Rasmussen 1888 Grønlandsk Sproglære [Kjøbenhavn]

Rasmussen
L.rel.
2118
GRØNLANDSK SPROGLÆRE
btche
VED
CHR . RASMUSSEN,
MISSIONER I NORDGRØNLAND.
Bayerische
Staatsbibliothek
Udgivet paa Foranstaltning af

Direktoratet for den Kongelige grønlandske Handel.
Classbibliothek
KJØBENHAVN.
I KOMMISSION HOS UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD.
A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI.
1888.
L
VORILLOVIKU
Forord.
1851 udkom S. Kleinschmidts „ Grammatik der grönländischen

Sprache" , som ved det nye geniale Syn paa dette hidtil kun halvt
forstaaede Sprog blev epokegjørende for vort Kjendskab til det, og altid
vil være et Kildeſkrift af blivende videnskabeligt Værd. Kleinschmidt
har dermed anvist den eneste Vej , der er at gaae ved en grammatisk
Behandling af dette Sprog , givet en i sine mindste Enkeltheder konse-
koent gjennemført Retskrivning , der i høj Grad har lettet os at lære
den ellers saa vanskelige Udtale, og i det Hele ydet et fortrinligt Grundlag
for alle kommende Arbejder i Sproget. Saa taknemmelig man imid-
lertid end maa være for denne Bog , egner den sig dog ikke længer ret
til at være eneste Vejledning i Grønlandsk. Den nye Methode, Klein-
schmidt indførte i den grønlandske Grammatik , var dengang i sin førſte
Begyndelse , og han har senere havt Lejlighed til at gjøre flere For-
bedringer og Rettelser i sit System, som tildeels kunne findes i hans
omtrent 20 Aar senere udkomne Ordbog. Dertil kommer , at Klein-
schmidts Grammatik er affattet paa Tysk i et konciſt, noget utilgængeligt
Sprog, hvorhos denne Bog neppe længer findes tilsalgs i Boghandelen.
Savnet af en letfattelig Vejledning i det grønlandske Sprog har faa-
ledes længe været følt, og det har derfor været mig kjært efter Opfor-
dring fra Direktøren for den Kongelige grønlandske Handel Hr. H.
Hørring, at søge at raade Bod herpaa.
IV
Nærværende Arbejde støtter sig ganske til Kleinschmidts Grammatik

og maa i meget kun betragtes som en Bearbejdelse af denne. I Af-
snittet om Affixerne har tillige Ordbogens klare og udtømmende Be-
handling af disse været mig en betydelig Hjælp. Ved en rigelig
Anvendelse af Exempler haaber jeg, at Bogen har vundet i Tydelighed,
og at den ogsaa for den , der ikke vil gaae den grammatiske Vej , vil
vise sig brugbar som et praktisk Indøvelseskursus i Sproget. Med
dette for Øje har jeg saa vidt muligt ved hver Paragraf samlet
Exemplerne for sig og opstillet dem saaledes , at de kunne anvendes
som Læseøvelser. Hist og her har jeg benyttet enkelte Exempler fra
Kleinschmidts Grammatik, hvor jeg fandt disse særligt oplysende.
Med den danske Retskrivning har det havt ſine Vanskeligheder for
mig , da jeg ikke heelt har kunnet forlade den ældre Skrivemaade, der
sikkert i meget har fine Fortrin for den nye. Men at søge en Mæg-
ling mellem det nye og det gamle fører let til Inkonsekvenser , som det
heller ikke er lykkedes mig at undgaae ; hvor underligt det lyder , maa
jeg tilstaae, at det falder mig ulige lettere at skrive Grønlandsk ortho-
grafist rigtigt.
Endnu skal jeg tilføje, at den herværende Kateket Eli Sivertsen ,
der er i Besiddelse af en selv blandt oplyste Grønlændere ualmindelig
Evne til at kunne reflektere over sit Modersmaal og klare for sig dettes
sproglige Fænomener, i Foraaret har gjennemgaaet dette Arbejde , og
jeg har ham at takke for flere Berigtigelser og interessante Jagttagelser.
Endelig vil jeg paa Forhaand bringe mine kjære Venner , DHrr.
Pastor 3. Kjer og Lektor H. F. Jørgensen en hjertelig Tak for deres
Bistand ved Manuskriptets Trykning.
Jakobshavns Missionsbolig, den 4. August 1887.
Chr. Rasmussen.
V
Paa Indstilling af Direktoratet for den Kongelige grønlandske

Handel har Indenrigsministeriet tilladt , at den foreliggende Sproglære
udgives paa Bekostning af den grønlandske Fællesfond navnlig for at
tjene de ved Kolonierne ansatte Danske som Hjælpemiddel ved Erhver-
velsen af den for deres Virksomhed overfor den indfødte Befolkning
nødvendige Kundskab i det grønlandske Sprog.
Direktoratet skylder Forfatteren Tak for den Beredvillighed , hvor-
med han paatog sig dette Arbejde , og for den Iver og Interesse,
hvormed han har fremmet det. Da Forfatteren var fraværende ved
Trykningen af Manuskriptet , der maatte foregaae her i Staden , har
man, tildeels efter hans Anvisning, overdraget dHrr. fhv. Missionærer
i Grønland J. Kjer og O. Skaarup at besørge det vanskelige Korrek-
turarbejde , hvorhos Hr. Pastor , Lektor H. F. Jørgensen har under-
kastet Korrekturen et Gjennemsyn.
At det ved et Arbejde , som det foreliggende , har været nødvendigt
under Trykningen at foretage Afvigelser fra Manuskriptet, tør betragtes
som en Selvfølge ; men disse Afvigelser ere gjennemgaaende ikke af
væsentlig Betydning . Efterat Forfatteren i Sommer har erholdt til-
sendt de 6 første Ark i Reentryk , har han ønsket særlig at udtale sig
om en ved Korrekturen skeet Tilføjelse under Verbernes Konjugation
S. 61 og 62 famt S. 77, idet der nemlig for 3die Persons Flertal i

Optativ, Konjunktiv og Subjunktiv (med Suffix for 2den Person
Enkelttal) til de af Forfatteren anførte Endelser : lítit , mítit og nítit
er føjet Endelserne : lisit , misit og nisit , hvilke hidtil have været an-
fete for korrekte og almindelig anvendte i Skriftsproget. Forfatteren har
herom ønsket fremhævet, at han er overtydet om, at Sproget med Henſyn
til de omhandlede Endelser gjør en bestemt Forskjel mellem Enkelttal og
Flertal, saaledes at Endelserne : lisit, misit og nisit udelukkende til-
høre Enkelttallet og ikke bør anvendes i Flertallet.
Til Forfatterens Manuskript hørte den i Slutningen af Sprog-
læren som Bilag vedføjede , schematiſke Oversigt over Verbalendelserne ;
da det imidlertid maatte ansees hensigtsmæssigt, at den nævnte Overſigt
tillige optoges i selve Texten , faaledes at den her fremstilledes i noget
24
VI
fyldigere Form , har Hr. Pastor Kjer i Overensstemmelse hermed ud-

arbejdet den i Sproglæren S. 80-85 optagne Oversigt ; at Bogstaverne
dl og ss i disse Oversigter opføres skilte som d-1 og s- s, skyldes selv-
følgelig praktiske Hensyn .
De ved Kolonierne i Grønland anſatte Embedsmænd og Betjente

kunne ved Henvendelse til Inspektoratet erholde denne Sproglære tilkjøbs
for nedsat Betaling.
Direktoratet for den Kongelige grønlandske Handel.
Kjøbenhavn , i November 1888.

VII
Indholdsfortegnelse.
Indledning. Side
1
§ 1. Det grønlandske Alfabet ...
4
§ 2. Contegn ..
Udtalen 4
§ 3.
7
§ 4. De forskjellige Ordklasser ....
Formlære.
Første Kapitel. Nævneordenes Bøjning.

8
§ 5. Bøjnings- Former og Tal ....
9
§ 6. Første Deklination, den svage Bøjning
11
§ 7. Anden Deklination, den stærke Bøjning
14
§ 8. Tredie Deklination, den uregelrette Bøjning
Andet Kapitel. Nævneordenes Suffixer (Nominalfuffixer).

16
§ 9. Oversigt over Suffixerne
§ 10. Maaden, hvorpaa disse Suffixer knyttes til Nævneordet . . 16
19
§ 11. Øvelsesexempler, schematiſk ordnede
Tredie Kapitel. Appositioner (Forholdsendelser).

29
§ 12. De forskjellige Kasus og Appositioner ...
§ 13. Maaden, hvorpaa Appofitionerne føjes til Nævneord (uden
30
Suffix).
§ 14. Maaden, hvorpaa de føjes til Nævneord med Suffix .... 32
34
22
§ 15. Sammenligningsappoſitionen
**
§ 16. Brugen af dobbelte Appositioner .. 34

2g
Fjerde Kapitel. Stedforholdsord.

35
§ 17. De egentlige Stedforholdsord
§ 18. Andre Ord , der endvidere maae henregnes til Stedfor-
holdsordene.... 37
VIII
Femte Kapitel. Talord. Side
§ 19. Talsystemet. Kardinaltallene indtil 20 38

§ 20. De nævnte Talords Bøjning . 40
§ 21. Ordenstallene 40
§ 22. Tallene over 20 .. 40
Sjette Kapitel. Pronominer (Stedord).
§ 23. Oversigt over Pronominerne ... 42

§ 24. De personlige Pronominer .... 42
§ 25. De spørgende Pronominer ... 43
§ 26. De uegentlige Pronominer 44
CARA
Syvende Kapitel. Demonstrativer (Pegeord) .
§ 27. Oversigt over Pegeordene. Pegerødder . 46

§ 28. Begebiordene ...
. 47
§ 29. Pegestedordene 48
§ 30. Appositioner til Pegestedordene .. 50
Ottende Kapitel. Verber (Udsagnsord).
§ 31. Oversigt : Uden og med Suffix ( Perſonendelse ; Subjekt

og Objekt). Modus (Maaderne), Tiderne 51
§ 32. Tal. De fem Konjugationer (Hovedkjendelyd og Bikjendelyd) 52
§ 33. Dannelsen af de forskjellige Modus ... 53
§ 34. Paradigmer til de fem Konjugationer, nemlig : 55
a. Den fuffixlose Form (uden Objekt eller reflexivt) ... 56
b. Med Suffix for 1ste Person Enkelttal (Objekt : mig) . 59
C. for 2den Person (Objekt : dig) .. 61
d. -- for 3die Person - (Objekt: ham,
hende, den, det) .... 63
04
e. Med Suffix for 1ste Person Flertal (Objekt : 08) .... 65

f. for 2den Person - (Objekt: eder) .. 67
- (Objekt : dem) ... 68
g. for 3die Person
h. e-Objektsform, (Objektet - Hovedsætningens Subjekt) 71
§ 35. Totalsformer ....
.. 73
§ 36. Afvigende Former .. 74
8888
§ 37. Nægtelsen ved Verbet 75

Tillæg til §§ 34-37 : Schematisk Oversigt over
Konjugationerne . . .
.... 80
§ 38. Intransitive og tranſitive Verber ... 86
§ 39. Halvtransitive og dobbelttransitive Verber .. 86
§ 40. Aktiv og Passiv... 87
IX
Niende Kapitel. Partikler. Side
§ 41. Oversigt ... 88

§ 42. Interjektioner (Udraabsord) ... 88
§ 43. Bundne Interjektioner 89
§ 44. Bekræftende, benægtende og spørgende Partikler .... 90
§ 45. Tidspartikler .. 91
§ 46. Sammenlignings- og Indrømmelſes- Partikler ... 92
;
§ 47. Adverbielle Partikler . 92
§ 48. Tilhængspartikler . 93
Tiende Kapitel. Affixer (Tilhængsord).
98
99
§ 49. Bæreordet . 95
§ 50. Affixernes Inddeling .. 95
§ 51. Maaden, hvorpaa Affixet hænges til Bæreordet ; de til Be-
tegnelse heraf benyttede Mærker og Tegn .. 96
§ 52. Frie og bundne Affixer 97
De vigtigste Affixer, oplyste ved Exempler :

A. Nominalaffixer (Tilhængsnævneord).
1. Omdannende :
§ 53. Nr. 1 .... 97
§ 54. Nr. 2-4 ... 99
§ 55. Nr. 5 ..... 101
§ 56. Nr. 6-8 .... 101
§ 57. Nr. 9-10 .. 102
2. Videredannende, a. adjektiviske :
§ 58. Nr. 11 ... 103
§ 59. Nr. 12-22 104
§ 60. Nr. 23-34 108
(2. Videredannende), b. fubstantiviſke :
§ 61. Nr. 35-43 .... 111
B. Verbalaffixer (Tilhængsudsagnsord).
1. Omdannende :
§ 62. Nr. 44 ... 114
§ 63. Nr. 45 ... 116
§ 64. Nr. 46 117
§ 65. Nr. 47 120
§ 66. Nr. 48-51 .... 120
§ 67. Nr. 52-58 .... 122
§ 68. Nr. 59-65 ... 126
§ 69. Nr. 66-72 128
X
Side
2. Videredannende, a. neutrale :
§ 70. aa. med Hjælpeverbums Betydning, Nr. 73-90 ...... 129
§ 71. bb. med adverbiel Betydning, Nr. 91-137 .... 136
(2. Videredannende), b. transitive:
§ 72. Nr. 138-143 149
§ 73. Nr. 144-146 155
(2. Videredannende), c. intransitive :

§ 74. Nr. 147-150 ..... 156
§ 75. Halvtranſitiver 158
§ 76. Affixernes indbyrdes Sammenknytning 159
Alfabetisk Register til de anførte Affixer 162
Ordføjningslære (Syntax) .
Første Kapitel. De forskjellige Sætningsdele.
§ 77. Subjekt og Prædikat ( Prædikatsverbet intransitivt eller halv-

transitivt) 168
§ 78. Subjekt, Prædikat og Objekt ( Prædikatsverbet transitivt) . 169
Andet Kapitel. Nævneordene.
§ 79. Flertalsord ... 171

§ 80. Ejeforholdet .. 172
§ 81. Nominalſuffixer 173

§ 82. e- Suffixerne 173
§ 83. Appositionerne • 174
§ 84. ...
Lokalis .. 175
§ 85. Ablativ 176
§ 86. Vialis 178
§ 87. Terminalis ... 179
§ 88. Modalis 180
§ 89. Sideordnede Ord . 183
Tredie Kapitel. Udsagnsordene.
§ 90. De forskjellige Modus. Angivelse af Tiderne 184

§ 91 . Indikativ 184
§ 92. Interrogativ 185
§ 93. Optativ og Imperativ 186
§ 94. Infinitiv ... 187
§ 95. Konjunktiv 189
§ 96. Subjunktiv. 190
§ 97. a- og e- Formen . 191
XI
Sibe
§ 98. e- Objektsformen 193
§ 99. Participium 193
§ 100. Nominalparticipiet ... 194
§ 101 . Verbalparticipiet 195
§ 102. Verbalparticipiets e - Suffixer ... 195
Fjerde Kapitel. Bemærkninger om Sætningsbygningen.

§ 103. Relative Sætninger 197
§ 104. Ordstillingen .... 197
§ 105. Interpunktion 198
Bilag. Tabellarisk Oversigt over Bøjningsendelserne til
Nævneordene og til Udsagnsordene.
Trykfejl .
Side 11 Linie 8. sikuinaup for : sikuínaup

64 6 f. n. tiíkuniuk tikíkuniuk
81 14 f. n. nâlagkit - nâlákit
83 10 f. n. asass - se - asas - se
96 23. oranderlige foranderlige
27 . ætte fætte
184 3 f . n. de det
- 193 23 . ilagsivdluásavätít - ilagsivdluásavãtit
ww
Indledning.
§ 1.
Det grønlandske Alfabet.
et grønlandske Sprog skrives med latinske Skrifttegn . Egennavne

skrives med stort Begyndelsesbogstav ; ellers bruges udelukkende smaa
Bogstaver. Følgende anvendes :
Vokalerne a i (e), u (o) ;
Konsonanterne f g, j, k, K, 1, dl, m, n, ng,

(erfe) (ge) (júte) (ka) (ká) (íle) (itdle) (ime) (ine) (inge)
P, r, S, ss, t, V
(pê) (êre) (íse) (ísse) (tê) (vê).
Om disse bemærkes :
a er enten aabent naar det ender en Stavelse eller lukket
naar det i samme Stavelse har en Konsonant efter fig ; det aabne
a lyder som det danske a f. Ex.: natek Gulv , nuna Land ; det lukkede
a klinger som en kort æ- Lyd f. Ex. natsek Fjordfæl , nunat Lande,
pinak gjør ifte (som e i net, Nektar) .
i og e ere fun een Lyd, i - Lyden ; denne gaaer foran K og r over
til e, da den grønlandske Tunge her ikke formaaer at udtale i ; af samme
Grund fræves e foran VK, samt naar i - Lyden er sidste Bogstav i et
Ord ; i Dobbeltvokalen ai bliver dog i ſtaaende i Enden af Ordet. I
alle andre Tilfælde bruges i.
Ganske det samme gjælder u og o ; de ere een Lyd, u-Lyden ; foran
K, VK og r samt ſom ſidſte Bogstav i et Ord gaaer u over til o ;
ellers altid u. Exempel : tikek Pegefinger, ersivok er bange, isse Øje,
evkit Smuds , anguartai hans Mandskab , uvanga jeg , OKаK Tunge,
orpik Træ, tovкit Telte, ulo Krumkniv (Ulo) . Imellem s og j lyder
u som i ; f. Ex. sujua (udt. sijua ) dens Forſtavn, sujanek (udt. sijanek )
Klokke, sujorssuk (udt. sijorssuk) Bruſen.
1
2 Indledning.
i- og u- Lyden fan med a danne Dobbeltvokalerne ai, ae, ao, au;

i disse er a altid ſtærkeſt lydende , især i de tre ſidſte , hvor det næsten
sluger den anden Vokal og lyder med denne omtrent som langt a
(â se § 2) .
f udtales omtrent som det danske ; det forekommer ikke som Be-
gyndelsesbogstav.
g imellem to Vokaler er blødere end det danske, stundom nærmende
sig lidt vorti ; f. Ex. igak Gryde, nagsagak medbragt. Foran de haarde
Konsonanter k, p, t, s og ss assimilerer det sig i Udtalen med disse,
saa at den stærkere Konsonant næsten kommer til at lyde som fordoblet,
altsaa gk, gp , gt, gs og gss som kk, pp , tt, ss og ss ss. Expl.:
agdlagkat Brev , ugperpoк troer , tugto Ren , nagsagak medbragt,
pekutigssat Ammunition. Det forekommer ikke som Begyndelsesbogstav
i noget grønlandsk Ord .
Hvor to g'r støde sammen, fremkommer en særegen aspireret Lyd gg,
noget lignende det tyske ch . Expl.: aggerpok er undervejs, sigguk Enude,
Næb, tiggak gammel lugtende Hansæl, naggordlugpok er ufrugtbar.
j udtales som det danske j ; det forekommer ikke som Begyndelses-
bogstav.
k er , naar det staaer i Begyndelsen af et Ord eller en Stavelſe,
meget blødt, især foran a næsten som det danske g ; i Enden af et Ord
er det haardere , som den danske k -Lyd . Expl.: kakagpok er for slem,
kujak Lænd , kûk Elv , orpik Træ.
er en Strubelyd (Guttural) , ganſke ejendommelig for Sproget,
omtrent som en Sammensmeltning af rkr. Kun de færreste Europæere
opnaae en korrekt Udtale af denne Lyd ; den forekommer i hvert andet
Ord , og en af de første Betingelser for en god grønlandsk Udtale er
saaledes , ikke at støde an mod dette Bogstav. Expl.: Kingmek Hund,
sekinek Solen, niaкоk Hoved, каjaк Kajak, akigssеK Rypе, оkait-
SOK Sfarv, Kutdlek Lampe, Kilaluvak Hvidfiſt, kakortok hvid, Ke-
Kertak . Naar к faaer dl , p , s eller ss efter sig , gaaer det over
til r f. Ex.: Kanok hvorledes , Kanordlo og hvorledes , ûvak Torst
ûvarssuaк stor Torst.
dl bruges fun efter Konsonanterne g , r , t og v, ellers 1 ; intet
grønlandsk Ord begynder med noget af disse Bogstaver. Deres Udtale
falder noget nær sammen med de tilsvarende danske Lyde. Expl.: ag-
dlagpok ſtriver, igdlo Hus, tatdlimat fem, nerdlex Gaas, pivdlerorpok
er gal, silo Drivaadsel.
m og n udtales som paa Dansk, Expl .: malik Bølge , minguk
Smuds, nano Bjørn , nuna Land.
ng er en Næſelyd (Nafal) . Foran m og n falder den noget blødere,
Alfabetet. 3
saa at ngm og ngn lyde omtrent som mm og nn . Expl.: uvanga

jeg , nungutdlugit dem alle , tingmiak Fugl , avangnak Nordenvind .
p og ti Begyndelsen af en Stavelse med efterfølgende a og u ere
bløde , nærmende sig det danske b og d. 3 Enden af en Stavelse ere
de derimod haarde. Expl.: atâtаk Fader, pujoк Røg , Taage , pana
Klinge, talex Arm, tugto Ren ; arnap Kvindes, tugtut Rener, kilaup
Himlens, ivdlit du .
→ forekommer ikke som Begyndelsesbogstav ; det ligner i Udtalen
det danske, men er noget haardere. rr er en aspireret Lyd ligesom gg;
dets Udtale maa høres for at kunne læres ; angivet med danske Bogstaver
lyder det omtrent som rhr. Expl.: errorsivik Vasteballe , marrak
Leer, norrak Renskalv, tarrak Skygge, Kerrut nedskredne Steenhobe.
s udtales som det danske Bogstav, hvor det er skarpt.
ss lyder omtrent som det tydske sch ; det forekommer sjældent som
Begyndelsesbogstav, men ellers hyppigt. Expl.: narssak Slette, assorut
Blomst: orssok Spark, Kuvssaut file, natserssuаk Klapmyds, naussut
Værter. NB. 3 Nordgrønland skjelnes dette Bogstav vanſlelig fra s.
v forekommer ikke i noget grønlandſt Ord som Begyndelsesbogſtav ;
det lyder som det danske.
Anm. 1. Det grønlandske Sprog er vokalrigt og meget blødt;
to Konsonanter kunne derfor hverken staae i Begyndelsen af en Stavelse
eller i Enden af et Ord ; og hvor ellers to uensartede Konsonanter
støde sammen (f. Ex. Tandbogstav og Læbelyd ) finder en Omdannelſe *)
Sted for at fjerne den haardere Lyd, i Regelen saaledes, at den førſte
Konsonant forandres til en tilsvarende blødere , f. Ex.: kilangmut for
Kilak-mut, uvdlormit for uvdlok-mit, oкarрok for окаK-рoк, kikiag-
-dlo for kikiak- dlo , igdlerfigsâk for igdlerfik - sâk, arnavdlo for ar-
nap - dlo , avngôk for ap -ngôk.
Anm. 2. For Stavelfedelingen gjælder den Regel , at en enkelt
Konsonant mellem to Vokaler drages over til den efterfølgende Vokal,
og at af flere sammenstaaende Konsonanter den sidste føres over til
næste Stavelse. At dl , ng og ss ere Tegn for een Lyd og selvfølgelig
ikke kunne skilles , maa erindres . Expl.: i- su -a-nut , ma-tu -mane,
nu- ngut- dlu-go , na -jor-ti -gut , nar- ssa-me , pau -i - ai - ssoк , o - Kau-
sig-ssa-ka-rung- naer - pu -gut.
*) Kleinschmidt har opstillet følgende Konsonantforbindelſer :

med K eller k med P med t
K rk, rr ; rp, rf, rm ; rt, rs, rss, rdl, rn.
k gk, gg; gp, gf, ngm ; gt, gs, gss, gdl, ngn.
p VK, vk ; vf; vt, vs, vss, vdl, vn.
ts, tdl.
1*
4 Judledning .
8 2.
Contegn.
Foruden de ovennævnte Bogstaver anvender Sproget over Vokalerne
følgende 3 Tontegn :
(') sukássut , den skarpe Tone over a , i og u. Denne Tone
er lig en Fordobling af den følgende Konsonant og giver det
betonede Bogstav en skarp , tilſpidſet Klang . Expl.: mána ( = manna)
dette, tássa der er den ! ípok er, ímap Havets, únuk Aftcn, ússersaut
Maal, úpíрok styrter om, pínerpoк er smut, nákarpoк falder ned .
(^) sivitsût, den lange Tone sættes over alle Vokalerne. Denne
Tone er lig en Fordobling af den betonede Vokal og gjør
denne bred og klangfuld . Expl .: mâne ( = ma - ane) her, navssârâ han
fandt det , kûk Elv , sêrnartok furt , Eddike , akîtsorpoк faaer paa
Kredit, pîtsok fattig , ôкátârpâ prøver det , ûnarpoк er hed .
( ) sukássutaussak, den skarp - lange Tone , sættes over a, i og
n; den er en Sammensmeltning af de to foregaaende , lig en For-
dobling baade af den betonede Vokal og den følgende Kon-
ſonant ; i Udtalen skal altsaa begge denne Tones Egenskaber iagttages ;
dog har det brede i Lyden her Overvægt over det tilspidsede. Expl.:
mãna (= ma- an -na) nu, nămagpok er nok, ajungăngilak er iffe meget
daarlig , kinat dit Ansigt , pokiрoк er tungnem , erninak strax , umat
Hjerte , pissũngilak er nſkyldig , unalûnît eller den , utok Sælhund
paa Isen.
Anm . Dobbeltvokalerne ai og au kunne faae den skarpe Tone,

som da sættes over den første af Vokalerne, f. Ex. áipâ hans Kammerat,
táuna denne. Andre Tontegn over Dobbeltvokaler forekomme iffe.
§ 3.
Udtalen.
Udtalen af det grønlandske Sprog kan kun læres gjennem Øret ;

forøvrigt er den saa nøje fulgt og udtrykt i Skriftsproget, at der
ikke behøves lang Tids Øvelse for at kunne udtale rigtigt et skrevet
grønlandsk Ord. Foruden den ved Tontegnene givne særlige Betoning
maa mærkes , at enhver lukket Stavelſe (ɔ : som ender med en Konso-
nant ) er skarpt betonet , en aaben Stavelse (som ender paa en Vokal)
svagt betonet. Danske vogte sig for at betone de første eller midterſte
Stavelser i Ordet paa de sidstes Bekostning og huske , at hele den
grammatiste Bøjning er given ved Ordets Endelse , og det er der=
for en Hovedbetingelse for at blive forstaaet , at denne høres klart og
tydeligt.
Udtaleøvelser. 5
Til Indøvelse hidsættes nogle Exempler :

aput Snee (paa Jorden) . кајок Šuppe.
nuna Land, Jorden . ingma lidt.
ima faaledes. inâ dens Sted, hans Bolig.
kina hvem . amek Sfind .
ila det er vist. ámit Stind (flere) .
suna hvad. nauk hvor? omendskjøndt .
ama fremdeles, igjen. ilâ iffe fandt?
nulê sin kone. arrâ hør ! hejda ! pas paà !
erne sin Sen. ârit kan du see ! sagde jeg det iffe
issâ hans Øje. nof !
kîsa omsider. ímuk Malk, Oit.
píka mine Ting. êrtat Ærter.
arfeк Hval. tusarama ( da) jeg hørte.
Kаersoк Klippe . akago imorgen .
Kеrка dens Midte. ímaka maaskee.
merkit Edderfugle. tássaka det troer jeg ikke.
avкut Bej. issigâra jeg feer den.
Kipik Overdyne, Tæppe. tamaisa dem alle.
Kôrok Dal. issíka mine Øjne.
Kákaк Bjerg, Field. isigai hans Fødder.
ûvkat Torst (flere) . ajorpoк duer ikke, kan ej.
uvdlut Dage, Dun. ajúngilak er god.
únuk Aften . tokúpâ han dræbte den .
uvdlâk Morgen . Kernertok ſort.
únuak Nat. Kungasek Hals .
serfak Teist. Okuа Skimmel derpaa .
sarfak Strøm (i Havet ). orkuа Læsiden deraf.
pujok Rog, Taage. upípok jamrer, hyler.
puto Hul. úpípok styrter om.
mêrak Barn . Kimâvok flygter.
mêrkat Børn . Kîmavoк er munter.
saunek Been, Knokkel . nâlagak Herre.
sêrkok Knæ. kitornâ hans Barn.
sermek 38blink. inerpok er færdig .
nukâ hans (yngre) Broder. ínarpok gaaer i Seng.
najâ hans (yngre ) Søſter. mânipok er her.
nauja Maage. atorpâ bruger det.
пеке Rjob. agtorpâ berører det.
nivko tørret jød. artorpâ magter det ikke.
Kagdleк den øverste. nâgdliugpok døjer ondt.
atdlek den nederſte.
CO
6 Indledning .
nagdliúpok er indtruffen (holder Fødselsdag).

pínekautit du er meget smuk.
pínêкautit du er meget grim.
alianakаok det er meget førgeligt.
alianaеkaok det er rigtig yndigt.
nâpíngilisiuk traf I ham ikke ?
napíngilisiuk brækkede I den ikke over ?
nâlagpâtigut han adlyder os.
nâlagpatigut dersom han adlyder os.
pasíngilavkit jeg mistænker dig ikke.
pâsíngilavkit jeg forstaaer dig ikke.
Kaeriaruk fom hid med den !
imekángila er der ikke Vand ?
nalornigavko da jeg ikke vidste Besked dermed .
umiatsiâránguarput vor lille Baad .
ajúngitsorssuángorput de ere blevne rigtig gode.
akerdlûssánguak et lille Blyant.
timiussiaminínguamik ( giv mig) et lille Stykke Brød.
tigsiatâravta (da ) vi fejlede.
igtũsángilatit du skal ikke genere dig .
ekalugssuarujugssuak en vældig Haj.
ángiúsínáusángilara jeg vil ikke kunne dolge for ham.
tikiútokángerkôкаok der er vistnok ingen ankommen .
nalunaerfigīnarniarpavkit jeg vil blot underrette dig om .
iserfigiumârpavtigit vi ville gaae ind til dig .
tuaviorniarumârpuse I maae see til at skynde Eder.
ornigkumángitdluínarpâtigut han vil paa ingen Maade gaae til os.
kúkúsángilanga jeg skal ikke tage fejl.
ilisarivdluínalekâra jeg begyndte fuldt at gjenkjende ham.
únersorfigigaluarangma du lovede mig ellers.
Anm . 1. ts lyder i Nordgrønland almindeligst som ' t (t for-

doblet) . Expl.: nãmángitsok Ngld. nămángítok utilstrækkelig ; pitsak
Ngld. pitak fortræffelig ; pîtsok Ngld. pītok fattig.
Anm. 2. Undertiden sammensløjfes sidste Stavelse af et Ord med

det efterfølgende ; disse Sløjfninger synes tidligere at have været mere
almindelige , men forekomme endnu jævnlig i visse konstante Tale-
maader. Exempler :
kanok-ípit ( udt. Kanorípit) hvordan har du det ?
sût- uko ( udt. sûnuko) hvilke ere de ?
Kavsit-máko (udt. Kavsímáko) hvor mange ere disse ?
De forskjellige Ordklasser. 7
ivdlit - una (udt. ivdlinuna ) er det din ?

uvanga-una (udt. uvangauna) det er min, eller : det er mig.
Juât-â (udt. Juânâ ) Johan, hør ! ( raabende efter hamj .
I det følgende er en saadan Sløjfning altid ligeſom her angivet
ved en Bindestreg .
§ 4.
De forskjellige Ordklasser.
Det grønlandske Sprogs Bestanddele kunne henføres til følgende
5 Grupper : 1 ) Nominer eller Nævneord, 2 ) Demonstrativer eller Pegcord,
3 ) Verber eller Udsagnsord , 4) Partikler eller Biord og 5 ) Affixer eller
Tilhængsord. Disse sidste indbefatte i sig baade Nominer og Verber
(Nominal- og Verbalaffixer) , men have den Ejendommelighed , at de ikke
kunne staae selvstændige , men kun hænges til andre Ord , hvis Betyd-
ning da derved væsentlig forandres eller modificeres . Nominerne deles
igjen i a) de egentlige Nævneord , b) Stedforholdsord, c ) Talord, d) Pro-
nominer (Stedord ). For Tydeligheds Skyld ere i det følgende disse 4
Underklasser holdte ud fra hinanden faaledes, at der ved Nævneord for-
staaes dette i indskrænket Betydning : de egentlige Nævneord. Til at
udtrykke forskjellige Eje- og Afhængighedsforhold har Sproget
derhos 2 Klasser af Endelser : Suffirer og Appositioner.
8
Formlære.
Første Kapitel.
Nævneordenes Bøjning .
§ 5.
Under Betegnelsen Nomen , Nævneord, ſammenfattes Subſtantiver
(Hovedord), Adjektiver (Tillægsord ) , Nominalparticipierne i 3 Perſon
og de abfolute Participier (Nominalformer af Udsagnsordene jvf. § 31
og 54) saavel det aktive som passive Participium. De bøjes i Form:
Objektiv (Retform) , Subjektiv ( Styreform) og Tal : En-
felttal, Total , Flertal. Objektiv i Enkelttal er Ordets Grundform ;
deraf dannes Subjektiv , hvis Kjendebogstav er p ; Total , hvis Kjende-
bogstav er k ; Flertal , hvis Kjendebogstav er t. I Total og Flertal
haves kun een Form for Objektiv og Subjektiv. Exempel : (igdlo Hus)
Enfelttal Total Flertal
Objektiv igdlo
igdluk igdlut
Subjektiv igdlup}
Brugen af Totalsformen synes imidlertid mere og mere at tabe
sig ; den høres ikke hyppigt og benyttes ikke i Skriftsproget. Der vil
i det følgende derfor kun ganske undtagelsesvis blive taget Hensyn til
den. Forøvrigt falder Nævneordenes Bojning i tre Deklinationer,
den svage, stærke og uregelrette Bøjning, hvis Ejendommeligheder
skulle eftervises i de næste §§.
Anm. 1. Til nærmere Orientering bemærkes her : Objektiv (Ret-

form) svarer til andre Sprogs Nominativ og Akkusativ , kan altsaa
staae baade som Subjekt og Objekt i en Sætning. Subjektiv ( Styre-
form) har altid et Ord med Suffix efter sig at styre , enten et
Nævneord med Suffix og svarer da til Genitiv ( Ejeform ) f. Ex. inûp
Menneskets , eller det - som Subjekt i en transitiv Sætning
styrer et Verbum med Suffix og frarer da til Nominativ. Det nær-
mere herom skal Ordføjningslæren oplyse (se § 77 og § 78) .
Anm. 2. Sproget mangler ganske Artiklen saavel den bestemte

som den ubestemte. Heller ikke haves nogen særlig Kjønsbetegnelse.
Første Deklination. § 6. 9
§ 6.
Første Deklination.
Den svage Bøjning.
Herefter gaae de allerfleste Nævneord. Bøjningen bestaaer her blot

i Tilføjelse af Kjendebogstavet ; i denne Henseende er at mærke :
1 ) De Ord, som ende paa en Vokal (a, e eller o ) , føje Subjek-
tivens og Flertallets Kjendebogstav (p og t) umiddelbart til denne,
fun at ifølge Hovedreglen for Vokalerne, se § 1 C e da gaaer
over til i og o til u.
2) Ender Ordet paa K, borkastes dette igran Kjendebogstavet.
3) Ender Ordet paa k, bortfalder Ageledes dette; men da indskydes eliber
foran Kjendebogstavet i Subjektiv u, i Flertal i.
4) Ender Ordet paa t, bliver dette staaende , men der indskydes
som Hjælpevokal i¹ ) foran Kjendebogstavet.
ench
5) Dog bliver t i dette Tilfælde , naar det ogsaa foran sig har i,
gjerne forandret til s .
Exempler:
Enkelttal
Flertal
Objektiv Montr
Subjektiv ( Jal
) Objektiv og Subjektiv
1 ) pana Klinge panap panat,
nuna Land nunap nunat,
sava Faar hef savap savat,
Kuvdle Taare Kuvdlip Kuvdlit,
isse Die Anger. issip issit,
igdlo Hus igdlup igdlut,
pilo Lov, Blada L pilup
pilut,
sáko Vaaben sákup sákut,
inalo Tarm inalup inalut.
2 ) âtâk sortsidet Sal âtâp âtật ,
ivnak Bratning ivnap ivnat,
какак Djerg ~ какар Kákat ,
Eisschim
sermek 38blink sermip sermit,
uvdlok Dag Tuvdlup uvdlut,
ivssok Terv
ivssup ivssut,
Kigdlok Landaadsel kigdlup Kigdlut,
agdlagtok ) ſkrivende agdlagtup agdlagtut,
Kiassok ) grædende kiassup Kiassut.
3) agssak Finger agssaup agssait,
1) Denne Hjælpevokal indskydes ogsaa foran Euffirer og Affixer.

2) Saaledes alle Nominalparticipier.
10 Formlære. De egentlige Nævneord.
Enkelttal Flertal
Objektiv Subjektiv Objektiv og Subjektiv

Kilak Himmel Kilaup Kilait,
mavsak Milt mavsaup mavsait,
mánik Æg mániup mánît (= maniit),
savik niv Fiesser saviup savît,
orpik Tra orpiup orpît,
sinigfik Seng sinigfiup sinigfit,
suluk Vinge sulûp ( == suluup) suluit,
sialuk Regn sialûp sialuit,
inuk Menneske inûp inuit,
únuk AftenMed únûp únuit,
ârdluk Svardfist ârdlûp ârdluit.
Kral: 4) nápaut Sygdom nápautip nápautit,
merkut Synaal merkutip merkutit,
Jefe pujortaut Bibe pujortautip pujortautit,

какоrѕаut Gabe какorsautip какоrsautit,
tarnut Salve tarnutip tarnutit,
sánat Redskab , sánatip sánatit ,
Mann
angut Mand angutip angutit,
ugpat Laar ugpatip ugpatit.
Think 5) autdlait Skydevaaben autdlaisit,
autdlaisip
igdlit Brirebrædt igdlisip igdlisit,
ímît Ladestok ímîsip ímîsit,
ikitsit Svovlstik ikitsisip ikitsisit,
Juerel nakitsit Signet, Lak nakitsisip nakitsisit,
Allefol morêrsit Slibeſteen morêrsisip morêrsisit.
Anm. Som noget afvigende, men dog herhen hørende, mærkes :

tralife sorkak Barde sorkaup sorkait,
Autorkaк gammel utorkaup utorkait,
marrak Leer marraup marrait,
anore Blæst, Vind anorip eller anorit,
anorrup
Hagupunâk Harpunſkaft unarrap unarrat,
pôk ope puggup puggut.
Endvidere Tilhængsordene ( se § 59, 60 og 62) :
-ínak blot -ínaup -ínait,
nguak lille ngập 'nguit,
ssuak stor • ssûp . ssuit,
g) aluak afdød, forhen- g) aluap eller g) aluit,
for værende g) alûp
Første Deklination. § 6. 11
Enkelttal Flertal
Objektive Subjektiv Objektiv og Subjektiv

-tsiak temmelig -tsiaup -tsiait,
.dlek en Slags Super- . dliup . dlît.
lativendelse
Exempler :
sikuínak fun 38 sikuínaup sikuínait,
kingmínguak lille. Hund kingmíngập Kingmínguit,
Kekertarssuak ſtor D Kekertarssûp Kekertarssuit,
palasiugaluak afdød Præft_palasiugaluap eller palasiugaluit,
palasiugalûp
umiatsiak Baad t umiatsiaup umiatsiait,
ilordlex inderst ilordliup ilordlît.
§ 7.
Anden Deklination.
Den stærke Bøjning.
Ordene efter denne Deklination ende alle paa к. Vokalen foran
dette er i Almindelighed a eller e , sjældnere o. Bøjningen foregaaer
nu ved en Omsætning af Endebogstavet K og Vokalen foran dette, faa-
ledes at K drages frem foran Vokalen, til hvilken saa Subjektivens og
Flertallets Kjendebogstav føjes ; hvor Sprogets Lydregler kræve det, (ſe
§ 1 , Anm. 1 ) , forandres derhos K for at komme i Samklang med
det Bogstav , det faaer foran sig ; kun naar dette er r eller et andet K,
bliver K uforandret ; r foran det bliver ogsaa staaende : rk , og KK
bliver til rk. Forandringen fra Objektiv til Subjektiv foregaaer der=
efter saaledes :
1 ) -gak bliver til -gkap
2) -vak -vkap
3) -lak -tdlap
4 ) -lek -tdlip
5) -lok -tdlup
6) -sak -tsap
7) -sek -tsip
8) -јак -tsap
9) -jok -tsup
10) -rak -rkap
11 ) -rok -гkup
12 ) -как -rkap
113
32) -KOK -rkup.
Hvis K ved Omsætningen møder en Vokal bliver denne skarpt
betonet og K gaaer over til ss ; fun kaniok -- vistnok det eneste Ord
paa jok - har enkelt s ; altsaa :
14) -iak bliver til -îssap
15 ) -iok -íssup (eller ísup)
16) - uak -ússap
17) -âк ( = -a - ak) bliver til -ássap.
Exempler :
Enfelttal Flertal

1 ) agdlagak¹ ) ffrevet agdlagkap agdlagkat Brev, Skrift,
A nâlagak¹ ) adlydt, Herre nâlagkap nâlagkat,
akîtsugak¹ ) borget, Gjæld akîtsugkap akîtsugkat,
pujûgak¹ ) røget (Kjød el. Fiſk)pujûgkap pujûgkat.
2) inuvak Taa inuvkap inuvkat Spillefort,
Kilaluvak Hvidfiſk Kilaluvkap Kilaluvkat,
Jele tuluvak Ravn tuluvkap tuluvkat.
3) manîlak ujævnhed manîtdlap manîtdlat.
4) talek² ) Arm tatdlip tatdlit,
ukalek Hare ukatdlip ukatdlit.
5) uilok Musling uitdlup uitdlut,
alok ) Fodsaal atdlup atdlut,
asalok Kajakſtol asatdlup asatdlut .
6) âlisaк Betræk, Tapet âlitsap âlitsat,
A kisak ) Anker kitsap kitsat,
nasak 2) Hue natsap natsat.
7) Kungasek Hals Kungatsip Kungatsit,
окauseк Ord оKautsip okautsit,
Tech tasex Dam tatsip tatsit,
iluáissusek Üretfærdighed iluáissutsip iluáissutsit.
8) narajak Lotkemad . narratsap naratsat,
tajak *) Armbaand tatsap tatsat,
Rampllee nujak ? ) Hovedhaar nutsap nutsat.
taratsup taratsut.
Saly 9) tarajok Salt
10) akеraк Fiende akerkap akerkat,
piarak Unge piarkap piarkat,
mêrak Barn mêrkap mêrkat,
Sand ke siorak Sandsforn siorkap siorkat Sand.
11 ) акајаток ave акајаскир akajarkut,
1) Saaledes de passive Participier efter 1ste og 2den Konjugation .

2) Ogsaa efter 1ste Deflination talip talit , alup - alut , kisap - kisat ,
nasap nasat , tajap - tajat , nujap - nujat.
Anden Deklination . § 7. 13
Enfelttal Flertal
talerok Forlalle talerkup talerkut.
J12 ) okak Tunge orkap orkat.
niarkut.
Konf 13 ) niakoк Hoved niarkup
14) ássiliak Billed ássilíssap ássilíssat,
ajáupiak Štot ajáupíssap ajáupíssat,
iggiak Svælg iggíssap iggíssat,
Kalugiak Hvallandse Kalugíssap Kalugíssat,
Kasigiak spraglet Sal Kasigíssap Kasigíssat,
napariak Slædeopstander naparíssap naparíssat,
nukagpiak Ungkarl nukagpíssap nukagpíssat,
pátagiak Orgel, K Klaveer
akan pátagíssap pátagíssat,
Cafelilu liia ísup
ilul akk Isfjeld ilulíssap ilulíssat.
15) kaniok ) Ulf- kanísut,
16) takuak Rejseproviant takússap takússat,
Senhajuak Byld ajússap ajússat,
sâgtuak Krabbe sâgtússap sâgtússat .
17) nâк Bug, Mave nássap nássat,
igalâk ) Vindue igalássap igalássat,
ánorâk ) Anorak, Kjole ánorássap ánorássat.
Enkelt mærkes :
кајак Rajat Káinap Káinat,
nigak Snare niggap niggat.
âк ærme atsip atsit,
kînak Ansigt, Aaſyn kinap kinat,
amek Sfind ámip ámit,
nanok Bjørn nánup nánut,
imax Hav ímap ímat,
avatak Fangeblære avátap avátat,
nalunaerkutak ³) Uhr nalunaerkútap nulunaerkútat,
tâlutak Skydesejl tâlútap tâlútat.
Endelig er der nogle Ord, ſom , ſkjøndt endende paa k, ogsaa gaae
efter denne Deklination, faaledes :
isigak Fod isigkap isigkat,
Katigak Rug Katiggap Katiggat,
kikiak Søm , Nagle kikissap kikissat,
kujak and kutsap kut sat,
1) Sydgrønland : kanajok - kanásup - kanásut.

2) Ogsaa efter 1ste Deklination igalâp - igalât og ánorâp - ánorât.
3) Saaledes flere Ord paa kutak,
14 Formlære. De egentlige Nævneord .
Enkelttal Flertal

sakiak Ribbeen sakíssap sakissat Brystet,
uluak Kind ulússap ulússat,
ujarak Steen ujarkap ujarkat.
§ 8.
Tredie Deklination.
Den uregelrette Bøjning.

Ordene efter denne Deklination ende enten paa ek eller ik. 3
Subjektiv, som kun fjældent forekommer i den ſuffixløse Form (se § 9),
er der nogen Vaklen mellem Endelsen ip og up . Forøvrigt ere Ordene
efter denne Deklination saa meget afvigende indbyrdes i deres Bøjning,
at det er vanskeligt at indordne dem under beſtemte Regler. De læres
let af Ordbogen ; de fleste og vigtigste af dem opfores her som Exempler :
Enkelttal Flertal
akúneк Mellemrum akornup akornit,
lepale malex ' ) Harpunrem ardlip (eller -dlup) ardlit,
arfinek sex arfernup arfernit,
ássik¹ ) Billede Mássingup ássingit,
аtek¹ ) Navn arkup (eller -kip) arkit,
auvek Hvalros aorfip (eller aorrup ) aorfit eller
aorrit,
ernek Søn ernerup ernerit,
igdlek Brix igdlerup igdlerit,
ikek Havbugt ikerup ikerit,
ilivek ilerfup eller ilerfit eller
N. G. iluvex } Grav N. G. ilorrup N. G. ilorrit,
Karimex Band
ermup ermit,
ipek Smuds evkup evkit,
íssik Kulde íssingup íssingit Kuldegrader,
ivik Græs igfip igfit,
ivkik Tandkjød ivkingup ivkingit,
itsik Æggehvide itsingup itsingit,
капек Жипб karnup Karnit,
Kâtek Solf, Dupsko Kârkup Kârkit,
Katik Fuglebryst Kagkup eller Kagkit eller
N.G. Karrup N. G. Karrit,
¹) Ogsaa efter 1ſte Deklination alip - alit, ásse - ássip - ássit, atip - atit.
Tredie Deklination . § 8. 15
Enfelttal Flertal
Kipik Overdyne Kivkup Kivkit,
kitek Midte kerkup Kerkit,
Kungulex Kaal, Kokleare Kungordlup Kungordlit,
kagdlek Torden kagdlerup kagdlerit,
kamik Stove
Støvle efel kangmu kangmit,
kangek Næs, Forbjerg kangerup kangerit,
Lenz kigdlik Grandſe kigdlingup kigdlingît,
Villmalik Bølge magdlup magdlit,
mitek¹ ) Edderfugl merkup merkit,
nagtoralik Ørn nagtoragdlup nagtoragdlit,
natek Gulv narkup narkit,
Sa nerdlex Gaas
Za nerdlerup nerdlerit,
nigeк ( ..) Søndenvind nerrup nerrit,
nimex Bindsel, Bevikling nermup nermit,
pangneк Rensbuk pangnerup pangnerit,
раtek Marv parkup parkit,
sanik Støvgran sangnup sangnit,
sauneк Been, Knokkel saornup saornit,
singex ') Støvlebaand singerup singerit,
tarnek¹ ) eller tarnik Sjal tarningup tarningit,
tikek Pegefinger, Syring tikerup tikerit ,
tipik 1 ) Lugtenek tivkip tivkit,
tûgdlik ) Ømmert tûgdlingup tûgdlingit,
tupek¹) Telt tovкup tovkit,
asumik Stjæg ungmip ungmit,
/uneк Armhule ornup ornit,
ûnek brændt Skade paa Huden ûnerup ûnerit,
Mugpik¹ ) Ugle ugpingup ugpingit,
uvinik Kjød (paa en Levende) uvingnup uvingnit.
Anm. Nogen Forstiel paa Udtalen finder Sted med følgende

Former :
akornit udtales i N. G.: akorngit,
arfernit arferngit,
ermit erngit,
nermit nerngit,
sangnit sángit,
¹) Ogfaa efter 1ste Deklination : mitip - mitit, singip - singit, tarne- tarnip -
tarnit, tipe - tipip - tipit, tûgdliup - tûgdlît, tupip - tupit, ugpiup- ugpît.
ungmit udtales i N. G.: uvngit,

ornit orngit,
―
uvingnit uvíngit.
Den samme Forskjellighed finder selvfølgelig ogsaa Sted med Ud-
talen af disse Ords Subjektivformer ; ſaaledes akornup i N. G. akor-
ngup, uvingnup N. G. uvíngup o . f. fr.
Andet Kapitel.
Nævneordenes Suffixer (Nominalſuffixer) .
§ 9.
Det grønlandske Sprog mangler de possessive Pronominer (Eje-
ſtedordene) ; i disſes Sted hænges visſe Endelſer, Suffixer , til Nævne-
ordet for at betegne : min, din, sin . hans, vor o. f. v.; f. Ex . igdlo Hus,
igdluga mit Hus , igdlua hans Hus , igdlorput vort Hus , igdluvut
vore Huse. Ofte erstatter dette Suffix den bestemte Artikel, idet man,
hvor vi paa Dansk sige Huset , paa Grønlandsk bestemmer dette som
hans, dit, deres Hus . Disse Suffixer rette sig efter det Ord , hvortil
de knyttes , i Form og Tal ; der haves altsaa for hvert Suffix lige-
som for Nævneordet en objektiv og en subjektiv Form i Enkelttallet og
en objektiv og subjektiv Form i Flertallet ; dog er i de fleste Tilfælde Fl
den subjektive Form den samme i Enkelttal og Flertal. Suffixet for
3die Persons reflexive Pronomen (ſin , fine , deres egen , deres egne)
plejer man at benævne : e - Suffix , i Modsætning til hvilket de andre
Suffixer af 3die Person betegnes som a- Suffixer. Der forekommer
da af Suffixer følgende :
_Au{ Objektiv Subjektiv
Enfelttal Flertal Enkelttal Flertal
J-ga (-ra) min 'ka mine -ma -ma
1ste Person -vut vore -vta -vta
1 -put vor
-t din -tit dine -vit (-pit) -vit
2den Person
-se eders -se eders (flere) -vse -vse
-isa The
-a hans el. dens -e hans el. dens (flere) -ata
3die a - Suf. -at deres -it (-e) deres (flere ) -ata -isa
Pers. (-ne) ſin 4 - ne ſine -me -me
e- Suf. -tik deres egne -mik -mik
1-tik deres egen
uns
‫مهال‬ § 10.
Maaden , hvorpaa disse Suffixer knyttes til Nævneordet , er for-
skjellig for de forskjellige Suffixer , og ligeledes forskjellig , eftersom
Nominalsuffirer. § 10. 17
Nævneordet, hvortil Suffixet skal føjes, gaaer efter 1ste, 2den eller 3die
Deklination. Ved at paavise de nærmere Regler herfor ere som Exempler
benyttede for Ord efter Diem
nigfik Seng, :me
1ste Deklination rkure, kifak Tiener , agssak Finger , si-
igdlo
autdlait Riffel;
Shnaal , autdlait Riffel ; he
2den Deklination : nâlagak Herre , talex Arm , окauseк Ord , sa-
vêrak lille Kniv ; kleines Meper
3die Deklination : ássik Billede , atex Navn , Kipik Dyne, tupеk
Telt, ernek Søn.
collen)
Følgende er derefter at iagttage :
1. -ga eller -ra min føjes til Nævneordets sidste Vokal. Ender
Ordet paa en Vokal eller k, kræver det Formen -ga ; ender det
derimod paa K
κ,, tager det -ra til sig. De Ord efter 1ste Dekli-
nation , der ende paa t, faae ligesom ved Tilføjelſen af Subjek-
tivens og Flertallets Kjendebogstav (se § 6 4) og s) ) Hjælpevokalen
i indskudt foran Suffixet ; ender Ordet paa it, gaaer t ogsaa her
over til s.
Exempler: igdluga , kivfara , agssaga , sinigfiga , merkutiga ,
autdlaisiga , nâlagara , talera , oKausera , savêrara , ássiga , atera , ki-
piga , tupera , ernera.
2. -t din føjes til Nævneordet aldeles paa samme Maade som Fler-
tallets Kjendebogstav ; et Nævneord med dette Suffix lyder altsaa
www
ganske som den fuffirløse Flertalsform af Ordet.
Exempler: igdlut , kivfat , sinigfît , merkutit o . s. v.
3. -e eller ne fin . -e føjes altid til Nævneordets Rod¹ ) , og -ne
i 1ste og 3die Deklination til Ordets sidste Vokal , i 2den Dekli-
nation til Subjektiv- (eller Flertals- ) Formen , efter at Kjende-
bogstavet er bortkastet. Ordene efter 1ste Deklination paa o , OK,
uk , ak, ik og t eller med en lang Endevokal samt Ord efter
3die Deklination, hvis næſtſidſte Stavelse er lukket, kunne kun tage
Formen -ne efter sig ; ellers bruges de i Flang. Ordene paa t
antage ogsaa her Hjælpevokalen i, hvortil -ne føjes ; dog kan -ne
ogsaa føjes lige til Endekonsonanten uden Indskydelse af Hjælpe-
vokal; Endekonsonanten (t) bortfalder da, og den foregaaende Vokal
bliver skarp.
Exempler: igdlune , kivfe eller kivfane , nulê eller nuliane arts
(fin Hustru), agssane, sinigfine, umatine eller umáne (fit Hjerte), mer-
Kutine eller merkúne , autdļaisine eller autdláine , nâlagke eller nâ-
1) Nævneordets Rod fremkommer ved at bortkaste Subjektivens eller Fler-

tallets Kjendebogstav og den foran samme staaende Vokal : f. Ex. kivf
(af kivfak) , nâlagk (af nâlagaк), nule (af nuliak) , sinigfe (af sinigfik) ,
okauts ( af okаusek) , ark ( af atеk), tоvk (af tuрek), erner (af ernek) .
2 Fran
lagkane , tatdle eller tatdline , okautse eller okautsine , savêrke eller

ṣavêrkane, ássine, arke eller atine, Kivke eller Kipine, tovкe el. tupine.
Enkelt mærkes : erne fin Søn, páne eller panine fin Datter (pa-
nik), niarke ſit Hoved (niakok). The Tookly
4. -a hans eller dens , at deres og disses Subjektiv -ata ; -e hans
eller dens (flere ), -it¹ ) deres (flere ) og disses Subjektiv -isa . Disse
Suffixer føjes hos Ordene af 1ste og 2den Deklination til den S
sidste Vokal , i 3die Deklination til Ordets Rod. Ordene paa tthe
beholde ogsaa her dette og antage som Hjælpevokal foran disse
Suffixer a. Ender Ordet paa it, gaaer t over til s. lims to
Exempler : igdlua , kivfâ , sinigfiat , kivfâta , sinigfiata , si-
LAU
nigfisa , agssâ , agssait , merkutâ , umatâ, autalaisâta, nâlagât, talê,
Okausîsa, savêrâ, ássinga, arkatа, кivke, tovкisa.
Nogle Ord efter 1ste Deklination paa e behandles , naar disse

Suffixer skulle føjes til dem , som om de endte paa a ; saaledes isse
Suck
Die, time Legem, nipe Røst, ine Rum, tipe Lugt med disse Suffixer :
issâ , timâ , issait , nipait, nipâta , timaisa, tipa ( ogſaa tivka af tipik
efter 3die Deklination) . Omvendt derimod bortkaste Tilhængsordene
'nguak , .ssuak og g)aluak deres Endevokal a foran disse Suffixer :
Kingmíngua (iffe -nguâ) hans lille Hund, uvigigaluata ( iffe g)alu-
âta) hendes afdøde Mands, igdlorssuisa ( iffe .ssuaisa) deres ſtore Huſes.
5. put vor; -se eders , -tik deres egen føjes altid til Ordets Ende-
vor , -se
konsonant , som da sammensmeltes med Suffixet efter Sprogets
Lydregler (K gaaer over til r, og k til g) . De Ord , der ende paa en
Vokal, indflyde et r foran Suffixet. Ordene paa t tage her baade la
Hjælpevokalen i og r til sig , saa at altsaa er skydes ind mellem d
Endekonsonanten t og Suffixet. Som sædvanlig gaaer hos Ordene
paa it t over til s. Endelig er at mærke , at hos Ordene paa t
fan Suffixet -put føjes til Endekonsonanten uden Indſkydelſe af
Hjælpevokal ; t bortfalder da, og den foregaaende Vokal bliver ſkarp .
Exempler : igdlorput, kivfarse, sinigfigtik, merkuterse, aut-
dlaiserput, merкuterput eller merkúput, anguterput eller angúput (vor
ham Fader, afangut) , nâlagartik, talerput, oKauserse, savêrartik, ássigput ,
atertik, kipigput, tuperse.
1) De fleste Ord , som ikke ende paa a, ak eller t, altsaa Ordene paa e,
ex, ik, o, ok, uk, have her meget ofte e for it ; f . Er. nâlagauvfê
deres Riger, okausê deres Ord, sulue deres Vinger, talê deres Arme ;
men isse, time, nipe, ine altid her : issait, timait, nipait, inait. Til-
hængsordene nguак , .ssuаk og g]aluak funne her ogsaa have e,
ſkjøndt de ende paa ax ; f. Ex.: kitornángue deres smaa Børn, igdlor-
ssue deres store Huse.
Nominalsuffixer. § 10. 19
6. Til denne sidste Gruppe af Suffirer høre alle de, der ikke tidligere
ere omtalte i denne §, altsaa med Undtagelse af -e og -it alle de
objektive Suffixer i Flertallet : ka mine, -vut vore , -tit dine,
-se eders (flere), -ne fine, -tik deres ( egne) og med Undtagelſe
af -ata og -isa alle de ſubjektive Suffixer : -ma, -vta, -vit (-pit) ,
-vse, -me, -mik. Disse føjes hos Ordene af 1ste og 3die Dekli-
nation til Nævneordets sidste Vokal , hos Ordene af 2den Dekli-
anche
nation til Subjektiv- ( eller Flertals- ) Formen , efter at Kjende-
bogstavet er bortkastet. Ordene paa t indtage her den sædvanlige
Jolly Særstilling, idet de foran Suffiret indskyde Hjælpevokalen i ; ender
Ordet paa it, gaaer t over til s.
I nogle Tilfælde kunne de subjektive Enkelttals suffixer -ma,
-vit som da bliver til -pit - , -me og -mik føjes til Ordets
Endekonsonant, nemlig :
a) hos de fleste Ord efter 3die Deklination,
mek b) hos Flerstavelsesord, der ende paa k,
bi c) hos Tilhængsordene nguаk¹ ) , .ssuaк, -ínаk og .dlek,
d) hos Ordene paa t , hvilke da forholde sig ganske som ved Til-
føjelsen af -put eller -ne, idet Ordets Endekonsonant t bortfalder,
og den foregaaende Vokal bliver skarp .
Hos Ord paa ik , e og ek forekomme -sit og -sik i den syd-
grønlandske Dialekt istedenfor -tit og -tik (efterdi t mellem i og i sæd-
this weiten
vanlig gaaer over til s), og stundom hos samme Ord -vsa for -vta.
Exempler : igdluvit , igdluma , igdluvta ; kivfáka , kivfatit, kiv- cure
fase ; agssavit , agssáka , agssase ; sinigfigpit , sinigfingme , sinigfime ;
merkutima eller merkúma , merkutise ; autdlaisíka , autdlaisitik, aut-
dlaisimik ; nâlagkavit , nâlagkavse , nâlagkáka ; tatalima , tatdlivit , h
tatdlimik ; okautsitit (S. G. okautsisit ), okautsivta ; savêrkavit (men E
savêránguarpit ) , savêrkavta , savêrkama ; ássíka , ássigpit , ássivit ,
ássivse, ássimik ; Kipigpit , kipingme , kipimik ; tuperma , tupíka, tu-
pitik , tupermik , tupivse .
autKipi R - me
X
§ 11. E
For Oversigtens Skyld og til Indøvelse hidſættes nogle Exempler
paa Ord, hvor Suffixerne schematiſk ordnede heelt igjennem ere tilføjede.
Det ved hvert Ord anførte Romertal betegner den Deklination , hvor-
efter det bøjes . Ordet kamik , der har flere uregelrette Dobbeltformer,
er sat tilsidst. Stiefel
1 ) hos -nguak maa dog -ma, -me, -mik føjes til Endevokalen (a) .
2*
pana (I) Sværd, Klinge.

Objektiv Subjektiv
Berson Enkelttal Flertal Enfelttal Flertal
1. panaga min Klinge panáka mine Klinger panama panama

panarput vor panavut bore - panavta panavta
panat din panatit dine - panavit panavit
2. panarse eders panase eders - panavse panavse
panâ hans panai hans panâta panaisa
panâtderes panait deres panâta panaisa
3. -
Spanane sin panane fine - paname paname
Ipanartik deres egen- panatik deres egne - panamik panamik
Uden Suffix pana - panat - panap panat
Wande
ike (1) Saar, Vunde.
Objektiv Subjektiv
Person Enfelttal Flertal Enkelttal Flertal

ikiga min Vunde ikíka mine Bunder ikima ikima
1. ikivut ikivta
ikerput vor bore ikivta
din ikitit eller ikivit ikivit
2. Jikit ikisit dine
ikerse eders ikise deres ikivse ikivse
ikia hans ikê hans ikiata ikîsa
ikiat deres ikît el. ikê deres- ikiata ikîsa
3. fikine ſin ikine fine - ikime ikime
ikertik ikitik el. ikisik ikimik ikimik
deres egen deres egne
Uden Suffix ike ikit ikip ikit
igdlo (I) Hus.

Objektiv Subjektiv
Person Enfelttal Flertal Enfelttal Flertal
1. Jigdluga mit Hus igdlúka mine Huſe igdluma igdluma

ligdlorput vort igdluvut vore igdluvta igdluvta
2. Ligdlut dit - igdlutit dine igdluvit igdluvit
ligdlorse eders igdluse eders igdluvse igdluvse
igdlua hans ― igdlue hans -
igdluata igdluisa
igdluat deres igdluit eller igdluata igdluisa
3. igdlue deres
jigdlune fit - igdlune fine igdlume igdlume
ligdlortik deres eget - igdlutik deres egne-
egne- igdlumik igdlumik
-- igdlut igdlut
Uden Suffix igdlo igdlup
isse (1) Øje.

Objektiv Subjektiv
Person Enkelttal Flertal Enkelttal Flertal
mit Øje issíka mine Øjne issima issima
1. issiga
isserput vort issivut bore issivta issivta
( issit dit issitit dine issivit issivit
2.
isserse eders issise eders issivse issivse
47uses issâ hans issai hans issâta issaisa
issât deres issait deres issâta issaisa
3. Sissine fit issine issime
fine issime
issertik deres eget issitik deres egne issimik issimik
Uden Suffix isse issit issip issit
Wich ,Fran
arnak (1) Kvinde, med Suffix : Moder.
Objektiv Subjektiv
arnara min Moder arnáka mine Mødre arnama arnama
1. { arnarput vor - arnavut vore arnavta arnavta
arnat din arnatit dine - arnavit arnavit
2. {arnarse eders arnase eders arnavse arnavse
arnâ hans arnai hans -- arnâta arnaisa
arnât deres arnait deres arnâta arnaisa
3. arnane eller arnane fine arname arname
S arne fin
arnartik deres egen- arnatik deres egne arnamik arnamik
Uden Suffix arnak Kvinde arnat vinder arnap arnat
orpik (1) et Træ.

Objektiv Subjektiv
Person Enfelttal Flertal Entelttal Flertal
orpiga mit Træ orpíka mine Træer orpingma orpima
1. orpivut bore -
orpigput vort orpivta orpivta
dit - orpitit (eller orpigpit orpivit
Jorpît orpisit) dine
2.
lorpigse eders orpise eders orpivse orpivse
orpia hans orpê hans G orpiata orpîsa
orpiat deres orpît eller orpiata orpîsa
orpê deres
-Suf
3.
Jorpine fit orpine fine orpingme orpime
.e
orpigtik deres eget- orpitik (eller orpingmik orpimik

orpisik) deres egne-
Uden Suffix orpik orpît orpiup orpît
Karssoк (1) Bil (til en Bue).

Beil
Objektiv Subjektiv
1. ( Karssora min Pil Karssúka mine Pile Karssuma karssuma

Karssorput vor - Karssuvut bore - karssuvta Karssuvta
Karssut din -- karssutit dine ― Karssuvit Karssuvit

2.
Karssorse eders Karssuse eders Karssuvse karssuvse
Karssua hans ― Karssue hans - Karssuata Karssuisa

Karssuat deres karssuit ell. Karssuata Karssuisa
Karssue deres
3.
Karssune ſin Karssune fine ― Karssume Karssume
Karssortik Karssutik Karssumik karssumik
Uden Suffix KarssoK - karssut - Karssup karssut
ernínguak (I) lille Son.
Objektiv Subjektiv

ernínguara ernínguáka ernínguama ernínguama
1. min lille Sou mine smaa Sonner
ernínguarput ernínguavut ernínguavta ernínguavta.
bor ― vore -
(ernínguit ernínguatit ernínguarpit ernínguavit

din dine
2.
ernínguarse ernínguase ernínguavse ernínguavse
eders eders
erníngua erníngue ernínguata ernínguisa

hans - hans
ernínguat ernínguit ell. ernínguata ernínguisa
deres erníngue
deres
3.
-Suffix
(erníngue ell. ernínguane ernínguame ernínguame

ernínguane fine
e
ſin
ernínguartik ernínguatik ernínguamik ernínguamik
deres egen- deres egne
Uden Suffix ernínguak - ernínguit erníngập ernínguit

Nominalfuffixer. § 11. 23
kingmerssuak (1) stor Hund .

