sy

- verdens bedste kamera

•t Det er speendende at fotografere. De gode kameraer er dyre. Til gengasld

er billederne skarpe og farverne perfekte.
Men et endnu bedre kamera sidder inde i 0jet pa dig selv. Det er fuldauto-
matisk/ sa man behaver ikke at tsenke pa indstillingen. Det minder egentlig
mest om et video-kamera/ for det gengiver levende billeder. Prisen pa et 0je
og et kamera kan ikke sammenlignes, men sikkert er det/ at 0Jet normalt hol-
der laengere og giver billeder af h0Jere kvalitet end et kamera.

Perfekt beskyttelse
0jnene er fine og f0lsomme organer/ der er
meget sveere at undveere i dagligdagen. Derfor
skal de beskyttes godt. 0jnene sidder saledes
dybt inde i kraniets ajenhuler/ sa de ikke kan
rammes af slag eller andre pavirkninger udefra,
Hvis du tasnker over det/ er det faktisk meget
sjseldent, at 0Jet bliver ramt .
Over 0]"et forhindrer 0]"enbrynene/ at sved og
andet drypper ind. Man kan ogsa lukke helt af
til ojnene ved at lukke 0jenlagene. Mennesker
har bade et 0vre og et nedre 0jenlag. Sa undgar
man at fa snavs/ smadyr og andet ind i 0Jet.
I nogle tilfselde er 0Jenlagene ikke nok
beskyttelse. Sa ma man bruge beskyttelses-bril-
ler. Det kan f.eks. vsere, hvis man arbejder som
stenhugger eller sprejtemaler.
0jenvipperne er ikke kun til pynt. De er
meget f0lsomme/ og ved den mindste ber0ring/
lukker ojnene. Det gar sa hurtigt/ at man slet
ikke nar at tsenke over det. Man slar 0Jnene ned
som en refleks lige sa snart/ der er noget/ som
naermer sig ansigtet.

Model af0jefra BODY BIO.

Av mit 0je
H Alle har pr0vet affa noget i 0jet. Det g0r ondt/ og man kan ikke abne 0jet.
Der begynder at labe tarer ud fra 0}et. Endelig lykkes det at fa den lille flue
ud ved hjaslp af spidsen af et lommetarklasde.
Det kan ske/ at man ikke kan fa det fremmede legeme ud af 0jet. Sa ma
man pa hospitalet. Maske skal der bed0vende 0Jend.ra.ber til/ sa leegen kan
vende 0Jenlaget udad.

0jet 25
 Del er godt at grsede
- ogsd for 0jet, Tdrerne spuler
pa en made 0jet rent,
TAREKIRTEL
D.et er meget lettere at bestemme
afstanden korrekt, nar man har
; ' "gge 0Jne abne.
26 0jet
-)j
TAREPUNKT
TAREKANAL
rrrrvrw^
TAREPUNKT
N^SETAREGANG
Sa snart det/fremmede legeme kommer ind i 0Jet/ gar 0Jet i gang med ren- ;'
g0ringen. Tarerne l0ber ned over 0Jet-og fors0ger pa den made at spule 0Jet
rent. Tarerne kommer fra tarekirtlerne og forlader ajet gennem tarepunk-
terne. Herfra leber de ned i neesen og munden. Nar vi snofter, samler vi spyt,
slim og tarer/ som. synkes. Du har sikkert lagt mserke til et af tarepunkterne,
Det sidder som et lille hul helt inde i ejenkrogen/ hvis du treekker ned i det
nedre 0Jenlag.
Se HI h0Jre - se til venstre
t Mermeskets to 0Jne falges ad. Ser man til h0Jre/ er det begge 0Jne, der dre-
jer over mod h0Jre side. Der sidder nemlig nogle sma muskler, som styrer
ojnene og S0rger for/ at begge ojne f0lges ad. Det er umuligt for et menneske
at g0re lige som kamseleonen. Den kan nemlig se til venstre med det ene 0Je
og til h0Jre med det andet.
Hvis 0jenmusklerne ikke f0lges helt ad, kan man komme til at skele.
I dag er det ikke slemt at skele eller at veere skelajet. Det kan afhjaslpes ved at
bsere briller eller ved en lille operation/ hvor man indstiller 0jenmuskleri i
den ene side.
Menneskets synsfelt
9 0jnene pa f.eks. en hare eller en hjort sidder pa siden af hovedet. Selv om
disse dyr kigger lige frem/ kan de godt f0lge med i, hvad der foregar pa
siden og bagved dem. De har et start synsfelt, som g0r dyrene i stand til at
opdage fjender i tide. De fleste planteaedende dyr har et sadant flugtsyn.
Rovdyrenes synsfelt er mindre end plantecedernes/ fordi 0Jnene er rettet
fremad. Herved ser rovdyrene en stor del af synsfeltet med begge 0jne pa en
gang. De bliver derfor i stand til at bed0mme afstande rigtigt/ hvilket er vig-
tigt, nar de lynhurtigt skal springe pa byttet. Dette kaldes jagtsyn.
Mennesket ser ogsa en star del af synsfeltet med begge 0Jne. Vores nser-
meste slsegtninge blandt dyrene er aberne/ som ogsa har rettet 0Jnene fremad
uden dog at vasre rovdyr. Maske heenger det sammen med livet i tr^erne/
hvor aberne springer fra gren til gren. Man skal vaere god til at bedamme
afstand/ nar man heengende i luften skal fange den neeste gren med handen.

