Musklens og leddets

opbygning
VTEK 2023

Morten Pedersen
Cand. Scient. Fysioterapeut, PhD-studerende
Orthopaedic Research Unit, Institute of Clinical Research, SDU
Mlyngpedersen@health.sdu.dk
Undervisningsplan
Lektion 1 – Musklens og ledets opbygning
Lektion 2 – Legemets inddeling + Columna vertebralis
Lektion 3 – Overekstremiteten
Lektion 4 – Underekstremiteten
 Opbygning af slides

Figurer og billeder er til at visualisere/forklare/støtte teksten.

Overskrift og Tekst på slides er baseret på Betegnelser på figurer er oftest ud over pensum.
underemne pensum Det er ikke nødvendigt at memorere alle termer og
beskrivelser der fremgår på figurer og billeder
 Læringsmål
Vævstyper Skeletmuskulatur Andre strukturer Ledet Ledfunktion
Knogle Muskulens opbygning Bursae Fibrøse led Osteokinematik
Brusk Muskelfibrens opbygning Seneskeder Cartilaginøse led Frihedsgrader
Bindevæv Muskelfilamentets opbygning Synoviale led Ledkæder
Muskel Arbejdsformer Ledtyper Range of motion
Funktioner Arthrokinematik
Typer Kinetik
Bevægelsessynergier Kraftmoment
Nerveforsyning
Sensorik/refleks
Blodforsyning
Vævstyper

Hovedtyper Subtyper
Epitelvæv Overfladeepitel, Kirtelepitel
Bloddannende væv Knoglemarv, blodceller
Nervevæv Neuroner, støtteceller
Støttevæv Bindevæv, knoglevæv, bruskvæv
Muskelvæv Skeletmuskulatur, hjertemuskelvæv, glat muskelvæv
Vævstyper
Eksamens eksempler

Knogledannene celler frigiver proteinfibre til den

intercellulæresubstans, hvilket gør knoglevæv træk
og vridfast. Hvad kaldes disse fibre?
a. Elastin fibre
b. Kollagen fibre
c. Colgate fibre
d. Calciumfosfat fibre

Hvilken af disse vævstyper er IKKE støttevæv?

a. Knoglevæv
b. Bruskvæv
c. Bindevæv
d. Epitelvæv

Hvilken knoglevævstype ligger inderst i en typisk

rørknogle (f.eks. os femur), og danner med sine
knoglelameller et sammenflettet netværk af
knoglebjælker (trabekler), der er med til at skabe
styrke i knoglen uden at tilføje unødvendig vægt?
a. Periost
b. Spongiøst
c. Kompakt
d. Endost
Vævstyper
Støttevæv
Generelt
• Celler er i sig selv bløde
• Intercellulæresubstansen giver støttevævet dets styrke
• Proteiner dannes og frigives fra cellen
• Kollagen – Træk og vridfaste fibre
• Elastin – Eftergivelige/elastiske fibre
• Holder sammen, afstiver, understøtter væv og organer
• Passivt/reaktivt i bevægelse
Typer af støttevæv
Knoglevæv Bruskvæv Bindevæv
Vævstyper
Støttevæv
Knoglevæv

Intercellulærsubstans består primært at kollagen

Ydre knoglevæv
• Kompakt
• Tæt, tungt og vridfast
Inde knoglevæv
• Spongiøst
• Permabelt, let, mere porøst men eftergiveligt

Tilpasser sin struktur efter belastningen

Beklædt med bindevæv (periost)

Udfyldt med bloddannende væv (hvid og rød knoglemarv)

Kilde: courses.lumenlearning.com/wm-biology2/chapter/structure-of-bones/
Kilde: https://clinicalgate.com/hip-5/
Vævstyper
Støttevæv
Bruskvæv

Intercellulærsubstans består af en blanding mellem kollagen og elastin, forholdet varierer alt efter vævest funktion

