20 33 Camilla Christensen Veninder Det ex Messys blanke gjne, jeg spejler mit forsliede ansigt i, da jeg vagner. Det foles, som om hun er det eneste menneske, der nogen sinde har holdt mig i hinden. Det er rigtigt. Det eneste menneske, der nogen sinde har taget min hind og holdt den fast. Men nir sandheden skal frem, og det kommer den, hvad enten man tror, man kender den eller ej, si holder hun den ikke fast nu, hhun knuger den, og det jeg i min bagrus troede var trast vier sig at vere en tryglen om trost. - Vier list inde, siger hun, Jeg kan stadig ikke bevaege mit hoved for slet ikke at tale om resten af min krop. Jeg kan kun marke den som visse smertende punkter, der tydeligvis tilhorer mig, Jeg kan se, at Messys bluse er beskide og flaenget. Engang i gir var den nogenlunde hvid og i vert fald hel. ~ Du bloder, siger hun. Jeg ser, at tirerne stiger op i hendes ajne, de bliver endnu blankere, end de var lige for. Om lidt kan jeg nok tale igen, og si vil jeg sporge hende, hvad der er sket. ~ Jeg ved ikke, hvad der skete, siger hun. - Jeg ved ikke, hvor vier. ~ Hamborg, hvisker jeg. - Skt. Georg. ~ Hamborg, nikker hun. - Ikke Skt. Georg. Vi blev kort, Jeg kan ikke huske, at vi blev kort, Jeg kan huske det rade plys mod hindfladen og pigens hvide hud, hendes hvide balder, hen- des ligegyldige blik i spejlet, som hun dansede slovt der pi podiet foran os. ~ I colaen, siger Messy. - De kom det i colaen, ~ Er vi list inde? sporger jeg.34 25 30 35 VENINDER Messy nikker. Jeg trekker mig langsomt op pa albuerne. Vacrelset ex tomt, nogle steder hanger tapetet i laser. Det gar ondt i mine arme, i mit hoved. ~ Kan du gi? sporger hun, Hun nikker og rejser sig med besverr. Der er blod pa hendes cowboybukser. ~ Miske binder den bare. Jeg kan se en dor ud af ojenkrogen. Messy gir langsomt dero- ver. Den er list. Hun fortsetter over til et vindue i verrelsets mod- satte vaeg, mens jeg setter mig helt op og forsoger at folge hende med gjnene. ~ 1. sal, siger hun, ~ Kan vi springe? sporger jeg og stonner. Det snurrer og skaerer i mit underliv. Jeg har ingen bukser p4, og jeg blader. Mine lir er spaettede af bla og gule merker. Men bukserne ligger ved siden af mig pi gulvet De lugter af tis og sprut. Jeg tracker dem langsomt pi. ~ Messy, siger jeg. - Hvorfor er vi egentlig altid sammen? Det gir altid galt. ~ To piger kan bedre passe pa hinanden, siger hun og smiler det skaeve smil, jeg ikke bryder mig om. ~ Har du smoger? Vi roder i vores lommer. Vi har cigaretter, men ingen ild. Jeg mister altid min lighter. Sommetider, som i nat, det hele. Min taske med penge, sygesikringskort, nagler. En eller anden sagde engang, at det er fordi jeg haber at blive fandet en dag, Det hjalp lidt, at der maske er en grund til, at jeg altid mister mine ting, Sommetider bliver jeg faktisk fundet, men det hjelper ingen- ting. Nar jeg sidder gradende pa en benk i det tidligste skeerende morgenlys ved havnen, kommer der en mand og finder mig. Han betaler en taxa, ringer til en lisesmed, betaler lisesmeden og for- venter si en belonning. Bagefter smider jeg ham ud og liser doren og setter kademe pa. Jeg gir i seng med en kop varm te. Jeg er god til at graede. Jeg kan graede i dagevis. ~ Bet, siger Messy. Haun har sat sig ned ved siden af mig igen og patter pi en utendt cigaret.20 25 30 VENINDER + 35 ~ Det er fordi, vi vil det, siger hun. - Hvad? sporger jeg. ~ Vare sammen. Ende pi den her mide hver gang, Jeg kan ikke rigtg sidde op, s8 jeg legger mig ned igen og kig- ger op i loftet. ~ Jeg kendte én engang. Hun sad altid pa det der veertshus, du ved, nede ved havnen - Nummer 3? sporger Messy. ~ Nummer 3, ja. Hun fik fem knivstik i maven af en syrer. Hjemme i sin lejlighed. Hun var mindst 50. Han var 20, ~ Vi bliver heller ikke yngre, siger Messy og smiler en gang ti ~ Nej, siger jeg. : ~ Vi er node til at springe, siger hun, Vi er i Hamborg. Vi