Professional Documents
Culture Documents
Rasmussen 1888 Grønlandsk Sproglære [Kjøbenhavn]
Rasmussen 1888 Grønlandsk Sproglære [Kjøbenhavn]
Rasmussen 1888 Grønlandsk Sproglære [Kjøbenhavn]
L.rel.
2118
GRØNLANDSK SPROGLÆRE
btche
VED
CHR . RASMUSSEN,
MISSIONER I NORDGRØNLAND.
Bayerische
Staatsbibliothek
Classbibliothek
KJØBENHAVN.
A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI.
1888.
L
VORILLOVIKU
Forord.
Chr. Rasmussen.
V
24
VI
Indholdsfortegnelse.
Indledning. Side
1
§ 1. Det grønlandske Alfabet ...
4
§ 2. Contegn ..
Udtalen 4
§ 3.
7
§ 4. De forskjellige Ordklasser ....
Formlære.
§ 15. Sammenligningsappoſitionen
**
CARA
Syvende Kapitel. Demonstrativer (Pegeord) .
;
§ 47. Adverbielle Partikler . 92
§ 48. Tilhængspartikler . 93
98
99
§ 49. Bæreordet . 95
§ 50. Affixernes Inddeling .. 95
§ 51. Maaden, hvorpaa Affixet hænges til Bæreordet ; de til Be-
tegnelse heraf benyttede Mærker og Tegn .. 96
§ 52. Frie og bundne Affixer 97
B. Verbalaffixer (Tilhængsudsagnsord).
1. Omdannende :
§ 62. Nr. 44 ... 114
§ 63. Nr. 45 ... 116
§ 64. Nr. 46 117
§ 65. Nr. 47 120
§ 66. Nr. 48-51 .... 120
§ 67. Nr. 52-58 .... 122
§ 68. Nr. 59-65 ... 126
§ 69. Nr. 66-72 128
X
Side
2. Videredannende, a. neutrale :
§ 70. aa. med Hjælpeverbums Betydning, Nr. 73-90 ...... 129
§ 71. bb. med adverbiel Betydning, Nr. 91-137 .... 136
(2. Videredannende), b. transitive:
§ 72. Nr. 138-143 149
§ 73. Nr. 144-146 155
Ordføjningslære (Syntax) .
ww
Indledning.
§ 1.
Det grønlandske Alfabet.
8 2.
Contegn.
Foruden de ovennævnte Bogstaver anvender Sproget over Vokalerne
følgende 3 Tontegn :
(') sukássut , den skarpe Tone over a , i og u. Denne Tone
er lig en Fordobling af den følgende Konsonant og giver det
betonede Bogstav en skarp , tilſpidſet Klang . Expl.: mána ( = manna)
dette, tássa der er den ! ípok er, ímap Havets, únuk Aftcn, ússersaut
Maal, úpíрok styrter om, pínerpoк er smut, nákarpoк falder ned .
(^) sivitsût, den lange Tone sættes over alle Vokalerne. Denne
Tone er lig en Fordobling af den betonede Vokal og gjør
denne bred og klangfuld . Expl .: mâne ( = ma - ane) her, navssârâ han
fandt det , kûk Elv , sêrnartok furt , Eddike , akîtsorpoк faaer paa
Kredit, pîtsok fattig , ôкátârpâ prøver det , ûnarpoк er hed .
( ) sukássutaussak, den skarp - lange Tone , sættes over a, i og
n; den er en Sammensmeltning af de to foregaaende , lig en For-
dobling baade af den betonede Vokal og den følgende Kon-
ſonant ; i Udtalen skal altsaa begge denne Tones Egenskaber iagttages ;
dog har det brede i Lyden her Overvægt over det tilspidsede. Expl.:
mãna (= ma- an -na) nu, nămagpok er nok, ajungăngilak er iffe meget
daarlig , kinat dit Ansigt , pokiрoк er tungnem , erninak strax , umat
Hjerte , pissũngilak er nſkyldig , unalûnît eller den , utok Sælhund
paa Isen.
§ 3.
Udtalen.
§ 4.
De forskjellige Ordklasser.
Det grønlandske Sprogs Bestanddele kunne henføres til følgende
5 Grupper : 1 ) Nominer eller Nævneord, 2 ) Demonstrativer eller Pegcord,
3 ) Verber eller Udsagnsord , 4) Partikler eller Biord og 5 ) Affixer eller
Tilhængsord. Disse sidste indbefatte i sig baade Nominer og Verber
(Nominal- og Verbalaffixer) , men have den Ejendommelighed , at de ikke
kunne staae selvstændige , men kun hænges til andre Ord , hvis Betyd-
ning da derved væsentlig forandres eller modificeres . Nominerne deles
igjen i a) de egentlige Nævneord , b) Stedforholdsord, c ) Talord, d) Pro-
nominer (Stedord ). For Tydeligheds Skyld ere i det følgende disse 4
Underklasser holdte ud fra hinanden faaledes, at der ved Nævneord for-
staaes dette i indskrænket Betydning : de egentlige Nævneord. Til at
udtrykke forskjellige Eje- og Afhængighedsforhold har Sproget
derhos 2 Klasser af Endelser : Suffirer og Appositioner.
8
Formlære.
Første Kapitel.
Nævneordenes Bøjning .
§ 5.
Under Betegnelsen Nomen , Nævneord, ſammenfattes Subſtantiver
(Hovedord), Adjektiver (Tillægsord ) , Nominalparticipierne i 3 Perſon
og de abfolute Participier (Nominalformer af Udsagnsordene jvf. § 31
og 54) saavel det aktive som passive Participium. De bøjes i Form:
Objektiv (Retform) , Subjektiv ( Styreform) og Tal : En-
felttal, Total , Flertal. Objektiv i Enkelttal er Ordets Grundform ;
deraf dannes Subjektiv , hvis Kjendebogstav er p ; Total , hvis Kjende-
bogstav er k ; Flertal , hvis Kjendebogstav er t. I Total og Flertal
haves kun een Form for Objektiv og Subjektiv. Exempel : (igdlo Hus)
Enfelttal Total Flertal
Objektiv igdlo
igdluk igdlut
Subjektiv igdlup}
Brugen af Totalsformen synes imidlertid mere og mere at tabe
sig ; den høres ikke hyppigt og benyttes ikke i Skriftsproget. Der vil
i det følgende derfor kun ganske undtagelsesvis blive taget Hensyn til
den. Forøvrigt falder Nævneordenes Bojning i tre Deklinationer,
den svage, stærke og uregelrette Bøjning, hvis Ejendommeligheder
skulle eftervises i de næste §§.
§ 6.
Første Deklination.
Den svage Bøjning.
Enkelttal Flertal
Enkelttal Flertal
§ 7.
Anden Deklination.
Den stærke Bøjning.
Ordene efter denne Deklination ende alle paa к. Vokalen foran
dette er i Almindelighed a eller e , sjældnere o. Bøjningen foregaaer
nu ved en Omsætning af Endebogstavet K og Vokalen foran dette, faa-
ledes at K drages frem foran Vokalen, til hvilken saa Subjektivens og
Flertallets Kjendebogstav føjes ; hvor Sprogets Lydregler kræve det, (ſe
§ 1 , Anm. 1 ) , forandres derhos K for at komme i Samklang med
det Bogstav , det faaer foran sig ; kun naar dette er r eller et andet K,
bliver K uforandret ; r foran det bliver ogsaa staaende : rk , og KK
bliver til rk. Forandringen fra Objektiv til Subjektiv foregaaer der=
efter saaledes :
1 ) -gak bliver til -gkap
2) -vak -vkap
3) -lak -tdlap
4 ) -lek -tdlip
5) -lok -tdlup
6) -sak -tsap
7) -sek -tsip
8) -јак -tsap
9) -jok -tsup
10) -rak -rkap
11 ) -rok -гkup
12 ) -как -rkap
113
32) -KOK -rkup.
Hvis K ved Omsætningen møder en Vokal bliver denne skarpt
12 Formlære. De egentlige Nævneord.
betonet og K gaaer over til ss ; fun kaniok -- vistnok det eneste Ord
paa jok - har enkelt s ; altsaa :
14) -iak bliver til -îssap
15 ) -iok -íssup (eller ísup)
16) - uak -ússap
17) -âк ( = -a - ak) bliver til -ássap.
Exempler :
Enfelttal Flertal
Enfelttal Flertal
Objektiv Subjektiv Objektiv og Subjektiv
talerok Forlalle talerkup talerkut.
J12 ) okak Tunge orkap orkat.
niarkut.
Konf 13 ) niakoк Hoved niarkup
14) ássiliak Billed ássilíssap ássilíssat,
ajáupiak Štot ajáupíssap ajáupíssat,
iggiak Svælg iggíssap iggíssat,
Kalugiak Hvallandse Kalugíssap Kalugíssat,
Kasigiak spraglet Sal Kasigíssap Kasigíssat,
napariak Slædeopstander naparíssap naparíssat,
nukagpiak Ungkarl nukagpíssap nukagpíssat,
pátagiak Orgel, K Klaveer
akan pátagíssap pátagíssat,
Cafelilu liia ísup
ilul akk Isfjeld ilulíssap ilulíssat.
15) kaniok ) Ulf- kanísut,
16) takuak Rejseproviant takússap takússat,
Senhajuak Byld ajússap ajússat,
sâgtuak Krabbe sâgtússap sâgtússat .
17) nâк Bug, Mave nássap nássat,
igalâk ) Vindue igalássap igalássat,
ánorâk ) Anorak, Kjole ánorássap ánorássat.
Enkelt mærkes :
кајак Rajat Káinap Káinat,
nigak Snare niggap niggat.
âк ærme atsip atsit,
kînak Ansigt, Aaſyn kinap kinat,
amek Sfind ámip ámit,
nanok Bjørn nánup nánut,
imax Hav ímap ímat,
avatak Fangeblære avátap avátat,
nalunaerkutak ³) Uhr nalunaerkútap nulunaerkútat,
tâlutak Skydesejl tâlútap tâlútat.
Endelig er der nogle Ord, ſom , ſkjøndt endende paa k, ogsaa gaae
efter denne Deklination, faaledes :
isigak Fod isigkap isigkat,
Katigak Rug Katiggap Katiggat,
kikiak Søm , Nagle kikissap kikissat,
kujak and kutsap kut sat,
Enkelttal Flertal
§ 8.
Tredie Deklination.
¹) Ogsaa efter 1ſte Deklination alip - alit, ásse - ássip - ássit, atip - atit.
Tredie Deklination . § 8. 15
Enfelttal Flertal
Objektiv Subjektiv Objektiv og Subjektiv
Kipik Overdyne Kivkup Kivkit,
kitek Midte kerkup Kerkit,
Kungulex Kaal, Kokleare Kungordlup Kungordlit,
kagdlek Torden kagdlerup kagdlerit,
kamik Stove
Støvle efel kangmu kangmit,
kangek Næs, Forbjerg kangerup kangerit,
Lenz kigdlik Grandſe kigdlingup kigdlingît,
Villmalik Bølge magdlup magdlit,
mitek¹ ) Edderfugl merkup merkit,
nagtoralik Ørn nagtoragdlup nagtoragdlit,
natek Gulv narkup narkit,
Sa nerdlex Gaas
Za nerdlerup nerdlerit,
nigeк ( ..) Søndenvind nerrup nerrit,
nimex Bindsel, Bevikling nermup nermit,
pangneк Rensbuk pangnerup pangnerit,
раtek Marv parkup parkit,
sanik Støvgran sangnup sangnit,
sauneк Been, Knokkel saornup saornit,
singex ') Støvlebaand singerup singerit,
tarnek¹ ) eller tarnik Sjal tarningup tarningit,
tikek Pegefinger, Syring tikerup tikerit ,
tipik 1 ) Lugtenek tivkip tivkit,
tûgdlik ) Ømmert tûgdlingup tûgdlingit,
tupek¹) Telt tovкup tovkit,
asumik Stjæg ungmip ungmit,
/uneк Armhule ornup ornit,
ûnek brændt Skade paa Huden ûnerup ûnerit,
Mugpik¹ ) Ugle ugpingup ugpingit,
uvinik Kjød (paa en Levende) uvingnup uvingnit.
¹) Ogfaa efter 1ste Deklination : mitip - mitit, singip - singit, tarne- tarnip -
tarnit, tipe - tipip - tipit, tûgdliup - tûgdlît, tupip - tupit, ugpiup- ugpît.
16 Formlære. De egentlige Nævneord.
Andet Kapitel.
§ 9.
Det grønlandske Sprog mangler de possessive Pronominer (Eje-
ſtedordene) ; i disſes Sted hænges visſe Endelſer, Suffixer , til Nævne-
ordet for at betegne : min, din, sin . hans, vor o. f. v.; f. Ex . igdlo Hus,
igdluga mit Hus , igdlua hans Hus , igdlorput vort Hus , igdluvut
vore Huse. Ofte erstatter dette Suffix den bestemte Artikel, idet man,
hvor vi paa Dansk sige Huset , paa Grønlandsk bestemmer dette som
hans, dit, deres Hus . Disse Suffixer rette sig efter det Ord , hvortil
de knyttes , i Form og Tal ; der haves altsaa for hvert Suffix lige-
som for Nævneordet en objektiv og en subjektiv Form i Enkelttallet og
en objektiv og subjektiv Form i Flertallet ; dog er i de fleste Tilfælde Fl
den subjektive Form den samme i Enkelttal og Flertal. Suffixet for
3die Persons reflexive Pronomen (ſin , fine , deres egen , deres egne)
plejer man at benævne : e - Suffix , i Modsætning til hvilket de andre
Suffixer af 3die Person betegnes som a- Suffixer. Der forekommer
da af Suffixer følgende :
_Au{ Objektiv Subjektiv
Enfelttal Flertal Enkelttal Flertal
J-ga (-ra) min 'ka mine -ma -ma
1ste Person -vut vore -vta -vta
1 -put vor
-t din -tit dine -vit (-pit) -vit
2den Person
-se eders -se eders (flere) -vse -vse
-isa The
-a hans el. dens -e hans el. dens (flere) -ata
3die a - Suf. -at deres -it (-e) deres (flere ) -ata -isa
Pers. (-ne) ſin 4 - ne ſine -me -me
e- Suf. -tik deres egne -mik -mik
1-tik deres egen
uns
مهال § 10.
Maaden , hvorpaa disse Suffixer knyttes til Nævneordet , er for-
skjellig for de forskjellige Suffixer , og ligeledes forskjellig , eftersom
Nominalsuffirer. § 10. 17
Nævneordet, hvortil Suffixet skal føjes, gaaer efter 1ste, 2den eller 3die
Deklination. Ved at paavise de nærmere Regler herfor ere som Exempler
benyttede for Ord efter Diem
nigfik Seng, :me
1ste Deklination rkure, kifak Tiener , agssak Finger , si-
igdlo
autdlait Riffel;
Shnaal , autdlait Riffel ; he
2den Deklination : nâlagak Herre , talex Arm , окauseк Ord , sa-
vêrak lille Kniv ; kleines Meper
3die Deklination : ássik Billede , atex Navn , Kipik Dyne, tupеk
Telt, ernek Søn.
collen)
Følgende er derefter at iagttage :
1. -ga eller -ra min føjes til Nævneordets sidste Vokal. Ender
Ordet paa en Vokal eller k, kræver det Formen -ga ; ender det
derimod paa K
κ,, tager det -ra til sig. De Ord efter 1ste Dekli-
nation , der ende paa t, faae ligesom ved Tilføjelſen af Subjek-
tivens og Flertallets Kjendebogstav (se § 6 4) og s) ) Hjælpevokalen
i indskudt foran Suffixet ; ender Ordet paa it, gaaer t ogsaa her
over til s.
Exempler: igdluga , kivfara , agssaga , sinigfiga , merkutiga ,
autdlaisiga , nâlagara , talera , oKausera , savêrara , ássiga , atera , ki-
piga , tupera , ernera.
2. -t din føjes til Nævneordet aldeles paa samme Maade som Fler-
tallets Kjendebogstav ; et Nævneord med dette Suffix lyder altsaa
www
ganske som den fuffirløse Flertalsform af Ordet.
Exempler: igdlut , kivfat , sinigfît , merkutit o . s. v.
3. -e eller ne fin . -e føjes altid til Nævneordets Rod¹ ) , og -ne
i 1ste og 3die Deklination til Ordets sidste Vokal , i 2den Dekli-
nation til Subjektiv- (eller Flertals- ) Formen , efter at Kjende-
bogstavet er bortkastet. Ordene efter 1ste Deklination paa o , OK,
uk , ak, ik og t eller med en lang Endevokal samt Ord efter
3die Deklination, hvis næſtſidſte Stavelse er lukket, kunne kun tage
Formen -ne efter sig ; ellers bruges de i Flang. Ordene paa t
antage ogsaa her Hjælpevokalen i, hvortil -ne føjes ; dog kan -ne
ogsaa føjes lige til Endekonsonanten uden Indskydelse af Hjælpe-
vokal; Endekonsonanten (t) bortfalder da, og den foregaaende Vokal
bliver skarp.
Exempler: igdlune , kivfe eller kivfane , nulê eller nuliane arts
(fin Hustru), agssane, sinigfine, umatine eller umáne (fit Hjerte), mer-
Kutine eller merkúne , autdļaisine eller autdláine , nâlagke eller nâ-
1) De fleste Ord , som ikke ende paa a, ak eller t, altsaa Ordene paa e,
ex, ik, o, ok, uk, have her meget ofte e for it ; f . Er. nâlagauvfê
deres Riger, okausê deres Ord, sulue deres Vinger, talê deres Arme ;
men isse, time, nipe, ine altid her : issait, timait, nipait, inait. Til-
hængsordene nguак , .ssuаk og g]aluak funne her ogsaa have e,
ſkjøndt de ende paa ax ; f. Ex.: kitornángue deres smaa Børn, igdlor-
ssue deres store Huse.
Nominalsuffixer. § 10. 19
6. Til denne sidste Gruppe af Suffirer høre alle de, der ikke tidligere
ere omtalte i denne §, altsaa med Undtagelse af -e og -it alle de
objektive Suffixer i Flertallet : ka mine, -vut vore , -tit dine,
-se eders (flere), -ne fine, -tik deres ( egne) og med Undtagelſe
af -ata og -isa alle de ſubjektive Suffixer : -ma, -vta, -vit (-pit) ,
-vse, -me, -mik. Disse føjes hos Ordene af 1ste og 3die Dekli-
nation til Nævneordets sidste Vokal , hos Ordene af 2den Dekli-
anche
nation til Subjektiv- ( eller Flertals- ) Formen , efter at Kjende-
bogstavet er bortkastet. Ordene paa t indtage her den sædvanlige
Jolly Særstilling, idet de foran Suffiret indskyde Hjælpevokalen i ; ender
Ordet paa it, gaaer t over til s.
I nogle Tilfælde kunne de subjektive Enkelttals suffixer -ma,
-vit som da bliver til -pit - , -me og -mik føjes til Ordets
Endekonsonant, nemlig :
a) hos de fleste Ord efter 3die Deklination,
mek b) hos Flerstavelsesord, der ende paa k,
bi c) hos Tilhængsordene nguаk¹ ) , .ssuaк, -ínаk og .dlek,
d) hos Ordene paa t , hvilke da forholde sig ganske som ved Til-
føjelsen af -put eller -ne, idet Ordets Endekonsonant t bortfalder,
og den foregaaende Vokal bliver skarp .
Hos Ord paa ik , e og ek forekomme -sit og -sik i den syd-
grønlandske Dialekt istedenfor -tit og -tik (efterdi t mellem i og i sæd-
this weiten
vanlig gaaer over til s), og stundom hos samme Ord -vsa for -vta.
Exempler : igdluvit , igdluma , igdluvta ; kivfáka , kivfatit, kiv- cure
fase ; agssavit , agssáka , agssase ; sinigfigpit , sinigfingme , sinigfime ;
merkutima eller merkúma , merkutise ; autdlaisíka , autdlaisitik, aut-
dlaisimik ; nâlagkavit , nâlagkavse , nâlagkáka ; tatalima , tatdlivit , h
tatdlimik ; okautsitit (S. G. okautsisit ), okautsivta ; savêrkavit (men E
savêránguarpit ) , savêrkavta , savêrkama ; ássíka , ássigpit , ássivit ,
ássivse, ássimik ; Kipigpit , kipingme , kipimik ; tuperma , tupíka, tu-
pitik , tupermik , tupivse .
autKipi R - me
X
§ 11. E
For Oversigtens Skyld og til Indøvelse hidſættes nogle Exempler
paa Ord, hvor Suffixerne schematiſk ordnede heelt igjennem ere tilføjede.
Det ved hvert Ord anførte Romertal betegner den Deklination , hvor-
efter det bøjes . Ordet kamik , der har flere uregelrette Dobbeltformer,
er sat tilsidst. Stiefel
1 ) hos -nguak maa dog -ma, -me, -mik føjes til Endevokalen (a) .
2*
20 Formlære. De egentlige Nævneord.
Wande
ike (1) Saar, Vunde.
Objektiv Subjektiv
3.
Jorpine fit orpine fine orpingme orpime
.e
Objektiv Subjektiv
ſin
ernínguartik ernínguatik ernínguamik ernínguamik
deres egen- deres egne
3.
(Kingmerssue el. Kingmerssuane Kingmerssuarme kingmerssuame
Kingmerssuane ſine
Se
ſin
Kingmerssuartik Kingmerssuatik Kingmerssuarmik kingmerssuamik
deres egen - deres egne
Uden S. Kingmerssuak kingmerssuit Kingmerssûp Kingmerssuit
deres deres
3.
umiatsiane umiatsiane umiatsiame umiatsiame
fin ſine
Sumiatsiartik umiatsiatik umiatsiamik umiatsiamik
deres egen deres egne
Uden Suf. umiatsiak umiatsiait¹ ) umiatsiaup¹ ) umiatsiait¹ )
* ) Udtalen i N.G. ofte mindre klar, saafom : umiátait, umiátâ, umiátai , umiá-
tâta, umiátaisa , umiátaup.
ats ba
)
24 Formlære. De egentlige Nævneord.
Objektiv Subjektiv
fit ũmáme
umatertik ũmatitik umatimik el. ūmatimik
deres eget deres egne - ūmámik
Objektiv Subjektiv
Objektiv Subjektiv
3.
(autdlaisine el. autdlaisine autdlaisime el. autdlaisime
Jautdláine fin - ſine ― autdláime
autdlaisertik autdlaisitik autdlaisimik el. autdlaisimik
deres egen deres egne -autdláimik
Objektiv Subjektiv
Objektiv Subjektiv
deres
3. (tatdline eller tatdline¹ ) sine - tatdlime tatdlime
e
Objektiv Subjektiv
deres (flere)
3. (ámine ell. áme ámine ſine ámime ámime
e
fit
amertik ámitik (el. ámisik) ámimik ámimik
deres eget deres egne
¹) Ordet kan ogsaa gaae efter 1ste Teklination, altſaa : taline o.f. v .
Nominalsuffixer. § 11. 27
sin
alortik deres egen- atdlutik deres egne - atdlumik atdlumik
Uden Suf. alok atdlut atdlup atdlut
Objektiv Subjektiv
Person Enfelttal Flertal Enkelttal Flertal
Objektiv Subjektiv
Objektiv Subjektiv
Objektiv Subjektiv
Assik 624 Jássiga mit Billed ássíka mine Billeder ássingma¹ ) ássima
4. ássigput¹ ) vort ássivut bore ássivta ássivta
e
fássingit¹ ) dit ássitit (eller ássigpit¹ ) ássivit
2. ássisit) dine
lássigse¹ ) eders ássise eders - ássivse ássivse
Objektiv Subjektiv s
Tredie Kapitel.
Appositioner (Forholdsendelser).
§ 12.
I Stedet for Præpositioner (Forholdsord ) har det grønlandske
Sprog Appofitioner , Forholdsendelser , der hænges til et Ord for at
betegne Forhold som : fra, til, igjennem o . lign.; f. Ex. sermek Isblink,
sermimit , sermimut, sermíkut fra , til , igjennem eller over Isblinken.
Ved disse Appositioner dannes saaledes forskjellige Kasus af et Ord,
hvilke man har benævnet paa følgende Maade :
Lokalis betegner Stedet eller Tiden, hvor eller hvori ;
Ablativ Udgangspunktet , hvorfra ; Dusch
Vialis Vejen, igjennem eller, ad hvilken ; མ ངམི ན ན རིག
Terminalis — Maalet eller Grændsen , hvortil ;
Modalis ― Maaden, hvorpaa, eller Midlet, hvormed . vomit
Til at udtrykke disse Kasus eller Forhold har Sproget følgende s
Appositioner :
1
30 Formlære. De egentlige Nævneord .
Enfelttal Flertal
Lokalis -me hos, i, paa, vedei
, -ne
Ablativ -mit fra af Jash -nit
über
Vialis kut gjennem , ad, henover -tigut
Terminalis -mut til, for, imod, hen paa, hen i -nut
Modalis -mik med -nik.
§ 13.
Om Maaden, hvorpaa disse Appoſitioner tilføjes, kan som Hoved-
regel fremhæves, at de alle føjes til Nævneordets Flertalsform
efter Bortkastelse af dennes Kjendebogstav . Men hertil
maa bemærkes :
1) kut føjes i 1ste og 3die Deklination til Ordets sidste Vokal ; hos
Ordene paa t af 1ste Deklination følger det dog Hovedreglen ;
2) i de Tilfælde, hvor Suffixerne -me, -mik, -ma og -pit føjes til
Ordets Endekonsonant ( se § 10, 6 a , b¹ ) , c) , sfeer Tilføjelsen af de
Appositioner, der begynde med m og n, paa samme Maade.
3) Ordene paa t kunne tage Appoſitionerne paa m ( men ikke paa n)
til sig paa samme Maade som de med m og p begyndende Suffixer.
4) -tigut afviger fra Hovedreglen i følgende Tilfælde :
a, hos Ordene paa k efter 1ste Deklination (§ 6, 8) og de Ord
paa ak, der bøjes i Lighed hermed (se § 6, Anm. ) , føjes -tigut
til Endekonsonanten ; dog kunne disse Ord paa ak ogsaa tage
det til Endevokalen ;
b, hos Ordene paa еk af 1ste og 3die Deklination føjes ligeledes
-tigut til Endekonsonanten ;
c, endelig kan mærkes , at hvor i kommer til at staae foran , har
Nepog -tigut Tilbøjelighed til at gaae over til -sigut.
Exempler.
1) Af 1ste Deklination :
2) Af 2den Deklination :
§ 14.
