fiulo firentano

,Syn0tfrafrs^en
9{oa0 \en er og foaA den ot[

NYT NORDISK FORLAG _ KABENHAYN

SYNDIKALISMEN
 SYNDIKALISMEN
HVAD DEN ER OG HVAD DEN VIL
I AF

LUJO BRENTANO

PAA DANSK VED

RAPHAEL MEYER

@
NYT NORDISK FORLAG
(OTTO HALLING & CHR. NIELSEN)
K@BENHAVN

I
 t"--cAAD-^
0
Roskilde li;.'-,liotek
I
I

Sp tluf 11/f
LY L
i Suerige foreligger en ret omJangsrig
EDENS der
syndtkalistisk Literatur, ejer ui paa Dansk
/)l. bortset Jra Presseorganet Dsolidarttet<t kun en agita-
torisk Pjece: Syndikalismens ABC. Tildels efter Dr.
-gx.l Friedeberg og Martin Trqnm@l m.fl.
Odense 1914. Under min Straben eJter at lare
denne her hjemme temmelig nye Retning i.nden for
Arbejderbeuegelsen at kende, stodte jeg t Rtgsdagens
Bogsamling det eneste oJfentlige Bibliotek her i
-
Byen, der besidder nogen n&vneuerdig Literatur om
Syndikalismen paa en Bog, jeg t Foruejen gen-
-
tagne Gange haude set citeret: Uber Syndikalismus
und Lohnminimum, zwei Vortrdge aon L u j o
Brentano nebst einem Anhang, enthaltend
AusJiihrungen und Dokumente zur lllustrierung der
Kampfweise der Gegner sozialer ReJorm gegen deren
Vertreter. Miinchen, Stiddeutsche MonatsheJte G. m,
b.H. 1913. Til dcnne Bog maatte jeg under
-
min fortsatte Lesning idelig uende tilbage, og jeg
\n/*t t.o6 kom snart til den Erkendelse, at Brentanos
Foredrag om Syndikalismen, der udgor en Del at
FR. BACGES KGL. HOFBOGTRYKKERI
XOBENHAVN
Bogen, er det klareste og mest forstaaende, der hidtil
I9I9 er sagt om dette sociale Fenomen, hvorJor jeg sogte
 og da ogsaa fik og Forlagets
-Tilladelse - Forfatterens
til at gore Skriftut tilgengeligt for danske
Lesere. Ganske uist er de statistiske Op$sninger
-
om de syndikalistiske Sammenslutningers talmessige
Starrelse, som Jindes Foredraget, jo ikke langere
i
af nyeste Datum, hvilket dog ikke spilter nogen
Rolte Jor den rette Forstaaelse af Beuregeken, og
nyere paalidelige Oplysninger uil det under de nu-
verende VerdensJorhold vare umuligt at fremskafJe.
Det er n@ppe noduendtgt yderligere at presentere
Miinchener UniuersitetsproJessoren Lui o Br en-
t a n o, da hnn er en aJ vor Tids mest Jremragende
Socialakonomcr, serlig kendt for sine grundige og
banebrydende Arbejder paa Arbeidcrspargsmaalets
Omraade, og allerede for 25 Aar siden er blevet
presenteret Jor danske Lesere gennem Dr. A.
Fraenkels danske Udgaue af hans Bog rOm
Arbejdsydelsens Forhold til Arbeidslon og Arbejds-
ttdu (18941. Brentano, der tJolge Fadsel, Ud-
aikling og Stilling absolut hsrer til Ouerklassen,
nerede allerede dengang en varm Kerlighed tit
Underklassen; at denne ikke er blevet mindre med
Aarene, fremgaar tydeligt af hans Foredrag om
Syndikalismen, der er et Led i hans videnskabelige
Kamp Jor en Konsolidering af Arbeiderklassens
Kaar.
RAPHAEL MEYER.
Qyndikalismens Hovedland er Frankrig. Der-
r.J med skal ikke vare sagt, at den ene findes
I
der, eller blot, at Frankrig er det Land, hvor den
er optraadt forst. Men det er Franskmendenes
teoretiserende Aand, der har sat det i System,
som andensteds er kommet uartikuleret frem, og
som har udstafferet det med ldeer, saa at man
ofte endda taler om en Syndikalismens Filosofi,
der er beslagtet med Bergsons Filosofi. Dog Syn-
dikalismen er ikke udsprunget af Teorier, men af
ganske konkrete Forhold.
I det 18. Aarhundrede var det i Vesteuropas
Lande Ovrigheden, der fastsatte Betingelserne for
Arbej dsoverenskomsterne. Efter Adam Smiflts Paa-
stand skete det altid til Fordel for Arbejdsgiverne.
Han saavel som Fysiokraterne kravede derfor i
Arbejderens Interesse en fri Arbeidsoverenskomst.
De betragtede, paa samme Maade som'Romer-
retten gor det, Arbejderen som Salger af en Vare
og var af den Mening, at saa snart Arbejderen,
ligesom enhver anden Salger af en Vare, havde
l
8 LuJo BRENTANo
Ret til i en paa Basis af Parternes Ligeberet-
-
tigelse afsluttet Overenskomst at bestemme
- -
sine Arbeidsvilkaar, vilde han vrre i Stand til
at varetage sine Interesser langt bedre, end Lov-
-rlI
giveren kunde gore det. Denne deres Opfattelse
fik de sat igennem i Lovgivningen' Den gamle"
'1
Haandvarksordning, Lavene og Reguleringerne af
Arbejdsvilkaarene gennem Ovrigheden blev af-
skaffet og Arbejderen henvist til som enhver
anden Srelger selv at varetage sine Interesser.
Men samtidig blev de gamle Koalitionsforbud,
hvis Haandhavelse til Fordel for Arbejdsgiverne
Adam Smith havde blottet, ikke alene ved med
at bestaa, de blev endda skarpet, og det endog
i det revolutionere Frankrig, hvor man i enhver
Aftale mellem Varesrlgere, Arbejdsgivere eller
Arbejdere saa en Sammensvargelse mod det al-
mene Vel. Den franske Lov af l79l fastsatte
'!
streng Straf for enhver saadan Aftale. Ene og
alene den individuelle Arbejdsoverenskomst an-
saas for forenelig med den personlige Frihed.
Folgerne deraf blev det modsatte af det, som de
klassiske Nationalokonomer og den Lovgivning,
der havde bygget paa deres Lmesrtninger, havde
ventet sig af den gamle Ordnings Afskaffelse. I
Stedet for en virkelig fri Overenskomst om Ar-
bejdsvilkaarene mellem Arbeidsgiver og Arbejder
paa Basis af l-igeberettigelse fik man dem i Virke-
ligheden ensidig fastsat af Arbeidsgiveren. Folgen
E
SYNDIKALISMEN I
var en overordentlig Forverrelse af Arbeidernes
Shtting og endvidere, at til Trods for de stren-
geste Forfolgelser mod Arbejderkoalitionerne i
Henhold til Koalitionsforbuddene Arbejdernes
-
Foreninger til Varetagelse af deres Interesser dog
vedblev med at bestaa,,dels som Fortsaettelse af
Lavstidens Svendekasser, dels til gensidig Under-
i stottelse i Sygdoms- og Dodstilfaelde, dels som
Kampforeninger mod Arbejdsgiverne.
I
I Lad os forst kort se paa Udviklingen i England.
Her, hvor den moderne Storindustri forst udvik-
I lede sig, stsder vi tidligst paa syndikalistiske
I
Frenomener. De forste engelske Koalitioner havde
ganske vist veret konservative- Da sammen med
) den tiltagende Tilsidesattelse af den gamle Haand-
I vrrksordning Arbejdernes Nod tog til, sogte disse
1r
Tilflugt i en Bestemmelse i Lrrlingeloven fra
Dronning Elisabeths Tid, hvorefter Arbejdsvil-
kaarene skulde fastsattes af Fredsdommerne og
gvrigheden. Det, der saa lange var blevet haand-
I
havet imod dem, forekom dem nu som deres
Frelse over for Vilkaarlighederne fra Arbef ds-
l givernes brede Lag. Men da deres Petitioner til
I
Parlamentet om, at man vilde vende tilbage til
i Lonregulering ad Lovens Vej, blev afvist, greb de
til Selvhirlp. De nedlagde Arbeidet for at til-
.f,n tvinge sig bedre Arbejdsvilkaar. Dog manglede
de tilstrrekkelig Kapital til at understotte dem,
j
l0 LUJO BRENTANO
der gik fyrige under Strejker. Derfor maatte deres
Streiker mislykkes, og i deres Nod .blev de nu
revolutionare. Forst ytrede de deres Harme paa
uartikuleret Vis. Odelaggelser af Maskiner, Af-
brrending af Kornstakkene paa Markerne, Ud-
skejelser og Mord paa rBlacklegs<, rKnobsticksr
eller ,rScabs(, som man kaldte Strejkebryderne,
horte med til Dagens Orden, hvor Arbejdet blev
nedlagt. Derpaa blev i 1824 paa Initiativ af Ri-
I kendte sig til Owen. Deres Ideal gik ud paa igen
cardos Tilhrngere Koalitionsforbuddene ophavet i
England. Idet de i Fleng havde sat Straf for,
hvad der var moralsk tilladeligt og moralsk for-
kasteligt, havde de faaet Arbeiderne til ikke mere
at kunne skelne mellem de to Dele. Da Arbeiderne
alligevel skulde have'Straf, naar de nedlagde Ar-
bejdet, gos de heller ikke tilbage for, hvad der
virkelig var strafvardigt, naar det blot stillede et
bedre Resultat i Udsigt. Af en Ophrevelse af Koa-
litionsforbuddene ventede man sig en Styrkelse af
den moralske Dommekraft, og desuden troede man,
at Arbejderne, saa snart den Forestilling forsvandt,
at det blot var Koalitionsforbuddene, der var
Skyld i, at Strejkerne mislykkedes, af sig selv