Objektiv Subjektiv

kingmerssuara kingmerssuáka Kingmerssuarma Kingmerssuama
min store Hund mine storeHunde
1.
kingmerssuarput kingmerssuavut kingmerssuavta kingmerssuavta
bor vore
(Kingmerssuit kingmerssuatit Kingmerssuarpit kingmerssuavit

din dine
2.
Kingmerssuarse Kingmerssuase Kingmerssuavse kingmerssuavse
eders eders
kingmerssua Kingmerssue Kingmerssuata kingmerssuisa

hans hans
Kingmerssuat Kingmerssuit el. Kingmerssuata kingmerssuisa
deres -Kingmerssue
deres
-uffix
3.
(Kingmerssue el. Kingmerssuane Kingmerssuarme kingmerssuame
Kingmerssuane ſine
Se
ſin
Kingmerssuartik Kingmerssuatik Kingmerssuarmik kingmerssuamik
deres egen - deres egne
Uden S. Kingmerssuak kingmerssuit Kingmerssûp Kingmerssuit
umiatsiak (1) Baad.r

Objektiv Subjektiv
(umiatsiara umiatsiáka umiatsiama umiatsiama
min Baad mine Baade
1.
umiatsiarput umiatsiavut umiatsiavta umiatsiavta
Dor vore
umiatsiait¹ ) umiatsiatit umiatsiavit umiatsiavit
din dine
2.
umiatsiarse umiatsiase umiatsiavse umiatsiavse
eders eders
umiatsiâ ¹ ) umiatsiai¹ ) umiatsiâta¹ ) umiatsiaisa¹ )
hans hans
umiatsiât¹) umiatsiait¹ ) umiatsiâta¹ ) umiatsiaisa¹ )
Se- uffix
deres deres
3.
umiatsiane umiatsiane umiatsiame umiatsiame
fin ſine
Sumiatsiartik umiatsiatik umiatsiamik umiatsiamik
Uden Suf. umiatsiak umiatsiait¹ ) umiatsiaup¹ ) umiatsiait¹ )
* ) Udtalen i N.G. ofte mindre klar, saafom : umiátait, umiátâ, umiátai , umiá-
tâta, umiátaisa , umiátaup.
ats ba
)
umat (1) Hjerte.
Objektiv Subjektiv

(ūmatiga mit Hjerte umatíka mine Hjerter umatima el. ũmatima
ũmáma
1.
umaterput eller ūmativut pore ― · ūmativta ūmativta
umáput vort
Jūmatit dit ũmatitit dine — ūmativit el. ūmativit
2. ūmápit
umaterse eders umatise eders - ūmativse ũmativse
ũmatâ hans ūmatai hans umatâta ũmataisa

-
-uffix
ũmatât deres umatait deres umatâta ūmataisa

3.
umatine ell. ūmatine fine - umatime el. ūmatime
umáne
Se
fit ũmáme
umatertik ũmatitik umatimik el. ūmatimik
deres eget deres egne - ūmámik
Uden Suf. umat umatit ūmatip umatit
angut (1) Mand, med Suffix : Fader.
Objektiv Subjektiv
(angutiga min Fader angutíka mine Fædre angutima el. angutima

1. angúma
anguterput el. - angutivta angutivta
angutivut vore
-
Langúput vor
(angutit din - angutitit dine - angutivit el. angutivit
2. angúpit
•
anguterse eders angutise eders angutivse angutivse

― angutai hans angutâta angutaisa
angutâ hans
euffix
angutât deres angutait deres angutâta angutaisa

(angutine ell. angutine ſine -
3. angutime angutime
-S
Jangúne sin el. angúme

angutertik angutitik angutimik angutimik
deres egen deres egne el. angúmik
Uden Suffix angut Mand, angutit Mand, angutip angutit

autdlait (1) Skydevaaben, Flint, Riffel.
Objektiv Subjektiv
Person Enkelttal Flertal Entelttal Flertal

(autdlaisiga autdlaisíka autdlaisima el. autdlaisima
min Riffel mine Rifler autdláima
1. autdlaiserput el. autdlaisivut autdlaisivta autdlaisivta
autdláiput vore
vor
(autdlaisit autdlaisitit el. autdlaisivit el. autdlaisivit

Jautal din — autdlaisisit dine- autdláipit
2.
autdlaiserse autdlaisise autdlaisivse autdlaisivse
eders eders -
autdlaisâ autdlaisai autdlaisâta autdlaisaisa

hans hans
autdlaisât autdlaisait autdlaisâta autdlaisaisa
deres deres
S-euffix
3.
(autdlaisine el. autdlaisine autdlaisime el. autdlaisime
Jautdláine fin - ſine ― autdláime
autdlaisertik autdlaisitik autdlaisimik el. autdlaisimik
deres egen deres egne -autdláimik
Uden Suf. autdlait autdlaisit autdlaisip autdlaisit
nâlagak (II) egentlig : adlydt, Herre.
Objektiv Subjektiv
Person Enkelttal Flertal Enfelttal Flertal

nâlagara nâlagkáka nâlagkama nâlagkama
1. min Herre mine Herrer
nâlagarput nâlagkavut nâlagkavta nâlagkavta
vor bore
[nâlagkat din nâlagkatit dine nâlagkavit nâlagkavit

2. nâlagarse nâlagkase nâlagkavse nâlagkavse
eders eders
nâlagâ hans nâlagai hans nâlagâta nalagaisa

nâlagât deres ―
-Suffix
nâlagait deres nâlagâta nalagaisa

3. nâlagkane el. nâlagkane sine nâlagkame nâlagkame
nâlagke fin ―
e
nâlagartik nâlagkatik nâlagkamik nâlagkamik

Uden Suf. nâlagak nâlagkat nâlagkap nâlagkat

P
talek (II) Arm.
Objektiv Subjektiv
Person Entelttal Flertal Enkelttal Flertal

talera min Arm tatdlíka mine Arme tatdlima tatdlima
1. { talerput vor tatdlivut vore tatdlivta tatdlivta
ftatdlit din tatdlitit ( el. tatdlivit tatdlivit

2. tatdlisit) dine
talerse eders - tatdlise eders tatdlivse tatdlivse
4.18,41 talia hans -- talê hans ― taliata talîsa

taliat deres - talît ell. talê taliata talîsa
-Suffix
deres
3. (tatdline eller tatdline¹ ) sine - tatdlime tatdlime
e
$ 17,3 tatdle ' ) fin

talertik tatdlitik (el tatdlisik) tatdlimik tatdlimik
Uden Suf. talek tatdlit tatdlip tatdlit
amex (II) Hud, Stind . Cant Fell
Objektiv Subjektiv

Jamera mit Sfind ámíka mine Sfind ámima ámima
1.
amerput vort ámivut vore ámivta ámivta
dit ― ámitit ( el. ámisit ) ámivit ámivit

Jámit
2. dine
amerse eders ámise eders (flere) ámivse ámivse
amia hans - amê hans (flere) amiata amîsa

amiat deres amît el. amê amiata amîsa
-Suffix
deres (flere)
3. (ámine ell. áme ámine ſine ámime ámime
e
fit
amertik ámitik (el. ámisik) ámimik ámimik
deres eget deres egne
Uden Suffix amek ámit ámip ámit
¹) Ordet kan ogsaa gaae efter 1ste Teklination, altſaa : taline o.f. v .
alok (11) Fodfaal. Fafe sobele

Objektiv Subjektiv
1. alora min Fodsaal atdlúka mine Fodsaaler atdluma atdluma

alorput Dor atdluvut bore atdluvta atdluvta
atdlut din atdlutit dine atdluvit atdluvit
2.
{ alorse eders atdluse eders atdluvse atdluvse
alua hans ― alue hans aluata aluisa
aluat deres aluit el, alue deres aluata aluisa
-Suf
3. (atdlune el. atdle atdlune fine atdlume atdlume

.
sin
alortik deres egen- atdlutik deres egne - atdlumik atdlumik
Uden Suf. alok atdlut atdlup atdlut
Kajak (II) Kajat.
Objektiv Subjektiv
1. Kajara min Kajak Káináka mine Kajatter Káinama Káinama

kajarput bor Káinavut pore Káinavta Káinavta
Káinat din Káinati t dine Káinavit Káinavit
2.
Kajarse eders Káinase eders Káinavse Káinavse
каја hans wwwwww..com Kajai hans Kajâta kajaisa

Kajât deres Kajait deres Kajâta Kajaisa
3. (Káinane ell. Káinane fine Káiname Káiname
Káine ſin
Kajartik deres egen- káinatik deres egne Káinamik Káinamik
Uden Suf. Kajak Káinat Káinap ' Káinat
atek (III) Navn.
Objektiv Subjektiv

Sa tera mit Navu atíka mine Navne aterma atima
1.
aterput vort ativut vore ativta ativta
arkit dit atitit dine aterpit ativit
2.
{ aterse eders atise eders ativse ativse
arka hans arke hans arkata arkisa
arkat deres arkit el. arke deres . arkata arkisa
3.
atine aterme atime
H Jatine el. arke sit ſine
latertik deres eget atitik deres egne atermik atimik
Uden Suf. atek arkit arkup arkit
Ekip
ernek (III) Sen.
Objektiv Subjektiv

ernera min Sen erníka mine Sonner ernerma ernima
1.
ernerput vor ernivut vore ernivta ernivta
ernerit din ernitit (ell. ernerpit ernivit

2. ernisit) dine
ernerse eders - ernise eders - ernivse ernivse
ernera hans ernere hans ernerata ernerisa

ernerat deres ernerit (ell. ernerata ernerisa
ernere) deres
3.
erne fin ernine fine ernerme ernime
ernertik ernitik (el. ernisik) ernermik ernimik
Uden Suf. ernek ernerit ernerup ernerit
ássik (III) Billed, med Suffix : af ham eller den.
Objektiv Subjektiv
Person Enkelttal Flertal Enfelttal Flertal
Assik 624 Jássiga mit Billed ássíka mine Billeder ássingma¹ ) ássima
4. ássigput¹ ) vort ássivut bore ássivta ássivta
e
fássingit¹ ) dit ássitit (eller ássigpit¹ ) ássivit
2. ássisit) dine
lássigse¹ ) eders ássise eders - ássivse ássivse
ássinga hans ássinge hans --- ássingata ássingisa

ássingat deres ássingit (eller ássingata ássingisa
ássinge) deres
3.
.e uf
ássine fit -ássine fine ássingme¹ ) ássime

-S
ássigtik¹ ) ássitik (eller ássingmik¹)ássimik

deres eget ássisik) deres egne
Uden Suf. ássik ¹ ) ássingit ássingup áşsingit
1 ) Almindeligere ere Formerne efter 1ste Deklination ; ássima, ásserput,

ássit , ásserpit , ásserse , ássime , ássertik , ássimik og (uden
Suffix) ásse.
Nominalfuffixer. § 11. 29
kamik (III) Støvle. Aefel
Objektiv Subjektiv s

(kamiga min Støvle kamíka eller kamingmael. , kamima el.
kangmáka mine Støvler kangmangma kangmama + mile
1. kamigput vor - kamivut eller kamivtą el. kamivta el. holl w
kangmavut vore ― kangmavta kangmavta
3.peer,
(kangmit din - kamitit (el. kamisit) kamigpit el. kamivit el.
2. el. kangmatit dine kangmagpit kangmavit
kamigse ederskamise eller kamivse el. kamivse el.
kangmase eders - kangmavse kangmavse
kamia eller kamê eller “ kamiata el. kamîsa el. f ६.

- kangme hans → kangmata kangmisa
kangma hans
kamiat eller kamît (el. kamê) el. kamiata el. kamîsa el.
kangmat deres ― kangmit el . kangme kangmata kangmisa
deres
euffix
3. [kamine eller kamine eller kamingme el . kamime el.

kangme sin
- - kangmane fine - kangmangme kangmame
-S
kamigtik kamitik (el. kamisik) kamingmik el. kamimik el.

deres egen - el. kangmatik kangmangmik kangmamik
deres egne
Uden Suf. kamik kangmit kangmup kangmit
Tredie Kapitel.
Appositioner (Forholdsendelser).
§ 12.
I Stedet for Præpositioner (Forholdsord ) har det grønlandske
Sprog Appofitioner , Forholdsendelser , der hænges til et Ord for at
betegne Forhold som : fra, til, igjennem o . lign.; f. Ex. sermek Isblink,
sermimit , sermimut, sermíkut fra , til , igjennem eller over Isblinken.
Ved disse Appositioner dannes saaledes forskjellige Kasus af et Ord,
hvilke man har benævnet paa følgende Maade :
Lokalis betegner Stedet eller Tiden, hvor eller hvori ;
Ablativ Udgangspunktet , hvorfra ; Dusch
Vialis Vejen, igjennem eller, ad hvilken ; མ ངམི ན ན རིག
Terminalis — Maalet eller Grændsen , hvortil ;
Modalis ― Maaden, hvorpaa, eller Midlet, hvormed . vomit
Til at udtrykke disse Kasus eller Forhold har Sproget følgende s
Appositioner :
1
Enfelttal Flertal
Lokalis -me hos, i, paa, vedei
, -ne
Ablativ -mit fra af Jash -nit
über
Vialis kut gjennem , ad, henover -tigut
Terminalis -mut til, for, imod, hen paa, hen i -nut
Modalis -mik med -nik.
§ 13.
Om Maaden, hvorpaa disse Appoſitioner tilføjes, kan som Hoved-
regel fremhæves, at de alle føjes til Nævneordets Flertalsform
efter Bortkastelse af dennes Kjendebogstav . Men hertil
maa bemærkes :
1) kut føjes i 1ste og 3die Deklination til Ordets sidste Vokal ; hos
Ordene paa t af 1ste Deklination følger det dog Hovedreglen ;
2) i de Tilfælde, hvor Suffixerne -me, -mik, -ma og -pit føjes til
Ordets Endekonsonant ( se § 10, 6 a , b¹ ) , c) , sfeer Tilføjelsen af de
Appositioner, der begynde med m og n, paa samme Maade.
3) Ordene paa t kunne tage Appoſitionerne paa m ( men ikke paa n)
til sig paa samme Maade som de med m og p begyndende Suffixer.
4) -tigut afviger fra Hovedreglen i følgende Tilfælde :
a, hos Ordene paa k efter 1ste Deklination (§ 6, 8) og de Ord
paa ak, der bøjes i Lighed hermed (se § 6, Anm. ) , føjes -tigut
til Endekonsonanten ; dog kunne disse Ord paa ak ogsaa tage
det til Endevokalen ;
b, hos Ordene paa еk af 1ste og 3die Deklination føjes ligeledes
-tigut til Endekonsonanten ;
c, endelig kan mærkes , at hvor i kommer til at staae foran , har
Nepog -tigut Tilbøjelighed til at gaae over til -sigut.
Exempler.
1) Af 1ste Deklination :
igdlo Hus, igdlume i Huſet, igdlunit fra Husene, igdlúkut gjen-

nem Huset, igdlutigut gjennem Husene ;
Káкak Bjerg , KáKamit fra Bjerget , Kákanut til Bjergene , кáká-
kut over Bjerget , Kákatigut over Bjergene ;
Tivssok Jord, Tørv, ivssumit af Jord, ivssunik med Tørv, ivssú-
kut gjennem Tørven, ivssutigut gjennem Tørvene ;
sermek Isblink , sermimit fra 3sblinken , serminik med Isblinke,
sermíkut over 3sblinken, sermertigut over 38blinkene ;
¹) Ogsaa hos Eenstavelsesord paa k føjes . disse Appoſitioner til Endeg

konsonanten.
Appositioner. § 13. 31
Holy,Polanhold
Kissuk Træ, Brænde, kissungmik med Træ, kissúkut gjennem Træ ;

inuk Menneste, inungmut til Mennesket, inungne hos Menneskene,
inúkut ved Mennesket, inugtigut ved Menneskene ;
kûk Elv, kûngmut til Elven, kūkut over Elven ;
umat Hjerte, umámik (el . ūmatimik) med Hjertet, ũmatinik med
Hjerterne, umatíkut gjennem Hjertet, umatitigut gjennem Hjerterne ;
nápaut Sygdom , nápáumit ( eller nápautimit) af Sygdom , ná-
pautinit af Sygdomme , nápautíkut ved Sygdom, nápautitigut ved
Sygdomme;
autdlait Riffel , autdláimik ( eller autdlaisimik) med Riffel , aut-
dlaisinik med Rifler, autdlaisíkut ved Riffel, autdlaisitigut ved Rifler ;
ujaragssuak ſtor Steen, ujaragssuarmut til den store Steen, uja-
ragssuarnit fra de store Stene , ujaragssuákut over den store Steen,
ujaragssuartigut (eller ujaragssuatigut) over de store Stene ;
KeKertánguak lille , Kekertánguamit fra den lille Ø , keker-
tánguanut til de smaa Øer, Kekertánguákut over den lille Ø , KeKer–
tánguartigut (eller KeKertánguatigut) over de smaa Der ;
ilordlek inderst , ilordlermit fra det inderste , ilordlernut til de
inderste, ilordlíkut gjennem det inderste, ilordlertigut gjennem de inderste;
kitdlek veſtlig, kitdlermut til den vestlige, kitdlernit fra de vest-
lige, kitdlíkut ad den vestlige, kigdlertigut ad de vestlige.
Særlig mærkes uvdlok Dag , hvor Appositionerne paa m føjes til
Endekonsonanten : uvdlormit, uvdlormut, uvdlorme fra, til, paa Dagen
(men uvdlume idag) ; ellers følger det Reglen, altſaa : uvdlune, udlunit osv.
reute
2) Af 2den Deklination :
nâlagak Herre , nâlagkame hos Herren , nâlagkanut til Herrerne,

nâlagkákut ved Herren, nâlagkatigut ved Herrerne ;
Tal KôrоK¹ ) Dal, KôrKumit fra Dalen, Kôrkunit fra Dalene, Kôrkú-
kut ad Dalen, Kôrkutigut ad Dalene ;
manilak ujævnhed (Flertal specielt : Skrueis) , manîtdlamit af
ujævnhed , manîtdlanut til frueis , manîtdlákut gjennem ujævnhed,
manîtdlatigut ad Skrueis .
Fell Hawlamer Skind , ámimik med et Skind , áminik med (flere) Skind,
ámíkut gjennem et Skind, ámitigut gjennem (flere) Skind ;
Mer,Jimak Hav , imamut til Havet , imanit fra Havene , ímákut over
Havet, ímatigut over Havene ;
Landse tasek 3ndje, tatsime paa Seen , tatsinut til Søerne , tatsíkut
u ad Søen, tatsitigut ad Søerne ;
1) Nord- Grønland undertiden : kôroк.

le
e llik
Arbs 3) Af 3die Deklination :
unek Armhule , unermit fra Armhulen , unerne i Armhulerne,
uníkut gjennem Armhulen, unertigut gjennem Armhulerne ;
Pritzke igdlek Brix , igdlermut til Brixen , igdlernit fra Brixene , igdlí-
kut gjennem Brixen, igdlertigut gjennem Brixene ;
ernek Søn, ernermit fra Sønnen, ernernut til Sønnerne, erníkut
ved Sønnen, ernertigut ved Sønnerne ;
Sab ilivek (N.-G. iluvek) Grav, iliverme ( N.-G. iluverme) i Graven,
ilivernut ( N.-G. iluvernut) til Gravene , ilivíkut (N.-G. iluvíkut)
gjennem Graven, ilivertigut (N.-G. iluvertigut) gjennem Gravene.
Anm. Naar Tilhængsordet -tsiak faaer en Appoſition til sig,
føjes den til Endevokalen , og denne udvides til â foran Appositionerne k
paa m eller n f. Ex. umiatsiak Baad, umiatsiâme¹ ) i Baaden, umiat-
siânut¹ ) til Baadene ; men : umiatsiákut gjennem Baaden, umiatsia-
tigut gjennem Baadene.
§ 14.
Det er en Selvfølge , at disse Appoſitioner ogsaa kunne føjes til
Nævneord med Suffix. Med Undtagelse af 'kut benyttes da kun
Flertalsappositionerne : -ne, -nit, -nut, -nik. Dernæst er at mærke,
at disse føjes til de fubjektive Suffixer, dog med Undtagelſe af Suf-
fixerne for 3die Person a , at , e , it (men ikke e - Suffixerne) , hvor
Suffixets objektive Form bliver staaende foran Appofitionen . Sammen-
sløjfningen af Suffixet og Appoſitionen skeer saa i Overensstemmelse
med Sprogets almindelige Lydregler, i hvilken Henseende ſkal bemærkes :
1 ) Naar en med n (-ne, nit, -nut, -nik) begyndende Appoſition føjes til
Suffixerne at og it, bortfalder Suffixets t ; det forsvinder sporløst ved
Suffixet it, men sættes derimod ved Suffixet at som skarp Tone over
ih, /mchse
uchre dettes a f . Er, igdluat, deres Hus, igdluánut til deres Hus (men
igdluanut til hans Hus) igdluit deres Huſe, igdluinut til deres Huſe ;
kivfât deres Tjener, kivfanit fra deres Tjener, kivfait deres Tjenere,
kivfaine hos deres Tjenere ( eller hos hans Tjenere — af kivfai-) .
2) Suffixet for 2den Person Enkelttal din, dine falder bort
foran Appoſitionen , og i Stedet indſkydes g foran -kut, og ng eller r
de
foran -n ; r forekommer fun hos de Ord, der ende paa K eller a º).
Hos Ordene af 2den Deklination føjes faa ng (ogg) tilFlertals.
formen med Bortkastelse af dennes Kjendebogstav , r derimod til
Ordets sidste Vokal ; f. Ex. igdlugkut gjennem dit eller dine Huſe,
1) Udtales i Nord - Grønland umiátâme, umiátânut.

2) Hvor den dobbelte Form kan anvendes er ng almindeligst i S.-G., r
derimod hyppigst i N.-G.
Appositioner. § 14. 33
atigkut ved dit eller dine Navne , tatdligkut ved din eller dine
Arme, nâlagkagkut ved din eller dine Herrer ; igdlungne i dit
eller dine Huse, panarnik eller panangnik med dit eller dine Sværd,
kivfarne eller kivfangne hos din eller dine Tjenere , nâlagarnut
eller nâlagkangnut til din eller dine Herrer , oKausernik eller
2oKautsingnik med dit eller dine Ord.
3) Suffixet for 1ste Person Enkelttal min, mine falder lige-
ledes bort foran Appositionen , og i Stedet indskydes et v, der
ved Ordene af 2den Deklination føjes til Flertalsformen med Bort= my
kaſtelſe af dennes Kjendebogstav, ellers til Ordets Endevokal ; f. Ex. Chelson all
kivfavne hos min eller mine Tjenere, igdluvkut gjennem mit eller
mine Huſe, ativkut ved mit eller mine Navne , nâlagkavkut ved
admin eller mine Herrer, okautsivnik med mit eller mine Ord, Kái-
Knesher
navkut gjennem min eller mine Kajakker, uvinivne i mit Kjød .
4) 3 Suffixet for 1ste Person Flertal vor , pore : vta G bliver
dettes a til í foran alle Appositioner paa -n , til i foran kut,
som her antager Formen -gut. Og i Suffixet for 2den Person
Flertal - eders : vse bliver ligeledes dettes e til í foran
Appoſitionerne paa -n og til i foran kut, der faaer Formen -gut.
Expl.: kivfavtíne hos vor eller vore Tjenere, kivfavsíne hos eders
Tjener eller Tjenere, kivfavtigut ved vor eller vore Tjenere, kiv-
favsigut ved eders Tjener eller Tjenere, nâlagkavtínut til vor eller
vore Herrer , nâlagkavsínut til eders Herre eller Herrer , nâlag-
kavtigut ved vor eller vore Herrer, nâlagkavsigut ved eders Herre
eller Herrer, ativsíne i eders Navn eller Navne, ativtigut ved vort
eller vore Navne.
5) Hvor kut føjes til et Suffix, der ender paa en Vokal, gaaer det
over til gut, saasom ved a hans, me sin og de ovenfor nævnte
vta og vsa ; f. Ex. erneragut ved hans Søn , kivfâgut ved hans
Tjener, kivfamigut ved sin eller sine Tjenere (men kivfamíkut ved
deres egne Tjenere af kivfamik - ). For -agut ved hans -
bruges undertiden ogsaa -atigut. I Stedet for Suffixerne at,
e og it bruges ved kut disses subjektive Form ata og isa ; deres
ſidſte a gaaer da over til i, hvorefter kut bliver til -gut ; f. Ex.
kivfaisigut ved hans eller deres Tjenere , erneratigut ved deres
Søn, ernerisigut ved deres Sønner, arnâtigut ved deres Moder.
Hosstaaende Tabel viser schematisk ordnet alle Forbindelser mellem

Suffirer og Appositioner (med Forbigaaelse af Totalsformerne). Paa
Tabellen betyder n- : ne, nit, nut, nik ; k- og g- : kut og gut ; det
eller de foranstaaende Bogstaver ere Suffixet , der altsaa maa tænkes
oleso Kan
føjet til et Nævneord .
3
Appositionerne føjede til Suffixerne.
Enfelttal Flertal Person

ne, nit, nut, nik kut, gut ne, nit, nut, nik kut, gut
min vn- vk- mine vn- vk-
bor vtín- vtig- vore vtín- vtig- } 1 .
din ngn- el. rn- gk- dine ngn- el.rn- gk-
vsín- eders vsín- vsig- 2.
eders vsig-
(flere)
hans an- ag- (el. atig-) hans in- isig-
(flere)
deres án- atig- deres in- isig-
3.
(flere)
fin min- mig- fine min- mig-
S.
deres mingn- mík- deres ming- mík-
(egen) (egne) orp
огріті к
К § 15.
Foruden disse 5 Appositioner haves endnu Sammenlignings-
appositionen -tut eller -sut som , ligesom. Den kan som de fore=
gaaende Appositioner føjes til Nævneord , saavel suffixlose som med
Suffix, og knyttes til disse paa ſamme Maade som Appoſitionerne paa
m og n ; -sut bruges efter i, ellers -tut ; efter Suffixet for 1ste Person
― vor, vore ― bruges ligeledes -tut (stjondt det her faaer i
Slap Yel,Flertal
foran sig) . Expl.: igdlutut som et Hus , igdluatut som hans Hus,
The inugtut som et Menneste, Káinatut som en Kajak eller som hans Kajat,
Káinavtitut som vor Kajak eller vore Kajakker, kivfatut som en Tjener,
}
mely kivfâtut som hans Tjener , kivfaisut som hans Tjenere , kivfätut som
deres Tjener , arnagtut ligesom din Moder , angutivtut ligesom min
Fader , arkatut som hans Navn. anget Mar
• Morn
§ 16.
En uregelret Dobbeltbrug af Appositionerne forekommer i enkelte
Udtryk, saaledes ved Lokalisformen uvdlume idag (fe § 13) : uvdlumi-
k mit fra idag af, uvdlumimut til den Dag idag. Lignende Forbindelſer
forekomme med Sammenligningsappofitionen f. Ex.: uvdlumisut lige-
Tag som idag, Káкamisut som paa Fjeldet , ímamisut som paa eller i
Havet. Lignende Fordobbling af Appoſitionerne finder ogsaa Sted hos
Pegeordene (se § 30 , Anm. 2) .
thehak By,Feld
Stedforholdsord. § 17. 35
Fjerde Kapitel.
Stedforholdsord .
§ 17.
Stedforholdsordene angive en Gjenſtands Sted- eller Rumfor-
hold. De ere Nævneord efter 1ste Deklination , men bruges i den
suffixløse Form kun i Terminalis reent adverbielt. Med Suffix fore- Jowoll-
komme de baade uden og med Appoſitionerne. De opføres her med den
ſuffixlose, ubrugelige Form fat forreſt , til hvilken Suffixerne føjes
efter de almindelige Regler. Følgende ere at mærke:
Suffixlost, Med 3die Person Enkelttals Suffix Den suffirløse
ubrugeligt i Lokalis Terminalis
at Under- eller atâ dens Under- | atâne under el. ámut nedad ;
Nederdeel el. Nederdeel nedenfor den
Kut, Kule Over Kulâ dens Over- Kulâne over elf. Kúmut opad ;
deel deel ovenfor den
sak, sâ Forside | sâ dens Forside | sâne foran den sangmut mod gen
(el. Veſtſide) (el. Bestside) Best (sjældent og
kun om Skyerne) ;
sujo Forende sujua dens For | sujuane paa dens sujumut fremad,
ende Kos
Forstævn Vonly forefter ;
tunuk, tuno Bag- | tunua dens Bag- tunuane bagved tunungmut ell.
ſide Lentre A side el. Østside den, paa Østky- tunumut bagud,
spec. Østgrønl. ften af Grønl. mod Øst;
kingo Bagende kingua dens ( a kinguane paa kingumut bag-
dintre fach jakkens)Bagende dens Bagende ud, tilbage;
Janch sane ved sania Rummet saniane bed
erSidRummet
en af sanimut til Even
ved dens Side Siden af den Siden, tværs ;
ake Rumme lige akia Rummet akiane lige over- akimut lige
S t
overfor ejen Ligeoverfor den for den overfor ;
ungat Rumme ungatâ Rummet ungatâne hinst- ungámut hen ved
t
Ze Le hinsides, Sidevæg- hinsides den, dets des den, paa el. Sidevæggen (af
Juhen
gen i et Hus el. Telt (Husets) Sidevæg ved Sidevæggen│|_Huset) ;
iluk, ilo Indre ilua dens Indre iluane i den el. ilungmut indad, wand
el. Inderside inden i den (ved inddreiende
Bevægelse:) til-
venstre ;
silat Rummet silatâ Rummet silatâne udenfor silámut udad,
udenfor udenfor den el. den (tæt uden- (ved en omdrei-
aahore dens udadvendte for) ende Bevægelse :)
Side tilhøjre ;
3*
36 Formlære. Nævneordene.
Suffixlost, Med 3die Person Enkelttals Suffix Den suffixlose

ubrugeligt i Lokalis Terminalis
Kak, Kâ Overflade Kâ dens Over- Kâne ovenpaa Kangmut (inden-

flade, Yderside den, udenpaa den fra) opad [fjæl
dent];
avat yderside avatâ dens der avatâne udenfor avámut udad,
side, Rummet den (fjernere fra Land ;
udenfor den udenfor)
kit Sø. el. Vest kitâ dens Vest- kitâne vesten for kimut mod Vest,
fide fide den, vester i mod Søen ;
kange Land- el. | kangia dens Ind- kangiane østen kangimut mod
Østsiden Landsside for den, øster i Øst, ad Ind-
landet til;
kujat Sydside kujatâ densSyd- kujatâne sønden kujámut mod
fide el. Egnen for den, i Syd- Syd;
fønden for den, grønland
spec. Sydgrønl.
avangnak¹ ) avangnâ dens avangnâne nor avangnamut
Nordside Nordside el. Eg- den for den, i mod Nord ;
nen norden for Nordgrønland
den, spec. Nord-
grønland
Der
Exempler : nunap atâ Landets nedre Deel, Underlandet, nerri-Ax
viup atâ Pladsen (paa Gulvet) under Bordet, aterput det nedenfor os, kon
Stranden nedenfor vort hus eller Telt , atâgut hen under det , atane
nedenfor dem, atingne nedenfor dig, ativtíne nedenfor os ; nunap kulâ
Landets øvre Deel, Overlandet, matup Kulâ Dørens øverste Deel, Kuler-
mato
put det som er ovenfor os (Fjeldet over vor Bolig ) , kulivtigut hen
over os , kulânit ovenfra den ; sârput vor Forside eller det , som er
foran os , sâgut forbi foran ham , sânut hen foran den , sâvtínit for
fra os, sâvsíne foran Eder; tunuanit bagfra den, tunuminut hen bag=
ved sig ; sanivnut hen ved Siden af mig , saniagut forbi ved Siden
af den , sanivtínit fra Siden af os , sanivsínewed Siden af Eder ;
Ruk
akivtínit fra den anden Side ligeoverfor os , kûp akiane paa den
anden Side Elven lige overfor ; ungáput det der er hinsides os, Káкар
ungatâne hinsides Fjeldet ; nunap ilua Jordens Indre , agssama iluat
agssek 7 min Haands Inderside, narkup iluane i Gulvets Indre ɔ : i Kjælderen,
helen for bottom /and fee Peller
Plus Hand
Hand 1) I denne ſuffirleſe Form bruges Ordet i Betydningen Nordenvind ;
af Ordet forekommer desuden Subjektiv avangnap ( Nordenvindens) og
Ablativ avangnamit paa Grund af Nordenvind.
Stedforholdsord. § 17. 37
ilumigut gjennem sit Indre, iluane inden i den ; igdlup silatâne uden-
imak
for Huset, silativtíne udenfor os ; nunap kâ Jordens Overflade, ímap
Cee ficar
Wass Kâ Vandskorpen , Kákap
Káкар Kânе paa Toppen af Fjeldet , ilissiviup Kâne
sprejel ovenpaa Hylden , Kâtigut eller Kâgut hen over den , uden over den; 5.13.
aváput Rummet , Søen udenfor os , saa langt Øjet rækker , avativsíne
udenfor Eder, avatâgut uden om den, ánorâma avatâ Rantningen paa räk
min Kjole eller Anorak ; kiterput Rummet, Søen veſten for os, kitāne silented
veſten for dem ; kangerput Egnen ved os ind ad Landet til , øſten for
os, kangianit fra dens Indlandsside af, kangiane often for den ; ku-
jaterput Landet eller Egnen sønden for os , kujatâgut sønden om den,
kujativsíne ſønden for Eder ; avangnarput Egnen norden for os, avang-
navtíne norden for os. wonders bates ade
Anm. I Stedet for sujo og kingo bruges om Rumbetegnelſer
ofhaver
(udenfor disse Ords særlige Betydning) Biformerne sujunek og ki-
ngunеk, begge efter 3die Deklination. Expl.: sujunivkut forbi foran
mig , sujornanut hen foran ham , sujunivsíne foran Eder, sujunerput Karseil
Rummet foran os ; kingunivtínit bagfra os , kingornanut hen bagved
den, kingornagut bag om ham eller det, kingunerput Rummet bag os.
sujorna har den specielle Betydning : ifjor , kingorna eller kingor- y
Febr
nagut og kingornatigut : derefter , derpaa.Javas
§ 18.
Til denne Ordklasse maa endvidere henregnes : agssok Vindside,
Luvside, uden Suffix kun i Terminalis : agssumut mod Vinden ; med
Suffix : agssua dens Vindſide, agssuanit fra Vindſiden.
orkok Læside, uden Suffix kun i Terminalis : orkumut el. orkúmut¹)
mod Læ, for Vinden ; med Suffix : orkua dens Læſide, orkuanit fra Læ af.
tunge Retning, kun med Suffix : tungâ dens Retning eller Side ;
som oftest med Appofition : iluliarssûp tungânut hen i Retning af det
ſtore Isfjeld, orkuata tungâne paa Læſiden, tungivtínut i Retning af os.
ilorfax egentlig den rette Side , bruges kun i Terminalis : ilor-
dek farmut tilhøjre (for Kajakken)
-i N.-G. kun med Suffix : ilorfânut
eller ilorrânut — og sammen med det forrige : ilorfâta tungânit fra
højre Side (af Kajakken).
inardluk egentlig den ubekvemme Side , bruges som ilorfax fun i
Terminalis : inardlungmut tilvenstre (for Kajakken) og med tunge :
inardluata tungâne paa venstre Side ( af Kajakken) .
Sonnen sarkak Solsiden og alángok Skyggesiden bruges saavel med som
huden Suffix. De ere begge meget almindelige Stednavne. Expl.:
sarkame paa Solsiden , alángormit fra Skyggesiden , sarkavtínit fra
1) Uregelret Betoning som af orkut.

vor Solside , alánguanit fra dets (Landets ) Skyggeside ; sarkak har i

Subjektiv : sarkaup . de Lange
tukik Længderetning , bruges uden Suffix kun i Terminalis : tu ha
kimut paa langs, og med Suffix kun i Ablativ : tukinganit paa langs
eller langs að fra Enden af.
ute Tilbagevej , kun i Terminalis : utimut tilbage (hvorfra manage
man
er kommen¹ ) ) . Det bruges ikke med Suffix.
ase et andet Sted, forekommer uden Suffix kun i Lokalis og Ter-
minalis : asime paa et andet Sted , asimut til et andet Sted ; med
Suffix sjældent undtagen i Ablativ : asianit fra et andet Sted.
kigdlok bagvendt , uret ; bruges uden Suffix i denne Form reent
chte adverbielt samt i Terminalis : kigdlormut og (fjældnere) i Vialis kig-
vera
dlúkut ; ofte staaer det sammen med tungâ : kigdlup tungânut til den
Raforkerte Side. Det bruges hyppigt eensbetydende med inardlungmut og
ínardluata tungânut .
Femte Kapitel.
Talord.
$ 19.
Grønlænderne tælle med et Femtals - Syſtem, anlagt efter et Men-
nestes Fingre og Tæer ; de tælle de 5 Fingre paa den ene Haand, faa
de 5 Fingre paa den anden Haand , dernæst de 5 Tæer paa den ene
Fod og faa de 5 Tæer paa den anden. Dermed naae de altsaa til 20,
som de falde et Menneske talt til Ende" (inuk nâvdlugo) , og der
fortsættes med det andet Menneske, det tredie Menneske o. s. fr. Der-
ved falde Talordene i 2 Grupper : de egentlige Talord fra 1 til 5
(ſamt 10) og Delingstalordene , som angive, paa hvilket Lem eller
med hvilken Femmer man tæller. De egentlige Talord ere da :
atausеk 1 , mardluk 2 (egentlig Totalsform af mardlox), pingasut 3,
sisamat 4, tatdlimat 5, kulit 10 (egentlig Flertalsformer af pingasok,
sisamak, tatdlimak, Kule). Delingstalordene ere: arfinek paa den
anden Haand, arkanek (i Discobugten isigkanek) paa den ene Fod, ar-
fersanek paa den anden Fod ; for 6, 11 , 16 staae disse Delingstalord
alene , men bruges i den her opførte Form fun , naar man ligefrem
tæller ; ellers — naar Talordet ſtaaer adjektivisk betegnende Tallet paa noget
tage de til sig Tilhængsordet -lik (begavet med) i Flertal : arfinig-
1) Saaledes ogsaa angerdlamut paa Hjemvejen (af samme Stamme som

angerdlarpok gaaer hjem).
Talord. § 19. 39
dlit, arkanigdlit (eller isigkanigdlit), arfersanigdlit. 7, 8, 9, 12, 13,

14, 15, 17, 18, 19 udtrykkes ved en Forening af vedkommende Delings.
talord med de egentlige Talord : arfinex -mardluk 7 (egentlig paa den
anden Haand 2) , arfinek-pingasut 8 , arfinek- sisamat 9 , arkanеk-
mardluk (eller isigkanek- mardluk) 12 (egentlig paa den ene Fod 2) ,
arfersanek-pingasut 18 (egentlig paa den anden Fod 3) . For arfi-
nek-sisamat 9 forekommer meget almindelig - — paa mange Steder ude-
luffende -- Kulailuat ; omvendt gives der Egne, hvor man for kulit
10 bruger arfinek-tatdlimat.
Den fuldstændige Talrække fra 1-20 bliver da derefter :
123456
atausek ..
mardluk ..
pingasut
sisamat •
tatdlimat ..
arfinek, arfinigdlit
arfinek-mardluk .. 7
arfinek-pingasut . 8
arfinek-sisamat eller kulailuat . • 9
Kulit (eller arfinek-tatdlimat) ... 10
arkanek, arkanigdlit (eller isigkanek, isigkanigdlit) ·· 11
.
arkanek-mardluk (eller isigkanek-mardluk) . 12
arkanek-pingasut (eller isigkanek- pingasut) 13
arkanek-sisamat ( eller isigkanek- sisamat) . 14
arkanek-tatdlimat (eller isigkanek-tatdlimat) 15
arfersanek, arfersanigdlit . 16
arfersanek-mardluk · 17
arfersanek-pingasut 18
arfersanek-sisamat 19
inuk nâvdlugo eller arfersanek-tatdlimat . 20.
Anm. 1. I den sydligste Deel af Landet forekommer igdluane
for arfinek paa den anden Haand, f. Ex.: igdluane-pingasut 8. Lige=
faa bruges der isigkane paa den ene Fod for arkanеK , f. Ex.: isig-
kane-pingasut 13. Det er dette isigkane, man i N.-G. har gjort
til isigkanek. Som Provindſialismer , der nu ere ved heelt at for-
ſvinde , kunne nævnes Kulit-iluat (udtal : kuliniluat) for Kulailuat 9,
og ungnisut 20.
Anm. 2. I livlig Tale sættes ofte til Tallene 2-5 Tilhængs-
ordet .ssuak ſtor : mardlorssuit , pingasorssuit , sisamarssuit , tatdli-
marssuit ,,hele" 2, 3, 4, 5. Paa samme Maade høres ogsaa Tilhængs-
ordet nguak lille tilføjet : mardlúnguit, sisamánguit o. f. v. ( om ſmaa
Gjenstande, man nævner Tallet paa) .
§ 20.
Talordene bøjes som andre Nævneord , atausek efter 2den Dekli-
nation, mardluk en Totalsform og pingasut, sisamat, tatdlimat, kulit
Flertalsformer efter 1ste Deklination ; Delingstalordene arfinek, aгка-
nek (isigkanek) og arfersanek gaae efter 3die Deklination. atausеx
har Subjektivsformen atautsip og Flertallet atautsit , hvilken ſidſte
Form bruges deels for at betegne en Samling af flere deels ved Fler-
talsord f. Ex. atuagkat atautsit 1 Bog , umiarssuit atautsit 1 Stib.
Af de andre egentlige Talord haves følgende Flertalsformer : mardluit
eller mardluvît , pingasuit eller pingasuvît , sisamait eller sisamavît,
tatdlimait eller tatdlimavît for at betegne 2, 3, 4, 5 Hobe eller Flokke.
§ 21.
Ordenstallene dannes ved Tilføjelse af Suffixet at deres (til
Tallenes Enkelttalsform) fra 3 af ; den første hedder sujugdlek (eller
sujugdliat " deres første"), den anden áipâ (áipak Ledsager med Suffix,
egentlig den førstes Ledsager eller den førstes anden), den tredie pinga-
juat (egentlig deres Nr. 3 ) og faa fremdeles : sisamât, tatdlimât, ar-
fernat ( udtales i N.-G. arferngat) , arfinek-áipât , arfinek -pingajuat,
arfinex-sisamât eller Kulailuât , Kulingat¹ ) (eller arfinek-tatdlimât),
arkarnat (i N.-G. arkarngat eller isigkarngat) , arkanex -áipât (eller
isigkanek-áipât) o . f. v. arfersarnat (N.-G. arfersarngat) den 16de,
arfersanek-pingajuat den 18de , arfersanek-tatdlimât den 20de. su-
jugdlex har i Subjektiv sujugdliup , Flertal sujugdlît de første ; de
øvrige Ordenstal kunne selvfølgelig , hvor det fordres , tage Suffixet til
ſig i den subjektive Form : áipâta , pingajuata , sisamâta , arfernata,
arfinex-pingajuata o . f. v. Appoſitionerne føjes til dem paa sædvanlig
Maade , f. Ex.: sujugdliánit kulingánut fra den første til den tiende
(af dem) ; Januârip uvdluisa arfinek-áipane den 7de Januar.
§ 22.
De hidtil omtalte Talord gaae kun til 20, inuk nâvdlugo et Men-
neste talt til Ende. Vil man nu gaae videre, fortsættes paa samme
Maade med det andet Menneske ; for at at udtrykke det andet , tredie,
fjerde , femte Menneske bruges en forlænget Form af Ordenstallet , idet
Tilhængsordet -gssak (med Suffix for 3die Perſon Enkeltt. i Lokalis)
føjes til dette ; Expl.:
inûp áipagssâne Kulit paa det andet Menneske 10 ( + 20 paa
det første) H 30 ;
1 ) med Suffix gaaer det efter 3die Deklination som af Enkelttalsformen

Kulik.
Talord. § 22. 41
inûp pingajugssâne arfinex-pingasut paa det tredie Menneſke 8

(+40 paa de to første) 48 ;
-
inûp sisamagssâne arfersanek-pingasut paa det fjerde Menneske
18 ( 60 paa de tre første) = 78 ;
inûp tatdlimagssâne arkanek-sisamat paa det femte Menneste 14
(+80 paà de 4 første) 94.
Det upraktiſke i dette Talſyſtem, der selv ved en mindre Beregning
er en Umulighed , er indlysende ogsaa for Grønlænderne selv , som for
Tällene over 20 næsten altid benytte sig af det danske Talſyſtem. For
100 er efter det danske dannet untrite og for 1000 tûsinte ; disse to
Ord bruges paa samme Mäade som Delingstalordene arfinek, aгкanек
og arfersanek, idet man , hvor der ikke ligefrem tælles , tilføjer Fler-
tallet af Tilhængsordet -lik : untritigdlit og tûsintigdlit. For Tierne
fra 20 til 100 kan man ved Hjælp af ſamme Tilhængsord danne Ud-
tryk , som ere simplere og lettere for Tanken end de ovenfor anførte
med Mennesket som Tælleenhed , saaledes : mardlungnik kuligdlit 10
begavet med 2 : 10 Gange 2 = 20, pingasunik Kuligdlit 30, arfi-
nilingnik Kuligdlit 60 , arfinex-pingasunik Kuligdlit 80 , arfinex- si-
samanik Kuligdlit eller Kulailuanik Kuligdlit 90¹ ). Herefter vil man
da med nogenlunde Lethed kunne gjengive ethvert større Tal i det grøn-
landske Sprog, f. Ex. arfersanek - pingasunik untritigdlit pingasunig-
dlo kuligdlit tatdlimatdlo 1835 ;
pingasunik kulilingnik sisamanigdlo tûsintigdlit arfinek-pinga-
sunik untritigdlit sisamanigdlo Kuligdlit mardlugdlo 34842.
For Million bruges miliûne , for Billion piliûne , Talstørrelser,
som dog sjældent forekomme allerede af den Grund , at de ligge over
eller udenfor Folkets Tankegang.
Anm. 1. For at udtrykke anden, tredie , fjerde , femte Gang

bruges den ovenfor nævnte Forlængelse af Ordenstallet (med Affixet
-gssak) i Modalis (jvf. § 88 ) : áipagssânik , pingajugssânik , sisa-
magssânik, tatdlimagssânik ; herved kan ogsaa udtrykkes : for det andet,
for det tredie o. s. v. Første Gang eller for det første hedder : sujug-
dlermik, næste Gang eller sidste Gang : kingugdlermik.
Anm. 2. Ved hjælp af Tilhængsordet -uvok (er) udtrykkes : de

ere 2, 3, 4, 5, 6, 8, 10 o. f. v.: mardlūput, pingasuput , sisamáuput,
tatdlimáuput, arfiniliúput, arfinek-pingasuput, kuliúput ; paa ſamme
Maade : pingasunik kuliliúput de ere 30 , untritiliúput de ere 100,
tûsintiliúput de ere 1000 ; ligeledes atausiuvox er 1. Kommer der
1 ) I højere Stil , hvor de danske Talbenævnelser vilde lyde stødende, er

denne Udtryksmaade særlig at anbefale.
mindre Tal efter Tierne , maae disse tilføjes i Infinitiv, f. Ex.: sisa-
manik kuliliúput tatdlimauvdlutigdlo de ere 45 .
Om Talordenes andre Forbindelser med Tilhængsord for at ud-
trykke : saa mange Gange, faa mange ad Gangen, har faaet saa mange,
maa henvises til Ordbogen, jvf. ogsaa § 69 -riarpoк og -rârpoк.
Sjette Kapitel.
Pronominer (Stedord).
§ 23.
Det grønlandske Sprog har kun faa Pronominer : 2 personlige
for 1ste og 2den Person : jeg og du , 2 spørgende : hvem og hvad,
ſamt nogle uegentlige Pronominer , der i Betydningen fjerne sig
noget fra, hvad i Almindelighed forstaaes ved Pronomen , men dog
rettest henføres under denne Ordklasse. De manglende Pronominer,
navnlig 3die Perſons personlige Pronomen (han, hun, den, det) og de
demonstrative (paapegende) Pronominer (denne, hin) erstattes af Pege-
ordene (syvende Kapitel) . Relative (tilbagevisende) Pronominer (som,
hvilken) mangler Sproget ganske . Pronominerne bøjes som de andre
Nævneord i Tal og med Appositioner ; nogle af dem have ogsaa særlige
Former for Objektiv og Subjektiv.
§ 24.
De personlige Pronominer ere : uvanga jeg, ivdlit du ; de have
ſamme Form i Objektiv og Subjektiv ; uvanga fan altsaa efter Om-
stændighederne ogsaa betyde : mig , min , mine ; ivdlit : dig , din , dine ;
i Flertallet hedde de : uvagut vi, os, vor, vore ; ilivse I, Eder, eders.
Fuldstændig med Appoſitionerne bøjes de saaledes :
Enkelttal Flertal
Awl-1: Objektiv
uvanga jeg, mig, min, mine uvagut vi, os, vor, vore
Vatis Subjektiv
Lokalis uvavne hos mig uvavtíne hos 08
Ablativ uvavnit af eller fra mig uvavtínit af eller fra os
Vialis uvavkut ved mig uvavtigut ved og
Terminalis uvavnut til mig uvavtínut til os
Modalis uvavnik med ell. om mig uvavtínik med ell. om os
Sammen-
ligningsap-
positionen uvavtut ligesom jeg el. mig uvavtitut ligesom vi el. os
Pronominer. § 25. 43
Enfelttal Flertal
2. Objektiv
Subjektiv ivdlit du, dig, din, dine ilivse 3, Eder, eders
lik - Lokalis ilingne hos dig ilivsíne hos Eder

Ablativ ilingnit af eller fra dig ilivsínit af eller fra Eder
Vialis iligkut ved dig ilivsigut ved Eder
Terminalis ilingnut til dig ilivsínut til Eder
Modalis ilingnik med dig ilivsínik med Eder
Sammen-
ligningsap
positionen iligtut ligesom du eller dig ilivsisut ligesom I el. Eder
Anm. 1. Totalsformerne uvaguk vi begge , ilivtik I begge, ere

uundværlige, hvor en Tohed skal fremhæves. For uvavtíne, uvavtínut,
uvavtínit , uvavtínik forefomme meget almindelig baade i Syd- og os
analMe
Nordgrønland : uvaguvtíne , uvaguvtínut , uvaguvtínit , uaguvtínik,
hvad dog maa betragtes som fejlagtig Tale og ikke bør efterlignes . Deter
Anm. 2. Til begge disse Pronominer kan føjes Affixet -uvoK :
uvangauvunga det er mig, ivdliuvit er det dig ?
§ 25.
De spørgende Pronomiuer ere : kina hvem, suna hvad. De
bøjes paa følgende Maade :
Enfelttal Flertal
Mov 1. Objektiv kina hvo, hvem kikut hvilke (Personer)
Dа
Д a Subjektiv kia hvo, hvis kíkut hvilke, hvilkes
Lokalis kime hos hvem kíkúne hos hvilke
Ablativ kimit af eller fra hvem kíkúnit af eller fra hvilke
Vialis mangler mangler
Terminalis kimut til hvem kíkúnut til hvilke
Modalis kimik med el. om hvem kíkúnik med el. om hvilke
2. Objektiv suna hvad, hvilket sût hvilke (Ting)

Subjektiv sûp hvad, hvis sût hvilke, hvilkes
Lokalis sume hvor sune i el. hos hvilke (Ting)
Ablativ sumit hvoraf eller hvorfra sunit fra hvilke
Vialis súkut hvorigjennem, ad hvilken sutigut igjennem ell. ad
Vej hvilke (forekommer sjældent)
Terminalis sumut hvorhen sunut til hvilke
Modalis sumik hvormed ell. hvorom sunik med ell. om hvilke
Anm. Begge disse spørgende Pronominer - der egentlig høre til

Begeordene bruges ogsaa som ubestemt almindelige. Endelsen kut
i kíkut er Affixet kut (fe § 61 , Nr. 41) .
§ 26.
Som uegentlige Pronominer kunne først nævnes de tre Nominer: Splet

kise Alenehed , tamax Alhed, ilüngax Heelhed ; disse Grundformer, der
ere aldeles ubrugelige , kunne tage alle 3 Personers Suffixer til sig
faavel i Enkelttal som i Flertal, hvorved de faae pronominel Betydning,
egentlig min Alenehed, deres Alhed, hans Heelhed ɔ : jeg eller mig alene,
de eller dem alle, han eller ham ganske¹ ) ; de bøjes paa følgende Maade :
4. Sivneck
Person Enkelttal Flertal be della
1. kisima jeg eller mig alene kisivta vi eller os alene
2. kisivit du eller dig alene kisivse eller Eder alene
Nominativ kisime han, hun, den alene kisimik de alene
3. { Akkusativ kisiat ham, hende, den alene kisîsa dem alene
1. tamarma jeg eller mig ganske tamavta vi eller os alle

2. tamarpit du eller dig ganske tamavse 3 eller Eder alle
Nominativ tamarme han hun , den ganske tamarmik de alle
3.
Akkusativ tamât ham, hende, den ganske tamaisa dem alle
1. ilūngarma jeg eller mig heel ilungavta vi eller os heelt

2. ilũngarpit du eller dig heel ilūngavse I el. Eder heelt
Nominativ ) ilūngarme han, hun, den heel ilūngarmik de heelt
3. { Akkusativ ) ilũngât ham, hende, den heel ilūngaisa dem heelt
Bu Tildeels kunne de ogsaa tage Appositionerne til sig, saaledes 1) til

kise : kisivnut til mig alene, kisivnit fra mig alene , kisivtinut til os
plashing alene, kisivtínit fra os alene , kisivkut ved mig alene, kisivtigut ved
os alene, kisivnik med el. om mig alene, kisivtínik med el. om os alene ;
44
kisingne hos dig alene, kisivsíne hos Eder alene, kisingnit fra dig alene,
kisivsínit fra Eder alene , kisigkut ved dig alene, kisivsigut ved Eder
alene, kisingnut til dig alene, kisivsínut til Eder alene, kisingnik med el.
om dig alene, kisivsínik med el. om Eder alene. Dog ere Appoſitionerne
ved dette Ord ikke meget almindelige og forekomme slet ikke i 3die Person gar
12
undtagen Lokalisformen kisiáne , der bruges som Modsætningspartikel :
cle men, men derimod, kun.
2) til tamak i Enkelttal føjes kun Appoſitionerne mit og mut :
tamarmit af eller fra det hele, tamarmut til det hele ; i Flertal fore-
komme : tamavtíne hos eller i os alle, tamavtínut til os alle, tamav-
tínit af eller fra os alle, tamavtínik med el. om os alle ; tamavsíne hos
1) Sproget har glemt , at de oprindelig ere Nævneord med Suffixer, og

betragter dem som personlige Pronominer, hvad blandt andet kan sees af et
til dem føjet Verbums Personendelse f . Ex.: kisima takuvara jeg
alene har feet ham, tamavse písause I sfulle alle faae.
2) Om Nominativ og Akkusativ se § 78 Anm .
Pronominer. § 26. 45
eller i Eder alle, tamavsínut til Eder alle, tamavsínit af eller fra Eder alle,
tamavsínik med el. om Eder alle ; tamane hos eller i alle, tamanit fra alle,
hell
tamanut til alle, tamanik med el. om alle, tamatigut ( adverbielt) : overált.
3) til ilũngak kunne ogsaa Appoſitionerne føjes, f. Ex.: ilũngar-
mut til det hele, ilũngarmit fra det hele, ilũngavnut til mig heel, ilũ-
ngavtínut til os heelt ; men til dette Ord ere Appoſitioner sjældne.
Som jævnligt forekommende Totalsformer af disse Ord kunne
nævnes : kisivnuk vi to alene, kisivtik 3 to alene, tamavnuk vi begge,
4029
tamavtik I begge, tamangnik dem begge ( Akkusativ), tamagingne paa
begge Sider, hist og her , tamagingnit fra begge Sider , tamagingnut
til begge Sider; de tre sidste bruges i Sydgrønland ofte med Flertals .
Hand
betydning : alle vegne , alle vegne fra , alle vegne hen .
Til de uegentlige Pronominer høre fremdeles :
4) nangminek ſelv, han, hun, den, det selv ; det bøjes ikke : uva-
nga nangminek jeg selv , ilivse nangminek 3 selv , nangminek king-
míka mine egne Hunde , nangminek iluarissavsínik efter eders eget
Tykke. Undtagelsesvis forekommer det med Suffix og Appoſition, f. Ex.:
nangminivtínit af eller fra os selv, nangminermigut ved sig selv . mikedwith
5) ingme selv , sig selv. Modsat det forrige bruges det kun med
Appoſitioner, faaledes ingmine hos eller i sig felp (han), Flertal : ing- m
mingne hos eller i sig selv ( de) , ingminik med sig selv , ingminit af Sillsh
sig selv, ingminut til sig selv, Flertal : ingmingnik, ingmingnit, ing-
mingnut, samt ingmíkut (baade Enkelttal og Flertal ) for eller ved sig
selv, ingmisut (baade Enkelttal og Flertal) som sig selv. For 1ste og
2den Person bruges det med Suffix + Apposition : ingmivne hos eller
i mig selv , ingmivtíne hos eller i os selv , ingmivnit fra mig selv,
ingmivtínit fra os selv , ingmivnut til mig selv , ingmivtínut til os
ſelv, ingmivnik med ell. om mig selv, ingmivtínik med ell. om os selv ;
i 2den Person kun Flertalsformerne : ingmivsíne i eller hos Eder selv,
ingmivsínit fra Eder ſelv, ingmivsínut til Eder ſelv, ingmivsínik med ell.
bm Eder selv. tamarmik ingmíkut betyder : hver især af dem, tamavtaly an
ingmíkut : hver især af os, tamavse ingmíkut hver især af Eder.
Miles
6) nalingínak enhver, hvilkensomhelst eller hvadsomhelst, i Flertal :
bal Slags , bøjes efter 1ste Deklination : nalingínaup , nalingínait. 3
Enkelttal vil det vanskeligt forekomme med Appoſition undtagen i Vialis :
alle
Jurnalingínákut ad enhver Vej, derimod i Flertal : nalingínarnik , nali-
ngínarne, nalingínarnit, nalingínarnut : med, i eller hos, fra, til alle
og enhver. Sjældent tager det Suffix til sig og næppe uden i 1ste og
2den Person. Flertal : nalingínavta enhver eller hvoſomhelst af os, ever
nalingínavse hvoſomhelst af Eder.
7) katíngarmik og átarmik : de i Forening , bruges ligesom ta-
Ja Verthimegu
ingan y
marmik; det første har Akkusativen katíngaisa dem i Forening ; de

bøjes ellers itte.
Anm. Til de 3 første af de heromtalte uegentlige Pronominer

kunne føjes forskjellige Tilhængsord ſaaſom : . ssuak, . dluínaк, -rкigsâk
(N.-G. -rkingnâк) , hvilke da skydes ind mellem Stammen og Bøj-
ningsendelserne; f. Ex.: kiserdluínavta vi ganske alene , tamarssuisa
dem alle tilhobe, ilũngarkigsât ( N.-G. ilūngarkingnât) den heel og holden.
Til nangminek kan føjes Affixet -ínak (kun ) f. Ex.: nangminīnak
kun sig selv, nangminînarminit udelukkende af sig selv (ſe § 59, Anm.) .
Syvende Kapitel.
Demonstrativer (Pegeord) .
§ 27.
Pegeordene vise hen paa Stedet eller Retningen , hvor det, hvor-
om Talen er, findes. De falde i to Underklasser , idet de deels kunne
staae som Adverbier ( Pegebiord ) deels ſom Pronominer ( Pegestedord) .
Til Grund for disse ligge en fælles Stamme , de saakaldte Pege=
rødder , hvilke ere følgende :
ma her (hvor jeg er),
táss der (hvor du er ),
uv der (hvor man peger),
ik der hist (i nordlig Retning),
kig der hift (i ſydlig Retning), rekla
av nord, egentlig den højre Side naar man staaer vendt
l, Kav ſyd, egentlig den venstre Side } mod Søen,
pav Landsiden, øst, over den Talende,
sam Søſiden, vest, nedenfor den Talende,
pik her ovenfor, her østen for,
kan her nedenfor, her vesten for,
Kam 1 ) inde (naar den Talende er ude) 2) ude (naar den Talende
er inde).
Foran alle disse med Undtagelse af táss kan sættes Præfixet ta,
der giver dem en relativ (tilbagevisende) Betydning , idet derved viſes
hen paa den eller det , der umiddelbart forud er omtalt , eller haves i
Erindring af den Tiltalte. Forøvrigt maa mærkes , at disse Pege=
rødder aldrig forekomme i den her opførte primitive Form ; nogle af
dem kunne ved Tilføjelse af a (og stundom en Konsonantfordobling)
al, Aurf bruges udraabsvis, faaledes :

Begeordene. § 28. 47
uvfa der ! der er den !

íka og táika der henne ! (nordester)
tákiga der henne! (sydefter)
avfa der i Nord !
Kavfa og tarkava der i Syd !
pavfa og tagpava der i Øst ! eller deroppe!
tasama der i Vest ! eller derinde !
tagpika der oppe ! eller der i Øſt!
takána der nede ! eller der i Vest!
tarkama der inde ! eller der ude !
En mere udstrakt Brng end alle disse har tássa ; det bruges deels
som kopulatio Partikel (se § 47 ) : det er ; deels udraabsvis :
der er den ! eller det er den ! eller saa ! stop ! det er nok eller saa , lad
gaae ! deels spørgende : er den der ? eller er det den ? eller er det nok
eller er du flar ? tauva (af Pegeroden uv og det tilbagevisende ta)
bruges ikke udraabsvis , men som Partikel : da , faa , derpaa.
§ 28.
Begebiordene fremkomme ved at sætte Appoſitioner til Pege-

rødderne ; uden Apposition forekomme de ikke. Med Undtagelse af en
enkelt mindre Afvigelse ¹ ) dannes de alle paa samme Maade, nemlig
ved til Pegeroden at føje : i Lokalis ane, i Ablativ ánga, i Vialis âna,
i Terminalis unga. Modalis haves ikke af disse Ord . Af Pege-
rødderne faaes da følgende Former :
Lokalis Ablativ Bialis Terminalis

mâne her manga herfra mauna her igjen maunga herhen
nem
tássane der tássánga derfra tássûna der igjen= | tássunga derhen
nem
uvane der uvánga derfra uvgûna 2 ) der ûnga²) derhen
igjennem
ikane hist henne ikánga hist fraikûna hist hen ikunga hist hen
igjennem
kigane der henne | kigánga derfra kigûna der igjen kigunga derhen
nem
avane i Nord avánga nord fra avûna nord om avunga nord paa
el.nord igjennem eller mod Nord
1) Vialis og Terminalis af Roden uv.

