Side 1

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Plan for indhold og forløb

Modulets navn: B5 – Kredsløb og respiration

Uddannelse: Klinisk biomekanik og medicin - bachelor

Fagansvarlig: Stefan Mortensen, smortensen@health.sdu.dk

Modul-/uddannelsessekretær: Stine Carstensen, ccarstensen@health.sdu.dk

Semester: F2024

Senest opdateret: 15.01.2024

Information til studerende:

Studieordningens fag-/modulbeskrivelse findes på MitSDU.

Her finder du formål og overordnet indhold, obligatoriske forudsætninger, sammenhæng mellem læringsmål, un-
dervisning og prøveform, specifikke målbeskrivelser for viden, færdighed og kompetencer samt alle oplysninger
vedr. eksamensbestemmelser.
Du bedes derfor orientere dig i studieordningens fag-/modulbeskrivelse for det fulde overblik.

I Plan for indhold og forløb kan du finde en detaljeret plan, hvordan studieordningens fag-/modulbeskrivelse ud-
møntes praktisk og indholdsmæssigt.

Pensum
Fysiologi
Koeppen & Stanton: Berne & Levy Physiology (B&L), Elsevier, (7. udg., 2017/8. Udg. 2023)
W.F. Boron & E.L. Boulpaep (B&B): Medical Physiology. 3. udg. 2016.
Progammet Lt (Labtutor) bruges til enkelte fysiologiforelæsninger (+ kredsløbs- og respirationsøvelser). Ved modulets
start oprettes personlig licens. Denne er gældende indtil modulets afslutning

Anatomi/Histologi
T. W. Sadler: Langmans Embryologi, 3. udgave, 2010, 4. Udg. 2016 (dansk udg.)
Netter: Atlas der Anatomie des Menschen. 3. oplag, Thieme (den tyske udgave med normal latinsk nomenklatur anbe-
fales)
A. Bruel, E. I. Christensen, J. Tranum-Jensen, K. Qvortrup og F. Geneser Genesers Histologi, Munksgaard, 1. udgave
2012 eller 2. udgave 2020
*Drake et al.: Gray’s Anatomy for Students, Elsevier 2010; 3. Udg. 2015
J. Rostgaard, J Tranum-Jensen, K Qvortrup og PH Nielsen. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi 464 si-
der, 2006, 10. Udgave
J: Tranum-Jensen et al. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi, 2017, 11. Udg.
*valgfri

Farmakologi
H.P. Rang, M.M. Dale, J.M. Ritter, P.K. Moore: Pharmacology. 9th ed. 2019
Brøsen K et al: Basal og Klinisk Farmakologi. 6. udgave 2019, FADLs Forlag

Med forbehold for ændringer

Side 2

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Indhold og forløb
I dette modul lærer I, at kemisk energi til opretholdelse af livsprocesser samt til vækst og udvikling sker ved oxidation af
næringsstoffer under forbrug af ilt og dannelse af kuldioxid. I får forståelse for brint- og bikarbonationernes særlige be-
tydning i denne sammenhæng. I lærer, at den nødvendige gasudveksling mellem celler og omgivelser er en funktion
såvel af gasudvekslingen mellem luft og blod som af blodets transport mellem lunger og perifere væv. I får forståelse
for mekanismerne bag påvirkning af og adaptation til ekstreme omgivelser repræsenteret af højdeklima, dykning og
vægtløshed. I lærer konsekvenserne af mangelfuld cirkulation og respiration samt betydningen af den hæmostatiske
balance.
Modul 5 er systemorienteret, dvs. respiration og kredsløb behandles som strukturelle og funktionelle systemer, som
tilsammen udviser en overordnet hensigtsmæssighed.
De læringsmål, der angives efter hver forelæsning, gælder for forelæsningen og den tilhørende holdundervisning. Hold-
timer hedder H. I parentes noteres den eller de forelæsninger, der tjener som introduktion til holdundervisningen. Er der
flere holdtimer knyttet til en forelæsning, hedder holdtimerne H1, H2, etc. Fx H2(F6) = anden holdtime knyttet til fore-
læsning i hjertet.

Oversigt over forelæsninger og holdundervisning

Moduluge 1 – uge 5 ................................................................................................................................................ 4

