SAU 1

Cellen

Anne Kristine Prühs

dng649@alumni.ku.dk
F2020
Anne Kristine Prühs E2019
 Anne Kristine Prühs E2019

Læringsmål

2. Cytologi og histologi
• 2-1 Beskrive opbygningen af cellen og cellens organeller med definition af de
enkelte deles funktioner.
• 2-2 Redegøre for passive og aktive transportprocesser over cellemembraner.
• 2-3 Beskrive cellecyklus, herunder de enkelte trin i mitosen og deling af
cytoplasma (cytokinese), differentiering og apoptose.
• 2-4 Beskrive en typisk excitabel celle.
• 2-5 Definere væv og beskrive opbygningen og funktionerne af de fire
hovedtyper af væv og deres underinddelinger.
• 2-6 Beskrive opbygningen af organer ud fra forskellige typer væv. Der tænkes
her på opbygningen af f.eks. en knogle ud fra bl.a. knoglevæv, blodkar, nerver
og benhinde (periost).
• 2-7 Definer de vigtigste fællestræk for cancersygdomme.
 Anne Kristine Prühs E2019

Dagens program

1) Cellens komponenter - oplæg

2) Transportmekanismer
3) Cellecyklus – oplæg
4) Celledifferentiering og apoptose
5) Cancer
6) Sandt/falsk quiz
 Anne Kristine Prühs E2019

Celler

• Der findes mange slags celler i kroppen

• Hver celletype er specialiseret til netop dennes opgave (celler varierer
derfor i form, størrelse og indhold)

Kan I huske definitionen på væv og organ ?

Væv: en gruppe af celler, der udfører en specialiseret funktion
Organ: struktur af flere væv, der udfører en specialiseret funktion
 Anne Kristine Prühs E2019

Cellens komponenter

Karakteristika?
 Hvor i cellen?
 Hvordan er den opbygget/hvad består
den af?
 Hvor mange/meget?

Funktion?
 Hvilken funktion har strukturen?
 Anne Kristine Prühs E2019

Cellemembranen

Karakteristika:
• Phospholipid dobbeltlag
• Består primært af lipider og proteiner, lidt
kulhydrater
• Blød, fleksibel og stabil; kolesterol stabiliserer
Funktion:
• Danner grænse mellem ekstra- og
intracellulærrummet
• Forankring mellem celler
• Selektiv permeabel: små uladede molekyler kan
passere frit
• Signaltransduktion: kanaler og receptorer tillader
passage af molekyler og modtagelse af
‘beskeder’.
 Anne Kristine Prühs F2020

Cytoplasma

Cytoplasma består af:

• Cytosol
• Organeller (udenfor kernen og indenfor plasmamembranen)
• Cytoskelet (cellens stillads) evt. nævn alt under ‘andre strukturer’ som
det står i Hole’s.

Cytosol:
 er den intracellulærvæske (gel-agtig substans) der findes i cytoplasma
og ligger udenom organellerne.
 Anne Kristine Prühs F2020

Nucleus

Karakteristika:
• Stor, afgrænset af to dobbeltlagede lipidmembraner (med porer)
• Indeholder chromatin (DNA+protein) og nucleolus
• De fleste celler har 1, leverceller ofte 2, skeletmuskelceller har mange
Funktion:
• Opbevaring af genetisk materiale og
adgangskontrol til det
• Produktion af mRNA, rRNA, tRNA
 Anne Kristine Prühs F2020

Nucleolus

Karakteristika:
• Fortættet del i cellekernen der består af RNA og protein
• 1-4 afrundede, mørke områder i kernen

Funktion:
• samling af ribosomer
 Anne Kristine Prühs F2020

Ribosomer

Karakteristika:
• Består af protein og rRNA
• Findes i cytosol og bundet til endoplasmatisk reticulum
• Flere ribosomer kaldes polysom

Funktion:
• Proteinsyntese (fra mRNA -> protein)
 Anne Kristine Prühs F2020

Endoplasmatisk Reticulum (rER)

