Statik Maden Dansk

t
Preben Madsen
Statik og
Teknisk
Preben Madsen
Statik og styrkelære
Statik og Preben Madsen
styrkelære styrkelære
Matematik 4. udgave
2. udgave
Bogen behandler den grundlæggende statik og
styrkelære efter Eurocodes.
Statik og styrkelære er beregnet til bygnings-

konstruktøruddannelsen, htx-uddannelsen og
teknikeruddannelserne, hvor der undervises i de
grundlæggende regler og deres praktiske anvendelse
inden for elementær konstruktion.
Statik-delen omhandler emner som kræfter, tyngde-

punkter, belastninger og gitterkonstruktioner.
For styrkelærens vedkommende gennemgås den
grundlæggende viden inden for stålkonstruktioner,
trækonstruktioner og maskinelementer.
Bogen går logisk og pædagogisk frem med opstilling

af regler, eksempler og opgaver. Facitliste findes på
statik.nyttf.dk
Statik og styrkelære er en sammenskrivning af de to

bøger Teknisk Statik og Teknisk Styrkelære. Bogen
er gennemrevideret, moderniseret og opdateret.
ISBN 978-87-571-2779-9 nyttf.dk
9 788757 127799 varenr. 104018-1
104018-1_Statik_og_styrkelaere_omslag.indd 1 16-01-2013 09:01:14

Preben Madsen
2. udgave
104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 1 21-01-2013 14:52:25

2. udgave 2013
© Nyt Teknisk Forlag 2013
Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk

Omslag: Henrik Stig Møller
Omslagsfoto: forestiller ARoS, Århus: Adam Mørk og schmidt/hammer/lassen/architects
Tegninger: Ebbe Lastein
Grafisk tilrettelæggelse: Stig Bing
Dtp: Stig Bing og Pihl - grafisk design
ISBN: 978-87-571-3319-6 (e-bog)

Varenummer: 104018-9
Bogen er sat med Palatino
Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes.

Kopiering fra denne e-bog må ikke finde sted.
Nyt Teknisk Forlag

Ny Vestergade 17
1471 København K
info@nyttf.dk
www.nyttf.dk
Ekspedition: Erhvervsskolernes Forlag, +45 63 15 17 00
Fax +45 63 15 17 28
3
Forord
2. udgave
I forhold til 1. udgave er der foretaget en del ændringer og rettelser. Af-
snittet Snitkræfter er forenklet, og symboler er rettet til i overensstem-
melse med de nye Eurocodes normer, som er blevet indført i Danmark
fra januar 2009. I den forbindelse en stor tak til adjunkt Johan Clausen,
Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet, for mange gode
kommentarer og forslag.
Statik og Styrkelære erstatter bøgerne Teknisk statik og Teknisk styr-
kelære og er skrevet med henblik på anvendelse inden for erhvervs- og
erhvervsakademiuddannelser og htx-uddannelsen.
I bogen er der en del billedkompositioner, der skal vise, at hverda-
gen er fyldt med mange situationer, hvori der indgår elementer, der
kan relateres til statik og styrkelære.
Nogle af billederne refererer til relevante situationer, mens andre

appellerer til den enkelte om at bruge fantasien og se mulighederne.
Som eksempel er der bænken i solnedgangen. Personen påvirker
gennem sin tyngde bænken, som i statik- og styrkelære-terminologi er
et bøjningspåvirket konstruktionselement.

Teknisk matematik · Forord
4
Bogen er en elementær grundbog og omhandler de grundlæggende

principper inden for statik og styrkelære. Endvidere giver bogen ek-
sempler på beregning af enkle konstruktionselementer inden for stål-
konstruktion, trækonstruktion og maskinelementer.
Bogen er opbygget i en passende rækkefølge med opstilling af reg-
ler, eksempler og opgaver.
Sidst i hvert afsnit er der et resumeafsnit, hvor de vigtigste formler
og regler fra det pågældende afsnit er gengivet.
Opgaverne er integreret i bogens enkelte afsnit, og der er facitliste til
disse opgaver. Facitlisten finder du på bogens side på ef.dk; gå ind på
ef.dk og søg 104018, så ligger de under fanebladet Extra.
Endvidere er der et kapitel med blandede opgaver uden facitliste.
Bagest i bogen er der et afsnit med bjælkeformler og stikord.
Det skal bemærkes, at der findes en del it-beregningsprogrammer
og ligeledes en del tegneprogrammer. Bogen indeholder ikke en in-
struktion til et bestemt program, men det kan anbefales at inddrage it-
programmer og ligeledes tegneprogrammer til afprøvning af de mange
grafiske løsningsprincipper, der er i bogen.
Januar 2013
Preben Madsen

5
Indhold Tyngdepunkt for trekant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175

Tyngdepunkt for cirkel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176
Tyngdepunkt for halvcirkel, cirkeludsnit
og cirkelafsnit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176
Tyngdepunkt for sammensat areal . . . . . . . . . . . 178
Linjers tyngdepunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Inertimoment af rektangel . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192
Indledning 7 Inertimoment af cirkel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194
Flytningsformlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194
1. Kræfter og momenter 9 Modstandsmoment . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199
Kraftbegrebet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Modstandsmoment af rektangel og cirkel . . . . . 199
Definition på kraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Polært inerti- og modstandsmoment . . . . . . . . . 200
Større kraftsystemer med samme angrebspunkt 28 Normalspænding – træk/trykspænding . . . . . 209
Kraft- og tovpolygonmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Forskydningsspænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210
Moment . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Bøjningsspænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210
Parallelle kræfter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Torsionsspænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214
Kraftpar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Sammensatte spændinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215
Parallelforskydning af kraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218
Loven om aktion og reaktion . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Trækprøvning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218
Ligevægtsbetingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Forlængelsen ΔL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221
Resume 1.kapitel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Styrkebetingelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223
Resume 4. kapitel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224
2. Konstruktioner påvirket til bøjning 69
Hvordan virker en belastning? . . . . . . . . . . . . . . . 69 5. Stålkonstruktioner 229
Belastningsfigurer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Normer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229
Understøtningstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Areal-, linje- og punktlast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229
Ydre kræfter, aktioner og reaktioner . . . . . . . . . . . 74 Materialedata . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231
Simple understøtninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Partialkoefficienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232
Indspændinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Centralt påvirkede trækstænger . . . . . . . . . . . . . 232
Beregningsmodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Centralt påvirkede trykstænger . . . . . . . . . . . . . 240
Statisk ubestemte konstruktioner . . . . . . . . . . . . . 78 Bøjningspåvirkede konstruktionselementer . . . 249
Bestemmelse af reaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Forskydningspåvirkede konstruktions‑
Ydre kræfter, indre kraft og snitkraft . . . . . . . . . . 90 elementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255
Snitkræfter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Nedbøjning (deformation) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255
Sammenhænge mellem V- og M-kurver . . . . . . 107 Fladetryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258
Momentkurver for aksler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Profiltabeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261
Momentpåvirkede konstruktionselementer . . . 124 Resume 5. kapitel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271
Resume 2. kapitel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128
6. Trækonstruktioner 273
3. Gitterkonstruktioner 131 Normer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273
Opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273
Beregningsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Styrke- og stivhedstal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274
Bestemmelse af reaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Centralt påvirkede trækstænger . . . . . . . . . . . . . 276
Ritters metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Centralt påvirkede søjler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282
Knudepunktsmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Bøjningspåvirkede konstruktionselementer . . . 287
Grafisk bestemmelse af stangkræfter . . . . . . . . . 149 Nedbøjning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291
Resume 3. kapitel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Profiltabeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294
Resume 6. kapitel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296
4. Styrkelærens grundprincipper 163
Styrkelærens opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 7. Maskinelementer 297
Grundbelastningstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Styrkeberegning af maskinelementer . . . . . . . . . 297
Tværsnitskonstanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Karakter af en belastning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298
Legemers tyngdepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Konstruktionsmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301
Arealers tyngdepunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Trækpåvirkede maskinelementer . . . . . . . . . . . . 301
Tyngdepunkt for kvadrat, rektangel, Trykpåvirkede maskinelementer . . . . . . . . . . . . 303
parallelogram og rombe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Forskydningspåvirkede maskinelementer . . . . 305

Teknisk matematik · Indhold
6
Bøjningspåvirkede maskinelementer . . . . . . . . . 306

Torsionspåvirkede maskinelementer . . . . . . . . . 308
Fladetryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309
Fremgangsmåde ved gennemførelse af en
styrkeberegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311
Resume 7. kapitel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 321
8. Opgaver 323
Bjælkeformler 343
Stikord 345

7
Indledning
Bogens titel er Statik og styrkelære, så det vil være naturligt, at du stil-
ler spørgsmålene:
Hvad er statik? og hvad er styrkelære?
For at besvare disse spørgsmål kan du kaste et blik rundt på mange
af de ting, du har omkring dig.
Det kan være ting, som er udformede til ganske bestemte funktioner
- det kan være en simpel ting som en gaffel, og det kan være komplice-
rede ting som fx en bil, der jo er sammensat af rigtig mange dele, hvor
den enkelte del er udformet for netop at udfylde en ganske bestemt
funktion.
I hvert tilfælde kan du opstille nogle krav til den enkelte kompo-
nent, for at den netop kan være dig til den nytte, du ønsker.
Du får her eksempler på krav, der kan stilles:

• Ønske om størrelse.
• Ønske om holdbarhed.
• Ønske om nem betjening.
• Ønske om miljøvenlighed.
• Ønske om at overholde normer og standarder.
• Ønske om flot design.
• Ønske om at overholde en pris.
De krav, du skal beskæftige dig med i denne bog, er:

• Styrkekrav og modstand mod deformation.
Hvad betyder så det? – jo, de komponenter og dele, du anvender i en

konstruktion, skal kunne holde til de påvirkninger, du udsætter dem
for. Sagt på en anden måde må konstruktionen simpelthen ikke gå i
stykker og falde fra hinanden.
Du skal derfor beskæftige dig med statik, som er læren om legemer i ligevægt.
Statikken vil også sætte dig i stand til at bestemme det punkt i en kon-
struktion, som er maksimalt belastet.
Med den viden kan du så få styrkelæren på banen.
Styrkelæren hjælper dig derefter med at bestemme de rigtige

og nødvendige dimensioner på din konstruktion.

Teknisk matematik · Indledning
8
For at illustrere et sådant forløb har du en håndværker på en stige.
Du skal forestille dig, at du skal bestemme dimensionerne på trinet,

han står på.
1. Du skal starte med at bestemme belastningen.
Kender du håndværkerens masse (vægt), kan statikken hjælpe dig med

at bestemme belastningen (kraften på trinet).
2. Du skal så videre og se på konstruktionen.
I statikken er trinet et konstruktionselement, som du kalder en bjælke. I

kapitlet ”Konstruktioner påvirket til bøjning”, kan du finde frem til det
punkt på bjælken, der er maksimalt belastet.
3. Nu skal du vælge materiale, og i kapitlet ”Trækonstruktioner” kan du finde et

egnet materiale.
4. Med det maksimalt belastede punkt på bjælken og materialet som udgangs-
punkt har du så muligheden for at komme videre og bestemme en nødvendig
dimension på trinet.
5. I profiltabellerne kan du gå ind og finde et tværsnit, der kan leve op til den
nødvendige dimension, du har bestemt.
Du har dermed løst opgaven, og som det fremgår af eksemplet, kom-

mer du langt omkring i bogen.
Du kan så stille spørgsmålet: Hvordan skal bogen så anvendes?
De enkelte kapitler er opbygget med eksempler og opgaver og frem-
står hver for sig som selvstændige enheder.
Som illustreret ved eksemplet er det også muligt at ”springe” i bo-
gen og gennemgå de afsnit eller dele deraf, der er nødvendige for at
komme til en helhed set ud fra et undervisningsmæssigt synspunkt.
I den forbindelse kan der peges på de eksempler og opgaver, der er
gennemgående fra afsnit til afsnit og som netop illustrerer sådanne for-
løb.

9
Kræfter og momenter
1
Kraftbegrebet
I dette kapitel skal du arbejde med kræfter og momenter. På billedet
herover har du en kran, og skal kranen løfte en byrde, kan du omsæt-
te byrdens masse til en kraft. Kender du den vinkelrette afstand fra
kraften og til kranens drejningspunkt, kan du gange kraften med den
vinkelrette afstand, og du har et moment. Som sagt er det disse to stør-
relser, du skal i gang med.
Du skal nu starte med at se lidt nøjere på kraftbegrebet.

Du har et billede af en mand med en kuffert.
Kufferten vil give et træk i armen, som skyldes jordens tiltræknings-

kraft. Tiltrækningskraften kalder du kuffertens tyngdekraft.

Statik og styrkelære · Kræfter og momenter
10
Bliver kufferten skiftet ud med en kuffert med en anden masse, vil

trækket i armen på tilsvarende vis være forskelligt.
Du kan derfor formulere følgende sætning:
En kraft kan opfattes som en størrelse, der holder ligevægt med tyngdekraften.
Du skal nu forestille dig, at der bliver givet slip på kufferten som vist på
figur 1.01, og den falder frit mod jorden.
Fig.1.01
På grund af tyngdekraften vil kuffertens hastighed stige og stige.

Du kan derfor formulere en ny sætning:
En kraft kan opfattes som en størrelse, der giver et legeme en hastighedsændring.
Definition på kraft
Du skal have defineret en kraftenhed, og du har det såkaldte S.I.- måle-
system, som er en forkortelse af Systeme Internationale d’Unites. Dette
målesystem er opbygget af seks grundenheder for størrelserne:
• Længde.
• Masse.
• Tid.
• Elektrisk strøm.
• Temperatur.
• Lysstyrke.
Ud fra disse grundenheder afledes så alle øvrige enheder.

I statik har kraftenheden den største interesse. Du måler kræfter i
enheden Newton, som forkortes N. Definitionen lyder:
1 N (Newton) er den kraft, der ved at påvirke et legeme med masse 1 kg,
giver det en acceleration på 1 m/s².
Med denne baggrund får du, at et legeme med masse 1 kg placeret et

sted, hvor tyngdeaccelerationen er 9,81 m/s², bliver påvirket af en kraft
på 9,81 N.

11
Hvis du vender tilbage til billedet med kufferten og sætter dens masse
til 20 kg, får du, at tyngdekraften G bliver:
G = 20 · 9,81
G = 196,2 N
Generelt kan du opstille følgende ligning:
G=m·g
hvor
G er tyngdekraften i N,
m er legemets masse i kg og
g er tyngdeaccelerationen i m/s2
Inden for statikken kan du ved langt de fleste opgaver afrunde og reg-
ne tyngdeaccelerationen g til 10 m/s².
Hvor meget er 1 Newton?

For at give dig fornemmelsen af størrelsesbegrebet 1 N, må du forestille
dig et æble med masse 0,1 kg eller 100 gram placeret som vist på billedet.
Du kan bestemme tyngdekraften, idet du kan sætte tyngdeacceleratio-

nen g til 10 m/s².
G = 0,1 · 10
G=1N
Du har altså, at et æble med masse 0,1 kg (100 gram) udøver en tyngde-
kraft på 1 N.

12
Når du regner kræfter i måleenheden Newton (N), vil det for fleste
opgavers vedkommende give store tal. Du kan derfor for overskuelig-
hedens skyld arbejde i kiloNewton (kN) eller MegaNewton (MN). Du får
her omregningsfaktorerne:
1 kN = 10³ N
1 MN = 106 N
Afbildning af kræfter
Det har primært været tyngdekraften, du har set på, men andre fysiske
forhold kan give samme virkning, og så må du naturligvis også kalde
dem for kræfter.
Du får nogle eksempler.
Figur 1.02 viser en bjælke i balance under påvirkning af et legeme med

tyngdekraft G.
Figur 1.02
På figur 1.03 opnår du balancen ved hjælp af tiltrækningskraften mel-

lem to magneter.
Figur 1.03
På figur 1.04 opnår du balancen ved hjælp af en fjeder.
Figur1.04
Endelig har du figur 1.05, hvor du opnår balancen ved hjælp af mu-
skelkraft.
Figur 1.05

13
Det vil være mest praktisk, at du benytter et fælles symbol, når du af-
bilder en kraft.
Da kræfter virker efter rette linjer, vil det være naturligt at afbilde en
kraft ved hjælp af et linjestykke forsynet med en pilespids, der angiver,
hvilken retning kraften virker i.
Figur 1.06
På figur 1.06 har du billedet af en kraft, og på figur 1.07 har du bjælken
forsynet med dette symbol.
Figur 1.07
I matematikken kalder man sådan en ”pil” for en vektor, og du skal i de

kommende afsnit se på de specielle regneregler, som er gældende for
vektorer eller kræfter. Langt de fleste opgaver kan du løse ved hjælp
af to metoder, enten grafisk (tegningsmæssig løsning) eller analytisk
(beregningsmæssig løsning).
Har du adgang til et it-tegneprogram, vil det være oplagt at benytte
det til grafiske løsninger.

14
Bestemmelse af kraft
Du skal forestille dig, at du har en bokser, som bliver slået ud som vist
på figur 1.08. Du er ikke i tvivl om, hvor kraften rammer, og i hvilken
retning den har virket.
Figur 1.08
Skal den slagne bokser hjælpes op som vist på figur 1.09, skal kraften
og dens retning placeres et helt andet sted.
Figur 1.09
Du får et andet eksempel.

Du har en vogn, der er vist i tre situationer som vist på figur 1.10.
Figur 1.10

15
Kraften er den samme i de tre situationer, men retning og angrebspunkt

er forskelligt.
Virkningen på vognen i de tre situationer vil være forskellig, og du kan

derfor fastslå, at følgende tre punkter hører med til en fuldstændig be-
stemmelse af en kraft (se figur 1.11).
1. Kraftens angrebspunkt.
2. Kraftens retning.
3. Kraftens størrelse.
Figur 1.11
Når du løser opgaver, er det altså ikke tilstrækkeligt at ”nøjes” med at

angive kraftens størrelse – angrebspunktet og retningen skal du også
have med.
Du får et eksempel.
En kraft er indlagt i et koordinatsystem som vist på figur 1.12.
Figur 1.12
Du kan beskrive kraften således:

Angrebspunkt: (x,y) = (2,1)
Retning: vinkel v = 35º
Størrelse: F = 25 kN
Grundsætninger om kræfter
Når du skal arbejde med, hvordan kræfter påvirker et legeme, er teo-
rien bygget om nogle grundsætninger eller regler.
Du kan ikke bevise disse grundsætninger, da de er et resultat af iagt-
tagelser og erfaringer.

16
Du får grundsætning nr. 1:
En kraft kan forskydes i sin virkelinje, uden at det ændrer noget i legemets bevægel-
sestilstand, blot forbindelsen mellem kraft og legeme bibeholdes (se figur 1.13).
Figur 1.13
Umiddelbart er denne regel kendt, idet du jo får samme resultat ud af at

skubbe en vogn som at trække med samme kraft som vist på figur 1.14.
Figur 1.14
Du får grundsætning nr. 2:
To lige store modsatrettede kræfter, som har samme virkelinje,

ophæver hinandens virkning på et legeme (se figur 1.15).
Figur 1.15

17
Du får grundsætning nr. 3, som omhandler kræfternes parallelogram:
To kræfter, der angriber i samme punkt på et legeme, kan sammensættes

og erstattes af en kraft R, som du kalder resultanten.
Konstruktionen fremgår af figur 1.16.
Figur 1.16
Figur 1.17
Du behøver imidlertid ikke at konstruere hele parallelogrammet, men
kan tegne som vist på figur 1.17 eller figur 1.18.
Figur 1.18
Denne måde at bestemme resultanten på kan du formulere således:
Kræfterne afsættes efter hinanden – resultanten er beliggende fra begyndel-

sespunktet af den først tegnede kraft til pilpunktet af den sidst tegnede kraft.
Ud fra sætningen om kræfternes parallelogram kan du også løse den

omvendte opgave, nemlig at opløse en enkeltkraft i to kræfter, når de-
res virkelinjer er givet.
Du får et eksempel.

18
På figur 1.19 har du en kraft, som skal erstattes af to kræfter med vir-
kelinjer m og n.
Figur 1.19
På figur 1.20 har du den geometriske løsning.
Figur 1.20
Gennem R’s endepunkt tegner du linjer, der er parallelle linjer med de

givne linjer m og n.
Herved får du kræfterne Fm og Fn.
Disse to kræfter kalder du i almindelighed for komposanter, – altså,
kraften R kan du erstatte af to komposanter Fm og Fn.
Det var som nævnt den geometriske løsning, du fik vist. Skal du be-
regne en løsning, skal du have hjælp af trigonometri. Det får du at se i
det kommende eksempel.
Eksempel 1.01
På figur 1.21 har du en kraft på 75 N, der danner en vinkel på 25º med

vandret.
Figur 1.21

19
Du skal beregne størrelsen på kraftens vandrette og lodrette komposant.

Du tegner som vist på figur 1.22 og kan anvende formlerne for be-
regning af retvinklede trekanter.
Figur 1.22
Rækkefølgen er vilkårlig, men du kan starte med at beregne den vand-

rette komposant H:
H
cos 25° = : H = 75 ⋅ cos 25° = 67,97 N
75
Herefter den lodrette komposant:
V
sin 25° = : V = 75 ⋅ sin 25° = 31,70 N
75
Eksempel 1.02
Du har et legeme, der er påvirket af to kræfter F1 = 20 N og F2 = 30 N

som vist på figur 1.23.
Figur 1.23
Du skal bestemme resultanten både grafisk og analytisk.

20
Grafisk løsning
Du kan starte med at vælge en passende kraftmålestok.
Du benytter grundsætning nr. 3 – kræfterne afsættes efter hinanden,
først F1 og derefter F2.
Resultanten R er beliggende fra begyndelsespunktet af den først
tegnede kraft til pilpunktet af den sidst tegnede kraft.
F1 F2
Figur 1.24
Du har løsningen på figur 1.24 og kan måle resultanten og får:
R = 50 N
Analytisk løsning
Da kræfterne virker i samme linje, kan du lægge dem sammen direkte.
Du kan vælge at regne positivt mod højre, som er anskueliggjort ved
den lille pil. Det giver:
→+ R = 20 + 30 = 50 N
Eksempel 1.03
Du har et legeme, som er påvirket af to kræfter F1 = 40 N og F2 = 60 N
Figur 1.25
Du skal bestemme resultanten både grafisk og analytisk.
Grafisk løsning
Du vælger en passende kraftmålestok og benytter grundsætning nr. 3.
Kræfterne afsættes efter hinanden – først F1 og derefter F2. Resultan-
ten R er beliggende fra begyndelsespunktet af den først tegnede kraft
til pilpunktet af den sidst tegnede kraft.
Figur 1.26
Du har løsningen på figur 1.26 og kan måle resultanten og får:
R = 20 N

21
Analytisk løsning
Du kan benytte figur 1.25 som udgangspunkt for beregningen og vælge
at regne positivt mod højre. Du får:
→+ R = 40 - 60 = -20 N
Minustegnet viser dig, at resultantens retning er mod venstre.

Du kunne også have valgt at regne positivt mod venstre. Beregnin-
gen ville da være kommet til at se således ud:
←+ R = -40 + 60 = 20 N
Plus-tegnet viser dig, at resultantens retning er mod venstre, nemlig
den retning du valgte at regne positivt i.
De to gennemregnede eksempler viser dig, at du frit kan vælge,

hvilken retning du vil regne positivt i.
Eksempel 1.04
Gennemgående eksempel – fortsætter i eksempel 5.02.
Du har en byrde med masse 3000 kg, som er hængt op i et stangsystem

Figur 1.27

22
Du skal beregne størrelsen af kræfterne, som bliver overført i de to

stænger.
Du bestemmer først byrdens tyngdekraft og regner tyngdeacceleratio-

nen til 10 m/s².
G=m·g
G = 3000 · 10 = 30.000 N = 30 kN
Du benytter grundsætning nr. 3, men denne gang omvendt, idet kraf-

ten G skal opløses i de to retninger, som stængerne danner.
Du har den geometriske konstruktion på figur 1.28, og da kræfterne
i stængerne er lige store, kan du benytte den viste trekant til at bestem-
me S1.
Figur 1.28
Du får:
30
15
cos 30° = 2 1
= = 17, 32 N
S1 cos 30°
Da S1 og S2 er lige store, kan du skrive løsningen:

S1 = S2 = 17,32 kN
Eksempel 1.05
På et fundament til forankring af en opspændt mast er to stålwirer fast-
gjort som vist på figur 1.29.
Figur 1.29

23
Du har givet, at kræfterne i de to stålwirer er henholdsvis F1 = 1200 N

og F2 = 700 N.
Du skal ved beregning bestemme den resulterende kraft på funda-
mentet.
Figur 1.30
Du kan starte med at tegne krafttrekanten og bestemme vinklen v (se
figur 1.30):
v = 180º - 30º = 150º
Du har dermed en beregningstrekant med tre kendte størrelser som

vist på figur 1.31.
Figur 1.31
Du skal nu have fat i en af beregningsformlerne fra trigonometri, som

gælder for vilkårlige trekanter. Du kan benytte cosinus-relationen, som
ser således ud:
a² = b² + c² -2bc cos A
Du kan overføre det til beregningstrekanten og får:
R2 = 1200 2 + 700 2 - 2 ⋅ 1200 ⋅ 700 ⋅ cos 150°
R = 1200 2 + 700 2 - 2 ⋅ 1200 ⋅ 700 ⋅ cos 150°
R = 1839 , 8 N ≅ 1840 N
Du skal også bestemme resultantens retning, og det gør du ved at finde

vinkel x.
Du har igen en formel fra trigonometrien, som kan hjælpe dig:
b2 + c 2 - a2
cos A =
2⋅b⋅c
Overført til beregningstrekanten får du:
1200 2 + 1840 2 − 700 2
cos x =
2 ⋅ 1200 ⋅ 1840
x = 10,95°
Opgave 1
Du har givet en kraft på 130 N, som danner en vinkel på 48º med vandret.
Du skal beregne størrelsen af kraftens vandrette og lodrette kom-
posant.

24
Opgave 2
Du har givet to kræfter på henholdsvis 60 N og 80 N, som danner 90º
med hinanden.
a) Du skal ved beregning bestemme resultanten.
b) Du skal ved beregning bestemme den vinkel, resultanten danner med kraften på
60 N.
Opgave 3
Du har givet to kræfter på henholdsvis 135 N og 360 N, som danner en
vinkel på 110º med hinanden.
a) Du skal ved beregning bestemme resultanten.
b) Du skal ved beregning bestemme den vinkel, resultanten danner med kraften på
360 N.
Opgave 4
Du har givet, at resultanten af to kræfter er 10 N. Resultanten danner en
vinkel på 120º med den ene komposant, der også er 10 N.
Du skal ved beregning bestemme størrelsen af den anden komposant.
Opgave 5
Du har givet en byrde med masse 50 kg, der er ophængt i en ring C som
Figur 1.32

25
Ringen C er fastholdt af to tove, der er fastgjort til i punkterne A og B.

Målene er AB = 5 m, BC = 4 m og AC = 3 m.
Du skal bestemme størrelsen på kræfterne, der bliver overført i de
to tove.
Opgave 6
Du har givet en del af en gitterkonstruktion, hvor to vinkelstål er svejst
til en plade som vist på figur 1.33.
Figur 1.33
Trækkræfterne i vinkelstålene er F1 = 450 N og F2 = 500 N.

a) Du skal ved beregning bestemme den resulterende trækkraft.
b) Du skal ved beregning bestemme den vinkel, den resulterende trækkraft danner
med vandret.
Opgave 7
Du har givet et støbejernsrør med masse 200 kg, der er hængt op som
Figur 1.34
Du skal bestemme størrelserne på trækkræfterne, der bliver overført i
tovene.

26
Opgave 8
Du har en trappestige, som står på en skrå flade som vist på figur 1.35.
Figur 1.35
En person med masse 70 kg står på det øverste trin.

Du skal bestemme kræfterne, som bliver overført i stigens ben.

27
Opgave 9
Du har en del af et spærfag som vist på figur 1.36.
Figur 1.36
I et af knudepunkterne virker en kraft som vist.

Du skal ved beregning bestemme kraftens vandrette og lodrette
komposant.
Opgave 10
Du har en byrde med tyngde G = 1 kN, som holdes som vist på figur
1.37.
Figur 1.37
Vinklen a kan variere.
Du skal grafisk bestemme størrelsen af trækkræfterne i de to tovparter,

når vinklen a er:
a) 0º
b) 45º
c) 90º
d) 120º
e) 150º
Opgave 11
Du har givet en kraft på 500 N.
Du skal opløse kraften i to komposanter, der danner henholdsvis 25º
og 115º med den givne kraft.

28
Opgave 12
Du har givet en byrde med masse 450 kg, som bliver fastholdt i den
viste stilling på figur 1.38.
Figur 1.38
Du skal bestemme størrelsen af den resulterende trækkraft i stangen.
Større kraftsystemer med samme angrebspunkt
Du har hidtil arbejdet med to kræfter, men grundsætningerne kan du

uden problemer overføre til større kraftsystemer, hvor der er mere end
to kræfter.
Du får først den grafiske metode.

29
Du har et kraftsystem med tre kræfter F1, F2 og F3, der har samme an-
grebspunkt og retninger som vist på figur 1.39.
Figur 1.39
Du benytter grundsætningen om kræfternes parallelogram og bestem-

mer først resultanten R1-2 af kræfterne F1 og F2.
Derefter sammensætter du R1-2 sammen med F3 til den endelige re-
sultant R.
Du kunne have også have benyttet den fremgangsmåde, som er vist
på figur 1.40.
Figur 1.40
Du starter ud fra et vilkårligt punkt med at afsætte F1, fra dens pilspids
afsættes F2 osv.
Du kan forbinde begyndelsespunktet med pilpunktet af den sidst
afsatte kraft. Resultanten R har du så i størrelse og retning fra begyn-
delsespunktet og ud til pilpunktet af den sidst tegnede kraft.
Figur 1.40 kalder du en kraftpolygon.
Hvis du skulle løse samme opgave analytisk, altså ved beregning, vil
du med fordel kunne indlægge et koordinatsystem på figuren. Koordi-
natsystemet indlægger du således, at kræfternes angrebspunkt er place-
ret i koordinatsystemets begyndelsespunkt (0,0) som vist på figur 1.41.
Figur 1.41

30
Kræfterne opløser du i komposanter, der virker i henholdsvis horison-

tal og vertikal retning.
Kræfternes virkelinjer får du på denne måde reduceret til to, nemlig
en i horisontal retning og en i vertikal retning.
Du kan sammensætte kræfterne, der virker i horisontal retning til en
resultant, som du kalder ΣH. På tilsvarende kan du sammensætte kræf-
terne, der virker i vertikal retning til en resultant, som du kalder ΣV.
Σ-tegnet er det græske bogstav sigma, som du her benytter

som summationstegn.
Du kan bestemme den endelige resultant R ved at sammensætte ΣH og

ΣV som vist på figur 1.42.
Figur 1.42
2 2
R = (ΣH ) + (ΣV )
2
2 2
R = (ΣH ) + (ΣH )
Du skal også bestemme resultantens retning, og det kan du gøre ved at

finde vinklen a således:
ΣV
tan a =
ΣH
Eksempel 1.06
Du har givet fire kræfter F1 = 48 kN, F2 = 25 kN, F3 = 23 kN og F4 = 13
kN, som er indlagt i et koordinatsystem med retninger som vist på
figur 1.43.
Figur 1.43
Du skal ved beregning bestemme resultantens størrelse og retning.

Du kan løse opgaven på flere måder. Du får mulighed for at se på
to løsninger.

31
Løsning 1
Du forskyder kraften F1, således at alle kræfterne udgår fra (0,0) som
vist på figur 1.44. Endvidere bestemmer du de vinkler, kræfterne dan-
ner med den vandrette akse.
Figur 1.44
Du opløser kræfterne hver for sig i to komposanter, der virker i hen-

holdsvis x- og y- aksens retning.
Herefter skal du have beregnet størrelserne på komposanterne og
benytter:
V
sin a = V = F ⋅ sin a
F
H
cos a = H = F ⋅ cos a
F
Du kan herefter beregne størrelsen på komposanterne:
V1 = 28 ⋅ sin 15° = 7 , 25 H1 = 28 ⋅ cos 15° = 27 , 05

V2 = 25 ⋅ sin 80° = 24 , 62 H 2 = 25 ⋅ cos 80° = 4 , 34
V3 = 23 ⋅ sin 25° = 9 , 72 H 2 = 23 ⋅ cos 25° = 20 , 85
V4 = 13 ⋅ sin 30° = 6 , 5 H 4 = 13 ⋅ cos 30° = 11, 26
Du kan bestemme resultanterne, der virker i henholdsvis x- og y-aksens

retning:
ΣV = -7 , 25 + 24 , 62 + 9 , 72 - 6 , 5 = 20 , 59
ΣH = -27 , 05 + 4 , 34 - 20 , 85 + 11, 26 = -32 , 3
Minus-tegnet viser, at ΣH’s retning er mod venstre.
Du kan placere ΣH og ΣV i koordinatsystemet som vist på figur 1.45,

og du kan beregne den endelige resultant R.
Figur 1.45
2 2
R = (ΣH ) + (ΣV)
2
R = (-32 , 3) + 20 , 59 2 = 38 , 3 kN

32
Du kan også bestemme resultantens retning ved at finde vinklen v:
ΣV 20 , 59
tan v = = v = 32, 52°
ΣH 32 , 3
Løsning 2
Du forskyder igen F1, således at alle kræfter udgår fra (0,0) som vist på
figur 1.46. Endvidere bestemmer de vinkler, som kræfterne danner med
x-aksens positive retning.
Figur 1.46
Du kan nu beregne størrelsen på resultanterne, der virker i henholdsvis

x- og y-aksens retning:
ΣV = 25 ⋅ sin 80° + 23 ⋅ sin 155° + 28 ⋅ sin 195° + 13 ⋅ sin 330°

ΣV = 20 , 59
ΣH = 25 ⋅ cos 80° + 23 ⋅ cos 155° + 28 ⋅ cos 195° + 13 ⋅ cos 330°

ΣH = −32 , 3
Nu foregår resten af beregningerne som ved løsning 1, så det kan du

springe over.
Opgave 13
Du har givet tre kræfter F1 = 200 N, F2 = 500 N og F3 = 900 N, som an-
griber i samme punkt på et legeme og har samme virkelinjer som vist
på figur 1.47.
F2 F1 F3
Figur 1.47
Du skal bestemme resultanten i størrelse og retning.

33
Opgave 14
Du har givet en telefonmast, som er fastgjort ved hjælp af fire wirer som
F3
45
F2
30 F1
F4
Figur 1.48
Trækkræfterne i wirerne er F1 = 3 kN, F2 = 2,5 kN, F3 = 2,5 kN og F4 = 3 kN.
Opgave 15
Du har givet en gitterkonstruktion, hvor fire stænger er svejst til en
plade som vist på figur 1.49.
30 F2
F3
30
F1
F4
Figur 1.49

34
Kraftpåvirkningen i de enkelte stænger er: F1 = 430 N, F2 = 490 N, F3 =

385 N og F4 = 430 N.
Opgave 16
Du har givet fire kræfter, som er indlagt i et koordinatsystem, og som
alle udgår fra punktet (0,0).
Kræfterne er: F1 = 20 N, F2 = 20 N, F3 = 10 N og F4 = 25 N.
Kræfterne danner følgende vinkler med x-aksens positive retning:
v1= 15º, v2 = 120º, v3 = 240º og v4 = 320º.
Opgave 17
Du skal ved beregning bestemme resultantens størrelse og retning af de
på figur 1.50 viste fire kræfter.
500 N 150 N
60
20
35
40
300 N
600 N
Figur 1.50
Du skal kontrollere løsningen grafisk.
Opgave 18
Du har givet fire kræfter, som alle udgår fra samme punkt:
F1 = 675 N, F2 = 325 N, F3 = 460 N og F4 = 325 N.
v1 = 42º, v2 = 115º, v3 = 256º og v4 = 305º.

35
Opgave 19
Du skal ved beregning bestemme resultantens størrelse og retning af de
på figur 1.51 viste fire kræfter.
2 MN
3 MN
60
90
4 MN
90
120
3 MN
Figur 1.51
Du skal kontrollere løsning grafisk.
Opgave 20
Du har givet en kileremskive, der som vist på figur 1.52 er påvirket af

to kræfter S1 = S2 = 10 kN.
Figur 1.52
Du har desuden givet, at remskivens tyngde G = 2 kN.
Du skal bestemme den resulterende kraft på akslen.

36
Kraft- og tovpolygonmetoden
Du har indtil nu arbejdet med opgaver, hvor kræfterne har haft samme
angrebspunkt. Du skal derfor prøve at overføre nogle af de metoder,
du har arbejdet med, på opgaver, hvor kræfterne ikke har samme an-
grebspunkt.
Du har to kræfter F1 og F2 med størrelser, retninger og angrebspunkter

A og B som vist på figur 1.53.
F1
A F2
F1
B
R
F2
Figur 1.53
Du skal erstatte de to kræfter med en resultant.

Du kan forskyde F1 og F2 i deres virkelinjer til skæring, og du kan
derefter bestemme resultanten ved hjælp af kræfternes parallelogram.
Denne metode er upraktisk, især hvis der er flere end to kræfter, og
hvis kræfterne er parallelle, kan den slet ikke anvendes.
Du anvender derfor en metode, der kaldes kraft- og tovpolygonme-
toden, som er en grafisk løsningsmetode.
Du har igen to givne kræfter F1 og F2 som vist på figur 1.54.
F1
So F2
F1
S1
S2 So
-S1 S1
-S1 O
R
F2
S2
Figur 1.54

37
Først tegner du en kraftpolygon som vist på figur 1.55.

F1
So F2
F1
S1
S2 So
-S1 S1
-S1 O
R
F2
S2
Figur 1.55
I passende afstand fra kraftpolygonen vælger du et punkt O, som du

R kalder polen. Du forbinder polen med kræfternes begyndelsespunkter
og pilpunkter i kraftpolygonen. Du får derved nogle linjer, som du kal-
der polstråler.
Du skal nu forestille dig, at kraften F1 bliver opløst i to enkeltkræfter
S0 og S1. Du skal nu tilbage til figur 1.54.
Derefter vælger du et vilkårligt punkt på kraften F1’s virkelinje, og
du anbringer erstatningskræfterne S0 og S1 i dette punkt.
På tilsvarende må du forestille dig, at kraften F2 bliver opløst i to
enkeltkræfter –S1 og S2.
Du skal så også have placeret –S1 og S2 på kraften F2’s virkelinje, og
du vælger at gøre det i det punkt, hvor S1’s virkelinje skærer F2.
Du har nu, at de givne kræfter F1 og F2 kan erstattes af fire kræfter,
nemlig S0, S1, -S1 og S2.
Du har, at S1 og –S1 ophæver hinanden, og tilbage har du S0 og S2 .
Du kan forlænge S0 og S2’s virkelinjer til skæring, og du får herved
bestemt et punkt på resultantens virkelinje. Gennem dette punkt kan
du tegne en kraft med samme størrelse og retning som resultanten R fra
kraftpolygonen, og dermed har du løst opgaven.
Den figur, der dannes af S0, S1, -S1 og S2 kalder du en tovpolygon.
Du kan nu opstille følgende regel:
Du bestemmer resultanten i størrelse og retning i kraftpolygonen.

Du bestemmer resultantens beliggenhed ved at forlænge S0
og S2’s virkelinjer til skæring.
Skæringspunktet giver dig et punkt på resultantens virkelinje.
Tovpolygonen har i realiteten ikke noget at gøre med kræfternes størrelse,

men hjælper dig med at bestemme et punkt på resultantens virkelinje.
Du kan benytte følgende fremgangsmåde, når du skal løse en opgave:

1. Du tegner de givne kræfter, idet du vælger en passende kraft- og længde
målestok.
2. Du tegner en kraftpolygon med polstråler.
3. Du parallelforskyder polstrålerne og starter i et vilkårligt punkt på første krafts
virkelinje.

38
4. Du forlænger første og sidste polstråle til skæring. Skæringspunktet er et punkt

på resultantens virkelinje.
5. Du parallelforskyder resultanten.
6. Du måler og angiver de fundne resultater.
Eksempel 1.07
Du har givet fire kræfter med størrelse og beliggenhed som vist på figur
1.56.
12 24 19
19 N 28 N 0
25 N 4
38 N 3
0
2
1 1
x
2
4
Figur 1.56
Du skal bestemme resultantens størrelse, retning og beliggenhed.
Du vælger at følge den førnævnte fremgangsmåde:

1. Du afsætter og tegner de fire kræfter, idet du vælger en passende kraft- og
længdemålestok
2. Du tegner en kraftpolygon med polstråler som vist på figur 1.57 og nummererer
polstrålerne.
12 24 19
19 N 28 N 0
25 N 4
38 N 3
0
2
1 1
x
2
4
R Figur 1.57

39
3. Du parallelforskyder polstrålerne til figur 1.56, idet du starter i et vilkårligt punkt

på den første krafts virkelinje.
4. Du forlænger polstråle 0 og 4 til skæring. Skæringspunktet er et punkt på resul-
tantens virkelinje.
5. Du parallelforskyder resultanten R fra figur 1.57 til figur 1.56, således at resultan-
tens virkelinje går gennem skæringspunktet mellem polstråle 0 og 4.
6. Du måler resultanten R og afstanden x:
R = 72 N og x = 19 mm
Opgave 21
Du har givet to parallelle kræfter, som har størrelse og beliggenhed som
vist på figur 1.58
3 m
12 N
23 N
Figur 1.58
Du skal ved hjælp af kraft- og tovpolygonmetoden bestemme resultan-

tens størrelse, retning og beliggenhed.
Opgave 22
Du har givet tre parallelle kræfter med størrelse og beliggenhed som
vist på figur 1.59. Længdemål er i meter.
16 N 18 N
1 3
22 N
Figur 1.59


40
Opgave 23
Du har givet fire kræfter med størrelse, retning og beliggenhed som vist
på figur 1.60.
4 MN
3 MN 6 MN 4 MN
60 60 45
3m 2,5 m 3m
Figur 1.60

Moment
I det foregående afsnit fik du set på den grafiske metode, når du arbej-
der med kræfter med forskelligt angrebspunkt. Du skal nu videre og se
på beregningsmetoden, men inden skal du se på momentbegrebet.
Du får igen billedet fra starten af dette kapitel, hvor du har en bygge-
kran, der kan løfte en byrde. Byrdens tyngde kan omsættes til en kraft,
og kender du den vinkelrette afstand ind til kranens drejepunkt, kan
du gange kraften med afstanden, og du har et moment. Hvis byrden
flyttes længere ud, får du et større moment. På tilsvarende måde, hvis
tyngden på byrden ændrer sig, får du også forskellige momenter.

Moment
41
a
F
Figur 1.61
Du får nu defineret et moment. Du har på figur 1.61 en møtrik, der bli-
ver spændt ved af hjælp af en nøgle. Du har en kraft F og en vinkelret
afstand a. Du får:
Ved et moment forstås produktet af kraften F

og den vinkelrette afstand a fra omdrejningspunktet.
Du kan udtrykke det i en ligning:
+ M = F ⋅ a (N ⋅ m = Newtonmeter)
Pilen til venstre for M viser dig, hvilken positiv omdrejningsretning der
er valgt.
I dette tilfælde regner du momentet positivt, når det drejer ”med
uret”.
Symbolsk kan du angive et moment på to måder som vist på figur
1.62a og b og figur 1.63a og b.
a M
F
a) b)
Figur 1.62a Figur 1.62b

a M
F
a) b)
Figur 1.63 a Figur 1.63b
Symbolerne angiver samtidig, hvilken vej momentet drejer. Figur 1.62a

og b viser et moment, der drejer højre om – ”med uret”, mens figur
1.63a og b viser et moment, der drejer venstre om – ”mod uret”.

42
Eksempel 1.08
Du har en svejst konstruktion bestående af to stk. plade som vist på

figur 1.64.
F
Figur 1.64
Belastning F = 90 N og afstanden a = 0,5 m.
Du skal bestemme momentets størrelse ved svejsningerne.

Du benytter definitionen på moment og får:
+M = -F · a
M = -90 · 0,5
M = -45 Nm
Minustegnet viser dig, at momentet drejer modsat den positive om-

løbsretning, du valgte i starten.
Eksempel 1.09
Du har givet en pladekonstruktion, der består af to stk. plade som vist
på figur 1.65.
40 mm
50
F
Figur 1.65

Moment
43
Belastning F = 1,2 kN.
Du skal bestemme momentets størrelse ved svejsningerne.

Du kan bestemme momentet på to måder, og du vil få begge løsnin-
ger at se.
Løsning 1
Moment-armen er altid den vinkelrette afstand, og på figur 1.66 er den
vist som a.
50˚
40˚
50˚
F
Figur 1.66
Du skal have bestemt a og benytter den retvinklede trekant:
a
sin 50° = a = 40 ⋅ sin 50° = 30 , 64 mm
40
Herefter kan du bestemme momentet:

+M = 1,2 · 30,64
M = 36,8 kNmm
Løsning 2
Ved løsning 1 arbejdede du ud fra kraften som en konstant størrelse og
bestemte derefter den tilhørende moment-arm.
Du kan imidlertid også gøre det modsatte og lade moment-armen
være de 40 mm og så opløse kraften F i to komposanter V og H som vist
på figur 1.67.
40 mm
H
50
V F
Figur 1.67
Kraften V står vinkelret på moment-armen og bliver derfor den kraft,

du skal finde for at kunne bestemme momentet M.
Kraften H har ingen indflydelse på momentet, da der jo ikke er en
vinkelret moment-arm.

