HEM 5342 Videbækvej, Aulum

Beretning for Museum Midtjyllands arkæologiske udgravning forud for motorvejen

Herning og Holstebro (HEM5090 Etape IV)
Sb. Nr. 18 03 03 - 166

HEM5342 Videbækvej, Aulum. Dronefoto: Esben S. Mauritsen, ARKVEST

Abstract
Museum Midtjylland udførte i perioden 24. marts til 2. juni en arkæologisk undersøgelse af et ca.
10.809 m2 stort areal ved Videbækvej syd for Aulum, forud for den kommende motorvej Herning-
Holstebro. På arealet blev der undersøgt 22 jordgravede, tyske forsvarsstillinger fra 2. verdenskrig.
Heraf var de 10 ikke kendt i forvejen, idet de blev fundet under markniveau. Hertil fremkom 15
bæltespor fra militære køretøjer og to spor efter kanonlavetter. Der blev fundet et mindre antal
genstande, som utvetydigt relaterer sig til den Tyske Værnemagt. Når forundersøgelsen medregnes,
er der i alt fundet 30 stillinger på arealet. Stillingerne er sandsynligvis bygget til halvbæltekøretøjer
som f.eks. Sd.Kfz. 251, formentlig af 83. Panzergrenadierregiment af den 233. Reserve Panzer
Divisions 3. bataljon, der havde et kompagni pansergrenaderer udstationeret i Aulum i 1944. På
arealet blev der desuden fundet to amerikanske 12,7 mm patronhylstre, der med stor sandsynlighed
stammer fra et luftangreb som 8th U.S. Army Air Force gennemførte i området 27. august 1944.

1
Indholdsfortegnelse

Undersøgelsens forhistorie ........................................................................................................3

Administrative data....................................................................................................................3
Topografi, terræn og undergrund ............................................................................................3
Målesystem..................................................................................................................................5
Øvrige data..................................................................................................................................5
Metode .........................................................................................................................................5
Undersøgelsens resultater..........................................................................................................7
Konklusion ................................................................................................................................34
Litteratur...................................................................................................................................35
Anlægsliste ................................................................................................................................36
Genstandssliste..........................................................................................................................41

2
Undersøgelsens forhistorie
Undersøgelsen er udført som et led i den samlede, større forundersøgelse (HEM5090) forud for
anlæggelsen af motorvejen Herning-Holstebro, som Museum Midtjylland udfører på foranledning
af Vejdirektoratet. Museet har i 2011 lavet arkivalsk kontrol. Herefter har museet i 2012 udført en
arkæologisk analyse på baggrund af historiske kort, luftfotoserier og lidar-scanninger, med henblik
på at give en vurdering af, hvor stor sandsynlighed der er for skjulte fortidsminder i de områder,
som berøres af anlægsarbejdet.
Museum Midtjylland udførte i perioden 2. juni til 8. juli 2014 en arkæologisk
forundersøgelse af et ca. 95.176 m2 stort areal ved Videbækvej syd for Aulum, forud for den
kommende motorvej Herning-Holstebro. Ved undersøgelsen fremkom fortidsminder i form af
særdeles velbevarede, jordgravede tyske forsvarsstillinger fra 1940-1945. Endvidere var museet
bekendt med tilstedeværelsen af to sløjfede gravhøje på området. Museet ønskede derfor at
undersøge et ca. 10.809 m2 stort areal øst for Videbækvej.

Administrative data
Undersøgelsen betales af Vejdirektoratet, Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg, som er
bygherre. Den arkæologiske undersøgelse er journaliseret som HEM5342 Videbækvej, Aulum
Sogn, men er udskilt fra HEM5090 Etape IV og faktureres som denne.
Den arkæologiske forundersøgelse blev udført af Herning Museum, som er en del af
Museum Midtjylland. Sagens akter, originaldokumentation og indsamlede genstande befinder sig
efter undersøgelsens afslutning på museet. Undersøgelsen omfatter anlægsnumrene A1-A66, X-
numrene X1-X12, T-numrene T1-T32, F-numrene F1-F314. Hertil kommer to anlæg i en søgegrøft
øst for jernbanen, nemlig A7404 og A7405 tilhørende HEM5090 Etape IV.

Topografi, terræn og undergrund

Arealet udgør en del af matrikel 1a, Jersild By ejerlav, Aulum sogn, Hammerum Herred, i det gamle
Ringkøbing Amt. Mod sydøst ligger den lille bebyggelse Jersild og mod nord ligger byen Aulum.
Den vestlige afgrænsning er Videbækvej og den østlige afgrænsning af matriklen er
jernbanestrækningen Herning-Holstebro, som går igennem Aulum (fig. 1).
Arealet er for en stor dels vedkommende bevokset med store, gamle løvtræer, mens en del af arealet
er almindelig mark. Terrænet er en ret jævn, regulær flade, som med meget få variationer ligger
omkring kote 49. Ved undersøgelsens begyndelse var de gamle løvtræer fældet (se
forsideillustration).
Undergrunden består på åben mark af rødbrunt til brunt sand med mange sorte
udfældninger. Muldlaget er ret vekslende, fra ca. 40-60 cm. I den del af matr. 1a som indtil for
nyligt var løvskov, er det egentlige skovbundslag, det såkaldte litterlag, meget tyndt. Årsagen til
dette er den hurtige, organiske omsætning i skovbundens miljø, hvilket er typisk for løvskove. I
laget under skovbunden er der i den øverste del sket en del bioturbation, der har bidraget til
omsætningen.
På arealet kendte museet i forvejen til tilstedeværelsen af to sløjfede gravhøje. På
Original-1 kortet over Jersild Byes Jorder ses nemlig to gravhøje, kaldet Kirk Höye. Kortet er
opmålt i 1806 med tilføjelser i 1822. På kortet er arealet hedejord. På de Høje Målebordsblade
(1842-1899) ses arealet som opdyrket og her ses de to gravhøje ikke, ligesom de heller ikke ses på
de Lave Målebordsblade (1928-1945). I øvrigt er det interessant at se, at arealet på de Lave
Målebordsblade er markeret som nåleskov. Da arealet senest har været beplantet med store
bøgetræer, af 65-70 års ælde, er der altså sket et skifte fra nåleskov til bøgeskov.
I skovstykket har der siden besættelsen ligget 16 bevarede og synlige
forsvarsstillinger. Disse stillinger har af lokale været omtalt som ”panserstillingerne” eller

3
”tyskerstillingerne”. De kan ses på flere ældre luftfotoserier, tidligst på Luftwaffe 1944 (fig. 2) og
tydeligst på Basic Cover, som blev optaget af U.S. Air Force i 1954 (fig. 3). Denne serie viser også
stillinger øst for jernbanen, men i mindre omfang og noget mindre tydeligt. Ved gravning af
supplerende søgegrøfter i 2015 konstateredes to sløjfede stillinger (A7404-A7405) i dette område
(fig. 7). Det skønnes, at der øst for jernbanen har ligget 15 små stillinger. Stillingerne vest for
jernbanen er desuden ret tydelige på Geodatastyrelsens højdemodel (DHM) fra 2007.

Fig. 1. Motorvejens linjeføring mellem Aulum og Jersild. Der er udført forundersøgelse af større
arealer (grønt). Arealet HEM5342 med de tyske stillinger er markeret med lyseblåt.

Fig. 2. Luftwaffe 1944 luftfoto

4
Fig. 3. U.S. Air Force Basic Cover fra 1954.

Målesystem
Søgegrøfter og anlæg blev opmålt med Trimble R8 og TSC3 præcisions GPS i projektionen
UTM32 Euref 89. Data blev herefter digitaliseret i programmet Arkdigi og redigeret i GIS-
programmet MapInfo. Ved udgravning af anlægget A32 fremkom komplekse spor, som blev
registreret ved digital fotogrammetri. På baggrund af lodfotos og GPS-målepunkter blev der i
programmet AirphotoSE blev der oprettet digitale, georefererede billedfiler som har dannet
grundlag for digitaliseringen af anlæggene.

Øvrige data
Den arkæologiske undersøgelse af lokaliteten fandt sted i perioden tirsdag 7. april til 2. juni 2015.
Vejret i april måned var godt, men var under resten af undersøgelsen noget ustadigt. For
undersøgelsen stod arkæolog Esben Klinker Hansen assisteret af historiker Henk Boer.
Maskinarbejdet blev udført af maskinfører Ketil Andersen fra entreprenørfirmaet Gustav H.
Christensen, Snejbjerg. Droneoverflyvning og udarbejdelse af ortofotos og højdemodel/DEM blev
foretaget af arkæolog Esben Schlosser Mauritsen, ARKVEST.

Metode
Allerede inden undersøgelsens begyndelse stod det klart, at kombinationen af fortidsminder og
kraftig bevoksning ville byde på udfordringer. Museet var i dialog med Hede Danmark A/S
omkring rydningen af skovstykket og arbejdet, som foregik ultimo januar 2015, blev heldigvis
udført så nænsomt som muligt under de givne omstændigheder. Herefter blev taget kontakt til
arkæolog Esben Schlosser Mauritsen fra ARKVEST med henblik på at skabe en detaljeret
højdemodel (Digital Elevation Model) for arealet. Overflyvning med drone skete 24. marts 2015 og
resulterede i et sæt digitale skråfotos, ortofotos samt en højdemodel (fig. 4-5).
Udgravningen af åbne flader blev udført ved muldafdækning med gravemaskine på
bælter. Der blev herefter opmålt anlæg med Trimble GPS og alle anlæg blev snittet og beskrevet.

5
Ved undersøgelsen af de i forvejen synlige forsvarsstillinger, blev der foretaget maskinsnit gennem
anlæggenes sider og bagvæg. Bunden af anlæggene blev afgravet med forsigtigt med maskine for at
afsløre eventuelle spor af bæltekøretøjer eller hjulspor. Profilerne blev herefter registreret i 1:20 og
spor i fladen blev opmålt med GPS eller via fotogrammetri. Alle forsvarsstillinger blev afsøgt med
metaldetektor. Fotodokumentation blev foretaget med Sony a3000 og Ricoh GR16MP
digitalkameraer i JPEG format. Dronefotos blev optaget med Sony nex-7 digitalkamera i RAW
format og efterbearbejdet på ARKVEST. Alle omtalte kameraer har APS-C format (23.4 ×
15.6mm) sensor.

Fig. 4. Ortofoto af arealet.

6
Fig. 5. Digital højdemodel af arealet. Stillingerne fremstæder med orange og røde farver.

Undersøgelsens resultater
Arealet ved Videbækvej andrager ca. 10.809 m2, heraf lå ca. 7.638 m2 indtil for nyligt i skov, mens
ca. 3.171 var flad mark. Et ca.532 m2 stort område helt mod syd blev ikke afdækket, idet der her
var massive og tætstående træstubbe. Et ca. 664 m2 stort område mod nordøst blev ligeledes heller
ikke afdækket, idet der her dels var massive træstubbe og dels meget forurenet fyld (Eternitplader,
glas, jern) i de tre dårligt bevarede forsvarsstillinger. Af det samlede, tilgængelige areal blev ca.
8.750 m2 afdækket og undersøgt.
På arealet blev der undersøgt 22 tyske forsvarsstillinger fra 2. verdenskrig. Heraf var
de 10 ikke kendt i forvejen, idet de blev fundet under markniveau. Hertil fremkom 15 bæltespor fra
militære køretøjer, to spor efter kanonlavetter/affutager, 13 stolpehuller, fire grøfter, fire gruber og
seks fyldskifter. Der blev fundet et mindre antal genstande, som utvetydigt relaterer sig til den
Tyske Værnemagt. Inklusive forundersøgelsen er der i alt fundet 30 forsvarsstillinger på arealet.
Der er endvidere konstateret to anlæg (A7404-A7405) øst for jernbanen i en søgegrøft (fig. 6-7).