Karakteristika:
• Komplex af membranafgrænsede sække og kanaler der strækker sig fra
kernen og ud i cellen.
• ER + ribosomer = rER

Funktion:
• Deltager i proteinsyntese og
kvalitetskontrol af proteiner
• Proteiner sendes videre til Golgi
 Anne Kristine Prühs F2020

Glat Endoplasmatisk Reticulum (sER)

Karakteristika:
• Komplex af membranafgrænsede sække og kanaler, typisk tæt på rER

Funktion:
• Lipidsyntese
• Absorption af fedt
• Metabolisme af lægemidler
• Ca 2+ depot (i muskelceller hedder det
sarcoplasmatisk reticulum )
 Anne Kristine Prühs F2020

Golgi Apparat

Karakteristika:
• 5-8 flade membranøse sække “cisterner”

Funktion:
• Modtager, modificerer (især glykosylering),
pakker og transporterer proteiner fra rER.
• Vesikler afsnøres fra Golgimembranen og kan
sendes til andre organeller eller mod
cellemembranen til exocytose
 Anne Kristine Prühs F2020

Mitokondrier

Karakteristika:
• Aflange/bønneformede med 2 dobbelt lipidmembraner - en ydre og en
indre
• Den indre membran danner folder, cristae , som øger overfladen
• Flere tusinde i meget aktive celler (fx muskelceller)
• Har en smule eget DNA

Funktion:
• Oxidativ fosforylering og elektron
transport kæden: ATP dannelse
• Citronsyrecyklus
 Anne Kristine Prühs F2020

Lysosomer

Karakteristika:
• Små membransække med hydrolytiske enzymer til
nedbrydning
• Formes af små afsnøringer fra Golgi membranen
• pH ca. 5 (ATP-krævende protonpumpe)

Funktion:
• Cellens skraldemænd: nedbryder makromolekyler,
herunder lægemidler i leveren, gamle celledele og
fremmedlegemer
• Produkter fra nedbrydelsen frigives til cytosol
 Anne Kristine Prühs F2020

Peroxisomer

Karakteristika:
• Membranøse sække med enzymer til forskellige metaboliske reaktioner
• Dannes fra ER
• Mange i lever- og nyreceller

Funktion:
• Nedbryder bl.a. hydrogenperoxid (H 2 O 2 ), alkohol
og fedtsyrer
 Anne Kristine Prühs F2020

Cytoskelet

• Forskellige strukturer der findes i cytosol som afstiver cellen, organiserer

indholdet og er vigtig for cellens bevægelser.
• Mikrofilamenter (aktin) og mikrotubuli (tubulin) danner cytoskelettet
 Anne Kristine Prühs F2020

Centrosom

Karakteristika:
• To hule cylindre ( centrioler ), der hver består af 9 grupper á 3
mikrotubuli, der ligger vinkelret på hinanden

Funktion:
• Replikeres i mitosen hvor hvert centrosom ‘fanger’ en halvdel af hvert
kromosom via mikrotubulitråde (kaldes tentrådsapparatet/ spindle fibers )
 Anne Kristine Prühs F2020

Cilia og flagella

Karakteristika:
• Bevægelige udløbere fra cellens overflade
• Indeholder mikrotubuli (9+2 struktur)

Funktion:
• Cilia: laver bølgebevægelse, der kan
sætte skub i materiale uden for cellen
• Flagella: sætter sædcellen i bevægelse
 Anne Kristine Prühs E2019

Transportmekanismer

• Passiv transport:
 bevægelse fra høj mod lav koncentration - kræver ikke energi
 diffusion, fasciliteret diffusion, (osmose, filtration)

• Aktiv transport:
 bevægelse fra lav mod høj koncentration - kræver energi (ATP)
 aktiv transport ( pumpe ), endocytose, exocytose
 Anne Kristine Prühs E2019

Diffusion (simpel diffusion)

