\

PEDER LAALES
;<
/

)
Gammeldanske Ordsprog
med sideløbende oversættelse til
• I

nydansk af Aage Hansen

\
~ .

)
' .

I
) )
/
J .t I 'i
\ (
,· \

' )
.;. (
,,; I
/ ~/.
l
/

I s I
/
J
I "J
v r

/ PRIVATTRYK 1966
) t
 ,----

r meth laaw scal man landh Med lov skal man land bygge
bygghæ. (ordne, indrette).
2 W ore ey laaw i landhe Var der ikke lov i landet, da
thaa toghe hwer som tog enhver, hvad han kunne
finghe. få.
3 Saa gaar laaw som hwn Således bliver processens
haffwer thow. udfald (resultatet af edsaflæg-
gelsen), som man har
mededsmænd til.
4 Nødh brydher ræeth. Nød bryder alle love.
5 Nw liggher laaw i spyd- Nu ligger loven i spydstagens
staghes ændhe. ende (»Retten sidder i spyd-
stagen«, der er lovløshed
i landet).
6 Hoo som vlaaw festher Hvem der tilbyder (at af-
han vlaaw drijffwer. lægge) en ulovlig ed, ham
gendriver en ulovlig ed.
7 Man scal seedh følghe Man skal sæd (skik) følge eller
eller landh fly. land fly.
8 Man scal saa leffwe som Man skal leve således, som det
paa landh ær ti jdh. er skik og brug i landet.
9 Hoo aarligh rijss han Den, der står tidlig op, bliver
wordher mangt wijss. klog på meget.
ro T agh soorth sal th aff Tag sort salt(~: mørkt og
ondhe gællere. dårligt salt af brændt tang) af
dårlige skyldnere (~: lidt er
bedre end intet).
r -,

Altid stammer kiv fra det
1I Ee rijss kijff aff thet
dårligste hjul (g: ligesom det
werræ hywll.
er det dårligste hjul, der
»hyler«, således yppes kiv,
altid af de dårligste menne-
sker).
Lån skal gå h jern (leveres
I2 Laan scal gaa lackeløsth
tilbage) i uskadt stand.
hiem.
V ask hund og kæm hund,
13 Twaa hwndh oc kæm
hwnd thaa ær hwndh som dog er hund, som den var før
(g: dens natur lader sig ikke
førre wor.
forandre, forbedre).
Det fede vil altid flyde oven
14 Thet fedhe wijl al tijd
på (den velhavende klarer
oppæ wæræ.
sig altid, »flyder altid
ovenpå«).
Redskabsløs mand er håndeløs
15 Anbwdhløss man ær
(en mand uden redskab er
hande løss.
som en uden hænder.)
Såsnart Peder er ude, er Paul
16 Førsthe pedher ær wde
thaa ær pawel indhe. inde.
17 Sammerleghe liggher Sammen ligger ædt mad
(g: i maven).
ædhen madh.
Den dovne skal man altid
18 Then ladhe scal man all
ti jd dri jffue. drive (skynde) på.
19 Skøth ær gaffn giorth. Hurtig er gavn (g: arbejde,
som man selv har gavn, nytte
af) gjort.
Dårlig rod giver ej gode æbler.
20 Ondh roodh giffwer eij
godhe æble.
r,,
r
21 Møø ær blij som brwdh Møen er bly som brud: hun
hwn sprangh i sæng Ti jl sprang i seng til drengen
drængh meth baade skoo. (g: den unge mand) med
begge sine sko på.
22 En fijnner kaghe sijne (Vistnok:) Altid finder
maghe. alliken sine lige (»Krage søger
mage«).
2 3 Ee hwilæs oxe mæn Den ene okse hviler, medens
andhen aaghes. den anden spændes i åg.
24 Man scal eij kasthe soorth Man skal ej kaste sort
kone ti jl sænghæ fiæll. ·( g: .grim) kone ud til senge-
; kanten (g: man skal behandle
sin hustru vel, selv om hun
er grim).
2 5 Madh haffwer meniske. Måske: Mad har (medfører)
velvilje (godhed) (den, der er
gæstfri mod andre, møder
selv gæstfrihed).
26 Hoo giffwer dwmme Hvem giver den stumme
laam. ( g: den, der ikke beder derom)
et lam.
2 7 Ont ær at wænyæ thet Det er vanskeligt at vænne et
swijn aff wong som i ær svin fra (at gå i) en vang,
want. som det er vant til
0 •
at ga 1.
2 8 Ondhe men aarynghe Onde mænd ødelægger
spijllæ forthi kommer årsgrøden, derfor kommer
aullen sijllæ. avlen silde.
29 Walsker plandz gør gla- Vælsk (sydlandsk) måltid
der dandz. skaber glad dans.
[7]

3o Wlffwen bidher ei j paa Ul ven bider (røver) ikke på
then mark som han ær den mark, hvor den er født.
baaren.
31 Then pwngh ær thoom Den pung er tom, hvori der
anner mandz pænninge (kun) ligger anden mands
ligge vdhi. penge.
32 Thet ær got at sømme nar Det er let at svømme, når en
een andhen holler ho- anden holder ens hoved oppe.
wedet oppæ.
33 Kaaldh sommer gør Kold sommer gør varmt
I I warmth ladegwlff. ladegulv (»Kold maj gør
varm lo«).
34 Sijldh ær selff skiffther Sild er selvdelt mad (g: falder
madh. af sig selv i portioner).
3 5 Si jldh ær madh wildh. Sild er god (g: nyttig og billig)
mad.
36 Thet ær siælsywnt at see Det er sjældent at se en hvid
hwidh raffn. ravn.
37 Kelldhe gaanghen kanne Kildegangen kande kommer
kommer offthe brødhen ofte sønderbrudt hjem
hiem. (»Krukken går så længe til
vands, at den kommer han-
keløs hjem«).
38 Monghe becke oc smaa Mange små bække danner
gøre een stoor aa. en stor å (»Mange bække små
gør en stor å«).
39 Thet ær hædre at stemme Det er bedre (lettere) at
bæck en aa. (op )stemme bæk end å.
r
I 40 Drotthen ær aars eyeræ. Drotten (Gud) er årenes ejer
(g: råder for tiden, vort liv).
41 Laadh then haffwe goth Lad den have et gode, som
ther gwdh andh goth. Gud under et gode.
rs1
,
42 I tøsth watn ære oorme I stille vand er de værste
wærsth. orme (slanger).
43 Reed hwndenæ før æn Gør hundene rede, før end
haren løber. haren løber.
44 Manghe hwnde brydhe Mange hunde bryder (ind i)
hwss wee ær then inde hus; ve den (g: den kommer
gribes. til at undgælde), som
gribes derinde.
45 Før wordher skoen arm Før bliver skoen ødelagt end
æn fodhen warm. foden varm (g: når man vil
varme fødderne ved at holde
dem nær ilden).
46 Stryg aff gwlffyngherne Tag guld(finger)ringen af og
oc tagh ti jl græben. tag fat på greben (g: begynd
at arbejde).
47 Reedh tegh paa spyddhet Gør spiddet i stand; Vorherre
wor herre giffwer tigh giver dig maden.
madhen.
48 Thet træ ær hædre ther Det træ er bedre, der bøjes,
bøyes æn thet ther end det, der brister.
brysther.
49 Ee koxer dwen mæn Altid sidder duen og stirrer
bowen spendhes. (glor), mens buen spændes.
5o Man gør ey godh erche- Man gør ej en god ærkebiskop
bisp aff een frotzer. af en frådser.
51 Thet ær onth at komme Det er slemt (vanskeligt) at få
heyræ i meess. en hejre i en kurv.
52 Raad ær ei j hædre æn Et godt råd (g: beslutning,
vraadh vdhen the tages i plan) er ej bedre end et dårligt
tijdh. råd, medmindre det tages
i tide.
[9]

53 Tør weedh gør rasker ildh.
54 Daare ladher raad indgaa
at thet ene øre oc vdh at
thet annet.
5 5 Falsk mandz madh ær
først ædhen.
56 Konsth ær læth at bæræ.
57 Mackthen gaar offthe
foræ konsthen.
58 Drøffwelssens thoorn gør
hiærthet foorn.
59 Wiliæ ær ey landhe ræth.
60 Hiemme ær hwndh
diærffwesth.
61 Godhe ordh ære hædre en
gwldh.
62 Man scall ey gølle thet ey
ær gwldh werth.
6 3 Skow haffwer øren oc
mark øwen .
.
r
' sigtig, selv når det slet ikke
I
64 Han ær godh fore gwdh
ær godh.
6 5 Hoo aarl wil wære herre
han bliwer lenghe swen.
r1ol
Tørt ved (træ) giver hurtig
ild.
En dåre lader et råd gå ind ad
det ene øre og ud af det
andet.
Tåbelig mands mad er først
spist (måske: en tåbe spiser
hurtigst, forstår ikke at
disponere).
Kunst (~: kundskaber, f ær-
digheder) er let at bære.
Magten går ofte frem for
kunsten.
Bedrøvelsens torn gør hjertet
gammelt.
Vilje (ønske) er ej landeret.
Hjemme er hunden modigst.
Gode ord er bedre end guld.
Man skal ej forgylde, hvad
der ej er guld værd.
Skoven har øren og marken
øjne. (Man skal være for-
synes påkrævet.)
Han er god, som er god for
Gud.
Hvem der tidligt vil være
herre, han bliver længe (ved
at være) svend.
r
66 Man køper ey pintell aff Man køber ej pintel
porth konæ. (~: mandslemmet) af skøge
(~: man skal henvende sig på
rette sted, ikke søge en ting,
hvor man ved, den ikke
findes).
67 Hwart heyren han flyer Hvorhen hejren end flyver,
tha fører han halen meth fører den halen med sig.
segh.
68 Heyren straffer wanneth Hejren laster (taler ned-
forthi han kan ey sømmæ. sættende om) vandet, fordi
den ikke kan svømme.
69 Selffwe rywer wlffue Indbyrdes rives ulve, når de
naar the haffwe ey ej har kalve (at sønderrive).
kalffwæ.
70 Nøødh brydher ræth. Nød bryder alle love.
71 Laaw ær rætthens stwdh Lov er rettens støtte og
och vrætthens forbwdh. urettens forbud (forhindring).
72 Then brwne nydh haffuer Den brune nød har den
then sødhe kærne. søde kærne.
73 Ri jss gør goth barn. Ris (revselse) gør godt barn.
74 Hwær man haffwer ey Hver mand har ej høg på
høgh paa handhe. hånden (som ridderne, der
jagede med høg).
7 5 Baard kone scal haffwe Vistnok (hvis » Baard kone«
wld vndher bwgh oc eij er fejl for »Gaard kone«): En
weth bowe. fæsters kone skal have den
(ringere) uld, der sidder under
bugen, og ej den (gode uld),
der sidder på bovene.
f 111
~ril r·
!, . I
111
76 Kanne offuer gaardh oc
kanne i gheen holler lengst
Kande over gærdet (som gave
eller lån til naboen) og
87 Offthæ gri jbes stoor wil-
bassæ aff een lidhen hwn.
Ofte gribes stor vildbasse af
en lille hund.
wænskab. kande tilbage holder længst 88 Man sørgher offthe foræ Man sørger (bedrøves) ofte
I venskab (»Lige for lige, når anner mandz gaffn. over anden mands gavn
I
venskab skal holdes«). (fordel).
I·I 77 Thet wore een goodh Det var en god høtyv (fork), 89 Thu trijller ey æbleth saa Du triller ej æblet så langt
r, i! tiwæ haffde hun two
.! i hvis det (blot) havde to langt at thet smagher ey (bort), at det ej smager af
l
i
grenæ.
78 Lønligh tingh scal man
lønlighe bære.
grene.
En lønlig ting skal man bære
lønligt.
aff rooden.
90 Pædher sagde gaasen iegh
ager ther reffwen løb ti jl
roden.
»Peder,« sagde gll.sen, »jeg
ager«, da ræven løb til skovs
X
79 Falsk mandz kniff ær Tåbelig mands kniv er først skowen meth henne. med hende (den).
førsth i smøreth. i smørret (~: han holder 91 Handh scal hand faa eller Hånd skal få hånd (~: låneren
ikke bordskik). mwndh meenswerie. skal tilbagelevere det lånte),
80 Thw scalt wære gammel Du skal være gammel til hove eller mund skal sværge falsk.
til howe oc vngh i klo- og ung i kloster. 92 Bædre ær tynt øøl en tomt Bedre er tyndt øl end tomt
sther. kar. kar.
81 Fitting haffwer tabeth sijn Den fede har tabt sin tælle- 9 3 Then henck ær wel pry- Den bænk er vel prydet, som
tællebassæ. kniv (måske om fed person, dheth meth gode qwinner er besat med gode kvinder.
der er blevet mager). ær sæth.
82 Flycket henger ey saa Flæskehøsten hænger ej så 94 Barn scal haffue dricke Barn skal have (liden) drikke
høgt at hwnnen wenther højt, at hunden ej venter sig som een falk hwg som een som en falk, (mange) hug
seg ey bened. benet. asen som et æsel, (sparsom) føde
83 H wnger ær eth hwast Hunger er et hvast sværd i Fødhe som nødh oc klæ- som en okse og (tarvelige,
swerdh i heder mawæ. grådig mave. dher som een wædher. grove) klæder som en vædder.
84 Goth trææ bær gerne Godt træ bærer gerne gode 95 Man scal ei j haffwe two Man skal ej have to tunger
godhe æble. æbler. twngher i een høøss. i et hoved (~: ikke føre
85 Aff thet sthore nødh Af den store okse lærer den tvetunget tale).
nømmer thet mijndræ at mindre at drage (trække). 96 Tw scalt [eij] kiffwe· Du skal (ikke) kives med din
drawe. meth thin foghet eller · foged eller med din sogne-
86 Godh wiliæ draffwer God vilje drager gerne stort meth thin sognæ presth. præst.
gerne stoort læss ti jl by. læs til by. 97 Thet ær skam skæggheth Det er en skam for skægget
haghe at dandzæ. hage (gammel mand) at danse.

il [12] [13]
 9 8 Man kysser offte then Man kysser ofte den hånd,
haand han willæ aff som man ønskede var af
wore. (afhugget).
99 Siwgh man loffwer ey Syg mand lover ej gerne
gerne kamp. kamp {tvekamp).
1 oo Qwinner kysser offthe Kvinder kysser ofte svenden
swennen fore herren. frem for herren.
101 Kijffs nymære ære døde Nyhederne fra strid (kamp)
men oc saaræ. er døde og sårede mænd.
102 Kemper fallæ alle seyer Kæmper falder alle sejrløse
løsæ. (~: de modigste falder i kam-
pen, oplever ikke sejren).
103 Han korner och fræm Han kommer også frem, som
meth øxne wogn agher. ager med okseforspændt
vogn (»Den kommer også
med, der kører med stude«).
104 Man maa themme wilt Man kan tæmme vildt dyr,
diwr oc ey ondh qwinne. men ej ond kvinde.
1 o 5 Mellem dags och Indenfor et tidsrum af en dag
natzrom stilles hwer og en nat stilles hver vrede.
wrede.
106 Han wordher tøsswer Han hviler sig to gange, som
hwil t paa stheen siddher. sidder på sten(~: først når
han sætter sig, og dernæst når
han (øm, træt at af sidde på
den hårde sten) rejser sig
igen).
107 Thet ær søth at dricke oc Det er sødt at drikke og surt
swrdh at betale. at betale.
108 Williegh øxe scal man eij Villig okse skal man ej altid
altijdh køræ. drive (på).
109 Thet ær ey forgode at
oxe kommer i wogen.
11 o Man maa ledhe oxen til
wanneth man kan ey
nøde hanum at dricke.
111 Man ledher aldrig saa
langt eth nød at thet bli-
wer ey eet nødh.
1 12 Han scal ti jl halen ther
koen eyer.
113 Man kan ei j baade blæsæ
oc haffwe meel i mwnne.
114 Lighe om lighe fi js fick
fierthens dotther.
11 5 Ee hwiles oxe man
andhen aaghes.
116 Ther ær ont i hwsæ som
enghen ær kusæ.
1 17 Eet haar oc annet gør
bondhen skalleth.
Det er ej for det gode, at okse
kommer i vogn (~: når
oksen kommer op at køre, er
det, fordi den er død eller
skal slagtes).
Man kan lede oksen til
vandet, (men) man kan ej
nøde (tvinge) den til at
drikke.
Man leder aldrig en ko så
langt, at den ej vedbliver at
være en ko.
Han skal til halen, som ejer
koen c~: ejeren skal gøre det
besværligste arbejde, når
en ko skal rejses eller hales op
af mudder og lign.).
Man kan ej både blæse og
have mel i munden.
Lige søger lige; fis fik fjærtens
datter.
Den ene okse hviler, medens
den anden spændes i åg.
Det står dåligt til i huse, hvor
ingen er bussemand (~: hvor
der ikke er en overordnet,
der frygtes, respekteres).
Det ene hår med det andet
(der mistes) gør bonden
skaldet.
 .1
118 Naar kyndegh kommer
tijl klogh tha hawer
klogh tabeth.
1 19 Mordh maa eij dølies.
120 Daar giffwer ordh vdh
oc tagher hwg i geen.
121 Then gamlæ scal man
ære then vnghe scal man
lære.
122 Han haffwer faa wen-
! . ner som manghe haffwer
I. grøne grawe.
123 Han ær werdh sith køth
som sijn kaal wel ædher.
124 Jegh døn wel hwat thw
stegher.
12 5 Offthe giæller dør
stackarlle wredhæ.
126 Ther eij* dyrth køb som
man gør pølsæ aff stinth.
12 7 Ee ær gammelt træ fall i
waanæ.
12 8 Langt ær ee mellem
mwndh oc sawæ.
12 9 Kath tiæn si jn f ruwæ oc
hwndhen sijn herre.
* Fejl for: ær.
[16]
Når snu (listig, træsk) kom-
mer til klog, da har klog tabt.
Mord kan ej dølges (skjules).
Dåre giver ord ud (~: siger
noget tåbeligt) og tager
hug(~: får klø) til gengæld.
Den gamle skal man ære;
den unge skal man lære.
Han har få venner, som har
mange grønne grave
(~: for hvem mange nylig er
døde).
Han er værd sit kød (~: at få
kød at spise), som spiser
sin kål vel (pænt).
Jeg kan nok lugte, hvad du
steger.
Ofte undgælder dør for
tiggeres vrede.
Der er dyrtid (hungersnød),
hvor man laver pølse af (den
tarvelige fisk) smelt.
For gammelt træ er altid fald
at vente.
Der er al tid langt mellem
munden og bidden (maden).
Katten tjener sin frue og
hunden sin herre.
r
130 En kommer then dagh End kommer den dag, da
koon thør sijn hale wedh. koen behøver (får brug for)
sin hale.
131 Halff skratthes tale Måske: en halvgals (eller
haffwr hwerken howeth en tvetulles) tale har hver-
eller hale. ken hoved eller hale.
132 Wanarth haffwer een V anart(ethed) har en lang
langher stærth. hale(~: er vanskelig at
udrydde).
133 Feeth swijn ær snarth Det er let (at finde anledning
sagh giffweth. til) at rejse anklage mod
fedt svin.
134 Røghen kommer gerne Røgen kommer gerne af
aff brandene. brandene (~: de brændende
træstykker. » Der går ikke røg
af en brand, uden der er ild
i den«).
1 35 Blijndher ær barne Blind er barnemave (børn er
mawæ. ikke nøjeregnende med,
hvad de spiser).
136 Then døwæ hører noghet Den døve (tunghøre) hører
then blindhe seer inthet. noget, den blinde ser intet.
13 7 Thet ær ey skam at then Det er ingen skam, at
mijnne wijghe then den mindre viger for den
større. større.
138 Thet ær hædre at sie Det er bedre at vige for ord
wedh ordh æn wedh end for hug.
hwgh.
1 J 9 Panth bær penninghe Pant bærer penge(ne) hjem.
hiem.
 140 Syn ær sawæ rigesth.
141 Ee wil wan tijl strandhe.
142 Han scal lwde ther lawæ
haffwer dørre.
14 3 Øøll gører sthoræ ordh.
144 Ee stwndher hwar tijt
som han ær baaren.
14 5 Samledh sijldh stijggher
offthe sthoor hwalff.
146 Nar wijsen ær borthe
thaa fare byerne wildhe.
14 7 Aff lidhet oc lidhet
sancker fattigh kone sith
barn.
148 Gaffen scal meth ar-
bedhe giælles.
149 Wijth ær weyæ modh
saligh ær then wel gør.
150 Wijth ær weyæ modh
wel ær then som wel gør.
151 Och scal hiælp tijl gutz
hiælp.
I
I. r181
Syn er rigere (mere· værd,
bedre) end sagn (udsagn).
Altid vil vand (løbe) til
strand. ,
Han skal lude (bøje sig), der
har lave døre.
Øl gør (fremkalder) store ord.
Altid stunder enhver did,
hvor han er båren (født).
Samlede sild (en stor
sildestime) stikker ofte stor
hval.
Når viseren (bidronningen)
er borte, så farer bierne vildt
omkring.
Af lidt og lidt sanker fattig
kone (sammen til) sit barn.
Gavn skal gengældes med
arbejde.
Vid er vejenes møde (der
findes overalt korsveje, hvor
man kan træffe at møde et
menneske igen); salig er den,
der gør vel.
(Se foregående ordsprog).
Der skal også hjælp til Guds
hjælp (Gud hjælper den, der
hjælper sig selv).
152 Then wordher raadh Den finder på råd, som
som rædhes. ræddes (frygt lærer at finde
på udveje).
1 53 Kalth ær qwinner raadh. Koldt (~: afsvalende, ned-
dæmpende) er kvinders råd.
154 Raad ær ey bædher æn Et godt råd (~: beslutning,
vraad vdhen thet taghes plan) er ej bedre end et
i thide. dårligt råd, medmindre det
tages i tide.
1 55 Thet kenner wel paa Det ses vel på kind, hvad man
kijndh hwat man ædher. spiser.
1 56 Ee winner daare f ørsthe Altid vinder dåre første spil.
leegh.
157 Døødhe ære dødh mandz Døde er døende mands
wænner. venner (~: man forlades af
sine venner i nødens stund).
1 58Man ledher offthe at Man leder ofte efter det,
thet man wil ey haffwe. man ej vil have.
159 Selffwe rijffwes wlffwe Indbyrdes rives ulve, når de
naar the haffwe eij ej har kalve (at sønderrive).
kalffwe.
160 Hoo som wmgaas meth Hvem der omgås ulve, han
wlffwe han nymmer lærer at tude (»Man må tude
at tydhe. med de ulve, man er
imellem«).
161 Gammel møø brydher Gammel tjenestepige bryder
alle kar syndher. (slår) alle kar i stykker.
162 Gudh wedh hoo bæsth Gud (alene) ved, hvem der er
pelgrim ær. den bedste pilgrim.
I 63 Forthi ær werdhen wi jdh Verden er så vid, fordi enhver-
at hwer haffwer syn ijdh. har sin id (sit arbejde, sin
gerning).
164 Ee spør then righe hwor Altid spørger den rige, hvor-
then fattighe sigh fødher. ledes den fattige føder sig
(kan ernære sig).
16 5 Kraaghen ær forthi Kragen er ond, fordi den siger
ondh at hwn siær sand- sandhed.
hedh.
166 Qwinnæ tale ær alt som Kvindetale er ligesom
krage galæ. krageskrig.
167 Kraaghen ær forthi graa Kragen er grå, fordi den har
at hun hawer manghe mange sorger.
sorgher.
r 68 The ære alle gladæ wel De er alle glade, som det går
fares ath. godt (som har lykken med
sig).
169 Ee græder gammel man Altid begræder gammel (og
tørmaanetz grøødhæ. erfaren) mand marts måneds
vækst (~: hvad der allerede
vokser op, kommer frem i
marts, fordi det sikkert
vil ødelægges af frosten).
170 N aadeløsth herskab ær Nådeløst (ubarmhjertigt) her-
skijlth fraa gwdh. skab er skilt fra Gud.
171 Lidhet ær om then Lidet er om(~: uden betyd-
mandz wredhe som in- ning er) den mands vrede,
ghen wrdher. som mgen ænser.
172 Man scal ey skwæ Man skal ej skue given hest i
giffwen hesth i mwnnæ. munden (~: kritisk under-
søge en gave).
173 Thet kosther been at Det går ud over benene, når
rijdhe paa staff. man rider på stav.
174 Han ær næsth skadhen Han er nærmest skaden
lengsth siddher fraa (~: det går ud over ham), som
fadhet. sidder længst fra fadet.
Den er let at værge, som ingen
175 Then ær godh at weryæ
som inghen wil beryæ. vil slå (prygle).
176 Ee glædhes barn gheen Altid glæder et barn sig til
baaldhe klædher. (at få) smukke klæder.
177 Then scal sihg selff lowe Den må rose sig selv, som har
ondhe haffwer grande. onde naboer.
178 Nar gotz ghangher paa Når gods (rigdom) går til
grundh tha wordher grunde (slipper op), da bliver
wenskabeth thynt. venskabet tyndt.
179 Ho lenghe sower paa syn Hvo længe sover på sit leje,
bædh han faar lidhet han får lidet for sit næb (for
fore si jn næb. sin mund).
180 Ee woxe børn togh at the Stedse vokser børn, selv om
wan dricke. de (kun) drikker vand.
18 1 Then faangher offthe Den får ofte (selv) fald, som
faldh ther andhen planlægger fald for en
ackther faldh. anden (»Den, der graver en
grav for andre, falder ofte
selv deri«).
18 2 Bondhen kær at han faar Bonden klager over, at han ej
ey aff røgilsseth vdhen får andet af røgelsen end
dønen. lugten.
1 83 Gesth kommer off the ti jl Gæst kommer ofte til gård og
gaardh oc gør segh ti jl gør sig til greve (opfører sig
grewe. som han var greve).
184 Hoo som maglighe Hvem der går roligt (lang-
tagher aff stædh han somt) tilværks (farer i mag),
kommer besth fræm. han kommer bedst frem.
 r---
18 5 Røør haandh oc fodh saa Rør hånd og fod(~: gør dit 195 Hoo eij haffwer gri jss Hvem der ej har gris (at
hielper tegh gwdh. bedste), så hjælper dig Gud. han scal bethalæ meth betale en bøde med), han skal
186 Joordh ær altijdh froo- Jorden er al tid frossen for krop. betale med sin krop
sen for vtreffnæ swijn. dovne svin. (~: straffes korporligt).
187 Ther faller een hæst paa En hest falder (snubler) på 196 Ee soffwer herre tijl Altid sover skøgen, til solen
fijre been hwi eij man (~: skønt den har) fire sooll ski jn syndhen indh. skinner sønden ind (står højt
paa tw. ben, hvorfor så ikke også et på himlen).
menneske på to. 197 Then haffwer goth at Den har let ved at faste (kan
188 Naar megh woxer gots Når jeg får mere gods fasthe ther findher fiske sagtens holde faste), der
thaa woxer megh (rigdom), da får jeg mere paa si jn diske. finder fisk på sin disk (taller-
hoomodh. hovmod. ken).
189. N aar strenghen ær Når strengen er strammest, 198 Kasth paa krogh oc Kast krogen på (fast i noget),
sti jndhes tha brøsther da brister den snarest. holth om tw kanth. og hold, om du kan.
han snaresth. 199 Dødhen ær wiss æn dogh Døden er vis, selv om timen
190 Man kan ey alth i skaale Man kal'l ej veje alt i skåle ti jmen ær eij wiss. eJ er vis.