7
Fig. 6. Det samlede antal tyske stillinger.

Fig. 7. Samlede antal anlæg med anlægsnumre. A3189,A3191, A3193, A3230, A3232-3233, A3241,
A7404 og A7405 er registreret under forundersøgelserne. A3189,A3191, A3193 ligger udenfor
Vejdirektoratets linjeføring og er ikke udgravet. A23-25 blev kun kursorisk undersøgt på grund af
forurening.

8
Synlige forsvarsstillinger
Der var samlet set 16 kendte tyske forsvarstillinger i det bevoksede område. Heraf ses 14 af disse
endog meget tydeligt på den detaljerede højdemodel, som blev udarbejdet af ARKVEST (fig. 5). En
enkelt meget dårligt bevaret stilling lå i områdets aller sydligste del og kom ikke med på
højdemodellen, men blev efterfølgende indmålt med GPS. En anden (A3193) er dårligt bevaret og
svær at erkende. Mod nordøst lå desuden to stillinger (A3189 og A3191), som ligeledes var udenfor
vejtraceet (fig. 7).
Udgravningen af de bevarede, synlige stillinger viste en helt ensartet opbygning. I
samtlige anlæg kunne følgende formation observeres: stillingerne er bygget ved nedgravning under
terrænniveau, med anvendelse af overskudsjorden til opbygning af 1,5-2 meter brede volde på tre
sider af anlægget. Processen kom tydeligt til udtryk ved snit i jordvoldene, idet der i profilerne
øverst kunne ses et humøst, skovbundsagtigt vækstlag som er dannet over tid. Herunder lå et lag
sand opblandet med sandet muld, som uden tvivl stammer fra udgravning ned i undergrundssandet.
Herunder lå et lag sandblandet brunt til gråsort sandblandet muld, som repræsenterer den
indledende gravning i mulden, der herefter er blevet opkastet. Under dette lå det oprindelige
muldlag på området og herunder et sort al-lag som gradvist nedefter ændrede sig til rødbrunt til
brunt sand. Det viste sig stort set umuligt at finde aktivitetslag i bunden og siderne som med
sikkerhed repræsenterede brugsperioden under besættelsen. Derimod fremkom i flere af anlæggene
spor efter køretøjer og lavetter. Anlæggene synes ikke at have haft afstivning af træ i siderne, idet
der ikke fandtes hverken trærester eller pælehuller i siderne og bunden (fig. 8).
Efter anlæggenes brugsperiode er der i nedgravningerne dannet et opfyldningslag over
tid, dels bestående af blade, kviste og grene, dels af varierende mængder af recent affald.

Fig. 8. Eksempel på Længde- og tværprofil, A42.

9
 Desværre viste jordbundsforholdene sig at være særdeles våde. Dette forhold gjorde,
at udgraverne måtte gå hurtigt til værks og foretage oprensning og opmåling af profilerne
umiddelbart efter maskinudgravning og snit. I enkelte tilfælde lod dette sig ikke gøre, med det
resultat, at bunden af anlæggene stod under vand og der derfor måtte pumpes vand ud af disse
anlæg før opmåling.

A20 Forsvarsstilling. Stillingen var helt øst-vest orienteret, med nedkørselsrampe mod øst. Der var
volde i nordlig og sydlig langside samt mod vest. Den øst-vestlige længde inklusiv jordvold er 9,5
meter og den nord-sydlige bredde er ca. 9,5 meter. Den indvendige længde var ca. 7,25 meter
hvoraf ca. 3,60 meter var plan bund, mens den indvendige bredde var ca. 3,15 meter. Dybden fra
jordvoldens højeste punkt til bunden var ca. 1,50 meter. Ved forsigtig afgravning af anlæggets bund
fremkom to helt parallelle, ca. 24-28 cm brede spor, A21 og A22. Disse lå med indbyrdes afstand af
ca. 180-182 cm, udvendigt målt. (fig. 9)
Såfremt A21 og A22 er bæltespor, kan den samlede sporbredde og sporenes
individuelle bredde tyde på, at de stammer fra et halvbæltekøretøj som f.eks. Sd.Kfz. 3 Maultier, et
2-tons lastfartøj, hvis bæltesporvidde er 1,79 meter og sporbredden på forhjulene er 1,84 meter
(Spielberger 1976, s. 161)

Fig. 9. A20 set i fladen. I anlægget ses hjulsporene A21 og A22.

A23, A24 og A25 Forsvarsstillinger. I arealets østlige og nordøstlige ende lå tre stillinger, hvor en
reel udgravning måtte opgives. Ved indledende optømning af anlæggene viste det sig at de alle var
opfyldt med forurening i form af eternitplader, jernskrot, kemikalieflasker m.m. Af alle synlige
anlæg på arealet var de tre i øvrigt de dårligst bevarede i formen på grund af bevoksning i form af
store træstubbe og disses rødder. Mulighederne for at kunne få gode profiler vurderedes som meget
dårlige og bunden af anlæggene virkede ret forstyrrede af de voldsomme mængder affald, som var
mast ned i dem over tid. A23 var nord-syd orienteret med rampe i syd. Bredden inklusiv vold var
ca. 6 meter, mens længden var 7 meter, dog ser anlægget ud til at være blevet afgravet. Indvendige
mål var ca. 5 meter i længden og x 2,5 meter i bredden (fig. 10). A24 var let nordøst-sydvest
orienteret med nedkørselsrampe i nordøst, ca. 7,6 meter lang inklusiv vold og ca. 8 meter bred. De
indvendige mål var som i A23. A25 var nordøst-sydvest orienteret med nedkørselsrampe i sydvest.

10
Den var ligesom A25 stærkt overgroet. Den var ca. 9 meter lang inklusiv vold og ca. 7 meter bred.
De indvendige mål var ca. 6,75 meter i længden og ca. 3 meter i bredden (fig. 11).
Der bør bemærkes, at der ca. 10 meter nord og nordøst for A24 ligger tre bevarede,
synlige stillinger (A3189, A3191, A3193), som er udenfor Vejdirektoratets linjeføring.

Fig. 10. A23.

Fig. 11. Stillingerne A24 og A25. Bemærk, at der nord herfor ligger tre bevarede stillinger som er
udenfor Vejdirektoratets linjeføring.

A30 Forsvarsstilling med bæltespor. Stillingen var nordvest-sydøst orienteret med

nedkørselsrampe mod sydøst. Oprindeligt antoges det, at nedkørselsrampen var mod nordvest, idet
der på højdemodellen kunne ses en forhøjning i den sydøstlige ende af anlægget. Imidlertid viste det
sig at der var tale om en separat forhøjning, A32, der tolkes som en sløjfet enkeltgravshøj (se
separat beskrivelse).

11
 Anlæggets totale længde inklusiv vold var ca. 8,90 meter, mens bredden var 8,75
meter. Indvendigt var længdemålet ca. 6,40 meter, heraf var ca. 4,70 meter plan bund. Bredden var
2,82 meter. Dybden på dybeste sted, inklusive jordvolden, var ca. 1,50 meter. (fig. 11)
Som nævnt blev der i anlæggets sydøstlige ende fundet en sløjfet gravhøj (A32) med
karakteristisk hvidgrå højfyld. Denne lå akkurat således, at værnemagtens køretøjer har skullet
passere hen over den under nedkørsel til forsvarsstillingen. Under udgravning af gravhøjen A32
fremkom således tydelige spor i fylden efter bæltekøretøjer, som aftegnede sig tydeligt mod den
lyse højfyld. Først observeredes sporene A56 og A57, som lå forholdsvist parallelt og havde samme
fyld og udformning. Begge kunne observeres over ca. 2,5 meter i et sydøstligt-nordvestligt forløb.
Orienteringen af sporene peger utvetydigt på, at der er tale om ned- og opkørsel fra A30. Begge
spor var ca. 30-40 cm brede. Afstanden mellem sporene var ca. 1,60 meter udvendigt målt og ca. 80
cm indvendigt.
I forlængelse af bæltespor A57 fremkom to halvmåneformede bæltespor, A61 og A62.
Lidt længere mod sydvest fremkom sporene A63-A66, der også var tydeligt halvmåneformede.
Umiddelbart syd-sydvest for A56 fremkom A66 og A69, to parallelle bæltespor der også lå med ca.
1,60 meters afstand udvendigt målt. Bredden af disse spor var ca. 40 cm. Sydøst herfor lå A67 og
A68, der havde helt samme fyld og orientering som A69. A54 umiddelbart sydøst herfor hører
formentlig til samme spor. Sydøst for A56 og A57 fremkom Bæltesporet A59, som havde et buet,
nordøst-sydvest gående forløb. Samtlige bæltespor blev registreret ved hjælp af digital
fotogrammetri. (Fig. 12-13)
Naturligvis blev det overvejet, om der kunne være tale om traktorspor fra f.eks.
Ferguson TE-20 (”den lille grå”). Mod dette argument kan anføres, at sporene ikke havde det
karakteristiske sildebensmønster, som ældre traktordæk har. Derimod kunne man, navnlig i A57,
observere nogle let halvmåneformede aftryk (fig. 14-15). Det må derfor betegnes som mere
sandsynligt, at der er tale om bæltespor fra nogle af Værnemagtens halvbæltekøretøjer,
Sonderkraftfahrzeuge, idet disse var forsynet med karakteristiske gummipuder (Gummipolster) på
bælterne. Disse anvendtes f.eks. som kombineret trækkraft af mindre artilleri/FLAK og transport af
soldater. To meget udbredte modeller var Sd.Kfz. 10 og Sd.Kfz. 251. Bæltebredden på Sd.Kfz. 10
er 24cm og bælteleddene er forsynet med en let halvmåneformet gummipolster. Den totale bredde
af køretøjet er 1,84 meter, mens sporbredden på bælterne er 1,58 meter. Undervognen på Sd.Kfz. 10
dannede i øvrigt grundlag for Sd.Kfz. 250 (Spielberger 1976, s. 27-33, s. 157, s. 168).
Bæltebredden på Sd.Kfz. 251 er 28 cm og leddene er forsynet med et rektangulært
gummipolster. Den totale bredde er 1,74 eller 2 meter alt efter om der er tale om en tidlig eller sen
variant af undervognen, som i øvrigt var baseret på Sd.Kfz. 11 ”Zugkraftwagen 3t”. Sporbredden på
bælterne er 1,60 meter, mens sporbredden på forhjulene er 1,65 meter (Spielberger 1976 s. 108, s.
158, s. 168)
Navnlig i A57 kunne der observeres halvmåneformede spor som dels var nordvest
vendte og dels sydøst vendte. Det må anses for sandsynligt at der er blevet kørt både ned og op i
samme spor.

12
Fig. 11. Forsvarsstillingen A30. Højdemodellen viser anlæggets volde, samt den sløjfede gravhøj
A32 syd herfor.

Fig. 12. A30 forsvarsstilling. I tilknytning hertil lå den sløjfede gravhøj A32, som indeholdt de
tydelige bæltespor fra Værnemagtens køretøjer.

13
Fig.13. Bæltespor i tilknytning til stillingen A30. Sporene fremstod tydeligt fordi de var trykket ned i
den hvidgrå højfyld i A32.

Fig. 14. Bæltespor A56 og A57(øverst i foto). Set fra sydvest.

14
Fig. 15. Detailfoto af A57 under udgravning. Bemærk de halvmåneformede/buede spor.

A35 Forsvarsstilling med bæltespor og spor af kanonlavet(?). Stillingen lå ca. 8,5 meter
nordvest for A30. Den var nordøst-sydvest orienteret, med nedkørselsrampe i sydvest. Den samlede
længde inklusiv volde var 11 meter, mens den samlede bredde var 9 meter. Indvendig længde var
ca. 8 meter og indvendig bredde ved bundniveau var ca. 2,80 meter. Dybden var dybeste sted ca.
1,65 meter. I begge langsider var det muligt at observere den oprindelige nedgravning. Ved
afgravning af anlæggets bund fremkom A40, et Y-formet anlæg, hvor hver af ”armene” var ca.
125cm lange og for anden af hver arm kunne nogle stolpehulslignende anlæg observeres (A36-A37,
A39). Således var hver ”arm” totalt ca. 150 cm lange. Anlægget A40 havde tydeligt karakter af at
være aftrykket af noget, som var blevet mast ned i undergrundsleret. Foreløbig tolkes det som aftryk
af en kanonlavet eller lignende. Syd for A40 fremkom et bæltespor eller kørespor A38, som var ca.
35 cm bredt og som kunne følges over ca. 1,60 meter. (Fig. 15-16)

15
Fig. 15. Forsvarsstilling A35.

Fig. 16. A35 afgravning af bunden. ”Trefoden” A40 set fra nordøst.

