Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................. 3

Valg af didaktisk model ............................................................................................ 4

Fagdidaktisk undervisningsforløb ............................................................................ 5

Digital platform i undervisningen .......................................................................................... 5

Fagets tre kompetenceområder ................................................................................ 6

Billedfremstilling ...................................................................................................................... 6
Billedanalyse............................................................................................................................. 7
Billedkommunikation ............................................................................................................... 7

De fem virksomhedsformer ...................................................................................... 8

Oplevelsesmæssig virksomhed.............................................................................................. 8
Håndværksmæssig virksomhed ............................................................................................. 8
Udtryksmæssig virksomhed .................................................................................................... 9
Kommunikativ virksomhed ...................................................................................................... 9
Analytisk virksomhed ............................................................................................................... 9

Billedserie................................................................................................................ 10

Bibliografi ................................................................................................................ 11

Bilag 1...................................................................................................................... 12

Bilag 2...................................................................................................................... 13

Bilag 3...................................................................................................................... 18

Bilag 4...................................................................................................................... 18

Side 2 af 18
Indledning

Sanserne er vores essentielle guider gennem verden omkring os. Sanserne er vores

trofaste følgesvende, der konstant arbejder i baggrunden for at give os information om

vores omgivelser. Men hvor meget tænker vi egentlig over vores sanser i hverdagen? Og

hvad sker der, når en af vores sanser bliver midlertidigt blokeret, og vi pludselig må stole

på de øvrige?

I denne opgave dykker vi ned i brugen af sanser og undersøger, hvordan de påvirker

vores opfattelse af verden. Vi har udviklet et undervisningsforløb til en 4. klasse, der er

knyttet til Camilla Berners udstilling ”Det jeg aldrig før har set” på Willumsens Museum i

Frederikssund. Dette forløb vil ikke kun give eleverne mulighed for at udforske kunsten

på museet, men også for at få dem til at reflektere over deres egne sanser og den rolle,

de spiller i deres liv. Desuden vil der være knyttet en billedserie til opgaven. Denne

billedserie er med til at understøtte vores undervisningsforløb om emnet “sanser i brug”

og illustrerer, hvad eleverne skal udarbejde ud fra undervisningsforløbet. Vi vil i denne

opgave reflektere over de didaktiske valg, vi har truffet i udviklingen af dette

undervisningsforløb, ved hjælp af to didaktiske modeller: Hiim og Hippes relationsmodel

samt "De fem virksomhedsformer”. Vi vil ydermere belyse, hvordan billedkunstfagets tre

kompetenceområder: billedfremstilling, billedanalyse og billedkommunikation har været

fundamentale i udviklingen af vores undervisningsforløb. For en mere detaljeret

forståelse vil vores undervisningsforløb indeholde en skematisk, der illustrerer de enkelte

trin og aktiviteter, som eleverne vil gennemgå.

Side 3 af 18
Valg af didaktisk model

I forbindelse med vores besøg på Willumsens museum, faciliterede vi nogle aktiviteter,

der involverede elevernes sanser. Her var vores primære formål, at få eleverne til at

reflektere over hvordan sanserne bliver brugt, samt hvad der sker, når en sans bliver taget

fra dem. Vores undervisningsforløb har vi valgt at kalde “Sæt sanserne i spil”, der er en

metode til at engagere eleverne og fremme deres forståelse af sansernes påvirkning,

samt forståelsen for kunst og kultur.

Vi har valgt at udarbejde vores undervisningsforløb ud fra Hiim og Hippes didaktiske

relationsmodel som grundlag for vores refleksionstekst (Canger & Kaas, 2021). Vi valgte

denne model da den fremstår som en ramme for at planlægge, evaluere og reflektere

over undervisningssituationer (bilag 1). Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel giver

os en struktureret tilgang til at analysere og forstå de komplekse dynamikker, der er

involveret i undervisning og læring. En af de centrale styrker ved denne model er dens

evne til at belyse de tre vigtige dimensioner af undervisningen: indhold, relationer og

organisering (Canger og Kaas, 2021). Ved at opdele undervisningen i disse tre elementer

får vi mulighed for at se, hvordan de interagerer og påvirker hinanden. Dette hjælper os

med at skabe en dybere forståelse af, hvordan vores undervisningsforløb kan optimeres

for at fremme læringen hos eleverne i en 4. klasse. For at gøre undervisningsforløbet mere

håndgribeligt og let forståeligt for os selv, har vi valgt at repræsentere det skematisk ved

hjælp af punkterne fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel (Bilag 1). Dette vil give

os mulighed for visuelt at se, hvordan hver del af undervisningen passer ind i modellen

og hvordan de indbyrdes påvirker hinanden.

