio. reglen)
(+
ægtefælle)
1/1 ¼ 1/1
Livsarvinge §1 §5
r
(1 mio. reglen)
(÷
ægtefælle)
Eksempel. Et par ønsker rådgivning til testamente. De ønsker ikke at nogen skal arve efter dem udover den
længstlevende ægtefælle. De har hver 16 mio. kr.
A L
Formue 16 mio. 16 mio.
Arv 8 mio. 16 + 8 mio. = 24 mio.
Hvordan skal de 8 mio. arves? Børn arver 1 mio. 7 mio. (+ 24 mio.) = 31 mio.
De skal have ægtefælle begunstigende kombinationssæreje, og det skal testamenteres at alle undtagen længstlevende
kun skal have tvangsarven.
Ja, der er arveret for nevøer og niecer, hvis deres forældre er døde, kan de arve i deres sted, jf. § 2, stk. 2.
Det betyder at afdøde ikke kan testamentere sig fri for at give tvangsarver en vis andel.
Børn og ægtefæller.
19. Hvad falder i arv, når afdøde har haft ægtefællebegunstigende kombinationssæreje?
20. Hvilken betydning har dødsdagen?
21. Hvilken betydning har skæringsdagen?
22. Kan der fremsættes reguleringskrav og misbrugskrav ved den ene ægtefælles død?
23. Hvad betyder forlods? Hvilke rettigheder udtages forlods?
24. Hvad er suppleringsarv? Hvad er den økonomiske grænse i 2018?
25. Hvilke beløb medregnes i beregningen af suppleringsarv?
26. Hvilke hensyn ligger bag reglen om suppleringsarv?
27. Hvilke ligheder er der i relation til en ægtefælles ret til at overtage henholdsvis aktiver, der er
delingsformue, og særejeaktiver?
28. Hvilke forskelle er der i relation til en ægtefælles ret til at overtage henholdsvis aktiver, der er
delingsformue, og særejeaktiver?
29. Gælder der særlige regler for en særlivsarving i relation til en ægtefælles ret til at overtage aktiver, der er
delingsformue?
30. Gælder der særlige regler for en særlivsarving i relation til en ægtefælles ret til at overtage særejeaktiver?
1. 6 Grundlæggende om testamenter
4 USKIFTET BO
PRÆKLUSIVT PROKLAMA:
Opslag i statstidende eller andre steder, kreditorer skal komme indenfor 8 uger? - ellers forsvinder kreditorernes krav på
pengene.
5 ARVEHENSTAND
6 GRUNDLÆGGENDE OM TESTAMENTER
STØTTESPØRGSMÅL TIL KAPITEL 6 (- KAP . 6.3)
Personen som opretter et testamente, kaldes testator eller testatrix (kønsbestemt), mens arvelader er en
betegnelse der oftest bruges i forbindelse med legal arv.
Personen som begunstiges i et testamente, kaldes testamentsarving eller legatar.
Efter Dsl § 13, stk. 1, den, der skal arve en bestemt angivet pengesum (sumlegatar) eller bestemt
angive formuegenstande (genstandslegatar).
Mortis causa-disposition - disposition som først får virkning efter testators død.
Inter vivos-disposition - har virkning i overdragerens levende live, fx en gave.
Nullitet indebærer, at den testamentariske bestemmelse eller hele testamentet uden videre er ugyldigt. (SIDE
132)
Testamentet må ikke:
Stride mod lov og ærbarhed,
Er falsk eller
Disponerer over arven efter en anden person
Al § 79
3. Hvem er en notar?
Notaren er en dommer, en dommerfuldmægtig eller en kontorfuldmægtig (se betingelse fodnote 24, side 121)
ved en byret. Vedkommende nedskriver/hjælper med udfærdigelse af notartestamente, samt har til ansvar at
bevidne at testator er bevidst om sine handlinger, samt er ved sine fulde fem til at råde over sine ejendele.
Notaren skal i testamentet ved sin påtegning afgive erklæring om testators identitet, samt testators evne til at
lave gyldigt testemente. + der skal noteres hvem der er til stede under notarialforretningen (ny regel)
Ved tvivl om habilitet, kan testator afholde sig fra at skrive testamente, bedre om tilkaldelse af en
læge eller indhente lægeerklæring.
