Biologi i udvikling 1st Edition Marianne

Frøsig
Visit to download the full and correct content document:
https://ebookstep.com/product/biologi-i-udvikling-1st-edition-marianne-frosig/
More products digital (pdf, epub, mobi) instant
download maybe you interests ...

Lyrisches Erzählen Marianne Schwarz Scherer

https://ebookstep.com/product/lyrisches-erzahlen-marianne-
schwarz-scherer/

Klagelieder Zürcher Bibelkommentare Altes Testament 1st

Edition Marianne Grohmann

https://ebookstep.com/product/klagelieder-zurcher-
bibelkommentare-altes-testament-1st-edition-marianne-grohmann/

Mikroba Potensial dalam Pengendalian Biologi Patogen

Tumbuhan Mengenal Mikroba Sahabat Petani I Ketut Suada

https://ebookstep.com/product/mikroba-potensial-dalam-
pengendalian-biologi-patogen-tumbuhan-mengenal-mikroba-sahabat-
petani-i-ketut-suada/

Biologi Dasar dan Biologi Perkembangan Ni Nyoman

Sumiasih & Ni Nyoman Budiani

https://ebookstep.com/product/biologi-dasar-dan-biologi-
perkembangan-ni-nyoman-sumiasih-ni-nyoman-budiani/
Biologi Dasar Susi Indriani

https://ebookstep.com/product/biologi-dasar-susi-indriani/

Kleist lesen Nikolaus Müller Schöll Editor Marianne

Schuller Editor

https://ebookstep.com/product/kleist-lesen-nikolaus-muller-
scholl-editor-marianne-schuller-editor/

Genetika Biologi Reproduksi Evi Rinata

https://ebookstep.com/product/genetika-biologi-reproduksi-evi-
rinata/

Biologi Sel Hafidha Asni Akmalia

https://ebookstep.com/product/biologi-sel-hafidha-asni-akmalia/

Musiques de l âme 1st Edition Jean During Brigitte

Francois Sappey Raphaël Imbert Marianne Massin

https://ebookstep.com/product/musiques-de-l-ame-1st-edition-jean-
during-brigitte-francois-sappey-raphael-imbert-marianne-massin/
Biologi i udvikling - eBog
Denne udgave af e-bogen har dybe links til interaktive opgaver
m.m. der oprindeligt var at finde i iBogs-udgaven af denne titel.

© Marianne Frøsig, Kirsten Hede, Frank Grønlund Jørgensen, Paul

Paludan-Müller og Nucleus Forlag ApS

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller

virksomheder der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node,
og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Forlagsredaktion: Marianne Frøsig

Billedredaktion: Birthe Møller Nielsen
Illustrationer, 3D: Henning Dalhoff
Illustrationer, øvrige:
Elin Steffensen, Griffle og Birthe Møller Nielsen
Grafisk tilrettelægning og omslag: Elin Steffensen, Griffle

1. udgave, 1. oplag 2019

ISBN e-bog: 978-87-90363-74-1

Udgivet af Nucleus – Foreningen af Danske Biologers Forlag ApS

www.nucleus.dk

Forfattere
Marianne Frøsig, forfatter til Økosystemerne og os, Den blå planet
og Åer og vandløb. Kirsten Hede, forfatter til Kost og sundhed og del
af Sex, hormoner og ønskebørn. Frank Grønlund Jørgensen,
forfatter til Hvad er liv?, På opdagelse i generne og Livets udvikling.
Paul Paludan-Müller, forfatter til Krop og træning og del af Sex,
hormoner og ønskebørn.
 M arianne Frøs ig
K irs te n He de
Frank Grønlund Jørge ns e n
Paul Paludan-M ülle r

Biologi
i udvikling
Ebog
Forord 7 DEN BLÅ PLANET 38 KOST OG SUNDHED 74
Det globale vandkredsløb 39 Kostens energigivende stoffer 75
HVAD ER LIV? 8 Vandforbruget i Danmark 40 Kulhydrater 76
Virus 10 Vores eget vandforbrug 41 Monosakkarider 76
Livets forudsætninger 10 Mangel på vand 42 Disakkarider 76
Når det regner alt for meget 43 Polysakkarider 77
Energi 10
Spildevandsrensning 43 Kostfibre 78
Flydende vand 11
Beskyttelse mod Mekanisk rensning 44 Proteiner 78
solens ultraviolette stråler 11 Biologisk rensning 44 Fedtstoffer 80
Spontan genese 12 Kemisk rensning 46
Slambehandling 47 Mineraler,
Francesco Redis forsøg 12
Hormonforstyrrende vitaminer og vand 82
Louis Pasteurs forsøg 13
stoffer 48 Mineraler 82
Cellen 14 Vitaminer 84
Den prokaryote celle 15 Vand 85
Den eukaryote celle 16 ÅER OG VANDLØB 50 Fordøjelsen 86
Cellemembranen Det naturlige vandløb Mund og spiserør 87
og transportprocesser 17 og det regulerede 52 Mavens funktion 87
Passiv transport 18 Bugspytkirtlens funktion 88
Diffusion 18 Vandløbenes historie 53
Tyndtarmens funktion 88
Faciliteret diffusion 19 Abiotiske faktorer 54 Tyktarmens funktion 89
Osmose 20 Næringssalte 54 Enzymer 90
Aktiv transport 21 Iltindhold 56 Fordøjelsesenzymer 90
Lys 57 Reaktionshastighed 92
ØKOSYSTEMERNE Bundforhold 58
Mikroorganismer
OG OS 22 Liv i vandløbene 59 producerer enzymer 93
Energi i økosystemet 24 Planter, alger og bakterier 59
Vandløbenes småkravl 61 Fordøjelse af mælkesukker 94
Fotosyntese 24 Danskere har en mutation 94
Insekternes udvikling 61
Fødekæde 25
Tilpasning til strøm 62 Næringsstoffernes
Respiration 25
Niche 62 optagelse 95
Økologiske fodaftryk 27
Iltoptagelse 63
Nedbrydning Hurtige og
Andre dyr 65
og stofkredsløb 28 langsomme kulhydrater 96
Restaureringsprojekter
Appetitregulering 98
Kulstofs kredsløb 29 – Skjern Å 67
Kroppens energibalance 99
Drivhuseffekt 30 Skjern Å-laksens DNA 69 Overvægt 100
Kvælstofs kredsløb 33 Vandmiljø og landbrug 70 Livsstil og sundhed 100
Kvælstoffiksering 34 Randzoner og vådområder Diabetes 101
Ammonifikation 34 kan mindske iltsvind 70
Nitrifikation 35 Denitrifikation i vådområder 71
Denitrifikation 35 Bestemmelse
KROP OG
Konkurrence 35 af vandløbskvalitet 71 TRÆNING 102
Intraspecifik konkurrence 36 De unge falder fra 104
Når vandløbet Motionsanbefaling 104
Interspecifik konkurrence 37
bliver forurenet 72 Motion og livsstilssygdomme 104
Motion og
glæden ved at bevæge sig 104
Kondition og Type 1- og type 2-muskelfibre 123 P-piller og andre hormonelle
energiproduktion 105 Type 1-muskelfibre 123 præventionsformer 147
Kondition – Type 2-muskelfibre 123 P-piller 148
kroppens evne til at skaffe ilt 105 Elitesport og fiberfordeling 124 Minipiller 148
Ilt og respiration 106 Idræt og naturligt talent 124 P-plaster, p-ring og p-stav 149
Aerob og ­ Kondition 125 Sterilisation 149
anaerob energiproduktion 107 Nødprævention 150
Træning og restitution 126 Abort 150
Blodkredsløbet 108 Konditionstræning 126
Kontinuert eller Kønssygdomme 151
Det store kredsløb
og lungekredsløbet 108 intervaltræning 126 Klamydia 151
Hvilken trænings­- 126 Herpes 152
Lungernes form skal man vælge 126 HPV 152
opbygning og funktion 110 Hiv 152
Anaerobt arbejde 127
Alveolerne 110 Fødselstal og
Kreatinfosfat og glykolyse 127
Diffusion af ilt 111 ufrivillig barnløshed 153
Iltgæld – så er man forpustet 128
Udskillelse af kuldioxid 111
Lungernes arbejdsevne 111 Anaerob træning Årsager til barnløshed 153
og muskeltræthed 129 Alder og underlivsbetændelse 153
Hjertets opbygning Nedsat sædkvalitet 154
og funktion 112 Intervaltræning 129 Pas på forplantningsevnen 155
Anaerob tærskel 129
Hjertets højre side 113 Kunstig befrugtning 155
Mælkesyre eller kaliumkollaps 130
Hjerteklapper 113
Styrketræning 130 Insemination 155
Defekte hjerteklapper 113
Målet med styrketræning 130 Reagensglasmetoden 156
Kranspulsåren og
Effekt af styrketræning 131 Indsprøjtning af sædcelle 158
blodprop i hjertet 113
Flere proteintråde og enzymer 131 Etiske overvejelser 158
Sinusknuden 114
Hjertets arbejdsevne Drømmen om
– puls og slagvolumen 114 SEX, HORMONER det perfekte barn 159
Hjertets maksimale kapacitet 114 OG ØNSKEBØRN 132 Tilbud om fosterundersøgelse 159
Træning øger slagvolumen 114 Doubletest og nakkefoldscanning 160
Den maksimale puls 115 Pubertet 133 Moderkagebiopsi
Hvile- og makspuls Hormoner 134 og fostervandsprøve 161
hos andre pattedyr 116 Kromosomanalyser 161
Kroppens blodkarnet 116 Mandens kønsorganer 136 Cellerne dyrkes og
Arteriolerne Produktion af sædceller 136 kromosomerne farves 162
regulerer blodforsyningen 116 Kvindens kønsorganer 138 DNA-diagnostik 162
Kapillærerne 117 Huntingtons chorea 164
Menstruationscyklus 139 Et svært dilemma 165
Venesystemet
– sender blodet retur 118 Udvikling og modning En glidebane 165
Veneklapper og venepumpe 118 af æg i æggestokkene 139 Ægsortering
Ændringer i livmoren – hvad kan man vælge 165
Blodtryk 119 under menstruationscyklus 139 Præimplantationsdiagnostik 165
Hvornår er Samleje og befrugtning 142 Donorbørn 166
blodtrykket for højt 119 Fra ægsortering til designerbørn 166
Årsager til for højt blodtryk 119 Graviditetstest 143
For lavt blodtryk 120 Fra æggeleder til livmor 143
Blodtryksmåling 120 Fosterudvikling i livmoren 144 PÅ OPDAGELSE
Kroppens muskler 121 Prævention 146 I GENERNE 168
Kondomer 146 Kromosomerne 169
Musklernes opbygning 122
Muskelcellernes Pessar 146 DNA 171
energiproduktion 122 Spiral 147
Cellens livscyklus 173

5
 Interfasen 173 De grønne øjne 194 Dinosaurernes tidsalder 221
DNA-replikation 174 To forældre med brune øjne Pattedyrenes tidsalder 221
Mitose 174 kan få børn med Evolution 222
Mitosens fire faser 175 blå og grønne øjne 195
Charles Darwin
Arvematerialet Vi er alle forskellige 196 – evolutionsteoriens far 222
indeholder gener 176 Meiose 196 Levende
Genet 176 Første meiotiske deling 197 organismer er forskellige 222
Proteiner og Anden meiotiske deling 198 Evolutionsteorien 223
det centrale dogme 177 Kvindens meiose er anderledes 198 Livets mangfoldighed 223
Proteinsyntesen 179 Når der sker fejl i meiosen 198
Kromosomtalsmutationer 199 Artsbegrebet 223
Transskription og splejsning 179 Andre typer Artsdannelse 224
Translation 179 kromosommutationer 201 Levende organismer
Genetik og Genmutationer 201 sættes i system 224
Moderne taksonomi 225
genetiske egenskaber 181 Genteknologiske Alt liv er beslægtet 225
Øjenfarve – et eksempel undersøgelser 203 Livets træ 226
på en genetisk egenskab 182 PCR-teknikken 203 Menneskets plads i livets træ 226
Nedarvningsmønstre PCR-cyklus 204 Liv i ekstreme miljøer 227
for monogene egenskaber 183 Gelelektroforese 205 Termofile bakterier 227
Laktoseintolerans – et eksempel Evnen til at smage Bjørnedyr 228
på en monogen egenskab 183 bitterstoffet PTC 206 Er der liv andre
Mendels 1. lov DNA-sekventering 207 steder i universet? 229
– kønscelleloven 184 Det humane genom 208 Vores naboplanet Mars 229
Krydsningsskemaer 185 En personlig DNA-profil 209
Fregner 186 Naturlig selektion 230
Ophavsanalyser 210
Rødt hår 187 Darwins finker 232
DNA-chippen 211
Stamtavler 189 Hvad er det særlige
Analyse af stamtavler 189 ved Darwins finker? 233
Føllings sygdom 189 LIVETS UDVIKLING 214 Birkemåleren 233
Kønsbundne egenskaber 191 Livets alder 215 Multiresistente bakterier 236
Nogle egenskaber Udvikling af resistens 237
Livets opståen 215
Kan problemet med
bestemmes af flere gener 192
Mendels 2. lov Miller-Urey eksperimentet 215 multiresistente bakterier løses? 237
– uafhængighedsloven 192 Kunstigt liv 216 De blå øjne 240
Blodtyper 192 Livets historie 219 Stikord 242
AB0-systemet 192 Jorden afkøles og livet opstår 219
Rhesus-systemet 193 Den eukaryote celle opstår 219 Litteraturliste 246
Blodtypebestemmelse og -genetik 193 Flercellede organismer Billedliste 247
og den kambriske eksplosion 220

