Andreas - Sop3.0 PDF

Andreas Kaas Permin 1/31
SOP opgaveformulering. 2023-2024
Navn Andreas Kaas Permin

Klasse 3a2
Fødselsdato 1 juni 2005
Fag Niveau Vejleder navn Vejleders mailadresse

Matematik A Martin Vindbæk Madsen mma@tec.dk
Fysik A Tina Hvid thv@tec.dk
Opgaveformulering
I en teknologidrevet verden er et batteris ydeevne og levetid afgørende. Mens hurtig
opladning er praktisk, kan det påvirke batteriets holdbarhed. For at optimere batteriets
levetid er det essentielt at forstå forholdet mellem opladningshastighed og slid. Du skal
skrive en opgave, hvor du undersøger hvordan en eller flere opladningsstrategier
påvirker batterier.
- Redegør for opbygningen af et batteri, batteriers anvendelse og forskellige

opladningsstrategier.
- Udtænk, udfør og analysér et eller flere forsøg, hvor du undersøger hvordan et batteris
levetid og ydeevne afhænger af en bestemt opladningsstrategi. Argumentér i denne
forbindelse for dit valg af opladningsstrategi.
- Undersøg og analysér en model, der beskriver et batteris levetid og/eller ydeevne som
funktion af antallet af opladninger med en bestemt opladningsstrategi. Inddrag
resultaterne fra dine forsøg.
- Diskutér modellens validitet og konsekvenser.
Udleverede bilag
SOP opgaven udleveres 1. december 2023 kl. 14.30
SOP opgaven skal 17. december 2023 kl. 15.00
afleveres på Netprøver
SOP
Slid på batterier
Fag Fysik og matematik

Periode 1/12 til 17/12
Navn Andreas Kaas Permin
Klasse 3a2
Vejledere Martin Vindbæk Madsen (matematik) og
Tina Hvid (fysik)
Gymnasium TEC H.C. Ørsted gymnasium Lyngby
Indholdsfortegnelse
RESUME ................................................................................................................................................................. 4
INDLEDNING .......................................................................................................................................................... 4
HVAD ER ET BATTERI OG HVAD BRUGER MAN DET TIL ............................................................................. 4
LITHIUM-ION BATTERIER .................................................................................................................................... 5
HVORDAN ER ET BATTERI OPBYGGET ........................................................................................................................... 5
HVAD SKER DER NÅR ET LITHIUM-ION BATTERIER BLIVER OPLADT OG AFLADT ............................................................ 8
HVORDAN FUNGERE LITHIUM BATTERI I PRAKSIS HVORDAN OP/AFLADER OG HVORDAN ER DE KONFIGURERET ........ 9
Konfigurationt ...................................................................................................................................................... 9
Opladt ................................................................................................................................................................... 11
Afladet .................................................................................................................................................................. 12
HVORDAN BLIVER LITHIUM-BATTERIER SLIDT ............................................................................................................. 13
FORSØG ............................................................................................................................................................... 14
FORSØGSOPSTILLING ................................................................................................................................................. 14
Hardware .............................................................................................................................................................. 14
Programmering .................................................................................................................................................. 19
DATA ........................................................................................................................................................................... 19
DATABEHANDLING ............................................................................................................................................ 19
MATEMATISK MODELLER ............................................................................................................................................. 19
Model 1 ................................................................................................................................................................. 20
Model 2 ................................................................................................................................................................. 20
Model 3 ................................................................................................................................................................. 20
Model 4 ................................................................................................................................................................. 20
HURTIG OPLADNING .................................................................................................................................................... 21
LANGSOM OPLADNING ................................................................................................................................................. 22
DISKUSSION ........................................................................................................................................................ 24
HVILKEN MODEL ER BEDST ......................................................................................................................................... 24
BUD PÅ EGEN FYSISK MODEL ...................................................................................................................................... 25
OCCAM'S RAZOR ......................................................................................................................................................... 27
HVAD GIVER MEST MENING, OPLADE HURTIGT ELLER LANGSOMT.............................................................................. 28
FEJLKILDER ................................................................................................................................................................. 28
KONKLUSION ...................................................................................................................................................... 29
LITTERATURLISTE .................................................................................................................................................... 30
FIGUR LISTE ............................................................................................................................................................. 31
Resume
Denne undersøgelse går i dybden med, hvad et litium batteri er, hvordan det virker, og
hvor meget det bliver slidt, hvis man oplader det hurtigt i forhold til langsomt. Det gør den
ved at starte med at redegøre for, hvad et batteri er, og derefter hvad et litium-ion batteri
er, og hvordan det fungerer, og hvad der sker, når man oplader det og aflader det. Over en
periode på 2 måneder er der lavet et praktisk forsøg, hvor 2 litium-ion batterier, blev
afladet på samme måde, og så blev det ene opladt hurtigt og det andet langsomt, og så
blev kapaciteten af lithium-ion batterierne målt undervejs. Der er foretaget mere end 400
ladecyklusser af mellem 30 minutter og op til 6 timer per cyklus. Derefter blev data fra
forsøget analyseret ved hjælp af matematiske modeller, og der blev også lavet et bud på
en fysisk model. Disse modeller skulle hjælpe med at beskrive forholdet mellem kapacitet
og opladningshastighed. Derefter blev de forskellige modeller vurderet, blandt andet ved
hjælp af Occam's Razor. Og til sidst blev der konkluderet, hvilken model der var bedst
sammen med den fysiske model, og at det bedst kan betale sig at oplade sine ting
langsomt.
Indledning
I en tid, hvor teknologi er en essentiel del af vores dagligdag, spiller batterier en afgørende
rolle. Fra telefoner til elbiler, er vores afhængighed af effektive og holdbare energikilder
blevet større end nogensinde. Blandt disse, er lithium-ion batterier blevet den mest
populære type batteriteknologi på grund af deres lange levetid og kapacitet. Men et af de
mest stillede spørgsmål i forbindelse med lithium-ion batterier er balancen mellem
opladningshastighed og levetid. Mens hurtig opladning betyder mindre tid ved opladeren,
rejser spørgsmålet om, hvordan det påvirker batteriets langsigtet holdbarhed.
I denne undersøgelse dykker vi ned i hjertet af dette dilemma. Med en praktisk tilgang
udføres et eksperiment på to lithium-ion batterier, hvor det ene oplades hurtigt og det
andet langsomt, for at forstå effekten af opladningshastigheden på batteriets levetid.
Målet med dette er at finde den perfekte balance mellem opladehastighed og levetid og
finde en matematisk og fysisk model, der kan beskrive sammenhængen mellem
opladningshastigheden og batteriets kapacitet efter mange cyklusser af afladning og
opladning. Der vil også blive stillet spørgsmål ved modellens nøjagtighed efter Occam's
Razor filosofiske og videnskabelige tanker.
Hvad er et batteri og hvad bruger man det

