Download as pdf or txt
Download as pdf or txt
You are on page 1of 22

Rob Tealer

Man kan finde dem alle steder – skjult i storbyernes slum, i luksuskvarterernes kældre, i de små
landsbyers skovlysninger. De har mange navne, og ikke alle ved de hvad de faktisk er – men
kultister findes under mange navne, ofte styret af en manipulerende Satan af en ypperstepræst eller
overkultist, der holder sin menighed i uvidenhed om hvad han i virkeligheden har gang i.
Tre gamle koner (eller unge kvinder), der laver en heksegruppe i deres landsby er jo temmelig
harmløst og ikke noget, du vil føle dig foranlediget til at skride ind imod; men kultister, der prøver
at fremmane monstre som kan ødelægge livet for hundreder af mennesker – eller værre, helt kan
forrykke balancen mellem godt og ondt – det er hvad du har viet dit liv til at modvirke.
Du har mange års erfaring med dette – og du må indrømme at du ikke altid går den 100% slagne
vej. Der findes ritualer, som i bund og grund må kaldes okkulte, men som kun har til formål at
forpurre ’sort magi’, fremmaning af dæmoner og det der er værre; og du har kendskab til en hel del
af dem, og bruger dem også med mellemrum, hvis du ikke kan finde andre midler.

Du har et ret indgående kendskab til kultisternes ritualer, formularer, bøger og lignende. Og ét navn,
der jævnligt dukker op i deres litteratur, er Necronomicon. Det er bogen over alle bøger, bogen med
de mest magtfulde – og mest uhellige, onde og perverse – ritualer. Hvis den faldt i hænderne på én
af de få verdensomspændende kultistiske ordner ville den kunne rykke verdensbalancen.
Der er ingen tvivl om at den også ville indeholde ritualer og formularer, der ville kunne hjælpe dig i
dit arbejde – men det ligger i hele bogens natur, at den ville pervertere dens ejer, man ville ikke
kunne nøjes med de få hjælpende ritualer og formularer, men ville hver dag, hver time være fristet
til at bruge den mere og mere. Hvis et eksemplar af denne bog dukkede op, var der ingen tvivl om at
den skulle ødelægges – så snart som muligt, og uden at nogen skulle læse i den først.

Alle ved at Hitler i sin tid var stærkt interesseret i okkulte emner. Han jagtede gralen, han jagtede
lansen, der var brugt til at stikke i Jesus, han jagtede alle andre okkulte hjælpemidler, der kunne
hjælpe ham med at vinde krigen. Han regnedes af den grund (og andre) som gal – men hvad andre
har slået hen som overtro ved du af erfaring er heksekunst, okkultisme – en ganske uhyggelig, men
skjult virkelighed. Han jagtede også Necronomicon, men heldigvis uden held. Men efter krigen var
der stadig efterladt grupper rundt omkring i verden, der prøvede at holde fast i hans tanker, hans
perverterede ideer – og visse af dem focuserede på det okkulte aspekt, jagtede stadig lansen, gralen
– og Necronomicon.

Du har igennem dine mange år som okkult efterforsker ofte stødt på rygter om Necronomicon, men
heldigvis altid rygter uden hold i virkeligheden. Men det seneste rygte virker som om det har mere
substans end de andre du har hørt. En nazistisk gruppe med basis i Argentina mener at have fundet
et spor til bogen. Og det er ikke en hvilken som helst gruppe – de har magtfulde kultister i deres
ledelse, som vil kunne udnytte bogen til det yderste.

Og skulle det mislykkes for dem at få fat i bogen, er der snesevis af andre grupper, der står på
spring for at få fat i den – i starten sikkert til mere sympatiske, menneskevenlige formål; men bogen
vil pervertere en hvilken som helst gruppe, det være sig Tempelridderne, Frimurerne, Vatikanet,
Staten Israel, den jødiske Kabbalah, de amerikanske familier Rockefeller og Rotschild eller visse
muslimske fundamentalistiske stater.

Du er nu i London, hvor du har skygget en mindre gruppe nazistiske okkultister. Du mente ikke at
de havde opdaget dig – men det havde de. Formentlig på grund af Elwood Coye, en håbløst klodset

Rob Tealer Side 1 af 4


arkæolog; men det var ham, der satte dig på sporet af gruppen. Nogen – formentlig en nynazistisk
gruppe fra Sydamerika - har kidnappet hans kæreste, der også er arkæolog, men har studeret de
videnskabelige, ’anerkendte’ fakta vedrørende okkultisme og overtro igennem tiderne – og de
fællestræk, der måske kommer fra bogen (eller afskrifter af den) igennem årtusinder. Nogle fælles
bekendte i kredsen af personer, der undersøger gamle tider og gamle hemmeligheder, har henvist
ham til dig, Og nu hjælper du ham med at finde kæresten, så hun ikke bliver tvunget til at hjælpe
nazisterne med at finde bogen. For ham er kæresten nok det vigtigste; men for dig er det vigtigere at
finde og ødelægge bogen. Men indtil videre er jeres mål sammenfaldende, så du hjælper ham gerne.
Og du har fra nogle af dine mere obskure kontakter fået et rimelig pålideligt vink, der peger på at
denne lille, inferiøre London-gruppe har relationer til den sydamerikanske gruppe, I leder efter. Og
de er åbenbart mere på vagt end I havde troet. I hvert fald havde de arrangeret et baghold i et
snavset pakhus i Londons dokker, og lige nu kæmper du og Coye faktisk for livet derinde – det er
ikke noget nyt for dig, men det er det nok for ham.
Bag jer hører du råb, løbende trin. Er det flere nazister? Nej, der er faktisk nogen, der skyder på den
slimede, tentaklede Dark Young, som lederen af okkultisterne havde klar til at tage imod jer.