Forelæsninger ............................................................................................................................................................ 4
F1 - Kredsløb: Principper og målinger ..................................................................................................................... 4
F2 - Mediastinum og hjerte ...................................................................................................................................... 4
F3 – ANS I ............................................................................................................................................................... 4
F4 - Hjertets pumpefunktion I: Ventilpumpe omgivet af elastiske kar ...................................................................... 5
Holdundervisning ....................................................................................................................................................... 5
H1(F17) - Hist-kar .................................................................................................................................................... 5
H(F1) Fys – hæmodynamik ..................................................................................................................................... 5
H1(F2) Ana - Mediastinum og hjerte I ...................................................................................................................... 5
Moduluge 2 – uge 6 ................................................................................................................................................ 6
Forelæsninger ............................................................................................................................................................ 6
F5 - Hjertets pumpefunktion II: Automati, ekg og regulering. ................................................................................... 6
F6 - Øvre luftveje og larynx ...................................................................................................................................... 6
F7 - Respirationens mekanik ................................................................................................................................... 6
Holdundervisning ....................................................................................................................................................... 7
H2(F2) Ana - Mediastinum og hjerte II ..................................................................................................................... 7
H(F4+5) Fys - Hjertets pumpefunktion og pumpesvigt ........................................................................................... 7
H1(F6) Ana – kraniet ................................................................................................................................................ 7
Moduluge 3 – uge 7 ................................................................................................................................................ 9
Forelæsninger ............................................................................................................................................................ 9
F8 - Nedre luftveje, lunger og mekanisk respiration ................................................................................................ 9
F9 - Gasudveksling .................................................................................................................................................. 9
F10 - Regulering af lungeventilation ...................................................................................................................... 10
Holdundervisning ................................................................................................................................................... 11
H2(F6) Ana - næse, svælg, strube ......................................................................................................................... 11
H1(F8) Ana - nedre luftveje .................................................................................................................................... 11
Moduluge 4 – uge 8 .............................................................................................................................................. 12

Med forbehold for ændringer

Side 3

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Forelæsninger .......................................................................................................................................................... 12
F11 - Mikrocirkulation og perifer flowregulering ..................................................................................................... 12
F12 - Integreret kredsløbskontrol ........................................................................................................................... 12
F13 - Arbejds- og træningsfysiologi ....................................................................................................................... 12
Holdundervisning ................................................................................................................................................... 13
H1(F7+9+10) - Fys - Dyspnø og gaslove ............................................................................................................... 13
H2(F7+9+10) - Fys - case lungemekanik ............................................................................................................... 13
H2(F8) - Ana- Mekanisk respiration og respirationsmuskler .................................................................................. 13
Moduluge 5 – uge 9 .............................................................................................................................................. 14
Forelæsninger ........................................................................................................................................................ 14
F14 – Orthostase, specielle kredsløbsgebeter ...................................................................................................... 14
Holdundervisning ................................................................................................................................................... 14
H3(F7+9+10) - Fys - hypoxi ................................................................................................................................... 14
H(F11) - Fys - Mikrocirkulation ............................................................................................................................... 14
H(F12) - Fys - integreret kredsløbskontrol ............................................................................................................. 14
Moduluge 6 – uge 10 ............................................................................................................................................ 15
Forelæsninger ........................................................................................................................................................ 15
F15 - ANS II ........................................................................................................................................................... 15
F16 – Hæmostase og antitrombotisk behandling .................................................................................................. 15
F17 – Histologi – kredsløb og åndedrætsorganer .................................................................................................. 16
Holdundervisning ................................................................................................................................................... 16
H2(F17) Hist-lunge ................................................................................................................................................. 16
H(F14) - Fys - specielle kredsløbsgebeter & kredsløbsshock ............................................................................... 16
Moduluge 7 – uge 11 ............................................................................................................................................ 17
Forelæsninger ........................................................................................................................................................ 17
F18 - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin ............................................................................................................... 17
F19 – Demonstration af ekkokardiografi ................................................................................................................ 17
F20 - Intensiv medicin ............................................................................................................................................ 17
Holdundervisning ................................................................................................................................................... 17
H4(F7+9+10) - Fys - dødrum og gastransport ....................................................................................................... 17
H5(F7+9+10) - Fys - gastranstransport, lungekredsløb mv ................................................................................... 17
H(F15) – ANS II ..................................................................................................................................................... 18
Moduluge 8 – uge 12 ............................................................................................................................................ 18
Forelæsninger ........................................................................................................................................................ 18
Holdundervisning ................................................................................................................................................... 18
H(F2+6+8+17) Prøvespot ...................................................................................................................................... 18
Eksamen ................................................................................................................................................................ 18

Med forbehold for ændringer

Side 4

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Moduluge 1 – uge 5

Forelæsninger
F1 - Kredsløb: Principper og målinger
Stefan Mortensen
Overordnede principper vedrørende kredsløbets funktion og patologiske aspekter
Læsehenvisninger: B&L: 301-303, 345-359, 386-388 & 402-407; B&B: 410-428, 429-431 & 436-439.
Lt (Labtutor): “F1 – Blood pressure, Flow and Resistance”
Læringsmål:
1.Beskrive principperne for blodets funktion som transportør af ilt og kuldioxid.
2.Beskrive de forskellige hovedtyper af blodkar, herunder forklare, hvordan opbygningen er tilpasset funktionen.
3.Redegøre for kredsløbets principielle opbygning, herunder betydningen af serie og parallelt arrangement af kar.
4.Redegøre for principperne i Poiseuilles lov, herunder turbulent og laminært flow.
5.Redegøre for blodtrykket som funktion af hjertets minutvolumen og den perifere modstand.
6. Redegøre for hvordan hjertets minutvolumen kan måles med direkte Fick

F2 - Mediastinum og hjerte
John Chemnitz
Opbygningen af mediastinum og hjertets strukturer.
Læsehenvisninger:
Gray, 180 – 251; conceptual overview kan med fordel læses igennem, p 123 - 138 samt functional subdivisions of the
CNS, p 31 - 50.
J. Tranum-Jensen et al., kap 15 og 18 samt kap. 2
Langman, kap. 13
Læringsmål:
1.Redegøre for kredsløbets overordnede organisation
2.Redegøre for karrenes struktur og funktion
3.Beskrive hjertets hulrum, ostier og klapper
4.Redegøre for hjertets struktur og pumpefunktion
5.Beskrive hjertets kransårer og ledningssystem
6.Redegøre for hjertets udvikling og de væsentligste anomalier

F3 – ANS I
Lasse Steffensen
Det autonome nervesystems anatomi og fysiologi.