6
Forord
Biologi i udvikling er en grundbog
skrevet til undervisningen i biologi C.
Den dækker sammen med kapitlet Mi-
krobiologi som ligger på bogens hjem-
meside læreplanernes kernestof for de
gymnasiale uddannelser og giver sam-
tidig mulighed for fordybelse i bogens
forskellige temaer.
Biologi i udvikling har et indleden-
de kapitel om det levende – det der jo
er hele baggrunden for vores under-
visning – og om cellers opbygning og
transportprocesser.
Derefter følger tre økologikapitler, et
indledende med basisstof og to med
temaet vand.
Fysiologien dækkes af kapitler om
kost, fordøjelse og sundhed, motion
og træning samt forplantning og hor-
moner.
Klassisk genetik gennemgås med man-
ge eksempler, og endelig er evolution
grundigt behandlet som en nyskabel-
se i en lærebog til C-niveau.
Naturvidenskabelig metode og speci-
fikke bioteknologiske metoder indgår
hvor det er relevant.
Fagudtryk er kursiveret i forbindelse
med forklaring af dem, og i stikords-
registret er det eller de relevante side-
tal ligeledes kursiveret.
Der er udviklet et stort antal interak-
tive opgaver og øvelser til bogen. De
interaktive elementer kan findes på
www.nucleus.dk sammen med bo-
gens figurer og øvrige supplerende
materialer eller tilgås direkte ved at
trykke på de små -ikoner der fun-
gerer som dybe links til det spe-
cifikke interaktive element.
Download bogens ordforklaringer.
Download mikrobiologikapitlet.
Forfatterne og Nucleus Forlag,
august 2018
Forord 7
H
VAD ER LIV?
a b
c d
Det særlige ved biologi der adskiller
det fra andre naturvidenskabelige fag,
er at det udelukkende beskæftiger sig
med liv og de fysiske og kemiske for-
hold der muliggør liv. Levende orga-
nismer spænder fra de mindste bakte-
rier der er under en mikrometer i dia-
meter og vejer mindre end en milliard-
tedel gram til blåhvalen. Med sin læng-
de på op til 30 meter og masse på op til
200 ton er blåhvalen det største dyr der
har levet på jorden. Blåhvalens størrel-
se blegner dog hvis man sammenligner
med de californiske redwoodtræer og
sequoiatræer, der kan blive mere end
100 meter høje og hvis stammer bli-
ver mange meter i diameter, se figur 1.
Men hvad er liv egentlig? Dette spørgs-
mål er overraskende nok ikke så let at
besvare, og der findes derfor ingen klar
definition på hvad liv er. I mangel på
e
Figur 1. a. Rød fluesvamp.
b. Escherichia coli (E. coli)
bakterier på overfladen af et
salatblad. c. Blåhval. d. Ege-
efterårstakmåler. e. Redwood.
en definition har biologer i stedet op-
stillet en række kriterier der er fælles
for langt de fleste levende organismer:
• De består af celler.
• Deres celler er afgrænset fra resten af
verden ved hjælp af cellemembraner.
• De er i stand til at optage næring.
• De har et stofskifte.
• De kan udskille affaldsstoffer.
• De har et arvemateriale der bestem-
mer deres egenskaber.
• De kan få afkom.
• Der kan opstå ændringer i arvema-
terialet, og disse kan nedarves.
• De lever ikke evigt.
I langt de fleste tilfælde kan vi let skel-
ne om noget er eller har været levende,
selvom ikke alle ovenstående kriterier
er opfyldt. Muldyret er en såkaldt hy-
brid idet dens forældre tilhører de to
Hvad er liv? 9
 Figur 2. Æsel og muldyr.
forskellige arter, æsel og hest, se figur
2. Selvfølgelig er muldyr levende, men
da langt de fleste muldyr er sterile op-
fylder de ikke kriteriet om, at de skal
kunne få afkom.
Virus
Virus er afgrænsede mikroskopiske
partikler med eget arvemateriale, der
Livets forudsætninger
Forudsætningerne for liv er bl.a. ad-
gang til energi, vand og beskyttelse
mod uv-lys.
Energi
Alle levende organismer har behov for
en energikilde for at de kan udføre de-
res livsprocesser. De får energi fra at
10 Hvad er liv?
Figur 3. Elektronmikroskopi af coronavirus.
har meget tilfælles med levende orga-
nismer, se figur 3. Der er dog også nog-
le fundamentale forskelle der gør, at vi-
rus af mange forskere betragtes som et
grænsetilfælde mellem liv og ikke liv.
En viruspartikel har eksempelvis ikke
selv noget stofskifte, og virus er ikke i
stand til at formere sig uden hjælp fra
en levende celle.
nedbryde energirige organiske mole-
kyler. Nogle organismer kan selv op-
bygge energirige organiske molekyler
alene ud fra energifattige uorganiske
forbindelser som H2O (vand) og CO2
(kuldioxid). Sådanne organismer kal-
des for autotrofe. De fleste autotrofe
organismer får energien til denne op-
bygning fra solens energirige stråler i
en proces der kaldes for fotosyntese.
Alle ikke autotrofe organismer opta-
ger energirige organiske forbindelser
fra deres omgivelser. Sådanne organis-
mer kaldes for heterotrofe. Læs meget
mere om dette i afsnittet Energi i øko-
systemet side 24.
Flydende vand
Flydende vand er livsnødvendigt for
at levende organismer kan overleve og
formere sig. Der er mange mikroorga-
nismer der er i stand til at overleve de
mest ekstreme forhold i kortere eller
længere perioder, men uden flydende
vand kan de i bedste fald kun overle-
ve i en form for dvaletilstand. Nogle
bakterier er i stand til at overleve i en
dvaletilstand der kaldes en endospore,
se fi
­ gur 4. De kan overleve i denne form
i tusindvis af år indtil det omkringlig-
gende miljø igen er fordelagtigt, og
disse endosporer er modstandsdygti-
ge over for alt lige fra indtørring og
uv-stråling til ekstreme temperaturpå-
virkninger.
Da vand kun findes på flydende form
fra ca. 0 ˚C til ca. 100 ˚C, skal tem-
peraturen ligge inden for dette inter-
val for at vi har liv, som vi kender det.
Heldigvis bevæger jorden sig i et kreds-
løb med en passende afstand til so-
len og har en beskyttende atmosfære
hvori drivhusgasser som vanddamp,
kuldioxid og metan (CH4) er med til
at opretholde en gennemsnitstempe-
ratur på jorden på ca. 15 °C. Proces-
sen hvor drivhusgasser er med til at op-
varme jorden, kaldes drivhuseffekten,
og den er altafgørende for at livet kan
trives her på jorden. Siden industriali-
seringen har mennesket udledt større
og større mængder CO2 til atmosfæ-
ren, og resultatet af dette er at drivhus­
effekten forøges og gennemsnitstem-
peraturen på jorden langsomt øges. I
kan læse mere om drivhuseffekten og
vores indflydelse på denne i afsnittene
Kulstofs kredsløb og Drivhus­effekt si-
de 29-31.
Beskyttelse mod
solens ultraviolette stråler
Solen er på den ene side en uundvær-
lig forudsætning for liv på jorden, men
dens energirige ultraviolette stråler er
samtidig en konstant trussel mod le-
vende organismer. Ultraviolette strå-
ler er så energirige at de blandt andet
ødelægger cellernes arvemateriale, og
dette kan medføre alt fra celledød til
ukontrolleret celledeling som kræft. Figur 4. Endosporedannende
Solens uv-stråler kan blandt andet øge bakterie.
risikoen markant for at udvikle hud-
kræft hvis ikke man beskytter sig mod
dem. I kan fx undersøge effekten af uv-
lys på spirende karse.
Heldigvis har jorden et lag af ozon
(O3) der absorberer en stor del af so-
lens uv-stråler. Uden jordens beskyt-
tende ozonlag er det svært at forestil-
le sig, at livet kunne trives her på jor-
den. Desværre har vores brug af de så-
kaldte CFC-gasser i en række industri-
elle sammenhænge medført at ozonla-
get er blevet markant tyndere, og over
polerne er det i perioder næsten helt
væk. Brugen af CFC-gasser er heldig-
vis mindsket meget siden slutningen
af 1980’erne, og nu er håbet at atmo-
sfæren selv med tiden kan genopret-
te skaderne, som brugen af CFC-gas-
ser medførte.
Hvad er liv? 11

Figur 5. Illustration af hvordan
man i middelalderen troede
gnavere som mus og rotter
opstod spontant, hvis de rette
forhold var til stede.
Forsøgsstart
Efter en uge
Åbne glas
12 Hvad er liv?
Spontan genese
En af de mest grundlæggende forud-
sætninger for liv som vi kender det,
er at levende organismer altid opstår
som afkom af andre levende organis-
mer. Dette kan selvfølgelig ikke altid
have været sådan da det første liv lo-
gisk må være opstået fra ikke levende
materialer. Hvorvidt liv er opstået en
eller flere gange ved vi ikke med sik-
kerhed, men er det opstået flere gan-
ge ser det ud til, at kun én type liv har
overlevet. Undersøgelser viser at alt liv
på jorden er beslægtet med hinanden,
og alle er efterkommere af den samme
type organisme der levede for over 3,5
milliarder år siden.
Spontan genese er idéen om at liv opstår
spontant fra ikke levende materiale,
hvis blot de rette forudsætninger er til
Tætlukkede glas Glas med
fintmasket net
stede. For eksempel troede man i mid-
delalderen på at en krukke med korn
dækket med beskidt tøj, i løbet af få
dage ville medføre, at der opstod leven-
de mus i krukken, se figur 5.
I dag ved vi at denne teori er forkert,
og at musene selvfølgelig ikke opstår
i krukken, men blot kommer til ude-
fra lokket af duften af det friske korn
– men sådan har det langt fra altid væ-
ret. Under oplysningstiden i Europa
førte udviklingen af mikroskopet til
store opdagelser inden for biologien.
Blandt opdagelserne var cellen og en
lang række encellede mikroorganis-
mer der var for små til, at man kun-
ne se dem med det blotte øje. Selvom
man altså kendte til mikroorganis-
mer allerede i slutningen af 1600-tal-
let, skal man helt frem til midten af
1800-tallet før teorien om spontan ge-
nese endelig bliver afvist af videnska-
ben. Det var især to berømte eksperi-
menter der var med til at vise, at spon-
tan genese ikke findes.
Francesco Redis forsøg
I 1668 udgav den italienske viden-
skabsmand Francesco Redi en bog
hvori han beskriver et eksperiment
omkring spontan genese. I samtiden
var den almindelige forståelse at flue-
larver opstår spontant i kød der råd-
ner. Redis forsøg var i al sin enkelhed
et fint eksempel på et kontrolleret na-
turvidenskabeligt eksperiment. Redi
Figur 6. Illustration af Fran­cesco Redis berøm-
te forsøg der beviser at maddiker ikke opstår,
hvis fluerne ikke kan lægge æg i kødet.
placerede friskt kød i tre forskellige
glas. Det første glas lod han stå uden
låg. Det andet glas var lukket med et
tætsiddende låg. Det tredje glas var
lukket med et tætsiddende fintma-
sket net. Glassene blev nu alle place-
ret udenfor i nogle dage hvorefter re-
sultaterne i de tre glas kunne sammen-
lignes. Figur 6 viser resultatet af Redis
eksperiment.
Louis Pasteurs forsøg
I 1859 udførte Louis Pasteur et berømt
eksperiment der på en overbevisende
måde gjorde op med ideen om spontan
genese. Eksperimentet er i sin grund­
idé meget lig Francesco Redis tidligere
eksperiment. Til forskel fra Redis eks-
periment der med fluer og fluelarver
var rimeligt let for almindelige men-
nesker at se og acceptere, omhandle-
Forsøgsstart
Kødsuppe
Sterilisering
Efter en uge
de Pasteurs forsøg mikroorganismer
der var usynlige med det blotte øje.
Pasteurs hypotese var at liv aldrig op-
stod af ingenting, men altid ud fra an-
det liv. For at teste denne hypotese op-
stillede han et meget simpelt forsøg: I
to kolber opvarmede han en kødsup-
pe til kogepunktet for at dræbe alt liv
der måtte være i suppen fra start. Der-
efter trak han halsen ud i et bugtet rør
på den ene af kolberne, det forhindre-
de ting fra luften i at falde direkte ned
i kolben. Bortset fra dette rør var de
Forsøgsstart
to kolber identiske, se figur 7. Efter en
uge så man ingen tegn på liv i kolben
med det bugtede glasrør, mens der var
en kraftig vækst af bakterier i den an-
den kolbe. Forsøget var meget simpelt,
men betydningen stor idet videnska-
ben herefter endelig opgav teorien om Kødsuppe
spontan genese.
Sterilisering
Figur 7. Louis Pasteurs berømte
forsøg.
Efter en uge
Ingen bakterievækst Kraftig bakterievækst
Hvad er liv? 13
 a b
Figur 8. Fotos af forskellige
typer celler. a. Streptokokker.
b. Menneskeceller under deling.
c. Gærceller. d. Planteceller.

c d

Cellen
Levende organismer er opbygget af cel-
ler. Sammenligner man levende orga-
nismer, opdager man at der findes to
hovedtyper af celler. Dem uden celle-
kerne kaldes for prokaryote celler, og
denne celletype finder vi hos alle bak-
terier. Celler der har en cellekerne, en
såkaldt nukleus, kaldes for eukaryote
celler. Den eukaryote celletype findes
hos alle andre levende organismer her-
under flercellede organismer som dyr,
planter og svampe, samt en række en-
cellede organismer der normalt sam-
les under fællesbetegnelsen protozoer.
Ved hjælp af et almindeligt lysmikro-
skop er det muligt at se nærmere på
forskellige celletyper, se figur 8. Både
prokaryote og eukaryote celler er om-
sluttet af en cellemembran der regulerer
hvilke stoffer, der kan passere ind og
ud af cellerne. Alle celler indeholder en
vandig væske, det såkaldte cytoplasma,
hvori cellens bestanddele befinder sig.
En af de strukturer der findes i stort
antal i alle celler, er ribosomet. Riboso-
merne er cellens proteinfabrikker. Læs
om cellernes proteinsyntese side 179 ff.

14 Hvad er liv?
Den prokaryote celle Ydre plasmamembran
Peptidoglykan
Den prokaryote celle er mere simpel
end den eukaryote celle. Prokaryote
celler har yderst en cellevæg der består
af stoffet peptidoglykan. Peptidogly-
kan består af en bestemt type kulhy-
drater bundet sammen af særlige pro-
teiner, se figur 9. Der findes to for-
skellige typer cellevægge hos bakteri-
er. Forskellen på cellevæggene gør at
man ved hjælp af en teknik der kaldes Grampositiv Gramnegativ
Peptidoglykan
gram-farvning, kan inddele bakterier i Cellemembran
henholdsvis grampositive og gramnegati-
ve bakterier. De grampositive bakteri- Figur 9. Forskellen på cellevæggen hos grampositive og gramnegative bakterier.
ers cellevæg består af et tykt lag pepti-
doglykan, mens de gramnegative bak-
terier har et tyndere lag peptido­glykan.
Til gengæld har de gramnegative bak- de ikke tilhører samme art. Plasmider
terier yderst en særlig ydre plasma- ­indeholder ofte gener der giver bakteri-
membran der i opbygning minder om er forbedrede livsbetingelser under sær-
cellemembranen, derfor farves de ik- lige miljøforhold. Det kan for eksempel
ke på samme måde som de gramposi- være gener der gør bakterien resistent
tive bakterier. Forskellen på cellevæg- overfor bestemte typer antibiotika, el-
gens opbygning gør ydermere at det ler gør bakterien i stand til at produce-
normalt kun er grampositive bakteri- re særlige giftstoffer.
er der kan behandles med penicillin og
lignende antibiotika.
Cellemembran Kromosom
Under cellevæggen findes cellemem- Ribosom Cellevæg
branen der omkranser cytoplasmaet. I Plasmid
cytoplasmaet findes blandt andet næ-
ringsstoffer, bakteriernes arvemateriale
og deres ribosomer. Bakteriernes arve-
materiale udgøres kun af ét kromosom
der består af dobbeltstrenget DNA, der
er snoet på en måde så det ikke fylder
så meget i cellen, se figur 10. Bakterier
er haploide hvilket betyder, at de kun
har én kopi af deres arvemateriale. Der-
udover har bakterier ofte et eller flere
ringformede minikromosomer, de så-
kaldte plasmider. Et plasmid er et lille
stykke arvemateriale som bakterier kan
udveksle med hinanden – også selvom Figur 10. Den prokaryote celle.

