BK201 Mar2022

KOMPENDIUM
I
BETONBEREGNINGER
BK201
M
(3) overarmeret
(2) normalt armeret
Mr
(1) underarmeret
(1/r)u1 (1/r)u3 (1/r)u2 (1/r)
Aarhus Universitet
Institut for Byggeri og Bygningsdesign
Marts 2022
Henning H. Laustsen
Indhold
1. BØJNINGSBRUD. .............................................................................................. 1
1.1 Indledning. .................................................................................................................... 1
1.2 Arbejdslinjer normal beton. ........................................................................................ 1
1.3 Arbejdslinjer højstyrkebeton. ..................................................................................... 3
1.4 Arbejdslinjer armering. ............................................................................................... 4
1.5 Tværsnit med rektangulær trykzone.......................................................................... 5
1.6 Normalstyrke beton...................................................................................................... 8
1.7 Eksempler. .................................................................................................................... 8

1.7.1 Eksempel 1.1. ............................................................................................................. 9
1.7.2 Eksempel 1.2. ............................................................................................................. 9
1.8 Tværsnit med ikke-rektangulær trykzone. .............................................................. 10

1.8.1 Eksempel 1.3. ........................................................................................................... 11
1.9 Minimalarmering. ...................................................................................................... 14

1.9.1 Minimalarmering for rektangulære tværsnit. ........................................................... 16
1.9.2 Minimalarmering for ikke rektangulære tværsnit. ................................................... 17
1.9.3 Om minimalarmering i T-tværsnit. .......................................................................... 17
2. ARMERET BETON PÅ ELASTISK GRUNDLAG. .............................................19
2.1 Transformeret tværsnit for N ................................................................................... 19

2.1.1 Eksempel 2.1 ............................................................................................................ 20
2.2 Transformeret tværsnit for M (urevnet tværsnit) .................................................. 21

2.2.1 Eksempel 2.2 ............................................................................................................ 22
2.3 Transformeret tværsnit for M (revnet tværsnit) ..................................................... 25

2.3.1 Eksempel 2.3 ............................................................................................................ 25
2.3.2 Konklusion på eks. 2.2 og 2.3 .................................................................................. 28
2.4 Revnet tværsnit med rektangulær trykzone ............................................................ 29
3. FORSKYDNINGSBRUD. ...................................................................................31
3.1 Indledning. .................................................................................................................. 31
3.2 Den formelle forskydningsspænding τ. .................................................................... 33
3.3 Forskydningsarmerede bjælker og plader ............................................................... 34

3.3.1 Bøjlearmering ........................................................................................................... 34
3.3.2 Det skrå betontryk .................................................................................................... 35
3.3.3 Forskydningskraftens indflydelse på trækkraften i hovedarmeringen. .................... 37
3.3.4 Minimal bøjlearmering. ............................................................................................ 38
3.3.5 Om forskydningsarmering........................................................................................ 39
3.3.6 Fremgangsmåde ved beregning af forskydningsarmering. ...................................... 40
3.3.7 Eksempel 3.1. ........................................................................................................... 42
3.4 Ikke-forskydningsarmerede bjælker og plader. .............................................. 44

3.4.1 Længdearmeringen Asl.............................................................................................. 44
.................................................................................................................................................. 44
3.5 Uarmerede konstruktioner. ....................................................................................... 44
4. CENTRALT BELASTEDE SØJLER OG VÆGGE. ............................................45
4.1 Kritisk søjlespænding. ............................................................................................... 45
4.2 Søjlens bæreevne. ....................................................................................................... 46
4.3 Vægges bæreevne. ...................................................................................................... 47
4.4 Uarmerede vægge. ...................................................................................................... 47
4.5 Eksempel 4.1. .............................................................................................................. 48
5. PLADER. ............................................................................................................49
5.1 Plader efter DS411:1999 ............................................................................................ 49
5.2 Eksempel 5.1. .............................................................................................................. 52
5.3 Kopier fra DS411:1999 .............................................................................................. 56

5.3.1 Pkt. 6.1.3.3 fra DS411:1999 ..................................................................................... 56
5.3.2 Anneks C fra DS411:1999 ....................................................................................... 57
6. FORANKRING OG STØD AF FORKAMMET ARMERING ...............................59
6.1 Forankring generelt. .................................................................................................. 59

6.1.1 Forankringsstyrken. .................................................................................................. 59
6.1.2 Basisforankringslængde. .......................................................................................... 60
6.1.3 Regningsmæssig forankringslængde. ....................................................................... 60
6.1.4 Minimumslængder ................................................................................................... 61
6.2 Stød. ............................................................................................................................. 62

6.2.1 Regningsmæssig stødlængde.................................................................................... 62
6.2.2 Minimumslængder ................................................................................................... 62
6.2.3 Direkte stød. ............................................................................................................. 63
6.3 Forankring og stød i plader. ...................................................................................... 64

6.3.1 Lige stænger. ............................................................................................................ 64
6.3.2 Svejste net. ............................................................................................................... 64
6.3.3 U-bøjler, kroge mm. ................................................................................................. 64
6.3.4 Eksempel 6.1 ............................................................................................................ 65
6.3.5 Eksempel 6.2 ............................................................................................................ 65
6.3.6 Eksempel 6.3 ............................................................................................................ 66
6.4 Forankring og stød i bjælker..................................................................................... 66

6.4.1 Lige stænger. ............................................................................................................ 66
6.4.2 U-bøjler. ................................................................................................................... 66
6.4.3 Eksempel 6.4 ............................................................................................................ 66
6.4.4 Eksempel 6.5 ............................................................................................................ 67
6.4.5 Eksempel 6.6 ............................................................................................................ 68
7. BJÆLKEVEDERLAG. .......................................................................................69
7.1 Indledning. .................................................................................................................. 69
7.2 Vederlag, type A. ........................................................................................................ 70

7.2.1 Eksempel 7.1: ........................................................................................................... 72
8. OM PLASTICITETSTEORI. ...............................................................................73
8.1 Indledning. .................................................................................................................. 73
8.2 Flydeevne..................................................................................................................... 76
8.3 Maksimalmomentkurver. .......................................................................................... 76
9. ARMERINGSFORMLER FOR PLAN SPÆNDINGSTILSTAND ........................79
9.1 Skiver ........................................................................................................................... 79
9.2 Punkt med plan spændingstilstand........................................................................... 79

9.2.1 Ren forskydning ....................................................................................................... 79
9.2.2 Normal- og forskydningsspændinger. ...................................................................... 81
9.3 Eksempler ................................................................................................................... 83

9.3.1 Eksempel 1 ............................................................................................................... 84
9.3.2 Eksempel 2 ............................................................................................................... 84
9.3.3 Eksempel 3 ............................................................................................................... 85
9.3.4 Eksempel 4 ............................................................................................................... 85
9.3.5 Eksempel 5 ............................................................................................................... 86
10. FORANKRING OG STØD AF GLAT ARMERING (OG FORKAMMET) ........87
10.1 Forankring generelt ................................................................................................... 87

10.1.1 Forankringsstyrken. .............................................................................................. 87
10.1.2 Dæklag og armeringsafstande .............................................................................. 88
10.1.3 Tværarmering ....................................................................................................... 88
10.1.4 Tværtryk ved vederlag ......................................................................................... 89
10.1.5 Stød....................................................................................................................... 89
10.1.6 Minimumslængder ............................................................................................... 89
10.2 Forankring og stød i plader ....................................................................................... 90

10.2.1 Som Eksempel 6.1 ................................................................................................ 90
10.2.2 Som Eksempel 6.3 ................................................................................................ 90
10.2.3 Eksempel 10.1 ...................................................................................................... 91
10.3 Forankring og stød i bjælker..................................................................................... 92

10.3.1 Som Eksempel 6.5 ................................................................................................ 92
10.3.2 Som Eksempel 6.6 ................................................................................................ 94
1 Bøjningsbrud. 1
1. Bøjningsbrud.
1.1 Indledning.
Som bekendt har beton en stor trykstyrke, Der findes undtagelser, hvor dette ikke gæl-
men en lille trækstyrke. Betonkonstruktio- der, men de kan betragtes som bekræftelser
ner, der påvirkes af trækkræfter eller af bøj- af hovedreglen.
ningsmomenter, udføres derfor oftest i ar-
meret beton, hvor armeringens hovedopgave For både beton og armering gælder, at man
er at optage trækkræfterne i tværsnittet. må regne med de materialeegenskaber, man
finder, hvis man udfører forsøg. Blot skal
Også trykpåvirkede betonkonstruktioner forsøgene udføres i overensstemmelse med
som søjler og vægge kan med fordel arme- de standarder der findes for materialprøv-
res for at forøge deres bæreevne. ning. I det følgende bruges kun de talvær-
dier, der kan findes i EC2 samt NA.
Inden vi begynder på teorien om bøjnings-
brud kan det være nyttigt at præsentere en
del af konklusionen:
1.2 Arbejdslinjer normal beton.
En armeret betonbjælke knækker, når beto- Korttidsarbejdslinjen (ca. 5 min. prøvetid)
nen i tryksiden knuses. Alligevel er bæreev- for beton, der er vist på figur 1.1 viser dels
nen for en bjælke næsten proportional med den form, man antager, arbejdslinjen har,
mængde og styrke af armeringen, hvorimod dels de to vigtige tøjninger, som i EC2 er en
styrken af betonen næsten ikke betyder noget del af de beregningsforudsætninger, der gæl-
for “almindelige” bjælkers bæreevne. der for alle betonstyrker. Figuren viser mid-
delværdier og det antages at fcm = fck + 8,
regnet i MPa.
σc
E=0 σcm Denne del af trykarbejdslinjen

fcm
må der ikke regnes med.
0,4fcm
εc
εc1 εcu1
Figur 1.1. Korttidsarbejdslinje for normal beton, dvs. fck ≤ 50 MPa. Spændinger er middelværdier. De
to markerede tøjninger varierer afhængig af betonkvaliteter efter EC2.
Henning H. Laustsen 2022-03-31

1 Bøjningsbrud. 2
Et udtryk for arbejdslinjen er givet ved: f 

0,3
Ecm = 22000  cm  (MPa) (1.3)

2  10 
εc  εc  for fcm i (MPa).
k − 
ε c1  ε c1 
σ cm = f (1.1)
ε c cm Hvis man skal kende sammenhængen mel-
1 + (k − 2) lem spænding og tøjning for andre spændin-
ε c1
ger må man altså kende andre sekantelastici-
tetstal. Sekantelasticitetstal er altså også
Udtrykket angivet i formel (1.1) er det
funktioner af spændingen og af betonstyrken
samme som formel (3.14) i EC2, dog er σc
fcm.
erstattet af σcm. (se figur (3.2) i EC2).
Et vilkårligt sekantelasticitetstal Ec der går
Bemærk at beton med stor styrke også har gennem nulpunktet kan udledes af (1.1):
høje elasticitetskoefficienter. Den punkte-
rede del af arbejdslinjen må man ikke regne
1 εc
med. Betonens styrke defineres som arbejds- k −
linjens toppunkt, hvor tøjningen er εc1. σ cm ε c1 ε c21
Ec = = f (1.4)
εc ε cm
1 + ( k − 2) c
Konstanten k i formel (1.1) er givet ved: ε c1
ε c1 Begyndelses elasticitetstallet Ec0m kan ud-

k = 1,05 Ecm (1.2)
f cm trykkes af (1.4) hvor εc går mod 0:
Da arbejdslinjen er krum for alle tøjninger, f cm

Ec 0 m = k = 1,05 Ecm (1.5)
er det et problem at angive betonens elastici- ε c1
tetstal. Hvis elasticitetstallet skal bruges til
at beskrive betonens stivhed skal man bruge Den karakteristiske arbejdslinje kan beskri-
værdien E = dσ /dε, altså arbejdslinjens tan- ves tilsvarende hvor der i udtrykket for σc
genthældning. Dette E kaldes da også tan- anvendes fck i stedet for fcm.
gentelasticitetstallet.
σc
Som det ses på figur 1.1 varierer dette E fra
E = Ec0m for σc = 0 til E=0 for σc = fcm. Tan-
gentelasticitetstallet bruges ved beregninger, fcm σcm
der handler om instabilitet, fx. søjlebereg- σck
E=0
ninger. fck
Hvis man i stedet for materialets stivhed ved

en bestemt spænding har brug for at vide
hvor stor en spænding, der svarer til en be-
stemt tøjning, skal man kende sekantelastici-
tetstallet.
Et særligt sekantelasticitetstal er vist på figur εc

1.1 ved linjen E = fcm/εc1. Dette E giver kun εc1 εcu1
den korrekte sammenhæng mellem spæn-
ding og tøjning for spændingen lig med Figur 1.2. Karakteristisk og middel korttidsar-
brudspændingen fcm. bejdslinje for normal beton, dvs. fck ≤ 50 MPa.
Et andet og større sekantelasticitetstal Ecm

går gennem 0,4fcm :

1 Bøjningsbrud. 3
2
ε ε  σc
k c −  c 
ε ε 100
σ ck = c1  c1  f ck (1.6)
ε 90
Højstyrkebeton
1 + (k − 2) c
ε c1 80
70
Karakteristiske elasticitetstal omskrives til-
svarende: 60
50
0,3
f  40
Eck = 22000  ck  (MPa) (1.7)
 10  30
Normal
beton
20
Ec 0 k = 1,05 Eck (1.8)
10
Hvis man undersøger indflydelsen fra be- 0 εc

lastningens varighed, viser det sig, at lang- 0,00% 0,10% 0,20% 0,30% 0,40%
tidsarbejdslinjer er mere flade. Styrken bli-
ver lidt mindre og deformationerne betyde- Figur 1.3. Korttidsarbejdslinjer efter EC2 for
ligt større. Det er vanskeligt at finde talvær- såvel normal- som højstyrkebeton.
dier for disse forhold, og vi og de fleste in-
geniører er henvist til at rette os efter de for- At grænsen mellem normal- og højstyrkebe-
enklede anvisninger i EC2. ton er valgt til fck =50 MPa må anses for at
være tilfældigt (politisk) fx tillod den danske
Endelig skal det nævnes, at både prøvelege- betonnorm DS411:1999 at man kunne gå til
mernes størrelse og form har stor betydning fck =60 MPa.
for de værdier, man finder ved laboratorie-
prøver. Fx. er der den kedelige lovmæssig-
hed, at store prøvelegemer og - må man for-
mode - store konstruktioner, har mindre
styrke, fcm, end mindre udført i samme be-
ton.
1.3 Arbejdslinjer højstyrkebeton.

Højstyrkebeton er i EC2 defineret som beton
med fck > 50 MPa. Arbejdslinjer for disse
styrker afviger fra normal beton på den
måde at spændingen falder meget hurtigt ef-
ter at toppunktet er nået, som antydet på fi-
gur 1.3 for den beton med størst styrke.
Således er toppunktet, givet ved εc1, sam-

menfaldende med brudtøjningen εcu1 for be-
ton med fck = 90 MPa, hvilket er den højst
tilladte betonstyrke i EC2.
Arbejslinjerne, der er vist på figur 1.2, er op-

tegnet ud fra formel (3.14) i EC2.

1 Bøjningsbrud. 4
1.4 Arbejdslinjer armering. For armering med udpræget flydegrænse er

Armeringens arbejdslinjer har vi lidt bedre det en udmærket tilnærmelse, at regne med
styr på. På næste side er vist de to typer, som de retlinjede arbejdslinjer som i figur 1.4.
med normens regler må regnes ens på nær For armering uden udpræget flydegrænse, er
trykflydespændingen. det lidt snyderi, når man alligevel regner
σs med de kraftigt optrukne linjer i figur 1.5.
Men det er en stor lettelse ved beregnin-
ft gerne, og EC2 siger udtrykkeligt, at det kan
fy man gøre.
Med den tilnærmede form for arbejdslinje,

som iht. normen er tilladt for armering uden
udpræget flydegrænse, skal man kun huske
på en enkelt afvigelse fra systemet, nemlig
εyc
εsc εs at trykflydespændingen for armering, der er
εy Αj εu kolddeformeret (koldvalset og koldtrukket)
kun må regnes til fyc = 0,8fy. Denne værdi er
desværre ikke angivet i EC2.
For begge typer af armering stiller normen

fyc krav til forholdet mellem flydespændingen fy
og brudspændingen ft.
σsc I alle tilfælde fås tøjningen ved begyndende

flydning til:
Figur 1.4. Arbejdslinje for armering med ud-
præget flydegrænse. Man skal regne med den fy
kraftigt optrukne linje. εy = (af Hooke´s lov) (1.9)
Es
σs
hvor Es er armeringens elasticitetstal, hvis
ft karakteristiske og regningsmæssige værdi,
fy
iht. EC2, skal sættes til Esk = Esd = 0,2⋅106
MPa.
Formel (1.9) viser sig at blive meget vigtig

for udledelsen af vore forskellige bereg-
ningsmetoder for armeret betontværsnit.
εyc Den havde været specielt bekvem hvis parti-
εsc εs
εy Αj εu alkoefficienterne havde været de samme på
0,2% styrke og på elasticitetstal.
Man har i EC2 indført den tåbelighed at der

fyc(= 0,8 fy) skal regnes med partialkoefficient γs på styr-
ken og partialkoefficient 1,0 på elasticitets-
koefficienten. Med andre ord skal man
holde styr på om εy er en regningsmæssig el-
σsc ler karakteristisk værdi..
Figur 1.5. Arbejdslinje for armering uden ud- Efter denne forklaring om arbejdslinjer er vi
præget flydegrænse. Man regner med den kraf- i stand til at udvikle udtryk for bæreevnen
tigt optrukne linje. for et armeret betontværsnit påvirket til bøj-
ning.
1 Bøjningsbrud. 5
1.5 Tværsnit med rektangulær trykzone.

Tværsnittet påvirkes til ren bøjning. Dvs. at snittet. Vi vil bestemme den regningsmæs-
normalkraften er nul, og at momentvektoren sige bæreevne MRd, så vi anvender regnings-
står vinkelret på tværsnittets symmetriakse. mæssige styrker i udledelsen.
Der er ikke (udnyttet) trykarmering i tvær-
b εcu3 ηfcd
x=βd λx Fc
MRd
h d z = d – 0,5λx
As
Fs
εs
Figur 1.6. Viser tværsnit, tøjninger og spændinger samt kraftresultanter af spændinger.
Som vist i figur 1.6 regnes tøjningerne i Med udgangspunkt i spændingsfordelingen

tryksiden lig med brudtøjningen εcu for beto- og tværsnitsgeometrien kan vi udtrykke
nen. EC 2 opererer dog med flere forskellige kraftresultanterne.
værdier af brudtøjningen, og den værdi der
skal anvendes til dimensionering af tværsnit Trykkraften Fc:
benævnes εcu3.
Fc = λ xbη f cd = λβ dbη f cd (1.11)
Den fordeling af betonspændingerne, som
svarer til betonens arbejdslinje, erstattes af
en ensfordelt spænding ηfcd, der til gengæld Trækkraften Fs:
kun regnes fordelt over λ gange trykzonens
højde.
Fs = Asσ sd (1.12)
Herved får trykresultanten Fc næsten samme
størrelse og beliggenhed, som hvis den var Projektion på x-aksen (bjælkeaksen) bestem-
beregnet efter den krumme spændingsforde-
mer størrelsen af β:
ling.
∑ X = 0 ⇒ Fc = Fs ⇒ λ β dbη f cd = Asσ sd
Nullinjekoefficienten β:
Vi definerer nu forholdet mellem trykzonens Asσ sd

β= (1.13)
højde, x , og den effektive højde d ved: λbdη f cd
x Til brug ved dimensionering af As skrives

β= (1.10)
d (1.13) om til:
og heraf x = β d

1 Bøjningsbrud. 6
bdη f cd σs
As = λβ (1.14)
σ sd
Den indre momentarm, z er afstanden mel- fyk

lem Fc og Fs. Dvs. z= d - 0,5λβ d. fyd
z = d (1 − 0,5λβ ) (1.15)
Es
Momentbæreevnen, MRd ( R står for bære-
evne). Moment om trykkraften Fc.
MRd = Fsz: εs
εyd εyk εuk
M Rd = Asσ sd z (1.16)
Figur 1.7. Armeringens trækarbejdslinje én
eller moment om trækkraften Fs: gang til.
M Rd = Fc z = λβ dbη f cd d (1 − 0,5λβ ) Hvis ikke omstændighederne tvinger os til

M Rd = λβ (1 − 0,5λβ )bd η f cd 2 noget andet, vil vi altid vælge vores tværsnit
(d, b og As) sådan, at vi får tilfælde II), hvor
spændingen i armeringen er fuldt udnyttet.
Her er første del af udtrykket en funktion af
Dels er det billigst i armeringsforbrug, dels
β. Kalder vi denne funktion for µ, får vi: vil et tværsnit armeret på denne måde give
store deformationer før det endelige brud
µ = λβ (1 − 0,5λβ ) (1.17) indtræffer.
og I tilfælde II) vil armeringen flyde før beto-

nen knuses, mens man i tilfælde I) kun vil
M Rd = µbd 2η f cd (1.18) have elastiske forlængelser i armeringen, når
betonen knuses. Tilfælde I) og II) kaldes
Til brug ved dimensionering kan formlen for henholdsvis overarmeret og normaltarmeret
µ omskrives til: tilstand. Mere herom senere.
1 Den normaltarmerede tilstand giver altså et

β = (1 − 1 − 2 µ ) (1.19) sejt brud med store deformationer. Det er
λ
man interesseret i fordi man derved får et
forvarsel i tilfælde af, at konstruktionen
Formlerne (1.16) og (1.18) giver samme re-
overbelastes. Man får en chance for at for-
sultat, men er forskellige derved, at (1.16)
hindre ulykker.
udtrykker bæreevnen ved spændingen i ar-
meringen, mens (1.18) udtrykker bæreevnen
Desuden regnes snitkræfter i statisk ube-
ved spændingen i betonen - det viser sig at
stemte betonkonstruktioner næsten altid ef-
være praktisk i hver sin situation.
ter en plasticitetsteori, der forudsætter at de
hårdest belastede tværsnit kan deformere sig
Vi mangler løsningen på et problem før for-
kraftigt, før der sker brud i konstruktionen.
melsættet kan bruges: Vi kender ikke σsd i
formel (1.11). Der er to muligheder:
Bøjningspåvirkede tværsnit med lille eller
ingen normalkraft udføres derfor så vidt mu-
I) σ sd = ε s Esd for ε s < ε yd
ligt som normaltarmerede (tilf II)), og vi har
II) σ sd = f yd for ε s ≥ ε yd altså i alle disse tilfælde, at:

1 Bøjningsbrud. 7
σ sd = f yd 1− β
ε s = ε cu 3 (1.21)
β
Indsættes fyd alle steder, hvor der står σsd i
formelsættet (1.12) til (1.16), er der kun én Den særlige deformationstilstand, der udgør
ubekendt i hvert udtryk, og beregningen af grænsen mellem overarmeret (tilfælde I) og
MRd kan gennemføres uden videre. normaltarmeret tilstand ( tilfælde II) kaldes
balancetilstanden, og den er karakteristisk
Vi skylder så at eftervise, at det virkelig for- ved, at armeringstøjningen netop er lig med
holder sig som antaget, at σsd = fyd svarende flydetøjningen, εs = εyd .
til, at εs ≥ εyd . Det kan gøres ved direkte at
beregne tøjningen i armeringen, men det er Hvis armeringen kendes, er også εyd kendt
lettere at anvende følgende indirekte me- (1.9). Ved at indsætte εyd for εs i formel
tode. (1.20) finder vi den værdi af β, der svarer til
balancetilstanden:
εcu3
ε cu 3
β bal = (1.22)
ε yd + ε cu 3
x =β d
Bemærk venligst at formel (1.20) – (1.22)
gælder for alle tværsnitformer.
d -β d Nu har vi styr på alt, hvad der er nødven-

digt for at beregne MRd for et normaltarme-
ret tværsnit.
εs Vi har vist, at betingelserne εs ≥ εyd og

σsd = fyd er ensbetydende med at β ≤ βbal.
Figur 1.8. Tøjningsdiagram. Hvis det endnu ikke er helt indlysende, så
se en gang til på et tøjningsdiagram og en
Figur 1.8 viser igen tøjningsdiagrammet i arbejdslinje for armering.
brudsituationen, dvs. den tilstand, hvor for-
kortelsen i den trykkede kant af betonen er Da der som nævnt er både tekniske og øko-
εcu3. nomiske grunde til at vælge normaltarme-
rede tværsnit frem for overarmerede, bliver
Af ensvinklede trekanter fås: den normale fremgangsmåde ved bereg-
ning af tværsnits bøjningsstyrke, at man
går ud fra, at det tværsnit, man skal i gang
βd d − βd med vil blive normaltarmeret, hvorefter
= ⇒ β ε s = ε cu 3 − ε cu 3 β
ε cu 3 εs man ved sammenligningen β ≤ βbal viser,
at det er tilfældet.
Der giver: Skulle det vise sig, at β > βbal, ændrer man
på betontværsnittet eller armeringen og
ε cu 3 prøver igen.
β= (1.20)
ε s + ε cu 3 Det er ikke i alle tilfælde forbudt, at bruge
eller: overarmerede tværsnit, men foruden at

1 Bøjningsbrud. 8
være dyrt, kræver det lidt mere komplice- Arme- fyk fyd βbal µbal
rede beregninger, som vi udsætter omtalen ring
K, Z, (N) 500 417 0,627 0,376
af til senere.
Y 550 458 0,604 0,367
Tabel 1.1. Værdierne for βbal gælder for alle
tværsnitsformer, mens værdierne for µbal kun
1.6 Normalstyrke beton
gælder for tværsnit med rektangulær trykzone.
For normalstyrke beton, hvor fck ≤50 MPa , Desuden forudsættes γ0=1,0 og γ3=1,0.
kan formlerne (1.13) - (1.19) udledt i det fo-
regående gøres enklere, idet vi har indført
værdierne λ = 0,8 og η = 1,0.
1.7 Eksempler.
Desuden har vi antaget at der er tale om nor- For at følge eksemplerne i detaljer, må
malarmeret tværsnit dvs. σsd = fyd man foretage en række opslag i normen
vedrørende partialkoefficienter, mindste
As f yd styrker for betonen i forhold til miljøpå-
β = 1,25 (1.13N) virkning osv.
bdf cd
Betondimensionerne er valgt, hvis andet
z = d (1 − 0,4β ) (1.15N) ikke fremgår. Det kan nemlig ikke lade sig
gøre at bestemme et optimalt betontværsnit
M Rd = As f yd z (1.16N) i praksis.
µ = 0,8β (1 − 0,4β ) (1.17N) Ganske vist kan man fx. beregne den
mindste højde, et betontværsnit kan have,
når momentet MEd , bredden, betonstyrken
M Rd = µbd 2 f cd (1.18N)
og armeringsstyrken er givne og man sam-
tidig bestemmer sig til, at tværsnittet skal
Endvidere kan former til brug for armerings- være normaltarmeret, men en sådan højde
bestemmelse ligeledes forenkles: vil normalt medføre en alt for dyr armering
samtidig med, at højden alligevel ikke pas-
bd f cd ser sammen med de øvrige konstruktioner i
As = 0,8β (1.14N)
f yd bygningen.
β = 1,25(1 − 1 − 2µ ) (1.19N)
Omvendt vil en meget høj bjælke være bil-
lig i armering og have god stivhed. Men
Indsættes talværdierne for Esd = Es og εcu3 = hvis den fx indgår i et hus, så alle vægge
3,5 ‰ for fck ≤50 MPa, kan (1.22) omskrives gøres tilsvarende høje, for at den fri højde
til: under bjælken kan overholdes. Så får man
en billig bjælke, men et dyrt hus.
700
β bal = (1.23N) I et realistisk optimeringsforsøg ville der
f yd + 700
indgå langt flere parametre, end her nævnt,
både tekniske, økonomiske og æstetiske -
(regn hellere efter - måske har du glemt, alt i alt uoverkommeligt. Derfor vil vi fast-
hvad et eller andet symbol står for). sætte betondimensionerne ud fra den for-
nemmelse, der efterhånden danner sig hos
Til orientering laver vi en tabel for βbal der os, når vi beskæftiger os med armeret be-
gælder for de mest almindelige armerings- ton, en fornemmelse, der som grundlag har
typer (benævnelser iht. DS/INF 165) mange forskellige erfaringer, herunder ek-
sempler.