• Diffusion over en cellemembran kræver

1. at denne membran er permeabel for stoffet
2. at der er en koncentrationsgradient henover membranen
• Partikler bevæger sig netto fra høj mod lav koncentration
• Når der er opnået koncentrationsligevægt, vil nettobevægelsen af
partikler ophøre
 Anne Kristine Prühs E2019

Fasciliteret diffusion

• Fasciliteret diffusion kræver særlige membranproteiner, der tillader

bevægelse henover membranen.
• Ioner passerer typisk cellemembranen vha. ionkanaler
• Glukose og aminosyrer passerer cellemembranen vha. carrier
proteiner , der ved binding til substratet ændrer konformation og
derved flytter substratet ind i cellen.
• Den øvre grænse for diffusionshastigheden
afhænger af mængden af kanaler/carriers.
• Forskellige mekanismer kan påvirke kanalernes
åbning og lukning (fx insulin)
 Anne Kristine Prühs E2019

Osmose

• Bevægelse af vand over en selektiv permeabel membran

• Membranen er permeabel for vand, men ikke for solutten
• Princippet er altså det samme som ved diffusion – det er bare ikke
molekylerne (solutterne) men vandet (solventen) der bevæger sig.
 Anne Kristine Prühs F2020

Filtration

• Ved filtration forstås, at molekyler presses fra et område med højt tryk
til et område med lavere tryk.
• I mennesket er det hyppigt et hydrostatisk tryk, der skaber en filtration
 Filtration ses bl.a. i kapillærer, hvor det hydrostatiske tryk medfører,
at vand presses fra kapillæret gennem de små mellemrum mellem
endothelcellerne ud i ekstracellulærrummet.
 Både vand og molekyler kan filtreres, dette afhænger af størrelsen
og strukturen på det område, som filtratet presses igennem.
 Anne Kristine Prühs F2020

Aktiv Transport

• Stoffer transporteres fra lav mod høj koncentration – kræver energi!

• Specifikke carrier proteiner sørger for at transportere stoffet over
cellemembranen (ligesom ved fasciliteret diffusion)
• ATP spaltes af membranproteinet, der frigiver den nødvendige energi
• Aktiv transport er essentiel for at opretholde livsvigtige funktioner
 Anne Kristine Prühs F2020

Endocytose og Exocytose

• Substanser der er for store til at krydse cellemembranen vha. diffusion

eller aktiv transport
 ved exocytose transporteres partikler i vesikler, der fusionerer med
cellemembranen og frigiver partiklerne udenfor cellen
 ved endocytose optages partikler ved dannelse af en vesikel fra
cellemembranen under afsnøring ind i cellen

Endocytose
Anne Kristine Prühs F2020
 Anne Kristine Prühs F2020

Endocytose

• Endocytose kan yderligere inddeles i 3 typer:

1. Phagocytose: cellen ”spiser” – der optages solide partikler, fx

bakterier og cellerester. Vesiklen fusionerer med et lysosom og
indholdet nedbrydes vha. enzymer.

2. Pinocytose: cellen ”drikker” – der optages væske fra omgivelserne

gennem vesikeldannelse

3. Receptor-medieret endocytose: specifikke ligander binder til

receptorer (membranproteiner) og medfører endocytose af disse
ligander gennem vesikeldannelse.
 Anne Kristine Prühs F2020

Transportmekanismer - oversigt
 Anne Kristine Prühs F2020

Eksamensspørgsmål

1. Redegør kort for begreberne passiv transport og aktiv transport.

2. Angiv hvilke af de med bogstaverne I-IV mærkede transportmekanismer
der 1) illustrerer henholdsvis passiv og aktiv transport og 2) illustrerer
simpel og fasciliteret diffusion
 Anne Kristine Prühs F2020

Redegør kort for begreberne passiv transport og aktiv transport :

