Kompendium i Husdyranatomi Efter Huspattedyrenes Anatomi af Anker Hansen Revideret af Lise C. Berg, cand.med.vet. KVL, 2005 (3. udgave) gl Samfundslitteratur KVL-bogladenBa ee EN ee, YN Forord ‘Tinage | 1936 udkom “Laerebog i Huspattedyrenes professor Ed. Sorensen, Denne lrebogblevi 1979 pattedyrenes Anatom anatomi” af Simon Paull for sidste gang i en 3. udgave udsendt af ‘evideret og opdateret af Anker Hansen og udgwvet under tilen “Hus- esn er rn viel og opdateretudgavea Anker Hansen arebog, Der er blevet emet og tifojtafsnit, men den Laaophcapad oo ‘opbygning er bevaret, Sproget er dog blevet modemiseret lid, og der er ‘tifojet latinske beteg- i Mental ont nomenkltur i “tstaled Veterinary Analomeal Norencatins redigeret af Oskar Schaller 982) Meritt om “Placenta 09 fosterhinder er basere Kapil X: Placer oe husdyrene” af Vibeke Dantzer fra ‘oso: Supplement tl HA Stuerenderedigeret af AP Hartson (2000) og aetiat on “Embryologi er baseret pi ‘Naptel X: Embryol af Poul Madox Hytel ta samme kde Pel ais den opsndelgeudgave, der amhandlee alninde celeareo9| almindeligvaewstre er udgdet, 09 eaves arden Mra (Lek. “Histol fr vlgysemat af Ama Cisne Lif (2004 el “Kompendium i ‘amen histologi, 2. udg," af Ellen Holm Nielsen (1994) pa dette omrade. Besicivelseme galderkun danske husdy, dvs. at ek, ruminant (de fererer ti kvaeg, fr 09 ged, camivore (rovdyt efererer ti hund og kat, a leh) ad ie lusfaone lage fa “Huspatedyrenes Anton’, “Anato, Suplement ti HA Studerende”, fa instutets Gassaing eer udabejet a ise C. Berg. Hor mater ke era intel egensaming er de prise lide angie bef Rompendum ex bereget i kusus i Husdyanatomog ysolag for agronomstuerende; men det il frhabenig agsé kunne vere ti help for ba, veternerstuderende, ‘Afsnittene er opbyaget efter en gennemgaende model. Forde enkelteo pske enatom (specie! histologi) behandet, samt de fest stedr ops ud ik fst analomi sal desi underafsnitene om opbyerng, og dre disse lst oud endskab ti men hstoogl AY ‘same &rsag er den mikroskopiske anatomi for knogle-og muskeze ike beskrevel. Generelt er atinske betegnelserangivetikursv og er de festa eet af den tsvarende danse betog- nalse parents. | den videre tekst er de to betegneseranvendtsidlabende. Huis en atnsk eer dank betegnelse ke erangivet,belyder det ikke at betegnesen ike des. For manglende lalnske betegnelserhenvies ti opslagsvztker anatomisk nomenklatu. Mange af de danske betegnelser er taget ra “Huspatedyrenes Anatom, og mi isc | muske- 0g knogleafsnittene anses for at vaere mere beskrivende end egentige office termer. mrader er den makroskopiske og mikrosko- ing, kar- og nerveforsyning. Den mikrosko- Til studerende pa kursus | “Husdyranatom og -fysiolog’:Afsnit ment som supplerende laesning er angivet ved mindre skittype. Sidst i vert afsnit er der en opsummering, der er beregnet som udgangspunt for de praktiske anatomiske wvelsesgange under kursel. ‘Tak alle pé Institut for Anatomi og Fysiolog, dor har deltaget i arbejdet med dette kompendium. Institut for Basal Husdyr- og Veleringervidenskab Den Kgl. Veterinzer- og Landbohojskole Januar 2005, lise Berg, cand.med.vet. Sekton for Anatom og Cellebiologi Dette er en opdateretog revderet 3. udgave af det kompendlum, der udkom jana 2008, SoeSe en ES oe es Indholdsfortegnelse Kapitel 1 67 Glandulae salivariae - spytkirtler tisk anatomi 69 Phan salt ings 09 stilingsbetegnelser 70 Den iymfatiske stg 3 Nometttr navi 71 Canals alimentaris fordojelseskanalen 73 Oesophogus - spiseroret Kapitel 2 73 Cavum abdominis- bughulen 7% Ventriculus- maven systema osteologia - knoglesystemet 20 intestinum tarmen 7 Generelt 83 Hepar - lever 7 Koosler 84 Vesicafelae - goldeblarren sled 184 Pancrees- bugspytkrtel 10 Skeleton axiale - stammen og hovedets skelet 10. Ossa crni et foscei-hovedetsskelet Kapitet 6 15 Columna vertebralis -hvirvelsojten 18 Skeleton appendiculare - lemmernes skelet 18 Ossamembri thoraccl - forlemmet Apparatus respratorus uftvejene Cavum nasi - neesehulen $0 Sinus poransaes de poronsalesnser 22 0ssamembri pelvin - baglemmet Sa cnetee epee 31 Larynx: strubehovedet Kapitel 3 2 Putmones ingerne uskelsystemet 84 Cavum thorais 35 Generel muskellaere 25 Sener Kapitel 7 Bey Mastler, Organa urinaria - urinorganerne 77 Musklemes hjetpeapparater Ph ea 29. Stammens muskulatur 99° Ureter-urinleder 29 Speciel muskellaere 99 Vesicaurnaria -urinblaeren 52 Musculi capitis - hovedets muskulatur 32. Musculi membri thoracic - forlemmets Kapitel 8 mmuskulatur ‘ Organa genitalia - kensorganer 35 Musculi membri pelvini - baglemmets musku- {Of Kaergencmes ralffetene anang latur t 103 Hankensorganernes strukturer 4 Detaljerede muskelbeshrvelser 4103 Organa genitalia masculina - hankonsorganer 39. Hestens mekaniske stotteapparat 106. Testkensnedstigen 39 Forlemmetsstotteapparat 109 Organa genitalia feminine - hunkensorganer 40 Baglemmets stetteapporat 109 Hunkansorganernes strukturer Kapil 4 Kapitel 9 Aesiagia-tarsystemet Fosterhinder, placenta og embryologi Cor hjertet 114 Fosterhinder 4% sosryteet 115 Placenta 50. Fosterkredlobet 117. Enbryolog 52 Lien milten 53. Systema iymphaticum - iymfekarsystemet _Kapitel 10 54 Lymphonodl - (ymfeknuder Ropitel 5 Apparatus digestorius -fordajelsesorgenerne 59° Cavum oris - mundhulen 59 Tunica mucosa oris - mundstimhinde 53 Lingua - tungen & Dents -teender Glandulae endocrinae - endokrine organer 124 5 15 5 126 26 Glandula pituitaria- hypofysen GGlandula