HA Almen, Copenhagen Business School

Erhvervsøkonomisk videnskabsteori - synopsis

Vejleder: Marius Gudman-Høyer Hold D
Antal sider: 10 Antal tegn: 22.497

151936 & 153087

Introduktion
I vores videnskabsteoretiske projekt har vi taget udgangspunkt i samme virksomhed som i
bachelorprojektet, hvor formålet vil være at undersøge, om der er forekommer komplikationer i
Patentrenewal.com’s valgte organisationsstruktur.
Patentrenewal.com eksisterer i en branche, hvor patenter er af højeste værdi. Det betyder, at hvis
en virksomhed har bygget en intelligent ejendom, vil det være nødvendigt at ansøge om et patent,
hvis man ikke vil risikere, at andre virksomheder bygger samme produkt. Man skal betale et
stigende beløb hvert år for at bibeholde sit patent i de specifikke lande. Her overtager
virksomheder som Patentrenewal.com ansvaret for at fornye deres kunders patenter, så de ikke
selv behøver at bekymre sig om at miste sit patent, hvis man glemmer at betale
fornyelsesomkostningerne. Vores bachelorprojekt bliver udarbejdet i faget, Virksomhedshandel,
herunder generationsskifte. Patentrenewal.com har en atypisk organisationsstruktur i og med, at
den er flad (Interview). Dette drager paralleller til Mintzbergs organisationsteori om “Structures in
five” (Mintzberg, 1983), hvor Patentrenewal.com gør brug af en blanding af ad-hoc og simpel
struktur.

Problemformulering
På baggrund af introduktionen finder vi det relevant at undersøge den paradoksale
organisationsstruktur i Patentrenewal.com. Formålet vil være at belyse om der forekommer
økonomiske problematikker i og med, at man har implementeret en flad struktur og hvilke disse i
så fald vil være.

Hvilke erhvervsøkonomiske komplikationer opstår ved brug af en flad struktur i

Patentrenewal.com?

Det er problematisk at vurdere de erhvervsøkonomiske komplikationer ved den flade struktur i

Patentrenewal.com uden at sætte virksomheden i kontrast til et mere generelt element. Det er
nødvendigt at kontekstualisere teorien og empirien for at kunne drage videnskabsteoretiske
konklusioner (Pedersen, 1999, s. 135). Eftersom vi til gengæld ikke har noget empiri i branchen,
støder vi hurtigt ind i et planlægningsproblem. Pedersen ville argumentere, at der er et
planlægningsproblem i og med, at det endnu er ukendt for offentligheden, hvilke konsekvenser en
flad organisationsstruktur medfører i Patentrenewal.com. Vi har forneden udarbejdet to
yderligere underspørgsmål til at belyse besvarelsen af problemformuleringen (Pedersen 2000):

 Hvordan håndterer Patentrenewal.com interne konflikter med den flade struktur?

 Hvilke resultater formår Patentrenewal.com at opnå komparativt til sine konkurrenter med
en simplificeret organisationsstruktur?

Ved at foretage en komparativ analyse af Patentrenewal.com og deres konkurrenter, får vi et

overblik over, hvordan virkeligheden egentlig ser ud. Den komparative analyse vil tage
udgangspunkt i vores case for at undersøge, hvilken forskel der forekommer i organisationerne
baseret på deres forskelle i strukturen. Denne data bruges til generalisering og konklusion
(Flyvbjerg 2015, s. 469).

Redegørelsen for videnskabelige positioner

Den videnskabsteoretiske opgave vil tage udgangspunkt i de to videnskaber, kritisk rationalisme og
hermeneutik. De to teorier tager meget forskellige tilgange til ontologien, epistemologien og
metodologien, hvilke skaber en god kontrast gennem, hvilke data man indsamler, og hvordan man
forholder sig til den. Hvor vi med den kritiske rationalisme fokuserer mere på de kvantitative
metoder og analyse af årsrapporter og spørgeskemaer, vil hermeneutikken bidrage med
kvalitative metoder, som bruges til at forstå de overvejelser og forståelser, der ligger til grund for
valget af organisationsstrukturen.