stir pi en lille altan med rustent raekvaerk omikring og ser ned p& gaden. Vi klamrer os begge to til rekverr- ket, Det er forferdelig lyst, og det ligner Skt. Georg. Pigeme vak- ler skaeve rundt demnede mellem langskeeggede mand med kalot. Der lugter af Skt. Georg, der lugter af halvridne gronsager, af bilos. Den lugt har vi lert grundige at kende den sidste uge. Ly- dene er ogs Skt. Georgs lyde, mumlen, trafik, drukne rib. > Hvordan tror du det foles at vere muslim og bo midt i det her? sporger jeg, Messy ser tomt pi mig, ~ Det ved jeg virkelig ikke. ~ Det mi da vaere markeligt, siger jeg. Hun trekker pi skuldrene, men ommer sig si ~ Messy, siger jeg lidt efter, - Mmm, siger hun. ~ Hvorfor tog vi egentlig til Hamborg? ~ For at fi lidt sjov. Messy kigger pi huset overfor. ~ Hold da keeft mand, hvomnér har du sidst haft det siovt?siger Jeg. ~ Det er da skide skeegt, det her. Hun kigger ned pé fortovet, smiler skevt og ser pi mig med de der blanke gine, der er som et ‘pail. Nu greder hun for alvor, Jeg har aldrig for set Messy graede36 20 30 35 VENINDER Jeg tover lidt, men si tager jeg hendes hind og Klemmer den. ~ Har du set den der film, Thelma og Louise? Hvor de til sidst korer ud over en afgrund i Grand Canyon? sperger hun. Jeg ryster pi hovedet og Klemmer hendes hand igen. ~ Bet, siger hun og ser pi mig. -Mmmmm. ~ Vil du godt ringe til min mor, hvis du kommer hjem? Hun bor i Valby. Hun hedder Ulla Mejlby. Jeg vidste ikke, at Messy havde en mor, Hun har aldrig talt om en mor. Jeg har vist heller aldrig talt om min mor. Jeg har en mor. ~ Selvfolgelig kommer jeg hjem. Det gor vi da begge to. Der er sgu da ikke ret langt ned, mand. Det er sygt at sige mand hele tiden. Men jeg kan ikke lade vere. Jeg har pravet, mange gange. Men hvad skal man ellers sige? Tos? ~ Jeg springer forst, siger jeg. Messy vil holde mig tilbage, men jeg river min hind los. Jeg Klatrer op, setter mig pi kanten af rekvarket, drejer mig rundt og senker mig ned, til jeg hanger i armene. Det gor ondt. Jeg ser ikke ned. Jeg kigger op pi Messy. Jeg kan ikke se noget i hendes gjne Hyerken tirer eller mit eget ansigt. Sa kigger jeg, ned en enkelt gang for at sikre mig, at jeg ikke rammer nogen og lader mig falde Jeg slir det ene kna op i hagen, det sorter et gjeblik. Det andet ben gor meget ondt, jeg ligger pi gaden, men jeg kan godt slaebe mig et stykke vack for at give plads til Messy. Folk gar forbi, enkelte skever til mig, men fortsetter. Folk her er vant til lidt af vert. Jeg ser op. Messy stir stadig pa altanen. Hun ser ikke pi mig. Hun kigger pi huset overfor. S4 kravler hun op pi rekvaer- ket. Kanten foroven er ret bred. Hun stir op pi den. ~ Messy! riber jeg Hun ser ikke ned. Hun lofier forsigtigt armene op over hove- det, bojer let i knaeene, - Messy! raber jeg igen. Folk, der gar forbi, kigger op, standser, star stille. ~ Messy! Hun setter af i et elegant opspring, hendes krop danner en perfekt bue udad og nedad Jeg vidste heller ikke, at Messy havde varet udspringer engang.Identitetsloshed Semningen er pa kogepunktet. Alle er glade og vier deres glade | Keregn, der deles ud med gavmild hand il enhver, der kominer forbi, eller pa dansegulvet i fantasifulde positioner, Men gleden kommer ogsa til udtryk i intense samtaler j krogene, ander for disse fester, og det er indholdslast. Det er, som om vi ikke har noget at miste. Vifylder os med stoffer, som vived er far- lige for psyken og nedbryder kroppen, mens ikke kommer vi- dere ilivet. Vi soger sammen og finder de mennesker, der forstar ~ dem, der selv tager stoffer - og s8 sidder vj 08 legaliserer vores forfald, siger Louise Psykosen turer taletilstand, n&r man siger ja tak i) ecstasy, da risikoen for at ud- tase en akut psykose lurer lige om hjomet _ Deter sjzldent, man oplever, at folk har nedtur Si holder ‘va Nitvchke: Jeg har vnger— jeg ka ye At for damemne ne, 13,1998