16
A41 Forsvarsstilling. Stillingen lå ca. 9 meter sydvest for A30, var let nordvest-sydøst orienteret
og havde nedkørselsrampe i sydøstlig ende. Længden inklusive jordvolde var ca. 9,5 meter og
bredden 9 meter. Indvendigt målte anlægget ca. 5,60 meter i længden og 2,70 meter i bredden, målt
ved bundniveau. Dybden var 1,20 til 1,40 meter, således forstået, at volden var lavest i den østlige
langside. Målt fra bagvæggen af anlægget, var bunden plan i 4 meters længde, herefter kunne en let
stigende opkørselsrampe observeres. Der fremkom ikke yderligere anlæg i tilknytning til A41. (fig.
17)

Fig. 17. A41 og A42. Den røde forhøjning og den mørke plet i billedets vestlige side ved A41 er en
Citroen Berlingo med åben bagklap og arkæologerne Esben Schlosser Mauritsen og Esben Klinker
Hansen.

A42 Forsvarsstilling. Stillingen lå ca. 20 meter sydøst for A41 og var nordvest-sydøst orienteret
med nedkørselsrampe i nordvest. Orienteringen var således, at A42 nærmest lå
spejlvendt/symmetrisk med A41. (fig. 17). Anlægget var, som A41, tydeligt og velbevaret i
terrænet. Den udvendige længde inklusiv jordvold var ca. 9,5 meter og bredden var ca. 8,5 meter.
Indvendigt var længden ca. 5,20 og bredden 2,30 meter. Bunden var plan over ca. 4 meter, hvorefter
der observeredes en stigning mod nordvest. Dybden var ca. 1,40 meter på dybeste sted. Der
fremkom ikke yderligere anlæg i A41.

A43 Forsvarsstilling. Stillingen lå ca. 25 meter syd-sydøst for A42. Anlægget var nordøst-sydvest
orienteret med bagvæg mod nordøst, så adgang/mulig nedkørsel til anlægget er sket fra sydvest.
Den var forholdsvist tydelig i terrænet, men var dårligere bevaret end A41 og A42, idet mindst en
tredjedel af anlægget var blevet bortgravet, formentlig ved etableringen af grusvejen vest for
stillingerne. Derfor må der tages forbehold for længdemålet, som var ca. 8,5 meter inklusive
jordvold. Bredden var ca. 8,5 meter. Indvendigt var længden ca. 4,40 meter, fordi det ikke var
muligt at observere længere mod sydvest. Dybden var ca. 1,20 meter. Bundniveauet var plant, men

17
kun over ca. 1,40 meter, hvorefter der mod sydvest kunne ses en stigning i bundniveauet på 22 cm.
Bredden var ca. 2,40 meter. I anlægget fremkom tre stolpehulslignende anlæg, A44, A45 og A46.
Disse havde alle en mørk humøs fyld der klart adskilte sig fra den øvrige bund i anlægget. A44 var
kun ca. 10 cm dyb, mens A45 og A46 var 22 og 20 cm dybe. Der fremkom spor af ældre
grøftgravning, idet den tydelige grøft A31/A33/A34 kunne observeres i et nordvest-sydøst gående
forløb. A34 løb tydeligt ind under A43 og kan derfor dateres til tiden før besættelsen. (Fig. 18)

Fig. 18. A43 med nedgravningerne A44-A46. Nord og sydøst for anlægget fremkom grøfterne A31
og A34, som tydeligt var ældre end A43.

A47 Forsvarsstilling. Anlægget lå ca. 6 meter syd for A50. Ligesom A43 blev A47 skåret af
grusvejen mod vest og det er dermed ikke sikkert, at anlæggets samlede længde er observeret.
Orienteringen var, ligesom A43, nordøst-sydvestlig, med formodet nedkørselsrampe/adgang mod
sydvest. Bredden inklusiv jordvold var ca. 9 meter og længden var ca. 6,5 meter. Indvendigt kunne
bunden, som var helt plan, observeres over 4,40 meter. Dybden var ca. 1,30 meter. Den oprindelige,
østlige langsides nedgravning kunne ikke med sikkerhed observeres, men den indvendige bredde
anslås til ca. 2,50 meter. Tæt på bagvæggen i anlægget fremkom to stolpehulslignende anlæg, A48
og A49, begge ca. 10 cm dybe og beliggende 1,60 meter fra hinanden, målt fra yderkanterne.
Ved gravning af tværsnit gennem den nordvestlige langside fremkom et mindre antal
genstande ca. 15-20 cm over bunden i den sekundære fyld. Først fremkom X8, et patronhylster til
kaliber .50/12,7mm Browning M2 tungt maskingevær. Dette stammer formentlig fra et amerikansk
luftangreb (se s. 26-27). Herefter blev fylden omkring fundet gennemgået og der fremkom to små
klare glasflasker, en lille kosmetikkrukke af hvidt opalglas, to plastickamme, samt et fragment at en
Musselmalet riflet underkop, som kunne dateres til 1889-1922 baseret på stemplet i bunden.
Plastickamme var i brug i 1940’erne, men ingen af de to kamme kunne med sikkerhed siges at være
af tysk eller allieret proveniens. (Fig. 20)

18
A50 Forsvarsstilling. Stillingen lå ca. 11 meter sydøst for A43 og var let nordøst-sydvest
orienteret, med nedkørselsrampe i nordøst. Længden inklusive jordvold var ca. 10 meter og bredden
8 meter. Den indvendige længde var ca. 8 meter, hvoraf ca. 4 meter var plan bund, herefter kunne
en skrånende rampe observeres. Dybden var ca. 1,40 meter. Ved afgravning af bunden fremkom et
Y-formet fyldskifte, A51, hvis tre ”arme” målte henholdvist 1,60 meter, 1,30 og 2,45 meter.
Anlægget var fra 10 til 2 cm i dybden. De korte ”arme” var begge afsluttet af stolpehulslignende
anlæg på ca. 35cm i dybden. Foreløbigt tolkes anlægget som aftryk/spor efter en kanonlavet eller
flaklavet. (Fig. 19)

Fig. 19. A50 med fyldskiftet A51.

A52 Forsvarsstilling. Stillingen lå ca. 7,5 meter sydøst for A47 og var øst-vest orienteret med
nedkørselsrampe i øst. Længden inklusiv jordvold var ca. 10 meter og bredden ca. 7,5 meter.
Indvendig længde var ca. 8 meter, hvoraf mindst 3 meter var flad bund, dog var
observationsforholdene i længdeprofilen ikke optimale pga. mange rødder. Indvendig bredde var ca.
2,40 meter målt ved bundniveau. Dybden var ca. 1,20 meter.

19
Fig. 20. A52.

Sløjfede forsvarsstillinger
På den del af arealet, som ikke var bevokset med træer, fremkom der 10 sløjfede stillinger ved
almindelig fladeudgravning (A4-A6, A8, A11-A12, A14-A15, A18, A27). Disse blev registreret
ved fladeopmåling med GPS og efterfølgende udgravet således, at en korsbalk stod tilbage. Herved
kunne både tværprofil og længdeprofil registreres. Anlæggene blev udgravet med maskine og
systematisk afsøgt med metaldetektor for hver 5-10 cm.
Anlæggene viste sig, ganske som de synlige anlæg, at have en helt ensartet
udformning med små variationer i længde og bredde (fig. 21). A12 og A14 fremkom i den centralt
til nordlige del af arealet, mens A4-A5, A15 og A18 lå i den centrale del. Sydligt sydøstligt lå A8,
A11 og A27.

Fig. 21. Eksempel på sløjfet stilling, længde- og tværprofil (A5).

20
 Fylden i de sløjfede stillinger viste sig næsten udelukkende at være sekundær. Under
udgravning af A4 blev den sydvestlige fjerdedel af anlægget udgravet med skovl og ske, for at
undersøge potentialet i anlæggene. Der fremkom ingen reelle aktivitetslag eller sårbare detaljer
såsom bevaret afstivning af træ eller fletværk. Da udgravningen af de sløjfede anlæg foregik som
almindelig fladegravning, må den målte længde af anlæggene tages med forbehold, idet et muldlag
på 40-60 cm har betydet et længere anlæg og en længere rampe i anlæggene. I en beskrivelse af
disse anlæg vil der ikke blive angivet dybde af anlæggene, idet jordvoldene ikke eksisterede på
udgravningstidspunktet.

A4. Forsvarsstilling. Rektangulært og nordøst-sydvest orienteret med nedkørselsrampe i sydvest.

Længden var ca. 7,20 meter, Bredden var 3,80 meter. Der blev observeret helt jævn og flad bund
over ca. 5,5 meter, hvorefter en let stigning indtraf. Indledningsvist så det ud til at anlæggets sider
var forstærket med fletværk, men det viste sig at der formentlig var tale om rødder.

A5 Forsvarsstilling. Rektangulært og nordøst-sydvest orienteret med nedkørselsrampe i sydvest.

Længden var 6,70 meter og bredden var 3,60 cm. Bunden var flad og jævn over ca. 3 meter,
hvorefter en stigning kunne observeres.

A6 Forsvarsstilling. Rektangulært og nordvest-sydøst orienteret med opkørselsrampe i sydøst.

Længden var ca. 6,30 meter og bredden ca. 3,0 meter, dog var bundniveauet kun ca. 2,40 meter
bredt. Bunden meget jævn og plan over ca. 4,8 meter, hvorefter fladen steg ret brat opad.

A8 Forsvarsstilling. Rektangulært, nord-syd orienteret med opkørselsrampe i syd. Længden var 6

meter og bredden 2,70 meter. Bunden var plan over ca. 4 meter, hvorefter en let irregulær stigning
kunne ses.

A11 Forsvarsstilling. Rektangulært, nord-syd orienteret med opkørselsrampe i syd. Længden var
6,20 meter og bredden ca. 2,0 meter. Bunden var ret plan over ca. 4 meter, hvorefter der sås en
irregulær stigning. Der blev i den nordlige halvdel af anlæggets langsider og nordlige bagvæg
observeret en karakteristisk, brunlig og let humøs bræmme af ca. 8-10 centimeters bredde. Da
denne bræmme indeholdt enkelte rester af lange tynde grene/kviste, tolkes den som rester af
fletværk, der har afstivet siderne af anlægget.

A12 Forsvarsstilling. Rektangulært, nord-syd orienteret med opkørselsrampe i syd. Længden var
ca. 6,40 meter og bredden ca. 2,55 meter. Bunden var plan og jævn over ca. 4 meter, med
efterfølgende stigning.

A14 Forsvarsstilling. Rektangulært, nordøst-sydvest orienteret med opkørselsrampe i sydvest.

Længden ca. 6,50 meter og bredden ca. 3,20 meter, dog var bunden kun ca. 2,70 meter bred.
Bundfladen var plan over ca. 4,50 meter for derefter at stige.

A15 Forsvarsstilling. Rektangulært, øst-vest orienteret med opkørselsrampe i øst. Længden var ca.
6,00 meter og bredden ca. 2,70 meter. Bunden var plan over ca. 4,5 meter. I tværsnittets profil sås
nogle let tilspidsede fordybninger i hver side med ca. 1,80 meters mellemrum, som må tolkes som
formodede hjul- eller bæltespor. Dog blev der ikke med sikkerhed observeret hjul- eller bæltespor i
bundfladen.