Faktaboks:

Mand, 55 år

Fysisk har du været i bedre form (men har prøvet at holde formen nogenlunde ved lige), Men din
viden om okkultisme (og hvordan man bekæmper det) har aldrig været bedre.

Du er ikke rig, men du har en del penge – donationer fra folk du har hjulpet ud af kløerne på
kultister, og også penge fra kultister du har hjulpet over i en anden verden. De har jo alligevel ikke
noget at bruge penge til når de er døde, og når du har dem går de ikke til andre vanhellige formål.
Du bruger penge når det er nødvendigt – men kan du få andre til det i stedet, passer det dig langt
bedre. Du har for øjeblikket 200£ på dig, men kan skaffe yderligere 5000£ på 24 timer).

Din standardpåklædning er en lang læderfrakke med mange store lommer – én med en pumpgun,
én med et kort sværd – derudover i de mindre lommer to revolvere, en flaske olie, en kraftig
lommelygte

Prioriteter:
Du har sådan set kun én prioritet: bogen skal ødelægges. Men hvis det ikke lader sig gøre, må du jo
vurdere hvor den gør mindst skade (og er mest tilgængelig for fremtidige forsøg på at ødelægge
den).
For at nå disse mål er du villig til at arbejde sammen med hvem som helst (stort set, i hvert fald).
Men du ved at tanken om bogen kan korrumpere næsten alle, og du vil altid holde et vågent øje
med dine samarbejdspartnere.

Våben
Man går ikke ubevæbnet til kamp mod kultister – og deres fremmanede skabninger. Til kultisterne
har du to kaliber .45 revolvere, der er rimelig præcise op til omkring 20 meter. Til de fremmanede
monstre (eller større grupper af kultister) har du en pumpgun (kraftig skade, men kun effektiv op til
8-10 meter), og endelig et kortsværd.

Rob Tealer Side 2 af 4


Og til de helt slemme monstre har du 3 håndgranater – effektive i 3-4 meters radius, og du kan med
rimelig præcision kaste dem op til 15-20 meter.

Specielt vedrørende det okkulte:


Du kender til en del af de ritualer, der kan modvirke fremmanede monstre.
- Mane et monster tilbage. Terningkast, du kan lægge ritual-points i. Sværhed: 6-10
afhængigt af monster. Et sådant ritual tager 4 runder
- Usynlighed for fremmanede væsner (indtil du laver en aggressiv handling). Terningkast:
sværhed: 4-8.
- Stilhed. Kan afbryde eller udskyde en kultists ritual. Terningkast, du kan lægge ritualpoints
i. sværhed: 3 + 1 pr. 2 meter. Varer 3 runder, kan forlænges (1 point pr, runde)

Hvis du ellers vil lave et forsvar mod okkultisme, så beskriv det – det vil koste dig nogle points i
Mythos (og mental stabilitet) og vil formentlig også kræve et terningkast.
Dine points kommer igen, men ikke så hurtigt: 1 point pr. 24 timer.

Spor til jagten på Necronomicon:


Diverse beretninger fortæller at bogen er skrevet af araberen Abdul Alhazred omkring år 700. Det
er en sandhed med modifikationer: hans bog er formentlig en afskrift af dele af den oprindelige
bog, og den stammer nok nærmere fra omkring år 1100 – så der må han have haft adgang til den
oprindelige bog, der er langt ældre, formentlig omkring 5000 år gammel.
Du har en tegning, der relaterer sig til bogen eller dens skjulested, men du ved ikke hvordan.

tegningen er større, dette er bare et udsnit af den.

Rob Tealer Side 3 af 4


Rob Tealer Side 4 af 4
Rob Tealer

Akademiske
Antropologi 1
Arkitektur 1
Arkæologi 1
Forskning 2
Historie 1
Naturhistorie 1
Cthulhu mythos 5
Trivia, diverse små rygter 2
Sprog 2
Tekniske
Astronomi 1
Bevisindsamling 1
Fotografi 1
Kemi 1
Sociale
”streetwise” 2
Berolige 1
Forhandle 1
Forhøre 1
Intimidere 1
Strisserslang 2
Helbredsmæssige
Helbred (dette systems Hitpoints) 11
Mental stabilitet (ligesom Sanity i CoC) 5
Generelle
Atletik 1
Fingerfærdighed 1
Førstehjælp 1
Håndgemæng 4
Køre bil 2
Overvågning 2
Skyde 9
Vær beredt 1
Bullshit-detector 2
ritualer og formularer 4

71
Elwood Coye

Hvordan kan du redde Maryleene, hvis du selv dør her, i et snavset pakhus i Londons dokker? Rob
Tealer ser nu ikke ud som om han regner med at I skal dø lige nu; men hvad kan resultatet ellers
blive? I står over for 4 bevæbnede nazister – og et stort, slimet monster med lange tentakler og en
stank, du aldrig havde drømt om.