9) for uvâna, uvunga .
48 Formlære. Pegeordene.
Lokalis Ablativ Vialis Terminalis
Kavane i Syd Kavánga fyd fra Kavûna fyd om Kavunga syd paa
el. syd igjennem | el. mod Syd
pavane i Øst el. pavánga øſter fra pavûna øſter om pavunga øster paa
deroppe el. deroppe fra el.derop igjennem el. didop
samane i Vest el. samánga vester samûna vester om samunga vester
dernede fra el. dernede fra el.derned igjennem paa el. der ned
pikane heroppe el. pikánga heroppe | pikûna herop om | pikunga didop el.
her i Øst fra el. efter fra el. øster igjennem øster hen
kanane hist nede kanánga hernede kanûna herned kanunga herned
el. her vesten for fra el. vester fra igjennem eller el. vester hen
vester om
Kamane derinde Kamánga derinde kamûna derind Kamunga derind
eller derude fra el. derude fra igjennem eller el. derud
derud igjennem
Betydningen af disse Ord maa heelt igjennem føres tilbage til den
ved Pegerødderne givne, saaledes mâne her (hvor jeg er), tássunga der-
hen (hvor du er) , uvgûna der igjennem (hvor jeg peger) , ikunga hist
hen (i nordlig Retning) . pavane og pikane især med Præfixet ta :
tagpavane , tagpikane , tagpavunga bruges blandt andet specielt om
Himlen : „hisset“, „ didop “ .
Det tilbagevisende ta kan ikke føjes til de af táss og uv dannede
Aake
Pegebiord. Til alle de andre sættes det for at give dem den ovenfor
paaviste relative Betydning : tamâne, taikane, tákigane, tâvane, tar-
Kavane, tagpavane, tasamane, tagpikane, takánane, tarkamane ; og
paa samme Maade i de andre Kaſus : tamanga , tákigunga , tâvûna,
tarkavánga, tasamûna o. f. v.
offer
Anm. Affiret .ssuak føjes jævnlig til dem af Pegebiordene , der
betegne en Retning efter Verdenshjørnerne, f. Ex.: samungarssuak langte
vester ud , Kavûnarssuak langt sønden om , pavanerssuak langt omme i dok
Øst (dybt inde i Landet eller i Europa eller Asien) jvf. § 59, Anm.
§ 29.
Af Pegerødderne dannes fremdeles Pegestedordene , der betegne
en Person eller Gjenstand paa det Sted eller i den Retning , som er
antydet ved Ordets Rod , f. Ex.: pavna (af pav) han deroppe , kavkolon
(af Kav) de i Syd . Af táss dannes ikke noget Stedord , derimod af
alle de andre. Disse Pegestedord have en fuldere Bøjning, som Nævne-
ordene en dobbelt Form i Enkelttal, Objektiv og Subjektiv, samt ogsaa
en dobbelt Form i Flertal , hvilken efter dens Anvendelſe maa betegnes
som Nominativ og Akkusativ (jvf. § 78, Anm. ) . Totalsform af disse
Begestedordene. § 29. 49
d
wdubbe
Ord forekommer aldrig . Enkelttallets Objektiv dannés ved at føje na
til Pegeroden (ſtundom med Betoning eller Sløjfning , af Vellyds
Hensyn) ; paa samme Maade dannes Subjektiv ved at føje ssuma til
Begeroden , og Flertallets Nominativ og Akkuſativ ved at føje kua og
nelsen
ko til denne . Lidk uregelret er Subjektivdan ved Pegerødderne
ma og kan (matuma og katuma ) ſamt ved uv, hvor ogsaa den objek-
tive Form afviger fra Hovedreglen , idet Stammens v bortfalder (una for
ng
uvna ) ; hertil haves Subjektiven ûma, en Sammentrækni af ussuma,
hvilken sidste Form Ordet faaer, naar Præfiret ta sættes til . Dette ta
kan ligesom ved Pegebiordene overalt sættes foran med samme Virkning
som der. Af Pegeroden ik haves en dobbelt Form : ínga og ivna .
He re ft er blive de af Pegerødderne dannede Stedord følgende :
16 Enkelttal Dob Flertal
Objektiv Subjektiv Nominativ | Akkusativ
mána matuma mákua máko

tamána } denne her, dette her tamatuma tamákua tamáko
una ûma ukua uko
, den, det der
táuna } han, hun táussuma táukua táuko
he ínga igssuma igkua igko

táinga han, buiten
hun hist henne taigssuma taigkua taigko
dr
divna ivkua ivko
hin, den tilforn, digivssuma
taivna } bekjendte digna taivssuma taivkua taivko
Gidas kíkua kíko
kínga kigssuma
tákínga } han, hun (i Shd) tákigssuma tákíkua tákíko
avna avssuma avkua avko
taiayna } han, hun (i Nord) taiavssuma taiavkua taiavko
Kavna Kavssuma Kavkua Kavko
tarkavna } han, hun (i Syd) tarkayssuma tarkavkua tarkavko
pavna han, hun (i Øst pavssuma pavkua pavko
tagpavna } eller deroppe) tagpavssuma tagpavkua tagpavko
savna han, hun (i Veſt savssuma savkua savko
tasavna } eller dernede ) tasavssuma tasavkua tasavko
pínga han, hun ( deroppe pigssuma píkua píko
fik-tagpínga } eller der i Øst) tagpigssuma tagpíkua tagpíko
KM kána han, hun (dernede katuma kákua káko
takána } eller der i Vest) takatuma takákua takáko
kavna han, hun derinde Kavssuma Kavkua Kavko
tarkavna } (eller derude) tarkavssuma tarkavkua tarkavko
autkam
50 Formlære . Begeordene .
§ 30.
Ligesom Begebiordene tage ogsaa Pegestedordene Appositioner til
sig. De have de samme 5 Kaſus ſom Nævneordene, ogsaa Modalis.
Appositionerne ere :
Enkelttal Flertal
Lokalis ane nane
Ablativ ánga nánga
Bialis ûna natigut ( eller nûna). …..Kut sinhriil
Terminalis únga núnga
Modalis ínga nínga
3 Enkelttallet føjes disse Appositioner til Subjektivformens m,

i Flertallet til Akkusativendelſen ko . Sammenligningsappoſitionen tut
kan ogsaa føjes til disse Ord og kommer i Enkelttallet til Subjektiv-
formen, i Flertallet til Nominativ eller Akkuſativ . Som Exempler her-
paa hidsættes una, táuna, mána og ivna.
Enfelttal Flertal
ely dûmane hos el. i ham el. ukunane
táussumane } hende táukunane
Lokalis
matumane hos el. i den el. det mákunane
ivssumane hos el. i hin ivkunane
ûmánga fra el. af ham ukunanga

táussumánga cl. hende táukunánga
Ablativ
matumánga fra el. af den el. det mákunánga
ivssumánga fra el. af hin ivkunánga
D
ûmûna ukunatigut (el. ukunûna)
táussumûna } ved ham el. hende táukunatigut (el. táuku-
nûna)
Vialis
matumûna ved den el. det mákunatigut (el. maku-
nûna)
ivssumûna ved hin ivkunatigut (el. ivku-
nûna)
ûmúnga ukunúnga
ham el. hende
táussumúnga } til táukunúnga
Terminalis
matumúnga til den el. det mákunúnga
ivssumúnga til hin ivkunúnga
ûmínga med ham el. ukunínga

táussumínga } hende táukunínga
Modalis
matumínga med den el. det mákunínga
ivssuminga med hin ivkunínga
Begestedord. § 30.
Aut and.Dat fub a been,5as 1yJama
wi
Enfelttal Flertal
ûmatut ukuatut el. ukutut
t
Med Sam- táussumatu }} ſo hann el.
som ha hunn taukuatut el . táukutut
el. hu
menlignings- mákuatut el. mákutut
matumatut som den el. det
appositionen ivssumatut som hin ivkuatut el. ivkutut
Anm . 1. I Sydgrønland skal i Vialis i Flertallet ogsaa fore-

komme en Form paa 'kut : táukúkut, mákúkut, ivkúkut o . f . v. , der
dog næppe er almindelig.
Ann m. 2. Sammen føjes underti ti Lo
Kamlet lignin den l kalis
gsa.pp§o 1 ) , f. E .: m
af Begebi
ord
og Pegeſte
dord
(j v f ſ 6
itione x â nisut l i g eſom her,
n
Kavani ſom i Syden , matuma som i denne . En Fordobl
sut nisut ing
af Appoſit finder stundo Sted ved de samme Ord , idet der til
ion m
disses Apposit føjes Nævneo A , saalede : tamat
ion rdenes ppoſition s umû-
nákut denne Gang , taivssu paa hin Tid , ivkuná ¹)
mûnáku n g anit
fremfo hine . t
r
Anm. 3. Ved Tiltale eller Tilraab dannes af nogle Pegestedord
en egen Art Vokativ , i Enkelttal ved Forlængelse af Subjektivformens
Endevokal (a) med eller uden Tilføjelſe af k, i Flertal ved at føje rsê
til Akkusativ ; f. Ex.: ûmâ eller ûmâk hør du der ! Kavssumâ , eller
Kavssumâk hør du derinde (eller derude) ! ukorsê hør I der ! Kavkorsê
hør I derinde (eller derude) ! har man dem for Øje , man taler eller
raaber til, fan Udtrykket forstærkes ved Tilføjelse af Interjektionen â
(§ 42) : Kavkorsê- â , ukorsê-â ; i Betydningen medfører dette ingen
Forandring.
Ottende Kapitel.
Verber (Udsagnsord).
§ 31.
Denne Ordklasse er den talrigste og mest benyttede i det grønlandske
Sprog; i mangfoldige Tilfælde , hvor vi paa Danskt give Tanken ved
et Subſtantiv styret af en Præpoſition eller ved et adverbielt Udtryk,
kræves det her udtrykt i Verbalform (jvf. § 83). Sproget faaer gjen
nem denne Ordklasſe ſin ſtore Smidighed, Evnen til ofte med et eneſte
Ord at stille en Tanke klart og simpelt frem. Der findes derfor ogsaa
1) Ved Tilføjelsen af nit finder her tillige ofte nogen Uregelrethed Sted,
idet enten r indskydes foran , eller Endevokalen i ánga forlænges ;
f. Ex.: samángarnit eller samángânit veſter fra , mákunángarnit
eller mákunángânit fremfor disse.
4*
52 Formlære . Udsagnsordene .
her en stor Mængde Bøjningsformer , ved hvilke Sproget har Midler

til at vare sig mod Tvetydighed og Dunkelhed i Talen. Om disse
Bøjningsformer er nu i Almindelighed følgende at mærke :
Verberne kunne ligesom Substantiverne staae baade uden og med
Suffix. I den suffixløse Form har Verbet en Personendelse ,
cale hvorved angives om det er første , anden eller tredie Person , der er
gelo
Subjekt for samme , f. Ex.: nâlagpunga jeg adlyder , nâlagputit du
adlyder, nâlagрok han adlyder. I Formen med Suffix betegnes
ved Verbets Endelse paa een Gang baade dets Subjekt og dets
Objekt efter Person og Tal , f. Ex.: nâlagpavkit jeg adlyder dig,
nâlagparma du udlyder mig , nâlagpâtigut han adlyder os , nâlagpar-
put vi adlyde ham.
Dernæst har Verbet forskjellige Modus ( Maader ) ; disse ere :
Indikativ (den fremsættende Maade ) , Interrogativ (den spørgende
Maade) , Optativ ( den ønskende Maade , der i 2den Person har im-
perativist bydende - Betydning), Infinitiv (den ubestemte eller
Bihandlingens Maade) , Konjunktiv ( den sikkre Kjendsgjernings- eller
Aarsags - Maade , svarende til det danske „ da “ baade i Betydning af Tid
og Begrundelse), Subjunktiv (den uvisse Muligheds- eller Betingelses-
Maade, svarende til det danske „ naar " baade i Betydning af Tid og
Betingelſe) og endelig Participium (en Slags Gjenſtands- eller Til-
lægs- Maade) i forskjellig Form , nemlig : Verbalparticipiet , der
(ſom transitivt) altid har Suffix , Nominalparticipiet , der antager
Personendelser, men (som intransitivt) altid er ſuffixløst , det aktive
Participium , der altid kræver Suffix, og det passive Participium ,
•
der bruges baade med og uden Suffix. Begge disse sidstnævnte Parti =
cipier ere iøvrigt ganske at ansee som Subſtantiver og tage ogsaa kun
Nominalſuffixer til sig .
Om Anvendelsen af alle disse Modus tilkommer det Syntaxen
(Ordføjningslæren) at give nærmere Oplysning - jvf. dennes tredie
Kapitel . Her skal endnu kun tilføjes, at Verbet mangler Former for
de forskjellige Tider : Præfens, Præteritum og Futurum (Nutid, Fortid
og Fremtid). Til at udtrykke Futurum betjener Sproget sig af visse
Tilhængsord , ligesom vi paa Dansk dertil benytte Hjælpeverberne vil
og skal, og ligeledes haves Affixer til at udtrykke Præfens og Præteritum,
hvor dette ikke paa anden Maade er tilstrækkelig betegnet. Ogsaa herom
vil Syntaxen give fornøden Oplysning.
§ 32.
Ligesom Substantiverne have Verberne 3 Tal : Enkelttal, Total og
Flertal. Totallets Anvendelse er imidlertid ogsaa her sjælden og af
saa ringe Betydning, at det i Almindelighed kan lades ude af Betragt-
Stamme, Hovedkjendelyd og Bikjendelyd. § 32 . 53
ning ; de hyppigst forekommende og vigtigste Totalsformer skulle neden-

for (i § 35) omtales. LKV = op
Verbets Bøjning finder da derefter Sted : i Enkelttal og Flertal,
for
for 1ste , 2den og 3die Perſon , uden eller med Suffix , gjennem dets R v= gl
forskjellige Modus. Denne Bøjning tager fit Udgangspunkt fra Verbets Av PP
Stamme, hvortil Verbalendelsen føjes ; men da Stammens Endebogstav
ved at forbindes med Verbalendelsernes Kjendelyde (v og g) som oftest V (dammp)
undergaaer visse Forandringer efter Lydlærens almindelige Regler, frem- Hampt
kommer der herved, efter Stammens forskjellige Endebogstav, til Beſtemmelſe ( Jules
Indi af de forskjellige Konjugationer deels en Hovedkjendelyd ( ved For-
bindelse med v) deels en Bikjendelyd ( ved Forbindelse med g). Stam-
mens Endebogstav kan være en af de tre Konsonanter : K, k7 t eller en ‫ما‬
kg!
af de tre Vokaler : a, e, o , og vi faae da herefter Verbernes Konjuga ,
tioner bestemte saaledes : banySaly
Første Konjugation. Stammen ender paa K ; Hovedkjendelyd
bliver rp og Bikjendelyd r. ToydeGPar
Anden Konjugation. Stammen ender paa k ; Hovedkjendelyd
bliver gp og Bikjendelyd gk.
Tredie Konjugation . Stammen ender paa t ; Hovedkjendelyd
bliver p og Bikjendelyd 4k.
Fjerde Konjugation. Stammen ender paa a , e eller o . Da
Verbalendelserne her tilføjes uforandrede, bliver Konjugationens Hoved=
kjendelyd v og Bikjendelyd g
Femte Konjugation . For visse af de Verber , hvis Stamme
ender paa e , udskiller sig fra den foregaaende denne noget uregelrette
Konjugation med Hovedkjendelyd a og Bikjendelyd ig.
Under en af disse 5 Konjugationer vil ethvert grønlandsk Verbum
indordne sig. De 3 førſte Konjugationer , der alle have det tilfælles, zemene
at Stammen ender med en Konsonant ( x, k, t), staae hverandre meget
nær, ligesom de 2 sidste Konjugationer, hvor Stammen ender paa en
Vokal (a , e , o), nærme sig hinanden.
§ 33.
Forinden Verbernes Bøjning gjennemgaaes i det enkelte , staaer
endnu tilbage at oplyse , hvorledes de forskjellige Modusformer dannes.
I den foregaaende § er udviklet , hvorledes der gives tre forskjellige
Grundpiller eller Udgangspunkter for Bøjningen , nemlig : Stammen,
Hovedkjendelyden og Bikjendelyden. Til den første af disse , Verbets
Stamme, føjes Personendelserne (uden og med Suffix) i Optativ ,
Infinitiv og Nominalparticipium ; til Hovedkjendelyden komme
disse Endelser i Indikativ og Interrogativ (de selvstændige Modus),
og til Bikjendelyden føjes de i Konjunktiv , Subjunktiv og
54 Formlære. Udsagnsordene.
Verbalparticipiet (de afhængige Modus) . Herfra er den ene Und-

tagelse, at Infinitiv endelserne i fjerde og femte Konjugation føjes
til Hovedkjendelyden . Endelig er at mærke om Nominalparticipiet,
at det har de samme Personendelser som Indikativ , men foran disse
Participiumsmærket , der i første og anden Konjugation er t,
fjælden s , i tredie (ved Sammensmeltning med Stammens Endekonſo-
nant) 4t eller ts, i fjerde og femte Konjugation ss (jvf. § 54). Søvrigt
har hver Modus sine Personendelser uden eller med Suffix , som det /
vil fremgaae af nedenstaaende Bøjningsparadigmer. Interrogativ har
ingen selvstændig Form for 1ste Person , men som saadan bruges 1ſte
Tonfale Person i Indikativ, dog med Tonefaldet paa sidste Stavelse. I de af-
hængige Modus , Konjunktiv , Subjunktiv og Verbalparticipium , haves,
naar 3die Person er Subjekt , baade i Enkelttal og Flertal en dobbelt
Form, betegnet som a - Form og e - Form, om hvis Brug maa henvises
til Syntaxen (se § 97). Ligeledes haves i disse Modus en e- Objekts-
form , der kommer til Anvendelse i afhængige Sætninger, hvis Objekt
tillige er Subjekt i den styrende Hovedsætning (jvf. Syntaxen § 98).
Som Normalform for et Verbum, hvorefter det altid er muligt
at bestemme dets Bøjning ― og hvormed det findes opført i Ord-
bogen - / benyttes Indikativ , 3die Person Enkelttal , uden og
med Suffix. For at eftervise Bøjningen i de 5 Konjugationer ere
valgte som Paradigmer :
I. atorpoк, atorpâ bruges, bruger den,
Je II. nâlagpoк, nâlagpâ adlyder, adlyder ham,

KomaIII. tikípok, tikípâ er kommen hjem, er kommen til ham,
defe IV. asavoк, asavâ elſker, elſker ham ,
V. pigaoк, pigâ ejer, ejer det. page bange
Den 5te Konjugation er den , de færreste Verber følge ; de have
enten g eller r eller « foran Stammens Endevokal (-gaoк, -gâ ; -raoK,
-râ ; -каок, -ка) .
Ved at samle det her og i de foregaaende §§ udviklede faaes føls

gende Oversigt over de 5 Konjugationer :
Konju- Normal- Stamme, Hoved= Bikjende
gation form endende paa fiendelyd Ind
I. -грок, -гра K rp r
II. -gрok, -gpâ k gp gk
III. t 'k
50.50
-рок, -ра -p
IV. -VOK, -Vâ a el. e el. o g
V. -gaoк, -gâ ig
De fem Konjugationer. § 34. 55
For de 5 ovennævnte Paradigmer blive Grundformerne for Bøj-

ningen følgende :
Stammen med Hoved- med Bikjende-

kjendelyden Iyden
I. atok atorp ator
II. nalak nalagp nâlagk
III. tikit tikíp tikík
IV. asa asav asag
V. pige piga pigig.
§ 34.
Konjugation af de i foregaaende § nævnte 5 Para-

digmer2) .
Bøjningen af Verbet falder i følgende 8 Afdelinger :

a) den fuffixløſe Form (Verbet uden Objekt eller reflexivt¹ ),
b) med Suffix for 1ste Person Enkelttal (Objekt : mig),
c) med Suffix for 2den Person Enkelttal (Objekt : dig),
d) med Suffix for 3die Perſon Enkelttal (Objekt : ham, hende, den, det),
e) med Suffix for 1ste Person Flertal (Objekt : 08),
f), med Suffix for 2den Person Flertal (Objekt : eder),
g) med Suffix for 3die Person Flertal (Objekt : dem),
h) e-Objektsformen (Objektet - Hovedsætningens Subjekt).
¹) Den suffirløse Form har ogsaa ofte passiv Betydning , saaledes ator-
pok bruges eller er i Brug.
) En schematist Oversigt over Verbalformerne findes nedenfor S. 80 og fl..
suffixløse
)D
a en
(uden
Objekt
reflexivt
eller
.Form
I II III IV V
56
Indikativ
t(
Hovedkjendel
.)il yden
Person Enfelttal
1.
jeg atorpunga nâlagpunga tikípunga asavunga pigaunga
du
2. atorputit nalagputit tikíputit asavutit pigautit
Ha
3. n atorpok nâlagpok tikípok asavok pigaok
Flertal
vi
1. atorpugut nâlagpugut tikípugut asavugut pigaugut
2.
3 atorpuse nâlagpuse tikípuse asavuse pigause
de
3. atorput nâlagput tikíput )
asáput pigaut
Hovedkjendelyden
(til
).Interrogativ
Enkelttal
Formlære.
.2 atorpit nâlagpit tikípit asavit pigait

.
3 atorpa nâlagpa tikípa asava pigâ
ல்ஸ்
Flertal
.2 atorpise nâlagpise tikípise asavise pigaise
.3 atorpat nâlagpat tikípat asápat
¹) pigât
ல்ஸ்
).Stammen
t(il
Optativ
Udsagnsordene.
Enkelttal
.
1 atordlanga nâlagdlanga tikitdlanga asalanga pigilanga
.2 atorit nâlagit ttikigit
. ikítit
el asagit .pigît
el
pigigit
.
3 atordle nâlagdle tikitdle asale pigile
Haim
Flertal
.1 atordlata nâlagdlata tikitdlata asalata pigilata
.
2 atoritse nâlagitse tikigitse asagitse pigigitse
.
3 atordlit nalagdlit tikitdlit asalit pigilit
Laim
asavut
.,a
for
dgaaer
v
p savat
asáput
sápat
til
over
er
hKonjugation
Ierfor
3
¹) V
;iI
til
( il II
Hovedkjendelyden
Stammen
IV
tIInfinitiv
).,V
Entelttal
.
1 atordlunga nâlagdlunga tikitdlunga asavdlunga pigalunga
.2 atordlutit nâlagdlutit tikitdlutit asavdlutit pigalutit
.
3 atordlune nâlagdlune tikitdlune asavdlune pigalune
Haim
Flertal
.
1 atordluta nâlagdluta tikitdluta asavdluta pigaluta
.
2 atordluse nâlagdluse tikitdluse asavdluse pigaluse
.
2 atordlutik nâlagdlutik tikitdlutik asavdlutik pigalutik
12G
Konjunktiv
Bikjendelyden
).(til
Enkelttal
.
1 atorama nâlagkama tikíkama asagama pigigama
.
2 atoravit nâlagkavit tikíkavit asagavit pigigavit
a atormat nâlangmat tikingmat asangmat pigingmat
.
3
atorame nâlagkame tikíkame asagame pigigame
mici si
Flertal
.
1 atoravta nâlagkavta tikíkavta asagavta pigigavta
.2 atoravse nâlagkavse tikíkavse asagavse pigigavse
Hai
atormata
a nâlangmata tikingmata asangmata pigingmata
.
3
De fem Konjugationer.
e atoramik nâlagkamik tikíkamik asagamik pigigamik

Subjunktiv
Bikjendelyden
)(t. il
Enkelttal
§ 34.
.
1 atoruma nâlagkuma tikíkuma asaguma pigiguma
.2 atoruvit nâlagkuvit tikíkuvit asaguvit pigiguvit
aatorpat nalagpat tikigpat asagpat pigigpat
.
3 tikíkune
eatorune nâlagkune
Hai a
asagune pigigune
Flertal
.
1 atoruvta nalagkuvta tikíkuvta asaguvta pigiguvta
.2 atoruvse nâlagkuvse tikíkuvse asaguvse pigiguvse
aatorpata nâlagpata tikigpata asagpata pigigpata
.
3
57
atorunik nâlagkunik tikíkunik asagunik pigigunik
Fici a
e
?
he
the
harbilding
analy
with
:1
Objekt
reflexivt
eller
(u
Form
).suffixlose
)Dden
a en 58
I II III IV V
Stammen
Nominalparticipinm
).(til
Person Enfelttal
atortunga
1. nâlagtunga tikitsunga asassunga pigissunga
atortutit
2. nalagtutit tikitsutit asassutit pigissutit
.
3 atortok nâlagtok tikitsok asassok pigissok
123
Flertal
.
1 atortugut nâlagtugut tikitsugut asassugut pigissugut Formlære
.
2 atortuse nâlagtuse tikitsuse asassuse pigissuse
.
3 atortut nâlagtut tikitsut asassut pigissut
12im
(jvf
Participium
5
).§
Det 4
passive
det
og
aktive .
aktivt Udsagnsorden
mangler Suf
nâlagte
med
fun mangler asasse
:
Suffix
med
fun Suffix
med
fun
pigisse
som
fix
:nâlagtâ
den asassia
som
den
elsker pigissia
den
ejer
som
adlyder
ham Ven
h
, ans
ham ,dens
det
Ejer
passivt
atugak nâlagak tikisak asassak pigissak
.
Skyld
Fuldstændigheds
mange
for
her
de
afSuffix
oftest
med ille
bruges
Verberne
,vhele
Anm
idDa
.1op-
.et
forekomme
ikke
aldeles
.eller
Vjældent
navnlig
og
IV
af
førte
fFormer
f
det
til
o
k
K
III
P
i2
:O
Anm g
Endebogstav
Stammens
bliver
erson
ptativ
mperativ
.2.orandret
3
Stammens
vaklende
Eer
ifor
;atokit
),g det
nkelttal
Sprogbrugen
,n II
âlakit
âlagit
otorit
g
(bløde
r
Iatilsvarende
Ende-
Stammens
g
etfter
indskydes
til
e;iI
omsættes
andre
bliver
'
,og
da
beholdes
nogle
a
t ffV
Endebogstav
Personendelsen
smed
g
m ammentrækkes
Endebogstav
e
Stammens
eller
iligeledes
enten
a
;iV aa
sagit
bogstav
: ndskydes
beholdes
pd
Fitg
det
maa igigitse
.:altid
erimod
indskudte
pigît
eller
igigit
);itil
(lertallet
ît
Mbjekt
b
(O
Enkeltkal
Person
1ste
for
Suffix
).:m ig
ed
I II III IV V
Indikat
Hovedk
t(.)il iv
jl
Person Enkelttal
.2 atorparma nâlagparma tikíparma asavarma pigârma
.
3 atorpânga nâlagpânga tikípânga asavânga pigânga
Flertal
.2 atorpavsinga nâlagpavsinga tikípavsinga asavavsinga pigâvsinga
.
3 atorpånga nâlagpanga tikípanga asavanga piganga
ai mi
(til
.)Interrogativ
Hovedkil
Enkelttal
.
2 atorpinga nâlagpinga tikípinga asavinga pigainga
.3 atorpânga nâlagpânga tikípânga asavânga pigânga
ai mi
Flertal
.2 atorpisinga nâlagpisinga tikípisinga asavisinga pigaisinga
.
3 atorpanga nâlagpanga tikípǎnga asavanga piganga
ai mi
Optativ
).(til
Stammen
De fem Konjugationer. § 34.
Enkelttal
atúnga
2. nâlánga tikínga asánga pigínga
.
3 atordlinga nâlagdlinga tikitdlinga asalinga pigilinga
aim
Flertal
.2 atorsinga nâlagsinga tikísinga asasinga pigisinga
.
3 atordlínga nâlagdlínga tikitdlínga asalínga pigilínga
ai ai
Hovedkjl
Infinitiv
).,V
I( il
iI
Stammen
ttil
III
V
atordlunga nâlagdlunga tikitdlunga asavdlunga pigalunga
59
74
O
).:m ig
Enkelttal
Person
1ste
for
(Suffix
)Mbjekt
b ed
I II III IV V
60
Bikjl
tKonjunktiv
.)(il
Person Enkelttal
.
2 atorangma nâlagkangma tikíkangma asagangma pigigangma
ஜல்
Įtormanga
a nâlangmanga tikingmanga asangmanga pigingmanga
.
3 eatoraminga nâlagkaminga tikíkaminga asagaminga pigigaminga
ஸ்
Flertal
.
2 atoravsinga nâlagkavsinga tikíkavsinga asagavsinga pigigavsinga
atormánga nâlangmánga tikingmánga asangmánga pigingmánga
.
3 nâlagkamínga tikíkamínga asagamínga pigigamínga
eatoramínga
Subjunktiv
.)(til
Bikjl
Enkelttal
.
2 atorungma nâlagkungma tikíkungma asagungma pigigungma
Formlare.
aatorpanga nâlagpanga tikigpanga asagpanga pigigpanga

.3 {
eatoruninga nâlagkuninga tikíkuninga asaguninga pigiguninga
Flertal
.
2 atoruvsinga nâlagkuvsinga tikíkuvsinga asaguvsinga pigiguvsinga
atorpánga nâlagpánga tikigpánga asagpánga pigigpánga
.
3 {
atorunínga nâlagkunínga tikíkunínga asagunínga pigiguninga
ai as
Udsagnsordene.
.)(til
Bikjl
Verbalparticipium
Enfelttal
.2 atoringma nâlagkingma tikíkingma asagingma pigigingma
.
3 atorânga nâlagkânga tikíkânga asagânga pigigânga
Flertal
ai ai
.2 atorivsinga nâlagkivsinga tikíkivsinga asagivsinga pigigivsinga
.
3 atorānga nâlagkänga tikíkanga asaganga pigiganga
ai ai
T
rA erminalis
tilføjet
Objektet
med
Betydning
lmindelighed
iibruges
Form
suffixlose
Den
. .eflexiv
1Anm
favnes
selv
;mig
delsker
ijeg
asavunga
usig
han
asavok
,..E
8
§
)f
jvf
M
e(ll erfor
vavnut
ngminut
x
7
odalis
Pb .3
Formalle
for
Tal
samme
ihar
Suffix
med
Person
.Ifor
ikke1ste
Former
manglende
de
heller ersoner
egge
nfinitiv
t
,k
K
Endebogstav
.Stammens
IbEO
Pers
nga
Imperativend
Foran
i)(2. Iortkastes
Anm nkelttal
ptat
.II elsen
Person
)M
c
2den
for
Suffix
(Oig
:d ed
Enkelttal
bjekt
II II III IV V
Indikativ
Berson Enkelttal
atorpavkit
1. nâlagpavkit tikípavkit asavavkit pigâvkit
.
3 atorpâtit nâlagpatit tikípâtit asavâtit pigâtit
Flertal
.1 atorpavtigit nâlagpavtigit tikípavtigit asavavtigit pigâvtigit
.
3 atorpatit nalagpatit tikípatit asavătit pigătit
ici
Interrogativ
Enkelttal
.
3 atorpâtit nâlagpatit tikípâtit asavatit pigâtit
Flertal
.
3 atorpatit nâlagpatit tikípãtit asavătit pigătit
Infinitiv
atordlutit nâlagdlutit tikitdlutit asavdlutit pigalutit
De fem Konjngationer . § 34.
Optativ
Entelttal
.1 atordlavkit nâlagdlavkit tikitdlavkit asalavkit pigilavkit
.
3 atordlisit nâlagdlisit tikitdlisit asalisit pigilisit
Flertal
.1 atordlavtigit nâlagdlavtigit tikitdlavtigit asalavtigit pigilavtigit
.
3 atordlítit
lisit
og lisit
og
nâlagdlítit tikitdlítit
og
lisit lisit
og
asalítit lisit
og
pigilítit
61
Enkelttal
(O
).:d
M bjekt
Perſon
2den
for
Suffir
ciged
I II III IV V
62
Konjunktiv
Berson Enfelttal
.
1 atoravkit nalagkavkit tikíkavkit asagavkit pigigavkit
atormatit nalangmatit tikingmatit asangmatit pigingmatit
.
3 {
atoramisit nâlagkamisit tikíkamisit asagamisit pigigamisit
Flertal
.
1 atoravtigit nâlagkavtigit tikíkavtigit ]
asagav tigit pigigavtigit
atormátit nâlangmátit tikingmátit asangmátit pigingmátit
.
3 {
e atoramítit
misit
og nâlagkamítit
asagamítit
tikíkamítit
misit
og misit
og
pigigamítit
-i cri
.Subjunktiv
Enkelttal
.
1 atoruvkit nâlagkuvkit tikíkuvkit asaguvkit pigiguvkit
Formlære.
a{ atorpatit nâlagpatit tikigpatit asagpatit pigigpatit

.
3 atorunisit tikíkunisit
nâlagkunisit asagunisit pigigunisit
Flertal
.1 atoruvtigit nâlagkuvtigit tikíkuvtigit asaguvtigit pigiguvtigit
atorpátit nâlagpátit tikigpátit asagpátit pigigpátit
.
3 { nisit nisit
og nisit
e atorunítit
nisit
og og
tikíkunítit
nâlagkunítit asagunítit og unítit
pigig
Udsagnsordene.
Verbalparticipium
.
Enkelttal
.1 atorivkit nâlagkivkit tikíkivkit asagivkit pigigivkit
.
3 atorâtit nâlagkatit tikíkâtit asagâtit pigigâtit
Fici
Flertal
.
1 atorivtigit nâlagkivtigit tikíkivtigit asagivtigit pigigivtigit
.
3 atoratit nâlagkatit tikíkãtit asagãtit .
pigigătit
Anm
,j1.fv
Perſon
Suffix
Persons
1ste
ved
ligesom
her
bortfalder
Person
2den
.h
be-
er
ovenfor
vad
mærket
Anm
).(b
.1
Anm
.2salagit
O
(a3
-lagit
Endelſen
ogsaa
skrives
og
høres
Enkelttal
Person
1ste
n
),h.
âlagdlagit
ptativ
vad
.
mindre
rigtigt
ansees
for
dog
maa
d
for
(O
,:h
Met ed
Enkelttal
Perſon
3die
h ende
bjekt
am
).dSuffix
en
I II III IV V
.Indikativ
Person Enkelttal
.1 atorpara nâlagpara tikípara asavara pigâra
.
2 atorpat nalagpat tikípat asavat pigât
.
3 atorpâ nâlagpâ tikípâ asavâ pigâ
icia
Flertal
atorparput nâlagparput tikíparput asavarput pigârput
.2 atorparse nâlagparse tikíparse asavarse pigârse
.
3 atorpât nâlagpât tikípât asavât pigât
-icia
Interrogativ
.
Enkelttal
.2 atorpiuk nâlagpiuk tikípiuk asaviuk pigaiuk
.
3 atorpâ nâlagpâ tikípâ asavâ pigâ
Flertal
.
2 atorpisiuk nâlagpisiuk tikípisiuk asavisiuk pigaisiuk
.3 atorpât nâlagpât tikípât asavât pigât
si ai
Optati
. v
De fem Konjugationer § 34.
Enkelttal
.
1 atordlara nâlagdlara tikitdlara asalara pigilara
.2 atoruk nalaguk tikiguk
t
ell
. ikíssuk
asaguk pigûk
.
3 atordliuk nâlagdliuk tikitdliuk asaliuk pigiliuk
icia
Flertal
.
1 atordlarput nâlagdlarput tikitdlarput asalarput pigilarput
.2 atorsiuk nâlagsiuk tikísiuk asasiuk pigisiuk
.
3 atordlíssuk nâlagdlíssuk tikitdlíssuk asalíssuk pigilíssuk
Haim
63
M
Suffix
3die
for
Person
O
h
).,d:hd ed
bjekt
(Enkelttal
ende
am
en
)et
64
1 11 III IV V
Person .
Jufinitiv
atordlugo nâlagdlugo tikitdlugo asavdlugo pigalugo
Konjunktiv
.
Enkelttal
.
1 atoravko nâlagkavko tikíkavko asagavko pigigavko
.
2 atoragko nâlagkagko tikíkagko asagagko pigigagko
{ atormago nâlangmago tikingmago asangmago
.
3 pigingmago
e atoramiuk nâlagkamiuk tikíkamiuk asagamiuk pigigamiuk
Flertal
.1 atoravtigo nâlagkavtigo tikíkavtigo asagavtigo pigigavtigo
Formlære.
.
2 atoravsiuk nâlagkavsiuk tikíkavsiuk asagavsiuk pigigavsiuk
a{ atormássuk nâlangmássuk tikingmássuk asangmássuk pigingmássuk
.
3
atoramíko nâlagkamíko tikíkamíko asagamíko pigigamíko
Subjunktiv
.
Enkelttal
.1 atoruvko nâlagkuvko tikíkuvko asaguvko pigiguvko
Udsagnsordene.
.
2 atorugko nâlagkugko tikíkugko asagugko pigigugko
Hai
a atorpago nâlagpago tikigpago asagpago
.
3 pigigpago
e atoruniuk nâlagkuniuk tiíkuniuk asaguniuk pigiguniuk
Flertal
.1 atoruvtigo nâlagkuvtigo tikíkuvtigo asaguvtigo pigiguvtigo
.
2 atoruvsiuk nâlagkuvsiuk tikíkuvsiuk asaguvsiuk pigiguvsiuk
a{ atorpássuk nâlagpássuk tikigpássuk asagpássuk pigigpássuk
.
3
atoruníko nâlagkuníko tikíkuníko
rici a
e asaguníko pigiguníko
Verbalparticipium
Berson Enkelttal
.1 atoriga nâlagkiga tikíkiga asagiga pigigiga
.
2 atorit nâlagkit tikíkit asagit pigigit
atorâ nâlagkâ tikíkâ asagâ pigiga
.3 pigigingne
atoringne nâlagkingne tikíkingne asagingne
Flertal
,1 atorigput nâlagkigput tikíkigput asagigput pigigigput
.2 atorigse nâlagkigse tikíkigse asagigse pigigigse
நூல்
atorât nâlagkat tikíkât asagât pigigât
.
3 {
atorigtik nâlagkigtik tikíkigtik asagigtik pigigigtik
κ
r
tS
Endekonsonant
Optativ
)bPerson
Anm (2
uk
.Filtammens
Enkelttal
iI liver
Imperativendelſen
den
oran
oil
tV
k
n
,iI
'set
iI
tikíssuk
eller
tikiguk
(a
indskydes
]u
),[g g
ller
il
sIII
sa
toruk
âlaguk
k
V
migûk
e
Endebogstav
Stammens
ſammentrækkes
(p
ûk
til
uk
).Personendelſen
ed
)Mbjekt
(O
Flertal
Person
1ste
for
Suffix
.:o
)e sed
De fem Konjugationer.
Indikativ
Person Enkelttal
atorpa
2. vtigut nâlagpavtigut tikípavtigut asavavtigut pigâvtigut
pigâtigut
§ 34.
atorpâtigut
3. nâlagpâtigut tikípâtigut asavâtigut
Flertal
.2 atorpavsigut nâlagpavsigut tikípavsigut asavavsigut pigâvsigut
లా .
3 atorpâtigut nâlagpâtigut tikípâtigut asavâtigut pigâtigut
ai aj
Interrogativ
Enkelttal
Flertal
og
.
2 atorpisigut nâlagpisigut tikípisigut asavisigut pigaisigut
.3 atorpâtigut nâlagpâtigut tikípâtigut asavâtigut pigâtigut
ai ai
65
o
Flertal
).:(O
Person
Suffix
1ßte
for
sed
eMbjekt
66
.
Optativ
Berson Flertal
og
Enkelttal
.2 atortigut nâlagtigut tikítigut asatigut pigitigut
.
3 atordlisigut nâlagdlisigut tikitdlisigut asalisigut pigilisigut
ல்ஸ்
Infinitiv
.
atordluta nâlagdluta tikitdluta asavdluta pigaluta
Konjunktiv
.
Enkelttal
.
2 atoravtigut nâlagkavtigut tikíkavtigut asagavtigut pigigavtigut
atormatigut nalangmatigut tikingmatigut asangmatigut pigingmatigut
.
3 { nâlagkamisigut tikíkamisigut asagamisigut pigigamisigut
atoramisigut
Formlære.
e
Flertal
.
2 atoravsigut nâlagkavsigut tikíkavsigut asagavsigut pigigavsigut
atormatigut nâlangmatigut tikingmatigut asangmatigut .
piging matigut
.
3 { t
atoramisigut nâlagkamisigut tikíkamisigut asagamisigut pigigamisigu
e
.Subjunktiv
Udsangsordeur.
Enkelttal
.
2 atoruvtigut nâlagkuvtigut tikíkuvtigut asaguvtigut pigiguvtigut
atorpatigut nâlagpatigut tikigpatigut asagpatigut pigigpatigut
.
3 {
atorunisigut nâlagkunisigut tikíkunisigut asagunisigut pigigunisigut
e
20
Flertal
.
2 atoruvsigut nâlagkuvsigut tikíkuvsigut asaguvsigut pigiguvsigut
atorpatigut nâlagpatigut tikigpatigut asagpatigut pigigpatigut
.
3 a{
atorunisigut nâlagkunisigut tikíkunisigut asagunisigut pigigunisigut
13 O
.
Verbalparticipium
Enfelttal
.2 atorivtigut nâlagkivtigut tikíkivtigut asagivtigut pigigivtigut
.
3 atorâtigut nâlagkâtigut tikíkâtigut asagâtigut pigigâtigut
aim
Flertal
.
2 atorivsigut nâlagkivsigut tikíkivsigut asagivsigut pigigivsigut
.3 atorâtigut nâlagkâtigut tikíkâtigut asagâtigut pigigâtigut
ai ai
.1
Anm 1ste
At
bortfalder
overalt
i,h
Grund
sin
jPerson
(1.
A
).bar
vad
bemærket
er
ovenfor
vf
nm
S
der
Da
er
ombytte
io
f
Omellem
atil
mAnm
,t
is proget
Tilbøjelighed
orekommer
ed
.2tg.
ptativ
begge
Person
2den
Tal
pigitigut
meget
hyppigt
pigisigut
.for
Mder
(O
Flertal
Person
2den
for
Suffix
.:e
)fbjekt
ed
I II III IV V
Indikativ
.
Berson Flertal
Enkelttal
og
.1 atorpavse nâlagpavse tikípavse asavavse pigâvse
.
3 atorpâse nâlagpâse tikípâse asavâse pigâse
.Interrogativ
Enkelttal
Flertal
og
De fem Konjugationer . § 34.
.
3 atorpâse nâlagpâse tikípâse asavâse pigâse
.
Optativ
Entelttal
Flertal
og
5*
.1 atordlavse nâlagdlavse tikitdlavse asalavse pigilavse
.
3 atordlise nâlagdlise tikitdlise asalise pigilise
Infinitiv
.
atordluse nâlagdluse tikitdluse asavdluse pigaluse
67
for
2den f
Person
Flertal
e ed
Suffix
bjekt
)Mder
).:(O
I II III IV
68
V
Konjunktiv
.
Berson Enkel
og
Flert ttal
al
.
1 atoravse nâlagkavse tikíkavse pigigavse
asagavse
a} atormase nâlangmase tikingmase
.
3 asangmase pigingmase
atoramise nâlagkamise tikíkamise asagamise pigigamise
Subjun
. ktiv
Enkel
og
Flertttal
al
.
1 atoruvse nâlagkuvse tikíkuvse pigiguvse
asaguvse
} atorpase nâlagpase tikigpase asagpase
.
3 pigigpase
e atorunise nâlagkunise tikíkunise asagunise pigigunise
Verbalpartici
. pium
Enkelttal
og
Flertal
Formlære.
.
1 atorivse nâlagkivse tikíkivse asagivse pigigivse
.3 atorâse nâlagkâse tikíkâse asagâse pigigâse
Anm
Perſon
2den
af
Mangelen
jvf
c
o
)A
b
.1 m
Ovenfor
gnm
Suffix
)M
g
3die
for ed
Flertal
O(Person
.:dbjekt
em
Udfangsordene.
Indikativ
.
Person Enkelttal
.
1 atorpáka nâlagpáka tikípáka asaváka pigāka
.2 atorpatit nâlagpatit tikípatit asavatit pigâtit
.
3 atorpai nalagpai tikípai asavai pigai
Haim
Flertal
.
1 âtorpavut nâlagpavut tikípavut asavavut pigâvut
.
2 atorpase nâlagpase tikípase asavase pigase
.
3 atorpait nalagpait tikípait asavait pigait
Haim
Interrogativ
.
Enfelttal
.2 atorpigit nâlagpigit tikípigit asavigit pigaigit
.
3 atorpai nâlagpai tikípai asaval pigai
ai mi
Flertal
.2 atorpisigik nâlagpisigik tikípisigik asavisigik pigaisigik
.
3 atorpait nalagpait tikípait asavait pigait
aim
Optativ
.
Enkelttal
.
1 atordláka nâlagdláka tlkitdláka asaláka pigiláka
.2 atúkit nâlákit tikíkit asákit pigikit
.
3 atordligit nâlagdligit tikitdligit asaligit pigiligit
12i3
Flertal
.
1 atordlavut nâlagdlavut tikitdlavut asalavut pigilavut
.2 atorsigik nâlagsigik tikisigik asasigik pigisigik
.
3 atordlisigik nâlagdlisigik tikitdlisigik asalisigik pigilisigik
Hair
.
Infinitiv
atordlugit nâlagdlugit tikitdlugit asavdlugit pigalugit
Konjunktiv
.
Enkelttal
.1 atoravkit nâlagkavkit tikíkavkit asagavkit pigigavkit
.2 atoragkit nâlagkagkit tikíkagkit asagagkit pigigagkit
Hai
a
{ atormagit nâlangmagit tikingmagit asangmagit pigingmagit
.3
e atoramigit nâlagkamigit tikíkamigit asagamigit pigigamigit
Flertal
.
1 atoravtigik nâlagkavtigik tikíkavtigik asagavtigik pigigavtigik
.
2 atoravsigik nâlagkavsigik tikíkavsigik asagavsigik pigigavsigik
{a atormatigik nâlangmatigik tikingmatigik asangmatigik pigingmatigik
.
3
atoramíkik
Fiai a
nâlagkamíkik tikíkamíkik asagamíkik pigigamikik
69
69
g
Person
3die
for
)Mbjekted
)Suffix
(O
Flertal
.:d em
70
I II III IV V
Subjunktiv
.
Berson Enkelttal
.1 atoruvkit nâlagkuvkit tikíkuvkit asaguvkit pigiguvkit
.
2 atorugkit nâlagkugkit tikíkugkit asagugkit pigigugkit
fatorpagit
a nâlagpagit tikigpagit asagpagit pigigpagit
.
3 tikíkunigit
eatorunigit nâlagkunigit asagunigit pigigunigit
Flertal
.1 atoruvtigik nâlagkuvtigik tikíkuvtigik asaguvtigik pigiguvtigik
.
2 atoruvsigik nâlagkuvsigik tikíkuvsigik asaguvsigik pigiguvsigik
நீல்
atorpa
a tigik nâlagpatigik tikigpatigik asagpatigik pigigpatigik
.
3 tikíkuníkik pigiguníkik
atoruníkik nâlagkuníkik asaguníkik
Formlære.
Verbalparticipium
.
Enkelttal
.1 atoríka nâlagkíka tikíkíka asagíka pigigíka
.
2 atoritit nalagkitit tikíkitit asagitit pigigitit
tikíkai
Hai
atorai nâlagkai asagai pigigai
.
3 nâlagkine tikíkine
e atorine asagine pigigine
Udsangsordene.
Flertal
.
1 atorivut nâlagkivut tikíkivut asagivut pigigivut
.
2 atorise nâlagkise tikíkise asagise pigigise
tikíkait
Hai
{ f
aatorait nâlagkait asagait pigigait
.
3 tikíkitik asagitik
eatoritik nâlagkitik pigigitik
Ende-
Stammens
bO II
Enkelttal
,Ii2den
Person
)kit ptativ
Imperativendelsen
Foran
Anm (.1.Iortfalder
.
t
K
,k
konsonant
K
2den
I onjunktiv
iPerson
Flertal
,og
3die
O ptativ
Endelsen
-gik
Anm
.2.nterrogativ
Der
uN
ofteette
-git
somordgrønland
.,især
imaaste
Berson
høres
Flertal
2dtalt
3die
ogden
Subjunktiv
vg 1ste
.
efterlignes
ikke
bør
og
Tale
ukorrekt
Objektet
-
)e
h
(O
H
=
)M
.Subjekt
Enkelttal
Perſon
3die
for
Suffix
ovedsætningens
bjektsform
ed
I II III IV V
Konjunktiv
.
Person Enkelttal
.1 atoravne nâlagkavne tikíkavne asagavne pigigavne
.
2 atorangne nâlagkangne tikíkangne asagangne pigigangne
.
3 atormane nâlangmane tikingmane asangmane pigingmane
Flertal
.1 atoravtíne nâlagkavtíne tikíkavtíne asagavtíne pigigavtíne
.
2 atoravsíne nâlagkavsíne tikíkavsíne asagavsíne pigigavsíne
.
3 atormáne nâlangmáne tikingmáne asangmáne pigingmáne
Haia
Subjunktiv
.
Enkelttal
.1 atoruvne nâlagkuvne tikíkuvne asaguvne pigiguvne
.
2 atorungne nâlagkungne tikíkungne asagungne pigigungne
.
3 atorpane nâlagpane tikigpane asagpane pigigpane
Haim
Flertal
.
1 atoruvtíne nâlagkuvtíne tikíkuvtíne asaguvtíne pigiguvtíne
.2 atoruvsíne nâlagkuvsíne tikíkuvsíne asaguvsíne pigiguvsíne
.
3 atorpáne nâlagpáne tikigpáne asagpáne pigigpáne
Haim
Verbalpartici
. pium
Enkelttal
.
1 atorivne nâlagkivne tikíkivne asagivne pigigivne
.
2 atoringne nâlagkingne tikíkingne asagingne pigigingne
.
3 atorâne nâlagkâne tikíkâne asagâne pigigane
-icia
Flertal
.
1 atorivtíne nâlagkivtíne tikíkivtíne asagivtíne pigigivtíne
.2 atorivsíne nâlagkivsíne tikíkivsíne asagivsíne pigigivsíne
.
3 atorāne nâlagkāne tikíkǎne asagane pigigane
Haim
71
H
M ).=)e
Subjekt
Buffix
for
Person
Flertal
O.3die bjektsforme
-bjektet
(h ovedsætninge
ed nns
I II III IV V
Konjunktiv
.
Berson
Enfelttal
72
1.
atoravtik nâlagkavtik tikíkavtik asagavtik pigigavtik
.2 atoragtik nâlagkagtik tikíkagtik asagagtik pigigagtik
.
3 atormatik nâlangmatik tikingmatik asangmatik pigingmatik
Flertal
.
1 atoravtik nâlagkavtik tikíkavtik
· asagavtik pigigavtik
.2 atoravtik nâlagkavtik tikíkavtik asagavtik pigigavtik
3.
atorma tik nâlangmatik tikingmatik asangmatik pigingmatik
Haim
.
Subjunktiv
Enfelttal
.
1 atoruvtik nâlagkuvtik tikíkuvtik asaguvtik pigiguvtik
.
2 atorugtik nâlagkugtik tikíkugtik asagugtik pigigugtik
.
3 atorpatik nâlagpatik tikigpatik asagpatik
Formlære.
pigigpatik
-Qia
Flertal
.
1 atoruvtik nâlagkuvtik tikíkuvtik asaguvtik pigiguvtik
.2 atoruvtik nâlagkuvtik tikíkuvtik asaguvtik pigiguvtik
.
3 atorpatik nâlagpatik tikigpatik asagpatik pigigpatit
Haim
Verbalpartici
. pium
Enkelttal
Udsangsordene .
.1 atorivtik nâlagkivtik tikíkivtik asagivtik pigigivtik

.
2 atorigtik nâlagkigtik tikíkigtik asagigtik pigigigtik
.
3 atorâtik nâlagkâtik tikíkâtik asagâtik pigigâtik
Haim
Flertal
.1 atorivtik nâlagkivtik tikíkivtik asagivtik pigigivtik
.
2 atorivtik nâlagkivtik tikíkivtik asagivtik pigigivtik
.
3 atorâtik nâlagkâtik tikíkâtik asagâtik pigigâtik
Haim
Anm
.D
under
)ode
h
Former et
ligger
iS
,aNatur
tpførte
ſjældnere
kun
forekomme
,o
der
at
hører
en gagens
større
Sprogfærdigh
for
til
kunne
anvende
.at
dem ed
Totalsformer. § 35. 73.
Exempler af de opførte Paradigmer med vedføjet Oversættelſe :

a) tikíput de ere fomne , tikípa er han kommen ? tikíkavit da du
fom, tikíkuvit naar du kommer ;
b) asavarma du elsker mig , nâlagpavsinga 3 adlyde mig, tikíkamí-
nga da de kom til mig , nâlagkuvsinga dersom I lyde mig , asa-
gânga at han elsfer mig, nâlánga adlyd mig ;
c) asavavkit jeg elsker dig, asavatit de elife dig ;
d) atorpiuk bruger du det ? pigaiuk ejer du det (er det dit) ; atordlara
lad mig laane eller bruge den, nâlaguk adlyd ham, asasiuk elsker
ham, pigigavko da jeg ejer det (da det er mit) ;
e) nâlagpâtigut han eller de adlyder os, tikíkivtigut at du kom til os;
f) asavâse han eller de elsker eder, tikíkunise naar han eller de kom-
mer til eder;
g) tikípáka jeg kom til dem, atordláka lað mig laane dem, asaguv-
-sigik dersom I elske dem, pigigavtigik da vi besidde dem (da
det er vore).
$ 35.
Totalsformer.
Som de vigtigste og hyppigst forekommende Totalsformer

Naim
fremhæves :
Med 3. Perſons Suffix
Ulden Suffix
Enfelttal Flertal
Hain
1. Pers. vi begge -uguk -arpuk -avuk

Na
Na
Indikativ I begge -utik -artik -atik

3. de begge -uk -âk -akik
1. Pers. vi begge -lanuk -larpuk -lavuk

Optativ 2. I begge -ítik -úko -sikik
2. de begge -lik -líko -lisikik
1. Pers. vi begge -lunuk

Infinitiv 2. I begge -lutik
3. - de begge -lutik
1. Perf. vi begge -avnuk -avtiko -avtikik

Konjunktiv 2. I begge -avtik -avtiko -avtikik
3. - de begge -manik -máko -matikik
1. Bers. vi begge -uvnuk -uvtiko -uvtikik

Subjunktiv { 2. I begge -uvtik -uvtiko -uvtikik
3. GD de begge -panik -páko -patikik
1. Pers. vi begge -igpuk -ivuk

Verbalpar- 2. -itik
3 begge -igtik
ticipium 2. de begge -âk -ikik
74 Formlære. Udsangsordene .
Disse Endelser føjes til Verbet ganske som de i foregaaende §

bøjede Enkelttals- og Flertalsformer, altsaa :
Indikativ : tikípuguk, tikíputik, tikípuk vi, 3, de begge kom, ator-
-parpuk vi begge bruge den, atorpâk de to bruge den, pigâvuk vi
to eje dem, pigâtik I to eje dem ;
Optativ : nâlagdlanuk lader os begge adlyde , nâlagítik adlyder I
begge, asalavuk lader os begge elſke dem ;
Infinitiv : tikitdlunuk vi to fommende , tikitdlutik I eller de begge
kommende ;
Konjunktiv : tikíkavnuk da vi to fom, tikingmanik da de begge kom;
Subjunktiv : nâlagkuvtik derſom I to ere lydige ;
Verbalparticipium : atorigpuk, atorâk at vi to, de to laane den.
Nominalparticipiet er som Indikativ med indskudt Participiums-
mærke, f. Ex. tikitsuguk vi to, som kom, nâlagtutik 3 to, som adlyde.
§ 36.
Afvigende Former.
Foruden de i de foregaaende § § opførte regelrette Former , haves
nogle , tildeels meget hyppig anvendte , afvigende Bøjningsformer ; ſaa-
ledes ere at mærke.
1. i Optativ :
a) i 1ste Person alle 3 Tal Endelserne naunga jeg, nauguk vi to,
naugut vi, og med Suffix : nâvkit jeg - dig, nâvtigit vi – dig, nâra
jeg - ham eller den, nârput vi -– ham eller den, nāka jeg - dem, nâvut
vi - dem. Disse Endelſer føjes til Verbets Stamme og have Betyd-
ningen : gid dog - ! maatte dog - ! f. Ex . siningnaunga kunde jeg dog
ſove ! nâlangnâvtigit maatte vi dog adlyde dig ! atornâra gid jeg
maatte laane den ! piginâvut gid vi dog maatte eje dem !
b) 3 1ste Person Flertal bruges for lata not saa ofte en kortere
Form : ta eller efter i sa, og med Suffix for 3die Person tigo vi- ham
eller den, og tigik vi - dem, f. Ex. nâlagta = nâlagdlata lad os ad-
Inde, nâlagtigo nâlagdlarput lad os lyde ham, nâlagtigik = nâlag-
dlavut lad os lyde dem, pulârta ---- pulârdlata lad os aflægge Besøg,
anisa = anilata lad os gaae ud . Paa samme Maade bruges for To-
talsformen lanuk den forkortede Form luk og med Suffix for 3die
Person luko eller blot ko vi to - ham eller den, lukik eller kik vi
to - dem ; f. Ex. pínguardluk pínguardlanuk lad os to lege, ki-
magdlúko eller Kimáko Kimagdlarpuk lad os to forlade den.
c) I 2den Person Enkelttal bruges for it Endelsen na f. Ex.
iserna iserit kom ind. Denne Endelse kan ikke tage Suffix til sig og
forekommer kun hos Verberne af 1ste Konjugation (Verberne paa -rрok).
Rægtelsen ved Verber. § 37. 75
2. 3 Infinitiv med 3die Persons Suffix forlænges ſtundom, naar

Subjektet er 1ste eller 2den Person Flertal (vi eller 3) , Endelserne til
lutigo , lusiuk = lugo (vi - ham eller den, - ham eller den) og
den, I
lutigik , lusigik = lugit (vi-
(vi - dem, I - dem) . Disse forlængede
Former forekomme dog kun ſjældent , oftest efter Tilhængsordet -rkuvâ
byder ham at , f. Ex.· nâlarkuvdlusiuk bydende at eller for at I
skulle adlyde ham, samt 2den Person som negativ Imperativ f. Ex.
Kimangnasiuk forlader ham ikke ! (jvf. Affixet -kinavoк § 70 Nr. 86).
3) 3 Konjunktiv indskydes âng mellem Verbets Bikjendelyd
og Endelsen med Betydningen : saa ofte som ; f. Ex. tikíkângama
ſaa ofte som jeg er kommen, atorângagko saa ofte som du bruger den,
iserângamik faa ofte de gaae ind ; hvor Konjunktivendelsen begynder
med m (mat, mata, mago, mássuk , o . s. v.) bortfalder dette, f. Ex.
tikíkângat (for tikíkângmat) ſaa ofte han er kommen , atorângássuk
saa ofte de benytte den (jvf. Affixet : -araok § 70, Nr. 89).
4) Endelſen áine føjes til Verbets Bikjendelyd med Betydningen :
naar man - ham eller den ; f. Ex . agtoráine naar man berører den,
kimagkáine naar man forlader den. Sandsynligvis er det en Biform
af Verbalparticipiet.
§ 37.
Nægtelsen ved Verbet.
Nægtelsen, som vi paa Dansk udtrykke ved Konjunktionen ikke , be=

tegnes paa Grønlandsk ved Tilhængsordet ' ngilak , der føjes til Ende-
vokalen af vedkommende Verbums Stamme, f. Ex. tikípoк han er
kommen , tikíngilak han er ikke kommen , atorpox bruges , atúngilak
bruges iffe, sagdluvok lyver, sagdlúngilak (hver iffe, pigâ han ejer det,
det er hans, pigíngilâ det er ikke hans. Dette nægtende Affix kan
føjes til ethvert Verbum og bøjes gjennem de forskjellige Modus saavel
uden som med Suffix.
Bøjningen af det er noget afvigende, som det vil fremgaae af neden-
staaende Paradigma. Stammen er -ngit *), med Hovedkjendelyden
'ngil og med Bikjendelyden -ngkík , i Konjunktiv dog -ngín
med Undtagelse af 3. Persons a- Form, hvor 'ngik er beholdt. Optativ
forekommer saa godt som ikke , hvorom nærmere nedenfor i Anm. In-
finitiv af det nægtende Affix mangler ; for at danne en nægtende Infi-
nitiv af et Verbum føjes til dettes Stamme na og dertil de Endelſer,
som i en bekræftende Infinitiv komme til lu, f. Ex.: iserdlune med Næg-
telſe isernane, sagdluvdlune med Nægtelse sagdlunane, atordlugit med
1) Det staaer saaledes Verberne af III Konjugation nærmest og gaaer

sammen med disse ved Tilføjelſen af Affixer, hvor intet andet er bemærket.
76 Formlare. Udsagnsordene.
Nægtelse atornagit , nâlagdlutit med Nægtelse nâlangnatit. 32den

Person Enkelttal uden Suffix dannes en nægtende Infinitiv ved at føje
nak til det positive Verbums Stamme f. Ex.: sagdlunak du itte
Iyvende eller uden at lyve , ogsaa med imperativist Betydning : lyd ikke,
Kianak uden at græde, eller ogsaa : græd ikke. I Sydgrønland bruges
Formen med 2den Persons Suffix -natit ogsaa for den suffixløse 2den
Person ; dette synes dog en mindre rigtig Sprogbrug . Participiums-
mærket er ts (-ngitsok) , det passive Participium ngisak. Jøvrigt
henvises til Paradigmet , hvortil er valgt Negationen af nâlagpoк.
a) Den ſuffixloſe Form.

Person Indikativ. Interrogativ. Infinitiv.
1. nâlángilanga nâlangnanga
2. nâlángilatit nâlángilatit ( el . nâ- nâlangnak (el . nâ-
lángípit) langnatit)
3. nâlángilak nâlángila nâlangnane
1. nâlángilagut nâlangnata
2. nâlángilase nâlángilase nâlangnase
3. nâlángitdlat nâlángitdlat nâlangnatik
Konjunktiv. Subjunktiv. Nominalparticipium.

1. nâlánginama nâlángíkuma nâlángitsunga
2. nâlánginavit nâlángíkuvit nâlángitsutit
3. asnâlángingmat a (nâlángigpat
nâlángitsok
el nâlángíname e nâlángíkune
1. nâlángínavta nâlángíkuvta nâlángitsugut

2. nâlángínavse nâlángíkuvse nâlángitsuse
3. a nâlángingmata a S nâlángigpata
nâlángitsut
elnâlángínamik e nâlángíkunik
Det aktive Participinm Det passive Participium :

mangler. nâlángisak.
b) Med Suffix for 1ste Perſon Enkelttal.

Indikativ. Interrogativ . Infinitiv.
2. nâlángilarma nâlángilinga
3. nâlángilânga nâlángilânga
nâlangnanga
2. nâlángilavsinga nâlángilisinga
3. nâlángilanga nâlángilanga
4
97
Nægtelsen ved Verbet. § 37. 77
Person. Konjunktiv. Subjunktiv. Verbalparticipium.

2. nâlángínangma nâlángíkungma nâlángíkingma
3. afnâlángingmanga a (nâlángigpanga
nâlángíkanga
elnâlángínaminga e Inâlángíkuninga
2. nâlángínavsinga nâlángíkuvsinga nâlángíkivsinga
3. a nâlángingmánga a (nâlángigpánga
nâlángíkanga
el nâlángínamínga e nâlángíkunínga
c) Med Suffix for 2den Perſon Enkelttal.

Judikativ Interrogativ. Infinitiv.
1. nâlángilavkit
3. nâlángilâtit nâlángilâtit
nâlangnatit
1. nâlángilavtigit
3. nâlángilātit nâlángilatit
Konjunktiv. Subjunktiv. Verbalparticipium .

1. nâlángónavkit nâlángíkuvkit nâlángíkivkit
3. a (nâlángingmatit a (nâlángigpatit
nâlángíkatit
el nâlángínamisit e (nâlángíkunisit
1. nâlángínavtigit nâlángíkuvtigit nâlángíkivtigit

3. a nâlángingmátit a nâlángigpátit
nâlángíkãtit
el nâlángínamítit e Inâlángíkunítit
og misit og nisit
d) Med Suffix for 3die Perſon Enkelttal.

Indikativ . Interrogativ. Infinitiv.
1. nâlángilara
2. nâlángilat nâlángiliuk
3. nâlángilâ nâlángilâ
nâlangnago
1. nâlángilarput
2. nâlángilarse nâlángilisiuk
3. nâlángilât nôlángilật
Konjunktiv. Subjunktiv. Verbalparticipium.

1. nâlánginavko nâlángíkuvko nâlángíkiga
2. nâlángínagko nâlángíkugko nâlángíkit
a nâlángíkâ
3. a nâlángingmago a nâlángigpago
el nâlángínamiuk el nâlángíkuniuk el nâlángíkingne
1. nâlángínavtigo nâlángíkuvtigo nâlángíkigput

2. nâlánginavsiuk nâlángíkuvsiuk nâlángíkigse
3. aj nâlángingmássuk a nâlángigpássuk a nâlángíkết
el nâlángínamíko el nâlángíkuníko elnâlángíkigkit
78 Formlære. Udsagnsordene .
e) Med Suffix for lßte Perſon Flertal.

Person Indikativ. Interrogativ. Infinitiv.
2. nâlángilavtigut nâlángilisigut
3. nâlángilâtignt nâlángilâtigut
nâlangnata
2. nâlángilavsigut nâlángilisigut
3. nâlángilâtigut nâlángilâtigut
Konjunktiv. Subjunktiv. Verbalparticipinm.

2. nâlángínavtigut nâlángíkuvtigut nâlángíkivtigut
3. anâlángingmatigut a ( nâlángigpatigut nâlángíkâtigut
el nâlángínamisigut enâlángíkunisigut
2. nâlángínavsigut nâlángíkuvsigut nâlángíkivsigut

3. asnâlángingmatigut anâlángigpatigut nâlángíkâtigut
el nâlángínamisigut enâlángíkunisigut
f) Med Suffix for 2den Person Flertal.

Indikativ. Interrogativ. Infinitiv.
1. nâlángilavse
3. nâlángilâse nâlángilâse
nâlangnase
1. nâlángilavse
3. nâlángilâse nâlángilâse
Konjunktiv. Subjunktiv. Verbalparticipium .

1. nâlángínavse nâlángíkuvse nâlángíkivse
2. a nâlángingmase a nâlángigpase
nâlángíkâse
elnâlángínamise elnâlángíkunise
1. nâlángínavse nâlángíkuvse nâlángíkivse

3. a nâlángingmase a nâlángigpase
nâlángíkâse
elnâlángínamise el nâlángíkunise
g) Med Suffix for 3die Person Flertal.

Indikativ . Interrogativ. Infinitiv.
1. nâlángiláka
2. nâlángilatit nâlángiligit
3. nâlángilai nâlángilai
nâlangnagit
1. nâlángilavut
2. nâlángilase nâlángilisigik
3. nâlángilait nâlángilait
Nægtelsen ved Verbet. § 37. 79
Person Konjunktiv. Subjunktiv. Verbalparticipium.

1. nâlánginavkit nâlángíkuvkit nâlángíkíka
2. nâlángínagkit nâlángíkugkit nâlángíkitit
ཉ་ a nâlángingmagit a nâlángigpagit af nâlángíkai
el nâlángínamigit el nâlángíkunigit el nâlángíkine
1. nâlángínavtigik nâlángíkuvtigik nâlángíkivut

2. nâlángínavsigik nâlángíkuvsigik nâlángíkise
3. af nâlángingmatigik af nâlángigpatigik af nâlángíkait
el nâlángínamíkik elinâlángíkuníkik el nâlángíkitik
h) e- Objektsform med Suffix for 3die Perſon Enkelttal.

Berson Konjunktiv. Subjunktiv. Verbalparticipium.
1. nâlángínavne nâlángikuvne nâlángíkivne
2. nâlángínangne nâlángíkungne nâlángíkingne
3. nâlángingmane nâlángigpane nâlángíkâne
1. nâlángínavtíne nâlángíkuvtíne nâlángíkivtíne

2. nâlángínavsíne nâlángíkuvsíne nâlángíkivsíne
3. nâlángingmáne nâlángigpáne nâlángíkāne
Med Suffix for 3die Perſon Flertal.

1. nâlángínavtik nâlángíkuvtik nâlángíkivtik
2. nâlángínagtik nâlángíkugtik nâlángíkigtik
3. nâlángingmatik nâlángigpatik nâlángíkâtik

3. nâlángingmatik nâlángigpatik nâlángíkâtik
Anm. 1. 3 Optativ 3die Person Enkelttal og Flertal forekommer

en Form : ngíkile, ngíkilit, ogsaa med Suffix -ngíkiliuk, “ ngikiligit
f. Ex.: atúngíkile gid den ikke var i Brug ! agssortúngíkiliuk maatte
han ikke sige ham imod. Denne Optativ fremkommer ved at ngilak
forenes med Affixet g]ujo « ( § 71 , Nr. 136). For 2den Person af
Optativ bruges Infinitiv (jvf. § 93).
Anm. 2. Hos Verberne paa -гpok bruges meget almindelig en
negativ Infinitivform , hvor n i Infinitivendelsen na er udeladt ; den
forekommer udelukkende , naar Verbet staaer suffixløst og kun i 3die
Person Enkelttal samt alle 3 Personer i Flertal f. Ex.: (af iseгpok
gaaer ind ) iserane, iserata , iserase, iseratik for isernane, isernata,
isernase, isernatik .
Anm. 3. Totalsformerne finde selvfølgelig her den samme An-
vendelse, dog ikke i Optativ og Infinitiv , f. Ex. Indikativ : nâlángi-
laguk, nâlángilatik, nâlángitdlak, nâlángilarpuk ; Konjunktiv : nâlá-
ngínavnuk, nâlángingmanik.
80 Formlære. Udfangsordene .
Tillæg til §§ 34-37.

