Fabricius 1801 Forsøg Till en Forbedret Grønlandsk Grammatica [Kiøbenhavn; Schubart]

Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Fabricius, Otto; ved Otho Fabricius.

Titel | Title: Forsøg til en forbedret grønlandsk Grammatica
Udgavebetegnelse | Edition Statement: 2. Oplag.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt ... af C. F. Schubart, 1801
Fysiske størrelse | Physical extent: VIII, 388 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller
fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
F o r s o s
ti!
en forbedret
Gronlandff Grammatica
led
Otho Fabricius,
SoLvexrkst ved V«r Frelseres Kirke paa EbMiiMsKadK-
Andet Oplag.
—
K i e b e n h a v n , iZaz.
Tr??: M dc! Kongelige VaysenhuseS Bygtkvkte?ic,
af C. I. Sehubare,
5
Til Laseren.
er nu z> Aar flden den fsrste Srsm-

matica <^r-Ln!an6jca kom for Lyset, for,
fattet af sal. Biffop Povel Egede, min
gamle Lnrer, som jeg stedse elskede og årede
som min Fader, og hvis Minde a!tid vil
blive mig helligt. Enhver som med Skjsn-
somhcd har betragtet dette hans Arbejde, som
det sorste i sit Slags, maae med mig kalds
det et Mesterstykke; thi at ffrive cn Gram-
matica over et saa vanffeligt og ubekjendt
Sprog, i hvilket ingen National-Skrifter
havdes til Vej ledelse, og som ncesten ingen
A 2 Over-
IV
Overensstemmelse har med noget af de
tilforn bekjendte, var just iNgen let Sag.
Alting ffulde her optqges fra Grunden, Reg
lerne udtankes, fastsattes og ordnes forste
Gang, og det af en Mand, som selv ej hav
de lcert Sproget efter Regler, men kun af
Ovelse ved daglig Omgang med Grenender
ne. Og hvo maae ikke da beundre, at dette :
Arbejde lykkedes saa vel? Men som ingen
ssrste Prove kan med Grund ventes saa gan- »
ffe fuldkommen, at den jo kan tage imod For- ^
bedring, saa maatte det og have sig med den- »
ne fsrste Grammatica i det Gronlandffe z
Sprog. Den sal. Forfatter flger selv i sin r
Fortale: "Jeg venter ikke, at dette forste z
"Arbejde er fuldkommen, udgiver det heller z
"ikke derfor, dog vil det blive nyttigt for vo- >
"re Missionarier, og de af dem, der lare )
"Sproget vel, og ville have mere Omsorg ^
"for dets Fremgang, finde her Grunden saa- ,1
"ledes lagt, at de med mindre Moje kan for-
"bedre Bygningen." Det var derfor og en- »i
hver Miestonair i sin Jnstrux paalagt, at ti
antegne hvad han fandt til Forbedring, saa-
vel ;<
vel for Grammatica som Ordbogen; og det
var naturligt, at jo lcengere man blev be
vant med et levende Sprog, de6 flere nye
Ord og Vendinger maatte man opdage, da
endog Sproget selv med Aarene kan lide For
andring. Ogsaa jeg havde ved mit Ophold
i Grenland, som Missionair, bemcrrketad-
ffilligt i denne Henseende, som enten ikke
fandtes i Grammatica, eller, naar det brag
des i en anden Orden, kunde blive til mere
Lettelse og Kundskabens Udvidelse for dem,
som skulde lcrre Sproget. Da jeg derfor i
Aaret 178? var bleven den sal. Biffop adjun
geret til at undervise Seminaristerne, giorde
jeg Udkast til en ny Grammatica, saaledeS
som jeg troede den beqvemmest at felge ved
Undervisningen. Samme har jeg Aar sta
Aar sogt at bringe til storre Fuldkommenhed,
indtil den har naaet fln narvarende Skikkel
se. Da det var fornødent, at enhver Semi
narist maatte have den i Hcende til Brug,
altsaa udflrive sit Exemplar, hvilket medtog
megen Tid, og ikke lidet sinkede Undervisnin
gen, har det omsider behaget det Kongelige
A Z Mis-
VI
Misstons-Collegium at beflutte sig ti! dens

Trykning, til Undervisningens deshastigere
Befordring; ogiFolgeheraffremkommer dette
Korseg til en forbedret- Grenlandff
Grattnnatim. Ket er langt fra mig
at tsnke, hermed at have leveret noget
fuldkomment, og hvorledes skulde jeg kun
ne? I Landet bar jeg kun 51 Aar, og
efter min Hjemkomst forlob 10 Aar, inden
jeg blev valgt til atforestaaeUnderviiSmngen.
Idenne Mellemtid maatte endvg meget glem
mes af det lidet/ jeg havde lc?rt, saasem jeg
aldrig ventede at ffulle blive mere brugt i det
te Fag, ifcer da ett anden af Missionairerne
blev udnsvnt til ?rc)5es!I)r IlNAVX
lanciieV, som snarest maatte formodes be
stemt til at forestaae UnderviiSningen efter
Biskoppens Afgang. Det harderfor ikke
kostet mig lidet at tilbagekalde i Hukommel
sen, hvad jeg tiiforn havde vidst af dette
Sprog, men isaa mange Aar ikke dyrket eller
havt Le/lighed til at dyrke; da det denmod
vilde faldet mig meget lettere, om jeg strar
efter Hjemkomsten havde vidst mil! Bestem
melse,
V!5
melse, at skulle atter tjene ved Missionen«.

Med saa liden Tillid til mit eget Arbejde, har
jeg kun kaldet det et For sog. Noget til
Forbedring vil jeg dog troe at have leveret,
i det mindste falder det mig lettere ester den
ne, end efter den gamle Grammatica, at un
dervist Seminaristerne, for hvilke den egent
lig er bestemt. Da jeg saae forud, at den
vilde blive storre, end sal. Biffop Egedes,
(som og Udfaldet har viist,) holdt jeg mig
forbunden at undvige al ufornoden Vidtløf
tighed, og gjsre Udgaven saa lidet kostbar
som mueligt, til Besparelse for Missions-
Cassen. Af den Aarsag bar jeg ikke fejet
nogen latinff Oversættelse dertil, ej heller de
Gronlandffe Ordsprog og de tvende Samta
ler, som findes i den fsrste. Thi den latin-
ffe Oversættelse vilde vel lidet bleven nyttet;
Ordsprogene hore snarere til Ordbogen; og
Samtalerne ere nu mindre fornodne, da man
har nye Gronlandffe Skrifter, som kunne
bruges i deres Sted til Tydning. Idenne
Grammatica findes nu Grund til den Orto-
graphie, jeg har brugt i de Skrifter, hvis
A 4 Ud-
VII!
Vdgave ftZ i de seenere Aaringer har bestyk

ret.
Mit Snffe er n«, at dette mit ringe

Arbejde maatte vinde Kjellderes Bifald, og
tjene til at befordre Kundskabens Udbredelse
i Sproget, og Missionens desto stsrre Frem
gang.
Christianshavn, den r. December 179?.
O- F.
I. Kapitel-
Om Bogstaverne og Udtalen.
Gwnl<rnderne af Mange! paa Gk«stcr ikke have

havt egne Caraeterer, har man wdft<?t de Romerffe
Caracterer, som de bcqvcmmcstc, der ere meest ecns i
Try? og Skrift.
h. 2. De Bogstaver, forekomme i Sproget,
ere:
z) Vockler: LI v V mindre bruge
lig: 6.
2) ônknanrer: LV 6^X1. N >1 ? k 8
I' V, mindre brugelige: ^
^ z. Ved disse Bogstaver maac mærkes:
i) T udtales i de fleste Ord meget reent, saa at det
mere ncrrmer sig i end ^; hvor derfor kyden er
ester maae man heller ssrive <e end e. Naar -
staaer efter ssrives det rettest e, at ma« ej
skal fristes til at traekke begge Vocalerne sammen,
?3 udtak l>ct ce, som: Er saaledes.
A 5 s) Nasv
Capitel.
2) Naar i fslger paa en anden Vocal, stuves det
rettest at man ej ssal forledes til at tage det
for soul: ?uiorpc)l<, glemmer.
z) K sy!,es i nogle Ord »spireret. s<ia at det ncrsten
msiie udtales som eller dog ere disse ikke saa
mange, at man for deres Skyld ffnlde indfore L
i Alphabetct. IEndcn af et Ord udtale og
Qvmdfvlkene det gierne som »5.
Der gives et scrrssikt ^ i det Gwnlandffe, som
maac udtales blsdere, end bemandet, vg kunde
bes», si.nn i Grcrsten, skrives med en lxira over,
saaledes rr, for Ex. haster, ber udtales
alniol?. Xa^rovok, Foragter, Udtales Kain-,
i'kovalc.
5) I' bliver i Enden af et Ord gierne af Qvindfolke-
ne udtalt som ».
6) Ogsaa forekommer i visse Ord et Slags der na?r-
mer sig^. for Er. jeg veed ibke, maae
ncrsten udtales som alh-kiak. Imange Ord tras
kes« til den foregaaende Vocsl. og har da Lyd ef
terø som: l'amZuie, der udtales nasten som t«
m»vle,Ialle. Hvor det desfor efter en Voca!
ft<,l udtales for sig selv, kunde det bcst ssri»es s,
ssM: ?ti!arxoj<, Sniger sig paa noget.
7) udtales ikke altid langt, men hvor dette skeer,
m.i»e til Fnstjel skrives som: ?-erx>oIr, er l^s.
z) 6 hores og i nogle Ord af de Sydlige Grsnkam-
dere, kan derfor ej ganske udelades af det grsn-
landste
Om Bogstaverne og Udtalen. ti
landske Alphabet, men i Skrifter bruges det dog
kun i udenlandske Ord, sWi: .s5c!e, I^de.
4« Der forekomme og visse DisIeAer j Zan«
det, da
1) Oe nordligste have en Haarders Udtale, end de
sydlige, saa at, hvor hine brugc ^ ciler/>, bruge
disse ofte ^ ellery. for Er- Du hedcr paa Nord-
landff Idlir. mm psa Hydiandffliacsas
Illiple og ilUvse I' vtZ sgv^ LTord; 5er-
W!< og 5-r-nvnks, en Tejft; og uii
lal-xok» bliver svimlende.
2) NordltMdingerne tale Spl>'gtt mere reenk, men
Aydlsndingerne synge de^ mcrc nd, og have i man
ge Ord 6 yg^, hvorhin? have o og «, for
Ex. ^?!?nng for MSNNZ, dîlite, Xssuki for kkâlc,
Suppe, for szSrj'ak, e,» Iernbpld.
Z) Ja paa ecn og samme Ting haves forstiellige
Gre»land>ke Navne, saa at dc nordligste have et,
de hin boe midt » Laudet et andet, og de sydlig«
sie et tredie. Endog i samme Handels-District
kan man i forskellige Fjorde mcrrke denne Forjkjet
paa Ord, for Er. Ja heder almindeligst ^x», men
Nordligst Inê!?, midt i Landet F6tz, syd paa ^->!c»
og allers»)dilgst86nciom, 86nôr»-,, F6r6Ie, 86r6»
5. Bogstaverne ere ellers underkastede adskilli

ge Forandringer formedelst ôaSiu^jan, Compotlrion
og k^lexidn. for hvilke vel ikke kunne gives aldeles fikre
og altid gjeldende Regler. Dog kan m«rkes:
r) At?-
7. Capitel.
,) Angaaende Voverne, at elmindtligsk
e? forandres til <e, som: ^luns j pinr. nunXt, L.and.
eller ° langes, i 5umr.
unFllissavolc.
eller e » ÎeZ2!<, Herre, ^slexeklalc,
en tilkommende Herre.
^!!srls, en Hose. i?!> ^.llerlit,
og en liden Hose, /<I!erllnK-
02!?. pels, Peder, pelilo,
og Peder.
«« > . til i ) > klarZu, gi^r med fri Villie,
eller ) j futuro plaritTZvo!?, j i.rf.
xiarsllune.
s -> - til « - Ixlo, Huus / i plur. iFlm.
eller ^ - ^jorp^k, duer ej, i 5utur.
si^tlavolc.
- - til - Innuk, Menneste, ixwr. in.
nuir.
ellers « Kuiavok, bakker, K^rexpolc,
Takker for en.
2) Augaaende Conlonsnrerne, at
Ii Enden af et Ord forandres til m, naar det fsl-
gendc Ord begynder med en Vocal, og Sammen
hængen er noget nar imellem disse Ord, som: In-
nukz. Mennesket; Innum isuma^Z, Mennesket
tsnker paa ham. >Iun»d, bandets; Iûnam
innus, ^.andets >Ljere. Innu'i't (?ucli?tt iiuinsxK),
jsuanit puiKsrtuismixit, Gnd har <l>msorg for
N?ennestene, eftxp at han fra Begyndelsen
hav
Om Bogstaderne og Udtalen. iz
har stsbt dem; men ved Ordenes Omsa'tnmg
kan dette dog hebe: Innuie ILumaxSi isua°
n!r xlnxoiriiigmiFir, fordi en Deel af Talen da
flipper med 6uc!ik, og Set solgende Ord ilu-mir
ej styres deraf, eller staacr i nogen nar Forbin
delse dermed.
X j Enden af et Ord forandres
i) til»Z forved en Voca!) saavel'i Ompvliriaa
si)M (lionttruAloN) hvvr Samincnhtrngen er Nt?r/
som: /<r6tn1c, Aader, H6r d»
Fader Z îmierlok, smuk, pinnertonv du
smukke! I(.annvk, hvorledes?
tiAirsomik? hvor stor? Kannon^-olvsuu^nâ?
hvorledes talede han om mig?
Ltgesaa forved n og ^ i (ômpcziicion, som:
!<ll!s!c, Himmel, !Î!an^muc> til Himmelen.
Kimnoli, hvorledes? Kannon^mz, ja hvor
ledes? 8svik, Rniv, Lavitt^mir, af enRniv.
Rnibrang, ^yûrinFnut, ved
knibtang.
Dog ere herfra Undtagelser, som vil erfares un«
dtr Flcxionerne, da 1c ofte gaacr reent bsrt, i<«r
estcr e og o.
2) Til 6 j Lompoiirion forved ? og ^ og efter i
eller som: Ivlk, Grces, lviZIo. og Grces.
lanuk, Menneske, InnuAle, men Nlennestet,
som et Menneske.
z) Til »- i samme Fald efter e, o, som: l'ul.
iuâic, en Ravn, 1'ulluxorlo, og en Ravn,
T'uUuxkrrMz som en Ravn. klirsk, >Lder-
fugl-
'4 7. Capttel.
fttgl, îlterle, men Ederfuglen. ôrto!?,
den <Z)nde, horror!«, og den Onde.
Ogsaa disse tvende Regler bave Undtagelser, da
klaser undertiden re?nt bort, ,scer fo» »ld lili, som
l det soldende vil erlareS.
^ i Enden af et Ord forandres
l) til ^ fs? ved ^ i komposition, som: IrmM,
Mennestxne, Innul'clle, men Menneskene,
s) til m for ved »n, som: 8umm, hvortil?
Lumuminr, ja hvortil?
z) til»for red som: kikur, hvilke? Kikunnur,
til hvilke? ligesis for v(d xox, som: ?ipur, ve
komme, plpuntzox, de komme (slger han.)
Gaa og for vcd en Vo.csl j (!0nKru>Iion,
naar Sammenhængen er na?r, som: Innu^r,
Menneskene, Innuin aucilarxut, «mn!
s!!6altur, Mennestene foere bort, ftj^nt de
gjerne maatte have hlevet her. Thi her
forandres r j innuir til fordi bet siyrer det
fslgende Verbnm su6lsrpm, svm begynder med
en Voeal; men i dette Vrrbnm bliver r iinsls
staaende for ved Vocalen i fordi en Deel
af Talen er stuppen dermed, »g Sammenhæn
gen allsaa ikke er nar imellem disse Ord.
4) ti! naar det ssntde komme imellem tvende i
vcd eller Lompolirion, som: 6ik!!ir, en
Hvedsesteen^ j xlur. 8i6litlc; 5i6UiuiAoaK, en
liden Hve^sesteen.
§. 6. -kccenrerne kunne deles i
») korte, hvilke ez bchsoe atudm«rkes ved noget Tegn.
d) haarde
Om Bogstaverne og Udtalen. 15
d) haarde, som tegnes svaledes: " eller for Ex.
L.and. ?ûzne, Oppe.
c) lange, der kunne dgnes so.m:
flytter. KiZnJlc, et Ansigt.
støbende, der kunne ssnves^, som:
Forcxldre, I>ill'6ilovok, er »neget rug.
Dog bedove ikke disse ^cceiêr allevegne at stri-
»»'s,'men kun hvor dtt Moores, tor at for«bygge
Tvetydighed og Bland,na med andre Ord.
H. 7. ^.ccsnrerne« Iagttagelse er ellers af sior
Viatighcd j dctte Sprog, ba mange Ord blot ved
Tonefaldet ffil'es fra hinanden, og man altsaa let kunde
sige ct for andet, naar dette ikke nsje iagttoges, som:
I^clerxok, er meget lysten efter noget; Keiei-pok,
er bunden. Kemavok, flyer; I<5m2vol<, har!!.yft.
, er paa Aeenjagt; /ûvaixicik, cr slagen
i Hovedet- KUlnK, Himmelen, KilUK, G<;ne. Xu.
L.ande, ZûnTt, deres 5.and. /V)6iton«k>, jeg
Onde, du Onde!
3. Et Ord kan ve! og, naar det c? langt, have
flere ^.ccemei-, men af disse bliver dog gjerne een dlN
herstende, for Ex. Ileri6i-corr6nxoak (den lille, som
kom at gaae ind,) hvor den sidste ^ccenr »ver tunx
er bcn herstende, jkwnt den ove? ^ ogsaaganffe vel hores.
Der ffal ellexs et meget got Gehor til at bestem«
Mt Tonefaldet ret i mange Ord, saa al Tvtvl i?ul«
de ophore; vg naar man end selv syneo vis, mass
man mcrrke, at andre tcrnkc anderledes. Aaria -en
ligger, OÎeêrne, da nogle Groiilcenderes Ud
tale er saa syngende og vankende, at ^ccene-n van«
skelig bestemmes. For /^ccenrerne kunnc der or sag
meget mindre g,ves bestemte vg alt>d gzelbenve Zieg
ler, mcn angaaende Hoved OrScne faa«r mnii rette
W <lte« Ordbogen, der i dctte Fald bor vT c saa
?vrrc^
II. Capitel.
e^net scm inukUgt. Og i henseende til ?!sxwn
og Lomxouriop.. mnae det meeste l«reS ex uln
VS »cd Gram-satikenS Brug.
II. Capitel.
5DiN ?al-ciku8 oratlonis.
1. ?srre» organist det.GrsnlandsseSprog
kunne beqvemmelig henfores til disse 7: Nomen, ?ro.
nomen, ^^»jzolitio, Veidum, ^<^vsllilum, donûncîo
y.g Inteêcilo; thi?artic:x!um hsrcr til Verduin; 8uf-
smn ere talrige i dette Sprog, exe et Slags ?»o.
nomina; og viste hsre under de andre I^res, og
ville h?er paa sit Sted blive betragtede. Egentlige ?r«-
6xs erkiender dette Sprog ikke, dog forekomme et Slags
?t-X6xa ved visse ?ronomun og ^<Zve»dis, som gjKx-x
dem til kelaeiva.
2. Af disse partlkus ere^
1) Nomen, ?lonomey og Veldum j Almindelighed
t!»xilz>'iig, men de svrige ikke.
s) Me kunne udgjore enkelte Ord for sig selv, uden
^ppokciones, 5uKxa^)g der siedje ere
h<rngte bag ved andre O'rd.
z) Have de og alle, de sidstmeldte Sndtagne, dereS
?rlmir!vs og verivarg, 8imxj!cia og Omxolita.
z. ?arte« Hexikilez ere:
l) enten!lnr-,nliuvT. som bruges kun !n K^tu nklo-
û:?, det c?, hvor ingen luKxum sinder Sted.
s) eller rranllriv^ som bruges ku« m llam con-
NruAo, det er, hvor luKxum finder Gted, enten
i Qrdtt selv, eller idet felgcnde, som simes deraf.
f. Ex.
Vm ?25tibu8 orstionis. -7
f. E>. ranns irlioivok usmnik (intrans.)
IiMuI, t5ursoma irl?^QNâ (trans.)
Det Menneske saae paa mig.
H. 4. Alle Kamins bruges baade traniitive og
lntisnlirive, da de alle kunne tageluKxum til sig, ogi
evtigt blive transitivs, naar de sattes i Senitivo, som:
(intrans.) nunad (trans.) L.«Nd, Iûnsk,
hans L.and.
Innuk (intrans.) innud (trans.) N7ennej?e, Inn^
hans Mennelê. ^' ^^
^FAiut (intros) aîvtid (trans.) Liil, ^MUtS,
hans Liil.
Herom vil mere blive erindret under Nomen,
h. 5. Nogle ?rc)nomina bruges baade traniitlvs
og inrianWve, og blive Usorandred«', som: I^snxg, Ieg,
IliUr, Du, da man baade kan sige lânxa mattarxonK^
(intrans.) Jeg klcxder mig selv af, og I^snKa mat-
^ (rr?.n5) Jeg klceder ham af. Andre derimod,
endog WKxa, brliges blot som imraniltivs, og have d<,
xcs modsatte trsnsniva, der eg erc deres Lenlrivi, som?
(intr.) c»iNR (trans.) han.
Ivina (Intr.) Ilia (trsn^.) hvem.
s (ind.) (crsns.) hans.
Der gives vg nogle faa ?ronomina, lsm selv t««
g« suKxnm t l sig, men d»sse kunne ansces, som
Iômin-iscLnriz, hvvk.om mer« under ?ronomcn.
6. Af Verds bruges nogle tranlitive og m-
ânlirive, da de kunne siaae uden og med suKxum,
som: klarrarpok, klceder sig af, og ktaeder en <rn-
den af) ^.tl'erorxotc, er fordærvet Hg forvsrver;
B Mtk
, /
III. Capitel.
men andre allene intraniirivs, saa at de ej kunne taqe
luKxum til si«?, som : ô!<iris6lc>!<, underviser ; Iliiî
vo't<, seer p«ra; Og atter andre allene Naniirive, s<za at de
ej k^nne bruges Uden luKxo, sym: Irt'Fau, seer paa
«!?. D°vg have de fleste Verlis rianliriva deres bcfttrg-
<ede inn-gniltiva af samme Bemærkelse, som kunne i
Tilside omssiftes dermed, (hvorom mere under Verds.)
7. Ve«> I^!sxic>neinc forekomme:
u) ^de Ruiner!: 8inû!ai-is, Dualis oc? pluralis.
k) 4 Personer: kriina, 5ecuncla, lei-ris og Keci'
xrocs.
c) Men mtrt forssjclliqt <?LNV8, da ethi>ert Ord kan
KNfees svIN omnis g-eneiis.
III.
Om ^<c>men i Almindelighed.
l er enten 8ud^k»ntivum,
eller >Iumeisle, og hver af disse igjen 8iinxlex el-
lzx domxslirum, som:
Tvsuns, et K.and, 5Feman?o;ck, et lidet Kand.
nye, ^nr!iitnvt</1?c?sten nye. -
een, ^rauêena!<, "eeil eeneste.
^ 2. Iôming h.n'e mange Slags Endelser^
hvilke kvnne hcnfsres til disse 6:
som; Xuna, L.anS. ^.cUa, en anden.
som: Ellerts, e», ôse.
O, sym: I^lo, et Huns.
som: Idlan, en nftdt S«l.
-k', som:
Om i Almindelighed. 19
^ sonn ^kstizk, Lader. >!lurzj?, nye. klitek,
i-n Ederfugl. Ivik, Srcrs. Konnot?,
Bj>»rn. Xsl<orrol.:, hvid. Innuk, Men-
Blod. d^3uk, en tvdde,
I<Xls, gra« Haar.
som: Leri-ar, Hexeriê. ^tter, en Rnap. 8i6'
->ir, en Hvedsefteen. ?el-5al<sr, Fork)in-
drii,g. /^xiur, en Fiil. XiTt, en For,
krop. - ^
z. ô,n,'na compoiirz ere mange.Slags, sg
dannes ved visse Endelser, s^m lcrgges til et Hyved-Ord.
Disse Endelser kunne kaldes ^Kxa nc»mZnaIi2, og have
uden for Sammensætningen ingen Brng, ssjsitt de med-
fore en egen Bemcrrkelse fsr dct Ord de tilfsjes. Da
deres Brng saa ofte forekommer, «nen det vilde vare alt
for vidtleftigt i en Ordboq at anfsre alle deraf dannede
-^'»posirci, bliver det jornodent at kiende de vigtigste
af disse nmuinslic., og Masden at danne Lom-
poslrg deraf. Til Lettelse kmme de her anfsres i alpha-
betist Orden, med hosftjcde Bemærkelser og ExemplerH
No. 1, >1^-, v. ,-ttKz Unge. Ligges til 8ubtts;;°
Uvo, syr Ex.
en Maage. KaiavGlc, en Maage-Unge.
en sc^tsidet Scel. ^rLisK, en st:adanSc?l-
Unge.
1uIluAk!<, en Ravn. luUuKZlc, en Ravfte-Mlge.'!
e>, Edersngl. Ederfugle-Unge.
en Fjord-Scxl. KLitlisK, dens Unge»
?i!<, en Ting. en Unge.
B 2
so III. Capilel.
Kemwlc, en Bj^rn. Xonnogralc, Vj^rne-Unge.
Ojviliriol<, enSb'arv. Okairloak, en Sb'arv-Unge.
Dette ^Kxuin bruges og undertiden til liv-
tsse?inA, der formedelst deres Lidenhed kunde
betragtes som Unger imod de siorre af samme
Slags, som:
§av:K, en Rniv. 8aviZxsl<, ei: B^rne-Kniv.
No. 2. er et Diminutive, der sjelden forekom-
mer, som:
kli-kirlok, liden. IckknloFalaZs, bitte liden.
Nc^. Z. vel (cz^nem), ellers. Fojes til Vsrks,
ogsaa til ôm-na paa (No. 52.) f. Er-
?izsu, Ejer. kiîâlloa^, det en r^l bar ejet, (men
nu ikke mere.)
^tlermruklavols, maae fovgaae. ^l!erc>itut(sZuâI,
losk, det som ellers maae forgaae.
"I'llnrursutj^'lalc, en bestemt Gav?. l'rmm'vsiAik-
det som vel stulde v^ret bortgivet.
^No. 4. see No. i-
^0.5.^^, V. Lugt af, Smag es«
ter: Fsjes til for Er.
Galde. 8unZaine, Galde-Smag.
/Vnak, Skarn, Skarn>L.ugt.
IMZM, R^g'L.ugt v. Sma^.
Iâiok, Sc»lt. âra)6lne, Saltsmag.
Kadlunak, en Europæer. Kadlunsrlui^ne, Elf-
ropcriik L.ugt.
Ime1<, fer?^ Vand. Imei-56nxn«?, feri? Smag.
lunLso.
Dm i Almindelighed. ^
l'unxo, Saft i Bl?r. lunFolunAne, Ad Smag, som
ttf Bcex.
No. 6. v- nogenledes liigt, en Af-
ccndring, et sårdeles, fieldent v. ual^nind^
ligt Slags. Fojes til 8udli2ntIvI, for Ex.
en Ald>. êt scerdcles Slags Alk»»
N7aags. âiauarsu!?- en sjelden og mindre
Maag^rt/'A.-'
en Rrabbe. ^rk5exiZi-fuI<, en scerdeles
og stirre Rrabbe Art.
?!noo, en ^ne. (înFuarsuK, en Fugle»Tne.
X-rrtlurZjc, en 2lnd. XTirwroipiartuI<, et andet
Slags A^nder, sonr sjelden forekommer,
en Liste-2lnd, paikpiLrluk, et ualmindeligt
Slags Fiste.And.
V No. 7. et, z't, ok, o^t) 25edj?ab, sliddel.
Til Veida lagt gjor et Verdale> og bliver
saa forskjcllig ester Verdorum Endelser/ Wkit
altid ^ bliver i Enden, for Ex-
l!<umsvo!<, brander. Ikuinat, det hvorved noget
kommer i Brand.
^lilmavok, Hugger. Ûlimaur,
ûlisarxzok, fit?er. ûliKut, Lis?es»:^re.
5ennavolc, arbejder. 8ennst, Arbejds-Redsâl?.
8iUi»K, hvedftr. 8i6Ur, Hvedsesteen./ .
/^.ulsisk, skader, ûleir, B^sse.
?ersa^6pol<, forhales. ?ei5zk«r, det man fsrha-
les ved. <' -
Fsverrorpok, tilsnitter. 8aveirour, Snitte, Aniv.
^ z Vrmik>
2- IN. Capitcl
Ll-m!!<pc)!<, vasker sig. Va»?e Vand.
Lriilllgixok, truer. LrKMrut, Trndsel.
Keklerpolc, vritter. Kedleiut, 'vritboer.
5eKtUiîorpo!?, sauger. 8sAjiIiKIiut, en Sang.
ûlsrttsixo^, gj^r Begyndelse, ^.uluin^c, nog^t
at gi^re Begyndelse med. .
?w!?, fâer, gj^r. ?Ir5ur. Aarfag, Middek.
Innuvoj<, lever. Ini^r, Levnetsmiddelj
Innur5i)^ Livet; det som holder os i L.ive.
No. 8. Forraad. Fsjes ti!.^dânivs, for
... ./-q/
^!<xs, en Alke. ^.KpZut^ Forrsad af Alker..
i!.odde» ^n^tnsivl'Zut, Forraad af
Lodder.
vn Ting. ?e!el?6ur. Forraad af Spisevare.
No. 9. ^ see No. 7.
Ro. - O. k/^. har samtne Bcm-rrkclse som
NS. 7, ttieti ltkgges,lieest til Verda paa e!<xo!c,
for Er.
êlipok, ^der fra sig. en Stive.
tiWjcxrer. NMuklk, en Tii>?i«rer,
Rniv.
No. it. V. Sted hvor V. Tid^ naar
noget /Veer. Lagt til Verku gj^r ct Vei-dsie,
for Ex.
kingoipol?, bliver til. ?inxsrkik» det Sted man
er bleven til paa.
^tsl<gljiok» har Scxlhnnde. , Tiden,
naar Sælhunden k^mmer»
Ssbklor-
LM bornen i AlmindellZhed. ^
3gdd1oi-po!<. smidNer. 8.^diorizU>, en Smid/e.
0kzIWI<po!<. Taler. 0^!!ul<dik, Pra:dib'e5êl/^^^-
8ennzvu!<, arb^der. 8?nnsv!!<, Verksted.
?iok, kommsr. ?idik v. ?iFvitc, Sted elle? Tid at
komme pas.
Innuv^?<, lever. Innuvik. Fødselsdag v. Fødested.
No. 12. ^ ecno, fcelles, sammen. Fsjes til Lnd-
i^gneivA, for Ex.
mavn. /^ttsek. Navne; som hareens
iÎavn.
Il!al<, en Deel af nogdt. Menige.
NuZ<aI<, yngre Brover eller Ssster. Nukaresk,
Br6ore elicr Søstre sammen, Sambr^dre,
Samssstre.
XuIIiak. Hnstrue. ûlUnieek. 2L.gtefo!5.
M <r? k: >) Dette ^Kxum scrttcr Ordet strc>>' < Du^.ll, saa
at det bilver 6e5eîvum» svm unFiilAre
dar, saalenge pet staser ud«n SuKô. Dog
kan det taqe LuKxum til Ag, som ^neek,
??avne, /^treera, min Navne.
Det bar oa megen Forvandtssc'b med No.
24, som is^r secs af deres SuKxa, der yexle vm
med hinanden, som: ^rreeS. d i n N a v n e ,
Xtreklizrk, hanS Navne.
No. rz.L-t êit» mange, ^Kcengde, Antak, Hob,
Stok.
og L>z/o!5V. 5/, ^/o/k, saare mange, stor mæng
de. Fsjes til 8ubttantiva, for Ex.
IZIo. Huus. IÎorpeir, N7c?ngde af Hnfe; Vye.
I^1orp6ilil<nt, stor Mcengde Huse, Stad.
!nnul<, Menneffe. Iînuieit, v. Innui^kloir,
kNsngde Mennej?er.
-S 4 il-I-e,
24 III. Capitel.
!kl<s, Vunde, Saar. mangd Saar
îrel?, Ederfugl. ^literxet^loir, Mængde as
Ederfugle.
Fiil. ^ssx-ureixLlîoit, mange Fil?.
ûlSir, ^^sie. /ûleiiLlxerlcsoit, mange Baster.
Msrk: ») Delte ^Kxnm satt« Ordet strax i plurali. saa
det bliver 6efeHjvam, som iugen 5mZu!ars cllet
ciuzle har.
s) Man kan og gisre c? Diminutivs heraf ved
pengo-r. ev liden Flok, en «^«ge
»Mcrngde, som: IÎvlpinôLr, <n ?iden
Flok Huse.
Ny. l4- see No. 22.
No. 15. see No. 7.
No. 16. for meget, i for HA Grad.
Fsjes til Verda, og gjgx ^ ar»Zinelitarivum
verbkle, for Ex.
^nxivok, er stor. ^nÎverlZIc, for stor.
Kaixolc, er kort. NaixerlZK, for kort.
?>Ieriigvo!< er skugen. Iêriigvetlal?, en Lâadfer,
Fyldevom.
NS- 17- , gjort, begegnet, behand
let, forrettet, (paa ecn eller andcn Maade.)
Danner et verbale xaiLvum, naar dtt fsjes til et
Verbum, saaledes:
?!susi-xvlc, strsber^ ?iiusAsIc, det bestrcebA,
/i ^ Bestræbelse.
^llerorxok, fordtSrver. fordærvet
Trmikpok, vajker. Lrmixslc, vaftet.
arbejder tynd. LeAlUiZuic, Bret,
D«le»
Txi-
Dm i Almindelighed. 25
5./.,
LoZxciK, bortkastev. l?Irtkaft.
Ivlil7u!<x>c)^, dypper. dyp-yet. / ^
?ic>I<, bekommer. det bekoinne.
82)n5ZuAo!<, benaader. , bsnaadet.
Okguri^si^, taler om§ . OâmlAirla!?, omtalt.
?inîla!<, faaer ikke. det man ej har
faset.
N». 18. 6^/0^', v. ,-i/e/o^, smuk, af god Egenskab.
Fojes til 8udlranriva, og cr cgentl-ig ?arri-
ciîum af aNxuin velda!e Zlkpok v. rik-
xc»^, for Ex.
Ilrlma, Sind, Gemyt. I!lumaîl<sol<, retsindig^
>/ godt Gemyt.
?i!<) en T.lNg. en smuk elked god Ting.
InQul?, et Menneske. Inntlîliicsic, et smukt eller
godt Menneske.
I'arku-lHur, et Spejl. I'alsxsourioi^so^ et smukt
Spejl.
^,rna!x, en kvinde. înariklok, en smus
kvinde. .
Kerret<, Gulv. smukt Gulv. ^
No. l5>. den som er efter eller henter ttog?t
Fsjes til 8udlianriva, og undertiden til Ver- ) "
da, for Ex. -
Ivik, Grcxs. iFvisK, den som henter Grces.
kZurnalc, Rrcekkebcer. ?5urnik>!i, den, som henter
Rreekkebcer.
>M?l5xoI<, adlvder. den som er henne
at adlede 2; en Rirkegicenger.
B 5 No. 20.
26 III Capitel.
Ro. 20. blot, kun, aliene, 2) almindelig,
ret og siet, z) ganste og aldeles.
Men 1 ftdike Bcn^crrk^sr b^ges dv^ raters
!u>n?ik N o . ? 9 , m c d h v i l i i e t d c t t e o g h a r meget
Forvandkssab.
^gjes tik ôniinz, ?ronomlngj ^6veibig og

s»olincinss, for-Er.
Tung«'. O!xZinaI<, blot Tung?, kun Lunge.
Kaia, en N?aage. iâiZinsIi, enalmindo-lig
tNa-age.
t'inicsrtok, smuk. ?lnnersuina!:, blot smuk, z:
ganê smut^.
!nnu!<, Mt'nness-?. Innuinslc, blot Mennej?e,
ret og flet N7ennê.
, »en° v. ^tsuênalc v. ^rsu-
^-s^slc, kun een, een eenefte.
1'suns, hen. l'nunZinaK^ kun deN.
LlinAoinut, bag Ud. KinZomuins!<, ganske v.
kun bag ud, lige tilbage.
saaledes. 1^g)mZin»I<, blot saa.
/ullu!e, for Sp^g. îssu!cinal<, blot for Sp^g.
No. 21. le- see No. 7.
No. 22. middelmaadig, maadelig
af sit Slags, mellem begge, nogenledes,
halv, 2) smuk.
Fojcs til Kamins, ?ronomina yz ^c^veidis,
for Ex.
en Alke. (nogle skrive ÎcxZirliaK)
en maadelig swr Alke.
^tc^, en Gcelhund.^rZn6ak, en halvvoxen S«l.
Om Komsn j Almindelighed. 27
et Rammer, Innit5a?i, et middelmådig
stort Rammer. 2) et smukt Rammer.
?^6irlel<, en ^jord-Scsl^ , en hklvvo^
xen af scsmme Slags.
gammel, ^wksirlia!?, halvgammel.
^liZirsÎs, stor. ^"?irsozirlÎ<jMiydelMaadiZ stor,
ej af de største.
^)ui?Airs^'v, god- XjunAitloLirlial?, nogenledes
god, ej af de fletteste^ 2) ret god, an-
staaelig-
lklerdlkj en Riste. IKIei-dlrsiaK-, en maadelig stor
Riste. 2) en smuk Riste.
lIlo,Hutts. I^riislc, et maadeligt stort Huuo,
2) et smukt Huns.
l-lns, den. V5na>rliaj<, den maadelig store. 2)
den smukke.
In^ma. lrdt. InxmZirsIa!<, nogenledes, trl LNaade.
No. 2Z. allerfHrs^. Fojes ti! 8ulzltancivs, fgt.'

Ec.
?I!c, en Ting. ?ekZ!<, den fyrste Ting; den, som
fprst har vcrret til.
?iFviK, det Sted man kommer paa. ?ixvelK5j>,
det Sted, man fprst kommer paa.
Ny. 24. v. ^te, F?lge; meddeelagtt'5,
(Ivarcr til det Danske xr-etixum M:v,
Hos,)
Fsjes til 8udKsntIva og Verds. fyr Ex.
L.and. >tun«kst»k. Landsmand.
Ik!"> "
28 Ilt. Capitel.
IZio, Huus. en, sottl doer i samme ,5
Huns.
Menneske. v. Innul.are, N?eh, »?Z
NIenneske.
?lZ5i-pc)K, vaazsr. en Medvaacêr.
8niil<p(zl<, sover. 8inik^te, En Hosssver. En Gen«
gikammerae.
Oin dctteS Fsrvandtskab med see Ne>. 12.
No. 25. mere -nd, (dets xlmale synes at vme n
Er vei uden iuKxum ubrugelig,
Nieu Ulcd luAxum lagt t!l et Verbum, gjsr
det ct Veibsle (ômparativum, i)g synes Zz
deriveret af siR-um veilislc si or,
fvr Ex-
.^ngivo!:, er stor- /uitziko, ^hans stirre I! den n
srorrt' end han. ^nAij?l>nL.-Xt, deres si^rre si
?: den s?srre end de.
er »nange. ^meicilalc^r; deres flere ^
flere end de.
er bred. 8illlket V. FilliKinAet, den> ^71
som er bredere end du.
Ro. 26^ ^lk/c,5, smaa^t; som har e»» Ting lidet i i
Forhold mod andre.
Er egentlig x-uncipimn af sKxmn ver- .7
dale og ligges til >IomUt2 LudliAN- .si
for Ex.
Irle, IrttkUlo^c, smaa^êt.
>?:o, et Bsoi). zîyîtsolc, kortbenet.
No. 27.
Dm i Almmdelighcd. 29
No. 27. Stykke, Bitting, Lap. eller Affald af
noget. til Vel da saalcdcs:
Knpivok,- klopcr. K.op^-v, en Splint.
bryder i Gtvêv. Iâo^zko^ -t af
brudt Stykb'e, en Stump.
xil!e!ô!<, tilstjcerer. Sn Skrceder^
lap.
xil^kmtpvk, sauger. piilclvtorneko, en Sange-
spa an.
Ûimavok, httgger. I.NjimsKo. HuyAespaan.
Ns. 23. , crldgainmel, udlevet.
Ligges til 8u'u^smiva, flir Er-
Innuk, Menneske. IniiuIvvcKL'g!<. et ældgammelt
Menneske.
. kvinde. ^rnaKoLKlsIc, ei? udlevet Qviw
de, en gamms! sterling.
Ro. 29. Xo^fo/c, stor t Rum eller Omfang, viid,
rummelig.
Fojes til 8ubkan:ivg, som:
IZIo, et Huus. Iôkorr6Ii, e: stort rummeligt
Huus.
I^xier, Bagdeel. en stor ^Bagdeel.
kok, en Pos?. ?5!<czrr6^, en viid pose.
Iklerkik, en Riste. IKIsidikorrSk, en stor v.
rummelig Riste.
Ro. ZO. ^'ok. Fsjes ti! Zudliamiva oq Verda:
c>) Naar det fsjcs til Ludltan^vk betegner det
gjerne nstgct ved elle? om den Ting, som
5ndltsmivum betyder,- for C'p.
?ik,
3^ III. Capitel.
en Ting. ?el<!cot. pwr. Dng om
hinanden, Gods, L.4ssr,e.
5ZI<, Lordeelen, Forstikket. 8akor, pku-. 8ai<czrn,
det en har for ved stg; i^sciarun en Grøn
lænders pile.Redskabsr, der ligge solved
dain paa hane Baa^.
^ Men paar det ftjcs til Vsrda, Scteqncr bet
noget til en og anden Bestemmelse, xftxx
Vsrdi BemKrkxlst, og stulde snart syncsal
Mrc dannet af vei'i-aie j
hvilket Fals det iuMtc hore nnder No. 7,
for Ex.
?u!<fsvo!<, flx»der op. ?ul;ralvvf, det, hvorved no
get flyder opj en Doble paa et Garn^ en
Boje ved et Anker , 0. s. ft.
û-zlei<xo!c, ftyder ud fra. ûsleôt. i ^lur.
/.usleôrlt, Grene paa Trcrer, (f^rdi ved
dc-n Trce'et breder sig ud til alle Gider.)
No- zi. ^0:/?, fce No. 8,
No. Z2. bestemt, eller tjenlig -til. 2) tilkom
mende. Fojes til >?c»nina, fox
IâlL^sK, Herre. en bestemt eller til,
kommende Herre.
en Skiorte. noget til ett
Skiorte, /^crrred.
?i!l) en Ting noget til Brug.
Znne. Rammer. !nn!U'^. et Sted til Rammer.
Z^lo, Huns. noget til et Hlms v. ens
tilkomniende Huns.
Vm ^vmen i Almindelighed, zr
Liil. , Isrlr tjsnug Ltl en
Aiil v. en FiLl bestemt til ens Ejendom.
1âv??» ^rrijisk'c, det en i?a! hedk.
8una, hvad? hvortil, til hvad Brug?
(cr det pronomen ^nreiioâuvum, hvor
ind i saa Fald kan sporgen)
Ns. ZZ. uêl. 2) foruttdringsvKrdig.

A e t t e ^ R x j e g e n t l i q e B e m æ r k e l s e er e l l e r s ! ? k e
saa let at bestemnie, d a d e l b a a - ' e k a n t a g e s i
god og ond Bcmcrrke.se; men altid bruaeS det,
NZ.U- m a i l scpttes I en vrs 'Affckt ovcr d : t be-
»crvnte: og Udtale«!, s a m t d o s f s j e t >K,zz; m a a e ^
otte bestemme, enten d e ! ssal tages i ged eker
flct Meening,
^sjes til 8ub^snrivu og prouoiruna, for Er

însl?, en G.vinde» /u-niiKuIHK, ysn stakkels
<Q.vinde. 2) den stemme kvinde,
Innulc, Mennej?e. InnuKuIKK, et «siolt, beklae
geligt Menneske. 2) D-er er Mennesker
nor;
?ik, en Ting. ?itcuiclk, en ussel Ting.
^r«K, en Scelhund. ^rakulilk, hvilken stor Sc?l«
hunv! 2) hvilken Vrimmel af Sælhunde!
l^nk>, Han. ^nakul^k, den stemme. 2) den
Stakkel.
M » r k : s ) Dette ^lkxum, som saaledes vfte bruaeS inrer-
jeîonslirer, kan og till^geS Inrerjeîio s<jini>
ramis: Sillac! Ej; thi deraf hac manLiUsknIuk?
El den Stakkel! vg maas?ce ^Kxum selv
Var fin Oprmdclse as dette Ord.
??aar det har Oiminurivum r>^c>zk, No. 5?, fsjet
t i i Kndeii, betegner 5ct altid n o g e t b e k l a g e -
l'gt og usselt, saasom:
III. Capilel.
Innnkulunô-;!:, det lille stakkels Menn<I?e!
LilZsiiulunôzK, din lille StakkclZ
No- 34. bruges paa nogle Steder nisten i i
pmme Bemærkelse, fomna!stfo?egaacnde, bog
.mccst i eu mcdijden.de Tone, for Ex.
1°suna, den. l'aunaZiui^K, den Stakkel!
No. Z5- Danner et Slags 8uxerlarivum j Hensigt Ztz

til Hoved-Ordets Bemærkelse, og fsjes til
for Er.
8:0, Lronten. 8iu6IeI< v. 8Iui<^!e!?, den fyrste.
Bagen. v. Iviu^m6Ie!x, den ti!
sidste.
l<g, Overfladen. den Fversie.
en sldre Broder eller Søster. °T
iu!<Ie!<) den celdft^.
I5o, E»lde. Yen yderste.
-S/? ^
Ns. z6. 1) en gjort Gjerning^ 2) en I^ger,
Langer, Samler.
Fsjcs til og j fsrste Bemærkelse helst
til ^6)eîV3, for Ep.
?!!?, en Ting. en gjort Gierning.
^jun^nsc)!;, god. ûnAirluIIIiK, en god Gjer- »75
ning.
^srrok?, ond. /^)orru!!la^, ond Gjerning.
Alke. en Alkejsger«
A>'pe. xêikseliisk, en Rypejc?ger» »72
?Zmn2l<, Krcxd'ebcrr. en Rrskebcrr-555
Samler,
No. Z7
Om Komen i Almindelighed. zz
No. Z7> /.^»begavet med; som har det eller det.
Fsjes til Nomina, for E?.
Kajak, en Mandfolks,Baad. ivsja!!!?, med Ksjs!?,
som har Kajak.
gjorte, Synd. /<iortililc, med Synd, syndig.
Kon^nek, Rl^ft. Iôn^nllik, med Rl^ft, kløftet.
IZlo, Huus. lAloliK, med H«us, som har Huus.
en Ting. ?Uik, den, som ejer noget.
/Vuk, Blod. med Blod, blodig.
H.mzur, en pels at bcrre B^rn L. /^LnamUi!?, en
som har Barncpelo paa.
F?0. z8. vel, fuldkommen, ret.
Fsjes tit Veidg, og forekommer fielden; men i
den Sêd hellere s^m er ?arricix!-
um af aKxum verbale: som:
^rrorpok , nattes, ^rroi^luak, ret nyttig.
>?6maKxoK, passcr. ^maZIusK v. T^LmaAusrrok,
det, som passer fuldkommen.
L90K, er- Illuak, det som er ret v. fuldkommen
got.
?iok, j?eer. ?!6!uaK, det som steer vel,
No. 39. ganssc, aldeles.
Synes sammensat af (No. Z8 ) og
(No. 20.) og ssjcs til >lomina og ?rono-
min2, som:
l'amat, alt. 1'amsr6IuiN2ki Altsammen, det
ganste, 2!lt.
^Mer, ham allene. ^.illerZIui'nsK» ham ganê
«liene.
III. Capitel.
'I'suna, yen. I'sunslui , den ganste ox al
deles.
No. 40. sten^ styg, hceslig, ond.
Fsjes til 8udKantiva, for Ex.
?i!c, en Ling. en stem Ting.
^.l-naic, svinde, ^.rnsrcllulc, en huslig G.vjttdt.
7<unz. L.and. ^'unapiluk, et stygt L.and.
en N?sage. ^»isrcZii^K, en stor stem
Maage (et M Slags Maagc.)
ûus. I^lopilulv, et stemt Hnus.
Innulc, Menneske. InnupiluK, et Skarn af et
tNennests, et ondj?absfuldt NIennesLe.
Lr!i2i5aur, en Tanke. LrKarlaurcpMK, en stem
Tanke.
M c e r k : -i) Der er omtrent dcn Forffjel imcllemôg
at det bruaeS i Fl^rn^ baade l>n»
end Ejienssab og bcrsliii Udseendr; mc« det fid»
ste ncesten allene om ond Sgenssab.
i>) Man kan og i Skeden derfor bnize
sonl ec ?Zrcicip!»m afaKvuin verbale
for Ex. Innorckwkrok, et hcr S l i g t Men
neske.
c) Det bar ellers meget Forvandtskab med lûluk
(Nv zz.)
No« 41. bevant, bel^ben i, vant til, erfa
ren. Fojcs til Verka, for Ex.
klsrloipok, syer. ^lsrlormgk, vant til at fye.
?IoI<, gjpr. en foin er bevant med det
han gjFr; sit Arbejde voxen.
lider. IâZUunZmalc, erfaren i L.i,
delfer; forfægt i at lide.
N». 42. et Stykke.
Fojcs til 8udNsmivs, for E>'.
ûno.
Om Nomsn i Almindelighed. 35
^nnvrZK, Skiorre/ Lsrred. ^nnolZmIne^ en
R'ud.
IZalZK, Vindue. Ixglgminek, et St)»kke Vindues,
Glas.
Lrnxulek, en Flaske. LruKulerminelc, et Stakke
FlasteGlas.
Kerslu^z Blande. Xerssuminek, et Stakke Vråen«
de.
No- 4Z. ^0, 'Ln Aeboer; som er v. opholder sig
paa v. hos.
Fojes til 8udstgnrivs, fi)x Ex.
>!6n2, Land. >?un»!nio> den som opholder sig
paa Landjorden.
KsdlunZK, en Europcrer. Xsdlunamio, den som
boer hos Europæerne 2: paaôlonierne.
Killsk, Himmel jÛInnFmio, Himmelbeboer v»
den, som er i Himmelen.
AanAelc, en Huk. K.anêrm!o, en Hukkeboe.
!<!lnxer61uk, en Fjord, Iânêrcllo^mlo, en Fjord-
boe.
K5uK, en Odde. >?5un^m!o, en (Oddebeboer.
I^loixelkloir, en Stad. iTloi-xerkloarmio, en
Borger.
et stort Land. 7>?un^rio2rm!o, der»
som boer paa det store Land.
^marsliic, et Steds Navn. ^maralin^mio, den
som boer paa ^mlua!i!r.
No- 44. bestemt til den eller den Lid.
Lsggcs ti! ^6verbig, som;
C 2
Z6 III. Capitel.
i i7?orgen. /Vklcômiluk, overblevei?
v. opsat til i LNorgen.
Înnukur, om Aftenen, ûnukumllak, Aftens
Maaltid.
No. 45. Ha? mrsien samme Bem-rrkelse

som (Nv. 6.) og t?al tilkjendegwe en
Slags Ligning eftcr det/ Hovcd-Orvet bcina:?-
ker, for Ex.
en2ll?e. /Vici^riikilv, en Rlub-Alke.
et Marsviin. êlarna!?, et stirre Slags
N7arsviin.
Zêl'tjielc, en <?aas. ?>ser^1erna!s, en Radr?aas.
Kurlvlan!-, en lîle. Ivui^lsung^, en liden kilef»^-
mig Fist, kaldet: Tangspræl.
Nl). 46. ftrfte Gang, uvant.
Fojes til Veida, fyin:
ZûUigl-poK, gifte-sig, faaer en Rone. ûZIicir-
nak, nygift Mand, Brudgom.
Îsrlorxo!?, syer. ZVlcrlorNaK, uvant til at sye.
?ivlc, gjSr. uvant, den som ftrste
Gang gj^r noget.
IZy. 47. 2tarsag til, va?rd at-

Ligges til Ver!)- j og bliver vftc brugt som (t
Sl'ags Inrei)eLiic), som:
ÎnAlivoK, lcrnges efter. ûZ-an-Z^ vcxrd at lcrn»
ges efter.
DM!<xok, er paaholden paa. vcrrd
at holde paa, kostbart.
?io
Om Xomen i Almindelighed, z?
vil have. det M5N gjerne
maatte have, det som foraarsager bysten.
2) 2tk, hvem der havde deti
hader. det som opvækker
<âd eller Ulpft. 2) det var Skade!
M s r k : N a a r det brusks tvm . kan og i dets Sted
bruges psicicipiuin af?.Kxum v?rda-
Ic »<7^10^, som: ^r61inZNZrko!i, ?iv!uinsr°
rc-k.
No. 48- Elldelsen af Inkninvo, altsaa et Veid2.
le, og har mere esd ecn Bemærkelse.
1) IAlmikbelighed er det Innnirivuz nc>min2.
lcens, og bruges som et LudlisnrivuMz.
som:
O!?aIIu!ix)o!<, taler. O!<aûnAne!<, det at tale,
Talen.
Iârtaipok, kloder af. Uattsrnslc, det at klsde
af, Afklædning.
lJUaxixokc, har meget at bestille. Dllaxlnek,
Overvælden af mange Forretninger.
2)IBesynderlighed lagt til saadanne VerdA,
som betyde at virke noget, giver det en ef
terladt dirkning tilkjende, som:
ÎHimavaK, hugger. huggen Skade.
Ivspîvok, stikker. !<2pxivne!<, et Stik.
KsvliZrpo'v, breder i smaa Stakker. Kav16ine!c,
et lidet afbrudt Stykke.
Â?ia'.x>c>!<, stler. ^.îarne^, et Skaar afen Fiil.
IêrssuUiol?, Branden flukkes. KsrlluIUnelc, er»
stnkt Brand.
Cz 3) Naae
z» NI Taplter.
z) Naar det s«Ms til Veiks, som give en vis
Bestass'nhkd tilkjende, kan det oasaa staae
som (ômp«tsrivu,, mere, eller 8ux>erl»ri.
vvs nieest, for Er.
er god. ^junAinslc, den beste, den
som er bedre end den anden. ^
kl«ln2rpok, smager got>i K4ain6rne!<, den som
smager bedst.
XmZvok, er ny. ûrûns!?, den nyeste v den
som er nyere end en anden.
KlIKlvoK, er liden, ^tinznek, mindre, mindst.
M « r k : Angaamde denne sidste Bcmcrrk«lfe v i l mere fore-
kommt Uttd<r ^ 6 j e ^ t i v o r u m ^ o m p z r a r i o n .
Ro. 49. overmaade, (synes sammensat af In.
6nirivi Endelse (sce No. 48.) og
^ (No. 8l.) og fsjes til Verlz-i, som:
Innuvok, lever, Innunertok, den som lever over-
maade lcenge.
Aomeitlekpvlc, saaer K.yst til. ?ic,l«eitten^neikK!(»
en overmaade begjerlig.
No. mere, meest.
Er ?srtic!p!um af gftixum verdÎe yg
gjer et domxi^lsrivum eller 8uxei!arivum, lige»
som Ordet constrneres til; har altsaa inegen
Lighed med (No. 48.) hvoraf det og har
sin Oprindelse, som n«rmere vil blive omtalt
UNder ^cZjeîvoruin Lomxsrstion.
Fsjes til Vsrds, for Er.
Lkkorpok, er hvid. Xskornen uriols, hvidere
eller hvidest.
Dm i Asmmdellghed 55
er god. îunFlnsrrursok, bHre V.
dest.
er ny. >ImZun^-rur5o!c^ ?t)>ere v.
nye!7.
No 5r» allermeest, i højeste
Grad.
Dander det egentligste 8uxerla6vum, og har siu
Opnudclse af (No. 48.) saaledes:
^)6rnei<, vsrre V. vcrrst. ^ôrneri^vtalc, eller
ôrnivlak, allervce»M
stirre, størst. /Xnxnerr^vsZK eller
nivlijc, allerstørst.
M c r r k : s) M a n kan vg i dets Sted bruge
svin er ?Zrticipium af aRxum verlzzl«
for Ex.
?in«Lrnek. smukkere, smuttest. ?innernerryv5Arrczk.
allersmuktest.
b) Herom vil ellers forekomme mere under ^ckjeki-
vorvm ômparscicin.
No. 52. ncesten, meestendeel, halvvejs.
Fojes til ?<c)men, som:
Zxnblun51<, en Europcrer. I<Ad^nZnxaje!?, ncesten
en Europcser, en halv Europæer.
?edle, gal. ?edlinxa)el<, halvgal, fjanted-
>?utzk, ny. ?>IuriZn^sZsI<, ncesten ny.
No. 5Z. ^Zo.?/e, liden, lidet, (nogle ssrive
Gjor et Diminutiv«m, som meget ofte forekom
mer , og fsjes baade til ôminn, ?ranvlmn»
vg /Vcivsrkig, soM'
?<ung, L.and. Kunantzolllc, et lidet L.and.
^ta!<, Sælhund. ^tanFoal;, en liden Scel.
C 4 ^Xlleê,
4» NI. Capitel.
^llerse, en Hose. ÎlerlinAoak, en liden Hose.
Uitek, en Ederfugl. ^llrlnooalc, en liden Ederi
fugl.
!?!o. Huns. IsslunAoalc, lidet Huns.
I^lerw'lr, Riste. I^!evdlllZoaIc, liven Riste.
ûnîrsolc, god. ûnîtlunAo^, den lille
gode v. lidt godt.
lnnulc, Menneske, lncûnxoalc, et lidet Menneske.
^?S'ur, Liil- ^Mutlnôgk, en liden Lul.
en B^sse. /û!eil!nFosI<, en liden B^sse.
5icijir, en Hvcess^steen. LicUiiinA02!<, en liden
Hvsssesteen.
Vns, den. Iî^nFosI<, den lille.
haardt. ^kiunôsk» livt l>aardt.
M < r r k : s ) V?tt« ^ K x u m betegner juff ikke altid en kiden-
bed, me^ tjen«r til at formilde OrdetS Bemcrr-
keise, og bruges is»r ofte, naar man vil tale
bevTgel g, hvorpaa haves ^j.emplee uvdee
No. ;z.
b) Dersom det fojes t l et Ord, som tilforn b«r
taget mod tN anden Lompolirion, d« saltes
det sierne sidff, oa tllls grr det hcie Lom-
pokcum fin Bcmarkelse, som:
ôunFmio, en Oddeboe, d«OunAmiunAogk, en
lideu Odd'boe.
e) OvS kan det o^s-ia finde Sted foran andre Com-
men nilceggec da kun Yvved-Ordet,
eller saa meget as Lompoumm, som d^t har
for fig, stu Bemærkelse. Og ds dette viml-
nutivum saa ofte forekommer, kan her til yder,
inere Oplysning om dets Brug imellem flere
^Kxs, anfsres lolaerrve trempler paa en Lom«
soktion med (No. Z7) m/o (No. q?) og
der yz kan tjene til at daune et Lom-
xoiirum med flere ^Kxs, og af bv-s fori?ielli«
ge Omscrtn ng det sees, at stedse kun
Siver Bemærkelse til saa meget as Ordet, som
det
Om Komsn i Almindelighed. 4-
det har for.vkd sig, vg'man derfor neje niaac
passe at lcctte dec paa sit r^ltr Seed, som:
Narklak, en Mark. N-'.rkszIik. it Land -ned Mark.
XarkNnZoak, en liden Mark. ârk^nLoall^. M5d SI !i»
dei, Mark.
NarKsOmio, den som boer paa Marken.
NarKtAnFoHrmio, dcn svin b?er ptM den liden Mark.
I^srKszmZunôzki, den lille Markdebser.
zcarkszIinFmio, den som boer paa det Land med Mark.
5lzrks2!inZo6rmi<z, den som bocr paa det lidet tand med
Mark.
5?srK5imiuZi?;, det (Land) som har en Markbeboer.
I^zrKsanZoZIznzmio, den som boer paa det Laifd med den li«
den Mark.
5?ark52linZmmnZo2k» den liden Beboer af det Land mcd
Marken.
Narklsmiulinzosk. dtt lidet (?and) som har tn Mark-Ve«
boer.
I^rkhnzozlinZmiunAozk, t?n lille, som boer paa det(?alld)
med den liden Mark.
Z^2rks4nAasrmiunZo,2li.-ôak. den lille, som har den l>llt
Bcbocr af den liden Mark o. s. f.
Ro. 54. ftrarber, eftertragter.
Er cj meget forffjcrW fra (Ns. z6.) sg
fsjcs til 8udliLnrivs, ft'ttl:
^.KZlKIelc, ?^ype. den som efteri
tragter, eller gaaer efter. Ryper.
^rdek, Hvalfis?. ^rdemsk, en Hvalfanger; den
som er paa Hvalfangst.
lukw, etResnsdyr. I'ukrumslc, en som strcrber
ae fange Rsensd/r; den som er paa Reen«
jagt.
C5
42 III. Capitel.
Xnnn!o!<, en Nc?. ên som efter«
tragter Ulke; ,Ln Ulkefister.
No. 55. s c Ni?. 5l.
Z?». 56. 0? og 0«?, fcc Ns. 7.
No. 57- (andre skriver ^.yd. Sprog,
Bulder efter nozet, det som lader at vcere
v. har Ovi-reenstemmelse med noget andet.
FS!c6 j;l 8udstanNvt>, syzzz'
XînunÎc, en E«ropc?er. Ayd
afEuropî)? Tale, Europaift.
Latter. Ixi-zi-pzMK, Skoggerlatter.
I<2mme!<, Hund. AemmeipzMK, j^yd efter ûn
de ; H«ndetnden.
>VuIîr, Flint. û!ei^2clIZI<, Flintelyd.
I>s.e!Iurlci!<, en Hedning. >^r!Inrlnl-x>sZI?I?, he-
den>5, det som er efter Hedningenes Viis.
No 58 alleryderst i en Rcekke.
Fvjes til Iôming, og helst til dem, som ere sam
mensatte mcd ^ (No. 55.) som:
8iu!c^!e^ den fyrste. 8iurcjle»xZ!c, den allerførste,
Z5uli!e!<, yderst. IluicleipZk, alleryderst.
Sjeldnere findes det lagt til andre Ord, som:
l<ar6!ik, Zuxer. !<ai-c!Iil<xZlc, et par store )^der-
2)uxer.
No. 59- har samme Bemærkelse som
(No. 57.) men fsjcs helste til Verb!,, som:
Lkkai-pok, f?yder. L.yd eller Rnald
efter Skud.
No. 60. ?e/t, see No. IZ.
No. 61.
Om i Almindelighed. 4?
No. 6r. just, lige. (Harmegen Forvantstabmed
^ Ns. 58 )
F?jcs til 5^c)mina, ?ronymina og tôgle ^^vorkia
loei, s»in:
Norden. .-Xuns^-n^rxnak, lige iNor«
den, Nordpolen, alleryderst i Norden.
I<s, Overstaden. Kai-xlslc, just det allersrerste,
Toppe,:, Isj'en.
I5o> Ende. Is6t-x>!5k, alleryderst i Enden, Sîd,
sen.
v?krour,Maal. 0»!<rouîpic,?<, ligesamme^1?<7Kl.
>?el!a, tvcrrt over for. 5>se!I^-!2!<, just lige over
for noget.
I'amig, den. 1'annerxillk, just den.
8ume, hvor? hvor just? hvor som
helst.
Luna, hvad? Zorpial?, hvad just.
l'erlLng, der igjennem. 1'el5anLrîs!c, just der
igjennem.
No. 62. see No. 6.
Ho- 6z. findes fsjet til visse 8uds^?.n:n'a, og sy«
ncs at bcmcerke: fortrinlig, det rette i sit
Slags, for Er.
Imkck, Hav. Imarpik, det rette store Hav, det
vilde Hav.
15e!!el<, Arm. 1'eUerxiK, den HAre Arm.
Ro. 64. see No. 40.
Ro. 65. Kak, fce No. 1.
Ro. 66. nylig. Fsjes til Verdz» siml?
44 III. Capitel.
/lnalolc, g»aer ud, fpdes. /^nnsiall^, n^>f^dt.
I'inîpolc, flpver bort med kinden. l'inêr'.UZtl,
en nplig udfl^jen, v. Fuglenngg.
dper. l'olvorÎZIc, N)?lig dpd.
Ni). 67. see Ni). 18.
Ns. 6F. , s--e Ni.'. 45.

Ns. 69. -K?.'?, s:c No. 5.
No. 70. 1) sixr meget; sårdeles, 2) ssrde,

deles stor eller ineget stemt, ^jcendigt.
Zojes tit ^6,eîva og nozle -^ckveibia i fersteBe-
kmcrkeije, meu til Zu^^sntiva og?!onomins',
sli.'ldnl'r- til Vsida, i sidste Bemærkelse, danner
saaledes et ûAmenracivum, som:
!gw, Huns. IxlorvÎc, et meget stort eller sssmt
Huns.
I'guiis, den. I'auiisiojuk, den slemme.
^.nAulo1c> stor. ^.nAu soro^K, meget stor,
lidet. IvFmaroj^K, meget lidet.
0!caI!uKxoZ<, talsr. OkaUoroÎc, en stem Taler,
den fom giver en ssiden Mund.
M ^ r k : Naar dette /^Kxum samles med (No.5;)
eller ^/o,?^(No 75), forhsjcs Bcm^rkclsentil
overmaade, vq i fsrste Fald kan dlt og
formilde den, som:
IZ1orojurK5ozK. et overmaade stort V. flemt HuuS.
IzlorojunFosk. et overmaade lidet V. usselt HuuS.
5/nz, den. VnarojunAoaK. den lille Stakkcl.
ZnFmarojunZoaK, overmaade lidet.
xeszk. for manze Aar siden, irszrojurksosk. t sldssmle
Tider.
No. 71.
Om Nonen i Almindelighed. 45
No. 71. 60^-- hat ncrsien samme Bemærkelse, dog

bruqcs dtt mcest i dcn sicmmc, »'5 sojcs helst
ti! VerliZ, sym:
Vxallukipvli, taier. OktlUnw!^, den som givs;:
s?iden Mund, en Anurhane.
lider stor
luk^ den som lider overmaade scor M^jo.
Ns. 72. K/?/,:, see No. 17.
N». 7Z. herlig, stj^n, >vpstltZ.
Fsjes ti! 8udâunvs, fgx Ex.,
5ûnl,, .e.and- Xunailizlv, et ypperligt Land-
(?uc!e, Gud. (û6irKK, den herlige Gud.
iFlo, Huus. I^luilak j et jcj^nt Huus.
Ns. 74. kj^bt, faaet, forhvervet/ be^
kommet.
FsjeS til 8udttgnriva, som:
N»aage. >?a'i3rilakz en be?ommen >.
Maage.
^sja!<, en ^??andfolkebaad. en kj^bt
>lirc!<, en Ederfugl. forhvervet eller

kj?>bt Edetfugl.
Datter. en tiltagen Dat
ter, Fosterdatter.
Ûerle, Strømpe. ^!Iei-s!5a!<) en kj6bt Strømpe.
^LFiur, Fiil. en kj^bl Liil.
No. 75. -K/o^, stor, meget.
Dette gjor et û^nenkarivum, som er msdsa^
Diminunvum (ZsZy. bsliges
samme Maade, som:
46 III. Capjtel.
Xuizg, L.and. ûziai-so-ck, et stort K.and.
Sælhund. ^callciAlc, en stor Scelhund.
Rost. Kipei-sosk, ^n stor Rost.
I61elc, en Brix IcHerlczz!!, en stor >Vrip.
Grcxs. stort Grc?s.
ûizirlok, stor. /uiFl?j'6r5oak, »neget stor.
Xs.korro^, hvid. !<2i<on6rloa!<, meget hvid, eller
den store kvide.
Ik'Io, Huus. e^t stort Huus.
luuuk, Mennef?c. Innulkt'oa^, et stort Menneske.
Mand. ^n^rsoak, en stor Mand.
^)>pssi.'. /ûleiilosk, en stor ^Hsse.
Mceck: Hvad under (No. ;z) <r <i«M(?rket, gieldcr
her i mobsat Fv'.'stand, da 7-/o^vfte medbriN'
jie? dtt Qrz, det tlllcegges, c«, varre Betyd«
nins, svm:
?2UN?>, den. I'aunsrsoak, den stemme, den Skjelm,
Ro. 76. Fsjes til Ludttanriva, men ikke uden

5uKxum, oq BcmErkelscn er vanffekig at ud
trykke, dvg ssal det betegne noget som er ho»
eller blandt anvet, eller dets tilhørende,
fvr Ex.
^nûr, en Mandsperson. ^nZurita. hendes
Mandsperson; det Mandfolk, hun er i
Telt hos, eller i Folge med.
Xrnsk, en (Qvinde. ^.rnartej, hans G-vindfolkj
de (kvindfolk, han har i Huse, eller har
til at roe fin ^5aad.
Katrern^k, nygift. KiUternartTt, deres N)»lig ud«,
giftede.
IVlinFne^.
Om >?0men i AlmmdelWed. 47
ZAnKnelc, mindst. ^linAucrtTt, den mindste

iblandt dem.
^M-roK, den onde. >Vivl-r6rr.ivur, deondeiblant
os.
Ka^psrlimarl'oti, Syg» ^n^zriniiariui-tL^', hans
Syge.
No. 77. .5^, see No. 17, Z2 og 75.
No. 78. ny, ung.
Fojcs tit domino, soin:
ûsralc, en Blcxre. ^.uvrarrak, en ny Blere.
?anni!<, en Datter. I^nnlklak, en ung Datter.
, en Riste. II<lL>dilcK!<, en ny Riste.
Innuk, Menneê. Inuurak, et nyt Mennej?e,
eller et nyfødt Barn.
le,!«, Huns. IZlucLlc, et nyt Huus.
Inue, Rammer. Innira^, et nyt Rammer.
I'upek, Telt. luxerraiv, en ny Telt.
Xvcilek, en L.ampe. Kakerlak, en ny L.ampe.
Lûr, en Aare. LxuuraK, en ny Aare.
No. 79. 5-, /e. Betegner den eller det sikrende, V .
«n Gj^rer; og danner et verdgi« v^-nz, lcrflgcs
altsaa til Veiba, som:
^llava1<, Elj?er. ^XMrle, on Els?er, L.tebhabe^,
Rjcereste.
kiniarxok, strcxber, forhverver. ?iniarte, en
Strceber, en Lorhverver.
ô^Trl'oix>o!<, underviser. /<)c>kTi lorte, en Un>
derviser, L.«rer, Rateket.
iciem, ô1<Trs67rss, icism.
No. 8?.
43 N5. Capitel.
A?o. 8o. sce No. 74.
Nb. 8l. >5o^, stort, viit, meget, (som har eller 7
sicldnere er) e? det modsatte af (No.
26.)
Fojcs baadc ti! Verd«. svm:
Tanke. Isumclrok, den som har en stor ?
Tcrnkekraft, d^btcrn kende.
Lpz^, Fibre. Ipsrrok, ftorfibret.
Becalning. d)»re.
Ir5.', K5)?e. TvlirZK, storket.
?i?c, e;r Ting. ?illvk, som har mange Ting, rig. x
Kai-cililc, Buxer. Kaicl!i!<r6!<, storbnxet.
Hale. ?kmiorxo!c, storhalet.
Boen. >?iurok, storbeenet.
?iomavol<, vil have. ?iomat6kr, begjerlig.
kileiivok, harL.yst. ?Usrit6!?, som har stor L.yst. .sj
M c r r k : T i l d e t t e ^ K x n m kan ellers ethvert ?srricipiumno' -o
minascens forandres, vcd blvt at sisre den n?
sidste Slavist lang, som:
Irirsdl!, dyb. Ini-foli, inegct dyb.
Lillkrok, breed. Lilikrok, meZet breet.
Aô. 82. gammel.
Fojcs til Noming, og er det modsatte af >M,
(No. 78.) som:
?ik, en Ting. en gammel Ting.
^nnorZK, Rkcede. /^nnorarak^, gammelt Atsdk,
?SruleI<, pose. ?orullso^'3lc, gammel pose.
Innuk. Menneske. Innurokaic, gammelt Mett"«
Aiil. gammel Liil.