Det er en Selvfølge , at disse Appoſitioner ogsaa kunne føjes til
Nævneord med Suffix. Med Undtagelse af 'kut benyttes da kun
Flertalsappositionerne : -ne, -nit, -nut, -nik. Dernæst er at mærke,
at disse føjes til de fubjektive Suffixer, dog med Undtagelſe af Suf-
fixerne for 3die Person a , at , e , it (men ikke e - Suffixerne) , hvor
Suffixets objektive Form bliver staaende foran Appofitionen . Sammen-
sløjfningen af Suffixet og Appoſitionen skeer saa i Overensstemmelse
med Sprogets almindelige Lydregler, i hvilken Henseende ſkal bemærkes :
1 ) Naar en med n (-ne, nit, -nut, -nik) begyndende Appoſition føjes til
Suffixerne at og it, bortfalder Suffixets t ; det forsvinder sporløst ved
Suffixet it, men sættes derimod ved Suffixet at som skarp Tone over
ih, /mchse
uchre dettes a f . Er, igdluat, deres Hus, igdluánut til deres Hus (men
igdluanut til hans Hus) igdluit deres Huſe, igdluinut til deres Huſe ;
kivfât deres Tjener, kivfanit fra deres Tjener, kivfait deres Tjenere,
kivfaine hos deres Tjenere ( eller hos hans Tjenere — af kivfai-) .
2) Suffixet for 2den Person Enkelttal din, dine falder bort
foran Appoſitionen , og i Stedet indſkydes g foran -kut, og ng eller r
de
foran -n ; r forekommer fun hos de Ord, der ende paa K eller a º).
Hos Ordene af 2den Deklination føjes faa ng (ogg) tilFlertals.
formen med Bortkastelse af dennes Kjendebogstav , r derimod til
Ordets sidste Vokal ; f. Ex. igdlugkut gjennem dit eller dine Huſe,
atigkut ved dit eller dine Navne , tatdligkut ved din eller dine
Arme, nâlagkagkut ved din eller dine Herrer ; igdlungne i dit
eller dine Huse, panarnik eller panangnik med dit eller dine Sværd,
kivfarne eller kivfangne hos din eller dine Tjenere , nâlagarnut
eller nâlagkangnut til din eller dine Herrer , oKausernik eller
2oKautsingnik med dit eller dine Ord.
3) Suffixet for 1ste Person Enkelttal min, mine falder lige-
ledes bort foran Appositionen , og i Stedet indskydes et v, der
ved Ordene af 2den Deklination føjes til Flertalsformen med Bort= my
kaſtelſe af dennes Kjendebogstav, ellers til Ordets Endevokal ; f. Ex. Chelson all
kivfavne hos min eller mine Tjenere, igdluvkut gjennem mit eller
mine Huſe, ativkut ved mit eller mine Navne , nâlagkavkut ved
admin eller mine Herrer, okautsivnik med mit eller mine Ord, Kái-
Knesher
navkut gjennem min eller mine Kajakker, uvinivne i mit Kjød .
4) 3 Suffixet for 1ste Person Flertal vor , pore : vta G bliver
dettes a til í foran alle Appositioner paa -n , til i foran kut,
som her antager Formen -gut. Og i Suffixet for 2den Person
Flertal - eders : vse bliver ligeledes dettes e til í foran
Appoſitionerne paa -n og til i foran kut, der faaer Formen -gut.
Expl.: kivfavtíne hos vor eller vore Tjenere, kivfavsíne hos eders
Tjener eller Tjenere, kivfavtigut ved vor eller vore Tjenere, kiv-
favsigut ved eders Tjener eller Tjenere, nâlagkavtínut til vor eller
vore Herrer , nâlagkavsínut til eders Herre eller Herrer , nâlag-
kavtigut ved vor eller vore Herrer, nâlagkavsigut ved eders Herre
eller Herrer, ativsíne i eders Navn eller Navne, ativtigut ved vort
eller vore Navne.
5) Hvor kut føjes til et Suffix, der ender paa en Vokal, gaaer det
over til gut, saasom ved a hans, me sin og de ovenfor nævnte
vta og vsa ; f. Ex. erneragut ved hans Søn , kivfâgut ved hans
Tjener, kivfamigut ved sin eller sine Tjenere (men kivfamíkut ved
deres egne Tjenere af kivfamik - ). For -agut ved hans -
bruges undertiden ogsaa -atigut. I Stedet for Suffixerne at,
e og it bruges ved kut disses subjektive Form ata og isa ; deres
ſidſte a gaaer da over til i, hvorefter kut bliver til -gut ; f. Ex.
kivfaisigut ved hans eller deres Tjenere , erneratigut ved deres
Søn, ernerisigut ved deres Sønner, arnâtigut ved deres Moder.
S.
deres mingn- mík- deres ming- mík-
(egen) (egne) orp
огріті к
К § 15.
Foruden disse 5 Appositioner haves endnu Sammenlignings-
appositionen -tut eller -sut som , ligesom. Den kan som de fore=
gaaende Appositioner føjes til Nævneord , saavel suffixlose som med
Suffix, og knyttes til disse paa ſamme Maade som Appoſitionerne paa
m og n ; -sut bruges efter i, ellers -tut ; efter Suffixet for 1ste Person
― vor, vore ― bruges ligeledes -tut (stjondt det her faaer i
Slap Yel,Flertal
foran sig) . Expl.: igdlutut som et Hus , igdluatut som hans Hus,
The inugtut som et Menneste, Káinatut som en Kajak eller som hans Kajat,
Káinavtitut som vor Kajak eller vore Kajakker, kivfatut som en Tjener,
}
mely kivfâtut som hans Tjener , kivfaisut som hans Tjenere , kivfätut som
deres Tjener , arnagtut ligesom din Moder , angutivtut ligesom min
Fader , arkatut som hans Navn. anget Mar
• Morn
§ 16.
En uregelret Dobbeltbrug af Appositionerne forekommer i enkelte
Udtryk, saaledes ved Lokalisformen uvdlume idag (fe § 13) : uvdlumi-
k mit fra idag af, uvdlumimut til den Dag idag. Lignende Forbindelſer
forekomme med Sammenligningsappofitionen f. Ex.: uvdlumisut lige-
Tag som idag, Káкamisut som paa Fjeldet , ímamisut som paa eller i
Havet. Lignende Fordobbling af Appoſitionerne finder ogsaa Sted hos
Pegeordene (se § 30 , Anm. 2) .
thehak By,Feld
Stedforholdsord. § 17. 35
Fjerde Kapitel.
Stedforholdsord .
§ 17.
Stedforholdsordene angive en Gjenſtands Sted- eller Rumfor-
hold. De ere Nævneord efter 1ste Deklination , men bruges i den
suffixløse Form kun i Terminalis reent adverbielt. Med Suffix fore- Jowoll-
komme de baade uden og med Appoſitionerne. De opføres her med den
ſuffixlose, ubrugelige Form fat forreſt , til hvilken Suffixerne føjes
efter de almindelige Regler. Følgende ere at mærke:
Suffixlost, Med 3die Person Enkelttals Suffix Den suffirløse
ubrugeligt i Lokalis Terminalis
at Under- eller atâ dens Under- | atâne under el. ámut nedad ;
Nederdeel el. Nederdeel nedenfor den
Kut, Kule Over Kulâ dens Over- Kulâne over elf. Kúmut opad ;
deel deel ovenfor den
sak, sâ Forside | sâ dens Forside | sâne foran den sangmut mod gen
(el. Veſtſide) (el. Bestside) Best (sjældent og
kun om Skyerne) ;
sujo Forende sujua dens For | sujuane paa dens sujumut fremad,
ende Kos
Forstævn Vonly forefter ;
tunuk, tuno Bag- | tunua dens Bag- tunuane bagved tunungmut ell.
ſide Lentre A side el. Østside den, paa Østky- tunumut bagud,
spec. Østgrønl. ften af Grønl. mod Øst;
kingo Bagende kingua dens ( a kinguane paa kingumut bag-
dintre fach jakkens)Bagende dens Bagende ud, tilbage;
Janch sane ved sania Rummet saniane bed
erSidRummet
en af sanimut til Even
ved dens Side Siden af den Siden, tværs ;
ake Rumme lige akia Rummet akiane lige over- akimut lige
S t
overfor ejen Ligeoverfor den for den overfor ;
ungat Rumme ungatâ Rummet ungatâne hinst- ungámut hen ved
t
Ze Le hinsides, Sidevæg- hinsides den, dets des den, paa el. Sidevæggen (af
Juhen
gen i et Hus el. Telt (Husets) Sidevæg ved Sidevæggen│|_Huset) ;
iluk, ilo Indre ilua dens Indre iluane i den el. ilungmut indad, wand
el. Inderside inden i den (ved inddreiende
Bevægelse:) til-
venstre ;
silat Rummet silatâ Rummet silatâne udenfor silámut udad,
udenfor udenfor den el. den (tæt uden- (ved en omdrei-
aahore dens udadvendte for) ende Bevægelse :)
Side tilhøjre ;
3*
36 Formlære. Nævneordene.
ilumigut gjennem sit Indre, iluane inden i den ; igdlup silatâne uden-
imak
for Huset, silativtíne udenfor os ; nunap kâ Jordens Overflade, ímap
Cee ficar
Wass Kâ Vandskorpen , Kákap
Káкар Kânе paa Toppen af Fjeldet , ilissiviup Kâne
sprejel ovenpaa Hylden , Kâtigut eller Kâgut hen over den , uden over den; 5.13.
aváput Rummet , Søen udenfor os , saa langt Øjet rækker , avativsíne
udenfor Eder, avatâgut uden om den, ánorâma avatâ Rantningen paa räk
min Kjole eller Anorak ; kiterput Rummet, Søen veſten for os, kitāne silented
veſten for dem ; kangerput Egnen ved os ind ad Landet til , øſten for
os, kangianit fra dens Indlandsside af, kangiane often for den ; ku-
jaterput Landet eller Egnen sønden for os , kujatâgut sønden om den,
kujativsíne ſønden for Eder ; avangnarput Egnen norden for os, avang-
navtíne norden for os. wonders bates ade
Anm. I Stedet for sujo og kingo bruges om Rumbetegnelſer
ofhaver
(udenfor disse Ords særlige Betydning) Biformerne sujunek og ki-
ngunеk, begge efter 3die Deklination. Expl.: sujunivkut forbi foran
mig , sujornanut hen foran ham , sujunivsíne foran Eder, sujunerput Karseil
Rummet foran os ; kingunivtínit bagfra os , kingornanut hen bagved
den, kingornagut bag om ham eller det, kingunerput Rummet bag os.
sujorna har den specielle Betydning : ifjor , kingorna eller kingor- y
Febr
nagut og kingornatigut : derefter , derpaa.Javas
§ 18.
Til denne Ordklasse maa endvidere henregnes : agssok Vindside,
Luvside, uden Suffix kun i Terminalis : agssumut mod Vinden ; med
Suffix : agssua dens Vindſide, agssuanit fra Vindſiden.
orkok Læside, uden Suffix kun i Terminalis : orkumut el. orkúmut¹)
mod Læ, for Vinden ; med Suffix : orkua dens Læſide, orkuanit fra Læ af.
tunge Retning, kun med Suffix : tungâ dens Retning eller Side ;
som oftest med Appofition : iluliarssûp tungânut hen i Retning af det
ſtore Isfjeld, orkuata tungâne paa Læſiden, tungivtínut i Retning af os.
ilorfax egentlig den rette Side , bruges kun i Terminalis : ilor-
dek farmut tilhøjre (for Kajakken)
-i N.-G. kun med Suffix : ilorfânut
eller ilorrânut — og sammen med det forrige : ilorfâta tungânit fra
højre Side (af Kajakken).
inardluk egentlig den ubekvemme Side , bruges som ilorfax fun i
Terminalis : inardlungmut tilvenstre (for Kajakken) og med tunge :
inardluata tungâne paa venstre Side ( af Kajakken) .
Sonnen sarkak Solsiden og alángok Skyggesiden bruges saavel med som
huden Suffix. De ere begge meget almindelige Stednavne. Expl.:
sarkame paa Solsiden , alángormit fra Skyggesiden , sarkavtínit fra
Femte Kapitel.
Talord.
$ 19.
Grønlænderne tælle med et Femtals - Syſtem, anlagt efter et Men-
nestes Fingre og Tæer ; de tælle de 5 Fingre paa den ene Haand, faa
de 5 Fingre paa den anden Haand , dernæst de 5 Tæer paa den ene
Fod og faa de 5 Tæer paa den anden. Dermed naae de altsaa til 20,
som de falde et Menneske talt til Ende" (inuk nâvdlugo) , og der
fortsættes med det andet Menneske, det tredie Menneske o. s. fr. Der-
ved falde Talordene i 2 Grupper : de egentlige Talord fra 1 til 5
(ſamt 10) og Delingstalordene , som angive, paa hvilket Lem eller
med hvilken Femmer man tæller. De egentlige Talord ere da :
atausеk 1 , mardluk 2 (egentlig Totalsform af mardlox), pingasut 3,
sisamat 4, tatdlimat 5, kulit 10 (egentlig Flertalsformer af pingasok,
sisamak, tatdlimak, Kule). Delingstalordene ere: arfinek paa den
anden Haand, arkanek (i Discobugten isigkanek) paa den ene Fod, ar-
fersanek paa den anden Fod ; for 6, 11 , 16 staae disse Delingstalord
alene , men bruges i den her opførte Form fun , naar man ligefrem
tæller ; ellers — naar Talordet ſtaaer adjektivisk betegnende Tallet paa noget
tage de til sig Tilhængsordet -lik (begavet med) i Flertal : arfinig-
123456
atausek ..
mardluk ..
pingasut
sisamat •
tatdlimat ..
arfinek, arfinigdlit
arfinek-mardluk .. 7
arfinek-pingasut . 8
arfinek-sisamat eller kulailuat . • 9
Kulit (eller arfinek-tatdlimat) ... 10
arkanek, arkanigdlit (eller isigkanek, isigkanigdlit) ·· 11
.
arkanek-mardluk (eller isigkanek-mardluk) . 12
arkanek-pingasut (eller isigkanek- pingasut) 13
arkanek-sisamat ( eller isigkanek- sisamat) . 14
arkanek-tatdlimat (eller isigkanek-tatdlimat) 15
arfersanek, arfersanigdlit . 16
arfersanek-mardluk · 17
arfersanek-pingasut 18
arfersanek-sisamat 19
inuk nâvdlugo eller arfersanek-tatdlimat . 20.
Anm. 1. I den sydligste Deel af Landet forekommer igdluane
for arfinek paa den anden Haand, f. Ex.: igdluane-pingasut 8. Lige=
faa bruges der isigkane paa den ene Fod for arkanеK , f. Ex.: isig-
kane-pingasut 13. Det er dette isigkane, man i N.-G. har gjort
til isigkanek. Som Provindſialismer , der nu ere ved heelt at for-
ſvinde , kunne nævnes Kulit-iluat (udtal : kuliniluat) for Kulailuat 9,
og ungnisut 20.
Anm. 2. I livlig Tale sættes ofte til Tallene 2-5 Tilhængs-
ordet .ssuak ſtor : mardlorssuit , pingasorssuit , sisamarssuit , tatdli-
marssuit ,,hele" 2, 3, 4, 5. Paa samme Maade høres ogsaa Tilhængs-
ordet nguak lille tilføjet : mardlúnguit, sisamánguit o. f. v. ( om ſmaa
Gjenstande, man nævner Tallet paa) .
40 Formlære. Nævneordene.
§ 20.
Talordene bøjes som andre Nævneord , atausek efter 2den Dekli-
nation, mardluk en Totalsform og pingasut, sisamat, tatdlimat, kulit
Flertalsformer efter 1ste Deklination ; Delingstalordene arfinek, aгка-
nek (isigkanek) og arfersanek gaae efter 3die Deklination. atausеx
har Subjektivsformen atautsip og Flertallet atautsit , hvilken ſidſte
Form bruges deels for at betegne en Samling af flere deels ved Fler-
talsord f. Ex. atuagkat atautsit 1 Bog , umiarssuit atautsit 1 Stib.
Af de andre egentlige Talord haves følgende Flertalsformer : mardluit
eller mardluvît , pingasuit eller pingasuvît , sisamait eller sisamavît,
tatdlimait eller tatdlimavît for at betegne 2, 3, 4, 5 Hobe eller Flokke.
§ 21.
Ordenstallene dannes ved Tilføjelse af Suffixet at deres (til
Tallenes Enkelttalsform) fra 3 af ; den første hedder sujugdlek (eller
sujugdliat " deres første"), den anden áipâ (áipak Ledsager med Suffix,
egentlig den førstes Ledsager eller den førstes anden), den tredie pinga-
juat (egentlig deres Nr. 3 ) og faa fremdeles : sisamât, tatdlimât, ar-
fernat ( udtales i N.-G. arferngat) , arfinek-áipât , arfinek -pingajuat,
arfinex-sisamât eller Kulailuât , Kulingat¹ ) (eller arfinek-tatdlimât),
arkarnat (i N.-G. arkarngat eller isigkarngat) , arkanex -áipât (eller
isigkanek-áipât) o . f. v. arfersarnat (N.-G. arfersarngat) den 16de,
arfersanek-pingajuat den 18de , arfersanek-tatdlimât den 20de. su-
jugdlex har i Subjektiv sujugdliup , Flertal sujugdlît de første ; de
øvrige Ordenstal kunne selvfølgelig , hvor det fordres , tage Suffixet til
ſig i den subjektive Form : áipâta , pingajuata , sisamâta , arfernata,
arfinex-pingajuata o . f. v. Appoſitionerne føjes til dem paa sædvanlig
Maade , f. Ex.: sujugdliánit kulingánut fra den første til den tiende
(af dem) ; Januârip uvdluisa arfinek-áipane den 7de Januar.
§ 22.
De hidtil omtalte Talord gaae kun til 20, inuk nâvdlugo et Men-
neste talt til Ende. Vil man nu gaae videre, fortsættes paa samme
Maade med det andet Menneske ; for at at udtrykke det andet , tredie,
fjerde , femte Menneske bruges en forlænget Form af Ordenstallet , idet
Tilhængsordet -gssak (med Suffix for 3die Perſon Enkeltt. i Lokalis)
føjes til dette ; Expl.:
inûp áipagssâne Kulit paa det andet Menneske 10 ( + 20 paa
det første) H 30 ;
mindre Tal efter Tierne , maae disse tilføjes i Infinitiv, f. Ex.: sisa-
manik kuliliúput tatdlimauvdlutigdlo de ere 45 .
Om Talordenes andre Forbindelser med Tilhængsord for at ud-
trykke : saa mange Gange, faa mange ad Gangen, har faaet saa mange,
maa henvises til Ordbogen, jvf. ogsaa § 69 -riarpoк og -rârpoк.
Sjette Kapitel.
Pronominer (Stedord).
§ 23.
Det grønlandske Sprog har kun faa Pronominer : 2 personlige
for 1ste og 2den Person : jeg og du , 2 spørgende : hvem og hvad,
ſamt nogle uegentlige Pronominer , der i Betydningen fjerne sig
noget fra, hvad i Almindelighed forstaaes ved Pronomen , men dog
rettest henføres under denne Ordklasse. De manglende Pronominer,
navnlig 3die Perſons personlige Pronomen (han, hun, den, det) og de
demonstrative (paapegende) Pronominer (denne, hin) erstattes af Pege-
ordene (syvende Kapitel) . Relative (tilbagevisende) Pronominer (som,
hvilken) mangler Sproget ganske . Pronominerne bøjes som de andre
Nævneord i Tal og med Appositioner ; nogle af dem have ogsaa særlige
Former for Objektiv og Subjektiv.
§ 24.
De personlige Pronominer ere : uvanga jeg, ivdlit du ; de have
ſamme Form i Objektiv og Subjektiv ; uvanga fan altsaa efter Om-
stændighederne ogsaa betyde : mig , min , mine ; ivdlit : dig , din , dine ;
i Flertallet hedde de : uvagut vi, os, vor, vore ; ilivse I, Eder, eders.
Fuldstændig med Appoſitionerne bøjes de saaledes :
Enkelttal Flertal
Awl-1: Objektiv
uvanga jeg, mig, min, mine uvagut vi, os, vor, vore
Vatis Subjektiv
Lokalis uvavne hos mig uvavtíne hos 08
Ablativ uvavnit af eller fra mig uvavtínit af eller fra os
Vialis uvavkut ved mig uvavtigut ved og
Terminalis uvavnut til mig uvavtínut til os
Modalis uvavnik med ell. om mig uvavtínik med ell. om os
Sammen-
ligningsap-
positionen uvavtut ligesom jeg el. mig uvavtitut ligesom vi el. os
Pronominer. § 25. 43
Enfelttal Flertal
2. Objektiv
Subjektiv ivdlit du, dig, din, dine ilivse 3, Eder, eders
§ 25.
De spørgende Pronomiuer ere : kina hvem, suna hvad. De
bøjes paa følgende Maade :
Enfelttal Flertal
Mov 1. Objektiv kina hvo, hvem kikut hvilke (Personer)
Dа
Д a Subjektiv kia hvo, hvis kíkut hvilke, hvilkes
Lokalis kime hos hvem kíkúne hos hvilke
Ablativ kimit af eller fra hvem kíkúnit af eller fra hvilke
Vialis mangler mangler
Terminalis kimut til hvem kíkúnut til hvilke
Modalis kimik med el. om hvem kíkúnik med el. om hvilke
§ 26.
eller i Eder alle, tamavsínut til Eder alle, tamavsínit af eller fra Eder alle,
tamavsínik med el. om Eder alle ; tamane hos eller i alle, tamanit fra alle,
hell
tamanut til alle, tamanik med el. om alle, tamatigut ( adverbielt) : overált.
3) til ilũngak kunne ogsaa Appoſitionerne føjes, f. Ex.: ilũngar-
mut til det hele, ilũngarmit fra det hele, ilũngavnut til mig heel, ilũ-
ngavtínut til os heelt ; men til dette Ord ere Appoſitioner sjældne.
Som jævnligt forekommende Totalsformer af disse Ord kunne
nævnes : kisivnuk vi to alene, kisivtik 3 to alene, tamavnuk vi begge,
4029
tamavtik I begge, tamangnik dem begge ( Akkusativ), tamagingne paa
begge Sider, hist og her , tamagingnit fra begge Sider , tamagingnut
til begge Sider; de tre sidste bruges i Sydgrønland ofte med Flertals .
Hand
betydning : alle vegne , alle vegne fra , alle vegne hen .
Til de uegentlige Pronominer høre fremdeles :
4) nangminek ſelv, han, hun, den, det selv ; det bøjes ikke : uva-
nga nangminek jeg selv , ilivse nangminek 3 selv , nangminek king-
míka mine egne Hunde , nangminek iluarissavsínik efter eders eget
Tykke. Undtagelsesvis forekommer det med Suffix og Appoſition, f. Ex.:
nangminivtínit af eller fra os selv, nangminermigut ved sig selv . mikedwith
5) ingme selv , sig selv. Modsat det forrige bruges det kun med
Appoſitioner, faaledes ingmine hos eller i sig felp (han), Flertal : ing- m
mingne hos eller i sig selv ( de) , ingminik med sig selv , ingminit af Sillsh
sig selv, ingminut til sig selv, Flertal : ingmingnik, ingmingnit, ing-
mingnut, samt ingmíkut (baade Enkelttal og Flertal ) for eller ved sig
selv, ingmisut (baade Enkelttal og Flertal) som sig selv. For 1ste og
2den Person bruges det med Suffix + Apposition : ingmivne hos eller
i mig selv , ingmivtíne hos eller i os selv , ingmivnit fra mig selv,
ingmivtínit fra os selv , ingmivnut til mig selv , ingmivtínut til os
ſelv, ingmivnik med ell. om mig selv, ingmivtínik med ell. om os selv ;
i 2den Person kun Flertalsformerne : ingmivsíne i eller hos Eder selv,
ingmivsínit fra Eder ſelv, ingmivsínut til Eder ſelv, ingmivsínik med ell.
bm Eder selv. tamarmik ingmíkut betyder : hver især af dem, tamavtaly an
ingmíkut : hver især af os, tamavse ingmíkut hver især af Eder.
Miles
6) nalingínak enhver, hvilkensomhelst eller hvadsomhelst, i Flertal :
bal Slags , bøjes efter 1ste Deklination : nalingínaup , nalingínait. 3
Enkelttal vil det vanskeligt forekomme med Appoſition undtagen i Vialis :
alle
Jurnalingínákut ad enhver Vej, derimod i Flertal : nalingínarnik , nali-
ngínarne, nalingínarnit, nalingínarnut : med, i eller hos, fra, til alle
og enhver. Sjældent tager det Suffix til sig og næppe uden i 1ste og
2den Person. Flertal : nalingínavta enhver eller hvoſomhelst af os, ever
nalingínavse hvoſomhelst af Eder.
7) katíngarmik og átarmik : de i Forening , bruges ligesom ta-
Ja Verthimegu
ingan y
46 Formlære. Nævneordene.
Syvende Kapitel.
Demonstrativer (Pegeord) .
§ 27.
Pegeordene vise hen paa Stedet eller Retningen , hvor det, hvor-
om Talen er, findes. De falde i to Underklasser , idet de deels kunne
staae som Adverbier ( Pegebiord ) deels ſom Pronominer ( Pegestedord) .
Til Grund for disse ligge en fælles Stamme , de saakaldte Pege=
rødder , hvilke ere følgende :
ma her (hvor jeg er),
táss der (hvor du er ),
uv der (hvor man peger),
ik der hist (i nordlig Retning),
kig der hift (i ſydlig Retning), rekla
av nord, egentlig den højre Side naar man staaer vendt
l, Kav ſyd, egentlig den venstre Side } mod Søen,
pav Landsiden, øst, over den Talende,
sam Søſiden, vest, nedenfor den Talende,
pik her ovenfor, her østen for,
kan her nedenfor, her vesten for,
Kam 1 ) inde (naar den Talende er ude) 2) ude (naar den Talende
er inde).
Foran alle disse med Undtagelse af táss kan sættes Præfixet ta,
der giver dem en relativ (tilbagevisende) Betydning , idet derved viſes
hen paa den eller det , der umiddelbart forud er omtalt , eller haves i
Erindring af den Tiltalte. Forøvrigt maa mærkes , at disse Pege=
rødder aldrig forekomme i den her opførte primitive Form ; nogle af
dem kunne ved Tilføjelse af a (og stundom en Konsonantfordobling)
En mere udstrakt Brng end alle disse har tássa ; det bruges deels
som kopulatio Partikel (se § 47 ) : det er ; deels udraabsvis :
der er den ! eller det er den ! eller saa ! stop ! det er nok eller saa , lad
gaae ! deels spørgende : er den der ? eller er det den ? eller er det nok
eller er du flar ? tauva (af Pegeroden uv og det tilbagevisende ta)
bruges ikke udraabsvis , men som Partikel : da , faa , derpaa.
§ 28.