vilde holde op med deres Arbejdsnedlaggelser,
naar disse fremdeles slog fejl. Men den umiddel-
bare Folge af Koalitionsforbuddenes Ophavelse
blev en stark Tiltagen af Arbejdsnedlaggelserne,
og Parlamentet vedtog, opskrremt deraf, i 1825
en ny Lov, som ganske vist lod Koalitionsfri-
I
SYNDIKALISMEN II
heden bestaa, men lagde saa mange Snarer for
Brugen af den, at det blev vanskeligt at ned-
lagge Arbeidet uden at hjemfalde til Straf. Folgen
var, at heller ikke de gode Virkninger, man havde
ventet sig af Koalitionsforbuddets Ophrevelse, ind-
traf. Arbejderne delte sig nu alt efter deres indi-
viduelle Kultur og Temperament i forskellige
Lejre. De, der aandeligt stod noget hojere, be-
at srtte Arbeiderne i Besiddelse af Produktions-
midlerne. Allerede imellem 1830 og 1840 for-
kyndtes som Middel dertil Generalstrejke. Og
selv om ogsaa Owen og hans Disciple fordomte
enhver Tanke om Anvendelse af Magt og ventede
sig deres Ideals Realisation blot af det indre
Menneskes Reform, saa var, da Parlamentet i
1837 havde forkastet et Forslag om Indforelse
af almindelig Stemmeret, Chartismen opstaaet,
der af den almindelige Stemmeret ventede sig, at
Arbejderne igen skulde faa Produktionsmidlerne
i deres Haand; og den 15. Juli 1839 kom det i
Birmingham mellem Politiet og den forbitrede
Mrngde til et frygteligt Sammenstod, der fik
Seirherren fra rVaterloo til at ytre: >Jeg har ofte
vr;rct Aienvidne til Rrdslerne i en med Storm
indtagen By; dog har ieg aldrig set Udskejelser
Mage til dem, der blev begaaet i Birming-
ham i een eneste Nat<r. Nu fik den korporlige
Magts Parti Overtaget i Chartisternes Konvent;
 12 LUJo BRENTANo
og ligesom Plebejerne i Rom i sin Tid var ud.
vandret til det hellige Bjerg, vedtog Chartisterne
nu en hellig Maaned, d. v. s. een Maaneds General-
streike. Men kun de slettest lonnede Arbejdere
fandtes rede dertil; de, der var organiseret i Fag-
foreninger, vilde ikke gaa med; derfor maatte
Beslutningen tages tilbage. Men et par Aar
senere kom det alligevel til et Forsog. I Aaret
1842 herskede der den bitreste Nod i de engelske
Fabriksdistrikter. Den ene Gang efter den anden
var Lsnningerne blevet sat ned, indtil Tusinder
nrppe mere formaaede at holde Livet oppe. Da
vedtog man Generalstrejke, der skulde vare, ind-
til Arbejdsgiverne lod deres Arbejdere vederfares
Retfrerdighed. Den 5. August nedlagdes Arbejdet
i Ashton; det skulde ikke tages op igen, for der
var givet almindelig Stemmeret, hvoraf man ven_
tede sig Produktionsmidlernes Overgang i Arbej-
dernes Haand. Det samme vedtog Arbejderne i
Staleybridge. Saa drog man til Manchester og fik
alle Arbejderne bort fra Fabrikkernel dernrst gik
Turen videre til alle Byerne i Omegnen; for at
gore Dampmaskinerne ubrugelige i langere Tid,
tog man Propperne ud af Kedlerne; efter ganske
kort Tids Forlob laa alt Arbejde stille i Man-
chester og i 50 Miles Omkreds, undtagen i Korn*
mollerne. Disraeli har givet en saare gribende.
Skildring af hele Bevregelsen i sin Roman >Sybil<.
Men ogsaa de alleralmindeligste Strejker var
SYNDIKALISMEN t3
dengang ikke sjalden ledsaget af de vmste For-
brydelser. Der var endda Fagforeninger, der af
deres Medlemmer kravede en Ed som: >Jeg skal
med Iver og uden Toven, saa vidt det staar i
min Magt, efterkomme enhver Opgave og Ordre,
som mine Partifallers Majoritet paalagger mig til
Fremme af vort falles Vel, som Revselse af Strejke-
brydere, Mord paa haarde og tyranniske Arbejds-
givere eller Odeleggelse af Verksteder, der maatte
blive betegnet som uforbederlige( etc. I sin Ro-
man rMary Barton< har Mrs. Gaskell givet os et
slaaende Billede af et Fagforeningsmode, hvor der
handles i Overensstemmelse med denne Ed. Fra
Trediverne og Fyrrerne har vi store Processer for
Edsvorneretterne, fordi strejkende Bomuldsspindere
I havde heldt Strejkebryderne over med Vitriol.
Endnu i Tresserne forefaldt der Grusomheder i
J Sheffield og Forbrydelser i Manchester, som forte
til Nedsattelse af den kongelige Kommission 1867
til Undersogelse af Fagforeningsorganisa-
-1871
tionen.
Men af denne Undersogelse fremgik det netop,
at disse Tildragelser blot var Undtagelser. Hvor
de forekom, hang de sammen med ganske
sarlige Forhold. Bortset fra disse Undtagelser
havde de engelske Fagforeninger af Erfaringerne
fra Trediverne og Fyrrerne lart, at der intet
kunde opnaas ved Entusiasme alene, selv om
denne saa udviklede sig til Voldsomheder. Man
r.
14 LUJo BRENTANo
havde l*rt at beherske sine Lidenskaber, og i
Stedet for spontant udbrydende Strejker var der
traadt en planmassig Forberedelse af den okono-
miske Kamp ved gradvis Opsamling af Penge-
midler. Disse skulde satte Medlemmerne i Stand
til, i Stedet for at tilbyde deres Arbejde uden
Forbehold, ved Afslutning af Arbejdsoverenskom-
ster at staa fast paa de Vilkaar, man betragtede
som uomgengelige. Hver Voldshandling under
Strejker blev forbudt. Ved Opsigelse af Arbeidet
under Overholdelse af Opsigelsesfristerne skulde
Ivlaalet naas ad lovlig Vej, og det langt mere
effektivt. For at kunne understotte de Strejkende
havde man sat Bidragene op til I shilling om
Ugen. Saaledes fik man Foreninger med en Aars-
indtagt af en Million og en Banksal.do paa det
dobbelte og tredobbelte Belob. Men Strejkerne tog
ingenlunde til som Folge deraf. Tvartimod. Fag-
foreningernes Styrke og Rigdom blev ensbetydende
med en fast og hoj Arbejdslon, lange Arbejds-
perioder og sjaldne Arbejdsstridigheder. Knap I
--2olo af Fagforeningernes Indtagter gik til Strej-
ker. Jo storre Foreningernes opsamlede Formue
var, des forsigtigere blev deres Tillidsmend med
at bortodsle den til ingen Gavn; de fik noget af
en Bankdirektors forsigtige, paa Kapitalophobning
opsatte, veltilfredse og fredsrele Temperament.
i Folgen blev, at den Undersogelse, man havde
indledet i den Tanke at faa Materiale til Arbejder-
SYNDIKALISMEN l5
koalitionernes Undertrykkelse, forte til Fagforenin-
gernes lovmressige Anerkendelse. Siden har den
engelske Fagforening udviklet sig til en offentlig
Indretning, til de engelske Arbeideres umistelige
Organisationsret til Gennemfsrelse og Opretholdelse
af en Ordning, der passer til de Krav, som Gen-
nemsnittet, Arbeidernes brede Lag, maa stille-
I Og hvilket Omsving i den offentlige Mening har
der ikke fundet Sted! Medens endnu i Tresserne
enhver, der lagde et godt Ord ind for Arbeider-
organisationerne, blev overdenget med Haan og
Skaldsord og ikke sjrlden endda blev forfordelt
i daglig Omgang, stillede den offentlige Mening
sig i Arbejdsstridigheder nu i Regelen paa Fag-
foreningernes Side, og den, der i vore Dage
vilde tanke paa deres Undertrykkelse, vilde som
Taabe hiemfalde til en tilintetgorende Latter.
-Tit
de Reminiscenser fra Arbeiderkoalitionernes tid-
ligere Udviklingsstadium, som nu til Dags igen
dukker op hos saadanne engelske Arbeidere, der
fsrst nu begynder paa at organisere sig, nemlig
hos de ikke faglarde skal ieg siden komme til-
bage.
I Tyskland ophavedes de gamle Koalitionsfor-
bud fsrst i Kongeriget Sachsen 1862, derneest 1869'
for det Nordtyske Forbunds og l87l for det Tyske'
Riges Vedkommende. Disse Aarstal viser til-
strakkeligt det taabelige i den senere af industri*
 I6 LUJO BRENTANO
kredse fremsatte Paastand, at Koalitionsforbud_
dene i Tyskland skal vare blevet ophrevet under
Marxismens voksende Indflydelse. Det var det
liberale Parti, der holdt paa deres Ophavelse, og
langt den bedste Tale for deres Afskaffelse er
saamand blevet holdt af Kreuzzeitungsredaktor
Wagener. Derimod har Lassalle betegnet Strej_
kerne som et forgeves Forsog af den Vare rrAr-
bejde<r paa at gebarde sig som Menneske, og det
var, som det er blevet sagt, kun af Ondskab, at
-1.
B. yon Schweitzer stemte for Koalitionsforbuddenes
Ophrvelse; thi han sagde, da Arbejderkoalitionerne
