Noter til naturfagseksamen

Fordybelsesområde: strålings indvirkning på levende organismers vilkår.

Underemne: radioaktive strålers karakteristika og deres indvirkning på celler.

Selvstændig problemformulering: dyr og planter bliver dagligt udsat for stråling. Hvordan og hvorfor kan
stråling ændre på DNA og celler hos dyr og planter?

Arbejdsspørgsmål til fysik/kemi

Forsøg: Hvad alfa, beta og gamma kan gå igennem?

Hvad er forskellen på alfa- beta- og gammastråling?

- Der findes flere typer ioniserende stråling, og de har meget forskellige fysiske egenskaber.
- Radioaktive stoffer kan udsende typerne alfa-, beta- og gammastråling.
- Der findes tre typer stråling fra radioaktive stoffer, alfa-, beta- gamma.
- Alfa, beta og gamma er de tre første bog staver, α, β og γ, i det græske alfabet.

- Alfastråling har en kort rækkevidde.

- Strålingen stoppes af fem centimeter luft eller et stykke papir. Alfastråling er partikler med to
protoner og to neutroner.
- Partiklerne er altså atomkerner af grundstoffet helium.
- Når den radioaktive atomkerne mister to protoner, bliver den omdannet til et nyt grundstof med et
atomnummer, der er to mindre.
- Store radioaktive atomer henfalder ved at udsende heliumkerner, dvs. kerner bestående af to
protoner og to neutroner. Det tungeste naturlige grundstof, uran-238, er radioaktivt og henfalder ved
en kædereaktion med mange trin. De store alfapartikler bremses let af huden, men hvis strålingen når
ind i kroppen via mad eller indånding, er den ekstremt skadelig. Derimod kan et alfastrålende stof
blive sundhedsskadeligt, hvis det kommer ind i kroppen. Et almindeligt eksempel er radongas, som
afgiver alfastråling til lungerne, når den bliver indåndet. Alfa har en hastighed på ca. 19.000 km/s. Har
en heliumkerne som består af to protoner og to neutroner. Kan godt have et overtal af protoner, som
gør den positiv.
- Det kan standse alfastråler: menneskehud.

- Betastråling har en længere rækkevidde end alfastråling.

- Strålingen kan bevæge sig mange centimeter i luft og trænge gennem metalfolier med en tykkelse på
en halv millimeter.
- Betastråling består af elektroner, der kommer fra kernen.
- Kernen indeholder ikke elektroner, men de opstår, når en neutron omdannes til en proton og en
elektron.
 - Når kernen får en proton mere, bliver atomet omdannet til et nyt grundstof med et atomnummer,
der er én større.
- Små radioaktive atomer som fx supertung brint henfalder ved at udsende elektroner, såkaldt
betastråling. En elektron udsendes, hver gang en neutron omdannes til en proton.
- Ved direkte bestråling ender strålerne i huden og kan give kræft, men betastråling er farligst, hvis vi
indtager den. Betastråling har en længere rækkevidde i luft og kan trænge ind i huden. Beta har en
hastighed på 300.000 km/s og en rækkevidde på 20cm, ved strålingen bliver der skudt en elektron
afsted, strålingen bliver negativ. Betapartikler består af elektroner fra kernen. Hvor
gennemtrængende betastrålingen er, afhænger af dens energi.
- Det kan standse betastråler: en aluminiumsplade.

- Gammastråling har den største rækkevidde.

- Strålingen kan trænge gennem metalplader og bevæge sig langt i luft.
- Lys opstår, når elektroner falder fra en skal ned til en anden.
- Gammastråling opstår på tilsvarende måde, når der sker en energiændring i atomkernen. -
Gammastråling er elektromagnetisk stråling ligesom lys, radiobølger og røntgenstråling.
- Mange mellemstore radioaktive atomer udsender gammastråling. Henfaldet sker typisk ved en
totrinsproces, hvor en neutron først omdannes til en proton ved at udsende en elektron. Det nye
atom henfalder derefter ved at udsende gammastråling, der er kortbølget lys. Strålerne trænger
uhindret ind i kroppen, men er mindre farlige end de andre strålingstyper. Gammastråling er en af de
strålingstyper, der er mest gennemtrængende. Rækkevidden og gennemtrængningsevnen er større,
jo højere energi gammastrålingen har. For at afskærme gammastråling kan der kræves en tyk væg af
mursten eller beton, eller et lag af metal (bly eller stål). Gammastråling afbøjes ikke af magneter, da
gammastråling hverken består af positive eller negative partikler, men af fotoner som er energi-
partikler. Den har radiobølger i form af lys. Betastråling kan blive til gammastråling.
- Det kan standse gammastråler: en tyk blyplade.