Gør en arving indsigelse mod et notartestamente, har arvingen bevisbyrden for, at notarens erklæring
ikke er korrekt (fx vedrørene testators evne til at råde fornuftsmæssigt)
4. Hvad vil det sige at være henholdsvis objektivt og subjektivt forhindret i relation til Al § 65?
Hvis det er muligt at oprette en anden form for testamente, skal dette gøres.
Selvmord kvalificerer til en nødsituation.
Person der befinder sig i en naturkatastrofe, kvalificeres også til en nødsituation.
5. Hvad er en kodicil?
Der stilles visse krav til testamentet, for at dette er gyldigt og ikke kan anfægtes:
Testamentshabiliteten skal være til stede ved oprettelse af testamentet. Vedkommende på derfor ikke være
ramt af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand ude at stand til at råde
fornuftsmæssigt over sine ejendele.
Befandt testator sig i en sådan tilstand, da han oprettede testamentet, er dette ugyldigt, jf. Al §
74, smh. med §§ 72, nr. 2 og 73.
Det er testamentariske bestemmelser, som kan erklæres ugyldige, hvilket betyder at man kan se bort
fra enkelte bestemmelser i testamentet eller anfægte hele testamentet ud fra denne bestemmelse.
Al §74 er et kombineret retlig-medicinsk kriterium, hvor begge kriterier skal være opfyldt. Sindssyge
(medicinsk kriterium) er ikke nok til at ugyldiggøre testamentet, hvis ikke dette medfører at testator er
ude a stand til at råde fornuftsmæssigt over sine ejendele (retligt kriterium).
Det påvirker ikke gyldigheden af et testamente, at testator senere bliver inhabil til at udfærdige
testamente, blot han var habil på tidspunktet for testamentets tilblivelse.
Der kan godt oprettes gyldigt testamente, selvom testator er undergivet værgemål, også selvom dette
skulle være med handleevnefratagelse, jf. Vml §§ 5 og 6.
Enhver der vil arve, hvis testamentet erklæres ugyldigt, kan i medfør af Al § 79 gøre indsigelse mod
(anfægte) dette.
Jf. § 62, stk. 1 skal man være fyldt 18 år, for gyldigt at kunne råde over sine ejendele ved testamente.
(for personer der er fyldt 15 år, gælder selverhvervelsestestamente efter værgemålslovens § 42, jf. Al
§ 62, stk. 2.) - Såfremt kravet ikke er opfyldt, gør det testamentet anfægteligt.
En værge kan ikke oprette testamente for en mindreårig, da dette er et personligt anliggende.
Formkrav - modsat hovedreglen i dansk ret, stilles der i testamentsretten formkrav (bortset fra nødtestamenter
i Al § 65)
I dansk ret eksisterer følgende former for testamenter:
Notartestamente, Al § 63
Vidnetestamente, Al § 64
”Indbotestamente”, Al § 66
Nødtestamente, § 65
Notartestamente:
Bevismæssigt sikreste måde at oprette testamente på.
Skal oprettes skriftligt, og underskrives eller vedkendes for en notar, jf. Al § 63, stk. 1 -
Gyldighedsbetingelser!
Vidnetestamente:
Oprettes skriftligt.
Underskrives eller vedkendes af testator mens det overværes af to vidner, som straks herefter
skal sætte navn på testamentet, jf. Al § 64, stk. 1, 1. pkt.
Vidner skal være til stede efter testators ønske, og skal have kendskab til at de skal
være vidne til et testamente, jf. Al § 64, stk. 1, 2. pkt.
Vidner skal være fyldt 18 år og må ikke være inhabile (samme krav som testator),
jf. Al §§ 64, stk. 2 og 74.
Al § 64, stk. 3: Vidnet kan ikke vidne, hvis testamentet begunstiger vedkommendes:
o Ægtefælle, samlever, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende
linje, søskende eller andre nærstående.
o En person eller institution, som den pågældende har en sådan tilknytning
til (særlig interesse i begunstigelse)
o Andre omstændigheder, som betvivler vidnets habilitet.
Indbotestamente:
Skriftligt og underskrevet, jf. § 66, stk. 1.
