Lucas, Kasper og Nikolaj

Nat og dag: -Hvorfor er det nat og dag?

Det er nat og dag, fordi jorden routere rundt om en akse der går gennem polerne.
-Er et døgn 24 timer eller 23 timer og 56 minutter? (eller begge dele?)
Et døgn er 23 og ca. 56 min fordi jorden roterer rundt om sig selv og solen på samme tid så når jorden
har drejet en hel omgang rundt om sig selv har den rykket sig lidt i forhold til solen.
-Nogle steder på jorden har man om sommeren midnatssol og tilsvarende har man nogle lange
nætter om vinteren. Hvor henne og hvorfor? Det er pga. jorden hælder så nogle steder (polerne) på
bestemte tidspunkter får mere eller mindre sol end andre. Grunden til det er polerne er, fordi de er i
bunden og toppen af den akse jorden roterer rundt om sig selv med.

Årstider:
-Hvorfor har vi årstider?
Det har noget at gøre med hvor jorden befinder sig om solens akse, og at solen har en hældning, hvis
jorden bare havde en vinkelret akse, så ville, så ville solen altid befinde sig lodret over for ækvator, så
ville vi ikke have årstider.
-Hvis det er vinter på den nordlige halvkugle, hvilken årstid er det så på den sydlige?
Så ville det være sommer på den sydlige fordi den nordlige halvkugle ville tippe mod solen mens den
sydlige vil tippe væk fra solen og dermed få mindre varme.
-Hvornår er jorden tættest på solen?
Det er den i starten af januar, fordi på det tidspunkt har er det sommer på den sydlige halvkugle og da
jorden har en hældning på ca. 23% ville den være tættest på solen på det tidspunkt.
-Hvorfor er det varmere om sommeren end om vinteren?
Dagene er længere om sommeren hvilket vil sige at vi modtager mere stråling fra solen, hvilket gør
det varmere på den aske der vender mod solen.
Lucas, Kasper og Nikolaj

Tidevand:
-Hvorfor er der tidevand?
Vandet bliver påvirket af både månens og solens tyngdekraft. Vander der er tættest på månen bliver
tiltrukket mere end det vand der ligger længere nede mod havbunden. Vandet bliver på grund af
månen løftet op til en form for bølge. Tidevandets størrelse afhænger meget af de lokale forhold.
-Hvilken rolle spiller månen og solen for at der kommer tidevand?
Uden månen og solen ville der ikke kunne være tidevand, det er deres tyngdekraft der hiver i vandet.
-Hvis man sætter sig ved vandet når det er højvande, hvor lang tid går der så før det bliver
lavvande? Og hvor lang tid går der før det bliver højvande igen næste gang?
Jorden bevæger sig om sin egen akse en gang i døgnet, hvilket betyder at der er både høj- og lavvande
to gange hvert døgn, der er ca. 6 timer og 12 min mellem høj- og lavvande fordi månen bevæger sig i
samme retning som jorden gør. Der går i princippet 12 timer og 25 min fra højvande til højvande og
det samme med lavvande.
-Hvad er springflod og nipflod og hvor står solen og månen i de to tilfælde?
Springflod opstår omtrent hver 14 dag når der er fuldmåne og nymåne. Springflod er når solen og
månen befinder sig på hver sin side af jorden, de trækker dermed i hver sin flod og i ebbezonerne.
Vandet i ebbezonerne bliver trukket ud til flodzonerne, hvilket skaber endnu større højvande, hvilket
er det vi kalder for springflod.
Nipflod er når månen står vinkelret for solen, hvilket betyder at det trækker i vandet fra forskellige
retninger, og fordi månen er tættere på jorden, trækker den mere og end hvad solen gør. det fører så til
at tidevandet bliver lavere end det gør ved springflod, fordi det bliver trukket i fra flere sider.
Lucas, Kasper og Nikolaj

