KP HER Formelsamling Kemiske Principper

You might also like

Download as docx, pdf, or txt
Download as docx, pdf, or txt
You are on page 1of 9

Formelsamling 2017

Kemiske principper

Mængdeberegninger

Stofmængde
m m
n= M= m=M ∗n
M n

Formel stofmængdekoncentration
n n
c= V= n=c∗V
V c
Fortyndingsloven
c 1∗V 1 =c 2∗V 2
c 2∗V 2 c 2∗V 2 c 1∗V 1 c 1∗V 1
c 1= V 1= V 2= c 2=
V1 c1 c2 V2

Masseprocent
m(A)
c masse % ( % )= ∗100 %
m ( Blanding )
c ( %)
m ( A )= masse % ∗m ( Blanding )
100 %
m( A )
m ( Blanding ) =
c (%)
( masse % )
100 %
Volumenprocent
V (A )
c Volumen % ( % )= ∗100 %
V (Blanding)
c (%)
V ( A )= volumen % ∗V ( Blanding )
100 %
V ( A)
V ( Blanding )=
c (%)
( volumen% )
100 %
Stofmængdebrøk
n( A)
x ( A )= n ( A ) =x ( A )∗n(Blanding)
n(Blanding)
n( A)
n(Blanding)=
x (A)
Partialtryk
p ( A )=x ( A )∗p
Totale tryk i en gasblanding: p= p ( A )+ p ( B ) +…
Idealgasloven
p ¿ (K)
n∗R∗T n∗R∗T p∗V p∗V
p= V= n= T=
V p R∗T R∗n

L∗¯¿
R=0,0831 ¿
mol∗K

Kemisk ligevægt

Reaktionsbrøk
a A (aq) + b B(s) ⟶ c C(l)+ d D(g)
c d
x ( C ) ∗p ( D )
Y= a
[A]
HUSK ENHED for Y
Ligevægtskonstant:
a A (aq) + b B(s) ⟶ c C(l)+ d D(g)
c d
x ( C ) ∗p ( D )
K= a
[A]
HUSK ENHED for K
Opløselighedsproduktet:
A A(s) ⇌ c C(aq) + d D(aq)
c d
K 0= [ C ] ∗[ D ]
HUSK ENHED for K0
For d elingsligevægt :
[Opløsningsmiddel 1]⇌ [Opløsningsmiddel 2]

Fordelingsforholdet : K f =
(L)
[ Opløsningsmiddel 2 ] mol

[ Opløsningsmiddel 1 ] ( mol )
L

K f ∗[ Opløsningsmiddel 1 ] =[ Opløsningsmiddel 2 ]

[ Opløsningsmiddel 2 ]
[ Opløsningsmiddel 1 ]=
Kf

Syre-baseteori
Definition af pH
pH=−log ¿  ¿

Definition af pOH
pOH =−log ¿  ¿
Sammenhængen mellem pH og pOH
pH + pOH=14 , 00 ved 2 50 C
pOH =14 , 00− pH
pH =14 ,00− pOH
Vands ionprodukt
K v =¿
0 −14 2
Ved pH =25 C : K v =1 , 01∗1 0 M
Styrkekonstant for en syre
+¿¿
S(aq) + H 2 O ( l ) ⇌ B(aq) + H 3 O (aq)
K s =¿ ¿ ¿
Styrkeeksponent for en syre
p K s=−log ( K s)
−p K
K s =10 s

pH for ikke-stærke syrer i vand


K s =¿ ¿ ¿

pH=−log ¿

Hydronolysegraden af en syre
[B]
a ( S) = , hvor a(S)ϵ [0 ;1 ]
cs
[ B]
cs =
a(S)
[ B ] =c s∗a( S)
Styrkekonstant for en base
−¿¿
B(aq) + H 2 O ( l ) ⇌ S(aq) + O H (aq)
K b =¿ ¿
Styrkeeksponent for en base
p K b=−log(K b )
−p K
K b =10 b

pH for ikke-stærke baser i vand


K b =¿ ¿ ¿
pH=14 ,00+ log ¿]

Hydronolysegraden for en base


[S]
a ( B )= , hvor a(B)ϵ [0 ; 1]
cb
[S ]
c b=
a (B)
[ S ] =c b∗a( B)
Sammenhæng mellem pKs og pKb
0
p K s + p K b=14 , 00 ved 25 C
Sammenhængen mellem Kb og Ks
−14
K b + K s=K w =1∗10
Sammensætning af konstanterne
K=K s 1∗K s 2
En amfolytopløsnings pH-værdi kan beregnes af
middelværdien af syrestyrkeeksponenten for
p K s ( amf ) + p K s (S) amfolytten (amf) og styrkeeks-
pH=
2 ponenten for amfolyttens korresponderende syre.