Side 4 af 18
Fagdidaktisk undervisningsforløb

I følgende afsnit vil vi komme ind på hvilke øvelser vi har inddraget i vores

undervisningsforløb, samt vores overvejelser bag aktiviteterne (Bilag 1). Vi har taget

udgangspunkt i vores første produkt med den fysiske kuffert fra museet, og overvejet

hvordan vi kan gøre det digitalt. Dette vil vi forsøge at komme nærmere ind på i

nedenstående afsnit.

Digital platform i undervisningen

Vi har skabt et digitalt posteløb med titlen "Sæt sanserne i spil" ved hjælp af appen

"Woop". Dette valg er afgjort af flere faktorer, der bidrager til en mere effektiv og

engagerende oplevelse for eleverne. Dette er også grunden til at vi reflekterede over

hvordan vi kunne gøre hele aktiviteten mere digital. Her kom vi frem til at eleverne bliver

mødt af en QR-kode i indgangen til museet i form af en plakat, hvor de skal scanne QR-

koden for at starte posteløbet. Eleverne får udleveret fysiske materialer til øvelserne i

kufferten, medens resten af posteløbet fungerer digitalt.

En af grundene til at vi valgte at bruge den digitale platform, er da eleverne er vant til at

navigere i en digital verden. De er bekvemt med at bruge digitale værktøjer, herunder

smartphones og apps, som en integreret del af deres dagligdag.

Ved at tilbyde undervisningen gennem en digital platform som "Woop", skaber vi en

læringsoplevelse, der stemmer overens med elevernes digitale kompetencer og vaner

(Undervisningsministeriet, Billedkunst fælles mål, 2019). Dette valg er truffet i ønsket om

at skabe en overskuelig og genkendelig undervisningssituation. Ved at benytte en digital

app som platform til vores posteløb undgår vi behovet for at administrere og distribuere

fysiske materialer, hvilket forenkler undervisningsprocessen. Samlet set giver det digitale

posteløb med appen "Woop", os mulighed for at imødekomme elevernes digitale

Side 5 af 18
præferencer, samtidig med at vi skaber en mere effektiv undervisnings oplevelse. Dette

er i tråd med vores mål om at maksimere elevernes engagement og forståelse i vores

undervisning om kunst og kultur: “Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale

billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks-

og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre

visuelle former“ (Undervisningsministeriet, Billedkunst fælles mål, 2019, s. 3).

Dette hænger godt sammen med stedsspecifik undervisning, da eleverne får set kunsten

visuelt, hvilket yderligere kan forbedre deres indlæring. Det inkluderer elevernes evne til

at skabe, analysere og præsentere kunstværker digitalt, hvilket bidrager til at fremme

engagement og deres dybere forståelse af kunstneriske processer og udtryksformer.

Fagets tre kompetenceområder

I nedenstående afsnit vil vi uddybe fagets tre kompetenceområder: billedfremstilling,

billedanalyse og billedkommunikation. Disse områder udgør grundlaget for elevernes

udvikling af både praktiske og teoretiske færdigheder inden for billedkunstfaget. Vi vil

desuden udforske hver af disse kompetenceområder for at opnå en forståelse af, hvordan

de bidrager til elevernes kunstneriske udvikling, og deres evne til at forstå og

kommunikere via digitale medier.

Billedfremstilling
Billedfremstilling handler om, at man lægger op til, at eleverne får kompetencer i at kunne

udtrykke følelser, fantasi og viden gennem billeder. I vores undervisningsforløb får

eleverne mulighed for at kunne udtrykke deres følelser gennem planter (bilag 2). Som en

del af undervisningen skal de finde planter, som de mener afspejler deres følelser og

refleksioner i forhold til hele forløbet. Dette kræver, at de bruger deres fantasi og viden

til at forklare, hvorfor de har valgt den specifikke plante som en repræsentation af deres

Side 6 af 18
tanker om forløbet. Desuden får de også lov til at gøre brug af begreber inden for

billedkunst, når de skal beskrive deres valg af plante. De skal sætte ord på plantens

karakteristika, såsom form, linjer, og lignende for at udtrykke deres følelser og

overvejelser. Eleverne udvikler derfor færdigheder inden for grafisk udtryk, samtidig med

at de opnår kompetencen til at beskrive, hvad de observerer med ord: ”Eleven kan

kommunikere gennem billeder” (Undervisningsministeriet, Billedkunst fælles mål, 2019,

s. 4). Desuden lærer de at argumentere for deres valg af plante og hvorfor netop denne

plante bedst passer til deres valgte emne. Under posteløbet udforsker eleverne også

museets udstillinger. Her modtager de arbejdsspørgsmål via appen, der er relateret til

værkerne. Dette giver dem en ny mulighed for at reflektere over det, de ser, samtidig med

at de stimuleres til at beskrive og udtrykke deres følelser og indtryk af værkerne (bilag 2).