Schematiſk Overſigt,
som viser under Eet , hvilken Endelse enhver af de 5 Konjugationer og
Kemp nægtelsesaffixet ngilak stal have i de forskjellige Modus forinden
Tilføjelsen af Perſonendelſen ſaavel uden som med Suffix.
Judikativ.
Endel- 1ste Persons 2den Ber- 3die Pers

uden Suffix sons Suffix sons Suffix
fen, ཝཱ་
Person
hoortil Su ham,
Flertalal
ffix mig 08 Eder hende, dem

Dig
Enkeltt
føjes
den, det
123
jeg atorp unga avkit avse ara áka

2 Du nâlagp utit arma avtigut at atit
han tikíp OK ânga âtigut âtit âse â ai
123
asav ugut avtigit avse arput avut

3 piga use avsinga avsigut arse ase
de ngil aj ut anga âtigut atit âse ât ait
Mærk. ¹ ) v gaaer i 3die Perſon Flertal uden Suffix over til ≤p ;

f. Ex.: asáput.
2) hvor a støder sammen med Suffixer , der begynde med a , bliver
det â (dog undtages ai og ait, hvor Endelsen a bortfalder) ; altſaa :
pigârma , pigât , pigârput , pigâse osv. , men pigai , pigait ; hvor
det kommer til á , bliver det a f. Ex.: pigāka ; hvor det kommer
til ã , bortfalder det : pigãnga.
3) Angaaende Tilføjelsen af Affixet 'ngilak til et Verbum se Ord-
bogen ; det beholder a allevegne i Endelserne uden Suffix isteden-
for u og o altsaa : nâlángilanga, atúngilatit, tikíngilak, asángi-
lagut, og hedder i 3die Person Flertal ; ngitdlat . Den føjes til
atu, nâla, tiki , asa, pigi.
Interrogativ.
Eudel- 1ste Ber- 2den Ber- 3die Ber-

uden sons Suffix sons Suffix
fen, sons Suffix
Person
hvortil ham,
Flertalal
Suffix mig ns Dig Eder hende, dem

Enkeltt
føjes
den, det
123
jeg atorp unga Ligesom Indikativ

du nâlagp it inga isigut iuk igit
han tikíp a Ligesom Indikativ
123
Di asav 1 ) ugut Ligesom Indikativ

3 piga ) ise isinga isigut isiuk isigik
de 2ngil³) at Ligesom Indikativ
Mærk. Angaaende ¹ ) og 2) se Bemærkuing under Indikativ ; altſaa :

asápat, pigâ, pigât ; men pigait, pigainga, pigaisigik. ³) Nægtel-
Tillæg til §§ 34-37. 81
sesaffixet føjes til paa samme Maade som i Indikativ , og uden

Suffix er den som i Indikativ ; dog bruges ogsaa ngipit ved
Siden af 'ngilatit.
Optativ.
(Da 2den Person er mere uregelmæssig, sættes denne for sig selv
uden og med Suffix.)
Endel- 1ste Bersons 2den Ber- 3die Ber-

uden Suffix
fen, sons Suffix sons Suffix
Person hvortil ham,
Suffix mig D8 Dig Eder hende, dem
føjes
Flertal
Enfeltt
den, det
13
1 jeg atord langa lavkit lavse lara láka

.
3 han nâlagd le linga lisigut lisit lise liuk ligit

13
tikitd
vi asa lata lavtigit lavse larput lavut
3 De lit línga lisigut lítit el. lise líssuk lisigik
pigi
lisit
( ngíki)¹)
Mærk. 1 ) For Optativ af Nægtelsesaffixet ' ngilak bruges almindeligst

Infinitiv; den anførte Endelse føjes dog til 3die Person Enkelttal
og Flertal, altsaa : ngikilinga, ngikilítit, ngíkilíssuk osv. Om
afvigende Former se § 36 a og b.
Optativ 2den Perſon eller Imperativ.
med 1ste Persons Suffix med 3die Perſons Suffix

Person uden Suffix
D8 han, hende, dem
mig den, det
Enfelttal
(-si-)
2 Du atorit atúnga atortigut atoruk atúkit
nâlagit nâlánga nâlagtigut nâlaguk❘ nâlagkit
tikigit eller tikínga tikitigut tikiguk el. tikíkit
tikítit tikíssuk
asagit asánga asatigut asaguk asákit
pigigit el. pigínga pigitigut pigûk pigíkit
pigît
Flertal
(-si-)
J atoritse atorsinga atortigut atorsiuk atorsigik
nâlagitse nâlagsinga nâlagtigut nâlagsiuk nâlagsigik
tikigitse tikísinga tikítigut tikísiuk tikísigik
asagitse asasinga asatigut asasiuk asasigik
pigigitse pigisinga pigitigut pigisiuk pigisigik
Mærk. For Nægtelsesaffixet bruges her Infinitivformen. Om af-

vigende Former se § 36 c.
ator- mileg tikit - die

bisa
17. ↑ Hmall Sufinítió .~~
phon Whymp
( Da Verbets Form ved Tilføjelsen af Nægtelsesaffixet baade uden og lat
Vepration med Suffix er noget forskjellig , sættes denne for sig selv).
1ste Per- 2den Per- 3die Ber-

Endel-
uden sons Suffix sons Suffix sons Suffix
sen
Person
hvortil Suffix ham,
Enkelttal
D8 dem
Flertal
føjes mig Dig Eder hende,

den, det
123 123
jeg atord lunga

Du nâlagd lutit
han tikitd lune
bi asavd luta lunga luta lutit luse lugo
lugo❘ lugit
piga luse
de lutik
Infinitiv med Nægtelsesaffixet.
Endel- 1ste Per- 2den Ber- 3die Ber-

sen, uden fons Suffix sons Suffix sons Suffix
Berson
hvortil Suffix ham,
Enkelttal
føjes mig DG Dig Eder hende, dem

Flertal
den, det
13
jeg ator nanga

2 Du nâlang nak ' )
tikí el. natit
3 han asa nane
nanga nata natit nase nago nagit
123
pigi nata
I nase
de natik
Mart. Som ovenfor anført bruges denne Infinitivform for Verber

med Nægtelsesaffixet istedenfor Imperativ, og for 2den Person En-
felttal uden Suffix den anførte Form nak for Imperativ.
Tillæg til §§ 34-37. 83
Nominalparticipium .
Endelsen,
Person uden Suffix
|Enkelttal
hvortil føjes
Flertal
clo at
123
jeg atort unga

2 Du utit sublakb
nâlagt
han tikits OK
asass ・
133
vi pigiss ugut
2 F Zngits use
de ut ‫املالوان‬
Det aktive Participium. Det passive Participium.
Endelsen, hvortil Endelsen, hvortil

føjes føjes
1) najor te atug ak
nâlag te nalag ak
2) tikiússis se tikis ak
pigis se asass ak
asass se pigiss ak
'ngis ak
Mærk. ¹ ) og 2) ere brugte, fordi atorpok og tikípok ikke have noget

aktivt Participium ; af den 3die Konjugation dannes det af den
halvtransitive Form tikiússivoк. autoom
Nominalparticipiet bruges uden Suffix , det aktive Participium
altid med Suffix, det passive deels med deels uden Suffix ; disse
Suffixer ere derimod Nominalſuffixer , faafom : najortiga , nâlag-
terput , asasserse o.f.b.; atugara , nâlagâ , tikisât , asassavta, pi-
gissarse, orníngisáka.
6*
84 Formlare. Udsagnsordene .
Kon
1ste Persons Suffix

Endelsen,
Person uden Suffix
123
hvortil føjes
Enkelttal
mig 08
123
jeg ator ama

3
Du nâlagk ¹) avit angma avtigut

3a han tikík 1) mat manga matigut
ame
Flertal
3e asag 1) aminga amisigut

vi pigig 1) avta
I 'ngín ¹) avse avsinga avsigut
3a de mata mánga matigut
3e amik amínga amisigut
Mærk. 1 ) Naar Endelserne gk, k, g og ' n støde sammen med m,
langmat , tikingmago , asangmatigut, pigingmássuk, 'ngingmanga. Om
Sub.
1ste Persons Suffix

Endelsen,
Person uden Suffix
hvortil føjes 08
Enkelttal
mig
Flertal
1 jeg ator uma

2 Du nâlagk ' ) uvit ungma uvtigut
3a han tikík ") pat panga patigut
3e asag une uninga unisigut
1 vi pigig uvta
2 I •ngík ) uvse uvsinga uvsigut
3a de pata pánga patigut
3e unik unínga unisigut
Mærk. 1 ) Endelſen k bortfalder her, naar den støder sammen med p ,
p til g, og Aspirationen foran bortfalder ; altsaa : tikigpanga , tikigpatigik ;
Verbalparticipium
1ste Persons Suffix

Endelsen,
Person
hvortil føjes mig 08
Enkelttal
Flertal
1 jeg ator
2 Du nâlagk ingma ivtigut
3a han tikík ânga âtigut
28
3e asag
1 di pigig
2 I Angk ivsinga ivsigut
3a de ǎnga âtigut
3e -
Mærk. Om afvigende Former sé § 36, 4.

Tillæg til §§ 34-37. 85
junktiv.
2den Persons Suffix 3die Persons Suffix
ham, hende, dem
Eder ham, heude, dem den, det
Dig den, det
e-Objektsform
=
avkit avse avko avkit avne avtik
agko agkit angne agtik
matit mase mago magit mane matik
amisit amise amiuk amigit
avtigit avse avtigo avtigik avtíne avtik
avsiuk avsigik avsíne avtik
mátit mase mássuk matigik máne matik
amítit el. amisit amise amíko amikik
gaae disse over til det bløde ng, og Accenten foran bortfalder ; altsaa : nâ-
afvigende Former se § 36, 3.
junktiv.
ham, hende, dem
Eder ham, hende, dem den, det
Dig den, det
e-Objektsform
uvkit uvse uvko uvkit uvne uvtik
ugko ugkit ungne ugtik
patit pase pago pagit pane patik
unisit unise uniuk unigit
uvtigit uvse uvtigo uvtigik uvtíne
uvsiuk uvsigik uvsíne uvtik
pátit pase pássuk patigik páne uvtik
unítit el. unisit unise uníko uníkik patik
altſaa : nâlagpat, nâlagpane, nâlagpássuk osv . 2) Endelsen 4k bliver foran
tikigpássuk, éngigpane, ngigpatik oſv.
(bruges kun med Suffix).
ham, hende, dem
Eder ham, hende, dem den, det
Dig
den, det
e-Objektsform
ivkit ivse iga íka ivne ivtik
it itit ingne igtik
âtit âse â ai âne âtik
ingne ine
ivtigit ivse igput ivut ivtíne ivtik
igse ise ivsíne ivtik
ãtit âse ât ait ǎne âtik
igtik itik
-%10
§ 38.
Intransitive og tranfitive Verber.
Den Handling eller Tilstand, som et Verbum betegner, kan enten i sig
selv være afsluttet, og Verbet kaldes da intransitivt (uvirkende) f. Ex.
aggerpok er undervejs , sinigpok sover , eller den ved Verbet udtrykte
Handling har et Objekt ( Gjenstand), som Handlingen gaaer ud paa, og
Verbet kaldes da transitivt (virkende) f. Ex. unatarpâ prygler ham,
atorpâ bruger den. Dette Objekt bestemmes , hvor det er nødvendigt,
nærmere ved Tilføjelsen af den Person eller Ting i Objektiv , hvorpaa
Verbet virker (jvf. § 78), men maa tillige altid udtrykkes ved Verbets
Suffix f. Ex. nulê unatarpâ han prygler sin Kone (ordret : sin Kone
han prygler hende), igdlua atorpât de bruge hans Hus (egl. hans Hus
de bruge det) , asavânga han elsker mig . Det fremgaaer da heraf,
at det intransitive Verbum ikke kan have Suffix, medens det tranſitive
Verbum altid har Suffix, selv om Objektet desforuden angives. De
fleste grønlandske Verber kunne staae saavel intransitive som transitive,
altſaa baade uden og med Suffix ; det nærmere herom oplyser Ordbogen.
Anm. Ofte er et grønlandsk Verbum transitivt, hvor vi paa Danſk
have et intransitivt Verbum med en Præposition, f. Ex. tikípara jeg
kom til ham, síngagânga han er misundelig paa mig, kingmek aggiú–
pât de ere undervejs med Hunden.
§ 39.
Halvtransitive og dobbelttransitive Verber.
En egen Klasse af Verber ere de faakaldte halvtransitive (halvt-

virkende). Om disse, der nærmere omhandles § 75, skal her blot op-
lyses, at de dannes ved til tranſitive Verber at føje et intranſitivt ( og
altſaa ſuffixløſt) Affix , hvorved den samme Handling eller Virksomhed
udtrykkes som hos det transitive Verbum, men uden direkte Objekt ; for-
saavidt et Objekt for et saadant halvtranſitivt Verbum tilføjes , sættes
det i Modalis ; Subjektet for et saadant Verbum staaer derimod i Ob-
jektiv ; f. Ex. tokutsivok ihjelslaaer (af det tranſitive Verbum toxúpâ
dræber ham eller den), asangnigpoк viser Kjærlighed (af det tranſitive
asavâ elsker ham), uvavnik asangnigpok viser Kjærlighed imod mig,
omtrent det samme som asavânga.
Dobbelttransitive (dobbeltvirkende) Verber fremkomme, naar et
tranſitivt Verbum fammensættes med tranſitive Affixer som ..típâ lader
ham, -rkuvâ byder ham, f. Ex. (af pârâ bevogter den) pâritípâ lader
den bevogte ; Subjektet for det tranſitive Verbum - hvortil Affixet er
føjet - kommer da i Terminalis, f. Ex. kitornaminut pâritípâ han
lader sine Børn bevogte den ; det nærmere herom se § 72.
Halvtransitiver og Dobbelttransitiver. § 39. 87
Anm. En og samme Verbalstamme kan stundom formes som in-

transitiv, tranſitiv, hälvtranfitiv og dobbelttransitiv . Expl.:
dobbelt =
intransitiv. transitiv. halvtransitiv. transitiv.
1) tokuvok er død tokúpâ dræber tokutsivok tokorkuvâ byder

ham myrder at dræbe ham,
dømmer ham til
Døden.
2) nakigpok er nakípâ trykker nakitsivok sætter nakitípâ lader det
lav, er lavtrykt | ned paa det, for- Segl paa forsegle
ſegler det
3) ánagpok blevánáupâ frelser ánáussivok ánаorкuvâ byder
frelst ham frelser at frelſe ham .
§ 40.
Aktiv og Passiv.
Man skjelner ved et Verbum mellem Aktiv (Handleform : elsker,

forøger , plager) og Passiv (Lideform : elskes , forøges , plages). De
aktive Former af Verbet ere de ovenfor gjennemgaaede. For Passiv
haves i Grønlandsk ingen særlige Bøjningsformer med Undtagelse af
det passive Participium. Den dannes af ethvert transitivt Verbum
enten ved at føje Affixet ..nekaгpok til Berbets Stamme f. Ex.
atornekarpoк bruges , nâlangnekагpoк adlydes , pigineкarpoк ejes,
eller ved at føje Affixet -uvok til Endevokalen af Verbets pas-
ſive Participium f. Ex. asassauvok elffes , pigissauvok ejes , atu-
gauvok bruges . I Regelen er det ved Dannelsen af et Verbums
Passiv ligegyldigt, hvilken af disse to Fremgangsmaader, der følges.
Overhovedet bruges den passive Udtryksmaade mindre hyppigt, og navn-
lig naar Subjektet for den i passiv Form udtrykte Handling tilføjes
jeg adlydes af ham , gjøres Sætningen helst aktiv : han adlyder
mig. Det er en Selvfølge, at et Verbum i Passiv aldrig kan have
Suffix.
k
Anm. Affiixet ..nekaгpok er sammensat af to Affixer, ..ne
(§ 53) og -κarрok (§ 63) ; Affixet -uvoк (§ 64) betyder : er, altsaa asa-
-ssauvoк egtl. er elsket. Angaaende disse Affixer se nærmere i Afſnit-
tet om samme.
888
Formlære. Partikler.
Niende Kapitel.
Partikler.
§ 41 .
Modsat de i det foregaaende behandlede Ordklasser have Par-
tiklerne det tilfælles , at de (paa enkelte Undtagelser nær) aldeles ikke
kunne bøjes. De staae deels ſom Udraabsord (Interjektioner) deels
ſom Udtryk for visse Tidsangivelſer , Indrømmelſe , Sammenligning,
Bekræftelse, Benægtelse , som Forbindelses- eller Modsætningskonjunk-
tioner eller med reen adverbiel Betydning. Nogle af de herhen hørende
Ord ere ikke selvstændige , men hænges til et andet Ord , de faakaldte
Tilhængspartikler.
§ 42.
Interjektioner (Udraabsord).
Udraabsordene betegne enten et Tilraab eller et Udbrud af en Sinds-
stemning (Glæde, Sorg, Smerte, Frygt) ; de udtrykke saaledes ofte i eet
Ord en afsluttet Mening eller Sætning for sig, men ere tildeels uover-
fattelige. Som de vigtigste og almindeligste mærkes :
â hør, hej ! det bruges dog ikke synderligt alene, men enten føjet til et
andet Ord , f. Er. Sîmût- â hør , Simon ! - naar man seer den,
man raaber til ― eller sat foran et Pegestedord f. Ex. âjuna
(for â- una) der er den , âjuko der ere de , âsavna der (i Veſt)
er den.
arrâ (en Forstærkelse af det foregaaende) haloj ! pas paa ! tag dig i Agt.
ak der ! der er den , „værsgo " (naar man rækker en noget).
aso stop , det er nok ! (sjældent i N.-G.) .
asulo og faa ! og tillige— ! asulo pualakalune og tillige var den ſaa feed.
ârit der kan du see ! fagde jeg det ikke nok !
âsît eller âsit det var, hvad man kunde vente ! det er den gamle Hiſtorie.
atago se efter ! prøv derpaa !
ê fy! î ih! (Forundring, Misbilligelse, Haan).
ia naa saaledes !
iâ eller iâ-iâ ſaa, nu gaaer det løs !
íkê hu ! (ved pludſelig Berøring af noget isnende).
Kâ velan ! ja, lad gaae !
Kâ-Kâ sfynd dig!
kê lad gaae , faa !
ná-â au! det gjør ondt !
tautûna (Flertal tautûko) Udbrud af Harme eller Dadel , f. Ex. táu-
tûko túkuitsorssuit de Gniepinde !
Interjektioner. § 42. 89
assâssákâk det var meget ! det var dog for bausende !

kákâk det gaaer for vidt (tildeels lig det foregaaende) ;
ajasô (fun i S.-G.) hvor forunderligt !
tupingnak
Kujanak tak ! (med .ssuak) Kujanarssuak megen Tak !
alianak af, hvor førgeligt!
eгkanak vеe, hvor forfærdeligt !
De sidste fra ajasô ere Verbalſtammer brugte ſom Udraab. For-
øvrigt kan om alle disse Interjektioner henvises til Ordbogen.
§ 43..
Til de foregaaende slutte sig nogle Udraabsord, der kunne betegnes
som bundne, fordi de maae have et eller flere Ord efter sig til nær-
mere at udtrykke Udraabet ; saadanne ere :
ata hvor , i hvilken Grad — ! f. Ex. ata angíssusia hvor den dog er
ſtor ! ata muluvatdlâkaoк (eller Verbet i Participium : ata mulu-
vatdlâkissok) hvor han dog bliver længe borte ! ogsaa med Kon-
junktiv f. Ex. ata pínerame hvor den var smuk !
anersa (eller anersalo) heldigvis , det er heldigt at med Kon-
junktiv f. Ex. anersa siagdlíngingmat hvor heldigt , at det ikke
regner ! Med Affixet -Kaoк eller -tdlarpok og dertil 'ngilak betyder
anersa : bare den ikke !! f. Ex. anersa nákakíngilak bare den
ikke falder ned ! anersa puiutdlángilara jeg ſfulde da ikke have
glemt den !
Kanortok gid dog ! med Verbet i Optativ f. Ex. кanortok tuavior-
niardle gid han dog vilde see at skynde sig ! Det kan ogsaa ſættes
efter Verbet f. Ex. Kilamik takorkigdlavkit Kanortok gid jeg
snart maatte see dig igjen ! -
sunauvfa ſe, ſe ! hvor uventet ! oftest med Participium f. Ex. sunauvfa
tokusimassoк saa , han er død (det vidste jeg ikke) ! Det kan for-
længes med una (og ved en Flerhed uko) f. Ex. sunaufa - uko ti-
kíngitsut hvad for noget, de ere ikke komne ! ---
use det er sandt ! det havde jeg nær glemt ! use nûgsimavoк det er
fandt, han er jo flyttet!
usiuvfa jeg troede , det var - ! Ligesom sunauvfa ofte forlænget med
una (eller uko) f. Ex. usiuvfa -una tugto jeg troede , det var et
Rensdyr (og saa er det en Steen) ! Har det et Verbum efter sig,
staaer dette i Participium f. Ex. usiuvfa kíngúsassunga jeg troede,
jeg skulde kæntre ! usiuvfa nâpísagivkit jeg troede , jeg skulde
truffet dig (og saa var du andetsteds) ! usiuvfa-uko autdlarsima-
ssut jeg troede, de vare rejste (og saa komme de der gaaende) ! -
taivnaka var det ikke det , jeg nok sagde (ell. tænkte) ! f. Ex. taivna-
90 Formlære. Partikler .
Ka mêrkat nivdliarpalugtut tusâgavkit hørte jeg ikke nok Børnene

skrige op (og uu viser det sig , at der var noget galt eller over-
w
raskende paafærde) !
§ 44.
Til Interjektionerne ere endelig at henføre adskillige hyppigst i
Samtale forekommende bekræftende , benægtende og spørgende
Partikler saasom :
ấp ỉa !
sôruna ja, ja vel, det forstaaer fig !
mássame ja vel, det veed jeg nok, men
ila det er vist !
ilumut visselig , i Sandhed!
ímakа hvað om - ? lad os ― hvad? maaskee !
nâgga nej !
nâmik eller nâme han eller det er der ikke , jeg seer ingen ; det for=
ſtærkes med Affixet .dluínak eller -гkingnâк : nâmerdluínak eller
nâmerkingnâk der er aldeles intet, iffe Spor !
asukiak jeg veed det ikke !
tássaka det troer jeg ikke !
súsassok (egentlig et Participium : som skal gjøre hvad ?) det kan være
det samme! det gjør intet ! det er lige meget!
ai 1) faa, det var meget ! 2) med spørgende Betoning : hvad siger du ?
hvad behager?
sôk hvorfor?
Kanok hvorledes ? hvordan ?
ilâ ikke fandt ?
Af Vigtighed er det at mærke , at Brugen af âp og nâgga efter
et i nægtende Form rettet Spørgsmaal er modsat den danske Sprog-
brug med ja og nej (rigtigere end denne). Expl.
autdlásángilatit ? âp , (autdlásángilanga) ſkal du ikke rejſe ? nej
(jeg skal ikke rejse) ; tikíngila ? nâgga , (tikípox) er han ikke kommen ?
jo (han er kommen) ;
nâmik? er den der ikke? âp nej (den er der ikke) , nâgga jo
(den er der).
ímaka og tássaka bruges ikke blot som Svar , men ogsaa i selv-
stændig Udsagn ; Expl.
ímaka akago tikísavok imorgen kommer han maaskee ;
ímaka náparsimagame tikíngilax maaskee fordi han er syg, er han
itte kommen ;
tássaka náparsimavoк jeg troer ikke, han er syg ;
tássaka uvdlume anordlísavoк jeg troer iffe , det vil blæse idag.
Tidspartikler. § 45. 91
ila bruges ogsaa forstærkende ved nâgga : ila nâgga nej ingen-
lunde, paa ingen Maade ; og forøvrigt sammen med ethvert Ord, man
i Talen vil fremhæve eller bekræfte f. Ex. ila táuna ja han ! ila navia-
nakаok ja tilvisse er det farligt. Ganske det samme gjælder om ilumut.
§ 45.
Tid spa rtikler.
Til Tidspartikler høre følgende :
For den forbigangne Tid :

itsak fordum , forstærket med Affixerne .ssuak og -rujuk : itsarssuak,
itsarujugssuak i gamle Dage ;
ivsak (eller ivsaligame) for nogen Tid (nogle Uger) ſiden ;
igpagssak igaar ;
igpagssâne iforgaars ;
sujorna ifjor (jvf. § 17 Anm.) ;
sujorna - sujorna eller sujornâk iforfjor ;
sujornagut eller ardlâgut (Vialis af sujorna og ardlâ) tilforn , i tid-
ligere Tid ;
tássa - tauva for nylig ;
taimane dengang ;
Kanga 1 ) spørgende : naar ? 2) : engang tilforn, især med .ssuak : Kangar-
ssuak for lang Tid siden , Kangarujugssuak for meget lang Tid siden.
For den nuværende Tid :

măna nu;
mássákut eller manákut (Vialisformer) nu for Tiden ;
aitsât først nu, lige nu;
uvdlume idag (jvf. § 13 ) ;
uvatsiak imorges ;
tássûgo om lidt, om en lille Stund (idag) ;
únûp - ilâ (egtl. en Deel af Aftenen) henad Aften ( idag).
For den tilkommende Tid :

akago imorgen ;
akaguago iovermorgen ;
áipâne eller áipâgut (Lokalis eller Vialis af áipâ med underforstaaet
ukiup) næſte Aar ;
Kilamik snart, om fort Tid.
kingorna eller kingornagut (jvf. § 17 Anm. ) senere, derefter;
Kakugo 1) engang ( i Fremtiden), 2) ſpørgende : naar ? (Kakugo autdlá-
savit naar skal du rejſe ? men : Kanga autdlarpit naar rejſte du ?)
Ved flere af disse Tidspartikler , der synes at staae Nævneordene
921 e
Formlær .
r
Partikle .
nær, findes der Spor af nogen Bøjning ; saaledes har itsak , ivsak,
igpagssak og uvatsiak en Ablativform paa nit , føjet til Endekonso-
nanten for at betegne : fra den Tid af eller komparativt : end, i Sam-
menligning med, f. Ex. ivsarnit fra forleden eller : end forleden , uvat-
siarnit fra eller end imorges ; den komparative Betydning er alminde-
ligst, igpagssarnit ajúngíneruvok hän har det bedre end igaar. Endvi-
dere forekommer ved disse Partikler samt ved igpagssâne Appoſitionen
tut føjet til Endevokalen f. Ex. igpagssartut íрok er som igaar , har
det som igaar. De samme to Appositioner kunne føjes til sujorna :
sujornanit fra eller end ifjor , sujornatut som ifjor. taimane har
Vialisformen taimaníkut ved den Tid , Ablativen taimángarnit fra
den Tid af, og Appositionen sut : taimanisut som dengang. mãna har
Formerne : mãnamit fra nu af, mãnamut indtil nu , mãnákut (ſe
ovenfor) for Tiden , mãnatut ſom nu. uvdlume , akago og (ſjældent)
akaguago have Appositionerne mit og mut, uvdlumimit akagumut fra
idag til imorgen ; uvdlume tillige Appositionen sut (jvf. § 16). Ende-
lig haves af Kakugo Vialisformen Kakutigut¹ ) : undertiden , engang
imellem.
§ 46.
Endvidere haves nogle faa Partikler , der betegne en Sammen-
ligning eller Indrømmelse , nemlig : sôrdlo som , ligesom , saaledes
som ; nauk , mássa og uvnit endſkjøndt, rigtignot. sôrdlo fan have
et hvilketsomhelst Ord efter sig f. Er. sôrdlo tasek ligesom en Indsø,
sôrdlo ivdlit ligesom du, sôrdlo taimane ligesom dengang, sôrdlo máko
som disse. Forbindes det med et Verbum , sættes dette helst i Parti-
cipium f. Ex. sôrdlo okartok saaledes som han siger , sôrdlo inákâtit
saaledes som han paalægger dig. nauk, mássa og uvnit bruges tildeels
iflæng, det sidste maaskee sjældnest. Ogsaa disse tage Verbet efter sig i
Participium f. Ex. nauk takussariga ilisaríngilara skjøndt jeg jævnlig
har feet ham, kjendte jeg ham ikke. Undertiden kunne de i Stedet for
Participium ſtaae med en Infinitiv. mássa kan tillige have Indikativ
efter sig og svarer da til det danſke : thi el. nemlig. nauk bruges og =
faa spørgende : hvor , hvor er den ? saviga nauk hvor er min Kniv ?
nauk umiatsiait hvor er Baaden ?
§ 47.
Adverbielle Partikler.
Saadanne ere :
agsut dygtig, paa Kraft, meget ; det kan forstærkes med Affixerne : .ssuak
stor, -rujuk uhyre, -piluk afskyelig : agsorssuak, agsorujugssuak,
1) Dannet af den for Kakugo til Grund liggende Stamme kako.

Adverbielle Partikler. § 47. 93
agsupilugssuak ; ligeledes dannes med Affixerne : -ngârpoк og

-tsiak en modereret Form agsungâtsiak temmelig meget.
ingma lidt, en Smule ; det kan nuanceres med Affixerne -nguak og
-arak lille, -ralak eller -ralâk bitte, og .ssuak stor, hvoraf dannes :
ingmánguak en lille Smule, ingmaralãnguak en lille bitte Smule,
igmaralaralãnguak en lille bitte , bitte Smule, ingmârarssuak og
ingmaralârssuak lidt , dog noget.
ama igjen , med -lo : amalo om igjen , endnu engang , og med tаok :
amátаok og ogsaa.
kîsa omsider , endelig.
agdlât endog.
sule endnu .
ima saaledes (som jeg nu skal sige eller viſe dig) , forlænget til imána
og imának.
taima saaledes (tilbagevisende : som der er sagt eller viist), forlænget til
taimának.
taimáitok (egentlig Participium : værende saaledes) : 1) stop, det er nok!
2) lad nu gaae! tag ſaa fat ! 3) dog, alligevel, 4) i Modalis : tai-
máitumik derfor , følgelig.
kisiáne (jf. § 26) men , men derimod , kun.
tauva da , derpaa.
tauváinak da pludselig , da lige i det samme Nu.
tássángáinak pludselig.
asule og asulīnak for Spøg , for intet , gratis , forgjæves ; i ſidſte Be-
tydning ofte med .ssuak : asulīnarssuak.
Enkelt mærkes den kopulative Partikel tamássa det er — ; ogfaa :
her er den eller det er den (som Talen er om). Sin første Betydning
har det fælles med tássa (je § 27) f. Ex. tamássa perkússutâ det er
hans Befaling ; tamássa tikiússai det er dem , han kom med ; ukiup
ilâ Kasunarnerussok tássa kaperdlak den mest trættende Deel af Aaret,
det er den mørke Tid.
§ 48.
r
Tilhængspartikle .
Tilhængspartiklerne ere ikke selvstændige Ord, men — som Benæv-
nelsen viser — Partikler , der hænges til et andet Ord og faaledes danne
Overgangen til den følgende Ordklasse , Affixerne . De føjes alle til
det paagjældende Ords sidste Bogstav , blot med den Forandring , som de
almeengjældende Lydregler medføre. De ere følgende :
-lo og , f. Ex. unalo og den, ukulo og disse , erneritdlo og din Søn,
Kajardlo og en Kajak ; -lo - lo baade ― og : Kilagdlo nunalo
baade Himmel og Jord.
94 Formlære. Partikler.
-le men , f. Ex. uviale men hendes Mand , takugugkule men naar du
feer den, nerrivigdle men Bordet ; ved at føje -le til et Ord , der
angiver en forbigangen Tid, skydes Tidspunktet endnu længere til-
bage f. Ex. ivsardle for rum Tid siden , sujornale forlængst ifjor,
uvdlumile før engang idag , uvatsiardle tidlig imorges , Kangale
for længe siden.
tаok efter i saoк ogsaa , f. Ex. uvangátaoк ogsaa jeg , ivdlítaok
ogsaa du , tauvátaoк faa ogsaa , takúngilarátaok heller ikke jeg
faae den , mânísaoк ogsaa her.
-tok = кanortok gid ! med Verbet i Optativ f. Ex. takorkingnâra-
tok maatte jeg dog igjen faae ham at see ! kinatok imertardle gid
hvem ɔ : hvem vil hente Vand ( opfordrende) ! súkúnguamigtok havde
jeg dog en Stump Sukker ! sumigtok - una кiornâra hvað ſkal
jeg klippe det med ? havde jeg dog noget at klippe det itu med !
-lūnît 1 ) eller, 2) endog , ved Nægtelse : ikke engang, f. Ex.: axagu-
lunît eller imorgen , imalûnît eller saaledes ; savingmigdlūnît
eller med en kniv , matumángalunît silingneruvdlune endog
bredere end denne, akíngilângalūnît, okautsimik atautsimigdlûnît
nâmik han svarede mig ikke engang , end ikke med et eneſte Ord,
Kiviarnangalūnît uden engang at see til mig ; -lūnît — -lūnît en-
ten eller , f. Ex. ivdlitdlūnît uvangalûnît enten du eller jeg.
-lusôx som, ligesom = sôrdlo, f. Ex. ordluvdlunilusôk som om han
faldt , tasínguardlusôk som en lille Sø , ímamitdlusôk ſom fra
Havet, ujarkatdlusôk ligesom Stene.
-me (forſtærkende) ja , f. Ex. ilame ja viſt ! ilumúme ja i Sandhed !
sôrme ja, hvorfor ? naungme ja hvor ? kîsame faa omsider , tai-
mame ja saaledes, sôrdlume ja ret som om , ímakame ja maaskee,
ajúngilarme ja, den er god, tikíkavtigume ja, da vi kom til den.
-gôk (efter K -rôk, efter k, t, p. ngôê) han (eller de) ſiger , man siger,
der siges , fiig ; f. Ex. кanorôк hvorledes siger han ? tikípúngôк
der siges : de ere komne , iseríngôk der siges eller han siger : kom
ind ! tuavioritsigôk han siger : skynd Eder , imermíngôk ſiig : (de
skulle komme) med Vand ! ingmatsiarôk ſiig : saa smaat, siig at de
iffe maae tage for haardt fat.
-ait (høflig Tiltale) f. Ex. isitsiarna - ait (udtal. isitsiarnait) vær ſaa
venlig at gaae lidt ind ; una nagsarumârpat - ait ( udt. nagsaru-
mârpanait eller nagsarumârpanat) vil du være faa god at tage
den med .
Affirernes Inddeling. § 49 . 95
Tiende Kapitel.
Affirer (Tilhængsord).
§ 49.
Affirerne have den Ejendommelighed , at de skjøndt Ord med selv-
stændig Betydning kun kunne forekomme hængt til et andet Ord , hvis
Betydning da nærmere bestemmes ved Affixet. Det Ord, der faaledes
tager Affixet til sig , har man kaldet Bæreordet. Som Bæreord
forekommer hyppigst et Verbum eller Nomen , sjældnere et Pegeord,
Stedforholdsord eller en Partikel. Men dernæst kan et Affix ogsaa
hænges til et andet med sit Bæreord sammenknyttede Affix, saa at alt-
ſaa et Affix kan ſtaae ſom Bæreord for et andet. Saaledes kan f. Ex.
til Kingmek (en Hund) som Bæreord føjes Affixet ..sivok faaer, kjøber :
Kingmersivoк kjøber en Hund eller Hunde ; hertil kan nu atter med
Kingmersivok som Bæreord føjes f. Ex. Affixet ..niarpok ſtræber at :
Kingmersiniarрok stræber at kjøbe Hunde, og fremdeles kan dette blive
Bæreord for et nyt Affix f. Ex. [g]umârpox vil (med Tiden) : king-
mersiniarumârpunga jeg vil ſtræbe at kjøbe Hunde.
§ 50.
Affixerne ere deels Nominer deels Verber og falde faaledes i 2
Underklasser : Nominalaffiger ( Tilhængsnævneord ) og Ver-
balaffixer ( Tilhængsudsagnsord ) . Nominalaffixernes Bøjning
falder ind under en af Nævneordenes Deklinationer , og et Verbalaffix
bøjes efter den af de 5 Konjugationer , hvortil det efter sin Endelse er
givet at maatte henføres. Baade Nominal- og Verbalaffixer deles der=
hos i omdannende og videredannende ; omdannende kaldes et
Affix, naar det føjes til et med dette uensartet Bæreord (Nominalaffix
til et Verbum eller Verbalaffix til et Nomen ), fordi det da omdanner
Bæreordet fra Verbum til Nomen eller omvendt; videredannende kaldes
et Affix , naar Bæreordet , hvortil det hænges , er eensartet med dette
(Nominalaffix til et Nomen , Verbalaffix til et Verbum). I det oven-
anførte Exempel er faaledes ..sivok et omdannende Affix , idet det for-
vandler Nominet Kingmek til Verbet Kingmersivok , hvorimod ..niar-
рok og [g]umârpoк ere videredannende.
De videredannende Affixer ere hyppigst adjektiviske eller adverbielle
Bestemmelser til Bæreordet eller Hjælpeverber (kan, ſkal, vil) ; den Ud-
videlse, Bæreordet ved disse faaer , er saaledes overfor dettes Betyd-
ning neutral , idet Bæreordet bliver det væsenlige , ogsaa efterat Affixet
er tilhængt. Dog have nogle Nominalaffixer en saa fremtrædende sub-
stantivist Betydning , at Bæreordet ved disse træder i Skygge for
96 Formlære. Tilhængsordene.
Affixet og ligesom bliver en nærmere Bestemmelse til dette ; og ligeledes

have endeel Verbalaffixer afgjort transitiv og intransitiv Betydning med
tilbagevirkende Indflydelse paa Bæreordet. Derefter falde faa de videre-
dannende Nominalaffixer i : adjektiviske (neutrale) og substan=
tiviske , og de videredannende Verbalaffixer i : neutrale , tran-
sitive og intransitive.
§ 51 .
Med Hensyn til den Maade, hvorpaa Affixerne hænges til Bære-
ordet, gjælder som Hovedregel, at Stamme føjes til Stamme ; er
Bæreordet et Verbum, bortfalder faaledes dettes Endelſe (pok, pâ , VOK,
vâ etc.) , Bæreordets Stamme omformes derhos som oftest noget efter
det Affix , der skal tilhænges ; hyppigst bortfalder Bærestammens Ende-
konsonant , og Affixet føjes til dens Endevokal , eller denne tillige bort-
falder, og Affixet føjes til Bærestammens Rod . Nogle Affixer kunne
kun føjes til en Konsonant (g eller r), som , naar Bærestammen ender
paa en Vokal, maa indskydes. Endeel Affixer, der føjes til Verber, have
som Begyndelsesbogstav en foranderlig Konsonant , der retter sig enten
efter det bærende Verbums Bikjendelyd eller efter dets Participiums-
mærke. I det følgende er denne foranderlige Konsonant , hvor den
forbindes med Verbets Bikjendelyd betegnet som g] ¹) , der da assi-
mileres med Verbets Bikjendelyd , altsaa hos Verber af I Klasse bli-
ver r, af II gk, af III 4k, af IV og V g ; paa samme Maade er den
oranderlige Konſonant, der retter sig efter Pärticipiumsmærket, betegnet
som t] , der altsaa hos Verber af I og II bliver t (jjældent s) , af III
ts eller t , af IV og V ss. Hos enkelte Affixer steer der ved Bære-
ſtammer af IV og V nogen Afvigelse herfra, hvilket er markeret ved at
ætte g eller t i heel Parenthes [g] , [t] . s eller ts efter enkelte Ver-
balaffixer angiver disses Participiumsmærke. 2 eller 3 ved et Nomi-
nalaffix betegner dette som gaaende efter 2den eller 3die Deklination ;
hvor ingen Angivelse findes, gaaer Ordet efter 1ste.
Endvidere benyttes følgende Tegn :
.. betyder , at Affixet føjes til Bærestammens ſidſte Bogstav , lige meget
om det er en Vokal eller Konsonant ;
at Affixet føjes til Bærestammens ſidſte Vokal ;
at Affixet føjes til en Konsonant (g eller r), som maa ind-
skydes, naar Bærestammen ender paa en Vokal ;
at Affixet føjes til Bæreſtammens Rod ;
at der er nogen Uregelrethed ved Tilføjelsen ;
1 ) Alle de her benyttede Mærker og Tegn ere de i Kleinſchmidts Ord-

bog anvendte.
Frie og bundne Affixer. § 52. 97
betyder, at Vokalen foran Affixet ſkærpes ;

at Vokalen foran Affiret forlænges.
Anm. Med Hensyn til de to ſidſte bemærkes, at disse Tontegn ere
integrerende Dele af Affixet og sammensmeltes med Bærestammens
Endevokal ; er denne saaledes lang, og Affixet har skarp Tone foran sig,
bliver Bærestammens Endevokal lang og skarp , f. Ex. Affixet saуOK
(ſfal) føjet til inûvok (lever) giver : inūsavok (ſkal leve) .
§ 52.
Man skjelner mellem frie og bundne Affixer. De bundne Af-
fixer forekomme kun i visse , faste Forbindelser, som Ordbogen oplyser.
De frie Affixer ere derimod fuldstændig bevægelige og kunne inden-
for den Begrændsning, der er givet ved Affixets Art og Betydning GMA
føjes til et hvilketſomhelst Ord, alt eftersom Talen kræver det. At Af-
fixer ogsaa kunne føjes til Affixer, er ovenfor (§ 49) omtalt. Disse be=
vægelige Affixer give Talen en vis Livlighed og gjøre det tillige muligt
at finde udtryk for finere Nuancer i Tanken. Hos nogle Affixer er
denne Bevægelighed dog begrændset , saa at de nærme sig de bundne.
En fuldstændig Redegjørelse for alle Sprogets Affixer er Ordbogens
Opgave; her skulle vi nu efter den i § 50 givne Inddeling fremdrage
de vigtigste af dem og ved Exempler søge at paaviſe deres Ejendomme-
lighed og rigtige Anvendelse. De opførte Affiger blive nummererede,
hvorefter i det følgende Henvisning til et Affix vil skee ved Angivelse
af dettes Nr.
Nominalaffixer (Tilhængsnævneord) .
1 ) Omdannende.
(Affixer med Nævneords Form og Betydning , hvilke føjes til Verber og
altsaa omdanne disse til Nominer.)
§ 53.
1. ..nek, 3. Med dette Affix dannes en Art absolut Infinitiv
med meget udstrakt Anvendelse og nogen Forskjel i Betydningen. Det
betyder saaledes :
a) det at , f. Ex. pisugpok gaaer, pisungnek det at gaae ;
ipúрok roer, ipúnek det at roe ;
aulavoк bevæger sig, aulanek det at bevæge sig.
I denne Betydning forekommer det navnlig sammen med Verber,
der betegne at kunne, pleje eller lign. saasom : saperpoк fan iffe, ajor-
pok duer ikke til, kan ikke , plejer iffe , naluvok veed ikke , kan ikke,
artorpâ magter det ikke, exiagâ gider det ikke ; disse Verber faae Suf-
7
Bayerische
Staatsbibliothek
München
98 Formlære . Tilhængsnævneo .
rdene
fix, saafremt den med ..nek dannede Infinitivform er af et tranſitivt

Verbum . Exempler :
pisungnek saperрok han kan ikke gaae ;
ipungnek naluvox (forstaaer ikke) kan ikke roe ;
aulaneк ajoгрoк kan ikke røre fig;
tikerârpok rejſer paa Beſøg , tikerârnek ajorpoк han plejer ikke at tage
paa Besøg ;
nagsarpâ medtager den , nagsarnek sapíngilara jeg kan (godt) tage
den med ;
ârkigssorpâ istandgjør det , ârkigssornek ajúngilâ han kan (godt)
bringe det i Orden ;
kivigpâ løfter det, kivingnek artorpâ formaaer ikke at løfte det ;
kalípâ eller kaligpâ bugſerer den, kalínek artúngilât de kunne (mage-
lig) bugsere den ;
sanavâ forarbejder det, sananek ekiagâ han gider ikke lave den ;
ilârtorpâ lapper det, ilârtorneк exiagíngiláka jeg vil gjerne lappe dem.
Fra denne reent infinitiviste Betydning faaer det dernæst Betyd =
ningen :
b) Resultatet , Folgen eller Virkningen af den ved Verbet ud-
trykte Handling . Exempler :
uvigdlarpok mister sin Mand , uvigdlarnek Resultatet deraf: en Enke ;
nulêrpok mister sin Kone, nulêrnek Resultatet deraf : en Enkemand ;
Kâгрок Søen bryder, Kârneк en Braadsø;
Kâgрok faaer Blegner i Hænderne af at tage haardt fat , kângnek en
Blegn ;
kapivok stiffer sig , kapinex et Stiksaar ;
kilerpok tilføjer sig et Saar (et Snit eller en Rift) , kilernek et ſaa-
dant Saar;
tigdlugpâ flaaer ham med knyttet Næve, tigdlungnex et saadant Slag
og Mærket deraf;
unatarpâ prygler ham, unatarnerit Marker, Strimer deraf;
nutigрok revner, sprækker, nutingnek en Revne (f. Ex. i et Glas eller
en Tallerken) ;
anivoк gaaer ud, om en Isfjord : skyder ud," aninerit de fra en 38-
fjord udskudte Ismasser.
Endvidere især ved Verber , der betegne en Egenskab , danner dette
Affix de tilsvarende
c) abstrakte Substantiver. Exempler :
píssauvoк er mægtig , píssaunек Magt ;
nâlángilak adlyder ikke , nâlángínek Ulydighed ;
asangnigрok er fjærlig , asangningnek Kjærlighed ;
Omdannende Nominalaffixer, .1 . § 53. 99
kajumigpok har Lyst , er redebon , kajumingnek Lyst , Redebonhed,

Villighed;
síngavok er misundelig , sínganek Misundelſe.
Saadanne abstrakte Substantiver forekomme dog sjældent uden med
Suffix (asangningnerit din Kjærlighed , nâlángínerput vor Ulydighed),
undtagen med Appositionen -mit (jvf. § 85, 3 og Anm.) , med hvilken
de ofte bruges suffixløst for at betegne Grunden til, at noget skeer ; Expl.:
tipaitsugpok er glad, tipaitsungnermit okalungnek ajulerpok (Nr. 80)
han kan næsten ikke tale for Glæde ;
tuaviorpok skynder sig , tuaviornermit puiorpáka af Skyndſomhed har
jeg glemt dem ;
kavfisoгpok drifter Kaffe, kavfisornermit iluaitdlisimavok han er bleven
upasselig af Kaffedrikken ;
nerissardlugpok spiser jævnlig daarligt , faaer daarlig Kost , nerissar-
dlungnermit nukigdlârsimavugut paa Grund af den usle Koft
have vi tabt Kræfterne.
Endelig dannes ved dette Affix en
d) Superlativ til at udtrykke den højeste Grad ; Exempler :
portuvoк er høj, portunek højeſt ;
ungasigpok er langt borte, er fjern, ungasingnek fjerneſt ;
itivoк er dyb, itinek dybest ;
ajorpok er daarlig, er slet, ajornek slettest ;
amerdláput ere mange, amerdlanerit de fleste.
Verber paa -ivox udskyde ofte dette i, f. Ex.
angivok er stor, angnek størst ;
mikivok er lille, mingnek mindſt ;
takivоk er lang, tangnek langst ;
dog høres ogsaa den regelrette Form ; anginek, mikinek, takinek.
Suffixer hertil referere sig til den Heelhed, hvoraf Superlativen er
en Deel f. Ex. itinera (eller iterna ¹ ) dens dybeste : det dybeste af
den, portunera (eller portorna ¹ ) dets højeste o : det højeste deraf ; men
i Almindelighed kræver et Suffix en Forlængelse af Superlativen med
Affixet ..tak (24).
§ 54.
2. tjok danner Nominalparticipiet ; hos Verber af I og II ender
det paa .tok, sjældnere .sok, hos Verber af III paa tok eller -tsok,
de af IV og V have alle -ssok (jvf. § 33 og 34). Foruden sin An-
vendelse som Participium (ſe § 99 og 100) bruges det i 3die Person som
et Nomen med adjektivist eller substantivist Betydning, f. Ex.
1) Udtales i N.-G. iternga , portornga.

7*
100 Formlære. Tilhængsnævneordene.
toxunartok giftig eller Gift;

pínîtsok uskjøn, grim;
ajortok daarlig, uduelig, ſlet ;
nākingnigtok barmhjertig, nākingnigtut näkigineκásáput de barmhjer-
tige skulle vederfares Barmhjertighed .
3. -gak 2, -tak, -sak, -88ak danne det passive Par-

ticipium (jvf. § 31 og 34) ; Verberne af I og II have -gax (undtagel,
sesvis ..tak), III har -tak -saк og -ssaк, IV og V fun -ssaк. Det
ligger i Affixets Natur (som passivt Participium), at det kun kan fore-
komme hos transitive Verber (5 : Verber med Suffix). Exempler :
issertorpâ skjuler det , issertugak som er skjult , med Suff. issertugâ
hans skjulte : det, han har skjult ;
tungmarpâ træder paa det , tungmagak det , der er traadt paa , tung-
magkat det, du træder paa ;
ornigpâ gaaer til ham eller det, ornigak ham eller det , der bliver gaaet
til, ornigarput ham eller det, vi gaae til, Maalet for vor Vandring
eller Rejse ;
tikiúpâ fommer med det (ɔ : medbringende det) , tikiússâ det , han er
kommen med ;
kalípâ eller kaligpâ bugſerer det, kalitâ eller kaligâ det, han bugferer ;
túniúpâ bortgiver det , túniússai de , han har givet bort ;
utarkivâ venter paa ham eller det, utarkissâ den eller det, han venter paa ;
näkiga har Medlidenhed med ham , nākigissatit dem , du har Med-
lidenhed med.
4. tle; med Suffix t]â el. t]ia, danner det aktive Parti-
cipium (jvf. § 31 og 34) : den , som ham. Ligesom det passive
Participium forekommer det kun hos transitive Verber, men dannes ofte
af disses halvtransitive Form ; hos Verberne af III er dette altid
Tilfældet. Det bruges kun med Suffix. Exempler :
sujulerssorpâ vejleder eller anfører ham, sujulerssortâ den, ſom vejleder
eller anfører ham, hans Vejleder eller Anfører ;
asavâ elsker ham, asassia den, som elsker ham, hans Ven (men asassâ,
pass. Participium, den, han elsker) ;
ungagâ hænger efter ham , vil ikke forlade ham , ungagissitit de , ſom
hænge efter dig , ikke kunne undvære dig (men ungagissatit , pass.
Participium, de, som du ikke kan undvære) ;
pârâ bevogter ham , passer paa ham , htr. pârssivok , hvoraf pârssissâ
den, som passer paa ham , hans Bevogter (men pârissâ den , fom
han bevogter);
ánáupâ frelſer ham , htr. ánáussivok , hvoraf ánáussissâ den , som
frelser ham , hans Frelser.
Omdannende Nominalaffixer 5, § 55. 101
§ 55.
-
5. .fik, -vfik eller -vik : Stedet ell. Tiden, hvor han ell. det
Ved Verberne af III; IV og V bruges -vfik, efter en lang Vokal dog
ofte -vik og , naar Bærestammens næstsidste Stavelse er skarp betonet
eller lukket, altid -vik. Det bruges a) suffixløst i visse faſtſtaaende Be-
nævnelser , ofte da i Forbindelse med Affixet t]arpok (88) plejer at,
b) deels med Suffix i al Almindelighed om Sted og Tid , hvor noget
steer. Transitive Verber faae med dette Affix passiv eller reflexiv Be-
tydning ; hvor et saadant Verbums aktive Betydning skal urgeres, maa
Affixet føjes til dets halvtransitive Form. Exempler :
a) uden Suffix:
aulisarpok fister, aulisarfik Fiskeplads ;
pisiniarpok kjøbslaaer, handler, pisiniarfik Butik ;
agdlagpok skriver , agdlagfik Skriveſted , Skrivebord eller Skrivepult,
agdlagtarfik Skrivetavle ;
sinigpok fover, sinigfik Soveſted, Seng, sinigtarfik Sovekammer ;
оKalugрoк taler, okalugfik Taleſted : Kirke, okalugtarfik Prædikestol ;
nerivox ſpiſer, nerrivik Spisested, Spisebord, nerissarfik Spisestue ;
sanavok arbejder i Træ, Been eller lign., sánavik Arbejdssted , Værksted ;
Kapiarрoк ſfraber, høvler, kapiarfik Høvlebænk ;
nâlagauvok er Herre, adlydes , nâlagauvfik eller nâlagauvik Stedet,
hvor der adlydes, et Rige ;
nakítaivok (htr. af nakítarpâ) ælter Dejg, nakítaivik Dejgtrug ;
b) med Suffix:
ínarpok gaaer i Seng, ínarfia hans Sengetid (eller Sengested) ;
tikípok er kommen hjem, tikivfia hans Hjemkomsttid ;
issípok falder i Vandet, issivfia Stedet, hvor han er falden i ;
Kimugserpok fjører, kimugserfia dets (Landets, Isens) Kjørevej ;
atorpok er i Brug, benyttes , atorfia Tid , eller Sted , hvor det benyt-
tes ; om en Person : hans Brugested (Stedet , hvor han bruges) 0 :
hans Embede.
túngavox hviler paa noget, túngavia dets Grundlag, dets Fod.
§ 56.
6. -ssusek 2 , hos Verber af I og II .ssusex (men i N.-G.
hos Verber af I ligeledes ssusek) med Suff. ssusia : Personens eller
Gjenstandens Væren saa, dens -hed . Exempler :
Kаnок - íрок er hvorledes, Kanok - íssusia dens Hvorledes væren , dens
Beskaffenhed ;
takivok er lang, takíssusia dens Langhed, dens Længde ;
portuvok er høj, portússusia dens Væren høj, dens Højde ;
nākingnigpoк er barmhjertig, nākingnigssusia hans Barmhjertighed ;
ilumôrрok er sanddru, er oprigtig , ilumôrssusia (N.-G. ilumussusia)

hans Sanddruhed, hans Oprigtighed ;
iluarpok er rigtig , er retfærdig , iluarssusia (N.-G. iluássusia) dets
Rigtighed, hans Retfærdighed .
Ofte bruges dette Affix udraabsvis med eller uden ata (jvf. § 43) ;
Exempler :
Kanigрok er nær, ata Kanigssusia ih, hvor den er nær !
Kîanaгpok det er foldt, kîanarssusia eller kîanássusia hvilken Kulde !
tingmiakángilak der er ingen Fugle, tingmiakángíssusia hvilken Mangel
paa Fugle !
7. -kat den , som er eller gjør ligedan , med Suff. -Katâ hans ..
eller dens Med- , hans fælle. Exempler :
nerivox spiser, nerexatâ den, som spiser med ham, hans Bordfælle ;
taimáipok er saaledes, taimaekatâ dens Lige ;
sinigpok sover, sinekatâ hans Sovekammerat ;
angivok er stor, angekatâ hans (eller dens) Lige i Størrelse.
Dette Affix forekommer ogsaa som videredannende ved Nominer
(ſe Nr. 36).
8. -rdlûk en , som først nylig har eller er- . Forekommer

kun ved intransitive Verber. Exempler :
ernivox føder, ernerdlâk en, som nylig har født (Barselkone eller Hundyr) ;
inûvok fødes, inôrdlâk nyfødt Barn ;
tingivok flyver, tingerdlâk en nylig udfløjen Fugleunge.
§ 57.
9. :-ut (ut, ' ssut, -t), med Biformen -utak 2 (Flertal -útat)
Midlet hvorved , Aarsagen eller Grunden til. Maaden , hvorpaa
dette Affix føjes til Bæreordet, lader sig ikke bestemme ved nogen ud-
tømmende Regel , men maa i hvert enkelt Tilfælde gives af Ordbogen.
Exempler :
agdlagpok striver, agdlaut Skrivemiddel : Kridt, Griffel.
akugрok styrer (et Fartøj), axût Roer, Styreaare;
autdlaivâ ffyder det, autdlait Skydevaaben ;
nangmagрoк bærer paa Ryggeu , nangmaut eller nangmautax Bare
middel, Aag, Bærebaand ;
tokuvok døer, tokússut Dødsaarfag ;
ikitsivok (htr. af ikípâ) antænder, ikitsit Tandemiddel, Svovlſtik ;
piniarpok erhverver, piniut Erhvervsredſkab (Kajak, Riffel, Garn o. lign.) ;
tarrarssoгpok spejler sig, tarrarssût et Spejl ;
sanavox arbejder (i Træ, Been eller lign . ) sánat Værktøj ;
iperarpâ giver ham et Slag med en Pist, iperautak Piſt ;
Omdannende Nominalaffixer, 10, § 57. 103
okimaitdlivok er bleven tungere, okimailutak Tyngsel, et Lod ;

nivagpok skobler, skuffer, nivautak Skovl, Spade ;
pujortarpok ryger Tobak, pujortaut Tobakspibe ;
pujorsiorpok (jvf. Nr. 48) færdes i Taage, pujorsiut Kompas ;
sialugsiorpok (jvf. Nr. 48) færdes i Regn , sialugsiut Regnfrakke,
Paraply o. lign.
10. -kut, -rkut , med Biformen -rkutaк 2 (Flertal -rkútat)

noget, hvorved det bringes til at være saa. Exempler :
pugtavok flyder paa Vandet, pugtakut det , hvorved noget flyder oppe,
en Bøje eller lignende ;
Káumarрok bliver lyst, Káumarkut noget Belyfende ;
nalunáipok er tydelig , er kjendt , nalunaerkut et Tegn et Mærke, na-
lunaerkutak spec. et Uhr ;
namagрok er tilstrækkelig, namakut det, hvorved det bliver nof.
Dette Affix bruges ogsaa ſom videredannende ved Nominer (ſe Nr. 40) .
2) Videredannende.
Nominalaffirer til Nominer.
a) Adjektiviste.
(Disse Affixer ere at opfatte som en nærmere underordnet Bestemmelse til
Bæreordet og kunne i Regelen gjengives ved et Adjektiv. )
§ 58.
11. -gssak tilkommende eller vordende , noget til en ; med
Suffix: hans tilkommende , den eller det , han skal have ; ved
Participier: som skal , som vil blive . Ved Ord, der ende paa t,
føjes Affiret til den indskudte Hjælpevokal i¹) (jvf. § 6) . Det har en
meget udstrakt Anvendelse, hvor noget for Tanken er futuriſk eller venter
paa en Afslutning . Exempler :
kilerut Baand, Bindsel, kilerutigssak tilkommende Baand, Baand som
skal benyttes, noget til at binde med;
aulisaut en Fiskesnøre, aulisautigssak noget til en Snore;
Kajak en Kajak, kajagssâ hans tilkommende Kajak, den Kajak, han ſkal have ;
ilupâk en Skjorte, ilupâgssak noget til en Skjorte, Skjortetøj ;
kavfit Kaffe (af Enkelttal kavfex), kavfigssara min Kaffe ɔ : den Kaffe,
jeg skal drikke, den til mig skjænkede Kaffe ;
tît The (Enkelttal têx), uvfa tîgssat der er din The;
tikínek det at være kommen hjem (Nr. 1), tikínigssarput vor tilkom-
mende eller forestaaende Hjemkomst ;
1) Hvor intet andet er bemærket , er i det følgende denne Hovedregel

bestandig at iagttage.
104 Formlære. Tilhængsnævneordene . ་
inerpok er færdig, inernigssâ dets tilkommende Færdigbliven, inernig-

ssâ nalunaкаok det er ikke godt at vide, naar det bliver færdigt ;
tokussok (Nr. 2) som er død , toкussugssак som skal døe;
nerissak (Nr. 3) spist, nerissagssak noget at spise, Føde, Levnetsmiddel;
tiguvâ tager det, âjuna tigussagssat (Nr. 3) der er den, du skal tage ;
ornigpâ gaaer til ham eller det, ornigagssarput ham eller det Sted,
vi skulle gaae til.
§ 59.
12. .ssuak, efter Ord paa t ' ssuak, stor (fæl, ſlem).
13. nguak lille (fjær, net).

Disse to Affixer ere ofte Udtryk for en vis Sindsaffekt uden at
betegne nogen særlig Egenskab hos det Ord , hvortil de føjes ; saaledes
bruges .ssuak for at udtrykke Overraskelse , Glæde eller Ærgrelse,
' nguak i beundrende, kjælende Tale eller som Udtryk for Medlidenhed ;
de give saaledes i Forbindelse med Tonefaldet Talen en vis Kolorit,
der ikke ligefrem kan gjengives paa Danſk. - De forekomme ogsaa som
Verbalaffixer (ſe Nr. 129 og 130). Exempler :
anore Blæst, anorerssuak Storm ;
nâlagak Herre, nâlagarssuak en stor Herre ;
aput Snee, apússuak dyb, slem Snce ;
malik Bølge, maligssuit store Bølger, høj Sø ;
Kingmek Hund, Kingmínguax lille (net) Hund ;
ine Værelse, inínguit dit lille (hyggelige) Værelſe ;
panik Datter, panínguara min lille (kjære) Datter ;
puiaussak Flaske, puinaussánguak en lille Flaske ;
ikigtut faa, ikigtúnguit ganske faa ;
pîtsok fattig, pîtsúnguit de fattige (med Udtryk af Medfølelse) ;
agdlaut Griffel, agdlautínguak et lille Griffel ;
silasiut Barometer, silasiutínguak et lille Barometer ;
pútut Syl, pútutínguak en lille Syl.
Ved Stedforholdsord (§ 17) bruges 'nguak ofte og faaer da ad-
verbiel Betydning . Exempler :
Kulâne ovenfor den, kulínguane lidt ovenfor den ;
saniane ved Siden af den, sanínguane tæt ved Siden af den ;
avatâne udenfor den , avatínguane lidt udenfor den ;
kitâne vesten for den, kitínguane lidt veſten for den.
14. -inak efter ..nek (Nr. 1 ) ..ínak fun , blot , lutter , idel.
Ordene paa t have her som Hjælpevokal a. Exempler :
kivfak Tjener, kivfáinait fun Tjenere ;
sisamat fire, sisamáinait fun fire;
Videredannende adjektiviſke Nominalaffixer, 14, § 59 . 105
arfinigdlit ſex, arfinilīnait fun ſex ;

angisôk ſtor, angisûínait lutter ſtore ;
nunákut over Land , nunáinákut udelukkende over Land (ikke til Søes);
ajáupiak en Stof, ajáupiáinarminik kun med ſin Stok ;
angut en Mand, angutáinait lutter Mandfolk;
ikigtúnguit ganske faa, ikigtúnguínait fun ganske faa ;
ajornek slettest, ajornerínait fun de daarligſte;
angnek ſtørſt, angnerínait fun de ſtørſte ;
asangningnek Kjærlighed, asangningnerínarmit af idel Kjærlighed.
Ved den suffirløse Terminalis af Stedforholdsord (§ 17) staaer
Affixet efter Appoſitionen ; f. Ex.
tunungmut bagud, tunungmuínak lige bagud ;
ámut nedad , ámuínak fun nedad.
Det føjes ogsaa til enkelte Verbalstammer , som det da giver ad-
verbiel Betydning f. Ex.
uisorerpok blinker med Øjnene, uisorīnak i et Øjeblik;
tuaviorрok stynder sig, tuavînak i en Hast ;
ernerpok (N.-G. erngerpok) gjør strax, ernînak (N.-G. erngīnak ſtrax).
15 -kánek næsten , omtrent. Det føjes kun til Stedforholds-
ord eller til Ord , der i Betydning ere beslægtede med disse , og da
enten til Stedforholdsordenes suffixlose Terminalis (§ 17) eller med
disses Suffix og Apposition efter sig . Exempler :
Kúmut opad, kúmukánek næſten opad ;
sujumut fremad, sujumukánek omtrent fremefter ;
sâne foran den, sâkániane omtrent foran den ;
akiane lige over for den, akikániane omtrent lige over for den ;
Kerkagut hen over Midten af den , kitikániagut omtrent over Midten
af den;
alángua dens Skyggeside, alángukánia næſten Skyggesiden af den .
16. .pak fun i Flertal .pait, og helft med .ssuak pagssuit : en

Mængde. Exempler :
mêrak et Barn, mêrarpagssuit en Mængde Børn ;
puisse en Sal, puisserpagssuit en Mængde Sæler ;
nauja en Maage, naujarpagssuit en Flok Maager ;
angut en Mand , anguterpagssuit en Mængde Mand ;
inuk et Menneste, inugpagssuit en Mængde Mennesker ;
orpik et Træ, orpigpagssuit en Mængde Træer, en Skov ;
igdlo et Hus, igdlorpagssuit en Mængde Huse, en By.
Undertiden føjes -nguak til , hvorved Mængdebegrebet formindskes
f. Ex. igdlorpánguit adskillige Huse, en lille By.
17. g]aluar vel , nok , rigtignok, ellers (med et underforstaaet
106 Formlære. Tilhængsnævneordene .
„men “ eller „ dog "), forhenværende ; ved Personbenævnelser : afdød eller

forhenværende. Dette Affix kan ikke ligefrem føjes til et Nomen ; men
dette maa først omdannes til en Verbalstamme , enten , hvis det skal
have Suffix, ved -gâ -râ (Nr . 44), eller , hvis det skal staae fuffix-
løst , ved -uvoк (Nr. 46) , til hvis Bikjendelyd da aluak føjes. Kun
til det passive Participium (Nr. 3) og til Affixet -gssak ( Nr. 11 ) kan
det hænges uden videre. Det forekommer ogsaa som Verbalaffix
(Nr. 115). Exempler :
nutâк nh, nutaugaluak bel nh (men ... );
Kajak Kajat, Kajarigalua hans forhenværende Kajak (som han ikke mere
bruger eller har bortgivet) ; men : Kajagssaralua den Kajak , han
skulde have havt eller det, han skulde have havt til Kajak ;
panik Datter, panigigaluarput vor afdøde Datter ;
niuvertok Kjøbmand , niuvertûgaluak den afdøde eller forhenværende
Kjøbmand ;
Suvfia Sofie, Suvfiaugaluak afdøde Sofie ;
túniússagssak som skal bortgives , túniússagssaraluáka dem , jeg ellers
skulde have bortgivet ;
atugagssak ſom ſkal bruges, atugagssaraluarput det, vi skulde have brugt ;
torkortak hengjemt, torkortaralua det , han ellers havde hengjemt.
18. -kasik med Biformen -kasak eller -kavsak en lumpen

eller ussel , en snavs , en ærgerlig eller foragtelig — .
19. -palâk en simpel eller uduelig , ond, fæl.
20. -piluk skammelig , nederdrægtig , afskyelig.

