Algebra

Jonas Junker Jensen

12. november 2019

Indhold

1 Regnehierarkiets 1
1.1 Plus og minus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
1.2 Gange og divider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
1.3 Potenser og kvadratrod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
1.4 Parenteser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
1.5 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

2 Brøker og kvadratsætninger 8
2.1 Brøker: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
2.2 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

3 Kvadratsætningerne 11
3.1 Kvadratsætingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
3.2 Reducering af udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
3.3 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

4 Potenser 12
4.1 Potenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
4.2 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

5 Rødder 13
5.1 Brøkpotenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
5.2 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

6 Logaritmen 15
6.1 10-tals logaritmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
6.2 Generelle logaritmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
6.3 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

7 Numerisk værdi 17
7.1 Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

1
1 Regnehierarkiets

Figur 1: Regnehierarkiets trekant

I denne sektion vil vi arbejde med Figur 1, da denne visualiserer emnet.

Når dette afsnit er færdigt, skulle vi gerne have en struktureret måde at udregne f.eks.
!
√ 23 √
3· 4+5− · 62 .
4

Dette vil vi gøre ved at starte fra bunden af pyramiden og arbejde os op.

1.1 Plus og minus

Det er ikke noget nyt at

4+2=6 (1)
4 − 2 = 2. (2)

Og hvis vi indsætter bogstaver på hvert af tallene i (1), (2) ville de se sådan ud:

4a + 2a = 6a (3)
4a − 2a = 2a. (4)

1
På den her måde kan vi samle samme ens bogstaver og simplificerer et udtryk.
Vi kalder blokkende adskilt af ”+”og -”led i et udtryk. I (3) er 4a, 2a leddene og i (4) er
4a, −2a leddene.

Example 1.1.
28a − 15a + 10a = 13a + 10a = 23a (5)
I venstresiden af (5) har vi at 28a, −15a, 10a alle er led. Ved at simplificerer har jeg
reducerer udtrykket det lange udtryk til et led 23a.
Der behøver ikke at være bogstaver i et led. f.eks.

4+2−5=1

har også 3 led, i form af 4, 2, −5.

Med Eksempel 1.1 i mende, kan vi regne følgende:

Opgaver 1.2. I bedes lave følgende

1. Bestem alle led i følgende udtryk og reducer dem efter:

• 4+8−4
• 7a − 6a
• 11a + 4b − 10a
• 4a + 2b + 24b − 6a

Man kalder ”+”for en kommutativ operation, dvs. at rækkefølgen af leddene som bliver
lagt til er ligegyldig. Eks.

4+2=6=2+4
4 + (−2) = 2 = (−2) + 4

Opgaver 1.3. Test om ”-” er kommutativ. Prøv med et par forskellige tal.

1.2 Gange og divider

Matematikere er meget dovne, og med mindre det er absolut nødvendigt vil man gerne
kun have den notation som er nødvendig. Når der skrives 2a betyder det jo enligt

2a = 2 · a = a + a,

men når der regnes med bogstaver er det underforstået af det er ”·”.
For at opsummerer betyder ”·”at ”+”et antal gange. F.eks.

4 · 3 = 4 + 4 + 4 = 12.

2
Ligeledes er dividerer noget med hvor mange gange et tal går op i et andet tal. F.eks.

4/2 = 2 da 2 · 2 = 4

Der er dog en meget vigtig regel ved division: MAN MÅ IKKE DIVIDERER MED
0.
Hvis vi sammenligner ∗, ÷ med +, − i 1 ligger den højere oppe i pyramiden. Det er fordi at
man altid skal gange/dividerer før man ”+”eller ”−”. Det er også derfor gange/dividerer
er højere oppe i Figur 1.
Når man ganger f.eks. 8 · 4 så angiver 8, 4 faktorer i leddet.
Example 1.4. Lad os tjekke om rækkefølgen overhovedet betyder noget. Derfor se vi på
følgende udtryk. Hvis vi lægger tal sammen før vi ganger fås:

4 · 3 + 4 = 4 · 7 = 28
2 · 9 + 1 = 2 · 10 = 20.