44
Du bestemmer V og benytter:
V
sin 50° =
F
V = F ⋅ sin 50° = 1, 2 ⋅ sin 50° = 0 , 919 kN
Herefter kan du bestemme momentet M:

+ M = V ⋅ 40
M = 0,919 · 40
M = 36,8 kNmm
Opgave 24
Du har givet en konstruktionsdel, som er påvirket som vist på figur
1.68. Afstandene er i meter.
5 kN
3 kN
1,5 2
Figur 1.68
Du skal bestemme momentets størrelse i punkt A.
Opgave 25
Du har givet en del af konstruktion, hvori der indgår en stiftforbin-
delse, der er påvirket som vist på figur 1.69.
42 mm
30
440 N
Figur 1.69

Moment
45
Opgave 26
Du har givet en konstruktionsdel, som er påvirket som vist på figur 1.70.
230 N
1,2 m
315 N
2m
A
Figur 1.70
Opgave 27
Du har givet en konstruktionsdel, som er påvirket af to kræfter som vist
på figur 1.71. Længdemål er i meter.
2,5 kN 1,9 kN
45˚
A
1,8 1,6
Figur 1.71
Opgave 28
Du har givet et travers, som er udformet som vist på figur 1.72. Traver-
set skal anvendes i forbindelse med en løfteopgave. Løftebyrden G =
10 kN.
1 100 2
G
Figur 1.72

46
a) Du skal bestemme trækket i de to wire-parter 1 og 2.

b) Du har detaljeret vist fastgørelsen af en wire-part på figur 1.73.
F1
30 mm
A
Figur 1.73
Parallelle kræfter
Du kan også få en opgave, hvor der er givet to parallelle kræfter, som
skal erstattes af en resultant, hvis moment om et vilkårligt punkt skal
være det samme som momentet af de to parallelle kræfter.
b a
A+ F2
F1
x
R
Figur 1.74
Du har givet to parallelle kræfter F1 og F2 som vist på figur 1.74. Afstan-

den mellem dem er a, og der er endvidere en afstand b til et vilkårligt
valgt omdrejningspunkt A.
Du starter med at bestemme resultanten i størrelse og retning:
↓+ R = F1 + F2

Parallelle kræfter
47
Du bestemmer momentet af kræfterne F1 og F2 om punkt A:
+ M = F1 (a + b) + F2 ⋅ b
På tilsvarende måde bestemmer du resultantens moment om A:

+ M = R ⋅ x
Heraf må du få:
R ⋅ x = F1 (a + b) + F2 ⋅ b
Af denne ligning kan du bestemme afstanden x, og da du i forvejen har

bestemt resultanten R, har du løst opgaven.
Udtrykt i ord får du:
Resultantens moment om et vilkårligt punkt er lig med summen

af enkeltkræfternes moment om samme punkt.
Du kalder ligningen for momentligningen, og du kan benytte følgende

fremgangsmåde, når du skal løse en opgave:
1. Du bestemmer resultanten i størrelse og retning

2. Du indtegner resultanten på figuren, og du må gøre det et vilkårligt sted.
3. Du vælger et momentpunkt.
4. Du anvender momentligningen og bestemmer resultantens beliggenhed.
Eksempel 1.10
Du har givet tre parallelle kræfter som vist på figur 1.75. F1 = 12 N, F2 =
8 N og F3 = 15 N. Afstande er i mm.
15 20
F2
F1
F3
x
R
Figur 1.75
a) Du skal bestemme resultantens størrelse og retning.

b) Du skal bestemme resultantens beliggenhed.
1. Du følger den nævnte fremgangsmåde og får:
↓+ R = 12 - 8 + 15 = 19 N
Du bestemmer resultanten, idet du vælger positiv retning nedad.

48
2. Du indtegner resultanten R på figur 1.75. Dit udgangspunkt er størrelsen og

retningen. Du mangler beliggenheden, og den gætter du på.
3. Du skal have valgt et omdrejningspunkt og vælger et punkt på F1’s virkelinje.
Afstanden mellem det valgte omdrejningspunkt og resultanten kalder du x.
4. Du skal have bestemt afstanden x og benytter momentligningen:
+19 ⋅ x = 12 ⋅ 0 − 8 ⋅ 15 + 15 ⋅ 35
x = 21, 3 mm
Resultatet viser dig, at resultanten R er beliggende, som du havde gæt-

tet – nemlig til højre for F1.
x 15 20
F2
R F1 F3
Figur 1.76
Havde du gættet, at resultanten R ville ligge som vist på figur 1.76,
ville momentligningen give dig følgende løsning:
+−19 ⋅ x = 12 ⋅ 0 − 8 ⋅ 15 + 15 ⋅ 35
x = −21, 3 mm
Minus-tegnet viser dig, at du har gættet forkert med hensyn til belig-
genheden af resultanten R. Resultanten R skal ligge til højre for det om-
drejningspunkt, du valgte.
De to resultater viser dig, at udgangspunktet er resultantens størrelse

og retning.
Din eneste ubekendt er placeringen, og den gætter du på,
Momentligningen giver dig svar på, om du har gættet rigtigt.
Opgave 29
Du har givet to parallelle kræfter med størrelse og afstand som vist på
figur 1.77. Afstande er i meter.
3,5
25 MN 18 MN
Figur 1.77

Parallelle kræfter
49
Opgave 30
Du skal bestemme resultantens størrelse, retning og beliggenhed for de
på figur 1.78 viste kræfter. Afstande er i meter.
37 kN
0,4
50 kN
Figur 1.78
Opgave 31
40 N
1 2,5
20 N
30 N
Figur 1.79
Opgave 32
8 N
1 3,5 2
12 N
20 N 17 N
Figur 1.80

50
Opgave 33
Du har givet fire parallelle kræfter med størrelse og afstande i meter
30 N
25 N
20 N
15 N
A 2 2 2 2
Figur 1.81
a) Du skal bestemme resultantens størrelse og retning.

b) Du skal bestemme de fire kræfters moment om punkt A.
Opgave 34
Du skal ved beregning bestemme resultantens størrelse, retning og be-
liggenhed for de på figur 1.82 viste tre kræfter. Afstande er i meter.
5 kN
4 kN 6 kN
30
A
3 3
Figur 1.82
Opgave 35
Du har givet fire parallelle kræfter med størrelse og afstande i meter
4,5 kN
10 8 11
2,5 kN
3 kN
6 kN
Figur 1.83
Du skal bestemme resultantens størrelse, retning og beliggenhed både

grafisk og analytisk.

Kraftpar
51
Opgave 36
Du har givet tre kræfter på: 300 N, 250 N og 100 N.

De tre kræfter er placeret i et koordinatsystem og har følgende an-
grebspunkter: (0,0), (0,5) og (4,0).
30º, 150º og 60º.
Kraftpar
Har du to parallelle og modsatrettede kræfter med en vinkelret afstand
imellem, kalder du dem for et kraftpar. Sådan et kraftpar har du på
figur 1.84, hvor den vinkelrette afstand er a.
b a
A+ F
F
Figur 1.84
De to enkeltkræfter kan ikke sammensættes til en resultant, men ved

at anvende momentligningen med A som omdrejningspunkt, får du:
+ M = F (a + b) - F ⋅ b
M=F⋅a
Det skulle vise dig, at et kraftpars moment er en konstant størrelse og

lig med produktet af den ene kraft og den vinkelrette afstand mellem
de to kræfter. Du skal også lige bemærke, at momentets størrelse er
uafhængig af momentpunktets beliggenhed.
Parallelforskydning af kraft
En kraft F’s påvirkning på et legeme kan du erstatte af et kraftpar og en
enkeltkraft. Det var jo noget af en påstand, men prøv og se på figur 1.85.
a) F b) F c)
M
F F
F
Figur 1.85a
Du har en kraft F, der virker i en vinkelret afstand fra et omdrejnings-

punkt som vist på figur 1.85a. I omdrejningspunktet kan du uden at
ændre virkningen tilføje to lige store modsat rettede kræfter.

52
De to kræfter skal være parallelle med og have samme størrelse som

den givne kraft (se figur 1.85b).
a) F b) F c)
M
F F
F
Figur 1.85b
Den ene af disse kræfter vil sammen med den oprindelige kraft danne
et kraftpar, mens den anden virker på omdrejningspunktet som direkte
a) F b) F 1.85c).
tryk (se figur c)
M
F F
F
Figur 1.85c
For at illustrere hvad denne regel kan benyttes til, får du et eksempel.
Du har en aksel indsat i et leje og belastet som vist på figur 1.86. Når
du senere skal til at dimensionere, er det vigtigt, at du gør dig helt klart,
hvor et konstruktionselement er udsat for den største påvirkning.
Hvis du skulle dimensionere det viste leje, kan det umiddelbart
være svært at se, hvor lejet har den største påvirkning, da kraften F
virker uden for lejet.
a
F
Figur 1.86
Ved hjælp af den førnævnte regel kan problemet klares. Du parallelfor-

skyder F og tilføjer M = F · a som vist på figur 1.87.
F
Figur 1.87
Nu kan du betragte kraften F og Momentet hver for sig.

Kraften vil fordele sig og give dig et jævnt fordelt tryk over hele
lejefladen, som grafisk kan illustreres som vist på figur 1.88a.
a)
Figur 1.88a
b)
c)

Loven om aktion og reaktion
53
Momentet M vil derimod give en trykfordeling som er størst ude i

yderkanterne. Til højre vil det give en trykpåvirkning, der går nedad,
og til venstre vil trykpåvirkningen gå opad. Det kan illustreres som vist
på figur 1.88b. a)
b)
a)
Figur 1.88b c)
b)
Du kan nu addere de to kurver og får den resulterende påvirkning som
vist på figur 1.88c.
c)
Figur 1.88c
Her kan du se, hvorledes påvirkningen varierer over hele bredden på lejet.
Den største og farligste påvirkning er, som du kan se, i lejets højre side.
Du har to legemer A og B som vist på figur 1.89.
A B
F F
Figur 1.89
Hvis legeme A påvirker et andet legeme B med en vis kraft kaldet aktionen, vil
legeme B påvirke legeme A med en ligeså stor modsatrettet kraft kaldet reaktionen.
Denne lov eller regel kalder du Newtons lov om aktion og reaktion.

54
Figur 1.90 illustrerer loven på et praktisk eksempel.
Figur 1.90
Du har, at håndens kraft er aktionen, mens fjederens kraft er reaktionen.

Er du i tvivl om, at der er en reaktion i fjederen, kan hånden fjernes.
Fjederen vil trække sig sammen, og reaktionen er væk.
Ligevægtsbetingelser
Drengen på billedet skal anstrenge sig for at holde blyanten som vist.
Blyanten er i ligevægt, men der skal ikke meget til, før blyanten smut-
ter, og ligevægten forsvinder.
Det er ikke blyanter, du har beskæftiget dig med i de foregående afsnit,

men derimod kræfter og momenter.
De ligninger, du har arbejdet med, har været:
R = ΣF
og i ord: Resultanten er lig med summen af kræfterne.

55
og
R · x = Σ(F · a) = ΣM
og i ord: Resultantens moment er lig med summen af

enkeltkræfternes moment om samme punkt.
Hvis du skal have et legeme i ligevægt, kan du derfor omskrive oven-

nævnte ligninger til følgende ligevægtsbetingelser, nemlig:
ΣF = 0
og i ord: Et legeme er ligevægt, når summen af de kræfter,

der påvirker legemet, er lig med 0.
ΣM = 0
og i ord: Et legeme er i ligevægt, når summen af de momenter,

der påvirker legemet, er lig med 0.
Du kan også omformulere de regler, du har anvendt, når du har løst en

opgave ved hjælp af grafiske metoder.
Når ligevægtsbetingelsen ΣF = 0 skal opfyldes ved tegning, vil det
sige, at den kraftpolygon, du kan tegne for kræfterne, lukker sig.
På samme måde med tovpolygonen. Betingelsen for ligevægt er, at
den lukker sig.
Disse ligevægtsbetingelser er fundamentet for en stor del af statik-
ken. Du vil derfor i de kommende eksempler se, hvorledes de kan an-
vendes i forskellige sammenhænge.
Eksempel 1.11
Du har givet et legeme, som er påvirket af tre kræfter, der alle har sam-
me virkelinje som vist på figur 1.91. F1 = 30 N og F3 = 50 N.
F1
F2
F3
Figur 1.91
Du skal bestemme F2, når legemet skal være i ligevægt.
Du anvender ligevægtsbetingelsen ΣF = 0, idet du regner positivt i F1

og F2’s retning:
30 + F2 - 50 = 0
F2 = 20 N

56
Eksempel 1.12
Du har givet et legeme, der er påvirket af to kræfter som vist på figur 1.92.
F2 145
F1
Figur 1.92
F1 = 100 N og F2 = 150 N
Du skal grafisk bestemme en kraft F, der i størrelse og retning kan hol-

de legemet i ligevægt.
Du vælger en passende kraftmålestok og afsætter de to kræfter F1 og F2

F2 F2
a
F
F1 F1
Figur 1.93
Betingelsen for ligevægt er, at den kraftpolygon, du kan tegne for kræf-
terne, lukker sig.
Du kan derfor tegne som vist på figur 1.94, og du får hermed den søgte
kraft F i størrelse og retning.
F2 F2
a
F
F1 F1
Figur 1.94
Tilbage er at måle resultaterne. Du får:
F = 90 N, og vinklen a = 105º

57
Eksempel 1.13
Du har givet en trykbeholder, som er forsynet med en sikkerhedsventil
Trykket F må maksimalt være 1,2 kN.
x
10
G
F
Figur 1.95
Et lod med tyngde G = 0,25 kN skal placeres i en afstand x, således at

der er ligevægt.
Du skal bestemme afstanden x.
Du tegner en principskitse som vist på figur 1.96.
x
10
A
F
G
Figur 1.96
Du anvender ligevægtsbetingelsen + ΣM = 0 med punkt A som

omdrejningspunkt. Du får:
G ∙ x - F ∙ 10 = 0
0,25 ∙ x - 1,2 ∙ 10 = 0
x = 48 cm
Eksempel 1.14
Du har givet et legeme, som er påvirket af tre kræfter som vist på figur
1.97. F3 = 100 N og afstande er i meter.
F3
1
F1 F2
3
Figur 1.97
Du skal bestemme størrelsen på kræfterne F1 og F2, idet legemet skal

være i ligevægt. Du skal løse opgaven både analytisk og grafisk.

58
Analytisk løsning
Du anvender ligevægtsbetingelsen ΣM = 0 og vælger først et punkt på
F2’s virkelinje som omdrejningspunkt. Du får:
+ΣM = 0
F1 ⋅ 3 - 100 ⋅ 2 = 0
F1 = 67 N
Du anvender igen ΣM = 0 og vælger denne gang et punkt på F1’s virke-

linje som omdrejningspunkt. Du får:
+ ΣM = 0
F2 ⋅ 3 - 100 ⋅ 1 = 0
F2 = 33 N
Du kan anvende ligevægtsbetingelsen ΣV = 0 (summen af de vertikale

kræfter skal være 0) som kontrol. Du får:
↑+ΣV = 0
67 - 100 + 33 = 0
0 = 0 (ok )
Grafisk løsning
Du vælger en passende længde- og kraftmålestok.
Du starter med at afsætte F3, og du vælger en pol som vist på figur
1.98. Du tegner polstråler, der nummereres 0 og 1.
F1 0
2
F2 F3
1
Figur 1.98
Disse polstråler parallelforskydes til figur 1.99, idet du starter et vilkår-

ligt punkt C på kraften F3’s virkelinje.
F3
F1 F2
2
A B
0 1
C
Figur 1.99
Du bringer polstrålerne til skæring med F1 og F2’s virkelinjer. Du kalder

skæringspunkterne A og B.

59
Du skal have tovpolygonen til at lukke sig, og det gør du ved at forbin-
de A og B med hinanden. Du får en ny tovpolygonside, som du kalder 2.
Denne parallelforskyder du nu over til figur 1.99 gennem polen.
Herved får du et nyt punkt, der gør, at du kan måle størrelsen af F1
og F2. Du får:
F1 = 67 N og F2 = 33 N
Som du kan se, er der fuld overensstemmelse mellem den analytiske og

grafiske løsning. Det bør der naturligvis også være, men du skal være
klar over, at det er vigtigt, at du vælger en kraft- og en længdemålestok,
der begge er rimelige i forhold til de givne størrelser, og at du er om-
hyggelig med tegningen.
Eksempel 1.15
Du har givet en vægtstang, der er påvirket af fire kræfter som vist på
figur 1.100.
F1 F4
F3
F2
Figur 1.100
Du skal opstille betingelsen for, at vægtstangen er i ligevægt.

Du skal anvende ligevægtsbetingelsen ΣM = 0 med A som omdrej-
ningspunkt.
Du skal bestemme moment-armene, som jo er de vinkelrette afstan-
de mellem kræfterne og omdrejningspunktet.
F1 a4
a2 F4
F3
a1 a3
F2
Figur 1.101
Du kan indtegne dem om vist på figur 1.101 og kan opstille ligevægts-
betingelsen:
+Σ M = 0
-F1 ⋅ a1 + F2 ⋅ a2 - F3 ⋅ a3 + F4 ⋅ a4 = 0

60
Eksempel 1.16
Du har givet en trykanordning som vist på figur 1.102. Der ønskes en
reaktionskraft F2 = 600 N.
F1
0
20
80 F2
Figur 1.102
Du skal bestemme størrelsen på F1.
Du benytter ligevægtsbetingelsen ΣM = 0 med A som omdrejningspunkt:

+ΣM = 0
F1 ⋅ 200 - 600 ⋅ 80 = 0
F1 = 240 N
Opgave 37
Du har givet tre kræfter med samme virkelinjer som vist på figur 1.103.
F2 = 100 N og F3 = 180 N.
F3 F1
F2
Figur 1.103
Du skal bestemme størrelsen af F1, når der skal være ligevægt.
Opgave 38
Du har givet tre kræfter med størrelser og retninger som vist på figur
1.104.
1,5 MN
60
o
1 MN
o
75
1,25 MN
Figur 1.104
Du skal grafisk bestemme den kraft, der kan danne ligevægt i det viste
system.

61
Opgave 39
Du har givet en ventilløftearm, som er udformet som vist på figur 1.105.
Belastningen F1 = 3,5 kN og afstande er i mm.
F1 F2
150 225
Figur 1.105
Du skal bestemme størrelsen af kraften F2 ud fra den forudsætning, at

ventilløftearmen er i ligevægt.
Opgave 40
Du har givet et hejsespil som vist på figur 1.106, som i den givne stilling
skal fastholde en byrde med tyngde G = 2 kN.
200
F
410
G
Figur 1.106
Du skal bestemme, hvor stor en kraft der er nødvendig.
Opgave 41
En olietrykspumpe bliver gennem en vægtstang påvirket af en kraft F
= 150 kN som vist på figur 1.107. Alle mål er i mm.
F
400 55
F1
Figur 1.107
Du skal bestemme trykket F1 på stemplet.

62
Opgave 42
Du har givet en presseanordning som vist på figur 1.108, hvor alle mål
er i mm.
F1= 250 N
85 F2
260
Figur 1.108
a) Du skal bestemme pressekraften F2 under forudsætning af, at systemet er i

ligevægt.
b) Ved et andet pressearbejde kræves der en pressekraft F2 = 1200 N. Du skal
bestemme størrelsen på kraften F1.
Opgave 43
Du har en vinkelvægtarm som vist på figur 1.109, der befinder sig i
ligevægt.
F2
a2
a1
F1
Figur 1.109
Du skal bestemme afstanden a1, når F1 = 80 kN, F2 = 24 kN og a2 = 340 mm.
Opgave 44
Du har givet en presseanordning, som er udformet som vist på figur 1.110.
F1
a1
a2 F2
Figur 1.110

63
Pressetrykket F2 = 600 N, og afstandene a1 = 300 mm og a2 = 130 mm.
Du skal bestemme størrelsen af kraften F1 under forudsætning af, at

systemet er ligevægt.
Opgave 45
Et bremsesystem fungerer i princippet som vist på figur 1.111. Fodkraf-

ten F1 = 140 N, og afstandene a1 = 300 mm og a2 = 60 mm.
F1
a1
a2 F2
Figur 1.111
Du skal bestemme trækket F2 i bremsestangen under forudsætning af,

at systemet er i ligevægt.
Opgave 46
Du har givet et kraftsystem som vist på figur 1.112, hvor afstande er i
meter.
F
10 N
12 25
8
50 N
Figur 1.112
Du skal bestemme størrelsen af kraften F, således at systemet er i lige-

vægt.

64
Opgave 47
Du har givet tre parallelle kræfter med størrelser og beliggenhed som
30 N
20 N
2 m 3 m
30 N
Figur 1.113
a) Du skal bestemme størrelsen og retningen på den enkeltkraft, der kan give

ligevægt i det viste system.
b) Du skal bestemme denne krafts beliggenhed.
Opgave 48
Du har givet en vippe som vist på figur 1.114, der bliver påvirket af
personen til venstre af en lodret nedadrettet kraft på 400 N.
2m
15
2m
Figur 1.114
Kilde: Wikipedia
Vippen bliver holdt i ligevægt af personen til højre med en kraft F, der
virker vinkelret på vippen.
Du skal bestemme størrelsen af kraften F.

65
Opgave 49
Du har givet en træbjælke, der er belastet og understøttet som vist på
figur 1.115.
3 kN 4 kN
1 1
A 3,5 B
Figur 1.115
Du skal bestemme reaktionskræfterne i A og B, når bjælken skal være

i ligevægt.
Opgave 50
Du har givet en tipvogn med tyngde G = 4 kN. Tipvognen bliver gennem

en wire fastholdt i en stilling på en skråning som vist på figur 1.116.
F
G
A
a
B
a
a 15
a = 0,4 m
Figur 1.116
a) Du skal bestemme hvor stort trækket F er i wiren.

b) Du skal bestemme reaktionskræfterne i A og B.

66
Resume 1.kapitel
1 N (Newton) er den kraft, som ved at påvirke et legeme med masse 1
kg, giver det en acceleration på 1 m/s².
Grundsætninger om kræfter
1.
Figur 1.117
En kraft kan forskydes langs sin virkelinje, uden at det ændrer noget i
legemets bevægelsestilstand, blot forbindelsen mellem legeme og kraft
bibeholdes. F2 R
2.
F1
Figur 1.118 F2 R
To lige store, modsatrettede kræfter, som har samme virkelinje, ophæ-
ver hinandens virkning på et legeme.
F1
3.
F2 R
F1
Figur 1.119
To kræfter, der angriber i samme punkt på et legeme, kan sammensæt-
tes og erstattes af en resultant.

F1
F2
F3
R
Figur 1.120
Kræfterne afsættes efter hinanden. Resultanten er beliggende fra be-
gyndelsespunktet af den først tegnede kraft til pilpunktet af den sidst
tegnede kraft.

Resume 1.kapitel
67
0
1
0 2
1 2
R
Figur 1.121
1. Du tegner de givne kræfter, idet du vælger passende kraft- og længdemålestok.
2. Du tegner en kraftpolygon med polstråler.
3. Du parallelforskyder polstrålerne og starter i et vilkårligt punkt på første krafts
virkelinje.
4. Du forlænger første og sidste polstråle tilskæring. Skæringspunktet er et punkt
på resultantens virkelinje.
5. Du parallelforskyder resultanten.
6. Du måler og angiver de fundne resultater.
Definition på moment
F
Figur 1.122
Ved et moment forstås produktet af kraften og den vinkelrette afstand
fra omdrejningspunktet til kraftens virkelinje.
Momentligningen
Resultantens moment om et vilkårligt punkt er lig med summen af en-
keltkræfternes moment om samme punkt.
R · x = Σ (F · a)

A
B
Figur 1.123
Når et legeme A påvirker et andet legeme B med en vis kraft kaldet ak-
tionen, vil legeme B påvirke legeme A med en lige så stor, modsatrettet
kraft kaldet reaktionen.

68
Et legeme er i ligevægt, når summen af de kræfter, der påvirker lege-
met, er lig med 0.
ΣF = 0
Et legeme er i ligevægt, når summen af de momenter, der påvirker le-

gemet, er lig med 0.
ΣM = 0

69
Konstruktioner påvirket
til bøjning 2
Hvordan virker en belastning?

Du får et par eksempler.
Gymnasten på billedet påvirker overlæggeren til bøjning. Hvis du
ser på et snitbillede gennem gymnastens ene arm, får du et billede som
Figur 2.01
Kraften gennem armen virker centralt, og påvirker overlæggeren til

bøjning om den vandrette akse.
Du får et andet eksempel. Du har en HE-bjælke med en belastning i
form af en person som vist på figur 2.02, og det vil på samme måde som
gymnasten belaste bjælken i symmetriplanet, så ingen problemer her.
Figur 2.02

Statik og styrkelære · Konstruktioner påvirket til bøjning
70
Flytter du personen ud som vist på figur 2.03 i en afstand væk fra sym-
metriplanet, vil det kunne resultere i en drejning eller vridning af pro-
filet, hvilket du selvfølgelig bør undgå.
Figur 2.03
Teoretisk kan du forklare det ud fra de regler, du arbejdede med i ka-

pitel 1. Du har HE-profilet på figur 2.04 belastet med en kraft F med
afstanden a ind til symmetriplanet.
a F
Figur 2.04
Du må flytte denne kraft F ind i symmetriplanet, men du må ikke gøre

det uden at tilføje et moment M = F · a som vist på figur 2.05.
Figur 2.05
Kraften F i symmetriplanet vil påvirke bjælken til bøjning om den

vandrette akse, mens momentet M vil påvirke bjælken til bøjning om
den lodrette akse.
Ved opbygning af en konstruktion bør du derfor tilstræbe at få belast-

ningen til at virke i symmetriplanerne.

Belastningsfigurer
71
Belastningsfigurer
Når du arbejder med bjælker i en konstruktion, vil en overvejende del af

belastningen være jævnt fordelt på større eller mindre dele af bjælken.
Du skal derfor ”oversætte” disse belastninger til enkeltkræfter, da
alle regneregler gælder for enkeltkræfter.
Du kan ”oversætte” jævnt fordelte belastninger til enkeltkræfter,
men du kommer til at gøre det på en lidt speciel måde. Årsagen er, at
du senere i dette kapitel skal ind og se detaljeret på, hvorledes en be-
lastning påvirker et bestemt punkt af en bjælke.
Du kan symbolisere en jævnt fordelt belastning i form af et rektan-
gel som vist på figur 2.06a.
a) L
b)
Figur 2.06 a og b
Er den jævnt fordelte last q = 30 kN/m og L = 4 m, vil du kunne erstatte

den jævnt fordelte last med en ”speciel” enkeltkraft med størrelsen:
F = 30 · 4 = 120 kN
Du kan afbilde denne ”specielle” enkeltkraft ved hjælp af en ”krøllet”

pil, og du får en belastningsfigur som vist på figur 2.06b.
Belastningen behøver ikke være den samme på hele bjælken, og du
kan også få suppleret med enkeltkræfter. Det vil du få at se i det kom-
mende eksempel.

72
Eksempel 2.01
Du har givet en bjælke, der er belastet som vist på figur 2.07a, hvor
q1 = 20 kN/m, q2 = 25 kN/m, F = 35 kN, L1 = 2 m og L2 = 1,75 m.
F
q2
q1
a)
L1 L2
b) F F2
F1
Figur 2.07 a og b
Du skal tegne en belastningsfigur og erstatte de jævnt fordelte laster

med enkeltkræfter.
Du bestemmer de ”specielle” enkeltkræfter:
F1 = 20 · 2 = 40 kN
F2 = 25 · 1,75 = 43,75 kN.
Du placerer kræfterne som vist på figur 2.07b og har dermed fået tegnet
belastningsfiguren.
De to eksempler viste lodrette, jævnt fordelte belastninger, og i denne

bog vil du udelukkende komme til at arbejde med lodrette, jævnt for-
delte belastninger, som bliver symboliseret som vist. I andre sammen-
hænge vil du kunne møde belastninger med andre retninger, og her er
det vigtigt, at retningen på den jævnt fordelte belastning bliver påført.
Som et eksempel har du en tagkonstruktion, hvor vindbelastningen på
den ene side virker som en trykpåvirkning og på den anden side som
et sug som vist på figur 2.08.
Figur 2.08 og 2.09
Et andet eksempel har du på figur 2.09, hvor du har en væg belastet

med en vindbelastning.

Understøtningstyper
73
Understøtningstyper
Du skal i denne bog beskæftige dig med to understøtningstyper, nem-
lig den simple understøtning og indspændingen.
Du får den mest enkle form for en simpelt understøttet konstruktion
som en bjælke lagt over et vandløb og belastet som vist på figur 2.10.
Figur 2.10
Du kan også møde den inden for husbygning som fx en bjælke lagt
over et vinduesparti som vist på figur 2.11.
Figur 2.11
Inden for maskinkonstruktion kan du møde typen som en aksel an-

vendt i forbindelse med et skinnekøretøj som vist på figur 2.12.
Figur 2.12
Den anden type understøtning, indspændingen, kan du møde som en

bjælke indstøbt i en væg som vist på figur 2.13.
Figur 2.13

74
Inden for maskinkonstruktion har du et eksempel på figur 2.14, hvor

du har en tap, der er belastet og fastholdt i en plade.
Figur 2.14
Ydre kræfter, aktioner og reaktioner

Fra kapitel 1 har du nogle ligevægtsbetingelser, som skal opfyldes, når
et legeme skal være i ligevægt.
Når du arbejder med konstruktioner påvirket til bøjning, skal de
såkaldte ydre kræfter være i ligevægt. De ydre kræfter kan deles i
to dele. Den ene del er belastningerne, som du kalder aktioner. Den
anden del er reaktioner, som er de kræfter, der kan blive optaget i
understøtningerne.
For at du kan anvende ligevægtsbetingelserne, mangler du at se på
understøtningerne, og hvorledes du kan ”oversætte” disse til kræfter,
som du så kalder reaktioner.

Simple understøtninger
75
Simple understøtninger
Du har to forskellige typer simple understøtninger, nemlig den faste
simple understøtning og den bevægelige, simple understøtning.
Den faste, simple understøtning kan illustreres som vist på figur 2.15a,
hvor du har en samling med en bolt.
+
a)
b)
HA
c)
VA
Figur 2.15 a-c
På tilsvarende måde har du den bevægelige, simple understøtning som

vist på figur 2.16a.
+
a)
b)
c)
VA
Figur 2.16 a-c
Forskellen de to understøtningstyper er, at den simple, bevægelige un-

derstøtning frit kan forskydes i vandret retning.
På figur 2.15b og figur 2.16b har du de signaturer, som bliver benyt-
tet for de pågældende understøtningstyper.
Du skal også have erstattet understøtningen med kræfter, som kan
optages.
Har du den faste, simple understøtning, vil både størrelse og ret-
ning på den kraft, der kan optages, være ubekendt. I praksis vil du
derfor altid opløse en skrå reaktionskraft i en lodret og vandret kompo-
sant. På figur 2.15c kan du se, hvorledes en fast, simpel understøtning
kan erstattes af to reaktionskomposanter VA og HA.
Du kan gå videre til den bevægelige, simple understøtning. Her må
reaktionen være vinkelret på underlaget, da den bevægelige, simple
understøtning ikke kan optage en vandret belastning.
På figur 2.16c kan du se, hvorledes en bevægelig, simpel understøt-
ning erstattes af en lodret reaktionskraft VA.

76
Indspændinger
En indspænding kan illustreres som vist på figur 2.17a, hvor du har en
samling med to tætsiddende bolte. Det karakteristiske ved indspændin-
gen er netop, at konstruktionselementet ikke kan dreje sig i indspæn-
dingspunktet. På figur 2.17b har du signaturen for en indspænding.
++
a)
b)
MA
HA
c)
VA
Figur 2.17 a-c
En indspænding skal kunne optage en belastning i vandret, lodret ret-

ning og desuden en drejende påvirkning.
Punktet A kalder du indspændingpunktet, og du kan regne med, at
en belastning eller påvirkning bliver optaget gennem dette punkt.
På tilsvarende måde som ved den faste og bevægelige simple un-
derstøtning erstatter du indspændingen med regnestørrelser. Som vist
på figur 2.17c bliver der tale om et moment MA, en lodret reaktionskom-
posant VA og en vandret reaktionskomposant HA.
Beregningsmodeller
Når du skal arbejde videre med konstruktionselementer, skal du have

en skitse, der viser reaktionernes placering.
En sådan skitse kalder du en ”beregningsmodel” eller ”den frigjorte
konstruktion”.

Beregningsmodeller
77
F q
A B
Fq
F
HA
VA VB
Figur 2.18
F
q
A B
Fq
V
HA
H
VA VB
Figur 2.19
F
q
A
Fq
MA V
HA
H
VA
Figur 2.20
På figur 2.18, 2.19 og figur 2.20 har du konstruktionselementer med

belastningsfigur og tilhørende beregningsmodel.
Som du kan se, er eventuelle skrå kræfter opløst i vandrette og lod-
rette komposanter. Jævnt fordelte laster er erstattet af ”krøllede” en-
keltkræfter, og ligeledes er reaktionskræfterne sat på.
Beregningsmodellen er dit udgangspunkt, når du skal bestemme
reaktionerne. Det er derfor vigtigt, at du er omhyggelig med tegning
af denne figur.
Når du ser på beregningsmodellerne, vil der være tre ubekendte
størrelser, du skal bestemme.
Du har jo netop tre ligninger fra ligevægtsbetingelserne til din rå-
dighed. Kan du huske dem? – du får dem her:
ΣH = 0
og i ord: Summen af de horisontale kræfter skal være lig med 0.
ΣV = 0
og i ord: Summen af de vertikale kræfter skal være lig med 0.

78
ΣM = 0
og i ord: Summen af momenterne om et vilkårligt punkt skal være lig med 0.
Har du et konstruktionselement, der er understøttet således, at du kan

bestemme reaktionerne ved hjælp af de tre ligevægtsligninger, kan du
sige, at konstruktionselementet er statisk bestemt.
Statisk ubestemte konstruktioner

Du skal lige være klar over, at de statisk bestemte konstruktioner kun
udgør en lille del af de konstruktionstyper, du kan møde i virkelighe-
den.
A B
MA
HA
VA VB
Figur 2.21
A B C D
HA
VA VB VC VD
Figur 2.22
Du har på figur 2.21 og figur 2.22 to konstruktioner, der er understøttet,

og med beregningsmodeller som vist. Som du kan se på beregningsmo-
dellerne, er der fire reaktioner på figur 2.21, og på figur 2.22 er der fem.
Som sagt har du tre ligevægtsligninger, men de er ikke nok til, at du
kan bestemme de ubekendte reaktionsstørrelser. Der findes metoder til
beregning af reaktioner i sådanne konstruktionselementer, men dem
kommer du ikke til at beskæftige dig med i denne bog.
Konstruktioner, der er understøttet på en sådan måde, at der frem-
kommer mere end tre reaktionsstørrelser, kaldes statisk ubestemte kon-
struktioner.

Bestemmelse af reaktioner
79
Du vil nu nogle eksempler se, hvorledes reaktionerne bliver bestemt,

når du har givet et konstruktionselement.
Eksempel 2.02
Du har givet en aksel, som er belastet med en kraft F = 58 kN og un-

derstøttet i to lejer som vist på figur 2.23. Mål er i mm, og reaktionerne
regnes at virke midt i lejerne.
VA VB
175
580
Figur 2.23
Du skal bestemme reaktionerne VA og VB.

Da reaktionskræfterne er placeret på figuren, kan du med det sam-
me gå i gang med ligevægtsligningerne.
Du bestemmer først VA ved at anvende ΣM = 0 med B punktet som
omdrejningspunkt:
+ΣM = 0: B
VA ⋅ 580 - 58(580 - 175) = 0

VA = 40 , 5 kN
På samme måde bestemmer du VB, idet du anvender A som omdrej-

ningspunkt.
Du kan regne med positiv omdrejningsretning modsat i forhold til den,
som blev benyttet før.
Principielt er det ligegyldigt, hvilken omdrejningsretning du vælger
at regne positivt i, men det er mest praktisk, at den ubekendte har et
positivt fortegn.
+ΣM = 0: A
VB ⋅ 580 - 58 ⋅ 175 = 0
VB = 17 , 5 kN
Du kan kontrollere resultaterne ved at anvende ΣV = 0:
↑+ΣV = 0
40 , 5 - 58 + 17, 5 = 0 ( stemmer )

80
Eksempel 2.03
Gennemgående eksempel - fortsætter i eksempel 2.11.
Du har givet en bjælke, der er belastet med en jævn fordelt belastning

som vist på figur 2.24. Afstande er i meter.
kN
1,5 m
A B
6
Figur 2.24
Du skal bestemme reaktionerne i A og B.

Du tegner beregningsmodellen, som får udseende som vist på figur
2.25.
F
VA 6 VB
Figur 2.25
Du bestemmer belastningen:
F = 1,5 · 6 = 9 kN
Da belastning og reaktioner er symmetrisk om bjælkens midte, må det

resultere i, at reaktionerne VA og VB bliver lige store. Du får:
9
V A = VB = = 4 , 5 kN
2
Eksempel 2.04
Du har givet en bjælke, der er belastet og understøttet som vist på figur

2.26. Mål er i meter.
F = 4 kN
2 kN
m 45
A B
Figur 2.26

81
Du tegner beregningsmodellen som vist på figur 2.27:

V Fq
HA
H
VA 2,5 VB
1,5 3,5
5
Figur 2.27
og
1. Opløser den skrå kraft i en lodret og vandret komposant.
V = 4 · sin 45º = 2,8 kN
H = 4 · cos 45º = 2,8 kN
2. Erstatter den jævnt fordelte last med en ”krøllet” kraft.

Fq = 2 · 5 = 10 kN
Herefter kan du gå i gang med at bestemme reaktionerne. Du starter

med HA og benytter:
→+ΣH = 0
H A - 5, 2 = 0
H A = 5 , 2 kN
Du går videre og bestemmer VA ved at anvende B som omdrejnings-

punkt:
+ΣM = 0: B
VA ⋅ 5 - 2 , 8 ⋅ 3 , 5 - 10 ⋅ 2 , 5 = 0
VA = 7 , 0 kN
Du bestemmer VB ved at anvende A som omdrejningspunkt:
+ΣM = 0 : A
VB ⋅ 5 - 10 ⋅ 2 , 5 - 2 , 8 ⋅ 1, 5 = 0
VB = 5 , 8 kN
Endelig kan du anvende ΣV = 0 som kontrol:
5,8 + 7,0 - 10 - 2,8 = 0 (stemmer)

82
Eksempel 2.05
Du har givet en bjælke, som er belastet og understøttet som vist på

figur 2.28. Mål er i meter.
7 kN
kN
6 m
kN 6 kN
4 m
A 30
B
3,5 1 2,5
Figur 2.28

7 kN
F1 F2
V
HA H
VA 2,25 VB
1,25
3,5
4,5 2,5
Figur 2.29
og:
1. Opløser den skrå kraft i en lodret og vandret komposant:

V = 6 · sin 30º = 3 kN
H = 6 · cos 30º= 5,2 kN
2. Erstatter de jævnt fordelte laster med ”krøllede” kræfter:

F1 = 4 · 4,5 = 18 kN
F2 = 6 · 2,5 = 15 kN
Herefter bestemmer du reaktionerne:
HA: →+ΣH = 0
H A - 5, 2 = 0
H A = 5 , 2 kN
VA: +ΣM = 0: B
V A ⋅ 4 , 5 - 18 ⋅ 2 , 25 - 7 ⋅ 1 + 15 ⋅ 1, 25 + 3 ⋅ 2 , 5 = 0
VA = 4,7 kN

83
VB: +ΣM = 0 : A
VB ⋅ 4 , 5 - 3 ⋅ 7 - 15 ⋅ 5 , 75 - 7 ⋅ 3 , 5 - 18 ⋅ 2 , 25 = 0
VB = 38 , 3 kN
Kontrol:
↑+ΣV = 0
4 , 7 + 38 , 3 - 18 - 7 - 15 - 3 = 0 ( stemmer )
Eksempel 2.06
Du har givet en bjælke, som er belastet og understøttet som vist på

10 kN
5 kN
m 45
A
5,5
Figur 2.30
Du skal bestemme reaktionerne i A.

Fq
MA
V
HA H
VA 2,75
5,5
Figur 2.31

84
og:
1. Opløser den skrå kraft i en lodret og vandret komposant.

V = 10 · sin 45º = 7,1 kN
H = 10 · cos 45º = 7,1 kN
2. Erstatter den jævnt fordelte last med en ”krøllet” kraft:

Fq = 5 · 5,5 = 27,5 kN
Herefter bestemmer du reaktionerne:
↑+ΣV = 0
VA - 27 , 5 - 7 , 1 = 0
VA = 34 , 6 kN
→+ΣH = 0
HA - 7,1 = 0
H A = 7 , 1 kN
+ΣM = 0 : A
M A - 27 , 5 ⋅ 2 , 75 - 7 , 1 ⋅ 5 , 5 = 0
M A = 114,7 kNm
Opgave 51
Gennemgående opgave – fortsætter i opgave 67.
Du har givet en aksel, der er belastet med en kraft F = 1800 N og under-

støttet som vist på figur 2.32. Mål er i mm.
F
17 250 50 300 17
Figur 2.32
a) Du skal tegne en beregningsmodel.

b) Du skal bestemme reaktionerne i de to lejer.

85
Opgave 52
Du har givet en vippe, der bliver belastet af en person med masse 74 kg

A B
2,5 m 3 m
Figur 2.33

b) Du skal bestemme reaktionerne i A og B.
Opgave 53
Du har givet et stillads som vist på figur 2.34.

a b c d
A F
2
F 1
B
Figur 2.34

86
Belastningerne er: Murer med tyngde F1 = 0,75 kN, mørtelbalje med tyng-
de F2 = 1 kN og 80 mursten, hvor hver mursten har en masse på 3,5 kg.
Afstandene er: a = 80 cm, b = 120 cm, c = 60 cm og d = 60 cm.

Opgave 54
Du har givet en låge med tyngde G = 500 N, som er understøttet som
G
1m
0,8 m
Figur 2.35

b) Du skal bestemme reaktionerne i de to lejer.
Opgave 55
Du har givet en udlægger som vist på figur 2.36, der skal anvendes i
forbindelse med et reparationsarbejde. Personens tyngde F1 = 700 N, og
materialets tyngde F2 = 500 N. Afstandene er:
a = 1,6 m, b = 1 m og c = 0,5 m.
A B
F1 F
2
a b c
Figur 2.36


87
Opgave 56
Du har givet en transmissionsaksel, hvor der sidder to remskiver som
Remskive 1 og 2 er påvirket således: F1 = 1,2 kN og F2 = 2,6 kN.
Masse af remskiverne er henholdsvis m1 = 10 kg og m2 = 7 kg.
Transmissionsakslens masse er m3 = 15 kg.
Afstandene er: a = 300 mm og b = 400 mm.
a b
G
A B
F1
F2
1,2 m
Figur 2.37

Opgave 57
Du har givet et stillads som vist på figur 2.38, hvor reaktionen i B kan
optage en lodret kraft på i alt 1,5 kN. På stilladset står en murer med
tyngde F1 = 750 N. Afstandene er: a = 0,4 m, b = 0,6 m og c = 0,7 m.
a b c
F1 F2
B
Figur 2.38
Du skal bestemme materialets maksimale tyngde F2.

88
Opgave 58
Du har givet et stykke fladstål, som er svejst til en plade som vist på
figur 2.39.
72 mm
30 F
Figur 2.39
Belastningen F = 800 N.

b) Du skal bestemme reaktionerne i A.
Opgave 59
Du har givet en stift, der er belastet med en kraft F = 450 N og fastgjort
ved en prespasning som vist på figur 2.40.
26 mm
Figur 2.40

b) Du skal bestemme reaktionerne i A.