0jets opbygning
H Men lad os se lidt neermere pa/ hvordan dette utrolige kamera er
opbygget. Gar vi udefra og ind i ajet/ meder vi ferst hornhinden. Det er pa
en made 0Jets frontrude. Den skal vsere ren og klar og have den rigtige kru-
mning, for at billedet inde i 0Jet bliver skarpt. Bliver hornhinden 0delagt/ vil
det medf0re blindhed. I dag er det muligt at fa en ny hornhinde opereret ind
i ojet. Det kaldes en transplantation/ og homhinderne tages fra folk/ der er
d0de.

0jet 27
 Iris er 0Jets blsende
• Kig din sidekammerat lige ind i ajnene. I midten sidder pupillen, som er
et hul/ der kan g0res. mindre eller starre. Uden om pupillen sidder regnbue-
hinden eller iris.
Det er den farvede del af 0Jet. Farven bevirker, at der ikke kan treenge
falsk lys ind i 0jet. Iris kan vsere bla, gr0n, gra eller brun eller alle mulige
blandinger af disse farver.

NETHINDE

IRIS AREHINDE

SENEHINDE
HORNHINDE

PUPIL

FORRESTE
0JENKAMMER
LINSE

SYNSNERVE

Alt lys til ejet gar gennem det
merke hul i iris, sow kaldes pupil-
Un. Define, sma muskler, sow. kan
skelnes i mnden af bullet, kan
trskke iris ud til siderne, so. hullet
Uiver st0rre.
Ud fra randen af pupillen gar der sma muskler/ som radier i en cirkel. Trsek-
ker musklerne sig sammen, bliver hullet i midten start og iris lille. Omvendt
bliver pupillen lille/ hvis musklerne afslappes. Om pupillen skal veere stor
eller lille/ er ikke noget vi tsenker over, Det hele styres automatisk af lysets
styrke via hjernen.
Hvis det er m0rkt omkring os/ skal pupillen vsere star, sa der kan komme
nok lys ind i 0jet. Hvis man star i skarpt sollys/ skal der kun lidt lys ind i
0jet. Det svarer helt til bleenden pa et kamera, der jo afg0r/ om der skal meget
eller lidt lys til filmen.
Selv om 0jet er i stand til at beskytte sig selv i steerkt lys, skal man allige-
vel passe pa. Du ma aldrig kigge direkte op i solen. 0jet er en meget fin og
f0lsom indretning/ som kan tage varig skade ved
kraftige pavirkninger.

28 0jet
Gr0n stser
H Mellem hornhinden og iris er der et lille hulrum/ som kaldes det forreste
0Jenkammer. Det er fyldt op med veeske/ som langsomt flyder ind bagfra.
Nar vassken skal ud igen/ sker det igennem nogle sma kanaler/ der sidder i
den vinkel/ hvor hornhinden og iris modes. Disse kanaler kan vsere stoppet
til. Sa kan vsesken ikke komme ud/ og der bliver overtryk inde i kammeret.
Det g0r meget ondt. Sygdommen kaldes gron steer. Opdages den i tide, kan
man n0Jes med at blive behandlet med 0Jendraber. Ellers skal der en opera-
tion til.

Linsen danner Ull-edet i 0jet

Der sidder en linse i ethvert kamera. Det er den lille runde
glasrude/ som ikke ma ridses. Sadan en har 0Jet naturligvis
ogsa, Den sidder lige bagved iris. Det er her lyset brydes/ sa
der kan dannes et billede inde i 0j'et af det/ man ser. Linsen
haenger i en masse sma trade/ som star i forbindelse med sma
muskler. Pa den made kan linsen g0res bade tyk og tynd.
Hvis vi skal se en genstand pa neer afstand, ma linsen vaere
tyk/ hvis billedet i ojet skal blive skarpt. Omvendt ma linsen
vsere tynd/ nar man betragter fjerne genstande.
Med alderen bliver linsen mere stiv, og det bliver svserere
og svserere for Unsen at forandre form. Sa ma man have en
ekstra linse til hjaslp. Det kan vsere i form af briller eller kon-
taktlinser.
Det meste af 0Jet udg0res af glas-legemet. Det fylder 0Jet
ud og S0rger for/ at det ikke klasker sammen. Det ligner
farveLas gele og bestar mest af vand.