til
Et batteri er en strømkilde, der kan producere jævnstrøm via en kemisk proces. Batterier
kan også opbevare strøm. Der findes også forskellige slags batterier, de mest populære er
Alkaliske, Brunsten, Zink-luft, Lithium, Nikkel-metalhydrid (NiMH), Nikkel-cadmium-
batterier (NiCd) og Lithium-ion (Li-Ion). Man kan dele dem op i 3 kategorier. 1) batterier
man vil finde i sin husholdning, f.eks. i fjernbetjening eller cykellygter. Disse batterier
består af Alkaliske, Brunsten, Zink-luft og Lithium. 2) De gamle genopladelige batterier,

som består af Nikkel-metalhydrid (NiMH) og Nikkel-cadmium-batterier (NiCd). Disse
batterier bliver ikke brugt mere, da de ikke kan opbevare lige mange watt per kg eller liter
som de nye, og så 3) som er de nye genopladelige batterier, som består af Lithium-ion (Li-
Ion). Det skal noteres, at der findes mange forskellige konfigurationer, men dette er de
mest brugte.
For den første kategori af batterier (”husholdningsbatterier”) er der den ulempe, at man
ikke kan oplade dem effektivt, men de har den fordel, at de kan holde på energien meget
længe, fx. hvis du efterlader et AA batteri med en kapacitet på 80% i 20 dage, vil det
fortsat have have 79,5% kapacitet tilbage efter de 20 dage.
De gamle genopladelige batterier bliver ikke brugt så meget længere, da de ikke er lige så
effektive, men de blev brugt på samme måde som de nye genopladelige batterier.
De nye genopladelige batterier bliver brugt næsten alle steder lige fra tandbørsten til
droner i rummet til elbiler. Grunden til de er så populære er, fordi de kan holde på meget
energi i forhold til deres vægt og volumen. Der findes også mange forskellige
konfigurationer i forhold til kemien i batteriet, som kan ændre på kapaciteten og hvor
mange cyklusser de kan holde til, og hvor hurtigt de kan blive opladt og afladt. Og det er
en af grundene til, at de nye genopladelige batterier er så populære, fordi man kan
konstruere batterier, der passer til alt. Ikke nok med det, kan man ændre på kemikalierne i
batteriet, så kan man også ændre på, hvordan man samler det, hvilket betyder, at man
kan ændre på dets form, så man kan få det i lige den størrelse, som man vil have.
(Den Danske Ordbog, Ukendt; Frederik, Ukendt; Explained & LG, 2023)
Lithium-ion batterier
Denne opgave omhandler lithium-ion batterier, og vil blandt andet tage udgangspunkt i,
hvordan den type batteri er opbygget og hvordan det bliver anvendt og påvirkningen på
batteriet af anvendelsen. Det skal dog noteres at stort set alle batterier er bygget op på
samme måde.
Hvordan er et batteri opbygget

Et Lithium-ion batteri er opbygget af 5 forskellige lag: aluminium, katode, separator, anode
og kobber. Disse 5 lag bliver til i 3 under produktionsprosessen i batteriet da katode
bliver bagt fast på kobber laget og anode bliver bagt fast på aluminiumslaget, så de bliver
til et samlet. Imellem katoden og anoden der en separator. Se figur 1 for bedre forståelse.
Et batteri fungerer ved, at lithium starter på katode siden, ved opladning bevæger lithium
sig over til anoden, og ved afladning bevæger lithium sig over til katoden, og elektronen
bevæger sig gennem kredsløbet over til katoden. Denne proces vil blive uddybet senere.
Katoden er den positive side af batteriet, og det er den side, hvor lithium-ionen og
elektronen vil hen, når batteriet bliver afladet. Katoden vil typisk være opbygget af et tyndt
lag NMC622, som betyder 60% nikkel, 20% mangan, 20% kobolt på det tynde lag
aluminium.
Anoden er den negative side, og det er den side, der opbevarer lithium-ionen og
elektronen, når batteriet er opladt. Anoden vil altid være lavet af et tyndt lag grafit på det
tynde lag kobber. Grunden til, at man bruger grafit, er at det har meget løse lag, hvilket
lader lithium-ionen have meget let ved at lægge sig derimellem. Grafit er også opbygget i
en fibermønsterstruktur, som også gør det meget oplagt at bruge det. Se figur 2 for bedre
forståelse.
Elektrolytten er en væske, der hjælper lithiummet med at bevæge sig mellem katode og
anode. Det ligger udenfor denne opgave at beskrive elektrolytten, men den kan indholde
forskellige kemiske komponenter (additiver), som kan ændre batteriets egenskaber..
Separatoren er typisk en form for tyndt lag polyolefiner mellem katode og anode.
Separatoren sørger for, at lithium-ionen kan bevæge sig frit mellem katode og anode. Men
sørger også for, at de andre stoffer ikke kan komme igennem. Dette forhindrer uønskede
reaktioner mellem anode og katode. Hvis der skulle begynde en uønsket reaktion mellem
anode og katode, vil separatoren lukke alle de små huller, som lithium-ionen bruger til at
komme fra og tilbage, som en sikkerhedsforanstaltning.
(Factor & Artem, 2021; Explained & LG, 2023; Education, 2019; Gu, Xue, Li, Song, & Sun,
2020; Lesics, 2019)
Figur 1 viser et udklip af et lithium-ion batteri (Becky, 2019)