Hvad er liv? 15
 Den eukaryote celle
Eukaryote celler er i gennemsnit næ-
sten 10 gange større end en prokaryot
celle. Den eukaryote celle har udover
cellekernen, også en række andre ka-
rakteristika. Cellekernen er omsluttet
af en kernemembran der indeholder
små proteinporer hvorigennem stof-
fer som enzymer og RNA frit kan pas-
sere, se figur 11.
Kernemembran Kromosom
Kernepore Cytoplasmaet i en eukaryot celle er
mere komplekst end hos de prokaryo-
Figur 11. Cellekernen med te celler og indeholder blandt andet et
kromosomer og kerneporer. cytoskelet. Cytoskelettet fungerer som
cellens indre skelet og er med til at give
cellen form, men det er også med til at
regulere transporten af forskellige stof-
fer rundt i cellen. Alle eukaryote celler
indeholder små organeller der er om-
sluttet af en membran, se figur 12. Et
organel i cellen kan sammenlignes med
kroppens organer der hver især udfø-
Figur 12. Den eukaryote celle.
Ru ER Glat ER
Ribosomer
Cellekerne Mitokondrie
Cellemembran
16 Hvad er liv?
rer forskellige funktioner. Et af de vig-
tigste organeller der findes i stort an-
tal i alle eukaryote celler, kaldes mito-
kondrier. Mitokondriernes primære
funktion er at udvinde energi til cel-
lens livsprocesser ved respiration, dvs.
aerob nedbrydning af organiske stoffer
til kuldioxid og vand. Planteceller har
desuden et særligt organel der kaldes
et grønkorn eller en kloroplast. Det er
her fotosyntesen foregår. Læs mere om
celler, respiration og fotosyntese i af-
snittet Energi i økosystemet side 24 ff.
Den eukaryote celles ribosomer har
grundlæggende samme funktion som
hos de prokaryote celler, men der er
dog den forskel at nogle ribosomer
er bundet til et membrankompleks
der kaldes endoplasmatisk retikulum
(ER). Når ribosomer på den måde er
bundet til ER, får ER en mere ru over-
flade, og derfor kaldes denne type ER
også for ru ER. Det ru ER’s funktion er
at producere proteiner der enten skal
bruges i cellemembranen eller uden
for cellen, som eksempelvis fordøjel-
sesenzymer. Det glatte endoplasma-
tiske retikulum derimod medvirker i
forskellige stofskifteprocesser som fx
produktionen af fosfolipider til cel-
lemembranen.
Planteceller og svampeceller er ander-
ledes end dyreceller da de har en stiv
cellevæg uden for cellemembranen.
Cellevæggen er med til at give celler-
ne struktur og beskyttelse. Hos plan-
ter består cellevæggen hovedsageligt af
kulhydratet cellulose mens dette stof
ikke findes i svampes cellevægge, der
primært består af kulhydratet kitin.
Cellemembranen
og transportprocesser
Cellemembranens opgave er bl.a. at regu- Cellemembran
lere hvilke stoffer der kommer ind og Fosfolipid Fosfat
ud af cellen. Cellemembranen er op-
bygget af et dobbelt lag af et stort antal Lipider
løst sammenhængende enheder af et
særligt molekyle der kaldes for et fos-
folipid. Et fosfolipidmolekyle består
af en fosfatgruppe bundet til to fedt-
syrer, se figur 13.
I cellemembranen vender de hydrofobe Figur 13. Cellemembranens opbygning.
(vandskyende) fedtsyrer ind mod hin-
anden, mens den hydrofile (vandel-
skende) fosfatdel af molekylerne enten
vender ud mod omgivelserne eller ind
mod cellens cytoplasma. Cellemem-
branens særlige opbygning gør at den
kun tillader små uladede molekyler og
fedtopløselige stoffer at trænge igen-
Luftarter O2
nem. Andre stoffer kan ikke passere CO2
membranen uden hjælp. Man siger at N2
membranen er halvgennemtrængelig
eller semipermeabel, se figur 14. Små uladede Alkohol
fedtopløselige Glycerol
molekyler Fedtsyrer

Store uladede Kulhydrater

molekyler

Ladede stoffer K+ Cl- Na+

Proteiner
Aminosyrer
ATP

Figur 14. Den semipermeable membran er gennemtrængelig for nogle mindre

uladede molekyler mens ladede og større molekyler ikke kan passere uden hjælp.

Hvad er liv? 17
 Signalstof der opfanges
En anden type vigtige membran­
fra omgivelserne
proteiner er receptorer der er i stand til
Signalstof der fremvises
at opfange signalstoffer fra omgivel-
til omgivelserne
Receptor serne eller fremvise signaler til omgi-
velserne. På den måde kan cellen kom-
Overflademolekyle munikere med andre celler eller san-
se bestemte stoffer i omgivelserne, se
Cellens ydre ­f igur 15. Receptorer er af afgørende
betydning for dyrs hormonregulering,
nerve­system og immunsystem.
Cellemembran

Cellens indre
Figur 15. Cellen har på overfladen både receptorer og molekyler der karakteriserer
den enkelte celle.
I cellemembranen findes en række
forskellige transportproteiner, (se fi-
gur 17). Et transportprotein kan en-
ten være en kanal eller en pumpe der
kan benyttes, når større molekyler
eller ladede ioner skal gennem cel-
lemembranen. Ved transport gennem
en cellemembran skelner man mellem
passiv transport og aktiv transport.
Passiv transport
De processer ud og ind gennem cel-
lemembranen som ikke kræver ener-
gi, kaldes passive transportprocesser.
Diffusion
Molekyler er altid i bevægelse. Når de
enkelte molekyler støder ind i hinan-
den, påvirker de hinandens bevægel-
se, og dette vil med tiden medføre at
molekylerne ender med at være nogen-
lunde jævnt fordelt i det tilgængelige
rum. Denne proces kaldes for diffusion,
se figur 16. Da cellemembranen er gen-
nemtrængelig for små molekyler som

O2 CO2
Figur 16. Diffusion af gasser
igennem en cellemembran.

Tid Tid
Se animation af diffusion.

Nettobevægelse af CO2 Nettobevægelse af CO2 Ligevægt af CO2

Nettobevægelse af O2 Nettobevægelse af O2 Ligevægt af O2

18 Hvad er liv?
O2 og CO2, vil disse tilfældigt og uden
brug af energi fra cellen, frit bevæge
sig igennem membranen og med tiden
ende med at være fordelt nogenlunde
jævnt på begge sider. Når dette er sket,
betyder det ikke at molekylerne hol-
der op med at bevæge sig. De vil hele
tiden bevæge sig rundt mellem hinan-
den og støde ind i hinanden, men der
vil ikke længere ske nogen nettobevæ-
gelse fra den ene side af membranen til
den anden da der i gennemsnit vil væ-
re lige mange molekyler, der bevæger
sig den ene vej og den anden vej igen-
nem membranen. Hvis man betragter
nettoresultatet af diffusionsprocesser,
forløber de altid fra steder med en høj
koncentration af molekyler til steder
med lavere koncentration.
Et vigtigt eksempel på diffusion fin-
der vi i lungerne hvor ilt diffunderer
fra lungerne over i blodet, fordi ilt-
koncentrationen er større i lungerne
Specifikke
transportproteiner
Ydre
Indre
end i det blod der føres forbi lunger-
ne. Omvendt vil blodet afgive CO2 til
lungerne da koncentration i blodet
her er den største. Læs mere om det-
te i ­afsnittet Lungernes opbygning og
funktion side 110.
Faciliteret diffusion
Nogle molekyler som fx glukose, kan
ikke frit passere cellemembranen, men
i stedet kan de optages eller udskilles
fra cellen igennem særlige transport-
proteiner. Transporten kræver ikke
energi da det blot er en diffusionspro-
ces igennem transportproteinerne, og
resultatet er som ved almindelig dif-
fusion at molekylernes nettobevægel-
se er fra steder med høj koncentrati-
on til steder med lavere koncentration.
Denne særlige diffusionsproces kaldes
for faciliteret diffusion, hvilket blot bety-
der at diffusionen skal hjælpes på vej
af særlige transportkanaler, se figur 17.
Figur 17. Eksempler på facilite-
ret diffusion.
Cellemembran
Hvad er liv? 19
 a b
Lav Høj
koncentration koncentration
af glukose af glukose Ligevægt
Netto-
bevægelse af
vandmolekyler
Cellemembran
Osmose
En særlig form for faciliteret diffusi-
on kaldes osmose. Osmose betegner
den passive transport af vandmoleky-
ler igennem nogle særlige vandtrans-
portproteiner i cellemembranen. Net-
totransporten af vandmolekyler ved os-
Mange frie Færre frie mose er altid fra siden med den højeste
vandmolekyler vandmolekyler koncentration af frie vandmolekyler til
siden med den laveste koncentration af
Figur 18. Illustration af osmose. frie vandmolekyler, se figur 18. Det sær-
lige ved osmose i forhold til diffusion
er at vandopløselige stoffer kan påvir-
ke koncentrationen af frie vandmoleky-
ler i en opløsning. Hvis man tilføjer et
Figur 19. Fisk konserveret i salt.
20 Hvad er liv?
vandopløseligt stof der ikke kan trænge
igennem en semipermeabel membran,
til den ene side af membranen, kan dis-
se stoffer ikke passere membranen via
diffusion. I stedet danner disse stoffer
svage bindinger til nogle af vandmo-
lekylerne der på den måde bliver bun-
det sammen og bevæger sig mindre frit,
hvilket svarer til at koncentrationen af
frie vandmolekyler bliver lavere. Derved
vil der opstå en nettobevægelse af vand-
molekyler fra den anden side af mem-
branen til siden med de opløste stoffer.
Osmose er en vigtig proces der hele ti-
den er med til at regulere mængden af
væske inden for og uden for cellerne
i kroppen, og cellerne kan ved hjælp
af vandopløselige stoffer opløst i cyto-
plasmaet regulere vandbalancen i for-
hold til omgivelserne. Cellerne vil ved
osmose hele tiden optage eller afgive
væske så de er i ligevægt med omgivel-
serne. Når der fx sker optagelse af salte
som natrium (Na+) og calcium (Ca2+) i
tyktarmen, vil de mange ioner i tarm-
cellerne bevirke at koncentrationen af
frie vandmolekyler bliver tilsvarende
lavere. På grund af den lavere koncen-
tration af frie vandmolekyler vil der
ske en nettooptagelse af vandmoleky-
ler fra tarmens hulrum til tarmvæg-
gens celler. På den måde genoptages de
mange liter fordøjelsesvæske der dag-
ligt udskilles til fordøjelseskanalen, se
afsnittet Tyktarmens funktion side 89.
Osmose er også forklaringen på at
saltning er en god måde at konserve-
re madvarer på, se figur 19. Hvis salt-
koncentrationen i madvarerne er me-
get stor, vil bakterier og svampe der in-
ficerer madvarerne, udtørre og dø på
grund af osmose.
Aktiv transport
Aktiv transport er energikrævende for cel- K+ Na+ K+
1 2
len, det koster ATP. Et vigtigt eksempel
på aktiv transport er natrium/kalium-
pumpen der sidder i cellemembranen,
se figur 20. Denne pumpes opgave er
at pumpe Na+-ioner ud af cellen og K+-
ioner ind i cellen så der skabes en ulige Pi
Na+ ATP
fordeling af disse to ioner. Hver gang der ATP
pumpes to K+-ioner ind i cellen pumpes
der tre Na+-ioner ud af cellen. Natrium/
Na+
kalium-pumpen er blandt andet nød-
vendig for at nerveceller kan sende sig- K+ Na+
3 4
naler rundt i kroppen, og for at kroppen
kan optage monosakkarider som gluko-
se og galaktose fra tyndtarmen.

Når store molekyler skal transporte-

res ind i cellerne, kan det ske ved en Pi
særlig proces kaldet endocytose. Den
Pi K+
modsatrettede proces kaldes exocyto-
se, se figur 21. Figur 20. Aktiv transport, her med Na+/K+-pumpen som eksempel.