wæyæ. (på vægt).
191 H wi j scal iegh tagæ Hvorfor skal jeg tage tornen
thornæn aff anners ud af en anden mands fod
og sætte i min?
mandz fodh och sætte i
m11n.
Det skal tidligt krøges (bøjes),
192 Thet scal aarle krøghes
goth krogh scal wordhe. som skal blive en god krog
c~: krum stok).
193 Ringher presth saa han Ringer præsten (til messe),
springher iegh kommer så han springer (er ved at
ey før han sywngher. sprænges), jeg kommer dog ej,
før han synger (messer).
194 Thet ær seedh i wore Det er sæd (skik) i vore lande
landh at hugghe aff been at hugge benene af og
Oc stoppæ i pwngh oc stoppe dem i pung (sæk) og
danse med tænderne(~: alt er
dantze meth thandh.
forstyrret, bagvendt.
~
200 Then døffwæ hører Den døve (tunghøre) hører
noghet then blijndhe seer noget, den blinde ser intet.
inthe.
201 Gørsommæ scal wel Kostbarheder skal gemmes vel.
gømmes.
202 Thet ær een ont kniff ei j Det er en dårlig kniv, som
kan bidhe paa een ej kan bide på en pung (sæk).
pwngh.
203 H wær fwgel sywngher Hver fugl synger, som dens
~
som hans næb ær woxeth. næb er vokset (»Hver
fugl synger med sit næb«).
204 Onth ær meth ramme Det er slemt at drage reb
stærcke* reeb at drawæ. (~: prøve kræfter) med de
stærke (sine overmænd).
* Vistnok et senere indskudt
ord til forklaring af det
foreglende.

r ...... , [231
205 Hoo som haffwer flesk Hvem der har flæsk og mel, 21 5
oc meel han faar wel han får vel (let) kammerater.
kompanæ.
206 Man gør eij godh dricke Man gør (laver) ej godt 216
horn aff hwnde halæ. drikkehorn af hundehale.
207 Berigh qwern maler alle Bjærgsom (begærlig) kværn 217 Thee ære eij wene ther
haande koorn. maler allehånde korn.
208 Hoo møghet haffwer aff Hvem der har meget af 21 8 Een maa prøwæ en man
smøredh han kasther smørret, han kommer (har råd
somt i kaalen. til at komme) noget i kålen.
209 Offthe ær wodhe nær Ofte er våde (ulykke) nær; 219
wel ær then welsigneth vel er den, der er velsignet.
ær.
21 o H wndhen løber om brø- Hunden løber for (at for-
dhet oc haren om tjene) brødet (føden) og haren 220
liffwedh. for (at redde) livet.
21 1 Thet ær ont at draffwe Det er slemt at drage (gå i
wedh dreffth øgh. spand) med drifteøg (~: øg,
som er vant til at løbe 221
frit omkring).
212 Førre wordher skoen Før bliver skoen ødelagt end
arm æn fodhen wordher foden varm (~: når man vil
warm. varme fødderne ved at holde 222
dem nær ilden).
21 3 Dryllegæsth haffwer Snyltegæst har gerne hvas 223
gerne hwass kniff oc kniv (skærer store stykker af
thom bwgh. stegen) og tom bug (mave).
214 Hoo oormen traader paa Når man træder slangen
halen han wendher han- (hugormen) på halen, vender 224
num howedhet i geen. den hovedet imod (~: an-
griber) en.
r" .. ,
Gwdh giffwer alt got Gud giver alt godt, men ikke
men icke oxen om hor- oksen om hornet (~: man
nith. må selv hjælpe til).
N ødh gør næsæ diærff. Nød gør næsen djærv (dristig,
fræk).
De er ej (alle) venner, der
lee i geen. smiler til en.
Man skal prøve en mand i
i sith weldhe. hans vælde(~: når han er
kommet til magten).
Slemmer man ær selff- Ond mand (måske: frådser) er
wer godher oc eij andhen selv god (god mod sig selv,
andh. egenkærlig) og under ej anden
noget.
N aar gotz gaar paa Når gods (rigdom) går til
grwnd tha wordh grunde (slipper op), så bliver
mentsken tynth. venligheden (godheden)
tynd.
Eeth hwngredh maal Et hungrigt måltid drager et
dragher annet i haar. andet i hår (~: bliver man
ikke mæt ved et måltid, træn-
ger man snart til et nyt).
Spoth oc skade følges Spot og skade føl ges gerne ad.
gernæ ath.
Skadhen kommer eij Skaden kommer ej gerne
gernæ ene tijl hws. ene til hus (~: en skade,
ulykke, kommer sjælden
alene).
Ee legher racke men Altid leger hvalpen, sålænge
gammel hwndh wil. den gamle hund vil.
22 5 Hwo noghet wil giffwe Hvem der vil give, han skal ~ 7 Ladh barn haffwe sijn Lad barnet få sin vilje, så
han scal eij lenghæ bidhe. ej bie (vente) længe {dermed) williæ tha grædher thet græder det ej.
(»Hurtig hjælp er dobbelt eIJ.
hjælp«). 2 38 Then f wgell ær snarth Den fugl er let at kryste
226 Bædræ ær gammel gældh Bedre er (at have) gammel krysth i haandhæ (kvæle), som haves i hånden.
æn gammel sagh. gæld (~: udestående for- haffwes.
dringer) end gammel {lang- 2 39 Meth lidhet watn maa Med lidet vand kan ren
varig) retssag (proces). reen man segh thoo. mand vaske sig.
227 Then penning ær ont at Det pengestykke er vanskeligt 240 Then ær snarth drawen Den er let at trække, der
holde som vdh scal. at holde, som skal ud. ther hompper meth. humper med (»Den er let at
228 Tw scalt altijdh hobes Du skal al tid håbe på det lokke, der gerne vil hoppe«).
ti jl thet bæsthe. bedste. 241 Thet ær ey een fruwæ Der er ej en frue så høvisk,
229 Lidhet goth scal man Lidt godt skal man sætte saa bærth hwn maa ey at hun ej må have sin
høgth setthæ. (skatte) højt. haffwe sijn pi jssæ fiært. pissefjært.
2 3o Han kc1;n ildhæ køræ ei j Han forstår sig dårligt på at 242 Gammel syndh gør Gammel synd fremkalder
kan wendhe. køre, som ej kan vende. gernæ ny skam. gerne ny skam.
2 31 Thet ær een ont fwgell Det er en dårlig fugl, som 243 Aff then feedhe stegh Af den fede steg drypper de
som skidher i si jn eghen skider i sin egen rede. dropper thee feeddhe fede dråber.
rædhe. draaber.
2 32 Thet ær ont at wære si jn Det er slemt at være bange for 244 Mærck aff marswijn Mærk af marsvin blæsende
kones nøglingh. (underkuet af) sin kone. blæssinde sthoorm. storm (~: marsvins spring
233 Thw scalt taghe soorth Tag sort salt(~: mørkt og varsler storm)!
salth aff onde geldere. dårligt salt af brændt tang) 245 Hwar diæffuelen kan eij Hvor djævelen ej kan være
af dårlige skyldnere sælffwer wære ther ha- selv, der har han sine
(~: lidt er bedre end intet). wer han syne sendhe sendebud.
234 Manghe mwæ snarth Mange kan snart (hurtigt, let) budh.
hielppe een. hjælpe een. 246 Naar konen ær drucken Når kvinden er drukken
2 3 5 Wlf f tagher oc aff Ulven tager også af talte får. thaa ær kwssen galen. (fuld), er hun vellystig.
taldhe faar. 247 Offthe forgaar thet man Ofte forgår det (mister man
2 36 Man skær offthe breedh Man skærer ofte bred rem sijn wen necther. det), som man nægter {at give)
reep aff anners hwdh. af en andens hud. sm ven.

r.,~,
248 Hoo som wel ædher han Hvem der æder vel, han skal
scal wel dri jcke. drikke vel.
249 Tiwffwenæ elskæ altijd Tyvene elsker altid gerne
gernæ mørk. mørke.
250 Hwaar scal vbwdhen Hvor skal ubuden (gæst)
siddhe. sidde?
2 51 N aar two the trætthes Når to trættes, siger de ikke
the syæ icke baade eth. begge det samme.
252 Hwer ær syn gawe lijgh Hver er sin gave lig, være sig
wære seg ænthen fattigh fattig eller rig.
eller ri jgh.
2 53 Saa fødes byer som Bier ernæres (på samme måde)
biørne men tag aff som bjørne, men (dog) af
vlijghe bijd. ulige bidder.
2 54 Alle ære bædle ri jghe oc Alle bejlere (lader som de) er
fangher fattigæ. rige, og alle fanger (lader
som de) er fattige.
2 55 Fore konsth scal man For kunsten (som man har
mestheren ære. lært) skal man ære mesteren
(læremesteren).
2 56 H wo kært wil haffwe Hvem der vil have noget, han
han scal 1ywfft ladhe. har kær, skal opofre noget,
han har kær.
257 Lijdhen ær wiliæ røøn Lidet er vidnesbyrd om god
waar thet ey vdhen en vilje (man kan også lægge sin
bøøn. gode vilje for dagen i små-
ting), selv om det kun er en
bønne.
2 58 Man scal ædhe pølsen Man skal æde pølsen, mens
men hwn ær warm. den er varm.
r _ 01
~ 59 Naar hoffwedhet wær- Når hovedet værker (gør
cker thaa wærcke alle ondt), så værker alle
lemmer. lemmerne.
260 Hwo lidhet saar han Hvem der sår lidet, får lidet.
lidhet faar.
261 Wockthe tegh at hæsthen Vogt dig, at hesten ej slår dig.
slaar ei j tegh.
262 N aar two trættes om een Når to trættes om en ting,
tingh tha tager the [n] da tager den person, som ejer
ther egher. den (~: trediemand, som er
tingens virkelige ejer).
2 63N aar leeghen ær besth Når legen (eller spillet) er
thaa scal man oc aff bedst, skal man også holde op.
ladhe.
264 Han wæcker ijss som Han vækker (opbryder) is,
tørsther. som tørster.
265 Hwo aarligh wil wordhe Hvem der tidligt vil være
herre han wordher længe herre, han bliver længe (ved
swæn. at være) svend.
266 Flere ær daffwe en Der er flere dage end (der er)
traffwe. traver (af kornneg) (~: man
skal disponere fornuftigt).
267 Thet barn giffwer lidhet Det barn giver lidet (bort),
sijn eghen brøødisk som gnaver sin egen brøddisk
gnawer. (~: fladt brødstykke, der
brugtes som tallerken).
268 Fødh koo oc tagh skarn Opfød allike og tag skarn
1 geen. igen (når man opføder en
allike, får man kun skarn som
løn).
269 Then hafwer ædhet Den har ædt skadeæg, som ej
skade egh ey kan thiæe. kan tie.
270 Ladh steen eij* modh
iærn nafflæ.
271 Fore eth øwæ misther
bondhen sijn kaabæ.
2 72 Man scal slaa iærneh
naar thet ær heedh.
2 7 3 Thet kødh ær sødesth
næsth beenen siddher.
274 Skøth ær gaffn giorth
skær aff flycketh.
275 Vlighe fadh gøre vlighe
øwen.
2 76 Hwo andhen spotther
han bliffwer eij
vspottheth.
2 77 Man scal ei j skudhe
giffwen hæst i mwn.
278 Naar bwghen ær mæth
tha ær howedet glath.
2 79 Saa gør barn i by som
hime ær læret.
280 Hwndhen ær diærffwest
fore sijn eghen dør.
* Dette ord ma være fejl for
ee (altid) eller for j (i).
Sæt sten mod jernnagle
(»Hårdt imod hårdt«).
For et øje (~: på terningen)
mister bonden sin kappe.
Man skal hamre jernet, når
(mens) det er hedt.
Det kød er sødest (mest vel-
smagende), som sidder
nærmest benene.
Hurtigt er gavn(~: et arbejde,
som er til nytte for en selv)
gjort; skær af flæsket!
Ulige fade fremkalder ulige
øjne (~: den, der har mindre,
ser skævt (misundeligt) til
den, der har mere).
Hvem der spotter en anden,
han bliver ej (selv) uspottet.
Man skal ej skue given hest
i munden c~: kritisk undersøge
en gave).
Når bugen (maven) er mæt,
er hovedet glad.
Således gør (optræder) barn i
by, som det er oplært til
hjemme.
Hunden er djærvest (dristigst)
for( an) sin egen dør.
2 8I Kan tw eij offwer Kan du ej komme over, da
komme thaa kryb kryb under.
vndher ..
2 8 2 Langh siwghe ær wiss Lang sygdom er den visse
døødh. død.
2 8 3 Længhe grædher halff Længe græder hal vtugtet barn
baart barn. (~: et barn, som ikke har
fået tilstrækkelige klø).
2 84 Quer siddendhe ridder Ridder, der bliver siddende
ær ey hwldh vndher hjemme, er ej tro (huld) under
baner. banneret. (Meningen er
uvis).
2 85 Manghe tingh øppes oc Mange ting fremdrages, og
sandhedh rønes. sandheden kommer (derved)
frem.
2 86 Lidhen hæsth gør stacket Liden hest gør stakket (kort)
dags reyssæ. dagsrejse.
2 87 N ødh gør næsæ diærff. Nød gør næsen djærv (dristig,
fræk).
2 88 Men scal blædhæ kaalen Man skal blæde (~: plukke
oc eij oprøcke hanum blade af) kålen og ej oprykke
meth rooden. den med roden.
2 89 Ee spør winther hwat Altid spørger vinteren, hvad
sommer hawer awlæt. sommeren har avlet
(frembragt).
290 Winther ær sommerens Vinteren er fortærer af som-
awls forterræ. merens avl.
291 Flæræ ære daffwe æn Der er flere dage end (der er)
traffwe. traver (af kornneg) (~: man
skal disponere fornuftigt).
rul
292 Man maa elskæ een
skallk saa længhe at han
Man kan tage sig så meget af
en slyngel, at han mener,
meener segh at wære een han er en herre (en fornem
herre. person).
293 Madh kenner at mælæ oc Mad lærer (en) at tale og
klæder fræm at gaa. klæder (lærer en) at gå (træde)
frem.
294 Wijss barn i by oc gack Vis (send) barn i by og gå selv
selwer effther. bagefter (;:>: for at gøre
ærendet om).
295 Een wræth fanghen pen- En uretmæssig erhvervet mønt
ning draffwer bort drager ti andre bort (;:>: er
andre thij. skyld i, at man må betale ti).
296 Haffwer iegh penning i Har jeg penge i min pung,
mijn pwng tha haffwer så har jeg mad i min mund.
iegh madh i mi jn
mwndh.
297 Hwer ær si jn gaffwæ Hver er sin gave lig, være sig
lijgh baade fattigh oc fattig eller rig.
rijgh.
298 Bædræ ær een godh oosth Bedre er en god ost end en
æn een gaaze winghe. gåsevinge (et af de dårligste
stykker af en gås).
299 Got ær at haffwe .traadh Det er godt at have trådt sine
sijne barnæ skoo. børnesko.
3oo Ther ær ont i hwsæ som Det står dårligt til i huse,
inghen ær kwsæ. hvor ingen er bussemand (;:>:
hvor der ikke er en
overordnet, der frygtes,
respekteres).
r ,
101 Bædher ær at haffwe een
fwgll i hendher æn fi jræ
Det er bedre at have een fugl
i hænderne end fire i skoven
i skowen. ( » Een fugl i hånden er b~dre
end ti på taget«).
302 Stacket ær hønæ flw. Stakket (kort} er høneflugt
(en høne flyver ikke langt).
30 3 Thet kenner paa beeneth Det (kan) ses på benet, hvor
hwar hoossen ær hosen er itu.
brwddhen.
304 Toffwet barn ær maadh Vasket barn har mad i vente.
1 waanæ.
3o 5 Then feygren ær lidhet Den pragt er lidet værd,
werdh ænghen fangher som ingen faar gavn af.
gaaffn aff.
306 Legeren dantzer gerne Gøgleren danser gerne for
fore windinghen. vindings (penges) skyld.
307 Barn syer gerriæ sand- Barnet siger gerne sandheden
heth. (»Af børn og fulde folk skal
man høre sandheden«).
308 Ther ær ilt i hwsæ som Det står dårligt til i huse, hvor
inghen ær ræthsle. ingen er bussemand (;:>: hvor
der ikke er en overordnet,
der frygtes, respekteres).
309 Hwndhen scal eij løbæ Hunden skal ej løbe efter hver
effther hwers mandz mands fløjten.
hwitzell.
31 o Ræffzelsæ ær goth om· Revselse er god, om (når blot)
hwn ær ey formøghen. den ikke er for meget.
31 1 Swaar ær then søffn Tung er den søvn, som soves
meth syndhen søwes. med synden (måske: det skal
være en tung søvn, som skal få
en, der har syndet, til at sove).
[33]
3 12 Forthi ær manghen tingh
god thij hwer tycker sit
Der er så mange ting, der er
gode, fordi enhver synes,
got wære. at hans er godt.
3 13 Then ær glømdh som Den er glemt, som er lukket
wdhæ ær luckt. ude (»Ude af øje, ude af
sind«).
3 14 Man gaar gerne offwer Man går gerne over gærdet,
gaardher ther som han hvor det er lavest.
ær lawesth.
3 1 5 Thet ær onth thom Det er slemt at række tom
haandh vd at ræckæ. hånd frem (;): ikke have noget
at bestikke en med og
lignende).
3 16 Ee far hwer som han ær Altid farer (rejser) enhver,
før. som han er før (;): i stand) til.
3 17 Thet ær een ondh haandh Det er en dårlig hånd, der
eij wil sith howeth ej vil værge sit hoved.
wænJæ.
3 1 8 Han ær vsel ei j kan sky Han er ussel, som ej kan sky
een døør. (gå forbi) en dør (Det er en
meget ussel tigger, som må
ind i hvert eneste hus).
319 Syw aars gammelt barn Syvårs barn er duelig til (at
ær qwæm ti jll æmbede. udføre et) arbejde (gøre
nogen nytte).
320 W ærre ær fattigh man For en fattig mand er spotten
om spot æn om skadhen. værre end skaden.
321 Somme ti jl land oc Somme har bedst lykke (held)
somme til strand haffwe til lands og somme til vands.
bæst løckæ.
i2 Han ær saa godh ther
fiæl som then ther stiæl.
Den, der fjæler (skjuler) er
lige så god som den, der
stjæler (»Hæleren er lige så
god som stjæleren«).
323 Saatthæ ære søskenæ V rede søskende er forsonlige
wredhe. (forligelige) (søskendes
vrede går snart over).
324 Thet ær ont kyffwe Det er dårligt udbytte af kiv
bydhe at taghe hwgh at få hug.
indh.
32 5 Ther ær ont at stiæle som Det er vanskeligt at stjæle,
bondhen ær selffwer hvor bonden selv er tyv.
tywff.
326 Hwer fwgell siwngher Hver fugl synger med sit næb.
aff sith næb.
327 Meth aldher woxer Med alderen kommer vis-
wijssdom. dom.
328 At gijffwe madh for At give mad uden drikke er
vdhen dri jcke ær lidhen liden tak værd.
tack wært.
J 2 9 T aalmodichet ower Tålmodighed overvinder
windher all tingh. alting.
330 Man gør eij godh Man gør ej god ærkebiskop af
erchebiscop aff een en slyngel.
scalck.
J 3 1 Hoo vloow driffwer han Hvem der driver ulov, nyder
vlaaw nijdher. ulov.
332 Treffwen man trydher Driftig (rask) mand mangler
eij wabn. ej våben.
3J 3 Saa ær barn i by bærth Så høvisk er barnet i byen,
som hiemme ær lærth. som det er oplært til hjemme.

