Et Blad fra Himmelen

Af H. C. Andersen
Teksten: H. C. Andersens tekst fra hjemmeside i nutidig retskrivning

Teksten i oprindelig version: Et Blad fra Himmelen 1855 HCA

Eventyret oplæst

Højt oppe i den tynde, klare luft fløj en engel med en blomst fra Himmelens
have, og idet han trykkede et kys på blomsten gik der et lillebitte blad af og det
faldt ned på den dyndede jord midt i skoven, og straks fæstede det rod og
satte skud midt imellem de andre urter.

"Det er en løjerlig stikling den!" sagde de, og ingen ville kende sig ved den,
hverken tidsel eller brændenælde.

"Det er nok en slags havevækst!" sagde de og grinede, og så var den til nar,
som havevækst; men den voksede og voksede, som ingen anden, og skød
sine grene i lange ranker vidt omkring.

"Hvor skal du hen!" sagde de høje tidsler, der har torn på hvert blad, "du løber
noget avet om! det har ingensteds hjemme! vi kan ikke stå og bære dig!"

Vinteren kom, sneen lå hen over planten, men fra den fik snelaget en glans,
som blev det nedenfra gennemstrømmet af sollys. I foråret stod der en
blomstrende vækst, dejlig som ingen anden i skoven.

Så kom den botaniske professor, der havde skudsmålsbog på at han var hvad
han var, han så på planten, han bed i den, men den stod ikke i hans
plantelære; det var ham ikke muligt at finde ud, til hvilken klasse den hørte.

"Det er en afart!" sagde han. - "Jeg kender den ikke, den er ikke optaget i
systemet!"

"Ikke optaget i systemet!" sagde tidsler og nælder.

De store træer rundt om hørte hvad der blev sagt, og også de så at det ikke
var et træ af deres slags, men de sagde ikke noget, hverken ondt eller godt,
og det er altid det sikreste når man er dum.
Da kom, gennem skoven, en fattig, uskyldig pige; hendes hjerte var rent,
hendes forstand stor gennem troen, al hendes arvegods i denne verden var
en gammel bibel, men fra dens blade talte til hende Guds stemme: Vil
menneskene dig ilde, husk af historien om Josef: "De tænkte ondt i deres
hjerte, men Gud tænkte at vende det til det bedre." Lider du uret miskendes
og forhånes, husk ham den reneste og bedste, ham som de spottede og
naglede til korsets træ, hvor han bad, "Fader, forlad dem, de ved ikke hvad de
gør!"

Hun standsede sin gang foran den vidunderlige vækst, hvis grønne blade
duftede så sødt og vederkvægende og hvor blomsterne i det klare solskin
syntes et helt farvefyrværkeri; og det klang fra hver, som gemte den
melodiernes dybe brønd der i årtusinder ikke tømmes. Med from andagt så
hun på al den Guds herlighed; hun bøjede en af grenene ned for ret at beskue
blomsten og indånde dens duft, og det lyste i hendes sind, det gjorde hendes
hjerte så vel; gerne havde hun ejet en blomst, men hun nænnede ikke at
bryde den af, den ville jo snart visne hos hende; og hun tog kun et eneste af
de grønne blade, bar det hjem, lagde det i sin bibel og dér lå det friskt, altid
friskt og uvisneligt.

Mellem biblens blade lå det gemt; med biblen blev det lagt under den unge
piges hoved, da hun uger efter lå i sin ligkiste, med dødens hellige alvor på
det fromme ansigt, som om det afprægede sig i det jordiske støv at hun nu
stod for sin Gud.

Men ude i skoven blomstrede den vidunderlige vækst, den var snart som et
træ at se til, og alle trækfugle kom og bøjede sig for den, svalen og storken
især.

"Det er udenlandsk skaberi!" sagde tidsel og burre, "således kan vi her

hjemme dog aldrig bære os ad!"

Og de sorte skovsnegle spyttede på træet.

Så kom svinehyrden, han ruskede tidsler og ranker op for at brænde aske af

det grønne; hele det vidunderlige træ, rykket op med alle rødder, fik han med i
bundtet; "det skal også gøre gavn!" sagde han og så var det gjort.

