FUNKTIONER 1

http://www.incidentalcomics.com/2011/12/function-world.html

Navn: ______________________________

Klasse: _____________________________
 Funktioner 1

Indhold:
Funktionsbegrebet 3
Definitionsmængde og værdimængde 3
En funktion - fire repræsentationer 4
Fortegnsvariation 5
Monotoniforhold 6
Ekstrema - maksimum- og minimumspunkter 8
Den konstante funktion 10
Den lineære funktion 10
Sådan findes foreskriften for en lineær funktion 12
Andengradspolynomier 13
Betydningen af a, b og c 14
Diskriminanten 15
Rødder (nulpunkter) 16
Udledning af diskriminanten d og løsningsformlen for x 17
Toppunktet 18
Kendte rødder 19
Brændpunkt 19
Hyperblen 20
Omvendt proportionalitet 20
Potensfunktioner 22
Lige og ulige funktioner 23
Potensudvikling 24
Bestemmelse af a og b 25
Polynomier 27
Søgning af nulpunkter 29
Litteraturliste 30

htx Vibenhus Anja Lea Olsen side 2 af 30

 Funktioner 1

Funktionsbegrebet
1En funktion forstås som en beskrivelse af sammenhængen mellem en uafhængig
variabel x og en afhængig variabel f(x).Det gælder at der til én værdi af den
uafhængige variabel x, kun findes én værdi af den afhængige variabel f(x). Ofte anvendes
ordet “regneforskrift” eller bare “forskrift”om en funktion.

Eksempler:

f (x) = ax + b
f (x) = ax 2 + bx + c
f (x) = x

Definitionsmængde og værdimængde
2Ved en definitionsmængde forstås den mængde af tal, der kan anvendes som uafhængig
variabel i en funktion. Definitionsmængden betegnes Dm(f).

Ved en værdimængde forstås den mængde af funktionsværdier, der fremkommer ved

gennemløb af definitionsmængden. Værdimængden betegnes Vm(f).

Eksempel

f (x) = x
Dm( f ) = [ 0;∞ ] = ! +
Vm( f ) = [ 0;∞ ] = ! +

1 htx MAT B2

2 htx MAT B2
Anja Lea Olsen side 3 af 30
 Funktioner 1

En funktion - fire repræsentationer

En funktion kan beskrives på fire måder:

Tekst Tabel (sildeben)

Maksimalpulsen kan beregnes som minus

0,7 gange en persons alder plus 206.

Forskrift Graf

f (x) = −0, 7x + 206

Anja Lea Olsen side 4 af 30

 Funktioner 1

Fortegnsvariation
Når man gør rede for fortegnet for en funktion f(x) for enhver værdi af x, siger man, at
man finder fortegnsvariationen for funktionen. Se eksemplet herunder.

f (x) > 0mim [ −∞;1,5 ]

f(x) > 0 f (x) < 0mim [1,5;∞ ]

f(x) < 0

Øvelse. Bestem fortegnsvariationen for funktionen f.

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 5 af 30

 Funktioner 1

Monotoniforhold
noget er monotont betyder, at det er ensformigt. En funktion siges at være
3At

monoton, hvis den vokser, aftager eller er konstant i hele definitionsintervallet.

Til højre ses graferne for tre funktioner f, g og h.

4Det ses af grafen for f, at når

x-værdien vokser, så vokser y-
værdien også. Derfor siger vi, at
f er en voksende funktion.

For g gælder der omvendt, at

hvis x-værdien vokser, så
aftager y-værdien. Derfor siger
vi, at g er en aftagende
funktion.

For funktionen h gælder der, at

hvis x-værdien ændres, forbliver
y-værdien konstant. Derfor siger
vi, at h er en konstant funktion.

Funktioner der er voksende eller

aftagende i hele definitions-
mængden kaldes for monotone
funktioner.

Figur fra http://plusa1stx.systime.dk/index.php?id=935

3 MAT B2 htx

4 http://plusa1stx.systime.dk/index.php?id=935

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 6 af 30

 Funktioner 1

Øvelse.

Figuren herunder viser grafen for højden af vandstanden ved Esbjerg som
funktion af tiden. Vi kan beskrive funktionens monotoniforhold således:

I intervallet [0; 8] er funktionen ___________________________

I intervallet [8; 16] er funktionen __________________________

I intervallet [16; 24] er funktionen _____________________________

Voksende Aftagende

Figur fra MAT B2, side 12

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 7 af 30
 Funktioner 1

Ekstrema - maksimum- og minimumspunkter

5Et lokalt minimum er den mindste værdi, funktionen antager inden for et bestemt
interval. Tilsvarende er et lokalt maksimum den største værdi, funktionen antager inden
for et bestemt interval.

