Professional Documents
Culture Documents
Analysemodel Til Argumenterende Tekster Argumentationstyper
Analysemodel Til Argumenterende Tekster Argumentationstyper
Sproglige træk:
- Kausale forbindere: fordi, derfor, hvis, eftersom
- Kontrastforbindere: men, dog, på trods af
- Additive forbindere: og, for eksempel, dels,
desuden
- Sproglige virkemidler: gendrivelse, retoriske
spørgsmål, overdrivelse, gentagelse, anafor
Hvor analyseniveau 1 arbejder med tekstens hvad og hvordan, arbejder Analyseniveau 2 og 3 med hvorfor. Her sættes analysearbejdet på niveau 1 i spil i
forhold til mediet (analyseniveau 2) og modtageren (analyseniveau 3) - hvorfor har afsenderen valgt at anvende disse argumenttyper, appelformer, retoriske
virkemidler og argumentstruktur til dette medie - og til denne modtager? Hvorfor er et vurderingsspørgsmål.
Argumentationstyper:
Tegnargumentet - x er tegn på y
Argumentationen bygger sin argumentation op omkring den forudsætning, at noget er tegn på noget andet.
Eksempel: At isen på Nordpolen svinder år for år er et udtryk for (er et tegn på) den globale opvarming.
Klassifikationsargument - hvad der gælder for 10x (mængden), gælder også for x (den enkelte)
Afsenderen mener, at når det gælder for den største del af en mængde, så gælder det for hele mængden. Her kan mængden være forskellige dele af
befolkningen, en type produkter eller lignende. Der sluttes således fra helheden (mængden) til delen (den enkelte)
Eksempel: Unge gymnasieelever har alt for meget fritid (underforstået, det har den enkelte gymnasieelev også)
eller: 8 ud af 10 forbruger taber 5 kg den første uge (underforstået: så det gør du også).
Generaliseringsargument - når det gælder for x (den enkelte), gælder det også for 10x (mængden)
Argumenttypen er det omvendte af klassifikationsargumentet, idet det her er sådan, at hvad der gælder for den enkelte også gælder for alle andre.
Her sluttes der altså fra den enkelte til helheden.
Eksempel: Jeg har selv prøvet at løbe en marathon, og det var ikke synderligt hårdt (så det vil det heller ikke være for andre).
Eksempel: Selvfølgelig bliver det sjovt, Peter. Kan du ikke huske, hvor sjovt det var sidste år?
Ekspertargumentet henviser til bestemte personer, som er en autoritet på området. For at argumentet skal være godt, så skal modtageren
gerne være enig i, at den person, afsenderen henviser til, er en autoritet. Man skal have for øje, at nogle eksperter er iscenesatte eksperter,
hvilket vil sige, at de egentligt ikke er eksperter, men iscenesættes som eksperter. Det ses typisk i reklamer, hvor en skuespiller får en hvid
kittel på og skal fungere som ekspert, men modtageren præsenteres ikke for den pågældende person og dennes ekspertiseområde, og det
fremstår ikke tydeligt, at denne person har et job, hvor personen arbejder med det område, som han eller hun udtaler sig om.
Eksempel: Thomas Bigum, ekspert i facebook, mener ikke, at
facebook er ødelæggende for den måde, unge mennesker
kommunikerer.
Udbredelsesargument henviser til, at mange andre er enige i dette argument. Det betyder, at fordi andre mener, at det forholder sig
sådan, så må det også være sandt. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det adskiller sig fra klassifikationsargumentet.
Klassifikationsargumentet går på, at hvad der gælder for de fleste også gælder for den enkelte. Men udbredelsesargumentet er et udtryk for
en autoritet. Fordi de fleste mener, dette er sandt, så er det sandt.
Sandhedspostulatet henviser til, at det er sandt, fordi afsenderen siger, det er sandt. Læg mærke til, at denne form for argument hedder et
sandhedspostulat, fordi afsenderen postulerer at have ret, og det gøres rent sprogligt. Der henvises ikke til nogen autoritet uden for
afsenderen selv, men sprogligt er det tydeligt, at afsenderen fastslår, at x er sandt.
Erfaringsargument er et argument, man kan møde i journalistik, hvor en journalist interviewer en person, der har oplevet en begivenhed
på tæt hold, eller som har haft erfaring med noget. Erfaringsargumentet adskiller sig fra Ekspertargumentet ved, at argumentet henviser til
en, der har erfaring på området, men som ikke er ekspert.
Ordvalgsargument er ikke et egentligt argument, men er udtryk for, at afsenderen anvender et særligt ord eller begreb i sin argumentation, så
afsenderen (lettere) kan overbevise modtageren. At kalde en fyringsrunde for 'omstrukturering' er et ordvalgsargument. 'Udlændingeservice' i
stedet for 'udlændingestyrelsen' er også et ordvalgsargument. Det handler om at anvende ord, der har nogenlunde samme denotation, men i
realiteten har forskellige konnotationer - som kan være positiv, negativ eller neutral. Der er langt hen ad vejen tale om sproglig manipulation, idet
afsenderen forsøger at undgå at kalde 'en spade for en spade' for derved lettere at overbevise modtageren.