Positivisme Kritisk Rationalisme
Ontologi Realisme
Virkeligheden opfattes som
uafhængig af forskeren og
videnskabelige teorier.
Virkeligheden opfattes som
materiel, og den består af
konkrete genstande og
individer.
Epistemologi Objektiv og verifikation
Objektiv viden er mulig og
opnås igennem induktive
metoder grundig
dataindsamling og empirisk
verifikation af teorier.
Viden skal bygge på og kunne
bekræftes af empiriske
observationer.
Metodologi Kvantitativ
Kvantitative metoder og
eksperimenter kan afdække de
objektive kendsgerninger.
Videnskabeligt arbejde tager
udgangspunkt i data
Forskningsmål At beskrive fænomener og at
opstille de årsagslove, der
styrer verden og samfundet.
Kortlægning af
årsagssammenhænge giver
mulighed for forudsigelse
Typiske Alle erhvervsøkonomiske
erhvervsøkonomi forskningområder, men særligt
sk anvendelse anvendt inden for kvantitativt
orienterede discipliner såsom
mikroøkonomi, finansiering og
regnskab. Anvendelse sker
også inden for strategi og
organisationsteori.
Teoretiker Auguste Comte, Ernst Mach,
Rudolf Carnap, Carl Hempel og
Hermeneutik
Realisme
Virkeligheden opfattes som
uafhængig af forskeren og
videnskabelige teorier.
Virkeligheden består af konkrete
genstande og individer
Objektiv og falsifikation
Al viden er fejlbarlig, men hvis
videnskaben lærer af sine fejl
(reagere korrekt på falsifikationer),
skaber den foreløbigt brugbare
teorier/modeller og tilnærmer sig på
sigt sandheden.
Videnskabelige teorier skal kunne
falsificeres og udsættes for kritiske
test
Overvejende kvantitativ
Kvantitative metoder foretrækker
men i samfunds- og
humanvidenskab kan kvalitative
metoder i enkelte tilfælde finde
anvendelse.
Videnskabeligt arbejde tager
udgangspunkt i teoretiske hypoteser
som testes empirisk.
At foretage kritiske test af teorier og
hypoteser med henblik på
forbedring af videnskabelige felter
og udarbejdelse af brugbare
modeller. Kortlægning af
årsagssammenhænge giver mulighed
for forudsigelse.
Principielt alle erhvervsøkonomiske
forskningsområder, idet falsifikation
og kritisk testning af hypoteser er
relevant inden for alle
erhvervsøkonomiske discipliner; dog
særligt anvendt inden for
kvantitativt orienterede discipliner
såsom mikroøkonomi og
finansiering.
Karl R. Popper
Kuhns paradigmeteori
Begrænset realisme
Hermeneutik forsvarer en form for
realisme, idet gode fortolkninger
indfanger, hvad der virkelig er på
spil i en given kontekst. Realismen
er imidlertid begrænset, idet
adgangen til en uafhængig
virkelighed altid formidlet af
fordomme.
Samfundsvidenskabernes genstand
er menneskers eller gruppers
forståelse af verden, af dem selv og
sociale situationer.
Subjektiv og viden som fortolkning
og forståelse
Viden tager udgangspunkt i en
bestemt subjektiv forståelse af
verden, og erkendelse består i at
udvide denne forståelse. I denne
forstand rummer viden et subjektiv
element.
Videnskaberne behandler dog egne
fordomme kritisk for at kunne lave
bedre og retvisende fortolkninger.
Kvalitativ
Kvalitative metoder såsom
interviews og deltager
observationer kan afdække andre
forståelseshorisonter
Indsigt og indlevelse i de
forståelsesrammer, som
informerer tanker, beslutninger og
handlinger i bestemte kontekster
eller organisationer. Frembringelse
af analyser, som anerkender det
unikke ved cases og enkelttilfælde
(snarere end generelle årsagslove)
Discipliner som organisationsteori,
marketing, kommunikation,
strategi og virksomhedshistorie og
erhvervssprog, idet disse
discipliner er præget af en
faglighed, som ikke udelukkende er
økonomisk-kvantitativ. Central i
studiet af organisations- og
virksomhedskultur.
Hans-Georg Gadamer, Højbjerg,
Friedrich Schleiermacher og
Kritisk teori
Kuhns historiske perspektiv på
videnskaber rummer ingen klare
ontologiske, epistemologiske eller
metodologiske anbefalinger til
videnskaberne. Paradigmeteorien
rummer dof stadig en række vigtige
videnskabsteoriske pointer,
deriblandt:
Empiriske observationer er teori-
ladede. Der findes ingen ´rene´
empiriske observationer, idet
observation altid foretages i lyset
af en bestemt paradigmes
antagelser.
Poppers falsifikationsdrevne ide
om videnskab er urealistisk. Det er
urealistisk at forestille sig, at
teorier revideredes eller forlades i
lyset af hvilken som helst fejl,
undtagelse eller falsifikation.
Videnskaben opgiver først en
anerkendt teori eller model, når en
bedre afløser er til rådighed.
Videnskabernes sociale og
historiske karakter. Videnskab
foregår i sociale
forskerfællesskaber og skal ses i
baggrund af historiske betingelser.
