Professional Documents
Culture Documents
Svejsning. de Almindeligste Svejsemetoder Er Gassvejsning. Elektrodesvejsning. MIG - MAG-svejsning. TIG-svejsning.
Svejsning. de Almindeligste Svejsemetoder Er Gassvejsning. Elektrodesvejsning. MIG - MAG-svejsning. TIG-svejsning.
Svejsning. de Almindeligste Svejsemetoder Er Gassvejsning. Elektrodesvejsning. MIG - MAG-svejsning. TIG-svejsning.
Generelt om svejsning
Svejsning er en vigtig del af det arbejde, der udføres i
jernindustrien og inden for bygge- og anlægssektoren.
Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor meget der
bliver svejst på de enkelte virksomheder afhængigt af
den produktion, de har. Desuden er der også forskel på,
hvilke svejsemetoder der benyttes.
A Svejsefuge
6
Tendensen går i øjeblikket i retning af, at man bliver
B
mere og mere specialiseret, således at man mange ste-
der stort set kun benytter én eller måske to svejsemeto-
der i det daglige arbejde.
• Gassvejsning.
• Elektrodesvejsning.
• MIG/MAG-svejsning.
• TIG-svejsning. C En svejsning
Definitioner
Ved en svejsning forstås en forbindelse mellem to el- Svejseprocessen
ler flere emner af metal. Forbindelsen frembringes ved, A Før svejsning.
at dele af emnerne opvarmes til så høj en temperatur, B Svejsning.
C Efter svejsning.
at der dannes en sammensmeltning eller sammenbin-
ding af disse. I en del tilfælde er det nødvendigt, at der
tilføres ekstra materiale, for at der kan opnås en sam- Der er også mange andre betegnelser. Nogle af de mest
mensmeltning. benyttede til alle svejsemetoderne vil blive gennemgået
Som det ses på figuren, bruges udtrykket svejsning i her.
flere sammenhænge. Man siger, at svejseren udfører en
svejsning, når han svejser, og resultatet heraf betegnes
også en svejsning. Dette kan måske virke en smule for-
virrende, men det er nogle af de fagbetegnelser, man
skal lære at kende i forbindelse med svejsning.
Dækstrenge
En svejsnings opbygning.
Svejsemetal
Det hjælpemetal, der er tilført svejsningen (elektrode
eller tilsatstråd).
Angivelse af svejsesøm.
Forskellige fugetyper.
I-fuge
I-fugen er den billigste form for fuge at
benytte til stumpsømssvejsning, da em-
net kan svejses uden nogen tildannelse.
Desuden skal der ikke bruges de store
mængder af tilsatsmateriale.
I-fugen benyttes især ved svejsning af
mindre godstykkelser.
Der opnås lettere fuld gennemsvejs-
ning, hvis der holdes en spalteåbning på En svejsnings opbygning.
ca. 0,5 gange materialetykkelsen.
V-fuge
V-fugen er den mest benyttede svejse-
fuge ved svejsning af godstykkelser fra
ca. 5 mm og opefter.
Halv V-fuge
Ved stillingssvejsning – især side-ind – kan man
ofte med fordel benytte en halv V-fuge. V
1 Fugekant.
R R Rodnæse.
S Spalteafstand.
T Skærpningsvinkel.
S
V Fugevinkel.
Betegnelser ved tildannet V-fuge.
Kantsøm
Kantsømssvejsning er en meget ud-
bredt form for svejsning, da mange Forskellige former for svejsesømme.
konstruktioner er udformet på en så-
dan måde, at de emner, der skal sam-
Hjørnesøm
mensvejses, står vinkelret mod hinan-
den.
Da de fleste emner afkortes med
vinkelrette kanter, er der som regel ikke
tale om de helt store tildannelser for
at opnå den ønskede svejsefuge. Kant-
sømssvejsning er derfor en billig måde
at svejse på, hvad angår tildannelse. T-søm T-søm
Overlapsøm
Overlapsøm
Kantsøm. Kantsømme kan være udformet som overlapssøm, hjørnesøm eller T-søm.
a
Bestemmelse af a-mål
En tommelfingerregel er, at a-målet skal være 0,8 gange
pladetykkelsen. Hvis man fx skal svejse i 5 mm-plader,
skal a-målet være 0,8 × 5 = 4 mm.
Denne regel kan benyttes, når man skal svejse i al-
mindeligt ulegeret konstruktionsstål, Fe 360.
Angivelse af en svejsnings a-mål. Skal man svejse i rustfast stål, siger den samme tom-
melfingerregel 0,5 gange pladetykkelsen.
Bestemmelse af a-mål
Tommelfingerregel Materiale
0,8 × pladetykkelsen Ulegeret konstruktionsstål, fx Fe 360
0,5 × pladetykkelsen Rustfrit stål
Konveks kantsøm.
Gennemsvejsning.
Stumpsøm
Som tidligere omtalt er det karakteristiske for en
stumpsøm, at de to emner, der skal svejses sammen, Stumpsøm i 20 mm plade, der på oversiden skal have en ind-
ligger i samme plan. Man kan dog møde stumpsømme trængning på 8 mm og på undersiden 7 mm.
i mange forskellige udformninger svejst i varierende
materialetykkelser. De helt tynde plader kan man blot Er der tale om godstykkelser på over 4 til 5 mm, er det
støde sammen uden væsentlig tildannelse og svejse som regel nødvendigt, at der foretages en skærpning
med en enkelt streng. (tildannelse) af pladekanterne, før de sammensvejses.
Andre gange møder man tykkere materialer, der
også skal sammensvejses som en stumpsøm. En sådan Denne tildannelse er nødvendig, for at man kan opnå
stumpsøm kan være opbygget af mange små strenge. det, der kaldes fuld gennemsvejsning af svejsningen.
Ved fuld gennemsvejsning forstås, at man udfører
svejsningen fra den ene side på en sådan måde, at der
også dannes en form for svejsesøm på pladens rodside
(bagside).
Stumpsøm.
Når der svejses stumpsøm, vil der som oftest være krav
om, at svejsningens overside skal have en overvulst for
at sikre, at svejsningen har den rigtige styrke. Det vil
sige, at svejsningens overflade skal være højere end ma-
Sammensvejsning af tynd plade. terialets overflade.
0°C Hvis man opvarmer det samme emne som før, men nu
hindrer det i at udvide sig i længderetningen, vil det i
stedet for udvide sig mere i bredden og højden.
700°C
Når dette emne afkøles, vil det krympe i alle retninger,
Udvidelse af stålstang. også i længderetningen, så resultatet bliver, at det nu er
kortere, end det var før opvarmningen, men bredere
og højere.
Opvarmet emne
Krympespændinger
Hvis stålet hindres i at udvide sig, når det varmes op
(fast indespænding), vil der opstå indre spændinger i
materialet. Det samme vil ske, hvis stålet forhindres i at
trække sig sammen (krympe) under afkølingen.
Deformationer i plade som følge af svejsning.
I mange tilfælde kan disse indre spændinger i stålet
blive så store, at der sker brud i materialet eller svejs- Ved svejsning i tyndere materialer er det især længde-
ningen. krympningen i svejsningen, der får materialet til at
Selv i de tilfælde, hvor det emne, man skal svejse, lig- deformeres. Tværkrympningen har ikke så stor betyd-
ger frit, så det uhindret kan udvide og trække sig sam- ning.
men, vil der opstå større eller mindre spændinger i og Hvis man derimod svejser i tykkere materialer, kan
omkring det sted, der opvarmes ved svejsningen. det ses, at tværkrympningerne får materialet til at træk-
ke sig sammen, så der opstår vinkeldeformationer.
Krympninger
X Krympning i længderetning. Y Krympning i tværretning.
Z Krympning i tykkelse. Vinkeldeformation ved stumpsøm.
Vinkelkrympning, stumpsøm
Tværkrympning, stumpsøm Længdekrympning, stumpsøm Tværkrympning, kantsøm
– også kaldet vinkelknæk
Koldretning.
Varmretning
Princippet ved varmretning eller, som nogle også be-
tegner det, flammeretning, er, at man udnytter den
krympning, som fremkommer ved opvarmning af en
indespændt konstruktion.
Lille udvidelse
Varmretning.
Varmretning af profiler.
1
2
3
4
1 Rustfast Cr Ni-stål.
2 Ulegeret, lavtlegeret stål.
3 Aluminium. Ved svejsning af stumpsømme ledes varmen ud i grund-
4 Kobber. materialet i to retninger.
Varmeledningsevne
Evnen til at lede varmen væk fra svejsningen afhænger af materialets
godstykkelse, samt hvilket materiale der svejses i.
Trækspændinger.
Svejser man derimod den samme svejsning med fle- Svejseproceduren kan på en skitse vise, hvordan svejs-
re mindre strenge, mindskes risikoen for grovkornet ningen skal bygges op med hensyn til antallet af stren-
struktur på grund af, at varmen fra den efterfølgen- ge, samt hvordan disse skal placeres i forhold til hin-
de streng er med til at normalisere den foregående anden.
streng. Da det ved svejsning af disse ståltyper er af stor vig-
Mange benytter derfor udtrykket normaliserings- tighed, at man har styr på, hvor meget varme der tilfø-
streng om den sidste dækstreng, der svejses på en svejs- res grundmaterialet ved svejsning af hver enkelt streng
ning, hvor der skal svejses med flere dækstrenge. (varmeinput, der måles i MJ/m), er der for hver streng
Det er ofte et krav fra de svejsesagkyndige, at nor- angivet de parametre, der skal følges med hensyn til
maliseringsstrengen i de tilfælde, hvor der skal svejses svejsestrøm og -spænding samt svejsehastighed, eller
med minimum tre dækstrenge, skal placeres som mi- strækkelængde ved svejsning med elektroder.
nimum den anden yderste streng.
Ved svejsning af stål med stigende indhold af kul- Mange svejseprocedurer indeholder også oplysninger
stof og andre legeringselementer er der ofte krav om, at om, hvilken form for varmebehandling emnet skal
man skal svejse efter en svejseprocedure (WPS). have før, under og efter svejsning.
Varmebehandling i forbindelse • Hvor stor varmetilførslen er, dvs. hvor meget varme
med svejsning der dannes under svejsningen, og som kan overføres
til den varmepåvirkede zone.
Varmebehandling i forbindelse med svejsning udføres
for at imødegå de skadelige virkninger, der kan opstå, Det er meget almindeligt, at der er angivet en forvarme-
når man svejser i stål. temperatur på 100-250 °C.
Vi vil se nærmere på de former for varmebehand- Forvarmetemperaturen, der er foreskrevet i WPS’en,
ling, der oftest kan være angivet på svejseproceduren, er en minimumstemperatur, som skal overholdes un-
nemlig forvarmning og afspændingsglødning. der hele svejseforløbet.
A B
Når der svejses på det forvarmede emne, ledes der var-
me fra smeltebadet ud i grundmaterialet, så tempera-
turen her stiger.
15-20°C 100-250°C Jo mere man svejser uden at holde for mange pauser,
desto højere vil temperaturen i grundmaterialet blive.
Forvarmningens betydning Denne kan imidlertid også blive for høj, så ud over mini-
A På grund af den store temperaturforskel mellem grundmaterialet mumstemperaturen er der også angivet en maksimums-
og svejsezonen vil afkølingshastigheden blive stor. Herved er der temperatur, den såkaldte mellemstrengstemperatur.
risiko for, at der kan opstå en hærdning.
B Forvarmningen bevirker, at der er mindre temperaturforskel
mellem grundmaterialet og svejsezonen, så afkølingshastigheden
Specielle krav/Special requirements
bliver mindre.
Forvarme/Preheat 150 °C
Forvarmning
Forvarmning er, som ordet antyder, en opvarmning af
emnet, der skal foretages, før man begynder at hæfte
og svejse på det. Forvarmning, eller, som det også be-
nævnes, forhøjet arbejdstemperatur, udføres bl.a. for
at forhindre, at svejsningen og den varmepåvirkede
Metode for forvarme/
zone afkøles for hurtigt under svejsningen. Propan
Method for preheat
Jo mere grundmaterialet er opvarmet, desto mindre
varme kan der ledes bort fra svejsningen. Angivelser vedrørende forvarme i WPS nr. 112.
forvarmning overhol-
des. Til at kontrollere
100
100
8
18
16
14
12
10
eller termostifter.
Dokumentation af forvarme
Termoelektrisk temperaturmåler Temperaturstigningerne fra kl. 15 til kl. 18 skyldes, at der svejses på
med digitalvisning. emnet (mellemstrengstemperatur).
Afspændingsglødning Afspændingsglødning
520-580 °C
Afspændingsglødning er en varmebehandling, der PWHT
foretages på det færdigsvejste emne. Emnet opvarmes Holdetid/
90 min
til en temperatur, hvor det begynder at blive rødglø- Holding time
dende. Maks. opvarmningshastighed/
250 °C/h
For de fleste ståltypers vedkommende opvarmes de Heating rate
til temperaturer på mellem 500 og 650 °C. Maks. afkølingshastighed/
Cooling rate 250 °C/h
3. Holdetid
Godstykkelse, mm Mindste holdetid, timer
0-15 0,25
15-30 0,5
over 30 1,0
4.Afkølingshastighed
Godstykkelse, mm Maks. °C/time over 400°C
1-25 275
26-50 135
51-75 90
over 75 55
Under 400°C, afkøling i stillestående luft
800
Opvarmningen af emnet kan ske med den samme
type varmebælter som dem, der benyttes til for-
700
varmning, eller også i en ovn, hvor hele emnet op-
varmes.
600
Der er som regel også her krav om, at man skal
500
kunne dokumentere, at man har overholdt de krav,
der er til afspændingsglødningen. Derfor er der til-
400
°C
koblet en skriver, hvorved alle data registreres.
300
200
100
0
16
14
12
10
2
4
8
6
Udskrift af temperaturforløb ved afspændingsglødning.
Skriver til registrering af varmebe-
handling.
Farvemærkning
på gasflasker Farve
Gassvejsning AGA
Benævnelser
Gassvejsning er en meget gammel svejsemetode, som i
et begrænset omfang stadig bruges.
Svejsemetoden benævnes af mange som autogen-
svejsning, men den officielle danske betegnelse for me-
toden er gassvejsning.
Anvendelse
Gassvejsning blev tidligere anvendt til mange forskel-
lige arbejdsopgaver, især inden for tyndpladeområdet
og rørsvejsning, men nyere og mere rationelle svejse-
metoder har overtaget mange af de opgaver, der førhen
blev gassvejst. Gassvejsning af rørinstallation.
Flammeslør
Reducerende zone
Temp. [°C] Acetylen kan i modsætning til andre luftarter ikke kom-
3.100
3.000 primeres til høje tryk. Hvis den udsættes for et større
2.400 tryk, vil den spaltes, dvs. acetylenet omdannes eksplo-
1.800 sionsagtigt til kulstof, sod og brint, hvorved der opstår
1.200 varme. Se afsnittet “Sikkerhed ved gassvejsning”.
600
Acetylenflasker
Kerneflamme Reducerende zone Ydre flammeslør
Trykflasker, der indeholder acetylen, er farvekodet med
et rødbrunt skulderparti og findes i forskellige størrel-
ser fra 5 til 50 liter.
Svejseflammens temperaturzoner.
Flaske- Gasindhold Ca. vægt Ca. længde Udv. diam.
type tom flaske inkl. ventil,
aft. hætte
Gasser til gassvejsning
Normalt anvendes acetylen som brændgas til gassvejs- kg kg mm mm
ning, men andre gasser som metan (naturgas) og pro- A-5 0,8 9 496 145
pan (flaskegas) kan også benyttes. A-10 1,8 22 1.130 150
I afsnittet “Gasser til flammeskæring” kan du læse A-20 3,2 40 975 205
mere om disse andre brændgasser. A-21 3,9 35 975 203
A-40 6,4 70 1.350 234
Acetylen A-41 7,8 60 1.350 232
Acetylen er en gas, der består af en forbindelse mellem Batteri:
kulstof (C) og hydrogen (H), og den har den kemiske 9 stk. 70,2 630 1.130 150
A-41
betegnelse C2H2.
Ved forbrænding giver acetylen blandet med oxygen Acetylen
den varmeste og mest koncentrerede flamme af alle de Flasketypen er angivet ud fra, hvor mange liter flasken kan rumme,
brændgasser, der anvendes i industrien. som fx A-5, hvor A står for acetylen og 5 for 5 liter.
Acetylenets forbrændingstemperatur ligger ved ca. På grund af risikoen for spaltning opbevares acetylen
3.100 °C med oxygen og ved 2.325 °C med atmosfæ- i specielle stålflasker, der indeholder et finporet mate-
risk luft. riale og acetone, som acetylenet er opløst i.
Da udsivende acetylen kan være farlig, er gassen tilsat Acetylenet frigøres fra fla-
et lugtstof, der er meget karakteristisk. Prøv at lugte til skefyldet i takt med, at der
acetylenet, så du kan genkende lugten, hvis du på et tappes af flasken. Det er dog
tidspunkt møder den igen. begrænset, hvor hurtigt den-
ne frigørelse kan ske. Derfor
Sporer man den svageste lugt af acetylen i et lokale, er er der risiko for, at der kan
det farligt at benytte ild eller fremkalde gnister ved slib- strømme acetone ud gennem
ning. flaskeventilen til manomete-
ret ved for stor tømningsha-
Det er farligt, fordi en blanding af acetylen og atmo- stighed.
sfærisk luft med 2,3-82 procent acetylen er eksplosi- Da flasken som omtalt in- Ventilen på acetylenflas-
onsfarlig. Det er især blandinger med meget luft og deholder væsken acetone, må ken er normalt forsynet
kun lidt acetylen, der er farlige. denne ikke ligge helt ned un- med et indvendigt gevind.
