Lyngby

Studieområdeprojektet 2020
Elev id: L 3h Superklassen 21
Elev: Mitta Hage

Fag og niveau: Vejleder(e):

John Gerhard Jensen

Teknologi A Evt. tlf.:

Teknikfag udvikling og
produktion, træ A
Email: jgj@tec.dk
Michael Bo Bergquist
Evt. tlf.:
Email: mbbe@tec.dk

Opgavens titel/emne
Hvordan ser fremtiden ud for bambus som byggemateriale i
Danmark, evt i ?

Opgaveformulering:

Redegør for – og undersøg evt. ved eksperimenter - fysiske, mekaniske og

styrkemæssige egenskaber samt relevante enhedsoperationer, processer og
bearbejdningsmetoder ved udvikling og produktion af bambus-baseret
gulvmateriale. Sammenlign med et traditionelt gulvmateriale efter eget valg.

Redegør for omfanget af bambus som gulvmateriale i Danmark.

Analyser bæredygtigheden af hhv bambus og et traditionelt gulvmateriale.

Perspektiver muligheder og begrænsninger for bambusgulve i fremtidige

byggerier, herunder miljøvurdering og økonomivurdering.

Konkluder hvad dine kriterier er, for at bambus kan blive almindeligt
byggemateriale i Danmark, evt i Europa.
Mitta Hage 3.h

STUDIEOMRÅDEPROJEKT 2020
BAMBUS SOM ERSTATNING AF TRÆ

ELEV MITTA HAGE 3H

FAG TEKNIKFAG A/ TEKNOLOGI A

INSTITUTIONER H.C. ØRSTED GYMNASIUM LYNGBY

LÆRER MICHAEL BO BERGQUIST & JOHN GERHARD JENSEN

AFLEVERINGSDATO 13/02/2020

1
Mitta Hage 3.h

RESUME

I denne opgave argumenteres der for bambus store potentiale som byggemateriale til
gulve i den fremtidige danske byggeindustri.

Denne påstand underbygges af observationer af egenskaberne for bambus, nemlig dens

imponerende hårdhed, trækstyrke og trykstyrk, der danner grundlag for produktion af gulve
af høj kvalitet.

Derudover redegøres der for livscyklussen for bambusgulve fra vækst til bortskaffelse.
Bambusgulve sammenlignes endvidere med materialet egetræ - idet begge gulvprodukter
har fælles egenskaber.

Den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed for bambus og egetræ som

gulvmaterialer, kortlægges og diskuteres. Redegørelse og analyse viser en positiv
miljøeffekt for bambusgulve samt en konkurrencedygtig pris.

Opgaven fastlægger at bambus stadig er et nicheprodukt, som kæmper med at blive

anerkendt på lige fod med træ.

Opgaven bygger på et litteraturstudie, interviews med virksomheder, en kortlægning af 2

konkrete forsyningskæder samt en afprøvning af hårdheden af bambus i forhold til egetræ,
som er en væsentlig kvalitetsparameter for gulve.

2
Mitta Hage 3.h

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING 5

2. REDEGØRELSE FOR EGENSKABER OG PROCESSER FOR BAMBUS OG EGETRÆ 6

2.1 BAMBUS 6

2.1.1 RÅMATERIALET BAMBUS 7

2.1.2 PRODUKTION AF BAMBUS 7

2.1.3 DISTRIBUTION AF BAMBUS 8

2.1.4 MONTERING AF BAMBUS HØJKANTSPARKET 8

2.2 EGETRÆ 9

2.2.1 RÅMATERIALET EGETRÆ 10

2.2.2 PRODUKTION AF EGETRÆ 10

2.2.3 DISTRIBUTION AF EGETRÆ 10

2.2.4 MONTERING AF EGETRÆSPARKET 11

2.3 EGENSKABER 12

2.3.1 FYSISKE EGENSKABER 12

2.3.2 MEKANISKE EGENSKABER 12

2.3.3 STYRKEEGENSKABER 13

2.4 OMFANG AF BAMBUS I DANMARK 14

3. ANALYSE AF BÆREDYGTIGHEDEN AF 15

BAMBUS OG EGETRÆ 15

3.1 MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED 16

3.1.1 LIVSCYKLUS 16

3.1.1.1 EGETRÆ 17

3.1.1.2 BAMBUS 20

3.1.2 BIODIVERSITET 22

3.1.3 GENANVENDELSE 23

3.2 SOCIAL BÆREDYGTIGHED 25

3.3 ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED 27

3
Mitta Hage 3.h

3.4 RADARDIAGRAM 29

4. PERSPEKTIVERING AF MULIGHEDER OG BEGRÆNSER FOR BAMBUSGULVE I

FREMTIDENS BYGGERIER 30

4.1 BEGRÆNSNING - KLIMA 32

4.2 MULIGHED - LAV MILJØEFFEKT 33

4.3 MULIGHED - LAV CO2-UDLEDNING 34

4.4 MULIGHED - ØKONOMI 35

4.5 MULIGHED - MATERIALEMÆNGDE OG EGENSKABER 36

5. KONKLUSION 37

LITTERATURLISTE 38

BILAG 41

BILAG 1 - BAMBUS VS EGETRÆ STRUKTUR 41

BILAG 2 - RESULTAT AF AFRETNING TÆT VED ET HULRUM 42

BILAG 3 - STYRKETEST VIDEO 43

BILAG 4 - PROCESSEN FRA BAMBUSSTAVE TIL TEKSTIL 44

4
Mitta Hage 3.h

1. INDLEDNING

39% af al energirelateret CO2-udledning på verdensplan kommer direkte eller indirekte fra

byggeindustrien, herfra kommer 11% fra produktionen og transport af byggematerialer1.
Dette har medført til øget opmærksomhed på at nedbringe klimapåvirkningerne i
byggeindustien. Dog har der været en generel tilgang til primært at fokusere på
bygningens energiforbrug i form af, hvordan man sænker varmetabet, men idet man
fokuserer på klimabelastning fra materialeforbruget, kan det have stigende betydning for at
opnå fremtidens krav til bæredygtighed.

For tiden omtales mange byggeprodukter som bæredygtige, både velkendte produkter
som træarter og mere ukendte produkter såsom bambus. Men hvad gør et produkt mere
bæredygtigt end andre tilsvarende produkter på markedet?

I denne opgave er der arbejdet med at forstå bambus som et materiale i et bæredygtig
sammenhæng, bestående af tre aspekter: miljøaspekt, socialt aspekt og økonomisk
aspekt. Arbejdet med forståelsen af materialet skal understøtte en bredere undersøgelse
af muligheder og begrænsninger for bambus som byggemateriale, som resulterer til en
vurdering af fremtiden for bambus som byggemateriale i Danmark.

For bedre at kunne forstå bambus i sammenhæng med samfundet, er der valgt at arbejde
med virksomhedseksempler. Der arbejdes med virksomheden Holse og Wibroe, den
største leverandør af bambus i Danmark. Denne virksomhed startede i 2004, og har siden
solgt bambus til både husstande, den private sektor og den offentlige sektor. Dog er der
prioriteret fokus på produktet, og reduceret fokus på virksomheden.

For at forstå bambus i et højere sammenhæng, bruges der et bæredygtigt velkendt

referenceprodukt indenfor byggeindustrien, nemlig egetræ. Egetræ er et velkendt træart,
der bruges indenfor både bygge- og møbelindustrien. Der arbejdes i denne opgave med
Europas førende producent Junckers indenfor gulvproduktion.