1 Bøjningsbrud. 9
1.7.1 Eksempel 1.1.
B 307
CC3 MEd= 143 kNm

KK3 h = 550 b = 400 As = 4Y16
EXC3 d = 500 As = 804
EXC4, XF1 (M)
Beton C30
Arm Y 804 ⋅ 458
β = 1,25 = 0,111 < 0,604
400 ⋅ 500 ⋅ 20,7
30
f cd = = 20,7
1,45
z = 500(1 − 0,4 ⋅ 0,111) = 478
550
f yd = = 458
1,20
M Rd = 804 ⋅ 458 ⋅ 478 ⋅10 −6 = 176 > 143 kNm
β bal = 0,604
Ovenstående opstilling med konstruktionens antallet af jerndimensioner mest mu-

nummer som overskrift midt på siden, gene- ligt.
relle data i en venstre spalte, snitkræfter i
højre spalte øverst (her kun MEd) og de aktu-
elle beregninger på resten af siden er gam- Beregningen giver MRd = 328 > 297 kNm
mel og meget udbredt. (regn efter!).
Efter kort tids tilvænning giver opstillings-

måden en væsentlig lettelse både når man
læser og skriver beregningerne. Brug den!
1.7.2 Eksempel 1.2.

Som eksempel 1.1 bortset fra, at bjælken nu
skal bære MEd = 297 kNm. Vi vil gætte på et
nyt armeringsareal. Hvis der var proportio-
nalitet skulle vi bruge nødvAs= 804⋅297/176
= 1357 mm2. Men det slår ikke til, fordi z
bliver mindre, når vi lægger mere armering i
bjælken (trykzonen bliver større). I en arme-
ringstabel finder vi f.eks. at 5Y20 giver et As
= 1570 mm2 - det prøver vi.
NB! Bjælken hører til et andet byggeri

end B307, ellers havde vi holdt os til
dimensionen Y16, for at begrænse

1 Bøjningsbrud. 10
1.8 Tværsnit med ikke-rektangulær trykzone.
En af fordelene ved metoden med rektangu- Det er mere lønsomt at vurdere det konkrete
lær spændingsfordeling (se figur 1.6 igen) tværsnit, indføre acceptable tilnærmelser og
er, at den foreskrevne fordeling af trykspæn- derefter bruge tal- og bogstavudtryk i den
dingerne i betonen fører til enkle beregnin- kombination, der i det foreliggende tilfælde
ger også i de tilfælde, hvor trykzonen ikke er giver mindst regnearbejde.
rektangulær.
En dækkende behandling af emnet falder
Et sæt formler til bestemmelse af moment- uden for dette kompendiums rammer, men
bæreevnen for tværsnit med vilkårlig form, følgende opskrift kan sikkert være til nytte i
som man har det i elasticitetsteorien vil mange af de tilfælde man støder på i praksis:
næppe føre til nogen lettelse af beregnings-
arbejdet.
P P
Fc
Fc
Mlast
Mskive
Fs
Mskive
Fs M
C-
T
a) b)
Figur 1.9. I bjælke a) vil nullinjen ikke stå vinkelret på lastplanet, men dreje sig omtrent som vist.
Hvis armeringens tyngdepunkt falder i lastplanet, kan man antage, at trykzonens tyngdepunkt også
falder i lastplanet. Her ud fra kan man bestemme trykzonens højde og vandrette udstrækning. Bjælke
b) har så bred en flig, at man kan antage, at flytningerne i fligens plan er nul. Nullinjen bliver derfor
vandret. Trykresultanten vil ligge til højre for kraftplanet og der vil derfor opstå en momentkomposant
Mskive , for at momentet fra lasten og fra Fs og Fc kan bringes i ligevægt. Se vektordiagrammet. Mskive er
ikke ubetydelig i størrelse, men på grund af skivens store højde (fligens bredde) kan man normalt se
bort fra de spændinger, der følger af skivemomentet.
1. Vurder om det revnede tværsnit vil 2. Bestem nullinjens beliggenhed ved

være symmetrisk om lastplanet, eller hjælp af projektionsligningen ΣX= 0,
om man på anden måde kan fast- hvor X betegner kræfterne parallelt
lægge nullinjens retning på forhånd. med bjælkeaksen. Hvis tværsnittet
ikke er påvirket af ydre normalkræf-
Er bjælken bundet til at følge en be- ter, har man Fc=Fs.
stemt udbøjningsretning, vil nullin- Findes der ingen trykarmering, eller
jen stå vinkelret på denne. I andre kan man se bort fra den, er trykresul-
tilfælde kan nullinjens retning skøn- tanten Fc lig med spændingen fcd
nes og evt. korrigeres ved kontrol- (ηfcd ) ganget med det trykkede areal,
regninger (se figur 1.9).

1 Bøjningsbrud. 11
der bestemmes af højden x. Træk- 3. Når 0,8 x er bestemt kan trykresul-

kraften Fs bestemmes principielt tantens beliggenhed bestemmes og
som summen af kræfterne i de en- moment bæreevnen beregnes af
kelte armeringsstænger. MRd = ΣAs fyd z, hvor z er afstanden
fra de forskellige armeringslag til
Hvis alle armeringsstænger får en trykresultanten.
forlængelse εs ≥ εyd bliver kraften
Fs = fyd As, altså en kendt værdi for Hvis alle jern har en forlængelse
et givet tværsnit. større end eller lig med flydeforlæn-
gelsen, fås MRd = As fyd z, hvor z må-
I udtrykket Fc = Fs er x da den ene- les fra trykresultanten til tyngde-
ste ubekendte, som med mere eller punktet for armeringen.
mindre besvær kan beregnes evt. ved
iteration. Udledelserne af formlerne (1.11) til
Husk at kontrollere om εs ≥ εyd (1.16) er eksempler på den her be-
(β ≤ βbal), hvis det er antaget, at skrevne fremgangsmåde.
spændingen i armeringen er lig med
flydespændingen.
1.8.1 Eksempel 1.3.
For at kunne opstille regler for håndtering af Armering i kvalitet S er fx defineret i ud-
nogle 20 m lange armerede betonelement- budsbetingelserne (S er ikke defineret i
pæle ønskes pælenes regningsmæssige brud- DS/INF 165)
moment MRd beregnet, dels for lastplan pa-
rallel med en side, dels for lastplan parallel
med en diagonal i tværsnittet. Normalkraf-
ten antages at være lig nul, og trykarmering
medregnes ikke.
Lastplan parallel med en side:
CC2
KK2 h = 300 b = 300 As = 2S20
EXC2 d = 253 As = 628
XC2, XA1 (M)
Beton C30 628 ⋅ 342
Arm S β = 1,25 = 0,165 < 0,672
300 ⋅ 253 ⋅ 21,4
30
f cd = = 21,4
1,40 z = 253(1 − 0,4 ⋅ 0,165) = 236
410
f yd = = 342
1,2
M Rd = 628 ⋅ 342 ⋅ 236 ⋅10 −6 = 50,7 kNm

1 Bøjningsbrud. 12
Lastplan parallel med en diagonal:
εcu3 0,9fcd
3
25
0,8x Fc
x 30
0 h1=212,1
47
h2=357,8 εs1
1 1 Fs1
2
Fs2
εs2
Figur 1.10. Viser tværsnit, tøjninger, spændinger samt resultanter for lastplan parallel med en diago-
nal
Det forudsættes at de tre S20 under nullinjen Da de to armeringsstænger i den vandrette

opnår en tøjning, sådan at εs ≥ εyd. Denne diagonal ikke har den forudsatte spænding,
forudsætning kontrolleres, og hvis den ikke er omregning nødvendig.
er opfyldt, regnes der om.
Stang 1's forlængelse er mindre end flyde-
Som nævnt ses der bort fra den trykkede ar- forlængelsen, og spændingen kan derfor be-
meringsstang i toppen af tværsnittet. stemmes ved hjælp af Hooke's lov σs1 =
εs1Esd.
Først bestemmes nullinjens beliggenhed ud
fra projektionsligningen: Bestemmelse af x foretages:
Fc = Fs = Fs1 + Fs 2
Fs = Fs1 + Fs 2
Fs = 3 ⋅ 314 ⋅ 342 ⋅10 −3 = 322,0 kN
Fs1 = ε s1 Esd As1 Fs 2 = f yd As 2
Fc = 12 ⋅ (0,8 x) ⋅ (2 ⋅ 0,8 x)0,9 f cd = (0,8 x) 2 0,9 f cd
ε cu 3 (h1 − x)
3 ε s1 =
Fs 322,0 ⋅10 x
0,8 x = = = 129,2 mm
0,9 f cd 0,9 ⋅ 21,4 Fc = (0,8 x) 2 0,9 f cd
x = 161,5 mm Fs = Fc ⇒
x 161,5 ε cu 3 (h1 − x)
β 2= = = 0,4514 < 0,672 Esd As1 + f yd As 2 = (0,8 x) 2 0,9 f cd
h2 357,8 x
h1 − x
f yd As 2 = 0,576 x 2 f cd − ε cu 3 Esd As1
(jern 2 er altså forlænget over flydegrænsen x
som forudsat. idet β < βbal ).
x 161,5 der reduceres til:

β 1= = = 0,7614 > 0,672
h1 212,1
0,576 x 3 f cd + x(ε cu 3 Esd As1 − f yd As 2 )
(beregningen viser, at armeringsstang 1 ikke = ε cu 3 Esd As1h1
er forlænget så meget, at flydespændingen er
opnået. Direkte kontrol af εs1 < εyd kunne let
gennemføres - prøv om det stemmer).

1 Bøjningsbrud. 13
Der indsættes tal, og ligningen løses ved for-

søg:
3,5 0,2 ⋅106

0,576 x 3 21,4 + x( 628 − 342 ⋅ 314)
103 1,0
3,5 0,2 ⋅106
= ⋅ 628 ⋅ 212,1
103 1,0
x 3 + 26937 x − 7,558 ⋅106 = 0
x = 151,5 mm
De indre momentarme:
z1 = h1 − 23 0,8 x= h1 − 158 x
z1 = 212,1 − 158 151,5= 131,3 mm
z 2 = h2 − 23 0,8 x = h2 − 158 x
z 2 = 357,8 − 158 151,5 = 277,0 mm
Trækresultanterne:
ε cu 3 (h1 − x)
Fs1 = Esd As1 =
x
3,5 (212,1 − 151,5) 0,2 ⋅106
Fs1 = 3 628
10 151,5 1,0
Fs1 = 175929 N ≈ 175,9 kN
Fs 2 = As 2 f yd
Fs 2 = 314 ⋅ 342 = 107337 N ≈ 107,3 k N
Momentet MRd:
M Rd = Fs1 z1 + Fs 2 z 2 =
M Rd = (175,9 ⋅131,3 + 107,3 ⋅ 277,0) ⋅10 −3
M Rd = 52,8 kNm

1 Bøjningsbrud. 14
1.9 Minimalarmering.
Hovedreglen findes i pkt. 9.1(3) (Hvor mini- Uvarslet brud bør ikke kunne forekomme i
malarmering kaldes minimumarmering). konstruktioner i normal eller høj konse-
kvensklasse - helt uanset om bruddet evt.
Til trods for normteksten handler begrebet skyldes en voldsom overbelastning.
minimalarmering ikke om en armering, der
skal sikre små revner (sådanne regler findes Vi må derfor kunne undersøge om en kon-
under pkt. 7.3), men også om en armering, struktion i tilfælde af overbelastning vil
der sikrer, at armeret beton opfører sig som bryde sejt - altså med store deformationer -
et sejt materiale i brudtilstanden, sådan som eller uvarslet - uden synlige deformationer -
man er vant til at forvente det. inden den totale sammenstyrtning.
Et armeret betontværsnit, der er revnet i Hvis et armeret betontværsnit brydes på

træksiden, vil opføre sig som et sejt materi- samme måde som en uarmeret bjælke (eller
ale når det påvirkes til bøjningsbrud. En uar- plade), siger vi, at der sker uvarslet brud
meret betonbjælke vil bryde pludseligt og fordi deformationerne inden bruddet normalt
uden forudgående varsel (sprødbrud). er meget små, og fordi bruddet altid er et ad-
skillelsesbrud.
M
(3) overarmeret
(2) normalt armeret
Mr
(1) underarmeret
(1/r)u1 (1/r)u3 (1/r)u2 (1/r)
Figur 1.11. Typiske bøjningsarbejdslinjer for et armeret betontværsnit med forskellige mængder ar-
mering.
Alle tre fuldt optrukne arbejdslinjer forestil- I stedet optræder den stiplede del af arbejds-
ler forsøg, hvor betonens trækstyrke er in- linjen, der forestiller forsøg, hvor betonens
takt ved forsøgets start. trækstyrke ikke er intakt ved forsøgets start.
Den rette linje fra M = 0 til M = Mr viser
I praksis vil der ofte være svindrevner eller den situation, hvor betontværsnittet virker
revner fremkaldt af en mindre last en brudla- som et almindeligt homogent tværsnit, hvor
sten, således at det knæk, der er vist med or- der er trækspændinger overalt på den ene
dinaten Mr (Mrevne) ikke vil optræde. side af nullinjen. Disse spændinger er jo
mindre end betonens trækstyrke og derfor
små.

1 Bøjningsbrud. 15
Spændingerne i armeringen er tilsvarende Er armeringen for svag til at optage trækre-

små (σs = σcEs/Ec) og har næsten ingen ind- sultanten i den revnede bjælke, vil der ske
flydelse på arbejdslinjens udseende. et brud umiddelbart - et uvarslet brud. Man
siger at tværsnittet er underarmeret ( begre-
I det øjeblik trækzonen revner for M = Mr bet er dog ikke defineret i EC2)
skal trækarmeringen, groft sagt, overtage
de kræfter, som før blev optaget af træk-
spændinger i betonen.
β=0 β=βbal β=1
underarmeret minimalarmeret balanceret

normalt armeret overarmeret
εs>εy εs=εy εs<εy
Figur 1.12. Oversigt over forskellige armeringstilstande med tøjningsværdier og nullinjekoefficienter.
Et underarmeret tværsnit brydes for en last tale om. Hooke's lov. Vi kan således ud-
svarende til revnelasten - det er normalt uac- trykke:
ceptabelt (bør evt. kun forekomme i lav kon-
sekvensklasse). I alle andre tilfælde, hvor
brud i et tværsnit kan forårsage sammen- M r = Wt f ct , fl (1.25)
styrtning af en konstruktion eller dele heraf
bør underarmerede tværsnit ikke fore- hvor fct,fl er betonens bøjningstrækstyrke og
komme. Wt er betontværsnittets modstandsmoment
med hensyn til træksiden.
Det er altså ikke et problem om den for-
nødne sikkerhed mod brud - den kontrolle- Formel (1.25) gælder naturligvis alle tvær-
res ved den normale styrkeberegning- men snitsformer. Bøjningstrækstyrken kan be-
et problem om brudmåden i tilfælde af over- stemmes i henhold til punkt 3.1.8.
belastning.
I punkt 3.1.8 omtales middelværdien af bøj-
Kontrol af, om et tværsnit er underarmeret, ningstrækstyrken i forhold til middelværdien
sker med karakteristiske styrker (det var jo af den enaksede trækstyrke fctm. I forbindelse
ikke noget sikkerhedsproblem) og kravet må med bestemmelse af minimalarmering burde
da lyde: anvendes en øvre fraktilværdi (95% fraktil)
for bøjningstrækstyrken. Sammenhængen
M Rk ≥ M r (1.24) mellem middelværdi og øvre fraktilværdi
fremgår af tabel 3.1 i EC2, hvilket leder til
følgende:
Her er Mr bæreevnen for et urevnet og for
nemheds skyld - uarmeret tværsnit. MRk er
den sædvanlige bøjningsbæreevne for et ar-   h 
1,3 f ctm 1, 6 −
meret betontværsnit, blot beregnet med ka- f ct , fl = max   1000  (1.26)
rakteristiske styrker. 1,3 f
 ctm
Mr kan beregnes som for et homogent tvær-

snit af lineærelastisk materiale, idet elastici- hvor h skal indsættes i mm.
tetskoefficienten for beton kan regnes kon-
stant for så små spændinger, som der her er

1 Bøjningsbrud. 16
I praksis arbejder vi kun med regningsmæs-

En nærmere undersøgelse af brøken B viser,
sige størrelser, og det ville være ubekvemt at
at den for alle mulige rektangulære tværsnit
skulle indføre karakteristiske styrker blot for
ligger i intervallet 0,99<B<1. Den typiske
at kontrollere kravet til minimalarmering.
afvigelse er mindre end 0,5%.
Vi vil derfor søge et udtryk for, hvor stort
det ultimative regningsmæssige moment
MRd skal være for at kravet til minimalarme-
ring er opfyldt. 1.9.1 Minimalarmering for rektangu-
lære tværsnit.
For et tværsnit med rektangulær trykzone Der er her tale om egentlige rektangulære
findes af (1.16): tværsnit, ikke tværsnit hvor blot trykzonen
er rektangulær. Tværsnittets modstandsmo-
M Rd = As f yd z ment Wt=1/6bh2 giver indsat i (1.27):
bh 2 f ct , fl
idet alle størrelser her er regnet ud fra reg- M Rd ≥ M min = (1.28)
6γ s
ningsmæssige styrker. Det tilsvarende ka-
rakteristiske moment findes af de samme
Formel (1.25) er en bedre tilnærmelse end
formler blot ved at erstatte de regningsmæs-
formel (9.1N) i punkt 9.2.1.1(1) i EC2.
sige styrker med de karakteristiske, dvs.
Hvordan er reglerne i EC2 punkt 9.2.1.1(1)
M Rk = As f yk z k fremkommet? Her er mit bud:
zk z
M Rk = As f yd γ s z = M Rd γ s k Anvendes formel (1.24):
z z
1 2
Indsættes i formel (1.24) og anvendes ligele- M Rk ≥ M r ⇒ As f yk z k ≥ bh f ct , fl
6
des formel (1.25) fås:
Der løses mht. As:
zk 2
M Rd γ s ≥ Wt f ct , f 1 bh f ct , fl
z As ≥ As ,min = ⇒
Wt f ct , f z Wt f ct , fl 6 z k f yk
M Rd ≥ = B 2
γ s zk γs 1 b(1,1d ) f ct , fl f ct , fl
As ,min = = 0,224 bd
6 0,9df yk f yk
Ser vi nærmere på brøken B fås:
Som det ses af ovenstående er der brugt den
z d (1 − 0,5λβ ) 1 − 0,4λβ tilnærmelse at h = 1,1d og zk = 0,9d.
B= = = <1
z k d (1 − 0,5λβ k ) 1 − 0,4λβ γ s Anvendes endvidere den tilnærmelse at fct,fl
γc = 1.16fctm
da γs/γc altid er mindre end 1. Vi kan derfor, 1,16 f ctm f

på den sikre side, formulere kravet til mini- As ,min = 0,224 bd = 0,26 ctm bd
f yk f yk
malarmering som:
I stedet for b står der i EC2 bt som forsøg på
Wt f ct , fl at behandle T- tværsnit, se følgende 1.9.3.
M Rd ≥ M min = (1.27)
γs

1 Bøjningsbrud. 17
1.9.2 Minimalarmering for ikke rek- Inden man lægger ekstraarmering i bjælkens
tangulære tværsnit. pladeside, bør man overveje følgende ræ-
Da partialkoefficienten for betonen γc er sonnement:
større end partialkoefficienten for armering
γs, vil trykzonehøjden x altid findes som en Den armering, der ligger i fligene parallelt
større værdi, når den bestemmes ud fra reg- med bjælkekroppen er måske ikke udnyttet
ningsmæssige spændinger, end når den be- og kan i så fald regnes med til bjælkearme-
stemmes ud fra karakteristiske spændinger. ringen, hvad angår kravet til minimalarme-
ring. Hvis pladearmeringen parallelt med
For et givet tværsnit vil en voksende x be- bjælkekroppen faktisk er udnyttet inden for
tyde en aftagende z uanset tværsnittets form. den medregnede fligbredde er betonen i fli-
For alle tværsnitsformer gælder det derfor, gene revnet, og et sejt brud allerede indledt.
at B = z / zk < 1, og det vil derfor, som vist i I så fald er minimalarmering ikke påkrævet.
udledelsen i det foregående, være på den
sikre side at sætte B = 1 ved bestemmelse af Dette ræsonnement betyder efter min vurde-
minimalarmering. ring, at man kan tillade sig at medregne al
den armering, der ligger i T-bjælkens plade-
Vi vil derfor bruge betingelsen (1.27) som side parallelt med bjælkekroppen, når man
betegnelse for, at et vilkårligt tværsnit opfyl- skal eftervise, at tværsnittet overholder kra-
der kravet til minimalarmering. Det bereg- vet til minimalarmering. Ved bæreevnebe-
ningsmæssige problem er herefter alene at stemmelse kan man naturligvis kun med-
bestemme Wt for det urevnede (og uarme- regne bjælkens egen armering.
rede) betontværsnit.
I DS411:1999 var det tilladt, at man kunne
sætte beff = bw+2hf, når det drejer sig om be-
stemmelse af minimalarmering. Man tillod
1.9.3 Om minimalarmering i T-tvær- med andre ord at der kunne forekomme for-
snit. skellige flangebredder, beff, for bæreevnebe-
stemmelse og bestemmelse af minimalarme-
Hvor T-tværsnit påvirkes til træk i kropsi-
ring.
den, er der ikke problemer med at opfylde
kravet til minimalarmering - en svag arme-
ring er tilstrækkelig.
Anderledes stiller det sig med tværsnit, hvor

momentet bevirker trækspændinger i plade-
siden. Hvis fligbredden er stor, kan man få
et meget stort modstandsmoment og dermed
også et stort Mmin.
I T-bjælker med både positive og negative

momenter er de momenter, der kræver ar-
mering i pladesiden ofte små og armeringen
tilsvarende svag. På grund af det store mo-
ment som tværsnittet kan optage i det urev-
nede stadium, når der er trækspændinger i
pladesiden, må man derfor ofte lægge eks-
.
traarmering i tværsnittets pladeside for at
opfylde kravet til minimalarmering. Og dog.

2 Armeret beton på elastisk grundlag. 18

2. Armeret beton på elastisk grundlag.
2.1 Transformeret tværsnit for N
Transformeret tværsnit er navnet på et reg- tværsnittet er symmetrisk og N angriber cen-

netrick, der ikke specielt har med armeret tralt.
beton at gøre. Det anvendes ved beregning
af tværsnit, der er sammensat af to eller flere Af Hooke's lov fås:
materialer med forskellige elasticitetstal. I
det følgende antages der kun at være to ma- σ1 = E1ε og σ 2 = E2ε
terialer i et tværsnit. Det gør fremstillingen
enklere. I begge udtryk er ε = λ / h , hvilket medfø-
rer, at:
De forudsætninger om legemets form, kræf-
ternes angrebsmåde, deformationernes stør- σ1 σ2 E1
relse og materialernes egenskaber, som gø- = =ε eller σ1 = σ
E1 E2 E2 2
res i den elementære styrke- og elasticitets-
lære, regnes også opfyldt i det følgende bort-
set fra kravet om homogenitet, der ind- Indføres nu E1 / E2 = α , fås:
skrænkes til at gælde for hvert materiale for
sig. σ1 = ασ 2 (2.1)
N Spændingernes størrelse findes ved at ud-

trykke normalkraften ved spændingerne og
arealerne:
λ
N = σ1 A1 + σ 2 A2
Indsættes (2.1) heri fås:
h N = ασ 2 A1 + σ 2 A2 = σ 2 (αA1 + A2 ) (2.2)
Størrelsen αA1 +A2 er det transformerede

tværsnits areal (en definition), og den beteg-
nes At i det følgende. Af (2.2) fås:
N
σ2 = ( At = αA1 + A2 ) (2.3)
At
1 2
Trykstangens forkortelse kan findes af:
Figur 2.1. Trykstang sammensat af to mate- σ2

λ =εh= h (2.4)
rialer. Materiale nr. 1 har E1 og A1. Materi- E2
ale nr. 2 har E2 og A2.
Figur 2.1 viser en kort trykstang sammensat

af materialer med elasticitetstallene E1 og
E2. Normalkraften N vil bevirke forkortelsen
λ og de konstante spændinger σ1 og σ2, idet

2.1.1 Eksempel 2.1

Lad os antage, at figur 2.1 viser en klods af N max
σ1 = ασ 2 = 131
, = 225
bøgetræ med en kærne af stål. Lasten virker 30890
centralt og er fordelt gennem et stift legeme N max = 530,6 ⋅103 N
sådan, at deformationen er konstant lig med
λ. Med denne kraft bliver spændingen i træet:
Data:
N max 530,6 ⋅103
Højde: h = 250 mm σ2 = = = 17,2 MPa eller
Stål: A1= 30⋅30 = 900 mm2 At 30890
fy = 225 MPa E1= 0,21⋅106 MPa σ 225
σ2 = 1 = = 17,2 MPa
Træ: A2= 100⋅200 - 900 = 19100 mm2 α 131 ,
fc= 29 MPa E2= 16000 MPa
Bemærk at styrken i dette eksempel begræn-
E1 0,21 ⋅10 6
ses af det stærkeste af de to materialer.
α= = = 131
, Overvej det en gang mere.
E2 16000
, ⋅ 900 + 19100 = 30890 mm 2
At = 131 Forkortelsen bliver:
σ 17,2
Da σ1=13,1σ2, kan vi afgøre, at stålkærnen
λ= 2 h= 250 = 0,269 mm
E2 16000
når op på flydespændingen, før træet når sin
trykstyrke, idet 13,1⋅29=379,9>225.
Sætter vi brudbæreevnen til, hvad der svarer

til begyndende flydning i stålet, kan vi finde
den som Nmax af:

2.2 Transformeret tværsnit for M (urevnet tværsnit)
Vi antager, at de sædvanlige forudsætninger de to materialer ikke er forbundet ved svejs-

for den elementære bøjningsteori er opfyldt. ning, limning eller tilsvarende ueftergivelig
Specielt må man være opmærksom på om fuge. I sådanne tilfælde kan forudsætningen
deformationerne på grund af forskydnings- om plane tværsnit ikke opretholdes, og en
spændingerne overalt er så små, at de kan teori, der bygger på denne forudsætning, bli-
negligeres, når de sammenlignes med defor- ver naturligvis ugyldig.
mationerne fra normalspændingerne. Det
kan man nemlig ikke altid, f.eks. ved bereg- For påvirkningen ren bøjning findes nullin-
ning af visse sandwichkonstruktioner bestå- jens beliggenhed som bekendt ved at ud-
ende af to bærende yderlag og et mellemlag trykke N = 0 ved hjælp af spændingerne i
af isoleringsmateriale eller ved bjælker, hvor tværsnittet.
b αb
1 σ2 σ1
z z
M
2 y
dA
σ2 σ2
y y ε σ2 σ1 σ2
Tværsnit Transformeret tværsnit Tøjninger Endelige spændinger