NV. 8Z.>^
Om i Almindeligheds 4s
Ho. 8^ eenefê.
Fsjes til 8udstnnrivs, ftr Ex.
kannik, Datter. ?a^n!5ua!c, seneste!j)îter°
Lrnek, S?n. Linetusk» seneste S^n.
KlrrSingK, Barn. Mreotnarualc, seneste Barn«
No. 84' si-e No. 5.
No. 85' Gjsr et Verbale, og giver en vis Bs-
s?affenh.-d ttlkjende efter Verdi Bem<erkelse, h<t
det kommer i Gtrben for sammes Endelse, som:
îwiarpok, lider. ^nniorMsekc, lidelse,
tinnerpolc, er s,nu5. ?inneriLl'ek, SmnkheV.
^jungilalc, er god. /Xi'.inTirlulek, Godhed,
^ntzivok, er stor. XnFuW'eK, Starrets?.
I'akpepok, er blink 'Igkperlkle!?, Blindhed.
Z<urZvvIc, er ny. I<urZurMle!<, Nyl??d.
^ssenmkpok, elj?er. >Vllennn-s6leI?, Rjerlighed^
^kliuicpok, er tasten. Udiurlklek» L.^-
stetthed.
gô.L6. see No. 76.
No. 37. see No. 17.
No. 88. see No. 78.
No. 89' see No. 79.
Ro. so. Z'o^, see No. 8r.
No. 91. ?o^, see No. 82;
No. 92. see No. 17^
No. 9Z. fte No. 8z«
R». 94. ligning efter, îgt.
Fojes 8»diisnUv>z, sj)i^'
D
55 I!l. Capitel.
en Mandfolkebaad en L.ig, »z
ning efter I<c>)a!<, en Msde! af samme.
5ims, Marv i Been. Marve-Lig- »Z
ning, Br<5d.
Ir5e, IiluursÎi, en ligning efter K)?e ?: :c
Seeglas, Lommeuhr.
Innulv, Menneske. Innuri'^K, Menneske-Ligning, >z
billede.
lKin, Huns. I^knlak, en Ligning efter Huus.
I'ik, enLing. ?ini-53Z<, Dnkketpj.
Iklerblli, Riste. IKIerd!mla?<, det fom ligner en si
Rifts o: et Skriin, en TL.s?e.
No. 95- fte No. 7.
No. 96. sce No. ly.
No. 97. (andre strive ^,) Egentlig; det ret- »z
te i sit Slags.
Dette ».Kxum har meget Forvantssab med .z
(No. 6z.) og fsjes til Xomina FubKantiva, ,c
som:
5<3ig, Maage. den egentlige Maage.
K-ile^gK, H-xre. den rette Herre.
/Vide!?, Hvalfis?. ^rdavck, den egentlige Hval- »I
fi?5, den rette Bardesis?.
LÎavn. det rette LTayn, For^
navn.
No. 98. sce No. ii.
No. 99. mistet, fc>lgt, afdHd, skilt ved.
'Bru^s stedse mei) Sustixo, og fo/cs til Kamins »I
8udlânriva, s»m:
Ke5a!<,
Om Nymsn i Almindelighed. 51
Hue. êlLiurs, hans solgte Hue.
>IuIIi'aK, Hnstrne. XuIlTiuro, hans afo^de ellee
mistede Hustvue.
^nFur, Fadcr. /XnFMXrutz, hans afdøde âder.^' "
en Tîng. ?Tiura, hans mistede eller solg
te TUng. >
>Iia!<cz1<, Hsvcd. ÎsKvLiurg, hans mistede Ho
ved.
No. ioc>. mistet/ tabt, forloret, forliist.
Li^saa, som:
vinla!?, en -Vaad. I^mxrliura, hsns forliiste
Baad.
Fer Bcqo^mmeligb^s Sknld kan her tilfsjes Regi«
Ker paa diss- /^KWrum D n>ffe Beina-rkelser.
Aarsag t.l, No. 47. -Affald, 27. Afcrndrintl, 6. Afdod, 99.
Aldeles, TQ. ;y. Allene, ?o. Aller-, 5«. Allerlorst, 2;.
Allermeest, Allnyderst, 58. Alinind lis, 70. Antal, «?.
Bcboer, 4?. Bcgavet med, ?7- Vi'g.gukt, B-band! t, ,7.
BcklagcliZt, z->, b. B-kcnunet, 74. B^.ov^n i, 41. Be«
ffaffcil^cd, 8;. Bcffeinmttft, (uoqet til en v?) o, b. B-»
stemt, Z2. 44. Bivant, 41. Bttte l-dek!, 2. BitlllZg, >7.
Bla»t, 76. Blot, 20. Bulder efter, 57. 59.
Lompararivus, 25. 48. ;y.
Deelagtis, 24.
Eencste, 8?. Ems, 12. Ester noget (som er), 19. Estertrag-
ter, 54. Egentlig, 97. Ellers, Erfaren, 4'.
Faact, 74. Fanger, 56. 54 Flok, ,z^ Forhvcrvet, 74. For'
liift, forloret, ic-o. For hoj Grad, for meget, »S. Forret
te, ,7. Fortrinlifl^Sz. ForuiidnttZsLcrrdin, zz. Fuldtone
men, Fcell.s, »2. 24. Felge, 24. Forst, »j. Forste
Eailti, 46.
D 2 Gam-
52 Ils. Capitel.
Gammel, 82. Ganske, 20. zy. Gjortnde, Gjor,r, 79. Gjort,
»7. z6. God, l«.
Halv, 2,. 52. Har, Z7« Har smaat, 26. Har stort, 8i. Hen«
ter ,9. Herlig, 7;. Hob, i). Hos, 24.4Z/76. HcrSl»g,4v.
Hoj?stc Grad, 51.
!n6nirivu5 nominstccnz, 48. Just, 6t. Jager, z6. 54.
Kiobt, 74. Kun, 2v.
Lader til at vare, 57. 59» L6p, 27. Liden, Lidt, 2. 26. ;z.
Lige, Ligning, 45. 94. Ligt, 6. 94. Lugt, 5. Lyd ef-
ter, 57. 59.
Nlaadelig, 2,. Mange, rz. Med, 24. 57. MedSeelagtig, 2 4 .
Meest, 48. ;c>. Mestendcel, 52. Meget, 70. 75. 81. Mt«
get flcmt, 70. 71. Mellem begge, 22. Mere, 25. 48. ;s.
Middel, 7. ro. M'ddelmaadig, 22. Mistet, 99. iso. Msng«
de, i z.
Nogenledes, 22. 52. NogenlcSeSligt,6. 45. Ny, 78. Nylig,
66. Nssten, 5-.
Om, zo,». Ond, 40. Overeenstemmelsemed, 57. Overmaa-
de, 49. 70.
Paa, 4;.
Rcdssab, 7. is« Ret, ;8. Slette i fft Slags, 6z. 97. Ret og
flet, 20. Rummelig, 29.
SamMen, 12. ,4. Samler; Sanker, z6. 54. Sjelden, 6.
Skilt ved, 99. Skjcrnd at, 70. Skjon, «8. 7;. Slem, 40.
70.71.75. Smaat, s6. Smag, 5. Smuk, »8. 22. Solgt,
99, Sprog efter, 57« 59. Sted, li. Stor, 29. 75. zi.
Striber, 54. Styg, 40. Stykke, 27. 42. Superlatives,
Z5. 48. 5dt 51« Scrrdtles, 6.70. 7». Scrrdelcs stor; scrr
meget, 70. 71.
Tabt, iOo. Tid, 11. Tjenlig til, ?2. Tilborende, 76. Til
kommende, Z2.
Ualmindelig, 6. Udlevet, 28. Ung, 76. Unge, 1. Ilsscl, zz.
Z4. llvant, 46.
Pant
Om Nomen i Almindelighed. 5?
Vant tik, 41. Ved, zo, ,. Vel, z. z8. Viid, Mit, 29. 8i.
Virkning (efterladt), 48. Vq?rd at, 47.
Mldâmmcl, 28. Ypperlig, 7;.
^cheAiVum.
I. Desteê ^6)eciiva erel'articipis Verkoi'UM,

>er brngcs svm ^cj)ec>ivs, og altid cndes paa Olc, som:
^n^n-sok, stor, ârtlcipiuln af er stor.
Kernekr<z!<, sort, > <? » Keinekpok, er sort-
îarrok, ond, , - ? .-Xjoiôk, er ond.
ûnîklok, god, - . - er god.
h. 2. Dog givcs og nogle faa egentlige ^c^)eAiv2
af andre Endclser, som: ^mgk, ny. gam-
mel. pnsarislc, forneden. >kerQt6ji, viid.
riig. ^nncrci^tc, nyfod.
z. <Zr^6u8 d!ampsisric>nlZ ^clisctivoiUiN sfeer
ordentlig vcd at forandre .^jecUvi Endelse til »i--
/o^ i Lomparativo og 8upe»Izrivo, som:
I<gkorto!<, hvid. Xakoilieirmlol<, hvidere. K,a-
l<6tue!<, hvidest.
^)unFirtoIi, god. îunînvi'iui5o!c, bedre.
junînek, best.
KurZK, ny^» I^mZunenursotc, nyere. Z^mZunek,
nyest.
stor, ^l^nSirurlak, stirre, ^nFnek.
størst.
kklvirlok, liden, îin^neirurlo^', mindre.
uck, mindst.
D Z 4-
54 IV. Capitel.
4' Men dette maae ikke ai's i dm stmngeste
F^rsta-ld, efterdi begge diss' Endels r gsai kunne t'exse
ok med hinanden, saa at kan staac sun 8u-
xîlarivuz, og ^>5 soZU (ômpnrINvuz, f»r (?x. ^»1A.
n?!', storst v. storre. ^nL,n6l-rul'io!<, stirre v. størst.
H o-til ogsaa ligger g?d Gruîd ? disse Endelsers ver!-
vsrjc»,; ths (ûdeljcu sylles at vme een 05 samme
Mtk' ln5nir>ru8 nominasc.-en8 (see C'p. Z Z. No 48
hniikct ovenan srte Exempler kunne udvis-, da for Ex.
>/«?„'i ke umiddc'b^r b>?r sin Oprindelse af 1^«-
ny; lNttl dette gitres forst til Verdum
er ny, hvoraf In^nirZvuz dee at va?re ny,
svm faaer dcrpaa d>n B markelse: nyest, ligesom man
Vilde sige: der a: vsreretfor Alvor ny eller egent
lig ny (modsat andet, sm cr mindre nyt). Liqesaa
kommer ^n«ne!<, som et In5nirivu8 af ^nAlvojc, er
stor; Kakornek, som Iniinirivus af Knkoipoje, er hviv.
Af dette In6niriv'U8 nominzlcen8 dattN's nu det
^Kxum veiliale hvis B^nurrketse efter Spro
gets Natur maae b-'ive: er meest v. mere. Heraf ig cn
ksi-ricipium som ej kan bem<rrke andet cnd:
den som er meest v. mere (uwds.tt noget andet). Saa-
ledes maae den fmste Ende!se stedse overdrage fin Be«
nurrkelse til den sidste, for Ex. Naar bityder
størst, maae .^nAneirovox betyde er størst, og
neriurloi< blide: den som er størst.
D»g i saada«! Aô?rl ng afômpzlrgrivy vq Su-
vsrlsrivo, 0^ den deri tlliynlvcrrnd.' Ubcstcmêd,
l «i!tr dctte Svro^ si.re andre, ttido^j vv.t
Sprs^; th'. iia.ir mc.« si^cr: den stoerc, 'aa er
d^t 00^ » Grunden H.t lamme, svm den s t ø r s t e ,
(i tzcu.
Om ^.ch'eAIvmn. 55
( y t n s i a t t ' ^ l de o v m r t v m t a l t k , ) o q n a a r m a n fige«
5>?„ s t o i ' t k , m a a e NINN iiSdvendlg mene e n ,
join er storre end andrc.
5. Eilers maae det ma'rkes:
A) ^st l'.a>,u' Xc/< V. stime absolute, betcgiies
derved almindeligst 8up-l-!arivus, som:
lln«ue'< den største Herre er
kommen; og i dette Fald bruger man helst
^>) Men staae de derimod ved Eiden af andre Ord/ som
Graden har Hensigt til, betegnes snarere Lomp-i.
rsrivus, som:
uavrinin k>n^neiiurlc>I< r!I<!pol<, en stir
re Herre, end vi, er kommen; og i dette
Fald bulder man helst
6. Man kan ogsaa udtrykke Lompar^tivu8 blot
ved de ^ppoinionez: og der
betyde: fremfor, inlod, og la?gges til det Ord, hvor»
ti! Graden ssal hare Hensigt, da saa .ê^lvu.n gjcrne
kan scrttes uforandret ved Eiden, som: -uzm-
nir, stor fremfor mig 2: stirre end jeg. Icklcn-Lolv
ruliwmir, liden imod et Reensdyr?: mindre end et
Reensdyr. /ûni-irlok oin^n^s, god fremfor den
2: bedre end den. k.erê!<ro!> okkonan^g, fort frem,
for de I', sortere end de.
7. Ligeledes kan 8uperlur!vu8 udtrykkes ved de
Endelscr der ere ?arncipi»af
vei-âiibus lig , og bcty^
de: nieest, i hsjeste Grad; eller og ved noml-
Uklia osi (Ro. 51, i z Cap. h. Z.)
som dermed cre bcsi<?ytcde, og samme Bemcvrkelst:
D 4 men
56 IV. Sapitel.
me» derved forhojes 5uxerisr!vus, 5g hn dermed
fangne Bejkaffenhed, som naar yj j Danffen stige fra
m' st til allermeest, for Ex.
^lor. ^n^nerrurôlc, jÂrxe.
ftsrst. ^.NAnerryvlsrto^ v. ^XnAnerryv
sslc,
^tTLnsrto^ e^vnrdtg. >Vtsznarn^rrurislc, elskvcer-
diger e. ^ssai^rnekc, elstvsrdigst.
5ansrnivla?<^ allerel^vcerdigst.
^jortolc. ond. ^jornSr,ur/ok, vcerre. ^/6rnelc.
Vcvrst. ^MnivHK V. ^^v5Zrto!c» aller,
vcrrst.
8» Vil man undgaae at danne et /^6)eA,vuW
felv til Lompararivum »g 8uê?!at!vum^ hg kan det og
êe t>ed at s»?(te d(^6vcrl)ig: inerez
, meesc; , allermeeft»
ved Siden deraf, som: Xskorrok, hvid. kakoxeok
smAnerrurômiic, hvidere. X»!«)rro^ 2NAiiermiK» hvê
dest. Iâkortolc anNnerr^sarromilc, allerhvioest.
Dog er denne Maade ikke saa meget bruLelig
»ed ^ch'eAiva, svM ved Verba.
9 Som visse klock eompargtlonlZ kunne og-
saa de, blant >VKxs >sominalia (Cap. z. §. Z. No.
22. 5Z. 70 og 75.) anforte viminurna og /VuFmemivT
ansees, som:
^junxirstilc, god. >Xjun^tluiiAQaIc, lidtnogen
ledes god. ûn»^lo^t5ak, middelmaadig,
2: Eikkelig god. ûlîts6rlosl^ meget god.
^)UNAitloroî5!c, sirrdeles god, ûnZîtlyro-
H6rkfosk> overmaade god.
§. 10.
OM 55omei» ^cljeAivum. 57
iO. Endelig har man enhun en Xloûm Oom.

xsrsrionZz, som !^ker ved ^.Kxum nominnZe , (Cap.
z. z. Ni). 25.) der ligqes ti! det Velbum, hvortil et
egentlig ^.checilvum forst omgjsres, og giver det da et
saadant 8uKxum. fom Personen udfordrer, hvvttil Gra
den har Hensigt: astsaa bliver Personen pag denne Maa>
he indfluttet i ^ch'ecUvum sckv, for Ex.
K5il<ir5oK, liden, til hvis Vevkum kZlKlzn.i?, er li
den, lsgges nayr fsrst VêrKi Endelse ^06 er
bortkastet, svm da giver i pkural. kMi-
KinAlt. Herafdannes folgeiide Loi^xsration igjcn-
yem alke Personer: hans mindre v. det
Mindre end han. klikiket v» ^l!il!<Znger, dit
nnndrev. det mindre end du. mit
mindre v. det mindre end jeg.
deres mindre v. det mindre end de. ^likiku'.
le, eders mindre v. det mindre end I.
Kipur, vor miudra v. det mindre end os. kl!-
kilcej, de mindre end han. kjikilvejr, de min
dre end de. Ulkitcerie, ve mindre end dig.
5vli!<;l<ise, de mindre end eder. Wklkika, de
mindre end mig. 5ckkikivm; de mindre end
os.
>ImaK. ny; dette egentlige X6jeA!vum fsrandres
fsrst til Verbum ûrsvok, er ny, deraf ûr-llc?.
yvm 8uKxo >?uts!<g, nyere end dei^
i^yere end jeg o, s. sr.
V. Capf,
58 V. Capitel.
V. Kapitel.
numera!e.
i. Grsnla'nderne lunde vcl egentlig siges at

ta:l!e bu: til 5, da de i Alniinde-ighch t.rlle efm deres
Fiiigre og Ttver, og bruê kun Forandring ved hver 6te
Tal, dcrpaa de i,pen begynde forfra, og naar H-rnder
og Foddcr ere udtalte (hvilke de hjerne under Tcrllingeu
freittvise) kald-: de det Innuk z: et heelt Menneske,
Innuk navolv, Men??e!êt er tilendebragt, eller ^Xue.
tej niZpm, dets L.em!i,er (F:ngre og T«ecr) ere ud-
talte. Og v'.de pfust itkc at tcrlie la'iigere frem. Dog
maae man gjsre Forstiel nneîn de ecnfoldige og de vit
tige : tkn diffe sidste vide dog at danne sig Ord til sisrre
Tal (stjoiu det har sine Vanske'iqhtder), og demfaaer
man fs'ge, naar sisrre Tal i Skrifter eller Taler ssulde
forekomme, da man cll-.rs viide blive forlegen med at
faae dem oversatte.
h. 2. Sproget erkjender ellers basde <2ar6ink,lis

vg Oiînali.1. Sl^gs, der
ti!i,ic?in!!liz ere igjen tvende
dog ej ere meget forssjeilige fra hinanden men kun om»
trent soin i Dunsten Fordellen imellem to og tvende,
tre og tr^'/de.
h. z. Det fsrsie Slags Orcknnlla bruges, na«r
man ligesom tcrller op, og nivvner blot Tallene, uden
at have Hensigt til nogen Ting, eller fsje noget andet
Ord dertil, som stal bestemmes ved Tallet. " Disse ere
fslgcnde:
^tau-
Dm numerale. 59
i. 2. ?!nx5ki)ng!;, z.
Liilkmiak, 4. />.rl)nns!<, 6-
^l-i.I!^!c, 7. g. Ais-imk!:, 9.
I'ecllimalc, ic?. n. 12
?iiiâ)ua!<» iz. 8ilsamL!>, 14.
^'.ksrianelc, i6» 17. ?ui^n)uc>!<, zg
Allamak, 19. I'ecllimnlc^ v. l>iNN-<, 20-
l^n^ng, 2l. 22. og sa? filtt vli?cr<,
da 1's6Umn!< iciien bliver baadc 25, zo t>i
og ^r!<ane!< bliver Zl. zZ.
Thi det nuiac mcn'kes, at hvert 6'e Hoved-Ord stedse
underforsiaaes til de sfttrfslgt!!i)e; saaicbrs s!>ne^ /Vvc!-
Islc 7 , vg 12 c?t vM'e ccns/ men tik del forste
undel'fors?aaes ^rdanel<, og til det sioste saa
at det egentsig burde hcde ^l-bgnLN^.î-ciZ^K 01 /.> -
kanenx.î-6!a!!5 12. Naar m^n loiutttei' til 4O, hi'
der det igjcn entcn 'l'eZIimaiv, e!jer rell-re Innuk mai'ti.
luk?: 2 Mennesker; komincr man Nl 6o, da Innuir
xinâlut z: z Mennesker, og sa.i fort videre.
4. D c t andet S l a g s earcjinnlia brudes, naar

Tallene under Tcrllingen li?gges til en vis Ting, vg nian
taller fiylkeuiis: hvilke cre fsigende:
^rauêlc, I. ^larc!!u!<, 2de. zde.
8il?Lmar, 1'eciilmat, ^.rktmeAlir v.
^.idansnL.-.^.tauê'<, 6. ^r^n?!<.^^r!i!ul<» 7.
^kanek-pinAalut, ^r!zaue!<.ili?l'.inar, 9.
lc>. ^rI<NnetzIic x. ^.rl<ansn^-^r«u?.ei<»
ir- .^rksnel< - 12. ^X»'ânsl<-
pinZ25m, iz. /^LânLl(..ill!'amst» 14. ^rl<.ane^.
re6Um.ir,
so V. Capitel.
1 v .^ r ^ z ^ ; 5 s n e n ^ . s t s u .
i.sZ<, 16. ^rd!U'5ai»e!<.marc!!lz!(, 1^7. ^rda^nelc-
xingklut, 1g. ^vbAxlane^.ssllzrnst, 19. ^rizarsz.
nek-re61unar, 20. ^?n^nli5ur, 21° I^nFinisut.
m.ilcÎuic, 2 patt de»r 2de;z Snees 22 ^-InAnn>
lur-xinF-zlur, zz. În^nirsm iissa>nat,24. I^nAnii--
Kit.ti.'ciliinat,2 5. âFn»'sun.arb»neÎjt,26.I^NInir-
^!.:n »rl)snelc.msi61u!<»27. ^nî^rlun aibanek pin-
Aslm, 2kZ. I^n^nu'lun.zi^znLlc>^llZM2r, 29.
nil<M'jioIjir, zo ^n^nulun-srkane^lir, ^ 1.
nn!Iin-kil!<Ane!<-mî6!u^, Z2. 0. s v. IîiFnirlun-
3iv2iiaueA!lt,z6- ^nAnitiun>z;tZ2rlane!<>mar6IuI<,
Z/. li. s. V. ^n^nusun.sLdarlaêk'teciilinaf, v.
»narÎunAnilc unxniilgrlvfltrsltut, 2 Snese 2: 40.
I^nûnsut szpeivsanijc v. un^niilun-sipelv^sn
zrau?L^', 41. I^n^nir5un.aipe!<sz/r.mai6IuI<, 42.
Ilnîvusun aipslillrn ^rdsvtane^-re61imst v. xinx.
At'ui^niI<.-unANlilzi!<artartuk, z Snese z: 60.
n^nir5ut-^)inFgjue!<Cni v. unxnil'iuk-^»'n^Z)ue!<.
jz°n-atav?.e!<, 6i- ^nAnn-sut-pingaiueK^Xr-mgrcl.
Iulv, 62. IIn^m'llut.pinA !,)ueI<lTN>srdsrsanek'
tecilinigf, v. illlamannik-unFnirlai'kgrrsi'rur, 4
Snese 7>: Fcz- DiiAmrlut-liilamektanilc v.
7îisat-illlainc!<sxn-anie!<, gr. I^n^niifur-lillz.
M2klTt-mai6IuI<, 82. ^nxlursur-ksssmekiTN.
grksi!'anel<-recillmar v. reÎimsnniic un^n!iliir1<at-
tarrut, 100. Dn^nnlur-tecililneks^nik v. DnA-
nii-sur-recilimeklTN-stsuTek, ioi.
Pil man tcrlle wngcre, kan det vel sg gaae an, men
har dog sine stm Vansselighedef. 5»
Om bornen n^mera!e. 61
5. D e t lkaae ogsaa mærkes, a t disse n u m s w .

maae givcs ûmeri dualis eller xwralis Endelse/
naar de ligges til Ord, sioin bcstaae af 2 eller jl^'e De
le, indeholde tvende eller flere Ting af samme Glaqs,
ndgjore tvende eller fiere Flotte, dg derchcr som
leîv-i cre nirvtlte i 6uaii eller xlui ali, f^r Ex.
^jeKsZuri'K cltau2i!<, I Gaffes, (her flaaer
i ûali, fordi een Gasfcl besi.iaer af tvende Grene,
derfor maae og ^tau^K staae i ,)g fan ej hede
^rzuêk.)
^Keil<llt.m2r6lu'it, 2de flokke R^per, (da derimod
mnrcUu!< er kun 2de enkelte Ryper).
linAmirt^r pinAaluir, zde Fngtehams peltse,
(fordi enFuglchamsPeltser sammensyet af flere Fug
lehamme; siger jeg derimod: pivsur,
da betyder det blot z Fuglebamme.)
^wiarl'oic staaer altid i xlui-ali til at Setcgnc et S5ib,
da derunder tillige forftaacs Sklbets mange Redska
ber og Folk, derfor siger man: ^misrloir srauzir.
îllamZir, re^limSir, ai^snsrir,
!<oIIinL,ir, srlcanerit, 1, ^ 6, 7,
is, 11, 16 Skibe.
H. 6. >?umei-n!is ere fslgende: Ziurci-
V. 8iucktsk (naar det lcrgges til lineare.) V. 8!nr^-
liTt (naar det lctgges til pluiale) den fsrste.
naar det ligges ti! 81nzulsre) men v. msr^lnrc
(naar det l<rgges til xluiale) den anden.
den tredie. LiiûmTt, den fjerde. l'ecUimkrr, den 5te.
^ldanx^r v. îK»nx!rr-tiurcUe^, deit ^te. /X?dsn-^<n-
62 V. Capitel.
lNP'.rt, den 7de. ^l-daliALr'înZN)'uTr, den 8de. ^r-
dang'Tr-li!!aml?r, v. ôiu'u.ulttzxt, den 9de. KoUin^r,
den Ivde. ^.rKanFTr, den litc. /Vr!<sngTn a^Tr»deil
12te. >VrKnnA^r-j)inoû^r, den izde. /^'I<snA?r.
dcn 14de. kLcilimx!-, i)c» izdt.
/<ld?.rliZNl;.rf, dea 16de. ^'bavsan^n-sipTr, den 17de.
^.:bsuîiAl?r.p!nâiu.?r, ben izde. ^rbari'sn^Tr-ilils.
In-^r, dLli l^de. î'nuiIan^Tr.reÎiin^t v. Iniûli na^.
AStc!, den 20de. I^n^nirsok v. Hiiûii-sur llurciltir't, dcn
21 de. I^n?m'rluk enelig v. I^n^niilun-aipTt, den 22de.
I^nx, nirsu'-pinâzuTr, dcy 2Zde. 0> s. s»'. ^nAniriun«
srkîiî-xe-xzin^tiÛTrz dctt 2^d°. Iâ^mrlur.j<vI1in,iUo.
irr, dcn 29de. ^)nFN!75nr.i<^!Il!^Tr, den zote.
nirIuii.ai!<.2!!ATr, den Zlte. I^nFnirLun-srbarlanA^r,
den z6te. ^n^nn-sun-aiOLrsanATr-recjlilNTc V. Innum
naAâta, ten 40de. I5nFm'i-lun-n!peIvUra>
lzul'6!!^ dcn 41de. ^ntzniiiu„.kiix>e!<s^rg. marcilu-rr,
dSi!42de. I^nFlurluN'2i'pe!<t^ca.!<oUin-iI!0.^r, den 49de.
!inlun-!iiz)e^lc>/rQ.l<oI!in^^r, dcl! ôde. I^n^nlii'un.
vr.i-Li?iai-lk,n^Tr-reciIimg/r v. Innub pinâ^'ue^l^r
v. Iîîin-lui^ 2i'pe!<l^ra. noZvarTt, den 6<Z!>e»
^nûil'^'.r«puiosêl<5^rs. ilurcili^t, dcn 61de.
nirl'm-ûiâ)U(:!<l!?ra-aipk?!-, den 62de. IInFnirsur-pin^-
LiuL!illvra.!<ottir^^f, dcn 70de. Il'-^nn-lur-xinûek«
i'^rn srbn-sgn^Tr-re^lim^r v. Imiuli lill'ameliUr no^«-
v. I^n^niiiur-pIn^-ijuclvlTra-ng^ârTr, den 8^de.
I.si^nus'ur lilsninekls/ra-iiur^lu/r, den Zli)e. ^ln^nntur.
<!i!'ame!<l!i>.a s.'pz-r, den 82de. ^n?nn-lur.6ssamskl!?ra.
iiuMuîrc, dui Ksdc. l^n^Nil5uc.s»lIameKi'LrA.grD^^
lan^Tt-
Oxn IÎexion. 6z
v. Inniuk.reÎiinelcl'^c.ligA^gtg v. Dn?°
nirluc-li!nini!.-lta-na's,<;^r.^r, den ivodc- I^n^niilur-
tsc1IiiNLi<t'v!ci.l,'v.ic!ii^c, de:! iOif?e. ^nxnirlun-iuâ'
den I2ide. v. s. fr.
M s - r k : M a n kcn cllkes og bru.ie ?>nFnju?,k»
om d<tt ?die, dcn qde, dcn 5<e,
»u'.ar c! smzolsre fsjrS d»rt>l, va ^
c!-: -.el idie > Oroe^>m tc., iaaioiu: ^lukuuc
ven -^dc Bon.
VI. Kapitel. ^
êxivn^
§. I. ôminum 51exlo cr ecns baade fvr 8ub.

lânrivum, ^.ciieciivum og ûmci ale, og bliver kun
forjljcllig chcr diss.s fors?jellige Endelser. Den kan be
tragtes fra tvende Sider: -
1)IHenscmde tilûmeroz, hvilken, ^lexlo er mærk
værdigst, og afgi.er .^dstillige Klassr.
2) 3 Henseende til Lasuz, sum ikke cr saa betydelig,
Sa den nasten i alle Ord er eens, med meget iidea
Forandring.
^ 2. Angaaende ?1exio iûmeiorum maae forud
mcrr?es i Almindelighed, at cluslis stedse ender med
og xluraliz sicdse med men der her»?er saa sioe
Forffjel ved Forandringen af den sidste Stavelse, n.iar
-Ordet skal ovcrgaae fra llnoularis fjj cluaUs og p!ui^.
1'^, at man vanskelig vil kunne give s.:a b'steinte Reg
ler, der jo blive talrige Undtagelser dersra.
64 VI. Capjtel.
h. z. Imidlertid mener jeq> de kunne henfsreS
til 5 Hovedklasser, efter felgende Lcliema:
8mxu- Exemplet
IgllZ
Kum, N!?r, Land.
i.Classe.^- Xk- Tl
>^ra!(, ri?K, r-er, Scelt)Und.
».llelte, ti!<i lir, Hoje.
2.Claffe> L.LK. ik ,r /Xmel<, mik, mir, Sbind.
Kimik, mil<, mir,
q.Class'. rjk rir ^F'gwr, urik, urir, Ful.
IÎo, lulc, lur, Hnus.
0. 0K Okiolc, liiuk, kiuti Vinter,
4'Classk- ûk. uk ur >Vuk, auk, aur,
UuX. V. >^6ul< nouk, nour, S)dde.
IKIsu, j-tuk, laut, en uftvt
Scrlhundt
5 Classe. uit lnnuk, nuk, nu'i'r, Menncj?e.
M c e r k - Andre strive i fsrffe Classe ek i Zuali, vg er t xUi»

rall, men jeg fslger Udtalen, efter hvilken jeg
ikte har kunnet hore andet end sk. «r, dog
maae dette ikke pronuncereS langt, thi ellers
kunde det let konfunderes med Tk vg »r, med
mindre Vocalen i 8-nx. er lang, da den nsd«
vendis og maae blise det i de »ydre Iûms-is.
4. Til dett fsrste Classe hsrt da»

I) De, som endes pa6 saasom:
>l^'a, en Maage. X>!i.Tk, tvende Maager. .?
Xai!?r, flere MaSger.
kslwa, en Raarde. penn-rk, tvende barder. .?
?enn^r, flere Haarder.
Herfra vides ingen Undtagelser.
II. De^cz
OM NonunutQ Nexion. 65
ll) De, som endes paa som:
^.rrunZaK, Solle, ^rmnx-rk, ^rrunZ-st.
Innurlitk, Villede, InnQrlsI?, Inn^rl-ec.
Kal<k^c, Bjerg, KakkTic, KsI^Tt.
Men hcrfra ere ma«ge Undtagelser, da Sct maae
mærkes:
At nogle >Ord paa de beholde ^ i
liuali, og <c? i xlurili, underkastes dog en vis
Forandring med andre Bogstaver i sidste Sta,
velse. Saadanne ere:
d) De, som endes paa med en Vocal foran,
hvilke i 6uaU og plmaii fendre L til og tage dcr
Accenten til sig, som:
>UZeAaK, Herre, XalekkTl?, >lalekka?t.
1'uIluKgK, Ravn, l'uU^K^-rk, l'uULKKiet.
Tors?, 6I;Tr.
Dog undtsgeS nogle faa, som:
^maulizAK, x»k, xs-r, ev Sllisuglt > ha«>M
îzak, ^Tlr. ATt, co S«arc.
b) De, som endes paa hvilke tage K til »-i
og xlurali. og drage tillige Acccxten did, som:
?!arZK, en RMng, Unge, ?i6i!(Tk,
^likileralc, Lsgefinger, WkilLrkTk, ^HKile^Tr-
8iorat?, Sand, LiovkXk, Li6r!<Tr.
Uvdtag:
De, sem have det Asxir»rre x', hvilke blive uforandrede,
som:
Larm. V. Ivei-ei't-s!?, knarken
»nder Ledder.
^ D k , som have c t kangt rZK, s o m : ^ n n o r Z K , e»»
« » z v ? t c , y g f a s i^tre, der rette fig efter r u pasfslgende
êjzn«
G ») De
66 VI. Capitel.
c ) D e , s o m endes p a a ^ x u r v m , hvilke forandre

det til ?l/^ j cûali, og i xlursli, som:
.^)!iupia!c, en Stav, ^laupirlsetc, ^.iaupils^r.
Xelxkoak, Lang, K^liurl'T^, K.^!<kr:rlTr.
Byld, ^XjuilTlc,
ûalaka^k, smaat Rrat v. Riis, Z^sZukNniT!?,
>VuAlakairlTc.
Undtag:
z) vlminuriva paa ûzmenrstiva paavg
V'erbalia paa og for Ex.
NunSnZoak, et lidet tand. ^rkirsiak, en mid-
delmaadtg S s l . kiFixIlloaK, det en h a r
e j e t . lnznalsFizk, LyAnen. ?Zurnxi^!i, den
som er paa Boersamling. drn
s o m e r p a a A l k ,fangst, ^rbenisk, <nHval«
sanger. ^nZurisiaK, en Plejesader; hvilke
med deres Lige tis^tsrs? efter den sædvanlige Maade;
men til VerbsllA pMvs paa /iak bruges begge
Maader, som:
?iI1iAk, detglvrte, piUiDk, xilliset.
tller pillirlTk, lirszet.
2) Lompcisica paa^^^- og som:
?^nni5nAk, eeneste Datter, ?2nnisttgek, 5u»t.
I>rneru»k, eeneste Ssn, Lrneru«k, tUDt.
I^^rp:s!<, Issen, K^rplDk, K^rxisr.
z) Ligtsaa adss-llige flere, som:
^.kokk' Underlivet. Imiak, All. KaUi^k. Loft.
^likliak, N a v l e s t r e n g . Iîviarsiak, en I o m »
frue. Nulliak, 5)ustrue. Iûak, S vue. vlconk,
Ssnne » Kone. Fugletroe. LsrcZiisK,
« n H u n d m e d 5 ) v a l p e r » S-irÛusK, en Krab«
hehan. SsnFiaK, e t S l a g s S s e « O r m .
T s r i e n n i s k . ,»> Z ? I Y . v i n i s k , e n K o n e b a a d .
4) D'sst
Om NoiruQUin Nsxion. 67
4) Disse vg maassc« flt?«,som bave deres egen ?!?xion:
XAjsk, tN M»Ndfolkt'Baad, !(Ajnsk, âjn-er.
?uak, en Lunge, ?uZvTk, ?u^r.
Hovedhaar, NyrlT?!, KycsTt.
I'ejak, Armbaand, l'sjrssek, l'ejts-Lr.
5) ^nAinenr-itivA paa og nogle flere, der vizZs Met
as fra Regele«, hvorom i det solgrnde.
6) De paa smeden Vocal foran,hvilke t«ge i Almin»
dclighed r s»r ved / i cjuali og xlurali, som:
Zê5ak, Hue, >?SirsTr.
Betrak, ^!ir53?Ic,
ûanFku-nisalc, LLordlsnding, ûsn^gmirlL^,
û.^n^kinir5sr.
L) At andre Ord paa ^ vige mere fra Regelen,
og have en ganske «nd«n Endelse i clusli og
xluraU. ret som de hyrde til en af de følgende
Clasfer. Saadanue ere:
s) ûxmem-riva pas som ve! have <-.5 i cZual.
me» ?'t j pwiali, scm:
>>.t^5oak<, en stor Ssl, Zr6rl>/i'r.
ôrtoriosir, meget ond, /Xic>ir6lsoTk, ^jor-
torl'oi't.
d) De, som endes paa et langt hvoraf nogle
hgpe 6 andre v»
andre begge Maader, som:
l'uIlukZi?, Ravne, Unge, l'uilukAik, kZir.
IêrrZii, Søndenvind, rZit.
ûv^K, Baghoved, vsrlse^, v-Zil'Lr.
Vindve, larlXl;) larlXt.
lUuxZK, Undersider, x-ul^t.
E 2
68 v i. Lapitel.
Eenl^j^rninghorn, Fsrl-rlc, îa-5«r.
Risbeen, mZij?, mZic.
eller msrsi??.
L'.i5ci!<, sort Skind, TrilTrlTk,
Mave, >l-ri-lXk, KsisTt.
?ei-6Iak, flettet Lraad, ?erciIsr5Tlr, lcelssc.
M^rk '. i) et Slags ârûnstok, har baM
DiiZir gg Îng!rT!<>
s) Adssifltge synes va at foksc den fcrdva«lig»
M a a d e , .svin: ^kkaxomilak, vverblevttt
t >l anden Oagen, (og dc som er« af sam»
me Owxolicion). IvAK, t i g q e - Z E g .
«n kap. ?ernalc. uvant, (og de af samme
Lompolition). Ny
c) Fslgende have ogsaa ^7-, stjgne de ej have et
langt <//- i linAUlar!:
56ara!i, F.eer. rllie.
Ifsl.ik, Skygge, 1'^rs!!?, r5lc.
8us!s, Fiskerogn, 8uZ1t<, 8uZjr, (sndre sigt 8udkTlr»
8ueir.)
Svalbards, 8oKZiK, 8o!<^r.
Laidak, Stt^m, har baade 5arl»^°l<, dTt. og 8ai-
6) Disse/ og vcl flere, have ^ »K j 6usli» og

j plurali:
^rk5ak, Linger, 5d!t.
en Dpstander i et Vindve, Ilceit.
KiilanASK et snøvlende Menneste, KilianÎc,
KinFalc. den ikarpe Rant p«a Skinnebeenet,

Kintzcit.
IvvmkK, L.UUS, mSie^
s(eUic.
OtN >!c»mlQUln Nexion.
KeUKpZK, et Amulet imsllrm Gynene^ IÛ^c-
peit?, Kelll<x?i?.
Kannak, Teltstang, KannÎc, Xamieit.
KlNAualc, Afkom, Kino/ucir-
XollsuZK. ûn-Rhesn, KoUauce!?, !au6it.
?lmmak, Erfsven, ?imm^1<,
1'aptkK, pigge'G^jcrl paa List, 1'zprs!?, la^tSie.
"ûapAIc, e«? glat Steen af Steenfl^>tserne ved
Stranden, l'uapTl?, 1'usxSir.
Hidhsrer og >?el!ikk.rit, L.ampe Stoss, csist NNIA.
Mcrrk: Maassee de fleste af disse Ord, om ikke alle, rettere
skrcycs i iinZular: med vg horde da til §. 5»
e) ?L,rme, har aiklik.
Men dette skrives vel rettere sg sku!d< alt«
saa »crrmere hore t>l zdeil Classe.
h- 5- T>! forsie Claffc ?unde endnu regnes de
faa Ord pas dxx j 6ua11 og j xluiall,
som:
^Tlc, graat Haar,
Springpelts, ^.rrei-6I^K, wit.
den, som bier stedse paa ct St?d^
11ninA»v2!!e!c, VIninâv^Tit.
6. Til den anden Classe hsre z
l) De, som endes paa e, som:
Inne, Rammer., Innilc,
^r5e, O)?e, Irlit.
Undtag:
s) (!omxolica pga som have e/Zset, ssm:
Innukace, N??dmenneste, InuuâttZ.eeI<, limulis
NZesr.
Cz d ) Disse^
VI. Eapitel.
b) Disse, og vel stere, som have j x!ur.
âk i noget, ^.KInAic.
Gestalt, Erling ic.
>?uke, en stor Seene,RraLt, >lak!r, og NukInZlt.
^stte, Tillid, l'ettit og
e) Uregelrette ere ogsaa:
L.ugt, ?g 1°l>kir.
I'ue, Skulder, l'u^vik V. 1ud!>:lc, l'uddic V.
I'us.vir og ûeer.
II) De, som endes paa e/5, som:
/êikiek, R^pe, ^keikilk,
Ol^guê!;, Drd, Okauît.
^tau?e!<, een, ^cau?it.
LinZsK, Skorem, 5inoi1<, 8inÎr.
Dog jkee herfra mange Undtagelser:
s) De, som endes paa have i 6uaII, og
V. i pkuali, hvorved maae iagt
tages, at de, som have en Onlonsnr for ved «e6»
faae gjerne men de, som have en Voca! foran,
.faae h e l l e r e s o m :
Llnelc, en SKn, Lrn^lc, Lrnclit.
Kanel?, Mund, Ksnsk, Ksrnic v. Ksrnxit.
^grnel?, Edder i Saar, Iôrn^!?, I^srnerit.
8ûnelr, Zeen, 8ûnXk, Lûrnît.
Fi^ne!c, det som er forved, 8i6nTk, LiornFlt.
0nek, Armgrube, On^K, Oinîr.
?ine!c» Straa i Støvle, ?ern!t v. ?elnglt.
Men Knznnsk. Angekika, har Kng»>nik.
K.uznnit, og I'srnek, e« Stael, har baade i'srmr og
Lgrninxit.
d) Fss.
OM Kominmn ^lexiem.
b) Følgende, og vel flere, faae ogsaa <ek j 6usl. mm
forandre /- til j p!ur.
Ikek, en Havbugt, I!<er!t.
I6!ek, Brix, I61erir.
lilulek, Rugle, Ilwlent.
Ivso1<, Saft, Ivlerit.
k(JnêI<, Hovedpande, Kanêrit.
Korvlelc, Loppen, Knrv^c v. Kmvieiit.
^VrdeZc, Hvalfisk, >Vrdeiir.
>?ei-6tek, Gaas, >êr6ieiit.
?inoe!c, et Slags Fyr, pinFerit.
I'iketc, pegefinger, l'ikerir.
I'enxe!.', Dirkning/ 1°enFerit.
e) De, som endes paa »ek, Fek, forandre det
til V. i xlmali, men i 6ua!L ligne de kKst«
foregaaende, som: '
^dlorel< et Dlprbret, ^)Ior!<it'
>rte!r, Navn,
Ipe!?, Skarn, Lrvkit.
Ire!<, Rumpehul, Ll^cir.
R.etel<, midt om L.ivet,
Ederfugl, Iêrkir.
Kettek, Gulv, >?ettir v. Z^laît.
?atek, ^Narv,
^'spek, Tilgift, l^rkir.
1°uxe!<, Telt,
6) De, som endes paa vek, have eek, ee^ sgm
>^MvSK, rette NaVN, ^rriveelc, ^ttiveet.
Vvell, Lygtemand, Îvee!<, Îveer.
E 4 Undtag:
72 VI. Capitel.
Undtag:
ûve!<, Hvalros, ÛVDK. ûrsvit.
IÛvek, Grav, Illlbbsk v. lUerxv«K, lllerAvie v. lUerves«.
vg vel flere.
e) vekecilVA paa have ogsqt „t i xlm-zU. som:
^.Ueelr, Navne, ^tteer.
!IZeêe!r, LNenjge, ItteAeet«
^rklakoreek, NGsts^djZende
Iâr6!uvee!c, tvende Flokke, Klar6wveet.
k) De paa ek, purum, faae som:
Xikielc, S^M, îîrlse!?, Kiîrl^r.
8Tl<lvie^, Br/st,
Undtag:
Hulisk, Edderkop, ûsisek, ûsieie.
^/sk. tsnden, Kyeit; og vel faa flere.
x) (ômpoiita paa have som:
KalexgnAaidc, en Fornemme, KslL^sn^)Zilc,
Iâ!eKgNA3)Z!t.
ki) De paa /ek faae eek, sek> svm:
LiurcZjelv, fprft, 8iur6!ee^ 5iur6leet.
IlluÎe^, Inderj^jortS, I1Iu6IeeK, I!!u6leet.
?s6Ie!?, udtørret Vidieriis, ?a6Ieek> ?aclleet.
I'u^lelc, naest i Ordenen, ?UAleek, l'u^lssr.
Undtag:
z ) Xsllek. d e t s o m e» u d e n p a a . Kollek. T a g .
?zlek. Forladning, i/kslek. Hare. Âlek.
eoAngle,Taske, og vel faa flere, som tieAer«
paa s«d»anljg Maade.
s) Disse 4 (og maa?ee nogle flere) som have n'6, »?.-
i(lUeK, Skab, KilleUc. killeit.
Om Iêxion. 7Z
Ii s s l a g ,
Zortlc!?, Rvd, Lorrlsilc, Lorciî^
Dlsse tvmde have baade ^ og i plur.
k ^zzlLk, t s r t Saa r , V. KuxZinxu.-
lixlek, Pulsen, l'izZi!?, 'litzllNZN.
4 ) F s l g t n d e sire h a v e
lellck, A V >!>, l'ecklilc, l'ekilic.

^ I ! 2 k . H a ? P U t t l i n o » ^.rcZIik. ^ r c l l i t .
kikknlek, Scelhundehul pas Iisen, Xikl.
^c>nZOl<.'k, Skeegrats, Konzorcjli!<, KsnZorAir.

5) ^-rsr6^K, Lsngsingeren, har daade ^stL."6!-er
t<cr-:r6lLric.
i) De paa/e/i me!Z- en Vllos! fsran have k/)k,
som:
l^ssek, Vandsted, leitiit.
et D i g t , ?5riir.
?vruse!v, Spt?^pose, ?Zru?li!(, ?<Zrutiit.
KcinATseK, Hals, Kon^Tr5t.
K) Endnu maae m«rkes fslgende, som gansse urcge!-
rettt:
Ziffe!?, Hcrrde, Zisi-xlc, 8!i?!?r.
Kaki^sZs. Rygz?n mod Skuldrene, KatlKKsK,
Kari^!^Tr,
Z^laklek. det, som er imellem Svcrren og Sp«L»
ket paa Hvalen, j x>!ur. ^lgktelr.^
Søndenvind, i Pûr. >?erît.
Baand, I>kerokît.
Ims!s» Vand, ImTk, LivnFlt,.
X-imek. Tvertri?eiRone,Baad,X«ln»eje, dkmssc.
Os v?l adffillige flere.
E 5 NI.) D?
74 Vl. Capilel.
I!l.) De, som endes paa som:
Brlxe??ind,
IllIK, Trom?ne»?ind, liNK, IlUr.
Dog givcs iwgle Undtagelser herfra; thi
n) De, som endes paa oz have i

Almindelighed ee^, eet, som:
Iklerlnk, Rtsre, I'k!Libse!<, Zlc!er!?eet.
kannik, Datter, ?aiinee!c, ?anneet.
0rs)i^» et Trne, Orpeek, Orpesr.
en Stoel, Ivxiiaveej?, Ivlciiaveer.
Undtag:
Zpsk, en Klint, som KeQeres paa scrdsanlig Maade.
lvik, Grcrs, som har Ixvik, l^vir.
?zpp>k, Styvfjcrr, ?appi!c, ?avZ<it.
5!ennik, Fejeskarn/ Ssnnik, Sen^nit v/5snx:c.
Linik, SVVN, Sinik. SinZnir.
înik, Kjvd, înik, înzir.
vxik. Ugle, OxiZn?, VpiZir.
b) Fslqende have ogsaa ee/c, eet.-
I<uI<KIK, Negl, Xukkeelc, Ku!<!cect.
venstre âand, Lameek, Lameet.
XsrciUI:. et Par Buxer, KarcZIeet.
Ivlasij<, Gjelle i List, ^slse!?, pateer.
Baadshage, >Nklesk, îlcsser.
Vûrliic, lAaandleed, ?sursee!<, ?Hm'leer.
lurlik, det Sted noget falder paa, lurleek,
I'ui leer.
e) De paa have F//?, som:
klaUIK. B^lge, ^laZl-ek, ^lazlir.
Nekcoi-slik, g?rn, êkwraxl^, Xekrotsxlic.
. - -l , Und-
OM k'Iexion. 75
Undtag:
Grccnds«, KiFliîK, KiZIinxic.
Ivlillk, D«r for FSkldc/
Sgl^nd'.ik, stor Torsk, 8ar!m6I>Z-i!<. Li>rauckliZit.
1'eralik, Heiiryttels e, 1'srckIiAik,1er6IiZic v.l'ertjlinzit
Og vel faa fl-re.
6) Endnu have fugende sin egen ?Icxion:
Albue, Ilcutslk, Ikurlir.
Kiitikc, Bryst af Fugl, I<2KI<II<, KaKKir.
8ikll!c, Sk)cxl iKret, 8i!ct?!<, 8i!<iic v.
Kami!?, Støvle, KsmTk, Kaunît.
I'zik, en Fi??e Zlnd, ?Lit.
I^mik, Skjceg, v. ^n^milc, I5n^n v.
mit.
Og vel adskillige flere.
§. 7. Til den tttdie Classe hsre alleds Ord, ssm
endes p«»a 5, som:
Zel-rar, Hexerie, 8erlsri!<, Ferisrit.
Bagfjerdivg, x>Tti!?, pXtir.
Fenner, Arbejds,Resstab, netilc, nerir.
?eria^c>r, Forhindring, kotik, I<orit.
ûliKur, Fiskesnøre, lsutik, lauric..
FaverrSut, Snitte kniv, routik. rourit.
^ssslut, Fiil, utiir, utit.
Dog maae mcerkes, at
» ) D e , s o m e n d e s p a a i ? , faae 7/^, ?/r, ssm:
Bpsse, ^nleilik, ^Vuleiilt.
ît, Hovedpude, ^k!6r.
8i6Iir, Hvcxssest^SN, 8!61iillc, 8ic!lillt.
Undtag:
Ko'.'ic, t?, svin hitlt i ?!ur. colleîvo l<oIll'nFlt.
KjsbAden paa tt Skind, i xlur. ^L»mmiNKi't.
k) In,.
"6 VI. CapLtel.
d) en L.adesto?, har og Immseiik, Immselir.
OiM' zdc zûmci-alla danne deres ?!arkls colls^n'UM
ved at tage i foran?, som:
pinAsiur, ;re, ?inAasu'i'r.
f t r e , 6il!am5it.
1'eÎZImar, fem, 1's6Iim3it,
8. Til den fjerde Classe hore:
! ) D e , s o m etudes p a a c?^ som:
l^Zo, Huus, lZluk,
Undtag:
Xavlo, Beenek paa Enden af e« Aare, Ksvln!?, K-vIuTd.
ô, ct Veen, har baade înk. Niur os^lsuk.
vv'.L, Fuglerede, Vvluk, vvlutt.
Otj vel faa fl«re.
I!) De, som endes paa o,^, fum:
Okiok, Vinter, Qkiuk, Okiut.
Îcllolv, en Dag, luk, !ut,
^.jortok, ond, tuk, rur.
llilimarlok, viis, 5uk, lut,
Dog maae mærkes:
a) De, som endes paa forandre <?6 til ^5^, ^«t»
som:
Ilarok, ^>:nge, Itarkukz I5srkur.
>Vkk«iok, Rnast, ^kk^rkuk, ^Vkkerkut.
KZrok, D<?l, korkuk, Kovkut.
b) Dv/ som endes paa et langt o^» faae
ssm:
?!omatZK» begjerliz, ?iomatoulc» tiomatout,
tillak, vig, ?il!'6uk, ?1l76uv»
Nndtag;
?SK. eu P»se, som har baade?2uk, ?Fur> vz?6xuk.?oxa?.
rsk
OM Xomlnurn klezuon.
e n J t S p t k , har Tu?Zu?<, 7-uzxur.
!<.6K, en Elv, bar baade konk. kour.vg k6xik, !(Sx:t.
e) Folgende have i xwr. ^
blaa haard Iis, ^nnsr<Zjn!i-.
Kalellok, ^Var!?, !^.ase!!uit.
Kicilolc, Aandaadse!, I<icllui.'c.
8ecilok» Mager, 8s6luit.
0 k o k , M u l l e n h e d , OkuVc.
M c r r k : Maaskee de derfor burde ssrkseS med t 6nZnU
vg saaledcs horc til 5te Llassc.
«i) Disse paa xmum foraMe det til't/u5,

som:
?vok, Laage, ?ytsu!c, p^rlut.
1'2i2)oic, Salt, 1'graitluk, 1'siizirl'u^
Xannio!?, Ul?, Ks^nSirluk, Ksnnsittur.
e) De paa faae s',m:
LuroZSK, den siove Taae, kmokuk, ?uw^k.
III) De, ssm endes paa som 7
KsrksZuk, en ^.oom, Xsi-ksZulc, I^sr!<sZur.
IV) De, som endes paa o"som:

I<i6I!nAXj6utc, en SkarvtUnge, XIcII!n^cej6ri^,
V ) D e , s s m endes p a a som:
Idlsu, en uf^dt ScrbUnge, l-dlaulc, Idlsm.
^ 9. Til femte Classe hsre de, som endes pas

som:
Innuk, et Msnnej?e> Innul^ Innm't.
Imuk, Mvlk, Imuk, Imu'i'r.
M«rk?
78 VI. Capitel.
M s r k : I^rosuii, t»! ) ) u l e , h a r KZrutsuk. Kkrucluit.
KoUttiuk, Ryggen paactFujzle. Skind,
I<.oUuc5uk, I^.o!1ur5ntr.
h. IV. Hvad Iîexio Lllluum angaaer, da erkien«

Scr vcl del Grenlsndffe Sprog i Henseende til Bemsr,
kelsen de sainme O k s , som andre; men i Henseende
til Bogstavmies Forandring er der ingen synderlig For-
ssjel, uden msn tager-^xpoiirioues til Hjelp, som fojes
til Enden af Ordet; thi
1) >?vminativus tlsnilrlvus ligner ordentlig 6eni.

civus.
2) Senirivus 8inZulsi!s endes paa ^ og er den

Olu5, der egentlig og stedse kan siges at under-
gaae nogen Forandring; men i pwr. er den som
?<omin2tivi.i8.
z) Oarivus cr som >?omln!ltlvus inn-anllli/us, med
Mindre Ordet styres af et Verdum iml-an6rivum,
da det tager Partiklen m«? til sig i men
»ttt j c!uu! pg xlui-a!.
4) ^cLulsrivus tager i lige Tilfalde Partiklerne ^
og m'6 til sig, er ellers ogsaa lig ômtnarlvuI
intian^tivuL.
5) Vocstivus kan enten staae s?m Xominarivuz lu-
Qznlirlvus, eller og mere regelret tager a til sig,
som Vocarivi M«rke, der best skrives med er!
fyran.
S) ^.l'iarivus udtrykkes helst ved den ParMel Mi-
j ilnxut. og »kt j <ûal. og plmal.
Hvil'
Om Nomlnum Z^lexion. 79
Hrikfet alt besi kan stennes af folqende Excmptl
> c)
O"
7. O
ri- ?> r^> 552

L->
^ ?
R ?>
k>
k>
o </
cr>
8o VI. Capitel.
h. i i . Dog kunne endnu hertil bruges andre Par- »'
tikler, is.vr til at udtrykke vsrivus og ^Klarivus, jjge- <
som Bemasrkelsen sees at v«re; og da alle disse Partik«
ler egentlig ere ^ppo5r!ones, saa vil sammes Brug b!?ve s
ncrrmere bestemt i det Cspitel om ^ppoilnonerne. Hxx z
bchoves derfor kun at meldes ?m Koininarivo nsnli-
rivo, (Zcnitivo og Vocsrivo, som de eenesle z
egentlige âlus der gires.
H. 12. Klominarivus traniltlvus syM n

er forstjellig fra inrianllrivo derved/ at den endes paa v
^ ligesom Lenirivus. bruges, naar det styrer ct Ord, >
som har 8uKxum, som: Innud mstraixz, Mennesket z?
?l«der ham af; thi naar jeg blot vilde fige: Menne^ »z
ftet klceder af, saa maatte >iom!nsrivus inn-anlirivus
brudes: Iunuk marrgrpok (hvorom allerede er meldet Z:
2 C^p. Z. 4 ) Besynderligt ellers, at henne For« »?
??jel ej iagttages i 6uali og plurai;; chi der kan jeg v
Kaade sige: Innuic marrarp^nAg^ N?e^-»esVene klaede z<
mig a f , og Innu'i'r marrarûr, MenyejVene ?lcrde af.
IZ. >?omingrivu5 tranlirivvs og (-enirivut Zi

lttixulariz, der ere eens, og endes paa 6, mcn for ved 6
cn Vscal pa« m (see l ste Cap' 5 5, 2.), dannes paa vi
fgZgende Maade:
z) Nâr Ordet endes paa en Vocal, fsjes blot i i

Enden, og dersom Ende-Dokalen ere, forandres S?
den til og o til «. mcn " og " blive uforan- vz
drede, som:
51uns, ûi^sd. Inne, lnnid. Ix!o, Ixlub^
!dl»u, Iblaub.
2) Na«t-1»
OM Nvminum k'Iexion. 8l
2) Naar det endes paa forandres dette til 5, med

en ligedan Forandring af den foregaaende Voca!,
som:
lnnurlak, irmkrlak. ^mek, ^m!d. Zîmik,
Zîmid. ^)vrrdk, fortud. Innul<, Innud.
z) Endes dct paa t, da tager dette 16 til sig, som:
/XxFiUt, ^Âiurib. 8errar, 8errsrili.
4) I de -Ord/ hvis xlmalis er mærkelig forandret
fra iinxulsris, antager 6enirivu5 sin Form efter
xiuralem, som best kan sees af fslgende Exempler
igjennem alle Classer:
j xtur. >?a!eIi!rXt» derfor i (?en!kivo
Kalell^gd, og ikke >IaIeAad. ?isralc, xi^rkTt,
piarkak. âupiatc, ajauxlis-er, aâupirssd.
Xatc, NTrlTt, »Tilad. Fektciek, lektcirlTt,
le^knsad. 1^l5ek> teitlir, reitlib. lellelc,
ê61!r, r«6tik. Itlulik, ikutlit, ikurlib. /VuILitx
auleill^ aulLilld. I^Zrojx, ôrkur, ôrkub«
Ksnniok, tânniirtur, KannSir5ud. Kotr,
kvAib. ârolulc, ârudlu'ic, tcarutlud.
5) Men de paa som have Zkt i?lur. faae
som: Z<?krolAlIIc, nelitoraAlit, nektoraxlub.
6) Diminutivspaa ^Xu^mentativa paa
og de af 2den Ctaffe, som have eller »At i
?im. faae som:
nuu^nûd. Kunarlos!?, nun^r»
tud. Lruek, ernerir, »ruerub. ^rde^, »rderit,
srderub. 8aunek, tZurnxit, taurnxub. M'nilc,
u'nîr. u'inxud.
A 7) D«
Z2 Vil. Capitel.
7) De paa^, og vi/c, som have eet
j xlur. faac i <3en !rivo, som:
Liurcilek, iiur^lcet, iiu:6Iiub. ^lsnm'k, men-
neet, lnenniuo. il^rkeLt, iklerdiul).
Or^!'!<z aipeet, or^ziud. Ivkllavlk, Ivlcliaveet,
»vl<liaviud.
g) ûvek har aurud; og lUive^ har iller^vud og
illoirud.
14. Vocarivuz dannes ved at fo/e " til En
den af Ordet/ dog maae dette udtales langt, og som ea
sceri?ilt Stavelse; desuden forandres den foregaacnde
Vocal, om den er e. saavelsom contdnanrerne /- og k
efter de almindelige Regler om Bogstavernes Forandring
(see iste Cap. h. 5-), som:
>?un2, nnna a! ^rak, Z
?ele, ?eli-a!
I'ellek, tellinF-S! 8imik, timing!
IÎo, Z ?6I<,
KarktAuk, karlilAunx-Z! Koulc, n5un^-Z!
luml!?, innun^-^! /VnFiir, itnûn-a!
Denne (âlus bruges ogsaa i <ûsl. og xlural. som:
Kunnk, nuuTn^-a! Innu'ir, !
Vil. Sapitel.
?ronomen.
h. I. ?l snomuui ere enten 8ejzar2ts, eller
sexarakllla. hvilke sidste kaldes 5uKxa.

2. ?1'0.
OM pronomen. 8A
h. 2. ?ronom!ns sexzrarg, som udgjsre de egentlige

?ronomina. kunne igjm deles i 8iinx!ic!a og ômxollta.
Z. Af kronvmina iimxlieia ^ Nogle titlige
?rlmitivs og andre Oerivara.
4- Som LimxUcia og egentlige ?nmit!v
kunne bUe ansces:
Jeg) iûsl. ^sZuk, Vi to) t ?!ur. llsFUt, Vi,
Mig) Os to) Os.
2) IKIIr, Du, Dig. " HUxtllc,I2de, - IMx5e, I,
Gder 2de. «Lder.
z) IIna (intr.inl'.)
han, hun, den,det; i ckual. og xlur. vlcko (!nti-.)
De tvende. De.
Oms . . 0k!coa (cran5.)
Mceek:
2) Oms vg vkkos kunne og staae som (Zsnieiv!,
for d a n s , v e n d e s , d e n s , d e t s , d e
tvendes, deres; og saaledes rran5trivu»
i alle dc fslgende.
d) Una oA VKKo kunne vg staae som Latus
odUczvl for bam, hende, dcm; men aldrig
0ma og ykkoa; og saaledes bar det fig med
de fslgende.
4) KZanna (inrr.) j 6ual. og ?wr. ^lakko (lntr.)
klattoms (ti-sns.) - - ^lakkoa (ti,n5.)
denne, dette. disse 2de, disse.
5) Kina(^N.) hvo, hvem ? i ckusl. Icikuk, j xlur.
hvilke 2de? hvilke?
Ziis (cianL)hvo, hvis?
M cr r k :
-) Syd'-rndingerue Hge: îssri, Zîisuk,
!5,!ilur.
D.-tte har intet forstjelligt trans»rivum i ûal.
F I S) 5uns
84 VII. Capitel.
6) 8una (inrr.) Hvad, i ciusl. 8c>u!c, i plur.
hvilken, hvilket? hvilke2de? hvilkes
Lnulz (trans.)
Mcrrk:
s) D«tte bar heller intet forffjelligt rrankrivum t
cluali og plnrali.
b) Andre skrive det Lunk, Suuk, Luur.
7) Inxme. sig selv.
Dette synes at have i 6ual. og plur. Inxmik,
men kommer sjeldensor, uden med ^ppollclones.
5. Endnu gives nogle rrimirlva, som ere me
get anomalisse, saasom de namne sig >lc>mina ved at
tage viffe 8vKxg til sig, og kunne kaldes Nommslcenria,
som:
Z) ^snxmine!?, selv.
Hvorved ma«e mccrkeS:
s) At naar det staaer sbsoluee, betyder det egent
ligst: h a n , h u n , den, e l l e r det selv.
Sllers kan det vz betyde: J e g , D u , I ,
Vi, De selv, men da foitt gierne standet
pronomen til, som kaa bestemme Personen,
som: Vanxa ngnzminsk pionxa, jeg kom-
m e r s e l v . Idlit nzn^mineli piotit,d u kom^
mer selv.
d) At det meest bruges inkexidile; Dsg forekom
mer det og i Lenitivo: ^gnzmernul); og i
pZlirali: KanZmernit.
e) At det tager LuKxs til stg, ligesom andre
Xomina paa inek, s»m: IânzinineriZ, min
egen. Nanzminetpur, vor egen. k^gnx^
meiNKg, h a n s egen.
») (cssns reûs)
han, hun, den de sde allene. de allene.
ekler det allene.
Om pronomen. 86
Instier (cafu8 odliqvuz) ItissT^nilc, ! ,

ham, hende, den dem (tvende) j dem allene.
clisr det allene. allene.
Mart:
«)ISkeden for KiiNla bruges Kiss«nnik, naar det s«K
tes ved Siden af tt Verkum inrrgnlirivum» som:
Kilîsg pekkoej. ).
Ki-l'sennilv pekkorllok,) dem allens.
d) Ved at tage SuKxz rranlltiva til flg faaer det Bemcrrs
ktlse af de andre Personer saale des:
Ktlivnulc, Kistlvsz v. Kiilivtg,
I r a a l l e n e , V i 2de allene, V , a l l e n e , o S
» i , g a l l e n e . O s 2de a l l e n e . allene.
Xiillvir, Killivsik KiMv5e, I allene,
D u a l l e n e , V. I<.!Nvtik, Eder allene,
Dig allene. I 2St a l l e n e , Kun Edex.
Eder 2de al
lene.
z) 1°amarme (ca5. rectus) 1°am6rmile,
han, hun, den, begge to, alle,
det ganske, al, alt. alle begge.
I'amat (ea5, odliqvus) I'ittnanxrulc,
ham, hende, den, dem begge to, dem alle,
det ganste, dem alle begge allesammen.
altsammen.
Mcerk:
«) Dette Ord er af samme Natur som det foregaaende,
og faaer i lige Tilfcelde i'smsnnik j Steden sori'am^ss.
d) Ltfiesaa sceltes paa samme Maade i andre Personer,
som:
l'am^rma, jcg V. mig ânûnuk, v i > 1°smctura , v i
aan > kc. tll. o s b e g g e . ell. o s a l l e .
lamarpit, du ell. dig l'ainAutik, , 'I^gmûsci I ell.
ganske. 3 ell. E d e r > E d e r a l l e .
beggx. >
Fz h. 6. Gom
86 VII. Capitel
6. Som 8implicis, Mcn verivLtAz flinke fk »l»
gende ansees/ da de have deres Qprmdelse af visse
^6verdia loci, som:
i) ^nxna(intr.)i 6ual. og akko (intr.) af^Vdb?!,
^rlcsoma (trans.) - . > «KI<os(NLns.) Nord.
han, hun, den de zde v.de Nord
eller det Nord.
Mcer k:
Intranslcivum brugeS vg for t^zsuz vdllqvu.
Ham lc. Nord, vg l'i 'Znluivum for (?eniriv'U5
Hans !t. Nord, og saalcdes med de sslgende.
s) InA» (intr.) liv!«) (intr.)
han, hun, den ell. de 2de el/cr
det der henne. de der henn.e,
V. InZna (intr.) hine2de v. hine.
hiin, hiint fraværende.
Ir^soma (trans.) - IKIcoa (trans.)
z) Ivna (intr.) Ivl<o (inrr.)
hiin, hiint forbigangne. hine 2de v. hine.
Ivrsoms (trans.) Ivkoa (trsus.)
^) Kamns (intr.) XsIilcO (intr.)
han, hun, den v. de 2de v. de inde
det, inde v. ude. eller ude.
KLrdloma (trans.) - » Kakkoa s trans.) .
5) IînZs (intr.) Ki!?kc> (intr.)
han :c. inde eller ude, de 2de cller
som du veed nok selv, de inde :c.
uz
han :c. hist inde.
R.irksom». Klklcos (trans.)
Dette kunde maassee rkgnsS til komposit-,, v?
fig«S sammensat af kamnz og Inza, saasom det
foreoer begge dtffe OrdS Bemartelser i eet.
6) Ivsunt
DtN ?5onl):nen. 87
s) KZuna (intr.) (intr.) ^ af

Han, hun, den de 2de cller
v. det Syd. de Syd. Syd.
KZurioma (trans.) - Kaukoa (trans.)
7) ?au»a (intr.) ?au!<e> (intr,) ^ af
han:c. ^stev deell.de 2de Fster PZuds,

eller oppe. eller oppe. oppe.
?Zursams (trsns.) ?aukoa (trans.) ^ster.
g) ?inâ (intr.) (intr.) af
han oppe cller ^ster. de cller de 2de I'ika.
som du selv veed, hist oppe. hist

han hist oppe. oppe.
?n-ktomz (trans.) - - pikkos (trans.)
9) 8amna v. 8auna 5akl<o v. 8aukc> X af
(intr.) han:c. ned»e (intr.) de2de v.de zarnms,
eller vester. ned»e cll. vester. ned?e

L6rlisoma v LZursoma - Lakkoa v. 8ûk.oa eller
(krans.) (trans.) ^ vester.
h. ?ronomina (ômpoiits kan man kalde alle
dem, der begynde med k, (dct i h. 5- ommeldte l^mar.
me undtagen,) da de ere sammensatte af et andet
nomen 6mxlex, vg et (Alags ?iT6xum, der begynder
med ra, naar dct kommer for ved en Vocal eller m- me»
med naar det kommer for ved 6 eller 5, og synes
at have pn Oprindelse afl'ava, da. AUe disse
mina kunne og kaides kelanva, da de kun bruges om
noget fraværende, undersorstaaet eller omtalt, som man
ej kan pege paa; fâe derfor ikke szelden Bemærkelse af:
hvilken; den, som; de, hvilke; 0. s.fr.
F4 Naar
VII. Capitel.
Naar Exemplerne holdes mod de fora»fsrke Hovedø
Ord, kan den svrige Bemærkelse let tilfojcs, som:
1) l'auna (intr.) j 6nali ogx!ur. I'auô (intr.)
^Zursoma (trans.) . . Iûkos (trans.)
2) 1'amanna (intr.) . . I'amalcl«, (intr.)
I'smattoma (trans) . . lamakkoa (trans.)
Z) l'an^na (intr.) - . I'al^ko (intr.)
I'arksoma (tians.) - > laklôs (trans)
4) IZinAa ogîn^na (intr.) ISiKo (intr.)
Iîrksoma (trans.) > > l'Silcos (trans)
5) l'Zivna (intr.) > - l'Zivkn (intr.)
I'aivrloma (tranl.) - - l'Zivkoa (trans)
6) lêklcamna (intr.) > > l'e^kô (intr.)
I'eliârdsoma (trans.) > . I'elclc^lcoa (trans.)
7) l'eKKZuna (intr.) . . I'elc^suko (intr.)
LekkZursnma (trans.) > > l'ek^ûliva strans.)
K) l'ekkinTa (intr.) . - 1êkki!(ko (intr.)
1'ekckcirlcsoma (trans) . . 1°e!v!<i!iko2 (trans.)
9) l'e^xZuna (intr.) . . 1"eI<xzuZ<ci (intr.)
1'el<x?urloma (trans) > - l'ekpaukcoa (trans.)
lv) lekpinxa (intr.) . . I 'ekxikô (intr.)
I'ellpirkltima (traus) - 1'eI<s>ii:Ic<Zg (trans)
11) 1ê/samna(intr.) - » l'eisakko (intr.)
I'ellsrlzsoma (trans) » 1'elsakilcos (trans)
12) IsellZuna (intr.) - . I'essaukv (intr.)
?°eissursoms (trans.) . . 1'eKu!<oa (trans)
M«rk:
Foruden disse ?ronoming relativs gives vel enbnu
andre egentlige eoinpofns, som tave ^Kxz nominslia ,
Enden, som: Vanxcknxosk, jeg l i l l e , af nsnxa os
nxosk. îiser6luinsk, Kam ganske » l l e n e , af
liillisc
OM ?ronc>men. 89
' losNst og luinak v. s. fl.; Mtn da disse allerede fi.'idcs om
talte under aKxiz nominalibus, bcbsver her b«ot
at erindres.
H. 8. ?!exin ?ronominum sccs allerede af det
foregaacnde, hvad numcroz angaaer, ogsaa rildccls i
Henseende til caius, fgx saavidt samme ej dannes ved
Hjelp af ^pxoiiriones, hvorom under disse vil blive
meldet; ellers maae mcrrkes:
l) At t?enirivu5 stedse ligner ôminlMvus tlKnsl-
rjvus, hvor denne er forstjclUa fra inr-ant-rn-o. o«;
finder da Sted i allenumcrix; hvori den er <3?nit!^c»
nmninum „lig, som findes kun i 8inFu!vlI, som:
Oma pee, hans Gods. Okkoa i?eer, deres
Gods.
Men i de svrigcOrd, hvis Xominnrivu« er kun
een, finder Leuinvuz enten ikke Sted, eller og
den bliver ?<ominaeivo lia, som:
xilia, mine Ting. lâûr pivur, vores
Ting. Idlic pil^r, dine Ting. IMple
pi5e, eders Ting. alles.
2) At Vocarlvus jffe forekommer i allepion^m^men
s) Almindeligst kun i folgende 8iiiiplicia oH verivata
(tertlT personT) hvor den bliver eens medômi-
Nlitivu« tl-sns. i ilNAuIari, incn faaer i 6ua!i og
plural! fsigende Forandring:
Vma j h^.r du! vkkorrik! h^revIto! vlclcorl«
v. OI<I(6ril.A, h^>rer I!
^rkloms; h^r dn der Nord! >XKKortiK? h^rer
Ito her Nord! v. ^kkvrti-Z,
h^rer ) der Nord!
F5 Irktoma!
52 VIII. Caplte!.
lrksoma! h^r du der henne! IKIxQitiK, I!l!<or5e
v. il.-N
ûrdlomc'.! h§r du der inde elter ude! KaI<Kor.
ri!<, v. j
X5ul-5oinn » h^r du der Spd! !<û!<oittl(, Kau-
!<c>rl^ v. si-a!
! h^r du hi^ inde,' Ki^!cort:I<, Kilc-
1>orlc v. il-a!
?.?ursoina5 Dil der osr v. oppe! ?aukorrik<,
!<orle v. Il-6 Z
?ir?isoml>! du hisr oppe! ?jl<1<orle v.il a>
?ariz5olna) du der nede»!8^!<I<orti!<, 8a!<j«z^/e v. ti aj
8Zurso:n?i) v. der vest! Lckuôi-rilc, 8AnkorIe v. ^-g!
b ) M e r e sjcidci! l Z i m p U e i a IM T o g 2 ^ T ? e r l o n T vcd
at fsje Vocanvi M<rrkc til, som:
Idliu-a p!l5cA3!i6!u^c)rit, h^r du! du maatte uo?

gjsre det, om du vilde.
Iltipil-a pillctzzlloaixoie, H6rer I! det kundeI
ttok tage eder pâ.
IIaûn-a pilla! laderos kun gaae!
Men kan i dette Fald snarere ansees som et
lntLrisîo ^lortznris, der ssjes til Enden af Ordrt,
da dcr ; lige T'lfsldt kan fojtS til andr« karres
oi-acionl5.
VIII. Kapitel.
L)tN 8uKxa ôminum.
i. LuKixs have ?lonom !num ?oflellivorum

Bemmkelse, vg bruges aldrig uden for Sammensæt
ning,
ning, men stedse hænges vcd E^den af andre Ord. De
kunne vel ansees som visse S^vclftr, tagne af ?iono-
minibus si^Liatis, men da Derivationen er vansteiig at
bestemme, og falder blot i det hecularivs, uden synder-
lis Nytte, forbigaaes den her.
h. 2. 8uKxa ere enten >lo-ni?inm, som ligges

til Komina og nogle faa I'lonoinina; c!ier Verdoruin,
som wjes til Vcr^li. Disse sidste have vel meget ligt
ester 8uitixa Kominuin, men da dc »asaa ere i nicgct
forstjeilige, bliver det beqvemm-st at opl'^:te dercs O<u«
meldning, indtil Verdorum I^!2x!on bleven afhandl
let. Idette Capitel bliver"da a!'c!»e8uKixa ><annnum
og deres Brug at tage i Betragtning.
h. z. 8uKxa Xominnm cre l'gien tvende Slags
igjennem alle Kumcvos og x^sonas, nemlig:
2) l'ranlirn'L, som bruges, nâr Ordet, de sslcke
fejes til, izjen styrer et andet Ord med 8uftixum,
som:
^.nûrs-t un2tLrx>!ZnL,c?, hans Fader slog mia.
b) Intran5tivs, som bruges i det modsalte Tilfalde,
som:
^nAlltZ unatilio^, hans Fader staser.
Herom er allerede <r>!«!>rct i 2det Lap. §. 5.
h. 4. Begge Glaas 8umxs Xomiiûm kunne

iglennem alle Personer og >wmero5 oversees med eet i
f»lgcnde :
?e>-5on»
92.
I Dualis !>su pluralis I>Iu-
?srsc>na Linxularis Kuinerus merus merus ?cisscssl
?c>s7ssli eller LuKxa, kiler Znllixa 'ller Ziiffixa ,
<ênn5. >o»l la?>>ges til sintzu- lom lcr.Zgrs ti s-»n laeggeS til
laria^ Dualia. ?luralia.
.^tiz ?ers. Intrans hans, hen !^k, hanS ide sj v. e e , hans
linzul. des, l>ei!s, flere.
^ detS.
l'rans Tt. sekir. ejsz v.eesz v i's,.
il?srs. re- Intrans, NS V.L v .kc,s »n. xne, fine 2de. ne, finc.
^ cipr I'rans. me. S>ne. ine.
^ j?cla ?erl. Intrans et v. ic v. ur, Kir, dlne 2de. stic v. isit v.
7 linxirl. d>N. »rit. dine.
I 'ians. vir v. pjt. l<pir. vir.
Iina I'crs. Intrans. T>, v. ra, mltt- I<1ta,niiue 2de. ka, mine.
tmx',1. I'i ans. ma. ?ms. Hia.
/zcia ?srs. Intrans. -?k, de 2des zekkik, dezdes a-kik, de?dcs
Iûslis. tvende. flere.
^ran^. Dliir. -ckkir. askit.
?ers. re Intrans. rtik v. krik, ztik, selv de rik, selv de
ciprok sclv de 2des. 2dcS tvende. »dtS flcre.
Ousliz. Irans. mil?. ?mik. mik.
2cla ?ers. Intrans. rtik ktik, ^ Skik , I 2dcS tik, I sdeS
Dualis. 2des. tvende. flere.
I'rans. Vtik. vtik. vtik.
,ma?ers. Intrans. puk v. rpuk v. S«K, »i 2des V »K. Vt 2dtch
Dualis. kpuk, vl 2des. tvende. flere.
'I'rans. vnuli. FNuK. vnuk.
hria ?er5. Intrans. :vc, deres. cexik, deres ejr v. eet, deres
pluralis. tvende. flere,
I'ians. Xtz. z-kie. e^sa v.eesz v.i'sz.
Intrans. rNK v. rtili v, xs>k v. Krik, sik v. rik, dereS
?ersona klik v- ktik, deres egne 5«oe.
reciproc. »elv dereS v. 2de.
pluralis. deres egen.
I'rans. inik. Amik. nik.
»Za?ers. lnrrans. rse v.kse .edcrs rtik. v. ktik, l e . eders flere.
pluralis. eders -de.
?rans. vse. vtik. vse.
l,na ?ers. Intrans. rpur v.kput v. ?ur ,voreS2dt. ût, vore.
pluralis. p u t , »ores.
?ranf. s vta v. vsg. /nuk. vt> v. vss.
5. 5.
Om 8ut?!x2 Komlnum. 9Z
5. Disse 8uKxoium Tammtlif^jninq til et

Zoomen foraarsage oftest en vis Forandring i sammes
sidste Gtavelse, enten at et Bogstav bortkastes/ cllerom«
stiftes til et andet, eller og begge Maadcr finde Sted.
Formedelst den store ^noma!ie j visse Ord, holder det
vansteligt at give bestemte Regler herfor; men Brugen
lseres best ved Excmpler. Dog kan i Almindelighed
mcerkes:
1) Lâar 8uKxum begynder med en Vncsl, og
men tillige ender med en Vcicgl, da
Dersom de ere hinanden i nogen Maade beftcrgte«
de, det er, faadannc, som knane omvexle med
hinanden (efter jste Cap. 5.) maae Ende-Vo«
calen jNomsa bortkastes, som:
et Land, og 8ui?ixuin er, Vin, heder
Kuner, dit L.and.
Huus, og 8uKxuiu dit, heder
dit Huus.
L) Men dersom de ere hinanden ubeslægtede, da be
holdes Knde-Vocalen
-a) enten uforandret, som:
Ixlo, Huus, og8uKxum a, hans, heder lôs,
hans Huns.
d) Eller og den forandres efter de almindelige Reg«
ler (lste Cap. h. 5, 1.) som:
Ikke, Saar, og^, deres, heder Ikki^r, deres
Saar.
c) Gjelden kastes den bort, fom:
Inne, dammer, og hans, heder INN8, hanV
Rammer.
2) Naar
94 VIII. Capttel.
2) Naar SuKxum begynder med en lônsonanr. og
Nomen ender med en Vocsl, da beholdes samme
») enten uforandret, som:
Xuna, âud,?g vores, heder Nunarpm,
vort L.and.
K) eller og den smssistes til fin bcfl.?gtede, som:
/Vlleite, en Strømpe, og Z", min, heder ^vller.
min Strompe.
Inne, Iâinmer, og eders, Inmlcle, eders
Rammer.
z) L.1aar Nomen ender med en Onlonnnt, og
samme er fastes den bort, enten8uKxum be
gynder med en Voca! eller ej, og med den nast-
foreqaaende Voc«! forholdes da efter de fore»
gaacndc Reglerdog maae det i Almindelighed
iagttages, at dcn Vocsl, man vælger i den fe?-
sies Sted, bliver nogenlunde passende for det
Numeruz, hvon vcrre, som:
^rngl<, en (løvinde, og vores, heder ^r-
narxut, vores <Q.vinde.
Innulc, et Menneste, og u, hans,heder InnuZ.
havs Mennefke.
Sælhund, og /e, eders, heder ^r^r5e,
eders Sælhunde.
Z) Men er den k, og
s) 8uKxum begpnder med en Voc»k» Hz behol'
dcs Eude-'Consonanten, som:
en Fiil, og 6. hans, heder
hans Fiil.
Und-
OM 95
Undtagen efttr i, h r o r d e n forandres t i l 5- som:
L i c l l i r , 5) v cr 6 se st e e I I , og h a n s , htdcr Si6U5a,
h a n s Hv^ssestesn.
b) N7en begynder Luîxum med en Onlonank,

dagaaerEnde Consonanten enten reent bort, som:
vor, hcder/<ZL.iupur, vor Fiil.
Eiler den tager ?, undertiden e, efter sig og be
holdes, som:
og 5""' vore, heder ^MUtivut-, vore
File.
ûlilAur, en Sn^re, og ) tvendes, heder
/ûlilauterr!!?,Itvendes Lis?esn^re.
Men det maac ogsaa bcr iagttages, at c forandres
til 5, ester i, som:
L i 6 U c , H v c r S s e s t e e n , og Zs- m i n , hcdc? Z^ttitzZz.
min Hvassesteen.
h. 6. De Ord, hvis ?1exion er ,-regelret, og
lide en betydelig Forandring i ciuall og xluraii, foraar»
sage den sisrsie Vanstelighed, da de ved de fleste 8uckxa
fslge pluralis Form, men dog ved nogle beholde
j a r i s Form, for Ex. K a l e x n k , Herre, har i x l m - . N a -
IcKKser, deraf dannes KslsKKer, din Herre, >5cklelvl<n.

vur, vore Herrer, og flere; men haves dog og af lin
Au1ari5 Form, I^sleAg, hans Herre, KaleZtvxur, VS«
res Herre, og flere.
h. 7- Folgende Exempler paa de mærkeligste En
delser kunne ellers bedre give Oplysning om Sagen, sz
da vuai!« Kumerus fteldnest forekommer, vil jeg kun
bruge samme i de ? forske Ercmpler, og i de ovrige blot
aufsre LinFuisr^n og ximaiem; herved maae m«rkes,
at
96 Vlll. Eapitel.
at stedse det sverstc 8uKxum ihver Person er intianliri.
vmn, men dct nederste nan^rivum.
i ste E.relnpel. , et Land.

una, KuNT1c,
- n^r, . NTkit, » n^la»
hans Land. hans sde Lande. hass Lande.
Kunane, Xui^Ttzne, >IunTne,
- naine, . NTAme, - nalne»
sit Land. fine 2de Lande. sine Lande.
?<UNLl, Kunaklr, KunStlk,
. nuvlr, .NTkxlt, » navir,
dit Land. dine 2de Lande. dine Lande.
ûnaâ, KunXkka, Kunska,
» nama. » NTFMS, .nama,
mit Laud. Mine 2de Lande. mine Lande.
>?unXkik,
. nXliic, .nT^tcir, . Nieliit,
de 2des Land. de2des2de Lande. de2des Lande.

Kunarr1t<, XuiiXLtik, Kun-xr^,
. namik, - NTFmiK, » nami!<,
de 2des eget de 2des egne de 2des egne
Land. 2de Lande. Lande.

7<unarrik, >IunTKrijc, 7<un!xril<,
. navrjli, . navtilc, - navrilv,
I 2des Land. I 2des 2de Lande. I 2des Lande.
Xunarpu!<, Kunaûk,
. navnuk, . naZnuk, - navnuj<,
Vi2deS Land. Vi-des 2de Lande. Vi sdes Lande.
OM LuMxa Aommum. 97,
!<un?er, Kunseîlc, lûn^'r,

- n^ra» - NXldt, . nS)la»
Deres Land. Deres 2de Lande. Deres Lande.
Zûnarrilc, KunTAtllc, 7<unTtIIr,
- namitc, - NX^mik, . namil?,
Deres eget Land. Deres 2de egne Lande. Dercs egne Lande,
zûnarls, Kunartilc, ûnXse,
- navle, - navtitc, » navle,
Eders Land. Eders 2de Lande. Eders Lande.
Kunarxur, 7<unaûr, Kunavut,
- navta, > navnulc, - navrs,
vort Land. vores 2de Lande, vores Lande.
Herefter gaae alle Ord paa s, som: Sillq,
Liliane, Lillsc Lcc. ?TNNS, ksennsxa, k«nns^r»
?Tnnsr5s, ?Tnnsrxuc o. s. fk.
2det Exempel. ^.l-nak. Moder.

