Kemiordbog C niveau
100 forskellige slags
Ord der står med kursiv, henviser til andre
opslag.
addition: En kemisk reaktion, hvor to eller flere
molekyler går sammen til et større molekyle.
Eks.: C2H4 + Br2 -> C2H4Br2 (ethen og dibrom
adderes (”lægges sammen”) og giver 1,2-
dibromethan).
afstemning: sørge for at der er lige mange af
hver slags atom på højre og venstre side af
reaktionspilen i et reaktionsskema.
alifatisk: organisk stof der er et kæde- eller
ringformet (cyclisk) molekyle fx heptan eller
cycloheptanol.
alkan: Et organisk stof der er opbygget
udelukkende af hydrogen (H) og carbon (C) og
som kun indeholder enkeltbindinger.
alken: Et organisk stof der er opbygget
udelukkende af hydrogen (H) og carbon (C) og
som indeholder mindst en dobbeltbinding.
alkyn: Et organisk stof der er opbygget
udelukkende af hydrogen (H) og carbon (C) og
som indeholder mindst en tripelbinding.
alkohol: Et organisk stof der indeholder mindst
én hydroxygruppe (OH). Det mest kendte
alkohol er ethanol (der i daglig tale blot kaldes
alkohol!) Alkoholers navne ender på -ol.
Alkoholer har generelt høje kogepunkter og ”de
små” er blandbare med vand (max. 3C pr. OH).
aromatisk: organisk stof der indeholder mindst
én benzenring: seks carbonatomer i en sekskant
med en cirkel i midten eller med 3
dobbeltbindinger.
atom: Kemiens byggesten. Alt stof er opbygget
1
af atomer. Der findes ca.
atomer. Atomer er opbygget af tre mindre
partikler: elektroner (negative), protoner
(positive) og neutroner (neutrale). Protoner og
neutroner befinder sig i kernen, mens elektroner
befinder sig i baner (skaller) udenom kernen.
atommasse: gennemsnitsmassen af de i naturen
forekommende isotoper af grundstoffet.
Enheden er units.
atommasseenhed: 1 u (unit).
atomsymbol: For hvert atom (og dermed hvert
grundstof) findes der et atomsymbol der består
af et stort bogstav eller et stort bogstav
efterfulgt af et lille. Eksempelvis H for
hydrogen og He for helium.
base: Et stof der kan optage en hydron (H+). Et
eksempel er ammoniak (NH3) der ved reaktion
med vand optager en hydron: NH3 + H2O →
NH4+ + OH-.
basisk opløsning: En opløsning af base i vand.
pH-værdien er større end 7. Koncentrationen af
hydroxid-ioner (OH-) er høj, koncentrationen af
oxonium-ioner (H3O+) er lav.
binding: Mellem atomerne i et molekyle eller en
ionforbindelse, dannes der bindinger. Der findes
to typer bindinger, elektronparbinding (mellem
to ikke-metaller) og ionbinding (mellem metal
og ikke-metal).
blanding: En blanding er et stof hvor de
mindste dele ikke er ens. Et eksempel kunne
være almindelig atmosfærisk luft. Denne består
primært af molekyler af dioxygen og dinitrogen.
Dioxygen- og dinitrogenmolekyler er ikke ens,
og atmosfærisk luft er dermed en blanding. Se
også rent stof.
carbonhydrid: Et organisk stof der
udelukkende består af carbon (C) og hydrogen
(H). Kan deles op i alifatiske carbonhydrider
(kædeformede) og cycliske carbonhydrider
(ringformede) og aromatiske carbonhydrider.
carboxylsyre: Et organisk stof med den
generelle struktur der er vist på figuren. R er en
vilkårlig gruppe der fx kan være H, CH3- eller
CH3CH2-.
destillation: En metode til adskillelse af væsker
med forskellige kogepunkter. Adskillelsen
foregår ved at opvarme blandingen i en beholder
indtil stofferne fordamper. Dampen afkøles til
fortætning, og kondensatet (fortættet væske)
opsamles i en separat beholder. Kondensatet vil
have en højere andel af stoffet med det laveste
kogepunkt end den oprindelige blanding.
dipol: Et molekyle der har en ujævn fordeling af
elektroner, således at molekylet får en positiv og
en negativ ende. Den ujævne fordeling af
elektroner er en følge af atomernes forskellige
elektronegativiteter (EN). Et atom med høj
elektronegativitet trækker kraftigt i de fælles
elektroner i en elektronparbinding og bliver
(svagt) negativt, et atom med lavere
elektronegativitet trækker svagere i de fælles
elektroner og bliver (svagt) positivt.