Figur 2.2. Momentpåvirket tværsnit sammensat af to materialer. Materiale nr. 1 har E1 og A1.
Materiale nr. 2 har E2 og A2
N = 0 = ∫ σ1dA + ∫ σ 2 dA
A1 A2 0 = k (α S1 + S2 ) (2.7)
(2.5)
= ∫ ασ 2 dA + ∫ σ 2 dA
A1 A2
Da k≠0 er parentesen lig med nul. Parente-
sen er det statiske moment af det transfor-
merede tværsnit, hvis transformationen sker
Af Hooke's lov og loven om plane tværsnit
sådan, at det bliver proportionalitet mellem
fås, at σ2=ky, hvor k er en konstant. Indsæt-
α og S1t. Det opnås netop, hvis alle mål i
tes dette i (2.5) fås:
arealet A1 parallelt med z-aksen multiplice-
res med α. Herved fås A1t =αA1, mens tyng-
0 = ∫ α kydA + ∫ kydA depunktet i A1 ikke flyttes ved transformati-
A1 A2
(2.6) onen. Se figur 2.2.
= k (α ∫ ydA + ∫ ydA)
A1 A2 Da det statiske moment om z-aksen er nul,
og da vi ved, at z-aksen er tværsnittets nul-
De to integraler i sidste del af (2.6) er de sta- linje, kan vi slå fast, at nullinjen går gennem
tiske momenter af henholdsvis A1 og A2 med det transformerede tværsnits tyngdepunkt.
hensyn til nullinjen:

Bøjningsspændingernes størrelse findes ved Hvis tværsnittet i figur 2.2 eksempelvis til-
at udtrykke det indre moment ved spændin- hører en bjælke med længde l, der er simpelt
gerne: understøttet i enderne og belastet med en
jævnt fordelt last p, findes den maksimale
M = ∫ σ 1 dAy + ∫ σ 2 dAy udbøjning af:
A1 A2
(2.8)
= ∫ ασ 2 ydA + ∫ σ 2 ydA
5 pl 4 5 18 pl 2 2 5 M max 2
A1 A2
umax = = l = l
384 E2 I t 48 E2 I t 48 E2 I t
Indsættes σ2 = ky fås:
M = k (α ∫ y 2 dA + ∫ y 2 dA)
A1 A2 (2.9) 2.2.1 Eksempel 2.2
= k (α I1 + I2 ) Der vælges samme betonpæl, der blev brugt
til illustration af brudgrænsetilstanden på
side 11 ff. (eksempel 1.3).
Kaldes parentesen i (2.9) for det transforme-
rede tværsnits inertimoment It = αI1+I2, ses Data: Beton C30, Arm. S
det, at It = Iz i det transformerede tværsnit,
Dim.: 300⋅300mm, d = 253 mm
se figur 2.2. Af (2.9) fås k = M/It, der ind-
4S20
sættes i σ2 = ky: M = 30 kNm
α = Es/Ec = 32,0
My
σ2 = (2.10)
It Lastplan parallel med en side:
Først betragtes tværsnittet som uarmeret:
Hermed kan vi bestemme bøjningsspændin-
gerne i ethvert punkt af tværsnittet. Hvis det Tilfælde a): Uarmeret
betragtede punkt af tværsnittet falder i mate-
riale 2 fås spændingen umiddelbart af σc
(2.10). -
Falder det betragtede punkt derimod i mate- z

riale 1, må man først bestemme σ2 af (2.10)
og derefter ved hjælp af (2.1) bestemme +
σ1=ασ2. σt
Formlerne gælder for såvel α > 1, som α < Figur 2.3. Uarmeret.
1, men det er normalt at vælge sådan, at α >
1, svarende til E1 > E2.
Inertimomentet for betonen alene er:
I betonkonstruktioner bruges altid α = Es/Ec.
I c = 121 bh 3 = 121 300 ⋅ 3003 = 675 ⋅106 mm 4
Deformationer, udbøjninger og vinkeldrej-
ninger, kan bestemmes som for homogene Største spændinger i betonen beregnes:
bjælker, idet man bruger elasticitetstallet E2
sammen med det transformerede inertimo- h
ment It. M
2 30 ⋅106 ⋅150
σc = σt = = = 6,67 MPa
Transformationen består jo i en ændring af It 675 ⋅106
tværsnittet, hvorved materiale 1 “laves om”
til materiale 2 ved samtidig at ændre tvær- Det er selvfølgelig tvivlsomt om betonen er
snitsarealet af materiale 1. urevnet med en trækspænding på 6,67 MPa.
Tilfælde b): Med trækarmering Tilfælde c): Med træk- og trykarmering
dc
Asc
x x
d d
z z
As As
Figur 2.4. As = 628 mm2 og d = 253 mm. Figur 2.5. As = 628 mm2 og Asc = 628 mm2
samt d = 253 mm og dc = 47 mm.
Tyngdepunktet bestemmes:
Tyngdepunktet bestemmes:
2 2
x (h − x)
St = b −b − α As (d − x) = 0 ⇒ x = 150 mm (ja, det var ikke så svært)
2 2
1
bh 2 + α As d  Sto  Inertimomentet af det transformerede tvær-
x= 2 =  
bh + α As  At  snit mht. z-aksen:
1
300 ⋅ 300 2 + 32 ⋅ 628 ⋅ 253 I t = I c + α (As (d − x) 2 + Asc (d c − x) 2 )
x= 2
= 168,8 mm
300 ⋅ 300 + 32 ⋅ 628 I t = 675 ⋅10 6 + 32 ⋅ 628 ⋅ 2(253 − 150) 2
I t = 1101 ⋅106 mm 4
Inertimomentet af det transformerede tvær-
snit mht. z-aksen:
Største spændinger i betonen beregnes:
I t = I c + Ac ( x − 12 h) 2 + α As (d − x) 2
I t = 675 ⋅106 + 90 ⋅103 (168,8 − 150) 2 h
M
30 ⋅106 ⋅150
+ 32 ⋅ 628(253 − 168,8) 2 σc = σt = 2 = = 4,09 MPa
It 1101 ⋅106
I t = 849 ⋅106 mm 4
Spændingerne i armeringen bestemmes:
Største trykspænding i betonen beregnes:
α M (d − x)
Mx 30 ⋅106 ⋅168,8 σ s = σ sc =
σc = = = 5,96 MPa It
It 849 ⋅106
32 ⋅ 30 ⋅106 (253 − 150)
σ s = σ sc = = 89,8 MPa
1101 ⋅106
Største trækspænding i betonen beregnes:
Bemærk at inertimomentet voksede med
26 % når trækarmeringen blev taget i reg-
M (h − x) ning. Ved medtagning af trykarmeringen
σt =
It voksede It med yderligere 30 %.
30 ⋅106 (300 − 168,8)
σt = = 4,64 MPa Læg endvidere mærke til ændringerne i be-
849 ⋅106
tonspændingerne hvor der også sker store
ændringer. Derimod er der ikke stor ændring
Spændingen i armeringen bestemmes:
i trækspændingen σs fra tilfælde b) til c).
α M (d − x)
σs = Vi laver lige samme beregninger for lastplan
It parallel med en diagonal:
32 ⋅ 30 ⋅106 (253 − 168,8)
σs = = 95,2 MPa
849 ⋅106

Lastplan parallel med en diagonal: Inertimomentet af det transformerede tvær-

Tilfælde d): Uarmeret snit mht. z-aksen:
 A1 (d1 − x) 2 
I t = I c + a ( x − d1 ) + α 
2 2 
 + A (d − x) 2 
 2 2 
d1=a/√2
I t = 870 ⋅106 mm 4
z Spændingerne i betonen beregnes:
Mx 30 ⋅106 ⋅ 224,3
σc = = = 7,73 MPa
It 870 ⋅106
M (h − x)
Figur 2.6. Uarmeret. σt =
It
Inertimomentet for betonen alene er: 30 ⋅106 (300 − 224,3)
σt = = 6,89 MPa
870 ⋅106
I c = 121 a 4 = 121 300 4 = 675 ⋅106 mm 4
Spændingen i armeringen bestemmes:
Største spændinger i betonen beregnes:
α M (d 2 − x)
σ s2 = = 147 MPa
It
Md1 30 ⋅106 ⋅ 212,1
σc = σt = = = 9,43 MPa
It 675 ⋅106
Tilfælde f): Med træk- og trykarmering
Med denne store trækspænding er tværsnit-
tet selvfølgelig revnet, men princippet er i
orden. d3
3 x d1
Tilfælde e): Med trækarmering d2
1 1 z
2
x d1
d2
1 1 z Figur 2.8. A1 = 628 mm2, A2 = 314 mm2 og
A3 = 314 mm2 samt d1 = 212,1 mm, d2 =
2 357,8 mm og d3 = 66,5 mm.
(
I t = I c + α As (d − x) 2 + Asc (d c − x) 2 )
2 2
Figur 2.7. A1 = 628 mm og A2 = 314 mm I t = 675 ⋅106 + 32 ⋅ 628 ⋅145,7 2 = 1101 ⋅106 mm 4
samt d1 = 212,1 mm og d2 = 357,8 mm.
30 ⋅106 ⋅ 212,1
σc = σt = = 5,78 MPa
Tyngdepunktet bestemmes: 1101 ⋅106
a 2 d1 + α ( A1d1 + A2 d 2 )  Sto  32 ⋅ 30 ⋅106145,7

x= =   σ s 2 = σ sc 3 = = 127 MPa
a 2 + α ( A1 + A2 )  At  1101 ⋅106
x = 224,3 mm

2.3 Transformeret tværsnit for M (revnet tværsnit)
Når trækspændingerne beregnet i afsnit 2.2 anvendt sammen med metode I, der kunne
overstiger trækstyrken revner tværsnittet. give et bud på andenordens udbøjningen.
Teorien om transformeret tværsnit kan uden Det kan kræve en vis omhu at finde den rig-
videre anvendes selvom tværsnittet revner. tige værdi af betonens elasticitetskoefficient
Man ser blot væk fra den del af tværsnittet eller af α = Es/Ec , idet man må bruge for-
der er revnet. skellige værdier afhængigt af formålet med
beregningerne, hvor man befinder sig på be-
Hvis man skal vurdere en konstruktions de- tonens arbejdslinje, hvilken betonkvalitet
formationer eller størrelsen af revnerne i be- man anvender, og afhængigt af om man skal
tonen i anvendelsestilstanden må man bruge medregne betonens svind og krybning (hvil-
en metode, der kan beskrive tilstanden for ket kan ske ved at regne med formindskede
lavere spændinger end armeringens flyde- værdier af Ec).
spænding eller betonens trykbrudspænding.
Til dette formål har vi ingen bedre teori end Men har man fat i den rigtige værdi af α, er
den, der bygger på Hooke's lov og loven om der ikke særlige problemer ved anvendelse
plane tværsnit der forbliver plane. af transformeret tværsnit på armeret beton-
tværsnit.
Tidligere, dvs. fra 1974 til 2008, havde man
2 forskellige metoder, kaldet Metode A og
Metode B (se fx DS411:1998), til at beregne
brudbæreevnen for et armeret betontværsnit. 2.3.1 Eksempel 2.3
Vi fortsætter med betonpælen, der blev be-
Metode A svarede stort set til metoden behandlet i eksempel 2.2 og tidligere i eksem-
skrevet i afsnit 1. Denne metode muliggør pel 1.3 mht. brudgrænsetilstanden.
beregninger på brudstadiet, men giver ingen
oplysning om konstruktionen i brugstilstan- Forskellen fra eksempel 2.2 er, at vi nu be-
den (anvendelsestilstanden). tragter tværsnittet som revnet og derfor ser
bort fra de dele af betontværsnittet hvor der
Metode B byggede bl. a. på Hooke's lov og er træktøjninger.
loven om plane tværsnit.
Vi vil principielt undersøge de samme 6 til-
Indtil 1974 blev beregninger af armeret be- fælde, a) til f), som vi gjorde i eksempel 2.2
ton her i landet udført efter en slags metode idet vi selvfølgelig udelader tilfælde a) og d)
B, dog med et fast forhold, α = Es/Ec (=15 (Prøv selv at finde argumentet herfor)
for styrkeberegninger) uafhængigt af beton-
kvaliteten. Tilsvarende metoder blev brugt i Data: Beton C30, Arm. S
andre lande. Dim.: 300⋅300mm, d = 253 mm
4S20
For slanke konstruktioner påvirket til tryk M = 30 kNm
og bøjning er det i højere grad konstruktio- α = Es/Ec = 32,0.
nens stivhed end det er det enkelte tværsnits
styrke, der bestemmer bæreevnen. For så-
danne konstruktioner blev metode B også

Lastplan parallel med en side:
b b σc
x x
z
z
d=253
d-x
αAs
As
σs/α
Tværsnit Transformeret tværsnit Spændingsfordeling
Figur 2.9. Viser tværsnit, transformeret tværsnit og spændinger for momentpåvirkning.
Tilfælde b): Med trækarmering Tilfælde c): Med træk- og trykarmering

Statisk moment af det transformerede tvær-
snit om z-aksen: dc
Asc
x
x2 d
St = b − α As (d − x) = 0⇒
2 z
300 2 As
x − 32,0 ⋅ 628(253 − x) = 0
2
x = −67,0 ± 67,0 2 + 33895 = 128,9 mm Figur 2.10. As = 628 mm2 og Asc = 628 mm2
samt d = 253 mm og dc = 47 mm.
Inertimomentet af det transformerede tvær-
snit mht. z-aksen: x2
St = b + α Asc ( x − d c ) − α As (d − x) = 0 ⇒
2
I t = 13 bx 3 + α As (d − x) 2 x = 107,2 mm
I t = 13 300 ⋅128,93 + 32,0 ⋅ 628(253 − 128,9) 2 Inertimomentet:
I t = 524 ⋅106 mm 4
I t = 13 bx 3 + α Asc ( x − d c ) 2 + α As (d − x) 2
Største trykspænding i betonen beregnes: I t = 623 ⋅106 mm 4
M c x 30 ⋅106 ⋅128,9 Største trykspænding i betonen beregnes:

σc = = = 7,39 MPa
It 524 ⋅106
M c x 30 ⋅106 ⋅107,2
Spændingen i armeringen bestemmes: σc = = = 5,16 MPa
It 623 ⋅106
α M s (d − x)
σs = ≤ f yd Spændingen i armeringen bestemmes:
It
32 ⋅ 30 ⋅106 (253 − 128,9) α M s (d − x)
σs = = 227 MPa σs =
524 ⋅106 It
32 ⋅ 30 ⋅106 (253 − 107,2)
σs = = 225 MPa
623 ⋅106

Lastplan parallel med en diagonal: Tilfælde f): Med træk- og trykarmering

Tilfælde e): Med trækarmering
d3
x
d1 3 x
d1
z d2 z d2
1 1
1 1
2
2
Figur 2.11. A1 = 628 mm2 og A2 = 314 mm2

Figur 2.12. A1 = 628 mm2, A2 = 314 mm2 og A3
samt d1 = 212,1 mm og d2 = 357,8 mm. = 314 mm2 samt d1 = 212,1 mm, d2 = 357,8
mm og d3 = 66,5 mm.
Statisk moment af det transformerede tvær-

snit om z-aksen:
 A3 ( x − d 3 ) − A1 (d1 − x)
St = 13 x 3 + α  =0
St = 12 2 xx 13 x − α [A1 (d1 − x) + A2 (d 2 − x)] = 0 − A2 (d 2 − x) 
x = 170,8 mm
x 3 + 90,43 ⋅103 x − 23,57 ⋅106 = 0
x = 187,6 mm
 A1 (d1 − x) 2 + A2 (d 2 − x) 2 
Inertimoment af det transformerede tværsnit I t = 121 2 x 4 + α  
2
med hensyn til z-aksen: + A3 ( x − d 3 ) 
I t = 637 ⋅106 mm 4
[
I t = 121 2 xx 3 + α A1 (d1 − x) 2 + A2 (d 2 − x) 2 ]
I t = 510 ⋅106 mm 4 Største betonspænding findes:
Største betonspænding findes: Mx 30 ⋅106 ⋅170,8

σc = = = 8,05 MPa
It 637 ⋅106
Mx 30 ⋅106 ⋅187,6
σc = = = 11,0 MPa Spændingen i armeringsstang nr. 2:
It 510 ⋅106
Spændingen i armeringsstang nr. 2: α M (d 2 − x)

σ s2 =
It
α M (d 2 − x) 32 ⋅ 30 ⋅10 6 (357,8 − 170,8)
σ s2 = σ s2 = = 282 MPa
It 637 ⋅106
32 ⋅ 30 ⋅10 6 (357,8 − 187,6) Spændingen i armeringsstang nr. 3:
σ s2 = = 321 MPa
510 ⋅106
α M ( x − d3 )
Spændingen i stang nr. 1 er naturligvis la- σ sc 3 =
vere end spændingen i stang nr. 2 og altså It
uden interesse. 32 ⋅ 30 ⋅10 6 (170,8 − 66,5)
σ sc 3 = = 157 MPa
637 ⋅10 6

2.3.2 Konklusion på eks. 2.2 og 2.3

Som det kunne forventes ses at bøjningsstiv- man ikke medregner trykarmeringen ved
heden falder voldsomt når tværsnittet rev- styrkeberegningerne.
ner. Bemærk endvidere ændringerne i spæn-
dingerne fra urevnet til revnet tilstand. Brug af trykarmering bør man undgå af øko-
nomiske grunde i brudgrænsetilstanden idet
Trykarmering forbedrer bøjningsstivheden bæreevnen næsten ikke øges. Kun i tværsnit,
betragteligt, og derfor bør man måske med- der i forvejen er overarmerede (eller ville
regne den ved bestemmelse af udbøjninger være det uden trykarmering), og hvor beton-
eller ved beregning af statisk ubestemte kon- dimensionerne ikke kan forøges bør man
struktioner efter elasticitetsteorien, selv om bruge trykarmering.
Tværsnit Urevnet (Eksempel 2.2) Revnet (Eksempel 2.3)

x It σc σt σs σsc x It σc σt σs σsc
mm 10 mm
6 4
MPa MPa MPa MPa mm 10 mm
6 4
MPa MPa MPa MPa
150 675 6,67 6,67 - - - - - - - -
169 849 5,96 4,64 95 - 129 524 7,39 - 227 -
150 1101 4,09 4,09 90 90 107 623 5,16 - 225 93
212 675 9,43 9,43 - - - - - - - -
224 870 7,73 6,89 147 - 188 510 11,0 - 321 -
212 1101 5,78 5,78 127 127 171 637 8,05 - 282 157
Tabel 2.1. Oversigt over resultater fra eksempel 2.2 og 2.3.

2.4 Revnet tværsnit med rektangulær trykzone
b εc σc
x Fc
z = d - 1/3 x
M
h d
x-d
As Fs
εs σs/α
Figur 2.13. Revnet tværsnit. Viser tværsnit, tøjninger og spændinger samt resultanter af spændinger.
Tværsnit med rektangulær trykzone fore-

kommer så hyppigt, at det kan betale sig at Ligningen har den brugbare løsning (β > 0):
gøre lidt ekstra ud af dette tilfælde. I det føl-
gende ses kun på den situation, hvor trykar- β = −αρ + (αρ )2 + 2αρ
meringen ikke medregnes.
Nullinjens beliggenhed bestemmes ved at 2

β = αρ( −1 + 1 + ) (2.13)
finde tyngdepunktet i det transformerede αρ
tværsnit. Som bekendt sker det ved at ud-
trykke, at det statiske moment Stz =0. ( z Moment om trækarmeringen, se figur 2.6,
kunne også bestemmes af projektionslignin- idet Fc er trykresultanten, der er lig med vo-
gen Fc=Fs ). lumenet af spændingskilen:
Først defineres som hidtil β og det såkaldte C = 12 σ c bx = 12 σ c bβd
armeringsforhold ρ :
M = Cz = C( d − 13 x ) = Cd (1 − 13 x )
x As M = 12 σ c bβdd (1 − 13 x )
β= ρ= (2.11)
d bd
M = 12 β (1 − 13 β )bd 2σ c (2.14)
Det statiske moment:
Her defineres:
x
Stz = α As ( d − x ) − bx = 0
2 µ = 12 β (1 − 13 β ) (2.15)
2α As x 2α As d
x2 + − =0
b b (Sammenlign med udtryk der fører til lig-
ning (1.5) ).
Divideres med d2 og indsættes ρ i henhold
til (2.11) fås: (2.15) indsættes i (2.14):
x 2 2α As x 2α As d M = µ bd 2σ c (2.16)
+ − =0
d2 bdd bdd
β 2 + 2αρβ − 2αρ = 0 (2.12)

M
σc = (2.17)
µ bd 2 eller løst med hensyn til σc:
Tages moment om trykresultanten fås: β

σc = σs (2.21)
α (1 − β )
M = Tz = σ s As d (1 − 13 β ) (2.18)
De to udtryk (2.20) og (2.21) har den fordel,
M at de er uafhængige af tværsnitsform, herun-
σs = (2.19) der evt. trykarmering, og påvirkningen af
As d (1 − 13 β )
tværsnittet, idet de alene følger af Hooke's
lov og loven om plane tværsnit. I tilfælde
I visse situationer kan man have nytte af den med komplicerede tværsnitsformer eller/og
sammenhæng mellem betonspændingen og ved påvirkning af bøjning sammen med nor-
armeringsspændingen, der ses af spændings-
malkraft bliver bestemmelsen af β og den
diagrammet på figur 2.6, (ensvinklede tre-
ene af spændingerne mere besværlig end ef-
kanter):
ter (2.13), (2.17) og (2.19), men har man
fundet β og den ene af spændingerne, er be-
σs
sværet også overstået.
α = σc
d−x x Prøv at bestemme spændingerne i betonen
og armeringen for tilfælde b) i eksemplet der
x = β d indsættes: tidligere er udregnet på de foregående sider.
Giver det samme resultat? (Regn nu efter)
1− β
σs =α σc (2.20)
β

3. Forskydningsbrud. 31
3. Forskydningsbrud.
3.1 Indledning.
Forskydningsbrud i armerede betonkon-
Fc
struktioner er et meget mere sammensat pro-
blem end bøjningsbrud.
Det skyldes bl.a. at forskydningskræfter op- Fs

tages på forskellig måde afhængig af, hvor
store forskydningskræfterne er i forhold til Figur 3.2. Gitteranalogien. Længdearmerin-
højden, og hvordan en eventuel forskyd- gen og bøjlerne er trækstænger. I betonen dan-
ningsarmering er arrangeret. nes trykstænger parallelt med revnerne.
I urevnede områder kan forskydningskræf-

Denne statiske model kaldes gitteranalogien,
terne optages på samme måde som i andre
og den har i tidens løb dannet grundlag for
homogene bjælker
de fleste metoder til bestemmelse af den
nødvendige forskydningsarmering.
VS
τ=
bI Der har været vanskeligheder med at få git-
teranalogien til at stemme overens med bæ-
I bjælker eller plader, hvor betonen er revnet reevneforsøg.
i trækzonen er det stadigt muligt at overføre
forskydningskræfter uden forskydningsar- En af grundene hertil har været, at man har
mering. antaget én bestemt retning for trækrevnerne
i betonen gennem hele brudforløbet og uaf-
Det kan ske ved en buevirkning som antydet hængig af, hvordan bjælken var forskyd-
i figur 3.1. ningsarmeret.
τ
σ
τ
τ
σ
τ
Figur 3.1. Buevirkning kan optage forskyd-
ningskræfter, når trækarmeringen er godt for- Figur 3.3. Ved ren forskydning er σ = τ.
ankret. θ =45°.
Endelig kan forskydningskræfterne optages Hvis man påvirker en forskydningsarmeret

på en måde, der minder om virkemåden af bjælke med gradvis voksende forskyd-
en gitterdrager, hvor hovedarmering og bøj- ningskraft, vil de første revner ofte vise sig
ler udgør trækstængerne og hvor de mellem- under en vinkel på θ = 450, svarende til ret-
liggende betonfelter optager de tilsvarende ningen af hovedspændingerne ved ren for-
trykkræfter. Se figur 3.2. skydning, se figur 3.3.
Men det viser sig, at sådanne revner under

den fortsatte belastning vil lukke sig igen og

afløses af flere sæt revner med en stadig Teoriens gyldighed er eftervist gennem om-
mindre vinkel med bjælkeaksen. fattende forsøgsserier og er blevet internati-
Når deformationerne i forskydningsarmerin- onalt anerkendt.
gen er nået op over flydeforlængelsen eller
der sker brud i trykstængerne i betonen, er Metoden er således optaget som den eneste
bæreevnen udtømt. metode i EC2 for forskydningsarmerede
konstruktionsdele.
Efter 15 års forskningsarbejde er det lykke-
des danske forskere med prof. M.P Nielsen i En samlet gennemgang af teorien findes fx. i
spidsen at opstille en teori, der også lader sig et særtryk af Bygningsstatiske meddelelser,
forklare ud fra gitteranalogien sammen med vol.51. No. 3-4, 1980, pp 75-139, revideret
en konsekvent anvendelse af plasticitetste- 1981.
ori.
Heri findes også mange litteraturhenvisnin-
Teorien, der kaldes Diagonaltrykmetoden, ger.
giver mere korrekte svar end tidligere an-
vendte metoder på følgende spørgsmål: Diagonaltrykmetoden giver mindre mæng-
der forskydningsarmering end de øvrige tid-
- hvor store forskydningskræfter kan ligere anvendte metoder, og den er bedre un-
en given forskydningsarmering op- derbygget af en sammenhængende teori.
tage.
- hvor store trykkræfter opstår der i I det følgende præsenteres teorien i en kort-
trykstængerne i betonen. fattet og enkel form, men der er lagt mere
- hvor store trykspændinger kan disse vægt på anvendelsen under hensyn til kon-
trykstænger tåle. krete normregler.
- hvordan påvirker dette system,
af træk- og trykkræfter i gitteranalogien, Hvor udredelsen måtte efterlade læseren i
trækkraften i længdearmeringen, herunder tvivl om detaljespørgsmål, henvises til den
den kraft, som længdearmeringen skal for- omtalte speciallitteratur.
ankres for ved bjælkeender.