NZ, s ^rnSj,
« NTt, . »»Kir, > n^lz,

hans Moder. hans 2de Modre- hans Modre.
^rne, ^rniLFne, /Vinene»
>- name, > n-r^me, - name»
sin Moder. sine 2de Msdre. sine Modre.
net, ^rnaîr, ^rnetit,
> navir, > NXît, > navit,
din Moder. dine 2de Modre. ' dine Msdre.
Einars, ^n-rkka, /^rnaka,
- namz, - n-rxmg, »nama,
min Moder. Mine2de Modre.' min; Modre.
G 5,^
98 Vlll. Caxitel.
» ^rnTlvtiilc, /VrnXlxi!(,
. nTliir, - Nirliliir, . n:rkir.
de 2des Moêr. de 2des 2deMsdre. de 2deS Msdre.
^rnartik, ^Xrn^nl<,
. nzmik» - nceAinik , . nain!I?,
2des egen de 2des egne de 25cs egne
Moder. tvende Ksdre. Modre.
^rnarrik, ,
. n?n'Nl<, - nsvrijc, - nsvtik,
I2dcs Moder.I2dcs 2de Modre. Z2des Msdre.
^rnarxuk, /Vrnsou^, ^Vrnavuk,
- navnuk, - na'gnuk, - navnuk,
Vi 2des Moder.Vi 2des 2de Msdrc.Vi 2dcs Msdre«
^.r t, l'NT Alk, /Vi- t,
-nXts, .nXl<ir, >n^5a,
Deres Moder. Deres 2de Modre. Dercs Msdre.
/XrnTANk, ' ^VrnTriic,
. namik, - NTtzinik , - nginik,
deres egen Moder.dcres egne 2de Msdre.deres egneMsdre.
^rnmle, /Vi-nlu-rik, /XinXse,
- navê, - - nav5e,
Eders Moder. Eders 2de Msdre Eders Msdre.
^Vrnarpur, ^nintzur, /Vi ngvuk,
- navr.i, . navnui<, » navtz,
Vor Moder. Vore 2de Msdre. Vore Msdre.

SaalcdtS aaae ake paa , der have et ordentlig
?WrzsLm, og ej kunne benfores til noget af de fslgend«
«^xc»lpicr, tom: Innurlalc, Innursec, Innur5srt'e 6ic.
?n 5.ili- I'irl';, kir5srri!i. o. s. f. .
D»S
. Om 8uiRxa 99
Don faae nogle i LuKxo 2 pers. sinxul. trsns.

stllt: ^nn-r5-ilc,^nnerl!»ipir. InnunFoak, InnunZoarpir.
Dc Ord, soin have et langt ZK, og i pi. air. sy
nes vg at bavc »s isteden for s, e og E l Luts. 2 pei-s.
som: XnxTjok^stlc, ôL^6k6er5e, ^n»
xijolî-se, og ffrwes vel rettest saalebes.
zdie Exempel. Herre.
.'l.
Kale^Tic,
- leZa/r, - leL^kir, . !e^Sj5i,
hans Herre. hans 2de Herrer. hans Herrer.
»I6ivl<ame, - IekI<TAme, > tel<!<ams,

sin Herre. sine 2de Herrer. sine Herrer.
>IaI^!<ker. ^slelilcetir,
. - lekkTlvpir, - leldâvir,
din Herre. dine 2dc Herrer. dine Herrer.
>IaleAara,
. lelitisma, - IcklcÂlna, - lelilcsma,
Min Herre. mine 2de Herrer. mine Herrer.
KaleATli, >IaIexXkkilc, Kale^xkilc,
. le^rkit, . leATkIcir, - leF^kir,
de ?des Herre. de 2des 2de Herrer, de 2des Herrer.
Kiz!eoarril<,
- leklvamlk, - lelikTAliuk, - lekksmik»
dc 2des egen de 2des egne de 2des egne
Hcrrc. 2de Herrer. Herrer.
G 2
VIII. Capitcl.
D«a//5.
âle^krril<, âlLlvIcrtilc,
> lekkavnlv,
I 2des Herre. I 2des 2de Herrer. I 2dcs Herrer.

>^sa!eârpulc»
. lelvkovnuk, > le^âFNUK,
Vi2desHerro. Di 2des 2de Herrer. Vi2des Herrer.
> le^ta» - legalt, . 1e^)ls,
deres Hcrre. deres 2de Herrer. deres Herrer.

?>IaIeL,6rti!(, Zâlolv^!r^tikv, KalelikXuk,
. Ie1ci<smilc, - lelcksexmlk,
deres egen Herre. deres egne 2dc Herrer, deres egne Herrer.
Xaletzmie, âlezsrtilc, KaleklcXie,
. tek!<!»v5e, > lekâvle,
Eders Herre. Eders 2de Herrer- Eders Herrer.

5<aIeT»rpM, Kaleôxut, Ka1e!<!<avut,
- I^kkavta, - !ek!<avnu!<. . lekkavra.
vor Herre. vores 2de Herrer. vore Herrer.

Saalcdcs gaae alle Ord paa der i plur,
âae som: ^ccuxali, ^ttuzz, ^ttukke,
rukksr, ^rnixar«, o. s. v. I'ulluxak, 'kulluz^r.
TuUukkawe, 2'uUuLai?ve. 1-uUukkzvur. v.s.sr.
4de Exempel. ârsk, en Unge.

i ^lur. ?jar^Xt.
?isrz, hendes Unge. hendes Unger.

-srT-c, .arS)5s,
Om 8l.Mx2 Kom'mum.
xis'rke, sin Uligt. ?Iur!<!?ne, sine Uttgtt'.

> srlcime, . ÎâmS z
barket, diN Ungt. kisiiceut, dine Unger.
- arliavit,
?Iarâ» „lin Unge. Via^-z!<a, nllNt Unger.
- arkama ^
NarXic, de 2des Unge. de 2des Unger.
. anrkic, - nrTîr,
piuitiltik, dcrcs ell. de lârk-erik, ^ deres ell.desdcs
. ar!(3inlk.^2des egm Ul ge. - cukqmi^, ^ egne Unger,
kl-narrik, z 2dcs Unge. I2des Unger.
»râvtikv» ' ar1<AV5il<,
?iaraipuk, Vi 2des Unge. ?^rkavu!<. Vi ?des Unger.
- 6rkavnuk, ^ ar!<avnu!r,
riarTt. Deret Unge- ?iar^r. Deres Unger.
» iUTra, - ari'jla,
?iarar5e. Eders Unge. Eders Unger.
- sri<av5e. ' ai kavse,
riarArput, Vor Unge. xiarksvut. Vore Unger.
» Arâvtil, > îtcsvra,
Saaledes gase all« de paa », der faae »^<ee
I plur. s»NI , >ii!iiIerA, Xiiliil^rke, ^li-
ktlsrkec 6cc. 8iorsli, Lior^l s, LIHrkavur. v. s.
5 te Erempel. ^juzk. en Byld.

l plur. ^jurîet.
5/»x. ^
. hans Byld. îuei. Bylder-
" UTt, . uSjls,
Gz
iv2 VIII. Capitel.
^5rie, sit! Byld. Ûl5-?ne, sine Byldcr.

. url'aine, . url'ame,
^jurlcr, ditt Byld. ûrient', dine Byldcr.
- urlavit, - urlavir,
îuaia, min Byld. ût-sakn, mine Bylder.
- urlaincl, » ui'samz,
^juKt, Dcrcs Byld. îuSit, Deres Byldcr.
' , ' - u^)sg,
ûsrlii<, Ocrcs egen Byld. ^.iursTtiK,) Deres cgne
»urismilv, > Ull'amilc,) Bylder-
Eders Byld. ^6i-5rse, Edcrs Byldcr.
. uriavis, - m lavte,
ûmxuc, Vor Byld. ûilavur, Vore Byldcr.
- Hrlavta, - urlavla,
Saaltdes t?aae alle paa purinn , svin siiae
»-/ck? i plur. , som , Aûpiri'e,
»jkupirler Lcc.
L'6«saa kun»e andre paa der fqac enten
tll^r j plnr., danneS efter iênne Ferm, scm :
i plur. I^kei'sTt, deraf I<z-r5.r,
o. s. v. Iê5a!i i plur. iêjrsT;, deraf
rieirse, nessrs <8cc. l plur. n^k5«c, deraf
n y e j , n ^ g l s , n^cisvut o. s. sr.
Endelig kan og Kajak, i plur^ K-^jnTr > inec?et
l e t dannes herefter, allene « t scrtteS , Stcdcuser ^
i de Lnffixz, hvor plnrali5 Form falges, som:
XsjA , i<k)ne, kZjner, kAjars, k^jnsvur> !<^jar5e.
^)NT5s o. s. fr.
6te Exempel. Umiaic, en Baad.
l plui'. I/miXt.
hans Billid. ^1-neev. hansBaaê.

- i^r, Îineela v. '
-Am 5ui^XA
lime, sin B'lad. i^mi^ns, sine Baade.

. iniame, - inm c,
IIinict, din Baad. Umierir, vine Baade.
. ilt vir, - 12vir,
îmiglZ, min Baad. l^miakk«, mine Baade.
- iamn, - . isina,
iînurr, Deres Baad. ^mcc:r v. I^mie^t, ) Dtlts
. i^tk?, I^nicLla v. I^mi^ta,) Baak^f.
I.)m!zrri!<,) Deres cgen înilrrij<, Deres cgnc Baade.
. i?»rii1<,) Baad. - iamil<,
Eders Baad. i.imi^le, Eders Baade.
- iavle, - iavle,
Vor Baad. i^miavur, Vore Baade.
> iavrg, . iavw,
S«alrt>es alle dt paa som faae et ordri?t»
ligt plnr. svUl: ?<niîk>, KuitC, !û!-
lier L?^. >jiviarlislv, d«ivi»rli-'.r^nr, 5iivii»riiarse,
Kiviarseer o. s. s?.
7de Exenipcl, ^>!-r5s. en Hose.

^Nersa, hans Hose. Ûel-lS), hans Hoser.
. . lnr. . -
>l1er5e, sin Hose. Îieriii^, sine Hvscr.
> . iime, - - iime,
ÛLrler, din Hose. Îlerlerir, dine Hoser.
. - sivir, . . iivir,
ÎlerliFa, „UN Hose. ' mine Hoser.
> . ilMA, - > lims,
G 4
»v4 VIII. Capitek.
/Uiei-^r, Deres Hose. Ûeii^r, Deres Hoftr.

^ - tXta. . . iSjsg.
Melsæk, de 2des Hose. , de 2des Hoser.
Ûeiivl ti!<, deres egen Hose. êlîulc v. tilik, deres egne

- - klinik, . - timUc, Hoskr.
Ûei-serl'e, Eders Hose. Îlerlile, Eders Hoser.
- »ilvle, . . iivle,
Îleilerxut, Vor Hose. /Vl!^5vur, Vore Hoser.
- - iivta. . . ttvta,
SaaledtS gase dt fleste paa 5, som ej herefter
vtds»rssilteExeniplcrertundtasne, som: 1.5-, Ir5».
Ir5ej, Irlikg, Lcc. !z>e, Ixa. I^>erxut o. s. fr.
8de Exempel. Ians, et Kammer.

Dette ligner «el meget foregaaende Exempel, men er
dog forstiellig i fslgende:
lnnit, dit Kammer. Innllit. dine Kamre,

^ nivit, » nivit,
lnmr^, deres egetKammer. innirik. deres egne Kamre.
. nimik, . nimik,
!nnilc5e. KdN's KSMMer. Ilinise, Eders Kamre.
> n!vle, > nivle,
lnnij(t!!r,I2des Kammer. lnnlrik.I2des Kamre-
- nivtilc, . nivrlk,
Lnn!k<xuc» Vort Kammer. Inmvut, Vore Kiiltlre.
» nivti^ " nlvtz,
OM 8ut?.xa Xomlnmn. 1^5
!nnit<xu!v, Vi 2desKannncr- Innlvulc, Vi Ms Kamre.

- niviiulc, - nivnuk,
Efter Inns gaaer vmtrtttl en VUttd«,
doa er det forskielligi folgende Persouir:
Llikia, hans Vunde. Ikkc?, hans Vunder.

- Iteeia,
llikine, si„ Mndt. lii!<ine, sine Vunder.
» liime, > liime,
Ilcki^r, deres Vunde. IKIisec, dcreS Vnndtt'.
- - Icessz,
lKKii-5-, eders Vunde. Iiikifs, eders Vunder.
» liivle, « !iiv5e,
Saaledes vg l'imme og Vcrkzlia paa
vel adffillig« fterc, i psr5, r^cip.
9de Exempel. 'lus. en Skulder.

j plur. 'I'udbic v. I'uAvjt.
5?'«^«^/',5.
l'u^. hans Skulder. l'uee, hans Skuldre.
» il?r, - ec?sll,
l'ulilê v. l'uFve. 1'ulidine v. l'uAvine,
» l»ime v. tu» vime, . dims v. . Svime,
sin Skulder. siec Skuldre.-
lukliit v. l'uAvir, I'uddltir V. tzviilt,
> divic v. tUAvivit, - divit v. Fvlvlc,
din Skulder. dine Skuldre.
lu'i'As. min Skulder. ?u?Ka, mine Skuldre.
» bbims v. ruZvilns, . dkimg v. Fr!ma»
G 5
VIII. Capitel.
Dercs Kkuldcr. ûeer, Deres Skuldre.

- i^ta, - eeln,
l'u'ur lc, . l'udbikllc v. l'NAvilcils,
. klzikir?. - blkir v> . FvII<ir,
De 2dcs Skulder Dc 2dcs Skuldre.
V. haus 2de Skuldre.
I'u'l'lllk, I'udkisik v. I'u^viii^,

. Iz!)ilnik< V. " l ' u A v I m i l i , > ddimll^v. >
Deres egen Skulder. Deres egne Skumre.
I'u'nle. I'ukbile v. l'uAvile.
. kkivlL V. Iû^vivle, . v. . ^vnl?,
Eders (Hs'ulder. Eders Gluldre.
1'usrput, I'u'udivm v. l'uAvivuf,
- dtiivla v. l'uL.vivla, . !?bivla v. - Fvivla,
V^r Skulder. Vore Skuldre.
ylreft-r aai^r omt-'cnt l'ips, Lugt, i plur.
: livke, I'ivkilNZ, o. s. fr. Doi t»thvl»
der dcn i,.;saa pluralis i folgcnde Personer.
Livk^, hans Lugt. I'ivkes.
- vklrc, » vlreesq,
dcrcS Lugt. l'ivkeer.
- vki^r?,) - vlleesz.
de 2dts Lugt. I'ivkikik.
- vkikir, » vkikit
iode Ez einpel. innuic^te. Medmenneske.

i j)Iur. InnuIcatiZeet.
InnuKarZ, ) hans Mcd» Innukstei, ^ hans Med-

- ^ menneske. - ^srejsa,^ mennesker.
Dm Kominum. IO7
Innt^kane, sit McdmcNNelkt.Innukîne, ) sine M«.'di»

- kam-?. - ksme, ^ menncstef.
Innulcirer, ditMcdmcnncsse. lnnul(stt.'Qr, ^ dine Med,
!kapir, - jv^rvir,^ mennesscr.
7nnukAciKg,^ mit Med- Inint!<i!rij<.i^ mitte Md,
- ^ menneske.. - ^ nlcnn^steii
Innukat^r, ^ Deres Mcd- Ii^nu?<ar'.)k,^ Dercs Med-
. menneske. - menntster-
- Iv.ilnilx,
Deres eget Medmenneske. Deres eq'ic Medinennesser.
Ii^n^k-ul'e, ) Ed'l'v Med' Inlinkîle, ^ Eders Med-
. !<^r!vle,^ menneske. - !<nrivle,^ nrenntskee.
Innukapur, Vort Med' I>mu!>3tivur, ^ Vvre Med«
- I<arivm.^ mesnc^c. - K-irivta, ^ mennesker.'
êresttr qaa? allc paa K.irc, soni: Linil^re,
Linili^rs, Linikaput, o. s. fs.
iite Erempcl, île, Gestalt.

l plur. .^riineic.
^rtintz», hans Gestalt. /uimxee, haus Gestalter.

. n^:rr, . n<5ees»,
si., Gestalt. sine Gestalter.
. lime, c> . j^lne,
/^kr, Gestalt. dine Gestalter.
- 6v!r, ' - <!vlr,
min Gestalt. ^.rsska, m^ne Gestalter.'
-t»ms, , - Lima,
558 VIII. Capitel.
^r5,nF^r, Deres Gestalt, î^nêer, Deres Gestalten

.tin^Tks, »iln?esla,
^rsertitc, ^ Deres egen ^rlirik, ^ Deres egne
. iimilv, ) Gestalt. -ilmik, ^ Gestalter,
^rlelle. Eders Gestalt. ^'si5e. Eders Gestalter.
«iivte, . livle,
liput, V. seixuk, /u-iivur, Vsre Gestalter.
. iivtg, Dor Gestalt. - llvta»
Saalcdes gaae ale paa e, som have i plural.
inzic, som: 5?uke, nu1ciu^2, nukixa, niiliivut, o. s. sl.
12te Exempel. okauêk, Ord.
01<au?.i!i, hans Ord. viiauêe, hans Ord,
0K6u?.e, sit Ord. Okauiine, sine Ord.

. . rime. » , Timo,
vic2uz.it, dit Ord» dine Ord.
. . Teipir, - . rlvit,
Oksuêr,, mit Okd. OkauTika. min< Ord.
. . 5lM3, , . T1MZ,
vKau^Tr, Deres Ord. Oâuleet, Detts Ord.
. . TtXtS, - . 2eels,
Okaêrtik, deres eget Ord. OKsuîtil-, deres egne Ord.
- . Timik,
OKSuêise. Eders Ord. Vksu?i5e. Eders Ord.
» » !ivle» - . rivle,
«5?>Fv-
OM 5>Mxa Xominum. WA
Oliauêrpur, Vort Ord. Olvû/ivur, Vore Ord.

.. Îvta , - » îvts.
Herefter gaac alle de paa e/^, svm have et or«
dentligt pluinlsm, som: ^.mek, zmiS, Sincrn,
merle. v. s. sk. ^jnnAitluleii, Godhed, sjunzit.
susi-^r, ajunxicsuserxur, o. s. fr.
14de Erempes. Lmeic, en Sen.

j plur. Lrnerit.
xrnLia. hans Ssn. Lrneree, hans Genner.

. . r^-c, > ' r e s l a V. i ! l g ,
Line, sin Sskl. Lrnine, sine Sønner.

- nerme, ' nime,
Lvnerer, din SsN. Lrnerit, dine SsNtter.
. nerpit, - nlvir,
xrners. min Sen. Lrnika, mine Genner.
- nerma, - nima,
xi-nev-r, Deres Gen. Lrnereer, Deres Senner.
. . i-Tta, ' ' leels v. »Llci,
Lrnerrik, Deres egen Son. LrnTtiK, Deres egneSenner.
. nermllv, - nimilv,
xvnerse, Eders Son. Trmie, Eders Genner.
. nivle, - nivls,
Bor Son- Lrnivur, Vore Ssnner.
- mvta, » nivta,
SaaledeS gase alle de paa e6, dcr forandre
i ptur>, svw: IlZler«. Icklerxur Scc. Klarne!:,
5NZ»N»,
VIII. Capitel.
marn-rcr, mzrner^t, o. s. fr. Doz havt Insiuiuvi
nominalcsnccz dette torssjllllg«, at de ogsaa t pci-s. re-
cipr. sliûl H<ZV? »5- og iImz psrs. plur. rr-ius. have v/a,
soitt: l'lunnrnsl:, l'amarnine, Igir-.Arnivsz.
14de Erempel. Xanei-, Mnsid.

l plur> Kainit v, Kzi-nZir.
Ka,ri^ v. K-N'NFa, Karnee v. Karngee,

. rn(?r v. - NA!?r> - nsesa v. - L,eelu,
hans Mund. hans Mnnde.
Kane, sin Mllid. KanTne, sinc Munde.
. nerine, »niine,
Kårne c v. Kaniner, Kaner.r, dine Munde.
X<incrpir, din Mund- - nivir,
Kanel z, »liN Mund. Kaniko, mine Munde.
. nerma, - nimu.
K-un^r v. KarnFset, Karneet v. K^rnZeet,
- n-rra v. - n^^ra, - neeliZ v. - Zeela,
OercS Mund. . u!ia v. -
Dercs Munde.
RnnsrtiK. ) Deres egen Karn.?tiK, ^ Deres cgne
.nermik, ) Kanimik, ^ Munde-
Kaners«, Eders Mllttv. Kan-le, Eders Munde.
. nivle, - niv5e,
Ivanerput, Vor Mund. Kanivur, Vore Mu»de.
- nivra, . nivra v. nivlg,
SaalcdcS âae alle de paa e/c, som i pinr. faae^/>,
svin: Îcolin^k, akczsernxa, akoiine, gkottnera
isunsli, Laurnz^c, Zûnsrûr, o. s. sr.
Ligesaa
DM ômirwm. Til
Ligesaa andre, som havc Z/r i plui., som ^ îinsk.

nermFZ, nimerpuc Lcc. Ime!v, ervnâ, el vn?^r Kc.
^ iZ.sk, nero.-, Lc. I'arnsk, rarninxz v. s- fr. Dog have
dc, som faae Inxic i xlnr., dette soriljtlliS', at d« i iste
Person saae » St-.den for,-ck, svin- 1'arniZa, rsr-
nnna.
O^saa kunne herefter let andre Ord paa dannes,
som faae et anomali? plunile, naar kim iagttages For«
ffjcll-n i Bogstaverne ester ?Iur. Form, som: ^rcsk i
I'Iui-. /.kkir, deraf ^.kksr, /^rtsra, ^crorss, o.
s. fr. 'tupLk » plm-. 'I'orlur, deraf 'rorka. I'ups.
?oiksr, 1?upsrput, o. s. fr. Îlek i plur. ^rcllir,
deraf ^r6!a, alle, zr6!-^-c o. s. fr. Illivsk, i plur. Il>
ler^vir, deiâf IlIerZv^, Illivera, o. s. fr.
Men de paa iâve do.; lia «!dc. srjsnt de faae
kl'ic » olur. som - 1'eMî o. s. fr.
rzde Emnpel. Mand.

i piur. l-lveet.
^vls, hendes Mand. Vvee, hendes M<rnd-

- »nr, - veeia,
sin Mand. sijie Ma'ttd.
' V Im e , - vune,
din Mand. dine Ma-'nd.
» veipir, - vivir,
min Mand. l^vikg, mine Mt?nd.
- vims, > vilns,
DviLr. Deres Mand. I^veer, Dektt M«nd-
' via^ru, - veels,
IIZ VIII. Capitek.
vveM-, Dercs egen Mand. Uvilil?, Deres egne Mcrnd.

- vimik, - vimitc,
Uvelse. Eders Mand- Uv!5e, Eders Mcrnd.
- vivte, . viv5e,
Uvel-xut. Vor Mand. Uvivur, Vore Mcrnd.
» v.'vra, > vivra,
SaaltdtS gaae alle de, svin endes paae^, og faaee^k
i plur., som: ^rcivek, ^rrivixA Si^c. 8unci-
Iel!> 8»ur<jltg, SiurcZIerpur, Liur6Ier5s, o. s. fr.
16de Erempel. Kimik, ^ Hcrl.

hans Hcrl- Kimee, hans Hale.
» i^c, - eeis,
klmine, sin Hcrl. Kimine, sine Hcrle-
. mine, - mine,
Kimit, din Hcrl. X!mi5it, dine Hcrle.
» mikpit, » mivir,
Min H«l. Klmikg, mine Hcrle.
. mims, - mims,
Kimi-t. Deres Hcrl. Kimeer, Deres Hcvle.
- miz-'ra, - meela,
KLmiKli!?, Deres egen Hcrl. K!mi6li, Deres egne Hcrle.
. mimik, - mimik,
Klmikle, Eders Hcrl. R.!mile, Eders Hcrle.
. mivss, mivle, ^
Iîmikpur, Vor Hcrl. I<!mivut, Vore Hcrle.
. mivra, - mivra,
SaaledeS gaae alle paa -6, som have et ordentligt
Plurals. som - nanxi-t) nKnî^z, v. s. fr.
17de
VM 8uiRxa Nonuuum. »5
17de Exempel. Ikisrdijc, et SkriiN.

i plur. Iklerbeet.
Iklerdia, haus SkriiN. Ik!erdee» hans SkklNt.

- d^r'r, « deels,
Iklcrdine, sit SkriiN. iKlSidine, sine Skrine.
- dinAine, . bin^me,
IK.Ielbir v. IKIerbeet, liclerdillt, dine SkriNt.
^ dit SkriiN. - divir,
mit SkriiN. IKIerdilca, mine SkriNt.
bimcij - bima,
II<!eidia.-r, Deres SkriiN. IÎerbeet, Dtkes SkttNt.
- biTta, - beefg,
Iklcrkilctilc v. Ilcler^srilc v. kiilk,
» dinAinil?, » bin^milc,
Deres cqet Skriin. Deres egne Skrine.
Ikl6l dij(5ez Eders SkriiN.
Iklerd^le v.lule,) Eders
. divle, ^ Skrine.
Iklctkikpur, Vort Skrii>. Ilcierdivut, Vore Skrine.
» divrs V. divla, . bivta v. div5a»
Saaledes gaae all«vaa som ha»e -e? ixlar.

s^m: Sinilidik, Sinijibis, Linikbine, Lenna-
vik, LennaviZa, Ssnnavikpur, AennSvikse L^c. SZ-
!nik, Lsmis, Lamizs Lcc. Aoz hgyH ovAle t pers.
7«c. ilnxul. e» som; Z^vik, Lzube, hvilket Ord VA
dard ifltrePersomr, svm: Lsudit, szudimz.5û>
8^nd:vur.
H . i8de
il4 vui. Capitel,
i8be Erempel. Kamik, en Stevle.
i plur. KûnZlt.
XûnoN, hans Stevle. hans Skovler.

-
I<2Mi?, fin Stovle. K-^mine, sine Stsvler.

- mim?,
XauuFkt, din Stsvle. l<AM!.'r!r, dine Stsvler.
. mikpir, - mivir,
Kamiâ, min Stovle. Kamikn, mine Stssler.

- mimK, - milna,
KAun^!?r, Deres Stsvle. lvkun^-ir, Deres Stsvler.

. n^ra, "
Kamikritc, ) Deres egen I<am!rrik, ^ Deres egne
-mimik, ) Stsvle. - mimik, ) Stsvler.
Xnmijsse, Eders Stsvle. kamale, Eders Stsvler.
. inivtc, - mivse,
Kainivuc, Vor Stsvle. K-mivur, Vsre Stsvler.

-mlvra, - m i v ta ,
SaaledcS liaac dc paa som faae et ganske an»«

malisk plurale, som : llnxa V. Vn^mz,
s^c v. UnZw^r L-c, iâcik, X7.kk?j ». s. sr.
19de Eil'elnpel. lkulik, en Albue.

j p!u7. lkutilt.
f/tt,
IKu5ia, haus Albue. Iknsce, hans Albuer.
. lecsL,
Om LuiRxa >lom!num. ki5
Ikurle, sin Albtlt. limene, sine Albuer.

- riime, - rlime,
IKurler, dia Albue. lkutserir, dine Albuer.
» rlivit, » tlivir,
Ikuiixa, min Albue. Musiks, mine Albuet.

- klima, - rlima,
ZKu^Tt, Deres Albue. ikuleer, Deres Albuer.
Ikullktik, DereS egenAlbue. ^ DereS egne
- limilc. . iimilc, ) Albuer.
!û5k5s» Eders Albue, lkucliie. TderS Albuer.
- r liv se, . rlivle,
Iûelijxxu^ Vor Albue, lkurlivur, Vore Albuer.
» . rlivcs,
2 ode Exempel. en Vandperts.

t plur. I'uiAlit.
Ûl^hansmndpklts. 1-u^lee. hans Vandpeltse.

' FlzLr> . tzlee5>,
'rUlic, sin Vandpclts. 7-uij-kne. sine Vandpeltse.
1-u^ler. dinVandpelts. '7u^!etlt> dine Vandpeltse.
- Kliicxit, .
i-uî^.min Vandpelts. mine Vandpeltse.
- Zintzmg. - - .
deresVanSpelts' Ûiîeec deres Vandpeltse.
»6 VIII. Capitel.
l'uiUKriK, ^ Deres egen IrnI-riK, ^ Deres egne

. linAmiK,) Vandpelts. - ^ Bandpeltfe.
?uililc5e, EdersVandpelts. I'uii-rs«. Eders Vandpeltse.
- xlavle, - ^lavse,
luilikxut,VsrVandpelts- I'uil^vur,rorcVandpeltse.
. iÎavra, - iÎsvw,
Saalt^tS alle de paa loin fcae j pivr.
som: nigzls, mszlse Lrc.
2 ide Exempel. ^nat v. et Hjerte.

I.slnarg, hans Hjerte. Hjerter.
. - tset, > - rî'a, > -
I^mane. fit Hjerte. Umucuie, sine Hjerter.
- » me» , - >^me,
I^mater, dit Hjerte. ^Mlirerir, dine Hjerter,
-.xir, - . . rivir,
HlnSri^!,, mit Hjerte. Vmatika. mine Hjerter.
- Mll, - - rima,
^matirr, Deres Hjyrtt. ^mste)r, Deres Hjerter.
. t-irn, . - r^la,
^mariik, Deres eget HjMe.^mstiriK, ^ Deres egne
- msmik, - - timik. ^ Hjertkl.
I^marle V. materle ^ eders ^matile, eders Hjerter.
. . rivle, ^ Hjcrtx. - - rivle.
IÎmaxur V- ^msrexpur, Vore Hjertes-
U m a r i v ca, Vort Hjerte. - - rivra,
SaaledeS gaa« alle paa som ikkt have Il

som: ^licr, alvera, akerixa ^xZiur, »xZmrec
zxzlurerpuc Ac. ûlilsur, zuIilsutTc, »ulisamle- 6rc.
22dt
22de Erempel. ît, en Hovedpude.
i r)1ur.
/il>'/5. /?/.
/.Ki5i, hans Hovedpude, hans Hovedpuder.
- kitnt, .
sin Hovedpude. ^kiilne, sine Hovedpuder.
- me, . - 6me, ' .
din Hovedpude. ^.lU66t, dine Hovedpuder..
.pir, - i lv i r ,
^.lii5^L, min Hovedpude, mine Hovedpuder.
» - mg, - » Kms,
^Kis-rr,Dercs Hovedpude. Deres Hovedpuder.
» » szera, ».
^kirlik, deres egen Hovedp. ^kliirijc, deres egneHovedp'
» kimik, . limilc,
v. ^îrter5c, Eders Hovedp.
. - kvie, Eders Hovedpude. - llvle,
^!<ixut v. Icilerxut, ^kil^vut, Vokt Hvvedp.
^ - iivls v. ilvta, - - llvra,
Vor Hovedpude.
Saaledes alle de paa ir, som: 8t6llt. 8i61i5s.
Liciline ûleic, ûlei5«r, ûleilie ^c.
2zde Exempek. ixlo. Huus.
iKloa, hans HtlUs. ^loee, hans Huft.

> loêr, . loeels,
Ixlone. sit Hulls. Ixlune, sine Hllft.
» wc, . me,
H z
i-8 VM. Capitel.
?^lur, hit HuuS, lslutit, dwe Huse.

. lovir, . . v!r,
Ixlo?« V. lAlor,, mit Huus.^s!ul?g» mine Hus?.
- Ioma» . . mg,
Ixloset. Deres Huus. lx!oesr» Deres Huse.
» ^ iet«, . . eels,
IÎorrttc v. lur^ 7x!mik v. luiil?«
. lomilc. Deres eget Huus. > !um»I?. Deres egne Huse.
Islorle. Eders HunS. Itzluse. Eders Huse.
» luvle, . luvle,
I^lmxut. Vort Huus, Ixwvut, Vore Huse,
- luvts, . wvtg,
Saaledes gaae alle de paa o og som: kravls,

liavlot, kavlur Ac. Iblzu. idlzus 6cc.
tigesaa de paa o^, som have et regelret xlurslein.

som: ^jortok. zjortoTt6cc. Dog have t>c, som endes paa
/:o^» i SuK-co rec. Nnx. ê, som:KisIiok, KizZce.
24de Exempel. ^Zierok, Kjccftebeen.

l plur. ^Zlerliut.
^Fleros, h^ns Kjaftebeen, ^Fleioee, hansKjafttbcen.

° - roset, . . roeels»
^lerlce, sit Kj<rftebeen. /^lerkune. sine Kj^stcbeen
- . !?ome» - . kume,
^FlLrlrut, dit Kwftebeen. Â!6r!curir, dine Kjtrftcbce«.
» - kovit» . . kuvit>
^Fieivl-n, ,„it Kjtrfttbeen. ^g!crku!<g, mine Kjaiftebeen.
.!er!<oin.i, . kums,
^Flero^t, Ocrcs Kj. ô leêer. »cres Kjaftebeen.
' - cera, - - loeesz,
.xî^c>lr!l<, Ocrcs eget Kj. .^>er!<urii<, Deres egne Kj.
- -> !<unuj<,
^«ii.-roi5e, Eders Kj. /XFl6r!<u5e/LdcrsKjcestcbcen.
- iLi'kcivle, > - kuvtc,
^^lLioipur, Vort Kj. ^.?I6r^nvuk, Vore Kj«ftcb.
> Il-rlvuvto, - > Icuvra,
SaaledcS alle paa »'o^» som: ^KszaroK. »I<5jzrc>s»
65c.
kiqcsaa de?aa 0^ purum, som: Kaniok, Kknioe-,
âneitse, IvLNLirt'ul 6<c.
25de Ercmpel. ûk, Blod.
-Û!Z, hans Blod. ûee.
ûn^ne, sit Blod. .ûne.

ûme, ^Vulne.
-ûr, dit Blod. .-Vurir.
mit Blod.
.^.un^ms, ûma.
Dcres Blod.
ûeola.
H 4
120 VIII. Capitel.
^.vriik, Deres eget Blod.

^Vun^m!tr, ^
ûi5s, Eders Blod. û5e.
ûvle, /Xuvle.
ûl^put, Vort Blod. ^Vuvut.
>Vuvta, , ûvts.
Gaaltbes a?e paa o«i, og «K, som: K.urk»
<5uk, I<slk5i»u^ Koulc. noune, nour L:e. Ivnul^
innuZa, innukxur, innvvut, wn^vra Lec.
8. Fsr nsjere at bestemme Brugen af 5uMxi»W

maae mærkes:
tr»nlirivi5 og tr«nlltiv!§,
l) At LuKixs intranlltiva bruges vel baade i reK«
og okliqvo, men altrig i Lenitivo.
a) Som Olus reûs staaer et Ord med saadant
Luikxvm altid ved et andet Ord uden 5u5
(h. z. d.), altsaa ikke kan kaldes Xomina.
tivug rebens, for (xx. ^.nûtZ xillukxok, hans
^ Lader gaaer.
i>) Vom l>lu8 odli^vu,, naar det staser odsolure
vden nogen hosfojet^xpolitio!,. styres detaltid
af et Verbum, som har LuKxum i Enden, og
gielderda knn somvstivus eller ^ccusarivus, for
Ep. ^nxune tunnia, han gav sln Fader;
unatmxs, han slog hans Fadcr.
a) Derfor bruges det heller aldrig som (-enirivus,
thi <?enirivus er stedse i det Grsnlandske Sprog
fet med ôminscivus rexens, og synes al styre
det
HtN 8uAxa izr
det Nomen vcd Siden af sig, som det narmest

har Hensigt tis.
2) ?tt 8uKxa traniirlv-i l»N!ges fun svm Xominativu?
rebens og (-enitivus, men aldrig i nogen anden
saa l«nge det staacr adlolme uden nogen ^xpoklion
i Enden.
e) Gom Nmrunarivus leAsnti har det derfor asttd et

Vcrduin efter sig/ der har 8lMxum j EudeN
(see z. 0.) f. Ex. ^nûma „tin
Lader stog mig.
Som c?ewrK'N8 maa« det have et Xc>moi» ved
Siden med 8uK !xo, s^)m: Min Leders Hu>
ftrue/ maac hede: .^nûma Nu!!^, ?: lige ef
ter Ordene: min Faders, hans Hustrue.
5) Aslgclig hvor dette Slags Zuffixum ttcrsses ved

Siden af et Ver?>um med 8uKxo, maae man
strax betragte dct som >?uu,inLtivu5 reênr, men
ved Siden af et Xomen med 5uîxo »nrranliri.
vo maae det vfteu betragtes som et <?enirivus,
og aldng som Vativus eller ^ceutauvu?, hvilket
oplyses af nysauforte Exempler.
9. ?!cxio 5uKxorum, eller egentlig talt

milium 8uKx!s xr-ecjimru,u, sees af det foregaaende,
hvad Xnmero-. og nogle anqaaer, men sseer ellers,
ligesom med Xomina og ki-oMmlna, ved HIelp af
xoimonerne, hvorom vil blive handlet i »astftlgende
Capitel.
IX. Ta-
122 IX. Capitel.
IX. Kapitel.
5DlN oile10.
h. i. Hvad i andre Sprog kaides fvx,
tlekck i dette at ka!des ^pvoi''riQ; thi stU'Nt BeiUtrrkel'
sen er den samine, det hverken noget enkejt Ord/
men kun en euclitist Partikel; ej heiler s<vctes de^ne for«
sn, men h«ngcs bag ved dct -Ord, den siyrcr.
h. s. .^.^77vsicionLrns cre fskgende:
1) og ^ med, isteven for, formedelst,
v. o c; ^ om, angaaeude.
2) »i't og ^ af, fra, fremfor, end, for den
v. âgs Sb'yld, af Aarsag.
z) m?/r og ) til, ad, ved, imod, hen paa.
V. il si ^
»/e og i, paa, hos, ved, iblant, for, (til

v. ^ Sradc Fsrdeel.)
5)*k«5og igjennem, hos, ved, om, omkring,
v. ^ ad.
tz. disse bruges

Af
1) MAr, ?»5, til Xomina 8iliFu!sii»,
som inqen 8uKixu-n har i Enden.
Fr Er. K u n a i n i l c ,
med Landet; Kur,smit, fra
Landet; Kvn-nmir, til Landet; K u n a m e ,
paa Landet; Kanakur, jgiennem Landet v.
til Lands.
»Lt, ?te og Fttt.
tt) Til Kamins cjualis og x!urs!!s.
Om l2Z
For Ex. med Landene; XunTnnir,

fra Landene; ûnTngnm, ril tze 2de Lande;
TûnTnoe, i Landene; KuiiTUZur, jgjenne»>»
Landene.
a) Til 8uKxa, saavel linAulsrill, s?m 6ua!is yg x-!u-
For Ex. >?unam'!<, med hans Land; NuncM?,
fra hans Lande; Xun-?-nnur, til deres Laud;
Zûn^-ntzne, paa hans tvelide Landes >>u-
MFM, igjennem hans Land.
M c e r k : 5)erfra maae dv^, i hmscende t-l.^ppolino M5,
undtages 8uKx^ >MD s-ei's. , 26« per5.
per5. recipr. plur. vA all« Laliixz cjusli,, sombtdtU>L
som: Kunuvkuc. igji!!?, c m m i t LauS ;
Kunekliuc. igjcnnem dit iiand; I^nnsnnki::,
igjennem deres c ane Lande; I^'unsvui.uc.
i g j c n n e mI t v e n d e s L a n d « .
Z) »S vi', 0K.7.
a) Til Iônominz st'parara iiiiûlaris numeri.
For Ep. ^l tttominxa, med denne; ktattomang^
fra denile; ?>l^romunga, til denne;
msne, paa denne; ^!2rrom6ns» igjennem
denne.
K) Ligesaa uiidtagcn) ti! ^verbis loc!.
For Ek. Ivamm-z, tnde; Kainmanâ, j„de fra;
I<LMINUNAZ, ind ad ; kainmyne, inden i;Kaua,
Spd; Zvau6ua, Syd om.
M E t ? : a) Adj?illige andre ^6vsrt)ia tage vel og ^ppokltio
til fla, men d sse er« lkke mnnge, og vtt fiiides
anfortc i Kapitlet vm ^cjverbjjz.
d) Af dette aiifsrtesccs, at »e cr den eentste /^ppo.
lirio. scin bruges » Fkcrn^ ti! krono-
tnina, LusslXA vg âvert>»». >
e) Efter
5-4 ' l X . Capitel.
c) Ester deimc FteHcl ere og her,

b c r f r a , vg ^5unzz, h i d , sikkert dannede,
ffjont deres ?riviriv um er gaact af Brug.
4) ???<-!, »i/,? /?«r til kronoinins
ieârara 6ualis »g pluralVz numei^.
For Er. 0j<!von!nu2, Iiled dem; 0'i!<onanFs,
fra d?in; Ol<l<0n^nF2, ti! dem; O!<!:c>n3ne,
hos dem; 0Kl<o!<ut, ad dem.
H. 4. Fra diffc Regier undtages
i) Fslgrnde pronomin-,. dxr have
og i alle >?iimeri5.
s) ÂNA2, Jeg, hvis hele ?!exion. t?cd at tagc^?'
positioner til sig, cr saaledcs:
IIsmni!<, n»ed mig; VavriiiAnl!?, med os tven,
de; DavtinUc, med os.
IIImnir, fra nrig; âvrinxnit, fra os tvende;
^wvn'nir, fra os.
I7amnut, til mig; IâvrinZnur, til os tvende;
Iâvrinut, til os.
^lamne, paa mig; âvtinFn«?, pas os tvende;
Iâvrine, paa os.
Iâvlcut, hos mig; hos os tvende;
âvti!<ut, hos os.
b) illUr, Du, dcr har
Z1!inFnij<, ,ned dig; I!In'tinFnil<, med eder
tvende; IIIivlini!<, med eder.
IIUuAnir, fra dig; lIIivrinFnir, fra eder tven
de; III!vlinic, fra eder.
Illin^nur, til dig; IlIivtinZnur, til eder tvende;
lllivlinm, til eder.
III!nx.
Om 125
paa dig; Illivrinxne, paa eder tvende;
lUlvline, paa eder.
IlUvKur, hos dig; Illlvtlkuk, hos eder tvende;
hos eder.
Dette eene visc? da saavidt fra de andre, at d«t
faaer l xlursU S«?.
c) luFwe, sig selv, der har

Inxminik, med 'sig selv; Inxmmxmkc i xlu?.
og 6usl. med dem selv.
fra sig selv; fra dem
selv.
Inxminur, til sig 'selv; Inxminxnut, til dem
selv.
Inxmirie, hos sig selv; INAMINANS, hos dem
selv.
Inxmikur, for sig selv, (igjennem alle Numeris.)
2) De »vrige ?ronomina, som ej have i ttsru

trantltivo, hvilke ligesom Xomina have
Lcc. i LliSuI. og Scc. j 6uÎ. og ?ûr.
som:
KiN2, hvem? KIKunZnilc, kikumuk,
Icil<unn!r 0. s. fr.
§una, hvad? iumik, lun^mlv, lunnitc, lumM»
t'un^nur, lunnur, 0. f. fr.
I'amkrme, gkvf?e, tsm5rm!r, ramanxmt, tsmsn«
»ur, ramSrmuc, tamLnAnut, ramannur 0. s. fr«
?) De faa?ronomina, som ere Xominalceutia, og kunne

forandre Personer, hvilke efter saadan Forandring
betrag-
126 IX. Capttel.
betragtes som med 8uKx!z, og fMe Re»

gelen z, 2, d.
For Er. IviMnici, Jeg allene; killlmnur, til mig
al/ene.
Iallene; I<iil!v6wk» med eder
allene.
marina, Jeg Hanste; 1'am^nnur, til
mig ganske.
I'amsurn, Vi alle; fra os
alle.
>5anFminLrnFN, hans egen; Xanxmj.
nbrnZamr, fra hans egen o. s. fr.
5. Det cr allerede tilforn erindret (i 6 Cap.
h. IQ vg II.) itt disse ^pxoilrivner bruges ved Kom!,
num og ?ioôl7Zinum Nexion, i Henseende til deres
Lstus. Hvor derfor eller eller
sces fejede til ct Ord/ betegne de ofte ligefrem kunva-
rivus. ligeledes eller eller MNF", ^ccusa«
^VU5, uden at disse Pattikler bchove i Danj?en at ttd,
trykkes.
For E>'. Ûsr5mnik uamnur runnirllok, han aav miA
S t r s i n per, (da Îlsrlmnik er ^ccus»rjvus.
vg uamnuc er varivus.)
?slimur l'ukcomik ominxa inMlkok, han
f a l b o d P e d e e d e t R e e n s d y r , (da?eUmur
er Dzrivus. »len ûkromik og ominxa ere
cui^civi.)
Men hvor de andre ^xxolttioner traffes, endog naar

S< betegne /^dlatlvum, maae de udtrykkes i Danjken.
6. Naar disse ^ppolmoner skulle fsjes ti^ et
Ord, da maae man i Almindelighed iagttage at fsje
dem
Dm Z27
dem til det Xumeri Endelse, som de eaentlig hsre til,

ncmliq: ^pxoliNonsm ilnKularem til knvuloris Endkl«
se, yg/^.ppoiiuoêm til og plur. Ett'
dclser (efter det, som er ai^fsrt §. z.)
Fvr Ex. Til Landet maac hrdeKun-,rnnr, yg ,'kkc Xnn-e-
!7°.ur, fordi iTiur, sottj .^s.pollrio si^ûl^riz mâe fyjeK
tll nominis Endcisc i l^nxulî.vrikke til
xlursliZ Eildtise I>iunTr.
T i l de t v e n d e L a n d e , m a a e d e r i m o d hede
Nunk-nxriuk, og bvcckcn ûncinut eller ûnz-nnnc.
fordi nur ssal ker i?aa: som ^ppoiinc. 6nz!is, »a
maae fojcs til ciuzliz Endelse Nunsk« men hverken
til 5mx. Iûng, eller plur. ûn-er.
Lmesaa maae til Landene hcde ûnsnnur.
tg ikke Nunanuc. ej deller ûns?nZn«r, fordi nue
bliver ber ^pposicio pluvsliz, og maae fojcS til nu-
inerum pluraZi-m KnnTt. Men lkke til 6nx. Iûn»
ekler clual.
Dog gives visse Ord, som synes at gjsre Undtagelse hev,
fra, hvorom vil blive erindret i det fsigcnde.
H. 7. Naar en ^.ppotlrlo ^l fsjes til et piono.
men, som har forstjcelligt N-Mllrlvum sg
da fojes den stcdfe til rrznsicivi Endelse, dersom Ordet er
5nxnlai-e, men til immnsmvi Endelse, naar Set erpln-
rale eller ûale.
For Ex. Hcin, heder baade ^lna (intens.) og Om
egns.) vil jeq derfor figc: til bam, d»
maae det hede
Ligesaa (Inti an5) og Kia (tisnil) hvem?
derfor tik hvem? og ikke
Ivi'mur, Klnamur^
îl dem, heder Oldônun^g,

nunZa, thi ^xposirio maae ltrgges til Olc-
lô (Intrans.) og ej til Okkoa (rran5.)
M<rrk:
IX. Capitel.
M s r k : » ) M u n k u n d e idisse O r d t i l m e r e N s j a A t i g b c d
6n^!e.n fra pluralem, ved at ffri!»« olckunxninxa,
ma!ckunxm'nF2 , Lcc. i 6uaU , men okkonines,
i p!nr.» hvilken Maade vaiaa
nvlile have fnlAt; doa sisres det ikke aldeles for«
nodent, thi mav forstaaes alligevel.
2) Hvorledes bet gaser til med de svrige ?ronomt-
na l'eparan, er vilst med Excmpler §. 4.
8. Raar >Vpxolltionetne skulle fojes til LuKxs,
da fsjes de snart til n-anittivi, snart til inrlAni?lLvi En«
delse, dog csltr visse bestemte Regler, saaledcs:
z) Er 5uKjxu:n ztlX xers., da fsjes ^xpoliuo til
t:anl?tiv! Endelse, som:
XunZ, hans Land, ûnsnue, til hans Land.
XunSj, hans Lande, Nun^nur, til.hans
Lande.
Gcrrt: Alran^t^'- bruqes dog Trsn^nv«
vgsom: I^nna-kir, nun-I<ikm.
nun^NKUk. Kunejsa, nun^jllxur.
s) Er SuMxum xs^'s. rec!pr. j da fsjes ^xxollt!o tN
twniltiv! Endelse, som:
Kuname, sit Land, Xunaminit, frasit Lafrd,
del.es egne Lande, ?>Iungm!n^nu?,
til deres egne Lande.
z) Er8uil?xum 2 pers. lZnx., da fsjes ^xxokcio
til intvsnllllvz Endelse, men de Avrige >^xxoiiriono»
til rmn5»rlvi Endelse, som:
Nunavir, dit Land; Xunanxnur, til'ditLand.
Kuner, dit Land; ^nekkm, gjennem dit
Land. -'c
0kau?el pir. dit Ord; 01<auieinik, formedelst
dit Ord.
Si«rl:
LM Z29
Mat, flnde? stvr Hansk^ligded i at bestemme Neglet«

nk for dctte SuKxi SammmssjN'Ng med ^ppokrio.
da det gaacr saa fvrjkj^lligt til i de forssjcrlligt Er-
empler, at endog de, som b st skulde forstaae det
Gronlandske Sprog, staac Fare for at fejle heri.
4) El' 5uKxuiN 4 pers. 6ua!. og plur., da fsjes
xc^lirio til rrsniilivl Endeise, som:
ûnavrik, Itvendes Land,' Kunsvtinxnue,
tilItvendes Land.
ûnavlej eders Land; diunsvluwt, tit eders
Land»
5) Lt 8uKxum t pei-5, da fsjes ^xxolltiG ogsâ til
naniiriv^ Endelse, som:
Kunama, mit Land; Kuwimnuk, tilmLtLattd.
Nunavrg» vort Land; Xllnavtmur» til »ort
Land.
M s e r t : LnKxukii IWD psrf. Zual. bltvtt med ^ppo5lt!<> lig
8uK?cum per5. ciuili. » saa at man l!?e ^lger^
NunavnunZnur, men ûn^vtinznu^ der baadc ka»
betyde: t i l 3 t v e n d e s L a n d e , og t i l » I
tvendes Lande.
h. 9. Ved disse ^xotitloner« Tilfojning underka

stes Ordene gjerne en vis Forandring i Enden, hvortil
det et vanskeligt nok at give almindelig passende Regler,
dog kan mcerkes:
i) Naar Ordet endes paa ?, o eller«. bliver det
uforandret/ som:
Land, deraf Nuname, Kunakut.
7>jun6, hans Land, deraf Nunanut, KunaZut.
Tûn^, hans Lande, deraf ûnsjne, >?unZimk.
Huuo, deraf iîoûr.
cv
zZo ix Capitel.
O^^.0, de, deraf OIômno-J, OZ<I<.onun^z.
liilgu, en uf^dt Scrl, deraf l^)I^.ulr>i!<.
Undtag:
s) I LuKxum m^gaaer a borf, snn: XunAmcl, Xu-
nainniix, iûnamnut, Kvinsmuir, Kunamno,
men forandres til ^ for red so«!: Xunama,
Kunav!<ur.
!z) Z Kia og 8ua qaacr ogsaa ^ bort, som: Kia, K1-. ^
mir og jîmur. 8ua, l'uini!< og tul<ur.
c) For bed en /Xpxoiitio, som begynder mcd en Vocai, ^

gaaer og stedse bort, fom:
Oma, ominâ, omunâ, omsnâ. Xsua, ^
kûan^g, liauvna.
<i) Naar tvende « ssulde mode hinanden, forandres d?t ^
sidste til o, som: Kauonxa for kauunAg.
e)I5uiiixn, som endes paa eller /a. forandres ^ til li
i, som: Kunavtci, Kunavtniilc, Kunl^vriuur, Ku- -I
nuvriAur. Kunîiûr. Kunsta, Ku- >i
2) Naar Ordet endes paa c, forandres dette til i,

som:
/».Ueile, en S-tr^mp?, Îlc-l-kimur.
lilivi'c?, Eder, III!vtin!r.
Kaiiams, sit ^.and, Kunaminilc, KunainiZur.
Mcu staaer dcr iveude e (ec) j Enden, da be-
holdes de uforandrede, som:
haus L>rd, Qkauêen!1<, 0!vau?Lcnur. .?
z) Naar il
Om lzr
z) N.iar Ordet endes paa og
/X^>xoiirio begynder med m eller «, da forandres
det til »Z efter ? og «, som:
Kunsekz tvende Lande, KunTnZne.
8avjt<, ^niv, 8-ivin^miis.
Innujc, Mennejê, Inminxmut.
Men efter e forandres det enten til ?> som:
Leîneic, Soel,
Illivek, Grav, Illiveimir.
5iurc!Ie!c, f^rst, Zii.n61ermi!?.
Eller og det gaaer bort, og foregaaende - omskiftes
tilsom:
O^2U?eIc, (l)rd,
Derimod efter o gaaer det helst bort, som:
ôrrolc, ond, /Viorromik, ôitomuc.
Og meget sjelden forandres til». som:
forkeert, KiÎormur.
Ligcsaa efter " gaaer det helst bort, som 5
^nnorZK, Skjorte, >Vnnoramik.
Keldklslc, Mad, Kek!k5smilc.
Sjeldnere forandres det til «Z. som:
Kiltak, Himlen, K.i!IanAme, KUlan^mm.
Dog ogsaa til is«r i Verivgtj5 paa
og flige flere, som:
??nnarloak, en stor Raarde, ?TnnarlosrmiI<,
7>IkII!noingI?, lige meget, >IeI1!nFingrml!c.
8ilvko5 nak, blot Iis, narmur.
L) Men begynder ^.?xolirlo med da Mer 5 5-
udbort, som:
I2
iz2 lX. Eapitel.
Sælhund, ar.ilcur.
een, ^rûîûr.
Il>le>d^, Skriin, l^Krkikvur.
^Zclkok, Hoved, >U6koknr.
Innulc, Menneste, Innnkuc.
De Ord/ som endes paa "5, og have ^ i?lur.
paa W have paa og have
paa » o/c og have paa ek og have
eller ?/?, eller paa ^ yg have t/i" i tage
pluralis Form, stjsnt ^xxosttio ssulde fsjcs til
dercs llnAularem, som:
^juak, en Byld, ^)urlsmll<.
>Mexa!?> Herre, Xalelvl^mut.
viar^k, Unge,
5iora^, Sand, 8i6r!<cil<ur.
IvSiok, Das, X6rlcome.
^Tkl<iek, Bryst, 8TklxIrsamik.
I'ellek, Dam, l'eitlime, 1'eictlkur.
Kannio^, Ulk, Kanncirlumik.
4) Naar Ordet endes paa?, og
s) er iinAulare, da gaaer det bort, som!
llmar, Hjerte, l^makur.
Ful, ^xsiumur.
b) Mcn er det plurale, da foralidres det til " for
vcd », som:
Nun«r, bandene, ûmrnnm, ûn^nnik.
Okanrir, Ord, OliauT'innllc.
ôvrur, onde, ^)oi-runnm-
Der-
VM Appositlo.
Derimod gaacr dct bort for ved 5. som:
l'immir, legemer,
Îinanr, fjerter,
Undtag:
Dt p<ia »??ck5, eek og «/t, der beholde den
Fonn de have havt vcd ^xpcilitionc! smzulzt?;, svm:
^»u.ir5oit, S ? > >» >!, ^/m.i^rsogrnik,
ligtsvm » tinx
KLiIinZii'Tr, alle Slags, 5?eUmZinZrnik,
ligesom i l'inz. IêUinzinZrinili.
!?(!?! k-rr, Skrtne, II<Iertzinxnur,
ligesom i linA. llilerdinzmur,
Innuit, Mennesker, Innun^nur,
ligesom t InnunAmuc.
c) Er derimod Ordet 8vNxurn 2 xers. og
xoiltic) begynder med da gaacr hele 8uKxi
Endelse bort, men forandres til ^
s^m:
Kunavlr, dit 5.and, XunanFnur.
^nnerlaipit, din Aand, ^nneilarni!<,
Oâuêipir, dit Ord, Okau?,e?nlIc.
Ot<au?ivir, dine Drd, Olâuîntznilc.
Men for v?d /i forandres t til som:
Kunet, dit i!.and, Kunel<liut,
vksuît, dit Ord, 0kau^!kkur,
N K r k ! i )I de Ord, hvis Lutkxum 2 pers. intrans, fslgel'
plurnliz Form, vakfges dog linxularis Form,
naar ^pposlrio lcrggeS til, som: K.inxvlnxer.
din Bag, kinZunekkm, men ikkt Kinx-
ornêkkur.
s) De see og eenS nd, enten de ere 6n?. eller p!ur.

poti'essli forenten^pp»5i»io fsjestil
vlizuxic eller til Okau/ilie, kommer det dos
til at hede Oksuîkliur.
3z <!) Der-
1)4 IX' Capitel.
6) D?rs?m endelig Ordet er 8ui?xum z xer5. 6ua!., da
kasics t bort for ved 5"?, som:
KunXkir, de tvendes L.and, Xunzekikut.
1°udd!!cit, de tve»»des Skuldre, l'udîkilût.
is. For at b^se den egentlige Brug heraf, og

tillige Afvigelserne fra disse Regler, ?u?.ne folgende Ep
empler bemmkes
isle E.rempel. 55UN2, et Land.

s) med ?»ttt V. ««/, til.
7<>1namur. KunTn^nur, ZûnXiinut,
til Landet. til ^de Lande. til Landene-

Kunanut, KUNZ^MM, >?un^nut,
til hans kand. til hans 2de kande. til hans Lande.
Kun^minur, KunTAininut, >Iunsminut,
til sit Land. til sine 2de Lande. til sine Lande.
>5>5nsnAnur, i6ein. iciem.
til dit Land.

5>Iun»mnut, i6em. i6em.
til mit Land.

Z<UNTNANUt, ZûnTliliinxnur,
tilde2desLand. tildeles 2s)e Lande. til de 2des Lande.

7<llnaminAnut, Xul-tirginiutznut, ?<unzmin^nur,
til de 2des eget til de 2des 2de til de 2des egne

Land. egne Lande. Lande.
KunavtinANur^ iZ?m>
til 3 2des Land.

-Om
IûliavrinAnur, i6em. iciem.

til Vi 2drs Laud.
XuiiT-nnur, Xuapîn^nut, Kuu^rinut,
til deres Land- til Dcres 2de Lande. til deres Lande.
XunainIn^nM, Xun!?»minFnut, ûnamin^nur,
til deres eget ti! deres 2de til deres egne
Land. egne Lande. Lande.
'xmiiZvlinut-, >?unavtinFnut, >Iunavilnur,
tilEdn's Land. til Eders 2de Lande. til Eders Lande-
>?unavn,-mr, KuiiavrinL,imt, ûnavrinur,
til Vores Land. til Vore 2de Lan5e. til Vore Lande.
Herefter kan det let keAer-e? med v. 5^^,
V. »/?, vg V. »5, da disse ^ppolirionsr allevegne
kuli sattes > Steden for v.
Med v. igjennem.
><6nc>I<ut, Xun-r^riût, ûnTtiûr,
jaicnneinLandct. igjennem de 2de Lande, igjennem Landene.

Zûnaûr, KuiiTkiKur,
jgj. hans Land. igj. hans 2de Lande. igj. hans Lande-
ZûnaiNlAUt, KunXAlNiAut, ^mi ^ uf,
sgj. sit Land. igj. sine 2de Lande. igj. sine Lande.
>ûnel<liur, iclem. ^ »6em.
igjennem dit Land.
Kunavliur i 6 em.
igje«nem mit Laud.
Xuu-e!vl!<ur, XunÎ<l<i^nr, >5uiiTl<il<ur,
igjennem dc 2dcs igjennem de 2des igjennem de 2dcs
Land. 2dc La»de. Lande.
3 4
IX. Capitel.
Zûnamikut, Z<unamil<ur.
igjennem de ades igjennem de 2dcs igjennein de 2dcS
eget Land. 2de cgne Lande. egne Lande.
Z<!!navtlkur, iêyi. icZeM'
ig/ennem I 2deS
v. Vi 2des Land-
KunzeriFut. >?unTki!(ur, ûn^liAut,
igj. Deres Land, igj. Deres 2de Lande. igj. Deres Lande.
Zûnamiût, >IunTAmij<ut, IûnFmilcut,
igjennem Deres igjennem Deres igjennem Deres
eget Land. egne 2de Lande. egne Lande.
5Iun6vt:kur, >?unavt>Zur,
igi. Eders Land. igj. Eders -de Lande. igj. Eders Lande.
Z<unsvtjAur, >Iunavti!<ur, 7<un6v:iû?,
igj. Vort Land. igj. Vore 2de Lande, igj- Bore Lande.
2det Exempel. -^rn-iic, Moder.

med ""6 V. med»
^.rnamiic. med Moderen. med Modrene.

^.rnZiulc, med hans Moder. med hans Modre.
nsminik, lned fin Moder. iciem
^rnsn^nilc, med din Moder. iclem.
^rnamnik, med min Moder.
^.inXnmir.med deresModer. ^n^nnilc, med dercs
^rnaminxnik, med deres egenModer. Modre«
^rnaviimlc, med Eders Modet'. lclem,
^rnT> ki:u!<, med vor Moder. icZem.
Zdie
Lw IZ7
Zdie Erempel. , Hiinmelev.

Mkd v. n/r, fra.
i/.
MlanFmir, fraHimmele«. R'l^"?nir, fra Himlene
De vvrigc ligesom i foregaaende Erempel.
4de Exempel. en Aand.

zned me V. j.
^nneisams, i en Aand. ^nnc>:5T'ine, i Aanderile»

^.nnerlarne, j din Aand. iciem.
De ovrige som i 2dct Exeittpel.
5te Ercmpcl. MisZaK, Herre

Mtd Mttt V. til. ^ ^
Herrcli. Xs^l<?i.rnnut, til Herrerne^

KsIZIcleamur, til
hans Herre. X-zIt-tz S)!iur. til hans Herrer.
âleînur, til
Xalekkaininut, til sin Herre. iciem.
>IaI^kân^nur, tildinHenc. iciein.
âlLkIiamnu^ til Min Herre. iZem.
til deres Herre- til dercs
Herrer.
Xa!eKKamlns.-nu5,M deres^gen Herre, iciem,
>?alek!iavilnm,til Edcrs Herre. j6em.
Xalekl^v-rmur, til vor Herre. itiem.
6te
iZZ IX. Capitel.
6te Ercinpel. ^!!<-!><?, cn Hose.
nvci) m?/c V. »?/c, med.
j ^lur. /VI!erlinni!<.
i6.ein.
nilv. iciein.
Îlsrl^nnilc.
icje-n.
iclem.
>» iclein.
7de Eremptl. en Skulder.

»ned v. Ke. paa.
luuns. i plur. 1'ukklnns V. I^Zvinne.
I'uians. - lusens.
'I'ud!zi?nin? v. l'uFvimine. icism.
'I'ulzIzinAns v. UAvinene. iciem.
1'uddimnc v. I'u^vimne. i6sm.
1'u^'Xnne - 'I'ueenne.
1u1)Iiiir>tNFns v. 1'uAviminANS. iciein.
I'ukîvlins. v. 1'u^vivtine. iclem.
I'udbivline v. I'u^vivline. i6em.
8de E.rempel. Otd.

a) mcd v.
OÂuûnili. j xluial. OI<!!U?.inliiIc.
0!cauûi!<. - OksuTeenik.
vksu.
OM ^pposttio
iêm.
O!?6u2erni!<.
i6em.
OI<auîTNniI<. OZ<au^cennik.
Ol<su^lin'ui^niI<. nlem.
Okaui-Ivlinilc.
Oâu^lvrii'.i!?. icjem.
d) M c d v. 5«?. .
OI<-iu^lk<ur. j plura!. 0j<QU2!AUr.
OliauîgAut. O!<an?.eesiûr.
O!<2u^!miûr. z'ciem.
Okau7,i!<!<ur. icism.
OlcAUîv!<ut. iciem.
OI<3u?.i^'r!tzur. Okau2ecs>Auk.
0!<au^!lniûr. z6em.
Olisu^1l<il<ut, vcd dS2dcsOrd. icisni.
0!<au^!vrlûr. iciein.
9be Erempcl. i!Uv ek, Grav.
mcd v- fra.
Illiveimir. j vlural. Illivslnir.
Illervsnit. Illevveenit.
IIIivLi-minit. i6ein.
I!1!veinir.
Illlvilnnit. iciem.
IIIervXNnir. Illerveennit-
Illivermin^nic. iêm.
Illivlvlinir. icêm.
IUiv!vtinit. iliem.
542 ix. Capilel.
iode Erempel. iklerdik, et Skrnn.
med ne V. »/?, j.
i xlm-al.
Iklsr^sne. II<1eldeene.
Z!t,!ei'd!liFMlns. iciem.
iciem.
i6em.
IlilcidiTNN c» Ikierdeenne.
I!<Zsi dlNAMin^n?. iciem.
iciem.
Zl^.Ievdlvrins. iciem.
iite . 'i'uiUK, en Vandpelts.

med Mk? V.
I^'IlNKMUk. l p?!2rL?. "I"uiIinAnut.

I'ui'Fiznut. l'uiKieenm.
1ui!n'^'n!nut. iciem.
iciein.
iciem.
1ui'L,Ia.'nnut. 1u'i'tzlesmiM.
l'ulln^lninZnut.
I'u'i^lavtlnut. i6em.
IV/Î-lvrlnut. iciem.
12te Exempel. Hjerte.

a) mcd ?»e v. »e, j.
s^msme. j ^lural. Vmsrlnne.
I^mstane, . I^m-uZine.
I^mamine, - Îmar!mine.
Îm^tiuAue. . iciem.
Om
i^.-7i2:nne j xlura!. I1m?»nrnne,
^n^rz^nne. -.
Dmillnin^ne. Dinarlriun^ne.
I^marlvin^s. ^ icicm.
Îmalivllne. iciem«
d) Mkd Sd.
Vmalcnr. j ^lural. ^marigur.
I^mar.ûr.
I^mamiAut. l^maruniûr.
Itlem.
ÎmarcrtiAUt,
^m»r!mi!<ur-
înarlviiûr. !6em.
Îmarivriûr. I6ern.
izde Emnpel. ^Kit, Hovedpude.

med "-e V. »e, paa.
^K!me. j ^lural. /Î<lsinne.
» ^X^!lr)ne.
linene. - iclem.
/Vlvitirnn?. ^k<ii^nne-.
^Vldmin^ns. '
^Vkirllvtlne.
^.kiriivrinev. ^Xkirlivline. -
L4dt
542 IX. Capitel.
14de Exempel. iZW, Huus.

tt'.ed V. ne.
7Z!ome. j xuurlil. ?A'Ivnne.

IZIoane. IÎoeene.
Igi6mine. iciem.
IÎunZ'us. iciem.
ZÎumn?. iciem.
Iîo^rnne. IÎoecmne.
iciem.
iciem.
ZÎuvtnie. iciem.
15de Trempel, Hoved.

med 5??^ v.
îaicomik. j xlurgl. >Ii-!i<unnik?^
Iîgl<02ni!<. Kiakoeî^.
Kigûmini!<. iciem.
7<iaI<unFiuk. i6em.
Kial<umnik. iciem.
0. s. sr.
16de Ez'empet. ^Ziei-oK, Kjcrfrebeen.

med v. »k/k.
/^lerkomut., j xluisl. ^Flerkunnm.
/^-lerosnut. - ^^leroeenut.
/^tzl6rl<c>lninur. - iclem.
^.^lerkun^nur. - i6em.
^ÎLrlcumnut. - iciem.
Âlero-rnnM. - ^VÎeioeennuc.
^Zler-
Om 145
!^2M.
iciskn.
/^L!si-ûvtinuk.' iclem.
i?de Exempel. Blod.

med v. »//i.
^XunînIZ<. j xkua!. /Vun^nilc.
ûeenl!<.
ûmini.li.
ic?ein.
^.umnilc. iciein.
ÛXnnilc. /ûeennik.
^.un^lnin^nlk. ûmiiiAnik<.
/XuvtiniK.
/ûvrlnil<.
X. Capitel.
Om Ve-Hum i Alnlindelighed.
r. Ai!e êiba, s»>n tnge lMvd rwsicn vl'dent^
lig ^lexlou,kunne i Almindelighed hensoves l.l de zde
Endelser: 0^, ^
som endes p»n 0^, gjvcs jgjen 5

Slags, nemlig:
») paa^z. som: ^Sttarxol., xlcrdev af.
er l^s. Ilsixol?, gaaer ind. ôrvok, dl.or
ikke.
i») paa
144 X. Capitel.
i») paa » lilnkvpotc, er bleven urede. Ksuvise!^
xok, er ii'ke sikker. I<iUe!<ôK, er jVadbet.
Ltmikpolv, eoer i Ansigtet. Kokpok, rinder.
-/Vllukook, stikker. ?iuAurKpoI<j springer ned.
c) paa Lok puruttij fyin: K-iUaxoKj det koger. Lpok,
er. bortkaster. ?erl'iil<opcz!c, gaaer
sejl af. H°upo!c, stikker med sin Braad. 8a).
m5upol<,viser sig blid mod en. 0upc>K, koger.
stader sig over. ?er5ixok, er
letfærdig.
6) paa ok xuiul??, : ?iok, faaer. /VuIQ'o!?, sky
der. >lieiuio!c, fordærver. kommer
sp af Vandet.
s) paa vok» som: 8ennav'ok, arbejder. ?ûkevo!<.
gj^r bistand. lAivoi?, smelter. ?ekkovok,
befaler, lnnuvok, lever.
z. Af dem, som endes paa gives zde

Gâgs, nemlig:
o) paa som: ^.KnZau, er saa stor som.
Mcrrk: Hertil kan man regne dem, som endes paa »u xu-
r u m , (som: K s n A U i w , s k a m m e r s i g v e d , ) da
dc maa!?ce rettere skrives med Z-m.
b) paa som: er meget stor.
c) paa solN: ?iarau, gj^r med fri hillie.
4. D e , som endes paa » 5 ? / ^ . ere stedse ns-

x.^t!vs, som: ^lattanKilak, klteder ikke af, neâri-
vum af Klarrai-pvK. ûnxllak, er god, nex«t. as
^jorxol?, duer ikke.
H. 5.
Om Verbum i Almindelighed. l45
h. 5. Veidum ere enten
s) trimlrivmn, som: ader, eller vsrivstum
soM: Iêr^teixokj bespiser.
b) Simplex, som: Lpok, er, eller comxoiltuwj som:
1°smuliSx>c»l?j er der.
L) ^Îlm^rivum, som« j eller ^Lâtlvum^
som: klarrzuAilak.
«Z) ^ciivuin, som: L.im?o!c, beftter, og ^0!?, fa-ter;
eller ^slNvum, som: Lauxti'^vo^ befales/ og
piilpok, faaesj eller iêutrum, som: LauxukA.
rok, er befjjleljg, og InnuvoK, lever,
v) l'ranliQvulTij som! ^sseroipokj fordcervtr; elltt
inttanlirzvum, som: ^lleioiok, fordærver.
K ? « r k : Ikke alte Verbs iimplicia ere derfor ?riliiitivs: tH/,
om et Verbum simplox end ikke er sammensat, kan det
dog vcrre dcriperet af et andet Ord, f. Ex. Imerpok.
drikker, er et Vstbum simplex^ Men dog 6eriv>»-
tum af Imeli, Vand, som detS rette krimitivum.
Der bl.ver derfor og e; SlagS Forfficel imellem Vei°
dii cjsr.vzrz og compos,^ da egentlig de kun fortku-
de at kaldcs compolics. dit ere sammensatte asflere
»irkel'ge Ord, som ude- for Sammens«tn.n«en kuN.
de have deres scrrssilte Brydning , for Ex. ^nepok.
er der, hvilket er sammensat af kttne.
^pok, er, men 6Lriv,la de, som ere blevne ti! ve^
en vis Endelses eller ^5.xi Tilfsjning, som for Aa
selv ,kke bruges , nogcn Betydttin«, som Nekketor^
pok, sp.ser Kiod, deriveret aft>leUcs, K i sd.»e^
at t,5agge Endelsen rorpoli, som, naar den staaek
for sig selv, mtct betyder. Dog h-ve'begae Slag-
^ kunne beqvemmel.g detraa«
tes wmmcn, (som til Slutning vil findeS i el s«r»
skilt Eapitel vm Verbsjig )
6. Ethvert Verbum ^KimarivUm
res til Netzarûm ved at fsrandre ^Krmativ!
Pelse til hg Mj^ den soregmicnde V«csl - gg
146 X. Capitel.
fsrandres ti!?, o til «, men de ovrige bcho'des,
som:
j^tsrranAilalc. ?serpc>I?, p.rnA!!a!<.
Kerpoti, iilnAUalc. ôi-polc, a)unîlg1c.
Lrmikpo^, enninîliil?. >>.IIu!<pok, ^llunZI!^.
Âi'xo1<, e°in«il!rl<. LZ6xo!c, eûiiZijak.
?iok, xinAllalc. 5enn2Vo!?, lennsnîlîk.
?3u!<evokc, paukinîiak. ?ej<.!covo!c, xelckiunîla^-
Inuuvoic, inuuÛs^. ^.Krigau, sktiÎnAilaks.
Undtag:
s) Hvor Vocaiern- e og o ere laoge, beholdes de, som:
epok, Znzilsk. KZIlxoK, I5.6nZi!kK.
d) De paa som ee« sammensatte med /^Kxum vsrdal«
pi e j e»,
(hvoroin i det fslgende) faae ?/s'i^z/ak,
som: eirQrSu, pltjtr atgjore, pnsarAlnzilAk.
0) De, som endes paa et langt ckvok eller 6v^)Ii, forandre z
til ->n og o til on, som: t?s!«:Z4vo!i, k/ Herre, I^Z'
lezZunxilik. ?Il5Svok, ee rig.
7.
Et Vcrdum scilvum kan gjFres til xsiN.
vum paq fslgende Maaber:
s) Ved at forandre ^5tivi Endelse til eller
//>ok, hvor geincenlig (stjsnt ej altid) de, som ha,
ve tyk i prTtel-Iro, faae k/Fok, men de, som have
/ok, faae H>oK, som:
Dnaraipotc, ssaaer. I^narsiripolc. ssases.
k!lmil<pol>, toer i Ansigtet. Lrmiklixol?, tses.
faaer. pilrxok, fa aes.
Zennavoj<, arbejder. 8ennk,ripo!?, arbejdes.
Irllxsu, ster paa. se?s paa.
Dog
Om Vei-bum i Almindelighed. 147
Dog msae mcrrkes:
») At saadaut Verbum pxMvu.n aldrig MtdpslliviBemcrr«
kelse kan tage Sutkx.um til sig; chl skeer dette Adste,
Ka forandres det til et Verbum sA-vum. som:
?ilipo!c, faa e S / deraf med SuKxum: g
a t b a n f a a e s ?: o v e r a n t v o r d e r h a m .
Ja gjsr det ofte saa at sige til et dobbelt ^Sivum.
og tilkjcndeglver c-iuszm imûlsivam eller sKcienrem
iilleriii5 sZencis, som:
^ngr-irc.p^. kommer ham til at slaae.
driver Pam t i l at toe sig.
s) Endog Verba neucrs kunne ,ed d sse Endelser kisres til
et Slagsnaar de tillægges dem udenSustixo,
som:
Lpoli, er; Lti'xok. ex bleven.
er o n d ; ^ o r c j p v k , erklceres for
ond.
Og til et Slags ^Sivz. »aar de tillcrgges dem med
LupA, kommer ham til at »crre v. lader

ham »^re.
erklsrer ham for ond.
k) Ved at fê tU InKnirivum. dog uden at
tage 8uKxum til sig, som:
llnarnpok, ssaaer, Ungrarneksrpo!?, ssaaes
Îlukxok, sticker. stikkes
xtzipok, bortkaster, xxinekai-pok, bortkastes.
?iolc, f.»aer. Nneksrxok, faaes, erfaaet.
8ennavok, arbejder. 8ennsnek-uxc>!v, arbejdes«
Irliâu, seer pas. IrliAinekarxok, sets pas.
M ce r k:
Deite ?a>> atter forandres til ?t Âivum Ved de
Endelser eller//>o^ med SuKxo, som:
Ka»tsrneK?7N94nz», hanlodmighliveslaaet
Han fvraarsagede, at jeg fik Hug.
> KA 5. s.
145 X. Capitel.
H. 8- Adskillige Verka gjves der, som ere pnltn'g,
târ de staae uden 8uKxo, men blive sîva, naar de
tage FuKxum ti! sig/ som: LZipokc, er bortkastet.
Kgipz, bortkaster ham; elser og ved Hjelp af
vq /ô», (fte foreqaaende tz.) som: Lxlvok, qvceles.
xxiripL, qva:ler ham.
9. Et Verbum trsnlirivum kan gj^res til In-
rranlitivum, ved at forandre Endelsen, som almin^
deligst skeer saalcdcs:
s) ^0,^ og /c/>o^ til ?ok, som:
Dnat»rpo!<, (trans.) og ^nat6'l'ok< (intr.) slaaer.
^stcryrxok (trans.) ^llerviokc (intr.) fordcerver.
IInnerôlc (trans.) I^nnLiolc (intr.) fortceller.
InL.s!c!cpoIv (trans.) InAalei'ok (intr.) spger at
undgaae.
(rraus.) ?xlsui 'o!c (intrans.) kniber sam»
men.
Undtag:
1) I^voK, som forandres til som - ?iiNl!pok, ?-«.
l i k t ^ l r e fscr mcd Buepitl.
^) til »/o^, som- ?MAUrkpok, kin^ttriok'
sprinj?trnek>.
b) xurum til v. som:
?inZorr!pc>I< (trans.) yL ?inK0rtitll<>Ic (intrans.)
sVaber.
(trans) Iâitlioli (intr.) bringer hid-
8a)lnsuxo!< (trans.) 8a)mZurlio!< (intr.) beriseB
- ITaade.
(trans) ?o!«ucliolc (mtrgli^) piller til
sig (en Fug?.)
Om Verkum i Almindelighed. 149
IÎZtzupoK (nanf.) (intr.) stjceler
til en anden.
c) o^! xurum og vc>^ sM:
?iL>k (nsns.) og ?in!!<xol( (inn.) gj^r, er Vp.'
havsmand til.
?6ul(evo!< (trans) ?au^!nilixol< (inrr.) gj^r Ai»
stan?".
?avol< (rrsns) ?gn!1<xok< (!ntr.) anfalder.
Men 0^0/^ og ttvo/c faae som:
?ekkovok (krsns.) ?ekl<c)lôlc (intr.) tillader.
^muvok (krans.) >X.murlioK (intr.) ophaler.
6) av til som:
kjittlZau (trans.) I^li/Iigivol? (!nn.) ncrzter.
?i!erau (trins.) pilerivolc (inti.) har L .)>st til-
LrliAsu (triinL) IriiAivok (intr.) seer paa.
Vc saa flere Undtagelser, som kunne gjores fta
disse Aegler, maae ssgeS i.Lexicyn.
Sproget erkjender nozle faa Ver!,a êfeA^

10.
VS, som: ^kunir, jkynd dig! ^.kunitse, ff/nder
eder! Lit? vil du? I-lej? hvad er det? hvad siger
du? Vuys v, Vo)kje, bie!
Mm maaffce dog saadanse bedre kunne henfsres
til Inrerjs<Aic>nerne.
11, Af Imperlpnslia gives og endeel, som:

Siellukxok, det regner, ^.snnergol^, det sueer. I"S-
iulikxok, der gaaer huul Sê. InFnaZIeI<poI<, det
lyner. ^nnor6!erxpk. det blsftr, os flige flere.
Mark:
i) Ve 5ndeS dvg ogsaa at tage 8u!??cum til Ag, vg i den
Henseende kunne siges at fyrandre Personen, soni t
K Z Ljslluk-
t§o X. Capitel.
5saZlnKpin»«. det regner paa mig.
nerpitixur, d e t s n c e r p a a o S.
i) i^ste staae og ssadanne Ver^s med 8uAx«m zriDpers.
tin^. sb5owre uden vider« T'llDa, og betyde da ej
mere, end om de stode uden LuKxum. Sabledes,
n«ar man vi! fige: h e t regner, kan man ej atlene
Age- ZjeNnKpyK. men ligesaavel SjellukM;I fid«
ste Fald maae underforstaaeS Nuna, Jorden, som
det regner paa. Ligesaa: det bl ces er, kan bede:
^nnor6Iei-pok; men Vg ^nnot-ÎerpS « da SiNs,
kultea, maae underforstaaeS, som det blaser i.
v. s. fr.
12. Matt kq» og gjsre et Vctl?um personale til

jmperlolisli-, tzxd at forandre Verb! Ml?rke-Endelse til
som da ikke tager 8uKxum til sig, og efter Be
mærkelsen cr plimse xerlonze, jkjont det staaer i terri-1
xelions. som:
1°o!cl<ovo^» seer, êl<k<ongrpc)!<, man feer z:

jeg eller vi seer (ham eller det.)
OK»u?l!r/Li-Uxo!c, er uden Ord i
ksrpok, man er »tden Ord z: jeg veed
ikke, hvad jeg stal tale.
KsAliliKpoK, lider om; KsFliungipalc, man
lider ont s: jeiz rller vi tide ont, i Ste
des for KsFliuiipong« eller ^sAiiuKpogur.
Dog maae herved mcrrkes:

i) At dette Stags Ord ogsaa forekommer i de andre Per
soner; m«» b<sse blive da pytons pzrientes, som
faa« SuKxornm Bemærkelse, og den fsrst« Person
bliver stedse gZenSt som:
F^kkonsrporir, j e g s e ^ k b i g .
I 'ekkonsrpilr. j e g s e e r d e m .
Lelikonsrpots, j e g s e e r e d e ^
s) Naar
Om Verkum i Almindelighed.
2) Na-ir det scrktks i (ônjunAivy, bruges stedse zria?er>
.s-zna (luorum azsnrium, som:
?LkKon2rm2r. sa jeg saae ham eller det.
lull2rnzrlALts» da jeg horde bem.
XI. Kapitel.
êxio Verborum.
I. Ved Veidoium ?Iex!on maae m<rr?cs:
i) kacZix, 2) ^lo6i, z) l'empois, 4) 5)
kertonT, 6 ) On)UFJfio, og 7 ) 8uK>^,
Angaaende Xumeros og ?srloO^s rr det fsrnod-
ne erindret l 2dtt Capitel §. 7, hvorfor det her for»
bigaa s.
2- lva6ix Verdoium xx zti« perlons iinZuIs>

ris xr^lenlis ln6ic-ittvl, som de« simpleste EMlse sf
alle, hvoraf de svrige beqvemmest lade siZ danne. Den
ne bliver da egentlig 5 Glag6 : Loi, 0^, og
svin! Lennavo^, ?io^,
z. ere 12:
i) In6icarivuz, so,u: Ivlartsrxolc, han klsder sf»
z) IlUerroF2r1vu8, som: Iârrsrps, kloder han af?
z) Imperativur, som: K5attavirj 5l»d af!
4) tt<Arrativu8. som: îlg.rcarus; du afttadde.' afklad
du! Velan asklaed! lad see, «tt du afklceder,
DFc ^vead< ô<Z.i bruKes ellers «,eget i Flcen«
vni hinanden, saa at man har M v/d at bestcmm«
deres sande Fors?jrl, dog indeholder virknig dcn Adste
en mili>ereM«ade at b^de«^, o^V<?ps«,
saa a t det mere bliver e n O p m u n t r i n g , B o n
rller R a a d , <nd en B e f a l i n g .
K 4 5)
-52 . XI. Caxitel.
x) kaxikivu!, som: »-li-ri-, lad ham afklæde! tit-
lad, at han afklæder! han afVlwde!
6) e-rmiaivus, som; 5tatt-m!e, lad ham afklcxde,
om han vil! V. naal han vil! han afrl«,
de lc?nge nok!
Disse tvende >jo6i bave vg meget ligt med bm»
anden, saa at de vans?eliF stilles ad ester deres Be,
Mcerkflse, dog bruges den forste helst« naav man at«
traaet, at noget skal skee, anmode«
derom, vg soger om Tilladelse d e r t i l ;
wen den sidste derimod, naar man o v e r l a d t e
det til ei, andens Behag, oq er selv li
gegyldig derved, eller dog giver sin Til
ladelse dertil.
7) 9ptat!vus, ssm: nZuns-s, gid jeg afklsde'
8) eon)mMvu5. som: Mttiiame, fopdi V« da han
afklceder,
I) Ludjvnctlvus, som: biimHune, derfsm V, naatz
han afklceder.
zv) lniinitivus, sym jgjen er tvende Glqgs:
-) enten »dlolutus, »hen tillagt Person, som;
btstt6rnek, at afklcrde.
b) eller »xpUcsru^ mcd tillagt Person, som;
Mttsi6Wnez han at afkleede, ae afklcede
sig; han afklsdende v. afklædende sig.
Dette sidste bruses derfor og som et ?amci.
xirim xr«lens,
xi) CemMum, som: ^ttart!c?!uno, Medens cht »ft
ktsde; medens han afklsder.
N») , som: Muattok, den, som afklcr-
der.
^ .' 2 ^ 4-
VNl ^1ex!c> Verôrum.
4. Ve, da x^nvg stjelne fra de andre deri,

at de have nogle ^c!c>z dobbelte:
i) En dsbbelt lnkerroAStjvum. hvoraf
s) den fsrsic har den sædvanlige Bemtvrkelse, som:
klatt-MAijg? klcxder han sig ikke af?
b) Den anden kommer sjeldnerefor, og bruges helst
naar 53^ (hvorfor?) i!qaer derhos, badet
ligesom ssat rjikjendftzzve en Slags Uvillie
oper, at nogee jkh'e er jkeet, som: SZax
^karran^pa? hvorfor?lc?der han sig ik-
af?
») Et dobbelt (?eiuiÎuin?
s) Det eene, Niiar Meningen er: imedens ikke,
fsm: MrmnxMcjluue, imedens han ikke
afklæder. ^
b) Det andet, naar Meningen er: imedens ikke
e»»^nu I: forend, som; UiM?rt!usne, f^x,
?nd han afklæder,
z) En dobbelt Form i Imperativs:
il) Enten dannet efter aKrmativj Torm, som!
ârraiîrir, afklsd ikê!
I?) Eller sin s«rstilte, hvilken synes at medfsre et
strengere Forbud, og brudes meest, som:
Âttzrzun-rk ^lgrtariqrsun?lc, dU maae
ikke klcede af! ^
4) Agesaaa en dohbelt Form i ttortqeivo;
«) Dett eene dannet efter Mimsetvi FoM, fMZ
klarr-mpns, afklqxde ikke!
K 5 !,) Den
!54 XI. Capitel.
Acn anden mere egen, som synes at medfsre en
iudstsndizere Degjering eller Lraraad-
ni»,z, og bruges meest/ som:
klced dsg i?ke af!
Mcili kan og her i/leden ki?uge det ^Kxum vsrlzzle
sonl: , l a d vcere a t
k l c r d e af.
5- Af disse 56o6is erh'ender:
1) Iliîc-ativus, InteiioA.itivuz, (ônjunA!vu5, 8uk-

)UnAivus, Iniinirivuz, (?eiun6iumog?-uticipiuin
alle ?<mnei-os og ?erlonas.
2) Conjunîvuz og Ludjunîvus have desuhen zdie

Person dobbelt, nemlig:
») Een, som bruges, naar dcr er knn een handlende
(iL^snz), som: lâttarsms og klattLruns
HM Brug oplyses af dette Erempel;
rams !c3lluvo!<, fordi han klcedde af, blev
han troet.
K) En <mden, som bruges, naar der ere tvende hånd«
lendc, (2 stentes) sg,n: >lattsrn>et og ^c-
tsrxsr, hvis Brug fees a f dette Exempei: ?els
matrarmsk, k-Isnts ninxelipok, fordi Peder
kladde af, blev Hans vred.
z) lmxer-mvus f),n 2den Person i alle Kumeiik.