pineatis - epifysen Glandula thyroidea -skjoldbruskkirtlen GGlandulae parathyroidece- biskjolabruskkir- tleme Glandulae adrenales -binyrerne ‘Andre endokrine vaev ee ee reanal 150 Organum vestibulocochg ar Systema nervosa - nervesystemet 428. Centralnervesystemet - CNS 428 Encephalon - hjernen 128 Hjernestammen 128 Hjernensenkelte ofsit 132. CNS’ ovrige strukturer 132. Medulla spinais - ryzmarven 133. Meninges- hjernehinder 133. Ventrikelystemet 133 lens choroideus 133. Ledningsbaner 4136 Systema nervosum periphericum - PNS 136. Nerv spinales -rygmarsnervere 137. News eranales hernenerver 138. Systema nervosum autonomicum - ANS 139. ors symphatica- det sympatiske system 140. Pars parasympathica - det parasympatiske system Kapitel 12 Organa sensum - sanseorganer 144 Organum visus- synsorganet 145 Oculus jet 146. Gjetsindre strukturer 147 Organaocutiaccessoria 148 Apparatus lacrimalis - tdreapparatet balanceorganet s 150 Auris externa “det yirey® 151 Auris media = meter 2° 151 Auris interna = det indy, ° Kapitel 13, Integumentum commune . 156 Pili - har 159. Hudkirtelorganer 160 Mammae - meetkekirtier 163 Unguicula - klo 163 Horndannelser 164. Unguta - hov og Kiov 164 Hov hos eq. 166 Klov 167 Cornu - horn tang Indeks5 a ee Kapil Systematisk anatomi systematisk anatomi Topografisk anatomi Retnings- og stillingsbetegnelser Retningsbetegnelser pa kroppen Retningsbetegnelser pa lemmerne Nomenklatur ee ee ‘Anatomien kan beskrives pa to mader: syste pee ystematisk eller ‘Systematisk anatomi | den systematise anatomi samles kroppens organer i {unkionet sammenherende systemer, 0g inden for hvert corgansystem beskrives det enkelte organs form, opbygn- ing 09 topograf (le). Topografisk anatomi | den topograiske enetomi deler man kroppen op i rnatutigtafgrensede omrader, regio, og beskrver delene | fiver region ud fra deres indbyrdes placerng. Foratkunne ‘sludere topografisk anatomi kreves et noje Kendskab tl den systematske anatomi. Topografen har isar betydn- ing for krugiske indgreb. Her vil den ikke bve behandlet skit, men blver fot in, vor det har relevans, Retnings- og stillingsbetegnelser ‘ed beskrvelsen af organemes topograi er det nadv- endigl med renings- og stiingsbetegnetser, dere faslagt i forhald tl dole af selvekroppen frem for yére begreber Derved kan de bruges uden at blve misforstaet selvom dyteis site siling, Der fndes et ntemationat system af betegnoser de er brugt i dette kompendium afvekslende med de tisvarende danske betegnelser og biver gennem- ‘gdet kori det folgence. Se figur 1-1. Retningsbetegnelser pa kroppen 4 hovedet og stammen belyder dorsalt (dorsum = ryQ) relningen mod den lni, der nér dyet er stéende danner‘roppens toptni, fra den foreste ende at naeseryggen ti ‘nalespidsen. Venirait (venter = bug) betegner retningen eek ta denne line. Man kan erstate “dorsal med opad 0g ‘entra med nedad, hus bare man fastholder,at der refereres bi kroppens toplinie uafhaengigt af dyrets ajeb- likkelige stiling. Det medforer for eksempel, at trachea (lufiroret) altid beskrives som liggende ventralt i halsen tuanset halsens position, og at aorta (legemspulsaren) alti ligger dorsalti bughulen, ogsa nar dyretligger pa ryggen. Cranial (cranium = hovedskal) er retningen mod hovedet. Den ti'svarende danske betegnelse bliver fre- meter, fremad eller fot. Drejer dat sig om dele i seve hovedet, vil man i stedet sige rostralt (evt. nasal (nasus = naese) eller orait (os = mund}). Den modsatte retnings- betegnelse er caudat(cauda = hale) el bagud béde i hhovedet og pa kroppen Organemes lee angives dover do_allerede naevnte betegnelser ogs’ i forhold til kroppens lodrette laengdegaende midiplan, det sakaldte mediane sagitfal- plan (sagitta = pil). Retningen ind mod dette er medialt eller indad, modsat er lateralt (latus = side) eller udad. nit lagt i eller parallelt med dette plan kaldes sagittaisnit eller lgengdesnit, snit vinkelret pa er transversaisnit eller vars Retningsbetegnelser pa lemmerne PA lemmemes rie del betegner proximal (proxima = neermere) retringen mod stammen, og distat (dstare = flemet fa) retningen vek fra stammen, men beteg- nelseme opad og nedad kan sjzdentmisorstas. Cranial, caudal, lateralt og medialt og de tisvar- ende danske betegnelser kan bruges pa lemmerne som A stammen. Dorsal biver derimod brugt pé en anden made, ise dstalt for forknasethasen. Her er dorsal ret- ingen mod fodryggen (dorsum pedis). dvs. mod for al kunne s0ge pé og laseintematona ita ~ Megel af nomenklaturen er drekto beskye dvs. retningsbetegnelser kombineret med strain’ udseende, og hviket organ den sidder pa. For ekseme® eda tier femspngtberosas. Hus emp ” sd sider pa sknnebenet, iia, kommer deta haat tuberasitas tba: tuberositas tibia udseende organ TTisvarende kan en rand eller Kant hedde margo, Sky. detbladet, scapula, er nzrmest trekantet 09 har der, ‘re Kanter: margoer. For s& at prscisere, vilken af gq tre Kantor man mener, Kaldes den foreste kant mary cranialis scapula: mi cranialis__scapula udseende | retning organ Man kan derfor vaere meget prazcs i sin beskrivelse af stultureme, hviket Kan vaore en slor fordel,feks. vis ‘man over telfonen skal forklare en dyrlzge i den anden ‘ende af landet, vor en haevelse sidder. | stedet for Yoran A hajre bagben lige under knazet sidan ca. 2 cm. t haje for midtinien’ kan man sige ‘umiddelbart lateral for tuborositas tibia pa hoje bagben’; bide Kortere og mere preecist. Betegnelseme