Maryleene havde godt nok fortalt dig at der var sandhed bag alle de historier om fremmanede
monstre, der i årtusinder havde hægtet sig op på beretninger om den mytiske Necronomicon-bog.
Men selv om du sådan set kendte til alle myterne om bogen og har set den omtalt utallige steder
igennem årene, så sagde din sunde fornuft dig alligevel at den slags magi og okkultisme var ren
overtro. Maryleene var lige så overbevist om det modsatte. Hun havde også stor viden om bogen og
dens opdukken igennem tiderne – men manglede din brede, videnskabelige baggrund, og derfor
slog du det hen.

Men det har så været hendes overbevisning om at bogen eksisterede, der gjorde at det var hende og
ikke dig, der blev bortført – ifølge Rob Tealer af en okkult, nynazistisk gruppe, der brændende
ønskede at finde bogen.

Rob Tealer – ja, han er nok den person der er bedst til at hjælpe dig til at få Maryleene tilbage. Først
da hun var bortført, begyndte du at tage hendes snak om bogen - om andres sygelige ønsker om at
besidde bogen – for virkelighed. Og de par følere, du udstak, både om Necronomicon og om
nazister, endte med henvisninger til Rob Tealer, der er eksperten på det område.
Med reference til disse fælles bekendte var det derfor ham du henvendte dig til. Du har flere gange i
den uge, der er gået, været ved at fortryde det, for han har samme vinkel på det som Maryleene:
bogen er virkelig, indholdet er farligt og må ikke falde i de forkerte hænder.

I virkeligheden ville de måske have haft mere gavn af dig. Når du slår magi og okkultisme hen som
overtro, er der altid en lille stemme inden i dig, der siger: ”Jamen, hvad så med det du selv kan?”
Men det kan jo ikke på nogen måde sammenlignes. Men du har en evne, der somme tider viser sig:
du kan ligesom fornemme, hvad der er foregået på et bestemt sted for længe siden, nærmest som om
du ser en film om det. Det har hjulpet dig til mange overraskende opdagelser i tidens løb. Du har en
gang imellem prøvet det af på nyere ting, der havde med dig at gøre (’Havde kæresten på College
besøg af ham fra fodboldholdet, mens du var væk?’), men om det var fordi det var nutidigt eller det
var personligt ved du ikke – men det virkede ikke.

Maryleene – din drøm, din fremtid. Og nu var hun bortført. Efter en konference forrige weekend
kom du til hendes lejlighed i New York – kun for at finde døren på klem, lejligheden tom, hendes
ting gennemrodet og alle hendes notater om Necronomicon væk. Du er ikke i tvivl om at det er den
nynazistiske gruppe, hun har talt om, der har bortført hende for at få hende til at hjælpe sig med at
finde bogen. Hun har flere gange sagt at de var ude efter den, men ikke måtte få fat i den; men hvis
det er Maryleenes liv mod bogen, er du ikke i tvivl: du må skaffe bogen og bytte den mod
Maryleene. Hvad det sidste angår, kommer du nok noget på kant med Rob Tealer: han vil til enhver
tid ødelægge bogen uanset følgerne. Så jeres samarbejde går på at finde bogen før nazisterne gør;
og derefter må du så sørge for at få kørt ham ud på et sidespor, så du kan bruge bogen til at redde
Maryleene.

Elwood Coye Side 1 af 3


Faktaboks:
Mand, 35 år

Dit liv i marken som arkæolog gør at du er i glimrende form. Du har også været ude for en del
skærmydsler og kan håndtere både en machete og en pistol, selv om skovl, spade og fotoapparat er
langt oftere anvendt. Og så er din arkæologiske viden både bred og dyb. Du har glimrende
kendskab til alle kulturer fra det gamle Ægypten frem til europæernes ødelæggelse af verdens
kulturer, både i øst, vest og syd.

Din økonomi er langt fra fremragende. Du har altid haft held til at overtale universiteter og museer
til at finansiere dine ekspeditioner, som du har høstet en masse ære – men ikke så mange penge –
af. Men dine egne midler er forholdsvis begrænsede. Du har kun 100£ på dig, og kan nok på et par
dage skaffe 1000£ mere; men mere end det kræver lang tids arbejde.

Prioriteter:
Du har sådan set kun én prioritet: at redde Maryleene. Hvis det betyder at bogen – der jo nok er
noget overvurderet – falder i nazisternes hænder – nåja, så gør den det.
Men hvis du kan redde Maryleene uden at give bogen til nazisterne vil det da være bedst, især hvis
den rent faktisk kan bruges til noget; og stillet over for det slimede tentakelmonster må du jo
indrømme at det er en reel mulighed.
Undervejs? Ja, Rob Tealer er fin at arbejde sammen med. Men hvis tingene bliver mere tilspidsede
end de er nu, er det måske ikke tilstrækkeligt. Du kan langt hen ad vejen arbejde sammen med
andre, der vil finde bogen, bare du kan sikre dig den til sidst – eller har nok informationer til at du
kan købe Maryleene fra nazisterne.

Våben
At være bevæbnet på en udgravning ude i ødemarken falder dig helt naturligt; men at gå bevæbnet
i en helt almindelig storby som London forekom dig indtil for få minutter siden ret tåbeligt. Nu er
du glad for Rob Tealers insisteren på at du var bevæbnet. Du har en .45 pistol med 10 skud – og
han har også skaffet dig en machete med tilhørende skede, som du har nogenlunde skjult under din
jakke.