Figur 2 viser hvordan graphite er opbygget (unacademy, Ukendt)

Hvad sker der når et lithium-ion batterier bliver opladt

og afladt
Når et lithium-ion batteri bliver opladt, starter lithium i katoden, hvor den mister en elektron,
så lithium bliver til en ion. Derefter bliver elektronen ført gennem kredsløbet hen til anoden,
imens lithium-ionen bliver ført over til anoden igennem separatoren, og det er elektrolytten,
der gør det muligt. Se figur 3 for bedre forståelse.
Når batteriet bliver afladet, bliver lithium-ionerne ført hen til katoden ved hjælp af
elektrolytten, og elektronen vil gå gennem kredsløbet. Når elektronen er kommet igennem
kredsløbet over til katoden, og når lithium-ionen er kommet igennem separatoren, bliver
lithium-ionen forenet med elektronen igen og bliver til normalt lithium igen.
Figur 3 er en illustration af hvordan et lithium-ion batteri bliver op og afladet (components101, 2019)
Under den første opladning reagerer lithium, grafit i anoden og additiver. Denne reaktion
gør, at der kommer et tyndt beskyttende lag på grafit, som hedder solid electrolyte
interphase. Dette lag gør, at batteriet kan holde til meget flere lade cyklusser. Ulempen
ved denne reaktion er, at den bruger 5-10% af lithium i batteriet, hvilket betyder, at
batteriet mister 5-10% af kapaciteten.
(Explained & LG, 2023; Lesics, 2019; Factor & Artem, 2021; Gu, Xue, Li, Song, & Sun,
2020)
Hvordan fungere lithium batteri i praksis hvordan

op/aflader og hvordan er de konfigureret
Konfigurationt
Lithium-ion batteri kan være i mange forskellige konfigurationer men, man vil typisk kun se
dem i to forskellige former, cylinder og pose. I cylinderkonfigurationen er katode og anode
rullet sammen til en cylinder, og i posekonfigurationen er de lagt lag på lag. Se figur 4 og 5
for bedre forståelse. Et lithium-ion batteri vil typisk skulle holde en spænding på 4,2 volt og
skal typisk oplades med en tilsvarende spænding på 4,2 volt, det kan dog svinge med 0,5
volt. Spændingen er typisk mellem 2,5 og 3,0 volt, når det er afladet. Det kan variere fra
model til model og fra fabrikant. Ulempen ved enkelt lithium-batterier er, at der er
produkter, som skal bruge meget højere spænding end 4,2 volt, fx. skal elbiler ca. bruge
400 volt. Det løser man ved at tilslutte batterierne i serieforbindelse. Det næste problem er
kapaciteten, eftersom man stort set kun bruger såkaldte ”18650 celler” som er et standard
batteri, som bliver produceret. Disse batterier kan ikke få med en højere kapacitet end
3500mAh, og derfor er man nødt til at forbinde dem parallelt. Hvis man har brug for en høj
kapacitet. Når man laver en batteripakke, hvor der er flere batterier, der sidder i
serieforbindelse, hedder det S4, hvis det er 4 batterier, der sidder i serieforbindelse, og S8,
hvis det er 8 batterier, der sidder i serieforbindelse, og hvis de også sidder i
parallelforbindelse, hedder det P. Så hvis man har en batteripakke, hvor det er 8 batterier i
serie og 3 i parallelforbindelse, så der er 24 batterier i alt, kalder man det S8P3. Når man
sætter batterier i serie forbindelse skal man også bruge en såkaldt BMS som er lille
computer, som sørger for at de enkelte bakterier har samme spænding og at batteriet ikke
bliver over-opladet eller afladet.
Til at beskrive af/opladningshastigheden i ampere i forhold til batteriets kapacitet bruger
man betegnelsen C. For at beregne C-værdien dividerer man af/opladningshastigheden i
ampere med kapaciteten i ampere.
Man vil se mange batterier have printet en C-værdi på, dette betyder typisk, hvor meget
man kan aflade batteriet med forsvarligt. Posebatterier vil også typisk have en højere
afladningshastighed, nogle gange helt op til 150 C, og en typisk 18650-celle lithium-ion vil
have en på 2-10 C.
(billigsolceller, Ukendt; Explained & LG, 2023)
Figur 4 viser hvordan et pouch lithium-ion batteri er opbygget (Sunggoo, Chonggi, Kil, & Namo, 2019)
Figur 5 viser hvordan et cylinder lithium-ion batteri er opbygget (Jeff, 2021)

Opladt
Når man skal oplade et enkelt lithium-batteri, tilslutter man det til en strømforsyning og
sætter den til 4,2 volt. Spændingen kan variere mellem batterierne. Efter batteriet er
tilsluttet, vil CC-stadiet begynde. CC står for constant current, det betyder, at modstanden
er så høj, at spændingen falder i strømforsyningen, og batteriet trækker alle de ampere,
som strømforsyningen tillader. Når modstanden falder i takt med, at batteriet bliver
opladet, går den ind i næste trin, som er CV, som står for constant voltage. Det betyder, at
der nu er spændingen, der er konstant. I dette stadie er modstanden så lav, at den ikke
har en effekt på spændingen. Dette er også et tegn på, at batteriet er i gang med at blive
opladt de sidste 20-40%. Det er også den del, der tager længst tid. Dette skyldes, at det er
svært for lithium-ionen og elektronerne at finde en plads i grafit.
Se figur 6 for bedre forståelse.
Hvis de har en batteripakke på fx. 3S2P, vil opladningen være den samme, på nær
opladningsspændingen. Eftersom batterierne er i serieforbindelse, skal ladespændingen
være på 3*4,2=12,6 volt.
(Education, 2019; Explained & LG, 2023)
Figur 6 er en graf der viser hvordan et lithium-ion batteri bliver opladt (Rod, 2023)
Afladet
Når et lithium-batteri bliver afladet, starter spændingen med at falde meget hurtigt, men
herefter vil den være meget tæt på konstant, og til sidst vil den falde meget hurtigt igen, se
figur 7 for bedre forståelse. Et lithium-batteri kan heller ikke tåle at blive afladet under den
anbefalede minimumsspænding. Hvis det bliver afladet mere end minimumsanbefalingen,
kan man ikke oplade det igen. Minimumsspændingen er forskellig mellem batterier.
(Education, 2019; Explained & LG, 2023)
Figur 7 er en graf der viser hvordan et lithium-ion batteri bliver afladt (siliconlightworks, Ukendt)
Hvordan bliver lithium-batterier slidt

