Signe Marie Lund 26/5 - 2023

Digte om hverdagsliv
Selvom hverdagen med alle dens arbejdsgøremål, rutiner og ærinder er, hvad der fylder de fleste sider
i livets referat op, betyder det ikke, at det er hvad mennesker mener er allermest fyldestgørende. I
stedet ses der frem til alle de nye og uforudsigelige oplevelser, der venter i fremtiden, som et følge af
kedsomheden ved de samme gentagelser dag for dag for dag. Men hvorfor har man ikke lyst til at
lægge samme detalje og opmærksomhed og føle den samme spændthed i hver eneste krog af sit liv?
Det er dette spørgsmål mange forfattere og kunstnere har prøvet at gøre op med igennem historien.
Hverdagen er lige så meget en del af livet som ethvert andet kapitel, og samtidig er den også lige så
betydningsfuld, ikke på trods af alle dens vanligheder, men på grund af dem. Samme tankegang
udstråler de to digte af samme navn ”Middag”, hvor den første er skrevet af Thøger Larsen og er fra
digtsamlingen Jord (1904), og den anden er fra digtsamlingen Fribytterdrømme (1920) med
forfatteren Tom Kristensen. Begge beskriver det signifikante ved to forskellige handlinger foregående
over en enkelt middag.

Denne handling er i de første digt 3a et udtryk for en sommerdag i Danmark, som det står i sidste
linje. Alligevel får man også det samme indtryk langt tidligere, fordi teksten udspiller sig over tiden,
hvor ”Den stille Dag sig strækker vidt og højt.” (s. 1, l. 5). Dette viser tegn på en afslappende
stemning pga. adjektivet ”stille”, og de sidste to adjektiver ”vidt og højt” skaber samtidig et næsten
uendeligt stort rum for læseren at skue i, både som et fysisk himmelrum og ift. tiden. Adjektiverne i
første strofe, som ”heftigt”, ”haarde”, ”strittende” og ”tørre”, hentyder til et andet semantisk felt, der
står i kontrast til den rolige atmosfære. De betegner stadig en hed sommerdag, men stemningen får en
mere skarp og barsk vinkel, fordi varmen dræber naturen og gør muldbrinken pulvergrå (s. 1, l. 3).
Varmen og solen sammenlignes også med ild, både ”… som en ildgul Gople.” (s. 1, l. 16) og i første
linje som et ”Ildstænk”. Symbolismen for ild kan både være farlig, fordi man kan brænde sig, ligesom
den barske stemning indikerer, men den kan også udvise passion. Denne passion findes ved
bondepigen i strofe 5, hvor ”der ligger Draaber, Sol og Kødets varme.” (s. 1, l. 20) i hendes barm.
Hun udtrykker dermed noget menneskeligt og handlekraftigt imellem alle naturbeskrivelserne, hvor 1.
persons fortælleren ”… mig …” (s. 1, 6) kun vælger at beskrive med en stor andel af adjektiver og
substantiver i stedet for at påvirke omgivelserne. Igennem alle disse beskrivelser forekommer der
derfor en tvetydighed ved solens betydning. På en måde gør varmen både fortælleren og naturen
inaktiv, som fx fisken der står stiv og dum (s. 1, l. 10) og ligger på bunden af søen (s. 1, l. 13), og på
en anden måde skaber den aktivitet, som fx de summende insekter (s. 1, l. 4). Den ydre komposition
bidrager til begge fortolkninger, fordi den klare struktur med enderim i ABAB-form både skaber en
rytme med fremgang, men samtidig giver symmetrien og denne gentagelse en vuggende tone.
Signe Marie Lund 26/5 - 2023

Som modsætning er det andet digt 3b sprængfyldt med handling og aktivitet bl. a. ved brug af mange
verber, som fx ”rislede” og ”dryppede” i strofe 1, hvor disse bruges til at besjæle solen, ligesom
varmens beskrivelser i det første digt. I dette digt er handlingen i stedet beskrevet af en 3. persons
fortæller, der følger en kioskdrengs færd på cykel igennem en by. Han sammenlignes med en skygge,
som om han ved første øjekast er ubetydelig i gadebilledet, men derfor også nemmere kan flimre (s. 1,
l. 15) eller jolle forbi (s. 1, ll. 31-32). Disse verber og sammenligninger giver teksten og
hovedpersonen fart, hvor rytmen på samme måde også er hurtig pga. ABAB enderimene og
gentagelserne, der giver en rød tråd. Disse gentagelser består både af epiforer, som fx ved ”… fri
Bane, god Bane, glat Bane.” (s. 1, l. 25) og en hel strofe bestående af en anafor (s. 2, ll. 35-40).
Beskrivelserne her giver en stemning fyldt med sanseindtryk, fx ved skiltenes sammenligning med
farver ved adjektiver, hvor hjernen næsten ikke kan følge med. Læseren trækkes derfor med ind i
drengens adrenalins fyldte færd, hvor omgivelsernes skildringer på første side afspejler alt det, som
drengen er hurtigere end fx hesten og sporvognen, og side nr. 2 udstråler alt det, som drengen lægger
mærke til og gør at hans ”… Hjærne i Middagen funkler.” (s. 2, l. 56). Dette iscenesætter, hvordan
han gennemgår end udvikling fra travlheden, der trækker ham ned, til de frie baner, som løsriver hans
fantasi.