Kritisk rationalisme
I forbindelse med vores problemformulering finder vi det relevant at gøre brug af
videnskabsteorien, kritisk rationalisme. Kritisk rationalisme er en teori, som den østrigske filosof
Karl R. Popper har specialiseret sig i. Poppers grundantagelser deler adskillelige ligheder med
positivismen, hvor de to teorier deler videnskabsteoretiske opfattelser. Det inkluderer ”(…) en
enhedsvidenskabelig opfattelse, accenten på årsagsforklaringer, en præference for kvantitative
metoder og en understregning af videnskabernes værdifrihed.”. Poppers kritiske rationalisme er
ofte blevet betegnet som ”neo-positivisme”, da grundantagelserne er en variant af positivismen
(Pressekorn-Thygesen, 2021, s. 81). Selvom positivismen og kritisk rationalisme begge vægter
empiri, tillægger Popper også stor værdi til det, der bliver kaldt skrivebordstænkning. Hvor
positivismen fremhæver, at empiriske observationer skal foretages ”ude i verden”, finder Popper,
at det hæmmer forskerens teoretiske arbejde i forhold til kreativitet og innovative hypoteser
(Pressekorn-Thygesen, 2021, s. 81). Poppers teori om kritisk rationalisme stilles i kontrast til
positivismen idet den fokuserer på, at det videnskabelige arbejde skal falsificere teorier fremfor at
verificere teorier, som det er i positivismen (Pressekorn-Thygesen, 2021, s. 79). Det
videnskabelige arbejder består i stedet for i, at der skal ”stress-testes”, hvilket skal skabe nye og
bedre teorier. Teorien om falsifikation forsøger at forkaste de hypoteser og teorier, som allerede
er udarbejdet for at gøre videnskaben mere præcis og være i konstant udvikling (Pressekorn-
Thygesen, 2021, s. 79). Forsimplet mener Popper, at man skal lære af sine fejl.

Popper bruger induktionsproblemet til at belyse, hvorfor positivismen på visse områder fejler.
Hvor positivismen bruger verifikationsprincippet til at vurderer gyldigheden af en hypotese
baseret på induktive slutninger (Pressekorn-Thygesen, 2021, s. 68), argumenterer Popper, at
selvom man foretager 100 observationer for at bekræfte sin hypotese, skal der kun én observation
til for at hypotesen forkastes. (Pressekorn-Thygesen, 2021, s. 84). Popper kritiserer den empirisk
verificerende fremgangsmåde i og med, at det altid skal være muligt at kunne forkaste et
”empiricial scientific system” ved hjælp af erfaring fra empiriske tests (Popper, 1959, s. 2). Popper
beskriver derudover en af svaghederne ved den induktive metode, at man kan teste i uendelighed
uden at kunne verificere en hypotese. Falsifikationen har til gengæld sin egen fremgangsmetode,
som er en hypotetisk-deduktiv slutningsform, hvor der bliver udarbejdet potentielle forudsigelser
og konsekvenser baseret på en formuleret teori eller hypotese. Dette minder om deduktion, men
med hypotetisk-deduktion vil man empirisk kontrollere sine konsekvenser og forudsigelser for
eventuelle fejl. Såfremt det skulle belyses, at en forudsigelse er forkert, skal hypotesen eller
teorien forkastes, eftersom den er falsk. Dette opsummerer Popper i sin asymmetritese
(Pressekorn-Thygesen, 2021, s. 85). Dermed vil den hypotetisk-deduktive slutningsform kunne give
et gyldigt resultat til fordel for den induktive slutningsform.
Den kritiske rationalisme og positivismen tager udgangspunkt i, at de videnskabelige teorier
baseres på den objektive opfattelser af virkeligheden. Det vil sige, at ontologien er realistisk og
eksisterer uafhængigt af teorierne (Pressekorn-Thygesen, 2021, s. 90). Ligeså er epistemologien
objektiv i den kritiske rationalisme. Alle teorier er krævet at skulle igennem empiriske kritiske
tests, hvilket assisterer udviklingen af innovative og forbedrede teorier, som overtager
videnskaben indenfor for området. Såfremt en teori har overlevet mange falsifikationsforsøg,
beskriver Popper det som, at teorien har opnået en grad af verisimilitude eller sandhedslighed.
Det er Poppers måde at udtrykke, at en teori er tæt på sandheden, selvom de altid vil være
fejlbarlige (Pressekorn-Thygesen, 2021, s. 89-90).