Dermed bliver en absolut
forestilling om videnskabelig
objektivitet tvivlsom.
Overblik over videnskabernes
historiske udvikling
(´normalvidenskabelige perioder´
afbrudt af ´videnskabelige
revolutioner´). Overblik over
forskellige paradigmer eller
inkommensurable teorier. At
undgå et idealiseret billede af
videnskabelig aktivitet og
fremskridt.
Paradigmebegrebet bruges i en
lang række erhvervsøkonomiske
discipliner til at få overblik over
forskelle og ligheder imellem
eksisterende teoridannelser.
Således tales der om paradigmer i
organisationsteori, strategiteori,
økonomisk forskning osv.
Thomas Samuel Kuhn,
Socialkonstruktivisme
Begrænset realisme Konstruktivisme
Videnskabens genstande eksisterer uafhængigt af Videnskabens genstande er
den videnskabelige iagttagelse, men opfattelsen af konstruktioner snarere end
dem er ofte forvrænget af implicitte værdier. objekter, der findes i en
uafhængig virkelighed. Der kan
Den samfundsmæssige virkelighed består af både ikke skelnes skarpt imellem
objektive, materielle forhold (f.eks. økonomiske teorier og virkelighed, idet
faktorer) og subjektive opfattelser (individers og videnskabelige perspektiver ofte
gruppers fortolkninger). selv er med til at konstruere de
genstande, studerer.
Virkeligheden består primært af
sociale konstruktioner.
Modificeret objektiv Relativisme.
Kritisk teori sigter efter skabelsen af objektiv, men Objektiv viden er et naivt ideal,
også normativt relevant viden. som er umulig at opnå, og derfor
Samfundsvidenskaberne kan opnå en objektiv forbinder socialkonstruktivisme
viden om de mekanismer, der styrer samfundet. god videnskab med skabelsen af
Kritisk teori afviser dog den almindelige opfattelse frugtbare fortolkninger og nye
af objektivitet og værdifrihed, idet den også ønsker vinkler snarer end objektiv
at kritiserer den eksisterende samfundsmæssige sandhed.
organisering.
Der findes ikke almengyldig
viden. Viden er relativ til den
historiske og sociale kontekst,
hvor den er skabt og kan bruges.
Kvantitativ og kvalitativ Kvalitativ
Kvalitative og historiske metoder kombineres med Kvalitative metoder og i særlig
indsamling af kvantitative data. grad interviews, diskursanalyser
og studier af sprogbrug.
Begge slags datakilder er ofte nødvendige for at få
et komplet billede af en fænomen. Kvalitative interviews og
feltarbejde er mest oplagt til at
analysere lokale praksisser og
organisationer, mens
diskursanalyser primært retter sig
imod større, sociale
sammenhænge.
Samfundsforskning skal være kritisk og bidrage til Studier af konstruktioner og
at ændre samfundet i en mere retfærdighed vedligeholdelsen af viden og
retning. Dem skal være styret af en emancipatorisk handlemønstre i sociale
erkendelsesinteresse. sammenhænge. Målet er at
problematisere ’selvfølgelige’ og
’naturlige’ opfattelser.
Kritiske studier af virksomheders rolle i samfundet. Organisationsteori (f.eks. studier
Studier af virksomheders sociale ansvar (eller af ’enactment’) eller marketing
mangel på samme). Problemstillinger, som har en (f.eks. brands som sociale
etisk dimension (f.eks. køn, stress eller miljø); brugt konstruktioner). Anvendes også i
i organisationsteori og empiriske studier, som udfordrer
organistionsstudier. objektivitetsforestillinger inden
for eksempelvis finansiering og
regnskab.
Karl Marx, Jürgen Habermas og Hartmut Rosa Berger og Luckman
 Alfred Ayer Wilhelm Dilthey

Positivisme: En filosofisk tilgang der betragter den eneste gyldige kilde til viden som empirisk observation og måling.

Kritisk rationalisme: En filosofisk tilgang, der anerkender betydningen af empirisk observation, men understreger, at videnskabelige teorier altid er midlertidige og kan modificeres eller forkastes med nye
observationer og kritik.

Hermeneutik: En tilgang til fortolkning og forståelse af menneskelige handlinger og tekster, der fokuserer på at afkode og tolke de underliggende betydninger og sammenhænge.

Kuhns paradigmer: En teori om videnskabelig udvikling, der hævder, at videnskaben ikke bevæger sig gradvist fremad, men snarere i epokale skift, hvor gamle teorier erstattes af nye paradigmer, der
revolutionerer den måde, videnskaben opfatter verden.

Kritisk teori: En teoretisk tilgang, der søger at afsløre undertrykkelse og uretfærdighed i samfundet og fremme frigørelse og emancipation.

Social konstruktivisme: En teoretisk tilgang, der hævder, at viden og virkelighed er socialt konstrueret, og at vores opfattelser af virkeligheden er formet af vores kulturelle, sproglige og sociale kontekster.