21
A18 Forsvarsstilling. Rektangulært, øst-vest orienteret med opkørselsrampe i øst. Længden var ca.
6,40 meter og bredden ca. 2,80 meter, dog var bundfladen kun ca. 2,30 meter i bredden. Bunden var
plan over ca. 4,30 meter. I anlæggets østlige ende blev der 5-10 cm under fladeniveau fundet tre
metalgenstande som entydigt relaterer sig til Værnemagten, nemlig X3 patronhylster (7,92x57mm),
X4 aluminiumsbeslag med rester af feltgrå bemaling, samt X5 aluminiumsknap fra tyske
uniformsbukser.

A27 Forsvarsstilling. Rektangulært, let nordøst-sydvest orienteret med opkørselsrampe mod

sydvest. Længden var ca. 6,60 meter, bredden ca. 3,00 meter. Bunden var plan over ca. 4,30 meter,
hvorefter der sås en jævn stigning. I anlæggets nordlige ende, helt mod bagvæggen, fremkom to
stolpehulslignende nedgravninger, A28 og A29.

A26 Sløjfet gravhøj. Omtrent 85 meter sydøst for Videbækvej fremkom en sløjfet gravhøj. Højen
blev observeret som et tydeligt forhøjet, nærmest halvcirkulært anlæg på ARKVESTs højdemodel
af 24. marts 2015. Her så det ud til, at lidt over halvdelen af højen var bevaret i det bevoksede areal,
men var bortpløjet i den del af arealet, som har været under dyrkning indtil for nyligt.
Ved afdækning af skovbund og muld fremkom et let forhøjet, men markant lag
hvidligt til hvidgråt lag højfyld. Efter afrensning af fladen fremstod dette med forholdsvist tydelig
afgrænsning mod den omkringliggende sterile undergrund, der stedligt bestod af rødbrunt sand med
partier af sort podsolering. Tydeligst manifesterede anlægget sig i den nordlige ende, mens den
sydlige desværre var præget af store forstyrrelser forårsaget af træstubbe og rødder. Der blev gravet
et prøvehul på 50x50 cm centralt i anlægget. Det viste sig, at der her var et ca. 10 cm tykt lag
højfyld, herunder kunne et ca. 10 cm tykt podsoleringslag ses. Under dette sås rødbrunt
undergrundssand.
Ved udgravning viste det sig, at højfylden kun var bevaret i et meget tyndt lang på
store dele af anlægget. Den 10cm tykke højfyld centralt i anlægget fandtes på et ca. 4 m2 stort
område. Herefter tonede højfylden ud til at være et få centimeter tykt lag. Der blev indledningsvist
observeret en koncentration af lysere fyld centralt til nordligt i anlægget. Dette antoges først som en
mulig grav, men ved afgravning kunne dette ikke påvises. (Fig. 22)

22
Fig. 22. A26 afrenset, set fra syd.

A32 Sløjfet gravhøj. Omtrent 30 meter sydøst for Videbækvej, i den bevoksede del af arealet,
fremkom en sløjfet gravhøj mere. Oprindeligt blev denne forhøjning set som en del af volden
omkring forsvarsstillingen A30, men efter udarbejdelsen af højdemodellen stod det klart at
forhøjningen var et separat anlæg. Under udgravning kunne følgende observeres: øverst sås et
homogent gråbrunt muldlag på ca. 20-38 cm. Der forekom recent affald i form af teglbrokker og
eternitpladefragmenter. Der var tale om et påfyldt lag muld. Herunder fandtes et 5-10 cm tykt
gråsort humøst lag, der repræsenterer et ældre skovbundslag. Herunder lå et 10-30 cm tykt lag
gråligt til hvidgråt sand med enkelte sorte linser. Dette lag tolkedes som højfylden, idet laget ved
afrensning viste sig at have en forholdsvis tydelig halvcirkulær form i fladen, navnlig i den nordlige
del og selve fyldens sammensætning virkede særdeles oplagt. Mod syd var anlægget dårligere
bevaret. Anlæggets østlige del lå ud mod den dyrkede del af arealet og formentlig er den aller
østligste del af anlægget fjernet ved pløjning. Anlægget udgravedes ved anlæggelse af en nordvest-
sydøst orienteret balk. Herefter anlagdes et prøvehul centralt i anlægget, umiddelbart nord for
balken. I prøvehullet kunne et ca. 10 cm tykt lag grå til hvidgrå højfyld observeres. Herunder sås et
ca. 10 cm tykt sort podsoleringslag og herunder var rødbrunt undergrundssand. Ved afgravning
viste højfyldslaget sig at være ret uniformt. Som beskrevet under A30 var fylden præget af, at
bæltekøretøjer har kørt henover det tynde skovbundslag og højfylden, idet nedkørselsrampen ligger
i højens vestlige udkant. Højfylden var desuden bortgravet, hvor rampen var anlagt. Ydermere
kunne der ses spor af grubning eller anden maskinel bearbejdning. Den sydlige del af anlægget
havde ligeledes et gråt til hvidgråt lag højfyld, men var noget dårligere bevaret og diffust i
afgrænsning. A53, et tydeligt afgrænset fyldskifte, tolkedes indledningsvist som en mulig grav, men
dette kunne ikke bekræftes.
Skønt der ikke blev fundet en bevaret grav, taler anlæggets beliggenhed for, at der
vitterligt er tale om en gravhøj. Placeringen er nemlig meget lig den ene af de to små gravhøje
kaldet Kirk Höye på Original-1 kortet, idet der kun ses 15 meters usikkerhed/forskydning. (fig. 24)

23
Fig. 23. Udgravning af højfyld i A32. Bemærk bæltespor A56 i højfylden.

Fig. 24. Original-1 kort, Jersild Byes Jorder, opmålt 1806. Bemærk at A32 er placeret meget tæt
på den nordligste af de to gravhøje, kaldet Kirk Höye.

Genstandsmaterialet
Under udgravningen blev der fundet et beskedent, men ikke desto mindre signifikant
genstandsmateriale, idet hovedparten af genstandene med sikkerhed kunne relateres til den tyske
værnemagt. En del af genstandene fremkom ved detektorafsøgning i forsvarsstillingerne, mens en

24
del fremkom som detektorfund i mulden på området. Under udgravningen fik udgraverne venlig
assistance af detektorfører Kaj Ramkov, Aulum.
Der blev fundet tre patronhylstre fra tyske tjenestevåben. Fundene X2, X3 og X7 viste
sig alle at være af typen 7,92 x 57mm, der anvendtes i den tyske værnemagts standardgevær Kar98k
og dennes varianter. På to af af disse hylstre kunne produktionssted og tidspunkt identificeres til
Zbrojovka Brno / Považská Bystrica i august 1937 (X2) og Sellier & Bellot i Prag, i december 1933
(X7). Hertil blev der fundet en laderamme (X6), en såkaldt Ladestreifen, der anvendtes ved ladning
af fem patroner i gevær Kar98. Rammen var fabriksmærket P (Polte Armaturen) (fig. 25) Som
detektorfund i fladen fremkom desuden en kugle fra 9mm parabellum ammunition (X12).
Desuden blev der fundet en uniformsknap af aluminium (X5). Knappen kunne
identificeres som anvendt på tyske uniformsbukser som f.eks. Gerade Hosen Für Mannschaften
M40. Et lille aluminiumsbeslag (X4) med rester af feltgrå maling kunne ikke identificeres, men
formodes at være et rembeslag eller lignende. (fig. 26)
Ejendommeligt nok blev der også fundet rester af allieret ammunition. Patronhylsteret
X8, der blev fundet nær bunden i forsvarsstilling A47, var fra kaliber .50/12,7mm M2 Browning
tungt maskingevær, ligesom detektorfundet X9, der blev fundet et stykke derfra . X8 bar
bundstemplet DM-4 hvilket indikerer, at det er fremstillet på Des Moines Ordnance Plant, Ankeny
Iowa, i 1944. (Fig. 27)
Genstandene X1 jernpløk og X12 sammenrustet jern, har foreløbigt ikke kunnet
identificeres nærmere.

Fig. 25. Patronhylstrene X2,X3,X7 og laderamme X6.

Fig. 26. Aluminiumsbeslag X4 og X5 uniformsknap Ø17mm, aluminium

25
Fig. 27. Patronhylster X8, fra 12,7mm M2 Browning maskingevær.

Konkluderende står det klart, at patronhylstrene X2, X3 og X7 er af kaliberet 7,92 x

57mm, som også går under betegnelsen 8 x 57 IS (Infanterie Spitz). Denne patron har
kuglediameteren 7,92 mm og hylsterlængde 57 mm. De fundne hylstre X2-X3 og X7 har netop
denne længde, med det forbehold, at hylstrene ikke er i god bevaringsstand. Også typens
bunddiameter på ca. 11,95 mm, rillen til patronudtrækkeren på 0,90 mm, længde fra bund til
indsnævring af halsen på 48mm kan observeres på de fundne hylstre. Patronen anvendtes til det
tyske gevær 98 og dennes senere varianter karabin Kar98a, Kar98b og Kar98k, ligesom den også
anvendtes til maskingevær MG34 og MG42, samt automatgeværene G41 og G43 (Smith & Smith
1972, s. 199-226).
Til militært brug leveredes 7,92 x 57mm patronen i laderammer, såkaldte
Ladestreifen. Det er en tynd, rektangulær metalgenstand med ombukket kant, der kan fastholde fem
patroner i udtrækkerrillen indtil de indsættes i geværets magasin. Der er ingen tvivl om, at X6 netop
er en sådan laderamme (fig. 25).
At Værnemagten har anvendt tjekkisk 7,92 x 57mm ammunition på arealet er i
virkeligheden ikke overraskende, idet våbenindustrien i Tjekkoslovakiet efter tyskernes annektering
af landet i 1938 begyndte at producere våben for værnemagten. Det kan interessant nok tilføjes, den
tjekkoslovakiske hærs standardgevær VZ24 var en næsten nøjagtig kopi af den tyske Kar98 og at et
stort antal VZ24 geværer blev overtaget af værnemagten. Fabrikken Považská Bystrica begyndte i
øvrigt fra 1942 at fremstille Kar98 rifler til Værnemagten (Smith & Smith 1972, s. 146).
Den fundne 9mm kugle relaterer sig temmelig sikkert også til Værnemagten. Kuglens
keglestub-form kendes fra tysk militærammunition som "Vollmantel-Kegelstumpf-Geschoss". Dette
projektil vejede 8 gram og det fundne X12 vejer 7 gram, dog mangler en lille del af kernen.
Værnemagten anvendte to 9mm tjenestepistoler, nemlig P08 og P38, men var desuden på grund af
mangel på pistoler nødsaget til at anvende flere andre tyske fabrikater, samt byttevåben fra besatte
områder (Ezell 1981, s. 181-191)
Meget interessant er tilstedeværelsen af allieret 12,7 mm ammunition. Der kendes
mindst et allieret flyangreb i Aulum. Dette fandt sted søndag 27. august 1944, hvor 8. U.S. Army
Air Forces 1st Bomber Division blev sendt på bombetogt over Berlin. Enheden bestod den dag af
371 stk. B-17 Flying Fortress bombemaskiner og 167 stk. P-51D Mustang jagerfly som eskorte. På
vej ind over Midtjylland fik enheden besked på at returnere til England, da vejret over målet var for
dårligt til et samlet angreb. En del af jagereskorten, 20th Fighter Group, som opererede fra Kings
Cliffe flyvepladsen i England, besluttede sig til kl. ca. 14.30 at angribe mål på jorden og angreb
lastbiler, biler, lokomotiver og togvogne i Esbjerg, Fanø, Bramming, Gørding, Borris, Skjern, Lem,
Højmark, Ringkøbing, Hee, Tim, Ulfborg, Vemb, Videbæk og Aulum. Under angrebet omkom 13
civile danskere og mindst 30 tyske soldater (Anthonisen 1986). Hver P-51D Mustang jager var
udrustet med seks kaliber .50 (12,7mm) Browning M2 maskingeværer.