Der er mange ting, der har en effekt på den mængde slid, batteriet bliver udsat for, en af
dem er varme. Når et batteri bliver varmet op, begynder elektrolytten at fordampe, og så
bliver det sværere for lithium at bevæge sig frem og tilbage.
Der sker også en kemisk reaktion inde i batteriet, hvor lithium-ionen stille og roligt
begynder at stoppe med at reagere med elektronen, dette ender med loss of lithium
inventory (LLI). En anden måde batteriet også mister noget af sit brugbare lithium er ved
en reaktion mellem lithium og elektrolytten, som beskadiger de steder, hvor lithium plejer
at sidde. En anden måde, batteriet bliver slidt på, er ved op/afladninger; udvider og
skrumper de forskellige dele i batteriet. Disse konstante skift skader også batteriet.
Hvis man laver en graf af kapaciteten i forhold til antal ladecyklusser, vil man se, at
kapaciteten starter med at være eksponentielt faldende og så begynder den at blive mere
lineært faldende, se figur 8 for bedre forståelse.
(Maria, Nicola, & Marco, 2022; Tom, 2020; Explained & LG, 2023)
Figur 8 er en graf der viser hvordan et lithium-ion batteri bliver slidt (Maria, Nicola, & Marco, 2022)
Forsøg
I forbindelse med mit projekt har jeg valgt at lave et forsøg på to batterier, et batteri der
bliver opladet hurtigt og et der bliver opladet langsomt, begge batterier bliver afladet på
samme måde. Den data jeg får vil jeg bruge til at se om man kan lave en matematisk
model, så man kan finde den bedste balance mellem hurtig opladning og lang levetid.
Forsøgsopstilling
Hardware
Til forsøget blev der brugt en såkaldt arduino, som styrede det hele. Den blev brugt til at
måle spændingen i batterierne og afhængig heraf ville den tænde og slukke for opladning
eller afladning ved hjælp af et relæboard. Til at oplade batterierne blev der brugt to
strømforsyninger begge sat til 4,25 volt og den ene var sat til at oplade med 1 ampere og
den anden var sat til at oplade med 3,2 ampere. Til afladningen blev der brugt en 5Ω som
kunne håndtere 15 watt. Men 5Ω som modstand blev batterierne afladet med 0,75 ampere
i starten og til sidst afladet med 0,50 ampere. Grunden til at strømstyrke skifter er fordi
spændingen falder når batterier bliver afladt som nævnt tidligere. Der var også en
computer, som blev brugt som strømforsyning til arduinoen og på computerens skærm
kunne man se hvor mange cyklusser batteriet havde kørt. Så kort fortalt består forsøget af
at batterierne skifter mellem to forskellige kredsløb via nogle relæer. Det første kredsløb er
afladningskredsløbet og består af et batteri der er tilkoblet en modstand. Det andet
kredsløb er opladnings-kredsløbet hvor batteriet er tilkoblet til en strømforsyning, som
fungerer som en oplader. Se figur 9 for bedre forståelse. Det skal noteres at relæerne der
skifter mellem de to kredsløb ikke er med figuren. Figuren illustrerer KUN de simple
kredsløb. Det er et batteri af fabrikatet Samsung INR18650-32e der blev brugt til forsøget
og batteriet har en maks kapacitet på 3200 mAh (målet fra 2,5 volt til 4,2 volt) og en
opladning spænding på 4,2 volt og en afladning cut-off spænding på 2,5 volt. Batteriet har
en anbefalet opladningsstrømstyrke på 0,96 ampere og en max opladningsstrømstyrke på
3,2 ampere. Derfor vil batteriet under forsøget blive opladet med 1 (cirka 0,96 ampere) og
3,2 ampere, da det er den bedste måde at presse batteriet under opladning.
Batteriet har også en maksimal afladnings-strømstyrke på 6,4 ampere, derfor vil den
modstand der bliver brugt ikke have en stor effekt på hvor meget batteriet bliver slidt. Se
figur 10 for at se hvordan det hele kredsløbet hænger sammen. Det skal dog noteres at
forsøgsopstillingen ændrede sig lidt efter forsøget var gået i gang, grundet en fejl på en
skærm i forsøgsopsætningen under det to måneder lange forløb med over 400
ladecyklusser. Dette burde ikke have nogen effekt på forsøget. Se figur 11 og 12 for et
billede af forsøgsopstillingen.
(SDI, 2014)
Figur 9 er en illustration af de simple kredsløb i forsøget