3.2 Den formelle forskydningsspænding τ.
M-kurve
M2=M1+dM
M1
Fc1 Fc2 Fc
x
z b
dH
a a a a
Fs1 Fs2 Fs
dx
Figur 3.4. Enkel model af bjælke uden forskydningsarmering.
Bestemmelse af forskydningsspændingen i Hvis man antager, at forskydningsspændin-

et snit, der ligger parallelt med det neutrale gen er ensfordelt over snitbredden b og
plan og imellem dette og længdearmeringen længden dx, fås:
sker som i betonens barndom, og er ikke
specielt knyttet til diagonaltrykmetoden. dH V dx
τ= =
b dx b z dx
Figur 3.4 viser et stykke af en armeret be-
tonbjælke med tilhørende momentkurve. En Der kan reduceres til:
skive af tykkelsen dx er skåret ud med to
lodrette snit. Et tredje snit, a-a, afskærer ne-
V
derste del af skiven. τ= (3.1)
bz
Betonen antages at være revnet i trækzonen
vinkelret på bjælkeaksen, og der forekom- Hvis ikke forskydningsarmering, revner i
mer ikke tværarmering i den betragtede del betonen osv. havde forstyrret vore enkle for-
af bjælken. udsætninger, ville (3.1) give et korrekt ud-
tryk for forskydningsspændingen.
Projektionsligningen ΣX = 0 giver forskyd-
ningskraften i det vandrette snit a-a: Snitbredden b skal indsættes som mindste
kropbredde bw i de tilfælde hvor denne er
M 2 M1 mindre end trykzonebredden.
dH = Fs 2 − Fs1 =
−
z z
Ved beregning af forskydningsarmerede
M + dM − M 1 dM konstruktioner, har man ofte brug for stør-
dH = 1 =
z z relsen τ ( beregnet ud fra formel 3.1 ), men
benævner den i disse tilfælde den formelle
Indsættes dM = V dx, fås: forskydningsspænding.
V dx Begrebet er dog ikke defineret i EC2.

dH =
z

3.3 Forskydningsarmerede bjælker og plader
3.3.1 Bøjlearmering
p
λ0
y
s λ
Fc
sα
Ntd
Ntd z x
Ntd
α Ntd
θ Ntd
Ntd
Ntd
Fs
R
zcotα z cotθ
0 1 2
x2
Figur 3.5. Forskydningsarmeret bjælke snittet over langs en forskydningsrevne. Revnen har en sådan
vidde og retning, at alle kræfterne Ntd er lig med flydekræfterne.
Nedenstående er illustreret i figur 3.5. Træk- Løses projektionsligningen mht. bøjlekræf-

kraften i en enkelt bøjle benævnes Ntd: terne fås, udtrykt ved V2 :
N td = Asw f ywd (3.2) 2
∑N 0
td sin α = V2
Ntd er ikke defineret i EC2 hvorimod størrel-
serne der indgår i beregningen er. Formulerer man dette udtryk som et styrke-
krav fås:
Bøjlerne danner vinkel α med bjælkeaksen,
og betonen er revnet under vinkel θ med 2
bjælkeaksen, se figur 3.5. Projektion på y - ∑N 0

td sin α ≥ V2 (3.3)
aksen giver følgende ligevægtsbetingelse,
idet grænserne på summationstegnet refere- hvor summationen af Ntd altså er den sam-
rer til snitnumrene angivet på figuren. lede kraft i de bøjler, der findes på længden
x2
λ0 målt i højde med trykresultanten.
2
∑ Y = R − ∫ p dx − ∑ N td sin α = 0
0 Som tidligere omtalt viser forsøg, at en
0
bjælke kan bevare sin sammenhæng indtil
Her er revnerne i betonen har opnået en sådan ret-
ning og størrelse, at bøjlerne når op på fly-
x2 despændingen inden for den betragtede
R − ∫ p dx = V2 strækning λ0.
0
For en vilkårlig strækning λ ≤ λ0 kan den

altså lig med forskydningskraften i snit 2. nødvendige forskydningsarmering derfor
nedsættes proportionalt:

λ Omskrives fx formel (3.5) og løses mht. V2

∑ N td sin α ≥
λ λ0
V2 fås følgende:
N td sin α λ0 Asw f ywd sin α λ0

Styrkekravet kan formuleres som: V2 ≤ =
s s
V2 λ
∑λ N td ≥
sin α λ0
(3.4) Indsættes endvidere udtrykket for λ0 og flyt-
tes lidt rundt på rækkefølgen, ses højre side i
ovenstående at være lig formel (6.13) i EC2
eller som: punkt 6.2.3(4).
N td sin α λ0
s≤ (3.5) 3.3.2 Det skrå betontryk
V2
Med formel (3.4), (3.5) eller (3.6) har vi styr
eller som: på den nødvendige mængde forskydningsar-
mering, og vi skal nu søge et udtryk for stør-
relsen af trykspændingerne i betonen paral-
N td sin 2 α λ0 lelt med forskydningsrevnerne.
sα ≤ (3.6)
V2
Idet der er anvendt at:

λ
∑λ N td = N td s og sα = s ⋅ sin α .
e
Ntd Cθ
∑λ N td
er summen af bøjlekræfterne i de
bøjler, der findes på strækningen λ,
når λ måles i trykresultantens virke-
linje. s
Ntd trækkraften i en enkelt bøjle.
V2 er forskydningskraften i den ende af 1 2
intervallet λ, hvor V er mindst. Det
Figur 3.6. Betontryk og bøjlekraft ved længde-
forudsættes, at der ikke er spring i V armering.
- kurven på strækningen λ0 , og at la-
sten p angriber på bjælkens overside.
λ er den strækning, man skal forskyd- H=Fs2-Fs1
ningsarmere, målt i trykresultantens
virkelinje. Ntd
λ0 = z (cotα + cotθ), hvor z er den Cθ
Cθsinθ
Ntdsinα
mindste afstand mellem træk- og try-

kresultanten. α θ
α er bøjlernes vinkel med bjælkeaksen. Cθcosθ
θ er forskydningsrevnernes vinkel med Ntdcosα
bjælkeaksen. Den skal vælges inden
Figur 3.7. Krafttrekant.
for de grænser, der er fastsat EC2
NA.
Figur 3.6 viser et stykke af en bjælke, der er
sα den vinkelrette afstand mellem bøj-
armeret med bøjler med afstanden s. Rev-
lerne.
nerne i betonen danner vinklen θ, og man
s afstanden mellem bøjlerne målt
har dermed også retningen for trykkraften
langs bjælkeaksen.
Cθ. Ligevægt af det indcirklede knudepunkt

kan beskrives ved en lukket krafttrekant, Hvor stor trykspændingen σc kan blive, før
hvor den vandrette komposant er forskellen betonen brydes, kan man ikke ræsonnere sig
mellem trækkræfterne i hovedarmeringen i til, kun at den sandsynligvis må være mindre
de to snit, 1 og 2. end den betonstyrke, der måles ved forsøg
med intakte prøvecylindre.
Af figur 3.6 og 3.7 ses, at trykkraften i den
del af betonen, der svarer til en enkelt bøjle Forsøg med forskydningsarmerede bjælker
kan udtrykkes som: viser, at kravet til betonstyrken kan formule-
res som, når spændinger og styrker regnes i
N td sin α MPa:
Cθ =
sin θ
σ c ≤ α cwν v f cd (3.10)
Cθ optages af et betonareal, der er e⋅b, hvor
b er bjælkens kropbredde. Af figurerne ses, Værdien for effektivitetsfaktoren νv er taget
at e = s sinθ. Trykspændingen i betonen kan fra NA. I EC2 er man lidt mere forsigtig.
nu udtrykkes som:  f ck 
 
ν v ≥ 0,7 − 200  (3.11)
Cθ N td sin α 0,45 
σc = =
be sin θ b s sin θ Koefficienten αcw tager hensyn til indvirk-
(3.7)
N sin α ning af tryknormalkræfter i spændbeton. For
σ c = td 2
b s sin θ slapt armerede konstruktioner sættes koeffi-
cienten til:
Enhver trykstang i betonen skal kunne op- α cw = 1 (3.12)
tage sin trykkraft Cθ (i modsætning til bøj- Dette krav til maksimal betonspænding kan
lerne, der har flydeevne og derfor over en også skrives som:
vis strækning λ0 kan hjælpe hinanden, indtil cot α + cot θ
V ≤ VRd ,max = α cwν v b z f cd
de alle er nået op på flydespændingen). 1 + cot 2 θ
Eller:
Af ligning (3.4) kan vi finde kraften i én
bøjle ved at sætte λ lig med den vandrette V ≤ VRd ,max = kv b z f cd hvor
afstand mellem bøjlerne: λ = s, og erstatte cot α + cot θ
kv = α cwν v (3.13)
V2 med en vilkårlig forskydningskraft V. Det 1 + cot 2 θ
giver:
idet kv er velegnet til at skrive i en tabel én
Vs Vs gang for alle, da man formodentlig kun vil
N td = = (3.8)
sin α λ0 sin α z (cot α + cot θ ) anvende tre fire forskellige værdier for cotα
og cotθ i praksis.
Indsættes (3.8) i (3.7) fås:
f ck cot θ
Vs sin α 1 1,5 2 2,5
σc = 12 0,320 0,295 0,256 0,221
sin α z (cot α + cot θ )b s sin 2 θ 16 0,310 0,286 0,248 0,214
V 1 20 0,300 0,277 0,240 0,207
= 25 0,288 0,265 0,230 0,198
b z (cot α + cot θ ) sin 2 θ
30 0,275 0,254 0,220 0,190
35 0,263 0,242 0,210 0,181
Her er V /bz = τ og 1/sin2θ=1+cot2θ, der 40 0,250 0,231 0,200 0,172
indsættes, og giver: 45 0,238 0,219 0,190 0,164
≥50 0,225 0,208 0,180 0,155
1 + cot 2 θ Tabel 3.1. Tabel over kv i (3.13) for α=90
σc =τ (3.9)
(cot α + cot θ )

3.3.3 Forskydningskraftens indflydelse på trækkraften i hovedarmeringen.
0 1 2 M 1 λ λ
Fs = − 2 ∑ N td (cos α − sin α ) + Pλ
p z z 2z
Af figur 3.8 ses, at V2=V-Pλ. Indsættes dette

i ligning (3.3) fås:
Pλ
V2 V − Pλ
∑ N td = =
sin α sin α
Der indsættes i foregående ligning sammen

V med λ/z = cotθ:
+ V2
M V − Pλ P cot θ
Fs = − (cos α − cot θ sin α ) + λ
z 2 sin α 2
M 1
= − (V − Pλ )(cot α − cot θ ) + 12 Pλ cot θ
z 2
M 1
= − V cot α + 12 V cot θ + 12 Pλ cot α
z 2
+
M − 12 Pλ cot θ + 12 Pλ cot θ
Der reduceres til:
M 1
Fs = + V (cot θ − cot α ) + 12 Pλ cot α (3.14)
z 2
0 1 2
I (3.14) angiver de to sidste led den kraft,
Fc
som Fs forøges med ud over, hvad der hidrø-
rer fra momentet. Formel (6.18) i EC2 angi-
ΣNtdcosα z
α ves at udtrykke samme størrelse, men des-
θ værre mangler sidste led.
Fs
ΣNtdsinα
Formel (6.18) i EC2 er sikkert udledt under
λ = z cotθ forudsætning om konstant V, altså som om
strækningen λ var ubelastet. Med mindre la-
Figur 3.8. Viser last, forskydningskraft- og
momentkurve for et stykke bjælke, der er tegnet sten er nul eller α=900 på en betragtede
nederst i figuren. strækning, er formel (6.18) i EC2 på den
usikre side, om end det er lidt.
Det antages, at lasten er fordelt således, at
resultanten Pλ kan regnes at angribe midt på På tilsvarende måde kan forskydningskraf-
strækningen λ. Der tages moment om tryk- tens indflydelse på trykkraften findes:
resultantens skæring med snit 1, se figuren.
M 1
Fc = − V (cot θ − cot α ) (3.15)
z λ λ z 2
M = Fs z + ∑ N td cos α − ∑ N td sin α − Pλ
2 2 2
der løses mht. Fs:

3.3.4 Minimal bøjlearmering.

Hvis der sker forskydningsbrud i en bjælke For tosnitsbøjler - se figur 3.9 - er
uden forskydningsarmering, vil bruddet ind- Asw=0,5πφt2, så vi kan omskrive (3.16) til:
træffe uden forudgående store deformationer
eller store forskydningsrevner. Det vil være 0,5πφt2 f
et uvarslet brud. ≥ 0,063 ck
bw s ⋅ sin α f yk
En sådan brudform kan vi ikke acceptere,
selv om bruddet måske skyldes en kraftig der løses mht. s:
overbelastning.
π φt2 f yk
Derfor fastsætter EC2 en mindste mængde s≤ (3.17)
0,126 bw sin α ⋅ f ck
forskydningsarmering, der i princippet skal
sikre, at en bjælke med denne minimalarme-
ring kan optage lige så store forskydnings- I EC2 punkt 9.2.2(6) er der desuden fastsat
kræfter, efter at en forskydningsrevne er en største afstand mellem bøjlerne. Vi sam-
dannet, som før revnen dannedes. ler dette krav med formel 3.17 og får derfor:
Tankegangen er helt analog til, hvad vi tidli-  π φt2 f yk 

gere har gennemgået om minimalarmering  
for bøjningsbrud.  0,126 bw sin α ⋅ f ck 
 
s ≤ smax =  (3.18)
Kravet til minimal bøjlearmering er udtrykt i 0,75d (1 + cot α ) 
 
formel (9.5N) i EC2, der dog er ændret i  
NA’s formel (9.5NA):  
f ck Når en passende bøjlediameter φt er valgt,

ρ w ≥ ρ w,min = 0,063 (3.16) kan smax findes af ovenstående, idet tværsnit
f yk
og materialer er kendte.
Hvor Tværafstanden st i
en bøjle kan blive
Asw for stor til at det
ρw =
bw s ⋅ sin α skrå betontryk kan
blive ”fanget” af
Asw er det samlede tværsnitsareal af én std bøjlen.
bøjle.
s∙sinα er den vinkelrette afstand mellem Derfor sætter EC2 i
Figur 3.9. Skrå punkt 9.2.2(8) krav
bøjlerne målt langs bjælkeaksen. betontryk løftes op
bw er bjælkens kropbredde. til denne afstand:
af bøjlen.
Formel (3.16) er et empirisk udtryk, der ikke
lader sig udlede ud fra diagonaltrykmetoden 0,75d 
med det kendskab vi har til betonens forst ≤ st ,max =   (3.19)
skydningsstyrke og fordeling af forskyd-
600 mm
ningsspændingerne i den urevnede beton.
Selvom (3.19) ikke er opfyldt kan man dog
Men vi kan omskrive udtrykket, så vi direk- godt beregne en bæreevne, blot skal der i ste-
te får afstanden mellem minimalbøjlerne: det ses på et tyndvægget tværsnit.

3.3.5 Om forskydningsarmering.
Skrå bøjler er ikke ret udbredte som for- I EC2 punkt 9.2.2(4) er det tilladt at anvende
skydningsarmering. Det skyldes bl.a., at opbøjet længdearmering som forskydnings-
man i givet fald måtte armere med både skrå armering, dog skal mindst halvdelen af den
og vinkelrette bøjler i samme bjælke, for at nødvendige forskydningsarmering bestå af
den færdigbundne armering kunne blive sta- bøjler. MEN.
bil nok til at tåle transport og håndtering,
uden at gå ud af facon. En af forudsætningerne for diagonaltrykme-
toden er, at forskydningsarmeringen er no-
Ved bjælkeender og omkring bjælkemidte genlunde jævnt fordelt over et snit langs en
måtte man placere i to lag, det ene uden på forskydningsrevne.
det andet, hvilket ville give nogle besværlig-
heder ved udførelsen og kræve større krop- Da længdearmeringen normalt består af
bredde end ellers nødvendigt for et givet an- langt kraftigere armeringsstænger end bøj-
tal længdejern i ét lag. lerne, vil en blanding af bøjler og opbøjet ar-
mering forstyrre den jævne fordeling.
Selv om skrå bøjler kan optage større for-
skydningskræfter, se (3.4) og (3.13), og selv En anden årsag til at opbøjet armering ikke
om de utvivlsomt giver mindre forskyd- bør bruges som forskydningsarmering er de
ningsrevner end 900-bøjler, vil jeg give det voldsomt store betonspændinger der vil op-
råd kun at bruge skrå bøjler, hvis helt speci- stå langs de indvendige sider af buknin-
elle forhold taler for det. I så fald skal man gerne, dersom armeringen skulle optage
også huske at bøjlernes hældning skal svare spændinger på fyd.
til fortegnet på V-kraften (se figur 3.5).
Disse spændinger kan blive så store, at bjæl-
Hvis revnevidden giver anledning til betæn- kekroppen spaltes, hvis man ikke lægger
kelighed, kan man vælge små bøjledimensi- ekstra bøjler ved bukningerne - og så er man
oner fx. φ6 og/eller bruge forkammet arme- jo lige vidt.
ring, hvilket i øvrigt er den eneste tilladte ar-
mering i EC2. Mit råd er derfor at undgå opbøjet længdear-
mering som forskydningsarmering, specielt i
En vigtig parameter ved bøjler er hvilken bjælker, brug bøjler.
bukkediameter armeringen kan tåle. Dette
fremgår ikke klart af EC2 der blot omtaler Opbøjet længdearmering i plader er derimod
mindste dorndiameter til opbøjninger, kroge en udmærket mulighed.
og U-bøjler. Reglerne står i afsnit 8.3(2).
Hvis ikke andet ud-
Glat armering (rundjern) er den type arme- trykkeligt er nævnt,
ring der kan bukkes over den mindste dorn- vil vi i det følgende
diameter. Glat armering er ikke mere tilladt i ved en bøjle altid
selve EC2, men tillades via DK NA:2013. forstå en 900-tos-
nitsbøjle som vist
Desuden anbefales det at der anvendes fork- på figur 3.10.
Figur 2.10. Bøjlen
ammet armering til bøjler, hvor revner i for- er virksom i to snit.
skydningszonen ønskes begrænset. Dette
kan bl.a. være tilfældet i specielt aggressiv Husk endvidere at bruge stål i klasse B el-
og ekstra aggressiv miljøklasse. ler C – det er jo plasticitetsteori i højeste
gear. Der er få undtagelser herfra gældende
for betonelementer se DK NA

3.3.6 Fremgangsmåde ved beregning af forskydningsarmering.
I almindelighed begynder man styrkebereg- Efter at man således har undersøgt om be-
ningen med at vælge betondimensioner og tondimensionerne er store nok, er det hen-
længdearmering og eftervise, at bjælkens sigtsmæssigt at undersøge, hvilke stræknin-
bøjningsstyrke er tilstrækkelig. ger af bjælken, der kun behøver minimal
bøjlearmering.
Derefter undersøger man om de valgte be-
tondimensioner er tilstrækkelige til at optage Man vælger en passende dimension og kva-
forskydningskræfterne (eller rettere de skrå litet til minimalbøjlerne og beregner den
betontryk), se formel (3.13) og - hvis det er størst lovlige bøjleafstand smax af (3.18).
tilfældet - beregner man den nødvendige
mængde forskydningsarmering felt for felt Ved at omskrive (3.5) og løse den mht. V2,
vha. formel (3.4), (3.5) eller (3.6). kan man bestemme den forskydningskraft,
som en valgt bøjleafstand kan optage:
Hvis den største VEd, der forekommer i bjæl-
ken ikke opfylder kravet (3.13), må man æn- λ0
V2 ≤ N td sin α = VRd , s (3.20)
dre på en eller flere af størrelserne b, z ,α, θ s
eller - teoretisk set - fcd .
Formel (3.20) kunne også vælges som alter-
Man kan altså ikke armere sig fra for stor nativ til formel (3.4), (3.5) eller (3.6). Be-
forskydningskraft. Selv om det ikke fremgår mærk i øvrigt at højresiden i (3.20) er det
umiddelbart af vor udledelse skal (3.13) op- samme som formel (6.8) og (6.13) i EC2.
fyldes i ethvert tværsnit, og det betyder, at
man skal indsætte V = Vmax og altså ikke V2 , Ved at indsætte s=smax i formel (3.20) væl-
som man skal bruge ved beregningen af for- ger vi at kalde højresiden minVt = den for-
skydningsarmeringen. skydningskraft minimalbøjlerne kan optage
fås:
Af tabel 3.1 side 33 fremgår det, at jo nær-
mere 1,0, man vælger cotθ , jo større bliver λ0
min Vt = N td sin α (3.21)
koefficienten kv og jo større V kan bjælken smax
altså optage. Men det koster ekstra forskyd-
ningsarmering at vælge en så lille cotθ. Man kan nu bestemme den strækning xa,
hvor forskydningsarmeringen skal være
Man bør i givet fald kun bruge små værdier kraftigere end minimalbøjlerne. Se figur
af cotθ på de strækninger af bjælken, hvor 3.11 (næste side).
der er problemer med at overholde (3.13).
Det vil også nedsætte σc, hvis man går fra

900-bøjler til f.eks. 450-bøjler, men denne
løsning vil nok kun sjældent være praktisk,
dels fordi skrå bøjler som omtalt på side 36
giver udførelsesmæssige besværligheder,
dels fordi man ofte har de største forskyd-
ningskræfter ved bjælkeender, hvor det næ-
sten er nødvendigt at bruge 900-bøjler af
praktiske grunde.
Den normale løsning på for stor V vil altså

være at forøge betondimensionerne.

xa
min Vt λ5 λ0
1 2 3 4
5 6
λ0 λ2 λ3 λ0 min Vt
xa
Figur 2.11. V-kurve for bjælke med to enkeltkræfter. Inddeling må rette sig efter spring i V-kurven.
Husk at den ”indvendige trappekurve” forudsætter at lasten står ved oversiden.
Strækningen xa opdeles i felter af længden λ Beregningerne kan med fordel opstilles i et

≤ λ0, hvor λ0 = z cotθ, da vi regner med 900- skema fx. som vist i eksempel 3.1.
bøjler og dermed får cotα = 0.
Da xa kun undtagelsesvis vil gå op med et

helt antal λ og da man ikke må lade en λ
spænde over spring i V-kurven, skal indde-
lingen af xa ske på den måde, at λ sættes lig
λ0 så mange gange som muligt, idet man be-
gynder opdelingen i den ende, hvor V er
størst. Se igen figur 3.11.
Felterne i V-kurven nummereres og V2 - dvs.

ordinaterne til de vandrette dele af trappe-
kurven - beregnes for hvert enkelt felt.
Bøjlediameter og armeringskvalitet vælges

og Ntd beregnes for én bøjle.
Af udtryk (3.5) beregnes bøjleafstanden for

de enkelte felter.

3.3.7 Eksempel 3.1.
Eksemplet viser beregningen af en del af en understøtning. Lasten på bjælken er ensfor-

bjælke over flere fag. Der er tale om højre delt pEd = 70,0 kN/m. De to Y16 skal afkor-
del af et fag, der støder op mod en mellem- tes, hvor de kan undværes.
B 321 lejetværsnit ved søjle
CC2 MEd = -90 kNm

KK2 VEd = -194 kN
X0 (P) h = 450 b = 240 As = 2Y12+2Y16
EXC2 d = 400 bw = 240 As = 628
Beton C20
Arm Y
628 ⋅ 458
20
β = 1,25 = 0,271 < 0,604
f cd = = 13,8 240 ⋅ 400 ⋅13,8
1,45 z = 400(1 − 0,4 ⋅ 0,271) = 356
550
f yd = = 458 M Rd = 628 ⋅ 458 ⋅ 356 ⋅10 −6 = 103 > 90 kNm
1,2
Da armeringen skal afkortes, vælges cotθ = 2,0.
βbal=0,604
Lodrette bøjler
VRd ,max = 0,240 ⋅ 240 ⋅ 356 ⋅13,8 ⋅10 −3 = 283 kN > 194
kv = 0,240 (tabel 3.1)
Minimalbøjler Y6:
π
N td = 2 ⋅ ⋅ 6 2 ⋅ 458 ⋅10 −3 = 25,9 kN
Bøjler, Y 4
Største bøjleafstand beregnes af formel (3.18):

 π 6 2 ⋅ 550 
 = 460
 0,126 240 ⋅ 1,0 ⋅ 20 
 
s ≤ s max =  
0,75 ⋅ 450(1 + 0) = 337 
 
 
Afstand mellem minimalbøjler vælges til s = 330 mm.

λ0 = 0,356 ⋅ 2,0 = 0,712 ≅ 0,71 m
0,712
minVt = 25,9 = 55,9 kN
0,330
Afstand x0 til V-nulpunkt og strækning xa, hvor der skal

placeres egentlig forskydningsarmering:
194
x0 = = 2,77 m
70
194 − 55,9
xa = − 0,71 = 1,26 m
70

B 321 lejetværsnit, fortsat
0,00 1,51 2,06 2,77
0 0,55 0,71
55,9
1
2
106
144
194
Figur 2.12. Udsnit af V-kurve. Feltinddeling er indtegnet.
N td
s= λ0
V2
felt nr V2 s
kN mm
1 106 174
2 144 128
Hvis længdearmeringen i bjælken ikke skal

afkortes, måtte man vælge cotθ=2,5 og
kunne da spare væsentligt i de ovennævnte
felter.

3.4 Ikke-forskydningsarmerede bjælker og plader.

Udtrykket (3.1) kan umiddelbart bruges til at
bestemme forskydningsspændingen i arme- For yderligere oplysninger henvises til EC2
rede bjælker uden forskydningsarmering - i ,afsnit 6.2.2.
de få tilfælde, hvor sådanne bjælker må bru-
ges - samt i plader. I disse tilfælde er det jo
netop betonen alene, der må optage forskyd- 3.4.1 Længdearmeringen Asl.
ningskræfterne. Den værdi af Asl der skal benyttes ved be-
stemmelse af ρl afhænger af om det er for-
I de to tilfælde er styrkekravet ifølge skydningen nærmest en endeunderstøtning
6.2.1(1)P og 6.2.2 i EC2: eller en mellemunderstøtning, der skal un-
dersøges.
VRd ,c
VEd ≤  (3.22) gEd
VRd ,max = 0,5ν v f cd bw d M -
+ pEd
VRd,c fremgår af afsnit 6.2.2(1) i EC2 og med
lidt omskrivninger fås følgende: lb,net
Aso
VRd ,c = (τ c + 0,15σ cp )bw d (3.23)
lb,net Asu
hvor Ende- Mellem-
understøtning understøtning
 0,18 1 
 k (100 ρ l f ck ) 3  Figur 2.13. Forskydning ved ende- og mellem-

 γ  understøtning.
τ c = max  c  (3.24)
0,051 32 12
 k f ck 
 γc
 
 Ved en endeunderstøtning er det underside-
armeringen (As = Asu) og ved en mellemun-
Den angivne effektivitetsfaktor ν i EC2 er derstøtning er det oversidearmeringen (As =
ændret i NA til νv: Aso) der skal anvendes ved beregning af Asl i
(3.26).
f ck
ν v = 0,7 − (3.25) I begge tilfælde skal der regnes med den ef-
200
fektive armering, der desuden skal være
for fck indsat i MPa. større end minimalarmeringen svarende til
bøjning.
Den øverste del i (3.22) er hovedsageligt
styret af længdearmeringen Asl. Bemærk lb ,net
Asl = As ≥ Amin (3.26)
desuden at det altid er på den sikre side at lbd
anvende β =1,0 (ja rigtigt, β er ikke nullinie-
koefficienten). For betydningen af lbd og lb,net henvises der
til afsnit 6.
I den nederste del af (3.22) kontrolleres det
skrå betontryk.
3.5 Uarmerede konstruktioner.

I uarmerede konstruktioner gælder bI
VEd ≤ VRd ,c = 2
f ctd + α lσ cp f ctd (3.27)
Grashoffs formel, og styrkekravet lyder: S

4. Centralt belastede søjler og vægge. 45
4. Centralt belastede søjler og vægge.
4.1 Kritisk søjlespænding.

Eulers søjleformel: altså spændingen i søjlen lige før den
knækker ud.
π 2 EI π 2 E π 2 E
σE = = = 2 Ved beregning af betonsøjler anføres det i
l 2 A  l 2 λ
  EC2 at der for EI skal anvendes en repræ-
i sentativ bøjningsstivhed (se formel (5.17) i
afsnit 5.8.3.2(6)).
gælder kun for konstant E, altså for materi-
aler der følger Hooke's lov, σ = Eε. En rimelig antagelse (som det blev i
DS411:1999) er, at betonarbejdslinjens
For søjler af materialer med krum arbejds- tangenthældning varierer efter en ret linje -
linje kan man bruge Engessers 1. søjlete- se venstre side af figur 4.1 - sådan, at Ecr =
ori: E0cr for σc = 0 og Ecr = 0 for σc=fc, (fcd i
det regningsmæssige stadium).
π2
σ cr = Ecr Herefter kan vi bruge Engessers 1. søjlete-
λ2
ori til bestemmelse af den kritiske spæn-
ding for en betonsøjle.
hvor E betyder tangenthældningen for ma-
cr
terialets arbejdskurve på det sted, hvor

σ = σcr. σcr betyder den kritiske spænding,
σcd
fcd
c1
/ε
fcd
σcr
=
cd
E
Ecr εc
E0cr Ecr εc1 εcu1
Figur 4.1. Højre side af figuren viser betonens regningsmæssige arbejdslinje. Venstre side viser af-
hængigheden mellem σcr og Ecr.

