Download as pdf or txt
Download as pdf or txt
You are on page 1of 23

DIFFERENTIALREGNING

Navn: ______________________________

Klasse: _____________________________
Differentialregning

Indhold:
Hvad er differentialregning? 3
Sekant og tangent 4
Asymptoter 7
Regneregler for grænseværdier 8
Kontinuitet 9
Tretrinsreglen 10
Differentiabilitet 12
Funktioner og deres afledte 14
Regneregler ved differentiation 15
Andre vigtige regler 16
Tangentligningen 16
Monotoniforhold og lokale estrema 17
Fire-trinsmetode til fastlæggelse af ekstremumspunkter 18
Vendetangent og vendepunkter 19
Funktionsundersøgelse 20
Optimering 21
Syvpunktsplan til optimering 21
Optimering - Kassen 22
Litteraturliste 23

Anja Lea Olsen 2015 side 2 af 23


Differentialregning

Hvad er differentialregning?
1Icykelløb anvendes kurver til at illustrere den enkelte rutes særlige forhold. Her kan
cykelentusiasten aflæse forskellige vigtige forhold på ruten: længden på løbet, højdekurver
og -punkter, gennemsnitlige stigninger forskellige steder på ruten o.s.v. Hvis kurverne var
beskrevet matematisk, ville differentialregning være en smart måde at bestemme
hældninger og stejlhed på.

Overvej:
• Hvor er ruten stejlest?
• Hvor stejl er kurven, hvor den er stejlest?
• Hvad er den gennemsnitlige stigning fra start til slut på den 167 km lange vej til
bjergtoppen Mont Ventoux?

Differentialregning går kort og godt ud på at bestemme, hvor hurtigt


funktioner vokser/aftager i et bestemt punkt. Med andre ord ønsker man
at bestemme hældningen af tangenten i det enkelte punkt.

1 HTX MAT B2
HTX MAT B/A ALOL 2017 side 3 af 23
Differentialregning

Sekant og tangent
2Idifferentialregning bruger man meget begreberne sekant og tangent. Derfor starter vi
med at forklare dem her. En sekant er en ret linje, der skærer grafen for en
funktion i to punkter. Man kan tegne sekanten ved at tegne de to punkter på grafen og
(vha. en lineal) tegne linjen gennem dem.

Herunder er tegnet grafen for en funktion og sekanten gennem punkterne:


A(1, 2) og B(2, 5)

f (x2 ) − f (x1 )
Sekantlinjen har hældningen: α =
x2 − x1

Og vi husker fra analytisk plangeometri, at en ret linjen, hvor vi kender to punkter, kan
udtrykkes ved forskriften:

f (x2 ) − f (x1 )
(y − y1 ) = α (x − x1 ) ⇒ y = (x − x1 ) + f (x1 )
x2 − x1

når y1 = f (x1 ) .

2 webmatematik.dk
HTX MAT B/A ALOL 2017 side 4 af 23
Differentialregning

3En tangent er også en ret linje. Men i modsætning til en sekant, så rører en
tangent kun funktionsgrafen i ét punkt. Tangenten smyger sig op af grafen, og hvis
man zoomer tæt nok ind, kan det være svært at se forskel på tangenten og
funktionsgrafen.

Nedenfor er tegnet samme funktion som ovenfor med tangenten i punktet A(1, 2)

Øvelse.
1. Indtegn grafen for funktionen f(x)=2x2+4x+5 i Geogebra
2. Indsæt punkterne A(-2,5) og B(0,5)
3. Indsæt tangenter til punkterne A og B
4. Hvad kan du sige om hældningerne af de to tangentlinjer.

3 webmatematik.dk
HTX MAT B/A ALOL 2017 side 5 af 23
Differentialregning

4Vi skal nu se på nogle eksempler, hvor det er oplagt hvad ‘grænseværdien’ er.

Hvis x nærmer sig 7, vil 2x nærme sig 14. Vi siger, at 2x har grænseværdien 14, når x går
imod 7 og skriver:

2x → 14mformx → 7

Hvis x nærmer sig 8, vil x+5 nærme sig 13. Vi siger, at x+5 har grænseværdien 13, når x
går mod 8 og skriver:

x + 5 → 13mformx → 8

5En grænseværdi er den “grænse” som en funktionsværdi nærmer sig, når den uafhængige
variabel nærmer sig en given værdi. Vi benytter følgende vigtige måde at skrive
grænseværdier på:

lim f (x) = L
x→a

Symbolerne kan oversættes til:

“Grænseværdien af f(x) er lig med L, når x nærmer sig a ”.

Lim er oprindeligt græsk og betyder netop grænse. a kan som udgangspunkt være alle
reelle tal, eller det kan være ±∞.