4) ttorrarivus ligesaa, men Kesuden iste Perssn i ckusl.
og plur.
5) koxstivus, zdie og iste Perssn i alle Xumerit.
S) êrpMvus ku« zdie Person, og
7) y?cativu» kv« «ste Person.
. ( 'l : . I Ste
Dm ^lexio Verkorum. 155
IStede«, for »t manglende Versoner i disse^ven«

de sidste ^c,6iz, betjener man fifl as koxseivus. »or-
tsnviiz cSer Impe?«r!viiz, da overalt de 5 sidste
hjelpe paa hinanden til Fuld»?<?ndigbcden i en
Tale, >a InkninvustageS endog undertiden tiltzjelp.
6. lemxorL ere 4, nemlig:
1) ?r-eien5, der oqsaa qjelder for Imp-l-feSum, som:
ha»t 5l«der af v. afklcedde.
2) hvilket baade galder for?er5e<Ium
?juzczvan!pei5ecium, UttdcttjdtN 0g for Impe:5ec.
rum, soiu '. ^larrgirolc, han har eller havde af,
klc?dt. ^ han vilde v. har villet!
have.
5) futurum. ft,n: han stal afklsde.
4) ?aulopci^fuwium, s»m: âttsittersok, han stulde
afkkrde.
7. Disse l'smpoia forekomme:
«) alle i Inckcstivo og Inrenoûrivo, men
d) i OnMncino og 8udûnA!vo, Iniinirivo, (Zerun-
6io og pluriclxlo, gjclder?!-X5en8 tillige for ?l-T.
renrum, og kururum tiittge for pauIoxoNî.
turum.
c) I de ovrige WvZiz er kun een tempus, nemlig
?rsien5.
tz. 8. (^viy'uAatio sseer ved ^)rdetF Forandring:
») Enten fr« een l'ompu« og ^lo6uz til en anden.
Eller fra een ?erlons og ûmerus til en anden.
H. 9- Det sscste Glags d!onâtlo rller -Ordets
ForandriilH igjmnem tempora og îoôz, steerfaalebes:
l) I Henseende til l'empora kan i Almindelighed an
tages, at
s) ?r5°
X. Capjtel.
it) dannes af ?^5?az, ved ar forandre
Kafeen-! verdi til ?o/c v./o^, som; klattarpvk,
mattarrcik. Lrmikxolv,
b) ?utUlum af?r!r5snz vcd at forandre kaîcem til
som: ?wl<, plst-ivol<; mcn?utummne^
âtivum dannes af Mrmarivo, ved at forandre
til s,?m: ?ii1'avoj<, îllenAilalc.
c) ?2u''ox>O^suruium af hamrum, ved at forandre
den fidsie Stavelse til v. so<n: ^'a-
vol<, Pilteilok. ?itlen^l!a!c, ^zitlcnAltlolc.
?)IHenseende til Kloros antages, «t
a) Imeiro^rivuz dannes gf Intkcativo, ved at for
andre de tvende sidste Bogstaver til", som:
^tsttsrxolc, mattaiâ? ?inAlIsIc, xiÂila?
tiû, pissavo!?, pillaus?
Men ?rXteiiruln og ?suloxolifmmum blivt
f0!N i InAcarivo.
b) Imxeiarivus ligcsaa ved at forandre? ksckctzm til
7t, se? V. som: ^sttsr-xykc, msrrglir, kiols,
peer. Lîxolc, eînt. ?inxilalc, xinKirir.
Men det andet Iw?srativu« ne^stivus dannes
ved at forandre ksclicem Mrmauvi tillill»^»
V. som: klsttarxok, matta,
T'ûncelc v, tSrjarûnTk. ?iok,
Msrtl
Af âciics lêzarivi ka« MSN vel VS danne dette
Slags Ilnver«ivu5. men det saaer da en gauss« anden
Bemoerktlsc, yg hltver en dvbbelt tkezzeivns, som mrd»
fsrer en dcstp ffattktlt Bekræftelse, som: ?inxil>K. g j s e
i k k e , deraf?inxit5srûtt»K, D u . t x a a e i k k e l a d e
v«?e at gjsre gjsr eodelisi
e)
OM ?1exic> Vei-korum. !57
c) ttarrarivuz kigcsaa forandre Kscilesm tis^,

som: klarriu-x'ok, msrraina. f)ins. ?inAl-
lak, xinîlia.
Men det lindet ttoitativuz tteAgtn'us dannes
ved at forandre ^Krmntivi Endelse ti! ssm:
^lsrcatng, MAltkNtTl:. ?!nn. vln!?j>«
Z) koAANvus kigcsaa ved <t forandre kacUcem til /t,
som: ^!artklixc>K,lN2ttgr!e. pô^xlls. ?inAi!a!?,
x-inZlls.
s) ?ermillivuL afKoFarivo.vcd at tage i for ved/e, med
en ltden Tilsætning i nogle Clasikr, som:
rarle, mattarile. LimÎe, ermloile.
^ !<Ne. ?i!e, xizile. Lcnnale, iamiaxile.
ji-liAigile. pinFile, x!nF,'!<i!e.
L) Oprauvvs af ttorrakivo, ved at fsje i Enden,
som: ârtarna, mattaruZunxa. LrminAna, er-
x) con)uncttvus af Inciicstlvo, ved at forandre k»-

îcem:
1) Raar der er een handlende, til ame, med li-
den Titsattning i nogle Classer, som: klar-
tarxols, mattargme. Limi^xo^, ermiksme.
LZixols, egi^ms. ?io!v, xigsm«. tupilak,
xinxinzme.
s) Naar der ere tvende handlende, som;
U-Mku-xoK, msttslmer, kiok, ximsk,
kittAUak, xinîmer.
k) 8ubju»Ltivu« ligesaa ved at forantrtKacAem;
s,i 1) Naak
l;8 X!. Capitel.
1) Naar dcr er een handlende, til med liden
5ils6tning i visse Ciasscr, ssm:
MLttkiime. Lrmikpok, ennikune.
eîliune. 8enngvc»t>, lenngoune. îo-.
une. pinL,iKune.
2) Naarder eretvende handlende, til xe?, ftm:
marrsrêr, ?iczlc,
pinAiêr.
i) Ini^nnivus jjgessa af Inciicativo, ved at forandre
Ka6icem:
1) j adsoluro til ??ek, fsm: ^tarraixo^, matrc,l>
nek. xinelc. Înînetv.
s) 3 2?x!icsto til med liden Tilsirtning i
nogle Classer, som: ^lattarxok, inarr^cl.
luns. pjok) plvcllune. Limil^polc, ermiA'Iu-
ne. Lglpoic, eHiûne. Zsnnsvoil?, lennZuci^
lun?. IliiA'Hu, u'liAalluue.
Men In6iiirivus neâns dannes af
mstivo, ved at forandre Kaclicem tii »»»e V.
som! ^larrgixo!<, mattarnans V. rarsns.
?jal<, îngne. Lrml^po^, ermln^nsns v.

miâne. IriiZau, ii iiîn»us.
!<) <Zeru!i6iuln af Inilmcivo spxilicno, ved at tage
sjcldnerc 1or ved^»e, saaledes: ^lattai-6.
lune, mattsirldluns. LrmiAlune, eimikslcilune.
L^cilune, sîr!ciwne. kivcjlune, xit'lcilune. Ir-
INevMvo fslges omtrent samme Regel;

luen i fsrstt Slags SeiuMummaae man fore«
' siille
Om klexio Vsl-borum. 159
stille sig et af Brug qaact Inîcivus, som:
Îarranîl2l<, dctlls LsrunAium
»e, ligejom danne« afct In6nirivvs îsnsuî>.llu-
Iandet ^?tazs 6erun^!um g«aer det dcr»»
mod mere ordentlig, soin! ^^rrmnane, marcsr-
tlnane. kinins, viiluane.
W « r k : Qerunckium kunde ellers efter f i n Form ailsees som
In6nilivuz af verdo p->Mvo, og Bemarkclsta
strider ikke ssa meget dcriinod.
^ ?2rricip!um tr aldeles svm lig ?ctu!o>

xoi^tururum, fom: ^lanaitvk, marrailleilok.
kinîrl'olc, xiilenAltsok.
§. 9. Men hvorledes dette ssecr med den foregaaen-

de Bogstavs Forandring, der er noget forssjetlig efter
Vevdo^m foMellige Endelser, vil tydeligere kunne fees
af visse Leêmara efter Hoved-Endelserne, som beqvem-
meligen kunde inddeles i 6 Classer, dog saaledes, at
stedse Xe^rivuz anbringes ved Siden af sit îkrmgr!vo.
nemlig til
-ile Classe hsre de, som endes paa >506.

sden - 5 ^
zdie -
4de - » 06 xurmn.
5te - « vs^.
«te -
t6o Xl. Eapitel.
to. 8c1,ema til fsrstc Classcs
Inkn. Lubj. Lanj. Q>
o'! ?
'O -7^ >» - --
-TZ v? Z
2^
-- !? i?
S u v>
s
"0
?!?
< ?
O l^
IH
".S?^ cS. u »-> ??
°s. ^ ^
s' ^
^b
ZL
v !^- S
v? S°Z.
ZD
Z
I^l
OM Z^lexlo Verkorum.^ 161
Efter dette 8cksma gaae alle paa se.zu:

Îatrarxol<, rnrroj<, raillavok, tai forlok, ranîZal?, tsn^->
irlolx, raillenAiIalv, tsiiienîrlok, wrxs? raissaua?
rauîla? raillenA-ila? wNFipa? tajllenî^g? rsrir,
tgnîrlr. raraunuk v. ranai'6unX!f, rsrns, rgiiAins,
karnTtc, tarle, rsnîle, taiile, r»NA»j<i!e, rarnZunâ,
ran-zlnllunZs, rarame, wille^lime, wnAiname, raiz-
lenÎnam?, rnmef, rsillamet, ranîmet, tsilZenxi.
mer, rai-uns, tailleûue, ranxiûne, raitlenAitcun?,
raixer, lkussnxet, ranîper, raillc-NFixsr, rarnelc, tanx.
inek, rs4cilu»e» railTzucllune, raingne v. r6iane,tal«.
tennane, rNtiÎune, raisssri^lune, rariAillcllune, tlur«
lenîiicllun?, wninane, tLlilatinane.
?irrxot?, pXlsok, ps-issavolv, pz-NZilak, pDNFirsokc,
t-NFiiak, pxr6lune, p^rliciluiiL y. s. fr.
Ilerxok, lerrolc, lillsvc,!?, lei ticNune o. s. sr. Xe^. Ilinx-
ilak. ^
Xillsrxok, stjsrer sig, K.i!!erlok, Il^voZx, Isiiicllune, ^
o. s. ft.
ôipok, jmrol<, )')'sssvi)!<, joiticZlune, y. s. fx.
/c)unoi!al<>
?6rxo1<, Sakker, xorwlc, ^villavok, xZiti6lMe, 0. s.fk
>?SK. ?onî!ak.
Dis k J : Ved denne Ckasse have de sieste »'kok i ?r»rsriro,

men de paa Ti-poZi, og nogle af dem paa eipok, faa«
»/o^, vz dceefte? dannet dereS Lsrunciium enten til
xsler som anfsrte Excmpler udvise.
Mcn hvilke Verbs paa erxok faae det ene eller andet
?r«rer.LUl». maae Ordbogen udvist.
K ^ ir.
XI. Capitel.
§. II. 8cIiemA li! andci! Classes ?c>rlNi,rio.
Inlin. 8^1 ônZ.' Q '?
?!
5 >!,-
^ I?
V I^ ^ S? o?
S? c5-
oz
O
?7 ^7
T'
Om ^lexio Verkorum. l6I
Efter dette Lckema gaae alle paa som:

Ills^xotc, 1a!<rc)!<, Iaitsavot<, lanAiIa!?,
it, laîgr-iulurlc, lanAna, la^le, Isoile,
lan^nZunAa, lakame, lanZmer, lskune, jskpst.
' lanxnek, laÎune, lanonans v. !a^sne, lalmckune,
lanîliciluns, lajitinsne, o. s. fr.
Zâu/i^poli, Tl^rolc, Tillgvol<, -rnîxekc, nktlckune, Tk>
! rinatte, o. s. fe. âuvi^nîlakc.
jekrok, lellavok, len^nsk, lekricjiune, lej^-
, tinane, 0. s. fr. >ieA-.
Lrlttilvpotc, iniHavo?^, miu^nelc,
mi^linane, y. s. fx. Lrminîlak.
Lr61ikxok, er paaholden, erchlkôk, lillavsl?,
nel<^ likri^luns, likriiwne, o. s. sk.
1^61<xok, liLtctolc, koiilavok, liZn^ns^, tc6!<ri6Iuue,
l^ZI<rinan?jô. s. fs. >ê^. KZnîla^.
Ûu!<pol<, a!lul<ro^ allullavok v. 1/l?avo!<, allun^nelc,
sUuliricllune, y. s. sr.
M c r r t :Idenne Classc hove og de fleste 6tok xx-Tr-rlto.

mm noi,lc faa paa i^pok faae som Ex.-mpler-
ne udv>fv, og ellers i OHboscn maae kivStS bkitemt;
^rvreftcr ^»rvnaunn remr
12.
164 Xl. Capitel.
h. i?. Scliemn fil nedie Classes?oimsrio.
-71 !n5n. L>ubj. Lon;. Li?
-
NI? 2' 5-
L
LZ
??-! »
b!SI
? ! s?
z<- --
77
"
c-'
V?
?
X'
!?> »
s
°L, o?^ s
'N
?
t ^!
Om Alexia 165
Efter dette Sclicms gaae alle paa vo^ purum, som:

Kallapcik, jzrc»!i, IangNa!<, IailIeuF-!J!<, !a>
r i r , larsarlunTlc, I a n « , l s m r k , l a l e , I s k i l c , !a-
nZunZa, Islnme, lamsr, lakune, Inxet, Iane1<, Iscl-
lune, wnane, 1-,ri6!une, larinane, o. s- fr.^
!vtammi!?ppcz!>, Trolc, Tnelr, srri^lune, 0. f. fk.
KLAiit. >lsmmi.-enî Ia!<.
Lô!<, <5rol<>, 6ssuvo!<, ^rir, 5ne!<, sricilune, erlnane,
s. fs. X^'K-ir. Lnxilak.
?ces>olc, er fattig, peerlc>I<, pecllavol<, xeenelc, pectl^-
lune, D. s. fr. XeZSt. ?eeiiAiIaic.
^'>ix>c»k, eFirok, eîlsavoic, eînctv, cîri61une, ». f. fr»
Ke^sc. LF>nMla!<.
scxtter sig, mir5oZ<, missavolc, ininelc, min6-
lune, 0. s. ft.
?ercipok, er b'aad, xeteirlok, xetcillavolc. xetcinek,
xereiri^lune, v. s. >leo-. percinîlalc.
?erl^l<ujiol<, !<6tc>!<, Il^ssavok, kunek, y. f. fx. Iêâr.
?erssl<unî!n!<.
^pupok, putolc, xullsvc>l< V. pvllavcck, punel<, y. s. f^.
Ouxolc, Sutolx, oullavol?, ouno!<, ?. s. fs. ounZ-
tisk.
r66 . XI. Capitel.
I?. Seliema til fjerde Classes ?ormgtio.
5) InflN. Lubj. Lonj. O >« 5- A 5 ?
L? »» ^ Z ^8 ^ ^ ?
Q.
»? - ^ Z < s. ^
S r- ^ ^ ^ ^ s
3 Z
? o? aq
sI^ r-A'
oz »q »z o?
Dm ?Iexio Verborum.
Efter dtttc LcKsmagaae a!lc paa imn:

?iol<, piiôiv , pilwvolx,
pnlciûn<rl<, pin-,,
xiKSme, îinet, pi^nnc, xiper, piêlx. xziv6Iuê,
ûleiôk, lei'ilvt?, IS'ttIava!<, o. s. fr. ><eKatlVUM:
^ss-ioi'o!< , l6'iV5ok, i6'i'5i2vo!<, o. s. fr. Xcxarivum

>VllLi'6'i'nAija!c.
KsiZiok, kommer hid, ksitzirtok. kaiALjt, y. s. fr.
M t ? r k : Nogle O r d synes a t contra!i?is > Int^nitivo

appl-caro som: '5Ztc>Iv. hvis InKnirivU5 synes
lis.tsaa ret, efter Lyd«?, at kn«n? strlvcs "j6!une,
som kA^vcklnne.
I4 4- 14-
ll
,68 XI. Capitel.

14. 8ckems til femte Classes?ormsîo.
-c« Inkn. Lukj. Lonj.
?
L?
>v' 0. >v r?' ?>
S 0 L L
L
0? S
e
r>
^'Z
? o<?
s
c^z c^<
Q O
5-i
s 7, s s
!?> 2 oq
5? v
s oq oz VZ sq s?
?Z. >o'
s' -Z' Z' s 'Z ^
"»
s
0? S? 5"
p!' O'
OM iNexio Verkorum. 169
Efter dette gaae alle paa vo6, som:

8ettnavvl?, nmso!<. nailVavok, naitlersolc, nKNFllsI?,
na>îrlok, naillLn^llak, naxir v. n^!r, narlaisu.
nsetc, nana. nan-?!c, nsle, nciÛe, nanZunFg, nsx-
aino, namer, nazune, nQpec, nanek, n^ll6lune,
nari6Iuiê, naNnane, o. s. fs.
kaukevolc, kersok, killavok, kexlt, û5»r-!unX!<, o. s.
fl'. Iêâr.
Igivolv, FU'soI<, glssar«I<, 2iîr, xinelc, 'xn^kine, o.
s. sr. ItzlNAiIak.
?st(!iovol<, I<ullo^ !x^li'svo!<, ôgir, Kvne!<, !xu6lune,
j<S?ic!wne, o. s. fr. êâc. 1'LkKunKlIal<.
Innuvok, nursc>!<, liuilavo!<, nuîr, nunek, nucZlune,
nuriÎun?, s. s. fs. Xe2, InnunZIIali.
I5 . h- 15.
172 XI. Capilel.
§. 15. 8cêmz til sjct-c CiCfscs ?c>rm«r?o.
! ^ ^ s? ^
?
?? sq s<? L- ^ ^ S
'v'
ss
-Z
s
»? az
?
kV ?!-
Om IÎexic? Vsckorum. 171.
Efter dette 8c!iems gaae alle paa som:

Il'^FZU, Alilolc, Îsssvolc, Lillci'solc, înAilalc, vissenF-
Uak, Feer, xirsa»!lun^;<, «1lia, xile, FiA.
ile, FinZunZZ, xiAame v. ân^sme, ximetv. Fan^
er, -^lAune, Fipet, ^.inelc, âllune, x!n»ne, Fi-
rlcjlune, îrinane, 0. s. fr.
!<eri'al<, Ivillavok v. anFilleliau, anxil<illerfal?
v. anî!l<?!<erlo1<, Jn»ik5>!!une, o. s. fr.
plaisu, xiaiulok, piarillavok, pimnllune, piavinane v,
xlai-Hnaite, o. s. fr. >«e2nt. IârlnFilak.
kn5sisu, plejer at gj^re, pirlai5ii'io1<, Îr5«rZi^sme,
pi^laiinêr, o. s. fs. Keât. ?!r1arZinî1aIc.
16. Det andet Slags don)UF2tIo eller Ordet?

Forandring gjcnncm Kumcioz og ?ellonss, ffecr saa-
ledes:
Personerne, saavidt de ikke allerede kjendes af fore-
gaaende 6 Scksmara, dannes
s)IIncjlcativo og ?al Uclpio, den 2den og iste Per
son af Zdie, ved at tillirgge rit og men for
ud bortkaste Gtde-Consonanttn, om der er no-
ges, som:
klartarpok, han, xorit, du, xonZs, jeg klo
der af.
^farrsrto^, han, rorlt, du, tnnxa, jeg so;n
afklceder, v. jeg har af?l«dt.
?jnoU-ik?, han, lsrlr, du, lan^s, jeg gj^r ikke.
1'Ikn-iu, !>an, iZucir, du, rllunxs, jeg gjSr ined
VilLie.
M^n
XI. Capkel.
Men ?UW.1'MN slsvo?< har sunnit, zI'aunZ's, si)l«: : I
?n?a>'ok, han, saurir, du, launvg, jegskal Z;
gj^re.
b) I Inreilo^zrivo luzcsaa ved at forandre " til ^ 05
og dersom en Vocal gaaer foran, sirttes v v
indimellem, som:
klarrai-pa ? afklæder han? p!t,du? p!I<, jeg?
?i2? gi^r han? ?ivir? gj^r du? kivik? ?
gj^r jeg?
gj^r jeg ikke? xlt, du ikke? xi!<, .>
j-g ikke?
?issûa? Oal han? 5auir? du? sauik? jeg gjFre? ?«
Mcn i 6tc Classe beholdes ^ for ved og
som:
?Ia'.s? gj^r han? »iut? du? raik? jeg med S?
fri Villie?
e)I ttorrarivo dannes lste Person xlur. af 2den n-
tino-. ved at forandre ^ til ^ eller som:
du afklæde! ^larrsirs, vi afklæde j !
lader os afklcede!
?ina i du gj^re.' V. gj^r du! p2lls! vi gj^re! V. .V
lader os gj6re!
Z gj^r du ikke! lad vcere at gj^re!! z
?in»ills k vi gj^re ikke! lader os ikke 5?
gj^re!
LrminZna! du tse! krmiAii?s! vi toe! kom<^
mer, lader os toe!
Z) I kozanvo dannes lste Person af zdie, ved at for"Zi
andre ^ til som:
Om kêxio Vervvrum. !75
^liirrarle. lad han 'clcsde af! ^lacr^tlclnâ, lad
mig klcvde af!
e)Ioûnîvo dannes 2dcn og isic Person af
zdie, ved at forandrede til T o«; som:
klattarame, fordi han, rav^r, fordi du, ru-
må, fordi j?g ?lt?der af.
5)I8uûnîvo liqcsaa ved at forandre "e til
og, soul:
klattarune, dersom han, rui>, dcrfom du^
i-uma, derfom /eg kloder af.
Z>) 3 li^mrivo aîxlicaro »g <?erunc?lO ligesaa Vcdat
forandre »c til r/t og »^, som:
HlarrarcUune, han, lurir, du, lunâ, jeg at
klc?de af v. klædende af.
^lattgiri(?Iune, imens han, rzîmir, imen«
du, tlcilrinva, imens jeg b'icLder af.
?Inane, han, narit, du, N^NFN, jeg ikke at
gj^re.
klllnanL, ftre»»d han, smarir, ftrend du,
forend jeg gjLr.
K) KumeiL angaaende, da faaer
s) zdie Person, nasr den i Linxulaî endes
l) paa o^, i ciual. ?/5, og i pwr. men gaaer
en Vocal foran, da scettes 5 ind imellem,
eller om v gaaer foran, forandres det til 5,
som:
^lattarôk, han, xuk, de trende, ?ur, de
afklcede.
?Ia!?, han, ?ixuk, de tvende, ?ixnr, de gi^re.
-74 XI. Eapitel.
Tennavok, han, 8ennaxuj<, de tvende, 8enn»-
xur, de arbejde.
2) paa"« til ^ som;
?ial!w, han, isuk, de tvende, raut, degj^re
med fri Villie.
z) paa " eller a/c, til sonn
afklcrder han? ^ de tvende? '
p!?r? de? ^
han, de tvende, de gj^re z
ikke.
4) paa ^ til K/c, i??, som:
^larrarle, lad ham, rarlik, de tvende, karlit,
dem afklæde!
^larraÎe, lad ham, rilik-, de tvende, nlir, ,
dem lcenge nok afklcede Z
5) paa "»e eller «»e, forandre e til ^ baade i ûal. .
og plur. som:
ksarrarmne, fordi han, rsmik, fordi de tvena ,
de eller de klcede af.
âttsruiê, dersom han, runii<> dersom de z
tvende eller de klcrde af.
6) men Paa eller da forandres til !
i 6uo1. os ?!ur.» som:
btarrarcUune. han, wrik, de tvende eller de at t
klcede af.
killnsne, f^r han, llnsrllc^ f^r de tvende eller 1
de gjorde.
7) paa da forandres samme i6ual. til ,
og i xlm-. til som:
Am Iêxio Verlzorvm.
barral mer, fordi han, manik, fordi de tveir-
de, mera, fordi ds gjorde.
^larraixer. dersom h^n, xanik>, dersoin de
tvende, xera, dersom de gj^re.
b) 2den Person, naar den endes i

i ) p a a d a
forandres j 6.U0I, til og i xwr. til/e,
som:
klattm-porir, du, Itv nde, xnie,I
klcede af.
ârcLirorif, du, ro?ik, Itvende, role, I ha
ve afklædt.
^!aerg'.-ci!urir, du, 1unl<, Itvende, lulc, I
at afklæde.
Men i Imp^.arivo fsrandrcs ?> stedse til
og 'X/e, sa,„:
^lzttkilir, afklæd du, afklizder ^ tven^
. de, rille, afkliTderI!
LZ-irir, bortkast du, bortkasterItven
de, tirse, bortkaster I!
c) Og i Intsrroâtivo til ?/c-, som:
^rrarpil-, kloder du, Itve„de, x>i5s,
Iaf?
?ivir, gj^r du? g)^rerItvende?
kivise, gj^rer I?
kiarzit, gj^r du, rsiM, gHrerItvende
rQ5e, gjorerImes fri Villie?
î) Derimod i OnûnNivo og Lud)un^» s foran
dres i, til og/e, sy?n:
XI. Capitel.
7.-lsttavavi(, fordi du, rautik, fordiItvende, .
rauA, fordi I klsde af.
Klattaru'i'r, dersoin du, rurilc, dersom I tven- ,
xê, rule, dersom I klcede af.
) paa eet, da faaer den i <ûal. og i xlural. .
som:
?eet. gj^r dugj^rer I tvende! ?i-
5r5e» gj6rer I?
;) paa, »i7. da i cwai. ^ ?/e i p!ui-. med Z eller z
^ foran i de flcsil Classcr/ som:
klar^rna, du afklsde! tarilik, I tvende af-
klcrde! ri5e, I afklæde)
LrmiuZna, du toe! miAtllk, I tvende toeZ z
mitzile,Itoe!
LKln2> du kaste bort! I tvende ka,
fter bsrt! elkiss, I kaster bort!
?!ng, dugj^re! eipl^k, gj^rer I tvende?
sj^rer I!
8eun6na, du arbejde, arbejder
tvende! «6Z,Ue, arbejder I!
piarlna, gj^r d»r, gj^rer I tvende, ^
riFise, gj^rer I med fri Villie!
?Lnoina, gj^r du ikke! kikillk, gj^rer
tvende tkke! gitrer I ikke!
H.) pâ da til og »^/e, som!
klarrarnT!?, du, narik, I tvende, nak, IL
klade ikke af!
!?!r5arsunir!<, gj^>r ikke! raunatilc, gj^rer
tvende ikke! raunase. gHrer I ikke!
c)
Om klexA) Verborum. !?7
iste Pcrson,
5) naar den endespaa »5", og har« ekser ^ for ved
sig, da faaer ben 5^ j cZual. i?lm- som:
klarnn-ponâ, jeg, poûk, Vi tvende, poxut.
vi klceder af.
?liu5utt^g, jeg, i-ZuFuK> vi tvende, »Zuxur,
vi gj^re med Villie.
?iM?unZa, jeg, lauxuk, vi tvende, ssuû^
vi skulle gj6re.
^tsrcarnZunZg, gid jeg, nZuxulc, gid vi tven
de, n5uxur, gid vi maatte klcede os af.
2) mm gaaer » eller« foran, ba til»«^ og som;
kilanKZ, lad mig, lanuk, lad os tvende, Isrs,
lad os faae!
?Iv6!unxs, jeg, lunuk, vi tvende, !ura. vi
at gi^re.
^laccainanâ, jeg, nanuk, vi tvende, nsra, vi
ikke at klcede os af.
Dog har IncZicsrivus êâtivui stxdse
vq som:
klarrgntz'UziiTa, jeg, !axulc, vi tvende, !sx»tt
vi klcede ikke af.
z) Endes den paa da i/5 i 6ual. og xwr. som:
7 klsdkr jeg^ xisg? klcede vi tven
de eller vi af?
4) paa ma, da til og og dersom" gaaerfor-
an, lager det « til sig, som:
^s?.rtsi2ms, fordi jeg, 12UNU^, ssrdi vi tven'
de, r.ûts, fordi vi klcede af.
M ^larr»>
XI. Capitel.
Usttaruma, dersom jeg, ruuukj dersSNt Vl
tvende, rurs, dersom vi kl«de af.
z) ttortnrivuz, s!)m i iste Person ingen 6nF. har,
faaer i <-IuaI. og i ?>ur. eller som:
Zvlaltarwk; vi tvende, ^lsrtsita! vi klcede os
af! v. velan, lader os klcrde af!
?ilu!<! vi tvende, kills! vi gj^re! v. lader
os gj^re!
17. For at gjore dette tydelig, kan følgende
Sckem« over de foranderlige Endelser i hver Klocw, gjcn»
nem alle Kumerczz og perlonsz. v«re tjenlig til Eftersyn.
» Zinûlaris Dualis.
zxerf. klstrcir-. xo!<,)
8enna-) )
) vo!c,)Han pu!c,De2de. ?ur, De.
?!. o!c, )
?iar> au, au!<, aur.
g!c, sr.
IVlarrart- )
?n5. u!<, ur.
^sarrsixo
8ennavo ')
?illau> )rlr, Du. rik, I 2de. 5e, A
?io.
?iî5u-
)
)
ixers iVlarrcu-xo
Zennavo^
nx-.Ieg, xuk, V»2de. Zur, Vi
pinZila-
zêrs. IVlarrar- xa?
Zenns- va? Han. xz-k?De2de pTt? De»
ua?
a?
klar- >? -er?
)
Dm plexlo Verkorum.
^ 5inû!aris. Ousli«. ?lursl!t.
?iv. ^t? Dtt- il?k? Jade. "s? I.

!>
dc
o ?inîlg. ^tit? tik? le.'
ipers. ^larraiv^
Mv. Jeg. !la? Vt 2de. ils? Vi.
?illau»
?iain»
?inîlg. ^cj? ûl<? Fut?
s2per5 ^tocrar.
)ir? Du icik.' Jade. irle! I.
Z ?1nsir»
k^. k- estf limk! llicleZ
Îstrarû- na?K Z narik! v-^le!
'2xe»s. Usrrs- rn«! Du. rilik! I ade. ri5e! I,
3enna>
?i> ^na? ) giîk z xile«
Lrml- n^na Z)
na! kilik! kllef
?insî-- na! kilik, v.litlk! k'lsv.lztleZ
?/larrLl-- NTk ! natik! nåle j
Z lxers. lVlactlu-- luk! Vi 2de. ra! Vj.
)'. ' ' - luk! s5^!
)
kimi- xluk! xltta!
^ (zpeil: ^larar^ ^
.d( 8enn«. lez Ham. UKj De 2de. lit, De
^
«l) !t ei- >
^ (ipei's - lsn^sMig l«nuk,0S2de lars, Ds«

?erln. zp. IVtsttarii. ls, Ham. UK, De 2de. lir, De.
Vpmr. ix. ^latrgr. n?un^g,jeg nZuguK,vi2. nZuxur.vi.
3? »NA. ^sLtrara- me, Han. miK, De 2de. miK, De-
2N^ met, MQnikj meta.
s (2?erl. ?.s-irtAra. vir, Dtt. urik, I 2de. u5e, I.
^ (iperi. ^l»ttara- M2, Jeg- vmik,Vi2de vts, Vi»
M 2 8ub»
Xl. Capitel.
jZinAuInviz.! Dualis. ?Iulgll8.
>sarroru- ',ne, Ha,i. n!I<, De 2de. nik, De»
Ivlgtror- !?cr, s>era.
u7r, Du. nrik, ^ 2de. I.
^ si perl. Ivszrrar- ûma, Jeg. unuk,Vt2de ura, »i.
szxers. IVlarrarcilu.
!^cirmr,iv> )ne, Han. rik, De 2de. De.
)
Hl v.
2?crs. -)rir, Dn. tlk,I2dy. 5-, Z.
ipei-5 . . - -j nAa. Jeg. nuk.Vt2de rn, Vi.

zxei-5. ^lgrr-,rtiÎu-)no,Han- rik, De 2de. tik, De.
Ivlarrairina-)
2peis. . . - -irir, Du. rik,I2de. l>, I.
ixers. - - - Jeg, nuK,Vl2de. r-i, Vi.
zxeri. ^larrait- )ok, Han. uK, De 2de. ur, De.
?i.s. ) !
^ >2per5. IVlZttcu-fo- i rir, Du. jtik,I2de. I.
IVIarrarro. >nZa, Jeg. iL.Uk,Nl2de, L>'ur. Vi.
M« r k :
,)Idette Sck-mz er aSene anfort af bver ^so6o de Ex.
emplkk v(^ tempora, svlN have ttvg5t sorl?jelllgt,
man let af d? foregående §§. kan erfare, t l h v l k e n
Endelse i Linxuwiiz Rubnkeii ctb?e'.t Excmpel bor
henfm-es. vq sideu vnÎis og ?1nra1i8 efter de tvende
sidste Rubnker udcn Baoffeligbed dannes, som:
mikvoii har pok , Enden, d-rfor dannes sem det
Exemvel, l,ae ud for bv.lktt ?«-< sindes S'NKnwr.,.
R'ibr.ken, det er, som ^mcarpok, alttaa faaer,
tiual. ermiIipuk>"dI^tÎur. ermikpuc, som dt tvende
fidst« Rubrikcr »dvtse.
2) De Ord, som have en lang Voccil for ved vok i/ms;.

taae u for ved p i 6u2l. oa plur. 'vin: lUavok.
fol ger med; >U5»puk' UlZupur, iU5upTr.
vok, er r>a. pillouxuk, pilsouxur. Dog uxota«
gek, naar Vosên selv er
Xls.
OM Vei'korum.
XII. Kapitel.
AN! LuKxa Vei lnui'um.
1. 8utîxa Ver^>orum ere talrige/ og forffjcllige

1)IHcnsce:?dc til deres egne Xuinei-os »g?ei5ona».
som:
ham; de tvende; dem.
dig; eder tvende; eder.
mig; os tvende; <5??^-, os-
2) IHenseende til Verdi 5>wmei'oz og ?erlona8z hvor
til de ltrggcs/ som -.
han ham; ^7<, de tvende ham; de ham.
du ham ; I tvende ham ; I ham.
jeg ha,n; vi 2de ham; vi ham.
3) 3 Henseende til Veiki mocôs, som:
ham, i In6ic., bliver ti! i Inteir. koâr.
?ennitl'. donMnA. og Zuliiunc^., nggx der er
ern <1FSNS, til 50 i Lon). og 8ud). Med 2 SFenrex.
saavelsom Inssiîr. og (?erunc?. for Ex. ?i-z, pi-
Zuk, xiliul<, xiîliuk, jZi'AZmiuIv, piûniuk,
ximclFo, xiv6IuAo, pilickuAk
4) Tildeels og i Henseende til l'empm -a, da LuKxs
prTteiiri og ?3uloxofifuturi siMne i Npget fta
8uNxis xi?5enriz og 5uwri', som: jeg ham,
i ?rrs. og ?ur., bliver til ^ j?i?r. og ?au!opoK.
fur. for tzx. kisia, pissgusrn, xilicZiAS.
2. Ligesom ?r^rsritum og ?nulopsii^turum
Uden LuKxi'8 j Imeiiog.srivo ligne fuldkommen de sant-
M 3 me
182 XII. Capltel.
Me l'emxoL« i In-Zicativo (see Xl-Cap. 9, 2, 2), fas
tre de hinanden ogsaa lige med 8uKxis.
H 3- Disse 8vNxa Veidorum bruges i alle
6i§, uden i InKnitlvo gdsoluro og pzrricipia. 5Jel fo»
ttkomme disse og med 8uKxis; men det forste staaer dq
som et >?ymin3lcsn5 med 8M.xls ômiiûin, og det sid
ste bliver egentlig «t ansee for ?r rterirum«
4. ZuKxs Verdorum kunne indde.'es < 4Classcr:
z) Luffixa zr!s ?ex5. som betyde: Han^ De 2de, Dem.
s) 5ustixs êrt<iNT reciplocP . Sig v. Ham selv,
De 2de selv, Dem selv.
A) 8uKxa 26^ ?erl«NX . Dig, Eder 2de, Eder.
4) Luffixs 1MD ?er5onT , tNig, Os 2de, L>s,
5. 8uKxa ZNT perlciivL ere fslgende med hos^
fsjet Anviisning, i hvilke ktock« de bruges, og til hvilke
Personer de kunne fsjes:
1) 6, ham, hende, don, det, i6ual, de tvende,
i xlvr. dem.
Fojes til z per5 im°. in6ic.. da Veilii Endelser o5,
„/c. bortkastes j vtTsen« og 5ururum, som;
^lattaipolv, pa, pTlv, tau-j, i'uu--
zek, 5au^'. Iîgi-au, r»» 1^. pinIilalc,
Men i ?I Ttel ltuin og pauloxoftfuxurum gaaer

hele I'emxoii« Maklke bort, og 2den, zdie Classe,
saavelsom >ke»sriû5 tager men 4de, 5te og 6te
Classe L for ved 8uffixum, som L
tsia, i^l<, 1^'. Lrmiksolc, mi!<s,
LZiwI?) kT/i, kinxit-
Om 8uMxa Verkorum.
5c»I?, Ailc-!, ?irio!<, pig^, Fzfk,
Zennsr5c>tc, ns^, e,^. lr^Firlok,
Fix^', Mllerlok, le^z, ls^xl?, Fej.
) l//c, j 6ual. j pwr. ^'k,
Fsjes til Verizi Endelser:
.^) paa /?, nemlig
s) z pe:5.^. nTkeiroF.dcr heel beholdes, fmn:
xZuk, xsgll?,
I'ia, piiÛt<, viuît?
d) 2 x?i5. !,orr. sKnn. da sammes Endkls?
^ foratldr«.'s faaledcs:
^.ltztsarns, k6riul>,
UrminAng, Fixilc, KiFlt,
Aikiul;, liixilc, kiît.
?inu, piziul?, x!Flgi!<,
8eanan2, lennjxiu!<, naFiÎ?.
IrllAuia, xlAiFik, xixiFir.
?Inîng, plnxikiulc. kiAik, Ii!xic.
L) paa e, som da forandres til nemlig:
K) Z perl. 6nxul. ^vAar. yg ?ei som?
^l-ncarli.-, liulc, lixir.
5llMari!s, riliulc,
b) Z pcr5. ilNL,-, i sêmiz, og 6udj.
^lartarame, miul<, miZilc,
Klarrmuns, nia!<, niZU>,
L) 2 psrs. plur. inreir. s»m:
^scirrarîle,
kiviss, iiîr?
. M 4 ' .1) 2 ?erf.
i?4 XII. Capitel.
2 pers. xlur>»nxer. da it for ved/e, gaaerbort, som;
^larrarirle, tsrtiu!<, tartigik, rariioir.
kiiltle, pilliulc, tiFilc,
^tattsrZunal?, naliuk, naiiÎr.
Andre bruge h-r, oz i nastfslgendc TiilKide ^
Eiidcn af ylur. ligcsaavel som i 6usl., som dog vel
ej er saa rigtia.
e) 2 pei-5. xlur. ttart, som:
âttar!5e, tariliulc, talllixilc,
I^latcsrns5e, natluk, nsiiZilx, ngslît.
5) 2per5.xlue. Lonj. <5c8ub)., som:
IVlatt^rgule, rsuiiul?, isui?Ai!<, rsuliAit.
^lsttsruse, ruiiuk, rullAiic, iu5ît.
N) 2 xers.xlur.In5n. og(?erun6. meget sjelden saalcdes:
I^gtrarÎuse, ^ , - , , ^ .
luligik, Iu5zir.
ZâNarrkctluse)
Msrk:
lnkniclvus applicarus vg (Zemm6iu>n paa ne,
vg» psr5. plur. Inckic. maae hrrfra undkaqcs, da de
have 5eres eêt SlagS Luffixa, hvorom sidcn.
l^) paa , nemlig:
a) 2 xer5. iing-. Intsrr. da egaaerbort/ som:
Îatcarx!r, plu^c, p-xik, xiKit? .
b) 2 pers. iinZ.. Imper, saalcdes:
klattarit, iul<, tarkit.
?eet, piulc, piici!<, piliir.
LrmiFit, ermi^l?,
eîrMlc, exikik, eFikit.
M « » ? : 2 perl'. sinx. lnchc. mane herfra undtages/ som
har flt eget Luffixum. hvorom Kde«.
z) (?o, i clual. j xlur. Z->.
Fejes til Veidi Eftdelser.
paa
OM Verdorum. 185
paa er, nemlig: Z xer5. 6ng-. 4' gêntium Con),

og 8u?->i. da et forandres til som:
^grtarmer, m-00, maîr.
I^larrai-xsr,
8) paa »e, kcmlig In6u. axî. gg hczge
da »e bortkastes, som:
?nc!Iune, lutzo, lu^jk,
?ingne, naô, ^!!i, g!r.
?iti6ûê, juAv, iuFir.
?ilinane, naô, ngi>,!<, nnîr.
<5) p<â nemlig 2 perl. nexat. og 2
xei5. llNA'. »oit. neKar., da forandres til
som:
^tAttsrNUNTlc, tsraunaxo. NZîls, ngîr.
^larr^rnTk, r^naKo, naîr.
v) paa ea v./l, nemlig I pcrs.plur. I-lortgr., Loi^.
og 8udi. og meget sjeldea til r xers. plur. In.
Kn, og Lerun^. da " forandres til i, som:
^larrarra, rsrrixo, lixik, rigir.
piiliFo, iiîr.
?lAavra, gsvtitzo, riît.
Auriô. tîk, riFir>
wriô, rixit.
Andre bruge i Conj. og 8nl>j. F/4 i plur., lige
som i c!ua^., som vel dog ikke er saa rigt,g.
4) i clual, j plur. et/?,
Fsjes til Verdi Endelser paa t/?» nemlig 2 pers
iiuA. iiicjic. da Endelserne ok/?, «?/?, «?/?
lem!, og?/, i fmuic) bortkastes, som:
Usttaipotit-, taipee, xelvit, xekjt.
M 5 IrliK.
XII. Capitel.
Ziss-Zutir, liZs'e'ue.
^sztt^nîl^rir, ler, lekir, Ictir.
pjslainir, sausk^ sauekir, saue^c,
MM i ?r:?rc-iiruln og ?ûIypzii/uMruin
gaaer hele 'l'empczriz Mtrrle bort paa samme
Maad?, som viist cr under No. i, som?
ânmrotit, tarer, rarekirj, tarskit.
Urmilcsorir, miker, m?kekir, mikeric.
?uiorit. pizsr, piAejiir, poetik.
?isiei<c?rir, pilsLAcr, icALkZt, lsgerlr,
LinZirloUt, xniAiket, îkekic, Zi1<erit.
/vo, j » i pwr. Zgjxs til Verki En,
delscr:
paa l"t, nemlig 2 pers. iln^. On> og 8ubj, ved
at bortkaste ssm:
ZVl.arrzrzv!r, rgrauko, xaukik, raukit.
^lsttsiuic, tgtuka, rukik, rukit.
Înîkui'r, îkuko, xikukik, tzlkukit.
paa nemlig I pers. linA, Conj. og 8ub). da
^ forandres! til ^ som:
Htattsrama, ravko, ravkik, rsvkit.
ZÎattsruma, ruvko, ruvkik, ruvklt.
pinîkums, lcuvko, kuvkik, kuvklt.
MS nemlig:
g) z perl. 6ual. og ptur. I sxentls, donj. og5ud),
og z xer5. ûsl. K<?A-ir. yg ?ermii!ivi, da ^
Male gaaer bort, som:
?6ott»iQm!!c» miko, milcik, mikit.
Zârtarumk, mko, nikik, vikir.
?inx-
VtN 8uKxa Verôrum. ;87
?inFi!<uniZ<, kuniko. niki!?,

^lattlirlLK, lilco, 1tl<ij<, lilcir.
?iAiI!l?, liko, Iikii<,
b) 2 pel< 6uai, On). og 8u^.. og sicldnerc lw
sin. og c?ervn6. ligesaa, som:
^larrarautiic, rauti!<cz, Kik.
?!xuriic, r!I<U<,
?i'ntz!kurilc, riko, ti!<!r.
?ivÎur!kc, lutjko,
5) 2 I'ers. lZual, Inreroq 2 p?i s. cjual. s^nn.
i ^sot^rno, ha ûgjjs Endelse gaakt'
s«n:
klacrzrx'liik, p!I:o, pikik,
raril<?, rul^lkc, tankit.
xiîko, x.'Miic, xiFilcjt,
6) 2 perl. ciual. Imper. yg 2 nezsk.
Mvr„ ha gaacr hol t, som:
^larxznnl<, r^rko, cît,
^5v!c, xikik, pikit,
kilszûnsrik, nako, nakik, nykke.
^»ttarnarilk, ra^nalco, nqkik, nakik.
Andre bruge i alle disse T<!fa?lde kz i s«a-
vtlsvm »' cjuzl,, hpilket Hl>g ves ej er sga rigtiti.
v) paa »ttk, nemlig I ?ei'5. 6usl, Oon^. og 5ub). og
s^ldnere i In6n. og (?eruncl, da sokandl'(^
til -?, som:
Mttsrgvnuk. ,a> tlka. ravtil-ik, ravtikir.
hlsttsrunulc, ruvtik^lc, ruvtlkir.
?iv6!u>
izz XII. Capitel.
?:v6!unul<, Iuv'ciI«O, riîr.
O.jsaa her bruge cittdrc ^ i ?Inr. ligtsvm i6usl-
6) i ciusl. i pi ur.
tzojcs til Verdi Endcls.r paa som tillige m:d
den foregaaendc Vocalggaer bort, »cmlig:
I psvs. lins,-. Iiîc. og l pei^ iinA. ôxar. som:
ki.nr.-n-ponâ, rarpaia, p.?I<t<z, patâ.
pin?i!ziiL,2d liU'A, l.rivlcs, !al<a.
8-ZU-n'Z, laus!<!!.
Iîarrai-IanuZ, !arg, laliiz.
M r r k ! ?> Ttsrirum oc? ?aulopollkuru!-nm ln6icZtiv>. saavek«
soin OprZtiv,u5, haoe brrt dert6 cgnr LuKixa, som
^ ' her næstefter findes aiifort.
1?^,- i 6us1. i xlur.
Fojcs
s) til l iin^. PI-T5. og xaulopo5ltut. In6ic.
da hele temporis Mtvrke gaacr bort, som viisl
cr under No. i, som:
^lattaxton^ tsriFa, tarll?!<a, tsiil<s.
?ilIeisl5NF3, tîFg, seFi1<ka, s?Alks.
d) til Ipers. ilNA. Inrerr. da ^ 5nale gaacr bort, >
f^m:
^lattsrxik, xisss, xikka, xilc«
8) i cZual. i xûr-
Fgjes til I per^ su^. v?tativi. da ""»Fa gaaer z
bort, som :
klarrzrnZunA'i, nsFv, nZitc«, naka.
A) i ûal. i xlur. e/t.
Fsjes til z pers. p!m-. In6ic., da Veidi Endelser 7
ttt> ilttt, <rt bortkastes, som:
Kisrtkr- - <
Om Vsrkorum.
ârravpur, pXt, p^r.
?iput, xi.xr, picrxik,
?.!nîl.rr, l^c.
?issgxur, xillau^r, laUToiK, lnu^r.
Men i xr^rei-. gg I'aulopolilur. kommer
j Sleden for og ellers, snu fstcr No. i,
ganer l'cmoorls Ma'rke bort, som:
Ugrral'rnt) rar.rr, rcu-!î!<,
?itler1ur, t'eviîj<, icL,'^t.
Io) ^///^, i 6uÎ.
Fojcs til Verdl Endelser'
v ) paa -c?, nemlig: z pers. p w r . I m e i r . hvilken
Endelse da gaaer bort', s o m :

pc,rsu!>, puu'^lk, pariîc.
Andr« bruê hcr saavel » plui-. sein 6ual.
k ) paa -e^ nemlig: 2 per5. (lus!. Imen-. ved sige«
saadan Bortkastning, s o m :
^larrarp'-Lk, pai-sul?,
Andre stge b?r ^larcarxê^ko, ^Dlvkik, pkekliir.
«) paa et/!, ncinl'g: z pei'5. plur. og 5udj.
2-ZZenrium, ved ligesaadan Bortkastning, svin:
klsrrarmstz, marsulc, Mario s,
^larrai-psrs, xnr5ut<, p^riîk, xî»Ir.
Andre bruge bcr ogsaa i plur.
paa nemlig: z perl'. (Zual.Loi^. og8ud>.

2 sêmium, som:
Iârrmmanik, marluk, mariîk,

^larrzrânik, xarluk, p^riîk, pariser.
Andr« btuge her >Ialral»nskI:o. mslcik. m?>Iur.
7l) /»'
XII. Capitel.
11) i aual. i xlut.
Dcttc har megen Forvantstab med ncesiforc-
gaaende, og fsjes til Verl>; Endelser paa
nemlig: z?eis. xluv. og?erm- da^ gaarr
bort, som:
ârrai'Iir, !iiio!r>
liiiAir-
Andre sige og her i p^nr. ligcsaavcl sottt i clusi-
12) j j plul-.
Fojes til Z pers. clual. IncZic. dg Ver!?! Eudelset
bortkastes, som:
^lnrrsipulc, ^2c!<, xTl<i!<j
ki^zuk, xiXkilcz xia:I<iti
?iaraul<, iXlc,
kinîlTlc, Izelc,
Me« i xlsetei> og pûloxottfur. kommer
vg i Steden for og med sadvanlig
Bortkastning efter No. i, som t
^lartsrtuli, tarses, tariliik,
îtler5ul<j teîîlc, ieîkik
zz) j 6ua!. ckZ/e, i x l u r . ^
Fsjes til S ?erl' xlul^ liîc. da VerKl EndelstZ
0/?, bortkastes, som«
^sarrarxole, P.rZ-se, pTie.
?lkl?ut'sj »Zrlo, iX^sej r»ie»
Vinîlate, larte, lTFle, ls?tei
kill'sule, laUNrle. lau-r^le, lav?^
Dog ssrives nok saa ret i 6te ClaA:
Mett . -
VM ZuiRxa Verôeum. iS!
McN i xrTker. yg xûlopo^sur. j den Stcd

mcd ssdvanlig Forandring ester No. r, som:
ârrarrokiic, tai-iktik, taiiulc.
?Isssr5ori!<, 56^6k, teL.îilc,
«) j cwal. i p!m-.
Fsjcs til Verdt EnLelfcr:
-^) paa Fttt, nemlig:
n) I xsl-s. p!ur. In6!c. da VeM Endelser o5^f.
^//?) gaae bort, som:
^latrarpSgUt, psiput, palcput, xavur.
?l3rZuûr, r-Zlpuk, M<put. i-^rur-
" riilauFut, lsusrput. kuakpm, fauavuk.
klnxilaZur, laixuk, lalcxut, javuk.
Men i Pi-Tter. og pzuivpoKfut. koittmer i
den Sted med sædvanlig Bort
kastning efter No. I> som:
^larrartoûr, Mril<pur, i-igput, rlvur.
?itlei-5oFurj Lexikzzur, iegi^puk, fîvul.
b) i xei-^ xlur. Vxtarlvij hvsr gaaer bstt,
som:
I^rtarnautzUt,, nzt-pur, n^!<put, nuvm.
L) pas nemlig: I xsr5 x!m-. Incerr. da hele Etb-
delsen gaaer bort, som:
^rroixila? ^LrrarpJi-Mr,psKxur, Mvur?
L) paa nemlig: I ?ers. xlui-. Ro^kzrivlz hvilken
Endelse da gaaer bort, som:
Uarrai-jsrs; larxm, Iskxut, iavur. ^
S) j 6ua1. j xlur.
ôjes nl Vsrdi Endelser:
vaa
192 XII. Capitel.
paa ttk, nemlig:
s) I pels. 6ual. IttcZic. hvl^t Endelserne e
gaae bort, som:
^2ttlu-p<ZAuj<) pa!<pulx, pavuk»
?iarZuûk> laixuix, ravulc.
?inglla°ul<, Icn-puk, lalcpulc, Isvulc.
?illauûl<, lauarpulc, t'auakpuk. lau»vu^>
Men i pl'-rtci'. og xaulopollsm. faaer man !1
med sædvanlig Bortkastning efter No. i, i i
den Stcd som»
!^lattartc>û!<, tluikpu^, ti^pulc, rivul<»
?illel5oou^» Lîlipulx, 5eî^pu1<, Aivulc.
d) I xsi 5. 6us1. lôZ. da gaaer bort, som: :
âttiirlanulc, larpuk, Ial<pul<> l2vul<.
c) I xei s. 6ual. 0x>t. da gaaer bort, som:
Îstrai nZuZu!<, narpuk, nsl<pu1<» navutc.
R) paa i/", nemlig: i xeil.6ual.imen-. decheleEn- ^
deisen gaaer bort, som:
^taNgrxil'g? xarxut<, pa!<pul?, pavulc?
6. 8uKxum periouX iscipiociL er stedse

slg > (ham v. hende, den, det selv,) og i plur. eller 6ua1.
sig, (dem v. de tvende selv); men tager forskellige zy
Bogstaver for ved sig, i Hensigt ttl de forstjellige Veibi j6
Personer den lcrgges til, hvilket giver den Anseende af
at v«re flere Slags, nemlig :
l) Fojes
a) til Z pers. linF. Pl-Ttcr. og paulopottfut. med s)
et langtda hele lemxoiisMaerkegaaerbort, tzi'
som:
kl«r. .i,
OM LuKxa Verborum,
^snareok, earLne, 16tik.

kirsok, pix6ne, xiF^rilc.
?inîrlo!c, xinîk^ye, x!nx!îltUc.
?isseriok, îlle^Lne, 5ex5cik.
p) Til z xei-5. iinF. 2 axenr. Lonj. og 8ud> Med
«t kort da Vsrdi Endelse er bortkastes, som;
Ivlarrarmet, mane, marik.
xlmane, xittisrlk.
Aârtarxer, xans, xarilc.
Fsjes
a) til Z ?er5. <1ual. prserer. og xauloxoli5u^ HA
Temporis M<erke g«aer bort, som:
Aârtarculc, rsr-xne, iTxrilc.
?mîrlutc, xinFiki^xne, kz^rjjc.
?Il?er5ulr, xitsexÂne, le^Txrllc.
til z pers. 6usl. Lonj. og 8uH. hg Verd!
delse gaaer bort, som:
>larrsrmanik» mTxne, m?xt!kc.
Ivlattarxsnltl, PT^ne, x-rZuK.
z) St,^. Fsjes
«) til ? pers. xlar. xrster. og xûloxcz^fut. ds
Lsmxorit Maerke gaaer bort, som:
^larrgrtut, tar-rne, rsul?.
Vlnîrkir, pinxilc^ne,
?!llerlut, le^Tne,
?») til Z ?er5. xlur. Lonj. og 8udj. da bsrtk^
sies, som:
^lgrnrmets, msne,
^lsrt»?xers, x^ne, x-eri^.
R 4)
!H4 -a XII. Capjtel.
4) Fozes
2) til 2 x-r5. sinA- 'vg xa»!o9o2fur. da
^ '.'inxoiis ZHcrrke ^dttkat^cs, og - saltes svran,
som: - ^
rsiiFn^ rlAN><.
îsîxiotl^ ki!<r!k.
teZjssne, iî»r!K.
Andre sige hxr c^/-.
k) til 2 peil. 5ng-. On). vq 5ud> saalcdcS:
^lnrrai-avir, i-a^ne, rg^cik.
^laccaru'i'r, ru^ne, ru»ri!<.
Foje^ til 2 xsl-5. 6nal. s.ialedes^

^katr-ivrorilc, rai-lvtlii^ne, rivtll<. »
?inîrlotljv, î^lvruiAne,
seîvrliiAiê, »ivr!l<.
^lZttarautiic, rsutm^ne, iaur!I<.
Îarravuritc> i-urln^ne, !urij<.
Lcegacs til 2 ?^-s. xlur. saascdcs:

I^lartairose, livline, livrll?.
k^llerlole, lLAivliNLz îvtilc.
^sarrai-aule, r-iusii^
^larrgi'ute, rulniL, rmik.
^7) 1^?^,
L^sigeS til I ?er5. iinZ-. saalcdts:
^lkttiu-ron^, turivue, rivri!<.
»» ^lar^gr.
OM 8uMxa Vei-borum.
ârrarsma, rsivne, isvu^.
, ^ Iviarral uma, ruvfle, iuvrilc.
8) .- -,z 7.-.
Langes til l pei-5 6ual, faaledes:
^tattairoAuk, Milvritzne, xivtik?.
's- ?2ssert'vAutc, leAivriAne, Aivrlj?.
I>lartaravnu!<) ravciZne, r^vrik°
^latttu-unuk, tuvri^ne, luvrilv«
9) vk?^.
L«Ms t-l l xer5. xlur. faaledes:
^sarrarroûr, rivrine, riviilc.
?1M.-isoûr, le^Lvrine, Îvritc.
Klarraravra, ravtine, iavcil<.
âccgrutg, luvrine, ruvrit^«
7. 8uKxa xerlonT recixroLX bruges dS!

2) Egentlig ?nn i lnclicativo, LoiûnKivo og 5ud)°une?
tn o; og i den fsrfte ^locjuL maae i dette FM
?iTesricum og ?auloxoli5ururum tillige gjelde fok
?r?5en» og
d) A lniimtivcz og l?eruiicîo er det ^mple Verdum ter-
NiL perlon^ og Verlium >ned 8uKxo recipr. ikke
forskjellige fra hinanden; thi Klarrsrclluny kanbaa-
dc betyde: Han at klnde af, og: at klcede sig
af. imens de klcvde af, og:
imens at afkla?de denr selv.
c) I lnlLn-ooauvo vil dette-8uikxum ncppe forekomme
forstjellig fra det i lnckcativo, og t de svrige ^lo.
aldrig. - .
N Z tz. 8-
ISS XII. Capitc!.
^ 8- Dclte 5llRxu»! er egentlig et Klag« z»^
j»?r5c>nT, der forekommer, naar tvende Verdn ftaae hss
hinanden, og dcn lidende Person i detêneerden
som den virkende i det andet, da der SuKxum, sginssal
udtrykke den lidende Person, blipcr re'ciprvcum, for Ex.
A og erc virkende Personer, men L tillige lidende af
naar da dette i Dansten udtrykkes ved.2 v-i-
, saaledes:
Lordi han (^) ssog ham (t!) saa gik han
(L) bort.
da lllaae det he>e i Grsnlandssen:
I^l)Arsrmane autilaixok.
9. Foruden dette egentlige 5u6lxum recZpiocuv!

igives der i prTleiui in<Zicativt ct andet Slags, ^svm
har Lighed henned, men er at ansee som halv oxen-i, og
har kun recixi-oci Form, men ZNX xers. Bcmcrrkelse,
hvilket igjen er forskjellig, eftersom det lszges til
lsri« eller xluralir, nemlig:
1) sig det, han selv det, i 6usl. og plur. i«5,
sig dem, han selv dem.
Fsjes til z ?er5 da Verbi Endelse gaaer bsrt,
saaledes:
^lattakpolc, mattarne, martarine.
xine, piîne.
8ennavol<, lennane, 5ennazine<
lane, ^Fins.
xinÎue, xinxilvina.
Om LuExs Vôium. 15"
d e selv det, i 6usl. og i pwr. de stlv

dem. Fejes til z saalepks?
>larrsipuc, rarit<.nl<, wi-Irik.
xipvk, xiFiknk, xl^ril?. ..
pils^pur,
pino'îelkc.
ro. Brnzeu deraf er, naar c^ ^Person mel-

ver om nogtt, som ved ham selv ffeer, er skctt el.'cr sk^
ssee, da den sainme Person er Lxens ibMe^l'o!?, men
dcn lidende Person ligger blot i SuKxum, for E?.
>IarrArne unKLt poI<, ân siger sig at ^lcede ham af.
?Il?eAlns oKZurliolc, han forkynder, at hân selv
s t a l begegne d e m . . ^ '.^
' ,js N ^
?lAii<riK ok^rpur, ve sige fkg at have faaet det.
I'unniomalirili nnneiûr, de love at vi<le selv Zl»
. ' ''-lS'? ? (cl-
h. II. 8uKxz 26^ xers^nT afzy<mMrkelse' Dig/.

Eder tvende og Oder, ere sslzende Anviisaing
om deres Brug:
i) /,^'k, j ciual. j xlur. ^/e, Fsjes tll,^
A) z 9?r5. iinF. 6uz!. og?xlur. E^»
delse gaaer bort, jaaledes: ^^
^larralpok^/ tj>-. >
xsrir, p-an!<, ,.
x>ulv^ 5su^rlr» lauaujc, sau^5e. .

!"") ' '.^l'
V ^ N z
>Z8 " XII. Capitel.
r^tit, rstik, ra/s.

rAut^
iTk) 1^t!t,
- j-er^ ^ '
3êN ^,xrTterimm og xauloxo^futuium sst^r Fsr> »
andringenLigning efter det, svttl er cru;dr?t §. z.
R°.,s-»I-
>lar»li-l-)
tul<^ raiirlr, ras?.
.?v"^Zkn! ' ?1 n s y t... .
rut ^
?iss-.ms
suk) c^^-u-, M.
... 5W5« . - .iuci'.',.«-.". ^k.ik..'k>'k
d) Til z xers. i?nx. 6ua!, og pwr. lms^ da ogsaa k
Endelserne kastes bort, saaledes:
xstit, ^l5e.
x?t ^
?is )
kipTl<^ xiFrit, ^le.
?ii?gus ^
lspTk ^ iauatir, ^kllc,
lsxXt ^
kinîls )
Isrir, !«5^
W)
c) Til - l
Om VSi-dorum. 199
c) Dl Z MK. 6us1. ag ?)nr. Loch'. l!H 6vidj. 2

?2c.nr>u'tt, -?i?, gnat bort, svtti:
man!k^ matit, msle. ^
^lsrrai'i^r V
pai-iii? V ^tlt,- pZrU<, ^5<^.
- peta v ^ ^ ^ - >t.j^
2) s'6MZ. '-^!u!': //>.

Fejes til^Vî Knbeiser pack t'- i^, som
da k.istes bm, ntnl^ga - -
a) Til g pe, s. iittx. clua!/ oz I'ûi. Rc)zayv! ?g ?er>

miMvi, som: .
^> , ' .-7 -.sl<
) Ii5k. ii0k,
v'^
V ,.jvuc tzs . . 'v"'^'
^-1? .N!>r? I ?!, ^;sF ^
) :«H ,».na»s» -»
lilir, 1is»!c, Ii5e.
ltt ^ !Z '
lz) Til Z Pers. sin". duÎ. Ag pM ôn^. og Zudj.

l gêmlz. som : '
5 /,' !'/! ^ H
ârraramo > , .^.
/ rami^nt, mink, rtlike.
NAk)
^lattsrune > .... .^. a
., > runikt, niilk, mui.
run'.Ic >
N 4 Z)
»so Xll. Capttel.
z) i i xlur. att/?.
Fojes til I pers. ilNF. Inc^. Inte^r. .1
og vxtst.. da Endelserne o»^.7, /k^, t'
bortkastes, som : - r
KLattsrxonxa. xsFit, xautik, xtluie.
?!nFi!sn^s, laxir, Isuti!?, Isule. ?
?issaunxz, lauaîr, 5osurik: 5oau5e.
^lsttsrxik. PSFit, xautik. xaule.
?ilsn^s, laurilc, Isule.
Z^lsrrcknTun^s, nAît, nZurilc, ,^Zu5c.
Men ?rLceritum vg?zulopoitfunnum In6!c. .?
have deres eaet Sukixiim, som nu f»lgcr.
4) j i ?Iur. iv/e. ' >
Fejes til I pers. illig. xra?t. og ?su!oxo^. .f
fur. Incjic. saaledes:
Îsttsrtvn^g, tsriv^!t, rlvtilc, riv5e.
kil?er5onAg, Fivrik, îv5e.
i j xlur. r/t.
Fojes til I pers. 6n?. Oonj. og 8ukj., da
^ bortkastes, som:
blattarsma, rsvkit, ravrilc, ravle.
?iuAin2ina, nzvtcir, navtilc, navle.
Uattarums, ruvkir, ruvtilc, rl;vte.
kisseAums, leûvkit, xuvtik, Kuvle.
tz) j 6ual. j x!ur. a?</e.
Fsjes tilIper5. plur. Inciic. Inreir. ôâr. .?!
og Oprar., da Endelserne »Z«?, i/?,
.^-bortkastes, som:
^lsttsrxoAur, pûrigir, psur!I<, xsule.
kinZUs^lltz Iûuxir^ Isuljkz !au!?.
blatkr. ' -i
VM 8tMxa Verdorum.
pLUtiÎr, pzpr1l>, pause«
^lsttsrlstii, lautiic, lauts.
^lattarnZuAUt, nZuriK'ir, »Zutik, naul'e.
Men?rscsritum oa ?qujopo^5aruruinihaZ?
dtrts eget Zuffixum, soui sslgsr.
j clua!. i xlur. ir/e.
Fsjcs til I xers. plm-. praet. og xsulopost.
fliwj'i, galedes:
^kattiU'toZ-ur, rivtilc, riv't^.
?illersoAut, leFn'risir, Zivle.
8) i cZual. ; plur.
Fejes til ^ êrs. piur. donj. og ?ud)., ds
t-, bortkastes, som:
^rt^rsvrz, ravtiî?, isvtilc, rsvls.'
L.uic. ^
' > ^ -i ^ 'Ayiz»l.' k i .»
9) i <5ual, i
Fsies til I pers. .^nzl. IncZic. lnterr. Iôx.
og Oprar., da Endelserne oZuK.
bortkastes , som:
^ x»aunît, pvuulc, xaule.
?ing.i!gxulc, laurilc, Izuke.

ârtse/anulc, Isutilc, snuse.
âttarnZuûl?, uZunlcix, n5ur!!<, nZuk.
?iDkeritnrn ?anlopoii5uturum HSVt
deres eget kutkxu-n > som jslger.
10) j ûsl. j plur. ,'v/?.
Fvjes til ^ pers. 6u»l. xrT(/ yg xauIoxoK«
sur. sqciledes:
N 5 Klatte
202 Xll. Ea.piteU
tarivrikit, riv^, riv5e,
?i<s.'!-loKui<. teFlvtikir. g-Ivri!:, zivle.
II) l llugi. , xlur. /c.
Fvjcs til I cZuzl. cônj. o g 5 u b i . d a
'k"5 bortkastes, syiv-!'.:^! ^ Mts
Îar?aravnu^, ii^vse.
^ I>lattarunu^, - iuri!<ir, rutil^, Hu5s.
12.IIn5ninvo og c^ruucho .êt simple
»l'li.my 2 pers. 0tj Veikum »ned 5uKx« 2 PLllI ikke
sorssj We fta hinanden^ thi ^sgrtai61urlr klm baaê be
tyde: du at afklæde, og: at afklcede diF. ^lsttsr-
ti.ilui'^ uuensIaf!?lcLde, o-; l imens at afkkcrVe eher.
îz. 8uKxa im-rperson- afBemarkclse: Mig,
Os tvende. Os, (re fotgende, med Atlviisning om
deres Bni?-
?) i 6us!. j xlur. Fojes til
A) z linA. 6ut!. 0F x^lur. Inciic., da Vel bi En
delse bortkastes, saaiedes:
pul<) xs"Fs» paciAuk,

?ut)
!»nZa, Istlût.
/! - '")
; ./-< M e n x r ^ t - r . o g pau!opot>fur. lide den s a a
ofte ommeldte Forandring. ssm:
tuk^ ianâ, ratiAul?, riltig'Ur.

ruN
Om TlMxa Verkol'um. 205
5il!N 5eF^n^s, seoSti^nI<, ssgzriûr.

lur) ' " - ' " ^
b) Z pers. l^nA. 6usl. Interr,, da Vsrdi Endeøer a,
--6, 5?, gaaer bort, s^m:
^lAttgrpa )
piMAuk, x<iUFUt?
. ?^r)
.5 .. . '... . ' . ^ -
XsNi- . . .
?!xr1< ) xian'xuk?
?ixr.
c) z xerl, linF. 6vsl. og xlur. tlonj. oq 8ud). 2 sx
da Endelserne tt, bortkastes, som:
m-jiTik ^ mai>Ag, matlZu!i, m^riAud

ineta ^
>tatt2>9?r >
' 'i«. >
) P-ZNF.1, xsttAuk, xatitzM.
xierg ^
-) i 6us1. <?M^, j plur.
Fsje? ti! 2 pers. slNF. Imp. I>g Iôitat. ne-
F^r. saaledes at gaaer bott, som:
?nim'ZunL!<,' N3IIAZ, ntinulc, nars.
^ls^rî-rs'Ic, nanA!?, nsnuk, n^ta. ^
z) »Z-7, i V. i plur. V. /Ztt?.
Foiis til
s) 2 ssnA. Interl-. og Imjzer. saaledes:
xmA-a, x^lig-rdk, ^>isi^m.
^lsctz.
tanA-z, ^rrizur. -
?cef, x!nA2, xiliAUt,
d) z xe?5 l>n». Uorr. si,biedes:
Kl-Marns, insngringa, tsrltixuic, raritl^d^
?!»!,, PIAIN^, xIu!^Z'n1c, xiFiliAUt.
Krinuiuna, milcinAg, mlîkiûr.
^ i û;l. pwr. ?/kFM. .
Fsjes til ^
g', z pers. iin^, c?uaj. og xllll- og
ds Endelserne -, ?>- bortkastes, som:
klattarle ^
!ik^ linFi, liliAukz IlliAiit.
? .i'-'l Ut) - - ^'' ?l's> I- r , ' .'
?lgile )
UK'j ImZs, Ul?Au!<. UnZut.
"-)
d) z pers. tlnx. 6ua!. og xlur. Con), og 5udj. r »x^
da Endelserne e, bottkastes, som:
barralnus ) mi5xuk,
mik)
^lslrqiune ) niiixuk, niliSM.
!»Z", i 6uiil. i plur. Fsjes til

») 2 xers, ûal. og plur. Indic. saaledes:
^lsltaxxptit, ^»urinFZ, tiûl<, tixut,
xinFilatil?, lautlnxa, IsMiFulc. IsuriZUt,
H4sttaxx»5e» xiustNAS, iixu!?, sixur>.
L'inZijase, UuilNAvz 5g.uk, Kxut.
Me»
OM Verkvruw. 205
i xr5keiicum og pavlopoiisutmum er
Forandringen endnu siorre, saaledes:
^sarrnrrorikc, ra»1vrmAS,
»^lartarrole, rsvlvlin^, iivliûc.
kllssisole, teZlviinZg, xlvliû!<,
K) 2 pers. og plut. lntsrr., da Eytielserne

e, bortkastes med saadan Forandring:
^karrsix!/!^, xlrinâ', p-'riou^, pirl»ur.
ârrsi-xite, piiinZa,
«) 2 ?er5. 6ua1. og plur. Imxsr. saa sedes!