1
Sonne H. G, Frederik (2019)
5
Mitta Hage 3.h

2. REDEGØRELSE FOR EGENSKABER OG

PROCESSER FOR BAMBUS OG EGETRÆ2.1 BAMBUS
Bambus eller bambusoideae er en fællesbetegnelse for ca. 1000 forveddede2 græsarter
der fordeler som på 80 slægter, som danner en underfamilie til græsfamilien, Poaceae.
Bambus vokser i subtropiske og tropiske egne, oftest Østasien3. Disse områder er
kendetegnet ved høj fugtighed og varme. Bambus består af lange stænger, som er hårde
og hule. Bambus har en lang struktur, som er med til at danne dens styrke og holdbarhed.
Struktur forskellen mellem egetræ og bambus er illustreret i bilag 1. Bambus gror hurtigt,
det tager 4-6 år før bambussen er klar til at blive høstet. Bambus produceres uden brug af
pesticider, kunstgødning eller herbicider.

Bambus vokser i et rodnet, hvor der vokser tre stammer per rodnet4. Der vokser ca. 2000
rodnet af bambus per hektar. Dette svarer til at der vokser ca. 6000 stammer per hektar.
Det abstrakte rodnet, er med til at skabe en naturlig reproduktion, som kan forekomme
naturligt, uden påvirkning af menneskekraft5. Bambus er et stærkt materiale grundet dens
lange fibre struktur. Brinell-tallet er på 4,7 N/mm2 for bambus, hvilket gør at det er velegnet
til gulve med høj belastning6. Bambus vokser frit i miljø mellem ikke menneskabt natur7.
Arten af bambus som brugestil gulvmateriale er Mao Zhu (Phyllostachys edulis). Mao Zhu
bliver op til 28 meter8.

Processer og bearbejdningsmetoder er illustreret på figur 1, samt livsforløbet fra høst til

belagte bambusgulve er illustreret i analyse afsnittet (distribution), figur 8.

Figur 1: Flowdiagram for bambus Højkantsparket, for større format henvises til bilag 5.

2
Forveddet: hård og træagtig
3
Strid, Arne (2015)
4
Ek, Poul (2020)
5
Ek, Poul (2020)
6
Anguteeraq, Therkelsen m. fl (2017)
7
Holse og Wibroe (ingen dato)
8
Lewice, Daphne og Carlo Miles (2008)
6
Mitta Hage 3.h

2.1.1 RÅMATERIALET BAMBUS

Bambus vokser i en naturlig plantage i Fujian,
en provinsby i Kina. Her bliver den høstet af
lokale landmænd. Derefter bliver den
transporteret til Anji Zhejiang, en provinsby i
Kina. Bambussen transporteres fra dens
oprindelse forplantingsby til en fabrik til
produktion. Distributionen foregår i lastbil,
med transport på 706 kilometer. Til 100
kvadratmeters Bambus Højkantsparket, skal
der benyttes 1,35 ton rå bambus, hvori
indregnet 20% spild under produktion og 5%
spild ved lægning9. Billedet illustrerer miljøet,
og arbejdsmiljøet i bambus produktionen. De
arbejder på billedet med høsten af Mao Zhu, som råmateriale i dens naturlige omgivelser.

2.1.2 PRODUKTION AF BAMBUS

Når bambussen ankommer til produktionsfabrikken i Anji Zhejiang, bliver det først splittet
til lameller ved hjælp af en æbleplukker, hvorefter det koges og karboniseres10.
Karboneringen medvirker til at bambus opnår den ønskede farve. Efter denne proces
bliver bambussen renset og tørret i et italiensk tørreskab. Fugtindholdet i bambussen
afhænger af den fremtidige kundes verdensdel og lokale klima. Når bambussen har
opnået den ønskede fugt, presses materialet til blokke og skæres til gulvbrædder med det
ønskede tværsnit. Den valgte form af bambus højkantsparket har ikke fer og not, hvilket
gør produktionsprocessen mindre krævende, da der ikke skal bruges tid og kræfter på
fræsning og slibning af samlingsmetoden. Der bruges ikke lim eller olie/lak i processen på
fabrikken.

9
Anguteeraq, Therkelsen m. fl (2017)
10
Karboniseres: Proces som involverer kuldixid under højt tryk, som er med til at opløse kuldioxid i en væske.
7
Mitta Hage 3.h

Efterfølgende bliver bambus stavene slebet plane. Ved processen er der et spild på 20% i
form af bambus spåner, som bliver anvendt til forbrænding, hvilket skaber energi til den
videre produktion. Maskinerne i produktionen er europæiske, og følger de europæiske
standarder.

2.1.3 DISTRIBUTION AF BAMBUS

Bambus gulvbrædderne bliver transporteret fra fabrikken i Anji til Shanghai i en lastbil, fra
Shanghai bliver det transporteret til Nordhavn i København på et transportskib. I Nordhavn
bliver bambusgulvbrædderne hentet i lastbil og transporteret til Holse og Wibroe lager i
Greve. Illustration af transport processen er vedlagt i analyse afsnittet, som figur 811.

2.1.4 MONTERING AF BAMBUS HØJKANTSPARKET

Bambus Højkantsparket er illustreret på
figur 3. Til at montere gulvet skal der
smøres Casco® Floor Expert Parket Elastic
Plus ved brug af en spartel. Limen fra
mærket Casco® Floor Expert Parket Elastic
Plus, indeholder små mængder af
formaldehyd, methanol, derfor skal man
være opmærksom på at limen kan være
generende med direkte kontakt med hud og
øjne (P305 + P351 + P33812). Der bruges 50 l lim ved lægning. Alt lim til samlingerne er
dansk godkendt. Til overfladebehandling er der brugt carboniseringe (i produktionen), som
giver den ønskede farve, samt naturolie i forbindelse med montering. Naturolie fremhæver
træets naturlige årer og struktur.

Efter pålægning slibes hele gulvet slebet 4 gange, hver 5 time inden det bliver taget i brug.
Til slibning bliver der brugt en slibemaskine.

11
side?
12
ec.europa.eu (ingen dato)
8
Mitta Hage 3.h

2.2 EGETRÆ
Eg eller stilkeg tilhører bøgefamilien (Fagaceae), som er en af de vigtigste løvtræ i de
danske skove13. Træarten omfatter mere end 200 arter, hvorfra 12 vokser i Europa.
Danmarks største leverandør er Junckers, hvis mest solgte træarter er løvtræarten bøg og
eg14. Eg vokser over hele verden, og er et almindelig forekommende træ i de danske
skove. Junckers råmaterialer kommer primært fra deres plantager i Norden og Polen.
Eg bliver i gennemsnit fældet efter 50 år, og det har en holdbarhed på 75 år efter fældning
og bearbejdning. Eg har en livlig struktur og en dekorativ naturlig kulør. Dette er grundet
at porerne i vårveddet15 er grove karceller, som er synlige på længde snitfladerne, mens
høstveddet16 består af tykvæggede celler med små hulrum. Dens kerneved indeholder
garvesyre, hvilket er med til at gøre kerneveddet holdbart17. I bilag 2 kan en ulempe ved
materialet skåret i høstveddet, da hulrummet, er med til at skabe løse revner, der under en
afretning splintrede et træ.

I dette projekt tages der udgangspunkt i at råmaterialet kommer fra Polen.

Processer og bearbejdningsmetoder er illustreret på figur 4, samt livsforløbet fra høst til

belagte egetræsgulve er illustreret i analyse afsnittet 3.1.1.1 , figur 7.

Figur 4: Flowdiagram over processer og bearbejdningsmetoder for egeparket.

13
Møller Friis, Peter (2016)
14
Auken Beck, Simon (2020)
15
Vårveddet (forårsved): inderste del af hver årring
16
Høstveddet (sommerved): yderste mørkere del af årringen
17
Teknologisk Institut (ingen dato)
9
Mitta Hage 3.h

2.2.1 RÅMATERIALET EGETRÆ

Egetræet vokser på en plantage i Polen, hvor den bliver fældet ved hjælp af fældnings
maskiner. Egetræerne bliver transporteret til et savværk i Køge til videre produktion. Til
100 kvadratmeters egeparket, skal der benyttes 8,01 ton råtræ, hvori indregnet spild ved
produktion og lægning18.