Nødtestamente:
Al § 65, stk. 1, hjemler oprettelse af nødtestamente for en testator, der på grund af sygdom
eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette testamente efter A §§ 63 og 64.
Ingen formkrav. Kan være en sms fra testator mv.
7. Hvilke krav stilles til tilbagekaldelse af et fællestestamente? Hvilke hensyn ligger bag dette krav?
Et fællestestamente, kan være når to testatorer indbyrdes sætter hinanden til at arve, kaldes det et gensidigt
testamente. Den slags optræder ofte i samme testamente, hvorfor det bliver et fællestestamente.
Tilbagekaldelsen skal for at være gyldig, meddeles den anden part, med mindre dette af særlige grunde er
udelukket (fx ved forsvinding), jf. Al § 80.
Bevisbyrden for at der er givet meddelelse til den anden part, påhviler den tilbagekaldende part eller
den eller de arvinger, der har fordel af tilbagekaldelsen.
Tilbagekaldelse kan ske i et nødtestamente, såfremt dette er gyldigt. Her skal den anden part modtage
meddelelse om tilbagekaldelsen hurtigst muligt.
Gennem en uigenkaldelighedserklæring kan testator afskrive sig fra at ændre yderligere i testamentet. Dog
stilles der samme krav til vedkommendes habilitet, som ved det egentlige testamente.
Al § 68, stk. 1 og 2.
10. Hvad er forskellen på forklarende og korrigerende fortolkning? Hvilke hensyn ligger bag?
Forklarende fortolkning: Common sense - hver mente han egentlig, da han lavede det her testamente?
Korrigerende fortolkning: Selvom det står klart og udtrykkeligt i testamentet, kan det være en fejl eller en
motivvildfarelse - hvad ville han egentlig have ønsket hvis han vidste det hele? (bristede forudsætninger)
11. Er indsættelse i et testamente en personlig ret for den indsatte, eller kan den indsattes arvinger træde i
stedet for?
Al § 92
7 TESTATIONSKOMPETENCE
Testationskompetence:
= kun råde over egne ejendele i uskiftet bo, jf. § 24, stk. 2
U: Tvangsarv
Kan ikke gøre betinget, fastsætte successionsrækkefølge, kræve overtager bestemt ting etc.
Modif: § 50: Kan bestemme, at livsarving skal have arven kontant (Ægtefælle s. 173)
Modif: § 51: Råe over tvangsarv for livsarving der dør før 18
Modif: § 52: Råde over tvangsarv for arving, der ikke kan handle fornuftsmæssigt
Modif: § 53: Båndlægge livsarvingers tvangsarv indtil 25 år
U: Ægtefælle-rettigheder
Fælles testamente = ét dokument, der fungerer som testamente for flere personer
Gensidigt testamente = …
Afdøde har begrænset testationskompetence overfor delingsformueaktiver, der har en særlig social
eller erhvervsmæssig betydning for den anden ægtefælle. Der skal hertil gives samtykke fra den
berørte ægtefælle, jf. Al § 91, stk. 2
Al § 11, stk. 2, suppleringsarv - ret til at udtage aktiver for op til 780.000 kr. uanset arveladers
testamente. Retten til suppleringsarv kan ikke fratages længstlevende ved afdødes testamente. Retten
til suppleringsarv går forud for afdødes livsarvingers arveret.
Længstlevende kan udtrække en række genstande, der udelukkende tjener til vedkommendes
personlige brug samt genstande erhvervet til mindreårige børn, jf. Al § 11, stk. 1. Går forud for alt,
også testamente.
Længstlevende har ret til at overtage ægtefællernes delingsformue, jf. Al § 23, stk. 2-6, til uskiftet bo
med deres fælles livsarvinger, jf. Al § 17. Retten til at sidde i uskiftet bo, kan ikke fjernes ved
testamente, dog kan arvelader begrænse omfanget af det uskiftede b til den længstlevende ægtefælles
boslod samt længstlevende og de fælles livsarvingers tvangsarvelodder efter arveladeren.
3. Hvordan fordeles arven, hvis der ikke er midler nok til at fyldestgøre både et genstandslegat og et
sumlegat?