dog ikke formaar at forbedre Arbejdernes Stilling,
vil hver mislykket Strejke blot tjene til at age
disses Forbitrelse og Klassehad. De tyske Arbejds_
nedlaggelser fra Halvfjerdserne og Firserne lig-
nede ogsaa de primitive engelske for saa vidi,
som ogsaa de, paabegyndt med utilstrakkelige
Pengemidler, sogte at erstatte ved Voldsomhed,
hvad de manglede i penge. Men Socialistloven,
om hvilken Miquel i en fortrolig Kreds har sagt,
at den har sat os mere end tredive Aar tilbage,
har i det mindste haft eet Gode: den har givet
de tyske Arbejdere Disciplin. Og da de efter
Socialistlovens Ophavelse begyndte at arbejde
paa en Forbedrelse af deres Stilling paa Basis af
den moderne Samfundsordning, tog de fat paa at
bygge deres Fagforeninger op efter engelsk For_
,billede, og som bekendt er dette lykkedes dem i
SYNDIKALISMEN t7
den Grad, at Fagforeningsorganisationen allerede
i rigt Maal har vakt Skinsyge hos det tyske Social-
demokratis politiske Ledelse.
Og nu Frankrig. Her staar det ganske ander-
ledes til med Arbejdersyndikaterne. Heller ikke
her havde Koalitionsforbuddene formaaet at un-
dertrykke.hverken Arbeidsnedlreggelser eller faste
Koalitionsforeninger. Ogsaa her var disse
fyldte af konservativ Aand - op-
fra forste Ferd af
-
interesserede i Opretholdelsen af den gamle Ord-
ning. I Compagnonnage du Touy de France har
Lavstidens Svendeorganisationer overlevet Lavene
saavel som den drakoniske Lov af 1791, der
forbodp enhver Aftale mellem Varesalgere, Ar-
bejdsgivere eller Arbejdere. Men med den fremad-
skridende skonomiske og politiske Udvikling op-
l fyldtes de franske Arbejdere af socialistisk Aand,
og efter at de i 1864 havde opnaaet Ret til samlet
Arbejdsnedlaggelse og i lB84 Ret til Dannelse af
Fagforeninger, har de stiftet Syndikater, der kun
har meget lidt felles med den gamle Compagnon-
nage. Men ogsaa fra de engelske og tyske Fag-
foreninger er de vidt forskellige. rrDen franske
Fagforeningsbevrgelses Historieskriverer, siger
Sombart i sin Bog om Socialisme og social Be-
vagelse, rcr fulde af Klager over de franske Ar-
bejderes Mangel paa Evne til at Dorganisere<r sig
og frem for alt til ufortrsdent at holde fast ved
Luio Brcnlano: Syndiksltsmen. 2
I
18 LUJo BRENTANo
en Organisation og at give regelmassige Bidrag
tilLosningen af dens Opgaver. Sidstnavnte Punkt
synes at vare det mest kildne. Et engelsk Fagfore-
ningsmedlem har engang paa en Kongres i den
lgamle< Internationale sagt: rNaar det drejer sig om
at afgive Stemmer om Resolutioner, saa er vore
franske Venner altid parate til at rekke Han-
derne i Vejret, men naar de skal stikke dem i
Lommen, saa fordufter de<.
Ja, det er det mest kildne Punkt. Sammen-
fatter man alle 66 franske Arbejdersyndikater,
saa beregnes deres gennemsnitlige Aarsbidrag efter
Prof. Risl til 2,76 francs pr. Medlem; det bliver
med 489,351 Medlemmer en Aarsindtegt paa
1,353,260 francs. Derimod har efter Risl de til
Generalkommissionen horende tyske Fagforeninger
en Aarsindtegt paa 59,729,607 francs, og det gen-
nemsnitlige Aarsbidrag pr. Medlem udgor 32,60
francs. I England udgjorde de 100 strrkeste Fag-
foreningers Aarsindtagt i 1907 62,332,050 francs
og det gennemsnitlige Aarsbidrag af deres 1,457,856
Medlemmer 42,50 francs. Hos Franskmrendene er
det storste Bidrag paa 2 francs maanedlig og Aars-
bidragene gaar ned lige til l0 centimes; i England
regner man med Bidrag paa I shilling ugentlig!
Mindes man nu det franske Folks store lrrita-
bilitet over for enhver S1ags Undertrykkelse og
det dertil svarende dybe Had hos den franske
Arbejder i Anledning af hans faktiske Retsloshed
SYNDIKALISMEN l9
i det moderne Arbejdsforhold, naar han staar
isoleret over for sin Arbejdsgiver, tager man end-
videre i Betragtning den revolutionere Tradition
hos Franskmandene og den for dem ejendommelige
Utaalmodighed i politiske Sager, specielt deres
Utaalmodighed efter at frigores, og at den franske
Arbejder, som de lige anforte Tal godtgor, endnu
er hildet i den franske Smaaborgers og Bondes
Tenkemaade og forerakker at bringe andre Ofre
for sine Idealer, hellere finder sig i Indesperring,
ia hellere vil risikere selve Livet end at skulle
punge ud, saa forstaar rnan tilfulde den revolu-
tionrere Syndikalismes Overtag i Frankrig og dens
saakaldte Filosofi. Den er ene og alene et Udslag
af de franske Arbejdersyndikaters Svaghed, deres
ringe Medlemsantal og deres endnu forholdsvis
ringe financielle Midler.
Grundtanken iden revolutionare Syndikalisme
er Klassekampen. I
denne Kamp ser Syndikalismen
noget glredeligt. Den forer til en Samling af Ar-
bejderne imod Udnyttelse ved Arbejdsgiverne og
I disses Herredsmme. Den sammensvejser Arbejder-
nes materielle og moralske Krefter til deres Fri-
gorelse. Det er Syndikaternes Opgave at organi-
sere Arbejdernes mere eller mindre vage Klasse-
fslelse og hojne den til Klassebevidsthed. De om-
fatter alle Arbejdere i en eller flere beshgtede
Indusrier, uden Hensyn til politiske eller religiose
Anskuelser. Dog adskiller de sig fra Fagforenin-
2r
20 LUJo BRENTANo
SYNDIKALISMEN 2t
gerne ved, at disse har til Maal hver for sig at Strejken maa vindes i et raskt Stormlob, ved et
varetage Interesser for Arbejdere inden for eet
hurtigt og energisk udovet Pres. Derfor skal der
Fag; Syndikaterne skal derimod varetage alle Ar-
ved en Strejke aldrig tages Hensyn til den finan-
bejderes Interesser, hvad Beskaftigelse de end
cielle Situation. Derimod er det af Vigtighed ved
har. Hine fylder Arbejderne med Korporations-
Overrumpling at bringe Arbejdsgiverne i Nods-
aand, hvad der er i Modstrid med Klasseideen;
tilstand. Intet er derfor mere forfejlet end Over-
disse udvider Horisonten og forer til Styrkelse af
enskomster om Arbejdsvilkaar paa lang Sigt eller
Klassebevidstheden. Gennem Syndikaterne kan
med lange Opsigelsesfrister. Undertiden kan man
Arbef derne direkte trade ud i Klassekampen.
sejre ved at faa andre Fag til at erklare Sympati-
Under direkte Handling< eller udirekte Aktion<
streike. Helt forkastelige er Forligsinstitutioner og
forstaar Syndikalisterne, at Arbejderklassen selv
Voldgift. De tager i deres Afgorelser altid Hen-
vil ordne sine Sager i Stedet for gennem Delega- syn til, at ogsaa den i teknisk Henseende sletteste
tion eller Mandat at betro Ordningen til Tredie- Bedrift kan blive bestaaende, arbejder altsaa stedse
mand, der skal handle for den. Om den rettes
mod Staten som Arbejdsgivernes Reprasentant
til Fordel for Arbejdsgiverne.
eller imod Arbejdsgiverne selv, er ligegyldigt, naar
2. Kendcmerke paa Varer. Idet Arbeiderne af-
holder sig fra Ksb af Varer, der ikke ei forsynet
blot den arvelose Klasse handler for sig selv, med et approberende Mrrke, faar de en Folelse
opdrager sig selv, reformerer sig selv. Den ldirekte
af deres Magt som Konsumenter.
Aktiona behover efter Syndikalismens Lrre ikke
3. Boykottning. Ved den kommer de til Bevidst-
at vere voldelig, men kan antage denne Form. hed om deres Betydning som Producenter og Kon-
Den bestaar i et af Arbejderne til Opnaaelse af
sumenter. Den rettes mod en Arbejdsgiver, hvis
deres endelige Maal udovet Pres. Som Hoved-
Verksted, eller mod et Firma, hvis Forretning
kategorier for >direkte Aktionrr opstilles:
man skal holde sig borte fra.
l. Strejke. Det er gennem denne, Klasse- 4. Sabotage. Den er det mest ilde berygtede
kampen forst og fremmest kommer til Udtryk.
Det er forkert, naar Arbejderne derved forlader
af de syndikalistiske Kampmidler. Som Regel
tenker man derved paa Adel*ggelse af Materiale
sig paa opsparede Kapitaler; saa udarter Klasse-
og Maskiner, eventuelt endog med Fare for Liv
kampen til en Kamp imellem to Pengeposer,
og Lemmer. Det er imidlertid ikke rigtigt. Be-
hvorved de nodvendigvis maa komme til kort.
Sabotage er langt mere omfattende. Den
;rebet