Kavane i Syd Kavánga fyd fra Kavûna fyd om Kavunga syd paa
el. syd igjennem | el. mod Syd
pavane i Øst el. pavánga øſter fra pavûna øſter om pavunga øster paa
deroppe el. deroppe fra el.derop igjennem el. didop
samane i Vest el. samánga vester samûna vester om samunga vester
dernede fra el. dernede fra el.derned igjennem paa el. der ned
pikane heroppe el. pikánga heroppe | pikûna herop om | pikunga didop el.
her i Øst fra el. efter fra el. øster igjennem øster hen
kanane hist nede kanánga hernede kanûna herned kanunga herned
el. her vesten for fra el. vester fra igjennem eller el. vester hen
vester om
Kamane derinde Kamánga derinde kamûna derind Kamunga derind
eller derude fra el. derude fra igjennem eller el. derud
derud igjennem
Betydningen af disse Ord maa heelt igjennem føres tilbage til den
ved Pegerødderne givne, saaledes mâne her (hvor jeg er), tássunga der-
hen (hvor du er) , uvgûna der igjennem (hvor jeg peger) , ikunga hist
hen (i nordlig Retning) . pavane og pikane især med Præfixet ta :
tagpavane , tagpikane , tagpavunga bruges blandt andet specielt om
Himlen : „hisset“, „ didop “ .
Det tilbagevisende ta kan ikke føjes til de af táss og uv dannede
Aake
Pegebiord. Til alle de andre sættes det for at give dem den ovenfor
paaviste relative Betydning : tamâne, taikane, tákigane, tâvane, tar-
Kavane, tagpavane, tasamane, tagpikane, takánane, tarkamane ; og
paa samme Maade i de andre Kaſus : tamanga , tákigunga , tâvûna,
tarkavánga, tasamûna o. f. v.
offer
Anm. Affiret .ssuak føjes jævnlig til dem af Pegebiordene , der
betegne en Retning efter Verdenshjørnerne, f. Ex.: samungarssuak langte
vester ud , Kavûnarssuak langt sønden om , pavanerssuak langt omme i dok
Øst (dybt inde i Landet eller i Europa eller Asien) jvf. § 59, Anm.
§ 29.
Af Pegerødderne dannes fremdeles Pegestedordene , der betegne
en Person eller Gjenstand paa det Sted eller i den Retning , som er
antydet ved Ordets Rod , f. Ex.: pavna (af pav) han deroppe , kavkolon
(af Kav) de i Syd . Af táss dannes ikke noget Stedord , derimod af
alle de andre. Disse Pegestedord have en fuldere Bøjning, som Nævne-
ordene en dobbelt Form i Enkelttal, Objektiv og Subjektiv, samt ogsaa
en dobbelt Form i Flertal , hvilken efter dens Anvendelſe maa betegnes
som Nominativ og Akkusativ (jvf. § 78, Anm. ) . Totalsform af disse
Begestedordene. § 29. 49
d
wdubbe
Ord forekommer aldrig . Enkelttallets Objektiv dannés ved at føje na
til Pegeroden (ſtundom med Betoning eller Sløjfning , af Vellyds
Hensyn) ; paa samme Maade dannes Subjektiv ved at føje ssuma til
Begeroden , og Flertallets Nominativ og Akkuſativ ved at føje kua og
nelsen
ko til denne . Lidk uregelret er Subjektivdan ved Pegerødderne
ma og kan (matuma og katuma ) ſamt ved uv, hvor ogsaa den objek-
tive Form afviger fra Hovedreglen , idet Stammens v bortfalder (una for
ng
uvna ) ; hertil haves Subjektiven ûma, en Sammentrækni af ussuma,
hvilken sidste Form Ordet faaer, naar Præfiret ta sættes til . Dette ta
kan ligesom ved Pegebiordene overalt sættes foran med samme Virkning
som der. Af Pegeroden ik haves en dobbelt Form : ínga og ivna .
He re ft er blive de af Pegerødderne dannede Stedord følgende :
§ 30.
Ligesom Begebiordene tage ogsaa Pegestedordene Appositioner til
sig. De have de samme 5 Kaſus ſom Nævneordene, ogsaa Modalis.
Appositionerne ere :
Enkelttal Flertal
Lokalis ane nane
Ablativ ánga nánga
Bialis ûna natigut ( eller nûna). …..Kut sinhriil
Terminalis únga núnga
Modalis ínga nínga
ûmúnga ukunúnga
ham el. hende
táussumúnga } til táukunúnga
Terminalis
matumúnga til den el. det mákunúnga
ivssumúnga til hin ivkunúnga
Ottende Kapitel.
Verber (Udsagnsord).
§ 31.
Denne Ordklasse er den talrigste og mest benyttede i det grønlandske
Sprog; i mangfoldige Tilfælde , hvor vi paa Danskt give Tanken ved
et Subſtantiv styret af en Præpoſition eller ved et adverbielt Udtryk,
kræves det her udtrykt i Verbalform (jvf. § 83). Sproget faaer gjen
nem denne Ordklasſe ſin ſtore Smidighed, Evnen til ofte med et eneſte
Ord at stille en Tanke klart og simpelt frem. Der findes derfor ogsaa
1) Ved Tilføjelsen af nit finder her tillige ofte nogen Uregelrethed Sted,
idet enten r indskydes foran , eller Endevokalen i ánga forlænges ;
f. Ex.: samángarnit eller samángânit veſter fra , mákunángarnit
eller mákunángânit fremfor disse.
4*
52 Formlære . Udsagnsordene .
§ 32.
Ligesom Substantiverne have Verberne 3 Tal : Enkelttal, Total og
Flertal. Totallets Anvendelse er imidlertid ogsaa her sjælden og af
saa ringe Betydning, at det i Almindelighed kan lades ude af Betragt-
Stamme, Hovedkjendelyd og Bikjendelyd. § 32 . 53
§ 33.
Forinden Verbernes Bøjning gjennemgaaes i det enkelte , staaer
endnu tilbage at oplyse , hvorledes de forskjellige Modusformer dannes.
I den foregaaende § er udviklet , hvorledes der gives tre forskjellige
Grundpiller eller Udgangspunkter for Bøjningen , nemlig : Stammen,
Hovedkjendelyden og Bikjendelyden. Til den første af disse , Verbets
Stamme, føjes Personendelserne (uden og med Suffix) i Optativ ,
Infinitiv og Nominalparticipium ; til Hovedkjendelyden komme
disse Endelser i Indikativ og Interrogativ (de selvstændige Modus),
og til Bikjendelyden føjes de i Konjunktiv , Subjunktiv og
54 Formlære. Udsagnsordene.
-рок, -ра -p
IV. -VOK, -Vâ a el. e el. o g
V. -gaoк, -gâ ig
De fem Konjugationer. § 34. 55
§ 34.
¹) Den suffirløse Form har ogsaa ofte passiv Betydning , saaledes ator-
pok bruges eller er i Brug.
) En schematist Oversigt over Verbalformerne findes nedenfor S. 80 og fl..
suffixløse
)D
a en
(uden
Objekt
reflexivt
eller
.Form
I II III IV V
56
Indikativ
t(
Hovedkjendel
.)il yden
Person Enfelttal
1.
jeg atorpunga nâlagpunga tikípunga asavunga pigaunga
du
2. atorputit nalagputit tikíputit asavutit pigautit
Ha
3. n atorpok nâlagpok tikípok asavok pigaok
Flertal
vi
1. atorpugut nâlagpugut tikípugut asavugut pigaugut
2.
3 atorpuse nâlagpuse tikípuse asavuse pigause
de
3. atorput nâlagput tikíput )
asáput pigaut
Hovedkjendelyden
(til
).Interrogativ
Enkelttal
Formlære.
ல்ஸ்
Flertal
.2 atorpise nâlagpise tikípise asavise pigaise
.3 atorpat nâlagpat tikípat asápat
¹) pigât
ல்ஸ்
).Stammen
t(il
Optativ
Udsagnsordene.
Enkelttal
.
1 atordlanga nâlagdlanga tikitdlanga asalanga pigilanga
.2 atorit nâlagit ttikigit
. ikítit
el asagit .pigît
el
pigigit
.
3 atordle nâlagdle tikitdle asale pigile
Haim
Flertal
.1 atordlata nâlagdlata tikitdlata asalata pigilata
.
2 atoritse nâlagitse tikigitse asagitse pigigitse
.
3 atordlit nalagdlit tikitdlit asalit pigilit
Laim
asavut
.,a
for
dgaaer
v
p savat
asáput
sápat
til
over
er
hKonjugation
Ierfor
3
¹) V
;iI
til
( il II
Hovedkjendelyden
Stammen
IV
tIInfinitiv
).,V
Entelttal
.
1 atordlunga nâlagdlunga tikitdlunga asavdlunga pigalunga
.2 atordlutit nâlagdlutit tikitdlutit asavdlutit pigalutit
.
3 atordlune nâlagdlune tikitdlune asavdlune pigalune
Haim
Flertal
.
1 atordluta nâlagdluta tikitdluta asavdluta pigaluta
.
2 atordluse nâlagdluse tikitdluse asavdluse pigaluse
.
2 atordlutik nâlagdlutik tikitdlutik asavdlutik pigalutik
12G
Konjunktiv
Bikjendelyden
).(til
Enkelttal
.
1 atorama nâlagkama tikíkama asagama pigigama
.
2 atoravit nâlagkavit tikíkavit asagavit pigigavit
a atormat nâlangmat tikingmat asangmat pigingmat
.
3
atorame nâlagkame tikíkame asagame pigigame
mici si
Flertal
.
1 atoravta nâlagkavta tikíkavta asagavta pigigavta
.2 atoravse nâlagkavse tikíkavse asagavse pigigavse
Hai
atormata
a nâlangmata tikingmata asangmata pigingmata
.
3
De fem Konjugationer.
.
1 atoruma nâlagkuma tikíkuma asaguma pigiguma
.2 atoruvit nâlagkuvit tikíkuvit asaguvit pigiguvit
aatorpat nalagpat tikigpat asagpat pigigpat
.
3 tikíkune
eatorune nâlagkune
Hai a
asagune pigigune
Flertal
.
1 atoruvta nalagkuvta tikíkuvta asaguvta pigiguvta
.2 atoruvse nâlagkuvse tikíkuvse asaguvse pigiguvse
aatorpata nâlagpata tikigpata asagpata pigigpata
.
3
57
Fici a
e
?
he
the
harbilding
analy
with
:1
Objekt
reflexivt
eller
(u
Form
).suffixlose
)Dden
a en 58
I II III IV V
Stammen
Nominalparticipinm
).(til
Person Enfelttal
atortunga
1. nâlagtunga tikitsunga asassunga pigissunga
atortutit
2. nalagtutit tikitsutit asassutit pigissutit
.
3 atortok nâlagtok tikitsok asassok pigissok
123
Flertal
.
1 atortugut nâlagtugut tikitsugut asassugut pigissugut Formlære
.
2 atortuse nâlagtuse tikitsuse asassuse pigissuse
.
3 atortut nâlagtut tikitsut asassut pigissut
12im
(jvf
Participium
5
).§
Det 4
passive
det
og
aktive .
aktivt Udsagnsorden
mangler Suf
nâlagte
med
fun mangler asasse
:
Suffix
med
fun Suffix
med
fun
pigisse
som
fix
:nâlagtâ
den asassia
som
den
elsker pigissia
den
ejer
som
adlyder
ham Ven
h
, ans
ham ,dens
det
Ejer
passivt
atugak nâlagak tikisak asassak pigissak
.
Skyld
Fuldstændigheds
mange
for
her
de
afSuffix
oftest
med ille
bruges
Verberne
,vhele
Anm
idDa
.1op-
.et
forekomme
ikke
aldeles
.eller
Vjældent
navnlig
og
IV
af
førte
fFormer
f
det
til
o
k
K
III
P
i2
:O
Anm g
Endebogstav
Stammens
bliver
erson
ptativ
mperativ
.2.orandret
3
Stammens
vaklende
Eer
ifor
;atokit
),g det
nkelttal
Sprogbrugen
,n II
âlakit
âlagit
otorit
g
(bløde
r
Iatilsvarende
Ende-
Stammens
g
etfter
indskydes
til
e;iI
omsættes
andre
bliver
'
,og
da
beholdes
nogle
a
t ffV
Endebogstav
Personendelsen
smed
g
m ammentrækkes
Endebogstav
e
Stammens
eller
iligeledes
enten
a
;iV aa
sagit
bogstav
: ndskydes
beholdes
pd
Fitg
det
maa igigitse
.:altid
erimod
indskudte
pigît
eller
igigit
);itil
(lertallet
ît
Mbjekt
b
(O
Enkeltkal
Person
1ste
for
Suffix
).:m ig
ed
I II III IV V
Indikat
Hovedk
t(.)il iv
jl
Person Enkelttal
.2 atorparma nâlagparma tikíparma asavarma pigârma
.
3 atorpânga nâlagpânga tikípânga asavânga pigânga
Flertal
.2 atorpavsinga nâlagpavsinga tikípavsinga asavavsinga pigâvsinga
.
3 atorpånga nâlagpanga tikípanga asavanga piganga
ai mi
(til
.)Interrogativ
Hovedkil
Enkelttal
.
2 atorpinga nâlagpinga tikípinga asavinga pigainga
.3 atorpânga nâlagpânga tikípânga asavânga pigânga
ai mi
Flertal
.2 atorpisinga nâlagpisinga tikípisinga asavisinga pigaisinga
.
3 atorpanga nâlagpanga tikípǎnga asavanga piganga
ai mi
Optativ
).(til
Stammen
De fem Konjugationer. § 34.
Enkelttal
atúnga
2. nâlánga tikínga asánga pigínga
.
3 atordlinga nâlagdlinga tikitdlinga asalinga pigilinga
aim
Flertal
.2 atorsinga nâlagsinga tikísinga asasinga pigisinga
.
3 atordlínga nâlagdlínga tikitdlínga asalínga pigilínga
ai ai
Hovedkjl
Infinitiv
).,V
I( il
iI
Stammen
ttil
III
V
atordlunga nâlagdlunga tikitdlunga asavdlunga pigalunga
59
74
O
).:m ig
Enkelttal
Person
1ste
for
(Suffix
)Mbjekt
b ed
I II III IV V
60
Bikjl
tKonjunktiv
.)(il
Person Enkelttal
.
2 atorangma nâlagkangma tikíkangma asagangma pigigangma
ஜல்
Įtormanga
a nâlangmanga tikingmanga asangmanga pigingmanga
.
3 eatoraminga nâlagkaminga tikíkaminga asagaminga pigigaminga
ஸ்
Flertal
.
2 atoravsinga nâlagkavsinga tikíkavsinga asagavsinga pigigavsinga
atormánga nâlangmánga tikingmánga asangmánga pigingmánga
.
3 nâlagkamínga tikíkamínga asagamínga pigigamínga
eatoramínga
Subjunktiv
.)(til
Bikjl
Enkelttal
.
2 atorungma nâlagkungma tikíkungma asagungma pigigungma
Formlare.
ai as
Udsagnsordene.
.)(til
Bikjl
Verbalparticipium
Enfelttal
.2 atoringma nâlagkingma tikíkingma asagingma pigigingma
.
3 atorânga nâlagkânga tikíkânga asagânga pigigânga
Flertal
ai ai
.2 atorivsinga nâlagkivsinga tikíkivsinga asagivsinga pigigivsinga
.
3 atorānga nâlagkänga tikíkanga asaganga pigiganga
ai ai
T
rA erminalis
tilføjet
Objektet
med
Betydning
lmindelighed
iibruges
Form
suffixlose
Den
. .eflexiv
1Anm
favnes
selv
;mig
delsker
ijeg
asavunga
usig
han
asavok
,..E
8
§
)f
jvf
M
e(ll erfor
vavnut
ngminut
x
7
odalis
Pb .3
Formalle
for
Tal
samme
ihar
Suffix
med
Person
.Ifor
ikke1ste
Former
manglende
de
heller ersoner
egge
nfinitiv
t
,k
K
Endebogstav
.Stammens
IbEO
Pers
nga
Imperativend
Foran
i)(2. Iortkastes
Anm nkelttal
ptat
.II elsen
Person
)M
c
2den
for
Suffix
(Oig
:d ed
Enkelttal
bjekt
II II III IV V
Indikativ
Berson Enkelttal
atorpavkit
1. nâlagpavkit tikípavkit asavavkit pigâvkit
.
3 atorpâtit nâlagpatit tikípâtit asavâtit pigâtit
Flertal
.1 atorpavtigit nâlagpavtigit tikípavtigit asavavtigit pigâvtigit
.
3 atorpatit nalagpatit tikípatit asavătit pigătit
ici
Interrogativ
Enkelttal
.
3 atorpâtit nâlagpatit tikípâtit asavatit pigâtit
Flertal
.
3 atorpatit nâlagpatit tikípãtit asavătit pigătit
Infinitiv
atordlutit nâlagdlutit tikitdlutit asavdlutit pigalutit
De fem Konjngationer . § 34.
Optativ
Entelttal
.1 atordlavkit nâlagdlavkit tikitdlavkit asalavkit pigilavkit
.
3 atordlisit nâlagdlisit tikitdlisit asalisit pigilisit
Flertal
.1 atordlavtigit nâlagdlavtigit tikitdlavtigit asalavtigit pigilavtigit
.
3 atordlítit
lisit
og lisit
og
nâlagdlítit tikitdlítit
og
lisit lisit
og
asalítit lisit
og
pigilítit
61
Enkelttal
(O
).:d
M bjekt
Perſon
2den
for
Suffir
ciged
I II III IV V
62
Konjunktiv
Berson Enfelttal
.
1 atoravkit nalagkavkit tikíkavkit asagavkit pigigavkit
atormatit nalangmatit tikingmatit asangmatit pigingmatit
.
3 {
atoramisit nâlagkamisit tikíkamisit asagamisit pigigamisit
Flertal
.
1 atoravtigit nâlagkavtigit tikíkavtigit ]
asagav tigit pigigavtigit
atormátit nâlangmátit tikingmátit asangmátit pigingmátit
.
3 {
e atoramítit
misit
og nâlagkamítit
asagamítit
tikíkamítit
misit
og misit
og
pigigamítit
-i cri
.Subjunktiv
Enkelttal
.
1 atoruvkit nâlagkuvkit tikíkuvkit asaguvkit pigiguvkit
Formlære.
Verbalparticipium
.
Enkelttal
.1 atorivkit nâlagkivkit tikíkivkit asagivkit pigigivkit
.
3 atorâtit nâlagkatit tikíkâtit asagâtit pigigâtit
Fici
Flertal
.
1 atorivtigit nâlagkivtigit tikíkivtigit asagivtigit pigigivtigit
.
3 atoratit nâlagkatit tikíkãtit asagãtit .
pigigătit
Anm
,j1.fv
Perſon
Suffix
Persons
1ste
ved
ligesom
her
bortfalder
Person
2den
.h
be-
er
ovenfor
vad
mærket
Anm
).(b
.1
Anm
.2salagit
O
(a3
-lagit
Endelſen
ogsaa
skrives
og
høres
Enkelttal
Person
1ste
n
),h.
âlagdlagit
ptativ
vad
.
mindre
rigtigt
ansees
for
dog
maa
d
for
(O
,:h
Met ed
Enkelttal
Perſon
3die
h ende
bjekt
am
).dSuffix
en
I II III IV V
.Indikativ
Person Enkelttal
.1 atorpara nâlagpara tikípara asavara pigâra
.
2 atorpat nalagpat tikípat asavat pigât
.
3 atorpâ nâlagpâ tikípâ asavâ pigâ
icia
Flertal
atorparput nâlagparput tikíparput asavarput pigârput
.2 atorparse nâlagparse tikíparse asavarse pigârse
.
3 atorpât nâlagpât tikípât asavât pigât
-icia
Interrogativ
.
Enkelttal
.2 atorpiuk nâlagpiuk tikípiuk asaviuk pigaiuk
.
3 atorpâ nâlagpâ tikípâ asavâ pigâ
Flertal
.
2 atorpisiuk nâlagpisiuk tikípisiuk asavisiuk pigaisiuk
.3 atorpât nâlagpât tikípât asavât pigât
si ai
Optati
. v
De fem Konjugationer § 34.
Enkelttal
.
1 atordlara nâlagdlara tikitdlara asalara pigilara
.2 atoruk nalaguk tikiguk
t
ell
. ikíssuk
asaguk pigûk
.
3 atordliuk nâlagdliuk tikitdliuk asaliuk pigiliuk
icia
Flertal
.
1 atordlarput nâlagdlarput tikitdlarput asalarput pigilarput
.2 atorsiuk nâlagsiuk tikísiuk asasiuk pigisiuk
.
3 atordlíssuk nâlagdlíssuk tikitdlíssuk asalíssuk pigilíssuk
Haim
63
M
Suffix
3die
for
Person
O
h
).,d:hd ed
bjekt
(Enkelttal
ende
am
en
)et
64
1 11 III IV V
Person .
Jufinitiv
atordlugo nâlagdlugo tikitdlugo asavdlugo pigalugo
Konjunktiv
.
Enkelttal
.
1 atoravko nâlagkavko tikíkavko asagavko pigigavko
.
2 atoragko nâlagkagko tikíkagko asagagko pigigagko
{ atormago nâlangmago tikingmago asangmago
.
3 pigingmago
e atoramiuk nâlagkamiuk tikíkamiuk asagamiuk pigigamiuk
Flertal
.1 atoravtigo nâlagkavtigo tikíkavtigo asagavtigo pigigavtigo
Formlære.
.
2 atoravsiuk nâlagkavsiuk tikíkavsiuk asagavsiuk pigigavsiuk
a{ atormássuk nâlangmássuk tikingmássuk asangmássuk pigingmássuk
.
3
atoramíko nâlagkamíko tikíkamíko asagamíko pigigamíko
Subjunktiv
.
Enkelttal
.1 atoruvko nâlagkuvko tikíkuvko asaguvko pigiguvko
Udsagnsordene.
.
2 atorugko nâlagkugko tikíkugko asagugko pigigugko
Hai
a atorpago nâlagpago tikigpago asagpago
.
3 pigigpago
e atoruniuk nâlagkuniuk tiíkuniuk asaguniuk pigiguniuk
Flertal
.1 atoruvtigo nâlagkuvtigo tikíkuvtigo asaguvtigo pigiguvtigo
.
2 atoruvsiuk nâlagkuvsiuk tikíkuvsiuk asaguvsiuk pigiguvsiuk
a{ atorpássuk nâlagpássuk tikigpássuk asagpássuk pigigpássuk
.
3
atoruníko nâlagkuníko tikíkuníko
rici a
e asaguníko pigiguníko
Verbalparticipium
Berson Enkelttal
.1 atoriga nâlagkiga tikíkiga asagiga pigigiga
.
2 atorit nâlagkit tikíkit asagit pigigit
atorâ nâlagkâ tikíkâ asagâ pigiga
.3 pigigingne
atoringne nâlagkingne tikíkingne asagingne
Flertal
,1 atorigput nâlagkigput tikíkigput asagigput pigigigput
.2 atorigse nâlagkigse tikíkigse asagigse pigigigse
நூல்
atorât nâlagkat tikíkât asagât pigigât
.
3 {
atorigtik nâlagkigtik tikíkigtik asagigtik pigigigtik
κ
r
tS
Endekonsonant
Optativ
)bPerson
Anm (2
uk
.Filtammens
Enkelttal
iI liver
Imperativendelſen
den
oran
oil
tV
k
n
,iI
'set
iI
tikíssuk
eller
tikiguk
(a
indskydes
]u
),[g g
ller
il
sIII
sa
toruk
âlaguk
k
V
migûk
e
Endebogstav
Stammens
ſammentrækkes
(p
ûk
til
uk
).Personendelſen
ed
)Mbjekt
(O
Flertal
Person
1ste
for
Suffix
.:o
)e sed
De fem Konjugationer.
Indikativ
Person Enkelttal
atorpa
2. vtigut nâlagpavtigut tikípavtigut asavavtigut pigâvtigut
pigâtigut
§ 34.
atorpâtigut
3. nâlagpâtigut tikípâtigut asavâtigut
Flertal
.2 atorpavsigut nâlagpavsigut tikípavsigut asavavsigut pigâvsigut
లా .
3 atorpâtigut nâlagpâtigut tikípâtigut asavâtigut pigâtigut
ai aj
Interrogativ
Enkelttal
Flertal
og
.
2 atorpisigut nâlagpisigut tikípisigut asavisigut pigaisigut
.3 atorpâtigut nâlagpâtigut tikípâtigut asavâtigut pigâtigut
ai ai
65
o
Flertal
).:(O
Person
Suffix
1ßte
for
sed
eMbjekt
66
.
Optativ
Berson Flertal
og
Enkelttal
.2 atortigut nâlagtigut tikítigut asatigut pigitigut
.
3 atordlisigut nâlagdlisigut tikitdlisigut asalisigut pigilisigut
ல்ஸ்
Infinitiv
.
atordluta nâlagdluta tikitdluta asavdluta pigaluta
Konjunktiv
.
Enkelttal
.
2 atoravtigut nâlagkavtigut tikíkavtigut asagavtigut pigigavtigut
atormatigut nalangmatigut tikingmatigut asangmatigut pigingmatigut
.
3 { nâlagkamisigut tikíkamisigut asagamisigut pigigamisigut
atoramisigut
Formlære.
e
Flertal
.
2 atoravsigut nâlagkavsigut tikíkavsigut asagavsigut pigigavsigut
atormatigut nâlangmatigut tikingmatigut asangmatigut .
piging matigut
.
3 { t
atoramisigut nâlagkamisigut tikíkamisigut asagamisigut pigigamisigu
e
.Subjunktiv
Udsangsordeur.
Enkelttal
.
2 atoruvtigut nâlagkuvtigut tikíkuvtigut asaguvtigut pigiguvtigut
atorpatigut nâlagpatigut tikigpatigut asagpatigut pigigpatigut
.
3 {
atorunisigut nâlagkunisigut tikíkunisigut asagunisigut pigigunisigut
e
20
Flertal
.
2 atoruvsigut nâlagkuvsigut tikíkuvsigut asaguvsigut pigiguvsigut
atorpatigut nâlagpatigut tikigpatigut asagpatigut pigigpatigut
.
3 a{
atorunisigut nâlagkunisigut tikíkunisigut asagunisigut pigigunisigut
13 O
.
Verbalparticipium
Enfelttal
.2 atorivtigut nâlagkivtigut tikíkivtigut asagivtigut pigigivtigut
.
3 atorâtigut nâlagkâtigut tikíkâtigut asagâtigut pigigâtigut
aim
Flertal
.
2 atorivsigut nâlagkivsigut tikíkivsigut asagivsigut pigigivsigut
.3 atorâtigut nâlagkâtigut tikíkâtigut asagâtigut pigigâtigut
ai ai
.1
Anm 1ste
At
bortfalder
overalt
i,h
Grund
sin
jPerson
(1.