Miljøet skaber en forskel imellem digtene, siden digt 3a foregår midt i naturens knudepunkt, og digt
3b skildrer bylivet. I den forstand opleves der også kontrasten ift. den litteraturhistoriske periode. Her
peger Kristensens digt hen imod ekspressionismen som et fokus, pga. de sansemættede og subjektive
udtryk af omgivelserne, samt både en beundring og skepsis overfor storbyen. Det ses ved måden
drengen virker til at have en friere tilværelse end alle andre i byen, udover kvinderne han beundrer (s.
2, l. 45), hvilket både sætter ham for og imod storby tilværelsen, fordi han også beskrives som
”næbet” (s. 2, l. 55). Overfloden af gentagelser, udråbsordene som fx ”Af sted! Af sted!” (s. 1, l. 10),
samt lysets og farvernes virkning udtrykker også hvordan den visuelle form af digtet er på lige fod
med indholdet1. I modsætning er Larsens digt skrevet tidligere, og den trækker derfor mere fra den
tidlige modernisme, dog med tegn fra impressionismen og romantikken. Modernismen ses ved
splittelsen mellem de sproglige udtryk og fortællerens subjektivitet overfor miljøet 2. Alligevel
benyttes en mere observerende fortæller til at gengive øjebliksbilledernes indtryk til læseren, som et
billede på impressionismen, imens den passionerede og følelsesmæssige natur, som også ses ved
bondepigen, genkendes i romantikken.

Samme impressionistiske træk opfattes i maleriet ”Badende børn på Skagen strand” (1909) af J. F.
Willumsen, hvor der afbildes et levende billede af en masse legende børn på stranden. De klare blå og
orange farver skaber en rar og god stemning, ligesom i det første digt, hvor ”Det er saa varmt og godt
ved Muld og Strand.” (s. 1, l. 21). Samtidig skaber komplementær farverne og de dynamiske

1
(Futurisme og ekspressionisme i mellemkrigstiden (1918-1939))
2
(Kjær-hansen, Kennebo, & Serup Bertelsen, Tidlig modernisme)
Signe Marie Lund 26/5 - 2023

diagonale linjer af børnene modsat den statiske horisont af havet en kontrast, der minder om de
tvetydige fremstillinger af naturens og bondepigens virkning på fortællerens behag. Som en forskel
skaber Willumsens maleri en følelse af fællesskab imellem børnene pga. måden de samles i små
grupper med sigtelinjerne vendt mod hinanden, hvor Larsens digt mere skildrer en enlig tur med
iagttagelser i stedet for solidaritet. Begge har dog impressionistiske træk, hvor det ved maleriet ses
ved de tydelige penselstrøg, samt hvordan det er et øjebliksmoment, der er blevet fanget. Det snuptag
af et øjeblik ses også i maleriet ”Kongens Nytorv” (1926) af Svend Johansen, der viser dette torvs
travle hverdag med mennesker og vogne. Menneskene gengives med så få detaljer som muligt,
ligesom hvis de var skygger, og det er også denne måde hovedpersonen i Kristensens tekst beskrives.
På maleriet er de alle en del af en enhed og en uniformitet, som til forskel ikke ses ved drengen i
digtet, fordi han formår at gøre sig fri af overfyldningen. Alligevel har de en flygtighed i billedet, som
gør overdrivelsen af drengen i digtets fart endnu større, hvis han bevæger sig hurtigere end travlheden.

Af alle disse detaljer og beskrivelser for hverdagens mest basale indhold, formår disse tekster at gøre
dem alt andet end normale. De indrammer og udødeliggøre øjeblikke, så de ikke bare er øjeblikke,
men i stedet varer mange blikke og mange overvejelser. Overvejelser hvor der funderes over, hvad
der er værd at lægge mærke til, og hvad der ikke er værd at lægge vægt i, når det gælder hverdagens
handlinger. Med denne tankegang ville livets referat kunne skrives op som en flere tusinde siders
roman, i stedet for bare en novelle.

Bibliografi
Kjær-hansen, B., Kennebo, P., & Serup Bertelsen, T. (u.d.). Futurisme og ekspressionisme i
mellemkrigstiden (1918-1939). Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime. Hentet fra
https://litthist.systime.dk/?id=204#c762

Kjær-hansen, B., Kennebo, P., & Serup Bertelsen, T. (u.d.). Tidlig modernisme. Tidlig modernisme.
Systime. Hentet fra https://litthist.systime.dk/?id=204#c724