Hvad Er Lyrik

Teoriark om lyrik (digte) Efterår 2022 Jeppe von Tangen Billeskov
Lyrik
O at være en høne,
ingen kan finde, hvor er.
Gemme sig dybt i en have,
pikke et rødhudet bær.
O at være en tøjhund,
kysse en blankøjet dreng,
bo i hans venlige arme,
sove sig mæt i hans seng.
O at være et æble,
svulme i rigdom og mag.
Suge begærligt i stilken,
slippe en sensommerdag.
O at være en stodder
stedt på den regnvåde vej.
Ensom, fordrukken og sølle.
Sådan en stodder er jeg.
// af Frank Jæger
1
Indhold:
Hvad er lyrik? 3
Opgave 1 3
Digtets karakteristika 4
Opgave 2 5
Men hvad er et digt? 6
Opgave 3 7
Typer af digte (digtgenre) 8
Opgave 4 8
Opgave 5 9
Opgave 6 10
Bonusviden og undergenre 12
Analysemodel til digte 14
2
Hvad er lyrik?
Ordet lyrik kommer fra det græske lyra eller lyrikos, der betyder lyre (et strengeinstrument). Fra gammel
tid, fx i oldtidens Grækenland, var digtekunsten en kunstart, som dækkede fremsigelsen af verslinjer
akkompagneret af musik. Ord og musik hang sammen og gav samlet det ønskede budskab. Den dag i dag er
lyrik den nok mest almindelige og populære type skønlitteratur. Tænk blot på de sangere eller rappere du
holder af og ofte lytter til. Mange mennesker hører musik i flere timer om dagen.
Opgave 1
Noter i boksen, hvilke musikere du er glad for, og overvej om du bedst kan lide deres musik pga. deres
tekster eller deres musik. Måske du har en yndlings linje eller et citat du synes, der er særligt godt?
Kunstner Nummer Citat

outro de lever af magasiner, jeg lever i
magasiner
kesi
Kanye west Violent crimes They gotta repaint the colors, the
lie is wearin off
Dave Starlight How you wanna take pics with

the belts and the rings? But don’t
help in the gym
At en tekst er lyrisk betyder, at den er kendetegnet ved at beskrive sansninger, stemninger, følelser og/eller
tanker. Det centrale ord her er 'beskrive'. Lyriske tekster er altså tekster som er beskrivende. I en
traditionel forstand forbindes lyrikken ofte med små underfundige rim, der beskriver store følelser, dybe
tanker og kærlighed eller smerte. Se blot dette eksempel:
Et øje kan græde,