Godkendelses-
stempel
Tilbageslagssikring
acetylen
Etikette med brugervejledning C2H2
brandfarlig
Etikette med angivelse af indhold
Etiketten på acetylenflasken.
Fyldemasse tilsat acetone
Hede Nielsen A/S
Acetylenstålflaske
Flaskehætte
Acetylenflasken.
der brug, da der så er risiko for, at acetonen strømmer Som vejledning kan man beregne flaskens omtrent-
med ud i reduktionsventilen. lige indhold før og efter arbejdsopgaven på følgende
måde:
Flaskeindhold
I nogle tilfælde – af hensyn til udskrivning af regninger Multiplicer reduktionsventiltrykket i bar med acety-
og efterkalkulationer – er det af betydning, at man kan lenflaskens volumen i liter. Multiplicer derefter resul-
regne ud, hvor stor en del af flaskens indhold der er tatet med temperaturen i °C.
brugt til en bestemt arbejdsopgave.
Gasindholdet i en acetylenflaske, hvoraf der er tap-
pet, kan ikke beregnes præcist ved hjælp af flasketryk-
EKSEMPEL
20
100
0
250
200
300
150
100
0
50
Oxygen
Den atmosfæriske luft, der omgiver os, har et indhold
Min. 30° på ca. 78 % nitrogen (kvælstof) og ca. 21 % oxygen
(ilt). De sidste ca. 1 % består hovedsageligt af argon.
Det oxygen, som man benytter til gassvejsning, er
for en stor dels vedkommende fremstillet ved, at man
Minimumshældningsvinkel for acetylenflaske under brug. udskiller og renser oxygenet fra den atmosfæriske luft.
Flaskeventil
Oxygen er en ubrændbar luftart, der har den egenskab,
Godkendelsesstempel
at den meget let går i forbindelse med andre stoffer,
Etikette med brugervejledning
hvorved disse oxideres (iltes). Denne oxidering kan
foregå med forskellige hastigheder afhængigt af det Etikette med angivelse af indhold Reduktions-
stof, der indgås forbindelse med, samt de ydre om- ventil
stændigheder som temperatur, vind- og vejrforhold.
Oxideringerne kendes som glødeskaller på stål, der Oxygenstålflaske
har været opvarmet, rustdannelser på stål og oxidhin-
den, der besværliggør svejsning af aluminium (se af-
snittet TIG-svejsning). Almindeligt kendt er det grøn-
ne lag af kobberoxider (ir), der dannes på kobber, når
det udsættes for vejr og vind. Flaskehætte
4. Centralgas-
regulator
2 10 3
12
3
11
8
12. Afmærkning
af rørledninger 11 5. Højtryksventil
11. Skilte
6. Ventilmodul
5 5
7 7 GL 2000 - alarm
9. Gasforvarmer 7. Højtryksslanger
Svejseudstyr
150 200
100
250
40
20
60
50
0
300
0
80
100
Det udstyr, der benyttes til gassvejsning, er et meget
enkelt og dermed også billigt udstyr, der kan være
100
150 200
250
transportabelt som vist her.
40
20
60
50
300
0
0
80
100
Reduktionsventil
Der skal være monteret en reduktionsventil på alle
trykflasker. Reduktionsventilens opgave er at nedsætte
det høje flasketryk til et mindre arbejdstryk. Det øn-
skede arbejdstryk indstilles af svejseren afhængigt af,
hvilken svejseopgave der skal udføres.
Reduktionsventilerne kan have forskellige udførel-
ser alt efter, hvilket fabrikat de er af, men fælles for de
fleste er, at de har monteret to manometre til aflæsning
af flaske- og arbejdstryk.
Transportabelt gassvejseudstyr.
Flydende oxygen
Som et led i fremstillingen af oxygen fra atmosfærens
luft nedkøles denne til ca. -180 °C, hvorved oxygenet
bliver flydende.
Firmaer, der har et stort forbrug af oxygen, kan med
fordel købe det i flydende form. Oxygenet leveres da af
store tankbiler til firmaets tankanlæg.
Reduktionsventilens funktion
Gassen ledes fra trykflasken eller det centrale anlæg ind
i højtrykskammeret. Flasketrykket kan aflæses på ma-
nometeret for flasketryk.
Derfra fortsætter den gennem ventilåbningen ned
i lavtrykskammeret, hvor det aktuelle arbejdstryk kan
Større tankanlæg til acetylen og oxygen. aflæses på manometeret.
20
åbningen mindskes. Tilstrømningen til lav- 0
300
0
25
trykskammeret reduceres.
Når trykket igen falder, vil membranen Arbejdstryk
rette sig opad, hvorved der åbnes for ventil-
åbningen igen, så gassen kan passere igen-
nem. OXYGEN
G
Reduktionsventiler.
Manometer
for flasketryk 10
200
100 5 15
Manometer
for arbejdstryk
300 0 20
0
Højtrykskammer 25
Sikkerhedsventil
Lavtrykskammer
Membran
Fjeder
Reguleringsskrue
Reduktionsventil, principskitse.
10
200
15
100 5
20
300
0
0 25
G
Tilbageslagssikring
Flammespærring
Som en yderligere sikring mod tilbageslag i slangerne
kan man montere en flammespærring på brænder-
håndtaget.
Flammespærrer
AGA
Svejseslangernes opbygning.
Svejseslanger
De slanger, der anvendes til gassvejseudstyr, skal være
af en type, som er godkendt til anvendelse til henholds-
vis acetylen og oxygen. Derfor er de farvemærkede.
Svejseindsatse
Svejseindsatsene til gassvejsning findes i mange for-
skellige konstruktioner, men de kan opdeles i to hoved-
grupper:
• Injektorbrændere.
• Ligetryksbrændere.
Pakning
Blanding af Acetylen
oxygen og Oxygen Svejsemundstykke Dyse
acetylen Injektor
4 = Størrelse nr..
Injektor
A = Acetylen
AGA 4 - 6 mm = Godstykkelse
AGA AGA 4A 500 L = Gasflow oxygen, L/h
4A 4A 500 L 2,5 bar = Arbejdstryk, oxygen
4 - 6 mm 4 - 6 mm i = Injektorbrænder
500 L 2,5 bar E = Ekstra størrelse
Injektoren sidder i svejseindsatsens bagerste del og fun- Tidligere har man angivet svejseindsatsenes størrelse ud
gerer ved, at der opstår en sugevirkning, når oxygenet fra, hvor mange liter acetylen der strømmede igennem pr.
strømmer gennem dysen. Fordelen ved at benytte en svej- time. Derfor vil man stadig møde svejseindsatse, der fx kan
seindsats af injektortypen er, at den er lettere at indstille. have angivelsen 3A 300 l/h, hvorimod den samme stør-
Svejseindsatse af injektortypen er mærket med relse indsats efter den nye mærkning vil være påstemplet
symbolet “i”. De svejseindsatse, der er fremstillet uden 3A 315 l/h. Som hjælp til at vælge den rigtige størrelse
sugevirkning, benævnes ligetryksbrændere, da oxy- svejseindsats til en svejseopgave udgiver fabrikanterne af
gen og acetylen kan have samme indløbstryk til blan- indsatsene nogle tabeller, som man kan benytte.
dingskammeret. Svejseindsatse af ligetrykstypen er
mærket med symbolet “II”.
Svejsetabel i
Blanding af
acetylen og Oxygen Acetylen
oxygen Mærk- Oxygen Oxygen Acetylen
mm
ning I/h bar psi bar psi
EN/ISO
0,2-0,5 0A 40 0,5
0,5-1,0 1A 80 0,7
1,0-2,0 2A 160 1,0
1,5-3,0 E2A 230 1,0
2,0-4,0 3A 315 1,4 2,5 35 0,1- 1,5-
Gennemskåret svejseindsats af ligetrykstypen.
3,5-5,0 E3A 400 1,5 0,8 12
4,0-6,0 4A 500 1,7
Mærkning af svejseindsatse
5,0-7,0 E4A 650 2,0
Svejseindsatsene er ofte mærket ud fra EN/ISO, der be-
6,0-9,0 5A 800 2,0
skriver:
8,0-10,0 E5A 1.000 2,4
9,0-14,0 6A 1.250 2,7
• Brænderens størrelse ud fra et nummer.
• Mængden af udstrømmende oxygen pr. time (l/h). Varme-
8A 2.500 0,8
brænder
• Arbejdstrykket for oxygen.
4A 500 0,6
• Hvilke godstykkelser brænderen kan benyttes til at Bruse- 5A 800 0,8 2,5 0,4-
svejse i. brænder
E5A 1.000 1,0 0,8
• Den brændgastype, der skal benyttes.
• Type af svejseindsats (injektor-/ligetryksindsats). Svejsetabel.
10
200
15
100 5
20
300
0
0 25
Renblæsning af flaskeventil.
OXYGEN
Montering af svejseudstyr
Ved montering af svejseudstyr på trykflasker og centrale
anlæg skal man være opmærksom på en række ting. Reguleringshåndtag
Det er vigtigt at blæse flaskeventilen ren før påmon-
teringen af reduktionsventilen, men gør det forsigtigt,
stå aldrig foran ventilåbningen, når det gøres, og sørg
for at blæse mod et frit område. Reguleringshåndtaget løsnes.
Husk pakning
Svejseflammen
Spænd omløberen med en fastnøgle Når man skal gassvejse, er det vigtigt, at man har den
rigtige svejseflamme. Varmen skal helst være koncen-
10
20
300
0
0 25
smeltebadet.
Monter tilbage- Svejseflammen kan opdeles i tre områder:
G slagssikringen
på reduktions- • Flammekernen, der er et skarpt afgrænset område
ventilen
3
med en hvidlig farve.
• Det reducerende slør. Dette område er nærmest far-
veløst og lidt udflydende.
• Det ydre slør, der er svagt blålig i farven.
Montering af reduktionsventil.
Opkullende (blød)
mængden øges så meget, at den reducerende zone næ-
svejseflamme
sten forsvinder.
Den normale svejseflamme er den mest benyttede,
da den kan anvendes til svejsning af de fleste ståltyper.
Normal svejseflamme
Svagt reducerende svejseflamme, også kaldet hård svej-
seflamme, har et overskud af oxygen, der gør, at den
ikke kan benyttes til svejsning af stål, da den oversky-
dende oxygen vil indgå i smeltebadet og oxidere dette.
Den svagt reducerende svejseflamme anvendes til
svejsning af bronze og messing samt til svejselodning.
Reducerende (hård)
svejseflamme
Gassvejsemetode
Oxygen
Opkullende svejseflamme
Opkullende svejseflamme, også kaldet blød svejseflam-
me, opstår, når det udstrømmende acetylen tilføres så
meget oxygen, at der dannes en klar lysende zone foran
kerneflammen. 15-60° 60°
Normal svejseflamme
Hvis man har indstillet brænderen med en opkullende
svejseflamme og ønsker den reguleret til en normal Frasvejsning.
Modsvejsning.
Frasvejsning fra højre mod venstre (højrehåndet svejser). Fordelene ved at benytte modsvejsning er bl.a., at
man opnår en høj svejsekvalitet, da man lettere kan se
Fordelen ved frasvejsning er, at den fremadrettede smeltebadet og konstatere, om svejsningen forløber på
svejseflamme giver et lille smeltebad, der er lettere at den bedste måde uden fejl.
styre – især ved svejsning af tyndere materialer. Des- En væsentlig ulempe ved metoden er, at den er for-
uden giver frasvejsning en pæn og glat overflade på den holdsvis svær at lære, så der kræves nogen erfaring, før
færdige svejsning. man kan svejse en fejlfri svejsning. Desuden er svejs-
Af ulemper ved at benytte frasvejsning kan nævnes, ningens overflade mere ujævn end ved frasvejsning.
at den fremadrettede flamme giver en dårlig varmeaf- Svejseretningen ved denne svejsemetode er normalt fra
ledning til grundmaterialet, hvilket kan bevirke, at der venstre mod højre.
opstår koldløbninger – især ved svejsning af tykkere
materialer.
Modsvejsning
Modsvejsning er kendetegnet ved, at svejseflammen er
rettet mod den færdige svejsning under svejseforløbet.
Tilsatsmaterialer Hvis man er i tvivl om, hvilken svejsetråd man skal an-
I sjældne tilfælde er det ikke nødvendigt at benytte til- vende til en bestemt svejseopgave, er det en god ide at
satsmateriale, da det smeltede materiale fra fugekan- benytte sig af leverandørernes håndbøger, der ofte gi-
terne her er nok til at give en svejsning med den nød- ver en beskrivelse af de forskellige svejsetråde og deres
vendige styrke. Denne metode benyttes især til svejs- anvendelsesområder.
ning af tyndere materialer.
Skal man derimod svejse i tykkere materialer, er
det nødvendigt, at man tilfører svejsningen materialer Tilbageslag og tilbagebrænding
udefra for at opnå den nødvendige størrelse og styrke. Tilbageslag og tilbagebrænding i brænderen er et fæ-
Tilsatsmaterialet, der anvendes til gassvejsning, kal- nomen, som kan opstå af forskellige årsager:
des for svejsetråd. Svejsetråden skal mindst have sam-
me kvalitet som det grundmateriale, der skal svejses. • Svejseindsatsen er tilstoppet.
Derfor findes der svejsetråd fremstillet af forskellige • Ukorrekt arbejdstryk på manometeret.
materialer med forskellige egenskaber. • Forkert indstilling af oxygen-/acetylenmængde på
brænderhåndtagets ventiler.
• Sammenklemte slanger.
• En af trykflaskerne er tomme.
• Overophedet svejseindsats.
Beskrivelse Klassifikationer
OK Gasrod 98.70 er en blanktrukken tråd SFA/AWS A5.2 R60
legeret med 1 % Mn til gassvejsning af EN 12536 OII
ulegerede stål med en minimumtrækstyrke
på 390 Mpa. Tråden svejser helt porefrit, og
smeltens flydeegenskaber er fremragende. Trådanalyse
OK Gasrod 98.70 er universielt anvendelig Tilbageslag.
både til forefaldende svejsearbejde og til C Si Mn
svejsearbejde, hvor der er krav til røntgen- 0,1 0,2 1,0
kontrol.
Mekaniske egenskaber, typiske
Sträckgräns, MPa 300
Brottgräns, MPa 390
Förlängning, % 20
Pakkedata
Ø, mm Længde, mm Kg/pak
1,6 1.000 5
2,0 1.000 5
2,5 1.000 5
3,0 1.000 5
4,0 1.000 5
5,0 1.000 5 Tilbagebrænding.
Eksempel på svejsetrådsspecifikation.
60
50 300
0
0
80
100
100
150 200
250
1m
40
20
60
50 300
0
0
80
100
Forbrændingshastighed.
Udstrømningshastighed
Udstrømningshastigheden måles også i m/s og er den
hastighed, gasblandingen har, når den passerer igen-
nem hullet i gasmundstykket.
Tilbageslag med brand i slange til følge. Det er svejseren, der bestemmer udstrømnings-
hastigheden ved at sørge for, at trykket er rigtigt ind-
Et tilbageslag er som regel ikke farligt, men ubehage- stillet på manometrene, samt ved at regulere mængden
ligt, da man bliver forskrækket. Der kan i mange til- af oxygen og acetylen på brænderhåndtaget.
fælde også springe gnister og svejsesprøjt.
Der er også en risiko for, at der ved eksplosionen kan
opstå hul i svejsningen.
Et tilbageslag kan i værste fald udvikle sig til en til-
bagebrænding, hvilket vil sige, at gasblandingen for-
brænder inde i brænderhåndtaget med en hvislende
eller pibende lyd.
Udstrømningshastighed.
I værste fald kan man risikere, at tilbageslaget slår
helt tilbage igennem brænderen, hvilket kan forårsage
brand eller eksplosion i slanger, reduktionsventiler og
trykflasker. For lille
AGA
Udvalg af svejsebriller.
Sikkerhed ved gassvejsning • Tag aldrig slangerne om livet eller over skulderen, da
Den største risiko ved gassvejsning er brandfaren, da der så er stor risiko for at få forbrændinger, hvis der
der let opstår brand, hvis udstyret ikke er ordentligt kommer et tilbageslag/en tilbagebrænding.
vedligeholdt, ved misbrug eller uforsigtighed. Det er • Hæng aldrig en tændt svejseindsats hen på flaskerne,
derfor vigtigt, at man er opmærksom på følgende ting: men kun på en dertil indrettet holder eller spareven-
til. Hvis der ikke er mulighed for dette, skal der sluk-
• Sørg for, at det personlige sikkerhedsudstyr som kes på brænderhåndtaget.
svejsebriller og beklædning er i orden. 150 200
100
250
40
• Hold arbejdsplad-
20
60
50
0
300
0
80
100
sen ren og fjern
brandbart mate-
riale i nærheden
150 200
100
250
40
20
60
50
300
0
0
80
100
af svejsepladsen.
• Kontroller jævn-
ligt udstyrets slan-
ger og forskrunin-
ger for utætheder
med lækagespray
eller almindeligt
sæbevand.
Rod øger brandfaren.
