Emne: eventyr

Valg af eventyr: Fyrtøjet (1835) af H.C. Andersen

Udarbejdet af: Alma Bakkegaard

Begrundelse af valg:

Fyrtøjet er et eventyr, som beskriver samfundstendenser, der er typiske

for den tid, det er skrevet i. Temaer som social rangorden, økonomisk
ulighed og materialisme er dominerende i H.C. Andersens eventyr om
den fattige soldat. Det er interessant at dykke ned i detaljerne i Fyrtøjet,
og se, hvordan temaerne i eventyret stadig er aktuelle i dag. Hans
Christian Andersen er en af de mest anerkendte digtere og forfattere i
historien. Han har gjort sig bemærket på grund af sine observationer af
samfundet, og sin måde at skildre disse på i sine fortællinger. Derfor er
det oplagt at vælge et af hans eventyr.

Indledning:

Fyrtøjet er et eventyr, som blev udgivet i 1835. Det er skrevet af den

anerkendte danske digter og forfatter H.C. Andersen. Fyrtøjet er et
kunsteventyr, og det vil sige, at det er skrevet med flere detaljerede
miljø- og personbeskrivelser end eksempelvis et folkeeventyr. Et
kunsteventyr er typisk nedskrevet fra starten, hvorimod et folkeeventyr er
en fortælling, som bliver mundtligt overleveret mellem mennesker.
Kunsteventyret Fyrtøjet handler om en soldat og hans rejse mod et
rigere liv. Fortællingen arbejder med temaer som ulighed, sociale
klasseskæl og individets mulighed for at stige i social rang.
 Analyse:
I min analyse af fyrtøjet har jeg taget udgangspunkt i hhv.
aktantmodellen og kontraktmodellen, samt en gennemgang af
eventyrets stilistiske karakteristika/virkemidler.
Ydre komposition:
Eventyret er oprindeligt skrevet i afsnit, dvs. at der ikke er kapitler, men
en markering med ekstra linjeafstand mellem afsnittene.
Indre komposition: (aktantmodellen og kontraktmodellen)

Aktantmodellen:

Giver: Heksen giver soldaten Objekt/mål: Prinsessen Modtager: Soldaten

penge, men vil dog ikke give er soldatens mål, det er modtager både penge og
ham det magiske fyrtøj hende soldaten jagter prinsessen

Hjælper: Hundene hjælper Subjekt: Soldaten er Modstander: Kongen og

soldaten til at skaffe pengene hovedpersonen i dronningen vil ikke
og prinsessen eventyret, og det er ham, udlevere prinsessen til
der skal gennemgå soldaten. De er også lige
prøverne ved at få ham hængt.

Subjekt og modtager er
den samme (soldaten) =
eventyret ender lykkeligt

Kontraktmodellen
Hjem: Soldaten bliver rig.
Kontraktbrud: Soldaten bliver fattig igen.
Ude: Soldaten finder ud af hvordan fyrtøjet virker.
De tre prøvelser: Soldaten "bortfører" prinsessen tre gange.
Hjem igen: Soldaten og prinsessen bliver gift, og bliver konge og
dronning.
Analyse og eventyrtræk

Fyrtøjet er et eventyr med mange genretræk. Først og fremmest

præsenteres læseren for modsætningen mellem det gode og det onde.
Vi bliver præsenteret for soldaten, som er hjemvendt fra krig, og har tjent
sit land.

Dernæst præsenteres vi for den ækle heks. Disse to modparter er klare

modsætninger i eventyrets indledende afsnit. Længere inde i eventyret
ender soldaten dog med at skære hovedet af heksen, fordi hun ville
have fyrtøjet for sig selv. Man kan argumentere for, at soldaten i denne
del af historien mister læserens sympati en smule.

Han virker materialistisk og ikke særlig solidarisk. Han ender dog også
med at give folket penge, og optræder her i en form for Robin Hood
skikkelse (tager fra de rige, og giver til de fattige). Prinsessen ender
også med at føle sig fri og lykkelig, selvom det kan udledes, at han
egentlig kun stræbte efter hende for sin egen, lykkes skyld.