89
Opgave 60
Du har bjælkerne på figur 2.41a - j, som er understøttet og belastet som
vist. Mål er i meter.
For hver bjælke skal du:
a) Tegne en beregningsmodel.
b) Bestemme reaktionerne i A og B.
7 kN
a) 550 N f)
4 kN
kN
320 N 3 m
kN
1,5 m
A B
A B
1,5 2 1,5
1,5 4 1,5
b) g)
2,5 kN
m
3,5 kN
2,5 kN
1,5 kN
m
60
A B A B
3 3 1 2 2
c) 12 kN h) 0,8 kN
3,5 kN
m
kN 1,5
4 kN
m 1,7 m
A B
A B
3 1 4 1,5
d) 8 kN i)
6 kN
4 kN
m
kN
2,5 m
2 kN
m
A B A B
2 1,5 1,5 5
e) 4,5 kN j)
7 kN
m
45 kN
1 m
B 2 kN
m
A A B
3 2 1
4
Figur 2.41a-j

90
Opgave 61
Du har givet bjælkerne på figur 2.42a-d, som er belastet og understøttet
som vist.
a) kN b) 4 kN 4 kN 4 kN 4 kN
200 m
A
kN
A 1 m
4
1 1 1 1
c) 175 N 225 N d) 10 kN
kN
3 m
60 45
A
A
150 N 6
1,5 1,5 1
Figur 2.42a-d

b) Bestemme reaktionerne i A.
Ydre kræfter, indre kraft og snitkraft
Du skal forestille dig, at du er til en tovtrækningskonkurrence og ser på

to hold som vist på figur 2.43.
Figur 2.43

Snitkræfter
91
Deres stilling fastfryses på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen bevæ-

gelse til nogen af siderne.
De kræfter, som de to hold udøver er det, du kalder for ”ydre kræfter”
Du skal nu forestille dig, at du kan gå ind i rebet og se og mærke de
kræfter, der optræder her.
Ligegyldigt hvor du var gået ind mellem de to hold, ville du få sam-
me resultat - nemlig det, at der ville være et træk i rebet svarende til de
ydre kræfter.
Det kan formuleres på den måde, at du lægger et snit ind i rebet.
Derefter går du ind og ser, hvor stor en kraft, der optræder her. Den
kraft, du får det pågældende sted, kalder du ”snitkraften” eller den
”indre kraft”.
Du har indtil nu kun beskæftiget dig med de ydre kræfter, men når
du skal til at dimensionere, må du have et nøje kendskab til, hvad der
sker inde i et konstruktionselement, og hvilke kræfter der optræder her.
Du får derfor i de kommende afsnit regler for, hvorledes du kan be-
stemme disse snitkræfter.
Snitkræfter
Du har set, at konstruktionselementer kan blive belastet af både ho-
risontale og vertikale kræfter. Her starter du med at se på situationer,
hvor der kun er horisontale kræfter og vender så tilbage til de vertikale
kræfter senere.
Du har et konstruktionselement, der er belastet som vist på figur 2.44.
F F
Figur 2.44
Filosofien bag snitkraftsbestemmelse er den, at du skal forestille dig

konstruktionselementet skåret over i to dele.
De to snitdele skal hver for sig være i ligevægt, og du må derfor
tilføje en kraft på hver del som vist på figur 2.45.
F N
N F
Figur 2.45
Denne usynlige kraft N – normalkraften – kalder du den indre kraft el-

ler snitkraften. Du kan bestemme den ved at betragte enten den venstre
eller den højre snitdel og anvende ligevægtsbetingelsen. Du ser her på
den venstre snitdel og får:
→+ΣH = 0
N F 0
N F

92
Da der ofte kan være flere horisontale kræfter at holde styr på, vil det
være mest overskueligt at tegne en kurve, der angiver snitkræftens
størrelse i et vilkårligt punkt i konstruktionselementet.
Det får du at se i det kommende eksempel og husk, at du skal sætte
den usynlige normalkraft på som vist på figur 2.45 afhængig af, hvilken
snitdel du arbejder med.
Eksempel 2.07
Du har givet et konstruktionselement som vist på figur 2.46, og som er
belastet med følgende ydre kræfter: FA = 5 kN, FB = 3 kN og FD = 1 kN.
Mål er i meter.
A B C D
1 2 2
N
5
2
0 -1
Figur 2.46+2.47
a) Du skal bestemme den ydre kraft FC således at de ydre kræfter er i ligevægt.

b) Du skal bestemme, hvorledes normalkraften N varierer, idet du lægger snit på
strækningerne AB, BC og CD.
c) Du skal tegne kurveforløbet for normalkraften N.
a)
Du indtegner FC og benytter ligevægtsligningen ΣH = 0:
FC + 3 – 5 – 1 = 0
FC = 3 kN

Snitkræfter
93
b)
Du indlægger et snit på strækningen AB og ser på venstre snitdel. Du
får:
→+ΣH = 0
N AB - 5 = 0
N AB = 5 kN
Du fortsætter med et snit på strækningen BC og vælger igen at se på

venstre snitdel:
→+ΣH = 0: N BC - 5 + 3 = 0: N BC = 2 kN
Havde du valgt at se på højre snitdel, ville det se således ud:
←+ΣH = 0: N BC - 3 + 1 = 0: N BC = 2 kN
Som du kan se, bliver resultatet det samme. Du kan derfor som ud-
gangspunkt vælge at se på den snitdel, der har færrest regnestørrelser.
Du mangler kun at se på strækningen CD og vælger at se på højre
snitdel:
←+ΣH = 0: NCD + 1 = 0: NCD = -1 kN
c)
Du anvender en passende målestok for N og afsætter de fundne størrelser.
N-kurven får da udseende som vist på figur 2.47.
Opgave 62
Du har givet et konstruktionselement, der er belastet med en kraft F =

13 kN som vist på figur 2.48. Mål er i meter.
F A B F
4
Figur 2.48
a) Du skal bestemme normalkraften N mellem A og B.

b) Du skal tegne kurveforløbet for N mellem A og B.

94
Opgave 63
Du har givet et konstruktionselement, der er belastet med en kraft F =
8,5 kN som vist på figur 2.49. Mål er i meter.
F A B F
Figur 2.49
a) Du skal bestemme normalkraften N mellem A og B.

b) Du skal tegne kurveforløbet for N mellem A og B.
Opgave 64
Du har givet et konstruktionselement, der er belastet med FA = 6 kN og
FB = 4 kN som vist på figur 2.50.
FA FB FC
A B C
1,5 3
Figur 2.50
a) Du skal bestemme kraften FC således at de ydre kræfter er i ligevægt.

b) Du skal bestemme normalkraften N på strækningerne AB og BC.
c) Du skal tegne kurveforløbet for N.
Opgave 65
Du har givet et konstruktionselement, der er belastet med FA = 3 kN og
FB = 7 kN som vist på figur 2.51.
FA FB FC
A B C
2 3
Figur 2.51
a) Du skal bestemme kraften FC således, at de ydre kræfter er i ligevægt.

b) Du skal bestemme normalkraften N på strækningerne AB og BC.

Snitkræfter
95
Opgave 66
Du har givet et konstruktionselement, der er belastet med FA = 8 kN,
FB = 5 kN, FC = 2 kN, FD = 6 kN og FE = 5 kN som vist på figur 2.52.
FA FB FC FD FE FF
A B C D E F
1 2 1,5 1 2
Figur 2.52
a) Du skal bestemme kraften FF således, at de ydre kræfter er i ligevægt

b) Du skal bestemme normalkraften N på strækningerne AB, BC, CD, DE og EF.
<<< Opgave slut
Du har nu i nogle opgaver tegnet N-kurver, og du kan stille spørgsmålet:

Hvad fortæller N-kurven dig, og hvad kan du bruge den til?
Når N-kurven er positiv på en strækning, vil konstruktionselementet
på denne del være udsat for en trækpåvirkning. Når du skal til at di-
mensionere, er der netop en formel for trækpåvirkning. Den kan sætte
dig i stand til at bestemme de rigtige dimensioner på dit konstruktions-
element.
Er N-kurven negativ på en strækning, vil konstruktionselementet
være udsat for en trykpåvirkning. På tilsvarende måde som ved træk-
påvirkning er der en dimensioneringsformel for trykpåvirkning.
Da disse formler er forskellige, er det vigtigt, at du får bestemt N-
kurven korrekt med rigtige størrelser og fortegn.
Du skal nu se på de vertikale kræfter, og hvorledes snitkræfterne be-

stemmes. Du har et konstruktionselement, der er belastet med en ver-
tikal kraft F som vist på figur 2.53a. Reaktionerne VA og VB er påført.
F
a)
x
VA VB
b) MX
x
VA VX F
MX
VX VB
Figur 2.53 a+b

96
Du skal forestille dig, at du indlægger et snit i afstanden x fra VA som

vist på figur 2.53b. På de to snitdele tilføjer du kraften Vx og momentet
Mx.
Vx er den vertikale indre kraft, og du kalder den tværkraften eller
forskydningskraften.
Mx kalder du for det indre moment eller snitmomentet.
Du ser på venstre snitdel på figur 2.53b og får ved anvendelse af
ligevægtsbetingelserne:
↓+ΣV = 0: Vx - VA = 0: Vx = VA
+ΣM = 0: Mx − VA ⋅ x = 0: M x = VA ⋅ x
På tilsvarende som Nx varierede for de horisontale kræfter, vil forskyd-

ningskraften Vx variere for de vertikale kræfter.
Snitmomentet Mx er derimod afhængig af en afstand x, og billedet
af kurven for Mx bliver derfor matematisk en ret linje med en hældning
svarende til VA.
Du vil i det kommende få anskueliggjort, hvordan du bestemmer
Vx og Mx.

Snitkræfter
97
Husk, at du skal påføre forskydningskraften Vx og momentet Mx som

vist på figur 2.53b afhængig af, om du skal arbejde med den højre eller
venstre snitdel.
Symbolsk kan bestemmelse af Nx, Vx og Mx vises således:
Ser du på venstre snitdel:
→+ΣH = 0
↓+ΣV = 0
+ΣM = 0
Ser du på højre snitdel:
←+ΣH = 0
↑+ΣV = 0
+ΣM = 0
Inden for maskinkonstruktion vil det i langt de fleste tilfælde være til-
strækkeligt at se på enkeltkræfternes virkning, idet egenlasten i almin-
delighed vil være meget lille i forhold til enkeltkræfterne.
Modsat bygningskonstruktion har du, at langt de fleste forekom-
mende påvirkninger er jævnt fordelte laster.
Eksempel 2.08
Gennemgående eksempel – reaktionerne er bestemt i eksempel 2.02.
Du har givet en aksel som vist på figur 2.54a, hvor VA = 40,5 kN og VB

= 17,5 kN.
V 40,5
F
+
a) c) 0
-17,5
VA VB
Figur 2.54a M 7078,5
58
b) A B d)
175 C +
40,5 580 17,5
0
a) Du skal bestemme forskydningskraften på strækningerne AC og CB og tegne V-
kurven.
b) Du skal bestemme momenterne i punkterne A, C og B og tegne M-kurven.
V 40,5
F
a) +
Du har beregningsmodellen
a) på figur 2.54b og indlæggerc) et 0snit på
strækningen AC og ser på -17,5
V venstre snitdel: V A B
M 7078,5
58
b) A B d)
175 C +
40,5 580 17,5
0
Figur 2.54b

98
↓+ΣV = 0: VAC − 40 , 5 = 0: VAC = 40 , 5 kN
Dernæst indlægger du et snit på strækningen CB og ser på højre snitdel:

+
ΣV = 0: VCB + 17 , 5 = 0: VCB = −17 , 5 kN
↓
Du kan nu tegne V-kurven som får udseende som vist på figur 2.54c.
V 40,5
F
+
a) c) 0
-17,5
VA V
FigurB 2.54c
M 7078,5
58
b) A
C
b) B d)
+
175
40,5 580 Du bestemmer først 0momentet i punkt A.
17,5
+ΣM = 0: M A - 40 , 5 ⋅ 0 = 0: M A = 0
Derefter bestemmer du momentet i punkt C og ser på venstre snitdel:
+ΣM = 0: MC - 40 , 5 ⋅ 17 , 5 = 0: M A = 7087 , 5 kNmm

Endelig bestemmer du momentet i punkt B, men her skifter du side og
ser på højre snitdel:
+ΣM = 0: M B - 17 , 5V⋅ 0 = 0: M B
40,5=0
F
Du kunne også have valgt at+se på venstre snitdel, men her er flere reg-
a) nestørrelser at holde
c) styr
0 på.
-17,5
VA Du
V kan nu tegne M-kurven som får udseende som vist på figur 2.54d.
B
M 7078,5
58
b) A B d)
175 C +
40,5 580 17,5
0
Figur 2.54d
<<< Eksempel
Med baggrund i eksempel 2.08 kan du uddrage nogle sammenhænge,

som kan gøre det lettere for dig, når du skal bestemme snitkræfterne.
For forskydningskraftens vedkommende følger V-kurven kræfternes
stilling på konstruktionselementet.
Du kan også formulere det på den måde, at:
V-kurven er en grafisk kontrol af ligevægtsligningen ΣV = 0.
Du kan derfor tegne V-kurven på den måde, at du starter i venstre ende-

punkt af konstruktionselementet og afsætter kræfter i den rækkefølge,
du møder dem, når du bevæger dig hen over konstruktionselementet
mod højre.

Snitkræfter
99
Ser du på eksempel 2.08, har du reaktionen VA = 40,5 kN. Denne værdi

afsætter du fra 0-linjen som vist på figur 2.54c. Du fortsætter fra venstre
mod højre, og der sker ingen ændring, før du møder kraften på 58 kN.
Værdien 58 afsættes fra de 40,5 og nedad, og du kommer til -17,5. Du
fortsætter mod højre og kommer til reaktionen VB = 17,5. Værdien 17,5
afsættes fra -17,5 og du er tilbage til 0-linjen.
Du kan tegne V-kurven på denne måde. Det er nemmere og især ved
jævnt fordelte laster, som du vil komme til at arbejde med senere.
Eksempel 2.09
Du har givet en bjælke belastet med enkeltkraft på midten som vist på
figur 2.55.
F
L
2
L
Figur 2.55
a) Du skal bestemme reaktionerne.

b) Du skal tegne V-kurven.
c) Du skal tegne M-kurven.
a)
Du har beregningsmodellen som vist på figur 2.56.
a) F
L
VA = F 2 L VB = F
2
2 x
Figur 2.56
Der er symmetri om midten, så du får umiddelbart, at:
F
V A = VB =
2
b)
Du kan benytte den nemme metode, når du skal tegne V-kurven.
Du starter i venstre endepunkt af bjælken og afsætter reaktionen VA
b) V
F
2
0 L
F
2
Figur 2.57

100
Du fortsætter hen over bjælken, indtil du møder kraften F, som du af-

sætter. Du fortsætter mod højre, indtil du møder reaktionen VB, som du
afsætter, og du er tilbage til 0-linjen.
c)
Du lægger et snit ind på bjælken i intervallet 0 ≤ x ≤ L/2 og ser på ven-
stre snitdel:
F F
+ΣM = 0: M x − ⋅ x = 0: M x = ⋅ x
2 2
F
Når x = 0 , får du: M0 = ⋅0=0
2
L F L 1
Når x = : får du
u: M max = ⋅ = ⋅ F ⋅ L
2 2 2 4
Det er overflødigt med flere beregninger, så du kan tegne M-kurven,

som får udseende som vist på figur 2.58.
c) M 1
Mmax= 4 F L
O L
Figur 2.58
Når du skal dimensionere et bøjningspåvirket element, vil det altid

være det maksimale moment, du er interesseret i. Har du et bøjningspå-
virket element, der er belastet med en enkeltkraft, der virker på midten,
har du her en formel, der kan benyttes direkte.
Opgave 67
Gennemgående opgave – reaktionerne er bestemt i opgave 51.
Du har givet en aksel, der er belastet med en kraft F = 1800 N som vist
på figur 2.59.
Figur 2.59
a) Du skal tegne V-kurven.

b) Du skal tegne M-kurven.

Snitkræfter
101
Opgave 68
Du har givet en vippe, der bliver belastet af en person med masse 74 kg

A B
2,5 m 3 m
Figur 2.60


102
Opgave 69
Gennemgående opgave - reaktionerne er bestemt i opgave 53.
Du har givet et stillads som vist på figur 2.61. Murerens tyngde F1 =

0,75 kN, mørtelbalje med tyngde F2 = 1 kN og 80 mursten, hvor hver
mursten har en masse på 3,5 kg.
Afstandene er: a = 80 cm, b = 120 cm, c = 60 cm og d = 60 cm.
a b c d
F F
A 2 1
B
Figur 2.61

Opgave 70
Du har givet et stykke fladstål, som er svejst til en plade som vist på
figur 2.62.
72 mm
30 F
Figur 2.62
Belastningen F = 800 N.
a) Du skal tegne N-kurven.


Snitkræfter
103
Opgave 71
Du har givet bjælkerne på figur 2.63a -h, som er understøttet og belastet

som vist. Mål er i meter.
12 N
13 kN 8N 11 N
6N
e) 35
a)
2 3 2 1 1,5 1 1,5
16 kN 9 kN
5 kN
11 kN
45
b) f)
1 2
1 2 2
21 kN
15 kN 8 kN
5 kN
c) g) 45 30
2 3
2 2 2
6 MN
5 kN 6 kN 8 kN 5 MN
45
d) h)
1,5 2
2,5 1,5 2,5
Figur 2.63a-h

a) Tegne beregningsmodel.
b) Bestemme reaktionerne.
c) Tegne N-kurven.
d) Tegne V-kurven.
e) Tegne M-kurven.
<<< Opgave

104
Inden for bygningskonstruktion vil du ofte støde på en simpelt under-

støttet bjælke, der er belastet med en jævnt fordelt belastning.
Du vil derfor i det kommende eksempel få at se, hvorledes forskyd-
ningskraften og momentet vil variere på bjælken.
Eksempel 2.10
Du har givet en bjælke belastet med en jævn fordelt belastning som vist
på figur 2.64a.
q kN
m
a)
x
VA L VB
Figur 2.67a q x
b) x
a) Du skal bestemme reaktionerne
q l i A 2og B.
b) Du skal tegne V-kurven.2 x
c) Du skal tegne M-kurven. V
q l
a) c) 2
Da der symmetri om midten, vil du få, at reaktionerne er lige store:
q⋅L O L
V A = VB =
2
q kN
b) m q l
a)
Du indlægger et snit
d) i afstanden
M x som
x1 vist på figur
2 2.64b og ser på
2
venstre snitdel. Du får:
VMA
max = 8 q LL VB
q x
b) x
0 q l 2 L
2 x
Figur 2.64b V
q l
c) 2
O L
q l
d) M 1 2
2
Mmax = 8 q L
Snitkræfter
105
q⋅ L q⋅ L
↓+ΣV = 0: Vx - + q ⋅ x = 0: Vx = -q ⋅ x +
2 2
Ligningen for VX fremstiller en ret linje. Du kan indsætte og får:
q⋅ L
Når x = 0 , får du: V0 =
2
L q kN
Når x = får du: V L = 0 m
2 a)
2 x
q⋅ L
Når x = L får du: VL V
=A- L VB
2
q x
Du kan afsætte deb)fundne værdierx og tegne V-kurven, som får udseende
som vist på figur 2.64c.q l
2
2 x
V
q l
c) 2
O L
q kN
m q l
a)d) M 1 2
x 2
Figur 2.64c Mmax = 8 q L
VA L VB
c) q x
Du ser igen på venstre 0snitdel L
b) x og ser på figur 2.64b. Du bestemmer
momentet M: q l 2
2 x
q⋅ L x 1 1
+ΣM = 0: M x - V ⋅ x + q ⋅ x ⋅ = 0: M x = - ⋅ q ⋅ x 2 + ⋅ q ⋅ L ⋅ x
2 2 2 2
q
Ligningen for momentet
c) M lfremstiller matematisk en parabel. Du kan
2
vælge nogle x-værdier og beregne de tilhørende M-værdier. Det giver
nogle støttepunkter, nårO du skal tegne M-kurven, Lsom får udseende som
vist på figur 2.64d.
q l
d) M 1 2
2
Mmax = 8 q L
0 L
Figur 2.64d
Herefter bestemmer du det største moment, som jo er på midten af

bjælken. Du får:
2
L 1  L 1 1
X= M max = - ⋅ q ⋅   + ⋅ q ⋅ L ⋅
2 2  2  2 2
1
M max = ⋅ q ⋅ L2
8
Du har hermed fået en formel for det maksimale moment for en simpelt
understøttet bjælke belastet med en jævnt fordelt belastning.

106
Eksempel 2.11
Du har givet en bjælke belastet og understøttet som vist på figur 2.65a.
q = 1,5 kN
m
a)
VA 4,5 6 4,5 VB
1,5 x
b)
x
4,5 2
x
c) V
4,5
4,5
d) M 6 6,75 6
3,75 3,75
0 1 2 3 4 5 6
Figur 2.65a-d

a)
Du starter med at lægge et snit ind som vist på figur 2.65b. Du ser på
venstre snitdel og får:
↓+ΣV = 0: Vx + 1, 5 ⋅ x - 4 , 5 = 0: Vx = 4 , 5 - 1, 5 ⋅ x
Når x = 0 får du: V0 = 4,5 kN
Når x = 3 får du: V3 = 4,5 1,5 ⋅ 3 = 0
Når x = 6 får du: V6 = 4,5 1,5 ⋅ 6 = 4,5 kN
Du kan nu afsætte de fundne værdier, og V-kurven får udseende som

vist på figur 2.65c.
Du kunne også have valgt den ”nemme” metode, så den får du også.
Du starter i bjælkens venstre endepunkt. Her er reaktionen VA = 4,5
kN. Denne værdi afsætter du fra 0-linjen.

Sammenhænge mellem V- og M-kurver
107
Du fortsætter derefter fra venstre mod højre, og du har på bjælken

den jævnt fordelte last. Du har ingen ændring, før du når reaktionen VB.
Den jævnt fordelte last giver pr. meter et fald på 1,5 kN.
Det samlede fald for hele strækningen bliver 1,5 · 6 = 9 kN.
Værdien 9 kN skal afsættes i forhold de +4,5 kN, du startede med.
Derved får du i bjælkens højre endepunkt værdien -4,5 kN.
I højre endepunkt har du reaktionen VB = 4,5 kN. Denne værdi brin-
ger V-kurven til afslutning ved 0-linjen.
b)
Du ser igen på venstre snitdel på figur 2.65b og bestemmer momentet:
x
+ΣM = 0: Mx + 1, 5 ⋅ x ⋅ − 4 , 5 ⋅ x = 0: M x = 4 , 5 ⋅ x − 0 , 75 ⋅ x 2
2
Du har nu opstillet en ligning for momentet, som gælder for hele bjælken.
For at få nogle støttepunkter, når du skal tegne M-kurven, vælger du
følgende værdier for x og bestemmer M:
x = 0 : M0 = 4 , 5 ⋅ 0 - 0 , 75 ⋅ 0 2 = 0
x = 1 : M1 = 4 , 5 ⋅ 1 - 0 , 75 ⋅ 12 = 3 , 75 kNm
x = 2 : M 2 = 4 , 5 ⋅ 2 - 0 , 75 ⋅ 2 2 = 6 , 00 kNm
x = 3 : M 3 = 4 , 5 ⋅ 3 - 0 , 75 ⋅ 32 = 6 , 75 kNm
x = 4 : M 4 = 4 , 5 ⋅ 4 - 0 , 75 ⋅ 4 2 = 6 , 00 kNm
x = 5 : M 5 = 4 , 5 ⋅ 5 - 0 , 75 ⋅ 52 = 3, 75 kNm
x = 6 : M6 = 4 , 5 ⋅ 6 - 0 , 75 ⋅ 6 2 = 0
Du kan afsætte værdierne og tegne M-kurven, som får udseende som

vist på figur 2.65d.

Ved at se de foregående eksempler vil det fremgå, at du har nogle ka-
rakteristiske sammenhænge mellem V- og M-kurven for simpelt under-
støttede konstruktionselementer.
Hvor V-kurven skærer 0-linjen, vil M-kurven have et maksimumspunkt.
V +
M +
Figur 2.66
V +
M +
Figur 2.67

108
På figur 2.66 og figur 2.67 får du det største positive moment, men på
figur 2.68 får du også det største negative moment, hvor V-kurven skæ-
rer 0-linjen.
V +
Figur 2.68
En anden sammenhæng er, at indlægger du et snit i en simpel under-

støttet bjælke, vil V-kurvens areal i venstre snitdel være lig med mo-
mentets størrelse i snitpunktet.
Momentet vil være positivt, hvis V-kurvens areal er positivt.
Betragter du højre del af snittet, vil momentet være positivt, hvis
V-kurvens areal er negativt.
Der er også nogle generelle sammenhænge mellem forløbet af
V-kurven og forløbet af M-kurven.
På nedenstående figurer får du vist sammenhænge mellem V- og
M-kurver. De kan bevises matematisk, men du vil her kunne nøjes med
at betragte dem som almengyldige regler, som du kan benytte i kom-
mende opgaver.
Er V-kurven positiv og vandret som vist på figur 2.69,

vil M-kurven være en ret linje og stigende.
V +
Figur 2.69
Er V-kurven negativ og vandret som vist på figur 2.70,

vil M-kurven være en ret linje og faldende.
M
Figur 2.70
Er V-kurven positiv og faldende som vist på figur 2.71,

vil M-kurven være parabelformet med en krumning som vist.
V +
M
Figur 2.71

109
Er V-kurven negativ og faldende som vist på figur 2.72,

M
Figur 2.72
Er V-kurven positiv og stigende som vist på figur 2.73,

V +
M
Figur 2.73
Er V-kurven negativ og stigende som vist på figur 2.74,

M
Figur 2.74

110
Eksempel 2.12
Du har givet en bjælke, der er belastet som vist på figur 2.75a.

2,8 kN kN
2 m
a) HA = 2,8
2,8 kN
VA = 7 1,5 3,5 VB = 5,8
N
b)
0
-2,8
V 7
c) 4
1,2
0
x
-5,8
2x
d)
7 x
2 2,9
e)
2,9
2 VB = 5,8
2,9
f) 8,41
M
0
Figur 2.75a-f
a)
Du indlægger et snit på bjælken mellem 0 og 1,5 m. Du ser på venstre
snitdel og får:
→+ΣH = 0: N 0 -1, 5 + 2 , 8 = 0: N 0 -1, 5 = -2 , 8 kN

111
På tilsvarende måde indlægger du et snit mellem 1,5 og 5 m. Du ser på

højre snitdel og får:
←+ΣH = 0: N1, 5 - 5 = 0
Du kan tegne N-kurven, som får udseende som vist på figur 2.75b.
b)
Du benytter den ”nemme” metode.
Du starter i bjælkens venstre endepunkt.
Her har du VA = 7 kN, som afsættes fra 0-linjen.
Du fortsætter fra venstre mod højre og stopper ved kraften 2,8 kN.
Den jævnt fordelte last er 2 kN/m, som på strækningen vil aftage
2 · 1,5 = 3. Du kommer derved til værdien 7 – 3 = 4.
I punktet vil kraften 2,8 kN få V-kurven til at aftage yderligere, nem-
lig 4 – 2,8 = 1,2.
Du fortsætter nu mod højre og stopper ved reaktionen VB.

Den jævnt fordelte last er aftaget med 2 · 3,6 = 7.
I højre endepunkt kommer du til værdien 1,2 – 7 = - 5,8
Reaktionen VB bringer V-kurven tilbage til 0-linjen.
Du kan tegne V-kurven, som får udseende som vist på figur 2.75c.
c)
For at kunne tegne M-kurven, skal du bestemme momentet M i bjæl-
kens endepunkter, og endvidere hvor V-kurven skærer 0-linjen, da du jo
har et maksimumspunkt her.
Du skal have bestemt afstanden x og indlægger et snit i bjælken som
vist på figur 2.75c. Du får:
↓+ΣV = 0: Vx - 7 + 2 , 8 + 2 ⋅ x = 0
Da Vx skal være 0, får du:

-7 + 2 , 8 + 2 ⋅ x = 0 x = 2 , 1 m
Herefter kan du bestemme momenterne:

+
ΣM = 0: M0 = 0
2, 9
+
ΣM = 0: M 2 ,1 + 2 ⋅ 2 , 9 ⋅ − 5 , 8 ⋅ 2 , 9 = 0: M 2 ,1 = 8 , 41 kNm
2
+
ΣM = 0: M 5 = 0
Du kan nu afsætte de fundne værdier og benytte de omtalte sammen-

hænge mellem V- og M-kurver til at tegne M-kurven, som får udseende
som vist på figur 2.75f.

112
Eksempel 2.13
7 kN 6 kN
m 3 kN
4 kN
m
HA = 5,2 5,2 kN
a)
VA = 4,7 3,5 1 2,5
VB = 38,3
N
0
b)
-5,2
c) V 18
4,7 3
0
x
-9,3
-16,3
-20,3
d)
4.x
x
4,7
e)
M
2,76
0
-26,25
Figur 2.76a-e

2.76a.

c) Du skal tegne M-kurven

113
a)
Du indlægger et snit på bjælken og ser på venstre snitdel. Du får:
→+ΣH = 0: N 0 - 7 + 5 , 2 = 0: N 0 - 7 = -5 , 2 kN
Du kan tegne N-kurven, som får udseende som vist på figur 2.76b.
b)
Du benytter den ”nemme” metode.
Du starter i bjælkens venstre endepunkt, hvor du har reaktionen
VA.
Denne værdi afsætter du fra 0-linjen, og du har + 4,7.
Du fortsætter fra venstre mod højre, indtil kraften 7 kN.

Den jævnt fordelte belastning er 4 kN/m, og V-kurven vil i alt aftage
4 · 3,5 = 14 på denne strækning.
Du kommer herefter til værdien 4,7 – 14 = - 9,3.

I selve punktet kommer kraften 7 kN til, hvorved du får værdien
- 9,3 - 7 = -16,3.
Du har så en jævnt fordelt belastning på en strækning på 1 m.

Du får værdien -16,3 - 4 = -20,3.
I punktet har du reaktionen VB = 38,3 kN, som giver dig følgende værdi:
-20,3 + 38,3 = 18.
Du har igen en jævnt fordelt belastning på 2,5 m. I alt får du, at V-kurven
vil aftage 6 · 2,5 = 15. I bjælken højre endepunkt, får du så værdien:
18 – 15 = 3.
Endelig er der så kraften på 3 kN, som bringer V-kurven tilbage til

0-linjen.
Du kan tegne V-kurven, som får udseende som vist på figur 2.76c.
c)
Du skal nu i gang med M-kurven. Du bestemmer momenterne i bjæl-
kens endepunkter samt på de steder, hvor V-kurven skærer 0-linjen. Du
starter med at bestemme, hvor V-kurven skærer 0-linjen. Du indlægger
et snit som vist på figur 2.76d og får:
↓+ΣV = 0: Vx + 4 ⋅ x − 4 , 7 = 0
Da Vx = 0, får du:
4 ⋅ x - 4 , 7 = 0: x = 1, 175 m

114
Du skal nu bestemme momenterne og benytter ”areal”- metoden, som

du fik beskrevet i et tidligere afsnit. Du får:
M0 = 0
M1,175 = 0 , 5 ⋅ 4 , 7 ⋅ 1, 175 = 2 , 76 kNm
M 4 , 5 = - 0 , 5(18 + 3) ⋅ 2 , 5 = - 26 , 25 kNm
M6 = 0
Du kan afsætte de fundne værdier og benytte sammenhænge mellem

V- og M-kurver, som du tidligere har fået beskrevet til at tegne M-kur-
ven, som får udseende som vist på figur 2.76e.
Eksempel 2.14
7,1 kN
MA=114,7 5 kN
m
a) HA=7,1
7,1 kN
VA = 34,6 5,5
N
b) 0
-7,1
V
c) 34,6
7,1
0
M
d) 0
-114,7
Figur 2.77a-d

2.77a.


115
a)
Du indlægger et snit på bjælken og ser på venstre snitdel: Du får:
→+ΣH = 0: N 0 - 5 , 5 + 7 , 1 = 0: N 0 - 5 , 5 = -7 , 1 kN
Du kan nu tegne N-kurven, som får udseende som vist på figur 2.77b.
b)
Du benytter den ”nemme” metode”.
Du starter i bjælkens venstre endepunkt, hvor du har reaktionen VA =

34,6 kN. Denne værdi afsætter du fra 0-linjen, og du får værdien +34,6.
Du fortsætter fra venstre mod højre og har her en jævn fordelt belast-
ning. Denne aftager i alt 5 · 5,5 = 27,5 på strækningen indtil kraften 7,1
kN i bjælkens højre endepunkt. Du kommer til værdien
34,6 – 27,5 = 7,1.
Kraften 7,1 bringer V-kurven tilbage til 0-linjen.
Du kan tegne V-kurven, som får udsende som vist på figur 2.77c.

116
c)
Du kan bestemme momenterne i bjælkens endepunkter og får:
+ΣM = 0: M0 + 114 , 7 = 0: M0 = -114 , 7 kNm

+ΣM = 0: M 5 , 5 = 0
Opgave 72
Du har givet bjælkerne på figur 2.78a- j, som er belastet og understøttet
som vist.
4 kN
m 4 kN
m
10 kN
a) f)
6 4 2
4 kN
m
10 kN 4 kN
m
b) g)
4 2 2 2 2
4 kN
m 4 kN
m
10 kN
c)
h)
6 4 2
10 kN
4 kN
m
10 kN 4 kN
m
d) i)
1 4 1 1 4 1
4 kN
m 4 kN
m
10 kN
e) j)
2 2 2 2 1 1 2
figur 2.78a-j
Du skal for hver af bjælkerne:
b) Bestemme reaktionerne.
c) Tegne V-kurven.
d) Tegne M-kurven.

Momentkurver for aksler
117
Når du senere skal til at dimensionere aksler, er det forskelligt i forhold

til bjælker. En bjælke har et konstant tværsnit, mens det varierer for en
aksel.
Aksler har afsatser for placering af lejer, tandhjul, remskiver osv. Det
er derfor sjældent, at det er det største moment, du skal anvende, og
dermed er V-kurven ikke interessant. Sagt på en lidt anden måde - du
behøver ikke at tegne V-kurven, når du arbejder med aksler.
Derimod skal du interessere dig for de ”farlige snit”, som i almin-
delighed er beliggende i overgangene mellem de enkelte afsatser på
akslen. De kan også være beliggende, hvor akslens tværsnit er svækket
ved en bearbejdning af en eller anden art.
Du vil derfor i de kommende eksempler arbejde med beregning af
momenter i disse såkaldte ”farlige snit”.

118
Eksempel 2.15
F=12 kN
a)
1 2 3 4
VA 18 16
115 VB
145
310
M
b)
M2
M3
M1 M4
Figur 2.79a-b
Du har givet en mellemaksel i en gearkasse, som er udformet som vist

på figur 2.79a.
Akslen er gennem et tandhjul påvirket af en kraft F = 12 kN. Akslen
er understøttet i to lejer, som er symboliseret ved reaktionskræfterne VA
og VB. Mål er i mm.
De fire ”farlige snit” er markeret 1,2, 3 og 4.
a) Du skal bestemme reaktionerne VA og VB.

b) Du skal bestemme momenterne i de fire ”farlige snit”.
a)
Du anvender ligevægtsligningen ΣM = 0 med VB som omdrejnings-
punkt. Du får:
VA · 310 - 12 · 165 = 0
VA = 6,39 kN

119
Du anvender igen ΣM = 0, og denne gang med VA som omdrejnings-

punkt. Du får:
VB · 310 - 12 · 145 = 0
VB = 5,61 kN
b)
Du bestemmer momenterne i de fire ”farlige snit”. Du får:
+ΣM = 0: M1 - 6 , 39 ⋅ 18 = 0: M1 = 115 , 02 kNmm

+ΣM = 0: M 2 - 6 , 39 ⋅ 145 = 0: M 2 = 926 , 55 kNmm ( M max )
+ΣM = 0: M 3 - 5 , 61 ⋅ 115 = 0: M 3 = 645 , 15 kNmm
+ΣM = 0: M 4 - 5 , 61 ⋅ 16 = 0: M 4 = 89 , 76 kNmm
c) Du kan afsætte de fundne værdier og tegne M-kurven som får udse-

ende som vist på figur 2.79b.
Eksempel 2.16
9 kN
4,5 kN
2 VB HB
Figur 2.80
D
4 kN 32
6 kN
1
C
0
14
HA 2
36 60 MVD
VA
10
1
Figur 2.81
MV MV2
MVC
M2
MHD
MV1 MH2
M1
MH1 MHC
MH
Figur 2.80-2.81
Du har givet en aksel, som er belastet med både vertikale og horison-

tale kræfter som vist på figur 2.80.
Akslen er understøttet og reaktionskræfterne i både vertikal og ho-
risontal retning er placeret på figur 2.80. Mål er i mm.

120
a) Du skal bestemme reaktionerne VA, VB, HA og HB.

b) Du skal bestemme og tegne momentkurve for både vertikal og horisontal belast-
ning.
c) Du skal bestemme de resulterende momenter i de to snit, mærket 1 og 2.
Det skal lige bemærkes, at der er flere ”farlige snit”, men for overskue
lighedens skyld kan du her nøjes med 1 og 2.
a)
Du anvender ligevægtsligningen ΣM = 0. Du starter med de vertikale
kræfter:
+
ΣM = 0 : B VA ⋅ 140 − 4 ⋅ 104 − 9 ⋅ 32 = 0 : VA = 5 , 03 kN
+
ΣM = 0 : A VB ⋅ 140 − 4 ⋅ 36 − 9 ⋅ 108 = 0 : VB = 7 , 97 kN
Derefter bestemmer du de horisontale reaktioner. Du får:

+
ΣM = 0 : B H A ⋅ 140 − 6 ⋅ 104 − 4 , 5 ⋅ 32 = 0 : H A = 5 , 49 kN
+
ΣM = 0 : A H B ⋅ 140 − 6 ⋅ 36 − 4 , 5 ⋅ 108 = 0 : H B = 5 , 01 kN
b)
Da momentkurverne er rette linjer, bestemmer du maksimumspunk-
terne. Du starter med de vertikale:
+ΣM = 0: MVC - 5 , 03 ⋅ 36 = 0: MVC = 181, 08 kNmm

+ΣM = 0: MVD - 7 , 97 ⋅ 32 = 0: MVD = 255 , 04 kNmm
Herefter de horisontale:
+ΣM = 0: M HC - 5 , 49 ⋅ 36 = 0: M HC = 197 , 34 kNmm

+ΣM = 0: M HD - 5 , 01 ⋅ 32 = 0: MVD = 160 , 32 kNmm
Du kan nu tegne momentkurverne, som får udseende som vist på figur

2.81.
c)
På figur 2.81 indtegner du de to snitmomenter 1 og 2.
Figuren illustrerer, hvad du skal gøre rent beregningsmæssigt.
Du skal først bestemme momenterne MV1, MV2, MH1 og MH2, som virker
i henholdsvis vertikal og horisontal retning.
Derefter skal du sammensætte momenterne til de resulterende mo-
menter M1 og M2.
Du starter med at bestemme de vertikale momenter:
+ΣM = 0: MV 1 - 5 , 03 ⋅ 10 = 0: MV 1 = 50 , 3 kNmm
+ΣM = 0: MV 2 - 5, 03 ⋅ 60 + 4 ⋅ 24 = 0: MV 2 = 205, 8 kNmm

121
Herefter bestemmer du de horisontale momenter:
+ΣM = 0: M H 1 - 5 , 49 ⋅ 10 = 0: M H 1 = 54 , 9 kNmm
+ΣM = 0: M H 2 - 5 , 49 ⋅ 60 + 6 ⋅ 24 = 0: M H 2 = 185 , 4 kNmm
Endelig kan du bestemme de resulterende momenter:
M1 = MV 12 + M H 12
M1 = 50 , 32 + 54 , 9 2 = 74 , 46 kNmm
M 2 = MV 22 + M H 22
M1 = 205 , 8 2 + 185 , 4 2 = 277 kNmm
Opgave 73
på figur 2.82. Akslen er gennem tandhjulet påvirket af en kraft F = 22
kN, og understøttet som symboliseret ved reaktionskræfterne VA og VB.
Mål er i mm.
F = 22 kN
1 2 3 4 5
VA VB
16 16
108 126
150
320
Figur 2.82

b) Du skal bestemme momenterne i de ”farlige snit”, mærket 1, 2, 3 og 4.
c) Du skal tegne momentkurven.

122
Opgave 74
Du har givet en aksel som vist på figur 2.83, der er påvirket af to kræfter
F1 og F2 og understøttet gennem reaktionskræfter VA og VB. Mål er i mm.
F1 = 5,4 kN
F2 = 4,1kN
1 2 34 5
VA VB
30 30
280 50
400
Figur 2.83

b) Du skal bestemme momenterne i de ”farlige snit”, mærket 1, 2, 3, 4 og 5.
Opgave 75
Du har givet en aksel som er udformet som vist på figur 2.84 og belastet
gennem et tandhjul med kraften F = 24 kN. Akslen er understøttet i to kug-
lelejer, og reaktionerne VA og VB regnes at virke midt i lejerne. Mål er i mm.
F= 24kN
1 2 3
VA VB
20 20
80 400
Figur 2.84

b) Du skal bestemme reaktionerne i de ”farlige snit”, mærket 1, 2 og 3.
Opgave 76
Du har givet en aksel, som er påvirket af en vertikal belastning F1V = 18
kN og F2V = 7 kN og en horisontal belastning F1H = 14 kN og F2H = 3,5 kN
-mærket angiver angrebspunktet for de horisontal kræfter, der
har samme retning.
Akslen er understøttet i A og B, mål er i mm.

123
F1V F2 V
1
2 3 4 5 6
A 10 10 B
40 25
55 40
140
Figur 2.85
a) Du skal bestemme reaktionerne i A og B i henholdsvis vertikal og horisontal

retning.
b) Du skal bestemme og tegne momentkurven for henholdsvis vertikal og horison-
tal retning.
c) Du skal bestemme de resulterende momenter i snittene, mærket 1, 2, 3, 4, 5 og 6.
Opgave 77
Du har givet en aksel, der er understøttet i A og B og belastet med en
vertikal kraft på 1,4 kN og en horisontal kraft på 1,1 kN som vist på
figur 2.86.
-mærket angiver angrebspunkt for den horisontale kraft. Mål er
i mm.
1,4 kN
1,1 kN
1
A 30 B
50
90 25
Figur 2.86
a) Du skal bestemme reaktionerne i A og B i henholdsvis vertikal og horisontal

retning.
b) Du skal tegne momentkurven for henholdsvis vertikal horisontal belastning.
c) Du skal bestemme det resulterende moment i det viste snit, mærket 1.

124
Momentpåvirkede konstruktionselementer
I de foregående afsnit har du arbejdet med V- og M-kurver for kon-

struktionselementer påvirket af enkeltkræfter og jævnt fordelte belast-
ninger.
Du kan imidlertid også møde konstruktionselementer, der er påvir-
ket af et moment.
Du kan fx have en bjælke, hvor på der bliver svejst en arm, som skal
holde et gelænder, og i en gearkasse får du momentpåvirkningen, hvis
du har et tandhjul med skrå tænder.
Momentkurven for et sådant konstruktionselement får et noget an-
det udseende, og det vil du få at se i det kommende eksempel.
Eksempel 2.17
Du har givet et konstruktionselement, der er understøttet og belastet
som vist på figur 2.87a. Mål er i meter.
3,8 kN
a)
1,5
HA A B
VA 2 VB
5
Figur 2.87a N
b)
0
-3,8
V
1,14
c)
0
M
104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 124 d) 21-01-2013 15:00:13

0
125
a) Du skal bestemme reaktionerne i A og B.

b) Du skal tegne N-kurven.
c) Du skal tegne V-kurven.
d) Du skal tegne M-kurven.
a)
Du påfører figur 2.87a reaktionskræfterne, og du har beregningsmodellen.
Du benytter ligevægtsligningerne og får:
→+ΣH = 0 : H A - 3 , 8 = 0 : H A = 3 , 8 kN
+ΣM = 0 : B VA ⋅ 5 - 3 , 8 ⋅ 1, 5 = 0 : VA = 1, 14 kN
+ΣM = 0 : A VB ⋅ 5 + 3 , 8 ⋅ 1, 5 = 0 : VB = - 1, 14 kN
b) 3,8 kN
Du indlægger snit
a) på bjælken og bestemmer normalkraften N. Du får:
1,5
→+ΣH = 0: N 0-2 + 3 , 8 = 0: N 0-2 = -3, 8 kN
HA A B
← ΣH = 0: N 2-5 = 0
+
Du kan afsætte de fundne

VA 2
værdier og tegne N-kurven,VBsom får udse-
ende som vist på figur 2.87b.
5
N
b)
0 3,8 kN
a) -3,8
Figur 2.87b 1,5
V
HA A B
c) 1,14
c)
Du anvender den ”nemme 0 metode”.
Du starter i venstre 2
VAendepunkt, hvor du har reaktionenVB VA = 1,14 kN.
M
Denne værdi afsætter du fra 0-linjen.
5
Du fortsætter fra venstre mod højre, indtil du møder reaktionen VB
N
= - 1,14 kN. Denned) værdi
b) bringer V-kurven tilbage 0-linjen.
0
Du kan tegne V-kurven,
0 som bliver en vandret linje som vist på
figur 2.87c. -3,8
V
1,14
c)
0
Figur 2.87c M
d)
Du bestemmer momenterne
d) 0 i endepunkterne og endvidere i det punkt,
hvor momentet angriber.

3,8 kN
a)
1,5
126
HA A B
Du får: VA 2 VB
+ΣM = 0: M0 = 0 5
ΣM = 0: M 2 - 1, 14 ⋅ 2 = 0: M 2 = 2 , 28 kNmm
+ N
b)
+ ΣM = 0: M 2 - 1,014 ⋅ 3 = 0: M 3 = -3 , 42 kNmm
-3,8
+ ΣM = 0: M 5 = 0
V
Du får to værdier for momentet M2, som skyldes momentpåvirkningen.
1,14
Du kan tegnec)momentkurven, som får udseende som vist på figur
0
2.87d.
M
d) 0
Figur 2.87d
Opgave 78
Du har givet to konstruktionselementer, som er understøttet og belastet
som vist på figur 2.88 og figur 2.89. Mål er i meter.
3 kN
5 kN
1,3
A
2 2,5 1,5
Figur 2.88
3 kN
2 kN
1,1 1,4
1,5 2 1,3
Figur 2.89

127
For de to konstruktionselementer skal du:

a) Tegne beregningsmodel.
b) Bestemme reaktioner.
c) Tegne N-kurve.
d) Tegne V-kurve.
e) Tegne M-kurve.