10
200
15
100 5
20
300
0
0 25
10
200
15
100 5
20
300
0
0 25
OXYGEN
10
200
20
300
0
0 25
Historie
De første forsøg med elektrodesvejsning blev udført i
1880’erne, hvor man i begyndelsen benyttede en kul-
elektrode og tilsatstråd som ved gassvejsning.
elle udvikling, og den har været den mest benyttede Elektrodesvejsningens princip
svejsemetode i mange år – helt frem til slutningen af Ved elektrodesvejsning dannes der en elektrisk lysbue
1970’erne, hvor den mange steder blev erstattet af an- mellem elektroden og arbejdsstykket.
dre halv- og helautomatiserede svejsemetoder. Den elektriske svejsestrøm kommer fra en svejsestrøm-
kilde, der kan levere jævn- eller vekselstrøm. Svejsestrøm-
men ledes ved hjælp af svejsekabler frem til elektroden
Anvendelse og udbredelse og arbejdsstykket. Manuel svejsning med beklædte elek-
Elektrodesvejsning anvendes stort set overalt i jernin- troder kan udføres med såvel jævn- som vekselstrøm.
dustrien, fra det lille reparationsværksted til de største Lysbuen dannes ved, at enden af elektroden stryges
industrivirksomheder og skibsværfter. mod arbejdsstykket og derefter hæves nogle millime-
Svejsemetoden, der er mest benyttet til svejsning af ter. Når elektroden stryges mod arbejdsstykket, sker
ulegerede stål, især i dimensioner fra 3 mm og opefter, der en slags kortslutning i strømkredsløbet, hvorved
har den fordel sammenlignet med andre metoder, at der dannes varme. Dette opvarmer (ioniserer) luften
den er velegnet til svejsning i alle svejsestillinger samt mellem elektrodens ende og arbejdsstykket, således at
til svejsning udendørs, da den ikke er særlig følsom svejsestrømmen kan vandre og derved indgå som en
med hensyn til vind- og vejrforhold bortset fra regn- del af det strømkredsløb, der skal være til stede, for at
vejr. der kan svejses.
Lysbuen er så varm, at den smelter dele af arbejdsstyk-
Elektrodesvejsning benyttes bl.a. til: ket, hvorved der på dette dannes et smeltebad. Spidsen
af den beklædte elektrode afsmeltes, så der via lysbuen
• Montagesvejsning. overføres metaldråber fra elektroden til smeltebadet.
• Røranlæg i større dimensioner, fjernvarme samt
olie- og gasledninger.
• Bygnings- og maskinkonstruktioner.
• Reparationssvejsning. Elektrode
Metaldråber
Slagge
Svejserøg
Smeltebad
Den færdige svejsning
Migatronic
ESAB
Elektroden smelter samtidig med, at der overføres ma-
teriale til smeltebadet. Lysbuen og det smeltede mate-
riale beskyttes mod den atmosfæriske lufts skadelige
virkninger af de luftarter (svejserøg), der dannes, når
elektrodens beklædning smelter.
Elektrodens beklædning indeholder også stoffer, der
har den egenskab, at de er slaggedannende. Det bevir-
ker, at der på svejsningens overflade dannes et lag af Svejsekabler.
slagge, som har til formål at beskytte det smeltede svej-
semetal. Kabelsættet til elektrodesvejsning består af to kabler: Svej-
sekablet med elektrodeholderen og returkablet med jord-
klemmen (stelklemmen). Kablerne leveres normalt i 5 el-
Svejseudstyr ler 10 meters længde, men kan forlænges ved hjælp af mel-
Svejseudstyret til elektrodesvejsning findes i flere for- lemkabler. Man bør her være opmærksom på, at jo længere
skellige typer og udformninger afhængigt af fabrikat svejsekablerne er, desto større er strømtabet i disse.
og ydeevne. Fælles for de fleste af dem er, at de består
af en strømkilde og to svejsekabler med henholdsvis Kablernes dimension, dvs. tværsnitsarealet af kobber-
elektrodeholder og jordklemme. trådene, er afgørende for, hvor mange ampere svejse-
strøm der kan ledes gennem dem, før der dannes for
meget varme. Man skal derfor vælge kablerne ud fra
strømkildens maksimale svejsestrømstyrke. Man be-
regner, at et kabel til lysbuesvejsning kan bære 6 am-
pere pr. mm2. Det betyder, at man skal bruge:
Svejsekabler
En af de vigtigste betingelser for, at man kan lysbue-
svejse, er, at man kan få dannet et elektrisk kredsløb.
For at få det til at fungere bruges der svejsekabler.
lerende kappe.
Denne måde at fremstille kabler på gør, at de til trods
for deres relativt store dimension er meget smidige og
bøjelige at arbejde med. Svejsekabelsæt.
Migatronic
ESAB
Elektrodeholderen Strømkilden
Elektrodeholderens opgave er at fastholde elektroden, Strømkildens vigtigste formål er at sænke forsynings-
så svejsestrømmen kan overføres fra svejsekablet til nettets høje spænding (fx 380 V) til en tomgangsspæn-
elektrodens kernetråd, uden at der dannes for meget ding på ca. 50-70 V. Samtidig skal svejsestrømstyrken
varme i holderen. øges til en styrke, der kan bruges ved svejsning.
Forsyningsnet
Elektrodeholdere.
Jordklemmen
Jordklemmen eller stelklemmen, som nogle også betegner
den, er som regel fremstillet af stål. Den kan være påsat et
kontaktstykke af kobber for at opnå en bedre kontakt til Høj spænding (fx 380 volt)
arbejdsstykket. Jordklemmen kan være fremstillet, så den Lav strøm (fx 20 ampere)
skal fastgøres som en skruetvinge eller klemme.
150
200 250
300 Indstilling af
100 350 svejsestrøm Lav spænding (fx 25 volt)
Det er vigtigt, at jordklemmen har en god forbindelse 50 400 Høj strøm (fx 200 ampere)
til arbejdsstykket, da der ellers kan opstå en dårlig for- Tomgangs-
spænding
bindelse i svejsekredsløbet, hvilket kan bevirke, at: (fx 50 volt)
Forsyningsnettet
Jernkernen
Sekundærviklinger
Primærviklinger
s
oniu
Fr
Svejseensretter.
Svejseensrettere
Princippet i en transformator. Det er den type af strømkilde, der i dag benyttes flest af.
Som navnet antyder, er det svejseensretterens opgave
Vekselstrømssvejsning AC at omdanne (ensrette) forsyningsnettets vekselstrøm
Den del af strømkilden, der leverer vekselstrøm, er me- til en jævnstrøm, der er brugbar til elektrodesvejsning.
get enkelt opbygget, da den ofte hovedsageligt består Svejseensretteren er opbygget af en transformer- og
af en transformer, som transformerer den høje AC- en ensretterdel.
netspænding ned til en lavere spænding. Vekselstrømmen fra forsyningsnettet transformeres
Selve transformeren er bygget op omkring en jern- ned på samme måde som i en transformer, hvorefter
kerne med to viklinger, en primær og en sekundær. den ændres til jævnstrøm i ensretterdelen.
Primærviklingerne er gennem strømtilslut-
ningen til strømkilden koblet til netspændin-
gens 380 V. Mindre strømkilder kan dog til-
sluttes 220 V.
Spændingen på sekundærsiden bliver lavere
end på primærsiden på grund af, at der er færre
viklinger. Svejsekablerne med elektrodeholder
og jordklemme er koblet til sekundærsiden.
Svejsetransformere bruges mest til svejsning
af kantsømme, hvor de har den store fordel, at
der ikke dannes magnetblæst.
ESAB
• Svejseensrettere.
• Invertere. Strømstyrken kan på disse modeller reguleres trinløst ved at dreje på
• Svejseomformere. håndtaget foran.
Invertere
Invertere er en type af
svejseensrettere, hvor
man har erstattet den
traditionelle tunge jern-
kerne i transformerde-
ESAB
len med en række elek- Migatronic
Inverter Ensretter
+ (højfrekvens) (3) (svejsejævnstrøm) (5)
+
2T
4T
Svejseomformer i funktion.
Svejseomformere
De første jævnstrømskilder, der blev fremstillet, var af
typen omformere. Omformeren består af en motor, Strømkilde
som driver en generator, der kan levere svejsestrøm- Hvor der kan vælges mellem elektrodesvejsning og TIG-svejsning.
men.
Motoren, der driver generatoren, kan være en elek-
tromotor eller en benzin- eller dieseldrevet motor.
0
Den benzin- eller dieseldrevne omformer benyttes DC AC
mest i dag. Den er specielt egnet ved monteringsopga-
ver på steder, hvor det er meget besværligt eller umuligt
at få tilkoblet en almindelig strømkilde til forsynings-
nettet.
Omformeren har for det meste flere ekstra strømud- Strømkilde
tag, så den også kan levere strøm til slibere og andet Hvor der kan vælges mellem jævnstrøm (DC) og vekselstrøm (AC).
udstyr. Omformeren er opbygget på en sådan måde,
at motoren gennem en fælles aksel trækker en jævn- Strømkilders statiske karakteristik
strømsgenerator, som giver den nødvendige strøm og En strømkildes statiske karakteristik er af fabrikan-
spænding til at svejse med. ten tegnet op i et diagram. Man taler om en svagt eller
stærkt faldende karakteristik. Den statiske karakteri-
Motor Generator stik viser de samhørende værdier for den spænding og
strømstyrke, som strømkilden kan yde.
A
Princippet for omformeren. Eksempel på svagt faldende karakteristik.
Man ser, at spændingen er høj (70 V), når strømmen er Strømkilder til MIG/MAG-svejsning skal derimod
0, dvs. i tomgang eller i tændingsøjeblikket. Når strøm- have en svagt faldende karakteristik (se afsnittet MIG/
men er 200 ampere, vil spændingen ved den valgte ind- MAG-svejsning).
stilling være ca. 27 V. En anden indstilling vil give en
anden kurve, der løber uden for eller inden for den her Strømkilders ydeevne, intermittens
viste. Når man skal vælge strømkilde til et bestemt stykke
svejsearbejde eller købe en ny, er det vigtigt, at man
V vælger en, der har en tilstrækkelig ydeevne.
70 Hvis man vælger en strømkilde med for lille yde-
evne i forhold til det behov, man har, risikerer man,
60
at den stopper midt i en svejsning, fordi den er blevet
50 overbelastet.
40
I bedste fald er det en termisk sikring, der er blevet
overophedet, så svejsearbejdet kan fortsætte, når den er
30 afkølet. I værste fald er strømkilden brændt af.
20
Langt den overvejende del af de strømkilder, man
10 bruger i dag, har en betegnelse, der angiver ydeevne
A i ampere, fx LHF 400 eller LDE 400, der fortæller, at
50 100 150 200 den maksimale belastning af disse strømkilder er 400
Eksempel på stærkt faldende karakteristik. ampere.
Den maksimale strømstyrke fortæller dog ikke alt
Strømkilder, der benyttes til elektrodesvejsning og om strømkildernes ydeevne. Man må også vide, i hvor
TIG-svejsning, skal have en stærkt faldende karakteri- lang tid lysbuen må være tændt med 400 ampere, samt
stik, så der ikke kommer de store udsving i strømstyr- hvor stor den maksimale spænding må være. Derfor
ken, selvom der ikke holdes den samme lysbuelængde. har man indført en intermittensfaktor, som angiver
lysbuens brændtid i procent af strømkildens arbejdstid
V opdelt i 5 minutters perioder.
Lang lysbue
Middel lysbue Hvis lysbuen fx ved en maskinel svejsning brænder i en
5 min periode, er intermittensen 100 %.
Ved en intermittens på 60 % er lysbuen tændt i 3
min (60 % af 5 min), og derefter skal der være en pause
Kort lysbue på 2 min.
Intermittens
100 %
60 %
35 %
0 5 10 15 20 25 30 min
A
Lille strømændring Beregnet lysbuetid Beregnet afkølingstid
Strømstyrkens afhængighed af lysbuelængden. Intermittens.
Hot-start er en funktion, som giver forøget strømstyr- Eksempel på strømkildens tekniske data.
ke i tændingsøjeblikket samt i begyndelsen af svejse- Migatronic
forløbet, hvilket især er en fordel ved svejsning med Andre strømkilder gi-
basiske elektroder. ver mulighed for, at
Funktionen kan være indbygget med en af fabrikan- man selv kan vælge
ten fastlagt strømforøgelse og et tidsrum, hvor den for- strømforøgelsen, samt
øgede strøm skal være tilkoblet, så man blot skal vælge, i hvor lang tid denne
om man vil svejse med eller uden hot-start. skal være tilkoblet. Strømkilde med hot-start.
ic
ron
at
Mig
AB
B ES
ESA
Elektroder
Som tidligere omtalt blev den beklædte elektrode op-
fundet i 1907, og den er siden blevet videreudviklet på
områder, der har gjort den egnet til svejsning af de mate-
rialetyper, man benytter i dag. Den beklædte elektrode er Elektrode med tændsats.
opbygget af en kernetråd, der er pålagt en beklædning.
Nogle elektroder – især de, der er vanskelige at tænde –
Længde er påsmurt et lag (tændsats) i den ene ende som svovl
på en tændstik, der gør, at de er lettere at tænde.
Elektrodetyper
Der er mange forskellige typer elektroder på markedet Basisk elektrode.
i dag, så det kan være svært at vælge den rigtige. Der
findes ikke én elektrode, som kan anvendes til svejs-
ningen som de basiske. Det betyder, at der ikke er så brugt til svejsning
stor risiko for porer i den færdige svejsning. Udbytte = × 100 %
Nedsmeltet metal
Mellemstor
dråbeovergang En elektrode med et udbytte på 130 % afgiver et svejse-
metal, der vejer 30 % mere end den del af kernetråden,
der er svejst med.
Rutil elektrode.
Kernetråd,
der er brugt
Sure elektroder til svejsning
De sure elektroder anvendes hovedsageligt til svejsning
ovenned, hvor de kan svejse hurtigt samtidig med, at
de giver pæne og glatte svejsninger.
Slagge
Smeltet materiale Luftstråle
Stativsvejsning. Kulfugning.
Trykluft
onic
Migatr
man benytter flere typer af elektroder til svejsning af og varmt, efter at
det samme emne, er der stor risiko for forbytninger, så indpakningen er
snart de fjernes fra pakken. åbnet. De bør der-
For at undgå disse forbytninger mærker mange fa- for lægges i et var-
Varmespand til elektroder
brikanter deres elektroder på forskellige måder. meskab, hvor tem-
Temperaturen i varmespanden kan være
peraturen er mere ca. 70 °C.
Nogle fabrikanter stempler elektrodens betegnelse på end 100 °C.
beklædningen med et farvet gummistempel, andre far-
vemærker elektrodens ende. Der findes også elektro-
der, der er farvemærket på beklædningen.
Der findes imidlertidig ingen standardiseret farve-
mærkning for beklædte elektroder. Derfor skal man
have kendskab til fabrikantens farvekode for at finde
den elektrode, man ønsker at svejse med.
ELGA P47/7016
Farvemærkning
Mærkning af elektrode.
AB
Opbevaring af elektroder
ES
ESAB
E 51 5 B 120 26 H 10
Forlængelse
A5 % min Slagsejhed
Symbol 28 J ved Symbol
E43 E51 temp. °C Jævn- eller vekselstrøm
Elektrode-
polaritet Kun Tomgangsspænding
0 - - - jævnstrøm ved vekselstrøm,V min.
1 20 18 +20
2 22 18 0 50 70 90
3 24 20 -20 Begge poler - 1 4 7
4 24 20 -30 -pol bedst - 2 5 8
5 24 20 -40 +pol bedst 0 3 6 9
E 46 4 B 1Ni 1 2 H10
Beklædt elektrode Hydrogen indhold, cm3/100 g
nedsmeltet svejsemetal max.
H5 5
H10 10
H15 15
Symbol Minimum 1) Brudstyrke Minimum 2)
flyde- N/mm2 forlæn- Symbol Svejsestillinger
spænding gelse
N/mm2 % 1 Alle stillinger
2 Alle stillinger, undtagen
35 355 440-570 22 lodret faldende
38 380 470-600 20 3 Stumpsøm oven-ned, liggende
42 420 500-640 20 og stående kantsøm
46 460 530-680 20 4 Stumpsøm oven-ned,
50 500 560-720 18 liggende kantsøm
5 Som 3 og svejsning
1) Hvis bøjning forekommer, skal nedre
lodret faldende
flydespænding (ReL) bruges, ellers
anvendes 0.2% test (Rpo.2) Symbol for svejsemetaludbytte og elektrode-
2) Lo = 5d polaritet
Symbol Svejsemetaludbytte Elektrode-
% polaritet
Symbol Slagsejhed ved Temp. 47 J 1 < 105 AC + DC
°C 2 < 105 DC
Z Ingen krav 3 > 105 < 125 AC + DC
A + 20 4 > 105 < 125 DC
O 0 5 > 125 < 125 AC + DC
2 - 20 6 > 125 < 125 DC
3 - 30
4 - 40 7 > 160 AC + DC
5 - 50 8 > 160 DC
6 - 60 1) For at demonstrere svejseegenskaber
med AC skal testen udfærdiges med
tomgangsspænding ikke over 65 V.
