5.

Kursusgang

Essentials A&P: Chap 11 (373-380. 387-396, 405-408) 13 (454-462, 475-477)

Histology: Chap 13 (432-438), 19 (702-705)

5.1. Kardiovaskulære væv

Chapter 11 The Cardiovascular System (p. 385- in pdf)
The cardiovascular system delivers oxygen and nutrients to the body tissues and carries away wastes
such as carbon dioxide via blood. The heart pumps blood throughout the body in blood vessels. Blood
flow requires both the pumping action of the heart and changes in blood pressure.

385-392, 399-408, 418-421

5.2. Respiratoriske væv

Chap 13: 465-473, 486-488

Noter til undervisningen

Det respiratoriske system

Anaerob - om processer, der foregår uden ilt, og om organismer, der kan leve uden ilt.
Aerob - Biologiske processer der kræver ilt.

De øvre luftveje - Næse og næsehule, svælget, strubehoved

- Det foregår en masse ting som er forbundet til at indtage føde, her fokuseres på respiration.
- En anden ting som er vigtigt for folk som lever i ekstreme temperaturer, renser luften og
regulere lufttemperaturen (Koldt sted laver luften varm- Varmt sted laver luften kold)
- Filtrering i luft regionen, cilia der skubber skidt og møg op fra luftvejene (sætter sig som
bussemænd i næsen).
- Strubehoved - Stemmelæber vibrerer og laver lyden. Strubelåg sortere mad og luft (der er
kemosetoriske celler der har opdaget at der er noget der er på vej den forkerte vej. F.eks. grine

🙂
og drikke på samme tid)
- Det er dumt at få mad i lungerne
 - Der bliver dannet slim for at få skidt og møg væk fra lungerne
- Spiserøret der er kraftigt og muskulært

De nedre luftveje - Luftrør, bronkier, alveoler (her udskiftes O2 og CO2)

- De nedre luftveje begynder ved luftrøret (larynx), og består af hele luftrøret, det fulde
bronkiesystem og begge hele lunger.
- Bronkioler → Alveoler, bronkier er opbygget af bl.a. glat muskulatur, der strækkes under
inspiration og trækker sig sammen under eksspiration.
- Alveoler -

Koldblodet/vekselvarme - Behøver ikke at holde blodet varmt, og behøver derfor ikke at bruge så
meget energi i kroppen.
Varmblodet - Mennesker skal bruge meget ilt på at holde temperaturen oppe i kroppen. Derfor kører
vores system på højt tryk konstant.

- Surfactant celler - Sæbe

Det kardiovaskulære system - (hjerte Blodkar og respiratoriske væv)

Hjertet er hovedmotoren som skubber blodet rundt i kroppen
Modstrømsprincippet - Det varme blod fra hjertet opvarmer det koldere blod fra fx fødder, der
strømmer tilbage til dyrets hjerte. Der sker en form for varmeveksling. Når det kolde og det varme
blod strømmer i hver sin retning overføres der mest varme
Arterier - Fra hjertet ud i kroppen, varm blod ud ligger parallelt med venerne
Vener - er blodårer, som - modsat arterier - fører blodet fra de perifere dele af kroppen og tilbage mod
hjertet.
Hjertets opbygning
Rundt om hjertet sidder hjertesækken, som beskytter hjertet mod skub osv.
Mellemgulv trækker i lungerne for at de kan udvide sig.

Cirkulation

Venstre side (Rød) modtager iltet blod fra lungerne og pumper det ud i kroppens systemiske kredsløb
gennem aorta (stor blodåre). Det er så venerne der har det iltet blod i sig.

Højre side (blå) af hjertet modtager iltfattigt blod fra kroppens systemiske kredsløb gennem vanae
cavae (stor blodåre) og pumper det ud i lungerne gennem lungearterien (stor blodåre).

Muskulaturen i venstre side af hjertet er meget større fordi der er længere ned til tæerne end til
lungerne.

Hvis pH falder i blodet betyder det der er meget CO2 i blodet,

Clot formation - Bloddandelse

Blodsygdom, ligger på X-kromosomet ergo er man mere udsat som mand,
Når man bliver skåret og blodet kommer i kontakt med ilt, sætter det gang i heling af såret.
Hjertets funktioner:
- Blod tryk
- Pulmonary og systemic circulation
- One-way flow
- Regulering af blodet
- Vene klapper - så blodet ikke kan løbe bagud

Blodprop i hjertet(/ved hjertet)

- Sker i hjertekrans årene, det system der giver ilt til hjertet

Hjertet som muskel.

Hjerterytmen
Kesosetore - mærker om ph’en flader
Parasympatiske
Sympatiske
Sinusknude

Typer af blodåre:
Arterier:
- Elastiske
- Muskelrige
- Arterioler
Kapillærer: stedet for udveksling med væv
Vener: tyndere vægge end arterier, indeholder mindre elastisk væv og færre glatte
muskelceller
- Mellemstore eller store vener
- Venuler
- veneklapper

Fymfen - tryk fra hjertet og ud… Væske vi har stående i vores

bindevæv og omkring muksklerne.

Venum systemet:
- Venules varierer i struktur, når de bevæger sig væk fra kapillærerne.
- Vener har alle tre distinkte lag (tunica). Væggene er tyndere end arteriernes, så de
fremstår ofte kollapsede i histologiske snit.
- Vener har også mindre glat muskulatur og mere elastin end arterier.
- Vener er meget strækbare, så de kaldes kapacitanskar, der fungerer som
blodreservoirer.