Endocytose foregår ved at når de ønske-

de stoffer ligger tæt ved cellemembra-
nen, så krænger membranen sig sam-
men om stofferne og danner til sidst Figur 21. Illustration af de aktive transportprocesser endocytose og exocytose.
en lille ekstra blære eller vesikel, der
trækkes ind i cellen. Når amøber, små
encellede dyr, skal optage deres føde,
sker det vha. endocytose. Specielle cel-
ler i vores immunsystem kaldet makro-
fager eller ædeceller optager fremmed-
legemer som eksempelvis bakterier og
virus ved hjælp af en særlig form for
endocytose der kaldes fagocytose. Endocytose

Exocytose foregår ved at membranen på

en vesikel inde i cellen vokser sammen
med cellemembranen og udskiller ve-
siklens indhold til cellens omgivelser.
Bugspytkirtlens celler udskiller blandt
andet en række fordøjelsesenzymer ved
hjælp af exocytose. Exocytose

Hvad er liv? 21
KOSYSTEMERNE OG OS
Vi tænker måske ikke lige over det
på den måde, men vi er en del af
økosystemet på samme måde som fx
en ræv eller en bjørn – eller måske vil
vi hellere sammenligne os med vores
nærmeste slægtninge, de store men-
neskeaber. Vi spiser andre organismer,
planter og dyr, og vi udskiller affalds-
stoffer der kan vende tilbage til jorden
som gødning. Vi vokser op, formerer
os og dør og kan også på den måde
indgå i kredsløbet af stoffer.
– Og så er vi alligevel ikke helt som de
andre, vi manipulerer nemlig i meget
højere grad, på godt og ondt, med vo-
res omgivelser. Vi dyrker jorden og hol-
der husdyr, vi erstatter urskove med
plantager, vi importerer og eksporterer
a b
e
c d
varer jorden rundt, og frem for alt bru-
ger vi enorme mængder energi.
Økologi handler kort sagt om samspil-
let mellem arterne indbyrdes og mel-
lem arterne og det miljø de lever i, og
derfor er vi som art selvfølgelig en del
af det.
Vi kan betragte hele jorden som et øko-
system, men vi kan også inddele jorden i
en række forskellige økosystemer som
er indbyrdes forbundne, se figur 22.
Disse økosystemer har hver deres sær-
præg, men de er i princippet opbyg-
get ens. I de følgende afsnit gennemgås
nogle generelle begreber som gælder,
uanset om vi beskæftiger os med ha-
vet, skoven, åen, landbruget eller byen.
Figur 22. a. Boblerev i det nord-
lige Kattegat. Revene består
af sandsten, omkring stenene
bobler methangas op fra hav-
bunden. Boblerev har et meget
rigt dyreliv. Her ses sandkrabbe
og dødningehånd. Dødninge-
hånd er en koral, dvs. en koloni
af polypdyr, i modsætning til
tropiske koraller har de ikke et
kalkskelet.
b. Dansk bøgeskov nær Hald
i Jylland. Det er vores almin-
deligste løvskovstype. I dag
ligger denne bøgeskov som
naturskov, dvs. træerne er
efterkommere af naturligt
indvandrede træer, men der har
tidligere været stor menneske-
lig påvirkning. I dag er dele af
skoven urørt, i andre dele er
der plukhugst.
c. Suså på Sjælland. På denne
strækning er åen ikke regule-
ret, men den modtager mange
næringssalte fra de omkring-
liggende marker.
d. En moden bygmark. I Dan-
mark er 720.000 ha tilsået med
byg, det er omkring en sjet-
tedel af vores samlede areal.
Hvert år tilføres dette økosy-
stem energi i form af sol og
fossile brændstoffer, desuden
gødes og sprøjtes der. Ved høst
fjernes det meste af den vækst
der står over jorden.
e. ’Isbjerget’, Århus Havn. Byer
kan også betragtes som øko-
systemer, de mennesker som
bor i byen importerer energi til
bl.a. transport og husholdninger
og en mængde fødevarer. En
stor del af affaldet sendes ud af
byen.
Økosystemerne og os 23
 Energi i økosystemet
Energien strømmer igennem et økosy-
stem. Den kommer ind som solenergi,
og den forlader systemet som varme,
men undervejs er der sket en masse, se
figur 23. Solenergien driver planternes
fotosyntese, ved den proces opbygger
planterne organisk – dvs. energirigt –
stof, og på den måde bliver de første
led i økosystemets fødekæder. Man si-
ger også at planterne udgør det første
trofiske niveau. Organismer der kan op-
bygge organisk stof ud fra uorganisk,
kaldes for autotrofe. Da planterne bru-
Solstråling
Varmestråling
Planter Planteædere Rovdyr Toprovdyr
1. trofiske niveau 2. trofiske niveau 3. trofiske niveau 4. trofiske niveau
Nedbrydere
Varmestråling
24 Økosystemerne og os
ger lys som energikilde, kaldes de også
for fotoautotrofe. De organismer der skal
have tilført organisk stof som energi-
kilde, kaldes for heterotrofe. Det gælder
alle dyr, svampe og de fleste bakterier.
Fotosyntese
Fotosyntesen foregår i plantecellernes
grønkorn eller kloroplaster. Her om-
dannes kuldioxid og vand til glukose
vha. lyset som energikilde. Ved proces-
sen produceres ilt som affaldsstof. Re-
aktionsskemaet for fotosyntese ser så-
ledes ud:
6 CO2+ 12 H2O →
kuldioxid vand
C6H12O6 + 6 O2 + 6 H2O
glukose ilt vand
Kuldioxid fra luften diffunderer ind
gennem spalteåbninger på bladenes
underside, vand transporteres op gen-
nem planten fra rødderne, se figur 24.
Glukose kan efterfølgende omdannes
til andre kulhydrater, fedtstoffer og
proteiner. Det sidste kræver at plan-
ten optager kvælstofholdige nærings-
salte, se Kvælstofs kredsløb side 33.
Figur 23. Jorden er ét stort økosystem.
 Glukose
O2
H2O
CO2
H2O
Fødekæde
Planterne kan spises af planteæderne,
de udgør det andet trofiske niveau, og
planteæderne kan så udnyttes af rov-
dyrene som udgør det tredje trofiske
niveau. Denne rækkefølge af organis-
mer kaldes en fødekæde, se figur 25.
Da første led er levende planter der
græsses af planteæderne, så kaldes
den også en græsningsfødekæde i mod-
sætning til nedbryderfødekæden der
starter med dødt organisk stof, fx en
vissen plante. Fødekæder sættes sam-
men i fødenet.
I hvert led i fødekæden bruges den ind-
tagne energi til to ting, nemlig til at
dække organismernes eget energibe-
hov og til vækst. Det er kun den del
der bruges til vækst, som kan gå vide-
re til næste led.
Kloroplast
6 O2
Plantecelle
6 H2O
6 CO2 C6H12O6
12 H2O
Figur 24. Fotosyntese.
Respiration
Energibehovets størrelse styres af or-
ganismernes livsfunktioner, dvs. alt fra
opbygning og nedbrydning af stoffer i
cellerne til planternes optagelse af næ-
ringsstoffer og muskelbevægelser i dyr
og mennesker. Energien til aktiviteter-
ne frigives ved respirationsprocessen.
Ved respiration overføres energien fra
det organiske stof – vi bruger næsten
altid glukose som eksempel – til et stof Figur 25. Fødekæde. En del vår-
fluelarver river både levende
og døde plantedele i stykker og
spiser dem.
Vandpest Vårfluelarve Ørred
Økosystemerne og os 25
 O2
Glukose m.m. 6 O2
C6H12O6

Mitokondrie
CO2 Dyrecelle
6 H2O
H2O
6 CO2

Figur 26. Respiration. Hovedparten af processen og dannelse af

de fleste ATP sker i mitokondrierne.

Video af muskelbevægelse. kaldet ATP som vi så bruger løs af, når
vi arbejder. Se også kapitlet Krop og
træning.
Respirationen foregår i mitokondrierne
i både plante- og dyreceller, her for-
brændes glukose under iltforbrug til
kuldioxid og vand, se figur 26. Ved
processen overføres en del af energi-
en i glukose til ATP, resten af energi-
en går tabt som varme. Reaktionsske-
maet ser således ud:
C6H12O6 + 6 O2 + 30 (ADP + Pi) → 6 CO2 + 6 H2O + 30 ATP
glukose ilt kuldioxid vand
Vi opbygger og nedbryder hele tiden
ATP, se figur 27.
Planternes fotosyntese kaldes bruttopri-
mærproduktion, BPP, og respirationen
kaldes R. Væksten kaldes nettoprimær-
produktion, NPP, dvs.
NPP = BPP - R
Når vi udfører energikrævende proces-
ser – og det gælder alle levende orga-
nismer – overføres energien i sidste en-
de til varme. Derfor kan den del af den
producerede eller indtagne energi der
går til respiration, ikke udnyttes af an-
dre, vi kalder det respirationstabet. Da
der er sådan et respirationstab i hvert
led af fødekæden, bliver der mindre og
mindre energi der kan overføres fra det
ene trofiske niveau til det andet. Eller
sagt på anden måde, der bliver min-

ADP ATP
Figur 27. Opbygning og spalt-
ning af ATP.
+ Energi

Adenin Ribose Fosfat-ioner

Adenosin

26 Økosystemerne og os
dre og mindre mad tilovers til det næ-
ste led i fødekæden, det kan illustre-
res som en fødepyramide, se figur 28.
Der kan sagtens være flere end tre tro-
fiske niveauer, små rovdyr kan blive
spist af større rovdyr, men pga. respi-
rationstabet er en fødekæde sjældent
mere end fire til fem led.
Et dyr bruger kun den energi det får
ved at æde. Vi mennesker bruger og-
så andre energikilder end mad fordi
vi dækker en lang række andre behov
som fx opvarmning af huse og trans-
port. Den påvirkning af økosystemet
som vores behov medfører, kan måles
på det økologiske fodaftryk.
Økologiske fodaftryk
De behov som vi har ud over føden,
kan vi kalde bekvemmelighedsbehov.
Der er dog store globale forskelle på
hvor bekvemt vi har det, se figur 29.
Det økologiske fodaftryk er en måleme-
tode som kort fortalt går ud på at be-
regne hvor stort et areal hvert enkelt
Respirationstab kan måles
som varmestråling
4. trofiske niveau
3. trofiske niveau
2. trofiske niveau
1. trofiske niveau
Figur 28. Fødepyramide. Der
menneske skal bruge for at opfylde si- sker et respirationstab i hvert
ne behov uanset om det kun gælder led, dvs. i hvert trofisk niveau,
det betyder at der er mindre
den nødvendige mad, tøj og bolig eller
energi tilovers til det næste led.
det også omfatter flyrejser, elektronik
og store bøffer.
Forsøg med fotosyntese og
I 2008 skulle en indbygger i Østtimor i respiration.
gennemsnit bruge 0,45 ha, en dansker
skulle bruge 8,22 ha og en person fra
Qatar brugte 11,64 ha. Til sammen-
ligning brugte en gennemsnitsameri-
kaner 7,17 ha eller ca. 9 fodboldbaner.
Figur 29. Drengen fra Østtimor
sætter med al sandsynlighed
et væsentligt mindre økologisk
fodaftryk på verden end den
europæiske kvinde gør.
Økosystemerne og os 27

Figur 30. Dødt træ bliver ned-
brudt af svampe.
28 Økosystemerne og os
En ha er 10.000 m2. Arealbetegnelsen
er egentlig gha der står for ’global hec-
tare’, dvs. et fiktivt areal med en gen-
nemsnitlig produktivitet.
Hvis alle mennesker på jorden får det
samme energiforbrug som os, får vi
brug for fem jordkloder, spørgsmålet
er bare hvor de fire andre skal komme
fra. På WWF’s hjemmeside kan I finde
flere oplysninger og beregne jeres eget
fodaftryk.
Nedbrydning og stofkredsløb
De planter og dyr – eller dele af dem –
som ikke bliver ædt, bliver nedbrudt,
se figur 30. Det er især bakterier og
svampe som skaffer sig energi ved ned-
brydning. De udgør nedbryderfødekæ-
den. På samme måde som hos planter
og dyr frigives energien ved respira-
Vi kan dele vores energiforbrug op på
alt fra produktion af en liter mælk til
produktion og brug af en mobiltele-
fon. I 2002 lavede Miljøstyrelsen en
beregning på omkostningerne ved en
mobiltelefon fra vugge til grav, det blev
rundt regnet 270 MJ. MJ står for me-
gajoule og er det samme som 1.000 kJ.
Mobiltelefoner i dag er små vidundere
sammenlignet med dem vi havde den-
gang, men pga. skærmen er energifor-
bruget næppe blevet mindre.
tion, i hvert fald når der er ilt nok til
stede, dvs. aerobt. I situationer med ilt-
mangel, dvs. der er anaerobt, kan man-
ge mikroorganismer frigive energi via
gæring. Et eksempel er alkoholgæring,
bemærk at der opbygges langt færre
ATP-molekyler end ved respiration:
C6H12O6 + 2 (ADP + Pi) →
glukose
2 C2H5OH + 2 CO2 + 2 ATP
ethanol
Dyr og planter indeholder et utal af or-
ganiske stoffer, fx proteiner og DNA.
Proteinerne er opbygget af aminosyrer,
og alle aminosyrer indeholder kvælstof
eller nitrogen, N. DNA indeholder bå-
de kvælstofholdige baser og fosfat.
Takket være nedbryderne indgår alle
stoffer i diverse stofkredsløb. Der er fx
vands, kulstofs, kvælstofs og fosfors
kredsløb.
Stofkredsløbene foregår samtidigt og
er ofte indbyrdes forbundne, men for
nemheds skyld betragter vi dem et ad
gangen.
Hvis vi ser på reaktionsskemaerne for
fotosyntese og respiration igen, kan
man let se at det er de samme stoffer
som cirkulerer:
fotosyntese
6 CO2 + 12 H2O → C6H12O6 + 6 O2 + 6 H2O
Både ilt, vand og de to kulstofforbin-
delser CO2 og glukose cirkulerer.
Man kan ikke sige at det ene kreds-
løb er vigtigere end det andet, men i
offentligheden er der meget fokus på
kulstofs globale kredsløb. Det skyldes
den øgede drivhuseffekt som er i færd
med at ændre jordens klima.

og respiration
C6H12O6 + 6 O2 → 6 CO2 + 6 H2O

Kulstofs kredsløb
Kulstofkredsløbet skal egentlig indde- (calciumkarbonat, CaCO3) foregår på
les i to kredsløb: følgende måde:

1. Det biologiske kredsløb som har en CO2 + H2O + CaCO3 → Ca2+ + 2 HCO3- Figur 31. Det biologiske
hurtig omsætningstid. kulstofkredsløb.
2. Det geokemiske kredsløb som har
en meget langsom omsætningstid,
CO2
det skal måles i millioner af år.

Det biologiske kredsløb skyldes de Planter

­levende organismers fotosyntese og
respiration. Den mængde CO2 der fri-
gøres ved planters, algers, dyrs og ned-
bryderes respiration, optages igen ved
planters og algers fotosyntese. Det be- Dyr
Alger
tyder at der er ligevægt mellem CO2-op- Dyr
tagelse og CO2-udskillelse, se figur 31.

