Retssystemet og juridisk metode: 1. Forelæsning (introduktionsforelæsning), kap.

2-3, 5-6, 9

Retssystemet i dag karakteriseres ved fire forskellige fænomener.

 Retliggørelse
 Internationaliseret
 Foranderlig
 Digitaliseret

Retliggørelse:
Retssystemet er stort, og der er retlige regler næsten overalt. Retliggørelse beskriver, at samfundet
er styret af retlig regulering. Jo mere ret, der er, des mere brug er der for juristerne.

Internationaliseret:
Europæiseringen. Retten er ikke kun national (dansk ret). Retten kommer mange steder fra. For
Danmarks vedkomne kommer retten fra EU. Der kan dog også komme regler udenfor EU, blandt
andet menneskerettighederne (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention; eksempel på
tidligere folkeret). Ret fra forskellige steder bliver til dansk ret.

Foranderligt:
Retten ændrer sig hele tiden; der kommer hele tiden nye regler og afgørelser. Hver dag skabes en ny
mængde regler, der bliver skabt af lovgivere, domstole osv. Nogle af de regler, vi kommer til at
lære under studiet, gælder måske ikke om fem år. Ser man eksempelvis på Folketinget, vedtager
man på et år små 300 lovforslag.

Digitaliseret:
Retten bliver stadigt mere digital, og er særligt udpræget i Danmark. Vi har siden 2008 haft digital
tinglysning. Den offentlige forvaltning er i udpræget grad stadigt en mere digital forvaltning; man
kan kommunikere med det offentlige digitalt vha. Selvbetjeningsløsninger. Dette er til for at gøre
det nemmere for borgerne at kommunikere med det offentlige. Det er derudover mere effektivt og
billigere for det offentlige.

Fordeling af kompetencer

Udgangspunkt i Grundloven. Den nuværende Grundlov er sidst ændret i 1953, og mange af reglerne
går helt tilbage til den første Grundlov fra 1849. Læser man Grundloven læser man tekst, der ikke
svarer til virkeligheden: Denne fremstiller Kongen (nuværende Dronningen) som havende meget
stor magt; i dag er Dronningen blot af helt symbolsk karakter. Ligeledes har de politiske partier ikke
nogen status, da de politiske partier ikke er nævnt i Grundloven ved ord. Grundloven lægger
rammen for retssystemet; kompetence til at udstede love, håndhæve love, udøve magten.

Den lovgivende magt:

Folketinget (179 medlemmer) vedtager love. En vigtig ting er lovgivningsprocessen: Denne foregår
således. Der bliver fremsat et lovforslag (typisk af regeringen – det er også typisk disse foreslag, der
bliver vedtaget). Lovforslaget indeholder bemærkninger til de forskellige regler (dels hvorfor man
foreslår det, hvordan reglerne skal forstås, i hvilken sammenhæng de skal bruges). Man diskuterer
lovforslaget af tre omgange (1., 2. og 3. behandling) i Folketingssalen. Den vigtigste er 2.
behandlingen. Det væsentlige foregår bag lukkede døre i de enkelte Folketingsudvalg. Der er en
række udvalg, der beskæftiger sig med centrale områder.

Objektiv fortolkning?

Subjektiv fortolkning?

Stadfæstelse – kundgørelse:
Dronningen skal stadfæste lovforslaget, altså underskrive dette sammen med den minister, der står
for lovforslaget. Dette er en ren formalitet; det er nærmest utænkeligt, at Dronningen ikke
underskriver et lovforslag. Den nu gennemførte lov skal herefter kundgøres (offentliggøres). Dette
sker i Lovtidende (fungerer som et arkiv over regler). Lovtidende findes kun elektronisk og er
derfor et godt eksempel på retssystemets digitalisering.

Forvaltningen/Den Statslige Forvaltning (den udøvende magt):

Den største del af forvaltningen er kommunal, og for den almene borger er denne som oftest også
den vigtigste. Her findes den mest udbredte digitalisering af retssystemet. Forvaltningen producere
to typer af regler: Bekendtgørelser og cirkulærer og vejledninger.

Bekendtgørelser er regler, det er gældende for borgerne. Eksempelvis er uddannelsesstedets

ordensregler et eksempel på en form for bekendtgørelse.

Cirkulære og vejledninger retter sig i princippet til andre myndigheder, ikke til borgerne. Forskellen
er, at cirkulærer indeholder regler, der er bindene for andre myndigheder, mens vejledninger kun er
vejledende regler for andre myndigheder.

