Vokallyde Og Konsonantlyde

You might also like

Download as docx, pdf, or txt
Download as docx, pdf, or txt
You are on page 1of 6

Vokallyde og konsonantlyde

Med luften fra


lungerne + med
kropsdelene omkring
hals + hoved laver vi
forskellige typer af
lyd

Vokallyd: àKlangfuld (stemt) lyd


hvor luften flyder
uhindret gennem
talekanalen

àTalekanalens form
bestemmer vokallydens
klang

Konsonantlyd: àdet er--.> Lyd der


opstår ved at luften møder
en hindring på vej
gennem talekanalen

àKonsonantlydens type
bestemmes af hvilken Konsonanter, sådan kan de klassificeres:
slags hindring der er tale KLASSIFICERES UD FRA 2
om, og hvilket sted PARAMETER ARTIKULATORISK=
hindringen er 1)ARTKULATIONSMÅDE
2) ARTKULATIONSSTED.
1. 1) ARTKULATIONSMÅDE:
DEFINERES UD FRA HVOR KRFTIG
EN INDSNÆVRING MAN SKAL
LAVE I TALEKANALEN FOR AT
DANNE DEN PÅGÆLDENE
KONSONANT
2)ARTKULATIONSSTED:
DEFINERES AF HVOR I
TALEKANALE INDSNÆVRINGE
BLIVER LAVET

Konsonanter i dansk:
Det danske konsonantinventar (57)
Oversigt s. 57 i Udtalt

initialt finalt

fonetisk fonologisk fonetisk fonologisk

p [pas] pas - - -

b [bas] bas b [knab] knap

t [tasd] Tast d [sad] sat

d [das] das

k [kasd] kast

g [gas] gas g [bɑg] bak

f [fad] fat f [sgɑf] skaf

s [sad] sat s [gas] gas

[ɕ] – [ɕad] sjat ɕ [haɕ] hash


”sj”vi opfatter [ɕ] Som en
kombination af [s] + [j]
(Hæmmelyd)

h [haɕ] hash

m [mas] Mads m [hɑm] ham

n [nas] nas n [han] han


ŋ = ng-lyd [sɑŋˀ] Sang

v [vasg] vask

ʊ̥ [haʊ̥ ] hav

[ð] [sað] sad


=(det bløde ‘d’
som i ”fløde” (69)

l [læːˀs] las I [balˀ] bal

j [jæːˀs] jas

[ɪ̯ ] [saɪ̯ ] sej

[ʁ] – rav, fonologisk: [ʁɑːˀs] ras -


/rav/, fonetisk: [ʁɑʊ̯ ]

- - - [ɐ̯ ] [kæɐ̯ ˀ] kær

Konsonanter i dansk:

Obstruenter= ustemte: àLukkelyde (klusiler, à[p t k] (m.


IKKE KLANG plosives) aspiration/affrikering)
=INDDELES I
LUKKELYDE OG
HÆMMELYDE

à[b d g] (u.
aspiration/affrikering)

àHæmmelyde (frikativer, à[f s ɕ h]


spiranter)

Sonoranter: har klang; àNasaler à[m n ŋ]


(stemte lyde-så det vil sige
at stemmelæberne svinger)
à Approksimanter à[v l ð j ʁ]

àhalvvokaler à[ʊ̯ j ɪ̯ ɐ̯ ]

Konsonanter àARTKULATIONSMÅDEà à defineres ud fra hvor


KLASSIFICERES UD kraftig en indsnævring
FRA 2 PARAMETER man skal lave i talekanalen
ARTIKULATORISKà for at danne den
pågældende konsonant

àARTKULATIONSSTEDà àdefineres af hvor i


talekanalen
indsnævringen bliver
lavet

Vokaler i dansk: (s. 76)- 41 trykstærke vokaler i dansk


 Bemærk de tre typer/udgaver:
 kort
 lang
 lang med stød
eksempler: christensen og christensen:

 KORTE Eks LANGE Eks LANG Eks


VOKALER ord VOKALER ord M/STØ ord
D

i [mid] mit i: [ˈmi:lə] mile i: ˀ [siːˀl] sil

e [med] midt e: [ˈme:lə] mele e: ˀ [se:ˀn] sen

ɛ [mɛd] mæt ɛ: [ˈmɛ:lə] mæle ɛ:ˀ [sɛ:ˀn] sæl

æ [bæɐ̯ ] bær æ: [ˈmæ:lə] male æ:ˀ [sæ:ˀl] sal


a [bad] bat

ɑ [bʁɑd] brat ɑ: [ˈka:la] Karla ɑ:ˀ [bɑːˀ] bar

Danske vokaler og kardinalvokaler i vokaldiagrammet

Vokalerne [i e ɛ æ a )
artikuleres alle i den forreste
del af munden

De adskiller sig vedà Tungehøjdeà Tungen er i høj position ved [i] (mit). Lidt
lavere ved [e] (midt), lavere ved [ɛ] (mæt) og
lavere igen ved [æ] (bær) og [a] (mat)

Lukkelydenes distribution (hvor de er i stavelser) (Klusiler/Lukkelyde)

På dansk har vi to sæt af àAspireret/affrikeret: [b] [p]


*lukkelydeà [p t k] [d] [t]
[g] [k]

àUaspireret/uaffrikeret:
[b d g]

kun initialt= Ifølge bogen så optræder Eksempler er;


De aspirerede/ affrikerede [p t k] disse kun initialt i
ord/stavelser, hvor også  pande [ˈpanə] -
uaspirerede/uaffrikerede bande [ˈbanə]
[b d g] kan findesà  tand [tanˀ] -
dan [danˀ]
 kolde [ˈkʌlə] -
golde [ˈgʌlə]

Ikke-initialt er det kun de Efter en anden Eksempler er;


uaspirerede/uaffrikerede [b d g] konsonant først i
der optræder  stavelsen: Finalt:
 spande - lap [lɑb]
[ˈsbanə]
 stand [sdanˀ] - mat [mad]
 skolde - fik [feg]
[ˈsgʌlə]

*Note til hvad lukkelyde er:

*Lukkelyde:
 Dannes ved at der laves et
komplet lukke et sted i
talekanalen,
 der lukker helt for
luftstrømmen
 Lukket bliver hurtig
opløst,
 hvorved der opstår en
ganske kortvarig + svag
støj idet luften fra lungerne
får fri passage ud gennem
munden
 - Det er lyden af den støj,
der gør at vi kan høre,
hvilken lukkelyd der er tale
om

Reference;
Christensen og Christensen

You might also like