Figur 10 er et diagram af det fulde kredsløb

Figur 11 er et billede af forsøgsopstillingen

Figur 12 er et billede af forsøgsopstillingen

Programmering
Programmet som styrede Arduinoen er skrevet i c++. Programmet på Arduinoen er
opbygget i trin som følgende.
1. Mål spændingen i batteri 1
a. Hvis den er 4,17 volt eller højre så skal den begynde at aflade og tilføj 1 til
tællen
b. Hvis den er 3,06 volt eller laver, skal den begynde at oplade
c. Hvis spændingen er mellem 4,17 volt og 3,06 volt, skal den ikke gøre noget.
2. Hvis tælleren er 99 så stop
3. Vent 5 sekunder
4. Mål spændingen i batteri 2
a. Hvis den er 4,17 volt eller højre så skal den begynde at aflade og tilføj 1 til
tællen
b. Hvis den er 3,06 volt eller laver, skal den begynde at oplade
c. Hvis spændingen er mellem 4,17 volt og 3,06 volt, skal den ikke gøre noget.
5. Hvis tælleren er 99 så stop
6. Vent 5 sekunder
Data
Langsom Hurtigt
Ladecyklusser Batteri 1 Ladecyklusser Batteri 2
0 2577 mAh 0 2563 mAh
48 2551 mAh 67 2472 mAh
102 2484 mAh 170 1615 mAh
141 2467 mAh 269 108 mAh
Kapaciteten er målt fra 3,16v til 4,10 v med en opladning hastighed på 0,5 ampere
Databehandling
Matematisk modeller
En matematisk model er en overførsel af den virkelige verden til en matematiske
beskrivelse, som gør at man forudsige eller forklare de indsamlede data. Ifølge Occam's
Razor, som var et filosofisk og videnskabeligt princip, der bliver brugt i et matematisk
perspektiv, favorisere man enklere matematiske modeller eller forklaringer, når flere
konkurrerende modeller er i stand til at levere samme resultat. Princippet tilskynder til at
vælge den model, der opnår det ønskede resultat med færrest antagelser og den
simpleste. Dette er vigtigt i matematisk modellering og statistik, hvor enkelhed ofte er
foretrukket for at undgå overfitting og for at gøre modeller mere forståelige og håndterbare.
I forbindelse med forsøget bliver der testet 4 forskellige matematiske modeller for at se,
hvilken der er bedst. Der er også blevet anvendt et CAS-værktøj, der er blevet brugt til at
beregne, hvad de variable skulle være for at få den bedste r-værdi. De 4 modeller opstilles
som følgende:
Model 1
Model 1 er opbygget af 3 variable og bygger på en eksponentiel hældning.
𝑓(𝑥) = 𝐴 · (1 − 𝑒 !·# ) + 𝐶
Model 2
Model 2 er også opbygget af 3 variable og en konstant, Konstanten er start kapaciteten af
batteriet og så er den bygget på en eksponentiel hældning.
𝑓(𝑥) = 𝐾 − (𝐴 · 𝑒 !·# + 𝐶)
Model 3
Model 3 er opbygget af 4 variable og den er opbygget af Hyperbolsk tangens.
𝑓(𝑥) = 𝐴 · tanh(𝐵 · 𝑥 − 𝐶) + 𝐷
Model 4
Model 4 er opbygget af 2 variable og en konstant, som er kapaciteten af batteriet ved
cyklus 1.
𝑓(𝑥) = 𝐴 · 𝑒 !·# + 𝑘
Hurtig opladning
Figur 13 viser er en graf hurtigopladningen og så er de 4 modeller blevet plottet, x aksen er lade cyklusser og y aksen er kapaciteten
i mAh
Model 1
𝑟 $ = 0,998338
𝑓(𝑥) = 335 · (1 − 𝑒 %&,&&()*+·# ) + 2619
Model 2
𝑟 $ = 0,9948
𝑓(𝑥) = 2563 − (32,87 · 𝑒 &,&,-(*# + 2,691𝑥)
Model 3
𝑟 $ = 1,000
𝑓(𝑥) = −1464 · tanh(0,01216𝑥 − 2,417) + 1122
Model 4
𝑟 $ = 0,9923
𝑓(𝑥) = −115,8 · 𝑒 %(%&,&,,+))·# + 2563
Langsom opladning
Figur 14 viser er en graf langsomopladningen og så er de 4 modeller blevet plottet, x aksen er lade cyklusser og y aksen er
kapaciteten i mAh
Figur 15 viser er en graf langsomopladningen og så er de 4 modeller blevet plottet, x aksen er lade cyklusser og y aksen er
kapaciteten i mAh
Model 1
𝑟 $ = 0,983549
𝑓(𝑥) = −2581 · (1 − 𝑒 %&,&&&++$0# ) + 2581
Model 2
𝑟 $ = 0,983502
𝑓(𝑥) = 2577 − (−2,672 · 𝑒 &,&&&,-1-# + 0,8287𝑥)
Model 3
𝑟 $ = 1,000
𝑓(𝑥) = −58,69 · tanh(0,02431𝑥 − 1,707) + 2522
Model 4
𝑟 $ = 0,9923
𝑓(𝑥) = −17.12 · 𝑒 %(%&,&,+)·# + 2577
Diskussion
Hvilken model er bedst
Der er blevet brugt 4 forskellige modeller til at beskrive slid på batterierne.
På hurtig opladning passer alle modellerne fint. Men hvis man kigger på r-værdien vil man
se, at model 3 passer bedst efterfulgt af model 1, så 2 og til sidst 4.
Hurtigt opladning
Ulempen ved model 4 er, at den primært rammer korrekt på det sidste datapunkt, og den
afviger især meget ved punkt 2, og så siger modellen også, at den største kapaciteten er
2447,2 i stedet for den rigtige 2563 mAh. Vi ved fra andre studier ar modellen skal være
eksponentielt faldende i starten og tæt på at være lineær mod slut. En af fordelene ved
modellen er dog, at den kun har 2 variable.
Der er også nogle ulemper ved model 2, da den ikke tilgodeser de 2 midterste
datapunkter, og især punkt 2. Den har også samme udfordring med hældningen som
model 4, udover det er mere ekstremt. Den bruger også 3 variable, hvilket også er i den
høje ende. Modellen starter også i den lave ende, men det er så lidt, at det ikke har en lige
så stor effekt som de andre ting.
Model 1 har også nogle ulemper, den tilgodeser ikke de første to datapunkter, dette
resulterer i, at modellen siger, startkapaciteten er 2691 mAh.
Der er også nogle ulemper ved model 3, det er bare, at der er 4 variable, dette betyder, at
den næsten altid vil passe perfekt, eftersom der kun er 4 datapunkter, hvilket betyder, at
den næsten er ubrugelig.
Langsom opladning
På langsom opladning er det også model 3, der har den laveste r-værdi efterfulgt af model
4, så 1 og 2. Model 1 og 2’s r-værdi er 0,000047 fra hinanden.
Model 2 tilgodeser ikke de 2 midterste datapunkter, og så er den også meget lineær, så

