Billedanalyse 8.

b
Generelt om billeder:

Billeder møder vi overalt, hvor vi færdes. Nogle vælger vi selv (f.eks. billeder på museer), men langt de
fleste billeder opsøger vi ikke selv. De dukker op, hvor vi færdes (f.eks. vejskilte, kampagneplakater,
reklamer m.m.).

Billeder er den mest effektive måde at kommunikere på. De taler umiddelbart til vore følelser og er
nemmere at huske end ord.

Der findes to typer af billeder:

 Stillbilledet (det faste billede)

 Det levende billede

Til hver af de to overordnede billedtyper er der en række undergenrer.

Eksempler på ”undergenrer” til stillbilledet:

 Reportagefotografi
 Kunstfotografi
 Det private fotografi
 Plakat
 Maleriet
 Portræt
 Tegneserie
 Piktogram
 Vejskilt
 Reklame

1
Billedanalysen kan inddeles i 4 forskellige niveauer:

1. Det beskrivende niveau – her må du kun beskrive og ikke analysere

Hvad ved du om billedet?
 Hvornår er det fra (årstal/periode)
 Billedets titel
 Kunstneren
 Hvordan er det malet/fotograferet?
 Hvilket slags billede er det?
Hvad ser du på billedet? – beskrivelse af billedet
Personer, ting, landskab, huse, linjer, farver, vejret etc.

2. Det analyserende/fortolkende niveau

På dette niveau skal du gå i dybden med, hvorfor maleren har valgt at male billedet som han/hun
har – hvad betyder fx valget af farver, lys, beskæring, komposition? Ved vi noget om kunstneren
eller tiden, der kan hjælpe os med at forstå billedet?

Hvad foregår der på billedet?

2.1 Bevægelse – er billedet stille eller fornemmer man bevægelse?

Dynamisk bevægelse i billedet

2
Maleriet på side 2 fra 1830 er malet af en af romantikkens mest malere Eugène Delacroix (1798-1863) og
bærer titlen: 'Liberty (Frihed) leder folket'.
Det illustrerer på eksemplarisk vis et billede, der er dynamisk i kraft af sit handlingsorienterede motiv:
Den rasende folkemængde bevæger sig i hastigt tempo fra venstre mod højre, anført af Liberty (kvinden
med den røde fane). De kæmper for et liv i frihed. De vil slås mod dem, der forhindrer dette, mod dem, der
gør folket til ufrie og undertrykte slaver, og det med selve livet som indsats.

Statisk bevægelse - pigen sidder helt stille

Agnolo Bronzino (1503-72): 'Bia, Cosimo I de' Medici's illegitime datter', 1542.

3
2.2 Komposition
Komposition- hvordan er den, og hvad betyder det

 Et billedes komposition er, hvordan de enkelte personer og elementer er placeret i forhold til
hinanden.
 Ved portrætter er hovedpersonen som regel placeret i midten, og der er en vis symmetri om
denne. Årsagen hertil er bl.a., at symmetri omkring en midterakse skaber ro, så man kommer til
at lægge meget mærke til kropssprog og dermed også ansigtsudtryk.
 I et billede er der ofte nogle linjer, som deler billedet. Kan et billede deles i en eller flere
diagonale linjer kaldes det for diagonalkomposition og giver ofte bevægelse/aktivitet i billedet.
Mange billeder kan også opdeles med en vandret eller lodret linje.

4
Eksempel på maleri med symmetrisk komposition

5
Forgrund, mellemgrund, baggrund

 Forgrund - den forreste del af billedet

 Baggrund - den bageste del af billedet
 Mellemgrund - den midterste del af billedet

John William Waterhouse (1849-1917): 'Destiny', 1900.

6
Det gyldne snit + læselinje – hvad befinder sig i det gyldne snit?

Nedenfor er det gyldne snit og læselinjen indtegnet i Bronzinos maleri.