Med forbehold for ændringer

Side 5

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Læsehenvisninger: B&B: pp. 334-348 (til “A variety of brainstem nuclei…”) + pp. 533-539 (til ”The principal effectors
in…”), B&L: pp. 226-235 + 386-388 + 403 (fra “Arterial baroreceptors”)-405 (til “Cardiopulmonary baroreceptors”) ,
Rang &Dale: p. 163-167 + 175-178 + 197-198
Læringsmål:
1. Redegøre for den anatomiske og fysiologiske opbygning af det autonome nervesystem.
2. Beskrive hovedtræk af det autonome nervesystem: Sympaticus og parasympaticus, herunder neurotransmittere,
receptorer og 2nd messengers.
3. Redegøre for komponenterne i baroreceptor kontrol af blodtrykket: Detektor, afferente og efferente neuroner, et cen-
tralt koordineringscenter, samt effektorer.

F4 - Hjertets pumpefunktion I: Ventilpumpe omgivet af elastiske kar

Kirsten Madsen
Detaljeret gennemgang af hjertes pumpefunktion
Læsehenvisninger: B&L: 330-344, 386-388, 392-400; B&B: Kap. 22 & Kap. 23, pp. 545-548.
Lt (Labtutor): ”F9 – Cardiac cycle” + ”F9 – Heart valves”
Læringsmål:
1.Beskrive hjertet som to parallelle ventilpumper med forskellig arbejdsydelse
2.Redegøre for hjertets pumpecyklus og for fremkomsten af hjertelyde
3.Redegøre for hjertets pumpefunktion herunder Starlings hjertelov, preload, afterload, kontraktilitet, slagvolumen og
minutvolumen samt målinger af disse volumina.
4.Redegøre for sympatisk og parasympatisk regulering af hjertes pumpefunktion.

Holdundervisning
H1(F17) - Hist-kar
Histologi med mikroskopi af forskellige typer af kar. Der mikroskoperes individuelt, men præparaterne vil blive gennem-
gået.
Læsehenvisninger: Genesers histologi, kap 15. Opgaver på ITSL
Læringsmål: se F2

H(F1) Fys – hæmodynamik

Hæmodynamik.
Læsehenvisninger: Opgaver på ITSL.

H1(F2) Ana - Mediastinum og hjerte I

Hjertet, herunder mediastinum, hjertets topografi og makroskopiske strukturer, herunder form, hulrum, ostier, klapper
og skeletrelationer.
Læsehenvisninger: Gray, p180 – 240.
J. Tranum-Jensen et al., kap 15 og kap. 18, p 247 – 255, 269 – 271.
Opgaver samt billedmateriale på ITSL. (Hæfte med opgaver og billedmateriale kan købes i Campus-boghandel)

Med forbehold for ændringer

Side 6

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Moduluge 2 – uge 6

Forelæsninger

F5 - Hjertets pumpefunktion II: Automati, ekg og regulering .

Per Svenningsen
Fortsat gennemgang af hjertets pumpefunktion med fokus på hjertets elektriske aktivitet.
Læsehenvisninger: B&L: 304-330, 396-400; B&B: Kap. 21, Kap. 23.
Lt (Labtutor): ”F10 ECG basics” + ”F10: Cardiac Axis”
Læringsmål:
1.Beskrive aktionspotentialer i forskellige hjertemuskelceller
2.Beskrive vigtige, hjerterelevante ion-kanaler for natrium, kalium og calcium.
3.Forklare betydningen af ion-kanaler for opståen af aktionspotentialer.
4.Redegøre for pacemaker potentialer, impulsledningssystemet og koordineret kontraktion.
5.Redegøre for elektrokardiogrammet og for udledning af hjertets elektriske akse.
6.Beskrive simple prototyper på abnorme EKG’er

F6 - Øvre luftveje og larynx

John Chemnitz
Introduktion til øvre luftveje og larynx, herunder kraniet, næsehulen, bihulerne, svæl-get og struben.
Læsehenvisninger: Gray, p 837 – 872, 898 – 903, 990 – 999, 1010 – 1015, 1030 – 1087, 1105 – 1113, 1125, 1128.
J. Tranum-Jensen et al., kap. 3, 11 og 12.
Langman kap. 14 og 17, p 379 – 389, 399 – 409.
Læringsmål:
1.Beskrive de øvre luftvejes struktur, karforsyning og innervation