Disse tre Affixer høre til de mest benyttede i daglig Tale ; de
bruges deels ſom Skjældsord i Tiltale, deels fom Udtryk for Ringeagt
eller Harme i Omtale af Perſoner eller Ting. Men hvorledes de nær-
mere skulle opfattes, beroer ganske paa den Betoning, den Talende giver
dem. De kunne saaledes fra at være de groveste Ukvemsord eller ud-
tryk for den mest irriterede Stemning synke ned til at bruges næſten
betydningsløst, blot for at give Talen et vist Sving . -palâk og -pi-
luk kunne begge forstærkes med .ssuak, og pilugssuak bruges i N.-G.
faaledes ofte ensbetydende med .ssuak , kun som et kraftigere Udtryk.
-kasik eller -kavsak høres stadig benyttet af den Talende om hans
egne Ejendele, og er da enten Udtryk for en vis Beskedenhed eller
bruges uden nogensomhelst Betydning. De forekomme alle tre som
Verbalaffixer (Nr. 131 , 132, 133) . Exempler :
Kingmek eu Hund , Kingmikasik eller kingmikavsak en ussel (forful-
ten Hund) , kingmipalâk eller kingmipalârssuak en Hund til at
Videredannende adjektiviste Nominalaffixer, 21 , § 59. 107
ærgre sig over (doven eller ulydig for Slæden) , Kingmipiluk eller
Kingmipilugssuak en afskyelig Hund (bidsk eller tyvagtig) ;
tigdligtok en Tho, tigdlitukasît lumpne Tyve ;
оKausеK et Ord, okausipiluit Ufvemsord ;
sila Vejr, silapalâk ondt Vejr ;
nagtimassok ſtormende, nagtimassupilugssuak i en voldſom Storm ;
ungasigsok fjern, ungasigsupilugssuak grumme langt borte ;
inuk et Menneske, inupiluk et Skarns Menneske ;
savik en kniv, savikasiga min (lumpne) Kniv ;
mikissoralâk (Nr. 31) lille bitte, mikissoralâkasik en lille bitte Tingest ;
ârkatit Vanter, ârkatikavsáka mine (Pjalt) Vanter ;
ilerkok Sfik , Sædvane, ilerkupilue hans onde eller nederdrægtige
Vaner, hans skandaløſe Liv.
21. -kuluk, ofte med 'nguak : -kulúnguak eller nguákuluk
(af en Biform kuluk) ſtakkels, ussel. Exempler :
náparsimassok syg , náparsimassukulúnguit de ſtakkels ſyge ;
iliarssuk forældreløs, iliarssúnguákuluk en ſtaffels lille forældreløs.
Det forekommer ogsaa , men i anden Betydning som Verbalaffix
(fe Nr. 100).
22. -rujuk mangelfuld , utilbørlig ; undertiden med -nguak :

-rujúnguak i famme Betydning ; oftest bruges det med .ssuak fors
stærkende dette: uhyre stor. Exempler :
tupek et Telt , tuperujuk et forfaldent eller primitivt Telt ;
igdlo et Hus, igdlorujúnguak en lille Hytte, en Ron ;
ûmassok et Dyr , ûmassorujuk et Dyr , som hverken er Fugl eller
Fist , et Souhyre , Grønlænderne jævnlig mene at ſee (muligen en
Kjæmpeblæksprutte) ;
angisôk stor angisôrujugssuak eller angisûpilorujugssuak (Nr. 20)
uhyre stor ;
súkasôk hurtig , med stort Fart , súkasôrujugssuak med en ganske
uhhre Fart;
aningaussarpagssuit (Nr. 16) en Mængde Benge , aningaussarparu-
jugssuit en uhyre Pengeſum.
Affixet kan i sidste Betydning gjentages for yderligere at forstærke
Udtrykket f. Ex. angisôrujorujorujugssuak , aningaussarparujorujoru-
jugssuit. Det kan ogsaa antage Verbalform , dog er dette mindre
hyppigt.
Anm. Samtlige i denne § nævnte Affixer , der i det hele ud-
mærke sig ved en høj Grad af Bevægelighed , kunne ogsaa føjes til
Pegebiord, Pegestedord, Pronominer og Partikler.
Til Pegebiord føjes saaledes Affixerne .ssuak , -ínak , -rujuk
108 Formlære. Tilhængsnævneordene .
(almindelig -rujugssuak) og -kánek. Som tidligere bemærket (§ 28)

have Pegebiordene altid en Apposition efter sig, og til denne Appoſition
sættes da Affixet f. Ex. samungarssuak eller (ſtærkere) samungarujug-
ssuak langt veſter ud , kavûnarssuak langt sønden om , pavanerssuak
langt omme i Øſt , avungáinak kun nord efter , uvanīnak kun dér,
mangáinak fun herfra, ikángakánek omtrent hist henne fra, kavunga-
kánek omtrent syd efter.
Til Pegestedord og tildeels til tássa kunne føjes Affixerne .ssuak,
nguak , -ínak , -kasik , -palâк , -kuluk , -rujuk, .pak (.pagssuit) og
g]aluak. I Almindelighed bøjes her baade Bæreordet og Affixet saavel i Tal
som med Appoſitioner ; -ínak føjes dog til Bæreordets Appoſition uden ſelv
at faae Apposition ; sættes det derimod til Subjektiv eller Flertal , maa
det ogsaa selo staae i Subjektiv eller Flertal ; f. Ex. táunarssuak denne
ſtore, táunánguak denne lille, táunakasik denne usle ; Subjektiv : táu-
ssumarssûp , táussumángûp , táussumakasiup ; Flertal : táukorssuit ,
táukúnguit, táukukasît ; Modalis : táussumíngarssuarmik, táussumí-
ngánguamik, táussumíngakasingmik , og i Flertal : táukuníngarssuar-
nik , táukuníngánguanik , táukuníngakasingnik ; unapalârssuak det
Asen ! unaugaluak , ukûgaluit rigtignok den , disse ; tássaugaluit det
skulde være dem ; tássarpagssuit der er den Flok ; mákorpagssuit den
Mængde ; mánáinak kun dette, Subjektiv : matumáinaup, Flertal : má-
kuínait, Modalis : matumíngáinak, mákuníngáinak.
Til de personlige Pronominer kan føjes -ínak , sjældnere
-kuluk, -kasik og -piluk ; f. Ex. uvangáinak kun jeg ( el. mig), uva-
guínait fun vi ( el. 08) , uvavtínuínak fun til os ; ivdlīnak fun du (el.
dig), ilivsínīnak blot hos Eder ; uvagukulúnguit vi Stakler.
Det uegentlige Pronomen tamarme fan forstærkes med . ssuak,
som da skydes ind mellem Stammen og Bøjningsendelsen ; f . Ex. tamar-
ssuarme , tamarssuarmik , tamarssuisa , tamarssuavta for tamarme,
tamarmik, tamaisa , tamavta.
Til nangmineк fan føjes -ínaк : nangmininak kun selv.
Til Partikler kunne føjes .ssuaк, 'nguaк, -ínak, -kasik, -rujuk
og -piluk f. Ex. Kaкutiguínaк fun undertiden , Kangarssuak for lang
Tid siden, kangarujugssuak for meget lang Tid siden ; andre Exempler
ere anførte under Partiklerne (§ 47) .
§ 60.
23. -ut en i Eje, med Suffix -ntâ hans — , den — , han
har i Eje. Ordene paa t have foran dette Affix Hjælpevokalen a. Det
bruges for at udtrykke Ejeforholdet ved Ord, hvor det blotte Suffix ikke
gaaer paa Ejeren, saaledes blandt andet ved Benævnelser paa Dyr (hvor.
det blotte Suffix vilde gaae paa Dyrets Opholdssted ) . Exempler :
Videredannende adjektiviste Nominalaffirer, 24, § 60. 109
neke jød , nekiutâ det Kjød, han har i Eje som Forraad ; men nexâ
hans, dens (Menneskets eller Dyrets ) Kjød ;
akajarûssak et Pibehoved, akajarûssautâ hans Pibehoved ; men akaja-
rûssâ dens (Pibens) Hoved ;
narssak en Slette, en Mark, narssautâ hans Slette, hans Mark, men
narssâ dens ( Egnens ) Slette ;
aningaussat Penge, aningaussautai hans Penge ;
sava et Faar, savautai hans Faar ;
nerssut et Landdyr ; nerssutaut et Husdyr, nerssutautai hans Husdyr
(bruges i Landets sydligste Del specielt om Køer) ;
Kun ved kingmek en Hund - Grønlændernes eneste egentlige
Husdyr gaaer det blotte Suffix paa Ejeren f. Ex. kingmê , king-
míka hans, mine Hunde.
24. ..tak, efter i undertiden ..sak : en tilhørende —, med Suf-
fix ..tâ dens eller hans tilhørende Det bruges som det fore-
gaaende, for at give Suffixet dets rette Betydning ; ofte forekommer det
efter det superlative ..nek ( Nr. 1) , naar dette skal have Suffix , og
antager da i Reglen Formen ..ssak. Exempler :
arnak en kvinde, arnartâ hans tilhørende Kvinde (som er i Følge med
ham eller boer hos ham) ; men arnâ hans Moder ;
angut en Mand , angutitait deres tilhørende Mænd ɔ : Mændene
iblandt dem ; men angutâ hans Fader;
pîtsox fattig, pîtsortait de fattige iblandt dem ;
saunekBeen, Knoffel, saunertâ dens tilhørende Been, Beenbeslaget paa den ;
mingnek mindst , mingnerssait (N.-G. mingnertait) deres (tilhørende)
mindste : de mindste af dem.
25...tâk, efter ik undertiden ..sâk : en ny - (ogſaa „ny“ i
Betydningen : nylig faaet “). Exempler :
kamik en Støvle, kamigtâx en ny Støvle ;
Kamutit (Flertal) en Slæde, Kamutitât en ny Slade;
niuvertarfik en Butik , niuvertarfigsâk en ny Butik. Det forekommer
ogsaa som Verbalaffix (Nr. 60) .
26. -tokak, efter i undertiden -sоKаK 2 en gammel . Exempler :
igdlo et hus, igdlutoкak et gammelt Hus;
pe en Ting , pisокak en gammel Ting , gammel (det bruges adjektivist
om alt livløst, hvorimod om Mennesket og Dyr Nominet utorkak).
27. -tuak, efter i undertiden -suak , eneſte — ; med Suffix

-tuâ, -suâ effer tua, -sua. Exempler :
ernek Søn, ernitua hans eneste Son ;
panik Datter, panisuât deres eneste Datter ;
alikutak Tidsfordriv, alikutatuâ hans eneste Tidsfordriv.
28. -ngajak næsten. Exempler :

Kavdlunâк en Evropæer, Kavdlunângajak næſten en Evropæer ;
nutâk ny, nutângajak næſten ny.
Det bruges hyppigst som Verbalaffix (ſe Nr. 124) .
29. -tsiak, efter Nominalparticipiet (Nr. 2) og ..tôk ( Nr. 43 )
-hvis ô her bliver fort -atsiak : en temmelig -. Exempler :
Kákaгssuak et stort Bjerg, Káкarssuatsiak et temmelig stort Bjerg ;
itisôк dηb, itisuatsiak temmelig dyb ;
arrîtsumik (Modalis af arrîtsok) langsomt , arrîtsuatsiâmik temmelig
langsomt.
Det forekommer hyppigt som Verbalaffix (Nr. 99).
30. -arak 2 en ung / om livløse Ting : en lille (som ikke

har Artens fulde Størrelse) ; det forstærkes ofte med ' nguak. Hvor
det føjes til i, sammensmeltes det gjerne med dette til êrak. Exempler :
sava et Faar , savârak et Lam ;
Kingmek en Hund, Kingmiarak en Hundehvalp ;
savik en kniv, savêrak en lille Kniv ;
alugssaut en Stee, alugssautêrak en Theſfee.
31. -ralak, -ralâk en bitte — ; bruges forstærkende til Ord,

der betegne Lidenhed ; det forstærkes selv gjerne yderligere med -nguak
og gjentages undertiden ligesom -rujuk (Nr. 22). Exempler :
mikissok lille , mikissoralãnguak en lille bitte , mikissoralâralãnguaê
en lille bitte, bitte ;
naitsok fort, naitsoralâk eller naitsoralãnguak ganske kort ;
Kanigtok nær, Kanigtoralãnguak ganske nær.
32. ..siak en erhvervet , kjøbt eller faaet i Eje. Exempler :

Kingmek en Hund, Kingmersiara min erhvervede Hund, den Hund, jeg
har kjøbt eller faaet ;
tingmiarsiut en Hagelbøsse , tingmiarsiutisiâ hans erhvervede (kjøbte)
Hagelflint ;
ernek Søn , ernersiât deres erhvervede Son o : deres Plejesøn .
Som Verbalaffix forekommer samme Stamme (Nr. 49) , hvoraf
dette nærmest maa betragtes som en Slags Participialform .
33. iak, -liak en gjort eller forfærdiget - ; med Suffix : en

at ham forfærdiget. Exempler :
nimigssak (Nr. 11 ) Baand til at bevikle med , nimigssiak forfærdiget
Beviklingsmateriale, specielt : Metaltraad ;
ujalugssak Senetraad, ujalugssiak Shtraad ;
agdlagagssak (Nr. 11) noget til at skrive paa, agdlagagssiak Skrivpapir ;
mamartok velsmagende , mamartuliak forfærdiget velsmagende , bl. a.
Videredannende substantiviſke Nominalaffixer, 34, § 61. 111
Rage; mamartuliai Kager eller lækkre Sager , som han eller hun
har tilberedt ;
ajortok ond , ajortuliak ond Gjerning , ajortuliase de af Eder udøvede
onde Gjerninger.
34. -ko, Affald af - , aflagt - ; i første Betydning mest i
Flertal : -kut. Exempler:
saunek Been, saunikut Beenaffald ;
kavfit (Flertal af kavfek) Kaffe, kavfikut Kaffegrums ;
pilagtornek Savning , pilagtornikut Savspaaner ;
igdlo Hus, igdluko Husruin ;
umiak Konеbaad, umiakua hans aflagte Konebaad ;
kamik Støvle, kamikue hans aflagte Støvler.
b) Substantiviste.
(I Modsætning til de foregaaende er Bæreordet her underordnet Affixet, hvis
Betydning bliver den dominerende i det sammensatte Ord .)
§ 61 .
35. ..mio, -beboer, som boer paa eller i - . Exempler :
Kеkertaк en Ø , KеKertarmio Øboer ;
Kilak Himlen, kilangmiut Himmelbeboere ;
imax Havet , imarmiut Havbeboere , Havdyr , imarmiorssuak et stort
Sodhr;
masik en Gjælle, masingmio Gjællelus ;
Ümának (Stednavn) Ūmánarmiut Beboerne ved Umának ;
Ilulissat (Flertal af iluliak) Kolonien Jakobshavn, Iluliarmiut Beboerne
red Jakobshavn ;
Ausiait (Flertal af ausiak Edderkop) Kolonien Egedesminde, Ausiang-
miut Beboerne ved Egedesminde.
Hvor Stednavne ere dannede med dette Affix , føjes det til endnu
engang forat betegne Beboerne derved ; Affixet i Stednavnet betragtes
da som endende paa к : mioк ; Exempler :
Pâmiut Kolonien Frederikshaab (egtl. Beboerne ved pâ) , Pâmiormiut
Beboerne ved Frederikshaab ;
Ikamiut (Stednavn ) , Ikamiormiut Beboerne ved Ikamiut.
Det føjes ogsaa til Stedforholdsord (§ 17) og til Lokalis af
Begebiord (§ 28). Exempler :
kujatâ dets Syd , spec. Sydgrønland , kujatâmiut Sydgrønlænderne,
Beboerne af Sydgrønland ;
kitâ dens Veſtſide, kitâmiut de, fom boe veſten derfor ;
Atâ (Stednavn, cgtl. dets Underdeel), Atâmiut Beboerne ved Atâ ;
mâne her, mânimiut Beboerne her ;
avane i Nord, avanimiut de, der boe i Nord.
― fælle , hans eller

36. -kat (fjælden -rxat) , med -katâ : hans
dets Med
Dette Affix er det samme som Nr. 7. — Exempler :
inuk et Menneske, inoxatâ hans Medmenneske ;
igdlo et Hus, igdlokatai hans Husfæller ;
nuna Land , nunakatai hans Landsmænd ¹ ) , men nunarkatai hans
Naboer;
Jûna Jonas , Jûnakatâ hans Med - Jonas : den, der hedder Jonas
ligesom han.
Det kommer oftere til at svare til det danske : den anden f. Ex.
kingmek en Hund , Kingmekatâ angneruvok dens Med -Hund ɔ : den
anden Hund er større ;
uvdlok en Dag, sapâte uvdlokatainit ingmíkôrtítarparput vi udſondre
Søndagen fra de andre Dage.
37. -lik 3 begavet med , som har - Exempler :

umiak en Konebaad, umialik en, som ejer Konebaad ;
kissarssût en Kakkelovn, igdlo kissarssûtilik et Hus med Kakkelovn ;
uve ægtemand, uvilik gift Kone ;
auk Blod, aulik som har Blod (i sig eller paa sig), blodig ;
tugto en Ren , tugtuligssuak et Sted (rigt begavet med ) , hvor der er
mange Rensdyr ;
Kákaк et Bjerg nuna kákaligssuak et bjergrigt Land.
38. -minek 3 et Stykke . Exempler :

savik Jern, saviminek et Stykke Jern ;
neke jød, nekiminínguak et lille Stykke Kjød ;
Kissuk Træ (som Materiale) , kissuminīnánguamik (Nr. 14 og 13)
(fom) blot med et lille Stykke Træ;
nilak ferst 38, nilaminínguamik (giv mig) en lille Stump 38 ;
ánorâk, Anorak, Kjole ánorâmernit (udt. i N.-G. ánorâmerngit) Tøj-
ſtumper.
39. -ussak noget, som ligner en , Lignelse eller Efterligning
af en - - Undertiden er dets Tilføjelse lidt uregelret. Ordene paa t
tage ved dette Affix Hjælpevokalen a. Exempler :
inuk et Meuneſke, inûssak en Menneskelignelſe ; en Dukke ;
puiak en Fugletro, puiaussak noget, som ligner en Kro ɔ : en Flaske ;
Kajak en Kajak, kajaussak en lille Kajakmodel (f. Ex. til Legetøj) ;
акajaгок en Mave, akajarûssaк et Pibehoved ;
kînak et Ansigt, nalunaerkútap kînaussâ en Uhrſkive.
1) Ifølge Betydningen af nuna ogsaa i snævrere Forstand om de, der boe

ved samme Plads eller By.
Videredannende substantiviſke Nominalaffixer, 40, § 61. 113
40. -kut, -rkut (sjældnere --rut) noget, som er anbragt der

eller befinder sig der og tildeels hører med til det heles Fuldstændighed.
Dette Affix er det samme som Nr. 10. Exempler :
iso Enden af noget, isokut en Knap eller Dup paa Enden af noget
(f. Ex. af en Stok) ;
savik Jern, saveKutai (Flertal) dens —, Bøssens Laas ;
Kungasek Hals, Kungaserut eller Kungasekut Halstørklæde , kungase-
rutâ hans Halstørklæde ;
KаоK Bande, Kaorut et Pandetørklæde ;
ítok den ældste Mand i Huset, ítokut den ældste Hanhund i Spændet ;
ningiok den ældste Kone i Huset, ningiokut den ældste Hunhund i
Spændet. Suffixet gaaer her — formedelst unøjagtig Tale - paa
Ejeren: ningiokutiga min ældste Tæve, ítokutâ hans „Bas “ .
41. ut den Familie eller det Selskab ; svarer til det danske s
i Kjøbmandens, Petersens . Exempler :
sanassok Tømmermand, sanassúkut Tømmermandens, Tømmermanden
med sin Familie ;
Aaparât Abraham, Aaparākúne hos Abrahams ;
palase Præst, palasíkúnīpoк han er hos Præstens.
42. .dlek, efter t ..dlek den yderste i Retningen eller Rækken .

Det føjes til den suffixlose Form af Stedforholdsord (§ 17) og til
Nominer, hvis Betydning er beslægtet med disses , og danner en Su-
perlativ. Exempler :
(at) Underdeel, atdlek nederst, atdlît de nederste ;
(sak) Forside, sagdlek forrest ;
sujo Forende , sujugdlek først , sujordlex forrest (nærmest Forenden) ;
kingo Bagende, kingugdlex bagest, kingugdliat den bageste eller sidste
af dem;
(avat) yderside , avatdlît de yderste ;
iso Ende, isordlex eller isugdlek yderſt.
Som Biform hertil forekommer i nogle Forbindelser -lex f. Ex .
sujulivut vore Forfædre.
43. ..tôk, ..sok som har stor Exempler :
ake Betaling, Vederlag, akisôk som har stort Vederlag o : dyr;
nio et Been (at gaae paa), niutôk langbenet, spec. en Edderkopart ;
pe Ting, pisôk som har store Ting ɔ : rig.
Hyppigt anvendes det især hos Verber af IV og V som en for-
stærket Participiumsform for -sSOK, f. Ex.
angivok er stor, angisôk stor ;
piumavok vil, begjærer, piumatôk begjærlig (men piumassok villende);
portuvok er høj , portusôk høj ;
8
114 Formlære. Tilbængsudsagnsordene.
súkavok har stærk Fart, súkasôк hurtig ;

itivok er dyb, itisôk dyb.
I Almindelighed bruges i sidste Tilfælde ..tôk efter a, ..sôk efter i og u.
Verbalaffixer (Tilhængsudsagnsord).
1 Omdannende.
(Verbalaffirer føjede til Nominer , der saaledes altsaa omdannes til Verber;
―
mange af dem kunne dog ſom videredannende ligeledes føjes til Verber.)
§ 62.
44. -gâ, -râ (htr. -gingnigpoк , -ringnigpoк) : 1 ) har ham
eller den til —, det er hans , 2) har den for sit Vedkommende til —,
anseer den for
Dette Affix hører til de mest benyttede og forekommer i forskjellige
Forbindelser, hvoraf vi skulle fremhæve de vigtigste. Exempler :
1) pe Ting, Ejendom, pigâ har det til Ejendom, ejer det, pigíngilara
det er ikke mit ;
panik Datter, panigâ har hende til Datter, det er hans Datter, pani-
gârput det er vor Datter ;
arnâ hans Moder , arnarâ har hende til Moder , det er hans Moder,
arnaraiuk er det din Moder?
erkardlex Slægtning, erkardlerâ har ham til Slægtning , er i Familie
med ham, erkardlerârput vi ere i Familie med ham;
2) I den anden Betydning føjes det til Verber. Exempler :
mikivok er lille , mikigâ anseer den for lille , synes den er for lille ;
takivok er lang , takigâ anseer den for lang , mener den er for lang ;
ungasigpok er fjern, ungasigâ mener den er fjern, mener det er langt
borte eller for langt borte.
En Forlængelse af dette Affix er -gîgput , -rîgput , s. med reci-
-
prok Betydning : de have hverandre til fæller, de hverandre. — Ved
Bortkastelse af Verbalendelsen dannes deraf igjen et Nominalaffix -gît,
-rît som have hverandre til — . Exempler :
ikiortigâ har ham til Hjælper , ikiortigîgput de have hverandre til
Hjælpere, de hjælpe hverandre, de hjælpes ad ; ikiortigît ſom hjælpe
hverandre;
áiparâ har ham til Ledsager , áiparîgput de have hverandre til Led-
ſagere, de følges ad (kun om to) ; áiparît Kammerater, Ægtefolk;
asassigâ har ham til Ven, asassigîgput de ere Venner, elske hverandre ;
asassigît indbyrdes Venner ;
ássigâ ligner den, ássigîgput de ligne hverandre , de ere eens , ássigĩ-
ngitdlat de ere forskjellige ;
Omdannende Verbalaffixer, 44, § 62. 115
Katángutiga har ham til Broder eller Søster , Katángutigîgput de ere

Brødre eller Sødskende ; Katángutigît Brødre, Sødskende ;
erkardlerâ har ham til Slægtning , erkardlerîgput de ere i Familie
med hverandre ; erkardlerît indbyrdes Slægtninge.
Af andre Affixer, hvormed -gâ, -râ forbindes, fremhæves :
a) det aktive Participium (Nr. 2) og det passive Participium (Nr. 3) ;

Exempler :
nâlagtâ den , som adlyder ham , hans Underfaat , nâlagtigâ adlydes af
ham , har ham til Underſaat , kúngip nâlagtigâtigut Kongen ad-
lydes af os , eller : vi ere Kongens Underſaatter ;
nâlagak adlydt , en Herre, nâlagarâ adlyder ham, har ham til Herre,
kúngerput nâlagarârput vi adlyde vor Konge , eller : vor Konge er
vor Herre ;
ajokersortâ den, som underviser ham , hans Lærer , ajokersortigâra jeg
undervises af ham, han er min Lærer ; ajokersugak undervist , op-
lært, Lærling eller Discipel , ajokersugarâra han underviſes af mig,
han er min Discipel.
b) .fik (Nr. 5 ) : .figâ , --vigâ har ham eller det til —ſted ; Exempler :
agdlagpok ſfriver, agdlagfigâ har ham eller det til Skriveſted a : ſkriver
til ham eller paa det ;
atorрok laaner, atorfigâ har ham til Laanested, laaner hos ham, ator-
figiniaraluarpavkit (Nr . 76 og 115) jeg vilde gjerne laane hos
eller af dig ;
Oкагрок figer, оKarfigâ siger til ham ;
Kinuvoк beder om, kínuvigâ beder ham om ;
Kimâvok flygter , Kimâvfigâ eller kimarravigâ har ham til Tilflugtſted,
henflyer til ham ;
tulagpok lægger til Land , tulagfigâ har det til Landingsſted , lægger
til Land der.
c) -Kat (Nr. 7 og 36) : -Katigâ har ham til fælle , og -katigîgput

de have hverandre til fæller, de - hverandre ; Exempler :
nerivox spiser , nerekatigâ har ham til Spisefælle , spiser med ham ;
nerekatigîgput de spise sammen ;
sinigpok sober, sinekatigâ har ham til Sovekammerat ; sinekatigîgput
de sove sammen ;
angivok er stor , angekatiga de have ham eller den til Medſtor , de
ere lige store med ham eller den ; angekatigîgput de ere lige store ;
оKalugрoк taler , оKalokatigâ taler med ham ; oкalokatigîgput de tale
sammen ;
asavâ elſker ham, asakatigîgput de elske hverandre, omgaaes hverandre
med Kjærlighed ;
8*
116 Formlære. Tilhængsudsagnsordene.
igdlo Hus, igdlokatigāka jeg har dem til Husfæller, det er mine Hus-
fæller ; igdlokatigîgput de ere Husfæller , boe i Hus sammen.
d) -ut (Nr. 9) og -Kut (Nr. 10) : :-utigâ har det til Middel eller
Aarsag, -kutigâ har det til -kut . Exempler :
imertarpok henter Vand, imertautigâ har det til Vandhentningsmiddel,
henter Band dermed eller i det ;
оKalugрok taler, okalûtigâ har ham eller det til Taleaarsag , taler om
ham eller det ;
tokuvoк døer , tokússutigâ har ham eller det til Dødsanledning , døer
for ham eller af det ;
muluvok tøver med at komme , udebliver , mulússutigâ tøver af den
Aarsag ;
Káumarpok bliver lyst , Káumarkutigâ har det til belysende , belyſes.
deraf; sekinek Káumarkutigârput Solen er vort Lys.
Af ..niarpok (Nr. 76) dannes ..niutigâ og af .dluarpoê .dlû-
tigâ f. Ex.
ilíniarpok søger at lære noget, ilíniutigâ søger at lære af det ;
isumavdluarpok og neriugdluarpok er trøstig , har godt Haab , isu-
mavdlûtigâ og neriugdlûtigâ er trøstig ved det , har godt Haab
formedelst det.
§ 63.
45. -karрok 1) han eller det har , 2) Egnen eller Stedet
har ―― 5 : der er Affixet opfattes paa famme Maade som ved=
kommende Bæreords Suffix. Exempler :
kingmek en Hund, Kingmekarpunga jeg har en Hund (eller Hunde) ;
nalunaerkutak et Uhr, nalunaerkutakarpit har du Uhr ?
pujortaut en Tobakspibe, pujortautеkarpok han har en Pibe ;
angmagssak en Lodde , angmagssakaгрok (Stedet har) der er Ang-
magssat ; angmagssautekarрok han har (Forraad af) Angmagssat ;
tasek en Sø, tаseкaгрoк der er en Sø;
akigssek en Rype, mássákut akigsseкaгpoк for Tiden er der Ryper ;
siorak Sand, siorakarpa er der Sand ? siorakángilak der findes ikke Sand ;
inuk et Menneste , inokarрok der er Folk, der er nogen , inoкángilaк
der er ingen.
"Nogen" og ningen" udtrykkes ellers meget ofte ved , at dette Af-
fix - eller dets Negation — føjes til et Nominalparticipium . Exempler :
aulisarpok fister , aulisartokarpa er der nogen , som fiſfer ? nâgga au-
lisartokángilak nej, der er ingen, som fisker ;
tikípok er kommen , tikitsokángila er der ingen kommen ? âp , sule
tikitsokángilak nej , der er endnu ingen kommen ;
pulârpok gaaer i Beſøg, pulârtokaгpok der er nogen i Besøg.
Omdannende Verbalaffixer, 45 , § 63. 117
Af andre Forbindelser med dette Affix ere særlig at mærke :

a) med ..nek (Nr. 1) ..nekarрoк egtl. har Virkningen af , at nogen
ham eller den , bliver - af nogen. Med dette Affix dannes
Passiv af ethvert tranſitivt Verbum ( § 40), ligesom det ogsaa un-
dertiden kommer til at svare til det danske : nogen eller ingen har
- den. Exempler :
morêrpâ sliber den, morêrneкarрok har Virkningen af, at nogen sliber

(eller fleb) den, bliver (eller er bleven) ſleben ;
nãkigâ viſer ham Medlidenhed, nākiginekarpok beviſes Medlidenhed ;
agdlagfigâ ſkriver til ham, agdlagfigineкarpoк er bleven tilskreven, ag-
dlagfiginekángilak er ikke bleven tilskreven, ingen har skrevet til ham ;
tusarpâ hører ham eller det, tusarneкángilak er ikke bleven hørt, ingen
har hørt ham ;
ornigpâ gaaer til ham, orningnekarpok han er bleven gaaet til ɔ : der
er nogen gaaet til ham.
b) med det ellers mindre almindelige (bundne) Affix g]iak (et for-
nødent at man) dannes g ]iakarpok , oftest med t]arpok (Nr. 88) :
t]ariakarpok har et fornødent at man den : det er fornødent
at - den, den maas . Exempler :
Kilerssorpâ binder den, kilerssoriaкarрok det er fornødent at binde den,
den maa bindes ;
iluarsarpâ gjør den i Stand, iluarsariakarрok den maa gjøres i Stand ;
erkaimavâ erindrer det, erkaimassariaкarpoк det maa erindres.
Subjektet for Bæreordet sættes her i Terminalis ; f. Ex. uvavtínut
erkaimassariakarpok det er fornødent for os at erindre det , det maae
vi erindre.
Med ngilak faaer det hyppigt Betydningen : det er ikke ret at -
den, den bør ikke -8 ; f. Ex.
ikiorpâ hjælper ham , exiasugtut ikioriakángitdlat de dovne bør ikke
hjælpes ;
Kimápâ efterlader det , táuna kimatariakángilak den bør ikke efterlades
(eller: det er ikke nødvendigt at efterlade den).
§ 64,
46. -uvok, efter ..nek og enkelte andre .uvoK , efter .ssuak og
nguak uvоK : er , er en Ord paa t have ved dette Affix
Hjælpevokalen a. Exempler :
KеKertak en Ø, KеKertauvок er en D ;
puto et Hul, putûvok er et Hul ;
angut en Mand (el. et Hanpattedyr), angutauvoк er en Mand (el. etHandyr) ;
ivik et Græsſtraa, iviuvok er et Græsstraa ;
atausеk 1, atausiuvok er 1 (jf. § 22, Anm. 2) ;
118 Formlære . Tilhængsudsagnsordene .
angisôrssuak meget stor, angisôrssûvok er meget stor ;

piligssuak (Nr. 37), rigt forsynet, piligssuput de ere vel forſynede ;
nâlungiánguak et lille Barn, nâlungiángûvoк er et lille Barn ;
uvigdlarnek en Enke, uvigdlarneruvok er Enke ;
aputáinak (Nr. 14) lutter Snee, aputáinauvok er lutter Snee, er heelt
fuld af Snee;
ipīnak (Nr. 14) eller ipīnarssuak lutter Snavs , ipīnauvoк eller ipî-
narssûvok er lutter Snavs, er aldeles tilfølet ;
sujugdlek først, sujugdliuvoк er først, er den første ;
kingugdlek ſidſt, kingugdliuvox er sidst, er den sidste ;
nutângajak (Nr. 28) næſten ny , nutângajauvoк er næſten ny ;
pivdlingajak (Nr. 28) næſten gal, halvgal, pivdlingajauvok er halvgal.
..mio (Nr. 35) taber med dette Affix i Regelen sit o ; f. Ex.
Kekertarmio boer, Kеkertarmiúput de ere boere;
asimio Udstedsbeboer, asimiúput de ere Udstedsfolk ;
târmio som boer eller er i Mørke, târmiúput de ere i Mørke.
Kun ved Stednavne beholdes dette o , f. Ex.
Kekertarmiuput de boe ved Keкertak, de ere fra Kekertaк ;
amerdlormiuput de ere fra Amerdlok (Kolonien Holſtensborg) ; ogſaa :
sumiûvit hoor boer du ? hvor er du fra?
Undertiden kan dette Affix , som ellers er intransitivt , staae med
Suffix, nemlig føjet til Affixerne .ssuak , -nguak og -kasik, hvilke da
skydes ind mellem dette og et tranſitivt Verbums Nominalparticipium, f. Ex.
maligpâ forfølger den, maligtorssûvât de forfulgte den ivrigt ;
unatarpâ prygler ham , unatartorssûgamíko taimaitípât da de havde
pryglet ham ordentlig igjennem , lode de ham gaae ;
Kungujugfigâ ſmiler til ham , kungujugfigissúngûvâtit den lille ſmiler
mildt til dig;
sagdlokítarpâ narrer ham , fører ham bag Lyset , sagdlokítartukasiu-
vânga han har skammelig narret mig.
Af andre Forbindelser kunne mærkes :
a) Med det passive Participium (Nr. 3) danner dette Affix en Passiv,
omtrent eensbetydende med ..nekarpoк (ſe Nr. 45), f. Ex.
pârâ bevogter den , pârissauvok er bevogtet ;
aulajangersarpâ fastgjør den , aulajangersagauvok er fastgjort ;
asavâ elsfer ham, asassauvoк er elsket.
b) Til det passive Participium (Nr. 3) med -gssak (Nr. 11 ) føjes
-uvok i Betydningen : er til at -, kan -8 , og med Nægtelsen
'ngilak : er iffe til at —, kan ikke el. bør ikke -8 . Exempler :
patdligpå nærmer sig den , patdligagssauvok er til at komme nær,
fan tilnærmes, patdligagssáungilak er ikke til at komme nær ;
Omdannende Verbalaffixer. 46, § 64. 119
okautigâ omtaler ham eller det , okautigissagssauvok kan eller skal

omtales, okautigissagssáungílak kan eller bør ikke omtales ;
nerivâ spiser det , nerissagssauvоK er spiselig , nerissagssáungilak fan
ikke spises ;
puiorpâ glemmer ham eller det , puiugagssauvok kan eller skal glem-
mes, puiugagssáungilak maa iffe glemmes, er uforglemmelig ;
Kupivâ fløver det, Kupissagssauvok er til at kløve, kan eller skal kløves,
Kupissagssáungilak kan ikke kløves.
Som en forkortet Biform heraf forekommer undertiden -gssauvOK,
næſten altid med Nægtelse : -gssáungilak, i famme Betydnig som oven-
for ; f. Ex.
takuvâ ſeer det, takugssauvok fan fees, takugssáungilak fan iffe fees ,
er usynlig ;
sakigpâ flytter det til Side , sakigssáungilak fan ikke flyttes , er
urokkelig ;
kisípai tæller dem, kisigssáungitdlat de ere utallige.
c) Ligeledes til Nominalparticipiet (Nr. 2) med -gssak føjes -UVOK

med Betydningen : er en eller den, som skal —. Exempler :
pigârpok vaager , holder Nattevagt , pigârtugssauvok er den , som ſkal
vaage ;
tokuvок døer, toкussugssauvоK er en, som skal døe, er dødelig ;
autdlarpok rejser , uvdlume autdlartugssaugaluarama (Nr. 115) det
var ellers Bestemmelsen , at jeg skulde være rejst idag (egtl. jeg var
ellers den, som skulde rejse).
Endelig er at mærke , at -uvok kan føjes til de personlige og
spørgende Pronominer , Pegestedordene samt tássa ; f. Ex. uvangauvu-
nga det er mig , kinauvit hvem er du ? táunáungilax det er ikke den ;
ukuput det er disse , tássauvok det er den , eller : dér er det (hvorom
Talen er). Undertiden føjes det ogsaa til Tidspartikler (§ 45) som ig-
pagssak, aкago og kanga , især i Konjunktiv , f. Ex. igpagssaungmat
da det var igaar (præterisk) ɔ : den foregaaende Dag , akagungmat den
følgende Dag, Kangaungmat for lang Tid siden, kangaulerpoк (Nr. 80)
det er nu længe siden.
Anm. Som et Slags Supplement - hvad Betydningen angaaer
— til Affixet -uvok haves det selvstændige Verbum íрox er. Det
bruges fun med Partiklerne ima , taima , кanok og sôrdlo samt ved
Appositionerne -me og -tut ; f. Ex. Kanoк - ípa hvorledes er han eller
den ? eller : hvorledes har han det ? ûmassutut ípok den er som levende,
den synes levende. Med ima og taima samt med Appoſitionen -me
ſammentrækkes det næſten altid , ſaa det tildeels faaer Udseendet af et
Affix; f. Ex. imáipok (for ima íрok) er saaledes (ſom følger) , igdlu-
minipok (for igdlumine íрoк) er i sit Hus , Káкamîput de ere paa

Fjeldet, tamâningitdlat (for tamâne íngitdlat) de ere ikke her.
§ 65.
47. ngorрok bliver en , bliver —. Exempler:
inuk et Menneske, inúngorpok bliver et Menneske, fødes ;
pe en Ting, píngorpoк bliver en Ting , bliver til ;
makitasôk hovmodig, makitasungorpok bliver hovmodig ;
angisôrssuak meget stor, angisôrssuángorpoк bliver meget stor ;
Stundom kan det staae tranſitivt med Suffix i Betydningen : gjør
-
det til ; det bruges paa denne Maade helst i Infinitiv og kun i
visse Forbindelser, f. Ex.
avgorpai sisamángordlugit han delte dem , gjørende dem til fire, delte
dem i fire Dele;
nerukitsúnguak ganske snæver , nerukitsúnguángordlugo gjørende den
ganske snæver.
Dette Affix føjes ogsaa til enkelte Tidspartikler ( § 45) ſaaſom кa-
nga, itsak (begge helst med tilføjet .ssuаK), ivsak og tássûgo ; Exempler :
Kangarssuángorpoк det er lang Tid siden;
itsarssuángorpox det er mange Aar ſiden ;
ivsángorpoк det er nogen Tid siden .
Med tássûgo forekommer det næppe uden i Konjunktiv eller Sub-
junktiv : tásşûgúngormat eller tássûgutsiángormat da en liden Stund
var gaaet, lidt derefter ; tássûgúngorpat eller tássûgutsiángorpat naar
en lille Stund er gaaet, om lidt.
§ 66.
48. ..siorрok 1 ) er ude efter —, søger efter -, 2) færdes i
eller paa , 3 ) holder den Højtid . Exempler :
1 ) nerissagssak Føde , nerissagssarsiorpok søger efter Føde , er ude
efter noget at spise ;
uilok en Musling, uilorsiorpok søger efter Muslinger ;
Kissuk Brænde , Træ , Kissugsioгpok søger efter Brænde, er ude efter
Træ (navnlig Drivtræ) .
Det kan have Suffix enten i Betydningen : til ham, f. Ex.
nerissagssarsiorpâ søger Føde til ham , eller : deriblandt , f. Ex.
pitsaunersiorpai udsøger den ypperste (pitsaunek) blandt dem.
2) anore Blæst, anorisiorpoк færdes i Blæſt;
imak Havet, imarsiorpoк færdes paa Havet ;
pujok Taage, pujorsiorpok færdes i Taage ;
tâx Mørke, târsiorpok færdes i Mørke;
únuak Nat, únuarsiorpoк er ude om Natten, færdes i Natten.
3 ) sapâte Søndag, sapâtisiorpoкk holder Søndag ;

pôrske Paaſte, pôrskisiorpok holder Paaſke ;
ukiortâk Nytaar, ukiortârsiorpok holder Nytaar.
49. ..sivok 1) faaer en - i Eje, 2) faaer en - i Sigte, seer,
træffer paa en — . Exempler :
1) Kingmek en Hund, kingmersivok faaer el. kjøber en Hund el. Hunde ;
sapangak en Perle, sapangarsivok kjøber Perler ;
tupa Tobak, tupasivoк fjøber Tobak ;
nuna Hjemsted , nunasivok erhverver sig et Hjemsted , bosætter sig et
andet Sted, nunasissok Udlænding.
2) nuna Land, nunasivok træffer Land, faaer Land i Sigte ;
akigssek en Rype, akigssersivoк træffer Ryper ;
inuk et Menneske, inugsivoк seer eller træffer Folk, inugsíngilatit traf
du ingen ?
Hos Verber forekommer dette Affix i Betydningen : bliver eller
er bleven Exempler :
târpok det er mørkt, târsivok det er bleven mørkt ;
iluarpok er ret, er i Orden, iluarsivoк er bleven ret, er kommen i Orden;
perkigpok er raff, perkigsivoк er bleven rask ;
silagigpok er godt Vejr, silagigsivok er bleven godt Vejr.
50. ..torpok, efter i undertiden ..sorpok, som Biform fore-

fommer -rssorpoк ; egtl. anvender det gjentagende , betjener sig deraf;
bruges 1 ) om Fødevarer : spiser eller drikker —, 2) om et Fartøj : be-
nytter det, 3) ved mange Verber for at udtrykke en gjentaget eller fort-
sat Handling ; her oftest med Suffix ; hvor det forekommer med Suffix,
er den halvtransitive Form ..tuiVOK , ..SuivOK , -rssuivoк. Exempler :
1) timiussak Brød, timiussartorpok spiser Brød ;
neke jød, nekitoгpoк spiser Kjød ;
mitek en Edderfugl, mitertorpok ſpiſer en Edderfugl ;
ano en Sele, anutorpok æder Seler (en Hund) ;
vīne Vin, vĩnisoгpok drikker Vin ;
ímiak Øl, ímiartorpok drikker Øl.
2 ) Kajak en Kajak, Kajartorрoк roer i Kajak ;
umiak en Konebaad, umiartorpok rejſer med Konebaad.
3) ánorârpâ giver ham en Klædning paa, ánorârtorpâ paaklæder ham,
ifører ham det ene Klædningsstykke efter det andet ;
iperarpâ giver ham et Slag med en Bist, iperartorpâ piſter ham;
ûmigâ er forbittret paa ham , ûmigssorpâ viser sig (ved enhver fore-
kommende Lejlighed) hadst imod ham;
katípai føjer dem sammen, katerssorpai famler dem (mange Gjenſtande
en for en) . -- Se ogsaa under Nr. 54, sidste Stykke.
122 Formlære . Tilhængsudsagnsordene .
51. .palugpoк, .patdlagpok (Biformer ere palârpoк,

.pilagpoк o. a., alle kun Provindſialismer) : seer ud til eller lyder
som om , man kan høre , at - , har Udseende eller Farve af ·
bærer sig ad som ( i denne Betydning er .patdlagpok almindeligſt),
det forlyder eller siges, at han eller det -. Exempler:
auk Blod, augpalugpok er blodfarvet, er rød ;
sungaк Galde, sungarpalugpok er galdefarvet, er gullig ;
íssangiak mildt Vejr, Tøvejr , íssangiarpalugpok eller íssangiarpat-
dlagpok det seer ud til Mildning i Vejret ;
kujatâmio en Sydgrønlænder, kujatâmiorpatdlagpok bærer sig að ſom
(taler eller klæder sig som) en Sydgrønlander ;
serkorpok knalder, ſkyder med en Bøsse ( S.-G. igíрok), serkorpalug-
pok eller serkorpatdlagpok ( S.-G. igerpatdlagpok) der lød et Skud ;
nivdliavok striger op , raaber , mêrkat nivdliarpalugput man hører
Børnene raabe;
ūkarpok styrter ned ( et Klippeſtykke eller lign.) , iluliak ūkarpalugpok
der er et Isfjeld, som kalver, kan man høre;
aggerpok er undervejs , auvariat aggerpatdlagput der siges , at Rens-
jægerne komme ;
ajorssarpok lider Nød , trænger, tâvanimiut ajorssarpalugput det for=
lyder om dem der nord oppe, at de lide Nød .
§ 67.
52. : iorpok, -liorpok gjør eller forarbejder en forfærdi=
ger eller tilbereder - og med Suffix : til ham, eller : - for den.
Om den dobbelte Form hos dette og de følgende Affixer er at bemærke,
at den førſte ( : iorpox) bruges hos de Bæreord, der kunne modtage den
Forkortning , dertil kræves ; ellers bruges den længere Form -liorрox ;
undertiden kunne begge Former islæng anvendes . Ordene paa t for-
andre dette til s eller ' ss , hvortil saa den kortere Form (: ioгpoк)
føjes, og Ordene paa utak og Kut forandre som oftest Endelſen til
uts , Kuts og tage dertil ligeledes den kortere Form. Exempler :
igdlo et Hus, igdluliorpoк bygger et Hus ;
Kajak en Kajak, Káiniorpoк forfærdiger en Kajak ;
nerrivik et Bord, nerriviliorpoк forarbejder et Bord eller dækker Bord
(tilbereder det til Maaltidet) ;
tît (Flertal af têx) The, tîliorpoк laver The ;
neke Kjød, nekiliorpoк tilbereder (0 : koger) Kjød ;
mánik g, mániliorpok foger Æg ;
ímit Ladestok, ímîsiorpoк gjør en Ladestok ;
tâlutax et Skjærmbræt eller Skydesejl, tâlutsiorpox forfærdiger et
Skjærmbræt eller Skydefejl;
Omdannende Verbalaffixer , 53, § 67. 123
nalunaerkutak et Uhr, nalunаerkutsioгpoк gjør et Uhr eller Uhre,

nalunáerkutsiortok en Uhrmager.
53. :erivok, -lerivok (Biformen : eraoк, leraox) er i Arbejde

med , er optagen af eller sysselsat med —; føjet til Benævnelsen paa
en Legemsdeel betyder det : har ondt i—, har -pine. Om den dobbelte
Form se Nr. 52. Exempler :
orssok Spæt, orsserivox er i Arbejde med Spak ;
imek Vand, ímerivox er i Vandarbejde, har med Vand at bestille ;
sanâk Snittearbejde, sanâgsserivox ( Nr. 11 ) er beskjæftiget med Snitte-
arbejde ;
aningaussak et Pengeſtykke, aningausserivox har med Penge at bestille,
aningausserissoк en Vereleer ;
arnak en Kvinde , arnerivox har med Fruentimmer at bestille, har let-
færdig Omgang med Fruentimmer;
nássat (Flertal af nâк) Mave , Underliv , násserivoк har Smerter i
Underlivet, har Mavepine ;
kigut en Tand, kiguserivok har Tandpine ;
siut et Øre, siuserivox har Ørepine ;
sila Vejret , silagsserivoK (Nr. 11 ) har Vejrfornemmelser , har rheu-
matiske Smerter.
54. : erpâ , -lerpâ (htr. : îvoK , -lîvok) forsyner ham eller det
med · anbringer en derpaa. Om den dobbelte Form ſe Nr. 52.
Exempler :
ake Vederlag, Betaling, akilerpâ forsyner ham eller det med Vederlag,
betaler ham eller betaler, gjengiælder det ;
Kordlorfik Tragt eller Kran til at tappe igjennem, Kordlorfilerpâ fœtter
Kran (eller Tragt) i den (Tønden) ;
iperak Væge, iperkerpâ forsyner den med Væge, sætter Vægge paa den ;
mátut Plaſter, mátuserpâ lægger Plaſter paa det;
nalunaerkut et Marke, nalunaerkutserpâ forsyner det med Mærke,
mærker det;
kinekut noget som foranlediger, at det er tungt at komme igjennem el.
henover, spec. en Strop af Reb , der stikkes under hver Slædemede
fra dennes Forende for at bremse ned ad ſtejle Bakker ; kinekuser-
pai (Kamutit) sætter saadanne Stropper paa Slæden.
Det forbindes ofte med ..torpoк (Nr. 50) , : ersorpâ , -lersorpâ
for at betegne en gjentagen Behandling eller Forsyning paa flere Steder,
f. Ex.
mátuserpâ lægger Plaſter paa det (Saaret) , mátusersorpâ beplaſtrer
en større Læſion, forbinder ham ;
ajokut Hindring, ajokuserpâ hindrer ham (en enkelt Gang ) , ajokuser-

sorpâ lægger ham idelige Hindringer i Vejen ;
nalunaerkutserpâ mærker det , nalunaerkutsersorpai mærker dem , for-
syner flere Gjenstande hver med sit Mærke.
55. -erpa (htr . -îvok og -ersivox) stiller den ved sin -, bort-
tager dens . Ordene paa t antage her Hjælpevokalen a. Exempler :
simik en Prop, simêrpâ tager Proppen af den ;
amek Hud eller Skind, amêrpâ tager Huden eller Skindet af den ;
siut Øre, siutaerpâ skærer Øret af ham eller den.
Ved at føjes til Benævnelsen paa Lemmerne helst sammen med
-lerрok (Nr. 80 ) faaer dette Affix Betydningen : fryser om — ; f. Ex.
isigak Fod , isigailerpânga jeg fryser om Fødderne ( egtl. Kulden be-
gynder at skille mig ved Fødderne, jeg kan næsten ikke mærke Fød-
derne for Kulde ) .
I denne sidste Betydning bruges ogsaa den halvtranſitive Form
-ersivok , f. Ex. isigaersivok fryser om Fødderne, agssaersivok fryfer
om Hænderne, siutaersivok fryser om Ørerne.
Den suffixlose Form -erpok betyder : 1 ) er skilt ved —, har miſtet
sin , eller reflexivt : 2) skiller sig ved sin -, afhænder eller sælger
sin - Exempler:
imax Indhold , imaerpok er skilt ved sit Indhold , er tomt, (om et
Skydevaaben ) er afskudt ;
nasak Hue, nasaerpok ſkiller sig ved sin Hue, tager Huen af eller sælger den ;
orssok Spat, orssuerpoк fælger Spak.
En forlænget Form er -erserpoк har tabt eller forliſt ſin — ; f. Ex.
savik en Kniv, savêrserpoк har tabt sin Kniv ;
avatak Fangeblære, avataerserpok har mistet sin Fangeblære ;
alex Harpunline, alêrserpok har forlist sin Harpunrem.
En anden Forlængelse er -erúpoк er blottet for -, har ingen
mere (sjældnere med Suffix -erúpâ blotter ham eller den for) . Exempler :
nerissagssak Føde, nerissagssaerúpok er blottet for Føde ;
kavfit (Flertal) Kaffe, kavfêrúpugut vi have ikke mere Kaffe;
siko 38, sikuerúpok den ( Søen) er blottet for Is, der er ikke mere 38 ;
ísse kulde , íssêrúpok den (Luften) er blottet for Kulde, det er ikke
mere koldt ;
atâtak Fader, atâtaerúpoк har ingen Fader mere;
ikíngut Ven, ikíngutaerúpok har ingen Venner mere.
56. -iarpâ (htr -iaivok) omtrent eensbetydende med -erpâ

(55) , men bruges som oftest om en Flerhed : at skille flere Ting ved
deres - eller bortfjerne flere Ting eller noget , som bestaaer af flere
Dele. Exempler :
Omdannende Verbalaffirer, 57 , § 67. 125
ánorâk Klædebon , ánoraiarpâ tager Klæderne af ham , afklæder ham ;

ipek (Flertal evкit) Smuds , Snavs , ipîarpâ ( eller evkiarpâ) bort-
fjerner dens Emuds, renser den ;
pаok Sod , pauiarpâ fjerner dens Sod (Kakkelovnens eller Bøssens),
renser den ;
sanik (Flertal sángit) Støv , sanîarpâ ( eller sángiarpâ) afſtøver den ;
suvdlokut 1 ) Marv i et Narhvalhorn eller lign. 2 ) Snavs i et Rør,
suvdlokutaiarpâ tager Marven eller Snavset ud af det ;
suvdlarnek indføgen Enee, suvdlarnîarpâ (eller suvdlaiarpâ) bortfjerner
den indføgne Snee.
Uden Suffix bruges det i Betydningen at faae noget beskadiger
eller brækket, enten et Redskab eller en Legemsdeel ; f. Ex.
iput en Aare iputaiarpok har brækket sin Aare ;
Kamutit (Flertal af kamut) en Slæde , Kamutaiarpok har kjørt sin
Slæde itu;
talek en Arm, talîarpok har brækket eller forstuvet ſin Arm ;
isse (med Suff. issâ) et Øje , issaiarpoк har mistet eller beskadiget
sit Øje.
57. :iarpok, -liarpok gaaer eller er gaaet til —, er paa

Rejse eller er rejst til , er paa Jagt efter - .
Med Hensyn til den dobbelte Form ſe under Nr. 52. Exempler :
Kue et Skur, Kuiliarрok gaaer hen i Skuret ;
sigssak Stranden, sigssaliarpok gaaer eller er gaaet ned til Stranden ;
nakorsak en Læge, nakorsaliarрok gaaer til el. er paa Rejſe til Lægen ;
Ilulissat Kolonien Jakobshavn, ilulíssiarpoк er rejst eller er paa Rejse
til Jakobshavn ;
Nûk Kolonien Godthaab, nûliarpok er rejst til Godthaab ;
akigssek en Rype, akigssiliarрok gaaer eller er gaaet paa Rypejagt ;
mánik et g, mániliarpok er paa Æggetogt, er ude at samle Æg ;
savssat Sødhr indspærrede i en 3svaage , savssiarpok er gaaet efter
saadanne Sødyr.
Heraf dannes Nominalaffixet : iak, -liak ; Exempler :
ekaluk Lax, ekatdliat Folk, som ere dragne paa Laxefangst ;
Ausiait Kolonien Egedesminde , ausialiat Folk paa Rejse til Egedes-
minde ;
akigssiliak en Rypejæger.
58. .tarpok, .sarpok samler - og henter det hjem¹ ) . Exempler :

Kissuk Brænde, Kissugtarpok samler og hjembringer Brænde ;
1) Ved ivssoK (Toro ) bortfalder sidste Deel af Betydningen : ivssortaгpok

graver Tørv [men ivssuisorpok hjembringer Toro].
ivik Græs, Straa, ivigtarpok henter Straa ;

imex Vand, imertarpok henter Vand ;
mánik æg, mánigsarpoк samler Æg.
§ 68.
59. .роk, рok 1 ) ved Dyrenavne : har fanget en - 2) ved
Benævnelser paa Klædningsstykker : ifører sig sin — ; i ſidſte Betydning
altid .pok. Exempler :
1) ûvak en Torſk, ûvarpok har fanget ( en) Torsk ;
akigssek en Rype , pingasunik akigsseгpoк har fanget (skudt eller
snaret) 3 Ryper;
nano en Bjørn, nánugpok har nedlagt en Bjørn ;
tugto et Rensdyr, tugtúpok har skudt en Ren.
Som et Participium hertil haves .tak, -tak, hvor Suffixet gaaer
paa Fangeren; f. Ex.
ûvartai hans (fiskede : Torst;
nánugtâ hans (fældede) Bjørn ;
tugtutâ hans (skudte) Rensdyr.
2) kamik Støvle, kamigpok trækker sine Støvler paa eller er iført
Støvler;
Kardlît (Flertal af kardlik) Burer, кardligрok trækker sine Buxer paa
eller har Buxer paa .
Med Suffix bliver det : ifører ham hans
60. ..târpok, ..sâгpoк har faaet en ny -; Verbalform til

Nr. 25. Exempler :
igdlo et Hus, igdlutârpok har faaet et nyt Hus ;
savik en Kniv, savigsârpoк har faaet en ny Kniv .
Det bruges ofte, hvor Betydningen „ ny “ i alt Fald for den danske
Tanke ikke er stærkt fremtrædende ; f. Ex. panik Datter , panigsârpu-
gut vi have faaet en Datter ;
nuliak Hustru, nuliartârpoк har faaet sig en Kone.
Affixet bruges ved disse Ord , selv om det er første Gang , man
gifter sig eller faaer et Barn.
61. ..tuvok, efter i undertiden ..suvok , har stor eller store

eller mange
62. -kipok ts. har lidt eller lille eller smaa -• Exempler:
ake Betaling, akisuvok (helst med Nr. 94 : akisokаOK ) har stor Beta-
•
ling , er dyr, akikípok har lille Betaling , er billig ;
uvdlok Dag, uvdlortuvoк har en lang Dag (Sommeren), uvdlortunek
den længste Dag, uvdlukípok har en kort Dag (Vinteren), uvdlu-
kinek den korteste Dag ;
nero Vidde, nerutuvok har stor Vidde, er vid eller rummelig, nerukí-
pok har ringe Vidde, er snæver.
..tuvok forekommer ogsaa som videredannende ved Verber ; f. Ex.
piumavoк vil , piumatuvok er stor i at ville , er begjærlig eller have-
syg ; samt med ..nek ( Nr. 1 ) ..nertuvok er stor i at , er meget
tilbøjelig til at — ; f. Ex.
nãkingnigpok viſer Barmhjertighed , nãkingningnertuvok er stor i at
vise Barmhjertighed , er meget barmhjertig af sig ;
isumagssuivok viſer Miſkundhed, isumagssuinertuvok er ſtor i at viſe
Miſkundhed, er meget miskundelig.
Se ogsaa [g]umârnertuvoк under Nr. 74.
3 Stedet for Participiet ..tussoK, ..sussok bruges gjerne Formen
..tôк , ..sôK (Nr . 43) ; af denne og -uvox ( Rr. 46) dannes ..tûvoк,
..sûvok, der jævnlig anvendes i samme Betydning som ..tuvok , ..SUVOK.
63. -gigpok , -rigpok har en god eller smuk — ; undertiden :

er en god eller smuk -
64. .dlugpok har en slet, styg eller daarlig -- Exempler :

kînak 1 ) Ansigt , 2) Eg , Od , kînarigpoк 1 ) har et smukt Ansigt,
2 ) har en god Od, er skarp , kînardlugpoк 1 ) har et stygt Ansigt,
2) har en daarlig Od, er stump ;
isuma Sind, Gemht, isumagigpok har et godt Sind , er veltænkende,
isumalugpok har et slet Sind, er ildesindet ;
ánorâk Klædning, ánorârigpok har gode Klæder , er velklædt , ánorâr-
dlugpok er slet klædt, er pjaltet ;
sila Vejret , silagigpok er smukt Vejr (egtl. den - Luften har et
godt Vejr), silardlugpok er daarligt Vejr ;
nipe Stemme, Lyd , nipigigpoк har en smuk Stemme , lyder godt,
nipilugpok har en daarlig (hæs eller styg) Stemme, ſkurrer ;
sakissat (Flertal af sakiak) Bryſt, sakiagdlugpok har et daarligt Bryſt,
er brystsvag ;
isse Dje , issilugpok har daarlige eller stygge Øjne [men itdlugpoк er
fneblind] .
65. .nípok ts., oftere ..sungnípok ts. lugter eller ſmager af—.
Exempler:
tarajok Salt, Saltvand, tarajornípok smager salt, er salt ;
pujok Røg, pujorsungnípok smager eller lugter af Røg ;
pаok Sod, paorsungnípok lugter af Sod ;
nivgo Slimen paa Fisk, nivgornípok smager eller lugter af Fiskeſlim;
marrak Leer, marrarsungnípok er leret ( i Smagen) ;
tuluvak en Ravn, tuluvarnípok har Ravnelugt ved sig , tuluvarnitsok
Moskus.
AM
§ 69.
66. -rârрok har faaet saa mange.
67. -riarpok gjør saa mange Gange ; med Suffix : ved
ham eller det. Begge disse bruges kun ved Talord . Exempler :
atausek 1, atauserârpoк har faaet 1 ;
mardluk (Total af mardloк; 2 , mardlorârpox har faaet 2 , mardlo-
riarpok gjør det 2 Gange ;
sisamat (Flertal af sisamax) 4 , sisamarâгpok har faaet 4 , sisama-
-riarpok gjør det 4 Gange ;
arfinigdlit (Flertal af arfinilik) 6, arfinilerârpox har faaet 6, arfini-
leriarpok gjør det 6 Gange ;
Kavsit (Flertal af KavsеK) hvormange ? Kavserârpa hvormange fik han ?
Kavseriarpa hvor mange Gange gjorde han det ?
Kavsît (Flertal af KavsêK) flere , Kavsêrârpoк har faaet flere, kavsêriar-
dlugo takussarpara ( Nr. 88) flere Gange har jeg seet ham.
3 Stedet for riarpoк har atausек -aгрок, f. Ex.
atausiardlunga tâvanipunga 1 Gang har jeg været der i Nord ;
atausiardlugo iserfigâra 1 Gang gik jeg ind til ham.
68. .pasigpok, hos Ord , der betegne en Beliggenhed : er i
Retning af, er hen ad den Side til. Exempler :
avangnâ dets Nord, avangnarpasigpok er nordlig, anore mãna avang-
narpasingneruvok Vinden falder nu mere nordlig ;
time Indland , timerpasigpok er i Retning af Landets Indre, indad
mod Midten af Landet.
69. -гkúpâ passerer det ad den Side ; bruges ligeledes ved
Beliggenhedsord. Exempler :
agssoк Vindsiden, agssorкúpâ passerer det ad Vindsiden, gaaer til Lu-
vart af det ;
oгkok Læsiden, oгkoгkúpâ passerer det ad Læsiden, gaaer i Læ af det ;
tuno Bagsiden , med Suff. Rummet bagved , íkardluk tunorkúparput
vi gik inden om Skjæret ;
(avat) med Suff. Rummet uden for , iluliakasik avarkúsavarput (Nr.
73) det 38fjeld skulle vi gaae uden om.
70. ..mukarpok gaaer eller er gaaet i den Retning ; det
bruges ved Stedforholdsord og er en Forlængelse af Terminalis ( -mut) .
Exempler :
kujámut imod Syd, kujámukarpok gaaer eller gik Syd efter ;
ilungmut indad , ilungmukarpok gaaer indad (f. Ex. mod Bunden af
af en Fjord) ;
Kúmut opad, Kúmukarpok stiger opad , gaaer i Vejret ;
ámut nedað, ámukarpok ſtiger nedad, daler.
.
Videredannende Verbalaffixer. § 70. 129
71. -ngnarpok gaaer derhen ; det bruges ved Begebiord og

er en Forlængelse af disses Terminalis ( -unga). Exempler :
maunga herhen, maungnarрok gaaer eller er gaaet herhid ;
tasamunga der vester ud, tasamungnarta lader os tage derud .
Ligeledes føjes dette Affix til sumut hvorhen ? og kimut til
hvem ? f. Ex.
sumungnarpit hvor skal du hen ?
72. ..migpok, ..migarрok, en Forlængelse af Modalis (-mik),
føjes til Legemsdele i Betydningen : gjør med den Legemsdeel , og med
Suffix : gjør ved ham ; Exempler :
ikusik Albue, ikusingmigpoк puffer med Albuen , ikusingmigpâ puffer
ham ;
isse Øje, issingmigpâ blinker til ham med Øjnene ;
isigak Fod, isingmigarpâ giver ham et Spart , isingmigartorpâ
(Nr. 50) fparker ham (flere Gange) ;
nagssuk (et Dyrs) Horn, nagssungmigarpâ stanger ham.
2) Videredannende .
(Verbalaffirer føjede til Verber.)
a) Neutrale.
De neutrale Verbalaffixer (se § 50) kunne paa et Bar enkelte
Undtagelser nær - føjes til ethvert Verbum , saavel transitive som in-
transitive og halvtransitive ; de kunne altsaa , eftersom Bæreordet kræver
det , staae baade med og uden Suffix. De opføres i den ſuffixløſe
Form. Efter deres Betydning falde de i to Underafdelinger, idet de staae
enten som et Slags Hjælpeverbum til Bæreverbet eller som adverbiel
Bestemmelse til dette.
aa) Med Hjælpeverbums Betydning.