har den også 3 variable.
Model 1 har også nogle ulemper, den tilgodeser kun det første datapunkt, og den er også
meget lineær.
Model 4 tilgodeser kun 2 og 4 datapunkter og afviger meget fra 1 og 3. Den begynder

også at falde ekstremt meget efter 150 cyklusser. Den skærer også x-aksen efter ca. 390
cyklus, hvilket er alt for tidligt.
Model 3 passer perfekt i forhold til datapunkterne, men det er så også det eneste gode ved
den model, efter den er skåret igennem det sidste datapunkt, fortsætter den vandret hen af
x-aksen.
Den bedste model til at beskrive begge forsøg, så man kan sammenligne dataen, er model
2, så 1, så 4, og til sidst 3, ulemperne ved 1, 4 og 3 er følgende:
Model 3 er lineær efter det, at den har skåret gennem det sidste punkt på begge forsøg,
og så har den også 4 variable.
Model 4 er for eksponentielt faldende, dette resulterer i, at den ikke tilgodeser mange af
datapunkterne, og den skærer x-aksen for hurtigt.
Model 1 er også meget god, men model 2 er bare lidt bedre. Model 1 afviger for meget fra
datapunkterne.
Model 2 er den samlede bedste, fordi den beskriver begge datasæt meget godt, og den
har kun 3 variable, hvis den skulle være bedre, skulle den have været lineær i starten og
mere eksponentielt faldende til sidst.
Bud på egen fysisk model

Hvis man skulle lave en fysisk model for et lithium-ion batteris slid ved opladning, skulle
man tage højde for opladningshastigheden i forhold til den kapacitet, dette bliver beskrevet
som O. Man skal også tage højde for mængden af slid per opladning, dette beskrives som
S. Disse to har en direkte effekt på hinanden. Modellen skal også overholde nogle
krav/retningslinjer; den skal have eksponentielt fald, men meget lidt, den skal også være
faldet omkring 20% efter 2500-3500 cykluser, hvis man op-aflader batteriet med 0,5C. Det
bud på en model, der overholder disse krav, ville være følgende.
Modellen er bygget op ved at beregne, hvor meget batteriet bliver slidt, og trække det fra
startkapaciteten. For at få den meget lineære kurve er sliddelen delt op i to stykker. Den
første del er den eksponentielle faldende del, denne del er bygget op af følgende.
𝑒 23!"# ·45·6
Den lineære del er bygget op af følgende
𝐶 · 𝑆789:æ<
Hvis man lægger det sammen får man følgende
𝐾𝑎𝑝𝑎𝑐𝑖𝑡𝑒𝑡 = 𝐾
𝐶𝑦𝑘𝑙𝑢𝑠 = 𝑐
𝑆𝑙𝑖𝑑 𝑝å 𝑏𝑎𝑡𝑡𝑒𝑟𝑖𝑒𝑡𝑠 (𝑒𝑘𝑠𝑝𝑜𝑛𝑒𝑛𝑡𝑖𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑑𝑒𝑙) = 𝑆:=#
𝑆𝑙𝑖𝑑 𝑝å 𝑏𝑎𝑡𝑡𝑒𝑟𝑖𝑒𝑡𝑠 (𝑙𝑖𝑛𝑒æ𝑟𝑒 𝑑𝑒𝑙) = 𝑆789:æ<
𝑂𝑝𝑙𝑎𝑑𝑛𝑖𝑔𝑠 ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖ℎ𝑒𝑑𝑒𝑛 𝑖 𝑐 = 𝑂
𝐾(𝐶) = 𝐾& − (𝑒 23!"# ·45·6 + 𝐶 · 𝑆789:æ< )

For at komme frem til 𝑆789:æ< 𝑜𝑔 𝑆:=# ved hjælp af et CAS-værktøj; blev der prøvet at få et
bud på, hvad 𝑆789:æ< 𝑜𝑔 𝑆:=# kunne være, hvis man brugte den på forsøget med langsom
og hurtig opladningsforsøgene.
Figur 16 viser er en graf langsomopladningen og så er den fysiske modeller blevet plottet, x aksen er lade cyklusser og y aksen er
kapaciteten i mAh
𝐾(𝐶) = 2577 − (𝑒 (%(&,1·&,+,$1)·6 + 𝐶 · 0,8053)

𝑟 $ = 0,982306
Hurtigopladning
Figur 17 viser er en graf hurtigopladningen og så er den fysiske modeller blevet plottet, x aksen er lade cyklusser og y aksen er
kapaciteten i mAh
𝐾(𝐶) = 2577 − (𝑒 (&,&$*1·,)·6 + 𝐶 · 4,505)

𝑟 $ = 0,98236
Modellen ser rigtig fin ud for begge forsøg, den afviger lidt meget fra datapunkt 2 i
hurtigopladningsforsøget; den afviger også lidt ved det langsomme forsøg ved punkt 2 og
3. Men alt i alt klarer den det meget godt, hvis man også ser på r-værdien, og det gælder
om at have så få variable i modellen som muligt.
Occam's Razor
Hvis man skal bestemme, hvorfor en model der er bedst ud fra Occam's Razor, ville det
være model 2, der vinder, da den kun har 3 variable og er simpelt opbygget, men nogle
gange er det den lidt mere komplicerede, der er bedst. Den fysiske model er mere
kompliceret, men er mere virkelighedstro, og den har kun 2 variable.
(modelthinkers, Ukendt)
Hvad giver mest mening, oplade hurtigt eller langsomt.