Domstolene (den dømmende magt):

Kun jurister kan være dommere. Domstolene er delt op i tre typer: Højesteret (1), landsret (2 – en i
København og en i Viborg, hhv. Østre- og Vestre Landsret) og byret. Alle sager starter i en byret,
hvor der normalt kun sidder én dommer. Afgørelsen her kan ankes til Landsretten, hvor sagen som
regel ender. Meget få sager kommer for Højesteret, da det kræver en særlig tilladelse. Højesteret
behandler kun de vigtigste sager eller de, der giver anledning til offentlig diskussion. Domstole
vælger ikke selv sine sager i modsætning til lovgiver og forvaltning. Voldgift – Man kan gå bag
lukkede døre, og der er større fortrolighed. Her kan sagen dog ikke ankes. Det er stadigt mere
udpræget at benytte sig af mægling (alternativ konfliktløsning), hvor processen har lige så stor
betydning som afgørelsen.

EU – Den Europæiske Dimension

 Kommission, Råd, Parlament

 Forordninger og direktiver
 Domstolen

Medlem siden 1972. EU kan gennemføre regler, der gælder i medlemsstaterne. EU består af
anderledes organer og er præget af et fransks syn på retssystemet. EU-kommissionen (EU’s
regering). Det særlige ved Kommissionen er, at det er det eneste organ, der kan fremstille forslag til
nye regler eller ophævelse af eksisterende regler. Kommissionen har hermed initiativretten. Det er
hermed væsentligt, hvem der ikke blot er formand, men også kommisærer. Når forslaget er stillet,
har kommissionen ikke den lovgivende kompetence; det har ministerrådet (rådet). Denne
kompetence deles med Europaparlamentet. Rådet og parlamentet inddrager tit kommissionen i
diskussionen om et lovforslag. Dette kaldes pænt et triologi. Det, der vedtages, er hovedsageligt
forordninger og direktiver. Forordninger er det mest radikale, vi har. Forordninger gælder
umiddelbart i de enkelte medlemslande; man kan ikke lave sin egen version af forordningen (den
må ikke oversættes) og ej heller opstille regler, der strider mod forordningen. Dette kaldes
supranationalret. En meget omtalt forordning de senere år er den, der omhandler personoplysninger.
En anden type regel er direktivet. Direktiver skal også overholdes, men de skal omsættes til dansk
ret. Vedtages et direktiv skal det indsættes i en ny lov eller hvor den nu end passer. Der er tit nogle
frihedsgrader i direktiverne. Forskellen mellem de to er ikke altid krystalklar.

En særlig myndighed – EU-domstolen. Det mest magtfulde juridiske organ i Europa. Domstolen
bestemmer, hvordan de forskelle implementerede EU-regler skal anvendes og forstås: Hvad er
gældende EU-ret? Alle medlemslande har et medlem af domstolen. Når domstolen har besluttet, en
bestemmelse skal forstås på en bestemt måde, indretter alle sig herefter.

Retten:
Hvad er ret? Udgangspunktet er, at retten er normativ (retten styrer/dirigerer borgernes adfærd). Et
meget simpelt eksempel er, at eftersom der står i færdselsloven, at man kører i højre side, er det som
udgangspunkt en ordre, uanset hvad man måtte mene herom. Det er ikke specielt enestående for
retten, at den er normativ. Man skal behandle andre som man gerne selv vil behandles – en moralsk
regel, der har til formål at virke normativt. Der findes også etiske regler, der ligeledes virker
normative. Disse kan også findes i selve loven (forvaltningsret – forvaltningsskik). De retlige regler
er bakket op af nogle sanktioner. Dette gælder ikke for hverken de moralske- eller etiske regler.
Hvis retlige regler ikke bakkes op af sanktioner, diskuteres det, hvor vidt de overhovedet er retlige
regler (lex imperfecta?)

Rettens anden funktion er, at den virker som et argument. Skal det forklares, hvorfor en
bestemmelse gælder, bruges de retlige regler/kilder som argumenter for at overbevise andre
(eksempelvis en dommer) om, at vi har ret.

Retskilder (principielt ligestillede). I og med, der er så mange regler (retlig regulering), møder man
kun toppen af isbjerget her på studiet. Man kommer hermed senere hen til at møde områder, man
aldrig har kendt. Retskilderne er en betegnelse for eksempelvis lovregler, retlige sædvaner osv. Er
den juridiske litteratur en retskilde eller ej? De retslige kilder er ligestillede således, at de alle kan
være det vigtigste. Tidligere brugtes mange retlige kilder til at fortolke lovens regler, hvormed disse
havde den største betydning i sidste ende.