2.2.2 PRODUKTION AF EGETRÆ

Træet ankommer til savværket som helt råtræ, så før produktionen af gulvbrædderne kan
begynde, skal barken fjernes, og råtræet bliver skåret op i mindre stykker. De mindre
stykker rå egetræ, bliver tørret i en ovn, for at få nedbragt fugtigheden i træet. Det tørrede
træ bliver efterbehandlet, hvor det høvles og samles. For at få de mindre stave i
parketgulvet sat sammen bruges der lim. Limen som der bliver benyttet er Polyvinylacetat
(PVA), bedre kendt som trælim. PVA er ikke klassificeret som farligt iht. Direktiv
67/548/EEC19. Inden gulvbrædderne bliver sendt ud til forhandlere og forbrugere,
foretages en overfladebehandling. I produktionen benyttes råtræet (egetræstammer),
vand, lim til samling og olie til overfladebehandling.

2.2.3 DISTRIBUTION AF EGETRÆ

Efter træet er blevet fældet i Polen bliver den transporteret til et savværk på Sjælland via
lastbil, hele produktionen foregår i Danmark20.

18
Anguteeraq, Therkelsen m. fl (2017)
19
kiros.dk
20
Junckers Industrier A/S (2015)
10
Mitta Hage 3.h

2.2.4 MONTERING AF EGEPARKET

Figur 5 illustrerer det massive egeparket som bliver monteret. Ved montering af
gulvpladerne går der 2% til spilde af gulvarealet21, dette er grundet at gulvbrædderne skal
tilpasses og tilskæres til kundens rum størrelse. Gulvet monteres ved håndkraft, dog skal
det tilskæres med en stiksav22.

Ved montering af gulvet bruges lim, som påføres med spartel. Der bruges samme lim som
ved monteringen af bambus, der henvises til afsnittet 2.1.4 for yderligere information
omkring kemikalierne.

21
Junckers Industrier A/S (2015)
22
Anguteeraq, Therkelsen m. fl (2017)
11
Mitta Hage 3.h

2.3 EGENSKABER
Egenskaberne for bambus og egetræ minder om hinanden og kan derfor anvendes som
erstatningsmateriale for hinanden herunder til produktion af gulve, dog varierer de også fra
hinanden.

2.3.1 FYSISKE EGENSKABER

Forskellen mellem bambus og eg ligger i deres struktur. Bambus har længere fibre, der
giver egenskaber som forbedret hårdhed, stivhed og styrke. De lange fibre giver samtidig
mulighed for fleksibilitet og let bøjelighed. Bambus har en høj tryk- og trækstyrke, hvilket er
egenskaber, som er gode ved produkter i byggeri. Dette kan ses ved trykket som påvirker
rå bambussen i dens naturlige omgivelser, da bambus er høj plante med en lille diamanter,
skal bambus have en høj trykstyrke for at kunne bære sin egen vægt. Da bambus er en
høj forveddet plante, er det væsentligt at den har en høj trækstyrke, da den ellers ville
knække under vindbelastning23.

Selv om bambus er hårdere end egetræ, vejer bambus mindre pr. m2. Et bambusgulv
vejer ca. 10,2 kg pr m2, mens et sammenligneligt egeparket vejer 15,7 kg pr. m2.

Brændværdien for de to materialer er ens, 19 megajoul24.

2.3.2 MEKANISKE EGENSKABER

Bambus og egetræ har sammenlignelige mekaniske egenskaber og de bruges på samme
måde i værkstedet og med samme værktøj. Splinten er dog forskellig.

23
Newsweek staff (2008)
24
Anguteeraq, Therkelsen m. fl (2017)
12
Mitta Hage 3.h

2.3.3 STYRKEEGENSKABER
Bambus giver en bedre hårdhed, stivhed og styrke, hvor specielt hårdhed er en vigtig
egenskab ved gulve. Hårdhed på gulve måles med en brinell faktor, der bliver målt ud fra
et eksperiment, hvor en stålkugle falder på materialet.

For at få bekræftet/afkræftet bambus og egetræs styrke/hårdhed, blev der lavet et

eksperiment, hvor et metallod ramte de forskellige materialers overflade. Højde mellem
loddet, og højde mellem loddet (metal) og gulvmateriale var 110 cm, hvilket svarer til at
man taber noget fra køkkenbordet ned på gulvet. Video af indsamling af data er vedlagt i
bilag 3. Figur 6 illusterer de to matrialeprøver påvirkning af metallodderne. Områderne er
nummeret efter loddets styrke (vægt): nr. 1 (10 g.), nr. 2 (20 g.), nr. 3(50 g.), nr. 4 (100 g.)
og nr. 5 (200 g.) Derudover er det områder markeret med stiplet linje, disse områder viser
hvordan vægten medført til at egetræet er revnet. En væsentlig egenskab for bambus er
belyst i denne dataopsamling, da eksperimentet understøtter dens styrke på 4,7 n/mm2 på
brinell skala.

Figur 6: To materialerialeprøver efter eksperiment.

13
Mitta Hage 3.h

2.4 OMFANG AF BAMBUS I DANMARK

Brugen af bambus som en hård overflade, gulv, er en relativ nyt produkt. Udviklingen af
bambus som gulvmateriale startede i starten af 90'erne i Sydøstasien, og spredte sig først
til Europa omkring 10 år efter25. Da marked er nyt og stadig under udvikling, er en del af
data omkring udvikling, omsætning og udbredelse ikke offentliggjort og ikke tilgængelige.
Det var ikke muligt at få en årsrapport fra Holse og Wibroe, men Poul Ek, salgsassistent
kommenterede på deres udvikling “den (omsætning) er støt stigende, men ikke så
voldsomt som forventet”26. Derefter pointerede Ek, at det skyldes manglende ressourcer
og den danske befolknings manglende kendskab til den nye gulvmateriale. Siden Holse og
Wibroe opstart i 2004, har de brugt mange ressourcer på markedsføre bambus gulvene,
ved at gøre folk opmærksomme på potentialerne i bambus som gulvmateriale. Holse og
Wibroe har via messer og opfordring til husejere forsøgt at sprede bambusgulvenes
egenskaber og fordele, dette har medført til opmærksomhed fra store projekter, for
eksempel DTU. Dog understreger Poul Ek, at Holse og Wibroe mener at markedet er stort
og har et stor potentiale.

25
eurofloors.com (inden dato)
26
Ek Poul (2020) (8-9 min)
14
Mitta Hage 3.h

3. ANALYSE AF BÆREDYGTIGHEDEN AF
BAMBUS OG EGETRÆ
I analysen har jeg valgt at bruge metoder fra faget teknologi for at få en forståelse af CO2
udledning, samt bæredygtighed. Jeg bruger forståelsen for materialernes livscyklus med
energiberegninger. Derudover vil jeg inddrage principperne fra den teknologisk metode
ved navn Cradle 2 Cradle(C2C)27. Der inddrages principperne om genanvendelse, dog
med undtagelsen af slidte dele som skal forbrændes. For at fremvise miljøprioritering vil
der blive brugt et diagram, som kan bruges til at få overblik over muligheder og
begrænsninger, denne metode hedder radardiagram, figur 828. Dette diagram giver et
hurtigere overblik end PV-skema metoden.

For at kunne belyse bæredygtighed, skal begrebet, “bæredygtighedsligningens” omfang

forstås. Der findes tre former for bæredygtighed:
- Miljømæssig bæredygtighed
- Social bæredygtighed
- Økonomisk bæredygtighed

27
Cradle to Cradle: Design Princip som er med til at skabe værdi for mennesket, miljø og økonomi, ved at produktet indgår i en
biologiske eller tekniske kredsløb.
28
Radardiagram: diagram som via et pointsystem fra 1-100, 100 er top point, kan vurdere materiale ud fra otte betydningsfulde
miljøprioritering
15
Mitta Hage 3.h

3.1 MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED

FN har defineret bæredygtighed: ”…en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende
generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at
opfylde deres behov.”29 To aspekter som påvirker fremtidige generationer: Jordens
ressourcer og CO2 -udledning, herunder energiforbruget.

