Harshitha Irrinki Rapport 3.

g biologi

Forsøgsvejledning - Enzymforsøg med Katalase

Introduktion

I vores celler dannes der hydrogenperoxid, H2O2, når vi omsætter sukker og fedt til energi. Det kaldes også
brintoverilte. Hydrogenperoxid ødelægger organiske stoffer, og vi skal derfor fjerne det fra vores celler
meget hurtigt. Katalase er naturens mest effektive enzym, og det kan uskadeliggøre/omsætte 40 millioner
brintoverilte molekyler i sekundet. Enzymet katalase spalter hydrogenperoxid til vand og ilt:

2H2O2 → 2H2O + O2

Da næsten alle organismer omsætter organisk stof, og derfor har brug for enzymet, er genet for katalase
bevaret i livets stamtræ: Vi kan derfor finde katalase i både mikroorganismer, planter og dyr.
Enzymers aktivitet kan måles i, hvor mange substratmolekyler (i dette forsøg hydrogenperoxid) der
omdannes pr. sekund. Dette kaldes reaktionshastigheden.
I dette forsøg opnås et mål for enzymets aktivitet ved at måle på hvor hurtigt der dannes en søjle af skum, når
katalase (fra gærceller) blandes med hydrogenperoxid. Skummet består af ilt (fra spaltningen af
hydrogenperoxid), som danner bobler med proteiner fra gærcellerne.

Teori

Enzymer er opbygget af lange kæder af aminosyrer altså proteiner. De virker som biologiske katalysatorer
ved at de øger reaktionshastigheden af kemiske processer i et levende væsen. I kroppen bruges de især til at
fremskynde biokemiske processer som respiration og fordøjelse. Enzymer
sænker aktiveringsenergien i en kemisk proces, så at processen forløber
hurtigere. Et eksempel kunne være, amylase er et fordøjelsesenzym der er med
til at nedbryde stivelse i kroppen.

Enzymer deltager i kemiske processer uden selv at blive nedbrudt eller omdannet
undervejs, derfor ville man sige at de kan genbruges til flere processer. Ethvert
enzym har sin særlige funktion. Et enzym er specifikt, hvilket vil sige, at de kun
kan katalysere en særlig kemisk proces, og det gør processen ikke kun forløber
hurtigere, men også mere præcis. Ved hjælp af enzymer omdannes et substrat til et
produkt.
En yderligere forklaring (se figur 1) er, at substratmolekylet bliver bundet til det
aktive center i enzymet som derefter fastholdes i et enzym-substratkompleks, inden det
[Skriv her]
Harshitha Irrinki Rapport 3.g biologi

spaltes til to produktmolekyler. Ved bindingen af substratet til enzymet ved Figur 1
det aktive center ændrer enzymet sin form for at fastholde substratet ordentligt, den lukker sig om substratet.
Det øjeblik reaktionen forløber ville enzymet løsne op hvor den efterfølgende vender tilbage til sin
oprindeligt form. På grund af den måde, enzymer er struktureret på, er hvert enzym kun i stand til at binde ét
bestemt substratmolekyle. Enzymer består af kæder af aminosyrer, der foldes på en særlig måde. Foldningen
af enzymet resulterer i dannelsen af et hulrum, som er egnet til det substratmolekyle, der skal tages ind i
enzymet. Det aktive center er specifikt, idet det kun binder sig til substrater, der passer i kløften. Enzymets
funktion afhænger også af en cofaktor. Cofaktorer er hjælpestoffer, der enten sidder på enzymet eller er i
enzymets omgivelser, og de bidrager til optagelsen/afgivelsen af f.eks. elektroner. Derudover kan de
medvirke til at give enzymet en særlig form og egenskaber.

Enzymer bruges til at accelerere processer i produktionen af fødevarer, det kunne f.eks. være øl- og
vinbrygning. De anvendes også til at holde brødet blødt og frisk osv. Hastigheden af hvor hurtigt et enzym
katalyser en reaktion kaldes enzym aktivitet og den påvirkes af forskellige faktorer. Disse faktorer kan både
være fysisk men også kemisk. Faktorer som pH-værdi, temperatur, substrat koncentration, enzym
koncentration og inhibitorer har indflydelse på hvor hurtigt en reaktion bliver katalyseret. Sammenhængen
mellem reaktionshastigheden og enzymaktivitet er sådan, at jo højere enzym aktivitet jo højere
reaktionshastighed.