Øvelse.
Find grænseværdien for f(x)=x+4 når x går imod 2.

4 HTX-Matematik 1
5 htx MAT B2
HTX MAT B/A ALOL 2017 side 6 af 23
Differentialregning

Øvelse:
1. Undersøg grænseværdien for funktionen herunder.
2. Hvad betyder ordet ‘asymptote’?

4
f (x) =
x−4

Asymptoter

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 7 af 23


Differentialregning

Regneregler for grænseværdier


6 Når man studerer grænseværdier for funktioner, gælder følgende regneregler:

6 htx MAT B2
HTX MAT B/A ALOL 2017 side 8 af 23
Differentialregning

Kontinuitet
7En funktion f(x) siges at være kontinuert i et interval [a;b], når den uden “brud”
gennemløber intervallet. Hvis du kan tegne grafen uden at løfte blyantspidsen fra
papiret, er den kontinuert.

a b

Kontinuert Diskontinuert

Her er skitseret to funktioner som har samme definitionsmængde Dm(f ) og værdimængde


Vm(f). I figur a nærmer punkterne på grafen sig punktet (a, f(a )) sammenhængende både
fra højre og venstre og ender fra begge sider i selve punktet.

I figur b nærmer grafen sig ikke det samme punkt fra henholdsvis højre og venstre. Det
sidste kaldes for en diskontinuert funktion. Med andre ord skal funktionen være
kontinuert i ethvert punkt for totalt set at kunne kaldes for kontinuert.

SÆTNING
8En funktion f er kontinuert i et punkt x netop når:
0

1. x0 tilhører definitionsmængden
2. Funktionsværdien har en grænseværdi for x gående mod x0 og
grænseværdien er f(x)

lim f (x) = lim+ f (x) = f (x0 )


x→x0− x→x0

En funktion f er kontinuert, netop når den er kontinuert i ethvert punkt i


definitionsmængden.

7 htx MAT B2
8 HTX-Matematik 1
HTX MAT B/A ALOL 2017 side 9 af 23
Differentialregning

Tretrinsreglen

Tre-trins-reglen handler om at finde ud af om funktionen har en differentialkvotient


altså hældningen af tangenten til ethvert punkt. f ′(x) kan også skrives som dx
dy
, der tydeligt
viser, at grænseværdien er opstået ved hjælp af en brøk.

TRIN 1:
Bestem funktionstilvæksten Δy for en lille tilvækst Δx: Δy = f (x0 + Δx) − f (x0 )

TRIN 2:
Δy f (x0 + Δx) − f (x0 )
Bestem differenskvotienten (hældningen af sekanten), α : α = =
Δx Δx

TRIN 3:
dy Δy f (x0 + Δx) − f (x0 )
Bestem grænseværdien for Δx → 0 : f ′(x) = = lim = lim
dx Δx→0 Δx Δx→0 Δx

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 10 af 23


Differentialregning

Vi regner et eksempel

Vi ønsker at finde differentialkvotienten til funktionen f (x) = x . Vi tager et trin ad gangen:


2

TRIN 1: Bestem funktionstilvæksten Δy for en lille tilvækst Δx:

TRIN 2: Bestem differenskvotienten (hældningen af sekanten), α :

TRIN 3: Bestem grænseværdien for Δx → 0 :

Vi kan altså konkludere at funktionen f (x) = x 2 har differentialkvotienten f ′(x) = 2ax .


HTX MAT B/A ALOL 2017 side 11 af 23
Differentialregning

Differentiabilitet

Vi betragter tre grafer for tre funktioner.

9Den første graf er godt nok en funktion (for hver x-værdi er der netop én y-værdi), men
den er ikke særligt pæn at regne på. Den hopper og springer.

Den anden funktion er noget pænere. Den er nemlig sammenhængende. Vi kan tegne
den uden at løfte blyanten fra papiret. Den type af funktioner kaldes kontinuerte (IKKE
kontinuerlige!)

Den tredje graf viser en funktion, der både er sammenhængende og som desuden er "glat".
Dvs. at den ikke har nogen "knæk". Den type af funktioner kaldes differentiable.
At en funktion er differentiabel betyder også, at man kan tegne en entydig tangent i hvert
eneste punkt på grafen. Det kan man ikke, hvis der er et knæk. I knækpunkter kan man
tegne to tangenter, og det bliver noget rod.

Nedenfor er tegnet en funktionsgraf (grøn) med et


knæk. I knækket kan man tegne tangenten
fra venstre og tangenten fra højre.

Alle de differentiable funktioner er også kontinuerte


(fordi de er sammenhængende). Derved kan man
sige, at differentiabilitet er en "finere" egenskab end
kontinuitet.