3.1.1 LIVSCYKLUS
Jeg har valgt at arbejde udfra en forståelse for livscyklussen med energiberegninger, da
dette kan give et overblik over, hvilke processer der udleder meget CO2 , samt hvor meget
energi der skal bruges i udformningen. Dette giver et overblik over bæredygtigheden i
industrien.

29
groenforskel (2019)
16
Mitta Hage 3.h

3.1.1.1 EGETRÆ
I følge Simon Auken Beck konsulent for Dansk industri, er livscyklussen for træ meget
simpelt30. For at forarbejde træ, skal man igennem væsentligt få processer fra træet bliver
fældet, til det bliver lagt som gulv i kundens hus.

Værdierne og informationen omkring energiberegninger og CO2 udledningen, kommer fra

DTU, Bæredygtighed i ingeniørløsninger31.

For at producere 100 m2 færdigt gulv, hvor spild og lægning er medtaget, skal der benyttes
8,1 t råtræ. Den energi som skal benyttes til at producere energibæreren, 8,1 t råegetræ,
er 198.450 MJ. Når materialet bliver fældet, bliver der brugt en fældningsmaskine, som har
et energiforbrug på 146 MJ, det svarer til at maskinen udleder 9,7 kg CO2. Maskines
energiforbrug indebærer både energi til fældning og til transport til lagring, som er
estimeret til 10 km.

I løbet af sin levetid har egetræet optaget CO2 via fotosyntesen CO2 er lagret i træet, og
bliver frigivet under forbrænding af træet. Egetræ lager 1,735 kg/kg CO2, der medfører at
der lagres 14.050 CO2 mængde af råtræ der skal benyttes til at producere 100 m2 færdigt
gulv .

Under produktionen er der et spild på 80% som anvendes til forbrænding, dette svarer til
et spild på 6,48 t råtræ. Forbrændingen af træet bruges til at forsyne produktionen. I
forbrændingen bliver der frigivet 80% af den CO2 som egetræet havde lagret, dette svarer
til 11.240 kg CO2. Det kræver 17.823 MJ at producere 1,62 t gulv. De 17.823 MJ
indebærer energien til fjerne barken, skære råtræet op i mindre stykker, tørre træet og
høvling. For yderligere information omkring processerne og limen brugt til at samle
brædderne henvises der til afsnit 2.2.2.

30
Auken Beckm, Simon (2020)
31
Anguteeraq, Therkelsen m. fl (2017)
17
Mitta Hage 3.h

Danmark er førende inden for grøn energi32, hvilket også afspejles i hvor meget CO2 en MJ
udleder. 1 MJ udleder 0,114 kg CO2 i Danmark, hvilket er næsten 3 gange mindre end i
Kina. Ved produktionen bliver ved udledt 2032 kg CO2.

Figur 7, illustrerer distributionen af materialet fra egetræs plantagen i polen til Køge, hvor
produktionen foregår. De 8,1 ton råegetræ bliver transporteret 850 kilometer via en lastbil.
Lastbilen bruger 1,8 MJ/t km, og har en CO2 udledning på 0,12 kg/t km. Dette svarer til et
energiforbrug på 12.400 MJ, og en CO2 udledning på 836 kg CO2.

Figur 7: Distribution for egetræ

Ved montering af gulvet tilskæres gulvbrædderne i forhold til rummet, hvilket skaber et
spild på 2% af gulvarealet. Monteringen foregår ved håndkraft, dog tilskæres
gulvbrædderne ved brug af en stiksav. Energiforburget til stiksavens ses der bort fra, da
den bruges ved montering af både bambus og træ. Ved monteringen spartles en lim fra
mærket Casco® Floor Expert Parket Elastic Plus, den har sikkerheds foregstandlingen
P305 + P351 + P33833. For mere information der henvises til afsnittet 2.1.4.

32
SEAS-NVE (Ingen dato)
33
ec.europa.eu (ingen dato)
18
Mitta Hage 3.h

Når gulvet skal bortskaffes, er der forskellige scenarie som gulvet kan blive udsat for.
Gulvet kan blive 100% forbrændt, hvilket vil genere 28.400 MJ, og da gulvet har lagret CO2
vil det blive frigivet under brænding. Dette svarer til 2810 kg CO2. Et andet scenarie er at
man genbruger 80%, og forbrænder 20% af gulvet. Dette vil give et energi overskud fra
forbrændingen på 5670 MJ, og derudover vil der være energi overskud, træet vil blive
genanvendt, dette overskud er 31.120 MJ. Mulighederne for genanvendelse er beskrevet i
afsnittet “Genanvendelse” De to scenarier er illustreret i tabel 1.

Egeparket Forbrænding Forbrænding/Genanvendelse

Energi -28.400 MJ -36.790 MJ

CO2 udledning 2810 kg CO2 561 kg CO2

Tabel 1: Bortskaffelse af egetræ

19
Mitta Hage 3.h

3.1.1.2 BAMBUS
Værdierne og informationen omkring energiberegninger og CO2 udledningen, kommer fra
DTU,Bæredygtighed i ingeniørløsninger34.

For at producere 100 m2 færdigt gulv, hvor spild og lægning er medtaget, skal der benyttes
1,35 t råbambus. Den primærenergi for bambus 26 MJ/kg, hvilket svarer til, at der skal
benyttes 35.100 MJ at producere energibærerne. Råmaterialet bliver fældet ved hjælp af
håndkraft, og der bruges derfor ikke energi i fældningen af råmaterialet.

Bambus lagre den samme mængde CO2 som egetræ, lagre den 1,735 kg/kg CO2. I den
mængde råbambus der skal benyttes til at producere 100 m2 færdigt gulv er der lagret
2400 kg CO2.

I produktionen bliver der brugt energi til at køre maskinerne. Der bruges 1,2 kWh/m2
produceret gulv, hvilket svarer til 456.84 MJ til at producerer 105,75 m2 gulv. Når der
bruges energi vil der også være en CO2 forureningen. I produktionen af energi bliver der
udledt 0,398 kg/MJ CO2 i Kina, dette svarer til en udledning på 121 kg CO2. Der bruges
ikke lim eller kemikalier i processen, kun vand og Mao Zhu bambus. Spildet i produktionen
vil blive forbrændt og give energi, som bruges til at supplere produktionen. Energien er
5.124 MJ, derudover vil der blive frigivet CO2, som var lagret i bambussen. I produktionen
bruges der kulbrinte til at rense bambussen. Kulbrinte er en luft forureningsstof, som kan
være direkte giftig og skadelig at indånde. For ikke at skade miljøet skal der være fokus på
ikke at undslippe stoffet i dens omgivelser.

Figur 8: Distribution for bambus

34
Anguteeraq, Therkelsen m. fl (2017)
20
Mitta Hage 3.h

Figur 8, illustrerer distributionen af naturskoven i Fujian, til produktion i Anji og til Holse og
Wibroes lager i Greve. Under distribution bliver der brugt to forskellige transportmidler,
lastbil og skibsfart. Til de forskellige transporttyper bruges der forskellige mængder energi
og udledes forskellige mængder CO2. Transport med lastbil, hvilket svarer til 1050
kilometer, bruges der 1,8 MJ/tkm og udledes 120 g/tkm CO2. Ved skibsfart, 17825 km,
bruges 0,3 MJ/tkm og udledes 28 g/tkm. Tabel 2 illustrerer de forskellige transport situation
energiforbrug og CO2 udledning.