Symbol Beklædningens art
Symbol for kemisk sammensætning af svejse-
A= Sur metal med min. flydespænding op til 500 N/mm2
C= Cellulose Kemisk sammensætning 1)
Legerings-
R= Rutil symbol Mn Mo Ni
RR = Rutil (tyk beklædt)
RC = Rutil - cellulose Ing.symb. 2,0 - -
RA = Rutil - sur Mo 1,4 0,3 - 0,6 -
RB = Rutil - basisk MnMo < 1,4 - 2,0 0,3 - 0,6 -
1Ni 1,4 - 0,6 - 1,2
B= Basisk 1,4
2Ni - 1,8 - 2,6
3Ni 1,4 - 2,6 - 3,8
Mn1Ni < 1,4 - 2,0 - 0,6 - 1,2
1NiMo 1,4 0,3 - 0,6 0,6 - 1,2
Røganalyse i procent
I svejserøgen kan der forekomme:
Svejsehjelm
• Jernoxider.
Arbejdstøj
• Manganoxider. Ærmebeskyttere
• Oxidforbindelser med fx titan, silicium, magnesium
og kalium.
• Metaller, fx kobber, bly, nikkel og krom.
Migatronic
Fodtøj
Fodtøjet skal være sikkerhedsfodtøj med en beskyttel-
seskappe af stål, som beskytter tæerne samt den yder-
ste del af foden mod nedfaldende genstande. Man skal
også være opmærksom på, at fodtøjet skal have en so-
lid sål, der kan forhindre, at skarpe genstande trædes
op i foden.
Gamacher
Gamacher anvendes til at beskytte overdelen af foden
mod nedfaldende gløder og varme slagger, som kan Udvalg af hovedhjelme.
give forbrændinger. Selv små brandsår på vristen kan
være meget smertefulde og svære at få til at hele. Svejseskærme og hovedhjelme findes i mange forskel-
lige udførelser, men fælles for dem alle er, at de er ud-
Ærmebeskyttere styret med et mørkt svejseglas.
Ærmebeskyttere er fremstillet af et materiale, der er af-
visende over for nedfaldende gløder og slagger. Beskyt- Svejseglas
telsen benyttes især ved stillingssvejsning under op. Svejseglassets op-
gave er at forhin-
Svejseforklæde dre de ultraviolette
Svejseforklæde eller skødeskind benyttes især til be- stråler fra lysbuen
skyttelse af svejseren, hvor denne sidder ned. Forklædet i at nå ind til svej-
er fremstillet af læder eller et læderlignende materiale, serens øjne. Glasset
der gør, at det ikke kan brænde. har den egenskab,
nic
at det kun er det Mig
atro
Strømstyrke i ampere
5 15 30 60 100 150 200 250 300 400 500
MIG-svejsning på stål 10 11 12 13 14
MIG-svejsning på letmetaller 10 11 12 13 14 15
MAG-svejsning 10 11 12 13 14 15
TIG-svejsning 9 10 11 12 13 14
Kulbueskæring 10 11 12 13 14 15
• Belysningen. Ved svejsning udendørs i sollys skal man Påvirkes huden af store mængder svejselys, kan man
benytte større DIN-nr., end hvis den samme svejs- risikere, at der opstår lettere grader af forbrændinger,
ning blev foretaget indendørs i et mørkere lokale. der kræver behandling hos en læge.
• Svejserens øjne. Der er forskel på, hvor lysfølsomme Det er derfor vigtigt, at man beskytter sig mod
vore øjne er. svejselyset ved at benytte handsker og kropsdækkende
arbejdstøj. Her skal man især være opmærksom på, at
Der fremstilles svejsehjelme, som er udstyret med auto- arbejdstøjet og svejseskærmen dækker halsen.
matiske svejseglas, hvilket vil sige, at der i svejseglasset
er nogle lysceller, der har den egenskab, at de lynhur- Svejserøg
tigt skifter fra lys til mørk, når de påvirkes af svejselys. Ved svejsning med beklædte elektroder dannes der
svejserøg, som har til opgave at fortrænge den atmo-
Svejselys sfæriske luft fra lysbuen og svejsezonen.
Ved lysbuesvejsning udsendes der svejselys, som består På grund af lysbuens høje temperatur på ca. 6.000 °C
af en blanding af normalt synligt lys og ultraviolet lys. fordamper noget af elektrodens beklædning og kerne-
Hvis man ikke beskytter sig mod det ultraviolette lys, tråd samt noget af det smeltede grundmateriale. Når
kan det have skadelige virkninger på øjne og hud. det fordampede stiger til vejrs og møder luftens ilt, dan-
Svejselyset påvirker øjnenes hornhinder, og der sker nes der faste røgpartikler.
en udtørring af disse. Det kaldes svejseøjne. Svejseøjne Svejserøgen består dels af gasarter og dels af faste
kan opleves ved, at øjnene nogle timer efter, at de har partikler af forskellig størrelse.
fået for store lyspåvirkninger, begynder at løbe i vand, De største partikler vil ved indånding blive filtreret
og man får en ubehagelig følelse. Det føles, som om der fra i næse, mund og svælg, hvilket tydeligt kan ses, hvis
er sand i øjnene. Nogle af smerterne kan lindres ved, at man pudser næsen efter at have svejst en hel dag.
man lægger en våd, kold klud over panden. Hvis det De mindste partikler er så mikroskopisk små, at de
ikke hjælper, skal man have noget specielt bedøvende ikke umiddelbart kan ses, men det er dem, der er far-
salve i øjet. ligst. De er så små, at de via den luft, vi indånder, kan
passere gennem lungerne og ud i blodet.
Svejselyset kan også skade huden på næsten samme
måde, som hvis man på en sommerdag har fået for me- Svejserøgen kan bl.a. indeholde følgende partikler i
get sol, hvorved huden er blevet rød og meget øm. form af oxider:
nic
atro
• Kobber. den, dvs. der, hvor
Mig
den dannes. Punkt-
Den risiko, man er udsat for ved i det daglige at svejse udsugningen opsu-
med beklædte elektroder, afhænger dels af røgens ke- ger derved svejserø-
miske sammensætning, som man kan få et indtryk af gen, før den breder
gennem elektrodens røgklasse, dels af mængden af den sig ud i lokalet. Udsugningsanlæg.
svejserøg, man indånder.
Det er vigtigt, at udsugningens mundstykke placeres
Svejserøgen kan påvirke svejseren på forskellige måder, på en sådan måde, at svejserøgen forhindres i at pas-
fra lidt irritation til varige skader. Nogle af påvirknin- sere svejserens indåndingszone. Det er i almindelighed
gerne kan være: heller ikke noget problem ved faste arbejdspladser, da
de fleste punktudsugninger er meget fleksibelt opbyg-
• Øjnene løber i vand. get med leddelte arme. Det er så svejserens opgave at
• Irritation af slimhinderne i luftvejene. placere udsugningen rigtigt og flytte den, hvis det er
• Allergier. større emner, der skal svejses.
• Metalrøgfeber.
• Hovedpine.
• Nedsat koncentrationsevne.
• Lungeødem, dvs. væskesamlinger i lungerne.
• Hukommelsestab.
Udsugning af svejserøg
Ved elektrodesvejsning udvikles der en del svejserøg,
som det er skadeligt at indånde. Det er derfor vigtigt at
benytte en god og effektiv udsugning.
tronic
Miga
Udvalg af udsugningsmundstykker.
Mig
atro
nic
Mundstykket skal helst være af samme længde som det Sugeslangen er tilkoblet det centrale udsugningsan-
stykke, man kan svejse med en elektrode, så man kun læg.
behøver at flytte mundstykket, hver gang der skiftes Ved montagesvejsning på steder, hvor det ikke er
elektrode. muligt at tilkoble udsugningen til et centralt anlæg,
Det er vigtigt, at mundstykket placeres så tæt på kan man bruge en mobil udsugning med filter.
svejsestedet som muligt, da sugeevnen aftager kraftigt,
når afstanden øges. Der benyttes for-
skellige slags filtre,
og man skal være
opmærksom på, at
de fleste kun ren-
ser svejserøgen for
indholdet af faste
partikler, hvorimod
gasarter passerer
igennem. Dette skal
man især være op- Korrekt placering af filterenheden ved
mærksom på ved svejsning i lukkede rum og beholdere.
svejsning i små rum
og beholdere, hvor filterenheden skal placeres uden for
rummet eller beholderen.
Svejsning under særlige arbejdsforhold skal enten ud- • Man må ikke skifte elektroden ved at fastholde den
føres med svejseudstyr med tomgangsspænding på i armhulen, selvom det ofte er fristende. Herved er
højst 113 V jævnspænding (DC) eller svejseudstyr, hvor der stor risiko for, at svejsestrømmen kan påvirke
tomgangsspændingen automatisk er begrænset til 48 V hjertet. Især hvis man sveder og benytter den venstre
vekselspænding (AC). Under normale arbejdsforhold armhule til at fastholde elektroden.
er kravene til tomgangsspændingen 113 V jævnspæn-
ding eller 80 V vekselspænding.
Som det ses, anses udstyr med jævnspænding i tom-
gang for det sikreste. Tomgangsspændingen er den hø-
jeste spænding, der er på svejsemaskinens svejsekab-
ler, når der ikke svejses. Under selve svejsningen falder
spændingen til en lavere værdi (se afsnittet “Strømkil-
dens statiske karakteristik”).
• Ved svejsning i liggende og knælende stilling skal Wirer til elevatorer er brændt i stykker på grund af,
man være opmærksom på, at der er en væsentlig at de enkelte tynde tråde i wiren ikke kunne klare den
større risiko for at få direkte forbindelse til arbejds- strømbelastning, de blev udsat for ved vagabonderen-
stykket (jordklemmen), end hvis man står på emnet de strøm.
med isolerende fodtøj.
Man skal derfor beskytte sig mod denne risiko Man skal være særligt påpasselig, hvis man er nødsaget
ved at benytte et brandsikkert, isolerende underlag. til at svejse på et emne, der hænger i en kran, da der her
er risiko for, at der kan ske store skader.
Vagabonderende strøm
Når man elektrodesvejser, skal man være opmærksom
på den såkaldte vagabonderende strøm, der har været
årsag til en del skader. Vagabonderende strøm kan op-
stå, hvis returforbindelsen til svejsemaskinen mangler,
eller jordklemmen ikke er fæstnet ordentligt til ar-
bejdsstykket, så strømmen må søge andre veje for at
returnere til svejsemaskinen.
Der er flere eksempler på, at vagabonderende strøm
har været årsag til, at der er opstået brande, fx ved
svejsning af biler, hvor det kan være vanskeligt at fast-
gøre jordklemmen tæt på det sted, man ønsker at svej-
se. Hvis strømmen skal passere steder i bilen, hvor der
er dårlige forbindelser, dannes der varme, der i værste
fald kan udvikle sig til en bilbrand.
Kreaturer er omkommet på grund af, at de har fået
vagabonderende strøm igennem sig, mens de stod
fastspændt i stålbindsler i stalden. Strømmen opstod i
forbindelse med reparationssvejsning på udmugnings-
anlægget. Vagabonderende strøm.
Svejsekoder
A MIG-svejsning. B MAG-svejsning.
Historie
MIG/MAG-svejsemetoden blev udviklet i USA som
MIG-svejsning, da man i 1940’erne i forbindelse med
den militære oprustning havde et stort behov for at
udvikle en svejsemetode, der var velegnet til at svejse
landgangsfartøjer udført i letmetaller.
MAG-svejsemetoden kom til Europa først i
1950’erne, da det på det tidspunkt lykkedes at udføre
svejseforsøg i ulegeret stål med CO2 som beskyttelses-
gas. Udviklingen tog for alvor fart, da et hollandsk fir-
ma ved navn Phillips i 1953 fik patent på en tilsatstråd
MIG/MAG-svejsning. til MAG-svejsning.
2
MIG/MAG- 12
9
150 200
100
svejsningens princip
250
3
50 300
13
0
MIG/MAG-svejsning er en lysbuesvejseme- 4 10
tode, hvor tilsatsmaterialet fremføres maski- 5 14
6
nelt i form af en oprullet trådelektrode. 11
Lysbuen brænder mellem arbejdsstykket og 7
trådelektroden, som er en ubeklædt metal- 1
tråd, der tilsættes med den samme hastighed,
som den smelter med. Trådelektroden kom-
mer fra en spole og fremføres ved hjælp af 8
et sæt fremføringsruller, som klemmer om-
+
kring den. Rullernes omdrejningshastighed
- +
og dermed trådens hastighed er indstillelig, -
afhængigt af svejseopgaven. Fremføringshas-
tigheden holdes konstant under svejsningen. 1 Beskyttelsesgas. 5 Elektrodeleder. 10 Trådelektrode.
Svejsestrømmen overføres først til tråd- 2 Reduktionsventil 6 Slangesystem. 11 Beskyttelsesgas.
elektroden ved kontaktdysen umiddel- med flowmeter. 7 Svejsepistol. 12 Gasmundstykke.
3 Trådspole. 8 Strømkilde. 13 Lysbue.
bart før lysbuen, hvilket muliggør en høj
4 Fremføringsruller. 9 Kontaktdyse. 14 Smeltebad.
strømbelastning af trådelektroden. Tråd-
elektroden kan herved belastes med en hø- MIG/MAG-svejsning, principskitse.
jere strøm, end en beklædt elektrode med
samme diameter kan. Kontaktdysen er altid tilsluttet mod den atmosfæriske lufts indhold af oxygen (ilt) og
strømkildens positive pol (+pol), og arbejdsstykket er nitrogen (kvælstof). Da trådelektroden som nævnt føres
gennem returkablet tilkoblet den negative pol (-pol), automatisk frem til smeltebadet samtidig med, at svej-
når der svejses med massivtråd – uanset materialetype, sepistolen føres af svejseren, plejer man at sige, at MIG/
og om det er MIG- eller MAG-svejsning. MAG-svejsningen er en halvautomatisk svejsemetode.
Beskyttelsesgassen ledes ved hjælp af gasmundstykket Ved at mekanisere svejsepistolens bevægelse eller
ned omkring den varme svejsezone, hvor den har til op- ved at lade arbejdsstykket gøre bevægelsen kan meto-
gave at beskytte smeltebadet, trådelektroden og lysbuen den nemt gøres helautomatisk.
MIG/MAG-svejsemetodens fordele udnyttes ved svejs- Træk kan medføre, at beskyttelsesgassen blæses bort fra
ning af materialer i stort set alle godstykkelser. Ved svejsezonen.
• Dyrere i indkøb. 0
• Halvautomatisk, hvilket giver flere muligheder for B C
fejl i udstyret, der kan medføre flere afbrydelser af
svejseforløbet.
• Mere krævende med hensyn til vedligeholdelse.
• Sværere at flytte rundt med, da det er mere kom-
plekst.
• Mindre velegnet på steder, hvor det er vanskeligt at få
udstyret placeret i nærheden af svejsestedet, fordi det 1 2 3 4 5 6 7 8
er begrænset, hvor langt slangesystemet kan være. Forløbet af en dråbeovergang, samt hvordan det påvirker
• Besværligt at benytte svejsepistolen på steder, hvor svejsestrøm og lysbuespænding ved kortbuesvejsning
der ikke er meget plads. A Kortslutningscyklus. B Lysbuetid. C Kortslutningstid.
Samtidig med, at trådelektroden føres frem mod svejseemnet,
dannes der en dråbe smeltet materiale ved enden af denne (1-4).
Når dråben får kontakt med smeltebadet, kortsluttes lysbuen
Lysbuen (5). Kortslutningen bevirker, at svejsestrømmen stiger meget,
Som tidligere omtalt brænder der ved MIG/MAG- spændingen falder, og dråben afsnøres (6-7), hvorefter lysbuen
svejsning en lysbue mellem trådelektroden og arbejds- tændes igen, og hele processen starter på ny.
stykket, hvilket bevirker, at der under svejsningen over-
føres smeltet tilsatsmateriale til smeltebadet. Man kan i virkeligheden næsten indstille svejseudsty-
Afhængigt af, hvordan denne overførsel foregår, taler rets parametre ud fra lyden, da der ved den rigtige ind-
man om forskellige lysbuetyper. Der er de to hovedty- stilling fremkommer en ensartet summende lyd, som
per: Kortbue og spraybue. Derudover er der blandings- måske bedst kan karakteriseres som lyden fra en arrig
buen samt den fjerde type, pulssvejsning, der er blevet humlebi. Det er lyden fra de enkelte kortslutninger i
mere og mere populær i de senere år. smeltebadet, man kan høre.
A
Spraybuesvejsning I (Amp.)
Ved en tilstrækkelig stor strømstyrke og høj lysbue-
spænding i forhold til trådens diameter overføres det
smeltede materiale i form af små findelte dråber. På
grund af den høje spænding sker der ikke kortslutnin-
ger i lysbuen, og spraybuesvejsningen giver derved en B
mere stabil lysbue uden sprøjt.
Spraybuesvejsning giver en høj produktivitet, og den
benyttes derfor bl.a. til opfyldningsstrenge ved svejs- t (s)
ning i store godstykkelser samt til svejsning af store
kantsømme.
Varmetilførslen til arbejdsstykket er stor, hvilket be-
virker, at der dannes et stort og letflydende smeltebad.
Spraybuesvejsning er derfor mest velegnet til oven-
ned-svejsning.
Spraybue.