I det geokemiske kredsløb bruges CO2 Nedbrydere

både til at nedbryde og opbygge bjerg-
arter. Nedbrydning af kalkbjerarter Nedbrydere

Økosystemerne og os 29

Figur 32. Møns Klint.
Figur 33 Det globale kulstof-
kredsløb. Tal med hvidt viser
depotstørrelser, sorte tal viser
kulstofstrømme. Kilde: NASA.
CO 2 i luften går i forbindelse med
vand – både i vandmiljøer og i jord-
bunden:
CO2 + H2O → H2CO3 → H+ + HCO3-
I havet danner mange levende organis-
mer fra encellede alger og dyr til koral-
ler, snegle og muslinger kalkskaller af
calciumkarbonat, CaCO3, de bruger
HCO3- og calcium, Ca2+:
2 HCO3- + Ca2+ → CaCO3 + CO2 + H2O
Når organismerne dør, ender en stor
del af dem på havbunden hvor kalken
kan ophobes i store lag – vi kan fx se
den hævede havbund på Møns Klint,
se figur 32. Klinten består af kalkskal-
lerne fra mikroskopiske alger.
Alt i alt deponeres der på den måde CO2
som ellers ville være endt i atmosfæren.
Fremstillingen er forenklet.
Omdannede rester af planter og dyr
som levede for mere end 100 mio. år si-
den, er blevet til kul, olie og naturgas
– se næste afsnit. Når vi i dag brænder
kul, olie og gas af, så føres CO2 tilbage
til atmosfæren, se figur 33.
Drivhuseffekt
CO2 er en gasart som har den egenskab
at den tillader solstrålingen at træn-
ge igennem og ind til jorden, men den
hæmmer den mere langbølgede varme-
stråling i at slippe væk fra jorden. På
den måde virker CO2 ligesom vindues-
glas eller som et drivhus omkring jor-
den, se figur 34.

Atmosfære
750 Gt C
Afbrænding
5,5 Gt C/år
Fotosyntese
61,4 Gt C/år 92 Gt C/år
90 Gt C/år
Respiration
60 Gt C/år

50 Gt C/år
Alger, dyr og nedbrydere Havoverflade
Biomasse og jord 3 Gt C 40 Gt C/år 1.020 Gt C
6
2.190 Gt C Gt 4G 100 Gt C/år 91,6 Gt C/år
C/ tC
/år
år
Mellemliggende
vandmasser
6 Gt
700 Gt C C/år Dybe ocean
38.100 Gt C
/år
Havbund G tC
2
150 Gt C 0,
Kul, olie og gas
? Gt C

30 Økosystemerne og os

3. Noget solstråling
reflekteres
1. Kortbølget stråling
2. Solstrålingen
opvarmer jorden
Vi har en naturlig drivhuseffekt som
vi skal være glade for, uden den ville
­jordens gennemsnitstemperatur være
-18 ˚C i stedet for +15 ˚C. Men med
stigende udledninger af CO2 fra fos-
sile brændstoffer, øges drivhuseffek-
ten. Siden år 1900 er mængden af CO2
i atmosfæren steget fra lidt under 300
ppm til 400 ppm, altså med godt 30 %.
De fossile brændstoffer, kul, olie og
gas er omdannede rester af planter og
mikroskopiske alger og dyr. Planter-
ne og algerne i forhistorisk tid fjer-
nede store mængder af atmosfærens
CO2 ved deres fotosyntese. I dag frigø-
res denne CO2 igen i hastigt tempo når
vi bruger brændstofferne, mængden
af drivhusgas øges, og balancen mel-
lem solindstråling og varmeudstråling
forrykkes så gennemsnitstemperatu-
ren stiger – mest ved polerne, mindst
ved ækvator.
4. Langbølget
varmestråling
fra jorden
5. Noget varmestråling
absorberes af
drivhusgasser og
medfører øget
opvarmning
Figur 34. Drivhuseffekt.
Havet optager store mængder CO2, og
en del indgår i de kalkdannende or-
ganismers skaller. Men når havtem-
peraturen stiger, falder opløselighe-
den af CO2, dvs. havet kan indeholde
mindre CO2. Desuden medfører CO2
i vand en forsuring, pH falder, og det
betyder mindre skaldannelse. Både op-
varmning og forsuring er en stor trus-
sel mod de tropiske koralrev.
Temperaturændringerne medfører og-
så voldsommere storme og ændrede
nedbørsmønstre. Tilsammen kan det
få stor indflydelse på økosystemerne.
CO2 er ikke den eneste drivhusgas, fx
er vanddamp af stor betydning fordi
der er så meget af det, og methan, CH4,
er en meget stærkere drivhusgas end
CO2, der er bare ikke så meget af den
i atmosfæren.
Økosystemerne og os 31
 Ligesom vi kan måle vores økologiske
Produkt Pris i kg udledt CO2
fodaftryk i ha land vi forbruger, kan
1 kg danske æbler 1 kg
vi også måle det i vores samlede CO2-
udledning. I tabellen er nogle eksem-
1 liter øl 1 kg pler på hvad en række forbrugsvarer
1 kg hummus 3 kg
­’koster’, se figur 35.

1 kg røget makrel 3 kg

1 kg småkager 11 kg

1 kg svinekød 24 kg

1 kg skæreost 29 kg

1 restaurationsbesøg for 2 personer 15 kg

1 genbrugs-T-shirt 0 kg

1 T-shirt 11 kg

1 teatertur 20 kg

1 smartphone 150 kg

1 biltur til Barcelona for 4 personer 660 kg

1 fladskærms-tv 800 kg

1 flytur til Rom for 4 personer 3.200 kg

Figur 35. Så mange kilo CO2 koster det. Kilde: www.dr.dk

32 Økosystemerne og os
Kvælstofs kredsløb
Næsten 80 % af atmosfæren består af nosyrer til opbygning af proteiner, og
kvælstof eller dinitrogen, N2. Allige- til DNA.
vel er de kvælstofholdige næringssal- Kvælstofkredsløbet omfatter fire over-
te ammonium (NH4+) og nitrat (NO3-) ordnede processer.
ofte begrænsende faktorer for plante- • Kvælstoffiksering
vækst, det skyldes at der kun er ganske • Ammonifikation
få bakteriearter som kan optage luf- • Nitrifikation
tens kvælstof og give det videre i brug- • Denitrifikation
bar form. Kvælstofforbindelserne skal
bl.a. bruges når planterne laver ami- Se figur 36.
Figur 36. Kvælstofs kredsløb.
Atmosfæren
78% N2

Kvælstoffiksering
N2 NH4+ Kunstgødning -
(indgår i aminosyrer) industriel fiksering
NH3 eller NO3-

Ammonifikation Nitrifikation
organiske stoffer NH4+ NH4+ NO2- NO3-

Denitrifikation
NO3- N2

Udvaskning

Økosystemerne og os 33
 på en gang ilt væk fra enzymet og le-
verer ilt til bakteriernes respirations-
proces.

I vand er cyanobakterier, eller blågrøn-

alger som de også kaldes, i stand til at
fiksere kvælstof. Når bælgplanter og
cyanobakterier dør og bliver nedbrudt,
frigives kvælstofforbindelserne igen.

Ammonifikation
Når levende organismer dør, bliver de
efterhånden nedbrudt til uorganiske
stoffer via dyr, svampe og bakteriers
­respiration. Man siger at der sker en mi-
neralisering. Det samme sker med dyre-
Figur 37. Rodknolde på bælg- nes urin og ekskrementer.
plante. På den måde nedbrydes proteiner-
Kvælstoffiksering nes aminosyrer til ammoniak, NH 3.
Ved kvælstoffiksering optager bakterier- ­Processen kaldes for ammonifikation,
ne frit kvælstof (N2) fra luften og om- se figur 38. Læs mere om proteiner
danner det til NH4+. På land er bælg- side 78.
planter kendt for at leve i symbiose Sammen med vand danner ammoni-
med knoldbakterien Rhizobium, se ak straks ammonium, NH4+.
figur 37. Symbiose er samliv mellem Gylle fra landbruget tilfører omgivelser-
forskellige arter. Bakterierne optager ne store mængder ammoniak. Ammo-
N2 og omdanner det til NH4+ som gi- niak er en gasart, så den spredes let, og
ves videre til planten. Fikseringen er
energikrævende, men planterne leve-
rer energien til bakterierne i form af
glukose. NH3 → NH4+
O2

Bakterierne inficerer bælgplanternes

rødder gennem rodhårene. Inde i ro- Bakterie
den sker der en kraftig cellevækst og
der dannes knolde af rodceller fyldt Aminosyre
CO2
med bakterier. Det enzym bakterier- H O
ne bruger til fikseringen af N2, tåler ik- H N C C OH
ke ilt, derfor er bakterierne anaerobe.
Ilt bindes af stoffet leghæmoglobin, H R

det er rødt ligesom blodets hæmoglo-

bin, og derfor er en gennemskåret rod- Figur 38. Ved mineralisering udskiller bakte-
knold rødlig. Leghæmoglobin holder rier NH3 til omgivelserne.

34 Økosystemerne og os
det er til fare for næringsfattige natur-
typer som heder og højmoser. Derfor
forsøger man ad lovgivningens vej at be-
grænse udslippene, fx skal gyllebehol-
dere overdækkes, og når gyllen bringes
ud på marken, skal den som hovedre-
gel nedfældes i jorden med det samme.
Nitrifikation
Ammonium kan omdannes til nitrit,
NO2-, af nitritbakterier, og nitrit om-
dannes til nitrat, NO3-, af nitratbakte-
rier. De to processer kaldes tilsammen
for nitrifikation.
NH4+ → NO2- → NO3-
nitritbakterier nitratbakterier
Begge delprocesser i nitrifikationen
forsyner bakterierne med energi som
de kan bruge til at omdanne CO2 og
H2O til glukose.
Bakteriernes produktion af glukose
kan sammenlignes med planternes,
så de nitrificerende bakterier er også
autotrofe. Men da de bruger kemisk
energi i stedet for lys, kalder man dem
kemoautotrofe.
Konkurrence
Både planter og dyr konkurrerer. De
konkurrerer bl.a. om plads og nærings-
stoffer.
Alle levende organismer har et leve-
sted, det kaldes deres habitat. Men hvis
to arter med samme habitat også har
den samme levevis eller niche, vil den
ene art udkonkurrere den anden. Ni-
chen omfatter alt fra fødevalg og krav
til abiotiske faktorer (fx lys, vand og
Både ammoniak og nitrat bliver til-
ført markerne som kunstgødning. Hvis
gødningen tilføres i form af ammoni-
ak, så udnytter landmændene de natur-
lige processer i jorden, nemlig ammo-
niakkens omdannelse til ammonium
og ammoniums omdannelse til nitrat.
Udover nitrit og nitrat forekommer
også NO, det kommer fra bilernes ud-
stødning og udgør ligesom ammoniak
fra gylle en trussel mod de næringsfat-
tige naturtyper. I benzinbiler har ka-
talysatorer dog begrænset udstødnin-
gen meget.
Denitrifikation
I iltfattige omgivelser, fx i våde enge
langs vandløb, lever der bakterier som
udnytter ilten i nitrat, herved omdan-
nes nitrat til frit kvælstof, og kredslø-
bet er sluttet. Processen kaldes for de-
nitrifikation.
NO3- → N2
temperatur) til modstandsdygtighed
over for sygdomme.
Habitat bruges ofte synonymt med bio-
top, men biotop dækker lidt bredere og
kan nærmere betragtes som en del af
et økosystem, fx skovsøen i økosyste-
met skov.
De levende organismer kalder vi for de
biotiske faktorer, mens fysisk-kemiske
faktorer kaldes for abiotiske. Eksempler
Økosystemerne og os 35
 Figur 39. De levende organis- For at en organisme vokser og trives,
mer konkurrerer om abiotiske Abiotiske faktorer Biotiske faktorer skal alle de abiotiske faktorer – og for
og biotiske faktorer. dyr gælder det også føden – være opti-
Iltkoncentration Habitatstørrelse
male. En plante vokser ikke som den
Vand Mængde af skal, hvis den fx mangler lys eller ni-
Lys tilgængelig føde trat, og selvom vi får tilstrækkeligt med
energi gennem maden, så bliver vi alli-
Temperatur Fødens kvalitet
gevel syge hvis der er mangel på et vita-
Vind Sygdomsvoldende min. Vi siger at den faktor der er rela-
Næringssalte organismer tivt mindst af, er den begrænsende faktor.
pH
Konkurrence inden for en art kaldes
intraspecifik konkurrence, mens konkur-
rence mellem arter kaldes interspecifik
på abiotiske og biotiske faktorer ses i konkurrence. Ordet intra-specifik bety-
figur 39. der simpelthen inden for arten, og in-
Planterne konkurrerer om lys, vand og ter-specifik betyder mellem arter.
næringssalte. Næringssalte er de ioner
som planterne optager, fordi de skal
bruge grundstofferne i dem, fx N og P, Intraspecifik konkurrence
til opbygning af livsnødvendige stoffer. Vi ved ikke præcist hvor mange ­ræve
Næringssalte kaldes også for gødnings- der er i Danmark, men da der bliver
stoffer. De næringssalte der skal bruges skudt nogenlunde lige mange ræve
i størst mængde, er nitrat, NO3-, og fos- hvert år – 35.000-40.000 – anses be-
fat, PO43-. Dyrene konkurrerer om plads standen for at være stabil. Der bliver
og føde. dræbt næsten lige så mange i trafik-
De individer som klarer sig bedst i ken, men hvad kan derudover regule-
konkurrencen, har størst chance for re rævebestanden?
at overleve og give deres gener videre Det kan især plads, føde og parasitter.
til afkommet. De bliver udvalgt eller Ræve er territoriale dyr, og det betyder
selekteret, det er den måde evolutio- at de konkurrerer om velegnede leveste-
nen arbejder på. der. I landområder er arealerne større,
Figur 40. Ræv med skab. og et par deler som oftest en rævegrav.
Ræve er rovdyr, men alligevel stort set
altædende, de spiser både mus, fugle,
biller, ådsler og nedfaldsfrugt. De fore-
trækker dog mus og er vigtige for at
holde musebestanden nede. I dårlige
museår bliver konkurrencen om føde
stor. Hvis der er mangel på føde, kom-
mer der færre unger, og der er færre
hvalpe som når voksenalderen.
I nogle områder af landet er mange ræ-
ve inficeret med skabmiden, se figur
40. Den giver hårtab og så voldsom

36 Økosystemerne og os
kløe at rævenes fødesøgning forstyr- a
res, og de dør af sult og kulde. Jo tæt-
tere rævene er på hinanden, jo lettere
overføres smitten, dvs. at ræveskab ta-
ger en større andel af bestanden når
der er mange end når der er få.