Eksempelvis er forskellen på alfa og gamma stråling, at alfastråling er det farligste at have inde i kroppen da
den har kort rækkevidde, og derfor vil strålingen sætte sig i vævet da den derfor ikke "når at trænge ud
igennem vævet igen". Alfastråling udefra, er ikke så farligt da rækkevidden i luft kun ca. er 4 cm. Derfor når
denne ikke ind i vævet. I forhold til gammastråling, hvor gammastråling er mindre farligt at have inde i
kroppen, da det har større gennemtræningskraft, hvilken vil sige at det når at trænge igennem vævet og ud
af kroppen. Men stråling udefra kroppen, vil nemmere sætte sig i vævet, da det så bliver standset mere på
den måde.

- De tre strålingsformer kan ikke stoppes af de samme ting.

- Alfa kan stoppes af et stykke papir, og er derfor heller ikke så farligt, den mindst farlige.
- Beta kan stoppes af aluminium.
- Gamma kan derimod eksempelvis stoppes af bly, og er derfor farligere.
- At henfalde er når et ustabilt stof eller en ustabil atomkerne ved udsendelse af stråling ændrer sig til
en tilstand med lavere energi.
- Når en atomkerne udsender en alfapartikel, der skrives som 4 over 2 He, mister kernen to protoner og
to neutroner.
- Nyt stof er i de periodiske system to mindre.
- Ved betahenfald bliver en neutron i kernen omdannet til en proton.
 - Nyt stof i det periodiske system én større.

Hvad er baggrundsstråling?
- Alt og alle er udsat for baggrundsstråling.
- Baggrundsstråling kan måles via et Geiger-Müller-rør.
- Den naturlige baggrundsstråling har ikke større betydning for vores helbred.
- En geigertæller viser, at der er ioniserende stråling, også selv om skolens radioaktive kilder er langt
væk.
- Der er nemlig radioaktive stoffer overalt.
- Der kommer stråling fra radioaktive stoffer i jorden.
- Der er således normalt flere kilogram uran i den øverste meter af jorden i en almindelig
parcelhusgrund.
- Fra verdensrummet bliver Jorden til stadighed bombarderet af atomare partikler, der kan få gei-
gertællere til at reagere.
- Denne stråling kaldes baggrundsstrålingen, fordi den hele tiden er til stede.
- Vi kan ikke undgå baggrundsstrålingen.

Hvordan dannes baggrundsstråling?

- Baggrundsstrålingen stammer fra flere forskellige kilder.
- Strålingen består af både partikler og elektromagnetisk stråling.
- Baggrundsstråling kommer fra rummet, Solen, Jorden og os selv.
- Vi har nemlig kalium i kroppen, som er radioaktivt.
- En af kaliums isotoper er radioaktive, så derfor får alle en radioaktiv stråling.

Hvad er ioniserende stråling?

- Kaldes også radioaktivt stråling
- Strålingen fra radioaktive stoffer ioniserer de stoffer, der bliver ramt.
- At strålingen ioniserer, betyder, at der bliver ”slået” elektroner ud af de ramte atomer, der herved
bliver til positive ioner.
- Bindingerne mellem atomerne i et molekyle kan også blive ødelagt.
- Denne ioniserende effekt har både gode og dårlige konsekvenser.
- Allerede tidligt efter opdagelsen af de radioaktive stoffer blev man klar over, at strålingen kunne
dræbe kræftceller.
- At strålingen også kan skade sunde celler, opdagede man først senere.
- Marie Curie fik ødelagt sine hænder efter i mange år at have rørt ved radioaktive stoffer.
- Hun døde af en blodsygdom, der med stor sandsynlighed opstod på grund af den kraftige stråling,
som hun havde været udsat for.
- Ioniserende stråling er usynlig for mennesker.
- Ioniserende stråling slår elektroner fri af atomer.
- Ioniserende stråling kan dannes, når radioaktive stoffer henfalder.
- Solen udsender stråling, som består af både bølger og partikler.
- Partiklerne er blandt andet protoner.
- Protoner har både en positiv elektrisk ladning, findes i atomkerner og tiltrækker elektroner.
- Ioniserende stråling er farlig, da alt hvad strålingen rammer mister elektroner.
 - Stråling deles ind i ioniserende og ikke-ioniserende typer afhængig af dens evne til at påvirke materie
på atomart niveau.
- At stråling ioniserer, betyder at den slår elektroner ud af atomer og molekyler, hvilket ændrer deres
kemiske egenskaber.
- Hvis dette sker i en levende celle, kan det føre til skader på cellens DNA.
- Denne påvirkning på levende væv har ikke-ioniserende stråling ikke.
- Ikke-ioniserende stråling er blandt andet mikrobølger, radiobølger og synligt lys.
- Stråling fra mobiltelefoner, højspændingsledninger, solarier og så videre, er derfor ikke-ioniserende
typer.

