Kapitel 10

Regnskabsanalysens
grundmodeller
Virksomhedens økonomi
Slobodan Kacanski
Indhold

• Omkostningsbegreber
• Ombrydning af regnskabet
• DuPont pyramiden
• Dækningsbidragsmodellen
Omkostningsbegreber

• Omkostninger = i penge vurderede forbrug af de produktionsfaktorer, der i en given

periode medgår til at gennemføre virksomhedens produktion og salg
• Denne definition kræves viden om de forbrugte mængder af produktionsfaktorerne og
priserne på de enkelte produktionsfaktorer
• Forbruget af det faste anlæg: afhænger af udnyttelsen og dels af tekniske forældelse i
produktionsperioden.
• ...og forbruget af de faste anlæg kaldes periodens afskrivninger.
• Forbrug vurderingen af de faste anlæg er baseret på skønsmæssige vurdering
Omkostninger af både anlægsaktiver og omsætningsaktiver
Omkostninger
• Offersynspunktet = når en virksomhed vælger at opfatter indtægter på en måde, mens en
anden mulighed er tabt på den omkostning af den alternative som ikke var valget (eng.
opportunity cost)
• Faste og variable – faste omfatter jorden, bygninger, maskiner, it-udstyr, mens variable
omfatter råvarer, materialer osv.
• Faste (kapacitetsomkostninger) kan opdeles i stilstandsomkostninger og
produktionsforberedelsesomkostninger
• Variable kan opdeles i – progressive, proportionale og degressive omkostninger
(omkostninger vokser i samme/stærkere/mindre stærke takt end produktionen)

• Kapacitetsomkostninger + variable omkostninger = samlede omkostninger

Omkostninger

• Opdelingen af omkostninger mellem faste og variable omkostninger er ikke skarp, og

afhænger af længden af den tidsperiode, man opgør omkostningerne indenfor
• På helt lang sigt vil alle omkostningerne være variable

• Direkte og indirekte – hvis omkostninger kan/kan ikke henføres ti den enkelte afdeling
eller produkt
Kapacitetsomkostninger
Variable omkostninger
Samlede omkostninger
Andre omkostninger – udvidelse af produktionen

• Særomkostninger – kommer til ved at optage fremstillingen af en ny vare eller

tjenesteydelse
• Det er ikke nemt at henføre særomkostninger til enkelte stk. af varen eller ydelsen, med
de kan henføres til lokaler eller personale, som har arbejdet netop dette produkt
• Fællesomkostninger – er de samlede omkostninger i virksomheden med fredrag af
summen af de enkelte varers særomkostninger
• Da det er umuligt at opgøre omkostninger af særlige ydelser (f.eks. administration,
bogholderi, rengøring osv.), så afvikler en virksomhed projektgrupper
Korrektion af regnskabsmaterialet
• Regnskabsmaterialet skal være præsenteret på en måde, der muliggør tidsmæssige
sammenligninger
• Det muliggør at identificere og fjerne økonomisk støj (ikke kun i regnskabet men i
virkelighed)
• Resultatopgørelsen opdeles i primære og sekundære poster + (hvis der er nogle)
ekstraordinære poster
• primære – virksomhedens hovedformål (produktion og afsætning af varer)
• sekundære – f.eks. udlejning af en del af virksomhedens ejendom
• ekstraordinære (særlige) – de optræder fra tid til tid (de findes i noterne som ”særlige poster” i
årsrapporter). Sammenligningen på tværs af multi-årsrapporter er umuligt uden dem.
 = Revenue

Resultatopgørelsen

= Gross profit

= Operating profit

= 22%
= Profit for the period
Resultatopgørelse
Resultatopgørelsen

• Ved balancen analyse er det mindre problematisk, hvis virksomheden har både primære
og sekundære aktiviteter, hvor sekundære ikke hold en stor vægt af kapitalanvendelsen –
så kan de holdes ude af analysen
• Ekstraordinære poster påvirker driftsresultatet for det år, men i forbindelse med
tidsmæssige sammenligning vil det sløre analyseresultaterne
Balancen
Balancen
Varelageret

• Hvordan vurderer virksomheder produktionsvarer?