128
Resume 2. kapitel
Reaktionsbestemmelse
- se figur 2.90
Figur 2.90
1. Du tegner en beregningsmodel som vist på figur 2.94.

2. Du anvender ligevægtsligningerne
ΣH = 0
ΣM = 0 : B
ΣM = 0 : A
Figur 2.91
Kontrol: V = 0
Snitkraftsbestemmelse
Normalkraften N
Du indlægger et snit i et konstruktionselement som vist på figur 2.92a.
Figur 2.92a
N
Figur 2.92b
Du tilføjer snitkraften N på de to snitdele som vist på figur 2.92b. Du

kan nu betragte enten den venstre eller den højre snitdel. De to snitdele
skal hver for sig være i ligevægt, og du bestemmer N ved at anvende
ligevægtsbetingelsen:
ΣΗ = 0
Betragter du venstre snitdel, vil det symbolsk se således ud:
→+ΣΗ = 0
Betragter du højre snitdel, vil det symbolsk se således ud:

←+ΣΗ = 0

Resume 2. kapitel
129
Forskydningskraften V
Du indlægger et snit i et konstruktionselement som vist på figur 2.93a+b.
Figur 2.93a
Figur 2.93b
Du kan nu betragte enten den venstre eller den højre snitdel. De to snit-
dele skal hver for sig være i ligevægt, og du bestemmer V ved at anvende
ΣV = 0
Betragter du den venstre snitdel, vil det symbolsk se således ud:

↓+ΣV = 0
Betragter du den højre snitdel, vil det symbolsk se således ud:

↑+ΣV = 0
Momentet M
Du indlægger et snit i et konstruktionselement som vist på figur
2.94a+b.
Figur 2.94a
x
Figur 2.94b
Du kan betragte enten den venstre eller den højre snitdel. De to snitdele
skal hver for sig være i ligevægt, og du bestemmer M ved at anvende
ΣM = 0
Betragter du den venstre snitdel, vil det symbolsk se således ud:

+ΣΗ = 0
Betragter du den højre snitdel, vil det symbolsk se således ud:

+Σ Η = 0

130

Hvor V-kurven skærer 0-linjen, vil M-kurven have et maksimumspunkt
– figur 2.95 og figur 2.96.
Figur 2.95 Figur 2.96
Figur 2.97: Er V-kurven positiv og vandret, vil M-kurven være en ret sti-
gende linje.
Figur 2.98: Er V-kurven negativ og vandret, vil M-kurven være en ret

faldende linje.
Figur 2.99: Er V-kurven positiv og faldende, vil M-kurven være para-

belformet og have en krumning som vist.
V +
V + V
M M M
Figur 2.97 Figur 2.98 Figur 2.99
Figur 2.100: Er V-kurven negativ og faldende, vil M-kurven være para-

Figur 2.101: Er V-kurven positiv og stigende, vil M-kurven være para-

Figur 2.102: Er V-kurven negativ og stigende, vil M-kurven være para-

V V + V
M M M

131
Gitterkonstruktioner
3
Opbygning
En gitterkonstruktion er en konstruktionstype med et system af stæn-
ger samlet i såkaldte knudepunkter og understøttet på samme måde
som en simpelt understøttet bjælke.
Du kan møde gitterkonstruktioner mange steder. På billederne ser
du eksempler, du kan møde i din hverdag. På det ene billede har du
et spærfag af træ, som anvendes i forbindelse med bygning af en tag-
konstruktion. På det andet har du flere byggekraner, der er i arbejde i
forbindelse med et stort nyt byggeri.

Statik og styrkelære · Gitterkonstruktioner
132
Grundtanken bag gitterkonstruktionen som konstruktionstype skal sø-

ges i dimensioneringsgrundlaget, som du kommer til at arbejde med
senere i bogen.
Hvis du fx vil anvende et H-profil som vist på figur 3.01 som bjælke
i en konstruktion, vil teorien vise dig, at materialet om tyngdeaksen,
som er symboliseret ved den stiplede cirkel, styrkemæssigt bliver me-
get dårligt udnyttet. Det er materialet ude i flangerne, der vil optage
den største del af bjælkens bøjningspåvirkning.
Figur 3.01
Det er derfor nærliggende at flytte materialet ud, hvor det styrkemæs-

sigt udnyttes bedst, og du får så gitterkonstruktionen ind i billedet.
Gitterkonstruktioner anvendes hovedsageligt ved store spændvid-
der, hvor konstruktionens lethed vil udkonkurrere bjælken, der vil
blive alt for tung.
Figur 3.02
På figur 3.02 og figur 3.03 har du et par eksempler på opbygning af git-
terkonstruktioner.
Figur 3.03
For at skelne stængerne fra hinanden inddeler du gitterkonstruktionen

i forskellige dele. Stængerne foroven i gitterkonstruktionen kalder du
for ”hovedet”, og de underste for stængerne i ”foden”. Alle de øvrige
kalder du gitterstænger.

Beregningsgrundlag
133
Beregningsgrundlag
Du kan behandle gitterkonstruktioner på samme måde som bjælker,
nemlig som plane konstruktioner, der er statisk bestemte.
Når du arbejder med gitterkonstruktioner må du gøre nogle forud-
sætninger.
a) Belastning og reaktioner regnes at virke i knudepunkterne.

b) Knudepunkterne tænkes udført som friktionsløse led (hængselsled), hvilket
betyder, at gitterstængerne kun kan blive påvirket til rent træk eller tryk.
c) Gitterkonstruktionen skal være opbygget i trekanter, der to og to har en side til
fælles og ikke overdækker hinanden.
På figur 3.04 har du en gitterkonstruktion, der er opbygget på denne

måde. Du kan så sige, at den er indvendig statisk bestemt. Endvidere siger
du, at en gitterkonstruktion er ideelt opbygget, når den opfylder disse
betingelser.
Figur 3.04
I praksis vil du ikke møde en ideel konstruktion. Belastningen vil ikke

alene virke i knudepunkterne, og selve knudepunkterne vil ikke være
udført som friktionsløse led, men være faste.
Har du en konstruktion af træ, vil stængerne blive sømmet fast, og
har du en konstruktion af stål, vil stængerne blive svejst eller boltet
sammen.
Erfaringen viser imidlertid, at udfører du beregningerne efter de
nævnte forudsætninger, vil du få resultater, som er tilstrækkelig nøjag-
tige, og som i praksis vil være acceptable.
Den fremgangsmåde, du anvendte ved beregning af bjælker, er den
samme ved beregning af gitterkonstruktioner.
Du skal først have de ydre kræfter i ligevægt. Du skal derfor starte
med at tegne en beregningsmodel, som du påfører belastning og reak-
tioner.
Herefter skal du i gang med de indre kræfter, som er de kræfter, der
bliver overført i gitterstængerne. Disse indre kræfter kan du bestemme
ved beregning eller grafisk ved tegning.
Du vil i de kommende afsnit komme til at arbejde med de regler og
teknikker, som skal anvendes.

134
Reaktionerne i en gitterkonstruktion bestemmer du på samme måde
som ved en bjælke. Du tegner en beregningsmodel, der viser belast-
ningen og reaktionernes placering. Herefter kan du bestemme reaktio-
nerne ved anvendelse af ligevægtsligningerne.
Det vil du komme til at arbejde med i de kommende eksempler.
Eksempel 3.01
Du har givet en gitterkonstruktion, som er opbygget og belastet som

vist på figur 3.05. Mål er i meter.
4 kN 4 kN 4 kN
4 kN 4 kN 4 kN
A B
6
VA VB
Figur 3.05

Du tegner beregningsmodellen som vist på figur 3.06.
4 kN 4 kN 4 kN
4 kN 4 kN 4 kN
A B
6
VA VB
Figur 3.06
Da belastningen virker symmetrisk om A og B, får du umiddelbart:
3⋅ 4
V A = VB = = 6 kN
2

135
Eksempel 3.02
Du har givet en vægdrejekran, som er opbygget som en gitterkonstruk-

tion, som er belastet som vist på figur 3.07. Mål er i meter.
A 3 HA 3
4 6 kN 4 6 kN
HB
B B
VB
Figur 3.07

Du tegner en beregningsmodel som vist på figur 3.08 og anvender
ligevægtsligningerne.
A 3 HA 3
4 6 kN 4 6 kN
HB
B B
VB
Figur 3.08
Du får:
↑+ΣV = 0: VB − 6 = 0: VB = 6 kN
+ΣM = 0 : B H A ⋅ 4 − 6 ⋅ 3 = 0: H A = 4 , 5 kN
+ΣM = 0: A H B ⋅ 4 − 6 ⋅ 3 = 0: H B = 4 , 5 kN

136
Eksempel 3.03
Et spærfag er opbygget som en gitterkonstruktion og belastet som vist

på figur 3.09. Mål er i meter.
0,7
N 5k
1k N
1,5 3
N
4
a
2k kN c V1 V2
2 0,7 H1 H2
N 5k
1k N HA a 1
A B
8 2 2
VA 8 VB
Figur 3.09
0,7 Du tegner en beregningsmodel som vist på figur 3.10.

N 5k
1k N
1,5 3
N
4
a V
2k kN c 1
V2
2 0,7 H1 H2
N 5k
1k N HA a 1
A B
8 2 2
VA 8 VB
Figur 3.10
Her sammensætter du kræfterne til en resultant på henholdsvis venstre

og højre side. De to resultanter opløser du i horisontale og vertikale
komposanter.
Du starter beregningerne med at bestemme vinklerne:
2
tan a = : a = 26 , 6°
4
c = 90° − 26 , 6° = 63 , 4°
Herefter kan du bestemme komposanterne:
V1 = 4 ⋅ sin 63 , 4° = 3 , 58
H1 = 4 ⋅ cos 63 , 4° = 1, 79
V2 = 3 ⋅ sin 63 , 4° = 2 , 68
H2 = 3 ⋅ cos 63 , 4° = 1, 34

137
Nu kan du komme i gang med ligevægtsligningerne:
←+ΣH = 0: H A − 1, 79 − 1, 34 = 0: H A = 3 , 13 kN
+ΣM = 0: B VA ⋅ 8 − 3 , 58 ⋅ 6 + 1, 79 ⋅ 1 + 2 , 68 ⋅ 2 + 1, 34 ⋅ 1 = 0:
VA = 1, 63 kN
+ΣM = 0: A VB ⋅ 8 + 2 , 68 ⋅ 6 − 1, 34 ⋅ 1 − 3 , 58 ⋅ 2 − 1, 79 ⋅ 1 = 0:
VB = −0 , 73 kN
Minustegnet viser dig bare, at retningen på VB på beregningsmodellen

skal være modsat.
Opgave 79
En portalkran er opbygget som en gitterkonstruktion og understøttet
og belastet som vist på figur 3.11. Mål er i meter.
1,5 MN
3 MN
5 15 MN
2,5
A B
1,5 MN
4 4
Figur 3.11

Opgave 80
En gitterkonstruktion er opbygget og understøttet og belastet som vist
på figur 3.12. Mål er i meter.
A B
2,5
6,5 MN
Figur 3.12


138
Opgave 81
En kran er opbygget som en gitterkonstruktion, som er understøttet og
belastet som vist på figur 3.13. Mål er i meter.
60o
8 MN A
3
o
30
Figur 3.13

Opgave 82
Et spærfag er opbygget som en gitterkonstruktion og understøttet og
N 90
55 N
N 18
0 0
1,5 11 N
N 90
1,5 55 N
A B
5 5
Figur 3.14


Ritters metode
139
Opgave 83
En gitterkonstruktion er opbygget, understøttet og belastet som vist på
400 N
400 N
200 N 300 N 2,5
B
A
2 2 2
Figur 3.15

Ritters metode
Du skal nu i gang med at beregne stangkræfter. Der findes to metoder,
og den første, du skal arbejde med, kaldes Ritters metode.
Princippet er, at du lægger et snit gennem konstruktionen og herved
deler konstruktionen i to dele.
På figur 3.16 har du en gitterkonstruktion, hvor du indlægger et
”snit” som vist mærket ved linje a-a.
b
a
b a
Figur 3.16
På figur 3.17 har du de to frit skårne konstruktionsdele hver for sig.
b
a
b a
Figur 3.17

140
Princippet er endvidere, at de ydre kræfter, som er belastning og reak-

tioner, skal holde ligevægt med indre kræfter, som er de kræfter, der er
i gitterstængerne.
Som du kan se på figur 3.17, sætter du altid disse indre kræfter på i
forlængelse af gitterstængerne, hvilket vil sige væk fra snitfladen.
Beregningerne kan så vise, om det er rigtigt. Får du en stangkraft
med negativt fortegn, er det en trykstang.
Du foretager beregningerne ved hjælp af ligevægtsligningerne, og
da du har tre ligninger, begrænser det dine ”snit” muligheder.
Du kan ikke lægge et ”snit” i en konstruktion og overskære mere
end tre stænger, da du så får problemer med beregningerne. Et ”snit”
som vist på figur 3.16 mærket ved linjen b-b, hvor du overskærer fem
stænger, vil derfor beregningsmæssigt være umuligt.
Når du skal i gang med beregningerne, kan du vælge den snitdel,
som du har lyst til. Som udgangspunkt vil du altid med fordel kunne
vælge den snitdel, hvor der er færrest regnestørrelser på.
Ser du på figur 3.17, vil det være højre snitdel, du vil vælge som
udgangspunkt for beregningerne.
Eksempel 3.04
Gennemgående eksempel – reaktioner er bestemt i eksempel 3.01.
Du har givet en gitterkonstruktion er opbygget, understøttet og bela-

stet som vist på figur 3.18. Mål er i meter.
4 kN 4 kN 4 kN
1
2
1
2 3
6 kN 6 6 kN
Figur 3.18
Du skal bestemme stangkræfterne i stængerne, der er nummereret nr.

1, 2 og 3 og angive, om de er træk eller trykstænger.
Du indlægger et snit, der går gennem de tre stænger og betragter de
to snitdele, der er vist på figur 3.19.
4 kN
S1 S1 D S1
S2 S2 S2 1
S3 S3 S3 C 1
2 6 kN
3
Figur 3.19

Ritters metode
141
De to snitdele skal hver for sig være i ligevægt, og du tilføjer stangkræf-

terne S1, S2 og S3, der skal holde ligevægt med de ydre kræfter.
Du kan vælge den snitdel, som du vil, men da der er færrest regne-
størrelser på den højre del, kan du vælge den. Som udgangspunkt for
dine beregninger har du så den højre snitdel, som er vist på figur 3.20.
4 kN
S1 S1 D S1
S2 S2 S2 1
S3 S3 S3 C 1
2 6 kN
3
Figur 3.20
Du starter med at bestemme S1 og anvender ΣM = 0 med C som om-

drejningspunkt. Du vælger punkt C, fordi virkelinjerne for S2 og S3 går
gennem dette punkt, og derfor ikke får nogen indflydelse på momen-
tet. Du får:
+ΣM = 0 : C − S1 ⋅ 1 + 4 ⋅ 1 − 6 ⋅ 2 = 0: S1 = −8 kN (trykstang)
Derefter bestemmer du S3 ved hjælp af ΣM = 0 og denne gang med
punkt D som omdrejningspunkt. Punktet D får du ved at forlænge vir-
kelinjerne for S1 og S2. De to stangkræfter får derfor ikke nogen indfly-
delse på momentet. Du får:
+ΣM = 0: D S3 ⋅ 1 + 4 ⋅ 2 − 6 ⋅ 3 = 0: S3 = 10 kN (trækstang)
Endelig kan du bestemme S2 ved at anvende ΣV = 0. Du får:

−2
↑+ΣV = 0: S2 ⋅ sin 45° − 4 + 6 = 0: S2 = = −2 , 83 kN (trykstang )
sin 45°

142
Opgave 84
Du har givet en gitterkonstruktion, der er opbygget, understøttet og
10 MN 10 MN 10 MN
5 MN 5 MN
1
2
1
A 3 B
1 1 1 1
Figur 3.21

b) Du skal bestemme stangkræfterne i stængerne 1, 2 og 3 og angive, om de er
træk- eller trykstænger.
Opgave 85
30 MN 30 MN 30 MN
1
15 MN 15 MN
2
3
A 3 B
3 3 3 3
Figur 3.22

b) Du skal bestemme stangkræfterne i stængerne 1, 2 og 3 og angive, om de er
træk- eller trykstænger.

Knudepunktsmetoden
143
Knudepunktsmetoden
Den anden metode, du skal arbejde med, når du bestemmer stangkræf-
ter, er knudepunktmetoden.
Princippet er, at du lægger snittet om det enkelte knudepunkt.
Du har en gitterkonstruktion som vist på figur 3.23, hvor der er tre

knudepunkter skåret fri. Det skulle være tilstrækkeligt til at bestemme
samtlige stangkræfter, da gitterkonstruktionen er symmetrisk opbyg-
get og belastet om midterlinjen.
I II
II
III
I
III
Figur 3.23
Af praktiske grunde vil du altid skulle starte beregningerne i et knude-

punkt, hvor der kun er to ubekendte stangkræfter.
I det her tilfælde ville det blive i knudepunkt, mærke I, du skulle
starte beregningerne.
Hvad så herefter?
Der er to muligheder. I knudepunktet, mærket III, er der fire stang-
kræfter, og da du kun har bestemt en af disse i det første knudepunkt,
er der tre ubekendte tilbage.
Går du til knudepunktet, mærket II, er der tre stangkræfter, og her
har du også bestemt en stangkraft i det første knudepunkt. Det giver
dig to ubekendte stangkræfter tilbage.
Rækkefølgen i dine beregninger vil derfor være, at du starter med
knudepunkt I, derefter II og så III.
Princippet er det samme som ved Ritters metode, at du sætter stang-
kræfterne på som trækstænger. Beregningerne må så vise, om det er
rigtigt.
Du kan så gennemføre beregningerne ved hjælp af ligevægtslignin-
gerne, idet der skal være ligevægt mellem de ydre kræfter, der påvirker
knudepunktet, og de indre kræfter, som er de kræfter, der er i gitter-
stængerne.

144
Eksempel 3.05
Gennemgående eksempel – reaktioner er bestemt i eksempel 3.02.
Du har givet en vægdrejekran, der er opbygget som en gitterkonstruk-

tion og understøttet og belastet som vist på figur 3.24. Mål er i meter.
3
1
4,5 kN III 1 I
3 a
1 2
C
5
4 6 kN
4
b
c
II
4,5 kN
6 kN
Figur 3.24
Du skal bestemme samtlige stangkræfter og angive, om de er træk- el-

ler trykstænger.
Du skal have lagt nogle snit ind om de enkelte knudepunkter og kan
vælge at gøre det som vist på figur 3.24, hvor du markerer tre knude-
punkter, mærket I, II og III.
Herefter skal du have bestemt vinklerne a, b og c. Du får:
1
tan a = : a = 26 , 6°
2
1
tan b = : b = 18 , 4°
3
c = 90° − 18.4° = 71, 6°
Du kan nu gå i gang med det første knudepunkt og kan tegne det som
I
S1
a
1
C
S2
6 kN
2
Figur 3.25

Knudepunktsmetoden
145
Du har kun en ubekendt i vertikal retning, så du får:
↑+ΣV = 0: − S2 ⋅ sin 26 , 6° − 6 = 0 :
−6
S2 = = −13, 4 kN (trykstang)
sin 26 , 6°
Når du skal bestemme S1, er der to muligheder, som du begge får at se.
Du kan starte med:
→+ΣH = 0: − S1 − S1 ⋅ cos 26 , 6° = 0:
−S1 − (−13 , 4 ⋅ cos 26 , 6°) = 0:
S1 = 12 kN (trækstang)
Du kan også anvende ΣM = 0. Fordelen er, at en eventuel fejl ved be-

regning af S2 ikke får nogen indflydelse. Du kan vælge punkt C som
omdrejningspunkt og får:
+ΣM = 0: C
S1 ⋅ 1 − 6 ⋅ 2 = 0:
S1 = 12 kN (trækstang)
Du kan fortsætte med knudepunkt II og kan tegne snittet ud som vist

på figur 3.26.
II
1
C
S5
S4
3
4,5 kN c
6 kN
Figur 3.26
Du kan starte med:

→+ΣH = 0: S4 ⋅ cos71,6° + 4, 5 = 0:
−4 , 5
S4 = = −14, 25 kN (trykstang )
cos 71, 6°

146
Når du skal beregne S5, er der to muligheder. Du kan starte med:

↑+ ΣV = 0:
S5 + S4 ⋅ sin 71, 6° + 6 = 0:
S5 + (−14 , 25) ⋅ sin 71, 6°+ 6 = 0:
S5 = 7 , 5 kN (trækstang)
Du har også en anden mulighed og kan anvende ΣM = 0 med C som

omdrejningspunkt:
+ΣM = 0: C
S5 ⋅ 1 − 4 , 5 ⋅ 3 + 6 ⋅ 1 = 0:
S5 = 7 , 5 kN (trækstang)
Du mangler S3 og kan tegne snit III som vist på figur 3.27.

III
4,5 kN
S1
45o
S3
S5
Figur 3.27
Du kan benytte:
↑+ΣV = 0: − S3 ⋅ sin 45° − S5 = 0:

−S3 ⋅ sin 45° − 7 , 5 = 0:
S3 = −10 , 6 kN (trykstang)
For overskuelighedens skyld opstiller du de fundne stangkræfter i et

skema, som får udseende som vist herunder.
Stang nr. Størrelse (kN)

Træk Tryk
1 12
2 13,4
3 10,6
4 14,25
5 7,5

Knudepunktsmetoden
147
Opgave 86
B 6
12 MN
Figur 3.28

b) Du skal bestemme samtlige stangkræfter og angive, om de er træk- eller tryk-
stænger.
Opgave 87
3
A
3 MN
Figur 3.29

stænger.
c) Du skal opstille stangkræfterne i et skema.

148
Opgave 88
Du har givet et halvtag, der er opbygget som en gitterkonstruktion, der

er understøttet og belastet som vist på figur 3.30. Mål er i meter.
3 3 B
8 kN 6 kN
Figur 3.30

stænger.
c) Du skal opstille stangkræfterne i et skema.
Opgave 89
Du har givet en gitterkonstruktion, der er understøttet og belastet som
10 kN 10 kN
A B
20 kN
Figur 3.31
a) Du skal bestemme samtlige stangkræfter og angive, om de er træk- eller tryk-

stænger.
b) Du skal opstille stangkræfterne i et skema.

Grafisk bestemmelse af stangkræfter
149
Opgave 90
Du har givet en tagkonstruktion, der er opbygget som en gitterkon-
struktion, der er understøttet og belastet som vist på figur 3.32. Mål er
i meter.
12 MN
24 MN
12 MN
4
A
4 4 B
Figur 3.32
Du skal bestemme samtlige stangkræfter og angive, om de er træk- el-

ler trykstænger.
Princippet ved grafisk bestemmelse af stangkræfter i en gitterkonstruk-

tion er det samme som det, du anvendte ved knudepunktsmetoden.
Du skærer hvert knudepunkt fri, og de ydre kræfter og stangkræf-
terne, der virker i punktet, skal holde ligevægt. Det vil ved tegning
betyde, at den kraftpolygon, du kan tegne over kræfterne, lukker sig.
Du vil få lejlighed til at arbejde med fremgangsmåden i det kom-
mende eksempel.

150
Eksempel 3.06

belastet som vist på figur 3.33a.
4 kN 4 kN 4 kN
a) II
B C
A 2 4 D
I 1 3 5
III E
VA VB
Figur 3.33a 2
b) a d) f)
a 1 e
a) Du skal bestemme samtlige stangkræfter grafisk og angive,3 om de er træk- eller
trykstænger. g) 2
2 b
b) Du1 skal opstille deefundne værdier i et skema. 1 e
3
1
Du skal have nummereret stængerne og benytter et princip som vist på a
figur c)
3.33a. a e) i)
Du giver mellemrummene mellem de ydre kræfter store bogstaver,
2
og mellemrummene inde i gitteret giver du tal. b
Du får på denne måde mulighed for at navngive de ydre kræfter og
e
1
stængerne e
ved en kombination 3
af bogstaver, bogstaver-tal 1 tal-tal.
eller
Det ser lidt mystisk ud, men fordelen ved denne specielle numme- c
rering vil fremgå senere.
d
Du skal forestille dig, at hvert knudepunkt skæres fri. Princippet er, at
4 kN 4 kN 4 kN
du hele tiden går til det knudepunkt, hvor der er færrest regnestørrelser.
a) II
Du vælger en passende kraftmålestok og starter vedB knudepunkt I.C
Her har du reaktionen VA, som med nummereringssystemet kommer
til at hedde e-a. Bemærk rækkefølgen! A 2 4 D
I På samme1 måde kommer 3 stang- 5
kræfterne til at hedde a-1 og 1-e.
Cirklen om knudepunktet angiver den rækkefølge, E
III bogstaverne/
tallene kommer i.
VA VB
Du benytter samme rækkefølge, når kræfterne skal afsættes.
b) a d) f) 2
a 1
3
g) 2
2 b
1 e 1
3
Figur 3.33b 1
c) a e) i)
1 e 3 1

B C
A 2 4 D
I 1 3 5
III
Grafisk bestemmelse E
af stangkræfter
151
VA VB
Du starter med knudepunktb)I som vist på a figur 3.33b.

d) Du starter altid f) 2
med det, du kender. Du starter derfor med reaktionen e-a. Fra pilpunktet
a 1 e
a skal stangkraften a-1 udgå. Du tegner derfor en linje parallel med a-1 3
gennem a. Fra begyndelsespunktet e tegner du en linje
2
parallel med 1-e. g) 2
b
Herved fremkommer kraftpolygonen
1 eog for at den kan lukke sig, 1 e
3
må du sætte pilespidser på som vist på figur 3.33c.
1
a
c) a e) i)
2
b
e
1 e 3 1
c
Figur 3.33c
Du kan måle størrelsen af a-1 og 1-e på figuren. Tilbage bliver spørgs- d

målet, om det er træk- eller trykstænger.
Her skal du forestille dig, at kræfterne a-1 og 1-e parallelforskydes
4 kN 4 kN 4 kN
tilbage i gitterstængerne i gitterkonstruktionen.
a) II
Du får nu, at a-1 går mod knudepunktet
B og
C er således en trykstang.
1-e går væk fra knudepunktet og er dermed en trækstang.
A 2 4 D
Du kanIfortsætte til
1 det knudepunkt, 3 hvor der er færrest
5 ubekendte.
Det må blive knudepunkt II, da der her kun er to ubekendte. Var du
gået til knudepunkt III, havde IIIdu fåetEtre ubekendte.
Du kan igen tegne en kraftpolygon over kræfterne, der virker i knu-
VA VB
depunktet.
b) a d) f) 2
a 1 e
4 kN 4 kN 3 4 kN
a) II g) 2
2 bC
B 1
1 e 3 e
A 21 4 D
I 1 3 5
Figurc)
3.33d
a
a e) i)
III E
Du starter med 1-a som vist på figur 3.33d. Det kan se2 lidt mærkeligt b
VA VB
ud, at den har modsat retning i forhold til den først tegnede kraftpoly-
gon,1 men det kaneforklares med, at en trykstang altid vil gå mod knu- e
3 1
b)
depunktet, d)knudepunkt II, du f)
og detaer jo netop arbejder2med. c
a 1 der er e
Du fortsætter nu med de øvrige kræfter i den 3rækkefølge,
angivet ved cirklen om knudepunktet. Du startede i punkt 1, og hvis
g) 2 d
kraftpolygonen skal lukke 2sig, må du også slutte
b her.
1 må da få retningerne
Du e på b-2 og 2-1 som vist på 1 e
3 figur.3.33e.
1
a
c) a e) i)
2
b
Figur 3.33e e
1 e 3 1
c

4 kN 4 kN 4 kN
a) II
StatikBog styrkelære · Gitterkonstruktioner
C
152
A 2 4 D
I 1 3 5
Parallelforskyder du kræfterne tilbage i gitterstængerne på figur 3.33a,
III E
får du, at b-2 er en trykstang og 2-1 er en trækstang.
VA 4 kN Du kan4 nu
kN nøjes med et4knudepunkt
kN VB til, da gitterkonstruktionen og
a) II belastningen er symmetrisk om midterlinjen.
B C 2
b) a d) f)
A 2 a4 D 1 e
I 1 3 3 5
Figur 3.33f g) 2
2 III E b
1 e 1 e
Du kan nu gå til knudepunkt 3 III og tegne som vist på figur 3.33f. Du
VA VB
1 de kendte stangkræfter e-1 og 1-2, mens de ubekendte er 2-3
har her a
c) a oge)3-e. i)
b) a d) f) 2
Du kan sætte pilespidser
a på som vist på figur 3.33g, og du har ret-
2 1 e
ningerne på 2-3 og 3-e. 3 b
g) 2
2 b e
1 e 3 11
1 e 3 ec
1
Figur 3.33g
a
c) a e) i)
d
Parallelforskyder du 2-3 og 3-e tilbage til figur 3.33a og betragter knu-
depunkt III, får du, at 2-3 er en2 trykstang og 3-e er en trækstang.
b
e
1 e Du mangler nu kun at få3stangkræfterne
1 opstillet i et skema. Det kom-
mer til at se således ud: c
Placering Stang nr. Størrelse (kN)d

Træk Tryk
Hoved a-1 8,5
b-2 8
c-4 8
d-5 8,5
Fod e-1 6
e-3 10
e-5 6
Gitterstænger 1-2 2,85
2-3 2,85
3-4 2,85
4-5 2,85
Umiddelbart vil fordelen ved nummereringssystemet fremgå af ske-

maet. Du har stængerne i gitterets hoved og fod, der har bogstav-tal
kombination, mens gitterstængerne har tal-tal kombination.

III E
VA VB
b) a d) f) 2 Grafisk bestemmelse af stangkræfter

153
a 1 e
3
g) 2
I2stedet for at tegne
b en kraftpolygon for hvert knudepunkt, kan du teg-
1 e ne alle kraftpolygonerne 3sammen i 1et diagram esom vist på figur 3.33i.
1
a
c) a e) i)
2
b
e
1 e 3 1
c
d
Figur 3.33i
Fordelen er indlysende, idet du jo kun tegner kræfterne en gang.

I praksis vil det også være dette diagram, som du vil anvende til
bestemmelse af stangkræfter, men du vil med fordel kunne starte med
at tegne diagrammer for de enkelte knudepunkter. Når du har opnået
en passende rutine i tegning og bestemmelse af, om stængerne er træk-
eller trykstænger, kan du gå over til at tegne alle knudepunkterne i et
diagram.
Du kan benytte følgende fremgangsmåde, når du tegner et sådant dia-

gram.
1. Du skal bestemme reaktionerne. Det kan gøres grafisk eller analytisk.
2. Du skal vælge passende længde- og kraftmålestok.
3. Du skal nummerere mellemrummene.
4. Du skal tegne kraftpolygon for de ydre kræfter, hvilket vil sige belastning og
reaktioner.
5. Du skal tegne kraftpolygoner for de enkelte knudepunkter.
6. Du starter altid i et knudepunkt, hvor der ikke er mere end en ubekendt.
7. Kræfterne afsættes i en rækkefølge højre om knudepunktet.
8. Du starter altid med en kendt kraft og slutter med en ubekendt.
9. Du måler stangkræfterne og indfører værdierne i et skema.
10. Du skal afgøre, om stængerne er træk- eller trykstænger.
Har du et computerbaseret tegneprogram, vil det være oplagt at be-

nytte det til tegning af et sådant kraftdiagram.

154
Eksempel 3.07
Du har givet et spærfag, som er opbygget som en gitterkonstruktion og

understøttet og belastet som vist på figur 3.34.
0,7
kN 5k
1 N
1,5
kN kN
2
2 0,7
kN 5k
1 N
A B
8
Figur 3.34
Du skal bestemme samtlige stangkræfter og angive, om der træk- eller

trykstænger.
Du følger den førnævnte fremgangsmåde.
1. Du skal bestemme reaktionerne. Det er gjort i eksempel 3.03. Du har:

H A = 3 , 13 kN , VA = 1, 63 kN og VB = −0 , 73 kN
2. Du skal vælge passende længde- og kraftmålestok.

Du vælger målestokke, således at retninger og størrelser kan afsættes og måles
med en rimelig nøjagtighed.

155
3. Du skal nummerere mellemrummene og har dermed en udgangstegning som

1 kN
2 kN F 0,75 kN
1,5 kN
E G
D H
1 kN 2 4
3 0,75 kN
C 1 5
J
B A VB
VA
Figur 3.35
4. Du skal tegne kraftpolygon for de ydre kræfter.

Det er vilkårligt, hvilken kraft du starter med, men du tager kræfterne i en ræk-
kefølge højre om konstruktionen, og kraftpolygonen skal lukke sig
Du starter med at afsætte j-a (VB ), derefter a-b (VA ), b-c (HA ), c-d, d-e osv. – altså
i en rækkefølge højre om konstruktionen som vist på figur 3.36.
c b
d j
3 h
1 a
5
e
4 g
2
f
Figur 3.36
5. Du skal tegne kraftpolygon for det enkelte knudepunkt.

Du starter i et knudepunkt, hvor der ikke er mere end to ubekendte.
Du afsætter kræfterne i en rækkefølge højre om knudepunktet.
Du starter med en kendt kraft og slutter med en ubekendt.
Du starter i det knudepunkt, hvor du har reaktionen VA. Her kender du desuden
a-b og c-d.
Du finder a-b i diagrammet og fortsætter videre med b-c og c-d.
Fra d tegner du en linje parallel med d-1.
Du ved, at kraftpolygonen skal lukke sig. Det vil den gøre, hvis du slutter,
hvor du startede.

156
Derfor tegner du en linje parallel med 1-a gennem a, som jo var begyndelsespunktet
Skæringspunktet mellem disse to linjer giver dig skæringspunktet 1.
6. Du skal måle stangkræfterne og indføre værdierne i et skema.

Du måler størrelsen af d-1 og 1-a og indfører værdierne i det viste skema.
Placering Stang nr. Størrelse (kN)

Træk Tryk
Hoved d-1 1,6
e-2 1,24
g-4 0,12
h-5 0,12
Fod a-1 4,12
a-3 1,92
a-5 0,28
Gitterstænger 1-2 2,02
2-3 1,87
3-4 1,48
4-5 1,52

Du sætter ikke pilespidser på d-1 og 1-a, men du gør det for dig selv inde i hovedet.
Hvis kraftpolygonen for knudepunktet skal lukke sig, må du få, at d-1 er en
trykstang, og a-1 er en trækstang.
Du kan nu gå videre til næste knudepunkt og på samme måde gå punk-

terne 5, 6 og 7 igennem.
Det gentager du knudepunkt for knudepunkt, indtil du har bestemt
samtlige stangkræfter.
Når du har tegnet sidste stangkraft, har du den kontrol, at diagram-
met skal lukke sig.
Opgave 91
800 N
600 N
2
A B
4 4
Figur 3.37

157

b) Du skal grafisk bestemme stangkræfterne.
c) Du skal indføre de fundne værdier i et skema.
Opgave 92
4
3 1
3
A 2 B
5,25 2,75
2,6 kN
Figur 3.38

b) Du skal bestemme samtlige stangkræfter ved tegning.
c) Du skal ved beregning kontrollere stangkræfterne 1, 2 og 3.
d) Du skal indføre de fundne værdier i et skema.
Opgave 93
6 kN
1 kN
6 kN 6kN
2
2 kN
3 kN
3 kN "1"
"2" 2
1
1kN
3 3 3
Figur 3.39

b) Du skal bestemme samtlige stangkræfter ved tegning.
c) Du skal ved beregning kontrollere stangkræfterne 1 og 2.
d) Du skal indføre de fundne værdier i et skema.

158
Opgave 94
Du har givet en løbekran, der er opbygget som en gitterkonstruktion,
der er understøttet og belastet som vist på figur 3.40. Mål er i meter.
2 2 2 2
A B
2
3 MN 4 MN 5 MN
Figur 3.40

b) Du skal ved tegning bestemme samtlige stangkræfter.
c) Du skal indføre de fundne værdier i et skema.
Opgave 95
Du har givet to vægdrejekraner og et travers, der skal anvendes i for-
bindelse med en løfteopgave som vist på figur 3.41.
Traverset er udført af et HE-140B-profil og byrden, som skal løftes,
har en tyngde på 5 kN og er placeret som vist. Mål er i meter.
A
2 3 1
B 2
2 4
1,5
5 kN
Figur 3.41
a) Du skal med ovennævnte baggrund bestemme den største belastning på væg-

drejekranen.
c) Du skal bestemme stangkræfterne 1,2 og 3 og angive, om de er træk- eller
trykstænger.

Resume 3. kapitel
159
Resume 3. kapitel
Ritters metode
Du indlægger et snit i en konstruktion som vist på figur 3.42, og du må
maksimalt overskære tre stænger, hvor stangkræfterne er ubekendte.
Figur 3.42
Stangkræfterne sætter du altid på som trækstænger som vist på figur

3.43. Beregningerne kan så vise, om det er rigtigt. Får du en stangkraft
med et negativt fortegn, er det en trykstang.
Figur 3.43
Du gennemfører beregningerne ved hjælp af ligevægtsligningerne, idet

du skal have ligevægt mellem de ydre kræfter, som er belastning og
reaktioner og de indre kræfter, som er stangkræfterne.
Som udgangspunkt vælger du den snitdel, hvor der er færrest reg-
nestørrelser.
Ritters metode er velegnet, når du kun ønsker at bestemme enkelte
stangkræfter midt inde i en konstruktion.
Knudepunktsmetoden
Du indlægger et snit om det enkelte knudepunkt som vist på figur 3.44.
Figur 3.44

160
Stangkræfterne sætter du også her på som trækstænger. Beregningerne

gennemfører du ved hjælp af ligevægtsligningerne.
Du starter i et knudepunkt, hvor der kun er to ubekendte stang-
kræfter.
Herefter fortsætter du fra knudepunkt til knudepunkt, indtil samt-
lige stangkræfter er bestemt.
Metoden er velegnet, når du ønsker at bestemme samtlige stang-
kræfter i en gitterkonstruktion.

Fremgangsmåden er:
1. Du skal bestemme reaktionerne.

2. Du skal bestemme passende længde- og kraftmålestok.
3. Du skal nummerere mellemrummene som vist på figur 3.45
Figur 3.45
4. Du skal tegne kraftpolygon for de ydre kræfter, hvilket vil sige belastning og
reaktioner.
Det er vilkårligt, hvilken kraft du starter med, men derefter tager du kræfterne i
en rækkefølge højre om konstruktionen, og kraftpolygonen skal lukke sig.
5. Du skal tegne kraftpolygon for de enkelte knudepunkter. Du starter altid i et
knudepunkt, hvor der ikke er mere end to ubekendte.
Du afsætter kræfterne i en rækkefølge højre om knudepunktet, og du starter
med en kendt kraft og slutter med en ubekendt.
Du har hele diagrammet som vist på figur 3.46.
Figur 3.46

Resume 3. kapitel
161
6. Du måler stangkræfterne og indfører værdierne i et skema som vist herunder.

Herefter går du videre til næste knudepunkt og går på samme måde

punkterne 5, 6 og 7 igennem. Det gentager du, indtil alle stangkræfter
er bestemt.
Stang nr. Størrelse (kN)

Træk Tryk
a-1 1,0
c-1 1,41
d-1 1,41

163
Styrkelærens
grundprincipper 4
Styrkelærens opgaver
Overordnet har styrkelæren to opgaver at løse.
Den ene er at sikre, at du giver et konstruktionselement som bjælken

vist på figur 4.01 de rigtige og nødvendige dimensioner, således at det
kan modstå de belastninger, du udsætter det for.
Figur 4.01

Statik og styrkelære · Styrkelærens grundprincipper
164
I modsat fald kan du komme ud for et brud, som vist på figur 4.02, og
det er selvfølgelig noget, du bør undgå for enhver pris.
Figur 4.02
I de dimensioneringsregler, du kommer til at anvende, er der derfor

indbygget nogle sikkerhedsfaktorer, der gør, at et konstruktionsele-
ment, ved korrekt anvendelse og i en forventet levetid, kan modstå de
påvirkninger, du udsætter det for.
Den anden opgave, som styrkelæren skal klare, er, at du dimensio-
nerer et konstruktionselement på en sådan måde, at de deformationer,
det vil få, holder sig inden for rimelige grænser.
En deformation kan optræde på forskellige måder. Det kan være en
forlængelse, men du kan også møde en som vist på figur 4.03, hvor du
har en nedbøjning på en bjælke.
Figur 4.03
Du kan godt have givet bjælken tilstrækkelige dimensioner i forhold

til et brud, som jo var den ene opgave, styrkelæren skulle løse. Du kan
imidlertid komme ud for, at nedbøjningen kan blive så stor, at kon-
struktionselementet ikke kan fungere, og der kan også blive tale om
et rent synsindtryk. Hvis du med det blotte øje kan se en deformation,
vil det skabe utryghed, og tilliden til konstruktionselementet vil være
begrænset. Spørgsmålet vil være der – hvad kan der ske? - hvornår vil
der ske et brud.
Du vil derfor finde regler for, hvor store deformationer der kan til-
lades i et konstruktionselement, og hvordan de kan beregnes.

Grundbelastningstyper
165
Inden du går i gang med at bestemme dimensionerne på et konstruk
tionselement, må du gøre dig helt klart, hvilke påvirkninger konstruk-
tionselementet er udsat for.
Du har i alt fem grundbelastningstyper, og det er vigtigt, at du kan
skelne dem fra hinanden, da dimensioneringsgrundlaget er ret så for-
skelligt for de fem typer. Du får dem her.
Den første er træk.
Du kan få illustreret en trækpåvirkning som en lampe, der er hængt op

i en krog som vist på billedet.
Symbolsk vil det se ud som vist på figur 4.04, hvor kraften F er lam-
pens tyngde og konstruktionselementet, der er udsat for trækpåvirk-
ningen, kan være ledningen eller den krog, som ledningen hænger i.
F
Figur 4.04

166
Den anden er tryk.
Trykpåvirkningen kan du dele i to typer. På billedet har du en person,

der sidder på en stol med et ben. Symbolsk vil det se ud som vist på fi-
gur 4.05, hvor kraften F er mandens tyngde, og konstruktionselementet
stolens fod.
F
Figur 4.05

167
Har du derimod en høj stol som en køkkenstol vist på billedet, vil det
symbolsk se ud som vist på figur 4.06. Her er konstruktionselementet
et af stolens lange ben, og kraften F vil så komme, når en person sætter
sig på stolen.
Figur 4.06
Du kalder denne specielle form for trykpåvirkning for en søjlepåvirk-

ning. Her er helt specielle forhold at tage højde for, når du skal i gang
med at dimensionere, idet der jo vil foregå en udbøjning af benene.
Denne udbøjning skal selvfølgelig holdes inden for visse grænser, så
det ikke resulterer i et knæk.

168
Den tredje er bøjning.
Bøjningspåvirkningen kan du få illustreret som en lampe hængt op på

en væg som vist på billedet.
Symbolsk vil det se ud som vist på figur 4.07, hvor kraften F er lam-
pens tyngde og konstruktionselementet, der er udsat for bøjning, er
lampens arm.
F
Figur 4.07

169
Den fjerde er forskydning.
Forskydningspåvirkningen kan du få illustreret som vist på billedet,

hvor der bliver klippet græs med en saks. Symbolsk vil det se ud som
vist på figur 4.08, hvor kraften F er den påvirkning, der gennem hån-
dens muskelkraft bliver overført til saksens kæber. Konstruktionsele-
mentet er græsstrået, som bliver klippet over.
Figur 4.08
Den femte og sidste er torsion eller vridning.
Torsions- eller vridningspåvirkningen kan du få illustreret som vist på

billedet, hvor du har en skrue, der skal fastspændes. Symbolsk vil det
se ud som vist på figur 4.09, hvor konstruktionselementet er skruen, T
er det moment, der bliver tilført skruetrækkeren.
T
Figur 4.09

170
Tværsnitskonstanter
Når du senere skal til at dimensionere og styrkeberegne, er der som
nævnt i starten flere faktorer, der spiller ind.
Har du et konstruktionselement, er tværsnittets udformning eller
opbygning en særdeles vigtig faktor.
På figur 4.10 har du vist forskellige profilers tværsnit, som du sik-
kert kender fra konstruktioner.
Figur 4.10
Når du styrkeberegner, vil fremgangsmåden være, at du finder det mak-

simalt belastede punkt i konstruktionselementet og undersøger, om
tværsnittet det pågældende sted vil kunne klare belastningen. Det er der-
for, at du skal arbejde med profilers tværsnitsarealer, deres opbygning og
deres anvendelse. Du får et lille eksempel, der kan anskueliggøre dette.
På figur 4.11 har du et I-profil, som kan anvendes stående eller liggende.
Umiddelbart er det indlysende, at profilet anvendt stående på højkant
kan optage en større belastning, end når det ligger ned.
Figur 4.11
For tværsnitsarealer har du en del regnestørrelser eller tværsnitskon-

stanter, som indgår i dimensionerings- og styrkeberegningsformler.
Disse tværsnitskonstanter kan i nogen grad fortælle dig ”noget” om et
tværsnits ”evne” til at optage en belastning.