Den kritiske rationalisme metodologi beskriver, at det er kvantitative og eksperimentelle metoder,

der belyser kritiske hypotesetests bedst. (Pressekorn-Thygesen, 2021, s. 90). Hvor positivismen
også foretrækker kvantitative metoder, skiller Popper sig ud med sit begreb ”situational analyse”.
For Popper handler det om, at samfundsvidenskaberne forsøger at forstå, hvorfor vi agerer på en
vis måde i bestemte situationer – samt hvorfor agenter rationaliserer visse situationer.
(Pressekorn-Thygesen, 2021, s. 90). Derfor beskrives metodologien som overvejende kvantitativ.

I kontrast til Hermeneutikken bliver den kritiske rationalisme brugt til at kunne foretage
forudsigelser – hvilket positivismen også gør. Der forsøges at lave årsagssammenhænge mellem
fænomener for at kunne drage visse konklusioner om, hvad det forudsiger. Poppers teori skiller sig
ud fra positivismen i og med, hans falsifikationsteori bruges til at undersøge, om den forventede
sammenhæng er gyldig. Såfremt det ikke er tilfældet, bliver teorien forkastet – positivismen ser
årsagssammenhænge som uigendrivelige (Pressekorn-Thygesen, 2021, s. 81-82).

Popper argumenterer for falsificerbarhed, at en teori skal kunne kritiseres, testes, revideres og
muligvis forkastes på baggrund af empiri, hvis der skal være tale om videnskabelighed. Popper
drager sammenligninger til, at teorier skal kunne kritiseres og testes, ellers vil det være mere
religion end videnskab (Pressekorn-Thygesen, 2021, s. 87). En god videnskabelig teori bør derfor
være generel, præcis og modig ifølge Popper. En teori skal forsøges at være så generel som muligt.
Har man valget om at kunne undersøge alle CBS-studerendes månedlige forbrug på offentlig
transport eller alle studerende i Danmarks månedlige forbrug på offentlig transport, vælger man
den sidste, da denne er mere generel, da denne data kan belyse flere fænomener (Pressekorn-
Thygesen, 2021, s. 87). Derudover er det vigtigt, at den teori er præcis. Teorier, der kan være mere
præcise, er bedre. Afslutningsvist bør en teori være modig. Her henviser Popper til, at man skal
være innovativ i sin udarbejdelse af teorier. Man skal forsøge at introducere nye teorier til
eksisterende forskning. Dette værdsætter Popper ved at kalde for modighed eller dristighed
(Pressekorn-Thygesen, 2021, s. 88).

Hermeneutikken
I modsætning til kritisk rationalisme mener Hermeneutikken ikke at de metoder der bliver brugt
inden for naturvidenskaberne, som årsag-virkningssammenhænge og kvantitative metoder, virker
på samfundsvidenskaberne eller humanvidenskaberne. Den mere kritisk rationalistiske
metodetilgang om opstilling af hypoteser, mener hermeneutikken kan begrænse ens horisont, så
man vil kunne misse de vigtigste egenskaber eller eventuelle vanskeligheder. Dette sker ifølge
Hermeneutikken fordi vores indledende forståelse af empiri vil blive påvirket af vores
foruddefinerede hypoteser, Hermeneutikken afviser derfor den enhedsvidenskabelige opfattelse
som er gældende i den kritiske rationalisme (Presskorn-Thygesen, 2021 s. 99).

Hermeneutikken kigger på samfundsvidenskab som en forstående og fortolkende form for

videnskab, man lægger fokus på at fortolke mennesker for at forstå deres motiver. Dette gør
hermeneutikken igennem kvalitative metoder frem for de kvantitative metoder der bliver lagt
fokus på i den kritiske rationalisme (Presskorn-Thygesen, 2021 s. 99).

Hermeneutikken mener begrebet ’fortolkning’ har en stor betydning inden for

samfundsvidenskaberne, metodologien i naturvidenskaben er årsagslove baseret på empiriske
observationer hvor mennesket ses som et ’kulturhistorisk væsen med fri vilje’ og kan derfor ikke
passes ind i den naturvidenskabelige metode, der skal derfor fokuseres mere på at forstå
bagvedliggende tanker og motiver der driver menneskets aktivitet (Presskorn-Thygesen, 2021 s.
102).

Den klassiske hermeneutik havde fokus på forståelse samt fortolkning af tekster, dette blev især
brugt til at finde frem til en teksts bagvedliggende hensigt. Tilgangen var at analysere den kontekst
forfatteren befandt sig i samtidig med at have fokus på del og helhed (Presskorn-Thygesen, 2021 s.
103). Denne metode var især gældende for mere komplicerede tekster indenfor det juridiske,
filosofiske og teologiske.