Svejseudstyr til
Blandingsbuesvejsning MIG/MAG-svejsning
Svejsning med blandingsbue er en svejsning, der ligger Det svejseudstyr, der benyttes til MIG/MAG-svejsning,
mellem kort- og spraybuesvejsning, hvor kun en del af er sammensat af en række forskellige dele med hver de-
dråberne når at kortslutte. res funktion. Disse dele kan være sammensat på mange
Det betyder, at lysbuen bliver meget ustabil, da den forskellige måder, så svejseudstyret kan derfor også se
består af en blanding af kortsluttende og ikke kortslut- meget forskellige ud.
tende dråber, hvilket bevirker, at der opstår mere sprøjt Som tidligere nævnt bruges der MIG/MAG-svejs-
end ved svejsning med kortbue. Svejsning med blan- ning mange steder, lige fra det lille autoværksted til de
dingsbue bør derfor undgås. helt store industrier som fx skibsværfter. Det er klart, at
der er stor forskel på det svejseudstyr, man har behov
Pulssvejsning for de forskellige steder.
Hensigten med pulssvejsning er at kombinere kortbu- Da et svejseværk har en forholdsvis lang levetid, vil
ens fordele med spraybuens, så der kan opnås en rolig man stadig kunne komme ud for at skulle betjene ældre
og stabil lysbue med en lille varmetilførsel til arbejds- MIG/MAG-svejseudstyr. Men der er stor forskel på nyt
stykket. og gammelt udstyr, da der gennem de senere år er sket
• Strømkilde.
• Trådfremføringssystem.
• Svejsepistol og slangesystem.
• Beskyttelsesgassystem.
Strømkilder
Det er strømkildens opgave at ændre strømmen fra net-
tilslutningen til en jævnstrøm med en passende spæn-
ding, der gør, at man kan MIG/MAG-svejse. På strøm-
kilden kan man regulere spændingen, så den passer til
den opgave, der skal svejses. Desuden har man også på
de fleste strømkilder mulighed for at vælge induktans.
De fleste strømkilder til MIG/MAG-svejsning er af
konstantspændingstypen, hvilket betyder, at der ikke sker
de store ændringer i spændingen, selv om der ikke holdes
en konstant afstand mellem svejsepistol og arbejdsstykke.
4 5 6
MIG/MAG-udstyr.
Spænding
en stor produktudvikling inden for svejseudstyr til MIG/ [v]
MAG-svejsning. I dag er det muligt at købe svejseudstyr
lige fra det helt enkle med få reguleringsmuligheder til 1
store avancerede computerstyrede udstyr. Det meste 2
MIG/MAG-svejseudstyr består dog i princippet af:
100
150 200
250
Strøm
[A]
50 300
0
Beskyttelsglas
Trådfrem-
3
føringsenhed
1 Strømkildens karakteristik. 4 Øget spænding.
2 Lille ændring i spænding. 5 Indstillet spænding.
Svejsepistol
3 Stor strømændring. 6 Mindre spænding.
og slangesystem
Som det ses på figuren til højre, sker der derimod store
ændringer i strømmens styrke selv ved små ændringer i
lysbuelængden. Dette kaldes en selvregulerende lysbue.
Hvis afstanden mellem svejsepistol og arbejdsstykke
mindskes, falder spændingen, men strømstyrken øges
automatisk, så trådelektroden afsmeltes hurtigere, hvil-
ket bevirker, at lysbuens længde øges igen.
Øges afstanden, vil spændingen stige og svejsestrøm-
MIG/MAG-udstyr med benævnelser, men falde, så afsmeltningshastigheden falder.
1 P
Strøm
[A]
Skubbekraft
3
1 Strømkildens karakteristik. 1 En motor, en drivrulle. 3 En motor, fire drivruller.
2 Ændring i spænding. 2 En motor, to drivruller. 4 To motorer, fire drivruller.
3 Lille strømændring.
Skubbekraften i fremføringsenheden.
Strømkilde med stærkt faldende karakteristik.
denne ikke fortsætter med at køre, når trækket i tråden
Svejseudstyret til elektrodesvejsning har derimod en ophører.
stærk faldende karakteristik, hvilket gør, at man ikke Trådfremføringsenheden kan være konstrueret på
umiddelbart kan benytte den samme strømkilde til forskellige måder alt efter, hvor stor kraft man ønsker,
MIG/MAG-svejsning. at trådelektroden skal skubbes ud i trådlederen med.
Der findes følgende forskellige typer af trådfremfø-
Trådfremføringssystem ringsenheder:
Trådfremføringssystemets hovedopgave er at føre tråd-
elektroden fra trådspolen og ind i slangesystemets • To fremføringsruller, hvor den ene er drivrulle og
trådleder, der leder tråden frem til svejsepistolen. den anden trykrulle.
Systemet består af en holder til trådspolen og en • To drivruller med fælles motor.
trådfremføringsenhed. Trådspoleholderen har en ind- • Fire drivruller med fælles motor.
bygget bremse, der har til opgave at standse spolen, så • Fire drivruller – parvis med hver sin motor.
Svejsepistol og slangesystem
Svejsepistoler til MIG/MAG-svejsning fremstilles i flere
forskellige udførelser og størrelser.
Størrelsen afhænger som regel af, hvilken maksimal
strømstyrke den er beregnet til at svejse med.
Svejsepistolen har fået navnet pistol, da de først ud-
viklede modeller til forveksling lignede pistoler.
Den vandkølede
svejsepistol har et
kanalsystem, der
gør, at der under
svejsningen ledes
kølevand igennem
pistolen. Kølevan-
det cirkulerer i et
lukket system på
næsten samme må-
de som kølesyste-
met på en bil.
De vandkølede
svejsepistoler er be- Vandkølede svejsepistoler.
regnet for svejsning
med større strømstyrker og er som regel noget større
Svejsepistol i anvendelse. end traditionelle luftkølede svejsepistoler.
Svanehals Slangesystemet
Svejsesprøjt
Turbulens
Start/stop-kontakt
Gasmundstykke Luftindsugning Luftindsugning
Kontaktdyse
Trådelektrode
Svejsepistol. Luftindsugning til lysbuen kan forårsages af svejsesprøjt i
gasmundstykket.
En af de vigtigste dele i svejsepistolen er kontaktdysen,
hvor strømmen overføres til trådelektroden. Slangesystemet ved MIG/MAG-svejsning er samlet i en
Kontaktdysen slides under brug, så den må udskif- form for gummirør, der omslutter trådleder, strømka-
tes med passende mellemrum. Man bør her være op- bel, slange til beskyttelsesgas og styreledning til svejse-
mærksom på, at kontaktdysen skal passe til elektrode- pistolens start/stop-kontakt. Ved vandkølede systemer
trådens diameter. er der også frem- og returløbsslanger til kølevandet.
Diameteren er ofte angivet på kontaktdysen, og hullet Trådlederen, der er det rør, som trådelektroden ledes
er normalt 0,3 til 0,5 mm større end tråddiameteren. igennem frem til svejsepistolen, kan være fremstillet af
Kontaktdysen er omgivet af gasmundstykket, der en stålspiral eller af et kunststof som fx teflon. Det er
har til formål at lede beskyttelsesgassen ned omkring vigtigt, at trådlederen har den rigtige indvendige dia-
lysbue og smeltebad. meter i forhold til trådens diameter for at opnå det
korrekte rolige fremløb.
Trådelektrode Da trådelektroden ledes gennem trådlederen, kan
det ikke undgås, at trådlederen bliver tilsmudset, og
efterhånden kan dette genere fremløbet. Det er derfor
vigtigt, at man med jævne mellemrum renser tråd-
Kontaktdyse lederen.
∅ 0,8 mm
Det gøres ved at afmontere den og blæse højtryks-
luft igennem.
,8 Slangesystemet
∅0
Trådleder
Når der under svejsningen sætter sig svejsesprøjt inde i
gasmundstykket, er det vigtigt, at det fjernes, da det kan
være årsag til, at der dannes turbulens i beskyttelses-
gasdækningen, så der er stor risiko for, at der hvirvles Strømkabel Beskyttelsesgasleder
luft ind i lysbuen.
Slangesystemets opbygning.
4. Centralgas-
regulator
2 10 3
12
3
11
8
12. Afmærkning
af rørledninger 11 5. Højtryksventil
11. Skilte
6. Ventilmodul
5 5
7 7 GL 2000 - alarm
9. Gasforvarmer 7. Højtryksslanger
100
50
150
0
200
250
300
Den her viste reduktionsventil er påmonteret et mano-
meter og et flowmeter. Manometeret viser, hvor meget
Magnetventil
tryk der er tilbage i trykflasken, så man kan følge for-
bruget.
150 200
Flowmeter
100
250
50
300
0 Ba r
af trådhastighed
50 300
0
• Trådfremføringshastighed (meter/minut),
som også bestemmer strømstyrken (ampere).
• Den ønskede svejsespænding (volt).
• Induktans. Valg af induktans
AB C
• Beskyttelsesgasmængde (liter/minut).
Trådfremføringshastighed 5 6
4 7
Trådfremføringshastigheden måles ud fra, 3 8
hvor mange meter trådelektrode der tilføres 2 9
smeltebadet pr. minut. Indstillingen af trådhas- 1 10
0 11
tigheden er koblet sammen med reguleringen
af strømstyrken. Det betyder, at når man dre-
jer på knappen for at øge trådhastigheden, re-
guleres strømstyrken automatisk.
Indstillingsknappen kan se ud som den her
viste og er for det meste en trinløs regulering.
AMP.
V.
01 12
2 3
3 4
5
A B 7 6
Trådhastighedens betydning
A For høj trådhastighed. B For lav trådhastighed. VOLT
Induktans
Induktans kan på nogle strømkilder indstilles ved til-
koblingen af returkablet, mens andre typer har andre
former for valgmulighed gennem omskiftere.
Svejsetråd fastbrændt på kontaktdysen. Ved induktans forstås en form for elektrisk modstand,
der er indbygget i strømkilden. Modstandens formål
Svejsespændingen er at afdæmpe de kortslutningsstrømstød, der opstår
Svejsespændingen reguleres normalt på strømkilden i det øjeblik, trådelektroden ved kortbuesvejsning får
og ofte med to knapper, der reguleres trinvis. kontakt med arbejdsstykket.
Andre svejsemaskiner har en trinløs spændingsregu- Lav induktans giver den mindste modstand og dermed
lering, hvorpå man direkte kan aflæse den indstillede den mindste dæmpning, hvilket bevirker en kortere
spændingsværdi. lysbuetid.
C A B C
A B C
A B
Trådudstik
Kontaktdyse-
afstand
Gasmængden kan variere fra 5 til 30 liter pr. minut af- Hvis man hæver svejsepistolen for meget (stor kontakt-
hængigt af en række faktorer som fx: dyseafstand), giver det mindre indsmeltningsdybde.
Modsat giver lille kontaktdyseafstand større indsmelt-
• Kort- eller spraybuesvejsning. ningsdybde.
• Trådelektrodens diameter. Man kan ikke hæve og sænke svejsepistolen for me-
• Kontaktdyseafstand. get under svejsningen, uden at man samtidig regulerer
• Svejsestrømmen. på trådhastigheden.
• Pistolhældningen.
• Svejsestillingen. Ved kortbuesvejsning er kontaktdyseafstanden nor-
• Fugetypen. malt omkring 5-15 mm, mens den ved spraybuesvejs-
ning øges til omkring 15-25 mm.
Som det ses, er der mange ting, der har
indflydelse på beskyttelsesgasmængden,
men man kan som en tommelfinger-
regel gå ud fra, at der ved kortbuesvejs-
ning med 0,8 mm tråd skal bruges 6-9 +
liter/minut.
Ved spraybuesvejsning er der større
forskel, da man bruger mellem 12 og 30
liter/minut.
AMP AMP
Kontaktdyseafstand ABC +
Ved svejsningen bestemmes kontakt-
dysens afstand til arbejdsstykket, og
man kan ændre den ved at hæve eller
sænke svejsepistolen. -
A B
Man skal dog tilstræbe at holde den
samme afstand under hele svejsningen, Kontaktdyseafstandens betydning for svejsestrømmen
da ændringer i afstanden påvirker svej- A For lang trådudstik, svejsestrømmen falder.
sestrømmen. B Kortere trådudstik, svejsestrømmen stiger.
Frasvejsning
Ved frasvejsning peger svejsepistolen væk fra den fær-
dige svejsning.
Frasvejsningen giver en lille indsmeltningsdybde,
hvilket er en fordel ved svejsning af tyndere godstyk-
kelser. Det er derfor den metode, der er mest anvendt.
A B
Indsmeltningsdybde
A Lang kontaktdyseafstand, lille indsmeltningsdybde.
B Kort kontaktdyseafstand, stor indsmeltningsdybde.
Svejsepistolens hældning
Ved MIG/MAG-svejsning er det vigtigt, at man holder
svejsepistolen i den rigtige hældning for at opnå en
svejsning med den ønskede kvalitet. Man skelner her Modsvejsning.
mellem frasvejsning og modsvejsning.
Anbefales
generelt
Helium N47
Formiergas
Arcal 121
Arcal 129
Kuldioxid
Kan anvendes
Cargal 1
Cargal 4
Arcal 10
Arcal 11
Arcal 12
Arcal 14
Arcal 15
Arcal 21
Arcal 32
Arcal 33
Arcal 35
Arcal 37
Arcal 39
Arcal F2
Noxal 4
Teral 22
Arcal 1
Argon
Teral
Atal
Anvendes ikke
Titan
Titan
Tilsatsmateriale le-
veres normalt op-
rullet på spoler af
plast eller metal,
som rummer 12-15
kg tråd.
Trådelektrode i coils. Silicium- og manganoxider ved MAG-svejsning.
Beskyttelsesgas
Metalbånd
Pulver
Pulver
Formningsruller
Trækdyse
Formningsruller
Trådspole
Fremstilling af rørtråd
Rørtråd fremstilles på flere forskellige måder, men den mest benyttede er den her viste, hvor det flade metalbånd ved hjælp af formningsruller
formes til et U. I denne tilstand fyldes pulveret i tråden, som derefter lukkes. Man har så en rørformet tråd med en stor diameter på fx 6 mm.
Tråden trækkes derefter gennem dyser, til den ønskede diameter er opnået.
De rutile pulverfyldte rørtråde har meget fine svejse- Fabrikanten af en rørtråd har oplyst, at tværsnitsarealet
egenskaber med meget lidt svejsesprøjt og er velegnede er 1,11 mm2, og at man kan beregne den massive tråds
til stillingssvejsning. Svejsningerne bliver meget glatte areal til 2,01 mm2. Vi antager, at trådene strømbelastes
på overfladen, og slaggen er ofte selvløsnende. med 300 ampere, og kan da regne os frem til følgende
Basiske rørtråde har ikke helt så gode svejseegenska- strømtætheder:
ber, da de giver mere svejsesprøjt, men de har til gen-
gæld bedre mekaniske egenskaber. De basiske rørtråde • 1,6 mm rørtråd:
anvendes derfor til svejsning på konstruktioner, hvor 300 ampere/1,11 mm2 = 270 ampere/mm2.
der stilles store krav til styrken, som fx kraner, entre- • 1,6 mm massiv tråd:
prenørmateriel, offshore-konstruktioner, broer m.m. 300 ampere/2,01 mm2 = 149 ampere/mm2.
En af fordelene ved at benytte rørtråde frem for mas- Jo højere strømtætheden er, desto hurtigere kan tråden
sive tråde er, at produktiviteten er højere. smelte, hvilket igen giver en større nedsmeltningsha-
Produktiviteten ved svejsning kan måles i, hvor stighed.
mange kg svejsemetal der kan nedsmeltes pr. time ved
samme strømstyrke. Det er strømtætheden i tråden,
der har den store betydning for produktiviteten, da
den er afgørende for, hvor hurtigt tråden kan smelte.
Strømtætheden udtrykkes i ampere pr. mm2 og er et
mål for, hvor meget svejsestrøm der passerer gennem
hver mm2 af trådens tværsnitsareal. A B
Vi vil prøve at se på et eksempel med en 1,6 mm Rørtrådstværsnitsarealer
tråd. A Areal = 1,11 mm2. B Areal = 2,01 mm2.
Automatiseret MIG/MAG-svejsning.
Personlig sikkerhed
Da det er karakteristisk for MIG/MAG-svejsning med
massiv tråd, at der ikke dannes så meget svejserøg som
ved elektrodesvejsning, skal man være opmærksom på, Svejse-
at den ultraviolette stråling virker stærkere, idet denne forklæde
ikke sløres af røgen. Det er derfor meget vigtigt at be- Svejsehandsker
skytte sig selv.
✓
vikler mindst røg, mens de
rutile og basiske udvikler
lidt mere.
De typer rørtråde, der
er selvbeskyttende med
hensyn til beskyttelsesgas,
udvikler meget svejserøg,
da det er svejserøgen, der
skal fortrænge den atmos-
færiske luft og beskytte
Ved at undgå at holde hovedet hen over den opstigende røg mindsker man indåndingen af de smeltebadet.
skadelige svejsegasser.
TIG-svejsning 141
Benævnelser
TIG-svejsning eller, som svejsemetoden tidligere be-
nævntes, argonsvejsning er en amerikansk udviklet svej- Kode for TIG-svejsning.
semetode. TIG er en forkortelse af Tungsten Inert Gas.
Tungsten er en wolframmalm med den gode egenskab, TIG-svejsemetoden blev udviklet i 1940’erne til svejs-
at den har et meget højt smeltepunkt. Inert Gas er en ning af aluminium- og magnesiumlegerede materialer.
inaktiv gasart. At gassen er inaktiv, betyder, at den ikke I begyndelsen var det især inden for våbenindustrien,
kan indgå i kemiske forbindelser med andre stoffer. at metoden blev udviklet og benyttet, men processen er
Der findes ikke nogen fælles betegnelse for denne igennem årene videreudviklet, så den i dag også er en
svejsemetode. I England betegnes den GTAW (Gas anerkendt og meget benyttet svejsemetode inden for
Tungsten Arc Welding), mens den i Tyskland betegnes andre områder.