22 LUJO BRENTANO
kan ytre sig lige saavel gennem den yderste .'Er-
lighed og strengeste Lovlydighed som gennem
den mest oprorende Beskadigelse af Eiendom. En
simpel Definition af den er den systematiske Til-
sidesattelse af Arbejdsgiverens Interesser. Det kan
f. Eks. ske, ved at man lader Kunderne faa fuldt
Maal eller siger dem Sandheden med Hensyn til
Varernes Kvalitet. I Restaurationer er der ovet
Sabotage ved god Madlavning og ved at Kokken-
personalet vaegrer sig ved at anvende mindre
godt Kod, I andre Tilfalde ved at man arbejder
efter det saakaldte rCa-Canny-System(, d. v. s.
med Vilje s&tter Arbejdstempoet ned eller sdsler
med Materialet. Hvor Strejker er forbudt, som
blandt Arbejdere i offentlige Stillinger, eller hvor
en Sffejke ingen Udsigter vild'e frembyde, sker
det gennem passiv Modstand. Den bestaar i en
bogstavelig Overholdelse af samtlige Reglementer,
hvilket regelmassigt forer til, at hele Driften gaar
i Staa. Saadan bar det italienske Jernbaneperso-
nale sig ad for nogle Aar siden; Folgen var, at
ikke et eneste Tog kunde komme til Afgang;
eller de ostrigske Toldbetjente, som gik saa vidt
i deres Undersogelse ved Toldrevisionen, at de
f. Eks. ved en Kasse .lEg pakkede hvert ,lEg ud
for sig og pakkede det ned igen. Den passive
Modstand foretrrekkes ogsaa for Streiken, fordi
man bliver i sin Stilling og faar sin Lsn og der-
ved ogsaa hindrer eventuelle uArbejdsvilligerr i at
SYNDIKALISMEN 23
gal ind i Stillingerne. Men Sabotagen kan ogsaa
finde Sted ved, at man presterer daarligt Ar-
bejde, og kan udvikle sig til en Odelaggelse af
Maskinerne etc. Man har sagt, at Sabotagen er
det samme i den sociale Krig, som Guerillakrigen
er i de nationale Krige. Alle dens forskellige For-
mer anerkendes af Syndikalisternel kun een Ting
fordommer de absolut, en Sabotage, der kan fsre
til Tab af Menneskeliv.
Men Syndikalisterne har foruden Arbejdsgiverne
endnu en Fjende, nemlig Staten, Denne er i deres
Ojne blot et Organ for de kapitalbesiddende
Klasser. Uden at have brudt dens Magt er der
ingen Udsigt til Sejr for Arbejderne. Netop fordi
Staten er deres Fjende, maa Arbejderne afholde
sig fra enhver Deltagelse i det politiske Liv. Der-
imod skal de ved Agitation i Pressen og paa
Moder udove et direkte Pres paa Staten for at
aftvinge den Reformer; thi kun Reformer, der
vindes og opretholdes ved et saadant direkte Pres
har nogen blivende Verdi. Sociale Reformer, som
Demokratiet skaffer Arbejderne, har kun den Be-
tydning at svrkke Arbeidernes revolutionare
Kraft.
Ligesaa forkastelig og farlig for Arbejderne
som Tanken om en Forsoning mellem Klasserne
er efter Syndikalisternes Lare Patriotismens lde.
t
f
I
24 r,uJo BRENTANo
I
Arbejderen har intet Frdreland. Hans Fredrelapd
ligger der, hvor han finder Arbejde; hans Med-
borgere er Alverdens Arbejdere. Den kapitalistiSke
Stats Hovedmiddel til at holde Arbejderne nede
er Haren. Ved Strejker bruges den mod Arbej-
derne; den tjener til blandt Arbejderne at kue
Uafhangigheds- og Oprorsaanden; derfor er den
antimilitaristiske Propaganda et af de vigtigste
Midler i Kampen mod Kapitalisterne og Staten.
Antimilitarismen bestaar i de socialistiske Ideers
Propaganda i Haren, hvorfor Syndikalisterne lader
Soldaterne vide, at de er Arbejdere i Uniform,
at de Iigesom de er udgaaet fra Arbeiderstan-
den
- engang skal vende tilbage til deres Vark-
- og til deres
steder Hjem og derfor ikke maa
glemme den Solidaritet, der forbinder dem med
deres Medarbejdere i Arbejdstojet. uNaar I er
kommet ud af Trojen og gaar med til Strejke,
saa lober I ligesom vi Fare for at blive myrdet
af andre Soldater(, hedder det i det Manifest af
Tom Mann, der forte til hans Afstraffelse. De op-
fordres til i Tilfalde af Strejker ikke at gore Brug
af deres Vaaben og il ved Krigserklaring at ned-
hgge Vaabnene. I Tilfalde af Krig truer Syndi-
kalisterne med Generalstrejke.
Men Generalstrejken har for Syndikalisterne
endnu en langt hajere Betydning. Ved den >direkte
Aktion<r formaar man ganske vist at aftvinge
Staten og Arbejdsgiverne vardifulde Reformer,
SYNDIKALISMEN 25
vrerdifulde fordi de tiener til at styrke Arbejderne
til Slutkampen; men Privatejendom og Lonsystem
kan de ikke afskaffe. Det kan derimod General-
strejken. Den franske Minister Briand har, da
han selv endnu var Syndikalist, set General-
streikens Fortrin i, at den Der en Revolution, der
begynder med at handle paa Lovmassighedens
Grund, og som er saa almen, at det vilde vare
svart, om ikke umuligt at mobilisere Hreren til
dens Undertrykkelse<. Saaledes trnker Syndi-
kalisterne endnu den Dag i Dag. Generalstrejken
skal ophrve enhver Klasseforskel og skabe nye
Samfundsformer. Den kommer, siger d€, naar
Tidens Fylde er der, og i den Tingenes Tilstand,
der vil folge ovenpaa, vil der ikke hngere findes
nogen Privatejendom; Ejendommen bliver kollek-
tiv, d. v. s. tilhorer Samfundet. Dispositionsretten
derover tilkommer de enkelte Syndikater. Syndi-
katet bliver til Samfundets Celle; det bliver dog
ikke Ejermand til den dertil henlagte Ejendom,
men kun Forvalter deraf under Helhedens God-
kendelse. Gennem Arbejderborsen Syndikater-
nes Syndikat trreder samtlige- Syndikater i
-
Forbindelse med hinanden og med den ovrige
Verden. Arbejderborsen skal indsamle al Statistik
og holde det okonomiske Liv i Gang. Den slaar
fast, hvor meget Menneskene de forskellige Steder
har behov, og hvilke Midler der er disponible til
at drkke dette Behov, og besorger Udvekslingen
I
26 LUJo BRENTANo
af Produkter mellem Sted og Sted og Indfsrslen
af Raastoffer udefra.
Jeg vil allerede her advare mod at forveksle
dette Fremtidsideal med det Billede af Fremtids-
staten, der er blevet udkastet af nogle af Social-
demokraterne. Det karakteristiske ved de social-
demokratiske Bestraebelser er Ledelsen af hele
Produktionen gennem en Centralovrighed. Syndi-
kalisten adskiller sig netop fra Socialdemokraten
ved at vaere opfyldt af et sandt Had mod al Cen-
tralisation. Centralisation betyder Autoritet; men
'
- som den erklarede Indivi-
Syndikalisten hader
dualist han er enhver Autoritet, ligesom det
- at Socialdemokratiets Princip
er karakteristisk,
gaar ud paa en fremadskridende Centralisation af
det okonomiske Liv gennem stadig ferre Stor-
bedrifter, medens Syndikalisten gaar ud fra Smaa-
bedrift og vil lade Smaabonder, Haandvarkere og
Husindustriens Hjemmearbejdere blive ved med
at bestaa. De Lande, hvor Syndikalismen har sit
Hovedsade, Frankrig og Italien, er jo ogsaa over-
vejende Lande med Smaabedrift. Kun i een Hen-
I
seende er der Forskel paa italiensk og fransk
Syndikalisme. Efter den italienske skal enhver
Industri selv gennem foderativ Sammenslutning
I Lidenskab, der ene kan fremkalde store Bedrifter.
fsre Kontrol med det af den selv prasterede
Arbejde; i Frankrig derimod skal hvert Sogn
gennem de forskellige Syndikaters Foderation paa
hvert Sted fore Kontrol med Fornsdenhedernes
SYNDIKALISMEN 27
Produktion. Bernstein har defineret Syndikalismen
i Modsetning til Socialismen som organiseret
Liberalisme.
I dette Fremtidsbillede er der ikke Plads for
Staten, med mindre man vil kalde selve Syndi-
kalisternes Ideal for en Stat. Men i Staten ser
de en Tvangsanstalt, som udefra paatvinger dem
sin Vilje. I den syndikalistiske Fremtidsformation
skal Disciplinen komme indefra. Naar Tidens
Fylde kommer, vil Arbejderne i sig selv finde
Skaberkraft til at forme Samfundet fra ny; gen-
nem Kampene vil de v&re blevet opdraget
dertil.
Alt dette maa forekomme os dunkelt, og et Men-
neske, der, som Syndikalisterne vilde sige, er saa
degenereret, at han vil se alt forstandsmassigt
klart for sig, kan ikke fole sig tilfredsstillet deraf.
Men det
- erTenken
siger Syndikalisterne netop det
- i vor forstandsmessige
svage Punkt og
Handlen; det berover Mennesket Entusiasme og
De store Omvaltninger i Verden, alle til Hobe
er de blevet baaret ikke af en klar Erkendelse,
men af en Myte. Den Myte, der behersker Syndi-
kalisterne, er Myten om Generalstrejken, efter
hvis Indtraden ligesom efter Dommedag
det tusindaarige -Rige skal komme. At bryde sit
-
 SYNDIKALISMEN 29
28 LUJo BRENTANo
kratiske Betydning. Syndikalisterne udgor kun en
Hoved med denne ideale Fremtidsformations En-
keltheder regnes for at vare Daarskab. Naar en
Minoritet af Arbeiderne og kan neppe vente
nogen Sinde at faa Flertallet med. Det er de mest
Befolknings store Masse beslutter sig til at om-
folsomme, de aandeligt hojest staaende og mest
forme Verden, naar alles Bevidsthed opfyldes af
energiske Arbejdere, der samles i Syndikaterne.
samme sociale Myte, saa vil det ogsaa lykkes
De er Arbejderbevegelsens Munke, der giver hele
dem at udove Indflydelse paa deres Omgivelser,
Arbejderklassen Styrke. Begejstrede af den sociale
paa ganske samme Maade som naar Individets
Bevidsthed udover Indflydelse paa dets Legeme.
Myte, forbereder de Verden til den sociale Re-
Imidlertid indser Syndikalisterne, at Kampene, form, idet de i deres Strrben efter at raade Bod
paa denne slemme Verdens Misligheder opofrer
saavel Nutidens som fremfor alt Fremtidens store
Kamp, forudsetter Initiativ, Eksempel og Ledelse
sig selv paa ubesindig Vis. De indlader sig paa
udgaaende fra en maalbevidst og energisk Minori-
en Agitation uden forst at konstatere, om alle vil
tet, der giver sig hen og tiener sin Klasses In- som de, tilriver sig Forerskabet og venter, at
Masserne vil folge efter. Saaledes opnaar de bedre
teresser; thi den samlede Arbejderklasse som saa-
Arbejdsvilkaar ikke blot for deres egne Medlem-
dan beffagter de som en slov Masse. Minoriteten
mer, men for alle Arbejdere paa Stedet eller i
kan kun naa sit Maal, naar den kan rive denne
Masse med og faa den til at tage direkte Del i
Landet. Derved retfardiggores siden hen det
Forerskab, som de har tilrevet sig. Paa denne
Kampen. Den er kun Klassens Avantgarde, og
Maade forer den aktive og maalbevidste Minoritet
naar Masserne ikke kommer opmarcherende bag
Arbejderne som Klasse den endelige Frigorelse i
ved den, kan den intet udrette. Folgelig er den
Mode. Idet Syndikalisterne lidt efter lidt under-
aktive Minoritets Adfard antidemokratisk; thi
' minerer Samfundets Grundvold, udvikler de inden
Demokrati betyder Maioritetens Herredomme. Men
et Maioritetsherredomme er en Fiktion, i Virkelig-
for deres Rammer Elementerne til et nyt Sam-
fund. Ved den almindelige Rejsning skal Arbej-
heden er det altid en Minoritet, der i Maioritetens
derne feje den underminerede Bygning til Side
egen Interesse tvinger denne ind under sin Vilje.
og opfore det af deres egen Midte fremgaaede nye
Hvor Majoriteten virkelig gor sig galdende, be-
Samfund.
tyder det stedse en Hindring for Fremskridtet-
Anderledes er det med Syndikaterne. De er ikke
Reprasentanter for Majoriteten i Ordets demo-