Af figur 4.1 kan vi bestemme det tangente- 4.2 Søjlens bæreevne.

lasticitetstal Ecr, der svarer til en vilkårlig Med bestemmelse af σcr i udtrykket (4.1)
værdi af den kritiske søjlespænding σcr. Af har vi fundet søjlens regningsmæssige
ensvinklede trekanter fås: brudspænding (= kritisk søjlespænding).
Ecr f - σ cr f - σ cr Vi kan nu bestemme bæreevnen som sum-

= cd ⇒ Ecr = E0cr cd
E0cr f cd f cd men af de normalkræfter, der optages dels i
betonen og dels i armeringen:
Dette udtryk indsættes i Engessers 1:
N cr = N c + N s (4.4)
π2 f − σ cr
σ cr = E0cr cd Her er
λ2
f cd
σ cr λ2 f cd = π 2 E0cr f cd − π 2 E0crσ cr N c = Acσ cr
(4.5)
π E0cr f cd
2
N s = Ascσ s
σ cr = 2
λ f cd + π 2 E0cr
hvor σs er den regningsmæssige spænding i
Hvilket kan reduceres til: armeringen svarende til den tøjning, der er
i søjlen, når spændingen i betonen er σcr.
f cd
σ cr = (4.1)
f Fra teorien om transformeret tværsnit ha-
1 + 2 cd λ2
π E0cr ves σ1 = α σ2. Anvendt på armeringsspæn-
dingen fås σs = α σcr, hvor α = Esd/Ecd.
Ved beregninger af 2 ordens effekter i søj-
ler anvendes middelarbejdslinien, se fx Problemet med at beregne σs består hoved-
EC2 pkt. 5.8.6(3) og pkt. 5.8.7, så denne sageligt i betonens krumme arbejdslinie
anvendes følgelig også i nærværende sam- samt at finde inertiradius. Inertiradius af-
menhæng. hænger jo af inertimoment samt areal, der
begge burde beregnes for de transforme-
Betonens begyndelseselasticitetsmodul rede tværsnitskonstanter.
Ec0m blev behandlet i afsnit 1, se formel
(1.3) og (1.5), der omskrives til: Derfor anvendes normalt følgende tilnær-
melser:
0,3 1. At se bort fra armeringen ved be-
f  stemmelse af tværsnitskonstanter
Ec0m = 1,05 ⋅ 22000 cm  (4.2)
 10  ved beregning af σcr.
2. At bestemme α = Esd/Ecd hvor Ecd
Når det drejer sig om søjlepåvirkning bør bestemmes som sekantelasticitets-
der udvises forsigtighed, hvorfor en rime- modulet gennem middelarbejdsli-
lig værdi af E0cr kunne være: niens toppunkt, dvs. Ecd = fcmd / εc1
1000 f cd Tilnærmelse 1 er normalt på den sikre side

E0 cr ≤  (4.3) og 2 på den usikre side, hvorfor de nogen-
0,75 Ec 0 d lunde ophæver hinanden.
Brøken foran λ2 i nævneren i (4.1) afhæn- Man bruger altså forskellige elasticitetstal
ger kun af betonkvaliteten idet partialkoef- for betonen ved beregning af søjlens kriti-
ficienten på styrken og elasticitetsmodulet ske spænding og ved beregning af søjlens
er den samme vi kan derfor lave en tabel: bæreevne.

Når man beregner σs = α σcr kan man få En sådan form for vægarmering er midler-
værdier, der ligger over den regningsmæs- tidig meget dyr og uhåndterlig. Derfor ar-
sige trykflydespænding, men man må na- meres vægge normalt med et eller to arme-
turligvis højst regne med σs = fycd. ringsnet bestående af vandrette og lodrette
armeringsstænger bundet i hvert andet
Denne begrænsning får betydning for ar- krydsningspunkt.
meringer, der har en flydeforkortelse εycd<
εc1. Den vandrette del af netarmeringen er ikke
i stand til at sikre den lodrette del mod ud-
Hvis armeringen stødes med overlapnings- bøjning, og man må derfor ikke medregne
stød - hvilket er det normale - må armerin- armeringen, når væggens bæreevne skal
gen højst optage halvdelen af den kraft, bestemmes.
som betonen optager: Ns ≤ ½ Nc.
Dog må man regne betonen som armeret
Hvis man laver direkte endevise stød ved beton, altså med den normale partialkoeffi-
hjælp af svejsning eller særlige muffer, så cient γc = 1,45 γ0 γ3.
stødet bliver lige så stærkt som en gennem-
gående armeringsstang, må man regne Ns ≤ Bæreevnen for en armeret betonvæg be-
Nc. stemmes altså som for en armeret beton-
søjle med den undtagelse, at man skal
Disse regler har ingen kvantitativ teoretisk sætte Ns = 0.
begrundelse, men skal blot sikre, at der
ikke ilægges så megen armering, at søjlen
falder uden for vores erfaringsområde.
4.4 Uarmerede vægge.
I EC2 punkt 9.5 findes der empiriske regler Selv om armeringen ikke medregnes i bæ-
for minimal (og max) længdearmering og reevneberegningen for en armeret beton-
bøjlearmering. væg, er der forskel på bæreevnen af arme-
rede og uarmerede vægge.
Mindste dimension for bøjler er 6 mm eller
¼ af diameteren af længdearmeringen. Anvendes formel (4.1) skyldes det at γc =
Desuden er der krav til bøjleafstanden. 1,60 γ0 γ3 for uarmeret beton, hvilket er ca.
10% mere end for armeret beton.
Bæreevnen kan findes af formel (12.10) i

4.3 Vægges bæreevne. EC2 punkt 12.6.5 hvor der er krav til λ ≤
Hvis vægge udføres med en armering, hvor 86 og ei = l0 / 400 (l0 angiver søjlelængde)
hvert enkelt armeringsstang fastholdes angivet i punkt 5.2.
mod udknækning ved hjælp af bøjler, kan
vægge beregnes ligesom søjler.

4.5 Eksempel 4.1.
Søjle sammenstøbt med bjælker, regnet tetstillæg jf. DK NA anneks 1.

som centralt belastet, men med excentrici-
S201
Last i kN Fri Bunden Total
Reaktion fra B204 83,2
Reaktion fra B205 86,7
B206
Reaktion fra 2 stk. B206 204,1

Hjørnekræfter fra 3 stk. P202 -35,4
B204 B205
Hjørnekræfter fra P203 -12,1
S201 Fra dæk 200 i alt: P200= 222,0 104,5 326,5
Egenlast S201 9,0 9,0
B206
Last fra S301 (side xx) 194,2 99,0 293,2

Central last i alt: 416,2 212,5 628,7
Excentr. tillæg = 0,25 P200 55,5 26,1 81,6
NEd = 471,1 238,6 710,3
CC2 NEd = 710,3 kN

KK2 l = 3400 Asc = 4Y16 = 804 mm2
EXC2 a = 300 b = 360 ρl ≅ 0,75% [0,2% - 4%]
X0 (P)
Beton C12
Arm. Y l 3400 ⋅ 12
λ= = = 39,3 < 90 *)
i 300
12
f cd = = 8,28 MPa
1,45
1000 f cd = 1000 ⋅ 8,28 = 8280
12 + 8  0,3
f cmd = = 13,8 MPa E0 cr ≤  22000  12 + 8 
1,45 0,75 Ec 0 d = 0,75 ⋅1,05 1,45  10  = 14710
  
440
f ycd = = 367 MPa 8,28
1,2 σ cr = = 7,16 MPa
8,28
1+ 2 ⋅ 39,32
π 8280
200 ⋅103 ⋅1,8 ⋅10 −3
α= = 26 σ s = 26 ⋅ 7,16 = 186 MPa < 367
13,8
N c = 300 ⋅ 360 ⋅ 7,16 ⋅10 −3 = 773 kN

N s = 804 ⋅186 ⋅10 −3 = 149 kN < 12 773
N cr = 922 kN > 710,3
( N s = 149 > 0,1 ⋅ 922 = 92)
Bøjler Y6 per 300 mm (dog 180 mm i top og bund)
*) λ < 90 skal kun opfyldes for søjler efter DK NA anneks 1

5. Plader. 49
5. Plader.
5.1 Plader efter DS411:1999

Her anvises en fremgangsmåde for plader, fortsætter uændret i mindre påvirkede pla-
beregnet efter pkt. 6.1.3.3 samt anneks C i der.
DS 411:1999, 4.udgave. Der henvises til af-
snit 5.3 hvor der er indsat en kopi fra Disse forhold tager man normalt stilling til
DS411. under udarbejdelsen af armeringstegningen
samtidig med, at man overvejer placering af
Punkterne 1 til og med 6 kan dog bruges stød og lign.
uanset beregningsmodel for snitkræfterne.
Punkt 3:
Oversigt over fremgangsmåde: Vælg pladetykkelse. Brug evt. overslags-
formler, som findes i fx. Teknisk Ståbi, 25.
Punkt 1: udgave punkt 5.6.1. Krav til luftlydisolation
På et tryk af planen for den etage, der ligger kan spille ind ved valg af en mindste tyk-
umiddelbart under de plader, der skal bereg- kelse (BR18 kap. 17) samt krav til brand
nes, indtegnes søjler og bjælker med deres (BR18 kap 5), men i øvrigt er det, som for
forventede dimensioner. andre bærende konstruktioner, kravene til
styrke og stivhed, der bestemmer dimensio-
Derefter fastsættes konsekvensklassen (CC), nen.
konstruktionsklassen (KK), udførelsesklas-
sen (EXC) og eksponeringsklassen/erne En tyk plade får mindre nedbøjning end en
(X??). Desuden vælges betonkvaliteten og tynd, selv om pladerne er armeret sådan, at
armeringskvaliteten. bøjningsstyrken er den samme. Store spæn-
dinger i armeringen giver større nedbøjnin-
Punkt 2: ger end små spændinger.
Pladerne nummereres med Pnnm, hvor nn
(eller n) angiver dæknummeret og m (eller Hvis armeringen er fuldt udnyttet, får man
mm) angiver pladenummeret i det pågæl- således større deformationer i anvendelses-
dende dæk. tilstanden i plader, der er armeret med fx. fyk
= 550 MPa end i plader armeret med fx. fyk =
Ved nummerering af konstruktionsdele anta- 400 MPa, selv om de to plader har samme
ges et "dæk" at omfatte alle konstruktioner, brudmoment.
der ligger mellem to planer gennem over-
kanterne af to på hinanden følgende etage- Punkt 4:
adskillelser (råbetonen). Bestem den regningsmæssige last pr. m2,
idet fri og bunden last holdes adskilt, dvs. qd
Hver plade gives sit eget nummer. Hermed og gd.
er det også nemmere at beskrive hvor æn-
dringer såsom nye huller, ekstra armering og Punkt 5:
lignende sker. Beregn minimalmoment, mmin, for den
valgte pladetykkelse og betonkvalitet.
For at opnå en enkel armering af pladerne i
et dæk, vil enkelte plader ofte blive armeret Punkt 6:
kraftigere end det var nødvendigt af hensyn Tegn en skitse af pladen (ca. 1:100) med an-
til bæreevnen, nemlig i de tilfælde, hvor ar- givelse af understøtningsforhold og spænd-
meringen fra hårdere påvirkede naboplader vidder. Spændvidderne bestemmes som an-
giver i EC2 punkt 5.3.2.2. Punktet virker

5. Plader. 50
dog ret konservativt men brug det alligevel

indtil videre. Ønsker man at anvende andre indspæn-
Som første plade, der beregnes i et dæk, dingsgrader, f.eks. 1/3 ≤ i ≤ 2 som angivet i
vælges enten en, der forekommer mange punkt 6.1.3.3(2), må oversidearmeringens
gange i dækket eller en, der af en eller anden udstrækning bestemmes ud fra maksimal-
grund er kritisk. momentkurverne. Læs anneks C punkt (5)
én gang til.
Forekommer pladen mange gange, skal den
armeres så økonomisk, som det er muligt, Punkt 8:
og det lader sig lettest gennemføre ved den I det følgende er der anvendt lidt andre be-
første plade, man beregner, idet man ikke tegnelser end angivet i anneks C i DS411.
skal tage hensyn til armeringer i naboplader. Generelt er indeks Sd udeladt, således er fx
mx = mSdx. Indeks Sd er desuden ændret til in-
En "kritisk" plade kan fx. være en plade, der deks Ed således at mx = mEdx. Noter indspæn-
er væsentligt hårdere påvirket end dækkets dingsmomenterne som:
øvrige plader på grund af større spændvid-
der, større last eller manglende indspændin- m1 = i1mx m3 = i3mx
ger, men det kan også være en plade med så
m2 = i2 m y m4 = i4 m y
ringe påvirkning, at man kommer til at ar-
mere den unødigt kraftigt ved at lade nabo-
pladens (-pladernes) armering være gennem- I de rande, hvor pladen er indspændt, er i lig
gående. med den fundne maksimale værdi, mens i=0
langs de simpelt understøttede rande.
Armering på den lange led af pladen må
ikke regnes at optage større momenter end Punkt 9:
dem, der skal optages af den korte armering. Formlerne i anneks C(2), (b) og (c) skrives
Det kan give vanskeligheder for et økono- om til:
misk armeringsarrangement, hvis en plades
lange sider støder op imod en anden plades mx 0 = mx + 12 (m1 + m3 )
korte side, altså et eksempel på "kritiske" m y 0 = m y + 12 (m2 + m4 )
plader.
Punkt 7: og indspændingsmomenterne indsættes, som

Læs pkt. 6.1.3.3 samt anneks C i de fandtes under punkt 8.
DS411:1999 og bemærk særligt de forskel-
lige forudsætninger for og begrænsninger i Punkt 10:
metodens anvendelighed. Herefter vælges en af størrelserne mx, my el-
ler mx / my. Hvis det er første plade, man
Beregn den maksimale indspændingsgrad af regner i det pågældende dæk, er det ofte
formel 6.1.3.3(3)a.: hensigtsmæssigt at vælge forholdet mx / my.
Hvis pladens lange og korte spændvidde er
omtrent lige store kan man vælge mx / my =
0,5 1, i modsat fald bør man vælge mx > my.
 0,64
i≤
 0,36 + q d Hvis pladen er svagt påvirket sammenlignet
 gd med de øvrige plader i dækket, kan man for-
søge sig med at sætte my = mmin (punkt 5).
Ovennævnte indspændingsgrad, anvendt Hvis man har beregnet en naboplade, og
sammen med reglerne for oversidearmering hvis man ønsker, at armeringen herfra skal
i punkt 6.1.3.3(3)b, betyder, at man kan nø- være gennemgående, vælger man momentet
jes med at undersøge hvert felt pladefelt for fra nabopladen i det snit, der er parallelt med
total last. de to pladers fælles rand og bruger det i den

5. Plader. 51
nye plades midtersnit parallelt med den fæl- Punkt 13:

les rand. Det lød indviklet, men det må skri- Styrkeberegningerne sker som for ethvert
ves, så I ikke kommer til at sætte mx i den andet rektangulært tværsnit.
ene plade lig med mx i den anden, hvis de
korte sider af pladerne ikke går i samme ret- I dobbeltspændte plader (krydsarmerede)
ning. anvender man den tilnærmelse at regne d til
grænseplanet for de to armeringslag, både
Punkt 11: når man laver styrkeberegning for mx og my.
Når man indsætter den valgte værdi (fra Dels letter det beregningerne en smule, og
punkt 10) i formlerne under punkt 9, får man navnlig slipper man for at holde rede på,
mx0 og my0 udtrykt ved kun ét ubekendt mo- hvilket armeringsnet, der ligger underst, an-
ment (mx eller my). give det på tegningen og føre tilsyn med om
udførelsen bliver som foreskrevet på dette
Dette kan herefter findes af formel (a) i an- punkt. Man bør til gengæld ikke være for
neks C(1): fedtet med dækkende betonlag i sine bereg-
ninger - træk mindst 5 mm fra den teoretisk
ly l opnåelige d.
(1 + 4 )mx 0 + (1 + 4 x )m y 0 = 12 ( g d + qd )l x l y
lx ly
Pladearmering er ikke så let at holde i nøjag-
tig afstand fra forskallingen.
hvorefter begge feltmomenter mx og my er
fundet. Beregningen forudsætter desuden at hjørner er for-
ankrede sådan, at hjørnekræfterne F kan optages. I
Det skal kontrolleres, at mx ≥ my ≥ mmin. de få tilfælde, hvor et eller flere hjørner ikke er for-
ankrede, kan man opnå den tilsigtede bæreevne ved
at forøge armeringen med 5% for hver manglende
Vælg en naboplade og fortsæt ellers med hjørneforankring. Den ekstra armering kan lægges i
punkt 6, men gør plads på siden til 12 og 13. den ene eller anden retning eller fordeles på de to
(NB. Rigtigt, punkt 7 kan springes over an- retninger.
den gang).
Da normale plader ikke forskydningsarme-
Punkt 12: res må forskydningskraften altså ikke over-
For at kunne udregne reaktionerne og hjør- stige angivelsen i punkt 6.2.2. Er forskyd-
nekraften skal mx0 og my0 bestemmes, hvor- ningsstyrken langt fra udnyttet beregnes vEd
efter formlerne (d) og (e) i anneks C(3) og kun for en enkelt plade pr. dæk.
anneks C(4) kan bruges direkte. Bemærk de
dobbelte fortegn i reaktionsformlerne. De er Den værdi af Asl der i så tilfælde skal benyt-
anført i samme orden som venstre side af tes ved bestemmelse af ρl skal være den
lighedstegnet. Det er altså r1 og r2 der findes mindste af den ved endeunderstøtningerne
ved at bruge +, og r3 og r4 der fås ved at og mellemunderstøtningerne. Se afsnit 3.4.
bruge -.
r1  1 lx m1 − m3
 = 2 ( g d + qd )lx − 4m y 0 2 ±
r3  ly lx
r2  1 l y m2 − m4
 = 2 ( g d + qd )l y − 4mx 0 2 ±
r4  lx ly
=F 1
2 ( mx 0 + m y 0 )

5. Plader. 52
5.2 Eksempel 5.1.
CC2
KK2
EXC2
X0 (P)
Beton C12 P301 P302 4,00
Arm Y
h = 120 mm
KFI = 1,0
0,20
3,00 5,50
Last
Identi- Beskrivelse Art % % γ ψ0 ψ1 ψ2 Kar. Enhed Note

fika- P/V/A B- L- værdi
tion last last
g1 Egenlast plade P 100 100 1,0/1,2 - - - 3,00 kN/m² 0,12·25
g2 Nedhængt loft P 0 100 1,0/1,2 - - - 0,15 kN/m²
g3 Slidlag mm. P 0 100 1,0/1,2 - - - 0,63 kN/m²
q Nyttelast, kat. A1 V 0 20 1,5 0,5 0,3 0,2 1,50 kN/m²
LAK 1:
Regningsmæssig bunden last gd = 1,2·3,0 = 3,60 kN/m²
Regningsmæssig fri last qd = 1,2·(0,15 + 0,63) = 0,94 kN/m²
Regningsmæssig total last pd = = 4,54 kN/m²
LAK 2:
Regningsmæssig bunden last gd = 1,0·3,0 = 3,00 kN/m²
Regningsmæssig fri last qd = 1,0·(0,15 + 0,63 )+ 1,5·1,50 = 3,03 kN/m²
Regningsmæssig total last pd = = 6,03 kN/m²
Middeltrækstyrken beregnes:
2
f ctm = 0,30 ⋅12 3 = 1,57 MPa Herefter beregnes indspændingsgraden:
0,5 
 0,64 
Minimumsarmering beregnes:
i≤ = 0,467  = 0,467

0,26
1,57
1000 ⋅ 95 = 71 mm 2 /m  0,36 + qd 
As ,min ≥  550  gd 
0,0013 ⋅1000 ⋅ 95 = 124 mm 2 /m
Vi begynder med beregning af den lille
Maks. armering beregnes: plade P301 og vælger my så lille som muligt.
As ,max = 0,04 ⋅1000 ⋅120 = 4800 mm 2 /m Herved bliver mx så stor som muligt, og ar-
meringen vil måske vise sig at være pas-
Minimalmomentet mmin beregnes: sende som gennemgående armering over i
den store plade P302.
mmin ≈ 5,36 kNm/m
(se senere)

5. Plader. 53
P301
For at få korrekte reaktioner, regnes igen-
2
nem med mx = my. Hvis man ikke havde
brug for at kende de nøjagtige værdier af re-
aktioner og hjørnekraft, kunne man blot
sætte mx = my = mmin. Vi vælger i stedet:]
4,12
3 1
mx = m y
4 7, 73mx + 4, 03mx =
38,8
38,8
m=
x m=
y = 3, 29 kNm/m
3,12 7, 73 + 4, 03
m1 = 0,467 mx Der armeres for mx = my = 5,36 kNm/m

m2 = m3 = m4 = 0 mx0 = 1,23⋅3,29 = 4,06 kNm/m
my0 = 3,29 kNm/m
mx 0 = mx + 12 (0,467 mx + 0) = 1,23mx
m y 0 = m y + 12 (0 + 0) = m y r1  1 3,12 0,467 ⋅ 3,29 − 0
 = 2 6,03 ⋅ 3,12 − 4 ⋅ 3,29 ±
r3  4,12 2 3,12
Følgende indføres ikke:
[my vælges til mmin = 5,36 kNm/m r1  7,48 kN/m
 = 9,41 − 2,42 ± 0,49 = 
r3  6,49 kN/m
4,12 3,12
(1 + 4 )1,23mx + (1 + 4 )m y = r2  1 4,12
3,12 4,12  = 2 6,03 ⋅ 4,12 − 4 ⋅ 4,06 ±0
r4  3,12 2
7,73mx + 4,03m y = 12 6,03 ⋅ 4,12 ⋅ 3,12
r2  5,55 kN/m
7,73mx + 4,03m y = 38,8  = 12,42 − 6,87 ± 0 = 
r4  5,55 kN/m
7,73mx + 4,03 ⋅ 5,36 = 38,8
F = 12 (4,06 + 3,29) = 3,67 kN
mx = 2,22 kNm/m < m y = mmin . NB
CC2 mx = my = 3,29 kNm/m

KK2 h = 120 b = 1000 As= Y6/220
EXC2 d = 95 As= 128 > 124
X0 (P)
Beton C12 128 ⋅ 458
Arm Y β = 1,25 = 0,0933 < 0,604
1000 ⋅ 95 ⋅ 8,27
12
f cd = = 8,27 z = 95(1 − 0,4 ⋅ 0,0933) = 91,4
1,45
mRd = 128 ⋅ 458 ⋅ 91,4 ⋅10 −6 = 5,36 > {3,29 kNm/m
550
f yd = = 458
1,2
2 ⋅120 = 240 mm
Afstand s = 220 mm ≤ 
βbal = 0,604 250 mm

5. Plader. 54
P302
mx = 8,34 kNm/m > m y > mmin .
3
r1  1 4,12
 = 6,03 ⋅ 4,12 − 4 ⋅ 4,05 ±0
r3  2 5,62 2
4,12
4 2
r1  10,31 kN/m
 = 12,42 − 2,11 ± 0 = 
r3  10,31 kN/m
1 r2  1 5,62 0 − 0,467 ⋅ 3,29
 = 2 6,03 ⋅ 5,62 − 4 ⋅ 8,34 ±
r4  4,12 2 5,62
5,62 r2  5,62 kN/m
 = 16,94 − 11,05 ± −0,27 = 
r4  6,17 kN/m
m1 = m2 = m3 = 0
F = 12 (8,34 + 4,05) = 6,20 kN
m4 = 0,467 m y
m y = 3,29 kNm/m (= m x fra P301) Dimensioneringen af armeringen i P302
sker ud fra ovenstående beregning af P301,
mx0 = mx + 0 = mx
hvor en armeringsafstand på 220 mm giver
m y 0 = 3,29 + 12 (0 + 0,467 ⋅ 3,29) = 4,05 et mRd= 5,36 kNm/m. Et moment på 8,34
kNm/m kræver en jernafstand på 141 mm
5,62 4,12 (~omvendt proportionalitet), og som arme-
(1 + 4 )mx + (1 + 4 )4,05 = ring vælges Y6/130.
4,12 5,62
6,46mx + 15,9 = 12 6,03 ⋅ 4,12 ⋅ 5,62
CC2 mx = 8,34 kNm/m

KK2 h = 120 b = 1000 As= Y6/130
EXC2 d = 95 As= 217
X0 (P)
Beton C12 217 ⋅ 458
Arm Y β = 1,25 = 0,158 < 0,604
1000 ⋅ 95 ⋅ 8,27
z = 95(1 − 0,4 ⋅ 0,158) = 89,0
12
f cd = = 8,27 mRd = 217 ⋅ 458 ⋅ 89,0 ⋅ 10 − 6 = 8,84 > 8,34 kNm/m
1,45
550
f yd = = 458 vEd = r1 = 10,31 kN/m
1,2
200
k = 1+ = 2,45 ⇒ k = 2,0
βbal = 0,604 95
128
ρl = = 0,0013 < 0,02
lbd = 367 mm 1000 ⋅ 95
 0,18 1/ 3 −3
ν v = 0,7 −
12
= 0,64 1,45 2,0 ⋅ (100 ⋅ 0,0013 ⋅12) ⋅1000 ⋅ 95 ⋅10 = 27,7 kN/m
200 vRd ,c = max 
 0,051 ⋅ 2,03 / 2 ⋅121/ 2 ⋅1000 ⋅ 95 ⋅10 −3 = 32,7 kN/m ≥ 10,31
 1,45
vRd ,max = 0,5 ⋅1000 ⋅ 95 ⋅ 0,64 ⋅ 8,27 ⋅10 −3 = 251 kN/m ≥ 10,31
10,31
σv = = 0,09 MPa ≤ 0,4 f cd = 0,4 ⋅ 8,27 = 3,31 MPa
120

5. Plader. 55
I ovenstående forskydnings undersøgelse er

forudsat at Asl svarer til minimalarmeringen,
der ca. er Y6/220 = 128 mm2/m.
800
800
Y6/220 OS
600 1000 1500 Y6/220 1100
P301 P302
Y6/220
Y6/110
B301
4000
120 120
200
3000 5500
800
800
130
Plan af dæk 300 i mål 1:66,67 (!)

