5 Hvad er rigtigt?

ndersøg kortene på side 2 0 - 2 4 i dit atlas o g slå streg

/er tre forkerte svar.

1 . I d e t nordlige Finland er nedbøren m e g e t stor.

2. Danmark har de største landbrugsområder.

3. Danmark i m p o r t e r e r elektricitet fra N o r g e .

4 . Der er flest vandkraftværker i Danmark.

5. G o l f s t r ø m m e n er en kold havstrøm.

6. Der bor flest folk i Sydskandinavien.

7. Der findes j e r n m a l m i Sverige.

8. N e d b ø r e n er størst i N o r g e .

9. I Bergen regner det m e g e t .

10. Der findes zink i Finland.

'is m e d g u l t på kortet herover, hvor i N o r d e n ,
2
ler b o r mere end 100 i n d b y g g e r e pr. k m .
5 På rejse i Norden
lanlæg en lang rejse r u n d t i Danmark, N o r g e ,
verige o g Finland. Tegn din rute på kortet
ierover. Hvor lang er din rejse?
km
6 Prøv selv
Forestil d i g , at d u rejser ad d e n rute, s o m d u planlagde
i opgave 5. Skriv o m dine oplevelser, dvs. hvad d u k o m -
mer forbi o g ser undervejs. Skriv også o m , hvilke trans-
portmidler, d u bruger, o g o m hvor lang t i d de enkeikte
dele af rejsen varer. Brug oplysningerne fra kortene på
side 17-24 i dit atlas.
 H ElaooTid-ii mm Mmwé

Sammenlign kortet over Island på side 13 m e d satellit-

fotografiet til venstre.
N æ v n nogle t i n g , m a n kan se på kortet, s o m m a n ikke
kan se på satellitfotografiet.

N æ v n nogle t i n g på satellitfotografiet, som m a n ikke kan

se på kortet.

2 Islandske navne på kortet

Skriv på linjerne nogle navne fra kortet over Island på
side 13, som er stavet m e d særlige islandske bogstaver.

5
a. Hvad kaldes nogle af de særlige islandske stednavne
på dansk? Find evt. svar på andre kort over Island.
b. Hvordan kan m a n se på fotografiet, at der ikke er
plantevækst i store dele af Island?
c. Hvordan kan m a n se på satellitfotografiet, at der er
vulkansk aktivitet på Island?
d . Hvorfor har m a n g e af de vulkanske sprækker på
Island s a m m e retning?
e. Nævn nogle t i n g , som d u synes er særlige for Island,
o g s o m m a n kan se på satellitfotografiet o g kortet på
side 13.

17
Side 14-15 i Det Store GO-ATLAS 2 0 0 6

Grønland
1 Dit eget kort over Grønland
Kortet til højre viser omridset af G r ø n l a n d .
D u skal selv t e g n e videre på det.

Vælg selv symboler eller farver for

f ø l g e n d e signaturer o g tegn
d e m der m a n g l e r på kortet.

Isfrit land

Indlandsis

Lufthavn

By

Polarcirklen

2 Byerne i Grønland
Skriv tal ved disse byer de
rigtige steder på kortet.

1. Nanortalik
2. Qaqortoq
3. Narsaq
4. Ivittuut
5. Paamiut
6. Nuuk
7. Maniitsoq
8. Sisimiut
9. Kangerlussuaq
10. Kangaatsiaq
11. Aasiaat
12. Qasigiannguit
13. Ilulissat
14. Qegertarsuaq
15. Uummannaq
16. Upernavik
1 7. Qaanaaq
18. Illoqqortoormiut
19. Tasiilaq 4 Kongelige navne
i Grønland
M a n g e danske kongelige
3 Målestoksforhold har fået o p k a l d t store
a
Dette kort over Grønland er tegnet i måle- \ l a n d o m r å d e r i Grønland
stoksforholdet 1:10 0 0 0 000 (1:10 millioner) efter sig.

A: Kronprins Frederik
Hvor m a n g e kilometer i virkeligheden
B: Kong Christian X
svarer 1 c m på kortet til? (sæt X)
C: Kong Frederik VIII
D: Kong Christian IX
1 km ! 10 k m 100 km 1000 k m
E: Kong Frederik VI
F: Kong Frederik IX
Tegn selv en målestok, som passer til kortet.
G: D r o n n i n g Ingrid