9 webmatematik.dk
HTX MAT B/A ALOL 2017 side 12 af 23
Differentialregning

SÆTNING
f (x0 + Δx) − f (x0 )
Hvis grænseværdien lim for en funktion f(x) eksisterer siges
Δx→0 Δx
funktionen at være differentiabel i x0. Hvis grænseværdien kan findes for alle
x ∈Dm(f), siges funktionen generelt at være differentiabel.

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 13 af 23


Differentialregning

Funktioner og deres afledte

Tretrinsreglen kan anvendes til at bestemme elementære funktioners differentialkvotienter.


Det gælder potensfunktioner, logaritmefunktioner, trigonometriske funktioner,
eksponentialfunktioner mm.

I tabellen herunder kan du se de mest elementære funktioners differentialkvotient.


De kan eftervises ved hjælp af tretrinsreglen:

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 14 af 23


Differentialregning

Regneregler ved differentiation


10Der gælder en række generelle regler for differentiable funktioner. De er så almene og
vigtige, at vi straks angiver dem som en sætning:

SÆTNING
f(x) og g(x) er differentiable funktioner og k er en konstant talværdi tilhørende
de reelle tal. Der gælder nu, at følgende kombinationer af f(x), g(x) og k også
er differentiable med de angivne differentialkvotienter.

1) h(x) = k ⋅ f (x) med h(x) = (k ⋅ f (x))′ = k ⋅ f ′(x)

2) h(x) = f (x) ± g(x)med h′(x) = ( f (x) ± g(x))′ = f ′(x) ± g′(x)

3) h(x) = f (x)⋅ g(x) med h′(x) = f ′(x)⋅ g(x) + f (x)⋅ g′(x)

f (x) ⎛ f (x) ⎞ ′ f ′(x)g(x) − f (x)g ′(x)


4) h(x) = med h′(x) = ⎜ =
g(x) ⎝ g(x) ⎟⎠ g(x)2

5) h(x) = f ! g(x) = f (g(x)) med h(x) = ( f (g(x)))′ = f ′(g(x))⋅ g ′(x) Kædereglen.

Eksempler på disse fem regler:

10 htx MAT B2
HTX MAT B/A ALOL 2017 side 15 af 23
Differentialregning

Andre vigtige regler

Der gælder også nogle vigtige generelle regler for differentiable funktioner. Det er:

• Rolles sætning
• Middelværdisætningen
• Cauchys middelværdisætning
• L´Hôpitals regel

Dem kan du læse om i htx MAT B2 fra side 192 - 196.

Tangentligningen

Vi skal nu bestemme en ligning for de tangenter, som berører en funktions graf i punktet
(x0, f(x0)). Du har i analytisk plangeometri lært, hvordan vi generelt bestemmer liniens
ligning ved hjælp af formlen:

( y − y0 ) = α ( x − x0 )

Da linien og funktionen f(x) har punktet ( x0 , f (x0 )) = ( x0 , y0 ) tilfælles kan vi først omforme
liniens ligning til:
y − f (x0 ) = α ( x − x0 )

Hældningen α er lig med f′(x0), hvorfor vi får y = f ′(x0 ) ( x − x0 ) + f (x0 )

Derfor gælder:

SÆTNING 10
En differentiabel funktion f(x) har i punktet (x0 ,f(x0)) en tangent til grafen
med ligningen:

y = f ′ ( x0 ) ( x − x0 ) + f ( x0 )

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 16 af 23


Differentialregning

Monotoniforhold og lokale estrema

Den afledte funktion f′(x ) beskriver monotoniforholdene for den differentiable funktion

Indtegn tangenter med hældning < 0, > 0 og = 0 på figuren.

f(x). Det kan vi udnytte til at bestemme lokale minimums- og maksimumsværdier.


I figuren er en differentiabel funktion f(x) vist som en rød graf i et åbent interval. Den blå
bjælke under x-aksen viser fortegnet på f′(x) i det viste interval.

Når værdien af f′(x) er positiv, siges funktionen at være voksende.


Når værdien af f′(x) er negativ, er funktionen aftagende.
Og når f′(x) er lig med nul, er tangenthældningen nul, og funktionen er hverken
stigende eller faldende.

11SÆTNING

Lad f være en differentiabel funktion defineret i intervallet I. Da gælder:

f er voksende i I ⇒ f ′(x) ≥ 0 for alle x ∈I


f er aftagende i I ⇒ f ′(x) ≤ 0 for alle x ∈I
11 HTX-Matematik 1
f er konstant i I ⇒ f ′(x) = 0 for alle x ∈I
HTX MAT B/A ALOL 2017 side 17 af 23
Differentialregning

Fire-trinsmetode til fastlæggelse af ekstremumspunkter

Når vi skal fastlægge maksimums- og minimumspunkter, kan vi bruge følgende 4 trin:

1. Find alle de x-værdier hvor f′(x) = 0 .

2. For alle disse værdier laves en fortegnsbestemmelse af f′(x) omkring de pågældende x -


værdier.