Interspecifik konkurrence
Snegle er første led i nedbryderføde-
kæden og findeler dødt organisk ma-
teriale fra både planter og dyr. De le-
ver i fugtige områder i fx løvskove, par-
ker og haver. b
Dræbersneglen som formentlig er den
der også kaldes spansk skovsnegl el-
ler iberisk skovsnegl – kært barn har
mange navne – blev første gang set i
Danmark i 1991, men den kan sag-
tens være kommet ind i landet tidli-
gere, se figur 41 a. Den er sandsynlig-
vis kommet hertil med planter hvis
jord har været inficeret med snegle-
æg. Den hører oprindeligt hjemme i
Portugal, Vestspanien og Sydfrankrig
hvor et lunt, men tørt klima holder be-
standen i skak fordi mange af ­æggene Figur 41. a. Iberisk skovsnegl.
tørrer ud. lægger den flere æg, og i det danske kli- b. Sort skovsnegl.
Den spanske skovsnegl ligner sin næ- ma med milde vintre og fugtige somre
re slægtning sort skovsnegl meget, og klækker mange af æggene.
de har samme niche, se figur 41 b. Den Desuden foretrækker skovsneglenes
spanske skovsnegl har dog en kedelig fjender som løbebiller og pindsvin,
tendens til også at forgribe sig på køk- tilsyneladende den sorte snegl, måske
kenhaver, og ser i det hele taget ud til fordi den spanske producerer mere og
at have bedre overlevelsesmuligheder tykkere slim.
her i landet end den sorte – hvor den
kommer frem i Europa, går sort skov-
snegl tilbage i antal. Grunden til at
den sorte skovsnegl taber konkurren-
cen er formentlig at den spanske skov-
snegl har en større spredningsevne og
en større reproduktion. Når den span-
ske skovsnegl mangler føde, kan den
flytte sig op til 500 m pr. år. Desuden

Økosystemerne og os 37
D EN BLÅ PLANET
Figur 42. Jorden set fra verdensrummet. Pga.
de store mængder vand på jordens overflade
ser den blå ud.
Livet opstod i vand for mindst 3,4 mil-
liarder år siden, og alle levende orga-
nismer er fortsat afhængige af vand.
Vores celler indeholder vand, der er et
tyndt lag af vand mellem cellerne, og
kroppens transportorgan, blodet, be-
står af vand med celler og opløste stof-
fer. Alle de nævnte væsker har en salt-
holdighed på 0,9 %.
Vores krop indeholder 45-65 % vand,
mænd i gennemsnit lidt mere end
kvinder, men der er store variationer
inden for dyreverdenen, fx indeholder
en vandmand ca. 95 % vand.
Nedbør
111.000 km3
Heraf
40.000 km3
til sø og
grundvand
Sø
Vandløb
Brugsvand
4.000 km3
Grundvand
Vand er en ressource. Mere end 70 % Forsøg med osmose.
af jordens overflade er dækket af vand,
men 97,5 % er saltvand og kun 2,5 % er
ferskvand. Desuden er en stor del af
det ferske vand bundet i is eller ligger
meget dybt i jorden, så alt i alt kan vi
udnytte mindre end 1 %.
Det globale vandkredsløb
Figur 43 viser en oversigt over det glo-
bale vandkredsløb.
Hvert år falder der ca. 111.000 km 3
nedbør på landjorden. Teoretisk set er
13.500 km3 tilgængelige, men i praksis
er det kun ca. 4.000 km3 , resten er det
for kostbart at indvinde. Af de 4.000
km3 bruger vi 70 % til kunstvanding
i landbruget, 20 % i industrien og de
sidste 10 % i husholdninger.
Figur 43. Vandets kredsløb.
Fordampning
71.000 km3
Fordampning Nedbør
425.000 km3 385.000 km3
Hav
Den blå planet 39

Figur 44. Udnyttelse af grund-
vandet. På Sjælland overstiger
udnyttelsen langt den bære-
dygtige ressource.
Kilde: www.geus.dk.
Vandforbruget i Danmark
I Danmark bruger vi grundvand.
Grundvandet dannes af den del af
regnvandet som synker ned i jorden.
Om vinteren synker der mere vand ned
end vi forbruger, om sommeren er det
omvendt.
Siden 1980’erne er vi generelt blevet
bedre til at spare på vandet, og vi er fal-
det fra et forbrug på næsten 1 milliard
m3 til ca. 600-650 millioner m3 pr. år.
Det er dog husholdningerne og indu-
strien der sparer, landbruget pumper
mere vand op end før til markvandin-
ger selvom den årlige nedbørsmæng-
de er stigende.
På de sandede jorde i Vestjylland reg-
ner det mere, og vandet trænger hur-
tigere ned i jorden, dvs, der fordamper
ikke så meget, derfor dannes der meget
grundvand i forhold til forbruget. På
Sjælland hvor jorden indeholder me-
re ler og befolkningskoncentrationen
er større, er det omvendt, se figur 44.

Fordi vandet hurtigere trænger igen-

nem de store porer i sandjord, bliver det
hurtigt utilgængeligt for planterødder-
ne, derfor skal der kunstvandes mere i
Vestjylland end i resten af landet. I ler-
jord er en stor del af porerne imidler-
tid så tilpas små – 0,2 µm-30 µm – at de
såkaldte kapillærkræfter holder vandet
tilbage samtidig med at det ikke bin-
des hårdere end at planterne kan op-
tage det. Kapillærkræfter er kræfter der
fastholder eller opsuger vand gennem
tynde rør, fx porer i jorden.

Kvaliteten af det vand der kommer op

af boringen og ud af hanen, bliver de
Udnyttelsesgrad i % fleste steder anset for god. Inden van-
det sendes ud til husholdningerne
< 30 30 mm/år
30-50 kontrolleres det for bakterier, pesti-
50-75 20 Bæredygtig vandressource cider og en række uorganiske stoffer,
75-90 Vandindvinding bl.a. nitrat (NO3-), men det vand der er
90-110 10 løbet gennem den dyrkede jord og ud
110-150 til vandløbene, som er brugt i industri-
150-250 0
> 200

40 Den blå planet

en eller skyllet ud i kloakken kan inde-
Bad og personlig hygiejne 34 %
holde mange uønskede stoffer. Toiletskyl 25 %
I landbrugsområderne gælder det især Tøjvask 15 %
næringssaltene nitrat (NO3-) og fosfat Opvask og rengøring 13 %
Mad og drikke 7%
(PO43-) samt pesticider. Grænseværdi- Øvrige forbrug 6%
en for nitrat i drikkevand er 50 mg/L.
Pesticider er bekæmpelsesmidler, dvs.
ukrudts-, insekt- og svampegifte. Ho- Figur 45. Fordelingen af vores vand-
vedparten af de pesticider vi finder i forbrug.
grundvandet, er ’gamle pesticider’ som
nu er forbudt, men i de senere år er der
også fundet rester af det mest brugte
ukrudtsmiddel Roundup. Der er fun-
det pesticider i næsten halvdelen af de
undersøgte vandboringer, og når gift- Figur 46. Så mange liter vand koster det. www.brugmerespildmindre.dk.
resterne når op over den grænseværdi
Produkt Pris i liter forbrugt vand
man har fastsat for hvert enkelt, luk-
kes boringen.
1 kg danske æbler 70 L
Og hvad skyller vi så selv ud i vasken og
toilettet? Ja, det er alt fra madrester til 1 glas øl, 250 mL 75 L
rengøringsmidler, malingrester, kos-
1 glas vin, 125 mL 120 L
metik, afføring og urin. Med urinen
kommer bl.a. medicinrester og hor- 1 glas mælk, 150 mL 150 L
moner, se Hormonforstyrrende stof-
1 kg kål 210 L
fer side 48.
1 kg appelsiner 460 L

Vores eget vandforbrug 1 kg kartofler og rodfrugter 900 L

Hver dansker bruger i gennemsnit 114 1 kg brød 1.300 L

L vand pr. dag, heraf ca. 40 L varmt
1 double burger 2.400 L
vand. Målet er at vi skal ned på 82 L
pr. dag hvis vi bor flere sammen og 110 1 T-shirt 2.700 L
L pr. dag hvis vi bor alene. De forskelli-
1 kg ris 3.400 L
ge kommuner kan dog have forskellige
mål. Figur 45 viser den gennemsnitlige 1 kg kylling 3.900 L
fordeling af vores forbrug.
1 kg svinekød 4.800 L
Ligesom vi kan beregne det økologi-
ske fodaftryk i hektar landbrugsjord el- 1 kg ost 5.000 L
ler beregne hvor stort et CO2-udslip en
1 kg hasselnødder 6.900 L
lang række aktiviteter og produkter ko-
ster, så kan vi også beregne hvor meget 1 kg oksekød 15.500 L
rent vand der skal bruges til at fremstil-
1 par skindsko 16.000 L
le fødevarer og andre ting, se figur 46.
1 kg chokolade 24.000 L

Den blå planet 41

 Mangel på vand
I Danmark har vi ikke mangel på vand,
i hvert fald ikke hvis vi ser på den gen-
nemsnitlige grundvandsdannelse og
det gennemsnitlige forbrug, men hvis
vi vender blikket mod resten af verden,
kan vi se at det er meget ulige fordelt.
Vandmanglen rammer eller vil især
ramme store områder i Afrika og Asi-
en. I dag oplever omkring 2,5 milliar-
der mennesker periodevis vandman-
gel, men FN’s Landbrugs- og Fødeva-
reorganisation, FAO, frygter at det tal
vil stige til ca. 6 milliarder i 2030. Først
og fremmest fordi vi bliver flere men-
nesker, men også fordi den voksen-
de drivhuseffekt ændrer klimaet. Vej-
ret vil blive mere ekstremt, dvs. der vil
komme flere perioder med hedebølge
og tørke, der vil også komme voldsom-
mere regnskyl, men en del af vandet vil
løbe ud i vandløb og videre ud i havet,
inden det når at synke ned i jorden.
42 Den blå planet
Vi behøver dog ikke at tage så langt
væk som til Afrika og Asien for at op-
leve tørke. De sydeuropæiske lande vil
også blive påvirket.
Allerede i dag medfører kunstvan-
ding af marker at grundvandet falder,
og floder tørrer ud, se figur 47. Man-
gel på vand til kunstvanding kan med-
føre fødevaremangel, men den falden-
de grundvandsstand kan også medfø-
re yderligere mangel på vand til hus-
holdningerne. Det øger risikoen for at
bruge inficeret vand og endnu flere vil
få sygdomme som kolera, tyfus og an-
dre diarrésygdomme. Hvert år dør me-
re end en halv million børn under fem
år af diarré.
2015-målene som FN vedtog år 2000,
indebærer bl.a. at andelen af menne-
sker som ikke har adgang til rent drik-
kevand, skal halveres inden 2015, og
i 2010 blev retten til rent drikkevand
anerkendt som en menneskeret på lige
fod med andre menneskerettigheder.
En af måderne at sikre rent vand på,
er at spare på den grundvandsressour-
ce der er. Det betyder at ulandene skal
have hjælp til effektivisering af kunst-
vanding, i dag går op til 60 % af vandet
til spilde inden det når planterne, det
siver ud fra utætte rør eller fordamper
simpelthen fra åbne render.
Figur 47. Udtørret flod i Kina.
Når det regner alt for meget
Modellerne for klimaændringer forud-
siger kraftigere regnskyl, og i løbet af
de sidste 25 år er de værste regnskyl
her i Danmark da også blevet op til 25
% voldsommere, se figur 48. Det vand
der falder i byerne, ledes bort via klo-
aknettet, men hvis der kommer mere
end nettet kan klare, løber det i ste-
det ind i husene, og de store mæng-
der vand i kloakkerne overfylder rens-
ningsanlæggene som må lede spilde-
vandet – der jo ikke kun består af regn-
vand – urenset ud. Se næste afsnit Spil-
devandsrensning. Figur 48. Oversvømmelse i Greve, juli 2007.
Ligesom i ulandene får det også betyd-
ning for grundvandsdannelsen, for når
så store mængder vand falder på én Prognoserne forudsiger at vi får de
gang, kan det ikke nå at trænge ned i største oversvømmelser i det østlige
jorden, i stedet løber det ud i vandlø- Danmark, og det kan være med til at
bene og videre til havet. sænke grundvandsspejlet yderligere.

Spildevandsrensning
I Danmark renses 99 % af alt spilde-
vand som ledes til kloaknettet, og in-
den det rensede vand løber ud i vand-
løb eller hav, skal det opfylde følgen-
de krav:
Total nitrogen (total N) <8 mg/L
Total fosfor (total P) <1 mg/L
BI5 <15 mg/L
Kvælstof- og fosformængde skal be-
grænses fordi bl.a. nitrat (NO3-) og fos-
fat (PO43-) virker som gødning for al- Forsøg med BI5.
gerne, og det kan have uheldige kon-
sekvenser, se forløbet der fører til ilt­
svind i afsnittet Randzoner side 70.
BI5 står for ’Biokemisk Iltforbrug i 5
døgn’, og det bruges til at bestemme
hvor meget organisk stof der er i van-
det. Da det organiske stof bliver respi-
reret af bakterierne, er deres iltforbrug
et mål for mængden af organisk stof.
Kommunerne kan vedtage strengere
krav til det udledte vand.

Den blå planet 43

 Sand- Blandingstank Procestank Efterklaring Filtrering
og fedtfang Aerob/anaerob

Indløb

Rist
Slam
Iltning

Returslam

Figur 49. Et typisk rensnings- Bio-P tank Udløb

anlæg.

Den følgende gennemgang – se figur Biologisk rensning

Se indløb til Melby rens-
ningsanlæg.
49 – gælder for nogle, men ikke alle
rensningsanlæg. I kan sandsynligvis
besøge kommunens rensningsanlæg,
få en rundvisning og evt. få vandprø-
ver med tilbage til skolen til nærmere
undersøgelse.
Når vandet via kloakledningen kom-
mer til rensningsanlægget, renses det
typisk i tre trin.
• Mekanisk rensning
• Biologisk rensning
• Kemisk rensning
Andet trin er den biologiske rensning.
Her gælder det om at opretholde en
god mikroflora, dvs. en sammensæt-
ning af forskellige bakterier som hver
især bidrager til nedbrydning af de or-
ganiske stoffer i spildevandet. Det gør
man vha. elektronisk styring hvor man
bl.a. regulerer temperatur og pH. Ved
denne nedbrydning produceres en del
næringssalte som også skal fjernes af
bakterier, inden vandet kan ledes ud i
vandløb eller havet.

Mekanisk rensning
Første trin er den mekaniske rensning.
Vandet ledes ind i et ristehus hvor stort
affald som papir, hygiejnebind m.m.
sorteres fra på roterende riste. Medar-
bejderne kan fortælle at affald de har
meget besvær med, er noget så uskyl-
digt udseende som vatpinde.
Fra ristehuset kommer vandet til et
sand- og fedtfang, det er et langt bas-
sin hvor større partikler bundfældes Rist til fangst af større genstande.
mens fedt og olie flyder ovenpå. Fedt
og olie skrabes af, sandet pumpes op.
Nu er vandet for-klaret.