Legemers tyngdepunkter
171
Det skal lige nævnes, at for de mest anvendte profiler er disse tvær-
snitskonstanter udregnet i tabeller, så det skal du ikke i gang med. Du
kan imidlertid komme i den situation, at du selv skal opbygge og sam-
mensætte et profil, og så har du et problem.
Du må selv i gang med at udregne disse tværsnitskonstanter, og endvi-

dere skal du også kunne gennemskue, hvilke størrelser du kan regulere
og ændre på. Dimensionerne skal på den ene side være tilstrækkelige
ud fra et styrkemæssig synspunkt, men på den anden side kan der
være andre krav, som fx at tværsnittet er sammensat ud fra et fremstil-
lingsmæssigt synspunkt. Endvidere er det også vigtigt, at profilet får
et udseende eller design, som er harmonisk med de øvrige elementer i
den pågældende konstruktion.
Teorien bag disse tværsnitskonstanter er ikke medtaget i denne bog,
og der må du henvises til anden litteratur. Derimod får du formler og
deres praktiske anvendelse beskrevet.
De to vigtigste tværsnitskonstanter er inertimomentet og modstandsmo-

mentet. De bliver begge bestemt i forhold til det pågældende tværsnits
tyngdeakser, så derfor skal du starte med at bestemme tyngdepunkter.
Legemers tyngdepunkter
Ethvert legeme er påvirket af tyngdekraften. Gymnasten på billedet er

det også, og du må forestille dig, at hendes tyngdepunkt er placeret et
sted midt i kroppen.

172
En forkert bevægelse vil flytte hendes tyngdepunkt, og der er mulig-

hed for, at hun mister balancen og falder ned.
Det er derfor vigtigt, at du ved, hvor tyngdepunktet er beliggende, når

du arbejder med en konstruktion. Konstruktioner kan også komme i
ubalance og falde ned og give store samfundsmæssige konsekvenser.
Du må forestille dig, at du har et homogent legeme som vist på figur
4.12, som kan hænges drejeligt op i flere punker fx D og E. Endvidere
må du forestille dig, at du har nogle lodlinjer, som også bliver hængt
op i punkterne D og E, og som kan ”gå” gennem legemet, når de bliver
hængt op i punkterne.
D
a
b
E
G
c
Figur 4.12
Du vil hver gang konstatere, at legemet vil indstille sig således, at lod-
linjerne fra omdrejningspunktet vil gå gennem samme punkt.
Dette punkt kan du opfatte som angrebspunkt for tyngdekraften, da
ΣM = 0 gennem dette punkt.
Da tyngdekraften for legemet virker i dette punkt, kalder du det for
tyngdepunktet og lodlinjerne gennem punktet for tyngdepunktslinjer.
I tyngdepunktet forestiller du dig derfor, at hele legemets masse er
samlet. Tyngdekraften kan du udtrykke således:
G=m·g
hvor m er legemets masse i kg, og g er tyngdeaccelerationen.
I ligningen kan du regne tyngdeaccelerationen konstant på samme

breddekreds, og for homogene legemer må du da få, at tyngdekraften
er proportional med legemets masse og dermed rumfanget.
Du kan derfor skrive:
G~a·b·c
Endvidere kan du også fastslå:
Har du et legeme med symmetriplaner eller symmetrilinjer, vil tyngdepunktet

ligge på disse planer eller linjer.
Har du et legeme med flere symmetriplaner eller symmetrilinjer, vil tyngde-

punktet ligge i symmetriplanernes skæringspunkt.

Arealers tyngdepunkt
173
Arealers tyngdepunkt
Når du senere skal til at dimensionere, vil det være tværsnitsarealer,
du skal arbejde med. Det kan umiddelbart være lidt svært at forestille
sig et tyngdepunkt og en tyngdekraft for et areal, men du skal prøve at
betragte klodsen fra figur 4.12. Forestil dig nu, at klodsen kan skæres i
meget tynde skiver som vist på figur 4.13.
D a
b G
Figur 4.13
Hvis du så ser på en skive som vist på figur 4.14, vil resultatet blive, at
tyngdepunktet ligger i diagonalernes skæringspunkt.
D a
b G
Figur 4.14
Du får derfor, at tyngdekraften for denne ene skive vil være proportio-
nal med skivens areal, idet du kan se bort fra tykkelsen. Du får:
G~a·b

174
Tyngdepunkt for kvadrat, rektangel,

parallelogram og rombe
Du får her en kort oversigt over placeringen af tyngdepunktet for en
række geometriske grundfigurer.
Tyngdepunkt T for kvadrat:
T T T
a b h
d1
a a g
Figur 4.15
Tyngdepunkt for rektangel:
T T T T
a b h
d1
d2
a a g
Figur 4.16
Tyngdepunkt T for parallelogram:
T T T T
a b h
d1
d2
a a g
Figur 4.17
Tyngdepunkt T for rombe:
T T T T
a b h
d1
d2
a a g
Figur 4.18
Tyngdepunktet T er placeret i diagonalernes skæringspunkt som vist

på ovennævnte figurer.
Tyngdekraften er jo proportional med arealet af den pågældende
figur, så du får:
Arealet af et kvadrat: A=a∙a
Arealet af et rektangel: A=a∙b
Arealet af et parallelogram: A=g∙h
Arealet af en rombe: A = 0,5 ∙ d1 ∙ d2

Tyngdepunkt for trekant
175
Tyngdepunkt for trekant

B B
E h
T T
A D C A C
Figur 4.19 og 4.20
Du har en trekant som vist på figur 4.19. Du deler den i meget fine
strimler parallelle med siderne AB og AC. Bredden af hver strimmel er
så lille, at hver strimmel kan opfattes som et rektangel, hvor tyngde-
punktet for hver strimmel ligger i diagonalernes skæringspunkt.
Geometrisk vil tyngdepunkterne for strimlerne ligge på trekantens
medianer. Du får derfor, at trekantens tyngdepunkt ligger i medianer-
nes skæringspunkt.
Fra matematikken har du, at medianerne deler hinanden i forholdet
1:2, dvs.
1
TD = ⋅ BD
3
Ved projektion på højden som vist på figur 4.20, får du:

1
e= ⋅h
3
I ord siger ligningen:
Du har trekantens tyngdepunkt placeret i afstanden 13– af højden fra grundlinjen.
Du har også brug for trekantens areal, som du bestemmer af:
Areal = 0,5 · højde · grundlinje

176
Tyngdepunkt for cirkel
R
T
D
Figur 4.21
Tyngdepunktet T for en cirkel ligger i centrum som vist på figur 4.21.

Cirklens areal får du således:
π
Areal = ⋅ D 2 = π ⋅ R 2
4
Tyngdepunkt for halvcirkel, cirkeludsnit

og cirkelafsnit
R
T
e
Figur 4.22
Tyngdepunktet T for en halvcirkel som vist på figur 4.22 ligger på sym-
metrilinjen. Afstanden e bestemmer du således:
4⋅R
e=
3⋅π
Halvcirklens areal bestemmer du således:
Areal = 0, 5 ⋅ π ⋅ R2

Tyngdepunkt for halvcirkel, cirkeludsnit og cirkelafsnit
177
R
v
T b k
e
Figur 4.23
Tyngdepunktet T for et cirkeludsnit som vist på figur 4.23 ligger på
symmetrilinjen. Afstanden e bestemmer du således:
2 ⋅ R ⋅k
e=
3⋅b
Hvor:
R er radius
k er korden, som du bestemmer af:
v°
k = 2 ⋅ R ⋅ sin
2
b er buelængden, som du bestemmer af:

π ⋅ R ⋅ v°
b=
180°
Arealet af et cirkeludsnit bestemmer du af:

π ⋅ R2 ⋅ v°
A=
360°
R
v T
k
e
Figur 4.24
Tyngdepunktet T for et cirkelafsnit som vist på figur 4.24 ligger på sym-
metrilinje. Afstanden e bestemmer du således:
k3
e=
12 ⋅ A
Hvor k er korden, og A arealet, som du bestemmer af:

R2  π ⋅ v° 
A= ⋅  - sin v°
2  180° 

178
Tyngdepunkt for sammensat areal

Du skal nu fortsætte med at se, hvorledes tyngdepunktet kan bestem-
mes af et sammensat areal.
Fremgangsmåden kan bedst illustreres ved et eksempel, så det får
du her.
Eksempel 4.01
Du har givet et areal som vist på figur 4.25, hvor mål er i mm.
Y
40 40
l
A1
60
20 A1 ll A1 y
Figur 4.25
A2 x R
Du skal bestemme tyngdepunktets beliggenhed analytisk og grafisk.
Analytisk løsning Y
40 40
l
A1
60
R
20 A1 ll A1 y A2
A2 x A2 X
R
Figur 4.26
Du deler arealet op i to rektangler som vist på figur 4.26. I de to arealers

tyngdepunkter placerer du”tyngdekræfterne” A1 og A2.
Det var jo således, at du kunne regne med, at tyngdekraften for et areal
var proportional med arealets størrelse. Du får de to ”tyngdekræfter”:
A1 = 40 · 60 = 2400
A2 = 20 · 40 = 800
Du har to parallelle ”kræfter” som vist på figur 4.26. Resultantens be-

liggenhed af disse to ”kræfter” giver dig arealets tyngdepunktslinje.
Du bestemmer resultanten:
R = 2400 + 800 = 3200
Du mangler beliggenheden, men her har du momentligningen, som

kan hjælpe dig.

179
Inden du benytter momentligningen, skal du have indlagt et koordi-

natsystem. Det vil altid være mest bekvemt at placere x- og y-aksen
parallelt med og i de yderste sidelinjer af arealet som vist på figur 4.27.
Y
0 40
l
A1
0
R
20 A1 ll A1 y A2
A2 x A2 X
R
Figur 4.27
Nu kan du benytte momentligningen og vælger som omdrejnings-

punkt et punkt på y-aksen. Du får:
R · x = A1 · 20 + A2 · 60
3200 · x = 2400 · 20 + 800 · 60
x = 30 mm
Du skal også have bestemt beliggenheden af tyngdepunktet i y-aksens

retning. Du skal tænke dig, at figur 4.27 bliver drejet 90º med uret, såle-
des at y-aksen ligger vandret.
”Tyngdekræfterne” A1 og A2 vil stå vinkelret på y-aksen som vist
punkteret på figur 4.27.
Du benytter igen momentligningen, idet du denne gang benytter et
punkt på x-aksen som omdrejningspunkt. Du får:
R · y = A1 · 30 + A2 · 10
3200 · y = 2400 · 30 + 800 · 10
y = 25 mm
Du har nu bestemt koordinaterne for tyngdepunktet, som du kan skri-

ve: (x,y) = (30,25).
Grafisk løsning
Du bestemmer tyngdepunktets beliggenhed grafisk ved at anvende
kraft- og tovpolygonmetoden, som du har arbejdet med i kapitel 1.
b)
Konstruktionen fremgår af figur 4.28a.
a) 0 2
1
0 A1 A2
A1
c)
T 1
y A2 0
2
x A2 1
A1 1 2
A1 2
0
A2
Figur 4.28a

180
b)
Du vælger
a) en passende længde- og kraftmålestok.
0 2
Du tegner kraftpolygon med polstråler for ”kræfterne”
1 i vandret og
lodret retning som vist på figur 4.28b og figur 4.28c.
0 A1 A2
A1
c)
T 1
y b) A2 0
2
a) x 0 A2 2 1
A1 1 1 2 A1
0 2
0 A1 A2 A2
A1
c)
T Figur 4.28b1og 4.28 c
y A2 0
2
Du forskyder polstrålerne tilbage til figur 4.28a, og du får to tovpoly-
x Agoner.
2 1
A1 1 2
A1 polstråle
Første og sidste 2 for de to figurer forlænges til skæring, og
0
du har tyngdepunktet T.
A2
Du kan nu måle afstandene x og y og får:
x = 30 mm og y = 25 mm
Eksempel 4.02
Du har givet en kørebjælke i en krankonstruktion, der er opbygget af
et IPE-profil nr. 270 og et stykke stangstål med tværsnit 40 · 40 mm som
40 40
Figur 4.29
Du skal bestemme tyngdepunktet for det sammensatte areal.

Du tegner tværsnittet som vist på figur 4.30.
A1
R
A2 e
Figur 4.30
Da der en symmetrilinje, ligger tyngdepunktet på denne. Opgaven bli-

ver derfor kun at bestemme tyngdepunktsafstanden e.

181
Du bestemmer de to ”kræfter”.
A1 = 40 · 40 = 1600
A2 = 4,59 · 10³ - værdien er fundet i profiltabellen bagerst i kapitel 5.
R = 1600 + 4,59 · 10³ = 6190
Du anvender momentligningen:
R ⋅ e = A1 ⋅ 290 + A2 ⋅ 135
6190 ⋅ e = 1600 ⋅ 290 + 4590 ⋅ 135
e = 175 mm
Eksempel 4.03
Du har givet en profilstang som vist på figur 4.31, hvor der er boret et
hul i den øverste flange.
Figur 4.31
Når du senere skal til at dimensionere, vil det i almindelighed altid

være det svageste tværsnit, du skal undersøge. Du lægger derfor et snit
gennem profilstangen for at se på det svageste tværsnit, og du har figur
4.32. Mål er i mm.
60
15 10 10
10
50
10
Figur 4.32

182
Du skal bestemme tyngdepunktets beliggenhed.

Du kan gennemføre beregningerne efter to principper, som du beg-
ge vil få at se.
Løsning 1
Du inddeler arealet i rektangler og således, at du ”går uden om hullet”
A1 A2
A2
A1 R
A3
x
y
R
A3
x
Figur 4.33
Du får:
A1 = 10 · 15 = 150
A2 = 10 · 35 = 350
A3 = 10 · 40 = 400
Resultanten bestemmes:
R = 150 + 350 + 400 = 900
Du indlægger et koordinatsystem på figur 4.33 og tager moment om et

punkt på y-aksen. Du får:
R · x = A1 · 7,5 + A2 · 42,5 + A3 · 40
900 · x = 150 · 7,5 + 350 · 42,5 + 400 · 40
x = 35,56 mm

183
Du bestemmer beliggenheden af tyngdepunktet i y-aksens retning ved

at tage moment om et punkt på x-aksen. Du får:
R · y = A1 · 45 + A2 · 45 + A3 · 20
900 · y = 150 · 45 + 350 · 45 + 400 · 20
y = 33,89 mm
Løsning 2
y A3
A3 A1
A1 R
A2
x
y
R
A2
x
Figur 4.34
Du inddeler arealet i rektangler som vist på figur 4.34, men denne gang
således, at A1 indeholder ”hullets areal”. Du får:
A1 = 10 · 60 = 600
A2 = 10 · 40 = 400
Da du har fået ”hullets areal” med, kan du klare dette ved at placere
”hullets areal” A3 modsat A1 og A2. Du får:
A3 = 10 · 10 = 100
R = 600 + 400 -100 = 900
Du indlægger som før et koordinatsystem på figur 4.34 og tager mo-

ment om et punkt på henholdsvis y- og x- aksen. Du får:
R · x = A1 · 30 + A2 · 40 - A3 · 20
900 ∙ x = 600 ∙ 30 + 400 ∙ 40 - 100 ∙ 20
x = 35,56 mm
R · y = A1 · 45 + A2 · 20 - A3 · 45
900 · y = 600 · 45 + 400 · 20 - 100 · 45
y = 33,89 mm
Du kan anvende begge de viste principper i eksemplet, men har du et

sammensat areal, hvor der indgår en cirkel, vil det være princippet fra
løsning 2, du skal anvende.

184
Opgave 96
Du har givet et homogent emne, der overalt har samme tykkelse. Tvær-
snittet er vist på figur 4.35, og mål er i mm.
15
10 20
25
B
Figur 4.35
a) Du skal bestemme tyngdepunktets beliggenhed.

b) Du skal bestemme den vinkel, som siden AB danner med lodlinjen, hvis emnet
er hængt op i punkt A.
Opgave 97
Du har givet et areal som vist på figur 4.36, hvor alle mål er i mm.
40
10
10 25
Figur 4.36
Du skal analytisk og grafisk bestemme tyngdepunktet.

185
Opgave 98
40
10
20
10 20
10
Figur 4.37
Opgave 99
Du har givet en kørebjælke i en krankonstruktion, som er sammensat af
et stykke HE-profil nr. 120B og et stykke fladstål med tværsnitsdimen-
sioner 30 · 30 mm som vist på figur 4.38.
Figur 4.38
Du skal bestemme tyngdepunktets beliggenhed for det sammensatte

areal.
Opgave 100
Du har givet et profil, der er sammensat af et stykke gennemskåret
rundjern med diameter = 30 mm og et stykke fladstål med tværsnitsdi-
mensioner 10 · 50 mm som vist på figur 4.39.
Figur 4.39

areal.

186
Opgave 101
Du har givet et profil, der er sammensat af et stykke U-profil nr. 80 og to
stykker vinkelstål 45 · 30 · 5 mm som vist på figur 4.40.
Figur 4.40

areal.
Opgave 102
Du skal bestemme tyngdepunktets beliggenhed for det på figur 4.41
viste trapez, hvor alle mål er i mm.
50
20
90
Figur 4.41
Opgave 103
Du skal bestemme tyngdepunktet for det på figur 4.42 viste areal,
når skivens diameter = 90 mm, hullets diameter = 30 mm og afstanden
e = 20 mm.
Figur 4.42

187
Opgave 104
Du skal bestemme tyngdepunktet for det på figur 4.43 viste areal, hvor
alle mål er i mm.
15
20
10 10
20
40
Figur 4.43
Opgave 105
Du har givet en plade som vist på figur 4.44, der er fremstillet af 5 mm
tykt materiale. Alle mål er i mm.
R4
00
R240
400
Figur 4.44
Opgave 106
Du har givet en 10 mm tyk plade, der skåret i facon som vist på figur
4.45. Mål er i mm.
Figur 4.45

188
Opgave 107
Du har givet en pladedel som vist på figur 4.46, hvor alle mål er i mm.
15
20
30
Figur 4.46
Opgave 108
Du har givet en 10 mm tyk plade, som har udseende vist på figur 4.47.
Pladen skal anvendes i forbindelse med et reklameskilt og er ophængt i
to stålwirer. Pladen er fremstillet af materiale med massefylde 7800 kg/
m³. Mål er i meter.
0,1
0,2
Figur 4.47
Du skal bestemme trækket i de to stålwirer.
Linjers tyngdepunkt
Hvis du arbejder med stanseværktøjer, får du brug for at bestemme
tyngdepunkter for linjestykker.
Du vender derfor tilbage til afsnittet ”Arealers tyngdepunkt”, hvor
du havde en skive som vist på figur 4.48.
Figur 4.48

Linjers tyngdepunkt
189
Du skal forestille dig, at skiven bliver delt i strimler som vist.

Du kan opfatte hver strimmel som et linjestykke, som får udseende
G
Figur 4.49
Tyngdepunktet må ligge midt på linjestykket, og tyngdekraften er pro-

portional med linjestykkets længde. Du får:
G~a
Eksempel 4.04
Du har givet et stanseværktøj med en snitplade som vist på figur 4.50.
90 20
5 35
10
10 5 25
45
15
5
5
5 25
10
90 20
Figur 4.50
Udstansningen af emnet, som er vist på figur 4.51, foregår i to trin.
5 35
10
10 5 25
45
15
5
5
5 25
10
Figur 4.51
I 1. trin udstanses de tre huller, og i 2. trin udstanses det færdige emne.

For at sikre en ensartet trykfordeling på værktøjet, skal du bestem-
me linjetyngdepunktets beliggenhed.

190
Du tegner snitpladen op som vist på figur 4.52 og placerer de enkelte

”linje-tyngdekræfter” i deres respektive tyngdepunkter.
35 G8
G2
G7
52,5 G9
G5
G1 G3 G
20 4
G6
45
x R
57,5
60
65
70
Figur 4.52
Du har jo, at en ”linje-tyngdekraft” er proportional med linjens længde,

så du får:
G1 = p · 5 = 15,7
G2 = p · 5 = 15,7
G3 = p · 5 = 15,7
G4 = 10
G5 = 15
G6 = 25
G7 = 25
G8 = 10
G9 = 35
Herefter bestemmer du resultanten:

R = 15,7 + 15,7 + 15,7 + 10 + 15 + 25 + 25 + 10 + 35 = 167,1
Du indtegner resultanten på figur 4.52 og placerer den som vist.

Du anvender momentligningen, idet du benytter et punkt på snit-
pladens venstre sidelinje som omdrejningspunkt. Du får:
167,1 ∙ x = 15,7 ∙ 20 + 15,7 ∙ 35 + 15,7 ∙ 35 + 10 ∙ 45 + 15 ∙ 52,5 + 25 ∙ 57,5 +
25 ∙ 60 + 10 ∙ 65 + 35 ∙ 70
x = 51,99 mm

Linjers tyngdepunkt
191
Du skal også bestemme afstanden i lodret retning og tegner snitpladen

G8
G2
G7
R G9
G5
55
50
G1 G3 G4 42,5
G6 37,5
y 30
25 20
Figur 4.53
Du placerer ”linje-tyngdekræfterne” som vist og kan igen anvende mo-

mentligningen.
Denne gang benytter du et punkt på snitfladens nederste sidelinje
som omdrejningspunkt. Du får:
167,1 ∙ y = 15,7 ∙ 25 + 15,7 ∙ 50 + 15,7 ∙ 25 + 10 ∙ 25 + 15 ∙ 30 + 25 ∙ 20 + 25 ∙

42,5 + 10 ∙ 55 + 35 ∙ 37,5
y = 34,08 mm
Opgave 109
Du har givet et stykke ståltråd, der er bukket i facon som vist på figur
4.54. Afstanden e = 15 mm.
Du skal forestille dig, at ståltråden hænges op i punktet A.
A e B
e e
2
e
Figur 4.54
Du skal bestemme den vinkel, som linjen AB danner med lodlinjen.

192
Opgave 110
Du har givet en snitplade til et stanseværktøj, som er udformet som vist
på figur 4.55. Mål er i mm.
22,5
17 45 150
R 20
22,5
40
100
180
Figur 4.55
Du skal bestemme placeringen af linjetyngdepunktet på snitpladen.
Inertimoment af rektangel
Du skal nu i gang med at se på den af første af tværsnitskonstanterne,
som udregnes i forhold til arealernes tyngdeakser. Du starter med iner-
timomentet af et rektangel som vist på figur 4.56.
Figur 4.56
Du bestemmer inertimomentet om den vandrette tyngdeakse således:

I = 12
–1
· b · h3 (mm · mm3 = mm4)
Du regner normalt tværsnittets dimensioner i mm, så dermed får iner-

timomentet enheden mm4.

Inertimoment af rektangel
193
Eksempel 4.05
Du har givet et rektangel som vist på figur 4.57 med mål i mm.
Figur 4.57
Du skal bestemme inertimomentet om den vandrette og lodrette tyng-

deakse.
Du bestemmer først inertimomentet om den vandrette tyngdeakse
Figur 4.58
Du får:
Ix = 12
–1
· 16 · 303
Ix = 36000 mm4
Figur 4.59
Herefter bestemmer du inertimomentet om den lodrette tyngdeakse
som vist på figur 4.59:
Iy = 12
–1
· 30 · 163
Iy = 10240 mm4
Du skal bemærke dig anvendelse af grundformlen, som er anskuelig-

gjort på figur 4.58 og figur 4.59.
Bemærk dig også, at det matematisk set er højden, der har den stør-
ste indflydelse på størrelsen af inertimomentet.

194
Inertimoment af cirkel
Du har en cirkel med diameter d som vist på figur 4.60.
d
x
Figur 4.60
Inertimomenterne om den vandrette og lodrette tyngdeakse er lige

store.
Med figurens betegnelser ser formlen således ud:
π 4
Ix = Iy = ⋅ d ≈ 0 , 05 ⋅ d 4 (mm4 )
64
Flytningsformlen
Hvis du skal bestemme inertimomentet om henholdsvis x- og y-aksen
af det på figur 4.61 viste areal, er du nødt til at dele arealet op i to rekt
angler som vist på figur 4.62.
y
Figur 4.61
y
I
II
Figur 4.62
Hvis du ser på inertimomentet om y-aksen, er areal I og areal II’s tyng

deakse sammenfaldende med det sammensatte areals tyngdeakse, så
her har du ingen problemer. Du kan bestemme det sammensatte areals
inertimoment om y-aksen direkte ved at addere areal I og areal II’s iner-
timoment om y-aksen.

Flytningsformlen
195
Du kan skrive:
Iy = IyI + IyII
Når du skal bestemme inertimomentet om den vandrette tyngdeakse

som vist på figur 4.63, har du det problem, at areal I og areal II’s tyngde
akser ikke er sammenfaldende med den fælles tyngdeakse. Du kan der-
for ikke på samme måde som ved y-aksen addere inertimomenterne.
x
II
Figur 4.63
Du har imidlertid en formel, der kan klare dette problem. Den kalder
du flytningsformlen.
Du starter imidlertid med et areal som vist på figur 4.64, der har en tyng-
deakse t og en akse 0, som du gerne vil bestemme inertimomentet om.
A t
0
Figur 4.64
Du anvender så flytningsformlen, som ser således ud:

I 0 = It + a2 ⋅ A
Her er:
I0 er inertimomentet om den vandrette akse 0 af areal A.
It er inertimomentet om den vandrette tyngdeakse t af areal A.
a er ”flytteafstanden” mellem areal A’s tyngdeakse t og aksen 0.
Du vil i det kommende eksempel se på den praktiske anvendelse af

flytningsformlen.

196
Eksempel 4.06
Gennemgående eksempel – tyngdepunktet er bestemt i eksempel 4.01.
Du har givet et sammensat areal med mål i mm som vist på figur 4.65.
40 40
60
20
Figur 4.65
Du skal bestemme inertimomenterne om henholdsvis den vandrette og

lodrette tyngdeakse
Du starter med at bestemme inertimomentet om den vandrette
tyngdeakse. Du indlægger den fælles tyngdeakse x, da du jo har tyng-
depunktet fra eksempel 4.01.
Du deler arealet op i to rektangler I og II og bestemmer afstandene fra
henholdsvis areal I og areal II’s tyngdeakser til den fælles tyngdeakse.
Du placerer disse ”flytteafstande” på figur 4.66.
5
x
II 15
25
Figur 4.66
Du kan nu anvende flytningsformlen og får:

1 1
I x = ⋅ 40 ⋅ 60 3 + 52 ⋅ 2400 + ⋅ 40 ⋅ 20 3 + 152 ⋅ 800
12 12






















Areal I Areal II
I x = 0,987 ⋅ 10 6 mm4
Du kan gå videre og bestemme inertimomentet om den lodrette tyng-

deakse. Du starter med at indlægge den fælles tyngdeakse. Ligeledes
bestemmer du ”flytteafstandene” og påfører dem figur 4.67.
10
Y
Ι
ΙΙ
30 30
Figur 4.67

Flytningsformlen
197
Du kan igen anvende flytningsformlen og får:
1 1
Iy = ⋅ 60 ⋅ 40 3 + 10 2 ⋅ 2400 + ⋅ 20 ⋅ 40 3 + 30 2 ⋅ 800
12 12






















Areal I Areal II
I y = 1, 387 ⋅ 10 6 mm4
Opgave 111
Du har givet et profil, der sammensat af to stykker vinkelprofiler 80 · 40 · 8
mm som vist på figur 4.68.
20
Figur 4.68
Du skal bestemme inertimomentet om henholdsvis den vandrette og

den lodrette tyngdeakse.
Opgave 112
Du har givet fire stykker 100 · 100 mm træ, som er sammensat til et
profil som vist på figur 4.69.
50
50
Figur 4.69

lodrette tyngdeakse.

198
Opgave 113
Du har givet et areal med mål i mm som vist på figur 4.70.
30
15
25
15
10
80
Figur 4.70

Opgave 114
Du har givet et profil, der består af to stykker U-profil nr. 200 som vist
på figur 4.71.
a
Figur 4.71
Du skal bestemme afstanden a, således at inertimomenterne om hen-

holdsvis den vandrette og den lodrette tyngdeakse bliver lige store.
Opgave 115
Du har givet et profil, der er sammensat af to stykker 25 · 175 mm træ
20
Figur 4.72

den lodrette tyngdeakse.

Modstandsmoment
199
Modstandsmoment
Den anden regnestørrelse af tværsnitskonstanterne, du skal i gang med,
er modstandsmomentet, som du benævner med bogstavet W.
Modstandsmomentet bestemmer du ligesom inertimomentet i for-
hold til det pågældende tværsnitsareals tyngdeakser.
Du har et areal som vist på figur 4.73 med en tyngdeakse a og en
afstand e fra tyngdeaksen ud til de yderste fibre.
Figur 4.73
Du får her definitionen:
Modstandsmomentet W om en tyngdeakse er lig med inertimomentet om samme

akse divideret med afstanden fra aksen ud til tværsnitsarealets yderste fibre.
Med figurens benævnelser får du:

I
Wa = a mm 3
e
Modstandsmoment af rektangel og cirkel
X h
b
Figur 4.74
Du har et rektangel som vist på figur 4.74 og benytter definitionen og

finder modstandsmomentet om den vandrette tyngdeakse:
1
⋅ b ⋅ h3
Wx = 12
h
2
1
Wx = ⋅ b ⋅ h2
6

200
d
x
Figur 4.75
På tilsvarende måde har du en cirkel som vist på figur 4.75, benytter
definitionen og finder modstandsmomentet:
π 4
⋅d
I 64
Wx = Wy = =
d d
2 2
π
Wx = Wy = ⋅ d 3 ≈ 0,1 ⋅ d 3
32
Polært inerti- og modstandsmoment

Inerti- og modstandsmomenterne, som du har arbejdet med indtil nu,
har alle været aksiale. Du har beregnet dem i forhold til en akse.
I modsætning til dem har du polære inerti- og modstandsmomen-
ter, som du bestemmer i forhold til et punkt eller pol.
Du har en cirkel med diameter d og centrum lig med polen p som
Figur 4.76
Du får her formlerne for bestemmelse af det polære inertimoment IP og

det polære modstandsmoment WP for en cirkel med diameter d:
π
Ip = ⋅ d 4 ≈ 0,1 ⋅ d 4
32
Wp = 0, 2 ⋅ d 3

201
Eksempel 4.07
Du har givet tre stykker plade, som svejses sammen til et profil som vist
på figur 4.77. Mål er i mm.
170
ΙΙ 10
Ι
x
180
8
ΙΙΙ 10
Figur 4.77
Ved beregningerne ses der bort fra svejsningerne.
a) Du skal bestemme inertimomentet om den vandrette tyngdeakse.

b) Du skal bestemme modstandsmomentet om den vandrette tyngdeakse,
a)
Du deler arealet op i I, II og III. Du anvender formlen for inertimoment
af et rektangel og flytningsformlen. Du får:
1 1 
Ix = ⋅ 8 ⋅ 180 3 + 2  ⋅ 170 ⋅ 10 3 + 1700 ⋅ 952 
124243 14444
1 12 42444443

Areal I Areal II + III
I x = 34 , 60 ⋅ 10 6 mm4
b)
Du benytter definitionen på modstandsmoment og får:
Ix
Wx =
100
34 , 60 ⋅ 10 6
Wx =
100
Wx = 346 ⋅ 10 3 mm3

202
Eksempel 4.08
Du har givet et areal, der er udformet som vist på figur 4.78. Mål er i mm.
80
20
80
20
Figur 4.78

b) Du skal bestemme inertimomentet om den vandrette og lodrette tyngdeakse.
c) Du skal bestemme modstandsmomentet om den vandrette og lodrette tyngdeakse.
a)
Da arealet har en symmetrilinje, ligger tyngdepunktet på denne. Du skal
derfor kun bestemme tyngdepunktsafstanden e som vist på figur 4.79.
ΙΙ A2
A1
e
Ι
Figur 4.79
Arealet deler du op i I og II og bestemmer resultanten R:

R = A1 + A2 = 1600 + 1600 = 3200
Herefter anvender du momentligningen:

R ⋅ e = A1 ⋅ 40 + A 2 ⋅ 90
3200 ⋅ e = 1600 ⋅ 40 + 1600 ⋅ 90
e = 65 mm

203
b)
Du bestemmer ”flytteafstandene” og påfører dem figur 4.80.
y
ΙΙ
25
x
25
Figur 4.80
Du kan bestemme inertimomentet om den vandrette tyngdeakse. Du får:
1 1
Ix = ⋅ 20 ⋅ 80 3 + 1600 ⋅ 252 + ⋅ 80 ⋅ 20 3 + 1600 ⋅ 252
12
14444244443 14444244443 12
Areal I Areal II
I x = 2 , 907 ⋅ 10 6 mm4
Du kan bestemme inertimomentet om den lodrette tyngdeakse. Du får:
1 1
Iy = ⋅ 80 ⋅ 20 3 + ⋅ 20 ⋅ 80 3
12
14243 14243 12
Areal I Areal II
I y = 0 , 907 ⋅ 106 mm4
c)
Du kan bestemme modstandsmomenterne om henholdsvis x- og y-
aksen. Du får:
2 , 907 ⋅ 106
Wx =
65
Wx = 44 , 8 ⋅ 10 3 mm3
0 , 907 ⋅ 10 3
Wy =
40
Wy = 22 , 7 ⋅ 10 3 mm3

204
Opgave 116
Du har givet et profil, der er sammensat af to stykker U-profil nr. 200
50
Figur 4.81
Du skal bestemme inerti- og modstandsmoment om henholdsvis den

vandrette og lodrette tyngdeakse.
Opgave 117
vandrette og lodrette tyngdeakse for det på figur 4.82 viste areal, hvor
alle mål er i mm.
40
10
10 20
Figur 4.82
Opgave 118
vandrette og lodrette tyngdeakse som vist på figur 4.83, hvor alle mål
er i mm.
20 20
10
15
15
30
Figur 4.83

205
Opgave 119
Du har givet et profil, der er sammensat og svejst sammen som vist på
figur 4.84. Mål er i mm.
40
200
10
20
100
Figur 4.84
Ved beregningerne ses der bort fra svejsningerne.

b) Du skal bestemme inertimomentet om den vandrette tyngdeakse.
c) Du skal bestemme modstandsmomentet om den vandrette tyngdeakse.
Opgave 120
Du har givet et profil, der er sammensat af et U-profil nr. 180 og to styk-
ker vinkelstål 100 · 50 · 8 mm som vist på figur 4.85.
Figur 485

c) Du skal bestemme modstandsmomentet om den vandrette tyngdeakse.

206
Eksempel 4.09
Gennemgående eksempel – tyngdepunktet er bestemt i eksempel 4.03.
Du har givet et areal, der er udformet som vist på figur 4.86. Mål er i mm.
60
10 10 10
10
x
40
y = 33,89
10
Figur 4.86
a) Du skal bestemme inertimomentet om den vandrette tyngdeakse.

b) Du skal bestemme modstandsmomentet om den vandrette tyngdeakse.
a)
Du kan bestemme inertimomentet efter to principper, som du vil få at se.
Løsning 1
Du inddeler arealet i rektangler, således at ”du går uden om hullet”.
Ligeledes bestemmer du ”flytteafstandene” og påfører dem figur 4.87.
I II
11,11
III
13,89
Figur 4.87
Du kan nu bestemme inertimomentet om den vandrette tyngdeakse.

Du får:
1 1
Ix = ⋅ 10 ⋅ 10 3 + 11, 112 ⋅ 100 + ⋅ 40 ⋅ 10 3 + 11, 112 ⋅ 400 +
124444
1 4244444 3 1 124444 4244444 3
Areal I Areal II
1
⋅ 10 ⋅ 40 3 + 13, 89 2 ⋅ 400
12
14444 4244444 3
Areal III
I x = 196388 , 9 mm4

207
Løsning 2
Du inddeler igen arealet i rektangler, men denne gang således, at areal
I indeholder hullets areal som vist på figur 4.88.
II I
11,11
III
13,89
Figur 4.88
Du kan nu bestemme inertimomentet om den vandrette tyngdeakse.

Løsningsprincippet vil fremgå af beregningen, som du får her:
1 1 
Ix = ⋅ 60 ⋅ 10 3 + 11, 112 ⋅ 600 -  ⋅ 10 ⋅ 10 3 + 11, 112 ⋅ 100 +
124444
1 4244444 3 1 1244444244444 3

Areal I Areal II
1
⋅ 10 ⋅ 40 3 + 13, 89 2 ⋅ 400
12
14444 4244444 3
Areal III
I x = 196388 , 9 mm4
Som du kan se, er der ikke den store forskel og du kan anvende begge
de to viste løsningsprincipper. Indeholder en figur cirkler, vil det være
princippet fra løsning 2, du skal anvende.
b)
Du kan bestemme modstandsmomentet om x-aksen. Du får:
196388 , 9
Wx =
33 , 89
Wx = 5794 , 9 mm3
Opgave 121
10 10
20
10
10 20
Figur 4.89

208

b) Du skal bestemme inertimomentet om henholdsvis den vandrette og lodrette
tyngdeakse.
c) Du skal bestemme modstandsmomentet om henholdsvis den vandrette og
Opgave 122
Du har givet et stålprofil, der bliver gennemboret på langs som vist på
figur 4.90. Mål er i mm og hullets diameter er 50 mm.
100
40
40 0
10
Figur 4.90
Du skal bestemme tværsnittets inerti- og modstandsmoment om den

vandrette tyngdeakse.
Opgave 123
Du har givet et tværsnit som vist på figur 4.91, hvor D = 80 mm og d =
25 mm.
15
Figur 4.91
Du skal bestemme tværsnittets inerti- og modstandsmoment om hen-

holdsvis den vandrette og lodrette tyngdeakse.

Normalspænding – træk/trykspænding
209
Normalspænding – træk/trykspænding
Du har tidligere fået demonstreret, hvorledes du kunne skelne mellem
fem grundbelastningstyper.
På tilsvarende måde har du fem forskellige spændingstyper, som er
nøje knyttet til de fem grundbelastningstyper.
Du har som udgangspunkt et legeme, der i et givet snit er påvirket
af normalkraften N som vist på figur 4.92.
Ordet normal kender du fra matematikken, der betyder vinkelret.
Det vil sige, at normalkraften N’s retning er vinkelret ud fra snitfladen.
A
N
Figur 4.92
Du får indført begrebet normalspænding og definitionen lyder:
En normalspænding er lig med kraften N divideret med tværsnitsarealet A.
Du benytter det græske bogstav σ – udtales sigma – for normalspæn-

dingen og udtrykt i en ligning får du:
N
σ=
A
Normalspændingen σ har måleenheden MPa – MegaPascal – eller

N/mm².
Du kan også formulere det på den måde, at σ er den ”indre normal-
kraft”, som belaster 1 mm² af tværsnitsarealet.
Har du en stang som vist på figur 4.93a, der er påvirket til træk, kalder
du normalspændingen for en trækspænding. Du kan afbilde spændin-
gerne som vist på figur 4.93b væk fra snitfladen.
N N
Figur 4.93a og b

210
Har du en stang som vist på figur 4.94a, der er påvirket til tryk, kalder du
normalspændingen for en trykspænding. Du kan på tilsvarende måde
afbilde spændingerne som vist på figur 4.94b ind mod snitfladen.
N N
Figur 4.94a og b
Forskydningsspænding
Du har som udgangspunkt et legeme, der i et givet snit er påvirket af
forskydningskraften V som vist på figur 4.95.
V
Figur 4.95
Du får indført begrebet forskydningsspænding og definerer:
En forskydningsspænding er lig med kraften V divideret med tværsnitsarealet A.
Du benytter det græske bogstav τ – udtales tau – for forskydnings-

spænding og udtrykt i en ligning får du:
V
τ=
A
Forskydningsspændingen τ har måleenheden MPa eller N/mm².

Du kan formulere det på den måde, at forskydningsspændingen er
den ”indre” forskydningskraft, som belaster 1 mm² af tværsnitsarealet.
Bøjningsspænding
Du har tidligere set, hvorledes du kan bestemme de indre påvirkninger
i en bjælke. En af disse indre påvirkninger var bøjningsmomentet, og
du vil i det kommende få udledt en formel for bestemmelse af de tilhø-
rende bøjningsspændinger.

Bøjningsspænding
211
Du må imidlertid gøre nogle forudsætninger, inden du går i gang og

her har du som udgangspunkt figur 4.96 og figur 4.97.
Figur 4.96
Forudsætningerne er:
1. Bjælken har et symmetriplan som vist på figur 4.96, og bjælken bøjer i dette plan.
a)
b)
Figur 4.97
2. Tværsnit, som var plane før bøjningen som vist på figur 4.97a, forbliver plane
efter bøjningen som vist på figur 4.97b.
Du kan gå videre og se på en bjælke, der er belastet med en kraft P som

Figur 4.98
Du indlægger et snit og betragter venstre snitdel som vist på figur 4.99,

hvor snitkraften V og momentet M er påført.
M
V
Figur 4.99

212
Momentet M kan du erstatte af et kraftpar som vist på figur 4.100, hvor

den øverste kraft er en trykkraft og den nederste en trækkraft. Disse to
kræfter er resultant for henholdsvis trækkræfter og trykkræfter i tvær-
snittet.
F
F
Figur 4.100
Du kan nu betragte spændingsforløbet i en bjælke med rektangulært

tværsnit som vist på figur 4.101.
σmax
F
h
ht
σmax
b F
Figur 4.101
Du har øverst i tværsnittet de største trykspændinger symboliseret ved

σmax og på tilsvarende måde de største trækspændinger σmax nederst i
tværsnittet.
Spændingerne aftager ind mod tværsnittets tyngdeakse, hvor spæn-
dingerne bliver lig med 0.
Du kan udtrykke resultanten F ved rumfanget af spændingsprismet
i henholdsvis træk- og trykzone.
Du får:
1 1 1
F = ⋅ h ⋅ ⋅ σ max ⋅ b = ⋅ h ⋅ σ max ⋅ b
2 2 4
Du kan udtrykke momentet M således:

M = F ⋅ ht
Hvor
2
ht = ⋅ h
3
Momentet M bliver herefter:
2
M=F⋅ ⋅h
3

Bøjningsspænding
213
Du kan indsætte udtrykket for F:

1 2
M = ⋅ h ⋅ σ max ⋅ b ⋅ ⋅ h
4 3
1
M= ⋅ b ⋅ h 2 ⋅ σ max
6
Du har fra tidligere, at modstandsmomentet W for et rektangel er:

1
W = ⋅ b ⋅ h2
6
Du kan indsætte dette udtryk og får:

M = W ⋅ σ max
eller
M
σ max =
W
Du har dermed, at denne spænding σmax er et udtryk for spændingerne

i de yderste fibre i tværsnittet.
I den nederste side har du trækspændinger, mens du i den øverste
side har trykspændinger.
Prøv og tag en lineal og bøj den. Du får en trækpåvirkning i den
underste del, mens du får en trykpåvirkning i den øverste del.
Denne kombination af træk- og trykspændinger i henholdsvis un-
derside og overside i tværsnittet er fremkommet ved en bøjningspå-
virkning. Du kan derfor fremover kalde disse træk/trykspændinger for
bøjningsspændinger og benytte betegnelsen σb for bøjningsspænding.
Du kan konkludere. Du har:
M
σb =
W
hvor
σb er bøjningsspænding i yderste fibre i MPa eller N/mm²

M er bøjningsmomentet i N · mm
W er modstandsmomentet i mm³

214
Torsionsspænding
Forskellige værktøjer som bor, skruetrækkere og snittappe bliver under
brug udsat for en torsionspåvirkning. Det samme gør sig gældende, når
du har en aksel, der overfører en effekt fra en motor til en arbejdsmaski-
ne. Imidlertid vil der ved de nævnte tilfælde foruden torsion samtidig
være andre påvirkninger som fx bøjning, træk eller tryk.
Du kan illustrere den rene torsionspåvirkning som vist på figur
4.102. Du har en akseltap indspændt i den ene ende og påvirket af et
kraftpar i den anden ende.
a
F
Figur 4.102
Ved denne påvirkning vil aksen på grund af sin beliggenhed være upå-
virket. Derimod vil den rette linje AB, som du må forestille dig er af-
mærket før påvirkningen, gå over i skruelinjen AC, som vist på figur
4.103.
Du kan udtrykke torsionsmomentet T, som påvirker akslen således:
T=F·a
Forestiller du dig cylinderen fra figur 4.103 delt op i skiver som vist på
figur 4.104, vil den underste skive være fastspændt, mens de øvrige
forskydes i forhold til hinanden, idet hver skive drejes et lille stykke
om cylinderens akse.
A A
C B C
Figur 4.103 og 4.104
Det skulle vise dig, at en torsionspåvirkning giver forskydningsspæn-

dinger i tværsnittene.