Udregningerne er røde for at minde jer om at de er forkerte.

Hvorimod hvis vi ganger først (som vi skal) fås:

4 · 3 + 4 = 12 + 4 = 16 (6)
2 · 9 + 1 = 18 + 1 = 19. (7)

Her kan vi se at tallene ikke er de samme, så rækkefølgen betyder noget.

I ligningerne (6), (7) har vi at i de første led, at 4, 3 og 2, 9 er faktorerne i leddet. I (6) er
led nr. 2 4 den eneste faktor.
Hvad med division? Er det vigtigt om vi dividerer før vi lægger til? Først lægger vi tallene
sammen også dividerer:

4 + 8/2 = 12/2 = 6
3 + 6/3 = 9/3 = 3

hvor vi nu dividerer først (som vi skal) fås:

4 + 8/2 = 4 + 4 = 8
3 + 6/3 = 3 + 2 = 5.

Hvor vi igen kan se at rækkefølgen betyder noget.

Nu når vi har fundet ud af at rækkefølgen at operationer betyder noget, udregn de

følgende.
Opgaver 1.5. Udregn følgende:

• 4 + 6/2

• 4·6−4

3
 • 4/2 + 4 · 3

Nu når vi har introduceret kommutativitet, så lad os lige undersøge det i forhold til gange
og division.

Opgaver 1.6. Test om gange og division er kommutativ. Prøv med et par forskellige tal.

1.3 Potenser og kvadratrod

Dette emne går i dybden på i Sektion 4, men vi skal lige igennem det i kender i forvejen.
Når vi skriver a4 mener vi a4 = a · a · a · a.
Example 1.7. Vi kunne udregne følgende:

52 = 5 · 5 = 25

Kvadratroden er vores notation for tal som opfylder følgende:

√
a = b ⇔ a = b2 .

Example 1.8. Et par eksempler af kvadratrødder kunne være:

√
9=3 ⇔ 32 = 3 · 3 = 9
√
16 = 4 ⇔ 42 = 4 · 4 = 16
√
25 = 5 ⇔ 52 = 5 · 5 = 25
.

Disse 3 kvadratrødder er ofte brugt i eksempler.

Lad os teste om rækkefølgen af ”+”, ”·”og ”∧”betyder noget.

Example 1.9. Vi kan ligesom de andre eksempler teste ved udregninger. Først ganger vi
og lægger til før vi tager potensen:

4 + 22 = 62 = 6 · 6 = 36
4 · 22 = 82 = 8 · 8 = 64

Hvorimod hvis vi tager potensen først fås:

4 + 22 = 4 + 2 · 2 = 4 + 4 = 8
4 · 22 = 4 · 2 · 2 = 4 · 4 = 16.

Her igen, kan vi se at rækkefølgen betyder noget.

For opfriskningens skyld kommer der et par tilhørende opgaver.

4
Opgaver 1.10. 1. Udregn følgende:

• 23
• 32

2. Med de to ovenstående opgaver afklaret, kan vi sige om ”∧”er kommutativ?

3. Udregn følgende:
√
• 36
√
• 64

1.4 Parenteser
Parenteser er utrolig vigtige, fordi de er grunden til at Facebook matematik flyver rundt,
og folk skændtes over ingenting.

Figur 2: Regnehierarkiets trekant

Inden der fortælles mere om Figur 2, vil jeg lige fortælle jer at () er det allerførste som
skal udregnes, hvis det er muligt. Når man har med reducerings opgaver, kan man nogle
gange ende med at bruge andre regneregler.
Når det er sagt er det eneste step i Figur 2 som er sikkert: nemlig at parentesen skal
udregnes først. Deraf ændres udtrykket til

6/2 · 3,

men hvad gør man her fra? Og det er nemlig lige præcis det folk skændes om. Hvis vi
dividerer først fås
6/2 · 3 = 3 · 3 = 9 (8)

5
og hvis vi ganger først fås
6/3 · 2 = 6/6 = 1. (9)
Grunden til at hverken (8) eller (9) er rød er fordi ingen af dem er forkert. Der er som
sådan ikke en ”fejl”, men måden det er opskrevet på er dumt fordi det kan tolkes på to
måder.
Divider og gange ligger i samme lag i Figur 1. Lige nu er det tvetydig hvad der menes,
men med parenteser kunne vi fixe det.