elektron: En af de tre elementarpartikler atomer
er opbygget af. Elektronen har negativ ladning.
Den bevæger sig i en bane rundt om atomets
kerne.
elektronparbinding (el. kovalent binding): En
2
binding mellem to atomer (ikke-metaller) i et
molekyle. Bindingen består af et elektronpar.
Elektronerne fordeles omkring atomerne på en
sådan en måde, at hvert atom får otte elektroner
omkring sig i yderste skal (oktetreglen).
elektronprikformel: En formel der viser
elektronerne i den yderste skal rundt om et
atom. I den yderste skal kan der højest være 8
elektroner. De fire første elektroner tegnes
enkeltvis (i hvert ”verdenshjørne”), derefter
dannes der par. De uparrede elektroner danner
bindinger til andre atomer. De parrede
elektroner danner ikke bindinger, og kaldes for
ledige elektronpar, ikke-bindende elektronpar
eller lone-pair.
elektronegativitet (EN): En egenskab ved et
atom, der fortæller om atomets evne til at
tiltrække elektroner. Angives med et tal mellem
0 og 4. Jo større tal, des større er evnen til at
tiltrække elektroner. Se også dipol, polær og
upolær.
elimination: En kemisk reaktion, hvor der
fraspaltes et mindre molekyle under dannelse af
en dobbeltbinding eller tripelbinding. Eks.:
C2H5OH → C2H4 + H2O (ethanol bliver til ethen
og vand, reaktionen kræver koncentreret
svovlsyre og varme).
emulgator: Et stof der kan stabilisere en
emulsion. Stoffets molekyler har en polær og en
upolær ende. De to ender tiltrækkes af hver sin
af emulsionens faser (fx olie og vand) og
”tøjrer” de to til hinanden.
emulsion: En blanding hvor en væske er fordelt
i en anden væske som små dråber, fx oliedråber
i vand eller vanddråber i olie. Smør er en
emulsion af vanddråber i fedt. En emulsion er
ofte ustabil, hvilket vil sige at de to faser (fx
vand og olie) vil adskilles. En emulsion kan
stabiliseres vha. en emulgator.
enkeltumættet (el. monoumættet): En fedtsyre
eller et triglycerid der indeholder netop én
dobbeltbinding i carbonkæden er enkeltumættet.
fedtsyre: En carboxylsyre med mindst 4
carbon-atomer i kæden.
filtrering: En proces hvor man vha. et filter
adskiller fast stof fra væske, fx sand fra vand.
flerumættet (el. polyumættet): En fedtsyre
eller et triglycerid der indeholder to eller flere
dobbeltbindinger i carbonkæden er flerumættet.
fældningsreaktion: En reaktion hvor to
opløsninger af letopløselige (L) ionforbindelser
(salte) blandes, hvorved der dannes en ny
ionforbindelse der er tungtopløselig (T) og
derfor udskilles som et bundfald.
forbrænding: En kemisk reaktion hvor der
indgår dioxygen (O2). Der udvikles varme. Når
organiske stoffer der består af C, H og O
forbrænder, dannes der carbondioxid og vand
ved en fuldstændig forbrænding. Eks.: 2 CH4O
+ 3 O2 -> 2 CO2 + 4 H2O.
glycerin: Det samme som glycerol.
glycerol (el. glycerin): Et almindelig brugt
navn for den alkohol der har det systematiske
navn propan-1,2,3-triol. Tyktflydende væske
med sødlig smag.
grundstof: Et kemisk stof der er opbygget af én
slags atomer. Der findes ca. 100 grundstoffer.
Eksempler: sølv, kobber, hydrogen, oxygen (ilt).
Grundstoffer kan groft deles op i metaller (fx
jern og sølv) og ikke-metaller (fx hydrogen og
nitrogen).
gruppe: Det periodiske system er inddelt i 18
lodrette kolonner der kaldes grupper. Grupperne
kan deles ind i 8 hovedgrupper og 10
undergrupper. Der findes to måder at
nummerere grupperne på. Efter den nye måde
nummererer man grupperne fra 1 til 18 (fra
venstre mod højre). Efter den gamle måde (der
stadig er meget anvendt) nummereres de otte
hovedgrupper med romertal fra I til VIII, mens
sidegrupper nummereres med romertal
efterfulgt af et a (fx VIa). De otte hovedgrupper
3
er grupperne 1-2 og 13-18 (efter den nye
nummereringsmåde).
hydron: H+. Et hydrogenatom der har afgivet
sin elektron.
hydrogenbinding: En type binding der dannes
mellem molekyler. Bindingen dannes mellem et
svagt positivt H-atom i et polært molekyle og et
