FRISTED eller KAOS!
Byen kvæler os: Den snører sig stadig tættere og tættere sammen og det er umuligt
at finde rum til at udfolde og udtrykke sig. Når vi går på gaden i dag er det for at
skabe et frirum i byen: Vi vil have et fristed.
Et fristed er et forsøg på at løsne op og skabe mulighed for udtryk og indtryk, som
byen udelukker. Men byen er bare et udtryk for hele det samfund vi lever i: Et frist-
ed i byen er en mulighed for at forandre
samfundet.
Et samfund hvor ting kommer før men-
nesker: Biler, reklamer, caféer, mo-
detøj. Det handler mere om forbrug
end fornuft. Gennem forbrug skal man
købe sig en kultur og byen bliver mere
og mere inddelt i ghettoer for bestemte
kulturer. I mens lukker vi hinanden
ude, for at beskytte vores købte iden-
titet: Kvartere og kernefamiliefængsler
i hjemmets trygge rammer, hvor nye
og kreative input holdes ude. Vi bliver
fremmedgjorte i den forstand at vi ikke
viser forståelse overfor hinanden som mennesker.
Et fristed giver plads til at komme udenfor de rammer vi normalt er underlagt og
udforske andre muligheder. Det vi normalt oplever er en by der er styret af bestemte
økonomiske interesser såsom havnefacaden, penthouselejligheder og Ørestaden.
I byen i dag er børn og unge umyndiggjorte og skal helst ikke kunne ses eller høres
hverken i grupper eller alene. Fremtidige generationers kreative grundlag svæk-
kes og en ond cirkel viser sig: børn bliver ligefra en tidlig alder trukket igennem
institutioner, hvor alle evner, der ikke er “nyttige” bliver undertrykt. Det betyder
at al kreativitet skal udtrykkes efter bestemte mønstre, der – i bedste mening – er
defineret af knoklende voksne. Hvis det ikke får modspil, af omgivelser der giver
plads til udvikling af én selv og ens egen udtryksform sammen med andre i et sam-
menæng hvor man kan fordybe sig i sig selv uden at ville bestemme over andre sker
der bare en evindelig gentagelse af de samme mønstre: Børn vokser op i institu-
tioner og bliver selv autoriteter osv. osv. som knokler med at opdrage børn
Fristeder skal bruges til omtanke før handling
Vi kræver et fristed der gør op med den forudsigelige gentagelse. Et fristed er ikke
et endemål, men et udgangspunkt hvorfra vi kan skabe en videreudvikling: Det han-
FRISTED eller KAOS!
Byen kvæler os: Den snører sig stadig tættere og tættere sammen og det er umuligt
at finde rum til at udfolde og udtrykke sig. Når vi går på gaden i dag er det for at
skabe et frirum i byen: Vi vil have et fristed.
Et fristed er et forsøg på at løsne op og skabe mulighed for udtryk og indtryk, som
byen udelukker. Men byen er bare et udtryk for hele det samfund vi lever i: Et frist-
ed i byen er en mulighed for at forandre
samfundet.
Et samfund hvor ting kommer før men-
nesker: Biler, reklamer, caféer, mo-
detøj. Det handler mere om forbrug
end fornuft. Gennem forbrug skal man
købe sig en kultur og byen bliver mere
og mere inddelt i ghettoer for bestemte
kulturer. I mens lukker vi hinanden
ude, for at beskytte vores købte iden-
titet: Kvartere og kernefamiliefængsler
i hjemmets trygge rammer, hvor nye
og kreative input holdes ude. Vi bliver
fremmedgjorte i den forstand at vi ikke
viser forståelse overfor hinanden som mennesker.
Et fristed giver plads til at komme udenfor de rammer vi normalt er underlagt og
udforske andre muligheder. Det vi normalt oplever er en by der er styret af bestemte
økonomiske interesser såsom havnefacaden, penthouselejligheder og Ørestaden.
I byen i dag er børn og unge umyndiggjorte og skal helst ikke kunne ses eller høres
hverken i grupper eller alene. Fremtidige generationers kreative grundlag svæk-
kes og en ond cirkel viser sig: børn bliver ligefra en tidlig alder trukket igennem
institutioner, hvor alle evner, der ikke er “nyttige” bliver undertrykt. Det betyder
at al kreativitet skal udtrykkes efter bestemte mønstre, der – i bedste mening – er
defineret af knoklende voksne. Hvis det ikke får modspil, af omgivelser der giver
plads til udvikling af én selv og ens egen udtryksform sammen med andre i et sam-
menæng hvor man kan fordybe sig i sig selv uden at ville bestemme over andre sker
der bare en evindelig gentagelse af de samme mønstre: Børn vokser op i institu-
tioner og bliver selv autoriteter osv. osv. som knokler med at opdrage børn
Fristeder skal bruges til omtanke før handling
Vi kræver et fristed der gør op med den forudsigelige gentagelse. Et fristed er ikke
et endemål, men et udgangspunkt hvorfra vi kan skabe en videreudvikling: Det han-
dler ikke bare om at “bevare, bruge og forsvare”, men også at komme videre mod
en revolutionering af samfundet generelt, hvor fristedets ideer og praksis udvikles
og udvides til hele samfundet.