334 Saa figher fwldher*
effther gotz som raffn
Så begærlig er soldat efter
gods som ravn efter ådsel.
effther aatzell.
33 5 Then f ørsthe f wgell Den første fugl får det første
fangher thet førsthe korn.
korn.
336 Faalsk mandz madh ær Tåbelig mands mad er først
snaresth ædhen. spist (måske: en tåbe
spiser hurtigst, forstår ikke at
disponere).
337 Længhe grædher halff Længe græder hal vtugtet barn
baard barn. (~: et barn, som ikke har
fået tilstrækkelige klø).
338 Thet ær onth at drawe Det er slemt at drage reb
reeb meth gamlæ. (~: prøve kræfter) med gamle
(og stærke).
339 Bædræ ær heelth æn Bedre er noget (når det er)
meth gwldh bøth. helt end (selv om det er)
istandsat med guld.
340 Ey ær thet skindh ey Der findes ej det (afflåede)
haffwer two liwskæ. skind, som ej har dobbelt
1yske (~: to svage steder i
lårkrogene).
341 Hwndhæ ædhe gernæ Hunde æder gerne anden
anden mandz ærendhe mands ærende op. (En uhæ-
opp. derlig person, der udfører
ærender for en anden, meler
sin egen kage; måske dog:
Hunde æder gerne anden
mands skarn (ekskrementer)
* Formodentlig fejl op (men ikke jeg)).
for swld{n)er.
r . . t:1
l
:;42 Møghen ær madh i gudz
kælleræ.
Der er megen mad i Guds
kælder.
343 Lidhen hwndh ær langhe Liden hund er længe hvalp.
racke.
344 Saa ær thin sendni jngh Således er din sending
som thin f æædreefft. (~: gave af madvarer) som
din kvægopdrætning.
345 Gwdh ær hwer godh oc Gud er god mod enhver og
segh sælffwer bæsth. bedst overfor sig selv.
346 Bædræ ær swongh hæsth Bedre er mager hest end tom
æn thom grimæ. grime.
34 7 Hoo noghet got wil Hvem der vil give noget godt,
giffwe han scal eij for- han skal ej bie (tøve) for
langhe bidhæ. længe.
348 Hwo som attraar en Hvem der attrår en vogn af
vogn aff guld han faar guld, han får en lundstikke
en lwnd stycke. (~: pind i hjulakslen, der
hindrer hjulet i at skride ud).
349 Naar een dør lyckes thaa Når en dør luk~es, så åbnes
øpnæss een andhen. en anden (~: når den ene
1 udvej lukkes, viser der sig en
anden).
35o Aff lidhen gni jsth wor- Af liden gnist bliver ofte stor
dher offthe stoor ildh. ild.
35I wslæ ære koninghe De fleste konger er usle (~: at
flæsthæ. beklage, fordi de ofte får en
ulykkelig skæbne).
352 Naar sandhen oc løgen Når sandhed og løgn kommer
komme samen tha hawer sammen, da har løgnen tabt.
løgn tabeth.
[371
3 53 Ee swighes the sornæ oc
icke the baarnæ.
Altid sviger de svorne og ikke
de bårne (~: båndet mellem
:;62 Thet staar ey tijl hwndhe
nærbeslægtede er stærkere end
mellem sammensvorne).
354 Ee men een man ær Så længe en mand er unævnt,
vnæffndh thaa ær han er han altid uskændet
vskændh. (~: ikke bagtalt, spottet).
3 55 Man scal eij alle ordh Man skal ej lægge vægt på
ædæ giffue. (tage det så nøje med) alle ord
(~: andres udtalelser).
3 56 Bædræ ær dyrt at købe Det er bedre at købe dyrt end
æn illæ at swelthæ. sulte hårdt.
3 57 Ee faller aff fatteløss En byrde, der ikke er bundet
byrdhe. fast, falder altid af.
35 8 Hwer ær saa hædh som Hver er hædret (anset), som
han ær klædh. han er klædt (»Klæder skaber
folk«).
359 Wijt ær wæye modh Vid er vejenes møde (der
saligh ær then ther wel findes overalt korsveje, hvor •
gør. man kan træffe at møde et
menneske igen); salig er den,
der gør vel.
360 Man maa baade lee oc Man kan godt samtidig le og
haffwe een fawer have en smuk mund.
mwndh.
361 H woo som spaar han Hvem der spår, han enten
ænthen lywer eller syer 1yver eller taler sandt (~: den,
sandhedh. der giver sig ud for at
kunne spå, træffer snart det
rigtige, snart det forkerte).
r . . Ol
at horss døø.
Det står ikke i hundes magt at
bestemme, at heste skal dø.
363 Ee ær sødh twnghe i Altid er sød tunge (behagelig,
hwær mandz mwndh. smigrende tale) i hver
mands mund.
364 Nar iegh haffwer pen- Har jeg penge i min pung, så
ningæ i mijn pwng tha har jeg mad i min mund.
hawer ieg madh i mijn
mwndh.
36 5 Tijsdagh ær tijmæ dagh. Tirsdag er en heldig dag (at
begynde noget på).
366 N aær gaffwer regnes Når gaver regnes(~: når man
thaa ære wenner faa. ser på værdien af hinandens
gaver), da er vennerne kølige
(overfor hinanden).
367 Salegh ær then som Salig er den, som søger til et
hwlth hwss søgher. hus, hvor han er velkommen.
368 Sandtalen qwinne Kvinde, der siger sand-
haffwer faa wenner. heden, har få venner.
369 Wee ær then sith høø Ve den, der sælger sit hø, når
seliær naar wiben kom- viben kommer (~: sælger
mer. ud af sit hø altfor tidligt på
året, i håb om at der snart
kommer nyt græs).
370 Thet ær eth ont faar ey Det er et dårligt får, der ej
gidher sijn f æth baareth. kan bære sin uld.
371 Kom stwndom meth Kom stundom med høtyven
tiwffuen oc ei j altijd (forken) og ej altid med riven
meth rijwen. (~: man skal ikke altid
være så nøjeregnende med at
få, hvad der tilkommer en).
 ) Al hoffærdighed (stolthed)
372 Dwneth howet ær Dunet hoved (g: hoved, der
fattigh mandz hedher oc er fuld af løse dun, eller
rijg mandz skam. hvis hår er i uorden) er fattig
mands hæder og rig mands
skam.
37 3 Man scal seg fore syn Man skal umage sig for sin
kaghe vmaghe. kage (g: arbejde for føden).
374 Drick saa black som Drik såvel det grumsede
brwn saa barme som (blakkede) som det brune (øl),
klart øøl. såvel bærme som klart øl.
37 5 Thiæneres trooskab styr- Tjeneres troskab styrker hus-
cker bondhens boskab. bondens boskab (g: ejen-
dele, løsøre).
376 Then qwersteen mal oc Den kværnsten maler også,
som vndher liggher. som ligger neden under.
377 Dotther farer gernæ i Datter farer gerne i moders
modhers særck. særk (g: slægter gerne
moderen på).
378 Tw scalt eij haffwe two Du skal ej have to svigersøn--
swaawre tijl een ner til een datter (g: ikke love
daatther. samme ting bort til to).
379 Kommer tw wedh een Kommer du i med en dåre, så
daare thaa skær aff skær stykkerne af og lad
stycker och ladh hannum ham fare.
fare.
380 Kircken ær wijdh tog Selvom kirken er stor, så
siwngher præsthen i then synger dog præsten i den ene
eene ændhe. ende (g: der er ting, der ikke
forandrer sig, hvor store og
fornemme forholdene end
bliver).
38I All hoffærdighet fangher
oond ændhe. får en ond ende.
382 Manghe ære wennæ oc Venner er der mange af, men
faa fwll troo. få er fuld tro.
383 Fattigh man haffwer oc Fattig mand har også hjerte.
hiærthe.
384 Faller hemmelen thaa Falder himlen (ned), da
brysther manghe leer- går mange lergryder i stykker.
grydher.
38 5 Man wordher oc keedh Man bliver også ked af
aff een haande madh. samme slags mad.
386 Eeth lidhet grandh spijll- Et lidet gran (støvkorn)
der offthe got øwæ. ødelægger ofte et godt øje.
387 Gwdh giffwer them alle Gud giver alle dem mad, som
madh som han giffwer han giver mund.
mwndh.
388 Somme nymmæ bogh oc Somme lærer bog og somme
somme hiogh. tant (sladder).
389 For eet øwæ mysther For et øje (g: på terningen)
bondhen sijn kaabæ. mister bonden sin kappe.
390 Harm gør offthe hel- Vrede volder ofte helvede.
wedhe.
391 Thernæ setter hand T ærne (tjenestepige) sætter
vndher kindh oc sørgher hånd under kind og sørger
fore graaskijn. over (g: fordi hun ikke ejer)
pelsværk (af egernskind).
392 Barn kærer hwat thet Barnet klager over, hvad (klø)
faar oc syer eij hwat det får, men siger ej hvad
thet gør. det har gjort (forkert).
393 Ee kommer watn som Vandet kommer altid derhen,
wæreth haffwer. hvor det har været (før)
(g: i havet).
394 Swigh oc skwaldher Svig og skvalder har lang
hawer langt aldher. alder.
39 5 Bar ær brodherløss man. Bar (~: ubeskyttet) er broder-
løs mand.
396 Skwrffwet hoffweth ær Skurvet hoved er hurtigt
snart brwdhet. (sønder)brudt.
397 Han tencker swigh som Han tænker på svig, som
isther leewen smør. smører isterleven (~: brød,
bagt i eller besmurt med
isterfedt; den, der giver den
rige noget, har sine lumske
hensigter dermed).
398 Swigh och falsk slaar Svig og falskhed slår ofte sin
off the si jn herre paa (egen) herre på hals.
halss.
399 Raadhet ær snarth Råddent er hurtigt (let)
brodhet. brudt.
400 E fryss then gamblæ thet Altid fryser den gamle, selv
han paa ildhen sadhe. om han sad på ilden.
401 Hwo som ledher manghe Hvem der leder i mange
watn han findher edher vande (brønde), han finder
1somm. edder (gift) i somme.
402 Then stheen wordher Den sten bliver våd, som hver
waadh hwer man mand spytter på.
spi jtther vppaa.
403 Ee spør then rijghe Altid spørger den rige,
hwaar then fattighe segh hvorledes den fattige føder
biæriær. sig (kan ernære sig).
404 Then man ræddhelighe Vistnok (idet 1hen er fejl for
fasther som hawer løss 1het og som fejlagtigt
trøsth. indsat): Det, man lover i
frygt, har ringe pålidelighed.
r._,
405 Braadhe men ære altijdh
bæsth.
406 Bædræ ær fey man i hwss
æn vdh fwss.
407 T raldh bær træ i legh.
408 Ho som ladher vatn
offwer howeth thet løber
snarth i ærmen.
409 Then brwnæ nødh hawer
then sødhe kærne.
41 o Graa haar ær døtzens
blomsther.
41 1 Saligh ær then ther kan
see wedh annen mandz
skadhe.
412 Offthe ær skarlaghens
hiærthe vndher reeffwen
kaabæ.
41 3 ælsth raadh ær bæsth.
414 Thu scalt stwndom
komme meth tiwffuen
oc eij altijt meth ri jffuen.
41 5 N aar man wondhes tha
wildhes hanum raadh.
Hidsige mænd er altid de
bedste.
Det er bedre for en dødsmær-
ket mand at blive hjemme
end (at være ivrig efter)
at rejse ud.
Trold bærer træ i leg (~: når
troldene leger, bruger de
træer og slige store ting).
Når man hælder vand over
hovedet på sig, løber det let
ned i ærmerne.
Den brune nød har den søde
kærne.
Grå hår er dødens blomst(er).
Salig er den, der kan lære
(at vogte sig) af anden mands
skade.
Ofte er skarlagens hjerte
under reven kappe.
Ældst(~: de ældstes) råd er
bedst.
Kom stundom med høtyven
(forken) og ej altid med
riven (~: man skal ikke altid
være så nøjeregnende med
at få, hvad der tilkommer en).
Når man våndes(~: er i nød
eller sorg), kan man ikke
finde udveje.

416 Sax gør barn blint oc Saksen gør barnet blindt og
(men) kniven enøjet (~: med
kniff eenøweth.
en saks kan barnet stikke
begge øjne ud på een gang,
med kniven kun det ene).
Blomsten er frugtens
417 Blomsther ær fruckthens
fæstepenge (~: pant på at
f æsthe penningh.
frugten kommer).
Den kværnsten maler også,
418 Then stheen maal oc
then vndher liggher. som ligger neden under.
Af lap (~: af at æde lapper)
419 Aff læpp wordher
hwndh lædher aadegh. bliver hunden læderædende
(~: får smag på læder).
Den bliver vel hjulpet, som
420 Then wordher wel
hwlppen gwdh wil Gud vil hjælpe.
hiælpe.
Altid glædes husfolkene
421 Ee glædes hion aff wen-
(tyendet) over venners
ners ti jl kommæ.
komme.
Altid glædes husfolkene over
422 Ee glædes hion aff hwllæ
kæres komme.
komme.
Hjemme er hane modigst.
42 3 Hiemmæ ær hanæ
diærffwesth.
424 H wo som skalken kenner Hvem der kender slyngelen,
han køber hanum ey. han handler ikke med ham.
Før lejedreng (tjenestekarl) til
42 5 Føør leyedrengh tijl
hoffwæ oc haff skam. hove og få skam (deraf).
426 Offthe faar stoorth loff Ofte får stor ros (~: hvad der
lovprises højt) liden ære
lidhen æræ.
(eller måske: Ofte får liden
ære (fortjeneste) stor ros).
,. .,
)427 Ee kommer køgh aff
kærwendh.
428 Ny glædher ære aff sli-
dendhæ meth sorgh.
429 Thw scalt eij ædhe
ki jrssæ bær meth herre
børn.
4 3o Længhe ligger sagh- i
salthe.
4 31 Ther groor græss som
heynedh ær.
432 Høyboren fattigh man
ær lidhet i hædher.
4 33 Saa tywdher vngher wlff
effther som gamel fore.
4 34 Onth ær wannæ at ·
kasthe.
435 Meer wil meer so wil oc
mæth konæ aff grødh.
436 Wannæ bidher bæsth.
Altid kommer der skænderi
(trætte) af kærven (~: når der
tages tiende af det høstede
korn).
Nye (måske: ringe) glæder
skal slides bort (forjages) af
sorg.
Du skal ej spise kirsebær med
herrebørn (~: fornemme
folks børn; thi de spytter
stenene i øjnene på dig).
Længe ligger sag i salt (~: selv
om en sag, forbrydelse, er
gammel, bliver den nok en
skønne dag åbenbaret og
straffet; den holder sig frisk
som saltede fødevarer).
Der gror græs, hvor der er
hegnet (om det).
Højbåren fattig mand er lidet
hædret.
En ung ulv tuder (efter) som
en gammel (før) (~: de unge
efterligner de ældre).
Det er vanskeligt at aflægge
en vane.
Mere vil have mere, således vil
også mæt kone (have mere)
af grøden.
Vane holder sig bedst
(længst).

4 37 W anne ær onth aff at
ladhe.
4 38 Barn scal krybæ ti jl thet
nymer at gaa.
439 Lidhen thowæ wælther
offthe stort læss.
440 Awll f ølgher wildh
wordher han ey spyldh.
441 Goth wiliæ draffwer
stoort læss til by.
442 Bædræ ær ath fly æn
ildhe at fyckthe.
44 3 Herre hyllesth ær ei j
fattigh mandz arffwæ.
444 N aar hiørdhen oc
wlffwen gøre baade eeth
tha hawer hiørdhen
tabeth.
44 5 Man tagher ei j sthore
fiskæ i grwnd want.
446 Naar stooræ skijb ligghe
paa landhe tha gaa smaa
ti jl strandhe.
447 Saa grynthe grijssæ
effther som gamblæ
swijn fore.
Vane er vanskelig af aflægge.
Barnet skal krybe, indtil ·
det lærer at gå (»Man skal
krybe, før man kan gå«).
Liden tue vælter ofte stort læs.
Med avl (rigdom) følger
gunst (eller anseelse), om
avlen (rigdommen) ej forspil-
des (ødes).
God vilje drager stort læs
til by.
Det er bedre at flygte end
kæmpe ilde.
Herregunst er ej fattig mands
arv(elod).
Når hjorden og ulven begge
gør det samme, så har hjorden-
tabt.
Man fanger ej store fisk på
lavt vand.
Når store skibe ligger på land,
så går små (skibe) til strand
(~: tages små skibe i brug).
Grisene grynter (efter),
således som gamle svin gør
(~: de unge efterligner de
gamle).
~ 48 Saa grynthe grijssæ som Grisene grynter (efter),
gamblæ swijn. således som gamle svin gør
(~: de unge efterligner de
gamle).
449 Oorloffs nymære ære Nyhederne fra strid (kamp)
dødhe mæn oc saare. er døde og sårede mænd.
4 5o Kasthe paa kroogh oc Kast krogen på og hold, om
holt om thw kanth thij du kan; thi ofte er lykken
offthe ær løckæ nær. nær.
4 5 I Aff then si jsthe bæghere Af det sidste bæger kommer
kommer gernæ then gerne den første lussing
f ørsthe pwsth. (~: drik avler slagsmål).
4 52 Thet si jsthe begheræ faar Det sidste bæger (~: den, der
then førsth kijndhest. bliver længst ved med at
drikke) får den første kind-
hest.
45 3 Man scal eij kasthe dyre- Man skal ej kaste kostbare
bar stheen fore swijn. stene (ædelstene) for svin
(»Kast ikke jeres perler for
svin.« Matthæus evang 7.6).
4 54 Han øzer watn meth Han øser vand med et sold
saaldh som nymmer (en sigte), som lærer uden bog.
forvdhen bogh.
4 55 H wad scal then stackede Hvad skal den stækkede
hwndh paa then høwæ (haleløse) hund på den høje
qwern. kværn?
456 Hwo manghe iærn Hvem der har mange jern i
haffwer i ildhen ilden, brænder nogle.
brændher somme.
4 57 Ondhe yrther scal man Onde urter (~: ukrudt eller
opp rycke. giftplanter) skal man
rykke op.

r .,,
 Man skal også erhverve ~ 69 Thet ær ræth at then Det er ret, at den selv får
4 58 Man scal oc afflæ thet
(fortjene) det, som ilde skal swidher som vndher ubehaget, som gør sengen våd.
awle illde scal ødhes.
ødes. mtJær.
Den finder på råd, som 470 Hwo ormen tradher Når man træder slangen
459 Hanum wordher raadh
ræddes (frygt lærer at finde poo halen han wendher (hugormen) på halen, vender
som ræd.i jss.
på udveje). hoffwedhet i geen. den hovedet imod(~: an-
Det er bedre at køre end at griber) en.
460 Bædræ ær at køræ æn at
drage (trække). 471 Then brydher skijb ther Den forliser skib, som har
draffwæ.
Den er nærmest (~: må snarest skijb haffwer. skib(~: kun den, der ejer
461 Then ær næsth i hendhe
antages at være ejeren), som en ting, lider tab ved
haffwer.
har noget i hænde. dens ødelæggelse).
Nogle har held og nogle 4 72 Then ær næsth i hændhe Den er nærmest (~: må snarest
462 Somme haffwe hældh oc
somme henghe wedh. kommer ikke frem (~= har haffwer. antages at være ejeren), som
ikke·medgang). har noget i hænde.
Hvem der vil have alt sit eget 473 Han bijdher eij for Han venter ej for længe, som
463 Hwo alt sijth eghet wijl
(ubeskåret: ikke nænner at længher som bijdher venter efter (~: for at få) et
haffwe han faar inthet
give noget bort), han får effther en god natword. godt aftensmåltid.
aff andhen.
intet af andre. 474 Then rædijss at komme i Den er bange for at komme i
Når stegerne (kokkene) er sæck som f ørre haffwer sækken, som før har været
464 Naar stæghernæ ære
vrede, så bliver kålen fed wæreth. deri.
wredhe tha wordher
(Vistnok: Når kokkene 47 5 Ladh man gaar nødugth Doven mand går nødig på
koolen feed.
er uenige og skændes, tager de paa stheen wey. stenet vej.
ikke, som ellers, det bedste 476 Sommæ ædhæ eet oc Somme spiser et og somme et
for deres egen mund). somme eet annet saa andet, således bliver al
En pløjer, en anden sår, den bliffwer alth madh maden spist.
465 Een pløyer andhen saaer
tredje ved ej, hvem der ædhen.
tridiæ weedh ei j hwo thet
får det. 477 Then lædies at leffwe Den føler lede ved at leve,
faar.
Skarpsynede er gæstens øjne. som regner al th thet han som holder regnskab med alt,
466 Blwæ ære gesthens øwæ.
Drik som gæst og spis, som ædher. hvad han spiser.
467 Drick som gesth oc ædh
du er vant til hjemme. 478 Ladher gaar nødicht paa Doven mand går nødig på
som hiemme ær waan.
Du skal ej spotte din fjende. stheen wey. stenet vej.
468 Thw scalt eij holde thin
fijendhe fore spot.