ledigt elektronpar på O, N eller F i et andet
molekyle. Hydrogenbindinger er væsentlig
svagere end elektronparbindinger (der binder
atomerne sammen i et molekyle). Kemiske
forbindelser der danner hydrogenbindinger, har
høje kogepunkter og er blandbare med vand.
Vand er selv et eksempel på en kemisk
forbindelse der danner hydrogenbindinger.
hærdning: En proces hvor der adderes
dihydrogen (H2) til triglycerider med det formål
at gøre triglyceridet fast ved stuetemperatur. Ved
additon af dihydrogen til et umættet triglycerid
fjernes der dobbeltbindinger i triglyceridet.
Derved forøges triglyceriders smeltepunkt,
således at det går fra flydende til fast form ved
stuetemperatur. Processen benyttes til
fremstilling af plantemargarine ud fra flydende
planteolie.
inddampning: Metode til indvinding af fast
stof (fx salt) der er opløst i væske (typisk vand).
Ved opvarmning fordamper væsken og det faste
stof bliver tilbage.
indekstal: det tal der kan stå nederst til højre for
et atomsymbol fx H2O. Her angiver 2 tallet at
stoffet indeholder 2 hydrogenatomer. Hvis der
ikke er angivet et indekstal, er det et 1 tal.
indikator: Et stof hvis farve afhænger af det
kemiske miljø. Eksempelvis afhænger syre-
base-indikatorers farve af pH-værdien.
Indikatorer benyttes bl.a. til titreringer.
ion: Et atom, eller en gruppe af atomer, der har
optaget eller afgivet én eller flere elektroner og
derfor har en elektrisk ladning. Ioner der består
af ét atom kaldes simple ioner eller
enkeltatomioner. Ioner der består af flere atomer
kaldes sammensatte ioner eller fleratomioner.
Ved afgivelse af elektroner dannes der positive
ioner (fx Na+, Mg2+, Al3+), ved optagelse af
elektroner dannes der negative ioner (fx Cl-, O2-,
P3-).
ionbinding: Binding der findes mellem de
positive og negative ioner i en ionforbindelse.
ionforbindelse (el. salt): En kemisk forbindelse
der er opbygget af positive og negative ioner.
Den positive ion er (næsten) altid et metal og
den negative et ikke-metal. I stoffets formel, står
den positive ion først. Eks.: NaCl består af Na+
og Cl-.
isomeri: To stoffer med samme molekylformel,
men forskellig strukturformel er isomerer.
Eksempelvis har både propan-1-ol og propan-2-
ol molekylformlen C3H8O, men OH-gruppen i
de to stoffer er forskellig placeret.
isotoper: atomer med samme antal protoner og
elektroner, men forskelligt antal neutroner. Det
giver atomerne forskellig atommasse fx 35Cl og
37
Cl vejer henholdsvis 35 units og 37 units.
kemisk forbindelse: Et stof der er opbygget af
to eller flere slags atomer. Fx HCl og H2O.
koefficient: De tal der sættes foran
stofformlerne når man afstemmer
reaktionsskemaer, kaldes for koefficienter. Tallet
gælder for hele formlen.
koncentration: se stofmængdekoncentration.
4
ladning: det der kan stå ved et atomsymbol i
øverste højre hjørne, fx ionerne Na+, O2-, Al3+.
Angiver hvor mange elektroner stoffet har
afgivet (+) eller optaget (-).
ledigt elektronpar: Elektronpar i et atom der
ikke indgår i en binding til et andet atom. Se
også elektronprikformel.
masse: Hvad en portion stof vejer. Kaldes i
daglig tale for vægt (men masse er det korrekte
ord i kemi og fysik). Måles i gram (g) og
betegnes med bogstavet m. Indgår i formlen m =
n · Mw, hvor n er stofmængden og Mw er molar
masse.
masseprocent: Angiver hvor mange procent
massen af et stof udgør af totalmassen af en
blanding. Hvis fx 25 g salt er blandet med 75 g
sand, er salts masseprocent 25 % og sands
masseprocent er 75 %.
mol: Et meget stort antal fx atomer, nemlig
602.000.000.000.000.000.000.000 eller
6,02·1023. Enheden for stofmængde (n).
molar masse: Massen af ét mol af et stof. Måles
i gram per mol (g/mol). Kan findes via det
periodiske system når man kender stoffets
formel. Betegnes med Mw.
molekyle: En enhed bestående at to eller flere
atomer. Atomerne i molekylet kan være ens (fx
H2) eller forskellige (fx CO2). Atomerne er
bundet sammen vha. elektronparbindinger.