F7 - Respirationens mekanik
Grith Sørensen
Introduktion til respirationsfunktioner: Respirationsorganernes mekanik, herunder definitioner af lungevolumina, og de
til respirationsbevægelser hørende trykvariationer. Endvidere omtales anvendelsen af begrebet eftergivelighed (compli-
ance) i lungefunktionssammenhæng. Den spirometriske målemetode som redskab i analysen af respirationsfunktioner
gennemgås.
Læsehenvisninger: B&L: Section V; B&B: Kap 26 +27.
Lt (Labtutor): “F5 – Lung anatomy and Airflow” + “F5 – Respiratory Mechanisms and Spirometry”

Med forbehold for ændringer

Side 7

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Læringsmål:
1.Skelne mellem respiration og ventilation
2.Redegøre for den fysiologiske respirations 4 stadier
3.Redegøre for luftvejenes opbygning
4.Forklare opbygning og fremkomst af et spirogram
5.Forklare hvorfor nogle lunge-volumina ikke kan måles direkte ved spirometri, og angive hvorledes de så måles
6.Forklare, hvorledes respirationsmusklers aktivitet påvirker lunge-volumen, flow og tryk, og hvordan disse ændres un-
der en ventilationscyklus
7.Redegøre for lunge-kompliance
8.Redegøre for luftvejsmodstand
9.Redegøre for hvorledes restriktive og obstruktive lungelidelser påvirker flow, modstand, arbejde ved ventilation og
lungevolumina – herunder angive ændringer i FEV1, FVC og flow volumen loops
10.Forklare det transpulmonale tryk (åbningstrykket)
11.Redegøre for equal pressure point
12.Forklare effekten af pulmonal surfaktant, herunder angive effekter af surfaktant mangel ved infant respiratorisk di-
stress syndrom
13.Kunne benytte formler for kompliance, Ohms lov, Poiseuilles lov, Laplace’s sætning, samt formel for respirationsar-
bejde

Holdundervisning
H2(F2) Ana - Mediastinum og hjerte II
Hjertespecifikke emner: hjertets egen karforsyning, impulsledningssystem og autonom innervation, samt hjertets em-
bryologiske udvikling og de mest almindelige udviklingsanomalier.
Læsehenvisninger:
Gray, p 31 – 50, 180 – 231.
J. Tranum-Jensen et al. 2017, kap. 18, p 255 -269, 272 – 274 samt kap 2.
Langman, kap. 13

H(F4+5) Fys - Hjertets pumpefunktion og pumpesvigt

Hjertets pumpefunktion og pumpesvigt.
Gennemgang af opgaver med fokus på, hvorledes hjertets pumpefunktion reguleres samt patofysiologiske mekanismer
ved pumpesvigt. Endvidere gennemgang af opgaver, hvor beregning af hjertets minutvolumen på baggrund af Ficks
princip trænes.
Læsehenvisninger: opgaver på ITSL.

H1(F6) Ana – kraniet

Gennemgang af kraniet med fokus på næsehulens ossøse strukturer og tilstødende bihuler samt fossa pterygopala-
tina.

Med forbehold for ændringer

Side 8

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Læsehenvisninger:
Gray, p 837 – 871, 992 – 999, 1069 – 1082.
J. Tranum-Jensen et al., kap 3 (omfang og detaljer fremgår af noter og opgaver til holdtimen).
Langman 4. Udg., kap 17, p 379 – 389, 399 – 409.

Med forbehold for ændringer

Side 9

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Moduluge 3 – uge 7

Forelæsninger

F8 - Nedre luftveje, lunger og mekanisk respiration

John Chemnitz
Strukturelle forhold i nedre luftveje. Ud over bronchietræets fine forgreninger omtales lungevæv, lungehinder samt den
embryologiske udvikling af øvre og nedre luftveje. Brystkassens bevægelser og muskelvirksomheden ved åndedrættet
gennemgås.
Læsehenvisninger:
Gray, p 123 – 179, 218 – 240.
J. Tranum-Jensen et al., kap. 12 (181 – 182), kap. 17.
Langman, kap. 14 og 17 (379 -389, 399 – 408).
Læringsmål:
1.Beskrive strukturen af nedre luftveje, lunger og lungehinder, samt lungernes kar- og nerveforsyning.
2.Beskrive luftvejenes embryologiske udvikling
3.Redegøre for lungernes struktur og funktion med særligt henblik på gas-udveksling med omgivelserne (alveolær ven-
tilation)
4.Redegøre for respirationens mekanik
5.Beskrive den histologiske opbygning af luftveje og lunger