Hyalinbrusk beklæder leddene. Nedsætter friktion og stødabsorbere (kan deformeres ca. 50 %)

Fibrocartilaginøs brusk. Specialiseret elastisk brusk (ledlæber og menisker)

Vævstyper
Støttevæv
Bindevæv

Intercellulærsubstans består af en blanding mellem kollagen og elastin, forholdet varierer alt efter vævest funktion

Bindevæv med overvægt af elastin

• Optager kun en beskeden mængde energi.
• Høj elastisitet, kan deformeres 80-100 %.
• Har en stivhed på 0,4 Gpa (N/m2)
• Findes i f.eks. huden

Bindevæv med overvægt af kollagen

• Kan optage elastisk energi svarende til 2.500 J/kg. (20 x mere end moderne fjederstål)
• Har en stivhed på 1 Gpa (109 N/m2)
• Tåler træk på 6-8.000 N/cm2 hvorved det deformere 8-10 %
• Findes i næsten ren form i muskelsener (tendons) og ledbånd (ligamenter)
Vævstyper
Muskelvæv

Generelt
Kontraktile celler med intracellulære myofilamenter (aktin og myosin)
Skaber bevægelse i eller af kroppen
Aktivt i bevægelse

Typer af muskelvæv
Glat muskulatur Hjertemuskulatur Skeletmuskulatur

Kilde: www.sciencelearn.org.nz/images/2357-types-of-muscle-tissue
 Kilde: www.peirsoncenter.com/articles/gut-motility-driver-of-the-microbiome
Vævstyper
Muskelvæv
Glat muskulatur

• Findes primært i organer, eksempelvis:

• Tømning af blæren
• Gåsehud
• Tarmene bearbejder og flytter fødebollen (peristaltiske bevægelser)
• Pupillerne regulerer størrelse
• Blodkarene regulerer blodtrykket ved dilation og kontraktion
• Styres som udgangspunkt af det autonome nervesystem og hormoner
Vævstyper
Muskelvæv
Hjertemuskulatur

• Specielle muskelceller der kun findes i hjertet

• Tætsiddende muskelceller der styres af det autonome nervesystem
• Muskelcellerne er forbundet til hinanden så aktionpotentialet kan
løbe hen over hele hjertet i en fast rytme

Kilde: www.jobilize.com/anatomy/
Vævstyper
Muskelvæv
Skeletmuskualtur (tværstribet muskulatur)

• Findes i hele bevægeapparatet (35-40% af legemsvægten)

• Cellerne er lange og tværstribede (under mikroskop)
• Styret af det somatiske (bevidste) nervesystem
 Kilde: www.vectorstock.com

Skeletmuskulatur
Benyttes til at skabe bevægelse af kroppen i rummet
og skabe interaktion mellem kroppen og omgivelserne

• Muskulens opbygning
• Muskelfiberens opbygning
• Muskelfilamentets opbygning
• Nerveforsyning - motorisk
• Nerveforsyning - sensorisk
• Blodforsyning
• Typer
• Arbejdsformer
• Funktioner
• Bevægelsessynergier
Skeletmuskulatur
Eksamens eksempel

Når man betragter skeletmuskulatur i et mikroskop, ses der et mønster

i dets struktur pga. de overlappende myosin og aktin filamenter. Hvilket
kaldenavn for skeletmuskulaturen har dette mønster medført?
a. Savtakket muskulatur
b. Tværstribet muskulatur
c. Zebrastribet muskulatur
d. Glat muskulatur

Når man laver en bevidst bevægelse, sender motorisk cortex et efferent

signal der aktiverer motoriske enheder og skaber kontraktioner i
skeletmuskulaturen. Hvilket nervesystem benyttes når man laver en
bevidst aktivering af skeletmuskulaturen?
a. Autonome nervesystem
b. Sympatiske nervesystem
c. Somatiske nervesystem
d. Parasympatiske nervesystem
Skeletmuskulatur
Musklens opbygning