26
 Interessant nok beskriver tre politirapporter fra 1944 uafhængigt af hinanden fundet af
patronhylstre efter luftangrebet. I politirapport af 6. september 1944 beretter en betjent fra Skjern
Politistation om hvorledes han 27. august på Ringkøbing Landevej, syd for Dejbjerg Plantage
observerer en tysk militærvogn som er blevet angrebet. Der er døde og sårede tyske soldater og på
de omkringliggende marker opsamler han patronhylstre ”af Kaliber 13mm og formentlig af engelsk
eller amerikansk Oprindelse. De nævnte patronhylstre er i Bunden mærket D.M. tillige med et tal
der øjensynlig angiver Fabrikationsaaret” (Politirapport R.J. Nr. 923/1944). En politibetjent fra
politistationen i Rindum beretter ligeledes om, hvorledes to tyske lastbiler kl. 14.30 er blevet
gennemhullet af jagerfly på Ringkøbing-Skjern landevej, ca. 7,4 km fra Ringkøbing. I nærheden af
stedet opsamler han patronhylstre mærket D.M.4 (Politirapport R.J. Nr. 926). Kl. 14.35 beskydes et
passagertog ved Hee. På marken vest for banelinjen opsamles kaliber .50 (12,7mm) patronhylstre,
der ligeledes er mærket D.M.4 (Politirapport, Politistationen i Ringkøbing, 27. August 1944).
Vi kender til mindst én episode fra den 27. august 1944, hvor mål i Aulum beskydes.
Kl. ca. 14.30 var proprietær Ejner Hansen på vej ad landevejen mod Holstebro i en personvogn.
Ved Ljørring umiddelbart syd for Aulum dukkede en amerikansk jager op. Ejner Hansen nåede at
søge dækning i landevejsgrøften, før bilen blev gennemhullet af projektiler og brød i brand.
Samtidig blev en lastbil beskudt ved Videbæk (Ringkjøbing Amts Dagblad 28. august 1944,
gengivet i: Anthonisen 1986, s. 24,).
På baggrund af ovenstående må det betegnes som sandsynligt, at de fundne kaliber .50
(12,7mm) patronhylstre X8 og X9 kan stamme fra det amerikanske luftangreb 27. august 1944, eller
fra tilsvarende begivenheder. Der kendes nemlig flere allierede luftangreb i 1944, hvor
flyvestationerne i Karup (Fligerhorst Grove) og Ålborg var målene og ved mindst én lejlighed kom
det til luftkampe i Herningområdet. Disse missioner blev fløjet af Royal Canadian Air Force med
Mosquito-jagere, men med eskorte af Mustang III jagere, bevæbnet med kaliber .50 (12,7mm)
maskingeværer. Man opererede fra Coltishall ved Norwich. (Skov Kristensen, Kofoed & Weber
2012, s. 574-578) Ved indflyvningen fra Vesterhavet ligger Aulum i det område som flyene kan
have passeret mod Karup. Jernbanen og de tyske stillinger ved Aulum må have været oplagte mål.

Tolkning og datering af lokaliteten

De tyske forsvarsstillinger ved Aulum var i forvejen kendte af lokalbefolkningen som
”panserstillingerne” eller ”tyskerstillingerne”. Anlæggenes anvendelse, formål og hvilken tysk
enhed som byggede dem var ukendt, ligesom anlæggenes mere præcise opbygning og dimensioner
heller ikke kendtes. Udgangspunktet for undersøgelsen var at udgrave, registrere og tolke
stillingerne for at give viden om anvendelse og formål.
Efter forundersøgelsen i 2014, som bestod af udgravningen af fire sløjfede anlæg på
flad mark, samt en kursorisk opmåling af de synlige anlæg i det bevoksede område, dannedes en
hypotese om, at der var tale om jordbyggede anlæg udført efter den tyske hærs
feltbefæstningsdoktrin. Den tyske værnemagt benyttede sig af en feltbefæstningsdoktrin, som blev
beskrevet i nogle særdeles detaljerede manualer. I 1943 udarbejdede værnemagten Merkblatt für
den Stellungsbau, som 1. juni 1944 suppleredes/erstattedes af instruktionsbogen Bildheft
Neuzeitlicher Stellungsbau. Doktrinen rummer meget præcise angivelser for anlæggelse af
feltmæssige forsvarsstillinger.
Som udgangspunkt var arbejdshypotesen i 2014, at de største stillinger kunne være
opbygget efter ovennævnte doktrin. I Bildheft Neuzeitlicher Stellungsbau ses typen Pz.-
kampfwagenstand für Beutekampfwagen, som angives at være 4-4,5 meter bred, 8 meter lang og 1,5
meter dyb. Typen Panzerkampfwagenstand angives at være 4-4,5 meter bred og 0,9-1,5 meter dyb
med en flad bund over ca. 8 meter og skrånende rampe. Den samlede længde angives som ca. 12,7
meter.

27
 Ved udgravningen i 2015 kunne det imidlertid konstateres, at anlæggene næppe er
bygget som kampvognsstillinger efter de ovennævnte manualer. Ingen af de undersøgte anlæg
havde tilstrækkelig længde eller bredde og anlæggene havde ingen afstivning i siderne. Længden af
de undersøgte anlæg varierede mellem 5 og 8 meter og den plane bund i anlæggene var typisk ca. 4-
4,5 meter. Bredden i anlæggene varierede men var gennemgående omkring 2-2,8 meter med enkelte
bredere anlæg på 3,15-3,80 meter. Dybden i anlæggene varierede fra 1,20 til 1,65 meter og
hovedparten var omkring 1,40-1,50 meter. Det skal naturligvis anføres, at de sløjfede anlæg har
været lidt længere, idet de blev udgravet ved almindelig fladeudgravning. Det forhold, at det 40-60
cm tykke muldlag på stedet er bortgravet, betyder at den oprindelige længe på nedkørselsramperne
ikke kunne registreres med sikkerhed.
(Fig. 28-29)
Stilling Længde/meter Bredde/meter Plan Bund/meter Dybde/meter
A20 7,25 3,15 3,60 1,50
A30 6,40 2,82 4,70 1,50
A35 8,00 2,80 1,65
A41 5,60 2,70 4,00 1,40
A42 5,20 2,30 4,00 1,40
A43 4,40 (ej komplet) 2,40 1,40 1,20
A47 4,40 (ej komplet) 2,50 4,40 1,30
A50 8 2,70 4,00 1,40
A52 8 2,40 3,00 1,20
Fig. 28. Tabel over synlige stillinger. Anlæggenes bredde er målt ved bundniveauet.

Stilling Længde/meter Bredde/meter Plan Bund/meter

A4 7,20 3,80 5,50
A5 6,70 3,60 3,00
A6 6,30 2,40 4,80
A8 6,00 2,70 4,00
A11 6,20 2,00 4,00
A12 6,40 2,55 4,00
A14 6,50 2,70 4,50
A15 6,00 2,70 4,50
A18 6,40 2,80 4,30
A27 6,60 3,00 4,30
Fig. 29. Tabel over sløjfede stillinger. Bredde målt ved bundniveauet.

Nøglen til forståelsen af anlæggene måtte derfor findes andetsteds. Vi ved, at en enhed
fra 233. Reserve Panzer Division rykkede ind i Aulum allerede 3. januar 1944. Enheden var 3.
kompagni af det 83. Reserve Panzer Grenadier Regiments 3. Bataillon (Boer 2014, s. 19-20).
Pansergrenaderer var en nyudvikling i Værnemagten og opstod som en konsekvens af
Blitzkriegtaktikken, som indbefattede hurtig fremrykning med kampvogne. For at tropperne kunne
holde trit med kampvognene var det nødvendigt at skabe et motoriseret infanteri, der støttede og
samarbejdede med pansertropperne. Et karakteristisk træk ved pansergrenadererne var anvendelsen
af lette bæltekøretøjer, såkaldte Sonderkraftfahrzeuge. Disse havde et sæt almindelige forhjul men
bæltetrukket bagende, var let pansrede og kunne bevæbnes med både lette våben som
maskingeværer og tungere våben som 2 cm Flak og 7,5 cm antitank kanon (Lucas & Cooper 1981,
s. 11-46, 60-77). (Fig. 30)

28
Fig. 30. Halvbæltekøretøj, Sonderkraftfahrzeug, her modellen Sd.Kfz. 251, den mest udbredte
model som anvendtes af pansergrenadererne i forskellige varianter med forskellig bestykning.
Bredde 2,10 meter, længde 5,80 meter, højde 1,75 meter. Sporvidde forhjul 1,65 meter, sporvidde
bælter 1,60 meter.

I 1944 ville et pansergrenaderkompagni bestå af 3 officerer, 36 underofficerer og 151

menige pansergrenaderer. Ideelt set ville kompagniet være udrustet med: 23 stk. pansrede
halvbæltekøretøjer som f.eks. Sd.kfz. 251, 4 stk. Kettenkräder (motorcykler med bæltetrukket
bagende), 2 stk. Personalkraftwagen (biler), 7 stk. 2 cm flakkanon, samt 2 stk. 7,5 cm
antitankkanon (Scheibert 1968, s. 157-162). Reelt er det nok tvivlsomt, om alle enheder var fuldt
udrustet. Noget tyder på, at mange enheder langt fra havde det nomerede antal køretøjer (Lucas &
Cooper 1981, s. 81). Formentlig er frontenhederne blevet prioriteret, da Værnemagten i 1944 var
hårdt presset.
Ikke desto mindre kan vi konstatere, at der i plantagen i Jersild er fundet 30 stillinger.
Sammenholder man disse anlægs dimensioner med målene på de hyppigst anvendte
Sonderkraftfahrzeuge (Sd.Kfz), virker det sandsynligt at stillingerne kan være bygget med det
formål at fungere som kampstillinger eller skjul for køretøjerne. Bredde-og længdemæssigt ville
Sd.Kfz, 10 og 250 med lethed kunne passe til de fleste af stillingerne og den beskedne højde på 1,62
og 1,66 ville passe fint til stillingernes dybde på 1,20-1,65 meter. Sd.Kfz 11 og 251 ville næppe
kunne skjules i de mindste stillinger, men uden problemer i de større. Man bemærker i øvrigt, at
hverken Sd.Kfz. 250 eller 251 havde sidedøre, så adgang skete enten via bagenden eller toppen.
(Fig. 31)

29
Køretøj Længde/meter Bredde/meter Højde/meter Sporvidde, Bæltebredde
for/bag
Sd.kfz. 10 4,75 1,84 1,62 163/158 24
Sd.Kfz. 250 4,56 1,94 1,66 163/158 24
Sd.Kfz. 11 5,55 2,00 2,15 165/160 28
Sd.kfz. 251 5,80 2,10 1,75 165/160 28
Fig. 31. Tabel over de mest almindeligt anvendte Sonderkraftfahrzeuge. Den meget homogene
sporvidde skyldes, at Sd.Kfz. 10 og 250 var bygget over samme undervogn, det samme var tilfældet
med Sd.kfz. 11 og 251. Data efter Spielberger 1976, s. 155-169.

Pansergrenadererne var udrustet med almindelige infanterivåben, men anvendte

desuden 2cm flakkanoner og 7,5 cm antitankkanoner. I de to stillinger A35 og A50 fremkom nogle
karakteristiske tre-armede fyldskifter. Der synes at være to tolkningsmuligheder. De kan enten være
spor efter lavetter fra f.eks. 2-cm Flak, eller også er der tale om gravede render til
afvanding/dræning af stillingerne. Det tyske 2-cm Flak 38 var monteret i en karakteristisk lavet med
tre arme, to vendt mod fronten og en mod bagenden. For enden af hver arm var monteret en
cirkulær fod, som kunne indstilles i højden. Bredden af lavetten, 1,81 meter, regnet som afstanden
mellem yderpunkterne på de to forreste arme, stemmer rimeligt overens med sporene i A35 og A50.
Der er fundet stolpehulslignende anlæg mod bagvæggen i flere af forsvarsstillingerne og måske er
disse også spor efter forankring af våben. Det tyske 2-cm Flak var meget udbredt i alle værn og blev
anvendt både til flakopgaver og til skydning mod mål på jorden, som f.eks. kampvogne, fra åbne
stillinger men også i nedgravede (Müller 1978, passim). (Fig. 32-33)
Tolkningen som afvandingsrender nævnes her, idet Merkblatt für den Stellungsbau (1943) netop
nævner udgravning af drænrender i forsvarsstillinger for at aflede overfladevandet. Hertil kan
indvendes, at sporene kun er fundet i få anlæg. Når anlæggene stort set har samme dimensioner og
beliggenhed, synes det mærkeligt at man kun har haft behov for at dræne nogle få af dem.