er lettere at huske, hvis deres betydning kendes - se evt. Norgaard og Holmboe - Anato- mmiens nave’. dover betegnetser pa strukturer bruges der ltin- ske betegnelser for de enkelte dyrearter med tiherende forkorelser- se tabel 1-1 lemmets forrest (craniale) fade. Den tisvarende —tapet 1-1: yreartsforkrtelser betegnelse for bagsiden (den caudale flade) er ppalmart pa forlemmet og plantart pa baglemmet = es = ares Forkortese | Latinkbetegnelse | Dansk betegnelse Car Camivcra | __ Rowdy kodzndere Nomenklatur - navngivning £ rae at | analomien anvendes primaet lainske (og en-_ | —— is aes wd kelte graeske) betegnelser. De allerede nazvnte ns Unga Hov- og Kovbaerende dyr retningsbetegnelser er latinske, og i gennemgan- |__ su: | Sus scrofa domestica ‘Svin| gen af den systematiske anatomi vil strukturemes ot Equus caballus Hest latinske navne blive anvendt evt ledsaget af de | Ru. ~ Ruminanti tilsvarende danske navne. De latinske beteg- [— po, cana Besseee neler er universele dvs. geidende over hele iz = verden, De er defor vigige bade for at kunne_ | —2" ove Se is kommunikere med udenlandske kolleger, men |__©9P- Capra hes Ged eg 2 ee ese | eea ee Kapitel2 Systema osteologia - knoglesystemet Generelt Knogler Led skeleton axiale ‘ssa cranii et faciei Columna vertebralis Skeleton thoracis ‘skeleton appendiculare (ssa membrithoraciei ‘ticulationes membrithoracici (ssa membri pelvini ‘Articulationes membri pelvini Generelt Knogler Knogletyper Knoglernes opbygning Knoglernes udvikting Led Uafbrudte led ‘Afbrudte led Ledtyper Knogler Sheetet omfatter et stot anil enkeldele, knogleme. ‘Antalletp ca. 200 er nogenlunde konstant indenfor den enkelle dyreart, men vaierer mellem ater. Skeletet dan- rer det fate grundiag for kroppen og er bestemmende for dyrels form og stortese. Alle andre organer er direkte elerintrekte fst ti skeletet. Knogleme er indbyrdes {orbundet, ed. Da mange af knogleforbindelsere er bev- ‘wgalig, har skeletet en afgarende, men passi rol for Iroppens bevaegelser. Skelettet og den tihzttede musku- leur udgor til sammen kroppens sttle- 09 bevaegeep- part ‘Skelete inddeles i skeleton axile - stammen og Iraniet-0g skeleton appendicuare - lemmeme. Knogletyper Kogiere er meget forskelige af form, men kan gro ind- este typer: kre, fade og lange knoglet. Korte knogler finds isi fod- og handroden 09 | hwivelsojen; fade frst og fremmest i kraiel De lange knoglerfndes i lemmeme, og da fuldt udvklede lange knoglerindeholder et sammenhaengende hulrum, mar- vuen,kalas de ogs fr rerknagler. Udover de nawnte knogleyper findes sma sesamknogler (seneknogler) pi steder, der er satigtudsate, 0g der er enkelte sakaldle splankiske knogler (organknoglr), der ik har nogen {orbindese ti resten af skletet, teks rovdyrenes penisk- Pa mange knogle, ise rrknogleme, kan man skelne mellem et midtsykke, iafysen (Fig. 2/8), 09 10 endestykler,epfysor (A). De er pa den ikke udvoksede knogle adskte ved bruskskver, epifysebruskene (7). De dole af knoglernes overfade, der danner lefortindelse ‘med naboknoglr, leadere (1), er gltte og bruskbek- led; de kan evt. side pd udvackser, ecudvaekster. PA de lest knoglt er der spor af musk, sene og Jigarentinestninger, der ses som ugemmheder, kame, ‘udvenkster eller gruber, Asninger for kanaler, der forer biodkar fil knoglen, foramina nutia, fndes i varierende anil og strelse. Pa de store rarknogles ciafyse er én af disse kanaler seg stor og har en ret konstantbeligen- hed. Den markerer det sted, hvorknoglensforbening beg- yndte i fostertvet og forer crete ind marvhulen (6). Knoglemes opbygning Hovedmassen af en knogle udgores af benvanv (udviKing ‘0g opbygning er beskreveliteratur om almen histloi), men knogleme bestir ogs af andre vawstyper. Ledlad- ‘ere er bekled med hyain brusk; og bruskvavelbevaresjude Oe a eae Led ! Fig, 2-1: Skematisk rogle epee, Bdatise 1 faces carta atc lan edb), 2 pris (bevnidey, 3 koma Koger 4 sponges joey 3 bnogenary 6 irande, 7 eoacine = olen waite cogsa andre sleder, f.eks.ribbensbruskene (mellem rib- benets benede del og rystbenet og skulderbladsbrusken (orsalt p skulderbladet). Yderst pa knoglen findes en bindevanshinde, periost(benhinden) (Fig. 2-12), der et 1g pa sma blodkar og celer. Under udviklingen bier fre {ra benhinden bygget indi benvaevet og danner den tate forbindelse mellem benvaevet 0g periosten, Pa sleder, twor igamenter og sener heeft tl knoglen vil tradbun- tere ita disse ogsd stike indi benvavet Der findes blodkar bide i perosten, i knoglemarven (09 i kanaler i det kompakte benvaev (de Haver'ske kanal- cet), men ikke iledrusken, Periosten er desuden forsynet ‘med mange folenerver, og der er ogsé pavistnerver | de Haver'ske kanalersammen med karrene. Knogleres udviking Generel names te ossifkaionscente: | lyse ogi ver eps, men deter Ke sen! a arkoglerhar fre ossikaonscente Fes, har hues distal eiyse t,o store muskeitztningson rider forberer rele ra ets forbenngscenbum.Dete gaxder feks femur’ trochanter major og skiebenetsluberostes fib Desuden skal nevnes, a dar vissesener dannes sna ekstra bnsiyhter, de sdlaidte senalnoglreler sosaminogbr. De store, onsen foreommende sesamknogler er busprefomerede 0g forbener endochonralt Farbeningsprocessemes regelmzssige ford er afheencig af en passende Eforsel af minealsat og viaminer og a, ald er- okie Kier fungerer nama. Hus forkaliningen al busken stand sr, ophorer ogsé des respon, og da formerngen af