Billedanalyse
Billedanalyse handler om at kunne samtale om egne og andres billeder i forhold til simple

analysetilgange. I vores undervisningsforløb har vi fokuseret på billedanalyse, specifikt

en øvelse hvor eleverne skulle vælge to fotografier fra Camilla Berners udstilling hvor det

ene er sort og det andet er et hvidt fotografi. I denne aktivitet skulle de analysere

billederne og beskrive, hvordan tilstedeværelsen eller fraværelsen af farver påvirker

billedets virkning (bilag 2). Ud fra fælles mål i faget billedkunst, står der følgende: “Eleven

kan samtale om billeders opbygning og indhold” (Undervisningsministeriet, Billedkunst

fælles mål, 2019, s. 5). Dette mål hænger godt sammen med vores forløb, da eleverne

netop får sat ord på det de ser og arbejder med.

Billedkommunikation
Billedkommunikation handler om at formidle billeder i forskellige sammenhænge. I den

forbindelse har vi også integreret elementer omkring billedkommunikation i vores forløb.

Dette er blevet realiseret ved at tage eleverne med på museet, hvor de fysisk får set de

Side 7 af 18
forskellige udstillinger. Når eleverne får muligheden for at opleve værkerne personligt,

udvider det deres horisont for at forbedre deres læring, da de i højere grad kan deltage

aktivt i diskussionen om værkerne. I overensstemmelse med de fælles mål i billedkunst

er et af de fastsatte mål, at "eleven kan etablere en udstilling” (Undervisningsministeriet,

Billedkunst fælles mål, 2019, s. 9). Dette mål er relevant for øvelsen med herbariet, hvor

eleverne opretter en udstilling. Efterfølgende forventes det, at de vil være i stand til at

beskrive, hvad de har skabt i deres herbarium og forklare valget af tema for deres

udstilling (bilag 2).

De fem virksomhedsformer
I følgende afsnit har vi sat vores undervisningsforløb ind i den didaktiske model, ”De fem

virksomhedsformer” som består af fem centrale punkter: oplevelsesmæssig virksomhed,

håndværksmæssig virksomhed, udtryksmæssig virksomhed, kommunikativ virksomhed og

analytisk virksomhed (BILLEDKUNST s. 113-114). Ifølge Christensen og Marxen er det

muligt at facilitere æstetiske læringsprocesser, når læreren inkorporerer modellen i sin

undervisning (Christensen & Marxen, 2021).

Oplevelsesmæssig virksomhed
I aktiviteterne har eleverne haft muligheden for at kunne føle og lytte til forskellige ting.

De har blandt andet også kigget på nogle forskellige naturgenstande og set på form og

struktur, hvilket hører under feltet “oplevelser”. Denne fase er med til at styrke deres

fantasi og forestillingsverden.

Håndværksmæssig virksomhed
Under vores aktiviteter har vi arbejdet med en masse forskellige materialer som vi på

forhånd har uddelt til eleverne. Disse materialer er et hjælpeværktøj til eleverne, da de

Side 8 af 18
kan have det nemmere ved at udføre den givne opgave. Det var noget vi særlig lagde

vægt på, da det kan have en virkning for elevernes læring at have noget visuelt i hånden.

Udtryksmæssig virksomhed
Noget vi endvidere lagde vægt på i aktiviteterne, var at skabe et rum for eleverne, hvor

de havde mulighed for at udvikle sig mest muligt. Dette kan vises, når eleverne får lov til

både at være inde og udenfor under de forskellige arbejdsopgaver. Desuden var det

også et særligt fokus, at eleverne skulle gøre brug af forskellige udtryksformer i

opgaverne. Her skulle eleverne blandt andet navigere sig rundt med noget digitalt, som

de skulle udtrykke sig gennem for at løse de givne opgaver. Eller når eleverne skal

udtrykke sig grafisk ved at sætte ord på planternes karakteristika, såsom form, linjer, og

lignende for at udtrykke deres følelser samt overvejelser.