479 Hwo som kasther Hvis nogen kaster skovøkse
bwløxæ ath wor herre efter Vorherre, vil han
han wendehr hannum komme til at vende skaftet
skaffthet i geen. mod Gud (så Gud kan gribe
øksen og kaste den tilbage).
480 Wanæ bidher bæsth. Vane holder sig bedst (længst).
48 1 Thet scal knaghe halss i Det skal den stolte (der
hw komme at gaasen knejser) huske på, at gåsen
lwdher wndher høwæ bøjer hovedet (når den går)
døøre. under høje døre.
4 82 Han kan illæ stiæle icke Han forstår sig dårligt på at
kan fiælæ. stjæle, som ikke kan fjæle
(~: gemme det stjålne).
48 3 Hemmeligh herre Herre, der er (altfor) fortrolig
haffwer fortrudne (med sine svende), har
swænæ. uvillige svende.
484 Hwo ildh wil hawe han Hvem der vil have ild, han
scal leedhe i asken. skal lede i asken (eftergløder).
4 8 5 W erdhen ær all williæ Måske: verden (universet)
drw. følger helt sin egen vilje.
4 86 Siælen ær rabæ goodh. Sjælden er hastværk godt
(»Hastværk er lastværk«).
48 7 Ee totther kærlingh aff Altid tager den gamle
sijn thoo skæppæ. (fattige) kone totter (til at
sætte på rokken) af sin
skæppe med uld.
488 Stagrende man scal segh Vaklende (usikkert gående)
meth kæp stødhe. mand skal støtte sig ved
en stok.
489 Thet ær een vsell mwss Det er en ussel mus, der kun
ther eij haffwer vdhen har et hul.
eeth hwl.
/
490 Then ær wiss i hendhe
haffwer.
491 Thet kenner paa hoosen
hwar been ær saare.
492 Ræck fodhen saa at
skindfællen maa ower-
gaa.
493 Mellom thwo sthoolæ
faller artz paa iordhe.
494 Acht kommer eij all i
pwngh.
495 Then bedher som
wedhertør oc then
wedher hanum bøn som
wil.
496 Offthe ær hwldh hørelsæ
nær.
497 Hiemmæ ær bæsth at
hwilæ.
498 Thet feedhe wil gernæ
oppæ wære.
499 Ther gaar theligh man
ti jl dørren som indhen ær.
fnl
Den er sikker på noget, som
har det i hånden.
Det ses på hosen, hvor benet
er såret.
Stræk foden (kun) så langt, at
skindtæppet kan nå over
den (»Man skal sætte tæring
efter næring«).
Mellem to stole falder enden
(bagen) på jorden.
Hensigten kommer ej helt i
pung (~: hvad man attrår,
har sat sig som mål, opfyldes
aldrig helt).
Den beder, som er i trang, og
den opfylder hans bøn, som
vil.
Ofte er skjult hørelse nær
(~: ofte ligger en i skjul
nærved, som kan høre, hvad
der bliver sagt).
Hjemme er bedst at hvile.
Det fede vil altid flyde oven
på (den velhavende klarer
sig altid, »flyder altid
ovenpå«).
Der går en sådan mand til
døren, som der bor indenfor.
 I
5oo Lidhen ær wiliæ røøn. Lidet er vidnesbyrd om god 5 I 2 Dyrck then gwdh gernæ Dyrk den Gud gerne, som
vilje (man kan også lægge sin som baade giffwer koorn både giver korn og kerne.
gode vilje for dagen i oc kærne.
småting). 5 1 3 Han ær ræddher ther ei j Han er ræd, der ej tør skælve.
501 I tøøsth watn ære I stille vand er de værste orme tørff skælwæ.
oormenæ wærsth. (slanger). 5 14 Then ær goodh foræ Den er god, som er god
502 Man maa oc forstaa Man kan også forstå en gwdh ær goodh. for Gud.
halffqwædhæn wijsæ. halvkvædet vise. 5 1 5 Aldher oc sywgdom Alderdom og sygdom kryber
5o 3 Slaa gammen wedh Bland alvor med gammen. kræghe til by oc gæstæ til by og gæster sorg om
allweræ. sorgh at qwellæ saa ære aftenen; så er de tre.
504 Ee ær then elffsthess køb Måske (hvis elffsthess er fejl the try.
bæsth. for elssthess): Altid er den 5I 6 Ther ær hand som saart Hånden er, hvor det sårede
ældstes køb (eller handel) øgen som kært oc hiærthe sted er, øjnene, hvor det kære,
bedst. som rijgdom. og hjertet, hvor rigdom er.
505 Hoo inthet wawær han Hvo intet vover, intet vinder. 5I 7 Then widnær æy wel Den vidner ej vel, som er vred
inthet windher. som wredher ær for uden grund.
506 Glømdher ær gwllen øræ. Glemt er betalte penge. vdhen skæl!.
507 Ee haffwer qwinne Altid har kvinde svig under 5I 8 Harm wollær Vrede volder ofte helvede.
swigh vndher skøødh. skød. helffwedhe.
508 Styr hæsth meth bætzell Styr hest med bidsel og kone 5I 9 Ee wil kærling halffwe Altid vil kællingen have (?)
509
oc konæ meth kæppæ.
Oormæ æræ offthe
med kæp.
Ofte er der slanger under
sijn trætthe traadh. sin trættetrådc~: anledning
til kiv).
vndher blomstræde blomsterbuske. 52 o Eeth ær ræth oc eet Et er ret og et andet er
bwskæ. andhet ær sæth. vedtægt.
510 Een skæppe fwldh aff En skæppefuld forventninger 52 I Høyt ær herræ bwdh. Højt er herrebud (~: en herres
wænther ær eij enn er ej (så meget som) en
bud må føl ges).
haandh fwldh aff håndfuld af visheder. 522 H wært kar staar paa si jn Hvert kar står på sin bund
WlJSSær.
51 1 Then stijllær illæ si jn Den stiller (sætter) sin mund
baadn. c~: står godt, dårligt, skævt,
lige, eftersom bunden er).
mwndh som illæ rymer. dårligt, som dårligt digter 52 3 Dommen ær then ey kær Dommen er ej kær for den,
(fabler). som segh weedh vskær. som ved sig skyldig.
 I I
524 Lindhe herre haffwer Lindeherre har gerne ege-
gernæ eeghæ swænæ. svende (~: eftergivende, altfor
mild herre har gerne ulydige
svende).
525 Bwdskab maa iegh bæræ Budskab kan jeg(~: et
antswar kan ieg eij sendebud) bære,
woldæ. Svaret kan jeg ej bestemme.
526 Bædræ ær naade æn ræth. Bedre er nåde end ret
(»Lad nåde gå for ret«).
52 7 Tuen scal wære ædræ Den skal være mådeholden,
ther ræth scal styræ. som skal styre retten.
52 8 Man maa oc vndher staa Man kan også forstå en halv-
halqwædhen wi jsæ. kvædet vise.
52 9 Ildh i skøth oorm i barm Ild i skød, slange i barm og
oc mwss i taskæ The ære mus i pose, de er tre onde
tree ondhe gæsther. gæster.
53o Then scal ti jl hallen som Han skal til halen, som ejer
koon eyær. koen: ejeren skal gøre det
besværligste arbejde, når en
ko skal rejses eller hales op af
mudder og lign.
531 Ladh barnet haffwer sijn Lad barnet få sin vilje, så
wiliæ thaa grædher græder det ej.
thet eij.
532 Brænt barn rædiss gernæ Brændt barn skyr gerne ilden
ildh oc biddhet hwndz. og bidt barn hunden.
533 Then ther føddher ær tijl Den, der er født til tre skærv,
try skærff han wordher han bliver aldrig to pen-
aldrigh two penningh nings herre (~: skæbnen lader
herræ. sig ikke ændre).
534 Hwo som ædher i wtijd Hvem der spiser i utide, han
han scal fasthe i ti jdh. skal sul te i tide (~: den, der
har spist sin mad før tiden,
må sulte, når han ser de andre
spise ved rette spisetid).
53 5 Saa godh ær wsk i aar Opfyldelsen af et ønske i år er
som two at aaræ. lige så godt som (opfyldel-
sen af) to ad åre.
536 Gwdh wordæ then Gid Gud må blive vred på
wredh som sith æmbedhe den, som er led ved sit
ær leedh. arbejde.
537 Ee siwdher wrangh Altid koger den vrange
grydæ mæn then rætthe (~: den skæve, bulede eller
læness. lign.) gryde, medens den rette
(~: den ny, fuldkomne)
lånes (~: man kaster ikke
noget dårligt bort, før man
har noget bedre).
538 At haffwæ oc maa faa At have og at kunne få er ej
thet ær eij alt eens. helt det samme.
539 Then thwr rødh teghel- Den vasker på en rød teglsten
steen som wockter een (~: søger at vaske den hvid,
qwmnæ. spilder sin umage, forsøger
det umulige), som vogter en
kvinde.
540 Hwndh ær diærffwesth Hunden er d jærvest (dristigst)
fore sijne eghen dør. for( an) sin egen dør.
54 I Effther onth wordher Efter noget ondt bliver noget
goth halffwe bædher. godt dobbelt godt (så meget
desto bedre).
542 Gammel kat labær och Gammel kat laber også mælk.
melck.
 1.

En gnier har penge. 555 Man ma so længæ væniess Man kan så længe vænne sig
54 3 Ni jdingh haffwer pæn-
wedh ont at man tycker til det onde, at man synes, det
ningh.
Der går ofte ild i spotterens ont wære got. onde er godt.
544 Ther kommer offthe ildh
hus. 556 Man gømmer eij wel Man gemmer ej vel guld under
i spotterens hwss.
Det går ud over benene, når gwldh vndher geddæ gedetunge (~: man skal ikke
54 5 Thet kosther been ath
man rider på stav. twnghe. vælge dårlige gemme-
rijdhe paa staff.
Det er godt at komme af steder, betro hemmeligheder
546 Thet ær goth ath kommæ
noget godt (~: være af god til upålidelige og lign.).
aff goth.
familie). 557 Frændher ære wslæ Frænderne er værst overfor de
Den skal være tavs (tilbage- wærsth. usle (elendigt stillede).
547 Then scal wæræ
holdende), som er uvel- 558 Man wedh eij hwart Man ved ej, hvor lykken vil
thiændhæ som illæ ær
kommen. lycken wil skwlkæ. ligge i skjul.
kommen.
Man får ofte ros for lidet og 559 Thet ær onth at strijdhæ Det er slemt at stride mod
548 Man fonger offthe loff
last (dadel) for endnu eemodh lycken. skæbnen.
fore lidhet Och lasth fore
mindre. 560 Kijff eij meth thin Hav ej trætte med din
halffwe mijnne.
Nu ligger loven i spydstagens dommeræ. dommer.
549 Nw liggher laaw i
ende (»Retten sidder i 561 Ee ri jss ki jff i ølkonæ Altid opstår kiv i krokones
spywstaghes ændhæ.
spydstagen«, der er lovløshed hws. hus.
i landet). 562 Hoo aarligh rijss han Den, der står tidligt op, bliver
Den er god, som fylder wordher mankt wi jss. klog på meget.
5 5o Then ær goodh som
skrotten (på andre). 563 Kraaghen ær eij Kragen bliver ikke hvidere,
glwgh fyllær.
Ofte undgælder øg for tijlhwwidher at hwn tijt fordi den vasker sig tit.
551 Offthe gældher øghe
ond køresvend (~: køresven- twor seg.
ondh køre swæn.
den lader sin vrede gå ud over 564 Slæbredh ær annen Slibrigt er anden mands skind
hesten). mandz skyn. (måske: lånte fine klæder
Den er glad, der ej ved af er ubehagelige at have på).
5 52 Then ær gladh ther ei j
vånde (nød). 56 5 Aff daaræss ti jlkomme Af dåres komme bliver torvet
weedh aff waandhe.
Bedre er ildsvåde i by end en woreher torffwet ri jgh. rigt (»Når tosser kommer
553 Bædræ ær wodhe ildh i
ond vane. til marked, får kræmmeren
by æn ondh wanæ.
Når øllet går ind, så går penge«).
5 54 N aar øllæt gaar indh
thaa gaar widhet vdh. viddet (forstanden) ud.
 l

566 Kasth megh hwart thw »Kast mig, hvorhen du vil,« 578 Hoffmandz hæsth kom- Rytterhest kommer også til
wilt sade odheren vdhen sagde odderen, »undtagen mer oc til harffwen. harven (~: bliver (tilsidst) sat
i wannet. i vandet.« til groft arbejde).
567 Hoo som haffwer baal Hvem der har bold og stav 579 Bædræ ær sielff at haffwe Bedre er selv at have (noget)
oc staff han faar (boldtræ), han får en fælle æn søsther at bedhe. end bede sin søster (derom).
stalbrodher. (legekammerat). 580 Ee lætthes madh Altid lettes madbyrden
568 Goth ær at leeghe naar Det er godt at spille, når byrdhen. (madposen).
tærninghen wil bære. terningen falder godt. 581 Sthoræ skijb ligghe Når store skibe ligger på
569 Fawræ ordh frygdhe een Fagre ord(~: smiger eller vppaa land naar smaa land, så går små (skibe) til
daaræ. gyldne løfter) fryder en dåre. gaa po wandh. strand (~: tages små skibe
570 Then dagh ær ganghen Den dag er gået (forbi), da i brug).
geedhen f eedh war. geden var fed (~: den gode tid 582 Røøn ær goodh drængh. Erfaring er en god tjener
er forbi). (~: er en til stor nytte).
571 Fraatzer ædher førsth Frådseren spiser først æblet 583 Bædræ ær hæl æn Bedre er yndest(~: at være
æbleth oc ædher sidhen og siden skrællen. hwndrede marck. yndet, i ens gunst) end
skradhen. hundrede mark.
572 Then flaar som een Den flår som en stymper, som 584 Bædrææratwære skælier Bedre er at skele end være
stympperæ som hwerken hverken får krop eller skind. æn blindher. blind.
faar kropp eller skindh. 58 5 Ootthe sangh ær almøsse Ottesang (morgensang) er
573 Offthe kommer sthoort Ofte kommer stor strid af gang oc mæssen hun ær almissegang, og messen den
kijff aff lidhen trætthæ. liden trætte. prydhe er pryd (pomp, pragt),
574 Illæ rawer rædieløsth Dårligt rager (~: virker) det Affthen sangh ær aftensang er sladder og løgn
ambwdh. mandlige lem, når testik- skwaller oc bang ee hwo for den, som vil lytte dertil.
lerne er borte. som hanum wil lydæ.
57 5 Thet kyws eij al th som Ikke alt, hvad der er sort, 586 Føødh megh i aar iegh Fød (~: underhold) mig i år,
soorth ær. skræmmer. fødher tegh at aaræ. jeg føder dig ad åre.
576 Then ær man ther gør Den er mand, der gør mands 587 Hoo meg lijdhet giffwer Hvem der giver mig lidt
mandz gærningh. gernmg. han meg lijffwet andh. (~: dog noget), han under mig
577 Bædræ ær æbleth Bedre er æblet givet bort end livet.
giffweth æn ædhet. spist(~: når man giver det 588 Goth tolmodh faar God tålmodighed får gerne
bort, får man nok noget gærnæ godh ændhe. god ende (~: et godt resultat).
til gengæld).

r _o,

589 Ee windher goth glath Et glad hjerte vidner altid
hiærthe. godt.
590 Mackt brydher offthe Magt bryder ofte store
stooræ planther (vist planker (fæstningspalisader).
Fejl for: plankher).
591 N aar megh woxer gotz Når jeg får mere gods
tha woxer megh (rigdom), da får jeg mere
hoffmodh. hovmod.
592 Kastæ hwnd i iordens Kast hunden i Jordans flod,
flodh tha ær hwnd som så er hunden dog, som den
føre war. var før (~: man kan ikke
ændre dyrs natur).
593 Hoo som lidhet saar han Hvem der sår lidet, får lidet.
lidhet faar.
594 Bedrøweth hw Bedrøvet hu (sind) trænger
wedhertør goth raadh. til godt råd.
59 5 Ee kommer sorgh oc Altid kommer en sorg og
slycker annen i gaar slukker en anden; igår døde
dødhe Mi jn man i dagh min mand, idag tabte
tapthe iegh mijn naal. jeg min nål.
596 Ont scal man rædiss oc Det onde skal man ræddes
got ær eij formøghet. (fly), og det gode er ikke for
meget(~: hvad der er altfor
stort, herligt, er ikke af
det gode).
597 Jllæ striddher hoffwet Ilde strider hovedløs hær
løss hærr. (~: hær uden anfører).
59 8 Theligh ær thin sændingh Således er din sending (~: gave
som thin fædrab. af madvarer) som din
kvægslagtning.
599 Thet ær sedh at barn gør Det er sæd (skik), at barn gør
barne gærningh. barnegerning.
l
600 Then ær modher som Den er moder, som giver mad.
madh giffwer.
60 I The sculle wære manghe Der skal mange mus til at
møss een kat sculle bide en kat.
bijdhe.
602 Ee ær mwss som hwn Altid er (huserer) mus, som
maa i fattigh kones den kan, i fattig kones
poosæ.
pose (~: en mus går også i
fattig kones pose og gør sig til
gode med det lidet, der
er der).
603 Then gømmer til møøss Den gemmer til musene, som
til mørghen gømmer. gemmer til morgenen
(»Den, der gemmer til natten,
gemmer til katten«).
604 Mange æræ the som køræ Mange er de, der kører, men
men wee ær then som usalig er den, som skal
dræwæ scall. drage (trække).
605 Manghe ære wærninghe Der er mange (slags) varer i
i kræmere seck. en kræmmers sæk.
606 Manghe ære konsthens
..
we1Jæ.
Kunstens veje er mangfoldige.
607 Frommer ær frælss Modig er fri mands færd
mandz framgangh. (eller måske: Fri mands frem-
tid er lykkelig).
608 Alffwære oc gammen Alvor og gammen kan godt
kwnnæ bæsth sammen. sammen.
609 Ont ær at faa wognæ Det er vanskeligt at få vogne,
naar alle willæ aghe. når alle vil køre.
610 Fawræ ordh frygde een Fagre ord(~: smiger eller
daare.
gyldne løfter) fryder en dåre.
r61l

611 Jegh loffwer allæ gawer Jeg priser alle gaver undtagen
vdhen kølffwehugh. køllehug (a: prygl).
612 Falsk wijsæ wordher Falsk vise (a: en vise, der
manghe lwndh qwædhen. indeholder smiger eller vil
stikke en blår i øjnene) bliver
kvædet (sunget, fremsagt)
pao mange maoder.
613 The døø allæ som f eyæ De dør alle, som er dødsens
ære. (a: alle, hvis time er kommet).
614 Hoo kan haffwe Hvem kan nedlægge forbud
forbudh foræ dødhen. mod døden?
61 5 J nthet ær goth i øwæ och »Intet« er godt {at få) i øjet,
ont i mawæ. men (det er) slemt (»intet«
at få) i maven.
616 Then haffwer swarth Den får vanskelig (afsluttet
køb ther nødijæ til at en) handel, som er nødt til
løbæ. at løbe.
617 Ee fiæler man kært Altid skjuler man kært
vndher kaabæ. (a: det, man har kært) under
kappe.
618 N aar hoffwedhet Når hovedet værker (gør
wercker thaa bedrøffwes ondt), så bedrøves alle
allæ lijmmer. lemmerne.
619 Bædræ ær æne at wæræ Det er bedre at være ene end
en ont staalbrodher at have dårlig stalbroder
haffwe. (kammerat).
620 Føødh megh i aar ieg Fød (a: underhold mig) i år,
fødher teg at aaræ. jeg føder dig ad åre.
621 Manghe hendher gøre Mange hænder gør hurtig
snar gerningh. germng.
'
622 Then stheen wordher om Den sten bliver omsider våd,
syær wodh som hwer som hver mand spytter på.
man spytther vppaa.
623 Lidhen byrdhe ær langh Liden byrde er lang vej
weytwngh. (a: når den skal bæres langt)
tung.
624 Thet qwæmmer bædher Det er mere passende at
at skrabæ osthen æn skrabe osten end skrælle
skrædhen. (skorpen af) den.
625 Hoor koonæ ædher Horkone (hore) spiser
blommen oc giffwer blommen og giver manden
bondhen thet hwidhe aff hviden af ægget.
ægghedh.
626 Lidhen hæsth ær i Liden hest er mest i vandet
wandhe mæsth. (måske: synker mest i
vandet, når den går over et
vadested).
627 Kringeld[ri]ffwer bær Snyltegæst har ej andet end
ey vdhen thom bwgh oc tom bug (mave) og en
hwass kniff. skarp kniv.
62 8 M wss fiærther eij som Mus fjærter ej som hest, uden
hæst vdhen røffwen at røven revner.
reefner.
629 Then lyffwer offthe ther Den lyver ofte, der må tale
møghet maa thaalæ. (snakke) meget.
63o Ladh hwndh til honings Lad hund komme til honning-
trow tha springher han i truget, så springer den i
meth baadhe been. med begge ben.
6 3 1 Førræ lignæs biergh oc Før bliver bjerg og dale
dalæ æn køb oc salæ. hinanden lig end køb og salg.
 f

6 32 Then ær een daare som Den er en dåre, som giver 642 ædh eij then ther leff- Spis ej den, der går levende
giffwer saa skijbæt han skibet bort, så at han selv må wendhe gaar. (»Sælg ikke skindet, før
liggher selff vppa ligge på land. bjørnen er skudt«).
landhet. 643 Hoo segh eij ædher mæth Hvem der ej spiser sig mæt,
6 33 Hoo sælskab læggher Hvem der har samfund han sli jcker seg icke han slikker sig ikke mæt.
meth gud han skilles eij (forbund) med Gud, han mæth.
wel fraa hanum. skilles ej let fra ham. 644 Han wil eij lenghe leffwe Han vil ej længe leve, som ej
634 J frøst oc kwld k[en]ner I frost og kulde lærer kællin- som eij wil sorgh lidhe. vil få sorg (~: livet er fuldt af
kerling sijn søn at tage gen sin søn at tage sporer sorger).
spaare po ben. på fødderne (~: lærer 645 Jnghen døør aff høtzell. Ingen dør af trusel (alene).
ham noget tåbeligt?). 646 Man scal eij forsmaa Man skal ej forsmå gamle
6 3 5 Hoo inthet wower han Hvo intet vover, intet vinder. gamblæ wenner eller venner eller gamle veje.
inthet windher. gamblæ wæye.
6 36 Smedhen haffwer forthi Smeden har tænger, fordi 647 Jnghen faar skam vdhen Ingen får skam, medmindre
tænggher at han wil eij han ej vil brænde sine hænder. han silff hiel per ti jl han selv hjælper til dermed.
b [r] ændhe sijne hæn- meth.
dher. 648 Then grædher ey fore Den græder ej for guld,
6 37 Bædræ ær halff brødh æn Bedre er et halvt brød guldh aldrigh fick guldh som aldrig fik guld i eje.
inthet. end intet. at eyæ.
6 38 Hæller ædher ieg aff Hellere æder jeg af hunden, 649 Nøødh kænner nøghen Nød lærer nøgen kone
hwndhen æn han ædher end den æder af mig (~: af to koone at spinne. at spinde.
aff megh. onder vælger man det 650 Een ont man scal eij En ond mand kan ikke forstå,
mindste). widhe hwarlædz een hvorledes en god mand
6 39 Jnghen kan tiæne tw Ingen kan tjene to herrer til godh man kan seg bæriæ. kan klare sig.
herre til tacke. (deres) tilfredshed. 6 51 All offwerwætths tingh Alt, hvad der overdrives, får
640 Forware thin haandh at Pas på din hånd, at den ej fangher gernæ ondh gerne en ond ende.
hwn bliffwer eij begghet. bliver beget (~: pas på, at du ændhe.
ikke bliver tyv, »får 652 Man weed eij i hwat Man ved ej, i hvilken hule
begede fingre«). hwlæ wanneth ær (brønd) der længst bliver ved
641 Gijff eij barn saa tijth Giv ej barn, så tit det beder lægsth vdhi. med at være vand.
som thet bedher. (om noget). 6 53 Een gerigh man aff føwe En gerrig (begærlig) mand
ladher segh eij nøwæ. lader sig ej nøje med lidt.
r,..,
 f

Han skal våge godt, som skal 66 3 Han tæckes eij sijn slæckt Han tækkes ej (er ej afholdt
6 54 Han scal wel woghe
gemme (passe på) kostbar- som liggher i asken. af) sin slægt, som ligger i
gørsommæ scal gømmæ.
heder. asken(~: sidder uvirksom
En drukken mand er som en hjemme, ligesom askepot).
6 55 Een drucken man oc een
gal mand, indtil han har 664 Thet ær eij eens lighe De er ej lige leg, at en ler og en
galen skilies eij at vdhen
fået sig en søvn (~: sovet leegh at en leer oc een anden græder.
meth een søffn.
rusen ud). andhen grædher.
Jeg har ej gavn af det øje, jeg 665 Then mætthæ wil eij Den mætte kan ikke forstå,
6 56 Megh ær ei j gaffn aff
ej kan se med. widhe hwat then hvad den sultende lider.
thet øwæ ieg seer ei j
fasthende lidher.
meth.
Det duer ej (er til ingen nytte) 666 Thet wordher eij alt til Ikke alle skyer, der trækker
657 Thet dwær eij at kasthe
dyrbar steen fore swijn.