Arbejdstegninger som nummerplan med dækarmering, udsparingsplaner mv. bør ikke tegnes i mindre
målestoksforhold end 1:50 . På ovenstående tegning mangler angivelse af dimension og afstand mel-
lem U-bjl (U-bjl Y6/220 ) langs alle vægge på grund af pladsmangel. På arbejdstegninger skal desu-
den anføres vægtykkelser, udvendige mål og de sædvanlige oplysninger om betonkvalitet, armerings-
kvalitet og stødlængde for den anvendte pladearmering.
U-BJL Y6/220 Forankringslængden lbd er angivet til 367 mm på

forrige side. Med et dæklag c = 15 mm er α2 =
Var. Se plan 0,775 og dermed er lbd =0,775∙79∙6 = 367 mm.
Stødlængden l0 kan udregnes til 1,5∙367~ 550 mm

Ved endeunderstøtningerne kan Asl nu udregnes til:
//
550 130 − 15 − 10
Asl = 128 = 37 mm 2 /m NB!
367
Y6/220 (110) Armeringen må forlænges. Dette gøres ved at an-
bringe U-bjl ved endeunderstøtningerne.
Udstrækning af oversidearmering:
130 P301, side 2 og 4: l = 4000/5 = 800 ~ 800 mm
P301, side 3: l = 3000/5 = 600 ~ 600 mm
Snit i dæk ved ydervæg. P301, side 1: l = 3120/5 + 367 = 991 ~ 1000 mm
Bemærk at U-bjl er ført en stødlængde ind ved P302, side 1 og 3: l = 4000/5 = 800 ~ 800 mm
armeringen i undersiden. P302, side 2: l = 5500/5 = 1100 ~ 1100 mm
P302, side 4: l = 5550/5 + 367 = 1467 ~ 1500 mm

5. Plader. 56
5.3 Kopier fra DS411:1999
5.3.1 Pkt. 6.1.3.3 fra DS411:1999

5. Plader. 57
5.3.2 Anneks C fra DS411:1999

5. Plader. 58

6. Forankring og stød af forkammet armering 59
6. Forankring og stød af forkammet armering
6.1 Forankring generelt. Forankringsstyrken er i virkeligheden den

Forankring er betegnelsen for den forbin- tangentielle komposant af de skrå betontryk
delse mellem armeringsstængerne og beto- fordelt ud på armeringens overfladeareal.
nen, som er nødvendig for at armeringen
kan optage de forudsatte kræfter og overføre Vi ser også at den omgivende beton påvir-
dem til betonen. kes af et radiært tryk vinkelret på armerin-
gens længderetning. Det er dette tryk (virker
I det følgende vil vi forudsætte at armerin- som et slags indvendigt overtryk) der almin-
gen er fuldt udnyttet dvs. σsd = fyd. deligvis er bestemmende for styrken.
Det radiære tryk giver anledning til en hel

TRd række forskellige mulige brudfigurer i beto-
nen afhængig af placering og antal af arme-
lbd
ringsstænger.
TRd Ved at anvende plasticitetsteoriens øvrevær-
TRd = fyd As diesætning kan man finde løsningerne, der
nødvendigvis må afhænge af betonens træk-
Figur 6.1. Forankring i bjælke med angivelse styrke, afstanden til betonoverfladen samt
af den regningsmæssige forankringslængde lbd. afstanden til nærmeste armeringsstang.
Bøjler er ikke vist, men skal være der.
Desværre er løsningerne ikke særlig anven-
Forankringskræfterne overføres over en vis delig til praktisk brug.
strækning - forankringslængden lbd.
Ved at indlægge tværarmering kan man øge
Reglerne om forankring findes i EC2 punkt styrken af førnævnte brudfigurer og dermed
8.4 - læs afsnittet. øge forankringsstyrken.
Forankringer, hvor armeringen fastgøres til Ydre kræfter, der påvirker betonen til tryk
stålplader eller -profiler forekommer også i på tværs af armeringen, forøger også foran-
helt specielle situationer. kringsstyrken. Det typiske eksempel er ve-
derlagstryk, men også betonens svind har en
gunstig virkning.
6.1.1 Forankringsstyrken. Anvendelse af tværarmering samt evt. tryk

Lad os betragte et udsnit af en forkammet på tværs af armeringen gør løsningerne
armering som vist i fig. 6.2 endnu mere komplicerede end før omtalt.
Hvis man skal have et komplet overblik

over disse forhold henvises der til speciallit-
T teraturen.
Den regningsmæssige værdi af foran-

kringsstyrken er i EC2 angivet ved føl-
Figur 6.2. Forkammet armering. Når der træk- gende formel, der er meget forenklet ift.
kes i armeringen giver kammene et skråt tryk ovennævnte problemstillinger.
ind i betonen.

f bd = 2,25η1η 2 f ctd (6.1) Vi kan nu lave en tabel over lb ,rqd / φ idet

hvor forholdet afhænger af flydespænding, beton-
kvalitet, forankringsforhold (η1) samt diame-
fctd er betonens regningsmæssige træk- ter.
styrke idet den højest må regnes sva-
rende til beton C60 η 1 = 1,0 η 1 = 0,7
η1 er bestemt af udstøbningsforholdene f ck f yk (MPa) f yk (MPa)
og armeringens placering MPa 410 500 550 410 500 550
η2 afhænger af armeringens diameter 12 59 72 79 84 102 112
16 48 59 65 69 84 93
20 42 51 56 60 73 80
25 36 44 48 51 63 69
6.1.2 Basisforankringslængde. 30 32 39 43 45 55 61
35 29 35 39 41 50 55
Udnyttes en armeringsstang fuldt ud er kraf-
40 26 32 35 38 46 50
ten i stangen givet ved: 45 24 30 33 35 42 47
50 23 28 30 32 39 43
π 55 22 27 29 31 38 42
TRd = f yd As = f yd φ2 (6.2)
4 ≥60 21 26 28 30 37 41
Tabel 6.1. Angiver lb ,rqd / φ .
Kræfterne mellem armering og beton over- Værdierne forudsætter φ ≤ 32 mm (η2 = 1,0)
føres af forskydningsspændinger langs ar-
og σsd = fyd samt in-situ beton.
meringens overflade. Ved ensartede forhold
over basisforankringslængden svarer dette
Det vil altid være på den sikre side at sætte
til at kraften i armeringen vokser lineært.
den regningsmæssige forankringslængde lbd
lig med basisforankringslængden lb,rqd. Dog
TRd skal der være en mindste mængde tværar-
lb,rqd mering (bøjler) i bjælker. Se afsnit 6.1.3.
TRd
Figur 6.3. Øverste del viser forskydningen 6.1.3 Regningsmæssig forankrings-

langs armeringen. Nederste del viser kraftens længde.
variation i armeringen. I EC2 har man valgt at udtrykke den reg-
ningsmæssige forankringslænge lbd ved ba-
Kraften i armeringen kan også udtrykkes sisforankringslængden lb,rqd multipliceret
som forankringsstyrken fbd multipliceret med en række konstanter αi:
med overfladearealet af armeringen:
lbd = α1α 2α 3α 4α 5lb ,rqd (6.5)
TRd = f bd π φ lb ,rqd (6.3)
Konstanterne αi afhænger af en række for-
Af (6.2) og (6.3) fås følgende: skellige forhold som vi tidligere har omtalt i
afsnit 6.1.1 og vi kan finde dem i punkt
π 8.4.4 i EC2, hvortil der henvises.
f yd φ 2 = f bd π φ lb ,rqd
4
Der er dog en indlysende fejl idet ”inde-
Der kan reduceres til: slutning med tværarmering” enten er svejst
eller ikke. Dvs. at der ikke kan regnes med
lb ,rqd f yd α3 og α4 samtidig. Dette kan dog løses ved
= (6.4) at anvende enten α3 eller α4 og sætte den
φ 4 f bd anden til 1,0.

Kravet til mindste mængde tværarmering 6.1.4 Minimumslængder

ved beregning af α3 er forskelligt i plader Uanset beregningerne angivet i det foregå-
og bjælker. I plader behøves der således ende er der nogle nedre grænser for foran-
ikke tværarmering. kringslængder.
Forankring i bjælker stiller krav til tværar- For en trækpåvirket armeringsstang er den
mering (bøjler) langs forankringslængden nedre grænse angivet ved følgende:
lbd. Kravet fremgår af tabel 8.2 i EC2:
0,3lb ,rqd
∑ Ast ,min = 0,25 As ⇒ 
lb ,min > 10φ (6.8)
π 1π 2 (6.6) 100 mm
n φt2 = φ 
4 44
For en trykpåvirket armeringsstang er den
Løses denne ligning med hensyn til antal
nedre grænse angivet ved følgende:
bøjler n:
0,6lb ,rqd
φ2 
n= 2 (6.7) lb ,min > 10φ (6.9)
4φt 100 mm

Vi laver en tabel over n. Bemærk at antal-
let er det mindst tilladte svarende til at λ =
0 ved beregning af α3, dvs. α3 = 1,0.
φt φ (mm)
mm 12 14 16 20 25 32
6 1 2 2 3 5 8
8 1 1 1 2 3 4
10 1 1 1 1 2 3
12 1 1 1 1 2 2
Tabel 6.2. Angiver mindste antal bøjler (n)
langs forankringslængden lbd i bjælker.

6.2 Stød. Stød i bjælker adskiller sig fra stød i plader

Stød er betegnelse for den indbyrdes forbin- ved at der stilles krav til tværarmering
delse mellem armeringsstænger, der er nød- (bøjler) langs stødlængden l0.
vendig, for at der kan overføres kræfter fra
en stang til stangens fortsættelse. Kravet fremgår af punkt 8.7.3(1) i EC2:
∑ Ast ,min = As ⇒
TRd TRd
π π (6.11)
n φt2 = φ 2
l0 4 4
TRd TRd Løses denne ligning med hensyn til antal

bøjler n:
TRd = fyd As
Figur 6.4. Stød (overlapningsstød) i en arme- φ2

ret betonbjælke. Bøjler er ikke vist men skal n= 2 (6.12)
φt
være der.
Vi laver en tabel over n. Bemærk at antal-

Reglerne for stød findes i EC2 afsnit 8.7 let er det mindst tilladte svarende til at λ =
hvortil der henvises. 0 ved beregning af α3, dvs. α3 = 1,0.
φt φ (mm)
6.2.1 Regningsmæssig stødlængde. mm 12 14 16 20 25 32
6 4 6 8 12 18 29
De almindeligste stød er overlapningsstød,
8 3 4 4 7 10 16
hvor armeringsstængerne på en vis stræk-
10 2 2 3 4 7 11
ning, stødlængden, løber parallelt - overlap-
per hinanden. Kræfterne overføres fra en 12 1 2 2 3 5 8
stang til en anden gennem skrå tryk i beto- Tabel 6.3. Angiver mindste antal bøjler (n)
langs stødlængden l0 i bjælker.
nen analogt til figur 6.2.
Bøjlerne skal placeres ifølge figur 8.9 i
Stødlængden tager udgangspunkt i basisfor-
EC2.
ankringslængden og er givet ved følgende
formel:
l0 = α1α 2α 3α 5α 6lb ,rqd (6.10) 6.2.2 Minimumslængder

Uanset beregningerne angivet i det foregå-
Konstanterne α1 til α5 er de samme som for ende er der nogle nedre grænser for stød-
forankringslængder bortset fra α3 der skal længder.
beregnes lidt anderledes.
Reglerne er de samme for træk- og trykpå-
Konstanten α6, der afhænger af hvor mange virkede stød:
stød der er placeret i samme snit, har en
max. værdi på 1,5, hvilket svarer til en gam- 0,3α 6lb ,rqd
mel kendt regel. 
l0,min > 15φ (6.13)

Det vil derfor altid være på den sikre side at 200 mm
sætte stødlængden lig 1,5 gange basisforan-
kringslængden lb,rqd, forudsat at den frie af-
stand mellem nabostænger er større end 2φ
eller 20 mm.

6.2.3 Direkte stød.

I stedet for overlapningsstød bruges til tider
direkte stød, dvs. svejste stød eller muffe-
stød. Mufferne kan være forsynet med ind-
vendige gevind, og armeringsstængerne skal
i så fald forsynes med tilsvarende gevind
(det havde I måske selv regnet ud), eller der
kan være tale om presmuffer, der med et
særligt apparat presses fast om enderne af de
jern, der skal stødes. Presmuffer bruges kun
til stød i ribbestål.
Direkte stød kan udføres sådan, at stødet er

lige så stærkt som armeringsstangen, men
metoderne er dyre og benyttes ikke meget.

6.3 Forankring og stød i plader.

I plader og lignende konstruktionselemen- Sammenflettede net bliver som lige stæn-
ter er der normalt tre forskellige mulighe- ger, idet der ikke her kan forekomme svejst
der for forankring, nemlig: tværarmering, dvs. formel (6.15) gælder.
• Lige stænger
• Svejste net Overlappende net bør generelt kun anven-
• U-bøjler, kroge mm des hvor σs ≤ 0,80fyd.
Og to muligheder for stød, nemlig: l0 = α 2 0,7α 6lb ,rqd (6.17)

• Lige stænger
• Svejste net Her er det selvfølgelig tilladt at regne med
α2 =1,0 og α6 =1,5.
I det følgende er der set bort fra vederlags-
trykket (α5 =1,0), der ofte er meget lille i
plader.
6.3.3 U-bøjler, kroge mm.
Giver forankringslængden problemer kan
man anvende standard U-bøjle, standard
6.3.1 Lige stænger. krog eller standardbøjning som vist i figur
Ved forankring i plader med lige stænger 8.1 i EC2. Herved kan formel (6.5) ændres
(α1 =1,0), ingen anvendelig tværarmering til:
(α3 =1,0 og α4 =1,0).
lbd = α1α 2lb ,rqd (6.18)
lbd = α 2lb ,rqd (6.14)
Der gælder samme regler som for foran-

kring – bortset fra α6 - dvs.:
l0 = α 2α 6lb ,rqd (6.15)
Her er det selvfølgelig tilladt at regne med

α2 =1,0 og α6 =1,5.
Bemærk, at der er særlige regler hvis φ ≥

20 mm og ρ1 ≥ 25 %, hvilket dog forekom-
mer sjældent i plader.
6.3.2 Svejste net.

Ved svejste net hvor kravene i figur 8.1e)
er opfyldt kan formel (6.5) ændres til:
lbd = α 2α 4lb ,rqd = α 2 0,7lb ,rqd (6.16)

α2 =1,0.
Svejste net kan udføres ved sammenflet-

ning eller overlapning, se figur 8.10 i EC2.

6.3.4 Eksempel 6.1 lbd = 0,90 ⋅ 516 = 464 mm > 155 mm

Forankring med lige stænger.
Ovenstående beregning har ikke taget hensyn til α5.
CC2 Medregnes bidraget fås følgende, idet der er forud-
sat lb = 150 mm (se figur 6.4):
KK2
83,8
EXC2 p= = 0,56 MPa ⇒
150
X0 (P) α 5 = 1 − 0,04 ⋅ 0,56 = 0,98 ⇒
Beton C30 lbd = 0,98 ⋅ 464 = 455 mm
Armering Y Altså uden praktisk betydning.
fcd = 20,7 MPa
fyd = 458 MPa
Dæklag 20±5 mm
6.3.5 Eksempel 6.2
rEd = 83,8 kN/m Forankring med standard bøjning.
b = 1000 h = 200 As= Y12/150
Samme data som eksempel 6.1
rEd = 83,8 kN/m

b = 1000 h = 200 As= Y12/150
200
150
Y12/150
100 100
rEd
200
150
Figur 6.5. Simpelt pladevederlag med lige
stænger. Y12/150
100 100
rEd
Basisforankringslængden beregnes ved an-
vendelse af tabel 6.1: Figur 6.6. Simpelt pladevederlag med stan-
dardbøjning.
lb ,rqd
= 43 ⇒ lb ,rqd = 43 ⋅12 = 516 mm Faktoren α2 bestemmes:
ϕ
a / 2 = (150 − 12) / 2 = 69 mm
cd = min 
Faktoren α2 bestemmes: c1 ≥ 60 mm
cd − 3φ 60 − 3 ⋅12
a / 2 =(150 − 12) / 2 =69 mm α 2 = 1 − 0,15 = 1 − 0,15 = 0,70
 φ 12
=cd min
= c1 60 mm Faktoren α1 bestemmes:
c = 20 mm

c −ϕ 20 − 12 cd = 60 mm > 3 ⋅12 mm ⇒ α1 = 0,70
α2 =
1 − 0,15 d 1 − 0,15
= 0,90
=
ϕ 12
Herefter kan forankringslængden udregnes:
Minimumslængden lb,min udregnes:
lbd = 0,70 ⋅ 0,70 ⋅ 516 = 253 mm > 155 mm
0,3 ⋅ 516 = 155 mm

 Den beregnede forankringslængde på 253
lb ,min > 10⋅12 = 120 mm mm gælder også hvis der udføres lodrette
100 mm standard U-bøjler i stedet for standardbøj-

ning.

6.3.6 Eksempel 6.3 6.4 Forankring og stød i bjælker.

Stød med lige stænger. I bjælker og lignende konstruktionsele-
Alle stænger stødes i samme snit menter er der normalt to forskellige mulig-
heder for forankring, nemlig:
Samme data som i eksempel 6.1 hvor ba- • Lige stænger
sisforankringslænden var beregnet til: • U-bøjler
lb ,rqd = 516 mm Og en mulighed for stød, nemlig:

• Lige stænger
Minimumslængden l0,min udregnes:
6.4.1 Lige stænger.

0,3 ⋅1,5 ⋅ 516 =
232 mm
 Ved forankring i bjælker med lige stænger
l0,min > 15⋅12 = 180 mm
(α1 =1,0), ingen svejst tværarmering (α4
200 mm
 =1,0).
Stødlængden beregnes: lbd = α 2α 3α 5lb ,rqd (6.19)
l0 = α 2α 6lb ,rqd = 0,9 ⋅1,5 ⋅ 516 = 697 mm >232 Her er det selvfølgelig tilladt at regne med
α2 = α3= α5 =1,0.
6.4.2 U-bøjler.
Giver forankringslængden problemer kan
man anvende standard U-bøjle, som vist i
figur 8.1 i EC2. Herved kan formel (6.19)
ændres til:
lbd = α1α 2α 3α 5lb ,rqd (6.20)

α2 = α3= α5 =1,0.
6.4.3 Eksempel 6.4

Forankring af oversidearmering.
CC2
KK2
EXC2
X0 (P)
Beton C30
Armering Y
fcd = 20,7 MPa
fyd = 458 MPa
Dæklag 25±5 mm

BJL Y8 6.4.4 Eksempel 6.5

3Y20 Forankring ved vederlag. REd = 250 kN
Samme data som eksempel 6.4.
500
BJL Y8
4Y20
300 300
500
Figur 6.7. Bjælke hvor den midterste af de 3
øverste Y20 skal afkortes. Bjælken er forsynet 4Y20
med minimalbøjler iht. forskydning (BJL 50 100 100 300
Y8/300). REd
Figur 6.8. Bjælkevederlag. Kun bøjler over ve-

Basisforankringslængden beregnes ved an- derlaget er vist.
vendelse af tabel 6.1, idet η1 = 0,7:
lb ,rqd Basisforankringslængden beregnes ved an-

= 61 ⇒ lb ,rqd = 61⋅ 20 =1220 mm vendelse af tabel 6.1, idet η1 = 1,0:
ϕ
lb ,rqd
Faktoren α2 bestemmes: = 43 ⇒ lb ,rqd = 43 ⋅ 20 = 860 mm
ϕ
 a 300 − 2 ⋅ 33 − 3 ⋅ 20
2 = = 43,5 mm Faktoren α2 bestemmes:
 2 ⋅ 2
cd = min c1 = 33 mm
c = 33 mm  a 300 − 2 ⋅ 33 − 4 ⋅ 20
 2 = = 26 mm
  3 ⋅ 2
cd = min c1 = 33 mm
c −φ 33 − 20
α 2 = 1 − 0,15 d = 1 − 0,15 = 0,90 c = 33 mm
φ 20 

Tværarmeringen vælges til det mindst til-
c −φ 26 − 20
ladte, dvs. 2 BJLY8 - se tabel 6.2 – og følge- α 2 = 1 − 0,15 d = 1 − 0,15 = 0,96
lig er α3 =1,0. φ 20
Idet p = 0 er α5 =1,0 Tværarmeringen vælges til det mindst til-

ladte, dvs. 2BJLY8 - se tabel 6.2 – og følge-
lbd = α 2α 3α 5lb ,rqd = 0,90 ⋅1,0 ⋅1,0 ⋅1220 = 1098 mm lig er α3 =1,0.
Det ses, at der er lidt flere bøjler til rådighed
end 2 BJLY8, hvorfor der kunne beregnes Faktoren α5 bestemmes:
en lidt mindre værdi af α3.
250 ⋅103
p= = 4,17 MPa
Kravet til lb,min ses at være opfyldt. 200 ⋅ 300
α 5 = 1 − 0,04 p = 1 − 0,04 ⋅ 4,17 = 0,83
Inden udregning af forankringslængden skal

formel (8.5) i EC2 kontrolleres:
α 2α 3α 5 = 0,96 ⋅1,0 ⋅ 0,83 = 0,80 ≥ 0,70 OK
lbd = α 2α 3α 5lb ,rqd = 0,80 ⋅ 860 = 688 mm
Kravet til lb,min ses at være opfyldt.

6.4.5 Eksempel 6.6

Stød i underside bjælke. Stødlængden beregnes:
Samme data som i eksempel 6.4
l0 = α 2α 3α 6lb ,rqd = 1,0 ⋅1,0 ⋅1,4 ⋅ 860 = 1204 mm
BJL Y8
Kravet til l0,min ses at være opfyldt.
500
400 400 BJL Y8
40 40 40 40
300
33 40 40 40 33
(4+4)Y20
Figur 6.9. Stød i bjælke hvor al undersidear-
mering stødes i samme snit
300
l0=1200
(4+2)Y20
Stødes alle 4Y20 i samme snit skal den fri
afstand mellem stængerne være: Figur 6.11. Viser bøjleplacering hvor 2Y20
stødes.
2∙20 = 40 mm > 20 mm.
Dette vil kræve en bjælkebredde på:

bw = 2∙33 + 4∙40 + 3∙40 = 346 mm
Der er ikke plads til at armeringen kan stø-

des i samme snit. Vi prøver derfor at støde
2Y20 ad gangen, α6 =1,4.
BJL Y8
500
40 20 20 40
300
33 40 40 40 33
(4+2)Y20
Figur 6.10. Stød i bjælke hvor 2Y20 stødes ad
gangen.
Dette vil kræve en bjælkebredde på:

bw = 2∙33 + 2∙40 + 2∙20+ 3∙40 = 306 mm
Samme data som i eksempel 6.4. Basisfor-

ankringslængden var her lb ,rqd = 860 mm
Tværarmeringen vælges til det mindst til-

ladte, dvs. 7 BJLY8 - se tabel 6.3 – og følge-
lig er α3 =1,0. Af praktiske grunde anvendes
dog 2∙4 BJLY8.

7.Bjælkevederlag 69
7. Bjælkevederlag.
7.1 Indledning. I de ovenfor nævnte formler er følgende be-

En af forudsætningerne i dette afsnit er at tegnelser anvendt:
forskydningsberegningen er foretaget efter
diagonaltrykmetoden. Desuden anvendes de REd er den aktuelle lodrette reaktion.
regler der er angivet i EC2. Reglerne i EC2 b er vederlagets og bjælkens bredde.
er dog ikke tilstrækkelige til at gennemføre Ls er vederlagets længde.
en fuldstændig vederlagsberegning. rEd er det aktuelle vederlagstryk.
fs er det maksimale vederlagstryk aht
Beregningsanvisningerne i det følgende bjælken.
bygger derfor i stort omfang på en artikel af ν er effektivitetsfaktor for knudepunkter
Bent Feddersen & M. P. Nielsen, der kan efter gitteranalogien.
findes i Dansk Beton nr. 3 og 4, 1990. Artik- FEd er aktuelle trækkraft i armeringen ved
len dækker flere tilfælde end der er angivet i vederlagets forkant.
dette afsnit, hvorfor I ved specielle proble- FRd er den kraft armeringen kan optage.
mer kan søge hjælp heri. fl er det maksimale vederlagstryk aht.
den underliggende konstruktion.
Endvidere henvises der til ”Betonkonstrukti-
oner, Beregningseksempler efter Eurocode Med hensyn til bestemmelse af fl kan den
2, Appendiks B, gitteranalogien”. være bestemt af mange forhold som fx. uar-
meret væg, murværk, neoprenlejer mm.
Beregningsanvisningerne, der i udpræget
grad bygger på plasticitetsteori, giver en for- Det vil føre for vidt at komme ind på alle
klaring på følgende spørgsmål: disse forhold her, det skal blot nævnes at der
i EC2 pkt. 6.7 er angivet regler for lokalt
• Hvor stort tryk kan bjælken optage tryk på såvel armeret som uarmeret beton.
lokalt ved vederlaget?
• Hvorledes forankres armeringen ved Trykket ved vederlaget er et knudeproblem,
vederlaget? hvorfor der kan henvise til NA pkt.
5.6.1(3)P ved bestemmelse knudens effek-
Herudover skal det selvfølgelig også under- tive trykstyrke ν fcd.
søges om det lokale tryk på konstruktionen
under bjælkevederlaget kan optages. ν = 0,8 (7.4)
Der er med andre ord tre forhold der skal Begrebet med effektivitetsfaktor, ν, kendes
undersøges for ethvert vederlag: også fra diagonaltrykmetoden. Den der om-
talte faktor har dog ikke samme værdi som
REd for vederlagstryk.
rEd = ≤ fs (7.1)
bLs
Effektivitetsfaktoren ν, givet ved formel
FEd ≤ FRd (7.2) (7.4), er bestemt ved forsøg.
REd
rEd = ≤ fl (7.3)
bLs

7.2 Vederlag, type A.
Denne type vederlag er den oftest forekom- Denne spænding har en øvre grænse der kal-
mende og giver en enkel armeringsføring. des ν fcd, hvor ν er defineret ved formel
(7.4):
Cθ'
REd F2
θ' σ c = r (1 + ) ≤ ν f cd
R2
FEd
Løses denne ligning med hensyn til r:
Cθ'
σc ν f cd
r≤
θ' F2
lb,net θ (1 + )
As R2
rEd FEd
REd Højre del af uligheden ovenfor ses at være
Ls styrken fs, som anført i formel (7.1) og vi
genindfører lige indeks ”Ed”:
Figur 7.1. Viser spændingstilstanden ved ve-
derlaget iht. buetryksteorien. ν f cd
fs = (7.6)
F2
Det forudsættes at bjælken er forsynet med (1 + Ed2
)
REd
lodrette bøjler, selv om det ikke er vist på fi-
guren. Ved beregningen af bøjlearmeringen
efter diagonaltrykmetoden er der anvendt en Vi har nu styr på kravene vedrørende beton-
trykket. Tilbage står at bestemme den kraft,
revnevinkel θ. Fra denne beregning kender
FRd, armeringen kan optage ved vederlagets
vi trækkraften i armeringen ved vederlagets
kant.
forkant (indeks ”Ed” udelades):
Armeringen, As, der forudsættes at bestå af
F = 12 R cot θ (7.5)
ens armeringsstænger, har en udstrækning
på lb ind over vederlaget. Denne strækning,
Dette er dog ikke helt korrekt idet det forud- den effektive forankringslængde, er næsten
sætter at M = 0 og V = R, hvilket kun om- altid kortere end armeringens forankrings-
trent er opfyldt. Tilnærmelsen er dog almin- længde lbd, hvorfor der ikke kan regnes med
deligt accepteret. flydespænding i armeringen.
Af kraftligevægt fås at: lb ,net

FRd = As f yd (7.7)
lbd
R
Cθ2' = R 2 + F 2 samt sin θ ' =
Cθ '
hvor
Vi kan nu udtrykke den skrå betontrykspæn- lb,net er den effektive forankringslængde (se
ding σc: figur 7.1)
Cθ ' Cθ ' Cθ ' R 2 + F 2 lbd er armeringens fulde forankrings-
σc = = =
bLs sin θ ' bLs R bLs R længde (σsd = fyd).
F2 F2 Ved fastlæggelse af lb skal man være op-
R 2 (1 + ) R (1 + ) 2
= R2 = R 2 = r (1 + F ) mærksom på at der ofte er større dæklag for
bLs R bLs R2 enden af armeringen end foreskrevet. På en

byggeplads frygter man den situation, at en Er der problemer med forankringen af arme-
færdigbundet bjælkearmering er for lang til ringen bør man i stedet anvende ekstra bøj-
formen. Derfor laver man hellere armerin- ler (tværarmering) eller en ekstra armerings-
gen lidt for kort end lidt for lang. stang evt. udformet som vandrette U-bøjler.
Man bør derfor regne med et dæklag med
større tolerancetillæg, fx. 10-20mm Indlægges ekstra armering ved en bjælke-
ende, skal den forankringslængde, der går
I tidligere praksis anvendtes ofte det kneb at væk fra bjælkeenden, være så stor, at spæn-
ombukke forankringslængden som vist i fi- dingen σs i det punkt, hvor endeforankrin-
gur 7.2. gen begynder, er den samme i de gennemgå-
ende stænger og i de ekstra stænger.
Dette kan formodentlig opnås ved at lade de

ekstra stænger gå en hel (ureduceret) foran-
kringslængde ind i bjælken fra vederlagets
kant.
Figur 7.2. Denne udformning bør ikke anven-

des.
De ombukkede dele af forankringslængden

var i de fleste tilfælde uvirksomme, og
jævnligt var de direkte skadelige, hvis der
ikke var den fornødne tværarmering til at
imødegå den tendens til spaltning, der skyl-
des de store trykspændinger langs den ind-
vendige periferi i bukningen.
Figur 7.3. Denne udformning bør ikke anven-

des.
Udføres ombukningen som vist i figur 7.3

kunne en tilfældig vandret kraft (svind, tem-
peratur og lign.) medføre at bjælkens neder-
ste del ville knække af. I mange bøger om
jernbeton findes der stadig tegninger af den
slags forankringer - men brug dem ikke!