Vis l a n d o m r å d e r n e m e d
3 '
bogstaver på kortet.
3
4kJ
 5 Indlandsisens udvikling i Grønland
ieskriv indlandsisens udvikling, som d u kan følge den
werst på side 14 i Det Store CO-ATLAS.
6 Havstrømme ved Grønland
Hvad hedder de store havstrømme ved Grønland. Find
svarene på kortet nederst side 14 i Det Store GO-ATLAS.
Varme havstrømme er vist m e d rød farve på kortet o g
kolde h a v s t r ø m m e er vist m e d blå farve.
Kold havstrøm øst for Grønland:
Varm havstrøm syd o g øst for Grønland:
Blandet v a r m o g kold havstrøm vest for Grønland:
Kold havstrøm vest for Grønland:
Tegn o g farv havstrømmene ved Grønland på kortet til
venstre. Vælg selv signaturer for havstrømmene o g vis
dine signaturer herunder:
1 GlJuDuTjÆjceii d (SrA-SJOiiDaoM)]
Se på de fire h y d r o t e r m - f i g u r e r på side 14, som viser
t e m p e r a t u r o g nedbør forskellige steder i G r ø n l a n d .
Hvilken af de fire byer har den længste o g luneste s o m -
mer? Skriv sommerens højeste g e n n e m s n i t s - t e m p e r a t u r
efter byens navn.
°C
Hvilken af de fire byer har den koldeste vinter? Skriv v i n -
terens laveste gennemsnits-temperatur efter byens navn.
°C
Hvor stor er temperaturforskellen fra s o m m e r til vinter i
de fire forskellige byer:
Nanortalik °c
Nuuk (Godthåb) °c
Qaanaaq (Thule) °c
l l l o q q o r t o o r m i u t (Scoresbysund) °c
8 Find på side 15 i Det Store CO ATLAS
Hvad kalder grønlænderne selv deres land?
Det betyder "Menneskenes land"
Hvad hedder Grønlands sydligste punkt?
Hvad hedder Grønlands nordligste punkt?
9 Prøv selv
a. Se på kortet m e d havstrømme på side 14 o g s a m m e n -
lign m e d kortet side 15. Er der en s a m m e n h æ n g mel-
lem byernes placering, havstrømmene o g klimaet?
b. Hvad er de grønlandske byers tidligere danske navne.
Lav en liste m e d både grønlandske o g danske navne?
c. Hvordan foregår trafikken mellem byerne i Grønland?
Side 16-23 i Det Store CO-ATLAS 2 0 0 6

Norden
I I g ^ l
Se g o d t på d e t gamle kort på side 16 i atlasset. Hvad er
t e g n e t m e d på kortet, som ikke findes på m o d e r n e land-
kort?

Hvorfor har den sydvestlige del af Sverige s a m m e farve

på kortet s o m det danske rige?

På d e t gamle kort vises m o d nordvest et land, som kal-

des " P i g m e i " . Pigmei betyder "små folk". Hvilket land
m e n e r d u , korttegneren har t e g n e t m o d nordvest, selv
o m han ikke kendte landets placering nøjagtigt?

2 Satellitfoto af Danmark, Norge,

Sverige og Finland
Til højre ser d u en gengivelse af satellitfotografiet fra
side 17 i atlasset. Tegn grænser m e l l e m staterne o g skriv
navne ved have, bjerge, søer, byer, floder o g øer, s o m
d u kan se på satellitfotografiet. Find grænser o g navne
på forskellige kort over N o r d e n i Det Store CO-ATLAS.

Fortæl h v o r d a n grænsen mellem N o r g e o g Sverige

forløber. Se både på kort o g satellitfoto.

20
 3 Nedbør og temperatur
Hvilken af målestationerne, d u kan se på side 22 i
Det Store GO-ATLAS, har den største årsnedbør?

Hvilken af målestationerne, du kan se på side 22 i Det

Store GO-ATLAS, har d e n laveste m i d d e l t e m p e r a t u r i
juli?

4 Temperatur og havstrømme
Hvor i N o r d e n findes de luneste t e m p e r a t u r e r både o m
s o m m e r e n o g o m vinteren?

Hvor lunt er Golfstrømmens overfladevand, s o m o m

vinteren s t r ø m m e r o p langs Norges vestkyst?

5 Befolkningstæthed i Norden
Kortet på side 20 i Det Store GO-ATLAS viser befolk-
ningstætheden i de nordiske lande. Nævn nogle o m r å -
der i N o r d e n , hvor folk bor tæt.

G J-v: \y J >0-y
a. Hvilke Danske byer kan man se på kortet fra 1573?
b. Hvilke redskaber havde m a n til r å d i g h e d , når m a n
skulle t e g n e kort i 1500-tallet, o g hvilke redskaber
har m a n til rådighed, når m a n skal t e g n e kort i vore
dage?
c. Hvilken indflydelse har G o l f s t r ø m m e n på klimaet i
Nordvesteuropa? Prøv at følge b r e d d e g r a d 60 fra
O s l o - o m r å d e t o g m o d vest. Hvilket land er det første,
d u støder på m o d vest?