Men i mere end år og dag led landets konge af den dybeste tungsind; han var
flittig og arbejdsom, det hjalp ikke; der blev læst dybsindige skrifter for ham og
der blev læst de allerletteste man kunne finde, det hjalp ikke. - Da kom der
bud fra en af verdens viseste mænd, man havde henvendt sig til ham og han
lod dem vide, at der fandtes et sikkert middel til at husvale og helbrede den
lidende. "I kongens eget rige gror der i skoven en vækst af himmelsk
oprindelse, sådan og sådan ser den ud, man kan ikke tage fejl," og her fulgte
en tegning med af væksten, den var let at kende! - "Den grønnes vinter og
sommer, tag derfor, hver aften, et frisk blad deraf og læg det på kongens
pande, da lysner det om hans tanke og en dejlig drøm til natten vil styrke ham
for den kommende dag!"

Det var nu tydeligt nok, og alle doktorer og den botaniske professor gik ud i
skoven. - Ja, men hvor var væksten.

"Jeg har nok fået den med i bundtet!" sagde svinehyrden, "den er gået i aske
for længe siden, men jeg vidste ikke bedre!"

"Vidste ikke bedre!" sagde de alle sammen. "Uvidenhed! Uvidenhed! hvor er

du stor!" og de ord kunne svinehyrden lægge sig på hjertet, han og ingen
anden, mente de.

Ikke et blad var at finde, det eneste lå i den dødes kiste og derom vidste
ingen.

Og kongen selv kom i sin

ud i skoven til stedet. "Her har træet stået!" sagde han, "det er et helligt sted!"
-

Og jorden her blev indhegnet med et gyldent gitter og der kom skildvagt, og
det både nat og dag.

Den botaniske professor skrev en afhandling om den himmelske plante, og

derfor blev han forgyldt, og det var ham til stor fornøjelse; og forgyldningen
klædte ham og hans familie, og det er det glædeligste ved hele den historie,
thi væksten var borte og kongen var mismodig og bedrøvet - "men det var han
også i forvejen!" sagde skildvagten.

Når du har læst/lyttet til eventyret, skal du finde betydningen af de overstregede ord.
Skriv din forklaring i kasserne.

dyndede brunlig, tyktflydende og næringsrig masse bestående af

vand og rester af organisk materiale, fx blade og
insekter

fæstede rod

løjerlig
 dyndede brunlig, tyktflydende og næringsrig masse bestående af
vand og rester af organisk materiale, fx blade og
insekter

avet om i en retning modsat den sædvanlige; i en forkert eller

uheldig retning

botanisk vedr. den biologiske disciplin botanik og de emner den

beskæftiger sig med; vedr. planter

skudsmålsbog bog beregnet til at anføre oplysninger om tjenestefolk,

bl.a. vedkommendes navn, alder, tjenesteforhold og
pladser samt (indtil 1867) skudsmål fra de respektive
arbejdsgivere

afart udgave eller version af noget der afviger fra det normale
eller fra en standard

arvegods ejendel(e) som man har arvet

vederkvægende orfriske; give nye kræfter fysisk eller åndeligt

tungsind tungsindig karakter, væremåde el.lign.; det at være

tungsindig

husvale berolige; bringe trøst og opmuntring

mismod følelse af afmagt og håbløshed

Betyder nogle af ordene næsten det samme?

Skriv synonymerne her

tungsind - mismod
vederkvægende - husvale -
løjerlig - avet om

Er der andre mærkelige ord, som du ikke forstår?

Skriv dem her

Kan du mon finde nogle eventyrtræk i denne fortælling? Her kan du opfriske de typiske træk:
Genretræk i eventyr
Hvilken slags eventyr er dette eventyr?

Hvilke eventyrtræk kan du finde?

Hvilke “personer” bliver beskrevet? Nævn mindst tre, med eksempler

“Person” Eksempel fra teksten

Er der eksempler på billedsprog?

Opfrisk billedsprogets definitioner

Metafor
Sammenligning
Personificering
Besjæling

Find mindst fem eksempler på billedsprog, med citater fra teksten kopieret ind.

Type billedsprog Eksempel fra tekst

Kan du genkende nogle af konflikterne i historien, fra din hverdag?

Giv nogle eksempler på adfærd, som vi også oplever i dag!

Adfærd Eksempel fra tekst

Hvor finder du træk fra romantikken? Husk hvad romantikken handler om: det gode, det
sande, det skønne. Og så Gud

Træk Eksempel fra tekst

Til slut skal du arbejde med intertekstualitet.

Forklaring på intertekstualitet
Find nogle steder, hvor dette eventyr minder dig om andre eventyr af HC Andersen.

Andet eventyr Eksempel fra teksten

Sidste spørgsmål: Kan du finde eksempler på HC Andersens sans for humor?