Der eksisterer en modsætning mere i eventyret, nemlig modsætningen

mellem rig og fattig. Den fattige soldat og den rige prinsesse. Disse
sociale skæl bliver præsenteret i eventyret, og de siger meget om
eventyrets samtid. Det var ikke velanset at blande rige og fattige. Mange
stræbte efter rigdom, men ikke alle havde muligheden for at stige i social
rang.

Derudover optræder tallet tre i eventyret. Soldaten skal igennem de tre

prøvelser i form af de tre kister med de tre hunde som vogtere, for at nå
målet.

Dernæst fremgår størrelsesforholdet også i eventyret. Dette er et typisk

genretræk for kunsteventyret, da det tilhører kunsteventyrets
beskrivende og detaljerede sprogstil. I dette tilfælde er det f.eks.
størrelserne på hundenes øjne og beskrivelsen af at de er på størrelse
med hhv. Tekopper, møllehjul og Rundetårn.
Sproglige virkemidler:
Da fyrtøjet er et kunsteventyr, så har vi at gøre med en bestemt sproglig
stil. Der er tale om et individuelt sprog, hvilket vil sige at det kun er
H.C.Andersens egne vendinger der er i spil - det adskiller sig altså fra et
folkeeventyr, hvor der typisk er flere forskellige afsendere, da det er
mundtligt overleveret. Derudover er sproget relativt komplekst “(…) Han
havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden(…)” - ordet tornyster
kan anses som et mere komplekst ordvalg. Her kan tilføjes, at
sprogbruget er karakteriseret som historisk sprog, da der er sproglige
vendinger som er gammeldags.

Morale:

Eventyret har et klart budskab om, at det ikke er den materielle rigdom,
der betyder mest. Det betyder kun noget, hvis kærlighed og lykke også
er til stede.
Oplæsningsstykke: (Linje 135-152)
“Så tænkte han engang: Det er dog noget løjerligt noget, at man ikke
må få den prinsesse at se! Hun skal være så dejlig, siger de alle
sammen! Men hvad kan det hjælpe, når hun skal alle tider sidde inde i
det store kobberslot med de mange tårne. Kan jeg da slet ikke få hende
at se? Hvor er nu mit fyrtøj! Og så slog han ild, og vips kom hunden med
øjne så store, som tekopper.”

Begrundelse for valg af oplæsningsstykke:

Jeg har valgt dette sted i teksten, fordi der er mange af de førnævnte
stilistiske eventyrtræk, som beskrives netop her. Bl.a. magien i fyrtøjet
og hunden der kommer for at hjælpe. Derudover fremgår soldatens
ønske om at komme tæt på prinsessen også tydeligt, og klassedelingen i
samfundet bliver beskrevet.

Begyndelse for perspektivering:

Jeg har valgt at perspektivere Fyrtøjet til eventyret Klods Hans, fordi
begge eventyr arbejder med karakterer, som har en meget
bemærkelsesværdig viljestyrke. De har en stærk overbevisning om egen
fortræffelighed, på trods af omverdenens skepsis og
omstændighedernes udfordringer.
Tre-talsreglen optræder ligeledes i Klods Hans, hvor han er den tredje
bror, og samler tre ting op på sin vej til at få prinsessen.
Der optræder også magiske genstande i Klods Hans, da han samler tre
magiske ting op på vej til prinsessen. Disse genstande kan
sammenlignes med fyrtøjets magiske evner i eventyret. Disse genstande
har ligeledes en funktion for Klods Hans, fordi de skal hjælpe ham til at
bevise sit værd.
Der er dog også forskelle mellem de to eventyr. En af de mest markante
forskelle mellem de to hovedaktører i eventyrene er deres drivkraft.
Soldaten er drevet af ønsket om rigdom, hvorimod Klods Hans er drevet
af sin kærlighed til prinsessen. Deres mål og motiv er således
forskellige, men de ender alligevel i ens situationer.
Det kan konkluderes at begge eventyr arbejder med budskaber om
vedholdenhed, stræben efter velstand og modet til at tage udfordringer
op.