A
).bar
vad
bemærket
er
ovenfor
vf
nm
S
der
Da
er
ombytte
io
f
Omellem
atil
mAnm
,t
is proget
Tilbøjelighed
orekommer
ed
.2tg.
ptativ
begge
Person
2den
Tal
pigitigut
meget
hyppigt
pigisigut
.for
Mder
(O
Flertal
Person
2den
for
Suffix
.:e
)fbjekt
ed
I II III IV V
Indikativ
.
Berson Flertal
Enkelttal
og
.1 atorpavse nâlagpavse tikípavse asavavse pigâvse
.
3 atorpâse nâlagpâse tikípâse asavâse pigâse
.Interrogativ
Enkelttal
Flertal
og
De fem Konjugationer . § 34.
.
3 atorpâse nâlagpâse tikípâse asavâse pigâse
.
Optativ
Entelttal
Flertal
og
5*
.1 atordlavse nâlagdlavse tikitdlavse asalavse pigilavse
.
3 atordlise nâlagdlise tikitdlise asalise pigilise
Infinitiv
.
atordluse nâlagdluse tikitdluse asavdluse pigaluse
67
for
2den f
Person
Flertal
e ed
Suffix
bjekt
)Mder
).:(O
I II III IV
68
V
Konjunktiv
.
Berson Enkel
og
Flert ttal
al
.
1 atoravse nâlagkavse tikíkavse pigigavse
asagavse
a} atormase nâlangmase tikingmase
.
3 asangmase pigingmase
atoramise nâlagkamise tikíkamise asagamise pigigamise
Subjun
. ktiv
Enkel
og
Flertttal
al
.
1 atoruvse nâlagkuvse tikíkuvse pigiguvse
asaguvse
} atorpase nâlagpase tikigpase asagpase
.
3 pigigpase
e atorunise nâlagkunise tikíkunise asagunise pigigunise
Verbalpartici
. pium
Enkelttal
og
Flertal
Formlære.
.
1 atorivse nâlagkivse tikíkivse asagivse pigigivse
.3 atorâse nâlagkâse tikíkâse asagâse pigigâse
Anm
Perſon
2den
af
Mangelen
jvf
c
o
)A
b
.1 m
Ovenfor
gnm
Suffix
)M
g
3die
for ed
Flertal
O(Person
.:dbjekt
em
Udfangsordene.
Indikativ
.
Person Enkelttal
.
1 atorpáka nâlagpáka tikípáka asaváka pigāka
.2 atorpatit nâlagpatit tikípatit asavatit pigâtit
.
3 atorpai nalagpai tikípai asavai pigai
Haim
Flertal
.
1 âtorpavut nâlagpavut tikípavut asavavut pigâvut
.
2 atorpase nâlagpase tikípase asavase pigase
.
3 atorpait nalagpait tikípait asavait pigait
Haim
Interrogativ
.
Enfelttal
.2 atorpigit nâlagpigit tikípigit asavigit pigaigit
.
3 atorpai nâlagpai tikípai asaval pigai
ai mi
Flertal
.2 atorpisigik nâlagpisigik tikípisigik asavisigik pigaisigik
.
3 atorpait nalagpait tikípait asavait pigait
aim
Optativ
.
Enkelttal
.
1 atordláka nâlagdláka tlkitdláka asaláka pigiláka
.2 atúkit nâlákit tikíkit asákit pigikit
.
3 atordligit nâlagdligit tikitdligit asaligit pigiligit
12i3
Flertal
.
1 atordlavut nâlagdlavut tikitdlavut asalavut pigilavut
.2 atorsigik nâlagsigik tikisigik asasigik pigisigik
.
3 atordlisigik nâlagdlisigik tikitdlisigik asalisigik pigilisigik
Hair
.
Infinitiv
atordlugit nâlagdlugit tikitdlugit asavdlugit pigalugit
Konjunktiv
.
Enkelttal
.1 atoravkit nâlagkavkit tikíkavkit asagavkit pigigavkit
De fem Konjugationer. § 34.
Hai
a
{ atormagit nâlangmagit tikingmagit asangmagit pigingmagit
.3
e atoramigit nâlagkamigit tikíkamigit asagamigit pigigamigit
Flertal
.
1 atoravtigik nâlagkavtigik tikíkavtigik asagavtigik pigigavtigik
.
2 atoravsigik nâlagkavsigik tikíkavsigik asagavsigik pigigavsigik
{a atormatigik nâlangmatigik tikingmatigik asangmatigik pigingmatigik
.
3
atoramíkik
Fiai a
nâlagkamíkik tikíkamíkik asagamíkik pigigamikik
69
69
g
Person
3die
for
)Mbjekted
)Suffix
(O
Flertal
.:d em
70
I II III IV V
Subjunktiv
.
Berson Enkelttal
.1 atoruvkit nâlagkuvkit tikíkuvkit asaguvkit pigiguvkit
.
2 atorugkit nâlagkugkit tikíkugkit asagugkit pigigugkit
fatorpagit
a nâlagpagit tikigpagit asagpagit pigigpagit
.
3 tikíkunigit
eatorunigit nâlagkunigit asagunigit pigigunigit
Flertal
.1 atoruvtigik nâlagkuvtigik tikíkuvtigik asaguvtigik pigiguvtigik
.
2 atoruvsigik nâlagkuvsigik tikíkuvsigik asaguvsigik pigiguvsigik
நீல்
atorpa
a tigik nâlagpatigik tikigpatigik asagpatigik pigigpatigik
.
3 tikíkuníkik pigiguníkik
atoruníkik nâlagkuníkik asaguníkik
Formlære.
Verbalparticipium
.
Enkelttal
.1 atoríka nâlagkíka tikíkíka asagíka pigigíka
.
2 atoritit nalagkitit tikíkitit asagitit pigigitit
tikíkai
Hai
atorai nâlagkai asagai pigigai
.
3 nâlagkine tikíkine
e atorine asagine pigigine
Udsangsordene.
Flertal
.
1 atorivut nâlagkivut tikíkivut asagivut pigigivut
.
2 atorise nâlagkise tikíkise asagise pigigise
tikíkait
Hai
{ f
aatorait nâlagkait asagait pigigait
.
3 tikíkitik asagitik
eatoritik nâlagkitik pigigitik
Ende-
Stammens
bO II
Enkelttal
,Ii2den
Person
)kit ptativ
Imperativendelsen
Foran
Anm (.1.Iortfalder
.
t
K
,k
konsonant
K
2den
I onjunktiv
iPerson
Flertal
,og
3die
O ptativ
Endelsen
-gik
Anm
.2.nterrogativ
Der
uN
ofteette
-git
somordgrønland
.,især
imaaste
Berson
høres
Flertal
2dtalt
3die
ogden
Subjunktiv
vg 1ste
.
efterlignes
ikke
bør
og
Tale
ukorrekt
Objektet
-
)e
h
(O
H
=
)M
.Subjekt
Enkelttal
Perſon
3die
for
Suffix
ovedsætningens
bjektsform
ed
I II III IV V
Konjunktiv
.
Person Enkelttal
.1 atoravne nâlagkavne tikíkavne asagavne pigigavne
.
2 atorangne nâlagkangne tikíkangne asagangne pigigangne
.
3 atormane nâlangmane tikingmane asangmane pigingmane
Flertal
.1 atoravtíne nâlagkavtíne tikíkavtíne asagavtíne pigigavtíne
.
2 atoravsíne nâlagkavsíne tikíkavsíne asagavsíne pigigavsíne
.
3 atormáne nâlangmáne tikingmáne asangmáne pigingmáne
Haia
Subjunktiv
.
Enkelttal
.1 atoruvne nâlagkuvne tikíkuvne asaguvne pigiguvne
.
2 atorungne nâlagkungne tikíkungne asagungne pigigungne
.
3 atorpane nâlagpane tikigpane asagpane pigigpane
Haim
Flertal
.
1 atoruvtíne nâlagkuvtíne tikíkuvtíne asaguvtíne pigiguvtíne
.2 atoruvsíne nâlagkuvsíne tikíkuvsíne asaguvsíne pigiguvsíne
.
3 atorpáne nâlagpáne tikigpáne asagpáne pigigpáne
Haim
Verbalpartici
. pium
De fem Konjugationer. § 34.
Enkelttal
.
1 atorivne nâlagkivne tikíkivne asagivne pigigivne
.
2 atoringne nâlagkingne tikíkingne asagingne pigigingne
.
3 atorâne nâlagkâne tikíkâne asagâne pigigane
-icia
Flertal
.
1 atorivtíne nâlagkivtíne tikíkivtíne asagivtíne pigigivtíne
.2 atorivsíne nâlagkivsíne tikíkivsíne asagivsíne pigigivsíne
.
3 atorāne nâlagkāne tikíkǎne asagane pigigane
Haim
71
H
M ).=)e
Subjekt
Buffix
for
Person
Flertal
O.3die bjektsforme
-bjektet
(h ovedsætninge
ed nns
I II III IV V
Konjunktiv
.
Berson
Enfelttal
72
1.
atoravtik nâlagkavtik tikíkavtik asagavtik pigigavtik
.2 atoragtik nâlagkagtik tikíkagtik asagagtik pigigagtik
.
3 atormatik nâlangmatik tikingmatik asangmatik pigingmatik
Flertal
.
1 atoravtik nâlagkavtik tikíkavtik
· asagavtik pigigavtik
.2 atoravtik nâlagkavtik tikíkavtik asagavtik pigigavtik
3.
atorma tik nâlangmatik tikingmatik asangmatik pigingmatik
Haim
.
Subjunktiv
Enfelttal
.
1 atoruvtik nâlagkuvtik tikíkuvtik asaguvtik pigiguvtik
.
2 atorugtik nâlagkugtik tikíkugtik asagugtik pigigugtik
.
3 atorpatik nâlagpatik tikigpatik asagpatik
Formlære.
pigigpatik
-Qia
Flertal
.
1 atoruvtik nâlagkuvtik tikíkuvtik asaguvtik pigiguvtik
.2 atoruvtik nâlagkuvtik tikíkuvtik asaguvtik pigiguvtik
.
3 atorpatik nâlagpatik tikigpatik asagpatik pigigpatit
Haim
Verbalpartici
. pium
Enkelttal
Udsangsordene .
Haim
Flertal
.1 atorivtik nâlagkivtik tikíkivtik asagivtik pigigivtik
.
2 atorivtik nâlagkivtik tikíkivtik asagivtik pigigivtik
.
3 atorâtik nâlagkâtik tikíkâtik asagâtik pigigâtik
Haim
Anm
.D
under
)ode
h
Former et
ligger
iS
,aNatur
tpførte
ſjældnere
kun
forekomme
,o
der
at
hører
en gagens
større
Sprogfærdigh
for
til
kunne
anvende
.at
dem ed
Totalsformer. § 35. 73.
$ 35.
Totalsformer.
fremhæves :
Med 3. Perſons Suffix
Ulden Suffix
Enfelttal Flertal
Hain
§ 36.
Afvigende Former.
Foruden de i de foregaaende § § opførte regelrette Former , haves
nogle , tildeels meget hyppig anvendte , afvigende Bøjningsformer ; ſaa-
ledes ere at mærke.
1. i Optativ :
a) i 1ste Person alle 3 Tal Endelserne naunga jeg, nauguk vi to,
naugut vi, og med Suffix : nâvkit jeg - dig, nâvtigit vi – dig, nâra
jeg - ham eller den, nârput vi -– ham eller den, nāka jeg - dem, nâvut
vi - dem. Disse Endelſer føjes til Verbets Stamme og have Betyd-
ningen : gid dog - ! maatte dog - ! f. Ex . siningnaunga kunde jeg dog
ſove ! nâlangnâvtigit maatte vi dog adlyde dig ! atornâra gid jeg
maatte laane den ! piginâvut gid vi dog maatte eje dem !
b) 3 1ste Person Flertal bruges for lata not saa ofte en kortere
Form : ta eller efter i sa, og med Suffix for 3die Person tigo vi- ham
eller den, og tigik vi - dem, f. Ex. nâlagta = nâlagdlata lad os ad-
Inde, nâlagtigo nâlagdlarput lad os lyde ham, nâlagtigik = nâlag-
dlavut lad os lyde dem, pulârta ---- pulârdlata lad os aflægge Besøg,
anisa = anilata lad os gaae ud . Paa samme Maade bruges for To-
talsformen lanuk den forkortede Form luk og med Suffix for 3die
Person luko eller blot ko vi to - ham eller den, lukik eller kik vi
to - dem ; f. Ex. pínguardluk pínguardlanuk lad os to lege, ki-
magdlúko eller Kimáko Kimagdlarpuk lad os to forlade den.
c) I 2den Person Enkelttal bruges for it Endelsen na f. Ex.
iserna iserit kom ind. Denne Endelse kan ikke tage Suffix til sig og
forekommer kun hos Verberne af 1ste Konjugation (Verberne paa -rрok).
Rægtelsen ved Verber. § 37. 75
§ 37.
Nægtelsen ved Verbet.
1. nâlángilagut nâlangnata
2. nâlángilase nâlángilase nâlangnase
3. nâlángitdlat nâlángitdlat nâlangnatik
4
97
Nægtelsen ved Verbet. § 37. 77
føjes
den, det
123
Interrogativ.
føjes
den, det
123
Optativ.
(Da 2den Person er mere uregelmæssig, sættes denne for sig selv
uden og med Suffix.)
den, det
13
tikitd
vi asa lata lavtigit lavse larput lavut
3 De lit línga lisigut lítit el. lise líssuk lisigik
pigi
lisit
( ngíki)¹)
(-si-)
2 Du atorit atúnga atortigut atoruk atúkit
nâlagit nâlánga nâlagtigut nâlaguk❘ nâlagkit
tikigit eller tikínga tikitigut tikiguk el. tikíkit
tikítit tikíssuk
asagit asánga asatigut asaguk asákit
pigigit el. pigínga pigitigut pigûk pigíkit
pigît
Flertal
(-si-)
J atoritse atorsinga atortigut atorsiuk atorsigik
nâlagitse nâlagsinga nâlagtigut nâlagsiuk nâlagsigik
tikigitse tikísinga tikítigut tikísiuk tikísigik
asagitse asasinga asatigut asasiuk asasigik
pigigitse pigisinga pigitigut pigisiuk pigisigik
D8 dem
Flertal
den, det
13
pigi nata
I nase
de natik
Nominalparticipium .
Endelsen,
Person uden Suffix
|Enkelttal
hvortil føjes
Flertal
clo at
123
vi pigiss ugut
2 F Zngits use
de ut املالوان
1) najor te atug ak
nâlag te nalag ak
2) tikiússis se tikis ak
pigis se asass ak
asass se pigiss ak
'ngis ak
6*
84 Formlare. Udsagnsordene .
Kon
hvortil føjes
Enkelttal
mig 08
123
mig
Flertal
1 jeg ator
2 Du nâlagk ingma ivtigut
3a han tikík ânga âtigut
28
3e asag
1 di pigig
2 I Angk ivsinga ivsigut
3a de ǎnga âtigut
3e -
junktiv.
2den Persons Suffix 3die Persons Suffix
ham, hende, dem
Eder ham, heude, dem den, det
Dig den, det
e-Objektsform
=
avkit avse avko avkit avne avtik
agko agkit angne agtik
matit mase mago magit mane matik
amisit amise amiuk amigit
avtigit avse avtigo avtigik avtíne avtik
avsiuk avsigik avsíne avtik
mátit mase mássuk matigik máne matik
amítit el. amisit amise amíko amikik
gaae disse over til det bløde ng, og Accenten foran bortfalder ; altsaa : nâ-
afvigende Former se § 36, 3.
junktiv.
2den Persons Suffix 3die Persons Suffix
ham, hende, dem
Eder ham, hende, dem den, det
Dig den, det
e-Objektsform
uvkit uvse uvko uvkit uvne uvtik
ugko ugkit ungne ugtik
patit pase pago pagit pane patik
unisit unise uniuk unigit
uvtigit uvse uvtigo uvtigik uvtíne
uvsiuk uvsigik uvsíne uvtik
pátit pase pássuk patigik páne uvtik
unítit el. unisit unise uníko uníkik patik
altſaa : nâlagpat, nâlagpane, nâlagpássuk osv . 2) Endelsen 4k bliver foran
tikigpássuk, éngigpane, ngigpatik oſv.
(bruges kun med Suffix).
2den Persons Suffix 3die Persons Suffix
ham, hende, dem
Eder ham, hende, dem den, det
Dig
den, det
e-Objektsform
ivkit ivse iga íka ivne ivtik
it itit ingne igtik
âtit âse â ai âne âtik
ingne ine
ivtigit ivse igput ivut ivtíne ivtik
igse ise ivsíne ivtik
ãtit âse ât ait ǎne âtik
igtik itik
-%10
86 Formlære. Udsagnsordene.
§ 38.
Intransitive og tranfitive Verber.
Den Handling eller Tilstand, som et Verbum betegner, kan enten i sig
selv være afsluttet, og Verbet kaldes da intransitivt (uvirkende) f. Ex.
aggerpok er undervejs , sinigpok sover , eller den ved Verbet udtrykte
Handling har et Objekt ( Gjenstand), som Handlingen gaaer ud paa, og
Verbet kaldes da transitivt (virkende) f. Ex. unatarpâ prygler ham,
atorpâ bruger den. Dette Objekt bestemmes , hvor det er nødvendigt,
nærmere ved Tilføjelsen af den Person eller Ting i Objektiv , hvorpaa
Verbet virker (jvf. § 78), men maa tillige altid udtrykkes ved Verbets
Suffix f. Ex. nulê unatarpâ han prygler sin Kone (ordret : sin Kone
han prygler hende), igdlua atorpât de bruge hans Hus (egl. hans Hus
de bruge det) , asavânga han elsker mig . Det fremgaaer da heraf,
at det intransitive Verbum ikke kan have Suffix, medens det tranſitive
Verbum altid har Suffix, selv om Objektet desforuden angives. De
fleste grønlandske Verber kunne staae saavel intransitive som transitive,
altſaa baade uden og med Suffix ; det nærmere herom oplyser Ordbogen.
Anm. Ofte er et grønlandsk Verbum transitivt, hvor vi paa Danſk
have et intransitivt Verbum med en Præposition, f. Ex. tikípara jeg
kom til ham, síngagânga han er misundelig paa mig, kingmek aggiú–
pât de ere undervejs med Hunden.
§ 39.
Halvtransitive og dobbelttransitive Verber.
§ 40.
Aktiv og Passiv.
Niende Kapitel.
Partikler.
§ 41 .
Modsat de i det foregaaende behandlede Ordklasser have Par-
tiklerne det tilfælles , at de (paa enkelte Undtagelser nær) aldeles ikke
kunne bøjes. De staae deels ſom Udraabsord (Interjektioner) deels
ſom Udtryk for visse Tidsangivelſer , Indrømmelſe , Sammenligning,
Bekræftelse, Benægtelse , som Forbindelses- eller Modsætningskonjunk-
tioner eller med reen adverbiel Betydning. Nogle af de herhen hørende
Ord ere ikke selvstændige , men hænges til et andet Ord , de faakaldte
Tilhængspartikler.
§ 42.
Interjektioner (Udraabsord).
Udraabsordene betegne enten et Tilraab eller et Udbrud af en Sinds-
stemning (Glæde, Sorg, Smerte, Frygt) ; de udtrykke saaledes ofte i eet
Ord en afsluttet Mening eller Sætning for sig, men ere tildeels uover-
fattelige. Som de vigtigste og almindeligste mærkes :
â hør, hej ! det bruges dog ikke synderligt alene, men enten føjet til et
andet Ord , f. Er. Sîmût- â hør , Simon ! - naar man seer den,
man raaber til ― eller sat foran et Pegestedord f. Ex. âjuna
(for â- una) der er den , âjuko der ere de , âsavna der (i Veſt)
er den.
arrâ (en Forstærkelse af det foregaaende) haloj ! pas paa ! tag dig i Agt.
ak der ! der er den , „værsgo " (naar man rækker en noget).
aso stop , det er nok ! (sjældent i N.-G.) .
asulo og faa ! og tillige— ! asulo pualakalune og tillige var den ſaa feed.
ârit der kan du see ! fagde jeg det ikke nok !
âsît eller âsit det var, hvad man kunde vente ! det er den gamle Hiſtorie.
atago se efter ! prøv derpaa !
ê fy! î ih! (Forundring, Misbilligelse, Haan).
ia naa saaledes !
iâ eller iâ-iâ ſaa, nu gaaer det løs !
íkê hu ! (ved pludſelig Berøring af noget isnende).
Kâ velan ! ja, lad gaae !
Kâ-Kâ sfynd dig!
kê lad gaae , faa !
ná-â au! det gjør ondt !
tautûna (Flertal tautûko) Udbrud af Harme eller Dadel , f. Ex. táu-
tûko túkuitsorssuit de Gniepinde !
Interjektioner. § 42. 89
§ 43..
Til de foregaaende slutte sig nogle Udraabsord, der kunne betegnes
som bundne, fordi de maae have et eller flere Ord efter sig til nær-
mere at udtrykke Udraabet ; saadanne ere :
ata hvor , i hvilken Grad — ! f. Ex. ata angíssusia hvor den dog er
ſtor ! ata muluvatdlâkaoк (eller Verbet i Participium : ata mulu-
vatdlâkissok) hvor han dog bliver længe borte ! ogsaa med Kon-
junktiv f. Ex. ata pínerame hvor den var smuk !
anersa (eller anersalo) heldigvis , det er heldigt at med Kon-
junktiv f. Ex. anersa siagdlíngingmat hvor heldigt , at det ikke
regner ! Med Affixet -Kaoк eller -tdlarpok og dertil 'ngilak betyder
anersa : bare den ikke !! f. Ex. anersa nákakíngilak bare den
ikke falder ned ! anersa puiutdlángilara jeg ſfulde da ikke have
glemt den !
Kanortok gid dog ! med Verbet i Optativ f. Ex. кanortok tuavior-
niardle gid han dog vilde see at skynde sig ! Det kan ogsaa ſættes
efter Verbet f. Ex. Kilamik takorkigdlavkit Kanortok gid jeg
snart maatte see dig igjen ! -
sunauvfa ſe, ſe ! hvor uventet ! oftest med Participium f. Ex. sunauvfa
tokusimassoк saa , han er død (det vidste jeg ikke) ! Det kan for-
længes med una (og ved en Flerhed uko) f. Ex. sunaufa - uko ti-
kíngitsut hvad for noget, de ere ikke komne ! ---
use det er sandt ! det havde jeg nær glemt ! use nûgsimavoк det er
fandt, han er jo flyttet!
usiuvfa jeg troede , det var - ! Ligesom sunauvfa ofte forlænget med
una (eller uko) f. Ex. usiuvfa -una tugto jeg troede , det var et
Rensdyr (og saa er det en Steen) ! Har det et Verbum efter sig,
staaer dette i Participium f. Ex. usiuvfa kíngúsassunga jeg troede,
jeg skulde kæntre ! usiuvfa nâpísagivkit jeg troede , jeg skulde
truffet dig (og saa var du andetsteds) ! usiuvfa-uko autdlarsima-
ssut jeg troede, de vare rejste (og saa komme de der gaaende) ! -
taivnaka var det ikke det , jeg nok sagde (ell. tænkte) ! f. Ex. taivna-
90 Formlære. Partikler .
§ 44.
Til Interjektionerne ere endelig at henføre adskillige hyppigst i
Samtale forekommende bekræftende , benægtende og spørgende
Partikler saasom :
ấp ỉa !
sôruna ja, ja vel, det forstaaer fig !
mássame ja vel, det veed jeg nok, men
ila det er vist !
ilumut visselig , i Sandhed!
ímakа hvað om - ? lad os ― hvad? maaskee !
nâgga nej !
nâmik eller nâme han eller det er der ikke , jeg seer ingen ; det for=
ſtærkes med Affixet .dluínak eller -гkingnâк : nâmerdluínak eller
nâmerkingnâk der er aldeles intet, iffe Spor !
asukiak jeg veed det ikke !
tássaka det troer jeg ikke !
súsassok (egentlig et Participium : som skal gjøre hvad ?) det kan være
det samme! det gjør intet ! det er lige meget!
ai 1) faa, det var meget ! 2) med spørgende Betoning : hvad siger du ?
hvad behager?
sôk hvorfor?
Kanok hvorledes ? hvordan ?
ilâ ikke fandt ?
Af Vigtighed er det at mærke , at Brugen af âp og nâgga efter
et i nægtende Form rettet Spørgsmaal er modsat den danske Sprog-
brug med ja og nej (rigtigere end denne). Expl.
autdlásángilatit ? âp , (autdlásángilanga) ſkal du ikke rejſe ? nej
(jeg skal ikke rejse) ; tikíngila ? nâgga , (tikípox) er han ikke kommen ?
jo (han er kommen) ;
nâmik? er den der ikke? âp nej (den er der ikke) , nâgga jo
(den er der).
ímaka og tássaka bruges ikke blot som Svar , men ogsaa i selv-
stændig Udsagn ; Expl.
ímaka akago tikísavok imorgen kommer han maaskee ;
ímaka náparsimagame tikíngilax maaskee fordi han er syg, er han
itte kommen ;
tássaka náparsimavoк jeg troer ikke, han er syg ;
tássaka uvdlume anordlísavoк jeg troer iffe , det vil blæse idag.
Tidspartikler. § 45. 91
ila bruges ogsaa forstærkende ved nâgga : ila nâgga nej ingen-
lunde, paa ingen Maade ; og forøvrigt sammen med ethvert Ord, man
i Talen vil fremhæve eller bekræfte f. Ex. ila táuna ja han ! ila navia-
nakаok ja tilvisse er det farligt. Ganske det samme gjælder om ilumut.
§ 45.
Tid spa rtikler.
Til Tidspartikler høre følgende :
nær, findes der Spor af nogen Bøjning ; saaledes har itsak , ivsak,
igpagssak og uvatsiak en Ablativform paa nit , føjet til Endekonso-
nanten for at betegne : fra den Tid af eller komparativt : end, i Sam-
menligning med, f. Ex. ivsarnit fra forleden eller : end forleden , uvat-
siarnit fra eller end imorges ; den komparative Betydning er alminde-
ligst, igpagssarnit ajúngíneruvok hän har det bedre end igaar. Endvi-
dere forekommer ved disse Partikler samt ved igpagssâne Appoſitionen
tut føjet til Endevokalen f. Ex. igpagssartut íрok er som igaar , har
det som igaar. De samme to Appositioner kunne føjes til sujorna :
sujornanit fra eller end ifjor , sujornatut som ifjor. taimane har
Vialisformen taimaníkut ved den Tid , Ablativen taimángarnit fra
den Tid af, og Appositionen sut : taimanisut som dengang. mãna har
Formerne : mãnamit fra nu af, mãnamut indtil nu , mãnákut (ſe
ovenfor) for Tiden , mãnatut ſom nu. uvdlume , akago og (ſjældent)
akaguago have Appositionerne mit og mut, uvdlumimit akagumut fra
idag til imorgen ; uvdlume tillige Appositionen sut (jvf. § 16). Ende-
lig haves af Kakugo Vialisformen Kakutigut¹ ) : undertiden , engang
imellem.