Temperatur
Temperatur er især en faktor som eksperimenteres i fødevarers industrien. Hvis temperaturen øges, medfører
det en stigning i enzymaktiviteten, eftersom molekylerne vil bevæge sig hurtigere ved en højere temperatur,
hvilket medfører en større chance for, at substratmolekylerne og enzymerne støder ind i hinanden. Omvendt
ved lave temperaturer ville reaktionen forløbe langsommere da molekylerne ikke så tit støder ind i hindanen.
Der er derfor stor betydning for et enzyms temperaturoptimum, hvis det overskrides, vil enzymerne
denaturere. Det betyder, at enzymets tertiærstruktur ødelægges, hvormed dets evne til at fungere som enzym
går tabt og reaktionshastigheden ville falde dramatisk. Temperaturoptimum for de fleste enzymer i
menneskekroppen ligger ved 38-42 °C.

Enzymkoncentration
Koncentrationen af enzymer kan også bidrage i at øge enzymaktiviteten. Det er klart, at jo højere
koncentrationen af enzymer med andre ord jo flere enzymer, jo hurtigere vil reaktionen foregå. Antallet af
substratmolekyler skal imidlertid også være rigeligt, således at enzymerne konstant har noget at binde sig til,
så længe dette sker, bliver reaktionen fremskyndet. Der er en lineær sammenhængen mellem
enzymkoncentration og reaktionshastighed. I tilfælde hvor alle substratmolekyler er bundet til et enzym,
falder enzymaktiviteten, fordi der ikke vil være flere substrater til de resterende enzymer. Hastigheden ville
derfor altid afhænge af koncentrationen af enzymer.

[Skriv her]
Harshitha Irrinki Rapport 3.g biologi

pH-værdi
Som temperaturoptimum har alle enzymer også et pH-optimum, altså en bestemt pH-værdi, hvor de virker
bedst. De fleste af kroppens enzymer har et pH-optimum ved 7. Enzymaktivitet falder drastisk ved højere og
lavere pH-værdier. pH har en stor betydning, da aminosyrerne i enzymet kan ændre ladning. Bindingerne
mellem aminosyrerne kan blive brudt ved ekstreme pH-værdier hvilket medfører, at enzymet ændrer form.
Bruddet af bindingerne mellem aminosyrer kan svække det aktive center i enzymet, da når bindingerne
brydes ødelægges den tritære struktur af enzymet så foldningen ikke længere er den samme. Så ved lave og
høje pH-værdier kan et enzym bliver mindre effektivt eller denaturere. Hvis bare der optræder små
justeringer i enzymets aktive center, vil der være et markant fald i enzymaktiviteten.

Inhibitorer
Inhibitorer er stoffer, der hæmmer en kemisk proces. En inhibitor kan på flere måder hæmme
enzymaktiviteten. Den binder sig typisk til enzymet med det resultat, at enzymets tertiære struktur ændres,
hvilket betyder, at det mister sin funktion og udformning. Dermed vil substratet ikke kunne bindes til
enzymet ved det aktive center. Andre måder, hvorpå en inhibitor kan hæmme enzymprocessen, er, at den
binder sig til enzymets aktive center, som så blokerer substratet i at binde sig til enzymet.

Substratkoncentration
På den anden side vil en højere substratkoncentration også føre til en stigning i enzymaktiviteten, da det
bliver lettere for enzymerne at finde et substrat at binde sig til. Dette vil dog kun ske, indtil alle enzymer er
mættet, hvilket vil sige, at enzymaktiviteten holder op med at stige, da der ikke dannes flere produkter ved en
enzymproces. I modsætning hvis substratkoncentrationen så er lav vil reaktionen forløbe langsommere da
enzymmolekylerne ville tage længere tid om at finde et substrat at binde sig til. Ved en lav
substratkoncentration vil substratmægden begrænse reaktionshastigheden.

Nedenstående graf (figur 2) viser, hvordan substratkoncentrationen påvirker reaktionshastigheden, når

enzymkoncentration holdes konstant. Diagrammets y-akse
angiver reaktionshastigheden, og x-aksen angiver mængden
af substratmolekyler. Øger man substratkoncentrationen for
hvert enkelt delforsøg, mens enzymkoncentrationen holdes
konstant, vil grafen til sidst flade ud. Dette skyldes, at
hastigheden i begyndelsen stiger, da enzymet er i overskud,
dvs. at der er masser af aktive centre til rådighed, så ved at
tilsætte mere substrat bliver de aktive centre mættet, hvilket
medfører en stigning i reaktionshastigheden. Hvorefter grafen Figur 2
flader ud, fordi enzymet så bliver begrænsende, da alle enzymer er mættet, og tilsætning af mere substrat vil

[Skriv her]
Harshitha Irrinki Rapport 3.g biologi

ikke medføre en stigning i reaktionshastigheden. Så når enzymet er mættet, kan man sige, at man har nået
Vmax, hvilket er den maksimale reaktionshastighed og den er konstant.