Forankring af armering:
7.2.1 Eksempel 7.1:
Er en fortsættelse af eksempel 6.5. 200
FRd = 1256 ⋅ 458 ⋅10 −3 = 167 kN
Her gentages de vigtigste data: 688
FRd = 167 kN ≥ FEd = 250 kN NB NB
fcd = 20,7 MPa
fyd = fydt = 458 MPa
Dæklag 25±5 mm Forankringen er altså ikke tilstrækkelig.
REd = 250 kN Vi prøver først om vi kan klare det ved at

b = 300 h = 500 As= 4Y20 øge tværarmeringen (bøjlerne) fra 2 til 4
Ls = 200 lb,net = 200 As= 1256 stk.:
∑ Ast − 0,25 As 4 ⋅ 50,3 − 0,25 ⋅ 314

BJL Y8 λ= = = 0,39
As 314
Faktoren K varierer for de 4Y20. 2Y20 med
K = 0,1 og 2Y20 med K = 0,05:
500
4Y20 α 3 = 1 − Kλ = 1 − 0,075 ⋅ 0,39 = 0,97

50 100 100 300
REd Forankringslængden ændres til
Figur 7.4. Bjælkevederlag. Kun bøjler over ve-
derlaget er vist. α 2α 3α 5 = 0,96 ⋅ 0,97 ⋅ 0,83 = 0,77 ≥ 0,70 OK
lbd = α 2α 3α 5lb ,rqd = 0,77 ⋅ 860 = 662 mm
Beregningen i eksempel 6.4 gav følgende 200
FRd = 1256 ⋅ 458 ⋅10 −3 = 174 kN
forankringslængde: lbd = 688 mm 662
FRd = 174 kN ≥ FEd = 250 kN NB NB
I forskydningsberegningen er der anvendt en
revnevinkel svarende til cotθ = 2, hvilket
medfører følgende trækkraft i armeringen Ændringen er ubetydelig.
ved vederlaget forkant:
Vi prøver at øge længdearmeringen fra
FEd = 12 250 ⋅ 2 = 250 kN
4Y20 til 6Y20. Hermed kan trækket øges til:
200
Vederlagstryk: FRd = 1884 ⋅ 458 ⋅10 −3 = 251 kN
688
0,8 ⋅ 20,7 FRd = 251 kN ≥ FEd = 250 kN OK
fs = = 8,28 MPa
250 2
(1 + ) BJL Y8
250 2
250 ⋅103
rEd = = 4,17 MPa < 8,28 MPa
300 ⋅ 200
500
2Y20
Alternativt kunne kapaciteten udregnes: 4Y20
50 100 100 860 300
−3
RRd = f s bLs = 8,28 ⋅ 300 ⋅ 200 ⋅10 = 497 kN REd
RRd = 497 kN ≥ REd = 250 kN OK Figur 7.5. Bjælkevederlag. Kun bøjler over ve-
derlaget er vist. (860 mm fremgår af eksempel
6.4)

8. Om plasticitetsteori. 73
8. Om plasticitetsteori.
tværsnit vil gennemløbe hele arbejdslinjen

8.1 Indledning. før konstruktionen styrter sammen.
Ved bestemmelse af snitkræfter i statisk
ubestemte stål- og betonkonstruktioner bru- M
ges ofte plasticitetsteori, der er en selvstæn-
dig disciplin inden for den tekniske meka- My
nik.
Den mest udviklede del af teorien beskæfti-

ger sig med konstruktioner, hvor det er bøj-
ningsmomenterne, der er afgørende for bæ-
reevnen (altså ikke f.eks. forskydningsbrud
eller stabilitetsbrud). Denne del af plastici- 1/r
tetsteorien kaldes flydeledsmetoden. (1/r)y
Flydeledsmetoden kan anvendes til bereg- Figur 8.1. Bøjningsarbejdslinje for et tværsnit
ning af alle former for momentpåvirkede af elasto-plastisk materiale.
konstruktioner, men bliver særlig enkel, når
den benyttes til bestemmelse af snitkræf-
Hvis en del af arbejdslinjen er parallel med
terne i kontinuerlige plader og bjælker.
krumningsaksen, betyder det, at det indre
moment har været konstant for alle krum-
En samlet fremstilling af flydeledsmetoden
ninger større end (1/r)y, se figur 8.1.
findes f.eks.. i "M P Nielsen, A Rathkjen og
L Pilegaard Hansen: Mekanik 4.1, del 2.
Det pågældende tværsnit har været påvirket
Plane statiske ubestemte konstruktioner",
til flydning, og man siger, at der er dannet et
Aalborg/København 1978, udgivet af Den
flydeled med et konstant moment, flydemo-
private Ingeniørfond ved Danmarks tekniske
mentet.
Højskole (nu Danmarks Tekniske Universi-
tet). Heri findes også en litteraturliste over
Et flydeled kan opfattes som et charnier, der
andre bøger om plasticitetsteori.
yder en konstant modstand mod drejning fx.
som en friktionsforbindelse med en enkelt
Her skal kun gives den orientering om em-
bolt.
net, der er nødvendig for at forstå det fornuf-
tige i NA til EC2 i punkt 5.1.3(1)P om kon-
Det antal flydeled, der dannes før konstruk-
tinuerlige bjælker og plader.
tionen styrter sammen, er under ideelle for-
hold 1 større end det antal gange, konstrukti-
Reglerne i det nævnte punkt beskriver en
onen er statisk ubestemt.
særlig simpel flydeledsmetode, der har væ-
ret praktiseret her i landet siden begyndelsen
Før en fire gange statisk ubestemt konstruk-
af århundredet (normeret 1913) i lidt varie-
tion bryder totalt sammen, skal der altså
rende udgaver.
dannes fem flydeled.
Hvis man har en statisk ubestemt konstruk-
Men det betyder ikke, at man kan være sik-
tion af et materiale, der fører til en lang
ker på dette forløb. Der kan ske lokale brud
"flad" bøjningsarbejdslinje, kan man be-
inden de sidste flydeled når at blive dannet -
stemme momenterne i brudtilstanden ud fra
herom senere.
den forudsætning, at de hårdest påvirkede

Som illustration af flydeledsmetoden vil vi Vi bestemmer først momenterne efter elasti-

regne på følgende armerede betonbjælke, citetsteorien, idet vi bruger Teknisk Ståbi så
der, som det ses er én gang statisk ubestemt. langt den rækker.
g bunden last M - kurver: (gl2)
A B
l 0,25l -0,1250
- 0,375l
I
0,0703
-0,0137 -0,0313
-
II +
0,0156 0,375l
-0,1094
-0,0313
-
-
I+II
+
0,0566
MA = (-0,1250 + 0,0156) gl2 = -0,1094 gl2
Mmax (0,0703 - 0,0137) gl2 = +0,0566 gl2
MB = = -0,0313 gl2
Figur 8.2. Bestemmelse af M-kurven for en bjælke med ensfordelt, bunden last. Den endelige M-kurve
er bestemt som summen af to delmomentkurver – superposition.
i underside, altså uden afkortning eller op-

bukninger.
Desuden ønsker vi at gøre oversidearmerin-

gen mindst mulig (måske to monterings-
stænger). Vil det være muligt at nøjes med
en armering svarende til momentet:
Figur 8.3. Betonbjælken med gennemgående
armering i både over- og underside. Bøjler er M B = −0,0313 gl 2 ?
ikke vist.
Vi bestemmer os for at lade bjælkens arme- Efter elasticitetsteorien er det ikke muligt,
ring være gennemgående både i overside og da MA er mere end 3 gange så stort som MB.

Vi vil som sædvanligt udføre bjælken nor- Den fundne armering passer åbenbart ikke
maltarmeret. Derved har vi sikret os, at ar- med den endelige, elastiske momentkurve i
meringen flyder inden tværsnittet brydes på figur 8.2, så måske skulle vi tænke sagen
grund af brud i betonen. igennem endnu en gang:
Vi sætter desuden alle partialkoefficienter Lad os antage, at lasten bliver påført bjælken
lig 1 for at undgå lange forklaringer om reg- gradvis fra p = 0 til p = g, der i det foregå-
ningsmæssige og karakteristiske tilstande. ende er regnet som brudbelastning.
Sikkerhedsbegrebet er uafhængigt af dette
emne. p=0
I punkt B har vi et statisk bestemt moment:

p g/3
2
M B = −0,0313 gl
Hvis vi finder en armering, der "går op" kan p=g

vi optage dette moment i alle bjælkens tvær-
snit. Det beregnes af:
M
M R = M y = As f y z
My
hvor My betyder flydemomentet. fy og As er

konstante, og z varierer kun ganske lidt fra
det øjeblik, armeringen flyder til betonen 1/r
knuses. Vi kan derfor regne My konstant. p g/3 p=g
Af den elastiske momentkurve i figur 8.2 Figur 8.5. Dannelse af flydeled og deformatio-
ses, at vi for en jævnt voksende last vil nå op ner i det gennemregnede eksempel. Flydeled
på flydemomentet i punkt A før vi når det i vises som en udfyldt cirkel.
punkt B. Vi kan derfor erstatte det oprinde-
lige statiske system med det, som er vist i fi- For små værdier af p vil momenterne for-
gur 8.4 herunder. dele sig som vi fandt det på side 8.2, sva-
rende til, at den nederste del af bøjningsar-
0,0313gl2 g 0,0313gl2 0,25gl bejdslinjen er ret som i figur 8.1 og at Hoo-
ke's lov gælder. Når lasten nærmer sig en
1/3 af brudlasten, vil momentet i A nå op på:
0,0937gl2
M A = −0,0313 gl 2
Figur 8.4. Statisk system og momentkurve for der var lig med flydemomentet. Når lasten
bjælken efter at momentet i indspændingspunk- herefter øges vil MA holde sig konstant lig
tet (A) er valgt til –0,0313gl2(=MB). My mens vinkeldrejningen i punkt A stadig
vokser.
På grund af symmetrien er det største felt- Når belastningen til sidst når op på brudla-
moment midt på strækning AB sten (flydelasten) g, vil der dannes to flyde-
led samtidig, nemlig midt i bjælken, hvor M
(0,1250 − 0, 0313) gl 2 =
M max = 0, 0937 gl 2 = Mmax og over lejet ved B.
Vi kan nu finde den armering, der kan op- Herefter vil vinkeldrejningerne i de tre fly-
tage Mmax, og lægge den i bjælkens under- deled vokse uden yderligere tilførsel af last,
side, og kan fortsætte med forskydningen. og bjælkens bæreevne er udtømt.

8.2 Flydeevne. tværsnit, og indflydelsen fra armeringens

Med den armering, vi har valgt i dette ek- brudforlængelse sikkert også mindre, fordi
sempel, vil flydning begynde i tværsnit A for brud vil opstå som et trykbrud i betonen ret
en last mindre end g/3. Mens de to sidste kort efter, at flydning er indledt i armerin-
tredjedele af lasten påføres, vil forlængelsen gen.
af armeringen i området ved A vokse ud
over flydeforlængelsen εy. Disse sidste betragtninger har jeg ikke belæg
for i den litteratur, jeg kender, men argu-
Hvis man når op på armeringens brudfor- mentationen kan godt detaljeres. Prøv.
længelse εu inden der dannes et flydeled
midt i bjælken kan bjælken ikke bære den
8.3 Maksimalmomentkurver.
forudsatte last g.
I det foregående eksempel var der to for-
Hele beregningsmetoden bygger altså på, at hold, der ikke er sædvanlige for en beton-
de først dannede flydeled kan holde ud indtil bjælke: For det første bestod lasten udeluk-
de sidste flydeled er dannet. Man taler om, kende af bunden last, og for det andet var ar-
at de forskellige tværsnit skal have tilstræk- meringen i både over- og underside gennem-
kelig flydeevne eller rotationskapacitet. gående i hele bjælkens længde.
Desværre har man endnu ikke pålidelige Bortset fra småbjælker med små mængder
metoder til at beregne et tværsnits flyde- armering tilpasses armeringen normalt så-
evne. Problemet er navnlig at bestemme, dan, at der i hvert snit netop er den nødven-
hvor lange strækninger af armeringen, der dige mængde svarende til de momenter, der
får forlængelser større end flydeforlængel- kan optræde i de enkelte snit.
sen.
En nøjagtig tilpasning til M-kurven kan ikke
Til gengæld indeholder NA regler baseret på gennemføres, da man jo er nødt til at afkorte
teoretiske overvejelser og mange års praksis, eller opbukke mindst en armeringsstang ad
som kan antages at sikre konstruktionerne gangen, men i princippet lægges kun den
en tilstrækkelig flydeevne; men brugen af nødvendige armering i ethvert snit.
disse summariske bestemmelser kræver na-
turligvis en betydelig årvågenhed hos den Vi vender tilbage til eksemplet fra figur 8.2,
projekterende ingeniør, så han opdager kriti- men antager nu at hele lasten p er en fri last
ske tværsnit i sin konstruktion og foretager af samme størrelse som g - vi antager her-
en selvstændig vurdering af, om den nød- med, at egenlasten er nul, hvilket naturligvis
vendige flydeevne kan antages at være til ikke kan forekomme i virkeligheden.
stede.
I det gennemgåede eksempel ville jeg ikke Hvis vi ville armere efter den elastiske mo-
føle mig helt tryg, hvis armeringen i oversi- mentkurve, skulle vi nu sikre os, at der i alle
den bestod af stål med en lille brudforlæn- snit var armering nok til at optage både mo-
gelse som klasse A. Jeg ville enten vælge et menterne fra kurve I og kurve II på figur
større indspændingsmoment i punkt A eller 8.2.
bruge klasse B eller C.
I det danske NA i punkt 5.6.1(3)P er det Det er ikke det samme som at armere for
krævet at εuk ≥ 5% og (ft/fy)k ≥ 1,08, der sva- momentkurven I+II, hvilket ses, hvis man
rer til klasse B ståæ men der er ikke tvivl tegner de to delmomentkurver op på samme
om, at armeringens brudforlængelse har stor figur. Gør man det, får man en såkaldt mak-
betydning i tværsnit med lille β. simalmomentkurve.
I tværsnit med en armering så kraftig, at den Det ses, at det meste af strækningen AB skal
nærmer sig det balancerede stadium er fly- armeres for både positive og negative mo-
deevnen mindre end for svagere armerede

menter, samt at største positive moment bli- Mi - svarende til oversidearmering

ver 0,0703pl2 imod de 0,0566gl2 vi fandt, q fri last
når lasten var en bunden last. I
Skal vi bestemme maksimalmomentkurven Mi = -0,0313ql2 (vælges)

ud fra flydeledsmetoden kan vi fx. vælge
indspændingsmomentet i A til:
M AI − 0,0313 gl 2 +
for dellast I, altså samme værdi, som vi

valgte for tilfældet med bunden last. Mmax 0,109ql2
Dellast II vil medføre et positivt moment i

punkt A. Som sædvanlig kan vi vælge et Mi - svarende til undersidearmering
moment svarende til den mængde armering,
vi vil indlægge i undersiden af tværsnittet i II
snit A.
Men i dette tilfælde er der meget snævre Mi = 0,0 (vælges) -0,0313 ql2
grænser for, hvor stort et moment vi kan -
vælge. Det største positive moment, der kan
opstå i punkt A er:
− 0,5(−0,0313) pl 2 = 0,0156 pl 2 Maksimalmomentkurve bestående af

momenterne for last I og II.
(Et større MA ville kræve, at indspændingen
-0,0313 ql2 -0,0313 ql2
blev drejet i retning af det viste indspæn-
dingsmoment på billedet af dellast II). -
Vi vælger MAII= 0, dels fordi vi næppe kan

spare armering ved at vælge en større værdi +
og dels for at kunne sammenligne med ek-
semplet med bunden last. Med dette valg
0,109ql2
bliver maksimalmomentkurven som vist på
sidste billede i figur 8.6. Figur 8.6. Maksimalmomentkurve for bjælke
med fri last og indspændingsmomenter valgt
M max ≅ (0,125 − 0,5 ⋅ 0,0313) pl 2 = 0,109 pl 2 efter flydeledsmetode.
Læg mærke til at vi skal armere for et større

positivt moment, når lasten er en fri last, end
når lasten er bunden - en forøgelse på 17%.
Desuden skal vi armere hele bjælkens over-
side, hvilket ikke havde været nødvendigt,
da lasten var en bunden last. Se igen figur
8.4
Valget af indspændingsmomentet i punkt A

er pædagogisk begrundet. Teknisk set burde
MA vælges til en noget større værdi fx. det
dobbelte.


9. Armeringsformler for plan spændingstilstand
σy h
9.1 Skiver τ
x
Skiver er “plader” hvor kræfterne virker i
skivens plan (når kræfterne virker vinkelret
på skivens plan kaldes det en plade). τ
x
σx σx
τ
Asy
τ
y σy Asx
Figur 9.2. Punkt med plan spændingstilstand.
y
9.2.1 Ren forskydning
Figur 9.1. Skive påvirket i skivens plan.
Vi vil undersøge tilfældet af et punkt i ar-
meret beton, der er påvirket til ren forskyd-
Som det ses er geometrien for en skive og ning.
en plade den samme. Det er påvirkningen
der afgør, om det kaldes en skive eller en
x h
plade. τ
x
9.2 Punkt med plan spændingstil- y

stand τ τ
Gøres skiven til et meget lille rektangel har
vi et punkt, hvor vi kan regne kræfterne θ
Asy
delt med arealet, hvilket er spændingerne,
konstante. τ
y Asx
Disse spændinger opdeles i spændinger pa-
rallel med sidefladerne, forskydningsspæn- Figur 9.3. Punkt påvirket til ren forskydning.
dinger τ og spændinger vinkelret på side-
fladerne , normalspændinger σ. Revnernes vinkel med x-aksen, jf. diago-
naltrykmetoden, benævnes θ. Brudmodel-
Punktet har tykkelsen h og er armeret med len i figur 9.3 følger i øvrigt samme prin-
en ortogonal (retvinklet) armering. I x-ret- cipper som diagonaltrykmetoden.
ningen er armeringen Asx og i y-retningen
Asy. Begge armeringer er angivet som ar- Der lægges nu et snit langs en revne, såle-
meringsareal per længdeenhed (mm2/mm). des at vi overskærer armeringen i revnen.
Vi antager at alle de overskårne armerings-

stænger er udnyttet til flydning.

9. Armeringsformler for plan spændingstilstand 80
x
τhx Disse tidlige revner lukker sig igen, uden
x at betonens evne til at optage trykkræfter
parallelt med de “endelige” revner, for-
mindskes særlig meget.
Fx
τhy
y
Revnerne i betonen er altid trækrevner, der
dannes i snit hvor trækspændingerne er
Fy
θ størst. Revnerne ligger altså i et hovedsnit.
I snit, der ligger vinkelret på revnerne, har
y vi således de største trykspændinger i beto-
nen.
Figur9.4. Del fritskåret langs revne, hvor der
er flydning i armeringen.
Vi skærer igen et trekantet stykke af skiven
i figur 9.3. Denne gang med et snit vinkel-
Sammenhængen mellem sidestykkerne og ret på revnerne.
revnevinklen er givet ved:
x
x Fcy
cot θ = ⇒ x = ycot θ (9.1)
y θ
Fsy
Fcx
Summen af kræfterne i y-retningen i figur
9.4 er 0, hvilket giver:
τhy
y Fsx
θ σc
τ h y = Fy = Asy x f yd = Asy y cot θ f yd (9.2)
τhx
Der løses mht. armering per længdeenhed, x
Asy:
y
τh 1 Figur 9.5. Del fritskåret vinkelret på revne.
Asy = (9.3)
f yd cot θ Der er flydning i armeringen.
Tilsvarende i x-retningen: Bemærk at x og y ikke er de samme som i

figur 4.
τ hx = Fx = Asx y f yd (9.4)
Sammenhængen mellem sidestykkerne og
τh revnevinklen er givet ved:
Asx = cot θ (9.5)
f yd
y
cot θ = ⇒ y = xcot θ (9.6)
De to udtryk, formel (9.3) og (9.5), for ar-
x
meringsareal pr. længdeenhed viser, at der
Vi kigger på kræfterne i x-retningen i figur
kan opnås ligevægt med forskellig forde-
9.5, først den samlede kraft i armeringen:
ling af armeringen i henholdsvis x- og y-
retningen, hvis revnevinklen θ ændres til-
Fsx = Asx y f yd (9.7)
svarende.
Forsøg viser, at de “endelige” revner netop

danner sig med retning θ, selv om der tidli-
gere i forsøget, i det elastiske stadium og
stadier med flydning i kun en del af arme-
ringen, har været andre revnevinkler.
Den samlede kraft fra betontrykket: ikke har nogen bidrag fra betonens træk-
styrke, der regnes til nul.
y
Fcx = σ c h cosθ = σ c y h (9.8) f tdx = ρ x f yd = τ cot θ (9.14)
cosθ
Summen er 0, hvilket giver: 1

f tdy = ρ y f yd = τ (9.15)
cot θ
τ hx + Fsx − Fcx = 0
y (9.9) Det mindste forbrug af armering (R), set
τh + Asx y f yd − σ c h y = 0 som summen efter x- og y-retningen, frem-
cot θ
kommer hvor summen af trækstyrker efter
Her er armeringen givet ved formel (9.5) de to retninger er minimum:
der indsættes:
1
R = ( f tdx + f tdy )= τ (cot θ + ) (9.16)
y τ hcot θ cot θ
τh + y f yd − σ c h y = 0 (9.10)
cot θ f yd
Som det ses, fås minimum for cotθ = 1.
Der løses mht. σc:
1 9.2.2 Normal- og forskydningsspæn-

σ c = τ (cot θ + ) (9.11)
cot θ dinger.
Vi vil nu kigge på et punkt hvor der optræ-

Det ses af formlen, at σc antager minimum der såvel forskydningsspændinger τ som
for θ = 45°(cotθ = 1), hvor σc = 2τ. normalspændinger σ.
Formel (9.11) kunne selvfølgelig løses ved
at kigge på kræfterne i y-retningen i figur
Normalspændingerne σ vil vi regne posi-
9.5, prøv selv.
tive som trækspændinger.
Ved hjælp af formel (9.3), (9.5) og (9.11)
Hvis normalspændingerne er positive (altså
har vi nu styr på hvad der sker i et punkt
trækspændinger) ses det umiddelbart, at vi
der er påvirket til ren forskydning.
bare kan addere denne spænding til bidra-
get fra forskydningsspændingerne angivet i
Formlerne (9.5) og (9.3) kan omskrives til:
formel (9.14) og (9.15).
Asx
f yd = τ cot θ (9.12) σy h
h τ
x
Asy 1
f yd = τ (9.13) τ
h cot θ σx
σx
Forholdet As delt med h kaldes armerings- τ
forholdet ρ, eller rettere det geometriske θ
armeringsforhold. Husk i den forbindelse Asy
at As er armeringsarealet per længdeenhed.
τ
y σy
Armeringsforholdet multipliceret med fly- Asx
despændingen fyd svarer til trækstyrken og Figur 9.6. Punkt påvirket af såvel forskyd-
kaldes ftd. Bemærk at trækstyrken udeluk- ningsspænding som normalspændinger.
kende er bestemt af armeringen og altså
Vi får således:
τ
f tdx = ρ x f yd = σ x + τ cot θ (9.17)
τ
1
f tdy = ρ y f yd = σ y + τ (9.18)
cot θ
r
σ1 σx σ2
Endvidere ses det, at det skrå betontryk an- σ
σy
givet ved formel (9.11) ikke ændres på
grund af træknormalspændingen.
Det mindste forbrug af armering, set som τ

summen efter x- og y-retningen, fremkom-
mer hvor summen af trækstyrker efter de to
retninger er minimum: Figur 9.7. Mohrs cirkel.
R = ( f tdx + f tdy ) Af cirklen ses at r er givet ved:

1 (9.19)
= σ x + σ y + τ (cot θ + )
cot θ σ x −σ y 2 2
r= ( ) +τ (9.20)
2
Som det ses, fås minimum for cotθ = 1.
Hvilket giver følgende hovedspændinger:
Er normalspændingerne derimod negative
(altså trykspændinger) kan en del af arme-
ringen undværes. Hvor meget der kan und- σ1  σ x + σ y σ x −σ y 2 2
=  ( ) + τ (9.21)
væres afhænger af størrelsen af tryknor- σ2 2 2
malspændingerne.
Største trykspænding er hermed:
Udledningen af disse formler kan fx ses i
”Jernbetonbjælkers bæreevne – rene og
σ x +σ y σ x −σ y
kombinerede påvirkninger, Serie R, Nr σc = − ( )2 + τ 2 (9.22)
251, ABK 1990” af Bent Feddersen. Hertil 2 2
henvises ligeledes for yderligere informa-
tion. De foregående formler kan samles i ét
skema der angiver det mindste armerings-
Vi vil dog lige kigge på det tilfælde hvor behov, kaldet optimal armering, hvor de er
σx og σy er negative (trykspændinger) og angivet med et ′.
desuden opfylder σx ⋅σy > τ2.
Bemærk i øvrigt at i modsætning til An-
I dette tilfælde er der ikke behov for arme- neks F i EC2 regnes træknormalspændin-
ring, men det skal dog kontrolleres, at den gerne σx og σy positive som træk. Tryk-
største hovedtrykspænding σc er mindre spændingen σc i betonen regnes positiv
end ν⋅fcd. som tryk.
Hertil anvendes fx Mohrs cirkel:

Betingelse f′tdx f′tdy σc cotθ

σ x ≥ −τ
σx +τ σy +τ 2τ 1
σ y ≥ −τ
τ2   τ 
2
 σx
σ xσ y < τ 2
0 σy + σ x 1 +    −
σx ≤σy σx   σ x   τ
σ x < −τ σ x +σ y σ x −σ y
σ xσ y ≥ τ 2 0 0 σc = − ( )2 + τ 2 -
2 2
τ2   τ 2  τ
σ xσ y < τ 2 σx + 0 σ y 1 +    −
σx ≥σy σy  σ y   σy
 
σ y < −τ
σ x +σ y σ x −σ y
σ xσ y ≥ τ 2 0 0 σc = − ( )2 + τ 2 -
2 2
Tabel 9.1. Oversigt over optimal armering med de dertil hørende betontryk samt værdier for
cotθ. Spændingerne σx og σy regnes positive som trækspændinger.
Ønskes der en anden armering en den til

den optimale hørende anvendes formlerne 9.3 Eksempler
(9.17), (9.18) og (9.11). I det følgende vil formlerne blive belyst
gennem en række eksempler. Ens for alle
Anneks F i EC2 sætter dog grænser for eksemplerne er følgende:
hvor meget der må afviges fra den opti-
male armering. Beton C25 fcd = 17,2 MPa
Arm Y fyd = 458 MPa
Når den nødvendige trækstyrke ftd er be- 25
stemt bestemmes armeringen af: ν v = 0,7 − = 0,575
200
f tdx ⋅ h
Asx = ρ x h = Desuden forudsættes τ at være frembragt
f yd af en forskydningspåvirkning.
(9.23)
f tdy ⋅ h
Asy = ρ y h =
f yd
Betontrykket σc kontrolleres at opfylde be-

tingelsen:
σ c = νf cd (9.24)
Hvor ν er givet ved formlerne i NA punkt

5.6.1(3)P
Bemærk at for kombinerede forskydnings-

og normalspændingspåvirkninger er det på
den sikre side at anvende ν = ν v .