§ 70.
73. savok skal eller vil -. I den suffirløse Indikativ 1ste og
2den Person udskydes v, altsaa saunga , saugut, sautit, sause. I
daglig Tale sammentrækkes her ofte au yderligere til û : sûnga, sûgut,
sûtit , sûse , og 3die Person Enkelttal sammentrækkes derhos til
sôK. - Naar det har Suffix , falder denne Sammentrækning bort :
'savara, savarput, savat , savarse o. f. v. Dog beholdes undertiden
i Nordgrønland som Levning af Sammentrækningen — u foran v i
Stedet for a, altsaa : suvara, suvarput, suvat, suvarse, suvâ, suvât
o.f. v. I Interrogativ, hvor ellers ingen Sammentrækning finder Sted,
har den nordgrønlandske Dialekt det samme u foran v : ' suvit , suva ,
suvise , ' suviuk , suvigit , suvâ , suvai o . f . v. I Skriftsproget
bruges den sydgrønl. Form. Exempler :
9
оKarpoк figer , okásautit (N.-G. okásûtit) du ſkal sige, oxarfigísavar,

put (N.-G. oxarfigísuvarput) vi skulle sige (det) til ham ;
nákarрok falder ned , nákásavoк (N.-G. nákásôk) det vil falde, det
bliver ikke staaende;
tikerârpok fommer i Besøg, akago maunga tikerãsáput imorgen kom-
me de hertil i Besøg ;
nagsarpâ tager det med , tamaisa nagsásavigit (N.-G. nagsásuvigit)
skal du medtage dem alle?
74. [g]umârpok, hos Verber af IV efter a og u -jumârpoк,
efter i og hos V -umârpoк : vil, vil engang i Tiden —. Exempler :
tarkavungnaгpok (Nr. 71 ) drager der Syd efter , upernagssak tarka-
vungnarumârpunga til Foraaret vil jeg tage derned ;
tiguvâ tager det, tigujumârpáka jeg skal (nok) tage dem.
Imellem savok og [g]umârpok , der begge gaae paa det fremti-
dige og ofte kunne bruges iflæng , er der dog nogen Forskjel ; savoK
betegner saaledes noget enten som umiddelbart foreſtaaende eller som,
om det end ligger længere ud i Fremtiden , dog sikkert skal skee, fordi
det forberedes eller begrundes i den nærværende Tid ; [g]umârpoк er
derimod kun det løst futuriſke „ vil “, „ vil engang " . I Tiltale bliver
derfor savoк Udtryk for en kategorist Befaling , medens derimod
[g]umârpox mildner Befalingen til en Anmodning, f. Ex . (af ornigpâ
gaaer til ham) ornísavat du skal gaae til ham - eensbetydende med
Imperativ orniguk — , men ornigkumârpat eller ornigkumârpat- ait
(ivf. § 48) du vil nok gaae hen til ham.
Med ..nertuvoK (se under Nr. 65) dannes [g]umârnertuvoк egtl.
er stor i at skulle - o: tøver længe med at det varer længe, inden
-
han eller den — . Exempler :
uterpok vender tilbage, uterumârnertoкautit (Nr. 94) du tøver længe
med at vende tilbage ;
sikuvok er tilfrossen, der har lagt sig Is, ukiok mána sikujumârner-
tokаok denne Vinter varer det længe, inden Isen lægger sig ;
agdlagpoк ſfriver, agdlagkumârnertuvok han tøver længe med at skrive.
75. [g]umavok, hos Verber af IV og V -jumavoк, -umavok

(som det foregaaende) : vil—, er hans Billie el. Ønske at . Exempler :
Kajartoгpok roer i Kajak, kajartorumavok vil gaae ud i Kajak;
atorpâ bruger eller laaner det , atorumaviuk vil du laane den ?
kavfisorpok drifter Kaffe, kavfisorumavit har du lyst til en Kop Kaffe?
áiparâ følger med ham, ledsager ham, neriorssorpânga áipariumavdlu-
nga han lovede at ville følge med mig.
76. ..niarpok ſtræber at - , vil , søger at faae eller
gjøre - ; falder ofte sammen med det foregaaende. Exempler :
Videredannende neutrale Verbalaffixer, 76, § 70. 131
anguvâ naaer, indhenter ham, anguniarpâ stræber at naae ham, angu-

niásavat du skal søge at naae ham ;
tugtúpok (Nr. 59) har skudt en Ren, tugtúniarpok er paa Rensjagt ;
miterpok har skudt en Edderfugl, miterniarpok er paa Edderfuglejagt,
akago miterniarumârpunga imorgen (engang) vil jeg paa Edder-
fuglejagt ;
mitêrpok (Nr. 55) sælger (en eller flere) Edderfugle ; mitêrniarpok
søger at fælge, falbyder Edderfugle , mitêrniartok- una det er en,
der vil sælge en Edderfugl ;
pisivok fjøber , pisiniarpok stræber at kjøbe , handler , pisiniarniarpox
vil handle.
I Imperativ er det en Høflighedsform som vort : „ vær faa god “ ;
for Exempel :
ingípok sætter sig, ingíniarit vær saa god at sidde ned !
nerivok ſpiſer, neriniaritse vær ſaa god , tager for Eder af Retterne !
3 Infinitiv kommer [g]umavoк og ..niarpoк ofte til at svare til
det danske: for at ; Exempler :
sigssamut aterpoк Kajartorumavdlune han gif ned til Stranden for
at roe ud i Kajak ;
angerdlarpok siningniardlune han gik hjem for at sove ;
agdlagkat aivai nagsarumavdlugit han hentede Brevene for at tage
dem med (villende medtage dem).
En Nominalform deraf er .. niak en , som stræber at ; f. Ex.
miterniak en Edderfuglejæger, tugtúniat Rensjægere, arfangniat (under-
forſt. umiarssuit) et Hvalfangerskib (af arfex en Hval, arfagpok fanger
en Hval).
77. -rusugpok , hos Verberne af II og III g] usugpok : har
Lyst til -, vilde gjerne , trænger paa Naturens Vegne. Exempler :
imerpok drikker, imerusugpok har Lyst til at drikke, er tørſtig ;
takuvâ har ſeet ham , takorusugpâ vilde gjerne ſee ham , længes efter
at see ham;
kimagpâ forlader ham eller det, kimagkusugpâ vilde gjerne forlade ham
eller det, længes efter at komme bort derfra ;
KuivоK lader sit Vand, Kuerusugpok trænger dertil ;
anarpok gjør sit Behov, anarusugpok er trængt dertil.
78. -lerssârpok har i Sinde at -. Exempler :

angerdlarpok gaaer eller rejser hjem, angerdlalerssârpok har i Sinde
at tage hjem;
ornigpâ gaaer til ham, ornilerssârpara jeg har i Sinde at gaae til ham.
En anden Form med ganske samme Betydning er -gssamârpoк,
dannet af -gssаK (Nr. 11) ; f. Ex.
9*
132 Formlare. Tilhængsudsagnsordene .
autdlarрok rejſer, akago autdlagssamârpunga imorgen har jeg i Sinde

at rejse ;
atorpâ bruger den, atugssamârpiuk har du i Sinde at bruge den ?
tunivâ giver ham, Kagssutigssânik tunigssamârpara jeg agter at give
ham et Garn.
79. [g]iartorpok, hos Verber af IV efter a og u -jartorрok,

efter i og hos Verberne af V -artorpok : gaaer hen for at-, kom-
mer for at - Exempler :
pisiniarpok handler, pisiniariartorpit kommer du for at handle ?
ârkigssorpâ gjør det i Stand , ârkigssoriartorumârpara jeg skal nok
gaae hen at istandsætte det ;
nerivox spiser, neriartoritsigôк fiig eller der siges : (jvf. § 48) kommer
hen at spise ;
Okarfigâ figer til ham, okarfigiartoruk gaa hen og siig til ham.
Det bruges ogsaa uegentlig , ofte svarende til det danske : efter-
haanden, mere og mere ; f. Ex.
agdlivok bliver større, agdliartorpoк bliver efterhaanden større, voxer ;
pêrúpok (ſe under Nr. 55 ) der er intet mere , pêrúkiartorpox forſvin-
der mere og mere ;
ajúngísivok bedrer sig, ajúngísiartorpok bliver bedre og bedre ;
magdlerpok der gaaer Sø, magdleriartorpok der gaaer mere og mere Sø ;
Kanigdlivok er kommen nær, kanigdliartorpok nærmer sig.
80. -lerpok begynder at -. Exempler :

anordlerpok det blæser, anordlilerpok det begynder at blæse ;
ajorssarpok trænger, lider Nød, ajorssalerput de begynde at lide Nød ;
tokuvоk er død, toкulerрoк begynder at døe, er døende, døer;
unigpok standser, unilerpoк begynder at gaae istaa ;
tikípok er ankommen , tikilerpoк begynder at ankomme o : er tæt ved
sit Maal eller fees at komme.
Det svarer ofte til det danske „ nu “ , f. Ex.
nãmagpok er tilstrækkeligt, nămalerpoк nu er det nok ;
issigâ feer det, issigilerpara nu ſeer jeg det.
81. ..simavok betegner 1 ) den fuldendte Handling, svarende til

vor Betegnelse af Perfektum med Hjælpeverbet har" eller ", er“; ved
transitive Bæreverber ofte fuffixløſt (med passiv Betydning : er bleven
; 2) en Formodning grændsende til Vished : har vistnok —t, er
viſtnok bleven —; det kan saaledes føjes til savok ( Nr. 73) i Bethd-
ningen : vistnok. Exempler :
1 ) iserpoк gaaer ind, isersimavoк er gaaet ind, er inde ;
náparрok bliver syg, náparsimavok er bleven syg, er syg ;
matuvâ luffer den, matusimavox er luffet ;

aulajangerpâ fastgjør den, aulajangersimavox er fastgjort ;
2) autdlarрok er rejſt, autdlarsimavok er vistnok rejſt ;
puiorpâ glemmer den , puiorsimavâ har vistnok glemt den, eller : har
glemt den ;
nâpípâ træffer ham, nâpísimavât de have vistnok truffet ham, eller : de
have truffet ham ;
atorpâ bruger den, atúsasimángilâ han skal viſt ikke bruge den.
82. -rêrpok er færdig med at -, har eller er allerede

Exempler :
Okarfigâ figer til ham, oxarfigerêrpara jeg har sagt (det) til ham ;
sinigpok fover, sinerêrpugut vi ere færdige med at sove ;
autdlarpok rejser, autdlarêrput de ere alt rejſte ;
inerpâ har gjort det færdigt , tássa , inerêrpáka ſaá , nu har jeg dem
fix og færdige.
83. g]asuarрok , hos Verber af IV og V ..nasuarpok, hos

Berber af III begge Former : skynder sig at -, Exempler :
inerpâ har gjort det færdigt, inerasuarpâ ſkynder sig at faae det færdigt ;
uterpok vender tilbage , uterasuarniásautit (Rr. 76 og 73) du skal
stræbe at skynde dig med at komme tilbage ;
makípok staaer op (fra fit Leje), makíkasuarpok staaer ilsomt op ;
maligpâ følger efter ham, maligkasuarniaruk ſkynd dig at følge efter ham;
imuvâ svøber det sammen, imunasuarpâ skynder sig at svøbe det sammen.
84. ..sínȧuvok (af Stammen ..sínâk) , sjældnere -gínanvok :

kan , er i Stand til at — ; og med ingorpox (Nr. 47) : ..sínangor-
pok, -gínangorрok er bleven i Stand til at —, kan nu —. Exempler :
atorpâ bruger den, atorsínauvarput vi kunne (godt) bruge den ; ator-
sínangorpok er nu i brugbar Stand ;
sanavâ forarbejder det, sanasínauvara jeg kan (godt) lave den ;
matuvâ luffer den (Døren), matusínangorpok den kan nu lukkes ;
íssuarpâ efterligner den eller det , okausê íssuarsínáungiláka jeg fan
ikke sige hans Ord efter ;
pivok gjør, pisínauvok eller pigínauvok kan.
85... naviarpok staaer i Fare for at , kan let — ; mest

med Nægtelse ..naviángilak der er ingen Fare for at - , vil al-
drig ; eller med -erpâ (Nr . 55) ..navêrpok der er ikke længer
mindste Fare for at , det vil aldrig mere - Exempler:
támarpok farer vild, támarnaviakaoK (Nr. 94) kan meget let fare vild,
támarnaviángilak der er ingen Fare for, at han farer vild ;
Kimagpå forlader ham, kimangnaviángilâtit han vil aldrig forlade dig ;
katagpok er falden af , er tabt , katangnavêrpok den vil aldrig mere

falde af;
aserorpok gaaer itu , aserornavêrpok der er ikke længer mindste Fare
for, at den gaaer itu ;
mítatigâ driver Spot med ham, mítatiginavêrpâtigut han vil aldrig
mere gjøre Nar að os.
(Se videre under ..sarpâ, Nr. 143).
86. -Kinavok han eller det kunde let - bare han eller det
iffe I Nordgrønland sammentrækkes det ligesom savok (Nr. 73) :
-kinûtit, -kinuvat , -Kinuvâ o . f. v.; den suffixlose 3die Person En-
kelttal har her -Kinuvok eller -Kinavok (men iffe -KinôK). Det fore-
kommer kun i Indikativ, sjældent i 1ste Person, samt nok faä alminde
ligt med den nægtende Infinitivs Endelser -kinak , -kinase , kinago,
-Kinagit i Betydningen : vogt dig for at- , gjør ikke- ; Affixet
..niarрok (Nr. 76) staaer her ofte foran. Exempler :
napivâ knækker den , napekinavat (N.. G. napekinuvat) bare du ikke
brækker den over ;
aserorpâ ødelægger den , aserokinavâ (eller N.-G. aserokinuvâ) bare
han ikke spolerer den ;
ordluvok falder , ordlokinak fald ikke ! ordlokinase varer Eder , at I
iffe falde!
pivok gjør, fommer, sikumut piniakinak fom iffe ud paa Isen!
agtorpâ rører derved , agtokinago , agtokinasiuk (jvf. 36 , 2) rør,
rører ikke derved !
taimailiorpok gjør faaledes , kingorna taimailiokinak bær dig for
Fremtiden ikke saaledes ad !
aporpâ støder imod häm eller det, apokinanga løb ikke paa mig !
87. -riarpok. Dette Affix er uoversætteligt ; det bruges meget

i daglig Tale uden nogen særlig Betydning for at give Yttringen et
vist Liv eller Eftertryk. Exempler :
anordlerрok blæser , anordleriarângat (jf. § 36, 3) saa ofte det giver
sig til at blæse ;
ajúngilak er god , sila ajúngeriarpat autdlásaugut dersom Vejret er
godt, skulle vi rejſe ;
kivípâ løfter det (op fra Jorden), kiveriaruk eller kiveriásagit (Nr. 73)
løft det op !
(Káipâ giver det hid ; kun i Optativ og Infinitiv) Káissuk giv det hid !
Kaeriaruk eller Kaeriásagit fom hid med det !
88. tJarpor plejer at -, gjør oftere eller jævnlig , kan — (har

oftere gjort det og som Følge deraf kan gjøre det). Det bruges meget
Videredannende neutrale Verbalafftrer , 89, § 70. 135
hyppigere end det danske „plejer", säa ofte noget omtales som findende
Sted mere end en enkelt Gang. Exempler :
kâgpok fulter , jûtdlip eller jordlip (Ngr.) nalâgut kâgtarput ved
Juletid pleje de at sulte;
takuva har feet ham, uvdlut tamaisa takussarpara jeg seer ham hver
Dag ; Kakutiguínak takussarpáka jeg seer dem fun sjældent ;
pivox kommer , gjør , maunga pissarpok han kommer jævnligt hertil ;
taima pissarpugut saaledes pleje vi at gjøre ;
avdlorpâ ſfræver over det , springer det over, uvdlok avdlortardlugo
springende jævnlig en Dag over 2 : hveranden Dag ;
kisitsivok tæller, regner, kisitsissarpok fan regne ;
agdlagpok striver , agdlagtarpok kan skrive (modsat agdlangnek ajor-
pok, (fe under ..nek, Nr. 1).
Undertiden fordobles Affixet f. Ex. takussartaravko erninak ili-
sarâra da jeg jævnlig har feet ham , kjendte jeg ham strax ; pissarta-
gâ det, han plejer at faae.
89. :-araok plejer at Det bruges i denne Betydning i

Flæng med det foregaaende. Ved Tilføjelsen af dette Affix indskydes
mellem dette og Bærestammens sidste Vokal hos Verber af Ir, af II
gt, af III , IV og V Participiumsmærket. Foruden Konjunktiv fore-
komme sjældent andre Modus af Verbet end Indikativ. Med Affixet
'ngilak dannes enten Formen : -aráingilak eller t]aríngilak. Exempler :
ajorрok er daarlig, ajoraraok plejer at være daarlig ;
únuarsiorpoк færdes ude om Natten, tigdlingniartut únuarsioraraut
de, der ville stjæle, pleje at være paa Færde om Natten ;
nâlagpok adlyder , nâlagtaraok plejer at være lydig , nâlagtarâtigut
han (eller de) plejer at lyde os ;
taimailivok steer saaledes, taimailissaraok faaledes plejer det at gaae til.
Konjunktiv af dette Affix har Betydningen : saa ofte som (ganſke
lig Indskudsstavelsen âng - § 36, 3 , der rimeligvis ikke er andet
end en Konjunktivform af dette Affix) ; i Eftersætningen hertil kræves
da enten det samme Affix eller t]arpok. Exempler :
nâgdliugtarigama ikiorarânga ſaa ofte jeg lider Nød (nâgdliugpok),
hjælper han mig ;
ornigtarigavko asangnigtumik pissarpânga saa ofte jeg gaaer til ham,
viser han sig venlig imod mig ;
náparsimassaringmat igdlokatai ajorssararaut ſaa ofte han er syg, lide
hans Husfæller Mangel.
Desuden haves baade i Nord- og Sydgrønland en ændret Form af
denne Konjunktiv , nemlig ng i Stedet for g og ngm , altsaa i oven-
ſtaaende Exrmpler : nâgdliugtaringama, ornigtaringavko , náparsimassa-
ringat. Denne sidste Form danner Overgangen til det ovennævnte

âng, der nu synes almindeligst : nâgdliugtarângama (eller nagdliugkâ-
ngama) , ornigtarângavko (eller ornigkângavko), náparsimassarângat.
90. g/alugtuarpok, i Almindelighed med -KаOK (Nr. 94)

g]alugtuakаok , udraabsvis , omtrent med Betydningen : pas paa, nu
gaaer det vist løs ! Exempler :
nákarpok falder ned , nákaralugtuaкaoк saa , nu styrter det vist ned !
nungúpâ gjør Ende paa det, fortærer det hele, nungúkalugtuarpâ faa,
nu spiser han nok op alt, hvad der er!
Foran -ínarpok (Nr. 103) mister det sit a (Stammens Ende-
vokal) f. Ex.
aserorpâ ødelægger den, ituriver den, aseroralugtuínarpâ Enden derpaa
bliver ikke ånden, end at han river den itu.
bb) Med adverbiel Betydning.

§ 71.
91. ngilak itke ; se § 37. Exempler :
soraerpoк ophører, soráisángilak (Nr. 73) skal ikke ophøre ;
pêrpâ tager det bort, pêrniángilara (Nr. 76) jeg vil ikke tage det bort ;
tuaviorрox skynder sig, tuavioriakángilak (ſe under Nr. 45) det er iffe
nødvendigt at skynde sig, det har ingen Hast.
92. [g]ungnaerpok, -jungnaerpok, -ungnaerpok (je Nr.

74), s. ikke mere, ikke længer, ophører med at -. Exempler:
angerdlarserpok har Hjemvee, angerdlarserungnaerpunga jeg længes
ikke mere efter Hjemmet ;
nagtimavok det stormer, nagtimajungnailerpok (Nr. 80) det begynder
at høre op med at storme, eller : det stormer nu ikke mere ;
tikerârpok rejſer paa Besøg , tikerârfigisínaujungnaerparput (Nr. 5,
46, 84) vi kunne ikke mere besøge ham.
93. saerpok, eensbetydende med det foregaaende : har ophørt

med at , ikke mere. Exempler :
anguvok fanger (en Sal), angúsaerput de fange ikke mere ;
tigdligpok stjæler, tigdlísaerpok han har ophørt at stjæle ;
ornigpâ gaaer til ham, matuma kingorna ornísáisavavsinga (Nr. 73)
herefter skulle I ikke mere gaae til mig.
94. -kαok meget , saare, stærkt. Det bruges oftest uden nogen
Betydning blot for at forstærke Udtrykket , paa lignende Maade som
.ssuak (jbf. -ngârpoк Nr. 95). Undtagelsesvis kan det have ngilak
(ſe anersa § 43), ..nerpoк (Nr. 134) og -ínarpok (Nr. 103) efter
fig, men staaer ellers altid tilsidst . Exempler :
Videredannende neutrale Verbalaffixer, 95 , § 71 . 137
púkípok er lav, púkekaoк er meget lav ;

anordlerpok det blæser, anordlexаok det blæser stærkt ;
takorusugpâ (ſe Nr. 77), takorusokâra jeg længes meget efter at ſee ham ;
súkavok har stærk Fart, súkakaugut vi komme rask afſted ;
nákarpok falder ned, nákalekaoк (Nr. 80) nu falder den ;
pínerрok er smuf, ássiliak pínekissOK et meget smukt Billede.
95. -ngârpor meget, i høj Grad. Medens -Kаok forstærker

Udtrykket, forstærker dette Betydningen. Exempler :
ajúngilak er god, ajúngingârpoк er meget god ;
náparsimavoк er syg, náparsimangârpok er alvorlig syg ;
nākigâ ynkes over ham, nãkigingârpâ ynkes inderlig over ham ;
aliasugpok er bedrøvet, aliasungâκаok er saare hæftig bedrøvet.
96. -vatdlârpok, hos Verber af I og II .patdlârpoê, af III

'patdlârpok : altfor ; det bruges meget hyppigt blot for at forskærke
Udtrykket ligesom -KaоK, helst da med dette Affix efter sig. Exempler :
nerukípok (Nr. 62) er snæver , nerukípatdlâkigame atortugssáungilak
(Nr. 11) efterdi den er altfor snæver, kan den ikke bruges ;
íssigpok det er foldt, íssigpatdlâlekаok (Nr. 80) det er nu meget koldt ;
anguvâ indhenter ham , anguvatdlâkinata (Nr. 86) naa os ikke for
meget o : kom ikke for nær paa os (f. Ex. naar flere Fartøjer eller
Slæder følge efter hverandre).
Ordets forstærkende Betydning modereres ved at tilføje - tsiarpok
(Nr. 99), f. Ex.
angivok er stor, angivatdlâtsiarpok den er noget for ſtor ;
sualugpok er slem, sualugpatdlâtsiarpok han er lovlig ſlem.
97. -talarpok meget, paa Kraft ; er en Intenſivform, der giver

Udtrykket et ejendommeligt Liv (ligesom -riarpok (Nr. 87) , hvormed
det ofte forbindes) og derfor hyppigt forekommer i daglig Tale. Med
:-araok (Nr. 89) sammentrækkes det til -tdlâraok. Exempler :
kivípâ løfter den op, kiveriatdlaravko (Nr. 87) okimáissuserssua (Nr.
6 og 12) aitsât malugilerpara (Nr. 80) da jeg løftede den op , fit
jeg først at mærke, hvor tung den var;
unatarpâ prygler ham, tusarumángíkungma unatatdlásavavkit dersom
du ikke vil høre mig, skal jeg give dig en Dragt Prygl ;
ukarpok styrter ned (løsrevne Klippestykker eller lign .) ·-navianarpok
er farlig, iluliarssuit ukalitdlarângamik navianatdlâraut naar Is-
fjeldene begynde at kalve, ere de meget farlige ;
aligtorpâ river det itu , aligtutdlarpâ han rev det sønder og sammen.
Se ogsaa under ..nerpok (Nr. 134) og -tdlarkigpok under -rkig-
pok (Nr. 111).
138 Formlare. Tilhængsudsagnsordene.
98. -lârpok lidt, en Smule. Exempler :

kiagpok er varm, kialârpoк er lunken ;
Kungujugpok ſmiler, Kungujulârpoк ſmiler lidt ;
sikuarpok der har lagt sig Tyndis , sikualârpoк der har lagt sig lidt
Tyndis ;
sujápâ steger det, sujalârpâ steger det lidt ;
súkulerpâ (Nr. 54) forsyner det med Sukker, suaussat súkulilârumâr-
patit du maa komme en Smule Sukker i Vællingen.
99. -tsiarpok 1 ) saa temmelig , 2) lidt , en lille Stund ; i

første Betydning ofte med -ngârpok (Nr. 95) -ngâtsiarpox , i sidste
Betydning ofte med -lârpoк (Nr. 98) -lâtsiarрok og med -tdlagpok
(ſe Nr. 120) -talatsiarpok. 3 Tiltale bruges det meget som Høflig-
hedsform. Exempler :
ungasigpok er langt borte , ungasitsiarpok eller ungasingâtsiarpok er
temmelig langt borte ;
takivok er lang, takitsiarpok eller takingâtsiarpok er temmelig lang ;
náipok er for fort, naitsiarpok er noget for kort ;
mingneruvok (Nr. 102) er mindre , mingnerulâtsiarpok er lidt mindre;
tarajorpâ falter det , tarajulâtsiásavat (Nr. 73) du skal komme lidt
Salt i det;
iserfigâ gaaer ind til ham, iserfigitsiánga fom lidt ind til mig !
pêrpâ borttager det, una pîtsiaruk tag den bort !
matuvâ lukker den, mato matutsiaruk luf Døren!
Som Nominalaffix findes det opført Nr. 29.
100. -kulugpok temmelig. Exempler :

okimáiрok er tung, okimaikulugpok er temmelig tung ;
ánernarрok det smerter, ánernakulugpok det gjør temmelig ondt ;
íssigpok er foldt, íssikuloкаok (Nr. 94) det er temmelig koldt.
Som Nominalaffix se Nr. 21.
101 mivok, forlænges ofte med Nr. 99 til mitsiarpоk :

noget, endeel. Exempler:
iluarsivok (Nr. 49) er kommen i Orden, er kommen ſig , iluarsîmivoK
er kommen sig noget ;
ajagpâ ſtøder eller stiver det fra sig, ajâmitsiarsiuk støder den lidt fra !
(f. Ex. en Isskosse fra Baaden eller Baaden fra Land) ;
sujuarрok gaaer foran eller frem efter , sujuâmitsiarna gaa lidt frem
efter eller foran !
igdluarpox flytter sig til Siden, med Suffix flytter det til Siden , ig-
dluâmitsiarit flyt dig lidt , til Siden ! igdlerfinguak igdluâmitsia-
ruk flyt den lille Koffert lidt til Siden !
Videredannende neutrale Verbalaffirer, 102 , § 71 . 139
102 ... neruvok (af Nr. 1 og 46), er den fædvanlige Kompa-

rativendelse: mere, i højere Grad . Exempler :
Kanigрok er nær, Kaningneruvoк er nærmere ;
portuvok er høj, portuneruvox er højere ;
nâlagpâ adlyder ham, Gûte inungnit nâlagtariakarneruvok (ſe Nr. 45)
man bør adlyde Gud mere end Menneskene ;
erkardlerâ har ham til Slægtning , er i Familie med ham, táussuma
erkardlerineruvânga han har mig mere til Slægtning o : ham er
jeg nærmere i Familie med.
103. -ínarpok, med Biformerne ..sinarpok og efter en lang

Vokal -ginarpok : 1 ) kun, blot, uden videre ; 2) idelig, beſtandig, altid ;
i sidstnævnte Betydning ofte med t]arpok (Nr. 88 ) t]áinarpok eller med
..niarpok (Nr.76) ..niáinarрoк. I Imperativ Enkelttal uden Suffix
og undertiden med 3die Persons Suffix udſkyde de to Biformer deres
r : ..sínait, -gínait (og ..sínauk, -gínauk). Som Nominalaffix er det
opført Nr. 14. Exempler :
1) nimerpâ omvikler det, nimīnarpâ han har kun beviklet den ;
igípâ faſter det bort, igīnásavatit du skal blot kaste dem bort ;
atuarpâ følger den (en Vej) , avкutigissarput atuáinásavat du skal
blot følge den Vej, vi kom ad ;
(Káipâ fun i Opt. og Inf. giver det hid) Kaigínauk fom blot med det !
alarpâ holder sig borte fra det, alarsínauk bliv blot derfra !
pêrpâ borttager det, pîgínaruk tag det bare bort !
окагрок siger, оKarsínait sig blot til !
iserpok gaaer ind, iserfigĩnalekâra (Nr. 5 og 44-80 og 94) nu gaaer
jeg uden videre ind til ham.
2) anguvok fanger, anguínarput de fange stadigt ;
ímagpok er læt , umiatsiarput ímangniáinarpoк Baaden trækker be-
standig Vand;
aligpok rives itu , pûkasik pisoκauvatdlâxigame alingniáinarрok da
den Pose er altfor gammel, flænges den stadig itu ;
angerdlarрox gaaer hjem , kingmersiara angerdlarniáinarpok den Hund,
jeg har kjøbt, løber stadig hjem;
puiorpok glemmer, puiortáinarpok han glemmer altid (noget) ;
takuvâ har feet ham, uvdlut tamaisa takussáinarpara jeg feer ham be-
standig hver Dag.
Endvidere bruges meget almindelig baade i Nord- og Sydgrønland
Biformen ..sínarрok i Betydningen : først (før noget andet , jvf. Nr.
105 og 106), dog næppe uden i Infinitiv, der da ofte har imperativiſt
Betydning. Exempler :
imaerpâ (Nr. 55) tager Indholdet ud af den, autdlaisiga imaersínar-
dlugo iserpunga skydende først min Bøsse af gik jeg ind ɔ : jeg
skød min Bøsse af , før jeg git ind ;.
kavfisorpoк (Nr. 50) drikker Kaffe , kavfisorsínardluta autdlásaugut
drikkende først Kaffe skulle vi rejse o : vi skulle drikke Kaffe , inden
vi rejse ;
aperâ spørger ham , aperisínardlugo tigujumârpat spørgende ham førſt
maa du tage den ɔ : du maa spørge ham ad, inden du tager den ;
atdlarterpâ afviſfer den, atdlartitsiarsínardlugo (Nr. 99) tør den førſt
lidt af!
104. 'ngisáinarpok (af Nr. 91 , 88 og 103) aldrig. Exempler :

nanivâ finder den, naninekángisáinarpok den blev aldrig funden ;
ugperâ troer ham, ugperíngisáinarpara jeg har aldrig troet ham.
Dette Affix er i Nordgrønland mindre almindeligt.
105. glatalarpok foreløbig, førſt (før andet), foreløbig endnu.

I Imperativ Enkelttal udskydes r : g]atdlait og g]atdlauk. Med -ngi-
lak dannes ngikatdlarpoк foreløbig endnu ikke , og (mindre hyppigt)
glatdlángilak ikke endnu . Exempler :
ússerpâ prøver den, ússeratdlásavara jeg skal først prøve den ;
iserpok gaaer ind , isitsiaratdlait (Nr. 99) kom først lidt indenfor (før
du gaaer) !
agdlagpok ſfriver, agdlagfigigatdlauk (Nr. 5 og 44) skriv foreløbig til
ham !
nāmagpok er tilstrækkeligt, nämagkatdlarpoк det er for det første nok ;
anordlerpok det blæser, anordleratdlarpok det blæser foreløbig endnu ;
mêrauvoк (Nr. 46) er et Barn , mêraugatdlarama da jeg endnu var
Barn ;
inokarpok har Folk, er beboet, mána inoxángíkatdlarmat dengang dette
Sted endnu ikke var beboet ;
siagdlerpok regner, siagdlíngikatdlarmat førend det endnu havde regnet ;
Kimagpâ forlader den , kimángíkatdlarsiuk gaaer foreløbig endnu ikke
fra den!
makípok er staaet op, makíkatdlángilak han er ikke oppe endnu ;
anivok gaaer ud , anigatdlásángilax (Nr. 73 ) han gaaer ikke ud endnu.
106. -rкârроk først. Exempler :

takuvâ har seet den, takorkârparput vi faae den først ;
inerpâ gjør det færdigt , mána inerkâratdlásavat du skal først gjøre
denne færdig ;
mânīpoк er her, mânîlerkârama (Nr. 80) da jeg førſt begyndte at være
her : under Begyndelsen af mit Ophold her ;
inokalerkârnerane (45 og 80) i Menneskehedens første Begyndelse.
Videredannende neutrale Verbalaffixer, 107, § 71 . 141
107. .dluarpok rigtig, vel, godt, tilpas, tilgavns. Affixet føjes ved
Verber af I til r , af II til g , af III til t , af IV og V til v. Exempler :
torkorpâ gjemmer det, torkordluásavatit du skal gjemme dem godt ;
perkigрok er raff, perkigdluángilak (Nr. 91) er ikke rigtig raſk ;
pâsivâ forstaaer det eller ham, pâsivdluarpavkit jeg forstaaer dig tilfulde ;
ingerdlavok ſfrider fremad , kommer fremad paa en Rejſe , ingerdlav-
dluaritse lyffelig Rejse !
inûvоk lever, inûvdluarna lev vel!
pârâ passer paa ham, nâlungiak pârivdluarpât de passe godt paa Barnet.
Med -Karpok (Nr. 45) bruges det i Betydningen : har godt med
-, er vel forsynet med , og især med ngilak : er ikke vel forsynet
med - ? har (eller der er) ikke synderlig - · Exempler:
angmagssautekardluarpok han har godt med , er vel forsynet med
angmagssat ; angmagssakardluángilak der er ikke videre mange
angmagssat ;
anorekardluángilak der er ikke synderlig Vind.
108. .dluínarpok aldeles, ganske, heelt og holdent. Det føjes

til Bæreordet paa samme Maade som det forrige. Exempler :
aserorpok er ødelagt , aserordluínarpok den er aldeles ødelagt ;
Kimagpâ forlader ham , ilane kimagdluínarpai han har ganske forladt
fine Paarørende.
еrkuрok indtræder , gaaer i Opfyldelſe , okausia erkûtdluínarpoк hans
Ord er fuldt ud gaaet i Opfyldelse ;
ápúpok er tilfneet, áputdluínarрok den er aldeles tilſneet ;
pigâ besidder den, pigivdluínalekâra (Nr. 80 og 94) den hører nu mig
ganske til.
Som Nominalaffix .dluínak kan det føjes til nogle Pronominer,
ſe § 26, Anm.
109. -vigpok rigtig , for Alvor, ganske ; det er omtrent eensbe-

tydende med det foregaaende, men bruges mindre. Exempler :
ajorssarpok trænger, lider Nød, ajorssavigput de trænge for Alvor ;
avalagpok lægger ud fra Land med Baad eller Skib , spec. forlader
Grønland, avalavigpok er rejst fra Grønland for bestandig ;
avangnerpok det er Nordenvind, avangnivigpok det blæser rigtig Norden
(ikke Nordost eller Nordvest) ;
pínerpok er smuk, pínivigpok er rigtig ſmuk.
Som Nominalaffix forekommer undertiden -vik i Betydningen :
egentlig, virkelig, rigtig ; f. Ex.
atek et Navn, ativia hans egentlige Navn (modsat f. Ex. atipalâ hans
Øgenavn) ;
uilok en Musling, uiluvik en Østers.
110. ..nerdlugpok ilde , slet, ond (modſat .dluarpoк). Det

har en halvtramsitiv Form ..nerdluivok , der dog ikke bruges meget.
Exempler :
pivok gjør, pinerdlugpok handler ilde, begaaer en Misgjerning ;
isumavok tænker , isumanerdlugpok farer med ilde Tanker , gjør sig
unødige Sorger ;
pârâ passer paa ham, pârinerdlugpâ passer daarligt paa ham;
inûvdluarрok (Nr. 107) lever vel , inûvdluarnerdlugpok lever vel paa
en slet Maade, lever i Vellevnet ;
akiniarpâ føger at vise Gjengjæld imod ham, akiniarnerdlugpâ hæv-
ner sig paa ham;
atorpâ bruger det, atornerdlugpâ misbruger det.
111. -rкigрoк, s. atter, igjen, yderligere. Exempler :

ornigpâ gaaer til ham, ornerkigpâ gaaer igjen til ham ;
Kínutigâ beder om det, kínutigerkigpâ beder atter om det ;
avgorpâ deler det i flere Dele, avgorkigpâ deler det yderligere (i end-
nu mindre Stykker) ;
Kilerssorpâ binder eller furrer det sammen , Kilerssorkigpâ furrer det
yderligere sammen (og bedre end før).
Med Nr. 97 dannes -tdlarkigpok kan særdeles godt , er sær-
deles dygtig til at -. Exempler :
Kajartorрok roer i Kajak, kajartutdlarkigрok eller Kajartutdlarkigsor-
ssûvok (ſe Nr. 46) er en udmærket Kajakroer ;
kisitsivok tæller, regner, kisitsitdlarkigpoк er dygtig til at regne ;
pisugpok gaaer, pisutdlarkigsorssûvok er en ypperlig Fodgænger.
112. -rkigsârpok (af det forrige og Nr. 143) omhyggeligt,

nøje, med Flid eller Alvor. Exempler :
torkorpâ gjemmer det, torkorkigsârpâ gjemmer det omhyggeligt ;
misigssorрok er forsigtig , misigssorkigsârpoк er meget forsigtig , ſeer
sig nøje for ;
okáupâ siger ham Besked, formaner ham, oкaorkigsârpâ siger ham om-
hyggelig Besked, formaner ham alvorligt.
Som Nominalaffix -гkigsâ¤ føjes det i Sydgrønland til nogle
Pronominer ligesom . dluínax, se § 26, Anm.
113. -rkingnârpok aldeles, ganske og aldeles. Det er ejen-

dommeligt for Nordgrønland, formodentlig dannet af Nr. 111 ; det gjen-
tages i daglig Tale ofte for at forstærke Udtrykket. Exempler :
tikípâ er kommen til ham eller den, tikerkingnârdlugo autdlaivâ idet
han kom lige klods hen til den , skød han den;
ulivkârpok er fuld, ulivkârkingnârpok er aldeles fuld ;
nungúpâ gjør Ende paa det , tager alt , nungorkingnârkingnârpâ han

har taget det altſammen lige til den sidste Stump.
Som Nominalaffix -rkingnâ¤ er det omtalt § 26, Anm.
114. -lugsínarpok (af Nr. 64 og 103) forgjæves , til ingen

Nytte. Exempler :
Kinuνok beder, Kinulugsínarрok beder forgjæves, kinulugsínásángilatit
du vil ikke komme til at bede forgjæves ;
sulivok arbejder, sulilugsínarpok arbejder til ingen Nytte ;
nungúpâ gjør Ende paa det, bruger det op, pigissane nungulugsínar-
-pai han forøder, hvad han har.
115. -g/aluarpok vel, nok, ellers (, men... ) ; faafremt dette

„men “ ikke tilføjes , maa det underforstaaes for at give Affixets fulde
Betydning. Exempler :
tikípok er kommen, uvdlume tikítugssaugaluarpok (Nr. 11 og 46) han
skulde komme idag (men udebliver) ;
ajúngilak er god , ajúngíkaluarpok det er vel godt (men der er dog
Omstændigheder, som gjøre det mindre godt eller maaskee det mod-
fatte af godt) ;
aulisarpok fiffer — sussâгpoк faaer intet , kommer tomhændet derfra,
aulisartaraluaramik (Nr. 88) sussâgínarput (Nr. 103) de have vel
jævnlig fisket, men stadig uden at faae noget.
Med [g]umavoK (Nr . 75) eller ..niarpok (Nr. 76) betyder det :
vilde gjerne ; f. Ex.
atorpâ laaner det , atutsiarumagaluarpara (Nr. 99) jeg vilde gjerne
laane det lidt ;
tikerârpâ besøger ham, tikerârumagaluakāka (Nr. 94) jeg vilde meget
gjerne besøge dem ;
nagsarpâ medtager det , nagsarniaraluarpara jeg vilde gjerne tage den
med (hvis intet er til Hinder derfor) ;
igdlulioгpok (Nr. 52 ) bygger Hus , igdluliorniaraluarpunga jeg vilde
N gjerne bygge mig et Hus (hvis jeg ſeer mig i Stand dertil).
116. -rкôrрok, helft med Nr. 94 : -гKôкаOK formodentlig,

vistnok. Exempler :
atorpâ bruger det, atúsángerкôKâra (Nr. 73 og 91) jeg kommer vist ikke
til at bruge det;
táunauvoк (Nr. 46) er den, táunaoгкôкаок det er formodentlig den;
magdlerpok der gaaer Sø , katsorane magdlerungnáisarkôkaoK (Nr.
92 og 73) Søen vil vistnok snart lægge sig.
117. [g]ungnarsivok, om Tilhængsmaaden ſe Nr.74, omtrent

ensbetydende med det foregaaende : sandsynligvis, formodentlig . Explr.:
perdlilerpok er sulten, perdlilerungnarsivutit du er sandsynligvis sulten ;

Kajartoгpok roer i Kajak , uvdlume Kajartortokángíkungnarsivoк (Nr.
2, 45, 91 ) idag er der sandsynligvis ingen ude i Kajak ;
nâpípâ træffer ham, nâpíkungnarsivât de have ſandſynligvis truffet ham ;
siagdlerpok regner , síagdlilerungnarsísavok (Nr . 80 og 73) det vil
sandsynligvis begynde at regne ;
okaгpok ſiger, okarfigiungnarsivâtit han har formodentlig fagt (det) til dig.
Til Grund for dette Affix og [g]ungnaerpok (Nr. 92) ligger
[gJungnarpok man maa antage at ; det bruges ikke meget. Exempler :
ánernarpok det smerter, ánernarungnarpok det maa have gjort ondt ;
aggerpok er undervejs , uvdlume aggerungnarpok idag er han antagelig
undervejs.
118. -jârpok, [i]ârpok tidlig. Exempler :

ínarpok gaaer i Seng, ínajârtarpugut (Nr. 88) vi pleje at gaae tidlig
i Seng;
makipok er staaet op, makiârpok er staaet tidlig op ;
târsivok det bliver mørkt, târsiârpok det bliver tidlig mørkt ;
Káumarрok det bliver lyst, káumajârpok det bliver tidlig lyst.
119. -kulavok (eller provinsial -kulârpok) ofte, med ' ngilak

-kulángilak (eller -kulangilak) fjælden. Exempler :
anordlerpok det blæser , anordlikulavok (eller anordlikulârpoк) det
blæser ofte ;
anivok gaaer ud, anikulángilak han gaaer sjælden ud, anikulajungnaer-
pok (Nr. 92) han gaaer nu kun sjælden ud ;
anguvok fanger (Sæler) angukulángitdlat (eller angukulãngitdlat) de
fange sjældent ;
tikerârpâ rejſer paa Besøg til ham, tikerâkulavâtigut han besøger os ofte.
120. -tdlagpok, som oftest med Nr. 99 -tdlatsiarpok en kort

Tid, et Øjeblik. Exempler :
unigpok ſtandſer, unitdlatsiarput de ſtandſede en kort Tid ;
оKalugрok taler, OKalokatigîtdlatsiáinarpugut (Nr. 7, 44, 103) vi talte
kun et Øjeblik sammen ;
misiligpâ undersøger det, misilitdlatsiarpâ han undersøgte det et Øjeblik.
Forlænget til -tdlagtârpok betyder det : af og til, engang imellem ; f. Ex.
anguvok fanger, angutdlagtârput de fange engang imellem ;
pulârpâ gaaer i Besøg hos ham, pulâtdlagtârpâtigut han besøger os
engang imellem ;
Kuersoгpok hoſter, Kuersutdlagtârpok han hoster engang imellem.
121. [t]uarpok, hos Verber af IV og V -juaгрoк, -uarрoк

vedbliver at - . Exempler :
1
Videredannende neutrale Verbalaffixer, 122 , § 71 . 145
iperartorpâ piſter den, iperartortuarpâ vedbliver at piske den ;

issigâ feer paa den, issigiuarpâ seer vedblivende paa den ;
nikorfavok staaer oprejſt, nikorfajuarpok vedbliver at ſtaae op.
Det kan ikke have ngilak efter sig.
Med ..sínarpok (ſe Nr. 103) dannes [t]uarsínarpok , -juarsínar-
-рok, -uarsínarрok vedbliver uafbrudt at -. Exempler :
suliarâ arbejder paa det , suliariuarsínarpâ vedbliver uafbrudt at ar-
bejde paa det ;
Kínuvigâ beder ham (om noget) , Kínuvigiuarsínarpât de vedblive uaf-
brudt at bede ham ;
násserivok (Nr. 53) har Mavesmerter , násseriuarsínarрok han ved-
bliver uafbrudt at have Smerter i Maven ;
angerdlarserpoк længes efter Hjemmet , angerdlarsertuarsínarpok han
vedbliver uafbrudt at have Hjemvee.
122. [t]uínarpok , hos Verber af IV og V tuinarpok be-

standig, altid, evigt. Exempler :
ajoriartorpok (Nr. 79) bliver daarligere og daarligere, ajoriartortuínar-
pok bliver bestandig daarligere ;
ilalârpok er taalmodig, ilalârtuínarpox er altid taalmodig ;
inûvok lever, matuma áipâne inutuínásaugut hinſides ſkulle vi leve evigt.
Med 'ngilak efter sig betyder det : ikke altid ; f. Ex.
tipaitsugpok er glad, tipaitsugtuínángilak han er ikke altid glad ;
angnersiorpok (Nr. 48) udsøger de største, angnersiortuínásángilatit du
skal ikke altid udsøge de største.
123. -rkajarpрок, і Mminbeligђeð теб -каок -гкајакаок, ђаьбе

nær var nær ved at -; Exempler :
aporpok støder sig, aporкajakautit der havde du nær stødt dig ;
arajutsivâ bemærkede den ikke , arajutserkajakâra det var nær ved , at
jeg ikke var bleven den vaer.
Som Eftersætning til et Verbum i Subjunktiv faaer det Betydningen :
hvis - faa var eller havde ; f. Ex.
nâpípâ træffer ham, igpagssak autdlaraluaruma nâperkajakâra dersom
jeg var rejst igaar, havde jeg truffet ham ;
kimagpâ forlader ham - nâgdliugpok døjer ondt, kimagkaluarung-
ma nâgdliorkajakaunga, hvis du havde forladt mig , var jeg kom-
men til at døje meget ondt.
124. -ngajagpok næsten. Exempler :

tokuvoк er død, tokungajagрok er halv død ;
inorpâ fan ifte naae den, inungajagpáka jeg fan næsten ikke naae dem ;
tikípâ er kommen til ham eller den , tikingajagdluínarpara (Nr. 108 )
10
146 Formlære. Tilhængsudsagnsordene .
eller (N.-G. ) tikingajarkingnârpara ( Nr. 113) jeg kom næsten lige

hen til den.
Som Nominalaffix ſe Nr. 28.
125. -kánerpok saa omtrent , næsten. Det bruges kun ved

Beliggenhedsord. Exempler :
kujasigpok det er Søndenvind, kujasikánerpoк Vinden er saa omtrent
sydlig ;
tunuaniрok er bagved den, tunuanîkánerpoк er omtrent bagved den.
Som Nominalaffix er det opført Nr. 15.
126. -rkámerpok nylig, for fort Tid fiden ; og : -rkámêrpok

for længere Tid siden. Exempler :
tokuvоk er død, tokorkámêrpok han er død for længere Tid fiden ;
tusarpâ hører ham eller det , tokusimassoк tusarkámerparput vi have
nylig hørt, at han er død ;
nûgpok flytter, er flyttet , tamaunga nôrkámerput de ere nylig flyttede
hertil ;
takuvâ seer ham , takorkámerpara jeg har for kort Tid ſiden ſeet ham;
takorkámêrpara jeg har for længere Tid ſiden feet ham.
127. mersorpоk, hos Verber af I og II .mersorpoк længe.

Exempler :
náparsimavok er syg , náparsimámersorame kîsa tokuvok efterat han
længe har været syg, er han omsider død ;
maligpâ forfølger den, puisse malingmersoramiuk taimaitípâ efter at
han længe havde forfulgt Sælhunden, opgav han det ;
anêrpox er ude, anêrmersorpoк han har længe været ude ;
ûmigâ er forbittret paa ham , ûmigímersorpânga han har længe været
forbittret paa mig ;
Kiavok græder , nâlungiarssuk kiámersorame sinilerpok (Nr. 80) da
Barnet havde grædt længe, faldt det i Søvn.
128. -lertorpor i fort Tid. Det bruges ikke meget. Expl.:

pivox fommer, pilertoкause (Nr. 94) det var hurtigt I kom, det have I
ifte været længe om ;
aggerpok er undervejs, aggilertorpugut vi vare en kort Tid undervejs ;
sanâva forarbejder det, sanalertorpâ han har lavet det i kort Tid .
129. .ssuarрok stort, stærkt, hæftigt, voldsomt.

130. nguarpok lidt, behageligst, venligst.
131. -kasigpok (Biform -kasagрok eller -kavsagрok) œr-
gerligt, harmeligt, kjedeligt.
132. -palârpok daarligt, udueligt.
133. -pilugpok ondt, ſkammeligt.

Om disse 5 Affixer gjælder ganske det samme, som er bemærket ved
de tilsvarende Nominalaffixer (ſe Nr. 12, 13, 18, 19 , 20). De to førſte
især .ssuarpok bruges sjældent som Verber ; -kasigpok og især dettes
Biformer have ofte -KaoK efter sig : -kasekaoк, -kasaкаoк, -kavsaкаOK.
De tre sidste minde noget om andre Sprogs Skjældsord og Eder, hvilke
Grønlandsk ellers mangler. Exempler :
maligpâ forfølger den, maligssuarpâ forfølger den hæftigt ;
Kimâvok flygter, Kimârssuaгpoк flygter stærkt ;
issigâ ſeer paa ham eller det, har ſin Opmærkſomhed henvendt derpaa,
uko issigitsiarniánguákit ( Nr. 99 og 76) fe lidt efter dem, min Ven !
ajornarрok det er vanskeligt, ajornakasakaoк det er ikke til at faae Magt
med (eller det er ikke til at komme ud af), det Kram !
ingerdlavok ſfrider fremad (paa en Rejse) , ingerdlapalârniarta (Nr.
76) lad os nu see at komme frem, Kludderi er og bliver det sagtens !
OKalugрok taler, okalugpilugfigīnarpânga (Nr. 5, 44, 103) han skjældte
mig bare Huden fuld.
3 Stedet for Verbalformen af disse Affixer bruges meget oftere
Nominalformen , føjet til det paagjældende Verbums Participium med
-uvok eller efter Omstændighederne -ngorpoк efter sig (jvf. Aff. uvOK
Nr. 46). 'nguak faaer ved denne Forbindelse Bibetydningen : i lang
Tid, længe. Exempler :
nagtímavoк det stormer, nagtimassukasiuvok det stormer fælt ;
íssigpok det er foldt, íssigtupilugssûvok det er en afskyelig Kulde ;
isersimavoк (Nr. 81 ) er gaaet ind, isersimassúngûvox 1) han er gaaet
ind eller er inde, den Smaa ! 2) han har i lang Tid været inde ;
pisugtúngûgame Kasuvok da han har gaaet længe, er han træt ;
magdlerpok der gaaer Sø, magdlersukasíngulermat (Nr. 80) uterpu-
gut da der begyndte at rejse sig en styg Sø, vendte vi om ;
náparsimavoк er syg, náparsimassorssuángorpoк han er bleven svært syg.
134...nerpok mon, om, om maaskee. Exempler:

ilivâ lægger den, sumut ilísanerpara (Nr. 73) hvor mon jeg skal læg-
ge den?
autdlarpok rejser , autdlarsimanerpa mon han er rejst ? autdlarsima-
nersok tusángilara jeg har ikke hørt, om han er rejſt ;
torkorpâ gjemmer den, sumut torkornerât naluvarput vi vide ikke, hvor
de maatte have gjemt den.
Desuden bruges Konjunktiv af dette Affix i intensiv forstærkende
Betydning , -tdlarpoк (Nr. 97) , og enten alene eller sammen med
dette. Exempler :
nákarpok falder ned ___________ KiuVOK fryser ihjel , sikúkut nákarneramik
10*
Kiungajarkingnârput (Nr. 124 og 113) da de vare faldne gjennem

Isen, vare de næsten heelt frosne ihjel ;
napivâ brækker det , niune napitdlarneramiuk da han havde været faa
uheldig at brække sit Been ;
Kilaluvarpok fanger en Hvidfisk , Kilaluvatdlarnerame ajorssarungnae-
ratdlarpok (Nr. 92 og 105) eftersom han har fanget sig en Hvidfiſk,
lider han foreløbig ikke mere Nod ;
Kârsitdlarpok bliver mæt , Kârsitdlarnerame autdlarpok da han havde
faaet saa meget, han kunde ſpiſe, rejſte han.
135. tjûssârpok 1) tilsyneladende , lader til at — , synes at

— , 2) lader som om, forstiller sig. I sidste Betydning forekommer det
ogsaa som omdannende Affix ved Nominer og har , føjet til disse,
Formen ussârpoк. Exempler :
nāmagpok er nok, nãmagtûssârpok det ſeer ud til eller synes at være not ;
iluáipok er upasselig , iluaitsûssârpox han er tilsyneladende upasselig ;
amerdláput de ere mange, amerdlassûssâraluarput (Nr.115) de ſynes
rigtignok at være mange ;
ingerdlavok strider fremad , ingerdláinarniartûssârpoк (Nr. 103 og 76)
lader som om stiller sig an som om han vil rejse videre
(eller han vil tilsyneladende det synes at han vil - fortsætte
sin Rejse) ;
Kingmek en Hund , Kingmiussârpox lader som om han var en Hund,
leger Hund;
nâlagak en Herre, nâlagaussârpoк lader som om han er Herre , agerer
Herre.
136. glujok eller g]iok , efter ngilak niok : ogfaa ; foruden
disse Former forekommer især i Konjunktiv miok, hos Verber af I og
II.miok. Efter tаok, ésаok (§ 58) bruges det ofte pleonastisk. Exempler :
áіракагрок lar en Rebfager eller Rammerat, unátaok áipakarujok og.
saa han der har ligeledes en med sig ;
оKarpoк ſiger , amátaoк oкarfigigujânga og han sagde ligeledes ogfáa
til mig;
ússerpâ prøver den, mánale ússernekángíniok men denne her er heller
iffe prøvet ;
iserpok gaaer ind, uvangátaox isermigama da ogsaa jeg gik ind.
Det bruges hyppigt i Imperativ (jvf. § 37, Anm. 1) ; f. Ex.
ikípâ antænder den, unátaok ikíkiuk tænd ogsaa den !
agdlagfigâ ſfriver til ham, erneritdlo agdlagfigigiuk og skriv ogsaa til
din Son !
-
137. [t]igaok, hos Verber af IV og V -tigaok er ſaa — som — .
Det bruges kun sammen med ima, taima eller Appoſitionen tut. Exempler :
Bideredannende transitive Verbalaffixer, 138, § 72. 149
siligpok er bred, ima siligtigaok den er faa bred (ſom der viſes) ;
amerdláput de ere mange, taima amerdlatigaut de vare saa mange.
Det bruges ogsaa udraabsvis, f. Ex.
okimáiрok er tung, Kanorme tauva okimáitigaoк hvor tung maa den
dog være !
angivok (er ſtor) forkortes med dette Affix til agtigaok : ûmatut agti-
gaok den er ſaa ſtor som denne ; dog bruges paa nogle Steder og-
faa angitigaok.
b) Transitive.
§ 72.
138. ..típâ, ..sépâ (htr. ..titsivoK, ..sitsivoK) lader ham eller
det ; uden Suffix ..típok ..sípok lader sig —. I Affixets Betyd-
ning er den samme Tvetydighed , som i det danske „ lader “, idet det
baade kan betyde : foranlediger , at ―― og : tilsteder , at -.
Med Hensyn til Affixets dobbelte Form er at mærke , at Formen
paa s (..sípâ o. f. v. ) bruges hos Verber af I, II, III, naar disses
Participiumsmærke er s , samt hos Verber af IV efter i , ellers altid
..típâ (..titsivoK). Verberne af I og II beholde Stammens Endekon-
sonant foran Affixet (-rtípâ , -gtípâ) , hvorimod den bortfalder hos
Verberne af III ( -típâ , iffe tipâ) . Exempler :
iserpok gaaer ind, isertípai han lod dem komme ind (enten lukkede dem
forsætlig ind eller forhindrede dem ikke i at gaae ind) ;
nákarpok falder ned, nákartípâ lod det falde ned (med ſamme Dobbelt-
hed i Betydningen ) ;
nerivox ſpiſer, nerisípâ lader ham eller den ſpiſe, beſpiſer ham, fodrer den ;
Okarfigâ siger til ham, oxarfigitípâ lod ſige til ham ;
kaporpâ ſtiffer ham, kaportípok lader sig stikke, spec. lader sig vakcinere,
bliver vakcineret ;
tokúpâ dræber ham, toxutípox lader sig ihjelslaae ;
takuva har seet det, takutíрok lader sig see, viser sig.
I Infinitiv svarer det ofte til det danske : medens, og med Nægtelse :
førend, inden. Exempler :
náparsimavoк er syg , náparsimatitdlugo (egtl. ladende ham være syg )
medens han er eller var syg , under hans Sygdom;
ingerdlavok ſfrider frem, rejſer, ingerdlatitdluta ( egtl. ladende os drage
frem) medens vi rejse eller rejste, paa vor Rejse ;
tusarpâ hører det, tusartitdlugit medens de høre derpaa, i deres Paahør ;
ajúngilak er god, sila ajúngititdlugo medens Vejret er godt ;
makípok er staaet op , makisimatínanga iserfigânga han gik ind til
mig, førend jeg var staaet op ;
autdlarрok rejser bort , autdlartínago okalukiartoruk gaae hen og tal

med ham, inden han rejser ;
siagdlerpok det regner , siagdlilersínago tikípugut vi kom , inden det
begyndte at regne.
Med -uvoк (Nr. 46) faaer dette Affix ofte Betydningen : anſeer det
for at være / troer at det er - ; Exempler :
Kekertauvok er en Ø, Kеkertautípara jeg anseer det for en Ø;
táunauvoк er den, táunautípâ han troer, det er den;
iluarneruvok (Nr. 102) er rettere, iluarnerutíparput vi anſee det for rettere ;
atausīnauvok (Nr. 14 og 46) er kun 1 , atausīnautípara jeg anseer det
for kun 1 , jeg troer, det kun er 1 ;
umiarssûtitarput iluliauvoк det, vi anfaae for et Skib, er et Isfjeld.
Med gliakaгpok eller t]ariakarрok (ſe Nr. 45) dannes g]iakartí-
pâ, t] ariaxartípâ anseer det for fornødent at den . Exempler :
misiligpâ undersøger den, misiligtariakartípara jeg anseer det for nød-
vendigt at undersøge den ;
pêrpâ borttager den , pêriaxartípâ han ansaae det nødvendigt at tage
den bort;
ilavâ forøger den , ilassariakartíngiligit troer du ikke, der maa lægges
flere til?
Hvor flere Affixer mødes , indskydes i nogle Tilfælde for Vellyds
Skyld et ..típâ uden særlig Betydning ; navnlig finder dette Sted ved
Affixer, der i Betydning nærme sig ..típâ eller saa at sige indeſlutte
det i sig som -: úpâ (Nr. 144) og -rkúpâ (Nr. 69). Exempler :
tunorkúpâ passerer bag om den , tunorkutitsiarparput (Nr. 99)
iffe tunorkutsiarparput passerede lidt bag om den ; tunorku-
tīnásavat (Nr. 103) iffe tunorkuínásavat du skal blot gaae
bag om den;
― iffe nagdliulerpok
nagdliúpok indtræffer, nagdliutilerpok (Nr. 80)
- det begynder at indtræffe;
erkupok gaaer i Opfyldelse , erkûtilerput ifte erkülerput de
begynde at gaae i Opfyldelse ;
aggiúpâ er undervejs med den, aggiuterkuvâ (Nr. 139) — for aggior-
Kuvâ byder ham at komme med den.
139. -rkuvâ (htr. -rKussivoк) , ved tranfitive Bæreord : byder

ham eller den at -8 ; ved intrans. eller halvtrans. Bæreord : byder
ham eller den at ; ved trans. Bæreord uden Suffix : reflexivt, byder
sig at 8. Det transitive Bæreord baade med og uden Suffix faaer
altsaa egentlig passiv Betydning. Exempler :
Kilerssorpâ binder den , Kilerssorkuvât de bød den at bindes (eller at
binde den) ;
Videredannende transitive Verbalaffixer, 140, § 72. 151
kisípai tæller dem, kiserkuvai han bød dem at tælles (eller at tælle dem) ;
túniúpâ bortgiver den, túniuterkúngilai (eller túniorkúngilai , ſe ..típâ
sidste Stykke) han bød dem ikke at bortgives, eller : han bød ikke at
bortgive dem ;
nerivox spiser, nererkuvâ han bød ham at ſpiſe ;
unigpok ſtandſer, unitsiarkuvânga (Nr. 99) han bød mig ſtandse lidt ;
inûvdluarpok (Nr. 107) lever vel, inûvdluarkuvavkit jeg byder dig : lev vel ;
nâlagpâ adlyder ham, nâlarkuvoк han byder sig at adlydes , han for=
langer at adlydes.
Der er den samme Tvetydighed i dette Affixes Betydning som i det
foregaaendes ; -rKuvâ udtrykker baade en positiv Villiesakt (befaler, ønsker,
beder) og en blot Indrømmelſe (tillader, tilſteder) ; agdlagkiartorkuvâ–
nga er faaledes baade : han befalede mig at gaae hen at skrive, og :
han tillod mig at gaae hen at skrive ; med Nægtelse agdlagkiartorkú-
ngilânga ligeledes enten : han befalede mig ikke at gaae hen at skrive
(jeg kunde gjøre, som jeg vilde) eller : han forbød mig at gaae hen at
ſkrive ; her er den sidste Betydning, forbyde, dog almindeligst. Hvor
Misforstaaelse maa befrygtes , kan denne undgaaes ved at sætte inápâ
eller nâlagkerpâ (befaler ham) -rxuvdlugo , og inerterpâ (forbyder
ham) -rkunago ; altsaa : inápânga eller nâlagkerpânga agdlagkiartor-
Kuvdlunga han befalede mig at gaae hen at skrive , inerterpânga ag-
dlagkiartorkunanga han forbød mig at gaae hen at ſkrive.
I Infinitiv kommer dette Affix ofte til at svare til det danſke : for at.
Exempler:
torkorpâ gjemmer den , aningaussat uko atâtarnut túniúsavatit tor-
Korkuvdlugit de Penge skal du give til din Fader, for at han kan
gjemme dem (egtl. bydende dem at gjemmes eller bydende at gjem-
me dem) ;
ajorssarpok lider Nød , pîtsortavut (Nr. 24) ikiortásavavut (Nr. 88 og
73) ajorssarpatdlârkunagit (Nr. 96) vi skulle hjælpe' vore Fattige,
for at de ikke skulle lide for megen Nød (egtl. bydende dem ikke at
trænge for meget) ;
támartajârpok (eller támartakajârpok) farer vild, avкutigssânik úner-
sûtdluarpara (Nr. 107) támartajârkunago (eller támartakajârku-
nago) jeg sagde ham rigtig Besked om den Vej, han skal ad, for at
han ikke skal fare vild (bydende ham ikke at fare vild). Ivf. Nr. 76,
sidste Stykke.
140. ..sorâ, ..nasugâ , g]asugâ, ..sugâ (htr. ..soringnigpok,

..nasugingnigpox o. f. v.) : mener eller troer eller antager, at han (en
anden) eller det -... sorâ bruges kun i Sydgrønland, de øvrige baade
i Syd- og Nordgrønland. Ejendommelig for Sydgrønland er ogsaa
152 Formlare . Tilhængsudsagnsordene.
Formen -tsorâ efter ngilak og Provindsialismerne t]orâ og tjugâ.