Kommunikativ virksomhed
Baseret på vores didaktiske overvejelser om vores aktiviteter, var vores mål at eleverne

skulle være i stand til at skabe og beskrive det, de havde arbejdet på. Vi ønskede især at

fokusere på at hjælpe dem med at udtrykke deres udstillinger, såsom deres herbarium

inden for en bestemt tematisk ramme fx. familie, dyr og grøntsager mm.

Analytisk virksomhed
Eleverne skal gennem aktiviteterne forklare og beskrive konstant hvad de ser og laver

både overfor sig selv skriftligt, samt over for deres klassekammerater. Inden besøget på

museet bliver eleverne delt op og skal lave en øvelse, hvor de beskriver en genstand til

hinanden udelukkende ved at føle genstanden. Her bliver der særligt arbejdet med, at de

skal sætte ord på det, de har i tankerne og videreformidle det til deres klassekammerater.

Side 9 af 18
I det følgende afsnit vil vi introducere en billedserie, der vil fungere som en del af vores

undervisningsforløb. Disse billeder er beregnet til at starte vores forløb om sanserne, og

de vil give eleverne mulighed for at udforske og opleve de forskellige sanseindtryk, som

billedserien præsenterer.

Billedserie

Link til vores padlet: https://padlet.com/nicolinekuhlkoeppen/billedsamling-2023-

o2xk4qjj3jehbbt7

Kode til padlet: 2222

Side 10 af 18
Bibliografi
BILLEDKUNST s. 113-114. (u.d.).

Canger, T., & Kaas, L. (2021). Praktikbogen: didaktik, klasseledelse og relationsarbejde.

Hans Reitzels Forlag.

Christensen, K., & Marxen, H. (2021). Æstetik, æstetiske læreprocesser og

virksomhedsformer. I Meloni, Lærerens grundbog til mellemtrinnet:

billedfremstilling, billedanalyse, billedkommunikation.

Dysthe, O. (1997). Det flerstemmige klasserum: skrivning og samtale for at lære. Klim.

Lund, J. H., & Rasmussen, T. N. (2006). Almen didaktik: i læreruddannelse og

lærerarbejde. (T. N. Rasmussen, Red.) Århus: KVAN.

Undervisningsministeriet, B.-o. (2019). Billedkunst fælles mål. Hentet 2023 fra EMU:

https://emu.dk/sites/default/files/2020-

09/GSK_F%C3%A6llesM%C3%A5l_Billedkunst_2020.pdf

Undervisningsministeriet, B.-o. (2023). Folkeskolens formål. Hentet 2023 fra UVM:

https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/om-

folkeskolen-og-folkeskolens-formaal/folkeskolens-formaal

Side 11 af 18
Bilag 1

Side 12 af 18
Bilag 2

Før besøget

Introduktion til Willumsens Museum og sanseøvelse

Dagen begynder med en engagerende aktivitet “Sansetagning med Naturgenstande”
i klasselokalet, hvor læreren har bragt forskellige naturgenstande med. I denne
interaktive øvelse parvis skal eleverne beskrive disse genstande for hinanden. Den ene
elev påtager sig rollen som "beskriver" og vælger en genstand, f.eks. en sten, som
eleven skjuler for den anden. Denne elev udfordres til at finde de rette ord for at
beskrive genstanden, så den anden elev kan gætte, hvad det er. Når begge elever har
beskrevet deres naturgenstande, opfordres de til at dokumentere deres refleksioner
og overvejelser på papir. Læreren giver eleverne nogle vejledende spørgsmål, som de
kan bruge til at udforske deres nysgerrighed. Hvordan ser den ud? Hvordan føles det?
Hvordan dufter den? Er der nogle særlige detaljer eller mønstre?
Efter øvelsen af flere naturgenstande, samles klassen, og hver gruppe præsenterer et
af de naturgenstande, de har undersøgt. Herefter føres en undren om, hvordan de
forskellige genstande har påvirket og engageret forskellige sanser, samt hvordan
observationerne har varieret fra gruppe til gruppe.

Materialer til øvelsen:

1. En samling af forskellige naturgenstande, f.eks. blade, kviste, sten,

blomster, fjer, osv.
2. Papir og blyanter til hver elev.

Når øvelsen er afsluttet, præsenterer læreren klassen for en animationsvideo. I

videoen fungerer en museumsguide som vært og introducerer Willumsens museum
samt det posteløb de skal deltage i, når de ankommer til museet.