6/(2 · (1 + 2)) = 1
(6/2) · (1 + 2) = 9

Når vi skal reducerer udtryk i parenteser kræver det ofte at vi kan ophæve dem. Det har
vi regneregler der kan gøre for os.

+(a + b) = a + b
−(a + b) = −a − b

hvor reglen er, at hvis det er en ”−”parentes så vendes fortegnet i alle led inde i parentesen.
Når vi skal gange ind i en parentes, så gør man følgende:

c · (a + b) = ca + cb.

Altså bliver hvert led ganget med c.

Det modsatte af at gange ind i en parentes er at faktor ud. Dette eksempel vil vise hvad
der menes med det.
Example 1.11. Lad os udnytte at 4 = 2·2 og 6 = 2·3. For så kan vi nemlig gøre følgende:

4 + 6 = 2 · 2 + 2 · 3 = 2(2 + 3).

Dette kalder vi at sætte 2 uden for parentes, eller at faktor 2 ud. Vi kan tjekke at udtrykket
ikke er blevet ændret:

4 + 6 = 10
2(2 + 3) = 2 · 5 = 10.

Dette kan vi lige afprøve at par gange:

Opgaver 1.12. Faktoriser følgende udtryk:

1. 2 + 4 (hint: 2 = 2 · 1)

2. 10 + 15

3. −9 − 6

6
Når man ganger 2 parenteser med hinanden er princippet det samme.

(a + b)(c + d) = a(c + d) + b(c + d) = ac + ad + bc + bd.

Uanset størrelsen af parenteserne, så på dansk ”Skal alle led i den ene parentes ganges
med alle led i den anden parentes”.

Figur 3: Illustration af parenteser ganget med hinanden

Example 1.13. Lad os se på hvordan de forskellige regne regler kunne se ud. Først ser
vi på reglen om minus parenteser:

−(4a − 4) = −4a − (−4) = 4 − 4a.

Ved at vende fortegnet på alle led, kunne vi ophæve parentesen.

Lad os nu se på at gange ind i parenteser:

4b(4 + a) = 4 · 4a + a · 4b = 16a + 4ab.

ved at gange faktoren ind på hvert led, kunne vi igen ophæve parentesen.
Det sidste trin er at gange parenteser med hinanden. Som sagt er princippet det samme:

(4b + 2)(5a − 4) = 4b(5a − 4) + 2(5a − 4) = 4b · 5a − 4b · 4 + 2 · 4a − 2 · 4 =

20ab − 16b + 8a − 8.

Alle led i den eneste parentes skal ganges med alle led i den anden.

1.5 Opgaver
Alle opgaver skal udregnes i hånden.

1. Regn opgaver i MAT AB1: 102,103,104,114,125

2. Udregn følgende(Husk rækkefølgen, og tag den en udregning af gangen):

!
√ 23 √
3· 4+5− · 62
4

7
 3. Find min fejl! I kender den ikke endnu, men a2 − b2 = (a + b)(a − b) (se jeres opg.
125)

Start med a = b a=b

2
Gang med a på begge sider a = ab
Træk b2 fra på begge sider a2 − b2 = ab − b2
Udvid venstresiden og faktoriser b på højre. (a + b)(a − b) = b(a − b)
Divider med (a − b) på begge sider (a + b) = b
Husk at b = a og indsæt på a’s plads 2b = b
Divider med b 2=1