Tilsvarende er reaktionshastigheden for en konstant substratkoncentration og

variabel enzymkoncentration direkte proportional med enzymkoncentrationen.
Det vil sige, at reaktionen vil forløbe langsomt ved lave enzymkoncentrationer,
og hurtigt ved høje enzymkoncentrationer. Det er fordi enzymet er den
begrænsende faktor så når enzymkoncentrationen øges stiger
reaktionshastigheden også. Samtidig med at enzymkoncentrationen stiger, stiger
reaktionshastigheden også, helt op til den maksimale hastighed altså Vmax. Grafen
for dette ville se sådan ud (figur 3), hvilket er minder os om (figur 2). Dette skyldes at på et tidspunkt når alle
enzymmolekyler er bundet til et substratmolekyle, ville reaktionshastigheden falde. Så grafen ville igen flade ud,
da der ikke sker en yderligere stigning.

Figur 3

Fremgangsmåde

Materialer

 Handsker, briller, kitler! Brintoverilte skal  Måleglas 25 ml.

hverken på hud eller i øjne!  Bægerglas
 Tørgær  Termometer
 Vægt  Vandbad : 40 ºC, 80ºC
 Vand  Kobbersulfat: 0,01 M, 0,05 M og 0,1 M
 Reagensglas  Bufferopløsninger, 4, 7 og 10
 Hydrogenperoxid 10%

Fremstilling af gær-suspension og hydrogenperoxid- opløsning:

1. Hæld 40 ml. hydrogenperoxid i et bægerglas, tilsæt 40 ml. demineraliseret vand. I har nu en

hydrogenperoxid-opløsning på 5 %.
2. Der laves en gærsuspension, der fungerer som enzymopløsning: 5 gram tørgær til 80 ml vand i et
bægerglas.
Temperatur-forsøg
3. Tag tre reagensglas (bananflueglas), og skriv hhv. “Stuetemp”, 40 ºC og 80 ºC på.
a. Tag alternativt et stykke papir hvorpå deres tegnes tre cirkler med angivne temperaturer,
hvorefter glassene placeres i cirklerne
4. Der hældes først 2,5 ml gærsuspension i reagensglassene og derefter tilsættes 2,5 ml. demineraliseret
vand.

[Skriv her]
Harshitha Irrinki Rapport 3.g biologi

5. Placer de to reagensglas afmærket hhv. 40 ºC og 80 ºC i de rigtige vandbade. Lad det stå i vandbad, til
hele væsken har opnået den ønskede temperatur. Behold glasset mærket “stuetemp” på bordet – den
starter i med.
6. Hæld indholdet af reagensglasset ned i et måleglas. (25 ml)
7. Samtidig med at stopuret startes hældes 5 ml 5% Hydrogenperoxid i måleglasset.
8. Tiden stoppes når skumsøjlen når 25 ml. mærket på måleglasset.
9. Tiden indføres i et skema
10. Skyl måleglas og gør klar til næste forsøg.
11. Gentag pkt. 6-10 for de to gærsuspensioner som har stået i vandbad.
Substrat-forsøg

12. Der hældes først 2,5 ml gærsuspension i reagensglasset og derefter tilsættes 2,5 ml. demineraliseret vand.
13. Hæld indholdet af reagensglasset ned i et måleglas. (25 ml)

14. Samtidig med at stopuret startes hældes 5 ml 10% Hydrogenperoxid (UFORTYNDET) i måleglasset.
15. Gentag pkt. 8-10
16. Gør det samme med 5% og 2,5% substrat (FORTYNDET hydrogenperoxid) 5% har i lavet i punkt 1.
2,5% laves ved at komme 2,5ml 5% opløsning med 2,5% demivand.
Kobbersulfat-forsøg