K4arrsritikz rartinFg, rtiFUt.
xirin^s, xittTu!<, xltlAur.
ârvrirle> ravllnos, it,Au!<, iliKut.
kilitlc:, pjsinâ, tiûk, siAUt.
^larrarûnzriii. nar^noa, uau?ulc,
Zvlarraraunale, iinxg, iiûk.
2 per^. Zus!. og plur. jôilar. sankedes 5

^larraiisllc, rarlrin^!,, ririsu!?, rili'ûr.
^srrgtite» rarilinFa, raiiiiûk, iiilvur.
x>iîrinxa, xiîriAuIx, xi^rixut-
?isM, xiîsûr.
Î2rrc>rn^rij<z narlnxa, r>Aul:, rlTut.
?iua5?^ nalittZ'a, n»6xuk, nslixur.
e) 2 ?erf. ciual. og xwr. don> og 8ud). d<t Endtl»

ferne bortkastes, som:
^lerrsrLunk, r-tunnxs, tixuk, kl^M.
^.sastz-
206 XII. Capitel.
L,utinF2, UAuic, riû^ ^

?ûlc, 'ûju'.oa, iiZM.
6) i cZual. i plur.
Foics tit 2 x>-rl'. iing. In6. saalcdes:
^tarrai'^ciur, riuxat'w.s, raixauriAulc, tlAuc.
îarma, îûriAuI>, ti^vr.
larms, lûriZuk, lauriûr.
Mcki xr?t. og pauloxolt5ur.havk dcresegct L^6l-
xum, som fel^cr.
7) j 6ua1. i plur.
F?jes til 2 perl^ xiTker. vg pauloôst-
5ut. som:
ktattai'wtir, taringma, iivnût.
?iiôrlr, plînAina, xi^!vriû!v, Fivriûr.
?iller1c»rir, leZivtiAuk, leîVLiût.
8) i 6ual. j plur.
Fgjcs til 2 pers. iin». Lc>n). og 8ud). med
saadan Forandring:
Îzctarsvlt, »anAM^ rautiZuk,
^tarrAlNit, lunZmz, ruriAulc, turiûr.
piûrûlv, xiZuciAuc.
14. I In6nicho og (?eruticjj<z er det simple

Verbum 1 pLi'l' og Verdum med 8uKxo 1 pers. ikke
forffjcllig; thi kan baade betyde: Icg
ae afklcede, og: i«»^s ae afkl.rde mig.
imens jea afflader, og: imens 4t afklc?-
-"^5 de
Hm VsT'szorum. 2c>^7-
de mig ftr v! afklare. og: for al

aAl^de SS. ^ -^ ^ N ->!
.- 5»'> - "-< ' -. -
15. Skjsnt det §. z. er anfsrt, at ?2l-nc,>'wn
ingen 5uKxa har, lad'r dct dog undertiden, som det
forekommer med LuKxis, som:- Ham,
som gjorde ved ham, kom jeg til; men egentlig er
det?l'Xreiicum her er brugs, da Meningen er: Aeg
kom til ham, da han gjorde ved ' ham. Hq over-
alt er der saa stor Overeenstemmelse imellem pnrrî I-
rum og ?ai-r!cipium, at man fejler ikke saa meget i ar
s»t»ge det sidste med 8uKxum.
16. Derimod forekomuter i nogse' Verk.i,

dem soiu endes paa y,z ^
Slags ?grrlc;pium piTisnz med 5uAxo, sg.,,
vel bcsi anseer for ?ionomina Ve-dalia n^'d ?aitz>ipn'
Bemcrrkelse , da de i Firm ligne meget 5>ronomin-
T^//?e r>Z
Fvr Ex.
kijTnxavok, er grcedende.
deraf:
IvijTNAgime, han grcede»»de.
Xi)TnÂt, hani gradende.
KijTnâlpik-, Hz, v. dig gradende.
Klj^nâlML, jeg v. mig grcrdende.,
X!)XNAarmik, de gradende.
de,!, grcedende.
Ivi^rnâuse, ^ v. eder gradende.
XII. Capitel.
AijTNTLvts, vi cllcr os grsdende.
Xi^Tnxautilc,Itvende v. eder tvende gradende. ,z-Z
Kiisnxavauk, vi tvende V. os tvende grsdende.
' kliimavot?, er faaet.
deraf:
ham faaet.
dem faaet.
dia faaet.
o. s. fr.
NxaUSsi-xolc, begogner nogen i Forvejen,
deraf:
?âttozm!xr, ham, man i Forvejen har begeg«z^
net v. efterae have begegnet ham.
F>ip»I!ozmarxjt, efterat have begegnet dig.
kiAallosmai ma, efterat have begegnet mig.
s. s. ft.
H. 17. At benne lange Liste af 8u65x» kan desch?S

bedre under eet ovcrsees i deres Sammenhang medVer?-,^
do. vil folgende Lcdsm« piyre fornoden:
Om Verbvrum. 209
Incliearivu«. Lum 8uKxis z pers. ûm8uff. perll ree.^ Liim ZuKxis 2cls psrs. ^ d!um 8utNxis imce pers.
Verbum ime 8uKxo. 8inF. Dusl. ?Iur. v«al.
8!nss. Iclual.Sepl. 8inx. Dusk ?1ur. 8inF.
^-lartar- pnk,han af- pl>, ham, PTlc, pei.yFM ne, han>i»e, han, patit, patik, påse, panv-a, pstiûk,
klceder v. hende, dem2de. selv - selv-dent dis> eder 2de. eder. mig. os 2de.
afklcrdde. den, det- ham. 2dev.dem.
?i- ok, saaer v. s -xk si! ns îne atit atik ase »nLâ ariA«K
fik.
?inM- !»K, saaer 1^ jz.-k le) > kine iatit latik las- lauxa larixuk
ikke.
.Irilx. liUj seerpaa. sine i g ins atit stiic ase anAg ^tiûk
ârrar- puk, de 2de. p^k p!Z.'K1I< p^Kir ikrik, de irik,de2de patit patik pass pan^s patiûk
2de ftlv selv ^ dem
ham. v.den, 2 de.
?i- puk Tk sekik ^-Kir xkkrik, »irik Stit atik ass anAa StlA-uK
pinî- I^k I.?K isekik Inkir kikrik kirik latit latik l»s« lanza latixuk
Itl;^ :5uk lel<. irkik kir iîktik iîrik Zril- atik s l'e anxa stiFuk
s^lattar- put, de. P^t pirîk ?^c ikrik, de icik, de parit patik pass pa uZa pariZuk
selv-ham selv-dem
^!?i. put, At -eKik tziktik ^.irik atit atik ase anAa AtlFUK
^ Il'inAl^ l-rr, lirt krA'ik ISjr kikrik kirik iarir latik lale laNAA iatiAuk
s Ilrs?A- Zur, Xt TL.ik S,jr iîkrik isirik arir stik -!ls aui;a aritzuk
s^lattar« pocikz dtt. PZt pskit petit parma pautiZUk
^ ?i. orit) et ekit erir arma autiûk
Virtxil. arie)
>.Irl?^ llurir, aet aekit se cit ^rma ZutiA'uk^
!"?>4cittar- porik,I2de. partis p!rL.rik pTtik pûrinâ pautiZ.uk
^!?i- orik)
I?!NAit- atik ) artik <r^tik kerik ) - ' autitâ autiûk
i Irli2'. Aurik artik ae Atik aetik )
v. aertik
.. sIVtarral> pnle, I. paris pazse psess - - - ^ - - PZuilNAg pûlijxu^
?i- ose)
als ) Srse KKss a?se )
!,Irsi«'. Zule, ar se v.aerse aesLe aese ) aulinâ AuiiAUk^
.1'?vlatrai.-- ponâ, jeg. para pixkka paka PkFit pautik pause
!?i- ara Tkka aks ^sutik ause
->? !j ?!NL.il- SNilkt)
!ÎrsiA. 5uuL.a, zra ^kka gk-l SAtt aurik ause
!
! ^Vla rrar,- poAuis, psrpuk pakpuk psvuk pautikik paurik pauss
ipers. vi 2de.
o»uk) arpuk akxuk avuk amtikit autik ause ' -
lpinîl- as.uk )
^rliss ZuL.uk arpuk akpuk avuk autikit aurik ause
sârrar- poûr j Vt. parpM pakput pavut pautiL.it pautik pause
i PI- -ZAUt)
^ pinvi!- a^r) arput gkput avu« suritz'ir aurik suse
Ru» ur, arput ^kput aVut auriîr Aurik ZUl'e
rane, s!g Ii!cik,slg v. ratit r«rik rals rsnâ ratixu«
i>1arra- rrok, han-z rî
h.:r v.hav. v. hamj dem selv
ds afklcedt. ftlv. v.dem2de
rs^k, har selv.
dn giort
^ lLrmi- klok, har^kal l<X^ k^) ksns KsriK kît Ksrik Kais
toet.
- tsok, har ej
faaet.
zper! rsok, har L.ANS Lârik ^»rir L.atik L.ase xaNFa gstiûk
l"' faaet. ratiûlc
tkuk, de^de. i-Tic nki!c riKit rKANS rx^rik rarir ratik rase ran»s
s'kvlatra- xariAuk
rluk j !!<!!< Aikit A^gtik xarir Aatik L,ass Aantza
Z 'l rluk, klinik kikic kkrANT kTgriK kacit katik Kais kanâ kuriûk '
rtur, Se. tTt NA'lK r^je rûs r^tik ratit ratik rase r^NLa rariZuk
^ s^stta- c-snâ âriguk
rsur, LTt tz-zst x-rne ^-^t!k L:irir tz-acik °ass
^ KÎNAI-
5' - tsur, icser k^!!< ke)t ksene kêtik klltit katik Kate kauvkl ksciûk
rtarit, du. St re!«ic letic 1-iL.ne ri^rik rinLMa rivtiz-uk
rlorir, !5er Ae Kic ^.eric tz'iFne ssi^rik L.inAma îvtiûk
.5 pi- kinFMa kivtiTuK
^ '-pinv i- rsorit, KSc kekit keric ki",ê kiZrik
ritik rivtinAne ri vrik rivtiuo-A rivtiûk
^ s^larra^ rtoriK,J2de. ri!<tilc »ivriûk
Lîvtin^g
2per^ Z l'i- . t'sotik, Uirik îvtinxne LiVtik.
klkritc kitik kivrinûe kivrik kivrinLs krvtiûk
tkirik, riviinxa rivlis;uk
s^lLtta^ rrole, I. rikse 1'i tzse rise riviine rivrik
Livline !-ivriK A-iviinga A'iviiZuk
isos«, !->«>- Aise
krvliNZk kivliZûk
tsole, kikse ><ix5° kis- kivliu« kivtik
> zÎ'Marâ- i-touâ, )eg. r!Za Ilkks ri ks rivne rivrik rivkit tistik rivss
îkka tzika îvns s- i vrik tzivkit A'ivtik Lîvse
rlonL,a, kivse
tlontza, kiiâ !<;kka kiks kivne k i vrik kivkir kivtik
rikpulc ri^puk rivuk rivriKne rivrik rivt ikit rivtik rivi'e
-- l âcra- rtoûk, vi
lipei-s. 2S.S.
Z!..-
l pi rsnFuK, Aikpuir Ald-puk H'ivuk Aivti^ne îvrik 2'ivrikir Aivtik Fivs-
kivl«
l-pinî. rl'oguk, 1<lkpuk kl^puk kivuk kivti^ne kivkik kivrikir kivrik
l'ikput ritzput rivut rivrins rivrik r!vri»ir rivrik ivse
,-sât^- iôtzut, vi. tzivse
'rlvg-ur, î!<pur LlApUt uivut Aivrine îvtik vivti«it îvrik
t" kivut Klvrine kivtik Kivriîr kivtik kivse
^ 1-piiiL.i- rsoFur, jiikpM kiMur sariale saua»AS sauatiZ'uk sauatiût
savok, han sauZ sau^k lauH ssne, sig setzine, sig sarmcir sauatik
' -v! ftalfaae. at Bulle at skulle-
>s! -ham- demv.de 2.
i^z ... lej Ne kins Isrik larik 16le lanâ IatiZ.uk
pillen^!- Ia!<,han j?al IZ
zperl ^ ej faae. sauatiL.uk
sauirkir s^'iktik s-îrik sknîtir sauatik lausse snukiiZZa
«'s?!8- sc>puk,de2de sauirk saukrkik lale !a>â Isrinuk
l-Mk I:?Kir kikrik kirik klrir Ii!rik
Z ^pilsenssi- seU'irik lnuiicit iaugrik snuble tauaiitza sa'.^riouk
Z spis- sgpuc, de. snu^r sau:rî i'nu^r sLziikrik
I^jr kikrik ki.i-k Urir kirik Isse ianZa lariAuk
^ j.?issenZi- I^r, !^r 1-rAitc
« -
> . ^
? '/ ^ > , . - - '-' --
-' ;.V ^7. .. '
?! ' ^
--j Z ' --'t!

.- k
i u-
'
' -l, > ' ' ^
'
5Mi>
. > '
^ , i
. '-^K ^
! >N
:u !?i^
- n-
7'
F''
xn. Eap. Om Verdorum. 210
lnckesuvv«. Cum 8uK»!» z xpr5. >ûm8v«.per5 ree.j Cum 8u«x!, 2^ Pers. j Luw 8uK»i» im-per(
s Fne 8uK?ky. : 8it^. vu»1. . ?Iur. : 6ua!.Apl 8inx.
8inx. vua!. ?1ur. 8lnx. vusl. ?Iur.
laurit, du lauSr,ham, ssuekir, suerir,
ftal fa<V. hende,
lsuainza, loSuvxuk, lo»urixur.
demade. dem. mig.
den, det !
»« 2de. os.
.!. pillenxi- larir ISt lekir et!e >)
H!?is- sciuriK,I2de sariartik sau.?FliK sswrrik Isrma IZurixulc lZutiFut
Q l-piiienxi 1ar!K, loautiaxa lo»urixuk lvituriAue
lairik iT^rik lserik ISurinF« laulixulc lAutiûr
lauie , I. sauarse lau-rxl« aukkse loûlin^g loûliAuk loSuûc
k kl i,?itsenLî- lal'e, liuls Isexle -rle
launxa, jeg. ssusra !jul!nxa Isuiixuk lilulixuc
A?is- saucekka sau»ka lauaxit, losurik, 5oSule,
dig. eder-de eder.
^ ^pllZen?!. lanKg, larA I-rkka laka iaxir Isurik lsufe
"
ssUFUk, lauarpuk sauskpuk Liusvuk lo»ut!kir losur'i!c sosule
vi 2de.
laFuk lsrpuk lakpuk wvuk !-Huti!x!r lsurik !aule
^ I'xis- lauxut, vi. lauarpur lauakput sauavut sosutiîl tosurik l'oaule
i-îUsnxi- laxip, laipur tskpur lavuc lsuklîr lautiic Isule
skiSe^ k5oir» han SêK ^sne. sig ?ank,sig A»rir Farik gSle xarz'Auk xiriFur
f . l stulde faae. v. ham V. dem
n l i-«l selv. selv
Lsvk, han k^ lc-k KS^ KSrilc KSrit k^rik Kil5e K»r!xur
>?u?deikke
fase.
" Zipiise- vluk^ de 2de. FTlc x!K!K xikit AXtzke LTtzM L^tie tzStik S»le xati»u!c
^ pillens tluk, k^ kikilc kikie k-exne ka?»ril< Ksrlr ksrilc Ks5e lcantzs k«tiûk ksliût
! L s^^s. rl'ur, de. air S'Aik xSjr tzzâe xsrili Fanr xsle ^SNFS ti^t
xstiFuk
^PZlleNAi- tlm, Tk kiîk kejr ksns kTtik K»rir K»riK Ks5e kanxs K6r !z;u!? KLtiFUt
Ks?:ae. rl'orir, du. Zie xekir "^r!r ?!?ne Aienk AnAma xivriFulc KlvriAur
>' '6? ^Vilsenî- tlorlr, KSt kekir ker;c lci^ns KiAtiK kinA'ma
1. « s?ilse. t-toriK»I2de. îktite
Ki.vr»xu!c klvrixur
xieilk S'iik Aivrinxne xivrik. Kivrinâ ÎvriAuk givnxur
' <2 pillen?!- rlorik, k!kr»lc trixCkc kitik Klvrin^ne I<!vc!k kivtZntza k!vtixuk Kivritzur
Z spille- ridse. I. S^le Aivline ^tvrik xiv5»^s tzivkxm
! SI tl'Ste. kikse ile KLvli»e Ivlvtik K!v6ntza KlvilAUjc
?.
s6>sA^ .. »loy^s, jeg tzixa 'ikks Aivne îvrik îvklt îvtikc xivle
ttonFg, ki^s »kiks R: Kivne kiVtlk kivklk kivtik kiv!«
rsoûk, vi xikxujc xi^puk xivrixne Klvtikit xivritc ssivle
?de.
!Q ^?!iienAi. rfoûk ^ kikpuk îvtlFN« liivtilc t<1vt!Ktk kivtilc klvle
! U s?iM-. rloûr, vi. xikpur Kivur Livline FlVtlK givnxir ^lv5e
tKûr.. kikpur ixpur hivuc kivtlne kivtik ktvlitzir kivtik kivle
Inreiio^. Ivlattar. xn? afklce- xsulc? . xaxik^ p6rit? Mk? pase? p^ttâ? p^rlûk? PstiZM?
s der han?
pinxi- la? faaer lsxir? !^r!t? I6rik? U5e? ? lstiûk? istixur?
han ikke?
l'lix. S? se^r han ix!k? ^x!l? srit? ^rik7 -MAS? kkiA'^K? »rixur?
paa?
-Ximtsr- x-rk?de2de? xsrsuk? pst!^!K ? hiltixit? psrir? psrik? M? psngit? p^rixuk? psriFuk?
I-?K? larluk? liirjxik? I6rixj.r? !Lrir? IsriK ? I^se? ZaNAtt? I6riûk? ISriût?
Tlr? Stiuk? 6rixik? Srixlc 7 srir? stik? si«? sKtza? sriMk ? »ri^ ?
barral- xst? ê? psrluk? pikigik? psriîr? patir? p6rik? pilse? p^tlFS? pakitzuk? pLtiZur?
?inxi> Is?t? !arluk? I^riîk? ILriZir? !^!r? ILrik? Isse? ? Zsrixuk? ItriAur?
^?r5F. Tt? ^rluic? Srixik? vrizir? »rir? 6rik? ss«7 kyxa? Ariûk? »kiKur?
i . s-NatkLi'- xir.? du? piuk? pixik? piîr? pinFL? ^p!5Zuk? pisixur?
.-!.rwxi- lani? ? !i«k 7 lixik? Iif.!r? iinL»? jziiûk ^ UtiKur?
kit? Siutr? 8,xik? SiZit? înZs? ZiilAuk? Zilixuk?
nkisrrsr. pijl!<?^2de? xiko? pikik? pikik? plriiÂ? piri°uk? p!rixur?
v ?in^l- Istik? j»ko? !tkik?< Ukir? Zirin^ ? iluûk? liriAut?
»li.«!«- m ? siko? Zikik? sikir? KiriNL s ? Zinxuk? siriFur?
5 klvtiM. Pile? I? piliuk? pi5x!k? piliZir? pilinZs? PlllFUk? piliFur?
, S l'inxr. iate? iLliuk? Ittixik? l!lixir? - » ? jlilÛk? UliFur?
1^ Zise? S!l!iuk? ZiilFik? Ziiixir? Zi ? Ziiixuk? Zilixur 7
??! kl.".rrar. pik? jeg? pâ? pikka? piks? pS!?ir? pimrik? pause?
l.?inKi- Isnxa ligs? I!kks? Uka? Isîr? laurik? loul'e?
sînrrar- pis«? vi2de? par puk ? pgkpuk? pavnk? p-wrikit? pgurik? pause?
O >.»
ll'inxi
- s- --r,"" ? tiupuk? jakpuk.? !svuk? I-wtikir? lav.rik? laui's?
^ ^ sîvrrar. pila? vi? parput? pakpUt? psvur? p«!urixir? PkUkik? psUie?
î.kinxi- ^sxuc? larput? wkxar? Zavur? IZuritz'ir? laulik? lause?
I krTrsrirum er som iIn6icLtivo.

5^- l«ua? <?al sosuk? lauaxik? s»uaxir? sausrit? sausrlk? sausse? sau6nos? sauarixutr? sausriût?
han faae?
!.?!llenAi- l a ? 1-Zuk? laîk ? Ikxic ? l^rir? I^tik ? Use? lsnff« ? ILchûk ? I^riAut ?
- >?is- snp-eKTdesd siwsrluk? ssustiKik? sauilrixir? liwstit? sausrik? sauzse? lau6nxa? sauarizuk? sauarixur?
t-?iisettî. WK? larluk? Istixik? l^rlxir? j^rir? Isrik? ISse? lan^s? IlZriûk? lilriûr?
wp»rr? de? sausrsuk? sauiiriîk? ssv^rixir? san^rir? sau^rik? sgu^se? ssusnxa? lsuariûk? sau^riZut?
^
l s?illenxi. lser? Isrluk? l^riz!k? ILrixir? 1»rit? Mk? Use? l^nxa? i^riûk? I^riFur?
l Hskjz- lavir? du? samuk? sauigik? sauixir? tsu»nA» ? sciulliKttk? tau!lijzur?
A ^xissentzi. larir? ILuk? Uxik? Zixir? linâ? ILliouk? Iilixur?
sauii^k? Ilaulko? ssuikik? sauikic? s' saulriuxa? sauirixuk? stulriFuc?
«I
2 de?
<, 1 ^ ^t7t»tî-L^jîik
^pillenx!- ? litco ? Ukik? !»k!r? llrinâ? llrixuk? l!rixut?
,'H s?i5- sav ise? J? ûiliuk? sguiliîk? s«u!tixir? sauLiinFa? lsu!6guk? sauLllûc?
^?jlsenî. las« ? /tliuk? 1!l!xik? Ulieic? Iltiiixa? Nlixuk? Uiiûr?
> ^spiz sauik? jeg? snuixs? ssuikka? sgmka? sauzKic? soaurik? soauss?
^pissenzi- Isnxa ? Uxa? Ukka? liks? las,ir? lourik? IkUse?
-Sskis- sauila?Vi2de sausrpulr? sguskpuk sauavuk? soûrikit? soaurrk? svauss?
larpuk? Iskxuk? lavuk? Uuri!<ir? Isurik? lause?
Z i.?ia'enxi. laxuk? soaule?
l'auIsa? vi? launlput? lauakpur? ln»»vm? svilurixir? iaaurik?
laZur? jnrpuc? Iskxur? lavur? Aurizir? 1s«rik? Isuse?
pgulavolisurmum er sgm t InliiAMVB.
sl t
XII. Cap. Om LuKixa Verdorum. 211
lmxiersttvus. —- ^
Luin 8uKxi5 z xer5. ^Cum 8uif. 2<?-e xei5.> Lum 8uKxi5 im» pers.
Verbum Lae 8uKxo. 8in^> vual. ?lur. 8inx. Dus!. ?lur. 8inx. Vu.!. ?Iur.
s^lsrcs. rir, ham rkik, de2de. ikit, dem. nâ, mig. rtixuk, rrixur, os.
afklced du? hende, os 2de.
den, det-
?. eet, faae du! !5K )ikik ilît »nxa !5xu!c, !l?ûr
lrNx. <?r, see paa! ilk )
Lim!« xir, past du! kik kit nxa ktiûk Krixue
8inx. rir, bsrt« >,
kast du! ^rl5k kik kit nxa ktAUk cixur
^.spingi- rir,faae ikke!^
^ ^lattarsu- n-^k, kl<?d1
ikke af! I
A?ir5srSs. nsek, faae naxo nsxik nsxit nsnTs nsnuk nara
ikke' ^
s^lsttar- itik, I2de?^
?i- ticilc,
sxers. tirik, Ko k^k kir rinFa riâk rixur
vusl. L?i- ririk,
?inxi. titik.
Î.xlmi xitik, liko kkik kkic Krinxa !?ti?uk krixur
^ i barral Zu» narik, nsko nakik nskic uarinAS NSUÛK nsrlxur
^sccar- irfe, I! 1
s ?i. 6tie,
Iriiî. Sr5e, tiuk ilxik ilîc iinZs iiûk l?AUt
Lxi- title,
?!vr. ?inxi. tirle,
xirle, kttuk kllxik kiiFit Klinxa kilûk ki?AUt ,
^ j ^tarrarsu- »als, nstiuk ualiZik i aliZir nalinT» nailAuK tlstixur i ?7.
Hortsdivus. s^larcsr- ns, luk iZik inAs iri^nk luxuc

du afklcede!
s Lrml- n^ns, kiuk kiîk kinxs Ivti^FNk kitigM
v u vasse?
ns, du faae?)
E j IrsiZl- ns, du see.xiuk xiZik AINL^S slliAUk Klllûr
s do paa'. )
'6? dollar. nTk,du klcx- insxo nskik nsnxa nsnuk NStS
^ ^sttsr-
I de ikke af!
Llini^-
8ennsx-
?i^' i6ks,I2de! ikc» ikik irinxa ttlFUk !c:Auc
2?ers. s Lîk-
l^pinîk-
>. Nex-Iklsttat- Inatik, nsko nsliik nsrin^s narixuk n^tiZur
ârrar-
s Lrini^-
?iF-
o I 8enns^- ise, I! Lliuk iliîk !iixuk !6"uc
L
< LAil<>
?inAi!r-
l >êx. ^lsttai- nsle, nsliuk Nstixik nalin^s naliûk nîiûc
Vual. luk, vi »de luklio lukkik
r
afklcede!
sklsrrtr- rg> vi afkl««)rixo rizik
ixars. de! )
?lur. ?is. 5s, vifaaelîiô l^xik
ârrsrna- 1^'
lra» 'iIr,xo
- rixik
7(ox»tivus.s 8inx. ârrar. le, lad ham liuk lixik liîr

afklæde!
z vei 5. Vual. . lilc, de 2de! liko likik likir .lillr^, li5e^ ^ lin^s litlAuk lllixut
l. ?wr. . !!r, dem! ln-suk I!5xik Iliiît
s 8inx. lanxa, „ttg! lsrs V. IsAO IXKKS Isks ilstzir )
I xers^ Vusl> . Isnuk, os 2! Islpuk lakxuk lavuk 1»urikit )launk 1su5e - - -
^ ?1ur> - » lata, os! lstpur lskxut lsvut Îsurixir)
?ermilllvu». 8inx. ^lsttsii- le, lad ham liuk lixik Uxic 1

s afklcede,om lltlAllt
han vil! lilir U6K 1i5e lin^s IlLxuk
z xer5.^ vusl. lik, de 2de Z liko lil?ik likit i
i. ?lur. . lir, dem! !!lii-luk lltixik l!lix!c
t)prsrivu». 8inx. Uktttsi-. naunxa, gid nZxo nZiks ^ naka nSxit 1

jeg afklcede!
i x«5. Ou»!. NuUAUlc, nZrûk n5kxuk InsvUk nSur!I<!t nZutik nûlc
vi 2de!
klur.I nSvxur, vi! nArxuc nSkxut InSvut NZUtixitl
XII. Cap. Om 8uMxa Verkorum. SIS
Lol»)unAivu».
Lum 8uKxiz z xsrs. j lûm 8uff. pers. rec.
Cum 8Mx!« 26- per5. Lum SuKxi« im, pers
Veidutt, line 8uKxo. 8inF. vual. ?lur. 8in^. 6ual.Kpl. 8inx. Vaal. ?lur.
8inx. ktsrrai«.
8i,x. vual- ?lur.
nê, fordi miuk, mitzik, mixit,
han afklce ham, de 2de. dem.
der ell. har hende, miKt, mil!K» mile, minxg, mllixuk, miiixut,
L afklcedt- den,det. dig.
L clual. miK, de 2de miko ed«r2 eder. mig. os 2de. os.
mikik mikit
Z Lcpl. eller de.
^ ^.'5, mer, fordi maxo maxik maxir iUane, ham marik, 1
han. felv v. sig. dem felv.
do 6ual.
^5 ms nik, marsuk mariîk MStiAlt mamxne m?xri^ marir marik ma5e manxa nMxuic mitixut.
de sde. v.makko makkik makkir
?Iur- mera, de. msrsuk matixik mariîr m-rne msrik
8inx. ^lartar- avir, auko aukik aukir
2?ers. SAne axrik anxma
fordi du.
, 6ual. aurik, Jade. Zuriks aurikik ûriFuK autixut
l. ?lur.
aurik^? Zurinxne anrik »urinFa^l
sule, I. Zuliuk aulixik Zuliîr sullns aurik
,f 8inx. ama, fordi avko
aulinxa IZulixuk SullZur
avkik avkir avne svrilc kvkir ^
ixert. i leg.
! ûal gvnukzvi 2. Zvriko avrikik avrikir avr!!<
l, ?1uv.
ZvriFne -Zvrikit âvrik avse
nvra, vi, SvriZo avriîk avriît svrins avrik ilvriîe
«- l 8inZ. îatrailleAa- ms, fordi miuk miîk mixir
han stal
rL
O di?! cl! r stulde miiir milik miss minxa miLxuk milixuc
-2 afklcede.
'Z <Zual. miK, de 2de miljp mikik mikir
v! - eller de.
5inx. Wartails^- mer, maô maîk maxit mane marik
g
Z fordi han
ûal. manik,fordi marluk mîîk MT^ne marir
Z m»r!tzir msexrik marik mase manxa mLriZuk Marixue
s de 2de. v.makko makkik makkir
k, tim. mers, marsuk mariZik, m^riîr mTne MTtiK
fordi de. I
Oa sai fort vide??/ da ?1ex!on«n sofaer ?rDlens, blot at?urur,' MSrk« bebvldcs.
8ud)unîvus. l^larraru- ne, naar eU. niuk mxik MAie )
Zinx dersom han
af?lceder els. nilik nililL nile niNAS nilixuk nllixue
haxafklsdt.
_ <Zual. klattaru- mk, de 2de nik o nikilc nikit
pl- eller de.
^8inx. ^larrar- pst. xgAo paZik p-Aie xsite xsrilc
naar han.
6ual. xsnik.de 2de xoriuk p-rxrik
p^rixik z?6riK!t p«Fne parit xsrik xase xanFa ptrixuk p^rixut
!. n
v.pakko pakkik pskkir
?lur. pera, de. xsrluk pstiîk pariZir p!?ne pckrik
s8inx. ul'r, du. uko ukik ukir uxns uFril^
2?erl.^
urik, I 2de.
urixur
^r^Ko utikik ulikir ucin^ne ur,K ^rinâ ^
s. ?lur. u5e, I. isl?uk ulixik '6liFic 66ne urik iillnxa 66Zuk Lllûe
8inx. uma, Ieg. uvko uvxik nvkit uvne uvrik uvkir )
âl. unuk ,vi2de.
6vtiko uvrikik ilvrikir iavrinxne uvrik uvrikir )uvrik uvse
^ ?lur. ura, vi. uriô nriîk tiriFir uvrine uvrik iicixir )
8inx. I^lattailleû- ne, naar niuk niîk niîr 1
t»0
h^n??ale!l. niLr niilk niks ninxa nlllAUk NlllKUt
skulde afkl.
6.6cp. nik,dev.de 2. n!ko riikik nikir
p- ^.s8inx I^larrailsa- xer, naar paxo paîk paîr parik
pane
han stal.
Lzûsl. panik,dezde pgrluk xsti^lk p^riît pke^rik parir parik pas«
pTZne xanâ pirixuk x^rix«d
v. piikko pakkik pakkir
' l. klur. peta, de. parsuk jpatiFilc p^rixir jpTN« xserik
I'r«sei^z, ku» at ?urur! Mcrrke behzldts.
Inklllvvus ^x.^srr»rcj luns, han atl
xU«rus. afkode, i
lurik, de2de^luAo luîk luîr luns lurik lutit lurik lus- lunxa lunuk lutk
s z?»c eller de. ^
nsne, hanl
jkkeatfaae.s
l - - narik, de ell.!"»xo naxik naxic uskik natir narik nas« nauâ nanuk nata
de 2de. t
5Uattarc!. lurir, du at luk Ko lukkik lukkic luxue luxrik lunxs lunuk lut^
'8inx afklcede.
nsrir, du ej nakko nakkik nakkir naxue nsgrik nanxa uanuk »ara
atfaae.
ûs!.âtt«r6-
2?e»ll 6u2l.^stt«r6. lutik,Izde, I^rikko lurikkik lutikkit lutinxne lurik lunxa junuk lura
L (?i- narik, nscikko nsrikkik narikkir narinxne narik nanâ nanuk nara
P!ur.skvlatt»r6. luse, I. luliuk luiiîk l^liAir Ilaline lurik lunxa lunuk lura
nåle, nsliuk nslizik nsssxir nakne narik nanâ nan^k Nara
D 8inx.(^latt»rcZ. lunxa, jeg. Iluvko luvkik luvkir luvne luvrik lurir lurik luse > » .
(?'' nsnâ. Inavko navkik navkit navne navtik nsrir narik nafe ^ -- .
lperl. ûal.(^srkzrci. 1unuk ,vi2de luvtikko luvrikkik l^vtikkit luvrin^ne luvrik lurir lurik luse -
(?i. ninuk, nsvrikko navrikkik nilvtikkir n^vrinxne navrik narir narik nase !. . .
l- ?Iui.sXiattarci. lims, vi. l^riAo luriîk lutiAit luvrine tuvrik lurir lutik luse . ^
(^. narsj nariAo nsrissilc nariît ntvrine navtik nsrir narik nase » . ^ -.
Iât»aillû6 tune, han at luxo lutzA« luxir lune lurik lurre lurik luse vnxa lunuk lura
stulleafkl.
?Ilsen. Nanej hc:N at usxo noxik nsxie nane narik narit natik nase tMnxa nauuk Ni>ra
^ stulle ikke faae.
t )g saa fremoelcS soni i?r«5ens, kun at^Punni Mrrk? bebvldeS.
HeiLnciium. âttartici- jlune> Imens IlUxo jluîk luxir lUllL lurlt ^lukik ^lule
at afklcede ell. Medens hail afklwder.
?ili> in^ne, ft>r at faaei tiaxo jnvZlK jnsît nane naLIc uarit
!narik I nase
ellet ftr han fik. j
Ofi saa fkemdcleS/ da det folger i ?iexionen Itiknicivum, tun at Letunclli Mctrke dchvldeS.
K)«s k: itt^nirivus og (-eruyclium bruges meget stelden Med a«dte SuKxik, end ve der studes i forste Rad tverS vvcr S,den, saa ar man gjerne kan fli«e
r-lrclluxa, saavel uaat Meningen er, at j eg tller du afklcrdcr Pam, soM naar den er, at han afklæder dam Ut Men fdr ^l)dtliahed4
GammenMnsen undertidett, at Man maae brua« d,t Kilqus . ; M 9g At tale m»re histcwt.
Om 8uKxs Verbvrum. 2ZZ.
h. 18- Den, som ikke kan eller vil binde sig til
allede mange Forandringer ved Verborum 51exion, jssr
forincSclst Vansteligheden med SuKxis, har j Verdo
et Verdumsuxilisre, der kan staffc ham god Hjekp,
naar han forstaaer sammes ?!exion, da det ikke akleneer
saa udstrakt i si« Bem«rkelse, at det kan bruges i Ttt-
den for mange Veiba, (hvilket kan sees i Ordbogen)»
men sgsaa kan fattes ved Sidcn af ethvert andet Ver.
dum. uy ligesom antage dets Bemærkelse ssalehes: at
Velbum selv satttcs j 1n5nirivo, mm soettes i den
>1ocio, l'emxois og ksxlonb Mkd eller uden 8uKxH
hvori ellers Verdum stulde ha.'e siaaet, om det selv Ms
ne var bleven brugt. Zor Ex.
ISteden for: jeg elster ham,
kan figes: jeg gjorde det ved
ham, at elste ham.
For: slaae h a m !
kanman sige: gj^r det ved ham,
at staae ham!^
Ja man kan endog blot noevne Vs»bum j i;ifinirivo, j
Steden for at sirtte det i sin rette og underfor-
stxae da et saadant In5mr!^ appllcaw«,
det staaer ecne, kan gielde for fiere som:
betyder ligefrem: hvorledes
du at b«re dig ad? Men her underfox-
staaes og da er det det samme, som:
hvorledes bcer d u dig ad?
/ (ludiurei!e5io siaaer isiedes<
for. klcedham af!
o xur. Ca-
MI. Lapltel.
xm Eapttel.
Verdslig.
H. I. Verda Lomxolira og veiivara ere msnge

Slags, og deres Dannelse ffeer ved visse Endelser, ern
M r flere r S a m l a g efter hinanden, d r r enten havedcres
egen Bemærkelse, (som ^90^- er; Morxol?, g^r;)
eller og uden for eomposirion ingen egen Brng eller De«
markise han (hvilke ere de fleste), piffe PerbalsseEn-
Keljtt kunde bePtUUineligcn kaldes ^siixa
h. 2. De fleste af disse ^.ikxg ere^^lis; nogle
s^.«êx1dil»s. Og de fsjcs' MteN tij-Verw,
nv, ^cZverdis eller ^ppolirione!, som : - .
- .c klceder af, dertil lagt. plejer,
hliver et Lsmpolirum, han
^ plejer at klsde af,
smuk, dertil lagt dv-o/-, er, bliver et
Lompotimm, 5,ntte?-/8vo^> er smuk.
^»»0^ hvorledes? dertil lagt-^> er, bliver
? ^vorl?5es er det?
M^«s, hss dig, ogô^ .er^
er hos dig?
tz.z. SkjM se, ved Hisse ^Kxa Vccknka danne-
Se pom^la. tildeels forckMM i.Mbogcy, og deres
Brng sna fuldstændigt, son mucli^, burde findes under
Verdum M/ sg' nogle fta andrc'Vei^,' hvorfra de
Men kunde .a?pUccrss paa !x ovrige; .da det og ikke vel
er mueligt at anfsre d?m alle he.r, vilMdog v^rre for-
- ' nsdent
Om' HMxa Vyrballs. 215,
ilodent at anfsre de vigtigste VerdaUa mcd hos-
fojede Ord i Dansken, hvorved ethvert best kan udtryk«
kcS saavelsom en kort Anviisning om deres Brug, hvilken
til Lettelse kan stee i alphabetist Orden:
1) endttu, ftrst, (for man gjsr andet).
Er kexibile. Fgjes til Enden af Verds. faaled^s:
^larraipojc, klceder sig af. XlarcsMlmxotc, kloe
der sig ftrst af, (fsr han vil gjsre det eller
det).
8imkx>ok> sover. 8ini!(^!«rpok» sover endnu.
L^x>ok, kaster bort. Lîkt<i!grpo^, kaster ftrs?
bort.
?iok, gj^r. ?l^»ci!stpoicz gj^r f^rst (fsr noget
<mdet gribes an).
8snnsvok> arbejdet. 8ennaF66!srpoK, arbejder
endnm
Irkxau, seer paa. IrilF!gt6IsrxS, seer endn«
paa ham»
kmxNa!r, gj^r ikke. ?»NFik»cZ!arxok» Mrikkk
endnu,
M cr r ? :
s) Xc»znvum Heras der egtnttig betyder:
i k k e e n d n u , tndforer tillige B e g r t b e t v m L a n g "
sv >nped, Scendrorgtighed, for Ex.
?iok, kommer. ?Ixa^!,nxU-ik, kommer ikke
endnn^-det faaer ingen Ende med Ham.
det v i l »arr lcenge med
Hem, inden han kvmmer.
b)IZmpskvivo staser det gjerne cgnrtaê»,som vm dct
var daiiL<t af for <?x.
A^xacltilr^ iftcdtN fv? ^^ kvm eN''
g« ng'h»> ' '
O s ?-75«-
XIII. CttpitL.
l's'rlaêikaMitk' isteden tor ^-.^Nenkniisrnis:

lad det for det fvrs!« bi^se der.
c) Naat det ee koict tll VLrvum nsx^civuw, bl'vt?
fnnîvc, VuiKrrkelsen af: forend, mtfi>rt, f. E>'.
da han en d n :l ikke gjorde
fsrend dan ftjorde.
6) Ditte ?An hane <ml>rs for ved fig, men
ej lkttkUg bag sig, f-vr Fx.
rivlL, ?s1i?<ov'ok, lader sjste. ?ekkv-
k å d e v e n d n u g i g r e.
2) fryser om et eller andet Lem.
xkxik!Ie.- Fsjes til som:
. Linger. ^tcMrtiox, ' fryser om
Fingrene elle^ ^cxnderne.
Taae. l6sMrlic)l!, ftpser om Lcrer«
ne cltcr Fadderne.
I<Sn3l<, 2tnsigt. fryser i 2ln,
sigtet.
fiitkig, idelig, tit og ofte, (nemlig,
naar det stcer af egen Lyst,) gjerne, j^nlig. Bru«
ges svm No. is som:
lL,Igrpol<, leer. lxlsrsiukxok, leer jevnlig,
er lattermild.
Ilxlikpok, ftjeler. UMuMxok, steler
idelig, er tyvagtige
^!?iux>oli, er ankommen- l'iKiuÂjuIvpolx',
ankommer tit og ofte; er en ioeliz Be-
/ ssger.
romm»r. faaer jevnlig.
^smmkvc>!<, er paa Sælfangst.
jukxok, er en flittig Ssljcrger.
pllslAU.
PUeiL'2, har L yst til. NlenFû^po^. har efte
. ^.7st til.
Mark:
2) O^ttk ^Kxurn kan vg have andr.' .^Kx» entell fe^ eller
cftcr si^, ssjoitt dct steer sjcld'N.
d) Opxo5.tum heraf er dcr bru^c-s i Ktedtn for
ditb ne^Zkivnm..
4) vel, nok, end, (tzvlcickn), ellers. (Hvor
efter gjemc foiger men eilcr faa.)
Bruqes s«!nmc Maade, for A.
kloder af. vel
kloder han af.
kommer. ?i.LM6!n-FoK, -kommer rel;
o<z i 8ulo^nctivo: ?iLM6arvue, dersom
han end kommer.
8ii'.i!<pc>lc, sover. 8:ni!<2!!6ai-polc, han sover
vel; og i ^nulnôf^furui-^ ^ 8inii!eZ'2!I6ar-
rolc, ha?, jûlde etlers have sovet.
?o,!^c>1<, kaster bort. I^Li!<ZlMgrpo!<, kaster
ve! bort.
?iarau, gj^r msd fri Villie. IêirlzaZIog, xio!<,
gjsr vel med fri »illie.
M^rk.
») D^tte ^K?ci ^-xarivnm har intet bcsyn-
dcrltgt ved H»j, men det <r det samme, enten »»an
icrgiZer dets >kex?>rivum ,. tll et Vei'^nm
vum eller dets^Krmkttivum til et Veri)u:n nexsnvum.
F o r ^ x . esttt« f l ^ c r : pi^zUvsiutziKK, b a n k o m
m e r v ' l i k k e , eller: ?inîl<a!losri?ok, >»«l k o m
mer han ikke; d<t lober omtseiit ud paa e»t.
b) li^d.rt den synes do<< dets ê^srivum at Kave somme
Bcnicrrk^lse, s»m ^sxznvum as Nv. ' , ta
loano'I5K pgsl'a ksn'btt^d«: e n v n u -k o m m e r h a n
ikke.
O Z c) kun-,-
SIS xw. Ca'piter.
») x'Ltuknm Heraf t« »ttppe brugtlis, da det
rtttere'selv lsggeS til?utvru» 5/avo^, v? hedcrda
^» som : ?iiZzvok. pi^sAtNKsrpok,
van skal vel komme engang.
H) Dette ^Kxum kan staae i Foreening med andre, vg
have mange for ved sig, men ikte mange efter sig,
da det gjerne staser mod Slutningen af Ordet.
5) griber sig starkt an; laver sig
ret til; nu er det klart; nu vil det gaae for
sig. Men oftere med 5"« i Enden:
griber sig an af al Magt; ru«
sterfig af alle Rrsfter; steer ret strskkelig;
det vil nu for Alvor gaae for sig.
Bruges paa samme Maade, for Cr.
^§xerpo!c, kommer. ^FFsraluktuavû, der
kommer han af al Magt ansættendes.
Akanaixok, det seer farligt ud. LrKancu'L-
I6kruarx>ol?» det seer meget farligt ud.
Lr!?snaig^^tuark^v, det seer overmaade
farligt ud; der er en stor Ulykke paa
Lcerde.
êrriok. ceder. >le!rissalul(tu2rpvkhan
griber sig stcerkt an for at »de.
8!nikpo!c, sover. SimksMtusrxolc, nu sover
han ret for Alvor.
yr<UovoK, falder. OrciluAalu^ruarkû, der
faldt han et stort Fald.
PZixo^ kaster bort. LFiksI6kwarxc)^ nu
er det klart, at han vil kaste bort.
Ork-
OM Verlzalla. . 5^9
Oikien-Zu« har need Sp<ek a(- AjFre. vrk.

sc^rlFaluKlus^sut, nu vil det- ret gase for
sig med SpTk'Arbejdet. "
M s r k ; - ) D e t t e / ^ K x u m brugeS helst i zdie P«rs»n, som
et Impxrsynsle. ' ^
b) Xe^geivuw heraf bruges cj.
c) Sjclden sttiscr dtt i Forttnmg iaet> andre ^
tixz. og altid i Enden. ^.
6) ^>ok» ^?o^, Ere

VisseEndelser, som ttexibilirex fgjes til et Ver-
dum inrranlillvum, for at gjsre det t!t^ kr^nliri.
vum. eller og de langes til et Voibum nsusiti-
vum, for at u5vide dets scttve Bemmkclse, (at
man nemlig gjo^ noget for en anden, eller i en
vis Hensigt til ham,) da Vetbi forrige Endelse
bortkastes, som:
ûlsvolc, bevEger sig. ^.ulsxczlc. i'sxtter no,
get i Bevægelse.
8eNnsvc)K, arbejder. 8ennaxo!c, arbejder for
e»t anden.
«ûa!e!ipok, gaaer til SHes. ûslZuxolc,
gaaer til SZes med nogen ; tager ham
bort med sig.
Tk-ksl-xok, j?yder. Ilckaupol?, ftyder efter,
taêr til. ^^lixok, Forstyrrer.
Xuikpolc, skilles ad. .^mxokfliller sig
frei een-
^Zeixs^, kommer. ksminer
med; bringer. '
4 liki-
s«, Xttl. Tapttel.
Likipa!?, kommer hiem. 1"il-iuxo!<, brittger
hj?mmed sig.
lukliarxolc. beder. I'skkuxak, beder for en
anden.
>V)oixo!?, formaaer ikke. ^'SuxoK, for«
maaer ej ar kj^be eller hjelpe.
/<nxiorxc»k» holder hemmelig, ^nxiupokc,
holder hemmelig for en anden.
A6Usvo!c, er nederst. H.61iux>ok, l«gger »ke<
derft.
IÎikpolc, stjeler. stjelex til
en anden.
Mark
») Dette kaaer „j-rne Hovedordet »armest, vz
kan have alle andre efter sig, som et andet
Verdvm timplex.
d) Dets KexzcivOm har intet usædvanligt.
«z) Naar visse af dette Sla<S verivara staae t 6ugU eller
uden 8vKxo, da give de tilkjend:, at de
omtalte Personer virke falles paa hinanden^ som:
Trksarttrxok, giver Orefigen. LrkfartZupuk,
d e t v e n d e g i v e h i n a n d e n G r e f ig e n .
lixlukpoll. slaaee med knytte Narver. i'-?-
lovpur, dc slaaeS med knytte Naver.
?jr5«!c5arpok. prSVet Styrke. ?ir5ek5Zupol<,
prs ver Styrke meb en. ?ille!<fZuxut.

de prs ve Styrke med hinanden.
plejer.
?Iex!dUe. Fsjes kuil til Vcrbs, saalcd/§:
Iâttarxok, klceder af. Klattarar5v, plejerat
klcepe af.
LiMsoj?, sover. 8imA-»3u, plejer at sove.
riolc,
Om "-S21
gj^r. Pirsarû, pleser se gs^re.

TZ-Iôic, kaster bovt. - , plejer at
k.-:fte bors.
8enu?l'.'c>I<, arbejder- Lennarl'Arû, plejer at
arbejde. ' --
^nnaupolc, frelser, ^nnautsraui ptrjer at
frelse. -
IrliAau, seer paa. Ir5îi-ssr-iu, plejer at fte
paa.
^junAil-Uc, er god. îunîr-sgû, plejer at
vcere god. "' ' ' " - -
M«rk:
s) Nsxsrivum cr som : ?ir5«rZilZZi!sk, pltje <
,kke at sisrr.
b) Verda «f fst'sst Tfasse kaste is)«r ,' ?!--reri'ts eg
civy q>«r,ie eet bort. s6>n r klttkarZ ii-5ok. ,st5^cn
for ^tZkr^rgrAirscik. »stedt«
tarzrZlNAi^K, Sitldnere stcer' dette , 2dcn Ciassc.
c) Det kan sssse 1 Foren lim mcd andre og bav^
manê for ftg, men ej mange ester fig, da det gjerne
staaer mod Ordets Slutning.
Z) har Smag sUe^
L.«c?t efter.
t'iexidiw. Fsjes ti! Komins (htZr ellems ^
Oprindelse af ^.Kxum nominsle
see zdie Cap. '^. z. No. 5.) Brll'
ges saaledes;
8un?a!<, Galde. 8un^glwxol<, smager beei?t.
Z^k^tunaks, en Europoeer. Ivgl>!unar5un^m.
pak, lugter efter Europser.
Zss?!^, T^^g. iMarnixolc, faaer r)»get Lugt
eller Smsz.
O 5
W XUl. Lapitel.
Imsk, fsrfkt Vand. sma
ger fcersst.
l^nZo, Saft i B«r. l'uuôsunFnixo^, sma»
g^r eller lugter s>>dt.
larsi-zlx', Galt. 1siA)mn!xo!c, smager salt.
Uritt. IvSrlunFmxs!^ lugter af Urin.
I^vlLruk; Ljcere. ^vlsruresunxnipo!:, lugter
af ^jcxre.
Msrk: Dets ^-zsrivum har int«t besynderligt.
i?) Det fyrskom-ner i Forsmag med anhre ^5>xz.
. men staser da altid fsrff.
tilig, for tilig, (bog sjelden i sidste

Bemærkelse ude« andet Till<rg> '
?1sxî!e. Fsjes ti? Vsibum saaledeK?
?!olc, xomMer. kisrxotc, kommer tilig eller
for tilig.
Tikixok, konuner hjem. 7îx»k, kom»
mer tilig hjem.
Imiarpok, lsgger sig. lun-i'srxok, lsgger
sig tilig.
Mssukxak. dypper, dupper
tilig.'
Knnikxok, tser sig. Lrmijsrxok. toer sig
tilig.
Lenn^vok, arbejdsr. Zeimsjschok, arbejder
tilig.
G ! « r k : 2) V e d dets N s Z z t l v l i m er intet ussdvanligt.
b) Det staser gjcrne fvest, vaar det «k i Forem'aS
»ed andee ^Kxz.
10)
Om Verlzalia. 2S5
50) fmaat, lidt.

xi-xikiie. fforekonliner fjeldes. Fsjes til Vee-
ds fa'aledes:
Kanneipok, fneer. Kttnniarpolc, sneer lidt.
Li-!!ukx<zk, regner. LieUuar^, rezner fa«
fmaat.
z?) kommer for at, gaaerhctl

«t, farer frem til at, tager til i.
Brugks vag samme Maade: som;
faaer. kmrtmpok, gaaer hen at faae,
h?Y<êv.
kloder af. klaânartoixok, kcmu
»?»er.ôr at klcrde af.
toer. Lrmixi»rtorôk» kommer
eller gaaer hen at toe.
Lpupalc, roer. L^kiarroixvk^ kommer for
at roe.
Zsnnavok, arbejder. 5enn»1'i»rtorp,olc, kozn-
mer for at arbejde.
îoixok, d«cr ikke, er ond. ôrliucvtpok,
farer frem til det va:rre.
voxer. ^Ûnrrorxol?, .sager tit i
Dsxt.
Zriixsu, feer paa. Irliîsrtorxolc, kommer
for at fee pas.
Mark:
Dette i Forening med sier«, fsjes «lt!d
tik 5nd«tt af det, svin det este? MenittAen narmeff
har Hensigt til.
5?? Ex.
224 XIII, Capitel.
F y r ? i o ' c . f a q e r , komponeret
og s t r c r b e r , kanentcn hcde: ? i -
n:-ri?.?rv7po!i. kommer for at slrcrbe,
ellcr: ? : s r ? o r n i a r p o ^ s t r c r b e r a t h e n t e .
xz)' er temmelig.
Er slimmcnsit af ImsrjsAia oz ^Kxum ver-
Kais ovo^, o, klM til ^c!)ec>iva oH faa
?>'S'iomin5, soiN
ûiiFlr5o!<, god. ^ûnFit5oW'.slo>o1<, ertem«
melig god.
XutZK. ny. KuMaliovok, er temmelig ny.
likiMursn'^, Bygekast. likiMmsoksiwvolc,
er teminelig stcrrk Bygekast.
lins, den. Dâllovok, det er den stemme.
M ^ r k : k) K e ^ n v u m heraf bruges ej.
b) Ej heller vil d-l lkttelig sindes , Samling med
andre ^.kkxs. uadta^tu A og der do
fojes ti! Enden.
xz) iler, skynder siZ, Snart, Hastig.

I^lexilnle. ôjlcs til Vsrba, fonn
blarrarpcck, kloder af. ^srr^rslusrxol?, styn,
der sig at klcede af.
?!i7u!<pe)k. gaare. ?iauAs5uAlpoj<, stynder
sig at Mae.
Tssixok, kaster bort. Lxwalusrpolv, stander
sig at kaste bort.
?iolv-; kommer, înssuarpok, iler at komme.
tzsnn»vok,'arbejder.' 8e:m^suarx>o!c, iler at
arbejde.
ONl Vsr'sgIu>. 2-5
seer paa. ItzÂiuasârxok?, skvnder

sig at s?e pac:. - ^
Brugen cr ellers som No. n.
14) endelig, omsider, nn da^
Er vel Ks-xidUe i Hxnscettde ti! Personel! / mm
ej lltttclig i Hcnscenbe til l'empoia.
^ galedes:
faret bort. û^nrciktcû, ende<
lig farer han bort.
er kommen hjem. 1'!l<er»rre'eii!»,
omsider kom han da hiem.
î?!Vk)Z?, -er falden Snee. ^xs^rrsknu, en»
delig er der falden Snee; nu har man
da faaet Snee pa« Jord-n.
?u,Ic, f.iaer. ?ev^n^!<clu, 'f,ra?r endelig, -
bier. ^niKiMsîu, otnjiêr bied?
lian.
Mcerk:' «) DetS ^sxarivnm br«ges tj.
d) Ej h<ller stud-s d,ttr .^kilxr-m ltttepg « Zore-
ntng med andre.
15) see No. 6.
16) ovo^, er noget.
?1exiItUe. Fojes til tôr.omu^ og
riLixi!!, som!
Nunn. L.and. Iûnôk, er l!.cnd.
^Vcils, en anden. ^.c!1^vok, er en andett.
>jales,al?, Herre. Xsle^vok, er ^crrv.
^.Ucrsc, Strømpe. ^«Ic^lic>vq><, er en
Strømpe.
2-6, X!U., Capitel,
!îovo!k, er et ûus,
?inîrt'o!?, uj?)»ldig. ?inL^56vo1c, er u^ldig.
Villa!?, rig. kiliovolc, er rig.
?iUK, Eêre. ?il!ovo!c» er Ejere af noget.
Inn.uk, Menneske, lnn^vok, er et Menneske.
Zanutoksk, et gammelt Menneske, lnnu-
ro!<svo!(, er et gammelt Menneske.
^nLîvrloal?, meget stor. ^NFuiLrlovol?, er
meget stor.
Îna, den. l^n^volc, det er den.
Idlit, Du. Ibliovo1<» det er.dig,
^rbsnelc, 6- ^rbangenZvolc, er 6 s; bestaaer
af 6, i Mn ^rdanAenZuxu.r, ere 6 LTal-
xruinels, en som Har fM. Lrmneivvvlc, er

en som har fHdt v. har fHdt.
?inFa5ur^ tre. ?inFaluvc>!<» er tre.
^.NAX)uK!eK> crldst. ^.nAT)uI<l!ovo!?, er celdst-
^Mwr. îil. ^îmsvok, er en Liil.
ûleit, û!eirlisvo!<> er en
Mark?
») êx-uivum bcrsf lyderattttZM. o"
'' svi«: dsunZunZii«k» rinzir52unxilatt> kiliunxjlzk,
^ tkMunzilsk,
d) D«t kan vel tresses i Forening med andre ^kkzc-,, dog
foics d«t stiv stedse tcet »fter fit Kois-en. hvortil dtt
- har hcnfigt. . . >7/'
57) FO«.
- - ?Iexibi!e. til Verda fMedts!
Xs.!ekxokr, skriver. skriver til en.
VKgixo!^ taler. 0â»I>iû> taler til en.
Dm 22^
> gaaer ud»-^/mmvâu, gaaer ud

til V)i'
"' ^ Mark: ^ --
») Dttte syncs sMmtnsat af ncminA!?
og /tffnutn vq,cha!s hvortil VL Pcmcekkllsen UT:«
dert.vsn. svgr^r; tdl for Ex. ^nniviNu ân og be^
mcerke:'5ân da c t i l s i t U d ^ a n g s s t e d v.
g a ««r n d d c r i g j c n u « m.
d) Ved dets ê^rivum <r intet btsyndcrligt.
..c> Dct kan davt andr» so? og ester tz^z, dog helst
det fiditt.' -'
er færdig med; har gjort det
fra siA v. ktaet; h^'r endt.
Hac megen Forvantsstb med /^do^, mes fsjeS
kunllik'êidg, saaiedes:
^»ttgrôkc, klcrder sig af. er
fc?rvig med at kl«de sig af.
Lrmz!<po^^ toer sig. har af
iset sig; har gjort det fra sig med sin
Vastning.
?IoK, ^s^r. piavTrpo^ er fsrdig, har de?-
fg?!'djg. ' ?ei!rrpok v. ?irlcit?roo'<, har
giort det fcerdig.
Zênio!<, teder. ^sirerTi'ô?? V.
xok, har affpilst; har endt sin Spiis-
Ning. '
Mcd êzacivinn og Stcd bl«Nt akdre
«r intet besyndlrligt. ,
19) O/eô^ Port Tid; en Emkle;.?t ^Vjedlik;
lidt; for cn Tid. .
^^xidUs.^ tzsjts til :sM:
„ X!«'. Capitel. ^
Xnnio^, gaaer ud, farer tw.
gaser tidt ud; farer paa M kort Tid ud.
Lskkipojc, gaaer tilhaande. 8ol<t<i61e^0tc,
gaaer en Smule tilhaande.
8akkiok, gaaer onrkring. 8akkiec!!eô!i >
gaaer hastig af et Hjerne i et anvet, er
ej lsnge paa hver Sted.
, fuer. filer lidt.
>?ax>pc!rx»ol<, er fyg. Kkixpacil'et<ôk, er k<lrt
^Ld syg.,.^.^ l«!
Kemelcpox, forlader. Iême^lelvxol?, forla«
ver t i l e n ^ i d .
1lxelr5ur!û, glcxder sig over. 1Uxeic5mi^-

gilder sig til en Tid over.
DetS Sted blant andre ^Kxz er som No.
lvrcfv'NMt? vlte iSammcnscrtning med vuninuriva
og , vg 'he°d«r da
cller ^/t-nZv^po/i. ^
O/eô^, elier meest ^
"I'ianiirive ^rugt- Fojes til
s) Verd'a, og betyder da: at give Lejlighed tis,
mage saa at noget kan stee, smn:
crder. KLicilerxok, giver at «de,
bespiser.
1ek!«zvok. feer. 'rekkuklsrxolc,. lader sig
fee; kon.m^r i Sigte.
>kQ'cz!<, lugter. Nsiklei-pok, lader sig lugte
s: bliver lugtet af en anden.
Oapok, koger.Ouklerpolc, giver til kogs s:
k o m m e r det i G r a d e n , s o m stal koges.

b) V'ss?
OM Verbalis. 229
d) Visse Nomma. som bemærker Fsbevare eller an

det der kan nydes, og da bttydcr det: at give,
fremsatte til Nydelse, som':
Alke. ^kxaklei-xok, sstter Alker
frem at spise.
Rg)vk, Suppe. Ksiuklerxokc, 'giver Suppe
at spise.
Nekke, Rjpv- KeklMsrxok, giver Rj^d at
spise.
x) Hvor derimod benne Endelse bkuSeS..lnrr2n5ir!ve. gjst

det sjeldcn nogen mSrkeliA Forskjel i Hovedordets
Bemarkclse, som:
"?a5iok, (rrsns.) og?2lNKIekpo!c(lnin7Anf.) beskyl
de »v
/i.rk5oalpol: (craiis.) og ^rk5oarc!lerxok (intrans)
dadler.
Ded d?ts 5kexauvum og Sted dlant andre
intet besynderligt.
1) ere eens; ere lige; have no»
get tilfcelles med hinanden.
Er et /<Kxum, s„m fattes Linû^r«, og egent
lig har sin Oprindelse af ^xum nominals
eek,- kun at dette gives en vel balst Endelse.
Er êxidile, for Ep.
zilexeek, menlge. ll!??ee1<pur, de ere me,
nige sammen eller fplges ad.
>û!Uzte?k, et par ægtefolk. >Iu!1iareek«
xnk, de tvende ere ægtefolk.
lige st<5S« de er?
lige stcre.
^ Mi?rk:
-Z2 Xil?. Csxitcl.
^ « sk: a) Deis ^.eîvuv! «

d) N.iar det sia.ur i Fp^'nui^ :n^5 andre
som ?kccr sjcldni. i'ct dc:n sredsc efter
2i d) fte No. Z)
22) -er U d e n ; h a r iki-v,
?1exibUe. Fsjes ti! Xom<5a saalcdes:

?i!v, en T:>!> psexo!?, er ndeu Ting?: er
fattig.
^c>rte, Synd. .îorrecxol<, xr uden Synd;
usyndig; har ikb'e Synd.
Ucrrk: Oct bruges^j ret oste, ez aiigac-endc dets êZsri-
vurn/ og Sted blandt aslbrc /^Kxz, ha? dct fis
som me^> iicchkvrcjzaa'.nd:.
2^) friller red; bortskaffep; afkaster paa

cn eller an>en Maade.
flsxidile. I^sjcs til ôinlna saaledes-.
?ik, noget. ?e)arpok, bortskaffer noget,
hvad det saa er.
et S k i n d . ^mrjsrpo)<, skiller v e d sit
Sb'ind^ hndsietkpr.
/Vnnorai^, Skjorte, în.olârôk, trekker
Skjorten af.
^)one, Synd. ^0^:^2190^, borttager Synd.
dîakok, Hoved. Kiakoâô^, tager Hs,
vedet af ham.
xittllr, Bindc-l!.iine. ?irrArejarxs!<, gj^r l^s.
M cr c k:
») Dets ^szarlvum har »ntct besynderligt.
K) Zorekommer tit i Hornung mcd sndre ^ K x a . men
staaer da alt!c> forst.
c) Naar
Om H.Kxa Vei-balia.
c ) N a a r d c t ssaaer intrai>lmvs, faabcmavkcrdet, a t sk i l^
l e s v e d eller lide S k a d e p a a noget, som:
kpuc, Aarr. rxucej2rxok, h a n brakker sin
A a r e .
Ere Endelser, hvormed visse Vsrda forandres,

og giver dem en modsat Bemmkelse af de«
de for havde, som:
^rixok, haster. ^rL?c>I?» n^ler.
?okerpok, er letnem. ôkSxolc, er tung
nem.
Vmsuvok, er hurtig, ^mqrsxol?, er feen«
færdig.
Ykillawk, er let til Lods. VKUieixoK, er
tung til Lods.
Koianarxok, er behagelig. Ko'ianeixok, er
^behagelig.
I'vkorxo^, er gavmild, lukoipol?, er karrig,
lader sig got ficxkke.
lader sig vanskelig stakke.
M a r k :
s ) Dets ^ s z a t i v u m forekommer sjclden.
d ) I S a m l i n g mcd andre staaer det gjerne forrest.
s ) M a n plejer oq undtrtiden a t forbsje Bemærkelsen ved

men dette er intet sar-
ffilt ^Kxum, t a det kun er dannet af
og verdsle
4 ) I Brunden er k t vel det samme sc m N o . / s , da det
oa sindes lagt t i l N o m i n , , som: - /
Hcved. îzlio»?ok, e r u d e n H o v e d .
Lsu'vL^, T a r , Ilumcipvk, e? t a n kelss.
P ^ 25)
Xlll- Lapilel.
?) ?r/e,ô5, x/e^/o^, NU 5 et - ret for
Alvor.
^lexidile. Fojcs til Vnna saalcvcs:
?!omavo!x, vil have. Îoln<IIt5eI>.^c>?<, vil nu
ret have.
rilciSu/hat Lyft tis. ?i!creitsekx'ol<, faaer
ret for Alvor L.ysc til.
IUckgFa.u, frygter sig for. IIIerLttleKpn!^
mistvivler. -
1MM2F2U, formoder. IIIimSitseKM, er Nl»
ingen Sted silker; lever ftedfe i Frygt.
sidder sig over noget. Uam-
mie!rsekxo!c, bliver oet for2llvor st^dt.
^ . krmnio!?,. vmter med ^rngfcl. . Liinnirsek-
xo^, bliver utaalmod,g; bliver hed af
at vente lcrnger-
hader. ^m1rle!<xol<, har ret fattet
Had til en<
d<Ler af Begjerlighed. I(Sr5ekxok,
bliver stcerk betagen af Segjerlighed.
5ânc>vc>Ic, vrager. vrle!^po!<, bl'iver
ret fortråden over noget.
Mkt!?; a) Ved dets ^sârivum er intet usædvanligt, mea
det forekomiiur sjeldcn.
t») IForening med andre âr det sss sow
med No. ii.
26) /5k/?n-po^ noget ; noget
ttdet! faa maaveligt.
Bruges sym nakstforegaacnde, for Er.
Om Veroalia.
er !p??e!i?. pialu^tliariwk, er
nogtt lybb'eiig ; ncerer sig' skikkelig.
straffer. ?ir1ciUiarxoi<, tugter,
straffer noget.
I<>L?<i<Zxok, gaaer op xaa et Djexg. KaI<K!^
ii2rxzOl<, gaaer et Stykke Vej op.
!<u^5uinic>k, flytter sig bag ud. Ivinxou-
mi'cii^ôk, flytter sig lidt bag ud.
Kauinayok, er oplyst. Ivaumamuliarpok, er
noget lidet oplyst; har et Slags Be
greb om.
Z7) ^'50^, er.

Dette cr et Vei-dum, som ogsas kan ftâe for
sclv, sg uden Lomxoiluon hat^ den an-
forte Bemsrkelse, stjont det ofte hænges
bag ved andre Ord; dog fsjes det kun ti!
») Visse ^6verdla Hvslicaris og !oci, som:
Kannoti, hvorledes? KannonZ.i-pa, hvorle,
des er det?
I'aima, saaledes. laimaepok, elscr IsînZi.
xolc, er faaledes.
8ume, hvor? 8umcpa, hvor er han?
her. ^lanepok. er her.
Kannonxme, Ja hvorledes? XminonA-mcpz
I« hvorledes er det? jeg veed ikke hvor,
ledeS det er.
k) Dg helst til ^xpnlirlonerne ns og
Sl^gs Ord cud disse ere fsjede til, som:
B z
2Z4 XIII. Capitel.
5<uvame. påspandet. Kunamexok, haner
paa L.andet.
/<)ortome, hos en ^nd. ^.)0itorneô!?» hsti
er hos den Onde.
IIavrlne, i os. âvtinepok, er i os.
^.usue, Nord paa. ^.uanexslc , er V?ord
paa,
M«erk:
Det kan vg bruges rrs-nkuve, men bemcrrker da « t
gisre noget ved en, vg forekommer ej > man
gt O'd, da man og heller« i saa Fald siger e/eôk
esser som igjen ere sammensgtte sf e?o/c vg
ri/iok, eller fyr E^'»
?ajmze5erp^nxz) han gjbtdt saa ved Ml g,

1'ajmseti^kta, jeg l o d h a m b l i v e den h a n
var.
s) Dets NezAciviuy har intet besynderligt, vg heder
e n Is i r .
z) Dette ^Kxum kan have manfle andre efter sis, mcn
ingen for ved sig, medmindre Ordet er et participium
med ^ppolmo i Endtv, som: Lnîxiartoi'ûiine.
pok. han er boS dem, spin ere gangne
hen at vaske sig.
28) fte No. 24.
,9) v. , (ester nogles pionunci-l-
tzion) for meget; i for Grad ; meest.
H«r egentlig sin Oprindelse af ^Mxum nomina-
le /lM, hvortil er lagt e«l verbalsk Endelse.
Er Kexikile og fsles til Verda, saasedes:
^jorxolc. er ond. ôrxetlarxok V. îoixXt-
Isrpok, er for <l)nd»
âxivolc, er stor. ^.iîvetlsrxolc V. ^nAivsr-
!srx»ok» er for stor.
I'un-
Dm Verdalia.
I'unniols, giver. 1'unniv^tl^-po'k, îver for

ineg et.
er kort- ?r ft»r kort
?io a^ ejer. ?iîverUrpo^ e)er (cu Ting) mccst
K! cr r k:
s) IKnili5kn er vel dette XNxnm sammensat af /ô^.
v. oq (hvoroin i det folgende) di>
Vemtrrkclscu dermcd vcl itcmnikr ovcrccns.
b) Man kan ved vT?bz'.> forhoje det^ Pc?
m<rrkelse, at det betyder alt for meget, og det
te bruges »ok saa jcvnlig, for
Î!:ivok, er lidelig 5ii'uvLtItk5u. er alt fvr
lideu.
Luglukpok. er i boj Grad (ont eller ÛT-
1ukpe6!lliû, er alt for meget (ont eller
vvt).
c) DeiS ^sxktivmv bar intet besyn^'rugt.
D c t kan have antzre ^ K - a f o r s i s o g ester si^z, l k ? »
hcrftcs stcd>e rcd Enden af det, hvis Vemserkclse dct
ssal forhoje.
>) har til; erkender eller anseer fer;
bruger so»n; antager til.
?1exil,'Ie. Fsjcs til Kamins, som:
Xuna, i!.and. >?unzû, har trl ftt L.and.
Lrne!<, S?n. Lincr-iii, har tit SAN.
?il(, en Ting. kigau, ejer.
^jc>!<Tr5c»lre, en Underviser. ^'olv»l'lorrlAZu,
erkjender for sin Underviser.
Kivxik, en Tjener. I<ivZ«rgu, HSr til at
tjene sig.
?>NaI<o!<, ôved. >?l!,I<orsu, har tiliAoved.
>Zl2ut. pen'. ^ZI-iuriFLu, bruger som ^?en.
P 4 ûleir,
2Z6 XIII. CapiLel.
V^sse. har til Bosse.

I^lo, Huus. iFwssau, anseer for sit Huus.
Liner5s!<, Lofters^n. Urnerliiu^ antager i
SFns Sted.
V cr r?;
») Dets êxztivvm hav intet besynderligt,
d) Det kan have mange eftersici, mni ingsn for sig.
c) Denne Endelse forekommer ogsaa i visse Vsrds rrsnsiri-
vz, ikjsnt dkomen. hvortil den skulde vcvre fo^ct, ikke
er bekjendt, men da maae saadant ômen wvvcne.
res at »cere gaaet«fBrug. For Ex. til
er paaholden paa. maae man forestille sig et
ubrugelig Xomsn noget at hslde paa.
vg havekhenncd megen Forvantssab,
doa ere de va i v«ss.' Mander fvrssjellige, og l.vggcs
desuden til Verba.
Ar) er gst,' er smukt.
?1sxibi1e. Fsjes til som:
llum«. Getts^t. I5um^!kxok, er ee got Ge^
myt.
^nuyrsk, Skjorte, ^»moi-81'lkxol?-, er eu
smuk Skjorte.
?!!?, en Ting. klFiKpolc, er en god Ting.
5?ettek, Gulv. Nettekikxolc, er et smukt
Gulv.
Ztzlo, Huus. IxIoFi!cxo!?» er et smukt Huus.
lnnuk, LNenueste. InimFikxok, er etsmukt
eller got Menneske.
Ta!»r5out, Spejl, laisrlsmlzlkx^, er et
smukt Spejl.
M cr r?:
G) Vet6 Xex»tivum bruges veppe, d<r man » detv Sted
hellere bruger det modsatte
t>) Det
Om Verbs!^. 2ZF
b) S-t kan staae i Forring, med andre ^Mxa. men bar

dem da ojern« cftcr si5.
Z2) er bleven sat i
Stand tll. " -
Deste er sammcnsat t".f og/e,/.o^, og
fsjes li! VerKs paa s^nnne Masdc, sonl det
fm'ie, sor E.r.
IltUpok, gaasr ind. I5crl?nnair5arpczl?, er ble,
ven s^t i Stand tiiat kunne gaae ind.
8enn2v(Xt<, arbejder. 6cnnsînn!liiIerpoZ<, er
bleven sat i St^nd til at arbejde,
z z ) (???.'«??-so^, V. e^7»^>s/?, , kun;
blot? der allen«'.
NtxidlZe. Scrzges tll VerIz-1 saalcdcs:
îorpolc, er ond. /.iovliniv.n^>o!?, er kun
ond.
gj^r. I'!în^2r?olc, gj^r knn.
I^curls^xcz!<, Lrf?.:c;tig. klslrlektmngipolc, ex
blot fugtig.
8en!isvy!<z arb?)dsr. 8enn2ÎnnarxoI<, arbej-
dsr kun ?: gj^r cndet end arbej
der.
Tîxokc. kaster bort. LZIlninsrxsk, kaster
det allene bort.
Illuziau, holder for got. Itluarlnarx^ v. II-.
!a^ccn2l-xa, holder kun det for got.
2) Ted er intet besynderligt.
v) Det kan stc-ae i Foveniiui m«d andre paa den
Maade, viist er No.
c) Med dette Vrm^rk?lss bruges et Iniêr2kivue.
der i Formen ssulde syncs «t dor» uiOee «^stsslgen-
P 5 S:,
2ZF X-IIl. Capitel.
de, som: Okarpok, taler. Okarflnnsrpok. ka-

lei! Ku-i. (??isrllnnîr, (i Stiden foe V!c?r5nnsr!t)
tael kun.
zch) formaaer, kan, er i Stand
til/ er bered til.
Nsxidile. Fsics til Verl?2 saaltdcs:
X^rrarôlv, kloder af. ^LtMrllnnavok, kan
^lQ.de af.'
kommer. ktFinnavo!?, kan komme;
er bered; er følgagtig.
toer. Trmikimnavok, formaaer
at toe.
5emizvol<, arbejder. Zenns^mâvo!?, for^
maaer at arbejde..
VlTr?: 2) ^sZstivumce
d) Stedet blent andre ^kkxs, som i n^stsore,

gaaende.
^ s) bliver iStand til;
forberedes; bliver bered eller fcerdig. 2) tl-anli.
rive: Gj^r bered eller fcerdig; setter i Stand
til; Forbereder til.
Dttte synes saminensat af ncrstforegaaende A«.
»avo^, eller /lM<5vo/e, og af Er
ilex!bile, og fsjes paa samine Msade til
VerbL, s»m:
têer. ?lF!nnZunAoip ok, bliver fcerdig.
xicjluaixolc, er lykkelig. ?i^!uarlinnZunxor.
xolc, bliver i Stand til at vcere lykke,
lig; forberedes til at blive lykkelig. ?icZ.
Iu>riln»
Om ^65x2 2ZD
lusrsiunZun^QrxZ, forbereder til at bliê

l)^?êlig.
M c r r k : Dets ^cZs^vum vg St«d blant andre ^Kxa. ssm
No. ?z.
z6) siger, sagde.
Er inêxidUe, pg f5j...z til alle G'Sgs Ord, i
hvad Xuniero vg ?e:5c)N2 dc entz
staê, som:
îarraôk, klcrder af. ârrzrxoZOx, han
ttcvder af. (siger han)
?!61usrpur^ de ere lpk^lige. ?!6Iuzrx>uns.o^,
- han siger, at de cre lydelige.
/Xucilarirlez gaaer bort! ûcilari gaaer
borts siger ban.
ja. ^VunAoK, han siger v. sagde ja.
?2,ana, den'. den (siger han).
mod S6ndett. I^SMUNZO^ nrod
Sonden (siger han)
Z^lrrk.'Dtt har ingen jê^rivnm. »g ffascr altid fidst i
et Ord.
z^) » har
Lyst til; finder LceNgfel efter: har Appetit,
Attraae eller Drift til; Hnstker sig; venter
paa.
klexldile. Fsjcs til >1om!na og Vcrkg,
som:
^rniok, fêr. Lkn!5ukpvk, finder Drift til
at f^de; skal til at f?de«
û6IgiKc>!k, fahrsr bo5t. ^wjl«rolri!<xc>>, fin,
de^r LsZZAsel efter al fahre bort.
XIII. Capite!.
I.ne'5, Dand. ^nster sig Vand.
Imeixvlv, drikker. Imsro1u!cxo!<, er tørstig.
Xekke, Têkkiûkxok, har til
Md; juster sig Rj^d.
5omnier vel frs. êl1ûl<xo1c,
^ ventex at stulle konmze vel fra ; haaber.
!vlk, Br^>d. Ivlûôic, ^nster sis Brpd;
har Appetit til BrFd.
!<2nmorul?xo1<, har L.yst
cil UlSer.
I'eiclxovol?, seer. I'eklvvlukxolc v- l'eôro-
5ul<xo^ har at see.
I<o'iiivc)I<, d ^bes. K.oiliZolulcx'czI?, har Lyst
at blive d^bt.
frelser, ^.nnamsukx-?^, har Lyst
til at frelse. ^
?Ê?k: «) Dets 57exzr!vum hae intet besynderlig.
b)IHensetnde til Sted blavt audr« ^Kxa folgex
dct No. 2,, naar det fojes til imamen, men No.
naar det foles til Vsrbum.
, er for
noden, udfordres, g)>res behov, b^r jêe.
Men naar det bruges rr-mliclve, da: hav forne
den, behøver, maae, seer sig npdsaget til.
?Iexibi!e. Fsjes til Verds saalcdes:
Ol>erpol<, troer. vperiskarpo^, ev forneden
at troe.
Vrmikxolr, toer. LiMtAiaKsi-xok, hLr behov
«t toe sig; b^r toes.
twjr,
Om.' Verbaliz. 24^
' <- s?eer. tulLliukarpoK, maae skee; er

forneden at iagttages. kilHriLkLtxZ,
har den behov.
/^lvok, ulster. er forn^»
den at elste.
^Klcixo^, staaer op. Uak.k!?6nnk.'zrxo!vz del
udfordres at staae op; man maae ftaat
op.
7en»xSU, forlader sig paa.
xo^, g^res behov, at man forlader sig
paa ham.
Mierk: J)!td dkts êxarivum, vg S!td blc:nt andre Âxa»
har det fig som med No. z;.
a) Luqt til Komen: fahre? efter. For Ex.