• Udspringer og hæfter på knogler hen over et eller flere led

• Flydende overgang fra sene til muskelvæv
• Omgivet af bindevæv
• Bindevæv skaber bundter af muskelfibre (muskeceller) inde i selve musklen
• Muskelfibrene indeholder mange myofibriller
 https://ibog-idraetc.systime.dk
Skeletmuskulatur
Muskelfiberens (muskelcellen) opbygning
• Muskelfibre er 50-100 mikrometer tykke og op til 45cm lange
• Består af et bundt myofibriller
• Myofibriller indeholder flere hundrede tynde proteintråde
(myofilamenter), der danner muskelfibrenes tværstribede
indre.
Skeletmuskulatur
Muskelfilamentets opbygning

Proteintrådene myosin og actin forbinder sig og danner aktive

tværbroer der foretager en ´nikkebevægelse´ mod midten (M-
linjen), hvorved muskel fiberen forkortes.
Skeletmuskulatur
Nerveforsyning - motorisk

En motorisk enhed er de
muskelfibre som innerveres af
ét moterneuron.

Efferente nervefibre (fra hjernen til kroppen)

Skeletmuskulatur
Nerveforsyning - motorisk

Det motoriske nerveimpuls ledes fra

motorneuronet til endepladerne på sarcolemma
(cellemembranen).

Sarcolemmaet har kontakt til T-tubuli der skaber

forbindelse til det sarcoplasmatiske reticulum,
som er et netværk af membraner i muskelcellens
indre.

T-tubulierne sikrer at aktionspotentialet når ud til

hele muskelfiberen så den kontraheres samtidig.

Igennem frigivelsen af calcium ioner skaber det

sarcoplasmatiske reticulum en kontraktion af
muskelfibren.
Skeletmuskulatur
Nerveforsyning - sensorisk

Afferente nervefibre (fra kroppen til hjernen)

sender signaler fra muskeltenen om musklens
længde/spænding (mekanoreception). Dette
indgår sammen med andre sanser i
´proprioceptionen´ (det indre billede af kroppens
stilling og bevægelse).

Strækkes muskeltenen hurtigt udløses den

myotatiske refleks (spinal refleksbue).
Skeletmuskulatur
Blodforsyning

Den tværstribede muskulatur er rigeligt forsynet

med blodkar.
Arterier: Fører blod til musklen
Arterioler: Fører blod til muskelbundterne
Kapilærnet: Forsyner muskelfibrene
- I hvile er der under 100 åbne kapilærer/mm2
- Under arbejde op til 400 åbne kapilærer/mm2
Bevægeapparatets anatomi. Munksgaard

Statisk muskelarbejde udtrætter musklen hurtigt, da blodgennemstrømningen er nedsat hvilket medfører anaerob
(uden ilt) energiomsættelse af glykose til ATP (Adenosintrifosfat) hvorved der dannes laktat (mælkesyre). Udover at
musklen mangler ilt til energiomsætningen, får laktaten pH-værdien til at falde, så den normale muskelfunktion
hæmmes og der opstår smerter og krampe i musklen samt kvalme hos udøveren.
 Sobotta Atlas of Human Anatomy 13´th edition
Skeletmuskulatur https://ib.bioninja.com.au/_Media/twitch-fibres_med.jpeg

Typer af muskulatur
Tenform Biceps Bi-venter Digiterende Intersectius Semipennat Pennat

Form

Funktion
Skeletmuskulatur
Arbejdsformer

• Origo (udspring) Proximalt: Tættest på columna (rygsøjlen)