Distribution for bambus Energi [MJ] CO2 [kg]

Fujian → Anji 1372 91,5

Anji → Shanghai 583 39

Shanghai → NH 5775 539

NH → Greve 86 0,09

I ALT 7816 670

Tabel 2: Oversigt over distribution med energiforbrug og CO2-udledning

Ved montering af gulvet tilskæres gulvbrædderne i forhold til rummet, hvilket antages at
skabe et spild på 5%. Monteringen af bambus gulve er identisk med monteringen af
egetræsgulve, for yderligere information om montering og brugen af lim henvises der til
afsnittet 3.1.1.1. Efter monteringen af Bambus Højkantsparket, skal hele gulvet slibes fire
gang af hver 5 timer inden det bliver taget i brug. Slibningen foregår ved hjælp af en
slibemaskine, som bruger 1,5 kWh, samlet bruges der 108 MJ ved monteringen af gulvet.

21
Mitta Hage 3.h

Når gulvet har sin levetid, vil gulvet blive bortskaffes. Da bambus er en nyt produkt på
marked, har man ikke en konkret bevis på holdbarheden af bambus, dog har Holse og
Wibroe, ved hjælp af teknisk institut estimeres sig frem til at bambussen har en holdbarhed
på 50 år. Bortskaffelsens scenarierne er identisk til egetræs bortskaffelse scenarier. De to
scenariers negative enrgiforbrug og CO2-udledning er opstillet i tabel 3.

Bambus Forbrænding Forbrænding/Genanvendelse

Højkantsparket

Energi -20.500 MJ -22.435 MJ

CO2 udledning 1870 kg CO2 371 kg CO2

Tabel 3: Energiforbrug og CO2-udledning for henholdsvis bortskaffelse.

3.1.2 BIODIVERSITET
Bambus påvirker ikke biodiversiteten i dens omgivelser. Den vokser i frit miljø i mellem
ikke menneskeskabt natur35. Arten der bruges som gulvmateriale, er som nævnt tidligere
Mao Zhu (Phyllostachys edulis) , hvilket ikke er den bambusart som pandaer spiser. Dette
medfører til at produktionen er dyrevenlig, og ikke udrydde arter af dyr. Derudover bliver
der ikke brugt pesticider, kunstgødning eller herbicider. Hvilket er med til at sikre en rigere
og renere natur, hvor naturen er uberørt og dyrene, miderne og insekterne kan udvikle sig
36
.

Normal egetræ er fældet i en plantage, hvor et område er blevet ryddet for træproduktion
med et bestemt mål, gør at biodiversiteten bliver nedbrudt, da dyrene, miderne og
insekterne ikke kan får varieret føde, og bliver tvunget til at finde nye mere optimale miljøer
at opholde sig i. Dog er Junckers egetræ certificeret med FSC som sikre biodiversiteten.

35
Holse og Wibroe (ingen dato)
36
Økologisk Landsforening (2015)
22
Mitta Hage 3.h

3.1.3 GENANVENDELSE
Når gulvmaterialer har gennemført sin livstid, er der opstillet to scenarier for dens fremtid:
første scenarie er at alt gulvet bliver forbrændt og brugt til energi, andet scenarie er at
størstedelen bliver genanvendt (80%), og de “ubrugelige” dele bliver forbrændt (20%).
Energi differencen på de to scenarier afviger ikke meget, dog varierer produktets levetid
kraftig. Da der er begrænset naturlige ressourcer på jorden, er det relevant at forlænge et
produktets levetid, altså genanvende produktet mest muligt. Ved at forlænge livscyklussen
for materialet, vil det også have en positiv effekt på økonomien, for yderligere information
henvises der til afsnittet 3.3. Dette understøtter også principperne om C2C “I stedet for fra
vugge til grav, skal vi tænke fra vugge til vugge.”37

Mængden af materiale der kan genanvendes er afhængig af kvaliteten af materialet. Både

egetræ og bambus ville efter brug som gulv kunne genanvendes i møbelindustrien,
herefter er der mulighed for at skære det til vindue- og dørkarme i bygningsindustrien,
hvorefter det kan laves til krydsfiner eller spånplader og til sidst laves til papir eller spåner
38
.

For at gulvene skal opretholde den funktionelle enhed for det kommende produkt lavet af
genanvendt gulvmateriale, skal gulvmatrialerne have en vis hårdhed. Egetræ har et
brinell-tal på 3,4, hvor Bambus Højkantsparket har et brinell-tal på 4,7, derfor kan det
antages at Bambus Højkantsparket har en højere genanvendelsesprocent i forhold til
egetræ39.

37
Danmarks Naturfredningsforening (Ingen dato)
38
Anguteeraq, Therkelsen m. fl (2017)
39
Anguteeraq, Therkelsen m. fl (2017)
23
Mitta Hage 3.h

En fordel ved Bambus Højkantsparket er, at der ikke er anvendt lim i produktionen, hvilket
medfører at den udelukkende består af bambus. Olien og limen brugt til montering, kan
slibes af. Da det kun indeholder bambus, er der mulighed for at genanvende gulvene til
tekstil. Bambussen skal igennem en proces, der er lignende viskoseproduktionsprocessen.
I denne proces bliver bambussen først kværnet og derefter opløses kemisk. Kemikalierne
er skarpe og kan være miljøskadelige, det er derfor væsentligt, at produktionen har styr på
at processen sker i et lukket miljø. Derefter føres massen igennem en spinnehjul, som
danner fibre trådene, der kan spindes garn af40 Processen er illustreret i bilag 4. Produktet
af denne proces er blødt garn kaldt bambusviskose, som kan blive en bæredygtig
erstatning til den store miljøsynder bomulds- og tøj/tekstilindustri41.

40
bamigo (ingen dato)
41
Gonzales, Laura (2020)
24
Mitta Hage 3.h

3.2 SOCIAL BÆREDYGTIGHED

“Social bæredygtighed handler om at skabe en helhedsorienteret og dynamisk balance
imellem systemer og mennesker.”42 Et relevant aspekt af bæredygtighed i denne opgave
er arbejdsmiljøet for håndtering og produktion af de 2 gulvtyper. Der er stor forskel på
arbejdsforholdene for produktionen af egetræs parket og bambusgulvet. Bambus bliver
produceret i Kina, mens egetræ bliver fælet i Polen og produceret i Danmark43.

I Danmark er Arbejdstilsynet den myndighed som udarbejder regler og vejledninger, samt

fører tilsyn, som hyppigt sikre at regler bliver overholdt i.f.t arbejdsmiljø og sikkerhed under
produktion, samt anmelder virksomheder til politiet ved overtrædelse af regler. Dette sikrer
ordentlige arbejdsforhold for de danske produktionsmedarbejdere på savværket i Køge.
Derudover bliver de danske virksomheder bedømt ud fra deres arbejdsmiljø. Dette betyder
at de får en bedømmelse, som kommende investorer og andre interessenter, kan få
tilgang til. Hvis arbejdsmiljøet er i top, vil man få tildelt en grøn smiley, men er derimod
imidlertid problemer med arbejdsmiljøet, udløser det gul eller rød smiley44.

Den sidste kilde som beskriver det kinesiske arbejdstilsynet var i 2006, hvor den kinesiske
stat lovede at ville forhindre ulykkerne45. Da der ikke er nyere kendskab til forbedringer,
tages der udgangspunkt i et mindre synligt arbejdstilsyn, hvilket kan medføre til dårligere
arbejdsforhold. Manglende regler samt tilsyn, og konsekvensen medføre at
produktionsarbejdere bliver udsat for farlige arbejdsforhold med kemi, støv, støj,og forkerte
løft, da sikkerhedsreglerne ikke bliver overholdt.