3 Infinitiv svarer det til : i den Formening, at -. Exempler :
Kanigрok er nær, Kanigdliartorasugâra (Nr. 79) (eller Kanigdliartorso-
râra) jeg synes , den nærmer sig ;
aulavoк bevæger sig, rører sig, takussane aulanasugigamiuk (eller au-
lasorigamiuk) ersigilerpâ , da han syntes, at det, han faae, bevægede
fig, blev han bange for det ;
ungasigpok er fjern, ungasigkungnaerasugalugo (Nr. 92) i den For-
mening , at det ikke mere er langt borte ;
inоkaгрoк 1 ) har Folk (Stedet) : er beboet eller der er Folk tilstede,
2) har en Ejermand ; inoxángínasugalugo (eller inoxángitsoralugo)
1) i den Tro , at det var ubeboet (eller at der ingen var tilstede)
2) i den Formening, at der ingen Ejermand var til det ;
náparsimavoк er syg, náparsimanasugalutit (eller náparsimasoralutit)
ornigpavkit i den Formening at du var syg, gik jeg til dig.
141. -tserpâ, hos Verber af I og II .serpâ (htr. -tsîvok,

.sîvok) venter, indtil han (en anden) eller det -; bruges mest i In-
finitiv i Betydningen : indtil, eller naar en Nægtelse gaaer forud : førend.
Exempler:
autdlarрok rejſer, autdlarserparput vi vente, indtil han er rejſt ;
iluarsivok kommer ſig, iluarsitserpara jeg venter, indtil han er kommen ſig ;
agdlagarsivfigâ (Nr. 3, 49, 5, 44) faaer Brev fra ham, taimaitīnarat-
dlásavarput (Nr. 138, 103, 105, 73) agdlagarsivfigitserdlugo vi
maae blot lade det være, som det er, indtil vi faae Brev fra ham ;
ajúngísivo¤, bliver god, autdlángíkatdlásaugut (Nr. 91 , 105, 73) sila
ajúngísitserdlugo vi skulle ikke endnu rejſe , førend Vejret bliver
godt (egtl. ventende indtil .. ) .
nâvâ ender det, inũnine nâtserdlugo indtil sit Livs Ende.
142. [t]ailivá, hos Verber af IV og V -tsailivâ (htr . [t]ai-
lissivok, -tsailissivoK) hindrer ham eller det i at - ; i Infinitiv har
det Betydningen : saa at han eller det ikke kan -. Det bruges
ikke meget, idet det erſtattes af -kinavok, ..navêrsârpâ, -rkúngilâ o. a.
Exempler :
nákarpok falder neð , nákartailísavat (Nr. 73) du skal forhindre det
fra at falde ned , aulajangersásavat nákartailivdlugo du ſkal gjøre
det fast, saa det ikke kan falde ned;
ilagpok kommer i Urede , ilagtailivdlugit iliorkásavatit du skal lægge
dem Stykke for Stykke hen , saa de ikke komme i Urede (forhin-
drende dem fra at komme i Urede).
pasivâ mistænker ham, pasitsailivâ forhindrer at han mistænkes, und.
skylder ham.
143. ..sarpâ, ..sârpâ (htr. ..saivok) bevirker, at han eller det

-, arbejder paa at - ; .. sârpâ udtrykker tillige særlig Omhu , Iver
eller Flid i Bestræbelsen. Uden Suffix er det reflexivt. Exempler :
kajumigpok er redebon , har lyst , kajumigsârpâ arbejder paa at give
ham Lyst, opmuntrer ham ;
tugpatdlerpok er trøstig, tugpatdlersarpâ trøster ham ;
níngagpok er forbittret, níngagsarpâ tirrer ham ;
iterpok vaagner, itersarpâ vækker ham ;
tupagpok farer forskrækket sammen, tupagsârpâ gjør ham pludſelig for-
skrækket (med Flid, men tupagtípâ forskrækker ham uforsætlig).
Med dette Affir og ..navêrpok (ſe Nr. 85) dannes ..navêrsarpâ
bevirker, at den ikke kan - , forhindrer den fra at -, og..navêrsâr-
рok anstrenger sig eller gjør Vold paa sig selv for ikke at . Exempler :
aserorpok ødelægges, aserornavêrsarpâ forhindrer den fra at ødelægges ;
úpípok styrter om (livløſt), úpínavêrsarpâ forhindrer den fra at styrte om ;
kamagрok er vred, kamangnavêrsârpok anstrenger sig for ikke at blive
vred, tæmmer sin Vrede ;
igdlarpok leer, igdlarnavêrsârpoк gjør Vold paa ſig for ikke at briste
i Latter.
Endvidere dannes af ..sarpâ og -ut (Nr. 9) ..saut Middel til at
bevirke ; blandt andet forekommer dette hyppigt som Betegnelse paa
Lægemidler. Exempler:
tugpatdlersarpâ trøſter ham, tugpatdlersaut Trøst ;
nakússagsarpâ ſtyrker ham, nakússagsaut et ſtyrkende Middel ;
sakiagigpok (Nr. 63) har et godt Bryſt, sakiagigsaut Bryſtlægemiddel
(Brystthe eller lign.) ;
nuagpok har Snue, er forkjølet , nuaersaut (Nr. 55) Middel til at
stille sig af med Forkjølelse, spec. Lakrits ;
ukutserigpok føler sig vel , har ikke ondt for Hjertet , ukutserigsaut
Middel mod Hjerteondt, spec. Hofmannsdraaber ;
issigigpok har gode Øjne, issigigsaut Øjendraaber, Øjenſalve ;
nârigpok har en god Mave, nârigsaut Mavedraaber ;
anarsarpâ staffe ham Aabning, anarsaut afferende Middel (Salt, Olie,
Piller, Klysteer o. j . v. ogsaa Klysteersprøjte) ;
Kuisarpâ tager Bandet fra ham (en Shg), Kuisaut Instrumentet dertil,
et Katheter. --
Samtlige de i denne § opførte Affixer kunne føjes til transitive
Verber, hvorved de faa kaldte Dobbelttranſitiver (§ 39) fremkom-
me. Et saadant dobbelttransitivt Verbum , der altsaa er sammensat
af to Transitiver - et transitivt Bæreverbum og et transitivt Affix
kræver ved en fuldstændig Sætningskonstruktion to Subjekter , et
for Affixet og et for Bæreordet, og ligeledes to Objekter, af hvilke dog
154 Formlare. Tilhængsudsagnsordene .
det ene falder sammen med Bæreordets Subjekt ; dette Bæreordets

Subjekt sættes i Terminalis , medens Affixets Subjekt som ethvert
Subjekt for et tranſitivt Verbum (jvf. § 78) sættes i Subjektiv.
Exempler ville nærmere oplyse dette. Tages saaledes det transitive
Verbum pauiarpâ (renser det for Sod) , kan hertil sættes som Objekt
kissarssût (Kaffelovn ) : kissarssût pauiarpâ han renser Kakkelovnen
for Sod ; dobbelttransitivt med -гkuvâ : kíssarssût pauiarkuvâ han
byder Kaffelovnen at renses , eller : han byder at rense Kakkelovnen .
Affixets Subjekt kan derhos særlig tilføjes, f. Ex.
niuvertup kissarssût pauiarkuvâ Kjøbmanden byder at rense Kakkel-
ovnen. Endelig kommer hertil for at gjøre Konstruktionen fuld-
stændig, Subjektet for Bæreordet (pauiarpâ) i Terminalis :
niuvertup kissarssût ilingnut pauiarkuvâ Kjøbmanden byder dig
at rense Kakkelovnen.
Til Dobbelttranſitivet pauiarkuvâ haves altſaa : 1) Subjektet for
Affixet, Sætningens egentlige Subjeft : niuvertup , 2) Objektet for
Bæreordet, Sætningens egentlige Objekt : kíssarssût , 3) Subjektet for
Væreordet, tillige Affixets Objekt : ilingnut. Analoge Exempler ere :
angutíngûp aningaussautine atâtaminut torkorkuvai Drengen bad ſin
Fader gjemme sine Penge ;
kingmine kivfaminut neriserkuvai han bød ſin Tjener fodre sine Hunde;
imek Juanamut igitípara jeg lod Johanne kaste Vandet bort (igípâ
faster det bort) ;
tikerâp pine uvavtínut kimerdlôrtipai den Besøgende lod os betragte
jine Sager (kimerdlôrpâ betragter den) ;
angmagssautínguavut teriangniamut nungúkasugâvut vi troe , at en
Ræv har opædt bore angmagssat ;
tigdligtartunut tigutsailiniardlugit (Nr. 76) aningaussautíka kau-
ssarfingmiugissaraka (Nr. 35, 44, 89) for at forhindre Tyve fra at
tage dem, plejer jeg at have mine Penge i Lommen (kaussarfik) . —
Uden Suffix ere disse Affixer reflexive ; Subjektet for dem kom-
mer da efter den for alle fuffixløse Verber gjældende Regel (jvf. §
77) - i Objektiv , medens Subjektet for Bæreordet uforandret for-
bliver i Terminalis . Exempler :
uvavnut kimarkuvok han bød mig forlade stg eller bød sig forlades af mig ;
ilingnut ikiorkugaluarpunga (Nr. 115) jeg ønskede gjerne at hjælpes
af dig eller at du skulde hjælpe mig ;
tagpîtsok ernerminut tasiortípok den Blinde lod sig lede af fin Søn
(tasiorpâ leder ham ved Haanden) ;
nakorsamut pássutíkiartorpok (Nr. 79) han gik hen for at lade sig be-
handle af Lægen (pássúpâ behandler ham eller det) ;
uvavtínut ilisaritsailiniardlune (Nr. 76) tunúpâtigut han vendte Ryg-
gen til os for at forhindre os i at kjende sig (ilisarâ gjenkjender

ham --- tuṇúpâ vender Ryggen til ham) .
I den halvtransitive Form beholde disse Affixer den samme
Terminalis ſom Subjekt for Bæreordet , hvorimod Subjektet for Af- .
fixet kommer i Objektiv og Objektet for samme efter den alminde-
lige Regel for Halvtranſitiver (jvf. § 75) -i Modalis. Omsat her-
efter kommer saaledes det ovenfor (Pag. 154) analyserede Exem-
pel til at lyde saaledes :
niuvertok kíssarssumik ilingnut pauiaerkussivoк Kjøbmanden byder
dig rense en Kaffelovn.
Som Halvtransitiver forekomme dog i det hele disse Affixer mindre
hyppigt.
§ 73.
144. : -úpâ, htr. :-ússivok, passiv Participium : -ússax . Andre

Former for dette Affix ere : -ùpâ, .úpâ, ' ssúpâ, pâ og pâ. Til-
hængsmaaden er saa afvigende , at der ikke lader sig opstille nogen al-
mindelig Regel for denne. Ordbogen vil i hvert enkelt Tilfælde vise den.
Heller ikke lader der sig angive nogen almindelig Betydning for dette
Affix, der ikke er fuldt bevægeligt ; som hyppigst forekommende Betyd-
ninger kunne fremhæves : 1 ) gjør med Hensyn til ham eller det , an-
gaaende ham eller paa hans Vegne ; 2) ved Verber der betegne en Be-
vægelse (Gaaen, Kommen o. desl.) : - med ham eller det , - havende
det med sig ; 3) uden Suffix passivt eller reflexivt. — Det kan føjes
baade til transitive og intransitive Verber, men Dobbelttransitiver dan-
nes ikke med dette Affix. Exempler :
1 ) akilerpâ betaler ham eller det , akiliúpâ betaler for ham, paa hans
Begne;
piniarpok erhverver, piniúpâ erhverver for ham, forsørger ham ;
soraerpoк ophører, soraerúpâ ophører med det ;
pigârрok vaager, pigáupâ eller piggápâ vaager over ham;
kamagрok er vred, kamáupâ vredes paa ham;
misigssorpok er forsigtig, misigssupâ er forsigtig med det ;
2) aggerpok er undervejs, aggiúpâ er undervejs med ham eller det ;
tikípok er ankommen , tikiúpâ er ankommen med ham eller det , ki-
mugsit nakorsak tikiúpât Slæder ere ankomme med Lægen (brin-
gende Lægen) ;
angerdlarpok gaaer hjem, angerdláupâ fører ham eller det med sig hjem;
autdlarpok rejſer bort, autdlarúpâ bortfører ham eller det ;
uterpok vender tilbage, orkúpâ vender tilbage med det ;
tingivok flyver bort , farer hen gjennem Luften (enten Fuglen ved fine
Vinger eller en Gjenstand ved Vinden) , tíngúpâ flyver bort med

det, tingípâ (Vinden) fører det bort med sig gjennem Luften.
3) tikiúpok er ankommen ;
tingípok er bortblæſt ;
upok brænder fig ;
tokúрok dræber sig ;
Kerdlertorupok trænger sig frem (mellem andet) .
145. -nârpâ (htr. -nârivox) 1 ) gjør eller har gjort den alt-
for , 2) finder den over sin Forventning -. Hos Verberne paa
-ivok finder ved dette Affix Sammentrækning Sted ligesom ved ..nek
(Nr. 1) . Affixet føjes kun til intransitive Verber. Exempler :
siligpok er bred eller tyk, silinârpâ gjør det for bredt eller tykt 2) finder
det over sin Forventning bredt eller tykt ;
angivok er stor, angnârpâ (eller anginârpâ) gjør det for stort , finder
ham eller det over Forventning stor ;
takivok er lang, tangnârpâ ( eller takinârpâ) gjør den for lang, finder
den over Forventning lang ; pitūtat-uko tangnâkaka de Sfagler
synes jeg ere meget for lange ;
ajorрok er daarlig ; ajunârpâ finder ham over Forventning daarlig,
ajúnginârpâ finder ham over Forventning vel ;
pualavox er fed, pualanârpâ finder ham over Forventning fed ;
salugpok er mager, salunâkâvkit jeg synes, du er bleven saa mager.
146. ..nerarpâ (htr. neraivok) siger , at han (en anden) eller

det -- Det føjes kun til intransitive Verber. Exempler:
iluáipok er upasselig, iluáinerarpât de sige, at han ikke er rask ;
ajuatdlagpok føler sig fornærmet , ajuatdlangnerarpâse han sagde , at
I vare fornærmede ;
angmagssakarpoк har angmagssat ( Stedet) , Ikerasánguak angmag-
ssakarnerarpâ han siger, at der er angmagssat i Smalleſund ;
angmagssautekarnerarpātit (Nr. 23) de fagde , at du havde ang-
magssat ;
súkavok skyder stærk Fart, ernerit súkanerarpât de fagde, at din Søn
kom rast afsted.
Ganske frit er dette Affix ikke ; til Verber som autdlaгpok, agger-
pok, tikípok, kan det ikke føjes.
c) Intransitive.
§ 74.
147. ..narpok , hos Verber af V ofte .narpok : man -, det
erligt; ofte med -каoк. Dette Affix, der gjør Verbet upersonligt,
kan føjes baade til transitive og intransitive Verber. Exempler :
Videredannende intransitive Verbalaffixer, 147, § 74. 157
naluvâ need det iffe , nalunarpok man veed det ikke , det er ukjendt ;
Kakugo tikísassoк nalunaкаoк det er slet ikke til at vide , naar
han kommer;
ajorpâ formaaer det iffe, ajornarpok man formaaer det ikke, det er
vanskeligt;
Kularâ mistvivler om det , kularnarрok det er tvivlsomt ; iluarsinigssâ
(Nr. 11) Kularnarungnaerpok (Nr. 92) der er ikke længer Tvivl
om, at han vil komme sig ;
tokuvok er død, toxunarpoк man døer deraf, det er dødbringende, giftigt ;
KîavоK han fryser, Kîanarрoк man fryser, det er koldt ;
Kujavok taffer , Kujanarpoк man takker derfor , det er Tak værd , er
fjærkomment ;
narrugâ foragter ham eller det, narrunarpok man foragter ham eller
det, det er foragteligt;
nagdligâ ynkes over ham , nagdlingnarpok man ynkes over ham, han
er ynkværdig ;
tusarusugpâ ( Nr. 77) længes efter at høre fra eller om ham, Kanok-íssuserse
tusarusungnakaok man langes meget efter at høre, hvordan I have det.
Uden Verbalendelse forekommer dette Affix i en Deel Ord udraabs-
vis ; f. Ex. alianak af ; nagdlingnak den Stakkel ! tupingnak forunder-
ligt ! Kujanak Tak ! (jvf. § 42).
Af Forbindelser med andre Affixer kunne mærkes ;
1) med ..sivox (Nr. 49) ..narsivoк, .narsivoк er bleven -. Exempler :
KîavоK han fryser, Kîanarsivoк det er bleven koldt ;
malugâ bemærker det, malungnarsekаok det er bleven meget bemærke-
ligt, man kan ikke undgaae at lægge Mærke dertil ;
usorâ misunder ham (hans Lykke, Rigdom o. L.) , usornarsekautit du
er bleven meget misundelsesværdig, man maatte ønske sig i dit Sted.
2) med -tdlâraok (Nr. 97 og 89) -natdlâraok man plejer meget
-
at , det plejer at være meget ligt. Exempler:
ajornarрok er vanskelig sungiusarpok øver sig, sungiusarsimángit-
sunut kajartornek ajornatdlâraok for dem, der ikke have øvet sig,
plejer det at falde saare vanskeligt at roe i Kajak;
tupingnarрok er forunderligt , tupingnatdlâraok det plejer at være
meget forunderligt.
3) med [g]umavoK (Nr. 75) [g ]uminarpok (uregelret Sammensætning ) :
man vil gjerne -, det er ønskeligt (let, behageligt o. L.) at -;
oftest med -кaok. Exempler :
autdlarpok rejſer, autdlaruminakaok det er ønskeligt at rejſe ;
atorpâ bruger den, avkutâ atoruminakaoK Vejen er ypperlig ;
anêrpoк er ude, opholder sig i det frie, sila anêruminakissoк et dejligt
Vejr at være ude i ;
avgorpâ deler det i flere Dele, skærer eller brækker det itu, avgorumi-
nángilak det er ikke let at skære itu.
4) med det bundne Affix -ípoк ..náiрok ts.: er ikke eller u-
(det modsatte af ..narpoк) . Exempler :
agssuarnarpok er dadelværdig, agssuarnáiрok er ulastelig ;
alianarpok er førgelig, alianáipok er frydelig ;
avkut atoruminaitsorssuak en slem Vej at befare.
148. -juípok, [i]uípok, -suiрok ts : aldrig. Exempler :

kamagрok er vred, kamajuípok bliver aldrig vred, er langmodig;
soraerpoк ophører, soraiuípoк ophører aldrig, er evig ;
Kasuvok er træt, Kasusuípoк bliver aldrig træt, er utrættelig ;
sikuerpoк (Nr. 55) har mistet Iſen , Isen er brudt op , sikuiuípok
mister aldrig Iſen , er altid islagt.
-
149. g]ajugpok idelig , hyppig , har Hang eller Lyst til
Exempler :
tigdligpok stjæler, tigdligkajugpok er tyvagtig ;
kamagрok er vred, kamagkajugpok er vredagtig, er hidsig ;
imerpok driffer, imerajugpok er drikfældig.
150. tôrpok det gik ham saa, at han (en anden) eller det —, tilfæl-
digvis, eſter Omſt .: uheldigvis ; bruges ogsaa ved tranſitive Verber og har
da Betydningen : det gik ham saa, at han (selv) — ham eller det. Exempler :
aserorpâ slaaer det itu , aserortôrpâ det gik ham saa , at han slog det
itu, det sloges uheldigvis itu for ham ;
amigarpoк er utilstrækkelig , amigartôrpunga det gik mig saa, at det
blev utilstrækkeligt, jeg fik uheldigvis for lidt ;
takuvâ har seet ham, takúngitsôrpara det gif mig saa, at jeg ikke faae
ham, jeg fik ham tilfældigvis ikke at fee.
§ 75.
r
Halvtransitive .
Et transitivt Verbum kan i Almindelighed ved Tilføjelsen af en

særegen Endelse antage en suffixløs , intransitiv Form ; Verbet beholder
dog ligefuldt fin transitive Betydning , men er ikke længer i Stand til
paa sædvanlig Maade at tage Objekt til sig ; naar dette tilføjes, sættes
det i Modalis (-mik) . Disse i Form intransitive , i Betyd
ning transitive Verber kaldes halvtransitive ; de bruges meget
hyppigt, idet de give den ved det tilsvarende tranſitive Verbum udtrykte
Handling en vis almindelig , ubestemt Karakter og med en Modalisbe-
stemmelse som Objekt derfor ofte svare til, hvad vi paa Dansk udtrykke
ved at give Ojektet den ubestemte Artikel (ujarak tiguvâ han tog Stenen ;
Halotransitiver § 75. Affixers indbyrdes Sammenknytning § 76.
men (halvtranſitiv) ujarkamik tigusivok han tog en Steen) . Derhos

anvendes de, hvor Sætningsforbindelsen kræver et Nominalparticipium
(som mangler hos de transitive Verber).
De Endelser, hvorved Halvtransitiver dannes, og som altsaa maae
henregnes til de intransitive Affixer, ere meget forskjellige, og ingen fast
Regel lader sig opstille for et transitivt Verbums Omdannelse til halv-
tranſitivt. Det er saaledes Ordbogens Sag i hvert enkelt Tilfælde at
angive dette. Ikke sjældent har et Verbum to eensbetydende halvtranſi-
tive Former. Som de hyppigst forekommende kunne nævnes.
-ivok danner den regelrette halvtransitive Form hos Verber af I og II.
Berber paa erpâ og ârpâ have ofte -rivox.
..Sivok, ..SSİVOK, -tsivoк forekommer hos Verber af I, II, III, IV.
-ngnigpok er den regelrette halvtransitive Form hos Verber af V,
hvor det altid kan bruges, selv om Verbet har en anden uregelret
Biform ; det forekommer ogsaa hos Verber af I, II, IV.
.dlerpok forekommer hos Verber af V, sjældnere af I. Exempler :
ikipâ antænder det, ikitsivo gjør Ild paa (hvadsomhelst) , Kutdlermik
ikitsiniarit (Nr. 76) tænd en Lampe (men : Kutdlek ikíniaruk tænd
Lampen) ;
erkúpâ bærer eller bringer det ind, erkússivoк bærer ind , aumarûtig-
ssanik (eller S.-G. aumarssuarnik) erkússivit bragte du Kul ind ?
(men aumarûtigssat S.-G. aumarssuit erkúpigit bragte du
Kullene ind ?) ;
mamardlerpâ bagvasker ham, mamardlîvok bagtaler (naar Lejlighed
gives), mamardlîssorssuit (Nr. 12) narrunakaut Bagtalere ere for-
agtelige Personer;
unatarpâ prygler ham, htr. unataivok , nuliaminik unataissoк оKalu-
kiartoraluásagit (Nr. 79, 115, 73) ham, der bankede sin Kone, skulde
du dog gaae hen at tale med ;
pârâ bevogter eller passer paa ham eller det , pârssivoк passer paa,
pârssissok Distriktsforstanderen i de grønl. Kommuner , savanik
pârssissoк en Faarevogter, en Hyrde ;
katerssorpai samler dem (de spredte), katerssuivoк eller katerssivOK
samler sammen (Forraad, Penge eller hvad Talen er om), karrinik
katerssuivoк samler Korn, høster.
§ 76.
Affixernes indbyrdes Sammenkuytning.
Som det i det foregaaende alt ved en Mængde Exempler er paa-
vist, kunne Affixerne ogsaa indbyrdes hænges til hverandre ofte i ret
betydeligt Antal, hvorved de for det grønl. Sprog ejendommelige lange
Ord fremkomme. Dog lade de sig ingenlunde vilkaarligt ſammenføje,
men at give udtømmende Regler herfor er ikke muligt ; nogen Indſigt i

Sproget og et vist Øre for dette ere nødvendige for at kunne danne
længere Ord uden at støde an. Navnlig maa man være vaersom med
Anvendelsen af de omdannende Affixer, idet disse ved at forekomme flere
Gange i eet Ord ( og hver Gang tvinge Tanken til at gjøre Spring fra
Nomen til Verbum eller omvendt) let give Anledning til Uklarhed ; mere
end to (ſjældent tre) omdannende Affixer taaler et Ord ikke. De vide-
redannende Affixer kunne derimod godt i større Antal hænges efter hin-
anden uden Skade for Tydeligheden. Som Hovedregel for Affixernes
Rækkefølge gjælder dernæst , at ethvert Affig nærmere bestemmes
ved det foregaaende , modsat den Orden, vi i vor Udtryksmaade ere
vante til , idet hos os hvert Ord nøjere forklares eller udfyldes ved
det efterfølgende. Et længere grønlandsk Ord maa derfor i Almindelig-
hed gjengives paa Dansk ved at oversættes bagfra , tage Ordets ſidſte
Affixer først. Saaledes vil f. Ex. Ordet siagdlerungnáisarKôKaoK
(Nr. 80, 92, 73, 116), falde naturligſt paa Dansk ved at begynde med
det sidste Affix, fortsætte med Affixerne bagfra og tage Bæreordet til-
ſidſt : formodentlig (116) vil det (73) ikke mere (92) begynde ( 80) at
regne (siagdlerpox) . Enkelte Affixer have en faſt Plads i Ordet , som
de enten slet ikke eller kun i enkelte Tilfælde vige for andre. Som
saadanne kunne mærkes :
-KаOK (Nr. 94) staaer sidst i Ordet ; undtagelsesvis kan det have ngi-
lak (Nr. 91) , -ínarpoк (Nr. 103) og ..neгpok (Nr. 134) efter sig ;
-гkôrрok (Nr. 116) kan kun have -KaoK efter sig , med hvilket det i
Almindelighed forbindes ;
glujok, glioк, mioк, niok (Nr. 136) staaer altid ſidſt i Ordet ;
..nerpoк (Nr. 134) staaer ligeledes altid sidst ;
-Kinavoк (Nr. 86) staaer altid sidst;
: -araok (Nr. 89) og -tdlâraok taale ikke andre Affixer efter sig end
'ngilak : : -aráingilak , -tdlâráingilak ;
' ngilak (Nr. 91 ) har Tilbøjelighed til at indtage ſidſte Plads i Ordet ;
dog er herfra adskillige Undtagelser ; det har saaledes altid -KaOK
níox (Nr. 136) , -гкôгрoк og ..nerpoк efter fig ; .dluínarpok
(Nr. 108) staaer efter det, forstærkende Nægtelsen f. Ex. takúngit-
dluínarpara jeg har aldeles ikke seet ham; ligeledes staaer ..neruvoK
(Nr. 102) og Affixer til dette efter ngilak , naar ikke Meningen
kræver det modsatte , f. Ex. ajúngíneruvok er bedre , ajúngínerut-
siarрok (Nr. 99) er lidt bedre , ajúngínerussarpoк (Nr . 88) plejer
at være bedre , iluángíneruvox er urigtigere, men iluarnerúngilak
er ikke rigtigere.
'savоK (Nr. 73) , har de fleste Affixer foran sig , staaer altsaa oftest i
Slutningen af Ordet ; dog har det følgende efter sig : ngilak,
Affirernes Sammenknytning, § 76. 161
-каок, g] ujok, -гкогрок од ..nerpoк ; hvor -заток og g] aluarpoк

(Nr. 105) forekomme i eet Ord, ſtaae de ſammen enten : -sagaluarpok
eller : g]aluásavoK.
Sluttelig tilføjes endnu nogle Expl. paa Ord , hvor flere Affixer
ere forenede :
mána aulajangersarniaratdlásagaluarparput (Nr. 143, 76, 105, 73,
115 ), denne skulde vi ellers først søge at gjøre fast;
univigfigssaerutdluínalersimajungnarsigujok (Nr. 109 , 5 , 11 , 55,
108, 80, 81 , 117, 136) han er ogfaa ſandſynligvis nu bleven ganſke
uden faſt Opholdssted ;
íssigtorssuángoralugtuaкaok (Nr. 2, 12, 47, 90, 94) , nu , ſkal man
see , bliver det en streng Kulde ;
iluarsiartûtigivdluásáisavâ (Nr. 49, 79, 9, 44, 107, 93, 73) han vil
iffe mere ret derved komme i bedre Forfatning ;
ungasingnerulâtsiásarkôкaok (Nr. 102, 98, 99, 73, 116 , 94) , det vil
vistnok være en lille Smule længere borte ;
aulisarfiliautíngiláka ( Nr. 5, 57, 46, 138, 91), jeg anseer dem ikke for
Folk, der ere paa Vej til Fiskebanken ;
aningaussat tigussatit ajorssarnavêrutigînaratdlásángíkaluarpatit (Nr.
85, 9, 44, 103, 105 , 73 , 91, 115) , de Benge , du har modtaget,
skulde du ellers ikke blot foreløbig have til Middel imod at komme
til at lide Nød ;
persarkusersorniarumanerugaluarpara (Nr. 54, 50, 76, 75, 102, 115),
jeg vilde hellere søge at forhale det (persarkut Forhaling , For-
hindring).
11
162
Alfabetisk Register til de her omtalte Affixer.
Nr.
149
glajugpok idelig
17
g]aluak vel, forhenværende, afdød . • •
115
glaluarpok rigtignok, ellers, (men .. ) • •
90
glalugtuarpok nu gager det løs . •
30
-arak lille •
89
:-araok plejer at Gr
83
glasuarpok skynder sig at
140
glasugâ fe ..sorâ
105
glatdlarрok foreløbig
53
: erivoк, -lerivox har at bestille med
55
-erniarpoк falbyder
54
: erpâ, -lerpâ forsyner ham eller det med
55
-erpâ stiller den ved sin -, fryser om
-erpok er stilt ved sin -, skiller sig ved fin , afhænder - 55
55
-erserpok har forlist sin
55
-ersivoк fryser om
: ersorpâ , -lersorpâ forsyner den gjentagende med 54
55
erúрox er blottet for
.fik, - vfik, -vik Stedet eller Tiden, hvor han eller det 5
.figâ , -vfigâ , -vigâ har ham eller det til G ſted • • 44
-gâ , râ har ham eller det til , det er hans , anseer den for M 44
-gagssauvok er til at fan 8 • 46

3
-gak pass. Participium •
46
-gauvoк Passivform
63
-gigpoк, -rigpok har en god eller smuk
-gigput , -rîgput de have hverandre til —, de hverandre • 44
44
-gît, -rît som have hverandre til
103
-gínarpoк se -ínarpok • ·
11
-gssak tilkommende , noget til en
-gssamârpoк har i Sinde at • 78
33
iak, liaк en gjort eller forfærdiget •
:iak, liaк som er gaaet til , som er paa Rejse til , som er
57
paa Jagt efter
g]іакагрок , t]ariаkаrрок far et Fornobent at man den, den
• 45
maa -8
gliakartípâ , t]ariakartípâ anseer det for fornødent at den . 138
-iarpâ stiller den ved dens , bortfjerner det (mange Smaapartikler) 56
Alfabetist Register til Affirerne. 163
Nr.
:iarрok, -liarрok er gaaet til—, er paa Rejſe til —, er paa Jagt efter 57
[i]ârpok se -jârpoк . • 118
[g]iartorpok gaaer hen for at ? kommer for at 79
-ínak fun, blot, lutter, idel • 14
-ínarрok, -gínarрoк, ..sínarрok kun, uden videre, bestandig • 103
gliok ogsaa . • 136
:iorpoк, -lioгpox gjør eller forarbejder en tilbereder 52
-ivok halvtranſitiv Verbalendelſe ſe § 75.
-jârpoк, [i]ârрok tidlig . • 118
-juípok, [i ]uípok, -suípok aldrig • • 148
-каoк meget . 94
-кагрок har . 45
-Kat Med , -fælle • 7,36
-Katigâ har ham til —fælle 44
-Katigîgput de have hverandre til fæller · 44
-Kinavoк han eller det kunde let , bare han eller det ikke 86
-kut, -rkut, -rut, -гkutak noget hvorved det bringes til at være
saa, noget som er anbragt derpaa . • • • ..10, 40
-Kutigâ har det til -kut 44
-kánek næſten, omtrent • 15
-kánerpok saa omtrent · 125
-kasagрok, -kavsagpok se -kasigpok • • 131
-kasak, -kavsak se -kasik . 18
-kasik, -kasak, -kavsak lumpen, usfel 18
-kasigpoк, -kasagрok, kavsagрoк ærgerligt, harmeligt , kjedeligt 131
-kípok har lidt eller lille eller smaa 62
-ko Affald af , aflagt 34
-kulavoк, -kulârpoк ofte • • 119
-kuluk ussel, stakkels . 21
-kulugpoк temmelig • • 100
kut den Familie eller det Selskab, -8 • 41
-lârpok lidt .. 98
.dlek yderst i Retningen eller Rækken 42
-lerivox fe erivok • 53
-lerpâ se :erpâ • 54
-lerpok begynder at 80
.dlerpok halvtransitiv Verbalendelse se § 75.
-lerssârpoк har i Sinde at 78
-lersorpâ se : ersorpâ • • 54
-lertorpok i fort Tid • • 128
-liak se iak 33
11*
Che
164 Alfabetisk Register til Affixerne.
Nr.
-liak se iak 57
-liarpok fe : iarрок . • 57
-lik begavet med - 37
-lioгpок fe : iorрок . 52
-lugsínarpox forgjæves, til ingen Nytte • 114
.dluarpok rigtig, vel, tilgavns • 107
. dlugpox har slet eller stygt eller daarligt - 64
.dluínarрok aldeles . · 108
mersorрok længe • • • 127
.migpoк, ..migarpok gjør med den Legemsdeel · 72
-minek et Stykke • 38
..mio- beboer, som boer paa eller i - 35
miok ogsaa • 136
Amivoк noget, endeel • · • 101
..mukarрok gaaer eller er gaaet i den Retning · 70
-nârpâ gjør den altfor —, finder den over Forventning 145
..náipok er u- ligt, ſe ..narpok • • 147
..naгрoк man-, er ligt. • 147
... narsivok er bleven ligt, se ..narpok • 147
..nasugâ fe ..sorâ . 140
..natdlâraok det plejer at være meget ſe ..narpok · • 147
- 85
..navêrрok der er ikke længer mindste Fare for at
..navêrsarpâ forhindrer den fra at 143
..navêrsârpoк anstrenger sig for ikke at · 143
..naviarрok staaer i Fare for at -, fan let - 85
..naviángilak der er ingen Fare for at , vil aldrig · 85
..nek absolut Infinitiv • 1
.. Пекагрок Фаsfivform • 45
..nerarpâ siger, at han eller det ww • 146
..nerdlugpok ilde, slet, ond • 110
..nerрoк mon, om maaskee . • • 134
..neruvoк Komparativ : mere, i højere Grad • 102
..nertuvoк er stor i at , er meget tilbøjelig til at 61
..niak en, som stræber at • • 76
..niarpok stræber at · 76
niok ogsaa .. 136
.níрок, ..sungnípok lugter eller smager af - • 65
-ngajak næſten • 28
-ngajagрok næſten • • 124
-ngâгpok meget • • 95
'ngilak iffe . • 91
Alfabetisk Register til Affixerne. 165
Nr.
'ngisáinarpok aldrig 104

-ngnarpoк gaaer der hen • 71
-ngnigpok halvtranſitiv Verbalendelse fe § 75
ngorpoк bliver en 47
'nguak lille. • 13
nguarpok lidt, behageligst . • 130
.pait, .pagssuit en Mængde 16
-palâk simpel eller uduelig 1 fæl 19
-palâгpok daarligt, udueligt • 132
palugрoк, .patdlagpok seer ud til -;; lyder som om - man
fan høre at - 51
, bærer sig ad som
pasigpoк er i Retning af , er hen ad den Side til • 68
.patdlagpok se .palugpok • • 51
.patdlârpoк ſe -vatdlârpoк • 96
-piluk nederdrægtig, afskyelig . • 20
-pilugpok ondt, ſkammeligt . · 133
.роk har fanget en
.pok , ifører sig sin • 59
-râ ſe -gâ • 44
-гalak, -ralâк en bitte 31
-rârрok har faaet saa mange - • 66
-rêrpok er færdig med at , har alt 82
-riarрok gjør faa mange Gange • 67
-riarpok 87
-rîgput se gîgput • 44
-rît ſe -gît . 44
-rigpok se -gigpoк . • 63
-rivok halvtransitiv Verbalendelse , se § 75.
-кајагрок havde nær
-гкajaгpoк , var nær ved at • 123
-гkámerрox for nylig . · 126
-гxámêrpoк for længere Tid siden 126
-rkârpoк først . • 106
-rkigpok igjen, yderligere • 111
-rkingnâk aldeles 113
-гkingnârpoк aldeles • 113
-rkigsâk nøjagtig 112
-rкigsârpoк med Flid, omhyggelig 112
-гkôrрok formodentlig . • 116
-гKúpâ passerer det ad den Side • • 69
-гkutak se Kut • 10, 40
-rкuvâ byder ham at- .. 139
-rdlâk en som førſt nylig 8
74
61
166 Alfabetist Register til Affixerne.
Nr.
-rujuk mangelfuld, utilbørlig 22

-rusugpok , gusugpok har lyst til , vilde gjerne trænger
paa Naturens Vegne 77
-rut ſe -kut • • 10, 40
..sarpâ, .. sârpâ bevirker at -, arbejder paa at 143
saeгpoк har ophørt at 93
savоK stal . 73
..siak en erhvervet 32
..simavoк har , er bleven vistnok 81
..sínarpok se -ínarpok 103
..sínauvoк, -gínauvok kan 84
..sínangorpoк, -gínangorрox fan nu 84
..siorpoк er ude efter , færdes i , holder en Højtid . 48
..sípâ se ..típâ • 138
.sivoк faaer en i Eje, faaer en i Sigte 49
..sivok halvtransitiv Verbalendelse, se § 75.
..sorâ, ..nasugâ , g]asugâ, ..sugâ mener at . • 140
..ssivok halvtranſitiv Verbalendelſe, ſe § 75.
.ssuak en stor 12
.ssuarpoк stort, hæftigt 129
ssusek Bæren faa, hed 6
-suípok fe -juipok 148
..sungnípok se .nípok 65
[t]ailivâ, -tsailivâ hindrer ham i at 142
..tak, ..saк en tilhørende 24
.tak en fanget • 59
..tâk, ..sâk en ny 25
t]ariakarpok je g]іакагрок 45
t]ariakartípâ ſe g]iakartípâ • 138
..târpoк, ..sârpox har faaet en ny 60
.tarрoк, .sarрok henter 58
t]arpok plejer at -, jævnlig 88
t]igaok er saa som • 137
..típâ, ..sípâ lader ham eller det 138
-tdlagpoк, -talatsiarpok lidt, et Øjeblik • 120
-tdlagtârpoк engang imellem, af og til • 120
-tdlâraok plejer ſaare at 97
-tdlarрok paа Kraft . 97
-tdlarkigрox er særdeles dygtig til at - 111
22
t]ox Nominalparticipiets Endelse •

-токак, -sокак en gammel 26
167
Alfabetisk Register til Affixerne.
Nr.
43
..tôk, ..sôk som har stor •
..torpoк, ..sorрok spiser eller drikker , benytter (et Fartøj) ,
50
gjør gjentagende • ·
tilfældigvis , uheldigvis • 150
thôгpok det gif ham saa, at han
142
-tsailivâ fe [t]ailivâ .
• 141
-tserpâ , .serpâ venter, indtil han eller det
29
-tsiak en temmelig ·
99
-tsiarрox faa temmelig, lidt
-tsivok halvtransitiv Verbalendelse, se § 75.
27
-tuak, -suak enefte
- 121
[t]uarpок, -juarрок, -uarpок Беóbliver at
[t]uarsínarpok, -juarsínarрok , -uarsínarрok vedbliver uafbrudt at- 121
• 46
tlugssauvok er en eller den, som skal
• 122
[t]uínarрok bestandigt , altid, evigt
61
..tuvoK, ..SUVOK har stor eller store eller mange
136
glujok, glioκ ogsaa
74
[g]umârpok vil engang i Tiden
74
[g]umârnertuvok tøver længe med at
- 75
[g]umavox bil -, ønsker at
115
[g]umagaluarpok vilde gjerne -
147
[g]uminarpok det er ønskeligt, (let, behageligt) at
92
[g]ungnaerpok ikke mere, ikke længer
117
[g]ungnarpok man maa antage at
117
[g]ungnarsivok ſandſynligvis •
144
: -úpâ gjør med Hensyn til ham eller det •
39
-ussak som ligner en
135
-ussârpok lader som om
77
gusugpok se rusugpok . ·
t]ûssârрok seer ud til at -, lader som om 135
9
V :-ut Midlet hvorved , Aarsagen dertil •
23
-ut en i Eje • •
9
-utak se -ut . •
:-utiga har det til Middel eller Aarsag 44
46
-uvok er
96
-vatdlârpoк, .patdlârpox altfor •
109
-vigpok rigtig, for Alvor, ganſke
• 109
-vik en egentlig, rigtig
5
-vik, -vfik ſe .fik
44
-vigâ, -vfigâ ſe .figâ
168
Ordføjningslære (Syntax).
Første Kapitel.
De forskjellige Sætningsdele.
§ 77.
Subjekt og Prædikat.
(Prædikatsverbet intransitivt eller halvtranſitivt.)
En Sætning er et Udsagn om en Person eller Ting. Til en
Sætning i sin simpleste Form hører derfor disse to Bestanddele:
Subjektet, den eller det , hvorom noget udsiges , og Prædikatet ,
det , der udsiges om Subjektet . Prædikatet i Sætningen er altid et
Verbum (Udsagnsord) , og hvor Sætningen kun bestaaer af de to her
nævnte Elementer , er Prædikatsverbet suffixløst, intransitivt eller
halvtransitivt. Subjektet i Sætningen kan enten udtrykkes ved et
færligt Ord, ſom da er et Nomen i denne Benævnelses videſte Betyd-
ning (ſe § 4) , eller det kan underforstaaes , og angives da blot ved
Prædikatsverbets Personendelse. Som Hovedregel er derhos at
mærke : at Prædikatet retter sig efter Subjektets Tal og
Person, og at Subjektet for et suffixløst Prædikatsverbum
staaer i Objektiv (Retform, se § 5). Prædikatet sættes altsaa i
Enkelttal (Total) eller Flertal , alt eftersom Subjektet er een (to) eller
flere , og i 1ste, 2den eller 3die Person , eftersom Subjektet er den
talende, tiltalte eller omtalte. Exempler :
siko aserorpoк Isen er itu ;
ujarak mángerpoк Stenen er haard ;
auvariat tikíput Rensjægerne ere hjemkomne ;
nánugpugut vi have nedlagt en Bjørn ;
kaportitsivok han (eller hun) har Sting ;
inupok den er for kort ;
inue inugsiarnerput dets Beboere ere venlige ;
kivfarput errorsivok vor Tjenerinde (eller Tjener) vasker (er beskjæftiget
med Vask).
Prædikatløse Sætninger. § 77, Anm. 169
Anm. Foruden at Interjektionerne med et enkelt Ord kunne

udtrykke en heel Sætning - uden paaviseligt Subjekt og Prædikat,
jvfr. § 42 -, forekomme i daglig Tale hyppigt især som Spørgs
maal og Svar Udtryk, hvor Sætningen er prædikatløs , idet et
Demonstrativ, saasom una, mána, savna o. I., sammensløjfet med det
Nomen, hvorom der spørges eller hvorom noget udsiges , danner en
Talefigur, i hvilken Prædikatet er udeladt , fordi det med tilstrækkelig
Tydelighed fremgaaer af de sammenstillede Ord. Exempler :
natârnak- una ? nâgga, kaleralik-una er det en Helleflynder ? nej, det
er en Hellefist;
ivdlit-una? uvanga-una er det din ? det er min ;
kia-una hvis er den ? kia-uko hvis ere de ?
kina-una hvem er det ? kíkut-uko hvem ere de ?
sussok-una hvad er der paa Færde ?
Kavsit- uko hvor mange er der ?
ûma pigíngisâ- una det er ikke hans ;
sumut- mána hvad skal den være til ?
tîarutigssara-una jeg skal have den til Piskeskaft ;
iluaitdlersok -una ? nâgga, Kasuersersoк-una er det en , der har faaet
ondt ? nej , det er en, der hviler sig ;
Káinat -uko aulisartut? Kamassut- uko fiste de Kajakker der ? de ere
paa Jagt.
§ 78.
Subjekt, Prædikat og Objekt.
(Prædikatsverbet tranſitivt.)
Naar Prædikatsverbet i en Sætning er tranſitivt (§ 38), fommer

til Subjektet og Prædikatet endnu en tredie Sætningsdeel , Objektet ,
Gjenstanden for den ved Verbet udtrykte Handling. Dette Objekt ud-
trykkes først og fremmest ved det transitive Verbums Suffix, men bliver
tillige at tilføje , naar Sammenhængen kræver det, og sættes da i
Objektiv . Subjektet for et saadant transitivt Verbum fan enten
blot være betegnet ved Verbets Endelse eller ſærlig tilføjes , og staaer
da i Subjektiv (Styreform, § 5 , styrende Verbets Suffix) . Prædi-
fatet, der retter sig efter Subjektet i Person og Tal (§ 77 ), peger til
lige med fit Suffix paa Objektets Person og Tal ; dets Suffix be-
stemmes altsaa af Subjekt og Objekt i Forening ; og da nu
Subjekt og Objekt , hvor de med tilstrækkelig Tydelighed angives ved
Verbalendelsen , kunne udelades , faae vi saaledes ofte en heel Satning
med Subjekt, Prædikat og Objekt udtrykt i et eneste grønlandsk Ord.
170 Ordføjningslære Sætningsbygningen.
Exempler :
tuluvkap orssoк tíngúpâ en Ravn fløj med Spækket ;
ernerpit tîtorfinguak tiguvâ din Søn tog den lille Kop ;
teriangniak takuvarput vi ſaae en Ræv ;
teriangniap takuvâtigut Ræven faae os ;
takúngilarput vi saae den ikke ;
kivfavta kamitit puiorpai vor Tjenerinde glemte dine Støvler ;
agdlagfigísavarma du skal skrive til mig.
Anm. 1. Ved nogle Ords Bøjning ere i Formlæren de til
Subjektiv og Objektiv svarende Former betegnede som Nominativ og
Akkusativ , saaledes ved nogle af de uegentlige Pronominer (§ 26) i
begge Tal og Pegeſtedordene ( § 29) i Flertal. Denne Benævnelse er
given dem , fordi Nominativ her altid staaer som Subjekt , lige meget
om Verbet har Suffix eller ikke , ` Akkusativ ligesaa kun som Objekt.
Dog synes Sprogbrugen ved Pegeſtedordene noget vaklende . Exempler :
kisime tikiúpоk han (eller hun) alene er kommen ;
ilũngarme sikuvok den (Søen, Havet) er heelt islagt ;
tamarmik autdlarput de ere alle reiste ;
táuko kisîsa takuváka dem alene saae jeg;
mákua [eller máko ] kisimik Kerísimángitdlat disse alene ere ikke
frosne;
táukua pigissatik tamaisa nungúpait disse have forbrugt alt, hvad
de ejede.
Anm . 2. Hvor der i Subjektet eller Objektet er en Flerhed med
forskjellig Personbetegnelse ( 1ste og 2den Person , 1ste og 3die Person,
2den og 3die Person) følges den i alle Sprog almindelige Regel, at
1ste Person har Overvægten over de to andre , 2den Person over 3die ;
naar altsaa een i Flerheden er 1ste Person, bliver 1ste Person anvendt
om det hele Flertal, naar der er een af 2den Person og de øvrige af
3die, sættes det hele Flertal i 2den Person. Da Verbets Endelſe altid
med tilstrækkelig Tydelighed bestemmer Personen, behøves de ikke særlig
at udtrykke : jeg, du, vi o . s. v.; men hvor en 1ste eller 2den Perſon
som Subjekt eller Objekt ſtaaer sammen med et Ord af 3die Person,
antydes dette - foruden ved Verbalendelsen ―MO tillige gjerne ved et -lo
(og) til Ordet af 3die Person . Exempler :
kitornamalo takuvarput jeg og Børnene saae den ;
kitornatitdlo inûvdluarkuvavse jeg hilser dig og dine Born ;
Katángutigalo atautsíkut nánup sorssugpâtigut Bjørnen anfaldt mig
og min Broder paa een Gang .
Nævneordene - Flertalsord, § 79. 171
Andet Kapitel.
Nævneordene.
§ 79.
Flertalsord.
Meget ofte opfatte Grønlænderne en Gjenstand som en Flerhed,

idet de tænke paa dens mange enkelte Dele , medens vi derimod i den
see et Hele, en Eenhed . Derved fremkommer en Mængde Flertalsord ,
hvor vi have tilsvarende Enkelttalsbenævnelser. Saadanne Flertalsord
ere navnlig foruden mange Stedbenævnelser Betegnelser paa Legems-
dele, sammensatte Redskaber og i det Hele Ting, der bestaae af flere
Dele. Enten forekomme disse Flertalsord slet ikke i Enkelttal, eller be-
tyde her en Deel af den ved Flertallet betegnede Heelhed . I en Sæt-
ning maae disse Flertalsord altid behandles ſom ſaadanne, Verbets Tal
og Suffix altsaa gaae paa en Flerhed. Exempler :
Agpat (egtl. Alker) , Benævnelse paa flere Steder , hvor der er Alke-
field , blandt andet Kolonien Ritenbent ; Agpat erkât Omegnen af
Agpat, Agpat avarkúsavigit ſtal du uden om Agpat?
Akugdlît (egtl. de mellemſte), Akugdlît ungasigkungnaerput : Akugdlît
er ikke mere langt borte, der er nu ikke langt til Akugdlît ;
Uivfait (egtl. Bregner) , Uivfait tikingajagpáka jeg naaede næſten lige
til Uivfait ;
nássat - med Suffix nai - Maven, Flertal af nâx Bugskind ;
sakíssat - med Suffix sakiai - Brystet, sakiak et Ribbeen ;
- Ryggen (Enkelttallet katigak
Katiggat med Suffix Katigai
bruges sjældent) , Katiggáka ánerekaka jeg har stærke Smerter i
Ryggen ;
agssait Haanden (eller Hænderne) , agssak en Finger ;
púsugutit et Klemmcredſkab, en Tang ;
tungmerkat en Stige ( ogfaa majuartarfît), tungmerax et ( enfelt) Trin ;
ungalûgkat Indhegning, Stakit, Plankeværk o. desl.;
agdlagkat et Brev (skrevne Sager) ;
umiat en Konebaad (med Folkene deri), umiak den tomme Baad, umiat
aggerput onebaaden er undervejs ; (saaledes ogsaa umiatsiait en
Træbaad , umiatsiarssuit en Etorbaad eller Jagt , umiarssuit et
Stib) ;
kavfit Kaffe, kavfek en Kaffebønne ;
paugssat Krudt;
timiussiagssat (S.-G. igfiagssat) Rugmeel ;
nautsorssûtit Regnskab , nautsorssûtit sule iníngiláka jeg har endnu
ikke Regnskabet færdigt.
172 Ordføjningslære. Nævneordene.
§ 80.
Ejeforholdet.
Den subjektive Form ( Styreformen) af et Nævneord maa altid
styre et efterfølgende Suffix ; hvis dette er et Verbalsuffix, dannes en
Sætning med Subjekt , Prædikat og Objekt , som ovenfor (§ 78) ud-
viklet. Er det derimod et Nominalſuffix, fremkommer et Ejeforhold ;
Subjektiv formen betegner her Ejeren , medens det , der
ejes , sættes i Objektiv med Suffix ; f. Ex. niuvertup igdlua
Kjøbmandens Hus (egentlig : Kjøbmandens hans Hus) , okalugfiup
Kalia Kirkens Loft, ímap кâ Havets Overflade. Et saadant Ejeforhold
betegnes altsaa paa dobbelt Maade : baade ved den styrende Subjektiv
(her lig Genitiv) og ved det styrede Suffix. Hvor Sammenhængen
tillader det, kan Subjektiven udelades, og Ejeforholdet saaledes angives
ved Suffiret alene ; dog maa den manglende Subjektiv altid haves i
Erindring ; f. Ex. pania hans (eller hendes) Datter, avkutâ dets (Lan-
dets eller Isens) Vej, erniai dens Yngel (Dyrets Unger, Fuglens Æg,
Fiskens Rogn). For at udtrykke Ejeforholdet rigtigt , maa derfor altid
nøje paaagtes, hvad Suffixet gaaer paa, hvilken Subjektiv det kan lade
ſig ſtyre af; saaledes er f. Ex. kikiai dets ( det Bearbejdedes, Brættets)
Som, Sommene deri , men kikiautai hans Søm ( de Søm, han har i
Eje); nagssua dets ( Dyrets) Horn, men nagssugtâ dens ( Gjenstandens
tilhørende) Horn, Hornbeslaget derpaa ( jvf. Affix . Nr. 23, 24, 40) .
Derhos er at mærke, at Ejeforholdet i Grønlandsk tildeels opfattes
noget andeledes end i vort Sprog. Saaledes kunne Angivelser af
Beliggenhed i Rummet ( § 17 ) og Sammenligninger (jvf. Affix.
Kat, Nr. 7 ), hvor vi paa Dansk maae bruge Præpositioner, udtrykkes
ved Ejeform ; ja endog Objektet for ethvert transitivt Verbum kan ved
dettes passive Participium underordnes Subjektet som Ejendom ; f. Ex.
nagsiúpara jeg har sendt den, nagsiússara min fendte ɔ : den, som jeg
har sendt ; Jākup autdlaivâ Jakob har skudt den , Jakup autdlaissâ
Jakobs skudte ɔ : den , Jakob har skudt ; okalûserissarput vor omtalte,
han eller det vi talte om .
Endelig svarer Suffixet ofte til vor bestemte Artikel . Hvor
vi saaledes sige : Hovedet , Hundene , Aabningen , Sundet, Sejlet, Be-
folkningen o. f. v., præciseres det paa Grønlandsk ved et Suffix : mit
(hans v. f. v). Hoved, mine ( dine o . s. v . ) Hunde, dens Aabning , dets
(Stedets) Sund , dens (Baadens , Skudens ) Sejl , dets ( Stedets)
Mennesker.
Anm . Hos de Ord, der i Stedet for Subjektiv og Objektiv have
Nominativ og Akkusativ (jvf. § 78, Anm. 1 ) , svarer Nominativ , hvor
et Ejeforhold skal udtrykkes, til Subjektiv ; f. Ex. tamarmik issait
alles Øjne, ivkua okausê hines Ord.
Nominalſuffixer. § 81. 173
§ 81 .
Nominalsuffixer.
Idet et Nomen tager Suffix til sig , bliver det Suffixet , som
viser dets Form (Subjektiv eller Objektiv) og Tal , og hvad der i det
foregaaende er udviklet om Nævneordets Subjektiv og Objektiv, gjælder
selvfølgelig ogsaa dets Suffix ; f. Ex. arnâ toKuvоK hans Moder er
død ; arnâta iserfigâtigut hans Moder gik ind til os ; arnâta
nápautâ naluvarput hans Moders Sygdom kjende vi ikke. Da den
ſubjektive Form bruges baade til at udtrykke Ejeren i et Ejeforhold
(§ 80) og Subjektet for et tranſitivt Verbum (§ 70), er det indlysende,
at der let kan forekomme to eller flere Subjektiver i samme Sætning ;
f. Ex. arnama nápautâ nakorsap naluvâ min Moders Sygdom kjen-
der Lægen ikke. Men derhos indtræffer det Tilfælde ofte, at et Suffix
paa een Gang kan være styret af et Ord og selv styre et andet ; det
maa da staae i Subjektiv , og flere Subjektiver kunne derved
komme til at følge efter hinanden. Dette finder Sted enten , hvor
flere Ejeforhold gribe ind i hinanden f. Ex. niuvertup igdluata pu-
jôrfigssua (N.-G. anilârfigssua) Kjøbmanden Hus's Skorsteen , Skor-
stenen paa Kjøbmandens Hus, Katángúma Kingmîsa ilât min Broders
Hundes en dem tilhørende o : en af min Broders Hunde , kalâtdlit
nunâta tunuata akia Grønlændernes Lands Østsides Ligeoverforliggende
ɔ : det Land , der ligger ligeoverfor Østsiden af Grønland ; eller hvor
et i Ejeforhold staaende Ord er Subjekt for et tranſitivt Verbum, f. Ex. Ka-
tángúma Kingmîsa ilâta kîvânga en af min Broders Hunde har bidt
mig, arnama kivfâta ernerata nakoгsak okariartorfigísavâ min Moders
Tjenestekvindes Son skal gaae hen at sige Lægen Besked . Større Op-
hobning af Subjektiver , end her er givet Exempler paa , taaler dog
Sproget vanskeligt.
§ 82.
e- Suffixerne.
3die Persons e- Suffixer ere reflexive , visende tilbage paa Sæt-
ningens Subjekt ; de anvendes 1 ) naar Objektet i Sætningen betegnes
som Subjektets Ejendom ; eller 2) naar Objektet staaer i et Ejeforhold, hvor
Ejeren med fit Suffix viser hen paa Sætningens Subjekt , som ejet
af dette ; samt 3) i Bibestemmelser med Ejeforhold , hvori Hovedſub-
jektet tillige betegnes som Ejer.I begge de sidste to Tilfælde er det de
fubjektive e-Suffixer, der komme til Anvendelse. Exempler :
1) savine katagpâ han har tabt sin Kniv (men savia katagpâ han har
tabt hans G en andens - Kniv ) ;
kitornatik pâríngilait de passe ikke paa deres Børn ;
174 Ordføjningslære . Nævneordene.
igdlortik nûlerssârpât de have i Sinde at flytte deres Hus ;

pujortautine umiamut puiorpâ han glemte fin Pibe i Konebaaden ;
2) kitorname atissagssait sokutigíngilai hun bryder sig ikke om sine
Børns Klæder ;
Katángúme kajâ atortarpâ han benytter jævnlig ſin Broders Kajak ;
aningaussat taorsigagssame iláinait utertípai han tilbagebetalte kun
en Deel af de Penge , han havde laant ( egentlig Pengene sine laantes
kun nogle tilbagebetalte han) ;
nagsiússamik akigssâta angíssusia nalunaerutigíngilât de med-
delte ikke , hvad det kostede , de havde sendt (egentlig deres fendtes
Bederlags Størrelse) ;
3) nákâlanikut nâlagkamik nerrivianit nákartut Kingmit nerissar-
pait Hundene æde de Smuler , der falde fra deres Herres Bord ;
umiarssuartik kiveriarmat umiatsiâmut ikivdlutik ánagput da
Skibet (deres Skib) sank, gik de i en Baad og frelstes.
I Bisætninger, hvor Verbets Suffix ſkal ſtaae i e- Objektsformen (ſe §
98 og 102), faaer Subjektet for et saadant Verbum ligeledes e - Suffix,
naar det viser tilbage til Hovedsætningens Subjekt, f. Ex : atâtame
angerdlarkungmane autdlarpok da hans Fader bød ham at komme
hjem, rejste han ; arnamik sokutigíngingmatik kitornai atissardlugput
da deres Moder ikke bryder sig om dem, gaae hans Børn daarlig flædt.
§ 83.
Appoſitionerne .
Til Betegnelse af de Forhold , som paa Dansk udtrykkes ved en

Præposition med sin Styrelse , haves paa Grønlandsk Appoſitionerne
(Forholdsendelserne , jvf. § 12). De fem Kasus (Lokalis , Ablativ,
Vialis, Terminalis, Modalis), der ved disse dannes af ethvert Nomen,
og disses Forbindelſe med Suffixerne ( § 14) erſtatte i Sproget de manglende
Præpositioner, og tjene i det hele til at udtrykke forskjellige Bibeſtem-
melser i en Sætning . I det følgende ville Reglerne for Anvendelſen
af hver enkelt Kasus blive efterviste ; her skal blot i Almindelighed
bemærkes , at det grønlandske Sprog i sin Forkjærlighed for Anven-
delsen af Verber meget ofte sætter en verbal Konstruktion, hvor vi have
en Præposition med sin Styrelse, f. Ex. ved hans Hjælp táuna ikior-
tigalugo (havende ham til Hjælper) , af denne Grund mána píssuti-
galugo (havende dette til Grund) , i min Barndom mêraugatdlarama
(da jeg foreløbig var et Barn) .
Naar et Nomen har baade Suffix og Appoſition , gjælde Reglerne
for a- og e- Suffixernes Anvendelse uforandrede ; et Nævneord med
Appositionerne - § 83. 175
Suffix og Appoſition faaer altsaa det samme Suffix (a- eller e-), som
det vilde kræve, naar det ved Omdannelse af Verbet blev gjort til Sæt-
ningens Objeft ; f. Ex. arnaminut aningaussat nagsiúpai han sendte
Penge til sin Moder == arne nagsiússivigâ aningaussanik ; men
arnânut aningaussat nagsiúpai han sendte Penge til hans (en andens)
Moderarnâ nagsiússivigâ. Ved passive Sætninger (§ 40) gjæl-
der Hovedreglen uforandret, idet refflexive Bestemmelser til Sætningens
(grammatikalske) Subjekt, hvor vi paa Dansk have „sin , " maae have
e-Suffix. Exempler :
ernerminik arsâгnekaгpoк han blev berøvet sin Sen , ilaminit
Kimatauvok han er bleven efterladt af fine Paarørende ;
arnâ nagsiússivigineKarpoк aningaussanik ánorâgssarsiutigssaminik
hans Moder fik tilsendt Penge til at kjøbe sig Anoraktøj for (men
ánorâgssarsiutigssainik til at kjøbe ham Anoraktøj for).
§ 84.
Lokalis.
Lokalis ( -me o . f. v. ) angiver 1 ) Stedet , hvor noget skeer eller

er: i , hos , paa , ved ; sjældnere 2 ) Tiden i eller indenfor hvilken
noget sfeer. Exempler :
1) igdlumine sinigpok han sover i ſit Hus ;
KeKertángûp kitínguane aulisarput de fiske lidt veſten for den lille
(egentl. ved dens Vestside) ;
mêrkat sikume pínguarput Børnene lege paa Isen;
Kákaр Kârpiâne inugsoкaгрoк paa Toppen af Fjeldet er der en
Varde ;
nunavtíne ajorssarput i vort Land, eller : ved vort Hjemsted, trænge
de (hersker der Nød) ;
niuvertumīpok han er hos Kjøbmanden ;
táukunanîkatdlásaugut hos dem skulle vi foreløbig være;
iluliángûp nalâne puisse arkarpok lige ud for det lille Isfjeld
dykkede en Sælhund ned ;
okalugfiup saniane okalupara jeg talte med ham ved Siden af Kirken.
2) Som Tidsbestemmelse bruges Lokalis især ved den absolute
Infinitiv ..nek (Affix Nr. 1 ) med Betydningen i hans eller dens
Væren eller Gjøren saa : medens han eller den ; i de fleste Til-
fælde kan denne Udtryksmaade bruges i Flæng med ..típâ (Affix Nr.
138) og en personlig Infinitiv . Exempler :
ukiup áipâne nûgkumârpugut næste Aar ville vi flytte;
náparsimanerane (eller náparsimatitdlugo) Kimangnek saperpara
medens han er syg, kan jeg ikke forlade ham ;
176 Ordføjningslære. Nævneordene.
mânînivne (eller mânîtitdlunga) suliniángilanga medens jcg er

her, vil jeg ikke arbejde ;
Kaumanerane (eller kaumatitdlugo) inerniartigo lader os stræbe at
gjøre det færdigt, medens det er lyst ;
autdlángínermine (eller autdlángíkatdlarame) únersûpânga inden
han rejste (egentl. i sin Ikke- væren- rejſt), sagde han mig Besked ;
kûp sikusimanerane (eller kûk sikusimatitdlugo) tasínguak imer-
tarfigissarparput medens Elven er tilfrossen, pleje vi at hente Vand
fra den lille Sø ( egtl. at have den lille Sø til Vandhentningssted) .
Ved Ord derimod , som selv ere Tidsbenævnelser , bruges Vokalis
kun, naar der lægges færligt Eftertryk paa den Tid (i Modsætning til
anden) f. Ex. aussame ajorssarnángilak i Sommertiden lider man
ingen Nød (men nok om Vinteren) .
Ellers staae saadanne Tidsbenævnelser ved Angivelſe a) af en be-
stemt Tid i Objektiv , b) af en ubestemt Tid i Vialis (ſe
§ 86). Exempler :
a) uvdlok táuna, tâvánga autdlaravta, sila alianaekaok den Dag, vi
rejste deroppe fra, var det et dejligt Vejr ;
únuak tamât siagdlerpok det har regnet hele Natten ;
ukiok pingasunik nánugpunga i Vinter fik jeg 3 Bjørne ;
únuak siníngingajagpunga jeg har næsten ikke sovet i Nat ;
b) únuákut autdlaruminángilak om Natten er det ikke behageligt
at rejse ;
nunavtíne sekinek aussákut tarrínek ajoгpok i vort Land gaaer
Solen ikke ned om Sommeren.
$ 85.
Ablativ .
Ablativ (-mit o . f. v.) bruges paa Spørgsmaalet hvorfra

eller hvoraf; det betegner faaledes : 1 ) en Gaaen ud eller Bortfjernen
fra et Sted eller et Tidspunkt , 2) ved passive Sætninger det logiſke
Subjekt : af hvem noget gjøres , 3) af hvilken Grund eller Aarsag
noget er eller steer , 4) ved Sammenligninger det , hvorfra Sammen-
ligningen gaaer ud, som oftest svarende til det danske : end . Exempler :
1) sigssamit avalagput de have lagt ud fra Stranden ;
igdluminit anivok han gik ud af sit Hus ; uvatsiak manga aut-
dlarpok han rejste imorges herfra;
tássánga tigusísautit deraf skal du tage ;
Káкamit aterput de git ned fra Fjeldet;
ungasigsumit takuvara langt fra faae jeg det ;
táussumánga tusángilara af ham har jeg ikke hørt det.
Ablativ. § 85 177
Som Tidsbestemmelse bruges Ablativ helst med en Terminalis

efter fig: fra - til. Exempler :
inûlerkârnerminit toxunerminut agdlât mána najorpâ lige fra fin
første Stund indtil fin Død har han boet her;
uvdlâmit únungmut soraerata sulivugut fra Morgen til Aften
arbejdede vi uafbrudt ;
ukiarmitdle ilerkune atorungnaerpå alt fra Efteraaret af bruger han
ikke mere sin Stik : befinder han sig ikke vel, eller : kan han ikke
passe sin vanlige Dont.
2) Naar en aktiv Sætning omsættes til passiv , kommer den ak-
tive Satnings Subjekt i Ablativ ; dog maa bemærkes , at Sproget i
Almindelighed foretrækker den aktive Udtryksmaade, navnlig naar Sub-
jektet er tilføjet. Exempler :
ilaminit iluarineκángilak (for ilaisa iluaríngilât) han er ikke yndet af
fine Paarørende ;
Nâlagkamit taima perkunекarpugut (for Nâlagkap taima perkuvâ–
tigut ) af Herren have vi den Befaling (egtl. ere vi befalede saaledes) ;
kangivtínítok nunatánguak inungmit tutinekángisáinarpok (for inûp
tutíngisáinarpâ) den lille Nunatak østen for os er aldrig bleven
betraadt af noget Menneske ;
nunakatiminit atarkissauvoк (for nunakataisa atarkivât) han er æret
af fine Landsmænd .
3) Ablativ som Betegnelse af Grunden eller Aarsagen til noget er
især almindelig ved den absolute Infinitiv ..nek ( Affix Nr. 1) , men
forekommer dog ellers ogsaa jævnligt. Exempler :
kiagungnermit Kauserkingnârpunga (eller Kauserdluínarpunga) af Sved
er jeg aldeles gjennemvaad ;
ulapínermit uvdlorssuak tamât aníngilanga paa Grund af Travlhed
har jeg hele den udslagne Dag ikke været ude ;
angerdlarsernermit sumik isumagissaκángilak af Hjemvee har hun
ikke Tanke for noget ;
Kîanermit ûlilekaunga jeg begynder at ryste af Kulde ;
tiperssuarmit patdligagssáungilax for Stank er han ikke til at komme nær ;
sialungmit aserorpoк den er ødelagt af Regn ;
iluminit náparsimavok han er syg af ſit Indre o : er indvendig syg.
4) tugto nánumit mingneruvok et Rensdyr er mindre end en Bjørn ;
tît kavfinit akikínerúput The er billigere end Kaffe ;
Katángúminit angajugdliuvok han er ældre end sin Broder ;
ivdlit uvavnit pitdlagagssaunerutípätit de ansee dig for mere straf-
skyldig end mig ;
Kaleragdlit natârnanit mamarineruváka jeg holder mere af Hellefist
end Helleflynder ;
12
178 Ordføjningslære. Appositionerne.
anitsiartaruvit uníngáinarnermit ajúngínerúsavok det vil være bedre,

om du gaaer lidt ud, end stadig holder dig stille ;
ukiok mána sujornanit ajorssarnángíneruvok denne Vinter hersker der
mindre Trang (egtl. trænger man mindre) end ifjor ;
matumángarnit pínernerutípara jeg anseer den for smukkere end denne.
Den dobbelte Appoſition ved Pegeſtedordene (ſe § 30, Anm. 2) er
i denne Forbindelse almindelig .
Anm. I Stedet for Ablativ i det 3die her opførte Tilfælde, som
Angivelse af Grunden , sættes i Nordgrønland Terminalis især ved
Affixet ..nek (Nr. 1) , en Sprogbrug, det mærkeligt nok har tilfælles
med Labradordialekten *) ; f. Ex.
uvernarnermut sapilerpunga jeg fan ikke mere for Søvnighed ;
pileritûnermut túkuípatdlâleкаok af Begjærlighed begynder han at
blive altfor karrig ;
pîtsukulúnguak Kardligssainik tunigavko , tipaitsungnermut kuvdli-
livok da jeg gav den fattige Stakkel til et Par Buxer , fældede han
Taarer af Glæde.
§ 86.
Vialis .
Vialis ( kut o . f. v.) betegner : 1 ) Vejen ad hvilken en Be-

vægelse foregaaer : over eller igjennem , ogsaa i figurlig Betydning
og faaledes undertiden Midlet , hvorved noget gjøres ; 2) ved Hand-
linger rettede mod et Hele sættes i Vialis den Deel af det Hele , hvor-
paa Handlingen særlig gaaer ud ; 3) endelig bruges det ved ubestemte
Tidsbestemmelser ( om Vinteren , om Dagen) , samt hvor Tidsan-
givelsen i Forvejen er bestemt ved en Tidspartikel el. lign. Exempler :
1 ) igalâkut igdluanut iserpunga jeg gik ind i hans Hus gjennem
Vinduet;
sikuínákut maunga pivugut vi kom hertil udelukkende over Isen ;
súkut ingerdlásaugut ? ikerasánguákut að hvilken Vej skulle vi
rejſe ? gjennem det lille Sund ;
pavûna ungasingneruvok østerom er det længere ;
ánorâgkut ilisarilerpavkit paa din Anorak begyndte jeg at gjen=
fjende dig ;
iligkut ikiornekarpunga ved dig er jeg bleven hjulpen ;
umativkut asavara jeg elsker ham af Hjertet.
2) Kungasiagut erkorpara jeg traf den i Halsen ;
isigkamigut autdlaivok han skød ſig i Foden ;
agssavkut exínga tryf mig i Haanden!
*) Jvf. Kleinschmidts Grammatik § 84, Anm.