Den moderne Hermeneutik mener at forståelse og fortolkning ikke kun er vigtigt ved studiet af
tekster, men også af mennesker og samfund. Den mest centrale teoretiker indenfor moderne
hermeneutik er Hans-Georg Gadamer (1900-2002). Det var Gadamers filosofi, der havde fokus på
mennesket som et forstående og fortolkende væsen (Presskorn-Thygesen, 2021 s. 105). Ifølge
Gadamer tilhører forståelsen og fortolkningen menneskets essens, og de er derfor til stede i alle
menneskets aktiviteter. Derfor mener Gadamer også, at disse to egenskaber er af central
betydning for videnskaber, der studerer mennesker (Presskorn-Thygesen, 2021 s. 105). Samtidig er
de personer, der forsker samfundsvidenskaben selv mennesker og derfor også bundet til en
bestemt kontekst. Dette kan skabe blinde vinkler og eventuelt begrænse gyldigheden af den
udførte analyse (Presskorn-Thygesen, 2021 s. 105). Moderne hermeneutik vigtiggøre, at forskerne
selv skal have fokus på egne fordomme og forståelse, når der skal undersøges, da disse kan
påvirke resultatet. Hermeneutikken har to metodiske regler, der kan hjælpe med at håndtere
fordomme. Man bør eksplicitere sine fordomme i starten af forskningsprocessen, da dette kan ofte
være en vanskelig proces, fordi det kræver en stor mængde arbejde. Den anden regel er, at man
skal være villig til at revidere sine fordomme. Dette sker typisk mere under fortolkningsprocessen.
Disse metoder hjælper med at opnå en bedre forståelse af genstanden, og dette er en kontinuerlig
proces, da man altid kan indsamle mere information om konteksten. Vores forståelse bliver ved
med at forbedre sig, hvilket også bliver kaldt for den hermeneutiske cirkel (Presskorn-Thygesen,
2021 s. 108).

Hermeneutikkens ontologi karakteriseres som begrænset realisme (Presskorn-Thygesen 2012).

Den ligger dermed delvist modsat af den kritisk rationalistiske ontologi realisme. Hvor realismen
prøver at kortlægge en uafhængig eksisterende virkelighed, mener hermeneutikken, at den
uafhængige virkelighed er formidlet af fordomme. Her bliver der skelnet mellem gode og dårlige
videnskabelige fortolkninger.
Epistemologien i hermeneutikken fokuserer på subjektets samt forskerens aktive rolle i skabelsen
af viden. I forhold til den kritiske rationalisme afviser hermeneutikken idéen om et neutralt og
fordomsfrit udgangspunkt for videnskabelig erkendelse (Presskorn-Thygesen, 2021 s. 111-112).
For at få en reel indsigt i sociale forhold ifølge hermeneutikken bliver man nødt til at fortolke på
menneskerne, som man studerer samtidig med, at man udfordrer ens subjektive fordomme og
reviderer disse under forskningsprocessen (Presskorn-Thygesen, 2021 s. 112).

Metodologien i hermeneutikken har i modsætning til den kritiske rationalisme fokus på kvalitative
studier især i form af interviews og dokumentanalyse. Formålet med hermeneutikkens metodologi
er at man som forsker er bevidst om sine fordomme og dermed er klar på at revidere dem. Dette
kan nemmere lade sig gøre ved hjælp af kvalitative metoder, fordomme kan f.eks. sættes på spil
under interviews og derved påvirke de stillede spørgsmål. Man skal derfor være åben for
undersøgelsens påvirkning af nye vinkler, der kan opstå under dataindsamling som interviews
(Presskorn-Thygesen, 2021 s. 113). Hermeneutikkens fremgangsmåde bruges også til
dokumentanalyse, hvor man kan finde den bagvedliggende hensigt ved at fokusere på konteksten,
som forfatteren befandt sig i sammen med del og helhed.

Hermeneutikkens erhvervsøkonomiske relevans er forskellig fra den kritiske rationalisme, idet der
ikke bliver lagt fokus på de kvantificerbare data, men mere på et videnskabsteoretisk perspektiv på
menneskelige og sociale faktorers betydning og en metode til at studere dem (Presskorn-
Thygesen, 2021 s. 114).