17. Der hældes først 2,5 ml gærsuspension i reagensglasset, derefter tilsættes 2,5 ml. kobbersulfat-opløsning 0,1 M

18. Gentag pkt. 6-10

19. Gør det samme med 0,05 M og 0,01 M kobbersulfat-opløsning
Enzymkoncentration-forsøg

20. Der hældes først 1 ml gærsuspension i måleglasset og derefter tilsættes 4 ml. demineraliseret vand.
21. Gentag pkt. 6-10
22. Der hældes først 3 ml gærsuspension i måleglasset og derefter tilsættes 2 ml. demineraliseret vand.
23. Gentag pkt. 6-10
24. Der hældes først 5 ml gærsuspension i måleglasse
25. Gentag pkt. 6-10

pH-forsøg

26. Der hældes først 2,5 ml gærsuspension i reagensglasset og derefter tilsættes 2,5 ml. bufferopløsning på pH 4.
27. Gentag pkt. 6-10
28. Gør det samme med bufferopløsning på pH 7 og 10

[Skriv her]
Harshitha Irrinki Rapport 3.g biologi

Diskussion

Baseret på vores forsøg har jeg afbildet forsøgsresultaterne i XY-grafer hvor at enzymaktiviteten er
angivet som 1/t hvilket er det samme som reaktionshastigheden. Jeg har illustreret en graf under
hvert delforsøg.
Temperaturen og pH:
Når temperaturen er stuetemperatur, tager det 11,7 sekunder for skumsøjlen at nå 25 ml, men når
temperaturen øges til 40 ºC, tager det kun 9,49 sekunder for skumsøjlen at nå 25 ml. Især når
temperaturen derefter øges til 80 ºC, sker der slet ingen reaktion. Indenfor teorien nævnes det, at et
enzyms temperaturoptimum typisk ligger ved ca. 38 ºC - 42 ºC, hvilket betyder at enzymet virker
bedst ved dette temperaturer interval.

Glas: Tid (sek) det tager skumsøjlen

at nå 25 ml
Stuetemperatur 11,7 s
Temperatur 40 ºC 9,49 s
80 ºC Denatureret

Med udgangspunkt i vores forsøgsresultater som

jeg har plottet i en graf, kan vi sige, at det stemmer
overens med teorien, da reaktionshastigheden er
størst ved 40 ºC, og en høj reaktionshastighed fører
til en høj enzymaktivitet. Omvendt ved vi også, at
enzym denatureres ved meget høje temperaturer, og
her er det ved 80 ºC, at der ikke forekommer nogen
reaktion. I forsøget dannes der ikke nogen
skumsøjle, så der er ingen reaktion at måle, hvilket vil betyde, at enzymet, der udsættes for høje
temperaturer, bliver denatureret og således har mistet sin funktion og evne til at virke. Så man kan
konkludere og sige at temperaturmæssigt er det ved 40 ºC at katalase har de bedste
arbejdsbetingelser.

Som også nævnt i teoridelen har de fleste enzymer et pH-optimum på 7. Ifølge teorien burde
forsøget plotte en klokkeformet kurv, men dette er ikke tilfælde med min graf. Teorien fortæller os
at ved pH-værdien 7 burde reaktionen forløbe hurtigst men i mit forsøg forløber reaktionen
langsommere sammenlignet med de andre pH-værdier i forsøget (se tabellen).
[Skriv her]
Harshitha Irrinki Rapport 3.g biologi

Glas: Tid (sek) det tager skumsøjlen

at nå 25 ml
pH 4 38 s
pH pH 7 53 s
pH 10 31 s

Et af årsagerne bag dette kunne være bufferopløsningen. Bufferopløsninger er typisk brugt til at
opretholde pH-værdien konstant gennem hele forsøget på trods af ændringer i omgivelserne. Den
mindste ændring i pH-værdien kan påvirke enzymets aktivitet og kan dermed ændre formen af
kurven for pH-aktivitet. Bufferen kan have været mere eller mindre sur eller basisk, end den burde
have været, og som du kan se på grafen nedenfor, kan de påvirke enzymaktiviteten hvis bufferens
pH ændres.