cele i sojebrusen frst, fortes epfyseskven. Samii biver ops rineralseringn af det dannede bonvaey mange, s at knoglee ‘Ake kan svare tl den beasning duds for. Tislandenbelegnes rachis eller engels syge Underudvikingen opti forselige former fork Goer De samies under fo hovedgrupper: acu’ Gime ef carlagineae (vafbrudte knogeonings®* ferundet ed bindevan ell rusk), der Kun tag te ingen bovagelse mele knogleme; 09 arctan Sjrovaes (afte knogorbindelse fount pet -keholige ld), dr tilader mere bevzegeigheg Uafbrudte led J uafbrudte led er der en sammenhaengende varrasgy ost bindevaey, mellem knogleme. Det $28 bla. meen, de fste af Kranieknogleme, hvor bindevaey holder kn. Qeme udeveagelt semmen. Dise forbincesr kale, suturae (sutuer). Mange af knoglesutueme forbener hey med akderen, sé knoglegramsere forsvinder. 'Nogleknoglr er forbundet ved bruskskiver af ya. tinbrusk, synchondreser. Sternum (brystbenet) bestr af enrankke knoglestykker (stomebrae) med mellemiggende rusk. Hos nogle dy bevares denne brusk live igennemn, men hos andre forbener den. Den bageste fade brusk plade pa slemum, xiphoidea, og ledlademe tide zate rbbenforbener ike. ‘Mange steder dannes der desuden band eer plader af formet bindevaev mellem knogleme feks.liga- ‘mentum supraspinale, der frbinder process! spinosi (tom. {appene) i hvirvelsojens thorakale og lumbale del, eler det elasiske ligamentum nuchae (nakkebandet) dorsat for halshvindeme. Discus intervertebralis(bandskivere) mellem hvirvelegememe harer ogsa til de uafbrudte led, men de har en mere komplceret opbygning - se senere, Afbrudte led De steder, hvor mere beveegelighed er nadvendig, af Fig. 2-2: Eksempel pi afbrudt led 1 lange hoger, 2 kort kool, 3 opal articles = ledapsel ¢ avum articular leahule‘pydes vaevskontnuitelen mellem knogleme, 7 ies et egentig ee, otkuniee sponse oe Det sker ved, at der dannes en spalte 1 mesen- rymot mellem to tigrensende knogleanlzeg. Spalten tneder sig ud tl randen af knogleladere, som samtaig mdannes ti facies artculares (ledfader) (Fig. 2-11) Der opstarherved et hulrum, cavum articular (edhulen) (Fig. 224), begrenset af de to knoglers ledlader og af en bindeveeshinde, capsuia articular (ledkapslen) (3), er er en fortsettelse af knoglemes periost. Den hyaline tsk bideholdes p ledademe som ledbrusk, cart ‘ogo articular (Fig. 2-1/1). Ledbrusken er meget ga, gniningsmodstanden ileddet formindskes yderigere ved, 2a der ra blodkaileckapsien udskiles mukoproeinhodig vaske, syrovia(ledvarske eller lecvand) indi ledhuen [orbindelse med ledkapsien udvkles ved de fleste led igamenter (ledband) af formet bindevaev, der sikrer ledlademes indbyrdes placering, De har ogsé betydn- ing for ledbevaegelsens omfang og retng. De kan igge indenfo ledkapsin, teks. korsbndene i knaet,udenfor leckapslen eller vate en del af sel Kapslen. De feste led i dyrenes lemmer har sékalate colterale ligament, det igger mediat og lateral for leddet og begraenser bev ‘2galigheden til en trem- 0g tibagebeveegese(Feksion og ‘elstension), Rotation ses sjzldent hos husdyrene. Ligamenter og sener lgner hinanden meget, men senet er altidforengelser af muskler, mens igamenter ike har nogen direkt musketinyning Ledtyper Led kan inddeles i artcuatio simplex (simple led) og anicuatio composita (sammensatte led). Simple led er tmllem to knogler, mens der er fee knogler involvret i sammensate led. Ledfademes form har stor belydring for leddets beveegaighed, og derfor skelnes der mellem to hovedly- per Led med plane leader har lle bevegelighod feks. Gldeled, der bla, ses i forknzet og hasen, mens led med ‘rum leitader har stare bevexgeighed. | krumme led er den ene leciade,lednllon eli lechovedet, hve! og passer ind i en tisvarende uchulet ledskd. Den stosie bevagelghed i flere retninger ses i kugleled, teks. skuld- cereddet, men hanngselled, feks. albueleddet, har ogsa ‘sor bevzegalghed, der dog er beareenset tl et pan. Led- ets bovzegelighed styres af lediadernes form, men ogsé af de tiherende struurer bla. ledkapsiens omfang 09 Crt ombringiggende muster og igamenters storelse 09 placerng. Lledlademe passer som regel noje sammen hos husdyrene, ise lemmerne. Derved opnas en meget hoj «gad af stable, men beveagelsen og dermed funtionen liver tisvarende mere ensidig ane ner dg eksempler pa, at drulen 09 ledskAlen fon, For at leddet ikke skal Dive usta, footer apstn espe edhe, bvor den use ferentiers i tradbrusk og tlpasse sig ledlademe. Diss ddeeus ricutaris(edskiver) og meniscus articular (ment sker ides bla. | knaz og kaebeleddene en a e-tacenegin ee donet er ofte ane forstvtat at Wafige tgamentet, si math ess en cannons eaR) Me atm ano et Pu a tnd mn waa Sa st ten rotors ere) mele ings rare) - rangle él {Toners bewepelge Yocginsbt Aarpte Leen anja med enka or nf. psi’ oder daa pe, 9 mer ioe Ne Totter oe a org shel ed sate clara nae (Sistine De mage Dovagove tes 0 oxtensen on NSA, 92 (Srler carrito Der ame ote ie crises Fhe tote ped abel ca accsnyane jonld)-namest todet angled Seven nang. tesonog ore oki ones ses fice x eked beleore ‘These roohcea (gate ise of psec et au a hahwnvr men due les ngs a 09 ode cen reece Neen dl fen fence op teva fen op exes cm Warae 0 se Son aduion (untae) bevgear on den ded kako (Ras Den eee sgt elotndo as uscrae railed ‘esse solos) tli, ree eden Tonks op al se, evel af een passer | den anuanekokavie. Bocegben basal fexonenoson + aftion ‘ksi Es. dette poles bos hn ‘aca