Hvordan forekommer radioaktive stoffer?

- Radioaktivitet er i grove træk ustabile atomer.
- Radioaktive stoffer indeholder for mange neutroner i atomkernen i forhold til antallet af protoner.
- Det gør atomerne ustabile, og for at genskabe stabiliteten, udsender de stråling - eller henfalder.
- Atomets størrelse afgør, hvilken slags stråling det udsender.
- Der er radioaktive stoffer overalt.
- Vi har alle kalium i kroppen, og en af kaliums isotoper er radioaktive, så derfor får alle en radioaktiv
stråling.
- Ved flyvning udsættes man også for stråling, da strålingen er cirka 100 gange højere end på jorden.
- Der man bliver mest udsat for radioaktivitet er i røntgen.

Hvor kommer stråling fra?

- Ioniserende stråling forekommer i naturen og er, i små mængder, en del af menneskets naturlige
miljø.
- Jorden indeholder mange radioaktive stoffer, og dertil rammes den også konstant af kosmisk stråling
fra verdensrummet.
- Mange af os vil også opleve at blive udsat for små, kontrollerede mængder ioniserende stråling, hvis
vi får taget røntgenbilleder eller gennemgår en CT-scanning.
- Det har ikke større betydning for kroppen, men man skal undgå unødvendige undersøgelser.
- Kroppen kan blive udsat for radioaktivitet og stråling enten ved, at man opholde sig i nærheden af en
radioaktiv kilde, eller ved at man får den ind i kroppen.
- Da man kan måle radioaktiviteten, vil det som regel være muligt at fjerne sig fra strålingskilden, eller
at fjerne eller indkapsle kilden.
- Men indånder eller spiser man radioaktive stoffer, kan man optage så megen radioaktivitet, at det kan
give skader.
- Fabrikker, hospitaler samt atomkraftværker stråler radioaktivitet.

Hvor i verden er der meget baggrundsstråling og hvorfor?

- I Danmark er baggrundsstrålingen højest på Bornholm, fordi klipperne i undergrunden indeholder
mere radioaktivt materiale end muldjorden andre steder i Danmark.
- I mange huse er strålingsniveauet ret højt pga. små opstrømmende mængder af radon.
Arbejdsspørgsmål til biologi

Forsøg: Bestråling af karse

Grunden til, at den bestrålede karse ser anderledes ud?
- Vi troede, at bestrålingen ville ødelægge karsens vækst, da vi tænkte, at stråling nok ikke var sundt.
- Dem som er blevet bestrålet voksede hurtigst, men døde også hurtigst.
- Gammastrålingen har fået karsen til at se mest udtørret og død ud.
- Derefter kommer beta, og så alfa.
- Karsen uden bestråling ser helt klart sundest ud.

Hvad gør stråling ved cellerne?

- Stråling kan give kræft.
- Kræftrisikoen ved stråling skyldes, at selve cellekernen, der indeholder dna-molekylet, er særlig
følsom for stråling.
- Det kan resultere i, at cellerne begynder at dele sig ukontrolleret, og det kan udvikle sig til kræft.
- De af kroppens celler, der deler sig hurtigt, er særligt udsatte for stråleskade.
- Det gælder cellerne i knoglemarven og i fordøjelsessystemets slimhinder, som hele tiden fornys, mens
fx hjernecellerne er mindre udsatte.