Spor til jagten på Necronomicon:


Ikke nogen direkte. Men din evne til somme tider at visualisere fortiden vil nok være en stor hjælp.
Det er ikke just diskret, du er i en form for trance og fortæller hvad du ser.
Du skal prøve aktivt for at kunne – og du har en klar fornemmelse af om der på et givet sted er
noget at ’se’ (grønt kort) – og kan også fornemme om det er noget, man logisk burde kunne
deducere (gult kort).
Det koster 1 point for en lille antydning af hvad det er, 2 points for en længere historie.
Du er altid ret udmattet efter sådan en trance.
Dine points kommer tilbage, men ret langsomt: 1 pr. 24 timer

Elwood Coye Side 2 af 3


Elwood Coye Side 3 af 3
Elwood Coye

Akademiske
Antropologi 1
Arkitektur 2
Arkæologi 3
Forskning 2
Historie 2
Kunsthistorie 1
Lingvistik 1
Naturhistorie 1
Cthulhu mythos 1
Trivia, diverse små rygter 2
Sprog*) 6
Tekstanalyse 1
Tekniske
Astronomi 1
Dokumentanalyse 1
Fotografi 1
Kemi 1
Kryptografi 2
Sociale
”streetwise” 1
Berolige 1
Forhandle 1
Intimidere 1
Helbredsmæssige
Helbred (dette systems Hitpoints) 8
Mental stabilitet (ligesom Sanity i CoC) 9
Generelle
Atletik 1
Fingerfærdighed 2
Førstehjælp 1
Håndgemæng 4
Køre bil 1
Skyde 6
Vær beredt 1
Bullshit-detector 1
ritualer og formularer, fortids-visualisering 3
*) 70
Hieroglyffer
græsk
latin
tysk
fransk
et valgfrit
Daniel Stiebel
Kabbala – det lyder gammelt, støvet – noget, der er forsvundet for hundrede år siden.
Men tankegodset bag, der bygger på Torahen, er eviggyldigt; og med først nazismens, senere Islams
fremgang og den konstante trussel mod Israel er det noget, der har været i stadig fremgang de sidste
30 år, skjult i Polen ghettoer, i flygtningelejre – og de seneste 15 år i den nyoprettede stat Israel.
Men mændene bag dette tankegods er ikke kun rabbinere, men i lige så høj grad mystikere. De –
eller ’I’, burde jeg nok sige, du er én af dem – kan andet end at fortolke på Torahen. Der ligger
ritualer, der er nedarvet fra Moses’ tid; ritualer, der kan være ganske magtfulde, hvis de bruges
korrekt. Ritualer, som af resten af verden kan opfattes som en form for magi.
Der er også, siges det, en vis sammenhæng mellem visse af jeres ritualer og den bog, der i okkulte
kredse har et meget negativt ry, nemlig Necronomicon. Den siges at være skrevet af araberen Abdul
Alhazred for 1000 år siden; men det er kun en afskrift af dele af bogen. Det oprindelige værk er
langt ældre – men er hen ad vejen suppleret med yderligere ritualer og beskrivelser. Det er en bog,
der besidder en umådelig magt, og som sådan må det ikke under nogen omstændigheder falde i de
forkerte hænder.
Selv om bogen siges at have været væk i flere tusind år, er der alligevel indikationer på at den har
været dukket op undervejs – eller også er det bare gamle afskrifter af dele af den. Men rygter (af en
karakter, så man må tage dem alvorligt) siger, at hvor Hitler i 30’erne og 40’erne havde mange
ekspeditioner ude og lede efter bogen, er der nu nogle af hans efterfølgere, nazistiske grupper med
hjemsted i Sydamerika, der er på sporet af bogen.
Nuvel, den slags rygter er dukket op med jævne mellemrum i de seneste par tusind år, og de har
altid vist sig at være ubegrundede (så vidt I ved). Men alene risikoen for at rygterne taler sandt, er
nok til at tvinge jer til at træde ind. Hvis en gruppe som dem fik adgang til denne bog, ville det give
dem en magt som kunne rykke balancen i hele dem civiliserede verden – og udrydde jødedommen,
fjerne staten Israel fra verdenskortet med samt alle dens indbyggere.
Inderkredsen – den virkelig betroede inderkreds – bag kabbalaens filosofi er tvunget til at handle ud
fra disse rygter. Du er sat på opgaven: find ud af om der er fakta bag rygterne, Hvis der er, så sørg
for at bogen ikke falder i nazistiske hænder. Og hvis det er muligt, så skal du skaffe bogen til veje,
så man i inderkredsen kan vurdere den, sortere den, luge de ugudelige og utilladelige ritualer fra og
måske anvende resten som forsvar af jeres stat – forsvar mod Islam og hvem der ellers måtte ønske
ondt mod Israel, mod Davids slægt.
Du har nok altid opfattet den okkulte del som dels tankespind, dels mere svævende ritualer, der
mere var mental træning. Den del, der drejede sig om fremmaning af overnaturlige væsner og den
slags var noget, der var tillagt bogen (eller dens afskrifter), men som ethvert rationelt tænkende
væsen kunne sige sig selv ikke havde hold i virkeligheden. Men alt dette er pludselig ændret.
Du har opsporet en nazistisk gruppe med rødder i Sydamerika, og du har lokaliseret deres
tilholdssted til et pakhus her i London. Men nu, hvor du nærmer dig stedet for at udforske det
nærmere, hører du lyde af slagsmål, tumult, skyderier. Og da du træder ind i pakhuset, ser du to
mennesker i kamp for livet – mod et stort, slimet væsen med tentakler, der griber ud efter dem. Og
på tentakel-væsnets side står yderligere 4 mennesker: ariske typer, der ville have passet perfekt i SS
i 40’erne. Du er ikke i tvivl om hvilken side du er nødt til at vælge i dette slagsmål.

