Antal sider i alt: 11

Fysikrapport – Falkonergården

Fysikrapport – Laplaces lov

Af: Gabriel Elmedyb 4x

Forsøg udført i samarbejde med Sebastian, Bertram og Viktor

1
Antal sider i alt: 11
Fysikrapport – Falkonergården

Forsøgets formål
Formålet med dette forsøg er vha. 4 små delforsøg at eftervise Laplaces lov.

Teori
Laplaces lov er opkaldt efter den franske matematiker, fysiker og astronom Pierre-Simon
Laplace. Loven er givet ved F=B·I·L·sin ( θ ) og beskriver forholdet mellem den magnetiske
fluxtæthed (B - måles i Tesla), strømstyrken (I – måles i ampere) , lederens længde (L - måles
i meter), vinklen mellem lederen og magnetfeltlinjerne (θ – måles i grader), og kraften som
magnetfeltet påvirker den strømledende leder med F. Der er ligefrem proportionalitet mellem
kraften og alle de andre størrelser, hvilket betyder at hvis strømstyrken f.eks. øges, vil kraften
på lederen også øges. Det samme gør sig gældende for de andre led, hvilket vil bevises i
forsøget. Der forventes at proportionaliteten i Laplaces lov bevises ved at r2-værdierne, for
graferne, der tegnes under databehandlingen, er tæt på 1, og at graferne skærer tæt på origo
(0,0).

Under forsøget måles den tilsyneladende masseforøgelse af magneten. Dette kan beskrives
vha. Newtons 3. lov som siger at to legemer påvirker hinanden med lige store modsatrettede
kræfter. I relation til forsøget, betyder det at magneten vil påvirke den strømførende leder
med en opadrettet kraft, vil lederstykket påvirkes af en modsatrettet nedadgående kraft, som
ses som et udslag på vægten. Da den modsatrettede kraft giver et udslag på en vægt, som
netop fungerer ved tyngdekraften, kan den dermed skrives som F=m·g . Denne kraft kan
dermed regnes, og ifølge Newtons 31. lov burde den teoretisk set være den samme, som hvis
man brugte Laplaces lov til at udregne kraften. Der vil kommenteres yderligere på de enkelte
dele af Laplaces lov og den førnævnte sammenhæng mellem krafterne i analyse- og
diskussionsafsnittet.2

Apparatur og fremgangsmåde
Følgende udstyr blev brugt til forsøget:
- Vægt (0,01g)
- Strømforsyning(0-5V)

1
fysikleksikon.nbi.ku.dk
2
FysikABbogen

2
Antal sider i alt: 11
Fysikrapport – Falkonergården

- Magnetholder med 4 permanente magneter

- Holder til trådrammer.
- Stativ.
- 6 stk. trådrammer med trådlængderne 8 – 6 – 4 – 3 – 2– 1cm.
- Magnetholder med 4 permanente magneter.
- Drejbar spole vinkelskala.
- Hall-sonde (Teslameter).
- Amperemeter

Fremgangsmåden varierede fra delforsøg til delforsøg, og kan dermed opdeles:

Generel fremgangsmåde for alle forsøg

Magneten blev for alle delforsøg anbragt på en vægt med 0,01 grams præcision.
Trådrammerne blev monteret på et vipbart stativ, og herefter tilsluttet en strømkilde, med et
amperemeter i serieforbindelse. En vilkårlig trådramme blev valgt og monteret på stativet, og
herefter blev det sænket ned i mellemrummet mellem magneterne. Vægten blev aflæst efter at
have ændret på den parameter, som det vilkårlige delforsøg undersøgte.

Delforsøg 1 - Proportionalitet mellem kraft og strømstyrke.

Vægten blev aflæst ved 6 forskellige strømstyrker. Magnetfelt, trådlængde og vinklen blev
holdt konstant.

Delforsøg 2 - Proportionalitet mellem kraft og trådlængde.

Vægten blev aflæst ved 6 forskellige trådrammer med forskellige trådlængder imellem 8 cm
og 1 cm. Magnetfelt, strømstyrken og vinklen blev holdt konstant.

Delforsøg 3 - Proportionalitet mellem kraft og fluxtæthed.

Vægten blev aflæst ved 6 forskellige antal af magneter i magnetholderen. Trådlængden,
strømstyrken og vinklen blev holdt konstant.

Delforsøg 4 - Proportionalitet mellem kraft og sin(θ).

Spolen blev udskiftet til fordel for en spole med vinkelmåler. Vægten blev aflæst ved 6
forskellige vinkler. Trådlængden, strømstyrken og magnetfeltet blev holdt konstant.