sphiea gle}-le’ndored geen dt en 0p basen ron hes. Kged bar ats ue etrange oer, ect tok stan teas ‘ale eingr onl formic cmt Haran ep rere dat borage om ater Om Fratnn fesonop xenon once rand rgeae aon ot ion oem aoe 9 langs a gen. ron, Dae Bevgoea tan Forororspl sal mie Shei oy hold eo ees ke (Grlowionmortechusiye, nen steel bevagehet DENS st muster dor nr sum cll peer ep 3: Sheers ou, Sa(Oe ee dets skelet ‘ Skeleton axiale - stammen ssa cranii et faciei - hovedets skelet Generelt Kraniet hos hest ssa crani Ossa faciel Kraniets led ‘raniet hos vin raniet hos kvrg Kraniet hos far 08 ged ' hund Columna vertebralis - hvirvelsojten Generett Articulationes columnae vertebralis Hyirvelsojlens afsnit Vertebrae cervicales Vertebrae thoracales Vertebrae tumbales Vertebrae sacrales Vertebrae coccygeae ‘Skeleton thoracis Costae Sternum ‘At. costvertebrales et sternocostales For de efterolgende knoglebeskriveser geelder generelt at beskrivelseme er letlere at fol, his struktuteme sidelabende lokaliseres p figureme. Beskrivelserne er ikke beregnel som enkelstéende omrade, men skal ses som referencegrundlag for muskel-og organafsitene. Ossa cranii et fasciei - hovedets skelet Kraniet omsluter og beskyterhjernen og en rxkke vigtige ‘sanseorganer. Det danner desuden neesehulen og mund- hulen - det benede grundlag for de forest dele af lutve- Jen og fordajetseskanalen Generelt Det unge drs kranium bestar af en rackke knoglestykker, der med undtagelse af underkaeben og tungebenene er ‘bevaegeligt forbundet ved suturae (suture ele discus Muskelfunktion -Musklers kar- og nerveforsyning ‘Nusklernes hjaelpeapparater Fascier Forstaerknngsfasier Bursae et vaginae synoviales Muskelsysomet er stote- 0g bevageapparates akve el, Det best af flere hundrede musk, der tisammen ‘igor 35-45% af legemsveegen og er legemets storste cogangysem. 'Musllemes form er meget forskelig.P& lemmerne ec muskleme fortnsis lange og slnke, 8 stammen brede og pladeformede. Deresstarelse vesler tisvar- nde, En mustel bestir af seve muskelogeret og af soner. Muskelogemet, “kadet, or opbygget af shel etmuskerad, der er samiet i bundler ombranset af loshaet,formiostbindevev. De sma bundter samles ‘gen i store, og hele musklen er omslutet af en fascia (Gindevevsskede). ‘Sener Seneme et den del af musken, der hare t skeet (Fa. 34/186) Ved overgangen fra. muskellegeme th see forsater ver musket en collagen rd, der er ‘yndere end muskeltden; dartor er senen ad yndere vd stolen Sereme erie og bes afomet bindova. De kan vax altundede, fade eller en tynd, bred plade (aponeurose - senebla). Pa lemmeme kan seneme veer omiring en halv meter lange, men sener kan ogsvazre sé kore, at det ser ud som om muskel- trddene er fase direkt pi knoglen; det kaldes et “kodet” spring (4) Fie, 3-1: Ventre stlder- og albueted, 9. eter Pot rater anon, Mpa: ston, 970) 7 tet go msge oy et ort fm rcs: en rset tpt eget, Y opt ae veces Name, $Tdbueut tert cater igo 10 ocraon eapl, B hier crassKapil 3 Muskelsystemet Generel muskellaere Sener Muskler ‘Musklernes hjzelpeapparater_ Speciel muskellaere ‘Stammens muskulatur ‘Musculi membri thoracici ‘Musculi membri pelvini Hestens mekaniske statteapparat. Generel muskellare Sener bindevaev. De kan vaere afrundede, fade eller en tynd, Muskler bred plade (aponeurose - seneblad). Pa lemmeme kan ‘Muskeltyper senerne vaere omksing en halv meter lange, men sener ‘Muskelfunktion kan ogsé veere s4 korte, at det ser ud som om muskel- iMushers kar. 0g nerveforsyning tridene er fase direkt pa knogln; det kades et kad” ‘Musklernes hjzelpeapparater udspring 4). Fascier Forstarkningsascier Bursae et vaginae synoviales Muskelsystomet er sttte- og bevaegeapparaels aktive dal Dot beslar af flere hundrede musKlr, der tisammen udgor 35-45% af legemsvaegten og er legemets storste coxgansystem. Musidemes form er meget frskelige. Pa lemmeme cer muskleme forinsis lange og slanke, pé stammen brede og pladeformede. Deres storelse veksle tsvar- nde, En muskel bestér af selve muskelegemet og af ener. Muskellegemet, "kode, et opbygget af skel etmuskelrade, der er samiet i bundter omkranset af lastevet, formlast bindevee. De sma bundter samles igen i stare, og hele musklen er omslutet af en fascia (bindevansskede), Sener Seneme er den del af musklen, der haefter ti skelettet (Fig. 34/146). Ved overgengen fa muskellegeme sene forsatter ver muskeltrid i en collagen td, der er tyndere end muskeltriden; derfor er senen alid tyndere end muskellegemet. Senerne er hvide og best af formet 4 Fig. 31: Verstresklder- 0 albucled, 9, ter ll re Aker Haren, Huspateyrees arate, 197) 1,2, 3 Senet ergo, muskeligeme of irsrtio form. biceps bach Melon er gememtrangt af seneade (mangcicormet, 4 5 6 at erg, rtallgeme og sent inserta afm racha’s. Man singel tyeet med lange hice, 7 caput hme 8 ec amet, 9 elbucedets trae coterale ligament 0 leranen 2 apa, Drum, crac, dune ee —e——————————————————e2. a canbe (ts re abion De haefer ti periosten (benhinden), og collagen trade fra denne og ra senen gar ind | den kompakte ben- substans, s& der opnés en meget stk forindelse, Ved traume vil der ved tiheeftningen oftee ske en frasoringr™ ing af knoglevaev end et brud pa senen (kaldes avulsions- fraktu). Muskler En typisk skeletmuskel er haeftt tl skelettet p mindst 10 steder: ved dens origo (udspringet) (Fig. 3-1/1,4) 09 inser- to (tihzetringen) (36). Den speender over mindst ét led (en beveegelig knogleforbindelse). Pa