Lovens mening

 Præciserende fortolkning
 Lex Superior
 Lex Posterior
 Lex Specialis
 Udvidende (analogi) – Indskrænkende – Modsætningsslutning

Præciserende fortolkning: Hvor står loven? Hvad står der i loven? Lovens forarbejde. Hvilken regel
skal fortolkes? Hertil findes tre principper (ovenstående lex). Lex superior-princippet er bindende.
En regel på et højere niveau går forud for en regel på et lavere niveau. Grundlov > lov >
bekendtgørelse eller forordning > dansk lov. De to andre lex-principper er vejledende. Lex posterior
betyder, at en ny regel går forud for en gammel regel. Nogle gange kan man komme til at vedtage
regler, man allerede har i en ældre lov. Hermed går den nye regel forud for den gamle regel. Men
det er kun vejledende; den gamle regel (der ikke endnu er ophævet) kan i tilfælde give et bedre
resultat. Dette gælder også for lex specialis: Den specielle regel går forud for den almindelige regel.
Er den almindelige regel mere berettiget af generelle hensyn, benyttes den, men som udgangspunkt
benyttes den specielle regel. Nogle gange går dette imod hinanden; en gammel, speciel regel
overfor en ny, almindelig regel. Nogle gange kan en regel føre til et resultat på et andet område end
det, det egentlig handler om. Eller en regel kan føre til ikke-rimelige resultater; kan man
modarbejde dette? Eksempel: Udvidende fortolkning af reglen om børns vidneforklaring i retssager
også gældende for udviklingshæmmede, da det er under samme hensyn. Man kan ikke udvide en
regels område, hvis man kommer i konflikt med en anden regel. Dette gælder også for
indskrænkende.

Retspraksis (rettet mod afgørelser/domme). Præjudikater. Præmisserne: ratio decidendi.

Skal domstolene have mulighed for at skabe nye regler, eller er dette udemokratisk, da dommere
ikke er valgt af folket, ligesom politikerne. Den almindelige opfattelse er, at domstolene kan skabe
nye regler. Dette kaldes præjudikater. De er bestemmende for kommende afgørelser under samme
emne. I princippet kan enhver domstol afsige en dom, der er et præjudikat, men i praksis er det
højesteret. De lavere domstole vil som regel følge Højesteret. Er der tale om et præjudikat? Det, der
interesserer juristen, er dommens begrundelse/præmisser. Er der en generel regel, der gør, at denne
retlige regel fremover vil blive behandlet således af domstolene? Domstolene er princippet ikke
bundet af sit eget forsøg på et præjudikat. Der er ikke mange præjudikater i dansk ret, men de
kommer af og til. Hvis Højesteret eller anden domstol afsiger et præjudikat, er det naturligvis heller
ikke bindende for lovgiver. I den forstand er Folketinget over domstolene.

Retfærdighed
Juristernes ansvar og pligter. Formel retfærdighed (lighed): Den formelle retfærdighed vil groft sagt
sige, at det lige skal behandles lige. Men er rig og fatter dog eksempelvis lige i forhold til de
konsekvenser en afgørelse kan have? Materiel retfærdighed. Kontroversiel. Den materielle
retfærdighed ser på indholdet; den vurdere, om reglen/afgørelsen er i overensstemmelse med
retssystemets grundlæggende værdier. Er den acceptabel i forhold til de, der rammes af reglen.
Nogle vil sige ja: Det er en personlig opfattelse, om man mener, at kvinder og mænd skal behandles
lige eller ej. Dette har intet med jura at gøre. Andre vil sige nej: Det har også noget at gøre med, at
retssystemet ikke blot skal administreres, men også stå for retfærdighed/lighed.

BA-uddannelsen

Almene fag: Dette er et af dem. Retshistorie er et andet eksempel. De interesserer sig for at skabe
juridisk dannelse. Kigger på rettens almene sammenhænge, hvordan man navigerer i retten og
lignende.
Retsdogmatiske fag: Familie- og arveret + strafferet og straffeproces på første semester. Hvad er
gældende ret?
På trods af, der er stor forskel på de retsdogmatiske fag, bidrager de alle til den juridiske metode.
Kan man håndtere eksempelvis strafferet er man nået lidt længere mht. sit kendskab til juridisk
metode. Dette er sammenhængen mellem de almene- og retsdogmatiske fag.