Bingewatching, selvmedicinering og sundhed

I særlige tilfælde kravler jeg under dynen og kaster mig over en serie. Men ofte kan jeg ikke finde
koncentrationen og må afbryde en episode halvvejs igennem. Jeg har brug for at lave noget. Hvis
jeg skal være helt ærligt, så bingewatcher jeg kun serier når jeg har tømmermænd. For seriernes
skyld er det heldigvis ret ofte. Når jeg alligevel vågner med et tåget hoved og absolut ingen vilje til
at lave noget produktivt, kan jeg lige så godt gå i fuld dvaletilstand, og bruge et par timer på en serie
jeg faktisk er ligeglad med. Det giver en føles af tilfredshed, når jeg bare kan zone ud, og tænke på
ingenting. Det er en form for flugt fra virkeligheden, især hvis jeg har lavet noget virkelig dumt
aftenen før.

Efter at jeg har læst ”Mette Davidsen-Nielsen: Seriel selvmedicinering“, er jeg glad for, at jeg ikke
er et offer for daglig bingewatching. I starten af artiklen nævner Mette Davidsen-Nielsen, at hun før
har oplevet en serie, der har fået hende til at prioritere tid foran skærmen frem for sit eget liv. Jeg
kan huske da min egen mor havde en lignende oplevelse. Hun stod op tidligt hver morgen for at se
”The Bachelorette” inden hverdagens rutine startede. Overdreven bingewatching kan helt klart have
negative konsekvenser, hvis det fører til søvnforstyrrelser og søvntab. At fortabe sig i serier eller
reality-tv kan give alt for meget tid foran skærmen. Det kan også medføre social isolation, hvis
seeren foretrækker at tilbringe tid alene foran tv'et i stedet for at deltage i sociale aktiviteter.

Jeg har selv haft oplevelser med positiv selvmedicinering gennem serier. Når jeg har oplevet noget
ubehageligt, set en gyserfilm, eller føler mig urolig, kan jeg godt lide at kværne et par episoder fra
en velkendt serie jeg har genset mange gange. Især serier som ”The Office” eller disney-serier
rammer formålet præcist. Jeg tror stærkt på at tv-serier kan hjælpe med at lindre stress og angst. Det
kan give en midlertidig flugt fra hverdagens bekymringer og følelsesmæssige udfordringer.
Tv-serier kan også fungere som en form for underholdningsterapi, hvor jeg kan finde trøst i
karakterernes oplevelser og følelser, som jeg kan relatere til.

Bingewatching kan få seeren meget dybt ind i en historie og skabe stor fordybelse i karaktererne.
Det er en låge ind til en anden verden, og en kraftig distraktion fra negative tanker og følelser. Men
når bingewatching tager overhånd, tror jeg at seeren kan blive helt besat over serien og
karaktererne. Det kan næsten sammenlignes med en stalker, der bare skal vide alt hvad der foregår i
offerets liv, og aldrig kan tage en pause. Hvis seeren begynder at have personlige relationer med
karaktererne og ser dem som deres venner, ender man ud i en tilstand hvor serien fylder alle tanker
og påvirker ens humør. Jeg var selv optaget af serien ”Skins”. Da min favoritkarakter døde, var jeg i
lang tid sur og i fiktiv sorg. Når jeg ser en serie, vil jeg gerne påvirkes af indholdet i momentet, men
det bliver for meget, hvis man ikke kan tænke på andet. Når vores humør bliver påvirket på et
niveau hvor det har længerevarende konsekvenser for vores dagligdag, er bingewatching og
fordybelse i en serie ikke en positiv ting.

Det handler om at finde en god balance mellem selvmedicinering, bingewatching og sundhed.

Det er vigtigt at nyde tv-serier og samtidig tage sig af ens mentale og fysiske sundhed. Mette
Davidsen-Nielsen siger: ”Der er sammenfald mellem Bingewatching, depression og overvægt.” Når
bingewatching bliver for meget, har det altså mere skade end gavn. Det betyder dog ikke at
bingewatching er en dårlig ting, så længe du som seer selv kan styre dit tidsforbrug. Kontroltab kan
i nogle tilfælde føles dejligt, men man skal overveje om det har positive virkninger, eller om man er
ved at skabe en tilstand der er farlig.

Mennesker har brugt fortællinger i mange hundreder år til at give spænding, underholdning og
perspektiv på livet. Folkeviserne var Middelalderens fortællinger, som mennesket brugte til at blive
underholdt, til at fortælle og skabe perspektiv. Vi har brug for fortællinger og serier, fordi de ofte
gør os klogere, danner vores samfund, vores kultur og giver os meninger. Gennem serier forstår vi
os selv og kan relatere til andre. Det hele handler om at finde en sund balance mellem den virkelige
verden og fiktive verden.