F9 - Gasudveksling
Grith Sørensen
Gasudveksling, gastransport, gassers indflydelse på pH-regulering, gaslove og estimeringer af ventilation gennemgås
Læsehenvisninger: B&L: Section V; B&B: Kap 28 -31: p. 628-683. (kapitel 28 læses ekstensivt)
Læringsmål:
1.Forklare Ficks lov for diffusion
2.Redegøre for DLCO ved brug af Ficks lov
3.Forklare perfusions og diffusions begrænsninger for gasudveksling i lungerne
4.Forklare Hæmoglobins rolle i transport af respirationsgasser
5.Forklare relationen mellem P50 og hæmoglobins affinitet for ilt – herunder skitsere ilt-dissociationskurven
6.Forklare hvorledes blodets pH, PCO2, DPG, temperatur og kulmonoxid vil påvirke ilt-dissociationskurvens forløb og
forklare Bohr-effekten
7.Forklare effekt af anæmi og CO-forgiftning på ilt-dissociationkurvens forløb
8.Benytte Ficks princip til at estimere ilt-optaget
9.Forklare hvilke former kuldioxid transporteres på i blodet
10.Forudsige hvordan ilttensioner påvirker transport af kuldioxid og forklare Haldane effekten
11.Redegøre for sammenhæng mellem PCO2 og pH ved brug af Hendersson-Hasselbalch sætning.

Med forbehold for ændringer

Side 10

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

12.Kunne benytte idealgasloven og Boyles lov

13.Angive den atmosfæriske lufts sammensætning i partialtryk og ved brug af Daltons lov
14.Forklare effekten af damptryk på partialtryk af respirationsgasser
15.Kunne konvertere værdier mellem ATPS, BTPS og STPD betingelser
16.Forklare relationen mellem partialtryk for atmosfæriske gasser og gasser opløst i væsker og ved brug af Henrys lov
17.Forklare og beregne effekten af hæmoglobinkoncentrationen på blodets iltindhold
18.Kunne benytte den alveolære gassætning
19.Forklare forskellen på minut ventilation og alveolær ventilation og estimere alveolær ventilations omtrentlige stør-
relse ud fra standardværdier eller ved brug af den alveolære kuldioxid sætning
20.Benytte den alveolære kuldioxid sætning til at beskrive relation mellem alveolær ventilation og PACO2, samt til at
beskrive hypo- og hyper-ventilation
21.Forklare og beregne størrelsen af det døde rum og angive hvorledes det kan måles

F10 - Regulering af lungeventilation

Grith Sørensen
Regulering af lungernes perfusion, ventilations-perfusions-ratio, kontrol af ventilation, samt ophold ved hypobare og
hyperbare forhold gennemgås.
Læsehenvisninger: B&L Section V; B&B: Kap 31+32: pp 683-720.
Læringsmål:
1.Angive trykprofiler i kredsløbet
2.Angive de kræfter, der påvirker væskeudveksling i lungerne
3. Forklare hvorledes ændringer i overfladespænding eller andre patologiske ændringer vil kunne påvirke det
transpulmonale tryk i lungerne
4.Forudsige hvordan ændringer i cardiac output påvirker pulmonal vaskulær modstand og tryk
5.Beskrive relationen mellem kapillær rekruttering, udvidelse og vaskulær modstand i lungerne
6.Beskrive effekt af regional hypoxi på regulering af regional pulmonal perfusion, samt effekt af generaliseret pulmonal
hypoxi på pulmonalt arterielt tryk
7.Beskrive hvordan en shunt eller ændret dødrumsvolumen vil påvirke den regionale ventilations-perfusionsratio
8.Forudsige hvorledes tyngdekraften påvirker både ventilation og blodflow ved lungernes base og ved apex
9.Beskrive relationen mellem venøs tilblanding og den alvelær-arterielle ilt gradient
10.Beskrive kroppens kompensatoriske mekanismer ved patologisk øget pulmonalt dødrum eller shunt
11.Beskrive niveauer i respiratorisk kontrol
12.Beskrive de betydende grupper af celler der deltager i ventilations-regulering i medulla
13.Forklare perifære og centrale kemoreceptorers effekt på ventilations
14.Beskrive hvorledes dybde og frekvens for ventilationen reguleres – nævn herunder flere forskellige typer af sensori-
ske receptorer der påvirker reguleringen
15. Forudsige hvorledes ændringer i blodets pH, og arteriel PC02 og ilt kan påvirke regulering af ventilation – herunder
hvilke typer kemoreceptorer der dominerer og hvilke stimuli de responderer på

Med forbehold for ændringer

Side 11

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

16.Forklare hvordan kroniske pH-ændringer påvirker ventilation

17.Forklare sekvensen af begivenheder ved kompensering for metabolisk acidose, generaliseret hypoventilation og
ved blackout under fridykning
18.Beskrive kompensatoriske ændringer ved hypoxi, som fx ved ophold ved lavt barometertryk eller partialtryk for ilt
19.Beskrive udfordringer ved ophold ved meget højt barometertryk

Holdundervisning
H2(F6) Ana - næse, svælg, strube
Næsehule, svælg og struben inkl. kar- og nerveforsyning, lymfedrænage samt embryonale udvikling.
Læsehenvisninger:
Gray, p 837 – 871, 894 – 903, 992 – 999, 1030 – 1087, 1104 – 1113.
J. Tranum-Jensen et al.2017, kap. 11, kap. 12 (163 – 166, 172 – 182) samt de relevante kranieknogler i kap. 3.
Langman 4. Udg., kap 14 og kap. 17, p 399 – 409.