6 58 W glæ bør formener man

at kaste ædelstene (perler)
for svin.
Uglevarsel hindrer folk i at
i regen ther molnær.
fare til søs (uglen menes at
at wære til skijbs før.
kunne varsle et skibs
undergang, for eks. ved at
sætte sig på det).
Han dør ej af hunger, der
659 Han døør eij aff
køber noget dyrt.
hwngher dywrt køber.
Giv ej hunden, så længe som
660 Gijff ey hwnd mæn ha-
halen bevæges (~: så længe
len røres.
den bliver ved at logre
med halen for at få mere
at æde).
Den sten bliver ej mosgroet,
661 Then stheen wordher ei j
som ofte flyttes.
mwssgroodh som offthæ
røres.
Man behøver ej at hænge
662 Man tørff ei j henghe
klokke på en slyngel(~: han
klockæ vppaa een skalck.
er let at kende, gennemskue).
667 Eeth troldh kyws eij
annet.
668 Ney och ia ær langh
trætthe.
669 Man scal eij slaa thet
skidnæ watn wd fore æn
man f aar thet reenæ
indh.
670 Thet kyws eij alt thet
ther sort ær.
671 Jeg wurdher eij hwart
kooen gaar faar ieg
melcken.
672 Man kan ei j see een man
lengher æn ti jl tændherne.
67 3 Thet ær ont at flwæ
f ørre æn han wordher
fiædreth.
op, giver regn.
Den ene trold kyser (skræm-
mer) ej den anden (»Den
ene ravn hugger ikke øjet ud
på den anden«).
Nej og ja er en lang trætte.
Man skal ej slå det skidne
(urene) vand ud, før end man
får det rene ind.
Ikke alt, hvad der er sort,
skræmmer.
Jeg ænser ej (~: det er mig
ligegyldigt), hvor koen
går, når jeg (blot) får mælken.
Man kan ej se en mand
længere (ind) end til tænderne.
Det er vanskeligt at flyve,
førend man får fjer.

I
~
674 Ey ære allæ fwglæ høghe. Ikke alle fugle er høge
(~:ikkealle har samme styrke,
dygtighed O.S. V.).
675 Dødhen blæss eij lywdh Døden blæser ej i lur (horn)
fore segh. for sig (~: kommer uventet).
676 Geenslaw ær eij Genslag (~: slag til gengæld
afflawdh. for et andet) er ej aflagt
(forbudt).
677 Man gør goth finghernæ Man laver en god fingerring
aff kærlinghe røff. af en kællingemås.
(Ordsproget må forstås
ironisk.)
678 Thet ær eij goth at deelæ Det er ej godt at have strid
meth syn dommere. (eller retssag) med sin
dommer.
679 Ther kommer eij hwert Der kommer ej hvert år hval '
aar hwalff ti jl landhe. til land.
680 Thet ær ont at stinghe Det er slemt at stikke hånden
handhen mellom barcken mellem barken og træet
oc trææeth. (~: blande sig i hinanden
nærstående menneskers for-
hold eller søge at mægle
mellem dem).
681 Man scal ei j swighe alt Man skal ej svie alt, det der er
thet ther laadhet ær. låddent (~: man skal ikke
•I
være alt for nøjeregnende, gå
alt for strengt frem).
682 Troo æy kaalen thess Tænk ej ringere om kålen,
wær at han woxer syllæ fordi den vokser silde op.
vpp.
f
683 Jeg [ær] eij forthi Jeg er ej greve, fordi jeg spiser
græffwæ at ieg ædher mine egne brød.
mi jne egnæ leeffwæ.
684 Giff eij saa ænglæ at tw Måske: Giv ej dine ankler
gaar selff vppaa træben. bort, så at du selv må gå
på træben.
685 Ther ær ont at stiælæ Det er vanskeligt at stjæle,
som bwndhen ær selff hvor bonden selv er tyv.
tywff.
686 Thet ær daarligt at Det er tåbeligt at lave bås til
baasæ fore vfødh fææ. ufødt kvæg.
687 Han mysther eij som Han mister ej (~:bliverikke
f ørsth faar. snydt for sin part), som
får først.
688 Wlff ær vkændh man oc Ukendt (fremmed) mand er
mistroth. en ulv og mistroet (~: man
mistænker og mistroer den
ukendte, har ikke mere
tillid til ham end til en ulv).
689 Smaghæ eij før æn thw Smag ej, før du får noget
faar at ædhe. at spise.
690 Hwær ær sijn syndh sødh Synden er sød og modgangen
oc sith angrum leedh. led for enhver (?).
691 Man scal eij klaa ther Man skal ej klø sig der, hvor
som man eij kleer. man ej føler kløe.
692 Hoo som tagher weedh Hvem der tager bæger
bæghere han tagher (~: slår sig til drik), tager
wedh gældh. gæld.
69 3 Ee leffwer then gamblæ Altid lever den gamle, så
men gudh wil. længe Gud vil.
694 Thw scalt eij haffwe Du skal ej have strippe
hwlk wndher bwlk. stående under bjælke
(if. overtroen kunne hekse
»fjernmalke« køerne gennem
en syl o. 1. hugget i en bjælke).
695 Leeghen ær eij onth om Spil er ej af det onde, om det
han ær maadeligh. drives med måde (holdes
inden for de rette grænser).
696 Ee druckner sqwaller Altid drukner (dør) sladderen
fore goodh koness dør. foran god kones dør(~: god
kone fører ikke sladderen
videre).
697 Ther ær ont at kennæ Det er vanskeligt at lære
gammel hwnd at kwræ. gammel hund at sidde på
bagbenene.
698 Sax oc raghe knijff Saks og ragekniv dårer man- '
daarer manck eeth gen fager viv (~: kvinde).
fawert wijff.
699 Jnghen gør segh ti jl Ingen gør sig til en trold,
troldh vdhen han ær een uden han er en dåre
daare. (~: medmindre han er gal).
700 Slaa steen wed wglæ oc Slå sten mod ugle eller
wglæ wedh steen thet ugle mod sten, det går ud over
gæller vglæs ben. uglens ben (i begge tilfælde).
701 Then helbredhe weedh Den raske ved ej, hvor
eij hwore then siwghe den syge lider.
lidher.
702 Thet ær eij alth fore Ikke alt, hvad der skal ejes,
øwæ som æyæs scal. er for øje. (Meningen uvis).
70 3 Thet ær goth stinghe Det er godt at stikke en bjørn
biørn meth skreff. med en splint. (Ordsproget
må forstås ironisk).
704 Fattig mandz tingh kom- Fattig mands ting kommer ej
mer ei j all paa een ti jd alle til bys på een t.id.
til bys.
705 The ære eij alle iæyeræ i Ej alle, der blæser i horn,
hoorn blæsæ. er Jægere.
706 Thet ær eij alt guld som Ej alt, hvad der glimrer, er
glemmer oc eij alt fijls guld, og ej alt, hvad der
ben som ski jn. skinner (er) elfenben.
707 Koo giffwer ei j melck Koen giver ej mælk, så længe
men kone wil. som konen vil (~: ønsker
det).
708 Thee ære eij alle ther Det er ej alle, der kan
kædæ kunne mijsthe. undvære (tåle at miste) glæden
(~: tåle modgang efter
medgang).
709 Thw scalt eij sætthe fult Du skal ej sætte fuldt kar
kar oc ei j soffwæ meth (fad) frem og ej sove sammen
iomfrwer. med jomfruer (»Lejlighed
gør tyve«).
71 o Almøssæ tømmær eij Almisse udtømmer ej pungen
pwngh oc eij messæ dags og messen (udtømmer, for-
færdh. ringer) ej dagsrejsen.
711 Jnghen winner vdhen Ingen vinder, uden han vover
han wowær. noget.
712 Enghen ær saa ri jgh at Ingen er så rig, at han ej vil
han ei j mere wil haffwæ. have mere.
713 Thet staareij tijl hwndhe Det står ikke i hundes magt at
at hoors døør. bestemme, at heste skal dø.
714 Han ær vwijss som staar Han er uviis (tåbelig), som
i sith eghet lywss. står sig selv i 1yset.
 f