§ 46.
Endvidere haves nogle faa Partikler , der betegne en Sammen-
ligning eller Indrømmelse , nemlig : sôrdlo som , ligesom , saaledes
som ; nauk , mássa og uvnit endſkjøndt, rigtignot. sôrdlo fan have
et hvilketsomhelst Ord efter sig f. Er. sôrdlo tasek ligesom en Indsø,
sôrdlo ivdlit ligesom du, sôrdlo taimane ligesom dengang, sôrdlo máko
som disse. Forbindes det med et Verbum , sættes dette helst i Parti-
cipium f. Ex. sôrdlo okartok saaledes som han siger , sôrdlo inákâtit
saaledes som han paalægger dig. nauk, mássa og uvnit bruges tildeels
iflæng, det sidste maaskee sjældnest. Ogsaa disse tage Verbet efter sig i
Participium f. Ex. nauk takussariga ilisaríngilara skjøndt jeg jævnlig
har feet ham, kjendte jeg ham ikke. Undertiden kunne de i Stedet for
Participium ſtaae med en Infinitiv. mássa kan tillige have Indikativ
efter sig og svarer da til det danſke : thi el. nemlig. nauk bruges og =
faa spørgende : hvor , hvor er den ? saviga nauk hvor er min Kniv ?
nauk umiatsiait hvor er Baaden ?
§ 47.
Adverbielle Partikler.
Saadanne ere :
agsut dygtig, paa Kraft, meget ; det kan forstærkes med Affixerne : .ssuak
stor, -rujuk uhyre, -piluk afskyelig : agsorssuak, agsorujugssuak,
§ 48.
r
Tilhængspartikle .
Tilhængspartiklerne ere ikke selvstændige Ord, men — som Benæv-
nelsen viser — Partikler , der hænges til et andet Ord og faaledes danne
Overgangen til den følgende Ordklasse , Affixerne . De føjes alle til
det paagjældende Ords sidste Bogstav , blot med den Forandring , som de
almeengjældende Lydregler medføre. De ere følgende :
-lo og , f. Ex. unalo og den, ukulo og disse , erneritdlo og din Søn,
Kajardlo og en Kajak ; -lo - lo baade ― og : Kilagdlo nunalo
baade Himmel og Jord.
94 Formlære. Partikler.
-le men , f. Ex. uviale men hendes Mand , takugugkule men naar du
feer den, nerrivigdle men Bordet ; ved at føje -le til et Ord , der
angiver en forbigangen Tid, skydes Tidspunktet endnu længere til-
bage f. Ex. ivsardle for rum Tid siden , sujornale forlængst ifjor,
uvdlumile før engang idag , uvatsiardle tidlig imorges , Kangale
for længe siden.
tаok efter i saoк ogsaa , f. Ex. uvangátaoк ogsaa jeg , ivdlítaok
ogsaa du , tauvátaoк faa ogsaa , takúngilarátaok heller ikke jeg
faae den , mânísaoк ogsaa her.
-tok = кanortok gid ! med Verbet i Optativ f. Ex. takorkingnâra-
tok maatte jeg dog igjen faae ham at see ! kinatok imertardle gid
hvem ɔ : hvem vil hente Vand ( opfordrende) ! súkúnguamigtok havde
jeg dog en Stump Sukker ! sumigtok - una кiornâra hvað ſkal
jeg klippe det med ? havde jeg dog noget at klippe det itu med !
-lūnît 1 ) eller, 2) endog , ved Nægtelse : ikke engang, f. Ex.: axagu-
lunît eller imorgen , imalûnît eller saaledes ; savingmigdlūnît
eller med en kniv , matumángalunît silingneruvdlune endog
bredere end denne, akíngilângalūnît, okautsimik atautsimigdlûnît
nâmik han svarede mig ikke engang , end ikke med et eneſte Ord,
Kiviarnangalūnît uden engang at see til mig ; -lūnît — -lūnît en-
ten eller , f. Ex. ivdlitdlūnît uvangalûnît enten du eller jeg.
-lusôx som, ligesom = sôrdlo, f. Ex. ordluvdlunilusôk som om han
faldt , tasínguardlusôk som en lille Sø , ímamitdlusôk ſom fra
Havet, ujarkatdlusôk ligesom Stene.
-me (forſtærkende) ja , f. Ex. ilame ja viſt ! ilumúme ja i Sandhed !
sôrme ja, hvorfor ? naungme ja hvor ? kîsame faa omsider , tai-
mame ja saaledes, sôrdlume ja ret som om , ímakame ja maaskee,
ajúngilarme ja, den er god, tikíkavtigume ja, da vi kom til den.
-gôk (efter K -rôk, efter k, t, p. ngôê) han (eller de) ſiger , man siger,
der siges , fiig ; f. Ex. кanorôк hvorledes siger han ? tikípúngôк
der siges : de ere komne , iseríngôk der siges eller han siger : kom
ind ! tuavioritsigôk han siger : skynd Eder , imermíngôk ſiig : (de
skulle komme) med Vand ! ingmatsiarôk ſiig : saa smaat, siig at de
iffe maae tage for haardt fat.
-ait (høflig Tiltale) f. Ex. isitsiarna - ait (udtal. isitsiarnait) vær ſaa
venlig at gaae lidt ind ; una nagsarumârpat - ait ( udt. nagsaru-
mârpanait eller nagsarumârpanat) vil du være faa god at tage
den med .
Affirernes Inddeling. § 49 . 95
Tiende Kapitel.
Affirer (Tilhængsord).
§ 49.
Affirerne have den Ejendommelighed , at de skjøndt Ord med selv-
stændig Betydning kun kunne forekomme hængt til et andet Ord , hvis
Betydning da nærmere bestemmes ved Affixet. Det Ord, der faaledes
tager Affixet til sig , har man kaldet Bæreordet. Som Bæreord
forekommer hyppigst et Verbum eller Nomen , sjældnere et Pegeord,
Stedforholdsord eller en Partikel. Men dernæst kan et Affix ogsaa
hænges til et andet med sit Bæreord sammenknyttede Affix, saa at alt-
ſaa et Affix kan ſtaae ſom Bæreord for et andet. Saaledes kan f. Ex.
til Kingmek (en Hund) som Bæreord føjes Affixet ..sivok faaer, kjøber :
Kingmersivoк kjøber en Hund eller Hunde ; hertil kan nu atter med
Kingmersivok som Bæreord føjes f. Ex. Affixet ..niarpok ſtræber at :
Kingmersiniarрok stræber at kjøbe Hunde, og fremdeles kan dette blive
Bæreord for et nyt Affix f. Ex. [g]umârpox vil (med Tiden) : king-
mersiniarumârpunga jeg vil ſtræbe at kjøbe Hunde.
§ 50.
Affixerne ere deels Nominer deels Verber og falde faaledes i 2
Underklasser : Nominalaffiger ( Tilhængsnævneord ) og Ver-
balaffixer ( Tilhængsudsagnsord ) . Nominalaffixernes Bøjning
falder ind under en af Nævneordenes Deklinationer , og et Verbalaffix
bøjes efter den af de 5 Konjugationer , hvortil det efter sin Endelse er
givet at maatte henføres. Baade Nominal- og Verbalaffixer deles der=
hos i omdannende og videredannende ; omdannende kaldes et
Affix, naar det føjes til et med dette uensartet Bæreord (Nominalaffix
til et Verbum eller Verbalaffix til et Nomen ), fordi det da omdanner
Bæreordet fra Verbum til Nomen eller omvendt; videredannende kaldes
et Affix , naar Bæreordet , hvortil det hænges , er eensartet med dette
(Nominalaffix til et Nomen , Verbalaffix til et Verbum). I det oven-
anførte Exempel er faaledes ..sivok et omdannende Affix , idet det for-
vandler Nominet Kingmek til Verbet Kingmersivok , hvorimod ..niar-
рok og [g]umârpoк ere videredannende.
De videredannende Affixer ere hyppigst adjektiviske eller adverbielle
Bestemmelser til Bæreordet eller Hjælpeverber (kan, ſkal, vil) ; den Ud-
videlse, Bæreordet ved disse faaer , er saaledes overfor dettes Betyd-
ning neutral , idet Bæreordet bliver det væsenlige , ogsaa efterat Affixet
er tilhængt. Dog have nogle Nominalaffixer en saa fremtrædende sub-
stantivist Betydning , at Bæreordet ved disse træder i Skygge for
96 Formlære. Tilhængsordene.
§ 51 .
Med Hensyn til den Maade, hvorpaa Affixerne hænges til Bære-
ordet, gjælder som Hovedregel, at Stamme føjes til Stamme ; er
Bæreordet et Verbum, bortfalder faaledes dettes Endelſe (pok, pâ , VOK,
vâ etc.) , Bæreordets Stamme omformes derhos som oftest noget efter
det Affix , der skal tilhænges ; hyppigst bortfalder Bærestammens Ende-
konsonant , og Affixet føjes til dens Endevokal , eller denne tillige bort-
falder, og Affixet føjes til Bærestammens Rod . Nogle Affixer kunne
kun føjes til en Konsonant (g eller r), som , naar Bærestammen ender
paa en Vokal, maa indskydes. Endeel Affixer, der føjes til Verber, have
som Begyndelsesbogstav en foranderlig Konsonant , der retter sig enten
efter det bærende Verbums Bikjendelyd eller efter dets Participiums-
mærke. I det følgende er denne foranderlige Konsonant , hvor den
forbindes med Verbets Bikjendelyd betegnet som g] ¹) , der da assi-
mileres med Verbets Bikjendelyd , altsaa hos Verber af I Klasse bli-
ver r, af II gk, af III 4k, af IV og V g ; paa samme Maade er den
oranderlige Konſonant, der retter sig efter Pärticipiumsmærket, betegnet
som t] , der altsaa hos Verber af I og II bliver t (jjældent s) , af III
ts eller t , af IV og V ss. Hos enkelte Affixer steer der ved Bære-
ſtammer af IV og V nogen Afvigelse herfra, hvilket er markeret ved at
ætte g eller t i heel Parenthes [g] , [t] . s eller ts efter enkelte Ver-
balaffixer angiver disses Participiumsmærke. 2 eller 3 ved et Nomi-
nalaffix betegner dette som gaaende efter 2den eller 3die Deklination ;
hvor ingen Angivelse findes, gaaer Ordet efter 1ste.
Endvidere benyttes følgende Tegn :
.. betyder , at Affixet føjes til Bærestammens ſidſte Bogstav , lige meget
om det er en Vokal eller Konsonant ;
at Affixet føjes til Bærestammens ſidſte Vokal ;
at Affixet føjes til en Konsonant (g eller r), som maa ind-
skydes, naar Bærestammen ender paa en Vokal ;
at Affixet føjes til Bæreſtammens Rod ;
at der er nogen Uregelrethed ved Tilføjelsen ;
§ 52.
Man skjelner mellem frie og bundne Affixer. De bundne Af-
fixer forekomme kun i visse , faste Forbindelser, som Ordbogen oplyser.
De frie Affixer ere derimod fuldstændig bevægelige og kunne inden-
for den Begrændsning, der er givet ved Affixets Art og Betydning GMA
føjes til et hvilketſomhelst Ord, alt eftersom Talen kræver det. At Af-
fixer ogsaa kunne føjes til Affixer, er ovenfor (§ 49) omtalt. Disse be=
vægelige Affixer give Talen en vis Livlighed og gjøre det tillige muligt
at finde udtryk for finere Nuancer i Tanken. Hos nogle Affixer er
denne Bevægelighed dog begrændset , saa at de nærme sig de bundne.
En fuldstændig Redegjørelse for alle Sprogets Affixer er Ordbogens
Opgave; her skulle vi nu efter den i § 50 givne Inddeling fremdrage
de vigtigste af dem og ved Exempler søge at paaviſe deres Ejendomme-
lighed og rigtige Anvendelse. De opførte Affiger blive nummererede,
hvorefter i det følgende Henvisning til et Affix vil skee ved Angivelse
af dettes Nr.
Nominalaffixer (Tilhængsnævneord) .
1 ) Omdannende.
(Affixer med Nævneords Form og Betydning , hvilke føjes til Verber og
altsaa omdanne disse til Nominer.)
§ 53.
1. ..nek, 3. Med dette Affix dannes en Art absolut Infinitiv
med meget udstrakt Anvendelse og nogen Forskjel i Betydningen. Det
betyder saaledes :
a) det at , f. Ex. pisugpok gaaer, pisungnek det at gaae ;
ipúрok roer, ipúnek det at roe ;
aulavoк bevæger sig, aulanek det at bevæge sig.
I denne Betydning forekommer det navnlig sammen med Verber,
der betegne at kunne, pleje eller lign. saasom : saperpoк fan iffe, ajor-
pok duer ikke til, kan ikke , plejer iffe , naluvok veed ikke , kan ikke,
artorpâ magter det ikke, exiagâ gider det ikke ; disse Verber faae Suf-
7
Bayerische
Staatsbibliothek
München
98 Formlære . Tilhængsnævneo .
rdene
§ 54.
2. tjok danner Nominalparticipiet ; hos Verber af I og II ender
det paa .tok, sjældnere .sok, hos Verber af III paa tok eller -tsok,
de af IV og V have alle -ssok (jvf. § 33 og 34). Foruden sin An-
vendelse som Participium (ſe § 99 og 100) bruges det i 3die Person som
et Nomen med adjektivist eller substantivist Betydning, f. Ex.
4. tle; med Suffix t]â el. t]ia, danner det aktive Parti-
cipium (jvf. § 31 og 34) : den , som ham. Ligesom det passive
Participium forekommer det kun hos transitive Verber, men dannes ofte
af disses halvtransitive Form ; hos Verberne af III er dette altid
Tilfældet. Det bruges kun med Suffix. Exempler :
sujulerssorpâ vejleder eller anfører ham, sujulerssortâ den, ſom vejleder
eller anfører ham, hans Vejleder eller Anfører ;
asavâ elsker ham, asassia den, som elsker ham, hans Ven (men asassâ,
pass. Participium, den, han elsker) ;
ungagâ hænger efter ham , vil ikke forlade ham , ungagissitit de , ſom
hænge efter dig , ikke kunne undvære dig (men ungagissatit , pass.
Participium, de, som du ikke kan undvære) ;
pârâ bevogter ham , passer paa ham , htr. pârssivok , hvoraf pârssissâ
den, som passer paa ham , hans Bevogter (men pârissâ den , fom
han bevogter);
ánáupâ frelſer ham , htr. ánáussivok , hvoraf ánáussissâ den , som
frelser ham , hans Frelser.
Omdannende Nominalaffixer 5, § 55. 101
§ 55.
-
5. .fik, -vfik eller -vik : Stedet ell. Tiden, hvor han ell. det
Ved Verberne af III; IV og V bruges -vfik, efter en lang Vokal dog
ofte -vik og , naar Bærestammens næstsidste Stavelse er skarp betonet
eller lukket, altid -vik. Det bruges a) suffixløst i visse faſtſtaaende Be-
nævnelser , ofte da i Forbindelse med Affixet t]arpok (88) plejer at,
b) deels med Suffix i al Almindelighed om Sted og Tid , hvor noget
steer. Transitive Verber faae med dette Affix passiv eller reflexiv Be-
tydning ; hvor et saadant Verbums aktive Betydning skal urgeres, maa
Affixet føjes til dets halvtransitive Form. Exempler :
a) uden Suffix:
aulisarpok fister, aulisarfik Fiskeplads ;
pisiniarpok kjøbslaaer, handler, pisiniarfik Butik ;
agdlagpok skriver , agdlagfik Skriveſted , Skrivebord eller Skrivepult,
agdlagtarfik Skrivetavle ;
sinigpok fover, sinigfik Soveſted, Seng, sinigtarfik Sovekammer ;
оKalugрoк taler, okalugfik Taleſted : Kirke, okalugtarfik Prædikestol ;
nerivox ſpiſer, nerrivik Spisested, Spisebord, nerissarfik Spisestue ;
sanavok arbejder i Træ, Been eller lign., sánavik Arbejdssted , Værksted ;
Kapiarрoк ſfraber, høvler, kapiarfik Høvlebænk ;
nâlagauvok er Herre, adlydes , nâlagauvfik eller nâlagauvik Stedet,
hvor der adlydes, et Rige ;
nakítaivok (htr. af nakítarpâ) ælter Dejg, nakítaivik Dejgtrug ;
b) med Suffix:
ínarpok gaaer i Seng, ínarfia hans Sengetid (eller Sengested) ;
tikípok er kommen hjem, tikivfia hans Hjemkomsttid ;
issípok falder i Vandet, issivfia Stedet, hvor han er falden i ;
Kimugserpok fjører, kimugserfia dets (Landets, Isens) Kjørevej ;
atorpok er i Brug, benyttes , atorfia Tid , eller Sted , hvor det benyt-
tes ; om en Person : hans Brugested (Stedet , hvor han bruges) 0 :
hans Embede.
túngavox hviler paa noget, túngavia dets Grundlag, dets Fod.
§ 56.
6. -ssusek 2 , hos Verber af I og II .ssusex (men i N.-G.
hos Verber af I ligeledes ssusek) med Suff. ssusia : Personens eller
Gjenstandens Væren saa, dens -hed . Exempler :
Kаnок - íрок er hvorledes, Kanok - íssusia dens Hvorledes væren , dens
Beskaffenhed ;
takivok er lang, takíssusia dens Langhed, dens Længde ;
portuvok er høj, portússusia dens Væren høj, dens Højde ;
nākingnigpoк er barmhjertig, nākingnigssusia hans Barmhjertighed ;
102 Formlære. Tilhængsnævneordene.
7. -kat den , som er eller gjør ligedan , med Suff. -Katâ hans ..
eller dens Med- , hans fælle. Exempler :
nerivox spiser, nerexatâ den, som spiser med ham, hans Bordfælle ;
taimáipok er saaledes, taimaekatâ dens Lige ;
sinigpok sover, sinekatâ hans Sovekammerat ;
angivok er stor, angekatâ hans (eller dens) Lige i Størrelse.
Dette Affix forekommer ogsaa som videredannende ved Nominer
(ſe Nr. 36).
§ 57.
9. :-ut (ut, ' ssut, -t), med Biformen -utak 2 (Flertal -útat)
Midlet hvorved , Aarsagen eller Grunden til. Maaden , hvorpaa
dette Affix føjes til Bæreordet, lader sig ikke bestemme ved nogen ud-
tømmende Regel , men maa i hvert enkelt Tilfælde gives af Ordbogen.
Exempler :
agdlagpok striver, agdlaut Skrivemiddel : Kridt, Griffel.
akugрok styrer (et Fartøj), axût Roer, Styreaare;
autdlaivâ ffyder det, autdlait Skydevaaben ;
nangmagрoк bærer paa Ryggeu , nangmaut eller nangmautax Bare
middel, Aag, Bærebaand ;
tokuvok døer, tokússut Dødsaarfag ;
ikitsivok (htr. af ikípâ) antænder, ikitsit Tandemiddel, Svovlſtik ;
piniarpok erhverver, piniut Erhvervsredſkab (Kajak, Riffel, Garn o. lign.) ;
tarrarssoгpok spejler sig, tarrarssût et Spejl ;
sanavox arbejder (i Træ, Been eller lign . ) sánat Værktøj ;
iperarpâ giver ham et Slag med en Pist, iperautak Piſt ;
Omdannende Nominalaffixer, 10, § 57. 103
2) Videredannende.
Nominalaffirer til Nominer.
a) Adjektiviste.
(Disse Affixer ere at opfatte som en nærmere underordnet Bestemmelse til
Bæreordet og kunne i Regelen gjengives ved et Adjektiv. )
§ 58.
11. -gssak tilkommende eller vordende , noget til en ; med
Suffix: hans tilkommende , den eller det , han skal have ; ved
Participier: som skal , som vil blive . Ved Ord, der ende paa t,
føjes Affiret til den indskudte Hjælpevokal i¹) (jvf. § 6) . Det har en
meget udstrakt Anvendelse, hvor noget for Tanken er futuriſk eller venter
paa en Afslutning . Exempler :
kilerut Baand, Bindsel, kilerutigssak tilkommende Baand, Baand som
skal benyttes, noget til at binde med;
aulisaut en Fiskesnøre, aulisautigssak noget til en Snore;
Kajak en Kajak, kajagssâ hans tilkommende Kajak, den Kajak, han ſkal have ;
ilupâk en Skjorte, ilupâgssak noget til en Skjorte, Skjortetøj ;
kavfit Kaffe (af Enkelttal kavfex), kavfigssara min Kaffe ɔ : den Kaffe,
jeg skal drikke, den til mig skjænkede Kaffe ;
tît The (Enkelttal têx), uvfa tîgssat der er din The;
tikínek det at være kommen hjem (Nr. 1), tikínigssarput vor tilkom-
mende eller forestaaende Hjemkomst ;
§ 59.
12. .ssuak, efter Ord paa t ' ssuak, stor (fæl, ſlem).
14. -inak efter ..nek (Nr. 1 ) ..ínak fun , blot , lutter , idel.
Ordene paa t have her som Hjælpevokal a. Exempler :
kivfak Tjener, kivfáinait fun Tjenere ;
sisamat fire, sisamáinait fun fire;
Videredannende adjektiviſke Nominalaffixer, 14, § 59 . 105
ærgre sig over (doven eller ulydig for Slæden) , Kingmipiluk eller
Kingmipilugssuak en afskyelig Hund (bidsk eller tyvagtig) ;
tigdligtok en Tho, tigdlitukasît lumpne Tyve ;
оKausеK et Ord, okausipiluit Ufvemsord ;
sila Vejr, silapalâk ondt Vejr ;
nagtimassok ſtormende, nagtimassupilugssuak i en voldſom Storm ;
ungasigsok fjern, ungasigsupilugssuak grumme langt borte ;
inuk et Menneske, inupiluk et Skarns Menneske ;
savik en kniv, savikasiga min (lumpne) Kniv ;
mikissoralâk (Nr. 31) lille bitte, mikissoralâkasik en lille bitte Tingest ;
ârkatit Vanter, ârkatikavsáka mine (Pjalt) Vanter ;
ilerkok Sfik , Sædvane, ilerkupilue hans onde eller nederdrægtige
Vaner, hans skandaløſe Liv.
21. -kuluk, ofte med 'nguak : -kulúnguak eller nguákuluk
(af en Biform kuluk) ſtakkels, ussel. Exempler :
náparsimassok syg , náparsimassukulúnguit de ſtakkels ſyge ;
iliarssuk forældreløs, iliarssúnguákuluk en ſtaffels lille forældreløs.
Det forekommer ogsaa , men i anden Betydning som Verbalaffix
(fe Nr. 100).
§ 60.
23. -ut en i Eje, med Suffix -ntâ hans — , den — , han
har i Eje. Ordene paa t have foran dette Affix Hjælpevokalen a. Det
bruges for at udtrykke Ejeforholdet ved Ord, hvor det blotte Suffix ikke
gaaer paa Ejeren, saaledes blandt andet ved Benævnelser paa Dyr (hvor.
det blotte Suffix vilde gaae paa Dyrets Opholdssted ) . Exempler :
Videredannende adjektiviste Nominalaffirer, 24, § 60. 109
neke jød , nekiutâ det Kjød, han har i Eje som Forraad ; men nexâ
hans, dens (Menneskets eller Dyrets ) Kjød ;
akajarûssak et Pibehoved, akajarûssautâ hans Pibehoved ; men akaja-
rûssâ dens (Pibens) Hoved ;
narssak en Slette, en Mark, narssautâ hans Slette, hans Mark, men
narssâ dens ( Egnens ) Slette ;
aningaussat Penge, aningaussautai hans Penge ;
sava et Faar, savautai hans Faar ;
nerssut et Landdyr ; nerssutaut et Husdyr, nerssutautai hans Husdyr
(bruges i Landets sydligste Del specielt om Køer) ;
Kun ved kingmek en Hund - Grønlændernes eneste egentlige
Husdyr gaaer det blotte Suffix paa Ejeren f. Ex. kingmê , king-
míka hans, mine Hunde.
24. ..tak, efter i undertiden ..sak : en tilhørende —, med Suf-
fix ..tâ dens eller hans tilhørende Det bruges som det fore-
gaaende, for at give Suffixet dets rette Betydning ; ofte forekommer det
efter det superlative ..nek ( Nr. 1) , naar dette skal have Suffix , og
antager da i Reglen Formen ..ssak. Exempler :
arnak en kvinde, arnartâ hans tilhørende Kvinde (som er i Følge med
ham eller boer hos ham) ; men arnâ hans Moder ;
angut en Mand , angutitait deres tilhørende Mænd ɔ : Mændene
iblandt dem ; men angutâ hans Fader;
pîtsox fattig, pîtsortait de fattige iblandt dem ;
saunekBeen, Knoffel, saunertâ dens tilhørende Been, Beenbeslaget paa den ;
mingnek mindst , mingnerssait (N.-G. mingnertait) deres (tilhørende)
mindste : de mindste af dem.
25...tâk, efter ik undertiden ..sâk : en ny - (ogſaa „ny“ i
Betydningen : nylig faaet “). Exempler :
kamik en Støvle, kamigtâx en ny Støvle ;
Kamutit (Flertal) en Slæde, Kamutitât en ny Slade;
niuvertarfik en Butik , niuvertarfigsâk en ny Butik. Det forekommer
ogsaa som Verbalaffix (Nr. 60) .
26. -tokak, efter i undertiden -sоKаK 2 en gammel . Exempler :
igdlo et hus, igdlutoкak et gammelt Hus;
pe en Ting , pisокak en gammel Ting , gammel (det bruges adjektivist
om alt livløst, hvorimod om Mennesket og Dyr Nominet utorkak).
Rage; mamartuliai Kager eller lækkre Sager , som han eller hun
har tilberedt ;
ajortok ond , ajortuliak ond Gjerning , ajortuliase de af Eder udøvede
onde Gjerninger.
34. -ko, Affald af - , aflagt - ; i første Betydning mest i
Flertal : -kut. Exempler:
saunek Been, saunikut Beenaffald ;
kavfit (Flertal af kavfek) Kaffe, kavfikut Kaffegrums ;
pilagtornek Savning , pilagtornikut Savspaaner ;
igdlo Hus, igdluko Husruin ;
umiak Konеbaad, umiakua hans aflagte Konebaad ;
kamik Støvle, kamikue hans aflagte Støvler.
b) Substantiviste.