» en Aoddefis?. /^n^ma!viiAix>c>!cz
fahrer efter lodder.
5?exilk>, Rognk^ld. Iêvieuciixox, fahrer ef
ter Rozn?ald.
?ssurnli!<- Rrtr?rebaer. ?Zunua»xc>!c, fahret
efter Rrskkebsr,
LksUuk, Kar. âlliaixolcj fahrer hen at
fange L.ar.
8iornk, Sand. Siorkiarook, fahr^L efttr
Sand.
Kllr-K, Ederfugl. fahret paa Ed
derfuglefangst.
Kknniok, en Ul?. Kanne^srxoK, fahrer ef-
k^r Ulk?t.
M crrk;
24-2 Xlll. CapiLel.
M c r r k: D e : sets Heras , at Se O r d , i kM?e ?wrsl,'s »np-
mer^z er anoinaliss, gjores forst til kluraliz.
'o) Lagt tii V e r k v m : fahrer hen a t ; Arjder til; gi-
Der sig i Fcerd m e d at gj^re. Fgx E x .
/.uv.irpcz!<z g a a e r paa Rheenjagt. ^.uvsrisr-
xok, fahrer et S t e d h e n foratLaaepa«

?vheenjagt.
>kunia^xc>l<, gaaer op paa Landet for ao

sanke drager et
Sted hcn for at sanke ?^c?r.
I>iuêlvo.^, kaster med en Lttgtepjis. 7<u§e-
ri^lpok, skrider til at kaste v. komme?
paa Skud med Luglepiil.
McrrS:
») Ved êts >?eIz:ivuin cr intet besynderligt.

K ) O ^t ka» staqe blanf andre men altid tcrt bag
det, som det uErmest har Yenfiat t.'l, vg er hjerne
dct forstc, t'ssr iniar dct fsjes t i l et Zoomen.
c) Det har megen Forvantskab med Nv.

vg forekommcr ikke sjelden i samme Bemærkelse, svm'
et forkortet O r d dcraf, for E x .
Zssrxoj!, gaaee ind. IlLriarpok, kommer at

g a a e i n d ; t Iinper-uivo: l5cru»rir» t o m
og jjak ind v. kom l n d !
42) ^»-50^, sec No. 9»
41) see No. ir.
42^ ^^0^, » ret for Zllvor, h^jlia,
fcrrdeles.
Fsjes tll forekom
mer ikke oste. For Er.
I'ikle'.pok, sejler, li^llarsrôk, sejler for
fulde Gejl; kommer sejlende, saa
staaer efter.
Om AK.X3 Verbals. 245
?irssrxo!c, vil i Hsnder. gj^x
s i g r e t U m a g e f o r a t ? o m m e iH s n d e x .
^r5oa:xok, p/?ner sig« /^loa^L^rxol^
p^mer sig stxedeles.
M c r r k : s ) D t t S ^ e Z a r i v ^ m sorckomtner sjeldrn.
b ) T j heller studes det lettelig i Forening m:d an«
t r e /l,Kxa.
43) har i Sinde, er i Begreb med, steer

lettelig.
?!ex,di!e. Fsjcs ti^ Ver!??, svaledes:
/û6!tirôl<, fahrer bort. ûi!xâvol< , har i
Sinde at rejse; er rejsefærdig.
fordærves. ^lleri.yavo!c v. /Xlle-
fordærves er fordcerve-
Ug.
ÂFerpol?, kommer. ^.M)avsk, cr i
greb med at komme; cr ! Veje.
Txivok, qvcelss. ^xâvo^, er qvcLlefcxrdig.
?!u^9o!c, er from. tiiici)zvok, tegner til at
blive from,
Msrt:
s) Vid dets dsexkriviim og Sted blant andre ^5Zxa h<tt!
det sig som N o . 2 4 .
Mcn i Steven for dets vrdenNiê Kexzriviun^ bruger
man ofteji dctA Oppollcum, ?^ci/v, tvm^rineget
stilisere Bemcrrkctse, for E.r.
^ ^vl-Mxok. lader siq ikke rvkke. '
4Z is) , fte Ns. zz.
4^) I»7vo^. er blot, er, kun, er ganste og aldeles.

8.?>!ges
244 X!!l. Capitel. '
'LKOcs til og er esentlig sammensat

.^.Kxum nominale og ^Kxum v?»-
daleî'0.^ hsrcr derfor under No. 16, som:
Innu^, et Menneske. InninliZvok, er et
blot Menneste..
RAlcs^lalc, noget at i?asee boet. .
nZ'.oK, er b'un noget at kafte bort.
?iaus?!o!c» smu!.'. ?inêi5unUvv1i, er ganske
og aldeles smuk.
Kjc !dncre ti!. >'er,!>s. sgm : ..........
gj^r lVi^lrsradig.
gjipr kun tvivlrgSdig, forholder
Sandheden.
45) Iv5. ogsaa/fremdeles, vidt-

re, iligemaade, ligeledes. ^
5!exibiie. Fojes til Verd^ saaktdes:
^rwrxoic. bruger, ^.rcvôk, bruger også«
». v. ligeledes.
LrmU<5>oK> toer. tSer ogsaa v.
iligemaade.
vârxok, siger. 0xaiiok» siger Videre.
faaer. kiviok v. faasr ogsaa.
?Mvok, stal gl>re. V. pjllsmlok.
stal fremdeles gj^re.
^9^', har lcert. lttniolv, har ogsaa lcrrt.
faaer ej. ?u^'nv.c>!<, faaer ej belle?.
IVôvcik,. seer. 1elikov.wl<, seer ogsaa.
/<nu.Iûu, cr stor. ^n» il<cin!ok. er ogsaa scor
seer paa. Il'ÂN'io^z seer ogsaa
OM VerdaUs. S45
M « r k : a) DetS êzaeivnm Har intet tefynderkigt, Mt»

bruges sjelden.
b) DetS Sttd blant andre er som No.
46) /o^, gj^r, s)»er, tilbereder, forår,
bejder.
?1ex!dUs. L<pgsgss til Xomiks, som:
^ccunxs!c» Solle. ^rrunîok, syer Soller i.
lu'i'Iiic, Vandpelts. Tul'ijllolc, syer Vand-
pelts.
Kamik, Støvle« Ksmiojc, fêr Støvler.
Scelhundemave med Spsk k«
^kaiarlciok, tilbereder en Spskmave.
et Lenyebeen. LpuI1iÎ<io!c, til«
bereder et L.e?»yebeen.
Handske. ^Xkcsiolc, syer Handler.
>ÎIuK5aur, Skee. Îluklsurliolc, gj^r Skeer.
M « r k : Mcd dets x-xgrivum og Sted blant andre >VK»»
har det fis som »ned No. zo.
47) lo/c, Ere ellers
Endelser, hvorved Veida rraniiriva kunne foran»
dres til inrranl!t!va. hvorom er givet Underret
ning i isde Cap. 9.
4I) loô^, /t'o^>o6, er i arbejde med, har at be,
stille eller handle med.
?1exidi!e. Fsjes til Nomen pqg saNlj«
Maade som No. 46, for Ex.
Mandfolkebaad. Z^»Morxolc, t^nv
rer en saadan Baad.
8avik, Jern. Laddiorpolc, arbejder i Jern«
ûxetc, ILelt. Tuxiorxok, dugger Lelt.
246 XIII. CapiLel.
Lôdde. ^VnZivaliliorxok, koger
Kodder.
Kanniok, Ulke. Kanne^liorpok, koger Ulkcr.
L.ax. Liva!I!c>ô^, koger L.ax.
/Xllo, Solle. VVIIiorxoK, flikker Soller.
, Baad. ^meiol-xo1<, er i Zaad-Ar«
bejde.
^Kir, Hovedpude. ^KitiorxoK, tillaver Ho
vedpuden.
^Flauc, pen. /VvIamltOlôK, j?jcerer penne
M c e r k : M e d dc'ts ^ l s Z a r i v u m o g S t . d b l a n t aubre . ^ K x »
bar det sig som mcd No. ;v.
49) fte No. 6.
50) Ik/e/c/>o^ see No. 25.
51) Ik/^/,0^, see No. 26.
52) /ô^> aldrig.
xicxidile. Fojes til Verw, foM :
Lku.^xok, er l5dig. Lrua)uipo1<. kan aldrig
V^vre ledig.
^N'eiorôic, fordærves. .^lleicz)uiô1<, kan
aldrig fordcexves; er „fordærvelig,
kl'niok, foder. Iirl,isuix>cij<, fpder aldrig:
er ufrugtfommelig.
I'vkovttiv, d^>er. 1'o!ioû'i'^vl< eller l'ol^slui-
po!<, dêr aldrig; er udodelig.
I<6m!xo!c, stu^kes. slukkes al«
drig, er uudslukkelig.
w^tluvdk, er uvidende. K.rIIu5u1'9oj<z er at-
Vrig uvidende; er alvidende,
Mcrrk:
Om HMxa Verkalia. 247
M«rk:
2) Det btugeS dog ogsaa, hvor det ikke i nsjeste Forstand
kan betyde: a l d r i g , men kun: sjelden, ej let«
te lig. Ligesom vi oste i Danssen bruge det Or»
aldrig, uden just at tage det i strangeste Forstand.
For Ex. ^tterojuixc'k, bruzes ej just altid VIN no.
gei^ som a l d e l e s e j k a n f o r d æ r v e s , m e n
vgsaa om noget, som e i l e t t e l i g f o r d c e r v e s .
^»Uusuipoic, betyder ej altid juss at vcrrc al«
v i d e n d e , men og ofte a t v i d e m e g e t .
b) Dets bruges neppe, da m«n i dets Sted
hellere bruger ^ K x u i n
c ) M e d dets S t e d hlaiit H,Kx» har det stg som med Ns^

z?.
5 Z ) see N o . 4 7 .
54) see Ns- 6.
55) v. havde n»r f?eet, det

var ncer ved, stulde vel gaaet saa, der fejlede
ej meget i.
?!exik!1<7. Fsjts til Verda, s»m:
f ) rci!ovok, falder. vrcZloKaiaixoic, havde

ncer faldet-
>)orpok, duer tkke. >ic)r!(Xjalx>o!c, havê
ncer ikke duet.
?iok, faaer. ?erkX)arpolc, havde n«r faaet.
faaer ikke. kinxiksejarxok, nce^r
havde han ikke faaet.
îpok, scetter sig, (en Fllgl).
havde ncrr sat sig v. ftulde vel have sat
sig, (men der kom en Hindring),
tzz-ankpok, toer siK kHmUrka)cu-Z)olc, havde
nc?r toet sig.
Q 2
XIII. Capitel.
Mark:
A' Med dctS Xe^z-N-U'.n vg Sted blant andre hae
det fig, som med No. zz.
b) Vil m.in forhoje dets Vema-rkels-, da lcrgfler man^s-
tixum ve-dsle t i l , saa dct heder V.
hvilket os er mere brugelig, som:
Llkar^rpoZi, det scer 'farligt ud. ^rkiiN!ir-
det kunde ncrr bleven meget
farligt.
>6) ^'a/i7«/.7vo^, stedse nærved at stse, altid paa

LTippet.
Dette er sammensat af foregsaende og ^.Nxum
vLidsIs /<7I>0^» og Brugen er dcn samme sl)M
af ncrslforcgaarudc, si)»n:
Iviiûvok, vwlter. Kii:Au!:aMulav<zI<, er sted
se vcrltefcrrvig: er v. ltenem.
Zâukpok, kommer i urede. >?au!:ks)au!s.
voj^, er altid na?r ved at komme i urede;
vil sas gjerne forvikles.
^^7) nys, for kort siden, for nylig.

?lexi!iile. Fs/es til Vetba, s»Ml
1'i!<LlZrxci!<, besøger, like-arlvainmeixolv, har
for kort siden befugt.
Nlivikxok, er afbrukken. Kavikkammerpo^
er nylig afbrukken.
. . lolxovok, er d^d. ?o!<ol<smmerxc)!r, er nys
d^d.
l'IIiixolc, i«r hjemkommen. 1'i!n!(Slnmelxo!c,
er nylig Hjemkommen.
Mcrrk:
OM Ver-tÎiz. 249
M a r t : u) Dels ^Lzstivum bnigcs inppe, da det rette

ônkirnim er acrstsslgende, hvilket hellsrc i
dets Sted b r u . M .
b) Dets St«d blank e? som No. zz.

58) lcrnze sidsn, for lang Tid siden,
ej »,)?lig.
Dctle sy.ies sammensat af na?stforegaaende og
Vrivaie «eog bruges paa nys«
a-ifsrte Maadc, fsr Ex.
I<amm2vol<, er paa Scelfangst.
m?Lipo^ har ikke i lang Tid vaeret paa
Sælfangst.
8unL.iuôx, bliver vant til. 8un^!nK»mMTi-w
xol?, har la:nge siden vceret vant til.
0!<LrdigZU, siger til. OkarbiAiksmmTrpars,
jeg har lamge siden sagt ham det.
M » r k : Zor d«tS >sexzrivum bruges helst ncrAforcgaaende,
som det cqentlê Ooncrarium. »
59) ûal.) (plur.) kappes om.
Fattes Zinzulsre. og synes sammensat af^Ki.
xum og hvoraf igjen »ktt-
/ok, efter det, som meldt er Nc». 6, Xot. c.
Er ilexikile og fojes til Ve! bz, so,n:
Lpuô!<, roer. Lxukaniuxut, de kappes om
at rse.
^lattarxok, kloder sig af. klattarksniupulc,
de tvende kappes om at klcrve sig af.
gj^r. ?erkan!uxur, de kappes ovt at
gjors.
Lennavolc, arbejder. 8enmI(Smu^vt, arbej,
Her om k«ps/
Gi M«rt:
-;o XIII. Capitel.
M < r r k ; s) Dets NeZZtivmn bruges eslettelig. .
b) Findes og sjelden i Forening med andre
som det da helst bar for fig.
KS) har, ejer, besidder, der givss.

?1exibile. Fsjcs til >?omsn og In6mtivu5
nomins5«eii8, som:
?ik, en Ting. pelc^sixolc, har V. ejer noget.
^r»k<, Sælhund, harScrlhund
v. der gives Scelhunde.
Xelike, Kj^d. Kekkeksiôlc, hav Ri^d pa<t
sig v. ejer Ri>d.
Liil. ^Muteksrpo!?, har en Lill.
?inek, begegnen. ?inekgrxo1<» harfaaet be,
gegnen v. er begegnet.
Înstarnek, Slag. I^natgi nskcaipo!<, har faaet
Slag v. er bleven flaaet.
Mattk: ») Med dets âxarivum vg Sted blant andre
6xa har det fig, som No. zz.
b) Hvorledes dermed dannes et SlagS
kan sees lodelCap. §. 7, b.
Fi) ftrst, er v. lader blive den fyrste.

?1e»ilzi1e. Fgjes til Verda, som:
kommer. ?ek6rp<zk, kommer f^rst.
ZVlsKIiixolc, ftaaer op. ^skkltxqixol?, siaaer
ftrft op,° er den fyrste oppe.
Lennavok, arbejder. 8ennak5rxs, arbejder
det sstrst.
?ig-Au» eier. pixelck^xsrs, jeg ejede det O'rst.
M«rk: Med dets Nezzrivum og Sted blant andre
har dct fis ellers som med No. »z.
L2)
Om ANxa Vel-kzali?.
62) fahrer, stiler hen ad.

Synes at h.ive sin Opiindclsc af Verdum I^s>-
/m/?. f a h r c r o v c r .
Er?lexidils, vg fojes altid til saadanne Ord^
som have ^pxosirio , Enden, da e
^-nals gaacr borl, so n:
/XnA-mut, nedad. ^liFinuKZl-xol?, fahrer V.
stiler ned ad.
Kvsmur, Syd hen. Iv^?muK5rxo!>, fahrer
Gvd i.
Tûnainur, til landet. Kuiismul<«i'xolc, fah,
rer til Landet v. drager i Land.
Mcrrk: Dtts Kez^rivum har intet besynderligt.
d) S'aaer det i Forening m?d andre ^Dx,. da
har d-t fem altid efter sig, og s<rttxS selv
ncrnneii cfter
tz) temmelig, tilvisse, tilgayns.

Dette ^^xum bruges og ofce, ude« at man saa
n?je vil kun«? bestemme dets Bemcrrkelse i
Dansken. Det har megen K^vaiuffabmed
F^'ocio/v, som t»og ffljes til Amning, da dette
derimod fsjes til Verda, som:
er langt borte. ^nosllk-»li!<pok,
er temmelig langt borte.
êrliolc, cxder. <xder trsgavns;
ceder saa det staaer efter.
Intzsrcilavok, skyder Lahrt. Inxer6Is!<3llI<xo!e,
ftyder temmelig 5«hrt.
?etcipok, er kaad. ?ereiksiljipotc, er tilviss?
kaad.
Q 4 Mcrrk
XIII. Capitck
Vcrrk:
s) bruges ej ltttelig.
b) Dette ^tkxnm kan vel banges bag andre, men bag
sig Kar det neppe noget andet, end Fo'Z og
Isce>» bruges det sidste til at forhoje BemsrkKscn,
<bm da hedee som:
.^nAiok, gaaer ud. /Vnnikzkkau, han gaaer
' ud, saa det staaer efter; der gaaer
han sin Vej; hav foer ud af Dsrea.
^nxuvoli; fanger Scrlhund. >nxukai»ktu.
keev. luur ham, vm han ikke kunde
fange Salbund v. Endelig fik han
dog en S«lpund»
F4) flere gange, adskilli

ge gange i Rad, jevnlig, idelig.
Det forfte synes sammensat af og
eller og er en verbalsk Eudelse af^Kxo no.
^ ^ minali Det ssdste, som endnu tagee
/">- foran , der sysei laant af ffuk-
de forhsje Bemærkelsen til mere jevnlig
eller idelig. Begge fsjes til Verhs» som^:
Lrneineiiarpok, kaster med Harpunpilen.
Trneinerigrksttaixok, kaster adskillige
gauge med Harpunpilen.
Îclunarlarxok, ganger paa L.iine. ^KIu-
»s»!srl<atturpo!?, gynger fren» og tilbage
siere gange i Rad v. i Selskab metz an
dre.
.. - . -» I<in?uvok, velter. I(lnx«r5Msmrvok, vel-
eiie »< ^ ^ '' ' ' " .
terzevnkg.
^ ^ 8enn»-
Om
Lennavol<, arbejder. 5ennarsar!cattar^>o1<,, ar
bejder idelig. ^
ÎnZi^'o!?, er 21 eller en Sneeg, DnZmr-
sgrkattarput, ere flere Snese j Lallet v.
flere gange 21. (Andre skrive det HnZ>
nir5o!<grr-!ixol:, men det maae da vt?re lagt
til Vtt»ml-5ovok. som vel i Grinden e?
det samme, men det forste syneS mi.i rig
tigst efter Analogien med andre siige VeiK».)
V t « r 5 : M e d detS ^ - x s n v u m v g S t e d b l a n t andre
bar bet sig som med No. zz.
65) 6^5^. har til Selskab, f^lge eller meddel
agtig i nsget.
Kr cgtntlig sammensat af nominal!
vg verbali ; og fojes baade til
Zômina vg Vcrds, so>u:
lune. Rammer. lnnelcsriAan, har til Ram-
merâmerst; har Rammer tilsaelles med.
^>luns, ând. ûnsIcsuFZu, har tillands-
n»and.
Zinikpok. sover. 8uukarjû» har tilSovs-
kame^r.
Vrager. h«r til
Medva^gere; vaager med.
vxerxy!i, rroer. Operksrlû, har til Troes-
forvant.
Mcrrk:
?) Da dette ^xu:n er maae det stedse lag-
ges til Verd-i Mt^nar.v«. at man ej skal tsbe vild
, Bemærkelsen. Skulde man derfor eftir c:onnsxio-
n-n fttste- til at lcegê detM et VLrbum trsnflnvum.
Q 5 WSS5
»?4 XIII. Capitel.
msae dette forst gjsr s til incrsnsinvum, (efter An-
p isnitigen i lode 9 ) ftz» Ex. ?:niupok,
f o r h v c r v c r t i l e n a n d e n . V - l man nu flê:
han er declagti g med ham i at s? >' bver-
ve t i l en and n , da k«n det ktc h?de: ?inniu-
^zn'Z?.. men af
b) Dtt srrige i H-nleenbe fil dets Vrug kan seeS
No. 3^.
s) D''t ?an vilaa ved gjsreS til Imrsniitivnin,
liqesom ailc andre I'rznlinva paa nien da talks
om ft rc P.'rsoner, i Hcnsi^t til dct d« have tilfælles
m<t> hinanden, som:
^nnzkZNFû, har til Landsmand. Nuvzka-
rizsekpur, de ere Landsmcrnd.
Iôisunavoii, er dobt. i<oililna!isk!FAu, har t«^
»neddsbt. kvillmzKaciHsekpuk, de 2de
ere dsbtc sammen v. ere begge dsbte.
66) i Grad, meget, fterdeles, højlig,
stærkt.
Er et ^Kxum, som l«qge' ttl a?e Slags Ver-
da. endog mange eompolira, for ttt forhsje
dcreS Bemærkelse, som:
?!nnerpo!<, xx smuk. klunekau, er meg^t
smuk-
?1nnepo^, er hcesliz. kinncKAu, er meget
hcrslig.
Zennilvolc, arbejder. 8enna!<gu, arbejder
ftcerkt.
^nsrsixok, flaaer ^natarlckn, ssaaer sta-r?t.
Limkpok, sover. 8iniû, sover stcerkt.
, Xnxivok, er ftor. ^n»ikû, er meget stor.
?iok, faaer. ?ikSu, faaer mo-get.
Dm AKxa 25>-
LZipoK, kaster bort. st.?,lg?r det

hen.
>Vjnntz!!as<. er god. er ssrdclee
go?'.
Xinxe^pak, er vred. er
r-red."
Undcrtiden synes det jffe at tillage Hii-
vedordtt nogcn s«vdeles foin:
lUe^Su, følger med. Mc^k^ra, jeg fnlad?
meo ham.
Dtt fsjes endog til ?urmum, hgx
selv sjclden ?ururum,
^Nk!vo!<, er liden. f?al vcrre
liên. , >?al v.?re meget li
den ^ j Ttedeil for af
luû, er meget liden).
M5r k :
») Dtts ^-?zriv'Uln bar Ultct besynderligt, VS
forekommer sjUbcn.
b) Blant andr: staacr dct .'jerne siÎ. o? bar sjel.
den noget efter ,'ic?, u)en (5c^Z v>!
c) Mmi har og af e» vis Lympzi-ar-lon; Maade med
den Eudclse som stndes anført blant ^Kxs ii-v-
-ninzlia No. ?5. Oa as dcini« igjcn et/.Kxum
verdsl, hvvrvm siden.
6- undertiden, af og til, engang imel,

iem, nu og da.
tlext'mle. Fsjes til Verba, s»m;
ankommer. 'Nkikavoh, komme,
engang »»mllem.
7.K-
XIII. Capitel.
Fitiilikxok, vet scaaer paa med Bygevejr.
l'ikiki^Lvok, det kommer imellem med
storks Byzer.
lummlioj?, giver. 'Nlnnui'ltrsv^, giver
nu os da.
Aammsvoli, fahrer paa Sælfangst. Ksm»
môvolc, fahrer nu og da paa Ssl-
fangst-
M«rk: a) D-ts Xex^rjvmn forekommer ntppe.
d) Det stader og meget sjelden i Forening med
andre ^tâ.
68) , har meget af, ' er nok af, gives
Mcxngde af.
Er sammensat af No. 60, sg
Er xiexibUs, og fojcs til Xorttiua, som:
Gcelhund. ^cal«svHr?ok, der erSsl,
hunde nok.
Xeklce, Rj^d. >I^ke!czvlZrxoIc, har RM i
Mængde.
Dog er dets Nexativum. mere brugelig,
nemlig! har Mangel paa, er kun
faa eller lidt af, give« ej synderligt af. f-Ex.
Alke. ^kxskavianZilsIc, der gives
kl»»^ faa Alker.
ksnmolc, en Ulke. kanmoliavlsnxilalc, j»ar
. ^ langel paa Ulker (nemlig Mepladse«)
s: der er kun faa Ulker ckt fislke efter.
I<sjs!e, LNandfslkebaad. kaMavlanxUsk,
- der ere kun faa paa G?en.
Det forekommer ej lettelis i Soêvmg med axdee
Om îkixa VerlzsI^Z. ^
69) neppe, vanstelics, besværlig.

?IexikUe. Fojes tis . s!)>n:
I5erxol<) gaaer ind. IlerKZinzrxalc j gaaer
vanskelig ind.
Lrmilcxo!c» tser sig. Ti-mikkcincu-pok, toer
sig neppe.
"I'ullai'xok, HFrer. l'ulliuKeinLrxcz??, p^ree >
besvaerlig.
Mcvrk- ») Dets êZarivum bruk?) ncppe.
d) Sjtlden vil det og forekomme blank 5Md?e Âzs.
70) til Unitte, til Spild?-
xiexidUe. Fsjes til Verlia. men forekom
mer sjelden, som:
klUekpok, tils?jl?rer. ^lUeêirlio!?, j?j^rer
bort til Unitte; fors?jcxrer et Skind el
ler andet, faa d-t bliver kun til spilde.
71) jo, jo, skulde han vel, det
maatte nian see.
Det fsrste af disse synes sammensat af 6<?« og ^0^
og det sidste synes ailenc at »are lagt til
kucurum. Begge brnqes, naar man taicr om
noaet med en Spodsthcd, Foragt eller Fertrn-
delse; KeLiele8 neppe-
fgjes til flirtens, som:
?>la:rarôl<, klceder sig af. Uarrutkemmiok,
jo/ jo, see om han klaedtr sig af.
Lnhikpok, toer s!g.
inastte ma», vel see^ at hsn toer jlg
5^^^. fejes til ?unuum, s^ni: / . .
XM. Capitcl.
fâl roe i Ka^r^llem-
miok, Eulde han vel roe i det
lader han vel blive.
^Kvs!a.c>^, s?al styre. /X^^x^^kniok, stnl-
de han vel sattte sig til at siyre; jo, 10,
dertil er han for god.
MC!k: Deis !<s»acivuui og Forening med andre fo»
rckoiliittcr n-ppe.
^2) kan let s?ee, siaaer F^re for.
?lexi!-'Uc. Fsjcs lil Verdg^ som:
smitter, ^tlorkennavok, kan let
fmirte.
Qi6lovo!<, falder. Orôkennavok, kan let
falde.
KinKuvolc, kantrer. Ivinssuênnavols, staaer
Fare for at kantre.
Mcrrk: M?d d;t^ ^'SZzrivum og blant andre ^5-
har dl! sig, som med No. zz.
d) Dcts Bcincrrkelse fordojts og vcd til m e»
^ct iet.
7z) gjSr det ikke! lad vcere!
Er et ><Kxum Imxerarivum, der bruges ej i de
andre 54c»6l5, og hvis Oprindelse er vanske
lig at besici'.lme; thi
») Enten kan det vcere ttorkstivuz nexsiu af
conrisê ret svM MaN
vilde ssrbydc dcn man taler tis, at lade
Gjerninsen blive let eNerfcvtte sig iFare.
i») Ellir af i Stedcn for ret som
man vilde sige, at dct ikke engang burde stee
nwsog da?: slet ikke burde skee.
e) Eller
OM Vsr!)2lia. 2)9
c) Esser og af hvis jD
burde lyde saalcdcs; pg dctke hor d'smere
Riinelzyhed, svM ofte ta'sqks til Verka
lrden nogen egen Bcm^rkclse (sec No. 66).
Brugen sees afsonende Geinplcr:
>Vnniîxoj<, forstrEkkes. ^nNil2ikcnn?k,
lad vcrre at forj^rcel-ês! bliv ej bange!
Lrkiiolij fragter. LiKiikLNn!r1<! fr^gt kun
ik?e!
Or61ovoZ<, falder. OtÎIoKennTlv Z fald ib'ke!
ses til, du ikke falder!
gi^>r saaledes.
jcen^!x^z lad Vc?re! gj^r det irkeZ
Mark:
s) Dtt bru^?6 s<talkd?^ fvr Inlêi-Ztivnz NS»Z>15, thi
^nnii^k^nnTk.' cr cftcr Bemarkctftn dct samme,
ll)Nl! ^nn'IArigi'Hnnsji?
d) Staaer dcrfvr alt>d sidst i <t Ord, vg Kcêies - 0nli-
U vi, ?Iurzli. s.iMt «ncd Si'.^'cnni., ii^csom kloâri-
VNZ nc^Zns, I^snN-itiî, lienn?i^s, l<enn!iAit,
er mere end, eller egentlig: hardennl
stor, liden o. s. v. fremfor sig.
Gainmensat nf ^l?ixti,n nominals ^.s
xum verliale liexlizils, og fsjcs iil
Veidg, som:
^ntzlvolc, er stor. ^.NAsKiû, er stirre?nd.
^nêjciÂ, ^ stirre end han. /XnvekiA-
, jeg har ham til stor fremfor m-q
han er stirre end jeg. (Personø j5u5
^^0 maae saaledes stedse lyde omvrildt^)
er bred. KiUKKix-Zu. er brederc?end
Msrt:
260 XlN. Epitel.
M«rk: Detj ha? -ntet befynderllgt, VA sjeldtW
forekommer set bl.irlt andre
7)) riZer maastee rettere pas ny,
Otter, igj-'N, videre.
?!ex:!i!!e. ZsjeS til Verdil, som:
Urmlkpobt, toer sig. k!rmi^l!<?ok v. k^rml-
î^pok, toer sig paa ny.
ûonKnai'ôlc, fahrer Nord. /XuonFnsrîlh»
xo!?, fahrer videre v. atter Nord.
ZennkvoK, arbejder. Lennslvi^po!^ arbejder
p«a ny.
Limovok, er ftdt. Lliuski^pok» et f<Kdt
paa ny; er igjenftdt.
kkkliok, bliver mindre. bli
ver endnu mindre.
?!o!c, gj6r. kerkixpolc, gj^r paa ny.
Okmbiû, siger til en. 0karkiFek!xxo!e» si
ger til en paa ny.
Mcert:
?) Med dets Ksxativum og Sted blant andre ^Kxa haR
det fig som med No. ,
d)Det er ej meget forskjelllg fra ncrstsslgende; kun i Ud
talen s«ncS det sidste K at vare blsdere, hvlltctman
da til Forssjel kunde udtrykke ved x; ej heller findeS
i denne Bemcerkelse, ffjent i n»stfolg«nde.
Men i Henseende til klejnen bliver det ttnt, vg
begge maae henfoces til 2den Classe.
76) >--ô5, gj<Sr v«t; skeer got v. ypper
ligt.
?!ex!bUe. Fojcs til Vsrda, som:
Mklerxok, stjsrer til. UlAser^^xok» 5a»?
got tilfljsre.
Innunx-
OM HMxz Vsrbalia. ^61
bliver et N?enmj?e. InnrmK«

bliver et. bedre MennejVe. .
?Iok, gj^r; er. ?-kI<ik?ok, gj^r Kot; er L
god Stand, er frisk.
DmiôK, toer sig. toer siz
vel.
FsnnKvoK, arbejder- Sennaiikxok, arbejder
got; er en god Arbejder,
OkaUuKxoZx, taler. Vka61oiikxol5, taler got
for sig v. kan ypperlig taje; er ordrig.
Mcrrk: .
Dette synes at.v«re eet med vg ,k^do^Nv. 2l»
>nt!i laMeS kun til Vsrbz i dt-ilie anforte Bcmcrrkclse«
d) Ofte ffaaitt dct samlet med /t'o6, og betnderda: at
blive bedre, skee bedre eller blive bedre
i Stand til at gjore, foe Sx.
^Lix»K, kaster bort. ^siliikpok. kaster gvt.
TZuiik5wk> kan nu bedre taste.
peckikpak, er frisk. ?erkikiiok, blivee frisk,
c) Med dets XCASNVMN og Sttd blant andre som
N». zi.
77) trLlig, med megen Flid, n^je.
Syncs sammensat af »sstforegaaende og
og kan derfyr bruges, hvor en fortsat Gjer,
ning finder Sted, som:
^.ttunixczlc, leefer. ^.rmsrkiklarxok, lcrser
med Flid. '
toer sig. Lrmikiklarxok, toer
sig med Flid. i
roer. Lû!<!ktarpo1?> raer trol!g.
Brugen er <ilcrs som ncestforegaaende.
R 78) Mk'
262 XIII. 'Lapite!.
78) scc Ns. 76, Nvt. d.

79) X^z^sce 46.
zo) lidet, riugp.
I'Iexmi!.'. F?jes saavel ti? kamins og Inllnin.
vO§nominlit'cents8^ yg betyder i>a: at have en
TlNH liden, som og li! Verîa, o.z betyder
da: at v^re tiden, som:
Ivenak, I^nZ^.!xot<, har et lidet
Ansigt.
Ii5e/ (Vje. Z>l^!<ipc>1<, h^r sinaa ^?jne^
I^ma, Indhold. Immakipok, har kun lidet
Indhold ?: er liden af Indhold v. Au?n.
.^ôrnek, Sc'rcev. Î'Iornelciô^., har et
bidet G^rcrv z' er b'orci?rcrvet.
Ox>ernLl<, Troe. Opel n^kiôk, har en liden
v. svc;z Troe 2: er lidet troende.
^rrlvo^, iføres. ^rukipok^ er ilven til at
if'Mes er s'nallink; er snav^r.
^Vmipvlx, er smalt; er smækkert.
sralt fsr rin-ê; rcrk^r langtfra e) til.
M « rk :
Dtls Xc^!»r>'VU!7! briZges ikke, mcn i dets Stcd
kilerso,!! dclv co^rr?^^..
b), Oe<v. Hti.d !»l.a>!t ank^rc cr slSM No. 44.
c) ??.rriLipiuin heraf er ^Kixum nominale
8^) s?K M. 20.
Z2) uden Tvivl, vist nok (nasr det
qss kU' /XGîizativ.,) : neppe (naar dct ltrgges til
Om Vel-baâ. 26z
?!exivile. Fsjcs til Verloa, endog til ûtmci,

. s"ll!:
kommer. ?i!<6!<3u, kommer vist nok.
skal rist nok komme.
I'olcovtzlc, dcher. 1'okok6j<nu, doer uden
l^vivl ?: jeg troer, at han dêr.
, klcrder af. jeg "
froer, at han klcrder af. ârtaillekvâu.
han s?al uden ^vivl klcede af.
er god. ^)unZr!<61<su, er uden
Tvivl god V. er neppe uduelig.
?InAi!a!<, kommer ikke. ?InZit<o!<au, kom»
mer neppe. ?ilienAi!v61iau, vil neppe
komme.
Mcrrk: Med dette har det fig, som lv:d
zz) Fnsses, tilsiges.
Dcttc er sammensat af kovok, og /'o/e.
Er ?.exidUe, og ft'jes til Verd-Z, som:
t>la!ngrpok, er lykkelig. ?iciluar!vc>n2ri?ol<,
onfees lykkelig etter tilsiges at vsre lyk«
kelig ?: velsignes.
vmlueipox, er ulykkelig. ?i6luSiI<c)N3rlioIc,
onskes ellcr tilsiges «t blive ulykkelig ?:
forbandes.
!>) Deis ?<sA«nvum bruges fjelden eller sldrig.
d) Dct forekommer vg Ueldcn i Zvrcmng med andre
Xo/>o'<,gaaer ellcr fahrer forbi paa en vis

Aant eller Maade (som bestemmes af det Ord,
Stt lstgges til)'
R 2 ?Iex^
264 XIII. Capitel.
?1exikile. Fsjes til Kamins sg visse ^verdis
loci, som:
8enne, Sive. Lennerkoxo'x z fahrsr afsides
forbi.
/Vrktuk, Modvind; Luvsiden. .^rk5ok6xok,
fahrer forbi paa L.uvsiden.
/<usr, ud ad. ^Xuakopok, fahrer uden ombring.
7" Xan^c, den Slde mod L.andet. KanZ-^6.
xok, fahrer forbi paa Landsiden ?: in»
den omkring.
Derefter forekommer og dkts uegentlige Brug i
andre Ord, for Ex.
L'.61c>!?z ?ârm; Indvold. Lr6!c>Icopol?j be,
m^jer sig derfor (ligesom lader det passere
ad Indvoldene).
M a r k : Med dcts KeZacivuix og Sted blant andre
som No. ?z.
35) Xoô/e. Er en verbals? Endelse, hvortil ^xpol?.

rio forandres, naar man vil have det dermed
sammenfatte Ord gjort til et Verdum, for Ex.
paa eengang; tillige.
K6rxol<z tager paa eengang; gj^r under
eet.
InFmiKut, for sig ftlv. IvvmIKviôlc, er
eller tagcr for sig selv-
M c r r k : M?d bets 01 Stcd blant andre
M det sig som med No. 2z.
Z6) 5o?io^, synes at v^re, formenes sas
og saa.
. , Er
Am Verkalig. 265
Er et som fjerne bruges !mxerlcms!I.

ter,
og helst h?rcs af Sydlamdingcrne. Det
er omtrent det samme som der maa-
stee er sammensat af dette og Fsjes
tll Verl)2, som:
kiiniirlarxok, er meget smuk. ?iuniclAr!i.6r-
^>ol< V.' vniriirlnr!<6riok, den fsrekomnler
mig meget smuk v. den synes at vcere
n-.eg?t smuk.
, er meg^t liden.
den syn»« mig heel liden.
Brugen cr ellers som med No. 82.
z^) er scor, tyk, viid, rummelig eller
fordrer et stort Rum.
Har jul Oprindelse gf.^Kxum nominale
0g ^KxNm veidals or-o^. Ex Kexidile, og
fojcs til som:
Huns. IZloKortovoK, er et stort rum«
meligt Huns.
Lrniak, Affodning. Li. malcoi tLvc>!<, er et
stort Larn.
, Agar. ^rtelcvl rovo^, er et stort
L.aar.
Bruden er »Lers svin No. 16.
88) paa Skræmt, jkk? for Alvor, hyk-
kels?, lader som.
Llcxibile. Fojes tli Verl^n, som:
?iok, gj^r. ?el<lcc»5erpn!<, g^r paa Skræmt;
mener ej med hvad han zj?r; forstiller
sig! Hykler.
R Z
266 XIII. Capitel.
H/fsvok, elster. 5lj?sx ej for
Alvor; lader som han elsker.
I'ukiiarxo!?, b e d e r . I'uk/iaxl«,lerpot, beder
hykkelff.
M » r k : Med dets >i-xstivum og Sted blant andre
har det sig som med Nv. zz.
Z9) vil at stulle stee, lader j?ee, b)?der, be
faler, tilader.
?1exidils. F o j e s t i l Verd^, slim:
- ^lsrrarxulc klceder af^ Ix'larrarkovok, lader
s i g kl<ede a f , v i l afb'lcxdes v . v i l a t e n
anden skal afklsdes v. befaler at A s d s
af.. '
?iok, gj^r. ?e!<!covo!?, b^der v. tillader at
gj^re.
?i61vaixok, er lykkelig. ?i6Iu2i!<ovc>!<, vil
at fûlle v«re l/kb'eliz v. vil have lyk^
kelig.
elêr. ^Î<ovok?, befaler at elf?e.
/ciunLilali, er god. ^MNFilivvokc, vil at
skulle vcere god.
îxsrku, har til Rammerat. îpariôvok,
». ^ v i l at tZulle haves til R a m m e r a t .
Mark: a) Dets Ns?arivum (vil ikke, foe"-

b yd er) har intet beiy-.dtrllgt.
b) Stedet blant andre ^.Kx-i er se:u No. zz.
c) Inknirivus gpplicams heraf bruaes vste t!l at bki
tegne: paa det at; for a t (hvorom vil blire
meldet under eonjunîonerne).
Ho) Ere verbMe Endelstr, hvormed
visse Komins gjsres ti! V^ba, jom:
'kik <odde. ?<^MAlv5a!<^c)!<7
faser t!.oyd?r.
Hvalfti?- /uliekpok, faa^r en Hvalfisk-
Xuîr, Fuglepi:!. tresser med
Fiiglepiil. ^
n?rKK, ?iand. ^.nners-^-xv^ A ander.
XlNL-zK, Vred-e. X:nA^x>c>^, Sr Vred.
Msrk: ^)> D.ts d.ezariv.ftm er almindeligt.

b) Qct k.ui staac i Forb^dclse -m?H aile andre ^5-
ti g, so!n lceMs kil Vc-rda, v<j Ihar dem da stedse
cf!cc
91) kan lade sig behandle, v. er at ved,
S ^ r e (p.'.a den M a a b e , som Hsvedord<t bestemmer).
G y n o s a t staac eonNsAe fsr xek/ni-a/c tlf
XI8 n0lni!^!?d>uz îi/c vg Er t?exibil?,

og fojcs til Veidtt, som:
1>kkovok, seer. '1'e^1<uI<KvVk, kan sees;
er synlig. .
?gî!i1<r)c)!<, kommer MTr til. I'acZIiI<ssvoI<
kan kommes timr.
8^pnpol<, fsler paa. 8aux5iklZvoic, ev
følelig; cr ar fole paa.
^larrzipolc, ktcrder af. ivtarrsklavok, kan
klcvdes af.
Oks'.upok, formalier. l^d^r

sis sige; tcigsr Mod Foâ^jn^.
Mcrrk: a) xs^kivmv dva^s bsttrt.
d) Bruden e? ciltîS iom Nrs» -S.
92) cr at agte V. holde for saalvdes a t vcere,
og ^ttô/5, agter eller hVtdrr de^t for faaledes
at v^re.
R 4 5IexI-
XIII. Capttel.
Nsxidile. z^Hges til nogle faa Verds, som»
Vmvok, duer, er tjenlig. ?iukukvo!c, er at
agte tjenlig. ?1ukupa!c, holder forellec
agter tjenlig.
âuviTkxo!?, er ikke sikker.
agter ikke sikker, t^r ikke troe ham sik
ker; frygter, han stal komme noget til.
Mcerk: s) Dets kêxstivum har intet besynderl'gt.
li) Dets Sted blant andre cr som No. zz.
9z) er usekt, siet, unyttig, skarns.
Aommer af ^.Kxonominali^/«.^ og medbrin
ger dets Bemærkelser b«ade i god og ond
Mening, dog hel si de anforte. Er Kex!K!ls,
. og fsjes til kamins, som:
en Ting. kijculukxcik, er en flet, unyt
tig eller skarns Ting.
lnnuk, Menneske. Innukulukxolc, eret uselt
Menneske.
8i!Is, Duften. 8!UaûIu!cpo!?, er et siet Vejr.
UHKl?; ?) Dets Ksxativum er det modsatte:
flink, brav, got,
b) Dets Sted blant andre ^ssxa er som No. s,.
94) set No- 92«

95) Er dannet af îkxo nominal!
og n«r forvant med No- 9Z; men brn-

ges meesi i medlidende Bemoerkelse.
Det tagges og S Ve^s, som:
DU)>voK, grsder. K!jskuiu!<vc)!c, den Stak
kel grader.
A6)
OM OM
^6) ^ce Ns.'. 55.
97) /5e>5v/?, e j l c e n g e r e , e j nêre. ' -
k'lexldils. Fojls ti! tu>c!se Veiâ, s^m:

Isu!7Zk!V0!<, tlTtt?er pak:. Il'nlnnk.ripcik, tcen-
k e v e j m e r e past
D'6!tl<pc>!<, er paaholdsn. er
ej longere paaholoen paa; vil afyaende.
^ finder Fornøjelse i. 'XoiLkIv^-
x o k , finder ej mere Fornøjelse i.
xiok, gj^r. ?iixTtxvj:, gjor ei mere; befat
t e r sig ej mere med.
M^r?: a) Dctv X e z a c i v u m ( s o d» U lTNgert)

har Iittet besynd.t'.'llgr.
b) Dcts Stcd olant som No. zz.
98) I.-lvoK. Ty«es at havc si-; Oprindelse af ûla.
vol?, er i Aevcegelse; da det bibringer dc Ord,
til hvilke det fsjcs, Bemcrr^clsen af en ftsrk Ae,
vcegelft.
?Icxili!!e. Fojcs b'^dc til?<omln» og Ver.
w, som:
^Z-Ierok, Ujcebebeen. Âlerullavolc, ft^de:;
Rjaeberne »nod hinanden; klaprer med
Tienderne.
>Xnsiôk, gj^.r sit Aehov. ^n»u?svo!c, har
tyndt Liv. > '
^rvk^po!?, spisiir graadig. ^rvkallavok, fpj,
ser meget graadig; laderMunden ftsrk
gaae til atfluge i siz..^ ^
R 5 M10!?,
XIII. Capltei.
I5sro!<, V i n z e . Ilar!<eIlAvoI<, fsagrSr med
Vingerne.
springer. îktikallavolv, s p r i n g e r
htft og her tll alle Sider.
1êi!<grxoZ<, f p r e r n o g e t i D u f t e n . I'c^nlla-
v o k , d e t stojer i duften, og driver med
Vinden hid og did.
Ils-ck, R o z . I l l i u l a v a k , r y g e r m e g e t (Lam
pe ellcr L y s ) s a a ? ^ g s n staaer. hist og her.

B r u g e n ellers som N o .
Z) slger om at vsr« saa eller
saa, kalder saa, udraaber fsr.
xiexidiie. F s j e s t i l Verda, stedse med 5u5-
5xo, som:
^c>rôl<, er ond. ôrnsrsr?«, siger om
ham, at han er ond.
er god. ûnZitteiaixî', de sige
den at vcrre god.
?inneixo!<, er smuk. ?innerneiinp2, han
kalder hende smuk.

l'ulcOi'pok, e r k a r r i g . I ' u k o i l s i a r x z e t , d e ud«
raabe ham for en karrig H7and.
ZII^'msvoI<, e r k l o g . Hiitmsneiai-M, du siger
hank klog.
Mcrrk:
s) Dette er fsrssjcffi'g f> s hxx bruges impersongliter,
vy kil« : ? s m F . , da derimod dette bru«
g e s » alle Personer, som et andet Verbum pLisonale.
d) Dtts ?>sxgnvu>n VZ Sttd blant andre bar fig
som N o . zz.
ioo) ^5
OM 27'.
Ios) (tl'anilrivum', 5 uin-inisitivu!«) ,
har L.M, attraaer, har Drift eller Forkan-

gende til, gj>^r gjerne.
lulsai^'x, l>^rer. I'^llalerau, har Forlan^
gende efter at h^re.
^gAc?l'pdk, kommer hid. ô-Filei-Zu,

^yst tik at b'o«n>ne hid.
XKeKxok, Adlyder ->5ni6^rAu v . >lale!ern'ol<,
har D^lft til ar a^lp?e.

?io!<, gjyr. v.' ? n c v i v o ^ , h a r U.yst
kil ac gjpre.
Mcerk: A:d dets og S^cd blant andrc
h a r der fig som mcd N o . n .
101) 1.-^0/^ bsgpndp?, fanger an.

IÎexlbile. F o j e s ttl Vî-^z, f ^ M :
g;Kr. ?i!l.'ipo'<, b?gpnder at gjsre.
Îlirraiôk, k l o d e r a f . ^ttalerôZv, b.g)>m
der at klcvde af.

^nnorcilerrx)^, hlcrfer. /^ttnsr^jilerxok, be
gynder at blcrfe.
ZsnnzvoK, arbejder« Lonlial^l-polc, begynder
at atkejde.
IriiZku, ftex paa. begynder at
fee paa.
ûnîlak, er god. ûnAUcrpo'tL, b e g y n d e r
at vcrre god.
Lrmi!ô!<, toer sig. Urmilerpo^, begynder
a t t o e sig.
?iniuô1<, forhverver til en. ?inttitijsrxok,
b e g y n d e r a t f o r h v c r v e t i l ei?.
Dcerk-
2?s Xlll. Capml.
M<rrk:
s) Med dets Nexanvum og Sted blant andre har
de! sig, w m N o . z z .
b) U'ideetên bruges og dette mcd Efklrtry?, o s

betyder d s : a t b e g y n d e r e t f o r A l v o r , s o m :
Lilepok, er Frost. IMIsrpok, det begyn
de« ret for Alvor at fryse,
^'.nauvvk. banker, ^.nnzulerpok, begyn
der ret for Alvor a t Vauke ved
igjentagne Slag; tager paa at
banke.
1- 2 2 ) (fsjet til staffer, gj^r ved,

forsyner med, ifører sig.
Har ventelig siil Oprindelse af ^.Kxum n o m i -
nåle /,/?. For Ex.
L^'VKalc, L.andpely. LrvAalei-po!?, trekker
L.andpely paa.
en Sideplil. ^lerxok, fcetter Sidepiil
til (Fuglcpilen).
likdik, Rnse i en HkdUeixolc, f-rt-
ter Rncee i en
Lskko. Gevachr. Ssklcczlerxolc, f o r s y n e r m e d
Gsycehr.
Lingergreb. likgAunIerxok, for,
sy,»er med Fingergreb.
Mcerk:
s)Ivils? Ord synes man at savne Nsmen, som dette ^5-
Kxnm kunde vcrre lsgt til, men da maae underfor«
staacS et ubckjendt eLer ubrugelig blevett Nomen, som:
SeFlIIeipok, gjsr tynd.
5^1-rpok, scettee Rammt om uogtt.
d ) Med
OM
sd) Med dcts og S t k d blcuit sndke

har det stg som N o . 2 z .
isz) har i Sinde, h a r f o r e s « : sig.
?!exidile. Fojes til Verdo, som:
PIyk, gj§r. ?U?r!srxo!?z har i Smde at
fahrer bort- -û6is?erîxol<,
har i Sinde at fahrc bort.
Ivl^!îxo!<, siaaer op. , har
d e t F o r s c v t a r ftciae ov-
roer i ?<a)ar?c)?e:-is7^czkz
h a r d e t Forfcr? a t r o e i
Lrmil<pol<t t o e r sig. Llliîei-larxok, har i
Sinde at toe sig.

Bruge«! ellers fvni No. iLt.
104) I.e,/oô^, har forsynet sig med.
Er et forla?nqet og mere sammensat .^Kxum af

No. IQ2/ t hvis Sted man ellers 09
kan bruge som fsjes til
som:
8ekk«, G e v s : h r . 8elvj<yleisoipo^ V. 5?kxo-
l i r l s r x o j i , h a r f o r s o n e t sig med Gevcehr;
h a r G e v c x h r m e d sig.
lklerlzilx, ' ^ i s l e . Ililerlillirlsrxolc, h a r f o r s o
n e t sig Med Rijre.
IvoÎcI:, L . a i n p e . KoÎiliisarxo!?, h a r f o r s y ,
n e t sig med L . a m p e .
Vrii^cil c? cllkrs som No. 102, nien lnrrgniillvc.
105) 1 . - ^ ^ 0 ^ , gesvinvr, hastig, rapper d e t fra
sig.
Synes
-74 All. Capitek
Synes at v.r'rc s.-unmcnsat af No. ic>',

vq-»o^)s/i, sv.m: .
êisaipolt^^yer. ^lei-5o!erwr-?ci^ syer -ge

svindt.
b>>krer. K a x x a r l i l e r r o r p o k , b^k-
rer i Haft.
ZLiincivs!', arbejder. 8ennalei-rorxaj<. r a p p e r
sit A r b " j d s f r a sig.

IIIeFw, følger ined. Ulezileirorxo^, fylger
h a s t i g m>'5-
Brugen er ellers svm No. ic>2.
. is6) i ) ^ a h r e r eller e r ( p a a I a g f / Fangst.-
Jnbsamiiug) efrer noget; 2) gj?r en Gj?rning
af en vis .Leslaffenhed.
Har si-'. Oprindcise af /^Kxum nominale

tzr êxiblle, vg ^ j c s t i l X o r n ^ i L , s o m :
Alke. /X!ixal'.iarpo1<, f a h r e r e f t e r A l
ker v. cr paa Alkeiagt.
/^keiksek, Rppe. ^koikss!Iiarxo!c, er paa
Rypejagt. ^
Ouro!<, e n p a a I i s e n o p k r ^ b e n S c r l . Outul-
ligipok, l^berefter Scelhnnde p»aIiftn.

Rra:b'?el>Xr. ?Aui-ii!l!jIa!xo!<,'gaaer
i Marken at fanke Krcrbkebcrr.
Blaabcrrblade. ?iUuIiiarpok, er ude
at plukke ^5laabc?rblade.
Skib. ^miaisoalUutxo!.', f a h r ^ r
til Sklbet.
OlU ^7)
Illuii^rkrik. et Steds i.1avn. IIiuiiaisuLiai-.
p o k , f a h r e r t u I//.^//.7//?</-. -
^l^rnîrok, underlig. ^lttZi-narruIiinrô^z

g i ^ r e»^ u n d e r l i g Gjerning.
Bruê-i cr ellers som N o . 2 ; , l vendendetil

rivum vg Stcd dlant an?r: /.tnxz.
1 0 7 ) ^--'0^. 1 ) G j ? r ; z ) bcrrer 5:g a d ; z) bliver;
4) gj^reo.
H^r sin Oprindc'se af (?r Kex7d.iL, o.z fojks
^.) Tii Xomina, ln'z jjeidncre li! kioi?oiNlN3 i isie
Brinarttlsc, son;:
Ix!o, Huus. Ixwliiok, gs^r Huus. ^
H,)orw!<, o z t t . gior det Onde.
e n Lig^'r. gj^r e-i-Figur;

afbilder.
-e.i Tîng. g/?>r n o g e t .
Gkoe. Iliâinallio^) g'^r Skoe.
6una, hvad? 8utlio^, gj^r noget, hvad det
cr. Lul^z? hvad gior han?
L) Til viffe ^«.iv«rbis i l i t ? oq 2 d c n B e - '
mnvkeise, (yvsr >l?ar''sc liliokhs^ss) s,„x >

laînn, sabledes- gipr cil<r b.r.^
r . r sig f a å l e d e s a d .
Ksm?<»I<? hvorledes? I<2nno!v^-i!!i3hvo:
ledes b.?rer han sig ad?
? i ! vi^c ^ c l v c i l ) i a , zdie Bnn.??feisc<-

soin:
fov f a a D a g s sisen. l!N5u:i!!!-o -
dec b l i v e r n s , f a a D a g e » l o e n ; d e t stede
v. xr
XIII. Capitel.
V. erikeet for faa j Dage siden; det ha?
varet faa Dage.
Zp5i!c, for en god Tis (omtrent 14 Dage)
siven. IxlaUolv, det bliver Ml omtrent
14 Dage siden.
^rMne, for nogle Aar siden.
det bliver nu nogle Aar siden.
Til visse Verda, cfter hvis Bemærkelse en For
mning eller Fmmindskning kan sinde Gtcb, og
da i ijk, zdie og 4de Bemærkelse; og naar
det bruges risniinve, da betyder det og at gj^re
mere eller mindre deraf. Da v«rkum xri-
rnirivum herved lider en stor Forandring, synes
det, som ^Kxum egentlig er lagt til et ô-
men ^.-êK'vum, skiont dette ikke saa. lige er be^
kjendt, som:
^.moicZIavoK, er mange, ^merciliolr (intr.) blu
ver mange; gj^res mange; (rrsn5)
til flere, formerer Lallet.
Mkivok, er liden. Mkliolc, (!nti>.) blive< li
den; (rrans.) gjpr mindre, fsrmindj?er,
(Dette kommer uden Tvivl af nUKe, hvor
liden.')
lekkivolc, er lang. I'skliolc, bliver lang,
langes; (r,an5.) forlanger.
^^xcôti, er blind- 1'akxcliok, gj^r blind-
r ? : M t d dets Xsârivum og Sted blaiit andre
har dct sig som med No. 22.
) 1^^. 1) Gjsr, begaaer, forarbejder^
g)>>r tilrette, istandbringer, udretter, u?>^ver,
er
Om Verkalla. 27^
er bes?j<rftiget eller sysselsat med. 2) Bliver

esser (r?Ln5) gj^r saaledes.
Har sin Oprindelse af og syses allens
forskjellig fra n«stforegaaende deri, at det
rsber en stsrre Syssclscrttelse hos dea gjoren-
de, eller fortsatte Bestratbelser ved at gjsre
et eller andet.
klcxlbUs, Fejes
Til >.omink og vi^t ^cZverdia ^Valltari« j
Bemærkelse, som:
ont. ôrtulliorpo^, gi^r eller be«
gaaer det Onde; udretter eller udover
ont.
^ksitlokj Bl)>e. ^jiettlulliolxolc, gj^rBl/e
tilrette. 2! stader Blê.
(ZUlV. Ketti!l!orxo!c, lSgger Gulv.
Skaft. LpuUiorxo!?, forarbejder Skaft.
LilliMvIK, Seng. 8uiiAviUiorz»olc, gj^r Sen-
gett tilrette; reder îeng.
Imkj faaledes. !m»illloixo!c, gj^r saalede«.
, hen i Vejret. klsunAcinKllioy..
xok, gj<^r eller gaaer hett i Vejret.
V) Til visse Veilik, j 2den Bemærkelse, som:
^mipolc, er smat. bliver smal ^
(rranl'.) gj^r stttal.
er bl^d. ^lvilliorpok, bliver bl^d.
Vruatn m«d !êz»eivum og Sted blant andre Xkiix«,
svtti tickstsvrczaaende.
109) âvo^, er med (begavet elltt forsynet med)/
har.
S Oettt
M Eapttn.
Ditte er sammensat af .^^.xurn nc>lnlu?.le

vq veldA'S oô/i. Et tZexikile, oz
fojes til som:
?!!:» en Ting. ^ i l l o v o K , er f o r s p i r e t m e d
T i n g ; ejer noget.
>^ke,Modbag?. ^Kiûvol:, er med Modhage.
8i!is, Forstand. 8U!a!:ovo!, er begavet med
eller yar Forstand.

X m Z l n a k , B a r n . KirrLl-nallovo!?, h a r B a r n .
Innuk, Nênneste, !anu!lovok, er forsynet
m e d M e n n e s k e r o: e r beboet.
8ck!ia, Gevcvhr. 6sxi<oI1uvo!<, er Med Ge»
vcrhr; er bevcrbnet.
Bru^cn ellers soiu No. 16.
11o) see N?. ic?4.
r u ) staffer en vis Smag eller L . n g t .
D e t t e synes sammensat a f / / o 5 oq Er
Kexidile. Zsjes til visse V e r d a patl
som b e t y d e : a t h a r e e n v i s S m a g eller
L.ugl, som:
l ' s i ^ v r n l p v t ? , lâr s^:!t S i n a g .
l e r x o k , stajs'^r salt Smag; salter.
Issliirl-uôkz h a r r S g e t S m a c ^ . Ilsi'Z!nilirl'eipok,
stasf-r r ^ g e : S m a g e l l e r j ^ n g t z: r^ge^.
Imsi-lunZ-mpoK, s m a g e r fcerste. ^»srsuno-nf.
lirlcrôli, staffer f.?xst S m a g ; u d f c r r s t e r .

B r u g e n ellers soui No. 102.
112) /.».?,/>o/c, ret, got, no?, tilstrcekrelig, vel,
ttlâs, fnldkommenr, bekvemt.
Synes
OM Vel-kzliz. ^79
Synes Riveret af îkxum nominale

ved dcn verbalste Endelse -7-0/^ No- 90. Kr
llexidile, oq fsjes til Verds, svm:
ôk, steer. kiciluarxok. skeer got e5er h«lF
dig; er lykkelig.
Lpc>I<, er. Illu-n-po!?, er beqvem.
Kamakxolc, passer, ^ma^luaixolc, passer
fuldkomment.
vperpok, troer. OêicZIusrxok, troer ret

eller tilstrækkelig.
ênnavo^, arbejder. 5enn«cjlllsrpolc, arbes,
der tilpas.
Illeâu. følger med. lUeAilwnxoK, følger
ret med.
Vrugcu ellers sotn No. 77.
iiz) ganste, aldeles, altsammen.
Bruges paa samme Maade, som n«sifsretaaen»
de, som:
îorpo!?, er ond. >Vior6!u'^nsrxo!l, er alde
les ond.
?er!iil<po^, er frisk. ?er!<ix!ui'nsrxo^, er gan«
frijk.
îunîlalc, er god. >iunAi<Zlu'/narpo!c, er
aldeles god-
^rsiAau, ligner. ^rliÎIIu/nsrxolc, ligner
ganfte.
^llavok, elsker. ^llit61u'i.''nsrpol(. elfker ganske.
?iol<, faaer. ki61u^nsrx^» faaer det «lt-
sammen.
S 2 114)
ys - XIII. Capitel.
er ellcr h a r o n t . stemt, stygt, flet;
s ) g j ^ r eller skeer i l d e .
Har s i n Oprindelse a f n o m i n a l s / ^ . E r
êxi!>ile, ? g sL»jes t i ! X o m l n s g g Verb«, s o m !
^ i , ^ . Mcrle. L r i n s l u k x o k , e r eller har et
slet Mcrle.
Skind- ^nier61ukxol?. er eller har
et stemt Skind.
?N-, en Ting. 5UuKxo!<, e r e n stem Ting
eller h a r flette Sager.

lUerKoK, S k i k . IUe?Kor6!uI<x<)l5, e r e n o n d
Skik.
Lucerne!?, Vristett. 5mxeinLrc!!u!<poI<> har
ont over Vristen-
/<uTr, L.em. ^VuTw!cxc>i<, har ont i L.em,
merne.
Inwak, Menneste. !nnot61ukxol<j e? et stygt
Menneste.
TrmLukpokj vil ftde. xrnirsorcZIu^po!?, har
c>nt ved at f^de
betaler. ^ . K i l l u K p O k , b e t a l e r ilde.
Innarpoli, ligger. Innarcttukxok, ligger ilde.
M«r?:
s) Jets Ncx-nivum bruges sielSen, men i dets Sted Kel.
ler< eonkrsrls VL
i>) Med dets Sted dlant andre har de! ssg omtrent
som N». ??.
115) forgjeves, omsonst, til Unytte.
Er sammensat af ^50^ og/^^/>o^.
Fsjcs lli Vsrda, s^m:
Lpu-
Oltt ^.Axa Ver'o2li3. LZr
roer. Lpululilinnsixo^ roer til

Nnytte-
l'uîmrpoiv, b e d e r . I'uk^si^wkll^n-uxok, beder
forgaves.
Z??ûsvq!c, arbejder. Zennslulv^nnsix>o^, av«
v e j d e r o m s o n s t e5er t i l U n y t t e .
Brugen ellers som lMsoregaacnde.
^16) smed et kort er nu, er i m e d at v a

re, har allerede, ^ ^
Er ct fom ^sics til Vei'bs, og synes
i noget at vcere forstjcllig fra
det ellers meget ligner. For Ex.
N?xc>!<, tcender. Ikiinavok, er toxndt; sees
tcendl-.
Xkk-n-pok, d u k k e r u n d v r . /».kksumAvol?, e r
under Vandet; er i m e d at dukke under
eller h s l d e r sin Aande.

Lr^-liolk, h u s ? e r . er huskende;
har i Hukonntielse.
^si'o!<, lugter. Naimavok. har allerede
lugtet; har Lugten af.
^ M?rt:
s) Til nogl? Ord al denne Endelse vttd man ikke det re:!
kvimicivum, for E?.
Trjiomavok, er vaaaeu.
Lrnnmsvoli, er f o r l e g e n .
i>) M e d dets K e ^ K r i v u m pg S t e d b l a n t andre ^ . K x g , ha?

d i t fi^ ssin N o . 1 6 .
er. bevant v. Hel6ben i, er vant til^
har Erf^r^nh?d i.
S Z Har
282 XIII. kapitel.
Har ssn -Oprindelse af nominale
sammensat med No, 16 Fsjcs til
Verda, som:
?io>c, gjFr. ? i m m z v o !c, er vant til at gj?re;
er sin Gjerning bev»nt eller voxen.
Ksxliukpok, lider. âZUun^mavol^, e r vant
tik at lide,' h a r Erfarenhed i L i d e l s e r .
^ Brugen i det ovnge som No. 16.
11Z) lWNge, i lang îd,
?Iexi !zUe. Fsjes til nogle Veikz, sg^:
Lxolc, er. Lii,er5oix>c>j?» er l«nge; v a r e r
lcenge,
Innuvotc, lever> InliuuAlnerlo^xo!<, lever
' lcenge.
Zennsvslc, arbejder, 5eianamerlorpo!<, a r b e j ,
. >er kenge.
?illutipol(, gaaer. ?1lIunAmei5yixl>1(, gaaer
, la?nge. z
I^sll^kpolc, ^ser Sild. I<sIImmerlorpo^, ^ser
i lang Tid Sild.
M « r k ; Med dets vq Stkd blant andre ^Kxz,
har dct ellces s6m med No. ;z.
119) begegnes ^nrd, virker paa med no»
get, f^rer eller har ved en eller anden Deet af
noget (hvilket alt bestemmes af det Xomen, hvor
til det lcegges), som:
Ir5e, Kje. Irlinxmikpolc, gj^r Miner tik en
med Ojnene.
>?erlc5ulc, Horn. êrKlunTmiKxokv > stader
med sine Horn; stanger.
Om
Taae. 7iiuZiriU<ô1<, ^dermedTaat
el.'er Fod; fpjetter.
5auL,U!i!<, pil^jern. 8auû»rmi!<x>o^, jlaser
pilejernet i et Dyr.
ûl?r, et A,6m. û^rirtAm^vpolc^ har noget
for og bag sig (til ake Gider omkring sine
Lcimncr). i . ^
5 5Io, For-Gi-ven. 8iom>I<po'<, f^rerfotvedftg.
Zllbue. IKuiinZmtiiDok, stader med
Albnsn.
I'cll-K, Armen. I'ellermikôl^.. stader med
2lrnzen. .-'' .'
M c r r k : M e d d^'s >7?^Lc!vlnn o g S t e d b l a n t andre ^ . K x s ,
som No 2z.
120) jcx No, 45-
121) foreks^nmer ogsaa i visse Vsrkz is^ct for
skellig fra n<estfor?gaaende, da de.t bemærket at
fl/tte ellcr v^nde til c« vis Kant, hvilket bestem^
mes af Hoved Ardct, der enien kan voere ?<c)men
ellcr Verizum, og i nogle Ord ej med Sikkerhed er
at bestemme, ssm:
8io, For-Siden, v. 5ioux>c>I<, er bragt i For,
vejen. 8i5uin!c>l<, flyrter forud.
IvtiiAcz, bagsiden. i<in^5uiniok, flytter bag
.. ^ u " ...
8enne, Siden. 8enFmio!i, vender sig hi^.
M cr r k:
») (^fte fore?oinn?»r >'et ' <^6mx>a<iric>n nie^ ^
êScv da flytter n6get r«'êt,-sml?.'
^KpZmioK, flytter lavere ^kpKimtKzrpoK,
flytter Zidt lavere.
S 4 d) Meb
„4 XIII. Capilel.
d) Med dets êxgtivum og.Sted blant andre HKxz. som
No. 2Z.
IS2) Movo^, beboer, opholder sig paa, er i eller
hos.
Dette er sammenfat af nom'nM m/c>og
î^xo verdsli 0^0^, Nl>. 16, som:
Xun«, ând; Jorden. Kungmiovok, er en
Landboe; boer paa Jorden,
I<!I!sk, Himmel. KLUanxmiovokc, boer r
Himmelen.
Z>?ouK, en <V>dde. I^ZunxmiovoK, boer paa
en Vdde.
Kodlunslc, en Europaser. Z^g^lunzmioôlc,
boer hos Europæer.
Brugen essers som med No« >6.
I^Z) see Ny. ? 6 og IZI« d?or.>.
124) ^0^-0^, stiler til en vis Rant,

Er en »erbalff Endelse , hvortil
forandres, naar ma» vil have det Ord, hvvr-
til dm er lagt, gjort til Verbum. Har
ellers megtt tilsat/es med No- 6z,
som;
8iomut, forud. AomZrxolc, fahrer forudi
Xinômut, bag Ud. Alnômorpok, fahrer
bag ud; gaaer baglands.
til hiin Side. ^KI<!m6rxo!c> sprjit'
ger over til hiin Side.
Brugen er ellers som med No. 8 5.
125) 55^6«, fx sammensat af og os fin«
des anfsrt under mrstfolzende.
126)
Om ANxa Verdalia.
126) V. V. Alle synes at bru-

flks, da Udtalen er saare forssjcllig. (Det forste
finder M'in Spor til i «>mx,oss?!onen det
andet i ?arncwlc? og det fldste i (^czm^s.
sttioncn Bemærkelsen er: foraarsq,
gp? at, er?(erdat. Vil man forhoje Bemær
kelsen, da la?gge^ ^ til, faa dct bliver v.
H'.'i!ftt og o'ttst forekommer, for Ex.
er paahslden paa, LrcHin^nal-.
po^, ex psrd at holde paa; ep kostbar.
LrciI'.nAng!vZu, er meget kostbar.
fc rmaqer ikke. ôrnakû v.^jor.
fora-»rfager, qtman ej formaaer;
er VanjV^lig.
Lpi)gvo!v, er qvLlefeerdiz. Lpijenna^po^, er
qvcrlende, e^^nnTksu, ex meget qvP-
lende.
Lrlvliok?, frygter. Lr^LnsKû, er at frygte
fsr: er frygtelig.
W z e r k ; Me?> dets Kezarivum pg Sted blqnt andre
hne htt fig, som med No. z,.
127) xr et.^ûm impsrlonsle, ssm ?ansa?c^
ges til alle Verha ?Llions!iki, og gjsie dem til Im-
perlonÎiz, ^vdt Eap. l?.
128) agter, statter, kalder saa og saa;
det ev ham v. i hans Aj»le faaledes.
Dette snnes ej meget foMellig fra Ny- 126 og
ncrsifolgende No. 129: men bruges stedse
nttd 5uk?xum. ver svarer til Tingen, soiu
agtes saaledeS, som:
S 5
2Z8 'Xlll. C«pltel.
eroNd. han agter deN

ond; yen er ham onv.
er god. ûnZinsrpAlS, jeg kal»
der den god v. den er mig tzod.
Kerorovc>j<, er viid, er rummelig. Kerorc>.
n6rpiu^? er den dig rummelig?
?ix!l<x>ok , ev en smizk? ^mg» piKinAnal-xar-
xm, vi agte det sinukc; det er os en
smuk Ting.
?^5>) er i for h^j Grad, gj^r for meget
saa eller satt.
HexMUe. F?jes til Verda, s»m:
^nîvok, er stor. >VnZnZrxoI<, er for stor
(intr.) gj^r for stor (tran/'.)
klikivok?, er liden. înxnsrpvk, er eller
gl^r for liddn.
, er snial. /^minaixolc, er eller gjlpr
for smal.
Kelorczvo!<, er Vlid. >?er0tongrxok, er eller
yj^r for viid.
M c r r k : M c d d e t s K e Z a r i v u m og S t e d b l a n t andre ^ K x s .
har det sis, svin mcd No. zz.
zo) finder Fornsjelfe i,forl/ster figved.
(Syês cieiireret gf forlister
sig.)
Er têxidile, og fsies til Verkg, som:
Iot?A-au, seet paa. I l l?înZrpc)Z<, be^ner; seer
p6a med ForNsjelse.
I'eiiôvo^, seer. l'LkkorgnZrxoK, finder Lor«
NjSjelse i at see.
I'ullar.
Dm AAiXZ 287
l'vssArNv!?, h^vrer. ^'-.ill^rnZrrxzIc, h^rer paa

n:ed l^yst.
Bruq?n er ellcxS svin ncrl?fortgaan?de.
izi) Er et Drd, som uden fsr Lom.
poi-rioas" ogsaa er brijgeis.s, og betyder da: at
vtrre usikker? men i (ômzwlmon baq. andre Vsiba
betyder det: mnelig, Ve?:-t6lig, formodentlig,
dee staser Fare «t ssee. Og i e?? hzjere Grad,
?o „,<d i Enden, hedor det! meget
^ muetig> ktmelig, nleqek'ventelig; det staaer
hoj Fare at stee; det har ingen Fare, at jo
stver, svm:
?i^^.>'on:mer. kom?ner ven,
tellg. det er meget muelig,
at han komnkpr .- rigeligst kommer han.
b'oNlmer hze?»u l'iliinauv^X^gu, det
hav tngen Far'e, ae han jo kommer
""'hjM. '
Ok^lovotc, falder. O'^kSnsuviTlcû, han
staaer h^j Fare at falde; venteligst fal
der han.
^s!^'orp0l<, gaaer i stykker, ^sleioinzuvi.?.
k-w. det er m»F«t mueligt, at den gaatr
iGt/kker.
M cr r k:
s) Ksxzci^'iin htraf betyder: ikk« vtl
mueiiL; l.kke var ingen Fare,
at d e s s ke c r; oq i hsjcre Grad:
omueliî; aldeles ikke; a l d r i g , som:
I s k o v o k , d s e x . l^csl^snavviTnxilzk, d e t ^ a e
ingen Fare, at han dscr.
^nxerck-
28« XIII. Capitel.
î,^srcZlsi^c)I<, fghret hje ty. ^nxeMarnsuvk'.
ENFilzIi, han fahper rimeligst ikks
h j«»il,
ske<r. ?inzuvl«nzi1û, skeer uinuelig
eiler a l d e l e s i k k e .
Dets Sted blaitt er som Ni?. ?z.
1Z2) Er ogsaa et Ord, som uden for
Om?ylnion har stn egen Beinarkclse: siaacr hsj
Fare; imn i Loinpolttwn, hcenqt bag andre Ver-
da, brugcs det nKstcn i Fl«ng mcd ê^nvmn af
n^Kforegaaende/ dog betyder det egentlig: ikke me,
re elier lcengere; aldrig mere, som:
gj^r. gjl^r aldrig mere»
'rikixyk. kommer hjem. Tikinquv-xixok'
?j kommer han mexe hjem; det tFrman
ej ved at vente.
Au6ku-poll, fahrer bort» ^.uZIarnAUVXrxol?,
fshrer aldrig mere bort.
'Z'wAUvok, flyver bort. Mnûnauvri x>ol?»
. kan nu ikke lamger flyve bort; det er
den forbudt at flyve bort, saadenfaaer
stt bie.
Bruse, kv ellers svin »n«i> nastforegaaende.
izz) er det modsatte af No. 126,
derfor i Grunden cj forffjellig fra No. 24,
svln:
Lrliejanarpol?, er kjedsommeiig at gj^re.
I>e)»neixok, er noget, man^ kan gribe an
med Lyst,
rz4) see No. 99.
IZ5)
OM VerdaliL. 289
IZ^) mislig, ilde> galt, snt, fejlagtig.

NtzxIK'.Ie. Fsjes til Vsrl^s, som:
ôl^rrlorxoii, Underviser. ôkTllorn-r^
lukpolv, underviser ilde.
Nok, g^r; bcgegner. kine^lu!ixoj<, zj^v
out; mishandler.
Lenn^tr, arbejder. 5ennsnerc?1uIvxc)Zcj arbej
der ilde v. fejl.
XK690K, styrer. ^K6ner6Lul<xol?j styrer
galt v. fejl.
Brugen cr ellers som No. 114, M d hvilket dct hSt
megcn Forvantffsb.
tz6) 1) maajkee, kan vel v«rej 2 ) mon?

(naar dct laigges til Interro^tivu,.)
?Iexikil6. ôics til Verlia, sl)M!
^lattaipo!rj klceder af. ^lsttarN^to^ klS,
der maaskee af.
Zimlipok, sover. 8inil^nerpo!c, sover maa,
jêe. 8inintz.netpa? mon han fov^r?
likixok, er kommen hjem. I'ikinerxok, er
maaskee kommen hjeM.
îc>l<, faaer. kinerpa? mon hackt faaer?
kiiîlak, faaer ikke. ?inZineixoI<, faa^r
Maajêe ikke.
kialsu, gj^r Med Villje. kiaiiileipok, det
kan vel vcxre, at han har gjort med
Nillie.
M E k k : a ) D e t s ??sxz6vum forekommer vcpsje.
DetS St«d blant andre Zt som No. zz.
iZ7)
-9O XIII. Capitel. -
1Z7) (esser maMe rettere er bcha,
gelig, lystetig> fornyelig/ (af ûeiincrxc)Z< v.
>ûenn!r!'^ci!c).
?IexidiI?. ^gjts ti! Veika, som!
^>srcr. ûlliii'nerô^ er behage«
lig at h^re.
jeer. 1'e!i!<olanneixc)^, er l)»steltg
at see.
Beiigen cr ellers som med ncrstforcgctaende.
IZL) meest, i højeste Grad^

?Iexihi!e. Fsjcs til Verdg,
/^nAivon', er stor. ^Vn^neirau, er størst,
^lilvivo!?, er liden. !Vlin?nerrau, er mindst.
1ekivoi?, er lang. lenAnerrsu, er lcrngst.
îunZijaK, er god. ^'unAinerrsUj er best.
^Vmixo!?, er smal. înineriau, er smalest.
?iiinelpo!<j er smuk« ?1nnelneirsu, er smuk
kest.
M c e r k : M e d dets X e x g r i v n m o g S t e d b l a n t andre
har det fig, som mcd No. zz.
159) mere, i højere Gray.

Bruges paa samme Maade, som ncestforegaaen-
de, som:
^Ntzivok, er stor« >Xn^neriovotv, er stirre.
>^met6igvc)tc) er mange. ^.mercilgn^riovolc',
er fiere.
?ic>k, faaer. ?inei rovolc, faaer mere.
^llavok, elsker, ^llanvrrovok, el??er r h^/ere
Grad.
M s r k'
Om HiNxg Vert>a!Iz. 251
M cr r k : N . d dcks Xexsrivun'. Stsiz b-lant andre

l^.N' dct sig, son, incd N°o. 1-5, da d t e ^ n u l - g
kan anseeS, som ssmiucusat a f I n t i n i n v i Endclse
og ^tjixo veibgZi 0!rv^.
!4s)
allerrneest, j allerh^jssteGrad.
Er ei meget forskjcllig fra No. iz^, dog synes
at give endnu en hojere Grad ti.'kjcnde, og
bcstenimer den siers: e 8upeilsrivu5, s»,n man i
Dansten plejer at udtrykke vcd at sslte atter
fsran. Det cr sammensat af No. iz8 eller
i?9, og af Brugen el!?rs som
med nKstforegaaendc, som:
/ûuîlzk, er god. .ûnînelt^vl^rôk, er
allerbest.
er langt borte.
er allerlængst borte.
Poi-ruvoK, er h^j. korrunerrivsarôlv, er as-
lerhpjest.
141) Xe?!o:'o/e, er heftig, overmaade, bliv?r ved.
Dette er sammensat af /VKxc, nominalj ?o^,
vg ^.Kixs vsidali oôk, vg s^jes til
slim:
riomsittekpok, vil gjerne have. I'iomelr-
tenAiêir6voK, vil overmaade gjerne ha
ve; bliver ved «t ville have.
, er afplukket. Lrilarnei-r6vo!v, er
med Magt afplukket (et Skind). -
Innuv ok, lever. Innunertovoli, bliver ved at
5eve; lever lcenge.
M ^ rk:
-s- XIII. Capit«?.
Mcer?: Med detS KeZativum og Sted blank andre
' hîr dct sig, som mci> Ns. 87.
Z42) 5/^/!,^06, kun maadslig.
xiexibiie. Fsjes ti! Vsrda, Men forekommer
sjelden, som:
du^r ikke. ^.)UNAs^rôk, er kun
maadelig i Stand.
?innerxvk, er smuk. ?inninxs)aixo!<i er kun
maadelig smuk.
:^z) nssten; saa halvt; der
fattes lidet i, at jo.
Det forfie er sammensat af^kkxo noiyinal!
ogden verbaijke Endelse klexibile.
Fsjes til Vei-da og Xomlngj som:
8!n!kxo!cj sov^t. 8imnxs)elcxc»ji, sover ttl?-
sten; halvsover.
Z<ûmiK5aixo!<, overtaler. Ksiumlj<liinFL-
nerpok, der fattes lidet i, at han jo faaer
overtalt.
Aadlunak, en lLuropceer. Zâlz1Un^nFa)s!ixol?j
)er ncvsten en Guropaeer; er en halv
Onrspcvee.
?ek!e, gal. tebllnxê^xoir, er ncesten gal>
er hatvgal.
Lxots, er. LnKaê^po!?) er nssten.
O z K r k : M e d dets x«Zativum va Sted blant andre
har Set sig, som med No^zz.
l44) stcerkt, hzjjk/ ttêget, fast, sxrdetes.
?!exid!!e. Fejes tik^ Verba, soM:
vxerxok, troer. OKinxzrxok, troer stcerkk.
Dm Vei-kalla. 29Z
Î!:eitu!<pc>k<, er bedryvett ÎlieilunFîpolc,

er meget bedrevet.
forlader slg pas.
forlader sig sårdeles pas.
pisk, bLgegner. kinAZrxok, begegner stcerkt-
kirrukpokj fortøjer. ?irtunAgixo!?i fortier
fast.
M c e r k : M c d dets v g S t c d b l a n t andre ^ K x a
har det fl.; som med No. zz.
145) ^ staaer i en vis Tilstand.
?Iexidi!e. Fojes til Veit)g, og giver sam«
!M! ncrsicn parricixli Bemærkelse, som:
kloder af. ârranZSvotc, er <tf«
t?lcrdt; ftaaer afklædt.
kramper. LrkinFgvokj er krum
pen.
^dlarpok, f^rcever. XKIanFgvoK, er ellek
ftaaer siZraevettde.
Xrlorpok, se»r iVejre.t. ^rlunxsvolc, er seen
de i Vejret; staaer og seer t Vejret.
M S r k i Oct har meên Forvantssab med N o . n s , som
hvilket det og i svnzt bruges.
146) Er en verbalst Endelse, som fsjeS tkl
visse adverbialste j og giver en vis Stil«
ling tilkjende, som.mai, sattes i mod noget an
det, efter ôiniîs B'Mwrkelse, som:
>^ne, det, som er neden under. >VttsnZej>
er neden for-
Dnâr, dsn yttre Side. VnâtANAerxolc>
gjenner, omkringsoetter.
T LiU^
294 XU!. Lapilcl.
, uden for. 8ii!aran»si-ô!<, er uden

for.
ûar. udvendig. >XuaranALiÔ!<, indhegner.
M ( r r k : Med dets X s ^ i v u i n vaStcd blaiit andre
t>ar dct som med No. 22.
j 47) skiller ved, renser fra, tirrer af.

