Case 1 - bevægelsesapparat

Spørgsmål:
1. Definer og beskriv forskellige knogletyper i hus-pattedyrenes skelet.
Der er 6 former for knogler:
Knogler er meget forskellige af form og de kan groft inddeles i 3 typer:
- Korte knogler
- Flade knogler
- Lange knogler

- Korte knogler
- De findes i fod- og håndroden, samt i hvirvelsøjlerne
- Findes der, hvor der er behov for styrke og stabilitet på samme tid.
- Består af et ydre lag af kompakt knoglevæv.
- Lange knogler
- De findes i lemmerne
- Fuldt udviklede lange knogler indeholder et sammenhængende hulrum
(marvhulen)
- Har en bindevævskappe (periosteum) uden om hver knogle
- Rørknogler
- Ved rørknoglerne kan man skelne mellem et midterstykke
(diafysen) og 2 endestykker (epifyserne)
- De sidder på den ikke udvoksede knogle som er adskilt ved
bruskskiver
- Der er både korte og lange rørknogler
- Flade knogler
- De findes i kraniet samt
- De findes som scapula knogle
- Indeholder spongiøst væv
- Små sesamknogler (seneknogler)
- De findes på steder der er særligt udsatte
- Kan findes omkring knæleddet
- Kan f.eks. være i knæskal, kodeseneben, hovseneben m.fl.
- Det er jo en der ligger for fx at stabilisere senens forløb =
ledfladen i denne omgang
- De største sesamknogler er bruskpræformerede og forbener
endochondralt
- Splankniske knogler (organknogler)
- De har ingen forbindelse til resten af skelettet
- Det kan fx være rovdyrets penisknogle
 - Det kan f.eks. være hjerteknoglen, penisknogle og splankos
(bløddyrsknogler)
- Irregulære knogler
- Findes blandt andet i ryghvirvlerne og i underkæben.
- Er de knogler, man ikke kan inddele i hverken flade, lange eller korte
knogle, da de har en anderledes form, som er det, der karakteriserer
dem

2. Hvad er betegnelsen og funktionen af den knogle, der ligger lige under og danner
ledforbindelse med bækkenet?
Bækkenet har to ledforbindelser, et med korsbenet og et med femur.
- Bækkenet er ledforbundet med vertebrae sacrales (bækkenhvirvler/
sakralhvirvlerne)
- Korsbenet ligger i bækkenet, imellem de ilium, og danner
ledforbindelse i sacroalledet.
- Sakralhvirvlerne vokser sammen med hinanden og de første
halehvirvler, som danner Os sacrum (korsbenet).
- Os sacrums funktion er at forbinde rygsøjlen (vertedra lumbales) med
bækkenet. Ledforbindelse mellem bækkenet og korsbenet er med til at
støtte kroppen under bevægelse og er en vigtig del af balance.
- Under løb og spring er korsbenet med til at overføre kraft til
baglemmet

- Femur danner ledforbindelse med bækkenet ved Os pubis

- Caput femoris som er lårbenshovedet danner ledforbindelse med
Acetabulum som er hofteskålen og tilsammen danner det et kugleled.
- Kugleled er karakteriseret ved at have en stor bevægelighed, her er der
tale om både flexion og extension om tværaksen. Abduktion og
adduktion om længdeaksen og rotation af femur.
- Femurs primære funktion er støtte og bevægelse. Ledfladens store
bevægelighed giver naturligvis også dyret en stor bevægelse.
- Den primære bevægelse i baglemmet ved gang og løb sider i
ledforbindelsen mellem femur og bækken.

3. Definer struktur og funktion af fascievæv og muskelvæv. Beskriv og forklar

deres samspil.
- Fascievæv (bindevæv)
- Fascia (fra latin: "bånd") er et bånd eller et ark af bindevæv, primært
kollagen, under huden, der hæfter, stabiliserer, omslutter og adskiller
muskler og andre indre organer.
 - Fasciae ligner ledbånd og sener, da de har kollagen som deres vigtigste
komponent. De adskiller sig i deres placering og funktion: ledbånd
forbinder en knogle til en anden knogle, sener forbinder muskel til
knogle, og fasciae omgiver muskler og andre strukturer.
- Klassificeret efter lag, som overfladisk fascia, dyb fascia og
visceral eller parietal fascia, eller efter dens funktion og
anatomiske placering.
- Består af fibrøst bindevæv indeholdende tætpakkede bundter af
kollagenfibre orienteret i et bølget mønster parallelt med
trækretningen.
- Fascia er fleksibel og i stand til at modstå store ensrettede
spændingskræfter.
- Fascievæv er placeret overalt i kroppen og betegnes også som
bindevæv og er med til at holde sammen og danne struktur i kroppen
- Det findes bl.a under huden i hudmusklerne og bruges
til at rykke i huden
- Det findes i fødderne, hvor de bl.a. forbinder knoglerne
i tæerne og danner struktur der stabilisere anklernes
sener, muskler og led.
- De har en ringe vedhæftning til knogler og bruges til
overfladisk bevægelse.
- Muskelvæv
- Består af kontraktile celler som kan trække sig sammen og dermed
blive kortere (kontraktion) eller længere (dilation)
- Det har en setline
- Et lyst aktin bånd og et mørkt myosinbånd (i skeletmuskler)
- De bevæger kroppen indvendigt og udvendigt
- Der findes 3 typer muskelvæv:
1. Skeletmuskler – Muskler der hæfter til skelettets knogler og er
under bevidst nervesystems kontrol
2. Hjertemuskler – Hjertemusklen, som styres af det autonome
nervesystem
3. Glat muskulatur – Muskler i de indre organer, såsom
fordøjelseskanalen og urinblæren. De styres også af det
autonome nervesystem.
- Sammenspil
- Hele dyrekroppen består af bindevæv, muskelvæv, nervevæv og
epitelvæv
- Bindevævet stabilisere og giver støtte, hvorefter at muskelvævet
bevæger kroppens indre og ydre (smidighed og bevægelighed)
- Samspillet mellem væv er nødvendigt for at opfylde organismens
vitale behov.
4. Lav en skitse af et synovialled og benævn mindst 5 vigtige elementer, der indgår i
denne type led.

5 elementer der indgår:

- Der er knoglehinden (periost)
- Ledbrusk
- Ledkapsel
- Synovialmembranen
- Menisken
- Kollateralligamenter
- Det er bånd der ligger på hver side af knæet (uden på den
artikulære kapsel)

5. Beskriv hvorledes bindevævet arrangerer sig i skeletmusklerne fra den mindste

enhed
- Skeletmuskulaturen
- En enkelt muskelfiber er omgivet af bindevævet endomysium og består
af mindre myofibriller.
- Den er sammensat af bundter af muskelfibre kaldet fascikler
- Hvert bundt er omgivet af bindevævet perimysium.
- Epimysium → dækker hele musklen
6. Hvilke karakteristika er typisk for en muskel, der har en stor kontraktionskraft
og en lille kontraktions-længde
- Arbejdsformens karakteristika vil være dynamisk koncentrisk
- Hvilket betyder at musklen ændrer længde under kraftudvikling
- Koncentrisk det er kraftudvikling under forkortelse af musklen
- Derudover har vi den excentrisk (modsat koncentrisk)
det er kraftudvikling under forlængelse af musklen
(altså kontrolleret bremsning af bevægelse)
- Vi har også den isotoniske, som er specialtilfælde, hvor
kraftudviklingen er konstant men muskellængden
ændres