Den sidste Oliva

Visit to download the full and correct content document:

https://ebookstep.com/product/den-sidste-oliva/
More products digital (pdf, epub, mobi) instant
download maybe you interests ...

L Eneide di Didone Marilù Oliva

https://ebookstep.com/product/l-eneide-di-didone-marilu-oliva/

Exiliados expatriados e integrados chilenos en Costa

Rica 1973 2018 1st Edition Mario Oliva Medina Coord

https://ebookstep.com/product/exiliados-expatriados-e-integrados-
chilenos-en-costa-rica-1973-2018-1st-edition-mario-oliva-medina-
coord/

Gemuruh Laut Timur Imelda Oliva Wissang John Tubani

Marsel Robot Muhammad Safiin Panara Usman D Ganggang

https://ebookstep.com/product/gemuruh-laut-timur-imelda-oliva-
wissang-john-tubani-marsel-robot-muhammad-safiin-panara-usman-d-
ganggang/

Den Helden geschaffen Désirée Hilscher

https://ebookstep.com/product/den-helden-geschaffen-desiree-
hilscher/
Kultur Von den Cultural Studies bis zu den Visual
Studies Eine Einführung Stephan Moebius (Editor)

https://ebookstep.com/product/kultur-von-den-cultural-studies-
bis-zu-den-visual-studies-eine-einfuhrung-stephan-moebius-editor/

Von den natürlichen Zahlen zu den Quaternionen:

Basiswissen Zahlbereiche und Algebra 2nd Edition Jürg
Kramer

https://ebookstep.com/product/von-den-naturlichen-zahlen-zu-den-
quaternionen-basiswissen-zahlbereiche-und-algebra-2nd-edition-
jurg-kramer/

Von den natürlichen Zahlen zu den Quaternionen 2nd

Edition Jürg Kramer Anna Maria Von Pippich

https://ebookstep.com/product/von-den-naturlichen-zahlen-zu-den-
quaternionen-2nd-edition-jurg-kramer-anna-maria-von-pippich/

Einführung in den Computer Programmieren Herrera

https://ebookstep.com/product/einfuhrung-in-den-computer-
programmieren-herrera/

Den of Vipers 1st Edition Eveli Oliveira

https://ebookstep.com/product/den-of-vipers-1st-edition-eveli-
oliveira/
Alexandra Oliva

DEN SIDSTE
På dansk ved
Karsten Nielsen

PEOPLE’SPRESS
 0

DEN FØRSTE FRA tv-holdet, der kommer til at dø, er filmklipperen. Han føler
sig endnu ikke syg, og han arbejder ikke længere i marken. Han har kun
været ude i terrænet en enkelt gang, før optagelserne startede, for at få et
indtryk af skoven og hilse på de mænd, hvis optagelser han skal give form.
Der er tale om symptomfri overførsel. Det er over en uge siden, han kom
tilbage, og han sidder nu i klipperummet og føler sig frisk som en havørn.
På hans T-shirt står der: NÅR JEG FÅR KAFFE, BLI’R JEG GENIAL. Da han trykker
på en tast, flimrer billederne over den 32-tommer store skærm, som fylder
det meste af hans rodede arbejdsbord.
Krediteringerne i åbningssekvensen. Først et kort klip med blade fra ege-
og ahorntræer, umiddelbart efter følger et billede af en kvinde, der i sin
ansøgning beskrev sin teint som “mokkafarvet”, hvilket er ganske
rammende. Hun har mørke øjne og bryster så store, at de kun med nød og
næppe bliver holdt inde af den orangefarvede sportstop. Hendes hår er et
brus af perfekt stylede, stramt bundne sorte spiraler.
Næste sekvens panorerer hen over en bjergkæde, som er én af landets
nordøstlige stoltheder og her i højsommeren stråler af grøn livfuldhed. Klip
til en kanin, klar til at stikke af, og en ung hvid fyr med maskinklippet hår,
der glitrer som guld i solen, mens han humper over en mark. Et closeup af
den samme mand, der ser barsk og meget ung ud med fokuserede, blå øjne.
Dernæst en lille kvinde af koreansk afstamning, som knæler ned på det ene
ben og er iført en blå skovhuggerskjorte. Hun har en kniv i hånden og ser
ned i jorden. Bag hende står en høj, skaldet mand med pantersort hud og
ugegamle skægstubbe. Kameraet zoomer ind. Kvinden er ved at flå en
kanin. Så følger endnu et stillfoto, denne gang af manden med den mørke
hud, men nybarberet. Han ser afslappet ind i kameraet med sine brunsorte
øjne, der udstråler selvtillid og et klart budskab: Jeg har tænkt mig at vinde.
En flod. En grå klippeside med spredte pletter af lav – samt endnu en
hvid mand, denne gang med viltert, rødt hår. Der er blevet manipuleret med
kameraindstillingens fokusering, så det reb, han hænger i, går i et med
klippen, som et laksefarvet strejf.
Det næste stillfoto viser en blond kvinde med lys hud, hvis grønne øjne
skinner gennem et par firkantede briller i brunt stel. Klipperen stopper op,
da han ser billedet. Der er et eller andet ved kvindens smil og den måde,
hvorpå hun kigger ud ved siden af kameraet, som han godt kan lide. Hun
virker mere ægte end de andre. Måske er hun bare bedre til at spille
skuespil, men alligevel – han kan lide det, han kan lide hende, for han tror
på illusionen. Kamerafolkene har filmet i ti dage nu, og det er hende her,
han tror på som Seerfavoritten. Den ivrige, blonde studine, der elsker dyr.
Hende den lærenemme, som har let til latter. Der er så mange vinkler, man
kan vælge på hende – bare han kunne afgøre det alene.
Døren til klipperummet går op, og en høj hvid mand træder ind.
Klipperen stivner, da studieproduceren læner sig ind over hans skulder.
“Hvor har du Zoo nu?” spørger produceren.
“Efter Sporhund,” svarer klipperen. “Før Cowboy.”
Produceren nikker tankefuldt og træder et skridt tilbage. Han har en
krøllet, blå skjorte på, et prikket, gult slips og jeans. Klipperen har lige så
lys hud som produceren, men bliver let solbrændt. Han har en indviklet
slægtshistorie. Da han var lille, vidste han aldrig, hvilken kasse han skulle
sætte kryds i ud for etnicitet, men sidste gang valgte han hvid.
“Hvad med Jagerpilot? Satte du flaget ind?” spørger produceren.
Klipperen drejer rundt i stolen. I modlyset fra computerskærmen står
hans mørke hår og flimrer som en forrevet glorie. “Mente du det alvorligt?”
spørger han.
“Helt og aldeles,” siger produceren. “Og hvem er sidst?”
“Det er stadig TømrerTøs, men …”
“Du kan ikke slutte med hende nu.”
Klipperen er lige ved at sige, det er lige præcis det, jeg arbejder på.
Siden i går har han skubbet besværet med at få de indledende krediteringer
på plads foran sig, og han mangler stadig at færdiggøre den endelige finale
på ugens udsendelser. Han har en lang dag foran sig. Og en lang nat.
Irriteret vender han sig igen om mod skærmen. “Jeg forestillede mig, det
skulle være enten Bankmand eller AfroDoktor,” siger han.
“Bankmand,” siger produceren. “Tro mig.” Han tier kort, spørger så:
“Har du set optagelserne fra i går?”
 Der er tre episoder hver uge, så stort set ingen tid mellem optagelser og
udsendelser. De kunne lige så godt sende live. Det er uholdbart, tænker
klipperen. “Kun den første halve time.”
Produceren griner. I lyset fra skærmen skinner hans perlerække af tænder
gult.“Vi har ramt en guldåre,” siger han.“Servitrice, Zoo og, øh …” Han
knipser med fingrene og prøver at komme i tanke om navnet. “… Cowboy.
De tre når det ikke inden for tiden, og Servitrice flipper ud, da hun ser
’liget’,” siger han og laver citationstegn i luften. “Hun hyperventilerer og
bryder grædende sammen – og Zoo flipper ud.”
Klipperen rører uroligt på sig i stolen. “Er hun ude?” spørger han. Han
kan mærke, han bliver varm i kinderne af skuffelse. Han glædede sig til at
klippe hendes sejr eller mere sandsynligt hendes ærefulde nederlag i
slutspillet. For han kan ikke se for sig, hvordan hun skulle kunne vinde over
Sporhund. Jagerpilot har sin forvredne ankel at kæmpe med, men Sporhund
er så vedholdende, kløgtig og stærk, at han er selvskreven til at løbe af med
sejren. Det er klipperens job at få Sporhunds sejr til at virke en smule
mindre uundgåelig, og det var hans tanke, at han hovedsagelig ville bruge
Zoo i den forbindelse. Han nyder at klippe de to sammen og skabe kunst ud
af kontrasten mellem dem.
“Nej, hun er ikke ude,” siger produceren. Han giver klipperen et klap på
skulderen. “Men jeg siger dig, hun kørte den onde stil.”
Klipperen ser på det bløde billede af Zoo og den venlighed, der lyser ud
af de grønne øjne. Han bryder sig ikke om den drejning, begivenhederne
har taget. Det hænger slet ikke sammen.
“Hun råber ad Servitrice,” fortsætter produceren. “Siger til hende, at det
er hendes skyld, de tabte. Et ordenligt møgfald. Det er fantastisk. Hun siger
godt nok undskyld lige bagefter, men alligevel. Du kan selv se det.”
Selv de bedste af os kan miste kontrollen, tænker klipperen. Det er trods
alt den bærende idé i programmet – at få deltagerne til at miste kontrollen.
Selvom de tolv personer, som gik ind i ringen, blev fortalt, at det handler
om overlevelse. At det er et kapløb. Det er det også, men … Selv navnet på
programmet, som de fik opgivet, var en vildledning. Bliver muligvis
ændret, som der stod med småt. Navnet, der kører over skærmen i
titelsekvensen, er ikke Skoven, men Ind i mørket.
“Nå, men vi skal altså have de opdaterede krediteringer inden middag,”
siger produceren.
“Det er jeg klar over,” svarer klipperen.
 “Cool. Ville bare lige tjekke.” Produceren former sine fingre til en pistol,
fyrer et skud af mod klipperen og vender sig så om. Før han forlader
rummet, nikker han kort over mod skærmen. Computeren er gået i
energisparemodus, og skærmlyset er dæmpet, men man kan stadig skelne
Zoos ansigt, om end svagt. “Prøv at se, hvor hun smiler,” siger han. “Den
stakkels pige havde ingen anelse om, hvad der ventede hende.” Han slår en
latter op, som ligger et sted midt imellem medlidenhed og munterhed, og
går så ud på gangen.
Klipperen vender sig om mod skærmen. Han flytter på musen, så Zoos
smil lyser op, og kaster sig igen over arbejdet. Når han er ved at være
færdig med de indledende sekvenser, vil han være træt helt ind i knoglerne.
I morgen tidlig, når han færdigklipper ugens finale, vil han begynde at
hoste. Den følgende aften vil han blive et tidligt datapunkt, et enkeltstående
tilfælde før selve udbruddet. Specialisterne vil kæmpe for at forstå, hvad der
sker, men de vil ikke have tid nok. Hvad det end er, ligger det i dvale, før
det slår til. Først kører det på fribillet, så sidder det pludselig bag rattet og
styrer ud over afgrunden. Mange af specialisterne er allerede smittede.
Produceren dør også – om fem dage fra nu. Når det sker, sidder han
alene, svag og forladt i sit 380 m2 store hus. Hans tunge vil være så tør, at
han i sine sidste minutter i live som en ren refleks vil søbe det blod i sig,
som løber ud af hans næse. På det tidspunkt vil de tre første afsnit i
premiereugen være blevet sendt, og det sidste af dem vil blive opfattet som
et forjættende hjernetomt afbræk i stationernes breaking news. Men lige nu
er de stadig i gang med at filme dybt inde i den landsdel, som bliver ramt
først og hårdest. Filmholdet prøver at få alle væk, men de er ude i terrænet
på Soloudfordring og spredt for alle vinde. Der er taget højde for en lang
række nødsituationer, men ikke denne. Det er ligesom det stykke legetøj,
hvor et barn sætter en blyant til papiret og kører den rundt i plasticspiralen.
Den tegner et mønster, men pludselig er der noget, som glider, og alt er
kaos. Inkompetence og panik i skøn forening. Selvopholdelsesdrift erstatter
gode intentioner. Ingen ved med sikkerhed, hvad der skete, hverken i lille
eller stor skala. Ingen ved, hvad der præcis gik galt. Men før produceren
dør, vil han i hvert fald være klar over én ting: Noget gik galt.
 1

DØREN IND TIL den lille købmandsforretning hænger skævt og smadret i sine
hængsler. Jeg træder forsigtigt indenfor, for jeg er udmærket klar over, at
jeg ikke er den første, som er herinde for at lede efter noget at spise. Lige
inden for døren er indholdet af en æggebakke hældt ud på gulvet. Lille
Trille lå på hylde, men indholdet af tolv små Triller er nu endt som en
svovlgul plamage, der ikke kan krybe tilbage i sin skal. Resten af butikken
har ikke klaret sig meget bedre end æggene. De fleste af hylderne er tomme,
og en del hylder og stativer er blevet væltet omkuld. Jeg får øje på
kameraet, som er monteret oppe i et af loftets hjørner, men undgår
øjenkontakt med linsen, og da jeg træder et skridt frem, rammer en frygtelig
stank mine næsebor. Det er lugten af fordærvede madvarer, åbne
mælkeprodukter med stuetemperatur og køleskabe uden strøm. Jeg kan
også lugte noget andet, men prøver at fortrænge det, mens jeg går på jagt.
I én af gangene er en pose tortillachips blevet hældt ud over gulvet. Et
fodaftryk har reduceret det meste af bunken til smulder. Et stort fodaftryk
med en distinkt hæl. En form for arbejdsstøvle, tror jeg. Den tilhører én af
mændene, men ikke Cooper, som hævder, at det er år siden, han sidst havde
et par støvler på. Måske Julio. Jeg bøjer mig ned og tager en tortillachips
op. Hvis den er frisk, ved jeg, at han har været her for nylig. Jeg knuser
chipsen mellem fingrene. Den er gammel og porøs. Den sladrer ikke om
noget som helst.
Jeg overvejer at spise den. Jeg har intet spist siden hytten, siden før jeg
blev syg, og det er flere dage siden, måske en uge, jeg aner det ikke. Jeg er
så sulten, at jeg ikke længere mærker det. Jeg er så sulten, at jeg ikke
længere har fuld kontrol over mine ben. Til min egen overraskelse falder jeg
hele tiden over sten og rødder. Jeg har set dem og forsøger at træde hen
over dem – jeg tror, jeg træder hen over dem, men så støder min tå imod, og
jeg snubler.
 Jeg tænker på kameraet og min mand, som sidder og ser på mig rode
rundt efter tortillachips på gulvet i en købmandsforretning ude på landet.
Det er ikke umagen værd. De må have efterladt noget andet til mig. Jeg
smider chipsen fra mig og kæmper mig op i opretstående stilling.
Bevægelsen får det til at svimle for mig. Jeg står stille, genvinder balancen
og går så hen mod hylden med frugt og grønt. Snesevis af rådne bananer og
flade, brune kugler – er det mon æbler? – betragter mig, mens jeg går forbi.
Jeg har lært sulten at kende, og det gør mig vred, at de har ladet så meget gå
til spilde bare for at skabe den rette atmosfære.
Endelig er der noget, der skinner under én af de nederste hylder. Jeg
lægger mig ned på alle fire, og kompasset, som dingler i et snor om halsen
på mig, skraber mod gulvet. Jeg stikker det ind mellem min bluse og sports-
bh’en og lægger mærke til, at den himmelblå plet maling på dets underkant
næsten er gnubbet helt af. Jeg er så træt, at jeg bliver nødt til at minde mig
selv om, at det ikke betyder noget – ikke andet end at den praktikant, som
skulle tage sig af det, brugte billig maling. Jeg læner mig endnu mere
forover. Under hylden ligger et glas jordnøddesmør. Der løber en smal
revne fra låget og ned under etiketten, lige over Ø’et i ØKOLOGISK. Jeg kører
fingeren hen over glasset, men kan ikke mærke revnen. Jeg kan ikke
fordrage jordnøddesmør, så det siger sig selv, at de har efterladt et helt glas
til mig. Jeg lægger det ned i min rygsæk.
Butikkens køleskabe er tomme bortset fra et par dåser øl, som jeg ikke
tager med mig. Jeg havde håbet, der var noget vand. Den ene af mine
drikkedunke er tom, og den anden hænger og dingler i mit bælte, kun
kvartfuld. Måske har nogle af de andre været her før mig, og de har husket
på at koge alt deres vand, så de ikke skulle spilde flere dage med at ligge
alene ude i skoven og kaste op. Hvad end det er Julio eller Elliot eller ham
den nørdede asiatiske fyr, hvis navn jeg ikke kan huske, der har sat det
fodaftryk, fik vedkommende kvalitetsvarerne, og det her er præmien for at
komme sidst: et revnet glas jordnøddesmør.
Det eneste sted i butikken, som jeg ikke har gennemsøgt, er bag disken.
Jeg er udmærket klar over, hvad der venter på mig dér. Den lugt, jeg lader,
som om jeg ikke kan lugte: fordærvet kød og dyreekskrementer og et strejf
af formaldehyd. Den lugt, de gerne vil have, jeg skal tro stammer fra et dødt
menneske.
Jeg trækker blusen op over næsen og nærmer mig kasseapparatet.
Rekvisitdukken ligger, hvor jeg havde regnet med, nemlig på ryggen bag
disken. Denne gang har de iklædt den flannelskjorte og cargo pants. Jeg
trækker vejret gennem blusen, træder om bag disken og hen over dukken.
Bevægelsen jager en forsamling fluer op, og de summer imod mig. Jeg kan
mærke deres ben, vinger og følehorn sitre mod min hud. Min puls stiger, og
min ånde stiger opad og får underkanten af mine brilleglas til at dugge.
Endnu en Udfordring. Andet er det ikke.
Der ligger en pose studentermix på gulvet. Jeg snupper den og trækker
mig tilbage gennem sværmen af fluer og uden at træde på rekvisitdukken.
Ud ad den skæve og smadrede dør, der håner min exit med et stort bifald.
“Fuck dig,” hvisker jeg foroverbøjet med hænderne på knæene og
lukkede øjne. De bliver nødt til at censurere det her, men fuck dem også.
Der står ikke noget i reglerne om, at man ikke må bande.
Jeg kan mærke vinden, men ikke lugte skoven. Det eneste, jeg kan lugte,
er stanken fra dukken. Den første lugtede ikke så forfærdeligt, men den var
også frisk. Denne her og den, jeg fandt i hytten, skal virke ældre, vil jeg tro.
Jeg fnyser hårdt ud i vinden, men ved godt, at der vil gå timer, før stanken
er væk. Jeg kan ikke spise noget før, heller ikke selvom min krop hungrer
efter kalorier. Jeg bliver nødt til at komme videre, væk fra det her sted.
Finde vand. Alt det siger jeg til mig selv, men det er en anden tanke, som
fylder: hytten og deres rekvisitdukke nummer to. Den lille dukke klædt i
blåt. Denne fases første Udfordring er blevet et klæbrigt minde, som
konstant farver min bevidsthed.
Lad være med at tænke på det, siger jeg til mig selv. Men påbuddet er
omsonst. Jeg bliver ved med at høre dukkens skrig i vinden flere minutter
efter. Så har jeg til gengæld også fået nok. Jeg retter mig op og får lagt
studentermixen ned i min sorte rygsæk. Jeg tager den igen på ryggen og
pudser mine briller med en flig af den langærmede T-shirt, som jeg har på
under jakken.
Og så gør jeg det, jeg har gjort stort set hver eneste dag, siden Kænguru
tog af sted: Jeg går videre og kigger efter Spor. Jeg kalder ham Kænguru,
fordi ingen af kameramændene ville sige, hvad de hed, og hans opførsel om
morgenen fik mig til at tænke på en campingtur, jeg var på i Australien for
mange år siden. På andendagen vågnede jeg op i en nationalpark i nærheden
af Jervis Bay, og da jeg stak hovedet ud af teltet, sad der en sumpkænguru i
græsset og stirrede på mig. Den var ikke mere end et par meter væk. Jeg
havde sovet med mine kontaktlinser på, og mine øjne kløede, men jeg
kunne tydeligt se den lyse stribe pels på kænguruens kind. Den var smuk.
Det blik, jeg fik som tak for min ærefrygt, føltes vurderende og
anmassende, men også helt og aldeles upersonligt: som en kameralinse.
Analogien er selvfølgelig ikke helt rammende. Den menneskelige
udgave af kænguruen er ikke nær så smuk som pungdyret selv, og hvis en
campist i nærheden vågnede op og råbte: “Kænguru!” ville det ikke få ham
til at hoppe skyndsomt væk. Men Kænguru var altid den første på pletten og
den første til at rette kameraet mod mit ansigt uden at sige godmorgen. Og
da de forlod os i holdlejren, var det ham, der dukkede op lige længe nok til
at hive de ønskede bekendelser ud af os én efter én. Han var lige så
pålidelig som solopgangen indtil Soloudfordringens tredjedag, hvor solen
stod op uden ham, spadserede hen over himlen uden ham og gik ned uden
ham – og jeg tænkte, det siger sig selv, at det ville ende på den måde. I
kontrakten stod der, at vi ville blive overladt til os selv i længere perioder,
hvor vi kun ville blive sporadisk overvåget. Jeg var forberedt på og glædede
mig endda til kun at blive set på og vurderet diskret i stedet for helt
åbenlyst. Men nu ville jeg være begejstret for at høre Kænguru komme
trampende gennem skoven.
Jeg er så træt af at være alene.
Sensommereftermiddagen går sin gang. Lydene omkring mig ligger i
lag: mine slæbende fodtrin, trommehvirvlen fra en spætte i nærheden,
vinden, som får bladene til at rasle. Indimellem blander en anden fugl sig i
koret med sit søde kvittevittevit. Spætten var nem nok, men jeg kender ikke
fugl nummer to. Jeg afleder tankerne fra min rumlende mave ved at
forestille mig, hvordan en fugl med sådan en sang ser ud. Den er lille, vil
jeg tro. Fjerdragt i klare, stærke farver. Jeg forestiller mig en fugl, der ikke
eksisterer i virkeligheden: Den er mindre end min knyttede næve, har
lysegule vinger, blåt hoved og blå hale og et flammende rødt og spættet
mønster på maven. Det er selvfølgelig hannen, jeg tænker på. Hunnen ville
have en dødkedelig brun farve, som det så ofte er tilfældet med fugle.
Flammefuglen synger en enkelt gang mere i det fjerne, og det samlede
lydbillede bliver mere fattigt, nu da den er tavs. Min tørst vender tilbage for
fuld styrke. Jeg kan mærke dehydreringen prikke i tindingerne. Jeg tager fat
om min næsten tomme vanddunk, og mærker det stive og nussede blå stof,
der er surret rundt om stroppen til låget, og hvor let dunken føles. Jeg ved
godt, at min krop kan overleve i flere dage uden vand, men jeg kan ikke
holde ud at være så tør i munden. Jeg tager en forsigtig slurk og lader så
min tunge spille om læberne for at opfange eventuel overskydende
fugtighed. Jeg kan smage blod. Jeg tager hånden op til munden, og da jeg
fjerner den igen, er roden på min tommelfinger indsmurt i rødt. Da jeg ser
det, kan jeg godt mærke revnen i min sprukne overlæbe. Jeg ved ikke, hvor
længe den har været der.
Vand er min førsteprioritet. Jeg har gået i flere timer, tror jeg nok. Min
skygge er meget længere nu, end da jeg forlod butikken. Jeg er kommet
forbi enkelte huse, men ikke flere butikker og ingenting markeret med blåt.
Jeg kan stadig lugte rekvisitdukken.
Mens jeg går, forsøger jeg at træde på min skygges knæ. Det er umuligt,
men afleder også tankerne. I så høj grad, at jeg ikke lægger mærke til
postkassen, før jeg næsten er forbi den. Den er formet som en ørred, og
husnummeret er skåret ud i træ på en måde, så det ligner fiskeskæl i
alverdens farver. Ved siden af postkassen begynder en lang indkørsel, som
slynger sig væk mellem hvidege og et enkelt birketræ her og der. Jeg kan
ikke se huset, der må ligge nede for enden af indkørslen.
Jeg har ikke lyst til at gå derhen. Jeg har ikke været inde i et hus, siden
en håndfuld blå balloner viste mig vej til en hytte, der var blå indvendig, alt
for blå. Tusmørkelys og en plysbjørn, der betragtede mig.
Jeg kan ikke.
Men jeg har brug for vand. Jeg kan ikke forestille mig, de bruger det
samme trick to gange.
Jeg begynder at gå op ad indkørslen. Hvert skridt føles tungt, og min fod
bliver ved med at hænge fast i noget. Min skygge følger mig på højre side,
skifter form og springer fra stub til stub, efterhånden som jeg kommer frem,
lige så adræt som jeg er kluntet.
Inden længe får jeg øje på en ordentlig kasse af et gammeldags hus, der
mildest talt godt kunne bruge en frisk omgang offwhite maling. Huset
vokser næsten sammen med en tilgroet græsplæne og ligner sådan et, jeg
som barn ville have leget og næsten troet var et spøgelseshus. Foran det
holder der en rød firhjulstrækker og blokerer mit udsyn til hoveddøren.
Efter at jeg har været så længe på vandring, virker firhjulstrækkeren som et
objekt fra det ydre rum. De har indskærpet os, at vi ikke må køre i bil, og
den er ikke blå, men ikke desto mindre holder den der, og måske har det en
betydning. Jeg går langsomt hen mod firhjulstrækkeren og følgelig også
mod huset. Måske har de sat en kasse vand bag i bilen. Så behøver jeg ikke
gå indenfor. Firhjulstrækkeren er oversprøjtet med størknet mudder, og det
splattede mønster signalerer, at stænkene tidligere var flydende. Selv i tør
tilstand er det ikke skidt, men mudder. Det ligner en rorschachtest, men jeg
kan ikke se nogen figurer.
Kvittevittevit, lyder det. Kvittevit.
Min flammefugl er tilbage. Jeg lægger hovedet på skrå i et forsøg på at
regne ud, hvilken retning fuglens sang kom fra, og da jeg gør det, lægger
jeg også mærke til en anden lyd: den blide klukken af rislende vand. Jeg
bliver overvældet af lettelse – nu behøver jeg ikke gå ind i huset.
Postkassen skulle bare føre mig til vandløbet. Jeg burde have hørt det, men
jeg er så træt og tørstig. Jeg havde brug for fuglen til at skifte fokus fra syn
til lyd. Jeg vender om og følger lyden af rislende vand. Fuglen kvidrer igen,
og jeg former munden til et Tak. Min sprukne læbe svier.
Mens jeg går tilbage samme vej for at finde bækken, tænker jeg på min
mor. Hun ville også tro, at det var meningen, jeg skulle finde postkassen,
men i hendes øjne ville det ikke være tv-holdet, der havde rakt mig den
hjælpende hånd. Jeg forestiller mig hende, mens hun sidder i dagligstuen
indhyllet i en sky af cigaretrøg. Jeg forestiller mig, at hun sidder og ser med
og fortolker det som en bekræftelse, hver gang jeg lykkes med noget, og
som en lærestreg, når jeg fejler. Indoptager mine oplevelser, som var de
hendes egne, ligesom hun altid gør. For jeg ville ikke eksistere, hvis hun
ikke havde været der, og det har altid været nok for hende.
Jeg tænker også på min far inde ved siden af i bageriet, der charmerer
turisterne med gratis smagsprøver og sit landlige lune, mens han forsøger at
glemme den tobakslugtende kvinde, som han har været gift med i
enogtredive år. Jeg spekulerer på, om han måske også ser på mig.
Så får jeg øje på bækken, et sølle, men yderst velkomment, lille vandløb
lidt øst for indkørslen. Min bevidsthed bliver helt fokuseret, og lettelsen får
det til at vibrere inden i mig. Jeg længes efter at hule hænderne og føre det
kolde vand op til mine læber. Men i stedet drikker jeg det sidste af den
varme væske i min drikkedunk – der er måske et halvt glas tilbage. Jeg
burde sikkert have drukket det noget før, for der er folk, som er døde af
dehydrering, mens de sparede på vandet. Men det er i et varmere klima, den
slags steder, hvor solen skræller huden af kroppen på en. Det sker ikke her.
Efter at have drukket ud går jeg langs med bækken i strømmens retning,
så jeg ikke overser bekymrende skrald, døde dyr og den slags. Jeg har ikke
lyst til at blive syg igen. Jeg sjokker af sted i en ti minutters tid og lægger
større og større afstand til huset. Inden længe kommer jeg til en lysning
med et stort væltet træ i skovbrynet, en seks-syv meter fra bækkens bred, og
jeg falder afslappet ind i vanen med at rydde en plet jord og samle brænde.
Det, jeg får samlet sammen, fordeler jeg i fire forskellige bunker. Den
yderst til venstre indeholder alt det brænde, som er tyndere end en blyant,
og den yderst til højre består af alt det, der er tykkere end mit håndled. Da
jeg har nok til et par timer, finder jeg et par tørre spåner birkebark, nulrer
dem i letfængelige småstykker og lægger dem på et fast stykke bark.
Jeg åbner en karabinhage, der sidder i en buksestrop på min venstre
hofte. Mit tændstål glider langs det sølvskinnende metal og ind i min hånd,
der er solbrændt og skorpet af skidt. Tændstålet ligner lidt en nøgle og et
usb-stik, der hænger i hver sin ende af en orange snor, eller det tænkte jeg i
hvert fald, da det endte hos mig ved en kombination af held og dygtighed
efter den første Udfordring. Det var dengang på Dag Et, da jeg altid kunne
få øje på kameraet, og alt var spændende, selv de kedelige ting.
Efter et par hurtige strøg begynder birkebarkspånerne at ryge. Jeg
skovler dem forsigtigt op i hånden og puster, hvilket først fremkalder mere
røg og til sidst små flammer. Jeg klipser hurtigt tændstålet tilbage i
buksestroppen og lægger barkspånerne midt på den plet jord, jeg har ryddet
i lysningen. Efterhånden som jeg lægger flere spåner på, vokser flammerne,
og mine næsebor fyldes af røglugt. Jeg nærer flammerne med de mindste
stykker brænde, derefter nogle lidt større. I løbet af et par minutter vokser
flammerne sig store og stærke, selvom det næppe ser særlig imponerende
ud på en tv-optagelse. Flammerne er kun godt tredive centimeter høje, men
det er alt, jeg behøver – jeg skal ikke bruge noget signalbål, blot lidt varme.
Jeg tager min kop i rustfrit stål op af tasken. Den er bulet og lettere
sodet, men stadig funktionsdygtig. Efter at have fyldt den med vand, stiller
jeg den tæt på ilden. Mens jeg venter på, at vandet skal koge, tvinger jeg
mig selv til at spise en fingerspids jordnøddesmør. Jeg havde egentlig
forventet, at når det er så længe siden, jeg har spist, ville selv min
hadefødevare nummer ét smage himmelsk, men det er ulækkert, klistret og
salt og klæber til ganen. Jeg masserer den tyggegummiagtige masse med
min tørre tunge og tænker, at jeg må se lige så lattervækkende ud som en
hund. Jeg skulle have løjet i ansøgningen og skrevet, at jeg var allergisk
over for det, for så havde de været nødt til at efterlade noget andet til mig.
Eller også var jeg i stedet blevet valgt fra. Min hjerne tænker alt for
ensporet lige nu, til at jeg kan gennemskue, hvilke konsekvenser det ville
have haft, hvis jeg ikke var blevet udvalgt, og hvor jeg så ville befinde mig
nu.
 Langt om længe koger vandet. Jeg giver mikroberne et par minutter til at
dø i og bruger så mit lasede jakkeærme som grydelap og tager koppen ud af
flammerne. Lige så snart boblerne dør hen, hælder jeg det kogte vand op i
én af mine drikkedunke, og det fylder den cirka en tredjedel op.
Anden omgang bliver hurtigere varmet op. Ned i drikkedunken med det,
og efter en tredje kopfuld kogende vand er dunken fuld. Jeg strammer
skruelåget og sætter dunken godt ned i bækkens mudrede bund, sådan at det
kolde vand flyder hen over plasticen næsten op til kanten. Den blå klud
flagrer i strømmen. Da jeg har fyldt den anden dunk, er den første næsten
kold. Jeg fylder koppen og sætter den igen over ilden, så drikker jeg godt en
deciliter fra den afkølede dunk og får skyllet rester af jordnøddesmør ned i
halsen. Jeg venter et par minutter og drikker så en deciliter mere. Jeg
tømmer flasken i disse korte, drikkeintervaller. Koppen koger endnu en
gang, og jeg kan mærke, at membranerne i min hjerne igen får væske. Min
hovedpine trækker sig tilbage. Alt besværet er sandsynligvis unødvendigt,
for bækken er klar og har god gennemstrømning. Der er gode odds for, at
vandet er sikkert, men jeg har taget den samme chance før og tabt.
Mens jeg hælder den sidste omgang vand i dunken, går det op for mig, at
jeg endnu ikke har bygget mig et shelter, og at himlen er overskyet, som om
det vil begynde at regne. Det svindende lys fortæller mig, at jeg har travlt.
Jeg tvinger mig selv op at stå, og det gør ondt i mine stive hofter. Jeg samler
fem kraftige grene i underskoven og læner dem op ad det væltede tre i
læsiden, først den korteste, så en lidt længere og så fremdeles, indtil det
danner et trekantet hulrum, der er lige præcis rummeligt nok, til at man kan
krybe ind. Jeg tager en sort affaldssæk op af min taske – en uventet, men
påskønnet afskedsgave fra Tyler – og breder den ud over shelterets ramme.
Jeg skovler favnfulde af døde blade op på plasticsækken og tænker imens
på de vigtigste prioriteringer, hvis man skal overleve.
Tretalsreglerne. En skidt attitude kan slå en ihjel på tre sekunder,
røgforgiftning kan dræbe på tre minutter, at være udsat for vind og vejr kan
tage livet af en på tre timer, dehydrering dræber på tre dage, sult på tre uger
– eller er det tre måneder? Lige meget, jeg behøver ikke bekymre mig om at
sulte ihjel. Selvom jeg føler mig meget svag, er det ikke længe siden, jeg
har fået noget at spise. Højst en seks-syv dage, i hvert fald ikke længere. Og
selv hvis det regner i nat, er det ikke koldt nok til, at jeg dør af det. Jeg ville
blive våd og få det elendigt, hvis jeg ikke havde noget shelter, men det ville
næppe være livsfarligt.
 Men jeg har ikke lyst til at blive våd og få det elendigt, og trods deres
ekstravagante budget kan de ikke have placeret kameraer i en grenhytte, der
ikke eksisterede, før jeg byggede den. Jeg bliver ved med at samle blade op
i favnen, og da en jagtedderkop på størrelse med en femkrone løber op ad
mit ærme, giver det et sæt i mig. Den bratte bevægelse får mit hoved til at
føles for let, som om det ikke sidder godt nok fast på halsen. Edderkoppen
klamrer sig til min overarm. Jeg verfer den væk med den anden hånd, og
den dumper ned i bladbunken ved siden af min naturhytte. Den smutter
indenfor, men jeg kan ikke rigtig hidse mig op over det, for arten er kun
mildt giftig. Jeg fortsætter med at samle døde blade, indtil der ligger et godt
tredive centimeter tykt lag oven på grenhytten, og den er foret med et endnu
tykkere lag indeni.
Jeg lægger et par nedfaldne grene med brede, bladfyldte kviste oven på
konstruktionen for at holde sammen på det hele, så vender jeg mig om og
ser, at der ikke er meget andet end gløder tilbage af ilden. Jeg er
fuldstændig ude af sync her til aften. Jeg tror, det er på grund af huset. Det
giver mig stadig kuldegysninger. Samtidig med at jeg brækker små kviste af
og lægger dem på ilden, kigger jeg mig over skulderen på shelteret. Det
ligner en lav rodebunke af et forfaldent skur med grene, der stikker ud alle
vegne og i alle retninger. Jeg kommer til at tænke på, hvor omhyggeligt og
møjsommeligt jeg før i tiden byggede mine sheltere. De skulle være lige så
flotte som Coopers og Amys. Nu er jeg kun interesseret i funktionalitet,
selvom grenhytterne alle sammen ligner hinanden, hvis sandheden skal
frem – bortset fra den store, vi byggede sammen, før Amy røg ud. Den var
en skønhedsåbenbaring med grene på toppen, der var flettet sammen
ligesom tagrør, og den var stor nok til os alle sammen, selvom Randy sov
for sig selv et andet sted.
Jeg drikker et par deciliter vand yderligere og sidder lidt ved siden af mit
genopblussede bål. Solen er væk, og månen kun en bleg skygge.
Flammerne flakser, og noget snavs på mit højre brilleglas får dem til at
skinne som en stjernehimmel.
Tid til endnu en nat i mit eget selskab.
 2

PREMIEREAFSNITTETS ÅBNINGSSCENE KOMMER til at vise Sporhund, der står

ved bredden af en flod. Han er sortklædt, og hans hud er mørk som nypløjet
jord. Det har taget ham mange år at tillægge sig samme aura som et stort
kattedyr, men nu koster det ham ikke længere nogen anstrengelser at
udstråle en rovdyragtig kraft og ynde. Hans ansigt er lagt i afslappede
folder, men hans øjne stirrer intenst ned i vandet, som om han jagter noget
nede i floden. Sporhund ser lidt ud, som om han står på spring, og det vil få
seerne til at tro, at han skal til at slå kløerne i et eller andet – men hvad? –
så blinker han en gang med øjnene rettet mod himlen, og med ét virker det
lige så sandsynligt, at han er på jagt efter en solrig plet, hvor han kan tage
sig en lur.
Sporhund overvejer, hvilke muligheder han har: Han kan enten krydse
her eller lede efter et bedre sted oppe ad floden. Han er sikker på, at han kan
hoppe fra sten til sten over den seks-syv meter brede flod, som ikke er dyb,
men hvor strømmen er stærk. Én af stenene gør ham dog bekymret. Han
mener at kunne se, at den bevæger sig i den kraftige strøm. Sporhund
bryder sig ikke om at blive våd, men han kan alligevel ikke lade være med
at smile beundrende ad vandets forandrende styrke.
Seerne kommer til at projicere deres egen mening ind i hans smil. De,
der ikke bryder sig om Sporhund på grund af hans race eller fremtræden –
det eneste, de indtil videre har set af ham, er hans positur ved floden, så
deres uvilje er ren forudindtagethed – vil tænke, at han er lidt for kæphøj.
En i særklasse utiltalende studieproducer ser optagelsen og tænker med
fryd: Han ser ond ud.
Sporhund er ikke ond, og han har god grund til at tro på sig selv. Han har
overvundet udfordringer, der er væsentlig mere krævende end en lavvandet
flod med stærk strøm, og de var endda naturskabte i modsætning til dem,
der venter ham på den anden side af floden, nemlig den første konstruerede
Udfordring.
 Ovre på den anden side kommer Sporhund også til at møde sine elleve
konkurrenter for første gang. Han er godt klar over, at der bliver brug for
teamwork, men han vil ikke tænke på de andre som andet end konkurrenter.
Det og en hel del andet fortalte han i skriftestolen, inden konkurrencen gik i
gang, men eftersom han er den stærkeste deltager, får han ikke lov at have
sympatiske motiver for sine handlinger. Sporhunds fordi bliver klippet fra,
og scenen, som klippes ind i denne kameraindstilling, viser ham, der
placeret foran en hvid væg og med stålsat blik blot siger: “Jeg deltager ikke
for oplevelsens skyld, men for at vinde.”
Hans strategi er enkel: at være bedre end de andre.
Sporhund bliver stående, og kameraet panorerer hen over den brusende
flod, derefter gennem grene med tæt bladhang og ender på Servitrice, der
står og stirrer på et kompas. Hun er klædt i sorte yogabukser og en
neongrøn sports-bh, der fremhæver det krøllede, røde hår, som hænger løst
ned over hendes skuldre. Hun har bundet en lilla bandana omkring halsen
som et tørklæde. Hun er slank og lidt over en firs høj. Hendes talje er så
smal, at en troll på et tidspunkt vil håne hende med det på nettet og skrive,
at “det er utroligt, hendes indre organer kan være derinde.” Hun har et langt,
blegt ansigt, og hendes hud er glattet med et tykt lag SPF-20 foundation.
Hendes glitrende øjenskygge matcher bh’en.
Servitrice behøver ikke krydse floden, hun skal bare finde vej gennem
skoven i sydvestlig retning. For hende er det udfordring nok, hvilket
optagelsen tydeligt viser: Servitrice vender en omgang med krøllerne
dansende omkring ansigtet, inden hun igen betragter det ukendte værktøj.
Hun bider sig i underlæben, dels fordi hun er forvirret, dels fordi hun synes,
det får hende til at se sexet ud.
“Er den røde eller hvide pil nord?” spørger hun. Hun har fået besked på,
at hun skal sætte ord på sine tanker, og det gør hun. Uafbrudt.
Servitrices hemmelighed, som seerne ikke er blevet indviet i, består i, at
hun ikke har været gennem castingen. Hun blev headhuntet. De mandlige
chefer ville have en tiltrækkende, men grundlæggende unyttig kvinde, helst
en rødhåret, eftersom de allerede havde udvalgt to brunetter og en blondine
– ikke en platinblond en af slagsen, men blond nok, med den type hår, som
bliver bleget i solen. Kort sagt mente de, at en smuk, rødhåret kvinde ville
fuldende listen over deltagere.
“Okay,” siger Servitrice, “Den røde er spidsest. Det må være nord.” Hun
drejer endnu en gang rundt om sig selv og bider sig igen i læben. Nålen
stabiliserer sig på N. “Og jeg skal … gå mod sydøst.” Selvom retningerne er
tydeligt afmærket på kompasset, siger hun i et syngende tonefald: “Næsen
er mod nord, vest er til venstre …”
Hun begynder at vandre stik syd, så mumler hun huskeremsen igen og
ændrer retning en smule mod højre. Efter ganske få skridt stopper hun op.
“Vent,” siger hun. Hun ser på kompasset, lader nålen stabilisere sig og
drejer så til venstre. Endelig går hun i den rigtige retning. Hun ler kort og
siger: “Sværere er det heller ikke.”
Servitrice ved godt, at det er usandsynligt, at hun vinder, men hun er her
heller ikke for at vinde. Hun er her for at gøre indtryk – på producenterne,
på seerne, på hvem som helst. Og jo, hun er godt nok servitrice på fuld tid
på en tapasrestaurant, men hun var med i en slikreklame, da hun var seks år
gammel, og ser først og fremmest sig selv som skuespiller, derefter som
model og så som servitrice. Mens hun går dér mellem træerne, får hun en
tanke, som hun dog ikke siger højt: Det her bliver helt sikkert hendes store
gennembrud.
Tilbage ved floden bliver Sporhund enig med sig selv om, at stenen kun
er en mindre forhindring, og at en konkret forhindring er bedre end en, man
ikke har mødt endnu. Så han hopper ud i det. Klipperen vil køre sekvensen i
slow, som om det var en naturdokumentar, og Sporhund det store kattedyr,
han i al hemmelighed er overbevist om, han var i et tidligere liv. Seerne vil
kunne nyde hans lange og kraftfulde skridt. De vil også få det at se, som
nogle få allerede har lagt mærke til, men som et closeup gør tydeligt for
resten af seerne, nemlig hans bemærkelsesværdige og letgenkendelige
fodtøj, der midtpå har et skriggult logo siddende, i kontrast til den ellers
mørke skikkelse. De vil få at se, at de fem tæer i hans tåsko griber fat om
sten. De vil lægge mærke til hans perfekte balance og hurtighed, den
fuldendte kontrol Sporhund har over sine bevægelser, og nogle af dem vil
tænke: Sådan et par må jeg også ha’. Men Sporhunds fodtøj er kun et
mindre element i hans kontrollerede bevægelser, der smukt kommer til
udtryk, mens han springer fra sten til sten hen over strømhvirvlerne i
floden. Hans krop virker længere, når han er i bevægelse, og også det får
ham til at minde om et kattedyr.
Hans højre fodballe lander på den ustabile sten, som tipper forover. Dette
er et vigtigt øjeblik. Hvis Sporhund falder, vil han få tildelt én rolle. Hvis
han svæver ubekymret videre, vil han blive tildelt en anden.
Castingprocessen er overstået, men kun rent officielt.
 Sporhund breder armene ud for at holde balancen, så man kan se den
røde bandana, han bærer som et armbånd omkring sit højre håndled, og
oplever ét af de sjældne øjeblikke, hvor han ikke bevæger sig med fuldendt
ynde, for han begynder at vakle. Så følger han stenens bevægelse og er
videre, ovre på den næste sten, som ligger stabilt. Et par sekunder efter har
han krydset floden og puster ud oven på den moderate anstrengelse, men
han er tør fra sin glatbarberede isse til fødderne i tåskoene, han er tør over
det hele med undtagelse af en smule fugtighed i armhulerne, men det kan
seerne ikke se. Han justerer stropperne på sin elegante og næsten tomme
sorte rygsæk, inden han fortsætter ind i skoven, på vej til Udfordringen.
Hans vaklen bliver senere klippet fra. Sporhund er blevet tildelt rollen
som den upåvirkelige og ustoppelige deltager.
Samtidig snubler Servitrice over en fremspringende rod og taber sit
kompas. Hun bøjer i lænden for at samle det op, og tyngdekraften sørger for
at danne den rette kavalergang – lige præcis som Servitrice havde tænkt sig,
den skulle.
To yderpunkter i et spektrum mødes.
Cowboy befinder sig et sted midt mellem disse to ekstremer, og han er
iklædt en cowboyhat, der ser næsten lige så slidt ud som hans firskårne,
ubarberede ansigt, mens han slentrer ubesværet gennem skoven. Han har
bundet sin sorte og gule bandana om halsen på ægte cowboymaner, så han
straks kan trække den op over munden og næsen, hvis en støvsky skulle
rejse sig. Han er over tusind kilometer fra sin leopardprikkede
appaloosahingst, men hans sporer sidder, hvor de skal, på læderstøvlernes
hæle. Sporerne er til ære for kameraet, og Cowboy fik dem af produceren,
da han ankom til konkurrencen. Cowboy knipsede til én af dem, så den
drejede rundt. Æggen var sløv, men ikke desto mindre en æg. Måske ville
den være til nytte, tænkte han. Han fik også udleveret en stribet poncho,
men den nægtede han at gå i. “Hvad bliver det næste?” spurgte han. “Skal
jeg også bære rundt på en stak majstortillaer og en chilipeber?”
Cowboys forfædre var det, man engang kategoriserede som mestizer, og
de var i det store hele uønskede af dem, der sad på magten. Hans bedstefar
sneg sig over grænsen i nattens mulm og mørke og fik arbejde med at muge
møg ud og malke køerne på en familieejet gård. Mange år senere giftede
han sig med chefens datter, der arvede landbruget. Deres lyshudede søn
giftede sig med en mørklødet sypige fra Mexico City. Cowboys let
lysebrune lød er et resultat af denne romantiske forbindelse. Han er
syvoghalvtreds år gammel, og hans usoignerede, halvlange hår er lige så
skarpt tonet i sort og hvidt som hans opfattelse af godt og ondt.
Cowboy skal ikke overvinde nogen forhindringer, før han når frem til
Udfordringen. Kompetencer – eller mangel på samme – er ikke det, der
definerer hans rolle. Det, som bliver vist frem for seerne, er hans stolte
cowboygang. Hans rolle ligger fast inden for de første sekunder.
ThaiBabe er sværere at putte i en kasse. Hun er iklædt cargobukser og en
blåternet skovmandsskjorte. Hendes hår er langt og glat og sat op i en
skødesløs, ravnsort hestehale, som bliver fremhævet af en neongul bandana,
der er bundet om hovedet som et pandebånd med knuden skjult i nakken.
ThaiBabe bærer kun lige præcis så megen makeup, som hun er blevet
pålagt: eyeliner, der får hendes øjne til at se endnu længere ud, og lidt
glitrende, pink læbestift.
Hun scanner omgivelserne, da hun kommer fra skoven og ud i åbent
land. Hun får øje på en mand, der står og venter midt ude på marken.
Bag manden, på den anden side af marken, træder Jagerpilot ud i
solskinnet.
Producerne ville gerne have en klassisk skikkelse til at udfylde rollen
som militærmand, og det fik de med valget af ham: Han har maskinklippet,
lyst hår, der glimter i solen, skarpe, blå øjne og et kraftigt hageparti, der
altid er stukket fremad. Jagerpilot er iført jeans og en langærmet T-shirt,
men han går, som om han var til parade. Det er, som om han har et
kosteskaft i ryggen, og det får ham til at virke højere end hans godt en
meter og halvfjerds. Hans marineblå bandana – som er en nuance mørkere
end luftvåbenets officielle blå farve – er bundet omkring bæltet ved hans
venstre hofte.
Jagerpilot vil blive fremhævet som netop pilot, men castingen udelader
en væsentlig detalje. Det bliver ikke nævnt, hvad det rent faktisk er for et
fly, han flyver. De fleste seere vil gå ud fra, at det, som hans navn antyder,
er et jagerfly – og det er selvfølgelig også meningen, at de skal tro det. Men
Jagerpilot er ikke jagerpilot. Han flyver et transportfly og fragter tanks og
ammunition. Batterier og spoler med wire. Blade og chokoladebarer til at
fylde hylderne i de indkøbscentre, Amerikas Forenede Stater er så flinke at
bygge til glæde for landets udstationerede mænd og kvinder. Han er en
mager fyr, som leger julemand året rundt og uddeler trøstepakker fra
arvetanten derhjemme. I en organisation, hvor jagerpiloterne bliver
betragtet som rene guder, og bombepiloterne flyver solen selv, har han i
bund og grund et utaknemmeligt hverv.
Jagerpilot og ThaiBabe mødes ude midt på marken, nikker til hilsen, og
bliver stående foran manden, der venter på dem dér. Værten. Han vil ikke
komme i kameraets fokus, før han taler, og han åbner først munden, når alle
tolv deltagere er samlet.
Sporhund dukker frem fra tykningen bag værten. Cowboy dukker op fra
den østlige side af skoven og sammen med ham en høj og rødhåret hvid
mand i trediverne med en limegrøn bandana. Snart dukker der deltagere op
fra alle verdenshjørner. En hvid kvinde i slutningen af tyverne med lyst hår,
briller og en himmelblå bandana om håndleddet. En midaldrende sort mand,
en hvid mand, der dårligt har lagt teenageårene bag sig, en asiatisk mand,
der kunne gå for ikke at være myndig, men faktisk er seksogtyve. En hvid
mand i midten af trediverne, og en latinakvinde, hvis alder er sagen
uvedkommende, eftersom hun er ung nok, og hendes bryster er kæmpestore
og ægte. De bærer alle sammen en bandana i hver sin farve som et synligt
tegn et sted på kroppen. Den sidste, der dukker op, er Servitrice, som er
overrasket over, at der allerede er så mange mennesker ude på marken. Hun
bider sig i underlæben, og Jagerpilot mærker et stik af begær.
“Velkommen,” siger værten, en otteogtredive år gammel semiberømthed,
der håber på at genoplive sin karriere – eller i det mindste få sin spillegæld
betalt ud. Han er en flot fyr på en neutral måde og har brunt hår og øjne.
Hans næse er på adskillige toneangivende blogs blevet beskrevet som
“romersk”, og han lader, som om han ved, hvad det betyder. Værten er
iklædt friluftsstøj, og hver gang han siger noget, vil kameraet vise den
øverste del af hans brystkasse, som er påtrykt et sponsornavn.
“Velkommen,” siger han igen med en dybere, overdrevent maskulin
stemme, og han beslutter sig for at benytte den, når de skal optage den
rigtige velkomst. “Velkommen til Skoven.”
Deltagerne bliver opmærksomme på en blød, summende lyd. Jagerpilot
er den første, der vender sig om.“Shit, mand,” siger han, en uvanlig
fortalelse og de første bandeord, der bliver censureret. De andre vender sig
også om. Bag gruppen svæver i øjenhøjde en drone med et vingefang på
halvanden meter og en kameralinse midt på bugen. Det er stikordet til
yderligere nogle beundrende kraftudtryk samt et lavmælt: “Cool” fra den
lyshårede pige.
 Dronen flyver lydløst og i høj fart op i himlen. Det tager kun et par
sekunder, før den er så langt væk og er så stille, at man ikke kan se og høre
den.
“Hvor blev den af?” hvisker Servitrice. Da hun har udtalt spørgsmålet, er
Sporhund den eneste, der stadig kan skelne dronen fra skyerne og himlen.
“Et af de mange sæt øjne, der vil holde øje med jer,” informerer værten
gruppen om. Hans stemmeføring lader udsagnet med uudsagte betydninger,
selvom sandheden er den, at der kun er den ene drone, og eftersom
deltagerne det meste af tiden vil være umulige at se under løvhanget, vil
den hovedsagelig blive brugt til at filme åbningssekvenserne.
“Men lad os nu bare komme i gang,” siger værten. “I løbet af de
kommende uger vil jeres færdigheder blive testet, og I vil blive presset helt
ud til grænsen for jeres ydeevne. Men I har dog en vej ud. Hvis en
Udfordring er for krævende for jer, eller hvis I ikke kan klare endnu en nat
med irriterende myggestik, skal I blot sige ’ad tenebras dedi’, så er det
overstået. Husk den sætning. Den er jeres vej ud.” Mens han taler, rækker
han et kartonkort til alle deltagerne.“I er helt ude. Vi har skrevet det ned til
jer, så I alle sammen kan lære det udenad. Ad tenebras dedi. Men jeg vil
gerne understrege: Hvis I siger denne sætning, er der ingen vej tilbage til
konkurrencen.”
“Hvad betyder det?” spørger Cowboy.
“I skal nok finde ud af, hvad det betyder,” svarer værten.
AfroDoktor har gedebukkeskæg og er lavere og rundere end Sporhund.
Hans sennepsgule bandana er bundet om hovedet. Han løfter ét af sine
hvidspættede øjenbryn, mens han studerer kortet i sin hånd. Derefter en
optagelse af en skriftestolsbekendelse med træer i baggrunden og en
antydning af smudsige skægstubbe omkring gedebukkeskægget. “Det er
latin,” siger AfroDoktors fremtidige jeg. “’Jeg overgiver mig til natten’.
Eller til ’mørket’. Jeg er ikke helt sikker. Det er en smule højtravende
omstændighederne taget i betragtning, men jeg er glad for, at der er en
nødsætning. Det er godt at vide, at der er en vej ud.” Han tier kort. “Jeg
håber, alle kan huske den.”
Derefter værten, der sidder i en kanvascampingstol ved et bål i dagslys
og henvender sig direkte til seerne. “Deltagerne ved ikke alt,” siger han i en
blød tone og med hagen bøjet en smule nedad mod brystet, så seerne føler,
de er inviteret til at dele hemmeligheden med ham. Hans kropsprog siger:
Nu er vi sammensvorne.“De har fået at vide, at ingen kan blive stemt ud, og
at det her er et kapløb – eller rettere sagt en serie mindre kapløb, hvor de
kan opnå fordele eller ulemper. Men hvad de ikke ved, er, at det her kapløb
ikke har nogen mållinje.” Han læner sig forover. “Spillet fortsætter, indtil
der kun er én person tilbage, og den eneste måde at udgå på er at sige stop.”
Ingen aner, hvor længe programmet vil vare, hverken dets bagmænd eller de
deltagende. I deres kontrakter står der mindst fem uger og højst tolv, men en
fodnote i småt giver faktisk mulighed for seksten uger under særlige
omstændigheder. “Ad tenebras dedi,” siger værten. “Det er den eneste
mulighed. Og hvad det angår, sætter deltagerne i sandhed ud på en rejse Ind
i mørket.”
Så følger en række optagelser fra skriftestolen, alle med anonyme
vildmarksscenerier som baggrund.
Servitrice, der godt er klar over, at hendes eneste mulighed for at tjene
noget på programmet er at vinde titlen som Seerfavorit, siger: “Hvad jeg vil
gøre som det første, hvis jeg vinder en million dollar? Tage til stranden,
Jamaica, Florida eller sådan noget, et virkelig nice sted. Jeg ville tage mine
hjemmepiger med og ligge på stranden hele dagen og drikke cosmo’er og
alt på drinkskortet, som ender på ’-tini’.”
Cowboy trækker ærligt på skuldrene: “Jeg går efter pengene. Jeg ved
ikke, hvad de planlægger at udsætte os for, men jeg har ikke tænkt mig at
sige de der ord. Mine drenge tager sig af gården derhjemme, men jeg vil
gerne have dem på college, og det har jeg ikke mulighed for at betale, og
jeg har heller ikke råd til at miste dem som arbejdskraft på gården. Det er
grunden til, at jeg er her. For mine drenges skyld.”
Så er turen kommet til den lyshårede pige med brillerne. I sin
ansøgningsvideo holdt hun en pigget øgle i favnen, og klipperen mener, at
hun har mere at byde på end sin hårfarve. “Jeg ved godt, det lyder tåbeligt,”
siger hun. “Men jeg går ikke efter pengene. Altså, jeg ville jo ikke sige nej
til en million dollar, men jeg ville også have meldt mig, selv hvis der ikke
havde været en præmie. Jeg er næsten tredive, har været gift i tre år, og nu
er jeg parat til at tage næste skridt.” Zoo ånder nervøst ud. “Børn. Det er tid
til at få børn. Alle, jeg kender, som har børn, siger, at intet bliver det samme
igen, at det ændrer dit liv, og at man ikke længere har tid til sig selv. Det er
jeg parat til, jeg har det okay med at give afkald på noget af min
individualitet og, ja, altså, sindsligevægt. Men før det sker, før jeg udskifter
mit navn med betegnelsen mor, vil jeg ud på et sidste eventyr. Derfor er jeg
her, og derfor har jeg ikke tænkt mig at springe fra, lige meget hvad der
sker.” Hun holder kortet med nødsætningen op og river det midt over.
Handlingen er udelukkende symbolsk, for hun har memoreret ordene, men
den dramatiske gestus virker alligevel oprigtig. “Så,” siger hun og kigger
underfundigt og intenst ind i kameraet med et smil lurende et sted i det
tillidsvækkende ansigt, “lad os bare komme i gang.”
 3

JEG LIGGER I mit shelter til ud på natten, men kan ikke sove, for jeg er øm
alle vegne – i benene, skuldrene, ryggen, tindingerne, øjnene. Svangen på
begge mine fødder skriger, som om de kun har ladt mig i fred så længe,
fordi de er blevet masseret hele dagen, mens jeg har gået. Min rehydrerede
krop gør krumspring – den har mærket en ændring og fået smag for det.
Til sidst skubber jeg rygsækken ud ad indgangen til mit shelter og
kravler ud i natten. Bladene knitrer under mine hænder og knæ, og mine
løse snørebånd slæber efter mig som slanger. Kølig luft napper mig i
kinderne. Jeg stopper op og kan pludselig høre fårekyllinger og kvækkende
frøer. Bækken, vinden. Jeg tror, jeg kan høre månen, selvom jeg ikke kan se
den. Jeg rejser mig op og lader mine briller hænge foldet sammen i en strop
på min rygsæk. Når jeg ikke har dem på, er mit syn en pixelleret tåge af
skiftende grå nuancer. Jeg holder mine håndflader op i brysthøjde, og de er
blege. Jeg masserer roden på min venstre ringfinger og genoplever den
ubehagelige flaksen i hjertet, fra da jeg tog ringen i hvidguld af. Jeg kan
huske, da jeg lod den falde ned i den silkeforede æske, som jeg derefter
lagde ned i den øverste skuffe i min kommode. Min mand var ude på
badeværelset og ved at trimme sit skæg til de jævne stubbe, jeg er så vild
med. Til forskel fra normalt snakkede han mere end mig på køreturen ud til
lufthavnen. “Du bliver fantastisk,” sagde han. “Jeg glæder mig sådan til at
se det.”
Senere, på flyet til Pittsburgh, holdt jeg min hulken tilbage og lænede
panden mod ruden, så jeg kunne dele min ængstelse med himlen, men ikke
med den snorkende fremmede, der sad til venstre for mig. Før i tiden var
det ikke så hårdt at tage af sted, men det var også noget helt andet, før jeg
mødte min mand. Før i tiden – da jeg forlod Stowe hjemme i Vermont for at
gå på college og samme sommer rejste fra vandrehjem til vandrehjem i
Vesteuropa og senere var et halvt år i Australien efter min eksamen fra
Columbia University – blev min angst altid neutraliseret af en spænding,
der vejede tungest på vægtskålen. Det var altid skræmmende at tage ud at
rejse, men aldrig svært. Denne gang har jeg ikke blot forladt mine trygge
rammer, men også lykken. Der er en forskel, men jeg havde ikke forberedt
mig på, hvor stor den egentlig er.
Jeg fortryder ikke at være taget til New York eller Europa eller
Australien. Jeg tror heller ikke, jeg fortryder, at jeg er taget herud, men jeg
fortryder til gengæld, at jeg lod min vielsesring blive derhjemme, også
selvom de sagde, jeg skulle gøre det. Uden min ring føles den kærlighed,
jeg forlod derhjemme, alt for fjern, og de planer, vi har lagt, uvirkelige.
I lufthavnen lovede han mig den pensionerede greyhound-vædde-
løbshund, som vi har talt om at adoptere, lige siden vi købte huset.“Vi skal
nok finde en god en, når du kommer hjem,” sagde han.“Med pletter og et
latterlig langt væddeløbsnavn.”
“Den skal kunne lide børn,” svarede jeg. Det var mit forventede svar,
eftersom jeg havde angivet det som grunden til, at jeg tog af sted.
“Selvfølgelig,” sagde han. “Jeg leder, mens du er væk.”
Jeg gad vide, om han er i gang med at lede lige nu. Arbejder sent, men i
virkeligheden sidder og scroller ned over petfinder.com eller tjekker
websitet for den organisation, der hjælper pensionerede greyhounds med at
finde et hjem, og som vi blev opmærksomme på til et dyrskue, nogle få
uger før jeg tog af sted. Eller også får han sig måske endelig en drink med
ham den nye fyr, som han bliver ved med at sige virker lidt ensom.
Måske sidder han derhjemme i mørket og tænker på mig.
Jeg har virkelig brug for ham, som jeg står her i den grå nat og ser på
bladene, der rasler i vinden. Jeg har brug for at mærke hans brystkasse
hoppe mod min kind, når han ler. Jeg har brug for at høre ham beklage sig
over, at han er sulten eller har ondt i ryggen, så jeg kan skubbe mit eget
ubehag til side og være stærk for os begge, ikke kun for min egen skyld.
Herude har jeg kun min erindring om ham, og for hver nat, der går, føles
han mere og mere uvirkelig.
Jeg tænker på mit seneste Spor. Hjem, kære hjem. Det kan ikke være et
mål, for jeg kan ikke forestille mig, at de har tænkt sig, jeg skal vandre de
over tre hundrede kilometer hjem. Det må være en retningsangivelse. En
form for finte.
Min mave rumler – højere end fårekyllingernes og frøernes lyde – og
pludselig kan jeg huske, hvordan det er at være sulten og ikke blot at være
klar over, at man burde spise noget. Distraktionen er mere end velkommen,
og jeg fisker posen med studentermix op af rygsækken og åbner den. Jeg
hælder nødder og tørret frugt svarende til godt hundrede kalorier op i
hånden. En ynkelig portion, en babyhåndfuld. Jeg folder posen sammen og
lægger den i jakkelommen. Jeg spiser de tørre rosiner først og supplerer så
med peanuts, mandler og smuldrende halve cashewnødder. Jeg gemmer de
fire nødder overtrukket med chokolade til sidst. Jeg lægger dem på tungen
samtidig og presser dem helt op mod ganen, så jeg kan mærke den tynde
chokoladeskal briste.
Engang frygtede jeg, at mit behov for ham bare var et udtryk for
svaghed. At enhver afståelse af uafhængighed ville være et forræderi mod,
hvem jeg var, og svare til at give køb på den styrke, jeg altid har brugt til at
løsrive mig fra det velkendte og drive mig selv frem mod det ukendte. Fra
bøhlandet og ind til byen, ud af byen og til et ukendt land. Altid videre –
indtil jeg mødte ham: en sorgløs, atletisk bygget elektroingeniør, der fik et
sekscifret beløb i løn, mens jeg hutlede mig igennem for mine fyrre tusind
om året og forsøgte at forklare en flok højrøstede skolebørn, der ikke kunne
sidde stille, forskellen på pattedyr og krybdyr. Det tog to år, før det gik op
for mig, at det ikke var det, det kom an på for ham, og at han aldrig kunne
finde på at tryne mig, blot fordi der var så stor forskel på vores indkomst.
Da jeg gav ham mit ja, havde jeg forstået, at der er forskel på kompromis og
på at arbejde sammen, og at det kræver en egen styrke at være afhængige af
hinanden.
Eller også er det bare noget, jeg havde brug for at sige til mig selv.
Et stykke af chokoladeskallen skærer i mit tandkød, så det næsten gør
ondt, før det endelig smelter. Jeg kan smage billig mælkechokolade, og det
er nærmere bare sødt end egentlig smagfuldt. Jeg bøjer mig fremover og
strækker senerne i mine haser. En fuglerede af hår, der engang for længe
siden var en hestehale, falder ned over min skulder, og mine fingre standser
godt og vel tredive centimeter fra mine fødder. Det er år siden, jeg har
kunnet nå helt ned og røre mine tæer uden at bøje i knæene, men jeg burde
kunne nå tættere på end det her. Det føles som et nederlag, at jeg ikke
engang kan nå mine ankler, og på en mærkelig måde også som utroskab. I
flere uger op til at jeg tog hjemmefra, holdt min mand og jeg hver aften
“strategimøder”, mens vi lå tæt omslynget i sengen, hvor vi brainstormede
på, hvad der skulle til, for at jeg kunne vinde. At lave strækøvelser var én af
de ting, vi snakkede om – hvor vigtigt det var at bevare sin smidighed. Jeg
banker let på mine skinneben og lover mig selv, at jeg fra nu af vil give mig
tid til at strække ud hver morgen og aften. Jeg vil gøre det som en hyldest til
ham.
Jeg havde lyst til at gøre noget ekstraordinært. Det sagde jeg til ham i
vinter, og den udtalelse var begyndelsen til det hele. “Et sidste eventyr, før
vi prøver,” sagde jeg.
Han forstod mig godt eller hævdede i hvert fald, at han gjorde. Det var
ham, der fandt linket og foreslog, at jeg skulle indsende en ansøgning,
eftersom jeg godt kan lide vildmarken og engang havde sagt, at jeg syntes,
grenhytter er seje. Han kom med en løsning, som han altid gør, fordi folk,
som tænker matematisk, tror, at alle problemer har en løsning. Og jeg ved,
han sidder derude og ser med, selvom det bliver sværere og sværere for mig
at mærke ham. Jeg ved, han er stolt af mig – det er gået op og ned, men jeg
gør mit bedste. Jeg prøver virkelig. Og jeg ved, at når jeg kommer hjem, vil
den afstand, jeg føler nu, fortage sig. Jeg ved det bare.
Men jeg ville stadig ønske, jeg havde min ring.
Jeg kravler tilbage ind i mit shelter. Flere timer senere ser jeg himlen
gradvist blive lysere gennem åbningen ind til min grenhytte, og jeg ved, at
jeg ikke har sovet, men på den anden side kan jeg huske en drøm, så det må
jeg alligevel have gjort. Der var en masse vand i den. Jeg befandt mig på en
havnekaj eller en båd, og jeg tabte ham, mit urolige, pludrende drengebarn,
som ikke lå helt godt i mine arme, men hvorfor havde jeg ham i det hele
taget? Han gled ud af min favn, og jeg kunne ikke bevæge benene, og jeg så
på, mens han sank ned i dybet, og der kom bobler ud af munden på ham,
som steg op til overfladen, og hans gråd lød som atmosfærisk støj, og jeg
stod bare dér, hjælpeløs og usikker.
Jeg er dødtræt, da jeg kravler forsigtigt ud af mit shelter og tænder bålet
på ny. Da jeg har sat vand over, spiser jeg det sidste af studentermixen,
stirrer ind i flammerne og venter på, at drømmen skal sive ud af mine
sanser, som en drøm altid gør.
Jeg gik på college, da jeg første gang havde mareridt om at komme til at
dræbe børn, der var undfanget ved et tilfælde. Sex var noget nyt for mig, og
hver gang jeg var i seng med en fyr, var jeg bange for, at kondomet skulle
springe. Når jeg havde haft en one night stand, drømte jeg i flere uger efter,
at jeg glemte mit nyfødte barn og efterlod det et eller andet sted som for
eksempel i en stegende varm bil, eller barnet rullede ned fra et bord og
landede på et betongulv, mens jeg var uopmærksom et øjeblik. Engang gled
et spædbarn ud af mine svedige hænder, mens jeg stod på en bjergtop, og
det faldt hele vejen ned til stien, der bugtede sig længere nede. Det var
værst, når jeg blev kærester med en, når det ikke var en engangsforeteelse,
men der var kærlighed involveret eller i det mindste en form for ømhed.
Mareridtene blev sjældnere, da jeg var midt i tyverne, og de holdt helt op,
da jeg havde kendt min mand et års tid, og det var først med ham, at jeg
tænkte, at jeg måske en dag ville være parat.
De vendte tilbage natten efter Udfordringen med hytten. Ikke hver nat,
ikke så vidt jeg husker, men de fleste nætter. Også nogle gange selvom jeg
var vågen. Jeg behøver ikke engang lukke øjnene, de skal bare miste fokus,
så ser jeg ham for mig. Altid ham. Altid en dreng.
Efter at jeg har fyldt mine drikkedunke, sparker jeg mit shelter til
pindebrænde og stamper ilden ud. Så vender jeg tilbage til den samme
frostsprængte provinslandevej, som jeg har fulgt mere eller mindre trofast
de seneste dage. Jeg lader mit kompas hænge omkring halsen og tjekker
retningen fra tid til anden.
Da jeg har gået en time eller mere, minder smerter i skulderen mig om,
at jeg ikke har lavet strækøvelser. Der skulle øjensynlig ikke mere til end et
par timers måske-søvn, før jeg glemte mit løfte. Jeg former læberne til et:
Undskyld, og ser op. Jeg trækker skuldrene ned og bagud og forsøger at
holde en rank holdning, mens jeg går. I aften, tænker jeg. I aften skal jeg
strække alle mine ømme muskler.
Jeg kommer rundt om et vejsving og får øje på en sølvfarvet familiebil
længere fremme, som bortset fra venstre baghjul holder med alle fire hjul
begravet i mudder ude i rabatten. Jeg følger med en vis uro i kroppen bilens
bremsespor med øjnene, mens vanddunken slår mod min hofte. Det er
indlysende, at bilen er blevet placeret her som en rekvisit. Der må ligge
forsyninger i den, eller måske er der et Spor.
Min mave snører sig sammen. Jeg prøvet at holde ansigtet roligt – jeg
kan ikke få øje på kameraerne, men jeg ved, der er placeret nogle et sted
oppe mellem grenene og sikkert også inde i selve bilen. De har sikkert
sørget for, at en af de der overvågningsdroner svæver et sted højt oppe.
Du er stærk, siger jeg til mig selv. Du er modig. Du er ikke bange for
det, du finder inde i bilen.
Jeg kigger ind ad sideruden ved førersædet. Det er tomt, og på
passagersædet ligger der kun en masse fastfoodefterladenskaber: fedtet
papir og en polystyrenkop så stor som en spand, hvor et afgnavet sugerør
stikker op af et låg med brune stænk.
 Et krøllet tæppe er lagt ud over bagsædet, og en lille, rød køletaske er
klemt ned bag passagersædet. Jeg tager i bagdøren, og det er første gang i
ugevis, jeg hører den lyd, det giver: Både klikket fra håndtaget og låsen, der
går op, virker så distinkte, men samtidig så dagligdags. Jeg har hørt den lyd
tusinder af gange. Og jeg er kommet til at forbinde den med afrejser. Jeg
bliver først klar over det i dette øjeblik, for straks jeg åbner døren og hører
låsen klikke op, erstattes min frygt af lettelse.
Du er på vej væk. Du skal nok komme herfra. Du kommer hjem igen.
Ikke rigtige tanker, men ordløse, beroligende meldinger fra mig til mig. Nu
er det nok, siger min krop. Det er tid til at komme hjem igen.
Så rammer lugten mig, og et hjerteslag senere forstår jeg, hvad den
betyder.
Jeg rykker instinktivt et skridt tilbage og snubler baglæns væk fra deres
rådnende rekvisitdukke. Jeg kan se den nu, antydningen af et menneskes
skikkelse under tæppet. Den er lille. Lillebitte. Derfor så jeg den ikke fra
vinduet. Hovedet var lænet direkte op ad døren og hænger nu en smule ud
over kanten af bagsædet med en tot brunt hår, som titter ud under tæppet.
De stykker af dukken, som skal simulere fødder, buler ud midt på sædet.
Det er ikke første gang, de har ladet, som om det var et barn, men det er
første gang, de har ladet, som om det er et forladt barn.
“All right,” hvisker jeg. “Det trick har I fandeme brugt før.”
Men det har de ikke. Hver ny rekvisitdukke er lige så gruopvækkende og
skræmmende som den foregående. Nu er vi oppe på fire – eller fem, hvis
jeg tæller den lille dukke med – og jeg kan ikke regne ud hvorfor, hvordan
de passer ind i billedet, hvad de betyder. Jeg smækker døren hårdt i, og
lyden, som jeg normalt forbinder med at komme frem til et nyt sted i triumf,
gør mig endnu mere vred. Jeg har smækket den ind i den barnestore
rekvisitdukkes hoved, og en brun tot hår sidder i klemme i døren.
Er det rigtigt hår? Findes der en kvinde et sted, som har barberet sin isse,
fordi hun troede, at hendes keratintråde ville stive selvtilliden af hos et barn,
der kæmpede mod kræften, mens de i virkeligheden endte som del af det
her syge spil? Ser donoren med, og kan hun genkende sit eget hår? Vil det
virke, som om bildøren smadrer ind i hendes eget hoved?
Stop.
Jeg går om på den anden side af bilen, tager en dyb indånding, holder
vejret, og åbner døren. I et snuptag hiver jeg køletasken ud af bilen og
smækker døren i igen. Lyden runger inde i mit kranium.
 Med køletasken i hånden sætter jeg mig ned og læner mig op ad bilens
forreste kofanger. Det føles, som om tænderne i min overmund og
undermund er blevet svejset sammen, og det får dem til at sitre. Jeg sidder
med lukkede øjne og forsøger at slappe af i kæben.
Det første falske lig dukkede op i slutningen af Holdudfordringen. Den
tredje Holdudfordring, tror jeg nok, det var. Eller måske var det den fjerde,
jeg kan ikke helt huske det. Julio, Heather og jeg fulgte tegnene: de røde
stænk på klipperne, et enkelt håndaftryk i mudderet, en tråd, som hang fast i
nogle torne. Vi for vild – mistede simpelthen sporet, da det krydsede en
bæk. Heather faldt og blev våd, og bagefter hamrede hun foden ind i
træstub eller sådan noget og begyndte at klynke over, at hun havde stødt
tåen, som om hun havde brækket et ben. Vi tabte en masse tid og i sidste
ende også Udfordringen. Coopers og Ethans hold kom selvfølgelig først.
Samme aften fortalte Cooper mig, at deres bytte sad næsten øverst oppe på
klipperne, og at det havde et falsk sår i hovedet. Jeg kan huske, hvor vred
han lød, og hvor overrasket jeg var over det. Men jeg forstod ham godt.
Vi så til, mens vores bytte røg ud over klippen.
Jeg kunne se bæreselen under hans jakke. Jeg kunne se rebet. Men
alligevel.
De sendte os ned for foden af klippen, hvor vi fandt en bunke brækkede
lemmer indsmurt i teaterblod pisket op med majsmel. Det så ikke særlig
realistisk ud, ikke denne første gang, men vi fik alligevel et chok.
Tingesten, som var lavet af latex og plastic, havde jeans på, og vi skulle
have fat i tegnebogen i én af lommerne. Heather græd. Julio placerede sin
hat over sit hjerte og mumlede en bøn. De overlod sagen til mig. Da jeg
havde fået fisket tegnebogen frem, hang mine nerver uden på tøjet, og
Heathers hysteri flåede yderligere i dem. Jeg kan ikke huske, hvad jeg
præcis råbte, men jeg ved, jeg brugte ordet “dulle”, for bagefter tænkte jeg:
Sikke et mærkeligt ordvalg, selv for mig. Jeg kan huske, at alle stirrede på
mig med chokerede blikke. Jeg havde arbejdet så hårdt på at være flink, på
at være sådan en, man kunne heppe på – og stemme på. Men jeg kunne ikke
klare det længere.
Da jeg var på vej videre efter den Udfordring, tænkte jeg, at det langt om
længe var gået op for mig, hvad de var i stand til. Jeg troede, jeg havde
forstået, hvor langt de var villige til at gå. Og jeg vidste, jeg blev nødt til at
anstrenge mig endnu mere. Jeg sagde undskyld til Heather – så ærligt jeg nu
kunne i betragtning af, at jeg havde ment hvert et ord og udelukkende
fortrød, at jeg havde sagt dem højt – og jeg hankede så meget op i mig selv,
at jeg var klar til hvad som helst.
Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere hård i filten for hver dag, der
går. Selv når jeg bliver skræmt og bløder lidt op, selv når min facade
krakelerer, virker det på mig, som om jeg er stærkere bagefter. Ligesom en
muskel, når man træner den op. Jeg hader det. Jeg hader at være hård, og at
mit had gør mig endnu hårdere. Jeg hader, at jeg allerede skyder
barnedukken væk fra min bevidsthed og i stedet tænker på køletasken.
Jeg trykker på knappen og trækker i håndtaget, så låget tipper til den ene
side.
Der ligger en gennemsigtig lynlåspose fyldt med grøn og hvid mug.
Neden under den en karton juice. Granatæble og blåbær. Jeg fisker
juicekartonen op og lukker køletasken. Jeg føler, jeg burde sætte køletasken
tilbage i bilen, ligesom jeg spreder delene fra min grenhytte hver morgen, så
alt kommer tilbage på dets naturlige plads. Men det her er noget andet, for
der er intet naturligt ved den måde, bilen er placeret på, og heller ikke ved
køletasken. Jeg rejser mig og skubber køletasken ind mod kofangeren med
foden. Kort efter er jeg igen på farten med juicekartonen i hånden.
Jeg spekulerer på, om jeg kan nå hele vejen hjem uden at møde en
forhindring eller endnu et Spor – hvis de overhovedet lader mig komme så
langt. Har de ryddet en korridor for mig hele vejen ud til kysten? Ikke
engang det virker usandsynligt nu. Eller måske … Måske er jeg ikke
engang på vej østover. Måske er solopgang og solnedgang rene
illusionsnumre. Måske er der blevet manipuleret med mit kompas, og min
magnetiske nordpol er i virkeligheden et fjernstyret signal, der fører mig
længere og længere ud ad en spiral, uden at jeg er klar over det.
Måske når jeg aldrig hjem igen.
Ind i mørket – Hvad kan vi forvente?

Jeg har aldrig hørt om så sindssygt et program! De er lige begyndt på

optagelserne i går, og første afsnit bliver sendt på mandag. På mandag! Det er
producenterne, som lavede CyanidBjerget, der står bag, så I ved lige så godt som
jeg, at der kommer nogleVILDE special effects. Deres hjemmeside betegner det
som “et realityprogram, som overgår alt andet, der er set før”. Den er god med
dem, de får penge for at skabe store forventninger, men jeg er alligevel spændt.
Hvad tænker I andre?
Lagt op for 38 dage siden af LongLiveCaptainTightPants
114 kommentarer

mest læste kommentarer

sorteret efter: popularitet

[-] Charlie Horse I I 38 dage siden

Jeg sætter mine penge på, at det her faktisk er CyanidBjerget
2. De syre-spruttende vulkaner kommer! Løøøøøøøøøøøøøb!
[-] HeftyTurtle 38 dage siden
Ud fra hvad jeg har læst, er deres budget i hvert fald så stort, at det godt
kunne være det. Vi taler i omegnen af 100 millioner dollars.
[-] CharlieHorse I I 38 dage siden
CyanidBjergets var dobbelt så stort. Jeg vil ikke have halvt så mange
syrevulkaner, jeg vil have ALLE syrevulkanerne.
[-] LongLiveCaptainTightPants 38 dage siden
Kilde?
[-] HeftyTurtle 38 dage siden
Her. Uofficiel, men virker troværdig.
[-] LongLiveCaptainTightPants 38 dage siden
Wow.Yeah. Nu er jeg endnu mere spændt!
[-] JT_Orlando 37 dage siden
Har alle set de kontrakter, der blev lækket i går? 98 sider! Deltagerne skulle
skrive under på nogle sindssyge ting. Jeg orkede ikke at læse det hele, men af
det, jeg læste, var det vildeste, at de skulle gå med til “Alle former for risici, som
måtte være et resultat af anstrengende fysisk aktivitet i øde områder, hvor
ambulancetjenester ikke kan nå ud, hvor forholdene skifter, hvor farerne ikke er
umiddelbart synlige, hvor vejret er uforudsigeligt og der forekommer stenskred.”
Også “Risici forbundet med giftig flora og fauna, indbefattet risici, der måtte opstå
i mødet med bjørne, prærieulve, giftslanger og andre vilde dyr i området.” Hele
teksten kan læses her.
[-] DispersingSpore 37 dage siden
 Jeg er vild med “Alvorlige stresssituationer, der måtte opstå som følge af
isolation, længerevarende perioder med sult og træthed samt andre belastende
psykiske prøvelser.”
[-] Hodork123 37 dage siden
Standard juridisk volapyk fra et samfund, der elsker sagsanlæg. Får det til at
lyde meget farligere, end det egentlig er, hvis I vil høre mit bud.
[-] DispersingSpore 37 dage siden
Skrid, hvis du ikke kan li’ lugten i bageriet, kommunistsvin.
[-] Hodork123 38 dage siden
Endnu et realityshow, der handler om at overleve i vildmarken? Det er jo lige,
hvad vi har brug for.
[-] Coriander522 38 dage siden
Spoiler alert: Det er i virkeligheden en sangkonkurrence.
[-] CoriolisAffect 38 dage siden
Min kammerat er kameramand på programmet. Captain-TightPants har ret med
hensyn til timingen – den stinker. Og min ven siger, at de bliver udsat for nogle
seriøst f*cked up ting. Mere følger.
[-] NoDisneyPrincess 38 dage siden
Zombier?
[-] CoriolisAffect 38 dage siden
Hvis jeg fortæller dig det, bliver jeg nødt til at slå dig ihjel bagefter, som man
siger.
[-] NoDisneyPrincess 38 dage siden
ZOMBIEEEER!!!!
[-] LongLiveCaptainTightPants 38 dage siden
Sejt! Du skulle tage at få din ven til at slæbe dem alle sammen i skriftestolen,
når det hele er overstået. Det ville være awesome at vide, hvad der foregår bag
kulisserne.
[-] Corainder522 38 dage siden
Helt enig!
[-] CoriolisAffect 38 dage siden
Jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

…
 4

“REGLERNE I JERES første Udfordring er helt ligetil,” siger værten, som står
midt ude på græsmarken i den skarpe eftermiddagssol. “I har alle sammen
en bandana og et kompas, der er mærket med den farve, eller de farver, I
har fået tildelt. Under hele det eventyr, I nu skal ud på, vil alt, som er
specifikt beregnet på jer, være markeret med de farver. Og vi starter med,”
siger han og slår ud med armen for at gøre opmærksom på en række korte,
malede pinde, der står spredt rundt på marken, “dem her.”
“Pinde?” hvisker ThaiBabe ikke henvendt til nogen specielt.“Hvad skal
vi med dem?”
Værten tysser på hende, retter ryggen og fortsætter. “Ved hjælp af
kompasset skal I finde frem til en række kontrolpunkter og i sidste ende til
en kasse med en indpakket genstand i. Men åbn endelig ikke pakken.” Han
smiler og lader blikket løbe hen over rækken af deltagere. Så stikker han
tommelfingrene ned i sine forlommer og stiller sig i en afslappet stilling,
der skal signalere, at han ved noget, deltagerne ikke ved, og det gør han i
sagens natur også. Det er ham forundt at vide en hel del, som de ikke ved.
“Find jeres farver, og gør jer parat til start.”
Servitrice har allerede kompasset klart, og det har to af de andre også:
Sporhund og Zoo. Zoo havde ikke brug for kompasset til at finde
mødestedet, men hun tog det alligevel op af rygsækken, da optagelserne
begyndte. Hun smilede imens, og hun smilede også, da det lå unødigt i
hendes hånd, og hun spadserede et par grader til højre for nordlig retning,
som hun havde fået at vide ville føre hende til mødestedet for den første
Udfordring. Og hun smiler stadig, da hun endnu en gang betragter den
malingplet, hun så med det samme – den er babyblå. Det er dette sorgløse
smil, der gør hende så populær hos hendes kolleger og børnene på det
naturvejledningscenter, hvor hun underviser i skovens vilde dyr – det er
ikke en zoologisk have, men tæt på. Det er dette sorgløse smil, som
producenterne forventer vil få seerne til at elske hende.
 Zoo får øje på sin pind. Hun går med raske skridt, ja, hun sætter næsten i
løb. Hun tog et kursus i orienteringsløb for nogle måneder siden. Hun har
lært, at “rød skal pege på rød”, og at kompasset skal hvile mod hendes
bryst. Hun har lært at tælle sit første skridt som “og” og sit andet skridt som
“et”. Hun synes, det bliver skægt at prøve sin viden i praksis. Lige nu er
eventyret en fest. Hun skynder sig at få fat i sine instruktioner, som ligger i
en plasticpose bag den lyseblå pind.
En ranglet og ung hvid fyr med bølget, kastanjebrunt hår skærer ind
foran Zoo. “Undskyld mig,” siger CheerleaderBoy i en irriteret tone, der
afslører, at han ikke føler sig helt vel tilpas i situationen. Han hader
vildmarken, han hader farven på den pink bandana, som han har stoppet ned
i sin skjorte som et pyntelommetørklæde. Han væddede med
cheerleaderholdets flyer om, at han godt turde melde sig til programmet,
men det var i virkeligheden hende, som burde være her, eftersom hun er det
modigste menneske, han kender. CheerleaderBoy regnede ikke med, at han
ville blive udvalgt, og da han alligevel blev det, tog han imod tilbuddet,
fordi han ikke havde noget bedre at foretage sig sommeren mellem sit andet
og tredje år på college, og fordi han ikke kunne sige nej til en mulighed for
at vinde en million dollar, selvom den var nok så lille. På det tidspunkt,
hvor det gik op for ham, at optagelserne først ville starte midt i august, og at
han blev nødt til at tage et semesters orlov fra uni, havde han allerede sagt
ja.
Skaberne af programmet er helt enige om, at den fjendtlige tone,
CheerleaderBoy benyttede over for programmets gladeste og mest
optimistiske deltager, er en perfekt introduktion til den karakter, de har
tildelt ham: den kvindagtige fyr, der er så langt fra sit rette element, at han
bliver en ren karikatur af en mand. Hvis man går studieproduceren på
klingen, vil han hævde, at de ganske enkelt fulgte den storyline, som
åbningssekvensen lagde op til. Ren cirkelslutning. De valgte lige præcis den
scene, de valgte lige præcis dét øjeblik og dette glimt af én af de mange
facetter, som den unge mands personlighed rummer. Han kunne have været
mange forskellige ting – bange, hjælpsom eller videbegærlig – men i stedet
er han nu castet som en nar.
Ikke langt fra CheerleaderBoy har Biolog fundet sin pind. Hun har
bundet sin bandana som et pandebånd med knuden over det ene øre. Biolog
er også homoseksuel – der kan I bare se, vil de sige, det er helt fair: Hende
kan I jo godt heppe på. Men Biolog, der underviser syvendeklasserne i
biologi på en mindre folkeskole, er én af de mindst truende typer lesbiske:
en velskabt, feminin udgave, som ikke skilter med sin seksualitet. Hendes
mørke slangekrøller er lange, og hendes lysebrune hud velplejet. Hun kan
sagtens finde på at gå i kjole på arbejdet og har altid en smagfuld makeup.
Hvis en heteromand forestiller sig hende sammen med en anden kvinde,
ville han sandsynligvis ønske, han selv deltog.
Jagerpilot går hen til den mørkeblå afmærkning mellem Biolog og
CheerleaderBoy. Han giver Biolog elevatorblikket og holder derefter øje
med CheerleaderBoy, der sukker og ryster sine hænder i et forsøg på at
blive af med sin nervøsitet. Det er flere år siden, de amerikanske væbnede
styrker ophævede deres “Don’t ask, don’t tell”-politik over for
homoseksuelle, og Jagerpilot går ikke ud fra, at CheerleaderBoy er uden
erfaring i de færdigheder, de får brug for de kommende uger. Rent faktisk er
hans første tanke: Jeg vil vædde på, at han i virkeligheden er skidegod.
Deltagerne får alle sammen fat i deres instruktioner. Værten vinker for at
få opmærksomhed, mens kameramændene indtager deres positioner,
omhyggelige med ikke at skygge for hinandens kameravinkler. Minutterne
bliver talt ned til sekunder. Værten råber: “Af sted med jer!”
Sporhund springer fremad med lange, fjedrende skridt og øjnene fæstnet
på et eller andet i det fjerne. Cowboy bevæger sig fremad i sin afslappede
gangart. Zoo smiler bredt og begynder at tælle indvendig, mens hun går og
holder kompasset vinkelret ind mod brystet. CheerleaderBoy kaster et blik
omkring sig og kigger så usikkert på kort og kompas. Servitrice drejer om
sig selv og får kortvarigt øjenkontakt med Biolog, som trækker på
skuldrene.
I mellemtiden står Ingeniør og ser på de andre. Han har bundet sin
rødlilla- og brunstribede bandana omkring halsen ligesom Cowboy, men det
ser helt anderledes ud på en spinkel, bebrillet, ung kinesiskamerikansk
mand som ham. Han har aldrig nogensinde foretaget sig noget uovervejet
med undtagelse af nogle få aftener i collegetiden, hvor indtagelsen af
betydelige mængder alkohol fik ham til at falde ud af rollen. En enkelt gang
løb han nøgen over universitetsområdet. Klokken var fire om morgenen, og
ud over den ven, som lokkede ham til at gøre det, var der kun to andre, som
så det. Ingeniør er stolt af mindet og af, hvor spontant han handlede i den
situation. Han ville ønske, han reagerede spontant noget oftere. Det er
grunden til, at han er her – en længere overvejelse har ført til en beslutning
om, at han vil sætte sig selv i en situation, der kræver, at han handler
spontant. Han vil gerne lære, hvordan man gør.
Ingeniør ser på sine instrukser, som består af en række markerede
punkter. “138 grader,” siger han. “42 skridt.” Han drejer på kompashuset, så
en lille streg lige før markeringen af 140 grader peger på en linje i
kompassets periferi. Han er ikke klar over, hvor langt et skridt skal være,
men han vil prøve sig frem, indtil han finder ud af det, og det skal han nok
gøre hurtigt.
De tolv deltagere spredes i alle retninger ud over græsmarken, som var
de gasmolekyler.
Sporhund stopper, da han kommer til skoven, og stirrer op i trætoppene,
så hopper han op i luften og griber fat om en solid gren med begge hænder.
Han hæver sig selv op i træet. Alle de deltagere, der ser i hans retning – syv
af dem – stopper op og kigger på, men det er kun Zoo og Jagerpilot, der
senere bliver vist for seerne. Zoo spærrer øjnene op i beundring. Jagerpilot
løfter det ene øjenbryn og ryster på hovedet, ikke nær så beundrende.
Sporhund hopper ned fra træet og lander blødt på fødderne i græsset. I
hånden har han et rødt flag. Han har ikke lyst til at efterlade spor, heller
ikke på den rute, han agter at følge. Hans skikkelse er rank, da han stikker
flaget i lommen, ser på sine instrukser og kompasset og bevæger sig videre
mod sin post nummer to.
AfroDoktor kæmper for at finde sin første post. Han har begået to fejl.
Den første fejl: Efter at han har indstillet kompasset på de foreskrevne
62 grader og vendt sig i den rigtige retning, kigger han ned i jorden og
begynder at gå. Hvis flaget ligger gemt i det lange græs, vil han opdage det.
En fornuftig beslutning taget af en fornuftig mand. Men alle ved – selvom
man ikke kan forklare hvorfor – at man ikke kan gå lige, hvis man har bind
for øjnene, og AfroDoktor giver lige præcis sig selv bind for øjnene, når han
går og stirrer ned i græsset. For hvert skridt trækker han en smule mod
højre, lige langt nok til at få ham ud af kurs.
Fejl nummer to: Han tæller hvert skridt i stedet for at følge rytmen et-to,
som man gør inden for orienteringsteknik. Da AfroDoktor kommer til det
sted, hvor han tror, posten befinder sig, kan han ikke få øje på andet end
mere græs og lav bevoksning. Han stopper op for at se, hvad de andre gør,
og er vidne til, at Jagerpilot og Cowboy finder deres flag. Han ser også Zoo
finde sit flag. Han noterer sig, at de alle fandt dem i udkanten af
græsmarken, og at han selv står midt ude på den. Han orienterer sig,
fokuserer blikket på et træ og går direkte hen imod det.
Han finder ikke sin sennepsfarvede markør i det træ, men i træet lige til
venstre for, og fra nu af fordobler han antallet af skridt på instrukserne for
de kommende poster.
Biolog og ThaiBabe gør de samme erfaringer, ligesom Ingeniør og to
hvide mænd, man indtil videre kun har set et enkelt glimt af – den ene er
høj, og man lægger mærke til ham på grund af hans røde hår. Den anden
lægger man overhovedet ikke mærke til.
Servitrice og CheerleaderBoy tager ikke ved lære. De kommer til at tøffe
formålsløst rundt på marken, mens de bliver mere og mere frustrerede.
Servitrice vender i fire omgange tilbage til sin lilla markør, hvorefter hun
spankulerer i nogenlunde den rigtige retning, mens hun i starten mumler og
senere råber: “En, to, tre, fire …”, hvorefter hun stopper ved syvogfyrre,
drejer en omgang og slår ud med armene. Hun har gået så mange gange
rundt om sig selv, at hun har trampet en korncirkel i græsset.
Hun sætter sig ned, og CheerleaderBoy, der er lige så lost, går hen til
hende. “Jeg tror, vi gør det forkert,” siger han.
“Nå, virkelig?” Hun vifter ham væk. CheerleaderBoy virker som en fyr,
hun ville synes om i den virkelige verden, men her er han tydeligvis
dødvægt. Hun er udmærket klar over, at ingen vil hjælpe hende, hvis han er
i nærheden og ligeledes behøver hjælp.
Det er bemærkelsesværdigt, at værten ikke er med i scenen. Han er
blevet bedt om at træde til side. Han står og tjekker sin telefon, fordi han
venter på en mail fra sin agent.
Sporhund er nået til sit fjerde flag og har førertrøjen på. Jagerpilot,
Cowboy og Zoo har alle fundet tre. Biolog står under sit andet og spejder og
spejder og smiler så, da hun får øje på det.
Succeserne bliver hurtigt overstået – der er meget, der skal dækkes i
premiereafsnittet, og seerne gider ikke se på succeser.
Ingeniør snubler og ramler ind i et træ, hvor en gren svirper ind i ansigtet
på ham. Han trækker sig væk og gnider sig dér, hvor den snittede ham.
Efter treogtyve minutter – eller, afhængig af synsvinklen, otte samt en
reklameblok – finder Sporhund sin røde æske. Han åbner den og får øje på
pakken, der er viklet ind i rødt, samt en lap papir. Han læser kun sedlen for
at blive bekræftet i det, han allerede ved. Han har regnet ud, hvor
Udfordringen slutter, ud fra posternes placering. To minutter senere træder
han for anden gang den dag ud på græsmarken.
Servitrice og CheerleaderBoy får øje på ham, og Sporhund reagerer i
første omgang med forbavselse. Han kan virkelig ikke tro, at de to har
vundet over ham. Så siger CheerleaderBoy: “Det er simpelthen løgn,” og
det går op for Sporhund, at de ikke engang har forladt græsmarken endnu.
“Flot klaret,” siger værten, der igen er dukket op fra underverdenen uden
for kameralinserne. Han trykker Sporhunds hånd.“Du vil få at vide, hvad
din præmie er, når alle er tilbage. Indtil videre har du et valg. Du kan slappe
af eller hjælpe andre, der har brug for det.” Han gør en hovedbevægelse i
retning af Servitrice og CheerleaderBoy. Servitrice står og skumler, og
CheerleaderBoy er ved at gå til i frustration, der truer med at forvandle sig
til ren vrede.
“Øhm, okay,” siger Sporhund. Det er hans første ord foran kameraerne
siden interviewene, der blev optaget, før selve programmet blev skudt i
gang. Han har ikke lyst til at hjælpe sine konkurrenter, men de ser begge to
så ynkelige ud, at han ikke kan forestille sig, nogen af dem kan blive en
trussel for ham. “To skridt tæller for ét, og hold kompasset vandret,” siger
han til dem, eftersom han ved, hvilke fejl nybegyndere begår. “Og se lige
frem, ikke ned på jeres fødder.”
Servitrice spærrer øjnene så langt op, at man skulle tro, hun aldrig havde
hørt noget så fantastisk og banebrydende før. CheerleaderBoy skynder sig
over til sin pind.
Så kommer Jagerpilot gående ud på græsmarken. Godt tredive meter til
højre for ham, og kun et par sekunder efter, dukker Zoo op. De har begge to
deres farvede æsker i forskellige blå nuancer i hånden.
“Hvem kommer først hen til mig?” råber værten. Zoo og Jagerpilot
spurter over mod ham.
Jagerpilot lægger sig så let som ingenting i spidsen, men så rammer hans
fod et dybt hul, og han begynder at humpe af sted i en blanding af hink og
hop, mens smerten skyder op i hans forvredne ankel. Han sætter farten ned
for at skåne sin fod. Zoo sprinter for livet, så hun lægger ikke mærke til det.
Hun når hen til værten længe før Jagerpilot.
“Jeg har fundet det!” råber Servitrice ovre i den fjerne ende af marken.
Kort efter finder også CheerleaderBoy sit første flag.
“Er de to først lige begyndt?” spørger Zoo, der er godt forpustet og
skubber brillerne på plads. Sporhund nikker og ser grundigt på hende. Det
virker, som om hun er i god form. Måske en udfordrer. Han så godt, at
Jagerpilot pludselig begyndte at halte, og selvom han ikke helt har afskrevet
fyren, har han rykket ham et nøk længere ned på listen.
Zoos mikrofonsender gnaver hende ubehageligt i lænden efter løbeturen.
Hun retter på den og vender sig så om mod Jagerpilot. “Er du okay?”
Jagerpilot mumler, at han har det helt fint. Værten forsøger at afgøre
med sig selv, om han skal få fat i en paramediciner. Jagerpilot har tydeligvis
smerter, men han forsøger tydeligvis også at ignorere selvsamme smerter.
Og han står trods alt stadig op. Værten har fået besked på, at han kun skal
tilkalde lægelig assistance i nødsituationer. Han beslutter sig for, at det her
ikke er en nødsituation. Helt unødvendigt informerer han Zoo og Jagerpilot
om, at de blev henholdsvis nummer to og tre, og stiller sig så til at vente på
de andre, mens de tre første præsenterer sig for hinanden og småsnakker,
hvilket ikke vil blive vist. Zoo er den mest snakkesalige.
Den næste, der ankommer, er Cowboy med et egeblad spiddet på hans
højre spore. Lige efter ham kommer Biolog. Fem minutter senere dukker
Ingeniør op, dernæst AfroDoktor, der kigger overrasket ud over marken.
Det var ikke gået op for ham, at hans instrukser har ført ham rundt i en stor
cirkel. ThaiBabe og den rødhårede mand kæmper om ottendepladsen.
Den rødhårede mand vinder, og han bukker sig forover med hænderne på
knæene for at få vejret. Han har ganske almindeligt friluftstøj på, og hans
limegrønne bandana er bundet omkring hans arm lige over albuen som en
årepresse. Men hans støvler er goth-agtige, og der hænger et tungt guldkors
og dingler ved siden af kompasset. Kameraet zoomer ind på korset, og
derpå følger en tidligere indspillet sekvens, eftersom fyrens grundlæggende
egenskaber ikke kan rummes i den aktuelle scene.
Han er klædt i noget, der minder om – og faktisk er – en akademisk
kappe med håndsyet, hvid krave. Han har godt med gelé i det
kobberfarvede hår, der krummer opad som flammer. “Der er tre tegn på, at
man er besat af en dæmon,” siger Exorcist. Hans stemme er en irriterende,
selvglad tenor. Hans pegefinger dirrer i retning af loftet, da han fortsætter.
“Overdreven styrke, som for eksempel en lille pige, der vælter en
firhjulstrækker, og det har jeg set med mine egne øjne.” Endnu en finger
slutter sig til den første.“At en person pludselig behersker sprog, som
vedkommende under ingen omstændigheder kan have kendskab til. Latin,
swahili, hvad ved jeg.” Tre fingre. “Kendskab til ting, der er skjult … For
eksempel en fremmeds navn, eller hvad der ligger i et pengeskab, uden at
man har nogen chance for at vide det.” Han sænker fingrene, stikker hånden
ned i halslinningen på sin kåbe og fremdrager guldkorset. “Manglende
respekt for det hellige er altid til stede, det siger sig selv. Jeg har set hud,
der begyndte at ryge ved kontakt med korset.” Han lader tommelfingeren
glide forsigtigt op ad smykket. “Jeg er ikke godkendt exorcist, kun en
amatør, der gør mit bedste med de forhåndenværende redskaber. Ifølge
mine egne beregninger har jeg fordrevet tre rigtige dæmoner fra det
menneskelige niveau, og jeg har hjulpet en snes folk, der troede, at de var
besat, med at fjerne indre dæmoner af en mere metaforisk art.” Så smiler
han, og der er noget ved hans øjne. Nogle vil tolke det som, at han ikke helt
tror på, hvad han selv siger, at han spiller en rolle. Andre vil tro, at han er
skingrende skør. Og nogle udvalgte få vil se deres egen virkelighed
afspejlet i den, han udstråler.
“Det er mit kald,” siger han.
Exorcist står ude på græsmarken og stønner og pruster, mens han tørrer
sveden af panden med sit ærme. Lige nu ser han forholdsvis almindelig ud,
men han er blevet castet som en joker, ham, hvis groteske narrestreger om
nødvendigt kan bruges som fyld og til at teste de andre deltageres
tålmodighed. Han er klar over det, og han er med på den. Han regner med,
at seerne vil synes om hans særlige form for galskab. Hans
ejendommelighed vil gå op for de andre deltagere om en times tid, og de vil
alle tænke deres – ikke helt det samme, men så godt som – noget i retning
af: Hvor længe skal jeg være ude i skoven med den her tosse?
Få minutter efter Exorcists spektakulære entré dukker Bankmand op, og
han er den sidste af deltagerne, som bliver filmet i closeup. Han har
kedelige brune øjne og hår og en næse, der minder om værtens, den er bare
større. Han har bundet sin sort-hvide bandana om hovedet som et bredt
pandebånd, og det sidder skævt. Bankmand er blevet castet som fyld. Alene
på grund af hans job vil de fleste af seerne ønske, at han skal tabe, for de vil
tænke, at han ikke har brug for pengene, at han ikke fortjener dem, og at
hans deltagelse i programmet er et bevis på den umættelige grådighed, som
er synonym med hans profession. Han er en svindler, en parasit og lige så
skrupelløs som en sidegadevekselerer.
Man kan godt presse Bankmand ind i den stereotyp, men den passer ikke
til ham. Han voksede op som ældste søn i en jødisk middelklassefamilie.
Mange af hans jævnaldrende barndomskammerater tilbragte deres ungdom i
en tåge af pot og almindeligt sløvsind, men Bankmand arbejdede hårdt: Han
passede sin skole og kom ind på et af østkystens eliteuniversiteter. Det
firma, han har arbejdet for, siden han færdiggjorde sin MBA, havde
fremgang under den økonomiske krise og var ikke en af årsagerne til den.
Hver gang Bankmand eller en af de andre ansatte giver penge til
velgørenhed, fordobler de beløbet og ikke kun på grund af skattefordelene.
Bankmand er træt af at skulle forsvare sin profession. Han har taget orlov
fra jobbet for at være med her, udfordre sig selv og lære nye færdigheder
samt slippe for de vrede antielitære typer, der siger, de vil have deres børn
optaget på de bedste skoler, så de kan få fremragende karrierer, men
samtidig hader en mand, som er det levendegjorte, fuldvoksne resultat af et
barn, der har opnået præcis det.
Otteogtyve minutter i realtid efter at Bankmand kommer i mål, finder
Servitrice ind på græsmarken igen. Værten tager sig en lur under en parasol.
De fleste af de andre deltagere småsnakker med hinanden, keder sig og
dovner i solen. De giver Servitrice en lunken modtagelse. “Jeg troede, det
ville være mere spændende,” siger ThaiBabe.“Det gjorde jeg også,” siger
Biolog. Sporhund har lukkede øjne, men han lytter. Godt fem minutter
senere dukker en surmulende CheerleaderBoy op på græsmarken med sin
pink æske. Ingen hilser på ham. Selv Servitrice har det, som om hun har
ventet i en evighed.
Værten tager ordet.“Nu skal vi tale om forråd og udstyr. De tre vigtigste
ting, når man skal overleve i naturen, er følgende: at have ly, vand og mad. I
har fået hver jeres pakke, som er mærket med symbolet for én af disse
ting.” På dette tidspunkt vil seerne få vist stiliserede tegninger af et
primitivt telt – det ligner et stort A, men uden den vandrette streg – en
vanddråbe og en gaffel med fire tænder. “Spillets regler er ligetil: I kan
vælge at beholde jeres pakke, men også bytte den med en anden – uden at I
ved, hvad der er i den.”
“Men det gælder ikke dagens vinder,” siger værten og peger på
Sporhund,“der har den fordel, at han må åbne tre pakker, før han vælger. Og
dagens taber,” – han vender sig om mod CheerleaderBoy – “får slet ikke lov
at vælge.” Kort sagt en form for pakkeleg, bortset fra at det kan betyde liv
eller død for deltagerne, om de vælger den ene eller den anden genstand –
det vil producenterne i hvert fald gerne have seerne til at tro. Ironien i det
hele er, at selvom ingen tror, det vil gå sådan, viser det sig at være sandt i i
hvert fald ét tilfælde.
 “Vores vinder får også en anden bonus,” siger værten og tager et
sammenfoldet rødt og sølvfarvet termotæppe op fra et bord – hvor kom det
fra? tænker den anonyme praktikant undrende – som han giver til
Sporhund. “Du må beholde det, og ingen må stjæle det. Lad os komme i
gang.”
Sporhund pakker følgende genstande ud: Zoos jodpiller, AfroDoktors
vanddunke (to styk, fyldte) og Ingeniørs hjælpepakke med fiskeudstyr. Han
tager drikkedunkene og overlader pakken med teltsymbolet på til
AfroDoktor, der tager byttehandlen med godt humør. AfroDoktor er bange
for bakterier, så han vil gerne have fat i jodpillerne, som vil tjene ham langt
bedre end et par liter drikkevand.
Så er det Zoos tur. Hun vælger Exorcists lille pakke med et teltsymbol
på. Hun ser så ubekymret ud, da hun gør det, at alle tror, at hun vælger
tilfældigt, men det gør hun ikke. Hun regner – helt korrekt – med, at de
fleste af de andre vil fokusere på mad og vand. Hun ved godt, hvordan hun
skal rense vand, og gætter på – ligeledes korrekt – at der vil komme flere
muligheder ude i fremtiden for at tiltuske sig næringsmidler. Ingen vil
fremover stjæle det stjålne, stadig indpakkede tændstål, hun nu står med i
hånden.
Jagerpilot er overbevist om, at han sagtens kan overleve med det udstyr,
alle deltagerne allerede har fået udleveret: et kompas, en kniv, en literdunk,
en nødhjælpskasse, en bandana i hver deres tildelte farve samt en jakke
efter eget valg. Han beholder sin mørkeblå æske med gaffelsymbolet på.
Cowboy stjæler Servitrices genstand, som er påtegnet et vandsymbol.
ThaiBabe tager Jagerpilots mad, selvom hendes pakke har nogenlunde
samme størrelse og også er påtrykt en gaffel – hun flirter, længere er den
ikke. Ingeniør holder lav profil og beholder sit fiskesæt, mens han tænker
på, hvad han kan bygge. AfroDoktor rager begærligt og begejstret
jodpillerne til sig, men de andre er fuldstændig ligeglade. Exorcist tager
Sporhunds to flasker, så Sporhund får sin oprindelige, uåbnede pakke
tilbage. Sporhund er nu i besiddelse af et tæppe og et mysterium. Biolog
beholder sin mad. Bankmand bytter sin trekantede genstand med
vandsymbolet på til de fyldte vanddunke. Så er det Servitrices tur, og hun er
tørstig. Så hun stjæler også dunkene, hvorefter hun overrækker Bankmand
sin lommestore genstand med teltsymbolet på. CheerleaderBoy står tilbage
med den pakke, han også havde, da han kom ud på græsmarken. Den er flad
Another random document with
no related content on Scribd:
to retrograde in point of civilization, as by continually taking revenge
for offences committed against them, they themselves have become
wild and rapacious, so much so that the Tenimber islanders are in
bad repute among their neighbours, being considered as dangerous
characters. They absolutely prohibited the Macassar traders from
coming to the islands, because the numbers in which these arrived
gave rise to a fear on the part of the inhabitants, that the traders
would bring them under their power, and treat them in an arbitrary
manner, which, as they said, took place too often already. It will
readily be supposed, that it cost me much time and trouble to induce
the natives to renew their intercourse with these people, and at the
same time it will be perceived how much extortion these simple,
though numerous, islanders have been subjected to since they lost
the protection of the Dutch Government.
A Dutch garrison in these islands, although giving rise to an
increased government expenditure, would contribute greatly to
extend the trade of the Moluccas, and at the same time effect a
humane object; for, owing to the want of Dutch protection, the
inhabitants of the Tenimber Islands will be led to follow the example
set them by their rapacious visitors. Their desire to be governed by
representatives of our Government, is as great as that of the natives
of the other islands, and they would willingly afford them the
necessary maintenance and shelter.
I could not discover precisely at what period the Christian religion
obtained in these islands; but from having found some old Bibles
among them, coupled with other circumstances, I was convinced that
it had existed at some earlier period. I did not meet with an idol in
any of their villages. When saying their prayers they look up towards
heaven, in acknowledgment of a Supreme Being; but, as is usual
among uncivilized people, their religious ideas are coupled with the
wildest superstition. They are by no means averse to our religion,
but, on the contrary, express their willingness to adopt it. The firm
resistance they have made to the endeavours of the Mohammedan
priests to convert them is very praise-worthy, these never meeting
with the least success in their exertions. The people of Tenimber
could never, I think, be prevailed on to abstain from pork and
spirituous liquors, and it is possible that this is one of the reasons for
their aversion to Islamism.
It soon came to my knowledge, that some serious differences had
occurred between some of the villages on Vordate, which had
already caused an appeal to arms. This spread general dejection
among the natives, as it entirely put a stop to the trepang fishery, the
chief source of their prosperity.
I used my utmost endeavours to induce some of the natives to visit
Timor-laut, in order to apprise the natives of my arrival, and, if
possible, to free the two English youths who had been saved from
the brig, the loss of which I have previously mentioned, but without
success. It appeared that they were at war with the people of Timor-
laut, and considered their force too small to afford hope of success:
this reason appeared to me so conclusive, that I could not urge them
farther. To proceed directly thither in person would not only be acting
against my instructions, but the smallness of the force at my disposal
rendered such a proceeding very unadvisable. Neither could the
boats attached to the brig, be of the least service in such an
expedition.
After having been employed the entire day, according to my
instructions, in attending to the affairs of the natives, the squally
appearance of the sky in the evening, made me determine to return
to the brig, leaving my clerk and the interpreters to obtain further
information. I had scarcely got on board when a heavy squall from
the land brought our bower-anchor home. The brig swung off, and
hung by the kedge; but this also broke before the bower-anchor had
been hove up, and, as we drifted off the bank immediately, it became
necessary to get the brig under sail. I therefore made a signal for
those on shore, who returned immediately; and as this was evidently
an unfit place for the brig to remain in, while it was still more
unadvisable to stand off and on, from the probability that existed of
our being set on the reefs, I stood at once towards Vordate, which
we had previously passed by owing to the assertions of our pilot,
hoping we might find good shelter there.
Early on the following morning we found ourselves close under the
shore of that island, when the boats were sent away to find
anchorage; and I was soon rejoiced by seeing the signal made which
had been determined on, in the event of their search being
successful. I now chose our anchorage close to the reef, and carried
a cable on shore, which was made fast to the trees on the middle of
the bank. The bower-anchor lay in thirty fathoms sand, while the brig
was not more than three quarters of a cable's length from the reef;
rather too little room, perhaps, but the situation did not appear to me
as being dangerous, as the wind always blows steadily off shore,
and there was not sufficient current to swing the brig on to the reef. A
considerable period elapsed, however, before we could bring the brig
up, as the sand proved to be bad holding-ground. The anchor
dragged twice, and it was not until the third attempt, when a warp
had been carried on shore, that we succeeded in making all fast.
Several vessels, containing some of the principal inhabitants, came
rowing round the ship, on which I invited them on board, and,
receiving them with all possible friendship, cursorily acquainted them
with the object of my visit.
When seen from this side, the island appears hilly. The frontage is
covered with vegetation, and bears the appearance of possessing
uncommon fertility. Even the sides of the high hills were laid out in
beautiful gardens, the groves of cocoa-nut, and other large trees that
separated them, between which might often be perceived the
dwellings of the cultivators, presenting an agreeable variety to the
prospect. The splendid landscape that opened before us, the
majesty of the forest-crowned hills, the picturesque beauty of the
entire tract of country, and the luxuriant growth of the vegetation,
altogether offered too striking a view for my feeble pen to describe.
The north-east side of the island is uninhabited. On the north-west
side lie the villages of Sebiano and Adodo; while the south coast is
occupied by the villages of Ameer, Ewena and Romian. The only
anchorage is on the north-west side of the island, every other part
being surrounded by reefs, through which it is difficult to pass even
with boats at low water.
The inhabitants of the various islands of the Tenimber group bear
much resemblance to each other, in language, customs and other
particulars. They are usually well formed, and possess a fairer
complexion than most of their neighbours, while their features
display few of the characteristics of the inhabitants of the Indian
Archipelago generally, being more in accordance with those of
Europeans, to whom they would bear much resemblance were it not
for the dark colour of their complexion. In point of stature the women
are superior to those of the neighbouring island; the young ones
especially, are uncommonly handsome, their beauty being much
increased by their simple mode of dress instead of by fashionable
attire, their costume consisting only of a small piece of blue cloth
worn round the waist. Men as well as women wear several
ornaments, such as gold and silver rings, of their own manufacture,
suspended from their ears, each of which is pierced with several
holes. The women are very partial to necklaces and bracelets of
small red beads, which, indeed, add much to their graceful
appearance.
The heaviest portion of the labour is performed by the women, the
men devoting themselves to warlike pursuits, the chase, the fishery
and commerce. Early in the morning the young unmanned women,
under the escort of three or four armed men, depart for the
plantations in the interior, and at sunset in the evening they may be
seen returning, laden with the produce of their labour, which they
bear in baskets upon the head. The married and elderly women,
usually remain at home, where they employ themselves in
household affairs, tending the stock, and preparing the meals. On
the marriage of a young woman, she adorns her ankles with one or
two copper rings, which make a ringing noise at every step, by no
means disagreeable to the ear. These singular ornaments give them
a peculiar halting gait, the rings being from two and a half to three
pounds weight.[37] Some are carved with various figures.
The natives of the lower class usually go entirely naked, only the
chiefs and heads of families, with those who have visited foreign
parts, wearing any clothing.
Their warlike equipment is very singular. Like the Ceramese, and
other Indian nations, they have their warriors or champions, who,
when preparing for war, anoint their heads abundantly with cocoa-
nut oil, and mix large bunches of loose hair with their own, which
they raise up in a towering manner by means of a large bamboo
comb, adorned with cock's feathers of various colours, to give them
a fear-inspiring appearance. Their hair is also confined by bands of
coloured cloth, studded with red beads, and ornamented with
hanging shells. Round the middle they wear a piece of dried buffalo's
hide by way of armour, to which is suspended their knife and their
klewang or cutlass. Large golden rings are attached to the ears; the
neck is protected by a thick collar, studded with white shells; the
costume of the warrior being completed by bands of ivory, worked
over with beads, worn on the arms.
When they go to war with their neighbours all other occupations are
neglected, and they employ themselves in wandering through the
forest, watching for opportunities to carry off the enemy's women.
Occasionally the warriors call each other out, when a skirmish takes
place; but their warlike propensities are chiefly exercised in
plundering, and in waylaying the enemy when employed in his
plantations or at the fishery, but never coming to a regular open fight.
More sagoweer, or palm wine, is drank at this time than at any other,
the cocoa-nut trees being put to no other use than to supply the
ingredients. Before the tree bears fruit the blossom is enclosed in a
case, the bottom of which is cut every day, and an earthern pot, or a
piece of hollow bamboo, placed under to catch the sap, which, when
fermented, acquires an intoxicating power.
As on the islands visited during the previous part of the voyage,
there existed here differences, and wars arising from insignificant
causes, enduring for years, and never adjusted except by the
accidental mediation of traders or others from the neighbouring
countries. Pride, jealousy and exasperation prevent either party from
taking the first step towards reconciliation. Several examples of this
will be given in the ensuing pages.
Until late in the evening the arrival and departure of natives from the
shore never ceased. I sent my interpreters on shore to make known
the object of my visit in the various villages, and to call the chiefs
together to a general meeting. On the following morning one of the
boats, armed with two one-pounder guns, was sent in advance to the
village of Aweer, on the south-west point of the island, and I followed
soon after in another boat, accompanied by the gentlemen attached
to the commission. On stepping ashore we were saluted by a salvo
from the guns of the boat sent in advance, and were received with
friendship by a large concourse of natives clad in their war dresses.
We first entered the village of Aweer, where women and children, as
well as men, assembled around us, which, as I have previously
remarked, always affords an undoubted proof of friendship and
confidence on the part of the natives. We were much struck by the
neatness of this village, and the large amount of its population. We
perceived no less than a hundred handsome huts, built in the
manner previously described.
The curiosity of the natives was very great, which is not very
surprising when it is considered that we were probably the first
Europeans they had ever seen. They could scarcely be satisfied with
narrowly viewing us on all sides. The Orang Kaya of Aweer, a very
well-mannered young man, welcomed us with many expressions of
friendship; and his handsome young wife, to whom he had lately
been married, kindly tendered us some sagoweer and tuak, or palm-
wine.
From here I proceeded to the village Ewena, where we were also
received with much courtesy. This is the centre one of the three
villages which lie on this side of the island, and the least populous.
Romian, the third, is situated farther to the eastward, none of them
being more than a musket-shot apart. The latter village is equal to
Aweer in point of population.
This day having been fixed on for a preliminary meeting of the chiefs,
at which we might learn something of their social state, I was unable
to tarry long at either of the villages. In passing I charged the chiefs
to bring all their wars and contentions to an end, and announced to
them that I should enquire into the causes of their differences, and
make an equitable adjustment of them.
When I desired to proceed to Romian, they wished to restrain me,
stating that they would be apprehensive for my safety, as the people
of Romian from jealousy at my having previously visited the other
villages, would probably make an attack on me.[38] Even the
interpreters were afraid to go there, until something more had been
learned concerning them. As I was aware, however, of the high
respect with which the natives in general view the Company, whom
they regard as their benefactors and allies, I went confidently
towards the people drawn up under arms, accompanied only by two
unarmed seamen waving the Dutch flag in front, a proceeding which
the assembled multitude witnessed with astonishment and alarm, not
being able to conceive how I dared to undertake it, without
previously obtaining hostages for my safety.
As I had expected, I was received with frankness and enthusiasm,
and admitted into the village with shouts of joy. Old and young, men
and women, viewed me as their deliverer in the need, and the welkin
rang with the cry of "Salamat datang, Tuda Compania!" (Welcome!
representative of the Company!)
In a few words I informed them of the object of the Government in
sending me here, and testified to them my anxious desire to
establish peace among them, to effect which they requested my
assistance. On my assuring them that the people of the other
villages would lay down their arms, they promised on their part to
refrain from hostilities, and to await with peace and quietness the
effects of my intervention. I also requested them to give free
admission to my interpreters and the other officials, that they might
pursue the necessary enquiry.
In the mean time, I caused the presents which had been brought for
each village to be taken from the boats, and ordered the armed
seamen to approach; after which I permitted the letter of the
Government to be solemnly read and explained to them, and
distributed the presents to the chiefs. After having promised to come
back and settle their differences, I returned to Ewena and Aweer,
where the presents of the Government were also distributed, and
received with great thankfulness; the people expressing their sense
of the kindness of the Company, and stating anew how ardently they
had longed for the return and assistance of the Dutch Government,
and how fortunate they would esteem themselves were they again to
be recognized as "Anak Compania," or children of the Company.
What may we not do with such people?
The day was spent in examining into their differences, and in
transacting the business which had been entrusted to me by the
Government; and towards evening I returned on board, promising to
pay them another visit on the following day.
I was able to leave these villages with much satisfaction, as I had
had another opportunity of seeing how ineffaceably the old Dutch
Government is fixed in the memories of these people; and also, as I
had had the good fortune to effect something towards promoting the
welfare of my fellow-men. The thought of having, by timely
intervention, put a stop to wars, murders, and running away with
women, afforded me more pleasure than I can express. This thought
caused me to disregard all difficulties, and encouraged me cordially
to assist with my best advice, this uncivilized, but, at the same time,
uncorrupted and simple people.

FOOTNOTES:
[37] The very young girls also wear a similar ornament, but it is
much lighter, being made of thick brass wire.
[38] It must here be remarked, that I had not yet conversed with
any of the people of Romian, and was therefore unacquainted
with their disposition. As they lay so far from the brig, and were at
war with their neighbours, they were afraid to pay me a visit.
 CHAPTER XV.
THE TENIMBER ISLANDS.
The Village Chiefs of Sebeano.—Ludicrous Mistake.—War
between Romian and Ewena.—The insignificant Cause
which gave rise to it.—Successful Attempts at
Reconciliation.—Contribution towards giving a Knowledge
of their Character.—State of the Country.—Productions
and Commerce.—The Author visits Larrat.—Uncivil
Reception at Kalioba.—Departure for Watidal.—Meeting
on the North-west Point of Timor-Laut.—Departure for
Serra.
We returned on board, accompanied by a numerous party of
Sohbats, or friends, a considerable number having preceded. I found
that the chiefs of Sebeano had been alongside, but without venturing
on board: they returned, however, on the following morning. I
received this numerous company on deck, the cabin being too small
for so many guests. A glass of arrack and a little Java tobacco
formed the most acceptable refreshment I could offer them. The
chiefs of Sebeano and some others were extremely alarmed,
speaking in a tremulous manner, and being scarcely able to bring out
the words they wished to utter.
It accidentally happened that while we were sitting together on deck,
it became necessary to spread the awning, on which the officer of
the watch ordered the men aft to perform this duty. The word of
command for this is usually given with much quickness, and a
number of men instantly came aft to obey it, whose sudden
appearance caused such a panic in the breasts of the chiefs, that
many of them sprang on their feet in a moment, and some actually
popped overboard through the ports, while two of them rushed down
the companion and concealed themselves in the cabin. All this
happened so suddenly, that at first I could not imagine the cause.
The others, who were somewhat acquainted with the usages of a
ship, remained seated, and laughed heartily at the ungrounded fears
of their more ignorant countrymen. The chiefs of Sebeano now
seeing their mistake, returned on board very much ashamed, and
making ludicrous gestures.
I returned to the shore in the morning, according to my promise,
having previously sent twenty seamen, according to my usual
custom, to add more solemnity to the meeting. In the mean time the
interpreters had returned, with the agreeable intelligence that the
chiefs would willingly receive my intervention, and abide by the
decision I might come to.
An enquiry into the causes of their wars will assist in giving an idea
of the disposition of these people: I will, therefore, give a short
account of the causes of the enmity which had arisen against the
people of Romian, which were as follows:—
The people of Romian happened to have more success at the
trepang fishery than the people of the other villages during two
successive years, which gave rise to an envious feeling on the part
of their neighbours, which was increased by a Chinese vessel having
remained at Romian to trade, while only one of the Chinamen
belonging to her proceeded to Ewena, to barter with the inhabitants.
These circumstances gave rise to distrust and estrangement, and
the people of both villages began to avoid each other, though without
coming to an open rupture.
A third accidental circumstance which occurred, tended to enlarge
the breach. While the children belonging to the two villages were
playing with small bows and arrows, a child from Ewena happened
to wound slightly one of those from Romian. The inhabitants of the
latter place viewing the accident as an intentional offence,
demanded satisfaction, and whenever parties from each village met,
they proceeded from words to blows, and at length broke out into
open war with each other. Each party robbed the other of their
women, destroyed their fisheries, and put a stop to their agriculture,
becoming more embittered at the occurrence of every deed, until at
length, a few weeks before my arrival, a downright skirmish ensued,
in which the people of Ewena had one man killed and nine wounded,
while ten belonging to the other party were wounded also.
The people of Ewena, being the less powerful of the two, demanded
assistance from the inhabitants of Aweer, to some of whose warriors
the badge of honour, called the korra-korra,[39] was delivered. The
parties now became so exasperated, that there existed no possibility
of those who had not entered into the quarrel being able to pacify
them, and the strife soon extended to Larrat, and even to the more
distant Serra, where individuals, influenced by family connections,
took up the cause of one or the other party. Thus, we find in these
distant parts of the globe a confirmation of the fact, that wars and
other important events spring from the most insignificant causes.
The narrative of these differences afforded me a new proof of how
unfortunate these ignorant and uncivilized people are, when they are
from under the protection of the Dutch Government, and have been
left to themselves for a long series of years.
On my return to the shore I had the satisfaction to perceive, that both
parties had laid aside their weapons, but without having renewed
their former familiarity. I landed between the two villages, at a spot
where I had caused a tent of canvass to be erected, to shelter
ourselves and the escort.
As soon as I found that both parties would abide by my decision, I
judged it advisable to bring the chiefs together, and to reconcile them
as well as possible, in order to render it more easy to comply with
their mutual demands. I also hoped that by being brought together,
each party would be inclined to use more courtesy to the other, and I
did not hesitate to make them acquainted with my object, promising,
at the same time, that I would decide with justice and impartiality. I
promised also to stand security for the personal safety of the chiefs
of each party; but in spite of this I had the greatest difficulty in
inducing them to come forward, and place themselves, one party to
the right, and the other to the left of me and my men. Having, at
length, succeeded, I brought to their view the mutual detriment that
ensued from their discord. The Malayan language, in which I
addressed them, was interpreted to them by my linguists. After some
time this address appeared suddenly to affect them, and the chiefs
of both parties burst into tears, and unanimously entreated me to
effect a reconciliation, promising to make any reparation that I might
think proper. I took advantage of this favourable opportunity; and
placing the hands of the opposing chiefs together, wished that good
fortune might attend their reconciliation. This struck them so forcibly
that they fell on each other's necks, and a salvo was immediately
fired from the muskets of our party, and from the one-pounders in the
boats. The chiefs now sat down in a circle before the tent, and took
siri from each other's boxes, as a solemn proof of sincere
reconciliation, the interpreters being also requested to partake of it. A
glass of arrack was also distributed to each of the by-standers by my
steward, and by way of strengthening the renewed friendship, my
interpreter delivered a very appropriate and affecting prayer, which
met with a most enthusiastic reception. Many of the words uttered by
the interpreter were repeated with fervour by the by-standers, from
which it was evident that they had been heard attentively.
After this I thought of making a visit to Sebeano; and leaving one of
the interpreters behind, withdrew from the assembly, with the
promise that I would afterwards enquire into the arrangement of their
mutual demands. I have already remarked that, under similar
circumstances, the natives should be left to their own deliberations
for a certain time, in order to arrive at the desired end.
From the speedy manner in which this reconciliation was effected, it
will perhaps be supposed, that the task of making peace among
these people is an easy one; but such is not the case. My patience
was sometimes nearly exhausted, for I was obliged to go, certainly,
ten times from one village to the other before I could induce the
contending parties to come together; and although it was always my
wish to effect my object by means of mild remonstrances, I was now
and then obliged to make use of serious threats. The good result
which usually attended my efforts, incited me to persevere and spare
no trouble; but yet, as it will subsequently appear, my labours were
sometimes almost insupportable.
On my return to the brig I found that it was too late to carry into effect
the plan I had proposed, and I therefore employed the following day
in attending to the affairs of Sebeano and the villages lying to the
northward, this mode of proceeding giving satisfaction to all parties.
Sebeano, which consisted of about twenty houses, was situated on
the sea-coast, an hour's walk to the northward of our position; and
two hour's journey beyond this again, was Adodo, a village similar in
point of size and situation to the other. Midway between the brig and
Sebeano, a small river ran into the sea, from which we filled our
water. A still larger river emptied itself between Aweer and Ewena.
M. Dielwaart and myself, accompanied by the interpreters, spent the
early part of the morning in examining the island, which proved to be
tolerably well cultivated, and fertile in the extreme. Our path lay over
hills, the summits of which afforded us a beautiful prospect of the
surrounding country; fine fenced plantations, in which huts were
erected for watch-houses, being visible in every direction.
The stock produced on the island consists chiefly of hogs, goats and
fowls, the latter being in so great abundance, that three or four were
to be purchased for a chopping-knife. These knives, with thick brass
wire, parangs, dishes, basins, bottles, red beads, coarse cloths of
red and other colours, are the articles most in demand as payment
for stock and provisions. Dresses made at Great Timor and Kissa
are also much esteemed; as are elephants' tusks, gongs, Javanese
dresses, and gold and silver coin, the last being in demand for the
manufacture of ear-rings and other ornaments.
The fishery is carried on here in a very simple manner. Neither nets
nor lines are made use of, the fish being taken at the rising of the
tide by means of bamboo spears, some of which are provided with
ten or twelve small points,[40] while others have only a single barbed
point. Bows and arrows are used by others, who wade knee-deep
over the coral banks, which absolutely swarm with fish at that time of
the tide; indeed, the abundance is so great, that even by this simple
method a short time only is required to obtain sufficient for the daily
consumption.
On the 17th I held another meeting of the inhabitants of Ewena and
Romian, at which the entire population of these villages were
present. When installing the chiefs, whom they had chosen as their
Orang Kayas, I observed to them that this title of itself signified
nothing, unless they showed obedience to those who possessed it,
and gave them much other advice which appeared to me to be
applicable to their situation. The Orang Kaya of Aweer having been
acknowledged on this occasion as the highest in rank, I presented
him with a silver-knobbed baton as a token of his rank, while the
others received flags to hoist in their villages, and acts of
appointment were drawn up for all.
The period from ten o'clock in the morning until two in the afternoon,
was passed in settling their old differences. The result was, that the
people of Ewena received back the korra-korra above-mentioned,
giving in exchange an elephant's tusk; the other affairs being
adjusted in a similar manner. We were then invited into the villages,
to partake of some refreshments that had been prepared for us,
every thing affording proofs of kindness and friendship.
After my return on board, several young men came to me for the
purpose of asking a passage to Banda, but I refused, giving as an
excuse that the brig was already full. These islanders willingly leave
their homes for a period, their object, I believe, being pure curiosity,
coupled with a desire to learn a little of the Malayan language, that
they may be viewed with greater respect on their return to their own
country. Every year some of them leave the island with the
Amboynese and Banda traders, who value them much, as they
prove very useful on board their vessels. Many occasionally reside at
Banda in the Malayan kampong, where they lead an idle life,
occasionally catching fish, but loitering away the remainder of their
time. M. Camphuyzen, the Resident, has often assured me that
neither force nor kindness would induce them to lead a laborious life.
According to an old custom, which obtains among the Tenimber
islanders, those who have committed misdemeanours are often
forced to leave their country for a certain time, who may return after
a lapse of two or three years, when they are received again with
friendship. When the small-pox[41] or other infectious disease
appears among them, the patients are sent to the island Mulo, and
are not allowed to return until perfectly restored to health. The
relatives of these unfortunates show no compunction in leaving them
to their fate; and as no one approaches them when under the
affliction, they are forced to seek their own subsistence on the
shores and amid the forests of the island.
An Orang Tua of Ewena, named David, who, according to his own
account, was descended from Christians, joined me as interpreter for
a very slight remuneration. In his youth he had been at Amboyna
and Banda, where he had made great progress in the Malayan
language, this accomplishment rendering him of great service to us.
He frequently assured me, that the submission of the Tenimberese
was not to be depended upon, and only arose from the great dread
they entertained of the Company; but I thought that I had reason for
placing no belief in what he stated. It will appear, however, from what
follows, that the satisfaction I experienced at Vordate soon had a
most unpleasant set off.
Having determined to pay a visit to Kalioba, a village on Larrat,
immediately opposite to Aweer, and having a smaller village, situated
a little to the northward, under its rule, I left the brig with two boats,
accompanied by M. Dielwaart, Mr. Leydelmeyer the writer, Mr. Cadet
Bolk, and the interpreters. Our reception was apparently courteous:
the Dutch flag waved in the village, two shots were fired from lelahs,
and a portion of the villagers appeared on the beach to meet us. I
judged, however, from their behaviour and warlike appearance, that
we were not so welcome as it seemed, and my opinion was soon
confirmed.
We were not invited to enter the village, and as two boat-sheds were
erected on the beach, one of which was empty, we took up our
quarters under it, and brought the goods up out of the boats, which
by this time were no longer afloat, the reefs having fallen dry for
some distance out to sea. As the natives continually pressed around
us, we posted sentries round the shed, who had great difficulty in
keeping out the crowd. With a view to inspire them with confidence, I
went entirely unarmed and alone into the village, and visited the
chiefs and elders in their houses. Neither women nor children were
to be seen, and on my remarking this, I was answered that they had
gone out to labour in the plantations.
Our arrival had not been unexpected, as it had already been
announced to them from Vordate. The uncourteous reception I met
with, therefore, annoyed me extremely, as it could not be otherwise
than premeditated.
In the meantime I invited the chiefs to approach me, and made them
acquainted with the object of my visit, informing them of the good
intentions of the Government; after which I caused the letter to be
read to them, and distributed the presents, which were similar in
every respect to those given to the chiefs of Vordate. They were
received, however, with the greatest indifference, as if they conferred
a favour on us by accepting them, and any remarks that I made on
the subject were scarcely listened to. Until late at night they
continually importuned us for arrack in the most rude manner, and
even went so far as to take away the bottles from among our things
without asking leave. We found it to be necessary to take the
greatest precaution; and this, coupled with the indifference of our
dwelling, which admitted both wind and rain, caused us to pass a
very unpleasant night.
From the early part of the morning we were again annoyed by
people asking for arrack. We requested the chiefs to furnish us with
some water and two earthern pots, in which to cook rice and other
provisions, but we received neither; and I was necessitated to send
the seamen to a river, a quarter of an hour's walk from us, to obtain
some of the former, there being no wells near the village. In the early
part of the morning a number of women passed us laden with
faggots and bamboos full of water, the rattling of the rings on their
legs creating a sound similar to that made by the movements of a
gang of chained criminals.
I had given permission to two of the seamen to enter the village, with
the view of purchasing some goats and fowls; but these soon
returned, stating that they had received very unfriendly treatment in
the village, and had been unable to obtain anything. One of them
having laid down his handkerchief, found that it was gone when he
returned to take it up. I requested the chiefs to cause it to be given
up, but did not succeed in obtaining it, until I had paid the owner of
the house in which it was lost, the value of two rupees.
In the morning I commenced again with my duties, but had the
greatest difficulty in bringing the chiefs together, those who had
received the presents being the least willing to make their
appearance. Others represented themselves as chiefs who were not
so, and demanded similar presents in a brutal manner, going away
grumbling on my refusing to comply with their demands. Neither
threats nor remonstrances appeared to have any effect upon them.
Although I was extremely annoyed at their proceedings, I could not
help attributing it to downright stupidity, and I trust that I have not
formed a wrong opinion. They seemed totally to disregard the
goodness of the Government, and to forget that my visit was made
to them at their own invitation. They requested, however, that I would
install their chiefs in the name of the Government, which I complied
with, at the same time letting them know that I should assuredly
inform the Government of the unfriendly reception I had met with
from them.
At four o'clock in the afternoon, when high water occurred, we
embarked on board the boats, without the chiefs seeming to care
more about us, and left this inhospitable place. We now stood
towards Watidal, the village off which the brig had anchored on our
first arrival, where we took up our quarters under a boat-shed, and
after having received a visit of welcome from the chiefs, made up for
our want of rest the previous night by a quiet slumber. On the
following morning we hauled the boats up to repair some leakages,
and dried the articles which had been wetted by the rains we
experienced at Kalioba. We afterwards visited the chiefs, and I have
the satisfaction of saying, that we were received with the same
kindness as before, but somewhat less than that we had
experienced at Vordate, which may be attributed to their inferior state
of civilization. My steward obtained some fowls, eggs, yams and
cocoa-nuts, in exchange for knives, brass-wire, and pieces of cloth.
From these we prepared a meal, of which two of the Orang Kayas
partook.
In the afternoon a large prahu arrived from Serra, bound to Larrat
and Vordate on a trading voyage, on board which was one of the
chiefs of the former island, who had come for the purpose of paying
me a visit. He informed me that the other chiefs would also have
come, but were withheld by having heard that the brig had departed
from Larrat, they not knowing where she was gone to. The Orang
Kaya proceeded with his vessel to Vordate, promising that he would
soon return to Serra; and as it appeared to me advisable to pay a
visit to that island, particularly as the people in the prahu expressed
a strong desire that I should do so, I determined to commence my
voyage thither immediately.
Having landed, towards evening, on the north-west point of Timor-
Laut, I witnessed a very singular ceremony. About twenty women,
ornamented with beads, appeared walking in line with stately steps,
some bearing bunches of plantains, and others baskets of yams or
cocoa-nuts. Two men, armed with large parangs and other weapons,
preceded and followed the train, the whole keeping their eyes fixed
on the ground, and bending their steps towards the spot where they
deposited their dead. I perceived that they came out of a hut in the
forest where they had assembled; and following them at a distance, I
found that they decorated the grave of one of their countrymen with
what they had brought, and with signs of strong feeling, turned again
towards their homes.
The chiefs of the circumjacent villages fitted out a small prahu in
conjunction, which was intended to accompany me to Serra, to the
crew of which I paid a small salary. It was necessary for me to obtain
such a vessel, as the boats were too full to carry sufficient water for
the voyage. The eldest son of the Orang Kaya, who was also one of
the village chiefs, having agreed to accompany me, we left our
bivouac on the afternoon of the same day, and pursued our voyage
towards Serra.

FOOTNOTES:
[39] This badge of honour, which had long been in the possession
of the forefathers of the inhabitants of Romian and Ewena, and
had been placed in the keeping of the latter, was the prow of a
korra-korra (a large prahu) formed of chased gold, the possessor
being entitled to carry a similar badge, made of gilded wood, in
his vessels. It is, probably, considered as a talisman; similar
superstitions occurring among many of the native nations.
[40] This instrument appears to resemble the fishgig in use
among the natives of New South Wales.—Translator.
[41] Dr. Wilson, in his valuable work on Australia, remarks that the
natives of the north coast of Australia are also sufferers from this
disease.—Translator.
 CHAPTER XVI.
THE TENIMBER ISLANDS.
Departure for the Island Maling.—Laboba Island.—
Productive Fishery.—Heavy Dew on the Island Wau.—
Arrival at the Village of Maktia.—Occurrences there.—One
of the Crew severely wounded.—Return towards Vordate.
—Return of the Envoys to Serra.—Want of Water.—
Poisonous Beans.—Death of the wounded Man.—Return
to the Brig.—Arrival of the Chiefs of Serra.—Transactions
at Vordate.—Departure from the Tenimber Islands.—
Arrival at Amboyna.
After having passed the night on the island Teen, under the coast
of Timor-Laut, we pursued our voyage early on the morning, and
passed through a number of small islands, without meeting with any
occurrence worthy of remark. Turtle of an enormous size often made
their appearance on the surface, and trepang lay on the banks in the
greatest abundance. The greater number of the islands are rocky,
with trees upon them; but these had almost entirely lost their leaves,
owing to great, heat and want of rain. There are numerous channels
through the shoals which fill this part of the sea, but they are so
small and crooked that the navigation proves very difficult. The larger
vessels, which pass to and from Serra, keep to the westward of the
course we pursued.
Towards noon the falling of the tide prevented us from proceeding,
and we therefore landed on Maling island, a little to the eastward of
Laboba, the latter island being distinguished from the others by a
peaked hill, raised about seven hundred feet above the level of the
sea, from the summit of which we saw the land of Timor-Laut over
the tops of the numerous small islands lying to the eastward. Laboba
is rocky, but covered with trees; and a stream of fresh water exists
on the east side, running down from the hill. A number of islands and