42
Redaktionen fra Grøn Forskel (2019)
43
Anguteeraq, Therkelsen m. fl (2017)
44
Arbejdstilsynet (ingen dato)
45
dr.dk (2006)
25
Mitta Hage 3.h

Den anden relevante faktor er arbejdsmiljøet under fældning af træerne og bambus. For
egetræ bliver træerne fældet med maskinekraft. Dette sikre at der ikke bliver udført
forkerte løft og at ergonomien er korrekt, for dem som fælder træerne. Når bambus
høstes, foregår det med håndkraft i det naturlige omgivelser. Dette ville ikke leve op til de
danske standarder, da bønderne håndterer bambus fældningen manuelt - og der ikke er
hjælpemidler til tunge løft, nedfaldne bambus, skæve arbejdsstillinger.

Da produktionen foregår på to forskellige kontinenter, har de forskellige lande ikke ens

regler for produktionsmedarbejderne timeløn. Egetræsparket bliver produceret i Danmark,
hvor produktionsmedarbejderne har en timeløn på 129,3 DKK46. Den gennemsnitlige
timeløn i Kina ligger en del lavere, på 25 DKK47. Det skal dog pointeres at begge
gulvmateriale er FSC certificeret, hvilket betyder at der er krav til biodiversitet og ordentlige
arbejdsforhold, i form af det rigtige udstyr og god uddannelse.

Ifølge Poul Ek er Holse og Wibroe med til at støtte lokalsamfundet i Fujian i form af at give
dem et arbejde, hvor de kan få udnyttet deres ressourcer, som deres omgivelser har
foræret dem. Dette understøtter FN verden målet nummer 11, delmål 11.a. “Støtte positive
økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem by, opland og landdistrikter ved
at styrke den nationale og regionale udviklingsplanlægning.”48. Holse og Wibroe skaber
økonomisk vækst i lokalsamfundet, hvilket er med til at sætte penge ind i lokalsamfundets
kredsløb, som kan skabe sociale vækst.

Poul Ek understregede, at alle maskinerne på deres produktion i Kina er europæiske

maskiner, som overholder europæiske standarder. Standarder der omhandler sikkerhed og
optimering. EU sætter krav til at der skal være en vis sikkerhed inkorporeret i maskinerne.

46
Jobpatruljen (2019)
47
Jysk Fynske Medier P/S (ingen dato)
48
FN (ingen dato)
26
Mitta Hage 3.h

3.3 ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED

Økonomisk bæredygtighed skal forstås i sammenhæng med flere aspekter og flere
aktører.

Et aspekt er pris. I samfundet er der en opfattelse af at bæredygtighed ofte er dyrere end

almindelige løsninger. Opfattelsen er både i byggeindustrien, materialer og
fødevareindustrien. Prisen skal opfattes som en totalværdi, der indebærer produktets
købspris og økonomien til vedligeholdelse, dette sætter produktet i et helhedsperspektiv. I
tabel 4 sammenlignes priserne for de to gulvmateriale. Begge produkter opfattes som
bæredygtige, men der ses en stor forskel på prisen. Denne forskel er grundet produktion
og spild. Bambus bliver produceret i et land med lavere lønninger og omkostninger, hvilket
betyder at deres produktionspris er lavere end hvis produktionen havde foregået i
Danmark.

Bambus Højkantsparket Egetræsparket

Pris DKK 236 eksklusiv moms pr. m2 DKK 680 eksklusiv moms pr. m2

Samlet pris DKK 24.957 ekskl. moms DKK 70.135 ekskl. moms
(100 m2)
Tabel 4: Prisskema per kvadratmeter og for det funktionelle gulv 49

Egetræsparket er over dobbelt så dyrt, hvilket afspejler dens produktion i Danmark, for
yderligere information henvises der til afsnittet 3.2. Gulvmateriale er produceret i Danmark,
hvilket er en lokal produktion. Gulv produktionen er lokal i forhold til det danske marked,
hvilket nedsætter transporten mellem produktion og kunde, samt understøtter den danske
produktion.

Der er stor afvigelse mellem den vejledende pris for den funktionelle enhed for bambus
Højkantsparket og egetræsparket. Man vil opnå en besparelse på 64% ved at vælge
Bambus Højkantsparket fra Holse & Wibroe frem for egetræsparket fra Junckers50. Denne
besparelse ville derefter kunne bruges på flere bæredygtige tiltag.

49
Anguteeraq, Therkelsen m. fl (2017)
50
Anguteeraq, Therkelsen m. fl (2017)
27
Mitta Hage 3.h

Den danske gennemsnitsfamilie har lige under 4 medlemmer, og bor i gennemsnit på 52,5
m2 per person. Den funktionelle enhed til den gennemsnitlige danske families bolig vil
koste 49.560 kr ekskl moms.

Vedligeholdelse for begge gulvmateriale er ens, og er ikke en økonomisk krævende

proces. En faktor som kan påvirke vedligeholdes er fugt. Egetræ har en levende struktur,
hvilket kan skabe en flot æstetik, dog skal man være opmærksom på at den levende
struktur kan “bevæge” sig, som skubber brædderne. Hvis der tilføres for meget fugt, vil
disse levende strukturer “bevæge” sig en del, hvilket skaber et knirkende og ikke jævnt
gulv.

I stedet for at forbrænde det brugte gulv, ville man kunne genanvende gulvet, og forlænge
materialets levetid, for yderligere information henvises der til afsnittet 3.1.3. Ved gentage
denne genanvendelse indtil at materialet er spåner, vil man kunne skabe en cirkulær
økonomi. Ifølge Dansk Industri er effektiv udnyttelse af ressourcerne et vigtig
konkurrenceparameter. De understreger, at der er kæmpe potentiale i at omlægge til
cirkulær økonomi i bygge-og anlægssektoren, både potentiale i vækst og værdi, på kort og
lang sigt51.

51
Dansk Industri (ingen dato)
28
Mitta Hage 3.h

3.4 RADARDIAGRAM
For at optimere informationerne givet i afsnittet omkring bæredygtighed, er der lavet et
radardiagram, figur 8, som samler informationerne ved at bedømme materialerne ud fra ni
betydningsfulde miljøprioritering. Metoden omformulerer viden som blev analyseret i
analysen til point.

Figur 9: Radardiagram opstillet med otte miljø prioriteringer

29
Mitta Hage 3.h

4. PERSPEKTIVERING AF MULIGHEDER OG
BEGRÆNSER FOR BAMBUSGULVE I FREMTIDENS
BYGGERIER

Med henblik på at perspektivere muligheder og begrænsninger for bambus højkantsparket

i fremtidens byggerier, idet fremtidens byggerier er bæredygtige og at behovet ikke sker på
bekostningen af fremtidens generationers muligheder, anvendes der en matematisk
metode, der omhandler statistik og teknologiske metode. Dette giver en bedre forståelse
for emnet, samt en grundig miljøvurderingen. Der er udført et søjlediagram som
sammenligner CO2 udledningen og energiforbrug mellem den valgte træart og bambus.
Ud fra informationen fundet i analysen, vil der bruges den teknologiske metode MEKA til
samling af data.

30
Mitta Hage 3.h

I fremtidens byggerier vil der være fokus på at reducere bygningernes samlede

miljøpåvirkning, hvor en vigtig faktor er at materialerne produceres med lave
miljøomkostninger. Miljøomkosningerne omfatter både CO2-udledningen og
energiforbruget, derudover omfatter det også håndteringen og bortskaffelse af materialet .

Ud fra analysen af bambus livscyklus, henvises til afsnit 3.1.1.2 for ydeligere information,
opstillet et MEKA-skema, tabel 5, med formål at perspektivere livscyklussen kvantitativt og
kvalitativt. For at forstå miljøpåvirkningen i perspektiv, er der valgt at tilføje en ekstra
kategori i MEKA-skemaet. Den ekstra kategori omhandler CO2 forbruget og lagringen i
gulvet, da det er en væsentlig område når det kommer til fremtidens miljøpåvirkning. Inden
for den nye kategori skelnes der mellem udledt og lageret CO2. I skemaet er der ikke
medregnet distribution til kunde og distribution fra kunde til bortskaffelse, hhv forbrænding
og genanvendelse.