I
30 LUJo BRENTANo
Dette er den revolutionere Syndikalismes Filosofi.
Uden for Frankrig hersker der den Anskuelse, at
det er Georg Sorel og hans Disciple, der har skabt
den. Det er Sombart, der har sat dette i Omlob,
og andre Forfattere har ladet det gaa videre.
Men det er fejlagtigt; i Frankrig selv har man
stedse tilbagevist det som fejlagtigt, fremfor alt
har Sorel selv gjort det. Den revolutionere Syndi-
kalismes Filosofi indeholder Reminiscenser fra
langst forsvundne Bevagelsers Programpunkter.
Saaledes kunde det, som der deri siges om General-
strejken og Arbejderens Kontrol med produk-
tionsmidlerne, v&re laant fra et Manifest fra den
engelske Arbejderbevrgelse i Trediverne. Endnu
strrkere minder denne Filosofi om Bakunins Lare,
der blev slaaet af Marken af Karl Marx og selv
hanger sammen med Proudhons Lare. Nu er det
io muligt, ja sandsynligt, at mange af disse vage
Forestillinger ligesom Efteraarets Spindelvev er
blevet baaret videre af Luften og taget op
af Arbejderne. Men det er altsammen uvresentligt.
Syndikalismens Filosofi er udgaaet fra selve den
franske Arbejderbevagelse. Den br et Udtryk for
dennes Svaghed. Man har gjort en Dyd af Syndi-
katernes Nodstilstand, ringe Medlemsantal og finan-
cielle Insolvens. Det er ikke Pengemidler, det kom-
mer an paa i den okonomiske Kamp, men Entu-
siasme, ikke paa at danne en Majoritet, men paa
at en energisk Minoritets Entusiasme river den
SYNDIKALISMEN 3l
slove Masse med sig, ikke paa en ved lovlige
Midler opnaaet Forbedring af Arbejdernes Stilling,
men paa at kue Arbejdsgiver og Stat med Magt.
Det drejer sig om en af Arbejdernes egen ikke
skolede Hjerne udsprungen Apologi for deres svig_
tende Evner. Sorel, Berth og andre har kun tolket
og sat Ord til Arbejdernes uartikulerede Stemmer
og derved fundet Overensstemmelser med Berg_
sons Filosofi. Sorel selv har endda fornylig pris-
givet den revolutionare Syndikalisme. Den havde
ikke holdt, hvad den havde lovet. Mange haabede,
at Fremtiden vilde raade Bod paa Nutidens Mis_
ligheder, men han falte, at han var for gammel
!l at leve paa fjerne Forhaabninger. SJrel og
Berth har af deres syndikalistiske Fortid blot be*
varet deres Antipati mod Demokratiet. De kunde
derfor love at blive Medarbejdere ved et monar_
kistisk Maanedsskrift, der ganske vist aldrig er.
blevet til noget, men ved deres Lofte har de for_
spildt alt hos Arbejderne, der trods al deres
Kritik over for Parlament og Demokrati dog mest
af alt hader, hvad der smager af Ancien rtigime.
Hvor lidt Sorals Person har haft at sige for den
revolutionere Syndikalisme, fremgaar af at hans
,
Frafald fra den syndikalistiske Bevagelse har
vEret ganske uden Betydning.
 i2 LUJO BRENTANO
Hvor stor Udbredelse har nu Syndikalismen? Den
trives blot paa Steder, hvor Arbejderne mangler
hvert Haab om at kunne forbedre deres Stilllng.
Det er for det forste Tilfeldet i Lande, i hvilke
den lille Bedrift eller rettere sagt antikverede
industrielle Driftsformer har Overtaget. Her lever
Arbejderne i de usleste Kaar og formaar derfor
ikke at bringe store pekuniare Ofre for deres
Sag. Lord Bacon har i sin Tid sagt om Mennesker
i Almindelighed, at de hellere vil satte Liv og
Lemmer paa Spil end vare rede til at bringi
pekunirre Ofre; det gelder den Dag i Dag endnl
om franske og italienske Arbejdere, kort sagt om
Arbejderne i alle romanske Lande. De ladir sig
satte fast; eller de bestiger Barrikader og ladei
sig skyde ned; men betale vil de ikke. Endvidere
er det betegnende, at ogsaa blandt de franske Syn_
dikater de er de mest moderate, som har de hoje-
ste Bidrag, er bedst organiseret og har flest Med_
lemmer. Paa den anden Side berettes det, at i
Frankrig ogsaa Forerne for de smaa Industri_
drivende, der sukker under Storkapitalens Tryk,
er rede til at gaa sammen med Syndikalisternei
al den Stund de mangler et eget realisabelt pro_
gram til Forbedrelse af deres Stilling, udover
Syndikalisternes revolutionare program en sarlig
Tiltrakningskraft paa dem. En andin Kategori af
Arbejdere, der mangler Evne til selv at forbedre
.deres ynkelige Kaar, er dem, der
staar i et fast
SYNDIKALISMEN 33
Kontraktforhold. Saaledes berettes det, at Syndi_
kallrmon_l Frankrig har sarlig mange Tilhengere
blrndt Post-, Telegraf- og lelefoiembedsmend
raavol rom blandt Larerne ved de offentlige
Skolor, Det er altsammen Folk, der, da de selv
Ionnes dnurligt, ikke kan udrede siore Bidrag;
tlcres fustc Kontraktforhold udelukker Strejkeii
tlcn til Sabotagen nadvendige passive Modstand
or dores eneste Kampmiddel. paa samme Maade
for.f.oldl det sig med Jernbanefolkene, blandt
hvllko StrcJkor er forbudt eller har vist sig at
vnro 0t ubrugbart Middel.
!ftrm I ltrtrrrkrlg forholder det sig i Italien og
..
Sgrnlrlcn. I Svcrlge, Norge og Danmark findes
der
clkcltc Syndlkalister; men i Betragtning af de
skandinaviske Folks livlige DeltagelsJ i Statslivet,
mcncr man, at de aldrig kan have Udsigt til at
fua mange Tilhangere. Dog hedder det i en officiel
Berotnlng fra uKommerskollegietrr om Lockouter
og. StorstreJken i Sverige lg0g, at de svenske
ArboJdercs Nedslaaethed over de store og cen-
trnllscrede Organisationers Nederlag i de store
,:.g,ller! Kampe har gjort dem mire titbojelige
tll Syndlkalisme. Efter at Udvandringerne fra de
romanske og slaviske Lande til Ameika er
taget
Baa strrkt til, findes der ogsaa d6r Tilhangere
af
Syndikalismen; men det store Flertal af de ame-
rlkanske Fagforeninger skildres som ligefremme
Ffender af den revolutionrre Syndikalismes Teori.
l.uro Brcntrno: Syldltallsmcn.
3
 34 LUJO BRENTANO
Men hvorledes forholder det sig i
England, hvor
man ofte har paastaaet, at Syndikalismen har
grebet om sig i den senere Tid?
At de forste engelske Arbejderkoalitioner havde
et syndikalistisk Prrg, har jeg allerede berort, og
ligeledes, at denne Syndikalisme forsvandt igen i
England, efterhaanden som den moderne Fagfore-
ning blev udformet. Men det var sin egen Sag med
disse paa financiel Basis opbyggede Fagforeninger.
De indskrrnkede sig til de bedst lonnede engelske
Arbejdere, dem der kunde give store Bidrag.
Derimod havde det lrenge vist sig at vere umuligt
at skabe en effektiv Organisation af Arbejds-
mandene i de organiserede Fag saavel som af alle
de andre ikke faglarde Arbeidere. Da deres Ar-
bejde kunde besorges af enhver som helst uden
megen Forberedelse, havde det veret umuligt ved
en Indskrrenkning af Tilbuddet at udove nogen
Indflydelse paa Prisen for deres Arbejde. Saa-
ledes var det blevet den almindelige Mening, at
1
Fagforeningsorganisationen nok havde hjulpet Ar-
bejderstandens Aristokrati, men var ude af Stand
til at hjalpe dens laveste Lag opad; ja ydermere,
at den gjorde det organiserede Arbejderaristokrati
til Slaver af deres Pengeanbringelser, begunstigede
Fremkomsten af Sarinteresser inden for Arbejder-
klassen, dannede Skel mellem Fagene indbyrdes
og Arbejderne indbyrdes og uddybede Kloften
mellem de faglrerdc og vellonnede Arbejdere og de
SYNDIKALISMEN 35
andre, de hjrlpeloses uendelige Skare. Da indtraf
det hidtil uhorte. Londoner-Dokarbejderne, hvis
Elencllghed ligefrem var blevet til et Mundheld,
og som clet paa Grund af den evige Skiften inden
flor dcres Stand hidtil havde varet umuligt at
orgonisere, blev i 1889 organiseret af John Burns,
clcr nu (1912) er Minister, Tom Mann, den nu-