Læringsforudsætninger
"Sansetagning med naturgenstande" er en øvelse, der værdsætter og inkluderer
forskellighed, da den åbner op for elevernes forskellige "sociale, kulturelle, fysiske,
emotionelle og kognitive perspektiver" (Lund & Rasmussen, 2006, s. 121). Denne
aktivitet giver eleverne frihed til at udtrykke deres personlige tolkninger af
naturgenstandene og understreger, at der ikke er én korrekt beskrivelse af
genstanden.

Side 13 af 18
Rammefaktorer
Gennem denne øvelse opnår eleverne færdigheder, der bidrager til opfyldelsen af et
fællesmål inden for billedkunstfaget. “Eleven har viden om materialers anvendelses- og
udtryksmuligheder” (Undervisningsministeriet, Billedkunst fælles mål, 2019, s. 5). De
udvikler evnen til at beskrive naturgenstande for hinanden og overveje deres
potentielle anvendelse.

Mål
Formålet med denne øvelse er at opmuntre eleverne til at reflektere og udtrykke sig
ved at finde præcise ord for de former og karaktertræk, de opdager ved
genstandene. Det er en mulighed for at udforske de forskellige af egenskaber, som
selv en tilsyneladende enkel genstand som en sten kan have, såsom størrelse, form,
farve, og struktur. Hensigten med animationsvideoen er at forberede eleverne til
deres museumsbesøg ved at give dem de nødvendige forudsætninger. Desuden
fungerer museumsguiden som en vedvarende karakter gennem hele
undervisningsforløbet, da denne guide er sammen med dem både på skolen og
under besøget. Guiden tager dem i hånden og forklarer, hvad øvelserne indebærer.

Indhold
Læreren har besluttet at forberede specifikke naturgenstande på forhånd til øvelsen,
da det potentielt kan være udfordrende for eleverne at finde passende genstande
inden for det pågældende emne. Samtidig har vi valgt at gøre øvelsen interaktiv og
roterende, hvilket giver alle elever mulighed for at beskrive genstande og samtidig
stille spørgsmål til hinanden. Denne tilgang understøtter skabelsen af en tryg
atmosfære, hvor eleverne kan dele deres refleksioner og undren over de forskellige
genstande. Dette fremmer udviklingen af "den tillid og selvtillid, der er nødvendig for
at kunne lære" (Dysthe, 1997, s. 223).

Læreprocessen
Eleverne får mulighed for at høre hvad de andre grupper har fundet frem til og hvad
deres refleksioner har været i processen. Dette kan være med til, at eleverne føler sig
trygge i vante omgivelser.

Vurdering
• Er eleverne i stand til at beskrive genstande ved at anvende termer som
struktur, linjer og former?
• Kan animationsvideoen etablere en sammenhængende kontekst for opgavens
ramme under besøget på museet?

Side 14 af 18
 Under besøget

På tur til Willumsens Museum

Klassen er på udflugt til Willumsens museum i Frederikssund. Hver gruppe får udleveret
en fysisk kuffert, der indeholder materialer til forskellige øvelser. Eleverne deltager i en
digital skattejagt med titlen "Sæt sanserne i spil," der omfatter forskellige opgaver både
inden for og uden for museet. Inde i kufferterne finder grupperne en QR-kode, som de
skal scanne med deres mobiltelefoner. Når de scanner koden, bliver de ført til en video
præsenteret af den velkendte museumsguide, som leder dem igennem skattejagten.
Under posteløbet er der tre specifikke øvelser med titlerne "Blinde øjne ser mere,"
"Sansespil," og "Mit eget herbarium". I den første øvelse, "Blinde øjne ser mere"
udforsker eleverne, hvordan deres sanser fungerer, når de ikke kan bruge deres øjne
og ører på sædvanlig vis. Eleverne deltager i en aktivitet, hvor de lytter til forskellige
naturlige lyde. Efterfølgende skal eleverne notere og beskrive de lyde, de hørte ved at
skrive dem ned på deres mobiltelefoner.

Materialer til øvelsen:

• 4 bind som øjenmaske
• Timer på telefonen

I den anden øvelse, "Sansespil og planteblindhed" aktiveres elevernes sanser og deres

evne til at forstå, hvordan vi iagttager verden omkring os. Eleverne bliver bedt om at
udvælge to fotografier fra Camilla Berners udstilling: ét i farver og ét i sort-hvid. Herefter
skal eleverne bruge deres sanser til at undersøge de valgte fotografier nøje med fokus
på detaljerne. Derudover indeholder kufferten to artefakter i form af blade med
spørgsmål, der er relevante for øvelsen. Disse spørgsmål skal eleverne besvare ved at
bruge deres mobiltelefoner.