3
Antal sider i alt: 11
Fysikrapport – Falkonergården

Billede af forsøgsopstillingen.

Billede 1: Den gennerelle forsøgsopstilling.

Måleresultater og databehandling
For hvert delforsøg afbildes kraften som funktion af det undersøgte. Formålet med forsøget er
at eftervise Laplaces lov, hvilket gøres ved at bevise den ligefremme proportionalitet som den
beskriver. Hver af graferne skal have en r 2-værdi tæt på 1 for at proportionaliteten er bevist,
og der forventes yderligere at linjen vil skære y-aksen tæt på Origo (0,0). På de næste sider
kan måleresultaterne + databehandlingen ses. Kraften på lederen er beregnet vha. Laplaces
lov og tyngdekraften på vægten er også regnet. Disse to burde teoretisk set, som redegjort for
i teoriafsnittet, være ens pga. Newtons 3. lov.

4
Antal sider i alt: 11
Fysikrapport – Falkonergården

Delforsøg 1 - Proportionalitet mellem kraft og strømstyrke.

Vægt af magnet: 163,67 g
Magnetfelt (B): 0,1124 T
Trådlængde (L): 0,084 m
F(I) I/A m/g F/N (Bilformel) F/N (m*g)
1 0,47 0,33 0,0044586832 0,0032406
2 1,05 0,83 0,009960888 0,0081506
3 1,35 1,1 0,012806856 0,010802
4 1,58 1,31 0,0149887648 0,0128642
5 2,03 1,68 0,0192577168 0,0164976
6 2,68 2,25 0,0254239808 0,022095
Tabel: Måleresultater og databehandling for delforsøg 1.

Figur 1: Kraften som funktion af strømstyrken for delforsøg 1.

5
Antal sider i alt: 11
Fysikrapport – Falkonergården

Delforsøg 2 - Proportionalitet mellem kraft og trådlængde.

Vægt af magnet: 163,67 g
Magnetfelt (B): 0,1124 T
Strømstyrke (I): 2,77 A

F(L) L/m m/g F/N (Bilformel) F/N (m*g)

1 0,0844 2,26 0,0262777712 0,0221932
2 0,0644 1,68 0,0200508112 0,0164976
3 0,0422 1,13 0,0131388856 0,0110966
4 0,0322 0,83 0,0100254056 0,0081506
5 0,0222 0,55 0,0069119256 0,005401
6 0,0122 0,27 0,0037984456 0,0026514
Tabel 2: Måleresultater og databehandling for delforsøg 2.

Figur 2: Kraften som funktion af længden af lederen for delforsøg 2.

6
Antal sider i alt: 11
Fysikrapport – Falkonergården

Delforsøg 3 - Proportionalitet mellem kraft og fluxtæthed.

Trådlængde (L): 0,084 m
Strømstyrke (I): 2,77 A

F(B) B/T m/g F/N (Bilformel) Magnetvægt/g F/N (m*g)

1 0,1124 2,25 0,0262777712 163,67 0,022095
2 0,0955 1,99 0,022326754 150,77 0,0195418
3 0,0788 1,63 0,0184224944 138,05 0,0160066
4 0,0595 1,25 0,013910386 125,19 0,012275
5 0,0391 0,83 0,0091411108 112,47 0,0081506
6 0,0195 0,4 0,004558866 99,64 0,003928
Tabel 3: Måleresultater og databehandling for delforsøg 3.

Figur 3: Kraften som funktion af den magnetiske fluxtæthed for delforsøg 3.

7
Antal sider i alt: 11
Fysikrapport – Falkonergården

Delforsøg 4 - Proportionalitet mellem kraft og sin(θ).

Vægt af magnet: 108,88 g
Magnetfelt (B): ukendt
Trådlængde (L): 0,084 m
Strømstyrke (I): 2,77 A

F(θ) θ sin(θ) m/g F/N (Bilformel) F/N (m*g)

1 90 1 0,79 X 0,0077578
2 80 0,984807753 0,76 X 0,0074632
3 70 0,9396926208 0,73 X 0,0071686
4 40 0,6427876097 0,48 X 0,0047136
5 25 0,4226182617 0,29 X 0,0028478
6 15 0,2588190451 0,15 X 0,001473
Tabel 4: Måleresultater og databehandling for delforsøg 4.

Figur 4: Kraften som funktion af sin(θ) for delforsøg 4.