Daniel Stiebel Side 1 af 3


Jødisk mand, 32 år

Kabbalaen har stor indflydelse. Dens virke skal gerne være skjult, så du har en dækhistorie med de
fornødne dokumenter: du kan udgive dig for at være fra Mossad, den israelske
efterretningstjeneste. Men da tjenesten også er hemmelig, er det selvfølgelig ikke noget du skal
starte med at fortælle folk. Derfor har du en dækhistorie oven på den: du er engelsk journalist
tilknyttet Jerusalem Post, der har fat i en historie om nazister i Sydamerika.

Du har for øjeblikket 500£ på dig, du kan på 24 timer med adgang til en bank skaffe yderligere
5.000 – og hvis du ellers kan overbevise de rette personer i regeringen om nødvendigheden, er der
næsten ikke grænser; men det vil ikke være helt nemt.

Prioriteter:
Ja, du er her jo for at sikre at Kabbalahen får bogen.
Men hvis det undervejs viser sig at være umuligt vil det være at foretrække at bogen bliver ødelagt.
Under ingen omstændigheder må den havne hos nazisterne.
Og hvis det er en større nazistisk gruppe, er det måske lidt for stor en mundfuld for dig at klare
alene; og de skal have ret kontante beviser for at få hjælp hjemmefra, så langt hen ad vejen må du
jo prøve om du kan finde nogen at arbejde sammen med – indtil én af jer har bogen i hånden. Så
må du jo se hvilke muligheder du har.

Våben
Med den slags fjender går man selvfølgelig ikke ubevæbnet.
Du har en mini-uzi med 30-skuds magasin, som du er rimelig god med op til omkring 15 meter

Specielt vedrørende det okkulte:

Du har lært nogle besværgelser til beskyttelse mod ondsindede, fremmanede eller animerede
væsner. De tager et stykke tid (2 runder) at sige (på aramæisk) – og de findes i to udgaver: én der
giver ganske god beskyttelse af dig selv, og én der giver nogen (men ikke helt så god) beskyttelse
inden for et område på 3-4 meters radius. Du kan kun have én slags beskyttelse kørende. Den vil
typisk holde et kvarter, men kan fornys for ét point for yderligere et kvarter.
Eftersom du aldrig har mødt den slags væsner, har du aldrig brugt besværgelserne i praksis, og du
ved derfor ikke om de virker – men det går du ud fra at de gør.
- beskyttelse (selv): 1-3 points afhængigt af hvad der skal beskyttes mod. Det vil du vide i
situationen (spørg GM)
- Beskyttelse, gruppe. 1-3 points som ovenfor.

Dine points kommer igen, men ikke så hurtigt: 1 point pr. 24 timer.

Daniel Stiebel Side 2 af 3


Spor til jagten på Necronomicon:
I kabbalahen kendes der en lang remse – egentlig er det fire små remser, men din nysgerrighed og
din mission har gjort, at du har fået alle fire dele. De skal sikkert sættes sammen i én eller anden
rækkefølge, men den kender du ikke
• Bag arken
• frem 40 højre 60 venstre 80 ned
• 50 højre 30 venstre 50 venstre 20 ned
• højre 50 venstre 60 ned

Daniel Stiebel Side 3 af 3


Daniel Stiebel

Akademiske
Arkitektur 1
Arkæologi 2
Forskning 1
Historie 4 (specifik jødisk)
Kunsthistorie 1
Lingvistik 1
Naturhistorie 1
Cthulhu mythos 2
Trivia, diverse små rygter 1
Sprog 2
Tekstanalyse 2
Tekniske
Astronomi 1
Fotografi 1
Sociale
”streetwise” 2
Berolige 1
Flirt 1
Forhandle 1
Forhøre 3
Imitere 1
Intimidere 3
Smiger 1
Helbredsmæssige
Helbred (dette systems Hitpoints) 11
Mental stabilitet (ligesom Sanity i CoC) 8
Generelle
Atletik 2
Fingerfærdighed 2
Førstehjælp 1
Håndgemæng 2
Mekaniker 1
Overvågning 1
Skyde 6
Vær beredt 2
Bullshit-detector 2
ritualer og formularer 3

70
George Sinclair
Du nåede lige at opleve krigen og dens gru – som 18-årig meldte du dig til den britiske hær, og du
var med på D-dag ved landgangen i Normandiet. Du oplevede den tyske krigsmaskine – og så, hvad
den efterlod sig af gru. Du var også med til befrielsen af fanger i de tyske koncentrationslejre og så
hvordan de behandlede deres medmennesker. Det har givet dig en utrolig afsmag for nazismen i alle
dens afskygninger.

Efter krigen vendte du tilbage til familiegodserne i Skotland. Som næstældste søn var du ikke
arving til titlen; men var dog så velhavende at du ikke behøvede at tænke over om du brugte 10.000
eller 20.000 pund om året. Penge er ikke noget man taler om; det er der bare. Og din tid var (og er)
din egen, og efter at du har erfaret, at der stadig er enklaver rundt omkring i verden, der hylder og
lever efter Hitlers ideer, har du viet en stor del af dit liv til kampen mod nazismen. Først og
fremmest til at sikre dig at den ikke igen fik fodfæste i Europa, men også ind imellem til at fjerne
nogle af dens hydra-hoveder andre steder i verden.