Hvad sker der med DNA'et, når det bliver strålet?

- Når cellerne i kroppen rammes af ioniserende stråling, forårsager strålerne skade på DNA'et, cellens
arvemateriale.
- Cellen indeholder proteiner, som vil prøve at reparere skaderne.
- Hvis en DNA-streng fx er knækket over i to dele, vil cellen sætte den sammen igen.
- Disse reparationer kan give mutationer i DNA'et.
- Hvis cellen ikke kan reparere skaderne, dør den.
- Cellerne i kroppen udsættes hele tiden for ioniserende stråling.
- Det kommer som baggrundsstråling fra universet og fra radioaktive materialer på jorden.
- Niveauet af denne stråling er så lav, at cellerne som regel kan reparere skaderne, som strålingen
forårsager på cellens DNA.
- Hvis man udsættes for større doser ioniserende stråling, skal cellerne reparere flere DNA-skader.
- Der er derfor større risiko for, at disse reparationer giver mutationer, der kan give kræft.
- Man kan få større doser ioniserende stråling, hvis man solbader meget, eller hvis man udsættes for
radioaktivt materiale.

Hvad kan foretage mutationer?

- Ioniserende stråling kan give voldsomme forbrændinger på kroppen.
- Men det er især faren for ændringer i cellernes kerner, man er bange for.
- Her kan ændringer i vores DNA medføre mutationer i cellerne.
- Når en celle muterer dør den eller ændrer sin funktion. Ændrer den sin funktion, producerer den
forkerte hormoner eller enzymer, som kan skade os.
- Det er sjældent, at en mutation betyder en fordel for organismen.
- Dog kan en mutation hos dyr fx medføre, at dyret ændrer farve.
- Det kan betyde, at dyret bliver bedre camoufleret.
Hvorfor er stråling fra radioaktive stoffer farlige for mennesker, og hvilke konsekvenser er der?
- Det er farligt, da det kan forudsige kræft.
- Hvis strålingen rammer og ødelægger cellernes dna, kan den beskadigede dna-streng ikke længere
fungere efter hensigten.
- Symptomerne på, at man har fået en for høj dosis af radioaktiv stråling, vil i første omgang typisk
være kvalme og opkastning.
- Senere vil knoglemarven, hvor cellerne deler sig konstant, få svært ved at danne hvide blodlegemer.
- Det betyder endeligt, at ens immunforsvar bliver svækket.
- Dermed er man mere udsat for andre sygdomme, som man normalt er modstandsdygtig overfor.
- Desuden vil man over tid også have en øget risiko for kræft blandt andet i skjoldbruskkirtlen, samtidig
med at ens mavetarmsystem kan sætte ud.
- Det betyder, at man ikke kan optage den mad, man spiser.
- Men stråling kan faktisk også dræbe kræftcellerne med strålekanoner på kræftsvulsten.
- Desværre vil det omliggende væv også blive beskadeligt.

Hvad er DNA og celler, og hvordan er det opbygget?

- DNA: I alle vores celler findes en cellekerne. Inde i cellekernen ligger alle generne på en lang streng.
Denne streng kaldes dna. Dna er bundet sammen er sukker. DNA består af fire stoffer, der ved hjælp
af sukkermolekyler er bundet sammen til lange kæder. De fire stoffer hedder adenin, guanin, thymin
og cystosin. Vi bruger normalt forbogstaverne i de fire stoffer som forkortelser: altså A for adenin, G
for guanin, T for thymin og C for cystosin. Det er de fire stoffer, som koderne er opbygget af.

- GEN: Gener findes som små stykker i dna strengen. Hvert gen bærer koden til et bestemt protein.
Proteiner er nemlig vigtige stoffer, når der opbygges nye celler. Proteiner indtages via føden og
opbygges også i kroppen. Ribosomer fremstiller proteiner, som er et lille mørkt korn i celleslimen.
Proteiner er bygget op af aminosyrer. Der findes ca. 20 forskellige aminosyrer.