Fig. 32. Tysk 2-cm Flak 38 maskinkanon i 3-benet kanonlavét.

30
Fig. 33. Anvendelse af 2-cm Flak 38 i jordgravet stilling.

På baggrund af ovenstående synes det overmåde sandsynligt, at forsvarsstillingerne blev bygget af

233. Reserve Panzer Division, 83. Reserve Panzergrenadier Regiment, 3. Battalions 3. kompagnie
og at stillingerne blev bygget som kampstillinger eller skjul for enhedens halvbæltekøretøjer.
Enheden har formentlig været udrustet med 2cm flak idet de ejendommelige ”trefods-spor” i A35
og A50 sandsynligvis er spor efter disse våben.

Som der fremgår af ovenstående, blev stillingerne ikke bygget direkte efter manualerne Merkblatt
für den Stellungsbau eller Bildheft Neuzeitlicher Stellungsbau. Sidstnævnte kan udelukkes, da den
først i trådte i kraft efter 1. juni 1944, hvor stillingerne med stor sandsynlighed allerede var bygget.
Førstnævnte kommer kun med mere generelle retningslinjer og fokuserer på mindre kampstillinger.
Formentlig er stillingerne bygget på initiativ af de stedlige officerer, efter det såkaldte Führerheer-
princip, som opmuntrede officerer af alle rangordner til selv at tage taktiske og strategiske
beslutninger ud fra situationens nødvendighed (Boer 2014, s. 21). Stillingerne kan derfor nærmere
siges at være opbygget efter de generelle retningslinjer, som angives i Merkblatt für den
Stellungsbau.

Men hvilke overordnede, strategiske og taktiske overvejelser lå der bag Værnemagtens beslutning
om netop at placere stillingerne ved Jersild?

Stillingernes strategiske overvejelser skal ses i lyset af tyskernes krigssituation i slutningen af 1943.
Efter en lovende start på offensiven mod Sovjetunionen, havde tyskerne mistet de erobrede
landområder på Østfronten og russerne så ikke umiddelbart ud til at lette på presset. Endvidere var
de øvrige Allierede, ført an af USA og Storbritannien, i juli 1943 landet i Syditalien, og selvom den
italienske halvø favoriserede de tyske forsvarere, bevægede de Allierede sig støt og stille nordpå.
Dette havde i september samme år resulteret i, at Italien, Tysklands vigtigste europæiske allierede,
overgav sig. Endvidere havde tyskerne allerede relativt tidligt i krigen mistet luftherredømmet,

31
hvilket besværliggjorde troppebevægelser, mens krigen til søs heller ikke længere gik tyskernes vej.
Med andre ord var Tyskland presset. Ikke desto mindre havde tyskerne stadigvæk fuld kontrol over
Nord- og Vesteuropa. De var dog klar over, at de Allierede på et tidspunkt ville være nødt til at
invadere Nord- og Vesteuropa. Josef Stalin truede med at slutte en separatfred med tyskerne,
såfremt der ikke blev åbnet en tredje front, mens de Allierede var klare over, at Nordeuropa var den
hurtigste vej til tyskernes industrielle hjerte, Ruhrgebiet. Tyskerne var derfor allerede ret tidligt i
krigens forløb gået i gang med at bygge væsentlige forsvarsværker, der på sigt skulle strække fra
det sydvestlige Frankrig til det nordlige Norge – det såkaldte Atlantikwall. I slutningen af 1943 stod
imidlertid kun værkerne i Frankrig og i mindre grad i Belgien og Holland færdige.

For at rette op på dette og for at fremskynde forberedelserne, bestemte Hitler og OKW

(Oberkommando der Wehrmacht) i december 1943 at tyskernes mest kendte, hædrede og velsagtens
bedste officer, Generalfeldmarschall Erwin Rommel skulle forberede og forbedre forsvaret mod
den ventede Allierede invasion. Rommel havde på grund af sine lange kampe mod først briterne og
derefter amerikanerne i Nordafrika et stort kendskab til de vestlige Allieredes taktikker, hvorfor han
også var tyskernes bedste chance for en succesfuld afværgelse af en invasion. Tyskernes største
problem lå dog i, at de ikke anede hvor de Allierede ville lande. Nordvestfrankrig blev set som det
mest oplagte mål – noget tyskerne skulle få ret i – men Rommel kunne ikke satse alle sine enheder
på ét område. For yderligere at forvirre tyskerne, søsatte briterne i 1943 Operation Bodyguard, der
havde som formål at sprede tyskernes styrker så meget som muligt op til D-Day. Én af
suboperationerne af Bodyguard var Operation Fortitude North. Briterne oprettede en fiktiv hær,
British Fourth Army, der bestod af oppustelige kampvogne, pensionerede officerer, træfly, og ikke
så meget mere andet end varm luft, ført an af General Patton, som tyskerne anså som de Allieredes
bedste. Endvidere havde de Allierede allerede i 1941 knækket tyskernes kodesæt Enigma, samt
vendt adskillige tyske spioner i Storbritannien, og de kunne derfor kontrollere hvad tyskernes
efterretningstjeneste kunne få at vide om de Allierede planer. Således lærte tyskerne, at Fourth
Army i slutningen af 1943 bestilte enorme mængder snesko, vintertøj, bjergklatreinstruktioner og
deslige, hvilket selvfølgelig pegede kraftigt mod en Allieret invasion af Norge – dog uden at
bestillingerne på noget tidspunkt blev lavet for alvor. Resultaterne af Fortitude North var
overvældende, idet Hitler i begyndelsen af 1944 øgede Norges garnison til tretten divisioner – eller
godt og vel én tysk soldat per hver ottende nordmand - mens der også blev sendt flere enheder til
Jylland, da Danmark formentlig ville have været næste mål efter en veloverstået invasion af Norge.

Da Erwin Rommel den 12. december 1943 fik sin nye befaling, var han på besøg i Danmark, for at
besigtige de tyske enheder her i landet. Én af de første ordrer han gav i sin nye kapacitet som
ansvarlig for forsvaret af Vesteuropa var, at tyskernes 233. Reserve-Panzer Division skulle
indkvarteres således de kunne beskytte henholdsvis Esbjerg og Holstebro. Kort herefter fik Aulums
borgmester besked om, at han skulle finde indkvartering til et større antal tyskere. Ved hjælp af
Kriegstagesbuch Heer Dänemark og rapporter fra modstandsbevægelsen kan vi yderligere definere
enheden, der ankom til Aulum den 3. januar 1944 – 233. R. Pz. Div., 83. Reserve Panzer Grenadier
Regiment, 3. Battaillon, 3. Kompanie. Panzergrenaderere var motoriseret eliteinfanteri, der havde
som opgave at konsolidere de områder, kampvogne havde brudt igennem, men dersom der i det her
tilfælde kun var tale om en Ersatz eller reserveenhed, har materiellet ikke været nyt eller moderne.

Men hvorfor Aulum? Hvorfor var en mindre landsby midt mellem Holstebro og Herning interessant
for Rommel og den tyske hær? Samtidige tyske kilder, der i forvejen er sparsomme hvad angår 233.
division og deres virke i Danmark, uddyber intet, mens Kriegstagesbuch kun nævner
omdisponeringen af divisionens underordnede enheder. Med andre ord kan vi ikke endegyldigt

32
konkludere enhedens opgave(r) i Aulum – men vi kan godt nærme os et svar ved et kvalificeret gæt,
ved hjælp af tyske dogmer, den tidligere nævnte krigssituation, samt en analyse af det
omkringliggende landskab og infrastruktur.

Set i lyset af sin nye befaling, er Rommels omdisponering af 3. kompanie interessant.

Kriegstagesbuch citerer, at ”[die] Verlegung des Res. Pz. Gren. Btl. 3 in den Raum Tvis, Avlum,
Ørre, Sinding-K., Vildbjaerg wird genehmigt”. Et kig på kortet viser, at bataljonen, i tilfælde af et
angreb i Jylland, ville danne en krogformet front, med buen mod øst (se Fig. 34). Såfremt de
Allierede havde forsøgt sig med en invasion af den jyske østkyst, havde de (i tilfælde af en invasion
ved Jammerbugten) mødt et dybdeforsvar på vej sydpå eller (i tilfælde af en invasion mellem
Lemvig og Ringkøbing) mødt et breddeforsvar, på vej indad landet. Det er nærliggende at tro, at
Aulum-stillingerne var led af et større andet- og tredjeforsvar, hvor bunkerne på vestkysten skulle
agere første linje, jævnfør lignende eksempler fra Normandiet.

Fig. 34.

Aulum-stillingerne som led af et større forsvar styrkes når det bliver set i et dogmatisk lys.
Tyskerne udgav igennem krigen flere håndbøger vedrørende konstruktionen og forberedelsen af
styrkede positioner – det såkaldte Bildheft Neuzeitlicher Stellungsbau – der løbende blev opdateret,
jo flere erfaringer de tyske tropper gjorde sig, samt strategiske og taktiske doktriner, såsom
Merkblatt für den Stellungsbau. Jævnfør tyskernes Führerheer-princip, ville det have været op til 3.
Kompanies kommanderende officer – sandsynligvis en Leutnant eller Oberleutnant – at bestemme,
hvor enhedens forsvarsfokus – eller Schwerpunkt – skulle ligge. Og ifølge anvisningerne ligger
Aulum-stillingerne noget nær perfekte, det omkringliggende terræn i mente. Først og fremmest
ligger stillingerne på et relativt højt punkt i landskabet, med fremragende udsigt over landskabet fra
SØ med uret mod NNØ – med andre ord i retningen mod de mulige steder, de Allierede potentielt
kunne lande i Jylland. Uanset hvor sådan en invasion ville have foregået, ville tyskerne have set de
fjendtlige tropper kunne bevæge sig i nærområdet. Endvidere er det altid sværere at kæmpe i en
opadgående retning. Den anden store defensive fordel ved Aulum-stillingerne skal findes i områdets
bevoksning. Ifølge Merkblatt für den Stellungsbau er områder med naturlige forhindringer at
foretrække. Kort og luftfotos fra perioden viser, at Jersild-plantagen havde en markant
træbevoksning i forhold til nærområdet. Dette ville både have tjent som camouflage – ikke mindst
fra fly – men også som forhindring for et hurtigt Allieret angreb og fremstød i stillingerne. Sidst

33
ville stillingerne per automatik have fungeret som enhedens vognpark – her ville hovedsageligt
have været tale om halvbæltekøretøjer, såsom Sd. Kfz 10, 250 eller 251.