71 5 Then qwinnæ maa Den kvinde må fremsætte
møghet føræ bæræ eij wil meget (~: komme med mange
gaffn gøræ. undskyldninger, udflugter
o.s.v.), som ej vil gøre gavn.
716 Thom kelleræ gør galen Tom kælder gør kokke-
reedhe deyæ. pigen gal.
717 Onth øwæ sculle aldrigh Et ondt øje kan aldrig se
got see. noget godt.
7 I 8 Ee lihger twnghe aff Altid leger (spiller) tungen på
tændher swaresth. de dårligste (mest syge)
tænder.
7 I 9 Aff lidhen swi jgh Af liden svig bliver kun få
wordher faa mæn rijgh. mænd rige.
720 Jegh giffwer eij mith hob Jeg giver ej mit håb bort for
fore hwndrede marck. hundrede mark.
721 Orkeløss scal ee noghet Ørkesløs (måske: magtesløs "
paa slaa. eller stundesløs) mand skal
altid begynde på noget
(men ej fuldføre det).
722 Ee gijsper hwer fwgel Hver fugl gisper (gaber) med
aff sith næb. sit næb.
7 2 3 Ei j kommer hwært aar Der kommer ej hvert år hval
hwalff tijl landhe. til land.
724 Hwer man loffwer sijn Hver mand priser sin gerning.
gærningh.
72 5 Hwer man ær sijn eghen Hver mand er sin egen
smedh. (1 ykkes) smed.
726 Barn ær modherens Barnet er moderens bedste
bæsthe legheræ. gøgler (~: for moderen er
barnet den bedste underhold-
ning).
727 Ee ær iord froosen fore
vdtreffwen swijn.
72 8 Ladh thæn aaldhe
• raadhe .
729 Bædræ ær koon at bijssæ
fore brems æn fore
kløffwæ.
7 30 Tuen vrenæ haandh gør
then f æædhe mwndh.
7 3 I Gudh gijffwer them allæ
madh som han gijffwer
mwndh.
7 32 Alth forgaar vdhen
gwdz naadhe.
73 3 W ærdh~n ær al wiliæ
drugh.
734 Vngher ænghil wordher
gernæ gammel diæffwel.
7 35 H wat kærer then blindhe
vdhen han kan eij see.
7 36 Swangh kijndh woxer oc
effther tændzens vdh.
Jorden er altid frossen for
dovne svin.
Lad den gamle råde.
Det er bedre for koen at bisse
for bremser end for kølleslag.
(kløffwe fejl for: kølffwe).
Den urene hånd gør den fede
mund(~: hånden, der er
tilsmudset af at arbejde,
skaffer føden).
Gud giver alle dem mad, som
han giver mund.
Alt forgår uden (undtagen)
Guds.nåde.
Måske: verden (universet)
følger helt sin egen vilje.
Ung engel bliver gerne
gammel djævel(~: den, der
som ung er from som en engel,
bliver ofte senere ond
som en djævel).
Hvad klager den blinde over,
undtagen at han ej kan se?
Måske (hvis de to sidste ord
er fejl for tænderens idh):
Indfalden kind vokser også
efter tænderens {pusterens)
id (anstrengelser).
737 Thet ær eij alt i mawæ Ikke alt, hvad der er sødt i
got i mwnd ær sødh. munden, er godt i maven.
738 Naar iegh haffwer pen- Har jeg penge i min pung, så
ningh i mijn pwngh har jeg mad i min mund.
tha haffuer iegh madh
i mijn mwnd.
739 Hoo møghet maa Hvem der må hviske meget,
hwi jskæ han maa møghet han må lyve meget (»Den,
lywæ. der hvisker, lyver«).
740 Flycketh hængher eij saa Flæskehøsten hænger ej så
høgt at hwndhen højt, at hunden ej venter
wenther segh ee beeneth. sig benet.
741 Twnghen ær eij been Tungen er ej ben, dog bryder
togh brydher hwn den stundom ben(~: giver
stwndom been. anledning til manddrab og
lignende).
742 Jegh giffwer eij mith Jeg giver ej mit håb bort for
hob fore hwndrede hundrede mark.
marck.
743 Manghe ære wæyskyll i Der er mange skilleveje i vred
wreedh mandz hwss. mands hus (måske: En vred
mand kan finde på meget,
man kan vente sig alt af en
vred mand).
744 Ee woxer racke tandh Altid vokser hvalpens tand,
mæn gammel hwnd medens den gamle hund
woxer been. vokser (vist fejl for: gnaver)
ben.
74 5 N aar armen krøgher Når armen bøjer sig(~: for
thaa gaber mwndhen. at føre mad eller drikke til
munden), så gaber munden.
746 Fattigh qwinne giffwer Fattig kvinde giver et
hønssæ ægh at hwn wil hønseæg bort, fordi hun vil
haffwæ gaasæ ægh i have et gåseæg til gengæld.
gheen.
747 Nædlæ brændher saa Nælde brænder lige så vel ven
snart wæn som vwæn. som uven.
748 Wiliæ oc mackt gøræ Vilje og magt gør alle ger-
allæ gerningher. ninger (~: formår alt).
749 Gaar thw i dandz see Går du til dans, se til (pas på),
hwem thw tagher om hvem du tager i hånden
haandh. (~: danser med).
7 5o Bædræ ær een koo meth Bedre er (at have) en ko med
roo en syw meth vroo. ro(~: som man kan have
i fred og ro) end syv med uro
(~: for hvis skyld man har
trætte, stridigheder).
7 51 Sørghendhe hwgh gør Sørgende sind frembringer
bleeghe kindher. blege kinder.
7 52 Haand scal andhen two Den ene hånd skal vaske den
eller baade vreenæ wæræ. anden, ellers vil begge
(vedblive at) være urene.
75 3 Gør wel modh een skalck Gør vel mod en slyngel og bed
oc bedh til gudh han til Gud, at han ej lønner dig
løner teg eij. (~: man får kun utak af ham).
754 Thet ær nøth at haffwe Det er nød at have børn og
børn oc icke brødh. intet brød.
755 Faare aadhe gør fawær Et formåltid gør fagert
effther aadhe. (smukt) eftermåltid (~: når
man ikke er altfor sulten
(fordi man allerede har fået
et måltid), opfører man sig
smukt ved bordet).
7 56 Ee søghes sellæ lighe Altid søger ligemænd hinan-
sammen ridhe nidinghe. den; niddinger rider sammen.
757 Bædræ ær at wære køøn Det er bedre. at være lig sin
ligh æn koningh. slægt end at være konge.
758 Stangh kenner hæsth at Stang (stok) lærer hesten at
draffwe. drage (trække).
759 Han scal fødhe mawer Den skal (op)føde en mager
hæsth eij haffwer fedher. hest, som ingen fed (hest) har.
760 Alle tingh ær godhe men Alle ting er gode, men (den
baadhen ær bæsth. personlige) fordel (vin-
ding) er bedst.
761 Fadher oc modher ære Fader og moder er gode, men
gode æn ær gud bædræ. Gud er endnu bedre.
762 Fattigh mandz kædhe Fattig mands glæde har
hawer mange vlædhe. mange ubehageligheder.
76 3 Fattigh mandz færdhe Fattig mands forhold (måske:
ære alle ødhkænne. hjælpekilder, resourcer) er
alle let at kende (eller: snart
talte).
764 Hoo længe liggher aff Hvo længe sover på sit leje,
sijn bæd han fangher han får lidet for sit næb
lidhet fore syt næb. (for sin mund).
76 5 Faa haffwæ løckæ oc alle Kun få får lykken, men alle
haffwe døden. får døden.
766 Freedhen ær eij saa godh Freden er ej så god, at ej den,
at ee hoo skadhen faar der får skaden, beholder
han beholler hanum eij. den (~: freden er så »god«, at
når en får skade, skal han
nok få lov at beholde den i
fred).
767 Ee haffwer fattigh man
boo aff banghe.
768 Ee skober fwldh bwgh
oc eij fawræ klædher.
769 Saa manghe sæliæs faar
I skindh som lam skindh.
• (~= døden rammer både
770 Then ær saa god then
. som holler som then
ther flaar.
771 Ondh ær hoorkoness
wreedhe.
772 Jllæ skoredh haar ær
twænne mændz skam.
77 3 Then troo oc then vtroo
kwnne iilæ samme boo.
774 Man maa saa klæde een
bwck at han ær so god
som en hæst.
775 Man scal warlighe ·bære
fwlt kar.
Altid har fattig mand sit bo
(sine ejendele) på ryggen
(~: han ejer ikke mere, end
hvad han altid kan føre
med sig).
Altid leger (danser) fuld bug
(mave) og ej fagre klæder
(~: det er føden og ikke klæ-
derne, der skaber livslyst).
Der sælges ligeså mange
fåreskind som lammeskind
gamle og unge).
Den, der holder, er ligeså god
som den, der flår (~: den,
der hjælper en forbryder, er
selv forbryder).
Slem er horkones (hores)
vrede (~: skinsyge).
Dårligt klippet hår er to
mænds skam (~: gør to mænd
(bæreren og klipperen)
skam).
Den hæderlige og den uhæder-
lige kan dår ligt bo (leve)
sammen.
Man kan udklæde en buk, så
at den er så god som (kan
gå for) en hest.
Et fuldt kar skal man bære
forsigtigt.
 I
776 Thet ær fortabeth thet Hvad man bærer til hove, er
som men tijl howæ tabt.
bærer.
777 Hoo som eij føder hwnd Hvem der ej føder (under-
eller kat han fødher holder) hund eller kat, han
værre wæt. føder værre væsner (dyr).
778 Ee groor ganghende Altid vokser gående fod
foodh oc swælther (~: dyr, der flittigt søger efter
siddhenne kraghe. føde) og (altid) sulter
siddende krage (ihjel).
779 Ræck saa fodhen vdh at Stræk foden (kun) så langt,
skindfællen ræcker at skindtæppet kan nå over
offwer. den (»Man skal sætte
tæring efter næring«).
780 Syghen løbær tijl oc Sygdommen løber til og
krybær fraa. kryber bort(~: kommer plud-
selig, men fordrives
langsomt).
781 Aawen rijss aarle. Avind (den avindsyge) står
tidligt op.
78 2 Then steen wordher oc Den sten bliver våd, som hver
waad hwer man mand spytter på.
spytther vppaa.
783 Aff dijst kaghen Af dystkagen(~: en kage af
wordher mølleren fint mel) bliver mølleren
modigh. modig.
784 Katthen wil wæl haffue Katten vil nok have fisken,
fisken men han wil ei j men den vil ej væde
vædhæ kloen. kloen.
78 5 Aff then fædhe steghe Af den fede steg drypper de
drybæ the fædhe fede dråber.
draabæ.
78 6 Bædre ær waadhe ildh i Bedre er ildsvåde i by end en
by æn ondh wannæ. ond vane.
787 Aff kædhe scal katt Af kådhed skal katten bide
mwss bijdhe. musen.
78 8 Thet ær ei j hwar dagh Det er ikke hver dag bagedag.
baghe dagh.
789 Mowdhæ æblæ ære faldh Modne æblers fald er snart
1 wonæ. at vente.
790 Kæmppæ falle allæ seyær Kæmper falder alle sejrløse
løsæ. (~: de modigste falder i kam-
pen, oplever ikke sejren).
791 Arnæ bannæ bijdher Arneforbandelse (~: for-
bæsth. bandelse af ens nærmeste,
forbandelse i hjemmet) bider
bedst (~:hårdest).
792 Brænt barn rædiss ildh Brændt barn skyr ilden og
oc bijddhet hwndh. bidt barn hunden.
79 3 Han scal haffwe fingræ Han skal have fingre af jern,
aff iærn f ændhen scal som skal flå fanden.
flaa.
794 Thet ær ont at wæniæ Det er vanskeligt at vænne et
thet swijn aff wong i ær svin fra (at gå i) en vang,
wondh. som det er vant til at gå i.
795 Een godh bediære scal En god beder skal have en god
haffwe een god syniære. nægter (~: det holder hårdt
at afvise en, der er dygtig
til at bede).
796 Offthe kommer regen Ofte kommer regn efter
effther soolski jn Oc skyn solskin, og (ofte) skinner klart
effther mwln dart vejr efter overskyet himmel.
wedher.
797 Hwer ær diærff offwer
deeldher lødh.
798 Offthe woxer klijnthe . ·
effther hwedhe sædh.
799 Konsthen gaar offthe
fore mackthen.
-800 Halff twmen i næffwæ'
naar tegh faller
løcken ti jl.
801 Fawær ær ·hwldh fiærn :
been.
802 Ondhe yrther woxæ
mæsth.
803 Wij see alt anden mantz
li jdhe oc eij wort eghet. ·
804 Leegh hwat thw
wilt oc leegh eij kijphat
sadhe then skurffwedhe
man.
8o 5 Man· scal ræffzæ eet barn
at thet wordher Blijff
ont oc ær ont at thet
wordher eij værre.
ro"',
Enhver er tapper med hensyn
til delt lod (~: forsvarer
tappert sin ejendom.).
Ofte vokser klinte efter
hvedesæd (~: hvor der er sået
hvede, kommer der ofte
klinte op).
Kunsten går ofte frem for
magten~
Hold tommelfingeren i næven
(formodentlig et magisk
middel til at fastholde
lykken), når lykken tilfalder
dig.
Dejligt er kød, der er uden
ben.
Onde urter(~: ukrudt) vokser
frodigst (»Ukrudt 'forgår
ikke så let«).
Vi ser nok anden mands lyde
(fejl), men ej vor egen.
Leg hvad du vil, men leg ikke
kiphat (~: en leg, hvori man
river hinandens hatte af),
sagde den skurvede mand.
Ordsproget er her forvansket;
meningen har vel egentlig
været: Man skal revse et godt
barn, således at det ikke
bliver ·ondt, og et ondt barn,
således at det ikke bliver
værre.
806 Allæ baadhe hiælppe. Alle fordele (midler) hjælper.
807 Bædræ ær føræ at wæræ Det er bedre at hindre ·
æn effther at kæræ. (afværge) i forvejen end klage
bagefter.
808 Ther ær eij alt i mawæ Ikke alt, hvad der er sødt i
goth i mwndh ær sødh. munden, er godt i maven.
809 Thet ær een gallen Det er en tåbelig kokkepige,
rededeije seg selffwer som sulter sig selv.
swaather.
810 Onth barn qwædher fwll Ondt barn synger styg vise~
..
WlJSæ.
Su Faare aadhe gør fawer Et formåltid gør fagert
effther aadhe. (smukt) eftermåltid (~: når
man ikke er altfor sulten
(fordi man allerede har fået
et måltid), opfører man sig
smukt ved bordet)~
812 Then hwngher ær Den sult er værst,·som er os
hædesth oss næsth ær. nærmest(~: ens egne pla-
ger trykker en hårdest).
813 Bædræ ær at wære død Det er bedre at være død end
æn meth sorgh at leve med sorg.
leffwæ.
814 Ther hører alth mære Der hører mere til (at passe,
ti jl hæsth æn sijæ hoo. køre med) en hest end
sige »hyp«.
81 5 Bædræ ær lidhen Bedre er liden nagle (slå) for
nafflæ foræ hwss æn et hus end ingen.
ænghen.
816 Han kan bæsth weedh Han kan bedst med sorgen
harm inghen haffuer. (smerten), som ingen har
(~: som ikke kender den).
8 17 Thwaa mwæ saa lijffwæ
at then tridiæ hængher.
818 Hoo een annen wil
iæyæ han scal selff redhe
seg at løbæ.
8 19 J egh ær grønt saar for
gammælth.
8 20 Daare wil eij enæ
fickthe.
821 Man seer saa offthe
effther dawordhen at
han misther natwordhen.
822 Dawordh ær dags
madh.
823 Foræ forsømelssæ geller
man widhe.
824 Faa f ørsth oc flaa sidhen.
ro~ 1
To kan lyve således, at den
tredie bliver hængt.
Hvem der vil jage en anden,
han skal selv gøre sig
rede til at løbe(~: vil man
sætte noget i værk, få andre
til at gøre noget og lign.,
må man ikke sky de dermed
forbundne anstrengelser).
Ordsproget er sikkert for-
vansket; betydningen
har formentlig oprindelig
været: Friskt sår agtes
for ringe (i forhold til
gammelt sår).
Dåre vil ej kæmpe alene
(i tvekamp).
Man er ofte så optaget af
davren (morgenmåltidet), at
man mister (går glip af)
nadveren (aftensmåltidet).
Davren er dagens mad
(~: davren er hovedmåltidet,
som man eventuelt kan gå på
hele dagen).
For forsømmelse betaler man
bøde.
Få først og flå bagefter
(»Man skal ikke sælge skindet,
før bjørnen er skudt«).
82 5 Thet ær seent ti jl Det er for sent at få fat på
hwndhe naar dywren hundene, når dyrene
løbæ. (hjortene) løber.
826 Sworth koo gijffwer Sort ko giver hvid mælk.
hwi jdh mælck.
827 Hoo segh blandher meth Hvem der blander sig med
saadher hanum ædher kliddet, han bliver ædt
SWlJn. af svin.
8 2 8 Thet barn ær snart ti jl Det barn vil snart begynde at
at græde læbæn hengher græde, hvis læbe hænger
paa. (~:hvislæbe sitrer, før gråden
bryder frem).
829 Træ faller eij aff førsthe Træet falder ej for det første
hwgh. hug.
83o Then førsthe fwgæl Den første fugl får det
fongher thet førsthe første korn.
korn.
83 1 Then f ørsthe skade ær Den første skade er det
bæsth at styræ. lettest at afværge (hæmme).
832 N aar een snødigh swæn Når en slet svend (tjener) må
maa radhe tha ær hans råde, så er hans herre i
herre i woodhe. fare (nød).
833 Williæ ær icke landhe Vilje (ønske) er ej landeret.
ræth.
834 Sotthe mwæ sammerlighe Enige kan (godt) bo sammen
boo. (»Hvor der er hjerterum,
er der også husrum«).
83 5 Kaam oc raghkni jff Saks og ragekniv dårer man-
swigher manghen wijff. gen fager viv(~: kvinde).
836 Bædræ troor iegh ti jt Jeg har mere tillid til dit
heednæ pant æn thin hedenske pant end din
cnstnæ troo. kristne tro.
837 W ey heller maanen æn Søg hellere at vinde (overtale,
allæ stiærner. blødgøre) månen (~: over-
hovedet) end alle stjernerne
(~: de underordnede).
838 Ont ær at hiælppæ aff Det er slemt at hjælpe en fra
dynen oc i halmæn. dynen og i halmen (~: fra
noget bedre til noget værre).
839 Ri jss gør goth barn. Ris (revselse) gør godt barn.
840 Bædræ ær hældh æn Bedre er yndest (~: at være
hwndrede marck. yndet, i ens gunst) end
hundrede mark.
841 Lidhen byrdhe ær langh Liden byrde er lang vej
wey twng. (~: når den skal bæres langt)
tung.
842 Kærligh sætther segh Kællingen sætter (satte) sig
wed ildh sijn søn ved ilden og kaldte sin søn
greve og konge, og hunkatten
greeffwæ och koningh
kalledhe Oc kætthen sidder i krogen og siger:
siddher i wraa oc syer Landstryger! Landstryger!
ribaldhæ ribaldæ. (~: moderen har al tid altfor
store tanker om sit barn).
84 3 Man scal eij kasthe Man skal ej kaste kostbare
dyrbar stheen fore swijn. stene (ædelstene) for svin
(»Kaster ikke eders perler for
svin«. Matthæus evang. 7.6.).
Den kniv skal være skarp,
844 Then knijff scal wære
hwass hoor karll scall som horkarlen skal gildes
gælles medh. (kastreres) med (~: der skal
skarp lud til skurvede
hoveder).
845 Bædræ ær at døø æn Det er bedre at være død end
meth sorgh at leffwæ. leve med sorg.
846 Man ær ther hælsth som
ildhen hrendher bæsth.
847 Bædræ draghe two
f wglæ ti jl reedhe æn een.
848 Sorgh gør bleeghe
kindher oc saare øghen.
849 Offthe kommer swedhe
effther sødher klaadhe.
8 5o Man driffwer gernæ
then wægge ther gaa wil.
8 5 I Thet ær haardhere een
steen at taghe thet
som eij ær ti jl.
852 Gæsthen ær eij saa argh
skalk at bondhen bør
eij til forn.
8 53 Smedhen sadhe til
præsthen mi jn kære
herræ
Kristnæ mith barn ieg
smedher tegh eet
plow iærn.
8 54 Ee ær borthe som borthe
ær sagde kærlingh om
sith øræ.
ro,.,
Man er helst der, hvor ilden
brænder bedst (~: hvor
der er lunest, varmest).
Bedre drager to fugle til rede
end en<~= det er bedst at
være gift, have en mage).
Sorg frembringer blege kinder
og syge øJne.
Ofte kommer svie efter sød
kløe (»Efter den søde kløe
kommer den sure svie«).
Man driver (slår) gerne på
den kile, der vil gå i.
Det er hårdere end sten at
tage det, som ej er til
c~: hvor intet er, er det
umuligt at få noget, har selv
kejseren tabt sin ret).
Gæsten er ej så slem en slyn-
gel, at husbonden ej hør have
fortrinet.
Smeden sagde til præsten:
Min kære herre! Døb mit
barn, jeg smeder dig et
plovjern c~: til gengæld).
Borte er borte, sagde kællin- 1
gen om sit øre.
8 55 Gwldh ær eij saa rødh Guld er ej så rødt, at det ej
at thet gaar ei j vdh fore går (n: må gives) ud for brød.
brødh.
8 56 Ee scal hwer segh ære Man skal altid våge over
thet han eenæ waare. sin ære (n: opføre sig
ordentligt), selv om man
er ene.
857 Bædræ ær tawt æn Det er bedre at tie end tale
tarweløsth mælt. unyttigt.
8 58 Bædræ ær sparth fraa Det er bedre at spare fra
brædh æn fraa bondhen. randen end fra bunden
(n: man bør begynde at spare
i tide, medens man har
rigeligt).
8 59 Brændh eij hwsszeth før Brænd ej huset, før fjenderne "
æn fijændhene komme. kommer.
860 Bædræ ær swaangh Bedre er mager hest end tom
hæsth æn thom grijmæ. grime.
861 Mwss wil haffwe Mus vil have madro, selvom
madroo alligewel thet ær det er med frygt.
meth rætzel.
862 Bædræ ær tøsswær maalt Det er bedre at måle to gange
æn eet synne wildh end tage fejl en gang.
fareth.
863 Bædræ ær at tinghe wed Det er bedre at tinge
bwsken æn wed boeyen. (underhandle) ved busken
(n: som fredløs i skoven) end
i bøjen (lænker).
864 Bædræ ær snyldh Bedre er snild tunge end
twnghe æn kæmth kæmmet hoved.
hoffweth.
86 5 Man ær ee saa rundher Man er ej så gavmild, at man
at man seer ee effther ej holder øje med sin ost
sijn oosth. (n: ser efter, hvor meget man
skærer af osten).
866 Man scal wære klogh Man skal være klog, når
naar lycken ær wreedh. lykken (skæbnen) er vred (går
en imod).
867 Haff hæller wenskaff Hav hellere venskab med
meth maanen æn månen end med alle stjer-
meth alle andræ stiærner. nerne.
868 Theligh ær fruckthen Således er frugten, som dyden
som dygdhen ær i (kraften) i træet er.
træædh.
869 Thet ær tijlbørlight at Det er tilbørligt, at enhver
hwer faar som han får, hvad han fortjener.
fortiæn.
870 Hwær nymmer theligh Hver lærer det, som han
som han vmgaas meth. omgås med (giver sig af med).
871 Thet hwss ær loff Det hus er lov (ros) værd,
wært som disken korner hvor tallerkenen går tre
trøswær til gryden. gange til gryden (n: hvor man
kan få tre portioner).
872 Ee kommer hwar dagh Altid kommer hver dag med
meth sijn fødhe. sin føde (~: man får nok
det daglige brød).
873 Then madh wordher Den mad bliver ilde sunket,
illæ swncken som som spises under gråd.
grædelighe ædes.
874 Thet korn wordher illæ Det korn bliver ilde malet,
maled som po een ond som fyldes i en dårlig kværn
qwærn bæres. (n: et arbejde udføres dårligt,
når redskaberne er dårlige).
875 Hoo ijldhen wil haffwe
han scal leedhe i asken.
876 Hoo som worløøss
leffwer han æreløøss
døør.
877 Hoo scal lyckæ thet øwæ
ther gudh andh at see.
878 Naar fattigh man faar
kæædhe thaa faar han
vlædhe.
879 Then ær glath som
lycken faress wæl ath.
880 Hoo then annen slaa po
halss han slaar icke
langt fraa howeth.
8 8 1 Willæ hwer kænne segh
tha spottheth inghen
megh.
8 82 Han ær møghet rædh
ther eij tørff skæ [l] ffwæ.
883 Hoo sijn hwnd stæcker
oc robær meth tha
robæ alle grandhe.
8 84 Hoo som i geen slaar han
rører ki jffwen.
88 5 Hwar ær wædher bædræ.
rnn,
Hvem der vil have ild,
han skal lede i asken (efter
gløder).
Hvem der lever ryggesløs,
dør æreløs.
Hvem skal lukke det øje, som
Gud under at (kunne) se?
Når fattig mand får glæde, så
får han ubehageligheder.
Den er glad, som har lykken
med sig.
Hvem der slår en anden på
halsen, han rammer ikke langt
fra hovedet.
Ville enhver kende sig selv;
så spottede ingen mig.
Han er meget ræd, der ej tør
skælve.
Når en hugger halen af sin
hund og håner den (fordi den
er haleløs), så håner også
alle naboerne den.
Hvem der slår igen, sætter
trætten i gang (~: forlæn-
ger striden?).
Enhver er bedre, når han er
bestukket (har fåe~ gave).
8 8 6 Hoo som illæ faller
han staar wærckende
vpp.
887 Thet ær flath at drucknæ
paa tywrt landh.
888 Een onth hijtthere ær
eij bædræ æn een tiwff.
889 Then ær snarth snyth
ther næsæn ær affwe.
890 Ee ær hwærth goth reeb
trestrength.
89 I Hoo icke ti jl sætther han
ei j opp dragher.
892 Hwad scal han i skow
ther hwer bwsk ræd.
89 3 H wer scal meth sith
hældh tijl hoffwæ rijdhe.
894 Hoo ær bædræ vdhen
han bædher gør.
895 Hwer ær sijn gaffwæ
lijgh.
896 Thw scalt eij attraa thet
thw kant eij faa.
897 Jegh wrdher eij hwad
hwndhen gør bi jdher han
meg eij.
Hvem der falder ilde
(uheldigt), rejser sig med
smerte.
Det er tåbeligt at drukne på
tørt land.
En ond hitter (finder) er ej
bedre end en tyv (»Hæleren
er lige så god som stjæleren«).
Dens næse er hurtig snydt,
som ingen har.
Et godt reb er altid trestren-
get (~: snoet af tre strenge).
Hvem der ikke lægger til,
opdrætter heller ikke(~: uden
tillæg af husdyr, intet
opdræt: »Hvo intet vover,
intet vinder«).
Hvad skal den i skoven, som
er ræd (bange) for hver
busk?
Man skal ride til hove med sin
lykke (~: forsøge sin lykke
ved hove).
Hvem er bedre, med mindre
han handler bedre.
Hver er sin gave lig.
Du skal ej attrå det, du ej
kan få.
Jeg ænser ej, hvormeget hun-
den gøer, når blot den ej
bider mig.
898 Thw scalt eij swærie fore Du skal ej forsværge uskete
vganghen tingh. ting (~: nægte muligheden af
noget, der endnu aldrig
er sket).
899 Thet ær alth goth aff Alt hvad der kommer af
koorn korner. korn, er godt.
900 Then kennær andhen at Den lærer en anden at age
aghe ther fore agher. (køre), som ager foran.
901 Thet vngher nymmer Hvad man lærer som ung,
thet gammeldh haaldher. husker man som gammel
(»Hvad man i ungdommen
nemmer, man ej i alder-
dommen glemmer«).
902 Hannum wordher raadh Den finder på råd, som
ther rædhis. ræddes (frygt lærer at finde
på udveje).
903 Han scal haffwe Han skal have hanehalsen, ·
hærensønen ther hanen som vender hanen på spiddet.
wændher.
904 Hwær ladher syt skijb Enhver lader sit skib dybest
dybæsth. (~: søger at få så meget
som muligt).
90 5 Hoo kært wil haffwe Hvem der vil have noget,
han scal lijwfft ladhe. han har kær, skal opofre
noget, han har kær.
906 Hoo som inthet gi jffwer Hvem der intet giver bort,
hannum inthet gi jffwes. han får intet til givende.
907 Thet war wel at Det var godt, at haleløs
stackæ fick ickæ hallæ. (~: et dyr uden hale) ikke
fik hale.
908 Hoo lidhet forsmaar han Hvem der forsmår lidet,
blijffwer siældhen rijgh. bliver sjælden rig.
r .........,
909 Goth ær gwld æn ær
kaghen bædræ.
9 Io Bædræ ær selffwer at
haffwe æn søsther
at bedhe.
91 I Hoo eij wil lydæ modher
han scal lydæ steeff-
modher.
9 I 2 H wær ragher ildh at sijn
kaghe.
913 Fattig man haffwær eij
vdhen aff haand oc i
mwndh.
914 Bædræ ær at wæræ skæll
æn blindh.
9 I 5 Bædræ ær tawth æn
tarwæløsth sawth.
9 I 6 Siællen ær skijffthe
bædræ.
9 I 7 Siællen ær rahen goodh.
918 Gamblæ mændz sægn
ær siællen vsændh.
919 Siællen gæller hwndh aff
beens hwgh.
920 Siællen kommer
ligghende wlff lam i
mwnnæ.
rorl
Guld er godt, dog er kage
(~: brød, føde) bedre.
Bedre er selv at have (noget)
end bede sin søster (derom).
Hvem der ej vil adlyde
moder, skal adlyde
stedmoder.
Enhver rager ild til sin kage
(»Enhver søger at mele sin
egen kage«).
Fattig mand har kun fra
hånden og i munden.
Bedre er at skele end være
blind.
Det er bedre at tie end tale
unyttigt.
Sjælden er skifte (forandring)
bedre.
Sjælden er hastværk godt
(»Hastværk er lastværk«).
Gamle mænds udsagn er
sjælden usandt.
Sjælden hyler hund af slag
med et kødben (~: man tåler
megen vanære for vindings
skyld).
Sjælden får liggende ulv lam
i munden.
921 Siællen fangher spaa
konæ goodh skæbnæ.
922 Men thw haffwer
rijffwen thaa war æy
seen.
92 3 Man skær siællen goth
korn aff ondh agher.
924 Then wordher siællen
rijgh ther tijth flytther.
925 Then gijffwer mæsth
ther mijnsth formaa.
926 Forthi ær arbeydhe got
at gotz rægner ei j i
mwndh.
927 Wrangh hørijlsæ gøre
wrangh fram førijlssæ.
928 Thet ær got at haffwe
got ackære holdh.
92 9 Lidhet ær om nødden oc
æn mijnnæ om kærnen
ær borthe.
9 3o Man findher thet offthe
i bondhens eyæ som
man findher ey i
kongghens sall.
r __ ,
Sjælden får spåkone (selv)
god skæbne.
Medens du har riven, da vær
ej sen (~: Benyt lejligheden,
tag tiden i agt).
Man skærer sjælden godt korn
af en dårlig ager.
Den bliver sjælden rig, som
flytter tit.
Den giver mest, som mindst
formår (~: har dårligst råd).
Arbejde er godt, fordi
gods ej regner i munden
(~: man må arbejde for
føden).
Urigtig hørelse frembringer
urigtig fremførelse (~: hvad
man ikke har opfattet rigtigt,
kan man heller ikke gengive
rigtigt).
Det er godt at have god
ankergrund.
Nødden er kun lidet værd og
endnu mindre, om kernen
er borte(~: hvis der ingen
kerne er deri).
Man finder ofte i bondens eje,
hvad man ej finder i
kongens sal.
9 3 I Thet kommer gærne opp Hvad man skjuler i sne,
i thøø som man fiælær kommer gerne frem i tø.
1 snøø.
9 32 Man wndrer thet mæsth Man undres mest over det,
som siællen skeer. som sjælden sker.
933 Ont ær at plockæ haar Det er vanskeligt at plukke
aff lowæ. hår af håndfladen (~: det
er en umulighed).
934 Thet man meth syndh Hvad man får med synd, går
faar thet meth sorghen med sorg.
gaar.
9 3 5 Ee leer faalsk man naar Tåben ler altid, når andre ler.
annen leer.
9 3 6 Wlff gør swi jn sotthe. Ulv gør svin enige.
937 Siællen ær green bwll Sjælden er grenen bedre end
bædræ. stammen.
9 38 Ee kommer sorgh oc Altid kommer en sorg og
slyckær andhen. slukker en anden; igår døde
i gaar dødhe mijn min mand, idag tabte jeg
bondhe i dagh tapthe ieg min nål.
mijn naall.
9 39 T agh raadh aff Tag råd af en rødskægget
rødskægghet man fleræ (rødskæggede mænd ansås for
ondhe æn godhe. falske) mand (og du får)
flere dårlige end gode.
940 Thet ær qwæmt at Det er passende (det sømmer
haffwe reent kaar tijl sig bedst) at have rent kar
sijn melck. til sin mælk.
94 I Thet tycker man at wære Det synes man er godt, som
goth meth williæ skeer. sker efter ønske.
 I
942 Fattigh man scal eij Fattig mand skal ej have fager
haffwe fawer konæ oc kone og fed okse.
eij fedher oxe.
94 3 Saa leffwer høffdingh Således lever høvding af rov
aff rowff som fwgel som fugl af kloen(~: bytte).
aff klo.
944 J wngdom scal man segh I ungdommen skal man
bedhe oc barckæ. hærde sig.
945 Somth gællæ gudh oc Måske: noget må gud og
somt østhen wedher. noget må østenvinden und-
gælde for, d.v.s. man giver
Gud skylden for noget og
østenvinden for noget
946 Then wey ær ondh at Den vej er vanskelig at vide,
widhe som skibed gaar i som skibet tager i havet.
haffweth.
947 Ladh vpp sæcken men Luk op for sækken, når
gri jssen gi jffwes. grisen gives (~: man skal
gribe til, når der tilbydes en
noget).
948 Offthe ær hwlgd Ofte er skjult hørelse nær
hørelssæ nær. (~: ofte ligger en i skjul
nærved, som kan høre, hvad
der bliver sagt).
949 Tagh soort salt aff ondhe Tag sort salt(~: mørkt, dår-
gælleræ. ligt salt af brændt tang) af
dårlige skyldnere (~: lidt er
bedre end intet).
9 5o Then helbrædhe wedh eij Den raske ved ej, hvor den
hvad then sywghe lidher. syge lider.
9 5 I Han fører goth læss i Han fører et godt læs i
gaardhen een godh gården, som får en god hustru.
husfrw faar.
9 52 Then skæppe ær fwld Måske (hvis gælleren er fejl
maaldh ther gælleren for: gæld(e)neren): den
sætter seg vppaa. skæppe er målt fuld som
kreditoren sætter sig på (og
derved godtager).
9 53 Ilth ær sthoor steen Det er vanskeligt at kaste
langt at kasthe. stor sten langt.
9 54 Eeth skabedh faar gaar Et skabet får går gerne
')
gærne meth eet andhet. sammen med et andet (skabet
får) (»Krage søger mage«).
955 Swarth ær gammælt man Det er svært for en gammel
modh biærgh at rijsæ. mand at stige op ad et bjerg.
9 56 Halff giordh gerning scal Halvgjort gerning skal man
man hwerken loffwe hverken rose eller laste.
eller lasthe.
9 57 Sammerlighe mwæ sotthe Enige kan (godt) bo sammen
siddhe. (»Hvor der er hjerterum, er
der også husrum«).
958 Then skywles gærne som Den skjuler sig gerne, som er
skijdhen ær. skidden.
9 59 Bijdh biwdher andhen Den ene bid indbyder den
indh. anden (~: når man først er
begyndt at spise, bliver
man ved).
960 Ladher oxæ ær eij hwi jlæ Doven okse er ej værdig til
wærdh. hvile.
961 Saathe ære sysskenæ V rede søskende er forsonlige
wreedhe. (forligelige) (søskendes
vrede går snart over).
962 Then warm sængh oc Den varme seng og den dovne 973 Geenstij wordher offthe Genvej bliver ofte en omvej
ladhe dræng kunnæ eij dreng kan ej vel skilles. glæppæ stij. (~: idet man farer vild, må
wel skilies ath. vende om på grund af
963 Stolth paa strædhe oc At være stolt på gaden og hindringer og lignende).
lidhet i pwngh thet ær (samtidig) have lidet i pungen 974 Offthe bædhes theti Ofte beder man om at få det
faalsth. er tåbeligt. geen som føre borth tilbage, som man tidligere
964 Hoo langhe leeffwer han Den der lever længe, bliver kasthes. har kastet bort.
wordher gammel om omsider gammel. 975 Hoo som illæ stawrer Den, der sætter dårlige
syer. . han illæ gærdher. gærdestaver i, laver dårligt
96 5 Thet ær daarligt at Det er tåbeligt at drukne gærde.
drwcknæ paa tiwrt på tørt land. 976 Laass gør hijoon saathe. Lås gør tjenestefolk enige
landh. (måske: lås for gemmerne
966 Man scal ei j klaa segh Man skal ej klø sig der, hvor hindrer tjenestefolks
som man ei j kløør. man ej føler kløe. indbyrdes mistanke til
967 Offthe gæller leergrydhe Oftemålergryde undgælde hinanden).
at hwn wil gernæ aghe. (bøde) for, at den gerne 977 Offthe gæller leergrydhe Oftemålergryde undgælde
vil køre. at hwn wil gærne æghe. (bøde) for, at den gerne
968 Dyrth clenodh gør Dyrt klenodie frembringer vil køre.
offthe lijstigh tijl sijn. ofte et herligt skue. 978 Man scall eij driffwe een Man skal ej drive en god
969 Gærdh saa gaar at ther Lav gærdet således, at der ej gooth swæn formøghet. tjener for meget.
wordher eij gab wedh bliver et gab (hul) ved enden 979 Siw aars gammelæ Syvårs barn er let at lokke.
ændhe. (~: sørg for, at arbejds- barn ær snart at lockæ.
materialet slår til). 980 Offthe ær hwyn vndher Ofte er jammer under hvidt
970 Nærganghen hønæ faar Nærgående høne får enten hwith lyn. lin (måske: ofte dækker et
ænthen knæp eller rap (slag) eller korn. fint ydre over et sorgfuldt
korn. indre).
971 Man gør offthe lijmæ tijl Man gør ofte ris til sin egen 981 Man kan manghe raad Man kan (finde på) mange
sijn eghen hwdh. hud (rumpe). naar man tørff inghe råd, når man ingen behøver.
972 Then faar offthe faldh Den får ofte (selv) fald, som wedh.
ther andhen ackther planlægger fald for en anden 9 82 Y dmygh tiænisthe faar Ydmyg tjeneste får gerne
faldh. (»Den, der graver en grav for gærne godh løøn. god løn.
andre, falder ofte selv deri«).