En mund kan le,
3
Men smerten i mit hjerte kan ingen se.
// Ukendt forfatter
Men lyrik er meget mere end det. Lyrik kan omhandle alt og intet, fra det allermindste til det allerstørste.
Fra følelser og tanker til det konkrete og præcise. OG lyrik behøver ikke at rime!
I stedet for begrebet lyrik bruges også ofte begreberne 'poesi' og 'digt'.
Man bruger termen lyrik om én af de tre litterære hovedgenrer, hvor de to andre er 'epik' og 'drama'.
Epik eller episke tekster er de fortællende tekster. Det er eventyr, noveller, romaner osv. Altså tekster med
en fortælling.
Drama er dialogisk – altså med samtale. Det er skuespil, film, tv-serier osv. Det karakteristiske er ofte at
handlingen er drevet af replikker.
Om vi siger lyrik, digte eller poesi så taler vi i denne tekst om det samme!
Digtets karakteristika
Ingen genre kan sige så meget, med så få ord som digtet. Med få ord kan digteren videregive en følelse eller
oplevelse til sin læser. Dette er digtets helt særlige egenskab. Ofte vil det meste af digtets indhold slet ikke
stå i digtet. Det er noget læseren selv opdager, ved at læse mellem linjerne.
Digte eller lyrik udmærker sig netop ved at være beskrivende, men det er sjældent interessant at læse en
nøgtern beskrivelse af noget. I stedet vil det for digteren ofte handle om at beskrive de følelser, der knytter
sig til noget og videregive dem til læseren. Det handler altså ofte om oplevelsen af noget, frem for den
konkrete ting.
Forestil dig du har været på en rejse med to gode venner og skal fortælle om turen. Vil du fortælle sådan:
4
1) ”Kl. 8:34 landede flyet. Så tog vi en taxa til hotellet, hvor vi var kl. 10. Vi tog et bad og gik en tur i
byen. Om aftenen spiste vi aftensmad og gik i seng. Kl. 9 vågnede vi. Kl. 10 spiste vi morgenmad, så
tog vi et bad og gik en tur i byen….”
Eller vil du gøre noget i stil med dette:
2) ”Da vi gik ud af flyet, blev vi ramt af varmen. Der var bare helt vildt varmt!
Hotellet var helt fantastisk. Vi fik et stort værelse med eget bad. Værelset var grønt og der hang
sådan nogle sjove lamper i loftet. Vi gik en tur i byen den dag. Der var en mærkelig lugt i gaderne,
det larmede og folk kiggede mærkeligt på os, når vi gik rundt med vores kameraer. Om aftenen
spiste vi mad på et lille hyggeligt sted, der lå i en sidegade…”
Hvis du valgte mulighed 2, så gør du ligesom digterne – du forsøger at give oplevelsen af at være afsted på
din rejse ved at beskrive de følelser og den stemning du har oplevet.
Opgave 2
Beskriv en appelsin på de to måder, du netop har set med rejse-eksemplet herover. Altså på 1) en ikke-
lyrisk måde og 2) en lyrisk måde.
Sagt med andre ord: Lav første en beskrivelse af en appelsin, hvor du bare beskriver appelsinen, og dernæst
en beskrivelse af en appelsin, hvor du også beskriver dine følelser og oplevelser omkring appelsinen.
Ikke-lyrisk beskrivelse af en appelsin Lyrisk beskrivelse af en appelsin
Den er gul med småt grønt dut på toppen, den har Den flotte orange farver omfavner den lækre
et mød blød skal, og er rundt formet. Med små appelsin, I en flot rund form med små prikker.
huller overalt på skallen, den orange
Den lette vej til et nydefuld smagsoplvelse.
5
6
Men hvad er et digt?

Den mest dominerende form for digte, de såkaldte lyriske digte, er groft sagt kendetegnet ved, at de
beskriver et øjeblik på et øjeblik. Og de tager derfor også som regel kun et øjeblik at læse - selv om de nogle
gange kræver at man læser dem flere gange for at forstå dem.
Lyriske digte kan siges at være beslægtet med malerkunst i den forstand, at digte kan opleves som en slags
'ordmalerier', hvor ordene er farver i forskellige nuancer, der danner linjer, former og figurer. Nogle gange
er digtet et 'maleri' af noget, der 'ligner' og andre gange af noget, der ikke umiddelbart er lige til at
genkende.
Men hvis vi tager i betragtning, at digtets indhold kan være meget forskelligt, så kan man faktisk kun nævne
ét særegent træk, der definerer digte til forskel fra andre typer af tekster, fx traditionelle episke tekster (fx
noveller). Nemlig det forhold:
at et digt er en tekst opbrudt i relativt korte linjer (kaldet 'vers').

Ganske ofte er disse linjer fordelt i små eller større grupperinger
med et antal linjer samlet i hver 'gruppe', som kaldes 'strofer'.
Digte er, udover at være beskrivende, typiske ved

deres form. Formen er meget fri, og ofte vil der være
linjeskift midt i en sætning. På den måde kan digteren
skabe en rytme i sin tekst.
Det betyder også at komma, punktum og store og

små bogstaver anvendes meget frit i digte.
7
Opgave 3
Versene i Thomas Bobergs digt ”Dansk digt” er her blevet rykket sammen:
Dansk digt
Solen skinner alligevel og jeg skriver mens den skinner jeg skriver mens det regner for regnen skriver ikke
digte men vander træerne så de kan bære frugter og planterne kan producere så svinene kan æde og
drikke og vi kan vokse os fede så svineavlerne kan sælge og tjene flere penge på flere fede svin og udvide
gesjæften og fragte dem til Polen og producere flere fede svin så vi kan æde videre og drikke os ihjel
// ”Dansk digt” af Thomas Boberg
Oprindeligt stod digtet i én strofe med 16 vers. Hvor ville du lave linjeskift i digtet? Lav din version
herunder:
Dansk digt
Solen skinner alligevel
og jeg skriver mens den skinner
jeg skriver mens det regner
for regnen skriver ikke digte
men vander træerne
så de kan bære frugter og planterne
kan producere så svinene kan æde og drikke
og vi kan vokse os fede
så svineavlerne kan sælge
og tjene flere penge
på flere fede svin
og udvide gesjæften
og fragte dem til Polen
og producere
flere fede svin
8
så vi kan æde videre
og drikke os ihjel
// ”Dansk digt” af Thomas Boberg
9
Typer af digte (digtgenre)