Sammensatte spændinger
215
Forskydningsspændingerne vil være 0 ved aksen og størst ude i de

yderste fibre som vist på figur 4.105.
τt
τt
Figur 4.105
Da disse forskydningsspændinger er fremkommet ved en torsionspåvirk-

ning, kan du fremover kalde disse spændinger for torsionsspændinger.
Du kan benytte betegnelsen τt for torsionsspænding, og der kan på
samme måde som for bøjning udledes en formel for bestemmelse af
den største torsionsspænding i et snit.
Denne udledning får du ikke med, men den færdige formel ser så-
ledes ud:
T
τt =
Wp
hvor
τt er torsionsspændingen i MPa eller N/mm²
T er torsionsmomentet i N · mm
WP er tværsnittets polære modstandsmoment i mm³
Som nævnt tidligere kan du ved påvirkning af et konstruktionselement
komme ud for, at der er tale om en sammensat påvirkning.
I nogle tilfælde kan du addere de enkelte spændinger direkte, mens
du i andre tilfælde må have fat i en hypotetisk formel, når du skal be-
stemme en sammensat spænding.
σ
Figur 4.106
Du har tidligere set, at en snitkraft N vil resultere i trækspændinger,

som vil være konstante over hele snitfladen som vist på figur 4.106.
Trækspændingen kan du bestemme således:
N
σ=
A

216
Hvis du har en bøjningsvirkning symboliseret ved momentet M, vil det

give spændinger, som vil variere og være størst i tværsnittets yderste
fibre som vist på figur 4.107.
σb
σb
Figur 4.107
Disse bøjningsspændinger kan bestemme således:

M
σb =
W
Har du en snitdel, som er påvirket både af en normalkraft N og et mo-

ment M, vil du få et resulterende spændingsforløb ved at addere træk-
spændingerne og bøjningsspændingerne som vist på figur 4.108.
σb
σ
M
N
σb σ
σo
Figur 4.108
I dette tilfælde vil du få den største spænding i de nederste fibre af tvær-

snittet. Du kalder denne spænding σ0 og du kan i en ligning udtrykke:
σ0 = σ + σb
N M
σ0 = +
A W
Eksempel 4.10
Du har givet en skruetvinge, som er udformet som vist på figur 4.109.
Tværsnitsdimensionerne i ryggen er 40 · 8 mm. Kraftpåvirkningen F = 2 kN.
Figur 4.109

217
Du skal bestemme den største spænding i ryggen.

Du indlægger et snit i ryggen og betragter venstre snitdel som vist
på figur 4.110a.
Figur 4.110a-c
Du bestemmer snitkræfterne og får:

N = F = 2 kN
M = 2 · 170 = 340 kNmm
Snitkræfterne N og M giver spændingsforløb som vist på figur 4.111b

og c.
Du får den største spænding foroven i tværsnittet, og bestemmer
den således:
σ0 = σ + σb
N M
σ0 = +
A W
2 ⋅ 10 3 340 ⋅ 10 3
σ0 = +
40 ⋅ 8 1
⋅ 8 ⋅ 40 2
6
σ0 = 166 MPa
Har du i et snit både normal- og forskydningsspændinger har du en

hypotetisk formel, der ligger til grund for sammenlægning af spændin-
gerne. Den ser således ud:
σv = σ0 2 + 3 ⋅ τ 2
hvor du kalder:
σv for sammenligningsspændingen og er et udtryk for en normalspæn-
ding, der styrkemæssig er lige så farlig for det givne snit som de samti-
dig virkende normal- og forskydningsspændinger.
σ0 for den resulterende normalspænding, som du bestemmer således:

σ0 = σ + σb, hvor σ er træk/trykspændingen og σb er bøjningsspændingen.
τ for forskydningsspændingen.

218
Materialer
Når du skal foretage styrke- og dimensioneringsberegninger, er det
nødvendigt, at du kender de egenskaber, som materialet, du ønsker at
anvende, er i besiddelse af.
Det er selvfølgelig styrkeegenskaberne, du først og fremmest skal
fokusere på, men der er også andre egenskaber, som er vigtige, og du
får her nogle af dem:
• Bearbejdelighed.
• Korrosionsbestandighed.
• Temperaturforhold.
• Miljøforhold.
Trækprøvning
Der er internationale bestemmelser for materialeprøvning, og en af de
vigtigste er trækprøven, som er en såkaldt destruktiv prøve. Det bety-
der, at du ødelægger det eksemplar, du tester. Derfor skal man frem-
stille prøveeksemplarer af det materiale, man vil have testet.
Du skal forestille dig, at en stang bliver belastet, indtil der opstår
brud.
Prøvestænger er normalt cylindriske og har et udseende som vist på

figur 4.111.
Figur 4.111
Du skal forestille dig, at prøvestangen opspændes i en trækprøvema-

skine, hvor der er mulighed for at aflæse belastningen i N. Endvidere er
maskinen udstyret med en diagramskriver, således at du kan få udskre-
vet et kraft-længdediagram. Dette diagram giver dig sammenhængen
mellem prøvestangens kraftpåvirkning og den forlængelse, prøvestan-
gen får, indtil der opstår brud.

Trækprøvning
219
σ
σ
(C) (A)=(C)
(B)
(A)
(A)
ε (C)
Figur 4.112 og 4.113
På figur 4.112 har du et trækdiagram for blødt stål, og på figur 4.113 har
du et træk- og trykdiagram for træ.
Linjen, som beskriver sammenhængen mellem kraftpåvirkning og
forlængelse, kalder du i almindelighed for det pågældende materiales
arbejdslinje.
I stedet for måleenhederne N og mm er enhederne på de to akser
ændret til MPa eller N/mm² på den lodrette akse og ε – udtales epsilon
– på den vandrette akse.
ε er den såkaldte tøjning, og du får den således:
ΔL
ε (epsilon) =
L
Enheden MPa svarer til spændingen σ, og den får du således:
N
σ=
A
Du får nu en beskrivelse af nogle af de karakteristiske punkter og stræk-
ninger for arbejdslinjen på diagrammerne.
Af begge diagrammer fremgår, at kurven er retlinet fra begyndelses-
punktet til en bestemt grænse, mærket A. Dette grænsepunkt kalder du
proportionalitetsspændingen. Inden for dette område virker prøve
stangen som en elastik. Belaster du stangen, får den en forlængelse ΔL,
og aflaster du den, går den tilbage til sin oprindelige længde L.
Du kan formulere det på den måde, at der er proportionalitet

mellem spænding og forlængelse.
Denne sammenhæng blev først opdaget af englænderen Robert Hooke

i 1678. Desværre gælder denne teori kun for materialerne træ og stål og
kun i begrænset omfang.
Når Hookes teori alligevel er blevet en slags grundlov for styrke
læren skyldes det, at der ikke er opstillet nogen anden praktisk anven-
delig relation mellem spænding og forlængelse.
Hookes lov, som du kan kalde den, danner altså grundlag for styrke
læren, og du kan opstille følgende forhold mellem spændingen σ og
tøjningen.

220
σ
= E eller σ = E ⋅ ε
ε
E kalder du for elasticitetsmodulet eller elasticitetskoefficienten med
enheden MPa.
For stål af alle kvaliteter har du, at værdien
E = 0,21 · 106 MPa
For træ varierer E en hel del, og her kan du henvises til tabellerne i ka-
pitlet ”Trækonstruktioner”.
Du fortsætter nu med arbejdslinjen, og når der pludselig sker en plud-

selig længdeforøgelse, uden at belastningen på tilsvarende måde for-
øges, har du nået flydespændingen – se punkt B på figur 4.112.
Træ har ingen flydegrænse, og visse stål har det heller ikke.
Det er imidlertid vigtigt at kende flydespændingen. Når du skal til
at dimensionere og styrkeberegne, ønsker du ingen blivende formænd
ringer i de materialer, du anvender i en konstruktion.
Du er derfor nødt til at ”opfinde” en kunstig flydespænding – den så-

kaldte 0,2-spænding, som er den spænding i materialet, der ved en af-
lastning giver en blivende formændring på 0,2 % - se figur 4.114.
σ
σ0,2
ε
0,2 %
Figur 4.114
På denne måde kan du sikre dig, at de spændinger, en konstruktion

udsættes for, ligger under flyde- eller 0,2-spændingen.
Så kan du fortsætte med arbejdslinjen og kommer til trækstyrken,

som er den største spænding, der opstår i prøvestangen, og som opnås
umiddelbart før brud – se punkt C på figur 4.112 og figur 4.113.
Trækprøven er en blandt mange prøver, som udføres, for at du kan få
et bedre grundlag for at vælge det rigtige materiale til et konstruktions
element.
Blandt andre materialeprøver kan nævnes eksempler som hårdheds-
prøvning, bøjningsprøvning, slagsejhedsprøvning og udmattelses
prøvning.

Forlængelsen ΔL
221
Forlængelsen ΔL
Du har en trækstang som vist på figur 4.115, som har et tværsnitsareal
A, og som er påvirket af en kraft N.
N A
L
∆L
Figur 4.115
Herved får trækstangen en forlængelse ΔL, og du skal nu i gang med at

bestemme en formel for denne forlængelse ΔL.
Du kan starte med Hookes lov, der siger:

σ=E·ε
Spændingen og tøjningen kan du udtrykke således:

N
σ=
A
ΔL
ε=
L
Du indsætter de to udtryk i Hookes lov og får:

N ∆L
= E⋅
A L
Du kan løse ligningen med hensyn til forlængelsen ΔL og får:

N⋅L
ΔL =
A⋅ E
Hvor
ΔL er stangens forlængelse i mm
N er stangens belastning i N
L er stangens oprindelige længde i mm
A er stangens tværsnitsareal i m²
E er materialets elasticitetsmodul i MPa

222
Eksempel 4.11
Du har givet en trækstang som vist på figur 4.116 med følgende data:
Belastning N = 35 kN, Længden L = 6 m, Tværsnitsareal A = 201 mm².
Elasticitetsmodul
E = 0,21 · 106 MPa
N N
L
Figur 4.116
Du skal bestemme stangens forlængelse ΔL.

Du kan indsætte i formlen og får:
N⋅L
ΔL =
A⋅ E
35 ⋅ 10 3 ⋅ 6 ⋅ 10 3
ΔL =
201 ⋅ 0 , 21 ⋅ 10 6
ΔL = 4 , 98 mm
Opgave 124
Du har givet et stykke 8 m langt fladstål med tværsnit 80 · 20 mm, som
er påvirket af en trækkraft på 160 kN.
a) Du skal bestemme spændingen i fladstålet.

b) Du skal bestemme stangens forlængelse.
Opgave 125
Du har givet et stykke 6 m langt fladstål med tværsnit 10 · 35 mm, som
er påvirket af en trækkraft og får derved en forlængelse på 2,2 mm.
a) Du skal bestemme størrelsen af trækkraften.

b) Du skal bestemme spændingen i fladstålet.

Styrkebetingelse
223
Opgave 126
Du har givet en trækstang som vist på figur 4.117. Stangen har en dia-
meter d = 12 mm og en længde L = 800 mm. Materialet er stål, og spæn-
dingen i stangen må ikke overstige 105 MPa.
N N
L
Figur 4.117
a) Du skal bestemme størrelsen af kraften N.

Opgave 127
Du har givet en trækstang, som er udformet som vist på figur 4.118.
Mål er i mm.
Øvrige data: D = 18 mm, d = 10 mm og N = 25 kN. Materialet er stål.
N N
d D
220 180
Figur 4.118
Du skal bestemme trækstangens forlængelse.
Styrkebetingelse
Du har i dette kapitel beskæftiget dig med nogle af de faktorer, der har
indflydelse, når du skal til at styrkeberegne og dimensionere.
Du får her en general styrkebetingelse, som ser således ud:
Regningsmæssig spænding ≤ materialets regningsmæssige styrketal.
Spændingen, som du betegner med σ, beregner du med udgangspunkt

i den påvirkning, konstruktionselementet er udsat for og endvidere af
tværsnittets udformning.
Du kan også betegne spændingen som en ”matematisk” spænding,
forstået på den måde, at den er beregnet ud fra en snitkraft og et geo-
metrisk udformet tværsnit.
På højresiden af ulighedstegnet har du en ”materiale”- spænding,
som er bestemt ud fra det valgte konstruktionsmateriales trækstyrke,
flydespænding eller 0,2-spænding.

224
Resume 4. kapitel
Tyngdepunkter
Generelt:
Har et areal en symmetrilinje, vil tyngdepunktet ligge på denne linje.
Har et areal flere symmetrilinjer, vil tyngdepunktet ligge i symme-
trilinernes skæringspunkt.
T T
T T
Figur 4.119
Tyngdepunkt for kvadrat, rektangel parallelogram, rombe og cirkel – se

figur 4.119.
Tyngdepunkt for trekant – se figur 4.120.
h e = 13– · h
e
Figur 4.120
Tyngdepunkt for halvcirkel (figur 4.121), cirkeludsnit (figur 4.122) og

cirkelafsnit (figur 4.123).
R R b R
T T T
k k
e e
4⋅R 2⋅R⋅k k3
e= e= e=
3⋅π 3⋅b 12 ⋅ A

Resume 4. kapitel
225
Inertimomenter
Rektangel (figur 4.124) og cirkel (figur 4.125).
1 3
I = ------ ⋅ b ⋅ h 4
12 I = 0,05 ⋅ d
Flytningsformlen
(figur 4.126)
A t
a
0
2
I0 = It + a ⋅ A
Figur 4.126
Modstandsmoment definition
(Figur 4.127)
a
e
I
Wa = ---a-
e
Figur 4.127
Modstandsmoment af rektangel (Figur 4.128) og cirkel (figur 4.129)
d
b
1 2
W = ------ ⋅ b ⋅ h 3
6 W = 0,1 ⋅ d

226

(Figur 4.130)
d
p
4
I p = 0,1 ⋅ d
3
W p = 0,2 ⋅ d
Figur 4.130
Normalspænding
(Figur 4.131)
σ
N-
σ = ---
A
Figur 4.131
Forskydningsspænding
(Figur 4.132)
V τ
V
τ = ----
A
Figur 4.132
Bøjningsspænding
(Figur 4.133)
σb
σb
M-
σ b = -----
W
Figur 4.133

Resume 4. kapitel
227
Torsionsspænding
(Figur 4.134)
T
τt = -------
Wt
Figur 4.134
Sammenligningsspænding
σv = σ0 2 + 3 ⋅ τ 2
Forlængelse ΔL
(Figur 4.135)
N N
N⋅L
∆L = ------------
A ⋅E
Figur 4.135

Fire protection Competence
PROMATECT® plader:
Stålfast brandsikring
Promat’s PROMATECT® plader er det sikre valg, når du skal

brandbeskytte stål.
▲ PROMATECT® er 1-lags løsninger til brandbeskyttelse af alle ståltyper

▲ Uorganiske og ubrændbare kalciumsilikatplader, A1
▲ Høj brandmodstandsevne selv ved lave pladetykkelser
▲ Let og omkostningseffektiv montage – uden brug af stålskinner eller clips
Promat har altid den brandsikre løsning til dit byggeprojekt. Besøg www.promat.nu
og brug vores beregner, når du skal dimensionere brandbeskyttelse af stål.
Promat
– by ivarsson a/s, Kometvej 36, DK-6230 Rødekro, T 70 20 04 82, www.promat.nu

229
Stålkonstruktioner
5
Normer
Eurocodes er det nye sæt af europæiske konstruktionsnormer, som er
indført i Danmark med virkning fra 2009. Hele sættet af Eurocodes om
fatter i dag 66 dele og dækker områderne sikkerhed og last, beton, stål,
komposit (beton/stål), træ, murværk og aluminium samt geoteknik og
jordskælv.
Eurocode 3 er stålnormen og er i sig selv meget omfattende, så du
vil her kun komme til at arbejde med en mindre del af denne norm.
Skal du i gang med en større opgave, kan det anbefales, at du anskaffer
dig Eurocode 3.
Areal-, linje- og punktlast

I normerne vil du finde en del tabeller, hvor tyngder på de mest an
vendte materialer er angivet. Disse værdier kan være givet på forskellig
måde, fx volumenlast i kN/m³, fladelast i kN/m² eller punktlast i kN.
Du har arbejdet med konstruktionerne som plane, så det kan derfor
være nødvendigt at omarbejde en enhedslast til en anden enhedslast.
Du får nogle eksempler.

Statik og styrkelære · Stålkonstruktioner
230
Figur 5.01
Du har på figur 5.01 en volumenlast med en tykkelse. Du kan omregne
denne volumenlast til en areallast således:
Areallast = Volumenlast ∙ tykkelse
kN kN
= 3 ⋅m
m2 m
Figur 5.02
På figur 5.02 har du en areallast, som du ønsker omsat til linjelast. Det
gør du således:
Linjelast = Areallast ∙ belastningsbredde
kN kN
= 2 ⋅m
m m
På tilsvarende måde kan du komme til areallasten, hvis du kender linje

lasten:
Linjelast
Areallast =
belastningsbredde
kN
kN
= m
m 2
m
Figur 5.03
På figur 5.03 har du en linjelast og ønsker at bestemme en punktlast.
Det gør du således:
Punktlast = Linjelast ∙ belastningsbredde
kN
kN = ⋅m
m

Materialedata
231
Materialedata
I denne bog vil du blive begrænset til at arbejde med konstruktioner,
der er fremstillet af materialer, der er beskrevet i DS/EN 10025 og DS/
EN 10113.
I nedenstående tabel har du en oversigt over konstruktionsstålenes
karakteristiske egenskaber, flydespænding fy og trækstyrke fu. Endvi
dere er ståls elasticitetsmodul E opgivet.
Materialeparametre for konstruktionsstål

Konstruk- Materiale- Karakteristisk Karakteristisk
tionsstål tykkelse flydespænding trækstyrke
t (mm) fy (MPa) fu (MPa)
Styrkeklasse
DS/EN 10025
S235 t ≤ 16 235
16 < t ≤ 40 225 360
40 < t ≤ 63 215
S275 t ≤ 16 275
16 < t ≤ 40 265 410
40 < t ≤ 63 255
S355 t ≤ 16 355
16 < t ≤ 40 345 470
40 < t ≤ 63 335
DS/EN 10113
S275 t ≤ 16 275
16 < t ≤ 40 265 370
40 < t ≤ 63 255
S355 t ≤ 16 355
16 < t ≤ 40 345 470
40 < t ≤ 63 335
S420 t ≤ 16 420
16 < t ≤ 40 400 520
40 < t ≤ 63 390
S460 t ≤ 16 460
16 < t ≤ 40 440 540
40 < t ≤ 63 430
Ståls elasticitetsmodul E = 0,21 × 106 MPa
Tabel 5.1
Betegnelserne på de forskellige stålsorter fortæller dig noget. Ser du

fx på S355, fortæller S, at det er et konstruktionsstål, mens 355 står for
materialets flydespænding for materialetykkelser under 16 mm.

232
Partialkoefficienter
Du vil møde ordet partialkoefficient mange steder. Hvis du har en ka
rakteristik last og skal bestemme den regningsmæssige last, får du den
ved at gange den karakteristiske last med en partialkoefficient. Du vil
også møde dem i styrke- og dimensioneringsformler, hvor de indgår
som en form for sikkerhedsfaktor.
Centralt påvirkede trækstænger

Har du en trækstang, der er centralt påvirket som vist på figur 5.04, skal
du eftervise, at
Snitkraften overstiger ikke bæreevnen af tværsnittet.
Figur 5.04
Du kan udtrykke det i følgende styrkebetingelse:

A ⋅ fy
N Ed ≤
γ M0
hvor
NEd er stangens regningsmæssige snitkraft i N.
A er stangens tværsnitsareal i mm2.
fy er konstruktionsmaterialets flydespænding i MPa – tabel 5.01.
γM0 er en partialkoefficient, som er lig med 1,1 ved normal kontrolklasse.
Du anvender styrkebetingelsen, når NEd, A og fy er kendte størrelser.

Skal du derimod bestemme tværsnitsarealet A, løser du uligheden
med hensyn til A og får følgende dimensioneringsformel:
N Ed ⋅ γ M0
A≥
fy

233
Figur 5.05
Du kan også komme ud for at skulle bestemme stangens forlængelse
eller deformation under en belastning som vist på figur 5.05. Du har fra
forrige kapitel ”Styrkelærens grundprincipper” en ligning, der giver
dig denne forlængelse:
Nk ⋅ L
ΔL =
A⋅ E
hvor
ΔL er stangens forlængelse i mm.
Nk er stangens karakteristiske belastning i N.
L er stangens oprindelige længde i mm.
E er materialets elasticitetsmodul i MPa.
Når du bestemmer en forlængelse, anvender du som vist den karakteri

stiske belastning NK. Årsagen er, at det giver et mere realistisk billede af
forlængelsen, idet den regningsmæssige belastning fremkommer ved
at multiplicere den karakteristiske last med en partialkoefficient.
Eksempel 5.01
Du har givet en trækstang som vist på figur 5.06, hvor den regnings
mæssige belastning NEd = 305 kN.
Figur 5.06
Der skal anvendes konstruktionsstål og et IPE-profil.

234
a) Du skal bestemme et passende profil nr.

b) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af det valgte profil nr.
a)
Du anvender dimensioneringsformlen:
N Ed ⋅ γ M0
A≥
fy
Du finder fy = 235 i tabel 5.1 og indsætter:

305 ⋅ 10 3 ⋅ 1, 1
A≥
235
A ≥ 1, 428 ⋅ 10 3
I profiltabellen bagerst i dette kapitel finder du:

IPE 140 med A = 1,64 · 10 mm².
b)
Du anvender styrkebetingelsen:
A ⋅ fy
N Ed ≤
γ M0
1, 64 ⋅ 10 3 ⋅ 235
305 ⋅ 10 3 ≤
1, 1
305 ⋅ 10 3 < 350 , 36 ⋅ 10 3
Du kan hermed konstatere, at den regningsmæssige belastning er min

dre end tværsnittets bæreevne.
Eksempel 5.02
Gennemgående eksempel – fortsættelse af eksempel 1.05.
Du har givet en byrde med masse 3000 kg, der er ophængt i to stænger
Figur 5.07

235
Stangkræfterne S1 og S2 som vist på figur 5.08 er bestemt i ovennævnte

eksempel og S1 = S2 = 17,32 kN. Til stængerne skal anvendes middel
svære gevindrør af materiale S235.
Du kan regne med en partialkoefficient for belastning på 1,5.
Figur 5.08
a) Du skal bestemme en passende dimension til rørene til de to stænger.

b) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af den valgte dimension.
a)
Du bestemmer først den regningsmæssige belastning:
NEd = 1,5 ∙ 17,32
NEd = 25,98 kN
Herefter anvender du dimensioneringsformlen:

N Ed ⋅ γ M0
A≥
fy
Du finder fy = 235 i tabel 5.1 og indsætter:

25,98 ⋅ 10 3 ⋅ 1, 1
A≥
235
A ≥ 0,122 ∙ 103 mm2
I profiltabellen finder du: Middelsvært gevindrør med

d = 15 mm og A = 0,155 · 103 mm²
b) Du anvender styrkebetingelsen
A ⋅ fy
N Ed ≤
γ M0
0 , 155 ⋅ 10 3 ⋅ 235
25,98 ⋅ 10 3 ≤
1, 1
25,98 ∙ 103 < 33,11 ∙ 103
Du kan konstatere, at den regningsmæssige belastning er mindre end

tværsnittets bæreevne.

236
Eksempel 5.03
Du har givet en 5 m lang centralt påvirket trækstang som vist på figur
5.09.
Figur 5.09
Diameter = 35 mm, karakteristisk belastning NK = 100 kN. Partialkoef

ficient = 1,5, og stangens materiale er S235.
a) Du skal foretage en spændingsundersøgelse af stangen.

a)
Du bestemmer den regningsmæssige belastning og får:
NEd = 1,5 ∙ 100
NEd = 150 kN
Du anvender styrkebetingelsen og får:

A ⋅ fy
N Ed ≤
γ M0
π
⋅ 352 ⋅ 235
150 ⋅ 10 ≤34
1, 1
150 · 10³ < 205,54 · 10³
Du kan konstatere, at den regningsmæssige belastning er mindre end

tværsnittets bæreevne.
b)
Du bestemmer stangens forlængelse af:
Nk ⋅ L
ΔL =
A⋅E
Du har E = 0,21 · 10 MPa fra tabel 5.1 og får:

100 ⋅ 10 3 ⋅ 5 ⋅ 10 3
∆L =
π
⋅ 352 ⋅ 0 , 21 ⋅ 10 6
4
ΔL = 2,48 mm

237
Eksempel 5.04
Du har givet en centralt påvirket trækstang, hvor der er anvendt et rekt
angulært rørprofil med dimensioner 50 · 30 · 2,9 mm som vist på figur
5.10. Materialet er konstruktionsstål S275.
Figur 5.10
Du skal bestemme trækstangens maksimale regningsmæssige belast

ning.
A ⋅ fy
N Ed ≤
γ M0
0 , 423 ⋅ 10 3 ⋅ 275
N Ed ≤
1, 1
NEd ≤ 105,76 ∙ 103 N
Du kan konkludere, at stangens maksimale regningsmæssige belast

ning er:
NEd = 105,76 kN
Opgave 128
Du har givet en trækstang af fladstål med tværsnitsdimensioner
8 · 30 mm, der er påvirket af centralt af en regningsmæssig belastning
NEd = 22 kN som vist på figur 5.11. Materialet er konstruktionsstål S235.
Figur 5.11
Du skal foretage en styrkeundersøgelse af stangen.

238
Opgave 129
Til en trækstang skal du anvende et kvadratisk rørprofil. Trækstangen
er centralt påvirket af en regningsmæssig belastning NEd = 135 kN, og
materialet er konstruktionsstål S235.
a) Du skal bestemme et passende profil nr.

b) Du skal foretage styrkeundersøgelse af det valgte profil.
Opgave 130
Du skal bestemme den maksimale belastning NEd for en centralt påvir
ket trækstang udført af et HE-profil nr.160B som vist på figur 5.12.
Figur 5.12
Materialet er konstruktionsstål S235.
Opgave 131
Du har givet et reklameskilt med en regningsmæssig belastning NEd =
81 kN som vist på figur 5.13.
Reklameskiltet skal hænges op i to gevindrør, og materialet er kon
struktionsstål S235.
Figur 5.13
a) Du skal bestemme en passende dimension til rørene.

b) Du skal foretage styrkeundersøgelse af den valgte dimension.

239
Opgave 132
Du har givet et stangsystem, der består af to stænger, som er ophængt
og belastet med en regningsmæssig kraft NEd = 16 kN som vist på figur
5.14. Stængerne skal udføres af gevindrør, og materialet skal være kon
Figur 5.14
a) Du skal bestemme størrelsen af den regningsmæssige belastning i

stang nr.1 og 2.
b) Du skal bestemme en passende dimension til rørene.
c) Du skal foretage styrkeundersøgelse af den valgte dimension.
Opgave 133
Du har givet en bjælke udført af et HE200B-profil, der ud over bjælkens
egen tyngde er belastet regningsmæssigt som vist på figur 5.15. Bjæl
ken er i højre side ophængt i et stykke rundstål, som skal være udført
af konstruktionsstål S235.
Figur 5.15
a) Du skal bestemme den regningsmæssige belastning i rundstålet.

b) Du skal bestemme en passende diameter på rundstålet.
c) Du skal foretage styrkeundersøgelse af den valgte dimension.

240
Centralt påvirkede trykstænger
Figur 5.16
Har du en kort trykstang, der er centralt påvirket som vist på figur 5.16
skal den opfylde følgende styrkebetingelse:
A ⋅ fy
N Ed ≤
γ M0
hvor
NEd er den regningsmæssige belastning i N.
γM0 er en partialkoefficient og lig med 1,1 ved normal kontrolklasse.
Som du kan se, er opbygningen af styrkebetingelsen den samme som

ved trækstænger, og da fremgangsmåde ved dimensionering og styr
keundersøgelse er den samme som for træk, kan du fortsætte med at se
på lange trykstænger eller søjler.
Her kan du ikke benytte ovennævnte styrkebetingelse, da søjler under
påvirkning af en belastning vil få en udbøjning som vist på figur 5.17.
Figur 5.17
Denne udbøjning vil resultere i i et moment M = N · u, som du også skal

dimensionere for, da det ellers kan risikere en udbøjning eller knæk af
søjlen.
Endvidere har understøtningen af søjlen også betydning ved di
mensioneringen. Du skal derfor bestemme søjlens knæklængde lS i for
hold til søjlens virkelige længde L.

241
Figur 5.18a-d
På figur 5.18a er søjlen simpelt understøttet, og for en sådan type vil
beregningslængden lS være lig med søjlens virkelige længde L.
På figur 5.18b, c og d har du forskellige understøtningsformer for
søjler og deres beregningslængder lS i forhold til deres virkelige læng
der L.
Figur 5.19
Du går nu videre og ser på styrkebetingelsen for en søjle som vist på

figur 5.19.
χ ⋅ A ⋅ fy
N Ed ≤
γ M1
hvor
χ er en lastreduktionsfaktor, som du bestemmer i tabel 5.2.
A er søjlens tværsnitsareal i mm2.
fy er materialets flydespænding i MPa – tabel 5.1.
γM1 er en partialkoefficient og lig med 1,2 for normal kontrolklasse.
Her er lastreduktionsfaktoren ”lidt besværlig” at bestemme. Du be

stemmer den i tabel 5.2, men her et nyt problem, idet du skal bestemme
λ, før du kan bestemme værdien af χ.
λ er søjlens relative slankhedsforhold, som du bestemmer ud fra
formlen:
ls
λ=
93 , 9 ⋅ i ⋅ ε
hvor
lS er søjlens knæklængde i mm, som du bestemmer ud fra figur 5.18

242
i er tværsnittets inertiradius, som pr. defintion bestemmes af:
I
i=
A
hvor
I er tværsnittets inertimoment i mm4.
A er tværsnitsarealet i mm2.
ε er en relativ materialeparameter, som du bestemmer i tabel 5.3 ud fra

konstruktionsmaterialets flydespænding.
søjletilfælde (se tabel 5.4)

λ a b c
0,2 1,00 1,00 1,00
0,3 0,98 0,96 0,95
0,4 0,95 0,93 0,90
0,5 0,92 0,88 0,84
0,6 0,89 0,84 0,79
0,7 0,85 0,78 0,73
0,8 0,80 0,72 0,66
0,9 0,73 0,66 0,60
1,0 0,67 0,60 0,54
1,1 0,60 0,54 0,48
1,2 0,53 0,48 0,43
1,3 0,47 0,43 0,39
1,4 0,42 0,38 0,35
1,5 0,37 0,34 0,32
1,6 0,33 0,31 0,28
1,7 0,30 0,28 0,26
1,8 0,27 0,25 0,24
1,9 0,25 0,23 0,21
2,0 0,22 0,21 0,20
2,1 0,20 0,19 0,18
2,2 0,19 0,18 0,17
2,3 0,17 0,16 0,15
2,4 0,16 0,15 0,14
2,5 0,15 0,14 0,13
2,6 0,14 0,13 0,12
2,7 0,13 0,12 0,12
2,8 0,12 0,11 0,11
2,9 0,11 0,11 0,10
3,0 0,10 0,10 0,10
Tabel 5.2
Søjlereduktionsfaktor χ

243
fy ε
215 1,05
225 1,02
235 1,00
255 0,96
265 0,94
275 0.92
335 0,84
345 0,83
355 0,81
390 0,78
400 0,77
410 0,76
420 0,75
430 0,74
440 0,73
450 0,72
460 0,72
Tabel 5.3
Relativ materialeparameter ε
Profiltype Gyldigheds Udbøjning Søjletilfælde

område
I-profiler h/b > 1,2 x-x a
y-y b
h/b < 1,2 x-x b

y-y c
Rørprofiler alle a
U-, L-,og T-profiler samt alle c

massive profiler
Tabel 5.4
Anvendelsesområder for søjletilfælde – se tabel 5.2

244
Som det fremgår, har du flere tværsnitskonstanter at arbejde med, når

du skal bestemme dimensionen på en søjle. Rene dimensioneringsform
ler er derfor besværlige at arbejde med, så du kan med fordel benytte
følgende fremgangsmåde:
1. Du fastlægger stålkvalitet og profiltype.
2. Du bestemmer flydespændingen fy i tabel 5.1
3. Du gætter en dimension.
4. Du bestemmer inertiradius i profitabel eller beregner den:
5. Du bestemmer ε i tabel 5.3
6. Du beregner:
ls
λ=
93 , 9 ⋅ i ⋅ ε
7. Du bestemmer χ i tabel 5.2

8. Du foretager styrkeundersøgelse:
χ ⋅ A ⋅ fy
N Ed ≤
γ M1
Det kan se lidt problematisk ud med det, at du skal ”gætte” en dimen

sion, men de beregninger, du skal gennemføre, er hurtige og nemme.
Du kan derfor hurtigt kunne ”skyde” dig ind på et profil. Det får du
lejlighed til i det kommende eksempel.
Eksempel 5.05
Du har givet en 4 meter høj, simpelt understøttet søjle som vist på
figur 5.20, der regningsmæssigt er belastet med en kraft NEd = 235 kN.
Der skal anvendes et HE-serie B profil, og materialet er konstruktionsstål
S235.
Figur 5.20
Du skal bestemme en passende dimension.

245
Du benytter den førnævnte fremgangsmåde:

1. Du har konstruktionsstål S235 og HE-serie B profil, som er fastlagt i opgave
teksten.
2. fy = 235 MPa – tabel 5.1, idet du skønner, at t ≤ 16
3. Du prøver med HE 220B
4. iy = 55,9 mm, som du finder i profiltabel
5. ε = 1,00, som du finder i tabel 5.3
6. Du beregner
ls
λ=
93 , 9 ⋅ i ⋅ ε
4 ⋅ 10 3
λ=
93 , 9 ⋅ 55 , 9 ⋅ 1, 00
λ = 0,76
7. Du har i tabel 5.4, at når h/b < 1,2, er det søjletilfælde c.

Herefter kan du i tabel 5.2 bestemme:
χ = 0,68 (ved skøn)
8. Du benytter styrkebetingelsen:
χ ⋅ A ⋅ fy
N Ed ≤
λM1
0 , 68 ⋅ 9 , 1 ⋅ 10 3 ⋅ 235
235 ⋅ 10 3 ≤
1,2
235 ∙ 103 < 1211,82 ∙ 103
Det var første forsøg og en klar overdimensionering!
Du kan prøve med HE120B og kan starte med punkt 4:

4. iy = 30,6 mm
5. ε = 1,00
6.
4 ⋅ 10 3
λ=
93 , 9 ⋅ 30 , 6 ⋅ 1, 00
λ = 1,39
7. χ = 0,35
8.
0 , 35 ⋅ 3 , 4 ⋅ 10 3 ⋅ 235
235 ⋅ 10 3 ≤
1, 2
235 · 10³ > 233 · 10³
Nu gik det galt! – det var tæt på, men du må på den igen og vælger
HE140B.

246
4. iy = 35,8 mm
5. ε = 1,00
6.
4 ⋅ 10 3
λ=
93 , 9 ⋅ 35 , 8 ⋅ 1, 00
λ = 1,10
7. χ = 0,43
8.
0 , 43 ⋅ 4 , 3 ⋅ 10 3 ⋅ 235
235 ⋅ 10 3 ≤
1, 2
235 ∙ 103 < 362,10 ∙ 103
Så er du kommet så tæt på som muligt, og du kan konkludere:

Valget er HE140B.
Eksempel 5.06
Du har givet en 2,2 meter høj, simpelt understøttet som vist på figur
5.21, der er udført af et HE120B profil. Materialet er konstruktionsstål
S275.
Figur 5.21
Du skal bestemme søjlens maksimale regningsmæssige belastning.

Du benytter styrkebetingelsen:
χ ⋅ A ⋅ fy
N Ed ≤
λM1
Du har:
A = 3,40 ∙ 103 mm2 fra profiltabel
fy = 275 MPa fra tabel 5.1
iy = 30,6 mm fra profiltabel
ε = 0,92 fra tabel 5.3

247
Du beregner:
ls
λ=
93 , 9 ⋅ i ⋅ ε
2 , 2 ⋅ 10 3
λ=
93 , 9 ⋅ 30 , 6 ⋅ 0 , 92
λ = 0,83
χ = 0,64 fra tabel 5.2.
Du benytter styrkebetingelsen og får:
0 , 64 ⋅ 3 , 4 ⋅ 10 3 ⋅ 275
N Ed ≤
1, 2
N Ed ≤ 498 , 667 ⋅ 10 3 N
Du kan konkludere. Søjlens maksimale bæreevne er:
NEd = 498,667 kN
Opgave 134
Du har givet en 5 meter høj, simpelt understøttet søjle, der regnings
mæssigt er belastet med en kraft NEd = 520 kN.
Materialet er konstruktionsstål S235, og der ønskes anvendt et HE-
serie B profil.
Du skal bestemme en passende dimension og foretage en styrkeun
dersøgelse.
Opgave 135
Du har givet en 3 meter høj, simpelt understøttet søjle, der er udført af
et I-profil nr. 300. Materialet er konstruktionsstål S275.
Du skal bestemme søjlens maksimale bæreevne.
Opgave 136
Du har givet en 4,2 meter høj, simpelt understøttet søjle, der regnings
mæssigt er belastet med en kraft NEd = 200 kN. Der skal anvendes et
IPE-profil, og materialet skal være konstruktionsstål S235.
Du skal bestemme en passende dimension og foretage styrkeunder
søgelse.

248
Opgave 137
Du skal i et koordinatsystem indtegne en kurve over den regningsmæs
sige bæreevne af et HE120B profil, der anvendes som simpelt under
støttet søjle. Materialet er konstruktionsstål S235.
Som grundlag for kurven skal du anvende følgende søjlelængder:
0,5 m, 1 m, 1,5 m, 2 m, 2,5 m, 3 m, 4 m, 5 m, 6 m og 7 m.
Opgave 138
Du har givet en 3,8 meter høj, simpelt understøttet søjle, der regnings
mæssigt er belastet med en kraft NEd = 260 kN. Materialet er konstruk
tionsstål S235, og der ønskes anvendt et HE-serie B profil.
søgelse.
Opgave 139
Du har givet en 3,75 meter høj, simpelt understøttet søjle, der er reg
ningsmæssigt belastet med en kraft NEd = 505 kN. Materialet er kon
struktionsstål S275, og der skal anvendes et HE-serie B profil.
Du får endvidere den oplysning vedrørende dimensioneringen, at
søjlen er hindret udbøjning om tværsnittets y-akse.
søgelse.
Opgave 140
Du har givet et profil, der består af tre stykker plade 12 · 200 mm plade,
der er svejst sammen som vist på figur 5.22. Profilets længde er 3,1 meter
og skal anvendes som en simpelt understøtte søjle.
Pladematerialet er konstruktionsstål S235, og ved beregningerne
skal du ikke tage hensyn til svejsningerne.
Figur 5.22
Du skal bestemme søjlens maksimale regningsmæssige belastning.

Bøjningspåvirkede konstruktionselementer
249
Opgave 141
Du har givet en konsol, der er opbygget og regningsmæssigt belastet
Stængerne er udført af middelsvære gevindrør med udvendig dia
meter = 76,1 mm. Materialet er konstruktionsstål S235, og ved beregnin
gerne skal du ikke tage hensyn til tyngden af rørene og svejsningerne.
Knudepunkterne skal du opfatte som friktionsløse led, og længden af
stængerne 1 og 2 regner du lig med længden af midterlinjerne i rørene.
Figur 5.23
a) Du skal bestemme størrelsen af stangkraft 1 og 2 og angive, om de

er træk- eller trykstænger.
b) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af de to stænger.
Figur 5.24
Figur 5.25
Hvis du har et konstruktionselement, der er påvirket til bøjning som
vist på figur 5.24 og figur 5.25, skal det opfylde følgende styrkebetin
gelse:
W ⋅ fy
M Ed ≤
γ M0
hvor
MEd er det regningsmæssige moment i Nmm.
W er tværsnittets modstandsmoment i mm3, som du finder i profiltabel-
lerne.
γM0 er en partialkoefficient og lig med 1,1 ved normal kontrolklasse.

250
Du kan anvende styrkebetingelsen, når du kender det regningsmæs

sige moment og tværsnitsarealets modstandsmoment.
Skal du derimod finde modstandsmomentet, løser du uligheden
med hensyn til W og får:
W ⋅ fy
M Ed ≤
γ M0
M Ed ⋅ γ M0
W≥
fy
Du har hermed en dimensioneringsformel, du kan anvende, når du
kender det regningsmæssige MEd og materialets flydestyrke fy.
Eksempel 5.07
Du har givet en indspændt bjælke, der er regningsmæssigt belastet som
vist på figur 5.26. Bjælken er udført af et I-profil nr. 140, og materialet er
konstruktionsstål S235.
Figur 5.26
Du skal foretage en styrkeundersøgelse af bjælken.

W ⋅ fy
M Ed ≤
γ M0
Du skal have bestemt det største regningsmæssige moment, og det er i

indspændingspunktet A. Du får:
MEd = 5 ∙ 1,2 ∙ 0,6 + 8 ∙ 1,2

MEd = 13,2 kNm
Modstandsmomentet W for I-profil nr. 140 finder du i profiltabellen:
W = 81,9 · 10³ mm³
Flydespændingen fy finder du tabel 5.1
f y = 235 MPa

251
Så har du alle størrelserne, der indgår i styrkebetingelsen, så du får:

W ⋅ fy
M Ed ≤
γ M0
81, 9 ⋅ 10 3 ⋅ 235
13 , 2 ⋅ 10 3 ⋅ 10 3 ≤
1, 1
13200 ∙ 103 < 17496,81 ∙ 103
Du kan konstatere, at styrkebetingelsen er opfyldt.
Eksempel 5.08
Du har givet en bjælke, der er belastet med en jævnt fordelt regnings
mæssig belastning qEd = 17 kN/m som vist på figur 5.27. Der ønskes an
vendt et HE-serie B profil, og materialet skal være konstruktionsstål S235.
Figur 5.28
a) Du skal finde et passende profil nr.

a)
Du starter med at anvende dimensioneringsformlen:
M Ed ⋅ γ M0
W≥
fy
Du finder først det største regningsmæssige moment. For en simpelt
understøttet bjælke belastet med en jævnt fordelt belastning, er det
største moment midt på bjælken, og du har en formel, der kan klare
det problem:
1
M= ⋅ q ⋅ L2
8 Ed
1
M= ⋅ 17 ⋅ 32 2
8
M = 21,76 kNm
Konstruktionsmaterialets flydespænding finder du i tabel 5.1:

fy = 235 MPa

252
Du får herefter:
3 3
W ≥ 21, 76 ⋅ 10 ⋅ 10 ⋅ 1, 1
235
W ≥ 101,86 ∙ 103 mm3
I profiltabellen finder du HE120B med Wx = 144 · 10³ > W = 101,86 · 10³
b)
W ⋅ fy
M Ed ≤
γ M0
144 ⋅ 10 3 ⋅ 235
21, 76 ⋅ 10 3 ⋅ 10 3 ≤
1, 1
21760 ∙ 103 < 30763 ∙ 103
Eksempel 5.09
Du har givet en 5 meter lang, simpelt understøttet bjælke som vist på
figur 5.29.
Bjælken er udført af et HE160B profil, og materialet er konstruk
tionsstål S235.
Figur 5.29
Du skal bestemme den største regningsmæssige værdi på den jævnt

fordelte last.
Du benytter styrkebetingelsen:
W ⋅ fy
M Ed ≤
γ M0
Du har:
Wx = 311 ∙ 103 mm3, som du finder i profiltabellen.
fy = 235 MPa, som du finder i tabel 5.1.
Du indsætter værdierne og får:
311 ⋅ 10 3 ⋅ 235
M Ed ≤
1, 1
MEd ≤ 66440,91 · 10³ Nmm
MEd ≤ 66,441 kNm

253
Det maksimale regningsmæssige moment, du må belaste bjælken med, er:

MEd = 66,441 kNm
Du kan bestemme den regningsmæssige last ud fra formlen:

1
M = ⋅ qEd ⋅ L2
8
Du kan indsætte og får:
1
66 , 441 = ⋅ qEd ⋅ 52
8
Du løser ligningen med hensyn til qEd:
66 , 441 ⋅ 8
qEd =
52
kN
qEd = 21, 26
m
Opgave 142
Bjælken ønskes udført af et IPE-profil, og materialet er konstruk
tionsstål S275.
Figur 5.30
a) Du skal bestemme reaktionerne i A.

b) Du skal bestemme V- og M-kurven.
c) Du skal bestemme et passende profil nr.
d) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af det valgte profil.
Opgave 143
Du har givet en simpelt understøttet bjælke, der regningsmæssigt er
belastet som vist på figur 5.31.
Bjælken ønskes udført af et I-profil, og materialet skal være kon
Figur 5.31

254
a) Du skal bestemme reaktionerne A og B.

d) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af det valgte profil.
Opgave 144
Bjælken ønskes udført af et HE-serie B profil, og materialet skal være
Figur 5.32

d) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af den valgte dimension.
Opgave 145
Du har givet en simpelt understøttet bjælke, der er belastet med en
jævnt fordelt last som vist på figur 5.33. Bjælken er udført af et I-profíl
nr. 200, og materialet er konstruktionsstål S235.
Figur 5.33
Du skal bestemme den største regningssmæssige værdi for den jævnt

fordelte last.