(I Modsætning til de foregaaende er Bæreordet her underordnet Affixet, hvis
Betydning bliver den dominerende i det sammensatte Ord .)
§ 61 .
35. ..mio, -beboer, som boer paa eller i - . Exempler :
Kеkertaк en Ø , KеKertarmio Øboer ;
Kilak Himlen, kilangmiut Himmelbeboere ;
imax Havet , imarmiut Havbeboere , Havdyr , imarmiorssuak et stort
Sodhr;
masik en Gjælle, masingmio Gjællelus ;
Ümának (Stednavn) Ūmánarmiut Beboerne ved Umának ;
Ilulissat (Flertal af iluliak) Kolonien Jakobshavn, Iluliarmiut Beboerne
red Jakobshavn ;
Ausiait (Flertal af ausiak Edderkop) Kolonien Egedesminde, Ausiang-
miut Beboerne ved Egedesminde.
Hvor Stednavne ere dannede med dette Affix , føjes det til endnu
engang forat betegne Beboerne derved ; Affixet i Stednavnet betragtes
da som endende paa к : mioк ; Exempler :
Pâmiut Kolonien Frederikshaab (egtl. Beboerne ved pâ) , Pâmiormiut
Beboerne ved Frederikshaab ;
Ikamiut (Stednavn ) , Ikamiormiut Beboerne ved Ikamiut.
Det føjes ogsaa til Stedforholdsord (§ 17) og til Lokalis af
Begebiord (§ 28). Exempler :
kujatâ dets Syd , spec. Sydgrønland , kujatâmiut Sydgrønlænderne,
Beboerne af Sydgrønland ;
kitâ dens Veſtſide, kitâmiut de, fom boe veſten derfor ;
Atâ (Stednavn, cgtl. dets Underdeel), Atâmiut Beboerne ved Atâ ;
mâne her, mânimiut Beboerne her ;
avane i Nord, avanimiut de, der boe i Nord.
112 Formlære. Tilhængsnævneordene.
Verbalaffixer (Tilhængsudsagnsord).
1 Omdannende.
(Verbalaffirer føjede til Nominer , der saaledes altsaa omdannes til Verber;
―
mange af dem kunne dog ſom videredannende ligeledes føjes til Verber.)
§ 62.
44. -gâ, -râ (htr. -gingnigpoк , -ringnigpoк) : 1 ) har ham
eller den til —, det er hans , 2) har den for sit Vedkommende til —,
anseer den for
Dette Affix hører til de mest benyttede og forekommer i forskjellige
Forbindelser, hvoraf vi skulle fremhæve de vigtigste. Exempler :
1) pe Ting, Ejendom, pigâ har det til Ejendom, ejer det, pigíngilara
det er ikke mit ;
panik Datter, panigâ har hende til Datter, det er hans Datter, pani-
gârput det er vor Datter ;
arnâ hans Moder , arnarâ har hende til Moder , det er hans Moder,
arnaraiuk er det din Moder?
erkardlex Slægtning, erkardlerâ har ham til Slægtning , er i Familie
med ham, erkardlerârput vi ere i Familie med ham;
2) I den anden Betydning føjes det til Verber. Exempler :
mikivok er lille , mikigâ anseer den for lille , synes den er for lille ;
takivok er lang , takigâ anseer den for lang , mener den er for lang ;
ungasigpok er fjern, ungasigâ mener den er fjern, mener det er langt
borte eller for langt borte.
En Forlængelse af dette Affix er -gîgput , -rîgput , s. med reci-
-
prok Betydning : de have hverandre til fæller, de hverandre. — Ved
Bortkastelse af Verbalendelsen dannes deraf igjen et Nominalaffix -gît,
-rît som have hverandre til — . Exempler :
ikiortigâ har ham til Hjælper , ikiortigîgput de have hverandre til
Hjælpere, de hjælpe hverandre, de hjælpes ad ; ikiortigît ſom hjælpe
hverandre;
áiparâ har ham til Ledsager , áiparîgput de have hverandre til Led-
ſagere, de følges ad (kun om to) ; áiparît Kammerater, Ægtefolk;
asassigâ har ham til Ven, asassigîgput de ere Venner, elske hverandre ;
asassigît indbyrdes Venner ;
ássigâ ligner den, ássigîgput de ligne hverandre , de ere eens , ássigĩ-
ngitdlat de ere forskjellige ;
Omdannende Verbalaffixer, 44, § 62. 115
b) .fik (Nr. 5 ) : .figâ , --vigâ har ham eller det til —ſted ; Exempler :
agdlagpok ſfriver, agdlagfigâ har ham eller det til Skriveſted a : ſkriver
til ham eller paa det ;
atorрok laaner, atorfigâ har ham til Laanested, laaner hos ham, ator-
figiniaraluarpavkit (Nr . 76 og 115) jeg vilde gjerne laane hos
eller af dig ;
Oкагрок figer, оKarfigâ siger til ham ;
Kinuvoк beder om, kínuvigâ beder ham om ;
Kimâvok flygter , Kimâvfigâ eller kimarravigâ har ham til Tilflugtſted,
henflyer til ham ;
tulagpok lægger til Land , tulagfigâ har det til Landingsſted , lægger
til Land der.
igdlo Hus, igdlokatigāka jeg har dem til Husfæller, det er mine Hus-
fæller ; igdlokatigîgput de ere Husfæller , boe i Hus sammen.
d) -ut (Nr. 9) og -Kut (Nr. 10) : :-utigâ har det til Middel eller
Aarsag, -kutigâ har det til -kut . Exempler :
imertarpok henter Vand, imertautigâ har det til Vandhentningsmiddel,
henter Band dermed eller i det ;
оKalugрok taler, okalûtigâ har ham eller det til Taleaarsag , taler om
ham eller det ;
tokuvoк døer , tokússutigâ har ham eller det til Dødsanledning , døer
for ham eller af det ;
muluvok tøver med at komme , udebliver , mulússutigâ tøver af den
Aarsag ;
Káumarpok bliver lyst , Káumarkutigâ har det til belysende , belyſes.
deraf; sekinek Káumarkutigârput Solen er vort Lys.
Af ..niarpok (Nr. 76) dannes ..niutigâ og af .dluarpoê .dlû-
tigâ f. Ex.
ilíniarpok søger at lære noget, ilíniutigâ søger at lære af det ;
isumavdluarpok og neriugdluarpok er trøstig , har godt Haab , isu-
mavdlûtigâ og neriugdlûtigâ er trøstig ved det , har godt Haab
formedelst det.
§ 63.
45. -karрok 1) han eller det har , 2) Egnen eller Stedet
har ―― 5 : der er Affixet opfattes paa famme Maade som ved=
kommende Bæreords Suffix. Exempler :
kingmek en Hund, Kingmekarpunga jeg har en Hund (eller Hunde) ;
nalunaerkutak et Uhr, nalunaerkutakarpit har du Uhr ?
pujortaut en Tobakspibe, pujortautеkarpok han har en Pibe ;
angmagssak en Lodde , angmagssakaгрok (Stedet har) der er Ang-
magssat ; angmagssautekarрok han har (Forraad af) Angmagssat ;
tasek en Sø, tаseкaгрoк der er en Sø;
akigssek en Rype, mássákut akigsseкaгpoк for Tiden er der Ryper ;
siorak Sand, siorakarpa er der Sand ? siorakángilak der findes ikke Sand ;
inuk et Menneste , inokarрok der er Folk, der er nogen , inoкángilaк
der er ingen.
"Nogen" og ningen" udtrykkes ellers meget ofte ved , at dette Af-
fix - eller dets Negation — føjes til et Nominalparticipium . Exempler :
aulisarpok fister , aulisartokarpa er der nogen , som fiſfer ? nâgga au-
lisartokángilak nej, der er ingen, som fisker ;
tikípok er kommen , tikitsokángila er der ingen kommen ? âp , sule
tikitsokángilak nej , der er endnu ingen kommen ;
pulârpok gaaer i Beſøg, pulârtokaгpok der er nogen i Besøg.
Omdannende Verbalaffixer, 45 , § 63. 117
§ 64,
46. -uvok, efter ..nek og enkelte andre .uvoK , efter .ssuak og
nguak uvоK : er , er en Ord paa t have ved dette Affix
Hjælpevokalen a. Exempler :
KеKertak en Ø, KеKertauvок er en D ;
puto et Hul, putûvok er et Hul ;
angut en Mand (el. et Hanpattedyr), angutauvoк er en Mand (el. etHandyr) ;
ivik et Græsſtraa, iviuvok er et Græsstraa ;
atausеk 1, atausiuvok er 1 (jf. § 22, Anm. 2) ;
118 Formlære . Tilhængsudsagnsordene .
§ 65.
47. ngorрok bliver en , bliver —. Exempler:
inuk et Menneske, inúngorpok bliver et Menneske, fødes ;
pe en Ting, píngorpoк bliver en Ting , bliver til ;
makitasôk hovmodig, makitasungorpok bliver hovmodig ;
angisôrssuak meget stor, angisôrssuángorpoк bliver meget stor ;
Stundom kan det staae tranſitivt med Suffix i Betydningen : gjør
-
det til ; det bruges paa denne Maade helst i Infinitiv og kun i
visse Forbindelser, f. Ex.
avgorpai sisamángordlugit han delte dem , gjørende dem til fire, delte
dem i fire Dele;
nerukitsúnguak ganske snæver , nerukitsúnguángordlugo gjørende den
ganske snæver.
Dette Affix føjes ogsaa til enkelte Tidspartikler ( § 45) ſaaſom кa-
nga, itsak (begge helst med tilføjet .ssuаK), ivsak og tássûgo ; Exempler :
Kangarssuángorpoк det er lang Tid siden;
itsarssuángorpox det er mange Aar ſiden ;
ivsángorpoк det er nogen Tid siden .
Med tássûgo forekommer det næppe uden i Konjunktiv eller Sub-
junktiv : tásşûgúngormat eller tássûgutsiángormat da en liden Stund
var gaaet, lidt derefter ; tássûgúngorpat eller tássûgutsiángorpat naar
en lille Stund er gaaet, om lidt.
§ 66.
48. ..siorрok 1 ) er ude efter —, søger efter -, 2) færdes i
eller paa , 3 ) holder den Højtid . Exempler :
1 ) nerissagssak Føde , nerissagssarsiorpok søger efter Føde , er ude
efter noget at spise ;
uilok en Musling, uilorsiorpok søger efter Muslinger ;
Kissuk Brænde , Træ , Kissugsioгpok søger efter Brænde, er ude efter
Træ (navnlig Drivtræ) .
Det kan have Suffix enten i Betydningen : til ham, f. Ex.
nerissagssarsiorpâ søger Føde til ham , eller : deriblandt , f. Ex.
pitsaunersiorpai udsøger den ypperste (pitsaunek) blandt dem.
2) anore Blæst, anorisiorpoк færdes i Blæſt;
imak Havet, imarsiorpoк færdes paa Havet ;
pujok Taage, pujorsiorpok færdes i Taage ;
tâx Mørke, târsiorpok færdes i Mørke;
únuak Nat, únuarsiorpoк er ude om Natten, færdes i Natten.
Omdannende Verbalaffixer, 49, § 66. 121
§ 67.
52. : iorpok, -liorpok gjør eller forarbejder en forfærdi=
ger eller tilbereder - og med Suffix : til ham, eller : - for den.
Om den dobbelte Form hos dette og de følgende Affixer er at bemærke,
at den førſte ( : iorpox) bruges hos de Bæreord, der kunne modtage den
Forkortning , dertil kræves ; ellers bruges den længere Form -liorрox ;
undertiden kunne begge Former islæng anvendes . Ordene paa t for-
andre dette til s eller ' ss , hvortil saa den kortere Form (: ioгpoк)
føjes, og Ordene paa utak og Kut forandre som oftest Endelſen til
uts , Kuts og tage dertil ligeledes den kortere Form. Exempler :
igdlo et Hus, igdluliorpoк bygger et Hus ;
Kajak en Kajak, Káiniorpoк forfærdiger en Kajak ;
nerrivik et Bord, nerriviliorpoк forarbejder et Bord eller dækker Bord
(tilbereder det til Maaltidet) ;
tît (Flertal af têx) The, tîliorpoк laver The ;
neke Kjød, nekiliorpoк tilbereder (0 : koger) Kjød ;
mánik g, mániliorpok foger Æg ;
ímit Ladestok, ímîsiorpoк gjør en Ladestok ;
tâlutax et Skjærmbræt eller Skydesejl, tâlutsiorpox forfærdiger et
Skjærmbræt eller Skydefejl;
Omdannende Verbalaffixer , 53, § 67. 123
54. : erpâ , -lerpâ (htr. : îvoK , -lîvok) forsyner ham eller det
med · anbringer en derpaa. Om den dobbelte Form ſe Nr. 52.
Exempler :
ake Vederlag, Betaling, akilerpâ forsyner ham eller det med Vederlag,
betaler ham eller betaler, gjengiælder det ;
Kordlorfik Tragt eller Kran til at tappe igjennem, Kordlorfilerpâ fœtter
Kran (eller Tragt) i den (Tønden) ;
iperak Væge, iperkerpâ forsyner den med Væge, sætter Vægge paa den ;
mátut Plaſter, mátuserpâ lægger Plaſter paa det;
nalunaerkut et Marke, nalunaerkutserpâ forsyner det med Mærke,
mærker det;
kinekut noget som foranlediger, at det er tungt at komme igjennem el.
henover, spec. en Strop af Reb , der stikkes under hver Slædemede
fra dennes Forende for at bremse ned ad ſtejle Bakker ; kinekuser-
pai (Kamutit) sætter saadanne Stropper paa Slæden.
Det forbindes ofte med ..torpoк (Nr. 50) , : ersorpâ , -lersorpâ
for at betegne en gjentagen Behandling eller Forsyning paa flere Steder,
f. Ex.
mátuserpâ lægger Plaſter paa det (Saaret) , mátusersorpâ beplaſtrer
en større Læſion, forbinder ham ;
124 Formlære. Tilhængsudsagnsordene.
55. -erpa (htr . -îvok og -ersivox) stiller den ved sin -, bort-
tager dens . Ordene paa t antage her Hjælpevokalen a. Exempler :
simik en Prop, simêrpâ tager Proppen af den ;
amek Hud eller Skind, amêrpâ tager Huden eller Skindet af den ;
siut Øre, siutaerpâ skærer Øret af ham eller den.
Ved at føjes til Benævnelsen paa Lemmerne helst sammen med
-lerрok (Nr. 80 ) faaer dette Affix Betydningen : fryser om — ; f. Ex.
isigak Fod , isigailerpânga jeg fryser om Fødderne ( egtl. Kulden be-
gynder at skille mig ved Fødderne, jeg kan næsten ikke mærke Fød-
derne for Kulde ) .
I denne sidste Betydning bruges ogsaa den halvtranſitive Form
-ersivok , f. Ex. isigaersivok fryser om Fødderne, agssaersivok fryfer
om Hænderne, siutaersivok fryser om Ørerne.
Den suffixlose Form -erpok betyder : 1 ) er skilt ved —, har miſtet
sin , eller reflexivt : 2) skiller sig ved sin -, afhænder eller sælger
sin - Exempler:
imax Indhold , imaerpok er skilt ved sit Indhold , er tomt, (om et
Skydevaaben ) er afskudt ;
nasak Hue, nasaerpok ſkiller sig ved sin Hue, tager Huen af eller sælger den ;
orssok Spat, orssuerpoк fælger Spak.
En forlænget Form er -erserpoк har tabt eller forliſt ſin — ; f. Ex.
savik en Kniv, savêrserpoк har tabt sin Kniv ;
avatak Fangeblære, avataerserpok har mistet sin Fangeblære ;
alex Harpunline, alêrserpok har forlist sin Harpunrem.
En anden Forlængelse er -erúpoк er blottet for -, har ingen
mere (sjældnere med Suffix -erúpâ blotter ham eller den for) . Exempler :
nerissagssak Føde, nerissagssaerúpok er blottet for Føde ;
kavfit (Flertal) Kaffe, kavfêrúpugut vi have ikke mere Kaffe;
siko 38, sikuerúpok den ( Søen) er blottet for Is, der er ikke mere 38 ;
ísse kulde , íssêrúpok den (Luften) er blottet for Kulde, det er ikke
mere koldt ;
atâtak Fader, atâtaerúpoк har ingen Fader mere;
ikíngut Ven, ikíngutaerúpok har ingen Venner mere.
§ 68.
59. .роk, рok 1 ) ved Dyrenavne : har fanget en - 2) ved
Benævnelser paa Klædningsstykker : ifører sig sin — ; i ſidſte Betydning
altid .pok. Exempler :
1) ûvak en Torſk, ûvarpok har fanget ( en) Torsk ;
akigssek en Rype , pingasunik akigsseгpoк har fanget (skudt eller
snaret) 3 Ryper;
nano en Bjørn, nánugpok har nedlagt en Bjørn ;
tugto et Rensdyr, tugtúpok har skudt en Ren.
Som et Participium hertil haves .tak, -tak, hvor Suffixet gaaer
paa Fangeren; f. Ex.
ûvartai hans (fiskede : Torst;
nánugtâ hans (fældede) Bjørn ;
tugtutâ hans (skudte) Rensdyr.
2) kamik Støvle, kamigpok trækker sine Støvler paa eller er iført
Støvler;
Kardlît (Flertal af kardlik) Burer, кardligрok trækker sine Buxer paa
eller har Buxer paa .
Med Suffix bliver det : ifører ham hans
62. -kipok ts. har lidt eller lille eller smaa -• Exempler:
ake Betaling, akisuvok (helst med Nr. 94 : akisokаOK ) har stor Beta-
•
ling , er dyr, akikípok har lille Betaling , er billig ;
uvdlok Dag, uvdlortuvoк har en lang Dag (Sommeren), uvdlortunek
den længste Dag, uvdlukípok har en kort Dag (Vinteren), uvdlu-
kinek den korteste Dag ;
Omdannende Verbalaffixer, 63, § 68. 127
nero Vidde, nerutuvok har stor Vidde, er vid eller rummelig, nerukí-
pok har ringe Vidde, er snæver.
..tuvok forekommer ogsaa som videredannende ved Verber ; f. Ex.
piumavoк vil , piumatuvok er stor i at ville , er begjærlig eller have-
syg ; samt med ..nek ( Nr. 1 ) ..nertuvok er stor i at , er meget
tilbøjelig til at — ; f. Ex.
nãkingnigpok viſer Barmhjertighed , nãkingningnertuvok er stor i at
vise Barmhjertighed , er meget barmhjertig af sig ;
isumagssuivok viſer Miſkundhed, isumagssuinertuvok er ſtor i at viſe
Miſkundhed, er meget miskundelig.
Se ogsaa [g]umârnertuvoк under Nr. 74.
3 Stedet for Participiet ..tussoK, ..sussok bruges gjerne Formen
..tôк , ..sôK (Nr . 43) ; af denne og -uvox ( Rr. 46) dannes ..tûvoк,
..sûvok, der jævnlig anvendes i samme Betydning som ..tuvok , ..SUVOK.
65. .nípok ts., oftere ..sungnípok ts. lugter eller ſmager af—.
Exempler:
tarajok Salt, Saltvand, tarajornípok smager salt, er salt ;
pujok Røg, pujorsungnípok smager eller lugter af Røg ;
pаok Sod, paorsungnípok lugter af Sod ;
nivgo Slimen paa Fisk, nivgornípok smager eller lugter af Fiskeſlim;
marrak Leer, marrarsungnípok er leret ( i Smagen) ;
tuluvak en Ravn, tuluvarnípok har Ravnelugt ved sig , tuluvarnitsok
Moskus.
AM
128 Formlære. Tilhængsudsagnsordene.
§ 69.
66. -rârрok har faaet saa mange.
67. -riarpok gjør saa mange Gange ; med Suffix : ved
ham eller det. Begge disse bruges kun ved Talord . Exempler :
atausek 1, atauserârpoк har faaet 1 ;
mardluk (Total af mardloк; 2 , mardlorârpox har faaet 2 , mardlo-
riarpok gjør det 2 Gange ;
sisamat (Flertal af sisamax) 4 , sisamarâгpok har faaet 4 , sisama-
-riarpok gjør det 4 Gange ;
arfinigdlit (Flertal af arfinilik) 6, arfinilerârpox har faaet 6, arfini-
leriarpok gjør det 6 Gange ;
Kavsit (Flertal af KavsеK) hvormange ? Kavserârpa hvormange fik han ?
Kavseriarpa hvor mange Gange gjorde han det ?
Kavsît (Flertal af KavsêK) flere , Kavsêrârpoк har faaet flere, kavsêriar-
dlugo takussarpara ( Nr. 88) flere Gange har jeg seet ham.
3 Stedet for riarpoк har atausек -aгрок, f. Ex.
atausiardlunga tâvanipunga 1 Gang har jeg været der i Nord ;
atausiardlugo iserfigâra 1 Gang gik jeg ind til ham.
68. .pasigpok, hos Ord , der betegne en Beliggenhed : er i
Retning af, er hen ad den Side til. Exempler :
avangnâ dets Nord, avangnarpasigpok er nordlig, anore mãna avang-
narpasingneruvok Vinden falder nu mere nordlig ;
time Indland , timerpasigpok er i Retning af Landets Indre, indad
mod Midten af Landet.
69. -гkúpâ passerer det ad den Side ; bruges ligeledes ved
Beliggenhedsord. Exempler :
agssoк Vindsiden, agssorкúpâ passerer det ad Vindsiden, gaaer til Lu-
vart af det ;
oгkok Læsiden, oгkoгkúpâ passerer det ad Læsiden, gaaer i Læ af det ;
tuno Bagsiden , med Suff. Rummet bagved , íkardluk tunorkúparput
vi gik inden om Skjæret ;
(avat) med Suff. Rummet uden for , iluliakasik avarkúsavarput (Nr.
73) det 38fjeld skulle vi gaae uden om.
70. ..mukarpok gaaer eller er gaaet i den Retning ; det
bruges ved Stedforholdsord og er en Forlængelse af Terminalis ( -mut) .
Exempler :
kujámut imod Syd, kujámukarpok gaaer eller gik Syd efter ;
ilungmut indad , ilungmukarpok gaaer indad (f. Ex. mod Bunden af
af en Fjord) ;
Kúmut opad, Kúmukarpok stiger opad , gaaer i Vejret ;
ámut nedað, ámukarpok ſtiger nedad, daler.
.
Videredannende Verbalaffixer. § 70. 129
2) Videredannende .
(Verbalaffirer føjede til Verber.)
a) Neutrale.
De neutrale Verbalaffixer (se § 50) kunne paa et Bar enkelte
Undtagelser nær - føjes til ethvert Verbum , saavel transitive som in-
transitive og halvtransitive ; de kunne altsaa , eftersom Bæreordet kræver
det , staae baade med og uden Suffix. De opføres i den ſuffixløſe
Form. Efter deres Betydning falde de i to Underafdelinger, idet de staae
enten som et Slags Hjælpeverbum til Bæreverbet eller som adverbiel
Bestemmelse til dette.
86. -Kinavok han eller det kunde let - bare han eller det
iffe I Nordgrønland sammentrækkes det ligesom savok (Nr. 73) :
-kinûtit, -kinuvat , -Kinuvâ o . f. v.; den suffixlose 3die Person En-
kelttal har her -Kinuvok eller -Kinavok (men iffe -KinôK). Det fore-
kommer kun i Indikativ, sjældent i 1ste Person, samt nok faä alminde
ligt med den nægtende Infinitivs Endelser -kinak , -kinase , kinago,
-Kinagit i Betydningen : vogt dig for at- , gjør ikke- ; Affixet
..niarрok (Nr. 76) staaer her ofte foran. Exempler :
napivâ knækker den , napekinavat (N.. G. napekinuvat) bare du ikke
brækker den over ;
aserorpâ ødelægger den , aserokinavâ (eller N.-G. aserokinuvâ) bare
han ikke spolerer den ;
ordluvok falder , ordlokinak fald ikke ! ordlokinase varer Eder , at I
iffe falde!
pivok gjør, fommer, sikumut piniakinak fom iffe ud paa Isen!
agtorpâ rører derved , agtokinago , agtokinasiuk (jvf. 36 , 2) rør,
rører ikke derved !
taimailiorpok gjør faaledes , kingorna taimailiokinak bær dig for
Fremtiden ikke saaledes ad !
aporpâ støder imod häm eller det, apokinanga løb ikke paa mig !
hyppigere end det danske „plejer", säa ofte noget omtales som findende
Sted mere end en enkelt Gang. Exempler :
kâgpok fulter , jûtdlip eller jordlip (Ngr.) nalâgut kâgtarput ved
Juletid pleje de at sulte;
takuva har feet ham, uvdlut tamaisa takussarpara jeg seer ham hver
Dag ; Kakutiguínak takussarpáka jeg seer dem fun sjældent ;
pivox kommer , gjør , maunga pissarpok han kommer jævnligt hertil ;
taima pissarpugut saaledes pleje vi at gjøre ;
avdlorpâ ſfræver over det , springer det over, uvdlok avdlortardlugo
springende jævnlig en Dag over 2 : hveranden Dag ;
kisitsivok tæller, regner, kisitsissarpok fan regne ;
agdlagpok striver , agdlagtarpok kan skrive (modsat agdlangnek ajor-
pok, (fe under ..nek, Nr. 1).
Undertiden fordobles Affixet f. Ex. takussartaravko erninak ili-
sarâra da jeg jævnlig har feet ham , kjendte jeg ham strax ; pissarta-
gâ det, han plejer at faae.
94. -kαok meget , saare, stærkt. Det bruges oftest uden nogen
Betydning blot for at forstærke Udtrykket , paa lignende Maade som
.ssuak (jbf. -ngârpoк Nr. 95). Undtagelsesvis kan det have ngilak
(ſe anersa § 43), ..nerpoк (Nr. 134) og -ínarpok (Nr. 103) efter
fig, men staaer ellers altid tilsidst . Exempler :
Videredannende neutrale Verbalaffixer, 95 , § 71 . 137
dlugo iserpunga skydende først min Bøsse af gik jeg ind ɔ : jeg
skød min Bøsse af , før jeg git ind ;.
kavfisorpoк (Nr. 50) drikker Kaffe , kavfisorsínardluta autdlásaugut
drikkende først Kaffe skulle vi rejse o : vi skulle drikke Kaffe , inden
vi rejse ;
aperâ spørger ham , aperisínardlugo tigujumârpat spørgende ham førſt
maa du tage den ɔ : du maa spørge ham ad, inden du tager den ;
atdlarterpâ afviſfer den, atdlartitsiarsínardlugo (Nr. 99) tør den førſt
lidt af!