2 Brøker og kvadratsætninger
2.1 Brøker:
Nogle brøkere er pæne decimaltal, som gør afrundinger ikke gør en forskel. Tilgengæld er
der også andre tilfælde, f.eks.
1 3
+ ≈ 0, 333 + 0, 375 = 0, 708
3 8
men vi ved jo godt at 13 = 0, 333 . . . så vi har jo afskåret noget af dens værdi. Derfor er
vores svar ikke præcist. Kun op til 3 decimaler. Havde vi angivet vores svar som
1 3 17
+ = (10)
3 8 24
havde vi ikke tabt noget i vores repræsentation af svaret. Men hvor kom jeg med 17, 24
fra? Det finder vi ud af i dette afsnit.
I vores brøk xy kaldes x for tælleren (T for top) og y for nævneren (N for ned). Sådan
husker jeg det.
Når vi skriver xy så har det samme betydning som x/y.

Example 2.1. Lad os se på Figur 2 og lad os endnu engang se hvorfor opskrivningen
er problemet. Nu har de brugt ÷ som divisions symbol, men det er det samme som /.
Problemet er igen, vi ikke er sikker på hvad der er tælleren, og hvad der er nævneren. Vi
har de to tilfælde:
6 6
= =1
2(2 + 1) 6
6
(2 + 1) = 3 · 3 = 9
2
Det afhænger nemlig af hvad der er hvad.

8
2.1.1 Forlænge og forkorte brøker
Når man forlænger en brøk ganger med enlig brøken med 1 sådan at den ikke ændres.
Ved at gange tæller og nævner med det samme, ændres brøken ikke. F.eks.
1 1 · 10 10
= = .
3 3 · 10 30
Man forkorter ved at dividerer tæller og nævner med det samme tal (modsat til forlænger,
hvor vi ganger). Så ændres brøkeren ikke.

10 10/10 1
= = .
30 30/10 3

Vi kalder en brøk uforkortelig hvis den ikke kan forkortes mere.

Opgaver 2.2. Udpeg tælleren og nævneren på følgende udtryk og forkort herefter:
4a + 4
1.
2
90 − 45
2.
9
2a + 2b − 2a
3.
2b

2.1.2 Lægge brøker sammen

Man kan kun lægge brøker sammen hvis nævnerne er ens.
I (10) fik jeg
1 3 17
+ =
3 8 24
men hvordan gjorde jeg det? Det her er hvorfor det er vigtigt at have mellemregninger
med i sine besvarelser. For at lægge dem sammen skal nævneren være ens, hvilket jeg
gjorde ved at forlænge den første brøk med 8 og den anden brøk med 3 så det bliver:
1 3 1·8 1·3 8 9 17
+ = + = + = .
3 8 3·8 8·3 24 24 24
Dette kalder vi at finde en fælles nævner, for så kan man lægge dem sammen. Det
samme gælder for ”−”.
Nogle gange kan man finde en nemmere fællesnævner, men den følgende metode kan altid
andvendes:
a c ad cb ad + cd
+ = + = .
b d bd db db

Example 2.3. For at vise et eksempel med en nemmere fællesnævner, lad os se på:
4 2 4 · 10 2·5 40 10 50
+ = + = + = =1
5 10 5 · 10 10 · 5 50 50 50

9
men tallene blev høje hurtigt, og hvis man er skarp kan man se at
4·2 2 8 2 10
+ = + = = 1.
5 · 2 10 10 10 10

Opgaver 2.4. Beregn følgende udtryk:

3+5 4
1. +
7 5
30 (−4)
2. +
10 2
5 5
3. +
10 20

2.1.3 Gange/divider brøker sammen

Det er ’lige til’ i den forstand at når brøker skal ganges sammen så ganger men tæller
med tæller og nævner med nævner:
a c ac
· = .
b d bd
Division er næsten det samme, men husk at:
1 a a
1 = a = = a.
a a
1
Derfor når man dividerer i nævneren så ganger man enlig i tælleren.
Når man dividerer i tælleren, så ganger man tilsvarende på nævneren. Derfor:
a
b ad
c = .
d
bc
På dansk betyder det af man flipper brøken man dividerer med og ganger dem.
Example 2.5. Lad os se på et af hver tilfælde:
4 9 4·9 36
· = = (11)
7 4 7·4 28
så kunne vi forkorte med 4 så vi får:
36/4 9
= .
28/4 7

Dette kunne vi også have fundet hvis vi havde set at i (11) at

4·9 9
=
7·4 7
da vi kan fjerne 4 fra både tæller og nævner.