Forskydningspåvirkede konstruktionselementer
255
Opgave 146
Bjælken ønskes udført af et I-profil, og materialet skal være kon
Figur 5.34

Forskydningspåvirkede konstruktionselementer
I det foregående afsnit har du set på styrkekrav alene ud fra moment
påvirkningen i de pågældende bjælker.
Fra kapitlet ”Konstruktioner påvirket til bøjning” ved du, at der
også er forskydningskræfter i bjælkerne.
Generelt har du, at ved standardprofiler af træ og stål vil forskyd
ningskræfterne ikke være dimensionsgivende. Kun når der er tale om
meget høje profiler, fx limtræskonstruktioner eller specielt opbyggede,
høje, svejste stålprofiler, kan det være forskydningskræfterne, der er
bestemmende ved dimensioneringen.
Du vil derfor i denne bog ikke komme til at arbejde med dimensio
nering efter forskydningskræfterne.
Nedbøjning (deformation)
Det er ikke altid nok, at en bjælke opfylder kravene i styrkebetingelsen.
Der skal også være modstand mod deformation eller nedbøjning, som
du kan kalde det, når det drejer sig om bjælker.
Figur 5.35
På figur 5.35 har du en bjælke med en nedbøjning u. Hvor stor denne
må være, er afhængig af anvendelsen. Normerne siger ikke præcis,

256
hvor stor en nedbøjning der kan accepteres, men som en vejledning har
du følgende værdier:
Etageadskillelser: umax = 1/400 · L
Tage og ydervægge: umax = 1/200 · L
L er for simpelt understøttede konstruktionselementer lig med spænd

vidden.
Teorien bag bestemmelse af nedbøjningen er ikke medtaget i denne
bog, men i afsnittet ”Bjælkeformler” er der medtaget formler for ned
bøjningen af forskellige bjælketyper.
Du vil i de kommende eksempler se, hvorledes nedbøjningen kan
bestemmes og få indflydelse på dimensioneringen.
Eksempel 5.10
Du har givet en bjælke belastet som vist på figur 5.36 med en jævnt
fordelt last 6 kN/m. Bjælken er udført af et HE160B profil, og materialet
er konstruktionsstål S235.
Figur 5.36
Du skal undersøge, om nedbøjningen overstiger den tilladelige, som er

sat til 1/400 · L.
Du finder først den tilladelige nedbøjning:
1 1
util = ⋅L= ⋅ 5000 = 12 , 5 mm
400 400
I afsnittet ”Bjælkeformler” finder du formlen for den maksimale ned
bøjning:
5 ⋅ p ⋅ L4
umax =
384 ⋅ E ⋅ I
Du kender belastningen p = 6 kN/m og spændvidden L = 5 m.
Så mangler du E og I.
E = 0,21 ∙ 106 MPa finder du i tabel 5.1.
Ix = 24,9 ∙ 106 mm4 finder du i profiltabellen.
Du har alle værdier og kan indsætte:
5 ⋅ 6 ⋅ 5000 4
umax =
384 ⋅ 0 , 21 ⋅ 10 6 ⋅ 24 , 9 ⋅ 10 6
umax = 9 , 3 mm
Du kan konstatere, at nedbøjningen er under den tilladelige.

umax = 9 , 3 mm < util = 12 , 5 mm

Nedbøjning (deformation)
257
Eksempel 5.11
Du har givet en bjælke, der er belastet med en jævnt fordelt last 9,5
kN/m som vist på figur 5.37.
Figur 5.37
Bjælken ønskes udført af et HE-serie B profil, og materialet skal være

Nedbøjningen i punkt B må ikke overstige 8 mm.

Du finder i afsnittet ”bjælkeformler” en formel for bestemmelse af
nedbøjningen i punkt B.
p ⋅ L4
umax =
8⋅E⋅I
Du løser ligningen med hensyn til I.
p ⋅ L4
I=
umax ⋅ 8 ⋅ E
Du har:
kN
Lasten p = 9,5
m
L = 4 meter
E = 0,21 ∙ 10 mm4
6
umax = 8 mm
Du indsætter og får:
9 , 5 ⋅ 4000 4
I=
8 ⋅ 8 ⋅ 0 , 21 ⋅ 10 6
I = 180 , 95 ⋅ 10 6 mm4
I profiltabellen finder du:
HE280B med Ix = 192 ∙ 106 mm4 > I = 180,95 ∙ 106 mm4

258
Opgave 147
Du har givet en bjælke, der er belastet med en jævnt fordelt last 7 kN/m
Figur 5.38
Bjælken ønskes udført af et INP-profil, og materialet skal være kon

Den største nedbøjning må ikke overstige 6 mm.
Du skal bestemme et passende profil nr.
Opgave 148
Du har givet en bjælke, der er belastet med en jævnt fordelt last 9 kN/m
Figur 5.39
Bjælken ønskes udført af et HE- serie B profil, og materialet skal være

Den største nedbøjning må ikke overstige 1/500 af spændvidden.
Du skal bestemme et passende profil nr.
Fladetryk
Ved et fladetryk forstår du den trykpåvirkning, der opstår mellem to
berøringsflader under indflydelse af en trykkraft.
På figur 5.40 har du en sådan trykpåvirkning illustreret ved en søjle,
der hviler på et fundament.
Figur 5.40

Fladetryk
259
Styrkebetingelsen ved et fladetryk får du udtrykt således:

NEd ≤ A ∙ fd
hvor
A er berøringsarealet mellem de to flader i mm2.
fd er underlagsmaterialets regningsmæssige trykstyrke i MPa.
Du anvender styrkebetingelsen, når du kender belastningen NEd, area

let A og den regningsmæssige trykstyrke fd.
Skal du bestemme arealet A, løser du uligheden med hensyn til A og
får følgende dimensioneringsformel:
N Ed
A≥
fd
hvor
fd er underlagsmaterialets regningsmæssige trykstyrke i MPa.
Eksempel 5.12
Du har givet en bjælke, der udført af et HE200B profil som vist på figur
5.41. Bjælken skal lejres i den ene side på en mur, hvor den regningsmæs
sige trykstyrke fd = 0,8 MPa. Den regningsmæssige belastning NEd = 46 kN.
Figur 5.41
Du skal bestemme lejelængden a.
Du benytter dimensioneringsformlen:
N
A ≥ Ed
fd
46 ⋅ 10 3
A≥
0, 8
A ≥ 57500 mm2
Du kan udtrykke berøringsarealet A:
A = a ∙ 200

260
Du kan indsætte og får:

57500 = a ∙ 200
a = 287,4 mm
Du kan runde op og sætte lejelængden a = 300 mm
Opgave 149
Du har givet en søjle udført af et HE-profil som vist på figur 5.42. Søjlen
skal gennem en underlagsplade overføre en regningsmæssig belast
ning NEd = 110 kN til et underlag, hvor den regningsmæssige trykstyrke
fd = 0,8 MPa.
Figur 5.42
Du skal bestemme underlagspladens sidelængde a, når pladen skal

være kvadratisk.
Opgave 150
Du har givet en bjælke udført af et HE160B profil, der er regningsmæs
sigt belastet som vist på figur 5.43. Bjælken lejres i begge sider på en
mur som vist på figur 5.44. Den regningsmæssige trykstyrke på under
laget fd = 0,8 MPa.
Figur 5.43
Figur 5.44
Du skal bestemme lejelængden a.

Profiltabeller
261
Profiltabeller
Profiltabel 1
Varmtvalsede I-profiler (DIN 1025)

262
Profiltabel 2
Varmtvalsede H-profiler (DIN 1025)

Profiltabeller
263
Profiltabel 3
Varmtvalsede HE.., M-profiler (DIN 1025)

264
Profiltabel 4
Varmtvalsede U-profiler (DIN 1026)

Profiltabeller
265
Profiltabel 5
Cirkulære rør (DS 540 DS 541)

266
Profiltabel 6
Kvadratiske rør-profiler (DIN 59410 og DIN 59411)

Profiltabeller
267
Profiltabel 7
Rektangulære rør-profiler (DIN 59410 og DIN 59411)

268
Profiltabel 8
Ufligede, rundkantede vinkelprofiler (DIN 1028)

Profiltabeller
269
Profiltabel 9
Ligefligede, rundkantede vinkelprofiler (DIN 1028)

270
Profiltabel 10
Varmtvalsede rundkantede T-profiler
Profiltabel 11
Fladstål
Tabellen angiver masse i kg/m. Hvor intet er anført valses dimesionen normalt ikke.

Resume 5. kapitel
271
Resume 5. kapitel
Styrkebetingelse
A ⋅ fy
N Ed ≤
γ M0
Dimensioneringsformel
N Ed ⋅ γ M0
A≥
fy
Forlængelse
Nk ⋅ L
ΔL =
A⋅E
Korte trykstænger
A ⋅ fY
N Ed ≤
γ M0
Søjler
Fremgangsmåde:
1. Du fastlægger stålkvalitet og profiltype
2. Du bestemmer flydespændingen fy i tabel 5.1
3. Du gætter en dimension
4. Du bestemmer inertiradius i profiltabel eller beregner den.
5. Du bestemmer ε i tabel 5.3
6. Du beregner
Ls
λ=
93 , 9 ⋅ i ⋅ ε
7. Du bestemmer χ i tabel 5.2

8. Du foretager styrkeundersøgelse
χ ⋅ A ⋅ fy
N Ed ≤
γ M1
Styrkebetingelse
W ⋅ fy
M Ed ≤
γ M0

272
Dimensionering
M Ed ⋅ γ M0
W≥
fy
Fladetryk
Styrkebetingelse
N Ed ≤ A ⋅ fd
Dimensionering
N Ed
A≥
fd

273
Trækonstruktioner
6
Normer
Ligesom stålkonstruktioner er trækonstruktioner tilpasset de nye Euro-
codes normer.
Eurocode 5 er normen for trækonstruktioner og er en meget omfat-
tende og detaljeret beskrivelse. I denne bog vil du derfor kun komme til
at arbejde med en mindre del af disse bestemmelser, og det kan anbefa-
les, at du anskaffer Eurocode 5, hvis du skal i gang med større opgaver
inden for dette område.
Materialer
Konstruktionstræ af nåletræ skal sorteres efter regler, der sikrer, at styr-
ke, stivhed og øvrige egenskaber er tilfredsstilende.
Sorteringsreglerne er baseret på en visuel bedømmelse eller en ma-
skinel sortering.
I Danmark skelnes mellem fire styrkeklasser, der benævnes C30,
C24, C18 og C 14.

Statik og styrkelære · Trækonstruktioner
274
Styrke- og stivhedstal
Regningsmæssige styrketal fd bestemmer du således:

fd = kd ∙ fk
hvor
kd er en omregningsfaktor, som du bestemmer ud fra tabel 6.2.
fk er det karakteristiske styrketal, som du bestemmer ud fra træets styr-
keklasse og påvirkningens art i tabel 6.1.
Som du kan se i tabel 6.1, er der eksempelvis to karakteristiske værdier

for træk.
ft,0,k er det karakteristiske styrketal, når trækpåvirkningen er parallel
med fibrene i træet, mens
ft,90,k er det karakteristiske styrketal, når trækpåvirkningen er vinkel-
ret på fibrene i træet.

Styrke- og stivhedstal
275
I tabel 6.2 møder du begrebet anvendelsesklasser. Der skelnes mellem tre:
1. Indendørs konstruktioner i tørre lokaler.

2. Overdækkede, ventilerede konstruktioner fx tagkonstruktioner og lignende.
3. Ubeskyttede konstruktioner udendørs og konstruktioner i fugtige rum.
I tabel 6.2 møder du også begrebet lastgruppe. Her skelnes mellem fem,
som symboliseres med følgende bogstaver:
P: Permanent last – egenlast.
L: Langtidslast – fx silolast og oplagrede varer.
M: Mellemlang last – variable laster.
K: Korttidslast – fx snelast.
Ø: Øjeblikkelig last – fx vindlast, ulykkeslast og stødkræfter.
Karakteristiske styrketal og elasticitetsmodul i MPa for konstruktionstræ

Styrkeklasse C30 C24 C18 C14
Styrketal
Bøjning fm,k 30 24 18 14
Træk i fiberretningen ft,0,k 18 14 11 8
Træk vinkelret på fiberretningen ft,90,k 0,6 0,5 0,5 0,4
Tryk i fiberretningen fc,0,k 23 21 18 16
Tryk vinkelret på fiberretningen fc,90,k 2,7 2,5 2,2 2,0
Forskydning fv,k 3,0 2,5 2,0 1,7
Elasticitets modul
E i fiberretningen E0 12000 11000 9000 7000
E vinkelret på fiberretningen E90 400 350 300 250
Tabel 6.1
Omregningsfaktor kd fra karakteristiske til regningsmæssige styrketal

Lastvarighed Ø-last K-last M-last L-last P-last
Anvendelsesklasse
1. Indendørs 0,815 0,667 0,593 0,519 0,444
2. Overdækket 0,815 0,667 0,593 0,519 0,444
3. Udendørs 0,667 0,519 0,481 0,407 0,370
Tabel 6.2

276
Figur 6.01
Har du en centralt påvirket trækstang som vist på figur 6.01, skal den
opfylde følgende styrkebetingelse:
N Ed
σt , 0 , d = ≤ kd ⋅ ft , 0 , k
A
hvor
σt,0,d er den regningsmæssige trækspænding i MPa.
kd er en omregningsfaktor, som du finder i tabel 6.2.
ft,0,k er det karakteristiske styrketal, som du finder i tabel 6.1.
Skal du bestemme arealet A, ser du først på højre-siden af styrkebetin-

gelsen:
N Ed
≤ kd ⋅ ft , 0 , k
A
N Ed ≤ A ⋅ kd ⋅ ft ,0 , k
N Ed
≤A
kd ⋅ ft , 0 , k
Hermed har du følgende dimensioneringsformel:

N Ed
A≥
kd ⋅ ft , 0 , k
hvor
kd er en omregningsfaktor,som du finder i tabel 6.2.
fd er det karakteristiske styrketal i MPa, som du finder i tabel 6.1.
Du kan også få brug for at bestemme en trækstangs forlængelse eller

deformation under en belastning. Du har fra ”Styrkelærens grundprin-
cipper” en ligning, der giver dig denne forlængelse.

277
Figur 6.02
På figur 6.02 har du en trækstang, som viser forlængelsen ΔL. Du finder

ΔL således:
Nk ⋅ L
∆L =
A ⋅ E0
hvor
ΔL er trækstangens forlængelse i mm.
Nk er trækstangens karakteristiske belastning i N.
L er trækstangens oprindelige længde i mm.
A er trækstangens tværsnitsareal i mm2.
E0 materialets elasticitetsmodul i MPa, som du finder i tabel 6.1.
Eksempel 6.01
Du har givet en centralt påvirket trækstang som vist på figur 6.03, hvor
den regningsmæssige belastning er en P-last og NEd = 38 kN. Trækstan-
gen indgår i en konstruktion, der kan henregnes til anvendelsesklasse
2. Træet skal være konstruktionstræ C24, og tværsnittet skal være rek-
tangulært.
Figur 6.03
a) Du skal bestemme en passende dimension.

b) Du skal foretage en spændingsundersøgelse af den valgte dimension.

278
a)
N Ed
A≥
kd ⋅ ft , 0 , k
Du finder:
kd = 0,444 i tabel 6.2
ft,0,k = 14 i tabel 6.1
38 ⋅ 10 3
A≥
0 , 444 ⋅ 14
A ≥ 6,11 · 10³ mm²
I profiltabellen bagest i kapitlet finder du:
38 · 175 mm har A = 6,65 · 10³ mm² > 6,11 · 10³ mm²
b)
N Ed
σt , 0 , d = ≤ kd ⋅ ft , 0 , k
A
38 ⋅ 10 3
σt , 0 , d = ≤ 0 , 444 ⋅ 14
6 , 65 ⋅ 10 3
σt,0,d = 5,71 MPa < kd · ft,0,k = 6,216 MPa
Eksempel 6.02
Du har givet en centralt påvirket trækstang som vist på figur 6.04. Tvær-
snittet er rektangulært med dimension 75 · 150 mm. Trækstangen indgår
i en konstruktion, der kan henregnes til anvendelsesklasse 3. Materialet
er konstruktionstræ C30.
Figur 6.04

279
Du skal bestemme trækstangens maksimale regningsmæssige belast-

ning, når der regnes med:
a) P-last b) L-last c) M-last d) K-last e) Ø-last
Du benytter højre-siden af styrkebetingelsen:

N
σt ,0 ,d = Ed ≤ kd ⋅ ft ,0 , k
A
og løser uligheden med hensyn til NEd:
N Ed ≤ A ⋅ kd ⋅ ft ,0 , k
Du har:
A = 11,2 · 10³ mm² fra profiltabel.
ft,0,k = 18 MPa fra tabel 6.1
kd er den størrelse, der varierer, og den finder du i tabel 6.2.
a)
NEd ≤ 11,2 · 10³ · 18 · 0,370
NEd ≤ 74592 N
Du kan konkludere: For en P-last er den maksimale regningsmæssige

belastning NEd = 74592 N.
b)
NEd ≤ 11,2 · 10³ · 18 · 0,407
NEd ≤ 82051 N
Du kan konkludere: For en L-last er den maksimale regningsmæssige

c)
NEd ≤ 11,2 · 10³ · 18 · 0,481
NEd ≤ 96970 N
Du kan konkludere: For en M-last er den maksimale regningsmæssige

d)
NEd ≤ 11,2 · 10³ · 18 · 0,519
NEd ≤ 104630 N
Du kan konkludere: For en K-last er den maksimale regningsmæssige

e)
NEd ≤ 11,2 · 10³ · 18 · 0,667
NEd ≤ 134467 N
Du kan konkludere: For en Ø-last er den maksimale regningsmæssige


280
Opgave 151
Du har givet en konstruktion, der kan henregnes til anvendelsesklasse
2. I konstruktionen indgår en trækstang, der er udført af konstrukti-
onstræ C30 med tværsnit 50 · 100 mm. Trækstangens regningsmæssige
belastning er en P-last med NEd = 34 kN.
Du skal foretage en spændingsundersøgelse af trækstangen.
Opgave 152
Du har givet en konstruktion, der kan henregnes til anvendelsesklasse 2.
I konstruktionen indgår en trækstang, der regningsmæssigt er belastet
med en P-last med NEd = 110 kN. Trækstangens tværsnit skal være rek-
tangulært, og materialet skal være konstruktionstræ C24.
Opgave 153
2. I konstruktionen indgår en trækstang med et rektangulært tværsnit
63 · 175 mm. Materialet er konstruktionstræ C18.

ning, når det er en:
a) P-last b) L-last c) M-last d) K-last e) Ø-last

281
Opgave 154
Du har givet en konstruktion, hvor der indgår en trækstang, der er be-
lastet med en regningsmæssig P-last og NEd = 40 kN. Konstruktionen
kan henregnes til anvendelsesklasse 2, og materialet er konstruktions-
træ C24. Tværsnittet skal være rektangulært med en bredde på 50 mm,
og tværsnittet svækkes af et 25 mm boltehul som vist på figur 6.05.
Figur 6.05
a) Du skal bestemme en passende højde på profilet.

Opgave 155
2. I konstruktionen indgår en trækstang, som er regningsmæssigt bela-
stet med en P-last og NEd =9,5 kN. Materialet er konstruktionstræ C18,
og tværsnittet er rektangulært med dimension 19 · 75 mm.
Du skal foretage en spændingsundersøgelse og evt. udføre en omdi-
mensionering, idet du skal fastholde bredden =19 mm.
Opgave 156
Du har givet en gitterkonstruktion, hvor der indgår en trækstang som
vist på figur 6.06. Konstruktionen kan henregnes til anvendelsesklasse
2. Trækstangen er udført af to stykker konstruktionstræ C18 med di-
mension 25 · 100 mm.
Figur 6.06

ning, når du regner med, at det er en K-last.

282
Centralt påvirkede søjler
Figur 6.07
Har du en centralt påvirket søjle som vist på figur 6.07, skal den op-
fylde følgende styrkebetingelse:
N Ed
σc ,0 ,d = ≤ kc ⋅ kd ⋅ fc , 0 , k
A
hvor
σc,0,d er den regningsmæssige trykspænding i MPa.
kc er en søjlefaktor, som du bestemmer ud fra diagrammet på figur 6.08.
fc,0,k er det karakteristiske styrketal, som du finder i tabel 6.1.
Her er søjlefaktoren kc lidt ”bøvlet” at bestemme. Som du kan se på

diagrammet på figur 6.08, skal du kende λrel for at kunne komme ind
på kurven og bestemme kc.
Det relative slankhedsforhold λrel bestemmer du af formlen:
krel ⋅ ls
λrel =
h
hvor
krel er en faktor, som du bestemmer ud fra tabel 6.3.
ls er den effektive søjlelængde, som du bestemmer ud fra figur 5.18.
h er tværsnittets højde i mm.

283
Hvis søjlen ikke er hindret udbøjning om den ”svage” akse, benytter

du b i stedet for h, og b er tværsnittes bredde.
Styrkeklasse C30 C24 C18 C14

krel 0,059 0,059 0,060 0,064
Tabel 6.3
Diagram til bestemmelse af søjlefaktoren kc

kc
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 3,0 3,2 3,4 3,6 3,8 4,0 4,2 4,4 4,8 λrel
Figur 6.08
Som du kan se, er det ligesom ved stålsøjler. I styrkebetingelsen indgår

flere tværsnitskonstanter. Rene dimensioneringsformler er derfor be-
sværlige at arbejde med.
Når du skal dimensionere søjler, kan du benytte følgende frem-
gangsmåde:
1. Du skal fastlægge anvendelsesklasse og materialekvalitet.
2. Du bestemmer det karakteristiske styrketal fc,0,d i tabel 6.1.
3. Du bestemmer omregningsfaktoren kd i tabel 6.2.
5. Du beregner søjlens slankhedsforhold:
krel ⋅ ls
λrel =
h
6. Du bestemmer søjlefaktoren kc på diagrammet på figur 6.08.

7. Du foretager en styrkeundersøgelse:
N Ed
σc ,0 ,d = ≤ kc ⋅ kd ⋅ f c , 0 , k
A
I princippet foregår det på samme måde som ved stålsøjler. Det, at du

skal ”gætte” en dimension, kan se lidt problematisk ud, men de bereg-
ninger, du skal igennem, er hurtige og nemme.
Du kan derfor hurtigt få ”skudt” dig ind på det rigtige profil, og det
vil du i det kommende eksempel få lejlighed til at arbejde med.

284
Eksempel 6.03
Du har givet en 2,2 meter høj, simpelt understøttet søjle, hvor den reg-
ningsmæssige P-last er NEd = 88 kN. Materialet er konstruktionstræ
C18, og konstruktionen kan henregnes til anvendelsesklasse 2.
Søjlens tværsnit skal være kvadratisk.
Du benytter den førnævnte fremgangsmåde:
1. Du har anvendelsesklasse 2 og materiale C18, som er fastlagt i opgaveteksten.

2. fc,0,k = 18 MPa, som du finder i tabel 6.1.
3. kd = 0,444, som du finder i tabel 6.2.
4. Du gætter på 100 · 100 mm fra profiltabel.
5. Du beregner:
krel ⋅ ls
λrel =
h
0 , 06 ⋅ 2200
λrel =
100
λrel = 1,32
6. kc = 0,48, som du finder på diagrammet på figur 6.08.
7.
N Ed
σc ,0 ,d = ≤ kc ⋅ kd ⋅ f c , 0 , k
A
88 ⋅ 10 3
σc ,0 ,d = ≤ 48 ⋅ 0 , 444 ⋅ 18
10 3 ⋅ 10 3
σc,0,d = 8,8 MPa > 3,836 MPa
Det gik altså ikke! – Du prøver med en ny dimension 125 · 125 mm og

går direkte til punkt 5.
5.
0 , 06 ⋅ 2200
λrel =
125
λrel = 1,056
6. kc = 0,66
7.
88 ⋅ 10 3
σc ,0 ,d = ≤ 0 , 66 ⋅ 0 , 444 ⋅ 18
15 , 6 ⋅ 10 3
σc,0,d = 5,64 MPa > 5,275 MPa
Du nærmer dig, men 125 · 125 mm er stadig for lille. Du prøver med
150 · 150 mm.

285
5.
0 , 06 ⋅ 2200
λrel =
150
λrel = 0,88
6.
kc = 0,78
7.
88 ⋅ 10 3
σc ,0 ,d = ≤ 0 , 88 ⋅ 0 , 444 ⋅ 18
22 , 8 ⋅ 10 3
σc,0,d = 3,91 MPa < 7,033 MPa
Nu er styrkebetingelsen opfyldt, og dimensionen bliver 150 · 150 mm.
Eksempel 6.04
Du har givet en 2,4 meter høj, simpelt understøttet søjle med tværsnit
125 · 125 mm. Materialet er konstruktionstræ C24, og søjlen indgår i en
konstruktion, der kan henregnes til anvendelsesklasse 3.
Du skal bestemme søjlens maksimale regningsmæssige belastning
som P-last.
Du benytter højre-side af styrkebetingelsen og løser uligheden med
hensyn til NEd.
N Ed
σc ,0 ,d = ≤ kc ⋅ kd ⋅ f c , 0 , k
A
N Ed ≤ A ⋅ kc ⋅ kd ⋅ fc ,0 , k
Du har:
A =15,6 · 10³ mm² fra profiltabel
krel ⋅ ls
λrel =
h
0 , 059 ⋅ 2400
λrel =
125
λrel = 1,13
kc = 0,68
kd = 0,370 fra tabel 6.1.
fc,0,k = 21 MPa fra tabel 6.1
NEd ≤ 15,6 · 10³ · 0,68 · 0,37 · 21
NEd ≤ 82424 N
Du kan konkludere. Søjlens maksimale regningsmæssige belastning er

NEd = 82424 N.

286
Opgave 157
Du har givet en simpelt understøttet søjle med længde 3,2 meter, som er
påvirket af en regningsmæssig belastning P-last og NEd = 42 kN. Søjlen skal
anvendes i en konstruktion, der kan henregnes til anvendelsesklasse 2. Søj-
lens tværsnit skal være kvadratisk, og materialet er konstruktionstræ C18.
Der skal bestemmes en passende dimension og foretage en spæn-
dingsundersøgelse.
Opgave 158
Du har givet en 2,8 meter høj, simpelt understøttet søjle udført med et
tværsnit med dimension 125 · 125 mm, og materialet er konstruktions-
træ C24. Søjlen indgår i en konstruktion, der kan henregnes til anven-
delsesklasse 3.
som P-last.
Opgave 159
Du skal i et koordinatsystem indtegne en kurve over den regningsmæs-
sige bæreevne (P-last) af søjler med følgende længder:
0,5 m, 1 m, 1,5 m, 2,5 m, 3 m, 4 m, 5 m, 6 m og 7 m.
Øvrige data: Anvendelsesklasse 2

Konstruktionstræ C18
Søjlens tværsnit: 150 · 150 mm
Opgave 160
Du har givet en 5 meter høj, simpelt understøttet søjle, der er belastet
med en regningsmæssig P-last med NEd = 60 kN. Materialet er kon
struktionstræ C18, og konstruktionen kan henregnes til anvendelses-
klasse 1. Tværsnittet skal være kvadratisk.
Du skal bestemme en passende dimension og foretage en spæn-
dingsundersøgelse.
Opgave 161
Du har givet en 2,4 meter høj, simpelt understøttet søjle med tværsnit
100 · 100 mm. Materialet er konstruktionstræ C24, og søjlen anvendes i
en konstruktion, der kan henregnes til anvendelsesklasse 2.
som P-last.

287
Figur 6.09
Figur 6.10
Har du et konstruktionselement, der er påvirket til bøjning som vist på
figur 6.09 og figur 6.10, skal det opfylde følgende styrkebetingelse:
M
σ md = ≤ kd ⋅ fmk
W
hvor
σmd er den regningsmæssige bøjningsspænding i MPa.
M er det største regningsmæssige moment i Nmm.
W er tværsnittets modstandsmoment om bøjningsaksen i mm3.
fmk er materialets karakteristiske styrketal i MPa – tabel 6.1.
Skal du dimensionere, anvender du højre-siden af styrkebetingelsen og

løser uligheden med hensyn til W:
M
≤ kd ⋅ fmk
W
M
W≥
kd ⋅ fmk
Du har hermed en dimensioneringsformel, hvor
W er tværsnittets modstandsmoment om bøjningsaksen i mm3.

M er det største regningsmæssige moment i Nmm.
fmk er materialets karakteristiske styrketal i MPa – tabel 6.1.

288
Eksempel 6.05
Du har givet en bjælke, der regningsmæssigt er belastet (P-last) som
vist på figur 6.11. Bjælken indgår i en konstruktion, der kan henregnes
til anvendelsesklasse 2. Bjælkens tværsnit er 100 · 200 mm, og materialet
er konstruktionstræ C30.
Figur 6.11
Du skal foretage en styrkeundersøgelse af bjælken.

M
W
Da bjælken er symmetrisk belastet om midten, vil det største moment

forekomme her, så du kan starte med at bestemme momentet M:
1 1
M= ⋅ Pr ⋅ L + ⋅ qr ⋅ L2
4 8
1 1
M= ⋅ 5 ⋅ 3 + ⋅ 2 ⋅ 32
4 8
(Formlerne finder du afsnittet ”Bjælkeformler”)
M = 6 kNm
Du finder modstandsmomentet i profiltabellen: W = 667 · 10³ mm³.

kd = 0,444, som du finder i tabel 6.2.
fmk = 30, som du finder i tabel 6.1.
6 ⋅ 10 3 ⋅ 10 3
σ md = ≤ 0 , 444 ⋅ 30
667 ⋅ 10 3
σmd = 9 MPa < 13,33 MPa

289
Eksempel 6.06
Du har givet en simpelt understøttet bjælke, der er belastet med en jævn
fordelt last (P-last) qr = 6 kN/m som vist på figur 6.12. Bjælken indgår i
en konstruktion, der kan henregnes til anvendelsesklasse 2. Endvidere
indgår bjælken i et lag, hvor højden maksimalt kan være 200 mm.
Figur 6.12
Du skal bestemme en passende kvalitet i konstruktionstræ og foretage

spændingsundersøgelse.
M
W≥
kd ⋅ fmk
Du bestemmer det maksimale moment M:
1
M= ⋅ q ⋅ L2
8 r
1
M= ⋅ 6 ⋅ 32
8
(Du finder formlen i afsnittet ”Bjælkeformler)
M = 6,75 kNm
Du mangler kd og fmk.
kd = 0,444, som du finder i tabel 6.2.
Du starter med at vælge konstruktionstræ C18.

fmk = 18 MPa, som du finder i tabel 6.1.
6 , 75 ⋅ 10 3 ⋅ 10 3
W≥
0 , 444 ⋅ 18
W ≥ 845 · 10³ mm³.
I profiltabellen kan du se, at et tværsnit med dimension 100 · 200 mm

ikke kan holde, da det største modstandsmoment W = 667 · 10³ mm³.
Det næste profil, der kan komme på tale, er 200 · 200 mm, der har
et modstandsmoment W = 1333 · 10³ mm³. Det ville blive noget af en
overdimensionering, så derfor vil det være rimeligt at fastholde profilet
med tværsnit 100 · 200, og så vælge en bedre kvalitet konstruktionstræ.

290
Du kan prøve med konstruktionstræ C24. Du udfører spændings-

undersøgelsen:
6 , 75 ⋅ 10 3 ⋅ 10 3
σ md = ≤ 0 , 44 ⋅ 24
6 , 67 ⋅ 10 3
σmd = 10,12 MPa < 10,65 MPa
Det er i orden, så med konstruktionstræ C24 kan du overholde kravene.
Opgave 162
Du har givet en bjælke, der påvirkes af et maksimalt regningsmæssigt
bøjningsmoment M = 5 kNm (P-last). Bjælken indgår i en konstruktion,
der kan henregnes til anvendelsesklasse 2. Tværsnittet skal være rekt
angulært, og materialet skal være konstruktionstræ C18.
b) Du skal foretage spændingsundersøgelse af den valgte dimension.
Opgave 163
Du har givet en simpelt understøttet bjælke, der har 2,4 meter mellem
understøtningerne. Bjælken er belastet med en jævn fordelt last (P-last)
over hele længden.. Bjælken er udført af konstruktionstræ C24 og har
tværsnitsdimension 75 · 175 mm. Bjælken indgår i en konstruktion, der
kan henregnes til anvendelsesklasse 2
Du skal bestemme den maksimale regningsmæssige last på bjælken.
Opgave 164
Du har givet en simpelt understøttet bjælke, der er regningsmæssigt
belastet (P-last) som vist på figur 6.13. Bjælken indgår i en konstruk-
tion, der kan henregnes til anvendelsesklasse 2.
Figur 6.13

c) Du skal bestemme en passende dimension, når tværsnittet skal være kvadratisk
og materialet konstruktionstræ C24.

Nedbøjning
291
Nedbøjning
I forrige afsnit arbejdede du med bjælker set ud fra et styrkekrav. Du

kan imidlertid også møde opgaver, hvor nedbøjningen på en bjælke
skal holdes inden for nogle ganske bestemte værdier.
På figur 6.14 har du en bjælke med en nedbøjning u, som er frem-
kommet igennem bjælkens påvirkning af en jævn fordelt last.
Figur 6.14
Ligesom det er et nævnt i ”Stålkonstruktioner”, vil du i afsnittet ”Bjæl-

keformler” kunne finde formler for, hvorledes du bestemmer nedbøj-
ningen på en bjælke. Det vil du komme til at arbejde med i det kom-
mende eksempel.

292
Eksempel 6.13
Du har givet en bjælke, der er belastet med en karakteristisk last gk = 0,8
kN/m som vist på figur 6.15. Bjælken indgår i en konstruktion, der kan
henregnes til anvendelsesklasse 2, og materialet skal være konstruk
tionstræ C18.
Bjælken ønskes dimensioneret ud fra, at nedbøjningen umax på bjæl-
ken regnet ud fra den karakteristiske last ikke må overstige 1/500 af
spændvidden.
Figur 6.15
Du skal bestemme en passende dimension på bjælken.

Du starter med at bestemme den maksimale nedbøjning:
1
umax = ⋅ 3600 = 7 , 2 mm
500
I afsnittet ”Bjælkeformler” finder du formlen for den maksimale ned-

bøjning:
5 ⋅ p ⋅ L4
umax =
384 ⋅ E0 ⋅ I
Du løser ligningen med hensyn til inertimomentet I:
5 ⋅ p ⋅ L4
I=
umax ⋅ 384 ⋅ E0
Her mangler du kun E0 = 9000, som du finder i tabel 6.1. Du kan ind-
sætte og får:
5 ⋅ 0 , 8 ⋅ 3600 4
I=
7 , 2 ⋅ 384 ⋅ 9000
I = 27 · 106 mm4
I profiltabellen finder du et tværsnit 50 · 200 mm, som har:
Ix = 33,3 · 106 mm4 > I = 27 · 106 mm4

Nedbøjning
293
Opgave 165
Du har givet en simpelt understøttet bjælke med længden L = 3,45 m, som
er belastet med en jævn fordelt karakteristisk last pk = 4,5 kN/m. Bjælken
indgår i en konstruktion, der henregnes til anvendelsesklasse 1. Bjælken
er udført af konstruktionstræ C24 med tværsnitsdimension 100 · 225 mm.
Du skal bestemme den største nedbøjning på bjælken.
Opgave 166
Du har givet en simpelt understøttet bjælke med længde L = 4 meter, der
er belastet med en karakteristisk last pk = 6 kN/m. Bjælken indgår i en
konstruktion, der kan henregnes til anvendelsesklasse 2, og materialet
er konstruktionstræ C24. I tværsnittet ønskes en bredde b =140 mm.
Du skal finde en passende dimension på bjælken, idet nedbøjningen
ikke må overstige 1/500 af spændvidden.

294
tstyrk.book Page 143 Wednesday, February 26, 2003 3:25 PM
Profiltabeller
PROFILTABELLER
P
R
O
Profiltabel 1
F
Tværsnitskonstanter for konstruktionstræ
I
L
T
A
B
E
L
L
E
R
143

Profiltabeller
295
tstyrk.book Page 144 Wednesday, February 26, 2003 3:25 PM

R
E
L
L
Profiltabel 2
Tværsnitskonstanter for limtræ
E
B
A
T
L
I
F
O
R
P
144

296
Resume 6. kapitel

Styrkebetingelse:
N Ed
σt , 0 , d = ≤ kd ⋅ ft , 0 , k
A
Dimensionering:
N Ed
A≥
kd ⋅ ft , 0 , k
Forlængelse:
Nk ⋅ L
∆L =
A ⋅ E0
Centralt påvirkede trykstænger – Søjler

Fremgangsmåde:
1. Du skal fastlægge anvendelsesklasse og materialekvalitet.
2. Du bestemmer det karakteristiske styrketal fc,0,k i tabel 6.1.
3. Du bestemmer omregningsfaktoren kd i tabel 6.2.
5. Du beregner søjlens slankhedsforhold:
krel ⋅ ls
λrel =
h
6. Du bestemmer søjlefaktoren kc på diagrammet på figur 6.08.

7. Du foretager en styrkeundersøgelse.
N Ed
σc ,0 ,d = ≤ kc ⋅ kd ⋅ f c , 0 , k
A
Styrkebetingelse:
M
W
Dimensionering:
M
W≥
kd ⋅ fmk

297
Maskinelementer
7
Styrkeberegning af maskinelementer
I en maskinkonstruktion kan du møde komponenter som aksler, lejer,
bolte, stifter, tandhjul osv.
Disse komponenter betegner du som maskinelementer, og du skal
i de kommende afsnit fokusere på beregning på nogle af de mest an
vendte. I samme åndedrag skal det også bemærkes, at styrkekrav kun
er en faktor blandt mange.
Eksempelvis er den konstruktive udformning eller designet en sær
deles vigtig faktor. Begrebet design møder du nok mest inden for om
råder som beklædning, kunsthåndværk og lignende, men ser du på
begrebet design som udformning af menneskeskabte brugsgenstande,
får det en langt bredere betydning.
Du skal derfor kunne spille på mange strenge, idet det er dig, der
har afgørende indflydelse på udformningen eller designet.
Inden for et område som finmekanisk konstruktion vil den kon
struktive udformning eller designet være langt den vigtigste faktor, og
i mange tilfælde vil du slet ikke styrkeberegne inden for dette område.
Arbejder du med en maskinkonstruktion, vil fremgangsmåden i al
mindelighed være, at du på baggrund af nogle skitser udfører nogle
overslagsberegninger – derefter nye skitser og nye overslagsberegnin
ger, og sådan vil du arbejde frem og tilbage, indtil du har nået et resul
tat, der er harmonisk, både hvad angår design og styrke.

Statik og styrkelære · Maskinelementer
298
Et lille eksempel kan anskueliggøre denne problematik. Du skal kon

struere en gearkasseaksel som vist på figur 7.01. De maskinelementer,
der indgår, er aksel, tandhjul og lejer.
Figur 7.01
Fremgangsmåden vil i almindelighed være den, at du starter med at di

mensionere tandhjulet med udgangspunkt i ønsket om overført effekt,
omdrejningstal og udvekslingsforhold.
Næste skridt vil være en skitse med skønnede dimensioner på aks
ler og lejeafstande.
Derefter kommer overslagsberegninger på aksler og lejer. Du kan
så risikere, at lejerne bliver alt for store i forhold til akslen, og du må
begynde forfra.
Det er altså en vekselvirkning mellem skitser og beregninger, og der
skal ofte mange forsøg til, før du kommer frem til et resultat, der kan få
betegnelsen ”et godt design”.
I de kommende afsnit vil du få eksempler på styrkeberegning af
maskinelementer, men det er vigtigt at understrege, at styrkeberegning
kun skal ses som en enkelt faktor, der indgår i en større sammenhæng.
Karakter af en belastning
Du har tidligere set på de fem grundbelastningstyper træk, tryk, bøj
ning, forskydning og torsion. Det er imidlertid også af stor betydning,
at du kan vurdere karakteren af den enkelte belastning. Du skelner
mellem tre typer:
1. En rolig belastning.
2. En varierende belastning.
3. En vekslende belastning.
Du får nogle eksempler, der kan illustrere disse tre typer.

Karakter af en belastning
299
En rolig belastning
Du skal forestille dig, at du har et billede, der er hængt op som vist
på figur 7.02. Du vil kunne karakterisere belastningen af sømmet som
”rolig”.
Figur 7.02
Du kan illustrere den ”rolige” belastning i et koordinatsystem som vist

på figur 7.03, hvor spændingen σ er afsat op ad den lodrette akse og
tiden t ud af den vandrette akse.
Figur 7.03
En varierende belastning
På figur 7.04 har du en kran, der løfter en byrde. Du vil kunne karakte
risere belastningen af krankrogen som ”varierende”, idet belastningen
vil ligge mellem 0 og maksimum.
Figur 7.04

300
Du kan illustrere den ”varierende” belastning som vist på figur 7.05,

hvor spændingen σ er afsat op ad den lodrette akse, mens tiden t er
afsat ud ad den vandrette akse,
Figur 7.05
En vekslende belastning
På figur 7.06 har du en roterende aksel under påvirkning af en kraft
F. ”Fastfryser” du akslen i et øjebliksbillede og ser på et snit i akslen,
vil der være trykspændinger foroven i tværsnittet og trækspændinger
forneden i tværsnittet.
Figur 7.06
Forestiller du akslen drejet en halv omgang og ser på samme snit, vil

der være trækspændinger, hvor der før var trykspændinger og tilsva
rende trykspændinger, hvor der før var trækspændinger.
Denne vekselvirkning kan du karakterisere som en ”vekslende” be
lastning.
Figur 7.07
Du kan illustrere den ”vekslende” belastning i et koordinatsystem som

vist på figur 7.07, hvor spændingen σ er afsat op ad den lodrette akse
og tiden t ud ad den vandrette akse.
Når du skal dimensionere et maskinelement, er det derfor vigtigt,
at du kan bestemme påvirkningens art, som kan være træk, tryk, bøj
ning, forskydning og torsion, men også påvirkningens karakter, som
kan være rolig, varierende eller vekslende.

Konstruktionsmaterialer
301
Konstruktionsmaterialer
En generel styrkebetingelse for et maskinelement vil se således ud:
σ ≤ σtil eller τ ≤ τtil
hvor σ og τ er spændinger, du beregner ud fra påvirkningens art og

tværsnittets udformning, og σtil og τtil er konstruktionsmaterialets til
ladelige spænding.
Inden for en ganske kort årrække er antallet af konstruktionsma
terialer vokset eksplosivt. Det vil derfor være umuligt at angive alle
materialer og deres tilladelige spændinger. I de kommende afsnit får
du givet et bredt udpluk af konstruktionsmaterialer som stål, støbejern,
støbestål og aluminium.
Anvender du i en konstruktion et andet materiale end dem, der an
givet i tabellerne, kan du, når du sammenligner de enkelte materialers
fysiske egenskaber, ved et skøn finde frem til en tilladelig spænding.
I de kommende afsnit får du en oversigt over de fem grundbelast
ningstyper og de formler, der knytter sig til styrkeberegning og dimen
sionering. Endvidere får du i tabelform angivet tilladelige spændinger,
du kan anvende ved overslagsberegninger.
Mere detaljerede beregninger, der fx tager højde for kærvvirkning,
tværsnitssvækkelser på grund af notgange osv., er ikke medtaget i den
ne bog, så her må du henvises til anden litteratur.
Trækpåvirkede maskinelementer
Figur 7.08
Har du et trækpåvirket maskinelement som vist på figur 7.08, skal det
N
σ= ≤ σtil
A
hvor
σ er trækspændingen i MPa.
N er belastningen i N.
σtil er materialets tilladelige trækspænding i MPa – tabel 7.1.

302
Du anvender styrkebetingelsen, når belastningen N, tværsnitsarealet A

og den tilladelige spænding σ er kendte størrelser.
Skal du derimod bestemme tværsnitsarealet, ser du på højre-siden
af styrkebetingelsen og løser uligheden med hensyn til A.
N
≤ σtil
A
Du løser uligheden med hensyn til A:
N
≤A
σtil
Du har hermed følgende dimensioneringsformel:
N
A≥
σtil
hvor
A er det nødvendige tværsnitsareal i mm2.

N er stangens belastning i N.
σtil er materialets tilladelige trækspænding i MPa. – tabel 7.1.
I tabel 7.1 har du en oversigt over tilladelige trækspændinger i MPa for

forskellige materialer afhængig af belastningens karakter.
Materiale Belastningens karakter

Rolig Varierende Vekslende
St 37-2 125 80 60
St 50-2 175 115 80
St 70-2 260 170 115
GS-45 125 80 58
GG-25 70 58 43
GAlSi12 40 22 17
AlCuMg1 135 60 45
AlMg3 100 68 56
Tabel 7.1
Tilladelige trækspændinger i MPa til anvendelse ved overslagsberegninger.

Trykpåvirkede maskinelementer
303
Trykpåvirkede maskinelementer
Figur 7.09
Har du et trykpåvirket maskinelement som vist på figur 7.09, skal det

N
σ= ≤ σtil
A
hvor
σ er trykspændingen i MPa.
A er tværsnitsarealet i mm2 .
σtil er materialets tilladelige trykspænding i MPa − tabel 7.2.
Skal du dimensionere og bestemme tværsnitsarealet A, foregår det på

samme måde som ved træk. Du ser på højre-siden af styrkebetingelsen
og løser uligheden med hensyn til A.

304
Du får hermed følgende dimensioneringsformel:
N
A≥
σtil
hvor
A er det nødvendige tværsnitsareal i mm2 .
σtil er materialets tilladelige trækspænding i MPa − tabel 7.22.
I tabel 7.2 har du givet en over tilladelige trykspændinger i MPa for


St 37-2 125 80 60
St 50-2 175 115 80
St 70-2 260 170 115
GS-45 138 88 58
GG-25 190 118 43
GAlSi12 50 22 17
AlCuMg1 135 60 45
AlMg3 100 68 56
Tabel 7.2
Tilladelige trykspændinger i MPa til anvendelse ved overslagsberegninger.