Atomerne i molekyler er ikke-metaller.
molekylforbindelse: Et stof der består af
molekyler, fx vand (H2O).
molekylformel: En formel der fortæller om et
stofs kemiske sammensætning. Antallet af
atomer i hvert molekyle er angivet, mens den
nærmere strukturelle opbygning ikke er angivet.
Fx er molekylformlen for ethanol C2H6O.
monoumættet: Det samme som enkeltumættet.
mættet: En fedtsyre eller et triglycerid hvor
carbonkæden ikke indeholder dobbeltbindinger
siges at være mættet.
neutron: En af de tre elementarpartikler atomet
er opbygget af. Er elektrisk neutralt. Befinder
sig i atomets kerne (sammen med protoner).
oktetregel (el. ædelgasregel): En regel der
siger, at atomer vil tilstræbe at få otte elektroner
i yderste skal. Dette sker ved at indgå i kemiske
forbindelser med andre atomer, hvorved der
dannes molekyler eller ionforbindelser.
Ædelgasserne (hovedgruppe 8 i det periodiske
system) har allerede otte elektroner i yderste
skal, og indgår derfor normalt ikke i kemiske
forbindelser.
omega-3: Fedtsyrer kaldes omega-3-fedtsyrer,
såfremt der sidder en dobbeltbinding mellem 3.
og 4.-sidste carbonatom i carbonkæden.
opløsning: En ensartet blanding af to eller flere
stoffer, hvor det opløste stofs molekyler eller
ioner er jævnt fordelt mellem opløsningsmidlets
molekyler. Typiske eksempler kan være salt
opløst i vand, sukker opløst i vand eller diiod
opløst i benzin.
opløsningsreaktion: En kemisk reaktion hvor
et fast stof opløses i væske. Det kunne typisk
være en ionforbindelse (salt) i vand. Når
ionforbindelser opløses i vand, adskilles de
positive og de negative ioner fra hinanden.
Dette kan skrives med et reaktionsskema:
NaCl(s) → Na+(aq) + Cl-(aq).
organisk: Et kemisk stof der indeholder carbon
(C). Kemiske stoffer der ikke indeholder carbon,
kaldes for uorganiske stoffer. Dog er CO, CO2
og metalcarbonater uorganiske stoffer.
oxidation: En reaktion hvor der afgives
elektroner. Navnet er historisk, efter den
moderne definition af oxidation indgår oxygen
ikke nødvendigvis i reaktionen. Se redox.
periodisk system: En tabel der viser en oversigt
over de ca. 100 kendte grundstoffer.
Grundstofferne er inddelt i grupper (lodrette
kolonner) og perioder (vandrette rækker).
5
pH: Et mål for koncentrationen af oxonium-
ioner (H3O+) i en sur eller basisk opløsning. pH-
skalaen går fra 0 til 14, hvor 7 er neutralt. Vand
er neutralt (pH=7). Med pH under 7 er
opløsningen sur, med pH over 7 er opløsningen
basisk.
polær: Et molekyle er polært, såfremt det har en
positiv og en negativ ende. Denne ujævne
fordeling af ladning i molekylet skyldes
forskelle i atomernes elektronegativitet (EN).
Atomer med den største elektronegativitet
trækker mest i de fælles elektroner i en
elektronparbinding og bliver dermed svagt
negative. Atomer med mindre elektronegativitet
bliver tilsvarende svagt positive.
polyumættet: Det samme som flerumættet.
produkt: De stoffer der dannes ved en kemisk
reaktion kaldes produkter. Produkter står til
højre i et kemisk reaktionsskema.
proton: En af de tre elementarpartikler atomet
er opbygget af. Protonen er positiv ladet og
befinder sig i atomets kerne. Antallet af protoner
i et atom er lig med atomnummeret.
reaktant: Udgangsstofferne i en kemisk
reaktion kaldes for reaktanter. Reaktanter er de
stoffer der står til venstre i et kemisk
reaktionsskema.
reaktion: En kemisk proces hvor nye stoffer
dannes ud fra andre. Det kunne fx være
dannelsen af carbondioxid og vand ud fra
forbrænding af ethanol. En reaktion beskrives
vha. et reaktionsskema.
reaktionsskema: Beskrivelse af en kemisk
reaktion, idet formlerne for udgangsstofferne
(reaktanterne) står på venstre side, og formlerne
for de resulterende stoffer (produkterne) står på
højre side af en pil, fx 2 H2 + O2 → 2 H2O.
redox: En kemisk reaktion hvor der overføres
elektroner fra et atom til et andet. En redox
reaktion er summen af en oxidation og en
reduktion.
reduktion: En reaktion hvor der optages