107. .dluarpok rigtig, vel, godt, tilpas, tilgavns. Affixet føjes ved
Verber af I til r , af II til g , af III til t , af IV og V til v. Exempler :
torkorpâ gjemmer det, torkordluásavatit du skal gjemme dem godt ;
perkigрok er raff, perkigdluángilak (Nr. 91) er ikke rigtig raſk ;
pâsivâ forstaaer det eller ham, pâsivdluarpavkit jeg forstaaer dig tilfulde ;
ingerdlavok ſfrider fremad , kommer fremad paa en Rejſe , ingerdlav-
dluaritse lyffelig Rejse !
inûvоk lever, inûvdluarna lev vel!
pârâ passer paa ham, nâlungiak pârivdluarpât de passe godt paa Barnet.
Med -Karpok (Nr. 45) bruges det i Betydningen : har godt med
-, er vel forsynet med , og især med ngilak : er ikke vel forsynet
med - ? har (eller der er) ikke synderlig - · Exempler:
angmagssautekardluarpok han har godt med , er vel forsynet med
angmagssat ; angmagssakardluángilak der er ikke videre mange
angmagssat ;
anorekardluángilak der er ikke synderlig Vind.
siligpok er bred, ima siligtigaok den er faa bred (ſom der viſes) ;
amerdláput de ere mange, taima amerdlatigaut de vare saa mange.
Det bruges ogsaa udraabsvis, f. Ex.
okimáiрok er tung, Kanorme tauva okimáitigaoк hvor tung maa den
dog være !
angivok (er ſtor) forkortes med dette Affix til agtigaok : ûmatut agti-
gaok den er ſaa ſtor som denne ; dog bruges paa nogle Steder og-
faa angitigaok.
b) Transitive.
§ 72.
138. ..típâ, ..sépâ (htr. ..titsivoK, ..sitsivoK) lader ham eller
det ; uden Suffix ..típok ..sípok lader sig —. I Affixets Betyd-
ning er den samme Tvetydighed , som i det danske „ lader “, idet det
baade kan betyde : foranlediger , at ―― og : tilsteder , at -.
Med Hensyn til Affixets dobbelte Form er at mærke , at Formen
paa s (..sípâ o. f. v. ) bruges hos Verber af I, II, III, naar disses
Participiumsmærke er s , samt hos Verber af IV efter i , ellers altid
..típâ (..titsivoK). Verberne af I og II beholde Stammens Endekon-
sonant foran Affixet (-rtípâ , -gtípâ) , hvorimod den bortfalder hos
Verberne af III ( -típâ , iffe tipâ) . Exempler :
iserpok gaaer ind, isertípai han lod dem komme ind (enten lukkede dem
forsætlig ind eller forhindrede dem ikke i at gaae ind) ;
nákarpok falder ned, nákartípâ lod det falde ned (med ſamme Dobbelt-
hed i Betydningen ) ;
nerivox ſpiſer, nerisípâ lader ham eller den ſpiſe, beſpiſer ham, fodrer den ;
Okarfigâ siger til ham, oxarfigitípâ lod ſige til ham ;
kaporpâ ſtiffer ham, kaportípok lader sig stikke, spec. lader sig vakcinere,
bliver vakcineret ;
tokúpâ dræber ham, toxutípox lader sig ihjelslaae ;
takuva har seet det, takutíрok lader sig see, viser sig.
I Infinitiv svarer det ofte til det danske : medens, og med Nægtelse :
førend, inden. Exempler :
náparsimavoк er syg , náparsimatitdlugo (egtl. ladende ham være syg )
medens han er eller var syg , under hans Sygdom;
ingerdlavok ſfrider frem, rejſer, ingerdlatitdluta ( egtl. ladende os drage
frem) medens vi rejse eller rejste, paa vor Rejse ;
tusarpâ hører det, tusartitdlugit medens de høre derpaa, i deres Paahør ;
ajúngilak er god, sila ajúngititdlugo medens Vejret er godt ;
makípok er staaet op , makisimatínanga iserfigânga han gik ind til
mig, førend jeg var staaet op ;
150 Formlære. Tilhængsudsagnsordene .
kisípai tæller dem, kiserkuvai han bød dem at tælles (eller at tælle dem) ;
túniúpâ bortgiver den, túniuterkúngilai (eller túniorkúngilai , ſe ..típâ
sidste Stykke) han bød dem ikke at bortgives, eller : han bød ikke at
bortgive dem ;
nerivox spiser, nererkuvâ han bød ham at ſpiſe ;
unigpok ſtandſer, unitsiarkuvânga (Nr. 99) han bød mig ſtandse lidt ;
inûvdluarpok (Nr. 107) lever vel, inûvdluarkuvavkit jeg byder dig : lev vel ;
nâlagpâ adlyder ham, nâlarkuvoк han byder sig at adlydes , han for=
langer at adlydes.
Der er den samme Tvetydighed i dette Affixes Betydning som i det
foregaaendes ; -rKuvâ udtrykker baade en positiv Villiesakt (befaler, ønsker,
beder) og en blot Indrømmelſe (tillader, tilſteder) ; agdlagkiartorkuvâ–
nga er faaledes baade : han befalede mig at gaae hen at skrive, og :
han tillod mig at gaae hen at skrive ; med Nægtelse agdlagkiartorkú-
ngilânga ligeledes enten : han befalede mig ikke at gaae hen at skrive
(jeg kunde gjøre, som jeg vilde) eller : han forbød mig at gaae hen at
ſkrive ; her er den sidste Betydning, forbyde, dog almindeligst. Hvor
Misforstaaelse maa befrygtes , kan denne undgaaes ved at sætte inápâ
eller nâlagkerpâ (befaler ham) -rxuvdlugo , og inerterpâ (forbyder
ham) -rkunago ; altsaa : inápânga eller nâlagkerpânga agdlagkiartor-
Kuvdlunga han befalede mig at gaae hen at skrive , inerterpânga ag-
dlagkiartorkunanga han forbød mig at gaae hen at ſkrive.
I Infinitiv kommer dette Affix ofte til at svare til det danſke : for at.
Exempler:
torkorpâ gjemmer den , aningaussat uko atâtarnut túniúsavatit tor-
Korkuvdlugit de Penge skal du give til din Fader, for at han kan
gjemme dem (egtl. bydende dem at gjemmes eller bydende at gjem-
me dem) ;
ajorssarpok lider Nød , pîtsortavut (Nr. 24) ikiortásavavut (Nr. 88 og
73) ajorssarpatdlârkunagit (Nr. 96) vi skulle hjælpe' vore Fattige,
for at de ikke skulle lide for megen Nød (egtl. bydende dem ikke at
trænge for meget) ;
támartajârpok (eller támartakajârpok) farer vild, avкutigssânik úner-
sûtdluarpara (Nr. 107) támartajârkunago (eller támartakajârku-
nago) jeg sagde ham rigtig Besked om den Vej, han skal ad, for at
han ikke skal fare vild (bydende ham ikke at fare vild). Ivf. Nr. 76,
sidste Stykke.
§ 73.
145. -nârpâ (htr. -nârivox) 1 ) gjør eller har gjort den alt-
for , 2) finder den over sin Forventning -. Hos Verberne paa
-ivok finder ved dette Affix Sammentrækning Sted ligesom ved ..nek
(Nr. 1) . Affixet føjes kun til intransitive Verber. Exempler :
siligpok er bred eller tyk, silinârpâ gjør det for bredt eller tykt 2) finder
det over sin Forventning bredt eller tykt ;
angivok er stor, angnârpâ (eller anginârpâ) gjør det for stort , finder
ham eller det over Forventning stor ;
takivok er lang, tangnârpâ ( eller takinârpâ) gjør den for lang, finder
den over Forventning lang ; pitūtat-uko tangnâkaka de Sfagler
synes jeg ere meget for lange ;
ajorрok er daarlig ; ajunârpâ finder ham over Forventning daarlig,
ajúnginârpâ finder ham over Forventning vel ;
pualavox er fed, pualanârpâ finder ham over Forventning fed ;
salugpok er mager, salunâkâvkit jeg synes, du er bleven saa mager.
c) Intransitive.
§ 74.
147. ..narpok , hos Verber af V ofte .narpok : man -, det
erligt; ofte med -каoк. Dette Affix, der gjør Verbet upersonligt,
kan føjes baade til transitive og intransitive Verber. Exempler :
Videredannende intransitive Verbalaffixer, 147, § 74. 157
naluvâ need det iffe , nalunarpok man veed det ikke , det er ukjendt ;
Kakugo tikísassoк nalunaкаoк det er slet ikke til at vide , naar
han kommer;
ajorpâ formaaer det iffe, ajornarpok man formaaer det ikke, det er
vanskeligt;
Kularâ mistvivler om det , kularnarрok det er tvivlsomt ; iluarsinigssâ
(Nr. 11) Kularnarungnaerpok (Nr. 92) der er ikke længer Tvivl
om, at han vil komme sig ;
tokuvok er død, toxunarpoк man døer deraf, det er dødbringende, giftigt ;
KîavоK han fryser, Kîanarрoк man fryser, det er koldt ;
Kujavok taffer , Kujanarpoк man takker derfor , det er Tak værd , er
fjærkomment ;
narrugâ foragter ham eller det, narrunarpok man foragter ham eller
det, det er foragteligt;
nagdligâ ynkes over ham , nagdlingnarpok man ynkes over ham, han
er ynkværdig ;
tusarusugpâ ( Nr. 77) længes efter at høre fra eller om ham, Kanok-íssuserse
tusarusungnakaok man langes meget efter at høre, hvordan I have det.
Uden Verbalendelse forekommer dette Affix i en Deel Ord udraabs-
vis ; f. Ex. alianak af ; nagdlingnak den Stakkel ! tupingnak forunder-
ligt ! Kujanak Tak ! (jvf. § 42).
Af Forbindelser med andre Affixer kunne mærkes ;
1) med ..sivox (Nr. 49) ..narsivoк, .narsivoк er bleven -. Exempler :
KîavоK han fryser, Kîanarsivoк det er bleven koldt ;
malugâ bemærker det, malungnarsekаok det er bleven meget bemærke-
ligt, man kan ikke undgaae at lægge Mærke dertil ;
usorâ misunder ham (hans Lykke, Rigdom o. L.) , usornarsekautit du
er bleven meget misundelsesværdig, man maatte ønske sig i dit Sted.
2) med -tdlâraok (Nr. 97 og 89) -natdlâraok man plejer meget
-
at , det plejer at være meget ligt. Exempler:
ajornarрok er vanskelig sungiusarpok øver sig, sungiusarsimángit-
sunut kajartornek ajornatdlâraok for dem, der ikke have øvet sig,
plejer det at falde saare vanskeligt at roe i Kajak;
tupingnarрok er forunderligt , tupingnatdlâraok det plejer at være
meget forunderligt.
3) med [g]umavoK (Nr. 75) [g ]uminarpok (uregelret Sammensætning ) :
man vil gjerne -, det er ønskeligt (let, behageligt o. L.) at -;
oftest med -кaok. Exempler :
autdlarpok rejſer, autdlaruminakaok det er ønskeligt at rejſe ;
atorpâ bruger den, avkutâ atoruminakaoK Vejen er ypperlig ;
anêrpoк er ude, opholder sig i det frie, sila anêruminakissoк et dejligt
Vejr at være ude i ;
158 Formlære. Tilhængsudsagnsordene.
avgorpâ deler det i flere Dele, skærer eller brækker det itu, avgorumi-
nángilak det er ikke let at skære itu.
4) med det bundne Affix -ípoк ..náiрok ts.: er ikke eller u-
(det modsatte af ..narpoк) . Exempler :
agssuarnarpok er dadelværdig, agssuarnáiрok er ulastelig ;
alianarpok er førgelig, alianáipok er frydelig ;
avkut atoruminaitsorssuak en slem Vej at befare.
150. tôrpok det gik ham saa, at han (en anden) eller det —, tilfæl-
digvis, eſter Omſt .: uheldigvis ; bruges ogsaa ved tranſitive Verber og har
da Betydningen : det gik ham saa, at han (selv) — ham eller det. Exempler :
aserorpâ slaaer det itu , aserortôrpâ det gik ham saa , at han slog det
itu, det sloges uheldigvis itu for ham ;
amigarpoк er utilstrækkelig , amigartôrpunga det gik mig saa, at det
blev utilstrækkeligt, jeg fik uheldigvis for lidt ;
takuvâ har seet ham, takúngitsôrpara det gif mig saa, at jeg ikke faae
ham, jeg fik ham tilfældigvis ikke at fee.
§ 75.
r
Halvtransitive .
§ 76.
Affixernes indbyrdes Sammenkuytning.
Som det i det foregaaende alt ved en Mængde Exempler er paa-
vist, kunne Affixerne ogsaa indbyrdes hænges til hverandre ofte i ret
betydeligt Antal, hvorved de for det grønl. Sprog ejendommelige lange
Ord fremkomme. Dog lade de sig ingenlunde vilkaarligt ſammenføje,
160 Formlære. Tilhængsudsagnsordene .
11
162
Nr.
149
glajugpok idelig
17
g]aluak vel, forhenværende, afdød . • •
115
glaluarpok rigtignok, ellers, (men .. ) • •
90
glalugtuarpok nu gager det løs . •
30
-arak lille •
89
:-araok plejer at Gr
83
glasuarpok skynder sig at
140
glasugâ fe ..sorâ
105
glatdlarрok foreløbig
53
: erivoк, -lerivox har at bestille med
55
-erniarpoк falbyder
54
: erpâ, -lerpâ forsyner ham eller det med
55
-erpâ stiller den ved sin -, fryser om
-erpok er stilt ved sin -, skiller sig ved fin , afhænder - 55
55
-erserpok har forlist sin
55
-ersivoк fryser om
: ersorpâ , -lersorpâ forsyner den gjentagende med 54
55
erúрox er blottet for
.fik, - vfik, -vik Stedet eller Tiden, hvor han eller det 5
.figâ , -vfigâ , -vigâ har ham eller det til G ſted • • 44
-gâ , râ har ham eller det til , det er hans , anseer den for M 44
Nr.
:iarрok, -liarрok er gaaet til—, er paa Rejſe til —, er paa Jagt efter 57
[i]ârpok se -jârpoк . • 118
[g]iartorpok gaaer hen for at ? kommer for at 79
-ínak fun, blot, lutter, idel • 14
-ínarрok, -gínarрoк, ..sínarрok kun, uden videre, bestandig • 103
gliok ogsaa . • 136
:iorpoк, -lioгpox gjør eller forarbejder en tilbereder 52
-ivok halvtranſitiv Verbalendelſe ſe § 75.
-jârpoк, [i]ârрok tidlig . • 118
-juípok, [i ]uípok, -suípok aldrig • • 148
-каoк meget . 94
-кагрок har . 45
-Kat Med , -fælle • 7,36
-Katigâ har ham til —fælle 44
-Katigîgput de have hverandre til fæller · 44
-Kinavoк han eller det kunde let , bare han eller det ikke 86
-kut, -rkut, -rut, -гkutak noget hvorved det bringes til at være
saa, noget som er anbragt derpaa . • • • ..10, 40
-Kutigâ har det til -kut 44
-kánek næſten, omtrent • 15
-kánerpok saa omtrent · 125
-kasagрok, -kavsagpok se -kasigpok • • 131
-kasak, -kavsak se -kasik . 18
-kasik, -kasak, -kavsak lumpen, usfel 18
-kasigpoк, -kasagрok, kavsagрoк ærgerligt, harmeligt , kjedeligt 131
-kípok har lidt eller lille eller smaa 62
-ko Affald af , aflagt 34
-kulavoк, -kulârpoк ofte • • 119
-kuluk ussel, stakkels . 21
-kulugpoк temmelig • • 100
kut den Familie eller det Selskab, -8 • 41
-lârpok lidt .. 98
.dlek yderst i Retningen eller Rækken 42
-lerivox fe erivok • 53
-lerpâ se :erpâ • 54
-lerpok begynder at 80
.dlerpok halvtransitiv Verbalendelse se § 75.
-lerssârpoк har i Sinde at 78
-lersorpâ se : ersorpâ • • 54
-lertorpok i fort Tid • • 128
-liak se iak 33
11*
Che
Nr.
-liak se iak 57
-liarpok fe : iarрок . • 57
-lik begavet med - 37
-lioгpок fe : iorрок . 52
-lugsínarpox forgjæves, til ingen Nytte • 114
.dluarpok rigtig, vel, tilgavns • 107
. dlugpox har slet eller stygt eller daarligt - 64
.dluínarрok aldeles . · 108
mersorрok længe • • • 127
.migpoк, ..migarpok gjør med den Legemsdeel · 72
-minek et Stykke • 38
..mio- beboer, som boer paa eller i - 35
miok ogsaa • 136
Amivoк noget, endeel • · • 101
..mukarрok gaaer eller er gaaet i den Retning · 70
-nârpâ gjør den altfor —, finder den over Forventning 145
..náipok er u- ligt, ſe ..narpok • • 147
..naгрoк man-, er ligt. • 147
... narsivok er bleven ligt, se ..narpok • 147
..nasugâ fe ..sorâ . 140
..natdlâraok det plejer at være meget ſe ..narpok · • 147
- 85
..navêrрok der er ikke længer mindste Fare for at
..navêrsarpâ forhindrer den fra at 143
..navêrsârpoк anstrenger sig for ikke at · 143
..naviarрok staaer i Fare for at -, fan let - 85
..naviángilak der er ingen Fare for at , vil aldrig · 85
..nek absolut Infinitiv • 1
.. Пекагрок Фаsfivform • 45
..nerarpâ siger, at han eller det ww • 146
..nerdlugpok ilde, slet, ond • 110
..nerрoк mon, om maaskee . • • 134
..neruvoк Komparativ : mere, i højere Grad • 102
..nertuvoк er stor i at , er meget tilbøjelig til at 61
..niak en, som stræber at • • 76
..niarpok stræber at · 76
niok ogsaa .. 136
.níрок, ..sungnípok lugter eller smager af - • 65
-ngajak næſten • 28
-ngajagрok næſten • • 124
-ngâгpok meget • • 95
'ngilak iffe . • 91
Alfabetisk Register til Affixerne. 165
Nr.
74
61
166 Alfabetist Register til Affixerne.
Nr.
Nr.
43
..tôk, ..sôk som har stor •
..torpoк, ..sorрok spiser eller drikker , benytter (et Fartøj) ,
50
gjør gjentagende • ·
tilfældigvis , uheldigvis • 150
thôгpok det gif ham saa, at han
142
-tsailivâ fe [t]ailivâ .
• 141
-tserpâ , .serpâ venter, indtil han eller det
29
-tsiak en temmelig ·
99
-tsiarрox faa temmelig, lidt
-tsivok halvtransitiv Verbalendelse, se § 75.
27
-tuak, -suak enefte
- 121
[t]uarpок, -juarрок, -uarpок Беóbliver at
[t]uarsínarpok, -juarsínarрok , -uarsínarрok vedbliver uafbrudt at- 121
• 46
tlugssauvok er en eller den, som skal
• 122
[t]uínarрok bestandigt , altid, evigt
61
..tuvoK, ..SUVOK har stor eller store eller mange
136
glujok, glioκ ogsaa
74
[g]umârpok vil engang i Tiden
74
[g]umârnertuvok tøver længe med at
- 75
[g]umavox bil -, ønsker at
115
[g]umagaluarpok vilde gjerne -
147
[g]uminarpok det er ønskeligt, (let, behageligt) at
92
[g]ungnaerpok ikke mere, ikke længer
117
[g]ungnarpok man maa antage at
117
[g]ungnarsivok ſandſynligvis •
144
: -úpâ gjør med Hensyn til ham eller det •
39
-ussak som ligner en
135
-ussârpok lader som om
77
gusugpok se rusugpok . ·
t]ûssârрok seer ud til at -, lader som om 135
9
V :-ut Midlet hvorved , Aarsagen dertil •
23
-ut en i Eje • •
9
-utak se -ut . •
:-utiga har det til Middel eller Aarsag 44
46
-uvok er
96
-vatdlârpoк, .patdlârpox altfor •
109
-vigpok rigtig, for Alvor, ganſke
• 109
-vik en egentlig, rigtig
5
-vik, -vfik ſe .fik
44
-vigâ, -vfigâ ſe .figâ
168
Ordføjningslære (Syntax).
Første Kapitel.
De forskjellige Sætningsdele.
§ 77.
Subjekt og Prædikat.
(Prædikatsverbet intransitivt eller halvtranſitivt.)
En Sætning er et Udsagn om en Person eller Ting. Til en
Sætning i sin simpleste Form hører derfor disse to Bestanddele:
Subjektet, den eller det , hvorom noget udsiges , og Prædikatet ,
det , der udsiges om Subjektet . Prædikatet i Sætningen er altid et
Verbum (Udsagnsord) , og hvor Sætningen kun bestaaer af de to her
nævnte Elementer , er Prædikatsverbet suffixløst, intransitivt eller
halvtransitivt. Subjektet i Sætningen kan enten udtrykkes ved et
færligt Ord, ſom da er et Nomen i denne Benævnelses videſte Betyd-
ning (ſe § 4) , eller det kan underforstaaes , og angives da blot ved
Prædikatsverbets Personendelse. Som Hovedregel er derhos at
mærke : at Prædikatet retter sig efter Subjektets Tal og
Person, og at Subjektet for et suffixløst Prædikatsverbum
staaer i Objektiv (Retform, se § 5). Prædikatet sættes altsaa i
Enkelttal (Total) eller Flertal , alt eftersom Subjektet er een (to) eller
flere , og i 1ste, 2den eller 3die Person , eftersom Subjektet er den
talende, tiltalte eller omtalte. Exempler :
siko aserorpoк Isen er itu ;
ujarak mángerpoк Stenen er haard ;
auvariat tikíput Rensjægerne ere hjemkomne ;
nánugpugut vi have nedlagt en Bjørn ;
kaportitsivok han (eller hun) har Sting ;
inupok den er for kort ;
inue inugsiarnerput dets Beboere ere venlige ;
kivfarput errorsivok vor Tjenerinde (eller Tjener) vasker (er beskjæftiget
med Vask).
Prædikatløse Sætninger. § 77, Anm. 169
§ 78.
Subjekt, Prædikat og Objekt.
(Prædikatsverbet tranſitivt.)
Exempler :
tuluvkap orssoк tíngúpâ en Ravn fløj med Spækket ;
ernerpit tîtorfinguak tiguvâ din Søn tog den lille Kop ;
teriangniak takuvarput vi ſaae en Ræv ;
teriangniap takuvâtigut Ræven faae os ;
takúngilarput vi saae den ikke ;
kivfavta kamitit puiorpai vor Tjenerinde glemte dine Støvler ;
agdlagfigísavarma du skal skrive til mig.
Anm. 1. Ved nogle Ords Bøjning ere i Formlæren de til
Subjektiv og Objektiv svarende Former betegnede som Nominativ og
Akkusativ , saaledes ved nogle af de uegentlige Pronominer (§ 26) i
begge Tal og Pegeſtedordene ( § 29) i Flertal. Denne Benævnelse er
given dem , fordi Nominativ her altid staaer som Subjekt , lige meget
om Verbet har Suffix eller ikke , ` Akkusativ ligesaa kun som Objekt.
Dog synes Sprogbrugen ved Pegeſtedordene noget vaklende . Exempler :
kisime tikiúpоk han (eller hun) alene er kommen ;
ilũngarme sikuvok den (Søen, Havet) er heelt islagt ;
tamarmik autdlarput de ere alle reiste ;
táuko kisîsa takuváka dem alene saae jeg;
mákua [eller máko ] kisimik Kerísimángitdlat disse alene ere ikke
frosne;
táukua pigissatik tamaisa nungúpait disse have forbrugt alt, hvad
de ejede.
Anm . 2. Hvor der i Subjektet eller Objektet er en Flerhed med
forskjellig Personbetegnelse ( 1ste og 2den Person , 1ste og 3die Person,
2den og 3die Person) følges den i alle Sprog almindelige Regel, at
1ste Person har Overvægten over de to andre , 2den Person over 3die ;
naar altsaa een i Flerheden er 1ste Person, bliver 1ste Person anvendt
om det hele Flertal, naar der er een af 2den Person og de øvrige af
3die, sættes det hele Flertal i 2den Person. Da Verbets Endelſe altid
med tilstrækkelig Tydelighed bestemmer Personen, behøves de ikke særlig
at udtrykke : jeg, du, vi o . s. v.; men hvor en 1ste eller 2den Perſon
som Subjekt eller Objekt ſtaaer sammen med et Ord af 3die Person,
antydes dette - foruden ved Verbalendelsen ―MO tillige gjerne ved et -lo
(og) til Ordet af 3die Person . Exempler :
kitornamalo takuvarput jeg og Børnene saae den ;
kitornatitdlo inûvdluarkuvavse jeg hilser dig og dine Born ;
Katángutigalo atautsíkut nánup sorssugpâtigut Bjørnen anfaldt mig
og min Broder paa een Gang .
Nævneordene - Flertalsord, § 79. 171
Andet Kapitel.
Nævneordene.
§ 79.
Flertalsord.
§ 80.
Ejeforholdet.
Den subjektive Form ( Styreformen) af et Nævneord maa altid
styre et efterfølgende Suffix ; hvis dette er et Verbalsuffix, dannes en
Sætning med Subjekt , Prædikat og Objekt , som ovenfor (§ 78) ud-
viklet. Er det derimod et Nominalſuffix, fremkommer et Ejeforhold ;
Subjektiv formen betegner her Ejeren , medens det , der
ejes , sættes i Objektiv med Suffix ; f. Ex. niuvertup igdlua
Kjøbmandens Hus (egentlig : Kjøbmandens hans Hus) , okalugfiup
Kalia Kirkens Loft, ímap кâ Havets Overflade. Et saadant Ejeforhold
betegnes altsaa paa dobbelt Maade : baade ved den styrende Subjektiv
(her lig Genitiv) og ved det styrede Suffix. Hvor Sammenhængen
tillader det, kan Subjektiven udelades, og Ejeforholdet saaledes angives
ved Suffiret alene ; dog maa den manglende Subjektiv altid haves i
Erindring ; f. Ex. pania hans (eller hendes) Datter, avkutâ dets (Lan-
dets eller Isens) Vej, erniai dens Yngel (Dyrets Unger, Fuglens Æg,
Fiskens Rogn). For at udtrykke Ejeforholdet rigtigt , maa derfor altid
nøje paaagtes, hvad Suffixet gaaer paa, hvilken Subjektiv det kan lade
ſig ſtyre af; saaledes er f. Ex. kikiai dets ( det Bearbejdedes, Brættets)
Som, Sommene deri , men kikiautai hans Søm ( de Søm, han har i
Eje); nagssua dets ( Dyrets) Horn, men nagssugtâ dens ( Gjenstandens
tilhørende) Horn, Hornbeslaget derpaa ( jvf. Affix . Nr. 23, 24, 40) .