Terminalis . § 87. 179
sigguagut Kilerssorpât de bandt den om Snuden ;

ativkut taivânga han nævnede mig ved mit Navn.
3) uvdlúkut uvavtínītarpoк om Dagen plejer han at være hos os ;
uvdlakut kavfisortarpugut om Morgenen pleje vi at drikke Kaffe ;
kingunínguagut tikípugut vi fom lidt efter ham;
sujornagut taimáitumik ilerкoкángilak tilforn havde han ikke saa-
dan Stik (bar han sig ikke saaledes ad) ;
igpagssak únúkut tâvánga autdlarpugut vi rejste deroppe fra
igaar Aftes ;
atausíngormat uvdlakut tоKuvоK han døde i Mandags Morges.
§ 87.
Terminalis .
Terminalis (-mut o. f. v . ) betegner : 1 ) Grændsen eller

Maalet for en Bevægelse : til , ind i , paa , mod ; endvidere 2)
Maalet eller Grandsen for Tiden , i hvilken noget skeer ( jvf. § 85) ;
samt 3) Maalet for Tanken og tjener som saadan til at udtrykke : a)
vor Hensynsbetegnelse ( hos Verber , hvis Suffix gaaer paa Objektet i
den tilsvarende danſke Sætning) , b ) Objektet for reflexive Verber, c) det
logiske Subjekt for upersonlige Verber (jvf. ..narpok , Affix Nr. 147)
og d) 2det Subjekt (Bæreverbets Subjekt) hos dobbelttransitive Verber
(ivf. § 39 og 72) ; endelig sættes i Terminalis 4) Summen , hvor-
for noget kjøbes . Exempler :
1) taserssuarmut kigdligpugut vi naaede til den store Sø ;
igdluminut iserpok han gik ind i ſit Hus ;
ivssut kuimut iligatdlákit læg Tørvene foreløbig ind i Skuret;
kigdlormut sâgpok den vender sig til den forkerte Side;
ujarkamut tugpok den tørnede mod en Steen ;
natermut ingípоk han satte sig paa Gulvet.
2) uvdlut naggatigssanut til Dagenes Ende ;
Marsip autdlarkautânut najorpara jeg var hos ham til Begyndelsen 7
af Marts.
Dog bruges for Terminalis her som oftest Infinitiven tikitdlugo,
saaledes i sidste Expl. Marsip autdlarkautâ tikitdlugo fommende til
Marts' Begyndelse ; Jôrdle (eller jûtdle) tikilerdlugo náparsimavunga
jeg var syg næſten til Iul (egtl. begyndende at komme til Jul).
3) sumut atúsaviuk hvortil skal du bruge det ?
inugsiarnekaut uvavtinut de vare saare forekommende imod os ;
uvavnut oкarрok han sagde til mig ;
táussumúnga tatigingnigtut pakatsisínekásángitdlat de , som sætte
deres Lid til ham, skulle ikke beskæmmes ;
12*
180 Ordføjningslære . Appositionerne .
a) agdlagkat uvavnut túniúpai han leverede mig et Brev ;

Kaleragdlit pingasut igpagssak táussumúnga nagsiúpáka jeg
sendte ham igaar tre Hellefisk;
takussane tusagkanilo tamaisa uvavnut okalugtuarai han for-
talte mig alt , hvad han havde seet og hørt ;
b) ingminut tokúрok han dræbte sig selv ;
uvavtínut (eller ingmivtínut) tatigísángilagut vi skulle ikke stole
paa os selv ;
ilingnut nersorniáinarputit du søger idelig at rose dig selv ;
c) ilingnut ajornásángilak for dig vil det ikke være vanskeligt ;
kángunakaоk uvavnut det er en stor Skam ( egtl. meget skam-
meligt) for mig ;
kristumiunut toкo sujôranartokángilak for Kristne har Døden
ingen Gru ;
ilingnut pissariaкakaоk det er meget nødvendigt (eller vigtigt)
for dig ;
táukunúnga tuavioriakángilak for dem er det ikke nødvendigt
at haste;
d) umiane uvavnut aerkuvâ han bød mig hente sin Konebaad ;
igdlortik kivfamingnut pâritípât de lod deres Tjener (el. Tjenere)
passe paa deres Hus ;
okalugfiup Kaliata matuersautâ ilingnut autdlarúkasugârput vi
meente, at du var rejſt med Nøglen til Kirkeloftet. (Ivf. Expl.
under § 72.)
4) ôrinut kulinut tupamik siligtumik for 10 Øre Rulletobák ;
Kanok agtigissumik piumavit ? krûnimut hvormeget ønsker du ?
for en Krone.
Anm. I Sydgrønland sættes Objektet for reflexive Verber al-
mindeligst i Modalis, og Verbet gjøres derhos undertiden halvtranſitivt.
De ovenfor under 3b anførte Exempler vilde derefter lyde faaledes :
ingminik tokúpok (eller tokutsivoK) ; uvavtínik (eller ingmivtínik) tati-
gísángilagut (eller tatigingnísángilagut) . Jøvrigt have mange Verber i
den fuffixløse (intranſitive) Form en ſaa afgjort reflexiv Betydning, at
Tilføjelſen af Objektet (ſig ſelv) i Terminalis eller Modalis er overflødig,
§ 88.
Modalis .
Modalis ( -mik o. s. v . ) er den Kasus , som har den hyppigste

og mest omfattende Anvendelse. Det udtrykker egentlig enten Maaden,
hvorpaa , eller Midlet , hvorved noget steer eller udvirkes ; fra
disse to Grundbetydninger gaaer det saa over til at anvendes i en
Mængde forskjellige Forbindelser. Som 1 ) Maadesbeſtemmelse bruges
Modalis. § 88. 181
det : a) ved Nominalparticipier i Enkelttal , der saaledes komme

til at svare ganske til vore Adverbier ; b) ved passive Participier
med Suffix og enkelte Nominer ligeledes med Suffix for at udtrykke
en adverbiel Bestemmelse, der hos os i Reglen maa gives ved en Præ-
position med sin Styrelse ; c) ved Talord , deels ved Grundtalord i
Betydningen : saa mange Gange , deels ved Ordenstal med Indskydelse
af Affixet -gssak (jvf. § 22 , Anm . 1) i Betydningen : for -te Gang.
Som 2) Middelsbestemmelse anvendes Modalis især meget ; foruden at
det saaledes udtrykker a) Midlet baade i ligefrem og overført Betyd-
ning , tjener det derhos b) til Betegnelse af 2det Objekt ved endeel
transitive Verber , naar det grammatikalske Objekt (der er givet ved
Verbets Suffix) svarer til vor Hensynsbetegnelſe ; som saadanne Verber
kunne nævnes : tunivâ, arsârpâ, taivâ, atserpâ m. fl.; endvidere føjes
en Modalis c) som nærmere udfyldende Bestemmelse til mange
Verber baade tranſitive og intranſitive , navnlig ſaadanne , som i sig
indeslutte Begrebet om et Udsagn , for at betegne Gjenstanden
for Udsagnet ; ligesom ogsaa d) Affixerne -Karpoк (Nr. 45) og
-lik (Nr. 37) faae tilføjet i Modalis, hvad nogen har eller er begavet
med ; endelig mærkes , at e) Objektet for halvtransitive Verber
ogsaa sættes i Modalis (jvf. § 75) . Exempler :
1a) nipitûmik okalugit tal højt !
Kularnángitsumik puiorsimavai han har utvivlsomt glemt dem ;
iluartumik ilísavatit du skal lægge dem ordentligt ;
asangnigtumik pivâtigut han behandlede os kjærligt ;
ajúngitsumik ikiorpânga han har hjulpet mig godt ;
arrîtsumik áungarput de forsvandt langsomt af Syne.
b) sapíngisavnik pâriniásavara efter Evne skal jeg søge at passe
paa ham;
iluarissarnik piumârputit du maa gjøre, som du finder rettest ;
nãmagissavsínik umiak ajagutásavarse I skulle afstive Konebaaden
faa meget, som I finde tilstrækkeligt ;
perkussânik efter hans Befaling ;
piumassânik efter hans Ønske ;
isumaminik efter fit eget Tykke.
c) pingasunik takussarpara tre Gange faae jeg den ;
atausīnarmik agdlagarsivfigaiuk har du kun een Gang faaet Brev
fra ham ?
tatdlimagssânik tâvungnarniásaunga for femte Gang skal jeg søge
at komme derop ;
áipagssânik sujanerpa ringer det anden Gang ?
kingugdlermik (jvf. § 22, Anm. 1) nâpíkuvko oкarfigísavara næste
Gang jeg træffer ham, skal jeg sige (det) til ham.
182 Ordføjningslære . Appositionerne .
2a) savingminik tokúpâ han dræbte den med sin Kniv ;

agdlunaussamik ningípât de firede ham ned med et Reeb ;
erkarsautivtínik Gûte sujunersinek saperparput med vore Tanker
formaae vi ikke at fatte Gnd ;
Okautsimik atautsimigdlunît akíngilânga han svarede mig ikke
med et eneste Ord.
b) aningaussanik kavfisiutigssainik tuniváka jeg forærede dem Penge
(egtl. begavede dem med Penge) til at kjøbe Kaffe for ;
áminik Kardligssavnik tunivânga han gav mig Skind til et Par
Burer ;
tugtuminerssuarmik kingmivit arsârpănga dine Hunde fratog mig
et stort Stykke Renskjød ;
kivfartãnguavtínik arsârpâtigut han berøvede os vor kjære nye
Tjenerinde ;
nuna mána Kekertarssuarmik taissarpât de falde dette Land for
Storeen ;
siko Kajangnartumik taissariakángilak 3sen kan ikke kaldes
skrøbelig ;
Sikâlútamik atserpât de gave hende Navnet Charlotte.
c) simigssiamik pôrumârpat du maa pakke det ind i Spundsdug ;
Kanigtumik erkardlerâra jeg er i nær Familie med ham;
pine aterminik nalunaerkutsersorpai hän mærkede sine Sager
med sit Navn ;
ilingnik okalugpalugput de tale om dig , kan man høre ;
tuníssutingnik Kujavugut vi takke for dine Gaver ;
neriorssorpânga aulisautigssavnik han lovede mig en Fiskesnøre ;
tamatumínga tusángilanga derom har jeg ikke hørt ;
d) ajúngitsumik umiaкarpoк han har en god Konebaad;
panertunik atissagssakángilak han har ikke tørt Tøj at tage paa ;
sualugtumik ániarissakángilanga slemme Smerter har jeg ikke ;
anorimik angisûmik ilimanartokángilak der er ingen haard Vind
i Vente ;
igdlokarpok igalâlingmik der er (el. han har) et Hus med Glarruder ;
ûnartumik nerissagssakartíngilavkit jeg har ingen varm Mad
til dig ;
Kеkertaк angisûmik sermilik en med en stor Isblink;
puiaussak kakortumik similik en Flaske med hvid Prop ;
piniartok arfinilingnik kitornalik en Fanger ( Erhverver) med
6 Børn ;
Kamutit saunernik perdlâgdlit en Slæde med Beenſkinner.
e) pigissaminik aungnertusaivok han holder godt hus med sine
Ejendele;
Modalis, 88. 183
inokatiminik mamardlîssartok ugperissagssáungilak den , ſom

bagtaler fine Medmennesker , skal man ikke troe ;
pûmik aigdleratdlásautit du ſkal først hente en Poſe.
Anm. 1. I daglig Tale bruges udraabsvis Modalis uden Til-
føjelse af Verbum i Betydningen : hent det ! giv hid ! el. lign . ujar-
Kamik (fom med) en Steen ! savingmik (hent) en Kniv ! nigsingmik
(sæt fra) med Baadshagen !
Anm. 2. Paa Grund af den mangesidige Anvendelſe af Modalis
vil det ofte skee , at i een og samme Sætning to Modalisbestemmelser
kunne staae hver i sin særegne Relation ; f. Ex. igdloкarpok atausī-
narmik igalâlingmik der er et Hus med kun 1 Vindue, sapíngisavtí-
nik ikiorparput pigissánguavtínik efter Evne hjalp vi ham med det
lidet, vi havde. Dog bor Anvendelsen af en saadan dobbelt Modalis
undgaaes, hvor derved kan fremkomme Uklarhed eller Utydelighed i Talen.
$ 89.
Sideordnede Ord .
Nævneord , der som Substantiv og Adjektiv ere hinanden sideord-

nede, maae have samme Tal og samme Apposition , men kunne
derimod meget vel have forskjelligt Suffix. Exempler :
inuit inugsiarnersut venlige Menneſker ;
savingminik ipigtumik med sin skarpe Kniv ;
savingmik atugkaminik med en Kniv, han havde laant (egtl. fin laante) ;
Okautsit tusagkatit de Ord, du har hørt ;
agdlagkatit uvdlume pissáka dit Brev, jeg idag har faaet ;
narssame κákap ungatânîtume paa Sletten hinsides Fjeldet ;
umiatsiait augpalârtugdlit Kavánga aggersut en Baad med Flag oppe,
der kommer Syd fra.
Anm. Nogen særlig Ordklasse , svarende til vore Adjektiver , har
det grønl. Sprog ikke ; som enkelte eneſtaaende Exempler paa Ord , der
dog nærmest ere at ansee som Adjektiver , kunne nævnes : pitsak for-
træffelig , nutâk ný, Korsuk gulgrøn, tamalâk alſfens . I Adjektivernes
Sted bruger Sproget især Nominalparticipiet og det passive Partici-
pium ; Talordene og de uegentlige Pronominer bruges efter deres Be-
tydning egfaa meest adjektivist , og endelig haves ogsaa de adjektiviſke
Afftret (§ 58-60).
184 Ordføjningslære. Udsagnsordene.
Tredie Kapitel.
Udsagnsordene.
§ 90.
Til at udtrykke de forskjellige Maader , hvorpaa et Udsagn kan
fremstilles, haves de i § 31 nævnte 7 Hovedformer (Modus) : Indikativ,
Interrogativ, Optativ, Infinitiv, Konjunktiv, Subjunktiv og Participium
(Nominal- og Verbalparticipium) . De tre førstnævnte kunne nærmere
beſtemmes som selvstændige Modus, de øvrige som afhængige ; ved
disse sidste udtrykker Sproget enhver Art af Bisætninger, som vi paa
Dansk indlede med Konjunktionerne : da, fordi, dersom, naar, at o. a.
At paavise, hvorledes hver af disse Modus anvendes , skal Fremstil-
lingen i det følgende gaae ud paa.
Til at betegne Tiden for Handlingen eller det udsagte har Verbet
ikke særegne Bøjningsformer ; i fornødent Fald angives den ved Affixer ;
Futurum eller den tilkommende Tid udtrykkes saaledes ved [g]umâr-
рok (Nr. 74), ..niarрok (Nr. 76), -gssauvoк (Nr. 46) og savok
(Nr. 73), Præteritum eller den forbigangne Tid ved ..simavok (Nr.
80) og -rêrpok (Nr. 82) — jvf. disse Affixer - Præteritum behø
ver dog oftest slet ikke særligt at betegnes saa lidt som Præfens , den
nærværende Tid, fordi det af Sammenhængen er klart, om det udsagte
gaaer paa den forbigangne eller nærværende Tid ; til at fremhæve Præ-
sens kan ofte anvendes Affixet -lerpoк (Nr. 80), hvorved noget betegnes
som indtræffende i selve Nuet, den Stund, hvori der tales .
§ 91.
Indikativ .
Indikativ , den fremsættende Maade , bruges til ligefrem

Meddelelse - tikípok han er kommen , artorparput vi magte det ikke —.
Naar Tiden for den ved Verbet udtrykte Handling ikke er nærmere
angivet (se § 90) , kan Handlingen efter Sammenhængens Medfør
opfattes enten som nærværende eller som forbigangen, f. Ex. uvdlume
Kajartúngitdlat idag roe de ikke i Kajak , igpagssak Kajartúngitdlat
igaar roede de ikke i Kajak. I Almindelighed betragtes dog det i Indi-
kativ fremførte Udsagn som gaaende paa Fortiden, undtagen hvor Be-
grebet af det nærværende hører med til selve Ordets Betydning , f. Ex.
issigâ har de for Øje, seer det (men takuvâ faae eller har feet det),
pârâ har det i sin Varetægt , najorpâ boer hos ham , aliasugpoк er
bedrøvet.
Interrogativ, § 92. 185
§ 92.
Interrogativ .
Interrogativ , den spørgende Maade, bruges i Spørgsmaal,
f. Ex. puiorpiuk har du glemt den ? autdlásavit ſfal du rejſe ? sumīpa
hvor er den ? naníngilâ fandt han den ikke ? Om Tiden for det om-
spurgte gjælder, hvad der er udviklet i de to foregaaende §§, og navnlig
forholder Interrogativ sig her ligesom Indikativ : hvor ikke Begrebet af
det nærværende er givet i selve Ordets Bethening , gaaer Spørgs
maalet ofteſt paa den forbigangne Tid , hvad Sammenhængen da
tydeligt maa vise ; vil man bestemt angive Spørgsmaalet som gaaende
paa noget forbigangent , kan der spørges med Konjunktiv (jvf. § 95),
og rettes Spørgsmaalet paa noget i Fremtiden, maa ſpørges med et
af de futuriſke Affixer (jvf. § 90). Forøvrigt markeres Spørgsmaalet
af den Talende fuldt saa meget ved Tonefaldet som ved Ordets Form,
og man kan derfor godt spørge uden at benytte Interrogativ ; for
Spørgsmaal i 1ste Person bruges ikke engang længer nogen særlig Form;
her maa altsaa benyttes Indikativ , Konjunktiv eller en anden Verbalform ;
thi enhver Form af Verbet kan ved Tonefaldet gjøres interrogativiſk,
Ligesom ogsaa et Spørgsmaal ofte fremsættes med et Nomen eller en
Partikel uden noget tilføjet Verbum. Exempler :
issigaiuk seer du den ? takuviuk faae du den?
sumipit hvor er du ? sumīkavit hvor har du været ?
Kasuvit er du træet ? Kasugavit var du træt?
autdlarpa er han rejſt ? autdlalerpa reifer han nu ? autdlásava eller
autdlarniarpa stal eller vil han rejſe ?
Kajartorpat ere de ude i Kajak ? Kajartoramik vare de i Kajak ? Ka-
jartúsápat skulle de roe i Kajak ?
puiugakángilagut have vi ikke glemt noget ?
nâpísanerparput mon vi ville træffe ham ?
una pínago iffe den ?
uniordlugo skudt forbi ?
aserorune dersom den gaaer itu ?
ilumut virkelig ?
umiamik med en Konebaad ?
Anm. 1. Ved det spørgende Tonefald forlænges ofte Ordets En-
devokal f. Ex. autdlásavît (for autdlásavit) ffal du rejse ? sule isíngilâ
(for isíngila) er han endnu ikke kommen ind ? matumatût (for matu-
matut) som denne ?
Anm. 2. Hvor der paa et Spørgsmaal kræves et andet Svar
end blot ja eller nej , idet Spørgsmaalet nærmere angives ved et In-
186 Ordføjningslære . Udsagnsordene.
terrogativen underordnet Ord , ſkal i korrekt Tale Svaret i sin gram,

matiske Form korrespondere med det Ord , hvorpaa den hviler ; f. Ex.
Kavsinik Kingmekarpit hvormange Hunde har du ? Svar : tatdlima-
nik fem ;
sumut ilivigit hvor har du lagt dem ? Sv : Kalia nut paa Loftet ;
kanok nuna mána taissarpât hvad kalde de dette Sted ? Sv : Niakor-
nanik Niakornat ;
Kanok - ilivdlugo angussaraiuk hvorledes fangede du den (Sælen) ?
Sv: naulig dlugo ved at harpunere den.
Ogsaa selve Interrogativen besvares undertiden paa denne Maade
i Stedet for at give Svaret med âp eller nâgga, f. Ex. takuvigit ſaae
du dem ? Sv : takuváka jeg faae dem ; iláusavit ſkal du med ? Sv :
iláusaunga jeg skal med.
§ 93.
Optativ og Imperativ.
Optativ , den ønskende Maade , bruges for at udtrykke et
Ønske eller en Opfordring. Som Udtryk for a) Ønsket, hvor der
kan være Tvivl om dettes Opfyldelse , anvendes fortrinsvis de § 36,
1a) opførte Former paa naunga , nâra o . f. v. (der dog kun haves
for 1ste Perſon). De andre Optativformer udtrykke især b) en Op-
fordring eller Anmodning , der i 2den Perfon bliver reent impera-
tivist (se nedenfor) ; tillige kunne disse forekomme c) udraabsvis i
livlig Tale som Udtryk for Forundring , Overraskelse eller desl., da
gjerne med Affixet -KаоK. Exempler:
a) Kanortok sûvarata apûtdluarnaugut maatte vi lykkeligt naae vort
Maal i god Behold!
suliagssavut tamavta ilungersûtigivdluarnâvut maatte vi alle ret
vije Iver overfor vor Gjerning !
avkutigssarput Kanoгtoк-una aputekarpatdlängíkile maatte der
ikke være for megen Snee paa vor Vej !
b) Kâ, autdlarniarta velan, lader os see at komme afsted!
okalukiartortigo lader os gaae hen at tale med ham !
Kissugtarniaritse seer nu til at faae hentet Brændsel !
tamugssitsiardle lad ham faae en Bid Mad !
tugsiutitit (eller nok saa rigtigt tugsiautitit) atutsiardláka lað mig
laane din Psalmebog lidt!
c) pínekît hvor du vil tage dig ud (naar du faaer den paa) !
sôruna ániakile ja, hvor maatte det gjøre ondt !
sôruna imekángexile og saa er der ikke Vand (ſaa tørstig man
dog er).
Optativ og Imperativ , § 93. 187
2den Person af Optativ er tillige Imperativ , den bydende

Maade, f. Ex. anigit eller anît gaa ud ! mána kimaguk forlad dette
(Sted), gaa bort herfra ! tigûk tag den ! ikiúnga hjælp mig ! nâlagsiuk
adlyder ham! I høflig Tale mildner man de kategoriske Imperativfor-
mer ved Affixet -tsiarpok (Nr. 99) eller ved i Stedet for Imperativ
at sætte Infinitiv , eller Indikativ med Affixet [g]umârpoк (Nr. 74) ;
endelig bruges ogsaa Participiet med Affixet -savоK (Nr. 73) i Impe-
rative Sted. Exempler :
ivssumik aigdlitsiarit hent en Tørv!
misigssorumârpuse I maae være forsigtige ;
Kalussivdlutit øs ! (for kalussigit) ;
nikuitdlutit ſtaa op ! (for nikuigit) ;
kamigdlardlutit træk dine Støvler af ! (for kamigdlarit) ;
Káisassutit du skal komme hid ! (for Karrit) ;
pârísagit du skal passe paa den ! (for pârâk) ;
takúsagigse der skulle I see ham ! (for takusiuk).
Ved Nægtelsen ngilak , hvor Imperativ mangler , erstattes denne
af Infinitiv, f. Ex. :
arpagpatdlârnak løb ikke for stærkt !
agtornagit rør ikke ved dem!
kilerússaernagit løs dem ikke op !
§ 94.
Infinitiv .
Infinitiv, den ubestemte, eller Bihandlingens Maade, be-
tegner en Hovedudsagnet ledsagende Omstændighed. Affeet
fra at den undertiden kan bruges imperativist (se § 93) , mangler In-
finitiv al Selvstændighed og kan derfor aldrig have et eget Subjekt,
men staaer som en integrerende Deel af det hele Prædikat for Hoved-
ſubjektet. Den støtter sig saaledes altid til et andet Verbum , hvis
Modus maa overføres paa Infinitiven som gjældende ogsaa denne ;
ligeledes ere ofte Affixer til Hovedverbet især saadanne, der angive
Tiden (§ 99) , ogsaa bestemmende for den tilføjede Infinitiv uden at
behøve at gjentages ved denne. Er Hovedverbet benægtende , gjælder
Nægtelsen endog fornemmelig Infinitiven ; er derimod baade Hovedverbet
og Infinitiven benægtende , ophæve de to Nægtelser tildeels hinanden.
Exempler :
niune napivâ ordluvdlune han brækkede sit Been ved at falde, han
faldt og brækkede ſit Been ;
kaportitsivdlune tokuvox han døde af Sting ;
kûgssuak nalorârdluta ikârparput vi satte over den store Elv ved at
vade, vi vadede over den store Elv ;
makigdlunga uniardlungalo tikípáka med min Kajak paa Hovedet og

en Sælhund paa Slab kom jeg til dem ;
ajáupiakarnanga mãna pisugtalerpunga jeg fan nu begynde at gaae
uden Stok ;
ajúngínersiordlutit tigusísautit du skal tage (derfra) udsøgende de
bedste iblandt dem ;
okalukavko okautsitit íssuardlugit Kissaserpoк da jeg talte med ham
sigende dine Ord efter, brast han i Graad ;
kisimîtdlunga ornísángilara alene gaaer jeg ikke til ham (men hvis du
vil følge med) ;
siningnata autdlarumángilagut uden at sove ville vi ikke rejse (men
vi ville rejse, naar vi have sovet).
Naar en Infinitiv er forbunden med Hovedverbet ved -lo , er denne
Konstruktion ganske at opfatte , som naar vi paa Dansk forbinde to
fideordnede Verber med og. Den med -lo tilføjede Infinitiv kan sættes
baade før og efter Hovedverbet, og iøvrigt gjælder, hvad ovenfor er ud-
viklet ; kun maa en Nægtelse ved Hovedverbet da gjentages ved
Infinitiven , ſaafremt denne ogsaa ſkal opfattes benægtende. Exempler :
kavfisorpugut nerivdlutalo vi drak Kaffe og ſpiſte ;
ínga nûk tikíkuvtigo tuperdlutalo sinísaugut naar vi komme til det
Næs derhenne, skulle vi slaae Telt op og jove ;
anorekaranilo íssekángilak der er ingen Kulde og ingen Vind ;
Kajakángilanga autdlaisekarnangalo jeg har ingen Kajak og ingen Riffel ;
mâne erкardlexángilatit piniagagssakarnagdlo her har du ingen Fa-
milie og intet Erhverv.
Hører til et passivt Verbum en tranſitiv Infinitiv , da er det
logiske Subjekt for dette tillige Subjekt for Infinitiven , det gram-
matikalske Subjekt for Hovedverbet derimod Objekt for Infinitiven,
naar intet særligt Objekt for denne er angivet. Exempler :
pitdlarnekarpok taimailiornavêrkuvdlugo han blev straffet, for at han
ikke mere skulde bære sig saaledes ad ( egtl. bydende ham ikke mere
at gjøre saaledes ; den, der ſtraffede ham, bød ham) ;
isertitauvoк Kîаerserkuvdlugo han blev ført ind , for at han skulde
varme sig (egtl. bydende ham at varme sig ; den, der førte ham ind,
bød ham . . ) ; derimod : isertitauvox init pínersagaussut kimer-
dlôrkuvdlugit han blev ført ind , for at han skulde betragte de
smykkede Værelser ( eget Objekt for Infinitiven) ;
aggerumángínasugalugo KaerKuneкángilak i den Formening , at han
ikke vilde komme, blev han ikke indbudt (egtl. menende ham ikke at
ville komme; den, der ikke indbad ham, mente, at han ikke vilde ...) .
Er derimod den tilføjede Infinitiv intransitiv , forholde passive
Verber sig som andre. Exempler:
Konjunktiv, & 95. 189
sinigdlune tokutauvok sovende blev han dræbt ;

Kimâvdlune tigussauvok flygtende blev han greben , han blev greben
paa Flugten ;
mêrauvdlune ajoкersoгneкángilak som Barn blev han ikke underviſt.
Hvorledes Infinitiv med Affixerne ..niarpok (Nr . 76), [g]umavok
(Nr. 75) ..típâ (Nr. 138) og -rкuvâ (Nr. 139) bliver Udtryk for det
danske : for at, medens eller førend, er paavist ved disse . Af enkelte
Verber bruges Infinitiven reent adverbielt, f. Ex. tikíkame ernerdlune
ínarpok da han kom , gik han ſtrax i Seng ; pisiniarêramik tuavior-
dlutik autdlarput da de havde handlet, rejste de styndſomt ; ilũngardlu-
ne masagрoк den er vaad over det hele.
Endelig kan mærkes Infinitiv af pivâ : pivdlugo (egtl. menende
det) i Betydningen : angaaende , formedelst , af den Grund ; f. E. pît-
sut pivdlugit ornigpavkit angaaende de Fattige kommer jeg til dig ;
sialugssuak pivdlugo uníkatdlarpugut paa Grund af Regnvejr stand-
sede vi foreløbig ; tamána pivdlugo ilaunek saperpunga af den Grund,
eller: derfor kan jeg ikke følge med ; uvanga pivdlunga for min Skyld,
ilivse pivdluse for eders Skyld ; ivdlit pivdlutit tamaungnarsimavu-
nga for din Skyld er jeg kommen hertil.
$ 95.
Konjunktiv .
Konjunktiv , den sikkre Kjendsgjernings- eller Aarsags- Maade,
fremstiller det udsagte som sikkert eller skeet , men indordner det til-
lige under Hovedsætningen som Aarsags- eller Tidsbestemmelse
til denne. En konjunktivisk Sætning er saaledes altid en Bisætning,
svarende til de Sætninger , vi paa Dansk indlede med Konjunktionen
fordi eller da. Dog forekommer Konjunktiv ofte uden den tilføjede
Hovedsætning enten spørgende , især naar Spørgsmaalet gaaer paa
Fortiden (jvf. § 92) , eller for at angive Grunden til noget , hvorom
Talen netop er, og hvor den manglende Hovedsætning altsaa let under-
forstaaes. Endelig træder en Konjunktiv undertiden i Participiets Sted
(ſe § 100), men altid med Betydningen af det sikkert indtraadte. Exempler :
kamekángínama aninek saperatdlarpunga da jeg ingen Støvler har,
kan jeg foreløbig ikke gaae ud ;
tokungmat aliasoKaugut vi sørge, fordi han er død ;
umiatsiak usingiarêravtigo amuvarput da vi være færdige med at
losse Baaden, halede vi den paa Land ;
ánorâ ipīnarssûngmat errortípara, da hans Anorak var aldeles tilfølet,
lod jeg den vaske ;
Kekertánguak angmagssakalermat tasamunga aniserniarpugut da der
nu er angmagssat ved den lille D , ville vi flytte derud (i Telt) ;
-
190 Ordføjningslære . Udsagnsordene .
umiarssuit avalangmata akagûngmat panigsârpugut Dagen efterat

Skibet var sejlet (egtl. da Skibet var sejlet , da det var imorgen),
fik vi en Datter ;
uvatsiak nalunaerkutak tatdlimángoriartulermat tokuvoк han døde
imorges, da Klokken begyndte at gaae til 5 ;
arfiníngormat autdlarpok han rejſte i Løverdags ;
tikerâravit har du været paa Besøg ? (eftersom jeg ikke har feet dig) ; '
támaigagko har du mistet den ? eller er den bleven borte for dig ?
ernertâtdlarama jeg har faaet en Son (egtl. fordi jeg ― -- er jeg
faa glad eller : kommer jeg til dig) ;
takúngínavko jeg saae ham ikke ;
únuak siníngitsôravta vi fik ikke sovet inat.
Hyppigt bruges en Konjunktiv i Forbindelse med et Hovedverbum
af samme Stamme og et benægtende Affix enten til Konjunktiven eller
til Hovedverbet for at udtrykke en Modsætning mellem før og nu .
Modsætningen kan yderligere fremhæves enten ved at føje Affixet g]a-
luarpok (Nr. 115) til Konjunktiven eller ved at sætte kingumut (igjen)
som adverbiel Bestemmelse til Hovedverbet. Exempler :
angúsaeramik kingumut angutsiartalerput efterat Fangsten var op-
hørt, begynde de igjen at fange lidt ;
ajuarssuara ániarekigavko ánernarungnaerpox efterat jeg har havt
slemme Smerter i min Byld, gjør den nu ikke mere ondt ;
kamangnek ajoraluarame kisame kamalerpoк han , som ellers aldrig
vrededes, er nu omsider bleven vred.
§ 96.
Subjunktiv .
Subjunktiv, den uvisse Muligheds- eller Betingelses- Maade,
betegner noget som ikke skeet eller usikkert og indordner tillige dette
under Hovedsætningen som en Betingelse for det der udsagte. En
subjunktivist Sætning ſvarer faaledes til de Bisætninger, vi paa Danst
indlede med naar eller dersom. I førstnævnte Betydning føjes ofte
Affixet -lerpok (Nr. 80) til det subjunktive Verbum. Hvor der skal
antydes Tvivl om, at den ved Subjunktiven opstillede Betingelse vil
indtræde, eller hvor det hele Udsagn betegnes som en Antagelse mod
Virkeligheden , udtrykkes dette ved Affixet g]aluarpok (Nr. 115), der
da som oftest sættes baade i Subjunktiven og i Hovedverbet ; i Hoved-
verbet kan i dette Tilfælde ogsaa Affixet -гkajarpok (Nr. 123) anvendes
i Stedet for g]aluarpoк. Da Subjunktiven angiver Betingelsen for, at
Hovedsætningens Udsagn kan indtræde, følger deraf, at Hovedsætningen
altid er futurisk i Forhold til den ſubjunktive Sætning, og Hovedvers
bet maa derfor have et futurist Affix ; dog bortfalder dette, hvor
Subjunktiv, § 96. 191
-гkajaгрoк anvendes . Gaaer det hele Udsagn paa Fortiden , bliver

Hovedsætningen at opfatte som Futurum exaktum ; hvor det førti-
dige maa urgeres , føjes da i Hovedverbet Affixet ..simavok (Nr. 81)
ind foran savоK (.. simásavoK), og da et saadant Udsagn tillige i Al-
mindelighed vil være en Antagelse imod Virkeligheden , kommer hertil
Affixet g]aluarpok i begge Verber.
Som Tidsbestemmelse bruges Subjunktiv til at betegne en
endnu ikke indtruffen Tid . Exempler :
nererêruvta áisaváka naar vi ere færdige med at spise, skal jeg hente dem ;
tikigpat kalerrisârumârpavkit naar han er kommen , skal jeg give dig
Nys derom ;
Kajartornialeruma áiparísavarma naar jeg vil roe i Kajak, skal du
følge med mig ;
ínaleruvse kutdlek Kamíkumârparse naar I gaae i Seng , maae I
slukke Lampen ;
takugaluarugko angíssusia tupigusûtigerkajarpat dersom du havde feet
den , vilde du have forundret dig over dens Størrelſe ;
autdlángíkaluaruma náparsimásángíkaluarpunga dersom jeg ikke var
rejſt, vilde jeg ikke være bleven syg ;
pujorsiúmik nagsatakángíkaluaruma támartakajāsagaluarkôкaugut hvis
jeg ikke havde havt Kompas med, vare vi vistnok farne vild ;
angmagssakalerpat anisísaugut naar der kommer angmagssat, flytte
vi ud (i Telt);
Marse nâlerpat nautsorssûtit inísavatit i Slutningen af Marts (egtl.
naar M. begynder at ende), skal du gjøre Regnskabet færdigt ;
mardlúngorpat ímiúsaugut paa Tirsdag skulle vi brygge ;
nalunaerkutak arfinek - pingasúngorpat soraeratdlásautit Klokken 8
skal du foreløbig høre op.
Anm. Undertiden kan en Konjunktiv eller Subjunktiv føjes reent
adjektivisk til et enkelt Ord . Exempler :
atâtama toxulerame okausê puiúngiláka min døende Faders Ord har
jeg ikke glemt ;
Kingmek tikerasaguma ikiortigssara den Hund jeg ſkal have til Hjælp,
naar jeg skal kjøre paa Besøg.
§ 97.
a- og e- Formen .
For 3die Person haves i Konjunktiv og Subjunktiv begge Tal en
dobbelt Form , a- og e- Formen (jvf. § 34). a - Formen anvendes,
naar Hovedsætningen og den dertil hørende Konjunktiv eller Subjunktiv
have forskjelligt Subjekt ; have de derimod samme Subjekt,
kræves e - Formen ; er Subjektet i den ene Sætning en Flerhed , og
een af denne Flerhed er Subjekt i den anden, kommer ligeledes e-Formen

til Anvendelse. Exempler :
a - Formen:
anordlekingmat autdlásángilak da det blæser stærkt, rejser han ikke ;
ínarêrmata igdlo ikuatdlalerpox da de vare gaaede til Sengs, gik der
Ild i Huset;
igalârtai aserorsimangmata, igdlua najugagssáungilak da Ruderne ere
slaaede itu, er hans Hus ikke til at beboe ;
táussuma tunigpatit, nuliata tunísángilâtit dersom han giver dig, giver
hans Kone dig ikke.
e - Formen :
umiarssuit manga avalagkamik agsut sikusiorput da Skibet sejlede
herfra, mødte det megen Is ;
pisoκauvatdlâKigame atortugssaujungnaerpoк da den er altfor gam-
mel , kan den ikke bruges mere, eller : den er altfor gammel til at
kunne bruges mere ;
tâvunga ingerdlakatigîgkamik avigsârput efter at de vare rejſte ſam-
men derop, stiltes de ;
nerissagssaerúkunik angerdlarumârput naar de blive blottede for Lev-
netsmidler, ville de vende hjem ;
nâpíkuniko nalunaerfigiumârpât arnâta tokuneranik naar de træffe
ham, ville de underrette ham om hans Moders Dod ;
Kimangnialeramisigut kavfinik tunivâtigut da han stod i Begreb med
at forlade os, gav han os Kaffe ;
tikíkamik náparpox da de kom, blev han syg (en af de Ankomne) ;
misigssoraluarunik ajunasángíkaluarpok havde de været forsigtige,
vilde han ikke være kommen galt afſted ;
takugunise kimãsavoк dersom den seer eder, tager den Flugten.
Naar en Konjunktiv staaer uden tilføjet Hovedsætning (se § 95),
bruges e-Formen; i det hele har Sproget Forkjærlighed for denne , og
hvor der kan være nogen Tvivl i Valget mellem den og a- Formen,
foretrækkes e-Formen. Kun det upersonlige Affix ..narpok har fjældnere
e-Formen ; dog anvendes den ogsaa her , hvor de almindelige Regler
kræve det. Exempler :
tikíkame er han kommen ?
nâpíkamiuk traf han ham ?
uteramik de ere vendte tilbage ;
agdlagfigigaminga han har skrevet til mig ;
Kajangnarame náparniáinarpok da han er skrøbelig, bliver han idelig syg ;
atissagssaerúkame ikiortigssakaranilo nagdlingnakаok da han er blottet
for Klæder og ingen har til at hjælpe sig, er han meget at beklage ;
aserorsimagame pilerinángilak da den er slaaet itu, er den ikke værd at eje ;
e-Objektsformen, 98. 193
uvdlume íssigkaluaкaok , taimáitoк anoreкángíname kîanángilax idag

fryser det vel haardt, men da der ingen Vind er , er det ikke koldt ;
sila alianáikame tupingnakaok det var heelt forunderligt , ſaa Vejret
var dejligt.
§ 98.
e-Objektsformen.
e - Objektsformen , ogsaa kaldet det sammensatte e - Suffix,
bruges, naar Objektet for en Konjunktiv eller Subjunktiv er
Et med Subjektet i den dertil hørende Hovedsætning . Expl.:
iserfigilermáne oKalorujugfigai da de vilde gaae ind til ham, skjældte
han dem ud ;
tikigpatik maunga ilagiumârpât naar han kommer til dem , ville de
følge med ham hertil ;
pulârfigigugtik ilagsivdluásavätit inugsiarnekigamik dersom du besø-
ger dem , ville de tage godt imod dig, da de ere meget gjæstfrie ;
Kínuvigiguvsíne ikiúsavâse dersom I bede ham (derom) , vil han
hjælpe eder;
atâtamik tuaviorkungmatik tamâne unigkumángitdlat da deres Fader
havde paalagt dem at skynde sig, vilde de ikke standse her.
Anm. Hvor 1ste eller 2den Person er Subjekt , bruges dog ofte
de almindelige Suffixer, faaledes i de ovenstaaende Exempler ogsaa : pu-
lârfigigugkit ilagsivdluásavatít, Kínuvigiguvsiuk ikiúsavâse.
§ 99.
Participium.
Participiets Ejendommelighed bestaaer deri, at det betegner den
ved Verbet udtrykte Handling eller Tilstand som knyttet til en Per-
son eller Ting og ligesom hvilende i denne. Denne Person
eller Ting, hvortil Participiet faaledes refererer sig, er i Almindelighed
Objekt for et andet Verbum, og Participiet bliver faaledes en
Deel af dette - Hovedverbets - Objekt og føjes som Prædikat til
dette. Objektet for Hovedverbet er i Regelen tillige Subjekt for den
ved Participiet betegnede Handling eller Tilstand. Exempler :
arnat takuvara Kissugtartok jeg faae din Moder som hentede Brænde
o : jeg faae, at din Moder hentede Brænde ;
ernerit malugâra asángíkâtit jeg bemærkede din Søn, som ikke elskede
digo : jeg mærkede, at din Søn ikke . . ;
okautigâtit ekiasugtutit han omtalte dig, som var doven c : han sagde
om dig, at du var doven ;
Katángutâ tusarpara erkardline Kimangniarai jeg hørte hans Broder,
fomo: jeg hørte om hans Broder, at han vil forlade sine Slægtninge ;
13
auvariat okalugtuarai amarok takusimagât han fortalte om Rensjæ

gerne, som havde feet o : at de havde feet en Ulv ;
sule makíngitsok iserfigâra jeg gik ind til ham, som endnu ikke ɔ :
inden han endnu var staaet op ;
nakorsákut manîtsuliartut nâpípavut umiartik amulerât vi traf Lægen
og hans Folk rejsende til Sukkertoppen, hvilke trak deres Konebaad
paa Land ɔ : vi traf Lægen og hans Folk paa Rejsen til Sukker-
toppen ifærd med at trække deres Konebaad paa Land ;
angutâ naluvara unigkumanersordlunît autdlarumanersordlunît jcg
veed ikke, om hans Fader vil blive eller rejse ;
áipara anguvara Kеkertaгssuak tikilerâ jeg naaede min Ledsager, da han
var tæt ved den ſtore D (egtl. ſom begyndte at komme til den ſtore Ø).
Som det fremgaaer af Exemplerne, er det navnlig Verber, som be-
tegne en Jagttagelse eller Erkjendelse (mærker, hører, seer, veed, troer,
omtaler , træffer) , der kunne have en saadan Objektssætning i Partici-
pium efter sig.
Verber med Betydning af en Bevægelse til eller fra et Sted (An-
komst, Afrejse eller lign. ) kunne have et Participium tilføjet, for at be-
tegne en Hovedhandlingen ledsagende Omstændighed eller en
Tidsbestemmelse . Exempler :
sexineк tarrilersoк tikípugut vi hjemkom ved Solnedgang ;
únulersoк aitsât umiarssuit Kimagpavut vi forlode først Skibet henad
Aften ;
tarkavánga autdlarpugut agsarnersok vi rejste dernede fra med Østenvind ;
nalunaerkútap arfinek-pingasut tikíngitsiarai autdlásaugut vi skulle
rejse lidt før kl. 8.
Anm . En mærkelig Sprogbrug er det , at i denne Forbindelse
meget hyppigt intransitive (og altsaa ellers suffixløse) Verber sættes i
Verbalparticipium ; saaledes únulerâ og únugkâ ved Aftenstid, târsilerâ
da Mørket faldt paa , Kaulerâ i Dagningen o. f. v.; nalunaerkutak
sisamángulerâ umiarssuit manga avalagput Stibet sejlede herfra Kl.
henved 4 ; tarkavunga apupugut avangnerâ vi kom derned med Nor-
den, det blæste Nordenvind, da vi ankom dertil.
§ 100
Nominalparticipiet.
Brugen af Nominalparticipiet er givet derved, at det er fuf-
fixlost ; det bruges foruden som Adjektiv ( jfv. § 89 Anm .) og som Udtryk for
intranſitive relative Sætninger (jfv § 103) navnlig i intranſitive Gjenſtands-
ſætninger : autdlalersok takuvara jeg faae , at han rejſte ; nalúngilâtit
píngitsutit han veed, at du ikke har faaet (jvf. Expl. i forrige §).
Er Talen i 3die Person og Subjektet for Participiet Et med Sub-
Verbalparticipiet, § 101. 195
jektet for Hovedverbet ― dette altsaa reflexivt , maa Participiet

ombyttes med Infinitiv ; dog kan, saafremt Subjektet er Enkelttal ,
Participiet beholdes, men maa da sættes i Modalis . Er Subjektet
1ste eller 2den Person, bruges i Participiets Sted ofte Konjunktiv.
Exempler :
autdlásavdlutik оkarput de sagde, at de skulde rejse ;
ánásanatik nalujungnaerput de vare ikke længer uvidende om , at de
ikke vilde blive frelste ;
unigkumanane (eller unigkumángitsumik) únerpok han sagde , at han
ikke vilde blive (egtl. han omtalte sig ikke villende blive) ;
náparsimassumik misigilerpok han begyndte at føle sig sng ;
angusimassumik оkaгрок han sagde, at han (den samme) havde fanget;
ilausínáungínama ( eller ilausínáungitsunga) nalunaerpunga jeg mel-
der, at jeg ikke kan følge med ;
nalúngilatit mâne univigfigssakángínavit (eller univigfigssakángitsu-
tit) du veed. at du her ikke har blivende Sted .
§ 101.
Verbalparticipiet .
Hvor et Participium med Suffix fræves, kommer Verbalparti-
cipiet til Anvendelse, jvf. Exemplerne § 99. Som der bemærket, er i
Regelen Hovedsætningens Objekt tillige Subjekt for Participiet ; men
undertiden kan Verbalparticipiet dog have et fra Hovedobjektet forskjelligt
Subjekt , hvilket efter den almindelige Regel for Verber med Suffix (§
78) sættes i Subjektiv. Objektet for Verbalparticipiet er da gjerne Et
med Hovedsætningens Objekt. Exempler :
Kimatune tikípai tigdligtup nungungajagkai han kom til sit hengjemte
tørrede Vinterforraad (Kimatut, Flertal), som en Tyv næsten havde
gjort Ende paa o : og traf det da næsten ganske fortæret af en Tyv ;
umiatsiait anguvavut káinat mardluk ornigkait vi naaede Baaden ,
(ſom ɔ :) idet to Kajakker roede ud til den ;
erne Kajartortok Kínguarpâ ( N.-G. kíngúpâ) natserssup sorssugkâ
han saae i Kitkert sin Søn i Kajak, idet en Klapmyds anfaldt ham
(Sønnen), eller : at han blev anfaldet af en Klapmyds.
§ 102.
Verbalparticipiets e - Suffixer.
Ligesom Konjunktiv og Subjunktiv har Verbalparticipiet i 3dje Per-
son en dobbelt Form, a - og e - Formen (e-Formen dog kun med 3dje
Persons Suffix) , samt en e - Objektsform (jvf. § 34) . For disses
Anvendelse gjælde de samme Regler som for Konjunktiv og Subjunktiv
(ivf. § 97 og 98) : hvor Verbalparticipiets Subjekt er for-
13*
skjelligt fra Hovedverbets * ) , kræves a - Formen ; er derimod

Subjektet det samme for Hovedverbet og Verbalparticipiet,
skal dettes e - Form anvendes; og er endelig .Verbalpartici-
piets Objekt Et med Hovedverbets Subjekt , kommer e - Ob-
jektsformen til Anvendelse. Af Exemplerne vil dette nærmere
fremgaae, idet der for a- Formens Vedkommende henvises til de i § 99
og 101 anførte :
e - Formen :
erne ilisaríngíkingne únerpok han omtalte sig , som ikke gjenkjendte
sin egen Søn ɔ : han sagde, at han ikke gjenkjendte sin egen Søn ;
Okautigíngilâ pigigingne han omtalte det ikke , at han besad det o :
han sagde ikke, at det var hans (eller at han havde det) ;
pîtsortatik nalunaerutigait ikiorsínaujungnaeritik angaaende deres
Fattige meddelte de , at de ikke længer kunde hjælpe dem ;
umiarssuit okalugtuarait igerpatdlagtut tusartaritik de fortalte om
Skibet, at de flere Gange havde hørt dem (ombord) ſkyde ;
arnartik okalûserât ánorâgssânik tunisimagigtik de omtalte deres Moder,
at de ɔ : de omtalte, at de havde givet deres Moder Tøj til Anorak.
e - Objektsformen :
áipe okautigâ utarkiumángíkâne han (omtalte ɔ :) sagde om sin Led-
fager, at han (Ledsageren) ikke vilde vente paa ham ;
igdlokataisa nalunaerutigât ikiorsimangârâtik hans Husfæller vid-
nede om ham, at han havde hjulpet dem meget ;
kitornane nalujungnaileramigit nâlagkumángíkāne aliasugdlune ni-
panginarрok da hun nu vidste (sine Børn, som . . o :) , at Bør-
nene ikke vilde lyde hende, tav hun blot bedrøvet stille ;
malugileramisigut tuniumángíkivtíne kimagpâtigut da han begyndte
at mærke, (os, som ɔ :) at vi ikke vilde give ham ( noget), forlod han os ;
ilatik ilisimagamíkik erinigilerâtik unigkumángitdlat da de vidſte
(deres Paarørende, som . . ɔ :) at deres Familie begyndte at vente
dem med Længsel, vilde de ikke opholde sig ;
niuvertúkut ilimagait ornísagâtik de ventede Kjøbmanden og hans
Folk, at de skulde komme til dem.
Anm. For e - Objektsformen med 1ste og 2den Persons Suffix
bruges ikke sjældent det almindelige Suffix f. Ex. nalúngilânga orní-
sagiga (for ornísagivne) han er ikke uvidende om, at jeg vil komme til
ham; stundom sættes her ogsaa Konjunktiv . Imidlertid forbliver dog
e-Objektsform her den korrekte Sprogbrug.
*) Det til Participiet hørende Hovedverbum behøver ikke at være Ho-

vedsætningens Verbum ; se Expl. under e -Objektsformen.
Relative Sætninger , § 103. 197
Fjerde Kapitel.
Bemærkninger om Sætningsbygningen.
§ 103.
Relative Sætninger.
Mangelen af relative Pronominer og Adverbier medfører , at der

paa Grønlandsk ikke kan haves egentlig relative Sætninger. Erstatning
herfor har Sproget i sine Participier, ved hvilke i Regelen med Lethed
relative Sætninger kunne finde Udtryk (jvf. Aff. Nr. 2, 3, 4) . Hvor
Konstruktionen med Participium falder for tung eller af anden Grund
ikke lader sig anvende, staaer endnu den Udvej aaben , at give Relativ-
sætningen med et Demonstrativ ; men derved bortfalder rigtignok Sæt-
ningens relative Karakteer. Exempler :
iluliarssuak ivsak ukalersoк mãna aserordluínarpoк det store Isfjeld,
som forleden begyndte at kalve, er nu gaaet heelt itu ;
mauna nagsiússivigâvkit magpersigkanik ( S.-G. magpersagkanik)
Kínutigissarnik hermed sender jeg dig de Bøger , som du har
bedet om ;
aningaussat upernâk ilingnut nagsiússáka tiguvigit har du modtaget
de Penge, som jeg sendte dig i Foraaret?
mêrkat avoгkârissa vit ilerkupilutik sule soraerutíngilait de Børn,
hvilke du irettesatte, have endnu ikke ophørt med deres Unoder ;
avane niuvertok, táussuma ernera sujorna mânīрok, toкussoк оKAU-
tigât den Kjøbmand Nord paa , hvis (egtl. hans) Søn var her
ifjor, sige de er død ;
ikerasánguamut ilagāka, tássane igpagssâne nâpípavkit jeg ledsa-
gede dem til det lille Sund , hvor jeg traf dig iforgaars (egtl .
der traf jeg dig).
§ 104.
Ordftillingen .
For Dannelsen af en længere grønlandsk Sætning gjælder den
famme Hovedregel som for et ved Sammenkjædning af flere Affixer
dannet Ord (§ 76), nemlig at hvert Ord i Sætningen nærmere bestem-
mer det efterfølgende, modsat Ordſtillingen paa Dansk , hvorfor vi ofte
maae gjengive en mere indviklet grønlandsk Sætning eller Sætnings-
periode ved at oversætte den bagfra. For Ordenes Rækkefølge kunne
derhos i Almindelighed opstilles følgende Regler, der dog ikke ere abso-
lut bindende:
1) Hvor i en Sætning foruden Subjekt og Prædikat er givet flere
198 Ordføjningslære. Sætningsbygningen.
Bibestemmelser, sættes disse først, medens Subjekt og Prædikat som de

vægtigste Sætningsdele drages hen mod Slutningen af Sætningen, saa-
ledes at Prædikatsverbet altid staaer sidst, og Subjektet kun skilles fra
dette ved de Bestemmelser, der særlig høre til Verbet.
2) Er Sætningen transitiv , kan Objektet staae baade før og efter
Subjektet, medens Verbet sættes sidst.
3) En Subjektiv maa altid staae foran det Ord, hvis Suffix den
styrer, og saa vidt muligt umiddelbart foran dette.
4) Adjektiviste Bestemmelser til et Substantiv sættes efter dette.
5) I en Sætningsperiode, hvor to eller flere Verber ere hinanden
underordnede, danner hvert Verbum Grændseskjel for de dertil hørende
Bestemmelser, saaledes at, hvad der staaer foran et Verbum, er at hen-
føre til dette, hvad der derimod følger efter, hører til det næste Verbum.
Exempler :
ikane kekertángûp sujunivtínītup avatínguane ernera igpagssaк âtâr-
pok min Son fangede igaar en fortſidet Sæl lidt udenfor den lille
foran os hist henne ;
igdlerup atânītartoк pûgutaк какoгtok ivsaligame pisiarput kivfavta
tutivdlugo aserorpâ vor Tjenerinde har itutraadt den hvide Tal-
lerken, vi for nogen Tid ſiden kjøbte, og som plejede at staae under
Brixen;
umiap sujua arferup sarpiata agtorpâ Hvalens Stjert rørte ved Ko-
nebaadens Forstævn ;
nakorsap pekutaisa ilait akugtuata Kavunga puiorpai nogle af Lœ-
gens Sager glemte hans Styrer Syd paa ;
âkángitsora nutáungitsok igdlugtut átatilik aitsiaruk hent min gamle
Vest med Knapper til begge Sider ;
umiarssuit pingasunik náparutigdlit sapâtiungmat takussavut avu-
nga ingerdlassut paortup tássa tauva tikítup oкautigai akagûng-
mat únulerâ apusimassut Postmanden , som kom for nylig , sagde,
at det tremastede Skib , vi i Søndags havde feet gaae Nord efter,
næſte Dag ved Aftenstid var naaet ſit Beſtemmelsessted ;
nukâ tikingmat tokuvok da hans yngre Broder ankom, døde han (den
ældre Broder) ;
tikingmat nukâ toкuvoк da han ankom, døde hans yngre Broder.
§ 105.
Interpunktion .
Da det grønlandske Skriftsprog er saa lidet udviklet , haves ingen
fast Interpunktion, og der lader sig saaledes ikke give bestemte Regler
for denne. Af Interpunktionstegn benyttes følgende : Komma (unigfik
mingnek), Semifolon (unigfik angnek), Punktum (naggat) , Spørgs-
Interpunktion, § 105. 199
maalstegn (aperssût) , Kolon (imáitût) og — fjældnere - Parenthes

(ungalûgkat). Disse Tegn, der ere indførte fra Dansk, anvendes paa
lignende Maade som hos os. Kun ved Brugen af Komma finder nogen
Afvigelse Sted, idet det paa Grønlandsk, hvor et enkelt Ord ofte er en
heel Sætning, ikke vel lader sig gjøre at stille Bisætninger, der kun be-
staae af et eneste Ord, ved Komma fra Hovedsætningen ; en Bisætning
i e- Formen bør derhos , selv om den er længere , i Almindelighed ikke
ved Komma skilles fra Hovedverbet ; Talen gjør heller ikke her noget
Ophold, og for den grønlandske Tanke falder en Sætning i e-Form
nærmest som integrerende Deel af Hovedsætningen. Det samme gjælder
overhovedet enhver Sætning i Participium , naar den ikke ved nauk,
mássa eller lignende Partikler stilles i Modsætningsforhold til Hoved-
verbet. Brugen af Komma bliver derved sjældnere end hos os, medens
Semikolon ligesom i vort Sprog benyttes som Tegn for en afsluttet
Periode, og Punktum kommer til Anvendelse , naar Udviklingen er til
Ende, eller en større Pavse indtræder.
Andre Tegn (ſom Udraabstegn og Anførselstegn) forstaaes ikke i Al-
mindelighed, og synes heller ikke nødvendige ; Udraabstegnet kan efter
Omstændighederne erstattes af Komma , Semikolon eller Punktum, og
hvor vi bruge Anførselstegnet , vil et Demonstrativ, som ima , mána
eller lignende, med Kolon efter være tilstrækkeligt.
Som Exempel paa Interpunktionen i sammenhængende Grønlandst

hidsættes et Stykke, skrevet af en god grønlandsk Stilist, hvor dennes
egen Interpunktion ganske er beholdt.
Kavdlunâk kalâlerdlo nâpexatigîgkamik ingmingnut ilisaríngí-
katdlartitdlutik síkivigekatigîgdlutik unigkamik Kavdlunâp kalâlek
aperâ : Kavdlunâtut okalugtarpit ? kalâtdlip angerpâ okardlunilo :
ukiut ikigtúnguit okautsise ilíniaravkit sulilo sungiusaravkit sape-
rungnaeriartorpáka. okarfigissâta apererкigрâ : Kavdlunât nunanīsi-
mavit ? aperissâta akivâ : ukiut sisamat avalagsimavunga ilíniariar-
tordlunga. apererkigpok : suna ilíniaragko , náparsinek sananer-
dlunît savfiornerdlûnît ? nâgga , ajokersuiartortitsekatigît ¹) suliarer-
окагрок : sunаuvfa ajokersuissûvu-
Kussât suliagssarâra. Kavdlunâк okarpoк
tit ; Kanga avalagsimavit kangalo nunavsínut uterpit ? ukioк avа-
lagfine taivâ oкardlunilo : mãna ukiut arfinilíngorput utersimaniv-
nit ). Kavdlunâp aperâ : Kanoк atеkarpit ? Juánasimik ateкarpunga.
¹) Missionen.
2) Sætningen ordret egentlig : nu ere Aarene blevne 6 fra min Væ-
ren-vendt tilbage o : det er nu 6 Aar, siden jeg vendte tilbage.
200 Ordføjningslære.
5
Kanorme kinguliakutekarpit ¹) ? aterma ássinganik kinguliakutekar-

punga. tupigutsagdlune Kavdlunâp exínialerpâ okardlunilo : ilumut
Juánase Juánasen -iuvit ? sunauvfauna takornartaríngíkaluarivkit , Ka-
nok-ípit ? sûvángilanga (ajúngilanga). Kavdlunâк pilerрoк ) : ilisa-
ríngíkaluarpavkit táutugkut avdlángorsimagavit atissagkutdlo avdlá-
ngorsimagavit ; arkit taigagko , aitsât ilisarilerpavkit ; avalagsima-
titdlutit³) Kavsînik silame nâpítaravkit , ilanilo inigissavsínut pu-
lârfigissaravse ; kujatâmiûssutit tarkavungalo utertutit nalúngíka-
luarpavkit, maungale nunasinerit tusarnago , sunauvfa avangnâmiú-
ngorsimavutit . ấp , nâlagkáka taima perkussingmata tamânimiú-
ngorpunga. áipâta aperâ : ukiut Kavsit mânîpit ? akivoк : ukiut si-
samat kujatânêrêrdlunga ukiut mardluk mânîlerpunga. áipâta aper-
ssulerpâ : avangnâ kujatânit Kanok - ínerutípiuk ? akivâ : ukiume
íssingnerutitdlugulo sikûnârpara , silale kaumanerutípara , aussame
Sekinek kâvīnarmersortarmat. aperâlo : angerdlarsernek ajorpit ?
akivâ : nunasivíka sungiusimángíkatdlaravkit ukioк sujugdleк anger-
dlarsersaraluarpunga , ilagsiormángale ¹ ) nâlagkamalo asangmanga
angerdlarsísaerpunga. Kavdlunât nunane ilisarissatit ikíngutititdlo 5)
sule tamaisa puiúngiligit ? sôruna , ilait agdlagarsivfigissarpáka pi-
ngârtumik ilíniartitsissiga N. N. , taimane palasigssáinaugatdlartok,
sujorna-sujornale agdlagfigânga palasíngúsavdlunigôк. kalâtdlit nu-
nãne palasíngortok táuna ? nâgga , avdla -una atîa palasíngortok. —
avdlatdlo avalagsimatitdlutit ilisarisimassavit ilait erkaimavigit ? ka-
lâtdlip akivâ : Kanorme ; ilaisa Kavsît ássinge pigāka . Kavdlunâp
Kungujulavdlune aperâ : ássigame pigaiuk ? takornalerpinga ? aperi-
ssâta ilisariniánguatsiardlugo issigerkigsâramiuk nipikitsúnguamik
aperâ : Jensen -iúngilatit ? nâgga , táunauvunga. tauva igdlautigi-
lerpât ingmingnut ilisaríngíkaluarnertik, kalâtdlivdlo Kavdlunâк pi-
lerpâ : tupingnakаok avdlautíkaluarivkit ; ilisaralunga exíkangma
avalagsimaneralo erkartuleragko ûngáinak 6) uitdlunga ) aperiniá-
savdlutit ilisariniarkâraluarpavkit ; sôruna ilisarilerpavkit , ássingit-
dlo sule pigâra. igpagssak umiarssuit nunalingmata tusaraluarpu-
nga niuvertugssak Jensen-imik atilik ilaussortarigât ) kujatânītû-
galuardlo kalâtdlisutdlo okatdlorigsûssok únerât isumakángilanga
1 ) kinguliakut Efternavn .
") yttrede.
³) medens du var i Danmark.
ilagsivâ modtager ham vel , ilagsiorpâ eensbetydende dermed , men
udtryffer, at det oftere finder Sted.
5) ikingut en Ben.
6) og 7) stirrede i Forbauſelſe.
8) at de havde en Passageer.
Interpunktion, § 105. 201
ivdliussok, igpagssardlo únulersoк nunamut ikârtutit takutsiaraluar-

pavkit, kisiánile umekarnernit nerínarsisimanernitdlo ilisaríngitdluí-
nardlutit. Kangale kujatânut nunalíkavit ? ilisariligâta akivâ : tai-
manile uteravit ukiok Kímûngmat Kakortumut nunalípunga erkâ-
miuisa ilānut ivertitauvdlunga, áipâgutdlo nunakarfingmut avdlamut
ukiut mardluk najorsimassavnut nûgdlunga , kingorna niuvertokar-
fingmîlerdlunga ; sujorna avalagpunga , mãnale avunga Agpanut pi-
ssugssauvunga niuvertugssaviúsavdlunga ; ukiut Kulailuat kalâtdlit
nunānīpunga.
Bayerische
Staatek iothek
München
Tabellarisk Oversigt * )
over
1) Bøjningsendelserne til Nævneordene.

Appositioner. Suffixer. Appositioner til Suffixer.
Til Nævneord. | Enfelttal Flertal Objektiv Subjektiv Enfelttal Flertal
Lokalis me ne
mit nit Person Enfelttal Flertal Enfelttal Flertal Person ne, nit, nut, nik kut, gut Person ne, nit, nut, nik kut, gut
Ablativ
Vialis kut tigut ga (ra) min ka mine ma ma 1. min vn- vk- 1. mine vn- vk-
Terminalis mut nut 1. { put vor vut vore vta vta 1. vor vtín- 1. vor vtín-
vtig- vtig-
Modalis mik nik
st din tit dine vit (pit) vit 2. din ngn- eller rn- gk- 2. dine ngn- eller rn- gk-
0 2.
Til Begestedord. se eders se eders (fl . ) vse vse 2. eders vsín- vsig- 2. eders (flere) vsín- vsig-
Lokalis ane nane
( a hans el. dens e hans el. dens (fl. ) ata isa 3. hans an- ag- 3. hans (flere) in- isig-
Ablativ. ánga nánga at deres ata isa 3. deres án- isig-
Vialis úna natigut it (e) deres (fl.) atig- 3. deres (flere) in-
3.
Terminalis únga núnga se (ne) fin ne sine me me 3 e. fin min- mig- 3 e. fine min- mig-
Modalis inga ninga tik deres egen tik deres egne mik mik 3e. deres (egen) mingn- mik- 3 e. deres (egne) mingn- mik-
ndelyd
2) Bøjningsendelserne til Udsagnsordene .
Suffiglost Med 1ste Persons Suffix Med 2den Persons Suffix| Med 3die Persons Suffix Suffixlost Med 1ste Persons Suffix Med 2den Persons Suffix . Med 3die Persons Suffix
Hovedkje
e- Objektsform
Indikativ
ham dem ham dem
ktiv
Person mig OS dig eder ham dem Berson mig 09 dig eder
avkit avse ara áka ama avkit avse avko avkit avne avtik
Til
i . jeg unga 1. jeg
Konjun
2. du utit arma avtigut at atit 2. dit avit angma avtigut agko agkit angne agtik
Bikjendelyd
.
3. han Ок ânga âtigut âtit âse â ai 3 a. han mat manga matigut matit mase mago magit mane matik
.
1. vi avse avut 3 e. han ame aminga amisigut amisit amise amiuk amigit
avtigit
Interrogativ
ugut arput
2.3 use avsinga avsigut arse ase 1. vi avta avse avtigo avtigik avtine avtik
avtigit
3. de ut anga âtigut atit ase ût ait 2. 3 avse avsinga avsigut avsiuk avsigik avsíne avtik
.Til
it iuk 3 a. de mata máng matigut mátit mase mássuk matigik máne matik
2. du inga isigut igit
a âtit âse ά ai 3 e. de amik aminga amitit amise amiko amikik
3. han ânga âtigut amisigut
Subjunktiv
.
isiuk 1. jeg uma uvkit uvse uvko uvkit uvne uvtik
Stammen
2. 3 ise isinga isigut isigik
at anga àtit âse ât ait. 2. Du uvit ungma uvtigut ugko ugkit ungne ugtik
3. de âtigut
3a. han pat panga patigut patit pase pago pagit pane patik
Hovedkjendelyd
3 e. han une uninga unisigut unisit unise uniuk unigit
.
Optativ
(Til
lV 1. jeg langa lavkit lavse lara láka
ipium
1. vi uvta uvse uvtigo uvtigik uvtíne uvtik
og
uvtigit
V
Inga
.I
2. du it uk kit
e
tigut (si-) uvsiuk
2. 3 uvse uvsinga uvsigut uvsigik uvsíne uvtik
3. han le linga lisigut lisit lise liuk ligit
Verbalpartic
3a. de pata pánga patigut pátit pase pássuk patigik páne patik
1. vi lata lavtigit lavse larput lavut unik unisigut uniko
unítit unise unikik
3
3 e. de
til
uninga
3
).§
2. 3 itse singa tigut (si-) siuk sigik

1. jeg ivkit ivse iga ika ivne ivtik
3. de lit linga lisigut lilit lise líssuk lisigik 2. dit ingma it itit
Infinitiv
ivtigut ingne iglik

1. jeg lunga lutit luse atit âse ai âne
3a. han â atik
.
ânga âtigut
2. du lutit lugo lugit ine
lunga luta 3 e. han ingne
3. Han lune lutit luse
1. vi ivtigit ivse igput ivut ivtíne ivtik
1. vi luta lutit luse
2. 3 ivsinga ivsigut igse ise ivsíne ivtik
2. 3 luse lugo lugit anga atit âse at ait ane
lunga luta 3 a. de átigut átik
3. de lutik lutit luse
3 e. de igtik itik
*) Tabellen er udarbejdet tildeels efter den af Kleinschmidt i sin Grammatik givne med enkelte Ændringer til samme og med udeladelse af Totalsformerne.
Jad 1,89
Do

Rasmussen 1888 Grønlandsk Sproglære [Kjøbenhavn]

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

You might also like

Rasmussen 1888 Grønlandsk Sproglære [Kjøbenhavn]

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Rasmussen 1888 Grønlandsk Sproglære [Kjøbenhavn]

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Rasmussen

Udgivet paa Foranstaltning af

I KOMMISSION HOS UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD.

1851 udkom S. Kleinschmidts „ Grammatik der grönländischen

Nærværende Arbejde støtter sig ganske til Kleinschmidts Grammatik

Jakobshavns Missionsbolig, den 4. August 1887.

Paa Indstilling af Direktoratet for den Kongelige grønlandske

S. 61 og 62 famt S. 77, idet der nemlig for 3die Persons Flertal i

fyldigere Form , har Hr. Pastor Kjer i Overensstemmelse hermed ud-

De ved Kolonierne i Grønland anſatte Embedsmænd og Betjente

Direktoratet for den Kongelige grønlandske Handel.

Kjøbenhavn , i November 1888.

Første Kapitel. Nævneordenes Bøjning.

Andet Kapitel. Nævneordenes Suffixer (Nominalfuffixer).

Tredie Kapitel. Appositioner (Forholdsendelser).

§ 16. Brugen af dobbelte Appositioner .. 34

Fjerde Kapitel. Stedforholdsord.

Femte Kapitel. Talord. Side

§ 19. Talsystemet. Kardinaltallene indtil 20 38

Sjette Kapitel. Pronominer (Stedord).

§ 23. Oversigt over Pronominerne ... 42

§ 27. Oversigt over Pegeordene. Pegerødder . 46

Ottende Kapitel. Verber (Udsagnsord).

§ 31. Oversigt : Uden og med Suffix ( Perſonendelse ; Subjekt

e. Med Suffix for 1ste Person Flertal (Objekt : 08) .... 65

§ 37. Nægtelsen ved Verbet 75

Niende Kapitel. Partikler. Side

§ 41. Oversigt ... 88

Tiende Kapitel. Affixer (Tilhængsord).

De vigtigste Affixer, oplyste ved Exempler :

(2. Videredannende), c. intransitive :

Første Kapitel. De forskjellige Sætningsdele.

§ 77. Subjekt og Prædikat ( Prædikatsverbet intransitivt eller halv-

Andet Kapitel. Nævneordene.

§ 79. Flertalsord ... 171

§ 81. Nominalſuffixer 173

Tredie Kapitel. Udsagnsordene.

§ 90. De forskjellige Modus. Angivelse af Tiderne 184

Fjerde Kapitel. Bemærkninger om Sætningsbygningen.

Side 11 Linie 8. sikuinaup for : sikuínaup

et grønlandske Sprog skrives med latinske Skrifttegn . Egennavne

Konsonanterne f g, j, k, K, 1, dl, m, n, ng,

i- og u- Lyden fan med a danne Dobbeltvokalerne ai, ae, ao, au;

saa at ngm og ngn lyde omtrent som mm og nn . Expl.: uvanga

*) Kleinschmidt har opstillet følgende Konsonantforbindelſer :

Anm . Dobbeltvokalerne ai og au kunne faae den skarpe Tone,

Udtalen af det grønlandske Sprog kan kun læres gjennem Øret ;

Til Indøvelse hidsættes nogle Exempler :

nagdliúpok er indtruffen (holder Fødselsdag).

Anm . 1. ts lyder i Nordgrønland almindeligst som ' t (t for-

Anm. 2. Undertiden sammensløjfes sidste Stavelse af et Ord med

ivdlit - una (udt. ivdlinuna ) er det din ?

Anm. 1. Til nærmere Orientering bemærkes her : Objektiv (Ret-

Anm. 2. Sproget mangler ganske Artiklen saavel den bestemte

Herefter gaae de allerfleste Nævneord. Bøjningen bestaaer her blot

1) Denne Hjælpevokal indskydes ogsaa foran Euffirer og Affixer.

Objektiv Subjektiv Objektiv og Subjektiv

Jefe pujortaut Bibe pujortautip pujortautit,

Anm. Som noget afvigende, men dog herhen hørende, mærkes :