Metode
Hvis det skal være muligt at besvare, hvilke erhvervsøkonomiske komplikationer, som
Patentrenewal.com står over for, skal vi foretage kvantitative og kvalitative undersøgelser. De to
videnskabsteoretiske teorier danner grundlaget for besvarelsen af vores to underspørgsmål i
forbindelse med dataindsamlingen.

Kvantitativ undersøgelse
Det er ganske vist det andet underspørgsmål, der lægger mest op til en kvantitativ undersøgelse.
For at kunne konkludere på, hvordan Patentrenewal.com klarer sig komparativt til sine
konkurrenter, skal der gennemlæses og analysere årsrapporter for mange af aktørerne samt
interne markedsundersøgelser. Det er indledningsvist relevant at kigge på det “hårde data” i form
af årsrapporter for at få et indblik i de økonomiske nøgletal blandt aktørerne. Det vil give et
overblik over, hvordan Patentrenewal.com formår at skabe et overskud, og hvor effektivt de
håndterer deres omkostninger sammenlignet med deres konkurrenter. De interne
markedsundersøgelser vil blive i form af spørgeskema i hele branchen. Dette skal belyse et
overblik over, hvilke almene komplikationer Patentrenewal.com støder ind i ved virksomhedens
daglige drift sammenlignet med dens konkurrenter. Vi ønsker at belyse, om den flade struktur
motiverer medarbejdere til at arbejde mere innovativt og tænke i nyere baner ved udførelsen af
deres arbejde - dette lægger sig op af Poppers teori.
Ved at foretage analyser af årsrapporter og markedsundersøgelser er det relevant at sikre datas
validitet, reliabilitet og tilstrækkelighed (Carmines & Zeller, 2011, s. 2-3).
I analysen af Patentrenewal.com bliver den kritiske rationalisme vægtet højt i og med, at Popper
gør brug af en hypotetisk deduktiv slutningsform. Det betyder, at man udarbejder sin hypotese
før, at den testes. Dette skal belyse graden af validitet, fordi det indsamlede data er direkte
relevant til den udarbejdede hypotese. I forbindelse med de interne markedsundersøgelser, vil det
næsten aldrig være muligt at have perfekt pålidelighed, fordi det i så fald ville kræve, at ens
spørgeskema bliver besvaret af alle medarbejdere i hele branchen, hvilket er en kæmpe mængde
data. Pålideligheden af det indsamlede data afhænger af, at svarene i de enkelte virksomheder
forbliver det samme for at opnå høj pålidelighed, men såfremt enkelte observationer stikker ud,
støder man ind i induktionsproblemet, som Popper beskriver det. Patentrenewal.com’s
årsrapporter bliver udarbejdet af PKF Munkebo Vindelev (jf. Årsrapport 2021), som er et
statsautoriseret revisionsselskab. Dette forbedrer graden af pålidelighed i kontrast til
spørgeskemaerne (Carmines & Zeller, 2011, s. 2-3).

Kvalitativ undersøgelse
Det første underspørgsmål ligger fokus på den interne kultur i patentrenewal.com, hvorfor der vil
blive indhentet kvalitative data for besvarelsen af dette underspørgsmål. De kvalitative data vil
primært bestå af individuelle interviews af ansatte hos patentrenewal.com der anses for relevante
til besvarelsen af underspørgsmålet. Der forventes, at de indsamlede kvalitative data kan komme
med konkret viden om patentrenewal.com’s interne konflikthåndtering. I forhold til
hermeneutikken er det vigtigt der er fokus på fordomme - både hos os og de ansatte. Det kunne
forventes, at vi allerede har fordomme om patentrenewal.com’s struktur, da vi ser den som
atypisk samt dens virkning på konflikthåndtering. Det er derfor vigtigt, at de fordomme bliver
ekspliceret inden interviewene for ikke at skade gyldigheden af den indsamlede data. Vi skal også
være forberedt på at revidere fordommene, hvis den indsamlede data modsiger fordommene. Når
der indsamles kvalitative data, er det igen vigtigt at der tages højde for validiteten, reliabiliteten
samt tilstrækkeligheden for at sikre en høj datakvalitet (Carmines & Zeller, 2011, s. 2-3).
Validiteten ses som udgangspunkt høj ved interviewene da de personer der vil blive interviewet,
har tilstrækkelig viden om det underspørgsmål vi ønsker at undersøge, der vil blive udvalgt
personale der har oplevet konflikter på arbejdspladsen, samt løsningen af disse konflikter. De
spørgsmål der bliver stillet under interviewene, påvirker også validiteten på den indsamlede data.
Det er derfor vigtigt, at vi som interviewere kommer forberedt, så de stillede spørgsmål kan danne
et optimalt grundlag for at opnå validitet.
Pålideligheden kan i dette tilfælde være sværere at opnå, da man må forvente en vis bias hos de
ansatte. De ansatte repræsenterer patentrenewal.com, derfor vil de antageligt prøve at få
virksomheden til at se bedre ud end den reelt set er. For at få pålideligheden så høj som muligt vil
der blive interviewet flere ansatte med forskellige stillinger samt fagområder for at få mere data,
der kan sammenlignes. Ligeledes vil der indgås fortrolighedsaftaler med de ansatte og
virksomheden så informationerne ikke kommer ud. Dette kan medføre en større ærlighed blandt
de interviewede.
Tilstrækkeligheden af den indsamlede data kan diskuteres da det muligvis vil være svært at lave en
endelig konklusion på underspørgsmålene, dette vil kunne vurderes bedre efter dataene er
indsamlet, da der vil kunne opstå eventuelle begrænsninger på indsamlingen af data.