Gm stser
Linsen kan med alderen ogsa blive uklar. Lyset far svsert
ved at treenge igennem, og man ser darligt. Denne sygdom
hedder gra stasr. Men ved en lille operation kan man i dag fa
linsen skiftet ud. I Danmark far ca. 5.000 mennesker hvert ar
nye linser.
Del langsynede 0Je danner et
billede bag nethinden, fordi Unsen
erforflad. Det hjselper med brille-
NetHinden er 0jets film glas, som er tykke pa midten
H Den bageste v%g i det indre 0Je udg0res af en fin hinde/ som kaldes net- (samlelinse). Det nsrsynede e}e.
hinden. Det er her billederne fra omverdenen dannes. Nethinden udg0res af danner et Wlede foran nethinden,
millioner af celler, som kan deles op i to hovedtyper: Stave og tappe. At fa et Her hjxlper det at bruge lirille-glas,
som er tyndest pa midten
tydeligt og klart farvebillede frem kreever/ at mange biologiske og biokemi-
(spredelinse).
ske processer skal lykkes. Derfor skal der meget ilt og nsering frem/ og det
sker igennem et taet net af fine blodarer, der lober lige bag ved nethinden.
Det er stavene/ der g0r/ at vi kan se i svag belysning. Samtidig er stavene
meget f0lsomme over for beveegelser. Vi bruger altsa mest stavene, nar vi ser
noget bevasge sig. Om dagen bruger vi.mest tappene til at se med. Disse cel-
ler kan ogsa opfatte farve/ hvilket betyder/ at alt det, vi betragter om dagen/
har farve. • '

Ganske fa mennesker kan ikke se farver. De oplever alt i sort og hvidt.

Der er en del flere, som ikke kan skelne riz»d og gr0n farve fra hinanden. Det
er mest masnd. De kan ikke fa anseettelse som piloter, styrmaend eller lokom-
otivf0rere/ da de jo ikke kan se/ om det er det rade eller det gr0nne signal/
derlyser.

0jet 29
 Selv om der star et fint, skarpt billede pa nethinden/ ser vi ikke noget for, der
er givet besked til hjernen. Det foregar gennem synsnerven/ som gar ind pa
nethinden i den blinde plet. Den hedder sadan, fordi der ikke kan dannes
noget billede her.

Her kan du se, at der er en Uind.

plet pa 0jets nethinde.

x
Lses i teksten,
hvordan du skal g0re.

t 0velse: Det er nemt at finde ud af, at man har en blind plet:

Luk det venstre oje og kig med det h0Jre 0je direkte pa krydset.
Selv om du ikke kigger pa kuglen/ kan du alligevel skimte den/ fordi
den findes inden for dit synsfelt. Hold hovedet tset pa papiret. p0r nu
langsomt hovedet bort fra papiret/ sa afstanden mellem krydset og
Der gdr tid, f0r du bliver klar over, 0jet bliver st0rre. Husk hele tiden at fastholde blikket det samme sted.
at du star foran en farlig tyr. Men
Nar du holder hovedet i en ganske bestemt afstand, vil kuglen for-
der gar endnu Isngere tid, f0r du
"' "n l0be vsek. svinde, fcydi billedet af den netop falder pa den blinde plet.
•^ jrf0rst skal impulserne fra
hjernen via rygmarven ud til bene-
nes muskler.

Der star en tyr

Lad os lige tage det hele forfra. Du kommer gaende hen ad vejen en dej-
lig sommerdag. Lige foran dig ser du en rasende tyr/ og sa gilder det
ellers om at komme vaek. Men inden du laber, er der foregaet f0lgende:
Du retter hovedet og ejnene mod tyren. Solen kaster lysstraler ned pa
tyren/ og disse straler kastes hen mod dine, 0Jne. Stralerne gar igennem
hornhinden/ det forreste ojenkammer og bliver brudt i linsen. Derefter
gar stralebundtet gennem glaslegemet og rammej' til sidst nethinden. •
Hvis lyset er for kraftigt/ vil iris bleende ned/ sa pupillen bliver lille.
Hvis billedet pa nethinden er uskarpt/ vil linsen krumme sig,
mdtil billedet er helt skarpt.
Det lys/ som rammer nethinden/ vil pavirke stavene og tap-
pene, som ved hjeelp af forskellige kemiske processer laver
en svag elektrisk stnam. Da der er mange celler, vil der blive
lavet mange sma str0mme, som til sidst samles i den store syns-
nerve. Impulsen f0res nu herfra op til hjernen, og f0rst nu bliver du
klar over, at der er fare pa faerde, fordi der fa meter fra dig, befinder
sig en vild tyr.