• Passiv transport af ioner og molekyler (ladede og uladede) over
cellemembraner sker fra et område med højere koncentration af ionerne
eller molekylerne til et område med lavere koncentration af ionerne eller
molekylerne uden anvendelse af energi. Kan foregå ved simpel diffusion
eller fasciliteret diffusion.
• Aktiv transport sker ved anvendelse af energi (primært i form af ATP),
hvorved ioner og molekyler kan transporteres fra et område med en
lavere koncentration til et område med en højere koncentration.
 Anne Kristine Prühs F2020

• Svar:
I-III illustrerer passive transportmekanismer og IV en aktiv
transportmekanisme. I illustrerer simpel diffusion, medens II og III
illustrerer fasciliteret diffusion.
 Anne Kristine Prühs E2019

Cellecyklus

• Alle vores celler (undtagen kønsceller) bærer hele genomet, men kun en
del af det bruges
• Cellecyklus er tiden fra en celle opstår til den deler sig og inddeles i:
 Interfase
 Mitose
 Cytokinese
• Cellecyklus er en reguleret proces (hormoner, vækstfaktorer, check-point)
• Specielle check-point proteiner kontrollerer, om alt er i orden, inden
cellecyklus fortsætter
• Telomerer er regioner for enden af kromosomer, der forkortes ved hver
celledeling. Når de er afkortet til en bestemt længde, stopper celledeling.
Enzymet telomerase kan forlænge telomerer.
 Anne Kristine Prühs F2020

Interfase

• Cellen forbereder sig på deling (G 1 , S og G 2 faser)

 G 1 +G 2 fase: ”growth” – organeller duplikeres, cellen vokser
 S fase: ”synthesis” – DNA replikeres, så hver dattercelle får en
præcis kopi af arvematerialet
 Anne Kristine Prühs F2020

Celledeling

• Der findes to slags celledeling:

 mitose: der dannes to ens datterceller, der er magen til modercellen
 meiose: der dannes fire datterceller, som hver har en halv del af
arvematerialet (23 kromosomer) og er forskellige fra modercellen

• Mitosen består af to dele; deling af kernen (mitose) og deling af

cytoplasma (cytokinese).
• Mitosen kan kunstigt inddeles i fire faser:
 Profase
 Metafase
 Anafase
 Telofase
 Anne Kristine Prühs F2020

Profase

• Kromatin kondenserer til kromosomer, der er mikroskopisk synlige

• Hvert kromosom består af to identiske kromatider midlertidigt
forbundet af et centromer (kromosomet blev replikeret i S-fasen)
• Centrioleparrene replikeres lige inden
profasen og vandrer i profasen til hver
deres ende af cellen
(Husk: 2 centrioler = centrosom)
• Nucleolemma og nucleolus opløses og er
ikke længere synlige
• Tubulin danner mikrotubuli og de
forbinder centriolerne med
centromererne på hvert kromosom
(tentråde = spindle fiber)
 Anne Kristine Prühs F2020

Metafase, anafase, telofase

Metafase
• Kromosomerne arrangeres i cellens midtlinie
• Centromeret i et kromosom er forbundet til begge centriolepar

Anafase
• Kromatiderne trækkes fra hinanden vha. mikrotubuli og bliver til hver
deres kromosom, når de er helt adskilte.

Telofase
• Kromosomerne når centriolerne
• Kromosomerne udfoldes til kromatin
• Nucleolemma og nucleolus dannes
• Mikrotubuli skilles ad til tubulin molekyler
 Anne Kristine Prühs F2020

Cytokinese

• Cytoplasmaets deling starter i anafasen

• I cellens midtlinie trækkes cellemembranen sammen
• Denne sammentrækning fortsætter gennem telofasen
• Der dannes en ring af mikrofilamenter tilhæftet til cellemembranen og
cytoplasma.
• Når ringen trækker sig sammen, adskilles de
to nye kerner og cytoplasma spredes ca.
ligeligt ind i hver ny celle
• I slutningen af telofasen er afsnøringen
komplet og to nye celler med identisk
arvemateriale er dannet.
Anne Kristine Prühs F2020
 Anne Kristine Prühs F2020

