Kære alle mine krimi-elskere.

I dag vil jeg gerne fortælle jer om noget, der skete for mange år siden og som har påvirkede vores
samfund ret meget. Det handler om Marcel Lychau Hansen som også blev kaldt for
Amagermanden. Amagermanden begik nogle rigtig forfærdelige handlinger mod bl.a. kvinder.

Amagermanden var en seriemorder. Han boede på Amager, en ø ved København. Han dræbte og
voldtog kvinder, og det skabte uro blandt folk, fordi de ikke vidste, hvem han var.

Det mest skræmmende ved Amagermanden var, at han angreb folk uden en grund, og politiet
havde ingen spor at gå efter. Det gjorde, at folk var bange og usikre på deres egen sikkerhed, fordi
de ikke vidste, hvem der kunne blive det næste offer.

Otte kvinder fik deres liv ødelagt, de to af dem blev dræbt, og de seks andre voldtaget. En af
kvinderne som blev voldtaget, har fortalt sin historie om hvad der skete den dag:

1
Mandy skal bare gå de sidste 500 meter fra metroen og hen til sine forældres kolonihavehus på
Vestamager.

Klokken er over fire om morgenen den dag i september 2010, og 17-årige Mandy er på vej hjem
fra en hyggelig aften med vennerne, så hun synger ubekymret med på Ida Aida-nummeret "En
klassiker", der spiller i hendes høretelefoner, og lukker alt andet ude.

En mand passerer hende midt i sangen. Hendes kinder blusser. Han kan ikke have undgået at
have hørt hende, tænker hun på vej ned ad den stille vej. Få sekunder senere hører hun hurtige
skridt bag sig. Hun når ikke at reagere, før manden har grebet fat om hende og med den ene
hånd blokerer for hendes skrig.

Mandy føler instinktivt, at hun kæmper for sit liv, da hun sparker og slår ud efter sin
overfaldsmand. Forgæves. I stedet ender hun på jorden foran manden og i et desperat håb om,
at den fremmede mand vil lade hende være, forsøger hun hostende at lade som om, hun har
astma. Rystende bluffer hun, at hun kan dø af det.

Drop det. Det er slet ikke overstået endnu, kommanderer han, mens han hiver hende med sig
over Kongelundsvej mod en af de små kolonihaveforeninger. Imens knuger Mandy sin lyserøde
Sony Ericsson-telefon. Selv uden at kigge på tastaturet ved hun, hvordan hun ringer sin mor op.
Hun taster forsigtigt de otte cifre.

Forbindelsen går igennem i det øjeblik, hun tager telefonen op ad lommen. I den anden ende
svarer hendes far søvnigt. Jeg vil ikke dø. Jeg vil ikke dø, bønfalder hun.

1
https://nyheder.tv2.dk/2017-01-29-hele-historien-saadan-kunne-amagermanden-voldtage-og-myrde-igen-og-igen
Det er det eneste hendes far når at høre. Uden et ord tager manden med huen telefonen ud af
hånden på Mandy. Han lægger på. Han kigger køligt på hende. Frygten for, at opdagelsen vil
gøre overfaldsmanden endnu mere rasende, pulserer i den 17-årige pige. Men gerningsmanden
er fattet og kold.

I stedet fører han hende målrettet ind i kolonihaveforeningen Stjernelund. Han smider hende i
græsset i en af de små haver. Mandy opgiver at gøre modstand. Hun fornemmer instinktivt, at
manden har overtaget. At der ikke er nogen vej tilbage. Ved siden af hende brummer den
lyserøde Ericsson desperat. Den ringer ud. Gerningsmanden ignorer den og retter fokus mod
Mandy.

Amagermanden havde en stor indflydelse på vores samfund, og det er vigtigt at huske de

mennesker, der blev ofre for hans onde handlinger. De, der mistede livet, blev taget fra deres
familier på en virkelig trist måde.

Selv midt i det mørke og skræmmende var der stadig nogle lyspunkter. Sagen om Amagermanden
minder os om, hvor stærkt vores samfund kan være. Folk stod sammen, og hjalp hinanden, selv når
alle var bange for at miste deres liv. At holde sammen og hjælpe hinanden er noget, vi kan lære af
og tage med os i vores liv.

Tak fordi I lyttede, og lad os sammen gøre vores samfund til et bedre sted for alle.