Har mcgcn Forvantskab mcd Fojcs
til visse >^c»nin-,, sy,»:
8ikle, Grntns (i Lampen).
renfer (Lamp>n) fra sit Grums.
I'idle, Fit vm Muuden. vi^
sier Littet af Munden.
Idet ovrige ligner dct ncrilsoeeâende.
14K) xr urolig i, ulejliget vcd.

Forekommer Uclden, og synes sojct il! ômsn
som:
5u.ik, SFvn. 8in!n»iei<ôK, er urolig isln
Sovn.
Innuk, N7en»iej?e. Inniiiîei-P0t<, ftndcv sig
ulejliget ved N?ennei?er; er ej for stort
Selskab; undfeer sig ves at v^r.' blant
mange.
!49) ikke. Er Vcl-kt Xe^Nv! Zndeisc, hvor«

om er talt i lvde Cap. 6.
15«) aldrig for.
og aldeles ikke f^r, slet ikke til«
forn.
?!sxiblls. FsjcS ti! Veil)?„ sîn.-
'I'uslst-
OM 295
1'ussaiôlc, h^rer. l'ullanAir^rpolc, har al»

drig h^rt det ftr. I'uslanîietnarxolc,
har aldeles ikke h ^rt det.
kiok, gj^r- ?inZir^lp<,1ci har aldrig gjort
det. kinîsZlnarxoK, har aldeles ikke
gjort det.
l'elxôvciZ^ s er. I'ekkunîrszrpo!?, har als
drig ftr sêt det. êKkvnAilLingiôj?,
har aldelrs ikke seet det f^r.
51) ksnim r, rejser eller fahrer.
FSjts til ^.6verliia wci paa som:
ÎZunâ.hid. ^ZunAnaipoK, er komme r hid.
I<au6nAii, Syd heil. Kau6n^nalx>c>j<, fahrer
Syd.
Trugeil ellcrs som med No. 62^
52) 1) kun lidet; 2) er saa god at
gj?re.
Har sin oprindelse af Dimlnurivum og
dcn verbalste End.lse Og bruges ej
a!l?nc, naar man vil sige, at noget skeer i li
de« Grcw, me» og, naat man vil tale mildt
til nogen, stim:
^vixliu'nalpo^ , blcxser østenvind. >Xl^5gr.
nanôarpok, blceser en sagte Aftenvind-
?vsrlielarpci^, begynder at lufte. Kernevalg.
o.upok, begynder lidt at lufte,
sf.'rniai-pok, sircxber at gcLae ind. Ilernivix.
c>llrpol<, er saa god at gaae ind; deraflm.
xer. IleiniiMToarir« vc?t saa god at ga«e
ind!
5 2 InÎnulr-
XIII. Caxitel.
soger at scette si? ned.
^niAnaoA-ir! vc?r faa god og scetdigned!
Brugm cr cllers som nnd No. 2;.

1) bliver til noget. 2 ) l'rlmsitive:
gj^>r til noget.
Fsje» til so!N:
en îng. ?inooipok, bliver en Ting,
j?abes, da?»nes. Irans. skaber, danner.
^c!!a, en andcn. >V6!anôlx>o!<, bliver til en
anden; forandres. 1'ranl- forandrer,
z. ?InZLiunxoixok, bliver z.
^-Xu'.eir, en B^>fse. bliver til
en B^fse.
lnnuic, Me-Nkesse. Innun?oi-?olc, bliver et
Mennejê.
ârak, Steen. O)gi-!ML,c»'xci'<, bliver Steen.
Vrugcn er e!l:?s som mcd No. '46.
4) , har Smerte eller Vcerr i. 2 ) fin,
der Anstod eller Tilbøjelighed til.
^lexiblle. Asjcs
til i fsrslc Bcmcrrkelsc', som:
Hoved. Xiaîûvo'x, har Hoved«
pine.
Zrkl'ai-ok, Hjertegrnben. Li Icl'u-uiûvo!<,
har Hjertevee.
8ivr, Are. 8tur1nAuvo1<, har ørepine,
/^.uvak, Baghovedet. /XuvûvO^, svim,
ler; er som msn var stagen i Laghove
det.
L) Sjcld-
OM 297
L) Sjeld-'erc til Verda i Dste Bcnuvrkelse, som:

brcrkker sig. ^^lanûvoic, fin,
der An't>d tU ar brcrkke sig; er fsrdig
at brcrb'ke sig.
Brugen cr ellers som med No. 146.
>5) 1) Foraarsager Smerte i; z)

foraarsager Aiist^d eller Tilbøjelighed tis.
Er sammensat af nsstfsregaacnde og og
bru^s paa sanune Maadc, som:
Z>iÎt.ono-nvoI<, har Hovedpine. ^12'conFu.
n-ik-w, foraarsager Hovedvee; mangan
faae oi:t i Hovedet deraf.
Ivlenzuvolv, er fcrrdig at blive borte deri;
bliver angbryftet. Ivsen^nzâu, gj^r
angbrystet; foraarsager, at man ej kan
drage sin Aande.
^leti^nAuvc>s<, er færdig at brc?ki'e sig. ^le-
rians,unakîu, er brc^b'kelig; man kan
brcekke sig derover.
56) stilles ved, mister, taber.

xiexibils. Fsjes til Kczmina og Verdz,som:
.^PM, Snee. ^9urinAa-i^c)I<, Sneen gaaer
borr.
Xuk-, Rraft. taber sine
Arcefter.
'1'akpil<poli, seer vel. I^KpuiF-xipoK, mister
sit gode Syn.
HrugeS i dct ovvizst?sin No. 146.
T 5 157)
295 XIII, Capitel.
157) striber efter, lcegger ^?ittd pas,
Ager, gj^r sig Umag? for.
?1exikile. Fsjts til Verdz, som:
^.keiklerpok, faqer^^per. .Î<eil<ssiliigiôl<,
striber efter at faqe R)»per; gaaLr paa
Jagt efter R^per.
?iok, gj^r. ?inigixc>!<, strcxber at gj?re,
ûnxllslc, er god. AMNAiniaipnk, striber
at blive gsd.
fanger ^valfksê. ^rdsnmarôx,
strcybep at fange Hvalfiê,' er paa Hval
fangst.
IIipol<, lsrer. Ilinisrxol?, laggev 'vind paa
at lcere.
Ztiioû, seer paa. Ilt:Zinisi-xoK, striber V,
sz^ger at fee paa.
Mcrrk: Med dets N-x-:ivum og Sttd Slant andr:
som No. zz,
158) scc No. 4?.

159) fte No. 47.
160) fe^ No- 45.
161) see No. 125,
162) sce No. 1 2 6 ,
i6z) fee No. iz/.
164) 0,/)^, ftx zô. 24.
165) vil (ssee v. gjsre) det vil komme
dertil, at det ste?r.
?1ex !lzi!e, Fojes til Vcrda, som:
kiomsi-ô!?, vil gjsre.
^<IaV'oIv
Om Verbajla. 299
elsker, ^tkojomkirôic, Vil elske.

fahrer bort. ûciksiomalpok«, vjl
sa!>ê b?re.
pillukpok, ga.-.cr. I'ltluônî-pok, vilgaae.
kaster bott. LZ.irlomzix>oK, vil ka,
ste borc.
ûnîlak, er god. îuli^!k5omsi'pol<, vil
blive god.
Irl^^w, seer pac?, Irlitz-iomin-po!?, vil see paa.
V i « r k : M e d dctS Kexarivni-!, cg Stcd blont andre .^5-
lix., har dct sia, svin mcd No. ;z.
166) vil med L.yst, har Villie til at
?j?rt.
k'lexidlls. Fojcs tik Vels>a, soin:
faaer. ?lomavo1<, vil have.
InnarpoK, lcrgger sig. Iungmm«vok, har
K.yst ril at lcegge sig; vil lcegge sig.
8inil<pok, sover. 8iniômavc;I<, vil sove; har
Villte til at sove.
Ivlaklvipok, ftaaer op. ^lalilvirlomavoks, vil
af egen staae op.
Mart:
s) Fvrssjkllni paa deltcS og ncrstfsregacien^s I^xstivum-.
cr allrne, at dettes.^ erlcrngert, som:
da det forriges er kortere, som:
t>) Man har ellkrs af dette oH et dompotirum
vil meget gjtrne; laaer hef.
tig Ll,jl t i l , som:
?ivmariarpuk, v i l m e g e t f j e r n e h a v e .
) ??ok i Forrinnfl mcd <t andet ôi^vlicuiR
v , l for A l v o r , som:
?ic>msirsckpc)k. v i l f o r B l v v r h a v e .
T 4 167) O""-
XIII. Capitel.
167) er ^nstelig V. Vwrd at maatte
stee, og meget ^n<?elig.
Synes sammensat af ntrstforegaaende og
Er ttexidiie, og fojes til Verdz, som:
faaer; Aeer. ?iominaixo!c, det er vcerd
at have; det er ønskelig at kunne i?ee,
^.ucjlgi-pok, fahrer bort. û6jA!-olnins!<!iu,
det er meget at ^nste, man kunde fahre
bort.
Iêiriok, ceder. Kserriominaû, det er me
get pnsteligt at cede.
llixolc, har lcert. IlLtlominaiPs!^ det var
vcerd at lcere. ^
Brusen essers som No, 126.
zEz) 0,-^0^, i) Ikke ret, kun for det l?ft, 2 )

En efter anden. v
k'lexidils, Fyje^ til Veida, ssm:
^muvo^, trcekker op paa ^.and, ^!noiai>
pol?, trcekker halv af Vandet.
Lini^xc;^, sover. 9i>uoi-2i-poK, sover ikke
ret; stumrer.
I'unnio!?, giver. I'unniorgrxolc, Aver en
efter anden; gj^r Uddsting.
I'oôvolc, dêr. I'okoisrxut, de dê en eft
ter en anden.
Brugen ellers som Ny 4?«
^69) gjentagen; mange Gange.

?1exiw!e. Fsjcs til Veiba, som:
Lt'iuolc,
Om
Lrmsk. foder. fpder flere efter
hiilaiidsn; er frugtbar.
Lôk, na-vner. ?a>'zi-pdk, navner flere
Sange.
ûikp^!<, st-ller ad. bryder r
sier? S t ? r k c r . .
8avii^)o!<, gj6r S>ît vsa. Z^VLiruiôlv, iil«
snitter ved igjenta^ne Snit,
Vru.mi cllers som na-stf!>r<!gaae^dc,
170) 0/^/)o/c, scc No. 57,
171) 0/ô5, sce Nv. 6.
1 7 2 ) 0vo/c, sLL N o . 1 6 .
17Z) I^<//a,ô/c, 1) giverefter,
har Sprog eller som.; 2) har Farve efr
ter>, seer ud som; z) bcvrer sig ad som; 4)
lader t;l at v.?re; har en Slags Overeen-
srem>»:else med.
Dct har sin Oprindelse 7X<^xum nomni!,?«
Er siexi!?!.!L, og fsjes til ôuni-
N!,, sjcldncrc tis Verdz, som?
Ivsu2UF2inila!<, e«L SpdlcLN.diug. KausnZar-
nilarpzZlA-^^c, taêr S>'dland?r v> som
en S?d^?ndnl!?.
IÎnK, Latter. Skoggerleer,
saa det ban hores.
û?<, ^lod. ^mI<pAclIarpc>?< v. û!<pzlls!c^g^,
er af 2olodfarve; er r^»d.
Tlllskimslksok, galen. 8illAl<anAicso!'pz?l^^.
xal<, scjller stg an som galen.
T 5 Inuu!L«'
02 XIII. Capitel.
Inw.ilc, Nlenne???. InnuKpallTlipoK,
son! er iNennesle.
0!va!!u^ôl<, taler. ()!vkil!u!<pn6!»rpo!<, taler
lydelic;, ladtr fin Tase stcrrkt h^r?.
Mcr r k:
s? Druqen er csscrs som No. 8.
d ) V ' r ly!i>'s a t v ^ r c l-ogcii Fori?j?l u n r l l e m disse tvende
mn, ,r --! lkt >n l'ksteiiiin?, uden dct ûld?
vc?r<'. sigtcr til en mindre, og/>^û^s/c
en storre Gâd
74) (efter tw'ilcs Udtale), men vel rettest
/^/>o/c, vedholdende, lcenge, m ? g e t
cfcep hinanden.
5lexil>iie. til Verd-,, som:
8in»!<pczl<, sover. 8ini!<pz!<po!c, holder ved
at sove; sac;er »'dsovet.
Vka!ju!<xoli, taler. 0!<sllul<x>!rl<po!r, taler
meget; holder ved at snakke.
ôil'ioZv, ceder. 'Xerrivirkvok, holder ved
at Ede; gj^r et tilstrækkeligt Maaltid.
IiliAiiu, seer paa. IiliîvTlcxci!?, holder ved
at see paa; seer lcrnge paa,
er Frost. holder lcrw
ge ved med Frosten.
M c e r k : M e d dets X e z a r i v u m o g S t e d b l a n t a n d t t
hqr dn flg som med No. zz.
7^) sec No. 17Z.
76) 1) lieder, bnldrer efter; 2) seer
ud som, lader til, seer ud til.
Har megen Forvmttffab med No. 17Z, men fsjcs
hclst li! Veibij. s»m:
?i«k»
Om Verl)a1!a
skeex, ??râllakpo!<, sêexnied Larin;

^>ul)rer.
LKKn-polv, skyder. Llxkaipallukpolc, det ly
der efter Skud; man kan h?re det
styde,
5eiut<pa?c, j'kjcelVer, ryster. 8eiukp-i!!n!<p<5!<,
man kan fornemme, at det stj^lver el
ler ryster.
Iss.po'.5, er ^srost» seer ud til
Lrost,
er <iê, It^nAisipsIjuI<po!>, seer
ud til T.6e,
Zuftâk, Galde. 8ungarpq !IuI<x>o!-i, seer ud
som Galde; er lysgryn eller guul.
Brugen citers som med No. 17?.
177) yderst i RcekL'en, saa yderlig, som

mupligt,
?lexibile. Foje^ til Xoniiiin, som:
^rl<sc>k, ^c>dvind. /Viklizipaipuk, schrer
saa yderlig mod Vinden som mneligi
gaaer spions mod Vinden.
/Xusi'.^n.ik, ôrd'ii fad-
rer saa nordlig soni mueltgt; sahrer al-
lerlceisgst i ^lord,
R.ir^, Vester. I<ipaix>vl<, fahrer lcxngst i Ve
ster.
Mcerk: Med dets i^-zarivum vg Sted blant sndre
tixu, svin No. ;z.
173)^/^^. Str^z til en anden Vindl-'ant.
Syncs
3-24 XIII. Capitel.
Syies sammensat af nirstforegaacnde og
Er fisxldlle, oq fojcs til de Veida, som ha
ve Vindenes Bemærkelse, da det giver lil«
kjende, at Vinden er ikke recn fra en Kant,
men h.n' en vis Afvigelse til den Vind, hvis
Verdum dkt tMM's, derfor og det >Iomsn,
som bcN'd r den anden Vind, fojes til i
(ÔN^ruAioiien, som;
Ksni-len^'narpok, er Vestenvind. XrlnneiiA-
niu-^zli!<po!<, blc?ser vestlig. Kan-
nen^nai-vaiikpo!?, Søndenvinden blceftp
festlig det blcrser Sydvest,
îcnârô!?, ?r Søndenvind. K^nssarpasilc-
xcik, blaser sydlig. >Xil<5a^nci!i ^l^nZgr.
//^ xaiiicpok, østenvind blceser sydlig o: det
blcrser Sydost,
V r u g e n er ellers som incd ncrstfvrcgaqcndt.
179) see No. 174.

I Fa) ^c?/6>/io/v V- see under Ns. 29.
zZi) faaer saa og saa mange.
?Isxi!zi1e. Fejes helst til nuineializ,
og ellers kun til saadanne, som bemmker
mange, som:
k^îic? hvor mange? Kaplersrxolc, faasv
niange. Xklpseiarpz? hvor mange fil?
han?
^.tau^sk, l. ^t2UZ,erZrpoI<, saaer I.
^larcllul?, 2. ârcjlui-grpolc, faaer 2.
z. faaer z.
.^rdz.
OM. Verdalici. As;
6. î^gnsk^polc, faaer 6.
XoUir, icz. I<oUerai'pci!<, faaer 10,
Mêrk: i) M e d dets og Stcd blcint mibre .^5-
k x a h a r det si^, som mcd N o . 2;.
2 ) heraf havcs (vcd Saminenscvtiiing

lil.'S ^710/c) nac.r t?cr skeer j: vultg, som:
Narciluk, 2. Kl^lln-arcel-pok, f a a e r j e v n-
lig 2.
^rkanek, i». ^rliZiiTi^rrel-xvk, faser ; c V N»
lig
182) fte No- 14.

iZz) /v.7k/, see No. go.
1L4) /e,'ee/)o/c, t /e,'St?/>ok, er tv^r> tlvillig,
»nodstridig.
xiexiklle. Fojes li! Verdg, '
Innerterpolc, forbyder. Inn-rcersex>o!<, ev
tvcer ellcr ulydig mov bet forbudte ?:
er gjenftridig.
Lpupok, roer. ^pmlsi-sLpoli, strider ligcfom
imod den, der roer I: er tung at roe.
8imerpolc, tvc?!?ter Vand. Himertsree^L^
tr^?êr ej let Vand.
InZsrcilavok,stader Fahrt. InAcrcileitt'ciee.
pok, styder liden Fahrt
0âupc)!<, formaner. oknutlereepok, gj^jr
tværtimod, hvad man siger ham.
Mcrrk: Diks ^-Zacivum bruges sjclden, d a m a n i detS
S t e d hellere bruger Lonrraiiuin
b ) D : t s S t e d blant axdrc er som No. 21.

185) K
XIII. Capitel.
z^) K^/ioK) gjor eller lêer saa sg saa mange
gange.
Bruces liiiesom No. 181, som:

>!zicilu!c, 2de. gj^r2gange.
?inâlurj zde. ?inZctleriaipo!<j gj^.r z gange.
^rbaiiek, 6- ^rdziêrisrxolc, sseer 6 gange.
5. 1'eci1im^rigtpoj<, steer ^ gange.
t(gptlr, hvorMaNge? Iv-iplei-iarpg, hvorman^
ge gai;ge gjorde han?
M ^ r k: Heraf hav.s n66r det skeer f l e r e
g a n g e e t t e r h i n a n d e n , som:
?inzzleri4rpc>k, slaaer z Slag. ?inxalerl-

at'cerpok, slaaer flere gange efter
hinanden,og hvet gang z Slag.
86) scc No. zt og 7^

K7) K,o/c, der fter> H^Sv.'r eller marker man;
det er.
Bl'uqcs nnperlduaUrer l.iqt til som:
, en der seer
manen Axpe; der er en R?pe.
^!<pa, en Zllke.* der HFrer jeg en
2lll"e.
i ^n Sc^l. ^taiic>!<, der seer jeg en
Sa-l.
^letarnktk, en Helleflynder. Xetai-nariok, der
mcrrkede jeg en Hellefl/nder (nemlig veV
Mit Ski0r».)
N >Fr?: !>) Dets Iêxacivum bruges «j.
b) El hcllcr findes det lettelig i Forening med
andre
?88)
Om zoy
zg) (mctt hvs Sk)dlt?nditt«nrne

fyrste Gang, aldrig f?r, urant.
riexil>ile. sjl Verdci, s-iui:
?iol<z gj^r, faaer. v. ?eln»nr^y!<'i>
gj5e c!ler faaer forste Gang.
"I'ullatôlc, h^rer. I'utlc'.rnliiôlc, har e)
hort f>w.
1°eI<j<ovc>I<, seer. I'e^liolnglô!?) sêr fsrste
Gang; ev sr nimed sc>v.
M o t r k i M t d dets Xi?z,icivu:i! ocz G t t d b l a i i t 65dre /^5-
lix^ har d t si,,, som ined No. zz.
89) bos Hydlaindinqcrne
er aldrig har alvrig giort.
Er saittmensat af n.rstforegaaende og 05
er i Bruden det fsregaaende liq, f»ttl:
ex spg. ^-ipxarnaruialô-iz har
aldrig v»?ret syg.
?!o!<i ?6in2rni2lpo!?, har aldr:g
giort.
IrllAZu, seer paa^ IrsiAermn-ninrpoK, se«r al
drig Paa.
Li-mikpvZ^ toer sig. LiMLiN2miaipc)I<, toer
sig aldrig.
90) sce No. 8-
91) 1) ssemt, ilde; 2) s?rde,
les.
Er sammensat af î?!xc) nomin ? .?/!.-/: v. >-o-
////(', oa den verbalske Endelse F^:es
t,l VerKz, men forekommer ej ofte,
0K.-,!.
zvZ XIII. Capitel.
talcr. 0!<ai!oM)u!<pok v- Okal-
loôlnkpvlc, taler ilde; knurrer; giver
en stigen Mnnd.
^lclioKinAaipoK, pines jammerlig. Lr6lo-
j<il^rczlukps1<, pines scerdeles ftc?r^'t»
^92) ^0^0/?, see No. 169.
19^) Koo5, sec No. 90.
194) 1) har ont i; 2) har at bestille
ined, er t Arbejde »ned, trceller i, er syfj'et-
sat nied.
kÎexibile. Fsjes til sl)IN!
j Uual. Ml-tve. Ki?tl'eirku v»
>lDrssliivo!i, har ont i !Naven.
Xisko!?, Hoved. ^laken-Au, har ont i Ho
vedet.
Linger. /ViKLeilZu, har ont iFini
grene.
Launelc« Been. 8l!unerl»vo1< v- nerrau, har
ont i -^snene paa legemet; har Mar,
vesyge.
Trklkro!<, j ptur. Lrlxsarkut, for fjertet. Lik-
t'arl<erlivol<, har ont for Hjertet.
Orlvlo!?, Sp^k. Olklerravj er i Arbejde
med Spceb".
Dkl<uliktgl<, Veegfteen. Dkkuk^lerra«, har
at bestille Mt!d Veegfteen.
Brugen cllcrS som Ns. 154.
195) ^/"?^> see No. ?.
!^6) s(e .M. Zs»
Z97)
OM Vel-kalia. ZOI
197) ^5^,, har paa, har med siz,
f^rer med sig.
Har megen Forvantssab med Ns.
104, og bruges som det, for Ex.
?apx>Uik, en Stang. ?2pxi !ii,larxolc , brin,
ger Stang med sig; kommer med
Stsnger. ^
ênnerovr, Lys. IênnerSmliisaixok, ftrer
Lys med sig.
Takkosk, Rejse-Proviant- ^1°akkur6i-larxo!c,
tager Rejseproviayt med sig.
lssenAiak, Tê. Illenîr5arxo!<, har TLe
med sig 2: der er THe i Vejret.
LrvZaK, Landpely. LivAirlmpoK, har Land,
pely paa.
luilik, Vandpely. 7°u'itZlntarpo!c, har Vand'
pely paa.
Terkink, Abfconsel. 1'srkirsarxo!?, har Ab«
sconsel paa. lertiirlirlaipok, har Ab
fconsel med sig; bruger Absconsel.
Mcerk:
s ) Forssjellen imellem disse tverde synes kun a t
vcere, at det fsrste brugeS oysaa om
at have noget p a a
siq, naar det till^gêS saadanne Ord, som betyde Klo
der eller andet, man kan have paa sig, men det sidste
kun vin at fore noget med sig.
d) Med dets Kezsrivum vg Sted blant ayHre^Kicz, svkN
No. 2Z.
198) fte No. 47-
199)
200) K<t?/>ok, No. l8°
U' 2SI)
zn XIII., CMtel.
2Di) langsom, opsKtt.P.

Fsjcs til Inî.irivo8, son:.:
g^r. er langsom ti! at
gj^re. .'
, kloder sig af. ^ IÎattarneMrpoIi,
j^der sig laygsomgf.
Xinêl<nc>!c, er vred. !ûên^n,e^"rpok, er
t:.l 'V^-ed^
lcxrer- , opsætter med
«t lc?re.
M s e k : Dels^sZarivuw betyd.er d?t modsatte,

nemlig: h u r t i g , snar. For. Ex.
^lmrarnLsiienîlzK, c r h u r t i g t i l a t klce«
.A.'S-'MuL
I ' u n n i o k , g i v e r . 1"univnsi^srixilq!<, v p s T t-
t e r det ej qzeS at giv e ; er s n a r
t i l a t give.
2V2) 64«
2vz) (craiil.) /"io.5) '(inUanl.) gj^r at det er

cller jêer, bringer til.
I?!exlbile. Ktzjes til Verds inNan^^ ,
> ? i n F s ^ x o I i , er vred. Z îu Îilarxolc V.
êksslok, gj^5r vred; forterner.
ôiun^nlrVxok, er hLdpe. ^ôruuFji^llg^-
xok, forbedrer^
^lauixoi<, er jevn. Îkinlrlaipo!<, jevntzy.'
^muvotc, er udtrakt. '^mmsg!x>c>I<, dra^
ger uv- "5
M t?
OM Verkalia. Zii
M cr r k:
s) M:d dets >sezatlvnm vg Sted blant «ndre har
det flg som med No. zz.
^.) Sarpok bruges og inri-znlitivs , aaar man siges at
gjore noget vcd sig selv, som:
Ilwsrpok, tk beqvem. Illuarsgrxok, g i or sis
beqvem.
204) (intianiitive brugt) gj^r eller
steer jevnlig, ofte, flere gange efter hin
anden; og endnu i hsjere Grad
idelig.
filer. Âiartgixo>., filer flere
gange efter hinanden.
^nniok, gaaer ud. ^nnirlsrpolc, gaaer
jevnlig ud. XnmisgrtaixoK, gaaer ide,
lig ud.
Lrlpolc, rykker , et Stykke af. Lrisarxok,
rykker flere af efter hinanden.
Brugen er ellers som med ncrstforegaaende.
205) 5,7,-ôK, faaer nyt.

Har sin Oprindelse af ^Kxum nominale ^
v. og den verbalsse Endelse »^0^. kle-
xidlls. Fgjcs til Xoming, som:
?>!<, en Ling. faaer noget «)»t.
ûx>el<, Telt- l'upeitZipolc, faaer ny Telt.
8aviK, Rniv. 8avikfzrpok, faaer ny Rniv.
Skorte. ^nnoisrtarxolc, faaer
en ny Skjorte..
kissiKH) Bue. , faaer en N)?
Bue.
u 2 -^xwt,
XIII. Capitel.
Fiil. faaer en n/
Fiir.
Brugen er ellers som med No, 197,
206) see No- 204.
2«7) ^V?o^, hindrer i/ er Aarsag at ikke
skeer.
Lrl'erxok, bliver synlig. LileileÎiolc, hindrer
i at blive synlig.
IllioK, gj^r. , hindrer i at aj^re.
pldluaipoli, er lykkelig. ?ici1usirL)l!v!<, hin
drer i at vcere lykkelig.
Oxerxol<, troer. v^-rreÎiolc, hindrer i at
troe.
I'ixeirsuicxolc, er gla«?. l'ixsitiukteÎIokc, hin
drer i at vcrre glad.
Mcrrk: Med dets i^sârivnm, og Sted blant andre
bar det fig, som med No, zz.
208) aldeles«
Fsjes til Vcrda neâtlva, og bliver da det sam
me som No. ILO.
209) sce No. 71.
21s) 6e/>o^, vrangelig, mislig.
IÎexidile^ Fsjes til Vei 'kg, men forekommer kun
i faa Ord, for Er-
voper. ^Zc!!l5e"xo!<, vsxer mislig
v. seent.
Brugen.er ellers som med Ny. 22.
211) êe/>o/5, see No. 1Z4.
212) er villig, l/dig, f^/e,
lig, lader sig vel handle.
BrugrS
Bruges svm No. ,8^, som:
!^ne?tcipo!c, forbyder. Innertei'5eriarx>Ol<, han
lader sig forbede; er lydig efter det
forbudte.
?puxolv, roer- Lpurseiiai pol<, lader sig got
roe; er let ae roe.
8Imerj)oj<, tnxkker Vand. . 8i>«crfsriarx>o!<,
trce?ker let Vcknd.
InAerAavnK, stader Lahrt» InAerÎeitferiai'-
xolc, stader god Lahrt.
z) (trans.) (intrans.), i) gaffer i
Stand, gj^r tilrette; 2) tager paa, ftetter
paa, tager, giver v. staffer; z) bringer
v. bringes til, overtaler v. overtales til; 4)
Lynges efter, har forlangende efter.
?lexikile. Fsjcs
/X) til Nomina i iste og 2den Bcmtrrkcsse, som:
IcÎelc, Brix. IcUerlerpv'c, lcegger Vrixttt
tilrette.
8inxernekot, Skoefpcrnde og Spcendelcrder.
8inêrnel<c)fsrôlc v. ZlNAerneKole'i'oK,
spender Skoene paa sig selv eller en
anden.
^1IuI<5aut, Sb'ee- ^!Iuk5gu5crôIc, tager sig
en Gkee v. giver en andcn en Sb'ee ai
spise med.
.Îvir, ^cve)pude. ^kiserpolc, lcxgger Ho
vedpuden tilrette.
, Amulet. ^rnûrlerpc>?< v. lercijc,
hcenger Amulet paa.
U Z Nia-
XIII. Capitel.
Z^!g?<c>lur, Rrands paa Hoved; Rrsne.
>îa!<orulerpo!<, tager Rrands v. Rrone
pas v. setter den paa en anden.
/^rrek, Navn. ^.irlerpok, skaffer v. girer
Navn.
Stav. ^'suxlr5ei-pl)!c, tagi'r Stav
v. giver en anden en Stav at ga'ac ved.
S) Til Verw i zdie og 4de Bcmcerkclsc, som:
îparZu, fplger med. ^V!xar5erxoi<, overtaler
til at f?lge med.
1'^maexol<, er saaledes. ,
bringer til at vcere saaledes v. begeguer
saaledes.
smelter. ûl<5si-pc>!< v.
kommer til at smelte.
plttukpol?, er tøjret. ?itriv5erpc)I<, tøjrer.
TrvaIIavo!<, flagrer. Lrvs1Iaiieixc>!<, scxtter
Flag til.
^NASI-Mrpolc, fahrer hjem. ^nAel'6!aiser-
xok, forlanger at fahre hjem; har
Lcengsel efter at komme hjem.
Brugen er ellers som Ns. 20?, med hvilket det har
megen Forvantffad. Ligeledes med No. 2 5 6 .
2IZ b) 5e?/)o/e, og see No. 256.
214) saa som, lig i Størrelse, L.crng-
de, Smukhed;c.
Nexilzile. Fojes til Veida intranlirivn, som
give cn vis Bessaffcnhed tilkjende, som:
XnFivoK, er stor- ^Vl^riâu, er saa stor
som 1 er lig i Størrelse.
klilvl.
Om Verl)AUci.
er liden." >li?<iri?!iU, er saa tiden som.

Dnêlilipoki, er langt. l)nAei?^liAsiu, kr saa
jangt soM.
?mnclpokz er smuk. ?innerlz^!zu, er saa smuk
som.
8nisc>vo!< , er langvarig- tager
saa lang Tid bort ssm.
??! (L r ? ! M't> detA ^^Nti vu!7^ 0i^ -t«'?
xs har dct sig ellerS soin >n<ti No. ?o.
i 5//ô/c, er langt.
?Icxidi!e. Fojes til saadanne Kc>ni!n. soul
belyde cn vis Kant eller Egn i Hensigt tll
et andet Stcd. For Ex.
uden for- ûsl?!<xc>!<, er langt udenfor.
IIn-;gr, den yttre Side; Borten for.
âsikpol?, er langt Borten for.
KirZ, i testen, til Sês. Kirlikpol?, tzl:
langt i Vester eller langt til
Mcrrk: D c t har »lieret, Forvantssab,!,<d N o . ' 7 8 , soiv
hvilkct dct i ovrigl brugiS.
16) 1) er bleven, er gjort: 2 ) bar

gjort (naar det bruges u-animv-); ^ har saaec
St-'ade i.
Fejles.
/V) til Verda i de 2de fsrjte Bcincrlkelstr, som:
klcxder af. ^larraitlinsv^>k, er af
klædt. ^lattin-lnnnua, har afklcedt hank.
Urmi'vô'c, toer- Lrmiklnnavo^, er toet v
har rocr sig.
tcrnder. er bleven tc^ndt
tl 4 ?iZ7-?r-
XIII. Capitel.
?iarLix>ok , gj^r fcerdig. pigi'Titimavo!?, er
bleven gjort fcerîg.
?er6ixc>I<, overhyller. ?eroiiimavc»k, er
overh)?llet. ?eroi-6mkma, har overhal«
let den.
Z) Til >ic»miu2, som bctyde kemmer, i zdie Be»
mcevkelft, som:
KSusK, Ansigt. KZnsrllmavolc, er opsVsllen
i Ansigtet.
Been. IÎolimAvolc , har faaet ont i
Venet; er bleven hoven i Benene.
Brugen er ellers som No. n6, med hvilket det har
ncrr ForvanHVab.
217) see Ns. 52.
218) see No. zz.
219) see No. 35.
220) see No. Z4-
221) Hok, see No. 46 og 47.
222) 5/o6. Er et ^Kxum, som forekommer med
mange Bemærkelser, hvoraf disse ere Vv almin'
deliqste: 1) faaer; 2) forikaffer sig (inn-yn^)
forj?aff^r en anden (trsnf.); z) kj^ber; 4)
finder, trcrffsr, faaer ar see eller vide; 5)
henter; 6) har faaet; 7) bliver v. er vorden;
8) finder sig.
?1exibi!e. Fsjes
til i de 5 forste Bemærkelser, og har

ba meget ligt med No. 146, som:
^nnoi-ak, Skjorte. ^nnoiariio!?, faaer cllcr
forgasser eller kj^ber sig en Skjorte.
8«vi!<,
Om HMxz Vei-balis.
8avi!r, Rniv. 8aviks><>k, kj^ber en Rniv.

^VnAUZ-so^z en, som har fanget. ^nûr5c>l'
6-?K, trcxffer en, som hqr fanget paa
GSen.
^me, Spor. I'umiiiol:, finder Spor.
/».kei^sek, Ryps. faaer en
Rype at fee.
^lavn. ^XiTerkoI<, faaer Navnet at
vide.
Inne, Rammer. I>^nil<5ol?, staffer sig eller
en anden et Rammer-
Nuna, Land. faaer Land at fee.
?IK. enînz. t)pber eller faaer
nozet.
!n^ns!<, ^lid. InAnsrlioK, henter ^ld.
Ulykke. Li!<anarsio!c, finder sin
Ulykke.
ûUKur', LL>?efn?re. ^n'.issmitlol<, kj^ber
sig en Fiskesnor?.
ûk<, Blod. ûK5o!<, faaer Alod at fte;
faaer Blodstyrtning.
L) Til Vordg, j de z sidste Bemærkelser, smn:
^MTipolv, drager Srindet af sin Baad.
har faaet Skindet af sin Baad«
er uformuende. sinder
sig uformuende; trasser sin Overmand,
^muvok, optrcekker. har faaet
optrakt.
U5 Ix-Flk-
xm. Capitel.
IpsgZI<xc>I<, er skja>rt. bliver
^jcxrt; trceffertil at fslge medTrcxet.
, er langt nedre; er i Dybet,
er bleven nedrigere, har s?gt
Mcerk: Mcd dets Xs^nvum Sted blant andre

har dct si^; ellers som No. 46.
?) sce Ns). 48-
^/o--/>o/c, s^ger, s6ger at faae; 2) er ude
(paa ea vis Tid), fa hl. er i (et vist Vejrligt :c.),
bruger (eil vis Tid eller Sted).
IÎexikiie. ^sjes til lômina, som:
, Rype. >XI<eiIiserlic>l-ôl<, s^ger
ester Ryper.
/^!o, et huggen Hul paa Iisen. ^Zlxlior-
ft^ger at faae ellcr hugger sig et
HlU paa Iisen.
k!<sl!u!<, Lâ!!u^lioi-ô!<, s^ger at
faae i!.a^.
Iêrpl'!i!<, funden. Iêi-xlai-liorpolc, s^ger at
sinde; leder efter.
Ful. ^LL,-imilloi-po!<, udsiger sig
en Fiil.
Inne, Sted. Imii!<sic>i-pok, siSger sig et
Sted. Innikliorpa, s^>ger ham et Sted.
ÎnnuaK, Nat. I^nnuarllczixok, er ude paa
Rejse om Natten.
IMZK, tilig. ^Marssoi-pok, er tilig ude;
bruger Morgenstunden.
. . ê!-
Rcgn. 8)?I!u!<lioi'xoki,, er,ude i
B?lge. ^lal!i!<i!oipc)Z<, fahrer imel'

lem Â^lgerne.
Imna!< , Bratninz. Imnarllotô!<, klavrer
pack bratte Steder.
?asll<s, paaê. ?aal!<cliorx>o!<, holder
Mcerk: Med dets 55?Tstiv,um »g Sted blant andre

l>0!N Nv.
>) Ere Endelser, hvorved Vsrba
ac>iVa gjores til pMva, eller og til et Slags
dobbelte »6Uva, hvoroui er mcldet i rode Cap.
7. a. Hvis Bemt?rkclj> og kan vste: at l^dc
sig behandle, eller at behandle andre, cfter
Hovedordets Betydning.
g) see No. 197.

>") »; Ere Intrzniitiv^ tis
og k//ô/c ( N o - 2 2 ) . ' , na.ir disse cre brligte Nkin-
litive, derfor i Bknu?'kc!se:i c et med de:n, og
cacntiia ftinniens^te af d--n og t/o/?, No. 47.
28) n:ezst, ;^.?rZ7t, stort.
E-r egentlig jaininen>vtt af ^Kxc, nominali
og den verbalske Endelse »-^k. Fs,-
rckommcr ej heller sfte, for Ex.
^Vrl<larn!,1c, ^steisviud. ."Xr^tarnarlozi-pslc,
blceser stcerk Gjlenviitd.
Brugen clkcrs soin mcd No. l>z.
229)
:5 XIII. Capitel.
29) ceder, drikker, bruger, be^
tjener sig af.
?1cxikils. Fgjes tilsvining, si)N!;
^fsnnilc, ^lenniicioivo!?, c?der ^ g.
Edderfitgs. îrreitoixol:, spiser
'Lvdersugl-
Alke. /^.!<parolpo!<, ceder?ll ker.
Aj^d. >IeI<!<srczix>c)!<, spiser 2xj^d.
Vine, Viin. Vineioixok, drikker Viin.
x^k>k, Mandfolkebaad. I^ziarroipok, bru
ger Mandsolkebaad; roer i
DmiaK, Ronebaad. I^migi roixo^, roer i
Ronebaad.
Rmgcn ellers som No. qZ.
>cz) v. T'oô^ (ti-iin^) v. ?6?o/c (intr.)

izjentager eller fortftetter at gj^re.
Har m?g'.'N Forvantstab med og ^»-506.
.No. 204, og bruges ligedan. Imange
Ord ssal man ncppe kunne kjcnde den sande
FoMe! imellem det »g dets ?iimirivum,
soin dog egentlig bestcmer deri, at det til,
kjendegiver priinirivi Bemcrrkclse igjcnta-
gen, som:
îekpok, stader tilside, îelitoixolc, stader
tilside ved igjentagne Beftrcebelftr.
Kzi-MKpoK, har faaet sine Bnxer paa.
KarcZliKsorpolc, trekker sine Luêr paa
eller binder dem op.
AKHoi,'-
OM Verbalia. Z2!
xc>!c, kryster af. 8ii)koltOl xiolc v. 8ib-
ôvroiolc, igjentager at kryste af.
XinL,si-x>c»I?, er umild. !<inI2i -soi '5 >L>K v. Kinv-
Sl-fuio^, hader.
vukxok, prpver. Oulitczixok, maalcr.
L'ovo^, ?ovo6, har eller er stort, viidt, rum
meligt, meget.
Dette har egentlig sin Oprindelse af
nominali /o^ v. og XKxo verda!: oô^.
Hsrer altsaa uitder No. ^6, hvgx og sindes
Excmpel herpaa, ti! hvilket kan f^jes:
Irllrok, storøjet. IrlirSvoK, er storket; har
store Ajne.
^KI<utZ^ V. medvlidt eller langt
Mellemrum. ^kkmovok v. ^KKurur.
tSvoK, er viidt eller langt imellem; hax
stor Aabning.
d)^r. , er dvr.
, lugter angenem efter, giver en
god Lugt fra sig.
?lsxiblle. Fsjes til ôminz, siim:
54uns, -ând. Iûnasuaruerxoli, lugter gst
fra bandet.
?vik, Grces, Ivikluarnei-pok, Hpet
lugter gst.
^zlci61arnel<, Eenebcer. XsIvi'.IIglnetluarner«
?ok, lugter angenemt efter Eenebcrr.
iul<tci, Rheensdpr. I'ulvtoûsineô^, lugs
ter got af Rhcensdyrki^d.
Brugen ellers som med No. 157.
2 XIII^ Capitel.
z) i) s?eer l»nze,
vedvarende, vedbliver (at yjore): 2) (gjsr)
i Stilhed, rolig, tryggelig.
?Iex!d!1e. F^jes til Verdn, sv^:
IrliAsu, seer paa. , fter. l.7!iIe
paa. Il-sixiual-ôZr, kan ej af,'ee>
?lllukxo!i, gaaer- killukruarxslc, gaaer og
spad si rer.
LxoK, ?r. Lt'^.rpoZ<, 1) hliver paa et
Sted: 2) I)5lder sig stills er ledig.
XttorxoK, bruger, , vedbliver at
' ^'^rugs/'". ^ ^ ' '""
8sl<^lo'<,' gaaer omkring. 8s'<!<!uuixOl?,
gaaer idelig omi.'r:ng.
Fenn^vokv, arbe/der- 8cnnauzixo!<, arbej
der trolig.
>?aZeKpoK, giver Zlgt. K^Kruarxolc, giver
rolig Agt; er, ret opmærksom,
M c r r k : D e t s ^ - Z a t i v u m o g S t c d b i a n t andre -^Slxa.
som No. zi.
4) mener, hoi-dfx for,

tAyker-
?1exUii!e. Fsics til Vezdz, ogâa til kurma
oZ^ laiilîriyss, som:
klattcil-pok, i'lceder af. ^latrsrtuû v. klar-
taml'uZ-au v. îrMrutzau, mSZier at han
klcedep qf. ^lattkissLluFsu, tcenker at
han stal elicr stulde kl^de af.
Olni^xo!^, kommer til. OrmZaluû, mener,
at han k^mer til.
Om Verdalia.
^gsavok, elsker. vVssciAZfuNu, meilLV-ae

han el>?cr.
^nnerl^volc, er ett 2»an>. /<nnsisa5uL'Au,
holder for en AaNd. ^ .^
/^nnaupolc, Frelser. /^nnkuneluAliu, tlTtlkej:
at han frelftr.
I'aiinaepok, er saaledes. 1'gjmgetuû, me>-
nev, at det er saaledes.
kiol?, kommer. ?niesuû, tanker at han
kommer. ?illel'uû, mener at han
skal komme.
?junî!a!?, nytter ej. ?iunAlti?A->u, holder
det for unyttig.
Mcrrk: Med dets êZativum vg Sted blant andxe /.KxA
svin No. zz.
i" Z1Z) ,vt /i l
Z5) , sted/k/ altid/ bsstan,
...i - ! . : ?Zk,) .'
N?xidi!e. Fojes til Verdg, soly:
Ôlpolc, er ond. îorc^'niupok, er stedse
Hstd. Z i. N! . ^ ^ ->
L90K, er. ^wVnalxo!<» er stedse; er be
standig. c,
lrlintzmikpolc, taler tNinesprsg. IrlûN?uk-
l'uV'uku-pc>I<, taler stedse Minesprog.
?ipeirlu!<pol<, er glad. 1'ixeitluktuL'lxupoK,
er altid glad.
Brugen er ellers som med Ns. azz.
- , ' 2Z5)
Z24 XIII. Capitel.
2Z6) fee No. 52.

2Z7) fte No. 37.
2)8^) fte No- 8-
2Z9) , t6,-/5^/>o/c, lader so;n,
stiller sig saa an.
er en, anden. ^MuriAi-polc, giver
sig ud for en anden; tager en andens
loader paa sig.
>?inTekxo!<, er vred. NlnKekrQrKrxok >
lader som han er vred.
' ^junFilaK, ergod. îu»AiriQi^lpc>!c, stiller
sig a>i, som han var god.
Operxok, troer. Oxoi rurlsrxo^, lader som
han troer.
IrliZau, seer paa. Ii-iiFn-MMrpa, lader som
man seer paa ham.
seer ikke paa. IrliAinZitluissr-
xc»K, lader som man ikke seer; seer
igjennem Fingre.
M s r ? : D c t bar megen Fsrvantskab mcd N o . k8 , som
hvilket d.ct og i ovrigt bruges.
240) ^0^, er god for, er i Stand til; ex

Mand for.
xisxikllz. Fsjes til Verdz, som:
Lrmikxok, toer sig. Lrmi^Luvolc, er i Stand
til at toe sig.
^latrarxok. klceder af. klattartuvo!?, er god
for at kla?de af. klattaxtuvariZ-ur, er
god for at klcrde os af.
xo-i'ôlc,
^Fipo!<, kaster bort- ^Fituvok, er god for
at kaste bort.
klok, gj^r. l'iMvs, er Mand for at gj^re
dee»
8emi3vo!<, arbejder. Zennarluvok, er Mand
for at arbejde
?gi-2u, tager vare paa en» ?»i!rsuvolcj ev
Mand for at tage vare paa em
Mslek. Med dets lêzakivnix og Sted blakt andre
har det sig, som mcd No. zz»
241) lader af, ophorer med, holder op>
gj^r eller jêer ikke Mere.
k'Iexidilk?. Fgjes til Velkorum suturs, som z
^lgtrarpcik, klceder aft Zvlstraill^rxoK, hol,
der op med at klcede af»
I'ivK, kommer, kissirrpok, lader af ak
komme.
^c>ixol<, er ond» er ej mere
ottd.
8iniiipol<^ sover. 8inItlXtpol<, sover ikke
mere, har vaagne Ncetter.
îpa:aU i har til Rammevat. ^,i'psr!ls^rx»,
har ham ej lcengere til Rammerat.
Mctrk: Med dets og Sted blant andre ^6ix»
som No. ?z.
242) see z8»
24 z) fte No. 204 og 205,
244) , see No. 207.
245) v. r/e,-/)«/? (^rrsnf.) 0g V» e/efzo^
(imisus.), efterhaanden, lidt efter livt, mere
X SA
XIII. Capitel.
og mere, er ifcrrd med; 2) gj6r V. bringer
til.
Brugen er som Ns. 205 og 204, med hvilke det
har megen Forvantssab, som:
flatter i Ncervcerelsen. XuKr-i-.
xok v. >û!<reiiok, er ifcerd med at flytte
i ITcervcerelsen.
/Vlleroixok, ssaaer i Stakker, ^llciorter.
xok v. îlerorteriok, knuser, ftnderft^,
der, maler.
jkllles ad. >vterxok, spreder sig
ad en efter anden.
Lrkivotc, krymper sammen. Lrkiterxok,
vrevler sammen mere og mere.
klairlekpok, cr vsad. Îslrsskteixok v. ts-
riotc, begyder med Vand; vander.
Imerxo^, drikker- Imerrsipok v. Imsi-rsriok,
lader trcekkes ud i Vandet.
Imixolc, girer at drikke. Imiclerxol? v.
Imrtseriok, lader drikke i sig lidt efter
lidt; blader ud.
XkiMak, gj^r skj^r. ^KillirleixOk, lcegger
Skind i Vcede for at lên.' Haarene
mere og mere.
246) see No. 214.

247) oin- Gjelder ellvro og for det Danske
?i^kxum verdorum (Be«).
?1exikUs. Zsjcs til Verba, som:
OM Verkalia. 527
skriver. /^lektiû, striverom;

beskriver. ' /
Okaupok, fortceller. 0!<Aur!L.Zu, fortceller
om.
M«rk: ^ det ovrige som No. zv, med hvilket det bar
saa stor Fdrvautffab, at dtt vanstelig » uvM
Ord stilles derfra.
248) see No. ioi»

249) ^50^ ste No. 225.
250) 7"/lo5, fte No. 227.
251 27ô5> med Magt, ftcerkt/ dygtig, brav,
meget.
Meget ofte forekommer det vg i Lomxokrion
med og hedder da plejer at
gisre eller stee med Magt.
Fojes til Verda, svm:
kirl'aiiovok, skaffer Umage. ?irlariut!gipo!?,
skaffer megen Umage. kn-lariurlZrsu,
plejer at staffe megen Umage.
ôi-nTkpok, er vanskelig. ^.jornTclZi-Zu,
plejer at vcere meget vanskelig,
lunuiolv, giver. I'unnirlarxiolc, giver dygtig.
XaMiorpo!«, roer i Ks^rrurlcLxolc,
roer stcerkt i
^nnrsixok, flaaer. ^nsrarlarxok, flaaer
med Magt-
kiammarZu, finder smag i- Uammar!rl»r-
xol^, finder stcerkt Smag i-.
T 2 >
12Z XIII. Capitel.
, styrer, ^.K6r!2ixo!?, styrer

brav.
. Mceck: .s)Med Sets 5?sAZnvum og Sted blant ^5Kx,,
har det sig som No. 29, med hvilket del har
megen Forva-uffab.
d) Undertiden l^rggcs det til V^bz »den synder
lig Betydning, isser neF2civs billet, som:
û61z.rl^r:2rûn»!i, f a h r dog ikke b o r t !
252) , hslder lcrnge ud, kan ej ssippe
sr<? (stjsnt man ve! vilde).
Forekommer sjelden lagt til Vetka, for Ep.
Innuvok, lever. Innm6rnerxok, holder
lcenge ud at leve; kan ej komme af med
Luvet; er sejlivet.
lider snt. /Xnniciir6rneixoZ<,
holder lENge ud at lede; kan ej flippe
sine lidelser.
5>5Z) see N o 2 2 9 og 2ZD.
^254) tager sig for at forestille fra en vis

Side.
Korckonrmcr ogsaa sjelden, for Ex.
^jornaixo^, er vanskelig. ^jornartZrpoI<t
tager sig fot at forestille vanskeligt;
gt^r Vanskeligheder.
Zâuvi-xnarpolx, et farligt. âuviTnsrrZr-
xok, forsstiller ret farligt; gj^r Farlig
heder.
255) fce 5l7o. 2Zt«
256) , v. (intrans) og V'
(crsnl.) oppebier, venier paa.
?IexiKUe. ZLjes til Verds, som:
^ ' ' ^gUs-
OM Z29
Ka1Inpo!<, det koger- Z^sUatserpoK v, KÎsgr-

lersk. venter paa, atdet âl koge; biec
til det bliver kogt.
, kommer hjem. 1°i!<ir5<?l-po1< v.
1ikit5eio!c, bier til ban kommer. -
lôvolc, Vêr. I'olv^^polc, v. 1'okvt-
5ei-zu v. 1"c>K^tlsioI<, venter paa han kkal
doe.
?>a^ oc; pirlerpo!-: har saiinile Bemcrrkelsc.
Keîinpczl?, Liden kommer. Ks611)'r1'erx>ol<,
bier til Leiden konnner.
>Iavc>!<, er til Ende- Xsxrlerxok, bier til
det er til Ende.
5>sZuvoI<, voxer op. venter paa
vcTxt.
Okarkio-Zu, taler til. Q^srbiZir^sixolc, bier
til han taler til; afvarter eens Tiltale.
Inneipok, er udspiilt (et Gkifld). Lnn-l5ervc>?<,
venter paa et Skind, som er i Spilrng.
8vsna?rxc>K, detringer. 8xsnne^LNoI<, ven
ter paa, at det Oal ringe.
Brugen cr kllers som med No. -45-
257) see Ns. 25.

25L) see No. 256-
259) ?/e,-ec/)o/c, see No. 184.
260) see No- 212«
261) see No. 24.5.
262) see No-245 oz 256.
z6z) 77t'o^ sec No. 47-
^ ^ 264
M XIII. Capltel.
264) see No 2ZZ.- --

265) fte No. 2Z4.
266) see Ns. 2Z5.
267) 7«?-/^-^, see No. 2Z9.
268)> ?«vo6, see No. 240.
269) l/ak/iok, modelig, uklart.
Forekommer i faa Ord la^t til Vex1?s, for Ex.
1"e!?kovok, feer. 1°e^!<ûskpo1?, seer det i^ke
klart.
I'usssrxolc, h ^ r e r . l'ussajuskxolc, h p r e r d e t
utydelig.
270) see No. 2zz.

271) sce No- 2Z4.
272) see No- Z7.
27Z) j?eer ventelig, kan v e l f ?es, vil
maae v. kan vel g^re; gj^ formodentlig.
?!exidi!e. Fojes til "Verda, sym:
Ivlstrgrpczkc, klceder af. ^lsttaiuno ngl-ô!?,
klceder vel af v. vil ventelig klcede af.
Ilixolc, har lcert. IlirfunFNklrxolx, faaer det
vel lcrrt.
kiolk, faaer. ?iun^ng!-pol?, faaer ventelig.
Lrmikxolc, toer sig. LrmiAunxnarxok, maae
v. kan ventelig toe skg.
M«»k: Med dets Nexznvnm og Sted blant andre
har det som m<d No. zz.
274) , har ventelig eller formodentlig

allerede gjort, formoder det allerede er fkeet.
Dttte
Otts VerdaZIa. 8Zl
Dette er sammensat sf naftforcgaaende og /o^,

No. 222. Er iiexibile, og fojes ti! Veiko,
som:
>/lsttsrpoK, kkceder af. ^larrsi unxnsi l:ok,
har ventelig allerede klcedt af.
I'oliksvolc, dêr. 7o!ikv)unxnQ!'5ok, e?
ventelig allerede d^d.
faaer. ?iunFuaillolc, har formodent
lig faaet.
opstaaer. )<ls!iI<itlunAnai!io!c, er
ventelig opstaaet.
Linikxok, sover- 8iniZunxnsr6ok, sover
formodentlig allereds.
BrugeS i det svrige som Ro. 222.
275) , ej mere, ej lcxngcre, ophorer,
har ladet af.
?1exN)iIe. Fojcs til Verw, som :
klsmm!U-po!< z smager gst. ^lsminzrunxnî
xok, smager ej lcengere got.
er. ?iunxnz^xok, er ej lcrngere som
kan var; bliver bedre.
Trsipok, er synlig. k>litlunZNTi-xoK, er ej
mere synlig. '
Lennavok, arbejder- Lemnjiiutz-nxipoK, ar
bejder ej mere.
Bruden ellers som No. yA os med hvilke det
har megen FvrvaiitffaA!
276) see No. 6.
277) sce No. 2ZS- ^ .
T 4 ^78)
zz, XII'. Capitel.
278) t/vok, see No. 16.

279) med alle, aldeles, ganjê.
?1exidi1s. Fsjes til Verdii, som:
l'ammai-xok, bliver bortt- 1'qmln^vII<x>oIc,
bliver borte med alle, mistes ganste.
?iok, kommer, kivjkxok, kommer for at
blive med all?.
1"erAiI<pc,I<, er tankefuld. l'eiMvikâK, er
ganste melankoli?.
lokovok, dêr.. I'oôvikxolr, dêvmed alle^
kigsu, ejer. kiîvikp^, ejer detganlêz det
er aldeles hans.
Brugen ellers som No. 174.
280) Nok, see No, 45.
281) fornemmelig- helst, meest«
xiexibile. Fsjes til Verda, som:
I>io!x, gj^r. ?iv5arxc»ic, gj^r fornemmelig,
ôrxok, er ond. ^xvfzixak, er Vwrst.
xxuxok, roer. Lp^vlîpolc, roer meest.
IUxoK» lcerer. lUvssrxczK, lcerer helst.
Ilumstz-au, tGNker paa. IsumaIivlaixok,
tcenker meest paa.
Mark:
«) Nexstivnm heraf brvtieS nok saa ofte, vg
betyder: ej det meste, ej ret meget, vogrn-
lunde, som:
îyv5a»ziwk, er ej med det vaerfte.
xiv5»nFliaK. gjsr ej meget deraf, kom
mer s j t ld e »i.
d) Dets Sted blant er fvm No. zz.
282) see No-174.
, ' 28z)
Am HMxa VerbaliA.
Zz) i) er l?>s, er skilt ved^ har mistet,

har solgt; 2) l'raniirive brugt! l^ser, stiller
ved, mister, afhcendizer, tager af.
Har sin Oprisdelse sf Vsrbo Zr Ae-
xiki!-:, og fojes:
til ômi'ns i de anfsrte Bemærkelser, ssm:
S?ind. 1) har mistet
sit Sînd; s) biller ved sit Skind,
ôsg '-v, Hue. >êlXi?c)K, 7) har mistet eller
solgt sin Hue; 2) scrlger Hnen.
Iis. Li!<i<0Trp0kc, 1) Iisen gaaer
bort; 2) bryder Iisen l^>s^ at den kan
gaae bort.
?annilc, Datter. ?2iMTl-xoIc, mistes sin
Datter.
ZinFsK, Skoerem. 8in^Tix>o^, Skoerem-
msn ergaaetl^s; 2) l^ser S?oeremmen.
ûk, Blod. ûz-rpok, mister sit Blod;
Blodet forliber ham.
BkaabXrblade. pol^,
mister sine Blade.
L) Ogsaa tif nogk Veida i cn signende Bemærkelse,
som:
^rvstsrvok, er i Vejen, , gaaer
af Vejen.
Imsrukxoic, er tørstig. Im?roTrpoIc, har
stukket sin T.?rst.
^nniol.-z zaaer ud. .4.nnzn-xoK, er ude.
, T 5 luiva-
-Z4 MI. Capiiel.
Inn-uvolr, lever. dråber.
Ksi?uvo!<, er trcxt. AslluTrpo^, hviler.
Idct evrige ligner dct No. 97 vg 24'.
2Z4) v. , tsder, forlorer,
forliser.
Bru^cs som n<rstforegaaende, fsr Ex.
/cusM, Robbebla:re. ûgtXr^x-Ok?, fov-
lorer fin R.obbeblc?re.
lImiaii, Basd. IlmTrtarxolc, forliser sin
Baad,
Fuglepiil. Ku^xrlelpok, taber sin
Luglepiil.
^lexkut, Syettaal- Iêr!<m^r5erxolc, taber
sin Spenaql.
5inêic, Skoerem. LinAXrlerxo^ taber sine
Skoeremme.
Kslluvolc, er trcet. Kslluzeilai^slr, hviler sig.
SH5) gaaer op, er ikke mere, er til
Ende, er frle for, har intet af.
Bvugcs som Mstforcgaaende lagt til Komins,
som:
xjk) en Ling. kseiuxs^, er ej mere af; er
til Ende.
^joite, S^nd. ônXluxok, er frie fra
Synd.
Xeliltcssk» Mad. 7<c!ii!<sîupol<, Maden
er gåset op; har i^ke mere Mad.
8inFe!c, Skoerem. 8ii,xFruxv^, har ingen
Remmer i sine Skoe.''
Lills,
Dm VSi-KÎIa. ZZ5
8iUa,. Forstand. 8i!!^rupo!?, har ingen

Forstand.
Vcklok, Dag. II6^0Tiuxc»I<, der er ej mere
Dag.
Innuk, Menneske. InnuTiupo^, der er in
gen Mennesker.
286) , 1) gj^r Ende paa, bringer tit
Ende for, staffer frie for ; 2) kjender frie fra.
Er sammensat af nassts^rcgaacnde oq og
bruc<tS paa sammc Mciade, som:
Pzn-mixok, 1^, bringer til Ende, gj^r reen
^5ord; 2) bringer det til at g,gae op
for en anden.
8t!!^ruripo!c, stiller ved sin Forstand,
/<joxrTl ur!xoj?, friekjender fra S)»nd.
287) src No. 29.
§. 4. Diste ^Kxa verosilkt kînne ved
tion med Hovcd-Ol'd, .^Kixiz nsm.inkUdus og Lon-
iunciianilzus, ofte udg!ne tem.neUa lenqe Ord, hvor^
af jeg til Pwvc sk' anfsre 20e Excmpkr inet>
deres OpissîuK
l 2 q a 5 6 7
I. 8avl — — i! ^ ni!U' — Hårror — -— om»v —
8 ^ 11 11 y 7
i o - r i r — r6 — Z S x . Han figer — du — vil^-
8 6 ^ 4
ogsaa — frænde diz — atgaae hen — for at —
10 z 2 i
Ugeledes — kj^be dig ?— en snur? — Rniv.
Dette er saaledes sainm.Hsst af:
I. en Rniv, 2'Z.i^/"^ (îNx. nominal.)
(.<Kx. V'erdzj), (^.Kx. vei li.^
5.
Xlll. Lapitel.
5. verbal.), 6. o/< (^.Kx.
verbal), 7. (^.Rx. verbal.), Z. io^
(/VKx. verbsl.), 9. t/? (Da?rket paa perl.
itNA.) , 10. ligeledes (LonMstAio encltkics)
eg 11. (^Hx. verbal.).
1 2 ? 4 5 6
II. Ziuêxli — ur — lu^nsr — nauviTi — sis—
7 8 9 IO !1
ksllosr l<6K — Znxa — AvA. Han
11 6 9 7 >>
siger — det s?al>— nok-^- ingen —^ Far? have —
8 z 2 1
at han saa ligefaser-^-det—udfrittet —
q IO
ganDôm mig.
Hvilketer ssaledes sammensat:
I. udfritter, (hvilket igjen er sgm<
mensat af og ^Kx. verbal. /t'0^0^), 2 )
?,k (^.Kx. nominal.), z. Atttt (^Kx. verbal.),
(^Kx. verb.), 5.
verbal.). 6.5/^0/- (?ururi Mmke), 7.?^/^
(>seL,aUvi M<rrke), (^Kx. verbgl.),
9. (^Mx. verb.), 10. (8uKxum
iMT pers. ix. (H,Kx. vei-bs!.).
§. 5. Endnu mqae jeg melde om den Stavelse
a»Z, som plejer at indMes i eoiûn5>ivs, imellem
Verbi og OnjunAivi Endelse, hvorved det gjores til
et Slags LudjunNvus, da denne Slavclse for det
meste medbringer den Bemærkelse: naarfomhelst,
(dog ikke alkd, thi i de Ord, som endes paa horer
dct med til Lonjun^lvi Ma?rke, see Ilte Cap. §. Is.
uden videre Bemærkelse,) hvilket sees af folgende
Ejêmp-
OM Verbglla.
Exempler, flige man ofte tresser i en saiimttlchkngeitde
Tale:
^rraraine, fordi han klceder sig af.
raranvkuns, naarsomhelst han klcedcr
sig cif.
?ioavir, fordi du gj^t- naar-
s o m h e l s t d u gj^r»
da I s?nkle gj<»re. ?ilIcA^nAzu5e,
naarsomhelstIskulle gj^re.
Imeravtl!, fordi vi drikke. iTner^nAavta,
tiaarsonthelst vi drikke.
KerrimaFo, fordi han aad den- iêrrizan-
âZo, naarsomheljr han aad den-
^)oimLta, fordi de synde. naar-
s o m h e l s t de s y n d e .
M c r r k : Det synes saalcdeS a t vcere et sammentrukkeit
(!onjunîvuz af ^.Kx. verksl. /in:« , skjvkt
Pemcrrkelsen lyder noget anderledes.
§. 6. For Beqvemmeligheds Skyld vil jeg her
til Slutning anfsre Register paa disse ^5xorum
Danffe Bekncvrkelser:
Aarsag, at ikke skeer, No. 267. Adskillige câiiae i R a d ,
64. Afhcrvdiger, 286. Af vg til, 6 7 . Afssaff/r, 2?. Ag
ter, 92. l 2 z . Aldeles, 44. l i z . 208. 279. Aldeles ikte,
l z i , a. Aldeles ikte far, l ; o . Aldrig, 52. izi^ a. 1x9.
Aldrig for, 150« , 8 8 . Aldrig mere, 132. Alle (med),
279. Allene, jz. Allercde, n 6 . Allerhojcste Gr»id, >40.
Allermeeff, lqo. Alt for meget, 29, b. Altid, 2Z5. Al
tid paa nippet, 5«^. Altsaiiulie«, i i z . Alvor ( s o r ) , 25.
Angenemt (lu tter ester), 2 , 4 . Anseer f o r , antager r i l .
z«. Anstsd (finder til eller foraarsager), ,55. Appetit
(har)/
?Z8 xm. Capitel-
( h a r ) , Z7. Arbejd« med (er i), 4 8 . 19Z.' Atter, 7 5 . At-
traaer, 37. 100.
B e - , 247. B-bocr, i z z , Bedre, 7 6 , d . Befaler, 89.
Bcgaaer, 108. Begavet med, 109. Begegiier med, " 9 .
Begreb (er i), 4?. Begynder, i o i . Behagelig/ 1Z7.
Behandler, behandle (lsder sig) 225. Behov gjores,
Z8. Bchover, z8. Beloben i/ 117. Beqvemt, n ? . Be
red til, Z4. z?. Besidder, 6 0 . Bt^jTftiget med ( e r ) ,
iQ8. Bestandig, s ? ; . Bestille med (har a t ) , 48. 194.
Besværlig, 69. B e v a u t , 117. Bevsgelse (stcrrk), ? L .
Bleven (er), 216. 222. Bliver, 107. 108. 222. Buver
t>l noget, 15?. Bliver ved, >41. 2zz. Blot, zz. 44.
Bortskaffer, 2Z. B r a v , 9 ; , a. 251. Bringer t i l , 20Z.
2iz. Bruger, 224. 229. Bruger ssm, zo. Buldrtk
efter, 176. Byder, 8 9 . Bcrrer ffg ad> 107. Batrer
ad som, 17?.
Det maatte man see, 7?. Drift til, 37.100. Dr>kker, 229.
Dygtig/ 251.
Eens, 2 i . Elter ( e r ) , i v 6 . Efterbaanden, 245. Tjer,
60. Kj meget 281,-i. Ellers, 4. E n d , 4. Endelig,
14. Ende paa (er), 285. Ende paa (gjor), 286. End
nu, i . Endt ( h a r ) , 18. Engang imellem/ 6 7 . E r , 16.
27. 116. 14?. E r bkvcn eller gjort, 2 , 6 . 222. E r (der),
187. Erfaren i , 117. E r hos eller i , 122. Erkjender
for, zo.
Faa (er kun), 6 8 . Faaer, 2 2 2 . Faaer a t see eller vide/
222. Faaer saa og saa mange, , 8 ' . Faaet ( h a r ) , 222
Fahrer, 62. Fahrer efter, zy. 106; Fahrer forbi
paa en vis Kant eller Maade/ 84. Fahrer frem t i l / 11.
' Fahrer hen a t , zy. Fahrer i , 224. Fanger a n , 102.
Fare a t ssee/ 72. i z i . Farve (har efter), 17Z. Fast, 144.
LatteS lidet i, 14;. Fejlagtig / i z ; . Fejlede ej meget,
55. Finder/ 2 2 2 . Finder sig, 2 2 2 . Fkre g a n g e / 6 4 .
204.
OlK VsrbaljZ. ?Z9
204. Flid 77. Flink, yz, s. Flittig, ?. Flyt
ter, l2i. Foraarsaaer at, , 2 6 . Forarbejder, 108. 222.
For at, 8y. s. Forbereder, Forberedes, z?. Forbydcr,
89, a. For en anden, 6. For en Tid, 19. Foresat sig
(har), lo?. Forestiller saa og saa, 254. Forgjev-S, n?.
Forhindrer, 207. For hsj Grad, 29. 129. Forlangende,
los. 2iz. Forlyster sti, ved, izo. Fvrmaaer, 34. For
meget, 29.129. Formenes at vcrre, 86, Formodentlig,
iz'. 27Z. 274. Fornemmelig, 281. Fornoden, ?8. For-
nojelig, i ? 7 . Fornsjelsc (finder 1), izo. Forffaffcr, 2 2 , .
Forsyner med, >0?. Kcrsynet med, iOy. Forsy-nct sig
med (har), 104. For tilig, 9. Fortsætter, 2zo. Frem
deles, 45. Fremscetter, 20, b. Frie for (cr), 28;. Frie
for (skaffer eller tiender), -86. Fryser, 2. Fuldkomment,
!>2. Fcrrdig (bliver v. gjor), z>. Fcrrdig (cr med), i z .
Fojeliti, 2l2. Fslge, 6;. For; Forend, 1. Fsrcr med
sig, '97. Fsrcr ved, 119. Fsrst, 1. 6i. Forst« gang, 1L8.
Gaacr forbi paa en vis Kant eiler Maade, La. Gaaer hen
at, il. Gaaer op, 285. Galt, iz;. Ganffe, 44. nz.
279. Gesvindt, 10;. Gjerne,îov. Gjort fra sig (har),
18. Giocr, 20, d. 21;. Giver fig i Fsrd med, 59. Gi
ves (det), 60. Gjor, 106. 107. io8. 22:. Ejor, at det
er eller sseer, 20;. Gjsr det ikke! 75. Gjsrcs, 107.
Gjor saa mange gange, 185. Gjor til noget, 15?. Gjor
til rette, iO8. 21Z. Gjor ved, ><22. God for (er), 24«.
God (saa), 152. Got, zi. 76. 9;, a. ns. Gr bcr siL
an,
Halvt ( s a a ) , 14;. Handle med (har a t ) , 4«. Har, 6 « .
129. Har gjort, 2io. Har ikke, 2 2 . Har l Sinde , 4 ; .
i s z . Har med sig, 197. Har meget af, 68. Har p a a ,
197. Har til, ZO. Hastig, 105. Heftig, 141. HellI,
28'. Hindrer, 207. Holder sor, 94. 2,4. Holder lccn,
ge ud, 252, Holder op, 241. Hykkelss, 88. H s j e '.e
5 Grad,
Z4S XII!, Capltel.
Grad, i;y. hsjeste Grad, 7zs. Hsj Grad, 29. 6 6 . 1 4 4 .
5)si Grad (for), i?y. Hojlig, 42. 66. Horer (man),
iZj/. H?res (oer), ,87» " - !
IB-grkb m?d, 4?. Idcli.?, z. 64. 204. Ievnl'g, 64. 204.
Iserer fig, iv?. Igjcn, 75. IMntagen, 169. Igjin-
tager, 2zo. Ikkc, >49. Ikke endtlu, 1, a. 4, b. Ikke
for Alvor, 88. Ikke (har), 22. Ikke klart, 269. Ikke
langer, 97. i?2. 275. Ikke mere, 97- 241. 275.
' 285. Ikke ret, 168. Ikke rimelig eller vel muelig,
:z:, ». Ikke synderligt, 63. Ilde, nq. ,z?. 19^. Iler,
iz. Iligemaade, 45. Imellem, 67. Jo, jv, 7i» I
Sinde, 4?. 'oz. IStand til, Z2. Z4. ?5. 240.
Kalder saa, 9 9 . 128. Kan, Z4. Kan lade sig behandle, 91.
Kan vel vare, i;6. Kappes om, 59. Kloder, 22-.
Klart (har gjort), :3. Kommer, 151. Kommer for at,
11. Kort sidcn (for), 57' Kort Tid, iy. Kun, zz.
Lader af, 241. Lader flg vel handle, 212. Lader ssee, 89.
225. Lader som, 88. 259. Lader til at »are, i?z. 176.
Ladet af (har), 275. Lad vare! 7;. Langsom, soi.
5augscmhcd, >, a. Langt (er), 215. Lang Tid, nz.
Lang Tid siden, 58. Laver sig ret tll, 5. Lejlighed (gi«
vxr 4il> 2T. Let (kan ffee), 72. Lettelig (skeer), 4
Lidt, lO. ,9. <^8. 8v. 152. Lidt af (er kun), 68. Lidt
efter lldt, 24?. Lig, 214. Lige, 21. Ligeledes,45. Lug«
ter efter, 8. Lugter got,s2z2. tugt (skaffer), in. koder
efter, 17,. 176. Lydig, 212. kystelig, 1Z7. Lyst (har
;il), ,7. 100. Lcttiscr Vind paa, 157. Lange, 118. '74»
2z?. L-knge holder ud), 252. Lcengere (ej), 97. t«n-
gere (eadnu), 97, a. Lange siden, 58. Langsel (sindet
efter), Z7. 21?. Los (er); Loser, 28?. Lose(for det), >68.
Maadelig, «6. 142. Maae, z8. Maassec, ,z6» Mazer
faa, at det kan j?ee, 20. Mange gange, 169. Mangel
paa, 6s» Med, iv9. 119. Meddeelagtis i, 65. Med
Mazt,
Om Verkaliz. 541
Maczt, 251. 'Meeff, 2 9 . izz. 28?. Meget, 2 9 . 6 6 . 6 z .

>44. 228. 2zi. 251. Meget efter hinanden, 174. Mezct
mneliz, i,l. Mener, 2Z4. Mere, 1Z9. Mere deraf
(gjsr), 107, v. Mere (ej), 97. Mcre end, 74. Mere
(endnu), 97, g. Mere og mere, 245. Mindre deraf
(gjsr), ic>7, v. Mislig, lz;. 210. Mister, 156. 28 z.
284. MM (har), 28Z. Modstridig, 184. Mon, iz6,
Muelig, i;?. Mcrngde (gives af), 6«. Mcerker (man),
187. Markes (der), 187.
Naarfomhelst, §. 5 . Ncppe, No. 6 9 . 82. Nippet (paa),
56. Nogenlunde, 28i, s. Noget, 26. Noget lidet, 26.
Nok, 4. "2. Nek af, (er) 68. N u da, 14. N u er det
klart, 5. N u og da, 67. N u ret, 24. N u vil dit gaae
for fig, 5. Ny (paa), 7;. Nylig, 57. Nylig (ej), 58.
NyS, 57. Nyt (saaer), 20;. N«r, 55. 56. Ncrsten,
14Z. Nodsages, zs. Noje, 77.
Oste, z. 2 0 4 . Ogsaa, 45. Om, 247. Omflder, 14. Om<
ssiiff> 1 >6. O n t , 114. i z ; . Ont (har 1), 194. Ophol«
der stg paa, 122. Ophorer, 241. 275. Oppebier, 256.
Ops^ttcr, 2Oi. Overcenstemmelse (har med), »7;. Over-
maade, 141. Overtaler tll, 2>z.
Paa det at, z^, c. Paa «y, 75. Pleler, 7.
R^pp-r fra ft'g, , 0 5 . Rejser, 1 5 1 . Renser, 1 4 7 . Ret, »12.
Ret for Alvor, 25. 42. 5oi, b. RlMelig, tzi. Ringe,
80. Rolig, 2;;. Ruin (fordrer sior), 87. Rummelig,
87. 2zi. Rustcr sig, Rost (har som), 17;.
Saa som, 2 , 4 . Sagde, ; 6 . Seendrcrstigbtd, l,g. Seec
(man), ,87. Seer ud som, 17?. 174. Seer ud til.
174. Sees (der), 187. Sjclden, 52, Siger, ,6»
Siger om, 99. Skaffer, 102. 2,z. Skaffer i Stand,
2iz» Skarns, 9;. Skatter, n z . Skeer saa mang«
gange, >85. Skiller ved, 2z. 147. 28;. Skilles »ed,
»56. S k i l t ved, 28Z. Skrider til, ZI. Skrækkelig, 5,
N Skremt
342 XIII. Capitel.
Gkrsmt (pas), 88. Skulde han v-l, 7?. Skynder sig,
iz. Slemt, t>4. -91. Slet/ 9?. 114. Slet <kkc fsr,
1^0. SlipPt f>a (kan ikke), 252. S n i a a t , 10^ Sm.i«
ger efter, 8. Smag (staffer), li,. Smerte (forasrsa-
ger), i?;. Smerte (har ,), 154. Siiuilt, zi. Smulc,
'9. Snatt, 'O?. Solgt (har), 2^?. Spilde ( t l),
?l. Sprog (bar som), 174. S t a s e r i en -ois T l s t a n d ,
,45. Stedse, 2;?. stedse n a r ved a t ssce, 56. Sti
ler hen ad eller til, 6 : . 125. Stilhed ( - ) , 2;;. Stiller
sig a n ssm, 2 , 9 . Stilling, 146. S t o r , 87> 228. Stort,
228. S t o r t (er eller har), 2?«. Striber, 157. Streg
til stl and?n Vindkant ( h a r ) , 178. S t y zt, 114. Starkt,
5. 66. »44. 228. 25l. Syer, 46. Synes at vare, 86.
Sysselsat med, , 0 8 . -94. S«lger, 28Z. Sals?ab (har
tis), 6;, Surdejes, 42. 66. 144. >9>. Ssger, 157. 214.
Taber, 1 5 6 . 284. Tager, 2 i z . Tager af, 23?. Tager pcra,
2iz. Tager til i, n. Temmelig, -2. 6z. Til, 17.
Tilbereder, 46. 79. T'lbsjelighed (foraarsager eller fin.
der til), 1 5 5 . Tilfælles, 2 1 . Tilgavns, 6 z . Tilig, 9.
Tillader, 89. Tilpas, 112. Tilsiges, 8?. Tilstrækkeligt,
ni. Tilvisse, 6z. Tit, z. Trasser, 222, Trolig, 77-
2zz. Tryggelig, 2?z. Traller i, 194. Tyk, 87« Tan
ker, 2,4. Tsrrer af, 147.
Ude i ( e r ) , 524. Uden, 22. Udentvivl, 82- Udfordres,
z?. Udraaber for, Y9. Udretter, ,08. Udsver, 108.
Ulejlig^, »48. Uinage (gjor sig f o > ) , 157. Umn'lg,
,zi, s. Undertiden, 67. Un'yttc (t>l), 70. >-7. Unyts,
9Z. Urolig, »48. Usselt, 9 ; . Utydelig, 269. Uvant,
' 188. Uvillig, '84.