vu:rende Syndikalist, og H. Champion, en ung
Aristokrat, og der skete et Under: de faglrerde
Rederiarbejdere, hvem Sagen personligt slet ikke
vedkom, nedlagde Arbejdet, indtil Dokarbejder-
nes blot altfor berettigede Krav blev opfyldt.
Og ytlcrmcre samledes hele den offentlige Mening
i Ungland og dets Kolonier paa Dokarbejdernes
Side. Irra alle Rigets Dele og fra alle Samfunds-
klasser kom der Bidrag. Naar John Burns, som
Rottefanger fra Hameln, hver Dag farte sine
Titusinde fra Eastend til Vestend, stillede de
Handlende sig i deres Butiksdor og opmuntrede
Demonstranterne ved Tilraab og Understottelser-
Borsen rejste i Lobet af faa Minutter et betyde-
ligt Belob til samme Formaal. Henry Lafone, en
stor Skibsreder, vedblev med at udbetale Lon'
ninger til sine Arbejdere, da de i Fslelsen af deres
sociale Pligt sluttede sig til Streiken. Selv den
kapitalistisk interesserede Presse indstillede sine
Hyl. Et saadant Pres fra den offentlige Mening
kunde Arbejdsgiverne ikke modstaa. Omsider fik
en Lordmayor, en katolsk Kardinal, den evange-
J.
36 LUJo BRENTANo
liske Biskop i London og nogle fremragende Po-
litikere tilvefebragt en fredelig Afslutning paa
denne Arbejdets Opstand, som man hidtil ikke
havde set Mage til.
Dermed syntes der at vare presteret Bevis for,
at Fagforeningsorganisationen ogsaa formaaede at
bringe Hjrlp til de Kredse, i hvilke den hidtil
endnu aldrig havde kunnet slaa Rod. Men Skuf-
felsen lod ikke lange vente paa sig. Saa snart den
offentlige Ophidselse havde lagt sig, allerede efter
et Par Maaneders Forlob, brod Arbejdsgiverne de
vedtagne Fredsbetingelser, og en social Revolution
paa Basis af Entusiasme som Londoner-Dokarbej-
derstrejken af 1889 lader sig nu kun opfore een
Gang. Dokarbeiderorganisationen er ganske vist
vedblevet at bestaa baade i London ogandreSte-
der, men har ingensteds formaaet at forbedre Arbei-
dernes elendige Kaar. Paa samme Maade staar
det til med de andre ikke faglrerde Arbeidere i
England, f. Eks. bortset fra Lokomotivforerne,
- Organisation
der har en stark med alle de
-
andre Jernbanefolk, de ikke faglrerde. Ligesaa for-
holder det sig med de Millioner, som Hjemme-
arbejderne udgor, og med Landarbejderne.
Haand i Haand med Forsogene paa at organi-
sere de ikke faglerde Arbejdere og med det Van-
held, der fulgte Forsogene, var der gaaet en Ud-
bredelse af socialdemokratisk Tankegang blandt
de engelske Arbejdere. Det lykkedes at faa et
Antal Arbeidere valgt ind i Parlamentet. Der
SYNDIKALISMEN 37
dannedes her endda et af de Liberale uafhrengigt
Arbejderparti, uden hvis Stemmer Regeringen ikke
havde Flertal. Men det Haab, som mange blandt
Arbcjtlerne havde n&ret, at Partiet vilde faa
Parlamentet til at anerkende lRetten til Arbejde<<
og derigennem sikre alle Arbejdslose Beskrftigelse
til bestemte Lonsatser eller i modsat Fald fuldt
Underhold, led naturligvis en Skuffelse. Folgen
deraf var Landet over en meget voldsom Kritik
af de parlamentariske Arbejderforeres Taktik. Man
harmedes over det, som man kaldte Arbejder-
reprsesentanternes Tjenstivrighed over for Rege-
ringen, og beskyldte dem for at vrere blevet sloje,
svage og eftergivende ved deres Omgang med de
hojere Klasser.
Dertil kommer endnu den afgjorte Forringelse
af de engelske Arbejderes Stilling ifolge den siden
1896 indtraadte store og voldsomme Prisstigning,
der hverken i de faglarde eller de ikke faglarde
Beskreftigelser er blevet fulgt af en tilsvarende
Lonstigning. Derimod havde i de foregaaende
halvthundrede Aar Lonningerne vrret i konstant
Stigning, medens Priserne paa Levnedsmidler og
Arbejdernes ovrige Forbrugsartikler var sunket.
Deraf stammer den store Utilfredshed, som nu er
herskende blandt de engelske Arbejdere.
Midt under denne Stemning kom Tom Mann
tilbage fra Australien, han som i 1889 nast efter
John Burns havde giort sig mest fortient af Dok-
arbejdernes Sag. Australien er Arbejderkontinentet.
 I
a
38 LUJo BRENTANo
Der ligger Regeringen i Socialdemokratiets Haand.
Men alligevel havde Tom Mann ogsaa der fundet
Arbejdslose. Deraf stammer hans Foragt for, hvad
Parlament og Stat kan udrette for Arbejderne, og
hans Tilslutning til den udirekte Aktions<r syndi-
kalistiske Trosbekendelse. Men han vilde ikke have
vakt nogen Opmrerksomhed blandt de engelske
Arbejdere, hvis Regeringen ikke havde sat ham
under Tiltale for hans Opraab til Soldaterne om
ved Strejker ikke at skyde paa Arbejderne. Det
:
skaffede ham en vis Popularitet. Desuden har, alt
I
efter som de ikke faglrerde Arbejdere er blevet
draget med ind i Arbejderbevagelsen, de bristede
Forhaabninger om ved Organisationens Hjrelp at
faa Lonningerne op i Forhold til Prisstigningen
og Skuffelsen af de Forventninger, man havde sat
til Arbejderreprasentanterne i Parlamentet, fart
til, at de gamle Tendenser kom op igen, og at
det hist og her ogsaa kom til Voldshandlinger mod
Personer og Materiale, saadan som jeg i min Ind-
ledning har skildret dem som regelmassige Folge-
frnomener i den engelske Arbejderbevagelse i
Tyverne, Trediverne og Fyrrerne i det 19. Aar-
hundrede. Derimod er det absolut fejlagtigt heraf
og af Tom Manns Optreden at ville drage den
Slutning, at de engelske Fagforeninger er blevet
inficeret af Syndikalismen. Fagforeningerne har
saavel gennem deres Lederes Udtalelser som paa
deres Kongresser paa det mest afgorende fordomt
SYNDIKALISMEN 39
baade Syndikalismen i Almindelighed og General-
strejken i Sprdeleshed. Selv de Forfattere, der er
mest venlig stemt mod Syndikalismen, erklarer
Tom Mann for den eneste Syndikalist i Stor-
britannien, og sagkyndige Forfattere som ../. -4.
Hobson forsikrer, at Syndikalismen som praktisk
Politik aldrig vil vinde stor Tilslutning derovre,
for det forste fordi den engelske Arbejder, fat han
prisgiver det Forhaandenvarende, forlanger Klar-
hed om den Fremtid, der skal trede i Stedet
derfor, og ikke kan fatte den syndikalistiske Frem-
tid, og dernrst fordi han i Kampen for sine Kaars
Hojnelse trods sin Utilfredshed med Politikerne
dog aldrig vil renoncere paa at betjene sig af det
politiske Maskineri.
Og hvorledes staar det til i Tyskland? Tyskland
er det Land, hvor Socialdemokratiet behersker
Arbejderklassen i en Grad, som ikke i noget andet
Land. Dermed er det opaa givet, at Tyskland er
unddraget Syndikalismens Herredomme. Det er
vist nok, at der findes et Antal Lokalister eller
Anarko-Socialister i Tyskland med egne Presse-
organer, som vidner om eri ikke ringe journalistisk
Fardighed. De er mod Arbeiderkassernes Cen-
tralisation og spotter ad det talmressigt saa mag-
tige socialdemokratiske Partis parlamentariske
Haabloshed. For dem er ikke Erobringen af den
politiske Magt, men dennes Tilintetgorelse Prole-
tariatets rette Maal. Til det Formaal anbefales
 40 LUJO BRENTANO
den >direkte Aktion<, som vi gav en udforlig
Fremstilling af ved vor Omtale a} Syndikalismen
i Frankrig. Om Kautsky ogsaa lejlighedsvis med
Beundring anerkender Syndikalisternes revolutio_
nere Temperament, saa er dens Hovedrepresen_
tant dog Dr. Friedeberg, Qer den 25. Seftember
1907 ved Voldgiftskendelse blev udelukket af det
socialdemokratiske parti, fordi han forkastede
Parlamentarismen og forkyndte Lovloshedens, Re_
ligionsloshedens, Fedrelandsloshedens og Antimili_
tarismens Propaganda. Og Lokalisternes eller