elektroner. Se redox.
rent stof: Et rent stof er et stof hvor de mindste
dele er ens. Et eksempel er vand. Vand består af
vandmolekyler der alle er ens.
salt: Det samme som ionforbindelse.
skalmodel: En model for hvordan elektronerne i
et atom fordeler sig i skaller (baner) udenom
atomets kerne. Skallen tættest på kernen (nr. 1)
kan højest indeholde 2 elektroner, den næste (nr.
2) højest 8. Generelt kan der højest være 2n2
elektroner i en skal, hvor n er skallens nummer.
Elektronerne fyldes i skallerne indefra (fra skal
nr. 1) og udefter.
stofmængde: Antallet af atomer, molekyler eller
formelenheder i enheden mol. Betegnes med
bogstavet n. Indgår i formlen n = m/Mw, hvor m
er massen og Mw er molar masse. Og i formlen
n = C · V, hvor C er koncentration og V
volumen.
stofmængdekoncentration: kaldes også bare
koncentration. Et udtryk for hvor meget stof der
er opløst i en opløsning. Angives som antallet af
mol stof der er opløst per liter af opløsningen,
dvs. enheden er mol/L. Enheden skrives også
bare med bogstavet M, som udtales molær. Hvis
man fx opløser 0,20 mol natriumchlorid i vand,
så opløsningen totalt fylder 0,50 L, svarer det til
at der er 0,40 mol stof per liter opløsning,
stofmængdekoncentrationen er altså 0,40 mol/L.
Stofmængdekoncentration betegnes med
bogstavet C. Indgår i formlen C = n/V, hvor n er
stofmængden og V er volumen.
stregformel: Det samme som strukturformel.
strukturformel (el. stregformel): En formel
der viser hvordan et molekyle strukturelt er
bygget op. Hvert atom skrives med
atomsymbolet (fx C for carbon) og hver
elektronparbinding vises med en streg.
Dobbeltbindinger vises med en dobbeltstreg
(”lighedstegn”) og tripelbindinger med en
tredobbelt streg.
6
substitution: En kemisk reaktion, hvor et atom
eller en atomgruppe erstatter et andet atom eller
atomgruppe. Eks.: C7H16 + Br2 → C7H15Br +
HBr (heptan og dibrom, hvor et H atom erstattes
af et Br atom og giver 1-bromheptan og
hydrogenbromid).
sur opløsning: En opløsning af syre i vand. pH-
værdien er under 7. Koncentrationen af
oxonium-ioner (H3O+) er høj, koncentrationen
af hydroxid-ioner (OH-) er lav.
syre: Et stof der kan afgive en (eller flere)
hydroner (H+).
tilstandsformer: Stoffer kan eksistere i
forskellige tilstande: fast form, væske, gas.
Endvidere kan stoffer være opløst i vand (eller
andre opløsningsmidler). Tilstandsformen
angives vha. en forkortelse i parentes efter
stoffets formel. For fast stof bruges (s), for
væske (l), for gas (g) og for vandig opløsning
(aq). Eksempelvis betyder NaCl(aq)
natriumchlorid opløst i vand.
titrering: En analysemetode til bestemmelse af
stofmængden (eller stofmængde-
koncentrationen) i en opløsning. Lad og sige, at
vi har en opløsning af stoffet A (med ukendt
koncentration) der kan reagere med stoffet B:
A + B → C. Opløsningen af A hældes i en
kolbe. Fra en burette tilsættes en opløsning af B
(med kendt koncentration). Endvidere skal der
til opløsningen tilsættes en indikator der via et
farveskift fortæller hvornår stofmængden af
tilsat B er lige så stor som stofmængden af A.
Stofmængden af B (og dermed A) kan derefter
bestemmes ud fra kendskabet til
koncentrationen af B og volumen af tilsat B.
triglycerid: kaldes også fedtstof. Stof opbygget
ud fra et molekyle glycerol (glycerin) og tre
fedtsyremolekyler. Når glycerol og tre
fedtsyremolekyler reagerer, dannes der ét
molekyle triglycerid og tre molekyler vand. De
tre fedtsyremolekyler kan være ens eller
forskellige. Triglycerider udgør
hovedbestanddelen af margarine og planteolie.
Figuren viser et mættet triglycerid (uden
dobbeltbindinger).
 zigzag-formel: En type strukturformel der
benyttes til store organiske molekyler. Carbon-
kæden tegnes som en lang zigzag-streg, hvor
hvert knæk eller endepunkt repræsenterer et
carbonatom (C). Carbon-atomer skrives derfor
ikke direkte i zigzag-formler. Hydrogen-atomer
(H) skrives ligeledes ikke. Andre atomer skrives
direkte.