H1(F8) Ana - nedre luftveje

Trachea, bronchier, lunger, lungehinder, kar- og nerveforsyning samt den embryologiske udvikling.
Læsehenvisninger:
Gray, p 123 – 179, 218 – 240.
J. Tranum – Jensen et al. 2017, kap. 12 (181 – 182), kap. 17.
Langman 4. Udg., kap. 14.

Med forbehold for ændringer

Side 12

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Moduluge 4 – uge 8

Forelæsninger

F11 - Mikrocirkulation og perifer flowregulering

Stefan Mortensen
Mikrocirkulation, dvs. kapillærernes funktion som udvekslingskar.
Læsehenvisninger: B&L: 359-376, 400-407; B&B: Kap 20: Mikrocirkulation og kap. 19: Arterier og vener.
Læringsmål:
1.Beskrive opbygningen af mikrocirkulationen.
2.Beskrive vigtigheden af passive transportmekanismer i mikrocirkulationen.
3.Forklare betydningen af diffusion og filtration for kapillærers funktion.
4.Redegøre for de størrelser, som indgår i Starling-Landis ligningen og for ligningens anvendelse til beregning af netto-
filtration.
5.Beskrive lymfesystemet, herunder lymfeflow og lymfens sammensætning.
6.Forklare begreberne metabolsk, myogen og auto regulering samt reaktiv hyperæmi.
7.Beskrive lokale mekanismer til regulering af vævsgennemblødningen, herunder endothelets evne til at danne vasoak-
tive stoffer.

F12 - Integreret kredsløbskontrol

Stefan Mortensen
Regulering af kredsløbsfunktioner som led i kroppens samlede homeostase. Dette emne omfatter hovedsageligt akutte
blodtryksreflekser. Andre mekanismer, f.eks. endokrin og renal regulering, medtages for overblikkets skyld, men vil
blive gennem-gået i detaljer på senere moduler.
Læsehenvisninger: B&L: 410-432; B&B: Kap 23 (Kap. 19)
Lt (Labtutor): “F12 – Blood pressure regulation”
Læringsmål:
1.Forklare principper for reguleret organgennemblødning som et samspil mellem central systemisk blodtrykskontrol og
lokal kontrol af organgennemblødning.
2.Redegøre for hovedtræk af regulering af blodvolumen via hormoner og nyre-funktioner, herunder specielt hormo-
nerne angiotensin II og vasopressin.
3.Redegøre for funktionen af højtryks- og lavtryksreflekser som hhv. baroreceptorer og volumenreceptorer
4.Beskrive blodtryksregulering som et samspil af hurtige (slag-til-slag) og langsomme (dag-til-dag) mekanismer.
5.Angive eksempler på abnorm blodtryksregulering pga. nyresygdom, binyre-sygdom og ”essentiel” hypertension

F13 - Arbejds- og træningsfysiologi

Stefan Mortensen

Med forbehold for ændringer

Side 13

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Gennemgang af kredsløbet under muskelarbejde og tilpasninger med træning, samt kredsløbets rolle som begræn-
sende faktor for iltoptagelse. Evidensbaseret gennemgang af fysisk aktivitet som behandling af kroniske sygdomme
med vægt på fysiologiske og reguleringsmekanismer indenfor de enkelte sygdomme.
Læsehenvisninger: B&L: 254-, 264-266, 425-427. B&B: Kap. 60 (Exercise Physiology and Sports Science). Sundheds-
styrelsens håndbog om forebyggelse og behandling fra 2018 (findes på www.sst.dk) s. 114-128, 138-151 312-316,
359-368, 375-383, 395-402
Læringsmål

1.Definere maksimal iltoptagelse og kondital

2.Redegøre for ændringer i iltoptagelsen med stigende arbejdsintensitet

3.Redegøre for hvordan den maksimale iltoptagelse kan måles

4.Diskutere begrænsende faktorer for iltoptagelsen under dynamisk arbejde

5.Diskutere lokale og centrale kredsløbsændringer under arbejde

6.Angive kredsløbsmæssige og muskelfysiologiske ændringer med inaktivitet versus træning

7.Diskutere sammenhængen mellem træningstilstanden og risikoen for at udvikle kredsløbslidelser.

8.Forklare de centrale og perifere tilpasninger ved regelmæssig fysisk aktivitet, og forklare, hvordan disse kan være
gavnlige for patienter med kroniske kredsløbslidelser

Holdundervisning
H1(F7+9+10) - Fys - Dyspnø og gaslove
Symptomet kortåndethed (dyspnø) samt anvendelse af gaslovene til realistiske beregninger som træning forud for
øvelsen i respirationsfysiologi.
Læsehenvisning: Opgaver på ITSL.