Men i et fristed ligger der ikke kun en befrielse fra normer der eksistere i det om-
givende samfund. Samtidig skal undertrykkende strukturer ikke genskabes i nye
klæder.
Fristed: befriet fra hvad?
Et udtryk for enhver undertrykkende struktur er ejendomsretten. Ejendomsretten er
grundlaget for alle samfund hvor ting kommer før mennesker, og derfor problema-
tisk for ethvert forsøg på etableringen af frirum hvor mennesker kommer før ting.
Det vil vi ikke være med til! Vi mener at et fristed aldrig kan bygges på ejendom-
sretten fordi et sådant “fristed” vil skabe uformelle og undertrykkende hierarkier da
det fx. ikke er alle der kan bidrage ligeligt økonomisk. Yderligere er det umuligt at
undgå, hvis et hus er omfattet af ejendomsretten, at en enkelt formel gruppe eller
person står som ansvarlig overfor en autoritet. Istedet vil vi et hus hvor folk står ans-
varlige overfor hinanden. Systemet er kompromisløst. Det vil kun forhandle udfra
egne struktur - leder til leder. Det vil vi ikke!
Fristed... og så videre!
Et fristed skal drives og formes af de folk der bruger det. Det betyder formulering
af målsætninger og aktiv kamp for forandring istedet for intern paragraf og regelryt-
teri.
Modsat den lukkede byplanlægning skal vores fristed være åbent og inkluderende.
Det mener vi er konsekvensen af den kritik vi har fremført.
Ligegyldigt hvilket autoriteter, formelle eller uformelle, der vil forsøge at tage kon-
trollen over fristedet i løbet af dets levetid, kan det ikke ende med andet end ska-
belsen af nye undertrykkende kulturelle, økonomiske og politiske normer.
Kreativiteten og det frie udtryk kræver fri udfoldelse; noget som kun kan eksistere
helt uden nogen form for autoritet.
Debatten og kampen skal handle om mere end “et hus”, der bare er den materielle
ramme for hvad det virkelig handler om: At gøre op med al autoritet i hele samfun-
det.
Et fristed skal bruges til at danne basis for alternative, anti-autoritære organisa-
tionsformer: Den flade struktur hvor ingen individer ignoreres og udelukkes. Med
andre ord: Et fristed er for os et skridt på vejen til det frie samfund, vi kalder Anarki:
KAMPEN FORTSÆTTER!
Folk fra Anarkistisk Netværk
dler ikke bare om at “bevare, bruge og forsvare”, men også at komme videre mod
en revolutionering af samfundet generelt, hvor fristedets ideer og praksis udvikles
og udvides til hele samfundet.
Men i et fristed ligger der ikke kun en befrielse fra normer der eksistere i det om-
givende samfund. Samtidig skal undertrykkende strukturer ikke genskabes i nye
klæder.
Fristed: befriet fra hvad?
Et udtryk for enhver undertrykkende struktur er ejendomsretten. Ejendomsretten er
grundlaget for alle samfund hvor ting kommer før mennesker, og derfor problema-
tisk for ethvert forsøg på etableringen af frirum hvor mennesker kommer før ting.
Det vil vi ikke være med til! Vi mener at et fristed aldrig kan bygges på ejendom-
sretten fordi et sådant “fristed” vil skabe uformelle og undertrykkende hierarkier da
det fx. ikke er alle der kan bidrage ligeligt økonomisk. Yderligere er det umuligt at
undgå, hvis et hus er omfattet af ejendomsretten, at en enkelt formel gruppe eller
person står som ansvarlig overfor en autoritet. Istedet vil vi et hus hvor folk står ans-
varlige overfor hinanden. Systemet er kompromisløst. Det vil kun forhandle udfra
egne struktur - leder til leder. Det vil vi ikke!
Fristed... og så videre!
Et fristed skal drives og formes af de folk der bruger det. Det betyder formulering
af målsætninger og aktiv kamp for forandring istedet for intern paragraf og regelryt-
teri.
Modsat den lukkede byplanlægning skal vores fristed være åbent og inkluderende.
Det mener vi er konsekvensen af den kritik vi har fremført.
Ligegyldigt hvilket autoriteter, formelle eller uformelle, der vil forsøge at tage kon-
trollen over fristedet i løbet af dets levetid, kan det ikke ende med andet end ska-
belsen af nye undertrykkende kulturelle, økonomiske og politiske normer.
Kreativiteten og det frie udtryk kræver fri udfoldelse; noget som kun kan eksistere
helt uden nogen form for autoritet.
Debatten og kampen skal handle om mere end “et hus”, der bare er den materielle
ramme for hvad det virkelig handler om: At gøre op med al autoritet i hele samfun-
det.
Et fristed skal bruges til at danne basis for alternative, anti-autoritære organisa-
tionsformer: Den flade struktur hvor ingen individer ignoreres og udelukkes. Med
andre ord: Et fristed er for os et skridt på vejen til det frie samfund, vi kalder Anarki:
KAMPEN FORTSÆTTER!
Folk fra Anarkistisk Netværk