Substrat- og enzymkoncentration:
Substratkoncentrationen kan som sagt også påvirke reaktionshastigheden. Vores resultater stemmer
ens over vores hypotese om at en høj substratkoncentration ville øge enzymaktivitet. I tabellen
nedenfor kan man aflæse at ved 2,5% hydrogenperoxid kommer vi tidsmæssigt op på 28,84 s. Når
man så i næste delforsøg øger koncentrationen til 5% så går reaktionen hurtigere og det samme
gælder for når den øges til 10 %. På grafen illustreret ude fra resultaterne er der en stærk stigning i
begyndelsen da det er her at subraterne binder sig med enzymerne. Jo mere substratkoncentrationen
øges, jo hurtigere forløber processen. Grafen ser også ud til at have nået den maksimale hastighed
da man kan se at den begynder at flade ud. Det vil sige at en øgning af koncentrationen op til 15 %
eller 20 % ikke længere ville påvirke reaktionshastigheden.

Glas: Tid (sek) det tager skumsøjlen at

nå 25 ml
2,5% hydrogenperoxid 28,84 s
Substrat 5% hydrogenperoxid 13,17 s
10% hydrogenperoxid 8,82 s
[Skriv her]
Harshitha Irrinki Rapport 3.g biologi

Glas: Tid (sek) det tager skumsøjlen at

nå 25 ml
1 ml gærsuspension 27,61 s
Enzym
3 ml gærsuspension 10,01 s
(katalase)
5 ml gærsuspension 8,12 s

Enzymkoncentrationen kan derimod også påvirke enzymaktiviteten. Når enzymkoncentrationen (katalase) er

på 1 ml tager det 27,61 s for skumsøjlen at nå op til 25 ml. Når koncentrationen så øges til 3 ml tager det
10,01 s og ved 5 ml enzymkoncentrationen tager det 8,12 s. Udefra disse målinger kan vi komme frem til at
vores hypotese om at jo højere enzymkoncentrationen er, jo større er reaktionshastigheden. En anden ting er
at hvis man sammenligner graferne for substrat- og enzymkoncentration kan vi se at de begge to næsten den
samme form. Man kan også se ligheden på resultaterne og udefra det kan vi konkludere at ændring på enten
substrat- eller enzymkoncentration har begge den samme påvirkning på reaktionshastigheden. Om man
holder substrat- eller enzymkoncentration konstant, er lige meget så længe det ene varieres.

Til sidst har vi også testet vores hypotese om inhibitors påvirkning på reaktionshastigheden. Vi
tilsætter forskellige mængder af kobbersulfat og måler tiden i sekunder. Herunder kan vi bestemme
at jo mere inhibitor der bliver tilføjet, jo mere hæmmer det processen hvilket vil sige at
reaktionshastigheden og enzymaktiviteten er lav. Det tager længere tid for skumsøjlen at nå 25 ml.
Dette skyldes at inhibitor gå ind og binder sig til enzymets aktive center så den blokerer det
tilhørende substrat. Ved den blokering hæmmer inhibitoren processen så reaktionshastigheden er

[Skriv her]
Harshitha Irrinki Rapport 3.g biologi

lavere end hvad den ellers burde være. Vores resultater stemmer overens med teorien om inhibitor
et enzymforsøg.

Glas: Tid (sek) det tager skumsøjlen at

nå 25 ml
0,01 M. kobbersulfat 11,23 s
Inhibitor
0,05 M. kobbersulfat113 17,60 s
(tungmetal)
0,1 M kobbersulfat 32,63 s

Enzymer bruges som et biokemisk værktøj i mange industrielle processer som nævnt i starten af
rapporten. Her er en artikel som fortæller om hvordan enzymer er brugt til rensning af råolieudslip i
havområder. Ved hjælp af bioremedieringsprocessen nedbryder man og fjerne olien fra havområder.
https://infinitabiotech.com/blog/enzymes-used-for-crude-oil-spill-remediation/#:~:text=Enzymes
%20such%20as%20lipase%2C%20alkane,associated%20with%20crude%20oil%20degradation

Konklusion

Generelt kan man sige at enzymer bruges til at accelerere mange biokemiske processer ikke kun i
kroppen men også industrielt. Med udgangspunkt i vores resultater og grafer kan man konkludere
og sige at enzymaktivitet kan påvirkes af forskellige faktorer som enten kan accelerere eller hæmme
en kemisk proces. De forskellige faktorer inkluderer pH-værdi, temperatur, substrat koncentration,
enzym koncentration og inhibitorer. Teorien stemmer ens over vores forsøgsresultater lige undtagen
delforsøget med ændring i pH-værdien. Til sidst er det også vigtigt at huske at dette er en
kvantitativ forsøg hvilket vil sige at man tager tid om resultaterne hvilket kan være en
målusikkerhed da man måske ikke var sikker på hvornår man skulle stoppe tiden.

[Skriv her]