• Insertio (hæfte) Distalt: Væk fra columna
Skeletmuskulatur
Arbejdsformer

Via hæftet på knoglerne kan muskler skabe bevægelse og kraft over

leddene

Koncentrisk kontraktion: Udspring og hæfte afstanden mindskes

Isometrisk kontraktion: Udspring og hæfte afstanden er konstant

Excentrisk kontraktion: Udspring og hæfte afstanden forøges

Øvelse: Find eksempler fra dagligdagen, på de tre

kontraktionsformer, med lårmusklen quadriceps
26
Skeletmuskulatur
Bevægelsessynergier

Agonist = prime mover, ansvarlig for bevægelsen

Synergist = samarbejder med agonisten, understøtter bevægelsen
Antagonist = modsat bevægelse end agonist
Neutralisator = ophæver uønskede bevægelsesretninger
Stabilisator = sikre et stabilt udspring for agonisten

F.eks. fleksion af albuen

Agonist = m. biceps brachii
Synergist = m. brachioradialis
Antagonister = m. triceps brachii
Skeletmuskulatur
Bevægelsesrelationer
Muskelfunktion varierer relativt til skelettet. m. iliopsoas som eksempel:

Punktum fixum (os femur) Punktum fixum (columna)

Punktum mobile (columna) Punktum mobile (os femur)
Andre strukturer
Bursae synovialis (slimsække)

Slimsække
• Findes typisk hvor der er friktion mellem en muskelsene og en knogle.
• Tyndvæggede og indeholder sparsom mængde synovialis væske.
• Friktionen foregår inden i bursaen.
• Nogle bursae kommunikerer med en ledhule således at en irritation/inflammation
kan sprede sig ind i leddet.
Andre strukturer
Seneskeder (vaginae synovialis tendineum)

Rørformede slimsække som typisk findes omkring de lange

muskelsener ved håndled og fodled hvor friktionen er stor på alle sider.
Friktionen er inden i seneskeden mellem to lag synovialis (som ved en
bursa).
 Ledet

• Uægte led (Fibrøse og Cartilaginøse led)

• Synoviale led
• Ledtyper

Kilde: teachmeanatomy.info/the-basics/joints-basic/classification-of-joints/
Ledet
Eksamens eksempler

Hvordan betegnes et led der IKKE har følgende strukturer; fibrøs

ledkapsel, ledhule med ledvæske, ledflader beklædt med hyalinbrusk?
a. Synovial led
b. Ægte led
c. Drejeled
d. Uægte led

Et ægte led kan indeholde en bruskskive kaldet en meniscus (f.eks. i

knæleddet) som ligger mellem ledfladerne. Hvilken af nedenstående
valgmuligheder er IKKE en del af meniscusens funktion?
a. Stabilisere leddet
b. Fordeler belastningen i leddet til hele ledfladen
c. Stødabsorberer
d. Skaber et øget blodomløb i synovialvæsken
 Ledet
Uægte led
Fibrøse led (kollagent bindevæv) Cartilaginøse led (brusk)

Billedkilde: Joint Structure and Function – Fifth edt. 2011

 Ledet
Synoviale led

• To eller flere knogler indgår (enkle eller sammensatte)

• Ledfladerne er beklædt med hyalin brusk
• Fibrøs ledkapsel (mekanisk stabilitet)
• Synovial membran (producerer synovialis væske)

• Ledfladernes form afgør ledtypen

• Ledtypen afgør antal frihedsgrader for bevægelse
• Ligamenter (indvævede/frie) stabiliserer leddet
• Bursae (slimsække) nedsætter friktion af muskelsener
• Menisk stabiliserer leddet, fordeler belastning over hele
ledfladen og stødabsorberer
Kilde: clinicalgate.com/basic-structure-and-function-of-human-joints/
Ledet
Ledtyper

Hængselled 1 frihedsgrad
Kugleled 3 frihedsgrader
Sadelled 2 frihedsgrader
Elipsoidled 2 frihedsgrader
Drejeled 1 frihedsgrad
Glideled 3 frihedsgrader