Analyse og diskussion
8
Antal sider i alt: 11
Fysikrapport – Falkonergården

Forsøget benytter sig af en hesteskoslignende magnet. Denne type magnet er velegnet til
forsøget, da denne slags magnet har et homogent magnetfelt. Det homogene magnetfelt var
med til at sikre at kraften var ens overalt på lederen, men det sikrede også at nogle af
fejlkilderne blev elimineret. Man skulle f.eks. efter at have skiftet et lederstykke sænke
lederen ned i magnetfeltet igen. Det var svært at placere magneten præcis sådan som den sad
før da forsøgsopstillingen var en smule skæv. Dette gjorde også, at hvis magneten ikke sad
helt korrekt, så ville en del af lederstykket være udenfor magnetfeltet. Denne fejlkilde var af
stor betydning, da det var vigtigt at hele lederstykket var nede i magnetfeltet hver gang. En
anden fejlkilder, var at strømstyrken fluktuerede med ca. ±0,02 under hele forsøget. Denne
fejlkilde er dog ikke af stor betydning, da et så lille udsving ikke vil påvirke forsøgsresultatet
meget. Problemet blev dog forværret da man skulle skifte leder, da strømstyrken nogle gange
kunne ændre værdi med op til ±0,3. Det var derfor vigtigt at have et amperemeter i
forsøgsopstillingen, da strømstyrken efterfølgende kunne justeres tilbage til den samme
værdi. Lederstykkerne blev også målt manuelt, frem for at stole på de længder, som var
angivet på stykket, for at sikre at længden af lederen var korrekt. Dette var også med til at
eliminere en fejlkilde, og gøre forsøgsresultatet mere præcist. Yderligere, kan der efter
databehandlingen, ud fra r2-værdierne og b-værdierne, ses at der er en ligefrem
proportionalitet mellem de forskellige led af Laplaces lov. For alle delforsøg ligger r 2-
værdien på 1 eller tæt på, og b-værdierne ligger også utrolig tæt på 0. Dette betyder at
forsøget er lykkedes og at de resultater vi har fået har været gode. I delforsøg 1,2 og 3 er
Laplaces lov også brugt til at udregne kraften på lederen, hvilket kan sammenlignes med
kraften udregnet via tyngdeaccelerationen. Resultatet af de to forskellige udregningsmetoder
giver værdier der ligger meget tæt på hinanden, hvilket tyder på at forsøget er vellykket. Der
er dog nogle steder hvor værdierne ligger lidt længere væk fra hinanden, som f.eks. i
delforsøg 2, hvor der er en stor afvigelse:
0,0164976−0,0200508112
· 100 ≈−17 ,72 %
0,0200508112

Afvigelsen af de to regnemetoder er stor og kan skyldes diverse fejlkilder, som der blev
kommenteret på tidligere. Der vil dog ikke dykkes mere ned i dette, da formålet med forsøget
var at eftervise Laplaces lov, og ikke forskellen på diverse metoder at regne kraften på. Der
blev arbejdet kvantitativt under forsøget, hvilket sørgede for færre fejlkilder, da der ikke var
menneskelige vurderinger. Der var dog et enkelt sted i delforsøg 4, hvor der skulle aflæses en
vinkel ved øjemål. I delforsøg 4, hvor vinklens indflydelse blev undersøgt, blev vinklen

9
Antal sider i alt: 11
Fysikrapport – Falkonergården

aflæst ved øjemål. Der var vigtigt at sikre sig at der ikke skete en parallaksefejl, og at
aflæsningen var korrekt. Målenøjagtigheden vurderes i dette delforsøg til at være ±0,1 cm.
Delforsøg 4 endte dog stadig godt, da proportionaliteten blev bevist. Jeg lærte også her, at når
magnetfeltlinjerne stod vinkelret på lederen θ = 90°, så var kraften på den strømførende leder
størst, da sin ( 90 )=1 . Alternativt da vinklen blev mindre blev kraften også mindre, som ses
ved f.eks. sin ( 45 ) ≈ 0 , 71.

Konklusion
Ud fra dette forsøg kan der konkluderes at der er en ligefrem proportionalitet mellem den
magnetiske fluxtæthed, strømstyrken, lederens længde, vinklen mellem lederen og
magnetfeltlinjerne, og kraften som magnetfeltet påvirker den strømledende leder med, da r 2-
og b-værdierne var høje for alle delforsøg. Laplaces lov er dermed eftervist. Forsøget blev
udført hypotetisk deduktivt, og der blev brugt kvantitative data. Den største fejlkilde har
været at måleudstyret var skævt, og at den strømførende leder dermed ikke altid sad
ordentligt nede i magnetfeltet.

10
Antal sider i alt: 11
Fysikrapport – Falkonergården

Litteraturliste

Birkelind, C. (s.d.). Newtons love. I: fysikleksikon. https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/n/newton/

Christiansen, M. B. (Red.). (2018). FysikABbogen. Bind 2 (5. udg.). Systime.

11