Læg mærke til at Madonnas næse er i den venstre lodrette gyldne snitlinje og hendes og barnets munde
næsten flugter denne linje, at barnets venstre arm ligger langs det vandrette øverste gyldne snit, at både
Madonnas og barnets overkroppe "begynder" ved den nederste vandrette gyldne snit
Bemærk i øvrigt), at barnet, der befinder sig i nederste højre hjørne, har sit venstre øje præcis i rektanglets
diagonal, i læselinjen.

7
Læselinje

Billedet er malet af Domenico Ghirlandaio i 1480. Det hedder: "En gammel mand og hans barnebarn".

Hvis du kan abstrahere fra den gamle mands blomkålstud, så bemærk at læselinjekompositionen virkelig
kommer til udtryk her:

Bedstefarens blik følger læselinjen ned til barnebarnet, som befinder sig i læselinjens slutpunkt og derfor
har særlig stor opmærksomhedsværdi, fordi det er der dit blik ender.

Både bedstefarens højre øje og barnebarnets venstre befinder sig i læselinjen

8
Diagonalkomposition

Michelangelo Merisi da Caravaggio (1571-1610)

'St Francis in Ecstasy', ca. 1595:

Midterkomposition 1

"Den lille hyrdinde", 1891

af Adolphe-William Bonguereau (1825-1905):

9
Højrekomposition

Bartolomé Murillo (1617-82)

"Den unge tigger", omk. 1645-50:

Venstrekomposition

"Pige sovende ved et bord", 1657

af Jan Vermeer van Delft (1632-1675):

Maleriet her af Jan Vermeer van Delft fra 1657 udtrykker særlig tydeligt den ro,
en venstrekomposition kan formidle.
Rent fysisk er det vigtigste billedelement, pigen, placeret på billedfladens roligste sted, nemlig
venstresiden.
Psykologisk er der også ro: Pigen sover.

10
 2.3 Billedvinkel/synsvinkel

Synsvinkel:

Synsvinkel er betegnelse for betragterens stilling i forhold til billedets motiv.

 Normalperspektiv er motivet set i normal øjenhøjde. Man er altså på højde med motivet.
 Fugleperspektiv er en synsvinkel, hvor motivet iagttages ovenfra og ofte giver ”læseren” et
godt overblik. Anvendelsen af fugleperspektiv markerer en holdning til motivet.
 Frøperspektiv er en synsvinkel, hvor motivet iagttages nedefra. Denne synsvinkel får
genstanden, som bliver malet/fotograferet, til at virke enorm og mange gange fascinerende.

Frøperspektiv

Eustache Le Sueur (1616-1655)

'The Return of Tobias', ca. 1640:

11
2.4 Farver

 Grundfarverne gul, blå, rød er de farver alle andre farver er dannet af.
 Blandes grundfarverne indbyrdes, får man de sekundære farver orange grøn og violet.
 Ved at blande disse seks farver indbyrdes opnås de øvrige nuancer.
 Vær også opmærksom på sort/hvide billeder. Komplementærkontrasten er den størst mulige
farvekontrast.
 Billeder, hvori der arbejdes med de farver, der ligger længst fra hinanden i en farvecirkel:
Blå/orange - gul/violet - rød/grøn - virker stærke og ofte glade.
 Varm farveharmoni dannes af gul-rødlige farver. De varme farver kan bruges til at udtrykke
varme følelser, erotik eller glæde.
 Kold farveharmoni dannes af blå-grønne farver. De kolde farver kan bruges til at udtrykke kolde
følelser eller noget sagligt, nøgternt.
 Farvesymbolik forekommer i bestemte billedgenrer og en farve kan have mange betydninger,
så man må se nøje på sammenhængen. Farvesymbolikken i moderne reklamer er som regel let
at afkode, for den er beregnet for moderne betragtere. I et gammelt billede kan det være
sværere at afgøre, om en farve fungerer symbolsk.
 Farver har forskellig lysstyrke. Gul er den stærkeste farve, hvilket får ”læserens blik” til først at
fange det gule i billedet. De blå-lilla farver er derimod svage og vil virke anonyme.