Som man kan se på dataen og modellerne, tager batterierne meget skade, hvis de bliver
opladt hurtigt, og ikke så meget skade, hvis man oplader dem langsomt. Man kan ikke
bare tage en konsistent beslutning om, hvad der giver mest mening, oplade hurtigt eller
langsomt; nogle gange vil det give mening at oplade hurtigt, fx i forhold til brug af
mobiltelefon hvis man kun har 5 min til at oplade sin telefon, så giver det mening at oplade
hurtigt, og så tager batteriet blot lidt mere skade under denne ene opladning. Hvorimod
med produkter, der skal kunne holde i lang tid, og batteriet er en essentiel del af produktet,
vil det give mening at oplade det langsomt, som en telefon, den er man interesseret i, at
den holder sin kapacitet. Det skal dog noteres, at der er mange forskellige batterier, og
nogle kan holde til at blive opladet hurtigere end andre i forhold til deres kapacitet.
Fejlkilder
Måleusikkerhed
Den maskine, der er blevet brugt til at måle kapaciteten af batterierne, er ikke særlig
præcis, dette kan have en effekt på den data, som er blevet opsamlet, men jeg har
vurderet, at den usikkerhed, der er ved maskinen, ikke har en stor nok effekt på forsøget
til, at det ikke ville kunne bruges.
Skærmen har ikke virket

Til at starte med blev der brugt en LCD-skærm til at vise, hvor mange cyklusser batteriet
havde været igennem, men den skærm gik i stykker efter forsøget havde været i gang i 6
dage, men ved hjælp af den data, der allerede var blevet opsamlet, var det muligt at
bestemme, hvor mange cyklusser batterierne havde været igennem inden for et par få
cyklusser. Men jeg har vurderet, at det ikke vil have en stor effekt på det endelige resultat,
eftersom at batterierne ender med at have været igennem 200 cyklusser hver, og hvis der
er en usikkerhed på 2, er det kun 1%, hvilket er helt acceptabelt.
Opladningen
Under forsøget var opladningen blevet sat til 4,25 volt, men den anbefalede
opladningsspænding er 4,2 volt, hvilket vil have været med til at slide ekstra på
batterierne. Dette burde dog ikke have en effekt på det endelige resultat, eftersom målet er
at sammenligne resultatet mellem begge batterier, og begge batterier er blevet opladt
forkert.
Op-afladningsspændingen
Grundet apparaturets meget dårlige egenskaber til at måle spændingen på batterierne,
blev den programmeret til at skifte mellem opladning og afladning tidligt. Dette betyder, at
batterierne ikke er blevet presset ud i ekstremerne. Men eftersom begge batterier har fået
samme behandling, burde det ikke have en stor effekt på resultaterne.
Fejl i koden
Der var en fejl i koden, fejlen gjorde, at batteri 2 blev afladt til 0,2 volt, så det var ikke
muligt at måle kapaciteten på batteriet på samme måde som de andre gange, men man
kunne bruge den data, der blev opsamlet under dets sidste afladning, til at give et meget
godt estimat på, hvad kapaciteten var. Jeg har vurderet, at den udregnede kapacitet burde
være tæt nok på en, som maskinen ville være kommet frem til, at det ikke vil have nogen
stor effekt på de endelige resultater.
For kort dataopsamlingsperiode