Syrebrøken og basebrøken
n(S)
x s= x b=1−x s
n ( S ) +n (B)
Pufferligning
[B ]
pH= p K s + log ⁡( )
[S ]
[B ]
=x  [ B ] =x∗[S]
[S ]
(pH − p K )
[B ] s

=10
[S ]

Salt, som påvirker pH:


- Svag syre + Stærk base = basisk. Svag syre bliver til stærk koorsponderende base, der kan
reagerer med vand og give flere OH-.
- Stærk syre + Svag base = sur. Svag base bliver til stærk koorsponderende syre, der kan reagerer
med vand og give flere H3O+.

Reaktionskinetik
Reaktionshastighed
Hastighedsudtryk
0-ordens reaktion – hastigheds udtryk
0-ordens reaktion – funktionsudtryk
0-ordens reaktion - Halveringstid
1-ordens reaktion – hastigheds udtryk
1-ordens reaktion – funktionsudtryk
1-ordens reaktion - Halveringstid
2-ordens reaktion – hastigheds udtryk
2-ordens reaktion – funktionsudtryk
2-ordens reaktion - Halveringstid
Aktiveringsenergi
Arrhenius-plot
Initialhastighedsmetoden

Entropitilvækst
Entalpitilvækst

∆ H =∑ H ( Produkter )−¿ ∑ H ( Reaktanter ) ¿


ϴ ϴ ϴ

a A ( s ) +b B ( g ) →c C ( aq ) +d D(l)
ϴ ϴ ϴ
∆ H =(c∗H ( C )+ d∗H ( D ) )+ ¿)
ϴ
∆ H > 0 : Reaktionen er endoterm
ϴ
∆ H < 0 : Reaktionen er exoterm

Entropitilvækst
∆ S =∑ S ( Produkter )−¿ ∑ S ( Reaktanter ) ¿
ϴ ϴ ϴ

a A ( s ) +b B ( g ) →c C ( aq ) +d D(l)
ϴ ϴ ϴ ϴ ϴ
∆ S =( c∗S ( C ) +d∗S ( D ))+( a∗S ( A ) +b∗S ( B))
ϴ
∆ S >0 :Uordenen øges
ϴ
∆ S <0 :Ordenen øges

Tilvækst i molar Gibbs-energi


∆ G =∑ G ( Produkter )−¿ ∑ G ( Reaktanter ) ¿
ϴ ϴ ϴ

a A ( s ) +b B ( g ) →c C ( aq ) +d D(l)
ϴ ϴ ϴ ϴ ϴ
∆ G =(c∗G ( C )+ d∗G ( D ) )+(a∗G ( A ) +b∗G (B))
ϴ
∆ G > 0 :Reaktion kan ikke forløbe spontant ved de aktuellebetingelser
ϴ
∆ G < 0 :Reaktion kanforløbe spontant ved de aktuelle betingelser

Tilvækst i molar Gibbs-energi ved vilkårlig temperatur


ϴ ϴ ϴ
∆ G =∆ H −T∗∆ S
ϴ ϴ ϴ
∆ H =∆ G +T ∗∆ S
ϴ ϴ
ϴ ∆ H −∆ G
∆S =
T

Tilvækst i Gibbs-energi
ϴ
∆ G=∆ G + R∗T∗ln ⁡(Y )

Beregning af ligevægtskonstant
ϴ
−∆ G =R∗T∗ln ⁡( K)
ϴ
∆ G > 0 :Reaktion kan ikke forløbe spontant ved de aktuellebetingelser
ϴ
∆ G < 0 :Reaktion kanforløbe spontant ved de aktuelle betingelser

Beregning af ligevægtskonstant fra Van’t Hoffs ligning


ϴ
−∆ H
J ∗1 ϴ
R=8,31 R ∆S .
mol∗K ln (K)= +
T R
Lambert-Beers lov
Enhed(Ɛ λ)=M-1·cm-1 . Enhed(l)=cm A=Ɛ λ*[S]*l
Standardkurve
Kurve= ([S],A).
Salte opløselighed:
Qsp < Ksp Unsaturated
solution
Qsp = Ksp Saturate solution
Qsp > Ksp Oversaturate
solution

Elektronegativitetsskala

Oxidationstal
Ved en oxidation stiger oxidationstallet. ... Ved en reduktion falder oxidationstallet.

oxidationsmiddel, i kemien oprindelig anvendt om oxygen eller et stof, der kan afgive oxygen. I
dag anvendes betegnelsen om et stof, der kan optage elektroner fra et andet stof og derved øge
et grundstofs oxidationstrin (modsat reduktionsmiddel).
En oxiderende syre er en syre som har en negativ ion med oxiderende egenskaber, det vil sige at
den let optager elektroner, således at den selv reduceres.
Dette er syrer, som indeholder strukturer med stærkere oxiderende egenskaber end hydrogenionen.
Disse inkluderer salpetersyre, perklorsyre, klorsyre, kromsyre og koncentreret svovlsyre.