44 Den blå planet

De organiske stoffer er en blandet
gruppe, nogle er lette at omsætte, an-
dre er svære. På turen gennem rens-
ningsanlægget der typisk varer 24-36
timer, nedbrydes de fleste, men da spil-
devandet indeholder tusindvis af ke-
miske stoffer, vil nogle undslippe. De
letomsættelige organiske stoffer er
først og fremmest kulhydrater, prote-
iner og fedtstoffer, men der er også fx
urinstof og DNA.
Anaerob bio-P-tank.
1. Allerførst blandes det for-klarede
vand med slam fra en såkaldt bio-
P-tank i en blandingstank hvor der
er anaerobt. Bio-P-tanken der og-
så er anaerob, modtager returslam
fra det sidste led i vandrensningen,
nemlig efterklaringstanken. Det er
fyldt med bakterier som har prop-
pet sig med fosfat under aerobe for-
hold, desuden er de sværtnedbryde-
lige stoffer nu blevet lettere at ned-
bryde, og under en tur mere rundt i
rensningsanlægget kan de udnyttes
af bakterierne.
Hvis slammet ikke blev sendt retur
fra efterklaringstanken ville bakte-
rierne desuden afgive en del fosfat
der, som så ville ryge ud med det
rensede vand.
I den iltfrie bio-P-tank afgiver bak-
terierne det tidligere optagne fos-
fat igen, så fosfatindholdet bliver
højt (P i bio-P-tank står for fosfat),
men det gør ikke noget da bakteri-
erne efterfølgende kan optage end-
nu mere, end de har smidt. Blan-
dingen af det for-klarede vand og
slam fra bio-P-tanken ledes vide-
re til procestanken, her er skiftevis
aerobt og anaerobt. På nogle anlæg
tilsættes det for-klarede spildevand
direkte bio-P-tanken. Der kan både
være flere bio-P-tanke og flere pro-
cestanke.
Procestank.
2. For at fjerne kvælstofholdige
­næ­ringssalte fra spildevandet ud-
nytter man viden om kvælstofs
kredsløb. Kvælstoffjernelsen sker
i den såkaldte procestank hvor der
skiftevis sker nitrifikation og deni-
trifikation.
Proteiner nedbrydes til aminosyrer,
og både aminosyrer og urin inde-
holder NH2-grupper som bakterier-
ne udskiller som ammoniak, NH3. I
vandet omdannes NH3 til ammoni-
um NH4+. Denne proces kaldes am-
monifikation.
Nu kan de nitrificerende bakteri-
Den blå planet 45
Another random document with
no related content on Scribd:
 Avery made off to the New England colonies, where he made a
division of the plunder, handing the gold to the men, but privily
keeping all the diamonds for himself. The sailors scattered out
through the American settlements and the British Isles, modestly
changing their names. Mr. Avery went home to Bristol, where he
found some honest merchants to sell his diamonds, and lend him a
small sum on account. When, however, he called on them for the
rest of the money, he met with a most shocking repulse, because the
merchants had never heard, they said, of him or his diamonds, but
would give him to the justices as a pirate unless he shut his mouth.
He went away and died of grief at Bideford in Devon, leaving no
money even to pay for his coffin.
Meanwhile the Great Mogul at Delhi was making such dismal
lamentations about the robbery of his daughter’s diamonds that the
news of Avery’s riches spread to England. Rumor made him
husband to the princess, a reigning sovereign, with a pirate fleet of
his own—at the very time he was dying of want at Bideford.
We left two sloops full of pirates mourning over the total
depravity of Captain Avery. Sorely repenting his sins, they resolved
to amend their lives, and see what they could steal in Madagascar.
Landing on that great island they dismantled their sloops, taking their
plentiful supply of guns and powder ashore, where they camped,
making their sails into tents. Here they met with another party of
English pirates who were also penitent, having just plundered a large
and richly-laden ship at the mouth of the Red Sea. Their dividend
was three thousand pounds a man, and they were resolved to settle
in Madagascar instead of going home to be hanged. The two parties,
both in search of a peaceful and simple life, made friends with the
various native princes, who were glad of white men to assist in the
butchering of adjacent tribes. Two or three pirates at the head of an
attacking force would put the boldest tribes to flight. Each pirate
acquired his own harem of wives, his own horde of black slaves, his
own plantations, fishery and hunting grounds, his kingdom wherein
he reigned an absolute monarch. If a native said impudent words he
was promptly shot, and any attack of the tribes on a white man was
resented by the whole community of pirate kings. Once the negroes
conspired for a general rising to wipe out their oppressors at one fell
swoop, but the wife of a white man getting wind of the plot, ran
twenty miles in three hours to alarm her lord. When the native forces
arrived they were warmly received. After that each of their lordships
built a fortress for his resting place with rampart and ditch set round
with a labyrinth of thorny entanglements, so that the barefoot native
coming as a stranger by night, trod on spikes, and sounded a loud
alarm which roused the garrison.
Long years went by. Their majesties grew stout from high
feeding and lack of exercise, hairy, dressed in skins of wild beasts,
reigning each in his kingdom with a deal of dirty state and royalty.
So Captain Woods found them when he went in the ship Delicia,
to buy slaves. At the sight of his forty-gun ship they hid themselves
in the woods, very suspicious, but presently learned his business,
and came out of the woods, offering to sell their loyal negro subjects
by hundreds in exchange for tobacco and suits of sailor clothes,
tools, powder, and ball. They had now been twenty-five years in
Madagascar, and, what with wars, accidents, sickness, there
remained eleven sailor kings, all heartily bored with their royalty.
Despite the attachments of their harems, children and swarms of
grandchildren and dependents, they were sick for blue water, hungry
for a cruise. Captain Woods observed that they got very friendly with
his seamen, and learned that they were plotting to seize the ship,
hoist the black flag, and betake themselves once more to piracy on
the high seas.
After that he kept their majesties at a distance, sending officers
ashore to trade with them until he had completed his cargo of slaves.
So he sailed, leaving eleven disconsolate pirate kings in a mournful
row on the tropic beach, and no more has ever transpired as to them
or the fate of their kingdoms. Still, they had fared much better than
Captain Avery with his treasure of royal diamonds.
 XL
A. D. 1776
DANIEL BOONE

AS a matter of unnatural history the British lion is really and truly a

lioness with a large and respectable family. When only a cub she
sharpened her teeth on Spain, in her youth crushed Holland, and in
her prime fought France, wresting from each in turn the command of
the sea.
She was nearing her full strength when France with a chain of
forts along the Saint Lawrence and the Mississippi attempted to
strangle the thirteen British cubs in America. By the storming of
Quebec the lion smashed that chain; but the long and world-wide
wars with France had bled her dry, and unless she could keep the
sea her cubs were doomed, so bluntly she told them they must help.
The cubs had troubles of their own and could not help. Theirs
was the legal, hers the moral right, but both sides fell in the wrong
when they lost their tempers. Since then the mother of nations has
reared her second litter with some of that gentleness which comes of
sorrow.
So far the French in Canada were not settlers so much as gay
adventurers for the Christ, or for beaver skins, living among the
Indians, or in a holiday mood leading the tribes against the surly
British.
So far the British overseas were not adventurers so much as
dour fugitives from injustice at home, or from justice, or merely
deported as a general nuisance, to join in one common claim to
liberty, the fanatics of freedom.
 Unlike the French and Spaniards, the northern folk—British or
Dutch, German or Scandinavian—had no mission, except by
smallpox to convert the heathen. Nothing cared they for glory or
adventure, but only for homes and farms. Like a hive of bees they
filled the Atlantic coast lands with tireless industry until they began to
feel crowded; then like a hive they swarmed, over the Appalachian
ranges, across the Mississippi, over the Rocky Mountains, and now
in our own time to lands beyond the sea.
Among the hard fierce colonists a very few loved nature and in
childhood took to the wilds. Such was the son of a tame Devon
Quaker, young Daniel Boone, a natural marksman, axman,
bushman, tracker and scout of the backwoods who grew to be a
freckled ruddy man, gaunt as a wolf, and subtle as a snake from his
hard training in the Indian wars.
When first he crossed the mountains on the old warrior trail into
Kentucky, hunting and trapping paid well in that paradise of noble
timber and white clover meadows. The country swarmed with game,
a merry hunting ground and battle-field of rival Indian tribes.
There Boone and his wife’s brother Stuart were captured by
Shawnees, who forced the prisoners to lead the way to their camp
where the other four hunters were taken. The Indians took their
horses, rifles, powder, traps and furs, all lawful plunder, but gave
them food to carry them to the settlements with a warning for the
whites that trespassers would be prosecuted. That was enough for
four of the white hunters, but Boone and Stuart tracked the Indians
and stole back some of their plunder, only to be trailed in their turn
and recaptured. The Shawnees were annoyed, and would have
taken these trespassers home to be burned alive, but for Boone’s
queer charm of manner which won their liking, and his ghostlike
vanishing with Stuart into the cane brakes. The white men got away
with rifles, bullets and powder, and they were wise enough not to be
caught again. Still it needed some courage to stay in Kentucky, and
after Stuart got scalped Boone said he felt unutterably lonely. Yet he
remained, dodging so many and such varied perils that his
loneliness must really have been a comfort, for it is better to be dull
in solitude than scalped in company. He owed money for his outfit,
and would not return to the settlements until he had earned the skins
that paid his debt.
At the moment when the big colonial hive began to swarm
Boone led a party of thirty frontiersmen to cut a pack-trail over the
mountains into the plains of Kentucky. This wilderness trail—some
two hundred miles of mud-holes, rocks and stumps—opened the
way for settlement in Kentucky, a dark and bloody ground, for white
invaders. At a cost of two or three scalps Boone’s outfit reached this
land, to build a stockaded village named for the leader,
Boonesborough, and afterward he was very proud that his wife and
daughters were the first women to brave the perils of that new
settlement.
Under a giant elm the settlers, being British, had church and
parliament, but only on one Sunday did the parson pray for King
George before the news came that congress needed prayers for the
new republic at war with the motherland.
Far to the northwest of Kentucky the forts of Illinois were held by
a British officer named Hamilton. He had with him a handful of
American Tories loyal to the king, some newly conquered French
Canadians not much in love with British government, and savage
Indian tribes. All these he sent to strike the revolting colonies in their
rear, but the whole brunt of the horror fell upon poor Kentucky. The
settlements were wrecked, the log cabins burned, and the Indians
got out of hand, committing crimes; but the settlers held four forts
and cursed King George through seven years of war.
It was in a lull of this long storm that Boone led a force of thirty
men to get salt from the salt-licks frequented by the buffalo and deer,
on the banks of Licking River. One day while he was scouting ten
miles from camp, and had just loaded his horse with meat to feed his
men, he was caught, in a snow-storm, by four Shawnees. They led
him to their camp where some of the hundred warriors had helped to
capture Boone eight years before. These, with much ceremony and
mock politeness, introduced him to two American Tories, a brace of
French Canadians, and their Shawnee chiefs. Then Boone found out
that this war party was marching on Fort Boonesborough where lived
his own wife and children and many women, but scarcely any men.
But knowing the ways of the redskins Boone saw that if he let them
capture his own men in camp at the salt-licks they would go home
without attacking Boonesborough. He must risk the fighting men to
save the fort; he must guide the enemy to his own camp and order
his men to surrender; and if they laid down all their lives for the sake
of their women and children—well, they must take their chance.
Boone’s men laid down their arms.
A council followed at which fifty-nine Indians voted to burn these
Americans at the stake against sixty-one who preferred to sell them
to Hamilton as prisoners of war. Saved by two votes, they marched
on a winter journey dreadful to the Indians as well as to the
prisoners; but all shared alike when dogs and horses had to be killed
for food. Moreover the savages became so fond of Boone that they
resolved to make an Indian of him. Not wanting to be an Indian he
pleaded with Hamilton the Hair Buyer, promising to turn loyalist and
fight the rebels, but when the British officer offered a hundred
pounds for this one captive it was not enough for these loving
savages. They took Boone home, pulled out his hair, leaving only a
fine scalp-lock adorned with feathers, bathed him in the river to wash
all his white blood out, painted him, and named him Big Turtle. As
the adopted son of the chief, Black Fish, Boone pretended to be
happy, and in four months had become a popular chief, rather
closely watched, but allowed to go out hunting. Then a large Indian
force assembled to march against Fort Boonesborough.
 Daniel Boone

Boone easily got leave to go out hunting, and a whole day

passed before his flight was known. Doubling on his course, setting
blind trails, wading along the streams to hide his tracks, sleeping in
thickets or in hollow logs, starving because he dared not fire a gun to
get food, his clothes in rags, his feet bloody, he made his way across
country, and on the fifth day staggered into Fort Boonesborough.
The enemy were long on the way. There was time to send riders
for succor and scouts to watch, to repair the fort, even to raid the
Shawnee country before the invaders arrived—one hundred
Canadians and four hundred Indians, while Boone’s garrison
numbered fifty men and boys, with twenty-five brave women.
By Hamilton’s orders there must be no bloodshed, and he sent
forty horses for the old folks, the women and children to ride on their
way northward as prisoners of war.
Very solemn was Boone, full of negotiations for surrender,
gaining day after day with talk, waiting in a fever for expected succor
from the colonies. Nine commissioners on either side were to sign
the treaty, but the Indians—for good measure—sent eighteen envoys
to clasp the hands of their nine white brothers, and drag them into
the bush for execution. The white commissioners broke loose,
gained the fort, slammed the gates and fired from the ramparts.
Long, bitter and vindictive was the siege. A pretended retreat
failed to lure Boone’s men into ambush. The Indians dug a mine
under the walls, but threw the dirt from the tunnel into the river where
a streak of muddy water gave their game away. Torches were thrown
on the roofs, but women put out the flames. When at last the siege
was raised and the Indians retreated, twenty-four hours lapsed
before the famished garrison dared to throw open their gates.
In these days a Kentucky force, led by the hero George Rogers
Clark, captured the French forts on the Illinois, won over their
garrisons, and marched on the fortress of Vincennes through flooded
lands, up to their necks in water, starving, half drowned. They
captured the wicked Hamilton and led him away in chains.
Toward the end of the war once more a British force of
Frenchmen and Indians raided Kentucky, besieging Logan’s fort, and
but for the valor of the women, that sorely stricken garrison would
have perished. For when the tanks were empty the women took their
buckets and marched out of the gates, laughing and singing, right
among the ambushed Indians, got their supply of water from the
spring, and returned unhurt because they showed no fear.
With the reliefs to the rescue rode Daniel Boone and his son
Israel, then aged twenty-three. At sight of reinforcements the enemy
bolted, hotly pursued to the banks of Licking River. Boone implored
his people not to cross into the certainty of an ambush, but the
Kentuckians took no notice, charging through the river and up a
ridge between two bushed ravines.
From both flanks the Wyandots charged with tomahawks, while
the Shawnees raked the horsemen with a galling fire, and there was
pitiless hewing down of the broken flying settlers. Last in that flight
came Boone, bearing in his arms his mortally wounded son,
overtaken, cut off, almost surrounded before he struck off from the
path, leaping from rock to rock. As he swam the river Israel died, but
the father carried his body on into the shelter of the forest.
With the ending of the war of the Revolution, the United States
spread gradually westward, and to the close of his long life old
Daniel Boone was ever at the front of their advance, taking his rest
at last beyond the Mississippi. To-day his patient and heroic spirit
inspires all boys, leads every frontiersman, commands the pioneers
upon the warrior trails, the ax-hewn paths, the wilderness roads of
marching empire.
 XLI
A. D. 1813
ANDREW JACKSON