Perspektivering
I opgaven er der lagt fokus på videnskabsteorierne kritisk rationalisme og hermeneutikken for at
svare på problemformuleringen, der kunne perspektiveres til Thomas Samuel Kuhns (1996)
paradigmeteori. Kuhns paradigmeteori tager ligesom den kritiske rationalisme udgangspunkt i
positivismen og har et kritisk syn på denne. Hermeneutikken har også et kritisk syn på
positivismen, men hvor denne videnskabelige teori kigger på en ny måde hvorpå
samfundsvidenskaberne skal bruges, kigger Kuhns paradigmeteori på hvordan videnskabsfolkene
gør, samt hvordan videnskaben faktisk udvikler sig (Presskorn-Thygesen, 2021 s. 125-127).
Videnskabens udvikling inddeler Kuhn i tre dele, før-videnskab, normal-videnskab og
videnskabelige revolutioner, (Presskorn-Thygesen, 2021 s. 125), så i modsætning til andre
videnskabelige teorier mener Kuhn ikke, at videnskaberne gør stabil kontinuerlige fremskridt, men
at det i stedet sker i omvæltende ryk (Presskorn-Thygesen, 2021 s. 123). Kuhn forsøger at forstå
hvorfor forskellige videnskaber ser forskelligt på verden og introducerer et vigtigt begreb i hans
teori – paradigmer. Paradigmer er et sæt grundantagelser samt teoretiske principper der findes
inden for videnskabelige felter. Disse grundantagelser påvirker derfor, hvordan forskellige
fænomener bliver opfattet og tolket (Presskorn-Thygesen, 2021 s. 128-129). Dette begreb bruger
Kuhn som en forklaring på, hvorfor der kan komme forskellige konklusioner, når den samme
genstand bliver iagttaget (Presskorn-Thygesen, 2021 s. 129). Kuhn har beskrevet paradigme som
en disciplinær matrix der indeholder fire elementer: symbolske generaliseringer, examplars,
metafysiske antagelser og metaforer og metodologiske værdier (Presskorn-Thygesen, 2021 s. 129).
Litteraturliste
Carmines, E., & Zeller, R. (2011). Introduction. I Reliability and Validity Assessment (s. 9-16).
Sage.
Flyvbjerg, B. (2015). Fem misforståelser om case-studiet i S. Brinkmann og L. Tanggaard: Kvalitative
metoder (s. 463-487)
Mintzberg, H. (1983). Structures in five. Designing effective organizations.
Olsen, P. B., & Pedersen , K. (1999). Kap. 8. Videnskabsteori i projektarbejde og rapport. I
Problemorienteret projektarbejde (s. 135-151). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Pedersen, K. (2000). Kap 2. Problemstilling og problemformulering i Problemorienteret
projektarbejde s. 25-41.
Popper, K.R. (1959). The problem of induction i The Logic of Scientific Discovery
Presskorn-Thygesen, T. (2021). Erhvervsøkonomisk videnskabsteori.
Uustal, Eeva-Brita (Customer experience manager) - Interview
Årsrapport 2021 for Patentrenewal.com udarbejdet af PKF Munkebo Vindelev fra virk.dk. Link:
https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/38973371?
fritekst=patentrenewal.com&sideIndex=0&size=10