• HUSK: Altid på de historiske kostpriser (anskaffelsespriser)
• De historiske priser anderledes (næsten) altid fra nettorealisationsværdien
• De kan være svære at måle, for varepriserne kan stegne og falde i en kort tid
Omarbejdelse af balancen
• Både ÅRL og IFRS definere loven som skal følge efter ved omarbejdelsen af balancen
• Efter hverken ÅRL eller IFRS skal virksomheder indregne alle aktiver og forpligtelser i
balancen – men kun dem der er materielle!
• Balancer omfatter alle de eksisterende forpligtelser, som er normalt. Dem der mangler
pålidelighed, regnes ikke i balancen
• Det kan være fx. miljøforpligtelser, verserende retssager osv.
• Man bør være opmærksom på, om der er noter der giver yderligere oplysninger om
virksomhedens forpligtelser
• Disse oplysninger skal anvendes som en basis for en korrektion af balancen
Noter
DuPont pyramiden
• er en udbredt model til analyse af regnskaber

• Afkastningsgrad =
Udtrykket belyser virksomhedens evne til at forrente den samlede investerede kapital (egen-
samt fremmedkapital)
• Husk! nævnerens og tællerens skal matcher! Hvis kun den primære indtjening er med i
tælleren, så skal aktiver der er anvendt til dette formål indgå i nævneren.
Overskudsgrad
• overskudsgrad fx. 200/1500=13,3%
Måles virksomhedens indtjeningsevne
• Beregningen viser hvor mange procent of omkostninger er der til at forrente den
investerede kapital
• Resten (86,7%) viser hvilken andel af omsætninger anvendes til omkostninger
• Man kan interpretere overskudsgraden som - ’jo højere overskudsgraden er, jo bedre
forrenter virksomheden den investerede kapital’
Kapitaltilpasningen
• Kapitaltilpasningen måles ved aktivernes omsætningshastighed
• Med en aktiverens omsætningshastighed får man et udtryk for hvor mange gange, den
investerede kapital opnår at tjene overskudsgraden

• Man kan interpretere kapitalanvendelsen – ‘jo større aktivernes omsætningshastighed er,

jo bedre forrenter virksomheden den investerede kapital. (det skal ses i sammenhæng med
fortjenesten på omsætningen – overskudsgraden)
Afkastningsgraden og overskudsgraden hænger sammen

• fx. en faldende overskudsgrad kan opvejes af en stigende omsætningshastighed og omvendt

• Hvis man ganger overskudsgraden med aktiverens omsætningshastighed får man
afkastningsgraden

• Afkastningsgrad er påvirket med afskrivning af anlægsaktiver – jo mindre vi har i anlægsaktiver

jo højere er afkastningsgrad (eksampel s. 251)
Sammenhængen mellem overskudsgrad, aktivernes
omsætningshastighed og afkastningsgrad
Dækningsbidragsmodellen
• Anvendes til en intern regnskabsanalyse, fordi man går endnu dybere i detaljer, end
hvad hvad eksterne regnskab giver grundlag for
• Modellen giver en god basal viden om omkostningsstrukturen i virksomheden
• Dækningsbidragsmodellen anvendes ved kalkulation af salgsprisen på et produkt
(Dækningsbidraget + variable omkostninger)
• Salgsprisen kan også kalkuleres med fordelingskalkulation (resultat før renter + andel i
kapacitetsomkostninger + variable omkostninger)
• Ulemperne med metoden er, at den kan give for lave tilbud som ikke er rentable på langt
sigt.
Dækningsgraden, nulpunktsomsætningen og
nulpunktsafsætningen

Den udtrykkes som - ‘at pr. 100 kr. omsætning udgør andelen af variable omkostninger og
den anden del af dækningsbidrager.
•
Den udtrykkes som – ‘med dette omsætningsniveau på 1.071 vil der være 46,7% til
dækning af kapacitetsomkostningerne og forretning.
• =
Viser hvor mange produkter skulle vi sælge til at indtjene nul i omsætningen
Sikkerhedsmargen

Marginen viser et procent på hvilken en virksomhed kan falde sin omsætning og stadigvæk
forrente den investerede kapital
fx.
Det betyder, at virksomheden kan tåbe sin omsætning max med 28,6% og har midler til at
forrente kapitalen
Resultatdiagram
Kapacitetsgraden

• Kapacitetsgraden belyse virksomhedens evne til at udnytte virksomhedens

produktionskapacitet