THE Nations were playing a ball game: “Catch!” said France,

throwing the ball to Spain, who muffed it. “Quick!” cried Napoleon,
“or England will get it—catch!” “Caught!” said the first American
republic, and her prize was the valley of the Mississippi.
Soon afterward the United States in the name of freedom joined
Napoleon the Despot at war with Great Britain; and the old lion had a
wild beast fight against a world-at-arms. In our search for great
adventure let us turn to the warmest corner of that world-wide
struggle, poor Spanish Florida.
Here a large Indian nation, once civilized, but now reduced to
savagery, had taken refuge from the Americans; and these people,
the Creeks and Seminoles, fighting for freedom themselves, gave
shelter to runaway slaves from the United States. A few pirates are
said to have lurked there, and some Scottish gentlemen lived with
the tribes as traders. Thanks perhaps to them, Great Britain armed
the Creeks, who ravaged American settlements to the north, and at
Fort Minns butchered four hundred men.
Northward in Tennessee the militia were commanded by Andrew
Jackson, born a frontiersman, but by trade a lawyer, a very valiant
man of high renown, truculent as a bantam.
Without orders he led two thousand, five hundred frontiersmen to
avenge Fort Minns by chasing the Spanish governor (in time of
peace) out of Pensacola, and a British garrison from Fort Barrancas,
and then (after peace was signed) expelled the British from New
Orleans, while his detachment in Florida blew up a fort with two
hundred seventy-five refugees, including the women and children.
Such was the auspicious prelude to Jackson’s war with the Creeks,
who were crushed forever at the battle of Horseshoe Bend.
 XLII
A. D. 1836
SAM HOUSTON

SERVING in Jackson’s force was young Sam Houston, a hunter

and a pioneer from childhood. Rather than be apprenticed to a trade
he ran away and joined the Cherokees, and as the adopted son of
the head chief became an Indian, except of course during the
holidays, when he went to see his very respectable mother. On one
of these visits home he met a recruiting sergeant, and enlisted for
the year of 1812. At the age of twenty-one he had fought his way up
to the rank of ensign, serving with General Andrew Jackson at the
battle of Horseshoe Bend.
The Creeks held a line of breastworks, and the Americans were
charging these works when an arrow struck deep into young
Houston’s thigh. He tried to wrench it out but the barb held, and
twice his lieutenant failed. “Try again,” said Houston, “and if you fail
I’ll knock you down.” The lieutenant pulled out the arrow, and
streaming with blood, the youngster went to a surgeon who dressed
his wound. General Jackson told him not to return to the front, but
the lad must needs be at the head of his men, no matter what the
orders.
Hundreds of Creeks had fallen, multitudes were shot or drowned
attempting to swim the river, but still a large party of them held a part
of the breastwork, a sort of roof spanning a gully, from which,
through narrow port-holes, they kept up a murderous fire. Guns
could not be placed to bear on this position, the warriors flatly
refused all terms of surrender, and when Jackson called for a forlorn
hope Houston alone responded. Calling his platoon to follow him he
scrambled down the steep side of the gully, but his men hesitated,
and from one of them he seized a musket with which he led the way.
Within five yards of the Creeks he had turned to rally his platoon for
a direct charge through the port-holes, when two bullets struck his
right shoulder. For the last time he implored his men to charge, then
in despair walked out of range. Many months went by before the
three wounds were healed, but from that time, through very stormy
years he had the constant friendship of his old leader, Andrew
Jackson, president of the United States.
Houston went back to the West and ten years after the battle
was elected general of the Tennessee militia. Indeed there seemed
no limit to his future, and at thirty-five he was governor of the state,
when his wife deserted him, and ugly rumors touched his private life.
Throwing his whole career to the winds he turned Indian, not as a
chief, but as Drunken Sam, the butt of the Cherokees.
It is quite natural for a man to have two characters, the one
commanding while the other rests. Within a few months the eyes of
Houston the American statesman looked out from the painted face of
Drunken Sam, the savage Cherokee. From Arkansas he looked
southward and saw the American frontiersmen, the Texas pioneers,
trying to earn a living under the comic opera government of the
Mexicans. They would soon sweep away that anarchy if only they
found a leader, and perhaps Drunken Sam in his dreams saw
Samuel Houston leading the Texas cowboys. Still dressed as a
Cherokee warrior he went to Washington, called on his old friend
President Jackson, begged for a job, talked of the liberation of Texas
—as if the yankees of the North would ever allow another slave state
of the South to enter the Union!
Houston went back to the West and preached the revolt against
Mexico. There we will leave him for a while, to take up the story of
old Davy Crockett.
 XLIII
A. D. 1836
DAVY CROCKETT

FAR off on his farm in Tennessee, old Davy Crockett heard of the war
for freedom. Fifty years of hunting, trapping and Indian warfare had not
quenched his thirst for adventure, or dulled his love of fun; but the man
had been sent to Washington as a member of congress, and came
home horrified by the corruption of political life. He was angry and in
his wrath took his gun from over the fireplace. He must kill something,
so he went for those Mexicans in the West.
His journey to the seat of war began by steamer down the
Mississippi River, and he took a sudden fancy to a sharper who was
cheating the passengers. He converted Thimblerig to manhood, and
the poor fellow, like a lost dog, followed Davy. So the pair were riding
through Texas when they met a bee hunter, riding in search of wild
honey—a gallant lad in a splendid deerskin dress, who led them to his
home. The bee hunter must join Davy too, but his heart was torn at
parting with Kate, the girl he loved, and he turned in the saddle to
cheer her with a scrap of song for farewell:

“Saddled and bridled, and booted rode he,

A plume in his helmet, a sword at his knee.”

But the girl took up the verse, her song broken with sobbing:

“But toom’ cam’ the saddle, all bluidy to see,

And hame cam’ the steed, but hame never cam’ he.”
 There were adventures on the way, for Davy hunted buffalo, fought
a cougar—knife to teeth—and pacified an Indian tribe to get passage.
Then they were joined by a pirate from Lafitte’s wicked crew, and a
young Indian warrior. So, after thrashing a Mexican patrol, the party
galloped into the Alamo, a Texan fortress at San Antonio.
One thousand seven hundred Mexicans had been holding that fort,
until after a hundred and twenty hours fighting, they were captured by
two hundred and sixteen Americans. The Lone Star flag on the Alamo
was defended now by one hundred and fifty white men.
Colonel Travis commanded, and with him was Colonel Bowie,
whose broken sword, used as a dagger, had given the name to the
“bowie knife.” Crockett, with his followers, Thimblerig, the bee hunter,
the pirate and the Indian, were warmly welcomed by the garrison.
February twenty-third, 1836, the Mexican president, Santa Anna,
brought up seventeen hundred men to besiege the Alamo, and Travis
sent off the pirate to ride to Goliad for help.
On the twenty-fourth the bombardment commenced, and thirty
cowboys broke in through the Mexican lines to aid the garrison.
On the twenty-eighth, here is a scrap from Davy’s private diary:
“The settlers are flying ... leaving their possessions to the mercy of the
ruthless invader ... slaughter is indiscriminate, sparing neither age,
sex, nor condition. Buildings have been burned down, farms laid waste
... the enemy draws nigher to the fort.”
On the twenty-ninth: “This business of being shut up makes a man
wolfish—I had a little sport this morning before breakfast. The enemy
had planted a piece of ordnance within gunshot of the fort during the
night, and the first thing in the morning they commenced a brisk
cannonade pointblank against the spot where I was snoring. I turned
out pretty smart and mounted the rampart. The gun was charged
again, a fellow stepped forth to touch her off, but before he could apply
the match I let him have it, and he keeled over. A second stepped up,
snatched the match from the hand of the dying man, but Thimblerig,
who had followed me, handed me his rifle, and the next instant the
Mexican was stretched upon the earth beside the first. A third came up
to the cannon, my companion handed me another gun, and I fixed him
off in like manner. A fourth, then a fifth seized the match, but both met
with the same fate, and then the whole party gave it up as a bad job,
and hurried off to the camp, leaving the cannon ready charged where
they had planted it. I came down, took my bitters and went to
breakfast. Thimblerig told me the place from which I had been firing
was one of the snuggest stands in the whole fort, for he never failed
picking off two or three stragglers before breakfast.”
March third.—“We have given over all hope.”
March fourth.—“Shells have been falling into the fort like hail
during the day, but without effect. About dusk in the evening we
observed a man running toward the fort, pursued by about a dozen
Mexican cavalry. The bee hunter immediately knew him to be the old
hunter who had gone to Goliad, and calling to the two hunters, he
sallied out to the relief of the old man, who was hard pressed. I
followed close after. Before we reached the spot the Mexicans were
close on the heels of the old man who stopped suddenly, turned short
upon his pursuers, discharged his rifle, and one of the enemy fell from
his horse. The chase was renewed, but finding that he would be
overtaken and cut to pieces, he now turned again, and to the
amazement of the enemy became the assailant in turn. He clubbed his
gun, and dashed among them like a wounded tiger, and they fled like
sparrows. By this time we reached the spot, and in the ardor of the
moment followed some distance before we saw that our retreat to the
fort was cut off by another detachment of cavalry. Nothing was to be
done but to fight our way through. We were all of the same mind. ‘Go
ahead!’ cried I; and they shouted, ‘Go ahead, Colonel!’ We dashed
among them, and a bloody conflict ensued. They were about twenty in
number, and they stood their ground. After the fight had continued
about five minutes a detachment was seen issuing from the fort to our
relief, and the Mexicans scampered off, leaving eight of their comrades
dead upon the field. But we did not escape unscathed, for both the
pirate and the bee hunter were mortally wounded, and I received a
saber cut across the forehead. The old man died without speaking, as
soon as we entered the fort. We bore my young friend to his bed,
dressed his wounds, and I watched beside him. He lay without
complaint or manifesting pain until about midnight, when he spoke,
and I asked him if he wanted anything.
 “‘Nothing,’ he replied. ‘Poor Kate!’ His eyes filled with tears as he
continued: ‘Her words were prophetic, Colonel,’ and then he sang in a
low voice.

“‘But toom’ cam’ the saddle, all bluidy to see,

And hame cam’ the steed, but hame never cam’ he.’

“He spoke no more, and a few minutes after, died. Poor Kate! who
will tell this to thee?”
March fifth: “Pop, pop, pop! Bom, bom, bom! throughout the day—
no time for memorandums now—go ahead. Liberty and independence
forever!”

David Crockett
 * * * * *
So ends Davy’s journal. Before dawn of the sixth a final assault of
the Mexican force carried the lost Alamo, and at sunrise there were
only six of the defenders left alive. Colonel Crockett was found with his
back to the wall, with his broken rifle and his bloody knife. Before him
lay Thimblerig, his dagger to the hilt in a Mexican’s throat, his death
grip fastened in the dead man’s hair.
The six prisoners were brought before Santa Anna, who stood
surrounded by his staff amid the ruins. General Castrillon saluted the
president. “Sir, here are six prisoners I have taken alive; how shall I
dispose to them?”
“Have I not told you before how to dispose of them—why do you
bring them to me?”
The officers of the staff fell upon the prisoners with their swords,
but like a tiger Davy sprang at Santa Anna’s throat. Then he fell with a
dozen swords through his body.

Up with your banner, Freedom.

Thy champions cling to thee.
They’ll follow where’er you lead ’em—
To death or victory.
Up with your banner, Freedom!

Tyrants and slaves are rushing

To tread thee in the dust;
Their blood will soon be gushing
And stain our knives with rust,
But not thy banner, Freedom!

While Stars and Stripes are flying

Our blood we’ll freely shed;
No groan will ’scape the dying,
Seeing thee o’er his head.
Up with your banner, Freedom!
 Let us return to Sam Houston. His life of cyclone passions and
whirling change—a white boy turned Indian, then hero of a war against
the redskins; lawyer, commander-in-chief and governor of a state, a
drunken savage, a broken man begging a job at Washington, an
obscure conspirator in Texas—had made him leader of the liberators.
The fall of the Alamo filled the Texans with fury, but when that was
followed by the awful massacre of Goliad they went raving mad.
Houston, their leader, waited for reinforcements until his men wanted
to murder him, but when he marched it was to San Jacinto where, with
eight hundred Texans, he scattered one thousand six hundred
Mexicans, and captured Santa Anna. He was proclaimed president of
the Lone Star republic, which is now the largest star in the American
constellation.
 XLIV
A. D. 1793
ALEXANDER MACKENZIE

THE very greatest events in human annals are those which the
historian forgets to mention. Now for example, in 1638 Louis XIV
was born; the Scots set up their solemn league and covenant; the
Turks romped into poor old Bagdad and wiped out thirty thousand
Persians; Van Tromp, the Dutchman, whopped a Spanish fleet; the
English founded Madras, the corner-stone of our Indian empire; but
the real event of the year, the greatest event of the seventeenth
century, was the hat act passed by the British parliament. Hatters
were forbidden to make any hats except of beaver felt. Henceforth,
for two centuries, slouch hats, cocked hats, top hats, all sorts of hats,
were to be made of beaver fur felt, down to the flat brimmed Stetson
hat, which was borrowed from the cowboys by the Northwest
Mounted Police, adopted by the Irregular Horse of the Empire, and
finally copied in rabbit for the Boy Scouts. The hatter must buy
beaver, no matter what the cost, so Europe was stripped to the last
pelt. Then far away to east and west the hunters and trappers
explored from valley to valley. The traders followed, building forts
where they dealt with the hunters and trappers, exchanging powder
and shot, traps and provisions, for furs at so much a “castor” or
beaver skin, and skins were used for money, instead of gold. Then
came the settlers to fill the discovered lands, soldiers to guard them
from attack by savages, judges and hangmen, flag and empire.
The Russian fur trade passed the Ural Hills, explored Siberia
and crossed to Russian America.