Forskydningspåvirkede maskinelementer
305
Figur 7.10
Har du givet et forskydningspåvirket maskinelemnet som vist på figur

7.10, skal det opfylde følgende styrkebetingelse:
V
τ= ≤ τ til
A
hvor
τ er forskydningsspændingen i MPa .
V er belastningen i N.
A er tværsnitsarealet i mm 2 .
τ til er materialets tilladelige forskydningsspænding i MPa − tabel 7.3.
Skal du dimensionere og bestemme tværsnitsarealet, ser du på højre-

siden af styrkebetingelsen og løser uligheden med hensyn til A, her
med får du følgende dimensioneringsformel:
V
A≥
τ til
hvor
A er det nødvendige tværsnitsareal i mm2 .
V er belastningen i N.
τ til er materialets tilladelige forskydningsspænding i MPa − tabel 7.3.

306
I tabel 7.3 har du givet en oversigt over tilladelige forskydningsspændinger

i MPa for forskellige materialer afhængig af belastningens karakter.

St 37-2 100 65 48
St 50-2 140 90 65
St 70-2 210 135 90
GS-45 100 70 45
GAlSi12 30 16 12
AlCuMg1 105 48 35
AlMg3 80 55 42
Tabel 7.3
Tilladelige forskydningsspændinger i MPa til anvendelse ved overslagsberegninger.
Bøjningspåvirkede maskinelementer
Figur 7.11
Har du et bøjningspåvirket maskinelement som vist på figur 7.11, skal
det opfylde følgende styrkebetingelse:
M
σb = ≤ σbtil
Wx
hvor
σb er bøjningsspændingen i MPa.
M er bøjningsmomentet i Nmm.
Wx er tværsniets modstandsmoment i mm 3 .
σbtil er materialets tilladelige bøjningsspænding i MPa − tabel 7.4.
Skal du dimensionere og bestemme tværsnittets modstandsmoment W,

ser du på højre-siden af styrkebetingelsen og løser uligheden med hen
syn til W. Hermed får du følgende dimensioneringsformel:

307
M
Wx ≥
σbtil
hvor
Wx er tværsnittets nødvendige modstandsmoment i mm 3 .
M er bøjningsmomentet i Nmm.
σtil er materialets tilladelige bøjningsspænding i MPa − tabel 7.4.
I tabel 7.4 har du givet en oversigt over tilladelige bøjningsspændinger

i MPa for forskellige materialer afhængig af belastningens karakter.

St 37-2 140 85 65
St 50-2 185 125 85
St 70-2 285 185 115
GS-45 138 88 63
GAlSi12 43 24 17
AlCuMg1 143 60 45
AlMg3 112 73 56
Tabel 7.4
Tilladelige bøjningsspændinger i MPa til anvendelse ved overslagsberegninger.

308
Torsionspåvirkede maskinelementer
Figur 7.12
Har du et torsionspåvirket maskinelement som vist på figur 7.12, skal
det opfylde følgende styrkebetingelse:
T
τt = ≤ τ ttil
Wp
hvor
τt er torsionsspændingen i MPa.
T er torsionsmomentet i Nmm.
T =F⋅a
Er det en aksel , der overfØrer en effekt P i W (Watt ) ved et

omdrejningstal n ( omdr. / min), bestemmes T af :
P
T = 9550 ⋅ ( Nmm)
n
Wp er tværsnittets polære modstandsmoment i mm 3 .
τ ttil er materialets tilladelige torsionsspænding i MPa − tabel 7.5.
Skal du dimensionere og bestemme det polære modstandsmoment Wp,

ser du på højre-siden af styrkebetingelsen og løser uligheden med hen
syn til Wp. Du får hermed følgende dimensioneringsformel:
T
Wp ≥
τ ttil
hvor
Wp er tværsnittets nødvendige polære modstandsmoment i mm 3 .
T er torsionsmomentet i Nmm.
τ ttil er materialets tilladelige torsionsspænding i MPa − tabel 7.5.

Fladetryk
309
I tabel 7.5 har du givet en oversigt over tilladelige torsionsspændinger i

MPa for forskellige materialer afhængig af belastningens karakter.

St 37-2 80 50 37
St 50-2 105 70 50
St 70-2 160 105 75
GS-45 80 50 38
GAlSi12 30 22 12
AlCuMg1 80 40 27
AlMg3 50 36 25
Tabel 7.5
Tilladelige torsionsspændinger i MPa til anvendelse ved overslagsberegninger.
Fladetryk
Ud over de fem grundbelastningstyper, som du har fået gennemgået i
de foregående afsnit, vil du ofte komme ud for at skulle styrkebereg
ne og dimensionere for et fladetryk fx i forbindelse med en stift- eller
bolteforbindelse.
Ved et fladetryk forstår du den trykpåvirkning, der opstår mellem to
flader under påvirkning af en kraft N som vist på figur 7.13 og figur 7.14.
Figur 7.13
Figur 7.14

310
Styrkebetingelsen for et fladetryk kan du udtrykke i følgende styrke

betingelse:
N
p= ≤ ptil
A
hvor
p er fladetrykket i MPa.
A er trykarealet i mm2 .
For fig. 7.13 er A = a · b.

For fig. 7.14 er A = d · b, A for runde elementer (aksler, bolte mv.)
regnes lig med det projicerede areal.
ptil er materialets tilladelige fladetryk i MPa – tabel 7.6.
Skal du dimensionere og bestemme trykfladearealet A, ser du på højre-

siden af styrkebetingelsen og løser uligheden med hensyn til A. Du får
hermed følgende dimensioneringsformel:
N
A≥
ptil
hvor
A er det nødvendige trykfladeareal i mm 2 .
ptil er materialets tilladelige i MPa − tabel 7.6.
I tabel 7.6 har du givet en oversigt over tilladelige fladetryk i MPa for

St 37-2 100 75 40
St 50-2 120 95 60
Stålstøbegods 85 65 30
Støbejern 70 50 25
Bronze, messing 40 30 25
Tabel 7.6
Tilladelige fladetryk i MPa til anvendelse ved overslagsberegninger.

Fremgangsmåde ved gennemførelse af en styrkeberegning
311
Fremgangsmåde ved gennemførelse af en

styrkeberegning
Når du skal i gang med en styrkeberegning, kan du benytte følgende
generelle fremgangsmåde:
1. Du bestemmer de ”svage” tværsnit.

Med udgangspunkt i tegning eller skitser finder du frem til de ”svage” tværsnit.
2. Du bestemmer belastningens art og karakter.
Du analyserer de ”svage” tværsnit og bestemmer belastningens art og karakter
netop her.
3. Du bestemmer snitkræfterne.
Du analyserer de ”svage” tværsnit og bestemmer snitkræfterne netop her.
4. Du gennemfører styrkeberegningen.
Du bestemmer de tilladelige spændinger med udgangspunkt i belastningens art
og karakter og det valgte konstruktionsmateriale.
Eksempel 7.01
Du har givet et beslag, der er udformet og med dimensioner som vist
på figur 7.15. Belastningen N = 20 kN og kan regnes at virke varierende.
Materialet er St 37-2.
Figur 7.15
a) Du skal foretage en spændingsundersøgelse af beslaget.

b) Du skal foretage en spændingsundersøgelse af svejsningerne.
a)
Du kan benytte den førnævnte fremgangsmåde ved gennemførelse af
styrkeberegning.
1. Det ”svageste” tværsnit går gennem boltehullet som vist ved mærket a-a på
figur 7.15.
2. Belastningens art er træk, og belastningens karakter er varierende jf. opgave-
tekst.
3. Belastningen = Snitkræften og N = 20 kN.
4. Den tilladelige trækspænding σtil = 80 MPa, som du finder i tabel 7.1.

312
Du anvender styrkebetingelsen for et trækpåvirket maskinelement:

N
σ= ≤ σtil
A
20 ⋅ 10 3
σ= ≤ σtil = 80
(60 − 10) ⋅ 6
σ = 66 , 67 MPa < σtil = 80 MPa

Figur 7.16
b)
1. Det svejste areal får udseende som vist på figur 7.16.
2. 2,3 og 4. Her gælder det samme som for beslaget, så du kan indsætte i styrke-
betingelsen:
20 ⋅ 10 3
σ= ≤ σtil = 80
2 ⋅ 4 ⋅ 60
σ = 41, 67 MPa < σtil = 80 MPa
Du kan også her konstatere, at styrkebetingelsen er opfyldt.
Eksempel 7.02
Du har givet et beslag, der er udformet og med dimensioner som vist
på figur 7.17. Belastningen V = 4,1 kN og kan regnes at virke varierende.
Materialet er St 37-2.
Figur 7.17
a) Du skal foretage en spændingsundersøgelse af beslaget.


313
a)
Du benytter fremgangsmåden ved gennemførelse af en styrkeberegning.
1. Det ”svageste” tværsnit er umiddelbart uden for svejsningerne ved mærket a-a
på figur 7.17.
2. Det ”svage” tværsnit er udsat for både bøjning og forskydning. Belastningen er
varierende jf. opgavetekst.
3. Belastningen V = 4,1 kN.
4. Den tilladelige bøjningsspænding σbtil = 85 MPa, som du finder i tabel 7.4.
Den tilladelige forskydningsspænding τtil = 65 MPa, som du finder i

tabel 7.3.
Du starter med bøjning, og anvender styrkebetingelsen:
M
σb = ≤ σbtil
Wx
4 , 1 ⋅ 10 3 ⋅ ( 256 − 6)
σb = ≤ σbtil = 85 ?
1
⋅ 12 ⋅ 60 2
6
σb = 142 , 4 MPa > σbtil = 85 MPa
Det gik galt!

Du har to muligheder. Du kan anvende et andet materiale med stør
re tilladelig bøjningsspænding. Du kan også anvende et profil med et
større tværsnitsareal.
Du kan vælge det sidste og forsøge med et profil med tværsnits
dimension 12 · 80 mm.
4 , 1 ⋅ 10 3 ⋅ ( 256 − 6)
σb = ≤ σbtil = 85 ?
1
⋅ 12 ⋅ 80 2
6
σb = 80 , 07 MPa < σbtil = 85 MPa
Det gik jo godt, så du kan gå videre og se på styrkebetingelsen for et

forskydningspåvirket maskinelement:
V
τ= ≤ τ til
A
4 , 1 ⋅ 10 3
τ= ≤ τ til = 65 ?
12 ⋅ 80 2
τ = 4 , 27 MPa < τ til = 65 MPa
Du kan konstatere, at styrkebetingelsen er opfyldt, så dimensionen 12 · 80

mm fastholdes.

314
b)
Figur 7.18
1. Med den nye dimension, får det svejste areal udseende som vist på figur 7.18.
2,3 og 4. Her gælder det samme som for beslaget, så du kan indsætte i styrke-
betingelsen for bøjning:
4 , 1 ⋅ 10 3 ⋅ 256
σb = ≤ σbtil = 85 ?
1 2
⋅ 12 ⋅ 80
6
σb = 82 MPa < σbtil = 85 MPa
Du fortsætter med forskydning:
4 , 1 ⋅ 10 3
τ= ≤ τ til = 65 ?
2 ⋅ 6 ⋅ 80
τ = 4 , 27 MPa < τ til = 65 MPa
Du kan konstatere, at styrkebetingelserne for henholdsvis bøjning og

forskydning er opfyldt.

315
Eksempel 7.03
Du har givet en koblingspart som vist på figur 7.19, der fastholdes ved
hjælp af 8 pasbolte M12, kvalitetsklasse 5.6. Koblingen skal overføre et
varierende torsionsmoment T = 9,8 kNm. Koblingsparterne er udført af
støbejern GG25.
Figur 7.19
Du skal undersøge, om pasboltene kan overføre den givne belastning.

Du følger fremgangsmåden for styrkeberegning af et maskinelement:
1. De ”svage” tværsnit.
Du skal undersøge tværsnittet, mærket ”a” og fladen, mærket ”b”.
2. Bestemmelse af belastningen art og karakter.
3. Tværsnittet, mærket ”a” er udsat for forskydning, og karakteren af belastningen
er varierende jf. opgavetekst.
Fladen, mærket ”b” er udsat for et fladetryk, og karakteren af belastningen er
varierende jf. opgavetekst.
4. Bestemmelse af snitkræfter.
Koblingen skal overføre et torsionsmoment, som du kan udtrykke:

d
T=V ⋅
2
hvor V er den samlede belastning på boltene.

Du bestemmer V:
T
V=
d
2
2 ⋅T
V=
d
2 ⋅ 9 , 8 ⋅ 10 3
V=
0 , 250
V = 78400 N = 78 , 4 kN

316
Du kan bestemme belastningen pr. bolt:

78 , 4
Vbolt =
8
Vbolt = 9 , 8 kN
5. Du kan gennemføre styrkeberegningerne.

Du skal have bestemt de tilladelige styrketal.
Den tilladelige forskydningsspænding τtil = 90 MPa, som du finder i
tabel 7.3, idet boltkvalitet 5.6 svarer til St 50-2.
Det tilladelige fladetryk ptil = 50 MPa, som du finder i tabel 7.6, idet
koblingsparterne er udført af GG25, der styrkemæssigt er ringere end
det materiale, som boltene er udført af.
Du starter med tværsnit ”a” og anvender styrkebetingelsen for et for

skydningspåvirket maskinelement:
V
τ= ≤ τ til
A
9 , 8 ⋅ 10 3
τ= ≤ τ til = 90 ?
π
⋅ 12 2
4
τ = 86 , 65 MPa < τ til = 90 MPa
Du går videre og ser på fladen, mærket ”b” og anvender styrkebetin

gelsen for fladetryk:
N
p= ≤ ptil
A
9 , 8 ⋅ 10 3
p= ≤ ptil = 50 ?
20 ⋅ 12
p = 40 , 83 MPa < ptil = 50 MPa
Du kan konstatere, at begge styrkebetingelserne er opfyldt.

317
Eksempel 7.04
Gennemgående eksempel – reaktioner og momenter i de ”farlige snit” er be-

stemt i eksempel 2.15.

på figur 7.20. Akslens materiale er St 50-2.
Figur 7.20
Du skal foretage en overslagsberegning og bestemme de nødvendige

akseldiametre i de fire ”farlige snit”.
Du følger fremgangsmåden ved gennemførelse af styrkeberegning
af et maskinelement.
1. De fire ”farlige snit” er angivet på figur 7.20.

2. Belastningens art og karakter.
Akslen er påvirket til bøjning, og da akslen er roterende, er karakteren vekslende.
M1 = 115,02 kNmm
M2 = 926,55 kNmm
M3 = 645,15 kNmm
M4 = 89,76 kNmm

318
3. Du kan gennemføre overslagsberegningerne og benytter dimensioneringsformlen:

M
W≥
σbtil
Modstandsmoment for en cirkel med diameter d kan udtrykkes:

W = 0,1 · d³
σbtil = 85 MPa, som du finder i tabel 7.4.
3
M
d≥
0 , 1 ⋅ σbtil
3
115 , 02 ⋅ 10 3
d1 ≥ : d1 ≥ 23 , 83 mm
0 , 1 ⋅ 85
3
926 , 55 ⋅ 10 3
d2 ≥ : d2 ≥ 47 , 77 mm
0 , 1 ⋅ 85
3
645 , 02 ⋅ 10 3
d3 ≥ : d3 ≥ 42 , 34 mm
0 , 1 ⋅ 85
3
89 , 76 ⋅ 10 3
d4 ≥ : d4 ≥ 21, 94 mm
0 , 1 ⋅ 85
Opgave 167
Du har givet et stykke fladstål med tværsnitsdimension 8 · 20 mm, som
er svejst til en plade som vist på figur 7.21. Belastningen V = 520 N og
kan regnes at virke varierende. Materialet er St 37-2.
Figur 7.21
a) Du skal foretage en spændingsundersøgelse af tværsnittet.


319
Opgave 168
Du har givet en aksel, som gennem en koblingspart får overført en ef
fekt P = 65 kW ved et omdrejningstal n = 1000 omdr/min som vist på
figur 7.22. Akslens materiale er St 50-2.
Figur 7.22
a) Du skal bestemme belastningens art og karakter.

b) Du skal ved en overslagsberegning bestemme den nødvendige
akseldiameter d.
Opgave 169
Du har givet en gaffelboltforbindelse, der er udformet og med dimen
sioner som vist på figur 7.23.
Belastningen V = 11 kN og regnes at virke varierende. Bolten er
fremstillet af materiale St 50-2, mens gaflen er fremstillet af støbejern.
Figur 7.23
Du skal foretage en styrkeundersøgelse af forbindelsen.

320
Opgave 170
Du har givet en roterende aksel, der er udformet og med dimensioner
Belastningen F = 96 kN, og akslen er fremstillet af materiale St 50-2.
Figur 7.24

b) Du skal bestemme momenterne i de ”farlige snit”, mærket ”1”, ”2”, ”3”, ”4”
og ”5” og tegne momentkurven.
c) Du skal ved en overslagsberegning bestemme de nødvendige akseldiametre i de
viste ”farlige snit”.

Resume 7. kapitel
321
Resume 7. kapitel
Træk- eller trykpåvirkede maskinelementer

Styrkebetingelse:
N
σ= ≤ σtil
A
Dimensionering:
N
A≥
σtil
Styrkebetingelse:
V
τ= ≤ τ til
A
Dimensionering:
V
A≥
τ til
Styrkebetingelse:
M
σb = ≤ σbtil
Wx
Dimensionering:
M
Wx ≥
σbtil
Torsionspåvirkede maskinelementer
Styrkebetingelse:
T
τt = ≤ τ ttil
Wp
Dimensionering:
T
Wp ≥
τ ttil
Fladetryk
Styrkebetingelse:
N
P = ≤ ptil
A
Dimensionering:
N
A≥
ptil

322

1. Bestemmelse af de “svage” tværsnit.
2. Bestemmelse af belastningens art og karakter.
3. Bestemmelse af snitkræfter.
4. Gennemførelse af styrkeberegningen.

323
Opgaver
8
Opgave 171
Du har givet en byrde med en masse på 600 kg, der er ophængt i to tov-
parter som vist på figur 8.01.
Figur 8.01
Du skal bestemme trækkræfterne i de to tovparter AC og BC.

Statik og styrkelære · Opgaver
324
Opgave 172
Du har givet en byrde med masse 500 kg, der er ophængt i et stangsy-
stem som vist på figur 8.02.
Figur 8.02
Du skal bestemme trækkræfterne i de to stænger AC og BC.
Opgave 173
Du har givet en knæledsmekanisme, der bliver fastholdt i en stilling
som vist på figur 8.03. Belastningen F = 3 kN.
Figur 8.03
a) Du skal bestemme trykkræfterne i stængerne AC og BC.

b) Du skal bestemme den horisontale trykpåvirkning H på stemplet.
Opgave 174
Du har givet fire kræfter, der er indlagt i et koordinatsystem. Alle fire
kræfter udgår fra punktet (0,0). F1 = 4 MN, F2 = 3 MN, F3 = 2 MN og
F4 = 5 MN.
Kræfterne danner følgende vinkler med x-aksens positive del.
v1 = 19º, v2 = 62º, v3 = 148º og v4 = 230º.
Du skal bestemme resultantens størrelse og den vinkel, resultanten

danner med x-aksen.

325
Opgave 175
Du har givet en situation, hvor et søm trækkes ud ved hjælp af en ham-

mer som vist på figur 8.04.
Kraftpåvirkningen F = 50 N, og afstande er i cm.
Figur 8.04
Du skal bestemme den udtrækkende kraft på sømmet under forudsæt-

ning af, at der er ligevægt.
Opgave 176
Du har givet en situation, hvor du har en knibtang, der skal anvendes
til at ”klippe” en skrue midt over som vist på figur 8.05. Til ”klipnin-
gen” skal der anvendes en kraft på 1,1 kN. Afstande er i mm.
Figur 8.05
Du skal bestemme størrelsen af kraften F.

326
Opgave 177
Du har givet fire simpelt understøttede bjælker som vist på figur 8.06,
figur 8.07, figur 8.08 og figur 8.09. hvor alle mål er i meter.
Figur 8.06
Figur 8.07
Figur 8.08
Figur 8.09
Du skal for hver af bjælkerne bestemme følgende:

a) Beregningsmodel.
b) Reaktionerne.
c) N-kurve
d) V-kurve.
e) M-kurve.
Opgave 178
Du har givet fire indspændte bjælker som vist på figur 8.10, figur 8.11,
figur 8.12 og figur 8.13, hvor alle mål er i meter.
Figur 8.10

327
Figur 8.11
Figur 8.12
Figur 8.13
For hver af bjælkerne skal du bestemme følgende:

a) Beregningsmodel.
b) Reaktionerne.
c) N-kurve.
d) V-kurve.
e) M-kurve.
Opgave 179
Du har givet fire bjælker, der er understøttet og belastet som vist på
figur 8.14, figur 8.15, figur 8.16 og figur 8.17. Alle mål er i meter.
Figur 8.14
Figur 8.15

328
Figur 8.16
Figur 8.17
For hver af bjælkerne skal du bestemme følgende:

a) Beregningsmodel.
b) Reaktionerne.
c) N-kurve.
d) V-kurve.
e) M-kurve.
Opgave 180
Du har givet et konstruktionselement, der er påvirket af både horison-
tale og vertikale kræfter som vist på figur 8.18.
F1v = 3250 N, F2v = 8750 N, F1H = 6330 N og F2H = 1225 N. Afstande er
i mm.
Figur 8.18
a) Du skal bestemme reaktionerne VA, VB, HA og HB.

b) Du skal tegne momentkurve for den vertikale belastning.
c) Du skal tegne momentkurve for den horisontale belastning.
d) Du skal bestemme de resulterende momenter i A og B.

329
Opgave 181
Du har givet tre vægdrejekraner, der er opbygget og belastet som vist
på figur 8.19, figur 8.20 og figur 8.21. Belastningen F = 5 kN og mål er
i meter.
Figur 8.19
Figur 8.20
Figur 8.21
Du skal for hver de tre vægdrejekraner bestemme følgende:

a) Reaktionerne.
b) Samtlige stangkræfter og angive, om der er træk- eller trykstænger.

330
Opgave 182
Du har givet en portalkran, der er opbygget som en gitterkonstruktion
og understøttet og belastet som vist på figur 8.22. Mål er i meter.
Figur 8.22

b) Du skal bestemme stangkræfterne i stængerne mærket 1, 2 og 3 og
angive, om der er træk- eller trykstænger.
Opgave 183
Du har givet en tagkonstruktion, hvori der indgår et spærfag, som er
opbygget og belastet som vist på figur 8.23. Mål er i meter.
Figur 8.23

b) Du skal bestemme samtlige stangkræfter og angive, om der er træk-
eller trykstænger.

331
Opgave 184
Du har givet et stanseværktøj, hvor snitpladen er udformet som vist på
figur 8.24a. Mål er i mm.
Udstansningen af emnet, som er vist på figur 8.24b, foregår i to trin.
I 1.trin udstanses de tre huller, og i 2.trin den resterende del af emnet.
Figur 8.24a og b
For at sikre en ensartet trykfordeling ved udstansningen, skal du be-

stemme linjetyngdepunktets beliggenhed.
Opgave 185
Du har givet et stangsystem, der er ophænget og belastet som vist på
figur 8.25. Belastningen G = 10 kN, og stængerne er udført af rundstål
med diameter d = 8 mm.
Figur 8.25
a) Du skal bestemme trækkræfterne i stængerne, mærket ”1” og ”2”.

b) Du skal bestemme trækspændingen i hver af stængerne.
c) Du skal bestemme forlængelsen i hver af stængerne.

332
Opgave 186
Du har givet en lejebuk, som er udformet og belastet som vist på figur
8.26. Belastningen F = 4 kN, og mål er i mm. Lejebukken skal undersø-
ges i det angivne snit, som er vist på figur 8.27.
Figur 8.26
Figur 8.27

b) Du skal bestemme inertimomentet om bøjningsaksen.
c) Du skal bestemme modstandsmomentet om bøjningsaksen.
d) Du skal bestemme bøjningsspændingerne.
Opgave 187
Du har givet en trækstang, der er centralt regningsmæssigt belastet
med NEd = 320 kN. Til stangen skal der anvendes middelsvært gevind-
rør af konstruktionsstål S235.

b) Du skal foretage styrkeundersøgelse af den valgte dimension.

333
Opgave 188
Du har givet en centralt påvirket trækstang i en gitterkonstruktion, der
er regningsmæssigt belastet med NEd = 129 kN. Trækstangen skal udfø-
res af to stykker ligefligede vinkelstål som vist på figur 8.28. Trækstan-
gen skal udføres af konstruktionsstål S235.
Figur 8.28
a) Du skal bestemme en passende dimension på vinkelstålene.

Opgave 189
Du har givet en 4,3 meter høj, simpelt understøttet søjle, der er regnings-
mæssigt belastet med F = 400 kN. Til søjlen skal anvendes et HE-serie
B profil af konstruktionsstål S235.
Du skal bestemme en passende dimension og foretage en styrkeun-
dersøgelse.
Opgave 190
Du har givet tre stykker middelsvært gevindrør med diameter d = 80 mm,
som er sammensat til et profil som vist på figur 8.29. Det sammensatte
profil anvendes som en simpelt understøttet søjle med længde 3,8 m.
Materialet er konstruktionsstål S235.
Figur 8.29

334
a) Du skal bestemme tyngdepunktets beliggenhed for det sammen-

satte profil.
b) Du skal bestemme inertimomentet om henholdsvis den vandrette
og lodrette tyngdeakse.
c) Du skal bestemme søjlens maksimale regningsmæssige belastning.
Opgave 191
Du har givet en konstruktion, hvori der indgår en kombination af en
bjælke og søjle, der regningsmæssigt er belastet som vist på figur 8.30.
Til både bjælke og søjle skal der anvendes HE-serie B profiler, og mate-
rialet skal være konstruktionsstål S235.
Figur 8.30
a) Du skal bestemme reaktionerne på bjælken.

b) Du skal tegne V- og M-kurver for bjælken.
c) Du skal bestemme en passende dimension til bjælken.
e) Du skal bestemme en passende dimension til søjlen og foretage en
styrkeundersøgelse af den valgte dimension.
Opgave 192
vist på figur 8.31. Til bjælken skal der anvendes et HE-serie B profil af
konstruktionsstål S235. Mål er i meter.
Figur 8.31

335
a) Du skal tegne beregningsmodel.

b) Du skal bestemme reaktionerne.
c) Du skal bestemme V- og M-kurve.
d) Du skal bestemme en passende dimension til bjælken.
e) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af den valgte dimension.
Opgave 193
Du har givet en konstruktion, hvori der indgår en trækstang, der er
påvirket centralt med en P-last og NEd = 14 kN. Trækstangen er udført
af konstruktionstræ C24, og tværsnittet har dimensionen 25 · 100 mm.
Konstruktionen kan henregnes til anvendelsesklasse 3.
Du skal foretage en styrkeundersøgelse af trækstangen.
Opgave 194
2. I konstruktionen indgår en trækstang, der er centralt regningsmæs-
sigt belastet med NEd = 81 kN (P-last). Stangens tværsnit skal være kva-
dratisk, og der skal anvendes konstruktionstræ C24.
a) Du skal bestemme en passende dimension til trækstangen.

Opgave 195
Du har givet en søjle, der anvendes i en konstruktion, der kan henreg-
nes til anvendelsesklasse 2. Søjlen er regningsmæssigt påvirket af en
kraft NEd = 37 kN (P-last). Søjlen er simpelt understøttet, og længden
er 3,8 meter. Tværsnittet skal være kvadratisk, og der skal anvendes
konstruktionstræ C24.
Du skal bestemme en passende dimension og foretage en styrkeun-
dersøgelse.
Opgave 196
Du har givet en 2,2 meter høj, simpelt understøttet søjle, der har tvær-
snitsdimension 100 · 100 mm og udført af konstruktionstræ C24. Søjlen
anvendes i en konstruktion, der kan henregnes til anvendelsesklasse 3.
(P-last).

336
Opgave 197
belastet (P-last) som vist på figur 8.32. Bjælken indgår i en konstruk-
tion, der kan henregnes til anvendelsesklasse 2. Bjælken ønskes udført
af konstruktionstræ C24.
Figur 8.32
a) Du skal tegne beregningsmodel.

c) Du skal bestemme V- og M-kurve.
d) Du skal bestemme en passende dimension til bjælken.
e) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af den valgte dimension.
Opgave 198
Du har givet en simpelt understøttet bjælke, der er belastet med en en-
keltkraft NEd (P-last) midt på bjælken som vist på figur 8.33. Bjælken
indgår i en konstruktion, der kan henregnes til anvendelsesklasse 2.
Figur 8.33
Du skal bestemme den maksimale regningsmæssige belastning NEd, når:

a) Tværsnittet er rektangulært 63 · 150 mm, og materialet er konstruk-
tionstræ C24.
b) Tværsnittet er kvadratisk 100 · 100 mm, og materialet er konstrukti-
onstræ C24.
c) Tværsnittet er rektangulært 65 · 133 mm, og materialet er konstruk-
tionstræ C30.

337
Opgave 199
Du har givet en hylde i et lagersystem, som du kan opfatte som et sim-
pelt understøttet konstruktionselement, som er belastet som vist på fi-
gur 8.34.
Figur 8.34
Hylden fremstilles af to mm tyk plade af St 37-2, som bukkes i en facon,

så tværsnittet får udseende som vist på figur 8.35. Mål er i mm.
Figur 8.35
a) Du skal bestemme tyngdepunktet for tværsnittet.

c) Du skal bestemme modstandsmomentet om den vandrette tyngde-
akse.
d) Du skal bestemme den maksimale belastning p N/m på hylden un-
der hensyntagen til materialet tilladelige bøjningsspænding.
e) Du skal bestemme den maksimale belastning p N/m på hylden un-
der hensyntagen til, at nedbøjningen midt på hylden højst må være
0,6 mm.
Opgave 200
Du har givet et beslag med pladetykkelse 8 mm, som er svejst til en
plade som vist på figur 8.36.
Materialet er St 37-2 og belastningen F = 6 kN og kan regnes at virke
varierende.
Figur 8.36

338
a) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af pladetværsnittet, mærket

a- a.
b) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af svejsningerne.
Du skal nu regne med, at belastningen F = 6 kN virker som vist på figur

8.37. Øvrige oplysninger er uændrede.
Figur 8.37
c) Du skal bestemme inertimomentet af det svejste areal.

d) Du skal bestemme modstandsmomentet af det svejste areal.
e) Du skal bestemme bøjningsspændingen i svejsningerne.
f) Du skal bestemme forskydningsspændingerne i svejsningerne.
g) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af svejsningerne.
h) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af pladetværsnittet.

339
Opgave 201
Du har givet en konsol, som er opbygget af to stykker plade, som er
svejst til en søjle som vist på figur 8.38. Belastningen F = 65 kN, som kan
regnes at virke varierende. Materialet er St 37-2.
Figur 8.38
I forbindelse med en undersøgelse af svejsningerne, er det svejste areal
skitseret som vist på figur 8.39, hvor alle mål er i mm.
Figur 8.39
a) Du skal bestemme tyngdepunktets beliggenhed for det svejste areal.

c) Du skal bestemme modstandsmomentet om den vandrette tyngde-
akse.
d) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af pladetværsnittet.
e) Du skal foretage en styrkeundersøgelse af svejsningerne.

340
Opgave 202
Du har givet en kobling, der sammenspændes med 6 pasbolte M12 i
kvalitetsklasse 8.8 som vist på figur 8.40. Koblingen er fremstillet af
materiale St 37-2 og skal overføre en effekt P = 70 kW ved et omdrej-
ningstal n = 300 omdr/min. Belastningen kan regnes at virke varierende.
Figur 8.40
a) Du skal kontrollere fladetrykket.

b) Du skal kontrollere forskydningsspændingen i boltene.
Opgave 203
Du har givet en roterende aksel, som er udformet, belastet og lejret som
vist på figur 8.41. Akslen er fremstillet af materiale St 50-2. Mål er i mm.
Figur 8.41

341
a) Du skal bestemme reaktionerne, idet de regnes at virke midt i lejerne.

b) Du skal bestemme momenterne i de ”farlige snit”, mærket 1 og 2.
c) Du skal bestemme påvirkningens art og karakter i det to snit, mær-
ket 1 og 2.
d) Du skal ved en overslagsberegning bestemme akseldiametrene i de
to viste snit, mærket 1 og 2.
Opgave 204
Du har givet en aksel, der er påkrympet en tovskive som vist på figur
8.42. I forbindelse med en løfteopgave bliver tovskiven påvirket med
kraft F = 30 kN. Akslen er fremstillet af materiale St 50-2, og mål er i mm.
Figur 8.42
a) Du skal bestemme den resulterende kraftpåvirkning på akslen.

c) Du skal bestemme momenterne i de ”farlige snit”, mærket 1, 2, 3, 4
og 5.
d) Du skal tegne momentkurven.
e) Du skal bestemme påvirkningens art og karakter på akslen i de fem
snit, mærket 1, 2, 3, 4 og 5.
f) Du skal ved overslagsberegning bestemme akseldiametrene i de
fem viste snit, mærket 1, 2, 3, 4 og 5.

342
Opgave 205
Du har givet en aksel i en gearkasse, der er udformet, lejret og påvirket
F1= 7,3 kN og F2 = 6,8 kN. Akslen er udført af materiale St 50-2, og
mål er i mm. Endvidere skal akslen overføre en effekt P = 40 kW ved et
omdrejningstal n = 800 omdr/min.
Figur 8.43

b) Du skal tegne momentkurve.
c) Du skal bestemme momenterne i de ”farlige snit”, mærket 1, 2, 3, 4
og 5.
d) Du skal bestemme påvirkningens art og karakter i de viste fem snit,
mærket 1, 2, 3, 4 og 5.
e) Du skal ved en overslagsberegning bestemme akseldiametrene i de
fem viste snit, mærket 1, 2, 3, 4 og 5

343
Bjælkeformler
I det følgende er angivet seks af de hyppigst forekommende bjælke
typer med:
• Understøtningsform og belastning.
• V- og M-kurver.
• Formler for beregning af reaktioner, momenter og nedbøjninger.
Simpelt understøttet bjælke med enkeltkraft på midten

Reaktioner:
F
V A = VB =
2
Moment: V
1
M max = ⋅ F ⋅ L
4
Nedbøjning:
F ⋅ L3
umax =
48 ⋅ E ⋅ I
Simpelt understøttet bjælke belastet med en jævnt fordelt belastning

Reaktioner:
p⋅L
V A = VB =
2
Moment: V
1
M max = ⋅ p ⋅ L2
8
Nedbøjning:
5 ⋅ p ⋅ L4
umax =
348 ⋅ E ⋅ I
Indspændt bjælke belastet med en enkeltkraft

Reaktioner:
VA = F
MA = F ⋅ L
Moment: V
M max = −F ⋅ L
Nedbøjning:
3
F⋅L
umax =
3 ⋅E⋅I

Statik og styrkelære · Bjælkeformler
344
Indspændt bjælke belastet med en jævnt fordelt belastning

Reaktioner:
VA = p ⋅ L
2
p⋅L
MA =
V 2
Moment:
1
M max = − ⋅ p ⋅ L2
2
Nedbøjning:
p ⋅ L4
umax =
8 ⋅ E⋅I
Bjælke indspændt i den ene ende og simpelt understøttet i den anden ende
Reaktioner:
5
VA = ⋅ p ⋅ L
8
V 3
VB = ⋅p⋅L
8
Moment:
1
M A = − ⋅ p ⋅ L2
8
9
M max,pos = ⋅ p ⋅ L2
128
Nedbøjning:
p ⋅ L4
umax =
185 ⋅ E ⋅ I
Bjælke indspændt i begge ender

Reaktioner:
p⋅L
V A = VB =
2
Moment:
1
V M A = MB = − ⋅ p ⋅ L2
12
p ⋅ L4
M midt =
24
Nedbøjning:
p ⋅ L4
umax =
384 ⋅ E ⋅ I

345
Stikordsregister
A G
Afbildning af kræfter 12 Gitterkonstruktioner 131
Aktionen 53, 74 Gitterstænger 132
Aktion og reaktion 53 Grafisk bestemmelse af stangkræfter 149
Analytisk løsning 20, 21, 58, 178 Grafisk løsning 20, 58, 179
Anvendelsesområder for søjletilfælde 243 Grundbelastningstyper 165
Arealers tyngdepunkt 173 Grundsætninger om kræfter 15
Areallast 229
H
B Hookes lov 219
Belastning 69
Belastningsfigurer 71 I
Beregningsmodeller 76 Indre kraft 91
Bestemmelse af kraft 14 Indspændinger 76
Bestemmelse af reaktioner 79, 134 Inertimoment af cirkel 194
Bevægelig, simpel understøtning 75 Inertimoment af rektangel 192
Bjælkeformler 343 Inertimomentet 171
Bøjning 168
Bøjningspåvirkede konstruktionselementer K
249, 287 Karakter af en belastning 298
Bøjningspåvirkede maskinelementer 306 Knudepunkter 131
Bøjningsspænding 210 Knudepunktsmetoden 143
Konstruktioner påvirket til bøjning 69
C Konstruktionsmaterialer 301
Centralt påvirkede søjler 282 Konstruktionstræ 273
Centralt påvirkede trykstænger 240 Kraftbegrebet 9
Centralt påvirkede trækstænger 232, 276 Kraft- og tovpolygonmetoden 36
Kraftpar 51
D Kraftpolygon 29, 37
Definition på kraft 10 Kræfter og momenter 9
Deformation 255
L
E Legemers tyngdepunkter 171
Eurocode 3 229 Ligevægtsbetingelser 54
Eurocode 5 273 Linjelast 230
Linjers tyngdepunkt 188
F
Fast, simpel understøtning 75 M
Fladetryk 258, 309 Maskinelementer 297
Flydespændingen 220 Materialeparametre for konstruktionsstål
Flytningsformlen 194 231
Forlængelsen ΔL 221 Materialeprøver 220
Forskydning 169 Modstandsmoment 199
Forskydningspåvirkede konstruktionsele- Modstandsmoment af cirkel 199
menter 255 Modstandsmoment af rektangel 199
Forskydningspåvirkede maskinelementer Modstandsmomentet 171
305 Moment 40
Forskydningsspænding 210 Momentkurver for aksler 117
Fremgangsmåde ved styrkeberegning 311 Momentpåvirkede konstruktionselementer
124

Statik og styrkelære · Stikordsregister
346
N Tilladelige trykspændinger i MPa 304

Nedbøjning 255, 291 Tilladelige trækspændinger i MPa 302
Newton 11 Torsion 169
Newtons lov om aktion og reaktion 53 Torsionspåvirkede maskinelementer 308
N-kurven 95 Torsionsspænding 214
Normalkraften 91 Tovpolygon 37
Normalspænding 209 Tryk 166
Normer 229 Trykpåvirkede maskinelementer 303
Træk 165
O Trækonstruktioner 273
Omregningsfaktor 275 Trækprøvning 218
Trækpåvirkede maskinelementer 301
P Trækstyrken 220
Parallelforskydning af kraft 51 Tværsnitskonstanter 170
Parallelle kræfter 46 Tyngdepunkt for cirkel 176
Partialkoefficienter 232 Tyngdepunkt for en halvcirkel 176
Plane konstruktioner 133 Tyngdepunkt for et cirkelafsnit 177
Polstråler 37 Tyngdepunkt for et cirkeludsnit 177
Polært inerti- og modstandsmoment 200 Tyngdepunkt for kvadrat 174
Profiltabeller 261, 294 Tyngdepunkt for parallelogram 174
Proportionalitetsspændingen 219 Tyngdepunkt for rektangel 174
Punktlast 230 Tyngdepunkt for rombe 174
Tyngdepunkt for sammensat areal 178
R Tyngdepunkt for trekant 175
Reaktionen 53, 74
Relativ materialeparameter 243 U
Ritters metode 139 Understøtningstyper 73
Rolig belastning 299
V
S Varierende belastning 299
Samme angrebspunkt 28 Vekslende belastning 300
Sammenhænge mellem V- og M-kurver 107 V-kurven 98
Sammensatte spændinger 215 Volumenlast 230
Simple understøtninger 75 Vridning 169
Snitkræfter 91
Stangkræfter 149 Y
Statisk ubestemte konstruktioner 78 Ydre kræfter 74, 90
Styrkeberegning af maskinelementer 297
Styrkebetingelse 223
Styrkelære 163 Symbols
Styrke- og stivhedstal 274 0,2-spænding 220
Styrketal og elasticitetsmodul i Mpa 275
Større kraftsystemer 28
Stålkonstruktioner 229
Søjlefaktoren kc 283
Søjlepåvirkning 167
Søjlereduktionsfaktor 242
T
Tilladelige bøjningsspændinger i MPa 307
Tilladelige fladetryk i MPa 310
Tilladelige forskydningsspændinger i MPa
306

t
Preben Madsen
Statik og
Teknisk
Preben Madsen
Statik og Preben Madsen
styrkelære styrkelære
Matematik 4. udgave
2. udgave
Bogen behandler den grundlæggende statik og
styrkelære efter Eurocodes.
Statik og styrkelære er beregnet til bygnings-

konstruktøruddannelsen, htx-uddannelsen og
teknikeruddannelserne, hvor der undervises i de
grundlæggende regler og deres praktiske anvendelse
inden for elementær konstruktion.
Statik-delen omhandler emner som kræfter, tyngde-

punkter, belastninger og gitterkonstruktioner.
For styrkelærens vedkommende gennemgås den
grundlæggende viden inden for stålkonstruktioner,
trækonstruktioner og maskinelementer.
Bogen går logisk og pædagogisk frem med opstilling

af regler, eksempler og opgaver. Facitliste findes på
statik.nyttf.dk
Statik og styrkelære er en sammenskrivning af de to

bøger Teknisk Statik og Teknisk Styrkelære. Bogen
er gennemrevideret, moderniseret og opdateret.
ISBN 978-87-571-2779-9 nyttf.dk
9 788757 127799 varenr. 104018-1
104018-1_Statik_og_styrkelaere_omslag.indd 1 16-01-2013 09:01:14

Statik Maden Dansk

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

Statik Maden Dansk

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Statik Maden Dansk

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

t

Statik og styrkelære er beregnet til bygnings-

Statik-delen omhandler emner som kræfter, tyngde-

Bogen går logisk og pædagogisk frem med opstilling

Statik og styrkelære er en sammenskrivning af de to

ISBN 978-87-571-2779-9 nyttf.dk

9 788757 127799 varenr. 104018-1

104018-1_Statik_og_styrkelaere_omslag.indd 1 16-01-2013 09:01:14

104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 1 21-01-2013 14:52:25

Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk

ISBN: 978-87-571-3319-6 (e-bog)

Bogen er sat med Palatino

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes.

Nyt Teknisk Forlag

Ekspedition: Erhvervsskolernes Forlag, +45 63 15 17 00

Nogle af billederne refererer til relevante situationer, mens andre

104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 3 21-01-2013 14:52:27

Bogen er en elementær grundbog og omhandler de grundlæggende

104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 4 21-01-2013 14:52:27

Indhold Tyngdepunkt for trekant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175

104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 5 21-01-2013 14:52:27

Bøjningspåvirkede maskinelementer . . . . . . . . . 306

104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 6 21-01-2013 14:52:27

Du får her eksempler på krav, der kan stilles:

De krav, du skal beskæftige dig med i denne bog, er:

Hvad betyder så det? – jo, de komponenter og dele, du anvender i en

Styrkelæren hjælper dig derefter med at bestemme de rigtige

104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 7 21-01-2013 14:52:27

For at illustrere et sådant forløb har du en håndværker på en stige.

Du skal forestille dig, at du skal bestemme dimensionerne på trinet,

1. Du skal starte med at bestemme belastningen.

Kender du håndværkerens masse (vægt), kan statikken hjælpe dig med

2. Du skal så videre og se på konstruktionen.

I statikken er trinet et konstruktionselement, som du kalder en bjælke. I

3. Nu skal du vælge materiale, og i kapitlet ”Trækonstruktioner” kan du finde et

Du har dermed løst opgaven, og som det fremgår af eksemplet, kom-

104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 8 21-01-2013 14:52:28

Du skal nu starte med at se lidt nøjere på kraftbegrebet.

Kufferten vil give et træk i armen, som skyldes jordens tiltræknings-

104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 9 21-01-2013 14:52:32

Bliver kufferten skiftet ud med en kuffert med en anden masse, vil

På grund af tyngdekraften vil kuffertens hastighed stige og stige.

En kraft kan opfattes som en størrelse, der giver et legeme en hastighedsændring.

Ud fra disse grundenheder afledes så alle øvrige enheder.

Med denne baggrund får du, at et legeme med masse 1 kg placeret et

104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 10 21-01-2013 14:52:32

Generelt kan du opstille følgende ligning:

Hvor meget er 1 Newton?

Du kan bestemme tyngdekraften, idet du kan sætte tyngdeacceleratio-

104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 11 21-01-2013 14:52:36

Figur 1.02 viser en bjælke i balance under påvirkning af et legeme med

På figur 1.03 opnår du balancen ved hjælp af tiltrækningskraften mel-

På figur 1.04 opnår du balancen ved hjælp af en fjeder.

104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 12 21-01-2013 14:53:06

I matematikken kalder man sådan en ”pil” for en vektor, og du skal i de

104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 13 21-01-2013 14:53:22

Du får et andet eksempel.

104018-1_Statik_og_styrkelaere_Book.indb 14 21-01-2013 14:53:47

Kraften er den samme i de tre situationer, men retning og angrebspunkt