Derhos er at mærke, at Ejeforholdet i Grønlandsk tildeels opfattes
noget andeledes end i vort Sprog. Saaledes kunne Angivelser af
Beliggenhed i Rummet ( § 17 ) og Sammenligninger (jvf. Affix.
Kat, Nr. 7 ), hvor vi paa Dansk maae bruge Præpositioner, udtrykkes
ved Ejeform ; ja endog Objektet for ethvert transitivt Verbum kan ved
dettes passive Participium underordnes Subjektet som Ejendom ; f. Ex.
nagsiúpara jeg har sendt den, nagsiússara min fendte ɔ : den, som jeg
har sendt ; Jākup autdlaivâ Jakob har skudt den , Jakup autdlaissâ
Jakobs skudte ɔ : den , Jakob har skudt ; okalûserissarput vor omtalte,
han eller det vi talte om .
Endelig svarer Suffixet ofte til vor bestemte Artikel . Hvor
vi saaledes sige : Hovedet , Hundene , Aabningen , Sundet, Sejlet, Be-
folkningen o. f. v., præciseres det paa Grønlandsk ved et Suffix : mit
(hans v. f. v). Hoved, mine ( dine o . s. v . ) Hunde, dens Aabning , dets
(Stedets) Sund , dens (Baadens , Skudens ) Sejl , dets ( Stedets)
Mennesker.
Anm . Hos de Ord, der i Stedet for Subjektiv og Objektiv have
Nominativ og Akkusativ (jvf. § 78, Anm. 1 ) , svarer Nominativ , hvor
et Ejeforhold skal udtrykkes, til Subjektiv ; f. Ex. tamarmik issait
alles Øjne, ivkua okausê hines Ord.
Nominalſuffixer. § 81. 173
§ 81 .
Nominalsuffixer.
Idet et Nomen tager Suffix til sig , bliver det Suffixet , som
viser dets Form (Subjektiv eller Objektiv) og Tal , og hvad der i det
foregaaende er udviklet om Nævneordets Subjektiv og Objektiv, gjælder
selvfølgelig ogsaa dets Suffix ; f. Ex. arnâ toKuvоK hans Moder er
død ; arnâta iserfigâtigut hans Moder gik ind til os ; arnâta
nápautâ naluvarput hans Moders Sygdom kjende vi ikke. Da den
ſubjektive Form bruges baade til at udtrykke Ejeren i et Ejeforhold
(§ 80) og Subjektet for et tranſitivt Verbum (§ 70), er det indlysende,
at der let kan forekomme to eller flere Subjektiver i samme Sætning ;
f. Ex. arnama nápautâ nakorsap naluvâ min Moders Sygdom kjen-
der Lægen ikke. Men derhos indtræffer det Tilfælde ofte, at et Suffix
paa een Gang kan være styret af et Ord og selv styre et andet ; det
maa da staae i Subjektiv , og flere Subjektiver kunne derved
komme til at følge efter hinanden. Dette finder Sted enten , hvor
flere Ejeforhold gribe ind i hinanden f. Ex. niuvertup igdluata pu-
jôrfigssua (N.-G. anilârfigssua) Kjøbmanden Hus's Skorsteen , Skor-
stenen paa Kjøbmandens Hus, Katángúma Kingmîsa ilât min Broders
Hundes en dem tilhørende o : en af min Broders Hunde , kalâtdlit
nunâta tunuata akia Grønlændernes Lands Østsides Ligeoverforliggende
ɔ : det Land , der ligger ligeoverfor Østsiden af Grønland ; eller hvor
et i Ejeforhold staaende Ord er Subjekt for et tranſitivt Verbum, f. Ex. Ka-
tángúma Kingmîsa ilâta kîvânga en af min Broders Hunde har bidt
mig, arnama kivfâta ernerata nakoгsak okariartorfigísavâ min Moders
Tjenestekvindes Son skal gaae hen at sige Lægen Besked . Større Op-
hobning af Subjektiver , end her er givet Exempler paa , taaler dog
Sproget vanskeligt.
§ 82.
e- Suffixerne.
3die Persons e- Suffixer ere reflexive , visende tilbage paa Sæt-
ningens Subjekt ; de anvendes 1 ) naar Objektet i Sætningen betegnes
som Subjektets Ejendom ; eller 2) naar Objektet staaer i et Ejeforhold, hvor
Ejeren med fit Suffix viser hen paa Sætningens Subjekt , som ejet
af dette ; samt 3) i Bibestemmelser med Ejeforhold , hvori Hovedſub-
jektet tillige betegnes som Ejer.I begge de sidste to Tilfælde er det de
fubjektive e-Suffixer, der komme til Anvendelse. Exempler :
1) savine katagpâ han har tabt sin Kniv (men savia katagpâ han har
tabt hans G en andens - Kniv ) ;
kitornatik pâríngilait de passe ikke paa deres Børn ;
174 Ordføjningslære . Nævneordene.
§ 83.
Appoſitionerne .
Suffix og Appoſition faaer altsaa det samme Suffix (a- eller e-), som
det vilde kræve, naar det ved Omdannelse af Verbet blev gjort til Sæt-
ningens Objeft ; f. Ex. arnaminut aningaussat nagsiúpai han sendte
Penge til sin Moder == arne nagsiússivigâ aningaussanik ; men
arnânut aningaussat nagsiúpai han sendte Penge til hans (en andens)
Moderarnâ nagsiússivigâ. Ved passive Sætninger (§ 40) gjæl-
der Hovedreglen uforandret, idet refflexive Bestemmelser til Sætningens
(grammatikalske) Subjekt, hvor vi paa Dansk have „sin , " maae have
e-Suffix. Exempler :
ernerminik arsâгnekaгpoк han blev berøvet sin Sen , ilaminit
Kimatauvok han er bleven efterladt af fine Paarørende ;
arnâ nagsiússivigineKarpoк aningaussanik ánorâgssarsiutigssaminik
hans Moder fik tilsendt Penge til at kjøbe sig Anoraktøj for (men
ánorâgssarsiutigssainik til at kjøbe ham Anoraktøj for).
§ 84.
Lokalis.
$ 85.
Ablativ .
12
178 Ordføjningslære. Appositionerne.
§ 86.
Vialis .
§ 87.
Terminalis .
§ 88.
Modalis .
$ 89.
Sideordnede Ord .
Tredie Kapitel.
Udsagnsordene.
§ 90.
Til at udtrykke de forskjellige Maader , hvorpaa et Udsagn kan
fremstilles, haves de i § 31 nævnte 7 Hovedformer (Modus) : Indikativ,
Interrogativ, Optativ, Infinitiv, Konjunktiv, Subjunktiv og Participium
(Nominal- og Verbalparticipium) . De tre førstnævnte kunne nærmere
beſtemmes som selvstændige Modus, de øvrige som afhængige ; ved
disse sidste udtrykker Sproget enhver Art af Bisætninger, som vi paa
Dansk indlede med Konjunktionerne : da, fordi, dersom, naar, at o. a.
At paavise, hvorledes hver af disse Modus anvendes , skal Fremstil-
lingen i det følgende gaae ud paa.
Til at betegne Tiden for Handlingen eller det udsagte har Verbet
ikke særegne Bøjningsformer ; i fornødent Fald angives den ved Affixer ;
Futurum eller den tilkommende Tid udtrykkes saaledes ved [g]umâr-
рok (Nr. 74), ..niarрok (Nr. 76), -gssauvoк (Nr. 46) og savok
(Nr. 73), Præteritum eller den forbigangne Tid ved ..simavok (Nr.
80) og -rêrpok (Nr. 82) — jvf. disse Affixer - Præteritum behø
ver dog oftest slet ikke særligt at betegnes saa lidt som Præfens , den
nærværende Tid, fordi det af Sammenhængen er klart, om det udsagte
gaaer paa den forbigangne eller nærværende Tid ; til at fremhæve Præ-
sens kan ofte anvendes Affixet -lerpoк (Nr. 80), hvorved noget betegnes
som indtræffende i selve Nuet, den Stund, hvori der tales .
§ 91.
Indikativ .
§ 92.
Interrogativ .
Interrogativ , den spørgende Maade, bruges i Spørgsmaal,
f. Ex. puiorpiuk har du glemt den ? autdlásavit ſfal du rejſe ? sumīpa
hvor er den ? naníngilâ fandt han den ikke ? Om Tiden for det om-
spurgte gjælder, hvad der er udviklet i de to foregaaende §§, og navnlig
forholder Interrogativ sig her ligesom Indikativ : hvor ikke Begrebet af
det nærværende er givet i selve Ordets Bethening , gaaer Spørgs
maalet ofteſt paa den forbigangne Tid , hvad Sammenhængen da
tydeligt maa vise ; vil man bestemt angive Spørgsmaalet som gaaende
paa noget forbigangent , kan der spørges med Konjunktiv (jvf. § 95),
og rettes Spørgsmaalet paa noget i Fremtiden, maa ſpørges med et
af de futuriſke Affixer (jvf. § 90). Forøvrigt markeres Spørgsmaalet
af den Talende fuldt saa meget ved Tonefaldet som ved Ordets Form,
og man kan derfor godt spørge uden at benytte Interrogativ ; for
Spørgsmaal i 1ste Person bruges ikke engang længer nogen særlig Form;
her maa altsaa benyttes Indikativ , Konjunktiv eller en anden Verbalform ;
thi enhver Form af Verbet kan ved Tonefaldet gjøres interrogativiſk,
Ligesom ogsaa et Spørgsmaal ofte fremsættes med et Nomen eller en
Partikel uden noget tilføjet Verbum. Exempler :
issigaiuk seer du den ? takuviuk faae du den?
sumipit hvor er du ? sumīkavit hvor har du været ?
Kasuvit er du træet ? Kasugavit var du træt?
autdlarpa er han rejſt ? autdlalerpa reifer han nu ? autdlásava eller
autdlarniarpa stal eller vil han rejſe ?
Kajartorpat ere de ude i Kajak ? Kajartoramik vare de i Kajak ? Ka-
jartúsápat skulle de roe i Kajak ?
puiugakángilagut have vi ikke glemt noget ?
nâpísanerparput mon vi ville træffe ham ?
una pínago iffe den ?
uniordlugo skudt forbi ?
aserorune dersom den gaaer itu ?
ilumut virkelig ?
umiamik med en Konebaad ?
Anm. 1. Ved det spørgende Tonefald forlænges ofte Ordets En-
devokal f. Ex. autdlásavît (for autdlásavit) ffal du rejse ? sule isíngilâ
(for isíngila) er han endnu ikke kommen ind ? matumatût (for matu-
matut) som denne ?
Anm. 2. Hvor der paa et Spørgsmaal kræves et andet Svar
end blot ja eller nej , idet Spørgsmaalet nærmere angives ved et In-
186 Ordføjningslære . Udsagnsordene.
§ 93.
Optativ og Imperativ.
Optativ , den ønskende Maade , bruges for at udtrykke et
Ønske eller en Opfordring. Som Udtryk for a) Ønsket, hvor der
kan være Tvivl om dettes Opfyldelse , anvendes fortrinsvis de § 36,
1a) opførte Former paa naunga , nâra o . f. v. (der dog kun haves
for 1ste Perſon). De andre Optativformer udtrykke især b) en Op-
fordring eller Anmodning , der i 2den Perfon bliver reent impera-
tivist (se nedenfor) ; tillige kunne disse forekomme c) udraabsvis i
livlig Tale som Udtryk for Forundring , Overraskelse eller desl., da
gjerne med Affixet -KаоK. Exempler:
a) Kanortok sûvarata apûtdluarnaugut maatte vi lykkeligt naae vort
Maal i god Behold!
suliagssavut tamavta ilungersûtigivdluarnâvut maatte vi alle ret
vije Iver overfor vor Gjerning !
avkutigssarput Kanoгtoк-una aputekarpatdlängíkile maatte der
ikke være for megen Snee paa vor Vej !
b) Kâ, autdlarniarta velan, lader os see at komme afsted!
okalukiartortigo lader os gaae hen at tale med ham !
Kissugtarniaritse seer nu til at faae hentet Brændsel !
tamugssitsiardle lad ham faae en Bid Mad !
tugsiutitit (eller nok saa rigtigt tugsiautitit) atutsiardláka lað mig
laane din Psalmebog lidt!
c) pínekît hvor du vil tage dig ud (naar du faaer den paa) !
sôruna ániakile ja, hvor maatte det gjøre ondt !
sôruna imekángexile og saa er der ikke Vand (ſaa tørstig man
dog er).
Optativ og Imperativ , § 93. 187
§ 94.
Infinitiv .
Infinitiv, den ubestemte, eller Bihandlingens Maade, be-
tegner en Hovedudsagnet ledsagende Omstændighed. Affeet
fra at den undertiden kan bruges imperativist (se § 93) , mangler In-
finitiv al Selvstændighed og kan derfor aldrig have et eget Subjekt,
men staaer som en integrerende Deel af det hele Prædikat for Hoved-
ſubjektet. Den støtter sig saaledes altid til et andet Verbum , hvis
Modus maa overføres paa Infinitiven som gjældende ogsaa denne ;
ligeledes ere ofte Affixer til Hovedverbet især saadanne, der angive
Tiden (§ 99) , ogsaa bestemmende for den tilføjede Infinitiv uden at
behøve at gjentages ved denne. Er Hovedverbet benægtende , gjælder
Nægtelsen endog fornemmelig Infinitiven ; er derimod baade Hovedverbet
og Infinitiven benægtende , ophæve de to Nægtelser tildeels hinanden.
Exempler :
niune napivâ ordluvdlune han brækkede sit Been ved at falde, han
faldt og brækkede ſit Been ;
kaportitsivdlune tokuvox han døde af Sting ;
kûgssuak nalorârdluta ikârparput vi satte over den store Elv ved at
vade, vi vadede over den store Elv ;
188 Ordføjningslære. Udsagnsordene.
$ 95.
Konjunktiv .
Konjunktiv , den sikkre Kjendsgjernings- eller Aarsags- Maade,
fremstiller det udsagte som sikkert eller skeet , men indordner det til-
lige under Hovedsætningen som Aarsags- eller Tidsbestemmelse
til denne. En konjunktivisk Sætning er saaledes altid en Bisætning,
svarende til de Sætninger , vi paa Dansk indlede med Konjunktionen
fordi eller da. Dog forekommer Konjunktiv ofte uden den tilføjede
Hovedsætning enten spørgende , især naar Spørgsmaalet gaaer paa
Fortiden (jvf. § 92) , eller for at angive Grunden til noget , hvorom
Talen netop er, og hvor den manglende Hovedsætning altsaa let under-
forstaaes. Endelig træder en Konjunktiv undertiden i Participiets Sted
(ſe § 100), men altid med Betydningen af det sikkert indtraadte. Exempler :
kamekángínama aninek saperatdlarpunga da jeg ingen Støvler har,
kan jeg foreløbig ikke gaae ud ;
tokungmat aliasoKaugut vi sørge, fordi han er død ;
umiatsiak usingiarêravtigo amuvarput da vi være færdige med at
losse Baaden, halede vi den paa Land ;
ánorâ ipīnarssûngmat errortípara, da hans Anorak var aldeles tilfølet,
lod jeg den vaske ;
Kekertánguak angmagssakalermat tasamunga aniserniarpugut da der
nu er angmagssat ved den lille D , ville vi flytte derud (i Telt) ;
-
190 Ordføjningslære . Udsagnsordene .
§ 96.
Subjunktiv .
Subjunktiv, den uvisse Muligheds- eller Betingelses- Maade,
betegner noget som ikke skeet eller usikkert og indordner tillige dette
under Hovedsætningen som en Betingelse for det der udsagte. En
subjunktivist Sætning ſvarer faaledes til de Bisætninger, vi paa Danst
indlede med naar eller dersom. I førstnævnte Betydning føjes ofte
Affixet -lerpok (Nr. 80) til det subjunktive Verbum. Hvor der skal
antydes Tvivl om, at den ved Subjunktiven opstillede Betingelse vil
indtræde, eller hvor det hele Udsagn betegnes som en Antagelse mod
Virkeligheden , udtrykkes dette ved Affixet g]aluarpok (Nr. 115), der
da som oftest sættes baade i Subjunktiven og i Hovedverbet ; i Hoved-
verbet kan i dette Tilfælde ogsaa Affixet -гkajarpok (Nr. 123) anvendes
i Stedet for g]aluarpoк. Da Subjunktiven angiver Betingelsen for, at
Hovedsætningens Udsagn kan indtræde, følger deraf, at Hovedsætningen
altid er futurisk i Forhold til den ſubjunktive Sætning, og Hovedvers
bet maa derfor have et futurist Affix ; dog bortfalder dette, hvor
Subjunktiv, § 96. 191
§ 97.
a- og e- Formen .
For 3die Person haves i Konjunktiv og Subjunktiv begge Tal en
dobbelt Form , a- og e- Formen (jvf. § 34). a - Formen anvendes,
naar Hovedsætningen og den dertil hørende Konjunktiv eller Subjunktiv
have forskjelligt Subjekt ; have de derimod samme Subjekt,
kræves e - Formen ; er Subjektet i den ene Sætning en Flerhed , og
192 Ordføjningslære. Udsagnsordene.
§ 98.
e-Objektsformen.
e - Objektsformen , ogsaa kaldet det sammensatte e - Suffix,
bruges, naar Objektet for en Konjunktiv eller Subjunktiv er
Et med Subjektet i den dertil hørende Hovedsætning . Expl.:
iserfigilermáne oKalorujugfigai da de vilde gaae ind til ham, skjældte
han dem ud ;
tikigpatik maunga ilagiumârpât naar han kommer til dem , ville de
følge med ham hertil ;
pulârfigigugtik ilagsivdluásavätit inugsiarnekigamik dersom du besø-
ger dem , ville de tage godt imod dig, da de ere meget gjæstfrie ;
Kínuvigiguvsíne ikiúsavâse dersom I bede ham (derom) , vil han
hjælpe eder;
atâtamik tuaviorkungmatik tamâne unigkumángitdlat da deres Fader
havde paalagt dem at skynde sig, vilde de ikke standse her.
Anm. Hvor 1ste eller 2den Person er Subjekt , bruges dog ofte
de almindelige Suffixer, faaledes i de ovenstaaende Exempler ogsaa : pu-
lârfigigugkit ilagsivdluásavatít, Kínuvigiguvsiuk ikiúsavâse.
§ 99.
Participium.
Participiets Ejendommelighed bestaaer deri, at det betegner den
ved Verbet udtrykte Handling eller Tilstand som knyttet til en Per-
son eller Ting og ligesom hvilende i denne. Denne Person
eller Ting, hvortil Participiet faaledes refererer sig, er i Almindelighed
Objekt for et andet Verbum, og Participiet bliver faaledes en
Deel af dette - Hovedverbets - Objekt og føjes som Prædikat til
dette. Objektet for Hovedverbet er i Regelen tillige Subjekt for den
ved Participiet betegnede Handling eller Tilstand. Exempler :
arnat takuvara Kissugtartok jeg faae din Moder som hentede Brænde
o : jeg faae, at din Moder hentede Brænde ;
ernerit malugâra asángíkâtit jeg bemærkede din Søn, som ikke elskede
digo : jeg mærkede, at din Søn ikke . . ;
okautigâtit ekiasugtutit han omtalte dig, som var doven c : han sagde
om dig, at du var doven ;
Katángutâ tusarpara erkardline Kimangniarai jeg hørte hans Broder,
fomo: jeg hørte om hans Broder, at han vil forlade sine Slægtninge ;
13
194 Ordføjningslære. Udsagnsordene.
§ 100
Nominalparticipiet.
Brugen af Nominalparticipiet er givet derved, at det er fuf-
fixlost ; det bruges foruden som Adjektiv ( jfv. § 89 Anm .) og som Udtryk for
intranſitive relative Sætninger (jfv § 103) navnlig i intranſitive Gjenſtands-
ſætninger : autdlalersok takuvara jeg faae , at han rejſte ; nalúngilâtit
píngitsutit han veed, at du ikke har faaet (jvf. Expl. i forrige §).
Er Talen i 3die Person og Subjektet for Participiet Et med Sub-
Verbalparticipiet, § 101. 195
§ 101.
Verbalparticipiet .
Hvor et Participium med Suffix fræves, kommer Verbalparti-
cipiet til Anvendelse, jvf. Exemplerne § 99. Som der bemærket, er i
Regelen Hovedsætningens Objekt tillige Subjekt for Participiet ; men
undertiden kan Verbalparticipiet dog have et fra Hovedobjektet forskjelligt
Subjekt , hvilket efter den almindelige Regel for Verber med Suffix (§
78) sættes i Subjektiv. Objektet for Verbalparticipiet er da gjerne Et
med Hovedsætningens Objekt. Exempler :
Kimatune tikípai tigdligtup nungungajagkai han kom til sit hengjemte
tørrede Vinterforraad (Kimatut, Flertal), som en Tyv næsten havde
gjort Ende paa o : og traf det da næsten ganske fortæret af en Tyv ;
umiatsiait anguvavut káinat mardluk ornigkait vi naaede Baaden ,
(ſom ɔ :) idet to Kajakker roede ud til den ;
erne Kajartortok Kínguarpâ ( N.-G. kíngúpâ) natserssup sorssugkâ
han saae i Kitkert sin Søn i Kajak, idet en Klapmyds anfaldt ham
(Sønnen), eller : at han blev anfaldet af en Klapmyds.
§ 102.
Verbalparticipiets e - Suffixer.
Ligesom Konjunktiv og Subjunktiv har Verbalparticipiet i 3dje Per-
son en dobbelt Form, a - og e - Formen (e-Formen dog kun med 3dje
Persons Suffix) , samt en e - Objektsform (jvf. § 34) . For disses
Anvendelse gjælde de samme Regler som for Konjunktiv og Subjunktiv
(ivf. § 97 og 98) : hvor Verbalparticipiets Subjekt er for-
13*
196 Ordføjningslære. Udsagnsordene.
Fjerde Kapitel.
Bemærkninger om Sætningsbygningen.
§ 103.
Relative Sætninger.
§ 104.
Ordftillingen .
For Dannelsen af en længere grønlandsk Sætning gjælder den
famme Hovedregel som for et ved Sammenkjædning af flere Affixer
dannet Ord (§ 76), nemlig at hvert Ord i Sætningen nærmere bestem-
mer det efterfølgende, modsat Ordſtillingen paa Dansk , hvorfor vi ofte
maae gjengive en mere indviklet grønlandsk Sætning eller Sætnings-
periode ved at oversætte den bagfra. For Ordenes Rækkefølge kunne
derhos i Almindelighed opstilles følgende Regler, der dog ikke ere abso-
lut bindende:
1) Hvor i en Sætning foruden Subjekt og Prædikat er givet flere
198 Ordføjningslære. Sætningsbygningen.
§ 105.
Interpunktion .
Da det grønlandske Skriftsprog er saa lidet udviklet , haves ingen
fast Interpunktion, og der lader sig saaledes ikke give bestemte Regler
for denne. Af Interpunktionstegn benyttes følgende : Komma (unigfik
mingnek), Semifolon (unigfik angnek), Punktum (naggat) , Spørgs-
Interpunktion, § 105. 199
¹) Missionen.
2) Sætningen ordret egentlig : nu ere Aarene blevne 6 fra min Væ-
ren-vendt tilbage o : det er nu 6 Aar, siden jeg vendte tilbage.
200 Ordføjningslære.
5
1 ) kinguliakut Efternavn .
") yttrede.
³) medens du var i Danmark.
ilagsivâ modtager ham vel , ilagsiorpâ eensbetydende dermed , men
udtryffer, at det oftere finder Sted.
5) ikingut en Ben.
6) og 7) stirrede i Forbauſelſe.
8) at de havde en Passageer.
Interpunktion, § 105. 201
Bayerische
Staatek iothek
München
Tabellarisk Oversigt * )
over
ndelyd
2) Bøjningsendelserne til Udsagnsordene .
Suffiglost Med 1ste Persons Suffix Med 2den Persons Suffix| Med 3die Persons Suffix Suffixlost Med 1ste Persons Suffix Med 2den Persons Suffix . Med 3die Persons Suffix
Hovedkje
e- Objektsform
Indikativ
ham dem ham dem
ktiv
Person mig OS dig eder ham dem Berson mig 09 dig eder
avkit avse ara áka ama avkit avse avko avkit avne avtik
Til
i . jeg unga 1. jeg
Konjun
2. du utit arma avtigut at atit 2. dit avit angma avtigut agko agkit angne agtik
Bikjendelyd
.
3. han Ок ânga âtigut âtit âse â ai 3 a. han mat manga matigut matit mase mago magit mane matik
.
1. vi avse avut 3 e. han ame aminga amisigut amisit amise amiuk amigit
avtigit
Interrogativ
ugut arput
2.3 use avsinga avsigut arse ase 1. vi avta avse avtigo avtigik avtine avtik
avtigit
3. de ut anga âtigut atit ase ût ait 2. 3 avse avsinga avsigut avsiuk avsigik avsíne avtik
.Til
it iuk 3 a. de mata máng matigut mátit mase mássuk matigik máne matik
2. du inga isigut igit
a âtit âse ά ai 3 e. de amik aminga amitit amise amiko amikik
3. han ânga âtigut amisigut
Subjunktiv
.
isiuk 1. jeg uma uvkit uvse uvko uvkit uvne uvtik
Stammen
2. 3 ise isinga isigut isigik
at anga àtit âse ât ait. 2. Du uvit ungma uvtigut ugko ugkit ungne ugtik
3. de âtigut
3a. han pat panga patigut patit pase pago pagit pane patik
Hovedkjendelyd
3 e. han une uninga unisigut unisit unise uniuk unigit
.
Optativ
(Til
lV 1. jeg langa lavkit lavse lara láka
ipium
1. vi uvta uvse uvtigo uvtigik uvtíne uvtik
og
uvtigit
V
Inga
.I
2. du it uk kit
e
tigut (si-) uvsiuk
2. 3 uvse uvsinga uvsigut uvsigik uvsíne uvtik
3. han le linga lisigut lisit lise liuk ligit
Verbalpartic
3a. de pata pánga patigut pátit pase pássuk patigik páne patik
1. vi lata lavtigit lavse larput lavut unik unisigut uniko
unítit unise unikik
3
3 e. de
til
uninga
3
).§
.
ânga âtigut
2. du lutit lugo lugit ine
lunga luta 3 e. han ingne
3. Han lune lutit luse
1. vi ivtigit ivse igput ivut ivtíne ivtik
1. vi luta lutit luse
2. 3 ivsinga ivsigut igse ise ivsíne ivtik
2. 3 luse lugo lugit anga atit âse at ait ane
lunga luta 3 a. de átigut átik
3. de lutik lutit luse
3 e. de igtik itik
*) Tabellen er udarbejdet tildeels efter den af Kleinschmidt i sin Grammatik givne med enkelte Ændringer til samme og med udeladelse af Totalsformerne.
Jad 1,89
Do