Tabel 5: MEKA-skema for bambus

31
Mitta Hage 3.h

4.1 BEGRÆNSNING - KLIMA

En betydningsfuld miljøeffekter som er opstillet i MEKA-skemaet, figur 5, er distributionen.
Den er den største synder, når det angår livscyklussen for bambussen, og dette er grundet
at materialet skal fragtes fra Kina til Danmark, hvilket svarer til 1.050 kilometer lastbilkørsel
og 17.825 kilometer skibsfart. Da produktet fragtes fra Kina, et land bestående af andre
samfundsstrukturer, normer og traditioner, skabes der et internationalt samarbejde, som
nogle støtter og andre er stærkt imod politisk. Grunden til, at nogle er imod Kina politisk, er
fordi Kina er en stormagt der får stor kritik for ikke at overholde menneskerettigheder.

Bambussen gro naturligt i lande på andre kontinenter langt væk fra det danske
tempererede klimazone med hyppig blæsevejr. Dette er en stærk begrænsning for
bambus, da produktionen foregår langt væk, og derfor traditionelt opfattes som et større
CO2-aftryk.

En anden faktor er at produktionen i Kina, som har et ry for at producere billige og dårlige
kvalitetsprodukter, hvilket kan gøre folk skeptiske for kvaliteten af bambus gulvet. Det er et
vækstland, som har ry for ikke at tænke på klimaet.

Den øgede fokus på lokal produktion, som støtter lokalsamfundet i Danmark og Norden,
samt vil det skabe vækst i den nordiske økonomi og samarbejde er også en faktor, som
går imod bambus produktion.

32
Mitta Hage 3.h

4.2 MULIGHED - LAV MILJØEFFEKT

På nedenstående figur 10 er der illustreret det samlede energiforbrug for alle
miljøeffekterne i hele gulvets livscyklus for den funktionelle enhed for reference produktet,
egetræ (blå) og bambus (grå).

Figur 10 - Samlet energiforbrug

Selvom bambus bliver transporteret fra en anden verdensdel, er dens samlet

energiforbrug en del lavere end referenceproduktet, egetræ (MEKA bilag 6). Bambus har
over 4 gange mindre samlet miljøeffekt end referenceproduktet. Den væsentlige del, som
har en betydning for det samlet energiforbrug er den primære energi i materialet, altså
hvor meget energi der benyttes til at producere energibærerne. For at producere et gulv
skal referenceproduktet bruge næsten 200.000 MJ, hvor bambus skal bruge kun 35.000
MJ. Set alene ud fra energiforbruget i den miljømæssige bæredygtighed, vil bambus have
en mulighed for at nedsætte materialeforbrugets klimabelastning, da bambus har en lav
miljøeffekt, og bruger betydelig mindre energi i forhold til referenceproduktet.

33
Mitta Hage 3.h

4.3 MULIGHED - LAV CO2-UDLEDNING

Bambus er en fornybar naturressourcer, som kan reproducerer selv uden hjælp fra
menneskene. Bambus optager lige meget CO2 i dens voksetid som referenceproduktet
egetræ, dog bruger bambus 10 gange mindre tid på optagelsen. Da bambus ikke har brug
for sprøjtegifte eller kunstvanding ved dyrkning, er der et stort potentiale indenfor
fremtidens bæredygtige materialevalg, idet at bambus kan dyrkes økologiske med respekt
for biodiversitet. Det relevante i at bambus kan dyrkes økologiske med respekt for
biodiversitet, er med baggrund af fremtidens krav til produktion. En skov som dyrkes med
respekt for biodiversitet og med henblik på levering af materiale til industri og biomasse til
energi er langt bedre økonomisk, klimaøkonomisk og socioøkonomisk. Derudover stiger
den rekreative værdi for området.

Bambus binder 250 tons CO2 per hektar om året, hvilket svarer til at en bambusstamme
binder cirka 20 gange så meget CO2 som et egetræ binder. Et egetræ binder 2.1 kg CO2
om året og et bambusstamme binder 42 kg CO2 om året52.

Ud over at være en fornybar naturressourcer er bambus naturtro, og et naturmateriale

uden kemi. Der kan dog ses en optimering på brug af limen, samt limes bæredygtighed,
både miljømæssig og social.

52
Anguteeraq, Therkelsen m. fl (2017)
34
Mitta Hage 3.h

4.4 MULIGHED - ØKONOMI

På nedenstående figur 11 er der illustreret den økonomiske vurdering. En vigtig faktor når
det kommer til fremtidens byggerier, er at bæredygtigheden ikke skal gå ud over den
økonomiske del. Figuren under sammenligner bambus med egetræ i forhold til den samlet
pris pr .funktionel enhed. Da bambus koster 64% mindre end referenceprodukter, er der
en stor økonomisk fordel ved at vælge bambus frem for egetræ. Da byggeindustrien ikke
kan spare på kvalitet og bæredygtighed men omvendt heller ikke har et stort budget, som
kan bruges direkte på gulvmaterialer, giver bambus dem en mulighed for at få et materiale,
hvis pris stemmer overens med bæredygtighed og kvalitet.

Figur 11 - Samlet pris

35
Mitta Hage 3.h

4.5 MULIGHED - MATERIALEMÆNGDE OG EGENSKABER

Egenskaberne beskrevet i afsnit 2.3 ligger grundlag til et optimalt gulvmateriale,
egenskaber som trækstyrke, trykstyrke og bøjelighed. Den stærke egenskab ved bambus
gør, at gulve kan produceres tyndere og dermed har flere anvendelses steder, både hvor
der er lidt plads og hvor der kan bruges gulvvarme. Den kan laves ned til 10 millimeter.
Den hårde egenskab gør bambus slidstærkt og mindre modtagelig for smuds-påvirkning.
Begge egenskaber der placerer bambus som et højkvalitetsgulv.

Ved at bruge tynde gulve som erstatning til de tykkere gulve, sparer man på
materialemængde. Ved at spare på materialemængde sparer man på jordens ressourcer.
Når man skal bruge mindre materiale til at lægge et gulv, medfører det også til en
besparelse økonomisk og socialt. Der skal bruges mindre menneskelige kræfter på at
lægge gulvet, og man sparer penge, både i form af penge til lønninger og penge til
materialet.

36
Mitta Hage 3.h

5. KONKLUSION
Bambus har et stort potentiale som et af fremtidens bæredygtig bygningsmateriale i
Danmark. Det er et velegnet og bæredygtigt byggemateriale generelt og specielt set i
forhold til egetræ.

Egenskaber som hårdhed, trækstyrke og trykstyrke gør at den velegnet til gulvproduktion.

Desuden har bambus en positiv miljøeffekt, det vokser hurtigt og optager derved meget
CO2. Efter brug som gulv, kan bambus genanvendes i møbel- og/eller tøjindustrien, hvor
det derefter kan bortskaffes i energiproduktionen.

Udover at være et produkt med mange muligheder, har produktet en lav pris i forhold til høj
kvalitet.

Selvom bambus har gode egenskaber, lav miljøeffekt og lav pris, er omfanget af
bambusgulve i Danmark ikke så stort som forventet af branchen.

Bambus er et nicheprodukt, som kæmper med at blive anerkendt på lige fod med træ.
Årsagen kan være manglende kendskab til bambus, samt en utryghed ved produktion i
Kina og 3. lande til trods for certificeringsordninger.

Et kriterium for at bambus kan blive et almindeligt byggemateriale i Danmark, er at der skal
laves en markedsanalyse, som viser kundernes kendskab til bambusgulve. Hvis
markedsanalysen viser at der er et kendskab til bambusgulve, bør det afklares hvorfor
kunderne fravælger det som materiale til deres kommende gulv.

