Emil Grønlund, MTR2 28/02-2023

Opgave 1
I bilag 1 (separat dokument) ses databladet for værktøjsstålet Uddeholm Grane. Stålets
leveringstilstand er: blødglødet (soft annealed, sfæroidiseret) til ca. 230 HB. Stålet skal anvendes til
trykstøbning af zinklegeringer.

Stålet ønskes martensithærdet til en hårdhed på 47 HRC.

a) Beskriv den komplette varmebehandling i et tid-temperatur-diagram.

De forskellige trin i processen begrundes ved aflæsninger i databladet i bilag 1.
Der ønskes et minimum af restaustenit.
Udvalgte figurer fra Bilag 1 afleveres med relevante markeringer som en del af opgavens besvarelse.

Tempererings temperatur vælges til 390 grader celsius for at undgå området fra 300-350
grader:

Værktøjet er under brug udsat for adhæsivt slid fra 350 ⁰C varmt metal. Derfor ønskes værktøjet
overfladebehandlet, så det kan modstå adhæsivt slid. Desuden ønskes hårdheden i overfladen øget.

Non-Commercial Use Only

 Emil Grønlund, MTR2 28/02-2023

Værktøjet er under brug udsat for adhæsivt slid fra 350 ⁰C varmt metal. Derfor ønskes værktøjet
overfladebehandlet, så det kan modstå adhæsivt slid. Desuden ønskes hårdheden i overfladen øget.

b) Begrund hvilken overfladebehandling, der vil kunne supplere den i spørgsmål a) anførte
varmebehandling for stålet, så overfladen kan modstå adhæsivt slid og desuden opnå en større
hårdhed. Relevante oplysninger fra bilag 1 inddrages i besvarelsen.

I følge Uddeholm vil man kunne nitrering emnet, da dette vil give en hårdhed på 600HV
frem for 450HV som man vil kunne opnå med nitrokarbonisering.

c) Sammenlign kort og systematisk overfladebehandlingerne nitrering, nitrokarburering og

karbonitrering med hensyn til:
1) hvad laget består af

Karbonitrering og nitrokarburering er diffusionshærdninger, hvor karbon atomer diffunderer ind i

mellem atomerne. Ved nitrering dannes to lag i hærdningen, den ene består af kubeformet eller
hexagonal nitride, det andet lag er et diffusionslag med opløst nitrider og nitrogen. Se Bodycote

2) processens temperatur

Karbonitrering: 820-900 °C med en anløbning på 150 °C

Nitrokarburering: 580 °C
Nitrering: 525 °C, skal være hærdet eller tempereret til en temperatur +20C. over dette

3) processens anvendelse

Karbonitrering: Små emner, som skal holde form under hærdeprocessen, tandhjul, stempler og
ruller/lejer
Nitrokarburering: Høj modstand mod slid, Fortræffelig modstans mod ridser og revner, øger
udmattelses egenskaberne i metallet,
Nitrering: Værkstøsstål, kold- og varmformgivning og fjederstål

4) om processen kræver en efterfølgende hærdning

Karbonitrering: Hurtig nedkøling, afkøles oftest direkte i olie efter hærdning

Nitrokarburering: Ingen efterbehandling, dog vil efterfølgende maskineri vil ødelægge hærdningen
Nitrering: Ingen efterbehandling

d) Forklar – kort og præcist - hvad der forstås ved hhv. en induktionshærdning og ved en
indsætningshærdning og hvornår de to typer overfladebehandlinger er relevante at anvende.

Ved indsætningshærdning indsættes atomer som kabon ind i krystal strukturen, ved
diffusion

Induktionshærdning ændre ferritiske komponenter lokalt på materialet uden at ændre

mikrostruktur.

Non-Commercial Use Only

 Emil Grønlund, MTR2 28/02-2023

I visse tilfælde påføres en metaloverflade en belægning for at opnå ønskede egenskaber. Eksempler
herpå er den galvaniske pålægning hårdforkromning.

e) Beskriv kort overfladebelægningen hårdforkromning.