Hvis der ved et minimum er tale om den mindste værdi, funktionen antager i hele
definitionsmængden, siger vi, at det er et globalt minimum. Tilsvarende gælder for
globalt maksimum.

Begrebet ekstrema bruges som fællesbetegnelse for minima og maksima. Et ekstremum

kan enten været et minimum eller et maksimum.

Øvelse.
Indtegn ekstremumspunkter på grafen herunder.

Figur fra MAT B2, side 22

5 http://plusa1stx.systime.dk/index.php?id=935

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 8 af 30

 Funktioner 1

Øvelse.

På figuren ses grafen for en funktion f.

Bestem dm(f)=______________

Bestem vm(f)=______________

Vi kan derudover se, at funktionen har

en række ekstrema, nemlig:

• lokalt minimum i x = 1
med minimumsværdien −0,5

• globalt maksimum i x = 2
med maksimumsværdien 5

• globalt minimum i x = 5
med minimumsværdien −8,5

Funktionen har ikke lokalt maksimum

omkring x = 6.

Hvorfor mon ikke?

Figur fra http://plusa1stx.systime.dk/index.php?id=935

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 9 af 30

 Funktioner 1

Den konstante funktion

Sætning
6En funktion af typen f (x) = k kaldes ‘den

konstante funktion’, hvor k er et vilkårligt reelt

tal. Dens graf er en vandret linie, der skærer i y-
aksen i punktet P = (0,k).

f (x) = k

Eksempel. Se på grafen for f(x) på

figuren.Uanset hvilken værdi vi vælger for x,
bliver den tilhørende y -værdi 3.
Figur fra MAT B2, side 23

Den lineære funktion

Sætning
7En funktion af typen f (x) = ax + b kaldes den lineære funktion. Dens graf er en ret linie

med hældningskoefficienten a. Linien skærer y-aksen i punktet P = (0,b).

f (x) = ax + b

6MAT B2 htx

7MAT B2 htx

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 10 af 30

 Funktioner 1

Øvelse.
Prisen på en taxatur kan beksrives med matematik.
Det koster 50 kr. i startgebyr og 16 kr. pr. km.
Vi lader x være antal km. vi kører, og vi lader f(x) være prisen for turen.
Hvis vi kører en km., så er prisen 50+16=66 kr.Hvis vi kører 2 km. er prisen
50+(2·16)=82 kr.Prøv med nogle flere værdier og lav en tabel (et sildeben):

x antal kørte km f(x) pris i kr.

1 66

2 82

Øvelse.
Skriv en regnehistorie til funktionen f(x)=99x+249

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 11 af 30

 Funktioner 1

Sådan findes foreskriften for en lineær funktion

Grafer for lineære funktioner er rette linjer. De skærer x-aksen, der hvor f(x)=0:

f (x) = ax + b = 0 ⇔ mmmmmmmmm ⇔ x =

Linjen skærer y-aksen, der hvor x = 0:

f (x) = ax + b ⇔ mmmmmmmmm ⇔ f (x) =

Hældningskoefficienten
(stigningstallet) findes ud fra to
punkter på grafen som:

y2 − y1
a=
x2 − x1

http://matb1stx.systime.dk/index.php?id=256

Skæring med y-aksen, b, findes ved at indsætte et af de kendte punkter fx

(x1,y1) i forskriften f (x) = ax + b og isolere b.

f (x) = ax + b
y1 = ax1 + b ⇔
b = y1 − ax1

Øvelse.
1. Opstil en forskrift for funktion, fra taxa-opgaven
2. Beregn skæring med x-aksen
3. Tegn grafen for f(x) i Geogebra.

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 12 af 30

 Funktioner 1

Andengradspolynomier
8En funktion af typen:

f (x) = ax 2 + bx + c

kaldes det generelle andengrads-polynomium.

Størrelserne a, b og c kaldes andengradspolynomiets koefficienter.

Sætning:
En parabel med forskriften: f (x) = ax + bx + c skærer y-aksen i punktet P = (0,c)
2

Grafen for et anden-

gradspolynomium er en
parabel.

Fortegnet af a, viser om
parablen er ‘glad’ eller ‘sur’

Toppunktet er parablens
skæring med symmetriaksen c

Rødderne (●) er parablens

skæring med x-aksen

8 MAT B2 htx

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 13 af 30

 Funktioner 1

Betydningen af a, b og c
Et 2. gradspolynomium er en funktion, hvor den uafhængige variabel, x, optræder i 2.
potens og har forskriften f (x) = ax 2 + bx + c . Vi ser nærmere på hvad a, b og c betyder.

a
Parablens grene vender opad, når_____. Dvs. parablen er "glad".