Et digt kan se ud på mange måder, og følge mange forskellige principper. Overordnet skelner man mellem
to hovedtyper:
1) Digte med metriske vers (rytmiske digte)

Det er det de fleste forbinder med et digt – det har en bunden form, hvilket skaber en rytme. Ofte
vil der være rim.
Kan kendes på to ting:
1) Digtet står i en bunden form, og følger et mønster. Ofte vil der være det samme antal vers i
hver strofe og stofferne er opbygget relativt ens.
2) Det rimer. Eksempelvis via enderim.
Er et eller begge af disse kriterier opfyldt, er det et metrisk digt. En sangtekst vil eksempelvis
næsten altid være metrisk.
Tommelfingerregel: Fornemmer du en rytme, når du læser digtet højt, er det et metrisk digt.
2) Digte med frie vers (ikke-metrisk)

Digte hvor der ikke er et mønster, og hvor der ikke er faste rim og rytme.
Tommelfingerregel: Fornemmer du ikke en rytme, når du læser digtet højt, er det et ikke-metrisk
digt.
Opgave 4
Her er to digte, hvilket har metriske vers og hvilket har frie vers? (Sæt X i kassen)
Metrisk digt Ikke-metrisk digt Metrisk digt Ikke-metrisk digt
Slå mælkeveje om mig Da hun kom hjem efter frokosten forlænget til ved
sekstiden
jeg kvæles jo i tarme
var han ikke hjemme
slå til mod denne rumlen
hun ledte
af indespærret harme.
tog efterhånden tøjet af
stykke for stykke