Anarko-Socialisternes mest energiske Modstandere
har, hvor de er optraadt paa Moder, stadig varet
de socialdemokratiske Forere. Lokalisternes Antat
er i alt Fald ringe. Efter pressemeddelelser om de
lokalorganiserede Fagforeningers 10. Forbundsdag
den 16. til 18. Mai lgl2 udgjorde deres Medlems_
antal ved Udgangen af Aaret lgll kun 7ll3
imod 2,400,018 Medlemmer i de fri Fagforeninger,
107,743 i de Hirsch-Dunckerske og 350,575 i de
kristelige; over for det tyske statisiiske Departe_
mert har de ingen Medlemsantal villet opgive.
. O.g hvorledes gaar dbt med Sabotagen i Tysk_
land? Professor Ludwig Bernhard har i et Foredrag
i Dtisseldorf den 24. Marts lglT faaet anbragt ali
det Onde, han kunde sige om de tyske Fagfor_
eninger; men endda har han kun kunnet opdrive
eet eneste Eksempel paa Sabotage, og i dette
ene Tilfrelde drejer det sig ganske vist om en
SYNDIKALISMEN 4t
pludselig Arbejdsnedlaggelse uden foregaaende
Varsel
- hvad der men
mer i Tyskland
desvrrre endnu ofte forekom-
ingenlunde om Sabotage.
-
Jeg maa paa det mest afgorende fordomme et_
hvert Brud paa Arbejdsoverenskomster, altsaa og_
saa enhver Arbejdsnedlaggelse under Tilsidesrei_
telse af gyldigt Varsel. Men Beskadigelse af Mate_
I
I
riale fra de Strejkendes Side som ondsindet For_
trad mod Arbejdsgiveren og Brud paa en Arbejds_
overenskomst er dog noget vidt forskelligt, og,
efter den mig i Udskrift foreliggende Dom fra
Landretten i Dortmund af 26. Januar lgl} i
Sagen mod den for uagtsomt Drab og Vold mod
Ejendom anklagede Maskinist Friediich Schrtjter
har der i det af Bernhard. fremdragne Tilfalde slet
ikke fundet nogen tilsigtet Beskadigelse af Ejen-
I dom Sted, hvorfor Anklagede da ogsaa blev fri*
kendt. Det ene af Bernhard fremdragne Tilfalde
af Sabotage har altsaa ingen Ting paa sig, og
Centralforbundet af Maskinister og FyiUrO.ri etc-.
for Tyskland har af Bernhards Beskyldninger taget
I
Anledning til udtrykkeligt at erklare, rat vi lige_
saa lidt som andre tyske Fagforeninger aldiig.
nogensinde har tankt paa Sabotage og heller al_
I drig vil anvende Sabotage<r, og de tyske Fagfor_
I
eninger har fralagt sig alt Ansvar for de af Tek_
niker Richard Woldt i rNeue Zeit<t af 5. April
l9l2 fremsatte sabotagevenlige Betragtninger.
Ikke des mindre skal jeg vare dJn sidste tit
 42 LUJo BRENTANo
at bestride, at der truer os en alvorlig Fare fra
Sabotagen. Ogsaa uden Anvendelse af voldsomme
Midler lader den sig saa let gennemfore, at dens
Forekomst i Fremtiden ingenlunde ligger uden
for Mulighedernes Rrkkevidde. I uAktiona for 10.
Juli 1912 har G. Fuchs endog i Betragtning af
Arbejdsgiversammenslutningernes Overlegenhed
over Arbejderorganisationerne villet fore et prin-
cipielt Forsvar for Sabotagen. Naar Sabotagen
rummede Brutalitet, saa var f. Eks. Arbeidsgiver-
nes Dsorte Lister<< ogsaa Brutalitet, selv om dette
System udadtil optraadte under blidere Former.
Men alle Tilfalde af Sabotage var kun Bevis paa,
at Fortvivlelsen over den okonomiske Afmagt
havde varet storre end Arbejderens personlige
Interesse i Produktionsprocessen. Og med Aner-
kendelse citerer Fuchs en Udtalelse fra H. G.
Wells i Anledning af den sidste engelske Bjerg-
I
vrrksstreike, om at det borgerlige Samfund kun har
lidet at frygte af Arbejdernes starke Organisation,
men alt af deres Fortvivlelse'
Uden i ringeste Maade at ville tilegne mig G.
Fuchs' Forsvar for Syndikalismen og Sabotagen,
synes jeg dog, at han har ramt netop det Punkt,
hvor hele Syndikalismen har sin Rod, og hvor
der maa tages fat, naar man vil raade Bod paa
de fra den Kant truende Farer: Syndikalismen,
Myten om Generalstrejken og Sabotagen er kun
.symptomer paa den Fortvivlelse, som besjaler
sYNDIKALIsMEN 43
visse Lag af Arbejderbefolkningen i Anledning af
deres Afmagt over for Arbejdsgivernes Magt-
Absolutisme. Vi har set, hvorledes denne Sinds-
stemning i fsrste Halvdel af det 19' Aarhundrede
clrev den engelske Arbeiderklasse til Voldshand-
Iinger, blodigt Opror, Generalstrejker og forbryde-
riske Handlinger. Derpaa fulgte en Periode, i
hvilken de faglarde Arbejdere i England organi-
serede en Tillempning mellem Arbejdstilbud og Ef-
tersporgsel paa okonomisk Grundlag, uden at der
endnu bestod effektive Arbeiderorganisationer. Ar-
bejderklassen arbejdede sig opad,og dermed fulgte
saa Genforsoning mellem de lavere Klasser og Sam-
fundet. Men omsider organiserede Arbejdsgiverne
sig, og deres Sammenslutningers Kapitalmagt er
saa overlegen, at selv de kapitalstffkeste Fag-
foreninger, de engelske, i de sidste Aartier kun
har haft Nederlag at opvise. Desuden er der kom-
met helt nye Lag af Arbejdere med, der ikke en-
gang er i Stand til at organisere sig. Derfor er
hin Fortvivlelse, der frembragte den sociale Gr-
ring i England i Tyverne, Trediverne og'Fyrrerne
i Oit tg. Aarhundrede, vendt tilbage og har bredt
sig og er ogsaa kommet frem i 4lle Lande, som
har naaet det samme okonomiske Udviklingssta-
dium som England. Det vilde vrere at te sig som
den Fugl Struds, hvis man vilde paastaa, at Tysk-
land er sikret derimod. Tvrertimod er Garingen
blandt de arbeidende Klasser i Tyskland ubestridt
 I
4 LUJo BRENTANo SYNDIKALISMEN 45
i Vekst. Fremkomsten af nye okonomiske Magt- Sygdomsaarsagen. Aarsagerne ligger klart for Da-
forhold og de magtige Sarinteressers voksende gen. De ligger paa den ene Side i vor skonomiske
Indflydelse i Staten har i de sidste Aar fart tit Politik og paa den anden Side i, at det er saa
en betydelig Vanskeliggorelse af de store Massers langt fra, at der er blevet gjort for meget paa
Tilvarelse. Paa den ene Side prisstigning, ga& socialpolitisk Omraade, at selve det Hovedsporgs-
den anden Side Nederlag paa Nederlag i Arbej- maal, som det drejer sig om, endnu slet ikke er
dernes Bestraebelser for at tilvejebringe en til- blevet taget op af Staten. Hvad vi bortset fra
svarende Stigning af deres Indtagter og aabenlyse en principiel Revision af vor okonomiske Politik
Tendenser til endnu mere at beklippe dem i Bru. mangler, er fremfor alt en til vore forandrede
gen af Selvhjalpens Midler. Derfor tager de store Produktionsvilkaar og vore moralske Krav sva-
Masser instinktivt Afstand fra Staten, hvilket rende videre Udvikling af Arbejdsoverenskomsten.
truer med at blive til en sand Fare for Tyskland. Den er tilbage i Udvikling, og der forestaar
Hvem tw da sige, at ikke ogsaa i Tyskland de Samfundet en uundgaaelig Krig, hvis det ikke
samme syndikalistiske Stromninger kan komme lykkes at tilvejebringe Arrangementer, der svarer
op som andet Steds. til de under denne mangelfulde Udvikling fortviv-
Nu er der mange, som tror, at der kun gives lende Millioners Forhold.
eet Middel over for den Slags Greringer, nemlig
Magt. Og vist er det, at Straffelovens paragraffer
maa bringes i Anvendelse, hvor Fortvivlelsen dri_
ver Folk til Forbrydelser. Men som i England i
forste Halvdel af det lg. Aarhundrede, saaledes
kan dernpgsaa nu til Dags kun opnaas lidt ved
Hirelp af Straf, isar ikke hvor genstridige Arbej-
deres Modstand ytrer sig i stadig mere udspeku-
lerede Former, ja under visse Omstandigheder i den
mest raffinerede Lovlydighed. En sygelig Tilstand
har endnu aldrig ladet sig hmve ved Undertryk-
kelse af de Symptomer, gennem hvilke den giver
sig til Kende, men ene og alene ved Fjernelse af
 NYT NORDISK FORLAG