Du har igennem nogen tid hørt rygter om en nynazistisk gruppe i London – men først i aften fik du
puttet tilstrækkelig mange penge i de rigtige lommer til at finde ud af hvor de holdt til. Du
ankommer i din lejede bil til pakhuset ved dokkerne, da du hører skud og råb inde fra pakhuset.

Nåja, og så lige til ’det med småt’: Slægten Sinclair stammer fra den franske Saint Claire, der var
centrale i Tempelridderordenen. Da tempelridderne blev arresteret i Frankrig fredag den 13. oktober
1307, undslap Saint Claire (og mange andre familier), og de fleste slog sig ned i Skotland, hvor de
(dog mere diskret) førte deres væsentligste aktiviteter videre.
Nogle af disse aktiviteter var godt nok som Paven og Philip den Smukke af Frankrig påstod okkulte
– eller i hvert fald på grænsen af det. Men de var på ingen måde satanistiske, og tjente bare til at
styrke ordenen i dens arbejde for det gode.
Nogle af ritualerne stammede, påstod man, fra en bestemt bog; eller fra afskrifter af afskrifter af
den, Det var bogen Necronomicon, der skulle være hundreder (eller måske tusinder) af år gammel.
Under krigen stiftede du bekendtskab med nogle af Hitlers specialstyrker. Det var de specielle
enheder inden for SS, der beskæftigede sig med at prøve at opspore specielle okkulte artifakter. De
ledte efter Den Hellige Gral, de ledte efter Longinus’ lanse – og de ledte efter Necronomicon.
Gralen og lansen er måske og måske ikke overtro; men Necronomicon findes, og den indeholder
ritualer og formularer, der i tidligere tider har været tilstrækkeligt til at skabe store riger. De få
ritualer, Tempelridderne i sin tid anvendte (hvoraf de fleste er glemt, men nogle stadig kendes) har
ofte været med til at tippe balancen mellem godt og ondt, så jeres skål (den gode) vandt. Men det
fortælles at langt størstedelen af de ritualer, der står i Necronomicon er af den mørke slags: ritualer
til fremmaning af unævnelige monstre og nedkaldelse af utallige ulykker over uskyldige.

Den nazistiske gruppe fra London siges at have kontakt med en international gruppe, der har fundet
spor, der peger mod bogen. Hvis det er rigtigt, er det din pligt at træde ind som menneskehedens
frelser og forhindre dem i at få den. Og hvis din gren af Tempelridderne (der stadig lever i bedste
velgående) så kan få bogen, og måske kan finde flere af de gavnlige, nyttige ritualer til fremmelse
af medmenneskelighed og retfærdighed, så vil det være en stor bonus.
Umiddelbart er der ikke den store opbakning i klanen til dette. Din fornemmelse er at de er gået lidt
i stå. De hviler i fortiden, dog uden trang til (eller håb om) aty genrejse ordenen til fordums status
som retfærdighedens beskyttere. Men det kan du lave om på ved at skaffe bogen.

George Sinclair Side 1 af 3


Så du er indstillet på at følge sporet efter bogen, indtil det enten har vist sig at det er et blindt spor,
eller bogen er fundet og i din besiddelse (eller ødelagt). Men det med på egen hånd at følge spor i
den mindre civiliserede del af verden har du ikke for gode erfaringer med, så slå endelig følge med
eksperter, hvis du finder sådan nogen.
Og hvad det sidste angår, er der vist god mulighed for at skaffe sig nogle venner. Du har for et
øjeblik siden set to mænd gå ind i det pakhus, hvor nazi-gruppen holder til. Og nu er Helvede brudt
løs derinde: skud og brøl af en ikke-jordisk karakter. De to er med sikkerhed blevet overfaldet af
nazisterne, og hvis du hjælper dem har du da nok nogle forbundsfæller.

Faktaboks:

Mand, 37 år, i rigtig god form


Ordenen først, dernæst familien og så Gud, Konge og Fædreland. Derudover er du engelsk
gentleman til fingerspidserne – hvis det ikke strider mod det ovenstående.
I militæret lærte du kamp – du skyder stadig bedre end de fleste (holder det også ved lige ved jagt
på familiens godser). Du kender også til sprængstoffer og hvad dertil hører.
Derudover har du jo en betragtelig formue. Du har en betydelig sum på dig (omkring 2.000 £ plus
dit checkhæfte), og kan i enhver rimelig bank med 24 timers varsel skaffe adgang til langt mere (op
til 50.000 £.)

Prioriteter:
Optimalt vil det jo være at skaffe bogen til ordenen.
Hvis det ikke lader sig gøre, skal den i hvert fald nødig falde i andres hænder – og absolut ikke i
nazisternes.
Samarbejde med andre er godt – så længe I har nogenlunde fælles interesser. Men husk dine
prioriteter, hvis/når I kommer dertil.