stammen igger on- {go generelt dorsait og medialt for insertio og pa lemmeme proximalt. Origo er normalt det faste punkt i beveegetsen, enten fordi det fides pa en ubeveegelig del af skeletet, ‘eller fordi det fastholdes af andre musker A 8 on ° 9 NW) M \7 NY Ny ] My] 4 4 VA Fig. 3-2: Skematisk tegning af muskelbygning, der viser en simpel (A), en halvfjerformet (8), en fjerformet (C) og en mangefjerformet musket (D) rif, tsertio Muskeltyper Mange muskler har mere end et origo (lee “hoveder’. Selve musklen kan ogsa dele sig i flere porter, eller ‘senen kan dele sig i flere grene, som hzefter pa forskellige knogler. Musklens virkning spredes derved over et storre ‘omrade. Derfor kan muskleme Klassificeres i forskellge typer: Simple musKler (Fig. 3-2/A), hor tradene laber lige fra orgo ti tihzefining uden senevaey i eller pa muskelbu- gen. Halvjerformede muskler (/B), hor udspringssenen eller senebladet gar ned pa den ene og tihaeftningssenen pé den anden side af muskellegemet. Fferformede ('C). hivor origoet ligger p4 begge flader og tiheefiningssenen stikker op i muskellegemet. Mangefjerformede (/D), vor muskellegemet er gennemtraengt af mange seneblade Desuden findes der muskler, der er delt i flere segmenter af tvaergae den lige mavernuskel ('vaskebreetsmusKlen’) Muskelfunktion Beveegelsen opsla, nar en muskekontraktion er ira rok ti at overvinde evt. modstand ved insetio. Bey, tpaelsens retning bestemmes af forbindelsesinien mg, Jem o7go 0g inserto | forhold ti leddets akse = muskleng traokretning. Beveegelsens omfang bestemmes af muse. tradenes laengde, knoglens laengde 09 inserto'safstang fra leddets omdrejningsakse. Muskeltrédene kan kyy ontrahere til en bestemt del af hvileleengden. Muskie, som heefter tat ved led, har kun kort afstand ti leddets ‘omdrejningsakse og kan derfor ikke zondre kraft pled. dts vinkel, mens muskler som hefter lang fra leddet kan give storre aendring af leddets vinkel Den kraft, en muskel kan udfolde, afhaengiger af ‘muskeltradenes antal og tykkelse. En muskel, der hater teat ved et led, skal indeholde mange korte trade for at kunne udfore samme arbejde, som en langtridet muskel der haeferlangt fra leddet. : ‘Nar man kender en muskels origo og insertio samt op- bygningen af det eller de led, den passerer, kan det ses, hvordan en kontraktion af den pagaeldende muskel vi pavirke skelettets normalstilling. En enkelt muskels virkn- ing ef alts ikke vanskelig, men selv ved meget simple beveegelser er der altid flere muskler involveret. Desuden cr det sjaeldent kun &t led, der skal beveeges for at udfore en funtion. Musklemesindvikning kan fare ti leksion (boing) (Fig. 3-3/0) og ekstension (streekning) (/a), men ogsa ti abduktion (udadfaring) (/d), adduktion (indadfaring) (/c), pein (indadroterng) (/e) 09 supination (udacrotering) (Hf). For at kontraktion af en flexormuskel kan have den anskede virkning, skal musklerne pa den modsatte side af leddet vaere tisvarende afslappede. Muskler med modsat virkning, feks. et haengselleds flexor- og extensomuskler, Kaldes antagonist. Musker, der | det veesentige har ‘samme virkning er synergister. To muskler kan goal vaere bade synergistr 09 antagonist. Fes. vil den udvendige skuldermuskel 0g overarmens indvendige drejemuskel doje humerus (overarmsbenel)hver sin vej og er alts antagonist. Hvis de kontraherer sig samtidigt, vl de b skulderleddet og derfor vaere synergister. oe \Udover at baje kroppens forsk ; stent sing, Det strc et mekaisk ecle el at der er inte stateband ti nogle af muskelseneme, og at on ii OR eee ——EE—a o(@ Ja (4 2, Storm tae at forknested tit iustration af ‘muskelfunktionere ¢. 4 lstenson, bflsen, cade: ten, ¢ abditon, pronation, f sxpinatcn| kelte muskler naasten helt er omdannet ti sener. Hos eq er disse mekaniske sletteapparater setigt vludviklede, huiket bla. ger at hesten nazsten kan “std op og sove™. Der raves dog ald en vis spaending af muskulaturen for at dyret skal Kunne hold sig opis. Hvis denne muske- tonus pludseligt opharer, alder knoglevnkleme sammen, 0g dyretstyter ned pa bryst og bug. Dette ses, nar et -sagiedyr skydes gennem hjeren med bolpisto. Musklers kar- og nerveforsyning Koordinatonen af muskleme foregir i centralervesys- temet, Dybdesensibiliteten (muskelsansen) er vigg for oortnationen og fungerer i almindelighed ubevidst. Skel- ctmuskuaturen er ‘underkasttvijens herredomme’, men un iet vist omfang. Man kan “beste” at udfore en eller fer bestemte bevaegelser, men hvike musker, der ska akiveres for at gore det, er kke under bevidst kontrol Mushuiaturen er rigeligtkarfrsynet, og der dannes ‘atte kapileemetlangs muskeltradene og mere dbne net | seneme. Musklernes hjzelpeapparater Fascier En fasce er en bindeveevshinde, der igger henover 0g rundt om muskler 0g muskelgrupper, hvor den stoter rmuskere og holder dem pa plads ogsa under bevangelse. Derudover kan fjene de som orgo ele insertio for muskler svatende ti de fomaevnte senebiade. Fascieme bestar af collagene fore. Fibrene laber i mange frskeligeretninger, ford de skal kunne modvirke ‘ale tek den underiggende muskulatr. Feascer er naungivet efter det omrdde, de dackker, men de cenketefascer er ike velalgrzensede eller fysisk adit frahinanden, Den superfcele fascie ligger lige under huden. Hudmuskulaturen er knyttet ti den, og den er ogsé forbun- det med enkelle andre overladiske muster. De dybere lggende profunde fascier (Fig. 3-413) omajver enkelie musklr eller muskelgrupper; de er mange sleder hzfet ti skeletet og bidrager tl at holde muskleme pd plads Forstexkningsfascier Noglesteder gar treekket fra de underiggende strukturer ‘rimaeti én reting, og her biver de collagene fibre mere ‘organiserede. Det ses iscr udfor tarsus (hasen), carpus (orknzset) og digit (azeme),hvor fasciome derfor danner \elagreensede tverbénd, retinaculum (4), der spaender ‘over seneme og holder dem pa plads. Disse fasciefo- sterkninger et Kontinuetige med de evrige fascier, men kan erkendes pga. koncentraonen af paralltlabende fibre. ‘ovrgefasceforsterkningor kan naevnes de este ligamenter og vaginae fbrosae("ibrase seneskeder). Fig. 3-4: Bagben, su. Cranolateralt aspekt. 