10
Hvad så med at dividerer brøker?
4 9 4 2 4·2 8
/ = · = = ,
9 2 9 9 9·9 81
hvor jeg flippede brøken til højre og gangede dem sammen:

2.2 Opgaver
Brug kun lommeregner ved trælse beregninger.

1. Regn opgaver i MAT AB1: 135,131,133,149(svær)

3 Kvadratsætningerne
Der er 3 kvadratsætninger som i skal kende. De er nemlig super brugbare til at simplificerer
udtryk.

3.1 Kvadratsætingerne
• (a + b)2 = a2 + b2 + 2ab

• (a − b)2 = a2 + b2 − 2ab

• (a + b)(a − b) = a2 − b2

Dette viser man enlig bare lige ud. Gang parenteserne ud. Jeg vil vise de to sidste for jer
også skal i selv ud og lave den første.

(a − b)2 = (a − b)(a − b) = a(a − b) − b(a − b) = a2 − ab − ba + b2 = a2 + b2 − 2ab.

Jeg gangede parenteserne ud og samlede det jeg kunne.

Den sidste er præcis den samme:

(a + b)(a − b) = a(a − b) + b(a − b) = a2 − ab + ab − b2 = a2 − b2

da b · (−b) = −b2 .

3.2 Reducering af udtryk

Reducering af et udtryk betyder at man gør et kompliceret udtryk mere simpelt. Jeg
vil vise jer mit eksempel, så i kan se hvorfor. Det eneste værktøj vi kan bruge er vores
regneregler:

ca2 + cb2 8a2 b2 c(a2 + b2 ) 2 · 4aabb

− = − = a2 + b2 − 2ab = (a − b)2
c 4ab c 4ab
Der er ingen nem måde at blive god til det. Man er nød til at øve det.

11
3.3 Opgaver
1. Vis (a + b)2 = a2 + b2 + 2ab

2. Regn opgaver i MAT AB1: 168, 170, 176(svær)

4 Potenser
4.1 Potenser
Det er ikke noget nyt at an = a1 · a2 · · · an . Altså at der er n a’er. Man kalder a for
grundtallet og n for eksponenten.
Men hvad hvis eksponenten er negativ eller 0? Så definerer vi det som:
1
a−n = , a 6= 0
an
a0 = 1, a 6= 0

Der er dog nogle regneregler som i skal kende og arbejde med. De er som følger:
• an · am = an+m
Da an = a1 · · · an , am = a1 · · · am , som ganget sammen giver

a1 · · · an · a1 · am = an+m

an
• am
= an−m
Der er 3 tilfælde. Alle fås ved samme metode: Ved at reducerer udtrykket.

– n>m
a1 · · · an a1 · · · an−m
= = a1 · · · an−m = an−m
a1 · · · am 1
– n=m
a1 · · · an 1
= =1
a1 · · · am 1
0
hvor 1 = a opfylder vores definition.
– n<m
a1 · · · an 1
= = a−(m−n) = an−m
a1 · · · am a1 · · · am−n
• an · bn = (ab)n
Dette fås ved at skrive udtrykket ud og rokerer om:

an · bn = a1 · · · an b1 · · · bn = a1 b1 a2 b2 · · · an bn = (ab)n .

• (an )m = an·m
Ved at udskrive udtrykket og bruge vores første regel:

(an )m = an1 · · · anm = an1 +···+nm = an·m

12
 a n an


• b
= bn

Ved at udskrive udtrykket og bruge vores gange regel om brøker:

 n  
an
 
a a a a1 · · · an
= ··· = = n
b b 1 b n b1 · · · bn b

Som eksempel her, bedes i selv lave opgaverne. Det er et krav til eksamen at i skal kunne
bruge en formel som i får givet.