Våben
Du har i den seneste halve snes år mødt (og nedkæmpet) flere okkulte grupper, og du har våben til
de fleste omstændigheder.
Dit foretrukne våben – desværre ikke altid så praktisk, men ofte meget effektivt mod fremmanede
væsner, som du har mødt nogle få af – er dit sværd.
Derudover har du altid en kraftig pistol med dig. Den gør ofte et stærkere indtryk på okkultisterne.
Der er 10 skud i magasinet, og den er effektiv op til 15 meter.
I din kuffer på hotellet har du desuden en langtrækkende riffel og en del plastisk sprængstof med
tilbehør, som du er ganske ferm til at bruge på mange kreative måder.

Specielt vedrørende det okkulte:


Du kender til en del af de ritualer, der i sin tid gjorde ordenen til så mægtig en kraft.
- magisk våben ramme (+1 på terning); 1 point
- magisk våben, ramme + skade, 2 points
- helbrede 1d6: 1 point
- helbrede 4+1d6: 2 points

George Sinclair Side 2 af 3


Et sådant ritual tager 1 runde at udføre. Våben holder sig magiske i en time.

Dine points kommer igen, men ikke så hurtigt: 1 point pr. 24 timer.

Spor til jagten på Necronomicon:

Du har arvet et gammelt, skrøbeligt pergamentark med nogle huller i. Faktisk er det så gammelt og
skrøbeligt at du har ladet det blive hjemme, men du har en xerox-kopi af det med dig. Du har fået
en historiker til at se på dokumentet, og han mener, det er fra 1300-tallet. Det passer meget godt
med at det siges at stamme fra omkring den tid, hvor familien flygtede til Skotland.

En ganske kort beskrivelse af Tempelriddernes oprindelse

De blev stiftet i 1117, officielt med det formål at beskytte pilgrimme på vejen til Jerusalem. Men
de var kun 9 medlemmer, og de tilbragte i starten størstedelen af deres tid i deres kvarter i
Jerusalem, nær ved nogle af de ikke-udforskede gange under det, der engang var Salomons
Tempel. Efter 9 år sendte de en delegation tilbage til Europa, og derefter voksede de hurtigt til at
blive en enorm magtfaktor i Europa og udlånte penge til konger og kejsere.
Det varede frem til fredag den 13. oktober 1307, hvor den franske konge Philip den Smukke (der
skyldte dem enorme summer og uden held havde prøvet at blive optaget i ordenen) med Pavens
accept arresterede dem under anklager om kætteri, trolddom, afgudstilbedelse mv.
En stor del af dem flygtede – officielt ved ingen hvorhen, men du ved at de fleste flygtede til
Skotland, inklusive Saint Claire-familien, som du stammer fra. Frimurerordenen – som havde stor
indflydelse i udformningen af USA’s forfatning – udspringer af Tempelridderne.
Belært af erfaringerne opererer de stadig i det skjulte. Meget af ordenens historie er gået tabt; men
man er overbevist om at de oprindelige 9 riddere fandt ’noget’ under Salomons Tempel. Hvad de
fandt, og hvor det er nu – det er i princippet stadig noget, ordenen søger efter, dog har denne søgen
været sat på vågeblus de sidste 100 år eller mere.

George Sinclair Side 3 af 3


Nu her længe efter de vantros erobring af Jerusalem er Philips største
ønske at vende tilbage og råde bod på Pavens fejlagtige strategi mod de
lumske muslimers evindelige angreb . Paris er stedet hvor intet er for
helligt til denne strategi, selv om det er usikkert hvad strategien skal
bruges til . I Tyskland ligger skatten blandt Rhinlandets borge, hvor
den er i sikkerhed for jøderne, der er flyttet til Frankrig efter
Jerusalems fald, hvor krypten under Salomons tempel endnu er den
tænksomme, gamle filosofs hvilested og hans families tilflugtssted, deres
kapel hvor de kan mindes ham i det stille uden at en vind rører sig og
uden at blomsterne blæste bort fra hans grav høj i det hellige land
George Sinclair

Akademiske 1
Arkæologi 1
Historie 1
Kriminalpsykologi 1
Cthulhu mythos 4
Trivia, diverse små rygter 2
Sprog 3
Tekstanalyse 1
Tekniske
Astronomi 1
Ballistik 1
Bevisindsamling 1
Dokumentanalyse 1
Eksplosiver 2
Fotografi 1
Kemi 1
Kryptografi 1
Sociale
”streetwise” 1
Berolige 1
Flirt 2
Forhandle 1
Forhøre 1
Smiger 1
Retsmedicin
Helbredsmæssige
Helbred (dette systems Hitpoints) 11
Mental stabilitet (ligesom Sanity i CoC) 6
Generelle
Atletik 1
Fingerfærdighed 1
Håndgemæng 6
Overvågning 1
Skyde 8
Vær beredt 1
Bullshit-detector 1
ritualer og formularer 4

70
Larita Backwell
Som ung, farvet amerikansk kvinde fra New Orleans, Louisiana føler du dig stærkt diskrimineret på
grund af din farve.
Ku Klux Klan er stadig aktiv i Louisiana, og har stærke forbindelser med nynazistiske grupper. Men
i stedet for at gemme jer i jeres hytter, er der en gruppe sorte, der under navnet den Afro-
Amerikanske Sammenslutning nægter at lade sig kue og går til kamp – somme tider voldelig – mod
undertrykkelsen.

Det er i hvert fald din historie.