1 ustellegeme, 2 dots seneorta. else, 3 profind fase, 4 faster. Stamens over tes strahhesenerFig. 35: Skematisk oversigt over DUS Og seneshege i tvaersnit movialis, d vagina synovialis.— a see, b knsle, busy er pare ger hee vejen ru neshede mest efor fa nd seen fom senen},€ ve 15enen pile ansvertvaranttede fibre! Bursae et vaginae synoviales - bursaer og seneskeder Bursaer (slimszekke) (Fig. 3-5lc) findes, hvor sener (/a) Passerer hen over knoglefremspring eller skarpe Kanter (/ »). Det er vaeskefyite hulrum, hvor veeggene er opbygget som i ledkapslen, og hvor vaesken svarer ti ledvaesken, synovia, Hvis senen udsaetes for tryk fra mere end en side, kan bursaen ligge hele vejen rundt om senen, og kaldes sé en seneskede, vaginae synoviales (Id). Seneskedeme ‘es iszer ud for led med meget beveegelighed bl.a. carpus, tarsus og omkring bajesenemne ae ye a He de store husdyr streekker senes! . handsbredde over til en handsbredde under leddet. Lige under huden over knogleremspring 09 poe esser kan ogsé dannes nye ike-prefomne’e fe Basar ved tilbagevendende traume. Det ses [i : le cranon, calcaneus eller foran pa carpus, isa2r hos dyr der hier pa harde underiag. Betzendelse og iitation i bursaer 0g seneskeder kan medfore, at deres vaegge fortykkes, eller at deres vaeskeindhold ages kraftgt (gale). Fig. 3-6: Eksempel pi bursa og seneskede, dis talt forben, eq. 365 metacapale Mt - piben, b os metacarpale 1V laterale grifelben, ¢ 0s sesamoidea dorsalis kadeseneben, «phalanx proximate (Pl) = Kodeben, © Phalanx media (Pl - kronben,¥ phalanx dstale (i) hovben, gos sesamoidea dstals-howseneben 1 den dybe bojesene, 2'den overtadske belesene, 3 gafelbind, 4 vagina syrovalistendinum digtenes, manus bojesenernes flies seneskedey de lige mellem of rundt om begge bajesener ud forkadere a, et 5 bursa povotoehearis- bursa mellem denies Botesene og hovenebenet lig or sere ht i undersiden af hovbenet. Placeret | rig defor We fut sy i lateatpan angie yc ‘i farve, aSS Speciel muskellaere Muscull cutanei stammens muskulatur ‘Musculi capitis ‘Musculi membri thoracici ‘Musculi membri pelvini Det mekaniske statteapparat Muskleme inddeles i grupper efter dere tiknytning ti skeletets enkete aan Inden for hver gruppe beskrves. de enkelte muster frm, le, arg0, nseto og funkton Kun de muster, der er af stig betyhing for legamstor- ‘men og ifunktone! henseende, vil bive omtalt her. Ligesom andre organer er hver muskel udformet pé en for hver dyreart karakteristsk made. Dog igner ho- mologe musKlr for de fests vedkommende hinanden s& meget, at der for en redegorelse for forskellene henvises Ail specialiteratur. Hvor intet andet er anfort gzlder be- sivelsen derfor alle husdyrene, Musculicutanei - hudmuskulaturen Hudmuskulaturen er drekte knttt ti huden og ligger indesluttet | den superfielle fascie - se senere, Pa hhovedet danner den ansigtsmuskieme. P& kroppen er den udfomet som muskelplader af vekslende ykkelse 0g bredde, Hudmuskleme er oftst Iysere end den egentige skeletmuskulatur og haefter kun enkelt steder drekte pb skoletet. eres funtion erat bevaege huden og ved hurtige ‘ylvise kontrktioner be den fo inselter og lest suds, ‘Stammens muskulatur Hvirvesojlens muskler Musculi colli Musculi dorsi Musculi thoracis Diaphragma Musculi abdominis Canalis inguinalis, Stammens mustulatur omfaterhvivelsajiens, brystas- sens og bugens musi Hvirvelsejlens muskler P: tvineres dorsle side lgger hvirvelsajens stakke- muster, extensormuskleme, og pa hvirdernes ventral side ligger dens bojemusWer, fexormuskleme, Stzkke- rruskleme er krafigt udvilede i hele hvirvelsojens langde, mens bajemuskleme kun rig fndes pa halsen ‘09 péhalen, da opadkrumring af bryst og lend primzrt ‘ker ved hap af bugmusKere. De enkelte mustler bestir enten af lange muskelsegmenter, der speeder ‘over flere hive, eller Korte muskelsegmenter, der kun ‘otinder oer re nabohvinver. De kore musKler tt p leédene baer udover motoriske nervefbreogsé fibre for Droproception. ‘Musculicolli- halsmuskler De egentige halsmusker er deckkt af de store muskle, der gr fra halson og hovedet ned fl boven. Halsens og hovedets extensonmuskler laber inde langs cenikalhvivdemes dorsale fader og process! sp- rnosi (tomtappene) af de frreste thorakalhvrver. Det er lange musker, der udspringer fra thorakalvirderme i ‘mankeregionen og srk sig helt fem tl kranie, un- derves hettende pa cendkaviveme, Deresfunkson er at ote hoved og hats og ved ensdig kontraktion at dreje ‘dem ti siden. Derudove findes et stort antal kote muster imeem nabotviver. ‘Musculi dorsi -forparts- og rygmuskler huirelsojens thorakal- og lumbalefsnit er det meste af exfensomusieturen samiet iden kratige m. lngis- sinus dorsi (den