Standardpotetialer:
Ved en reaktion: Aoptager e+Bafgiver eA1+B1
Så skal standardpotentialerne for reaktionerne:
Aoptager + e-=> A1
B1optager +e- => B.
Da B1 afgiver i sammensat reaktion, så skal den være i minus. - ΔG(?)

ΔG(X) = ΔG(I) + ΔG(II)

Lewis struktur
Først findes antal maximum af valenselektroner.
Er grundstoffet i hovedgruppe 6, så har den 6 valens elektroner og har molekyleformlen 2-, så skal der
plusses med to og har molekylet/ionen 2+, så skal der trækkes to fra.
Eksempel: IO3-: Max elektroner= 7+6*3+1=26.
Centralatomet: Normalt det første (efter H, hvis de er i formlen).
De andre atomer sættes rundt om og én binding til fra hvert atom til
centralatomet:

Så tilsættes elektroner. Det maximale. Alle atomer undtagen centralatomet får elektroner, så de opfylder
oktetreglen og elektronerne tilbage får centralatomet.

Anfør de formelle ladninger for alle atomer:


Formelle ladning for hvert atom:
Charge formel: Valence electrons - not bonding electrons-
Bonding electrons
2
De tre O- atomer er identiske: O=6-6-2/2=-1
I=7-2-6/2=2

Ved minimal ladningsforskydelse ved antagelse I-atomet benytter udvidet oktet.


Plus vil gerne have flere ”bonding” elektroner
Minus vil gerne af med ”non-bonding” elektroner.
Charge formel: Valence electrons - not bonding electrons-
Bonding electrons
2
O A og O B=6-4-4/2=0
OC =6-6-2/2=-1
I=7-2-10/2=0
VSEPR type: Side 118 i kemiske principper
A=Central atom X=Attached atom E=Ledigt elektronpar
For dette eksempel: AX3E ligesom NH3.
109 i kemiske principper: Trigonal pyramidal
Maple: evalf(log[10](x))

Beregning af pH(CH3COOH)

Der sker en ligevægt i opløsningen af CH3COOH i vand, da eddikesyre er en svag syre. pK s=


4,75 ved 25o (Kemiske principper s. 479). pKs for en svag syre vil ligge i intervallet: 4<pKs<11.

Cs(CH3COOH)= 0,001 M og Ks(CH3COOH)=10-4,75=1,78*10-5.

Sætning for svage syre: HA(aq)+H2O(l) A- (aq)+H3O+ (aq). Derved: Ks=¿ ¿

Reaktionen for CH3COOH i vand:


+¿¿
CH3COOH(aq)+H2O(l) CH3COO-(aq)+ H 3 O (aq)

Start 0,001M-x 0 0

Ligevægt 0,001M-x x x

2
x
Ks=¿ ¿ =1,74*10-5 ⇒ x=1,017*10−3 M=[H3O+]
0,001 M −x

pH(0,001 M CH3COOH)=-log(1,017*10−3 ) =2,99.

Beregning af pH(NH3)

pKb(NH3)= 4,75. NH3 er en svag base, da pKb∈]4;11[.

Kb(NH3)= 10−4 ,75 =1,78*10-5. c b ( N H 3 )=0,001 M .

Sætning for svag base i vand:


NH3(aq) + H2O(l) NH4+ (aq)+OH- (aq).

Start 0,001M-x 0 0

Ligevægt 0,001M-x x x

Kb=¿ ¿=1,78*10-5 ⇒ x=1,0175*10-3 M=[OH-].

pH=14+log[OH-]=14+log(1,0175*10-3 M)=11.

Beregning af pH(NH3)

pKb(NH3)= 4,75. NH3 er en svag base, da pKb∈]4;11[.

Kb(NH3)= 10−4 ,75 =1,78*10-5. c b ( N H 3 )=0,001 M .

Sætning for svag base i vand:

NH3(aq) + H2O(l) NH4+ (aq)+OH- (aq).

Start 0,001M-x 0 0

Ligevægt 0,001M-x x x

Kb=¿ ¿=1,78*10-5 ⇒ x=1,0175*10-3 M=[OH-].

pH=14+log[OH-]=14+log(1,0175*10-3 M)=11.

14+log[10](0.1248131632e-3)

You might also like