Figuren viser en fedtsyre med 18 C atomer.

Fedtsyren er polyumættet og omega-3.

ædelgasregel: Det samme som oktetregel.

ækvivalente mængder: afpassede mængder af

to eller flere stoffer, som reagerer i samme
mængdeforhold som koefficienterne i det
afstemte reaktionsskema. For reaktionen 2 H2 +
O2 → 2 H2O er de ækvivalente mængder 2:1:2.
Man kan også sige at reaktionsforholdet mellem
reaktanterne er 2:1.

umættet: En fedtsyre eller et triglycerid hvor

carbonkæden indeholder en eller flere
dobbeltbindinger siges at være umættet. Hvis
der er netop én dobbeltbinding, er stoffet
enkeltumættet (monoumættet), hvis der er to
eller flere dobbeltbindinger, er stoffet
flerumættet (polyumættet).

uorganisk: Et kemisk stof der ikke indeholder

carbon (C). Kemiske stoffer der indeholder
carbon, kaldes for organiske stoffer.

upolær: Det modsatte af polær. Et upolært

molekyle har ikke en positiv og en negativ ende.
Et molekyle er upolært, såfremt molekylets
atomer har omtrentlig samme elektronegativitet
(EN).

volumen: Hvor meget en opløsning fylder

(rumfang). Måles i liter (L) eller milliliter (mL).
Betegnes med bogstavet V.