H2(F7+9+10) - Fys - case lungemekanik

Lungemekanik med udgangspunkt i eksamensopgaver.
Læsehenvisninger: Opgaver på ITSL

H2(F8) - Ana- Mekanisk respiration og respirationsmuskler

Kropsvæggen. Brystkassens bevægelser. Respirationsmuskler. Muskelvirksomheden ved åndedrættet.
Læsehenvisninger:
Gray, p 123-179, 218-240, 255-264, 268, 280-302, 366-372.
FB-M, kap 2 og 13

Kredsløbsøvelse – Info herom i særligt kursus på ITSL

Med forbehold for ændringer

Side 14

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Moduluge 5 – uge 9

Forelæsninger
F14 – Orthostase, specielle kredsløbsgebeter
Kirsten Madsen
Regulering af kredsløbet under overgang fra liggende til stående stilling (orthostase) samt områder/organer med speci-
elle kredsløbskarakteristika, f.eks. hjerne, hjerte, tarm og det føtale kredsløb.
Læsehenvisninger: B&L: 356-359, 367-385, 427-432; B&B: Kap. 17 pp. 418-419, Kap. 24, Kap. 25 pp. 583-587.
Læringsmål:
1.Redegøre for særlige forhold ved gennemblødningen af hjertet (den coronare cirkulation), hjernen (den cerebrale
cirkulation) mave-tarm-kanalen (den splankniske cirkulation) og det føtale kredsløb.
2.Beskrive samspillet mellem ekstremiteters muskelaktivitet og venefunktion (muskelpumpen).
3.Redegøre for tyngdekraftens påvirkning af kredsløbet, herunder kredsløbs-ændringer ved overgang fra liggende til
stående stilling.
4.Redegøre for begrebet orthostatisk hypotension.
5.Redegøre for de kompensatoriske mekanismer, som aktiveres ved et pludseligt større blodtab.
7. Definere tilstanden kredsløbsshock

Holdundervisning
H3(F7+9+10) - Fys - hypoxi
Korte, forsimplede sygehistorier om hypoxi.
Læsehenvisninger: Opgaver i lungemekanik på ITSL.

H(F11) - Fys - Mikrocirkulation

Opgaver vedr. mikrocirkulation.
Læsehenvisninger: Opgaver på ITSL

H(F12) - Fys - integreret kredsløbskontrol

Opgaver vedr. integreret kredsløbskontrol
Læsehenvisninger: Opgaver på ITSL.

Respirationsøvelse – Info herom i særligt kursus på ITSL

Med forbehold for ændringer

Side 15

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Moduluge 6 – uge 10

Forelæsninger

F15 - ANS II
Ulrike Steckelings
Forelæsningen bygger videre på forelæsning ANS I. ANS II forelæsningen omhandler stoffer, der virker på noradrenerg
og kolinerg transmission inden for ANS. Disse stoffer er primært lægemidler til behandling af hypertension, hjertesvigt,
astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
NB: Forelæsning (og eksamen) vil fokusere på de klinisk mest relevante lægemidler, der virker på ANS, og omfatter
ikke alle stoffer, der er nævnt i lærebogen.
Læsehenvisninger:
Rang & Dale, 9th Edition, p. 181-186, 193-196, 202-216, 375-377; Basal og Klinisk Farmakologi, 5. udgave, p. 123-
136, 146-155, 395-397; 6. udgave, p. 146-183, 466-470, 472-475
Læringsmål:
1. Anføre de vigtigste indikationer for brug af:
- non-selektive adrenoceptoragonister [(nor)adrenalin)]
- alfa1-adrenoceptoragonister (fx fenylefrin)
- alfa1-adrenoceptorantagonister (fx prazosin)
- alfa2-adrenoceptoragonister (fx clonidin)
- beta1-adrenoceptoragonister (fx dobutamin)
- beta1-adrenoceptorantagonister (fx propranolol)
- beta2-adrenoceptoragonister (fx salbutamol)
- acetylkolin-receptoragonister (fx pilocarpin)
- acetylkolin-receptorantagonister (fx ipratropium)
- acetylkolinesterase-hæmmere (fx neostigmin)
2. Redegøre for ovennævnte lægemiddelgruppers virkningsmekanisme og vigtigste bivirkninger

F16 – Hæmostase og antitrombotisk behandling

Ulrike Steckelings

Forelæsningen fokuserer på hæmostaseprocessen, dvs. kroppens egne mekanismer til at stoppe blodtab. Efter en kort
introduktion til blodets sammensætning (blodceller og plasma) vil de forskellige faser af hæmostase blive forklaret med
vægt på blodpropdannelse, især adhæsion og aktivering af trombocytter (trombocytaggregation) og dannelse af et fib-
rin-net (koagulation). Det vil blive diskuteret, hvordan patologisk trombedannelse er årsag til sygdomme som myokardi-
einfarkt, stroke eller dyb venetrombose.