Den mest elementære farvesymbolik:

 Sort: sorg, højtidelighed, død

 Gul: falskhed, sommer, urent, kejserens farve i Kina, egypternes sørgefarve
 Rød: ophidselse, had, kærlighed, revolution, tro, seksualitet, kamp
 Grøn: håb, livsbekræftende (forår), frugtbarhed, friskhed, glæde, positivt
 Hvid: renhed, uskyld, fred
 Blå: fornemt, ophøjet (blåt blod), himmelsk åndeligt (kirken), sandheden, visdommen,
evigheden.

12
Kolde farver

Henri Rousseau (1844-1910)

"Den sovende sigøjner", 1897:

Varme farver

Vincent van Gogh (1853-1890)

"Pollard Willows with Setting Sun", 1888:

13
Farvesymbolik

Billedet er malet af Edvard Munch i 1899.

Det hedder: "Livets dans" og bygger på en opfattelse af kvindeligheden som tredelt, nemlig som
henholdsvis "skøge, moder og madonna".
Kvinden i rødt er "skøgen". Det skal ikke forstås så nedgørende som det lyder. Den betydning, der tillægges
kvinden i rødt er først og fremmest lidenskabelighed og sensualitet/seksualitet. Kvinden i sort til højre
symboliserer moderen, den overvågende og omsorgsfulde. Og endelig er kvinderne i hvidt symboler på
Madonnaen, jomfru Maria, den rene og uskyldige.

2.5 Kropssprog

 Lukket kropssprog betyder, at personerne med arme, ben og ansigtsudtryk markerer, at de

lukker af for omverdenen. Et lukket kropssprog kan være udtryk for indesluttethed, generthed
og usikkerhed.
 Åbent kropssprog betyder, at personerne markerer åbenhed og imødekommenhed over for
verdenen og evt. andre personer i billedet. Et åbent kropssprog viser en frimodig, selvstændig
og udadvendt person.
 I en persons ansigtsudtryk kan man dog ofte tydeligere aflæse hovedpersonens sindsstemning.

14
Ansigtsmimik

Vasily Vereshchagin (1842-1904): 'Pensioneret butler', 1888

Kropssprog

Jean-Baptiste Greuze (1725-1805)

"Den onde søn straffet", 1728:

15
Kropssprog 3

Relation mellem personer

Edward Munch (1863-1944)

'Den døde mor', 1899-1900:

16
2.7 Lys

 Lyskilder fremkalder skygger, som lægger sig ind over motiverne. De er med til at understrege
dybden i billederne, ligesom de kan bruges som et virkemiddel.
 Naturligt lys fra himlen giver normale slagskygger og egen-skygger. Slagskygge er den skygge,
ting kaster på jorden. Egen-skygge er de skyggevirkninger, lyset skaber på tingene, som er med
til at tydeliggøre tingenes form i billeder. Begge former for skygge markerer tydeligt, hvorfra
lyset kommer.
 Belysningslys kommer fra en angivet lyskilde, f.eks. en lampe eller et vindue.
 Symbolsk lys er lys, som ikke har en naturlig lyskilde. Traditionelt kommer det fra Gud og det
rammer "de gode". "De onde" derimod står i skygge. At lys symboliserer noget godt og mørkt
noget ondt bruges i mange sammenhænge.
 Ophævelse af en samlet belysning findes i modernismen, hvor montageformen og
collageformen betyder, at hver ting er forskelligt belyst.

Symbolsk lys

Harmenszoon van Run Rembrandt (1629-1669):

"Holy Family", 1640:

17
2.8 Synspunkt
Fuldtotal, halvnær, halvtotal, nær, supernær

Supernær

Salvador Dali (1904-1989)

"Macrophotographic Self-Portrait with the Appearance of Gala", 1962:

18
3. Budskab

 Afsender/modtagereffekten.
 Hvorfor har kunstneren lavet dette billede? Hvad vil han eller hun fortælle med det?
 Hvad siger billedet om den tid det er lavet i?

4. Det perspektiverende niveau

 Kender jeg til andre billeder med samme form, indhold eller budskab?
 Har jeg læst, set, hørt eller oplevet noget der minder om det jeg ser i billedet?
 Hvilken sammenhæng har billedet med mit liv og den verden jeg færdes i?

19