Vanskelig, 69. Bant til, 117. Vedbliver, 141. 2zz. Ved
holdende; Vedvarende, 174. 2zz. Vel, 4. 55. 76-
?7?. V e n d e r til, » 2 1 . Ventelig, izi. 27?. 274.
Venter paa, 57. 256. Videre, 4;. 75. Wiid, L7-2?'.

W-l,
Dm ^6ver!)iz. 34?
Vis, 8?. 165. ,65. Villl'e (d«r til), :66. V-llig, 212.
Virker pa'a med noget,' r , 9 . V-st nvk, 82. Vorde« (er);
Vorder, 222. Vrangctig, 210. Vard st, 126. 167.
Vark (har 1), 154. Dark (foraarsager), 15;. War saa
Sod! 152.
Aderst i Rakken v. saa yderlig, som mucligt, 177. Dppce«
llzt, 76.
LEKec, 229.
Sitbllk, 19. Anssclig (er), 167. Ons^r f i g , Z7- S«!?cs, ;8.
XIV. Kapitel.
c AlN ^clverbia.
§. 1. Af forekomme adssillige i det
Grsnlandsse Sprog; dog, da mange Ord findes som
til ômins og Veids, hvilke i andre Sprog
siaae som forstilte ^6verdis, blive de ikke saa talrige,
som ellers ffee kunde. Og disse .^6verdis kunne deles
i tveM Slags: 1) egentlige og 2) andre
Ord brugte.
§. 2. D? ezsnrlige kunne fornemme-
lig hcnfsres ti! 5 Classcr, hvoraf fs?gc«de i hver Classe
knnne Vsre nok til Exempler, da de svrige Maae ssgcS
i-Ordbogen, nemlig:
l) I-oci'
? hvor? ^lane, her. 1'amsne, der-
kauda v. ?5ua, oppe, ^stcr- 1'skxûa, der
oppe, der Oster.
Lammg, nedSe,''vester. I' c l l a m m a , der nedre.
der Vester.
D 2
?44 XlV. Cspitel.
V. L?ord. I'ZUL^ der Nôrd.
XZU2, Syd. lsK^L'^2, der S^d-
inde eller ude (alt efter det Stcd,
hvor man taler), lekkamma, der inde
eller der ude-
I!ca, hljset. der henne-
Kanna, her nedre. 1'ekliiinna, der nedre«
odba V. On-vs, der, paa det Sted.
I'erss, der for dine Ojne. (Bruges og un

dertiden rsistlve om dtt Sted, man taler om,)
? naar? (om den forbigangne Tid.)

R.ûZo? naar? (om ben tilkommende Tid-)
nu- Ive^lsic, i Gaar> Ixekfsne, i
Lorgaars- Ixs^ssiuô, om nogle Dage.
ilnsnne, forleden; for kort siden. Ixsalc,
forleden; for nogen Tid siden. Ixls-
om nogen Tid; een af Dagene-
Irlak, for mange Aar sidsn-
/^'k!<aZc>, i Morgen. ^kkaôaFo, i Over
morgen.
V o l ^ i s k , i Dag (forbigangne Tid). VSiz.iaro,
i Dag engang.
^.irseir, nu ftrst. da; derpaa. 8uIIe^
endnu- ..
°Ierlo, nu nyligen; nu just- êrluô, siden,
om en liden Stund.
Ktsg, omsider. I<inx6rng) siden.
8!6rns, j Ajor. 6161^2!?, 6>verfjor>
Lloru-
OM ^.civSrkiI. ?45
8:6rtiâ!< - - 8i6rnFa!-:, f o r z A a r s i d e n -
M i k r k : XiNAornz o ? Liorn^ fun»!e dog i en p i s Hen
seende regnes b l a u t dc O - d , ?c-m bruges k^n
vsrdialicer (s?« i d e t eltersslgcnde §. 5 . )
/».INZ, m e r e , i g j e n , a t t e r . ^?<5ur, f a s t , m e
get, h a a r d t , ft^rb't. Inzms, livet,
lers-,, nok.
/îsZgs v . ^ l l e , d e t v a r n o L s a a - oz
lcilale. for plaisir. îlTumc, det var
S : g e n ; der har man det.
X?.nnol<, hvorledes? Ima v. 1'^ms, faaledes.
8016-0, ligesom. forkeert, bagvendt.
Imenus,. paa denne !1?aade.
o g Kq/oc>??ê??-i,':
8sax? hvorfor? ^.2!?, 86ss, ,

8onAomz, ja. nej.
jeg vsed ik?e. ^Xllnkimle, ganske vist.
Imaka? hvad om? end om? l^'-ss^s, det
var at spørge om; ja hvad andct. lsr-
s ^ k s ! ? , jo> jo.
§. z. Disse ^ 6 v e i l ) i s ere igjen enkcn

g) cllcr l)) fl)tn:
>lans, h v o r a f ^TMane.
I,nz, —>
8ammg, — lelliimma.
I?iZ, — 1'î!<A.
Iz)e!<5sl<, — Ijisklsue, IxelclslUFo.
N z i?l-,k
Z46 XlV Capitel.
Ipsal?, hvoraf IxlaiUFo.
— îssuls, îllulns,
^û!v!s!c,
I'erls, — l'ersaFo, l'erluoo, êiiale^
l'n'lzksle?
^K5ut, — ^X!<5un^3k, m e g e t stærkt.
InAma, —> In^lrmlo, yet var f^ri'k^lTt.
I^snZa, — Ksn^zmtt, ja naar.
KsnAakiak v. Kan^klliixiaic,
mennaardog?
Kau, — Kavlrkw!?, men hvor dog?
8ZA, —. LZ^ckle v. 86rciliiiia!<, ja

vist nok?
§. 4. Ved at igicnnemgaae de anfsrte Exciiipler

vil man erfare,
s) At alle de ^civerdla lemporrs, sym eudes paa
/k^, betegne en forbigangen Tid, som: Ix>2ksg!<,
Ixlalc, Itssk; hvortil ogsaa Voiîsk kan regn?s.
Men derimod de, som endes paa 50, betegne den
tilkommende Tid, som: ^KKsô, /vKKaFO-ô,
IxeklgruFv, Ip5ai-uFo, 1'erluô, Kaku^c, ^ hvor
til ogsaa Voîaicz kan regnes.
^») Alle Derivats, som ere forffjellige fra deres klb-
mirivis, ved at begynde med ^' bestemme
rivi Bemcerkelse noget nsjere, og ere som et Kings
Uelstiva, som: l^mans, l'elipÛk, ,
Isua, l'eâua, l'eKkAMlna, 1'Zika,
1s)ma.
c) Alle
OM 347
5 ) M e dsrivt!ra ylâ frems<ekte ?ritti>rlvi B e -
mcelk.Ise t o i v s s ; » m , s o m : ^ a u l i k i a k , 8 6 i - 6 ! i l < i a k ,
Xsn^g!<igl<. v.
6 ) Mange faae ogsâ en ny Bemærkelse ved de Tillag
/e, /o, )»e, som ere LonMuAionez LncliliLS,
og findes omtalte i det fslgende Capitel.
§. 5. (l)rd, som blive brugte, crc:
A) /Xîectiva j Besynderlighed, hvilke, naac
de satttes i ^ccusarivo, kînile a!!e gjelde for ^6-
vsid!.^ »M LonftrucUonsn gj?r det foniodent, som:

/<)unAit5om'lK, vel, af god.
KiLîtlomiK, over lang, af KiFîrsoK,
langsom.
, kanzt, af Vn»LÎ<5o!<, laiig-
ImAjômiK, saa ledes, nemlig, for Exempel,
af ImZiroK, som er saa ledes.
e e n g a n g , <?f een.
H d heuhsrcr vgsaa: Ki'.lemik,- hastig en, cif
det ub u icl>ge Kil??., sa^nt flcrc hvis dôînz-
rivuz man e? saa tige si >d<r bru^t.
b) Visfe 5udt?snrjv3 :
1) Ve> Hjk'p af ^x?oiir!c>nsriie, fom:
I^cilc>ine, i Dag, af ^cllok, en Dag,
tilig o m M o r g e n e n , af
Morgenstund.
om Aftenen, afÎnnu!?, Aften.
Illan?, undertiden, af IHak, en Dect.
Ziomur, fremad, af 8w, Forstavn.

I < i n « o . n u r , b a g u d , a s I<i"Z.o, B a g e n .
Illomur, sandelig, af I!!o, det indvendige.
P 4
XIV. Capitel.
85ur<Z!ermi!<, fyrste gang, af 8!urc!lek, den
fyrste.
Z(inFurcIIeimi!?, sidste gang, af I<in« urcM,
den sidste.
^rau^kut, paa eengang, af^rsuêZc, een,
2) Undertiden og ved Hjelp af 8uKxa, som:
Iînxorn^ siden; der egentlig er Kinxunck.
det som er bag, med 8Mxo z pers
dets Bag.
8l6rns, i Fjor, ligeledes af 8ii5nekc.
«) Visse ?lonam!na, ogsaa ved Hjelp af
ner, som:
8umik? hvormed? hvor dyr ?8ume? hvor?
8umir? hvorfra? 8umur? hvorhen? 8ukur?
hvor igjennem^ 8uonit? pa^ hvad
Rant? af hvad Aarsag? Hvilke qllc kom
me af8una? hvad?
lnxmikut, for sig selv, af I n F m e , sig s e l v .
l'smatlAut, allevegne, hist og her; l'-zman.
nir, alle vegne fra; l'amLunm, hid og
did; hvilke alle komme af l'-nnZr, a d s t ' i l l i g t .
Hid hmhsrer ogsaa ^KZmur, afsides; /ulia-
snir, noget fra; «f det ubrugelige alle.
mur, paa Hjemvejen: af det ubrugelige ure.
Os saadanne flere, hvis ?rnmnva ej ere b-kje- d:e.
li) Bisse Verda, satte i OnûnAivo eller 8^djunî.
vo, som:
I<.5umet, Dagen efter, af K Z u v o k c , er D a g .
IxeliliFame, for 2 s z Dage siden, af Ixekil!-
o!c, er 2 6 z Dage siden.
Om ?49
f o r e n g o d T i d st?en, af
o!<, d s t e r e n g o d T i d sidi.>n.
smsnnillâ'.ns, f o r e n ? s r t T i d siden, af
Imennl!iol<, e r e n ^ o r t T i d siden.
^ r M n i l i ^ a m e , f o r n o g l e 2 t a r siden).
^r6!<ZniI;xune, o m nogle A a r , ) gf
IiZliiI!o!<, d e t e r n o g l e A a r s i d e n .
I^nnuÂgmsz i M a t ; forgangen N a t , )
I7nnu>.'Auno, i ât; tilkommende ^?at,) ss

I^nnu'i.'Ql<, e r e t G>^sd N ^ a t t e n o v c v .
ItsauZormst, mange Aar efter, as Irskngsr.
xivk, e r i n a n z e A a r siden.
§. 6. Endeel af de egentlig? ^6vei-b5-z, isivr -6.6^

vsrdia looi sg rempovis, tage 0g MVd en Vis ?1exicm
ved ^pxolitiuniN'8 Dlltrg, soul:
s) klans, her (der selv synes smnncnsat af et ubruge
ligt Ord eller?""/?, vg ^ppoiirio pe, med
mindre dct skal vcere pronomen l^lanna, denne
her), deraf berfva. ^ZunZu, hid.
5)crestcr si'.cteres
d) /^dda, ITord. ûane, tTord paa.
Lôrd fra^ /».'aonFa, NI?rd hen.

Nord om.
H-reltlr fl^cteres I'Ana. ?zng oxz 'r-Zip-ua.
I<.ZNZ 1^kk?.n5. Li^<ledes Odbs, soin ôa cr no«
syrssjelli!?, s o m : c > u ^ z z , d e r f r a ;
tiet oungz,
did^cii; uZ6no, d e r i tN c >'. n e in.
e) 8ainmg, Vester. 8alnm-,ne, Vester i. 8ammai>
Vesten fra. 8nmmui'.AZ, V e s t hen. Lam-
monz, Vesten om-

A 5 tzttcf,
XIV. Capitel.
Herefter flcctkx.'s l's'c-
Xanna og l'ekksnnz, c>g Isrs^.
Z) Icyms, saaledes. l'ajinaQs, paa den îd.
e) nu. ved denne Tid.
f^, K i ^ I o k , f o r k e e r t . til dLn for'ceer«
te Side.
A) VLîaK, i Dag. Voiârmir, fremfor i Dag.
Og faaledes Ipelclak, Ix5ul<, Irstil<.

k) Ksku^v) naar? I^kuuZ-ur. undertiden.
Og adMlge a^dre, som her for V dtlestig«
heds S°yld maae forbigaaes, da desuden derom
tildcels er erindret i det 9de Capitel.
§. 7. Der gives og nogle af dem, som lade sig
eomxanevs mcd ^K.xa nominaiig, nemlig:
s) m e d s o m :
/ » . k l m , ftcrrkt. ^kc^6r5c>ak?, m e g e t ft^r^t.
Voiîak, i Dag. Voiârlo3l<, i D-lg tiolig.
f o r m a n g e A a r siden. Irs^loak, for
sårdeles mange A a r sicen; i forrige
T.ider.
Ixsak, forleden. Ixisilozl?, for mange Da
ge siden.
I<akuriL.m, undertiden. Ka!iuriA6rsc>g!<, me,
get ftelden.
8zm^na, Vester. 8omm^soal<, langt Vester.
AanAg, naar? Ksn«arsc>a!<? naar var vel
det? det er saa l^nge siden, at man
neppe ân huste det.
AakuFo, naar? XaKuF6rsoa!<, naar ril det
rel i?ee? det har saa lang Tid.
Om
b) NZed som:
InAiiici, liot. Iii^mzn?oz!<, meget lidt.
KiUamIK, hastigen. , mcget
hastigen.
^Xtisur, haardt. /^!<suiiAog!<, lidt haardt.
c) mcd og s^!N:
IrlsK — Icsai-O)uk v. IrlLroû-IciosK, i crlv,
ganUs Tilder.
8amma — Lammaroiuaôak, overn>aade langt
i Vester.
Inxma — InL,'M2rc>ûn»oa!i, overniaade lidt.
<?> ined som:
InAMit — noget lidet,til N7aade.
I'sisa, nu nylig. lerQitlralc-, ikê mange
øjeblik siden.
1>rluFo, om en liden Stund. l'erluZHt.
om en f^je ^rd; i Dag engang,
e) med som:
^Vlaae, her, ktsneunk, kun her.
5.l?un^z, hid. IVlzunîiial?, i) kun hid;
2) forgjeves, hen i Vejret.
8Ic>uiur, forud. 8ic>>nm^n!c, lige frem.
Kiaômut, bag ud. înAoinunig^ lige tilbage.
IcilanAg, derfra. 'I'eissnA^jua^, 1) lige
derfra; 2) i en Sru?s, pludselig; z) i
samme Aj«blik.
' ^ e r t u n A o , derhen. lige derhen.
§. 8. Nogle faa af de ctzjjittligc ^.civsidi^ sat

tes og sammen tii at give c» «y Bcw^vlclft, for Ex.
Ima,
Z52 XIV. Capitel.
Imz, lersa oy lava, deraf lel'5a-^va, just i
dette Gjeblik. Iina-ravs, Altsaa.
Eller scettes i Fvrening med ilnerjeLUo lailnaZc' saa!
for Ex.
l'.Zvz nu ^'an man D)?de en hvid
pind derefter.
K^nFa-tajmaK; naar h^rde man dog ssigt?
ej hvor gaaer det dog til?
§. 9. Ogsaa nvqle eomponeres med?ionom!na
oq og kttNi^c da K^êies igjenncm alle Xume-
!08z son«:
Ksnâ, naar. KanoZlvng, i xluv. XanAAivIvc, ?
naar var vel det? ja hvor lcenge er det
ikke siden det eller dem.
AanFale, men naar? KanZsIeivna, j pluisl.
KanAsIeivko,
1°erla, NN. lerlûna, j plur.
der er han; der ere de.
l'eiMvng, j xwr. ^ leiMvô, nu n)?ligen
det eller de.
lajma, saaledes. ^jinZivnL, borte bliver
han. (Dog synes delte snarere at have
InterjeAil) l'ajinalc til?^lnirivum).
XV. Kapitel.
AM Oon)unAiones.
§. 1. donjunAiones ere enten: 2)
som kunne staae for sig selv i en egen Bem«rkelse, eller
b)
Ottt Z5Z
d) som hcengcs big andre Ord, mcu have

for sig ftlv ingen egcnlljg Bemærkelse.
§. 2. Lon)unAjonss 8ep!Uiirle ere ikke MiiNge^
hvorcis disse ere de brugeligste:
7<sauk, omendf^snt, enddog.
v. I^mnir v. I^mneet, lad VTre,
dog, uagtet, om end.

^sl-lc>j omendj?j^nt.
1"e^me!rokz dog alligevel.
v. v. l'aimAetomili,
derfor.
^s.lLt, i) i^ttn (naar det siaacr efter ^6vei-d:a),
som: klAtket,, k u n s a a .
2) Gndog (naar det staaer efter Xominz,

?rcinomlna og Veiiia /^Kimariva,)
som: l'auko atzlTt, endog dem. Îns-
rarxSj sAlTt, han stog dem endog.
z) Engang (naar det siaaer ester en >!le.
gation,) som: l'ekûnîlvj sZlcet,
han saae dem ikke engang.
M c e r k : O e t t c s c r l t e s a U > d ncrst e s t e r d e t O r d , s o m d e t
har H c n M til.
det er sandt, jeg erindter nu. v.

ÎlNodKa v. IIll'ioZvi,, »nig s/Nles; jeg
tcrnkte.
KiMenne, 1) allenefte, kun > 2) uden saa er,
uden, medmindre; z) Men.
M « r k : Dette Ord giver lct en foranderlig Mening, naar
det sames for eller bag andre Ord, hvilke »isie
maae iagttages, at ikke en s M M c n m g stal
kvmmr deraf/ for Et'.
554 XV. Capitel.
0!i?.nI<ij!5Arz1I6gl VZI'Z, kiAenns ursi-esrlorlvurs^l'.,
jcg f o r ni anede ham vel, men bon
vi > s d e s i ' / ! m e a e k a j ? !-> s s r i d i i l . D^'i.
NI cd : I/rsreslsorsoui-lc)^ îell^nne oj:gu!.i!vsAi"
P2l-a, kllii den meget gjei^stridlge fvr-
manede
Innui! I(ij!Lrcamut pinaiiviTriAjl-slc, um!grroiun?
K-M-nne, et Menneske tau aldrig ko ul
me t i l Ven, uden -hak fadrer t«l
Baads Derimod vilde: KiCsnns innulc
umiarrorune, kiksrcsmur pj'ni,uviDQAiIa!(, be
tyde: kun dersom et Menneske lad-
rer t i l Vaads, Vil han ikke komn?e
t i l Ven.
I<anno?;rSI<! v . I m a r 6 ! < ! gid! ach, at.
8un?ulia, i ) nu det havve jeg ikke tTnkt!
2) og just.
§ . z . ( ^ o n ) u n ^ l O n e s L n c l i r i c T e r e iscer f ø l g e n d e :
1) I.o, og, ogsaa, baade. For Ex-

Kuna, bandet. >?unslo, og L.andet.
o m e n d s t j ^nt. ^ u F l o , o g
omendstj^nt.
og arbejder.
8ei,nk>vc>'<, arbejder. 8ennavoi1ci,
IlanZalo id1I6!o, baade jeg og dtt.

IIna, han. l^nalo, o^saa han.
2) 5oZv. ^Z,ogsaa, iligemaade, ligeledes, desligeste.
Illivle, I. IIIivlisoL,', ogsaa

I.IaL.ur, vi. OsFurroZ-, ogsaa viv.viiligemaade.
Dnar5Z', desligeste den.
ligeledes hans Baade,
de kom ogsaa ikke v. de kom
ikke heller.
z) >5«L V. ?«r» som, ligesom, saasom. For Ex.
^ns, nu- ânnsut, saasom nu.
^»nAg, jeg. I^sMr, som jeg.
IâAUt,
OM (?0njunAl0QS5. Z55
vi. âvrirur, ligesomvi.
k(ud!unzk, en 'Luropceer. Kedlunai-tUt, som.
en Europcrcr.
ZiUvck, en Grav. llliveimr, saasom en Grav.
/XM-rolc, ond. ^jvirorur, som den Onde.
Bælger. UaxUlur, som Dølger.
Innu!?, Menneê. Innu^lur, som et Menneske,
^nûrir^j, hendes Mandfolk. /uûrirZj-
sur, s o m h e n d e s M a n d f o l k .
M s r k ; i ) Dersom dcr oaa?r t foran da udelukkes

d<t, soni: andre. /^Zl-xrur, s v m
andre
s) Oc ^roômins, som bave forj?jcll<ê l'rznsi-
civa, bru;'.« dlsse I denne Lonêxion, som:
v . O mi , d c n . Omzrut, som den.
z)I trcrkkcs del forste k til forcoaaende
Stavelse, saa at for El.. 8skZ<inerruc,
som Solen, udtales Lskkinerr>ur.
4) I.o«sst,
s) 'Lnten, eller, hverken, ej heller. For Ex.
IlsnAgloneer Wcjlonesr, enten jeg cller du.
^.nêianiloneer na^Z.aiani1onLst, han svarede
hverken ja eller nej.
Iblciinîk^) Ljoi-rucjlonLsr giunîrlu6!onesr,
han sparede dem ikke, hverken de On
de, ej hellsr de Gode.
K) Endog^ end- For Ex.
8^1Idr5oaI<, den ganjLe Verden. Fiilsi5oarl<z-
neer, endog den ganste Verden.
^kl'unxLrloarlonser loijdoruma, om jeg »nd
raabde nok saa stærkt.
8umixloa«er? hvad end?
5)
z;6 XV. CapStel.
5) I.e, men. For Ex.
II1)2, han. I^na'e, men hcm-
Idlir, du. Iblkile, men du.
M s r k : i ) Bruge«! er ellers som med ^ og /ottes?.

2)Icu ssmmcichceiigelide Ta!c kan dit vg un«
ridcn passe i S t e d e t for T h i .
6) dog. men dog, (hvilket sidste synes
sammenfat af ie oz Bruges kun til at hcen-
ge !»ag efter ^6verbia, og ?rouomina Interroâ-.
tiva, som!
Kcmxz, naar? bân^2kial<, naar dog? Iân--
âlikislc, men naar dog?
û, hvor? NauliKiLk, rncn hvor dog?
^vem? Hvem dog?
Njcerk: 5/-?^ som er anfsrt undce ôminalia^
bar h?rmed ttieaesi Forvaiitffab, naar dct
fvjcs til ^civesbis,
Hcke, s) ja; k) jeg veed.ikke; e) vist, som
sagt, ja vj.st; 6) (ved en NtZMon) nej vist.
Ide tvende sidste B'Ma-rkelse? bruges det for
nemmelig, naar man istemmer, hvkd der
sporges om eller en anven har sagt, som:
i<au? hvor? ja hvor? jeg veed
ikke hvovt
l<snnok? hvorledes? kannonAmS, ja hvor,
ledes? jeg veed ikke hvorledes.
^)ML, saaledev. I'ajmam-, ja saaledes;
ret saa.
?ixur, de komMe. ja de komme
v/de komme, som sagt.
k>!nxi-
Om 357
komme de ikke? kinZUllmme,
nej, de komme ikke v. det er som du
siger, de komme ikke v. nej vist kom
me de ikke.
M c r r k : Ogsaa dette kunde i en sammenhængende T s l «
bruges for T h i .
z) gid! ach, at!

E r d e n sidste Stavesse af Kannokrok, gg
til Enden af Nomina, isiir i ^.ccusativo, og
Af V s r d a , iscrr i I m p s t - s n v o , K o u s r i v o , 0 9 .
wrivo og In^nirivo; ellers og, stjo«L sjeldnere,

til andre Ord, ssm:
Lennaklak, noget at arbejde. Zeni^kssmik-
rok! ach, hvem der havde noget at
. nrbelde!
Kz)UunFirin6k 5 gid yu vidste! (der er det
samme som: KannokrS^ n.rlwnînr!)
^larrgrnZunAzrHK! g i d j e g d o g v a r a f k l s d t !
9 ) 1 . ^ ^ , just som, ret som. For Ex.

O1<oravic, fordi du har sagt. OI<ai2vi6IU'
lasF, just som du har sagt.

l'ullslnAllarir, du h^rer ikke. l'uslaiiFilstici-
lulaaA, ret som du ikke h^rde.
Z. 4. Paa adssillige LonjunLiioner, som fore«

komme i andre Sprog, har man i det Grsnlandsse
hverken noget sårskilt Ord, ej heller nogen enclitifk
Partikel, men de maae udtrykkes ved visse 55o6oz v^-.
nemlig:
s) Da, fordi, thi, eftersom, efterdi, eg lige be
tydende, «dtrykkes ved conjunIivuz, som?

Z ZMH
XV. Caxitel.
KlaM'ams, h a xssxx f s r d i e l l c r t h i :c. han
- k l s e t z e x ftg af>
M « f k : Nswr T h i hcsynd^r en samw«tchMaknd- Tal?,

kan man dog ogsna d;rt>l brug^ /e ellcr /»?,
som mcldt ee i nDstferkgaaend? §. -
d) LTaar, dersom, saafremt^ o m , og lige b.'tydeudc,
u d t r y k k e s v e d 8udiuncUv'iL5, so.'u:
I ^ a r c w u n s , n a a r eller d e r s o m ; c . h a n a f k l c v /
^ stz,^ ^
c ) A r (<zvoi!) udtrykkes u n d e r t i d e n v e d ( I ^ ) n j u « L i i v u 5 , s o u l :
u n n e i x o k , h a n siger, a t h a n ssog f e j l .
I'SMAUNAN-Zimer ! < i n A 6 i u g , efterat han var
kommen hertil.
Men oftest sattes blot det Verkzum i I'el'5-cw eller ?ar-

NLixlo, som at staatt'hos i D .ilissen, s o m :
OîxonAa xnMtU<auâ, jeg troer, at han
har skabt mig.
rekKoai-Iz j e g s a a e , a t h a n f o e r b o r t .
>iunalik-tvmik rullaixonAgj jegh^rer, at han
er komm« n til ânds.
Eller og det scrttes i li^ninvo, si),;,:

8iîAlurIr det er got at du sorer-
^!) ? l t , p a a d e t a t , s a a a t , t i l den ^nde at, ud»
try 'kcs v e d I n k m i t l v u s spxlicatus, jscrr a f x K x u m
verbale 60^0^, sv!?l:

Iiîexpa olla!<ucj!uô, han befocl ham, at
h a n st'ulde ham.
Lsvinomilc ruuni^ lennzkuclluAo, han gav
ham en Rniv, paa der han )?nlte eller

knnde arbejde.
Dm <?0njunAione5. A59
îleroipa giIero^r6i5ognôi6IuAo, han fordær

vede det> fas at det blev ganfte foxdcxrvet.
?)'Naarsomhelsr, udttykkes ved der, Stavelse "vZ,
ftmUndssydes i eonjunLtivo, hvorom er meldt i
izde Capitel, §. 5-
t)- Saa ofte, udtrykkes ved In6tti6?us gxÛcaruL af
Kungupolx, hvorester det andet Verbum fslger i
8uk)unAivo, som:
>^TMFri61urir piZu'i.°r, saa ofte du kommer.
5<unAu6!ule jmerut'e> saa ofte somIdrikke,
x) Indtil, udlrykkes ved lnkimtivus af ^Kxum ver.
bqlp r/e,ô^> som:
1 ert'gnSruLrirls riKIr5er6IunAa, forbliver der,
indtil j e g kommer,
Imedens, udtrykkes ved Lerur>6ium ^Krmari-
vum, jom: ^
ktsrrarricllune, medens han afklæder sig.
i) L xr« nd, udtrykkes ved >ZeAarivum, sM:
?iiinane, fprend han gjorde-
XVI. Capitel.
VM Interjeîonerns.
§. I. Ved InterjeSionerne er kun lidet at m«r-

ke. De siaae alle som scrrstilte Ord. Nogle faa kun
ne dog og ssjes til andre Ord.
§. 2. Disse inmjecUousv kunne htnfsres til fsl«
gcnde 7 Clafser:
Z 2 s ?)
zSo XVI. Capikl. -
z) fl)M '
lî-iktK-iaiZ^; Dette n Grenendernes Om-
qvcrS paa deres Viser, og bruges Mrs,
naar de ville vise sig fornsjede. Andre sige
hellere: ' '
eller Vjak« nogle tillægge ogsaa:
Xmna, ^.mna-siali.
IL-Kl! V. la-ke)! Er de gamle M<r:ids Nas«
slag ved Gangen, isa?r naar der kommer
noget, som gotter dem.
2) Oo'^?5, s?m:
ttis! bruges is-rr af Qvindfolkene for Hede/
Qvalme eller ansen Pine.
K2-A>l! Nc?! det gj^r sne; Au.'
Xlll-rnZK z desvcrrre! som er a t beklage.
detvar Skade! det var en Fortryd!
Moer k: De paa b r u g e s og Diminutivs, som:

xoak s det var dog ret fortrydeligt!
z) og som:
^>1! ^sZ V. I-laka! Oma! h^r!
bruges, naar man forfslger Sælhunde
paa Jagten, og vil strskke dem med sitRaab.
»u5! iilu IiT.' ligesaa 2) bruges dette oz, naar
man vi! ffrige til nogens Tort.
Raina! kom hid! KsiZacilml! kom hid et
Ojeblik! lad inig fc:ae det.' 1^2-
j<eir! kom strap! (Disse ere egentlig Iw-

x s r a r i v » 8 , ttoi t a r i v u s y g ^ x a r l v u « a f K s i o k
yg dets Denvsvi.'i.)
4) //o^-
OM Interjetionerne. M
fnn:
/m5! h^r dog? giv Agt! giv
dog?lgt! ^rrsls, i) h^r nu mig! 2) See
nu tis, om det ikke gaaer faa. z) Pr^v
det engang; det kommer paa en Pr^ve
an; det vil nu vise sig.
I<a v. kak.i! gj^r det! fort afsted'- ftynd
d i g ! v e l a n ! K s l o ! nok engang!
K-; gj^r det! (bruges mere kjaient og bedene

de/ end befalende.) lad saagaae!
^malo! mere!
^rce°c>! forsag! lad fee! ^ttexole! voersa«
g o d o g forsag.' fte kun til!
/<ik v. /Xk! see der! tag bort!

/usir Z see Z agt!
s»M!
1^'. Ih!
/ujai v. ii'li! )
^yait'Za v. IjaisZs v. ijaite!) e«e Ord,hv0VMcd Man
giver sniForundring tilkjendc oser noget uventet-
/uare! det var meget!
Ikrarkse! hvilket Rnald! (og saaledes flere,
der dannes af Nomina.)
1^l«al<!saa!det er nu ikke mere at tsnkepaa!
8Mac v. 8M-rt v. 8iUan! ej! ach! SiilamS,
det var ingen Under! 8iUaKuIuK, den
Stakkel!
/<i1t v. nu stal man see!
ach! det var meget!
. Z 3 6)
Z62 XVI. CsMel.
6) som:
IK5 v. Iklk! Hu? (brgges, naar vil give
en Gysen tilkjende over noyet koldt, som
drypper paa eller anrorcr sig.)
v. ?v Ly! Zs ! sâmnie d i g !
som:
ttZ! v. I'a! tys! vsr stille! glv Agt! lad
s s h^re!
InFmaitiiaix > sagte! I n Z m s l l e n ^ T ! ? ? s« a sagte!
§° z- De af dem, som lade sig fsje til andre ON),

ere is«r fslgende:
som: Ka-Zunsl Au dog', lad mig
dog vsre med Fred !
V. tts! som: ?iomgvin-skvil du, hvad?
^rein-6 Z see dog !

OmK-liZ > h^r dog!
Mcerk: Formodentlig er den Stavelse <5, som
danner Vocanvum!>svminum, intct andet,
end dette InrsrjeAio, som «r tillagt Ordet.
som: Kluns' stynd dig dog!

som: ^j«ns! see den? see der?
IgMsIc, som: 'rsvs-tgjmsl<det kan man
skyde e^» hvid pind efter.
5il!-rr, som: ^minsrlZIleet! det var ret Skade!
?eKkxominAiMiet? ej hvem der kunde
faae det at fte!
l'uxsnxngMjXn uns? isteden for: 5illan
uns tuxenAnalc! ej hvor gjorde du mig
bange!
Msrk: De Ord paa kunne alle saaledeS
lade danne.
8VM3X18. Z6Z
.îlr V. , sv'.n: l'nunzkalir V. l'akNiikalilc;

d e n flemme R n e g t ! fte e n g a n g t i l h a m !
som: LU!nn-aKs!<glv! ej Under ! det

er ret forunderligt!
XVII. Kapitel.
En kort Lyntaxis.
§. I. Nckstcn alle kunne scettcs i Flcng
om hinanden/ saa at man Me har nsdig at binde si?
til nogen streng Orden i dette Fald; 5og maae folgcnde
Regler iagttages:
1) Komin-nlvus innanlirlvuz sa?ttes gjerne forved det
O?d det siyrer, men Nainlnsrivus nanllrlvus
snart foran, s-iart bag efter, som:
"l'ulwAalv rln^miok, Aavn.n
Ivîiêr^lormiut ^nni^>uc lîêrtkennut, ^jord^
boerne ere dragne ud til Åerne.
0il<to!< ruUu^Ksd rlnsipS )

c>rl<tci^ r i n F i ^ - i t u l l u ) < l ( a d , ) R a v n e n fl6j bort
nied Spcet?!.'et.
I n n u n i o!<!<va g l l a n a t i t , )
:-nnu'n^ ol<1<oa,) d i s s e M e n n e s k e r e l s ^ e
dig.
2) eemnvu8 maae altid staae tcet forved det Xom?n,
hertil dct horcr, som:
I<ivL.a ra^ma Herrens
ner har saa sagt.

"I'Znvloma n u l l i a rc>I<ovc>!<, h a n s h u s t r u ? e r d o d .
? luuuic
Z64 XVII. Capite!.
Innuit rimm^c »llerâxut, N7ettnejênes Le^
gemer ere forgcengelize.
Xittornejla pest tioliZvlimApuc, hans B?rns
Gager ere stjaalne.

z) varivuz sattes gjerne forved ^ccusarivus, som:
?t>Ie saviNZ'milc t u m i i a , h a n g a v P e d e r e n R t i i v .
4) Vocgrivus staaer og gjerne forst i en Pcrioi»e, som:

^miorsmikc runniomauant ?auiak, h^r
Peder! povel vil give dig en S k j o r t e .
5) ^dlatlvug staaer derimod gjerae sidst, som:
tunniatit lavinomik iÎumins, Peder
gav dig en Kniv i sit H u n s -

sualekpok KiKertamit, B a a d s n iâr
lagt ud fra Aen.
5. 2. Fublisntiv'a sxttes helst forved êîva,

Numsralia og ?ionomina, soni:
^nncusjc x»imiei5ol<, en smuk Rjole.

Innu'i'n 0KK0, de Mennesker.
Olciut liilamsr, 4 Vintre.
Mcerk: Dog giv:s herfra Undtagelse, iscrr dersom Bi.
ordene ere mange.
§- z. Naar tvende Noming, el/er et >>som-n
og?i-onomen, staae ved Tiden af hinanden, ?cj ved
det eene kan sps/ g e s : h v i s , d a satttcs d e t t e i <?eni-
uvo, men det andet maae da have 8uKxum j Enden, som:
lAlud nzIexZ, Husets Herre.
IÂursoms IcivAz, hans Tjener.
Innlll't pcklcotejt, N?en'neft?enes Gods.
§. 4. Nuinerglis oiciinklliit pza Dg stktte
almindeligst Hoved Ordet i6enitlvo, hertil ^ horc, som:

Nul.
> Z65
gipz, hans 2den Hustrne.
I(.irwrnS)sa sitlamTt, den 4de af hans B ^ r n .
M c? r k :
,) Aarsagen liqqer i disse Ferm, ds de selv
v^kelig hav« xuKxum, og derfor fordre (Zenitivus
fsrved sig, fsr El den fjerde, maac
man forestille siq dannet af Sillamak, og Suff.xc,
-^r, d e r e s ; v,l man derfor dav: oversat: d e n
fjerde Bon. da maa- maî entcn si^zc : 1uk5inc
lus-un^k, cll^r l'uksiuric ilssamX^c ?: B o »: n e r n - s
qde: thi vel gaaer dct o-;saa au i lidstc Hald ar
scrcte Hoved Ordet i Xominanvo linxuIiZri, og kcze:
l'uksnn KN-uns'r, men da maae lukilucic undcr-
sorstaacS dcruliellcm, som om dct hcdde- l'uklinr
ruksnnir 2 : Bo!lII c tt B s n n e r n c s
fjerde.
2 ) Denne Regel gjelder og om M a k , og andre flige O r d ,
svin helst brudes med L a R x o , som:
l'nuko?. iiirroi-nsjsa illT^r, en af deresBsr!!.
!> unavra susr2, det som er udenfor vort
L a n d.
z ) D e t svrige fornødne att,iaaende ^ u m e r a U n m P r u z fore^

kommer Csp. V .
§.5. Naar 2 elier flere Senirlvi folqc paa hinan»

den, maae alle de sidst- have 8uKxa rrkinilri^, som :
kclid K^turns/^^miTrg exu^j,' pedels B^drns
^»aads Aarer.
M c r r k ' M - r e v>n 5 u K < o i u m sindcS allerede anfstt
i Cap. VIII. § 8.
§. 6. N^-ar dct Ord, som sattes i ^ccuiativc,,
bestemmer et vist Stykke as sit Glags, da bruges det
helst uden ^xpolirio; nair dcrmwd intet vist Stylke
bestemmes/ men dcr tales kun om noget deraf i Almix^
delighed, da bruges det mch ^??ol>no, so,n:
/^nnorak runniZ, han gav ^ s l e n borr.
^ n n o r u m i k runni-5, ban gav ham en Rjole.
) 5
z66 XVII. Capitel.
/.nnorZks^t mnniZ), han gav Nlsderne bort.
tumii^z han gav dem Rlcrder.

M c e r k : D c ^ n e R e u c l k n i docz niu?dj! cjelde o m v e n d t ,
.15 a!l< dk / . c c u s g r i v i ^ soin bave ^ p p o s i r i o n s z ,
ssttlse just vcere ui'estcinii^'ndc ic., da dek meget
l-roer paa n^sttV'lZknd-! N^ck; Nlluie kominer
det a i vaa, s>n L)l'd?t ba? LuKxum cll'r ej» t!it
l forjle Zald bl'v-r d:t altid bcstunm.ndc, svrEx.
tunniZ, )
Vmiaminik tunnirlwls,) han sai) st.'l B.ind bort.
§> 7. Na^r ellers ct Ord ffa! siaae i v-mvo
elle? ^ccusarlvv, da maae man lemp: sig efter det Ver-
dum, hngraf det styres: thi er dette Inrianl?tivum, da
udtrykkes Lasus ved men er dctl'i-aiitmvuln,
da bruges ingen ^xxoimo, for Er»
?els runnia ?2uiab, )
?auia pelunur runnii liolc,) povel gav Peder.
Ksmmlt Ullgrsl'pe), )
Kemnnnnik unkirsiolc,) han jlog fundene.
§. 8' Naar (!omparat'.vu5 eller 5upei-lativu5 ud

trykkes >',ed nomin!)le og dets Oerivgra
<^c., da maae det Ord, hvvr-
med Onzparario ffcer, altid sattes i ^dlarivo v^d
xolirio mi? og dets Forvante, som:
I n n u l v rel<!i0!u-a 2NA'neriu75o!<, j e g s a a e
e t M e n n e s k e , s o m v a r stirre end Peder.

>IulIiai2 olcông'.-iAA kamsni-tit ?.iun^1nei-il>vo!<,
min Iône er bedre end alle dem.
Men udtrykkes samme ved ^XKxum nominals ^ og

dets vsrivatum DZa«, da n.aae dette have 8uKxum,
oa det Ord, hvormed OmpZl-atio sseer, stLtkes i (5eni.
uvo eller >^czininsr!vo rrantltivo, som:
8gvi^s,
367
8av!!< »ma piislsrZ, han kj^bde e:;
Aniv nnndre end den.
L v n e i g ?e!iin k>iiê!<!oa, m m e r stirre
end Peder.
M a r k : D e t svr ge svrnsdne om O m p , r 2 u o findeS an-

fvrt Ca? IV. §. 5 — !v.
§. 9. Komins (ômpolirs paa sc?tte d e h o s -
f e j e d e -i^rd i / < e e u 5 k i n v o , nâr disse h a s e H e n s i g t til
H o v e d o r d e t o q e j t i l ^ K x u m , ftin:
/^nAirlomilc niakoli!^, en, som har et stort
Hoved.
^VnAur m a r c i l u n A n i l c u m i a l i l i , en Mand med
tvende Zaade.
OminAa ha«i som ejer detts.
Orlilvmik immalili, s)?ldt ined Spcek.

§. 10. ^chc-Aiva, oq ?1'0NO!!NNS,
MK^!e komine overceils med deecs Lublianriva i Xumsro
og Lalu, som:
rZurloma isumaZiklud mnnn5liAki^r
xeemuk n L l I i n t z i n s r n i k i i j n n F i r l u n n i ! < , t e n
veltænkende Mand plejer at give os
a l l e S l a g s g o d e <Hing.
IllNUNANUN o l i l i o n u n A g pin?kiûnnut tunnio.
iai'c>I< i o - I u m i n e ^ o r c u r l o m e , han gjorde
Uddeling til de zde Msnnester i sit
l)5je Huns.
1u!<ro mAnnz snîi-lok x!lli!<paia, dette store
Rhensdyr stj^d jeg med Bnepiil.
§.... /
M XVII. Capitel.
§. rr. Naar et NsxiKiis stal svare tis tvende
5inAaIa;i2 paa ecngang, da sattes det i ciuali, men til
fiere, da i ?!msU, so!n :
^nût-i!o arnalo xinneilul?, hans sinukke
F^der oz Moder.
?s!i!o pai^nialo til<?uput, Peder og
hans S^»! oz hans Datter ere anb'omne.
§. 12. Med den samme (^lu og Xumeio, der
spsrges, ssal og svares, sym:
KsnnonK. etunni!< snnoralîg?ni^lc piomiMA?
hvordanne Rl^der vil han have? Sv.
û!<xaMnunni!<, R^de.
§. IZ. ?ronomina s.'psratz brttgcs ej, naar de
ligge i Verduin eller LuKxum, med mindre Set udfor«
tres ti! at give Talen e« vis Eftertryk/ ssm:
IZIo m niômsrpai a, jeg vil komme til Huset.
(Her bruges ej paa jeg, da det ligger
i Verdi Pcrson.)
Z>?u11is iil,xpAriimsvv!<, hans Hustrue er s)»g.
(Her bruges ej paa hans, da det ligger
j 8uKxo a.)
§. 14. kioiômina relstivki maae komme over^
eens med de foregaaende 8uKstsncivs j Xumero, men
ej altid i Olu, ssm:
^nniliûrsiZ-linlic , taul<o tunnl-
omarxa^s illinFnut, jeg har penge, som
jeg vil give til dig.
Mcerk: Det svriye fornsdne, angaaende ?ronominum
B?uZ, flndet anfsrt Tap. Vil.
§. 15. Til «t udtrykke de ki-onomi^, son?
maatte synes at mangle i det Grsnlandsse Sprog, maae
man 1'ttjrne sig 'fMssc H»l?--0rd Mkd dmi> P°i!c»d-
SuKxa, fgr Er.
rôgeu, nogle, faaer man udtrykt ved Sul).
Ii2nnvum en Deel, sym: ^ noger
deraf. U!^ en af dem; n o g e t a f d e m .
nogle «f dem. Illavur, nogle af
os lU^se, nogle af eder-
Enhver, udtrykkes ved Inimitivuz s??>!ca^-
as zaaeraltfammen med, som:
Innul^ nunA'ucilune, ethvert Nienncft'e.
^>lunFu6!unK, enhver af dem-
luw, enhver af os. Kuuû61ule, enhver
af eder.
fertil hsl'et os ^knxuin nominals ^»^^see
§. ?. No.
§ 16. Naar et Loinx^rum stal dannes ved
sorstjellige Tillægsord, da maae den -Orden iagttages,
at forst tilfojcs nommaUs eller venlig, dernæst
Lu^xa, sldcn ^xpo^rloncz »g allersidst LaniunQionez,
sor Er- . .,.

kennartoamiulAle nialôTriLltoriaro^, men nan
kom endelig ogfaa at afhugge ham Ho<
vedet med sin store Raarde.
Unotag:
vsrdals Zo'a, som i slle Lomposira MSa«
scrt^'s cillrrsidt!, e"i>on bcz^ etter con)unîonc?,
(sce XI!I Lap. z. Nv. z6.)
s) Vllle andrc /^lnxs verkalia, hyis Bc?uffcnhti>
fgrc dc^ mcd s i g , a t loeês t>l saadanne O ^ ,
som allerede have ^pxvliriones, (hvorpaa
Sxs Lxemyler, i sammk t. No. 6s. 85.124 og 151.
§-
37<s XVII. Capitel.
§- i/. De Ord/ hvormed man benævner en vis
?id, staae oftest uden samme efter
Danssen burde finde Gtcs, for Ex.
Okiut xini-kilur xain^ê unll<poiâ > jeg bîede
der i z Vintre v. Aar. ^ ^
msrcilulc neirinAitiol?, han har tkke
spiist l tvende Dage.
Înuusic. manna slnilienîlsuct i denne îlat
skal du ii-ke sove.
§- 13. Dersom et Hoved-Ord har /Xppolnio, i
saa stikle vg alle de Bi-'Ord, som svare dertil, have
Kcrmcd forvante ^ppollriones, som:
Iûngmic mmromznAa l<snA'ngrromit au6lar. k
ta > lader os drage fra dette Hunger,
L.and.
Dôna iI>ei-s^NAciaI<ut g^koniarit«
igjennk>m det småle Sund!
l^'unne okkonune innuKanAllalx, der er ingen
Folk i disse Huse.
Flere E^cmplcr s^?dcs §. ro.
§ 19- 3 Skeden for de ?1'NP olm aner, slim
maatte synes at mangle i det Gwnlandjkc Spwq, be-
kjei-ier man sig af visse Hieipe-Ord, (der egentlig ere
Lv^Ksmivs,) ved at give dem passende 8uKxa og
x>olmoue8 j Enden, fo? Ex.
Sag ved og efter faner man af Knûnelc, det
som er bag, ved ac foje et saadant LuKxum
og ^?xc)llu'o til, som Talen udfordrer,
deraf altsaa: XinZm-li-me, ved hans-Bag
s: bag ved ham. Xin»ornaour, ad dets
Bag z'
8^Nt3X!8.
Bag 2: derefter. l<inûnerm!s.uc, ad
sin L a g 2 : e f t e r sig, 0. v. som:

?elik KlnA^rnaAUt xionv'S, jeg Lsm efter
Peder.
Loran, iuiksaa af 5iunek> det som for til
som: ne, foran dig. 8iunevllAM,
> foran ever.
Udlånt ellcr iinellsm, liHcsak af /î<jvuns'k.,
Midte, Mellemdeel, som: ^kkorn^nne,
iblant dem, unellem dem. /^kkunsvri-
ne, iblant os.
Indeni, iilden til, ligesaa af l!!o, indven
dig, som: Ulu^nc?, inden l ham. IlIoT-
r!ûr, inden til hos dem, i deres inderste.
Oven paa, uden paa , uden til, lig.saa af
5^2, Overfladen, som: Kane, oven paa
den; uden paa ham.
M c e r k : « ) D ^ t v'lk>? bl^ve for vidtloft q t ber a t opregne
aile s < i a d ^ n e yjcipcÔrd, ineu de m a a e ssgeS
1 Orl>doê».
s) Det opi'-qe. ann.î-"'de B''U^N af ^990^
civTiss, fi^'.dcs a^syrt Eap. IX
§. 2T. Naar flere V^ba af forMelliqe ^vclls
fs!ge efter hinanden, da sattes qtrrne Lon)unîvuz,
LutzMniI^vuL, IniililNvuSz (Zsruuciium og ?2ryLî,um
fsrst, men de a-id'.e sidst, som.
LualLromauAila^z han vil ej
drage bsrt, fordi han ingen Fplge har.
^srriniiknllo tc>^c>n2uvi!?l<û, der
som han cxder eller drikker, maas
han d)e.
Z7- XVII. Capitel.
!lIe!<s!vcZIu?oIc> ner6Ieipii, han tog vel rmod
og bespiisde ham. .
I < 2 ) s i r o i - u s n « a)u1srx>o!?, h a n f o r m a a e r e j l c e n «
g e r e a t siihre til Baads.

L!mI<riciIuAo sucilarit' drag bort medens
han sover!
ûci1s!to!< reôvlulc? saae du ham, som foev
bort?
Maerk: Ociint Regel taalec dog adskillige Undtagelser.
§. 21. Verba rranlitiva siktte det Ord, de styre,
i varivo eller ^ccularivo udei! men I n t r a n .
<iriva sa'tte dem i Oacivo, ^.CLuliirivo og ^b!ativo ved
som:
Innuk tejc!<oara, )
Innun»'mi!>. reliliunZ'lnIixonFg,) ^'eg saae Men«
»»efDet eller et tNennes?e.
IIna cunniA, )
Omuiioa runnirlio^,) han giver ham.
?2mzl<l<o au6!artievis,'a^^, )
1'LM^!v!i0nanoi'l a u c l l s r n L i o r i r , ) du gj^r Be<
g)?n0else fra dem.

M o e r k : H v a d c^5us ellers ethvert Verdnm helst fordrer,
m a a e udl.dcb a f dci'S Bcmcrrkclse, o z soês i
OrdbSjiei? oplysk ved Ex:mplcrne under b v n t O c d .
§. 2 2 . V e r d a rianlirivA kun'le o g b r u g e s saale«
dcs, at man, i Stcdcn for at give den: LuKxa j En»
dcn, l a d e r d e m staae svm pnlHvg, n:e» ved ^vpolmc?
og Forrante foraudrcr dct Ord til vanvum, der

ellers skulde staae ssn-i ômlnliuvus; oq ofte gjor Lon-
Brug nodvendig, som:
8/M2X15. 37Z
!!lin»nm xiksarit^xut^ de stttlte vasre ew
Ejendom for dig s: du stal eje dem (i
(AtedtN for IK!itpi!il2i'isIaUst!t.)
'I'et'ssnetuarit usIekI<smutojxariziAirlercllutitj bib
der, indtil Herren siger dig til.
^NAUtixa illiarrorkoAuk usmttur, tilstced MiZ
at gaae hen og begrave min Fader.
§> 2Z. Vvedslis (Ni). 6s.) oz
kshok (No. 109) styre altid ^ccusativutn, so,n!
Dmiak orlisomik iminakarxok, ^5aaden hav
Spcs^ inde.
i^lo amsrcjlarl'unnik innuliovoj<i Huset er fori
synet med mange Mennester.
n,ai'6!unAn!!< akiliovokj Harpunen hav
tvende Modhager.
§. 24. UndMidett bruges et dobbelt
vum i Stede« for et /<Wmarivum, naar mau vil give
Talen et dests storre Eftertryk, for Ex.
tinAirlangraunTiLj tag dig ikke for, ikke at
Lomme?: ôm dog endelig.
'lunninAillenAil^nZg, han stal vist give mig.
^ 25. Naar tvende Veri,s folge umiddelbar p«»
hinanden, da scettes det eene af dem i In6nmvo ellcS
kiu-t-cjxlo, syM!
Sennsnsn^ ajunxilslc, han jân arbejde.

?n^.LMror<ZIuTLt LUcilsrxvkj han foer bo»t
at bringe dem Lorcrring.
^ZFerlsk tekkosl!^, jeg saae ham kommk
Ug
XVII. Caplte?.
rc.k!iuiiio'ilsn^s, jeg saae ingen
fahre bort.
1<2nn"^.L,-ii!iv6Iura tu^liaillaulss? hvorledes
Bulle vi bcrre os ad at bede?
Mcerk: samme t?eer undertiden, ssjKnt de i Dan^
sken cr: svrbui?dnt mcd en cczniuncUo, som dct
ent-n beholdes eller udelades, som:
vi-nikpz 0K5IWZIUNL, h«n g,k til ham
y g st i g d e .
I^nnerallo^rÎucik ssxlupur, d e lovede Vtt,
meu holdt slet.
Okar6!iiKi6Io ungr^rpej, han skjeldede
paa dem, og slsg dem.
§. 26. Efter Lo»?unîonez at (czvoc!)i i det
eller just da, bliser Veidum uden n^gen Tilfejning
sat:
a) snart i ?lXtst2tcz og ?au!opol!5uturo In6icativ1 cl/cr
?gr?icixii, som!
I'ikiuwk n:rUunîlni2, jeg veed vel, ac han
er Lommen.
i^miarsol'r nusisillsrlur , jeg kom til
Skibet, i der samme el'rr just 5a det
vilde lcezge ud fra kanoer.
^llaFinL -na miluxilei-xaAir, jeg Mcrrb 'er, at
du el??er mig.
KLjoi'iar^'lle^nâ tulliiumziZLi-a, jeg har
hlprt, at han slulve b'omme og olivc
hos mig.
» I'ekkovlivko, x!ns ttunûi^j,
^ . da jeg saae/ at han havde gjorr Ende
paa
375
paa alt det han ejede, forlod jeS
ham.
HnAurloiniK rullsnZIIaFut, vi have ikkth^rt^
at nogen har fanget Saelhunde.
0lttiAsiê unneipok, hun siger, at han kom
mer imod hende.
k) Snart i LonjuncUvo, som :
>^jIungnAil2k tok^llamet > det ev Vist NsV^
at han maae dê»
lnnun annaumaFit vâutiF^t> de forkende
om ham, at han har frelst Mennestene»
Mc? rk: Dctte er allerede erindret i xv. Lap. §. 4, e.
§. 27. I saadan (ôniiruLîon f»rckommer og
undertiden ?6i-ric!x>ium med LuKxum og ^x?ol!r!o §
Enden, som:
I^nataiTNwIc tekkunoilsnFa, jeg saae ikktp
at de stoge ham.
mllarxoûr, vi HFrde, at han sLuls
de faae det.
§. 28. Dersom i saadan Lon^ruction begge
Verka indeholder kun een og ingen 8uAxuin
udfordres, ta bruges karricixium sat i >?omiuarivo
traniitivo, DM der tales i -KnAu!^, xller sat i
lativo ilNAul2t! vkd Xxxolirio, om dtt tales i xlursli,
soitt:
Lrmilvluk unneixolc, han slger, at han har
toet sig (selv).
5>^.pxgr6lNN-soliuK okmxut, de sazde, at de
(selv) vare syge.
Aa s M»1
576 XV li. Capitei.
Mcn udfordres 8uKxum, da bruges det Glags 8uK-
XZ reclxroca, som forekvinme i?r-elenrl l)g?utmo In.
clicstivi (see Cap. ^§> 9.10.), som:
l'unniomsrine unnerpolc, han lover, at han
(selv) vil give dem.
Vissane okarpolc, han stger, at han (selv) vil
gj^re det.
Isei-KiînFiKicii< unneixuc, de sagde, at
ikke vare gangne ind til dem.
§. 29. Efter doniunîo at (m), saa at, psa
det at, for at, til den Ende at, scrttcs Vetdum i
lnkwtlvv, og hertil bruges isoer In6nmvu8 af
vêrhaU ôvo/?, som:
7<e!!!c>mau6IunZ3 jeg kommer til
dig for at ville spise.
Sennaua mslnltlung.oicZ!ugo, han arbejdede
den, saa at den blev ganske jevn.
xiciwaikucZIutir, jeg undt'rv^
ser dig/ paa det du kuNds blive l/k?e-
lig v. for at faae dig lykkelig.
Mart: L>ettctrogkorteliger>ndr?tlXV Tap. §.
§. zo. Undertiden bruges Ko^srn uz for lmsi-.

roZsrivu^ naar den/ man sp?rger, er n«rvErei«de>
svin:
>Vucll!»i!anFg? f?al jeg fahre bort? (l Stcdm
for >Xuc!lkliiûik.)
?iUuk? j?al han have det?
ûnMIi'l'uk? stvlle de give Hem?
§. Z i.
377
§. Zl» Impcrarlvus og ttorwrlvus bruges Meget
i Flamg om hinanden, og den forste forekommer hyp
pigst/ endog naar man vil bede om noget, ffjent ttoir«.
6vus snarere maatte formodes, som:
1'unliinâ iavinAmi!?, giv nriz en Rniv.
?iilt6u-aunara stclceellotavca, forlad os vor
Skyld.
§. Z2. I Steden forko âtivus ne ârivus, bru
ges oste Impsrarivus ne^grivu.'i gjort til ZN2 xeisons
efter In5nirivi Form, men da maae Verbum kuxilisre
sattes ved Siden deraf i koxarivo sKrl^s6vo,
eller dog undcrforslaaes, som:
^.nFerclllliiaraunftne xile! lad ham ikke drage
hjem! (i Gtcden for ^.nxnÎanAils).
Dmisrroiiarûnati^ xUit' lad dem ej fahre
til Baads!
>5eriir5aiûni»xcz pilnik' lad ham ej spise det!
§. zz. Ved Brugen af ôn>un5Uvuz og 6ub-
innAivuz maae man noje iagttage Forssjellcn imellem
z n a pcit'. i »xrntiZ og ?^rs. 2 nFentium, h-,
derte saa meget bidrager til at bestemme Meemngen af

Ordene, saaledes at 1 sFsmis brngcs, hvor een og
samme Person er den virkende i begge Vechg.
Fsr Ex-
mnnn-slU2tiL,-ut, fordi han el<
jêr os, plejer han at give os.
^llunîkunilir runnilsenL,iKs1I6arAric, dersom
han ej ebskede dig, da skulde han ikke
have givet dig.
Aa z Viums.
Z7S XVII. Cspitel.
^nniol'Lms vks!1ul?xok, han fortæller, stz
han (selv) stog fejl.
Men 2 Sssenrmm bruges, hvor tvende forssjellige Pcr»
soner ommeldes virkende. For Ex.
^NIT)vkZumer fordr han
er godgørende ^ jVulle vi takke ham.
ôiunAnslxers jlisKllssguDse, naar de for
bedre sig, Hulle I vise eder venlige
imod dem.
Vnmoi-Met okalwkpok, han fortæller, at
han (en anden) slog fejl.
M e r k : Derom er allerede erindretCap. Xi.§. 5.
K. 54. Naar der tales imx>ei5ans!irer, eller det

ikke tydelig angives, om der ere forjkjellige Personer
eller ej, da bruges ogsaa -ax-mium, som:
KuJgiiak rikimer, det var vel, at han kom
hjem.
^N>rnk!<Au , det er beundringsvær
digt, at han blev dHbt v. l^kb'eitz han,
at han blev d^bt.
Lvkansralluktualc pittoiZipet, ej hvor vil det
l^be af, derfom han kommer.
^M'NTksut tussaromavtsnZimcra, man hav
ont med dem at gj^re, da de ej ville
lade sig sige.
§. 35- Hvor tvende In6Lcstivi skulde forbilldcs
ved Laniunctto enclitiEs /e, bruges ofte ConiunAivu«
i Steden for det fsrste, og /e udelukkes, som:
375
loialionAa annoimM, j'eg
ssnlde ve! f.'.hret bort, ,nen mastte lad?
der beroe for Vindens Skyld, (i Siede«
for: û6IaiiIeosi!16airc)NAa anuormucilk lo.
i-ZrpnnL'I )
'I'unnillsL.Ûâr^vîc xwmkMAiluonîi, jeg
vi!»e vel givet dig, men nu ril jeg
ikke.
iKlorût aûntziiAlme nûlerxo^, f^r var vort
Huns got, men nn duer det ikke.
Ornikl^rrai-svlnr c>i-nil?Ei'p3l<s, jeg kom ofte
til dem tilforn, men nu i5'ke niere.
§. ?5. Ide Gporgsmaal, hvor Inrôxarlvus

og LonjunKivus forekomme sammen, brvges de oftest
omvendt. For Ex.
^nnono'-emer isuma^ûli? hvad er
hsn dog, a t du tcenker paa ham? (i
Stedet! for; Klmnonu,' . Spa ilmna^nxt-
8uin?r un.ztnrpû!(? hvad havde han gjort,

efterdi han slog ham?
§. Z7> Men dersom i saadanne Sporgsmaal de
virkende Personer ere eens i bcqqe Ord, da bruges In-
knirivus i Gteden f.'r Lonjnnciivus, s?m:
8u6Iuns!<>)aua? hvad fejler ham, at han
grceder?
I^LnnonA.iUiv61iZL,o tokOpi»l< ? hvorledes bar
du dig ad, da dn drcebde drn?
Aa 4 §. ?8.
XVII. Capitel.
§. ZF. 5uhunctivus bruges stedse, hvor Me
ningen er om noget vilkårligt, der kan ffee og ikke
ffee, kunde gaae eller have gaaet saa og a.iderled?s fsr
sig, som:
1'eisANAS ,
dersom de ej drage herfra, ds ville de
stase Fare for at lide Hunger.
kirlsissenA'ilcsIIosi'ivut NAlinîpetg, dersom ds
ikke havde stjaalet, da ftulde vj ej have
straffet dem.
Z^TlIunXiigitoiuit namakxorit, det er best du
gaser til Bekjendelse.
§. 39« Derimod bruges d?on)unNvu5, nâr

Talen angaaer noget, der vist eller rimeligen finder (Atrd,
skeer, er sscet eller stal stce, snn:
xirloxslns x!no!<3rpok, fordi han er skyldig,
Maae han lide.
^nêllnxm^r sopeipoût, da det er saa langt>
saa driste vi os ikke.
1'ixeir/uAit, umiainik tuniuomamatit, glcxh
dig> thi han vil give dig en Baad,
§. 40° Naar et V-rKum ssql have Hensigt til

et andet Verbum, som siaacr i Inckcarivo, Lk)n)un^l.
vc> eller Ludûnîvo, saalcdes konstrueret, at det kan
udgjsre et sårskilt da kan man vel lade det
blive uden8uffixo. men bedre give det SuKxum, ffjsnt
intet Kamen eller pronomen findes ved Siden deraf,
som det kunde svare til, hvilket da maae undnsorsiaaes;
sg
Z/ntaxIs.
og i saa Fald er dct lige meget, enten man bru

gcr SuKxum z pers. 6nx. eller og et 8uKxum af den
Person, som ligger i det 'andet Ommati-- Vei-Kum.
som:
P!rssis5met sspeipo^t v. saêrxgrzzut sda
l'auna uiderforsiaacs), efterdi han er saa
meget stcerk, saa t?r vi ej give os af
med ham.
Nsxpsl-lnnarsorit tullsumavoiâ v. tussaumsu -i.
jeg har h?rt, at du har vceret
s?g.
Z^-rUunFil^-put, ucZIu? tokor.
lumut makliirfamaiavra, vi vide (5c. dct)
at vi paa den yderste Dag Hulle opstaae
fra ds D^de.
I<inÛg!?g Alsa)OM2i-aui?Ît v. iliii.
mosvilLz jeg veed (sc. dct v. om eder) at
Iville elske mine Efterladte.
5arFvaiI!<xet sîliûAvr v. gûliMtuai-xm,
derssm der gaaer stc?rk Str^m, da ville

vi intet formaae v. il'ke vcrre deu
voxe«.
§. 4r. Naar In ^nlrivus ssulde hqve 8uKxum,
da bruges enten In6mrivu8 abidlutuz, og 8uftixum
Hes da til Verbum tlniruin, eller og Inlinirivuz
cacus bruges med Lu^xo. I sidste Fald kan Veikum
enten ftsltes uden 8uKxc> eller givcs dct samnle
Slags LuKxum. Fox Ex.
Aa 5 Tun.
385 XVII. Capites.
I'UNI'.NISNA ajorp?ra, )
lnnmvcNuo o a)oi ôngSz )

ûn!>iv6IuHo aM-ârs, ) jeg forinaaer ej at
give han;. . ,'
§ 42. Inklnuivus slzsolutuz bsiêr oste nom!^

nalce'^5. sq i saa Falv ganste bctr^gt<t og brugt so>n
?! andct snm:
lêms^xariAUt, han forlod 0K
af Ulydighed.
(Zz-^niFNsiuni!< ii«5i-Llei-x>c?nos, jeg t>>r ej gaae
til ham
Kiniugnsk xlFarnsi-Z-nin L)unF!nen'0vc>!<, det
ex bedre at sove end vaage,
§ 4;. In5niriv?'5 App'icsws briiqes ofte for

dc audv'.' yg l'cmy^riduz, i hvilket F.lld ^cn
kan betragtes som ?arricixium xiTsens, og Verdum
auxi!i?.r? 5-0^ undcrforsiaaes i dci! 55060 og l 'emxore,
som lniinin^z ffal l'etegne, som:
l'amZun^narpok uni^Zunilc? (lc. xlolc), han
kom hid og forblev her.
Kannon^'illivÎurit? hvorledes bar dn dig
ad?
? kom hid!
nsliiomsu61uns, han grceder, fordi
ha?» vil have Mad.
>?CM3l<pok fcnnlluc!!urit, det er ret, at dn
arbejder.
^5a r .
8^MAXI5.
klatttisme innarZIunilo ilniZvpoZc, dahair

havde kl^dt sig af og lagt sig, sov han
omsider.
M s r k : O>n Brugen af Vsrkum suxiliars 5/o^, cr
ellers meldt i Xli Ea^. §. >8.
§- 44. Undertiden bruges vgsaa ttoirgrivu5 X"c>
^nz j saadiin confti-uAinn, hvor man ffulde ventet
Iniliiltivus adtolmus som: OkcaUuKlua^nrk
lioiar^ârnn^lo, Du taler ret og fragter for inge«?.
Z. 45. participium ?i.?si.ns paa sft<- XN
Cap. §. l6.) 'brnaes ved Gidet! af Velbunz 6nirum,
og gjelder da for In6nirivu5 LpxUczruL elier Lon)unÎ.
VUZ, som:
I<!)TntzNML okarxok, han sagde gradende
(i Skeden for: KljnnAauÎuns),
InnTNA^vra nsrrisipm, V!aade det liggende.
/Vtak naullklim?r ornil^z, efterat han hav-'
Ve staaet Harpunen i Slrkhnndei:, be
gav han sig nl den (i (Ktcden for: âu-
QI<auI(iI<^raI16aine)'ia !<ems«pa!â, da jeg lcrn,

ge nob' havde formanet dem) forlod
jeg dem.
§. 46. Naar man tiltaler n?gen paa en bei:n« .
drende, bebre dende eller bejamrende Maade, da brnqes
gjernc zua xersons?al ricipii, i Strden for 2cls, soin.
âurouna nal-lA-iajuirioK! O! du nforf.?rdk«
de! (egentlig: O! den usorftrtdede!
Ej, hvilken ufvrsardct!)
z?4 XVll. Capitel.
ZN1sm!--o!iIcc> Zcijarsur! det var ingen Under,
atIgxczd V.IStabler maae vel grEde.
8ui'synZ' M'.s sionolc! hvad jVader
dig , at du tkke fan sove V. hvi sover
du ikke!
M<Lrk: Det svriae, au^Lende Bruden af VLI-^? oz
dercs ûKxA, siichts aufsrt Cap. X —XI!!.
§. 47. Naar Sammenhtrngcn viser, at ^6ver.
bia i?Uile have Hensigt til noget fraværende, eller fore«
giaende i Ta.'ett/da bruges relauvs (s?e XIVCap.,
§ 4 , 6 . ) ; men haves Hensigt til nsgttnterva'rende, eller
estersslgende i Talen, da bruges deres primitlva, som:
"IXims okannet, Ima piilguar-l, da han saa-
ledes har talet, vil jeg begegne ham saa»
uzAUttoz- tekpsuon^kl
x»!nigiilsâl16aiioûr. da vor.âder er paa
Bj?rget, saa ville ogsaa vi strcrbe efter
at komme did op.
?<ul?iara I<smmsne imikcxok, xanni^nle telc^
kausns kil<erramexok, min Rone sover
herinde, men min Datter cr der S)?d
psa ^Sen.
âmLun^s au6!silinnait, vandale mane umx-
oma.pcinAg, drag du kun did, men jeg
vil forblive her.
§. 48- V'fse ^.clvcrkiA, (ôn)UnAione5 lexsrgk«
vg I^teiieAiones tage helst ?rsrerirum og ?guw?cziifu-
nuum til sig, som:
K.u)-uslc rulîAnizma, Lak fordi du gav
det var Skade, at I
i?itet sik.
8mci1o gêi-5o1<, det lader soitt han kommer.
86rc>!o ua!Ll<!?3b peÎ<o^sne tk')mai?Ilo>ô!cz
han gjorde, som Herren befocl ham,
klerlu isu:n!?Ai!<5yi< aicziii?ral'jz!?t, han
er et got Geniet, udraabe Se ham doft
for ond.
pinAi1<ivne nin?aup3NF3, jeg
gjorde ham intet, blev han nng dog
vred.
kUunA!tloI<, tava g)orio!< iunauizz, jeg
tcenkds, at den var god, og see! den
dner intet.
/».nnerlalo rlkluwrir, det var ret g0t,l at du
kom hiv.
M r r k : O : t ovrige fornodne angaaende ^Zve;divru??i
B.ug ftndcS Lap. XIV.
§. 49. Loiijun-Iiones og
^rtte Verbum j Im^sikllivo, Kllv'Llivo o^rsrivo ^
og sia»e da enk^'n fvrak! Verdum, eller og ^craf kom
mende (!0NMiA!() onLlirica hssNges bag kfter Vsr-
tmm, som:
I<2nns!<rAK nTlIuiiînr! gid du vidste det!
ImAr6K veî^lunZJ!rerlsnîi> gid jeg maat«
te vaagne friO!
ai'uic^lusrnAiiûtt^k! gid vi ali«
maatte f?slfes!
586 XVII. Capitel.
§. 5<?»Matt kan dog ogsaa vcd disse On)un5Uo.
NL5, saavelsom Iiuei-jîo uden at for^
binde noget Verkum dcr>ncd, ssin:
Kvnnol<r6!< o'ô umi^rlo'it! gid det var
Skibet!
Imat6k una ^âkisig! gid det var Milt
Raja?.'
Imi!<5amiI<r»K > ach! hvem der havde noget
at drikke!
Lilian auMl/oinuig!<! gid jeg maatte rejse!
/t.nnc>rLiiiominsi > gid jeg maatte faae
e»: Skjorte!
M « r k : Grsnla?ndcrne pl?je i daglig Tast at udtrykke

fiq itte^ct kort? 0^1 kumze v:d saa Ord stê me
get; :nen dccte kan derfor ikke estersslgeS i
Skrifter eller saadai-uic Taler, hvor d^t Hjeldcr
at ULtrykk- sio bestemt, da Udtrykket ellers kun-
dc blive tvetydigt
§. 51. Na.ir d!onjuiiciione8 1.0 eller

fsjcs til flere >5"mlua ellcr ?ry,wmina efter hinanden,
da maae disse vcrre iigc i Latu, cj just i ûmeio>
som:
i^cllucllo Ulinur^Tcllo NUVL), ha^ tilbragde
baade ^T^tter og Dage.
:b!i6!ont.'et, entett jeg eller du»
lvirroiu^'talc) au6!al-up/r, Peder og
hans Borii foers bort Me? det.
^srIirIe!xl»mniF!o nnililamnz^lo arrn'5ek<lgm»
ni^lo giv nng Spise, Drikke
og Rlsd?r>
§. 52
§. 52. Men satttcs Vei-da j saadan Forbindelse,
da maae be vcrre hinanden lige i ^locio,
bisons yi^ Tûinero, soin '
^ng-âuilo naMi«ni!o xlo!>, han sagde hver«
ke»i Ja eller ^cej.
pioinaûiilonser piomLNîlcusilonsst uuciloz^
i'ciu e, enten I ville eller ikke, da skulle
I sal?re bort.
'I'ulllu-avKolJ re!<Koâv!(c>Ic» opLiônAgz fordr
jeg baade har hprt ogftetdet, saa tro^r
jts!.
§. 5Z. <5onWllL>!0Ne5 0g
udelades ofte, og det Vei-bum, som ssuide slyrcS
deraf, frttes da snart i Iu6mnvo nied eller uden ^ t
GlliKtli, snart i pavtlcsîc,, s>!?.i
8<.'!i!iai'lavk5rrcn-6juni!o s?:-5nt han
arbejder idelig, saa bar han dog intet.

âliurIlnZiAjok,^j^nt han ?om,
nier ingensteds, bliver han dog trcet.
8ennciilleniiîis Lwr1anî!a!<, j^jont han lkb'e
arbejder, fattes hain dog intet.
/>.iorlLuA-I!<kiil6.irrub tunniomanîlil'.^g, uag
tet han mangler iki-'c, vil han dog i^se
give mig.
IIIIImliAnIl6arcomI!? nalsuAil^c, uagtet de hav
de 25nnds?ab, l^dde de ham dog tk?s.
§. 54. dou)un>Iio!isL og hl?vx
ofte sat pleonMics kftcr hinanden, :ti n Slags Z^rliLt

h?d i Talen, so!sn
Sin«.
M X v i l . Capitel.
?!ne ramasg kmimb), giinoiarsTnIIo!?esn

han solgde alt hvad han ejede, ja endozx<
sine Rlcxder.
M ^ r k - D e t ovriqe fornodne om Brugcn af LonjunNio.-o
NSZ sindts Tap. XV.
§. 55- Efter InrerlsAio bruges undertid
den?Zu!c>xo^futM-um i Stedet! for Iôrtarivus og l^cz..o
xativus, sym;
^ttexo ximaillcsikss! gj^rev kun Forsag aL Z!
ftvcTbs derefter!
leKkM-r^lleêrj gaas hett og fte det!
den for: l'ek^Srtoruk).
Znnaissersotir» vcvr saa god og lceg dig!
. Ramei6!^l?eîk2! lad Nllg bestue dem! (ii)
Gteden for! Kamei'îot'lska).
§. 56. De Ord, som have Intsrj-Aio
^ Enden, ftaae ofte i Gttden for inckcanvus eller im-.ti
x-s^zrlvus Vsrboi-uni. Ex.
l'u^snAnciilijlTt« ej, hvor gjorde du Nilgtz
bange! (i Stedcn for: lûpsnFnakZurir), .<
?Ici1ukirkonna'.5!I?t Z velsignet Vc?re d u j ( j j
Skeden for! ?icilullrlvc>ttnai5eet).
S)«r?: Det svriqe fornodne om Brugen af incsrjeKio«

as? jv^dts Tap. XVI.

Fabricius 1801 Forsøg Till en Forbedret Grønlandsk Grammatica [Kiøbenhavn; Schubart]

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Fabricius 1801 Forsøg Till en Forbedret Grønlandsk Grammatica [Kiøbenhavn; Schubart]

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Fabricius, Otto; ved Otho Fabricius.

er nu z> Aar flden den fsrste Srsm-

Misstons-Collegium at beflutte sig ti! dens

melse, at skulle atter tjene ved Missionen«.

Vdgave ftZ i de seenere Aaringer har bestyk

Mit Snffe er n«, at dette mit ringe

Christianshavn, den r. December 179?.

Gwnl<rnderne af Mange! paa Gk«stcr ikke have

5. Bogstaverne ere ellers underkastede adskilli­

^gjes tik ^oniinz, ?ronomlngj ^6veibig og

No. 2Z. allerfHrs^. Fojes ti! 8ulzltancivs, fgt.'

Ns. ZZ. u^el. 2) foruttdringsvKrdig.

^sjes til 8ub^snrivu og prouoiruna, for Er

No. Z5- Danner et Slags 8uxerlarivum j Hensigt Ztz

No. 45. Ha? mrsien samme Bem-rrkelse

IZy. 47. 2tarsag til, va?rd at-

Ns. 6F. , s--e Ni.'. 45.

No. 70. 1) sixr meget; sårdeles, 2) ssrde,

No. 71. 60^-- hat ncrsien samme Bemærkelse, dog

>lirc!<, en Ederfugl. forhvervet eller

Ro. 76. Fsjes til Ludttanriva, men ikke uden

ZAnKnelc, mindst. ^linAucrtTt, den mindste

Aiil. gammel Liil.

I. Deste^e ^6)eciiva erel'articipis Verkoi'UM,

iO. Endelig har man enhun en Xlo^um Oom.

i. Grsnla'nderne lunde vcl egentlig siges at

h. 2. Sproget erkjender ellers basde <2ar6ink,lis

4. D c t andet S l a g s earcjinnlia brudes, naar

5. D e t lkaae ogsaa mærkes, a t disse n u m s w .

§. I. ^ominum 51exlo cr ecns baade fvr 8ub.

M c e r k - Andre strive i fsrffe Classe ek i Zuali, vg er t xUi»

4. Til dett fsrste Classe hsrt da»

c ) D e , s o m endes p a a ^ x u r v m , hvilke forandre

6) Disse/ og vcl flere, have ^ »K j 6usli» og

KinFalc. den ikarpe Rant p«a Skinnebeenet,

lellck, A V >!>, l'ecklilc, l'ekilic.

kikknlek, Scelhundehul pas Iisen, Xikl.

^c>nZOl<.'k, Skeegrats, Konzorcjli!<, KsnZorAir.

n) De, som endes paa oz have i

«i) Disse paa xmum foraMe det til't/u5,

IV) De, som endes paa o"som:

^ 9. Til femte Classe hsre de, som endes pas

h. IV. Hvad I^iexio Lllluum angaaer, da erkien«

1) >?vminativus tlsnilrlvus ligner ordentlig 6eni.

2) Senirivus 8inZulsi!s endes paa ^ og er den

ri- ?> r^> 552

H. 12. Klominarivus traniltlvus syM n

IZ. >?omingrivu5 tranlirivvs og (-enirivut Zi

z) N^ar Ordet endes paa en Vocal, fsjes blot i i

2) Naar det endes paa forandres dette til 5, med

h. I. ?l snomuui ere enten 8ejzar2ts, eller

sexarakllla. hvilke sidste kaldes 5uKxa.

h. 2. ?ronom!ns sexzrarg, som udgjsre de egentlige

Instier (cafu8 odliqvuz) ItissT^nilc, ! ,

s) KZuna (intr.) (intr.) ^ af

han:c. ^stev deell.de 2de Fster PZuds,

som du selv veed, hist oppe. hist

eller vester. ned»e cll. vester. ned?e

at fsje Vocanvi M<rrkc til, som:

Idliu-a p!l5cA3!i6!u^c)rit, h^r du! du maatte uo?

i. LuKixs have ?lonom !num ?oflellivorum

h. 2. 8uKxa ere enten >lo-ni?inm, som ligges

h. 4. Begge Glaas 8umxs Xomii^um kunne

5. Bogstaverne ere ellers underkastede adskilli