Det andet fokusområde i forelæsningen er mekanismer, hvormed lægemidler interfererer med trombocytaggregation
og koagulation til behandling af sygdomme, hvor blodpropdannelse skal forhindres eller blodpropper skal opløses.
Læsehenvisninger: Rang & Dale, kap. 25 Haemostasis and Thrombosis; Basal & Klinisk Farmakologi, 5. udgave, kap.
27; 6. udgave, p. p. 416-436, B&B: kap. 18

Med forbehold for ændringer

Side 16

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Læringsmål:
Beskrive blodets sammensætning samt blodets hæmostatiske system
herunder beskrive
1.Blodets formede elementer og blodplasma

2. Mekanismen for aktivering og aggregering af trombocytter

3. De to systemer, det interne og det eksterne, og de forskellige trin i koagulationskaskaden, som til sidst fører til fib-
rindannelse (koagulering)

4. Den genetiske årsag til blødersygdomme (Hæmofili og von Willenbrands sygdom)

5. Virkningsmekanismen for trombocytaggregationshæmmere som fx acetylsalicylsyre og clopidogrel
6. Virkningsmekanismen for ikke orale (heparin) og orale (coumariner) antikoagulanter
7. Virkningsmekanismen for direkte trombinhæmmere som fx dabigatran og direkte factor Xa hæmmere som fx
rivaroxaban

F17 – Histologi – kredsløb og åndedrætsorganer

Lasse Steffensen
Opsamling ift. Holdundervisning.

Læsehenvisninger: Geneser kap 15 og 19

Holdundervisning
H2(F17) Hist-lunge
Åndedrætsstrukturernes histologiske opbygning. Mikroskopi af luftveje og lunger fra næsehule til alveole.
Læsehenvisninger: Genesers histologi, kap 19. Opgaver på ITSL
Læringsmål: se F6 og F8

H(F14) - Fys - specielle kredsløbsgebeter & kredsløbsshock

Specielle kredsløbsgebeter og kredsløbsshock
Opgaver med gennemgang af de forskellige typer af kredsløbsshock samt mulige kompensatoriske mekanismer. End-
videre opgaver med fokus på kredsløbsgebeter med specielle kredsløbskarakteristika.
Læsehenvisninger: Opgaver på ITSL.

Med forbehold for ændringer

Side 17

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Moduluge 7 – uge 11

Forelæsninger
F18 - Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Jorun Holm
Specialet klinisk fysiologi og nuklearmedicin kombinerer viden om fysiologi, patofysiologi, biokemi og molekylærbiologi
samt radioaktive sporstoffer og bygger på den måde bro mellem den erhvervede viden fra bacheloruddannelsens ba-
salfag og kandidatdelens kliniske fag.

F19 – Demonstration af ekkokardiografi

Finn Lund Henriksen
Demonstration af transthorakal ekkokardiografi (ultralydsskanning af hjertet). Der vises billeder af: hjertets anatomi,
venstre og højre ventrikels funktion med kontraktion og vægtykkelse (forskellige længdesnit og tværsnit); strømnings-
forhold og gradient over mitralklap, aortaklap, tricuspidalklap. Herefter demonstration af transthorakal ekkokardiografi
hos det hjertesyge individ. Der vises billeder af: hypertrofisk hjerte, forkalket hjerteklap med stenose, klapinsufficiens,
hjertesvigt, septum defekter, perikardieexudat og aortadissektion.
Læsehenvisninger: B&B 426-428. B&L: 332-339, 418-421

Dansk Cardiologisk Selskabs side om ekkokardiografi giver klinisk viden, se

www.ekkokardiografi.dk

F20 - Intensiv medicin

Palle Toft
Tema-eftermiddag, hvor erhvervede færdigheder inden for kredsløb og respiration anvendes på den kritisk syge pati-
ent. Efter 1 times plenumundervisning cirkulerer studenterne mellem 5 undervisningsseancer med følgende emner:
shock, intensiv terapi, kronisk obstruktiv lungesygdom (akut forværring i kronisk), føtal cirkulation samt anæstesi og
kredsløb.

Læsehenvisninger: B&B2: afsnit om cirkulation og respiration samt opgaver på e-learn.

Der er ikke formuleret specifikke læringsmål til F18, F19 og F20, men forelæsningerne ligger inden for de over-
ordnede målbeskrivelser for viden for modulet. Der vil derfor kunne forekomme eksamensspørgsmål relateret
til disse forelæsninger

Holdundervisning
H4(F7+9+10) - Fys - dødrum og gastransport
Opgaver i dødrum og gastransport.
Læsehenvisninger: Opgaver på ITSL.

H5(F7+9+10) - Fys - gastranstransport, lungekredsløb mv.

Gennemgang af tidligere eksamensopgaver vedr. gastransport, lungekredsløb og respirationsregulering.
Læsehenvisninger: Opgaver på ITSL

Med forbehold for ændringer

Side 18

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

H(F15) – ANS II
Opgaver vedr. ANS
Læsehenvisninger: Opgaver på ITSL.

Moduluge 8 – uge 12

Forelæsninger

Holdundervisning

H(F2+6+8+17) Prøvespot
Prøvespot i anatomi, histologi og fysiologi, 20 stande à 2 min.

Eksamen

I finder information om eksamen i system DE Digital Eksamen.

Har I særlige prøvevilkår, skal I senest 10 hverdage inden første eksamensdag give besked til
ccarstensen@health.sdu.dk.
Husk at gøre opmærksom på, hvilken konkret eksamen, det drejer sig om og vedhæft godkendelse fra studienævnet.

Med forbehold for ændringer