4.2 Opgaver
• Lad a = 3, b = 4, n = 5, m = 3 og tjek at potens regnereglerne passer. (må gerne
bruge lommeregner)

5 Rødder
I kender allerede kvadratroden, men vi kan gøre mere end det!
√
Som i ved gælder a = b ⇒ b2 = a hvis a ≥ 0.
Men det kan vi også gøre for kubikroden:
√
3
a = b ⇒ b3 = a

Der er bare den forskel, at vi kan godt have a < 0 her da

√3
−8 = (−2)

da (−2) · (−2) · (−2) = −8.

Definition 5.1
√ (Den n’te rod).
n
I udtrykket b = a kaldes n rodeksponenten og a er radikanden.
Vi definerer ud fra 3 tilfælde:

• b > 0:
√n
√
b = a er et positivt tal hvis n b ⇒ an = b

• b = 0:
√
n
√
n
Hvis b = 0 så er b= 0 = 0 for alle n.

• b < 0:
√
n
Hvis n er et ulige tal så har vi b = a så an = b.

For rødder er der også nogle regneregler som vi skal kende:

For a, b > 0 gælder
√ √ √
• n ab = n a n b

13
 √
na
n a
p
• √
n
b
= b
√
• a= √a
a
√ √ √
Det som i skal lægge mærke til der er dog at man IKKE må a+b= a + b.

Example 5.2. Hvordan kan vi udnytte disse regneregler? Lad os se på følende:
√ √ √ √
50 2 = 50 · 2 = 100 = 10

Det kan også være i blev bedt om at udrenge:

√
27 √
r
27
√ = = 9 = 3.
3 3

Opgaver 5.3. Udregn/ følgende:

√
1. 9 · 16
q
36
2. 100

3. vis at √ √ √
32 + 42 6= 32 + 42
ved at regne hver side.

5.1 Brøkpotenser
Potenser og rødder har ting tilfældes (derfor er nogle af regnereglerne ens).

Definition 5.4.

1 √
n
an = a, a > 0
p √ √ p
a = q ap = q a
q

med n, q, p som hele tal.

Opgaver 5.5. Omskriv følgende potenser til rødder og udregn roden:

1
1. 9 2
1
2. 27 3
2
3. 5 2

14
5.2 Opgaver
1. Regn opgaver i MAT AB1: 301,305 (hint til g: (−2)6 = ((−2)2 )3 )
√ √ 2
2. Vis at a = √aa (hint: a = a)

6 Logaritmen
Der er forskellige logaritmer, men den første i skal lærer er 10-tals logaritmen:

6.1 10-tals logaritmen

Lad os se på ligningen
10x = 452
så ville 10-tals logaritmen, skrevet som:

log10 (452) = x.

Det kan ses som en omvendt operation af eksponenter. 10-tals logaritmen defineres som:

10log10 (x) = x.

Udover enkelte tilfælde, er logaritmen ikke et noget i skal regne ud i hovedet. I de fleste
tilfælde er det et job for lommeregneren.
Example 6.1. Lad os prøve et eksempel for at få en fornemmelse:

log10 (1000) = 3

hvilket den er fordi 103 = 1000. Nu er tallet pænt, men lad os prøve med vores tidligere
nævn eksempel:
log10 (452) ≈ 2.65513843481
Det blev udregnet med en lommeregner, men vi kan tjekke at

102.65513843481 = 451.99.

Tallet er ikke ens, men det er tæt på hvilket indikerer fejlen er pga. afrunding.