- KROMOSOMER: En bestemt struktur, som DNA har under celledelingen, indeholder det arvelige
materiale. Kromosomer er bygget op af DNA. Kromosomerne indeholder koderne for alle vores
arvelige egenskaber. Her findes fx koderne for menneskers hudfarve, bøgeblades form og giraffens
lange hals. Disse koder kaldes for gener. Vores kromosomer indeholder gener for, hvordan vi ser ud,
og hvordan vores krop fungerer. Kromosomerne indeholder også gener, for hvilken mennsketype vi
kan blive, om vi er den rolige og afdæmpede type, eller mere flyvske og opfarende.

- CELLER: Planter, dyr og alt andet levende består af celler. Celler er ganske små og er omgivet af en
cellemembran. I cellen findes der blandt andet em cellekerne. Inde i cellekernen kan man se noget
mærkeligt. Lige før en celle skal til at dele sig, kommer der nogle trådagtige former til syne. De kaldes
for kromosomer. Man kan også se, at kromosomernes antal fordobles, lige inden cellen deler sig.Når
cellen har delt sig, har de to nye celler hver et sæt kromosomer. Bagefter forsvinder kromosomerne
igen. Man diskuterede tidligere ivrigt, hvad disse kromosomer gør godt for. I dag ved man at
kromosomerne indeholder de arvelige egenskaber, og at deres form ænder sig. De er så tynde det
meste af tiden, at man ikke kan se dem, selv ikke i en mikroskop. Kun når cellen skal til at dele sig,
rulles de så kraftigt op, at man kun kan se dem i mikroskopet. RNA: Enkelstrenget molekyle, som
 indgår i processen med opbygningen af proteiner. Transport-RNA fer et RNA stykke, som indeholder
koden til et enkelt aninosyre

Hvad viser tegningen af dyre- og planteceller?

Forskellen på dyre- og planteceller er, at dyreceller ikke har en rigtig cellemembran som planteceller har.
Dyrecellers cellemembran er blød, og dette tillader dyreceller til at danne og anvende forskellige former.
Denne evne har planteceller ikke. Tilgengæld kan planteceller udnytte grønkornene de indeholder, og som
også udgiver plantens grønne farve, og de kan udnytte sollyset, og lave fotosyntese.

DYRECELLER:
Nogle dyreceller er omgivet af en blød cellemembran, og den kan skifte form, derfor er der også mange
forskellige dyreceller med forskellige former. Det er dog ikke alle dyreceller der har en cellemembran over
hovedet. Der er mange mitokondrier i cellerne, som dyrene kan bruge til at forbrænde med. Det er meget
vigtigt for et dyr.

PLANTECELLER:
En planteceller nogenlunde opbygget som den dyriske celle, men der er dog nogle organeller i planteceller
der er anderledes. En plantecelle har en hård cellemembran og kan derfor ikke skifte form dom en
dyrecelle kan.

GRØNKORN:
Grønkorn er et organel, bestående af en indre og en ydre cellemembran, som er ansvarlig for fotosyntesen
og som gør at mange planter er grønne. De er planternes energiforsyning, og hvis planterne ikke indeholdt
dem, ville det ikke være muligt for dem at vokse. Planter der ikke er grønne indeholder dog også grønkorn,
de indeholder bare også nogle andre farvestoffer der ses tydeligere.

Arbejdsspørgsmål til geografi

Forsøg: Radon af støv

Hvad er radon?
- Radon kan sætte sig i støv og røg.
- Radon er et radioaktivt stof, som er i mange boliger, især de ældre.
- Radon, en radioaktiv gas, strømmer op fra undergrunden de fleste steder i Danmark.

Påvirkningen?
- Dagligt udsætningen.
- Dør ikke med det samme.

Hvor kan man finde stråling?

- Fabrikker, hospitaler samt atomkraftværker stråler radioaktivitet.
- CT-scannere på hospitaler er der også stråling ved.
- Selvfølgelig også solens stråler.

Hvordan undgår verden for meget stråling?

- Ved røntgen har man typisk en blykappe på, hvilket reducerer mængden af strålingen.
- Ved røntgen får man nemlig mest stråling ind i kroppen, og derfor undgår man det også ved
blykappen.
- Man bruger radioaktive stoffer i atomkraftværker til at lave strøm.
- Man forsøger at lave de her atomkraftværker så sikre som muligt for at undgå det samme som i
Tjernobyl ulykken.
- Man gør meget ud af at opbevare det radioaktive affald fra atomkraftværker, så man ikke får stråling.
- På verdensplan prøver man at nedbringe antallet af atomvåben.