37
Mitta Hage 3.h

LITTERATURLISTE
Auken Beck, Simon (2020). Den danske træindustri. [Interview omhandle omsætning i
træindustrien, og forståelse for hvordan de overordnet processer fungerer. ]. Dansk Træ
Industri, 2020: Lydfil kan gøres tilgængelig hvis det er ønsket. (Udført d. 24 februar 2020)

Arbejdstilsynet (ingen dato) “Grundtilsyn”. at.dk: Tilgængelig på

https://at.dk/tilsyn/grundtilsyn/ (besøgt d. 10. marts)

Bamigo (ingen dato) “Hvorfor bambus?” Tilgængelig på:

https://bamigo.com/dk/why-bamboo (besøgt d. 9 marts 2020)

Danmarks Naturfredningsforening (Ingen dato) “Cirkulær økonomi” : Tilgængelig på:

https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/baeredygtighed/cirkulaer-okonomi/ (besøgt d. 5 marts
2020)

Dansk Industri (ingen dato) “Hvad er cirkulær økonomi?” : Tilgængelig på:

https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig-ny/forretningsudvikling/gronne-forretningspote
ntialer/cirkular-okonomi/om-cirkular-okonomi/ (besøgt d. 9 marts 2020)

Dietrich, W. Ove og Pedersen, J. Peder (2009) Human capital. Den Store Danske,
Gyldendal. Tilgængelig på
http://denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/%c3%98konomi/Offentlig_og_kom
munal_%c3%b8konomi%2c_forbruger%c3%b8konomi/human_capital (besøgt d. 6 marts
2020)

Dr.dk (2006) “Mange dræbt ved kulmineulykke i Kina”: dr.dk. Tilgængelig på:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/mange-draebt-ved-kulmineulykke-i-kina (besøgt d. 4
marts 2020)

Ec.europa.eu (ingen dato) “H/P-sætninger”. Tilgængelig på

https://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/SAMANCTA/DA/Safety/HP_DA.htm (besøgt
d. 8 marts 2020)

Ek, Poul. (2020). Bambus livscyklus. [Interview med salgsassistent fra Holse og Wibroe,
Danmarks førende leverandør af bambus. ]. Holse & Wibroe, 2020: Lydfil kan gøres
tilgængelig hvis det er ønsket. (Udført d. 2 marts 2020)

38
Mitta Hage 3.h

Eurofloors.co (Ingen dato) “History of Bamboo Flooring”: Tilgængelig på:

http://www.eurofloors.co.za/wp-content/uploads/2016/10/More-info-on-Bamboo-1.pdf
(besøgt d. 7 marts 2020)

FN (ingen dato) “MÅL 11: BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND”

verdensmaalene.dk: Tilgængelig på https://www.verdensmaalene.dk/maal/11 (besøgt d. 9
marts 2020)

Gonzales, Laura (2020) “Tøj: Sådan skader produktionen” taenk.dk: Tilgængelig på:
https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/mad-og-indkoeb/nyt-toej-saadan-skader-produktionen
(besøgt d. 10 marts)

Holse og Wibroe (Ingen dato) “Bambus og miljø”: Tilgængelig på:

https://www.holseogwibroe.dk/bambus-og-miljoe (besøgt d.a 3 marts 2020)

Jobpatruljen (2019) “Lønsatser”: Tilgængelig

på:https://www.jobpatruljen.dk/lonsatser/trae-og-moebelindustri/ (besøgt d. 8 marts 2020)

Jysk Fynske Medier P/S (ingen dato) “Lønninger i Kina nærmer sig de sydeuropæiske”.
Fyens Stiftstidende. Tilgængelig på:
http://www.fyens.dk/udland/Loenninger-i-Kina-naermer-sig-desydeuropaeiske/artikel/3127
(besøgt d. 4 marts 2020)

Kiros.dk (Ingen dato) “Poly(vinyl acetate)” :Tilgængelig på:

https://www.kiros.dk/Web/navigator?action=details&key=8521&lager=&lang= (besøgt d. 7
marts 2020)

Li, T. (2013) “What Can Bamboo Do About CO2?” Tilgængelig på:

http://www.ecology.com/2013/05/15/what-can-bamboo-do-about-co2/. (besøgt d. 2 marts
2020)

Lewis, Daphne og Miles, A. Carlo (2008). “Farming Bamboo”. Lulu.com: Tilgængelig på

https://books.google.dk/books?id=MxGEmGk9MbIC&lpg=PA161&dq=moso+bamboo+see
d&pg=PA155&redir_esc=y#v=onepage&q=moso%20bamboo%20seed&f=false (besøgt d.
3 marts 2020)

39
Mitta Hage 3.h

Møller Friis, Peter (2016): “ Skovens vigtigste træ- og buskarter” : Tilgængelig på:
http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark/Skovene/Skovenes_organismer/Skovenes_
planteliv/Tr%C3%A6er_og_buske/Skovens_vigtigste_tr%C3%A6-_og_buskarter (besøgt
d. 11 marts 2020)

Redaktionen fra Grøn Forskel (2019) “Bæredygtighed: Her er den ultimative gennemgang
af begrebet”. groenforskel.dk: Tilgængelig på https://groenforskel.dk/baeredygtighed/
(besøgt d. 9 marts)

Seas-nve (Ingen dato) “Grøn energi - den store guide” : Tilgængelig på:
https://www.seas-nve.dk/groen-energi (besøgt d. 8 marts 2020)

Sonne H. G, Frederik (2019) “Byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet: Hvordan

gør vi den grønnere?” Videnskab.dk: Tilgængelig på:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/byggeindustrien-er-en-gigantisk-byrde-for-klimaet-hvo
rdan-goer-vi-den-groennere (besøgt d. 11 marts)

Strid, Arne (2015) “bambus”. Tilgængelig på:

http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Gr%C3%A6sordenen_(Poales)/
bambus (besøgt d. 2 marts 2020)

Teknologisk Institut (Ingen dato). “eg”. Trae.dk: Tilgængelig på

https://www.trae.dk/leksikon/eg/ (besøgt d. 3 marts 2020)

Therkelsen, Anguteeraq m.fl (2017) Livcyklus check: Egetræsparket vs. bambusgulve

Tilgængelig på:
https://drive.google.com/open?id=1qXWEXGvJqDT-ordSN3OggGAeaPeKoFnA (besøgt d.
12 marts)

Økologisk Landsforening (2015) “Økologi bevarer en rig og ren natur” : Tilgængelig på:
https://okologi.dk/forbruger/hvad-er-oekologi/en-rig-og-ren-natur (besøgt d. 7 marts 2020)

Newsweek staff (2008) “Stronger than steel”: Tilgængelig på:

https://www.newsweek.com/stronger-steel-85533?fbclid=IwAR1xN6jSm3DhlH__ia1PrNtC5
ZQENIobCEsOZAAPUfq88_KLFMe7XGUgBWg (besøgt d. 12 marts)

40
Mitta Hage 3.h

BILAG

BILAG 1 - BAMBUS VS EGETRÆ STRUKTUR

41
Mitta Hage 3.h

BILAG 2 - RESULTAT AF AFRETNING TÆT VED ET HULRUM

42
Mitta Hage 3.h

BILAG 3 - STYRKETEST VIDEO

Videoen er uploadet på youtube og er tilgængelig via dette link:
https://www.youtube.com/watch?v=CJcxNRgU1eE&feature=youtu.be

43
Mitta Hage 3.h

BILAG 4 - PROCESSEN FRA BAMBUSSTAVE TIL TEKSTIL

44
Mitta Hage 3.h

BILAG 5 - Flowdiagram over processer og bearbejdningsmetoder

for Bambus Højkantsparket
Link til billedefil:
https://drive.google.com/open?id=1I573HY8nafQoXYFbMHAWObooxPx9WLuN

45
Mitta Hage 3.h

BILAG 6 - MEKA EGEPARKET

46