Om lidt, når vi er druknet
smed det hist og her
som kattene i sækken
på hendes søgning gennem lejligheden
skal stjerner blive kærtegn
efter ham
der løfter os fra bækken.
efter en besked
hun overvejede at tage tøjet på igen
10
tage ind til byen
og bare sidde
finde ham
ville være umuligt
// Uddrag af ”Angst” af Vita Andersen
// ”Angst” af Simon Grotrain
Både metriske og ikke-metriske dige kan optræde i to former:
Lyrisk digt. Lyriske digte er beskrivende digte. Typisk vil digteren viderebringe en følelse eller oplevelse
gennem stemninger og sansninger. Ofte vil der være en ’mærkelig’ opbygning af teksten, med anderledes
sætningskonstruktioner og brug af billedsprog og metaforer.
Episke digt. Episke digte er digte der fortæller en historie. Det vil ofte være i en meget kort og koncentreret
form og over en kort periode.
Opgave 5
Her er to digte, angiv om de er metriske eller ikke-metriske og om de er lyriske eller ikke-lyriske. (Sæt X i
kasserne)
Metrisk digt Lyrisk digt Metrisk digt Lyrisk digt
Ikke-metrisk digt Episk digt Ikke-metrisk digt Episk digt
NÅR LILLEBROR PISSEDE I SENGEN Mindet om dig har altid magt
BLEV HAN VÆKKET MED KNYTNÆVESLAG at gøre mig dybt forstemt.
EN NAT RUSKEDE HAN I MIG Som en lysende skygge strejfer du mig
BROR JEG HAR PISSET IGEN et nu, hvor jeg trode dig glemt.
OG SÅDAN BLEV HANS BEKYMRING MIN
JEG LISTEDE UD PÅ TOILETTET Som stormen, der pisker det blide hav
FANDT NOGLE VÅDSERVIETTER og hviner i bladløse træer,
TØRREDE DEN FUGTIGE KROP AF jager du gennem min trætte sjæl,
DEREFTER DET VANDTÆTTE MADRASBETRÆK altid og håbløst nær.
TØJET PUTTEDE JEG I EN SORT PLASTIKSÆK
11
SOM JEG GEMTE UNDER SENGEN Og blev mine øjne to sorte dyb,
VI BYTTEDE DYNER der spejlede alt hvad jeg led,
NÆSTE MORGEN PUTTEDE JEG DYNEN I SÆKKEN – de kunne ej drage dit blik mod mit
SMED DEN UD AD VINDUET PÅ 1. SAL og vinde din kærlighed.
JEG BØRSTEDE TÆNDER OG SPISTE ARABISK BRØD
AFLEVEREDE SÆKKEN HOS MOR I NUMMER 36
SELVOM FAR LOVEDE GULE OG BLÅ ØJNE
HVIS JEG NOGENSINDE GIK DERHEN
EFTER SKOLE HENTEDE JEG SÆKKEN
DER IKKE LÆNGERE STANK AF PIS
HAN VAR STADIG PÅ ARBEJDE
SÅ JEG RØG EN SMØG I STUEN
OG BETRAGTEDE VÆGGEN PÅ AFSTAND
// ”12 år” af Yahya Hassan //Uddrag af ”Sært er hvor sind” af Tove Ditlevsen
12
Opgave 6
Skriv dit eget digt
I skal nu arbejde med Søren Ulrik Thomsens digtsamling ”Det værste og det bedste”.
Inden vi går i gang, overvej hvad DU synes, der er det værste og det bedste for dig.
Det værste er: Det bedste er:
1. 1.
2. 2.
3. 3.
4. 4.
5. 5.
Læs de fem digte fra ”Det værste og det bedste” som du kan finde her.
Hvis du gerne vil have dem læst højt, kan du åbne filen ”De fem digte” som er i lyrik-rummet på viggo.
13
Skriv ned, hvad Søren Ulrik Thomsen synes, der er det værste og det bedste i de fem digte:
Det værste er: Det bedste er:
Du skal nu skrive dine egne digte. Du skal opfylde følgende krav:
Du skal skrive to digte, et der handler om det værste og et der handler om det bedste.
Der skal være eksempler på billedsprog og layoutet skal afspejle, at teksten er et digt.
14
15
Bonusviden og undergenre
Nu ved du en masse om digte! Herunder kan du finde undergenre, god viden og ord der kan hjælpe dig i din
analyse af digte. Du kan også finde en analysemodel til digte. HUSK AT ANALYSEMODELLER KUN GIVER
FORSLAG TIL ANALYSEPUNKTER OG IKKE SKAL BESVARES PUNKT FOR PUNKT.
Prosadigt (undergenre) Prosadigte er kendetegnet ved at være skrevet i

prosaform. Altså opbygget som vi kender fra andre
skønlitterære tekster, eksempelvis en novelle.
Formuleringer og sprogbrug vil dog ofte være mere
lyrisk end det i novellen. Der vil være sproglige
figurer og billedsprog i langt højere grad.
Knækprosadigt (undergenre) Et knækprosadigt er som et prosadigt, men har

linjeskift midt i sætninger og ligner på den måde
mere et traditionelt digt.
Rimdigt (undergenre) Rimdigte er digte, der rimer!
Det kan være i form af stavelsesrim, bogstavrim

m.m.
Stavelsesrim Stavelsesrim er rim hvor en stavelse i et ord, rimer

med en stavelse i et andet.
Kan optræde som indrim eller enderim.
Indrim Indrim er når ord i samme vers / linje rimer med

hinanden. Eksempel:
Blod i årerne, så dårerne må hjem og slikke sårene

mine forfædre gør mig bedre med årene.
//Fra rapdigtet ”Ej Blåt Til Lyst” af Kongehuset
Enderim Enderim optræder når mindst to vers/linjer rimer

med hinanden via deres sidste ord. Dette kan ske
som parrim, krydsrim eller klamrerim.
Parrim Parrim er enderim, der kommer i par. Altså to og to

i rækkefølge. Dette kan også betegnes aabb.
Eksempel:
Læg du blot din hånd i min (a)
16
Ikke rør ved den rosin (a)
Først skal træet vises (b)
Siden skal det spises (b)
//Fra Højt fra træets grønne top
Krydsrim Krydsrim er enderim, der rimer med et vers