OLGA LEUTRUM
Bag det ostrigske og tyske Hofs
og Diplomatis Kulisser
a Med Illustrationer
2. Oplag. 5 Kr

Af Pressens Omtale:
B. T.: ,Grevindens Afsloringer lreses med den
storste Interesse."
Fyens Tidende: ,l Bogen giver den russisk-
ungarske Grevinde Olga Leutrum en interessant
Beretning om sine Oplevelser bag Hoffets og
Diplomatiets Kulisser.u
Odense Aais: ,l den foreliggende Bog fortalles
dramatisk og spandende om de Indtryk Forfat-
terinden har faaet af Livet og Stemninger i de
hojeste Kredse."
Aarhus Posten:,En Sensationsbog, ledsaget
af Billeder af Bogens Hovedpersoner."
N o r dj y llands S o cial- D e mokr at :,, Fo rfatte ri n d en,
har feerdedes vidt ortrkring, set og oplevet meget
og forrreller livligt. Bogen vil sikkert finde mange
interesserede Leesere her i Landet."

t
 NYT NORDISK FORLAG

A. HAGENSEN
TRE VERDENSTYPER
.
ORIENTALEREN - ENGLENDEREN TYSKEREN

2. OPtag. 2 Kr.50 Ore

Jensen skriver i ,Politikenns

lohs. V. "histende Kronik: oTre Verdenstyper' Saaledes
lyier den Titel paa en lige udkommen Bog af A' Hagensenl de
t're Typer er Orientaleren, Englendergn og-Tyskeren, netop hvrd man er
,t"g*itis efter at hore noget <lrn; og man fortryder da heller ikke at satte
.sig" inA-i de tre smsa, men meget lortrttede.og betydelige Essays, hvoraf
Bogen bestaar. Bogen gaar hverken med eller mod Strsmment men
et
ioift .onr dybt Vani. En lidenskabslss, fierntskuende Vurdering af de tre
iioieatrattJr i Verden, som for Tiden maaler sig paa Liv og Dod, -er
h"r fo.srgt. En Bog som denne om de tre Verdenstyper indfarer i den
,ofig" ouiUt"t"nde Lift, hvor Udveksling af Tanker kan tages op, og burde
,derFor nendes af enhvir, som indretter sig paa ikke rt skamme sig over
sig
-''orlselv en Gang, naar Krigen er forbi'" - -- ..
ptrii. koiiaa sinon{en i ,Aarhus Stiftstidendes: ,Hvad der forst
.onlr..rn"r, karakteriserer Hagensens ,Tre Verdenstyper' er det Storsyn'
i;ri;ilr;; besidder overfor alle Kulturens Fenomener, og den Skarp'
hvormed disse er behandlede' Denne lndrsmmelse ma8 gores
"inJi"t"a.
oe.d der som Undertegnede langtfra.er enig med flere- af For'
i"i "if.r,
Anskuelser. Dette Stoisyn er nemlig enestasende herhiemme'
idet drnske Tenkere nesten altid forfatder rit Fordybelse i Detailler og
"r"n"
'li;;";;;.
.. og d"nn" Skarpsindighed er ligele-des enestaaende, idet de
n".i" St.if"nt"r- mangler Dristighed og Mod til at vere hensynslose i
.deres Anrlyse og tagJ Konsekvenserne af deres Tenkning'
--
i"g""r"'" r."ld"er e"t ste6 et v€rk, hvori en meget_vidende eller vidtbereist
M*d'kona"rtr"rer sit Livs Indhold, for en Meteorbog' En saadan er hlns'
i"n-orr.t", op med sit lodige Indhold som et Fyrverkeri af ld6er. lkke
trrttes Leseren, lvertimod holdes^ han i uafbrudt Spending
"t-bi"Ufit
ula ho.f",t"."ns friske Vid, overlegne 'etnogrsfiskes Syn paa Menneskenes
St<ikte og Meninger og ved hans fortreeffelige Billeder' Men
interessantest

"r
i", n-igOr* p-aa pslykologiske laqttagelserr.-hvormed hver Side orntrent
rnurar"t. o? aet itesuitai' Foriatteren fsrer os til gennem sine Betragtninger'
/
ilil-;t; man deler'Forfatterens Anskuelser eller ikke, hvad- de kom-
mende Mennesker anlaar, bringes man i stor Taknemmelighed til
hens
iire;il,i d"t .taar et-Su; af Ttnker gennem den, og den beriger enhver
ved- sine nYe SYnsPunkter."