Månens Faser:
-Hvorfor skifter det hvor meget man kan se af månen? Dvs. hvorfor er månen nogle gange ny
eller halv eller hel? Da månen har sin bane omkring jorden, flytter den sig i forhold til jorden og
solen, så når solen står på solen, reflektere månen solen lys tilbage, og alt hvor månen befinder sig i
forhold til solen, kan man slet ikke se den eller se noget eller hele måneden. Som på tegningen kan
man se at man kan se forskellige mængder af månen alt efter den vinkel den har til solen og jorden.
-Hvor står månen i forhold til solen når den er ny, halv og hel?
Når månen er ny, kan man ikke se den eller kun en lille flig, da månens bane rundt om jorden har en
vinkel på ca. 5 grader og da solen og månen drejer rundt om solen, kan man enten en flig af månen,
eller slet ikke se den. Man kan ikke se den eller en lille flig, fordi månen står mellem jorden og solen,
så solens lys rammer månen og den reflektere det tilbage til solen. Det er også når det er nymåne
solformørkelse kan opstå.
Nå månen er halv så danner månen, jorden og solen en ret vinkel, så derfor kan man kun se halvdelen
af månen.
Når månen er fuld, befinder jorden sig mellem månen og solen, og der kan man se hele månen. Det er
også når det er fuldmåne måneformørkelse kan opstå.
-Kan man se månen om dagen? Ja, man kan godt se månen om dagen der er dog to undtagelser hvor
man ikke kan, som er når det er nymåne, fordi der er månen for tæt på solen til at kunne blive set af
os. Det andet tidspunkt hvor vi ikke kan se månen om dagen er omkring fuldmåne, da månen kun er
synlig om natten der.
Lucas, Kasper og Nikolaj

Måneformørkelse:
-Hvorfor er der af og til måneformørkelse? Da månen har bane rundt omkring jorden, så vil den
nogle gange komme bag jordens skygge. Når en fuldmåne bevæger sig bag jordens skygge, vil der
opstår måneformørkelse.

-Er der måneformørkelse når månen er ny eller fuld? Der er måneformørkelse når månen er fuld,
og det er fordi at når der er fuldmåne befinder månen sig bag jorden, og der ville solen kunne skine på
månens som vil reflektere det tilbage og man vil kunne se fuldmåne, men når månen kommer bag
jordens skygge, så bliver der måneformørkelse når der “skulle” have været fuldmåne.
-Hvorfor er der ikke måneformørkelse hver måned?
Grunden til det så ikke sker hver måned er at månens bane omkring jorden har en hældning på ca. 5
grader. Derfor vil månen ikke altid komme bag jordens skygge så der ikke opstår måneformørkelse.
Illustration kan man se at månens bane har en hældning på ca. 5 grader og derfor vil den ikke altid
sidde bag jordens skygge.
Lucas, Kasper og Nikolaj

Solformørkelse:
-Hvorfor er der af og til solformørkelse?
En solformørkelse sker når månen går ind og blokere solens lys til jorden og ved sjældne tilfælde ved
nymåne vil der ske en total solformørkelse hvilket vil sige solens lys er helt blokeret ved midtpunktet
af hvor månen blokere også kaldet kerneskyggen. Da månens baneplan ikke stemmer ens over den
med jorden, sker der ikke solformørkelse hver nymåne.
-Hvor står månen i forhold til jorden og solen når der er solformørkelse?
Månen står på linje med jorden og solen når der sker en solformørkelse. På illustrationen kan man se
at målene er på linje med solen og jorden og derved dækker månen for solen.
-Hvad er forskellen på fuld og delvis solformørkelse?
Forskellen på fuld og delvis solformørkelse er at når det er delvis kan man stadig se noget af solen bag
månen f.eks. hvis man ikke er i kerneskyggen, men kun i halvskyggen og når det er fuldt, er man i
kerneskyggen og kan kun se månen. Lige som på illustrationen hvor der er et punkt som er
kerneskyggen der er helt sort, og udenom er der delvis solformørkelse.
-Kan der være fuld solformørkelse på hele jorden samtidig?
Der kan aldrig ske en solformørkelse på hele jorden, fordi månen ikke er stor nok til at dække hele
jorden, kun en lille del som kaldes kerneskyggen, så det kommer an på ens perspektiv på jorden.
Ligesom det ses på illustrationen at der en kerneskygge hvor der er helt mørk og fuld solformørkelse,
den er ikke stor nok til at dække hele jorden.