Materialer til øvelsen:

• To blade med spørgsmål

I den afsluttende øvelse, "Mit eget herbarium" sendes eleverne ud i museets have, hvor
de får til opgave at indsamle så mange planter som muligt inden for en given
tidsramme. Disse planter vil senere blive brugt til at skabe deres eget herbarium.
Eleverne placerer de indsamlede planter i plastikmapper, som de finder i kufferten, og
de skal tage disse mapper med sig tilbage til skolen til brug ved den næste
undervisningslektion.

Materialer til øvelsen:

• Mappe til de indsamlede planter

Side 15 af 18
Læringsforudsætninger
Når undervisningen finder sted i en anderledes og uvant omgivelse, kan det vække
nysgerrighed hos eleverne. Når de opfordres til at udforske museet som læringsmiljø,
bliver de mere engagerede og opnår en dybere kreativitet i deres arbejde. Brugen af
deres sanser under disse aktiviteter kan forstærke deres oplevelse og samtidig tilføre
dem en værdifuld, praktisk viden på stedet.

Rammefaktorer
§ 1 stk. 2: “Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse,
fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne
muligheder og baggrund for at tage stilling og handle” (Undervisningsministeriet,
2023).

Mål
Formålet med denne undervisningslektion er at tage eleverne ud og lade dem opleve
museet som et dynamisk læringsmiljø. Desuden sigter vi også mod at give eleverne en
dybere forståelse af både planter og museets kunstsamling, med fokus på Camilla
Berners udstilling.

Indhold
Elevernes interesse for museets omgivelser bliver stimuleret gennem de sanseøvelser,
de deltager i.

Læreprocessen
Inden besøget på museet, gennemgår læreren med eleverne, hvordan de skal opføre
sig uden for klasseværelset, da de skal være opmærksomme på, at de befinder sig i et
offentligt rum sammen med andre mennesker.

Vurdering
• Hvordan har turen forløbet i forhold til elevernes adfærd og det faglige indhold?
• Har eleverne udvist nysgerrighed? Har eleverne forståelse for begrebet
"planteblindhed"?

Side 16 af 18
 Efter besøget

Tilbage på skolen
Eleverne er vendt tilbage til skolen, hvor de nu skal samle deres herbarium bestående
af blade og andre naturgenstande, de indsamlede på museet. De skal undersøge
planterne og bruge planterne til at kategorisere dem som f.eks. grøntsager, familie og
sætte ord på, hvorfor de har valgt at kategorisere planterne og hvorfor netop planten
kan illustrere den valgte kategori. Efterfølgende skal de præsentere deres herbarium
for klassen og tænke nøje over, hvordan de bedst kan formidle deres præsentation til
de andre elever. De opfordres også til at dele deres tanker og refleksioner omkring
temaet for deres herbarium. Læreren afslutter hele forløbet med en opsummering for
eleverne, og som en afsluttende øvelse, får eleverne mulighed for at udforske
skolegården og indsamle planter, som de føler symboliserer deres følelser i forbindelse
med hele forløbet. Videoguiden præsenterer denne øvelse for eleverne.

Læringsforudsætninger
På baggrund af de foregående lektioner har eleverne tilegnet sig viden omkring emnet
“menneskets relation til naturen og bæredygtighed”?

Rammefaktorer
“Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og
analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge
billedsprog i kommunikative og innovative processer” (Undervisningsministeriet, 2019,
s. 3).

Mål
“Eleven kan samtale om egne og andres billeder”, “Eleven kan kommunikere gennem
billeder” og “Eleven har viden om enkle præsentationsformer”
(Undervisningsministeriet, 2019, s. 5).

Indhold
Eleverne skal dele deres opdagelser fra museet med hele klassen. De skal reflektere
over den visuelle præsentation af deres herbarium og integrere deres betragtninger i
processen.

Læreprocessen
For at sikre den mest effektive læringsoplevelse for eleverne, gennemgår læreren
turen til museet og inddrager også øvelserne i denne proces.

Vurdering
• Hvor meget har eleverne fået ud af forløbet?
• Hvordan har stedbaseret undervisning påvirket elevernes læringsevne?

Side 17 af 18
Bilag 3

De fem virksomhedsformer

Bilag 4

Side 18 af 18