lange rygmuskel) (Fig. 3-8/2). Den sttpkker sig fa pelvis foreste rand fre tide caule ‘cenvkatviver og ligger i mellemrummet mellem proc. spinosi media, ambalhvivdemes pre. transversi og den jemuskler ee beleddet. Der or bade indvendige og yy endige tyogemusklr / forhotd ti mandblen. De fg lukker keben: m. masseter (Fig. 39/16), m. te (8) 09 m.plengoideus. Den eneste, de Kan 2bne mun. ton, o¢ m. digastrius (15). De fleste a tyagomuslem tan ved ensiige koriraktioner bevaege Kzben ti se, debevangelseme er ier fremirzedende hos Ru. og ey, der maler foderet mellem kindzendeme. Car. kan pg anbeleddels og tandreekkernes udtormning kun la ‘bne- og lukkebeveegelser. Fig. 3:9: Muskulaturen pi hovedet og den forreste det af halsen, eq. Det ydre ares muskler er fjernet (Hovedets muslr has vt ka ses Fig. 510) {Lm cans, 2 raseseken, 4m. levator nassabs, 5, $m. ovata abi superiors ogden ene, 6. malars, 7m. rbewars cl, 8 ‘eporaty9 a prt, 107m ie, tarot odeu seen ccionandbdarsm. agseic, m maser 17m baste, ae Sa ‘Bim, stemocephalcs, 14 ductus parties, 13 9° 191, depressor abil inferior’, 20m. orbiclrs O78 ——— ee33 Musculi membri thoracici - forlemmets muskulatur ‘Muskler mellem fortem og stammen, ‘Muskler til skulderleddet ‘Muskler til albueleddet ‘Muskler til forknaeled og taled Kan inddels ito hovedgrupper: de masher, der forbinder folammet med stammen og de muster, der er knytt ti foremmet alene. Forlemmels muskler kan underindeles bene verter dsterum Bryson 4m. mmbedee, 2m aperks, 3 Insert vers, 4 pctrlis Profndie don pe bystmustet Muskler til albueleddet ‘Abueledet er et rent heengselled og defor bestr dets rmuskelapparat af flesor- og extensormustle, der igger henholdsis foran 0g bagved leddet. Extensoreme er de krafigste i overensstemmelse med de store krav, der sfiles ti dem. Nar foremmet lates og fore frem, bojes albueleddet, men folemmet er ikke belastet. Nar kop en skal fores frm over det stotende frien, ma leddet strakkes, men nu under belastnng. Beastningen ber serigt stor, nar frbenet skal opfange nedfadsstodet Fi. 311: Masher til venstre sHuler- 0 albueled, iateral side (eter Fut her Haren, HS pattgrenes rte, 1970) $m delcdes, 2. sprit, innate, 4m. Beps bach, Sm chal, 6 m- extensor cap fads, 2mm exesores tals ‘runs later, 9m exter ‘apt son atrsle Neng rcs rac, tans fae anbrachi, 1 meres mar Fig. 342: isler tl venstre shulder. 0g abueted, medial side (eter Paul ra Aner Hance, Ha patesens tm 970) 4.2 drs fetes sertonsene, 3m terzor fie ate, 5 capt longum et medal m. reaps bach, e'sbusedtet medale calatrte cleantech, 8m 9m, cracebrcil, ‘om serpin, 10m. Sscape tar 2 Takes erat, 13 m. dt es inceroradae eeNek We eS Eo ‘m.ticeps ‘ed lab i galop eller ved spring, Det er primaert brachi (underarmens trchovede straekkemuskel) (Fig. 3 12/445), der forhindrer at albuevinklen synker sammen 09 fetter den op, nd kroppen kastes frem under det fortsatte lab. Det senere omtalte“mekaniske slotteapparat” vrker uni stbende sting Muskier til forknasled og taled Disse led er alle haengselled. Extensormuskieme ud- springer hovedsageligt p humerus’ laterale condyl, 09 deres muskellegemer ligger dorsolateral p& anfebrach! (underarmen). Inserionsseneme begynder et stykke ‘over carpus (Forknavel) og gar ned over dets cranial 0g laterale side for at hete sig p metacarpus (mellemfoden) (0g taknogleme. Flexormuskieme lgger caudalt p& under- armen med udspring fra den mediale condyl. Hos de flertéede dyr fndes desuden muskier pa ‘metacarpus' bagside. De kan same og sprede tzxeme og ti dels beveege dem hver for sig. Iser hos mennesket er dette muskelapparat meget veludviklel. Det er dog ogsa ret veludviklt hos Car. Hos bo. 0g €q. findes de des som betydningsiase rudimenter, dels omdannede til kraftige band af formet bindevaey, der indgar i fodens mekaniske stotieapparat. Taens beveegeapparat er slzerkt forenklet hos hesten, men med trae, der peger tibage mod dens flertéede forkedre. Hos flertdede dyr er der en falles staekkemuskel til tweme, m. extensor digitorum communis (Fig. 31313). Dens sene deer sig i en gren ti hver ta, hos bo. dog ikke ti biklovene. Desuden har hver t (hos oksen kun 3. og 4,) en szersklt extensormuskel. Af lexormusKer ti azeme findes m. lexor digitorum superfcalis (den overfiadiske bajesene) (Fig. 3-14/8', og m. flexor digitorum profundus (den dybe bajesene) (/7), hvis sener begge grener sig ti hiver ta (hos bo, kun til 3. 0g 4.). Bag 1. tled laver den coverfladiske bojesene rringformede grene omkring den ddybe og heefter sig pa hver side af Pl og Pll (/8"), mens den dybe bojesenes grene gar ud pa Pill (7). yy iI WN Fig. 3-13: Muskler craniolateratt pj venstre underarm, su, Tm. brachial, 2m. extensor carp ag ails, 3m. extensor dgtorum ‘fom, extensor carpl obliqus, 5 sene incllemiodsmustel, 6 extersore ti digg INN, 7m. exor digitorum super 4 fm. extensor digitorum lateralis Fig. 3-14: Muskler pa. verstre underarm og forfod lateral, eq, (etter Paula Aber Hansen, Huspattedyenes anal a, 1970). 1m, bieps rach, 2m. extent carp radia, 2" ders sen, 3, sm extensor digas commas 5 ders sene, 4, 4°. exert Shals (aterals og dens See Sim. extensor carpi obliqu, 6 fetinaclum extensorum, 7.7" Atexor digital prundus og ders sene, 7g agcesorivm, 8 im eso galls superficial eg dens sene, 9, 9m. intreseus tmedius(getfeibind) med omy fende grene, 10 rtinaculm fexorum, 12 m. extensor cap tars, 13 flexomusilers ons? i lecranon, 14m. brachials