Du har også boet et par år i New Orleans; men i virkeligheden stammer du fra Haiti, og hele dit liv
har været præget af Voodoo. Din familie er voodoo-præster, og du kender selv til en lang række
ritualer og formularer. Derudover er du også trænet i nærkamp og våbenbrug.
Din familie har allerede for mange år siden hørt om Necronomicon – den ultimative bog med
okkulte og magiske ritualer, formularer og fremmaninger. Men at få adgang til den – eller bare
afskrifter at dele af den - har været en drøm, på linie med andres drøm om at vinde en
milliongevinst i lotteriet. Selvfølgelig indeholder den både sort og hvis magi; men jeres familie har
altid holdt sig til den hvide, og det vil I selvfølgelig også gøre, selv om I skulle få fat i bogen.
Du har rent faktisk været aktiv i arbejdet med at opspore og udrydde aktive KKK-grupper med
nazistiske forbindelser; men primært for at forfølge eventuelle spor til bogen. Og for et par uger
siden gav det bonus, du fik et spor til en britisk gruppe her i London. Du har opsporet deres
hovedkvarter, et skummelt pakhus i Londons havnekvarter, og har holdt det under observation i et
stykke tid. Men i aften er der virkelig sket noget ud over det sædvanlige. Først ankom en lille
håndfuld mænd til stedet: tre af gruppens faste deltagere samt en noget ældre fyr, du ikke kendte,
men som de andre viste stor respekt. Derefter ankom to noget ældre mænd, som først så sig meget
forsigtigt for og derefter brød ind i pakhuset. Og for et øjeblik siden brød Helvede løs derinde: skud,
råb, skrig – og en overnaturlig lys der ikke ligner noget, du har hørt før.

Der er ingen tvivl om at de to sidst ankomne er i kamp med gruppen. Og det tager dig kun få
sekunder at bestemme dig for hvad du skal. Hvis de to skulle vinde over den lokale gruppe, vil det
være dem der får, hvad der måtte være af spor. Ved at hjælpe dem, får du formentlig adgang til også
at se sporene; og selv om du er ganske resursestærk, kan du nok næppe alene tage kampen op med
en verdensomspændende nazistisk organisation. Det kunne lyde som om de har en højt rangerende
kultist derinde; måske er dette gennembruddet, og så kan det risikere at skulle gå hurtigt, så du ikke
kan skaffe hjælp hjemmefra. Hvis du slår dig sammen med dem har I bedre chancer.
Netop som du er på vej derhen, ser du yderligere to mænd sætte i løb hen mod indgangen. De
kommer fra hver sin side, og de ser lige så overraskede ud som dig. Deres holdning tyder på at de er
ved at blande sig – og på samme side som du er.

Larita Backwell Side 1 af 3


Faktaboks

Farvet kvinde, 28 år. I rigtig god form, ser godt ud.

Du har rigtig meget erfaring i kamp – mod mennesker. Du har også på Haiti mødt zombier – en
skræmmende oplevelse.

Din økonomi er ikke imponerende. Du har skaffet penge til billetten til London og til at indlogere
dig på et billigt hotel. Du har sikkert også nok til returbilletten; men hvis du ikke finder bogen her i
London, men skal forfølge den må du skaffe nogen penge – eller slå dig sammen med nogen, der
vil betale din billet. Du plejer at kunne charmere dig til den slags.

Prioriteter:
Din familie forventer jo at du skaffer bogen til dem. Men hvis det skulle vise sig at være umuligt,
skal den ikke falde i andres hænder, specielt ikke andre der vil misbruge dem og anvende dens
sorte magi,

Våben
Du er bevæbnet med to almindelige .38-pistoler og to ualmindelig skarpe knive, som du både kan
bruge i nærkamp og til at kaste med. På hotellet har du også en pumpgun, som du ved er særdeles
effektiv mod zombier (hvor de almindelige skydevåben ikke er meget værd).

Specielt vedrørende det okkulte:


De voodoo-præster, der bruger sort magi, er kendt for at kunne animere døde mennesker
(zombier). Det har din familie altid holdt sig for gode til. Men du kan animere andre ting. Det er
nemmest med organiske ting, planter (eller ting lavet af planter), men du kan også animere sten,
sand mv. Det koster bare mere.
- bruge planter til at filtre sig om modstandere: 1 point pr. 5 runder
- animere levende planter til at slås med modstandere: 2 points pr. 5 runder
- animere døde planter (fx møbler) til det samme: 3 points pr. 5 runder
- animere sten, sand mv, til at slås: 4 points pr. 5 runder
- helbrede mental stability: ½d6: 1 point
- helbrede mental stability: 3 + ½d6: 2 points

Et ritual tager 1 runde at fremføre.


Dine points kommer igen, men ikke så hurtigt: 1 point pr. 24 timer.

Larita Backwell Side 2 af 3


Spor til jagten på Necronomicon:

Larita Backwell Side 3 af 3


Larita Backwell

Akademiske
Arkæologi 1
Forskning 1
Historie 1
Naturhistorie 1
Cthulhu mythos 3
Trivia, diverse små rygter 2
Sprog 2
Tekniske
Kemi 1
Sociale
”streetwise” 2
Flirt 4
Forhandle 1
Forhøre 1
Intimidere 1
Smiger 2
Helbredsmæssige
Helbred (dette systems Hitpoints) 11
Mental stabilitet (ligesom Sanity i CoC) 7
Generelle
Atletik 2
Fingerfærdighed 2
Førstehjælp 1
Håndgemæng 9
Køre bil 1
Overvågning 1
Skyde 5
Vær beredt 2
Bullshit-detector 1
ritualer og formularer 5

70

You might also like