3. Brug sætning for forrige side til at fastlægge om der er tale om maksimum, minimum
(eller vendetangenter).

4. Find den tilhørende y-værdi til de x-værdier (ved at indsætte i funktionsudtrykket som

er bestemt som maksimums- og minimumsværdier.

x
f(x)
f´(x)

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 18 af 23


Differentialregning

Vendetangent og vendepunkter

12En afledt funktion er selv en funktion, der kan differentieres, såfremt den er
differentiabel. Når man differentierer en funktion to gange, kaldes den fundne funktion for
den dobbelt afledte. Den skrives som f′′(x ) når den oprindelige funktion hedder f(x).

Et hurtigt eksempel:
f (x) = x 3 ⇒ f ′(x) = 3x 2 ⇒ f ′′(x) = 6x

Vi skal her se på, hvad den dobbelt afledede fortæller om den oprindelige funktion.

Først og fremmest kan vi konstatere at den dobbeltafledede f ′′ (x ) må være


hældningsfunktion for den afledede funktion f′(x). Eller lidt mere pudsigt beskrevet:
hældningsfunktion for en hældningsfunktion .

Den fortæller noget om i hvilken retning hældningen går. Bliver grafen stejlere eller mere
flad?

f′′(x) bruges, når man skal finde såkaldte vendetangenter. En vendetangent tangerer
grafen et sted, hvor hældningen “vender” eller ændrersig.
Den findes ved at sætte f′′(x) = 0.

Indsæt begreberne:

Minimum
Maksimum
Vendetangent

12 htx MAT B2
HTX MAT B/A ALOL 2017 side 19 af 23
Differentialregning

Funktionsundersøgelse
13Funktionsundersøgelse betyder, at vi systematisk kortlægger egenskaberne ved en
funktion. Der kan være fokus på mange matematiske forhold ved en funktion. Der er dog
tradition for, at følgende elementer indgår i en samlet undersøgelse.

a. Definitionsmængde og værdimængde.

b. Skæringspunkter med akserne.

c. Fortegnsvariation for funktionen, herunder opstilling af fortegnsskema.

d. Monotoniforhold og opstilling af skema for monotoniintervaller.

e. Ekstrema – minimums- og maksimumspunkter.

f. Grænseværdier for funktionen hvor denne ikke er kontinuert.

g. Asymptoter.

h. Skitsering af graf.

Dertil kommer særlige forhold som eksempelvis vendepunkter og vendetangenter, områder


på grafen som har særlig betydning i en given situation, skæringspunkter med andre grafer
og andet.

13 htx MAT B2
HTX MAT B/A ALOL 2017 side 20 af 23
Differentialregning

Optimering
14At optimere noget vil sige at gøre det så godt som muligt. Det vil som regel sige enten at gøre det
så stort som muligt eller så småt som muligt. Når noget er optimalt, er det så godt som muligt.

Hvis det, vi skal optimere, kan beskrives ved hjælp af en differentiabel funktion, kan vi udnytte vores
kendskab til sammenhængen mellem differentialkvotientens fortegn og monotoniforholdene.

Syvpunktsplan til optimering

14 HTX Matematik 1
HTX MAT B/A ALOL 2017 side 21 af 23
Differentialregning

Optimering - Kassen
Af et stykke kraftigt papir i A4-facon vil vi lave en kasse uden låg. Vi ønsker at volumenet skal
være så stort som muligt.

Længden af papiret er 2,973 dm og bredden er 2,102 dm.

Længden af papiret kaldes l og bredden kaldes b.

1) Skriv et udtryk for kassens længde:

2) Skriv et udtryk for kassens bredde:

3) Skriv et udtryk for kassens areal A =

4) Skriv et udtryk for kassens volumen V (x) =

5) Reducer udtrykket:

6) Differentier V (x) dvs. find V ′(x) =

7) Sæt V ′(x) = 0 og løs ligningen. Dvs find x.

8) Hvad betyder den fundne værdi for x?

9) Hvad er det maksimale volumen for kassen?

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 22 af 23


Differentialregning

Litteraturliste

Lærebøger:

Jensen, Marthinus (2011) htx MAT B2. (2.udg.) Aarhus: Systime

Sloth, Hans (2011) HTX-Matematik 1 (1. udgave) København: Nyt Teknisk Forlag

Fra internettet:

http://plus.systime.dk/index.php?id=591

webmatematik.dk

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 23 af 23

You might also like