Parablens grene vender nedad, når_____. Dvs. parablen er "sur".

Når a bliver større, bliver parablen _________________.

Når a bliver mindre, bliver parablen ________________.

b
b er lig med hældningen af tangenten til parablen i punktet med
x = 0.

c
c angiver parablens skæring med y-aksen.

Øvelse.
I Geogebra indtastes i inputfeltet: f(x)=ax2+bx+c
Opret skydere for a, b og c. Prøv at ændre værdierne for a, b og c og se
hvordan grafen for f(x) ændrer sig.

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 14 af 30

 Funktioner 1

Diskriminanten
For at finde rødderne til 2.gradsligningen, det vil sige finde x-værdierne til grafens

skæringspunkter med x-aksen, indføres en hjælpestørrelse: diskriminanten: d = b − 4ac

2

Den grafiske betydning af diskriminanten, er følgende:

Øvelse.
Afgør antallet af rødder i hvert tilfælde:

1. f(x)=3x2-4x+1
2. f(x)=-x2-4x-3

3. f(x)=-x2 +x-4

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 15 af 30

 Funktioner 1

Rødder (nulpunkter)
Rødderne er grafens skæringspunkter med x-aksen.

Vi løser altså 2. gradsligningen: ax 2 + bx + c = 0

−b ± d
x=
Løsningerne er givet ved: 2a

Øvelse.

Vis at f(x)=2x2+8x+6 har rødderne x=-1 og x=-3

Øvelse.

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 16 af 30

 Funktioner 1

Udledning af diskriminanten d og løsningsformlen for x

Vi ønsker at finde rødderne i 2. gradsligningen: f (x) = ax 2 + bx + c

Udledning.9

9 Kilde: Basale beviser, Allan Baktoft, 2010

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 17 af 30

 Funktioner 1

Toppunktet
Toppunktet er parablens skæring med symmetriaksen. Koordinaterne til toppunktet kan
findes ved:
−b −d
( xT , yT ) = ⎛⎜⎝ 2a , 4a ⎞⎟⎠

Sætning
10En parabel af typen f (x) = a(x − p) + q har toppunkt i T = (p,q)
2

Vi ser, at toppunktet forskydes langs x-aksen. Vi kan se, at parablerne forskydes langs y -
Forskydningen svarer til værdien af det tal, vi trækker aksen. Forskydningen svarer til den værdi, vi
fra x. Er tallet positivt forskydes mod højre, er det lægger til funktionsudtrykket.
negativt forskydes mod venstre.

10 htx MAT B2

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 18 af 30

 Funktioner 1

Kendte rødder
Hvis et andengradspolynomium, f (x) = ax 2 + bx + c , skærer x-aksen to steder og man kender
de to rødder,α og β, så kan polynomiet skrives som:

f (x) = a ⋅(x − α )⋅(x − β )

Brændpunkt
Sætning
11En parabel med forskriften f (x) = ax 2 + c har brændpunkt Q i:

⎛ 1 ⎞
Q = ⎜ 0, + c⎟
⎝ 4a ⎠

http://tube.geogebra.org/student/m85535

11 htx MAT B2

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 19 af 30

 Funktioner 1

Hyperblen
12Grafen for en funktion af typen:

k
f (x) = , mmx ≠ 0
x

hvor k er en koefficient, kaldes en hyperbel.

Hyperblen har 2 grene. f (x) =

1
x

1
Funktionen f (x) = kaldes undertiden for reciprokfunktionen.
x
Man siger, at den reciprokke værdi af f.eks. 3 er 1/3, den reciprokke værdi af 5 er 1/5
osv.Hyperblen for reciprokfunktionen ses afbildet på figuren. Bemærk, at y -aksen er lodret
symmetrilinje , og x -aksen er vandret symmetrilinje.

Omvendt proportionalitet
1
Funktionen f (x) = beskriver omvendt proportionale størrelser.
x
Hvis vi f.eks. gør x 3 gange større bliver f(x) 3 gange ___________________.

Flytninger
Ligesom ved parablen kan hyperblen flyttes i koordinatsystemet. Hyperblen givet ved:
2
f (x) = + 5, mmx ≠ 2 har linien y = 5 som vandret symmetriakse, og linien x = 2 er
x−2
lodret symmetriakse.

12 MAT B2

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 20 af 30

 Funktioner 1

Sætning
13Ved k
en hyperbel givet ved: f (x) = +b
x−a
er linien y = b vandret symmetriakse og linien x = a er lodret symmetriakse.