Dataopsamlingsperioden var ikke så lang, hvilket resulterede i 4 datapunkter per forsøg. I
den perfekte verden ville der være 20 punkter, og hvert batteri ville have været igennem
1000 cyklusser. Men jeg har vurderet, at det ikke burde have en kæmpe effekt på
resultaterne, og ved hurtigopladningsforsøget var batteriet næsten helt død efter 250
cyklusser, så det ville heller ikke kunne holde til så mange cyklusser.
Konklusion
Konklusionen er, at den model, der beskriver datasættet bedst, er model 2 ifølge Occam's
Razor principper, men hvis man vil have en model med flere variable, skal man bruge den
fysiske model. Jeg må også konkludere, at det giver bedre mening at oplade langsomt i
forhold til batteriets kapacitet, så batteriet holder længere, og så kan man nogle gange
oplade hurtigt, hvis der er brug for det.
Litteraturliste
Becky, C. (23. Septemper 2019). Hentet December 2023 fra letstalkscience:
https://letstalkscience.ca/educational-resources/stem-explained/how-does-a-lithium-ion-
battery-work
billigsolceller. (Ukendt). Hentet December 2023 fra billigsolceller:
https://www.billigsolceller.dk/viden-om-lithium-batterier/
components101. (25. November 2019). Hentet December 2023 fra components101:
https://components101.com/articles/battery-seperators-types-and-importance
Den Danske Ordbog. (Ukendt). Hentet December 2023 fra Den Danske Ordbog:
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=batteri
Education, B. (4. Marts 2019). Hentet December 2023 fra youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=G5McJw4KkG8&list=PL3bypS69lEqMs4gB7vKyI-
UNsyu2ywNpk&index=3&t=113s
Explained, E., & LG. (17. November 2023). Hentet December 2023 fra youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=l81K6o7o6z0&list=PL3bypS69lEqMs4gB7vKyI-
UNsyu2ywNpk&index=1
Factor, T. L., & Artem, M. (15. December 2021). Hentet December 2023 fra youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=4-1psMHSpKs&list=PL3bypS69lEqMs4gB7vKyI-
Frederik, M. (Ukendt). Hentet December 2023 fra batteri.dk:
https://www.batteri.dk/hotel/batteri/webpages.nsf/ba9f50795226e2afc12565b5005aa2de/001
828dcb99751468525666000683797!OpenDocument
Gu, Q.-Q., Xue, H.-J., Li, Z.-W., Song, J.-C., & Sun, Z.-Y. (3. November 2020). Hentet December
2023 fra sciencedirect:
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0378775320314476
Jeff, S. (30. Juni 2021). Hentet December 2023 fra batterypowertips:
https://www.batterypowertips.com/difference-between-lithium-ion-lithium-polymer-
batteries-faq/
Lesics. (12. April 2019). Hentet December 2023 fra youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=VxMM4g2Sk8U&list=PL3bypS69lEqMs4gB7vKyI-
Maria, S. C., Nicola, T., & Marco, M. (26. Marts 2022). mdpi.com. Hentet December 2023 fra
mdpi.com: https://www.mdpi.com/2079-9292/11/7/1042
modelthinkers. (Ukendt). Hentet December 2023 fra modelthinkers:
https://modelthinkers.com/mental-model/occams-razor
nc-nielsen. (Ukendt). Hentet December 2023 fra nc-nielsen: https://www.nc-nielsen.dk/lithium-ion
Rod, E. (Juni 2023). Hentet December 2023 fra sound-au: https://sound-au.com/articles/lithium-
charging.htm
SDI, S. (13. Juni 2014). Hentet December 2023 fra SAMSUNG SDI:
https://docs.google.com/file/d/0B5ce5vDCG1uybHJ0UU1WVVhzYUE/edit?resourcekey=0
-BQGFnX-f5e-vHbOfCVo8Mg
ser_igor. (31. Juli 2017). Hentet December 2023 fra istockphoto:
https://www.istockphoto.com/vector/li-ion-battery-diagram-gm825367806-133778177
siliconlightworks. (Ukendt). Hentet December 2023 fra siliconlightworks:
https://siliconlightworks.com/li-ion-voltage
Sunggoo, Y., Chonggi, H., Kil, T. C., & Namo, S. (5. Juni 2019). Hentet December 2023 fra mdpi:
https://www.mdpi.com/1996-1073/12/15/2865
Tom, B. (23. December 2020). Hentet December 2023 fra paleblueearth:
https://paleblueearth.com/blogs/news/every-battery-eventually-dies-heres-why
unacademy. (Ukendt). Hentet December 2023 fra unacademy:
https://unacademy.com/content/jee/study-material/chemistry/structure-of-graphite-and-uses/
Figur liste
Figur 1 viser et udklip af et lithium-ion batteri (Becky, 2019)............................................................ 6
Figur 2 viser hvordan graphite er opbygget (unacademy, Ukendt) ..................................................... 7
Figur 3 er en illustration af hvordan et lithium-ion batteri bliver op og afladet (components101,
2019) .................................................................................................................................................... 8
Figur 4 viser hvordan et pouch lithium-ion batteri er opbygget (Sunggoo, Chonggi, Kil, & Namo,
2019) .................................................................................................................................................. 10
Figur 5 viser hvordan et cylinder lithium-ion batteri er opbygget (Jeff, 2021) ................................. 10
Figur 6 er en graf der viser hvordan et lithium-ion batteri bliver opladt (Rod, 2023)....................... 11
Figur 7 er en graf der viser hvordan et lithium-ion batteri bliver afladt (siliconlightworks, Ukendt)
........................................................................................................................................................... 12
Figur 8 er en graf der viser hvordan et lithium-ion batteri bliver slidt (Maria, Nicola, & Marco,
2022) .................................................................................................................................................. 13
Figur 9 er en illustration af de simple kredsløb i forsøget ................................................................. 15
Figur 10 er et diagram af det fulde kredsløb...................................................................................... 16
Figur 11 er et billede af forsøgsopstillingen ...................................................................................... 17
Figur 12 er et billede af forsøgsopstillingen ...................................................................................... 18
Figur 13 viser er en graf hurtigopladningen og så er de 4 modeller blevet plottet, x aksen er lade
cyklusser og y aksen er kapaciteten i mAh........................................................................................ 21
Figur 14 viser er en graf langsomopladningen og så er de 4 modeller blevet plottet, x aksen er lade
Figur 15 viser er en graf langsomopladningen og så er de 4 modeller blevet plottet, x aksen er lade
Figur 16 viser er en graf langsomopladningen og så er den fysiske modeller blevet plottet, x aksen
er lade cyklusser og y aksen er kapaciteten i mAh ............................................................................ 26
Figur 17 viser er en graf hurtigopladningen og så er den fysiske modeller blevet plottet, x aksen er
lade cyklusser og y aksen er kapaciteten i mAh ................................................................................ 27

Andreas - Sop3.0 PDF

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

Andreas - Sop3.0 PDF

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Andreas - Sop3.0 PDF

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Andreas Kaas Permin 1/31

SOP opgaveformulering. 2023-2024

Navn Andreas Kaas Permin

Fag Niveau Vejleder navn Vejleders mailadresse

- Redegør for opbygningen af et batteri, batteriers anvendelse og forskellige

- Diskutér modellens validitet og konsekvenser.

Fag Fysik og matematik

Hvad er et batteri og hvad bruger man det

består af Alkaliske, Brunsten, Zink-luft og Lithium. 2) De gamle genopladelige batterier,

Hvordan er et batteri opbygget

Figur 1 viser et udklip af et lithium-ion batteri (Becky, 2019)

Figur 2 viser hvordan graphite er opbygget (unacademy, Ukendt)

Hvad sker der når et lithium-ion batterier bliver opladt

Figur 3 er en illustration af hvordan et lithium-ion batteri bliver op og afladet (components101, 2019)

Hvordan fungere lithium batteri i praksis hvordan

Figur 5 viser hvordan et cylinder lithium-ion batteri er opbygget (Jeff, 2021)

Hvordan bliver lithium-batterier slidt

Figur 9 er en illustration af de simple kredsløb i forsøget

Figur 10 er et diagram af det fulde kredsløb

Figur 11 er et billede af forsøgsopstillingen

Figur 12 er et billede af forsøgsopstillingen

Model 2 tilgodeser ikke de 2 midterste datapunkter, og så er den også meget lineær, så

Model 4 tilgodeser kun 2 og 4 datapunkter og afviger meget fra 1 og 3. Den begynder

Bud på egen fysisk model

Den lineære del er bygget op af følgende

Hvis man lægger det sammen får man følgende

𝐾(𝐶) = 𝐾& − (𝑒 23!"# ·45·6 + 𝐶 · 𝑆789:æ< )

𝐾(𝐶) = 2577 − (𝑒 (%(&,1·&,+,$1)·6 + 𝐶 · 0,8053)

𝐾(𝐶) = 2577 − (𝑒 (&,&$*1·,)·6 + 𝐶 · 4,505)

Hvad giver mest mening, oplade hurtigt eller langsomt.

Skærmen har ikke virket

For kort dataopsamlingsperiode

You might also like