rnt:l
 Alle vil narre den tåbelige. 99 5 Saa gør barn i by som Således gør (optræder) barn i
9 8 3 Alle willæ then fladhe
hijemmæ ær lærdh. by, som det er oplært til
daare.
Det er slemt at være silde født hjemme.
984 Thet ær ont at wære
(~: en sildefødning) og 996 Tagh saa honnigh at Tag (kun såmeget) honning,
sillæ føødh oc aarligh
tidlig træt. bijæn haffwe nærindh. at bierne har (tilstrækkelig)
møødh.
Går du med i leg, må du også nærmg.
9 8 5 Wil thw i leegh gaa thaa
scal thw leegh oppæ holde legen ud. 997 J modh bodeløsth maal Over for ting, der ikke lader
kryst wedh reeff oc sig ændre (afvende), klem
holdhe.
Der skydes hurtigt (måske: taal. hænderne mod ribbenene
98 6 Snart ær skwddhet aff
kort) med en kort bue. (brystet) og tål!
stacketh bowæ.
Han skal betale med kroppen, 99 8 Søriæ wi j til wore død Sørgede vi til vor død
9 87 Han scal gællæ meth
som ej har ko. tha wore wor gerningæ (~: havde vi altid vor død i
kropp ei j haffwer koo.
God var ungdom, hvis der ej ei j so snødh. tankerne), så var vor gerning
988 Goodh waaræ ønsken
var galskab (samtidig). ej så slet.
waare ei j følsken.
Den hæderlige og den 999 Kændh wlff pater Lær ulven fadervor, den siger
989 Then troo oc then vtroo
uhæderlige kan dårligt bo noster dog » lam, lam«.
kwnne illæ samme boo.
(leve) sammen. Han syer alth lam lam.
Det var godt at have tjeneste- 1 ooo Bædræ ær goth smør Det er bedre at slikke godt
990 Goth waare hyon waare
folk, hvis de blot ikke lycke æn swr sijldh. smør end sur sild.
ei j madhen sadhe
skulle have mad, sagde 1 oo I Then ær saligh seg kan Den er salig (lykkelig), som
kærlinghen.
kællingen. wendhe waadhe fraa kan holde ulykke borte
Forbandelser er som bier: haandhe. fra sig.
991 Saa ær bandhe som bij
flyver en ud, kommer der ti 1002 Bædræ ær vreen knijff Bedre er en uren kniv, der er
vdh een oc indh thij.
tilbage. meth gømme æn reen gemt, end en ren, der
Penge både kommer og går. meth glømmæ. er glemt.
992 Penninghe ære baadhe
1003 Gøm thin mwndh oc Vogt på din mund og vogt på
kommendæ oc farendæ.
V ær (kun) så kyndig (snild), gøm thin wæn. (bevar) din ven (~: når
993 Wær saa kwndigh at
at du ej bliver syndig. man er forsigtig med, hvad
thw bli jffwer ei j
man siger, holder venskabet
syndigh.
Hunger er et hvast sværd i længst).
994 Hwngher ær eet hijt
rask mands mave. 1004 Wær n~r tijl hiælp naar Vær nær (hurtig) til hjælp,
swerdh i hælbrædhe
nær btændher. når det brænder nærved.
mandz mawæ. I

r<><>l (
rnsn
 V
1005 Bødh saa eeth hwss at Istandsæt et hus således, at du 1016 Thet ær got at stackæ Det var godt, at haleløs
tw skadher ei j annedh. ej skader et andet.
fick ei j hallæ. (~: et dyr uden hale) ikke
1006 Dødhen blæss ei j i Døden blæser ej i lur (horn)
fik hale.
lywdh fore segh. for sig (~: kommer uventet). 1o17 Ee wil waaldh sijn Altid vil magten (magt-
1007 N aar thwo tørffwæ Når to ønsker en ting, så tager wiliæ haffwæ. haveren) have sin vilje.
wedher tha tagher then den (tingen), der er ejer. 1 o 1 8 Han gømmer dyrt syn* Han vogter noget dyrebart,
ther eyær ær. gømmer. som vogter sit (rygte).
1008 Sorgh ær eij søsther thet Omsorgen (~: den, der har 1019 Bædræ ær at wære køn Det er bedre at være lig sin
hwn soffwær nær. omsorg for en) er ej som en ligh æn koningh. slægt end at være konge.
søster, selv om den sover nær 1020 Naar two brydhes tha Når to brydes, så falder den,
(~: selv om husholdersken faller then som der formår mindst (~: er
er ens elskerinde). mijnne formaa. den svageste).
1009 J trangh scall man I nøden skal man prøve 1021 At syæ daare raadh thet At give en dåre råd er som at
wenner prøffwæ. (kende) sine venner. ær som at slaa kalt slå koldt vand på en gås.
1010 Træffwen man trydher Driftig (rask) mand mangler watn poo gaass.
icke waabæn. ej våben. 1022 Gijffweth scal gælles Givet skal gengældes, om
1011 Saa dwær leeff som Således duer spådommen om wænskab scall venskab skal holdes (»Lige
lønth ær. (eller trolddomsmidlet), som holles. for lige, om venskab skal
den (det) lønnes (~: efter
holdes«).
som man betaler derfor). 1023 Man kastær eij æbleth Man kaster ej æblet så langt
1o12 Thet ær all goth effther Det er alt godt, der går efter so langt at thet smager (bort), at det ej smager af
wiliæ gaar. ønske (»Mands vilje, mands ei j aff roodhen. roden.
himmerig«). 1024 Goth barn qwædher Godt barn synger gerne smuk
1o1 3 J sthorm scal man kært I storm må man kaste det gærne fawer wijsæ. vise.
kasthe. kære overbord. 1025 Bædræ ær godh lycke Bedre er en god skæbne end
1014 The ære eij alle gam- Det er ikke alle, der har æn høw byrdh. en høj byrd.
men kwnnæ skøøn. forstand på glæden (~: kan 1026 Allæ wille fool findhe Alle vil finde tåben, men
tåle medgangen, lykken). oc inghen f ødhæ. ingen vil føde ham.
1o1 5 W or herre siddher Vorherre sidder højt oppe og
offwerlighe oc seer ser langt nede. * Her må et ord som »fredh«
nødherlighe. være udfaldet.
 V
1027 Ee staar folsk tijl Den tåbelige står altid 1037 Ont ær øffredh oc goth Det onde er der tilstrækkeligt
beenen werckæ. sålænge, til benene værker ær eij formøghet. af, men det gode er der
(gør ondt). ikke for meget af.
102 8 Hoo længhe wil soffwæ Hvem der vil sove længe, får 1o38 Thet mijnnes fingræ Det husker fingrene, hvad de
han faar lidhet got at kun lidet godt at dyppe som foordom giordes. tidligere udførte (;): øvelse
dwæ. (;): lidet brød at dyppe i fedt gør mester).
eller lign.). 1o39 Han ær daarligh syn Han er tåbelig, der bygger sit
1029 Thet ær een godh bwll Det er en god stængel, i hvis bygning setther hus efter hver mands råd.
som axæt woxer at ende der vokser et aks. effter hwer mandz
ændhen. raadh.
1030 Bædræ ær at wære saar Det er bedre at være såret 1040 Snart ære qwinnær Let er kvinder lokkede
æn sywgh. end syg. lockedhe. (forførte).
1o31 Folsk man syer at han Tåbelig mand siger, at han 1041 Alle herre børn ære Alle herrebørn er skøgebørn
faar eij aff røgi jlset ikke får andet af røgelsen end skøghæ børn vdhen ieg undtagen jeg, sagde den
vdhen røghen. røgen. sadhe from man. fromme.
1o32 Man scal stanghe Man skal stange (ål) under 1042 Bædræ ær hoosleyen Bedre er forført datter end
vndher andhen mandz anden mands blus. dotther æn vphængdher hængt søn.
bwls*. søn.
1o33 Ee drømmer saa om Altid drømmer soen om drav 104 3 Thw scalt gijffwe soort Du skal give en såret hest salt
draff (;): mask) og kællingen om hæst salth oc icke oliæ. og ikke olie (;): man hel-
Och kærlingh om sijn sin krogstav (;): krykke). breder ikke ved kun at give
krogstaff. velsmagende ting).
1034 Thw scalt eij føre Du skal ej føre svig til torvs 1044 Ee faller aff fatte løss En byrde, der ikke er bundet
swi jgh ti jl tørff meth med dig. byrdhe. fast, falder altid af.
tegh. I 04 5 Ee faller aff farendhe Altid falder noget af kørende
1o35 Braadhe man ære bæsth. Hidsige mænd er altid de læss. læs (flyttelæs).
bedste. 1046 Thet ær snart sadleth Det er hurtigt at sadle med
1o36 A wendh ri jss aarligh. Avind (den avindsyge) står meth een giordh. een gjord.
tidligt op. 1047 Thet ær offthe hæst Det er ofte en hest, der
* Fejl for: blws. ther gnægher som føll. gnægger (vrinsker) som et føl.
 V
1048 Sørghefwld how gør Sorgfuldt sind gør syge øjne •
Io 58 Lægh ijldh paa lowæ Læg ild på håndflade og
saare øghen oc og sviende øjelåg. oc lowæ paa ijldh tha håndflade på ild, så
swidhenne braa. swidher haandh oc (~: i begge tilfælde) svier
1049 Offthe gæller grijss thet Ofte undgælder gris for, hvad ickæ brandh. (smerter) hånden og ikke
gammel swijn giordhe. gammelt svin gjorde. branden (~: det brændende
1050 Gijff een skalck een Giv en skurk et fingerspand træstykke).
spand han tagher og han tager en alen. 1059 Fødh koo oc haff skarn Opfød allike og tag skarn igen
een allen. tijl løn. (når man opføder en allike, ·
1051 Offthe gør lidhen Ofte frembringer liden gnist får man kun skarn som løn).
gnisth angherligh ildh. en frygtelig ild. 1060 Stoore ordh gøræ Store ord gør sjælden dygtig .
1052 Saa ær steffmodher Således er stedmoder mod siældhen frorn·gerningh. gerrung.
wedh barn som salt i barn som salt i syge øjne. 1061 Offthe gør lidhen Ofte fremkalder liden årsag .
saare øghen. sagh sthoor rætzell. stor rædsel.
1053 Thet dwær eij at drawæ Det duer ej at drage den til 1062 Han scal haffwe lange Han skal have lange arme,
then til disk som disk (bord), som er født armæ allæ mwimæ som vil 1ukke alle munde.
baaren ær til wi jsk. til visk (~: tjenergerning). wijl løckæ.
1054 Ladh thin hwsfrwe Lad din hustru have den korte 1063 Theligh fisk ær i Sådanne fisk er i sådant vand.
haffue then stackede kniv og hav selv den lange theligt watn. ·
knijff oc haff sælff then (~: vær selv herre i huset). I 064 Dranckære wordher Der er råd for drankere,
langhe. raadh oc dobleræ men ingen for doblere
1055 H wat gør hæst i agher Hvad gør hesten i ageren inghen. (spillere).
vdhen bi jdher aff ax uden bide aksene af og kaste 1065 Enghen ær saa godh at Ingen er så stærk, at han ej
oc møgher i stwbben. sit møg på stubbene. hanum wordher eij bliver træt.
1056 Ont ær at drijffwe Det er vanskeligt at drive sort modh.
soort swijn i mørkæ svin i mørke over afsveden 1066 Hoo ær saa wijss at han Hvem er så viis, at han ej
ower sweednæ hedhe. hede. rædz eij syn skade. frygter sin egen skade.
1o57 Een lismeræ hawer En smigrer har en silketunge, 1067 Onth qwinne: ær Ond kvinde er helveds dørs
en silkæ twngæ oc en men en blågarns bagdel helwedz dørs nafflæ. nagle (~: skodde, der åbner og
blaagarnæ baglod. (~: snart taler han sødt til en, lukker for helveds dør).
snart bagtaler han en). 1068 Tærningh æt onth T ærning er en dårlig vare.
wærningh.

f IOJ.l
1069 Hiælpp tegh sælffwer Hjælp dig selv, så hjælper
thaa hiellper teg gwdh. Gud dig.
1070 Thet ær ont at siddhe i Det er slemt at sidde mellem
mellom two ildhe. to ilde(~: at trues af farer
fra to sider).
Ladh man ær længhe Doven mand er længe ussel
vsell. (fattig).
Bydhennæ man fongher Ventende (biende) mand
fæær bøør. . får bør.
107 3 Twckt hawer ære oc Tugt (høviskhed) får ære, og
troo haffwer brødh. trofasthed får brød.
1 074 Møghet løber watn
Der løber meget vand, mens
men mølleren soffwer. mølleren sover.
1075 Kommer tw wedh een Kommer du i med en dåre, så
daare tha skær aff skær stykket af og lad
stycket oc ladh hanum ham fare.
fare.
1076 Kranckt swerdhet ær Sløvt sværd er tvende mænds
twænne mandz rætzlæ. skræk (måske: dens, der
bruger det, og modstanderens,
der ikke ved, at det er
sløvt).
1077 Jlt scal emodh ilth oc Ondt skal mod ondt (»Hårdt
bagstack modh østhen imod hårdt«) og bagdelen
syndhen wædher. mod østenvinden.
1078 Slaa leerpotthe tijl Slå lerpotte mod sten eller
stheen oc stheen ti jl sten mod potte, så (i begge
potthe thaa wordher tilfælde) bliver det den
thet henne ti jl meen. (~: potten) til men (skade).
1079 Wee wordhe teg so sort Ve (vorde) dig, så sort du er,
tw æst sagde grydhen sagde gryden til kedelen.
til kædhelen.
.,,
1080 Wærdhen staar eij Verden står ej bunden ved
wedh staghe bwndhen. en stage (~: forandrer sig
stadig).
I 081Thør weedh gør trewen Tørt ved (brænde) gør hurtig
stegheræ. (dygtig) kok.
1082 Korn gijffwer kaghe Korn giver kage og købebrød
oc pennings leff (giver) sult.
hwngher.
1083 Tijdh kommer kaghe Kagen kommer derhen, hvor
som konæ wil. konen (kvinden) vil (~: det er
konen, der råder for
maden).
1084 Hoo sith spiller han Hvem der spilder, hvad han
faar thet neppelighe alt har, får det næppe alt igen.
1 geen.
108 5 Bædræ ær at fly æn illæ Det er bedre at flygte end
at fijckthe. kæmpe ilde.
1086 Thaa ær ildh godh Det er godt at have ild inde,
indhe naar hwss eeghel når istap hænger ude.
hængher vdhe.
108 7 V sæll ær vsæll wærsth. Ussel er værst mod ussel
(~: når en fattig kommer til
magt, bliver han hård mod de
fattige).
1088 Saa ær folsk man Tåbelig mand er blandt folk
blant folk som wglæ som ugle blandt krager
blant kragher. (~: ugleset).
1089 Slaa eij vdh thet vreenæ Slå ej det urene vand ud, før
watn før æn thw faar du får det rene.
thet rene.
frn7l
1090 Sammen ligghe wædher Godt vejr og uvejr følges ad
oc vwædher. (~: følger ofte hurtigt efter
hinanden).
.1091 Giørsommæ scal man Kostbarheder skal gemmes
gørligh gemmæ. vel.
1092 Thet ær een onth Det er en .dårlig skade, som
skadhe ther inghen ikke bliver nogen til gavn.
kommer ti jl gaffn.
1093 Then ther ~aar aff ræt Den, der går bort fra den
vey scal ei j være rette vej, må ikke krympe sig
vondhen i geen at gaa. ved at gå tilbage.
1094 Ondher foghet ær ey Ond foged er ej god, før der
godh føre ær halffwæ kommer en, der er meget
· wærræ kommer. værre.
1095 Thet ær løøss dræth at Det er løs dræt (~: trække-
draghe meth indretning) at drage (trække)
halmsskaghell. med skagle af halm.
1096 Thet ær goth at waræ Det er godt at være præst i
præsth om poskæ påsken (når der ofres), barn i
Och barn om fasthæ fasten (da børn var fritaget
Och bondhe om iwll for at faste), bonde i julen
Och f øll om høsth. (når bonden holder fri) og føl
i høsten (da man ikke er så
knap med foderet).
1097 Theligh ær konæn som Således er konen som den kål,
kaalen hwn giordhe. hun lavede (~·: man værd-
sætter en person efter, hvad
han kan udrette). ·
1098 Man scal gælle raath Man skal give råt for ilde
foræ illæ saadh. sødet (kogt) (~: gengælde
ondt med noget værre
eller give lige for lige).
fTnRl
1099 Man scal fyllæ paa een Man skal før fylde øjet på en
skalk førre øwedh æn fyldebøtte end maven.
mawen.
11 oo Ond konæ ønskær sijn Ond kone ønsker sin mands
mandz hæll til gaardæ hæl til gårde og ej han tå (»ser
oc ei j hans thaa. hellere hans hæl end hans tå«).
1101 V williegh oxæ gør Uvillig okse gør kroget fure
kroghet faar. (plovfure).
1102 Lidhen twæ welther Liden tue vælter ofte stort læs.
offthe sthoort læss.
1103 So scal wæffwen wære Væven skal være endt (vist
ændh at thet godhe egentlig: rendet), således at
ær indh wændh. det gode er vendt indad.
1104 N aar gotz gaar paa Når gods (rigdom) slipper op,
grwndhe tha wordher bliver man karrig.
man kargh.
1105 W ee ær koen then dag Ve er koen den dag, den skal
hwn scal løbæ fore løbe for spyd(~: når der er
spijwdh. krig i landet). I•
1106 Tagh raadh aff rød- Tag råd af en rødskægget ·I
skegghet man flære (rødskæggede mænd ansås for I
ondhe æn godhe. falske) mand (og du får)
flere dårlige end gode.
1107 Hoo som leffwer som Hvem der lever som de fleste,
flæsth hanum spotter ham spotter de færreste.
færsth.
1108 Hoo fondhen hawer tijl Hvem der har fanden til
skænckeræ han faar skænker, han får brudne
brwdnæ kar. (ituslåede) drikkekar.
1109 Thet ær got at haffwe Det er godt at have megen
møghen mad oc mange mad og mange helligdage.
hellige dagæ.
rrnol
 li
1110 Ee ære ny kær hyon Nye kar er altid tyendet kære, 1I2I Han scal møghet Den skal meget syde (koge),
kære oc gamblæ flyde men de gamle kaster det sywdhe ther manghe der mange vil byde.
i illæn. i ilden. wil bywdhe.
1 1 1 1 Thw scalt ænthen wære Du skal enten være mand eller II22 Ther qwælles eij som Det bliver ej aften, hvor
man eller mwss. mus (~: alt eller intet). qwinner drickæ. kvinder drikker.
1 1 I 2 Offthe ære treeffnæ Ofte er der dygtige hænder I 123 Kærlingh kændher sijn Kællingen lærer sin søn at
hendher vndher under reven kappe. søn at taghe klædher tage klæder på, når dagen er
reefuen kaabæ. naar daghen ær varmest.
I I I 3 Ee skober fwldh bwgh Al tid leger (danser) fuld bug blijdesth.
oc eij fawræ klædher. (mave) og ej fagre klæder I 124 Wil thw frødhen ædhe Vil du spise frøen, skal du ej
(~: det er føden og ikke tha scalt thw eij være tilbøjelig til at få
klæderne, der skaber livslyst). wære waamæl. kvalme.
11I4 Thet dwær eij at seyglæ Det duer ej at sejle i usikkert I 125 Ee bydher swlthen Altid bider sulten flue værst.
i vgiort wædher. vejr (eller: under uheldige flwæ wærsth.
forhold). I I 26 Ee kærer hwer man sijn Enhver klager al tid over sin
II I 5 Ee mæn gaffwer Sålænge gaver varer, er moder qwidhe. (egen) kvide {nød).
wi jnnæ tha ær modher og datter venner. I I 2 7 Thenne wærdhens ødh Denne verdens guld (rigdom)
oc dotter wænnæ. ær aff ont malm er sammenloddet af dårlig
1 1 I 6 Manckth ær thet then Der er meget, som den syge sammen lødh. malm.
sywghe at løsther. føler lyst til. I I 2 8 Ther wordher manckt Der sker meget i mange dage.
I I I 7 Hemmeligh herre gør Herre, der er (altfor) fortrolig i manghe dawæ.
fortrodnæ swænnæ. (med sine svende), har 1 I 29 Hoo som hordelighe Hvem der nyser kraftigt,
uvillige svende. nys han faar godh får en god skæbne.
11 18 Hoo aarligh wil wære Hvem der tidligt vil være skæffnæ.
herre han scal længhe herre, han bliver længe (ved II 30 Laaw ær forthi lagdh Loven er givet, for at lov-
wære swæn. at være) svend. at bwdordh scal holles. buddene skal holdes (»Lov er
1 I I 9 Hoo mynnes ædhen Hvem husker spist mad eller lov, og lov skal holdes«).
madh eller slijdne aflagte klæder? I 13 I Han kommer eij tijl Den kommer ej i skoven, der
klædher. skow ther hwer bwsk er bange for hver busk.
I 120 Jeg kenner wel karssæ Jeg kender nok karse, sagde rædz.
sadhe bondhen han bonden, han åd skarntyde. .I
aadh skarntywdæ.
r _,
rn Il
1 1 32 Man tagher ther Man tager dyden (hvad der 1142 Lidhet ær om een nødh Nødden er kun lidet værd og
dygdhen som hwn ær. duer, er til nytte) der hvor oc æn mijnne om kær- endnu mindre, om kernen
den er. nen ær borthe. er borte(~: hvis der ingen
1 13 3 Ee ær hwer weydher Enhver er bedre, når han er kerne er deri).
bædræ. bestukket (har fået gave). 1143 Thw scalt steeffnæ Man skal stævne efter evne
11 34 Ee gyss then gamblæ Altid fryser den gamle mand, effther eeffnæ. (~: sætte tæring efter næring).
man thet han paa illæn selv om han sad på ilden. 1144 Thet ær ilt qwigh man Det er ondt at brænde
saade. at brændhe. levende mand (eller: brænde
113 5 Thet ær got at fijnnæ Det er godt at træffe ven på en mand levende).
wen aa weyæ. vejene (på rejsen). 1 14 5 Then ær saligh meth Den er salig, der kan leve
1136 Wfeij man færdes Ufej mand (~: mand, der ikke lycken maa leffwe. lykkeligt.
trogghelighe om landh. er hjemfalden til døden) 1146 Thw kant eij baadhe Du kan ej både spinde og
færdes trygt om land. spynne oc rynnæ. rende (på en gang).
1 137 Hoo manghe brønnæ Hvem der leder i mange 1 14 7 Then siddher offthe Han sidder ofte på domstol,
ledher han faar edher i brønde, finder edder (gift) i paa domstooll ei j kan som ej kan dele søbemad
sommæ. somme. skiffthe saadh i blandh mellem hunde.
1 1 38 The ære ei j allæ møør Alle, der har fagert hår, er ej hwndhe.
som fawert haffwe møer, og alle, der bærer 1148 Thet kommer eij alt Ikke alt, hvad der kommer i
haar lange knive, er ej kokke. wskadh aff wlffs ulvens mund, kommer
Oc ei j alle steghere mwnd ther i korner. uskadt ud.
langhe kni jffwe bære. 1149 Thet ær ont at kendhe Det er vanskeligt at lære
1139 Ont man mysther Ond mand vil gerne miste sit gammel hwnd at kwræ. gammel hund at sidde på
gernæ sijth eenæ øwæ ene øje på den betingelse, bagbenene.
Ath hans naaboo at han~ nabo mister 1 1 5o Hoo lidhet forsmaar Hvem der forsmår lidet,
mijsther baadhe sijnæ. begge sine. han bli jwer siællen bliver sjælden rig.
1 140 Then ær næsth at Den er nærmest til at værge rijgh.
wærye icke wil hæriæ. (~: være værge), som ikke vil 1151 Sødh gæræn konæ Lækkersulten kone samler
hærge (~: sætte midlerne sancker siællen swr sjælden sur fløde.
over styr). flødh.
1141 Hwngher ær eet Hunger er et hvast sværd. 1 1 52 Man tagher ei j sthoore Man fanger ej store fisk på
hart swærdh. fiskæ i grwnt watn. lavt vand.