WIG-svejsning (Wolfram Inert Gas).
Gaskop
Inaktiv
beskyttelsesgas Wolframelektorde
Lysbue Smeltebad
• Offshore-industrien.
• Kraftvarmeværkerne.
• Den petrokemiske industri.
• Levnedsmiddelindustrien.
• Den kemiske industri.
Jævnstrømssvejsning DC
Ved TIG-svejsning med jævnstrøm er wolframelek- +
troden oftest tilsluttet den negative pol (-). Elektron-
Strømstyrke
vandringen sker da fra den negative pol (-) mod den [ampere]
positive pol (+).
+ Tid
Varmefordelingen mellem polerne er uens, da minus- [sekunder]
0
polen (wolframspidsen) påvirkes med ca. 30 % og
pluspolen (arbejdsstykket) med ca. 70 % af den sam-
lede varmemængde. Periodetid [1 Hz]
Svejsning med jævnstrøm, hvor wolframelektroden
er tilkoblet minuspolen, anvendes til svejsning af: TIG-vekselstrømssvejsning.
Jævnstrømssvejsning, minuspol.
Vekselstrømssvejsning AC
Ved TIG-svejsning med vekselstrøm skifter spændin-
gen polaritet et vist antal gange pr. sekund. Her i Dan-
mark har vi 50 perioder (Hz) pr. sekund. Aluminiums smeltepunkt.
+ Strøm
[ampere]
+ Tid
[sekunder]
+
A B
6 ms 14 ms
TIG-svejsning af aluminium
A Opbrydning af aluminiumsoxiderne.
B Varmetilførsel til smeltebadet. 20 ms
Eksempel 1
Under vekselstrømsperiodens positive strømretnings- Periodens positive tidsdel er i dette tilfælde mindsket til 6 ms, det er
tid sker der en opbrydning af oxidhinden. Derved kan 30 % af perioden. Den negative tidsperiode er 70 % eller 14 ms.
svejsningen i selve aluminiummet bedre finde sted.
Strøm
[ampere]
Strøm
[ampere]
Tid
+ [sekunder]
+ Tid
[sekunder]
÷
14 ms 6 ms
10 ms 10 ms 20 ms
Eksempel 2
20 ms
Kurven her viser, at den positive tidsdel er øget, og at den negative
Firkantet vekselstrøm. da automatisk er mindsket. Den positive tidsdel er herved 70 % af
perioden eller 14 ms. Den negative er 30 % eller 6 ms.
Eksemplet viser, at varmefordelingen til arbejdsstykket og wolfram-
Firkantet vekselstrømssvejsning elektroden kan reguleres.
Firkantet vekselstrøm kaldes også syntetisk veksel-
strøm. Tidsperioden for denne type vekselstrøm er den Ved svejsning af aluminium med svær opbrydelig
samme som for den sinusformede vekselstrøm. oxidhinde kan det være en fordel at benytte en længere
tidsdel på den positive del for at få en bedre oxidop-
På mange TIG-svejsemaskiner har man nu mulighed brydning (eksempel 2).
for at ændre på strømperiodernes tidsdel, som vist i Eksempel 1 giver derimod en bedre indtrængnings-
eksempel 1 og 2. dybde i svejsningen.
Pulsstrømstyrken og
pulstiden indstilles
enten på TIG-svej-
semaskinen eller på
en tilhørende kon-
trolboks, også kal- Fjernbetjeningsboks til indstilling af
det fjernbetjening. pulsstrømstyrken og pulstiden. HF-tænding.
En anden form for styring af tændingen kan være en Slope-down-funktionen, også kaldet kraterfyldning,
indbygget enhed, som er i stand til at begrænse kort- har den fordel, at man kan få en gradvis reducering af
slutningsstrømmen i tændingsøjeblikket, så wolfram- svejsestrømmen ved svejsningens afslutning.
spidsen ikke brænder fast på arbejdsstykkets overflade. Den gradvise reducering af svejsestrømmen bevir-
Tændingen af lysbuen begynder med, at man pla- ker, at smeltebadet størkner langsommere, end hvis
cerer wolframelektrodens spids på det sted, hvor svejs- lysbuen afbrydes hurtigt (svejsning uden slope-down),
ningen skal startes. og risikoen for svejsefejl ved svejsningens afslutning
Svejsemaskinen tændes med TIG-brænderens tryk- nedsættes.
knap. Styringen sørger for, at der ikke sker noget, før
Strømstyrke
brænderen løftes op til normal lysbuelængde. Lysbuen [ampere]
tændes herved, og svejsestrømmen styres automatisk
op til den indstillede svejsestrøm. Denne form for sty- 1
ring betegnes Liftarc eller Liftig.
ESAB
Tid
2 3 [sekunder]
1 Svejsestrøm. 2 Slope-up. 3 Slope-down.
Slope-funktionen.
50 300
0
nic
metoder.
atro
Mig
Spænding
[volt]
Denne type har så indbyg-
60 get en styring, der inde-
holder de tidligere nævnte
40 funktioner som fx puls-
1 funktion, HF-enhed, lift- TIG-svejsebrænder med re-
20 tænding m.m. gulering af svejsestrøm.
Strømstyrke
[ampere]
De sammenbyggede typer
0 100 200 300 400 svejsemaskiner kan købes
0
Strømkildens karakteristik. som dobbeltstrømsma- DC AC
skinen, hvilket vil sige, at
Fordelen ved den her viste karakteristik er, at strøm- man ved hjælp af en om-
styrken kun ændrer sig meget lidt, selvom man under skifter selv kan vælge, om
svejsningen kommer til at hæve eller sænke svejse- man vil svejse med (DC)
brænderen med skiftende lysbuelængder til følge. jævn- eller (AC) veksel- Svejsemaskine med DC/AC-
Da stømforsyningen til TIG-svejsning og elektrode- strøm. omskifter.
svejsning har næsten den samme faldende karaktere-
Migatronic ESAB
TIG-svejsebrændere
TIG-svejsebrænderens hovedopgave er at lede Fodbetjent fjernbetjening.
svejsestrøm og beskyttelsesgas frem til svejse-
stedet, og der findes i dag mange forskellige
udformninger og størrelser afhængigt af, hvor
de skal bruges, og hvor store maksimale strøm-
belastninger de kan tåle.
Gennemskåret TIG-brænder.
Gaskopper
Gaskoppens funktion er at lede beskyttelsesgassen ned
EKSEMPEL
omkring svejsezonen, hvilket betyder, at den er udsat En gaskop nr. 8 har en indvendig diameter
for store varmepåvirkninger. på 8/16 tomme eller omregnet 12,7 mm.
De findes i mange størrelser og udførelser, og oftest er
de fremstillet af et keramisk materiale, fx aluminium-
oxid, der tåler meget høje temperaturer, men er meget Gaskoppens størrelse er afgørende for at opnå en til-
skørt. strækkelig beskyttelse af smeltebadet, de omkringlig-
gende varme områder samt wolframelektroden.
Som tommelfingerregel kan man regne med, at
gaskoppens indvendige diameter skal være fire gange
elektrodediameteren.
Gaskoppens størrelse er dog ofte angivet med et
nummer, der henviser til koppens indvendige diameter
angivet ud fra 1⁄16 tomme.
Gaskopper.
Wolframelektroder
Ved TIG-svejsning skal elektroden kunne tåle den høje
Gaslinser. temperatur uden selv at smelte. Derfor er wolfram det
mest benyttede materiale til fremstilling af elektroder
Gaslinser til TIG-svejsning. Wolfram har et smeltepunkt på ca.
Ved at udstyre svejsebrænderen med en gaslinse kan 3.380 °C.
man opnå en forbedret gasbeskyttelse.
Ved at legere wolfram med metaloxider som:
Gaslinsen er konstrueret, så beskyttelsesgassen skal
passere gennem et finmasket trådnet, der bremser de • Thoriumoxid
hurtigste gaspartikler og derved giver en mere ensartet • Zirkoniumoxid
gasstrøm ud af gaslinsen. • Ceriumoxid
• Lanthanoxid
Fordelen ved at anvende gaslinse er følgende:
kan man forøge wolframelektrodens smeltepunkt,
• Beskyttelsesgasmængden kan reduceres med op til hvilket indebærer, at den har længere standtid, bedre
50 %. tændegenskaber, samt at den kan belastes med større
• Elektrodeudstikket kan øges, hvilket giver svejseren strømstyrker, end den rene wolframelektrode kan.
bedre overblik over svejseområdet. Dette er specielt
vigtigt ved svejsning, hvor der er dårlige pladsfor- Generelt kan man sige, at elektroder af ren wolfram
hold. anvendes til vekselstrømssvejsning, mens thoriumlege-
• Mindre følsomhed for træk, hvilket giver færre fejl i rede elektroder anvendes ved jævnstrømssvejsning. De
svejsningen (porer). øvrige tre typer af legerede wolframelektroder kan an-
vendes til svejsning med såvel jævn- som vekselstrøm.
Gaskop. Gaslinse.
FAKTA
S Spidsningsvinkel
Guld wolfram Almindelig og rustfri stål samt aluminium (AC/DC)
L Spidslængde
Wolframelektroders mærkning og anvendelse. L=2⋅D
Fx Elektrode Ø 2,4: L = 2 ⋅ 2,4 = 4,8 mm
Elektrodedimension
Wolframelektroderne fremstilles i forskellige diametre
fra 0,5 til 8 mm, men de mest benyttede diametre til
TIG-svejsning er 1,0 – 1,6 – 2,0 – 2,4 – 3,2 og 4,0 mm.
Wolframelektrodens stand-
tid kan forøges ved at bortsli-
be den yderste spids, så der
fremkommer en flade med
en diameter på ca. 0,5 mm.
Mig
atro
stor diameter på wolframelek-
nic
troden, hvilket bevirker en usta-
bil lysbue samt en flad elektrode
med en ujævn endeflade. Flowmeter.
150 200
100
250
50 300
0
a
Elg
Helium har dog også fordele i forhold til argon, da den Glødeskaller
giver mere energi (varme) til arbejdsstykket end argon Rodside svejst uden gasbeskyttelse.
ved svejsning med tilsvarende strømstyrke. Derfor an-
vendes helium til svejsning i store materialetykkelser I andre tilfælde, hvor der stilles specielle, store krav til
og i materialer med stor varmeledningsevne som fx kvaliteten samt krav om efterbearbejdning (fjernelse af
kobber, da det mindsker behovet for forvarmning. glødeskaller), benyttes der gasbeskyttelse af svejsnin-
Helium giver en dybere indtrængning af svejsnin- gens rodside (baggas).
gen end argon, når der svejses med den samme strøm- Et godt eksempel på dette er svejsning af hydraulik-
styrke. rør, hvor det er af stor vigtighed, at der ikke er gløde-
skaller inde i rørene.
Heliums evne til at overføre mere varme til arbejds- Ved TIG-svejsning af de højtlegerede stål som fx
stykket bevirker, at svejsehastigheden øges så meget, at rustfaste stål dannes der også et oxidlag på svejsningens
det gør det vanskeligt at udføre svejsningen manuelt, rodside, hvis den ikke beskyttes mod ilten. Oxidlaget,
men det gør metoden særdeles velegnet til maskinel der er tyndere end glødeskaller, indeholder krom, som
TIG-svejsning. er taget fra materialet umiddelbart under oxidlaget.
Dette område får derved et lavere indhold af krom og
derved mindre korrosionsbestandighed.
Det er derfor almindeligt, at man ved svejsning af
rustfaste stål benytter baggasdækning af rodsiden.
ESAB
Baggas
Modhold/varmeleder Plade
Rodbeskyttelse ved svejsefikstur.
Wire for
tilbagetrækning
Baggas
Tilsatstråd på spole
Maskinel TIG-svejsning
TIG-svejsning kan også udføres med maski-
Drivruller nelt udstyr, der som regel giver en mere ens-
Trådleder artet svejsning med en bedre kvalitet, end den
manuelle metode gør.
ESAB
ESAB
Svejsehjelm
B
ESA
TIG-svejsehjelm.
Svejserøg ved TIG-svejsning Ved svejsning vil der altid ske en fordampning fra det
Når man TIG-svejser, ses der ingen eller næsten ingen smeltede materiale i form af oxider. Oxiderne stiger
røgudvikling, men der udvikles alligevel sundheds- normalt til vejrs med svejserøgen.
skadelige stoffer. Da TIG-svejsning ofte udføres i højtlegerede stål
som nikkel- eller aluminiumslegeringer, skal man være
De sundhedsfarlige stoffer, der dannes ved TIG-svejs- opmærksom på, at svejserøgen kan indeholde oxider
ning, kan groft opdeles i: af bl.a. krom, nikkel, aluminium og kobber, der alle er
tildelt en meget lav hygiejnisk grænseværdi.
• Den aktuelle beskyttelsesgas.
• Metaloxider. Nitrøse gasser er en fælles betegnelse for en gruppe
• Nitrøse gasser. stoffer, der udvikles, når den atmosfæriske luft om-
• Ozon. kring gasdækningen opvarmes.
Der sker her en kemisk reaktion mellem kvælstof
Argon er i sig selv ikke direkte skadelig, men man skal (nitrogen) og ilt (oxygen).
være opmærksom på, at argon er tungere end luft, og at
den fortrænger luftens ilt. Dette skal man især være op- Ved TIG-svejsning udvikles der kun mindre mængder
mærksom på ved svejsning i lukkede rum, hvor man kan nitrøse gasser.
risikere at miste bevidstheden på grund af iltmangel.
N2 + O2 > 2NO
2NO + O2 > 2NO2
O3 O3
O2 + O O + O2
O2
UV-stråling
ESAB
Friskluftshjelm. Ozondannelse.
Forkert Korrekt
✓
Svejseren bør forsøge at holde hovedet uden for den opadstigende svejserøg.
Den ultraviolette stråling fra lysbuen spalter oxygen- Ozonen nedbrydes meget let, og den er kun til stede i
molekylerne (O2) til to frie oxygenatomer (O). De to det område, som de ultraviolette stråler påvirker.
frie oxygenatomer reagerer da sammen med to oxy-
genmolekyler og danner derved ozon (O3). Som det ses af ovenstående figur, er det meget vigtigt
at være opmærksom på at holde ansigtet og dermed
Ultraviolet stråling med den nævnte bølgelængde har indåndingszonen fri af den opstigende svejserøg.
en kort rækkevidde i luft. Derfor dannes den største
mængde ozon nær ved lysbuen. Prøv en gang imellem at se på din svejseskærm. Er den
Ozonen transporteres bort fra lysbuen med den var- farvet af svejserøgen, har du sikkert indåndet en del af
me søjle af røg og gas, der stiger op fra svejsezonen, og røgens farlige partikler.
udgør derved en fare for svejseren.
Keramikringen om-
slutter boltens ende
under svejseforlø-
bet for at beskytte
lysbuen mod den
C D
atmosfæriske luft
og for at forme det Boltesvejsningens princip
mark ApS
Köster Dan Princippet ved boltesvejsning er, at der dannes kontakt mellem
smeltede metal, der
bliver presset op, Boltesvejsning. enden af bolten og grundmaterialets overflade ved, at bolten
placeres på denne (A).
når bolten presses
Lysbuen fremkommer ved, at spændingen stiger, når bolten hæves
ned i smeltebadet. fra grundmaterialet, hvorved lysbuen dannes. Der fremkommer
herved et smeltebad på grundmaterialet samtidig med, at boltens
I de fleste tilfælde yder keramikringen beskyttelse nok ende smelter (B).
mod den atmosfæriske luft, men i specielle tilfælde, Når den forudindstillede svejsetid er udløbet, presses bolten ned i
som fx ved boltesvejsning i aluminium, skal der tilføres smeltebadet hvorefter svejsningen størkner (C).
Efter svejsningen fjernes resterne af keramikringen, og svejsningen
yderligere beskyttelse i form af en inaktiv gas. er fædig (D).
Grundmateriale Lysbue
A B
Færdigsvejst emne
Köster Danmark ApS
Bolt-
Minimum
Boltesvejse- dimention Svejse-
godstykkelse
metode diameter position
mm
=ø
Boltesvejsning
1/4 3-25
med keramiksikring
Boltesvejsning Köster Danmark ApS
1/4 3-12
med beskyttelsesgas
Bolte med gennemgående gevind på flange til fastgørelse
Korttidssvejsning 1/8 maks. 10 af dæksel.
Kondensatorsvejsning 1/10 2-8
Boltesvejsedata.
Pulversvejsning
Pulversvejsning er en automatiseret form for lysbue-
svejsning, der til en vis grad har mange ting til fælles
med MAG-svejsning.
Tilsatstråd
Fremføringsruller Strømkilde
Köster Danmark ApS
Kontaktdyse Pulvertilførsel
Slagge Smeltebad
Lysbue Grundmateriale
Svejsemetal
Pulversvejsningens princip.
Det pulver, der ikke smelter, suges op, og det kan bru-
ges igen.
Pulveret, der også betegnes som flux for pulversvejs-
ning, forhandles i flere forskellige typer betegnet ud
fra deres kemiske sammensætning. Betegnelsen for de
forskellige pulvertyper er som ved de beklædte elek-
troder:
• Sur.
• Neutral.