imellem. Dette kan betegnes abab.
Eksempel:
Vi ku flyv som pegasusser (a)
Under fremmede stjernetegn (b)
Drikke melkebøttesjuser (a)
I tavernerne på mælkevej'n (b)
//Fra Kim Larsen - Tarzan Mamma Mia
Klamrerim Klamererim er rim, hvor det første og sidste vers i

en strofe rimer. Kan betegnes abba.
Eksempel:
Han saa en Kvinde ved en Flod, (a)
et Træ i Blomst, et Bjærg i Sne. (b)
For hver en Ting, han fik at se, (b)
gav han en Draabe af sit Blod. (a)
//Fra Per Lange – Kaos og stjerner
Bogstavrim Bogstavrim er når flere ord i samme vers/linje har

samme bogstavlyd. Det kan optræde som
allitteration og assonans.
Allitteration Allitteration er når ord i samme vers/linje starter

med den samme bogstavlyd.
Eksempel:
17
Søndagene er sure som sjaskvåde citroner.
Assonans Er når ord i samme vers/linje har samme vokallyd.
Eksempel:
Er søndagen sølle eller myndig med sit lille ø i?
18
Analysemodel til digte
Introduktion til digtet
1. Giv en kort beskrivelse af forfatteren.
2. Redegør for, hvornår digtet er skrevet, og hvilken digtsamling den er en del af.
3. Redegør for digtets målgruppe.
4. Skriv dine associationer ned til digtets titel og eventuelt digtsamlingens titel.
5. Gengiv kort digtet.
6. Hvordan er digtets form? Fx strofernes og versenes længde samt digtets grafiske opsætning og
skrifttype.
7. Genrebestem dit digt. Det kan fx være et traditionelt digt, prosadigt, rap, sangtekst, formdigt,
salme eller folkevise.
Digtets komposition
1. Hvordan er digtets komposition? Hvor mange strofer og verselinjer er der?
2. Hvordan starter og slutter digtet, og hvordan er digtets kronologi?
3. Inddel digtet i afsnit ud fra digtets komposition. Giv gerne afsnittene en overskrift, og skriv et par
stikord til hvert afsnit.
Fortælleren og synsvinklen
1. Hvem har synsvinklen i digtet? Er fortælleren pålidelig, neutral, alvidende, synlig som en jeg-
fortæller eller mere usynlig som en 3. personfortæller?
2. Er synsvinklen den samme i hele digtet, eller skiftes der synsvinkel undervejs?
Personkarakteristik
1. Hvordan er digtets fortæller?
2. Optræder der andre personer i digtet, og hvilke roller har de?
3. Hvordan er personernes indbyrdes forhold?
19
4. Hvordan udvikler personerne sig?
20
Tid, sted og miljø
1. Hvilken historisk tid foregår digtet i?
2. Over hvor lang tid foregår digtets handling eller fortælling?
3. Er handlingen fortalt i nutid, datid eller fremtid?
4. Hvor foregår digtets handling?
5. Hvilket miljø foregår handlingen i?
Sprog og skrivestil
1. Hvordan er digtet sprogligt? Bruges der fx tillægsord, slang, uformelt sprog, billedsprog,
gentagelser eller modsætninger?
2. Hvilken virkning har de sproglige virkemidler for handlingen?
3. Hvad siger sproget om digtets målgruppe?
4. Hvorfor har forfatteren valgt denne sproglige stil?
5. Hvordan er sætningskonstruktionerne? Er der mange korte sætninger? Bruger forfatteren meget

lange og detaljerede beskrivende sætninger eller lignende?
6. Hvordan er forfatterens ordvalg? Bruges der fx billedsprog, klicheer, ironi, ordspil eller dialekt?
7. Hvilke ordklasser anvendes mest?
8. Hvordan er digtets rytme?
9. Hvordan er rimene i digtet? Er der fx enderim, krydsrim eller parrim?
Tema, budskab og fortolkning
1. Hvad er digtets vigtigste tema og hvorfor?
2. Hvilke andre temaer er der i digtet?
3. Hvad er digtets budskab, og hvordan kommer det frem?
4. Hvorfor har forfatteren mon skrevet digtet?
5. Hvordan passer digtets form og indhold til hinanden?
6. Hvad er digtets realplan? Og hvad er digtets billedplan?
7. Hvad er din fortolkning af digtet?
21
Perspektivering
1. Har du læst andre tekster med samme tema, budskab eller i samme genre?
2. Har du læst andre tekster af samme forfatter?
3. Har du læst andre tekster fra den samme litterære periode?
4. Hvordan oplever du stemningen i digtet?
5. Kan du sætte digtets tema eller konflikt i forhold til tiden i dag?
6. Hvad synes du om digtet, og kender du til lignende konflikter og problemstillinger som i digtet?
Kilder:
Danø, Marie. ”Lyrik” www.clio.dk set d. 15/4-2020 på