Øvelse.

13 HTX MAT B2

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 21 af 30

 Funktioner 1

Potensfunktioner
14Funktioner af typen:

f (x) = x a

hvor eksponenten a ∈! , kaldes potensfunktioner. Definitions- og værdimængde for f

afhænger af, om eksponenten a er heltallig
(...− 3,− 2,− 1,0,1,2,3...) eller ej.

http://www.webmatematik.dk/lektioner/matematik-c/funktioner/potensfunktioner

14 htx MAT B2

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 22 af 30

 Funktioner 1

Lige og ulige funktioner

Ved en lige funktion f(x) gælder at f(x) = f(-x)
Hvis eksponenten a er et lige, helt tal siger man at funktionen er lige.

Ved ulige funktion g(x) gælder at g(x) = -g(-x).

Hvis eksponenten a er et ulige helt tal siger man at funktionen er ulige.

Øvelse.
Nedenfor ses en række funktioner. Du skal afgøre om de er lige, ulige eller
ingen af delene.

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 23 af 30

 Funktioner 1

Potensudvikling
15Lad a være et tal og b et positivt tal . En funktion med definitionsmængde ! + og
foreskrift af formen:
f (x) = b ⋅ x a

hvor x er et positivt tal, kaldes en potensudvikling. Hvis b = 1 kaldes funktionen en

potensfunktion.

15 HTX-Matematik 1

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 24 af 30

 Funktioner 1

Bestemmelse af a og b
16Lad (x1 , y1 )mogm(x2 , y2 ) være forskellige punkter på grafen for potensudviklingen
f (x) = b ⋅ x a .

Eksponenten a kan bestemmes ved hjælp af formlen:

log(y2 ) − log(y1 )
a=
log(x2 ) − log(x1 )

Herefter kan b bestemmes ved hjælp af formlen:

y1
b=
x1a

Specialtilfælde

Bemærk, at hvis vi har en potensudvikling, hvor eksponenten er -1, er den af formen:

f (x) = b ⋅ x −1 =

Der er altså tale om en _______________________________________

Bemærk, at hvis vi har en potensudvikling, hvor eksponenten er ½, er den af formen:

1
f (x) = b ⋅ x 2 =

så det er en funktioner, der er proportional med ________________________

16 HTX-Matematik 1

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 25 af 30

 Funktioner 1

Øvelser.

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 26 af 30

 Funktioner 1

Polynomier
17En funktion af typen:

f (x) = an x n + an−1 x n−1 + an−2 x n−2 + ...a0

hvor an ≠ 0 kaldes et polynomium. Den højeste eksponent (n) bestemmer polynomiets

grad. Tallene kaldes polynomiets koefficienter.

Øvelse.
Angiv polynomiernes grad.

3 2
a) f(x)=2⋅x +x −3⋅x+8 er et _________________________________.

2
b) f(x)=2⋅x +−4⋅x+1 er et _____________________________(parablen).

c) f(x)=x+2 er et ________________________________ (den rette linie)

d) f(x)=4 er et ___________________________________________.

e) f(x)=0 ______________________________________________.

f) f(x)= 3 x + x 2 − 4x + 7 er ___________________________________.

17 htx MAT B2

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 27 af 30

 Funktioner 1

Sætning
18Et n-te grads polynomium har højst n rødder.

Øvelse.
Indtegn rødderne for de to polynomier.

Fjerdegradspolynomium Trejdegradspolynomium
med fire rødder med en rod

18 http://plusa1stx.systime.dk/index.php?id=935

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 28 af 30

 Funktioner 1

Søgning af nulpunkter
19Når vi skal finde rødder (nulpunkter) i et førstegradspolynomium, skal vi løse en
ligning af typen:

ax + b =

Ved andengradspolynomiet findes rødderne som løsning til andengradsligningen:

ax 2 + bx + c =
Når polynomgraden overstiger 2, har vi ikke umiddelbart nogle simple metoder til at
finde rødder. Man må derfor gætte sig frem eller løse ligningen ved hjælp af et
matematikprogram.

Øvelse.
Indtegn graferne for disse to polynomier i Geogebra og find rødderne
(nulpunkterne).

19 htx MAT B2

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 29 af 30

 Funktioner 1

Litteraturliste

Jensen, Marthinus (2011) MAT B1 htx. (2.udg.) Aarhus: Systime

Sloth, Hans (2011) HTX-Matematik 1 (1. udgave) København: Nyt Teknisk Forlag

Carstensen, Jens et al. (2012) MAT B1 Stx, Systime hjemmeside: http://matb1stx.systime.dk/

HTX MAT B/A ALOL 2017 side 30 af 30