• Basisk.
fra, hvilket grundmateriale der skal svejses i. Pulversvejseudstyr monteret på selvkørende vogn (traktor).
Metoden benyttes til såvel svejsning i ulegeret som
legeret stål. Når der svejses med pulversvejsning, kan dele af pulver-
svejseudstyret være monteret på en selvkørende vogn,
kaldet traktor, der bærer pulverbeholderen, trådrullen
samt trådreguleringsenheden.
Udstyret kan også hænges op i en form for bom over
emnet. Denne metode benyttes ved svejsning med flere
tilsatstråde på samme tid samt ved svejsning af runde
roterende emner.
Pulversvejsningsmetoden er kendetegnet ved, at den
har en meget stor nedsmeltnings- og svejsehastighed,
hvilket gør den velegnet til svejsning af store kant-
og stumpsømme, som især findes inden for skibs-
bygningsindustrien, brobygning og ved bygning af
offshore-installationer. Desuden benyttes metoden til
svejsning af rør og trykbeholdere.
Den mekaniserede svejseform gør det muligt at styre
svejseparametrene meget nøjagtigt, hvilket bevirker, at
der kun er en lille risiko for svejsefejl, samt at en svejs-
ning udført som pulversvejsning har en god og ensar-
tet kvalitet med en pæn overflade.
ESAB
Pulversvejsning.
Svejsestrøm
Kobberrulle
Trykkraft
Tryk Omdrejningsretning
Kobberelektrode
Punktsvejsning
Svejsestrøm
Punktsvejsninger
Kølevand
Princip for punktsvejsning. Princip for rullesvejsning.
Plasmasvejsning
Plasmasvejsning er en videreudvikling af TIG- Gasdyse
svejsemetoden, hvor en lysbue brænder mel-
lem en elektrode af wolfram og arbejdsstyk-
ket. Pilotlysbue
Wolframelektroden sidder ved plasmasvejs-
ning i en vandkølet gasdyse, som også gen- Emne Plasmalysbue
nemstrømmes af plasmagassen.
Som regel benyttes der ren argon som plas-
magas, men andre typer og blandinger af gas
kan også benyttes.
Princip for plasmasvejsning.
Tændingen af plasmalysbuen sker for de fle-
ste svejseanlægs vedkommende ved hjælp af en lille lysbuen, der er meget koncentreret, har en temperatur,
hjælpelysbue, også kaldet en pilotlysbue, der fremkom- der ligger mellem 20.000 °C og 40.000 °C.
mer mellem wolframelektroden og gasdysen. Under hele svejseforløbet skal lysbuen og smelte-
Plasmagassen tvinges sammen med lysbuen gen- badet beskyttes mod den atmosfæriske lufts skadelige
nem et lille hul i dysens spids, hvorved der dannes en virkninger, og på samme måde som ved TIG-svejsning
plasmalysbue mellem dysen og arbejdsstykket. Plasma- anvendes den inaktive beskyttelsesgas argon.
Kontrol af svejsninger
Det er med svejsning som med andre håndværksmæs-
sige discipliner, at når der er en menneskelig faktor
med i spillet, kan der opstå fejl.
Det er praktisk taget umuligt at udføre en manuel
svejsning, der er 100 %, som en svejsning skal være. Stumpsøm med indre fejl.
Der vil altid være et eller flere punkter på svejsningen,
der afviger fra det optimale. men oftere ved svejsning af stål med større styrke og
Årsagen til, at nogle af disse fejl og afvigelser fore- varmefasthed. Når man skal svejse i nogle af disse stål,
kommer, kan være svejseudstyret, der ikke er i orden, er det vigtigt at følge den svejseprocedure eller svejsein-
eller at man ikke har indstillet det optimalt. Den mest struks, man har fået udleveret. Det vil nedsætte risikoen
almindelige årsag til svejsefejl er svejseren, der måske for fejl.
ikke er dygtig nok, mangler den nødvendige rutine el-
ler måske bare er ukoncentreret i et lille øjeblik. Kontrollen af de færdige svejsninger kan udføres på
Der kan være tale om ydre fejl som fx, at svejsningen forskellige måder, der er bestemt ud fra de normer og
ikke har opnået den ønskede facon. Den kan nogle ste- standarder, som svejsningen og konstruktionen skal
der være for høj, mens den andre steder måske ikke er godkendes efter. Man inddeler normalt kontrolmeto-
så stor, som det er krævet. derne i to grupper: Ikke destruktiv kontrol og destruk-
tiv kontrol.
Forskellen på de to kontrolmetoder fremgår af nav-
nene. Ved destruktiv kontrol ødelægges svejsningen
ved kontrollen i modsætning til ved ikke destruktiv
kontrol, hvor kontrollen udføres på den svejsning, der
indgår som en del af den færdige konstruktion.
I langt de fleste tilfælde møder man den ikke de-
struktive kontrol af svejsninger.
Ikke destruktiv kontrol – klargøring til radiografikontrol. Måling af svejsnings a-mål med a-målslære.
Maks. dimension for en enkelt pore. > 3 d 0,3 s d 0,2 s Ikke tilladt
men maks. 3 mm men maks. 2 mm
Mangelfuld indtrængning > 0,5 Korte fejl: Ikke tilladt Ikke tilladt
h 0,2 a
Svejsningen har ikke opnået den men maks. 2 mm
foreskrevne indtrængningsdybde s.
(h = manglende indtrængning)
(1 = opnået indtrængningsdybde)
h
1
s
Mangelfuld tilpasning 05 til 3 h 0,5 mm + h 0,3 mm + h 0,2 mm +
0,1 a 0,1 a 0,1 a
For stor afstand mellem de dele,
der skal svejses sammen, eller >3 h 1 mm + 0,3 a h 0,5 mm + 0,2 a h 0,5 mm + 0,1 a
mangelfuld tilpasning. men maks. 4 mm men maks. 3 mm men maks. 2 mm
h
For lille a-mål 05 til 3 Korte fejl: Korte fejl: Ikke tilladt
h 0,2 + 0,1 a h 0,2 mm
Svejsningen opnår ikke den
1 fornødne styrke, når a-målet er for > 3 Korte fejl: Korte fejl: Ikke tilladt
lille (2). h 0,3 + 0,1 a h 0,3 + 0,1 a
h (1 = foreskrevet a-mål) men maks. 2 mm men maks. 1 mm
Røntgenkontrol, skematisk. Film Modsat bliver filmen mørk de steder, hvor der ikke er så
meget materiale, som gennemstråles, fx hvis disse passe-
Radiografikontrol, røntgen rer gennem et hulrum (pore) eller en slaggeindeslutning,
Den visuelle bedømmelse kan man selv være med til hvilket kan ses som en mørk aftegning på filmen. Det
at foretage, da det er fejl på svejsningens overflade, der samme gør sig gældende, hvis der er sidekærv, sugninger
bedømmes. Modsat er det med radiografikontrol, der eller mangelfuld opfyldning på svejsningens overflade.
bruges til at påvise indre fejl i selve svejsningen som fx Filmen mærkes ved, at man på overfladen af det
porer, kraterporer, slaggeindeslutninger, indeslutnin- svejste emne placerer blytal. Målebånd og billedindi-
ger af wolfram, fejl i roden, bindingsfejl mellem stren- kator gennemstråles også, hvorved de giver en meget
gene og grundmaterialet samt revner. lys aftegning på filmen.
Kontrollen viser dog også, hvis der er fejl på svejs-
ningens overflader, hvilket kan være en fordel. Især hvis
30
Sidekærv
det er en svejsning i et rør, hvor vi ikke kan bedømme
svejsningens rodside visuelt. Porer Gennemløb
20
Målebånd
20
Nummeret
på svejseren
11
PA Svejsestillingen
10
48 Pilemærke
06
23 Svejsningens
identifikationsnummer
Resultat af radiografikontrol
Målebåndet gør det lettere at finde fejlene på det svejste emne,
hvis det skal repareres. Pilemærket benyttes mest i forbindelse med
radiografiundersøgelse af rør, hvor det bruges til at vise målebåndets
nulpunkt samt placeringen af filmen på røret. Billedindikator med-
Røntgenkontrol i anvendelse. tages som kontrol af, at billedkvaliteten er, som den skal være.
Den er derimod
ikke særlig velegnet
Lydhoved til at finde indeslut-
ninger af porer og
slagger.
20
Kapillarfarve-
Magnetpulverprøvning. prøvning
Kapillarfarveprøv-
Magnetpulverprøvning ning anvendes for-
Prøvning med magnetpulver er en billig og effektiv trinsvis til at finde
metode til at finde eventuelle revner på overfladen el- overfladerevner i
ler lige under denne i materialer, der kan gøres mag- materialer, der ikke
netiske. lader sig magnetise-
re, som fx alumini- Carl Bro Industri & Marine as
Princippet ved metoden er, at man ved hjælp af en um samt de fleste Udstyr til kapillarfarveprøvning.
kraftig elektromagnet skaber et magnetfelt i det emne, typer rustfast stål.
der skal undersøges. Prøvningen kan udføres på svejsninger, der lige er
Hvis der er revner i materialet, vil der ske en afbøj- svejst, for at se, om der er fejl i selve svejsningen eller
ning i de magnetiske kraftlinjer, hvorved disse bliver den varmepåvirkede zone. Desuden benyttes metoden
tvunget ud til overfladen og danner et magnetisk læ- til at undersøge ældre konstruktioner og maskindele,
kagefelt. Lækagefeltet kan gøres synligt ved at påføre der har været i drift i en periode, for at afklare, om der
overfladen små farvede jernpartikler, der er opløst i en eventuelt er opstået forskellige former for trætheds-/
væske. ældningsrevner. Dette er især benyttet ved driftskon-
trol af flyvemaskiner.
Destruktiv kontrol
Når man taler om de destruktive kontrolmetoder i for-
bindelse med svejsning, benyttes de for det meste, når
der skal fremstilles (svejses) en procedureprøve.
Procedureprøve
En procedureprøve er en prøvesvejsning, der udføres
for at kontrollere, om den færdige svejsning og grund-
materialet i den varmepåvirkede zone har de krævede
mekaniske egenskaber, efter at den er færdigsvejst.
Ved prøvesvejsningen skal man følge en på forhånd
udfærdiget foreløbig svejseprocedure (pWPS), der for-
tæller, hvilke parametre man skal følge under prøve-
Kapillarvæsken påføres. svejsningen.
Prøvesvejsningen overvåges af godkendte svejsesag-
kyndige, der skal måle og registrere, om de angivne
svejseparametre følges inden for de tolerancer, der er
opstillet.
Foreløbig svejseprocedure
PWPS (Preliminary Welding Procedure Specifikation)
Destruktiv og
ikke destruktiv prøvning
Arbejdsinstruktioner Arbejdsinstruktioner
Opbygning i en procedureprøve.
Det prøvesvejste emne kontrolleres gennem en række Man har herved en god sikkerhed for, at den færdige
af de destruktive test. Hvis resultaterne er tilfredsstil- produktionssvejsning har de samme mekaniske egen-
lende, godkendes prøvesvejsningen som en procedure- skaber, som procedureprøven har, når den er svejst
prøve (WPAR). med de samme parametre.
På baggrund af den godkendte procedureprøve ud-
færdiges der herefter nogle svejseprocedurer (WPS’er) De destruktive kontrolmetoder benyttes desuden ved
eller arbejdsinstruktioner, som man skal følge ved en nogle svejsemetoder som kontrol af de prøver, en svej-
lignende svejsning i produktionen. ser skal udføre for at få et svejsecertifikat.
Bøjeprøver
Prøvningen foretages på prøvestænger, der er udtaget
af prøvesvejsningen, og de kan være fremstillet som
Slagsejhedsprøver runde stænger eller som stænger med et kvadratisk
tværsnit afhængigt af det emne, der skal prøves.
Trækprøver
Makrostruktur-
prøve
Trækprøvning
Trækprøvningen udføres for at give oplysninger om
svejsesamlingens styrke og sejhed. Med styrke menes,
hvor stor en kraft der skal til for at ødelægge samlin- Brud
gen. Sejhed er, hvor meget samlingen kan give sig, dvs.
forlænges, før den ødelægges.
Carl Bro Industri & Marine as
Emne før og efter trækprøve.
5xd d
A
10 x d
B
2 Forlængelser
Trækprøvekurve. A A5-forlængelse. B A10-forlængelse.
Slagsejhedsprøvning
Slagsejhedsprøvningen eller kærvslagsprøven, som
den også kaldes, udføres for at afprøve svejsesamlin-
gens slagsejhed.
Slagsejheden er en værdi, der fortæller om emnets
evne til at modstå pludselige belastninger som stød og
slag. Et sejt materiale er ikke nær så følsomt over for dis-
se belastninger, som et skørt eller sprødt materiale er.
For at udføre en slagsejhedsprøve udtages der et an-
tal prøveemner fra det prøvesvejste emne.
45°
2
R = 0,25
Prøvningen udføres ved, at prøveemnet anbringes i Pendulhammerens udslag angives med slæbeviseren
anlægget, hvorefter pendulhammeren udløses. Denne
svinger ned, bryder emnet og fortsætter svingningen
forbi anlægget for prøveemnet.
På en skala, der er forsynet med en slæbeviser, kan man
så efter prøvningen aflæse, hvor stor en energimængde
hammeren har mistet ved at slå emnet over. Jo længere
pendulet slår ud efter bruddet, desto mindre energi har
hammeren mistet, og desto mere skørt er materialet. Slagsejhedsprøve.
Brudprøvning Hårdhedsmåling
Brudprøvning ud- Hårdhedsmåling er en benævnelse for flere forskel-
føres som en kon- lige metoder, der alle har til formål at måle overfladens
trol af, om svejsnin- modstand mod deformation, når der trykkes en gen-
gen er rigtigt ud- stand mod denne. Hårdhedsmålingen kan udføres ef-
ført. Det kan være ter forskellige metoder, der kaldes:
svejseren, der har
begået en fejl, el- • Brinell.
ler det kan være de • Rockwell.
angivne parametre • Vickers.
som svejsestrøm og
hastighed, der har Fælles for disse metoder er, at der trykkes en hård gen-
været forkerte. stand mod emnets overflade. Dette giver en fordybning i
materialet, der måles. Det fortæller derved noget om ma-
Prøven udføres ved, terialets hårdhed. En lille fordybning er et udtryk for, at
at emnet påvirkes det prøvede materiale er hårdere end et materiale, hvori
med slag eller tryk, der dannes et stort aftryk. Den fordybning, der er frem-
så dette knækker, kommet i emnet, er mindre end hovedet på en knappe-
hvorefter man ud nål. Den er så lille, at den skal iagttages og måles under et
fra brudfladerne forstørrelsesglas, for at man kan få taget det rigtige mål.
kan se, om svejs-
ningen er fejlfri. Brudprøvning af kantsøm. Brinell
Ved hårhedsmåling Tryk
efter Brinellmeto-
Makrostrukturanalyse den er det en hær-
Makrostrukturanalysen foretages på en prøve, der ud- det stålkugle, der Hærdet
tages på tværs af svejsningen. Prøven slibes og poleres, med et bestemt tryk stålkugle
så der opnås en meget glat og finkornet overflade, der presses mod emnets
derefter ætses. overflade. Herved Kuglens aftryk
på emnets
fremkommer der et overflade
Ud fra det slebne og cirkelformet aftryk.
polerede emne er Diameteren af af- d2
det muligt at se, om trykket måles og om-
sættes til en hårdhed, d1
svejseproceduren er
Makrostruktur af stumpsøm
fulgt med hensyn svejst fra begge sider
der betegnes HB. Hårdhedsmåling med Brinellmetoden.
til antallet af stren-
ge og disses place- Rockwell
ring i forhold til Rockwellmetoden Rockwell HRC (Cone)
hinanden. Derud- kan udføres med diamant kegle
over kan man bl.a. enten en diamant-
også se, om svejs- kegle eller en hær- Rockwell HRB (Ball)
stålkugle
ningen har opnået det stålkugle, som
den ønskede ind- med et bestemt tryk
trængningsdybde i Makrostruktur af kantsøm presses mod emnets
grundmaterialet. Makrostruktur. overflade. Rocwellmetoden.
Vickers
Tryk
Vickersmetoden ud-
føres på samme må-
de som de andre
Diamant-
metoder bortset fra, pyramide Carl Bro Industri & Marine as
9911J
888776
SDF
TY6OO
HÅRDHEDTIP PROCESS
Hårdhedsmåling i makrostruktur, stumpsøm Apparat til hårdhedsmåling, der kan tages med til arbejds-
Hårdhedsmåling. stedet.
Svejsecertifikat
Svejsning indgår som en meget vigtig del af de jernkon-
struktioner og installationer, som gør, at et moderne
samfund som vores kan fungere på en god og effektiv
måde. Prøv engang at lukke øjnene og tænk på, hvilke
svejste konstruktioner der har betydning for, at vi kan
leve, som vi gør i dag.
Man vil her uvilkårligt komme til at tænke på fx:
Kraftværker.
Vindmøller.
Svejsning indgår som en vigtig del i de her nævnte kon- Krav om svejsecertifikat
struktioner, der alle har betydning for vores daglige til- Her i Danmark er det forskelligt, hvem der stiller krav
værelse. Vi er derfor meget afhængige af, at de fungerer om, at svejseren skal have et gyldigt svejsecertifikat for
fejlfrit. at svejse et bestemt stykke svejsearbejde.