https://portals.clio.me/dk/dansk/7-10/ressourcer/redskaber/analyseredskaber/skoenlitteratur/lyrik/
Knudsens, Jørn Ingemann. ”Lyrik” www.dansksiderne.dk set d. 15/4-2020 på

https://dansksiderne.dk/index.php?id=4990
Digteksemplerne er hentet i Gyldendals fagbibliotek.
22

Hvad Er Lyrik

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

Hvad Er Lyrik

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Hvad Er Lyrik

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Teoriark om lyrik (digte) Efterår 2022 Jeppe von Tangen Billeskov

Kunstner Nummer Citat

Dave Starlight How you wanna take pics with

Et øje kan græde,

Men smerten i mit hjerte kan ingen se.

Eller vil du gøre noget i stil med dette:

Ikke-lyrisk beskrivelse af en appelsin Lyrisk beskrivelse af en appelsin

Men hvad er et digt?

at et digt er en tekst opbrudt i relativt korte linjer (kaldet 'vers').

Digte er, udover at være beskrivende, typiske ved

Det betyder også at komma, punktum og store og

// ”Dansk digt” af Thomas Boberg

Solen skinner alligevel

og jeg skriver mens den skinner

jeg skriver mens det regner

for regnen skriver ikke digte

men vander træerne

så de kan bære frugter og planterne

kan producere så svinene kan æde og drikke

og vi kan vokse os fede

så svineavlerne kan sælge

og tjene flere penge

på flere fede svin

og fragte dem til Polen

flere fede svin

så vi kan æde videre

// ”Dansk digt” af Thomas Boberg

Typer af digte (digtgenre)

1) Digte med metriske vers (rytmiske digte)

2) Digte med frie vers (ikke-metrisk)

Metrisk digt Ikke-metrisk digt Metrisk digt Ikke-metrisk digt

stykke for stykke

hun overvejede at tage tøjet på igen

tage ind til byen

ville være umuligt

// Uddrag af ”Angst” af Vita Andersen

// ”Angst” af Simon Grotrain

Både metriske og ikke-metriske dige kan optræde i to former:

Metrisk digt Lyrisk digt Metrisk digt Lyrisk digt

Ikke-metrisk digt Episk digt Ikke-metrisk digt Episk digt

NÅR LILLEBROR PISSEDE I SENGEN Mindet om dig har altid magt

BLEV HAN VÆKKET MED KNYTNÆVESLAG at gøre mig dybt forstemt.

EN NAT RUSKEDE HAN I MIG Som en lysende skygge strejfer du mig

OG SÅDAN BLEV HANS BEKYMRING MIN

FANDT NOGLE VÅDSERVIETTER og hviner i bladløse træer,

TØRREDE DEN FUGTIGE KROP AF jager du gennem min trætte sjæl,

DEREFTER DET VANDTÆTTE MADRASBETRÆK altid og håbløst nær.

TØJET PUTTEDE JEG I EN SORT PLASTIKSÆK

VI BYTTEDE DYNER der spejlede alt hvad jeg led,

SMED DEN UD AD VINDUET PÅ 1. SAL og vinde din kærlighed.

JEG BØRSTEDE TÆNDER OG SPISTE ARABISK BRØD

AFLEVEREDE SÆKKEN HOS MOR I NUMMER 36

SELVOM FAR LOVEDE GULE OG BLÅ ØJNE

HVIS JEG NOGENSINDE GIK DERHEN

EFTER SKOLE HENTEDE JEG SÆKKEN

DER IKKE LÆNGERE STANK AF PIS

HAN VAR STADIG PÅ ARBEJDE

SÅ JEG RØG EN SMØG I STUEN