Parametre som lagtykkelse, hårdhed, korrosionsbestandighed og anvendelse skal indgå i
beskrivelsen.
Ved hårdforkromning dannes et tykt lag elektrolytisk kromlag på mere end 3 μm . Rigtig
god beskyttelse over for korrosion og slid. Anvendes til reparation af slidte maskindele.

Opgave 2 (Eksamen V2017, opg 3)

En bilproducent anvender i dag en poly-butylen-terephthalat (PBT) med 30% glasfyld til en
applikation, hvor emnet er under konstant belastning i bilens levetid. Producenten har
fundet ud af at temperaturkrav til emnet har været sat for højt og det undersøges derfor
om et billigere materiale kan anvendes. Producenten har valgt at kigge på acrylnitril-styren-
akrylat (ASA) uden glasfyld.

a) Bestem ud fra data i bilag 2 den maksimale spænding de to materialer må udsættes for
ved 23oC og en tøjning på 2% i 10.000 timer. Figurer i bilag 2 afleveres med relevante
markeringer som en del af besvarelsen.

ASA maks spænding på 21 MPa

PBT maks spænding 88 MPa

Non-Commercial Use Only

 Emil Grønlund, MTR2 28/02-2023

Emnet bliver i drift udsat for en konstant spænding på 15 MPa og den forventede levetid på
emnet er 11-12 år.

b) Kan ASA anvendes under disse betingelser ved 23 oC, når den maksimalt tilladte tøjning
for ASA er sat til 2%? Figurer i bilag 2 afleveres med relevante markeringer som en del af
besvarelsen.

Det kan lade sig gøre med en tøjning på

2%. Da 11 yr = 96423.94 hr , kigger vi
på kurven for 100.000hr og ser maks
spændingen ved 2% elongation ligger
over 15MPa.

Non-Commercial Use Only

 Emil Grønlund, MTR2 28/02-2023

Glasovergangstemperaturen temperaturen som siger noget om mængden af energi

der skal til for at materialet går fra blødt til hårdt, altså ændring i mekaniske
egenskaber.

Krystaliter holder sammen på materialet derfor ændres mekaniske egenskaber ikke

særlig meget ved glasovergangstemperaturen.

ASA er en amorf og har ikke noget smeltepunkt da det ingen krystalitter har. Maks
anvendelses temperaturen for ASA er lavere end PBT, da amorfe strukturer, som
ASA, ændre mekaniske egenskaber mere drastisk end delkrystalitiske som PBT.

Der er større afstand mellem kæderne i en amorf, derfor mere plads til vand

Opgave 3
SBS er en termoplastisk elastomer (Blok-copolymer) og i denne opgave undersøges en SBS
med en hårdhed på Shore A50.

a) Hvilke monomerer indgår i SBS og hvad betyder blok-copolymer?

SBS består af styren og butadiene, copolymer betyder at der er 2 polymerkæder

som sidder sammen, blok betyder at de to polymerkæder sidder sammen blok for
blok

b) Hvad er det typiske indhold af de enkelte monomerer i SBS med en hårdhed på Shore
A50?

Styren: C8H8
Butadiene: C4H6

c) Beregn molekylevægten af repetitionsenheden for SBS med en hårdhed på Shore

A50.

Atom masser slået i ptable.

gm gm
mC ≔ 12.011 ―― mH ≔ 1.008 ――
mol mol

gm
Styren vægt, mstyren ≔ 8 ⋅ mC + 8 ⋅ mH = 104.152 ――
mol
gm
Butadiene vægt, mbutadiene ≔ 4 ⋅ mC + 6 ⋅ mH = 54.092 ――
mol
gm
SBS vægt, mSBS ≔ mstyren + mbutadiene = 158.244 ――
mol

Non-Commercial Use Only