Celledifferentiering

• Evnen til at lave nye celler er essentiel for vækst og vævsreparation

• Celler der kan dele sig uden at specialiseres kaldes stamceller
• Under deling danner en stamcelle typisk til en ny stamcelle og en celle,
der differentierer til en delvist specialiseret progenitorcelle
• En progenitorcelle kan gennem deling differentieres til en bestemt
klasse af celletyper
• Husk: (næsten) alle celler har hele genomet, deres forskelligartede
funktion afhænger af, hvilke gener der udtrykkes.
Anne Kristine Prühs F2020
 Anne Kristine Prühs F2020

Apoptose

• Apoptose er programmeret celledød og er en normal del af udviklingen

• Når en celle undergår apoptose opløses nucleolemma, kromatin
kondenserer og enzymer klipper DNAet i stykker. Cellen opdeles i små
vesikler, der fagocyteres.
• Eksempel: apoptose medfører, at ”svømmehuden” mellem fingre i
udvikling forsvinder, så vi får dannet fritstående fingre.
 Anne Kristine Prühs F2020

Cancer

• For at udvikle cancer, skal der være mutationer i DNA og kontrol med
cellecyklussen skal tabes
• Alle cancertyper deler følgende fællestræk:
1. Hyperplasi: ukontrolleret celledeling
2. Dedifferentiering: tab af specialiseret funktion
3. Invasivitet: gennembrydning af basalmembran
4. Angiogenese: inducering af dannelsen af nye blodkar
5. Metastasering: cancercellers spredning til andre væv
 Anne Kristine Prühs E2019

Læringsmål

2. Cytologi og histologi
• 2-1 Beskrive opbygningen af cellen og cellens organeller med definition af de
enkelte deles funktioner.
• 2-2 Redegøre for passive og aktive transportprocesser over cellemembraner.
• 2-3 Beskrive cellecyklus, herunder de enkelte trin i mitosen og deling af
cytoplasma (cytokinese), differentiering og apoptose.
• 2-4 Beskrive en typisk excitabel celle.
• 2-5 Definere væv og beskrive opbygningen og funktionerne af de fire
hovedtyper af væv og deres underinddelinger.
• 2-6 Beskrive opbygningen af organer ud fra forskellige typer væv. Der tænkes
her på opbygningen af f.eks. en knogle ud fra bl.a. knoglevæv, blodkar, nerver
og benhinde (periost).
• 2-7 Definer de vigtigste fællestræk for cancersygdomme.
 Anne Kristine Prühs F2020

SANDT/FALSK

S I anafasen adskilles kromatiderne ved hjælp af tentrådene

Ved mitose dannes der fire datterceller, som er identiske med
F modercellen.

F Profasen er den fase i mitosen, hvor DNA replikeres

Centromeret er området af et kromosom, hvortil tentrådene knyttes
S
under celledeling
F Interfasen er mitosens første fase

F Cytokinese sker i starten af mitose

Metafase er den mitosefase, hvor tentråde fæstner til kromosomernes
F telomerer

S Cellemembranen består af et fosfolipid dobbeltlag

Fasciliteret diffusion kræver tilstedeværelsen af specifikke transport
S
proteiner
S Ru endoplasmatisk reticulum er beklædt med ribosomer
 Anne Kristine Prühs F2020

Næste gang

• Nervesystemet 1: kap. 9 i Hole’s (s. 224-243, til 9.12 ’Meninges’ og 9.15

om kranienerver)
 Neuronet og synapsen
 Neuroners kommunikation
 Patellarrefleks
 Kranienerver

Fremlæggelser:
 Neuronets opbygning + strukturelle og funktionelle inddeling,
myelinskede, (9.4) – 10 minutter
 Kranienerver (9.15) inkl. huskeleg – ca. 10 minutter

Forberedelse:
 Prøve at lære overordnet hvad et ligevægtspotentiale og en
nervecelles hvilemembranpotentiale er inden SAU2, forelæsning+evt:
 https://www.youtube.com/watch?v=hk09AkV5_Kc