Hvordan undgår verden for meget stråling?

- Ved røntgen har man typisk en blykappe på, hvilket reducerer mængden af strålingen.
- Ved røntgen får man nemlig mest stråling ind i kroppen, og derfor undgår man det også ved
blykappen.
- Man bruger radioaktive stoffer i atomkraftværker til at lave strøm.
- Man forsøger at lave de her atomkraftværker så sikre som muligt for at undgå det samme som i
Tjernobyl ulykken.
- Man gør meget ud af at opbevare det radioaktive affald fra atomkraftværker, så man ikke får stråling.
- På verdensplan prøver man at nedbringe antallet af atomvåben.

Hvad er tjernobyl ulykken, og hvad skete der?

- Tjernobyl ulykken er en eksplodering af reaktoren nummer 4 på atomkraft værket i byen Tjernobyl i
Sovjetunionen bedre kendt som Rusland.
- Den 26 april 1986 altså 32 år siden, opstod Tjernobyl ulykken Mange folk havde frygtet denne
eksplosion af reaktoren nummer 4, ulykken havde grusomme konsekvenser, da mange mennesker
døde på grund af radioaktive forureninger, og kræftramte var steget meget kraftigt, såsom en visning
fra et schweizisk studie, med at antallet af kræftramte var steget med 40 procent i Hviderusland i
1990-2000.
 - Faktisk skulle det bare have været en sikkerhedstest i en nedlukning af reaktor fire, fordi flere
ingeniører ville teste nødsystemerne i forbindelse med om reaktor 4 kunne bruge den resterene
energi til dens turbiner.
- En turbine er en maskine, der udvinder rotationsenergi fra en strøm af væske eller gas.
- Klokken 01.23 blev strømmen slået helt fra, og testen begyndte.
- Testen gik i gang og trykket faldt i kølerørene farligt, og i reaktoren begyndte vandet at koge og blive
til damp.
- Aktiviteten i reaktoren mangedobledes på få sekunder og nåede mere end reaktoren kunne holde til.
- Kun 35 sekunder efter, at testen var startet, trykkede ingeniørerne på nødknappen, der skulle sætte
kontrolslaverne tilbage på plads.
- Da de var nået en tredjedel ind i reaktoren, satte stavene sig fast, eftersom kanalerne de kørte ned i
var blevet skæve, fordi reaktoren var i gang med at blive ødelagt.
- Efter der var der intet der kunne stoppe ulykken.
- (Selve ulykken tog 46 sekunder)
_______________________________________________________________________________________

 Radioaktivitet i hverdagen?
- Der er voldsomt meget radioaktivitet i hverdagen.
- Eksempelvis er der radioaktive stoffer i mælk, bananer og kartofler, faktisk er der radioaktive stoffer i
næsten alt hvad vi spiser.
- Vi er omgivet af naturlig radioaktive stoffer i vores liv, såsom i den mad vi spiser, og i den luft vi
indånder, som stammer fra universets skabelse og jordens begyndelse.
- Radioaktiv stråling bruger vi blandt andet betastråling på fabrikker hvor man fylder dåser op med
væske, og sender strålen ind igennem dåsen oppe ved toppen imens den er tom.
- Man bestråler mad for at få det til at holde længere tid.

 Hvad er en isotop?
- Forskellige udgaver af det samme grundstof.
- Hvis antallet af neutroner ændrer sig og antallet af protoner er det samme, er det en isotop.

 Halveringstid og henfalde?
- Halveringstiden er den tid der går før at stoffet er halveret.
- Det siger noget om hvor stabil en isotop er, men anvendes oftest til aldersbestemmelse.
- Carbon-14 har en ekstremt lang halveringstid på 5730 år.
- Når et grundstof henfalder dannes der et nyt grundstof.

 Perspektivering
- Man kan diskutere om det er godt eller skidt at have atomkraftværker.
- Risikoen for en ulykke er meget lille, men hvis det så sker, er konsekvenserne meget store.
- Alternativet er brug af fossile brændstoffer som kul og olie.
- Dels så løber man tør for kul og olie på et tidspunkt, og desuden så er forureningen så stor, at den
nedbryder atmosfæreren, som beskytter jorden mod stråling.
- Der er i dag meget fokus på brug af grønenergi som vindmøller og solceller, som også producerer
strøm.