Gå tæt på fortæller og synsvinkel

Skift fortæller
Der skete det at jeg ude ved stranden, ude ved Bellevue, ramlede ind i en dreng, som
jeg kendteikke viste hvem var, men han hilste bare. Drengen blev godt flov og var
parat til at grave sig ned, og så begyndte jeg at grine. Han havde sikkert været ude for
det før. Vi snakkede lidt sammen, og jeg fandt ud af at han var et ganske almindeligt
menneske. Det vidste jeg vel godt i forvejen – men det virkede alligevel lidt
overraskende.
Da jeg var taget hjem, havde han opdaget at jeg havde glemt mine solbriller og mit
håndklæde. han tog det selvfølgelig og afleverede det hjemme hos mig. Jeg var alene
hjemme og inviterede derfor ham indenfor. Vi snakkede hyggeligt sammen, han vidste
åbenbart for eksempel at jag samlede på gamle postkort, og hvad for nogle bøger jeg
havde læst for nylig. Så det endte med at vi aftalte at ses igen.
Den næste scene blev vist nok til et stort komisk nummer, fordi han pludselig skulle
præsenteres for familien, og han var temmelig genert og anede ikke hvad han skulle
sige – så han dummede sig godt.
Så kom der et optrin, jeg kunne se at han prøvede at holde mig i hånden på en meget
tilfældig måde, og samtidig blev vi hele tiden forstyrret af min mor, der gik ind og ud
af stuen med noget vasketøj og hele tiden dukkede op på et ubelejligt tidspunkt.
Så kom den store tragiske tur, jeg var nødt til at slå op med ham. jeg påstod at det
slet ikke var mig han var interesseret i. han skabte sig temmelig meget. Jeg kan huske
at han greb fat i en vase og ville til at smide den på gulvet. Det var sket før, min mor
havde limet den fordi jeg blev sur og smadret den ned i gulvet.
Der gik ikke lang tid før jeg fandte mig en ny fyr, jeg savner dog stadig lidt den anden
dreng.

© Gyldendal 2022. Print og kopiering af dette materiale er tilladt,

forudsat at det sker i overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.