Hvis svejsningerne ikke er udført på en sådan måde, I mange tilfælde er det en offentlig myndighed som
at de har den beregnede styrke, er der en risiko for, at fx Arbejdstilsynet, Skibstilsynet eller Energistyrelsen
der kan opstå uheld, hvor der kan ske skader på mate- afhængigt af, hvilken konstruktion det drejer sig om.
riel og personer. Der kan også være tale om, at det er køberen af pro-
duktet eller det selskab, som skal klassificere eller for-
En anden væsentlig årsag til, at der stilles stadig større sikre produktet, som fx Det Norske Veritas eller Lloyds,
kvalitetskrav til svejsningerne, er, at der er udviklet en der vil sikre sig, at konstruktionen er svejst af certifi-
række nye ståltyper, der har større styrke end alminde- katsvejsere.
ligt konstruktionsstål.
Brugen af disse nye ståltyper bevirker, at man kan Retningslinjer for svejsecertifikater
fremstille konstruktioner i mindre godstykkelser med De forskellige virksomheder og øvrige instanser, der
den samme styrke. kræver, at svejsningerne skal udføres af certifikatsvej-
sere, er nødt til at have ens retningslinjer for, hvordan
prøvesvejsningerne skal udføres, samt hvilke svejs-
ninger svejseren må svejse, når han har fået certifika-
tet. Derfor benytter man her i Danmark for det meste
certifikater, der er udført efter de retningslinjer, der er
i den fælles europæiske standard EN 287-1, Certifice-
m
m
8 mm
8
Prøveemne
6 mm
Størrelsen på de prøveemner, der skal svejses for at få
certifikatet, er fastsat som vist på figuren herunder.
m
24 mm2
m
6
2
18 mm
A B ≥125 ≥125
Jo mindre godstykkelsen er, desto stærkere skal svejsningen ≥125
være pr. mm2, og desto vigtigere er det, at der ikke er fejl i svejs-
ningen, da svejsefejl som regel nedsætter svejsningens styrke. ≥300
50
≥1
For at bevise, at håndværkere nu også er dygtige nok til at ≥125
svejse, kræver man af dem, at de skal udføre nogle prøve-
svejsninger, som skal godkendes. Prøvesvejsningerne
skal udføres på samme eller næsten samme måde som A C
de svejsninger, der skal svejses på konstruktionerne. ≥125
Når svejseren har bevist, at han kan svejse den pågæl-
≥125
dende type svejsning, udstedes et svejsecertifikat, der i en
periode giver lov til at svejse den samme type svejsninger. D
Det er dog ikke sådan, at man bare kan svejse løs, selvom Angivelse af størrelser på prøveemner
man har et gyldigt svejsecertifikat. Der er fortsat kontrol A Prøveemner til kantsøm. B Prøveemne til stumpsøm i plade.
af, om de svejsningerne, man udfører, nu også er i orden. C Prøveemne til stumpsøm i rør.
Svejseproces Godstykkelser
Man må kun udføre svejsninger med den samme De efterfølgende skemaer viser retningslinjerne med
svejseproces som den, man har aflagt prøve med. Det hensyn til emnernes godstykkelser og rørenes udven-
betyder i praksis, at hvis man fx har svejst svejseprøven dige diametre.
med TIG-svejseprocessen, så kan man også kun efter-
følgende få svejsninger godkendt, der er svejst som Prøveemnets godstykkelse De godstykkelser, der må
i mm (t) svejses i produktionen
TIG-svejsning.
Nogle virksomheder benytter svejseprocedurer, hvor
man benytter mere end én svejseproces til den samme t t
svejsning. Fx svejser man bundstrengen med TIG-svejs-
ning, hvorefter de efterfølgende strenge svejses med be- Til 3 mm t til 2 gange t
klædte elektroder. Hvis denne type svejsning skal ud-
føres af den samme svejser, skal han ved certificeringen Fra 3 mm til 12 mm Fra 3 mm til 2 gange t
udføre en svejseprøve med begge svejseprocesser eller
have to certifikater – et, der dækker TIG-svejsningen, Fra 12 mm Fra 5 mm og tykkere
og et andet, der dækker elektrodesvejsningen.
Retningslinjer med hensyn til godstykkelse.
Elektrodetype
Når man svejser med beklædte elektroder, er der for- Prøveemnets diameter De diametre, der må
D i mm svejses i produktionen
skel på at svejse med de forskellige typer af elektroder.
Der er fx stor forskel på elektrodens hældningsvinkel, D
når man svejser med en basisk elektrode i forhold til
en højtudbytte rutil elektrode. Dette tages der også
hensyn til, når man ser på, hvilke svejsninger man må Til 25 mm D til 2 gange D
udføre ifølge sit svejsecertifikat.
Fra 25 mm til 150 mm Fra 0,5 D til 2 gange D
Elektrodetype,
R.RR-rutil
PA
PB
PF
PG
PD
PA
PC
PF
PG
PE
PA
PB
PF
PG
PB
PA
PF
PG
PC
H-L 045
J-L 045
De svejsestillinger,
der må svejses
i produktionen
Lodret faldende
Lodret faldende
Lodret stigende
Lodret stigende
svejsestillinger
Oven-ned
Under-op
Under-op
Side-ind
Liggende kantsøm PA x x
Stående kantsøm PB x x x x x
Lodret stigende PF x x x x x x
Lodret faldende PG x
Under-op PD x x x x x x x
Oven-ned PA x x x x x x
Side-ind PC x x x x x x x
Lodret stigende PF x x x x x x x x x x
Lodret faldende PG x x
Under-op PE x x x x x x x x x x x x x
Liggende kantsøm roterende PA x x
Stående kantsøm roterende PB x x x x x
Fast vandret rør-stigende PF x x x x x x x x
Fast vandret rør-faldende PG x x
Stående kantsøm lodret akse PB x x x x x
Roterende vandret rør PA x x x x x x x
Fast vandret rør-stigende PF x x x x x x x x x x x x x
Fast vandret rør-faldende PG x x x x
Rør med lodret akse PC x x x x x x x x x
Rør med skrå akse stig. H-L 045 x x x x x x x x x x x x x x x x
Rør med skrå akse fald. J-L 045 x x x x x
WPS 03-96
A1 23-06-48
Albert Svejser
62
11-4-1974 ESBJERG
111 111
T(PIPE) P(PLATE) T(PIPE)
BW FW, BW
W01 W01
E42 4 B 12 A, AR, R, RR, RB, RC, B
NON NON
NON NON
t 12,5 t ≥5
D 152 D ≥ 76
H-L 045 PA, PB, PC, PD, PE, PF, H-L 045
ssl nb ss/nb, ss/mb, bs/gg, bs/ny
GODKENDT
GODKENDT
IKKE KR VET 25-3-96
-
- ESBJERG
- 25-3-98
-
-
Formlen for tværsnitsarealet af en kantsøm er: I de fleste tilfælde, hvor man benytter sig af en V-søm
til svejsning, tildanner man svejsefugen med en rod-
Arealet = a ⋅ a = a2 næse og ophæfter emnerne med en spalteåbning for at
sikre fuld gennembrænding.
Beregningen af arealet af en stumpsøm svejst i en V-
fuge tager udgangspunkt i formlen for arealet af en tre- Ved beregning af arealet af en sådan V-søm skal vi be-
kant, der siger, at arealet = 1⁄2 højde gange grundlinjen nytte formlen:
eller, som det kan ses på figuren, arealet = 1⁄2 h ⋅ t
Areal = (t-n)2 ⋅ tg v/2 + (t ⋅ s) mm2
h
t
Eksempel:
Areal = (t-n)2 ⋅ tg v/2 + (t ⋅ s) =
(10 - 1,5)2 ⋅ tg 60/2 + (10 ⋅ 2) = 62 mm2
tan v
v = 60°
FAKTA
v cos v
sin v
t = 10
n = 1,5
h kendes ikke umiddelbart, men ved hjælp af trigonome-
trien kan man se, at h er lig med tangens (tg) til v/2 ⋅ t
s=2
Arealet bliver således = 1⁄2 ⋅ (tg v/2 ⋅ t) ⋅ t for den
halve V-fuge. Formlen for arealet af hele V-fugen bliver
derfor: Af hensyn til den videre beregning og opslag i tabeller
har man brug for at vide, hvor mange kilo svejsemetal
Areal = t2 ⋅ tg v/2 mm2 der skal bruges pr. meter svejsesøm (kg/m).
Stål og dermed også svejsemetallet har en teoretisk
vægtfylde på 7,85 g/cm3. Man kan derfor benytte føl-
Eksempel: gende formel til at beregne, hvor mange kg svejsemetal
Areal = t2 ⋅ tg v/2 = 202 ⋅ tg 60/2 = 231 mm2 der skal bruges for at udføre en svejsning på 1 m, når
man kender svejsesømmens tværsnitsareal (A):
v = 60°
Vægt/m = (A ⋅ 7,85)/1.000 kg/m
FAKTA
Plade- Spalte-
Fuge Svejse-
t tykkelse bredde
volumen metal
s (t) (s)
1 0 2 0,02
1,5 0,5 3 0,02
2 1 4 0,03
Oven-ned PA 3 1,5 7 0,05
4 2 17 0,13
5 2 21 0,16
6 2,5 27 0,21
Oven-ned PA 7 3 36 0,28
1 0 2,5 0,02
1,5 0,5 4 0,03
2 1 5 0,01
Side-ind PC 3 1,5 9,5 0,07
4 2 22 0,17
5 2,5 25 0,20
6 3 32 0,25
Side-ind PC 7 3 42 0,33
4 2 9 0,07
5 2 10,5 0,08
6 2,5 13 0,10
7 3 16 0,13
4 2 10,5 0,08
Under-op PE 5 2 16 0,13
Oven-ned PA 6 2,5 18 0,14
7 3 21 0,16
8 1,5 42,0 0,41 49,0 0,47 57,0 0,62 65,5 0,65 49,0 0,59
9 1,5 51,0 0,48 60,5 0,54 70,0 0,74 81,5 0,79 60,5 0,66
10 2,0 66,5 0,59 77,5 0,67 90,0 0,91 104,0 0,96 77,5 0,79
11 2,0 78,5 0,66 92,0 0,76 107,0 1,04 124,0 1,12 92,0 0,91
12 2,0 91,0 0,75 107,0 0,87 125,0 1,20 145,0 1,33 107,0 1,04
14 2,0 120,0 1,01 141,0 1,17 165,0 1,49 193,0 1,70 141,0 1,32
15 2,0 135,0 1,12 160,0 1,30 188,0 1,70 219,0 1,91 160,0 1,49
16 2,0 151,0 1,19 180,0 1,38 211,0 1,90 247,0 2,12 180,0 1,61
18 2,0 189,0 1,48 223,0 1,75 263,0 2,32 308,0 2,61 223,0 1,98
20 2,0 227,0 1,78 271,0 2,09 320,0 2,77 376,0 3,21 271,0 2,36
25 2,0 341,0 2,61 411,0 3,09 488,0 4,15 577,0 4,86 411,0 3,49
Teoretisk svejsemetalforbrug ved V-fuger.
Tvær-
a-mål snits-
areal
Tvær-
Plade-
snits-
tykkelse
areal
Elektrodeforbrug Tidsforbrug
Når man ved, hvor mange kg svejsemetal man skal Elektrodesvejsning
bruge for at udføre en svejsning med elektroder, skal Den tid, det tager for at svejse en elektrode op (ned-
man beregne, hvor mange kg elektroder der skal kø- smeltningstiden), fremgår af elektrodekataloget. Man
bes hos leverandøren. Det er nemlig ikke sådan, at man skal dog her være opmærksom på, at tiden er fastsat
umiddelbart kan gå ud fra, at disse mængder passer ud fra, at man svejser med den maksimale strømstyrke,
sammen, da der er en del spild ved elektrodesvejsning. som elektrodefabrikanten anviser.
Man kan bl.a. ikke udnytte elektroden fuldt ud. Nor-
malt er man nødt til at smide den elektrodestump væk, T.min.
H. Svej-
der sidder i elektrodetangen, når der skal skiftes til en N. kg B Antal sekun-
sem.
svejse- elek. der
ny elektrode. Desuden forsvinder en del af elektroden Ø Lgd. Strøm
metal pr. kg
kg pr.
pr.
mm mm A time
som svejsesprøjt og slagge. pr. kg svejse-
100 %
elek.
Der er stor forskel på, hvor meget af elektroden der elek. metal maks.
interm.
strøm
bliver tilbage som svejsemetal ved brug af de forskellige
typer elektroder. 3,25 450 130-170 0,68 21,0 2,5 69
Mængden af svejsemetal kan variere fra ca. 50 til 4,00 450 180-230 0,68 13,5 3,8 69
80 %, så man må se i fabrikanternes elektrodekatalo- 4,50 450 210-290 0,68 12,0 4,7 69
ger, hvor mange kg svejsemetal en elektrode afgiver pr. 5,00 450 250-340 0,69 10,0 5,6 67
kg købt elektrode. 5,60 450 280-400 0,69 7,6 7,3 64
6,00 450 300-430 0,69 6,3 7,8 70
T.min. Eksempler på data fra elektrodekataloger.
H. Svej-
N. kg B Antal sekun-
sem.
svejse- elek. der
Ø Lgd. Strøm
metal pr. kg
kg pr.
pr. Det er kun i de færreste tilfælde, at man svejser med
mm mm A time
pr. kg svejse-
100 %
elek. den maksimale strømstyrke, og jo mindre strøm man
elek. metal maks. svejser med, desto længere tid tager det at nedsmelte
interm.
strøm
elektroden.
2,00 300 35- 70 0,54 171 0,6 40 Til beregning af, hvor lang tid det tager at nedsmelte
2,50 350 60-100 0,50 84 0,7 53 en elektrode, når der ikke svejses med den maksimale
3,25 350 80-150 0,58 52 1,3 59 strøm, kan man benytte formlen:
4,00 350 100-200 0,59 34 1,8 65
4,00 450 100-200 0,61 26 1,8 77 Nedsmeltningstiden = nedsmeltningstid
5,00 450 150-260 0,63 17 2,3 105 ved maksimal strømstyrke ⋅ (maksimal strømstyrke/
6,00 450 200-385 0,58 12 3,8 80 den strømstyrke, der svejses med) sekunder
Eksempler på angivelser af svejsemetalforbrug.
Eksempel: Man svejser med en Ø 4 mm OK 33.80,
Tilsatsmateriale til MAG-svejsning og svejsemaskinen er indstillet på 200 ampere. Ud fra
Ved svejsning med MAG er der ikke så stort et spild elektrodens dataliste kan vi aflæse, at den maksimale
som ved elektrodesvejsning. Man er dog ved mange strømstyrke for en Ø 4 mm elektrode er 230 ampere,
svejsemaskiner nødt til at kassere det stykke svejse- og at nedsmeltningstiden ved denne strømstyrke er 69
tråd, der sidder i trådlederen, hver gang der skal skiftes sekunder.
trådspole. Som ved elektrodesvejsning forsvinder der
også noget som svejsesprøjt. Nedsmeltningstiden = 69 ⋅ 230/200 = 79,35 sekunder
Man beregner normalt, at der er et spild på ca. 5 %,
således at der bliver 0,95 kg svejsemetal pr. kg købt til- Når man ved, hvor lang tid det tager at nedsmelte 1
satstråd. stk. elektrode, kan man nu beregne, hvor lang tid det
tager at svejse et kg svejsemetal, efter at have aflæst i Ved hjælp af det efterfølgende skema kan man fx fore-
tabellen, hvor mange stk. elektroder der skal bruges pr. tage denne beregning:
kg svejsemetal.
Som man kan se, er det en større beregning at regne Der skal svejses en stående kantsøm med a-mål = 4 mm.
ud, hvor lang tid det tager at svejse en svejsning. Derfor Ifølge skemaet skal der nedsmeltes 0,16 kg svejse-
benytter man i dag pc-programmer til disse beregnin- metal pr. m, og der skal bruges 190 ampere. Indsat i
ger. formlen giver dette følgende resultat:
Den tid, der bruges til at nedsmelte en elektrode, er
dog lille set i sammenhæng med, hvor lang tid det tager Svejsetid = (0,16 ⋅ 1.000)/(0,25 ⋅ 190) = 3,37 minut/meter
at hente og udskifte en elektrode samt banke slagger af,
så i mange tilfælde regner man med, at man kun svej- Den her beregnede svejsetid udgør kun en del af den
ser i ca. 20 % af tiden. samlede svejsetid, da der også skal bruges tid på fx
Mange virksomheder gør derfor ofte det, at de gan- flaskeskift, skift af trådrulle, rensning af trådleder og
ger den tid, det tager at nedsmelte elektroderne, med 5 kontaktdyse m.m. Den tid, der bruges til disse opgaver,
for at få det samlede tidsforbrug. kan variere en del og må derfor skønsmæssigt anslås.
Mange virksomheder regner som en tommelfin-
MAG-svejsning gerregel med, at der går 50 % af den samlede tid som
Ved MAG-svejsning er der også som ved elektrode- svejsetid.
svejsning forskellige nedsmeltningstider afhængigt af, Gasforbruget beregnes ud fra det på flowmeteret
hvilken trådtype og tråddimension der svejses med. aflæste forbrug i liter pr./minut, og dette ganges med
Man har dog en tommelfingerregel, som benyttes af svejsetiden.
mange. Reglen siger, at man kan beregne, at der ned-
smeltes 0,25 gram svejsemetal pr. minut/pr. ampere.
Til beregning af svejsetiden ved MAG-svejsning kan
denne formel benyttes: