Svar på Grammatikportens opgaver

NB: Her gives i reglen kun svar på opgaver, hvor der kan gives entydige svar. Friere opgaver er
ikke medtaget.

BASISDEL – De sproglige niveauer

B ORDENE – INTRO TIL ORDKLASSER

Opsamlende opgaver s. 14:

1. Hvilke overordnede ordklasser findes der?
2. Hvordan finder man ud af hvilken ordklasse et givent ord tilhører?

Svar:
1. Fx substantiver, verber og adjektiver.
2. Kig på ordets betydning, funktion og bøjningsform.

C SÆTNINGENS LED – INTRO TIL SPROGFUNKTIONER

Opgave s. 17: om underforståelse (om implicit sb og vb.):

Hvad er underforstået i følgende sætninger? For at kunne løse opgaven skal I analysere sætningerne
(sætte kryds og bolle) og se om der mangler noget som burde være der for fuldstændighedens skyld.

Svar:
1. Lev (du) livet som du vil!
2. Lev (I) livet som I vil!
3. Gå (du/I) aldrig tilbage til en fuser!
4. Hun elsker kaviar, han (elsker) fiskefrikadeller.
5. Han hedder Petersen, men (han) kaldes Sørensen.

Opgave s. 20:
Lav én eller flere sætninger der beskriver billedet og hver består af mindst et subjekt og et
intransitivt verbum.

Svar:
(fx) Pigen løber/hun smiler/bølgerne ruller

! DANSKLÆRERFORENINGENS HUS A/S RATHSACKSVEJ 7 FORLAG@DANSKLF.DK TLF.: 33 79 00 10

CVR 27408761 1862 FREDERIKSBERG C DANSKLF.DK
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 2 af 24

Opgave s. 21:
Lav en sætning der beskriver billedet og består af mindst et subjekt, et transitivt verbum og et
direkte objekt.

Svar: (fx) Pigerne bager boller/De unge damer konverserer hinanden

Opgave s. 22:
I hvilke af de efterfølgende sætninger forekommer der middelbart objekt?
1. Emma læser på sofaen
2. Emma læser på lektierne
3. Peter arbejder på stilen
4. Peter arbejder på et børnehjem

Svar: Nr. 2 og 3.

Opgave s. 22:
Lav en sætning der beskriver billedet og består af mindst et subjekt, et transitivt verbum, et direkte
og et indirekte objekt.

Svar: (fx) Fyren giver pigen en blomst/Hun vender ham ryggen

Opgave s. 23:
Hvordan skal de danske oversættelser af de to sætninger analyseres?

Svar:
1. Tilgiv mig!
xo ∆

2. Han hjælper sin fader.

x o ∆

Opgave s. 24.
Lav en sætning der beskriver billedet og består af mindst et subjekt, et kopulativt verbum og et
subjektsprædikat.

Svar: (fx) Hun er gravid / Barnets fader virker glad

Opgave s. 25:
Lav en sætning der består af mindst et subjekt, et transitivt-kopulativt verbum (fx kalde), et direkte
objekt og et objektsprædikativ.

Svar: (fx) Petersen kalder sin kone Bamse.

Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 3 af 24

Opgave s. 26:
Lav en sætning der består af mindst et subjekt, et verbum med adverbiel valens (fx at bo, at befinde
sig, at have det) og et adverbialled.

Svar: (fx) Vi har det så dejligt.

Opsamling s. 27:
Analyser sætningerne
1. Atalanta løber.
x o

2. Einstein løser gåden. Sfinxen stiller Ødipus en gåde.

x o ∆ x o □ ∆

3. Solen er rød.
x o

4. Penge gør mig lykkelig.

x o ∆

5. Jeg bor ganske glimrende.

x o

D KOMMUNIKATION – SPROG SOM HANDLING

Opgave s. 38:
Lav en analyse af dialogen idet du bestemmer sproghandlingerne.
Det er muligt at giver flere formuleringer af svar på opgaven.

Bud på svar.
F: Det trækker fra vinduet. Kan du ikke lukke? konstatering + spørgsmål → anmodning
(regulerende af modtagers handling)
S: Nej. afvisning af anmodning (regulerende af egen
handling)
F: Hvorfor ikke? Jeg fryser. anmodning om begrundelse for afvisning +
Informerende/følelsesudtrykkende
sproghandling. Yderligere begrundelse for
anmodningen (regulerende af modtagers
handling)
S: Det er mig der bor her. konstatering (informerende),
Jeg vil have at det står åbent. holdningsudtrykkende →
De to ytringer tæller som
afslag på anmodning (regulerende af egen
handling)
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 4 af 24

Jeg kan ikke lide din cigaretrøg negativ vurdering (holdningsudtrykkende

Hvor finder du de der gamle cigaretter?
F: Men du ryger jo også selv.
S: Hvad så?
F: Hvad så? Det kommer vel ud på et.
S: Det vil jeg ikke diskutere. Der bliver …
F: Jamen så gå da lidt udenfor.
S: Jeg vil ikke gå udenfor, ikke endnu.
Hvorfor skulle jeg det?
Du skulle gå dig en tur
sproghandling)
spørgsmål med negativ vurdering
(regulerende) → tæller som begrundelse for
afslag
konstatering → tæller som yderligere
begrundelse for anmodning om at lukke
vinduet; sønnen er også årsag til røgen
(regulerende)
spørgsmål → afvisning af F’s begrundelse
spørgsmål + holdningsudtrykkende →
afvisning af S’s afvisning, dvs. fastholdelse
af anmodning (regulerende)
samtalestrukturerende (afvisning) +
holdningsudtrykkende → begrundelse for
afvisninger (regulerende)
opfordring (regulerende af modtagers
handling)
afvisning af at følge opfordring (regulerende
af egen handling)
spørgsmål → anmodning om begrundelse og
afvisning (regulerende)
opfordring (regulerende af modtagers
handling)

Opsamlende opgave s. 39:

1. Hvilke elementer indeholder kommunikationsmodellen?
2. Hvad er en sproghandling?
3. Hvad er en indirekte sproghandling?

Svar:
1. Afsender, meddelelse, modtager, kontekst, medium/kanal
2. Sproghandlinger er en handling som udføres med sproget. En direkte sproghandling udføres
med et verbum der selv peger på sproghandlingen.
3. Nogle sætninger og udtryk indeholder ikke et verbum der selv peger på sproghandlingen. Så må
man selv regne ud hvilken sproghandling der udtrykkes ud fra konteksten.

E ORDENE – DERES MINDSTE DELE OG I KOMBINATION

Opgave s. 47

Hvilke forskelle i forhold til moderne dansk falder i øjnene?

Ordvalg, fx Hvi (hvorfor, jf. engelsk why)
Grammatik, fx est (2. person singularis) (er), hvordan leve (pluralis)(lever) min Kiæreste og min
Svigerfar?
Stavning, fx Broer (Substantiver med stort) (bror), negter (nægter), maa (må),
Ledstilling: at du est endnu en Bonde-Dræng (at du endnu er en bondedreng)
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 5 af 24

Opgave s. 49:
Læs den lille konstruerede dialog nedenfor.
Hvad er problemet i disse sætninger? Hvad skal det hedde på korrekt dansk?

Fejlsætninger Rettede udtryk

Hovedpersonen i romanen er en middelaldrende
direktør som bedrager sin kone.
Grunden skyldes at han ønsker sig en yngre
model.
Konen har taget skeen i egen hånd og er flyttet
fra ham.
en midaldrende direktør livsafsnit mellem
ungdom og alderdom.
’middelalder’ historisk tidsperiode
det skyldes eller grunden er
konen har taget sagen i egen hånd eller har
taget hånd om problemet, forveksling med
talemåden:
tage skeen i den anden hånd, gøre noget på en
radikalt anden måde, fx ændre levevis

Hun realiserede at to i et forhold er bedre end Forveksling med engelsk realize, at indse.
tre. Det skal hedde Hun indså.
Realisere betyder ’gøre noget til virkelighed’

Den almene mand synes det lyder som et kendt
fænomen.
Ikke almene, men almindelige
den almindelige mand, = som har
gennemsnitlige egenskaber
Det er et alment problem… alment = som
berører de fleste

Opsamlende opgaver s. 49:

1. Hvad er et ords reference?
2. Hvad er betegnelsen for et ords grundbetydning og dets medbetydninger?
3. Hvordan kan man afgøre om der er tale om et sammensat ord eller to ord?
4. Hvilke dele kan et ord bestå af?

Svar:
1. Den særlige betydning det får i den konkrete kommunikationssituation
2. Grundbetydning = denotation, medbetydning = konnotation
3. a. Trykprøven: Ét tryk →sammensat, to tryk → ikke sammensat.
b. Flertalsprøven: Både adjektivet og substantivet bøjes i pluralis → ikke sammensat
Kun substantivet bøjes i pluralis → sammensat
4. rod, stamme, endelse (afledningsendelse/bøjningsendelse)
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 6 af 24

OPSLAGSDEL – de enkelte ordklasser og deres funktioner

1. SUBSTANTIVER

Opgave s. 61:

1. Ord der ændrer betydning, når de skrives sammen i et sammensat substantiv:

- ældre mad (gammel mad) vs. ældremad (mad for ældre)
- sandwich brød (brød er her et verbum, fx min sandwich brød sammen) vs. sandwichbrød
(brød til sandwich)
- tre master (3 master) vs. tremaster (et sejlskib med tre master)
- krabbe klør (klør er her et verbum: krabben klør) vs. krabbeklør (kløerne fra en krabbe)
- toilet ruller (ruller er her et verbum: toilettet ruller) vs. toiletruller (ruller af toiletpapir)
- ord styrer (styrer er her et verbum: ordene styrer) vs. ordstyrer (en person der leder et
møde)
- blå kant (blå er her et adjektiv der beskriver kantens farve) vs. blåkant (et kaffestel i
porcelæn)
- slik butikken (slik er her et verbum i infinitiv: hermed gives en opfordring til at slikke
butikken) vs. slikbutikken (en butik der sælger slik)
- fri løber (en løber der er fri) vs. friløber (en spiller i håndbold eller fodbold der er fri af
andre spillere til at løbe direkte mod målet)

3. Hvilke ordklasser kan man bruge til at danne sammensatte substantiver?

Svar:
Andre substantiver, adjektiver eller talord

Opgave s. 65:
1. Find nominalhelheder i teksten nedenfor.
2. Opret et skema tilsvarende det ovenfor. Sæt nominalhelhederne ind i skemaet, og sig hvilken
ordklasse de enkelte ord tilhører.

Bestemmer: Adjektiv (a) eller Substantiv Adverbium Præpositions-

artikel (a) adverbium + adjektiv forbindelse
pronomen (b) (b)
grueligt koldt (b)
mørk (a) Aften
den (a) sidste (a) Aften i Aaret
denne (b) Kulde
dette (b) Mørke
en (a) lille, fattig (a) Pige med bart hoved og
nøgne Fødder
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 7 af 24

Opgave s. 66:
Lav ledanalyse, og bestem nominalhelhedernes ledfunktion.

Svar
1. Manden i det stribede tøj ville gerne købe et æble
x o-----------o ∆

2. Frugthandleren gav manden i det stribede tøj et grønt æble af plastik.

x o □ ∆

3. Plastikæblet kunne aldrig blive et modent, rødt æble, men det vidste den temmelig naive mand
x o--------------o ∆ o x ikke.

Opsamlende opgaver s. 67:

1. Hvad karakteriserer substantiver?
2. Hvilke ledfunktioner kan substantiverne have i en sætning?
3. Hvad er en nominalhelhed?
4. Hvilke ledfunktioner kan en nominalhelhed have?

Svar:
1. Substantiver henviser til ting i verden, levende væsner og abstrakte begreber. De kan bøjes i
køn, tal, bestemthed og kasus.
2. Substantiver kan både stå som fx subjekt, direkte/indirekte objekt, prædikativ til subjekt i
sætningen.
3. En nominalhelhed er en ordforbindelse hvor et substantiv eller et adjektiv er kernen.
4. En nominalhelhed kan stå som subjekt, direkte/indirekte objekt, prædikativ til subjekt i
sætningen.

2. PRONOMENER

Opgave s. 74:
Sæt X, O, trekant og firkant

Svar:
1. Pigen giver ham gaven.
x o □ ∆
2. Drengen åbner den.
x o ∆
3. Drengen elsker gaven og pigen.
x o ∆
4. Drengen giver hende et kys.
x o □ ∆
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 8 af 24

Opgave s. 77:
Hvad betyder sætningerne, hvis man vælger henholdsvis hans/hendes og sin?
1. Pigen taler med sin egen mor (sin) eller en andens (hendes).
2. Læreren ønsker det bedste for sin egen søn (sin) eller Hans’ søn (hans).
3. Lægen beder om tilladelse til at indlægge sin egen mor (sin) eller Christinas mor (hendes).
4. Peter læste i sin egen dagbog (sin) eller en andens (hans) om sine egne tanker (sine) eller en
andens tanker (hans) om sin egen kone (sin) eller den andens (hans).

Opgave s. 79:
Hedder det nogle eller nogen her?

Svar:
1. nogen/nogle: nogen er neutralt; nogle er optimistisk, man forventer svaret Ja!
2. nogen
3. nogen
4. nogle
5. nogen
6. nogle

Opgave s. 79:
Sæt X, O og trekant i disse sætninger, og ret dem til korrekt dansk:

1. Hvis I har problemer med telefonerne, kan I skrive til Frederikke og mig.
XO ∆ O X O ∆----------∆ (middelbart objekt)
----------
(kan skrive er et sammensat verbal)

2. Efter aftale med dem der har tilmeldt sig, starter vi cykelløbet en time senere.
X O----O ∆ O X ∆

3. Det vil glæde min mand og mig hvis I vil komme til vores sølvbryllup.
X O-----O ∆ ∆ X O-----O

Opsamlende opgaver:
1. Hvad karakteriserer pronomener?
2. Hvilke ledfunktioner kan pronomener have i en sætning?

Svar:
1. Pronomener står i stedet for substantiver, og de henviser til ting i verden, levende væsner og
abstrakte begreber. De kan bøjes i køn, tal, bestemthed og kasus.
2. Pronomener kan både stå som fx subjekt, direkte og indirekte objekt og prædikativ i sætningen.
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 9 af 24

3. TALORD

Opgaver s. 82:
1. Hvordan dannes ordenstallene af 43, 58, 62, 74, 89 og 91? Og hvorfor?

Svar:
43. = treogfyrretyvende = 3 + 40
58. = otteoghalvtredsindstyvende = 8 + halvvejs mod 3 x 20
62. = toogtresindstyvende = 2 + 3 x 20
74. = fireoghalvfjerdsindstyvende = 4 + halvvejs mod 4 x 20
89. = niogfirsindstyvende = 9 + 4 x 20
91. = enoghalvfemsindstyvende = 1 + halvvejs mod 5 x 20

Opsamlende opgaver:
1. Hvor mange slags talord er der?
2. Hvilke ledfunktioner kan de have i en sætning?

Svar:
1. Der findes mængdetal og ordenstal.
2. Mængdetal fungerer som substantiver i sætningen (som fx subjekt og objekt), mens
ordenstallene fungerer som adjektiver (prædikativt).

4. ADJEKTIVER

Opgave s. 89:
1. Understreg adjektiverne:

De Menneskelæber, som aandede denne Luft, vare svulmende og friske, den Barm,
den højnede, var ung og spæd. Barmen var spæd og Foden var spæd, Midjen spæd,
Væksten slank, og der var en vis mager Styrke i den hele Skikkelse. Frodigt var kun
det stærke, dunkeltgyldne Haar, der halvt var bundet og halvt hang løst.

2. Hvilket billede giver forfatteren af den fjortenårige Marie Grubbe med sin brug af adjektiver?

Svar: Marie rummer både barnlige træk (fx ung og spæd) og voksne træk (fx svulmende (læber)
Frodigt, det stærke, dunkeltgyldne Haar). Hun fremstår som ung, stærk og sanselig.

Opsamlende opgaver:
1. Hvilken funktion har adjektiverne som ordklasse?
2. Hvilke ord lægger de sig til og hvordan?
3. Hvordan bøjes de?

Svar:
1. De beskriver substantiver.
2. De kan enten indgå i en nominalhelhed eller stå som prædikativ.
3. De bøjes i køn, tal, bestemthed og grad.
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 10 af 24

5. VERBER

Opgave s. 92:
Prøv ved hjælp af tidslinjen at identificere de tidspunkter der refereres til i samtalen ovenfor.

Svar:
M: (ringer op) Hej det er Mathilde. Er du midt noget i noget? taletidspunkt, nutid
A: næ, jeg ser fjernsyn. taletidspunkt, nutid
Jeg glemte i øvrigt at fortælle dig en nyhed i fredags. fortid
M: Jeg er spændt på at høre hvad det er. taletidspunkt, nutid
A: Eva og jeg skal giftes til sommer. fremtid

Opsamlende opgaver s. 97:

1. Hvad er forskellen på finit og infinit form?
2. Kan du give eksempler på verber i forskellige infinitte former?

Svar:
1. Infinitte former er former som ikke er bøjet i tid, og som ikke kan indgå i neksus med et
subjekt, og som derfor ikke kan danne sætning.
Finitte former kan bøjes i tid, kan indgå i neksus med subjektet og kan derfor danne sætning.
2. Åbent spørgsmål

Opgave s. 99:
Teksten består af tre citater fra “Fyrtøiet” Bestem tempusformerne, og placer dem på en tidslinje

Bud på svar:
Fortid (fortælletid)
Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien: een, to! een, to! præteritum (sammensat form)
Han havde sit Tornister på Ryggen og en Sabel ved siden præteritum
Taletidspunkt, nutid
“Kan du see det store Træ?” præsens (sammensat form)
Fortid (fortælletid)
Sagde Hexen og pegede paa det Træ, der stod ved Siden af dem. præteritum
Taletidspunkt, nutid
“Det er ganske hult indeni. Præsens
Fremtid (instruktioner)
Der skal du krybe op i Toppen futurum (sammensat form)
Du skal vide, futurum (sammensat form)
naar du kommer ned på Bunden, saa er du i ….. præsens med fremtidsbetydning
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 11 af 24

Opgave s. 103:
Understreg verbalerne nedenfor, og nævn deres referencepunkt.

Svar
1. Da jeg havde læst Harry Potter, fik jeg lyst til at se filmen
præteritum perfektum præteritum
første fortidige referencepunkt andet fortidige referencepunkt taletidspunkt

2. Naboen købte en cykel da han havde solgt sin bil

præteritum præteritum perfektum
andet fortidige referencepunkt første fortidige referencepunkt taletidspunkt

Opsamlende opgaver s. 105:

Hvilke tempusformer kender du? Vælg et verbum, og nævn dets tempusformer!

Svar:
Præsens, præteritum, præsens perfektum, præteritum perfektum, futurum

Opgave s. 107:
Kan du formulere de sproghandlinger de to billeder ovenfor udtrykker.

Bud på svar:
Spil ikke høj musik! Man må ikke spille høj musik her!
Tal ikke i mobiltelefon! Man må ikke tale i mobiltelefon her

Opsamlende opgaver s. 111:

1. Hvilke modusformer har man på dansk? Giv eksempler!
2. Hvilke modusformer har man på dine fremmedsprog?
3. Hvilken verbalform bruger man på dansk hvor nogle fremmedsprog bruger konjunktiv?

Svar:
1. Indikativ og imperativ, fx skriver, skriv!
2. Indikativ, imperativ, konjunktiv og konditionalis (det sidste kun på de romanske sprog)
3. Præteritum og præteritum perfektum

Opsamlende opgaver s. 115:

1. Hvilken funktion har bøjningsformen diatese (aktiv/passiv)?
2. På dansk skelner man mellem s- og blive-passiv. Hvad bruger man s-passiv om? Hvad bruger
man blive-passiv om?
3. Findes denne skelnen på nogle af jeres fremmedsprog?

Svar:
1. Den bruges til at markere hvad der er fokus i sætningen og i kommunikationen, hvad der er den
vigtigste og den nye information i sætningen.
2. s-passiv bruges om det gentagne, blive-passiv om enkeltstående handlinger.
3. Nej
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 12 af 24

Opsamlende opgaver s. 116:

Hvilke ledfunktioner kan verbets infinitte former have?

Svar: Indgå i verbal sammen med finit verbum, substantivisk led, fx subjekt og objekt, og
adjektivisk led, fx prædikativ

6. PRÆPOSITIONER OG PRÆPOSITIONSFORBINDELSER

Opgave s. 118:
Se på nedenstående citat, og afgør hvilke præpositionsforbindelser der er adverbielle, og hvilke der
er adjektiviske. Bemærk at der ikke sjældent står adverbier i nærheden af
præpositionsforbindelserne, hvis betydning bliver farvet af dem:

Der var saa deiligt ude paa Landet…Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og der gik
Storken paa sine lange, røde Been og snakkede Ægyptisk, for det Sprog havde han lært af sin
Moder…Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe Canaler rundt om.
(H.C.Andersen: Den grimme Ælling)

Svar: Følgende præpositionsforbindelser er adverbielle: paa Landet, i Stakke, i de grønne Enge,

paa sine lange, røde Been, af sin Moder, i Solskinnet.
Følgende præpositionsforbindelse er adjektivisk: med dybe Canaler.

7. ADVERBIER OG ADVERBIELLE LED

Opgave s. 120:
1. Hvilke ord lægger adverbierne sig til i ovenstående syv sætninger? Bemærk de kan lægge sig til
flere end ét.
2. Der var faktisk flere adverbier i de syv sætninger end dem der er nævnt i svarene. Find dem og
nævn hvad de lægger sig til.

Svar:
1.
1) nu lægger sig til hele sætningen
2) aldrig lægger sig til hele sætningen
3) her, der og overalt lægger sig til er
4) sådan lægger sig til har fået
5) hvorledes lægger sig til har det
6) anderledes lægger sig til munter
7) skønt lægger sig til sang, latterlig lægger sig til grimt, desværre lægger sig til hele
sætningen nu…grimt.

2.

2) så lægger sig til tydeligt, og så tydeligt lægger sig til har aldrig set
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 13 af 24

4) før lægger sig til aldrig

5) nogenlunde lægger sig til har det
7) så lægger sig til skønt; nu lægger sig til er begyndt

Opgave s. 126:
Find adverbialleddene i følgende sætninger og afgør hvad de lægger sig til. Brug først
spørgemetoden til at finde adverbialleddene. Gør derefter det samme med den syntaktiske metode
så I kan bruge begge metoder. Hvis begge metoder giver samme resultat, er det rigtigt; hvis ikke, er
den syntaktiske metode den sikreste.

1. Frk. Sylvia danser med ungdommelig fortryllelse.

2. Reglementet var temmelig gammelt, men det gjaldt alligevel.
3. Frk. Sylvia danser ganske fortryllende.
4. Det er da vist en sandhed med modifikation.

Svar:
1. med ungdommelig fortryllelse er adverbialled og lægger sig til danser
2. temmelig er adverbialled og lægger sig til gammelt; alligevel er adverbialled og lægger sig til
det gjaldt
3. ganske er adverbialled og lægger sig til fortryllende; ganske fortryllende er adverbialled og
lægger sig til danser
4. da vist er adverbialled og lægger sig til hele sætningen

8. DIALOGISKE PARTIKLER

Opgave s. 128
1. Prøv at udtrykke hvilken betydning de enkelte partikler har i de sætninger de står i.

Svar:
1. nok: taleren ved udmærket at nogle mennesker er imod dødsstraf; da: både den talende og
tilhørerne vil være enige i dette; vel: den talende forventer at folk vil nikke bekræftende til dette;
nu: den talende introducerer en indvending som alle måske ikke har tænkt på; nok: men han er
sikker på at have flertallet med sig; skam: den talende understreger at han vil beskytte livet selv
om nogle sikkert troede det modsatte; jo: den talende maner til eftertanke og er sikker på at
tilhørerne så vil være enige; da: alle vil være enige om dette.

10. SÆTNINGSBYGNING

Opgave s. 136:
Analyser sætningernes led, og bestem ledstillingen i de to sætninger.

Svar

Engang imellem standsede Marie.

adv o x omvendt ledstilling i hovedsætninger når
sætningen indledes med adverbial
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 14 af 24

Den unge Pige rystede Haaret fra Kinderne og saa op mod Lyset.
x o ∆ adv o adv

ligefrem ledstilling i hovedsætninger når

sætningen indledes med subjekt

Opgave s. 139:
1. Fremmedsprogene I kender, kan have en anden ledstilling. Kommenter forskellene i forhold til
dansk i disse engelske sætninger!

Bud på svar
a. Today the baker is going to open the shop at
7 o’clock ligefrem ledstilling i hovedsætninger (også
når sætningen indledes med adverbial),
forskellig fra dansk

b. The shop usually opens at 6’oclock ligefrem ledstilling i hovedsætninger når

sætningen indledes med subjekt, ligesom på
dansk.
Lette adverbialled som usually placeres
umiddelbart før verbalet i engelsk både i
hoved- og ledstæninger, men på dansk
placeres det efter verbalet i hovedsætninger.

c. They say that the baker’s will probably open

at 6 o’clock ligefrem ledstilling i ledsætninger, ligesom
på dansk.
Lette adverbialled som probably placeres
umiddelbart før hovedverbet (open) i engelsk
både i hoved- og ledsætninger. I dansk
placeres det før den finitte verbalform i
ledsætninger. Der er således en del forskelle
på adverbiernes placering på engelsk og
dansk.

Opgave s. 141:
Det er altid muligt at indsætte en ledsætningmarkør der viser hvor ledsætningen begynder. Hvilke
ledsætningsmarkører kan I indsætte i de to sætninger?

Svar
Soldaten tænkte (at) han ville følge sin egen plan.
Soldaten besluttede at hunden skulle hente prinsessen (som) han drømte om.

Opgave s. 143:
Hvilke ord og sætningsled er forbundet med og eller eller?
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 15 af 24

Svar
Vil du have kaffe eller te? objekt (substantiver)
Han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, objekt (nominalhelheder)
for han havde være i Krigen og nu skulle han hjem og forbinder to hovedsætninger
Hans Lommer, Støvler, Tornister og Kasket var fulde af Penge
komma og og forbinder
substantiver i den nominal-
helhed (Hans Lommer …) som
udgør sætningens subjekt
Opgave s. 143:
Find kerne og adled i eksemplerne.

Svar
Kan du see det store Træ?
adled adled kerne
Han har et Par Øine, saa store som Theekopper
adled adled kerne adled

Opgave s. 144

1. Find helsætninger (hovedsætninger) og ledsætninger i de to tekster, og karakteriser teksterne.

Svar
Jeg har ikke set hende komme, helsætning
men pludselig er hun der. helsætning
Hun skrider op ad det bonede gulv med sine lange støvler. helsætning
Hun er langbenet. helsætning
Det er det første jeg lægger mærke til helsætning med relativ ledsætning
Jeg sidder og drikker Kaffe, helsætning
det er lørdag eftermiddag, helsætning
jeg sidder og betragter tilfældige mennesker. helsætning

Teksten er parataktisk

Det følgende tekststykke består af to helsætninger:

Et andet Exempel af Vor Tids Historie er udi en Høy-Adelig Dame, helsætning med ledsætninger
hvilken havde en u-overvindelig Afskye for hendes første Ægtefælle, ledsætning 1. grad
(relativsætning)
skiønt han blant alle Undersaattere var (…) Herre udi Riget. ledsætning 2. grad
(adverbiel)

(Dette varede helsætning med ledsætninger

indtil) hun omsider Tredje Gang begav sig ledsætning 1. grad (adverbiel)
udi Ægteskab med en gemen Matrods;
med hvilken, (hun sagde…) ledsætning 2. grad (relativ)
(fortsættes efter den parentetiske
sætning som er adverbiel)
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 16 af 24

endskiønt han dagligen handlede ilde med hende, ledsætning 3. grad (parentetisk)
(med hvilken) hun sagde, sig at leve langt meere fornøyet, end udi ledsætning 2. grad (fortsættelse)
det første Ægteskab.

Teksten er hypotaktisk

11. TEGNSÆTNING

Opgave s. 145:
Hvor skal der indsættes punktum og komma i teksten?
(,) = begyndelseskomma ved traditionelt komma.

I spidsen for flokken (,) der gennem Markgade bevægede sig ud mod Reberbanen, befandt sig den
gamle Jeppe, der svingede med en fork og hujende udfordrede tyskerne til bare at komme an, hvis
de turde. Den lille snedker Laves Petersen måtte vende om igen. Han bar kækt sin bøsse over
skulderen, og hans lommer bugnede af kugler, men (eller. Men) midt under ilmarchen opdagede
han (,) at han havde glemt krudtet derhjemme.

APPENDIKSER

Opgave s. 174:
Kan I regne ud hvad ordet hedder på de fremmedsprog de er lånt fra? De er lånt fra engelsk, fransk
og tysk.

rødstrømpe ’redstocking’, kvinderetsforkæmper, der er dannet efter engelsk

’bluestocking’, blåstrømpe, kvindelig intellektuel (En)
lynlås ’fermeture (lås) eclair’ (lyn) (Fr)
fjernbetjening ‘remote control’ (En)
håndplukke ‘hand-pick’ (En)
krybespor ’Kreichspur’ (Ty)

RETTENØGLEN

Opgave s. 189

Hvad er problemet i disse sætninger?

1. Politikere har ikke en tendens om, men tendens til

2. Hun er stille og ikke aflukket, men indelukket
3. ikke Transitionen, men Overgangen fra barn til voksen er svær for alle unge
4. ikke På tæt hånd, men Tæt på ser hun ældre ud.
5. Den nye finanslov er megagod (talesprog eller ungdomssprog) / fordelagtig (skriftsproglig
stil) for de rige
6. Der er ikke en tendens om, men en tendens til at fralægge sig ansvar.
7. Journalisten giver udtryk for ikke hvordan, men at tv gør folk afhængige.
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 17 af 24

Opgave s. 191

Opgave til 2.1 og 2.2: Rigtigt eller forkert? Hvad skal det hedde? Forklar dit valg.

1. Vi har måtte bide i det sure æble. Forket - skal være: har måttet bide.
Sammensat verbal: præsens + perfektum participium + infinitiv

2. Familien har altid gerne ville besøge Sydamerika. Forkert – skal være: har villet besøge
Sammensat verbal: præsens + perfektum participium + infinitiv

3. Hun har prøved at forbedre sin tid i brystsvømning. Forkert - skal være: har prøvet at
forbedre Sammensat verbal: præsens + perfektum participium + at +infinitiv
formen prøved findes ikke; i præteritum hedder det prøvede

4. Politikeren har skadet sig selv mere end sin modpart. Rigtigt

5. De har kede sig hele dagen. Forkert – skal være: har kedet sig
Sammensat verbal: præsens + perfektum participium
Formen kede er infinitiv; den kan ikke kombineres med har

6. De sidste tre uger har de vaded i problemer. Forkert – skal være: har vadet
Sammensat verbal: præsens + perfektum participium
formen vaded findes ikke; i præteritum hedder det vadede

Opgave s. 192

1. De prøver at undgå at skrive stilen om. Rigtigt

2. De tænker på og lave en aftale en anden dag. Forkert – skal være: tænker på at lave
at +infinitiv; og er en konjunktion

3. Hun vover ikke tænke på konsekvenserne. Forkert – skal være: vover ikke at tænke på
Verbet vove efterfølges af at + infinitiv
4. Du bør tænke mere over konsekvenserne. Rigtigt.
Verbet burde efterfølges af infinitiv uden at

Opgave s. 193

Hvad skal det hedde? Forklar dit valg.

1. Jeg elsker at slumre (at + infinitiv, objekt) mens jeg hører (præsens, verbal) musik.

2. Hvorfor stirrer (præsens, verbal) du sådan på mig?

3. Jeg tror at fremgangen i engelsk vil anspore (sammensat verbal af vil (præsens + infinitiv),
verbal) mig til at dalre (at + infinitiv) mindre.
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 18 af 24

Opgaver s. 194

Hvad skal det hedde? Forklar dit valg.

1. Advarselslampen er tændt når de springer/sprænger klippen. Skal være sprænger fordi

verbalet tager objektet klippen, dvs. er transitivt.
Men: Bomben sprang (af springer) kl. fire.

2. Jeg har siddet/sat og læst hele dagen. Skal være siddet fordi verbet ikke tager objekt, dvs. er
intransitivt. Men: De har sat en dagsorden.

3. Du kan ligge/lægge tæppet på sengen. Skal være lægge fordi verbalet tager objektet tæppet,
dvs. er transitivt. Men: Tæppet ligger på sengen.

4. Da hun kom hjem, hang/hængte hun frakken på knagen i entreen. Skal være hængte fordi
verbet tager objektet frakken, dvs. er transitivt.
Men: Da hun kom hjem, hang frakken på knagen.

Forklar hvilke former der er brugt i fejlsætningernes verber, og hvad der er problemet.

Hun syntes det er en god idé at tænke over det. syntes – præteritum, er – præsens
Der skal være samme tid (tempus) i de to verber:
Hun synes det er en god idé at tænke … synes – præsens, er – præsens
Hun syntes det var en god idé at … syntes – præteritum, var – præteritum

Det er dømt til at mislykkedes. mislykkedes – præteritum

At skal efterfølges af infinitiv:
Det er dømt til at mislykkes.

Det lykkes mig ikke at træffe hende i går. lykkes – præsens

Adverbialet i går angiver at der refereres til en fortidig begivenhed. Derfor skal verbalet stå i
præteritum:
Det lykkedes mig ikke at træffe hende i går.

Peter begyndte at længtes hjem. længtes – præteritum

At skal efterfølges af infinitiv:
Peter begyndte at længes hjem

Opgave s. 195

Ret sætningerne. Hvad skal det hedde på dansk?

1. Han lykkedes med at få et nyt job. → Det lykkedes ham at få et nyt job.

2. Er de lykkedes med at finde en lejlighed? → Er det lykkedes dem at finde en ny lejlighed?

Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 19 af 24

Opgaver s. 196

Hvad skal det hedde de steder hvor der er markeret et alternativ med skråstreg? Forklar dit valg af
ord.
Får får/for ikke får, Skal være får, nemlig præsens af verbet at få

får/for det er en umulighed, Skal være for, nemlig konjunktionen for, som betegner årsag

får får/for lam. Skal være får, nemlig præsens af verbet at få

Ret sætningerne nedenfor, og forklar dine rettelser.

1. Der vil gøres brug af den nykritiske metode. → Der vil blive gjort brug af den nykritiske metode.
Man kan ikke kombinere hjælpeverbet vil med s-passiv. Man skal bruge blive-passiv.

2. Disse punkter som vil beskrives løbende, tager udgangspunkt i vores egne erfaringer. →
Disse punkter som vil blive beskrevet løbende, tager udgangspunkt i vores egne
erfaringer.
Man kan ikke kombinere hjælpeverbet vil med s-passiv. Man skal bruge blive-passiv.

3. Vi blev opfordrede til at begrænse vores materiale til eleverne. → Vi blev opfordret til at
begrænse vores materiale til eleverne.
Passivformen med blive er her et sammensat verbal i præteritum. Det konstrueres med
blev i præteritum + opfordret i perfektum participium.
Formen opfordrede er enten præteritum eller perfektum participium i pluralis. Ingen
af de to former kan bruges her.

Opgave s. 198

Hvad skal det hedde? Forklar dit valg.

1. Advokaten havde rod i papirene/papirerne. Skal være papirerne fordi det hedder papirer
i pluralis: papir – er – ne

2. Burene/burerne var fulde af aber der legede. Skal være burene fordi det hedder bure i
pluralis: bur – e – ne

3. Danskerne/danskerene er negative over for indvandrerer/indvandrere.

Skal være danskerne. I pluralis hedder det ganske vist dansker – e, men
dette flertals-e bortfalder i bestemt form pluralis i substantiver der har -r
i roden.
Skal være indvandrere. I pluralis hedder det indvandrer – e i ubestemt
form, og indvandrerne i bestemt form.
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 20 af 24

Opgave s. 199

Hvad skal det hedde? Forklar dit valg.

De løbene/løbende udgifter bliver gjort op hver måned. Skal være løbende udgifter. Løbende er
samtids participium. Det fungerer her som et adjektiv der lægger sig til
substantivet udgifter. Formen løbene er pluralis bestemt form af
substantivet løb: løb – ene.

2. Modtager udeboene/udeboende studerende højere SU end hjemmeboende/hjemmeboene?

Skal være udeboende og hjemmeboende. De er begge samtids
participium og fungerer her som adjektiver der lægger sig til studerende.
Formerne udeboene og hjemmeboene findes ikke i
Retskrivningsordbogen.

3. Kommunen ønsker at rive husene/husende ned inden udgangen af måneden.

Skal være husene, nemlig bestemt form pluralis af substantivet hus: hus
– e – ne.
Substantivet husende er et sammensat substantiv der betyder enden af et
hus.

Opgave s. 200

Kombiner to substantiver ved hjælp af genitiv:

1. Kinopalæet billetsalg åbner kl. 16.00. Kinopalæets billetsalg
2. Lars cykel blev stjålet på stationen. Lars’ cykel
3. Bilen kofanger blev bøjet ved sammenstødet. Bilens kofanger

Opgave s. 201

Alt menneskelighed er væk. Al menneskelighed er væk.

Substantivet menneskelighed er fælleskøn, en menneskelighed, derfor
skal adjektivet al også være fælleskøn. Formen alt er neutrum.

Al legetøj skal ryddes op. Alt legetøj skal ryddes op

Substantivet legetøj er neutrum, legetøjet, derfor skal adjektivet alt også
være neutrum. Formen al er fælleskøn.

Et specielt usynlige stykke klæde. Et specielt stykke usynligt klæde.

Forkert ordstilling. Adjektivet usynligt skal være neutrum, ligesom det
substantiv det lægger sig til, nemlig klæde, et klæde.

Børnene er velkommen i butikken. Børnene er er velkomne i butikken.

Jens er velkommen i butikken.
Brevet var meget velkomment.
Børnene subjekt i sætningen og velkommen er subjektsprædikativ.
Da subjektet er pluralis, skal subjektsprædikativet også være pluralis,
nemlig velkomne.
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 21 af 24

Opgave s. 203

Rigtigt eller forkert? Hvorfor?

De skrællet kartofler lægges i fadet sammen med … Forkert, skal være de skrællede kartofler.
Skrællet, som er perfektum participium, fungerer her som et adjektiv der
lægger sig til substantivet kartofler, som er pluralis. Derfor skal skrællet
også bøjes i pluralis, altså skrællede. I grundformen ender
adjektivformen på -et, en skrællet kartoffel, men i bestemt form og i
pluralis er endelsen -ede.

de ristede champignoner og … Rigtigt

de hakket nødder. Forkert, skal være hakkede nødder af samme årsag som i det første
eksempel.

Opgave s. 204

Rigtigt eller forkert? Hvorfor?

Børge og Viktor var oppe at slås.

Børge dunkede ham (personligt pronomen = Viktor) hårdt i ryggen og skubbede til ham (= Viktor).
Rigtigt

Viktor slog ham da han faldt. Forkert, skal være Viktor slog sig (refleksivt pronomen = Viktor) da
han faldt. Vi kan regne ud at det er Viktor der falder, for Børge har
skubbet til ham.

Børge var tydeligvis ikke i stand til at styre hans temperament. Forkert. Skal være Børge var
tydeligvis ikke i stand til at styre sit (= Børges; dvs. refleksivt possessivt
pronomen) temperament.

På trods af at Viktor havde slået ham på albuen da han faldt. Forkert. Skal være På trods af at
Viktor havde slået sig (refleksivt pronomen = Viktor) på albuen da han
faldt

rejste han sig Rigtigt

og gav Børge en på kassen.

Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 22 af 24

Opgave s. 205

Hvad skal det hedde? Hvorfor?

Karen har lånt en bog af Mette, som er hendes/sin bedste veninde.

Konjunktionen som henviser til Mette, svarende til Mette er hendes/sin
bedste veninde. Skal være: som er hendes (personligt pronomen) bedste
veninde.

Hun (Karen) har taget den med i skole for at aflevere den til hendes/sin bedste veninde.
Skal være for at aflevere den til sin (refleksivt possessivt pronomen)
bedste veninde, for sin (= Karens) viser tilbage til subjektet Hun.

Mette er glad for at få sin/hendes bog igen.

Skal være: Mette er glad for at få sin bog igen, for sin (= Mettes) viser
tilbage til subjektet Mette.

Opgaver s. 208

Opgave til 5.6 og 5.7: Peg på relativsætningerne. Hvad er det fælles led i relativsætningerne? Hvor
er anvendelsen af som og der korrekt, og hvor er den forkert?

Drengen som er syg, sidder i sin seng og læser i forældrenes bøger,

Det fælles led er Drengen. Som er en konjunktion der forbinder
relativsætningen med subjektet (Drengen) i den overordnede
hovedsætning. Brugen af som er korrekt; man kunne også have brugt der
som formelt subjekt fordi fællesleddet er subjekt.

Drengen som er syg, sidder i sin seng og læser i forældrenes bøger, som han aldrig har prøvet før.
Brugen af som i relativsætningen er forkert. Konjunktionen som kan kun
forbindes med det sidste nominal i den foregående sætning, hvilket så
skulle være forældrenes bøger. Men det giver ikke mening. Her refererer
relativsætningen til hele den foregående sætning. Derfor skal man bruge
relativpronomenerne hvilket eller hvad: hvilket (eller hvad) han aldrig
har prøvet før.

Han er lidt bange for billedet af et mærkeligt landskab der han ikke har set før.
Brugen af der i relativsætningen er forkert. Fællesleddet er
nominalhelheden billedet af et mærkeligt landskab. Analyse af
ledsætningen: landskab der han ikke har set før viser at har set er verbal,
han er subjekt, og der står på objektets plads. Men der kan kun stå på
subjektets plads når fællesleddet (landskab der) er subjekt i
relativsætningen. Konjunktionen som kan derimod forbinde
ledsætningen med alle typer nominalhelheder i den foregående sætning.
Det skal altså hedde: … landskab som han ikke har set før

“Prøv at finde aben der er skjult i landskabet”, siger drengens far.

Relativsætningen er korrekt. Aben er fællesled og der er formelt subjekt
i relativsætningen.
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 23 af 24

Drengen har ikke lyst til at se aben som hans far fortæller om.
Relativsætningen er korrekt. Konjunktionen som forbinder
relativsætningen med et fællesled (aben) som er styrelse i
præpositionsforbindelse om aben og middelbart objekt i konstruktionen
fortæller om aben.

Forklar hvilket ord der er det rigtige.

Hvis/vis drengen kan finde aben i landskabet, bliver hans far glad.
Det skal hedde Hvis drengen kan finde aben i landskabet, for hvis [ves]
er en konjunktion der udtrykker betingelse.

“Hvis/vis mig hvor han er”, siger far.

Det skal hedde “Vis [viʼs] mig hvor han er”, for Vis er et verbum i
imperativ af at vise. Vis udtales her med stød på i.

Drengen er ikke hvis/vis på at faderen har ret.

Det skal hedde Drengen er ikke vis på at faderen har ret, for vis [ves]er
et adjektiv der betyder sikker.

Opgave s. 209

1. Find hoved- og ledsætning i de to sætninger.

2. Forklar hvad der er problemet i de to forkerte sætninger.

De understregede sætninger er ledsætninger. De indgår begge i en helsætning (hovedsætning).

Han mener at man hører ofte sådanne udtalelser. Forkert: adverbialet ofte står efter det finitte
verbum.
Han mener at man ofte hører sådanne udtalelser Korrekt
I en ledsætning skal adverbialet ofte stå foran det finitte verbum hører.

Man hører ofte sådanne udtalelser. Korrekt hovedsætning.

I en hovedsætning skal adverbialet ofte stå efter det finitte verbum hører.

Når man har ingenting til fælles, keder man sig. Forkert: Der er brugt hovedsætnings-
ledstilling i en ledsætning.
Sammenlign med hovedsætning: De har ingenting til fælles.

Når man ingenting har til fælles, keder man sig. Korrekt: Der er brugt ledsætningsordstilling.
Svar på ”Grammatikportens” opgaver. Side 24 af 24

Opgave s. 210

Hvordan kommer det til at lyde hvis du ændrer tempus til præteritum?

Han frygter at eleverne kedede sig i timerne. → Han frygtede at eleverne kedede sig i timerne.

Moderen var ikke en karrierekvinde, men mere den type der gerne vil have en stor familie. →

Moderen var ikke en karrierekvinde, men mere den type der gerne ville have en stor familie.