35
Ledet
Ledtyper

Kugleled 3 frihedsgrader
Elipsoidled 2 frihedsgrader
Hængselled 1 frihedsgrad
Sadelled 2 frihedsgrader
Glideled 3 frihedsgrader
Drejeled 1 frihedsgrad
Ledfunktion

• Osteokinematik
• Arthrokinematik
• Ledkæder
• Range of motion
• Kinetik
• Kraftmoment
 Ledfunktion
Osteokinematik

Billedkilde. Biel A. Anatomisk guide til bevægeapparatet. FADL 2017

 Ledfunktion
Arthrokinematik

kilde: Joint Structure and Function – Fifth edt. 2011

 Ledfunktion
Arthrokinematik – knæet som eksempel

Fleksion af knæet
• Foregår om en frontal akse i det sagittale plan
• Begynder som et posteriort rul indtil korsbåndene
opspændes, hvorefter bevægelsen fortsættes som et
anteriort glid mellem femur og tibia
• Ledaksen går gennem femurs condyler men er ikke
stationær idet hængselbevægelsen flytter sig
posteriort under bevægelsen

Billedkilde: Bevægeapparatetsanatomi 13 udg.. Munksgaard 2015

Ledfunktion
Ledkæder

Lukkede ledkæder (Closed Kinetic Chain)

Der er typisk bevægelse i flere led samtidig med
vægtbæring

Åbne ledkæder (Open Kinetic Chain)

Der er i højere grad mulighed for at leddene kan
bevæges enkeltvis uden vægtbæring
Ledfunktion
Range of motion
Ledbevægelighed
Afhænger af formen på ledfladerne, den fibrøse ledkapsel, ligamenter, muskulatur
Hyper-mobilitet (større bevægeudslag end det normale)
Hypo-mobilitet (mindre bevægeudslag end det normale)
Ledfunktion
Kinetik
Ledfunktion
Kinetik - vægtstangsprincippet
Ledfunktion
Kraftmoment
Ledfunktion
Kraftmoment – øvelse for ligevægt ved isometrisk arbejde

• Det indre moment (muskel) er lig det ydre moment (tyngdekraftens påvirkning af
håndvægt og underarm) ved statisk arbejde
• T (indre) + T (ydre) = 0
• (F(indre) x d) + (F(arm) x d + F(håndvægt) x d) = 0
• F(indre) = - (F(arm) x d + F(håndvægt) x d) / d

F(indre) x 0,03m. + (20N x 0,15m + 100N x 0,4m) = 0

F(indre) = - (20N x 0,15m + 100N x 0,4m) / 0,03 m.
F(indre) = - 1.433 N
Pga. momentarm-forholdet udvikler musklen en væsentlig højere
(indre) kraft end den målte ydre kraft.
I dette eksempel løftes 10 kg. (100 N) i hånden, men musklen skal
trække med 143 kg. (1.433 N) i underarmsknoglen.
 Ledfunktion
Kraftmoment i bevægelse

Varierende momentarm Varierende muskel aktivitet

Kilde: clinicalgate.com/muscle-the-primary-stabilizer-and-mover-of-the-skeletal-system/
Anvendt litteratur
• Nielsen Of, Springborg A. Ind under huden : anatomi og fysiologi. 2 ed. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2005.
• Levangie PK, Norkin CC, Levangie PK. Joint structure and function : a
comprehensive analysis. 5 ed. Philadelphia: F.A. Davis Co.; 2011.
• Richards J. Biomechanics in clinic and research : an interactive teaching and
learning course. Kbh.: Nota; 2016.
• Tranum-Jensen J, Simonsen EB, Bojsen-Møller F. Bevægeapparatets anatomi. 13
ed. Kbh.: Munksgaard; 2014.

48
Tak for i dag!
Morten Pedersen
Cand. Scient. Fysioterapeut, PhD-studerende
Orthopaedic Research Unit, Institute of Clinical Research, SDU
Mlyngpedersen@health.sdu.dk