Det formodes dog også, at stillingerne har haft en anden funktion, som beskyttelse for det lokale
infrastruktur. Som det fremgår af figur 34, ligger tyskernes front på linje med hovedvej 18, inden
den krydser vejen ved Ørre og fortsætter mod Vildbjerg – hvorefter der ifølge yderligere
oplysninger lå tyske enheder ved Videbæk. Det er nærliggende at konkludere, at fronten også skulle
forsvare hovedvejen, som givetvis ville have været brugt af Allierede enheder på vej sydpå, såfremt
de havde landet på de vestjyske strande – andre, konkrete eksempler fra krigen synes i hvert fald at
underbygge dette (e.g. ’Hell’s Highway i Holland). Endvidere lå Aulum-stillingerne der, hvor
hovedvejen krydser banelegemet. Tyskerne var enormt afhængige af togtrafik, så snart enheder
skulle flyttes over større afstande, hvor banelegemet også var et oplagt og yndet mål for både de
Allierede bombefly og de lokale modstandsbevægelser. Netop i Aulum oplevede tyskerne en høj
sabotagefrekvens, der resulterede i flere forsinkelser på den ene af to banestrækninger nordpå (den
anden kørte fra Aarhus over Aalborg til den Nørrejyske Ø). Beskyttelse af banestrækningen havde
altså høj prioritet, hvorfor konstruktionen af stillinger i ’armhulen’ af hovedvej 18 og banelegemet
var et logisk valg.

Det må konkluderes, at vi ikke præcist kan vide hvorfor stillingerne blev bygget, men at vi ved
hjælp af tyske kilder og militærdoktriner samt en analyse af det omkringliggende landskab, kan
nærme os en forklaring af Aulum-stillingerne. Meget tyder på, at stillingernes formål var tvedelt: et
dybdeforsvar mod en eventuel Allieret invasion og til beskyttelse af den lokale infrastruktur.

Dateringsmæssigt indeholder lokaliteten fortidsminder fra to meget forskellige perioder. De to små

sløjfede gravhøje kan kun forsigtigt og med stor usikkerhed dateres som enkeltgravshøje, dvs. tiden
2800-2300 f. Kr.
De tyske forsvarsstillinger daterer sig med sikkerhed overordnet til besættelsestiden
1940-1945, men ret sandsynligt mere specifikt til tiden efter 3. januar 1944, hvor 3. kompagni af det
83. Reserve Panzer Grenadier Regiments 3. Bataillon rykkede ind i Aulum. Den reelle funktionstid
af anlæggene er usikker, men sikkert er det, at 83. Reserve Panzer Grenadier Regiment i slutningen
af januar 1945 kom til at indgå i den hastigt opstillede Panzer Division Holstein, som Panzer
Grenadier Regiment 142 ”Holst”. Denne ankom i februar 1945 til området sydøst for Stettin, hvor
regimentet deltog i hårde kampe med store tab af mandskab og materiel til følge (Stoves 1981, s.
272-284). Der er ikke fundet egentlige deponeringer af militært affald som f.eks. ammunition eller
udstyr, som det er set ved nogle andre udgravninger af tyske stillinger (Hansen 2012, Frydenlund
2013). Dette kunne tyde på at pansergrenadererne har ryddet grundigt op efter sig, eller at
eventuelle tyske genstande er blevet fjernet efter krigen med stor grundighed.

Konklusion
De arkæologiske undersøgelser i 2014 og 2015 har påvist tilstedeværelsen af 30 tyske
forsvarsstillinger, heraf var 16 synlige og 14 sløjfede. Hertil kommer to anlæg som fremkom øst for
jernbanen. Af disse betragter museet 28 for færdigundersøgte, mens 4 ligger udenfor
Vejdirektoratets linjeføring og derfor ikke er undersøgt. Der blev fundet et beskedent, men
signifikant genstandsmateriale som utvetydigt relaterer sig til Værnemagtens tilstedeværelse i 1944,
samt amerikanske patronhylstre, som formentlig stammer fra et luftangreb. Hertil fremkom 15
bæltespor fra militære køretøjer og to spor efter kanonlavetter.
Stillingerne er sandsynligvis kampstillinger til halvbæltekøretøjer som f.eks. Sd.Kfz.
10, 250 og 251, idet sporvidden på de fundne bæltespor er overensstemmende hermed og samtidig

34
var det en normal type køretøj for den militære enhed som var udstationeret i området.
Sammenholdt med skriftlige kilder synes det derfor overmåde sandsynligt, at komplekset er bygget
af 83. Panzergrenadierregiment af den 233. Reserve Panzer Divisions 3. bataljon, der havde et
kompagni pansergrenaderer udstationeret i Aulum i 1944.
Overordnet kan det konkluderes, at den feltarkæologiske udgravning af de
jordgravede stillinger, suppleret med studier af skriftlige kilder, har givet ny detailviden om
anlæggene og muliggjort en tolkning af disses funktion og årsagerne til deres placering i landskabet.

Esben Klinker Hansen, Arkæolog. Henk Boer, Historiker

Museum Midtjylland, 27. august 2015

Litteratur
Anthonisen, B.B.(1986): Luftangreb på Vestjylland 27. august 1944 : øjenvidneskildringer,
piloternes beretning og baggrunden for angrebene ved: Esbjerg, Fanø, Bramming, Gørding,
Borris, Skjern, Lem, Højmark, Ringkøbing, Hee, Tim, Ulfborg, Vemb, Videbæk og Aulum.

Bildheft Neuzeitlicher Stellungsbau, Oberkommando des Heeres, 1. juni 1944

Boer, H. (2014): De tyske forsvarsstillinger ved Aulum. Midtjyske fortællinger 2014, s. 17-24.

Ezell, E. C. (1981): Handguns of the World. Military Revolvers and Self-loaders from 1870 to 1945.
London.

Jensen, S. F. (2013): SJM 317 Limfjordsvej/Kjersing Ringvej. Udgravningsberetning, Sydvestjyske

Museer.

Hansen, E.K. (2012): HOM2638 Hattingskolen. Udgravningsberetning, Horsens Museum.

Lucas, J. & Cooper, M. (1981): Panzergrenadiere im 2. Weltkrieg. Stuttgart.

Merkblatt für den Stellungsbau. Der Befehlshaber der deutschen Hauptquartier, Truppen in
Dänemark, 5-5-1943.

Müller, W. (1978): Flak auf dem Gefechtsfeld. 2-cm bis 8,8-cm-Flak. Möbelwagen, Wirbelwind,
Ostwind, Kugelblitz. Vom Manschaftszug zum Panzer. Dorheim.

Scheibert, H. (1968): Deutsche Panzergrenadiere 1939-1945. Dorheim.

Skov Kristensen, H., Kofoed, C. & Weber, F. (2012): Bomber over Danmark. Vestallierede
luftangreb under 2. Verdenskrig.

Smith, W. H. B. & Smith, J. E. (1972): The Book of Rifles. 4. udg. Harrisburg.

Spielberger, W.J. (1976): Die Halbkettenfahrzeuge des Deutschen Heeres 1909-1945. Stuttgart.

35
Stoves, R. (1985): Die 22. Panzer-Division, 25. Panzer-Division, 27. Panzer Division Und Die 233.
Reserve-Panzer-Division. : Aufstellung, Gliederung, Einsatz. Friedberg.

Anlægsliste
Anlægsliste
A Diameter Dybde F
Objekt Beskrivelse Kontekst Fund T nr Dato Sign Bemærkninger
nr cm cm nr
1 Fyldskifte Heterogen gråt til gråsort - 148 22 - 8/4- EKH
sand med enkelte 15
muldpletter
2 Fyldskifte Kun få centimetre dybt. - 210 5 - 8/4- EKH
Fyld som A1. 15
3 Fyldskifte Grå til gråsort sand med - 135 50 - 8/4- HB
brunde muldpletter 15
4 Forsvarsstilling Meget heterogent muldet Metalgenstand 720 50 1 8/4- EKH
sand, gulbrunt til lysegult X1 15
med mange gråbrune og
rødbrune linser og pletter. I
andet lag findes
heterogent gråt til gråsort
muldet sand med mange
linser af lyst gråbrunt sand.
5 Forsvarsstilling Stærk heterogen fyld, - 670 70 11 24/4- EKH
sekundær, bestående af 15
gråt til gråsort muldet sand
vekslende med lysebrune
striber/linser af leret
undergrundssand, øverst
og centralt i anlægget er
dette mest udtalt, mens
bund og sider generelt er
mørkere.
6 Forsvarsstilling Gråsort til sort muldet jord, Glasflaskebund, 630 54 7 15/4- HB
med pletvise brunlige og ikke hjemtaget 15
gulige linser eller registreret
7 Stolpehul Heterogent gråt til gråsort - 43 30 - 8/4- EKH
muldet sand med enkelte 15
lysebrune pletter
8 Forsvarsstilling Hovedsageligt gråsort til - 600 80 2 9/4- HB
sort muldet sand, med 15
lysebrune striber og linser.
Ren sekundær fyld, ingen
spor efter brug.
9 Stolpehul Udgår
10 Grube Homogent mørkegråt til - 70 88 - 9/4- HB
gråsort muldet sand, med 15
gulbrunlige pletter.
Sekundært: en gulagtig
kant, med en enkel gråsort
stribe
11 Forsvarsstilling Fylden heterogen, - 620 60 2 9/4- EKH
vekslende lag af gråsort og 15
grå lag af muldet sand,
afløst af lag bestående af
lysebrunt sand. NB:
udposning i fladen, østlig
langside udgår/er ikke en
del af anlægget.
12 Forsvarsstilling Gråsort til sort muldet jord, - 640 56 3 14/4- EKH
med pletvise brunlige 15
linser. I anlægget en del
grene Ø2-Ø4 cm. uden
sammenhæng med
anlæggets

36
 Anlægsliste
A Diameter Dybde F
Objekt Beskrivelse Kontekst Fund T nr Dato Sign Bemærkninger
nr cm cm nr
funktionsperiode.
13 Dræn - - 8600 30 - 9/4- EKH
15
14 Forsvarsstilling Gråsort til sort muldet jord, Glasflaske og 650 40 4 14/4- EKH
med pletvise brunlige metalrør, ikke 15
linser. hjemtaget eller
registreret.
15 Forsvarsstilling Gråsort til sort muldet jord, Dræn (A13) i 604 50 5 14/4- HB
med pletvise brunlige anlægget 15
linser.
16 Grube Udgår
17 Grube Udgår
18 Forsvarsstilling Gråsort til sort muldet jord, Patronhylster X3, 638 44 6 14/4- EKH
med pletvise brunlige beslag X4 og 15
linser. knap X5
19 Grube Muldet jord i lysebrune, - 100 26 - 14/4- HB
grålige, gråsorte, brune og 15
gule nuancer.
20 Forsvarsstilling Lysebrunt til brunt meget Bæltespor 460 140 9/10 16/4- EKH
muldet humøs (A21/A22) i 15
skovbundsagtigt lag med anlægget
blade. Sekundært ret
homogent lysebrunt sand.
Tertiært mørkegråt muldet
sand med lysegrå
sandpletter.
21 Bæltespor Gråsort sandet let leret - 430 10 9 16/4- EKH
muld. 15
22 Bæltespor Gråsort sandet let leret - 460 10 9 16/4- EKH
muld. 15
23 Forsvarsstilling Ødelagt og opfyldt af - - - - 16/4- -
skrald af moderne dato. 15
Forsøgt udgravet, men
opgivet.
24 Forsvarsstilling Ødelagt og opfyldt af - - - - 16/4- -
skrald af moderne dato. 15
Forsøgt udgravet, men
opgivet.
25 Forsvarsstilling Ødelagt og opfyldt af - - - - 16/4- -
skrald af moderne dato. 15
Forsøgt udgravet, men
opgivet.
26 Gravhøj Gråt til hvidligt gråt muldet - 1260 24 - 20/4- EKH
sand. Herunder sort 15
podsolering
27 Forsvarsstilling Sort muldet jord, med Stolpehuller 680 42 8 15/4- HB
enkelte og pletvise gullige (A28/A29) i 15
og brunlige linser. Enkelte anlægget
lommer med
koncentrerede småsten.
28 Stolpehul Sort muldet jord, med - 52 26 8 15/4- HB
enkelte og pletvise gullige 15
og brunlige linser. Enkelte
lommer med
koncentrerede småsten.
29 Stolpehul Sort muldet jord, med - 43 34 8 15/4- HB
enkelte og pletvise gullige 15
og brunlige linser. Enkelte
lommer med
koncentrerede småsten.
30 Forsvarsstilling Brunt og guligt muldet jord, - 640 140 12 27/4- HB
med enkelte grålige linser. 15
Det opkastede jord på