9.3.1 Eksempel 1 9.3.2 Eksempel 2
Vi ser på tilfældet ren forskydning med: Vi ser på tilfældet med:

σ x = 0,00 σ y = 0,00 τ = 2,50 σ x = 0,00 σ y = −2,00 τ = 2,50
h=200 2,00 MPa
h=200
x x
2,50 MPa 2,50 MPa
2,50 MPa
2,50 MPa
2,50 MPa
2,50 MPa
2,50 MPa 2,50 MPa
y y 2,00 MPa
Figur 9.8. Figur 9.9.
Vi bestemmer de krævede trækstyrker sva- Vi bestemmer de krævede trækstyrker sva-

rende til optimal armering: rende til optimal armering:
f tdx' = 0 + 2,50 = 2,50 MPa f tdx' = 0 + 2,50 = 2,50 MPa
f tdy' = 0 + 2,50 = 2,50 MPa f tdy' = −2,00 + 2,50 = 0,50 MPa
Samt de dertil hørende armeringsarealer: Samt de dertil hørende armeringsarealer:

2,50 ⋅ 200 2,50 ⋅ 200
Asx = = 1,091 mm 2 /mm Asx = = 1,091 mm 2 /mm
458 458
2,50 ⋅ 200 0,50 ⋅ 200
Asy = = 1,091 mm 2 /mm Asy = = 0,218 mm 2 /mm
458 458
Betonspændingen er: Betonspændingen er:
σ c = 2 ⋅ 2,50 = 5,00 MPa σ c = 2 ⋅ 2,50 = 5,00 < 9,90 MPa
Betonspændingen σc kontrolleres at være Ønskes der en anden armering og vælges

mindre end ν⋅fcd : cotθ =2,5/3 = 0,833 fås:
σ c = 5,00 MPa < 0,575 ⋅17,2 = 9,90 MPa
f tdx = 0 + 2,50 ⋅ 0,833 = 2,08 MPa
1
f tdy = −2,00 + 2,50 = 1,00 MPa
0,833
Der begge opfylder ½ f td' ≤ f td ≤ 2 f td'
2,08 ⋅ 200
Asx = = 0,909 mm 2 /mm
458
1,00 ⋅ 200
Asy = = 0,436 mm 2 /mm
458
Betonspændingen og effektivitetsfaktor er:

1
σ c = 2,50(0,833 + ) = 5,08 < 9,90 MPa
0,833

9.3.3 Eksempel 3 9.3.4 Eksempel 4
Vi ser på tilfældet med: Vi ser på tilfældet med:

σ x = 0,00 σ y = −4,00 τ = 2,50 σ x = −2,00 σ y = −4,00 τ = 2,50
4,00 MPa 4,00 MPa
h=200 h=200
x x
2,50 MPa 2,50 MPa
τ
2,50 MPa
2,50 MPa
2,00 MPa
2,50 MPa
2,50 MPa
2,00 MPa
τ
2,50 MPa 2,50 MPa
τ
y 4,00 MPa y 4,00 MPa
Figur 9.10. Figur 9.11.
Vi bestemmer de krævede trækstyrker sva- Vi bestemmer de krævede trækstyrker sva-

rende til optimal armering: rende til optimal armering:
' '
' 2,50 2 f tdx = f tdy = 0 MPa
f tdx = 0+ = 1,56 MPa
− 4,00
Idet
f tdy' = 0,00 MPa σ xσ y = −2,0 ⋅ (−4,0) = 8 ≥ τ 2 = 2,52 = 6,25
Samt de dertil hørende armeringsarealer: Betonspændingen er:

1,56 ⋅ 200
Asx = = 0,682 mm 2 /mm − 2,0 − 4,0  − 2,0 − −4,0 
2
458 σc = −   + 2,50
2
2  2 
Asy = 0,0 mm 2 /mm
= 5,69 MPa < 9,90 MPa
Betonspændingen og revnevinkelen er:
  2,50  2 
σ c = − 4,00 1 +    = 5,56 < 9,90 MPa
  − 4,00  
2,50
cotθ = - = 0,625
- 4,00
Det vi ser her er, at betontrykket σy har en
sådan størrelse at ud over at der kan und-
væres armering i y-retningen kan også ar-
meringen i x-retningen reduceres.

9.3.5 Eksempel 5
Vi ser på tilfældet med:

σ x = 0,00 σ y = 2,00 τ = 2,50
2,00 MPa
h=200
x
2,50 MPa
2,50 MPa
2,50 MPa
2,50 MPa
y 2,00 MPa
Figur 9.12.
Vi bestemmer de krævede trækstyrker sva-

rende til optimal armering:
f tdx' = 0 + 2,50 = 2,50 MPa
f tdy' = 2,00 + 2,50 = 4,50 MPa
Samt de dertil hørende armeringsarealer:

2,50 ⋅ 200
Asx = = 1,091 mm 2 /mm
458
4,50 ⋅ 200
Asy = = 1,964 mm 2 /mm
458
Betonspændingen er:
σ c = 2 ⋅ 2,50 = 5,00 < 9,90 MPa
Ønskes der en anden armering og vælges

cotθ = 1,477 fås:
f tdx = 0 + 2,50 ⋅1,477 = 3,69 MPa
1
f tdy = 2,00 + 2,50 = 3,69 MPa
1,477
Der begge opfylder ½ f td' ≤ f td ≤ 2 f td'

3,69 ⋅ 200
Asx = Asy = = 1,610 mm 2 /mm
458
Betonspændingen er:
1
σ c = 2,50(1,477 + ) = 5,39 < 9,90 MPa
1,477

10.Forankring og stød af glat armering (og forkammet) 87
10. Forankring og stød af glat armering (og forkammet)
10.1 Forankring generelt Armeringstype κ

Forankring af glat armering er ikke medtaget Forkammet c≤ 9h 1
i EC2 idet EC2 principielt ikke gælder for c≤ 18h 2
glat armering. c≤ 27h 3
Glat φ> 10 mm (med krog) 2
Reglerne for glat armering skal således fin- φ≤ 10 mm 3
des i DK NA. Tabel 10.1. Angiver værdier κ afhængig af ar-
meringstype mv. Kamhøjden benævnes h og ka-
Reglerne i DK NA er stort set de samme reg- mafstanden kaldes c.
ler som blev indført i DS411:1999 med et til-
læg (DS 411/Till.2:2005). Dette tillæg var Indføres der en konstant K1 givet ved:
dog dengang gældende for såvel forkammet
som glat armering.
60 γ s f ctk2
K1 = (10.2)
κ γ c f yk
10.1.1 Forankringsstyrken. Kan formel (10.1) ændres til:

Den regningsmæssige basisforankrings-
styrke er i DK NA angivet ved følgende f bd = K1 [C + Λ + ∆r ] (10.3)
formel, der så erstatter formel 6.1 og inde-
holder også formel 6.5: Reglerne om forankring findes i normens
punkt 6.2.6 (DS 411/Till.2:2005) - læs afsnit-
60 γ s f ctk2 tet.
f bd = [C + Λ + ∆r ] (10.1)
κ γ c f yk
Herved ændres formel (6.4) til:
κ er en faktor der afhænger af armerings-
type, se tabel 10.1 lb f yd
= (10.4)
C er bestemt af dæklag og armeringsaf- φ 4 K1 (C + Λ + ∆r )
stande samt armeringsdiameter
Λ er bestemt af tværarmeringen Der opstilles en tabel over K1:
∆r er bestemt af tværtrykket
f ck f yk =235 MPa =410 =500 =550
MPa κ =2 κ =3 κ =1 κ =1 κ =1
Der skelnes mellem glat og forkammet ar-
12 0,127 0,085 0,145 0,119 0,108
mering. Kravene til forkammet armering 16 0,169 0,113 0,194 0,159 0,144
fremgår af DS/EN 10080. 20 0,211 0,141 0,242 0,199 0,181
25 0,264 0,176 0,303 0,248 0,226
Bruges glat armering med diameter større 30 0,317 0,211 0,363 0,298 0,271
end 10 mm, tør man ikke stole på forskyd- 35 0,370 0,247 0,424 0,348 0,316
ningsspændinger alene til at overføre foran- 40 0,423 0,282 0,484 0,397 0,361
kringskræfter. Sådanne armeringsstænger 45 0,475 0,317 0,545 0,447 0,406
50 0,528 0,352 0,606 0,497 0,451
skal derfor forsynes med kroge –
55 0,581 0,387 0,666 0,546 0,497
se figur 8.100 NA i DK NA. 60 0,634 0,423 0,727 0,596 0,542
Tabel 10.2. Angiver K1 (MPa).

10.1.2 Dæklag og armeringsafstande 10.1.3 Tværarmering

Størrelsen C i formel (10.1) mfl. findes ikke Tværarmering forekommer normalt kun i
i udtrykket i DK NA. Her følger forklarin- bjælker og lignende og består oftest af bøj-
gen. ler.
Indføres følgende hjælpestørrelser, givet Tværarmeringsforholdet er bestemt ved for-

ved (10.5) og (10.6): mel 8.101 NA:
2
c  n n φ  f ydt
ks = min  s ;12  (10.5) Λ = s ss  t  (10.8)
φ  10 nsp  φ  f ctk
c  I ovennævnte formel er der tilføjet et indeks

kc = min  c ;6  (10.6)
φ  t på flydespændingen, for at huske på at det
er tværarmeringens (dvs bøjlernes) flyde-
Fås følgende: spænding der skal regnes med.
Som det ses af formlen kan der reduceres på

C = k s kc (10.7)
forankringslængden ved at øge antallet af
bøjler. Der er dog en øvre grænse og den er
Dermed kan formel 8.100 NA i DK NA givet ved:
omskrives til (10.1).
f ck
Bemærk i øvrigt at såvel cc, s (og cs) kan an- Λ ≤ 1,3 (10.9)
tage forskellige værdier og at s højst må reg- f ctk
nes til 12φ. Se figur 8.101 NA.
Ligeledes er der krav til en nedre grænse gi-
vet ved:
lb ,net φ
ns ≥ (10.10) a
55 φt2
Eller udtrykt ved tværarmeringsforholdet:
1 f ydt nss lb ,net

Λ≥ (10.10) b
550 f ctk nsp φ
Eller udtrykt ved afstanden st mellem tvær-

armeringen (bøjlerne):
φt2
st ≤ 55 (10.10) c
φ
Husk at st = lb,net/ns.
I figur 8.102 NA i DK NA er nsp = 4

vandret og nsp = 1 lodret, således at forhol-
det mellem nss og nsp er det samme såvel
vandret som lodret.

10.1.4 Tværtryk ved vederlag 10.1.6 Minimumslængder

Ved vederlag kan bidraget fra tværtrykket Uanset beregningerne angivet i afsnit 10.1
bestemmes ud fra følgende formel: er der nogle nedre grænser for forankrings-
længder og stødlængder.
Ls rEd
∆r =0, 06 k sr (10.11) For en trækpåvirket armeringsstang er den
ϕ f ctk
nedre grænse angivet ved følgende:
Formlen er en mindre omskrivning af for-
10φη κ
mel i DK NA ved anvendelse af følgende: lb ,min ≥  (10.14)
100η (mm)
c 
k sr = min  s ;3  (10.12) For en trykpåvirket armeringsstang er den
φ  nedre grænse angivet ved følgende:
Der er grænser for hvor stor en spænding der
15φη κ
må medregnes fra reaktionen: lb ,min ≥  (10.15)
150η (mm)
rEd ≤ 0, 7 f cd (10.13)
Faktoren κ er defineret tidligere og faktoren
Dette krav vil oftest være opfyldt se fx afsnit η afhænger af om der er tale om forankring
7 i nærværende. eller stød:
1 ved forankring
η = (10.16)
2 ved stød
10.1.5 Stød.
Der skelnes i DK NA ikke mellem stødlæng- Kravene kan opstilles i tabelform:
der og forankringslængder. Stødlængden er
lig med forankringslængden lb. forankring
κ træk tryk
Hvis fx alle stænger stødes samme sted, sam- 1 10φ ≥ 100 15φ ≥ 150
menlign fig. 6.1 og fig. 6.4, er eneste forskel 2 20φ ≥ 100 30φ ≥ 150
at der ved stødet er dobbelt så mange arme- 3 30φ ≥ 100 45φ ≥ 150
ringsstænger. Dette medfører typisk at C bli- Tabel 10.3. Angiver lb,min ved forankring.
ver mindre og dermed bliver lb større.
stød
κ træk tryk
1 20φ ≥ 200 30φ ≥ 300
2 40φ ≥ 200 60φ ≥ 300
3 60φ ≥ 200 90φ ≥ 300
Tabel 10.4. Angiver lb,min ved stød.

10.2 Forankring og stød i plader

Ved forankring i plader findes der normalt K1 aflæses af tabel 10.2 til K1 = 0,271 MPa.
ingen bøjler, således at Λ= 0 i formel Herefter kan forankringslængden udregnes:
(10.4). Ses der endvidere bort fra vederlags-
trykket er ∆r = 0. Den sidste antagelse er på lb 458
= = 16,3 ⇒
den sikre side, men bidraget vil ofte være φ 4 ⋅ 0, 271⋅ 26
meget lille i plader. lb = 16,3 ⋅12= 195 mm
Hermed kan formel (10.4) reduceres til:
Det bemærkes at den beregnede lb er større
end lb,min = 10·12 = 120 mm
lb f yd
= (10.17)
φ 4 K1C I eksempel 6.1 var lbd= 464 mm (≈ 195mm)
Ovenstående beregning har ikke taget hensyn til ∆r.

10.2.1 Som Eksempel 6.1
Medregnes bidraget fås følgende, idet der er forudsat
Forankring ved pladevederlag. Samme data Ls = 150 mm:
som eksempel 6.1 i afsnit 6.
∆= r 1,1 ⇒
rEd = 83,8 kN/m lb 458
= = 15, 6 ⇒
b = 1000 h = 200 As= Y12/150 ϕ 4 ⋅ 0, 271 ⋅ (26 + 1,1)
lb = 15, 6 ⋅12= 187 mm
Altså uden praktisk betydning.

200
150
Y12/150 10.2.2 Som Eksempel 6.3

100 100 Stød i plade hvor al armering stødes i
rEd
samme snit.
stænger. Samme som figur 6.5 Samme data som i eksempel 6.3.
CC2
Først bestemmes lidt geometri:
KK2
12
EXC2 cc = 20 + = 26 mm og cs = 75 mm
X0 (P) 2
Beton C30  26 
kc = min ;6  = 2,17
Armering Y  12 
κ=1
 75 
fcd = 20,7 MPa k s = min ;12  = 6,25
fyd = 458 MPa  12 
Dæklag 20±5 mm C = 2,17 ⋅ 6,25 = 13,5
Først bestemmes lidt geometri: K1 aflæses af tabel 10.2 til K1 = 0,271 MPa.
12 Herefter kan forankringslængden udregnes:
cc = 20 + = 26 mm og cs = 150 mm
2
lb 458
 26  = = 31,3 ⇒
kc = min ;6  = 2,17 ϕ 4 ⋅ 0, 271⋅13,5
 12 
lb = 31,3 ⋅12 = 376 mm > lb,min = 20 ⋅12 = 240
 150 
k s = min ;12  = 12
 12 
I eksempel 6.3 var l0 = 697 mm (≈ 376mm)
C = 2,17 ⋅12 = 26,0

lb 196
10.2.3 Eksempel 10.1 = = 5,95 ⇒
φ 4 ⋅ 0,317 ⋅ 26
Eksemplet er udarbejdet primært for at lave
et eksempel med glat armering - rundjern. lb= 5,95 ⋅12= 71 mm
Desuden er der set på et pladevederlag
selvom det nok ikke er i sådan en konstruk- Det bemærkes at den beregnede lb er min-
tion hvor rundjern bruges oftest. dre end lb,min = 20·12 =240 mm. Dvs.
For sammenligningens skyld er det stort set
samme eksempel som eksempel 6.1 lb, =240 mm
Forankring ved pladevederlag.
rEd = 83,8 kN/m

b = 1000 h = 200 As= R12/150
150
200
R12/150
100 100
rEd

stænger med krog.
CC2
KK2
EXC2
X0 (P)
Beton C30
Armering R
κ=2
fcd = 20,7 MPa
fyd = 196 MPa
Dæklag 20±5 mm

12
cc = 20 + = 26 mm og cs = 150 mm
2
 26 
kc = min ;6  = 2,17
 12 
 150 
k s = min ;12  = 12
 12 
C = 2,17 ⋅12 = 26,0
K1 aflæses i tabel 10.2 til K1 = 0,317 MPa.


10.3 Forankring og stød i bjælker n n  ϕ  f ydt

2
Forankring i bjælker optræder normalt ved Λ = s ss  t 

10 nsp  ϕ  f ctk
vederlag hvor der findes såvel bøjler som
2
tværtryk, således at Λ såvel som ∆r i for- 2 2  8  458
mel (10.4) er forskellig fra 0. Λ=  
10 4  20  3, 0
30
Λ 4, 23 < 1,3
= = 22,5
10.3.1 Som Eksempel 6.5 3, 0
Forankring ved bjælkevederlag.
Der er anbragt 2 bøjler (ns = 2) over vederla-
CC2 get hvilket svarer til bøjleafstand:
KK2 l 200 82
EXC2 st = b ,net = = 100 < 55 = 176 mm
ns 2 20
X0 (P)
Beton C30
I ovenstående beregning er der regnet med nss = 2
Armering Y og nsp = 4 svarende til en vandret afskalning vist
κ=1 som en vandret brudlinie i figur 6.5.
fcd = 20,7 MPa
fyd = 458 MPa For en lodret afskalning vist som en lodret brudlinie
i figur 6.5 er nss = 1 og nsp = 1 hvoraf ses at den
Dæklag 25±5 mm
vandrette afskalning er den farligste.
REd = 250 kN Tværtryk ved vederlag - ∆r

b = 300 h = 500 As= 4Y20 Idet Ls = 200 mm udregnes rEd og ksr:
REd 250 ⋅103
BJL Y8 =rEd =
b Ls 300 ⋅ 200
rEd 4,17 MPa < 0, 7 ⋅ 20,
= = 7 14,5 MPa
500
 75 
4Y20
k sr = min ;3  = 3,00
 20 
50 100 100 300
RSd
Nu kan ∆r bestemmes:
Figur 10.3. Bjælkevederlag. Kun bøjler over L r
∆r =0, 06 s ksr Ed
vederlaget er vist. Samme som figur 6.8. ϕ f ctk
200 4,17
Dæklag og armeringsafstande – C. = ∆r 0, 06= 3, 0 4,33
20 3, 0
20
cc = 25 + 8 + = 43 mm Forankringslængden – lb:
2 K1 aflæses i tabel 10.2 til K1 = 0,271 MPa.
b 300 Herefter kan forankringslængden udregnes:
cs = = = 75 mm
nsp 4
lb 458
 43  = = 25, 4 ⇒
kc = min ;6  = 2,15 φ 4 ⋅ 0, 271 ⋅ (8, 06 + 4, 23 + 4,33)
 20 
lb = 25, 4 ⋅ 20= 508 mm
 75 
k s = min ;12  = 3,75
 20  I eksempel 6.5 er lbd= 688 mm (≈ 508 mm)
C = 2,15 ⋅ 3,75 = 8,06
Trækkapaciteten TRd ved vederlagets forkant kan nu
bestemmes til TRd = 227 kN (gør det). Samtidig be-
Tværarmering – Λ. mærkes det at lb,net = 200 mm hvilket lige nøjagtigt
Tværarmeringsforholdet Λ udregnes: svarer til lb,min = 10·20 = 200 mm.

Stød i bjælker kan optræde overalt bortset Med lidt omskrivning giver det følgende:
fra vederlag, hvorfor der findes bøjler men
ikke tværtryk. Følgelig kan der regnes med lb C + ∆r  K f yd 
at Λ ≠ 0 og ∆r = 0 i formel (10.4). = −1 + 1 + 2  (10.21)
φ 2 K 2  K1 (C + ∆r ) 2 

Ved beregning af armeringsforholdet Λ
støder man på det problem, at antallet af
bøjler ns er ukendt. Dette skyldes at ns er
antallet på strækningen lb, hvilken netop er
den der søges bestemt.
Antager vi at der netop findes bøjler sva-

rende til den nedre grænse angivet ved for-
mel (10.10)b, kan formel (10.4) omskrives
til følgende:
lb f yd
= (10.18)
φ 1 f ydt nss lb
4 K1 (C + ∆r + )
550 f ctk nsp φ
Indføres en konstant K2 givet ved:
1 f ydt nss
K2 = (10.19)
550 f ctk nsp
Kan formel (10.18) reduceres til:
lb f yd
= (10.20)
φ lb
4 K1 (C + ∆r + K 2 )
φ
Der regnes videre på formel (10.20):
lb lb lb
4 K1 (C + ∆r ) + 4 K1 K 2 = f yd
φ φ φ
2
l  l
4 K1 K 2  b  + 4 K1 (C + ∆r ) b − f yd = 0
φ  φ
2
 lb  C + ∆r lb f yd
  + − =0
φ  K 2 φ 4 K1 K 2
2
lb C + ∆r  C + ∆r  f yd
=− +   +
φ 2K 2  2 K 2  4 K1 K 2
lb C + ∆r  f yd 4 K 22 

= −1+ 1+
φ 2 K 2  4 K1 K 2 (C + ∆r ) 2 


10.3.2 Som Eksempel 6.6

Stød i bjælke. Tværarmering – Λ.
Konstanten K2 udregnes:
CC2
KK2 1 458 2
=K2 = 0,120
EXC2 550 3, 0 8
X0 (P)
Beton C30 Konstanten K2 forudsætter bøjler givet ved
Armering Y formel (10.10)c:
κ=1
fcd = 20,7 MPa
82
fyd = 458 MPa st ≤ 55 = 176 mm
Dæklag 25±5 mm 20
b = 300 h = 500 As= 4Y20 Forankringslængden – lb:

K1 aflæses af tabel 10.2 til K1 = 0,271 MPa.
BJL Y8
lb 4, 03 + 0  0,120 458 
=  −1 + 1 + 
φ 2 ⋅ 0,120  0, 271 (4, 03 + 0) 2 
st
lb
= 44,9
φ
300
lb lb = 44,9 ⋅ 20= 898 mm
(4+4)Y20
Figur 10.4. Stød i bjælke hvor al undersidear-
mering stødes i samme snit. Kun bøjler i stødet Den beregnede forankringslængde forud-
er vist. Svarer til figur 6.11 sætter at tværarmeringsforholdet Λ ikke er
større end den øvre grænse:
Dæklag og armeringsafstande – C.
lb 898
Først bestemmes lidt geometri: Λ K 2=
= 0,120 = 5,39 < 22,5
20 φ 20
cc = 25 + 8 + = 43 mm
2
Hvilket er opfyldt.
b 300
cs = = = 37,5 mm
nsp 8 Det bemærkes at den beregnede lb er større
 43  end lb,min = 20·20 = 400 mm
kc = min ;6  = 2,15
 20  I eksempel 6.6 var l0 = 1204 mm (≈ 898
 37,5  mm)
k s = min ;12  = 1,875
 20 
C = 2,15 ⋅1,875 = 4,03

BK201 Mar2022

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

BK201 Mar2022

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

KOMPENDIUM

(2) normalt armeret

(1/r)u1 (1/r)u3 (1/r)u2 (1/r)

1.1 Indledning. .................................................................................................................... 1

1.2 Arbejdslinjer normal beton. ........................................................................................ 1

1.3 Arbejdslinjer højstyrkebeton. ..................................................................................... 3

1.4 Arbejdslinjer armering. ............................................................................................... 4

1.5 Tværsnit med rektangulær trykzone.......................................................................... 5

1.6 Normalstyrke beton...................................................................................................... 8

1.7 Eksempler. .................................................................................................................... 8

1.8 Tværsnit med ikke-rektangulær trykzone. .............................................................. 10

1.9 Minimalarmering. ...................................................................................................... 14

2. ARMERET BETON PÅ ELASTISK GRUNDLAG. .............................................19

2.1 Transformeret tværsnit for N ................................................................................... 19

2.2 Transformeret tværsnit for M (urevnet tværsnit) .................................................. 21

2.3 Transformeret tværsnit for M (revnet tværsnit) ..................................................... 25

2.4 Revnet tværsnit med rektangulær trykzone ............................................................ 29

3.1 Indledning. .................................................................................................................. 31

3.2 Den formelle forskydningsspænding τ. .................................................................... 33

3.3 Forskydningsarmerede bjælker og plader ............................................................... 34

3.4 Ikke-forskydningsarmerede bjælker og plader. .............................................. 44

3.5 Uarmerede konstruktioner. ....................................................................................... 44

4. CENTRALT BELASTEDE SØJLER OG VÆGGE. ............................................45

4.1 Kritisk søjlespænding. ............................................................................................... 45

4.2 Søjlens bæreevne. ....................................................................................................... 46

4.3 Vægges bæreevne. ...................................................................................................... 47

4.4 Uarmerede vægge. ...................................................................................................... 47

4.5 Eksempel 4.1. .............................................................................................................. 48

5.1 Plader efter DS411:1999 ............................................................................................ 49

5.2 Eksempel 5.1. .............................................................................................................. 52

5.3 Kopier fra DS411:1999 .............................................................................................. 56

6. FORANKRING OG STØD AF FORKAMMET ARMERING ...............................59

6.1 Forankring generelt. .................................................................................................. 59

6.2 Stød. ............................................................................................................................. 62

6.3 Forankring og stød i plader. ...................................................................................... 64

6.4 Forankring og stød i bjælker..................................................................................... 66

7.1 Indledning. .................................................................................................................. 69

7.2 Vederlag, type A. ........................................................................................................ 70

8.1 Indledning. .................................................................................................................. 73

8.3 Maksimalmomentkurver. .......................................................................................... 76

9. ARMERINGSFORMLER FOR PLAN SPÆNDINGSTILSTAND ........................79

9.1 Skiver ........................................................................................................................... 79

9.2 Punkt med plan spændingstilstand........................................................................... 79

9.3 Eksempler ................................................................................................................... 83

10. FORANKRING OG STØD AF GLAT ARMERING (OG FORKAMMET) ........87

10.1 Forankring generelt ................................................................................................... 87

10.2 Forankring og stød i plader ....................................................................................... 90

10.3 Forankring og stød i bjælker..................................................................................... 92

E=0 σcm Denne del af trykarbejdslinjen

Henning H. Laustsen 2022-03-31

Et udtryk for arbejdslinjen er givet ved: f 

Ecm = 22000  cm  (MPa) (1.3)

ε c1 Begyndelses elasticitetstallet Ec0m kan ud-

Da arbejdslinjen er krum for alle tøjninger, f cm

Hvis man i stedet for materialets stivhed ved

Et særligt sekantelasticitetstal er vist på figur εc

Et andet og større sekantelasticitetstal Ecm

Henning H. Laustsen 2022-03-31

Hvis man undersøger indflydelsen fra be- 0 εc

1.3 Arbejdslinjer højstyrkebeton.

Således er toppunktet, givet ved εc1, sam-

Arbejslinjerne, der er vist på figur 1.2, er op-

Henning H. Laustsen 2022-03-31