,I

II 53 Wlff tagher eij bradh
paa sijn eghen marck.
I I 54 Gammel arpæ ær eij got
affat twaa.
I 1 55 Klappæ bondhen thaa
napper han teg Et
econtra.
II 56 Thw scalt eij troo hæ-
sthe how oc eij barnæ
artz Och eij hwndhe
tændh.
1I 57 Eet got kasther eij
andhet vdh.
1 1 58 Mære mwæ two æn een.
I 1 59 Thet ær got at haffwe
bodh i binghe.
60 Han scal ei j wære
I I
wondhen at swar ther
onde qwædher
sendher.
II6I Faa widhe thijendhe
mandz tørff.
II62 Kænd wlff paternoster
han syer lam lam.
I I 6 3 Gwdh kræffwer
enghen man mere æn
han faar hanum.
l
Ul ven tager ej bytte på sin
egen mark.
Gammel arp (udslæt i
hovedbunden) er ej let at
vaske af.
Klap bonden, så napper han
dig og omvendt.
Du skal ej stole på hestehov
og barneende og hundetand.
Det ene gode fordriver
ikke det andet.
To formår mere end een.
Det er godt at have bod
(~: noget at bøde med) i
bingen (forrådskassen ).
Han må ej være ømskindet
overfor svar, som sender
onde hilsner (~: bruger
ukvemsord).
Få kender tiende (~avs)
mands tarv (~: hvad han
savner).
Lær ulven fadervor, den
siger dog »lam, lam«.
Gud kræver ej af nogen mand
mere, end han har givet ham.
I 164 Ræck eij foddhen læn- Stræk foden (kun) så langt,
gher æn skijndfellen at skindtæppet kan nå over
ræcker. den (»Man skal sætte
tæring efter næring«).
I 16 5 Wi jben 'Yil wæriæ all Viben vil værge hele marken,
marcken oc hwn kan ei j og den kan ej værge sin
wæriæ syn eghen egen rede.
reedhe.
1 166 Ther bijdher biørn som Bjørnen bider, hvor den er
bwndhen ær. bunden.
1 I 67 Saa læffwer høne aff Således lever hønen af sit
sith skrab som løwæ aff skrab som løven af sit rov.
sith roff.
I I 68 Stwndom faller oc Stundom er der ebbe og
stwndom flødher. stundom flod.
II69 Førstæ ieg maa som Når først jeg kan, som jeg vil,
ieg wi jl tha gør ieg som så gør jeg, som jeg er til
ieg ær tijl. (~: som jeg lyster).
I I 70 Saa sywnghær fwgel Hver fugl synger som dens
som næbbet ær woxet næb er vokset (»Hver fugl
tijl. synger med sit næb«).
1 I 7 I Ee loffwer hwær wær- Hver vare roser altid sig selv.
ningh segh sælffwer.
II72 Gwdh gijffwer Gud giver enhver såvel
hwer saa kwldh som kulde som klæder.
klædher.
u73 Man spør alt hwar man Man erfarer altid, hvor man
skiliæs at och ei j skilles ad, men ej hvor man
hwar man ti jl hobæ traf sammen (~: uenighed,
kom. trætte rygtes snarere end
enighed).

[1141
1 174 Dotther faar gærne i Datter farer gerne i moders 1 1 85Saa ær kranck Dårlig (uduelig) pebling i
modhers særck. særk(~: slægter gerne pæfflingh i skolæ Som skole er som femte hjul
0
moderen på). f æmpthe hywll paa pa en vogn.
Man sover ej altid, som man wogn.
1175 Man soffwer eij alth
thet man skrydher. snorker til. 1 186 Then scal ti jl halen ther Han skal til halen, som ejer
1 176 Blædh saa kaalstocken Pluk således af kålstokken, koon eyær. koen (ejeren skal gøre det
at han maa andhet at den kan gro igen (og besværligste arbejde, når en
sindhz groo. udvikle nye blade). ko skal rejses eller hales op af
Man skal nyde solen, medens mudder og lign).
1 1 77 Man scal ni jtthe then
sool ther thaa skijn. den skinner. 1 187 Siællen seer man sande- Sjælden ser man sandkurv af
1178 Stacketh hwnd oc Stækket (haleløs) hund og løb aff glar oc glas og ragekniv af træ.
kwllædh koo oc lidhen kullet ko og liden mand, de er raghekniff aff træ.
man The ære gærne gerne hovmodige 118 8 W ee wordhe kranck Ve vorde ondt øje (måske:
beræffnæ. (indbildske). øwæ. person med »onde«
Flere folk dræbes af nadver (forheksende) øjne).
1179 Flære folk dræbes aff
natwordh æn aff (~: mad og drikke, svir) 1 189 Ee leegher rackæ men Altid leger hvalpen, sålænge
swerdh. end af sværd. gammell hwnd will. den gamle hund vil.
1180 Dødhen ær kær førsthe Døden er kær, når lykken 1 I 90 Thw scalt ildhen raghe Du skal rage op i ilden, om du
lycken ær sæær. er vrangvillig. om tw wilt wænner vil varme dine venner.
1 181 Frændher ære wslæ Frænder er de usle (frænder) wermæ.
wærst sagdhe ræffwen værst, sagde ræven til den I 191 Thet ær eet oont øgh Det er et dårligt øg, som ej
til røde hwnnen Han røde hund (eller:), den eij toll een kijrmøsse tåler en rejse til kirkemesse.
saa rødhe hwndhe. så røde hunde. reyssæ.
1 182 Allæ willæ længhe
Alle vil leve længe og ingen 1 19 2 Saa leffwer hønæ aff Således lever hønen af sit
leffwe oc enghen gam- kaldes gammel. sith skrab som løffwen skrab som løven af sit rov.
mel hedhe. aff sith roff.
1 1 8 3 Sthoor herre vdhen
Stor herre uden svende er 1193 So ophøges rickt barn Rigt barn hovmoder sig af
swænne ær lidhet lidet værd (eller: agtet). aff sijn byrd som sin byrd som hjorten af
wærdh. hiort aff sijn tacke. sine takker.
1184 Mwdhe brydher stheen. Gave (bestikkelse) bryder 1 194 Jlt ær racke at leeghe Det er slemt for en hunde-
sten. meth biørnæ hwalppæ. hvalp at lege med
bjørneunger.
119 5 Brændh barn rædis Brændt barn skyr gerne ilden
ijldh oc bijdhet hwndh. og bidt barn hunden.
1196 Thet tywdher alt aff Alt, hvad der er kommet
wlffwe ær kommendh. (født) af ulve, tuder.
ltlncipit iuai1Tin1uø legiter,d bidfnarii ,ufitutii
øpdmuø p1ecepto1 i)etruø fa.ale.J>anoiitil1 luJ::
1197 Eij ære allæ nøglæ Alle nøgler er ej bundne ved e !octo2um øiro2um euioenø etemplum øt')J
bwndnæ wedh een en kvindes bag. tpec1mrn
qwinne artz.
1 19 8 Ee f ølgher gudh Altid føl ger Gud den mad,
kastyndhe madh. der kastes (måske: til de
fattige).
1199 Crist ær thet naffen Kristus er det navn, der er
ther lycken ær ti jl godh lykken (der fører) til en
haffen. god havn.
1200 Got ær thet at fasthe Det er let at faste, hvor man
som man maa ild meth kan fordrive ild med vand.
watn bort kasthe. (Ordsproget er uforståeligt.)
1201 Thw scalt weyæ then Du skal vinde (bestikke) den,
ther wællæ haffwer. der har vælde (magt).
1202 Fly øgnæ skalk oc far- Fly øjenskalke og farvede
wedhe kindbeen. kindben.
120 3 Gør een skalk ti jl gode Gør vel mod en slyngel og bed
oc beedh til gud han til Gud, at han ej lønner dig
løner tegh [eij] (n: man får kun utak af ham).
1204 Barn gaar gernæ tijl Barnet går gerne til hus,
thet hwss som thet hvor det finder sin lige
findher syn lighe. (legekammerat).
Ouf Cine re øabit teø fabf nulta tabit
1,00 itlle tfjl rwtdJcc !Jan e9 •PP oiaølJec
øufø nem? intrtnn?quoø tm:ltat onøfqJ ram!
1}mata real ~an i rttoiu t'1fC ~wet &nvrt iæo
c(luØibtt anli;Rt øt eii fauoi intituH,at
'twei real mJ fit"1 ~«lo~ cvl ~ottwæ 1911~c
Caiø melioi telfquo meliø1 facto nili Caquo
1.JJø•ib.1nisu1J~cn ~an b,o,ec øti
dl)uiCqs f~d øøni C1milatut connitlonl
l)wersc r;n øaffm• t991J .
d)ø ntqaiø ampleåi quiø ane!~ø fø tlb1 nedl
~~- r,atc e9 actraa t~et t~m hane c9.faa
()uiø tanks oblatrat to1eto bii nit midJi pa~at
Jrø~ -~cc eij ,wc\D ~nmo~iif$t b(jOIJff ~an meø f9
ouøø queat a,cioere i11ranø no infidare
~~w reale ejCmadefø uøan,nen tinø~
<iuob ttat atilla blatti folet ømne ~tØe tra•
.Z~ff ~, atc, øot~ aff1100111 åoanff
I året 1506 udgik fra Gotfred af Ghemens trykkeri den bog hvoraf
titelblad og tekstside er gengivet på de foregående sider. Det er nu en
meget sjælden bog idet der kun kendes et eneste eksemplar af den (på
Universitetsbiblioteket i København). Det er det ældste tryk vi kender
af den ordsprogssamling der går under Peder Laales navn, og sandsyn-
ligvis er det første gang den er blevet trykt. Af de håndskrifter hvori
den før den tid må have foreligget, er ingen bevaret, man har kun et
brudstykke af et håndskrift fra ca. 1450 indeholdende 20 af ordspro-
gene. Peder Laales samling blev overført til svensk idet de danske ord-
sprog fik svensk form, og dette værk er bevaret i et håndskrift fra første
halvdel af 14ootallet. Vi kender altså Peder Laales samling i dens
svenske form fra et tidligere tidspunkt end vi kender den danske
original.
Udgaven 1506 indeholder 1204 ordsprogspar. Hvert par består af en
latinsk sentens og et dansk ordsprog med samme eller nogenlunde samme
indhold. Et eksempel på et par (nr. 4):
Anxia pressura compellit frangere iura
Nødh brydher ræeth.
Som det ses har latinen versform, er et enlinjet vers med rim mellem et
ord i midten og det sidste ord. Man kunne tænke sig at det er skabt på
grundlag af det danske eller omvendt: det danske udfra det latinske,
eller at der er tale om to selvstændigt eksisterende latinske og danske
sentenser der er parrede på grund af deres betydningsmæssige lighed.
Der er vistnok eksempler på alle tre fremgangsmåder, men undersøgelser
foretaget af den unge Peder Laale-forsker Iver Kjær synes at vise at
Peder Laale har haft for sig een eller flere samlinger af rimede latinske
ordsprog hvoraf han har taget hvad han havde brug for .
Vi er Peder Laale taknemmelige fordi han har samlet så mange af de
danske ordsprog som brugtes i middelalderen. Samlingen er af uvur-
derlig betydning for os, kulturhistorisk, folkloristisk, litteraturhistorisk
og sprogligt. Men hvis man tror han har gjort det af hensyn til efterverde-
nen, tager man fejl. Hans hensigt var at skabe en skolebog til latinti-
merne. Det var de latinske ordsprog der var hovedsagen, og ordsprogene
i samlingen er ordnet efter begyndelsesbogstavet i de latinske ordsprog.
De danske er åbenbart kommet til som en hjælp for eleverne. Latinen
var nemlig ikke altid så let at forstå, den rummede ikke så få sjældent
forekommende ord. Vi ved at Peder Laales arbejde havde succes som
skolebog ved latinundervisningen, og vi ved også nogenlunde hvordan
den har været brugt. De svære ord skulle forklares på latin og gengives
med andre latinske ord af samme betydning, hele ordsproget skulle om-
sættes til prosa og analyseres grammatisk-stilistisk. Endelig kunne ord-
sproget danne grundlag for taleøvelser ved at dets indhold og dettes
gyldighed diskuteredes. I Chr. Pedersens udgave af bogen (1515) er der
givet en udførlig udlægning af de enkelte ord og ordsprogets indhold, og
Mde i det brudstykke der er nævnt tidligere og i et eksemplar af den
udgave der kom 1708 har brugerne skrevet ordforklaringer til over
linien. Det giver os fingerpeg om hvordan bogen har været anvendt.
Ghemens udgave af Peder Laale var gennemset af professorer ved
Københavns universitet. En snes år senere var situationen ændret. Re-
formationen var i gang ikke blot i kirken men også i skolen. Ved Chr.
II.s skoleforordning krævedes Peder Laale sammen med en række andre
hidtil brugte skolebøger afskaffede, ja der står i forordningen at bø-
gerne skulle udleveres til bøddelen og brændes. Så galt gik det nu ikke,
bl.a. fordi kongen snart efter blev sat fra styret. Men som skolebog
havde Peder Laales samling udspillet sin rolle. Også Chr. Pedersen skif-
tede mening om bogen. Ligesom han under sit ophold i Paris r 508-15
reddede Saxos Danmarkskrønike for efterverdenen ved at lade den
komme på tryk hos den kendte humanist og bogtrykker Jodocus Badius
Ascensius i 1514, således gjorde han også Peder Laales bog kendt uden-
for Danmark ved at lade den trykke sammesteds i 151 5. I et skrift 153 r
fordømmer han den nu i stærke ord. Den hårde dom over Peder Laale
gælder dog vist kun dens latin. Det var middelalderlatin med indslag af
latiniserede ord og anden sproglig påvirkning fra forskellige sprog (bar-
barismer), og nu var det klassisk latin der skulle læres i skolerne. De
danske ordsprog levede dog videre i senere udgaver og blev udnyttet i
andre ordsprogssamlinger fra Peder Syvs store tobindsværk 1682-88 til
de nyeste samlinger.
Men h'lJem 'lJar Peder Laale? Første gang vi træffer hans navn er i et
håndskrift fra ca. 1440 hvor der citeres et par ordsprog og siges at de
stammer fra Peder Laale. Men vi ved slet ikke noget sikkert om ham, og
det vidste man heller ikke da hans samling kom på tryk - hvilket viser
at han forlængst var død og glemt. Der er ingen tvivl om at han hører
hjemme i 13ootallet. Sprogformen i ordsprogene som de foreligger for os
er ganske vist ikke den man finder i det nævnte århundredes skrifter
0 ,
men sproget ma være blevet moderniseret i tidens løb ligesom der er
kommet nye ordsprog til.
Hvad han har været af profession ved vi heller ikke. Man har budt
på lovkyndig, landsdommer (de første 6 ordsprog handler om lov og
ret), på at han har været skolemand eller gejstlig. Iver Kjær har fundet
frem til en gejstlig (subdiakon) der omtales i to latinske breve fra pave-
hoffet i Avignon 1331 og 1332. Den nævnte dansker, der bl.a. har været
brevkurer mellem den pavelige udsending i Danmark og pavestolen, kal-
des Petrus Nicolai alias dictus Lalo, dvs. Peder Nielsen, også kaldet
Laale. I et af brevene giver paven (Johannes XXII) ham på grund af
hans fortjenester ventebrev på et embede uden sjælesorg under Ribe
bispestol. Der kan spores fransk påvirkning i samlingen, bl.a. i latinen.
Christian Pedersen siger i udgaven 151 5 at han tror forfatteren må have
været fransk eller have opholdt sig i Frankrig. Dette kunne pege i ret-
ning af den nævnte gejstlige der må formodes at have haft kendskab til
fransk. Men så længe yderligere oplysninger ikke er fremskaffet er det
naturligvis kun en hypotese.
Ordsprog findes overalt i verden. Der er naturligvis en del fællestræk,
og emnerne der behandles i dem er for en stor del de samme, nemlig de
der angår tilværelsens af sted og tid uafhængige forhold. Men ikke desto
mindre er det med rette at man taler om det enkelte folks ordsprogs-
skat. Det særegne viser sig bl.a. i de sproglige udformninger der fore-
trækkes, og i tilknytningen til det nationale milieu. Den der læser Peder
Laales ordsprog i sammenhæng, vil mærke som en duft af middelalde-
rens Danmark før byerne og deres mennesker kom til at spille nogen
rolle, af landlivet med dets sorger og glæder. Der er ikke noget i ord-
sprogene der vidner om krig og uro. Sund fornuft, god borgerlig moral, PEDER LAALES GAMMELDANSKE ORDSPROG
respekt for loven, for den gode kvinde og for de gamle præger mange af
ordsprogene. Religiøsitet mærker vi ikke meget til. Gud betragtes som en er udsendt som privattryk af
god og hjælpsom fader for alle. Han hjælper især den stræbsomme, flit- ANNA OG MICHAEL JENSEN
tige. Han er aldrig streng og straffende. Dette er kun nogle få træk af I TJØRRING
de mange der karakteriserer ordsprogene. Læseren vil let selv kunne
finde andre. 1506 udgik fra Gotfred af Ghemens trykkeri
Endnu skal blot fremhæves at mange af ordsprogene er præget af en denne bog som blevudgivetmednydanskoversættelse 1929,
lun humor som vi gerne - med rette eller urette - vil regne for særlig og nu har dr. phil. Aage Hansen revideret
dansk. Det skal også nævnes at samlingen rummer en del eksempler - de og kontrolleret oversættelsen.
ældste eksempler i dansk - på en speciel, også i andre sprog forekom- Bogen er trykt på uglittet trykpapir fra
mende ordsprogsform som kaldes skæmtesprog. Det er ordsprog af Silkeborg Papirfabrik og omslaget er Tosa bøttepapir
typen: jeg ager, sagde gåsen, da ræven løb til skovs med hende (se nr. 90 fra C. C.Winther, Aarhus.
og flere). Skriften er Linotype Garamond.
Her i Norden træffer vi ordsprog rundt omkring i de ældste skrifter, Den typografiske tilrettelæggelse havde
men den ældste samling er Peder Laales. Hvordan han har fået samlet Erik Ellegaard Frederiksen s.1.G.
så mange - der er I 204 numre, men der er en del gengangere og en del Sat, trykt og indbundet i A. Rasmussens
er kommet til efter hans tid - kan man kun gisne om. Hovedparten sy- Bogtrykkeri, Ringkjøbing
nes han at have samlet fra det levende sprog og fra den hjemlige litte-
ratur. Andre kan se ud som fordanskninger af fremmede ordsprog, og
endelig er det muligt at han i nogle tilfælde selv har skabt det hjemlige
sidestykke til det latinske. Men helhedsindtrykket er klart og tydeligt:
at vi her har noget originalt dansk eller nordisk (for mange af ordspro-
gene har været nordisk fælleseje) fra middelalderen, noget som i mere
end een henseende kan minde om vor middelalders fornemste litterære
præstation: folkeviserne.

Den udgave der her foreligger har som grundlag den udgave af de gam-
meldanske ordsprog i Peder Laales samling, forsynet med sideløbende
oversættelse til nydansk, som på apoteker Sibbernsens initiativ blev ud-
givet af Chr. Behrend og Aage Hansen i I 929. Den gammeldanske tekst
er igen kontrolleret og oversættelserne er reviderede under hensyntagen
til nyfremkomne tolkninger.