37
 Anlægsliste
A Diameter Dybde F
Objekt Beskrivelse Kontekst Fund T nr Dato Sign Bemærkninger
nr cm cm nr
jordvolden var gråligt eller
sort. Endvidere var jorden
- især det på volden - fyldt
med rødder.På grund af
det noget ustabile jord, er
profiltegningen mod vest
ufuldstændig. Mod øst
møder stillingen gravhøj
A32, hvorfor
indkørselsrampen er
utydelig.
31 Grøft Gråt til gråsort muldet - 1250 20 - 27/4- EKH
sand. Tydelig afgrænsning 15
mod undergrunden, dog
ikke meget skarp. Ret
fin/"gammel" udtoning mod
undergrunden.
32 Gravhøj Gråt til hvidligt gråt muldet Fyldskifter (A53, 820 20 31/32 27/4- HB
sand. Herunder sort A54, A55) og 15
podsolering, samt spor bæltespor (A56,
efter grubning. A57, A59, A60).
Keramik X10,
patronhylster X11
(i A60)
33 Grøft Gråt til gråsort muldet - 600 20 - 27/4- EKH
sand. Tydelig afgrænsning 15
mod undergrunden, dog
ikke meget skarp. Ret
fin/"gammel" udtoning mod
undergrunden.
34 Grøft Gråt til gråsort muldet - 750 20 - 27/4- EKH
sand. Tydelig afgrænsning 15
mod undergrunden, dog
ikke meget skarp. Ret
fin/"gammel" udtoning mod
undergrunden.
35 Forsvarsstilling Gult, leret sand og Stolpehuller (A36, 800 168 13/14 30/4- EKH
brungråt humøst ditto. A37, A39), trefod 15
Sekundært gråsort sand (A40) og
med rødlige linser mod bæltespor (A38)
overgangen til rødgult
undergrundssand.
36 Stolpehul Gråbrun til gråsort meget - 50 20 14 30/4- EKH
humøs og vådt muld. 15
37 Stolpehul Gråbrun til gråsort meget - 48 20 14 30/4- EKH
humøs og vådt muld. 15
38 Bæltespor Gråbrun til gråsort meget - 155 20 14 30/4- EKH
humøs og vådt muld. 15
39 Stolpehul Gråbrun til gråsort meget - 49 20 14 30/4- EKH
humøs og vådt muld. 15
40 Trefod Gråbrun til gråsort meget - 122 20 14 30/4- EKH
humøs og vådt muld. 15
41 Forsvarsstilling Primært: vækstlag af - 750 104 18/19/20 5/5- HB
græstørv. Sekundært: 15
Opfyld fra
forsvarsstillingen, gråsort
til gråt sandet muld.
Tertiært: Gråt til gråhvidt
let muldet sand, oprindeligt
sandlag, som skæres af
nedgravningen til
panserstillingen.
42 Forsvarsstilling Primært: vækstlag af - 540 132 15/16/17 4/5- EKH
græstørv. Sekundært: 15
Opfyld fra

38
 Anlægsliste
A Diameter Dybde F
Objekt Beskrivelse Kontekst Fund T nr Dato Sign Bemærkninger
nr cm cm nr
forsvarsstillingen, gråsort
til gråt sandet muld.
Tertiært: Gråt til gråhvidt
let muldet sand, oprindeligt
sandlag, som skæres af
nedgravningen til
panserstillingen.
43 Forsvarsstilling Primært: vækstlag af Stolpehuller (A44, 450 110 24/25 7/5- EKH
græstørv. Sekundært lag A45, A46) 15
af lysebrunt til gulbrunt
muldet sand. Tertiært lag
af gråt til lyst gråt muldet
sand, opfyld fra
udgravning af stillingen.
Kvartært lag af gråt muldet
sand.
44 Stolpehul Gråbrun til gråsort meget - 32 10 - 7/5- EKH
humøs og vådt muld. 15
45 Stolpehul Gråbrun til gråsort meget - 45 22 - 7/5- EKH
humøs og vådt muld. 15
46 Stolpehul Gråbrun til gråsort meget - 38 20 - 7/5- EKH
humøs og vådt muld. 15
47 Forsvarsstilling Primært vækstlag af Stolpehuller (A48, 468 118 26/27 7/5- EKH
græstørv. Sekundært lag A49), 15
af lyst gråligt muldet sand. patronhylster X8
Tertiært lg af hvidgråt ret
homogent sand, oprindelig
sandlag.
48 Stolpehul Gråbrun til gråsort meget - 46 10 - 7/5- EKH
humøs og vådt muld. 15
49 Stolpehul Gråbrun til gråsort meget - 27 10 - 7/5- EKH
humøs og vådt muld. 15
50 Forsvarsstilling Primært vækstlag af Trefod (A51) 902 128 21/22/23 6/5- HB
græstørv. Sekundært lag 15
af gråligt muldet sand.
Tertiært lag af gråligt sand.
51 Trefod Gråbrun til gråsort meget - 246 35 - 6/5- HB
humøs og vådt muld. 15
52 Forsvarsstilling Primært vækstlag af - 868 138 28/29/30 8/5- HB
brunligt sand, fyldt med 15
rødder og græs.
Sekundært lag af opkastet
jord, af brunligt og guligt
muldet sand, samt enkelte
sorte linser. Tertiært
naturligt undergrund i
gråligt og sort muldet
sand.
53 Fyldskifte Hvidligt muldet sand - 243 40 - 21/5- HB
15
54 Fyldskifte Udgår
55 Fyldskifte Udgår
56 Bæltespor En kombination af hvidt - 10 - 11/5- EKH
muldet sand og podsoleret 15
sand, da det hvidlige
gravfyld fra gravhøjen
(A32) sandsynligvis er
blevet presset ned i det
podsolerede som resultat
af diverse overkørsler med
(halv)bæltekøretøjer.
57 Bæltespor En kombination af hvidt - 10 - 11/5- HB
muldet sand og podsoleret 15
sand, da det hvidlige

39
 Anlægsliste
A Diameter Dybde F
Objekt Beskrivelse Kontekst Fund T nr Dato Sign Bemærkninger
nr cm cm nr
gravfyld fra gravhøjen
(A32) sandsynligvis er
blevet presset ned i det
podsolerede som resultat
af diverse overkørsler med
(halv)bæltekøretøjer.
58 Stolpehul Primært hvidtgråt sand - 32 12 - 19/5- HB
med partier af sort ditto. 15
Sekundært lag af gråsort
sand.
59 Bæltespor En kombination af hvidt - 10 - 19/5- EKH
muldet sand og podsoleret 15
sand, da det hvidlige
gravfyld fra gravhøjen
(A32) sandsynligvis er
blevet presset ned i det
podsolerede som resultat
af diverse overkørsler med
(halv)bæltekøretøjer.
60 Bæltespor En kombination af hvidt Patronhylster X11 10 - 19/5- EKH
muldet sand og podsoleret 15
sand, da det hvidlige
gravfyld fra gravhøjen
(A32) sandsynligvis er
blevet presset ned i det
podsolerede som resultat
af diverse overkørsler med
(halv)bæltekøretøjer.
61 Bæltespor Gråligt muldet sand. A32 19/5- EKH
Korresponderer med A57. 15
62 Bæltespor Gråligt muldet sand. A32 19/5- EKH
Korresponderer med A57. 15
63 Bæltespor Gråligt muldet sand. A32 19/5- EKH
15
64 Bæltespor Gråligt muldet sand. A32 19/5- EKH
15
65 Bæltespor Gråligt muldet sand. A32 19/5- EKH
15
66 Bæltespor Gråligt muldet sand. A32 19/5- EKH
15

40
Genstandssliste
X-nr. Materiale Beskrivelse Antal Kontekst
1 Jern Jernpløk, længde 130mm, tykkelse 10-12mm, 1 A4
ombøjet/ombukket øsken, stærkt korroderet.
Sandsynligvis af tysk proveniens. Fundet in situ.
2 Metallegering Patronhylster, fundet i feltet. Tysk/tjekkoslovakisk 1 Fladefund,
proveniens. Fabriksmarkeret Z-1937-VIII (lavet i mellem A24
Zbrojovka Brno / Považská Bystrica i august 1937. og A25
Hylsterlængde 57mm, bule/slagmærke på siden af
hylsteret. Der er tale om 7,92 x 57 ammunition.
3 Metallegering Patronhylster, fundet in situ. Svært medtaget i bunden. 1 A18
Fænghætte dog intakt. Fabriksmærket utydelig, men
muligvis lavet i 1935 eller 1938. Hylsterlængde ca.
57mm. Der er tale om 7,92 x 57mm ammunition.
4 Metallegering Beslag fundet in situ. Man kan dog stadigvæk ane 1 A18
malingen i feltgrau. Fremstillet i 1,5mm tyk
aluminiumsplade. Dimensioner: bredde udvendig 24mm,
Højde 16mm, tykkelse 14mm. To små nitter ses
udvendigt såvel som indvendigt. Formentlig rembeslag
eller lignende.
5 Metallegering Knap fundet in situ.Fremstillet af aluminium, cirkulær 1 A18
form, diameter 17mm, tykkelse ca. 1mm. Centralt ses en
fordybning med fire helt symmetrisk anbragte huller,
som hver er 2mm i diameter. Anvendt på tyske
uniformsbukser Wehrmacht Gerade Hosen Für
Mannschaften M40.
6 Metallegering Laderamme af tysk proveniens, Kar98k, såkaldt 1 Eksternt
Ladestreifen, fundet i feltet. Fabriksmærket P (Polte detektorfund
Armaturen). Længde 58mm, bredde 13mm, tykkelse
4mm. Fremstillet i tynd blikplade med ombukkede sider.
7 Metallegering Patronhylster, fundet i feltet Tysk/tjekkoslovakisk 1 Eksternt
proveniens. Fabriksmærket SB-193-XII (lavet af Sellier & detektorfund,
Bellot i Prag, i december 1933). Hylsterlængde 57mm. mellem A6
Beskadigelse i den del af hylsteret hvor kuglen har og A8
siddet. Der er tale om 7,92 x 57mm ammunition.
8 Metallegering Patronhylster, fundet in situ. Amerikansk/britisk 1 A47
proveniens. Fabriksmærket DM-4 (lavet i Des Moines
Ordnance Plant, Ankeny Iowa, 1944). Desuden er der
rester af patronbæltet på. Hylsterlængden 99,6mm.
Diameter ved bunden 20,4mm. Smallere hals, med
indvendig diameter på ca. 12,4-13mm. Der er tale om
12,7mm/.50 inch kaliber ammunition til Browning M2
tungt maskingevær.
9 Metallegering Patronhylster, fundet i feltet. Diameter i bunden 20,6mm, 1 Eksternt
diameter på fænghætte 8mm, slagmærke efter slagstift detektorfund,
ca. 1,8mm, dvs samme karakteristika som X8. Dog er mellem A14
hylsteret ikke komplet, idet det kun er bevaret i 67mm og A15
længde, resten er brækket af eller afsprængt. Der ses
en fin revne i hylsteret. Der er formentlig tale om
12,7mm/.50 inch ammunition som ved X8.
10 Keramik Formodet keramikstykke, fundet in situ 1 A32
11 Jern Stærkt forrustede klumper jern fundet i A27 Flere A27
forsvarsstilling.
12 Metallegering Projektil/kugle. Beklædt med kobberlegering udvendigt,
indvendigt ses et hvidligt pulveragtigt/korroderet

41
materiale. Diameter 9,03 mm, længde 13,2mm. Vægt
ca. 7g. Udvendigt ses 6 spor/riller efter riffelgange.
Kuglens spids er formet som en keglestub.
Dimensionerne tyder på at der er tale om 9mm
parabellum ammunition og formen indikerer at der er
tale om tysk militærammunition, idet denne kugleform
svarer til den tyske "Vollmantel-Kegelstumpf-Geschoss".

42