6.2 Generelle logaritmer

Det er det samme princip. Logaritmen bliver defineret ud fra ligningen:

ax = b (12)

hvor vi kender både a, b > 0 og vi vil finde x. Derfor introducerer vi nu logaritmen:

loga (b) = x. (13)

15
Vi kalder a for basen/grundtallet.
Altså definerer vi det som:
aloga (x) = x = loga (ax ) (14)
De fleste lommeregnere, med mindre man skriver andet, går den ud fra vi arbejde med
a = 10.
Selvom logaritmen er ikke et ”hovedregnings”værktøj er nogle enkelte værdier vi altid
kender:

loga (1) = 0 ⇔ a0 = 1
loga (a) = 1 ⇔ a1 = a

Opgaver 6.2. Prøv at udregne følgende med jeres lommeregner:

• log(104 )

• log4 (44 )

• log(10)

• log(1)

Derudover er der 3 regneregler som vi kan bruge, til hvis vi skulle udregne noget i hovedet
eller reducerer et udtryk til noget man kan udregne i hovedet:

• loga (b · c) = loga (b) + loga (c)

Lad os se på b · c. Det kan vi skrive på forskellige måder ved hjælp af (14). Først
som en ’faktor’ med både b, c:

b · c = aloga (b·c) (15)

vi kunne også se det som 2 faktorer (altså b og c).

b · c = aloga (b) · aloga (c) = aloga (b)+loga (c) (16)

ved at bruge vores potens regneregler. Ved at samle (15), (16) har vi

aloga (b·c) = b · c = aloga (b)+loga (c)

hvilket betyder at vores regneregel passer.

 
• loga cb = loga (b) − loga (c)
b
Samme princip her: først ser vi på c
som en brøk, og derefter b, c hver i sær:

b b aloga (b)
aloga ( c ) =
= log (c) = aloga (b)−loga (c)
c a a
hvor vi har den sidste lighed fra vores potens regneregler.

16
 • loga (bc ) = c · loga (b)
Denne kan vi udlede fra vores første potens regneregel ved:
loga (bc ) = loga (b1 · · · bc ) = loga (b)1 + · · · + loga (b)c = c loga (b)

Example 6.3. Lad os se på et eksempel på hvordan de kunne bliver brugt:

log10 (5) + log10 (2) = log10 (5 · 2) = log10 (10) = 1

ved at bruge den første regneregel.

De bliver også brugt ofte til at reducerer udtryk, f.eks.

bc
   c  c
b b
loga a · = loga (a) + loga = 1 + loga
a a a
= 1 + loga (bc ) − loga (a) = 1 + log(bc ) − 1 = loga (bc ) = c loga (b).

Jeg lavede flere udregninger end nødvendigt, fordi jeg kunne have fjernet a med det samme
til at starte med, men som i kunne se gik de ud med sig selv aligevel.

6.3 Opgaver
1. Opgave 1:

• Omskriv følgende tal til potenser af 10:

100, 1000, 10000, 1, 0.1, 0.01

• Brug resultaterne ovenover til at bestemme logaritmen af hvert tal

2. Opgave 2: Reducer udtryk

• log(10a )
• log(a) + log( a1 )
• log(a2 + b2 − 2ab)

3. Brug jeres fortrukne CAS-værktøj til at teste forskellige logaritme udregninger.

7 Numerisk værdi
Dette kan vi tænkte som ”afstanden”på tallinjen mellem 2 tal - altså længden.

Figur 4: Billede af tallinjen og princippet bag numeriske værdier

17
Generelt kan vi skrive det som:

a hvis a ≥ 0
|a| =
a hvis a < 0.

På godt gammeldags dansk, så fjerne i bare − foran tallet. Dette bruges til at udregne
afstande, og det er langt fra det sidste i ser til dette.

Opgaver 7.1. Find følgende værdier:

1. |47 − 27|

2. |27 − 47|

Som i kan se på Figur 4, og Opgaverne i 7.1 så gælder der

|a − b| = |b − a|
√
Derudover kan vi også skrive x2 = |x|.

Example 7.2. Vi kunne også lave en ligning ud fra det, som. f.eks:

|5 − x| = 3

Jeg vil gerne have indersiden af | · | til at give 3, −3 så min ligninger bliver:

5−x=3⇔x=2
5 − x = −3 ⇔ x = 8

dvs. at ligningen har to løsninger.

7.1 Opgaver
1. Regn opgaver i MAT AB1: 184,186

18